Landsskatteretskendelse af 9/4 2001. Pensionsbidrag til fransk statspension.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 9/4 2001. Pensionsbidrag til
fransk statspension.
A’s klage til Landsskatteretten vedrører afgørelse af 31. januar
1989, truffet af Ligningsrådet i henhold til lov nr. 143 af 13. april 1993 om
bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.
Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:
Er egne pensionsbidrag indbetalt til en fransk statspension
fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet?
Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål benægtende, og
Ligningsrådets afgørelse er blevet stadfæstet af Landsskatteretten ved
kendelse af 23. juni 1995, rettens j.nr.
641-1222-0008.
Landsskatteretten har den 23. juni 1995 tillige afsagt kendelse
i rettens j.nr. 641-1222-0009 vedrørende opgørelsen af klagerens indkomst for
indkomståret 1990. Retten har ved kendelsen nægtet fradrag for de i 1990 at
foretagne egenindbetalinger til den franske statspension. Kendelsen er blevet
indbragt for Østre Landsret, men domstolssagen er blevet hævet som led i
forligsaftale af 11. februar 1999, ved hvilken Skatteministeriet har
anerkendt,
at klageren har været berettiget til at fradrage de indbetalte bidrag.
Klagerens revisor har under henvisning til den med
skatteministeriet indgåede forligsaftale anmodet Landsskatteretten om at
genoptage behandlingen af den bindende forhåndsbesked vedrørende
fradragsretten,
og sagsbehandlingen er herefter blevet genoptaget i henhold til
skattestyrelseslovens § 29, stk. 2.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten anført, at den
bindende forhåndsbesked under henvisning til forliget bør ændres, således at
klagerens egenindbetalinger anses for fradragsberettigede.
Told- og Skattestyrelsen har anført, at det indgåede retsforlig
Læs alt
ændrer den bindende forhåndsbesked, der herefter må anses for bortfaldet. Der
synes derfor ikke at være behov for at bringe den bortfaldne bindende
forhåndsbesked i overensstemmelse med forliget. Det er derimod fra og med
indkomståret 1991 – uanset den afgivne bindende forhåndsbesked –
retsforliget,
der begrunder en fortsat fradragsret for bidrag til den franske
pensionsordning.
Det er som begrundelse herfor anført, at det ved forliget blev
lagt til grund, at der på trods af, at der ikke er nogen intern hjemmel til
at
indrømme fradrag, alligevel skal indrømmes fradrag for
pensionsindbetalingerne,
idet en manglende fradragsret vil være udtryk for en forskelsbehandling
mellem
danske ordninger, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og
2, og tilsvarende udenlandske ordninger, der vil være i strid med
EF-traktatens
artikel 48 om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Styrelsen har for så vidt angår en eventuel ændring af den
bindende forhåndsbesked anført, at en ændring alene kan skyldes forhold, der
vedrører tiden efter 1990, hvorfor der reelt vil være tale om en ny bindende
forhåndsbesked.
Klagerens revisor har anført, at Landsskatteretten skal afsige
en begrundet kendelse, der berigtiger den bindende forhåndsbesked, idet denne
ikke blot kan anses for bortfaldet, således som det er anført af Told- og
Skattestyrelsen.
Landsskatteretten skal
udtale:
Efter de foreliggende oplysninger, herunder henset til den
mellem klageren og skatteministeriet indgåede forligsaftale af 11. februar
1999
vedrørende fradragsretten for de i indkomståret 1990 foretagne
egenindbetalinger til den franske statspension, finder retten, at det kan
lægges til grund, at de den 31. januar 1989 gældende beskatningsregler
indebar
en forskelsbehandling mellem pensionsordninger, omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og tilsvarende udenlandske
ordninger, der efter praksis måtte anses for stridende med EF-traktatens
diskriminationsforbud, jf. særlig traktatens artikel 6 og 48 henholdsvis 59.
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 31. januar 1989 ændres
derfor således, at fradrag for egenindbetalinger til den franske statspension
anses for fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen for indbetalingsåret
efter
de for ordninger, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og
2, givne principper.
Det bemærkes, at retten ved nærværende afgørelse alene har taget
stilling til den skattemæssige behandling af egenindbetalinger til den
omhandlede pensionsordning efter den på tidspunktet for afsigelsen af den
bindende forhåndsbesked gældende retstilstand, jf. herved
skattestyrelseslovens
§ 23, stk. 1 og 2.
Lignende dokumenter
- Landsskatterettens kendelse vedr. landbrug udlejning af hestebokse tidligere landsskatteretskendelse forventningsprincip Retsinformation · 13. september 2006
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af fradragskonto Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af energiafgift kommunale havne Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 14. maj 2003 vedr. Lønsumsafgift fransk banks repræsentationskontor i Danmark Retsinformation · 27. oktober 2003