Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11185 af 20/12/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Børnebidrag

- boet hos bidragyder en del af året

- fradrag

Reference:

LL § 10, stk. 1.

A klagede for indkomståret 1996 over, at

skatteankenævnet ikke havde godkendt det af ham selvangivne fradrag for

børnebidrag.

Det var oplyst, at klageren ved separationsbevilling af

10. marts 1989 blev separeret fra tidligere ægtefælle. Der blev

aftalt fælles forældremyndighed over fællesbarnet, der var

født i 1981. Det blev videre aftalt, at klageren indtil videre skulle

betale normalbidraget med tillæg af 200% til barnets underhold fra den

1. september 1988 at regne. Skilsmissebevilling af 27. februar 1991 var

på de for separationen gældende vilkår.

Det var oplyst, at sønnen havde haft

folkeregisteradresse hos klagerens tidligere ægtefælle.

Klageren havde i det påklagede indkomstår

foretaget fradrag for børnebidrag med i alt 29.643 kr. svarende til

normalbidrag med tillæg af 200% samt konfirmationsbidrag på 3.615

kr.

Der var fremlagt skrivelse af 6. maj 1996, hvoraf det

fremgik, at klageren var tilpligtet at betale 3.615 kr. til udgifter ved

konfirmationen.

Ved skrivelse af 14. oktober 1997 havde den stedlige

skattemyndighed tilskrevet sønnen vedrørende

skatteansættelsen for 1996, hvorefter skatteadministrationen agtede at

forhøje indkomsten med bidrag udover børnebidraget, eller med

20.967 kr.

Læs alt

Ved skrivelse af 20. oktober 1997 havde den tidligere

ægtefælle tilskrevet skatteforvaltningen således:

"På vegne af min søn, skal jeg hermed

kommentere Deres brev af 14.10. då om hans skatteansættelse for

1996.

De oplyser, at han fra sin far har modtaget kr. 29.643 -

dette må bero på en misforståelse.

Faderen har i 1996 betalt 12 x skolepenge (privatskole) af

kr. 800,-/mdr. eller ialt 9.600 kr.

Ud over dette har min søn kun "modtaget" kost og

logi under hans ophold hos sin far. Dette ophold - hos hans far - har i 1996

næsten været halvdelen af året (14 dg./14 dg.), men dette

ændrer, jf. domspraksis fra 1993, jo ikke på bidragspligten.

For en god ordens skyld bemærkes, at min søn,

der er 16 1/2, er bekendt med/enig i indholdet af nærværende

skrivelse."

Ved skrivelse af 6. april 1998 havde skatteforvaltningen

tilskrevet sønnen følgende:

"På grundlag af de foreliggende oplysninger, er

selvangivelsen, grundet beløbets størrelse, godkendt

vedrørende det rejste spørgsmål. De bedes for de kommende

indkomstår at påføre den del af underholdsbidraget, der

overstiger normalbidraget på selvangivelsen."

Der var fremlagt skrivelse af 25. maj 1998 til klageren

fra social- og skoleforvaltningen med følgende ordlyd:

"Underholdsbidrag.

Tidligere ægtefælle har ansøgt om

udbetaling af underholdsbidrag til Deres søn tilbage fra

01.07.1997.

De bedes derfor venligst kontakte undertegnede snarest

muligt og senest inden 14 dage vedrørende ovennævnte

ansøgning."

Der var videre fremlagt kopi af afkrævning af

underholdsbidrag for perioden 1. juli 1997 til 31. juli 1998, hvoraf det

fremgik, at der var afkrævet et beløb svarende til normalbidrag

pr. måned.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede

afgørelse alene godkendt fradrag for underholdsbidrag med 9.600 kr.

svarende til de afholdte skolepenge tillagt bidrag i anledning af

konfirmation på 3.615 kr. eller med i alt 13.215 kr. Der var ved

skatteankenævnets afgørelse henset til Højesterets dom af

24. september 1993, ifølge hvilken LL § 10, stk. 1, måtte

forstås således, at et barn, der opholdt sig stort set lige meget

hos hver af forældrene, skulle anses for at have opholdssted hos den af

forældrene, på hvis adresse barnet var tilmeldt folkeregistret,

således at den her omhandlede betingelse for fradragsret for

underholdsbidrag var opfyldt for den anden forælder.

Endvidere havde Nævnet henset til TS-cirkulære

1994-4 samt til, at klageren alene havde udredt bidrag med skolepenge kr.

9.600 kr. samt med konfirmationsbidrag kr. 3.615.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt

principal påstand om, at det selvangivne fradrag blev godkendt.

Subsidiært havde han nedlagt påstand om, at sagen blev hjemvist

til skatteankenævnet.

Til støtte for den nedlagte påstand havde

klageren bl.a. anført, at skatteankenævnet i sagsfremstillingen

side 10, 4. afsnit havde bekræftet, at man havde fundet, at klageren i

de 14 dage om måneden, hvor han havde haft sønnen boende, havde

afholdt udgifter til skolerejse, lommepenge, tøj og andre naturlige

leveomkostninger, der mindst havde udgjort 1.369 kr. pr. måned.

Klageren havde videre anført, at han i sagens natur ikke havde gemt

kvitteringer for de udgifter, han havde haft ved at have sønnen boende

halvdelen af tiden. Klageren fandt imidlertid, at skatteankenævnet i

givet fald skønsmæssigt måtte godkende et beløb

svarende til det selvangivne.

Han havde videre anført, at der faktisk bare var

tale om en modregning af bidragene, og hvad hans tidligere

ægtefælle skulle betale ham for at have sønnen boende

halvdelen af tiden. Der var henvist til, at retspraksis, Højesterets

dom af 24. september 1993, havde anset modregning for at være udredning

af bidrag. Klageren havde hertil anført, at det ikke kunne være

afgørende, hvorvidt han ved bogholderimæssige posteringer

faktisk havde betalt bidraget til sin tidligere ægtefælle, der

herefter skulle tilbagebetale et beløb til ham. Klageren havde tillige

henvist til lov om børns retstilling, hvorefter begge forældre

havde forsørgerpligt.

Klageren havde endelig anført, at henset til det

anspændte forhold til hans tidligere ægtefælle, ville hun

helt klart have reageret, såfremt hun ikke havde fået udbetalt,

hvad hun i henhold til bidragsresolutionen var berettiget til. Han henviste

til, at på det tidspunkt i sommeren 1997, hvor sønnen ikke

længere gik på privatskole, sørgede hans tidligere

ægtefælle for via kommunen at afkræve underholdsbidrag fra

ham løbende. Han henviste til vedlagte skrivelse af 25. maj 1998 fra

social- og skoleforvaltningen samt til vedlagte afkrævninger.

Told- og Skatteregionen havde indstillet ansættelsen

stadfæstet. Regionen har anført, at ordlyden af ligningslovens §

10 måtte forudsætte, at bidraget var afholdt til underhold af

barnet, når det ikke opholdt sig hos bidragyderen.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til ligningslovens § 10, stk. 1, kunne der

foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for bidrag, der i anledning

af skilsmisse eller separation var udredet af den ene af

ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle

eller af børn, der ikke opholdt hos bidragyderen.

Landsskatteretten fandt, at den omstændighed, at

klagerens søn havde opholdt sig halvdelen af tiden hos klageren og der

havde modtaget kost, lommepenge mv. ikke medførte, at der kunne

godkendes fradrag for disse udgifter eller et skønsmæssigt

fastsat beløb herfor. Retten fandt således, at fradrag var

betinget af, at der løbende var udredt bidrag, hvilket disse

almindelige forsørgerudgifter afholdt direkte til sønnen ved

dennes ophold hos klageren ikke kunne anses som. Retten fandt derfor ikke, at

der kunne godkendes fradrag i overensstemmelse med det i bidragsresolutionen

fastsatte beløb. Det skulle hertil bemærkes, at klageren fra 1.

juli 1997 alene var afkrævet normalbidraget.

Retten fandt herefter ikke, at der var udredt bidrag ud

over, hvad der var godkendt af skatteankenævnet, hvorfor fradrag efter

ligningslovens § 10, stk. 1 alene kunne godkendes med de 13.215 kr.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet

i sin helhed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter