Spring til indhold

Retsinformation

Nytegning af aktier

KEN nr 11123 af 08/09/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Nytegning af aktier

kurs

optagelse af ny aktionær

bindende forhåndsbesked

Reference:

ABL

A's klage til Landsskatteretten drejede sig om Ligningsrådets

afgørelse af 23. februar 1999 i henhold til skattestyrelsesloven

kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

1. Kan kurs 160 anses som udtryk for handelsværdien på

aktierne i B A/S i en handel mellem ikke interesseforbundne parter

således, at en medarbejder ved nytegning af nom. kr. 250.000 aktier

ikke medfører skattemæssige konsekvenser for A?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan

kurs 160 da anerkendes som salgskurs, hvis A sammen med sin medejer i lige

forhold, via deres fortegningsret i vedtægterne, nytegner for nom. kr.

250.000 aktier, og efterfølgende som personer sælger disse

aktier til en medarbejder?

Ligningsrådet havde besvaret de stillede spørgsmål

således:

Spørgsmål 1:

Nej.

Spørgsmål 2:

Nej.

Det var oplyst, at A ejede 50% (nom. kr. 250.000) af aktiekapitalen i B

A/S.

Frem til den 22. januar 1997 var aktiekapitalen fordelt på 3

aktionærer, der hver ejede 1/3. I forbindelse med den tredje

aktionærs udtræden af selskabet den 22. januar 1997 erhvervede de

Læs alt

to tilbageværende aktionærer hver 50% af den udtrædende

aktionærs aktier til kurs pari. Aktierne var anskaffet for 257.000 kr.

fordelt således:

20. november 1991

nom.

26.667 kr.

26.667 kr.

31. marts 1992

nom.

140.000 kr.

147.000 kr.

22. januar 1997

nom.

83.333 kr.

83.333 kr.

I alt

nom.

250.000 kr.

257.000 kr.

Selskabet fik meddelt tilladelse fra Ligningsrådet til pr. 1. juli

1998 at foretage en skattefri spaltning, således at selskabets faste

ejendomme overførtes til et nystiftet selskab. De overførte

ejendomme havde en nettoværdi på 2.178.000 kr. Denne spaltning

var gennemført ultimo 1998.

Vedrørende spørgsmål 1:

Det var oplyst, at det var hensigten at udvide aktiekapitalen ved

nytegning af nom. kr. 250.000 aktier. Aktierne skulle erhverves af en yngre

medarbejder, som ønskedes tilknyttet selskabet som medejer. Det var

derefter hensigten at gennemføre en fusion pr. 1. juli 1998 mellem B

A/S og C ApS.

Efter længerevarende forhandlinger blev de nuværende

aktionærer enige med medarbejderen om, at han kunne erhverve 1/3 af det

nuværende selskab for 400.000 kr. i forbindelse med nytegning af nom.

kr. 250.000 aktier til kurs 160.

Kurs 160 var ifølge klagerens revisor et resultat af forhandlinger

mellem uafhængige parter.

Den pågældende medarbejder var på væsentlige

arbejdsområder en kapacitet, og han havde ingen konkurrenceklausul

eller bindinger af nogen art. Ved flere lejligheder havde han modtaget tilbud

fra konkurrende ingeniørfirmaer. Medarbejderen havde dermed en gunstig

forhandlingsposition, hvorfor der i lang tid var en vis afstand mellem

parterne.

Endvidere havde selskabet B A/S løbende drøftelser med et

andet relativt nystartet ingeniørfirma. Ene-ejeren i dette firma

matchede aldersmæssigt den pågældende medarbejder

særdeles godt, hvorfor alle havde en interesse i, at medarbejderen

indtrådte som medejer i B A/S før fusionsforhandlingerne blev

færdiggjort.

Der var enighed mellem de involverede parter om, at selskabets egenkapital

kunne opgøres således:

Egenkapital før spaltning

3.723.000 kr.

Udspaltning af ejendomme

2.178.000 kr.

Egenkapital herefter

1.545.000 kr.

Inventar mv. (bogført til 0 kr.)

1.000.000 kr.

Skattebyrde på indtægtsførte, ikke-beskattede á

conto-avancer,

ikke afsat i regnskabet

-1.900.000 kr.

Korrigeret egenkapital

645.000 kr.

Egenkapital efter forhandling mellem parterne, ansat til

800.000 kr.

Ligningsrådet havde ikke tilsluttet sig udtalelserne fra den

stedlige skatteforvaltning samt fra Told- og Skatteregionen, idet

Ligningsrådet havde den opfattelse, at der mellem de hidtidige

aktionærer i B A/S og den yngre medarbejder bestod et sådant

interessesammenfald, at det ikke kunne anses for udelukket, at dette havde

haft indflydelse på den mellem parterne indgåede aftale om

kursfastsættelsen.

Med købers særlige relation til selskabet og selskabets

ønske om at fastholde medarbejderen, havde begge parter haft en

interesse i en kursfastsættelse under markedskursen.

Ved vurderingen af aktiernes handelsværdi skulle der tages

højde for en eventuel værdi af goodwill. Tegningskursen på

160 beregnet på grundlag af egenkapitalen, der herefter var reguleret

op efter forhandling mellem parterne, sås ikke fuldt ud at tage hensyn

hertil.

Da der ikke forelå oplysninger om handelsværdien af goodwill i

selskabet, ville denne være at bestemme i overensstemmelse med

Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.I.4.1.2, side 458 ff. Kursen på

aktierne kunne herefter ansættes til 1689.

Vedrørende spørgsmål 2 havde Ligningsrådet

anført, at der ligeledes i denne situation var tale om et salg mellem

interesseforbundne parter. Aktiernes handelsværdi ville herefter

være at beregne som under spørgsmål 1.

Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at den principaftale som A og hans medejer af B A/S indgik

i august 1998 med en af selskabets medarbejdere, var en aftale mellem ikke

interesseforbundne parter, således at skattemyndighederne måtte

acceptere, at medarbejderens nytegning af aktier ville ske til markedskurs og

derfor ikke kunne udløse skattemæssige konsekvenser for A efter

aktieavancebeskatningslovens bestemmelser om tegningsretter jf.

cirkulære nr. 194 af 26. november 1998 pkt. 5.4.

Repræsentanten havde bl.a. henvist til, at den stedlige

skatteforvaltning samt told- og skatteregionen havde erklæret sig enige

i repræsentantens synspunkt.

Til støtte for den nedlagte påstand havde

repræsentanten anført, at ingeniørbranchen som mange

andre brancher havde store rekrutteringsproblemer. Da det var vanskeligt at

få medarbejdere var det endnu sværere at få medarbejdere,

der udover at være fagfolk samtidigt havde de fornødne

egenskaber til at blive virksomhedsejer- og leder. Dette var det

generationsskiftemæssige nøgleproblem i virksomheden B A/S.

Ved overdragelse af 1/3 (en majoritetspost) af en virksomhed

ønskede sælgeren naturligvis at få mest muligt ud af det,

og køberen ønskede naturligvis ligeledes at give mindst

muligt.

Såfremt handelen var gået i orden, ville køberen komme

til at eje 1/3 af selskabet og opnå samme vilkår, herunder

løn m.v. som de to nuværende ejere. Endvidere var en aktiepost

af denne størrelse så væsentlig, at den i henhold til

aktieselskabslovens bestemmelser ville give væsentlige rettigheder, og

en sådan post "forærer" man ikke væk udenfor

familieforhold.

Ifølge repræsentanten havde Ligningsrådet ved sin

afgørelse ikke fulgt tidligere praksis, hvor man fokuserede på

det konkrete forhold mellem de to parter. Ligningsrådet havde i sin

begrundelse gjort selskabets ønske til den afgørende interesse,

fremfor at fokusere på de modstående interesser, der forelå

mellem de eksisterende aktionærer og den potentielle medejer.

Repræsentanten havde videre anført, at aktionærerne havde

en interesse i at aktietegningen gennemførtes til en kurs, der mindst

svarede til markedskursen og medarbejderen havde omvendt en interesse i, at

tegningen skete til lavest mulige kurs. Selskabets interesse havde i den

forbindelse ingen relevans.

Repræsentanten havde gjort gældende, at goodwillværdien

i selskabet ville være stærkt aftagende, såfremt man ikke

fik nye yngre kræfter, og goodwillen lå for så vidt mere

på den yngre generation end den egentligt gjorde i selskabet.

Ligningsrådet havde beregnet goodwill ud fra indtjeningen, og

repræsentanten havde hertil bemærket, at Ligningsrådet ikke

havde taget hensyn til, at indtjeningen ville falde drastisk, hvis de 5

dygtigste medarbejdere (herunder den aktuelle), startede selv. Medarbejderne

havde ingen konkurrenceklausul.

Repræsentanten havde endvidere anført, at det stod parterne

frit for, om der skulle beregnes goodwill eller ej samt størrelsen

heraf. Parterne måtte betegnes som værende modstående

parter, og de to sælgere havde aktuel dårligere kort på

hånden end køberen, som derved kunne forhandle sig til en

fornuftig pris.

Afslutningsvis havde repræsentanten henvist til UfR 1980.1010 H,

hvor Højesteret gav medhold i, at 3 mangeårige medarbejdere

kunne overtage halvparten af selskabet, hvori de var ansat, uden at betale

vederlag for goodwill.

Told- og Skattestyrelsen havde under sagens behandling for

Landsskatteretten bl.a. udtalt, at udgangspunktet for skattemyndighedernes

anerkendelse af vederlag ved overdragelse af aktier var, at overdragelsen

skete til handelsværdien. En overdragelse der fandt sted mellem

uafhængige parter, ansås således at udgøre en

garanti for en korrekt værdiansættelse. Jf. Skatteministeriets

redegørelse (TfS 1992.254) var det afgørende, om der i den

foreliggende situation var reel modstrid mellem parternes interesser i

relation til fordeling af overdragelsesvederlaget. I nærværende

sag havde Ligningsrådet fundet, at parternes aftale ikke kunne

anerkendes henset til den særlige tilknytning mellem

aftaleparterne.

Værdien af goodwill var i nærværende sag ansat til

155.000 kr. Afgørende for værdien af goodwill ved handel mellem

uafhængige parter ville sædvanligvis være, at erhververen

kunne forrente og afskrive beløbet. Virksomhedens overskud havde i de

sidste 3 år udvist store udsving, hvorfor det ikke på baggrund

heraf kunne udledes, hvorledes udviklingen ville være i de kommende

år. Blev der taget udgangspunkt i virksomhedens overskud i det seneste

regnskabsår samt en forrentning på 7 1/4% (diskontoen + 4%),

ville en erhverver under de givne forudsætninger kunne forrente og

afskrive en goodwill ansat væsentligt højere end den mellem

aktionærerne og medarbejderen aftalte værdi. Styrelsen havde

endeligt bemærket, at som sagen var forelagt for Ligningsrådet

ansattes goodwill efter goodwillcirkulæret, da der ikke i øvrigt

forelå oplysninger om handelsværdien eller andre forhold af

betydning for værdiansættelsen. Ligningsrådets

afgørelse afveg således ikke fra det almindelige udgangspunktet

om, at cirkulæret alene var vejledende.

Landsskatteretten udtalte:

Henset til de foreliggende oplysninger om selskabets forhold samt

medarbejderens og aktionærernes interesser, fandt Landsskatteretten, at

aftalen var indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, hvorfor der

ikke var tilstrækkeligt grundlag for en tilsidesættelse af den af

parterne aftalte kurs 160.

Den bindende forhåndsbesked af 23. februar 1999 blev ændret i

overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand.

Spørgsmål 1 blev således besvaret med et "Ja", hvorefter

spørgsmål 2 bortfaldt.

Lignende dokumenter