Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 21/12 2001

KEN nr 12827 af 21/12/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 21/12 2001

A A.m.b.a. klager for indkomstårene 1996 og 1997 over, at told-

og skatteregionen har opgjort selskabets skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke efter § 1, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af sagens oplysninger, at

selskabet er en kontoring, der har indgået

samhandelsaftale med over 250 forretninger i X. Kunden foretager købet af

varen

i de enkelte detailforretninger. Købet finansieres og administreres af

selskabet.

Det fremgår af vedtægterne for selskabet:

"

§1.

Navn og hjemsted

Selskabets navn er A A.m.b.a.

Dets hjemsted er X Kommune.

Andelshavernes hæftelse er begrænset.

§ 2.

Formål

Selskabets formål er at foretage indkøb af varer og

tjenesteydelser hos selskabets andelshavere/leverandører og videresælge disse

til selskabs kontohavere. Disse aktiviteter må ikke indebære direkte

konkurrence med selskabets andelshavere/leverandører. Selskabet skal herved

formidle kontosalg og fungere som kontoring.

Selskabet skal herudover medvirke til at styrke den kollektive

markedsføring for andelshaverne/leverandørerne.

Selskabet kan også forestå ovennævnte aktiviteter for andre end

selskabets andelshavere/leverandører.

§ 3.

Selskabets kapital

Læs alt

Selskabets kapital består af andelsindskud og eventuelle

henlæggelser af overskud.

Andelsindskud udgør kr. 5.000,00 der erlægges kontant.

§ 4.

Optagelse af andelshavere

Enhver fysisk eller juridisk person, der driver detail-,

servicevirksomhed eller lignende mod betaling i A A.m.b.a., kan optages som

andelshaver i selskabet.

Beslutning om optagelse af nye andelshavere træffes af

bestyrelsen, hvilken beslutning skriftligt meddelelse de eksisterende

andelshavere. Et eventuelt afslag kan af den ansøgende indbringes for den

første ordinære generalforsamling til dennes afgørelse. Bestyrelsen

fastsætter

ligeledes eventuelle betingelser for optagelsen af nye andelshavere.

Overdragelsen af andelsbeviser kan alene ske med bestyrelsens

godkendelse.

Ved salg, bortforpagtning eller lignende indenfor samme branche,

kan selskabets bestyrelse, såfremt det skønnes forsvarligt, på begæring give

tilladelse til, at en ny andelshaver overtager en udtrædende andelshavers

samtlige forpligtelser og rettigheder, herunder den udtrædende andelshavers

tilgodehavende/gæld ved omsætning gennem selskabet.

Bestyrelsen kan optage leverandører til selskabet, uden af disse

bliver andelshavere, og fastsætter de nærmere betingelser herfor. En

andelshaver kan opsige sit medlemskab med 6 måneders varsel til udgangen af

et

regnskabsår . En andelshaver kan opsiges efter truffet beslutning af

selskabets

bestyrelse med 1 måneds varsel til udgangen af en kalendermåned. Den opsagte

andelshaver kan ved skriftlig meddelelse herom til bestyrelsen inden 8 dage

efter modtagelse af meddelelsen om opsigelse, kræve bestyrelsens beslutning

forelagt en ekstraordinær generalforsamling til dennes afgørelse.

§ 5.

Forpligtelser

Andelshaverne er forpligtet til loyalt af arbejde for selskabets

interesser og nøje efterkomme bestyrelsens vejledning, samt de af bestyrelsen

trufne beslutninger.

§ 6.

Kreditgivning, afregning

m.v.

Kreditgivningen administreres af selskabet , der samtidig

registrerer salget og drager omsorg for kundeindbetalingen. Selskabet er

ansvarlig for afregning af mellemværende med den enkelte andelshaver. Til

opfyldelse af denne forpligtelse er bestyrelsen berettiget til at optage

fornøden kredit i et pengeinstitut. Andelshaverne er forpligtet til at

underskrive de dokumenter samt påtage sig de forpligtelser, pengeinstituttet

måtte kræve som betingelse for kreditten.

§ 7.

Overskud

Ved udlodningen af selskabets overskud efter

generalforsamlingens beslutning, skal fordeling ske på grundlag af

andelshavernes omsætning med selskabet i det regnskabsår, der danner grundlag

for udlodningen.

Hæftelse

Selskabets andelshavere har intet personligt ansvar.

For selskabets forpligtelser hæfter alene selskabets formue.

Selskabets øverste

myndighed

Selskabets øverste myndighed er generalforsamlingen...."

Af kontobetingelser for kontohavere i selskabet fremgår bl.a.,

at kortudsteder leverer til kortindehaveren et kundekort, der berettiger

denne

til at foretage indkøb af varer og tjenesteydelser hos de til kortudsteder

tilsluttede forretninger, serviceleverandører m.v.

Der er mellem A A.m.b.a. og B A.m.b.a. indgået en

samhandelsaftale med følgende ordlyd:

"SAMHANDELSAFTALE

Leverandøren er forpligtet til at levere de varer og

tjenesteydelser, der forhandles fra hans forretning til A’s kunder mod

sidstnævntes benyttelse af et A-kontokort eller anden af A udstedt

legitimation.

A forpligtiger sig til at aftage de under pkt. 1 anførte

tjenesteydelser, under forudsætning af, at de af A til enhver tid udarbejdede

sikkerhedsbestemmelser overholdes.

Leverandøren er forpligtet til at overholde de af A fastsatte

kontobetingelser og alle øvrige af selskabet for benyttelse af Akontokortet

og/

eller anden af selskabet udstedt legitimation samt de for

andelshavere/leverandørerne udover fastsatte regler, som - i det omfang de

nævnte bestemmelser ”

Der er endvidere underskrevet en tegningsformular, hvoraf

fremgår bl.a. fremgår, at andelsindskuddet er 5.000 kr., og at der p.t.

beregnes 3 % i administrationsafgift af medlemmernes omsætning på konto.

Landsskatteretten afsagde den 25. juli 2000 (TfS 2000.1019)

kendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt selskabet for de omhandlede år

var

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle aktiviteter, idet

retten fandt, at selskabet ikke kunne anses at drive momspligtig virksomhed

med

køb og salg af varer, men derimod måtte anses for omfattet af momslovens §

13,

stk. 1, nr. 11, om finansielle aktiviteter. Retten lagde herved vægt på, at

det

er de til selskabet tilsluttede forretninger, der rent faktisk sælger og

leverer varen til kortindehaveren, hvorimod selskabets rolle er at yde kredit

til kortindehaveren og at indestå for betaling af varen overfor

forretningerne.

Retten henviste tillige til EF-domstolens dom, sag C-18/92 (Bally).

Henset til en forudgående korrespondance mellem foreningen C og

Direktoratet for Toldvæsenet fandt retten imidlertid, at Direktoratet for

Toldvæsenet klart havde tilkendegivet, at de angivne medlemmer, herunder A

A.m.b.a., ville blive anset for at drive momspligtig virksomhed med køb og

salg

af varer, såfremt man fulgte den af advokaten for C foreslåede konstruktion.

Ud

fra de foreliggende oplysninger fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at

A

A.m.b.a. ikke har fulgt den af direktoratet accepterede ordning. Idet A

A.m.b.a. har indrettet sig overensstemmelse med tilkendegivelsen, og idet

selskabet kunne have disponeret anderledes og vil lide et tab, såfremt der

sker

ændring med tilbagevirkende kraft, fandt retten, at det af regionen stillede

krav om momsregulering for årene 1996 og 1997 var uberettiget. Det

tilføjedes,

at tilkendegivelsen ikke ses at være klart uoverensstemmende med

momslovgivningen.

Told- og skatteregionen har ændret opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst, idet regionen har fundet, at selskabet ikke kan

anses

for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet omsætningen med ikke-medlemmer

såvel længerevarende som væsentligt overstiger 25 % af den samlede

omsætning.

Selskabet er anset alene at

fungere som finansieringsselskab i relation til kontokunderne, og det har

ikke

på nogen måde foretaget indkøb og videresalg af varer og tjenesteydelser. Det

er således lagt til grund, at selskabets indtjening hidrører dels fra renter

og

gebyrer i forbindelse med kreditgivning til kontokunderne, og dels fra en 3 %

provisions- og administrationshonorar betalt af andelshaverne på grundlag af

deres omsætning med kontokunderne. Hertil kommer honorarer fra en avis samt

honorarer fra D A/S. I relation til bedømmelsen af 25 %-reglen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er det alene 3 % provisions- og

administrationshonoraret, der kan karakteriseres som omsætning med medlemmer.

Andelshavernes bruttoomsætning med kontokunderne kan ikke karakteriseres som

andelsselskabets omsætning med medlemmer. Omsætningen med medlemmer udgør

herefter såvel i 1996 som i 1997 mere end 90 % af den samlede omsætning.

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at

ansættelserne for indkomstårene 1996 og 1997 nedsættes til 4 % af selskabets

ultimoformuer eller til henholdsvis 143.094 kr. og 174.930 kr.

Han har til støtte herfor bl.a. anført, at selskabets status som

kooperationsbeskattet andelsselskab kan opretholdes, idet betingelserne for

at

være omfattet af reglerne om kooperativ virksomhed bl.a. er, at omsætningen

med

ikke-andelshavere ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 % af den

samlede omsætning, og selskabet opfylder denne betingelse.

Der er herved bl.a. henvist til, at aftalen vedrørende B

kunderne er indgået mellem B A.m.b.a. og det klagende selskab, og ikke mellem

de enkelte B forretninger og selskabet. B A.m.b.a. er efter det oplyste på

somme måde som det klagende selskab skattepligtig som kooperationsbeskattet

indkøbsforening. I henhold til selskabsskattelovens § 15, stk. 4, skal

omsætning med andre indkøbsforeninger, der ikke er medlemmer, hverken

medregnes

ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med medlemmer eller

ikke-medlemmer. Der har for de pågældende år ikke været finansiering af

ikke-medlemmers kreditsalg ud over finansieringen af kreditsalget i B

A.m.b.a.

Selskabet har herudover fra august måned 1997 modtaget et

administrationshonorar fra en avis. Dette honorar dækker udelukkende

selskabets

omkostninger ved at udføre visse salgsfunktioner for avisen, og må efter

revisors opfattelse anses som en omkostningsrefusion, der hverken skal

medregnes til omsætningen med medlemmer eller ikke medlemmer. Det er hertil

videre anført, at avisen har eget facadeskilt og eget telefonnummer på

kontoret, ligesom avisens egne medarbejdere assisterer i

spidsbelastningsperioder. Samarbejdet må således nærmest betragtes som en

slags

kontorfællesskab, der blev etableret i forbindelse med, at avisen nedlagde

sit

citykontor.

Kreditgivningen og renteindtægterne er underordnede elementer i

forhold til de administrative opgaver, som selskabet påtager sig for de

enkelte

medlemmer. De enkelte medlemmer kunne selv påtage sig at sælge på kredit, men

dette ville medføre store administrative opgaver for det enkelte medlem. Det

er

ved varetagelsen af disse opgaver, at det kooperative formål opfyldes, og

dette

har tidligere været Told- og Skattestyrelsens opfattelse ifølge en afgørelse

omtalt i ”Selskabsbeskatning” af Erna Christensen m.fl. vedrørende

et selskab

med ganske tilsvarende aktiviteter. At dette har været administrativ praksis

understøttes yderligere af, at den omtalte bog i en årrække har været anvendt

til undervisning af skatterevisorer m.fl. på Forvaltningshøjskolen. Revisor

har

videre gjort gældende, at selskabet har en retsbeskyttet forventning om at

blive beskattet efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,

idet

han dels har henvist til, at selskabet har eksisteret i 20 år med uændret

aktivitet, dels til at der 2 gange i denne periode er taget positivt stilling

til foreningens status. Første gang var i forbindelse med selskabets

stiftelse

og indregistrering, og anden gang i forbindelse med ændringen af

selskabsskatteloven i 1995, hvor skattemyndighederne gennemgik samtlige

landets

andelsselskaber for at undersøge, om de fortsat var omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 3, efter ændringen.

Selskabets revisor har nedlagt subsidiær påstand om, at

selskabet anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Han

har til støtte herfor bl.a. anført, at § 1, stk. 1, nr. 4, er en

opsamlingsbestemmelse, der omfatter alle de andelsselskaber, som ikke er

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 eller 3 a, og som driver egentlig

erhvervsmæssig

virksomhed. Hensigten med denne bestemmelse var bl.a., at kun egentlige

foreninger med ideelle formål, såsom f.eks. sportsforeninger, skulle være

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6.

Selskabets revisor har endelig nedlagt en mere subsidiær påstand

om, at den foretagne opgørelse af indkomsten efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, er forkert, idet han har gjort gældende, at indtægterne fra

kreditkøb hos medlemmerne må anses for omsætning med medlemmerne, og derfor

ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke skattepligtige. Han har

mere subsidiært gjort gældende, at i hvert fald de indtægter, der stammer

direkte fra medlemmerne, ikke er skattepligtige for selskabet. Han har

forklaret, at medlemmerne direkte til selskabet betaler et beløb opgjort som

en

procentsats af den omsætning, der hidrører fra kundernes indkøb hos det

enkelte

medlem. Dette beløb er et vederlag for selskabets administration af

kreditgivningen, og i hvert fald denne del af selskabets omsætning må anses

for

omsætning med medlemmerne og dermed ikke skattepligtig for selskabet.

Landsskatteretten skal

udtale:

I overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 25. juli

2000 (TfS 2000.1019) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt selskabet for de

omhandlede år var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle

aktiviteter, finder retten, at selskabet ikke kan anses at drive virksomhed

med

køb og salg af varer, men derimod at drive virksomhed med finansiering.

Retten

har herved lagt vægt på, at det er de til selskabet tilsluttede forretninger,

der rent faktisk sælger og leverer varen til kortindehaveren, hvorimod

selskabets rolle er at yde kredit til kortindehaveren og at indestå for

betaling af varen overfor forretningerne.

Disse aktiviteter kan ikke anses at være levering af varer eller

tjenesteydelser til andelshaverne, som er de enkelte forretningsindehavere,

men

må derimod anses for levering af tjenesteydelser til andelshavernes kunder.

Retten finder på denne baggrund, at selskabet ikke kan anses at være omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 eller nr. 4, men at det er med

rette, at selskabet er anset for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1,

nr. 6.

Retten finder endvidere ikke, at det kan anses for dokumenteret

eller sandsynliggjort, at der har foreligget en administrativ praksis, der er

af en sådan karakter, at den er til hinder for den foretagne ansættelse,

ligesom det ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at

skattemyndighedernes undladelse af at anfægte selvangivelserne for de

forudgående år på dette punkt er udtryk for en aftale om fremtidig

godkendelse

af, at selskabet kan anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 3.

Retten finder videre, at det er med rette, at told- og

skatteregionen har medregnet indtægterne ved omsætningen ved at yde kredit

overfor kortindehaverne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet retten finder, at der er

tale om omsætning med andelshavernes kunder, og ikke andelshaverne selv.

Retten finder dog, at de beløb, som medlemmerne indbetaler til

selskabet som direkte vederlag for selskabets ydelse af kredit overfor

medlemmernes kunder, må anses for omsætning med medlemmerne, og disse skal

dermed ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke medregnes ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. De påklagede ansættelser

vil

derfor være at nedsætte med disse beløb. Det overlades til de stedlige

skattemyndigheder at foretage den talmæssige opgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter