Spring til indhold

Retsinformation

Børnebidrag - skiftende ophold hos begge forældre. (* 1)

KEN nr 18197 af 16/10/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Børnebidrag - skiftende ophold hos begge

forældre. (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder

ikke havde godkendt et af hende foretaget fradrag for underholdsbidrag på i

alt 20.223 kr.

Det fremgik, at klageren i 1977 var blevet separeret fra sin ægtefælle, og

at klageren havde fået forældremyndigheden over det ene af de to fællesbørn.

I forbindelse med ægtefællernes skilsmisse ved bevilling i februar 1982

fremgik det, at hver af ægtefællerne fra den 1. januar 1982 at regne indtil

videre efter frivillig aftale skulle betale underholdsbidrag til et barn,

svarende til normalbidraget med tillæg af 200%.

Det fremgik ligeledes af sagens oplysninger, at ægtefællerne, bl.a. for at

sikre børnenes tarv, havde besluttet, at de to børn skulle forblive sammen,

således at børnene på skift opholdt sig 14 dage henholdsvis hos moderen og

faderen.

Told- og Skattestyrelsen indstillede under sagens behandling for

Landsskatteretten ansættelsen stadfæstet, idet der i medfør af ligningslovens

§ 10 ikke var fradragsret for bidrag til et barn, der opholdt sig hos

bidragyder. Dette var i hidtidig praksis forstået således, at der ikke var

fradragsret for nogen del af bidraget, når barnet opholdt sig lige meget hos

begge forældre, uanset om den ene eller begge havde del i

forældremyndigheden. Dette havde også fundet udtryk i ligningsvejledningen.

Det var anført særskilt i ligningsvejledningen for 1986 ved indførelse af

fælles forældremyndighed, men dette var ikke udtryk for nogen form for

nydannelse.

Det var oplyst, at manden havde betalt udgifter til skole og

fritidsaktiviteter vedrørende det barn, som han havde forældremyndigheden

over. Børnene var tilmeldt med folkeregisteradresse hos

forældremyndighedsindehaveren. Rent praktisk var der indrettet værelser til

børnene hvert sted, hvortil deres tøj og ting flyttedes hver 14. dag.

Læs alt

Klagerens advokat fandt, at der ved formuleringen i ligningsvejledningen

syntes at være sket en vis sammenblanding af reglerne om forældremyndighed

til en ægtefælle og de i 1985 indførte regler om fælles forældremyndighed.

Således måtte det anførte i ligningsvejledningen om, at det dog var en

forudsætning for fradrag, at barnet rent faktisk i overvejende grad opholdt

sig hos den anden ægtefælle, alene være en betragtning, der vedrørte den

fælles forældremyndighed. Endvidere var det advokatens opfattelse, at den i

ligningslovens § 10, stk. 1, angivne formulering »ikke opholder sig hos

bidragyderen« ikke var entydig.

Advokaten anførte endvidere, at den gamle praksis på området, således som

det også fremgik af ligningsvejledningen for 1984, havde været, at der ikke

var fradragsret for bidragyder, når barnet boede hos bidragyderen. Herved

måtte forstås, at barnet hørte til den faste husstand. Ligeledes måtte

lovmotiverne til den gældende formulering af ligningslovens § 10 forstås

således, at fradragsret alene var udelukket i tilfælde, hvor et barn boede

fast hos bidragyder på helårsbasis. I det foreliggende tilfælde kunne man

ikke tale om, at barnet hørte til klagerens faste husstand. Lovmotiverne

havde følgende ordlyd, jf. Folketingstidende 1967/68, tillæg A - sp. 2536:

»Bidragyderen har efter den hidtidige formulering af reglerne haft

ret til at fradrage underholdsbidrag til et barn, selv om barnet opholder sig

hos bidragyderen. Når barnet nu altid vil være selvstændigt skattepligtigt,

vil der i de allerfleste tilfælde ikke blive svaret skat af

underholdsbidraget. Bl.a. under hensyn hertil har man fundet det mindre

rimeligt, at fradrag kan opnås under de nævnte omstændigheder. Det foreslås

derfor, at fradragsretten kun skal gælde, når barnet ikke opholder sig hos

bidragyderen.«

Folkeregistertilmeldingen ville være at væsentligt holdepunkt for

fastlæggelsen af begrebet »ophold«, og dette synspunkt havde fundet

støtte i skattelitteraturen.

Advokaten anførte endelig, at det i tilfælde, hvor den ene af forældrene

betalte de normale faste udgifter vedrørende barnet, ikke var udelukket, at

der kunne udfærdiges bidragsresolution af myndighederne. Det var også

gældende i en delesituation som den foreliggende, hvor der ellers normalt

ikke blev udfærdiget bidragsresolution.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtalte, at fradragsret for

børnebidrag efter ligningslovens § 10 ikke kunne indrømmes for bidrag til et

barn, der opholdt sig hos bidragyder. I det foreliggende tilfælde, hvor

barnet opholdt sig lige meget hos begge forældre og flyttede bohave m.v. hver

14. dag, måtte barnet - uanset det oplyste om forældremyndighed og

folkeregistertilmelding - anses i lige høj grad at høre til husstanden hos

begge forældre og dermed have opholdt sig hos bidragyderen i lovens forstand.

Med den nævnte ordning måtte forældrene også som udgangspunkt anses for at

have opfyldt deres forsørgerpligt. Disse retsmedlemmer voterede derfor for at

stadfæste ansættelsen.

Et retsmedlem fandt, at barnet ved at opholde sig lige meget hos begge

forældre ikke i ligningslovens § 10's forstand havde opholdt sig hos

klageren, hvorfor ansættelsen måtte nedsættes i overensstemmelse med

påstanden. Klageren burde dog i medfør af indtægtsforholdene alene anses for

at være berettiget til fradrag for underholdsbidrag svarende til

normalbidraget.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede

ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1990, F 1.1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter