Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9517 af 15/08/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Underskudsfremførsel ved akkord

- princip for begrænsning

Reference:

SL § 6

LL § 15, stk. 2

A ApS klagede for indkomståret 1996 over, at de

stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt underskudsfremførsel,

2.859.220 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren

beskæftigede sig med investeringer i udenlandske

værdipapirer.

Der var i selskabet ingen ansatte, og ledelsen modtog ikke

vederlag.

Selskabet var 100 % ejet datterselskab og således i

koncernforhold.

Selskabet havde i følge regnskabet for

indkomståret 1996 (skatteåret 97/98) et bruttoresultat på

finansiering på 11.158.180 kr. Overskud før ekstraordinære

indtægter var opgjort til 11.078.470 kr. Af ekstraordinære

indtægter var i regnskabet medtaget 1.548.028 kr. vedrørende

eftergivelse af gæld hidrørende fra tilgodehavende, som

selskabets direktør havde overtaget fra anden kreditor. Resultatet

efter ekstraordinære poster var således opgjort til 12.626.998

kr. Der var i regnskabet ikke beregnet skat.

Det fremgik yderligere af regnskabet, at der pr. 1. januar

1996 var et fremførbart underskud på 15.354.725 kr.

Egenkapitalen i selskabet havde således udgjort ÷15.274.725 kr. primo

indkomståret 1996.

I balancen var som aktiv medtaget en likvid beholdning

Læs alt

på 63.578.750 kr. samt tilgodehavender for i alt 2.095.516 kr. Som

passiver var medtaget et udlandslån på 65.151.750 samt anden

gæld på 351.243 kr. Gælden var anført som

kortfristet.

Det var i en note bemærket, at den likvide

beholdning lå til sikkerhed for udlandslånet, som var garanteret

igennem X Bank.

Der blev for indkomståret 1996 overført et

overskud på 46.273 kr. til indkomståret 1997. Egenkapitalen

ultimo indkomståret 1996 udgjorde herefter 171.273 kr., hvoraf

anpartskapitalen udgjorde 125.000 kr.

Efter aftale af den 20. december 1996 akkorderede

kreditorer med samlede fordringer på 4.322.028 kr. deres

tilgodehavender som led i selskabets reetablering af kapitalen.

Det var i regnskabet vedrørende den indgåede

akkordordning oplyst, at en bankkreditor, X Bank, havde overdraget sit

tilgodehavende til en direktør hos klageren, som herefter den 20.

december 1996 havde eftergivet beløbet på 1.548.028 kr. som led

i reetableringen af selskabskapitalen. Beløbet var ført som en

ekstraordinær indtægt og var tilbageført ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringen var efter det

oplyste erhvervet for 682.137 kr.

Yderligere var et konvertibelt obligationslån

på 2.774.000 kr til moderselskabet blevet eftergivet pr. samme dato og

af samme årsag.

Anpartskapitalen var, ligeledes pr. den 20. december 1996,

forhøjet med 45.000 kr. ved kontant indskud til udnyttelse af

tegningsretter for eksisterende anpartshavere. Anpartskapitalen var herefter

anført til 125.000 kr., jfr. ovenfor for så vidt angik

egenkapitalen.

Klageren havde senere efter det i regnskabet oplyste

afviklet alle aktiviteter, således at driften var ophørt den 16.

januar 1997. Der var ikke oplyst yderligere omkring nye aktiviteter, idet det

fremgik af regnskabet, at sådanne ikke var planlagt.

Resultatet for indkomståret 1997 udviste et

underskud på 90.000 kr. efter realisation af de finansielle

arrangementer. Der var ikke fremlagt regnskab for indkomståret

1997.

Klageren havde i regnskabet modregnet underskud fra

indkomståret 1993 med 5.213.284 kr. og anført, at det resterende

underskud bortfaldt som følge af akkorden med hovedkreditor. Der var

således ikke beregnet skat i regnskabsåret.

Skatteankenævnet havde i sagsfremstillingen opgjort

klagerens fremførselsberettigede skattemæssige underskud pr. 1.

januar 1996 således:

Indkomståret 1993 (skatteåret 1994/1995)

5.860.723 kr.

Indkomståret 1995 (skatteåret 1996/1997)

638.388 kr.

I alt underskud til fremførsel

6.499.111 kr.

Det bemærkedes, at selskabets repræsentant

havde anerkendt de af ankenævnet benyttede tal.

Klagerens indkomst var i indkomståret 1996 godkendt

som selvangivet.

De stedlige skattemyndigheder havde imidlertid ikke

godkendt den foretagne underskudsfremførsel, idet skattemyndighederne

bl.a. havde anført, at denne var begrænset af reglerne i

ligningslovens § 15, stk 2, samt kursgevinstlovens bestemmelser

vedrørende gældseftergivelse i koncernforhold.

Vedrørende eftergivelse af gæld i form af

konvertibelt obligationslån til moderselskabet, 2.774.000 kr., havde

skattemyndighederne bl.a. anført, at situationen svarede til den i

cirkulære nr. 26 af den 5. februar 1996 beskrevne om handel med

underskudsselskaber. Fordringen var som ovenfor anført erhvervet for

682.137 kr.

Således havde kreditor, moderselskabet, erhvervet en

fordring, der ved eftergivelsen gav et tab svarende til anskaffelsessummen.

Dette tab kunne efter reglerne i den dagældende

kursgevinstbeskatningslovens § 6 B ikke fradrages, hvorfor

nedsættelsesbeløbet skulle reduceres med 682.137 kr., jf.

bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2. Underskudsbegrænsningen

kunne herefter opgøres til 2.091.863 kr.

Vedrørende gældseftergivelsen fra

direktøren havde skattemyndighederne bl.a. anført, at der

skulle ske underskudsbegrænsning efter reglerne i ligningslovens 15,

stk. 2 og 3, idet der sammen med eftergivelse af gæld i form af

konvertibelt obligationslån var tale om en frivillig akkord

gældende for selskabets samlede, usikrede gæld.

De stedlige skattemyndigheder havde således

konkluderet, at selskabets fremførselsberettigede underskud skulle

nedsættes med henholdsvis 1.548.028 kr. og 2.091.863 kr., eller i alt

3.639.891 kr.

Myndighedernes opgørelse så således

ud:

Indkomståret 1993 (skatteåret 1994/1995)

5.860.723 kr.

Indkomståret 1995 (skatteåret 1996/1997)

638.388 kr.

I alt underskud til fremførsel

6.499.111 kr.

Heri modregnes eftergivelsen fra hovedkreditor

Gældseftergivelse direktør

1.548.028 kr.

Gældseftergivelse moderselskab

2.091.863 kr.

3.639.891 kr.

Underskud til fremførsel herefter

2.859.220 kr.

Skattepligtig indkomst indkomståret 1996

5.213.284 kr.

Ansat skattepligtig indkomst

2.354.064 kr.

Klagerens repræsentant havde til dette bl.a.

anført, at det fremførbare underskud først blev nedsat

efter ligningslovens § 15, stk. 1 og 2, når underskuddet var udnyttet i

skattepligtig indkomst i akkordåret.

Repræsentanten havde desuden anført, at en

nægtelse af modregning i akkordårets overskud på driften

ville være en fortolkning, der gik ud over lovens formulering. Samtidig

havde repræsentanten bemærket, at en sådan fortolkning

kunne give anledning til spekulation, idet parterne da tidsmæssigt

kunne placere akkorden efter de regnskabs- og skattemæssige forhold.

Endelig havde repræsentanten anført, at selskabet ved denne

fortolkning ville gå konkurs eller måtte akkordere hele

skattekravet.

Landsskatteretten bemærkede, at en skattepligtig,

når den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst

udviste underskud, kunne fradrage dette i den skattepligtige indkomst for de

nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne

periode kunne fradraget dog kun overføres til et senere

indkomstår, såfremt det ikke kunne rummes i et tidligere

års skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 15, stk, 1.

En skattepligtig, der i et indkomstår opnåede

tvangsakkord, skulle nedsætte uudnyttede, fradragsberettigede underskud

og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab fra det

pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,

hvormed gælden var nedsat. Nedsættelsesbeløbet

formindskedes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrørte fra

hans frigørelse for gældsforpligtelser. Hvis underskud fra flere

indkomstår skulle nedsættes efter foranstående, nedsattes

underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere

år, jfr. ligningslovens § 15, stk. 2.

Ovenstående fandt tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning imellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig

akkord), jfr. ligningslovens § 15, stk. 3.

Kunne kreditor i henhold til gældsforpligtelsen ikke

fradrage sit tab opstået ved gældseftergivelsen, reduceredes

nedsættelsesbeløbet for debitor med det ikke-fradragsberettigede

tab, jf. kursgevinstlovens § 6 B.

Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse til

grund, at der i forbindelse med den indgåede akkordaftale var tale om

en frivillig akkord, der vedrørte klagerens samlede usikrede

gæld. Ligeledes lagdes det til grund, at der imellem parterne ikke var

uenighed om de i regnskabet opstillede tal og talopgørelser.

Ligningslovens regler vedrørende

underskudsbegrænsning omtalte alene den situation, hvor selskabet havde

underskud på den løbende drift i akkordåret. Der var

således ikke direkte i lovens ordlyd taget stilling til

spørgsmålet om overskud på den løbende drift i det

indkomstår, hvori akkorden var indgået.

Ligeledes var der ikke i cirkulære til ligningsloven

sket en egentlig behandling af denne situation. Således

bemærkedes det i cirkulære nr 68 af den 20. maj 1992 til

konkursskatteloven, at loven begrænsede en skyldners adgang til at

fremføre skattemæssigt underskud, når skyldnerens

gæld nedsattes gennem tvangsakkord, gældssanering og frivillig

akkord, både i og udenfor konkurs. Nedsættelsen skete med

virkning for det indkomstår, hvori den frivillige akkord var

indgået, jf. punkt 32.

I forarbejderne til lov nr. 363 af den 6. juni 1991, ved

hvilken ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, blev vedtaget, anførtes det,

at nedsættelsesbeløbet formindskedes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrørte fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Herudover var nævnt, at underskud fra

år forud for det år, hvori akkorden var opnået, nedsattes,

inden det fradroges i dette eller de senere års indkomst. Underskud fra

det år, hvori akkorden var opnået, blev nedsat, inden det blev

fradraget i de følgende år.

Der henvistes i øvrigt til forarbejderne til

Skattelovrådets betænkning 1101/1987, idet det var anført,

at forslaget byggede på denne.

I betænkningen var der angivet visse forbehold imod

allerede i akkordåret at begrænse modregning, idet

Skattelovrådet henviste til indkomstårets udelelighed.

Således vardet under punkt 9.2.2. Konklusion nævnt: "Et

særligt spørgsmål er, om udgifter opstået i

akkordåret før akkordtidspunktet kan modregnes i overskud

erhvervet efter akkordtidspunktet. I overensstemmelse med det i KSL § 22

fastslåede princip om indkomstårets udelelighed er det allerede i

tidligere praksis før U 1986.462 H antaget, at akkorden ikke

medfører begrænsning i adgangen til at fradrage udgifter i

akkordåret før akkorden i indtægter erhvervet efter

akkorden, jfr. LSR 1980.16."

Der var efter en fortolkning nærmere tale om

almindelige driftsudgifter afholdt i akkordåret i henhold til

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det bemærkedes, at

spørgsmålet var rejst på baggrund af en tidligere,

administrativ praksis omkring en tidsmæssig deling af

indkomståret i tiden før og efter akkordtidspunktet. Der var

ikke i øvrigt i betænkningen taget stilling til

spørgsmålet vedrørende begrænsning af

fremførbart underskud inden modregning i akkordårets overskud i

selskabet.

Samtidig bemærkede Landsskatteretten, at et

fremførselsberettiget underskud ikke i sig selv kunne anses for en

"udgiftspost" på linie med andre driftsudgifter efter statsskattelovens

§ 6. Klageren havde således ikke ud fra et generelt princip om

indkomstårets udelelighed efter praksis mulighed for at fradrage

fremførselsberettiget underskud på tilsvarende vis som

driftsudgifter.

Landsskatteretten konkluderede på baggrund af

ovenstående, at det, uanset at det ikke klart fremgik af ordlyden i §

15, stk. 2, havde været lovgivers hensigt at lade

nedsættelsesbeløbet indgå i beregningen af

fremførselsberettiget underskud, forinden underskuddets modregning i

eventuel overskud i selskabet i akkordåret. En sådan fortolkning

syntes i øvrigt ikke at være i strid med lovens ordlyd.

Landsskatteretten bemærkede slutteligt, at der for

så vidt angik den af repræsentanten omtalte muligheder for

omgåelse, at der i Skattelovsrådets betænkning var taget

højde for dette, idet det var nævnt: "Skattelovsrådet er

klar over, at der i endnu højere grad end ved konkurs er mulighed for

at udskyde selve akkordtidspunktet, indtil et underskud er opbrugt, men mener

ligesom ved konkurs, at modsætningsforholdet mellem debitor og

kreditorerne på andre punkter ofte vil modvirke dette. En sådan

udskydelse af akkordtidspunktet, der sker i enighed mellem parterne, er efter

skattelovsrådets opfattelse ikke betænkelig og giver næppe

anledning til særlige skattemæssige foranstaltninger." Uanset at

der i nærværende sag var tale om parter med sammenfaldende

interesser, var der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget gjort

opmærksom på en sådan situation.

Afgørelsen blev herefter stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter