Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Underskudsfremførsel ved akkord
- princip for begrænsning
Reference:
SL § 6
LL § 15, stk. 2
A ApS klagede for indkomståret 1996 over, at de
stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt underskudsfremførsel,
2.859.220 kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren
beskæftigede sig med investeringer i udenlandske
værdipapirer.
Der var i selskabet ingen ansatte, og ledelsen modtog ikke
vederlag.
Selskabet var 100 % ejet datterselskab og således i
koncernforhold.
Selskabet havde i følge regnskabet for
indkomståret 1996 (skatteåret 97/98) et bruttoresultat på
finansiering på 11.158.180 kr. Overskud før ekstraordinære
indtægter var opgjort til 11.078.470 kr. Af ekstraordinære
indtægter var i regnskabet medtaget 1.548.028 kr. vedrørende
eftergivelse af gæld hidrørende fra tilgodehavende, som
selskabets direktør havde overtaget fra anden kreditor. Resultatet
efter ekstraordinære poster var således opgjort til 12.626.998
kr. Der var i regnskabet ikke beregnet skat.
Det fremgik yderligere af regnskabet, at der pr. 1. januar
1996 var et fremførbart underskud på 15.354.725 kr.
Egenkapitalen i selskabet havde således udgjort ÷15.274.725 kr. primo
indkomståret 1996.
I balancen var som aktiv medtaget en likvid beholdning
Læs alt
på 63.578.750 kr. samt tilgodehavender for i alt 2.095.516 kr. Som
passiver var medtaget et udlandslån på 65.151.750 samt anden
gæld på 351.243 kr. Gælden var anført som
kortfristet.
Det var i en note bemærket, at den likvide
beholdning lå til sikkerhed for udlandslånet, som var garanteret
igennem X Bank.
Der blev for indkomståret 1996 overført et
overskud på 46.273 kr. til indkomståret 1997. Egenkapitalen
ultimo indkomståret 1996 udgjorde herefter 171.273 kr., hvoraf
anpartskapitalen udgjorde 125.000 kr.
Efter aftale af den 20. december 1996 akkorderede
kreditorer med samlede fordringer på 4.322.028 kr. deres
tilgodehavender som led i selskabets reetablering af kapitalen.
Det var i regnskabet vedrørende den indgåede
akkordordning oplyst, at en bankkreditor, X Bank, havde overdraget sit
tilgodehavende til en direktør hos klageren, som herefter den 20.
december 1996 havde eftergivet beløbet på 1.548.028 kr. som led
i reetableringen af selskabskapitalen. Beløbet var ført som en
ekstraordinær indtægt og var tilbageført ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringen var efter det
oplyste erhvervet for 682.137 kr.
Yderligere var et konvertibelt obligationslån
på 2.774.000 kr til moderselskabet blevet eftergivet pr. samme dato og
af samme årsag.
Anpartskapitalen var, ligeledes pr. den 20. december 1996,
forhøjet med 45.000 kr. ved kontant indskud til udnyttelse af
tegningsretter for eksisterende anpartshavere. Anpartskapitalen var herefter
anført til 125.000 kr., jfr. ovenfor for så vidt angik
egenkapitalen.
Klageren havde senere efter det i regnskabet oplyste
afviklet alle aktiviteter, således at driften var ophørt den 16.
januar 1997. Der var ikke oplyst yderligere omkring nye aktiviteter, idet det
fremgik af regnskabet, at sådanne ikke var planlagt.
Resultatet for indkomståret 1997 udviste et
underskud på 90.000 kr. efter realisation af de finansielle
arrangementer. Der var ikke fremlagt regnskab for indkomståret
1997.
Klageren havde i regnskabet modregnet underskud fra
indkomståret 1993 med 5.213.284 kr. og anført, at det resterende
underskud bortfaldt som følge af akkorden med hovedkreditor. Der var
således ikke beregnet skat i regnskabsåret.
Skatteankenævnet havde i sagsfremstillingen opgjort
klagerens fremførselsberettigede skattemæssige underskud pr. 1.
januar 1996 således:
Indkomståret 1993 (skatteåret 1994/1995)
5.860.723 kr.
Indkomståret 1995 (skatteåret 1996/1997)
638.388 kr.
I alt underskud til fremførsel
6.499.111 kr.
Det bemærkedes, at selskabets repræsentant
havde anerkendt de af ankenævnet benyttede tal.
Klagerens indkomst var i indkomståret 1996 godkendt
som selvangivet.
De stedlige skattemyndigheder havde imidlertid ikke
godkendt den foretagne underskudsfremførsel, idet skattemyndighederne
bl.a. havde anført, at denne var begrænset af reglerne i
ligningslovens § 15, stk 2, samt kursgevinstlovens bestemmelser
vedrørende gældseftergivelse i koncernforhold.
Vedrørende eftergivelse af gæld i form af
konvertibelt obligationslån til moderselskabet, 2.774.000 kr., havde
skattemyndighederne bl.a. anført, at situationen svarede til den i
cirkulære nr. 26 af den 5. februar 1996 beskrevne om handel med
underskudsselskaber. Fordringen var som ovenfor anført erhvervet for
682.137 kr.
Således havde kreditor, moderselskabet, erhvervet en
fordring, der ved eftergivelsen gav et tab svarende til anskaffelsessummen.
Dette tab kunne efter reglerne i den dagældende
kursgevinstbeskatningslovens § 6 B ikke fradrages, hvorfor
nedsættelsesbeløbet skulle reduceres med 682.137 kr., jf.
bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2. Underskudsbegrænsningen
kunne herefter opgøres til 2.091.863 kr.
Vedrørende gældseftergivelsen fra
direktøren havde skattemyndighederne bl.a. anført, at der
skulle ske underskudsbegrænsning efter reglerne i ligningslovens 15,
stk. 2 og 3, idet der sammen med eftergivelse af gæld i form af
konvertibelt obligationslån var tale om en frivillig akkord
gældende for selskabets samlede, usikrede gæld.
De stedlige skattemyndigheder havde således
konkluderet, at selskabets fremførselsberettigede underskud skulle
nedsættes med henholdsvis 1.548.028 kr. og 2.091.863 kr., eller i alt
3.639.891 kr.
Myndighedernes opgørelse så således
ud:
Indkomståret 1993 (skatteåret 1994/1995)
5.860.723 kr.
Indkomståret 1995 (skatteåret 1996/1997)
638.388 kr.
I alt underskud til fremførsel
6.499.111 kr.
Heri modregnes eftergivelsen fra hovedkreditor
Gældseftergivelse direktør
1.548.028 kr.
Gældseftergivelse moderselskab
2.091.863 kr.
3.639.891 kr.
Underskud til fremførsel herefter
2.859.220 kr.
Skattepligtig indkomst indkomståret 1996
5.213.284 kr.
Ansat skattepligtig indkomst
2.354.064 kr.
Klagerens repræsentant havde til dette bl.a.
anført, at det fremførbare underskud først blev nedsat
efter ligningslovens § 15, stk. 1 og 2, når underskuddet var udnyttet i
skattepligtig indkomst i akkordåret.
Repræsentanten havde desuden anført, at en
nægtelse af modregning i akkordårets overskud på driften
ville være en fortolkning, der gik ud over lovens formulering. Samtidig
havde repræsentanten bemærket, at en sådan fortolkning
kunne give anledning til spekulation, idet parterne da tidsmæssigt
kunne placere akkorden efter de regnskabs- og skattemæssige forhold.
Endelig havde repræsentanten anført, at selskabet ved denne
fortolkning ville gå konkurs eller måtte akkordere hele
skattekravet.
Landsskatteretten bemærkede, at en skattepligtig,
når den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst
udviste underskud, kunne fradrage dette i den skattepligtige indkomst for de
nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne
periode kunne fradraget dog kun overføres til et senere
indkomstår, såfremt det ikke kunne rummes i et tidligere
års skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 15, stk, 1.
En skattepligtig, der i et indkomstår opnåede
tvangsakkord, skulle nedsætte uudnyttede, fradragsberettigede underskud
og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden var nedsat. Nedsættelsesbeløbet
formindskedes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrørte fra
hans frigørelse for gældsforpligtelser. Hvis underskud fra flere
indkomstår skulle nedsættes efter foranstående, nedsattes
underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere
år, jfr. ligningslovens § 15, stk. 2.
Ovenstående fandt tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning imellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig
akkord), jfr. ligningslovens § 15, stk. 3.
Kunne kreditor i henhold til gældsforpligtelsen ikke
fradrage sit tab opstået ved gældseftergivelsen, reduceredes
nedsættelsesbeløbet for debitor med det ikke-fradragsberettigede
tab, jf. kursgevinstlovens § 6 B.
Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse til
grund, at der i forbindelse med den indgåede akkordaftale var tale om
en frivillig akkord, der vedrørte klagerens samlede usikrede
gæld. Ligeledes lagdes det til grund, at der imellem parterne ikke var
uenighed om de i regnskabet opstillede tal og talopgørelser.
Ligningslovens regler vedrørende
underskudsbegrænsning omtalte alene den situation, hvor selskabet havde
underskud på den løbende drift i akkordåret. Der var
således ikke direkte i lovens ordlyd taget stilling til
spørgsmålet om overskud på den løbende drift i det
indkomstår, hvori akkorden var indgået.
Ligeledes var der ikke i cirkulære til ligningsloven
sket en egentlig behandling af denne situation. Således
bemærkedes det i cirkulære nr 68 af den 20. maj 1992 til
konkursskatteloven, at loven begrænsede en skyldners adgang til at
fremføre skattemæssigt underskud, når skyldnerens
gæld nedsattes gennem tvangsakkord, gældssanering og frivillig
akkord, både i og udenfor konkurs. Nedsættelsen skete med
virkning for det indkomstår, hvori den frivillige akkord var
indgået, jf. punkt 32.
I forarbejderne til lov nr. 363 af den 6. juni 1991, ved
hvilken ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, blev vedtaget, anførtes det,
at nedsættelsesbeløbet formindskedes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrørte fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Herudover var nævnt, at underskud fra
år forud for det år, hvori akkorden var opnået, nedsattes,
inden det fradroges i dette eller de senere års indkomst. Underskud fra
det år, hvori akkorden var opnået, blev nedsat, inden det blev
fradraget i de følgende år.
Der henvistes i øvrigt til forarbejderne til
Skattelovrådets betænkning 1101/1987, idet det var anført,
at forslaget byggede på denne.
I betænkningen var der angivet visse forbehold imod
allerede i akkordåret at begrænse modregning, idet
Skattelovrådet henviste til indkomstårets udelelighed.
Således vardet under punkt 9.2.2. Konklusion nævnt: "Et
særligt spørgsmål er, om udgifter opstået i
akkordåret før akkordtidspunktet kan modregnes i overskud
erhvervet efter akkordtidspunktet. I overensstemmelse med det i KSL § 22
fastslåede princip om indkomstårets udelelighed er det allerede i
tidligere praksis før U 1986.462 H antaget, at akkorden ikke
medfører begrænsning i adgangen til at fradrage udgifter i
akkordåret før akkorden i indtægter erhvervet efter
akkorden, jfr. LSR 1980.16."
Der var efter en fortolkning nærmere tale om
almindelige driftsudgifter afholdt i akkordåret i henhold til
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det bemærkedes, at
spørgsmålet var rejst på baggrund af en tidligere,
administrativ praksis omkring en tidsmæssig deling af
indkomståret i tiden før og efter akkordtidspunktet. Der var
ikke i øvrigt i betænkningen taget stilling til
spørgsmålet vedrørende begrænsning af
fremførbart underskud inden modregning i akkordårets overskud i
selskabet.
Samtidig bemærkede Landsskatteretten, at et
fremførselsberettiget underskud ikke i sig selv kunne anses for en
"udgiftspost" på linie med andre driftsudgifter efter statsskattelovens
§ 6. Klageren havde således ikke ud fra et generelt princip om
indkomstårets udelelighed efter praksis mulighed for at fradrage
fremførselsberettiget underskud på tilsvarende vis som
driftsudgifter.
Landsskatteretten konkluderede på baggrund af
ovenstående, at det, uanset at det ikke klart fremgik af ordlyden i §
15, stk. 2, havde været lovgivers hensigt at lade
nedsættelsesbeløbet indgå i beregningen af
fremførselsberettiget underskud, forinden underskuddets modregning i
eventuel overskud i selskabet i akkordåret. En sådan fortolkning
syntes i øvrigt ikke at være i strid med lovens ordlyd.
Landsskatteretten bemærkede slutteligt, at der for
så vidt angik den af repræsentanten omtalte muligheder for
omgåelse, at der i Skattelovsrådets betænkning var taget
højde for dette, idet det var nævnt: "Skattelovsrådet er
klar over, at der i endnu højere grad end ved konkurs er mulighed for
at udskyde selve akkordtidspunktet, indtil et underskud er opbrugt, men mener
ligesom ved konkurs, at modsætningsforholdet mellem debitor og
kreditorerne på andre punkter ofte vil modvirke dette. En sådan
udskydelse af akkordtidspunktet, der sker i enighed mellem parterne, er efter
skattelovsrådets opfattelse ikke betænkelig og giver næppe
anledning til særlige skattemæssige foranstaltninger." Uanset at
der i nærværende sag var tale om parter med sammenfaldende
interesser, var der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget gjort
opmærksom på en sådan situation.
Afgørelsen blev herefter stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Gældskonvertering Retsinformation · 1. marts 2000
- Moderselskab efterg. af fordring Retsinformation · 28. september 2000
- Rekonstruktion af datterselskab Retsinformation · 4. oktober 2000
- Tilførsel/kapital, gældseftergivelse Retsinformation · 25. september 2000
- Rekonstruktion af selskabskapital Retsinformation · 13. september 2000
- Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Begrænsning af underskudsfremførsel Retsinformation · 27. oktober 2003
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008