Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber

Ikke gældende siden 17. januar 2002 LBK nr 324 af 07/05/2000LovbekendtgørelseErhvervsministeriet20. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 453 afgørelser

Retsinformation 178, Klagenævn (Nævnenes Hus) 117, Landsskatteretten 91, Klagenævnet for Domænenavne 37, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 7

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om aktieselskaber1)

Herved bekendtgøres lov om aktieselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996, med de ændringer,

der følger af lov nr. 1007 af 23. december 1998 og § 2 i lov nr. 1056

af 23. december 1998.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle

erhvervsdrivende aktieselskaber.

Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter

ikke personligt for selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital

på mindst 500.000 kr. Aktiekapitalen skal angives i danske kroner eller

euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade,

at aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere

fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive

aktiekapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår

ændring kan finde sted.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber,

som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere,

leverandører eller på anden lignende måde har til

formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse,

såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal

forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt

medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved

selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital

- fordeles på samme måde, jf. dog § 135.

§ 2. Et moderselskab udgør sammen med

datterselskaberne en koncern.

Læs alt

Stk. 2. Et aktieselskab er et moderselskab, hvis det:

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller

anpartsselskab,

2) er aktionær eller anpartshaver i et selskab og har ret til at

udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets

bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse,

direktion,

3) er aktionær eller anpartshaver og har ret til at udøve

en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af

vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,

4) er aktionær eller anpartshaver og på grundlag af aftale

med andre aktionærer eller anpartshavere råder over flertallet af

stemmerettighederne i selskabet eller

5) besidder aktier eller anparter i et selskab og udøver en

bestemmende indflydelse over dette.

Stk. 3. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, med

hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er

et datterselskab. Dette gælder dog ikke, såfremt den bestemmende

indflydelse udøves på grundlag af vedtægter, hvis

gyldighed er opretholdt ved § 168, stk. 5.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og

rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et

datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier

eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets

datterselskaber.

§ 2 a. Et aktieselskab er et statsligt

aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet,

som et moderselskab har til et datterselskab, jf. § 2.

Kapitel 2

Aktieselskabers stiftelse

§ 3. Et aktieselskab kan oprettes af en eller

flere stiftere. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal

indeholde udkast til selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5

og 6 nævnte forhold.

Stk. 2. Mindst én stifter skal være en her i

landet bosat person, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra

dette krav. Med her i landet bosatte personer ligestilles den danske stat,

danske kommuner, her hjemmehørende ansvarlige interessentskaber,

kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med

begrænset ansvar og foreninger samt her hjemmehørende stiftelser

og andre selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra kravet om, at stiftelser og

andre selvejende institutioner skal være undergivet offentligt tilsyn.

Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke

være under værgemål efter værgemålslovens § 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og

må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under

konkurs.

§ 4. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser

om:

1) selskabets navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) selskabets formål,

4) aktiekapitalens størrelse. I tiden indtil den konstituerende

generalforsamling kan aktiekapitalen angives med det mindste beløb,

der skal tegnes, og det største beløb, der kan tegnes,

5) aktiernes pålydende (det nominelle beløb) og

aktionærernes stemmeret,

6) antallet eller mindste og højeste antal af

bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt

bestyrelsesmedlemmernes valgperiode,

7) antallet eller mindste og højeste antal af revisorer og

revisorernes valgperiode,

8) indkaldelse til generalforsamlinger,

9) hvilke anliggender der skal behandles på ordinær

generalforsamling,

10) hvilken periode selskabets regnskabsår skal omfatte,

11) hvorvidt aktierne skal lyde på navn eller kan lyde på

ihændehaver, og

12) hvorvidt selskabets aktier skal være

ikke-omsætningspapirer.

Stk. 2. I vedtægterne skal optages bestemmelser,

som måtte være truffet om:

1) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre

indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a,

2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og

20,

3) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17,

4) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers

tegningsret i henhold til § 60, stk. 3, eller

5) en direktion på flere end tre medlemmer, jf. § 51, stk. 1.

Stk. 3. I det i stk. 2, nr. 5, angivne tilfælde

skal højeste og laveste antal direktører oplyses.

§ 5. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning

og bestemmelser om:

1) stifternes navn, stilling og bopæl,

2) tegningskursen for aktierne,

3) fristerne for tegningen og indbetalingen af aktierne,

4) tiden, inden hvilken den konstituerende generalforsamling skal

afholdes, samt på hvilken måde og med hvilket varsel indkaldelsen

skal finde sted, medmindre generalforsamlingen ifølge § 9 afholdes

uden indkaldelse, og

5) hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i

bekræftende fald de anslåede omkostninger.

Stk. 2. I den førstkommende årsberetning

angives de faktisk afholdte omkostninger ved stiftelsen.

§ 6. I stiftelsesdokumentet skal optages de

bestemmelser, som måtte være truffet om:

1) at aktier skal kunne tegnes mod indskud af andre værdier end

kontanter (apportindskud),

2) at selskabet skal overtage sådanne værdier på

anden måde end mod vederlag i aktier,

3) at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder

eller fordele, samt

4) at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved

der påføres selskabet en væsentlig økonomisk

forpligtelse.

Stk. 2. Apportindskud skal have en økonomisk

værdi. Sådant indskud kan dog ikke bestå i forpligtelse til

at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer

på stiftere eller aktietegnere kan ikke indskydes, uanset om

fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 3. I stiftelsesdokumentet skal redegøres for

de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de

bestemmelser, der er truffet i henhold til stk. 1. I redegørelsen

angives navn og bopæl for de personer, der er omfattet af

bestemmelserne.

Stk. 4. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i

stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal

vedhæftes dette.

Stk. 5. Aftaler angående de forhold, der er

omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes ved dette, har ikke

gyldighed over for selskabet.

§ 6 a. Skal selskabet overtage værdier i

henhold til § 6, stk. 1, nr. 1 eller 2, fra stiftere eller andre, skal

stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal

indeholde:

1) en beskrivelse af hvert indskud eller erhvervelse,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag og

4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det

aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der

skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 2. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen

en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde

en åbningsbalance for selskabet forsynet med en

revisionspåtegning uden forbehold. Nævnte åbningsbalance

skal udarbejdes i overensstemmelse med lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v.

Stk. 3. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart

inden den konstituerende generalforsamling.

§ 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en

eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som

vurderingsmænd kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren

er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger,

eller en statsautoriseret eller registreret revisor. Skifteretten på

det sted, hvor selskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde

udpege vurderingsmænd.

Stk. 2. Reglerne i § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov

om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer

samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer finder tilsvarende

anvendelse på vurderingsmænd.

Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at

foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra

stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de

anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.

§ 6 c. Selskabets erhvervelse fra en stifter eller

fra en aktionær, der er selskabet bekendt, af formueværdier,

bortset fra erhvervelser omfattet af § 6 a, skal godkendes af

generalforsamlingen, hvis:

1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets

oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og

2) vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen.

Stk. 2. Til brug for generalforsamlingen skal der

udarbejdes en vurderingsberetning efter de i §§ 6 a og 6 b indeholdte

bestemmelser, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse

for erhvervelsen. Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en

overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

eller på erhvervelser på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1,

nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 4. Redegørelsen for erhvervelsen og

vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i §

73, stk. 6. Dokumenterne skal desuden fremlægges på

generalforsamlingen.

Stk. 5. Senest 4 uger efter, at generalforsamlingen har

godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af

generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt,

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Tegning af aktier skal ske på

stiftelsesdokumentet eller på tegningslister, som skal indeholde en

genpart af stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Aktietegning uden

iagttagelse af foranstående kan ikke påberåbes af

selskabet, såfremt aktietegneren inden selskabets registrering har

gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er aktier tegnet under forbehold, er

aktietegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets registrering

er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er

aktietegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.

§ 8. Stifterne bestemmer, om aktietegningen kan

accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier for et mindre

beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet. I

tilfælde af overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til

konstituerende generalforsamling finder sted, træffe beslutning om,

hvor mange aktier der tilkommer hver enkelt aktietegner.

Stk. 2. Er en aktietegning ikke accepteret, eller

stifterne finder tegningen ugyldig, eller er der ved overtegning foretaget

nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks

underrette den pågældende aktietegner derom.

§ 9. Beslutning om selskabets stiftelse

træffes på den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Hvis alle aktier tegnes på

generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan

beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående

indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til

en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling

finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede

tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen

fremlægges til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen

angivet sted.

Stk. 4. På generalforsamlingen fremlægges

tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i

§ 5, stk. 1, nr. 5. Der skal endvidere gives oplysning om det

aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte

aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse

oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.

§ 10. Viser det sig på den konstituerende

generalforsamling, at aktiekapitalen eller det eventuelt fastsatte

mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne,

er spørgsmålet om selskabets stiftelse og dermed aktietegnernes

forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at

omkostningerne ved stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved

tegningen.

Stk. 2. Opstår der på den konstituerende

generalforsamling spørgsmål om ændring af

vedtægterne eller stiftelsesdokumentet i øvrigt, må

beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette

spørgsmål er afgjort. Såfremt der i indkaldelsen til den

konstituerende generalforsamling er stillet forslag om ændring af

vedtægterne, kan forslaget vedtages under iagttagelse af de regler, som

gælder om vedtægtsændringer. Forslag om at stifte selskabet

med en højere aktiekapital end angivet i stiftelsesdokumentet eller om

vedtægtsændringer, der ikke er angivet i indkaldelsen, eller om

ændring af stiftelsesdokumentet i øvrigt kan alene vedtages med

samtykke af samtlige stiftere og aktietegnere.

Stk. 3. Til beslutning om selskabets stiftelse

kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne

stemmer og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen

repræsenterede aktiekapital. I modsat fald er spørgsmålet

om selskabets stiftelse bortfaldet.

Stk. 4. Efter at der er truffet beslutning om selskabets

stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og revisor.

§ 11. Bestyrelsen skal anmelde selskabet til

registrering senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets

oprettelse.

Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre det

samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den

i vedtægterne angivne aktiekapital og aktiernes pålydende med

tillæg af eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Med den i stk. 1

omhandlede anmeldelse skal følge bevis for indbetalingen.

Stk. 3. Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab

ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af

den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted. I så fald

bortfalder aktietegnernes forpligtelser, jf. herved § 10, stk. 1. Det samme

gælder, såfremt registrering af andre grunde nægtes.

§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan

ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra

søgsmål til indkrævning af tegnet aktiebeløb og

andre søgsmål vedrørende aktietegningen.

Stk. 2. For en forpligtelse, der før

registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som

har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved

registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af

stiftelsesdokumentet, eller som er pådraget selskabet efter den

konstituerende generalforsamling.

Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet

en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var

registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve

aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk.

1, fastsatte frist eller registreringen nægtes. Var medkontrahenten

uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen,

så længe selskabet ikke er registreret.

Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit

navn føje ordene: »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af aktiekapital

§ 13. Det beløb, som skal betales for en

aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende.

Stk. 2. En aktietegner kan ikke uden bestyrelsens

samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin

forpligtelse ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives,

såfremt modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer.

Stk. 3. Selskabets fordringer på aktieindbetalinger

kan ikke afhændes eller pantsættes.

Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt aktie,

hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse, for

restindbetalingen sammen med overdrageren.

§§ 14-16.

(Ophævet)

Kapitel 4

Aktier, aktiebreve og aktiebog

§ 17. Alle aktier har lige ret i selskabet.

Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige

aktieklasser. I så fald skal vedtægterne angive forskellighederne

mellem aktieklasserne, størrelsen af disse og eventuelle

begrænsninger i fortegningsretten til nye aktier ved forhøjelse

af aktiekapitalen, jf. § 30, stk. 2.

§ 18. Aktierne er frit omsættelige og ikke

indløselige, medmindre andet følger af lov.

Stk. 2. Aktier kan udstedes på navn eller

ihændehaver. For navneaktier kan vedtægterne fastsætte

begrænsninger i omsætteligheden eller bestemmelser

vedrørende indløsning.

§ 19. Bestemmer vedtægterne, at der i

tilfælde af aktieovergang skal tilkomme aktionærer eller andre

forkøbsret, skal vedtægterne indeholde nærmere regler

herom, særligt om den frist, inden for hvilken forkøbsretten

skal være udøvet. Hvis disse vedtægtsbestemmelser

måtte føre til en åbenbart urimelig pris eller til

åbenbart urimelige vilkår i øvrigt, kan bestemmelserne

helt eller delvis tilsidesættes ved dom.

Stk. 2. Hvis vedtægterne for så vidt

angår forkøbsret ikke indeholder bestemmelser om

beregningsgrundlaget for prisen, eller er bestemmelser herom tilsidesat i

medfør af stk. 1, skal prisen, hvis der ikke kan opnås enighed

om denne, fastsættes til aktiernes værdi af

skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.

Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for retten. Sag

herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af

skønsmændenes erklæring.

Stk. 3. Omfatter aktieovergangen flere aktier, kan

forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre

vedtægterne giver ret hertil.

§ 20. Indeholder vedtægterne bestemmelser om

samtykke til aktieovergang, skal afgørelse herom træffes snarest

muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om samtykke, skal

straks underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet senest

8 uger fra anmodningens fremsættelse, anses samtykke for givet.

Stk. 2. Er det i vedtægterne bestemt, at overgang

af aktier kun kan ske med samtykke af selskabet, træffer bestyrelsen

afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til

generalforsamlingen.

§ 20 a. Indeholder vedtægterne bestemmelser

om indløsning, skal disse indeholde oplysning om betingelserne for

indløsningen og om, hvem der har ret til at forlange den. § 19 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 20 b. Ejer en aktionær mere end ni

tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende

del af stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i

fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet

skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så fald

skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til

generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier

til aktionæren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og

vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i

indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der

ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter reglerne i §

19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i

stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller

en afgørelse efter § 19, stk. 2, fører til en højere

indløsningskurs end tilbudt af aktionæren, har denne også

gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har ønsket

vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de

pågældende minoritetsaktionærer helt eller delvis skal

godtgøre aktionærens omkostninger.

§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer

inden for den i § 20 b, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til

aktionæren, skal de ved bekendtgørelse i Statstidende i det

første nummer i det følgende kvartal med et varsel af mindst 3

måneder opfordres til at overdrage aktierne til aktionæren i

overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier omsætningspapirer,

kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal

indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2.

Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller dom

efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig skal det meddeles, at aktierne efter

udløbet af den anførte frist vil blive noteret i

aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at forlange

vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren

senest ved udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i

bekendtgørelsen i Statstidende, skal aktionæren straks til

fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold deponere

indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov om

skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve,

der er udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen

drager omsorg for, at nye aktiebreve får påtegning om, at de

erstatter annullerede aktiebreve.

§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni

tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende

del af stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer

fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19, stk. 2, og 20 b, stk.

3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Selskabet kan udstede aktiebreve.

Såfremt én aktionær ønsker det, jf. dog § 21 a,

stk. 1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til

ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve,

medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk.

1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Hvis der gælder

indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller

aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse,

kan aktiebrevene dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med

virkning i forhold til selskabet kan overdrages til ihændehaver.

Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før

aktietegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier

må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.

Stk. 3. Aktiebreve skal angive selskabets navn, hjemsted

og registreringsnummer, aktiens løbenummer og aktiens pålydende

beløb. Aktiebrevet skal endvidere angive, om aktien skal lyde på

navn eller kan lyde på ihændehaver, samt aktiebrevets

udstedelsesdag eller -måned. Aktiebreve skal underskrives af

bestyrelsens medlemmer. Underskrifterne kan dog gengives ad mekanisk vej.

Stk. 4. Såfremt der efter vedtægterne kan

udstedes aktier af forskellige klasser, skal aktiebrevet angive, til hvilken

klasse det hører.

Stk. 5. Aktiebrevet skal endvidere angive de

bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om:

1) at aktierne skal noteres som betingelse for stemmeret,

2) at der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder,

3) at aktionærer skal være forpligtet til at lade deres

aktier indløse,

4) at aktierne ikke skal være omsætningspapirer,

5) at der skal gælde indskrænkninger i aktiernes

omsættelighed, samt

6) at aktierne skal kunne mortificeres uden dom.

Stk. 6. Aktiebreve skal indeholde et forbehold om, at der

efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse vedrørende

de i stk. 3 - 5 nævnte forhold, som ændrer aktionærens

retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal bestyrelsen

så vidt muligt drage omsorg for, at aktiebrevene får

påtegning herom eller ombyttes med nye aktiebreve.

§ 21 a. Er et selskabs aktier optaget til handel

på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om

værdipapirhandel m.v., kan en aktionær ikke forlange, at

selskabet udsteder aktiebreve.

Stk. 2. Har selskabet udstedt aktiebreve, kan selskabet

inddrage aktiebrevene til annullation med en frist på mindst 3

måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets

vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære

generalforsamling, samt ved skriftlig meddelelse til alle i aktiebogen

noterede aktionærer. De rettigheder, der tilkommer en aktionær,

kan herefter først udøves, når aktiebrevet er afleveret

til selskabet. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre

udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt til

ihændehaver.

§ 22. Et aktiebrev kan omfatte flere aktier. Et

sådant aktiebrev skal angive aktiebrevets løbenummer, de af

aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. I

øvrigt finder bestemmelserne i § 21 tilsvarende anvendelse.

§ 23. (Ophævet)

§ 23 a. For aktier udstedt gennem en

værdipapircentral skal selskabets bestyrelse sørge for, at

centralen straks får oplysning om følgende forhold og senere

ændringer heri:

1) Selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer i

registeret for aktieselskaber.

2) Selskabets aktiekapital med angivelse af antal aktier og

aktiestørrelse og for navneaktiers vedkommende tillige

aktionærens navn og adresse. Hvis der er forskellige aktieklasser,

gives oplysningerne for hver klasse.

3) Om der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder eller

forpligtelser.

4) Om aktier skal noteres som betingelse for stemmeret.

Stk. 2. Aktier kan ikke udstedes gennem en

værdipapircentral, før selskabet er registreret i registeret for

aktieselskaber.

Stk. 3. Ved kapitalforhøjelse skal bestyrelsen

sørge for, at fortegningsrettigheder og rettigheder til fondsaktier

registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye

aktier. Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får

rettigheder i selskabet. Er kapitalforhøjelsen ikke registreret i

registeret for aktieselskaber, eller er en aktie endnu ikke fuldt indbetalt,

skal bestyrelsen foranledige dette registreret i en værdipapircentral.

Stk. 4. Bestyrelsen skal sørge for, at beslutning

om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets

størrelse registreres i en værdipapircentral straks efter

beslutningens vedtagelse.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1

- 4.

§ 23 b. Selskabet afholder samtlige omkostninger

forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral.

Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende

institutter om, at aktionærerne på selskabets regning kan

1) få deres aktier m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) få meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende

institut, der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2

nævnte opgaver, såfremt instituttet over for selskabet

påtager sig opgaverne for samme udgift, som selskabet skulle have

afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med.

§ 23 c. Såfremt et selskabs aktier fremover

skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet straks give

en værdipapircentral de i § 23 a nævnte oplysninger.

Stk. 2. Selskabets aktiebreve skal indleveres til et

kontoførende institut på den måde, der foreskrives i

indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet

skal give de oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.

§ 23 d. Er der forløbet fem år efter,

at selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en

værdipapircentral, uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret

i centralen, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende

opfordre aktionærerne til inden for seks måneder at sørge

for, at registrering sker. Når fristen er udløbet, uden at

registrering er sket, kan bestyrelsen for aktionærernes regning

afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i

lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage

omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er

salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen,

tilfalder beløbet selskabet.

§ 24. Overdrages et aktiebrev til eje eller pant,

finder bestemmelserne i lov om gældsbreve § 14, stk. 1 og 2,

tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til

en bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og

iøjnefaldende forbehold i aktiebrevet, f.eks. lydende på, at det

ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt

aktiebrev vedbliver, selv om det forsynes med selskabets påtegning om,

at ejerens navn er noteret, at være et ihændehaverpapir, dersom

navnet ikke er påført aktiebrevet.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder bestemmelserne i

lov om gældsbreve §§ 24 og 25 anvendelse.

Stk. 3. Mortifikation af aktiebreve uden dom kan kun ske,

såfremt selskabets vedtægter og aktiebreve indeholder bestemmelse

herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det

første nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) mindst fire uger ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er

omsætningspapirer,

2) mindst seks måneder ved mortifikation af andre aktiebreve.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom

sammen med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne

ikke bestemmer andet.

§ 25. Bestyrelsen skal føre en fortegnelse

over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Vedtægterne kan bestemme,

at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører

på selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn

og adresse på aktiebogsføreren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan fastsætte nærmere bestemmelser om anvendelse af

aktiebogsfører, herunder hvilke betingelser den

pågældende skal opfylde. Aktiebogen skal oprettes straks efter

selskabets stiftelse. Aktierne skal indføres i nummerfølge,

medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. For navneaktier

skal aktionærens navn indføres.

Stk. 2. Såfremt et aktiebrev omfatter flere aktier,

skal aktiebogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets

løbenummer, de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt

disses pålydende.

Stk. 3. Har en navneaktie skiftet ejer, og der ikke efter

vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, skal den nye

aktionærs navn noteres, såfremt denne fremsætter

begæring herom og dokumenterer sin adkomst. Notering i aktiebogen skal

dateres.

Stk. 4. Om stedfunden notering skal selskabet henholdsvis

aktiebogsføreren, jf. stk. 1, 2. pkt., give aktiebrevet

påtegning eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod

deponering af aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket.

§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt

aktiebreve, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en

værdipapircentral, skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og

bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen af deres

aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i

aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og

bopæl samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter

vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Selskabet henholdsvis

aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., kan betinge

indførelsen af, at erhververen dokumenterer sin adkomst.

Indførelsen i aktiebogen skal dateres.

Stk. 2. Selskabet henholdsvis aktiebogsføreren,

jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., skal på forlangende af en aktionær

eller en panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.

§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en

aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for

hvilken der ikke er udstedt aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens

kreditorer, medmindre selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. §

25, stk. 1, 2. pkt., fra overdrageren eller erhververen har modtaget

underretning om overdragelsen.

Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til

flere erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere

erhverver forud, når selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf.

§ 25, stk. 1, 2. pkt., først har modtaget underretning om

overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god tro, da

underretningen kom frem til selskabet henholdsvis aktiebogsføreren,

jf. § 25, stk. 1, 2. pkt.

§ 26. Som aktiebog kan anvendes et betryggende

løsblads- eller kortsystem. Førelsen af aktiebogen kan ske ved

databehandling eller på anden dermed ligestillet måde.

Stk. 2. Aktiebogen skal på selskabets kontor

være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor

medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2,

3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en

repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens

medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3,

skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes

være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de

øvrige koncernselskaber. Føres aktiebogen af en

aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i

landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være

tilgængelig.

§ 27. Erhververen af en navneaktie kan ikke

udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, medmindre denne

er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og

retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.

§ 28. Ejes en aktie af flere i forening, kan de

til aktien knyttede rettigheder over for selskabet kun udøves gennem

en fælles befuldmægtiget.

§ 28 a. Enhver, der besidder aktier i et

aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når

1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens

stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst

5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr., eller

2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at

grænser med 5 pct.s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt

grænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder

eller pålydende værdi nås eller ikke længere er

nået, eller bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er

nået.

Stk. 2. Til besiddelse efter stk. 1 medregnes

1) aktier, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den

pågældende kontrollerer ved at have forbindelse med som

nævnt i § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og

2) aktier, som den pågældende har stillet til sikkerhed,

medmindre panthaver råder over stemmeretten og erklærer at have

til hensigt at udøve den.

§ 28 b. Meddelelse skal gives til selskabet senest

4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller ikke

længere er nået. Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde

navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af

aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de

tilhører.

Stk. 2. Selskabet skal føre en særlig

fortegnelse over meddelelser efter stk. 1. Meddelelserne skal straks

indføres i fortegnelsen.

Stk. 3. Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor

være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer,

bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i

selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til

bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver kan skriftligt

bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af

udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Selskabets årsberetning skal indeholde

oplysning om, hvem der på tidspunktet for årsberetningens

afgivelse er optaget i den særlige fortegnelse, med angivelse af fulde

navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.

§ 28 c. (Ophævet)

§ 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler

om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige

aktieselskaber, herunder om

1) hvad der skal medregnes som besiddelse og

2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Kapitel 5

Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af

tegningsoptioner

§ 29. Beslutning om forhøjelse af

aktiekapitalen træffes af generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og

41 b, med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændring.

Stk. 2. Forslag om kapitalforhøjelse skal

fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilsendes disse efter

de herom i § 73, stk. 6, indeholdte regler samt fremlægges på

generalforsamlingen. Hvis årsregnskabet for sidste regnskabsår

ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også

følgende dokumenter fremlægges:

1) Afskrift af det seneste årsregnskab med

revisionspåtegning og årsberetning og eventuelt koncernregnskab

med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det

foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab.

2) En beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke

på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet,

skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets

stilling, som er indtruffet efter årsberetningens afgivelse.

3) En udtalelse fra revisor om bestyrelsens beretning.

Stk. 3. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal

indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges

aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de

tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres

fortegningsret. Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes

fortegningsret, skal årsagen hertil samt begrundelsen for den

foreslåede tegningskurs oplyses.

§ 30. Ved enhver kontant forhøjelse af

aktiekapitalen har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af

de nye aktier.

Stk. 2. Er der flere aktieklasser, for hvilke

stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er

forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i

disse klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse.

Aktionærerne i de øvrige klasser kan i så fald

først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af

mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og

med opfyldelse af de yderligere forskrifter, som vedtægterne

måtte indeholde, bestemme fravigelse af reglerne i stk. 1 og 2,

herunder til fordel for medarbejderne i selskabet eller dets datterselskaber.

Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen fastsætte

tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes der flere

aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en

forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den

tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den

på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse,

hvis retsstilling forringes. Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de

aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte større

afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. Beslutning om forhøjelse af

aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:

1) det mindste beløb og det højeste beløb, hvormed

aktiekapitalen skal kunne forhøjes,

2) den aktieklasse, hvortil de nye aktier skal høre, dersom der

er eller skal være forskellige aktieklasser,

3) den fortegningsret, der tilkommer aktionærer eller andre, samt

den eventuelle indskrænkning i de nye aktionærers fortegningsret

ved fremtidige forhøjelser, jf. § 30, stk. 2,

4) tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger, inden for

hvilken aktionærerne skal gøre brug af fortegningsretten.

Sidstnævnte frist regnes fra tidspunktet for den i § 34, stk. 2,

omhandlede bekendtgørelse i Statstidende eller afsendelse af skriftlig

underretning til aktionærerne,

5) fristen for aktiernes indbetaling samt i de tilfælde, hvor

fordelingen ikke er overladt til bestyrelsen, de regler, efter hvilke

fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som ikke er tegnet på

grundlag af fortegningsret,

6) aktiernes nominelle størrelse og tegningskursen,

7) hvorvidt de nye aktier skal lyde på, at de ikke er

omsætningspapirer,

8) hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller kan lyde

på ihændehaver,

9) de anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der

skal afholdes af selskabet.

Stk. 2. Skal der gælde indskrænkninger i de

nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer

være forpligtet til at lade deres aktier indløse, skal

forhøjelsesbeslutningen indeholde oplysning herom.

Stk. 3. De nye aktier giver ret til udbytte og andre

rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens

registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen.

Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter

registreringen.

Stk. 4. I den førstkommende årsberetning

angives de faktisk afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.

§ 33. Kan nye aktier indbetales i andre

værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med

kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier overtage sådanne

værdier, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i

øvrigt tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter § 6,

stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes

som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion mellem

aktieselskaber efter kap. 15.

§ 33 a. Kan nye aktier indbetales ved konvertering

af gæld, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for

årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene

til forslaget om konvertering.

Stk. 2. Revisor skal afgive en udtalelse om den

regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Bestyrelsens

redegørelse, revisors udtalelse og de eventuelt oprettede dokumenter

skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til

eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt

fremlægges på generalforsamlingen.

§ 34. Tegning af nye aktier skal ske på

tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter

deraf. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om

forhøjelse af aktiekapitalen. Ved tegningen skal vedtægterne og

de i § 29, stk. 2, omhandlede dokumenter fremlægges. Omfattes

aktietegningen af bestemmelserne i §§ 33 og 33 a, skal tillige de dokumenter,

der er omhandlet i disse bestemmelser, fremlægges ved tegningen.

Stk. 2. Aktionærerne skal efter reglerne om

indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens

fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten

skal udøves. Underretning skal tillige ske ved bekendtgørelse i

Statstidende. Lyder samtlige aktier på navn, kan skriftlig underretning

til de enkelte aktionærer træde i stedet for

bekendtgørelsen i Statstidende.

Stk. 3. Tegning af nye aktier kan ske i

generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter

generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på

generalforsamlingen, og alle aktier tegnes på denne måde.

§ 35. Er tegning ikke sket i overensstemmelse med

reglerne i § 34, eller hvis tegning er sket under forbehold, finder

bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse.

§ 36. Er det fastsatte mindstebeløb for

kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten

fastsatte frist, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om

vedtægtsændringer, som forudsætter denne forhøjelse,

bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så fald

straks betales tilbage.

Stk. 2. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke

optages i registeret for aktieselskaber, før den nytegnede

aktiekapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er

anmeldelse ikke indgivet senest 12 måneder efter

forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes registrering, finder

reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af

værdipapirer, der giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og

er den i tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 12

måneder, og er det fastsatte mindstebeløb for

kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af en

eventuel overkurs, skal bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af

hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er

foretaget i året. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller

nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en

følge af kapitalforhøjelsen. Når registreringen har

fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede

pålydende værdi af disse aktier.

§ 37. Ved bestemmelse i vedtægterne kan

bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af

nye aktier eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet

eller dettes datterselskab. Denne bemyndigelse kan gives for en eller flere

perioder på indtil fem år ad gangen.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for

ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, det

højeste beløb, hvormed bestyrelsen kan forhøje

aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde bestemmelse om de forhold, der

er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, 7 og 8, og stk. 2. Hvis

forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden måde

end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal

endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle

afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 30, stk.

3.

§ 38. Bestyrelsen kan foretage de ændringer

af vedtægterne, som er en nødvendig følge af

kapitalforhøjelse i henhold til § 37.

Stk. 2. Tegningslisten skal indeholde oplysning om

bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 37, stk. 2, samt om de af

bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens

mindste og højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen,

aktiernes nominelle størrelse, tegningskursen og tidspunktet for

aktionærrettighedernes indtræden, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 4 -

6, og stk. 3. Ved kapitalforhøjelsen finder i øvrigt

bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 9, jf. § 32, stk. 4, og §§ 33 - 36

tilsvarende anvendelse.

§ 39.2)

Fondsaktieemission kan ske ved overførsel til

aktiekapitalen af beløb, som

1) kan uddeles som udbytte efter § 110, stk. 1,

2) er henlagt til overkursfonden, jf. § 111, stk. 3, nr. 2,

3) er henlagt til den særlige fond efter § 47, stk. 3, nr. 3,

4) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter

årsregnskabslovens § 30, stk. 4, eller

5) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre

værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb,

hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i § 32, stk. 1,

nr. 2, nr. 3, 2. led, nr. 7 og 8, samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Kapitalforhøjelsen kan ikke

gennemføres, før beslutningen er registreret.

Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal

anmeldes efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.

§ 156.

§ 40. Er der forløbet fem år efter

registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede

fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved

bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for seks måneder at afhente aktierne.

Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan

bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en

værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet

senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet

selskabet.

§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe

beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig

under iagttagelse af §§ 29 - 33 a træffer beslutning om den dertil

hørende kapitalforhøjelse.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal

fastsættes de nærmere vilkår for udstedelsen af

tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den

aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af

tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre.

Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om

udnyttelsen af tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i

tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse,

udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye

tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller spaltning,

forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen om

udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til tegningsoptionerne

finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3, 1. led, nr. 4 - 6 og

9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne. Når fristen for tegningen af

kapitalforhøjelsen er udløbet, kan bestyrelsen slette

bestemmelsen.

§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige

bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner,

såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen

til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder

på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb

på op til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor

beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for

ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1,

størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal

kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse,

de nye aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse,

skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om

eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til

tegningsoptionerne.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den

fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af

tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den

aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af

tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal henhøre.

Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af tegningsoptionerne

finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4 - 6 og 9, samt stk. 4, § 34 og §

40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i

vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage de ændringer af

vedtægterne, der er nødvendige efter stk. 3.

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve

§ 41. Generalforsamlingen kan træffe

beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre

gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin

fordring til aktier i selskabet.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal

fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for

ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde

bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af

kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af

tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller

opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering

finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og

fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1 -

5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne.

Stk. 4. Hvis det beløb, der er indbetalt for et

gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller

de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene

skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres,

såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af

selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte.

§ 41 a. Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om:

1) betingelser for konvertible gældsbreves registrering i en

værdipapircentral,

2) afgivelse af oplysninger til en værdipapircentral,

3) at selskabet skal bære samtlige omkostninger ved konvertible

gældsbreves udstedelse gennem en værdipapircentral og ved

konvertible gældsbreves indskrivning og opbevaring m.v. i et

kontoførende institut, og

4) at § 23 d finder tilsvarende anvendelse ved konvertible

gældsbreve.

§ 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige

bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af lån mod

obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til

at konvertere sin fordring til aktier i selskabet, såfremt den samtidig

under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den

dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte

bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem

år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til

halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen

træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for

ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, lånets

største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende anvendelse,

eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til

lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end

ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.

Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om

optagelse af lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og

stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a, 34, og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i

vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage disse ændringer.

Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier

finder § 41, stk. 4, anvendelse.

§ 42. Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41

og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Anmeldelsen skal indeholde

oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved ombytning kan

forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan ske.

Stk. 2. Når tiden for ombytningen er

udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, hvor mange gældsbreve der er blevet ombyttet til

aktier. Er ombytningstiden længere end 12 måneder, skal

bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af hvert regnskabsår

anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet

ombyttet til aktier. Når registrering har fundet sted, anses

aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af

disse aktier.

Stk. 3. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af

vedtægterne, som er en nødvendig følge af

kapitalforhøjelsen.

§ 43. Generalforsamlingen eller bestyrelsen efter

dennes bemyndigelse kan træffe beslutning om optagelse af lån mod

obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis

størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte,

selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud. Bemyndigelsen til

bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil fem

år ad gangen.

Kapitel 7

Nedsættelse af aktiekapitalen

§ 44. Beslutning om nedsættelse af

aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter §

47 træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der

kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive,

hvilke af de i § 44 a, stk. 1, nævnte formål den foreslåede

nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved

gennemførelsen af nedsættelsen.

Stk. 3. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal

anmeldes efter reglerne i kap. 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.

§ 156.

§ 44 a. Bestemmelserne i § 29, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelse.

Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen

nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af

følgende formål beløbet skal anvendes:

1) dækning af underskud,

2) udbetaling til aktionærerne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes

efter beslutning af generalforsamlingen.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan kun træffe

beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1,

nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender

forslag herom. Der skal efter nedsættelsen være fuld

dækning for aktiekapitalen samt de henlæggelser og reserver, der

er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.

Stk. 3. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et

højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette

oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46 med

angivelse af det overskydende beløb.

§ 45. (Ophævet)

§ 46. Hvis nedsættelsesbeløbet helt

eller delvis skal anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte

formål, skal selskabets kreditorer, medmindre aktiekapitalen samtidig

forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb, ved en

bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre

måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe

anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på

forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede

krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om

en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af

aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter

beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i

henhold til § 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for

aktieselskaber.

§ 47. I selskabets vedtægter kan optages

bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af

aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at

vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af

obligationer. Amortisation kan iværksættes af bestyrelsen for

så vidt angår aktier, som er tegnet efter, at bestemmelserne om

nedsættelse er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen kan vedtage de

nødvendige vedtægtsændringer.

Stk. 2. Efter en kapitalnedsættelse efter stk. 1

skal der være dækning for aktiekapitalen samt de

henlæggelser og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets

vedtægter.

Stk. 3. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden

proklama i henhold til § 46, hvis:

1) nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier,

2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der

ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved

udstedelse af obligationer, og

3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende

værdi henlægges til en særlig fond. For denne fond

gælder bestemmelsen i § 111, stk. 3.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 44, stk. 3, og § 46, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse ved amortisation.

Kapitel 8

Egne aktier

§ 48. Et aktieselskab må ikke mod vederlag

til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi

af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i

selskabet overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10

pct. af aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes

aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets

regning.

Stk. 2. Erhvervelse af aktier må kun ske efter

bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan kun

gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige atten

måneder.

Stk. 3. Bemyndigelsen skal angive den største

pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og

det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som

vederlag for aktierne.

Stk. 4. Erhvervelsen må kun ske i det omfang, hvori

selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til

uddeling af udbytte. Efter erhvervelsen må aktiekapitalen med fradrag

af egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr.

Stk. 5. Erhvervelsen må kun omfatte aktier, der er

fuldt indbetalt.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende

anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af

aktier i moderselskabet mod vederlag.

§ 48 a. Hvis det er nødvendigt for at

undgå betydelig og truende skade for et aktieselskab, kan det erhverve

egne aktier efter § 48 uden generalforsamlingens bemyndigelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal i så fald underrette den

først kommende generalforsamling om:

1) grundene til og formålet med de foretagne erhvervelser,

2) antallet og den pålydende værdi af de erhvervede aktier,

3) hvor stor en del af aktiekapitalen aktierne repræsenterer,

samt

4) vederlaget for de erhvervede aktier.

§ 48 b. Bestemmelserne i § 48 er ikke til hinder

for, at et aktieselskab direkte eller indirekte erhverver egne aktier:

1) som led i en nedsættelse af aktiekapitalen efter kap. 7,

2) som led i overtagelse af formueværdier ved fusion, spaltning

eller på anden måde,

3) til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som

påhviler selskabet, eller

4) ved køb på tvangsauktion af fuldt indbetalte aktier til

fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer selskabet.

§ 48 c. Et aktieselskab må kun erhverve egne

aktier uden vederlag, hvis disse er fuldt indbetalt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag af aktier i

moderselskabet.

§ 48 d. Aktier, som er erhvervet i

overensstemmelse med § 48 b, nr. 2 - 4, eller § 48 c, skal afhændes,

så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år

efter erhvervelsen, medmindre den pålydende værdi af selskabets

og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet ikke

overstiger 10 pct. af aktiekapitalen.

§ 48 e. Aktier, der er erhvervet til eje i strid

med §§ 48 - 48 c, skal afhændes snarest muligt og senest 6

måneder efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne

erhvervet til pant, skal pantsætningen bringes til ophør senest

ved udløbet af samme frist.

§ 48 f. Hvis aktier ikke er afhændet

rettidigt efter §§ 48 d og 48 e, skal bestyrelsen foranledige en

nedsættelse af aktiekapitalen med disse aktiers pålydende, jf.

kap. 7.

§ 48 g. (Ophævet)

§ 48 h. Et aktieselskab må ikke tegne egne

aktier.

Stk. 2. Aktier tegnet af tredjemand i eget navn, men for

selskabets regning, anses som tegnet for aktietegnerens egen regning.

Stk. 3. Aktier, der er tegnet i strid med stk. 1, anses

som tegnet af stifterne eller, i tilfælde af forhøjelse af

aktiekapitalen, af medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion for egen

regning og således, at disse hæfter solidarisk for

købesummen. Dette gælder dog ikke stiftere eller medlemmer, der

godtgør, at de hverken indså eller burde have indset, at

aktietegningen var ulovlig.

Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et

datterselskabs tegning af aktier i moderselskabet. De pågældende

aktier anses som tegnet af datterselskabets bestyrelse og direktion som

nævnt i stk. 3.

§ 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets

datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når

1) aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af

aktiekapitalen eller

2) ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af

aktiekapitalen.

Stk. 2. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning

om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den

senest meddelte aktiebeholdning.

Kapitel 9

Selskabets ledelse

§ 49. Et aktieselskab skal have en bestyrelse

bestående af mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen,

medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal foretages af

repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige

myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af

bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget

gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til

herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 177 at vælge et

antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til

halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2.

pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer,

der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved

anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.

Stk. 3. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i

landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne og i

overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i

moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de

nævnte datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori

moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og

5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste

år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget ialt mindst 35

medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i

moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og

suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af

det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2, 1. og 2. pkt.,

dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af

koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i

forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte

bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.

Stk. 5. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2, 3.

pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis

koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal

vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 59, stk. 3, 3. pkt. Forud for

valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal der gives

oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske

aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 7. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af

medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, udpeges for 4

år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år

før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners

vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers

hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne.

Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær

generalforsamling, senest 4 år efter valget.

Stk. 8. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer

finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 50. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid

udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets

bestyrelse og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen,

tillige den, som har udpeget den pågældende. Et bestyrelsesmedlem

kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den

pågældende.

Stk. 2. Ophører et bestyrelsesmedlems hverv

før udløbet af valgperioden, eller opfylder den

pågældende ikke længere betingelserne i § 52 for at

være bestyrelsesmedlem, og er der ingen suppleant til at indtræde

i den pågældendes sted, påhviler det de øvrige

bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det

afgåede medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom

et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 49, stk. 2, 3.

pkt., og stk. 3, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.

Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af nyt

bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste ordinære

generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt

bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og

suppleanter.

§ 51. Bestyrelsen skal ansætte en direktion

bestående af et til tre medlemmer, medmindre vedtægterne

kræver en større direktion.

Stk. 2. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal

bestå af personer, der ikke er direktører i selskabet.

Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering

på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, må formanden

for bestyrelsen ikke udføre hverv for selskabet, der ikke er en

naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra

enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om

at udføre af og for bestyrelsen.

§ 52. Bestyrelsesmedlemmer og direktører

skal være myndige personer og må ikke være under

værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Direktører og mindst halvdelen af

bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre

erhvervsministeren undtager fra dette krav.

Stk. 3. I rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma

eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat, at

indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for at

være direktør.

§ 53. De enkelte medlemmer af selskabets

bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen eller

direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om

deres aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give

meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og

anparter. Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For

koncerners vedkommende kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at

føre en fælles protokol for samtlige selskaber.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og

ledende medarbejdere i de i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.

nævnte selskaber og i statslige aktieselskaber skal lade deres

besiddelse af aktier i selskabet og i selskaber inden for samme koncern

notere på vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25, 25 a

og 26. Disse selskaber skal føre en fortegnelse over ledende

medarbejdere i tilknytning til protokollen i stk. 1. Fortegnelsen skal angive

de pågældendes fulde navn og bopæl.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og direktører

må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger

vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber

inden for samme koncern.

§ 54. Bestyrelsen og direktionen forestår

ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en

forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold

mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 2 og 3. Om

bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet

udadtil og forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 60 -

62.

Stk. 2. Direktionen varetager den daglige ledelse af

selskabet og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som

bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der

efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning.

Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig

bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan

afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen

skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets

kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets

drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold

tilfredsstillende måde. Direktionen skal sørge for, at

selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler

herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende

måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.

§ 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab

skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af

de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt i

lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i

stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.

§ 55. Bestyrelsen i et moderselskab er pligtig at

underrette bestyrelsen for et datterselskab, så snart et koncernforhold

er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de

oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling

og resultatet af koncernens virksomhed.

§ 55 a. Et moderselskab skal underrette

datterselskabernes bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen

som helhed. Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes om

beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen

finder sted.

§ 56. Bestyrelsen vælger selv sin formand,

medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed

afgøres valg ved lodtrækning. En direktør må ikke

vælges til formand.

Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen

holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse,

at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en

direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør

har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen, ret

til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,

medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden

bestemmelse.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der

føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende

medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er enig i

bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i

protokollen.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden

træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering

på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, skal

forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser, der:

1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed,

samt med hvilket interval der skal afholdes møder,

2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder

forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og

direktionen eller andre etablerede organer,

3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med

direktionens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber,

4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af

bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,

5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets

organisation, såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation

og budgettering,

6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der

er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,

7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer,

budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets

likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede

forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og

særlige risici,

8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af

revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets

perioderegnskaber og lign. i løbet af hvert regnskabsår, og

herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra, samt

10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af

det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om

der er behov for intern revision.

Stk. 6. Bestyrelsens forretningsorden i statslige

aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samme frist gælder, når et

aktieselskab bliver et statsligt aktieselskab efter § 2 a eller der sker

ændringer i forretningsordenen.

§ 57. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når

over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke

efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog

ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har

haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen

forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at

træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender

afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne

kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan

i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i

tilfælde af stemmelighed.

§ 58. Et bestyrelsesmedlem eller en

direktør må ikke deltage i behandlingen af

spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den

pågældende selv eller om søgsmål mod den

pågældende selv eller om aftale mellem selskabet og tredjemand

eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller

direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være

stridende mod selskabets.

§ 59. Vedtægterne kan bestemme, at der

foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette

vælges af generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et

eller flere medlemmer skal udpeges på anden måde, men flertallet

af repræsentantskabets medlemmer skal dog vælges af

generalforsamlingen.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal bestå af

mindst fem medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke

være medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal

indeholde nærmere bestemmelse om repræsentantskabets

sammensætning og medlemmernes funktionstid.

Stk. 3. Repræsentantskabet skal føre tilsyn

med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender.

Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på

forhånd skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse

nærmere angivne foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige

ledelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og

fastsættelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag foretages af

repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges

repræsentantskabet.

Stk. 4. De i §§ 50, 52 - 53, 56 - 58, 64, 115, 140 og 143

- 145 indeholdte regler om bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmer finder

tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder ikke

anvendelse på banker.

§ 60. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som

på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et

medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det

enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne

begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af

flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver

for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke

registreres.

§ 61. En retshandel, der er indgået på

selskabets vegne af nogen, der efter § 60 har tegningsret, forpligter

selskabet, medmindre:

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de

begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov,

eller

2) retshandelen falder uden for selskabets formål, og selskabet

godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være

den pågældende ubekendt.

Stk. 2. Bekendtgørelsen af

formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med

§ 158, stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1,

nr. 2.

§ 62. Efter at valg eller udnævnelse af

medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Statstidende i

overensstemmelse med § 158, kan mangler ved valget eller udnævnelsen

ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet

godtgør, at denne kendte mangelen.

§ 63. De, der efter reglerne i §§ 60 - 62 er

bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere

på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet

til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel

på andre aktionærers eller selskabets bekostning. Ej heller

må de efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af

andre selskabsorganer, for så vidt beslutningen måtte være

ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en

eneaktionær og selskabet, skal affattes skriftligt, medmindre der er

tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et

løbende mellemværende.

§ 64. Bestyrelsesmedlemmer og direktører

kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme. Vederlaget

må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets

art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i

forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske

stilling.

Stk. 2. Går et aktieselskab konkurs, skal

bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god

tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste fem år før fristdagen

har oppebåret som tantieme, forudsat at selskabet var insolvent, da

tantiemen blev fastsat.

Kapitel 10

Generalforsamling

§ 65. Aktionærernes ret til at træffe

beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen.

Stk. 2. Enhver aktionær har ret til at møde

på generalforsamlingen og tage ordet der. Vedtægterne kan

bestemme, at en aktionær for at kunne møde på

generalforsamlingen skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis

tid, dog højst fem dage, før generalforsamlingen.

Stk. 3. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er

åbne for pressen.

§ 66. Aktionæren har ret til at møde

på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen

med en rådgiver.

Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig

og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12

måneder.

§ 67. Enhver aktie skal give stemmeret.

Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi

forøges, dog ikke ud over ti gange stemmeværdien af nogen anden

aktie af samme størrelse.

Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en

aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne

udøve stemmeret for de pågældende aktier på

generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i

aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin

erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som repræsenteret

på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes, dersom

aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller

aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Stk. 3. For egne aktier samt for et datterselskabs aktier

i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne aktier

medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller

udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige

aktionærer eller en vis stemmeflerhed enten af de på

generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele

aktiekapital.

Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved

fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning

på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren

selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og heller ikke

om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren

deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

selskabets.

§ 68. Generalforsamling skal afholdes på

selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller

kan afholdes på andet angivet sted. Er det under særlige

omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes

andetsteds.

§ 69. Senest fem måneder efter

udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær

generalforsamling. På denne skal fremlægges årsregnskab med

revisionspåtegning og årsberetning. I moderselskaber skal

endvidere koncernregnskabet fremlægges.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal

afgørelse træffes

1) om godkendelse af årsregnskabet,

2) om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til

det godkendte regnskab,

3) om andre spørgsmål, som efter selskabets

vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

§ 69 a. Bestyrelsen skal foranledige, at

generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har

tabt halvdelen af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal

bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om

fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør

træffes, herunder selskabets opløsning.

§ 70. Ekstraordinær generalforsamling skal

afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet

finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til

behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at

det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af

aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne

måtte bestemme.

§ 71. Enhver aktionær har ret til at

få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen,

såfremt denne skriftligt fremsætter krav herom over for

bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for

generalforsamlingen.

§ 72. Generalforsamlinger indkaldes af

bestyrelsen.

Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader

bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven,

vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne

på forlangende af et bestyrelsesmedlem, et medlem af

repræsentantskabet, en direktør, revisor eller aktionær af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En generalforsamling, som er indkaldt af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes af en person, som styrelsen har

bemyndiget dertil, og bestyrelsen skal udlevere denne selskabets aktiebog,

generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol. Udgifterne ved

generalforsamlingen udredes forlods af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men

afholdes endeligt af selskabet.

§ 73. Indkaldelse til generalforsamlinger skal

foretages tidligst fire uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en

længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen.

Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end fire uger

senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling.

Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort

betinget af vedtagelse på to generalforsamlinger, kan indkaldelse til

den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er

afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den

første generalforsamling har truffet.

Stk. 2. Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med

vedtægternes bestemmelser. Indkaldelse skal dog ske skriftligt til alle

i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Kan selskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen

ske offentligt. Meddelelse om indkaldelsen skal gives selskabets

medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter §

177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabets

vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes

medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2.

pkt.

Stk. 3. I statslige aktieselskaber skal indkaldelsen

indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen,

og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige

årsagen hertil. Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest samtidig med, at den bekendtgøres for

aktionærerne.

Stk. 4. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender

der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til

vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen,

skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal

træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde

ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til

enhver noteret aktionær.

Stk. 6. Senest otte dage før generalforsamlingen

skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære

generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab - i moderselskaber

tillige koncernregnskab - med revisionspåtegning og årsberetning

fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets

kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som har fremsat

anmodning herom.

§ 74. Sager, der ikke er sat på dagsordenen,

kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle aktionærer

samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre

sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan

generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en

ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.

§ 75. Generalforsamlingen ledes af en dirigent,

der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af

generalforsamlingen blandt aktionærerne eller uden for disses kreds.

Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen

skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Stk. 3. Senest 2 uger efter generalforsamlingens

afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet

udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne

på selskabets kontor. For statslige aktieselskaber skal en

bekræftet udskrift senest samtidig hermed indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

§ 76. Bestyrelsen og direktionen skal, når

det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan

ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed

stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som

er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet,

årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab og selskabets stilling

i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal

træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder

også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.

Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som

ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne

senest 2 uger derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for

aktionærerne, ligesom de skal tilstilles de aktionærer, der har

fremsat begæring herom.

Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering

på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, gælder

oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige

spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3

måneder før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt,

og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen

fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse.

Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren ikke er

repræsenteret på generalforsamlingen.

§ 77. På generalforsamlingen afgøres

alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller

vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg

afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer

andet.

§ 78. Beslutning om ændring af

vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38,

42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er

kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele

såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Beslutningen skal i

øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne

måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79.

§ 79. Beslutning om vedtægtsændring,

hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige

aktionærer.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer,

hvorved

1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af

selskabets midler formindskes til fordel for andre end aktionærerne i

selskabet og medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse

af bestemmelser om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af

aktier, eller at ingen aktionær kan besidde aktier ud over en

nærmere fastsat del af aktiekapitalen,

3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier

indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning,

4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne

eller andres aktier begrænses til en nærmere fastsat del af

stemmerne eller af den stemmeberettigede aktiekapital eller

5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer

eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det

spaltede selskab, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst

ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en

vedtægtsændring, der medfører en forskydning af

retsforholdet mellem disse, dog gennemføres, når den

tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den

på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse,

hvis retsstilling forringes.

§ 80. Generalforsamlingen må ikke

træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse

aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre

aktionærers eller selskabets bekostning.

§ 81. Søgsmål i anledning af en

generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig

måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter,

kan anlægges af en aktionær eller et medlem af bestyrelsen eller

af en direktør.

Stk. 2. Sag skal være anlagt senest tre

måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

aktionærers samtykke,

2) når der ifølge denne lov eller selskabets

vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse

aktionærer og sådant samtykke ikke er givet,

3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de

for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentlig er

tilsidesat,

4) når den aktionær, der har rejst sagen efter

udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder

efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten

på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i

øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville

føre til åbenbar ubillighed.

Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen

omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller

ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun

ske, såfremt der nedlægges påstand derpå og retten er

i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle

have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de

aktionærer, der ikke har anlagt sagen.

§ 81 a. Aktionærer, som på

generalforsamlingen har modsat sig de i § 79, stk. 2, nr. 1 - 4, nævnte

vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet indløser

deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4

uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen

blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at

benytte indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af,

at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet

dette.

Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de

pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes

værdi, og som i mangel af overenskomst fastsættes af

skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.

Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes

for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter

modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Kapitel 11

Granskning

§§ 82 - 94.

(Ophævet)

§ 95. En aktionær kan på den

ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor

emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en

ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere

angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse

regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger

generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog

tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af

aktiekapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter

generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets

hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give

selskabets ledelse og revisor og i givet fald den, hvis forhold anmodningen

omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin

afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt

skifteretten finder den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten

fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens

afgørelser er genstand for kære.

Stk. 3. Reglerne i §§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k,

stk. 1, og 61 l i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i

lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om

registrerede revisorer finder tilsvarende anvendelse på

granskningsmænd.

Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en

skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et

vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af

skifteretten, fastsættes vederlaget af denne.

Stk. 5. Senest otte dage før generalforsamlingen

skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for

aktionærerne på selskabets kontor.

Kapitel 12

§§ 96 - 108.

(Ophævet).

Kapitel 13

Udbytteuddeling, reservefonds m.v.

§ 109. Uddeling af selskabets midler til

aktionærerne må kun finde sted som udbytte på grundlag af

det senest godkendte årsregnskab eller som udlodning i forbindelse med

nedsættelse af aktiekapitalen eller overkursfonden eller i forbindelse

med selskabets opløsning.

§ 110. Som udbytte kan kun uddeles årets

resultat (årets overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab

for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år

og andre reserver, der ikke er bundne ifølge lov eller selskabets

vedtægter, efter fradrag dels af overført underskud fra

tidligere år og beløb, der i henhold til årsregnskabet i

øvrigt fratrækkes egenkapitalen, dels af beløb, der skal

henlægges i henhold til lov og selskabets vedtægter.

Stk. 2. Udbyttet må ikke overstige, hvad der er

forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens

økonomiske stilling.

§ 111. Der skal foretages de henlæggelser,

der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling.

Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.

Stk. 2. Beløb, som selskabet ved aktietegning

modtager som vederlag for aktierne ud over disses pålydende med fradrag

af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens

forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden. Hertil

henlægges også beløb, som selskabet har modtaget ved salg

af aktier i henhold til § 40, eller som tilfalder selskabet i henhold til

anpartsselskabslovens § 67, stk. 3, 4. pkt.

Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis:

1) udlignes med underskud, der ikke dækkes af overført

overskud og de reserver, der ikke er bundne ifølge lov og selskabets

vedtægter,

2) overføres til aktiekapitalen (fondsemission), medmindre

selskabet har et ikke udlignet underskud, eller

3) anvendes til andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne

betingelser.

§ 112. Beslutning om fordelingen af det

overskudsbeløb, der er til disposition efter årsregnskabet,

træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke

beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller

tiltrådt af bestyrelsen.

§ 113. Er udbetaling til aktionærerne sket i

strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har

oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende

til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For udbetaling af

udbytte gælder dette dog kun, hvis aktionæren indså eller

burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2. Viser beløbet sig at være

uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om

tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til

beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til

opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,

ansvarlige efter reglerne i §§ 140 - 143.

§ 114. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af

selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede

formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven,

selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i

øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de i 1. pkt.

nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets

økonomiske stilling er af ringe betydning.

§ 115. Et selskab må ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere,

bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et

moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet

af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller

nedstigende linie, eller som på anden måde står den

pågældende særligt nær.

Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til

finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter

i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til

rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er

dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden

var stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i

forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal

tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet

svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om

renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre

højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af

sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller

opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 115 a. § 115, stk. 1, 1. pkt., finder ikke

anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for

et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2. § 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse

på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier

af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet

må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets

egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling

af udbytte.

Stk. 3. I bestyrelsens protokol skal der gøres

bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2. På

dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 115, stk. 3 - 5,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 115, stk. 1 og stk. 2, finder ikke anvendelse

på banker samt de selskaber, der er omfattet af lov om visse

kreditinstitutter.

Kapitel 14

Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs

§ 116. Såfremt ikke andet er fastsat i

lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et aktieselskab

af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning træffes i

tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller

selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter

denne lov, overensstemmende med reglerne i § 77. I andre tilfælde

finder § 78 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at

beslutningen er truffet.

Stk. 4. Et aktieselskab, der er under likvidation, skal

bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i

tilfælde, som er omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver

likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted.

Det samme gælder, hvor selskabets tvangsopløsning er besluttet

af retten i henhold til § 119.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at

kræve selskabet opløst offentliggøres i Statstidende.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med

tilføjelsen »under tvangsopløsning«.

Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere

likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt

bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne

lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent

af statskassen.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler

skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet

i registeret.

§ 118. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117,

hvis selskabet ikke rettidigt til styrelsen har indsendt årsregnskab

m.v. i behørig stand efter lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v., eller hvis det ikke har den i loven eller

vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor og manglen ikke

afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 118 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et

selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 117

eller 118, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at

udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk

gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og

protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges

hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.

Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang, det er muligt,

resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra

udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter

lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart

før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til lov om

visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven) med de fornødne afvigelser.

Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder

en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har

ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.

Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte

arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af

bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har

modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den

selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger

omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere

undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-,

selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.

Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs-

eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes i det

omfang, der er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i

selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion

samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller

regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,

pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som

selskabets ledelse kunne forlange.

Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har

efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere

selskabets regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet

for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv

om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,

som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig

legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v.

hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent

bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af

erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren.

§ 119. Har aktionærer ved forsætlig

medvirken til en generalforsamlingsbeslutning i strid med § 80 eller på

anden måde ved misbrug af deres indflydelse i selskabet medvirket til

overtrædelse af denne lov eller selskabets vedtægter, kan retten,

hvis der som følge af misbrugets langvarighed eller andre grunde

foreligger særlig anledning hertil, efter påstand af

aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af

aktiekapitalen, bestemme, at selskabet skal tvangsopløses.

§ 120. Til at foretage likvidationen af et

aktieselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.

Stk. 2. Aktionærer, der ejer en fjerdedel af

aktiekapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en

likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage

likvidationen.

§ 121. Likvidatorerne træder i bestyrelsens

og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de

fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af

den myndighed, der har udnævnt den pågældende.

Stk. 3. I øvrigt finder denne lov og

årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,

generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de

afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser.

§ 122. Likvidatorerne skal udarbejde en

resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år,

for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en

balance på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret

stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for aktionærerne og

kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

§ 123. Likvidatorerne skal snarest ved en

bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre

måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav.

Meddelelse om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til

alle kendte kreditorer.

Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte

afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for

skifteretten senest 3 måneder efter brevets afsendelse.

Stk. 3. Fordringer, der anmeldes, efter at boet er

optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til

aktionærerne.

§ 124. Udlodning til aktionærerne kan

først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 123,

stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden

betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige

tvistigheder i henhold til § 123, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige

likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorernes

anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for aktieselskaber

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne

anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.

§ 125. Såfremt der efter selskabets

udslettelse af registeret for aktieselskaber fremkommer yderligere midler,

eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan

bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de

tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen,

ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens

afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2

uger efter skifterettens bestemmelse herom.

§ 126. Viser det sig under likvidationen, at de

forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke længere

foreligger, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der under

iagttagelse af forskrifterne i § 78 kan vedtage, at likvidationen skal

hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed.

Vedtages dette, skal der vælges en bestyrelse og revisor.

Aktiekapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den

beholdne aktiekapital mindre end 500.000 kr., skal den bringes op til mindst

dette beløb.

Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og

om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom.

Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i

stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,

når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten,

indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at

selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke

modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet

inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.

§ 127. På selskabets vegne kan

konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er

under likvidation, af likvidator.

Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at

likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de

indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af

konkursbegæring.

Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af §

117, indgives konkursbegæringen af likvidator uden indkaldelse af

generalforsamlingen. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af

egen drift træffe afgørelse om konkurs.

§ 128. Et aktieselskab, der er under konkurs, skal

bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 2. I forbindelse med registrering af konkursens

slutning slettes selskabet af registeret for aktieselskaber, medmindre andet

fremgår af skifterettens meddelelse.

§§ 129 - 133.

(Ophævet)

Kapitel 15

Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra

andelsselskab til aktieselskab og spaltning

Fusion

§ 134. Et aktieselskab kan efter bestemmelserne i

dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets

aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab.

Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller

anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.

§ 134 a. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber

opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde

oplysning og bestemmelser om:

1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et

ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for

det fortsættende selskab,

2) selskabernes hjemsted,

3) vederlaget for aktierne i et ophørende selskab,

4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag,

giver ret til udbytte,

5) de rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges

eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige

rettigheder i et ophørende selskab,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i

nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,

7) udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag,

8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og

forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. § 134

b, stk. 2,

9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes

bestyrelser, repræsentantskab og direktion, samt

10) udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt

selskab.

§ 134 b. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en

skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes.

Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for

aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med

fastsættelsen.

Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes en revideret,

fælles regnskabsopstilling, der udviser samtlige aktiver og passiver i

hvert af selskaberne, de reguleringer, som overtagelsen antages at ville

medføre, samt udkast til en åbningsbalance for det

fortsættende selskab efter overtagelsen. Lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. finder tilsvarende anvendelse

på åbningsbalancen og de tilhørende noter. Den

fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.

§ 134 c. I hvert af de fusionerende selskaber

udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en

skriftlig udtalelse om fusionsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter §

6 b, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker at benytte en eller

flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes

anmodning af skifteretten på det sted, hvor det fortsættende

selskab har sit hjemsted.

Stk. 2. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse

på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende

selskaber.

Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om,

hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er rimeligt og

sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de

fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget,

samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal

endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig

fører til, samt den betydning, der må tillægges

fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved

værdiansættelsen. Har der været særlige

vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i

erklæringen.

Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive

erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må

antages at være tilstrækkelig sikrede efter fusionen.

§ 134 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal

senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede

selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af

fusionsplanen. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter

§ 134 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse

hermed eller senere, jf. § 134 e.

Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne, der er nævnt i

stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages det i

vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at fusionen

kan medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af

kreditorerne, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og

henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter §

134 e og § 134 g.

§ 134 e. Beslutning om fusion træffes i et

ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af

forskrifterne i § 78 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne

måtte indeholde om opløsning eller fusion, jf. dog § 134 j. Er

selskabet under likvidation, kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til

aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen

samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 126

finder da ikke anvendelse.

Stk. 2. Beslutning om fusion træffes i det

fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af

generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra

optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for

det fortsættende selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af

generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af

aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter,

at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter § 158, stk. 1.

Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal.

Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter

modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3. Beslutningen skal endvidere i det

fortsættende selskab træffes af generalforsamlingen, hvis de

aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange

generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Generalforsamlingen må tidligst afholdes 4

uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af

fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c,

stk. 4. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte

fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 5. De nedenfor anførte dokumenter skal senest

4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert

fusionerende selskabs kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig

vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær, der har anmodet

herom:

1) fusionsplanen,

2) hvert af de fusionerende selskabers årsregnskaber for de

sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte

være drevet,

3) resultatopgørelse og balance for den forløbne del af

det løbende regnskabsår forud for den i § 134 b, stk. 2,

nævnte åbningsbalance for det fortsættende selskab,

4) bestyrelsens redegørelse, herunder den fælles

regnskabsopstilling og åbningsbalancen, jf. § 134 b, stk. 2, samt

5) vurderingsmændenes udtalelse og erklæring i henhold til

§ 134 c.

Stk. 6. Kreditorer, der anmoder derom, skal have

oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1 - 3.

§ 134 f. Aktionærer i det eller de

ophørende selskaber kan kræve erstatning af selskabet, hvis de

har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget

for aktierne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3. Sag

herom skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i

alle de fusionerende selskaber.

§ 134 g. Antages det i vurderingsmændenes

erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorernes mulighed for

fyldestgørelse forringes ved fusionen, kan kreditorer, hvis fordringer

er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter § 134 d,

og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger

efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber, anmelde

deres fordringer.

Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan

forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan

forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er

sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af

fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning

for de fusionerende selskaber.

Stk. 4. Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer

uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en

tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger

efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på

selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den

aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at

forlange sikkerhed efter stk. 2.

§ 134 h. Et ophørende selskab anses for

opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået

som helhed til det fortsættende selskab, når:

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 134 g er afgjort og

4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres

udtalelser i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i

væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er

betryggende.

Stk. 2. Samtidig med, at betingelserne efter stk. 1 er

opfyldt, bliver de aktionærer i et ophørende selskab, der

vederlægges med aktier, aktionærer i det fortsættende

selskab.

Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber aktier i et

ophørende selskab, ombyttes disse ikke med aktier i det

fortsættende selskab.

Stk. 4. § 34 finder ikke anvendelse på en

kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag

af et ophørende selskabs aktiver og gæld.

Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages

valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at

generalforsamlingerne har vedtaget sammensmeltningen, skal der senest 2 uger

derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse

og revisor.

§ 134 i. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal

for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest

2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h,

stk. 1. Det fortsættende selskab kan anmelde fusionen på

selskabernes vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 5,

nr. 3 - 5, nævnte dokumenter i original eller i en af bestyrelsen

bekræftet genpart.

§ 134 j. Opløses et aktieselskab uden

likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed

til et andet aktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende

selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab

træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 134

a, stk. 1, nr. 1 - 2, 5 - 6 og 8 - 10, § 134 b, stk. 1, 1. pkt., § 134 d, §

134 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 - 6, § 134 g, § 134 h og § 134 i

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Fristen i § 134 e, stk. 5, regnes i givet fald

fra bestyrelsens beslutning om fusion. Der skal endvidere udarbejdes en

revideret fælles regnskabsopstilling efter § 134 b, stk. 2.

Stk. 3. En eller flere vurderingsmænd, der udpeges

efter § 134 c, stk. 1, skal udarbejde en erklæring efter § 134 c, stk.

4.

§ 134 k. Opløses et aktieselskab uden

likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed

til den danske stat eller en dansk kommune, finder § 134 a, § 134 b, stk. 1,

§ 134 c, stk. 1 - 3, § 134 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 134 e,

stk. 1, 4 og 5, § 134 f, § 134 h, stk. 1, nr. 1, og § 134 i tilsvarende

anvendelse.

Omdannelse til anpartsselskab

§ 134 l. Generalforsamlingen kan med det flertal,

der kræves til ændring af selskabets vedtægter, vedtage at

omdanne selskabet til et anpartsselskab. Meddelelse om vedtagelsen sendes

senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.

Stk. 2. Omdannelsen til anpartsselskab anses som sket,

når vedtægterne er ændret således, at de opfylder

kravene i lov om anpartsselskaber, og vedtægtsændringerne er

registreret og bekendtgjort i Statstidende.

Stk. 3. Når omdannelsen er sket, anses de af

selskabet udstedte aktiebreve som annullerede.

Stk. 4. Er der forløbet fem år efter

omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har anmeldt sig til optagelse

på fortegnelsen over anpartshavere, kan bestyrelsen ved en

bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for seks måneder at foretage

sådan anmeldelse. Når fristen er udløbet, uden at

anmeldelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning

afhænde anparterne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3,

i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage

omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er

salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen,

tilfalder beløbet selskabet.

Omdannelse til partnerselskab

§ 134 m. Generalforsamlingen kan med det flertal,

der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et

aktieselskab til et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen

overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til

partnerselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes

samtykke.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger

efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de

indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til partnerselskab anses som sket,

når vedtægterne er ændret således, at de opfylder

kravene i § 173, og vedtægtsændringerne er registreret og

bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab

§ 134 n. Generalforsamlingen kan med det flertal,

der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige

deltageres samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab

(kommanditaktieselskab) til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det

omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til aktieselskabet.

Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c

finder tilsvarende anvendelse på omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger

efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de fuldt

ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,

når vedtægterne er ændret således, at de opfylder

lovens krav, og vedtægtsændringerne er registreret og

bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De

fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for forpligtelser

indgået før omdannelsen.

Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab

§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis

formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser

gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører

eller på anden lignende måde, hvor virksomhedens afkast bortset

fra normal forrentning af den indskudte kapital enten fordeles blandt

medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver

indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i

forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med

begrænset ansvar), kan det organ, der er beføjet til at

ændre vedtægterne, med det til beslutning om opløsning af

selskabet fornødne flertal og med tilslutning af mindst 4/5 af

andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på

grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne

selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede

selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen

kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i gælder med de

nødvendige tilpasninger for omdannelsen.

Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger

efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.

Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,

når vedtægterne er ændret således, at de opfylder

denne lovs krav, og omdannelsen er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før

omdannelsen er registreret.

Stk. 6. Er der forløbet fem år efter

omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om

udlevering af deres aktiebreve eller anmodning om notering i aktiebogen, kan

bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for 6 måneder at melde sig. Når

fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for

aktionærens regning afhænde aktierne gennem en

værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet

senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet

selskabet.

Spaltning

§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal,

der kræves til ændring af aktieselskabets vedtægter,

træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages

aktiver og gæld som helhed til flere bestående eller nystiftede

aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs

aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal træffe

beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine

aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede

selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes

samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, stk. 1, og 134 - 134 i

gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har

deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de

deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod

på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog

højst med et beløb svarende til den tilførte eller

resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.

§§ 137 - 139.

(Ophævet)

Kapitel 16

Erstatning m.v.

§ 140. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og

direktører, som under udførelsen af deres hverv

forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er

pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er

tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved

overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.

§ 141. Med hensyn til erstatningspligt for

vurderingsmænd, revisorer, aktiebogsførere og

granskningsmænd finder § 140 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er

både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget,

erstatningsansvarlige.

§ 142. En aktionær er pligtig at erstatte

tab, som den pågældende ved forsætligt eller groft uagtsomt

at overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har

tilføjet selskabet, andre aktionærer eller tredjemand. Hvis

retten af hensyn til faren for fortsat misbrug og forholdene i øvrigt

finder, at der er særlig grund hertil, kan sagsøgte desuden

tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til en

pris, som fastsættes under hensyn til selskabets økonomiske

stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes

rimeligt.

§ 143. Erstatning efter reglerne i §§ 140 - 142

kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til

skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i

øvrigt.

Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige,

hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er

lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte

beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan den

pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes

del under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte

påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.

§ 144. Beslutning om, at selskabet skal

anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer,

direktører, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd

eller aktionærer efter reglerne i §§ 140 - 142, træffes af

generalforsamlingen.

Stk. 2. Søgsmål kan anlægges, selv om

generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået

fra at anlægge søgsmål, såfremt der angående

denne beslutning eller det forhold, hvorpå søgsmålet

bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og fuldstændige

oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet.

Stk. 3. Har aktionærer, der repræsenterer

mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning om

ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver

aktionær anlægges søgsmål med påstand om, at

den eller de ansvarlige tilpligtes at betale selskabet erstatning for det

tab, det har lidt. Aktionærer, som herefter anlægger sag, er

ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få disse

godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det

beløb, der gennem retssagen kommer selskabet til gode.

Stk. 4. Går selskabet konkurs, således at

fristdagen indtræder senest 24 måneder efter afholdelsen af den

generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på

anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge

erstatningssag uden hensyn til denne generalforsamlingsbeslutning.

§ 145. Søgsmål i henhold til § 144,

stk. 3, skal anlægges senest 6 måneder efter, at den dér

omhandlede generalforsamlingsbeslutning blev truffet, eller, hvis granskning

er iværksat efter reglerne i § 95, efter at granskningen er afsluttet.

Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 144, stk. 4,

skal anlægges senest 3 måneder efter, at selskabet er

erklæret konkurs.

§ 146. (Ophævet)

Kapitel 17

Filialer af udenlandske aktieselskaber

§ 147. Udenlandske aktieselskaber,

kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform, der er

hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers

medlemsstater, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Stk. 2. Andre udenlandske aktieselskaber,

kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform kan drive

virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er hjemlet i

international aftale, eller når erhvervsministeren skønner, at

der indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land,

eller i øvrigt giver tilladelse hertil.

§ 148. (Ophævet)

§ 149. Filialen skal ledes af en eller flere

filialbestyrere, der skal have bopæl her i landet, medmindre

erhvervsministeren undtager fra dette krav.

Stk. 2. Filialbestyrere skal være myndige og

må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7. I øvrigt finder lovens bestemmelser

om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse

på filialbestyrere.

Stk. 3. Filialen tegnes af filialbestyrerne, hver for sig

eller flere i forening. Filialbestyrerne kan meddele prokura.

§ 150. Selskabet skal i alle af virksomheden her i

landet opstående retsforhold være underkastet dansk ret og danske

domstoles afgørelse.

§ 151. Oprettelse af filialer skal anmeldes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitel 19 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Filialen må ikke påbegynde sin

virksomhed, før anmeldelse er sket. Hvis registrering nægtes,

eller hvis en bestående filial senere slettes, må virksomheden

her i landet ikke fortsættes.

Stk. 3. Senest 2 uger efter, at selskabet er kommet under

konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, skal filialbestyrerens

anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse

forhold skal oplyses som en tilføjelse til selskabets navn, jf. § 153,

stk. 5.

§ 152. En filial slettes af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens register, hvis

1) selskabet anmelder, at det ønsker filialen slettet,

2) filialen ikke har nogen filialbestyrer, og dette ikke

afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

3) filialbestyreren ikke til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

indsendt revideret årsregnskab for selskabet med årsberetning og

eventuelt koncernregnskab i overensstemmelse med §§ 63 a og 63 b i lov om

visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og dette ikke

afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af styrelsen

eller

4) en fordringshaver i en filial af et selskab, der ikke er

hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers

medlemsstater, godtgør ikke at kunne opnå fyldestgørelse

for sit krav i selskabets aktiver her i landet.

Stk. 2. I det i stk. 1, nr. 4, nævnte

tilfælde må en ny filial ikke oprettes, før

fordringshaveren enten er fyldestgjort eller samtykker i oprettelsen.

Kapitel 18

Aktieselskabers navn

§ 153. Aktieselskaber er pligtige og

eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »aktieselskab« eller deraf

dannede forkortelser.

Stk. 2. Aktieselskabers navne skal tydeligt adskille sig

fra hinanden og fra anpartsselskabers navne. I navnet må ikke optages

slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom,

varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer

selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. Et aktieselskabs navn må ikke være

egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender,

der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet

en bestemt virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når

virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende

anvendelse på aktieselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal

selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes.

Stk. 5. En filial skal i sit navn optage selskabets navn

med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af

selskabets nationalitet.

Stk. 6. Aktieselskaber og filialer skal på breve og

andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og

registreringsnummer. Filialer skal herudover angive eventuelt register og

registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres

aktiekapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel

den tegnede som den indbetalte aktiekapital anføres.

Kapitel 19

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

sæde i København.

Stk. 2. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse

og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt

dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes

til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.

Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede

dokumenter i retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om,

hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens

edb-system, og for brugen af dette system.

Stk. 3. Registreringer foretaget i henhold til regler

udstedt i medfør af stk. 2, 4. pkt., træder i stedet for

indsendelse af anmeldelse. § 156 gælder også for sådanne

registreringer.

Stk. 4. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer

for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og for brugen af

styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for

rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter

regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de

selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt

for ikke særligt prissatte ydelser.

§ 154 a. De frister, der er fastsat i eller i

henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den

dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette

gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber

fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder,

udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag,

hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag,

hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste

dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en

månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den

sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber

fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 155. (Ophævet)

§ 156. Sker der ændring i selskabets

vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal

anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov,

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter

ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets

vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der

ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges

ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.

§ 156 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages

stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.

§ 157. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte

ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat

i henhold til loven eller ikke stemmer med aktieselskabets vedtægter,

eller dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er

truffet, ikke er blevet til på den måde, som loven eller

vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl

eller mangel kan afhjælpes ved beslutning på generalforsamling

eller bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til forholdets

berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den

fastsatte frist, nægtes registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om

nægtelsen og om grundene til denne.

§ 157 a. Ved registrering efter regler fastsat i

medfør af § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille

krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er

lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1. Godtgøres dette ikke,

fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker

berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan

styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter

reglerne i § 117.

§ 157 b. Statslige aktieselskaber skal straks give

meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige forhold,

der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for

selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer og kreditorer.

§ 157 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter nærmere bestemmelse om indsendelse af meddelelser fra

statslige aktieselskaber og om offentliggørelse heraf.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte

bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for

statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en

ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som

fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til

notering på en fondsbørs.

§ 157 d. Statslige aktieselskaber skal på

selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver,

der anmoder herom.

§ 158. Registreringer, modtagelse af

vurderingsberetninger i henhold til § 6 c, fusionsplaner, spaltningsplaner og

vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, skal straks

bekendtgøres i Statstidende. Registreringer samt modtagne anmeldelser

med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger og

erklæringer fra vurderingsmænd efter § 134 c, stk. 4, er

offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 118 a, er undtaget fra lov om

offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Statstidende,

anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 61, stk.

2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,

der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det

bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til

det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i

Statstidende ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og

bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand,

medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den

omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort,

hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.

Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem

indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende og indholdet af registeret

for aktieselskaber kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst

gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den

bekendtgjorte tekst gældende over for selskabet, medmindre det bevises,

at den pågældende kendte registerets indhold.

§ 158 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en

særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at

registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens

edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende.

Oplysninger offentliggjort i edb-informationssystemet og i

registreringstidende anses for at være kommet til tredjemands kundskab

og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i

Statstidende.

§ 159. (Stk. 1 ophævet).

Stk. 2. Hvor beføjelser i forbindelse med

opløsning af aktieselskaber er henlagt til skifteretten, udøves

de af skifteretten på selskabets hjemsted, i det af konkurslovens § 4

omhandlede område af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling.

§ 159 a. Henlægger erhvervsministeren sine

beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan

ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 159 b. Afgørelser truffet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i

medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser

som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk.

3, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 3, og § 46, stk. 2, om

fastsættelse af frist efter § 157, stk. 2, og § 157 a, samt

afgørelser efter § 117, stk. 1, § 118, § 118 a, § 126, § 152, stk. 1,

nr. 2 og 3, og § 158, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for

højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Mener nogen, bortset fra tilfælde, der

omfattes af § 81, at en stedfunden registrering er den pågældende

til skade, hører spørgsmålet om registreringens

udslettelse under domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges

mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens

bekendtgørelse i Statstidende. Retten tilstiller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling

optages bemærkning i registeret for aktieselskaber og ske

bekendtgørelse i Statstidende.

§ 159 c. (Ophævet)

Kapitel 20

Straffebestemmelser m.m.

§ 160. Er strengere straf ikke forskyldt efter

borgerlig straffelov, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om

indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og

meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På

samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer

af repræsentantskabet, vurderingsmænd, revisorer og

granskningsmænd samt deres suppleanter, dersom de ubeføjet

røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået

kundskab om.

Stk. 2. Undlader et aktieselskabs bestyrelse, direktion

eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk aktieselskabs filial i

rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller

bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen og, for så vidt

angår de pågældendes tilsidesættelse af pligter efter

regler, der udstedes i medfør af § 178, erhvervsministeren som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder.

§ 161. Overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og

stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og

28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53 - 55, §

56, stk. 2 og 6, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, §

115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1.

pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3,

straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der

er truffet i strid med § 115, stk. 1 og stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af §

1, stk. 3, 4. pkt., § 25, stk. 1, § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 2, 2. og 4.

pkt., eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende

optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det

pågældende selskab som sådant bødeansvar for

overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 21

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 162. Loven træder i kraft den 1. januar

1974. Dog træder § 21, stk. 3, 3. og 4. pkt., i kraft 1. august 1973.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 123 af 15. april

1930 om aktieselskaber med senere ændringer. Endvidere ophæves

lov nr. 36 af 15. februar 1895 om danske aktieselskaber med sæde i

udlandet.

Stk. 3. (Ophævet)

§ 163. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger. Indtil lovens ikraftsættelse for de

nævnte landsdele skal de hidtil gældende regler i lov nr. 123 af

15. april 1930 om aktieselskaber med senere ændringer iagttages.

§ 164. (Udeladt)

§ 165. (Udeladt)

§ 166. Uanset bestemmelsen i § 18, 2. pkt.,

bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende

vedtægtsbestemmelser deres gyldighed. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2.

pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om

beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor

forkøbsretten gøres gældende efter lovens

ikrafttræden.

§ 167. (Udeladt)

§ 168. Den i medfør af § 4, nr. 6, jf. §

49, stk. 7, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer

første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af

bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Direktører, der ved lovens

ikrafttræden er medlem af bestyrelsen, kan uanset bestemmelsen i § 51,

stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder, uanset § 56, stk. 1,

sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 52, stk. 1, kan de ved

lovens ikrafttræden i henhold til § 3 i lov nr. 503 af 29. november

1972 som direktører ansatte enkeltmandsfirmaer, selskaber m.v.

fortsætte som direktører i de pågældende selskaber.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 61 b, stk. 1, og § 61

c, stk. 1, i årsregnskabsloven kan de ved lovens ikrafttræden

lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 49, stk. 6, bevarer de

inden 1. juli 1973 registrerede vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

§ 169. Bestemmelsen i § 67, stk. 1, hvorefter

enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der

er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på dette

tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens

ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange

stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb

af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i §

67, stk. 1.

§ 170. (Udeladt)

§ 171. Bestemmelserne i §§ 116 - 123 og §§ 125 -

131 kommer ikke til anvendelse på aktieselskaber, i hvilke der ved

lovens ikrafttræden allerede var udnævnt likvidatorer. Reglerne i

§§ 132 - 133 finder ikke anvendelse på selskaber, der ved lovens

ikrafttræden er under konkursbehandling. Likvidations- eller

konkursbehandlingen skal i de pågældende selskaber foretages

under iagttagelse af reglerne i §§ 61 - 72 i lov om aktieselskaber af 15.

april 1930.

§ 172. (Ophævet)

Kapitel 22

Særlige bestemmelser

§ 173. Loven finder anvendelse på et

aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at

være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.

Stk. 2. Medmindre andet følger af stk. 3 - 6 og 8,

finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og

tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision, med de

fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på

kommandit-aktieselskaber.

Stk. 3. Kommanditaktieselskaber er pligtige og

eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«,

»partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.

Stk. 4. Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal

indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og

de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 5. Stiftelsesdokumentet, tegningslister og

anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal,

foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning

om:

1) de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl,

2) hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre

indskud, og i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts

indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen

gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end penge,

skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,

3) vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres

indflydelse i selskabets anliggender og andel i overskud og tab.

Stk. 6. Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af

bestyrelsesmedlemmerne, af alle fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 7. Ved et kommandit-aktieselskab forstås et

erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin

kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt

en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.

Stk. 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter den 1.

juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige

og økonomiske beføjelser.

§ 174. De i registeret for aktieselskaber optagne

selskaber med begrænset ansvar, der som følge af reglen i § 1,

stk. 4, ikke omfattes af denne lov, kan slettes efter nærmere af

erhvervsministeren fastsatte regler.

§ 175. I § 16, stk. 3, i lov nr. 145 af 13. april

1938 om mortifikation af værdipapirer udgår ordene »og aktier.«

§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er

fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og

§ 121, stk. 1, 2. pkt., og § 149, stk. 1, anvendes ikke, i det omfang andet

er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser

fastsat af erhvervsministeren.

Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2,

fastsatte krav om hjemsted her i landet, for så vidt angår

interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber,

andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre

selvejende institutioner.

§ 177. Beslutning om optagelse af

bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til § 49, stk. 2, 3.

pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af selskabets henholdsvis

datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Beslutningen meddeles

skriftligt bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal

vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og hemmelig

afstemning.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal

vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf. § 49, stk. 2, 3. pkt.,

vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et antal stemmer

svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges.

Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke

udgør et helt tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive

én stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende

anvendelse ved valg af suppleanterne.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal

vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf. § 49, stk. 3, vælges

ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium

bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 - 4 finder tilsvarende

anvendelse ved valg i henhold til § 49, stk. 5.

§ 178. Erhvervsministeren fastsætter regler

om:

1) hvem der anses som medarbejder,

2) beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere efter § 49,

stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,

3) den nærmere gennemførelse af § 73, stk. 2, 4. og 5.

pkt., og § 177,

4) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til § 49, stk.

2, 3. pkt., og stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal

kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som

suppleanter,

5) under hvilken form medarbejderne i selskaber, hvor der er valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 49, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om

selskabets forhold,

6) under hvilken form medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 49, stk. 3, skal orienteres om koncernens

forhold, og

7) retlig beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på

eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter endvidere

regler til gennemførelse af § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt.

§ 179. (Ophævet)

Lov nr. 299 af 8. juni 1977 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemelser:

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april

1978.

§ 19. Under konkurs, som er indtrådt i

henhold til en begæring, der er indgivet inden denne lovs

ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. Er et selskab inden lovens ikrafttræden

trådt i likvidation efter lovgivningens bestemmelse om likvidtion af

insolvente selskaber, anvendes de hidtil gældende regler om

virkningerne heraf.

§ 21. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 266 af 16. juni 1980 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar

1981.

Stk. 2. (Udeladt).

§ 4. De ved lovens ikrafttræden registrerede

aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller konkursbehandling, skal

inden 1. juli 1982 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med lovens

krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før lovens

ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres vedtægter i

overensstemmelse med lovens krav.

§ 5. Vedtægtsændringer, som er

nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med

forskrifterne i denne lov, og som ikke på selskabets generalforsamling

har opnået det til deres gennemførelse

vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt

vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er

afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter

vedtægterne udkræves til beslutning om selskabets

opløsning.

Stk. 2. Er selskabets vedtægter ikke bragt i

overensstemmelse med loven inden den i § 4 angivne frist, og foretager

selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra

overregistrator, foranlediger overregistrator selskabet opløst, om

fornødent efter reglerne i § 117.

Lov nr. 285 af 10. juni 1981 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft 1. februar 1982,

således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1.

februar 1982 eller senere.

Stk. 2. For selskaber, hvis hovedformål er

rederivirksomhed, og som allerede var registreret på dagen for

lovforslagets fremsættelse, træder loven i kraft samtidig med, at

lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

træder i kraft for disse selskaber.3)

Stk. 3. (Udeladt).

§ 4. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 282 af 9. juni 1982 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar

1983.

Stk. 2. Dog træder § 1, nr. 55, 62-63, 77, 86 og

89, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende4) og nr. 40 og 42 den 1. januar 1985. For

de ved lovens ikrafttræden registrerede aktieselskaber kommer § 1, nr.

39, første gang til anvendelse den 1. juli 1984.

§ 3. Lån eller sikkerhedsstillelse, der er

ydet efter den hidtidige aktieselskabslovs § 115, omfattes ikke af § 1, nr.

62, § 115, stk. 4-5, og nr. 90, § 161, stk. 2. Dispositionerne skal afvikles

som oprindelig aftalt, dog senest inden 1. januar 1993.

§ 4. De ved lovens ikrafttræden registrerede

aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller konkursbehandling, skal

inden 1. januar 1984 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med

lovens krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før

lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres

vedtægter i overensstemmelse med lovens krav.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber skal inden den

1. januar 1985 bringe deres aktiekapital op på det i § 1, nr. 1,

nævnte mindstebeløb på 300.000 kr. Mindstebeløbet

skal samtidig være fuldt indbetalt.

§ 5. Uanset § 1, nr. 20, kan de ved lovens

ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om

fortegningsret bevare deres gyldighed indtil udløbet af 1983.

Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden registrerede

bemyndigelser for bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen

udløber den 31. december 1987, medmindre vedtægterne har fastsat

en tidligere dato.

§ 6. Vedtægtsændringer, som er

nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med

forskrifterne i denne lov, og som ikke på selskabets generalforsamling

har opnået det stemmetal, som efter vedtægterne er

nødvendigt til deres gennemførelse, skal anses som gyldigt

vedtagne af generalforsamlingen, hvis der på denne ikke er afgivet

så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter

vedtægterne udkræves til beslutning om selskabets

opløsning.

Stk. 2. Er selskabets vedtægter ikke bragt i

overensstemmelse med loven inden de i §§ 4 og 5 angivne frister, og foretager

selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra

overregistrator, foranlediger overregistrator selskabet opløst, om

fornødent efter reglerne i § 117 i lov om aktieselskaber. Det samme

gælder, hvis et selskabs kapitalforhold ikke er bragt i

overensstemmelse med § 4, stk. 2, og mangelen ikke afhjælpes inden for

en frist, der fastsættes af overregistrator.

§ 7. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 286 af 6. juni 1984 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar

1985.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, landsdelenes særlige forhold

tilsiger.

Lov nr. 52 af 20. februar 1985 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. marts 1985.

Stk. 2-3. (Udeladt).

§ 3. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 317 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens

bestemmelser fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder

bestemme, at bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige

tidspunkter. 5)

Lov nr. 318 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens

bestemmelser fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder

bestemme, at bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige

tidspunkter. 6)

Lov nr. 324 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1986

og har virkning for sager, som ikke er anlagt inden lovens

ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.7)

Tidspunktet for ikrafttræden af den i § 1, nr. 2,

foreslåede affattelse af retsplejelovens § 247 fastsættes af

justitsministeren.

§ 7. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 384 af 10. juni 1987 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. oktober

1987

Stk. 2. Loven finder anvendelse i alle boer, der ikke er

afsluttet ved lovens ikrafttræden, i det omfang, den fortsatte

bobehandling berøres af lovens bestemmelser.

§ 5. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt

elelr delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 401 af 10. juni 1987 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.8)

§ 8. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 851 af 23. december 1987 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar

1988.

Lov nr. 83 af 17. februar 1988 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.9)

§ 3. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 815 af 21. december 1988 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar

1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der

begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2-4. (Udeladt).

§ 9. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 105 af 15. februar 1989 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli

1989.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold

tilsiger.

Lov nr. 308 af 16. maj 1990 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6. Loven træder i kraft 1. april 1991, og

bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt

§ 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra denne dato.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, nr. 2,2) § 3,

nr. 2, samt § 5, nr. 4, finder anvendelse fra datoen for den første

ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes

afgørelse om godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af

denne lov.

§ 8. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 289 af 8. maj 1991 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli

1991.

Stk. 2. Senest på tidspunktet for den første

ordinære generalforsamling i selskabet efter den 30. juni 1991 skal der

gives meddelelse om de aktuelle besiddelsesforhold i selskabet, jf.

aktieselskabslovens § 28 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

anpartsselskabslovens § 17 a som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, samt §

61 i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1.

Stk. 3. (Udeladt).

Stk. 4. Aktieselskabslovens § 63, stk. 2, som indsat ved

denne lovs § 1, nr. 2, anpartsselskabslovens § 44, stk. 2, som indsat ved

denne lovs § 2, nr. 2, samt § 100, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som

indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1993.

Aftaler, der før disse bestemmelsers ikrafttræden er

indgået mellem en eneaktionær eller en eneanpartshaver og

selskabet, skal senest den 1. januar 1993 opfylde bestemmelserne.

Stk. 5. Filialer af udenlandske selskaber, der er

registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1. januar 1993

anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede

forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Filialer, der

ikke er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal

inden registrering bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens

krav.

Stk. 6. (Udeladt).

§ 6. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 343 af 6. juni 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august

1991.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 7, træder dog

først i kraft den 1. januar 1992 for så vidt angår

forpligtelserne til at udarbejde interne regler efter § 39 b, stk. 2, og § 39

c. §§ 23) og 3 træder ligeledes først i kraft den 1. januar

1992.

Lov nr. 886 af 21. december 1991 indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4.10)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. De selskaber, som senest den 6. december 1991 er

anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og

lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres aktie- eller

indskudskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i

aktieselskabslovens § 1, stk. 3, 2. pkt, henholdsvis anpartsselskabslovens §

1, stk. 3, begge som affattet ved denne lov. Mindstebeløbet skal

samtidig være fuldt indbetalt. Hvis dette ikke er tilfældet og

kapitalforholdene ikke berigtiges inden for en frist, der fastsættes af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet

opløst om fornødent efter reglerne i aktieselskabslovens § 117

henholdsvis anpartsselskabslovens § 86. Styrelsens afgørelse kan ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. For de i stk. 2 nævnte aktieselskaber

finder § 1, nr. 2, anvendelse fra den 1. januar 1997.

§ 5. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1060 af 23. december 1992 indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4.11)

Loven træder i kraft den 1. august 1993.

§ 5. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1094 af 22. december 1993 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar

1994.

§ 4. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 122 af 18. februar 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. marts 1994.

Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, i lov nr. 1060 af 23. december 1992, som

affattet ved denne lovs § 3, har virkning fra 1. august 1993.

Stk. 2. (Udeladt)

§ 5. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 442 af 1. juni 1994 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7.12)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Stk. 4. (Udeladt), § 3, nr. 1, (udeladt), har virkning

for indkomstår og regnskabsår, der afsluttes den 31. december

1994 eller senere.

Stk. 5-6. (Udeladt)

§ 9. Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 3-5 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 365 af 14. juni 1995 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes

for Folketinget i folketingsåret 1995-96.

Stk. 3. Aktieselskabslovens § 76, stk. 3, 1. pkt., som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse for

generalforsamlinger, der afholdes 1. oktober 1995 eller senere.

Eksisterende statslige aktieselskaber skal indsende bestyrelsens

forretningsorden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 4. (Udeladt)

§ 4. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1072 af 20. december 1995 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 126. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren,13) (Udeladt)

§ 130. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§

105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske forhold tilsiger.1)

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2-5. (Udeladt)

§ 17. I § 17, stk. 1, fastsættes det, at

loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det

følger dog af § 17, stk. 2 og 3, at lovens § 2 vedrørende

ændringer i aktieselskabsloven kan sættes i kraft ved kongelig

anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med

de afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis

grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar

1997.

§ 35. I § 35, stk. 1, fastsættes det, at

loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det

følger dog af § 35, stk. 2 og 3, at lovens § 7 vedrørende

ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i kraft ved kongelig

anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med

de afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis

grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1007 af 23. december 1998 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli

1999.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 16. Loven træder i kraft den l. januar

1999.

Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2

og 3 fastsættes af erhvervsministeren.14)

§ 17. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og 10-12 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlig færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Erhvervsministeriet, den 7. maj 2000

Pia Gjellerup

/Ole Blöndal

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiv nr. 1968/151/EØF, EF-Tidende

spec. 1968 I 41, Rådets direktiv nr. 1977/91/EØF, EF-Tidende

1977 L 26/1, Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF, EF-Tidende 1978 L

222/11, Rådets direktiv nr. 1978/855/EØF, EF-Tidende 1978 L

295/36, Rådets direktiv nr. 1982/891/EØF, EF-Tidende 1982 L

378/47, Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF, EF-Tidende 1983 L

193/1, Rådets direktiv nr. 1984/253/EØF, EF-Tidende 1984 L

126/20, Rådets direktiv nr. 1984/569/EØF, EF-Tidende 1984 L

314/28, Rådets direktiv nr.1988/627/EØF, EF-Tidende 1988 L

348/62, Rådets direktiv nr. 1989/666/EØF, EF-Tidende 1989 L

395/36, Rådets direktiv nr. 1989/667/EØF, EF-Tidende 1989 L

395/40, Rådets direktiv nr. 1990/604/EØF, EF-Tidende 1990 L

317/57, Rådets direktiv nr. 1990/605/EØF, EF-Tidende 1990 L

317/60 og Rådets direktiv nr. 1992/101/EØF, EF-Tidende 1992 L

347/64.

2) § 39, stk. 1: Finder anvendelse fra

datoen for den første ordinære generalforsamling, på

hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et

årsregnskab, der er omfattet af lov nr. 308 af 16. maj 1990, jf. denne

lovs § 6, stk. 3.

3) Lov nr. 285 af 10. juni 1981 § 3, stk.

2: Lovforslaget fremsattes 29. januar 1981. Industriministeriets

bekendtgørelse nr. 297 af 6. juni 1988 satte årsregnskabsloven i

kraft for disse rederivirksomheder pr. 1. august 1988.

4) Lov nr. 282 af 9. juni 1982 § 2, stk.

2: Bekendtgjort i Lovtidende 17. juni 1982.

5) Lov nr. 317 af 4. juni 1986 § 7:

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 18. maj 1989 satte

ændringen vedrørende aktieselskabsloven i kraft pr. 1. juni

1989.

6) Lov nr. 318 af 4. juni 1986 § 5:

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 390 af 20. juni 1986 satte

ændringen af § 21, stk. 1 og 2, i kraft pr. 1. juli 1986. De

øvrige ændringer sattes i kraft pr. 1. januar 1987 ved

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 13. november 1986.

7) Lov nr. 324 af 4. juni 1986 § 6, stk.

2: Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 724 af 22. oktober 1986

satte ændringen i kraft pr. 1. november 1986.

8) Lov nr. 401 af 10. juni 1987 § 5:

Bekendtgjort i Lovtidende 17. juni 1987.

9) Lov nr. 83 af 17. februar 1988 § 2:

Bekendtgjort i Lovtidende 26. februar 1988.

10) Lov nr. 886 af 21. december 1991 § 4:

Bekendtgjort i Lovtidende 23. december 1991.

11) Overgangsbestemmelsen i lov nr. 1060

af 23. december 1992 er ændret ved § 3 i lov nr. 122 af 18. februar

1994, som lyder således:

I § 4 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt., i

aktieselskabsloven kan aktieselskaber, der senest den 31. juli 1993 er

anmeldt med en ikke fuldt indbetalt kapital, registreres, såfremt det

samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den

i vedtægterne angivne aktiekapital, og der af aktiernes pålydende

med tillæg af eventuel overkurs er indbetalt mindst halvdelen og i alt

mindst 500.000 kr. Uanset bestemmelsen i § 6, stk. 2, 1. pkt., i

anpartsselskabsloven kan anpartsselskaber, der senest den 31. juli 1993 er

anmeldt med en ikke fuldt indbetalt kapital, registreres, såfremt

mindst halvdelen af den i vedtægterne angivne indskudskapital og i alt

mindst 200.000 kr. af anparternes pålydende med tillæg af

eventuel overkurs er indbetalt.

Stk. 3. Aktier eller anparter tegnet ved stiftelsen af et selskab, jf.

stk. 2, skal være fuldt indbetalt senest 1 år efter, at selskabet

er registreret, dog tidligst den 1. juni 1994. Er der ikke inden 1

måned efter udløbet af denne frist foretaget anmeldelse om, at

aktiekapitalen er fuldt indbetalt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

forelægge selskabet en passende frist til forholdets berigtigelse i

overensstemmelse med reglerne i stk. 6 og med tilkendegivelse om, at

selskabet i modsat fald skal opløses om fornødent ved

skifterettens foranstaltning.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 36, stk. 2, 1. pkt., i

aktieselskabsloven og § 23, 1. pkt., i anpartsselskabsloven kan selskaber,

der senest den 31. juli 1993 har anmeldt en ikke fuldt indbetalt

kapitalforhøjelse, få anmeldelsen optaget i registeret,

såfremt der af den nytegnede kapital er indbetalt mindst en fjerdedel,

og såfremt en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.

Stk. 5. Aktier eller anparter tegnet ved kapitalforhøjelse, jf.

stk. 4, skal være fuldt indbetalt senest 1 år efter, at

forhøjelsen er registreret, dog tidligst den 1. juni 1994. Er der ikke

inden 1 måned efter udløbet af denne frist foretaget anmeldelse

om, at de nytegnede aktier respektive anparter er fuldt indbetalt, skal

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelægge selskabet en passende frist

til forholdets berigtigelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 6. Er

forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, foranlediger Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen registreret, at selskabskapitalen er nedsat med de ikke

fuldt indbetalte aktiers respektive anparters pålydende, og at

vedtægterne er ændret tilsvarende. Disse aktier respektive

anparter anses for annulleret, når nedsættelsen er registreret.

Stk. 6. Foretager en aktionær eller anpartshaver ikke i rette

tid en den pågældende påhvilende indbetaling, er

vedkommende, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig

fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb

svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om

renter ved forsinket betaling m.v. Selskabet skal uden ugrundet ophold

søge det skyldige beløb inddrevet eller med 4 ugers varsel

søge aktien respektive anparten afhændet for den

pågældendes regning med forpligtelse for erhververen til at yde

de manglende indbetalinger med påløbne renter. Er interimsbevis

udleveret, kan selskabet efter udløbet af det nævnte varsel

kræve det tilbageleveret ved umiddelbar fogedforretning i

overensstemmelse med retsplejelovens § 609.

Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, har virkning fra den 1. august 1993.

Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 5 og 6, træder i kraft den 1. marts

1994.

12) Lov nr. 442 af 1. juni 1994:

Bekendtgjort i Lovtidende 2. juni 1994.

§ 3, nr. 1, vedrører ændring af fristen for afholdelse af

generalforsamling fra seks til fem måneder i § 69, stk. 1, 1. pkt., med

virkning for selskaber, hvis regnskabsår afsluttes den 31. december

1994 eller senere.

13) Lov nr. 1072 af 20. december 1995: §

117, der vedrører ændringer i aktieselskabsloven, er sat i kraft

den 1. maj 1996 ved Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 30.

april 1996.

I § 130, stk. 1, fastsættes det, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland, men at lovens § 117

vedrørende ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i

kraft ved kongelig anordning på Færøerne og i

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

14) Lov nr. 1056

af 23. december 1998 § 16, stk. 3: Erhvervsministeriets bekendtgørelse

nr. 604 af 19. juli 1999 satte ændringen vedrørende

aktieselskabsloven i kraft pr. 2. august 1999.

Lignende dokumenter