Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden

2002/1 BSF 87Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. februar 2003 af

Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF), Pia

Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af

hensyn til retssikkerheden

Folketinget opfordrer regeringen til straks at give

Folketinget indsigt eventuelt i fortrolig form i følgende

dokumenter:

1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra

Skatteministeriets retssikkerhedskontor.

2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993.

3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den

skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret

på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra

investor.

4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og

Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder.

5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om

finansiel leasing.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker, at

Folketinget kan gøre sig bekendt med følgende dokumenter, da

det er afgørende for, at Folketinget kan føre den

nødvendige parlamentariske kontrol med regeringen:

1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra

Skatteministeriets retssikkerhedskontor.

2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993.

3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den

skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret

Læs alt

på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra

investor.

4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og

Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder.

5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om

finansiel leasing.

Forslagsstillerne har flere gange tidligere forsøgt

at få skiftende regeringer til at oversende dokumenterne til

Folketinget, eventuelt i fortrolig form. Skiftende ministre har ikke

ønsket dette, idet der er blevet brugt forskellige argumenter for at

forhindre Folketinget i at gøre sig bekendt med indholdet.

Tidligere skatteminister Carsten Koch argumenterede

således for, at Folketinget ikke kunne få indsigt grundet det

store provenu, der kan være tale om dette på trods af, at

Justitsministeriet ikke så noget til hinder for, at Folketinget kunne

få muligheden. Justitsministeriet anførte, at regeringen ikke

var forpligtet til at oversende oplysningerne, men at afvejningen af, om

oplysninger til Folketinget skal gives, i almindelighed vil føre til,

at de ønskede oplysninger videregives for at sikre, at

folketingsudvalgene har det fornødne saglige grundlag for at

gennemføre lovgivning eller for, at Folketinget kan udføre den

fornødne parlamentariske kontrol med forvaltningen. (Der henvises til

skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68 af 3. februar

1995 fra Skatteudvalget (Alm. del bilag 378, folketingsåret

1994-95)).

Forslagsstillerne er endvidere af den opfattelse, at

spørgsmålet om et provenus størrelse ikke kan være

afgørende for, hvornår Folketinget kan få ønskede

oplysninger om et givet spørgsmål. Tværtimod kan den

argumentation, som den tidligere regering har anvendt herom, give anledning

til et berettiget stærkere ønske fra Folketingets side om at

få fuld indsigt.

Det afgørende i denne sag er netop hensynet til

retssikkerheden et hensyn, som Folketinget må forstærke sin

interesse for at sikre, jo større et økonomisk omfang, der er

på spil på spil ikke blot for staten, men også for de

borgere, det vedrører.

Ministres tidligere støtte til udlevering af dokumenterne

En række nuværende ministre har tidligere

rejst stærk tvivl om, hvorvidt underkendelsen i 1993 af

10-mands-anpartsprojekter var i overensstemmelse med lovgivningen, idet

indgrebet baserede sig på henvisning til en påstået

praksis, som efterfølgende blev draget i tvivl.

De folketingsmedlemmer nuværende ministre som

rejste tvivl herom, argumenterede ud fra et retssikkerhedsmæssigt

hensyn med, at der burde have været åbenhed om de dokumenter, som

lå til grund for underkendelsen, herunder at Folketinget derfor

selvsagt tillige skulle have mulighed for at få indsigt i

dokumenterne.

Der er talrige citater fra nuværende

regeringsmedlemmer, der understreger, at hensynet til retssikkerheden

gør, at dokumenterne ikke skal holdes hemmelige.

Forslagsstillerne troede derfor, at det ville være

en formssag at få dokumenterne oversendt til Folketinget, eventuelt i

fortrolig form, efter regeringsskiftet i 2001. På den baggrund er der

stillet en række spørgsmål til regeringen herom, hvorefter

det skuffende må konstateres, at de pågældende ikke

længere står ved de tilsagn, som tidligere er givet.

Herunder gengives en række af de udsagn i sagen, som

nuværende ministre i oppositionsrollen kom med:

Brev af 25. oktober 1993 fra Anders Fogh Rasmussen (V) til

skatteministeren

Den 25. oktober 1993 skrev tidligere skatteminister og

nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i et brev til

daværende skatteminister Ole Stavad om underkendelsen af

anpartsprojekterne. Brevet kom, efter at Ole Stavad havde udtalt: »Disse

projekter skal stoppes, hvad enten de er lovlige eller ulovlige«.

»Jeg er bekendt med, at en arbejdsgruppe under told- og

skattestyrelsen den 16. juni 1993 har afleveret en rapport om mindre

anpartsvirksomheder. Det vil interessere mig at høre, om du har

tænkt dig at følge op på denne rapport og i givet fald

hvordan.

For en ordens skyld skal jeg bemærke, at der efter

min opfattelse ikke er hjemmel til at tilsidesætte tidligere

ligningsrådsafgørelser eller gældende praksis alene med

henvisning til arbejdsgruppens rapport. En gennemførelse af rapportens

mere vidtgående anbefalinger vil antagelig kræve lovgivning.

«

Den nuværende statsminister har altså allerede

i 1993 interesseret sig for retssikkerheden i forhold til den underkendelse,

der fandt sted en interesse, som i årene efter blev fulgt op af

diverse folketingsmedlemmer (nuværende ministre), som søgte at

sikre fuld klarhed om grundlaget for underkendelsen.

Brev af 5. august 1999 fra Anders Fogh Rasmussen (V) til borger i

Dragør

Anders Fogh Rasmussen skrev i 1999 i et brev til en borger

i Dragør om retssikkerheden på området bl.a.:

»Jeg har meget stor forståelse for din situation, og

jeg kan kun sige, at spørgsmålet om retssikkerhed på

skatteområdet ligger os i Venstre meget stærkt på sinde. Vi

har adskillige gange i folketingssalen påpeget de mange urimeligheder

og overgreb, som finder sted fra myndighedernes side.«

»Vi har i Venstre nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder

bredt med retssikkerhedsproblematikken inden for skatteområdet, det vil

sige lige fra de generelle retssikkerhedsmæssige aspekter til de mere

specifikke sager. Der er desværre ingen tvivl; borgerne er den svage

part, når staten er part i en skattetvist, og man kan med rette

spørge sig selv, om der her er tale om begrebet »fair trail«.«

Den sunde holdning, som den nuværende statsminister

lægger for dagen med hensyn til at sikre retssikkerheden, kommer

tillige til udtryk rent principielt efter tiltrædelsen, hvor han

gør sig til talsmand for en større åbenhed om den

offentlige forvaltning.

E-mail af 14. marts 2000 fra Mariann Fischer Boel (V)

Nuværende fødevareminister Mariann Fischer

Boel skrev som daværende formand for Skatteudvalget i en e-mail den 14.

marts 2000 som svar på en henvendelse følgende:

»Tak for din mail vedrørende problemerne omkring

timandsselskaberne.

Til din orientering kan jeg blot fortælle, at Jensby

fra Venstres gruppe og undertegnede i dag har afholdt møde på

mit kontor med Aage Spang Hansen, Jørgen Grønborg og

Søren Lehmann Nielsen for at drøfte de politiske muligheder for

at få fat i noget af det materiale, der øjensynlig ikke er

muligt at få udleveret fra skatteministeriet. Desuden er det planen at

stille yderligere spørgsmål i ministeriet for på den

måde at indsamle materiale, der kan overbevise retten om, at

skatteministeriet fortier/tilbageholder oplysninger.

Vi er indstillede på at gøre alt, hvad vi kan

for at sikre en retssikkerhedsmæssig behandling af de personer, der

uforskyldt er kommet i klemme i denne sag.«

Udtalelser fra Venstres tidligere skatteordfører Svend Aage

Jensby (V)

Daværende skatteordfører for Venstre

nuværende forsvarsministeren Svend Aage Jensby blev i en artikel i

Børsen den 15. november 2000 citeret for bl.a. følgende:

»Medlem af skatteudvalget, politimester Svend Aage Jensby

(V) mener, at retssikkerheden lider et knæk, når oplysninger om

skattepraksis, som kan have betydning for udfaldet af en lang række

skattesager, holdes tilbage af skattemyndighederne. Han vil nu have

skatteminister Ole Stavad til af egen drift at kaste lys over sagen.

»Det er ret oplagt, at det resterende materiale skal frem,

så domstolene kan træffe en rigtig og fair afgørelse i

anpartssagerne«, siger Svend Aage Jensby.«

Og senere i artiklen på baggrund af, at

skatteministeren nægtede at fremlægge dokumenterne med henvisning

til, at alle overvejelser ikke automatisk skal lægges frem i

skattesager:

»Det er rystende, at han siger det. Der er ingen, der

kunne drømme om at holde hånden over personer, der har

fået uberettigede fradrag. Men det er ikke det, sagen drejer sig om.

Det drejer sig om at få klarlagt, hvad praksis var på

området. Og så nytter det ikke noget, at skatteministeren holder

oplysninger tilbage, som går ham imod. Det dur simpelthen ikke

retssikkerhedsmæssigt, siger Svend Aage Jensby.«

Senere i artiklen kommenterer den daværende

konservative skatteordfører, nuværende trafikminister, Flemming

Hansen, spørgsmålet:

»Skatteministeren bør offentliggøre det

responsum med det samme. Hvis der er dokumenter, der tyder på, at nogen

er dømt på et forkert grundlag, så må man have

tingene frem i lyset, så man kan se, hvad der er galt. Det gælder

generelt og uanset, hvad sagen drejer sig om, siger Flemming Hansen, der

også er retsmedlem af Landsskatteretten.«

Forslagsstillerne henviser i øvrigt til diverse

udvalgte spørgsmål/svar m.v., som er optrykt som bilag til

beslutningsforslaget.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen Dahl

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang

til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden.

(Beslutningsforslag nr. B 87).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

§ 20-spørgsmål og svar

Spørgsmål nr. S 1570 til skatteministeren (4/4 02) af

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vil ministeren drage omsorg for, at det bliver muligt at

søge aktindsigt i følgende dokumenter med relation til

10-mands-anpartsprojekter:

1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra

Retssikkerhedskontoret,

2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993,

3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den

skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret

på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra

investor,

4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og

Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og

5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om

finansiel leasing?

Svar (30/4 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

10-mandsprojekterne er karakteriseret ved, at grupper med

op til 10 deltagere typisk formelt har anskaffet containere, togvogne m.v. i

udlandet. Projekterne var tilrettelagt således, at investeringerne gav

deltagerne store, forudberegnelige fradrag for underskud og renteudgifter,

mens der ikke var nogen gevinstmulighed før skat i forbindelse med

arrangementerne.

Skattemyndighederne underkendte 10-mandsprojekterne bl.a.

ud fra den betragtning, at de var uden realitet. Højesteret

tiltrådte denne opfattelse i en dom af 13. december 2000 (TfS

2000,1011). Ved samme dom fastslog Højesteret, som retten allerede

havde gjort det i dom af 6. april 2000 (TfS 2000, 374), at der ikke har

eksisteret en forpligtende administrativ praksis, hvorefter man i lignende

situationer skattemæssigt har godkendt sådanne arrangementer.

Det er i forbindelse med retssagerne blevet hævdet,

at de dokumenterer (udtalelser og redegørelser), som er nævnt i

spørgsmålet, viser, at skattemyndighederne i praksis fra

1980-1993 har godkendt lignende arrangementer som 10-mandsprojekterne. Dette

har Skatteministeriet bestridt og henvist til, at oplysninger om praksis

findes i de overordnede myndigheders trykte vejledninger (f.eks.

cirkulærer og ligningsvejledninger) samt de centrale skattemyndigheders

enkeltafgørelser.

Som nævnt har Højesteret efter at have

fået forelagt 124 afgørelser fra ligningsmyndighederne og efter

at have gennemgået myndighedernes cirkulærer og vejledninger og

flere betænkninger vedr. anparter fastslået, at der ikke har

foreligget en praksis, som myndighederne har forladt til skade for

skatteyderne, sådan som investorerne hævder.

I nogle af retssagerne om 10-mandsprojekterne har

skatteyderne forsøgt at få domstolene til at pålægge

Skatteministeriet at fremlægge udtalelserne fra Kammeradvokaten med

henvisning til de særlige regler i retsplejeloven om fremlæggelse

af bevismidler fra modparten eller tredjemand. Dette har domstolene

imidlertid nægtet.

Ad nr. 1. Kammeradvokatens responsum nævnt i

Retssikkerhedskontorets notat af 19. april 1993

Den omhandlede udtalelse fra Kammeradvokaten

vedrører spørgsmålet, om Skatteministeriet skulle

indbringe tre identiske landsskatteretskendelser vedr. sale and lease back

for domstolene.

Efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, undtages fra

aktindsigt myndighedernes brevveksling med sagkyndige til brug i retssager

eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Kammeradvokatens udtalelser er direkte omfattet af denne

bestemmelse.

Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven

ønsket, at en forvaltningsmyndighed på samme måde som

den private part fik adgang til i fortrolighed at drøfte

spørgsmål i relation til verserende/ kommende retssager med sin

advokat, uden at offentligheden fik kendskab til disse overvejelser.

Ministeriet har heller ikke ment, at dokumentet på

andet grundlag bør udleveres.

Ad nr. 2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993

Kammeradvokatens udtalelse indeholder en vurdering af

holdbarheden af de konklusioner, som fremgår af Told- og

Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomhed, herunder en vurdering

af, om ministeriet havde udsigt til at kunne gennemføre retssager med

et for ministeriet gunstigt udfald.

Samme hensyn, som er nævnt under ad nr. 1, har

begrundet ministeriets afvisning af udlevering af denne udtalelse fra

Kammeradvokaten efter offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Ad nr. 3-5. Retssikkerhedsudvalgets notater om leasing

Notaterne blev i 1993-94 udarbejdet af

Retssikkerhedskontoret under Skatteministeriets departement som sekretariat

for Retssikkerhedsudvalget. Udvalget havde til formål at rådgive

skatteministeren om områder, hvor der var behov for en retsafklaring

m.v.

Grunden til, at ministeriet ikke har ønsket at

udlevere disse notater, er, at der efter offentlighedslovens § 10, nr. 3,

ikke er aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en

myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

Retssikkerhedsudvalget må i den forbindelse anses som en

selvstændig myndighed.

Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven

ønsket, at drøftelser i udvalg kan sikres fortrolighed.

Ministeriet har heller ikke ment, at dokumenterne på andet grundlag

bør udleveres.

Afsluttende bemærkninger

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at ministeriets

holdning til udleveringsspørgsmålet ikke må tages som

udtryk for »paragrafrytteri«.

Ministeriets handlemåde er i fuld overensstemmelse

med det princip, som også har været Folketingets hensigt med

bestemmelserne i offentlighedsloven, nemlig at sikre, at interne overvejelser

hos en myndighed kan forblive interne, uden at offentligheden kan kræve

at få kendskab til disse overvejelser. Dette gælder, hvad enten

overvejelserne baserer sig på udveksling af synspunkter mellem de

enkelte dele af myndigheden, om de som et supplement hertil baserer sig

på en udtalelse fra Kammeradvokaten eller overvejelserne foregår

i et udvalg.

Det afgørende er heller ikke de interne

overvejelser, men hvilke udmeldinger, afgørelser og handlinger der

fremkommer fra den pågældende myndighed på baggrund af de

interne overvejelser. Hvilke overvejelser, og hvem der har deltaget i de

overvejelser, der har ført til de konkrete udmeldinger,

afgørelser m.v., er således uden betydning.

Spørgsmål nr. S 2435 til skatteministeren (12/6 02) af

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vil ministeren i fortsættelse af ministerens

besvarelse af spørgsmål nr. S 1570, hvoraf det fremgår, at

ministeren ikke ønsker at oversende de ønskede dokumenter,

meddele, om dokumenterne kan oversendes i fortrolig form til Folketinget,

alternativt om interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne

i ministeriet?

Begrundelse

Spørgeren har i et tidligere spørgsmål

nr. S 1570 anmodet om at få aktindsigt i følgende dokumenter med

relation til 10-mands-anpartsprojekter:

Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april

1993 fra Retssikkerhedskontoret, Kammeradvokatens responsum af 27. august

1993, Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den

skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret

på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra

investor, Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og

Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og

Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel

leasing.

Da spørgeren stadig ønsker at gøre

sig bekendt med dokumenternes indhold, ønsker spørgeren oplyst,

om dokumenterne kan oversendes til Folketinget i fortrolig form, eller om

interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne i

ministeriet.

Svar (21/6 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål

S 1570, er de omhandlede dokumenter to udtalelser fra Kammeradvokaten og

tre notater fra det tidligere Retssikkerhedsudvalg fra 1993 direkte

omfattet af undtagelsesbestemmelserne i henholdsvis offentlighedslovens § 10,

nr. 4, og offentlighedslovens § 10, nr. 3.

Når Folketinget med gennemførelsen af de

nævnte bestemmelser har fastsat, at der skal være fortrolighed

om disse dokumenter, mener jeg, at det vil være forkert at udlevere

disse dokumenter til Folketinget eller lade interesserede folketingsmedlemmer

læse dokumenterne i ministeriet.

Spørgsmål nr. S 3272 til statsministeren (13/9 02) af

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vil statsministeren drage omsorg for, at Folketinget

evt. i fortrolig form kan gøre sig bekendt med følgende

dokumenter med relation til 10-mandsanpartsprojekter:

Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra

Retssikkerhedskontoret,

Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993,

Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den

skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret

på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra

investor,

Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og

Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder samt

Retsikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel

leasing?

Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Jeg kan i det hele henvise til skatteministerens

besvarelse af spørgsmål nr. S 1570 og nr. S 2435 fra samme

spørger.

Spørgsmål nr. S 3273 til statsministeren (13/9 02) af

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Vil statsministeren bekræfte, at han ved flere

lejligheder har talt for større åbenhed i den offentlige

forvaltning, samt at Venstre tidligere har gjort gældende, at hidtil

hemmeligholdte dokumenter vedrørende 10-mandsanpartsprojekterne

bør lægges frem til offentlighedens/Folketingets kendskab?

Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Jeg kan bekræfte, at regeringen ønsker at

udbygge offentlighedslovens grundlæggende princip om åbenhed og

demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og derfor har nedsat en

offentlighedskommission, der skal komme med forslag til en ny samlet

offentlighedslov.

Hvad angår den konkrete sag, spørgeren

henviser til, er jeg bekendt med, at enkelte Venstre-politikere tidligere har

talt for en udlevering af de omhandlede dokumenter. I den forbindelse kan jeg

ligeledes henvise til skatteministerens tidligere besvarelser til

spørgeren vedrørende baggrunden for, at Skatteministeriet har

undtaget disse dokumenter fra aktindsigt.

Spørgsmål nr. S 459 til skatteministeren (13/11 2000) af

Svend Aage Jensby (V):

Vil ministeren oplyse, om og i bekræftende fald

på hvilken måde Skatteministeriets departement reagerede i

anledning af den udtalelse af 16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som

Told- og Skattestyrelsen afgav til departementet, og som i forbindelse med

besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del

bilag 100) er tilsendt Folketingets Skatteudvalg?

Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Skatteministeriet besluttede i den sag, hvori Told- og

Skattestyrelsen udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt

i styrelsens udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene.

Spørgsmål nr. S 460 til skatteministeren (13/11 2000) af

Svend Aage Jensby (V):

Vil ministeren oplyse, hvorledes sætningen »denne

praksis synes endog at være forudsat som gældende ret i

forbindelse med den gennemførte anpartslovgivning« i den udtalelse af

16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som Told- og Skattestyrelsen afgav

til Skatteministeriets departement, og som i forbindelse med besvarelsen af

6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er

tilsendt Folketingets Skatteudvalg, skal forstås?

Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Da Told- og Skattestyrelsens udtalelse utvivlsomt vil

blive gjort til genstand for behandling i den første

10-mandsprojektsag for Højesteret, hvori der er berammet

domsforhandling den 20.-22. november d.å., finder jeg det rigtigst at

afstå fra at kommentere indholdet af denne udtalelse.

Spørgsmål nr. S 461 til skatteministeren (13/11 2000) af

Svend Aage Jensby (V):

Vil ministeren under henvisning til den skrivelse af 13.

april 1993 (j.nr. 15.93-78-922) fra Skatteministeriets departement, der i

forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr.

40 (alm. del bilag 100) er sendt til Folketingets Skatteudvalg, oplyse,

hvilken begrundelse Kammeradvokaten gav for ikke at anbefale, at de

omhandlede landsskatteretskendelser blev indbragt for domstolene?

Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest i

mit svar af 17. april d.å. på spørgsmål S 2258 og S

1938 er der ikke adgang til aktindsigt i en udtalelse fra Kammeradvokaten

til ministeriet vedr. spørgsmålet om et eventuelt

sagsanlæg. Som det endvidere fremgår af mit svar, ønsker

ministeriet af principielle grunde ikke at udlevere Kammeradvokatens

udtalelse. Jeg står derfor uforstående over for, at

spørgeren forventer svar på det stillede spørgsmål,

eftersom et svar herpå vil være det samme som at give aktindsigt

i den pågældende udtalelse.

Spørgsmål nr. S 599 til skatteministeren (24/11 2000) af

Svend Aage Jensby (V):

Vil ministeren under henvisning til, at ministeren som

svar på spørgsmål S 462 alene henviser til, at

spørgsmålet om praksis i relation til 10-mandsprojektsagerne

behandles som et hovedtema i den første 10-mandsprojektsag, som

domsforhandles i Højesteret den 20-22. november 2000, og at ministeren

finder det rigtigst at overlade besvarelsen af dette spørgsmål

til Højesteret, oplyse, om Skatteministeriet som sagsøgt i den

nævnte sag har sikret sig, at den i spørgsmålet

nævnte indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten er forelagt

Højesteret, sådan at retten kan træffe sin

afgørelse på et fyldestgørende og et for borgerne

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag?

Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Højesteret træffer sin afgørelse

på grundlag af sædvanlige retskilder, herunder administrativ

praksis. En administrativ praksis forstås normalt som en flerhed af

enkeltafgørelser truffet af de centrale afgørelsesmyndigheder

inden for det pågældende område. Enkeltafgørelserne

vil for at kunne betegnes som en praksis danne et mønster, hvoraf

man kan udlede den regel, som enkeltafgørelserne må anses for

udslag af. Kammeradvokatens indstilling er hverken en retskilde eller i sig

selv nogen afgørelse. Som jeg tidligere har fremhævet i mine

svar til Folketinget, mener jeg, at Kammeradvokatens indstillinger, der alene

indhentes til brug for ministeriets interne overvejelser, er fortrolige.

På den baggrund og af principielle grunde har ministeriet ikke

ønsket at fremlægge Kammeradvokatens indstilling i

højesteretssagen.

Spørgsmål nr. S 600 til skatteministeren (24/11 2000) af

Svend Aage Jensby (V):

Vil ministeren under henvisning til ministerens besvarelse

af 17. november 2000 af spørgsmål S 459, hvori det hedder:

»Skatteministeren besluttede i den sag, hvori Told- og Skattestyrelsen

udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt i styrelsens

udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene.«, give en begrundelse for,

at man traf den nævnte beslutning, hvis man var uenig i resultatet af

de 3 omhandlende landsskatteretskendelser?

Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Baggrunden for, at ministeriet ikke indbragte de tre

nævnte landsskatteretskendelser for domstolene var, at ministeriet ikke

fandt tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at en retssag ville

føre til et gunstigt resultat for ministeriet. Told- og

Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til, at ministeriet var bundet af

den praksis, der over en længere årrække har udviklet sig

på anpartsområdet, hvorefter skattemyndighederne ikke har tillagt

den manglende rentabilitet betydning for spørgsmålet, om der

foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Styrelsen bemærkede

afslutningsvis, at styrelsen ville fortsætte de igangværende

undersøgelser af mindre anpartsvirksomheder, og at styrelsen her ville

fokusere på det reelle ejerskab til aktiverne, der ikke havde

været berørt i disse sager.

Spørgsmål nr. S 601 til skatteministeren (24/11 2000) af

Svend Aage Jensby (V):

Vil ministeren under henvisning til ministerens svar

på spørgsmål S 462 oplyse, om Folketinget og dermed

befolkningen i det mindste efter at Højesteret har afsagt dom i den

første 10-mandsprojektsag, der er domsforhandlet i Højesteret

den 20.-22. november 2000 vil kunne blive gjort bekendt med den

indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten, der henvises til i

Skatteministeriets departements skrivelse af 13. april 1993 (j.nr.

15.93-72-922), og som ministeren indtil videre ikke har villet

delagtiggøre Folketingets medlemmer i?

Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest

ved mit svar på spørgsmål nr. S 599 er jeg af den

opfattelse, at der er tale om et fortroligt dokument, som jeg af principielle

grunde ikke ønsker at udlevere heller ikke efter at

Højesteret har afsagt dom i sagen. Jeg kan i øvrigt henvise til

»Offentlighedsloven med kommentarer« af John Vogter (1998), hvori det

anføres, at »den omstændighed, at retssagen er afsluttet og

eventuelle ankefrister og frister for oprejsningsbevilling er udløbet,

fører ikke til, at § 10, nr. 4, ikke længere kan anvendes, jf.

FOB 1995, side 81 ff.«.

Endvidere er der tale om et princip, som er fulgt under

skiftende ministre.

Bilag 2

Spørgsmål og svar stillet igennem

Skatteudvalget

Skatteudvalget

(Alm. del bilag 100)

diverse

(Offentligt)

Skatteministeriet

Den 6. nov. 2000

J.nr. 00-713-0111

Spørgsmål 40 og 41

Til

Folketingets Skatteudvalg

Hermed fremsendes svar med 3 bilag (ikke vedlagt i

beslutningsforslaget) på spørgsmål nr. 40 og 41 af 30.

oktober 2000 (Alm. del bilag 80).

Ole Stavad

/ Hans Refslund

Spørgsmål 40:

Vil ministeren tilsende udvalget den udtalelse fra Told-

og Skattestyrelsen, der er omtalt i Skatteministeriets

(Retssikkerhedskontorets) notat af 19. april 1993 vedrørende et

eventuelt lovindgreb mod overskudsselskaber ?

Svar:

Jeg vedlægger (ikke vedlagt i beslutningsforslaget)

en kopi af den udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, som er omtalt i det

omhandlede notat fra 1993, samt en kopi af den tidligere korrespondance

mellem Told- og Skattestyrelsen og Departementet i sagen.

Spørgsmål 41:

Vil ministeren tilsende udvalget de bilag, der er

nævnt under punkterne 5, 6 og 7 i vedlagte bilagsfortegnelse

vedrørende Retssikkerhedsudvalget ?

Svar:

Det omtalte materiale i bilagsfortegnelsen er udarbejdet

af retssikkerhedskontoret for Retssikkerhedsudvalget i 1993 som led i

retssikkerhedskontorets sekretariatsbetjening af dette udvalg. De konkrete

notater, som ønskes udleveret, har ikke været offentliggjort, og

der er ikke adgang til aktindsigt i materialet efter offentlighedslovens §

10, nr. 3. Efter denne bestemmelse er der ikke aktindsigt i dokumenter, der

udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører

sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

Det principielle hensyn til, at udvalgsmateriale kan nyde

fortrolighedsbeskyttelse, taler efter min mening afgørende for, at

materialet ikke udleveres i sagen.

Jeg er i øvrigt forbavset over at se, at

bilagsfortegnelsen vedr. Retssikkerhedsudvalget nu er tilgået

Folketingets Skatteudvalg. Jeg går ud fra, at bilagsfortegnelsen er

udleveret af et tidligere medlem af Retssikkerhedsudvalget, men dette medlem

burde være opmærksom på, at der af formanden for

Retssikkerhedsudvalget netop blev indskærpet fortrolighed omkring

behandlingen af de pågældende notater i udvalget.

Som jeg tidligere har givet udtryk for over for

Folketingets Skatteudvalg, mener jeg, at 10-mandsprojektsagerne bør

finde deres afklaring ved domstolene og ikke ved, at man politisk

forsøger at påvirke domstolsprocessen ved at stille mig

forskellige spørgsmål i relation til sagerne, herunder om

udlevering af fortroligt materiale i disse sager.

Jeg har senest tilkendegivet dette over for udvalget i mit

svar af 9. maj d.å. på spørgsmål nr. 176 (alm. del

bilag 496). Jeg meddelte samtidig udvalget, at såfremt

10-mandsprojektsagerne rejste principielle spørgsmål af

lovgivningsmæssig karakter, var jeg parat til at tage en diskussion,

når sagerne var afsluttede. Dette tilsagn står jeg naturligvis

fortsat ved.

Skatteudvalget

(Alm. del bilag 131)

diverse

(Offentligt)

Skatteministeriet

Den 20. november 2000

J.nr. 15.00-713-0114

Spørgsmål 53

Til

Folketingets Skatteudvalg

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.

53 af 10. november 2000. (Alm. del bilag 118).

Ole Stavad

/ Hans Refslund

Spørgsmål:

Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte (ikke vedlagt

i beslutningsforslaget) artikler fra Penge & Privatøkonomi, nr.

11, november 2000 (Årtiets skatteskandale), Børsen den 10.

november 2000 (Skatteministeriet beskyldes for urent trav og Nye vinde i

anpartssager) og Berlingske Tidende den 10. november 2000 (Ministerium

beskyldes for at lyve i retten).

Svar:

Artiklen i Penge & Privatøkonomi er efter min

opfattelse et stærkt eksempel på, at pressefriheden i Danmark har

vide rammer. Af de grunde, jeg omtaler nedenfor, vil jeg dog ikke gå

ind og kommentere de fejlagtige beskyldninger, der fremføres i denne

artikel, og som de andre artikler tager deres udgangspunkt i.

Som det er udvalget bekendt, har jeg i hele

forløbet undret mig over, at de pågældende

10-mandsprojektsager gentagne gange er blevet gjort til genstand for politisk

behandling i Folketinget, mens de verserer ved domstolene. De

spørgsmål, der har været rejst, angår alle

substansspørgsmål, som det tilkommer domstolene at tage stilling

til. Nu ser vi, at sagen tilsyneladende også forsøges procederet

i Penge & Privatøkonomi.

Min indstilling har under hele forløbet

været, at det vil være utilstedeligt, såfremt jeg mens

sagerne verserer ytrede mig i forhold til Folketinget eller offentligt i

forhold til aspekter i sagen, som henhører under domstolene.

På den baggrund agter jeg heller ikke at lade mig

provokere til at kommentere sagens aspekter med baggrund i de rejste

beskyldninger. Jeg vil derfor afvente Højesterets afgørelse i

sagerne.

Jeg kan oplyse, at den første af 10-mandssagerne

skal domsforhandles i Højesteret den 20.-22. november d.å., og

at det forventes, at Højesteret umiddelbart herefter vil afsige dom i

sagen.

Skatteudvalget

(Alm. del bilag 56)

diverse

(Offentligt)

SKATTEMINISTERIET

Den 27. oktober 1997

J.nr. 99/97-4291-00152

Til Folketingets Skatteudvalg

Hermed følger besvarelsen af spørgsmål

19-21 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm.del bilag 39).

Carsten Koch

/ Kim Lohse

Spørgsmål 19:

Ad alm. del bilag 551, 1996-97.

Det fremgår af redegørelsen om spekulation og

økonomisk kriminalitet pkt. 1.l.8, side 18, at »Alligevel har det

kunnet konstateres, at der efter 1989 er udbudt et betydeligt antal

anpartsprojekter, der er søgt tilrettelagt således, at de netop

ikke skulle blive omfattet af det nævnte lovindgreb.«

Ministeren bedes oplyse, hvilke anpartsprojekter, udbudt

efter 1989, som ikke er omfattet af lovindgrebet i 1989.

Spørgsmål 20:

Det hedder i redegørelsen side 10, 3. afsnit: »Dels

fordi det ikke med sikkerhed kunne afvises, at det ville være muligt at

lave sådanne arrangementer på legal vis.«

Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren er bekendt

med denne mulighed for at kunne lave sådanne arrangementer på

legal vis.

Svar:

Ved lov nr. 388 af d. 7. juni 1989 om ændring af

forskellige skattelove (anpartsindgrebet) indførtes anpartsreglerne

med virkning fra d. 12. maj 1989.

Reglerne omfattede:

»Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige

ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.«

»Indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere,

når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af

aktiver for flere end 10 personer.«

»Indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere,

når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.«

Anpartsreglerne medfører, at indkomst fra

virksomheden er kapitalindkomst, at underskud kun kan fremføres til

modregning i positiv indkomst i senere år fra samme virksomhed, og at

virksomhedsordningen ikke kan anvendes.

En anpartsvirksomhed vil ikke være omfattet af

anpartsreglerne, hvis deltagerne opfylder kravet om en arbejdsindsats i

virksomheden på mindst 50 timer om måneden. Arbejdskravet

gælder for hver enkelt af deltagerne.

Reglerne blev indført for at modvirke de

masseanpartsprojekter, der hidtil var blevet udbudt.

Anpartsreglerne er siden lovindgrebet i 1989 søgt

undgået ved, at hver sammenslutning af personer højst har 10

deltagere (10-mandsprojekter), og ved, at projekterne tilrettelægges

således, at formidling og administration af udlejningen af aktiverne

ikke skal varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og

desuden således, at flere end 10 personer ikke udlejer til samme lejer.

En række af disse arrangementer er blevet tilsidesat

af Landsskatteretten.

Landsskatteretten har således i en række

tilfælde med forskellige begrundelser stadfæstet

ligningsmyndighedernes skattemæssige tilsidesættelse af

anpartsprojekter.

Landsskatteretten har bl.a. statueret, at der i visse

tilfælde reelt var tale om selskaber med begrænset ansvar, der

skal beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og

Landsskatteretten har udtalt, at den økonomiske risiko for deltagerne

ifølge de indgåede kontrakter må anses for elimineret.

Formålet med virksomheden er ikke indtægtserhvervelse, men

derimod at skabe store, forudberegnelige skattemæssige underskud.

Landsskatteretten har fundet, at sådanne

virksomheder ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som

erhvervsmæssige, hvorefter underskudsfradrag ikke er godkendt.

Begrundelser for resultatet har også været, at

deltagerne ikke har en reel ejendomsret til de aktiver, der ønskes

afskrevet på, at lånet til finansiering er optaget på

non-recourse vilkår, eller at projekterne omfattes af de for de

pågældende indkomstår gældende anpartsregler i

personskatteloven.

Som det fremgår af ovenstående, er det

primært de anpartsprojekter, der er omfattet af lovindgrebet i 1989,

som skattemyndighederne og jeg er bekendt med. Jeg er således ikke

umiddelbart bekendt med arrangementer, hvor udbydere og deltagere med held

har forsøgt at undgå anpartsreglerne på den måde,

som jeg har beskrevet ovenfor. Jeg kan dog nævne, at i en

landsskatteretssag offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997,

525, der vedrørte et vindmølleprojekt, godkendte

Landsskatteretten, at projektet ikke var omfattet af lovindgrebet i 1989.

Ligningsrådet var kommet til det modsatte resultat.

Spørgsmål 21:

Det fremgår af redegørelsen pkt. 1.1., side

10, 2. afsnit, at »Anpartsprojekterne er »søgt imødegået«

ved »administrativt« at tilsidesætte projekterne for ikke at være

en »erhvervsmæssig virksomhed««, og af pkt. 1.1.8., side 19, 3. afsnit,

fremgår, at »Det er skattemyndighedernes opfattelse, at projekterne

ikke skal tillægges skattemæssig virkning. På denne

baggrund er der foretaget ændringer i investorernes selvangivelser.«

I pkt. 1.1., side 5. afsnit, står:

»Lovændringen blev foretaget, uanset de aktuelle projekter kunne

tilsidesættes ligningsmæssigt efter de gældende regler. Det

skete for at give det klare signal, at myndighederne ikke vil anerkende disse

projekter.«

Endelig hedder det i pkt. 1.1., side 10, 3. afsnit: »dels

fordi man ønskede at signalere, at man ikke tolererer denne form for

udnyttelse«.

På denne baggrund bedes ministeren detaljeret

redegøre for:

hvorledes godkendte projekter som Grønlandsskibet, Kalle &

Julle samt Bornholmer-projektet afviger fra det i redegørelsen side 18

(»Der oprettes til formålet ...«) til side 19 (»... kun blev beskattet

med 50 pct.«) beskrevne,

hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at godkendte

projekter som Grønlandsskibet, Kalle & Julle samt

Bornholmer-projektet er lavet på legal vis,

hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at tilsidesatte

projekter ikke er lavet på legal vis,

hvorledes godkendte projekter adskiller sig fra ikke-godkendte

projekter.

Svar:

For så vidt angår Grønlandsskibet og

Kalle & Julle kan jeg oplyse, at Told- og Skattestyrelsen og

Departementet forgæves har eftersøgt sagsmateriale om disse

projekter. Jeg kan således ikke bekræfte, at der skulle

være tale om godkendte projekter.

Bornholmer-projekter som Ligningsrådet har taget

stilling til ved bindende forhåndsbesked vedrører

spørgsmålet, om deltagerne i de pågældende projekter

kunne få frigivet etableringskonto- og investeringsfondsmidler til

investeringer på Bornholm i henhold til den dagældende

særlige lovgivning, hvorefter arbejdskravet i investeringsfondsloven og

etableringskontoloven var ophævet for indkomstårene 1993 og 1994.

Landsskatteretten har i en række af de

afgørelser, der bl.a. er omtalt i svaret på

spørgsmål 19 og 20 peget på, at der i disse projekter

foreligger en række væsentlige momenter, hvorved de adskiller sig

fra tilfælde, der tidligere er taget stilling til, herunder de

såkaldte Bornholmerprojekter.

Skatteudvalget

(Alm. del - bilag 57)

diverse

(Offentligt)

SKATTEMINISTERIET

Den 27. oktober 1997

J.nr. 99/97-504-00092

Til Folketingets Skatteudvalg

Hermed følger svar på spørgsmål

22 og 23 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm. del bilag 39).

Carsten Koch

/ Søren Vilhelmsen

Spørgsmål 22:

Ad alm. del bilag 551, 1996-97

Ministeren bedes i forlængelse af

redegørelsens afsnit om strafansvar oplyse, hvilke

straffesager/skattestraffesager der har været.

Spørgsmål 23:

I forbindelse med et indslag i Radioavisen den 3. juni

1997 vedrørende tiltag i forbindelse med begrænsning af

økonomisk kriminalitet udtalte Justitsministeren, at det var med

baggrund i den seneste tids økonomiske kriminalitet med bl.a.

selskabstømninger og 10-mandsprojekter, at det var

påkrævet med et tiltag med samarbejde mellem flere instanser.

Justitsministeren havde ikke noget materiale, der kunne dokumentere

økonomisk kriminalitet i forbindelse med anpartsprojekter og henviste

til skatteministeren, der har været primus motor i sagen.

Ministeren bedes oplyse:

om skatteministeren anser anpartsprojekterne, og dermed

anpartshaverne, for at være kriminelle,

om ministeren i givet fald har medvirket til at krænke en

andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at

fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at

nedsætte den fornærmede (anpartshaverne) i medborgernes

agtelse,

om ministeren derved kan have påvirket udfaldet af en

igangværende retssag ugunstigt for anpartshaverne,

om ministeren mener, at der ved at have beskyldt anpartsprojekterne,

og dermed anpartshaverne, for at være kriminelle, og at der med en for

anpartshaverne krænkende ytring i egenskab af justitsminister og

skatteminister at have påvirket udfaldet af en igangværende

retssag ugunstigt for anpartshaverne, er tale om overtrædelse af

injurielovgivningen og følgelig er pligtig at udrede et

erstatningsbeløb til de implicerede.

Svar:

For så vidt angår de

straffesager/skattestraffesager, der har været, henvises til vedlagte

skema med oversigt over sagsantallet i årene 1987-1996. Perioden fra

1980-1987 var for skattestraffesagernes vedkommende speciel, idet der blev

afsagt domme i 2 typer af sager, der var karakteriseret ved omfattende

unddragelser. Der var dels tale om skattepligtssager med i alt 15 domme og

dels sager vedrørende overførelse af indkomster til beskatning

i skattelylande (»postkasseselskabssager«) med i alt 13 domme. Den

efterfølgende periode fra 1988-1996 har ikke på samme måde

været domineret af bestemte sagstyper.

Misbrug af skattegodtgørelsesreglerne, der må

betragtes som en forløber for selskabstømningssagerne, og de

egentlige tømningssager har givet anledning til flere straffesager.

I en af de afgjorte straffesager (første del af

Skibby-sagen) blev de tiltalte dømt for skattesvig af særlig

grov karakter efter straffelovens § 289 og skyldnersvig af særlig

grov beskaffenhed i forbindelse med misbrug af

skattegodtgørelsesordningen og selskabstømning. Der er til dato

afsagt yderligere 2 fældende domme for skyldnersvig af særlig

grov beskaffenhed i forbindelse med selskabstømning.

Der er rejst yderligere et antal tiltaler i

tømningssager. Tiltalen er normalt rejst for skyldnersvig. Der er dog

i et enkelt tilfælde herudover rejst tiltale for bedrageri efter

straffelovens § 279 i forbindelse med misbrug af

skattegodtgørelsesordningen.

Der er i flere straffesager rejst sigtelse mod personer,

som har etableret 10-mandsprojekter. Derimod er der ikke rejst sigtelse mod

anpartshavere. Sagerne, der vedrører et større antal projekter

med investeringer i edb-software, leasingaktiver, filmrettigheder og

juletræer, er endnu ikke afsluttet.

Jeg anser ikke anpartshaverne i 10-mandsprojekterne for

kriminelle, og hverken justitsministeren eller jeg har benyttet denne

betegnelse om dem. Jeg finder derfor ingen anledning til at besvare de

forskellige værdiladede spørgsmål, som vedrører

injuriesager eller påvirkning af de verserende retssager anlagt af

anpartshavere.

Antal bødeforelæg og domme i skattestraffesager og

kombinerede sager for årene 1987 - 1996

Bødeforelæg

Domme

1987

851

131

1988

866

170

1989

925

115

1990

613

73

1991

753

86

1992

1.805

-

1993

2.985 (102)

155 (37)

1994

2.030 (105)

211 (54)

1995

1.488 (110)

187 (67)

1996

1.334 (173)

176 (43)

Note: Der foreligger ikke oplysning om domme for året

1992.

Antallet af sager omfatter fra og med 1993 tillige

kombinerede sager. De kombinerede sager er angivet i parentes. Kombinerede

sager er sager med både skatte- og afgiftsunddragelse (i praksis

momsunddragelser)

For årene 1993 - 1996 er dommene fordelt på bøde- og

frihedsstraf således:

År

i alt

Bøde

Frihedsstraf

1993

155

109

46

1994

221

150

71

1995

187

109

78

1996

176

82

73

Bødedommene omfatter også frifindelser.

Frifindelserne svinger mellem 4,6 og 14,2 procent af samtlige domme.

Bilag 3

Forskellige avisartikler og pressemeddelelse

Berlingske Tidende den 22. maj 1994, 1. sektion, side 12

Ole Stavads skattehammer

Lovgivning med tilbagevirkende kraft er noget, skiftende

regeringer efter bedste evne søger at undgå. Eller rettere sagt:

Af al evne burde undgå.

Retssikkerheden lider ubodelig skade, hvis ikke den

enkelte borger kan føle sig sikker på, at fuldt lovlige aftaler

bliver respekteret. Nu lader det imidlertid til, at der på

skatteområdet skal etableres permanent usikkerhed.

Der har flere gange været forslag om at

indføre en generel omgåelsesklausul i skattelovgivningen. En

klausul, som tillader administrativ tilsidesættelse af ellers gyldige

aftaler, hvis det skønnes, at hovedformålet er at unddrage sig

skat. En sådan omgåelsesklausul har der aldrig været

flertal for i Folketinget. Lykkeligvis. Men nu vil skatteminister Ole Stavad

gennemføre en praksis, som lige så godt kunne kaldes

omgåelsesklausul. På Finansforbundets landsmøde i Odense

har ministeren tordnet mod skattefiduser og proklameret, at han vil bruge

skattehammeren mod skattespekulationer, hvad enten de er lovlige eller ej og

uanset om politiske indgreb vil ændre en fordel til skattesmæk og

samlet underskud for dem, der i god tro har indgået aftaler.

Sådan kan man ganske simpelt ikke bære sig ad.

Man skulle tro, at Ole Stavad under smugtræning med sin skattehammer

har ramt sig selv og derfor endnu ikke har talecentret under fuld kontrol. Nu

kan det altid diskuteres, hvad der er skattefiduser, og hvad der efter

ministerens opfattelse kan flyttes fra fidusafdelingen over i afdelingen for

tilladelige dispositioner, selv om de har skattemæssig effekt. Og det

er just det farlige.

Pensionspræmier reducerer jo den skattepligtige

indkomst i indskudsåret, men vil Stavad kalde pension for en

skattefidus? Og hvordan med den praksis, regeringen og Ole Stavad har

søsat på Bornholm? Her er der lavet skattemæssige

særregler, som Ole Stavad utvivlsomt ville kalde skattefiduser, hvis de

blev brugt på Sjælland. Og hvad med sondringen mellem

skibsanparter og anparter i fast ejendom? Og hvorfor skal afskrivninger i

almindelighed forbeholdes en ejerkreds på under ti, når aktivets

afskrivning er den samme, hvad enten der er få eller mange ejere?

Der vil være en alt for rig jagtmark, hvis Ole

Stavad slippes løs med en fuldmagt til på egen hånd at

afgøre, hvad der er skattefiduser, og hvad der ikke er. I forvejen har

regeringen gjort sig bemærket som ensidig kontraktbryder ved uden

videre at hæve ellers juridisk bindende aftaler om

statspræmiering af opsparing til bolig og uddannelse. Desuden er der

indført skatteregler med tilbagevirkende kraft for aktier og

ejendomme. Det skulle lige passe, at Ole Stavad skal have mulighed for med

sin skattehammer at smadre, hvad der måtte være tilbage af

retssikkerhed på skatteområdet. Stop ham.

Ekstra Bladet den 21. september 2002, 1. sektion, side 16

Minister skjuler oplysninger

Svend Erik Hovmand tør ikke lade Folketingets skatteudvalg se det

vigtigste papir i skatteskandalen om A.P. Møller, af Jan Michaelsen

Skatteminister Svend Erik Hovmand nægter at udlevere

det vigtigste stykke papir i det store mysterium om, hvorfor hans ministerium

ikke ankede skattesagen om 545 millioner imod det A.P.

Møller-kontrollerede Dansk Supermarked til Højesteret.

Det er kammeradvokatens indstilling til Skatteministeriet

om, hvorvidt der er juridisk belæg for at anke dommen. Kammeradvokaten

er statens og dermed Skatteministeriets advokat, og det var således

ham, der vandt skattesagen mod Dansk Supermarked i Landsskatteretten, men

tabte den i Vestre Landsret.

Tavs chef

I skatte- og advokatkredse verserer der rygter om, at

kammeradvokaten havde indstillet til Skatteministeriet, at sagen skulle ankes

i Højesteret. På grund af Skatteministeriets

hemmelighedskræmmeri har det været umuligt for Ekstra Bladet at

få disse oplysninger verificeret. Advokat Hans Christian Vinten, der er

kammeradvokatens chef for gruppen af jurister, som beskæftiger sig med

sager om skatter og afgifter, ønsker ikke over for Ekstra Bladet at

kommentere spørgsmålet.

Det er SF’s gruppeformand, Aage Frandsen, der som

medlem af Folketingets skatteudvalg har anmodet om, at skatteudvalget, evt. i

fortrolighed, får lov at se kammeradvokatens indstilling.

Noget sludder

Svend Erik Hovmands begrunder sin afvisning med, at loven

om offentlighed ikke gælder for myndigheders brevveksling med advokater

og andre sagkyndige til brug for retssager. Det er noget sludder. Loven om

offentlighed gælder ikke for Folketingets medlemmer. Jeg er ikke

offentlighed, men folkevalgt. Og f.eks. får medlemmer af retsudvalget

orientering om meget fortrolige personsager. Det kan vi sagtens

håndtere.

Delikat sag

Ekstra Bladet har i en række artikler afdækket

skattesagen, hvor den manglende anke til Højesteret kostede staten ca.

200 millioner kr.

Sagen er yderst delikat, fordi Skatteministeriet (og

kammeradvokaten) vandt en tilsvarende sag mod to fynske revisorer i

Højesteret, mens der endnu var tid til at anke. I sit svar til Aage

Frandsen henviser skatteministeren til, at hans egne jurister (men

altså ikke kammeradvokaten) mener, at der er afgørende forskel

mellem de to skattesager, som begge handler om sjakring med skatteunderskud i

leasingselskaber købt til formålet. Men Danmarks skatteekspert

nummer et, Christen Amby, har allerede fastslået det modsatte efter at

have studeret de to skattesager.

Pressemeddelelse af 21. januar 2003 fra skatteminister Svend Erik

Hovmand, Skatteministeriets hjemmeside.

Bedre retssikkerhed for skatteydere

Skatteministeren fremsætter nu lovforslag

om ændret klagestruktur for skatteydere, styrkelse af kommunale

samarbejder og digital kommunikation.

»Forslaget er et led i at forbedre retssikkerheden for

borgerne«, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

I dag er der mange skatteankenævn, der behandler

meget få sager. Det er bekymrende af hensyn til borgerens

retssikkerhed. Derfor lægger lovforslaget op til færre

skatteankenævn. Og der lægges op til en klarere organisatorisk

adskillelse mellem den kommunale skattemyndighed og skatteankenævns

sekretariaterne.

»Borgernes retssikkerhed står meget højt

på regeringens dagsorden. Vi har derfor allerede taget flere

initiativer på skatteområdet. F.eks. er reglerne for

omkostningsdækning forbedret i skattesager, selvangivelsen er blevet

forenklet, så borgerne ikke snyder sig selv for fradrag o.l., og vi

indfører mulighed for, at den enkelte borger kan få bindende

forhåndsbesked hos den lokale skattemyndighed«, siger Svend Erik

Hovmand.

Med det nye forslag fortsætter denne linje. Der vil

komme øget kvalitet i skatteankenævnenes afgørelser. Det

vil føre til færre sager ved Landsskatteretten. Derfor er

forslaget et vigtigt element i forbedringen af borgernes retssikkerhed

på skatteområdet.

Efter at forslaget er sendt i høring, har

regeringen imødekommet en række ønsker især fra

Kommunernes Landsforening. Det betyder bl.a. større frihed for

etablering af kommunale samarbejder.

Endvidere er der forslag om at etablere et center i

Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders

spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige. Og endelig

også forslag om digital kommunikation fra den offentlige

forvaltning til borgerne.

Bilag 4

Brev af 12. december 2000 fra Svend Aage Jensby (V) til

Martin Harill Nielsen

Svend Aage Jensby, MF (V)

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Martin Harill Nielsen

Statsautoriseret revisor

Jeshøjvej 4

4700 Næstved

Christiansborg d. 12. december 2000

Kære Martin Harill Nielsen

Tak for henvendelsen af 13. november 2000 til Anders Fogh

Rasmussen vedrørende anpartssager.

Vi er i Venstre enig i, at det er

retssikkerhedsmæssigt dybt bekymrende, at skatteministeren

tilbageholder oplysninger, der kan være af afgørende betydning

for resultatet af de verserende sager.

Jeg har selv forsøgt at formå ministeren til

at udlevere materialet, men som det fremgår af vedlagte kopier (ikke

vedlagt beslutningsforslaget), har dette været forgæves.

Det har ikke været muligt for os at samle 90

mandater i det nuværende Folketing til at tvinge skatteministeren til

en anden holdning, og derfor kan vi ikke politisk gøre mere.

Med venlig hilsen

Svend Aage Jensby

Lignende dokumenter