Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Kontoring, andelsselskab
- moms, lønsumsafgift og skattemæssig
kvalificering
Reference:
ML § 13, stk. 1, nr. 11
A A.m.b.A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at told-
og skatteregionen havde anset selskabets virksomhed for omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 om finansielle aktiviteter.
Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet var en
kontoring, der havde indgået samhandelsaftale med over 250 forretninger
i X. Kunden foretog købet af varen i de enkelte detailforretninger.
Købet finansieredes og administreredes af selskabet.
Det fremgik af vedtægterne for selskabet:
"§ 1.
Navn og hjemsted
Selskabets navn er A A.m.b.a.
Dets hjemsted er X Kommune.
Andelshavernes hæftelse er begrænset.
§ 2.
Formål
Selskabets formål er at foretage indkøb
af varer og tjenesteydelser hos selskabets andelshavere/leverandører
og videresælge disse til selskabs kontohavere. Disse aktiviteter
må ikke indebære direkte konkurrence med selskabets
andelshavere/leverandører. Selskabet skal herved formidle kontosalg og
fungere som kontoring.
Selskabet skal herudover medvirke til at styrke den
kollektive markedsføring for andelshaverne/leverandørerne.
Selskabet kan også forestå ovennævnte
Læs alt
aktiviteter for andre end selskabets andelshavere/leverandører.
§ 3.
Selskabets kapital
Selskabets kapital består af andelsindskud og
eventuelle henlæggelser af overskud.
Andelsindskud udgør kr. 5.000,00 der erlægges
kontant.
§ 4.
Optagelse af andelshavere
Enhver fysisk eller juridisk person, der driver
detail-, servicevirksomhed eller lignende mod betaling i selskabet, kan
optages som andelshaver i selskabet.
Beslutning om optagelse af nye andelshavere træffes
af bestyrelsen, hvilken beslutning skriftligt meddeles de eksisterende
andelshavere. Et eventuelt afslag kan af den ansøgende indbringes for
den første ordinære generalforsamling til dennes
afgørelse. Bestyrelsen fastsætter ligeledes eventuelle
betingelser for optagelsen af nye andelshavere.
Overdragelsen af andelsbeviser kan alene ske med
bestyrelsens godkendelse.
Ved salg, bortforpagtning eller lignende indenfor samme
branche, kan selskabets bestyrelse, såfremt det skønnes
forsvarligt, på begæring give tilladelse til, at en ny
andelshaver overtager en udtrædende andelshavers samtlige forpligtelser
og rettigheder, herunder den udtrædende andelshavers
tilgodehavende/gæld ved omsætning gennem selskabet.
Bestyrelsen kan optage leverandører til selskabet,
uden af disse bliver andelshavere, og fastsætter de nærmere
betingelser herfor. En andelshaver kan opsige sit medlemskab med 6
måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. En andelshaver
kan opsiges efter truffet beslutning af selskabets bestyrelse med 1
måneds varsel til udgangen af en kalendermåned. Den opsagte
andelshaver kan ved skriftlig meddelelse herom til bestyrelsen inden 8 dage
efter modtagelse af meddelelsen om opsigelse, kræve bestyrelsens
beslutning forelagt en ekstraordinær generalforsamling til dennes
afgørelse.
§ 5.
Forpligtelser
Andelshaverne er forpligtet til loyalt at arbejde for
selskabets interesser og nøje efterkomme bestyrelsens vejledning, samt
de af bestyrelsen trufne beslutninger.
§ 6.
Kreditgivning, afregning m.v.
Kreditgivningen administreres af selskabet, der
samtidig registrerer salget og drager omsorg for kundeindbetalingen.
Selskabet er ansvarlig for afregning af mellemværende med den enkelte
andelshaver. Til opfyldelse af denne forpligtelse er bestyrelsen berettiget
til at optage fornøden kredit i et pengeinstitut. Andelshaverne er
forpligtet til at underskrive de dokumenter samt påtage sig de
forpligtelser, pengeinstituttet måtte kræve som betingelse for
kreditten.
§ 7.
Overskud
Ved udlodningen af selskabets overskud efter
generalforsamlingens beslutning, skal fordeling ske på grundlag af
andelshavernes omsætning med selskabet i det regnskabsår, der
danner grundlag for udlodningen.
Hæftelse
Selskabets andelshavere har intet personligt ansvar.
For selskabets forpligtelser hæfter alene selskabets
formue.
Selskabets øverste myndighed
Selskabets øverste myndighed er
generalforsamlingen...."
Af kontobetingelser for kontohavere i selskabet
fremgår bl.a., at kortudsteder leverer til kortindehaveren et
kundekort, der berettiger denne til at foretage indkøb af varer og
tjenesteydelser hos de til kortudsteder tilsluttede forretninger,
serviceleverandører m.v.
Der er mellem A A.m.b.A og de enkelte forretninger
indgået en samhandelsaftale med følgende ordlyd:
"SAMHANDELSAFTALE
1. Leverandøren er forpligtet til at levere de
varer og tjenesteydelser, der forhandles fra hans forretning til selskabets
kunder mod sidstnævntes benyttelse af et kontokort eller anden af
selskabet udstedt legitimation.
2. Selskabet forpligtiger sig til at aftage de under pkt.
1 anførte tjenesteydelser, under forudsætning af, at de af
selskabet til enhver tid udarbejdede sikkerhedsbestemmelser overholdes.
3. Leverandøren er forpligtet til at overholde de
af selskabet fastsatte kontobetingelser og alle øvrige af selskabet
for benyttelse af Konto-kortet og/ eller anden af selskabet udstedt
legitimation samt de for andelshavere/leverandørerne udover fastsatte
regler, som - i det omfang de nævnte bestemmelser.
4. Leverandøren sender daglig faktura til selskabet
med underbilag (salgsnotaer).
5. Selskabets bestyrelse fastsætter løbende
reglerne for selskabets betaling af leverandørernes salg til
selskabet.
6. Leverandører har intet krav mod de af selskabets
kunder, som ved anvendelse af et kontokort eller anden af selskabet udstedt
legitimation har fået udleveret varer og tjenesteydelser hos
leverandøren. Disse krav tilkommer alene selskabet, hvorfor risikoen
for kundernes betalingsevne alene påhviler selskabet.
7. Leverandøren er i forholdet til selskabet
eneansvarlig for opfyldelse af selskabets kontokunders købsaftaler om
varer eller tjenesteydelser, som leveres af leverandøren. Ethvert krav
om erstatning, forholdsmæssigt afslag eller om købets
ophævelse, skal alene udredes af/påhviler leverandøren.
Ethvert krav om erstatning, forholdsmæssigt afslag eller om
købets ophævelse, skal alene udredes af/påhviler
leverandøren, idet selskabet i forholdet til leverandøren har
fuld regres for ethvert beløb, selskabet er blevet påført
som udgift eller tab, herunder alle omkostninger i anledning af
ikke-behørig opfyldelse af købsaftalen med selskabts kunde.
Kravet fra kunden behandles af selskabet og leverandøren er forpligtet
til at acceptere resultatet af denne behandling.
8. Selskabet er berettiget til i fuldt omfang at fortage
modregning over for leverandøren, uanset om selskabets krav er
forfaldent eller ej.
9. Leverandøren er forpligtet til at behandle alle
oplysninger om selskabet, som tilflyder denne strengt fortroligt."
Der var endvidere underskrevet en tegningsformular, hvoraf
fremgik bl.a. fremgår, at andelsindskuddet var 5.000 kr., og at der
p.t. blev beregnet 3 % i administrationsafgift af medlemmernes
omsætning på konto.
Det fremgik af sagen, at der tilbage fra 1987 havde
været en del korrespondance mellem Direktoratet for Toldvæsenet
og advokaten for Dansk Detail Konto (DDK). Korrespondancen vedrørte
den momsmæssige status for DDKs medlemmer. Medlemmerne var
nærmere angivet ved en liste, hvoraf selskabet fremgik.
Det fremgik af en skrivelse af 9. juni 1988 fra advokaten
for Dansk Detail Konto:
"Efter at bestyrelsen i Dansk Detail Konto nu har haft
lejlighed til at drøfte spørgsmålet om kontoringenes
momsmæssige stilling nærmere, kan jeg meddele Dem, at bestyrelsen
kan tiltræde det forslag til en løsning på sagen, der blev
drøftet under vort møde i Direktoratet den 11. april d.å.
Forinden jeg retter henvendelse til alle Dansk Detail
Kontos medlemmer, skal jeg udbede mig Direktoratets skriftlige
bekræftelse på, at kontoringene i momsmæssig henseende, vil
blive behandlet som hidtil frem til 1. oktober 1988. Heraf følger
bl.a. at negativ momsangivelse vil medføre udbetaling af tilsvarende
størrelse fra Toldmyndighederne.
Pr. 1. oktober 1988 ændres kontoringenes
konstruktion således, at disse herefter driver købs- og
salgsvirksomhed ved køb af varerne i butikkerne og videresalg af disse
varer til kontoringene.
Med en sådan virksomhed, vil kontoringene være
fuldt momsregistrerede, uanset eventuelle renteindtægter.
Jeg vedlægger kopi af det notat, der vil blive
udsendt til medlemmerne, kopi af forslag til ny Formålsbestemmelse for
kontoringene, samt kopi af udkast til samhandelsaftale mellem den enkelte
kontoring og den enkelte butik.
Jeg skal udbede mig Direktoratets skriftlige
bekræftelse på, at de foreslåede ændringer og den
foreslåede Samarbejdsaftale vil opfylde momslovens krav således,
at kontoringene efter gennemførsel af disse ændringer er fuld
momsregisteret og har fuld fradrag for moms, der betales ved køb af
varer, tjenesteydelser m.v........."
Af en skrivelse af 4. august 1988 fra Direktoratatet for
Toldvæsenet til Dansk Detail Konto fremgik:
"Moms - detailhandelsejede kontoringe
Med henvisning til møde i direktoratet den 11.
april 1988 om DDKs medlems-
virksomheder skal direktoratet bekræfte, at
kontoringene til den 1. oktober 1998 kan opretholde den hidtidige
momsmæssige status. Negative momsangivelser vil indtil da blive
udbetalt som hidtil.
Pr. 1. oktober 1988 ændres kontoringenes
konstruktion som drøftet således, at de herefter driver
købs- og salgsvirksomhed af varer og eventuelt momspligtige ydelser i
butikkerne og videresalg af disse varer/ydelser til kortholderne.
Med en sådan virksomhed vil kontoringene være
fuldt ud momsregistrerede, uanset renteindtægter vedr. disse
leverancer....."
Ved skrivelse af 22. august 1988 havde Direktoratet for
Toldvæsenet bekræftet, at aftalen gjaldt som beskrevet.
Told- og skatteregionen havde den 8. januar 1999 truffet
afgørelse om, at selskabet drev finansiel virksomhed omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, hvorefter finansielle aktiviteter var
fritaget for afgift, og at selskabet derefter efter momslovens 37, stk. 1,
ikke havde fradrag for indgående afgift.
Regionen havde herved anført, at selskabet i
forhold til kontokunderne alene fungerede som finansieringsselskab, og at
selskabet ikke havde foretaget indkøb og videresalg af varer og
tjenesteydelser.
Regionen havde lagt vægt på,
at den enkelte kunde kun kendte den konkrete
detailforretning som sælger,
at selskabet overfor kunden alene fremtrådte som
finansieringsvirksomhed,
at eventuelle reklamationer og krav i anledning af
købet skulle rettes direkte mod den konkrete forretning,
at der ikke blev udstedt salgsbilag mellem selskabet og
kortindehaveren,
at der ikke udfærdigedes købs- og salgsbilag
mellem den enkelte detailforretning og selskabet,
at selskabet ikke var vidende om, hvad den enkelte
detailforretning havde solgt til kortindehaveren, og
at der mellem selskabets vedtægter og
tegningsformularerne var en væsentlig uoverensstemmelse f.s.v.a.
spørgsmålet om, hvem der havde omsætningen med
kontohaverne.
Regionen havde endvidere henvist til EF-domstolens dom,
sag C-18/92 (Chaussures Bally SA).
Regionen havde herefter truffet afgørelse om, at
selskabet drev finansiel virksomhed omfattet af lønsumsafgiftslovens §
1, stk. 1, og at afgiftsgrundlaget skulle opgøres i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.
Regionen havde truffet afgørelse om
efteropkrævning af uberettiget fradraget købsmoms og af
lønsumsafgift for årene 1996 og 1997.
Regionen havde anført, at skrivelsen af 4. august
1988 fra Direktoratet for Toldvæsenet ikke konkret godkendte selskabets
konstruktion og fremgangsmåde med hensyn til den momsmæssige
afregning. Derimod fremgik det af skrivelsen, at konstruktionen skulle
ændres således, at der blev drevet købs- og
salgsvirksomhed af varer og eventuelt momspligtige ydelser i butikkerne og
videresalg af disse varer/ydelser.
Regionen havde endvidere truffet afgørelse om, at
der i indkomståret 1997 var leveret såvel afgiftspligtige
leverancer omfattet af momslovens § 4, stk. 1, som afgiftsfrie leverancer
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, hvorfor selskabet fradragsret
var omfattet af reglerne om delvis fradragsret vedrørende
fællesudgifter i momslovens § 38.
Til repræsentantens påstand om ændring
af den skønnede lønsumspligtige andel havde regionen over for
Landsskatteretten udtalt, at opgørelsen skulle ske i henhold til § 4,
stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. december 1997 om afgift
af lønsum m.v. Det var dertil anført, at repræsentantens
opgørelse af lønnen vedrørende den momspligtige
omsætning tog udgangspunkt i de enkelte detailforretningers
omsætning på konto, hvorfor denne ikke kunne danne baggrund for
en skønsmæssig opgørelse. Der sås således
ifølge regionen bort fra selskabets reelle indtjening, der var det
økonomiske grundlag for virksomheden og som hovedsageligt var udgjort
af finansielle indtægter.
Selskabets repræsentant havde nedlagt principal
påstand om, at selskabet drev momspligtig virksomhed med køb og
salg af varer.
Subsidiært havde repræsentanten nedlagt
påstand om, at told- og skatteregionens efteropkrævning af moms
og lønsumsafgift for 1996 og 1997 var sket med urette, idet selskabet
havde haft en retsbeskyttet forventning om, at den foretagne administration
kunne accepteres af Told*Skat.
Mere subsidiært havde repræsentanten nedlagt
påstand om, at regionens skønnede lønsumsafgiftspligtige
andel af den samlede lønsum for 1997 ændredes til 1.242.224 kr.,
(og at selskabets skattemæssige status som kooperationsbeskattet
andelsselskab opretholdtes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.)
Til støtte for den principale påstand havde
repræsentanten gjort gældende, at selskabet ikke var omfattet af
fritagelsesbestemmelsen for finansielle virksomheder i momslovens § 13, stk.
1, nr. 11, og således ikke af lønsumsafgiftspligt for disse
aktiviteter. Han havde henvist til tilkendegivelsen fra Direktoratet for
Toldvæsenet af 4. august 1988.
Han havde anført, at det ikke var et relevant
moment, om man over for omverdenen oplyste om man leverede en momspligtig
ydelse/vare eller om leverancen er momsfri.
Videre havde han anført, at man kunne opstille en
skala, hvor pengeinstitutter var i den ene ende, og butikker i den anden, og
kontoringe lå imellem. Visse kontoringe havde pengeudlån, men
dette gjaldt ikke omhandlede selskab. Omhandlede selskab solgte blot varer
fra butikker, der var medejer af selskabet. Betaling skete med et specielt
betalingskort.
Han havde oplyst, at kunden ved betaling af varen kunne
vælge at betale med kort med PIN-kode. Der skete herved straks
registrering i butikkerne, edb-servicebureauet og selskabet. Man kunne
også vælge at betale med kortet uden PIN-kode. Ved denne
løsning samlede butikken de bonner, der vedrørete selskabet.
Der blev herefter udstedt en faktura, og det blev registeret via EDB. Der
foretoges afregning mellem butikkerne og selskabet. Han havde bemærket,
at regionen havde anført, at disse faktureringsbilag ikke opfyldte de
formelle krav. Selskabet var indstillet på, at rette op på disse
forhold.
Endvidere havde han anført, at der var intet, der
forbød, at man overlod garantiforpligtelsen til en anden. De enkelte
butikker måtte ikke udbetale kontanter til kunden. Ved reklamationer
kunne ske afhjælpning af manglen, eller kunden kunne få udstedt
en kreditnota til selskabet. Hvis butikken havde omkostninger skete der ikke
fakturering tilbage til selskabet, idet butikken var ansvarlig for leveringen
til selskabet.
Til støtte for den subsidiære påstand
havde repræsentanten gjort gældende, at administrationen af
ordningen - tilladt af Direktoratet for Toldvæsenet - var sket på
grundlag af utilstrækkelige retningslinier fra Told*Skat.
Han havde herved anført, at selskabet med baggrund
i tilkendegivelsen fra Direktoratet for Toldvæsenet med rette havde
indrettet sig på, at selskabets hovedaktivitet var køb og salg
af varer med afledte indtægter i form af renteindtægter ved salg
af varer på kredit.
Han havde dertil anført, at selskabet ved
ordningens indførelse foretog de nødvendige tilpasninger i
aftalegrundlaget m.v. mellem kontoring, leverandører og kunder. Han
havde anført, at der herefter alene var sket løbende tilpasning
af organisationen og administrationen som følge af den generelle
tekniske udvikling, og de muligheder denne havde medført.
Han havde bemærket, at butikkerne allokerede
renteindtægter til markedsføring, og hvis man ændrede
struktur ville fradraget blot skulle foretages i butikkernes
opgørelse.
Han havde videre anført, at det ikke var
nærmere afklaret, hvad der lå i ordene "ændret
konstruktion". Ordene blev anvendt af Dansk Detail Kontos advokat ved
skrivelse af 9. juni 1988, og i Direktoratet for Toldvæsenets svar af
4. august 1988 anvendtes de samme ord. Hvis man ønskede at ændre
praksis måtte dette ske med fremadrettet virkning. Der var ikke i
tilkendegivelsen sat nærmere forudsætninger op, og det
måtte være den myndighed, der havde konciperet tilladelsen, der
måtte indføre de forudsætninger, der var gældende.
Han havde anført, at der var tale om en positiv
tilkendegivelse, der var klar, nærmere defineret og afgrænset.
Selskabet have tilpasset sig advokatens formulering, der var grundlaget for
direktoratets tilkendegivelse.
Til støtte for den mere subsidiære
påstand havde repræsentanten gjort gældende, at selskabet
opfyldte de eksisterende betingelser for opretholdelse af status som
kooperationsbeskattet andelsselskab.
Han havde anført, at herudover skulle regionens
skønnede fordeling over lønsummen på henholdsvis
momspligtige og momsfrie aktiviteter ændres.
Han havde bemærket, at han havde lagt til grund, at
der ved udøvelsen af skønnet over fordelingen, såfremt
det var muligt, skulle anvendes reelle og faktiske størrelser som
parametre herfor. Han havde anført, at der i selskabet fandtes
sådanne parametre, nemlig fordelingen af omsætningen i selskabet
på de to forskellige kontoordninger.
Told- og Skattestyrelsen havde indstillet
afgørelsen stadfæstet. For så vidt angik den
subsidiære påstand havde styrelsen bl.a. anført, at
selskabet ikke havde indrettet sig i overensstemmelse med tilkendegivelsen
fra Direktoratet for Toldvæsenet, og selskabet således ikke var
overgået til at drive virksomhed med køb og salg af varer.
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kunne anses at
drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men derimod
måtte anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om
finansielle aktiviteter. Retten lagde herved vægt på, at det var
de til selskabet tilsluttede forretninger, der rent faktisk solgte og
leverede varen til kortindehaveren, hvorimod selskabets rolle var at yde
kredit til kortindehaveren og at indestå for betaling af varen overfor
forretningerne.
Retten henviste tillige til EF-domstolens dom, sag C-18/92
(Bally).
Henset til korrespondancen mellem Dansk Detail Konto og
Direktoratet for Toldvæsenet fandt retten imidlertid, at Direktoratet
for Toldvæsentet klart havde tilkendegivet, at de angivne medlemmer,
herunder selskabet ville blive anset for at drive momspligtig virksomhed med
køb og salg af varer, såfremt man fulgte den af advokaten for
Dansk Detail Konto foreslåede konstruktion. Ud fra de foreliggende
oplysninger fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at selskabet
ikke havde fulgt den af direktoratet accepterede ordning. Idet selskabet
havde indrettet sig i overensstemmelse med tilkendegivelsen, og idet
selskabet kunne have disponeret anderledes og ville lide et tab,
såfremt der skete ændring med tilbagevirkende kraft, fandt
retten, at det var regionens stillede krav om momsregulering for årene
1996 og 1997 var uberettiget. Det blev tilføjet, at tilkendegivelsen
ikke sås at være klart uoverensstemmende med momslovgivningen.
Der blev givet medhold i repræsentantens
subsidiære påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattecentret har anset H1 A/S's (herefter benævnt selskabet) kommissioner fra G1 samarbejdet for at bestå af to hovedbestanddele dels momspligtigt… Landsskatteretten · 17. april 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed. Retsinformation · 25. juli 2005
- Lønsumsafgift - Opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget - 60/40-reglen Retsinformation · 2. december 2020
- Om hvorvidt leverancer i forbindelse med indkøbsfinansiering (confirming) er omfattet af den generelle momspligt i momslovens § 4, stk. 1, eller om… Landsskatteretten · 6. december 2010
- Efteropkrævning af moms og lønsumsafgift Landsskatteretten · 27. januar 2010
- Skattestyrelsen har ansat selskabets lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 til i alt 111.815 kr., vedrørende… Landsskatteretten · 31. oktober 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 21/12 2001 Retsinformation · 13. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. kontorings momspligt. Afgrænsning mellem salg og finansiering. Retsinformation · 20. februar 2004
- Fradrag for strukturtilpasningsomkostninger i forbindelse med andelsselskabets betaling for lukning af teglværk Landsskatteretten · 30. november 2011
- 02-219.129 - Hjemstedsadresse (18. november 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2003
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 25. juli 2012 om statsstøtte SA.23839 (C 44/2007) ydet af Frankrig til virksomheden FagorBrandt (meddelt under nummer C(2012) 5043) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2013/283/EU) EU-lovgivning · 25. juli 2012