Spring til indhold

Retsinformation

Registreringsafgift, varebiler

KEN nr 11096 af 08/03/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Registreringsafgift, varebiler

styk- eller værdiafgift

LSR-kompetence

Reference:

Lov om registreringsafgift § 5, stk. 2 og § 29 a.

A A/S's klage til Landsskatteretten vedrørte told-

og skatteregionens afgørelse af 8. juli 1998 vedrørende

opgørelsen af registreringsafgift for 3 varevogne i medfør af

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. på

følgende punkt:

Registreringsafgift opgjort som

værdiafgift og ikke stykafgift

til i alt

135.926 kr.

Det var oplyst, at det klagende selskab fik leveret 2

varevogne 17.12.1997 og én den 22.12.1997. En af vognene leveret til

selskabet den 17.12.1997 blev faktureret til selskabets kunde den 19.1.1998

og de to andre til vedkommende kunde den 13.1.1998. Alle tre biler blev

anmeldt til indregistrering den 13.1.1998.

Det var videre oplyst, at told- og skatteregionen den

2.6.1997 udsendte et nyhedsbrev bl.a. til det klagende selskab

vedrørende ændring af registreringsafgiftsloven -

omlægning af fradraget for sikkerhedspuder og varebilbeskatningen. I

nyhedsbrevet var bl.a. følgende anført:

"Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelserne retter sig alene mod nye ikke

tidligere afgiftsberigtigede køretøjer, som en

forhandler/importør har forpligtet sig til at levere til en

slutbruger ved en bindende forbrugerkontrakt indgået før

den 6. maj 1997 med levering senest den 31. december 1997."

Læs alt

Det var af selskabet forklaret, at der fra selskabet i

slutningen af december måned 1997 blev rettet telefonisk henvendelse

til told- og skatteregionen, hvor man forespurgte om de omhandlede vogne

kunne afgiftsberigtiges med den tidligere gældende stykafgift i henhold

til overgangsbestemmelserne, når disse allerede var solgt og befandt

sig på selskabets lager. Den pågældende medarbejder ved

regionen udtalte, at det så hun ingen problemer i. Dette blev

bekræftet ved en efterfølgende telefonsamtale den 13.1.1998 med

samme medarbejder.

Told- og skatteregionen havde fundet, at

registreringsafgiften af de omhandlede varevogne skulle beregnes som

værdiafgift, idet der var henvist til § 3, stk. 3, i Lov nr. 363 af

2.6.1997 om ændring af lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. Ifølge denne bestemmelse var der

mulighed for, på visse betingelser, at afgiftsberigtige vogne til den

hidtil gældende stykafgift, dog kun til udgangen af 1997. Regionen

havde i denne forbindelse videre henvist til det udsendte nyhedsbrev og

oplyst, at regionen som en følge af lovændringen og nyhedsbrevet

modtog utallige henvendelser vedrørende overgangsordningen, og at

ingen af de besvarelser, der blev givet på disse henvendelser, havde

givet anledning til midforståelser. Videre havde regionen ikke noteret,

at der var modtaget henvendelser vedrørende de omhandlede varevogne

tidligere end 13.1.1998, dvs. efter overgangsordningens ophør.

Selskabets advokat havde nedlagt påstand om, at der

alene for de tre biler skulle betales en stykafgift på 19.000 kr. eller

i alt 57.000 kr. Han havde til støtte for den nedlagte påstand

gjort gældende, at regionens medarbejder havde afgivet et bindende

tilsagn om, at de pågældende biler kunne afgiftsberigtiges i

overensstemmelse med den nedlagte påstand, og at hun i forbindelse med

sit tilsagn havde haft alle tilgængelige oplysninger. Der var tale om

en begunstigende forvaltningsakt, som den overordnede myndighed, som regionen

måtte betragtes som, ikke kunne ændre til ugunst for klageren.

Det var regionens risiko, hvorvidt reglerne var fortolket korrekt. Det var

videre gjort gældende, at selskabet havde lidt et tab, som kunne have

været undgået, såfremt regionens medarbejder senest ved den

2. henvendelse inden indregistreringen og inden fakturaudskrivningen, havde

afgivet korrekte oplysninger.

Told- og Skattestyrelsen havde afgivet udtalelse i sagen,

idet styrelsen bl.a. havde udtalt, at Landsskatteretten burde afvise sagen.

Der var herved henvist til, at Landsskatterettens kompetence ifølge

registreringsafgiftslovens § 29 a, stk. 1, nr. 3, omfattede

spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6. Regionens

konkrete afgørelse vedrørte imidlertid overgangsbestemmelsen i

§ 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 2.6.1997 om ændringer af

registreringsafgifteloven, som ikke efter styrelsens opfattelse kunne anses

for omfattet af Landsskatterettens kompetence. Styrelsen havde til

støtte for påstanden om afvisning videre henvist til, at klagen

ikke drejede sig om, hvorvidt bilerne var omfattet af overgangsbestemmelsen

eller ej, men om, hvorvidt en telefonisk forkert besvarelse af en mundtlig

forespørgsel kunne anses som en begunstigende forvaltningsakt, som

selskabet kunne støtte ret på. Det var styrelsens opfattelse, at

klagen i realiteten vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt

told- og skatteregionen ved den telefoniske vejledning havde pådraget

sig et erstatningsretligt ansvar, der indebar, at selskabet kunne friholdes

for at betale den højere afgift, som skulle betales efter loven.

Landsskatteretten udtalte:

Ifølge § 29 a i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. kunne Landsskatteretten påkende

klager over afgørelser af spørgsmål om bl.a. afgiftens

beregning efter §§ 4-6. Nærværende sag drejede sig om beregning

af afgift efter lovens § 5, stk. 2, hvilket bl.a. indebar en stillingtagen

til hvilken formulering af denne bestemmelse, der skulle finde anvendelse ved

beregningen af afgift for de omhandlede tre biler. Dette lå inden for

Landsskatterettens kompetence efter § 29 a, stk. 1, ligesom det lå

indenfor rettens kompetence at tage stilling til, om selskabet i forbindelse

med sagens behandling havde opnået en for afgiftsmyndighederne bindende

forventning om principperne for denne beregning.

Ved lov nr. 363 af 2.6.1997 blev bl.a. § 5, stk. 2, i lov

om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. ændret, og

det fremgik af § 3, stk. 3, i førstnævnte lov, at biler som

omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, der efter

registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler blev

afgiftsberigtiget med stykafgift og var købt af, eller hvorom der var

indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den 6.

maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 blev

afgiftsberigtiget efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, kunne

afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i

registreringsafgiftsloven.

Det var i nærværende sag ubestridt, at de tre

omhandlede biler blev anmeldt til registrering i medfør af

registreringsafgiftslovens § 15 den 13.1.1998. Retten fandt derfor, at de

omhandlede biler ikke var omfattet af bestemmelsen i lov nr. 363 af 2.6.1997

§ 3, stk. 3.

Retten fandt endvidere, at selskabet ikke havde

opnået en for afgiftsmyndighederne bindende forventning om, at de tre

biler skulle være omfattet af denne overgangsordning, idet der herved

bl.a. var henset til, at selskabet havde modtaget skriftlig

underretning om, hvornår overgangsordningen udløb ved told- og

skatteregionens nyhedsbrev af 2.6.1997, at der alene var tale om en

telefonisk henvendelse samt at det i øvrigt ikke kunne anses

for dokumenteret eller sandsynliggjort, at den omhandlede telefoniske

meddelelse var af en sådan klar og utvetydig karakter, at den var egnet

til at bibringe selskabet en for afgiftsmyndighederne bindende

forventning.

Det bemærkedes i denne forbindelse, at et eventuelt

spørgsmål om, hvorvidt told- og skatteregionen måtte have

handlet ansvarspådragende lå udenfor Landsskatterettens

forretningsområde, jf. § 29 a i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer og § 23 og § 24 i skattestyrelsesloven.

Den påklagede afgørelse blev

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter