Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for børnebidrag. Bundfradrag.

KEN nr 9452 af 20/04/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for børnebidrag.

Bundfradrag.

Sagen drejer sig om bundfradrag i forbindelse med fradrag for

børnebidrag.

Landsskatterettens

afgørelse

Ligningsmæssigt fradrag

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for børnebidrag med 7.140

kr.

Selvangivet med 8.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2001 betalt 8.400 kr. i børnebidrag

til sin tidligere ægtefælle vedrørende deres fællesbarn.

Beløbet er betalt med 700 kr. om måneden, i overensstemmelse med

aftale om børnebidrag indgået mellem klageren og hans tidligere ægtefælle ved

X

Statsamt. Aftalen er indgået med virkning fra den 1. februar 1994 og indtil

videre.

Det fremgår af aftalen, at normalbidraget for tiden udgør 4.218

kr. halvårligt og pristalsreguleres hvert år pr. 1. januar. Det fremgår

endvidere, at aftalens kan ændres ved Statsamtet efter BL § 16.

Skatteankenævnets

afgørelse

Der er godkendt fradrag for børnebidrag med 7.140 kr.

Ifølge ligningslovens § 10, stk. 2 er tillægsbeløbet i § 4, stk.

5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.v. fra og

med indkomståret 2000 ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

For 2001 udgør tillægsbeløbet 1.260 kr., som har karakter af et

Læs alt

bundgrænsebeløb, hvorefter kun det beløb, der overstiger de 1.260 kr., er

fradragsberettiget.

Det selvangivne fradrag på 8.400 kr. skal derfor reduceres med

1.260 kr.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes

fradrag for børnebidrag i overensstemmelse med det selvangivne.

I samråd med Statsamtet har klageren indgået en privatretlig

aftale med sin tidligere ægtefælle om, at han betaler et månedligt beløb på

700

kr. til underhold af deres fællesbarn. Der er således fastsat bidrag, som

ligger under normalbidraget.

De stedlige skattemyndigheder fortolker ligningslovens § 10,

stk. 2 således, at der alene kan ske fradrag af beløb udover bundgrænsen på

1.260 kr. Denne fortolkning er der ikke grundlag for. Der er efter

lovændringen

alene tale om, at der ikke er fradragsret for det nye tillæg til

normalbidragets grundbeløb.

Klageren er af Tilsynsrådet for X Amt blevet informeret om, at

der er fuld fradragsret for hele beløbet, ligesom de ikke har kendskab til,

at

andre skatteydere alene får fradrag udover det nævnte beløb.

Den af skatteforvaltningen antagne fortolkning af loven vil

bevirke, at et større antal forældre, som har indgået tilsvarende aftaler,

bliver ramt af begrænsningen i fradragsretten.

Klageren har ikke kendskab til, at andre skatteforvaltninger

skulle fortolke loven således, som det er sket i denne sag.

Det er til støtte for den fremsatte påstand gjort gældende, at

fradraget for det betalte børnebidrag først skal reduceres med tillægget i

det

omfang, det overstiger normalbidraget, og at beløbet på 1.260 kr. ikke har

karakter af et bundgrænsebeløb, hvorefter det kun er beløb, der overstiger

dette beløb, som kan fradrages.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Bidrag, som i anledning af separation eller skilsmisse udredes

af den ene ægtefælle til underhold af børn, der ikke opholder sig hos

bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Dette

gælder, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved

aftale mellem parterne. Dette fremgår af ligningslovens § 10, stk. 1 jf.

betingelserne § 10, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000).

Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det

omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4,

stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det

fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2, 3. pkt.

Ligningslovens § 10, stk. 2, 3. pkt. blev indsat ved lov nr. 966

af 20. december 1999, som trådte i kraft den 1. januar 2000 og havde virkning

fra og med indkomståret 2000.

Det fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens

§ 10, stk. 2, 3. pkt., at et beløb, der svarer til det tillæg, der er fastsat

i

§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

ikke er fradragsberettiget. Således indebærer bestemmelsen, at der er et

regulært bundfradrag i fradragsberettigede børnebidrag.

Dette resultat ses at være i overensstemmelse med forarbejderne

til lovbestemmelsen – lovforslag nr. 5/1999 – hvoraf følgende

fremgår:

”Det foreslås som led i omlægningen af børnetilskud og

børnebidrag, at fradragsretten for børnebidrag nedsættes. Det foreslås

således,

at der i fremtiden ikke skal være fradragsret for det i dette lovforslag

foreslåede nye tillæg til normalbidragets grundbeløb.

Forslaget indebærer, at der fortsat vil være fuld fradragsret

for et beløb svarende til det hidtidige normalbidrag, og at der fortsat vil

være fuld fradragsret for et beløb, der overstiger det fremtidige

normalbidrag.

Da det i praksis stort set ikke forekommer, at statsamterne

pålægger herboende bidragspligtige et bidrag, der er lavere end

normalbidraget,

foreslås det af praktiske grunde, at nedsættelsen af fradragsretten sker ved,

at der indføres en bundgrænse for fradraget, således at kun ydede bidrag ud

over det foreslåede tillæg til normalbidraget kan fradrages.

Uanset de konkrete aftaler m.v. med hensyn til tillægget til

normalbidragets grundbeløb jf. bemærkningerne i dette lovforslags § 2,

foreslås

fradragsretten for børnebidrag nedsat svarende til ét tillæg.”

Da den ikke fradragsberettigede andel af børnebidraget for 2001

udgør 1.260 kr., kan klageren alene fradrage 7.140 kr.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter