Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for kautionstab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for kautionstab
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for kautionstab.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for
kautionstab, selvangivet med 100.000 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 100.000 kr.
Sagens oplysninger
Klageren har i forbindelse med stiftelse af selskaberne B
ApS og C A/S den 22. november 1994 påtaget sig en kautionsforpligtelse over
for
X banken på maksimum 100.000 kr. til sikkerhed for selskabernes mellemværende
med banken.
Det er oplyst, at klageren har drevet vognmandsvirksomhed
fra sidst i 1980’erne. Han havde udført vognmandskørsel for D A/S i 2-3
år
forud for rekonstruktionen af virksomheden i november 1994. Han havde haft to
lastbiler, som kørte for C A/S. Den ene lastbil havde han selv kørt i, medens
den anden blev kørt af en underentreprenør, der udskrev regninger til ham.
Klageren havde haft lønansættelse i C A/S, hvori han havde
arbejdet 2-3 timer pr. dag. Ansættelsesforholder var begyndt ca. 2-3 måneder
efter rekonstruktionen i november 1994. Han havde i en periode tillige været
med i bestyrelsen i selskabet.
Om C A/S er oplyst, at selskabet blev stiftet den 1. juli
1994 som et skuffeselskab under navnet ”E A/S”. I november 1994
blev selskabet
købt af F ApS med aktier for nominelt 300.000 kr. og B ApS med aktier for
nominelt 200.000 kr., i hvilken forbindelse selskabets navn blev ændret til C
A/S med formål at drive transportvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. B
ApS havde som anpartshavere 9 personer, der tidligere havde været beskæftiget
Læs alt
som chauffører og lignende i transportvirksomhed, og man ønskede igennem
købet
af C A/S at sikre sig fortsat beskæftigelse.
Klageren erhvervede 8.000 anparter i B ApS pr. 21. november
1994, hvilken dato vedtægtsændringen blev registreret.
I forbindelse med navneændringen erhvervede C A/S af G ApS
og F ApS driftsinventar og driftsmateriel, herunder last- og påhængsvogne for
et samlet beløb på 1.670.000 kr. Købene finansieredes delvis gennem nyoptagne
lån og ydede kreditter.
I løbet af foråret 1995 forværredes selskabets økonomiske
forhold, ligesom selskabets likviditetsvanskeligheder forøgedes. Den 26.
oktober 1995 blev Told- og Skattestyrelsens begæring om konkurs efterkommet.
Om B ApS er oplyst, at skifteretten den 5. februar 1997
opløste selskabet i medfør af anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61, jf.
princippet i konkurslovens § 143, da selskabet ikke ejede aktiver, der ville
kunne danne grundlag for en konkurs- eller likvidationsbehandling.
Der er aldrig indgivet regnskab for C A/S og B ApS. I 1995
bliver der indgivet konkursbegæring mod C A/S, og banken gør
kautionsforpligtelsen gældende over for klageren og de øvrige aktionærer den
17. november 1995. I 1995 fratrækker klageren et tab på debitorer på 100.000
kr.
Klageren blev ved byretsdom af 24. september 1999 dømt til
at indfri kautionsforpligtelsen over for banken med 100.000 kr., hvilket
beløb
han har fratrukket som kautionstab i indkomstopgørelsen for 1999 for H. Denne
virksomheds aktiviteter vedrører montering af mobiltelefoner og andet
kommunikationsudstyr samt salg af reservedele og handelsvarer.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har nægtet klageren fradrag for
kautionstab, idet kautionsforpligtelsen ikke er erhvervsmæssigt begrundet.
Skatteankenævnet har i forbindelse med en henvisning til TfS
1991, 239 bemærket, at denne afgørelse ikke er identisk med den foreliggende
sag, idet klageren i nærværende sag
påtager sig kautionsforpligtelsen for to nye skuffeselskaber. Der er
derfor ikke tale om at sikre en fortsat drift af en virksomhed.
Kautionen er ikke påtaget for at sikre selskabernes
hidtidige afsætningsmuligheder eller leverancer og derigennem den løbende
indtjening, idet der her er tale om nystiftede selskaber, som ikke tidligere
har haft aktivitet.
Skatteankenævnet er af den opfattelse, at
kautionsforpligtelsen ikke er erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor der ikke kan
godkendes fradrag for kautionstabet.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har anført, at klageren både før og
efter rekonstruktionen af virksomheden C A/S drev selvstændig
vognmandsvirksomhed. På tidspunktet for rekonstruktionen ejede klageren
således
to lastbiler, og den væsentligste kunde var netop C A/S. Baggrunden for, at
klageren dels erhvervede anparter i B ApS, dels påtog sig omhandlede
kautionsforpligtelse, var netop ønsket om at fortsætte samarbejdet med
virksomheden.
Efter rekonstruktionen af C A/S fortsatte klageren sin
personlige vognmandsvirksomhed samtidig med, at han påtog sig et lønnet job
hos
C A/S. Klageren var ikke ansat som medarbejder hos C A/S før rekonstruktionen
i
november 1994.
Repræsentanten har herefter anført, at kautionsforpligtelsen
er påtaget for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, og at tabet ved
indfrielsen derfor er fradragsberettiget. Der er henvist til TfS 1991, 239,
hvor Landsskatteretten i en tilsvarende situation anerkendte fradragsret for
tabet på kautionsforpligtelsen. Afgørelsen er omtalt i Ligningsvejledningens
afsnit E.A.2.8.3.
Repræsentanten har tillige bemærket, at der bør lægges vægt
på, at klageren drev personlig vognmandsforretning før rekonstruktionen af C
A/S, og at klageren i den forbindelse havde et betydeligt forretningsmæssigt
samarbejde med den efterfølgende rekonstruerede virksomhed.
Det kan ikke være afgørende for den skattemæssige
bedømmelse, at der i forbindelse med rekonstruktionen stiftes to nye
selskaber,
som overtager den hidtidige virksomhed frem for en rekonstruktion, hvor det
eksisterende selskab fortsætter driften, f.eks. i forbindelse med en
tvangsakkord.
Der er
ingen tvivl
om, at klagerens baggrund for at deltage i rekonstruktionen og derved tegne
sig
som anpartshaver i B ApS primært har været båret af interessen i at bevare en
væsentlig samarbejdspartner. Klageren fortsatte sin personlige
vognmandsvirksomhed også efter rekonstruktionen af C A/S.
Repræsentanten har henvist til skatteankenævnets
bemærkninger om, at TfS 1991, 239 ikke er sammenlignelig med denne, idet der
er
tale om påtagelse af kautionsforpligtelse overfor to nye skuffeselskaber.
Repræsentanten har hertil bemærket, at de to nye skuffeselskaber i realiteten
blev stiftet med udgangspunkt i den konkursramte virksomhed D A/S, og at
driften i dette selskab således blot videreførtes i de nye selskabers regi.
Klageren deltog alene som minoritetsaktionær i B ApS for at
sikre fortsat kørsel og dermed indtjening i sin hidtidige personligt drevne
virksomhed, som havde væsentlig samhandel med D A/S. Såfremt virksomheden
ikke
var blevet videreført – alternativt videreført uden klagerens
deltagelse, havde
han mistet en af sine væsentlige samhandelspartnere. Klagerens primære formål
med at deltage i den nye ejerkreds bag virksomheden D A/S (B ApS) har således
netop været for at sikre afsætningen i sin personligt drevne virksomhed.
Repræsentanten har efterfølgende over for Landsskatteretten
fremlagt skrivelse af 14. november 1994 fra Advokatfirmaet I vedlagt en
opgørelse af § 94-krav i forbindelse med D A/S’s konkurs. Af
denne opgørelse fremgår, at klageren har haft
omsætning med dette selskab før konkursen. Tilsvarende fremgår af skrivelse
af
24. november 1994 fra K Revision, der både bekræfter, at klageren havde en
betydelig omsætning med selskabet, og at forventningen om en fortsat
omsætning
med C A/S er det bærende element for dennes deltagelse i rekonstruktionen.
Repræsentanten har på forespørgsel fra Landsskatteretten
oplyst, at klageren allerede fra begyndelse af 1990’erne havde
hovedparten af
sin omsætning fra D A/S, men at selskabet i 1994 fik økonomiske problemer og
kom under konkursbehandling. Klageren anmeldte et mindre tilgodehavende på
13.609,40 kr. vedrørende et § 94-krav.
Klageren omsætning i 1993, 1994 og 1995 har udgjort
henholdsvis 554.272 kr., 705.812 kr. og 395.260 kr., hvoraf 75-80 % skønnes
at
hidrøre fra D A/S, der fra slutningen af 1994 overgår til C A/S.
Repræsentanten har anført, at klageren 2-3 måneder efter
rekonstruktionen i november 1994 blev ansat i C A/S. Han fortsatte sin
selvstændige vognmandsvirksomhed, og ansættelsen skal ses som led i dels en
støtte til den fremtidige drift af C A/S, dels et ønske om løbende indsigt i
denne drift.
Om et tab på debitorer på 100.000 kr., som klageren har
foretaget fradrag for i indkomståret 1995, har repræsentanten oplyst, at
tabet
udgjorde 103.592 kr. og vedrørte et tilgodehavende i D A/S, som ikke blev
dækket ved konkursen. Tabet indgik i det skattemæssige resultat af
virksomheden
for 1995 og blev ikke anfægtet af skattemyndighederne. Selskabet sluttede
uden
egentlig konkursbehandling i 1996 som følge af, at der ikke var midler i
boet.
Udtalelse til Landsskatteretten
ToldSkat har afgivet en udtalelse i sagen, hvoraf bl.a.
fremgår:
”Klageren deltog i rekonstruktionen af virksomheden, idet
han sammen med 9 andre selvstændige vognmænd erhvervede B ApS, som blev ejer
af
40 % af C A/S. De resterende 60 % af C A/S blev erhvervet af ejerkredsen bag
det konkursramte selskab.
B ApS og C A/S var skuffeselskaber, der blev erhvervet til
brug for rekonstruktionen.
De 10 anpartshavere i B ApS måtte hver påtage sig selvskyldnerkaution
på 100.000 kr. over for banken som betingelse for, at banken ville finansiere
C
A/S’s køb af lastbiler m.v. fra det konkursramte selskab.
Efter ToldSkat’s opfattelse må kautionen anses for påtaget i
bestræbelserne på at sikre det hidtidige indkomstgrundlag. Klager har følt
sig
nødsaget til at medvirke til rekonstruktionen, jf. K Revisions brev af 24.
november 1994 til klager.
ToldSkat finder det ikke afgørende, at driften fortsættes i
et nyt selskab.
For klagerens vedkommende er der ikke tale om etablering af
en ny virksomhed eller om udvidelse af den bestående virksomhed, men alene et
forsøg på sikring af den hidtidige virksomhed, hvilket efter praksis
berettiger
til fradrag.
Der henvises tillige til Højesterets dom af 20. maj 1987
(SKAT 1987.7.493), hvor et indskud ved indmeldelse i en fragtmandshal blev
anset for en driftsomkostning, idet formålet med indmeldelsen i det
væsentligste var at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og
indkomst.
Det er herefter ToldSkat’s opfattelse, at tabet på kautionen
kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 17, jf.
statsskattelovens § 6 a.”
Told- og Skattestyrelsen har henvist til ToldSkat’s
udtalelse.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Erhvervsdrivende personer kan foretage fradrag for tab på
kautionsforpligtelser efter reglerne i kursgevinstlovens § 17 sammenholdt med
statsskattelovens § 6 a, hvis tabet kan anses for et fradragsberettiget
driftstab, dvs. ud fra et omkostningslignende synspunkt. Dette forudsætter,
at
kautionsforpligtelsen kan anses for påtaget som led i de aktuelle
bestræbelser
på at erhverve skattepligtig indkomst. Det er afgørende, om der foreligger en
aktuel driftsmæssig begrundelse, der falder inden for de naturlige rammer af
den
hidtidige virksomhed.
Landsskatteretten er enig i det af Told- og Skattestyrelsen
anførte.
Retten lægger herefter til grund, at klagerens deltagelse i
B ApS og C A/S var begrundet i ønsket om at bevare indtægtsmulighederne for
hans vognmandsforretning, efter at D A/S var gået konkurs. Det lægges
endvidere
til grund, at den væsentligste del af klagerens omsætning har hidrørt fra
dette
selskab, og at dette også har været tilfældet efter rekonstruktionen.
På denne baggrund anses klagerens kautionsforpligtelse for
påtaget i vognmandsforretningens interesse for at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten i forretningen, og tabet er herefter
fradragsberettiget
i henhold til statsskattelovens § 6 a. Den påklagede ansættelse nedsættes
derfor med 100.000 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fradrag for tab på fordring i 2007 Landsskatteretten · 21. september 2015
- Fradrag for tab på lejere vedrørende [adresse1] – Fradrag for driftstab vedrørende [adresse1] – Fradrag for driftstab vedrørende [virksomhed1] I/S m.fl. Landsskatteretten · 12. december 2025
- Fradrag for tab på fordring Landsskatteretten · 24. november 2020
- Fradrag for moms af tab på lejere i perioden 1. juli 2020 til 30. september 2020 m.fl. Landsskatteretten · 2. december 2025
- SKATs afgørelse er ugyldig – Fradrag for tab på fordringer i K/S [virksomhed1] Landsskatteretten · 19. juli 2021
- Skatteankenævnet har anset klageren som skattepligtig af udbytte fra H1 ApS Landsskatteretten · 7. september 2009
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Overførsler fra koncernforbundet selskab - letter of support - tilskud - stiftelse af fordring eller kautionstab Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 11. juli 2000
- Landsskatteretskendelse af 3. februar 2003 vedr. Tab på udlån Kørelærers lån til kørelærerforening der drev køreteknisk anlæg Retsinformation · 22. oktober 2003
- Skattefri aktieombytning - negativ egenkapital - kaution - regresfordring - anskaffelsessum Retsinformation · 13. maj 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af fradragskonto ved deltagelse i forskellige kommanditselskaber Retsinformation · 8. august 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for renteudgifter - kautionsforpligtelse Retsinformation · 9. august 2012