Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Erhvervsmæssig kørsel
- fradrag
Reference:
LL § 9 B
A klagede for indkomståret 1995 over, at
skatteankenævnet havde ansat fradrag for erhvervsmæssig
kørsel til 67.291 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren var direktør i B
og C ApS. BApS ejedes 100 % af C ApS, der ejedes 100 % af klagerens
ægtefælle.
BApS havde til klageren udbetalt skattefri
godtgørelse frem til 7. februar 1996. Klageren var ikke
lønansat i selskabet, men modtog honorarer fra selskabet via sin
personligt drevne virksomhed.
Det var overfor skatteforvaltningen anført, at
godtgørelsen var udbetalt til klageren for selskabets benyttelse af
klagerens og hans ægtefælles bil af mærket Peugeot 306 XT
til erhvervsmæssig kørsel. Der var ialt for perioden 1. januar
1995 til 7. februar 1996 udbetalt 89.022 kr. til klageren. Af denne
udbetaling vedrørte 85.334 kr. indkomståret 1995, medens den
resterende del af udbetalingen, 3.688 kr., kunne henføres til
indkomståret 1996. Skatteforvaltningen havde ikke anset udbetalingen
til klageren for at være skattefri, idet betingelserne for udbetaling
af skattefri kørselsgodtgørelse ikke var anset for opfyldt.
Skatteforvaltningen havde tilkendegivet, at klageren var
berettiget til fradrag for erhvervsmæssig befordring efter
ligningslovens § 9 B med enten fradrag for faktiske udgifter eller fradrag
beregnet i henhold til Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig
befordring.
Læs alt
Det var overfor skatteforvaltningen oplyst, at den
pågældende bil i ejerperioden 16. november 1994 til 7. februar
1996 havde kørt ialt 55.725 km beregnet ud fra kilometerstanden
på købs- og salgstidspunktet. Af denne kørsel var det
oplyst, at 52.100 km vedrørte indkomståret 1995. Det var
endvidere af klagerens revisor anslået, at der i perioden 1. januar til
17. august 1995 var kørt ca. 5.000 km privat i bilen.
Der var ikke vedrørende kørslen i bilen
ført kilometerregnskab eller foretaget andre registreringer, der kunne
dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen af bilens kørsel.
Det var endvidere overfor skatteforvaltningen anført, at bilens
faktiske driftsomkostninger ikke kunne dokumenteres.
Klageren og hans ægtefælle havde ikke ejet
fritidshus i 1995, og hjem og arbejdssted var beliggende på samme
adresse.
Klageren og hans ægtefælle havde 17. august
1995 anskaffet en bil af mærket Fiat Punto 75 SX, som i ejerperioden
ifølge klagerens revisor havde kørt 46.000 km svarende til ca.
17.800 km pr. år.
Skatteankenævnet havde anført, at man kunne
tiltræde, at klagerens befordring i forbindelse med konsulentvirksomhed
ansås for erhvervsmæssig og omfattet af ligningslovens § 9 B. Da
der ikke forelå kilometerregnskab vedrørende den anvendte bil,
var omfanget af den private kørsel ansat skønsmæssigt med
udgangspunkt i Ligningsrådets vejledende anvisninger til en årlig
kørsel på 8.000 km. Omfanget var derfor for 1995 ansat til 7.000
km for den periode, i hvilken bilen havde været anvendt. Nævnet
fandt, at fradrag for erhvervsmæssig kørsel skulle beregnes i
henhold til Ligningsrådets satser, da de faktiske udgifter ikke var
dokumenteret, og fradraget var ansat til 67.291 kr. for en
erhvervsmæssig kørsel på 45.100 km.
Klagerens repræsentant havde under henvisning til en
undersøgelse foretaget af FDM omfattende bl.a. en bil af mærket
Peugeot 306 1,6 Style, der var sammenlignelig med den af klageren anvendte
bil, nedlagt påstand om, at der godkendtes fradrag for
erhvervsmæssige udgifter med 105.989 kr. svarende til de faktiske
udgifter ved den erhvervsmæssige kørsel i 1995, idet
kørselsomkostningerne i perioden 1. januar 1995 til 7. februar 1996
var opgjort således:
Kørte kilometer ialt 55.725 km ifølge
kørebog ved salgstidspunktet, heraf 54.100 km i 1995, 2.000 km for
perioden 16. november 1994 til 31. december 1994 og 1.625 km i 1996.
Afskrivninger:
Købspris 216.912 kr. - salgspris 145.000 kr.
71.912 kr.
Brændstof iflg. FDM:
55.725 km : 10,8 (gns/liter) x 6,60 kr. (benzin)
34.054 kr.
Vægtafgift iflg. FDM (2.260 : 52 x 57)
2.477 kr.
Forsikring iflg. FDM (3.983 : 52 x 57)
4.366 kr.
Dækudgifter iflg. FDM (1.808 : 35.000 x 55.725)
2.879 kr.
Serviceudgifter iflg FDM (8.857 : 52 x 57)
9.708 kr.
Samlede omkostninger
125.396 kr.
Klagerens repræsentant havde anslået, at der i
perioden 1. januar til 17. august 1995 var kørt ca. 5.000 km privat i
bilen og korrigeret med den forholdsmæssige del af omkostningerne
vedrørende den private del samt den del, der var foretaget i 1994 og
1996, og således opgjort omkostningerne til den erhvervsmæssige
benyttelse af bilen i 1995 til 105.989 kr.
Repræsentanten havde anført, at klageren i
det omhandlede indkomstår drev selvstændig konsulentvirksomhed,
og at den omhandlede kørsel var foretaget i forbindelse hermed.
Kørslen var foretaget i en bil af mærket Peugeot 305 XL, der i
ejerperioden 16. november 1994 til 7. februar 1996 ialt kørte 55.725
km. Klageren havde haft megen erhvervsmæssig kørsel i sin
selvstændige virksomhed, i hvilken han drev konsulentvirksomhed. Han
havde ydet konsulentbistand til selskaberne, som producerede juletræer.
Klageren havde anslået, at den private kørsel
i 1995 i denne bil maksimalt havde udgjort 5.000 km, da husstanden i en del
af året havde en anden bil til rådighed for privat kørsel.
Hertil kom, at klageren i perioden førte en kørebog, der viste,
at den samlede kørsel var erhvervsmæssig. Skattemyndighederne
havde imidlertid afvist at lægge denne kørebog til grund
på grund af visse unøjagtigheder heri. Uanset disse
unøjagtigheder udgjorde de foretagne registreringer dog en vis
dokumentation for den foretagne erhvervsmæssige kørsel, der
udgjorde et ikke ubetydeligt antal kilometer, således at alt talte for,
at den private kørsel havde været af helt underordnet karakter.
De stedlige skattemyndigheder havde tilsidesat
kørselsregnskabet med den generelle begrundelse, at regnskabet ikke
opfyldte de betingelser, man stillede til kørselsregnskaber. Der var
ikke tale om, at der var udøvet en konkret kritik af
kørselsregnskabet, herunder påvist konkrete fejl.
Kørselsregnskabet var ført med angivelse af dato,
kilometerstand ved start og slut, fordeling af kørslen på
erhvervsmæssig og privat kørsel og bestemmelsessted. At der var
påvist unøjagtigheder i regnskabet kunne ikke være
afgørende, og det var da heller ikke bestridt, at der skulle
udøves et skøn. Dog forekom det besynderligt, at
skattemyndighederne ansatte omfanget af den private kørsel til 7.000
km mod klagerens angivelse på 5.000 km.
De stedlige skattemyndigheder havde afvist at lægge
vægt på en undersøgelse fra FDM offentliggjort i bladet
"Motor" ved opgørelsen af kørselsomkostningerne bortset fra
afskrivninger til trods for, at man måtte lægge til grund, at der
var tale om en saglig undersøgelse, og at den af klageren anvendte bil
kunne sammenlignes med den i bladet omtalte, selvom der ikke var tale om den
samme slags bil.
Repræsentanten havde henvist til, at Told- og
Skattestyrelsens ligningsvejledning 1995, afsnit A.F.3.41, hvor det
anførtes, at de fradragsberettigede udgifter ved den
erhvervsmæssige kørsel skulle kunne dokumenteres ved
fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på
tilfredsstillende måde.
Denne formulering i ligningsvejledningen angav
således, at der ikke nødvendigvis krævedes dokumentation i
form af originale bilag, men at det var tilstrækkeligt, at de
fradragsberettigede udgifter kunne sandsynliggøres på
tilfredsstillende måde.
Klageren havde opgjort de samlede udgifter inkl.
værditab/afskrivning til 125.396 kr. Afskrivningen var opgjort ud fra
den faktiske anskaffelses- og salgssum. De øvrige udgifter
hidrørte fra en undersøgelse foretaget af FDM og offentliggjort
i bladet "Motor". I denne undersøgelse testede og sammenlignede FDM
fire forskellige biler, herunder en bil af mærket Peugeot 306 1,6
Style. Denne bil var efter repræsentantens oplysninger sammenlignelig
med den omhandlede bil af mærket Peugeot 306 XL, der var en smule
mindre.
Hvis den således opgjorte samlede udgift for hele
ejerperioden fordeltes over 1994, 1995 og 1996 i forhold til antal
kørte kilometer (opjort på baggrund af den nævnte
kørebog), betød det, at den faktiske udgift for 1995 udgjorde
117.240 kr. Korrigeret for den forholdsmæssige del, der faldt på
anslået 5.000 private kilometer, udgjorde den erhvervsmæssige
udgift 105.989 kr.
Repræsentanten havde endvidere foretaget en
opgørelse over kørselsudgifter baseret dels på en privat
andel af kørslen på 5.000 km og dels en andel på 7.000 km
med afskrivning efter afskrivningslovens regler. Opgjort på den
måde udgjorde kørselsudgifterne i indkomståret 1995
på grundlag af en privat andel af kørslen på 5.000 km
58.735 kr., medens udgifterne udgjorde 56.199 kr., hvis det lagdes til grund,
at den private andel udgjorde 7.000 km.
Repræsentanten gjorde gældende, at den
beskrevne opgørelsesmåde til fulde opfyldte
ligningsvejledningens krav om, at den største udgift, nemlig
afskrivningen, var dokumenteret ved de faktiske handelssummer. På dette
punkt var der således ikke alene tale om sandsynliggørelse, men
dokumentation.
Skatteankenævnet syntes at lægge til grund, at
sandsynliggørelse af udgifterne forudsatte kontospecifikationer fra
benzinselskab, værksted m.v. Repræsentanten var uenig i dette
synspunkt og henviste til, at det citerede sted i ligningsvejledningen netop
lagde op til en fri bevisførelse, hvor skatteyderen havde mulighed for
på anden måde end ved bilag at sandsynliggøre udgifternes
størrelse. Denne sandsynliggørelse kunne derfor udmærket
ske uden fremlæggelse af kontospecifikationer eller lignende.
Eksempelvis udgjorde FDM's undersøgelse efter repræsentantens
opfattelse en seriøs og forsvarlig sandsynliggørelse af
udgifternes størrelse.
Landsskatteretten udtalte:
Klageren var berettiget til fradrag for
erhvervsmæssige kørselsudgifter efter ligningslovens § 9 B.
Fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter
kunne opgøres enten på grundlag af dokumenterede udgifter ved
fremlæggelse af udgiftsbilag eller ved at lægge
Ligningsrådets satser til grund.
Klagerens opgørelse af de samlede driftsudgifter
til 125.396 kr. for perioden 1. januar 1995 til 7. februar 1996 var foretaget
på grundlag af en generel opgørelse af
kørselsomkostninger udarbejdet af FDM. Landsskatteretten fandt ikke,
at en sådan generel opgørelse kunne tjene som
fyldestgørende dokumentation for eller sandsynliggørelse af
klagerens konkrete faktiske kørselsomkostninger.
Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at
ændre de stedlige skattemyndigheders afgørelse om at
opgøre fradraget på grundlag af Ligningsrådets satser. Da
der endvidere ikke var grundlag for at ændre skønnet over
omfanget af den private kørsel, der var fastsat i overensstemmelse med
Ligningsrådets regler, blev den påklagede ansættelse
stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Sag om beskatning af værdien af fri bil og splitleasing Domsdatabasen · 13. juni 2023
- Forlig Efter Tilkendegivelse af 4. september 2011 i FV2011.0068 Arbejdsretten m.fl. · 4. september 2011
- Befordringsudgifter - skiftende arbejdssteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Leje af firmabil Retsinformation · 4. oktober 2000
- Befordringsgodtgørelse ansættelsesforhold - timeløn Retsinformation · 12. april 2006
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Værdi af fri bil på gule plader - eneanpartshaver og direktør i to anpartsselskaber Retsinformation · 10. april 2007
- Hovedanpartshaver Retsinformation · 3. maj 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for kautionstab Retsinformation · 19. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af kørselsgodtgørelse Retsinformation · 23. marts 2004
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren, der i en del af indkomståret 1999 drev advokatvirksomhed, i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er berettiget til at fradrage en række nærmere angivne udgifter som driftsomkostninger i advokatvirksomheden Domsdatabasen · 5. oktober 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979