Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 84/2002

KEN nr 9485 af 23/10/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

84/2002

[En mand K] har klaget til Pressenævnet over, at

Ekstra Bladet har offentliggjort nævnets kendelse i sag nr. 69/2002 i

strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålagde

Pressenævnet ved kendelse af 14. august 2002 Ekstra Bladet at

offentliggøre et resumé af kendelsen i anledning af en artikel

bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002. Den 21. august 2002 bragte bladet

nævnets kendelse. Kendelsen var placeret ved siden af en omtale af en

sag, som var blevet behandlet på samme nævnsmøde den 14.

august 2002 (sag nr. 66/2002), og hvor nævnet ikke havde fundet

anledning til at udtale kritik af bladet. Nævnets kendelse og bladets

omtale af den anden sag var ledsaget af overskrifterne "OPGIVET

SAG" og "STRID OM DIREKTØR", der var angivet med fede

typer, og placeret i samme rubrik under en fælles overskrift

"KENDELSER FRA PRESSENÆVNET".

Pressenævnet pålagde i medfør af

medieansvarslovens § 49 den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet

at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 26. juni 2002 bragte Ekstra Bladet en omtale af en

netop afsluttet retssag, som [K] havde anlagt mod bladets ansvarshavende

chefredaktør og to journalister.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at

bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet lægger på baggrund af

sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for

overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre

forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse,

Læs alt

jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for

forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Nævnet finder, at artiklens omtale af dette

spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at

Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover

begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om

påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke

kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det

er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk,

at klager alene undgik en straffesag på grund af

spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet

herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at bladet inden

offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var

anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet

tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette

punkt sin kritik.

København den 14. august 2002.

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten

Dyregaard."

Klageren har anført, at bladet har forsinket

offentliggørelsen af resumeet af Pressenævnets kendelse med fem

dage, hvilket ikke opfylder kravet fra nævnet om, at

offentliggørelsen skal ske "snarest muligt". Det

bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et dagblad, der udkommer

alle ugens dage. Offentliggørelsen er således i strid med

medieansvarslovens § 49, 2. pkt. Det må lægges til grund, at

bladet i lighed med klager modtog nævnets kendelse med posten

fredag den 16. august 2002. Bladet havde således rigeligt med tid til

at nå en offentliggørelse den følgende dag.

Offentliggørelsen skete imidlertid først onsdag den 21. august

2002. Klager har henvist til nævnets afgørelser i sag nr.

99/1997 og 137/1997.

Klageren har videre anført, at

offentliggørelsen af resumeet af nævnets kendelse ikke er

foretaget som pålagt af nævnet, dvs. uden kommenterende

tilføjelser i teksten og nøjagtig således som teksten er

angivet. I offentliggørelsen af resumeet er således med fede

typer indsat overskriften "OPGIVET SAG". Denne tekst fremgår

ikke af nævnets offentliggørelsespålæg og er derfor

en kommenterende tilføjelse indsat af bladet. Tilføjelsen er

endvidere en direkte vildledning af læserne, da den er usand, hvilket

bladet var bekendt med. Sagen var netop ikke "opgivet", men anket

til Østre Landsret. Ligeledes er overskriften ikke i overensstemmelse

med nævnets pålæg, idet teksten i overskriften er

"KENDELSER FRA PRESSENÆVNET". Ligeledes er det

første ord herefter, ordet "Den", helt udeladt i bladets

tekst. Bladet har også på dette punkt tilsidesat

medieansvarslovens § 49, 2. pkt.

Klageren har endelig anført, at resumeet af

kendelsen ikke er placeret på en så fremtrædende måde

i bladet, som det med rimelighed kan forlanges. Resumeet er anbragt ved siden

af en redaktionel omtale af en anden klagesag over bladet, hvor nævnet

ved kendelse af 19. juni 2002 afgjorde, at bladet ikke havde handlet i strid

med god presseskik. Efter klagers opfattelse er der i nærværende

sag en så enorm diskrepans i forhold til

offentliggørelsesmåden af artiklen den 26. juni 2002 og

offentliggørelsen af nævnets kendelse, at klager har vanskeligt

ved at forestille sig, at offentliggørelsen af kendelsen overhovedet

kunne foretages på en mindre fremtrædende måde. Udover

placeringen allerbagest i bladet før sex- og massageannoncerne er

der tale om et bevidst forsøg på at sløre og

utydeliggøre, at det drejer sig om et enkeltstående

resumé af en kendelse fra nævnet. Bladet har på en helt

uanstændig måde ved brug af en række tekniske og

redaktionelle manipulationsmuligheder nærmest gjort teksten fra

nævnet usynlig for bladets læsere. Klager har henvist til

nævnets afgørelse i sag nr. 110/2000, hvor nævnet ses at

have ændret praksis i sin fortolkning af medieansvarslovens relevante

bestemmelser.

Klageren har sammenfattende anført, at da bladet

således har tilsidesat samtlige de muligheder, der eksisterer for

overtrædelse af medieansvarslovens § 49, 2. pkt., er der tale om en

sådan grovhed, at nævnet bør udtale alvorlig kritik af

bladet, ligesom det kræves, at nævnets resumé genoptrykkes

i bladet i overensstemmelse med medieansvarslovens bestemmelser. Nævnet

bør i den forbindelse over for bladet specifikt angive, på

hvilke nærmere betingelser genoptrykningen skal finde sted. Efter

klagers opfattelse bør nævnets afgørelse i sag nr.

59/1992 kunne finde analog anvendelse ved afgørelsen af

nærværende sag.

Bladet har anført, at klagen over, at man skulle

have forsinket offentliggørelsen af Pressenævnets resumé

med 5 dage, er absurd. Fredag den 16. august 2002 modtog bladets

ansvarshavende chefredaktør nævnets kendelse. Han havde

imidlertid først tid til at ekspedere sagen den følgende

arbejdsdag mandag den 19. august 2002. Chefredaktøren havde modtaget

fire kendelser fra Pressenævnet, hvoraf han bragte to i udgaven for

tirsdag den 20. august 2002 og to i avisen for onsdag den 21. august 2002.

Kravet om, at offentliggørelsen skal ske "snarest muligt",

er dermed opfyldt.

Bladet har videre anført, at klagerens

udlægning af hensigten med overskriften, hvormed der helt neutralt

henvises til anklagemyndighedens opgivelse af sagen imod klager, savner

mening. Sædvanligvis bringes alene overskriften "Kendelse fra

Pressenævnet", men da der her foreligger to afgørelser, som

bladet gerne vil meddele læserne, har de fået hver deres neutrale

overskrift. Såfremt disse overskrifter var undladt, ville teksterne

have fremtrådt uindbydende.

Bladet har endelig anført, at Pressenævnet

ikke beskæftiger sig med, hvorledes nævnets kendelser placeres i

de enkelte medier. Som tidligere nævnt er nærværende

kendelse ligefrem fremhævet med en neutral overskrift, ligesom den er

anbragt på en toneplads, der påkalder sig læserens

opmærksomhed.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet

pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest

muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere

fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden

kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende

måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Med hensyn til tidspunktet for offentliggørelsen af

nævnets kendelse fremgår det af sagens oplysninger, at bladet

modtog kendelsen fredag den 16. august 2002, og at denne blev bragt i bladet

onsdag den 21. august 2002 i det 5. nr. af bladet, der udkom efter

modtagelsen af kendelsen. Nævnet finder, at bladet burde have bragt

kendelsen tidligere end sket, og nævnet udtaler i den anledning sin

kritik.

Offentliggørelse af en kendelse skal bringes under

den overskrift, som er angivet i pålægget, "Kendelse fra

Pressenævnet". Bladet offentliggjorde imidlertid kendelsen under

en fremhævet overskrift "Opgivet sag". Kendelsen blev bragt i

en rubrik, hvor der tillige var omtale af en anden sag. Rubrikken havde en

ikke fremhævet fælles overskrift "Kendelser fra

Pressenævnet". Den fremhævede overskrift "Opgivet

sag" kan tilmed give anledning til misforståelse af kendelsens

indhold. Nævnet pålægger derfor bladet at foretage en ny

offentliggørelse af nævnets kendelse af 14. august 2002 i sag

nr. 69/2002 med den overskrift, der fremgår af

pålægget.

På samme side som offentliggørelsen af

nævnets kendelse bragte bladet en omtale af en anden sag, hvor

nævnet fandt, at bladet ikke havde tilsidesat god presseskik.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af dette,

men finder, at det er i strid med pålægget, at omtalen af den

anden sag blev bragt i samme rubrik og under en fælles overskrift.

Nævnet har i øvrigt ingen bemærkninger

til bladets placering af nævnets kendelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålagde Pressenævnet ved kendelse af 14. august 2002 Ekstra

Bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen i anledning af

en artikel bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002. Den 16. august 2002

modtog Ekstra Bladet nævnets pålæg om

offentliggørelse. Den 21. august 2002 bragte bladet nævnets

resumé.

[K] har efterfølgende klaget til

Pressenævnet, idet han finder, at nævnets kendelse er

offentliggjort i strid med medieansvarslovens § 49, idet bladet har bragt

nævnets kendelse for sent.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet

pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest

muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere

fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden

kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende

måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Med hensyn til tidspunktet for offentliggørelsen af

nævnets kendelse fremgår det af sagens oplysninger, at bladet

modtog kendelsen fredag den 16. august 2002, og at denne blev bragt i bladet

onsdag den 21. august 2002 i det 5. nr. af bladet, der udkom efter

modtagelsen af kendelsen. Nævnet finder, at bladet burde have bragt

kendelsen tidligere end sket, og nævnet udtaler i den anledning sin

kritik.

København, den 23. oktober 2002

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten

Dyregaard."

Afsagt den 23. oktober 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter