Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12161 af 25/07/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Kontoring, andelsselskab

- moms, lønsumsafgift og skattemæssig

kvalificering

Reference:

ML § 13, stk. 1, nr. 11

A A.m.b.A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at told-

og skatteregionen havde anset selskabets virksomhed for omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 om finansielle aktiviteter.

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet var en

kontoring, der havde indgået samhandelsaftale med over 250 forretninger

i X. Kunden foretog købet af varen i de enkelte detailforretninger.

Købet finansieredes og administreredes af selskabet.

Det fremgik af vedtægterne for selskabet:

"§ 1.

Navn og hjemsted

Selskabets navn er A A.m.b.a.

Dets hjemsted er X Kommune.

Andelshavernes hæftelse er begrænset.

§ 2.

Formål

Selskabets formål er at foretage indkøb

af varer og tjenesteydelser hos selskabets andelshavere/leverandører

og videresælge disse til selskabs kontohavere. Disse aktiviteter

må ikke indebære direkte konkurrence med selskabets

andelshavere/leverandører. Selskabet skal herved formidle kontosalg og

fungere som kontoring.

Selskabet skal herudover medvirke til at styrke den

kollektive markedsføring for andelshaverne/leverandørerne.

Selskabet kan også forestå ovennævnte

Læs alt

aktiviteter for andre end selskabets andelshavere/leverandører.

§ 3.

Selskabets kapital

Selskabets kapital består af andelsindskud og

eventuelle henlæggelser af overskud.

Andelsindskud udgør kr. 5.000,00 der erlægges

kontant.

§ 4.

Optagelse af andelshavere

Enhver fysisk eller juridisk person, der driver

detail-, servicevirksomhed eller lignende mod betaling i selskabet, kan

optages som andelshaver i selskabet.

Beslutning om optagelse af nye andelshavere træffes

af bestyrelsen, hvilken beslutning skriftligt meddeles de eksisterende

andelshavere. Et eventuelt afslag kan af den ansøgende indbringes for

den første ordinære generalforsamling til dennes

afgørelse. Bestyrelsen fastsætter ligeledes eventuelle

betingelser for optagelsen af nye andelshavere.

Overdragelsen af andelsbeviser kan alene ske med

bestyrelsens godkendelse.

Ved salg, bortforpagtning eller lignende indenfor samme

branche, kan selskabets bestyrelse, såfremt det skønnes

forsvarligt, på begæring give tilladelse til, at en ny

andelshaver overtager en udtrædende andelshavers samtlige forpligtelser

og rettigheder, herunder den udtrædende andelshavers

tilgodehavende/gæld ved omsætning gennem selskabet.

Bestyrelsen kan optage leverandører til selskabet,

uden af disse bliver andelshavere, og fastsætter de nærmere

betingelser herfor. En andelshaver kan opsige sit medlemskab med 6

måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. En andelshaver

kan opsiges efter truffet beslutning af selskabets bestyrelse med 1

måneds varsel til udgangen af en kalendermåned. Den opsagte

andelshaver kan ved skriftlig meddelelse herom til bestyrelsen inden 8 dage

efter modtagelse af meddelelsen om opsigelse, kræve bestyrelsens

beslutning forelagt en ekstraordinær generalforsamling til dennes

afgørelse.

§ 5.

Forpligtelser

Andelshaverne er forpligtet til loyalt at arbejde for

selskabets interesser og nøje efterkomme bestyrelsens vejledning, samt

de af bestyrelsen trufne beslutninger.

§ 6.

Kreditgivning, afregning m.v.

Kreditgivningen administreres af selskabet, der

samtidig registrerer salget og drager omsorg for kundeindbetalingen.

Selskabet er ansvarlig for afregning af mellemværende med den enkelte

andelshaver. Til opfyldelse af denne forpligtelse er bestyrelsen berettiget

til at optage fornøden kredit i et pengeinstitut. Andelshaverne er

forpligtet til at underskrive de dokumenter samt påtage sig de

forpligtelser, pengeinstituttet måtte kræve som betingelse for

kreditten.

§ 7.

Overskud

Ved udlodningen af selskabets overskud efter

generalforsamlingens beslutning, skal fordeling ske på grundlag af

andelshavernes omsætning med selskabet i det regnskabsår, der

danner grundlag for udlodningen.

Hæftelse

Selskabets andelshavere har intet personligt ansvar.

For selskabets forpligtelser hæfter alene selskabets

formue.

Selskabets øverste myndighed

Selskabets øverste myndighed er

generalforsamlingen...."

Af kontobetingelser for kontohavere i selskabet

fremgår bl.a., at kortudsteder leverer til kortindehaveren et

kundekort, der berettiger denne til at foretage indkøb af varer og

tjenesteydelser hos de til kortudsteder tilsluttede forretninger,

serviceleverandører m.v.

Der er mellem A A.m.b.A og de enkelte forretninger

indgået en samhandelsaftale med følgende ordlyd:

"SAMHANDELSAFTALE

1. Leverandøren er forpligtet til at levere de

varer og tjenesteydelser, der forhandles fra hans forretning til selskabets

kunder mod sidstnævntes benyttelse af et kontokort eller anden af

selskabet udstedt legitimation.

2. Selskabet forpligtiger sig til at aftage de under pkt.

1 anførte tjenesteydelser, under forudsætning af, at de af

selskabet til enhver tid udarbejdede sikkerhedsbestemmelser overholdes.

3. Leverandøren er forpligtet til at overholde de

af selskabet fastsatte kontobetingelser og alle øvrige af selskabet

for benyttelse af Konto-kortet og/ eller anden af selskabet udstedt

legitimation samt de for andelshavere/leverandørerne udover fastsatte

regler, som - i det omfang de nævnte bestemmelser.

4. Leverandøren sender daglig faktura til selskabet

med underbilag (salgsnotaer).

5. Selskabets bestyrelse fastsætter løbende

reglerne for selskabets betaling af leverandørernes salg til

selskabet.

6. Leverandører har intet krav mod de af selskabets

kunder, som ved anvendelse af et kontokort eller anden af selskabet udstedt

legitimation har fået udleveret varer og tjenesteydelser hos

leverandøren. Disse krav tilkommer alene selskabet, hvorfor risikoen

for kundernes betalingsevne alene påhviler selskabet.

7. Leverandøren er i forholdet til selskabet

eneansvarlig for opfyldelse af selskabets kontokunders købsaftaler om

varer eller tjenesteydelser, som leveres af leverandøren. Ethvert krav

om erstatning, forholdsmæssigt afslag eller om købets

ophævelse, skal alene udredes af/påhviler leverandøren.

Ethvert krav om erstatning, forholdsmæssigt afslag eller om

købets ophævelse, skal alene udredes af/påhviler

leverandøren, idet selskabet i forholdet til leverandøren har

fuld regres for ethvert beløb, selskabet er blevet påført

som udgift eller tab, herunder alle omkostninger i anledning af

ikke-behørig opfyldelse af købsaftalen med selskabts kunde.

Kravet fra kunden behandles af selskabet og leverandøren er forpligtet

til at acceptere resultatet af denne behandling.

8. Selskabet er berettiget til i fuldt omfang at fortage

modregning over for leverandøren, uanset om selskabets krav er

forfaldent eller ej.

9. Leverandøren er forpligtet til at behandle alle

oplysninger om selskabet, som tilflyder denne strengt fortroligt."

Der var endvidere underskrevet en tegningsformular, hvoraf

fremgik bl.a. fremgår, at andelsindskuddet var 5.000 kr., og at der

p.t. blev beregnet 3 % i administrationsafgift af medlemmernes

omsætning på konto.

Det fremgik af sagen, at der tilbage fra 1987 havde

været en del korrespondance mellem Direktoratet for Toldvæsenet

og advokaten for Dansk Detail Konto (DDK). Korrespondancen vedrørte

den momsmæssige status for DDKs medlemmer. Medlemmerne var

nærmere angivet ved en liste, hvoraf selskabet fremgik.

Det fremgik af en skrivelse af 9. juni 1988 fra advokaten

for Dansk Detail Konto:

"Efter at bestyrelsen i Dansk Detail Konto nu har haft

lejlighed til at drøfte spørgsmålet om kontoringenes

momsmæssige stilling nærmere, kan jeg meddele Dem, at bestyrelsen

kan tiltræde det forslag til en løsning på sagen, der blev

drøftet under vort møde i Direktoratet den 11. april d.å.

Forinden jeg retter henvendelse til alle Dansk Detail

Kontos medlemmer, skal jeg udbede mig Direktoratets skriftlige

bekræftelse på, at kontoringene i momsmæssig henseende, vil

blive behandlet som hidtil frem til 1. oktober 1988. Heraf følger

bl.a. at negativ momsangivelse vil medføre udbetaling af tilsvarende

størrelse fra Toldmyndighederne.

Pr. 1. oktober 1988 ændres kontoringenes

konstruktion således, at disse herefter driver købs- og

salgsvirksomhed ved køb af varerne i butikkerne og videresalg af disse

varer til kontoringene.

Med en sådan virksomhed, vil kontoringene være

fuldt momsregistrerede, uanset eventuelle renteindtægter.

Jeg vedlægger kopi af det notat, der vil blive

udsendt til medlemmerne, kopi af forslag til ny Formålsbestemmelse for

kontoringene, samt kopi af udkast til samhandelsaftale mellem den enkelte

kontoring og den enkelte butik.

Jeg skal udbede mig Direktoratets skriftlige

bekræftelse på, at de foreslåede ændringer og den

foreslåede Samarbejdsaftale vil opfylde momslovens krav således,

at kontoringene efter gennemførsel af disse ændringer er fuld

momsregisteret og har fuld fradrag for moms, der betales ved køb af

varer, tjenesteydelser m.v........."

Af en skrivelse af 4. august 1988 fra Direktoratatet for

Toldvæsenet til Dansk Detail Konto fremgik:

"Moms - detailhandelsejede kontoringe

Med henvisning til møde i direktoratet den 11.

april 1988 om DDKs medlems-

virksomheder skal direktoratet bekræfte, at

kontoringene til den 1. oktober 1998 kan opretholde den hidtidige

momsmæssige status. Negative momsangivelser vil indtil da blive

udbetalt som hidtil.

Pr. 1. oktober 1988 ændres kontoringenes

konstruktion som drøftet således, at de herefter driver

købs- og salgsvirksomhed af varer og eventuelt momspligtige ydelser i

butikkerne og videresalg af disse varer/ydelser til kortholderne.

Med en sådan virksomhed vil kontoringene være

fuldt ud momsregistrerede, uanset renteindtægter vedr. disse

leverancer....."

Ved skrivelse af 22. august 1988 havde Direktoratet for

Toldvæsenet bekræftet, at aftalen gjaldt som beskrevet.

Told- og skatteregionen havde den 8. januar 1999 truffet

afgørelse om, at selskabet drev finansiel virksomhed omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, hvorefter finansielle aktiviteter var

fritaget for afgift, og at selskabet derefter efter momslovens 37, stk. 1,

ikke havde fradrag for indgående afgift.

Regionen havde herved anført, at selskabet i

forhold til kontokunderne alene fungerede som finansieringsselskab, og at

selskabet ikke havde foretaget indkøb og videresalg af varer og

tjenesteydelser.

Regionen havde lagt vægt på,

at den enkelte kunde kun kendte den konkrete

detailforretning som sælger,

at selskabet overfor kunden alene fremtrådte som

finansieringsvirksomhed,

at eventuelle reklamationer og krav i anledning af

købet skulle rettes direkte mod den konkrete forretning,

at der ikke blev udstedt salgsbilag mellem selskabet og

kortindehaveren,

at der ikke udfærdigedes købs- og salgsbilag

mellem den enkelte detailforretning og selskabet,

at selskabet ikke var vidende om, hvad den enkelte

detailforretning havde solgt til kortindehaveren, og

at der mellem selskabets vedtægter og

tegningsformularerne var en væsentlig uoverensstemmelse f.s.v.a.

spørgsmålet om, hvem der havde omsætningen med

kontohaverne.

Regionen havde endvidere henvist til EF-domstolens dom,

sag C-18/92 (Chaussures Bally SA).

Regionen havde herefter truffet afgørelse om, at

selskabet drev finansiel virksomhed omfattet af lønsumsafgiftslovens §

1, stk. 1, og at afgiftsgrundlaget skulle opgøres i henhold til

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Regionen havde truffet afgørelse om

efteropkrævning af uberettiget fradraget købsmoms og af

lønsumsafgift for årene 1996 og 1997.

Regionen havde anført, at skrivelsen af 4. august

1988 fra Direktoratet for Toldvæsenet ikke konkret godkendte selskabets

konstruktion og fremgangsmåde med hensyn til den momsmæssige

afregning. Derimod fremgik det af skrivelsen, at konstruktionen skulle

ændres således, at der blev drevet købs- og

salgsvirksomhed af varer og eventuelt momspligtige ydelser i butikkerne og

videresalg af disse varer/ydelser.

Regionen havde endvidere truffet afgørelse om, at

der i indkomståret 1997 var leveret såvel afgiftspligtige

leverancer omfattet af momslovens § 4, stk. 1, som afgiftsfrie leverancer

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, hvorfor selskabet fradragsret

var omfattet af reglerne om delvis fradragsret vedrørende

fællesudgifter i momslovens § 38.

Til repræsentantens påstand om ændring

af den skønnede lønsumspligtige andel havde regionen over for

Landsskatteretten udtalt, at opgørelsen skulle ske i henhold til § 4,

stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. december 1997 om afgift

af lønsum m.v. Det var dertil anført, at repræsentantens

opgørelse af lønnen vedrørende den momspligtige

omsætning tog udgangspunkt i de enkelte detailforretningers

omsætning på konto, hvorfor denne ikke kunne danne baggrund for

en skønsmæssig opgørelse. Der sås således

ifølge regionen bort fra selskabets reelle indtjening, der var det

økonomiske grundlag for virksomheden og som hovedsageligt var udgjort

af finansielle indtægter.

Selskabets repræsentant havde nedlagt principal

påstand om, at selskabet drev momspligtig virksomhed med køb og

salg af varer.

Subsidiært havde repræsentanten nedlagt

påstand om, at told- og skatteregionens efteropkrævning af moms

og lønsumsafgift for 1996 og 1997 var sket med urette, idet selskabet

havde haft en retsbeskyttet forventning om, at den foretagne administration

kunne accepteres af Told*Skat.

Mere subsidiært havde repræsentanten nedlagt

påstand om, at regionens skønnede lønsumsafgiftspligtige

andel af den samlede lønsum for 1997 ændredes til 1.242.224 kr.,

(og at selskabets skattemæssige status som kooperationsbeskattet

andelsselskab opretholdtes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.)

Til støtte for den principale påstand havde

repræsentanten gjort gældende, at selskabet ikke var omfattet af

fritagelsesbestemmelsen for finansielle virksomheder i momslovens § 13, stk.

1, nr. 11, og således ikke af lønsumsafgiftspligt for disse

aktiviteter. Han havde henvist til tilkendegivelsen fra Direktoratet for

Toldvæsenet af 4. august 1988.

Han havde anført, at det ikke var et relevant

moment, om man over for omverdenen oplyste om man leverede en momspligtig

ydelse/vare eller om leverancen er momsfri.

Videre havde han anført, at man kunne opstille en

skala, hvor pengeinstitutter var i den ene ende, og butikker i den anden, og

kontoringe lå imellem. Visse kontoringe havde pengeudlån, men

dette gjaldt ikke omhandlede selskab. Omhandlede selskab solgte blot varer

fra butikker, der var medejer af selskabet. Betaling skete med et specielt

betalingskort.

Han havde oplyst, at kunden ved betaling af varen kunne

vælge at betale med kort med PIN-kode. Der skete herved straks

registrering i butikkerne, edb-servicebureauet og selskabet. Man kunne

også vælge at betale med kortet uden PIN-kode. Ved denne

løsning samlede butikken de bonner, der vedrørete selskabet.

Der blev herefter udstedt en faktura, og det blev registeret via EDB. Der

foretoges afregning mellem butikkerne og selskabet. Han havde bemærket,

at regionen havde anført, at disse faktureringsbilag ikke opfyldte de

formelle krav. Selskabet var indstillet på, at rette op på disse

forhold.

Endvidere havde han anført, at der var intet, der

forbød, at man overlod garantiforpligtelsen til en anden. De enkelte

butikker måtte ikke udbetale kontanter til kunden. Ved reklamationer

kunne ske afhjælpning af manglen, eller kunden kunne få udstedt

en kreditnota til selskabet. Hvis butikken havde omkostninger skete der ikke

fakturering tilbage til selskabet, idet butikken var ansvarlig for leveringen

til selskabet.

Til støtte for den subsidiære påstand

havde repræsentanten gjort gældende, at administrationen af

ordningen - tilladt af Direktoratet for Toldvæsenet - var sket på

grundlag af utilstrækkelige retningslinier fra Told*Skat.

Han havde herved anført, at selskabet med baggrund

i tilkendegivelsen fra Direktoratet for Toldvæsenet med rette havde

indrettet sig på, at selskabets hovedaktivitet var køb og salg

af varer med afledte indtægter i form af renteindtægter ved salg

af varer på kredit.

Han havde dertil anført, at selskabet ved

ordningens indførelse foretog de nødvendige tilpasninger i

aftalegrundlaget m.v. mellem kontoring, leverandører og kunder. Han

havde anført, at der herefter alene var sket løbende tilpasning

af organisationen og administrationen som følge af den generelle

tekniske udvikling, og de muligheder denne havde medført.

Han havde bemærket, at butikkerne allokerede

renteindtægter til markedsføring, og hvis man ændrede

struktur ville fradraget blot skulle foretages i butikkernes

opgørelse.

Han havde videre anført, at det ikke var

nærmere afklaret, hvad der lå i ordene "ændret

konstruktion". Ordene blev anvendt af Dansk Detail Kontos advokat ved

skrivelse af 9. juni 1988, og i Direktoratet for Toldvæsenets svar af

4. august 1988 anvendtes de samme ord. Hvis man ønskede at ændre

praksis måtte dette ske med fremadrettet virkning. Der var ikke i

tilkendegivelsen sat nærmere forudsætninger op, og det

måtte være den myndighed, der havde konciperet tilladelsen, der

måtte indføre de forudsætninger, der var gældende.

Han havde anført, at der var tale om en positiv

tilkendegivelse, der var klar, nærmere defineret og afgrænset.

Selskabet have tilpasset sig advokatens formulering, der var grundlaget for

direktoratets tilkendegivelse.

Til støtte for den mere subsidiære

påstand havde repræsentanten gjort gældende, at selskabet

opfyldte de eksisterende betingelser for opretholdelse af status som

kooperationsbeskattet andelsselskab.

Han havde anført, at herudover skulle regionens

skønnede fordeling over lønsummen på henholdsvis

momspligtige og momsfrie aktiviteter ændres.

Han havde bemærket, at han havde lagt til grund, at

der ved udøvelsen af skønnet over fordelingen, såfremt

det var muligt, skulle anvendes reelle og faktiske størrelser som

parametre herfor. Han havde anført, at der i selskabet fandtes

sådanne parametre, nemlig fordelingen af omsætningen i selskabet

på de to forskellige kontoordninger.

Told- og Skattestyrelsen havde indstillet

afgørelsen stadfæstet. For så vidt angik den

subsidiære påstand havde styrelsen bl.a. anført, at

selskabet ikke havde indrettet sig i overensstemmelse med tilkendegivelsen

fra Direktoratet for Toldvæsenet, og selskabet således ikke var

overgået til at drive virksomhed med køb og salg af varer.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kunne anses at

drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men derimod

måtte anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om

finansielle aktiviteter. Retten lagde herved vægt på, at det var

de til selskabet tilsluttede forretninger, der rent faktisk solgte og

leverede varen til kortindehaveren, hvorimod selskabets rolle var at yde

kredit til kortindehaveren og at indestå for betaling af varen overfor

forretningerne.

Retten henviste tillige til EF-domstolens dom, sag C-18/92

(Bally).

Henset til korrespondancen mellem Dansk Detail Konto og

Direktoratet for Toldvæsenet fandt retten imidlertid, at Direktoratet

for Toldvæsentet klart havde tilkendegivet, at de angivne medlemmer,

herunder selskabet ville blive anset for at drive momspligtig virksomhed med

køb og salg af varer, såfremt man fulgte den af advokaten for

Dansk Detail Konto foreslåede konstruktion. Ud fra de foreliggende

oplysninger fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at selskabet

ikke havde fulgt den af direktoratet accepterede ordning. Idet selskabet

havde indrettet sig i overensstemmelse med tilkendegivelsen, og idet

selskabet kunne have disponeret anderledes og ville lide et tab,

såfremt der skete ændring med tilbagevirkende kraft, fandt

retten, at det var regionens stillede krav om momsregulering for årene

1996 og 1997 var uberettiget. Det blev tilføjet, at tilkendegivelsen

ikke sås at være klart uoverensstemmende med momslovgivningen.

Der blev givet medhold i repræsentantens

subsidiære påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter