Nytegning af aktier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Nytegning af aktier
kurs
optagelse af ny aktionær
bindende forhåndsbesked
Reference:
ABL
A's klage til Landsskatteretten drejede sig om Ligningsrådets
afgørelse af 23. februar 1999 i henhold til skattestyrelsesloven
kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked.
Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:
1. Kan kurs 160 anses som udtryk for handelsværdien på
aktierne i B A/S i en handel mellem ikke interesseforbundne parter
således, at en medarbejder ved nytegning af nom. kr. 250.000 aktier
ikke medfører skattemæssige konsekvenser for A?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan
kurs 160 da anerkendes som salgskurs, hvis A sammen med sin medejer i lige
forhold, via deres fortegningsret i vedtægterne, nytegner for nom. kr.
250.000 aktier, og efterfølgende som personer sælger disse
aktier til en medarbejder?
Ligningsrådet havde besvaret de stillede spørgsmål
således:
Spørgsmål 1:
Nej.
Spørgsmål 2:
Nej.
Det var oplyst, at A ejede 50% (nom. kr. 250.000) af aktiekapitalen i B
A/S.
Frem til den 22. januar 1997 var aktiekapitalen fordelt på 3
aktionærer, der hver ejede 1/3. I forbindelse med den tredje
aktionærs udtræden af selskabet den 22. januar 1997 erhvervede de
Læs alt
to tilbageværende aktionærer hver 50% af den udtrædende
aktionærs aktier til kurs pari. Aktierne var anskaffet for 257.000 kr.
fordelt således:
20. november 1991
nom.
26.667 kr.
26.667 kr.
31. marts 1992
nom.
140.000 kr.
147.000 kr.
22. januar 1997
nom.
83.333 kr.
83.333 kr.
I alt
nom.
250.000 kr.
257.000 kr.
Selskabet fik meddelt tilladelse fra Ligningsrådet til pr. 1. juli
1998 at foretage en skattefri spaltning, således at selskabets faste
ejendomme overførtes til et nystiftet selskab. De overførte
ejendomme havde en nettoværdi på 2.178.000 kr. Denne spaltning
var gennemført ultimo 1998.
Vedrørende spørgsmål 1:
Det var oplyst, at det var hensigten at udvide aktiekapitalen ved
nytegning af nom. kr. 250.000 aktier. Aktierne skulle erhverves af en yngre
medarbejder, som ønskedes tilknyttet selskabet som medejer. Det var
derefter hensigten at gennemføre en fusion pr. 1. juli 1998 mellem B
A/S og C ApS.
Efter længerevarende forhandlinger blev de nuværende
aktionærer enige med medarbejderen om, at han kunne erhverve 1/3 af det
nuværende selskab for 400.000 kr. i forbindelse med nytegning af nom.
kr. 250.000 aktier til kurs 160.
Kurs 160 var ifølge klagerens revisor et resultat af forhandlinger
mellem uafhængige parter.
Den pågældende medarbejder var på væsentlige
arbejdsområder en kapacitet, og han havde ingen konkurrenceklausul
eller bindinger af nogen art. Ved flere lejligheder havde han modtaget tilbud
fra konkurrende ingeniørfirmaer. Medarbejderen havde dermed en gunstig
forhandlingsposition, hvorfor der i lang tid var en vis afstand mellem
parterne.
Endvidere havde selskabet B A/S løbende drøftelser med et
andet relativt nystartet ingeniørfirma. Ene-ejeren i dette firma
matchede aldersmæssigt den pågældende medarbejder
særdeles godt, hvorfor alle havde en interesse i, at medarbejderen
indtrådte som medejer i B A/S før fusionsforhandlingerne blev
færdiggjort.
Der var enighed mellem de involverede parter om, at selskabets egenkapital
kunne opgøres således:
Egenkapital før spaltning
3.723.000 kr.
Udspaltning af ejendomme
2.178.000 kr.
Egenkapital herefter
1.545.000 kr.
Inventar mv. (bogført til 0 kr.)
1.000.000 kr.
Skattebyrde på indtægtsførte, ikke-beskattede á
conto-avancer,
ikke afsat i regnskabet
-1.900.000 kr.
Korrigeret egenkapital
645.000 kr.
Egenkapital efter forhandling mellem parterne, ansat til
800.000 kr.
Ligningsrådet havde ikke tilsluttet sig udtalelserne fra den
stedlige skatteforvaltning samt fra Told- og Skatteregionen, idet
Ligningsrådet havde den opfattelse, at der mellem de hidtidige
aktionærer i B A/S og den yngre medarbejder bestod et sådant
interessesammenfald, at det ikke kunne anses for udelukket, at dette havde
haft indflydelse på den mellem parterne indgåede aftale om
kursfastsættelsen.
Med købers særlige relation til selskabet og selskabets
ønske om at fastholde medarbejderen, havde begge parter haft en
interesse i en kursfastsættelse under markedskursen.
Ved vurderingen af aktiernes handelsværdi skulle der tages
højde for en eventuel værdi af goodwill. Tegningskursen på
160 beregnet på grundlag af egenkapitalen, der herefter var reguleret
op efter forhandling mellem parterne, sås ikke fuldt ud at tage hensyn
hertil.
Da der ikke forelå oplysninger om handelsværdien af goodwill i
selskabet, ville denne være at bestemme i overensstemmelse med
Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.I.4.1.2, side 458 ff. Kursen på
aktierne kunne herefter ansættes til 1689.
Vedrørende spørgsmål 2 havde Ligningsrådet
anført, at der ligeledes i denne situation var tale om et salg mellem
interesseforbundne parter. Aktiernes handelsværdi ville herefter
være at beregne som under spørgsmål 1.
Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at den principaftale som A og hans medejer af B A/S indgik
i august 1998 med en af selskabets medarbejdere, var en aftale mellem ikke
interesseforbundne parter, således at skattemyndighederne måtte
acceptere, at medarbejderens nytegning af aktier ville ske til markedskurs og
derfor ikke kunne udløse skattemæssige konsekvenser for A efter
aktieavancebeskatningslovens bestemmelser om tegningsretter jf.
cirkulære nr. 194 af 26. november 1998 pkt. 5.4.
Repræsentanten havde bl.a. henvist til, at den stedlige
skatteforvaltning samt told- og skatteregionen havde erklæret sig enige
i repræsentantens synspunkt.
Til støtte for den nedlagte påstand havde
repræsentanten anført, at ingeniørbranchen som mange
andre brancher havde store rekrutteringsproblemer. Da det var vanskeligt at
få medarbejdere var det endnu sværere at få medarbejdere,
der udover at være fagfolk samtidigt havde de fornødne
egenskaber til at blive virksomhedsejer- og leder. Dette var det
generationsskiftemæssige nøgleproblem i virksomheden B A/S.
Ved overdragelse af 1/3 (en majoritetspost) af en virksomhed
ønskede sælgeren naturligvis at få mest muligt ud af det,
og køberen ønskede naturligvis ligeledes at give mindst
muligt.
Såfremt handelen var gået i orden, ville køberen komme
til at eje 1/3 af selskabet og opnå samme vilkår, herunder
løn m.v. som de to nuværende ejere. Endvidere var en aktiepost
af denne størrelse så væsentlig, at den i henhold til
aktieselskabslovens bestemmelser ville give væsentlige rettigheder, og
en sådan post "forærer" man ikke væk udenfor
familieforhold.
Ifølge repræsentanten havde Ligningsrådet ved sin
afgørelse ikke fulgt tidligere praksis, hvor man fokuserede på
det konkrete forhold mellem de to parter. Ligningsrådet havde i sin
begrundelse gjort selskabets ønske til den afgørende interesse,
fremfor at fokusere på de modstående interesser, der forelå
mellem de eksisterende aktionærer og den potentielle medejer.
Repræsentanten havde videre anført, at aktionærerne havde
en interesse i at aktietegningen gennemførtes til en kurs, der mindst
svarede til markedskursen og medarbejderen havde omvendt en interesse i, at
tegningen skete til lavest mulige kurs. Selskabets interesse havde i den
forbindelse ingen relevans.
Repræsentanten havde gjort gældende, at goodwillværdien
i selskabet ville være stærkt aftagende, såfremt man ikke
fik nye yngre kræfter, og goodwillen lå for så vidt mere
på den yngre generation end den egentligt gjorde i selskabet.
Ligningsrådet havde beregnet goodwill ud fra indtjeningen, og
repræsentanten havde hertil bemærket, at Ligningsrådet ikke
havde taget hensyn til, at indtjeningen ville falde drastisk, hvis de 5
dygtigste medarbejdere (herunder den aktuelle), startede selv. Medarbejderne
havde ingen konkurrenceklausul.
Repræsentanten havde endvidere anført, at det stod parterne
frit for, om der skulle beregnes goodwill eller ej samt størrelsen
heraf. Parterne måtte betegnes som værende modstående
parter, og de to sælgere havde aktuel dårligere kort på
hånden end køberen, som derved kunne forhandle sig til en
fornuftig pris.
Afslutningsvis havde repræsentanten henvist til UfR 1980.1010 H,
hvor Højesteret gav medhold i, at 3 mangeårige medarbejdere
kunne overtage halvparten af selskabet, hvori de var ansat, uden at betale
vederlag for goodwill.
Told- og Skattestyrelsen havde under sagens behandling for
Landsskatteretten bl.a. udtalt, at udgangspunktet for skattemyndighedernes
anerkendelse af vederlag ved overdragelse af aktier var, at overdragelsen
skete til handelsværdien. En overdragelse der fandt sted mellem
uafhængige parter, ansås således at udgøre en
garanti for en korrekt værdiansættelse. Jf. Skatteministeriets
redegørelse (TfS 1992.254) var det afgørende, om der i den
foreliggende situation var reel modstrid mellem parternes interesser i
relation til fordeling af overdragelsesvederlaget. I nærværende
sag havde Ligningsrådet fundet, at parternes aftale ikke kunne
anerkendes henset til den særlige tilknytning mellem
aftaleparterne.
Værdien af goodwill var i nærværende sag ansat til
155.000 kr. Afgørende for værdien af goodwill ved handel mellem
uafhængige parter ville sædvanligvis være, at erhververen
kunne forrente og afskrive beløbet. Virksomhedens overskud havde i de
sidste 3 år udvist store udsving, hvorfor det ikke på baggrund
heraf kunne udledes, hvorledes udviklingen ville være i de kommende
år. Blev der taget udgangspunkt i virksomhedens overskud i det seneste
regnskabsår samt en forrentning på 7 1/4% (diskontoen + 4%),
ville en erhverver under de givne forudsætninger kunne forrente og
afskrive en goodwill ansat væsentligt højere end den mellem
aktionærerne og medarbejderen aftalte værdi. Styrelsen havde
endeligt bemærket, at som sagen var forelagt for Ligningsrådet
ansattes goodwill efter goodwillcirkulæret, da der ikke i øvrigt
forelå oplysninger om handelsværdien eller andre forhold af
betydning for værdiansættelsen. Ligningsrådets
afgørelse afveg således ikke fra det almindelige udgangspunktet
om, at cirkulæret alene var vejledende.
Landsskatteretten udtalte:
Henset til de foreliggende oplysninger om selskabets forhold samt
medarbejderens og aktionærernes interesser, fandt Landsskatteretten, at
aftalen var indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, hvorfor der
ikke var tilstrækkeligt grundlag for en tilsidesættelse af den af
parterne aftalte kurs 160.
Den bindende forhåndsbesked af 23. februar 1999 blev ændret i
overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand.
Spørgsmål 1 blev således besvaret med et "Ja", hvorefter
spørgsmål 2 bortfaldt.
Lignende dokumenter
- Generationsskiftemodel oprettelse af ny aktieklasse vedtægtsændringer Retsinformation · 21. juli 2005
- Generationsskiftemodel oprettelse af ny aktieklasse vedtægtsændringer erstatter SKM2005-320.LR på grund af talfejl Retsinformation · 12. januar 2006
- Handelsværdi 19/5 93 Retsinformation · 3. oktober 2000
- Kapitaludvidelse med forlodsudbytte medførte overførsel af gevinstmulighed til børn Retsinformation · 31. januar 2019
- Nytegning af aktier - overkurs Retsinformation · 20. januar 2004
- Vedtægtsændringer - Stemmer og fortegningsret - Ikke afståelse Retsinformation · 28. juni 2019