Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. momsafgiftsgrundlag ved salg af demobiler mv.

KEN nr 9378 af 12/05/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. momsafgiftsgrundlag ved salg af

demobiler mv.

Klagen skyldes, at Told- og Skatteregionen har forhøjet

selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 1998 – 30. september 2000

med i

alt 342.420 kr. på grund af fejlagtig opgørelse af afgiftsgrundlaget ved salg

af visse biler.

Det er oplyst, at selskabet er autoriseret

Volkswagenforhandler med dertil knyttede aktiviteter, såsom køb og af salg af

nye og brugte biler samt reparationer på eget værksted. Fra 1999 har

selskabet

i kompagniskab med to andre automobilforhandlere stiftet et nyt selskab, der

varetager opgaver i forbindelse med klargøring af nye biler.

Selskabet har i årene 1998 – 2000 – ud over de

indregistrerede demonstrationsbiler – også anvendt uindregistrerede

biler til

kunders prøvekørsler. Disse biler blev registreringsafgiftsberigtiget, så

snart

de havde kørt 2000 km. Ved denne afgiftsberigtigelse blev den afgiftspligtige

værdi fastsat ved vurdering i medfør af registreringsafgiftslovens § 10.

Selskabet har oplyst, at samtlige de omhandlede biler er

købt fra importøren. Selskabets repræsentant har videre oplyst, at der er

ikke

foretaget fradrag for købsmoms, ligesom der ikke er foretaget momsfradrag for

driftsudgifter.

Selskabets repræsentant har tiltrådt, at selskabet ved ingen

af de omhandlede salg har været berettiget til at anvende brugtmomsreglerne,

idet betingelserne i momslovens § 69, stk. 1, ikke er opfyldt.

Salg af demobiler

(forhold 1).

Læs alt

Selskabet har i perioden bl.a. solgt 12 biler, som i

uindregistreret stand havde været anvendt til demonstrationsbrug. Bilerne

blev

i forbindelse med salg indregistreret i køberens navn. De til køberne

udstedte

salgsfakturaer indeholder en uspecificeret salgspris (dvs. uden specifikation

af moms og registreringsafgift) samt oplysning om, at salget vedrører en

brugt

bil, og at momsen er beregnet efter de særlige regler for brugtmoms. Forinden

havde selskabet udstedt intern faktura specificeret med priser for bil og

udstyr, registreringsafgift (depositum herfor) og leveringsomkostninger. På

denne faktura er moms beregnet af bilens normale salgspris ved salg som ny og

depositum for registreringsafgiften er ikke medregnet til den momspligtige

værdi. Selskabet har beregnet brugtmoms af forskellen mellem salgsprisen

ifølge

de til køberne udstedte salgsfakturaer og den internt fakturerede pris incl.

depositum for registreringsafgift. Den samlede salgspris for bilerne oversteg

den beregnede interne salgspris med i alt 191.228 kr. Videre oversteg internt

faktureret depositum for registreringsafgift den faktisk afregnede

registreringsafgift med i alt 66.957 kr.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

anset salget af disse biler for et almindeligt salg, for hvilket

brugtmomsreglerne ikke kan anvendes. Den momspligtige værdi er derfor ifølge

momslovens § 27, stk. 1, fastsat til vederlaget, heri ikke indbefattet

momsen.

Da selskabet ved den anvendte fremgangsmåde har gjort registreringsafgiften

til

en del af bilernes pris, er det regionens opfattelse, at moms af disse biler

skal beregnes med 20 % af den fakturerede salgspris. Regionen har henvist

til,

at momsnævnets afgørelse af 16. december 1975 vedrørte en lignende

salgssituation. Det er videre anført, at selskabet efter regionens opfattelse

har faktureret de omhandlede biler til sig selv for at undgå deklarering af

registreringsafgift mv. overfor kunderne.

Foranlediget af selskabets repræsentant har told- og

skatteregionen den 21. juni 2001 yderligere anført, at momsnævnet ved den

anførte afgørelse fandt, at bilforhandleren – ved at indregistrere biler

i eget

navn – betalte registreringsafgiften som køber (i lovens forstand) af

egne

varer, hvorved registreringsafgiften blev en del af varens pris ved salget

til

den endelige kunde. I den her omhandlede sag har forhandleren ganske vist

ikke

indregistreret bilerne i eget navn. Registreringsafgiften er imidlertid

utvivlsomt afregnet i forhandlerens navn, idet kunderne ikke fik kendskab til

afgiftens størrelse, ligesom forhandleren selv har beholdt den fortjeneste,

som

blev opnået ved, at depositum for registreringsafgiften var højere end den

endelige

registreringsafgift. Efter regionens opfattelse skal registreringsafgiften

efter gældende momspraksis være afregnet på den endelige kundes vegne som et

art udlæg for denne, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Reglerne i

momsvejledningens afsnit Q 2.11.2 skal efter regionens opfattelse ses i lyset

heraf, hvilket vil indebære en pligt til at meddele kunderne størrelsen på

den

registreringsafgift, de har betalt ved købet af bilerne.

I relation til disse bilsalg har selskabets repræsentant

nedlagt påstand om, at momsen skal beregnes som 20 % af salgsprisen ekskl.

registreringsafgift, jf. momslovens § 27.

Det er gjort gældende, at der ved salg af demobiler kun skal

afregnes moms af bilens nettoværdi, dvs. salgsprisen ekskl.

registreringsafgift. Det fremgår af momslovens § 27, stk. 2, at afgifter, der

i

henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som

betales i forbindelse med indførsel fra steder uden for EU eller ved

erhvervelse fra andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale

i

forbindelse med den pågældende levering, skal medregnes til momsgrundlaget.

Registreringsafgift, der betales i forbindelse med en bils første

indregistrering i kundens navn, opfylder imidlertid ingen af disse

betingelser.

1) Afgiften er ikke opkrævet i et tidligere omsætningsled, dvs. ved

forhandlerens køb af bilen. 2) Afgiften er ikke betalt i forbindelse med

indførsel/erhvervelse fra et andet land. 3) Det påhviler ikke en forhandler

at

betale registreringsafgift ved salg af biler, når indregistreringen ikke sker

i

forhandlerens navn.

Ifølge det oprindelige forslag til lov om almindelige

omsætningsafgift (§ 7) skal den momspligtige værdi indbefatte afgifter i

henhold til andre afgiftslove, der opkræves af tidligere omsætningsled, eller

som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende

omsætning. En sådan regel er efter bemærkningerne til lovforslaget nødvendig

af

praktiske grunde, da det enkelte omsætningsled, herunder detailhandlen, i

mange

tilfælde ikke kender størrelsen af de specielle forbrugsafgifter, som er

betalt

i tidligere omsætningsled. Det bemærkes videre i lovforslaget, at

”omsætningsafgiften af motorkøretøjer (registreringsafgiften) i

princippet skal

betales af den, der lader motorkøretøjet indregistrere, dvs. af køberen, og

således først erlægges efter at automobilforhandleren har solgt køretøjet.

Registreringsafgiften skal derfor ikke medregnes til den afgiftspligtige

værdi

for nye køretøjer.” Ved nye køretøjer må der nødvendigvis forstås biler,

der handles

første gang fra en forhandler i forbindelse med salg til en kunde.

Efter repræsentantens opfattelse, er det ydermere almindelig

kendt, at registreringsafgift, der beregnes i forbindelse med salg af biler,

ikke skal medregnes i momsgrundlaget, idet afgiften i princippet påhviler

den,

i hvis navn bilen indregistreres. I Told-Skats vejledning om momsfakturering,

regnskab mv. fra september 2000 fremgår det således også af afsnittet om

fastlæggelse af momsgrundlaget, at de særlige afgifter (punktafgifter), der

er

lagt på en række varer, også skal medregnes til momsgrundlaget. Det gælder

dog

ikke registreringsafgiften af motorkøretøjer. Herudover har Told-Skat i

Momsvejledningen 2000 (samt tidligere udgaver), afsnit G 1.2.1. anført, at

registreringsafgift ikke skal indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved salg

af

nye biler.

Kun hvis bilen først indregistreres i forhandlerens navn og

derefter ved salget omregistreres til kunden, skal registreringsafgiften

efter

praksis medregnes til momsgrundlaget, jf. de retningslinier det tidligere

Tolddirektorat har udstukket i TfS 1987.602. Tolddirektoratet skelner mellem

salg af personbiler, som ikke indregistreres, og personbiler, som

indregistreres i forhandlerens eget eller virksomhedens navn. Direktoratet

fastslår, at personbiler, som en forhandler tager i anvendelse til

demonstrationskørsel, men som ikke indregistreres, ikke skal medregnes til

den

momspligtige omsætning. Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på

driften

af køretøjet. Ved et efterfølgende salg af køretøjerne skal der kun betales

moms af salgsprisen fratrukket registreringsafgift.

Det er videre anført, at den af regionen nævnte afgørelse

fra momsnævnet ikke kan anvendes i nærværende sag, idet der ikke er tale om

sammenfaldende forhold. Endvidere har afgørelsen aldrig været offentliggjort,

og kan således ikke anses som udtryk for gældende ret. Afgørelsen vedrører

endvidere kun de situationer, hvor en forhandler lader køretøjer

indregistrere

i eget navn, før der er fundet en køber til bilen. Salg af demobiler, hvor

første indregistrering sker i umiddelbar tilknytning til et salg til en kunde

og i kundens navn, kan efter repræsentantens opfattelse ikke sammenlignes med

den situation, der er behandlet i nævnets afgørelse. Netop den nødvendige

omregistrering

er efter repræsentantens opfattelse af stor betydning for nævnets afgørelse.

Således fremgår det af Told-Skats nyhedsbrev af 2. juni 1997 vedrørende

registreringsafgiftsloven, at momsnævnets afgørelse alene vedrører den

situation, hvor en forhandler indregistrerer biler i eget navn med henblik på

videresalg, og bilen omregistreres i forbindelse med et efterfølgende salg

til

en kunde. Efter repræsentantens opfattelse er det i fuld overensstemmelse med

momsloven at holde registreringsafgiften ved bilens første indregistrering

uden

for momsgrundlaget, når registreringen sker i direkte forlængelse af et salg

til en kunde. I en ikke offentliggjort afgørelse af 30. oktober 1998 har

Told-

og Skattestyrelsen desuden fraveget den praksis, der angiveligt skal have

eksisteret i forlængelse af den nævnte afgørelse fra momsnævnet. Styrelsen

giver i afgørelsen udtryk for, at en forhandler, der importerer brugte biler

og

afgiftsberigtiger disse før der er fundet en køber,

kan beregne momsen på grundlag af

salgsprisen, ekskl. registreringsafgift. Det er dog en forudsætning, at

bilerne

ikke indregistreres i forhandlerens navn. Hermed må nævnets afgørelse antages

at have mistet en del af sin betydning. Told- og Skattestyrelsens afgørelse

viser, at der i praksis tages hensyn til, at det vil belaste bilsalget

unødvendigt, hvis der skulle betales moms af registreringsafgiften. Et sådant

hensyn kunne ikke tages, hvis der var lovhjemmel til momsnævnets afgørelse.

På denne baggrund har repræsentanten anført, at der hverken

i henhold til momsloven eller praksis er hjemmel til at medregne

registreringsafgiften til momsgrundlaget, når bilen indregistreres første

gang

i forbindelse med en forhandlers salg til en kunde, og indregistreringen sker

i

kundens navn.

Endelig har repræsentanten påberåbt sig Landsskatterettens

afgørelse af 18. august 2003, offentliggjort i SKM2003.433.LSR (

www.toldskat.dk)

/TfS

2003.837, idet det er gjort gældende, at den påklagede afgørelse, hvorefter

der skal betales moms af den fulde salgspris, ikke er i overensstemmelse

hermed. Selskabet har af edb-tekniske årsager måttet beregne den opgjorte og

indbetalte salgsmoms af to omgange, men økonomisk svarer den afregnede moms

til den moms, der skal afregnes iht. denne afgørelse, dvs. moms af

salgsprisen ekskl. registreringsafgift.

Told- og skatteregionen har til Landsskatteretten udtalt, at

den påklagede afgørelse er overensstemmende med Told- og Skattestyrelsens

opfattelse i SKM2003.433.LSR. Såfremt retten træffer afgørelse i

overensstemmelse med den tidligere afgørelse, skal der svares moms af bilers

salgspris efter fradrag af erlagt registreringsafgift, hvilket i praksis vil

medføre efterbetaling af moms beregnet af forskellen mellem depositum for

registreringsafgiften og endelig erlagt registreringsafgift.

Repræsentanten har hertil anført, at momsgrundlaget skal

opgøres på grundlag af den faktisk opnåede salgspris med fradrag af den

deponerede registreringsafgift. Vedrørende den fremførte argumentation herfor

henvises til det vedrørende forhold 3 anførte.

Landsskatteretten

skal udtale:

Det kan uanset den af selskabet foretagne interne

fakturering lægges til grund, at bilerne forinden salg til kunderne ikke har

været anvendt på en sådan måde, at der kan antages at foreligge udtagning

omfattet af momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 7. Der er således

tale om momspligtigt salg af nye biler, der af virksomheden er indkøbt med

henblik på videresalg.

Efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 1, medregnes til

momsgrundlaget følgende: ”Told og afgifter, der i henhold til andre love

er

opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med

indførsel fra steder uden for EU, eller ved erhvervelse af varer fra andre

EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den

pågældende levering”.

Det fremgår af § 1 i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer, at registreringsafgiften svares i forbindelse med køretøjets

første registrering. Ifølge denne lovs § 8, stk. 1, 1. pkt., beregnes

registreringsafgiften således: ”Den afgiftspligtige værdi for et nyt

køretøj er

dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter

denne

lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet ( )”.

For

brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering, jf.

lovens

§ 10, hvoraf endvidere fremgår: ”Ved vurderingen ansættes køretøjets

almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne

lov,

ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal

registreres”. Det

bemærkes, at i henhold til § 8 i cirkulære nr. 139 af 16. juni 1991 til

registreringsafgiftsloven anses et køretøj som nyt, indtil det har kørt 2.000

km, medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af

slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

Landsskatteretten finder, at registreringsafgiftslovens §§ 8

og 10 er særbestemmelser, der gør op med registreringsafgiftens betydning for

merværdiafgiftsgrundlaget vedrørende nye motorkøretøjer, hvorfor

registreringsafgiften ikke omfattes af afgiftsgrundlaget efter momslovens §

27,

stk. 2, nr. 1. Der kan herved henvises til Landsskatterettens kendelse

offentliggjort i SKM 2003.433.LSR. Momsgrundlaget i forbindelse med salg af

de

under dette forhold omhandlede biler skal derfor opgøres med fradrag af den

endelig erlagte registreringsafgift, jf. herved det under forhold 3 anførte.

Den påklagede afgørelse vedrørende dette forhold ændres i overensstemmelse

hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen. Den endelige

talmæssige opgørelse foretages af told- og skatteregionen.

Salg af demobiler –

også anvendt til virksomhedens eget brug (forhold 2).

Selskabet har i den påklagede periode endvidere solgt 5

biler, som forinden var udtaget til anvendelse i selskabet og indregistreret

i

dets navn. Bilerne har efter udtagningen været anvendt dels til demobrug og

dels til virksomhedens egen ærindekørsel. I forbindelse med udtagningen har

selskabet udstedt intern faktura, hvorved der blev beregnet moms af

nettoværdien, dvs. ekskl. registreringsafgift, tilsvarende de tidligere

nævnte

biler. Ved det efterfølgende salg har selskabet til køberne udstedt faktura

med

en uspecificeret salgspris og med angivelse af, at momsberegningen er sket

efter brugtmomsreglerne, ligeledes tilsvarende de tidligere nævnte biler. Den

samlede salgspris for bilerne oversteg den internt beregnede salgspris inkl.

depositum for registreringsafgift med i alt 51.553 kr. Det internt

fakturerede

depositum for registreringsafgift oversteg den afregnede registreringsafgift

med i alt 29.389 kr. De solgte biler var ved leveringen lokalt monteret med

ekstra udstyr til en værdi af 17.400 kr. incl. moms.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

fundet, at den afgiftspligtige værdi vedrørende disse biler skal forhøjes med

ikke

medregnet værdi af ekstra udstyr samt ikke medregnet difference mellem

depositum for registreringsafgift og den reelt afregnede registreringsafgift.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at virksomheden ved salget har

tilkendegivet, at bilerne er momsberigtiget efter de særlige regler for

brugte

varer, og kunderne således har betalt en moms, som er beregnet efter reglerne

i

momslovens § 70.

Foranlediget af repræsentanten har Told- og Skatteregion den

21. juni 2001 supplerende anført, at de omtalte biler ikke er omfattet af

brugtvarereglerne. Virksomheden har imidlertid valgt at beregne momsen efter

disse regler, idet man samtidig undlod at momsberigtige det monterede

ekstraudstyr. Bilerne er alle solgt forholdsvis kort tid efter

indregistreringen til priser, som langt overstiger kostpriserne. Eftersom

virksomheden i disse tilfælde har valgt at afkræve kunderne en moms, som er

beregnet efter brugtvarereglerne, er det regionens opfattelse, at

virksomhedens

fortjeneste på registreringsafgiften også skal medregnes til momsgrundlaget.

Selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at der i medfør

af momslovens § 13, stk. 2, ikke skal beregnes moms ved salg af disse biler.

Det er herved anført, at der ikke er momsfradrag for

personbiler, som dels anvendes til demobrug og dels til egen ærindekørsel,

jf.

momslovens § 42, stk. 6, hvorfor det efterfølgende salg af disse biler er

omfattet af momslovens § 13, stk. 2.

Udgangspunktet er herefter, at en forhandler, der anskaffer

en personbil med henblik på salg, har fradragsret for det momsbeløb, der

belaster bilen ved indkøbet. Dette skal ses i lyset af, at der efter

momslovens

§ 42, stk. 1, nr. 7, ikke er fradrag for moms ved anskaffelsen af

personbiler,

der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer. Dette

modificeres

dog bl.a. af momslovens § 42, stk. 6, for så vidt angår virksomheder, der

forhandler motorkøretøjer. Disse virksomheder kan – uanset bestemmelsen

i stk.

1, nr. 7 – fradrage momsen af biler til sådanne formål. Hvis en

forhandler

imidlertid udtager en bil til brug for formål, der er nævnt i momslovens §

42,

stk. 1, og hvor der ved anskaffelsen er fratrukket moms, skal udtagningen

sidestilles med levering mod vederlag, jf. momslovens § 5, stk. 2. Det

betyder,

at der skal beregnes moms i forbindelse med udtagelse af bilen. Værdien

fastlægges i overensstemmelse med momslovens § 28, stk. 1, dvs. som

indkøbsprisen ekskl. moms. Det fremgår klart af momslovens § 13, stk. 2, at

der

ikke skal beregnes moms i denne situation, idet bilerne ikke har været

omfattet

af retten til fradrag efter lovens kapitel 9.

Dette er i fuld overensstemmelse med Tolddirektoratets

orientering i TfS 1987.602, hvorved det blev fastslået, at personbiler skal

medregnes til en forhandlers momspligtige omsætning i forbindelse med

indregistreringen, og at den momspligtige værdi er indkøbs- eller

fremstillingsprisen. Ved videresalg af bilen skal der ikke betales yderligere

moms. Dette er ligeledes i overensstemmelse med Momsvejledningen 2000, afsnit

Q

2.11.1.

Det er videre anført, at selvom selskabet fejlagtigt har

anvendt brugtmomsreglerne, kan dette ikke virke bindende for selskabet.

For så vidt angår påmonteret ekstraudstyr, er det gjort

gældende, at der kun skal beregnes moms heraf, hvis kunden særskilt har

bestilt

dette i forbindelse med købet. Hvis ekstraudstyret derimod allerede er

påmonteret bilen på det tidspunkt, hvor kunden beslutter sig for købet, og

det

i øvrigt indgår i den udbudte salgspris, må dette anses som en integreret del

af de momsfritagne salg. Dette er i overensstemmelse med de principper, som

EF-domstolen har fastslået i C-322/99 og C-323/99, De forenede sager

Fischer/Brandenstein, SU 2001.197.

Det er sammenfattende gjort gældende, at den moms, som

selskabet er pligtig at betale vedrørende bilerne, således er den eventuelle

difference, der resterer mellem den købsmoms, som er fratrukket, og den

salgsmoms, der er beregnet i forbindelse med salget, hvilken difference i

øvrigt er i selskabets favør.

Landsskatteretten

skal udtale:

Omhandlede biler er indkøbt som nye biler fra importøren og

af selskabet indregistreret i eget navn. I overensstemmelse med det af

selskabet oplyste, må det lægges til grund, at disse biler har været anvendt

til henholdsvis demonstrationskørsel og virksomhedens egen ærindekørsel.

Retten

finder herefter, at bilerne bl.a. har været anvendt til formål omfattet af

momslovens § 42, stk. 1, nr. 7, hvorfor der i forbindelse med

indregistreringen

foreligger udtagning i medfør af momslovens § 5, stk. 2. Det bemærkes, at der

vedrørende sådanne biler skal beregnes moms i henhold til momslovens § 28

samt,

at momsgrundlaget er ekskl. registreringsafgiften, jf. herved

Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af 31. marts 1999 (j.nr.

661-1664-0010) samt Told- og Skattestyrelsens meddelelse offentliggjort i

SKM2001.296.TSS /TfS 2001.648, hvorved der foretages berigtigelse af afsnit Q

2.10 i Momsvejledningen.

Retten finder herefter, at videresalg af bilerne i

overensstemmelse med selskabets påstand kan ske momsfrit i medfør af

momslovens

§ 13, stk. 2, ligesom der i henhold til det ovenfor anførte ikke er grundlag

for at beregne moms af differencen mellem den erlagte/afregnede

registreringsafgift og depositum for registreringsafgift.

For så vidt angår udstyr, der lokalt er påmonteret de

udtagne biler forinden videresalg, finder retten, at dette udstyr ligeledes

må

anses for udtaget, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 7, samt § 5, stk. 2, og

dermed omfattet af momslovens § 13, stk. 2, i forbindelse med videresalg af

de

pågældende biler. Det bemærkes herved, at de af selskabet påberåbte

afgørelser

C-322/99 og C-323/99 ikke er anvendelige i den omhandlede situation, som

vedrører allerede udtagne biler. Vedrørende dette forhold ændres den

påklagede

afgørelse i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og

Skattestyrelsen. Den talmæssige opgørelse foretages af told- og

skatteregionen.

Salg af nye biler

(forhold 3).

Derudover har selskabet i omhandlede periode solgt 2 biler,

som i uindregistreret stand havde været anvendt til demonstrationsbrug,

hvorved

bilerne i forbindelse med salget blev indregistreret i køberens navn. Bilerne

blev til køberne faktureret som fabriksnye. Repræsentanten har oplyst, at der

blev aftalt en totalpris med kunderne inkl. registreringsafgift. Prisen blev

fastlagt som bilernes værdi med tillæg af moms heraf samt depositum for

registreringsafgift. Den fakturerede registreringsafgift overstiger den

afregnede registreringsafgift med i alt 11.402 kr.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

fundet, at den for meget opkrævede registreringsafgift skal medregnes til den

afgiftspligtige værdi, idet virksomheden ved den anvendte metode har skaffet

sig en ekstra fortjeneste, hvoraf der ikke er afregnet moms. Endvidere har

selskabet ved den anvendte metode vist, at registreringsafgiften netop ikke

blev afregnet på købernes vegne.

Vedrørende disse biler har selskabets repræsentant nedlagt

påstand om, at momsgrundlaget skal opgøres endeligt som 20 % af den faktisk

opnåede salgspris med fradrag af den deponerede registreringsafgift, jf.

momslovens § 27.

Det er herved anført, at i henhold til momslovens § 23

indtræder pligten til at afregne moms på leveringstidspunktet –

alternativt på

fakturerings- eller betalingstidspunktet. Bestemmelsen indebærer, at

salgsmomsbeløbet i princippet fastfryses på leveringstidspunktet, naturligvis

under den forudsætning, at salgsmomsen er opgjort korrekt, jf. momslovens §

27.

Herudover skal salgsmomsbeløbet kun reguleres i tilfælde af, at der

efterfølgende indtræder en handling, hvorved der skal udstedes en kreditnota

eller faktura med en tillægsmoms. Selskabet har beregnet momsen som 20 % af

salgsprisen, ekskl. det beløb som vurderingsmyndigheden suverænt har fastsat

som vurderet registreringsafgift. Selskabet har dermed handlet i god tro mht.

opgørelse af momsgrundlaget, idet det var dette beløb, som selskabet havde

anledning til at mene, der skulle betales moms af. Samtidig er det det beløb,

som kunden i givet fald har kunnet fratrække som købsmoms, hvis bilen er

indkøbt til formål omhandlet af momslovens § 42, stk. 6. En ændring af

momsgrundlaget i overensstemmelse med de af regionen anlagte principper vil

efter repræsentantens opfattelse være i direkte modstrid med momssystemets

neutralitetsprincip, idet det vil medføre, at selskabet i givet fald skal

betale et højere momsbeløb, end det beløb som køberen i givet fald kan

fratrække som købsmoms. I modsat fald, dvs. hvis det betalte depositum er for

lille i forhold til den endelige registreringsafgift, vil selskabet skulle

afregne mindre i salgsmoms end det beløb, som køberen har mulighed for

eventuelt at fratrække. Det er på baggrund heraf gjort gældende, at de af

selskabet i forbindelse med salgene afregnede momsbeløb er endelige.

Regionen har til Landsskatteretten udtalt, at såfremt retten

træffer afgørelse i overensstemmelse med SKM2003.433.LSR skal der svares moms

af bilerne efter fradrag af erlagt registreringsafgift, hvilket i praksis vil

medføre efterbetaling af moms beregnet af forskellen mellem depositum for

registreringsafgiften og endeligt erlagt registreringsafgift.

Repræsentanten har hertil anført, at SKM2003.433.LSR ikke

indebærer, at moms skal svares af bilernes salgspris efter fradrag af erlagt

registreringsafgift (den endeligt erlagte registreringsafgift). Ved

afgørelsen

blev det fastslået, at der skal svares moms og registreringsafgift på

grundlag

af den faktisk opnåede pris, idet det herved blev lagt til grund, at

aftalerne

om salg måtte anses for endeligt indgået på tidspunktet for slutsedlernes

underskrift. At afgiftspligten indtræder på leveringstidspunktet og den

momspligtige værdi fastlåses på dette tidspunkt, er i overensstemmelse med

den

systematik, der ligger bag opgørelse af den momspligtige værdi, hvorefter

prisreguleringselementer, der er indtrådt senest på leveringstidspunktet,

påvirker den afgiftspligtige værdi, mens efterfølgende indtrådte elementer

som

udgangspunkt er den momspligtige værdi uvedkommende. Ved vurderingen af

fastlæggelsen af den afgiftspligtige værdi, må der naturligvis henses til de

konkrete omstændigheder, jf. bl.a. sidste afsnit i styrelsens meddelelse

SKM2003.271.TSS /TfS 2003.570. Hvis der f.eks. mellem parterne allerede forud

for leveringen og som betingelse for leveringen foreligger en aftale om

efterfølgende regulering af prisen, ville en sådan aftale påvirke den

momspligtige værdi, jf. systematikken i momslovens § 27. Hvis der derimod er

tale om udefra kommende forhold er situationen anderledes. I dette tilfælde

skyldes reguleringen ToldSkats egen ændrede (reducerede) ansættelse af

registreringsafgiften.

Det må betragtes som en sparet omkostning udtrykt som en form for

leverandørrabat på en ikke momsbærende udgift til selskabet, frem for en

ændret

momspligtig salgsværdi.

Landsskatteretten

skal udtale:

Retten finder, at det beløb som ikke skal medregnes til

momsgrundlaget, i overensstemmelse med momslovens § 27, stk. 2, nr. 1, er den

endelig erlagte registreringsafgift, idet denne, og ikke det på

faktureringstidspunktet foreløbigt fastsatte depositum, må anses for den af

virksomheden på køberens vegne afholdte udgift. Den påklagede afgørelse

stadfæstes derfor vedrørende dette forhold.

Salg af campingbil

(forhold 4).

Selskabet har endelig den 29. august 2000 foretaget

indregistrering i eget navn og afgiftsberigtigelse af en campingbil.

Repræsentanten har oplyst, at bilen blev anvendt som demobil og til ikke

fradragsberettiget formål (virksomheden uvedkommende formål). Den 1.

september

2000 blev den pågældende campingbil solgt.

Den til køberen udstedte salgsfaktura indeholder en uspecificeret

salgspris, (dvs. uden specifikation af moms og registreringsafgift) samt

oplysning om, at salget vedrører en brugt bil, og at momsen er beregnet efter

de særlige regler for brugtmoms. Af fakturaen fremgår endvidere, at bilen

havde

kørt 0 km ved salget. Forinden havde selskabet udstedt en intern faktura,

hvorved der er beregnet moms af bilens normale salgspris som ny, og depositum

for registreringsafgiften er ikke medregnet til den momspligtige værdi.

Salgsprisen for bilen overstiger den internt fakturerede pris incl.

registreringsafgift med 7.602 kr.

Om baggrunden for køb og salg af den omhandlede campingbil

har selskabets repræsentant nærmere oplyst, at en kunde henvendte sig til

selskabet med henblik på køb af en VW Sharan camper 1,8T inden

afgiftsstigningen pr. 1. september 2000. Selskabet måtte meddele kunden, at

det

desværre ikke var muligt at skaffe modellen inden for en så kort

tidshorisont.

Kunden henvendte sig derefter selv til importøren og fik foranlediget en

hastelevering af modellen til selskabet med henblik på salg til den

pågældende.

Kunden indfandt sig hos selskabet, da bilen blev leveret fra importøren. Den

relevante medarbejder var imidlertid ikke til stede i forretningen, og da der

ikke var indgået forudgående aftale mellem selskabet og den pågældende kunde

om

leveringsbetingelserne, opstod der diskussion om prisen for kundens

indbytningsbil, hvorefter det blev besluttet, at kunden skulle vende tilbage,

når den relevante medarbejder var til stede. Kunden henvendte sig herefter

til

en VW-forhandleren i X og fik der leveret en fuldstændig tilsvarende bil. Det

blev efterfølgende afklaret, at kunden tillige havde foranlediget en

hasteleverance til forhandleren i X. Da selskabet herefter stod med et usolgt

køretøj, for hvilket afgiften ville stige markant, indregistrerede selskabet

bilen på grundlag af almindelig forretningsmæssig sund fornuft. Såfremt

selskabet skulle have haft foretaget en hjemtagning en Sharan uden

forudgående

kundeaftale, ville selskabet have valgt en TDI, frem for 1,8T-modellen, da

førstnævnte model sælges i langt større antal. Bilen blev herefter anvendt af

selskabet til nogle enkelte småture (kørsel til posthuset mm.). Den

pågældende

køber havde i forvejen indgået aftale med selskabet om levering af en

varebil.

Udover varebilen købte kunden tillige campingbilen efter en prøvetur. I

princippet kunne selskabet ved at vente 3-4 måneder have opnået en

ekstrafortjeneste på ca. 50.000 kr. på grund af den i mellemtiden indtrufne

afgiftsstigning. Grundet modellen, jf. ovenfor, ønskede selskabet imidlertid

at

afhænde bilen hurtigst muligt for at undgå enhver risiko for

afsætningsvanskeligheder.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

fundet, at der skal svares moms med 20 % af salgsprisen med fradrag af

allerede

afregnet moms. Det er anført, at campingbilen efter regionens opfattelse er

indregistreret til virksomheden for at undgå den pr. 1. september 2000

gennemførte afgiftsforhøjelse for visse campingbiler.

Foranlediget af repræsentanten har told- og skatteregionen

den 21. juni 2001 supplerende anført, at regionen i forbindelse med

regnskabskontrollen havde indhentet virksomhedens forklaring om anvendelse af

denne bil. Af denne forklaring fremgår, at bilen har været anvendt i

virksomheden og denne har gennemført en prøvekørselstur i bilen. Bilen har

således efter regionens opfattelse ikke været anvendt til formål, for hvilke

virksomheden ikke har fradragsret, og skal derfor momsberigtiges på grundlag

af

vederlaget fra kunden, jf. Momsvejledningen afsnit Q 2.11.2.

Vedrørende denne bil har selskabets repræsentant over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der skal beregnes moms af kostprisen

i

overensstemmelse det af virksomheden angivne.

Indledningsvis er det fastslået, at en campingbil er at

betragte som en personbil på lige fod med autocampere, jf. Told- og

Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1998.16.

Når campingbilen tages i brug til blandet anvendelse

(herunder ikke fradragsberettiget anvendelse, jf. momslovens § 42, stk. 1,

nr.

7) skal der beregnes moms af kostprisen, jf. momslovens § 5, stk. 2, samt §

28,

stk. 2. Det faktum, at bilen er indregistreret af forhandleren i dennes navn,

ændrer ikke på bilens faktiske anvendelse. Selv om bilen ikke var taget i

anvendelse til blandet formål, men kun anvendtes til demoformål, er der efter

repræsentantens opfattelse ikke lovhjemmel til at opkræve moms af den fulde

salgspris inkl. registreringsafgift. Dels vedrører afsnit Q 2.11.2 i

Momsvejledningen 2000 små vare- og lastmotorkøretøjer, der anvendes som

demonstrationskøretøjer, dels henvises der til en vejledning, der på

salgstidspunktet ikke var udkommet, og endelig vil en sådan fortolkning

– om

anvendt på motorkøretøjer – være udtryk for en praksisændring, der

tidligst kan

have virkning fra tidspunktet for offentliggørelse. Det er repræsentantens

opfattelse, at praksis i år 2000 fulgte de retningslinier, der var udstukket

af

det tidligere Tolddirektorat i TfS 1987.602. Ifølge disse retningslinier skal

personbiler medregnes til en forhandlers momspligtige omsætning i forbindelse

med indregistreringen. Den momspligtige værdi er indkøbsprisen, jf. den

gældende momslovs § 28, stk. 2. Ved videresalg af bilen skal der ikke betales

yderligere moms. Told- og Skattestyrelsen har ændret denne praksis i

Momsvejledningen 2000 afsnit Q 2.11.1, s. 365 nederst. Ifølge

momsvejledningen

skal der ikke ske beregning af moms ved udtagning af sådanne biler, hvis de

kun

anvendes til demobrug. Der skal til gengæld beregnes moms af den fulde

salgspris inkl. registreringsafgift. Momsvejledningen udkom imidlertid efter

den nævnte transaktion – nemlig i december 2000 – og da kun i

elektronisk

udgave. Bogudgaven udkom først i 2001. Den nævnte praksisændring kan efter

repræsentantens opfattelse tidligst have virkning fra det tidspunkt, hvor

vejledningen udkom i bogform, da det på ingen måde tydeligt fremgår af

vejledningen, at der her er tale om en praksisændring.

Det er videre anført, at man ikke er enige i den nævnte

praksisændring, da registreringsafgiften kun bør indgå i momsgrundlaget, hvis

afgiften er betalt af forhandleren. Dette er begrundet med, at betingelserne

i

momslovens § 27, stk. 2, ikke er opfyldte, idet 1) afgiften ikke er opkrævet

i

et tidligere omsætningsled, dvs. ved forhandlerens køb af bilen, 2) afgiften

ikke er betalt i forbindelse med indførsel/erhvervelse fra et andet land, og

endelig 3) det påhviler ikke en forhandler at betale registreringsafgiften i

forbindelse med en levering, men derimod blot fordi indregistrering er

nødvendig ifølge færdselsloven.

Repræsentanten har derudover henvist til, at de lokale

ligningsmyndigheder har foretaget beskatning af fri bil for selskabets

direktør

og dennes søn vedrørende den omhandlede bil. Bilen kan ikke på samme tid

henholdsvis være anvendt privat, som antaget af ligningsmyndigheden,

og udelukkende til demonstrationskørsel, som

antaget af regionen.

Regionen har til Landsskatteretten udtalt, at campingbilen

blev indregistreret i selskabets navn med henblik på at undgå den forhøjelse

af

registreringsafgiften, som trådte i kraft den 1. september 2000, ligesom

bilen

iht. oplysningerne i salgsfakturaen ikke kan have været taget i brug før

salgstidspunktet. Registreringsafgiften for bilen er beregnet på grundlag af

dagældende lovs § 5 A, stk. 1, nr. 1, med 60 % af den afgiftspligtige værdi.

Efter lovændringen skulle der for den pågældende bil svares afgift efter

lovens

§ 4 med 105/180 % af den afgiftspligtige værdi.

Repræsentanten her hertil bemærket, at regionen ikke

tillægger den skattemæssig behandling af bilen vægt. Derudover er det anført,

at regionen tidligere i sagsforløbet er givet detaljerede oplysninger om de

særlige forhold, der har gjort sig gældende i forbindelse med køb og salg af

den pågældende bil.

Landsskatteretten

skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at den omhandlede campingbil efter

sin karakter vil kunne anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 7,

jf. Told- og Skattestyrelsens udtalelse offentliggjort i Tidsskrift for

Skatter

og Afgifter 1998.16.

Retten finder det ikke godtgjort, at bilen har været anvendt

til formål omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Der er herved henset

til, at indregistrering i selskabets navn er sket kort forinden salg til

kunden, samt at hverken de af selskabet oplyste omstændigheder vedrørende køb

og salg af bilen eller den foretagne indregistrering i selskabets navn

godtgør

en sådan anvendelse. De af selskabet påberåbte forhold vedrørende bl.a.

direktørens skatteansættelse kan ej heller tillægges vægt. Bilen kan derfor

ikke anses for udtaget i henhold til momslovens § 5, stk. 2, forinden salg.

I forbindelse med salg af den pågældende bil skal der

herefter beregnes moms i medfør af momslovens § 27. I overensstemmelse med

det

under forhold 3 anførte, skal den erlagte registreringsafgift ikke medregnes

til momsgrundlaget, jf. herved momslovens § 27, stk. 2, nr. 1. Den påklagede

afgørelse ændres i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og

Skattestyrelsen. Den talmæssige opgørelse foretages af told- og

skatteregionen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter