Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. februar 2003 af
Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF), Pia
Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af
hensyn til retssikkerheden
Folketinget opfordrer regeringen til straks at give
Folketinget indsigt eventuelt i fortrolig form i følgende
dokumenter:
1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra
Skatteministeriets retssikkerhedskontor.
2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993.
3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den
skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret
på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra
investor.
4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og
Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder.
5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om
finansiel leasing.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker, at
Folketinget kan gøre sig bekendt med følgende dokumenter, da
det er afgørende for, at Folketinget kan føre den
nødvendige parlamentariske kontrol med regeringen:
1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra
Skatteministeriets retssikkerhedskontor.
2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993.
3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den
skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret
Læs alt
på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra
investor.
4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og
Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder.
5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om
finansiel leasing.
Forslagsstillerne har flere gange tidligere forsøgt
at få skiftende regeringer til at oversende dokumenterne til
Folketinget, eventuelt i fortrolig form. Skiftende ministre har ikke
ønsket dette, idet der er blevet brugt forskellige argumenter for at
forhindre Folketinget i at gøre sig bekendt med indholdet.
Tidligere skatteminister Carsten Koch argumenterede
således for, at Folketinget ikke kunne få indsigt grundet det
store provenu, der kan være tale om dette på trods af, at
Justitsministeriet ikke så noget til hinder for, at Folketinget kunne
få muligheden. Justitsministeriet anførte, at regeringen ikke
var forpligtet til at oversende oplysningerne, men at afvejningen af, om
oplysninger til Folketinget skal gives, i almindelighed vil føre til,
at de ønskede oplysninger videregives for at sikre, at
folketingsudvalgene har det fornødne saglige grundlag for at
gennemføre lovgivning eller for, at Folketinget kan udføre den
fornødne parlamentariske kontrol med forvaltningen. (Der henvises til
skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68 af 3. februar
1995 fra Skatteudvalget (Alm. del bilag 378, folketingsåret
1994-95)).
Forslagsstillerne er endvidere af den opfattelse, at
spørgsmålet om et provenus størrelse ikke kan være
afgørende for, hvornår Folketinget kan få ønskede
oplysninger om et givet spørgsmål. Tværtimod kan den
argumentation, som den tidligere regering har anvendt herom, give anledning
til et berettiget stærkere ønske fra Folketingets side om at
få fuld indsigt.
Det afgørende i denne sag er netop hensynet til
retssikkerheden et hensyn, som Folketinget må forstærke sin
interesse for at sikre, jo større et økonomisk omfang, der er
på spil på spil ikke blot for staten, men også for de
borgere, det vedrører.
Ministres tidligere støtte til udlevering af dokumenterne
En række nuværende ministre har tidligere
rejst stærk tvivl om, hvorvidt underkendelsen i 1993 af
10-mands-anpartsprojekter var i overensstemmelse med lovgivningen, idet
indgrebet baserede sig på henvisning til en påstået
praksis, som efterfølgende blev draget i tvivl.
De folketingsmedlemmer nuværende ministre som
rejste tvivl herom, argumenterede ud fra et retssikkerhedsmæssigt
hensyn med, at der burde have været åbenhed om de dokumenter, som
lå til grund for underkendelsen, herunder at Folketinget derfor
selvsagt tillige skulle have mulighed for at få indsigt i
dokumenterne.
Der er talrige citater fra nuværende
regeringsmedlemmer, der understreger, at hensynet til retssikkerheden
gør, at dokumenterne ikke skal holdes hemmelige.
Forslagsstillerne troede derfor, at det ville være
en formssag at få dokumenterne oversendt til Folketinget, eventuelt i
fortrolig form, efter regeringsskiftet i 2001. På den baggrund er der
stillet en række spørgsmål til regeringen herom, hvorefter
det skuffende må konstateres, at de pågældende ikke
længere står ved de tilsagn, som tidligere er givet.
Herunder gengives en række af de udsagn i sagen, som
nuværende ministre i oppositionsrollen kom med:
Brev af 25. oktober 1993 fra Anders Fogh Rasmussen (V) til
skatteministeren
Den 25. oktober 1993 skrev tidligere skatteminister og
nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i et brev til
daværende skatteminister Ole Stavad om underkendelsen af
anpartsprojekterne. Brevet kom, efter at Ole Stavad havde udtalt: »Disse
projekter skal stoppes, hvad enten de er lovlige eller ulovlige«.
»Jeg er bekendt med, at en arbejdsgruppe under told- og
skattestyrelsen den 16. juni 1993 har afleveret en rapport om mindre
anpartsvirksomheder. Det vil interessere mig at høre, om du har
tænkt dig at følge op på denne rapport og i givet fald
hvordan.
For en ordens skyld skal jeg bemærke, at der efter
min opfattelse ikke er hjemmel til at tilsidesætte tidligere
ligningsrådsafgørelser eller gældende praksis alene med
henvisning til arbejdsgruppens rapport. En gennemførelse af rapportens
mere vidtgående anbefalinger vil antagelig kræve lovgivning.
«
Den nuværende statsminister har altså allerede
i 1993 interesseret sig for retssikkerheden i forhold til den underkendelse,
der fandt sted en interesse, som i årene efter blev fulgt op af
diverse folketingsmedlemmer (nuværende ministre), som søgte at
sikre fuld klarhed om grundlaget for underkendelsen.
Brev af 5. august 1999 fra Anders Fogh Rasmussen (V) til borger i
Dragør
Anders Fogh Rasmussen skrev i 1999 i et brev til en borger
i Dragør om retssikkerheden på området bl.a.:
»Jeg har meget stor forståelse for din situation, og
jeg kan kun sige, at spørgsmålet om retssikkerhed på
skatteområdet ligger os i Venstre meget stærkt på sinde. Vi
har adskillige gange i folketingssalen påpeget de mange urimeligheder
og overgreb, som finder sted fra myndighedernes side.«
»Vi har i Venstre nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder
bredt med retssikkerhedsproblematikken inden for skatteområdet, det vil
sige lige fra de generelle retssikkerhedsmæssige aspekter til de mere
specifikke sager. Der er desværre ingen tvivl; borgerne er den svage
part, når staten er part i en skattetvist, og man kan med rette
spørge sig selv, om der her er tale om begrebet »fair trail«.«
Den sunde holdning, som den nuværende statsminister
lægger for dagen med hensyn til at sikre retssikkerheden, kommer
tillige til udtryk rent principielt efter tiltrædelsen, hvor han
gør sig til talsmand for en større åbenhed om den
offentlige forvaltning.
E-mail af 14. marts 2000 fra Mariann Fischer Boel (V)
Nuværende fødevareminister Mariann Fischer
Boel skrev som daværende formand for Skatteudvalget i en e-mail den 14.
marts 2000 som svar på en henvendelse følgende:
»Tak for din mail vedrørende problemerne omkring
timandsselskaberne.
Til din orientering kan jeg blot fortælle, at Jensby
fra Venstres gruppe og undertegnede i dag har afholdt møde på
mit kontor med Aage Spang Hansen, Jørgen Grønborg og
Søren Lehmann Nielsen for at drøfte de politiske muligheder for
at få fat i noget af det materiale, der øjensynlig ikke er
muligt at få udleveret fra skatteministeriet. Desuden er det planen at
stille yderligere spørgsmål i ministeriet for på den
måde at indsamle materiale, der kan overbevise retten om, at
skatteministeriet fortier/tilbageholder oplysninger.
Vi er indstillede på at gøre alt, hvad vi kan
for at sikre en retssikkerhedsmæssig behandling af de personer, der
uforskyldt er kommet i klemme i denne sag.«
Udtalelser fra Venstres tidligere skatteordfører Svend Aage
Jensby (V)
Daværende skatteordfører for Venstre
nuværende forsvarsministeren Svend Aage Jensby blev i en artikel i
Børsen den 15. november 2000 citeret for bl.a. følgende:
»Medlem af skatteudvalget, politimester Svend Aage Jensby
(V) mener, at retssikkerheden lider et knæk, når oplysninger om
skattepraksis, som kan have betydning for udfaldet af en lang række
skattesager, holdes tilbage af skattemyndighederne. Han vil nu have
skatteminister Ole Stavad til af egen drift at kaste lys over sagen.
»Det er ret oplagt, at det resterende materiale skal frem,
så domstolene kan træffe en rigtig og fair afgørelse i
anpartssagerne«, siger Svend Aage Jensby.«
Og senere i artiklen på baggrund af, at
skatteministeren nægtede at fremlægge dokumenterne med henvisning
til, at alle overvejelser ikke automatisk skal lægges frem i
skattesager:
»Det er rystende, at han siger det. Der er ingen, der
kunne drømme om at holde hånden over personer, der har
fået uberettigede fradrag. Men det er ikke det, sagen drejer sig om.
Det drejer sig om at få klarlagt, hvad praksis var på
området. Og så nytter det ikke noget, at skatteministeren holder
oplysninger tilbage, som går ham imod. Det dur simpelthen ikke
retssikkerhedsmæssigt, siger Svend Aage Jensby.«
Senere i artiklen kommenterer den daværende
konservative skatteordfører, nuværende trafikminister, Flemming
Hansen, spørgsmålet:
»Skatteministeren bør offentliggøre det
responsum med det samme. Hvis der er dokumenter, der tyder på, at nogen
er dømt på et forkert grundlag, så må man have
tingene frem i lyset, så man kan se, hvad der er galt. Det gælder
generelt og uanset, hvad sagen drejer sig om, siger Flemming Hansen, der
også er retsmedlem af Landsskatteretten.«
Forslagsstillerne henviser i øvrigt til diverse
udvalgte spørgsmål/svar m.v., som er optrykt som bilag til
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang
til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden.
(Beslutningsforslag nr. B 87).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
§ 20-spørgsmål og svar
Spørgsmål nr. S 1570 til skatteministeren (4/4 02) af
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Vil ministeren drage omsorg for, at det bliver muligt at
søge aktindsigt i følgende dokumenter med relation til
10-mands-anpartsprojekter:
1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra
Retssikkerhedskontoret,
2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993,
3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den
skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret
på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra
investor,
4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og
Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og
5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om
finansiel leasing?
Svar (30/4 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand):
10-mandsprojekterne er karakteriseret ved, at grupper med
op til 10 deltagere typisk formelt har anskaffet containere, togvogne m.v. i
udlandet. Projekterne var tilrettelagt således, at investeringerne gav
deltagerne store, forudberegnelige fradrag for underskud og renteudgifter,
mens der ikke var nogen gevinstmulighed før skat i forbindelse med
arrangementerne.
Skattemyndighederne underkendte 10-mandsprojekterne bl.a.
ud fra den betragtning, at de var uden realitet. Højesteret
tiltrådte denne opfattelse i en dom af 13. december 2000 (TfS
2000,1011). Ved samme dom fastslog Højesteret, som retten allerede
havde gjort det i dom af 6. april 2000 (TfS 2000, 374), at der ikke har
eksisteret en forpligtende administrativ praksis, hvorefter man i lignende
situationer skattemæssigt har godkendt sådanne arrangementer.
Det er i forbindelse med retssagerne blevet hævdet,
at de dokumenterer (udtalelser og redegørelser), som er nævnt i
spørgsmålet, viser, at skattemyndighederne i praksis fra
1980-1993 har godkendt lignende arrangementer som 10-mandsprojekterne. Dette
har Skatteministeriet bestridt og henvist til, at oplysninger om praksis
findes i de overordnede myndigheders trykte vejledninger (f.eks.
cirkulærer og ligningsvejledninger) samt de centrale skattemyndigheders
enkeltafgørelser.
Som nævnt har Højesteret efter at have
fået forelagt 124 afgørelser fra ligningsmyndighederne og efter
at have gennemgået myndighedernes cirkulærer og vejledninger og
flere betænkninger vedr. anparter fastslået, at der ikke har
foreligget en praksis, som myndighederne har forladt til skade for
skatteyderne, sådan som investorerne hævder.
I nogle af retssagerne om 10-mandsprojekterne har
skatteyderne forsøgt at få domstolene til at pålægge
Skatteministeriet at fremlægge udtalelserne fra Kammeradvokaten med
henvisning til de særlige regler i retsplejeloven om fremlæggelse
af bevismidler fra modparten eller tredjemand. Dette har domstolene
imidlertid nægtet.
Ad nr. 1. Kammeradvokatens responsum nævnt i
Retssikkerhedskontorets notat af 19. april 1993
Den omhandlede udtalelse fra Kammeradvokaten
vedrører spørgsmålet, om Skatteministeriet skulle
indbringe tre identiske landsskatteretskendelser vedr. sale and lease back
for domstolene.
Efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, undtages fra
aktindsigt myndighedernes brevveksling med sagkyndige til brug i retssager
eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Kammeradvokatens udtalelser er direkte omfattet af denne
bestemmelse.
Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven
ønsket, at en forvaltningsmyndighed på samme måde som
den private part fik adgang til i fortrolighed at drøfte
spørgsmål i relation til verserende/ kommende retssager med sin
advokat, uden at offentligheden fik kendskab til disse overvejelser.
Ministeriet har heller ikke ment, at dokumentet på
andet grundlag bør udleveres.
Ad nr. 2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993
Kammeradvokatens udtalelse indeholder en vurdering af
holdbarheden af de konklusioner, som fremgår af Told- og
Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomhed, herunder en vurdering
af, om ministeriet havde udsigt til at kunne gennemføre retssager med
et for ministeriet gunstigt udfald.
Samme hensyn, som er nævnt under ad nr. 1, har
begrundet ministeriets afvisning af udlevering af denne udtalelse fra
Kammeradvokaten efter offentlighedslovens § 10, nr. 4.
Ad nr. 3-5. Retssikkerhedsudvalgets notater om leasing
Notaterne blev i 1993-94 udarbejdet af
Retssikkerhedskontoret under Skatteministeriets departement som sekretariat
for Retssikkerhedsudvalget. Udvalget havde til formål at rådgive
skatteministeren om områder, hvor der var behov for en retsafklaring
m.v.
Grunden til, at ministeriet ikke har ønsket at
udlevere disse notater, er, at der efter offentlighedslovens § 10, nr. 3,
ikke er aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en
myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
Retssikkerhedsudvalget må i den forbindelse anses som en
selvstændig myndighed.
Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven
ønsket, at drøftelser i udvalg kan sikres fortrolighed.
Ministeriet har heller ikke ment, at dokumenterne på andet grundlag
bør udleveres.
Afsluttende bemærkninger
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at ministeriets
holdning til udleveringsspørgsmålet ikke må tages som
udtryk for »paragrafrytteri«.
Ministeriets handlemåde er i fuld overensstemmelse
med det princip, som også har været Folketingets hensigt med
bestemmelserne i offentlighedsloven, nemlig at sikre, at interne overvejelser
hos en myndighed kan forblive interne, uden at offentligheden kan kræve
at få kendskab til disse overvejelser. Dette gælder, hvad enten
overvejelserne baserer sig på udveksling af synspunkter mellem de
enkelte dele af myndigheden, om de som et supplement hertil baserer sig
på en udtalelse fra Kammeradvokaten eller overvejelserne foregår
i et udvalg.
Det afgørende er heller ikke de interne
overvejelser, men hvilke udmeldinger, afgørelser og handlinger der
fremkommer fra den pågældende myndighed på baggrund af de
interne overvejelser. Hvilke overvejelser, og hvem der har deltaget i de
overvejelser, der har ført til de konkrete udmeldinger,
afgørelser m.v., er således uden betydning.
Spørgsmål nr. S 2435 til skatteministeren (12/6 02) af
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Vil ministeren i fortsættelse af ministerens
besvarelse af spørgsmål nr. S 1570, hvoraf det fremgår, at
ministeren ikke ønsker at oversende de ønskede dokumenter,
meddele, om dokumenterne kan oversendes i fortrolig form til Folketinget,
alternativt om interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne
i ministeriet?
Begrundelse
Spørgeren har i et tidligere spørgsmål
nr. S 1570 anmodet om at få aktindsigt i følgende dokumenter med
relation til 10-mands-anpartsprojekter:
Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april
1993 fra Retssikkerhedskontoret, Kammeradvokatens responsum af 27. august
1993, Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den
skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret
på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra
investor, Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og
Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og
Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel
leasing.
Da spørgeren stadig ønsker at gøre
sig bekendt med dokumenternes indhold, ønsker spørgeren oplyst,
om dokumenterne kan oversendes til Folketinget i fortrolig form, eller om
interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne i
ministeriet.
Svar (21/6 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand):
Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål
S 1570, er de omhandlede dokumenter to udtalelser fra Kammeradvokaten og
tre notater fra det tidligere Retssikkerhedsudvalg fra 1993 direkte
omfattet af undtagelsesbestemmelserne i henholdsvis offentlighedslovens § 10,
nr. 4, og offentlighedslovens § 10, nr. 3.
Når Folketinget med gennemførelsen af de
nævnte bestemmelser har fastsat, at der skal være fortrolighed
om disse dokumenter, mener jeg, at det vil være forkert at udlevere
disse dokumenter til Folketinget eller lade interesserede folketingsmedlemmer
læse dokumenterne i ministeriet.
Spørgsmål nr. S 3272 til statsministeren (13/9 02) af
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Vil statsministeren drage omsorg for, at Folketinget
evt. i fortrolig form kan gøre sig bekendt med følgende
dokumenter med relation til 10-mandsanpartsprojekter:
Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra
Retssikkerhedskontoret,
Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993,
Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den
skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret
på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra
investor,
Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og
Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder samt
Retsikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel
leasing?
Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan i det hele henvise til skatteministerens
besvarelse af spørgsmål nr. S 1570 og nr. S 2435 fra samme
spørger.
Spørgsmål nr. S 3273 til statsministeren (13/9 02) af
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Vil statsministeren bekræfte, at han ved flere
lejligheder har talt for større åbenhed i den offentlige
forvaltning, samt at Venstre tidligere har gjort gældende, at hidtil
hemmeligholdte dokumenter vedrørende 10-mandsanpartsprojekterne
bør lægges frem til offentlighedens/Folketingets kendskab?
Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan bekræfte, at regeringen ønsker at
udbygge offentlighedslovens grundlæggende princip om åbenhed og
demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og derfor har nedsat en
offentlighedskommission, der skal komme med forslag til en ny samlet
offentlighedslov.
Hvad angår den konkrete sag, spørgeren
henviser til, er jeg bekendt med, at enkelte Venstre-politikere tidligere har
talt for en udlevering af de omhandlede dokumenter. I den forbindelse kan jeg
ligeledes henvise til skatteministerens tidligere besvarelser til
spørgeren vedrørende baggrunden for, at Skatteministeriet har
undtaget disse dokumenter fra aktindsigt.
Spørgsmål nr. S 459 til skatteministeren (13/11 2000) af
Svend Aage Jensby (V):
Vil ministeren oplyse, om og i bekræftende fald
på hvilken måde Skatteministeriets departement reagerede i
anledning af den udtalelse af 16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som
Told- og Skattestyrelsen afgav til departementet, og som i forbindelse med
besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del
bilag 100) er tilsendt Folketingets Skatteudvalg?
Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):
Skatteministeriet besluttede i den sag, hvori Told- og
Skattestyrelsen udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt
i styrelsens udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene.
Spørgsmål nr. S 460 til skatteministeren (13/11 2000) af
Svend Aage Jensby (V):
Vil ministeren oplyse, hvorledes sætningen »denne
praksis synes endog at være forudsat som gældende ret i
forbindelse med den gennemførte anpartslovgivning« i den udtalelse af
16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som Told- og Skattestyrelsen afgav
til Skatteministeriets departement, og som i forbindelse med besvarelsen af
6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er
tilsendt Folketingets Skatteudvalg, skal forstås?
Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):
Da Told- og Skattestyrelsens udtalelse utvivlsomt vil
blive gjort til genstand for behandling i den første
10-mandsprojektsag for Højesteret, hvori der er berammet
domsforhandling den 20.-22. november d.å., finder jeg det rigtigst at
afstå fra at kommentere indholdet af denne udtalelse.
Spørgsmål nr. S 461 til skatteministeren (13/11 2000) af
Svend Aage Jensby (V):
Vil ministeren under henvisning til den skrivelse af 13.
april 1993 (j.nr. 15.93-78-922) fra Skatteministeriets departement, der i
forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr.
40 (alm. del bilag 100) er sendt til Folketingets Skatteudvalg, oplyse,
hvilken begrundelse Kammeradvokaten gav for ikke at anbefale, at de
omhandlede landsskatteretskendelser blev indbragt for domstolene?
Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):
Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest i
mit svar af 17. april d.å. på spørgsmål S 2258 og S
1938 er der ikke adgang til aktindsigt i en udtalelse fra Kammeradvokaten
til ministeriet vedr. spørgsmålet om et eventuelt
sagsanlæg. Som det endvidere fremgår af mit svar, ønsker
ministeriet af principielle grunde ikke at udlevere Kammeradvokatens
udtalelse. Jeg står derfor uforstående over for, at
spørgeren forventer svar på det stillede spørgsmål,
eftersom et svar herpå vil være det samme som at give aktindsigt
i den pågældende udtalelse.
Spørgsmål nr. S 599 til skatteministeren (24/11 2000) af
Svend Aage Jensby (V):
Vil ministeren under henvisning til, at ministeren som
svar på spørgsmål S 462 alene henviser til, at
spørgsmålet om praksis i relation til 10-mandsprojektsagerne
behandles som et hovedtema i den første 10-mandsprojektsag, som
domsforhandles i Højesteret den 20-22. november 2000, og at ministeren
finder det rigtigst at overlade besvarelsen af dette spørgsmål
til Højesteret, oplyse, om Skatteministeriet som sagsøgt i den
nævnte sag har sikret sig, at den i spørgsmålet
nævnte indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten er forelagt
Højesteret, sådan at retten kan træffe sin
afgørelse på et fyldestgørende og et for borgerne
retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag?
Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):
Højesteret træffer sin afgørelse
på grundlag af sædvanlige retskilder, herunder administrativ
praksis. En administrativ praksis forstås normalt som en flerhed af
enkeltafgørelser truffet af de centrale afgørelsesmyndigheder
inden for det pågældende område. Enkeltafgørelserne
vil for at kunne betegnes som en praksis danne et mønster, hvoraf
man kan udlede den regel, som enkeltafgørelserne må anses for
udslag af. Kammeradvokatens indstilling er hverken en retskilde eller i sig
selv nogen afgørelse. Som jeg tidligere har fremhævet i mine
svar til Folketinget, mener jeg, at Kammeradvokatens indstillinger, der alene
indhentes til brug for ministeriets interne overvejelser, er fortrolige.
På den baggrund og af principielle grunde har ministeriet ikke
ønsket at fremlægge Kammeradvokatens indstilling i
højesteretssagen.
Spørgsmål nr. S 600 til skatteministeren (24/11 2000) af
Svend Aage Jensby (V):
Vil ministeren under henvisning til ministerens besvarelse
af 17. november 2000 af spørgsmål S 459, hvori det hedder:
»Skatteministeren besluttede i den sag, hvori Told- og Skattestyrelsen
udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt i styrelsens
udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene.«, give en begrundelse for,
at man traf den nævnte beslutning, hvis man var uenig i resultatet af
de 3 omhandlende landsskatteretskendelser?
Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):
Baggrunden for, at ministeriet ikke indbragte de tre
nævnte landsskatteretskendelser for domstolene var, at ministeriet ikke
fandt tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at en retssag ville
føre til et gunstigt resultat for ministeriet. Told- og
Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til, at ministeriet var bundet af
den praksis, der over en længere årrække har udviklet sig
på anpartsområdet, hvorefter skattemyndighederne ikke har tillagt
den manglende rentabilitet betydning for spørgsmålet, om der
foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Styrelsen bemærkede
afslutningsvis, at styrelsen ville fortsætte de igangværende
undersøgelser af mindre anpartsvirksomheder, og at styrelsen her ville
fokusere på det reelle ejerskab til aktiverne, der ikke havde
været berørt i disse sager.
Spørgsmål nr. S 601 til skatteministeren (24/11 2000) af
Svend Aage Jensby (V):
Vil ministeren under henvisning til ministerens svar
på spørgsmål S 462 oplyse, om Folketinget og dermed
befolkningen i det mindste efter at Højesteret har afsagt dom i den
første 10-mandsprojektsag, der er domsforhandlet i Højesteret
den 20.-22. november 2000 vil kunne blive gjort bekendt med den
indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten, der henvises til i
Skatteministeriets departements skrivelse af 13. april 1993 (j.nr.
15.93-72-922), og som ministeren indtil videre ikke har villet
delagtiggøre Folketingets medlemmer i?
Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):
Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest
ved mit svar på spørgsmål nr. S 599 er jeg af den
opfattelse, at der er tale om et fortroligt dokument, som jeg af principielle
grunde ikke ønsker at udlevere heller ikke efter at
Højesteret har afsagt dom i sagen. Jeg kan i øvrigt henvise til
»Offentlighedsloven med kommentarer« af John Vogter (1998), hvori det
anføres, at »den omstændighed, at retssagen er afsluttet og
eventuelle ankefrister og frister for oprejsningsbevilling er udløbet,
fører ikke til, at § 10, nr. 4, ikke længere kan anvendes, jf.
FOB 1995, side 81 ff.«.
Endvidere er der tale om et princip, som er fulgt under
skiftende ministre.
Bilag 2
Spørgsmål og svar stillet igennem
Skatteudvalget
Skatteudvalget
(Alm. del bilag 100)
diverse
(Offentligt)
Skatteministeriet
Den 6. nov. 2000
J.nr. 00-713-0111
Spørgsmål 40 og 41
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar med 3 bilag (ikke vedlagt i
beslutningsforslaget) på spørgsmål nr. 40 og 41 af 30.
oktober 2000 (Alm. del bilag 80).
Ole Stavad
/ Hans Refslund
Spørgsmål 40:
Vil ministeren tilsende udvalget den udtalelse fra Told-
og Skattestyrelsen, der er omtalt i Skatteministeriets
(Retssikkerhedskontorets) notat af 19. april 1993 vedrørende et
eventuelt lovindgreb mod overskudsselskaber ?
Svar:
Jeg vedlægger (ikke vedlagt i beslutningsforslaget)
en kopi af den udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, som er omtalt i det
omhandlede notat fra 1993, samt en kopi af den tidligere korrespondance
mellem Told- og Skattestyrelsen og Departementet i sagen.
Spørgsmål 41:
Vil ministeren tilsende udvalget de bilag, der er
nævnt under punkterne 5, 6 og 7 i vedlagte bilagsfortegnelse
vedrørende Retssikkerhedsudvalget ?
Svar:
Det omtalte materiale i bilagsfortegnelsen er udarbejdet
af retssikkerhedskontoret for Retssikkerhedsudvalget i 1993 som led i
retssikkerhedskontorets sekretariatsbetjening af dette udvalg. De konkrete
notater, som ønskes udleveret, har ikke været offentliggjort, og
der er ikke adgang til aktindsigt i materialet efter offentlighedslovens §
10, nr. 3. Efter denne bestemmelse er der ikke aktindsigt i dokumenter, der
udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører
sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
Det principielle hensyn til, at udvalgsmateriale kan nyde
fortrolighedsbeskyttelse, taler efter min mening afgørende for, at
materialet ikke udleveres i sagen.
Jeg er i øvrigt forbavset over at se, at
bilagsfortegnelsen vedr. Retssikkerhedsudvalget nu er tilgået
Folketingets Skatteudvalg. Jeg går ud fra, at bilagsfortegnelsen er
udleveret af et tidligere medlem af Retssikkerhedsudvalget, men dette medlem
burde være opmærksom på, at der af formanden for
Retssikkerhedsudvalget netop blev indskærpet fortrolighed omkring
behandlingen af de pågældende notater i udvalget.
Som jeg tidligere har givet udtryk for over for
Folketingets Skatteudvalg, mener jeg, at 10-mandsprojektsagerne bør
finde deres afklaring ved domstolene og ikke ved, at man politisk
forsøger at påvirke domstolsprocessen ved at stille mig
forskellige spørgsmål i relation til sagerne, herunder om
udlevering af fortroligt materiale i disse sager.
Jeg har senest tilkendegivet dette over for udvalget i mit
svar af 9. maj d.å. på spørgsmål nr. 176 (alm. del
bilag 496). Jeg meddelte samtidig udvalget, at såfremt
10-mandsprojektsagerne rejste principielle spørgsmål af
lovgivningsmæssig karakter, var jeg parat til at tage en diskussion,
når sagerne var afsluttede. Dette tilsagn står jeg naturligvis
fortsat ved.
Skatteudvalget
(Alm. del bilag 131)
diverse
(Offentligt)
Skatteministeriet
Den 20. november 2000
J.nr. 15.00-713-0114
Spørgsmål 53
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.
53 af 10. november 2000. (Alm. del bilag 118).
Ole Stavad
/ Hans Refslund
Spørgsmål:
Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte (ikke vedlagt
i beslutningsforslaget) artikler fra Penge & Privatøkonomi, nr.
11, november 2000 (Årtiets skatteskandale), Børsen den 10.
november 2000 (Skatteministeriet beskyldes for urent trav og Nye vinde i
anpartssager) og Berlingske Tidende den 10. november 2000 (Ministerium
beskyldes for at lyve i retten).
Svar:
Artiklen i Penge & Privatøkonomi er efter min
opfattelse et stærkt eksempel på, at pressefriheden i Danmark har
vide rammer. Af de grunde, jeg omtaler nedenfor, vil jeg dog ikke gå
ind og kommentere de fejlagtige beskyldninger, der fremføres i denne
artikel, og som de andre artikler tager deres udgangspunkt i.
Som det er udvalget bekendt, har jeg i hele
forløbet undret mig over, at de pågældende
10-mandsprojektsager gentagne gange er blevet gjort til genstand for politisk
behandling i Folketinget, mens de verserer ved domstolene. De
spørgsmål, der har været rejst, angår alle
substansspørgsmål, som det tilkommer domstolene at tage stilling
til. Nu ser vi, at sagen tilsyneladende også forsøges procederet
i Penge & Privatøkonomi.
Min indstilling har under hele forløbet
været, at det vil være utilstedeligt, såfremt jeg mens
sagerne verserer ytrede mig i forhold til Folketinget eller offentligt i
forhold til aspekter i sagen, som henhører under domstolene.
På den baggrund agter jeg heller ikke at lade mig
provokere til at kommentere sagens aspekter med baggrund i de rejste
beskyldninger. Jeg vil derfor afvente Højesterets afgørelse i
sagerne.
Jeg kan oplyse, at den første af 10-mandssagerne
skal domsforhandles i Højesteret den 20.-22. november d.å., og
at det forventes, at Højesteret umiddelbart herefter vil afsige dom i
sagen.
Skatteudvalget
(Alm. del bilag 56)
diverse
(Offentligt)
SKATTEMINISTERIET
Den 27. oktober 1997
J.nr. 99/97-4291-00152
Til Folketingets Skatteudvalg
Hermed følger besvarelsen af spørgsmål
19-21 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm.del bilag 39).
Carsten Koch
/ Kim Lohse
Spørgsmål 19:
Ad alm. del bilag 551, 1996-97.
Det fremgår af redegørelsen om spekulation og
økonomisk kriminalitet pkt. 1.l.8, side 18, at »Alligevel har det
kunnet konstateres, at der efter 1989 er udbudt et betydeligt antal
anpartsprojekter, der er søgt tilrettelagt således, at de netop
ikke skulle blive omfattet af det nævnte lovindgreb.«
Ministeren bedes oplyse, hvilke anpartsprojekter, udbudt
efter 1989, som ikke er omfattet af lovindgrebet i 1989.
Spørgsmål 20:
Det hedder i redegørelsen side 10, 3. afsnit: »Dels
fordi det ikke med sikkerhed kunne afvises, at det ville være muligt at
lave sådanne arrangementer på legal vis.«
Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren er bekendt
med denne mulighed for at kunne lave sådanne arrangementer på
legal vis.
Svar:
Ved lov nr. 388 af d. 7. juni 1989 om ændring af
forskellige skattelove (anpartsindgrebet) indførtes anpartsreglerne
med virkning fra d. 12. maj 1989.
Reglerne omfattede:
»Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige
ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.«
»Indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere,
når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af
aktiver for flere end 10 personer.«
»Indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere,
når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.«
Anpartsreglerne medfører, at indkomst fra
virksomheden er kapitalindkomst, at underskud kun kan fremføres til
modregning i positiv indkomst i senere år fra samme virksomhed, og at
virksomhedsordningen ikke kan anvendes.
En anpartsvirksomhed vil ikke være omfattet af
anpartsreglerne, hvis deltagerne opfylder kravet om en arbejdsindsats i
virksomheden på mindst 50 timer om måneden. Arbejdskravet
gælder for hver enkelt af deltagerne.
Reglerne blev indført for at modvirke de
masseanpartsprojekter, der hidtil var blevet udbudt.
Anpartsreglerne er siden lovindgrebet i 1989 søgt
undgået ved, at hver sammenslutning af personer højst har 10
deltagere (10-mandsprojekter), og ved, at projekterne tilrettelægges
således, at formidling og administration af udlejningen af aktiverne
ikke skal varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og
desuden således, at flere end 10 personer ikke udlejer til samme lejer.
En række af disse arrangementer er blevet tilsidesat
af Landsskatteretten.
Landsskatteretten har således i en række
tilfælde med forskellige begrundelser stadfæstet
ligningsmyndighedernes skattemæssige tilsidesættelse af
anpartsprojekter.
Landsskatteretten har bl.a. statueret, at der i visse
tilfælde reelt var tale om selskaber med begrænset ansvar, der
skal beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og
Landsskatteretten har udtalt, at den økonomiske risiko for deltagerne
ifølge de indgåede kontrakter må anses for elimineret.
Formålet med virksomheden er ikke indtægtserhvervelse, men
derimod at skabe store, forudberegnelige skattemæssige underskud.
Landsskatteretten har fundet, at sådanne
virksomheder ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som
erhvervsmæssige, hvorefter underskudsfradrag ikke er godkendt.
Begrundelser for resultatet har også været, at
deltagerne ikke har en reel ejendomsret til de aktiver, der ønskes
afskrevet på, at lånet til finansiering er optaget på
non-recourse vilkår, eller at projekterne omfattes af de for de
pågældende indkomstår gældende anpartsregler i
personskatteloven.
Som det fremgår af ovenstående, er det
primært de anpartsprojekter, der er omfattet af lovindgrebet i 1989,
som skattemyndighederne og jeg er bekendt med. Jeg er således ikke
umiddelbart bekendt med arrangementer, hvor udbydere og deltagere med held
har forsøgt at undgå anpartsreglerne på den måde,
som jeg har beskrevet ovenfor. Jeg kan dog nævne, at i en
landsskatteretssag offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997,
525, der vedrørte et vindmølleprojekt, godkendte
Landsskatteretten, at projektet ikke var omfattet af lovindgrebet i 1989.
Ligningsrådet var kommet til det modsatte resultat.
Spørgsmål 21:
Det fremgår af redegørelsen pkt. 1.1., side
10, 2. afsnit, at »Anpartsprojekterne er »søgt imødegået«
ved »administrativt« at tilsidesætte projekterne for ikke at være
en »erhvervsmæssig virksomhed««, og af pkt. 1.1.8., side 19, 3. afsnit,
fremgår, at »Det er skattemyndighedernes opfattelse, at projekterne
ikke skal tillægges skattemæssig virkning. På denne
baggrund er der foretaget ændringer i investorernes selvangivelser.«
I pkt. 1.1., side 5. afsnit, står:
»Lovændringen blev foretaget, uanset de aktuelle projekter kunne
tilsidesættes ligningsmæssigt efter de gældende regler. Det
skete for at give det klare signal, at myndighederne ikke vil anerkende disse
projekter.«
Endelig hedder det i pkt. 1.1., side 10, 3. afsnit: »dels
fordi man ønskede at signalere, at man ikke tolererer denne form for
udnyttelse«.
På denne baggrund bedes ministeren detaljeret
redegøre for:
hvorledes godkendte projekter som Grønlandsskibet, Kalle &
Julle samt Bornholmer-projektet afviger fra det i redegørelsen side 18
(»Der oprettes til formålet ...«) til side 19 (»... kun blev beskattet
med 50 pct.«) beskrevne,
hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at godkendte
projekter som Grønlandsskibet, Kalle & Julle samt
Bornholmer-projektet er lavet på legal vis,
hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at tilsidesatte
projekter ikke er lavet på legal vis,
hvorledes godkendte projekter adskiller sig fra ikke-godkendte
projekter.
Svar:
For så vidt angår Grønlandsskibet og
Kalle & Julle kan jeg oplyse, at Told- og Skattestyrelsen og
Departementet forgæves har eftersøgt sagsmateriale om disse
projekter. Jeg kan således ikke bekræfte, at der skulle
være tale om godkendte projekter.
Bornholmer-projekter som Ligningsrådet har taget
stilling til ved bindende forhåndsbesked vedrører
spørgsmålet, om deltagerne i de pågældende projekter
kunne få frigivet etableringskonto- og investeringsfondsmidler til
investeringer på Bornholm i henhold til den dagældende
særlige lovgivning, hvorefter arbejdskravet i investeringsfondsloven og
etableringskontoloven var ophævet for indkomstårene 1993 og 1994.
Landsskatteretten har i en række af de
afgørelser, der bl.a. er omtalt i svaret på
spørgsmål 19 og 20 peget på, at der i disse projekter
foreligger en række væsentlige momenter, hvorved de adskiller sig
fra tilfælde, der tidligere er taget stilling til, herunder de
såkaldte Bornholmerprojekter.
Skatteudvalget
(Alm. del - bilag 57)
diverse
(Offentligt)
SKATTEMINISTERIET
Den 27. oktober 1997
J.nr. 99/97-504-00092
Til Folketingets Skatteudvalg
Hermed følger svar på spørgsmål
22 og 23 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm. del bilag 39).
Carsten Koch
/ Søren Vilhelmsen
Spørgsmål 22:
Ad alm. del bilag 551, 1996-97
Ministeren bedes i forlængelse af
redegørelsens afsnit om strafansvar oplyse, hvilke
straffesager/skattestraffesager der har været.
Spørgsmål 23:
I forbindelse med et indslag i Radioavisen den 3. juni
1997 vedrørende tiltag i forbindelse med begrænsning af
økonomisk kriminalitet udtalte Justitsministeren, at det var med
baggrund i den seneste tids økonomiske kriminalitet med bl.a.
selskabstømninger og 10-mandsprojekter, at det var
påkrævet med et tiltag med samarbejde mellem flere instanser.
Justitsministeren havde ikke noget materiale, der kunne dokumentere
økonomisk kriminalitet i forbindelse med anpartsprojekter og henviste
til skatteministeren, der har været primus motor i sagen.
Ministeren bedes oplyse:
om skatteministeren anser anpartsprojekterne, og dermed
anpartshaverne, for at være kriminelle,
om ministeren i givet fald har medvirket til at krænke en
andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at
fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at
nedsætte den fornærmede (anpartshaverne) i medborgernes
agtelse,
om ministeren derved kan have påvirket udfaldet af en
igangværende retssag ugunstigt for anpartshaverne,
om ministeren mener, at der ved at have beskyldt anpartsprojekterne,
og dermed anpartshaverne, for at være kriminelle, og at der med en for
anpartshaverne krænkende ytring i egenskab af justitsminister og
skatteminister at have påvirket udfaldet af en igangværende
retssag ugunstigt for anpartshaverne, er tale om overtrædelse af
injurielovgivningen og følgelig er pligtig at udrede et
erstatningsbeløb til de implicerede.
Svar:
For så vidt angår de
straffesager/skattestraffesager, der har været, henvises til vedlagte
skema med oversigt over sagsantallet i årene 1987-1996. Perioden fra
1980-1987 var for skattestraffesagernes vedkommende speciel, idet der blev
afsagt domme i 2 typer af sager, der var karakteriseret ved omfattende
unddragelser. Der var dels tale om skattepligtssager med i alt 15 domme og
dels sager vedrørende overførelse af indkomster til beskatning
i skattelylande (»postkasseselskabssager«) med i alt 13 domme. Den
efterfølgende periode fra 1988-1996 har ikke på samme måde
været domineret af bestemte sagstyper.
Misbrug af skattegodtgørelsesreglerne, der må
betragtes som en forløber for selskabstømningssagerne, og de
egentlige tømningssager har givet anledning til flere straffesager.
I en af de afgjorte straffesager (første del af
Skibby-sagen) blev de tiltalte dømt for skattesvig af særlig
grov karakter efter straffelovens § 289 og skyldnersvig af særlig
grov beskaffenhed i forbindelse med misbrug af
skattegodtgørelsesordningen og selskabstømning. Der er til dato
afsagt yderligere 2 fældende domme for skyldnersvig af særlig
grov beskaffenhed i forbindelse med selskabstømning.
Der er rejst yderligere et antal tiltaler i
tømningssager. Tiltalen er normalt rejst for skyldnersvig. Der er dog
i et enkelt tilfælde herudover rejst tiltale for bedrageri efter
straffelovens § 279 i forbindelse med misbrug af
skattegodtgørelsesordningen.
Der er i flere straffesager rejst sigtelse mod personer,
som har etableret 10-mandsprojekter. Derimod er der ikke rejst sigtelse mod
anpartshavere. Sagerne, der vedrører et større antal projekter
med investeringer i edb-software, leasingaktiver, filmrettigheder og
juletræer, er endnu ikke afsluttet.
Jeg anser ikke anpartshaverne i 10-mandsprojekterne for
kriminelle, og hverken justitsministeren eller jeg har benyttet denne
betegnelse om dem. Jeg finder derfor ingen anledning til at besvare de
forskellige værdiladede spørgsmål, som vedrører
injuriesager eller påvirkning af de verserende retssager anlagt af
anpartshavere.
Antal bødeforelæg og domme i skattestraffesager og
kombinerede sager for årene 1987 - 1996
Bødeforelæg
Domme
1987
851
131
1988
866
170
1989
925
115
1990
613
73
1991
753
86
1992
1.805
-
1993
2.985 (102)
155 (37)
1994
2.030 (105)
211 (54)
1995
1.488 (110)
187 (67)
1996
1.334 (173)
176 (43)
Note: Der foreligger ikke oplysning om domme for året
1992.
Antallet af sager omfatter fra og med 1993 tillige
kombinerede sager. De kombinerede sager er angivet i parentes. Kombinerede
sager er sager med både skatte- og afgiftsunddragelse (i praksis
momsunddragelser)
For årene 1993 - 1996 er dommene fordelt på bøde- og
frihedsstraf således:
År
i alt
Bøde
Frihedsstraf
1993
155
109
46
1994
221
150
71
1995
187
109
78
1996
176
82
73
Bødedommene omfatter også frifindelser.
Frifindelserne svinger mellem 4,6 og 14,2 procent af samtlige domme.
Bilag 3
Forskellige avisartikler og pressemeddelelse
Berlingske Tidende den 22. maj 1994, 1. sektion, side 12
Ole Stavads skattehammer
Lovgivning med tilbagevirkende kraft er noget, skiftende
regeringer efter bedste evne søger at undgå. Eller rettere sagt:
Af al evne burde undgå.
Retssikkerheden lider ubodelig skade, hvis ikke den
enkelte borger kan føle sig sikker på, at fuldt lovlige aftaler
bliver respekteret. Nu lader det imidlertid til, at der på
skatteområdet skal etableres permanent usikkerhed.
Der har flere gange været forslag om at
indføre en generel omgåelsesklausul i skattelovgivningen. En
klausul, som tillader administrativ tilsidesættelse af ellers gyldige
aftaler, hvis det skønnes, at hovedformålet er at unddrage sig
skat. En sådan omgåelsesklausul har der aldrig været
flertal for i Folketinget. Lykkeligvis. Men nu vil skatteminister Ole Stavad
gennemføre en praksis, som lige så godt kunne kaldes
omgåelsesklausul. På Finansforbundets landsmøde i Odense
har ministeren tordnet mod skattefiduser og proklameret, at han vil bruge
skattehammeren mod skattespekulationer, hvad enten de er lovlige eller ej og
uanset om politiske indgreb vil ændre en fordel til skattesmæk og
samlet underskud for dem, der i god tro har indgået aftaler.
Sådan kan man ganske simpelt ikke bære sig ad.
Man skulle tro, at Ole Stavad under smugtræning med sin skattehammer
har ramt sig selv og derfor endnu ikke har talecentret under fuld kontrol. Nu
kan det altid diskuteres, hvad der er skattefiduser, og hvad der efter
ministerens opfattelse kan flyttes fra fidusafdelingen over i afdelingen for
tilladelige dispositioner, selv om de har skattemæssig effekt. Og det
er just det farlige.
Pensionspræmier reducerer jo den skattepligtige
indkomst i indskudsåret, men vil Stavad kalde pension for en
skattefidus? Og hvordan med den praksis, regeringen og Ole Stavad har
søsat på Bornholm? Her er der lavet skattemæssige
særregler, som Ole Stavad utvivlsomt ville kalde skattefiduser, hvis de
blev brugt på Sjælland. Og hvad med sondringen mellem
skibsanparter og anparter i fast ejendom? Og hvorfor skal afskrivninger i
almindelighed forbeholdes en ejerkreds på under ti, når aktivets
afskrivning er den samme, hvad enten der er få eller mange ejere?
Der vil være en alt for rig jagtmark, hvis Ole
Stavad slippes løs med en fuldmagt til på egen hånd at
afgøre, hvad der er skattefiduser, og hvad der ikke er. I forvejen har
regeringen gjort sig bemærket som ensidig kontraktbryder ved uden
videre at hæve ellers juridisk bindende aftaler om
statspræmiering af opsparing til bolig og uddannelse. Desuden er der
indført skatteregler med tilbagevirkende kraft for aktier og
ejendomme. Det skulle lige passe, at Ole Stavad skal have mulighed for med
sin skattehammer at smadre, hvad der måtte være tilbage af
retssikkerhed på skatteområdet. Stop ham.
Ekstra Bladet den 21. september 2002, 1. sektion, side 16
Minister skjuler oplysninger
Svend Erik Hovmand tør ikke lade Folketingets skatteudvalg se det
vigtigste papir i skatteskandalen om A.P. Møller, af Jan Michaelsen
Skatteminister Svend Erik Hovmand nægter at udlevere
det vigtigste stykke papir i det store mysterium om, hvorfor hans ministerium
ikke ankede skattesagen om 545 millioner imod det A.P.
Møller-kontrollerede Dansk Supermarked til Højesteret.
Det er kammeradvokatens indstilling til Skatteministeriet
om, hvorvidt der er juridisk belæg for at anke dommen. Kammeradvokaten
er statens og dermed Skatteministeriets advokat, og det var således
ham, der vandt skattesagen mod Dansk Supermarked i Landsskatteretten, men
tabte den i Vestre Landsret.
Tavs chef
I skatte- og advokatkredse verserer der rygter om, at
kammeradvokaten havde indstillet til Skatteministeriet, at sagen skulle ankes
i Højesteret. På grund af Skatteministeriets
hemmelighedskræmmeri har det været umuligt for Ekstra Bladet at
få disse oplysninger verificeret. Advokat Hans Christian Vinten, der er
kammeradvokatens chef for gruppen af jurister, som beskæftiger sig med
sager om skatter og afgifter, ønsker ikke over for Ekstra Bladet at
kommentere spørgsmålet.
Det er SF’s gruppeformand, Aage Frandsen, der som
medlem af Folketingets skatteudvalg har anmodet om, at skatteudvalget, evt. i
fortrolighed, får lov at se kammeradvokatens indstilling.
Noget sludder
Svend Erik Hovmands begrunder sin afvisning med, at loven
om offentlighed ikke gælder for myndigheders brevveksling med advokater
og andre sagkyndige til brug for retssager. Det er noget sludder. Loven om
offentlighed gælder ikke for Folketingets medlemmer. Jeg er ikke
offentlighed, men folkevalgt. Og f.eks. får medlemmer af retsudvalget
orientering om meget fortrolige personsager. Det kan vi sagtens
håndtere.
Delikat sag
Ekstra Bladet har i en række artikler afdækket
skattesagen, hvor den manglende anke til Højesteret kostede staten ca.
200 millioner kr.
Sagen er yderst delikat, fordi Skatteministeriet (og
kammeradvokaten) vandt en tilsvarende sag mod to fynske revisorer i
Højesteret, mens der endnu var tid til at anke. I sit svar til Aage
Frandsen henviser skatteministeren til, at hans egne jurister (men
altså ikke kammeradvokaten) mener, at der er afgørende forskel
mellem de to skattesager, som begge handler om sjakring med skatteunderskud i
leasingselskaber købt til formålet. Men Danmarks skatteekspert
nummer et, Christen Amby, har allerede fastslået det modsatte efter at
have studeret de to skattesager.
Pressemeddelelse af 21. januar 2003 fra skatteminister Svend Erik
Hovmand, Skatteministeriets hjemmeside.
Bedre retssikkerhed for skatteydere
Skatteministeren fremsætter nu lovforslag
om ændret klagestruktur for skatteydere, styrkelse af kommunale
samarbejder og digital kommunikation.
»Forslaget er et led i at forbedre retssikkerheden for
borgerne«, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V).
I dag er der mange skatteankenævn, der behandler
meget få sager. Det er bekymrende af hensyn til borgerens
retssikkerhed. Derfor lægger lovforslaget op til færre
skatteankenævn. Og der lægges op til en klarere organisatorisk
adskillelse mellem den kommunale skattemyndighed og skatteankenævns
sekretariaterne.
»Borgernes retssikkerhed står meget højt
på regeringens dagsorden. Vi har derfor allerede taget flere
initiativer på skatteområdet. F.eks. er reglerne for
omkostningsdækning forbedret i skattesager, selvangivelsen er blevet
forenklet, så borgerne ikke snyder sig selv for fradrag o.l., og vi
indfører mulighed for, at den enkelte borger kan få bindende
forhåndsbesked hos den lokale skattemyndighed«, siger Svend Erik
Hovmand.
Med det nye forslag fortsætter denne linje. Der vil
komme øget kvalitet i skatteankenævnenes afgørelser. Det
vil føre til færre sager ved Landsskatteretten. Derfor er
forslaget et vigtigt element i forbedringen af borgernes retssikkerhed
på skatteområdet.
Efter at forslaget er sendt i høring, har
regeringen imødekommet en række ønsker især fra
Kommunernes Landsforening. Det betyder bl.a. større frihed for
etablering af kommunale samarbejder.
Endvidere er der forslag om at etablere et center i
Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders
spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige. Og endelig
også forslag om digital kommunikation fra den offentlige
forvaltning til borgerne.
Bilag 4
Brev af 12. december 2000 fra Svend Aage Jensby (V) til
Martin Harill Nielsen
Svend Aage Jensby, MF (V)
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Martin Harill Nielsen
Statsautoriseret revisor
Jeshøjvej 4
4700 Næstved
Christiansborg d. 12. december 2000
Kære Martin Harill Nielsen
Tak for henvendelsen af 13. november 2000 til Anders Fogh
Rasmussen vedrørende anpartssager.
Vi er i Venstre enig i, at det er
retssikkerhedsmæssigt dybt bekymrende, at skatteministeren
tilbageholder oplysninger, der kan være af afgørende betydning
for resultatet af de verserende sager.
Jeg har selv forsøgt at formå ministeren til
at udlevere materialet, men som det fremgår af vedlagte kopier (ikke
vedlagt beslutningsforslaget), har dette været forgæves.
Det har ikke været muligt for os at samle 90
mandater i det nuværende Folketing til at tvinge skatteministeren til
en anden holdning, og derfor kan vi ikke politisk gøre mere.
Med venlig hilsen
Svend Aage Jensby
Lignende dokumenter
- 2020-8. To notater fra Kammeradvokaten kunne undtages fra aktindsigt. Spørgsmål om prisgivelse. Dato: 18. februar 2020. Sag nr. 19/02325 Retsinformation · 17. april 2020
- 2023-12. Dele af Kammeradvokatens rapport kunne undtages fra partsaktindsigt som brevveksling med sagkyndige til brug i retssager Retsinformation · 23. juni 2023
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 5. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) Retsinformation · 22. maj 2007
- 2014-37. Behandlingen af anmodning om aktindsigt i brevveksling til brug for juridisk responsum måtte ske i lyset af, at selve responsummet var offentliggjort Retsinformation · 7. januar 2015
- 1996 BTB 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 77 VEDRØRENDE DSB REDERI A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 70 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. december 1996