Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12163 af 16/10/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Erhvervsmæssig kørsel

- fradrag

Reference:

LL § 9 B

A klagede for indkomståret 1995 over, at

skatteankenævnet havde ansat fradrag for erhvervsmæssig

kørsel til 67.291 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren var direktør i B

og C ApS. BApS ejedes 100 % af C ApS, der ejedes 100 % af klagerens

ægtefælle.

BApS havde til klageren udbetalt skattefri

godtgørelse frem til 7. februar 1996. Klageren var ikke

lønansat i selskabet, men modtog honorarer fra selskabet via sin

personligt drevne virksomhed.

Det var overfor skatteforvaltningen anført, at

godtgørelsen var udbetalt til klageren for selskabets benyttelse af

klagerens og hans ægtefælles bil af mærket Peugeot 306 XT

til erhvervsmæssig kørsel. Der var ialt for perioden 1. januar

1995 til 7. februar 1996 udbetalt 89.022 kr. til klageren. Af denne

udbetaling vedrørte 85.334 kr. indkomståret 1995, medens den

resterende del af udbetalingen, 3.688 kr., kunne henføres til

indkomståret 1996. Skatteforvaltningen havde ikke anset udbetalingen

til klageren for at være skattefri, idet betingelserne for udbetaling

af skattefri kørselsgodtgørelse ikke var anset for opfyldt.

Skatteforvaltningen havde tilkendegivet, at klageren var

berettiget til fradrag for erhvervsmæssig befordring efter

ligningslovens § 9 B med enten fradrag for faktiske udgifter eller fradrag

beregnet i henhold til Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig

befordring.

Læs alt

Det var overfor skatteforvaltningen oplyst, at den

pågældende bil i ejerperioden 16. november 1994 til 7. februar

1996 havde kørt ialt 55.725 km beregnet ud fra kilometerstanden

på købs- og salgstidspunktet. Af denne kørsel var det

oplyst, at 52.100 km vedrørte indkomståret 1995. Det var

endvidere af klagerens revisor anslået, at der i perioden 1. januar til

17. august 1995 var kørt ca. 5.000 km privat i bilen.

Der var ikke vedrørende kørslen i bilen

ført kilometerregnskab eller foretaget andre registreringer, der kunne

dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen af bilens kørsel.

Det var endvidere overfor skatteforvaltningen anført, at bilens

faktiske driftsomkostninger ikke kunne dokumenteres.

Klageren og hans ægtefælle havde ikke ejet

fritidshus i 1995, og hjem og arbejdssted var beliggende på samme

adresse.

Klageren og hans ægtefælle havde 17. august

1995 anskaffet en bil af mærket Fiat Punto 75 SX, som i ejerperioden

ifølge klagerens revisor havde kørt 46.000 km svarende til ca.

17.800 km pr. år.

Skatteankenævnet havde anført, at man kunne

tiltræde, at klagerens befordring i forbindelse med konsulentvirksomhed

ansås for erhvervsmæssig og omfattet af ligningslovens § 9 B. Da

der ikke forelå kilometerregnskab vedrørende den anvendte bil,

var omfanget af den private kørsel ansat skønsmæssigt med

udgangspunkt i Ligningsrådets vejledende anvisninger til en årlig

kørsel på 8.000 km. Omfanget var derfor for 1995 ansat til 7.000

km for den periode, i hvilken bilen havde været anvendt. Nævnet

fandt, at fradrag for erhvervsmæssig kørsel skulle beregnes i

henhold til Ligningsrådets satser, da de faktiske udgifter ikke var

dokumenteret, og fradraget var ansat til 67.291 kr. for en

erhvervsmæssig kørsel på 45.100 km.

Klagerens repræsentant havde under henvisning til en

undersøgelse foretaget af FDM omfattende bl.a. en bil af mærket

Peugeot 306 1,6 Style, der var sammenlignelig med den af klageren anvendte

bil, nedlagt påstand om, at der godkendtes fradrag for

erhvervsmæssige udgifter med 105.989 kr. svarende til de faktiske

udgifter ved den erhvervsmæssige kørsel i 1995, idet

kørselsomkostningerne i perioden 1. januar 1995 til 7. februar 1996

var opgjort således:

Kørte kilometer ialt 55.725 km ifølge

kørebog ved salgstidspunktet, heraf 54.100 km i 1995, 2.000 km for

perioden 16. november 1994 til 31. december 1994 og 1.625 km i 1996.

Afskrivninger:

Købspris 216.912 kr. - salgspris 145.000 kr.

71.912 kr.

Brændstof iflg. FDM:

55.725 km : 10,8 (gns/liter) x 6,60 kr. (benzin)

34.054 kr.

Vægtafgift iflg. FDM (2.260 : 52 x 57)

2.477 kr.

Forsikring iflg. FDM (3.983 : 52 x 57)

4.366 kr.

Dækudgifter iflg. FDM (1.808 : 35.000 x 55.725)

2.879 kr.

Serviceudgifter iflg FDM (8.857 : 52 x 57)

9.708 kr.

Samlede omkostninger

125.396 kr.

Klagerens repræsentant havde anslået, at der i

perioden 1. januar til 17. august 1995 var kørt ca. 5.000 km privat i

bilen og korrigeret med den forholdsmæssige del af omkostningerne

vedrørende den private del samt den del, der var foretaget i 1994 og

1996, og således opgjort omkostningerne til den erhvervsmæssige

benyttelse af bilen i 1995 til 105.989 kr.

Repræsentanten havde anført, at klageren i

det omhandlede indkomstår drev selvstændig konsulentvirksomhed,

og at den omhandlede kørsel var foretaget i forbindelse hermed.

Kørslen var foretaget i en bil af mærket Peugeot 305 XL, der i

ejerperioden 16. november 1994 til 7. februar 1996 ialt kørte 55.725

km. Klageren havde haft megen erhvervsmæssig kørsel i sin

selvstændige virksomhed, i hvilken han drev konsulentvirksomhed. Han

havde ydet konsulentbistand til selskaberne, som producerede juletræer.

Klageren havde anslået, at den private kørsel

i 1995 i denne bil maksimalt havde udgjort 5.000 km, da husstanden i en del

af året havde en anden bil til rådighed for privat kørsel.

Hertil kom, at klageren i perioden førte en kørebog, der viste,

at den samlede kørsel var erhvervsmæssig. Skattemyndighederne

havde imidlertid afvist at lægge denne kørebog til grund

på grund af visse unøjagtigheder heri. Uanset disse

unøjagtigheder udgjorde de foretagne registreringer dog en vis

dokumentation for den foretagne erhvervsmæssige kørsel, der

udgjorde et ikke ubetydeligt antal kilometer, således at alt talte for,

at den private kørsel havde været af helt underordnet karakter.

De stedlige skattemyndigheder havde tilsidesat

kørselsregnskabet med den generelle begrundelse, at regnskabet ikke

opfyldte de betingelser, man stillede til kørselsregnskaber. Der var

ikke tale om, at der var udøvet en konkret kritik af

kørselsregnskabet, herunder påvist konkrete fejl.

Kørselsregnskabet var ført med angivelse af dato,

kilometerstand ved start og slut, fordeling af kørslen på

erhvervsmæssig og privat kørsel og bestemmelsessted. At der var

påvist unøjagtigheder i regnskabet kunne ikke være

afgørende, og det var da heller ikke bestridt, at der skulle

udøves et skøn. Dog forekom det besynderligt, at

skattemyndighederne ansatte omfanget af den private kørsel til 7.000

km mod klagerens angivelse på 5.000 km.

De stedlige skattemyndigheder havde afvist at lægge

vægt på en undersøgelse fra FDM offentliggjort i bladet

"Motor" ved opgørelsen af kørselsomkostningerne bortset fra

afskrivninger til trods for, at man måtte lægge til grund, at der

var tale om en saglig undersøgelse, og at den af klageren anvendte bil

kunne sammenlignes med den i bladet omtalte, selvom der ikke var tale om den

samme slags bil.

Repræsentanten havde henvist til, at Told- og

Skattestyrelsens ligningsvejledning 1995, afsnit A.F.3.41, hvor det

anførtes, at de fradragsberettigede udgifter ved den

erhvervsmæssige kørsel skulle kunne dokumenteres ved

fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på

tilfredsstillende måde.

Denne formulering i ligningsvejledningen angav

således, at der ikke nødvendigvis krævedes dokumentation i

form af originale bilag, men at det var tilstrækkeligt, at de

fradragsberettigede udgifter kunne sandsynliggøres på

tilfredsstillende måde.

Klageren havde opgjort de samlede udgifter inkl.

værditab/afskrivning til 125.396 kr. Afskrivningen var opgjort ud fra

den faktiske anskaffelses- og salgssum. De øvrige udgifter

hidrørte fra en undersøgelse foretaget af FDM og offentliggjort

i bladet "Motor". I denne undersøgelse testede og sammenlignede FDM

fire forskellige biler, herunder en bil af mærket Peugeot 306 1,6

Style. Denne bil var efter repræsentantens oplysninger sammenlignelig

med den omhandlede bil af mærket Peugeot 306 XL, der var en smule

mindre.

Hvis den således opgjorte samlede udgift for hele

ejerperioden fordeltes over 1994, 1995 og 1996 i forhold til antal

kørte kilometer (opjort på baggrund af den nævnte

kørebog), betød det, at den faktiske udgift for 1995 udgjorde

117.240 kr. Korrigeret for den forholdsmæssige del, der faldt på

anslået 5.000 private kilometer, udgjorde den erhvervsmæssige

udgift 105.989 kr.

Repræsentanten havde endvidere foretaget en

opgørelse over kørselsudgifter baseret dels på en privat

andel af kørslen på 5.000 km og dels en andel på 7.000 km

med afskrivning efter afskrivningslovens regler. Opgjort på den

måde udgjorde kørselsudgifterne i indkomståret 1995

på grundlag af en privat andel af kørslen på 5.000 km

58.735 kr., medens udgifterne udgjorde 56.199 kr., hvis det lagdes til grund,

at den private andel udgjorde 7.000 km.

Repræsentanten gjorde gældende, at den

beskrevne opgørelsesmåde til fulde opfyldte

ligningsvejledningens krav om, at den største udgift, nemlig

afskrivningen, var dokumenteret ved de faktiske handelssummer. På dette

punkt var der således ikke alene tale om sandsynliggørelse, men

dokumentation.

Skatteankenævnet syntes at lægge til grund, at

sandsynliggørelse af udgifterne forudsatte kontospecifikationer fra

benzinselskab, værksted m.v. Repræsentanten var uenig i dette

synspunkt og henviste til, at det citerede sted i ligningsvejledningen netop

lagde op til en fri bevisførelse, hvor skatteyderen havde mulighed for

på anden måde end ved bilag at sandsynliggøre udgifternes

størrelse. Denne sandsynliggørelse kunne derfor udmærket

ske uden fremlæggelse af kontospecifikationer eller lignende.

Eksempelvis udgjorde FDM's undersøgelse efter repræsentantens

opfattelse en seriøs og forsvarlig sandsynliggørelse af

udgifternes størrelse.

Landsskatteretten udtalte:

Klageren var berettiget til fradrag for

erhvervsmæssige kørselsudgifter efter ligningslovens § 9 B.

Fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter

kunne opgøres enten på grundlag af dokumenterede udgifter ved

fremlæggelse af udgiftsbilag eller ved at lægge

Ligningsrådets satser til grund.

Klagerens opgørelse af de samlede driftsudgifter

til 125.396 kr. for perioden 1. januar 1995 til 7. februar 1996 var foretaget

på grundlag af en generel opgørelse af

kørselsomkostninger udarbejdet af FDM. Landsskatteretten fandt ikke,

at en sådan generel opgørelse kunne tjene som

fyldestgørende dokumentation for eller sandsynliggørelse af

klagerens konkrete faktiske kørselsomkostninger.

Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at

ændre de stedlige skattemyndigheders afgørelse om at

opgøre fradraget på grundlag af Ligningsrådets satser. Da

der endvidere ikke var grundlag for at ændre skønnet over

omfanget af den private kørsel, der var fastsat i overensstemmelse med

Ligningsrådets regler, blev den påklagede ansættelse

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter