Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 453 afgørelser
Retsinformation 178, Klagenævn (Nævnenes Hus) 117, Landsskatteretten 91, Klagenævnet for Domænenavne 37, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 7
- § 115 46
- § 153 43
- § 1 39
- § 6 a 23
- § 54 20
- § 159 b 19
- § 49 18
- § 157 18
- § 20 b 17
- § 161 16
- § 140 15
- § 2 15
- § 134 h 13
- § 56 13
- § 79 13
De nyeste afgørelser
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt den skattefrie virksomhedsomdannelse af klagerens personlige erhvervsvirksomhed [virksomhed1] P/S med en ejerandel på 25 %… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 5. august 2026
- Yderligere aktieavance Landsskatteretten · 4. juni 2026
- Fastsættelse af fusionsdato efter FUL § 5 – etablering af koncernforbindelse inden fusionen Retsinformation · 20. maj 2026
- Stadfæstelse af landsrettens dom om voldgiftsklausuler i bestyrelsesaftaler samt om erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer efter selskabslovens § 361 Domsdatabasen · 17. april 2026
- SKAT har for indkomståret 2011 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for kildeskat på udbytte, udloddet til [virksomhed1] Ltd. beliggende på Cypern.… Landsskatteretten · 31. marts 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrevFamilieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Hjemvisning og ophævelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse om at påbyde at indrette bestyrelsen anderledes eller alternativt at indhente advokatydelser fra andre end bestyrelsens formand. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. januar 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om aktieselskaber1)
Herved bekendtgøres lov om aktieselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996, med de ændringer,
der følger af lov nr. 1007 af 23. december 1998 og § 2 i lov nr. 1056
af 23. december 1998.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle
erhvervsdrivende aktieselskaber.
Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter
ikke personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital
på mindst 500.000 kr. Aktiekapitalen skal angives i danske kroner eller
euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade,
at aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere
fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive
aktiekapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår
ændring kan finde sted.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber,
som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde har til
formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse,
såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal
forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt
medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved
selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital
- fordeles på samme måde, jf. dog § 135.
§ 2. Et moderselskab udgør sammen med
datterselskaberne en koncern.
Læs alt
Stk. 2. Et aktieselskab er et moderselskab, hvis det:
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller
anpartsselskab,
2) er aktionær eller anpartshaver i et selskab og har ret til at
udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets
bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse,
direktion,
3) er aktionær eller anpartshaver og har ret til at udøve
en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af
vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,
4) er aktionær eller anpartshaver og på grundlag af aftale
med andre aktionærer eller anpartshavere råder over flertallet af
stemmerettighederne i selskabet eller
5) besidder aktier eller anparter i et selskab og udøver en
bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, med
hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er
et datterselskab. Dette gælder dog ikke, såfremt den bestemmende
indflydelse udøves på grundlag af vedtægter, hvis
gyldighed er opretholdt ved § 168, stk. 5.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og
rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af
ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets
datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et
datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier
eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets
datterselskaber.
§ 2 a. Et aktieselskab er et statsligt
aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet,
som et moderselskab har til et datterselskab, jf. § 2.
Kapitel 2
Aktieselskabers stiftelse
§ 3. Et aktieselskab kan oprettes af en eller
flere stiftere. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal
indeholde udkast til selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5
og 6 nævnte forhold.
Stk. 2. Mindst én stifter skal være en her i
landet bosat person, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra
dette krav. Med her i landet bosatte personer ligestilles den danske stat,
danske kommuner, her hjemmehørende ansvarlige interessentskaber,
kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med
begrænset ansvar og foreninger samt her hjemmehørende stiftelser
og andre selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra kravet om, at stiftelser og
andre selvejende institutioner skal være undergivet offentligt tilsyn.
Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke
være under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og
må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under
konkurs.
§ 4. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser
om:
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) aktiekapitalens størrelse. I tiden indtil den konstituerende
generalforsamling kan aktiekapitalen angives med det mindste beløb,
der skal tegnes, og det største beløb, der kan tegnes,
5) aktiernes pålydende (det nominelle beløb) og
aktionærernes stemmeret,
6) antallet eller mindste og højeste antal af
bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt
bestyrelsesmedlemmernes valgperiode,
7) antallet eller mindste og højeste antal af revisorer og
revisorernes valgperiode,
8) indkaldelse til generalforsamlinger,
9) hvilke anliggender der skal behandles på ordinær
generalforsamling,
10) hvilken periode selskabets regnskabsår skal omfatte,
11) hvorvidt aktierne skal lyde på navn eller kan lyde på
ihændehaver, og
12) hvorvidt selskabets aktier skal være
ikke-omsætningspapirer.
Stk. 2. I vedtægterne skal optages bestemmelser,
som måtte være truffet om:
1) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre
indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a,
2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og
20,
3) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17,
4) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers
tegningsret i henhold til § 60, stk. 3, eller
5) en direktion på flere end tre medlemmer, jf. § 51, stk. 1.
Stk. 3. I det i stk. 2, nr. 5, angivne tilfælde
skal højeste og laveste antal direktører oplyses.
§ 5. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning
og bestemmelser om:
1) stifternes navn, stilling og bopæl,
2) tegningskursen for aktierne,
3) fristerne for tegningen og indbetalingen af aktierne,
4) tiden, inden hvilken den konstituerende generalforsamling skal
afholdes, samt på hvilken måde og med hvilket varsel indkaldelsen
skal finde sted, medmindre generalforsamlingen ifølge § 9 afholdes
uden indkaldelse, og
5) hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i
bekræftende fald de anslåede omkostninger.
Stk. 2. I den førstkommende årsberetning
angives de faktisk afholdte omkostninger ved stiftelsen.
§ 6. I stiftelsesdokumentet skal optages de
bestemmelser, som måtte være truffet om:
1) at aktier skal kunne tegnes mod indskud af andre værdier end
kontanter (apportindskud),
2) at selskabet skal overtage sådanne værdier på
anden måde end mod vederlag i aktier,
3) at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder
eller fordele, samt
4) at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved
der påføres selskabet en væsentlig økonomisk
forpligtelse.
Stk. 2. Apportindskud skal have en økonomisk
værdi. Sådant indskud kan dog ikke bestå i forpligtelse til
at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer
på stiftere eller aktietegnere kan ikke indskydes, uanset om
fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 3. I stiftelsesdokumentet skal redegøres for
de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de
bestemmelser, der er truffet i henhold til stk. 1. I redegørelsen
angives navn og bopæl for de personer, der er omfattet af
bestemmelserne.
Stk. 4. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i
stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal
vedhæftes dette.
Stk. 5. Aftaler angående de forhold, der er
omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes ved dette, har ikke
gyldighed over for selskabet.
§ 6 a. Skal selskabet overtage værdier i
henhold til § 6, stk. 1, nr. 1 eller 2, fra stiftere eller andre, skal
stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal
indeholde:
1) en beskrivelse af hvert indskud eller erhvervelse,
2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3) angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag og
4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det
aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der
skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 2. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen
en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde
en åbningsbalance for selskabet forsynet med en
revisionspåtegning uden forbehold. Nævnte åbningsbalance
skal udarbejdes i overensstemmelse med lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v.
Stk. 3. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart
inden den konstituerende generalforsamling.
§ 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en
eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som
vurderingsmænd kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren
er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger,
eller en statsautoriseret eller registreret revisor. Skifteretten på
det sted, hvor selskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde
udpege vurderingsmænd.
Stk. 2. Reglerne i § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov
om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer
samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer finder tilsvarende
anvendelse på vurderingsmænd.
Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at
foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra
stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de
anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.
§ 6 c. Selskabets erhvervelse fra en stifter eller
fra en aktionær, der er selskabet bekendt, af formueværdier,
bortset fra erhvervelser omfattet af § 6 a, skal godkendes af
generalforsamlingen, hvis:
1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets
oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og
2) vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen.
Stk. 2. Til brug for generalforsamlingen skal der
udarbejdes en vurderingsberetning efter de i §§ 6 a og 6 b indeholdte
bestemmelser, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse
for erhvervelsen. Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en
overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
eller på erhvervelser på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1,
nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4. Redegørelsen for erhvervelsen og
vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i §
73, stk. 6. Dokumenterne skal desuden fremlægges på
generalforsamlingen.
Stk. 5. Senest 4 uger efter, at generalforsamlingen har
godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af
generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt,
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7. Tegning af aktier skal ske på
stiftelsesdokumentet eller på tegningslister, som skal indeholde en
genpart af stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Aktietegning uden
iagttagelse af foranstående kan ikke påberåbes af
selskabet, såfremt aktietegneren inden selskabets registrering har
gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Er aktier tegnet under forbehold, er
aktietegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets registrering
er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er
aktietegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.
§ 8. Stifterne bestemmer, om aktietegningen kan
accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier for et mindre
beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet. I
tilfælde af overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til
konstituerende generalforsamling finder sted, træffe beslutning om,
hvor mange aktier der tilkommer hver enkelt aktietegner.
Stk. 2. Er en aktietegning ikke accepteret, eller
stifterne finder tegningen ugyldig, eller er der ved overtegning foretaget
nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks
underrette den pågældende aktietegner derom.
§ 9. Beslutning om selskabets stiftelse
træffes på den konstituerende generalforsamling.
Stk. 2. Hvis alle aktier tegnes på
generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan
beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående
indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til
en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling
finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede
tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen
fremlægges til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen
angivet sted.
Stk. 4. På generalforsamlingen fremlægges
tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i
§ 5, stk. 1, nr. 5. Der skal endvidere gives oplysning om det
aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte
aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse
oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.
§ 10. Viser det sig på den konstituerende
generalforsamling, at aktiekapitalen eller det eventuelt fastsatte
mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne,
er spørgsmålet om selskabets stiftelse og dermed aktietegnernes
forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at
omkostningerne ved stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved
tegningen.
Stk. 2. Opstår der på den konstituerende
generalforsamling spørgsmål om ændring af
vedtægterne eller stiftelsesdokumentet i øvrigt, må
beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette
spørgsmål er afgjort. Såfremt der i indkaldelsen til den
konstituerende generalforsamling er stillet forslag om ændring af
vedtægterne, kan forslaget vedtages under iagttagelse af de regler, som
gælder om vedtægtsændringer. Forslag om at stifte selskabet
med en højere aktiekapital end angivet i stiftelsesdokumentet eller om
vedtægtsændringer, der ikke er angivet i indkaldelsen, eller om
ændring af stiftelsesdokumentet i øvrigt kan alene vedtages med
samtykke af samtlige stiftere og aktietegnere.
Stk. 3. Til beslutning om selskabets stiftelse
kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne
stemmer og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen
repræsenterede aktiekapital. I modsat fald er spørgsmålet
om selskabets stiftelse bortfaldet.
Stk. 4. Efter at der er truffet beslutning om selskabets
stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og revisor.
§ 11. Bestyrelsen skal anmelde selskabet til
registrering senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets
oprettelse.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre det
samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den
i vedtægterne angivne aktiekapital og aktiernes pålydende med
tillæg af eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Med den i stk. 1
omhandlede anmeldelse skal følge bevis for indbetalingen.
Stk. 3. Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab
ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af
den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted. I så fald
bortfalder aktietegnernes forpligtelser, jf. herved § 10, stk. 1. Det samme
gælder, såfremt registrering af andre grunde nægtes.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan
ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra
søgsmål til indkrævning af tegnet aktiebeløb og
andre søgsmål vedrørende aktietegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før
registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som
har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved
registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af
stiftelsesdokumentet, eller som er pådraget selskabet efter den
konstituerende generalforsamling.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet
en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var
registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve
aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk.
1, fastsatte frist eller registreringen nægtes. Var medkontrahenten
uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen,
så længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit
navn føje ordene: »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af aktiekapital
§ 13. Det beløb, som skal betales for en
aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende.
Stk. 2. En aktietegner kan ikke uden bestyrelsens
samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin
forpligtelse ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives,
såfremt modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer.
Stk. 3. Selskabets fordringer på aktieindbetalinger
kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt aktie,
hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse, for
restindbetalingen sammen med overdrageren.
§§ 14-16.
(Ophævet)
Kapitel 4
Aktier, aktiebreve og aktiebog
§ 17. Alle aktier har lige ret i selskabet.
Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige
aktieklasser. I så fald skal vedtægterne angive forskellighederne
mellem aktieklasserne, størrelsen af disse og eventuelle
begrænsninger i fortegningsretten til nye aktier ved forhøjelse
af aktiekapitalen, jf. § 30, stk. 2.
§ 18. Aktierne er frit omsættelige og ikke
indløselige, medmindre andet følger af lov.
Stk. 2. Aktier kan udstedes på navn eller
ihændehaver. For navneaktier kan vedtægterne fastsætte
begrænsninger i omsætteligheden eller bestemmelser
vedrørende indløsning.
§ 19. Bestemmer vedtægterne, at der i
tilfælde af aktieovergang skal tilkomme aktionærer eller andre
forkøbsret, skal vedtægterne indeholde nærmere regler
herom, særligt om den frist, inden for hvilken forkøbsretten
skal være udøvet. Hvis disse vedtægtsbestemmelser
måtte føre til en åbenbart urimelig pris eller til
åbenbart urimelige vilkår i øvrigt, kan bestemmelserne
helt eller delvis tilsidesættes ved dom.
Stk. 2. Hvis vedtægterne for så vidt
angår forkøbsret ikke indeholder bestemmelser om
beregningsgrundlaget for prisen, eller er bestemmelser herom tilsidesat i
medfør af stk. 1, skal prisen, hvis der ikke kan opnås enighed
om denne, fastsættes til aktiernes værdi af
skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.
Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for retten. Sag
herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af
skønsmændenes erklæring.
Stk. 3. Omfatter aktieovergangen flere aktier, kan
forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre
vedtægterne giver ret hertil.
§ 20. Indeholder vedtægterne bestemmelser om
samtykke til aktieovergang, skal afgørelse herom træffes snarest
muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om samtykke, skal
straks underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet senest
8 uger fra anmodningens fremsættelse, anses samtykke for givet.
Stk. 2. Er det i vedtægterne bestemt, at overgang
af aktier kun kan ske med samtykke af selskabet, træffer bestyrelsen
afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til
generalforsamlingen.
§ 20 a. Indeholder vedtægterne bestemmelser
om indløsning, skal disse indeholde oplysning om betingelserne for
indløsningen og om, hvem der har ret til at forlange den. § 19 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 20 b. Ejer en aktionær mere end ni
tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende
del af stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i
fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet
skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så fald
skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til
generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier
til aktionæren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og
vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i
indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der
ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter reglerne i §
19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i
stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller
en afgørelse efter § 19, stk. 2, fører til en højere
indløsningskurs end tilbudt af aktionæren, har denne også
gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har ønsket
vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de
pågældende minoritetsaktionærer helt eller delvis skal
godtgøre aktionærens omkostninger.
§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer
inden for den i § 20 b, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til
aktionæren, skal de ved bekendtgørelse i Statstidende i det
første nummer i det følgende kvartal med et varsel af mindst 3
måneder opfordres til at overdrage aktierne til aktionæren i
overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier omsætningspapirer,
kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal
indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2.
Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller dom
efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig skal det meddeles, at aktierne efter
udløbet af den anførte frist vil blive noteret i
aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at forlange
vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren
senest ved udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i
bekendtgørelsen i Statstidende, skal aktionæren straks til
fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold deponere
indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov om
skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve,
der er udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen
drager omsorg for, at nye aktiebreve får påtegning om, at de
erstatter annullerede aktiebreve.
§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni
tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende
del af stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer
fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19, stk. 2, og 20 b, stk.
3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 21. Selskabet kan udstede aktiebreve.
Såfremt én aktionær ønsker det, jf. dog § 21 a,
stk. 1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til
ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve,
medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk.
1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Hvis der gælder
indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller
aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse,
kan aktiebrevene dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med
virkning i forhold til selskabet kan overdrages til ihændehaver.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før
aktietegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier
må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.
Stk. 3. Aktiebreve skal angive selskabets navn, hjemsted
og registreringsnummer, aktiens løbenummer og aktiens pålydende
beløb. Aktiebrevet skal endvidere angive, om aktien skal lyde på
navn eller kan lyde på ihændehaver, samt aktiebrevets
udstedelsesdag eller -måned. Aktiebreve skal underskrives af
bestyrelsens medlemmer. Underskrifterne kan dog gengives ad mekanisk vej.
Stk. 4. Såfremt der efter vedtægterne kan
udstedes aktier af forskellige klasser, skal aktiebrevet angive, til hvilken
klasse det hører.
Stk. 5. Aktiebrevet skal endvidere angive de
bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om:
1) at aktierne skal noteres som betingelse for stemmeret,
2) at der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder,
3) at aktionærer skal være forpligtet til at lade deres
aktier indløse,
4) at aktierne ikke skal være omsætningspapirer,
5) at der skal gælde indskrænkninger i aktiernes
omsættelighed, samt
6) at aktierne skal kunne mortificeres uden dom.
Stk. 6. Aktiebreve skal indeholde et forbehold om, at der
efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse vedrørende
de i stk. 3 - 5 nævnte forhold, som ændrer aktionærens
retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal bestyrelsen
så vidt muligt drage omsorg for, at aktiebrevene får
påtegning herom eller ombyttes med nye aktiebreve.
§ 21 a. Er et selskabs aktier optaget til handel
på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., kan en aktionær ikke forlange, at
selskabet udsteder aktiebreve.
Stk. 2. Har selskabet udstedt aktiebreve, kan selskabet
inddrage aktiebrevene til annullation med en frist på mindst 3
måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets
vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære
generalforsamling, samt ved skriftlig meddelelse til alle i aktiebogen
noterede aktionærer. De rettigheder, der tilkommer en aktionær,
kan herefter først udøves, når aktiebrevet er afleveret
til selskabet. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre
udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt til
ihændehaver.
§ 22. Et aktiebrev kan omfatte flere aktier. Et
sådant aktiebrev skal angive aktiebrevets løbenummer, de af
aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. I
øvrigt finder bestemmelserne i § 21 tilsvarende anvendelse.
§ 23. (Ophævet)
§ 23 a. For aktier udstedt gennem en
værdipapircentral skal selskabets bestyrelse sørge for, at
centralen straks får oplysning om følgende forhold og senere
ændringer heri:
1) Selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer i
registeret for aktieselskaber.
2) Selskabets aktiekapital med angivelse af antal aktier og
aktiestørrelse og for navneaktiers vedkommende tillige
aktionærens navn og adresse. Hvis der er forskellige aktieklasser,
gives oplysningerne for hver klasse.
3) Om der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder eller
forpligtelser.
4) Om aktier skal noteres som betingelse for stemmeret.
Stk. 2. Aktier kan ikke udstedes gennem en
værdipapircentral, før selskabet er registreret i registeret for
aktieselskaber.
Stk. 3. Ved kapitalforhøjelse skal bestyrelsen
sørge for, at fortegningsrettigheder og rettigheder til fondsaktier
registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye
aktier. Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får
rettigheder i selskabet. Er kapitalforhøjelsen ikke registreret i
registeret for aktieselskaber, eller er en aktie endnu ikke fuldt indbetalt,
skal bestyrelsen foranledige dette registreret i en værdipapircentral.
Stk. 4. Bestyrelsen skal sørge for, at beslutning
om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets
størrelse registreres i en værdipapircentral straks efter
beslutningens vedtagelse.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1
- 4.
§ 23 b. Selskabet afholder samtlige omkostninger
forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral.
Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende
institutter om, at aktionærerne på selskabets regning kan
1) få deres aktier m.v. indskrevet og opbevaret der og
2) få meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende
institut, der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2
nævnte opgaver, såfremt instituttet over for selskabet
påtager sig opgaverne for samme udgift, som selskabet skulle have
afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med.
§ 23 c. Såfremt et selskabs aktier fremover
skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet straks give
en værdipapircentral de i § 23 a nævnte oplysninger.
Stk. 2. Selskabets aktiebreve skal indleveres til et
kontoførende institut på den måde, der foreskrives i
indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet
skal give de oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.
§ 23 d. Er der forløbet fem år efter,
at selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en
værdipapircentral, uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret
i centralen, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende
opfordre aktionærerne til inden for seks måneder at sørge
for, at registrering sker. Når fristen er udløbet, uden at
registrering er sket, kan bestyrelsen for aktionærernes regning
afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i
lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage
omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen,
tilfalder beløbet selskabet.
§ 24. Overdrages et aktiebrev til eje eller pant,
finder bestemmelserne i lov om gældsbreve § 14, stk. 1 og 2,
tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til
en bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og
iøjnefaldende forbehold i aktiebrevet, f.eks. lydende på, at det
ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt
aktiebrev vedbliver, selv om det forsynes med selskabets påtegning om,
at ejerens navn er noteret, at være et ihændehaverpapir, dersom
navnet ikke er påført aktiebrevet.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder bestemmelserne i
lov om gældsbreve §§ 24 og 25 anvendelse.
Stk. 3. Mortifikation af aktiebreve uden dom kan kun ske,
såfremt selskabets vedtægter og aktiebreve indeholder bestemmelse
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det
første nummer i et kvartal med følgende varsel:
1) mindst fire uger ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er
omsætningspapirer,
2) mindst seks måneder ved mortifikation af andre aktiebreve.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom
sammen med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne
ikke bestemmer andet.
§ 25. Bestyrelsen skal føre en fortegnelse
over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Vedtægterne kan bestemme,
at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører
på selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn
og adresse på aktiebogsføreren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan fastsætte nærmere bestemmelser om anvendelse af
aktiebogsfører, herunder hvilke betingelser den
pågældende skal opfylde. Aktiebogen skal oprettes straks efter
selskabets stiftelse. Aktierne skal indføres i nummerfølge,
medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. For navneaktier
skal aktionærens navn indføres.
Stk. 2. Såfremt et aktiebrev omfatter flere aktier,
skal aktiebogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets
løbenummer, de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt
disses pålydende.
Stk. 3. Har en navneaktie skiftet ejer, og der ikke efter
vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, skal den nye
aktionærs navn noteres, såfremt denne fremsætter
begæring herom og dokumenterer sin adkomst. Notering i aktiebogen skal
dateres.
Stk. 4. Om stedfunden notering skal selskabet henholdsvis
aktiebogsføreren, jf. stk. 1, 2. pkt., give aktiebrevet
påtegning eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod
deponering af aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket.
§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt
aktiebreve, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en
værdipapircentral, skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og
bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen af deres
aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i
aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og
bopæl samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter
vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Selskabet henholdsvis
aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., kan betinge
indførelsen af, at erhververen dokumenterer sin adkomst.
Indførelsen i aktiebogen skal dateres.
Stk. 2. Selskabet henholdsvis aktiebogsføreren,
jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., skal på forlangende af en aktionær
eller en panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.
§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en
aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for
hvilken der ikke er udstedt aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens
kreditorer, medmindre selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. §
25, stk. 1, 2. pkt., fra overdrageren eller erhververen har modtaget
underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til
flere erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere
erhverver forud, når selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf.
§ 25, stk. 1, 2. pkt., først har modtaget underretning om
overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god tro, da
underretningen kom frem til selskabet henholdsvis aktiebogsføreren,
jf. § 25, stk. 1, 2. pkt.
§ 26. Som aktiebog kan anvendes et betryggende
løsblads- eller kortsystem. Førelsen af aktiebogen kan ske ved
databehandling eller på anden dermed ligestillet måde.
Stk. 2. Aktiebogen skal på selskabets kontor
være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor
medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2,
3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en
repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens
medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3,
skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes
være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de
øvrige koncernselskaber. Føres aktiebogen af en
aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i
landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være
tilgængelig.
§ 27. Erhververen af en navneaktie kan ikke
udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, medmindre denne
er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.
Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og
retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.
§ 28. Ejes en aktie af flere i forening, kan de
til aktien knyttede rettigheder over for selskabet kun udøves gennem
en fælles befuldmægtiget.
§ 28 a. Enhver, der besidder aktier i et
aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens
stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst
5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr., eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at
grænser med 5 pct.s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt
grænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder
eller pålydende værdi nås eller ikke længere er
nået, eller bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er
nået.
Stk. 2. Til besiddelse efter stk. 1 medregnes
1) aktier, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den
pågældende kontrollerer ved at have forbindelse med som
nævnt i § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og
2) aktier, som den pågældende har stillet til sikkerhed,
medmindre panthaver råder over stemmeretten og erklærer at have
til hensigt at udøve den.
§ 28 b. Meddelelse skal gives til selskabet senest
4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller ikke
længere er nået. Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde
navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af
aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de
tilhører.
Stk. 2. Selskabet skal føre en særlig
fortegnelse over meddelelser efter stk. 1. Meddelelserne skal straks
indføres i fortegnelsen.
Stk. 3. Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor
være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer,
bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i
selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til
bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver kan skriftligt
bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af
udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. Selskabets årsberetning skal indeholde
oplysning om, hvem der på tidspunktet for årsberetningens
afgivelse er optaget i den særlige fortegnelse, med angivelse af fulde
navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.
§ 28 c. (Ophævet)
§ 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler
om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige
aktieselskaber, herunder om
1) hvad der skal medregnes som besiddelse og
2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Kapitel 5
Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af
tegningsoptioner
§ 29. Beslutning om forhøjelse af
aktiekapitalen træffes af generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og
41 b, med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændring.
Stk. 2. Forslag om kapitalforhøjelse skal
fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilsendes disse efter
de herom i § 73, stk. 6, indeholdte regler samt fremlægges på
generalforsamlingen. Hvis årsregnskabet for sidste regnskabsår
ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også
følgende dokumenter fremlægges:
1) Afskrift af det seneste årsregnskab med
revisionspåtegning og årsberetning og eventuelt koncernregnskab
med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det
foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab.
2) En beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke
på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet,
skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets
stilling, som er indtruffet efter årsberetningens afgivelse.
3) En udtalelse fra revisor om bestyrelsens beretning.
Stk. 3. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal
indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges
aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de
tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres
fortegningsret. Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes
fortegningsret, skal årsagen hertil samt begrundelsen for den
foreslåede tegningskurs oplyses.
§ 30. Ved enhver kontant forhøjelse af
aktiekapitalen har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af
de nye aktier.
Stk. 2. Er der flere aktieklasser, for hvilke
stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er
forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i
disse klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse.
Aktionærerne i de øvrige klasser kan i så fald
først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af
mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og
med opfyldelse af de yderligere forskrifter, som vedtægterne
måtte indeholde, bestemme fravigelse af reglerne i stk. 1 og 2,
herunder til fordel for medarbejderne i selskabet eller dets datterselskaber.
Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen fastsætte
tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes der flere
aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en
forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den
tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den
på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse,
hvis retsstilling forringes. Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de
aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte større
afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen.
§ 31. (Ophævet)
§ 32. Beslutning om forhøjelse af
aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:
1) det mindste beløb og det højeste beløb, hvormed
aktiekapitalen skal kunne forhøjes,
2) den aktieklasse, hvortil de nye aktier skal høre, dersom der
er eller skal være forskellige aktieklasser,
3) den fortegningsret, der tilkommer aktionærer eller andre, samt
den eventuelle indskrænkning i de nye aktionærers fortegningsret
ved fremtidige forhøjelser, jf. § 30, stk. 2,
4) tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger, inden for
hvilken aktionærerne skal gøre brug af fortegningsretten.
Sidstnævnte frist regnes fra tidspunktet for den i § 34, stk. 2,
omhandlede bekendtgørelse i Statstidende eller afsendelse af skriftlig
underretning til aktionærerne,
5) fristen for aktiernes indbetaling samt i de tilfælde, hvor
fordelingen ikke er overladt til bestyrelsen, de regler, efter hvilke
fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som ikke er tegnet på
grundlag af fortegningsret,
6) aktiernes nominelle størrelse og tegningskursen,
7) hvorvidt de nye aktier skal lyde på, at de ikke er
omsætningspapirer,
8) hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller kan lyde
på ihændehaver,
9) de anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der
skal afholdes af selskabet.
Stk. 2. Skal der gælde indskrænkninger i de
nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer
være forpligtet til at lade deres aktier indløse, skal
forhøjelsesbeslutningen indeholde oplysning herom.
Stk. 3. De nye aktier giver ret til udbytte og andre
rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens
registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen.
Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter
registreringen.
Stk. 4. I den førstkommende årsberetning
angives de faktisk afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.
§ 33. Kan nye aktier indbetales i andre
værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med
kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier overtage sådanne
værdier, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i
øvrigt tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter § 6,
stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes
som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion mellem
aktieselskaber efter kap. 15.
§ 33 a. Kan nye aktier indbetales ved konvertering
af gæld, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for
årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene
til forslaget om konvertering.
Stk. 2. Revisor skal afgive en udtalelse om den
regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Bestyrelsens
redegørelse, revisors udtalelse og de eventuelt oprettede dokumenter
skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til
eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt
fremlægges på generalforsamlingen.
§ 34. Tegning af nye aktier skal ske på
tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter
deraf. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om
forhøjelse af aktiekapitalen. Ved tegningen skal vedtægterne og
de i § 29, stk. 2, omhandlede dokumenter fremlægges. Omfattes
aktietegningen af bestemmelserne i §§ 33 og 33 a, skal tillige de dokumenter,
der er omhandlet i disse bestemmelser, fremlægges ved tegningen.
Stk. 2. Aktionærerne skal efter reglerne om
indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens
fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten
skal udøves. Underretning skal tillige ske ved bekendtgørelse i
Statstidende. Lyder samtlige aktier på navn, kan skriftlig underretning
til de enkelte aktionærer træde i stedet for
bekendtgørelsen i Statstidende.
Stk. 3. Tegning af nye aktier kan ske i
generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter
generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på
generalforsamlingen, og alle aktier tegnes på denne måde.
§ 35. Er tegning ikke sket i overensstemmelse med
reglerne i § 34, eller hvis tegning er sket under forbehold, finder
bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse.
§ 36. Er det fastsatte mindstebeløb for
kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten
fastsatte frist, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om
vedtægtsændringer, som forudsætter denne forhøjelse,
bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så fald
straks betales tilbage.
Stk. 2. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke
optages i registeret for aktieselskaber, før den nytegnede
aktiekapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er
anmeldelse ikke indgivet senest 12 måneder efter
forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes registrering, finder
reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af
værdipapirer, der giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og
er den i tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 12
måneder, og er det fastsatte mindstebeløb for
kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af en
eventuel overkurs, skal bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af
hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er
foretaget i året. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller
nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en
følge af kapitalforhøjelsen. Når registreringen har
fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede
pålydende værdi af disse aktier.
§ 37. Ved bestemmelse i vedtægterne kan
bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af
nye aktier eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet
eller dettes datterselskab. Denne bemyndigelse kan gives for en eller flere
perioder på indtil fem år ad gangen.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for
ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, det
højeste beløb, hvormed bestyrelsen kan forhøje
aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde bestemmelse om de forhold, der
er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, 7 og 8, og stk. 2. Hvis
forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden måde
end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal
endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle
afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 30, stk.
3.
§ 38. Bestyrelsen kan foretage de ændringer
af vedtægterne, som er en nødvendig følge af
kapitalforhøjelse i henhold til § 37.
Stk. 2. Tegningslisten skal indeholde oplysning om
bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 37, stk. 2, samt om de af
bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens
mindste og højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen,
aktiernes nominelle størrelse, tegningskursen og tidspunktet for
aktionærrettighedernes indtræden, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 4 -
6, og stk. 3. Ved kapitalforhøjelsen finder i øvrigt
bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 9, jf. § 32, stk. 4, og §§ 33 - 36
tilsvarende anvendelse.
§ 39.2)
Fondsaktieemission kan ske ved overførsel til
aktiekapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte efter § 110, stk. 1,
2) er henlagt til overkursfonden, jf. § 111, stk. 3, nr. 2,
3) er henlagt til den særlige fond efter § 47, stk. 3, nr. 3,
4) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter
årsregnskabslovens § 30, stk. 4, eller
5) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre
værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb,
hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i § 32, stk. 1,
nr. 2, nr. 3, 2. led, nr. 7 og 8, samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Kapitalforhøjelsen kan ikke
gennemføres, før beslutningen er registreret.
Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal
anmeldes efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.
§ 156.
§ 40. Er der forløbet fem år efter
registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede
fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved
bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for seks måneder at afhente aktierne.
Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan
bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en
værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel
m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet
senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet
selskabet.
§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe
beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig
under iagttagelse af §§ 29 - 33 a træffer beslutning om den dertil
hørende kapitalforhøjelse.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal
fastsættes de nærmere vilkår for udstedelsen af
tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den
aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af
tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre.
Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om
udnyttelsen af tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i
tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse,
udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye
tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller spaltning,
forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen om
udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til tegningsoptionerne
finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3, 1. led, nr. 4 - 6 og
9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne. Når fristen for tegningen af
kapitalforhøjelsen er udløbet, kan bestyrelsen slette
bestemmelsen.
§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige
bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner,
såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen
til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder
på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb
på op til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor
beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for
ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1,
størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal
kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse,
de nye aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse,
skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om
eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til
tegningsoptionerne.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den
fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af
tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den
aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af
tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal henhøre.
Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af tegningsoptionerne
finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4 - 6 og 9, samt stk. 4, § 34 og §
40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i
vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage de ændringer af
vedtægterne, der er nødvendige efter stk. 3.
Kapitel 6
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
§ 41. Generalforsamlingen kan træffe
beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre
gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin
fordring til aktier i selskabet.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal
fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for
ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde
bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af
kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af
tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller
opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering
finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og
fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1 -
5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne.
Stk. 4. Hvis det beløb, der er indbetalt for et
gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller
de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene
skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres,
såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af
selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte.
§ 41 a. Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om:
1) betingelser for konvertible gældsbreves registrering i en
værdipapircentral,
2) afgivelse af oplysninger til en værdipapircentral,
3) at selskabet skal bære samtlige omkostninger ved konvertible
gældsbreves udstedelse gennem en værdipapircentral og ved
konvertible gældsbreves indskrivning og opbevaring m.v. i et
kontoførende institut, og
4) at § 23 d finder tilsvarende anvendelse ved konvertible
gældsbreve.
§ 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige
bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af lån mod
obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til
at konvertere sin fordring til aktier i selskabet, såfremt den samtidig
under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den
dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte
bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem
år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til
halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen
træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for
ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, lånets
største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende anvendelse,
eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til
lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end
ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.
Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om
optagelse af lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og
stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a, 34, og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i
vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage disse ændringer.
Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier
finder § 41, stk. 4, anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41
og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Anmeldelsen skal indeholde
oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved ombytning kan
forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan ske.
Stk. 2. Når tiden for ombytningen er
udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor mange gældsbreve der er blevet ombyttet til
aktier. Er ombytningstiden længere end 12 måneder, skal
bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af hvert regnskabsår
anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet
ombyttet til aktier. Når registrering har fundet sted, anses
aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af
disse aktier.
Stk. 3. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af
vedtægterne, som er en nødvendig følge af
kapitalforhøjelsen.
§ 43. Generalforsamlingen eller bestyrelsen efter
dennes bemyndigelse kan træffe beslutning om optagelse af lån mod
obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis
størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte,
selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud. Bemyndigelsen til
bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil fem
år ad gangen.
Kapitel 7
Nedsættelse af aktiekapitalen
§ 44. Beslutning om nedsættelse af
aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter §
47 træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der
kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive,
hvilke af de i § 44 a, stk. 1, nævnte formål den foreslåede
nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved
gennemførelsen af nedsættelsen.
Stk. 3. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal
anmeldes efter reglerne i kap. 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.
§ 156.
§ 44 a. Bestemmelserne i § 29, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelse.
Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen
nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af
følgende formål beløbet skal anvendes:
1) dækning af underskud,
2) udbetaling til aktionærerne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes
efter beslutning af generalforsamlingen.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan kun træffe
beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1,
nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender
forslag herom. Der skal efter nedsættelsen være fuld
dækning for aktiekapitalen samt de henlæggelser og reserver, der
er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 3. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et
højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette
oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46 med
angivelse af det overskydende beløb.
§ 45. (Ophævet)
§ 46. Hvis nedsættelsesbeløbet helt
eller delvis skal anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte
formål, skal selskabets kreditorer, medmindre aktiekapitalen samtidig
forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb, ved en
bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe
anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på
forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede
krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om
en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af
aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter
beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i
henhold til § 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for
aktieselskaber.
§ 47. I selskabets vedtægter kan optages
bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af
aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at
vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af
obligationer. Amortisation kan iværksættes af bestyrelsen for
så vidt angår aktier, som er tegnet efter, at bestemmelserne om
nedsættelse er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen kan vedtage de
nødvendige vedtægtsændringer.
Stk. 2. Efter en kapitalnedsættelse efter stk. 1
skal der være dækning for aktiekapitalen samt de
henlæggelser og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets
vedtægter.
Stk. 3. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden
proklama i henhold til § 46, hvis:
1) nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier,
2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der
ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved
udstedelse af obligationer, og
3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende
værdi henlægges til en særlig fond. For denne fond
gælder bestemmelsen i § 111, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 44, stk. 3, og § 46, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse ved amortisation.
Kapitel 8
Egne aktier
§ 48. Et aktieselskab må ikke mod vederlag
til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi
af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i
selskabet overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10
pct. af aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes
aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets
regning.
Stk. 2. Erhvervelse af aktier må kun ske efter
bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan kun
gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige atten
måneder.
Stk. 3. Bemyndigelsen skal angive den største
pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og
det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som
vederlag for aktierne.
Stk. 4. Erhvervelsen må kun ske i det omfang, hvori
selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til
uddeling af udbytte. Efter erhvervelsen må aktiekapitalen med fradrag
af egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr.
Stk. 5. Erhvervelsen må kun omfatte aktier, der er
fuldt indbetalt.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende
anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af
aktier i moderselskabet mod vederlag.
§ 48 a. Hvis det er nødvendigt for at
undgå betydelig og truende skade for et aktieselskab, kan det erhverve
egne aktier efter § 48 uden generalforsamlingens bemyndigelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal i så fald underrette den
først kommende generalforsamling om:
1) grundene til og formålet med de foretagne erhvervelser,
2) antallet og den pålydende værdi af de erhvervede aktier,
3) hvor stor en del af aktiekapitalen aktierne repræsenterer,
samt
4) vederlaget for de erhvervede aktier.
§ 48 b. Bestemmelserne i § 48 er ikke til hinder
for, at et aktieselskab direkte eller indirekte erhverver egne aktier:
1) som led i en nedsættelse af aktiekapitalen efter kap. 7,
2) som led i overtagelse af formueværdier ved fusion, spaltning
eller på anden måde,
3) til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som
påhviler selskabet, eller
4) ved køb på tvangsauktion af fuldt indbetalte aktier til
fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer selskabet.
§ 48 c. Et aktieselskab må kun erhverve egne
aktier uden vederlag, hvis disse er fuldt indbetalt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag af aktier i
moderselskabet.
§ 48 d. Aktier, som er erhvervet i
overensstemmelse med § 48 b, nr. 2 - 4, eller § 48 c, skal afhændes,
så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år
efter erhvervelsen, medmindre den pålydende værdi af selskabets
og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet ikke
overstiger 10 pct. af aktiekapitalen.
§ 48 e. Aktier, der er erhvervet til eje i strid
med §§ 48 - 48 c, skal afhændes snarest muligt og senest 6
måneder efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne
erhvervet til pant, skal pantsætningen bringes til ophør senest
ved udløbet af samme frist.
§ 48 f. Hvis aktier ikke er afhændet
rettidigt efter §§ 48 d og 48 e, skal bestyrelsen foranledige en
nedsættelse af aktiekapitalen med disse aktiers pålydende, jf.
kap. 7.
§ 48 g. (Ophævet)
§ 48 h. Et aktieselskab må ikke tegne egne
aktier.
Stk. 2. Aktier tegnet af tredjemand i eget navn, men for
selskabets regning, anses som tegnet for aktietegnerens egen regning.
Stk. 3. Aktier, der er tegnet i strid med stk. 1, anses
som tegnet af stifterne eller, i tilfælde af forhøjelse af
aktiekapitalen, af medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion for egen
regning og således, at disse hæfter solidarisk for
købesummen. Dette gælder dog ikke stiftere eller medlemmer, der
godtgør, at de hverken indså eller burde have indset, at
aktietegningen var ulovlig.
Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et
datterselskabs tegning af aktier i moderselskabet. De pågældende
aktier anses som tegnet af datterselskabets bestyrelse og direktion som
nævnt i stk. 3.
§ 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets
datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når
1) aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af
aktiekapitalen eller
2) ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af
aktiekapitalen.
Stk. 2. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning
om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den
senest meddelte aktiebeholdning.
Kapitel 9
Selskabets ledelse
§ 49. Et aktieselskab skal have en bestyrelse
bestående af mindst 3 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen,
medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal foretages af
repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige
myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af
bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget
gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til
herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 177 at vælge et
antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til
halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2.
pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer,
der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved
anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.
Stk. 3. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i
landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne og i
overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i
moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de
nævnte datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori
moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og
5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste
år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget ialt mindst 35
medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i
moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og
suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af
det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2, 1. og 2. pkt.,
dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. I koncerner, hvor der i moderselskabet er
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af
koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i
forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte
bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 5. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis
koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal
vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 59, stk. 3, 3. pkt. Forud for
valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal der gives
oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske
aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.
Stk. 7. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af
medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, udpeges for 4
år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år
før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners
vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers
hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne.
Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær
generalforsamling, senest 4 år efter valget.
Stk. 8. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer
finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
§ 50. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid
udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets
bestyrelse og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen,
tillige den, som har udpeget den pågældende. Et bestyrelsesmedlem
kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den
pågældende.
Stk. 2. Ophører et bestyrelsesmedlems hverv
før udløbet af valgperioden, eller opfylder den
pågældende ikke længere betingelserne i § 52 for at
være bestyrelsesmedlem, og er der ingen suppleant til at indtræde
i den pågældendes sted, påhviler det de øvrige
bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det
afgåede medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom
et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 49, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.
Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af nyt
bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste ordinære
generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt
bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og
suppleanter.
§ 51. Bestyrelsen skal ansætte en direktion
bestående af et til tre medlemmer, medmindre vedtægterne
kræver en større direktion.
Stk. 2. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal
bestå af personer, der ikke er direktører i selskabet.
Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering
på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, må formanden
for bestyrelsen ikke udføre hverv for selskabet, der ikke er en
naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra
enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om
at udføre af og for bestyrelsen.
§ 52. Bestyrelsesmedlemmer og direktører
skal være myndige personer og må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Direktører og mindst halvdelen af
bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre
erhvervsministeren undtager fra dette krav.
Stk. 3. I rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma
eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat, at
indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for at
være direktør.
§ 53. De enkelte medlemmer af selskabets
bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen eller
direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om
deres aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give
meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og
anparter. Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For
koncerners vedkommende kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at
føre en fælles protokol for samtlige selskaber.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og
ledende medarbejdere i de i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
nævnte selskaber og i statslige aktieselskaber skal lade deres
besiddelse af aktier i selskabet og i selskaber inden for samme koncern
notere på vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25, 25 a
og 26. Disse selskaber skal føre en fortegnelse over ledende
medarbejdere i tilknytning til protokollen i stk. 1. Fortegnelsen skal angive
de pågældendes fulde navn og bopæl.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og direktører
må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger
vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber
inden for samme koncern.
§ 54. Bestyrelsen og direktionen forestår
ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en
forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold
mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 2 og 3. Om
bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet
udadtil og forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 60 -
62.
Stk. 2. Direktionen varetager den daglige ledelse af
selskabet og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som
bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der
efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning.
Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig
bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan
afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen
skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets
kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets
drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold
tilfredsstillende måde. Direktionen skal sørge for, at
selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler
herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende
måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.
§ 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab
skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af
de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt i
lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i
stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.
§ 55. Bestyrelsen i et moderselskab er pligtig at
underrette bestyrelsen for et datterselskab, så snart et koncernforhold
er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de
oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling
og resultatet af koncernens virksomhed.
§ 55 a. Et moderselskab skal underrette
datterselskabernes bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen
som helhed. Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes om
beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen
finder sted.
§ 56. Bestyrelsen vælger selv sin formand,
medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed
afgøres valg ved lodtrækning. En direktør må ikke
vælges til formand.
Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen
holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse,
at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en
direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør
har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen, ret
til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,
medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden
bestemmelse.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der
føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende
medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er enig i
bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i
protokollen.
Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden
træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering
på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, skal
forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser, der:
1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed,
samt med hvilket interval der skal afholdes møder,
2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder
forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og
direktionen eller andre etablerede organer,
3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med
direktionens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber,
4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af
bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,
5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets
organisation, såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation
og budgettering,
6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der
er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,
7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer,
budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets
likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede
forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og
særlige risici,
8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af
revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,
9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets
perioderegnskaber og lign. i løbet af hvert regnskabsår, og
herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra, samt
10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af
det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om
der er behov for intern revision.
Stk. 6. Bestyrelsens forretningsorden i statslige
aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samme frist gælder, når et
aktieselskab bliver et statsligt aktieselskab efter § 2 a eller der sker
ændringer i forretningsordenen.
§ 57. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke
efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog
ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har
haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen
forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at
træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.
Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender
afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne
kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan
i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i
tilfælde af stemmelighed.
§ 58. Et bestyrelsesmedlem eller en
direktør må ikke deltage i behandlingen af
spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den
pågældende selv eller om søgsmål mod den
pågældende selv eller om aftale mellem selskabet og tredjemand
eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller
direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod selskabets.
§ 59. Vedtægterne kan bestemme, at der
foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette
vælges af generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et
eller flere medlemmer skal udpeges på anden måde, men flertallet
af repræsentantskabets medlemmer skal dog vælges af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal bestå af
mindst fem medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke
være medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal
indeholde nærmere bestemmelse om repræsentantskabets
sammensætning og medlemmernes funktionstid.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal føre tilsyn
med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender.
Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på
forhånd skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse
nærmere angivne foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige
ledelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og
fastsættelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag foretages af
repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges
repræsentantskabet.
Stk. 4. De i §§ 50, 52 - 53, 56 - 58, 64, 115, 140 og 143
- 145 indeholdte regler om bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmer finder
tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder ikke
anvendelse på banker.
§ 60. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen
repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som
på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et
medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det
enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne
begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af
flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver
for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke
registreres.
§ 61. En retshandel, der er indgået på
selskabets vegne af nogen, der efter § 60 har tegningsret, forpligter
selskabet, medmindre:
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de
begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov,
eller
2) retshandelen falder uden for selskabets formål, og selskabet
godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være
den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af
formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med
§ 158, stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1,
nr. 2.
§ 62. Efter at valg eller udnævnelse af
medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Statstidende i
overensstemmelse med § 158, kan mangler ved valget eller udnævnelsen
ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet
godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 63. De, der efter reglerne i §§ 60 - 62 er
bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere
på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet
til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel
på andre aktionærers eller selskabets bekostning. Ej heller
må de efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af
andre selskabsorganer, for så vidt beslutningen måtte være
ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en
eneaktionær og selskabet, skal affattes skriftligt, medmindre der er
tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et
løbende mellemværende.
§ 64. Bestyrelsesmedlemmer og direktører
kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme. Vederlaget
må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets
art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i
forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske
stilling.
Stk. 2. Går et aktieselskab konkurs, skal
bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god
tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste fem år før fristdagen
har oppebåret som tantieme, forudsat at selskabet var insolvent, da
tantiemen blev fastsat.
Kapitel 10
Generalforsamling
§ 65. Aktionærernes ret til at træffe
beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen.
Stk. 2. Enhver aktionær har ret til at møde
på generalforsamlingen og tage ordet der. Vedtægterne kan
bestemme, at en aktionær for at kunne møde på
generalforsamlingen skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis
tid, dog højst fem dage, før generalforsamlingen.
Stk. 3. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er
åbne for pressen.
§ 66. Aktionæren har ret til at møde
på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen
med en rådgiver.
Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig
og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12
måneder.
§ 67. Enhver aktie skal give stemmeret.
Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi
forøges, dog ikke ud over ti gange stemmeværdien af nogen anden
aktie af samme størrelse.
Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en
aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne
udøve stemmeret for de pågældende aktier på
generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i
aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin
erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som repræsenteret
på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes, dersom
aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller
aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.
Stk. 3. For egne aktier samt for et datterselskabs aktier
i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne aktier
medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller
udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige
aktionærer eller en vis stemmeflerhed enten af de på
generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele
aktiekapital.
Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved
fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning
på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren
selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og heller ikke
om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren
deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
selskabets.
§ 68. Generalforsamling skal afholdes på
selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller
kan afholdes på andet angivet sted. Er det under særlige
omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes
andetsteds.
§ 69. Senest fem måneder efter
udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær
generalforsamling. På denne skal fremlægges årsregnskab med
revisionspåtegning og årsberetning. I moderselskaber skal
endvidere koncernregnskabet fremlægges.
Stk. 2. På generalforsamlingen skal
afgørelse træffes
1) om godkendelse af årsregnskabet,
2) om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til
det godkendte regnskab,
3) om andre spørgsmål, som efter selskabets
vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
§ 69 a. Bestyrelsen skal foranledige, at
generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har
tabt halvdelen af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal
bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om
fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør
træffes, herunder selskabets opløsning.
§ 70. Ekstraordinær generalforsamling skal
afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet
finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til
behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at
det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af
aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne
måtte bestemme.
§ 71. Enhver aktionær har ret til at
få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen,
såfremt denne skriftligt fremsætter krav herom over for
bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for
generalforsamlingen.
§ 72. Generalforsamlinger indkaldes af
bestyrelsen.
Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader
bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven,
vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne
på forlangende af et bestyrelsesmedlem, et medlem af
repræsentantskabet, en direktør, revisor eller aktionær af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En generalforsamling, som er indkaldt af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes af en person, som styrelsen har
bemyndiget dertil, og bestyrelsen skal udlevere denne selskabets aktiebog,
generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol. Udgifterne ved
generalforsamlingen udredes forlods af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men
afholdes endeligt af selskabet.
§ 73. Indkaldelse til generalforsamlinger skal
foretages tidligst fire uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en
længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen.
Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end fire uger
senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling.
Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort
betinget af vedtagelse på to generalforsamlinger, kan indkaldelse til
den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er
afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den
første generalforsamling har truffet.
Stk. 2. Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med
vedtægternes bestemmelser. Indkaldelse skal dog ske skriftligt til alle
i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.
Kan selskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen
ske offentligt. Meddelelse om indkaldelsen skal gives selskabets
medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter §
177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabets
vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes
medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2.
pkt.
Stk. 3. I statslige aktieselskaber skal indkaldelsen
indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen,
og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige
årsagen hertil. Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest samtidig med, at den bekendtgøres for
aktionærerne.
Stk. 4. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender
der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til
vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen,
skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.
Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal
træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde
ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til
enhver noteret aktionær.
Stk. 6. Senest otte dage før generalforsamlingen
skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære
generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab - i moderselskaber
tillige koncernregnskab - med revisionspåtegning og årsberetning
fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets
kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som har fremsat
anmodning herom.
§ 74. Sager, der ikke er sat på dagsordenen,
kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle aktionærer
samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre
sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan
generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en
ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.
§ 75. Generalforsamlingen ledes af en dirigent,
der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af
generalforsamlingen blandt aktionærerne eller uden for disses kreds.
Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen
skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
Stk. 3. Senest 2 uger efter generalforsamlingens
afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet
udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne
på selskabets kontor. For statslige aktieselskaber skal en
bekræftet udskrift senest samtidig hermed indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
§ 76. Bestyrelsen og direktionen skal, når
det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan
ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed
stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som
er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet,
årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab og selskabets stilling
i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal
træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder
også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.
Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som
ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne
senest 2 uger derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for
aktionærerne, ligesom de skal tilstilles de aktionærer, der har
fremsat begæring herom.
Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering
på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, gælder
oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige
spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3
måneder før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt,
og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen
fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse.
Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren ikke er
repræsenteret på generalforsamlingen.
§ 77. På generalforsamlingen afgøres
alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller
vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg
afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer
andet.
§ 78. Beslutning om ændring af
vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38,
42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er
kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele
såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Beslutningen skal i
øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne
måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79.
§ 79. Beslutning om vedtægtsændring,
hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige
aktionærer.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer,
hvorved
1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af
selskabets midler formindskes til fordel for andre end aktionærerne i
selskabet og medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse
af bestemmelser om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af
aktier, eller at ingen aktionær kan besidde aktier ud over en
nærmere fastsat del af aktiekapitalen,
3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier
indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning,
4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne
eller andres aktier begrænses til en nærmere fastsat del af
stemmerne eller af den stemmeberettigede aktiekapital eller
5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer
eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det
spaltede selskab, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst
ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en
vedtægtsændring, der medfører en forskydning af
retsforholdet mellem disse, dog gennemføres, når den
tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den
på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse,
hvis retsstilling forringes.
§ 80. Generalforsamlingen må ikke
træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse
aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre
aktionærers eller selskabets bekostning.
§ 81. Søgsmål i anledning af en
generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig
måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter,
kan anlægges af en aktionær eller et medlem af bestyrelsen eller
af en direktør.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest tre
måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige
aktionærers samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets
vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse
aktionærer og sådant samtykke ikke er givet,
3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de
for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentlig er
tilsidesat,
4) når den aktionær, der har rejst sagen efter
udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder
efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten
på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i
øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville
føre til åbenbar ubillighed.
Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen
omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller
ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun
ske, såfremt der nedlægges påstand derpå og retten er
i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle
have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de
aktionærer, der ikke har anlagt sagen.
§ 81 a. Aktionærer, som på
generalforsamlingen har modsat sig de i § 79, stk. 2, nr. 1 - 4, nævnte
vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet indløser
deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4
uger efter generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen
blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at
benytte indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af,
at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet
dette.
Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de
pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes
værdi, og som i mangel af overenskomst fastsættes af
skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.
Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes
for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter
modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Kapitel 11
Granskning
§§ 82 - 94.
(Ophævet)
§ 95. En aktionær kan på den
ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor
emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en
ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere
angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse
regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger
generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.
Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog
tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af
aktiekapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets
hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give
selskabets ledelse og revisor og i givet fald den, hvis forhold anmodningen
omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin
afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt
skifteretten finder den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten
fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens
afgørelser er genstand for kære.
Stk. 3. Reglerne i §§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k,
stk. 1, og 61 l i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i
lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om
registrerede revisorer finder tilsvarende anvendelse på
granskningsmænd.
Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en
skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et
vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af
skifteretten, fastsættes vederlaget af denne.
Stk. 5. Senest otte dage før generalforsamlingen
skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for
aktionærerne på selskabets kontor.
Kapitel 12
§§ 96 - 108.
(Ophævet).
Kapitel 13
Udbytteuddeling, reservefonds m.v.
§ 109. Uddeling af selskabets midler til
aktionærerne må kun finde sted som udbytte på grundlag af
det senest godkendte årsregnskab eller som udlodning i forbindelse med
nedsættelse af aktiekapitalen eller overkursfonden eller i forbindelse
med selskabets opløsning.
§ 110. Som udbytte kan kun uddeles årets
resultat (årets overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab
for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år
og andre reserver, der ikke er bundne ifølge lov eller selskabets
vedtægter, efter fradrag dels af overført underskud fra
tidligere år og beløb, der i henhold til årsregnskabet i
øvrigt fratrækkes egenkapitalen, dels af beløb, der skal
henlægges i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 2. Udbyttet må ikke overstige, hvad der er
forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens
økonomiske stilling.
§ 111. Der skal foretages de henlæggelser,
der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling.
Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.
Stk. 2. Beløb, som selskabet ved aktietegning
modtager som vederlag for aktierne ud over disses pålydende med fradrag
af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens
forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden. Hertil
henlægges også beløb, som selskabet har modtaget ved salg
af aktier i henhold til § 40, eller som tilfalder selskabet i henhold til
anpartsselskabslovens § 67, stk. 3, 4. pkt.
Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis:
1) udlignes med underskud, der ikke dækkes af overført
overskud og de reserver, der ikke er bundne ifølge lov og selskabets
vedtægter,
2) overføres til aktiekapitalen (fondsemission), medmindre
selskabet har et ikke udlignet underskud, eller
3) anvendes til andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne
betingelser.
§ 112. Beslutning om fordelingen af det
overskudsbeløb, der er til disposition efter årsregnskabet,
træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke
beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller
tiltrådt af bestyrelsen.
§ 113. Er udbetaling til aktionærerne sket i
strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har
oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende
til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For udbetaling af
udbytte gælder dette dog kun, hvis aktionæren indså eller
burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Viser beløbet sig at være
uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om
tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til
beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til
opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,
ansvarlige efter reglerne i §§ 140 - 143.
§ 114. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af
selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede
formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven,
selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i
øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de i 1. pkt.
nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets
økonomiske stilling er af ringe betydning.
§ 115. Et selskab må ikke yde lån til
eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere,
bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et
moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til
eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet
af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller
nedstigende linie, eller som på anden måde står den
pågældende særligt nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til
finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter
i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til
rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er
dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden
var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i
forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal
tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet
svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre
højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af
sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller
opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 115 a. § 115, stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for
et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse
på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier
af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet
må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets
egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling
af udbytte.
Stk. 3. I bestyrelsens protokol skal der gøres
bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2. På
dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 115, stk. 3 - 5,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 115, stk. 1 og stk. 2, finder ikke anvendelse
på banker samt de selskaber, der er omfattet af lov om visse
kreditinstitutter.
Kapitel 14
Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs
§ 116. Såfremt ikke andet er fastsat i
lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et aktieselskab
af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation.
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning træffes i
tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller
selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter
denne lov, overensstemmende med reglerne i § 77. I andre tilfælde
finder § 78 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at
beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et aktieselskab, der er under likvidation, skal
bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i
tilfælde, som er omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver
likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted.
Det samme gælder, hvor selskabets tvangsopløsning er besluttet
af retten i henhold til § 119.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at
kræve selskabet opløst offentliggøres i Statstidende.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med
tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere
likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt
bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne
lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent
af statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler
skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet
i registeret.
§ 118. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117,
hvis selskabet ikke rettidigt til styrelsen har indsendt årsregnskab
m.v. i behørig stand efter lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., eller hvis det ikke har den i loven eller
vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor og manglen ikke
afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 118 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et
selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 117
eller 118, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at
udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk
gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og
protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges
hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang, det er muligt,
resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra
udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter
lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart
før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til lov om
visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven) med de fornødne afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder
en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har
ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.
Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte
arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af
bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har
modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den
selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger
omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere
undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-,
selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs-
eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes i det
omfang, der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i
selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion
samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller
regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,
pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som
selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har
efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere
selskabets regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet
for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv
om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,
som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig
legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v.
hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent
bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af
erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren.
§ 119. Har aktionærer ved forsætlig
medvirken til en generalforsamlingsbeslutning i strid med § 80 eller på
anden måde ved misbrug af deres indflydelse i selskabet medvirket til
overtrædelse af denne lov eller selskabets vedtægter, kan retten,
hvis der som følge af misbrugets langvarighed eller andre grunde
foreligger særlig anledning hertil, efter påstand af
aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af
aktiekapitalen, bestemme, at selskabet skal tvangsopløses.
§ 120. Til at foretage likvidationen af et
aktieselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Aktionærer, der ejer en fjerdedel af
aktiekapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en
likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage
likvidationen.
§ 121. Likvidatorerne træder i bestyrelsens
og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de
fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.
Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af
den myndighed, der har udnævnt den pågældende.
Stk. 3. I øvrigt finder denne lov og
årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,
generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de
afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser.
§ 122. Likvidatorerne skal udarbejde en
resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år,
for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en
balance på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret
stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for aktionærerne og
kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
§ 123. Likvidatorerne skal snarest ved en
bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav.
Meddelelse om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til
alle kendte kreditorer.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte
afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for
skifteretten senest 3 måneder efter brevets afsendelse.
Stk. 3. Fordringer, der anmeldes, efter at boet er
optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til
aktionærerne.
§ 124. Udlodning til aktionærerne kan
først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 123,
stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden
betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige
tvistigheder i henhold til § 123, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige
likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorernes
anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for aktieselskaber
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne
anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.
§ 125. Såfremt der efter selskabets
udslettelse af registeret for aktieselskaber fremkommer yderligere midler,
eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan
bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de
tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen,
ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens
afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2
uger efter skifterettens bestemmelse herom.
§ 126. Viser det sig under likvidationen, at de
forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke længere
foreligger, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der under
iagttagelse af forskrifterne i § 78 kan vedtage, at likvidationen skal
hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed.
Vedtages dette, skal der vælges en bestyrelse og revisor.
Aktiekapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den
beholdne aktiekapital mindre end 500.000 kr., skal den bringes op til mindst
dette beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og
om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom.
Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i
stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,
når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten,
indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at
selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke
modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet
inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
§ 127. På selskabets vegne kan
konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er
under likvidation, af likvidator.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at
likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de
indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af
konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af §
117, indgives konkursbegæringen af likvidator uden indkaldelse af
generalforsamlingen. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af
egen drift træffe afgørelse om konkurs.
§ 128. Et aktieselskab, der er under konkurs, skal
bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 2. I forbindelse med registrering af konkursens
slutning slettes selskabet af registeret for aktieselskaber, medmindre andet
fremgår af skifterettens meddelelse.
§§ 129 - 133.
(Ophævet)
Kapitel 15
Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra
andelsselskab til aktieselskab og spaltning
Fusion
§ 134. Et aktieselskab kan efter bestemmelserne i
dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets
aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab.
Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller
anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.
§ 134 a. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber
opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde
oplysning og bestemmelser om:
1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et
ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for
det fortsættende selskab,
2) selskabernes hjemsted,
3) vederlaget for aktierne i et ophørende selskab,
4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag,
giver ret til udbytte,
5) de rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges
eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige
rettigheder i et ophørende selskab,
6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i
nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,
7) udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag,
8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og
forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. § 134
b, stk. 2,
9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes
bestyrelser, repræsentantskab og direktion, samt
10) udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt
selskab.
§ 134 b. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en
skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes.
Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for
aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen.
Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes en revideret,
fælles regnskabsopstilling, der udviser samtlige aktiver og passiver i
hvert af selskaberne, de reguleringer, som overtagelsen antages at ville
medføre, samt udkast til en åbningsbalance for det
fortsættende selskab efter overtagelsen. Lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. finder tilsvarende anvendelse
på åbningsbalancen og de tilhørende noter. Den
fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.
§ 134 c. I hvert af de fusionerende selskaber
udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en
skriftlig udtalelse om fusionsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter §
6 b, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker at benytte en eller
flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes
anmodning af skifteretten på det sted, hvor det fortsættende
selskab har sit hjemsted.
Stk. 2. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse
på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende
selskaber.
Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om,
hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er rimeligt og
sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de
fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget,
samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal
endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig
fører til, samt den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige
vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i
erklæringen.
Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive
erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må
antages at være tilstrækkelig sikrede efter fusionen.
§ 134 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede
selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af
fusionsplanen. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter
§ 134 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse
hermed eller senere, jf. § 134 e.
Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne, der er nævnt i
stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages det i
vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at fusionen
kan medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af
kreditorerne, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og
henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter §
134 e og § 134 g.
§ 134 e. Beslutning om fusion træffes i et
ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af
forskrifterne i § 78 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne
måtte indeholde om opløsning eller fusion, jf. dog § 134 j. Er
selskabet under likvidation, kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til
aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen
samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 126
finder da ikke anvendelse.
Stk. 2. Beslutning om fusion træffes i det
fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af
generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra
optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for
det fortsættende selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af
generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af
aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter,
at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter § 158, stk. 1.
Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal.
Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter
modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3. Beslutningen skal endvidere i det
fortsættende selskab træffes af generalforsamlingen, hvis de
aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange
generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Generalforsamlingen må tidligst afholdes 4
uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af
fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c,
stk. 4. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte
fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 5. De nedenfor anførte dokumenter skal senest
4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert
fusionerende selskabs kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig
vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær, der har anmodet
herom:
1) fusionsplanen,
2) hvert af de fusionerende selskabers årsregnskaber for de
sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte
være drevet,
3) resultatopgørelse og balance for den forløbne del af
det løbende regnskabsår forud for den i § 134 b, stk. 2,
nævnte åbningsbalance for det fortsættende selskab,
4) bestyrelsens redegørelse, herunder den fælles
regnskabsopstilling og åbningsbalancen, jf. § 134 b, stk. 2, samt
5) vurderingsmændenes udtalelse og erklæring i henhold til
§ 134 c.
Stk. 6. Kreditorer, der anmoder derom, skal have
oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1 - 3.
§ 134 f. Aktionærer i det eller de
ophørende selskaber kan kræve erstatning af selskabet, hvis de
har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget
for aktierne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3. Sag
herom skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i
alle de fusionerende selskaber.
§ 134 g. Antages det i vurderingsmændenes
erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorernes mulighed for
fyldestgørelse forringes ved fusionen, kan kreditorer, hvis fordringer
er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter § 134 d,
og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger
efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber, anmelde
deres fordringer.
Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan
forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan
forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af
fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning
for de fusionerende selskaber.
Stk. 4. Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en
tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger
efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på
selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den
aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at
forlange sikkerhed efter stk. 2.
§ 134 h. Et ophørende selskab anses for
opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået
som helhed til det fortsættende selskab, når:
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 134 g er afgjort og
4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres
udtalelser i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i
væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende.
Stk. 2. Samtidig med, at betingelserne efter stk. 1 er
opfyldt, bliver de aktionærer i et ophørende selskab, der
vederlægges med aktier, aktionærer i det fortsættende
selskab.
Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber aktier i et
ophørende selskab, ombyttes disse ikke med aktier i det
fortsættende selskab.
Stk. 4. § 34 finder ikke anvendelse på en
kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag
af et ophørende selskabs aktiver og gæld.
Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages
valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at
generalforsamlingerne har vedtaget sammensmeltningen, skal der senest 2 uger
derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse
og revisor.
§ 134 i. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal
for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest
2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h,
stk. 1. Det fortsættende selskab kan anmelde fusionen på
selskabernes vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 5,
nr. 3 - 5, nævnte dokumenter i original eller i en af bestyrelsen
bekræftet genpart.
§ 134 j. Opløses et aktieselskab uden
likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed
til et andet aktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende
selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab
træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 134
a, stk. 1, nr. 1 - 2, 5 - 6 og 8 - 10, § 134 b, stk. 1, 1. pkt., § 134 d, §
134 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 - 6, § 134 g, § 134 h og § 134 i
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Fristen i § 134 e, stk. 5, regnes i givet fald
fra bestyrelsens beslutning om fusion. Der skal endvidere udarbejdes en
revideret fælles regnskabsopstilling efter § 134 b, stk. 2.
Stk. 3. En eller flere vurderingsmænd, der udpeges
efter § 134 c, stk. 1, skal udarbejde en erklæring efter § 134 c, stk.
4.
§ 134 k. Opløses et aktieselskab uden
likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed
til den danske stat eller en dansk kommune, finder § 134 a, § 134 b, stk. 1,
§ 134 c, stk. 1 - 3, § 134 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 134 e,
stk. 1, 4 og 5, § 134 f, § 134 h, stk. 1, nr. 1, og § 134 i tilsvarende
anvendelse.
Omdannelse til anpartsselskab
§ 134 l. Generalforsamlingen kan med det flertal,
der kræves til ændring af selskabets vedtægter, vedtage at
omdanne selskabet til et anpartsselskab. Meddelelse om vedtagelsen sendes
senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.
Stk. 2. Omdannelsen til anpartsselskab anses som sket,
når vedtægterne er ændret således, at de opfylder
kravene i lov om anpartsselskaber, og vedtægtsændringerne er
registreret og bekendtgjort i Statstidende.
Stk. 3. Når omdannelsen er sket, anses de af
selskabet udstedte aktiebreve som annullerede.
Stk. 4. Er der forløbet fem år efter
omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har anmeldt sig til optagelse
på fortegnelsen over anpartshavere, kan bestyrelsen ved en
bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for seks måneder at foretage
sådan anmeldelse. Når fristen er udløbet, uden at
anmeldelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde anparterne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3,
i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage
omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen,
tilfalder beløbet selskabet.
Omdannelse til partnerselskab
§ 134 m. Generalforsamlingen kan med det flertal,
der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et
aktieselskab til et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen
overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til
partnerselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger
efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de
indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 3. Omdannelsen til partnerselskab anses som sket,
når vedtægterne er ændret således, at de opfylder
kravene i § 173, og vedtægtsændringerne er registreret og
bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab
§ 134 n. Generalforsamlingen kan med det flertal,
der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige
deltageres samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab
(kommanditaktieselskab) til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det
omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til aktieselskabet.
Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c
finder tilsvarende anvendelse på omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger
efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de fuldt
ansvarlige deltagere.
Stk. 3. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,
når vedtægterne er ændret således, at de opfylder
lovens krav, og vedtægtsændringerne er registreret og
bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De
fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for forpligtelser
indgået før omdannelsen.
Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab
§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis
formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser
gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører
eller på anden lignende måde, hvor virksomhedens afkast bortset
fra normal forrentning af den indskudte kapital enten fordeles blandt
medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver
indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i
forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med
begrænset ansvar), kan det organ, der er beføjet til at
ændre vedtægterne, med det til beslutning om opløsning af
selskabet fornødne flertal og med tilslutning af mindst 4/5 af
andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på
grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne
selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede
selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen
kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i gælder med de
nødvendige tilpasninger for omdannelsen.
Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger
efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.
Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,
når vedtægterne er ændret således, at de opfylder
denne lovs krav, og omdannelsen er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før
omdannelsen er registreret.
Stk. 6. Er der forløbet fem år efter
omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om
udlevering af deres aktiebreve eller anmodning om notering i aktiebogen, kan
bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for 6 måneder at melde sig. Når
fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for
aktionærens regning afhænde aktierne gennem en
værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel
m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet
senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet
selskabet.
Spaltning
§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal,
der kræves til ændring af aktieselskabets vedtægter,
træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages
aktiver og gæld som helhed til flere bestående eller nystiftede
aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs
aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal træffe
beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine
aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede
selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, stk. 1, og 134 - 134 i
gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.
Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har
deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de
deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod
på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog
højst med et beløb svarende til den tilførte eller
resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.
§§ 137 - 139.
(Ophævet)
Kapitel 16
Erstatning m.v.
§ 140. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og
direktører, som under udførelsen af deres hverv
forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er
pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er
tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved
overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.
§ 141. Med hensyn til erstatningspligt for
vurderingsmænd, revisorer, aktiebogsførere og
granskningsmænd finder § 140 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er
både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget,
erstatningsansvarlige.
§ 142. En aktionær er pligtig at erstatte
tab, som den pågældende ved forsætligt eller groft uagtsomt
at overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har
tilføjet selskabet, andre aktionærer eller tredjemand. Hvis
retten af hensyn til faren for fortsat misbrug og forholdene i øvrigt
finder, at der er særlig grund hertil, kan sagsøgte desuden
tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til en
pris, som fastsættes under hensyn til selskabets økonomiske
stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes
rimeligt.
§ 143. Erstatning efter reglerne i §§ 140 - 142
kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til
skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i
øvrigt.
Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige,
hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er
lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte
beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan den
pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes
del under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte
påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.
§ 144. Beslutning om, at selskabet skal
anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer,
direktører, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd
eller aktionærer efter reglerne i §§ 140 - 142, træffes af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Søgsmål kan anlægges, selv om
generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået
fra at anlægge søgsmål, såfremt der angående
denne beslutning eller det forhold, hvorpå søgsmålet
bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og fuldstændige
oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet.
Stk. 3. Har aktionærer, der repræsenterer
mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning om
ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver
aktionær anlægges søgsmål med påstand om, at
den eller de ansvarlige tilpligtes at betale selskabet erstatning for det
tab, det har lidt. Aktionærer, som herefter anlægger sag, er
ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få disse
godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det
beløb, der gennem retssagen kommer selskabet til gode.
Stk. 4. Går selskabet konkurs, således at
fristdagen indtræder senest 24 måneder efter afholdelsen af den
generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på
anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge
erstatningssag uden hensyn til denne generalforsamlingsbeslutning.
§ 145. Søgsmål i henhold til § 144,
stk. 3, skal anlægges senest 6 måneder efter, at den dér
omhandlede generalforsamlingsbeslutning blev truffet, eller, hvis granskning
er iværksat efter reglerne i § 95, efter at granskningen er afsluttet.
Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 144, stk. 4,
skal anlægges senest 3 måneder efter, at selskabet er
erklæret konkurs.
§ 146. (Ophævet)
Kapitel 17
Filialer af udenlandske aktieselskaber
§ 147. Udenlandske aktieselskaber,
kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform, der er
hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers
medlemsstater, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.
Stk. 2. Andre udenlandske aktieselskaber,
kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform kan drive
virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er hjemlet i
international aftale, eller når erhvervsministeren skønner, at
der indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land,
eller i øvrigt giver tilladelse hertil.
§ 148. (Ophævet)
§ 149. Filialen skal ledes af en eller flere
filialbestyrere, der skal have bopæl her i landet, medmindre
erhvervsministeren undtager fra dette krav.
Stk. 2. Filialbestyrere skal være myndige og
må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7. I øvrigt finder lovens bestemmelser
om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse
på filialbestyrere.
Stk. 3. Filialen tegnes af filialbestyrerne, hver for sig
eller flere i forening. Filialbestyrerne kan meddele prokura.
§ 150. Selskabet skal i alle af virksomheden her i
landet opstående retsforhold være underkastet dansk ret og danske
domstoles afgørelse.
§ 151. Oprettelse af filialer skal anmeldes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitel 19 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Filialen må ikke påbegynde sin
virksomhed, før anmeldelse er sket. Hvis registrering nægtes,
eller hvis en bestående filial senere slettes, må virksomheden
her i landet ikke fortsættes.
Stk. 3. Senest 2 uger efter, at selskabet er kommet under
konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, skal filialbestyrerens
anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse
forhold skal oplyses som en tilføjelse til selskabets navn, jf. § 153,
stk. 5.
§ 152. En filial slettes af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens register, hvis
1) selskabet anmelder, at det ønsker filialen slettet,
2) filialen ikke har nogen filialbestyrer, og dette ikke
afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
3) filialbestyreren ikke til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
indsendt revideret årsregnskab for selskabet med årsberetning og
eventuelt koncernregnskab i overensstemmelse med §§ 63 a og 63 b i lov om
visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og dette ikke
afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af styrelsen
eller
4) en fordringshaver i en filial af et selskab, der ikke er
hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers
medlemsstater, godtgør ikke at kunne opnå fyldestgørelse
for sit krav i selskabets aktiver her i landet.
Stk. 2. I det i stk. 1, nr. 4, nævnte
tilfælde må en ny filial ikke oprettes, før
fordringshaveren enten er fyldestgjort eller samtykker i oprettelsen.
Kapitel 18
Aktieselskabers navn
§ 153. Aktieselskaber er pligtige og
eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »aktieselskab« eller deraf
dannede forkortelser.
Stk. 2. Aktieselskabers navne skal tydeligt adskille sig
fra hinanden og fra anpartsselskabers navne. I navnet må ikke optages
slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom,
varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer
selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et aktieselskabs navn må ikke være
egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender,
der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet
en bestemt virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når
virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende
anvendelse på aktieselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal
selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes.
Stk. 5. En filial skal i sit navn optage selskabets navn
med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af
selskabets nationalitet.
Stk. 6. Aktieselskaber og filialer skal på breve og
andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og
registreringsnummer. Filialer skal herudover angive eventuelt register og
registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres
aktiekapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel
den tegnede som den indbetalte aktiekapital anføres.
Kapitel 19
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
sæde i København.
Stk. 2. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse
og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt
dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes
til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.
Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede
dokumenter i retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om,
hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens
edb-system, og for brugen af dette system.
Stk. 3. Registreringer foretaget i henhold til regler
udstedt i medfør af stk. 2, 4. pkt., træder i stedet for
indsendelse af anmeldelse. § 156 gælder også for sådanne
registreringer.
Stk. 4. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer
for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og for brugen af
styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for
rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter
regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de
selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt
for ikke særligt prissatte ydelser.
§ 154 a. De frister, der er fastsat i eller i
henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den
dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette
gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber
fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder,
udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag,
hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag,
hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste
dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den
sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber
fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en
helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 155. (Ophævet)
§ 156. Sker der ændring i selskabets
vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal
anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov,
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter
ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets
vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der
ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges
ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 156 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages
stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 157. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte
ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat
i henhold til loven eller ikke stemmer med aktieselskabets vedtægter,
eller dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er
truffet, ikke er blevet til på den måde, som loven eller
vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl
eller mangel kan afhjælpes ved beslutning på generalforsamling
eller bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til forholdets
berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den
fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om
nægtelsen og om grundene til denne.
§ 157 a. Ved registrering efter regler fastsat i
medfør af § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille
krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er
lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1. Godtgøres dette ikke,
fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker
berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan
styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter
reglerne i § 117.
§ 157 b. Statslige aktieselskaber skal straks give
meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige forhold,
der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for
selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer og kreditorer.
§ 157 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter nærmere bestemmelse om indsendelse af meddelelser fra
statslige aktieselskaber og om offentliggørelse heraf.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte
bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for
statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en
ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som
fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til
notering på en fondsbørs.
§ 157 d. Statslige aktieselskaber skal på
selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver,
der anmoder herom.
§ 158. Registreringer, modtagelse af
vurderingsberetninger i henhold til § 6 c, fusionsplaner, spaltningsplaner og
vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, skal straks
bekendtgøres i Statstidende. Registreringer samt modtagne anmeldelser
med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger og
erklæringer fra vurderingsmænd efter § 134 c, stk. 4, er
offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 118 a, er undtaget fra lov om
offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Statstidende,
anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 61, stk.
2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,
der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det
bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til
det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i
Statstidende ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og
bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand,
medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den
omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort,
hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.
Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem
indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende og indholdet af registeret
for aktieselskaber kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst
gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den
bekendtgjorte tekst gældende over for selskabet, medmindre det bevises,
at den pågældende kendte registerets indhold.
§ 158 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en
særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at
registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens
edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende.
Oplysninger offentliggjort i edb-informationssystemet og i
registreringstidende anses for at være kommet til tredjemands kundskab
og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i
Statstidende.
§ 159. (Stk. 1 ophævet).
Stk. 2. Hvor beføjelser i forbindelse med
opløsning af aktieselskaber er henlagt til skifteretten, udøves
de af skifteretten på selskabets hjemsted, i det af konkurslovens § 4
omhandlede område af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling.
§ 159 a. Henlægger erhvervsministeren sine
beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 159 b. Afgørelser truffet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i
medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets
Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser
som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk.
3, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 3, og § 46, stk. 2, om
fastsættelse af frist efter § 157, stk. 2, og § 157 a, samt
afgørelser efter § 117, stk. 1, § 118, § 118 a, § 126, § 152, stk. 1,
nr. 2 og 3, og § 158, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, bortset fra tilfælde, der
omfattes af § 81, at en stedfunden registrering er den pågældende
til skade, hører spørgsmålet om registreringens
udslettelse under domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges
mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens
bekendtgørelse i Statstidende. Retten tilstiller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling
optages bemærkning i registeret for aktieselskaber og ske
bekendtgørelse i Statstidende.
§ 159 c. (Ophævet)
Kapitel 20
Straffebestemmelser m.m.
§ 160. Er strengere straf ikke forskyldt efter
borgerlig straffelov, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om
indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og
meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På
samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer
af repræsentantskabet, vurderingsmænd, revisorer og
granskningsmænd samt deres suppleanter, dersom de ubeføjet
røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået
kundskab om.
Stk. 2. Undlader et aktieselskabs bestyrelse, direktion
eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk aktieselskabs filial i
rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller
bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen og, for så vidt
angår de pågældendes tilsidesættelse af pligter efter
regler, der udstedes i medfør af § 178, erhvervsministeren som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.
§ 161. Overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og
stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og
28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53 - 55, §
56, stk. 2 og 6, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, §
115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1.
pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3,
straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der
er truffet i strid med § 115, stk. 1 og stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af §
1, stk. 3, 4. pkt., § 25, stk. 1, § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 2, 2. og 4.
pkt., eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende
optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det
pågældende selskab som sådant bødeansvar for
overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 21
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 162. Loven træder i kraft den 1. januar
1974. Dog træder § 21, stk. 3, 3. og 4. pkt., i kraft 1. august 1973.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 123 af 15. april
1930 om aktieselskaber med senere ændringer. Endvidere ophæves
lov nr. 36 af 15. februar 1895 om danske aktieselskaber med sæde i
udlandet.
Stk. 3. (Ophævet)
§ 163. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger. Indtil lovens ikraftsættelse for de
nævnte landsdele skal de hidtil gældende regler i lov nr. 123 af
15. april 1930 om aktieselskaber med senere ændringer iagttages.
§ 164. (Udeladt)
§ 165. (Udeladt)
§ 166. Uanset bestemmelsen i § 18, 2. pkt.,
bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende
vedtægtsbestemmelser deres gyldighed. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2.
pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om
beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor
forkøbsretten gøres gældende efter lovens
ikrafttræden.
§ 167. (Udeladt)
§ 168. Den i medfør af § 4, nr. 6, jf. §
49, stk. 7, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer
første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af
bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Direktører, der ved lovens
ikrafttræden er medlem af bestyrelsen, kan uanset bestemmelsen i § 51,
stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder, uanset § 56, stk. 1,
sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 52, stk. 1, kan de ved
lovens ikrafttræden i henhold til § 3 i lov nr. 503 af 29. november
1972 som direktører ansatte enkeltmandsfirmaer, selskaber m.v.
fortsætte som direktører i de pågældende selskaber.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 61 b, stk. 1, og § 61
c, stk. 1, i årsregnskabsloven kan de ved lovens ikrafttræden
lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 49, stk. 6, bevarer de
inden 1. juli 1973 registrerede vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.
§ 169. Bestemmelsen i § 67, stk. 1, hvorefter
enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der
er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på dette
tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.
Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens
ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange
stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb
af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i §
67, stk. 1.
§ 170. (Udeladt)
§ 171. Bestemmelserne i §§ 116 - 123 og §§ 125 -
131 kommer ikke til anvendelse på aktieselskaber, i hvilke der ved
lovens ikrafttræden allerede var udnævnt likvidatorer. Reglerne i
§§ 132 - 133 finder ikke anvendelse på selskaber, der ved lovens
ikrafttræden er under konkursbehandling. Likvidations- eller
konkursbehandlingen skal i de pågældende selskaber foretages
under iagttagelse af reglerne i §§ 61 - 72 i lov om aktieselskaber af 15.
april 1930.
§ 172. (Ophævet)
Kapitel 22
Særlige bestemmelser
§ 173. Loven finder anvendelse på et
aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at
være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.
Stk. 2. Medmindre andet følger af stk. 3 - 6 og 8,
finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og
tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision, med de
fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på
kommandit-aktieselskaber.
Stk. 3. Kommanditaktieselskaber er pligtige og
eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«,
»partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.
Stk. 4. Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal
indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og
de fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 5. Stiftelsesdokumentet, tegningslister og
anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal,
foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning
om:
1) de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl,
2) hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre
indskud, og i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts
indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen
gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end penge,
skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,
3) vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres
indflydelse i selskabets anliggender og andel i overskud og tab.
Stk. 6. Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af
bestyrelsesmedlemmerne, af alle fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 7. Ved et kommandit-aktieselskab forstås et
erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin
kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt
en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.
Stk. 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter den 1.
juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige
og økonomiske beføjelser.
§ 174. De i registeret for aktieselskaber optagne
selskaber med begrænset ansvar, der som følge af reglen i § 1,
stk. 4, ikke omfattes af denne lov, kan slettes efter nærmere af
erhvervsministeren fastsatte regler.
§ 175. I § 16, stk. 3, i lov nr. 145 af 13. april
1938 om mortifikation af værdipapirer udgår ordene »og aktier.«
§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er
fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og
§ 121, stk. 1, 2. pkt., og § 149, stk. 1, anvendes ikke, i det omfang andet
er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser
fastsat af erhvervsministeren.
Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2,
fastsatte krav om hjemsted her i landet, for så vidt angår
interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber,
andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre
selvejende institutioner.
§ 177. Beslutning om optagelse af
bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til § 49, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af selskabets henholdsvis
datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Beslutningen meddeles
skriftligt bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal
vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og hemmelig
afstemning.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal
vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf. § 49, stk. 2, 3. pkt.,
vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et antal stemmer
svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges.
Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke
udgør et helt tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive
én stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende
anvendelse ved valg af suppleanterne.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal
vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf. § 49, stk. 3, vælges
ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium
bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1 - 4 finder tilsvarende
anvendelse ved valg i henhold til § 49, stk. 5.
§ 178. Erhvervsministeren fastsætter regler
om:
1) hvem der anses som medarbejder,
2) beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere efter § 49,
stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,
3) den nærmere gennemførelse af § 73, stk. 2, 4. og 5.
pkt., og § 177,
4) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til § 49, stk.
2, 3. pkt., og stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal
kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som
suppleanter,
5) under hvilken form medarbejderne i selskaber, hvor der er valgt
bestyrelsesmedlemmer efter § 49, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om
selskabets forhold,
6) under hvilken form medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt
bestyrelsesmedlemmer efter § 49, stk. 3, skal orienteres om koncernens
forhold, og
7) retlig beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på
eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter endvidere
regler til gennemførelse af § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt.
§ 179. (Ophævet)
Lov nr. 299 af 8. juni 1977 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemelser:
§ 18. Loven træder i kraft den 1. april
1978.
§ 19. Under konkurs, som er indtrådt i
henhold til en begæring, der er indgivet inden denne lovs
ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
Stk. 2. (Udeladt).
Stk. 3. Er et selskab inden lovens ikrafttræden
trådt i likvidation efter lovgivningens bestemmelse om likvidtion af
insolvente selskaber, anvendes de hidtil gældende regler om
virkningerne heraf.
§ 21. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 266 af 16. juni 1980 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar
1981.
Stk. 2. (Udeladt).
§ 4. De ved lovens ikrafttræden registrerede
aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller konkursbehandling, skal
inden 1. juli 1982 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med lovens
krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før lovens
ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres vedtægter i
overensstemmelse med lovens krav.
§ 5. Vedtægtsændringer, som er
nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med
forskrifterne i denne lov, og som ikke på selskabets generalforsamling
har opnået det til deres gennemførelse
vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt
vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er
afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter
vedtægterne udkræves til beslutning om selskabets
opløsning.
Stk. 2. Er selskabets vedtægter ikke bragt i
overensstemmelse med loven inden den i § 4 angivne frist, og foretager
selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra
overregistrator, foranlediger overregistrator selskabet opløst, om
fornødent efter reglerne i § 117.
Lov nr. 285 af 10. juni 1981 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft 1. februar 1982,
således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1.
februar 1982 eller senere.
Stk. 2. For selskaber, hvis hovedformål er
rederivirksomhed, og som allerede var registreret på dagen for
lovforslagets fremsættelse, træder loven i kraft samtidig med, at
lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
træder i kraft for disse selskaber.3)
Stk. 3. (Udeladt).
§ 4. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 282 af 9. juni 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar
1983.
Stk. 2. Dog træder § 1, nr. 55, 62-63, 77, 86 og
89, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende4) og nr. 40 og 42 den 1. januar 1985. For
de ved lovens ikrafttræden registrerede aktieselskaber kommer § 1, nr.
39, første gang til anvendelse den 1. juli 1984.
§ 3. Lån eller sikkerhedsstillelse, der er
ydet efter den hidtidige aktieselskabslovs § 115, omfattes ikke af § 1, nr.
62, § 115, stk. 4-5, og nr. 90, § 161, stk. 2. Dispositionerne skal afvikles
som oprindelig aftalt, dog senest inden 1. januar 1993.
§ 4. De ved lovens ikrafttræden registrerede
aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller konkursbehandling, skal
inden 1. januar 1984 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med
lovens krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før
lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres
vedtægter i overensstemmelse med lovens krav.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber skal inden den
1. januar 1985 bringe deres aktiekapital op på det i § 1, nr. 1,
nævnte mindstebeløb på 300.000 kr. Mindstebeløbet
skal samtidig være fuldt indbetalt.
§ 5. Uanset § 1, nr. 20, kan de ved lovens
ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om
fortegningsret bevare deres gyldighed indtil udløbet af 1983.
Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden registrerede
bemyndigelser for bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen
udløber den 31. december 1987, medmindre vedtægterne har fastsat
en tidligere dato.
§ 6. Vedtægtsændringer, som er
nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med
forskrifterne i denne lov, og som ikke på selskabets generalforsamling
har opnået det stemmetal, som efter vedtægterne er
nødvendigt til deres gennemførelse, skal anses som gyldigt
vedtagne af generalforsamlingen, hvis der på denne ikke er afgivet
så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter
vedtægterne udkræves til beslutning om selskabets
opløsning.
Stk. 2. Er selskabets vedtægter ikke bragt i
overensstemmelse med loven inden de i §§ 4 og 5 angivne frister, og foretager
selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra
overregistrator, foranlediger overregistrator selskabet opløst, om
fornødent efter reglerne i § 117 i lov om aktieselskaber. Det samme
gælder, hvis et selskabs kapitalforhold ikke er bragt i
overensstemmelse med § 4, stk. 2, og mangelen ikke afhjælpes inden for
en frist, der fastsættes af overregistrator.
§ 7. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 286 af 6. juni 1984 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar
1985.
Stk. 2. (Udeladt).
Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, landsdelenes særlige forhold
tilsiger.
Lov nr. 52 af 20. februar 1985 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. marts 1985.
Stk. 2-3. (Udeladt).
§ 3. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 317 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens
bestemmelser fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder
bestemme, at bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter. 5)
Lov nr. 318 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens
bestemmelser fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder
bestemme, at bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter. 6)
Lov nr. 324 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1986
og har virkning for sager, som ikke er anlagt inden lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.7)
Tidspunktet for ikrafttræden af den i § 1, nr. 2,
foreslåede affattelse af retsplejelovens § 247 fastsættes af
justitsministeren.
§ 7. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 384 af 10. juni 1987 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. oktober
1987
Stk. 2. Loven finder anvendelse i alle boer, der ikke er
afsluttet ved lovens ikrafttræden, i det omfang, den fortsatte
bobehandling berøres af lovens bestemmelser.
§ 5. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt
elelr delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 401 af 10. juni 1987 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.8)
§ 8. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 851 af 23. december 1987 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar
1988.
Lov nr. 83 af 17. februar 1988 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.9)
§ 3. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 815 af 21. december 1988 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar
1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der
begynder 1. januar 1989 eller senere.
Stk. 2-4. (Udeladt).
§ 9. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 105 af 15. februar 1989 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli
1989.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold
tilsiger.
Lov nr. 308 af 16. maj 1990 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6. Loven træder i kraft 1. april 1991, og
bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt
§ 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra denne dato.
Stk. 2. (Udeladt).
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, nr. 2,2) § 3,
nr. 2, samt § 5, nr. 4, finder anvendelse fra datoen for den første
ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes
afgørelse om godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af
denne lov.
§ 8. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 289 af 8. maj 1991 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli
1991.
Stk. 2. Senest på tidspunktet for den første
ordinære generalforsamling i selskabet efter den 30. juni 1991 skal der
gives meddelelse om de aktuelle besiddelsesforhold i selskabet, jf.
aktieselskabslovens § 28 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
anpartsselskabslovens § 17 a som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, samt §
61 i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1.
Stk. 3. (Udeladt).
Stk. 4. Aktieselskabslovens § 63, stk. 2, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 2, anpartsselskabslovens § 44, stk. 2, som indsat ved
denne lovs § 2, nr. 2, samt § 100, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som
indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1993.
Aftaler, der før disse bestemmelsers ikrafttræden er
indgået mellem en eneaktionær eller en eneanpartshaver og
selskabet, skal senest den 1. januar 1993 opfylde bestemmelserne.
Stk. 5. Filialer af udenlandske selskaber, der er
registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1. januar 1993
anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede
forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Filialer, der
ikke er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal
inden registrering bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens
krav.
Stk. 6. (Udeladt).
§ 6. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 343 af 6. juni 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. august
1991.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 7, træder dog
først i kraft den 1. januar 1992 for så vidt angår
forpligtelserne til at udarbejde interne regler efter § 39 b, stk. 2, og § 39
c. §§ 23) og 3 træder ligeledes først i kraft den 1. januar
1992.
Lov nr. 886 af 21. december 1991 indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4.10)
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. De selskaber, som senest den 6. december 1991 er
anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og
lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres aktie- eller
indskudskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i
aktieselskabslovens § 1, stk. 3, 2. pkt, henholdsvis anpartsselskabslovens §
1, stk. 3, begge som affattet ved denne lov. Mindstebeløbet skal
samtidig være fuldt indbetalt. Hvis dette ikke er tilfældet og
kapitalforholdene ikke berigtiges inden for en frist, der fastsættes af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet
opløst om fornødent efter reglerne i aktieselskabslovens § 117
henholdsvis anpartsselskabslovens § 86. Styrelsens afgørelse kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. For de i stk. 2 nævnte aktieselskaber
finder § 1, nr. 2, anvendelse fra den 1. januar 1997.
§ 5. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1060 af 23. december 1992 indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4.11)
Loven træder i kraft den 1. august 1993.
§ 5. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1094 af 22. december 1993 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar
1994.
§ 4. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 122 af 18. februar 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. marts 1994.
Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, i lov nr. 1060 af 23. december 1992, som
affattet ved denne lovs § 3, har virkning fra 1. august 1993.
Stk. 2. (Udeladt)
§ 5. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 442 af 1. juni 1994 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7.12)
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2-3. (Udeladt)
Stk. 4. (Udeladt), § 3, nr. 1, (udeladt), har virkning
for indkomstår og regnskabsår, der afsluttes den 31. december
1994 eller senere.
Stk. 5-6. (Udeladt)
§ 9. Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 3-5 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 365 af 14. juni 1995 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes
for Folketinget i folketingsåret 1995-96.
Stk. 3. Aktieselskabslovens § 76, stk. 3, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse for
generalforsamlinger, der afholdes 1. oktober 1995 eller senere.
Eksisterende statslige aktieselskaber skal indsende bestyrelsens
forretningsorden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. (Udeladt)
§ 4. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1072 af 20. december 1995 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 126. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren,13) (Udeladt)
§ 130. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§
105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.1)
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2-5. (Udeladt)
§ 17. I § 17, stk. 1, fastsættes det, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det
følger dog af § 17, stk. 2 og 3, at lovens § 2 vedrørende
ændringer i aktieselskabsloven kan sættes i kraft ved kongelig
anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med
de afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis
grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar
1997.
§ 35. I § 35, stk. 1, fastsættes det, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det
følger dog af § 35, stk. 2 og 3, at lovens § 7 vedrørende
ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i kraft ved kongelig
anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med
de afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis
grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1007 af 23. december 1998 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli
1999.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 16. Loven træder i kraft den l. januar
1999.
Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2
og 3 fastsættes af erhvervsministeren.14)
§ 17. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og 10-12 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlig færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Erhvervsministeriet, den 7. maj 2000
Pia Gjellerup
/Ole Blöndal
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv nr. 1968/151/EØF, EF-Tidende
spec. 1968 I 41, Rådets direktiv nr. 1977/91/EØF, EF-Tidende
1977 L 26/1, Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF, EF-Tidende 1978 L
222/11, Rådets direktiv nr. 1978/855/EØF, EF-Tidende 1978 L
295/36, Rådets direktiv nr. 1982/891/EØF, EF-Tidende 1982 L
378/47, Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF, EF-Tidende 1983 L
193/1, Rådets direktiv nr. 1984/253/EØF, EF-Tidende 1984 L
126/20, Rådets direktiv nr. 1984/569/EØF, EF-Tidende 1984 L
314/28, Rådets direktiv nr.1988/627/EØF, EF-Tidende 1988 L
348/62, Rådets direktiv nr. 1989/666/EØF, EF-Tidende 1989 L
395/36, Rådets direktiv nr. 1989/667/EØF, EF-Tidende 1989 L
395/40, Rådets direktiv nr. 1990/604/EØF, EF-Tidende 1990 L
317/57, Rådets direktiv nr. 1990/605/EØF, EF-Tidende 1990 L
317/60 og Rådets direktiv nr. 1992/101/EØF, EF-Tidende 1992 L
347/64.
2) § 39, stk. 1: Finder anvendelse fra
datoen for den første ordinære generalforsamling, på
hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et
årsregnskab, der er omfattet af lov nr. 308 af 16. maj 1990, jf. denne
lovs § 6, stk. 3.
3) Lov nr. 285 af 10. juni 1981 § 3, stk.
2: Lovforslaget fremsattes 29. januar 1981. Industriministeriets
bekendtgørelse nr. 297 af 6. juni 1988 satte årsregnskabsloven i
kraft for disse rederivirksomheder pr. 1. august 1988.
4) Lov nr. 282 af 9. juni 1982 § 2, stk.
2: Bekendtgjort i Lovtidende 17. juni 1982.
5) Lov nr. 317 af 4. juni 1986 § 7:
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 18. maj 1989 satte
ændringen vedrørende aktieselskabsloven i kraft pr. 1. juni
1989.
6) Lov nr. 318 af 4. juni 1986 § 5:
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 390 af 20. juni 1986 satte
ændringen af § 21, stk. 1 og 2, i kraft pr. 1. juli 1986. De
øvrige ændringer sattes i kraft pr. 1. januar 1987 ved
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 13. november 1986.
7) Lov nr. 324 af 4. juni 1986 § 6, stk.
2: Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 724 af 22. oktober 1986
satte ændringen i kraft pr. 1. november 1986.
8) Lov nr. 401 af 10. juni 1987 § 5:
Bekendtgjort i Lovtidende 17. juni 1987.
9) Lov nr. 83 af 17. februar 1988 § 2:
Bekendtgjort i Lovtidende 26. februar 1988.
10) Lov nr. 886 af 21. december 1991 § 4:
Bekendtgjort i Lovtidende 23. december 1991.
11) Overgangsbestemmelsen i lov nr. 1060
af 23. december 1992 er ændret ved § 3 i lov nr. 122 af 18. februar
1994, som lyder således:
I § 4 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt., i
aktieselskabsloven kan aktieselskaber, der senest den 31. juli 1993 er
anmeldt med en ikke fuldt indbetalt kapital, registreres, såfremt det
samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den
i vedtægterne angivne aktiekapital, og der af aktiernes pålydende
med tillæg af eventuel overkurs er indbetalt mindst halvdelen og i alt
mindst 500.000 kr. Uanset bestemmelsen i § 6, stk. 2, 1. pkt., i
anpartsselskabsloven kan anpartsselskaber, der senest den 31. juli 1993 er
anmeldt med en ikke fuldt indbetalt kapital, registreres, såfremt
mindst halvdelen af den i vedtægterne angivne indskudskapital og i alt
mindst 200.000 kr. af anparternes pålydende med tillæg af
eventuel overkurs er indbetalt.
Stk. 3. Aktier eller anparter tegnet ved stiftelsen af et selskab, jf.
stk. 2, skal være fuldt indbetalt senest 1 år efter, at selskabet
er registreret, dog tidligst den 1. juni 1994. Er der ikke inden 1
måned efter udløbet af denne frist foretaget anmeldelse om, at
aktiekapitalen er fuldt indbetalt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
forelægge selskabet en passende frist til forholdets berigtigelse i
overensstemmelse med reglerne i stk. 6 og med tilkendegivelse om, at
selskabet i modsat fald skal opløses om fornødent ved
skifterettens foranstaltning.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 36, stk. 2, 1. pkt., i
aktieselskabsloven og § 23, 1. pkt., i anpartsselskabsloven kan selskaber,
der senest den 31. juli 1993 har anmeldt en ikke fuldt indbetalt
kapitalforhøjelse, få anmeldelsen optaget i registeret,
såfremt der af den nytegnede kapital er indbetalt mindst en fjerdedel,
og såfremt en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.
Stk. 5. Aktier eller anparter tegnet ved kapitalforhøjelse, jf.
stk. 4, skal være fuldt indbetalt senest 1 år efter, at
forhøjelsen er registreret, dog tidligst den 1. juni 1994. Er der ikke
inden 1 måned efter udløbet af denne frist foretaget anmeldelse
om, at de nytegnede aktier respektive anparter er fuldt indbetalt, skal
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelægge selskabet en passende frist
til forholdets berigtigelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 6. Er
forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, foranlediger Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen registreret, at selskabskapitalen er nedsat med de ikke
fuldt indbetalte aktiers respektive anparters pålydende, og at
vedtægterne er ændret tilsvarende. Disse aktier respektive
anparter anses for annulleret, når nedsættelsen er registreret.
Stk. 6. Foretager en aktionær eller anpartshaver ikke i rette
tid en den pågældende påhvilende indbetaling, er
vedkommende, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig
fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb
svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v. Selskabet skal uden ugrundet ophold
søge det skyldige beløb inddrevet eller med 4 ugers varsel
søge aktien respektive anparten afhændet for den
pågældendes regning med forpligtelse for erhververen til at yde
de manglende indbetalinger med påløbne renter. Er interimsbevis
udleveret, kan selskabet efter udløbet af det nævnte varsel
kræve det tilbageleveret ved umiddelbar fogedforretning i
overensstemmelse med retsplejelovens § 609.
Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, har virkning fra den 1. august 1993.
Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 5 og 6, træder i kraft den 1. marts
1994.
12) Lov nr. 442 af 1. juni 1994:
Bekendtgjort i Lovtidende 2. juni 1994.
§ 3, nr. 1, vedrører ændring af fristen for afholdelse af
generalforsamling fra seks til fem måneder i § 69, stk. 1, 1. pkt., med
virkning for selskaber, hvis regnskabsår afsluttes den 31. december
1994 eller senere.
13) Lov nr. 1072 af 20. december 1995: §
117, der vedrører ændringer i aktieselskabsloven, er sat i kraft
den 1. maj 1996 ved Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 30.
april 1996.
I § 130, stk. 1, fastsættes det, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at lovens § 117
vedrørende ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i
kraft ved kongelig anordning på Færøerne og i
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
14) Lov nr. 1056
af 23. december 1998 § 16, stk. 3: Erhvervsministeriets bekendtgørelse
nr. 604 af 19. juli 1999 satte ændringen vedrørende
aktieselskabsloven i kraft pr. 2. august 1999.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love Retsinformation · 18. december 1998
- Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love Retsinformation · 28. december 1998
- Indførelse af euro Retsinformation · 2. februar 1999
- Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. august 1995
- 97-91.758 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979