Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V.(OMLÆGNING AF VAREBILBESKATNINGEN M.V.)

1996/1 LSF 252Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og

senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 5 affattes således:

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og

indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af

den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

1) Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.

2) Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler

af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i

personvognsudførelse (stationcars og lign.). Disse biler må ikke benyttes til

befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for

førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)

virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det

medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke

over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør

afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30

pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr.

De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre

omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450

kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725

kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 t tilladt totalvægt, som er

specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og

Læs alt

anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,

afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne

afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede

køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2

omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 t kan

nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med

halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med

40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med

100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for

1999.«

2. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst

5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde

negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og

skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i

beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de

ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner,

hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret,

tilsidesættes i relation til afgiften.«

3. I § 8 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri

bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler,

der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den

afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for indtil 4 puder.«

Stk. 7. De i stk. 6 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er

betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller

importørvirksomheden.'

4. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. § 9, stk. 2, 3. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris

end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder

de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige værdi.

Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 5 pct. forhøjes den

afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet

forhandleravance på 5 pct. og den faktiske forhandleravance.«

6. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4«.

7. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a,

stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5 a, stk. 1, nr. 1,».

8. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4,».

9. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1-3,»

til: »§ 5, stk. 1-4,».

10. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk.

1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15 a.«

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

--------------------------------------------------------------------

Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

--------------------------------------------------------------------

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr. kr.

--------------------------------------------------------------------

II. Vare- og last-

biler m.v., der ikke

er afgiftspligtige

efter lov om afgift

af vejbenyttelse,

samt visse påhængs-

køretøjer.

A. Motor- og påhængs-

køretøjer m.v. indtil

4.000 kg. tilladt

totalvægt.

Totalvægt indtil 500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.

--------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter

1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.

pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er

registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav

til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af

Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:

--------------------------------------------------------------------

Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005

Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.

--------------------------------------------------------------------

De bekendtgjorte

år 2000-miljønormer:

Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0

1.001-2.000 kg ........ 700 0 0

2.001-2.500 kg ........ 900 900 0

2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0

De bekendtgjorte

år 2005-miljønormer:

Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100

1.001-2.000 kg ........ 900 200 200

2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350

2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 »

--------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

6. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1.

registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift

og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Fra

samme tidspunkt betales ikke tillæg for privat anvendelse efter § 4, stk. 1.

Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.«

7. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter

merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum, får tilbagebetalt tillæg

for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A.

Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i

forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love.

For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige

aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et

samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,

eller hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum på

virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,

der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,

fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på

grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens

afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er

registreret efter lov om afgift af lønsum, beregnes tilbagebetalingsbeløbet

på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i

virksomhedens opgørelsesperiode efter § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, § 9 eller §

10 i lov om afgift af lønsum. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på

virksomhedens afgiftsangivelse efter lov om afgift af lønsum, overstiger

virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende

tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i

merværdiafgiftsloven.«

8. I § 16 ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«

til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6:

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15 a, stk. 2, med et for

stort beløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med

dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter

reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der efter registreringsafgiftslovens

hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt af, eller

hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den

6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges

efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan

afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i

registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere

afgiftsmæssig stilling. For varebiler med tilladt totalvægt over 2 t og

indtil 3 t omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 1, der efter registreringsafgiftslovens hidtil

gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift, og som inden udgangen af

december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1,

udgør afgiften højst 50.000 kr. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er

købt, eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, kan

indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende

lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1.-3. pkt.

skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen

af oktober måned 1997.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Tillægget for privat anvendelse af varebiler til og med en tilladt totalvægt

på 2.000 kg opkræves ikke i 1998 og 1999 og opkræves med 50 pct. i årene 2000

og 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og

bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997. Tillægget for privat

anvendelse af varebiler med tilladt totalvægt mellem 2.001 kg og 4.000 kg

opkræves med 20 pct. i 1998, 40 pct. i 1999, 60 pct. i år 2000 og 80 pct. i

år 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og

bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997.

Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat

anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den

31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og

udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes

samtidig en ny afgiftsperiode.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i

krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte § 4, stk. 4.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni

1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 3, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri

bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb:

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ....... 7.500 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ........................ 4.000 kr.

3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ........................ 1.250 kr.

4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 .......... 2.500 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 .. 835 kr.«.

2. § 3, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder,

nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:

1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ...................... 2.300 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ........................ 1.210 kr.

3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ........................ 380 kr.

4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 .......... 770 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 260 kr.«.

3. § 5 affattes således:

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og

indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af

den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

1) biler med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, og

2) biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt

biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i

personvognsudførelse (stationcars o.l.). biler må ikke benyttes til

befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for

førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)

virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det

medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men

ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til

godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den

afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. De i dette stykke nævnte biler må

ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede

køretøjer.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye

køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye

køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er

specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og

anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,

afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne

afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede

køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2

omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For køretøjer, som er

berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning,

nedsættes afgiften med 40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om

satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med

100. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for

1999.«.

4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt. :

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst

5 % i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ

importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne

konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den

afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere

omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den

pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i

relation til afgiften.«.

5. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således:

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris

end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder

mindst 5 pct. i forhandleravance, og at importøravancen ikke er

negativ.«

7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4«.

8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3 og § 5a,

stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5a, stk. 1, nr. 1,».

9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4,».

10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk.

1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til:

»§ 5, stk. 1-4,».

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27.december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15a.«.

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

--------------------------------------------------------------------

Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

--------------------------------------------------------------------

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr. kr.

--------------------------------------------------------------------

II. Vare- og last-

biler m.v., der ikke

er afgiftspligtige

efter lov om afgift

af vejbenyttelse,

samt visse påhængs-

køretøjer.

A. Motor- og påhængs-

køretøjer m.v. indtil

4.000 kg. tilladt

totalvægt.

Totalvægt indtil 500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.

--------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter

1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.

punktum foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2. har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er

registreret første gang 1. januar 1998 eller senere og som opfylder de krav

til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af

Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:

--------------------------------------------------------------------

Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005

Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.

--------------------------------------------------------------------

De bekendtgjorte

år 2000-miljønormer:

Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0

1.001-2.000 kg ........ 700 0 0

2.001-2.500 kg ........ 900 900 0

2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0

De bekendtgjorte

år 2005-miljønormer:

Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100

1.001-2.000 kg ........ 900 200 200

2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350

2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 »

--------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter Stk. 5-9.

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

7. Efter § 15 indsættes:

» § 15a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter

merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven, får tilbagebetalt tillæg for

privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget

tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse

med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For

køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og

til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et

samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,

eller hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven på

virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,

der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,

fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på

grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens

afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er

registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på

grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens

opgørelsesperiode efter lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, § 6a, stk. 1, § 9

eller § 10. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens

afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens

afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende

tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i

merværdiafgiftsloven.«.

8. I § 16 , ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«

til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6, som nyt nummer:

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15a, stk. 2, med et for

stort beløb.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med

dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter

reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens

hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt, eller

hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb, inden lovforslagets

fremsættelse, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges

efter reglerne i § 15, og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan

afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i

registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere

afgiftsmæssig stilling. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er købt eller

hvorom der er indgået kontrakt om køb inden lovforslagets fremsættelse kan

indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende

lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1. og 2.

punktum skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden

udgangen af oktober måned 1997.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat

anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den

31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og

udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes

samtidig en ny afgiftsperiode.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i

krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte stk. 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Indledning

Forslaget består af to hovedelementer. For det første foreslås der

gennemført en række omlægninger i varevognsbeskatningen med henblik på at

fjerne eller reducere visse af de uheldige incitamenter, den nuværende

beskatning indebærer. For det andet foreslås en genopretning af niveauet for

beskatningen for personbiler, der imødegår de provenutab staten lider ved for

store fradrag for sikkerhedspuder mv. Udover at forbedre strukturen i

bilbeskatningen vil forslaget bidrage med en styrkelse af statsfinanserne med

godt 1,5 mia. kr. på årsbasis, for at opnå den tilstræbte finanspolitiske

stramning. Herudover skal forslaget ses i sammenhæng med regeringens ønske om

at sikre en bedre balance mellem individuel og kollektiv transport.

Hovedelementerne i forslaget er

Personbiler m.v.

1. Der indføres en minimumsværdi for den afgiftspligtige værdi på

detailforhandlernes indkøbspris tillagt 5 pct. Som hovedregel vil

registreringsafgiften fortsat blive beregnet af forbrugerprisen med moms men

uden registreringsafgift, men der vil altid mindst blive beregnet afgift af

en detailavance på 5 pct. For biler, der hidtil har været solgt med normal

avance, ændres afgiften ikke. Forslaget vil medføre, at man ikke længere

efter forhandling mellem bilsælgeren og køberen kan aftale avancen flyttet

fra den nye bil, hvoraf der betales afgift, til den bil, der tages i bytte.

Herved har man kunnet spare omkring 7-8.000 kr. i afgift for en typisk

personbil uden, at de samlede reelle avancer og priser uden afgift af den

grund har været ændret. (Nærværende forslag).

2. Det foreslås, at fradraget for de første 2 sikkerhedspuder

reduceres fra de i L 158 foreslåede 7.200 kr. til 4.600 kr. Samtidig øges

tillægget for biler uden sikkerhedspuder tilsvarende, således at der alt i

alt er samme incitament til installering af sikkerhedspuder som i dag. I

forhold til L 158 foreslås det også, at der bliver givet et fradrag på 2.300

kr. for biler med 1 pude. De 2.300 kr. svarer til merafgiften af merprisen

for sikkerhedspuder i typiske biler. Der foretages konsekvent ændringer efter

samme model for de andre bilafgiftsklasser. Forslaget vil medføre en stigning

i afgiften på 2.600 kr. for personbiler. (Ændringsforslag til L 158).

3. Endelig foreslås det, at den i L 158 foreslåede opregulering af

progressionstrinene pr. 1. januar 1998 udskydes, således at opreguleringen

herefter første gang finder sted den 1. januar 1999. Det nye progressionsknæk

fastsættes uændret til 48.800 kr. (Ændringsforslag til L 158).

Varebiler

4. Det foreslås, at afskaffe den nuværende registreringsafgift på

30.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons og på

19.000 kr. for varebiler over 3 tons men ikke over 4 tons tilladt totalvægt.

I stedet foreslås indført en afgift på 30 pct. af den del af værdien med

moms, men uden afgift, der overstiger 30.000 kr. (Nærværende forslag).

5. For varebiler anvendt til privatkørsel foreslås det at indføre

et tillæg på 5.000 kr. for varebiler mellem 2 og 4 ton og et tillæg på 1.000

kr. for varebiler under 2 ton. For varebiler, der både anvendes til privat og

erhvervskørsel, foreslås tillægget fastsat til 50 pct.. Tillæggene på hhv.

5.000 kr. og 1.000 kr. reguleres som de øvrige periodiske afgifter.

Tillæggene vil blive opkrævet af alle biler og efterfølgende godtgjort til

erhvervsbiler over momsangivelsen mv. (Nærværende forslag).

6. Det foreslås, at vægt- og udligningsafgiften samt

tillægsafgiften for privatkørsel i varebiler fremover indeksreguleres.

Reguleringen forhøjes årligt med 1,5 pct. (Nærværende forslag).

7. Det foreslås, at halvdelsreglen ophæves. Efter halvdelsreglen

skal varebiler med over 2 tons tilladt totalvægt beskattes som små varebiler,

hvis varerummets længde udgør under halvdelen af bilens samlede længde.

(Nærværende forslag).

8. Det foreslås, at vægtafgift for varebiler miljødifferentieres.

Der indføres et nedslag i afgiften for nye varebiler, der opfylder de

foreslåede skærpede udstødningsnormer. Nedslaget gives i vægtafgiften, indtil

udstødningsnormerne bliver obligatoriske. (Nærværende forslag).

B. Personbiler (Ad punkterne A.1-A.3)

B.1. Minimum for afgiftspligtig værdi mv. (Ad forslag A.1)

Registreringsafgiften af personbiler beregnes af detailprisen eksklusive

afgift men inklusive moms. Af de første 34.400 kr. (forslag L 158 af de

første 48.800 kr.) betales der 105 pct., mens der betales 180 pct. af resten.

Registreringsafgiften indbetales i praksis af bilforhandlerne til staten.

Afgiften kan også betales af køberen, men det sker sjældent. Det skyldes

blandt andet, at bilkøbere i modsætning til bilforhandlere ikke kan opnå

kredit med betaling af afgiften.

Tidligere blev afgiften beregnet på baggrund af en overfor myndighederne

anmeldt standardpris, som ikke måtte overskrides. Salgsprisen var i praksis

lig med standardprisen. Hvis der skulle gives særlige rabatter eller

prisnedslag til kunder, der købte et større antal biler, måtte der anmeldes

en særskilt standardpris for en særskilt modelvariant. I princippet kunne

enhver anden købe en bil til denne særlig lave pris, men i praksis blev

sådanne biler ikke markedsført til almindelige bilkøbere.

Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, der trådte i kraft i

efteråret 1996, er der blevet mulighed for at fastsætte priserne på nye biler

mere individuelt. En bilsælger vil kunne forlange en højere pris for en bil,

hvis markedet kan bære det eller en kunde er specielt interesseret i f.eks.

hurtig levering. Modsat vil en bilkøber kunne forhandle prisen ned. Ved et

prisnedslag på 1.000 kr. inklusive afgift vil forhandlerens avance falde med

ca. 350 kr. inklusive moms og 285 kr. eksklusive moms. Resten af

prisnedslaget på ca. 650 kr. vil være nedsat registreringsafgift.

Ændringen af reglerne har imidlertid sat fokus på en praksis, hvorved der

ved en kreativ fakturering kan ske en reduktion af afgifterne, uden at

bilforhandlerens reelle avance bliver reduceret. Teknikken består i, at

bilforhandleren, der skal sælge en ny bil og købe en brugt af bilisten,

aftaler med bilisten, at prisen på den brugte bil skal være under den rigtige

brugtbilpris. Herved får bilforhandleren udsigt til at kunne opnå en større

avance på videresalg af den brugte bil. Som modydelse for at acceptere en

lavere pris på den brugte bil, vil bilkøberen få tilbudt en lavere pris på

den nye bil. Forhandleren betaler dog kun ca. 1/3 af nedslaget for den nye

bil. Resten betales af statskassen. Forudsætningen for disse transaktioner

er, at der kan gives en brugt bil i bytte. Hvis bilkøberen ikke har en sådan,

er der tilfælde, hvor bilsælgeren har solgt en sådan til bilkøberen

midlertidigt.

Et eksempel på en sådan handel kan være, at den brugte bil, hvis

almindelige markedspris i ubetinget fri handel er på 50.000 kr., købes for

47.000 kr. Til gengæld sælges den nye bil 6.000 kr. billigere. For

nybilkøberen er gevinsten på 3.000 kr. For bilforhandleren er der udsigt, til

at avancen ved videresalg af den brugte bil bliver 2.400 kr. større

eksklusive moms, hvilket skal sammenholdes med, at forhandlerens avancetab

ved nedslag i nybilprisen med 6.000 kr. alene er på godt 1.700 kr. eksklusive

moms. Forhandleren vinder således henved 700 kr. Derimod taber staten henved

3.700 kr.

Ændringen af registreringsafgiftsreglerne i 1996 indebar ikke nogen

egentlig ny mulighed for at flytte avance fra nye biler til brugte biler.

Tidligere kunne man dog ikke herved spekulere i afgiften, hvis man handlede

individuelt med en bilist, der blot skulle købe en enkelt bil. Hvis man

derimod handlede med en bilejer, der skulle købe et større antal og levere

nyere brugte i bytte, kunne man som nævnt ovenfor anmelde en særlig lav

standardpris, hvor standardprisen ville afspejle den lavere brugtvognspris,

der blev givet til nyvognskøberen. Ændringen af reglerne i efteråret 1996 har

alene gjort det lettere at udnytte denne mulighed og udbredt muligheden til

andre end de bilkøbere, der køber et større antal biler.

Uanset at man i længere tid har kunnet udnytte

registreringsafgiftsreglerne, finder regeringen det nu rigtigt, at der bliver

grebet ind. De forhandlere og bilkøbere, der vil handle helt efter lovens ånd

og bogstav bør ikke mødes med ubillig konkurrence.

Regeringen foreslår derfor, at der altid mindst skal betales

registreringsafgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct. Selv ved en

bruttoavance på 5 pct. vil bilforhandlere have svært ved at dække deres

omkostninger til salg, selv om man tager hensyn til de kreditfordele

bilforhandlere har med afregning af afgifterne.

I øjeblikket koster en typisk gennemsnitsbil omkring 80.000 kr. for

forhandleren, mens den typiske bruttoavance med nogen variation er på omkring

4.000 kr. For bilforhandlere, der udelukkende skal leve af bruttoavancen på

salg af nye biler, vil forslaget ikke have nogen virkning. Omkring 20 pct. af

det nuværende bilsalg sker imidlertid til en avance på ned til 1 kr. for en

ny bil (og en større avance på byttebilen). For sådanne biler vil afgiften på

en typisk bil stige med 7.200 kr. Herudover sælges omkring 30 pct. af bilerne

til en bruttodetailavance på omkring 1.000 kr. For sådanne biler med en

indkøbspris omkring 80.000 kr. vil forslaget medføre en afgiftstigning på

omkring 5.400 kr. Endelig kan det skønnes, at der af de resterende 50 pct. af

bilsalget vil være 10-20 pct., der sælges til almindelige listepriser men med

en avance på under 5 pct., og hvor forslaget i varierende grad vil medføre

afgiftsstigninger.

Det skal understreges, at der også efter gennemførelse af forslaget vil

være mulighed for konkurrence på avancen. Nedsættelse af avancen til under 5

pct. vil imidlertid ikke herefter have nogen afgiftsmæssig konsekvens.

Det er vigtigt at fastholde en ægte, fri konkurrence for biler.

Forslaget vil endvidere gøre et andet kritikpunkt mod

registreringsafgiften uaktuelt. Biludlejernes organisation har kritiseret de

nuværende afgiftsregler for at medføre, at der opstod situationer, hvor

afgiften af en nyere brugt bil fastsat på baggrund af vurdering kunne blive

større end afgiften af en tilsvarende helt ny bil. En af grundene til at en

sådan situation kunne opstå var, at den nye bil kunne være solgt med en

kunstig lav avance (og højere på den i byttetagne brugte), mens den nyere

brugte bil blev vurderet i forhold til biler med almindelig avance. Disse

situationer vil ikke længere opstå.

B.2. Yderligere regulering af fradrag for sikkerhedspuder mv. (Ad

forslag A.2-A.3)

Ved L 158 foreslog regeringen at normalisere fradragene for

sikkerhedspuder. I forhold til de nuværende regler, hvor der gives et fradrag

i afgiftsbetalingen på 9.000 kr. pr. pude for personbiler, blev det foreslået

at reducere fradraget til 7.200 kr. for personbiler med 2 puder og til 2.300

kr. pr. efterfølgende pude dog således, at der højst kunne ydes fradrag for 4

puder. Samtidig blev der foreslået et tillæg til afgiften for biler uden

puder eller med kun 1 pude. Herved kunne incitamentet til at installere 2

puder pr. bil fastholdes i forhold til i dag.

Fradraget på de første 2 puder kunne for en typisk bil både dække

merafgiften på grund af merprisen og selve merprisen for puderne.

Afgiftsnedslaget gjorde med andre ord sikkerhedspuderne helt gratis for

bilisterne, der selv primært får fordelen af den øgede sikkerhed. Regeringen

foreslog samtidig, at progressionsknækket i afgiften blev forhøjet fra 34.400

kr. til 48.800 kr. Det indebar, at biler med højst 2 puder og af værdi uden

afgift over 48.800 kr. ikke fik ændret afgiften.

Hermed blev den betydelige udhuling af registreringsafgiftsprovenuet på

henved 2 mia. kr., der havde fundet sted på grund af, at

sikkerhedspudefradraget havde været fastsat alt for højt, konsolideret. Det

har givet anledning til kritik, at regeringen hermed blot tog den stedfundne

udvikling til efterretning. Især i en tid, hvor det af hensyn til faren for

overophedning af økonomien er farligt at lempe på finanspolitikken, og hvor

udviklingen i bilbestand og bilkørsel vanskeligt lader sig forene med

regeringens miljøpolitik, må en sådan kritik tillægges vægt.

Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at inddrage en vis del af

den lempelse, der har været givet gennem for høje sikkerhedspudefradrag.

Det sker på to måder.

For det første foreslås det, at der alene vil blive givet

sikkerhedsfradrag for de første 2 puder svarende til meromkostningerne ved

puderne for en typisk bil. Hermed reduceres fradragene med 1.300 kr. pr. pude

for de første 2 puder. Incitamentet til at installere 2 puder fastholdes

imidlertid, idet den særlige afgift, der betales, hvis der ikke er puder,

forhøjes med samme beløb.

Den praktiske konsekvens heraf er, at alle nye personbiler bliver 2.600

kr. dyrere i afgift, når forslaget træder i kraft.

For det andet foreslås det, at den foreslåede opregulering af

registreringsafgiftsknækket fra 48.800 med udviklingen i inflationen tillagt

1 pct. ikke gennemføres første gang den skulle have fundet sted (1. januar

1998). Ved de seneste skøn over reguleringsprocenten tillagt 1 pct. skulle

der have været reguleret med ca. 3,2 pct. svarende til et fald i

registreringsafgiften på ca. 1.170 kr.

Det kan tilføjes, at der ved en fejl i det oprindelige forslag (L 158)

ikke var foreslået givet fradrag for personbiler med en enkelt

sikkerhedspude. Dette foreslås nu. Provenuvirkningen heraf er isoleret set 35

mill. kr., der dog allerede var indkalkuleret i de oprindelige

provenubemærkninger.

C. Vare- og lastbiler (Ad forslag A.4-A.8)

Der er tre overordnede hensyn der skal balanceres mod hinanden ved

indretningen af afgiftstruktur og -niveau for bilerne: miljøincitamenterne,

forvridningerne og fordelingen.

Transportsektoren bør selv betale for de omkostninger, den påfører det

øvrige samfund i form af udgifter til vejanlæg, ulykker og miljøbelastning.

Omkostningerne hertil kan være vanskelige at gøre op og sætte i forhold til

den enkelte bilist.

Omkostningerne til udbygning og vedligeholdelse af vejnet og til sygehuse

og sundhedsomkostninger indebærer direkte omkostninger for det offentlige,

mens miljøbelastning sjældent giver sig udtryk i direkte bogførbare udgifter.

Miljøomkostningerne, der kan være lige så reelle, giver sig ofte udtryk i

gener mv. for befolkningen. Ved ikke alene at lade bilisterene betale for de

direkte omkostninger men også for de indirekte omkostninger, kan andre

skattekilder aflastes, hvorved der kan siges at blive givet en kompensation

fra bilisterne til de, der lider under bilisme, herunder bilisterne selv.

Ud over de elementer af beskatningen, der dækker over det offentliges

direkte omkostninger og generel kompensation til bilismens ofre, kan

bilbeskatningen bestå af et mere fiskalt betinget element, omend det ikke kan

udelukkes, at bilismens samfundsmæssige omkostninger overstiger den samlede

beskatning. Mens de dele af afgifterne, der omfatter omkostningsdækning og

kompensation for miljøgener etc., må søges indrettet således, at de

principielt bliver så direkte afhængige af omkostningerne og generne som

muligt, må de mere fiskale elementer søges indrettet således, at de tager

hensyn til de mere klassiske hensyn i skattepolitikken, nemlig rimelig

fordeling, små forvridninger, let og gennemskuelig administration i forhold

til provenuet etc. Afgifter på personbiler kan vurderes at have rimelige

fordelingsvirkninger og udgøre et supplement til den direkte

indkomstbeskatning , der er hovedinstrumentet i fordelingspolitikken på

skatteområdet og som i vid udstrækning er indrettet herefter. Afgifterne på

brug og besiddelse af biler er således stort set proportionale med

indkomsten, mens registreringsafgiften er klart progressiv. Det skyldes, at

registreringsafgiften ikke mindst bæres af bilister med nyere biler med store

afskrivninger. Bilister med nyere biler tilhører typisk husstande med pæne

indkomster, heraf nogle, hvis indkomster har været lavt beskattet, men som

gennem betaling af registreringsafgift alligevel indirekte bidrager med deres

del af skattebetalingen.

Høje afgifter på biler, ud over det, der kan forklares ved de

omkostninger, bilismen påfører det øvrige samfund, kan medføre forvridninger

i form af inoptimal indretning af forbruget, men også bytteforholdsgevinster

for Danmark i det omfang, afgiftsbyrden ikke i fuldt omfang bæres af

danskere. Forvridningerne kan give sig udslag i uøkonomiske reparationer af

ældre biler, der alene kan forklares privatøkonomisk af tilstedeværelsen af

registreringsafgift. En anden form for forvridning er en for lille mobilitet.

De ønskværdige fordelingsvirkninger kan dog forsvare lidt større

forvridningstab og dermed et højere afgiftstryk end på så mange andre

forbrugsområder. Det gælder dog alene i det omfang, bilerne anvendes til

private formål og direkte er til nytte for husholdningerne. Denne betingelse

er typisk opfyldt for personbiler.

For lastbiler og andre godstransportkøretøjer er det vanskeligere at

forsvare et fiskalt element i afgifterne. I det omfang afgifterne fra

lastbiler væltes over i højere priser, vil fordelingsvirkningerne heraf ikke

nødvendigvis være specielt ønskværdige og i alle tilfælde nok tilfældige.

Hvis afgifterne ikke kan væltes over i højere priser f.eks. på grund af

udenlandsk konkurrence, kan fiskale afgifter medføre betydelige forvridninger

og umiddelbar belastning af beskæftigelse og konkurrenceevne. For sådanne

køretøjer er alene afgifter, der dækker samfundets omkostninger, og kun i det

omfang de mere eller mindre kan gøres proportionale med det enkelte køretøjs

bidrag hertil, hensigtsmæssige. Disse betingelser er opfyldt for

brændstofafgifterne og delvist besiddelsesafgifterne (vejafgift,

ansvarsforsikringsafgift og i en vis udstrækning vægt- og udligningsafgift)

men næppe for registreringsafgift, der derfor heller ikke pålægges egentlige

godskøretøjer mv.

Der er således gode grunde til at have højere afgifter på personbiler end

på godskøretøjer.

Der findes imidlertid mellem disse to rene kategorier også

køretøjskategorier, der både opfylder godstransportformål i erhverv og

persontransportformål for private, nemlig varebilerne.

Varebilerne betaler som de andre køretøjskategorier afgift af brændstof og

afgift af ansvarsforsikring samt nogenlunde sammenlignelige vægtafgifter mv.

Registreringsafgiften udgør imidlertid en mellemting mellem fritagelserne for

de egentlige lastbiler og det høje niveau for de egentlige personbiler. Da

varebilerne både kan opfylde det ene behov (f.eks. erhvervsmæssig

godstransport) for den ene bilist og det andet behov (persontransport) for

den anden bilist og eventuelt begge behov for en tredje bilist, er

varebilafgifterne specielt vanskelige at balancere i forhold til de specielle

hensyn, og de store afgiftsforskelle giver let anledning til spændinger og

forvridninger.

Varebilerne (kun passagerer på forsædet) er i øjeblikket inddelt i

forskellige afgiftsklasser:

- Mindre varebiler under 2 ton tilladt totalvægt, hvor afgiften udgør 95

pct. af værdien ud over 6.100 kr. (i forslag L 158 ændres dette dog til

12.100 kr.). Til denne afgiftskategori henregnes også biler, der i opbygning

minder om egentlige personbiler samt varebiler, hvor varerummets længde udgør

under halvdelen af køretøjets samlede længde.

Afgiften af sådanne biler udgør henved 100.000 kr. i gennemsnit.

- Store varebiler af tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons, hvor afgiften

udgør 30.000 kr. pr. stk. og større varebiler af tilladt totalvægt mellem 3

og 4 tons, hvor afgiften udgør 19.000 kr.

Lastbiler, der alene må anvendes til godstransport, har en tilladt

totalvægt over 3,5 tons. Hvis vægten er over 4 tons, er de

registreringsafgiftsfri.

Spændingerne og forvridningerne giver sig forskellige udslag. Det er

således udtryk for en forvridning, at store varebiler mellem 2 og 4 tons, der

alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, belastes med en

registreringsafgift på 30.000 kr. eller 19.000 kr., mens tilsvarende

lastbiler er fritaget. Det giver incitamenter til køb af lastbiler i stedet

for varebiler, hvilket ofte vil medføre en større miljøbelastning, og i det

omfang man sjældent har brug for den ekstra transportkapacitet, i visse

tilfælde samfundsøkonomiske omkostninger, hvis lastbilen er dyrere uden

afgift, men billigere end varebilen med afgift.

Denne forvridning er der søgt rådet bod på ved at have en specielt lav

registreringsafgift på de største varebiler.

Den mindre afgift på 3-4 tons varebilerne end på 2-3 tons varebilerne har

imidlertid medført et sandsynligvis afgiftsbetinget skift fra 2-3 tons

varebilerne til 3-4 tons varebilerne. Anvendelsen af for store varebiler

giver en forvridning i form af større miljøbelastning og indkøb af for dyre

varebiler uden afgift. En tilsvarende forvridning gør sig gældende, hvis den

erhvervsmæssige godstransport kunne foretages af de små varebiler under 2

tons.

Hvis varebilerne alene blev anvendt til erhvervsmæssig godstransport,

kunne forvridningen i forhold til lastbiler og mellem de store varebiler

reduceres ved nedsættelse af registreringsafgiften for varebilerne.

Varebilerne anvendes imidlertid også til persontransportformål eventuelt i

kombination med godstransporten.

Her består forvridningen i, at der vælges varebiler i stedet for

personbiler. Forvridningen kunne illustreres ved et eksempel. En personbil

uden særligt sikkerhedsudstyr til 170.000 kr. belastes med ca. 100.000 kr. i

afgift og koster således ca. 70.000 kr. uden afgift, en varebil til samme

værdi belastes med ca. 80.000 kr. i afgift og koster ca. 90.000 kr. uden

afgift, mens endelig en 2-3 tons varebil til 170.000 kr. alene belastes med

30.000 kr. i afgift og koster 140.000 kr. uden afgift. Hvis en bilist ved de

nuværende priser er indifferent mellem de tre kategorier, er det udtryk for

et tab, at der vælges en bil, der uden afgift koster 140.000 kr., hvis samme

behov kunne dækkes af en bil, der koster 70.000 kr. uden afgift. Ved at vælge

varebilen i stedet for personbilen er bilisten lige så godt stillet, mens

samfundet mister 70.000 kr. Herudover vil varebilen typisk udgøre en større

miljøbelastning.

Denne type forvridning imødegås bedst ved at forhøje registreringsafgiften

af varebilerne.

Der er således argumenter for både at forhøje og reducere

afgiftsbelastningen for varebiler.

Dilemmaet er delvist søgt løst ved at fastsætte regler, hvorefter de

varebiler, der synes mere egnet til persontransport, og som fortrinsvis er i

konkurrence med personbiler, skal betale afgiften for små varebiler, mens de

mere godstransportegnede kan nøjes med den lave stykafgift. Med fremkomsten

af MPV varebilstyperne, der både er velegnede til godstransport men også til

persontransport, er dilemmaet blevet forstærket og de regler, der forsøger at

adskille varebilerne fra hinanden har fået tilfældighedens karakter, hvorved

de i stedet for at mindske forvridninger ofte skaber nye forvridninger.

Halvdelsreglen gælder således ikke for varebiler med lad (pick up'er), men

sådanne biler kan efterfølgende forsynes med en hard top, hvorved de

alligevel ikke længere har karakter af ladvogne. Halvdelsreglen bevirker, at

køretøjet søges ombygget for at mindske den totale længde. Et andet tilfælde

er en unaturlig indskrænkning i den plads, førersædet har, for at øge

lastrummets længde, hvilket medfører en uhensigtsmæssig kørestilling. Mens

halvdelsreglen tidligere nogenlunde klart skilte kassevognene fra de mere

persontransportegnede firehjulstrækkere, er reglens virkninger mere

tilfældige for kassevogne af MPV typen, hvor nogle fabrikater opfylder

kravene, mens andre ikke opfylder kravene, således at 2 næsten identiske

køretøjer betaler vidt forskellig afgift.

Formålet med dette forslag er ved en lidt anden indretning af afgifterne

på varebiler at mindske forvridningerne. Regeringen har tillige fundet det

hensigtsmæssigt ved denne lejlighed at ændre niveauet for

varebilbeskatningen.

Forvridningerne mindskes ved, at stykafgifterne på varebiler erstattes af

værdiafgifter. Dette vil fjerne forvridningen i form af, at man erstatter 2-3

tons varebiler med 3-4 tons varebiler og bidrage til at reducere

forvridningen i form af, at der vælges store i stedet for små varebiler.

Det sker også gennem, at de faste afgifter fastholdes for erhverv, mens de

sættes op for private. Også dette vil medføre, at private, for hvem

alternativet typisk er en personbil, i et vist omfang vil skifte hertil, uden

at omkostningerne for erhvervskøretøjer sættes op.

Det sker ved fjernelse af halvdelsreglen, der vil skabe mere rimelige

konkurrenceforhold på MPV området og bringe unaturlige ombygninger til ophør.

Fjernelse af halvdelsreglen vil dog også kunne trække i retning af skift fra

små til store varebiler, men de førnævnte effekter skønnes at være mere

tungtvejende.

Endvidere foreslås vægt-, udlignings- og tillægsafgifterne indekseret,

hvorved varebilbeskatningen ikke udhules i forhold til personbilbeskatningen.

For at fremskynde og forøge udskiftningen af varebilerne indføres

endvidere en miljødifferentiering af vægtafgiften, der medfører rabatter til

nye varebiler, som allerede nu kan opfylde de fremtidige miljøkrav.

Udviklingen i varebilbeskatningen i de seneste år

Hvorvidt tilgangen af varebiler og deres indbyrdes fordeling skyldes den

generelle økonomiske udvikling eller ændringer i varebilbeskatningen kan ikke

fastslås umiddelbart. Betragtes de seneste 10 års skattepolitiks betydning

for varebilerne, kan der imidlertid konstateres et vist sammenfald med

forskydninger i registreringer af varebiler.

Fordelingen af nyregistrerede varebiler på vægtklasser 1985-1995

--------------------------------------------------------------------

År Antal (%) varebiler i de enkelte vægtklasser

tilladt totalvægt Ialt

--------------------------------------------------------------------

under 2 ton 2-3 ton 3-4 ton

--------------------------------------------------------------------

1985 ...... 5.404 (18,4) 19.110 (65,0) 4.892 (16,6) 29.406

1986 ...... 5.371 (15,4) 24.283 (69,8) 5.146 (14,8) 34.800

1987 ...... 4.676 (15,7) 20.800 (70,0) 4.236 (14,3) 29.712

1988 ...... 3.284 (20,1) 10.232 (62,7) 2.805 (17,2) 16.321

1989 ...... 3.487 (21,3) 10.391 (63,4) 2.513 (15,3) 16.391

1990 ...... 3.206 (17,9) 12.286 (68,7) 2.395 (13,4) 17.887

1991 ...... 6.110 (27,8) 13.696 (62,4) 2.158 (9,8) 21.964

1992 ...... 3.103 (15,7) 13.786 (69,8) 2.850 (14,4) 19.739

1993 ...... 2.664 (14,1) 13.482 (71,1) 2.804 (14,8) 18.950

1994 ...... 3.443 (18,1) 5.958 (31,4) 9.595 (50,5) 18.996

1995 ...... 3.627 (15,2) 4.884 (20,5) 15.285 (64,2) 23.796

1995 ...... 3.810 (14,5) 5.350 (20,3) 17.132 (65,2) 26.292

---------------------------------------------------------------------

Fra den 1. juli 1991 reduceredes erhvervenes mulighed for at få godtgjort

dieselolieafgift, hvor erhvervene tidligere fik dieselolieafgiften fuldt

refunderet. Dieselolieafgiften steg således for erhvervene fra 0 øre/l til

110 øre/l. Indtil reduktionen af godtgørelsen af dieselolieafgiften var en

stadig stigende andel af varebilparken dieseldreven. Efter indførelse af den

reducerede godtgørelse af dieselolien, og senere da godtgørelsen af

dieselolieafgiften til erhvervene helt bortfaldt pr. 1. oktober 1992, har

fordelingen af drivmidler for varebiler været nogenlunde konstant, når man

ser på hele årgangen. Inden for de enkelte vægtkategorier er der dog sket en

reduktion af dieselbilernes andel. Bortfaldet af godtgørelsen af

dieselolieafgiften og indførelsen af CO2-afgift af olie betød, at erhvervenes

omkostninger til dieselolien inden for lidt over et år steg med ca. 2 kr./l.

En væsentlig ændring i beskatningen af varebiler blev vedtaget i

skattereformen af 1993. På daværende tidspunkt havde registreringsafgiften

(stykafgift) for 2-3 tons og 3-4 tons varebiler været uændret siden 1977.

Stykafgiften for de større varebiler var således blevet udhulet i forhold til

værdiafgiften af mindre varebiler.

Stykafgiften blev med skattereformen af 1993 forhøjet fra medio 1993

svarende til en prisstigning på 150% fra 1977. Afgiften steg fra 12.000 kr.

til 30.000 kr. for 2-3 tons varebiler, og fra 7.500 kr. til 19.000 kr. for

3-4 tons varebiler. For varebiler fra 0-2 tons forblev værdibeskatningen

uændret på 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95%

af resten.

Indtil gennemførelsen af skattereformen, steg andelen af registreringer af

varebiler over 2 ton, mens andelen af små varebiler forblev nogenlunde

konstant. Udhulningen over tiden af stykafgiften for de store varebiler i

forhold til de små varebiler, der værdibeskattes, har sandsynligvis medvirket

til, at andelen af store varebiler er vokset på bekostning af små varebiler.

Før skattereformen i 1993 udgjorde forskellen i afgift mellem 2-3 ton og

3-4 ton tilladt totalvægt 4.500 kr. Efter skattereformen steg forskellen til

11.000 kr. De 11.000 kr. svarede til den reale afgiftsforskel i 1977, da

satserne forrige gang blev reguleret. Varebilmarkedet reagerede overfor

registreringsændringerne ved at der for en række varebilmodeller mellem 2-3

ton blev søgt godkendt en større tilladt totalvægt eventuelt efter mindre

tekniske ændringer. Salget af varebiler mellem 3-4 ton steg derfor kraftigt,

mens salget af 2-3 tons bilerne faldt. Salget af varebiler under 2 ton steg

kun svagt.

For at modvirke skiftet fra 2-3 ton varebiler til 3-4 ton varebiler blev

den periodiske afgift forøget ekstraordinært meget for 3-4 tons bilerne fra

1. januar 1996. Ændringen i strukturen i de periodiske afgifter mellem de

forskellige vægtklasser var af samme omfang som stigningen i afgiftsspændet

ved skattereformen. Når skattereform og ændringen i den periodiske afgift ses

under 1 er der ikke netto blevet givet noget ekstra incitament til at

anskaffe sig 3-4 tons biler.

Der har dog ikke efter 1. januar 1996 kunnet konstateres noget mærkbart

skift i sammensætningen af salget af nye varebiler. Det er fortsat 3-4 tons

bilerne der dominerer.

Den seneste ændring i beskatningen af varebiler den 1. januar 1996

fordoblede udligningsafgiften for varebiler. Forhøjelsen af

udligningsafgiften skulle ses i sammenhæng med forhøjelsen af afgiften på

benzin fra. 1. januar 1996. Forhøjelsen af afgiften på benzin ville

yderligere forrykke balancen mellem at anvende benzin og dieselolie. For en

gennemsnitlig varebil mellem 2 og 3 ton blev udligningsafgiften forøget,

således at fordelen ved benyttelse af dieselbil blev neutraliseret. Dette

tiltag har således medvirket til at bremse væksten i andelen af dieseldrevne

varebiler.

Årlige afgifter ved hold og brug af varebiler

Der er sket en væsentlig omlægning af beskatningen af varebiler, der

sandsynligvis har påvirket sammensætningen af varebiler.

Udviklingen i beskatningen af varebiler kan ligeledes opgøres som den

årlige afgiftsbelastning for tre typiske varebiler. I nedenstående tabel

gives der eksempler på årlige afgifter ved hold og brug af varebiler i tre

vægtklasser. Afgifterne er brændstofafgifter ved en typisk årskørsel for

varebiler, vægt- og udligningsafgift og en årlig belastning af

registreringsafgiften. Afgiftsbelastningen vises for både private og for

erhverv. Ved beregningen af afgiftsbelastningen for private er der i

efterfølgende tabel tillagt moms til brændstofafgiften. Den væsentligste

forskel i afgiftsbelastningen mellem private og erhverv, er erhvervenes

mulighed for at fradrage dieselolieafgift indtil 1992.

Erhvervenes årlige udgifter til registrering-, brændstof-, vægt- og

udligningsafgift ved hold og brug af tre typiske varebiler 1)

---------------------------------------------------------------------

År Stationcar 1,6 t Kassebil 2,6 t Kassebil 3,2 t

Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel

---------------------------------------------------------------------

------------------ Januar 1997-priser ------------------

1990 ...... 15.950 12.834 8.507 4.025 8.580 3.509

1991 ...... 15.818 12.801 8.986 3.926 7.245 3.423

1992 ...... 15.703 14.623 8.799 6.067 7.095 4.062

1993 ...... 15.622 15.967 8.667 7.647 6.954 5.825

1994 ...... 15.884 15.889 11.244 9.815 8.776 7.194

1995 ...... 16.544 16.160 11.938 10.042 9.628 7.527

1996 ...... 17.041 16.323 12.461 10.634 11.848 9.846

1997 ...... 16.957 2) 16.356 12.252 10.554 3) 11.665 9.805 4)

1998 ...... 16.876 16.237 12.051 10.296 11.489 9.566

---------------------------------------------------------------------

1) Årskørsel: 20.000 km Energi-

effektivitet: 1,6 t 2,6 t 3,2 t

Benzin 12,0 km/l 10,0 km/l 9,0 km/l

Diesel 13,1 km/l 10,9 km/l 9,8 km/l

2) Beregnet som: (20.000/12,0)3,30+0,1285.800+1.161=16.957 kr.

3) Beregnet som: (20.000/10,9)2,29+0,1230.000+2.752=10.554 kr.

4) Beregnet som: (20.000/9,80)2,29+0,1219.000+2.852=9.805 kr.

Privates årlige udgifter til registrering-, brændstof-,vægt- og

udligningsafgift ved hold og brug af tre typiske varebiler 1)

---------------------------------------------------------------------

År Stationcar 1,6 t Kassebil 2,6 t Kassebil 3,2 t

Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel

---------------------------------------------------------------------

------------------ Januar 1997-priser ------------------

1990 ....... 17247 16706 10063 9097 10309 8684

1991 ....... 16872 16578 10251 8874 8651 8471

1992 ....... 16735 16472 10038 8689 8471 6533

1993 ....... 16638 16977 9887 9318 8309 7175

1994 ....... 16972 17349 12549 12069 10227 9145

1995 ....... 17804 17222 13449 11807 11307 8947

1996 ....... 18472 17376 14179 12384 13757 11253

1997 ....... 18374 2) 17421 13952 12327 3) 13554 11229 4)

1998 ....... 17278 17276 13734 12026 13359 10955

---------------------------------------------------------------------

1) Samme forudsætninger som for ovenstående tabel.

2) Beregnet som: (20.000/12,0)4,15+0,1285.800+1.161=18.374 kr.

3) Beregnet som: (20.000/10,9)2,99+0,1230.000+2.752=11.838 kr.

4) Beregnet som: (20.000/9,80)2,99+0,1219.000+2.852=11.229 kr. Ved

begyndelsen af 1990'erne var der afgiftsmæssigt ingen større forskel i at

erhverve dieseldrevne 2-3 ton eller 3-4 ton varebiler. Ved nedsættelsen af

udligningsafgiften for store varebiler øgedes afgiftsspændet mellem 2-3 ton

varebiler og 3-4 ton varebiler så der var en afgiftsmæssig fordel i at

erhverve de store varebiler. Efter skattereformen i 1993 var afgiftsspændet

ca. 2.500 kr. Virksomheder der valgte den store varevogn kunne således spare

hvad der svarer til omkring 2.500 kr. årligt. Væksten i spændet blev

imidlertid vendt ved forhøjelsen af udligningsafgiften fra 1. januar 1996,

afgiftsspændet reduceredes til ca. 700 kr.

Udviklingen i afgiftsspændet mellem 2-3 ton og 3-4 ton varebiler er dermed

sammenfaldende med skiftet i fordelingen af registreringen fra mellemstore

varebiler til store varebiler i 1994 og 1995. Registreringen af store

varebiler blev således femdoblet fra 1992 til 1995.

De afgiftsmæssige fordele ved at købe dieseldrevne varebiler fremfor

benzindrevne varebiler, er ligeledes reduceret siden starten af 1990. Her var

afgiftsbelastningen ca. dobbelt så stor for benzindrevne køretøjer i forhold

til diesel. Efter at refusionsordningen for dieselolieafgiften ophørte i

1991/92 og udligningsafgiften blev forhøjet i 1996 er den afgiftsmæssige

gevinst blevet kraftigt reduceret. For de mellemstore varebiler balancerer

afgiftsbelastningen for benzin- eller dieseldreven i 1997 ved en årskørsel på

godt 13.000 km.

Afgiftsbelastningen af små varebiler har været nogenlunde konstant siden

1990. Den relative fordel ved at benytte små varebiler er således forbedret i

takt med at afgiftsbelastningen for store varebiler er forøget.

Der kan dog spores tendenser til, at ændringen i den samlede beskatning af

varebiler i de seneste år har haft indflydelse på den samlede registrering af

varebiler - omend ikke i nær det omfang der var ønskeligt. Tidligere var

registreringen af varebiler mere konjunkturfølsom end registreringerne af

både person- og lastbiler. Det betød således, at i perioder med lavkonjunktur

faldt registreringen af varebiler hurtigere end person- og lastbiler. Omvendt

steg registreringen hurtigere for varebiler ved højkonjunkturer end for de

øvrige køretøjer.

Fra begyndelsen af den økonomiske tilbagegangsperiode fra 1976 til 1981

faldt registreringen af varebiler med godt 70%. Faldet var dermed kraftigere

end registreringen af person- og lastbiler, der faldt med hhv. 53% og 54%.

Omvendt steg registreringen af varebiler i fremgangsperioden fra 1981 til

1986 med 312%, mens registreringen af person- og lastbiler kun steg med 236%

og 227%. I den efterfølgende nedgangsperiode fra 19861988 faldt

registreringen af varebiler med 53% mod 48% og 42% for hhv. person- og

lastbiler. Derefter fulgte en periode med stagnation indtil 1993. Da væksten

tog til fra 1993 frem til 1995, steg registreringen af varebiler nu kun med

26%, mens registreringen af personbiler steg med 62% og lastbiler med hele

104%.

Der kan således drages den konklusion, omend usikker, at som følge af den

skærpede beskatning af varebiler varierer nyregistreringen af varebiler ikke

længere kraftigere med konjunktursvingninger end øvrige køretøjer og den

mindre kraftige vækst i nyregistreringen af varebiler, kan skyldes en

forskydning fra varebiler over til personbiler. Det skønnes, at den samlede

virkning af de højere afgifter for varebiler fra 1991 til 1993 har reduceret

nyregistreringen af varebiler med næsten 5.000 biler i forhold til

situationen den skærpede beskatning. Dette kan således have været en

medvirkende årsag til, at andelen af 0-2 ton varebiler siden begyndelsen af

1992 har været nogenlunde konstant, at potentielle nybilkøbere i højere har

været mere tilbøjelige til at købe personbiler end små varebiler i stedet for

helt så mange store varebiler som ellers.

Såfremt kørselsomfanget er uændret, er det ud fra et miljømæssigt

synspunkt at foretrække brug af de mindre personbiler fremfor store

varebiler.

Selv om de forskellige initiativer har afhjulpet problemerne i

varebilbeskatningen, er der fortsat behov for at rette op på skævheden.

Dels er salget af små varebiler næsten halveret fra 1985 til 1990

hvorefter det har stagneret til trods for godtgørelsen af dieselolieafgift

faldt bort for erhverv og skattereformen af 1993. De ændrede

beskatningsforhold har således ikke i tilstrækkeligt omfang medvirket til at

fremme små varebiler, der typisk er mere brændstoføkonomiske og mindre

miljøbelastende i forhold til større varebiler.

Dels er registreringen af store varebiler efter skattereformen tredoblet

på bekostning af de mellemstore varebiler.

C.1. Omlægning af registreringsafgift for varebiler (Ad forslag

A.4)

Det foreslås, at registreringsafgiften for varebiler med en tilladt

totalvægt mellem 2 og 4 tons ændres. Den nuværende registreringsafgift er på

30.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons og 19.000

kr. for varebiler mellem 3 og 4 tons.

Det foreslås, at den nuværende stykafgift erstattes af en værdiafgift på

30 pct. af den afgiftspligtige værdi over 30.000 kr.

Som en konsekvens af overgangen til værdiafgift indføres samtidig fradrag

for sikkerhedsudstyr. Fradraget er på 1.250 kr. pr. bil for blokeringsfri

bremser. For sikkerhedspuder benyttes samme struktur som ved omlægningen for

personbiler. Der indføres således et fradrag på 380 kr. pr. sikkerhedspude

indtil 4 sikkerhedspuder.

Endvidere omlægges det eksisterende fradrag for sikkerhedspuder for

varebiler på 95 pct. værdiafgift fra de nuværende 4.750 kr. Fradraget

foreslås til 1.210 kr. pr. sikkerhedspude indtil 4 puder. Tillægget for

varebiler uden sikkerhedspuder bliver 7.080 kr., og tillægget for varebiler

med kun en sikkerhedspude bliver 3.540 kr.

For varebilerne over 2 tons men under 4 tons vil overgangen fra stykafgift

til værdiafgift betyde, at afgiften kan ændres i begge retninger. Varebiler,

der vejer mellem 2 og 3 tons beskattes i dag ved en stykafgift på 30.000 kr.

vil typisk kun få beskedne afgiftsstigninger eller fald, mens de tungere

varebiler mellem 3 og 4 tons typisk vil stige med omkring 10.000 kr. - 15.000

kr. i afgift.

Ud fra en antagelse om uændrede prisforhold før afgift, vil prisen på en

mellemstor dieseldreven varebil af typen pick-up f.eks. falde svagt fra godt

127.000 kr. (ca. 152.000 kr. inkl. moms) til ca. 125.000 kr. (ca. 150.000 kr.

inkl. moms).

Derimod bliver de tungere kassebiler med en totalvægt mellem 3 til 4 tons

typisk dyrere. Prisen på en almindelig kassebil i denne vægtklasse vil

således stige fra omkring 130.000 kr. (ca. 158.000 kr. inkl. moms) til knap

144.000 kr. (ca. 172.000 kr. inkl. moms).

Varebiler med høj komfort og køreegenskaber som en personbil, kan i højere

grad karakteriseres som afgiftsbillige alternativer til personbiler end som

varebiler, der udelukkende er velegnede til erhvervsformål. Varebiler af

denne karakter vil typisk stige i pris. Disse varebiler er ofte at finde i

vægtklassen mellem 2 til 3 tons totalvægt. Således vil en multifunktionsbil

med sikkerhedspuder og blokeringsfri bremser i prisklasssen omkring 206.000

kr. (ca. 250.000 kr. inkl. moms) stige til godt 232.000 kr. (ca. 276.000 kr.

inkl. moms).

Det må forventes, at varebiler af denne type i højere grad anvendes til

privat kørsel. Benyttes ovenstående varebil udelukkende til privat kørsel,

skal der ud over stigningen i registreringsafgiften udredes en årlig

tillægsafgift på 4.000 kr., jf. punkt C.2.

C.2. Indførelse af tillægsafgift for privatkørsel (Ad forslag A.5)

Det foreslås, at der indføres en tillægsafgift for privatkørsel i

varebiler på 1.000 kr. pr. år for små varebiler og på 5.000 kr. for store

varebiler. Tillægget betales for alle varebiler mellem 1 og 4 tons og

godtgøres efterfølgende for moms- og lønsumsregistrerede erhverv, såfremt

varebilen udelukkende har været anvendt til registreringspligtige formål.

Godtgørelsen finder sted i forbindelse med den almindelige afgiftsafregning,

hvor også f.eks. moms af drift af varebilerne afløftes for momsregistrerede

virksomheder. Såfremt en varebil benyttes til såvel erhvervsmæssig som

blandet kørsel, godtgøres halvdelen af tillægget.

I forbindelse med afløftningen af moms ved anskaffelse og drift af

varebiler benyttes i forvejen lignende skematiske regler. For varebiler

indtil 3 ton, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan moms ved såvel

anskaffelse som drift afløftes. Blandet benyttede varebiler kan ikke få

afløftning for moms ved anskaffelse, men får derimod fuld afløftning for moms

ved drift.

Det anses ikke for sandsynligt, at der vil blive spekuleret i

momsregistrering for at undgå tillægsafgiften. Tidligere har dieselafgiften

kunne afløftes for momsregistrerede virksomheder, i samme omfang som momsen i

øvrigt. Der var her tale om beløb i samme størrelsesorden som de her

foreslåede tillægsafgifter, men der var ikke problemer med

afgiftsspekulation.

C.3. Indeksering af vægt- og udligningsafgift samt privatkørselstillæg

for varebiler (Ad forslag A.6)

Det foreslås, at vægt- og udligningsafgiften samt tillægsafgiften for

privatkørsel i varebiler fremover indeksreguleres samt årligt forhøjes med

1,5 pct. Dermed får de periodiske afgifter på varebilerne samme

udviklingstakt som afgifterne på personbilerne. Man undgår således den

relative forvridning mellem de periodiske afgifter på hhv. person- og

varebilerne, som ellers ville have været resultatet af indeksreguleringen mm.

af den nye grønne ejerafgift og vægtafgiften for den eksisterende bilpark.

Med indekseringen af de periodiske afgifter hindrer man således, at

balancen mellem vare- og personbilbeskatningen igen forrykkes til

varebilernes fordel.

C.4. Halvdelsreglen (Ad forslag A.7)

Det foreslås, at halvdelsreglen ophæves. Halvdelsreglen medfører, at

varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 4 tons, hvor længden af

varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde, skal betale

95 pct. værdiafgift i stedet for den ellers gældende stykafgift for varebiler

mellem 2 og 4 tons.

Ved at ophæve halvdelsreglen skabes en mere forenklet afgiftsstruktur for

beskatningen af varebiler ud fra et objektivt kriterium, hvor det ikke er

muligt at spekulere i, hvilken afgiftsklasse varebilen skal indplaceres ved

at tilpasse varebilens indretning. Dette opnås ved at erstatte stykafgiften

med en værdiafgift samt ophæve halvdelsreglen. For at undgå privatkørsel i

personbillignende varebiler til lav registreringsafgift indføres i stedet en

tillægsafgift, der bla. skal modvirke faldet i registreringsafgift for

varebiler, der med de nuværende regler falder ind under halvdelsreglen og

således betale værdiafgift på 95 pct., men som med de foreslåede regler vil

få værdiafgift på 30 pct.

Tillægget kan også ses som betaling for, at varebiler afgiftsberigtiget

med stykafgift efter de nugældende regler ikke længere nødvendigvis skal

opfylde halvdelsreglen.

C.5. Miljødifferentiering af vægtafgift for varebiler (Ad forslag

A.8)

Det foreslås, at der indføres et nedslag i afgiften for nye varebiler, der

opfylder de foreslåede skærpede udstødningsnormer. Nedslaget gives i

vægtafgiften indtil udstødningsnormerne bliver obligatoriske.

Varebiler (indtil 3,5 ton tilladt totalvægt) skal i lighed med personbiler

overholde EU's udstødningsnormer. Kommissionen har fremsat forslag om at

skærpe udstødningsnormerne for såvel personbiler som varebiler i år 2000 og

yderligere i år 2005.

For varebilerne vil de højst tilladte udstødningsmængder blive reduceret

med 40-60 pct. for partikler, NOx og kulbrinter i år 2000 i forhold til de

nuværende normer. Også for kulilte er der forslag om væsentlige reduktioner.

Udbredelsen af biler, der allerede nu opfylder de foreslåede normer, kan

fremmes ved anvendelse af økonomiske incitamenter. De økonomiske incitamenter

bør stå i et rimeligt forhold til værdien af de miljøgevinster, der kan

opnås. I bemærkningerne til den grønne ejerafgift tilkendegiver regeringen,

at man arbejder for at give bilister et økonomisk incitament til køb af

biler, der opfylder de nye normer. Da hele vægtafgiften for personbiler i

forvejen er gjort CO2-afhængig, er der ikke umiddelbart plads til at

differentiere vægtafgiften for personbiler, og tilskyndelsen skal i givet

fald komme gennem registreringsafgiften, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.

For varebiler, hvor det ikke kan lade sig gøre at CO2-differentiere

vægtafgiften, er der derimod umiddelbart plads til miljødifferentieringer

Når de foreslåede normer er gjort obligatoriske, vil der ikke længere

kunne gives økonomiske incitamenter.

Det er meget vanskeligt at opgøre værdien af miljøforbedringer i form af

renere udstødningsgas.

I Norge er der gjort forsøg på direkte at opgøre de forskellige

omkostninger ved miljøskader på helbred, bygninger, skovdød etc.

En mere indirekte måde at opgøre på miljøomkostningerne er ved at

undersøge, hvilke beløb der tidligere har været ofret for at nedbringe

forureningen. Således har man i spildevandsafgiften og ved reguleringen af

elværkerne været villige til at bruge 8 kr./kg NOx/20 kr. pr. kg N til

reduktion af kvælstofforureningen.

Med stor usikkerhed er følgende skyggepriser udledt og lagt til grund ved

beregning af afgiftsnedslaget: Kulilte 1 kr./kg, kulbrinter 8 kr./kg, NOx 8

kr./kg og partikler 330 kr./kg. Skyggeprisen på partikler, der nok er lidt i

overkanten, er i samme størrelsesorden som mergodtgørelsen for ultralet

diesel i forhold til anden diesel til rutebiler. Modsat er skyggeprisen på

NOx og kulbrinter lidt i underkanten når der medtages kørsel i byen.

En varebil af tilladt totalvægt under 2 ton, der opfylder de nye år 2000

normer vil efter sådanne usikre beregninger skade miljøet for ca. 700 kr.

mindre årligt end en varebil, der lige netop opfylder de gældende normer

givet, at den årlige kørsel er på 20.000 km og ovenstående skyggepriser

lægges til grund.

For varebiler mellem omkring 2-2,5 ton er miljøværdien på omkring 900 kr.,

mens den for varebiler på 2,5-3,5 ton vil være på omkring 1.150 kr.

På denne baggrund foreslås det at give følgende nedslag til den årlige

vægtafgift for varebiler indregistreret efter 1. januar 1998, der opfylder de

foreslåede 2000 normer/2005 normer

---------------------------------------------------------------------

Tilladt totalvægt År 2000 normerne År 2005 normerne

yderligere

---------------------------------------------------------------------

500- 1.000 kg ........ 350 kr. årligt 100 kr. årligt

1.000- 2.000 kg ........ 700 kr. årligt 200 kr. årligt

2.000- 2.500 kg ........ 900 kr. årligt 350 kr. årligt

2.500- 3.500 kg ........ 1.150 kr. årligt 450 kr. årligt

---------------------------------------------------------------------

Nedslaget skal gives indtil udgangen af år 2000/udgangen af 2005, dog

således at nedslaget på 900 kr. og 1.150 kr. for de største varebiler gives

indtil udgangen af 2001.

Efter 2000 gives - dog bortset fra ovennævnte undtagelse - kun de

yderligere 100- 450 kr./år for biler, der opfylder 2005 normerne.

Nedslaget for år 2000 norm bilen vil være på 50-60 pct. af den nuværende

vægtafgift.

EU-kommissionen har anslået, at merprisen for varebiler, der opfylder de

nye normer udgør 1.000-2.000 kr. pr. varebil. De foreslåede midlertidige

reduktioner i vægtafgiften vil således være tilstrækkelige til at fremskynde

udbredelsen af biler, der opfylder de strengere udstødningsnormer.

D. Provenumæssige konsekvenser

I følgende oversigt er vist de samlede provenuvirkninger af nærværende

lovforslag og ændringsforslaget til L 158 fordelt på finansår:

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1997 1998 1999 2000

---------------------------------------------------------------------

Mindste forhandleravance ved afgifts-

beregning mv. ............................ 250 500 500 500

Nedsættelse af fradrag for sikkerhedspuder

til merafgift af meromkostninger (L 158) . 180 360 360 360

Opjustering af afgiftsknæk 1. januar 1998

udskydes (L 158) ......................... 0 140 150 150

---------------------------------------------------------------------

I alt personbiler ....................... 430 1000 1010 1010

Varebiler

Omlægning af registeringsafgift fra styk-

afgift til værdiafgift ................... 140 275 275 275

Afledt virkning på vægtafgiftsprovenu .... 0 -5 -10 -15

Real udhuling af registeringsafgift for

varebiler ophører ved overgang til

værdiafgift .............................. 15 25 40

Ny tillægsafgift for varebiler til privat

anvendelse mv. netto ..................... 330 330 330

Forsinkelse af godtgørelse af ny tillægsafgift 210 0 0

Indeksering af periodiske afgifter for varebiler 25 50 75

Nedslag i afgift for varebiler, der opfylder

nye udstødningsnormer .................... -5 -20 -40

Tillæg på 1,5 pct. til årlig regulering af

vægtafgift mv. for varebiler ............. 15 30 45

---------------------------------------------------------------------

I alt varebiler ......................... 140 860 680 710

---------------------------------------------------------------------

Ændringsforslag til grøn ejerafgift (L 157) -15 -20 -20 -20

---------------------------------------------------------------------

Alt i alt ............................... 555 1840 1670 1700

---------------------------------------------------------------------

I disse provenubemærkninger er de provenumæssige konsekvenser af alle

delene af afgiftsinitiativet vurderet.

Personbiler

Forslaget om, at registreringsafgiften skal beregnes af detailprisen dog

mindst af indkøbsprisen tillagt 5 pct. skønnes at medføre en

helårsprovenugevinst på henved 500 mill. kr. For finansåret 1997 kan man

regne med en provenugevinst på 250 mill. kr. ved i krafttrædelse af forslaget

omkring den 1. juni 1997.

Provenuvirkningen af at reducere de foreslåede sikkerhedspudefradrag,

således at de for alle puder alene udgør merafgiften af merprisen kan ved et

bilsalg på 135.000 personbiler skønnes til ca. 350 mill. kr. For de andre

køretøjskategorier, hvor regeringens forslag tilpasses tilsvarende bliver

afgiftstigningen mindre og provenuvirkningen kan skønnes til omkring 10 mill.

kr. årligt.

For finansåret 1997 kan virkningen skønnes til ca. 180 mill. kr. ved i

krafttrædelse 1. juni 1997. Forslaget om at undlade opjustering af

registreringsafgiftsknækket pr. 1. januar 1998 vil - givet at justeringen kan

skønnes at ville have udgjort 3,2 pct. - medføre en provenugevinst på årligt

godt 150 mill. kr., dog alene 140 mill. kr. for finansåret 1999. Samlet set

sker der således en stramning af registreringsafgiften med 1 mia. kr. årligt

eller med omkring 6-7 pct. I forhold til de samlede årlige omkostninger ved

bilhold udgør afgiftsstigningen omkring 1,5 pct.

Endelig er ikrafttrædelsen af L 157 udskudt, og der er åbnet mulighed for,

at biler registreret før ikrafttrædelsen kan blive omfattet af den nye grønne

ejerafgift. Der skønnes et årligt provenutab på ca. 30 mill. kr. som følge

heraf.

Varebiler

Der sælges i øjeblikket godt 25.000 varebiler årligt. Heraf er ca. 4.000

små værdiafgiftsbiler af vægt under 2 tons, henved 6.000 er stykafgiftsbiler

mellem 2- og 3 tons, hvoraf der betales 30.000 kr. i afgift og godt 16.000

biler mellem 3 og 4 tons, hvoraf der betales 19.000 kr. i afgift.

I gennemsnit betales der ca. 22.000 kr. i stykafgift ved den aktuelle

fordeling af store varevogne mellem 2-3 tons og 3-4 tons.

Tidligere var fordelingen anderledes, idet salget af 3-4 tons bilerne

udgjorde omkring 20 pct., mod som sagt nu omkring 75 pct.

Der har næppe været tale om et egentligt skifte i karakteren af de

varebiler, der bliver solgt, men om mindre tekniske ændringer, der har

medført at den tilladte total vægt er blevet sat op fra under 3 tons til over

3 tons. De tekniske ændringer har f.eks. bestået i installering af en lidt

kraftigere affjedring.

Ved overgang fra den degressive stykafgift til værdiafgift må det

forventes, at skiftet i vægtklasse vil ophøre, således at man vender tilbage

til den gamle fordeling. Hertil vil den mindre periodiske afgift på de mindre

varebiler hjælpe.

Afskaffelsen af stykafgiften vil medføre et tab på ca. 22.000 kr. pr.

varebil i registreringsafgift i gennemsnit og i gennemsnit et tab i den

periodiske afgift på 2-3.000 kr. over hele varebilens levetid, fordi

omlægningen i registreringsafgiften sandsynligvis vil medføre en reduktion af

den anmeldte tilladte totalvægt mindst til samme fordeling af totalvægte for

varebiler som tidligere. Ved det nuværende omfang af bilsalget vil forslaget

om afskaffelse af stykafgiften af store varebiler således medføre et

provenutab på ca. 500 mill. kr. årligt.

I 1995 var den gennemsnitlige værdi af varebiler på godt 160.000 kr.

inklusive moms. Værdien er siden steget med den almindelige prisudvikling til

omkring 165.000 kr. pr. bil. Denne værdi omfatter i en række tilfælde også

installering af særligt udstyr og særlig indretning og bemaling, der vil

kunne holdes uden for værdiafgiften, hvis indretning og bemaling gennemføres

efter at bilen er indregistreret. Korrigeres der herfor og for de forventede

fradrag for særligt sikkerhedsudstyr, vil værdiafgiften på 30 pct. af værdien

inklusive moms men eksklusive afgift udover 30.000 kr. udgøre henved 35.000

kr. i gennemsnit eller i gennemsnit godt 10.000 kr. mere end ved de nuværende

afgiftsregler. I forhold til den antagne fordeling før seneste ændring af

registeringsafgiften i forbindelse med skattereformen, hvor 80 pct. af

stykafgiftsbilerne blev antaget at skulle betale 30.000 kr i afgift og 20

pct. af bilerne skønnedes at skulle belastes med 19.000 kr., er der dog ikke

tale om en helt så stor afgiftstigning. Provenuet af den nye værdiafgift

skønnes at ville udgøre ca. 775 mill. kr. eller ca. 275 mill. kr. mere end i

dag.

Virkningen på den årlige vægtafgift af, at bestanden af de store varebiler

over 3 ton ikke længere kan antages at stige, kan skønnes til at udgøre et

tab på 5 mill. kr. i 1998 gradvist stigende til 50-60 mill. kr. om godt 10

år.

Stykafgifterne udhules gradvist realt af den almindelige prisudvikling,

mens værdiafgiften automatisk fastholder sin realværdi, når også som

foreslået skalaknækket reguleres.

Ved en prisudvikling på 2,5 pct. årligt svarer det til en forbedring af

finanserne med ca. 15 mill. kr. i det første år, ca. 25 mill. kr. i det

følgende år etc..

Fordelingen af bestanden af varebiler på erhverv/privat anvendelse er

usikker. Det er lagt til grund, at 50-60 pct. udelukkende anvendes

erhvervsmæssigt, ca. 25-30 pct. anvendes til blandet erhverv- og privatkørsel

og 15-20 pct. anvendes til ren privatkørsel i husholdningerne. Det er

endvidere antaget, at de varebiler der anvendes til blandet kørsel anvendes

lige meget til privatkørsel og erhvervskørsel. Under disse forudsætninger vil

den nye tillægsafgift, der kan godtgøres momsregistrerede erhverv alt i alt

brutto udgøre omkring 1.200 mill. kr., hvoraf ca. 870 mill. kr. vil blive

godtgjort til erhverv igen, således at nettoprovenuet bliver på ca. 330 mill.

kr. Det skal bemærkes, at omkring 25 mill. kr. hidrører fra offentligt ejede

varebiler, der ikke vil få godtgjort tillægsafgiften ikke er medregnet heri.

Da godtgørelsen af tillægsafgiften vil være forsinket i forhold til

opkrævningen, vil omlægningen dog i 1998 give en engangsindtægt på ca. 210

mill. kr.

Vægt- og udligningsafgifterne samt tillægsafgiften for varebiler foreslås

pristalsreguleret med reguleringstallet efter personskattelovens § 20. Ved en

stigning i reguleringstallet med 2,5 pct. tillagt 1,5 pct. årligt som for

besiddelsesafgifterne på personbiler vil provenuvirkningen af at

pristalsregulere være på ca. 40 mill. kr. i 1998, 80 mill. kr. i 1999, 120

mill. kr. i år 2000 etc.

E. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Personbiler

Forslaget om ændring af fastsættelse af afgiftsgrundlaget for personbiler

(afgift mindst af indkøbspris tillagt 5 pct.), der skønnes at indbringe

henved 500 mill. kr, vil berøre erhvervenes omkostninger til køb af

personbiler. Erhvervene står for en meget stor del af nyvognskøbet, men

beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen af

registreringsafgiften er alene den afskrivning, der sker af afgiftselementet

i bilpriserne i de år, de nye biler er i erhverv gange med det samlede

erhvervsindkøb. Erhvervenes andel af personbilbestanden, der bruges

erhvervsmæssigt i erhvervene, er på vel under 10 pct. Da afskrivningerne dog

er forholdsvis store i de første år, kan det skønnes, at den erhvervsmæssige

del af de ekstra 500 mill. kr vil udgøre henved 100 mill. kr. Resten af

belastningen vil vedrøre husholdningerne direkte og indirekte via

firmabilhold.

De ændrede fradrag for sikkerhedspuder og opgivelse af regulering af

afgiftsknæk pr. 1. januar 1998 vil belaste erhvervene med omkring 50 mill.

kr.

Varebiler

Forslaget om indførelse af et tillæg til vægtafgiften for privat

anvendelse af varebiler vil ikke belaste erhvervenes omkostninger. Forslaget

om omlægning af registreringsafgiften for varebiler kan med betydelig

usikkerhed skønnes at belaste erhvervene med omkring 175 mill. kr. ud af de

samlede 275 mill. kr.

Omlægningen vil i praksis i mange tilfælde friholde de billigste

varevogne, der anvendes i erhverv for afgiftsstigning og vil modsat medføre

betydelige afgiftstigninger for de mere persontransportegnede varevognstyper,

der ofte anvendes i husholdningerne.

Det skal bemærkes, at personbilforbruget i erhverv i vid udstrækning

finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv, hvor man kan forvente

at øgede omkostninger vil blive væltet over i højere priser.

Tilsvarende gælder, at varevognene især anvendes i

hjemmemarkedserhvervene, hvor man kan forvente overvæltning i salgspriserne.

F. Miljømæssige konsekvenser

Personbiler

Alt i alt vil ændringerne af afgifterne for personbiler medføre en

provenugevinst for staten på 1 mia. kr. ved et salg af biler på 135.000 stk.

årligt. På sigt kan det forventes, at forslaget med denne afgiftsstigning på

personbilerne vil reducere væksten i bilbestanden, så bilbestanden bliver ca.

2 pct. mindre end ellers. Miljøvirkningen heraf vil være en reduktion af

udslip mv. fra personbilerne på ca. 1 pct., jf at det fortrinsvis vil være

bilister med et mindre kørselsbehov, der vil undlade at anskaffe sig bil.

Personbiler står for ca. halvdelen af transportsektorens CO2-udslip.

Varebiler

Omlægningen af registreringsafgiften for varebiler vil trække i retning

af, at de dyre og dermed ofte store og mindre brændstoføkonomiske biler

erstattes af mindre og dermed også mindre brændstofforbrugende biler. Indtil

gennemførelsen af skattereformen, steg andelen af mellemstore varebiler.

Der kan derfor forventes en vis - omend nok relativt beskeden - reduktion

af miljøbelastningen fra anvendelsen af varebiler.

Der kan opnås miljøgevinster ved at udforme beskatningen af varebiler så

den tilskynder til at købe mindre varebiler - »downsizing« - der

stadig opfylder krævede transportbehov.

Ved skift fra varebiler over 3 ton til varebiler/personbiler under 2 tons

spares 25 pct. brændstof. Med stor usikkerhed kan de skønnes, at

nettoeffekten af forslaget vil være at ca. 15 pct. af bestanden af store

varebiler med tiden vil blive erstattet af personbiler og små varebiler. Det

svarer til, at ca. 3.500 biler af de samlede nyregistreringer af varebiler på

i alt ca. 25.000 stk. årligt flyttes fra klassen 3-4 ton til klassen 0-2 ton.

I takt med at »downsizingen« slår igennem på de efterfølgende

årgange af varebiler, forøges brændstofbesparelsen og dermed CO2-gevinsten,

svarende til ca. 4 pct. af varebilernes brændstofforbrug. Hele initiativet

skønnes således at reducere transportsektorens CO2-udledning med ca. 1 pct.

Da varebiler hovedsagelig benyttes til ren erhvervsmæssig eller til blandet

kørsel, må det forventes, at de faldende brændstofomkostninger ved downsizing

ikke fører til markante ændringer i kørselomfanget og dermed

brændstofforbruget. Udover reduktionen i CO2-udslip vil udslip af partikler,

NOx, kulbrinte og kulilte ligeledes falde. Tilskyndelsen til at købe

varebiler der opfylder de nye skærpede udstødningsnormer for disse gøres

obligatorisk vil medføre en reduktion af partikler, NOx, kulbrinte og kulilte

fra varebiler med i størrelesesordenen yderligere henved 5 pct.

Forholdet til EU-retten

Art. 4 i Kommissionens forslag til Europaparlamentet og Rådets direktiv om

foranstaltninger mod luftforureninger fra emissioner fra motorkøretøjer og om

ændring af Rådets dir. 70/156/EØF og 70/220 EØF, indeholder bestemmelser om

afgiftsincitamenter. I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts

1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og

forskrifter skal omlægningen af fradrag for sikkerhedspuder notificeres i EU.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre en engangsudgift for ToldSkat på 100.000 kr.

og fremover årligt 50.000 kr. til Information, EDB og kontrol. For

Centralregisteret for Motorkøretøjer udgør udgiften i størrelsesordenen

300.000 kr. til EDB.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at større varebiler som konsekvens af at de bliver

værdiafgiftspligtige, bliver omfattet af reglerne om fradrag for

blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder i registreringsafgiftslovens § 3,

stk. 5 og 6.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve den særlige regel om, at større varebiler skal have

et varerum, der udgør mindst 50 pct. af bilens samlede totallængde for at

blive afgiftsberigtiget med den lempelige stykafgift, og erstatte

stykafgiften med en værdiafgift på 30 pct. af den del af den afgiftspligtige

værdi af de større varebiler, der er over 30.000 kr.

Med henblik på at undgå, at varebiler uden sikkerhedspuder eller med kun

en sikkerhedspude falder i pris, foreslås det, at afgiften af disse forhøjes.

Forhøjelsen svarer til, at varebiler uden eller med kun en sikkerhedspude

havde været afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler.

Derudover foreslås det, at afgiftsnedslaget for værdiafgiftspligtige

varebiler, der skal efterberigtiges, ændres, således at det kommer til at

svare til de regler, der gælder for efterberigtigelse af andre

værdiafgiftspligtige biler.

Da der endnu findes ca. 35 køretøjer, der er afgiftsberigtiget med 1/2

afgift efter tidligere lovgivning (papegøjeplader), foreslås bestemmelsen i

den gældende lov om 40 pct. nedslag i afgiften ved efterberigtigelse af disse

bevaret.

Endelig foreslås det, at der foretages en årlig regulering af

afgiftsskalaernes bundfradrag for varebiler. Reguleringsmekanismen svarer til

lignende bestemmelser i anden afgifts- og skattelovgivning. Den årlige

regulering foreslås første gang foretaget med virkning for 1999.

Til nr. 4

Bestemmelsen om, at der altid skal indgå mindst 5 pct. i forhandleravance

indsættes under definitionen af den afgiftspligtige værdi. Samtidig

overflyttes det hidtidige krav i § 9, stk. 2, om positiv avance til

betingelsen om, at der ikke må være negativ importøravance. Det skal dog

fortsat være muligt, at biler, der er blevet ukurante kan udtages til

afgiftsberigtigelse på grundlag af vurdering efter § 9, stk. 3. Endvidere

indsættes en værnsregel, som giver told- og skattemyndighederne mulighed for

at tilsidesætte transaktionernes afgiftsmæssige virkninger, hvis de

konstaterer, at der er sket overflytning eller omfakturering af priselementer

fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område. Dette kan være tilfældet,

hvis en prisnedsættelse ikke foretages isoleret, men betinget af eller i

forbindelse med en anden handel, eksempelvis salg af ekstraudstyr eller køb

af kundens brugte bil.

Et andet eksempel på en disposition der kan tilsidesættes kan være en

importør, der flytter avance eller omkostninger vedrørende personbiler over

på afgiftsfrie køretøjer som lastbiler eller køretøjer med lavere afgift.

Til nr. 5

Som konsekvens af indsættelse af avancereglerne i § 8 udgår den

eksisterende regel om, at den anmeldte pris skal indeholde en for branchen

sædvanlig avance.

Til nr. 6

Som konsekvens af, at der altid skal beregnes afgift af mindst 5 pct. i

forhandleravance, kan den anmeldte pris for så vidt angår afgiften kun

fraviges i nedadgående retning til denne grænse. Hvis en anmeldt pris således

indeholder en forhandleravance på 8 pct., kan forhandleren nedsætte avancen

med virkning for afgiftsberegningen til 5 pct. Den nedsatte pris må ikke

indeholde negativ importøravance.

Nedsættelsen skal dog have form af en isoleret disposition og må ikke være

betinget af andre handler m.v., jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 7- 11

Ændringsforslagene er konsekvensændringer af ændringsforslag nr. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Der foreslås en ny afgift på 5.000 kr. årligt for privat anvendelse af

varebiler m.v. med tilladt totalvægt fra 2.001 kg til og med 4.000 kg. For

varebiler med en tilladt totalvægt under og 2 tons er afgiften 1.000 kr.

Til nr. 2

Forslaget indeholder den ny affattelse af § 4, stk. 1, II, A, hvorefter

der ud over vægt- og udligningsafgift tillige skal betales tillæg for privat

anvendelse af varebiler.

Til nr. 3

Der foreslås en årlig regulering af vægtafgiftssatserne for varebiler.

Reguleringsmekanismen svarer til lignende bestemmelser i anden afgifts- og

skattelovgivning. Regulering foreslås første gang foretaget for l998.

Endvidere foreslås reguleringen såvel i 1998 som følgende år forhøjet med

1,5 pct. Ekstrareguleringen skal finansiere de med det nye stk. 4 foreslåede

fradrag for varebiler, der opfylder kravene til udslip af skadelige stoffer,

før kravene bliver obligatoriske.

Til nr. 4-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det foreslåede tillæg for

privat anvendelse af varebiler.

Til nr. 7

Det foreslås, at virksomheder, der er registreret efter momsloven og

lønsumsafgiftsloven, kan få tilbagebetalt det foreslåede nye tillæg for

privat anvendelse på varebiler med henblik på, at tillægget kun skal belaste

den private brug af disse køretøjer. Forudsætningen for tilbagebetaling er,

at tillæg for privat anvendelse påhviler virksomheden, herunder den

selvstændige erhvervsdrivende, og at varebilen benyttes erhvervsmæssigt, dvs.

til aktiviteter, som virksomheden er registreret for efter momsloven og

lønsumsafgiftsloven.

Tillægsafgiften tilbagebetales fuldt ud, når varebilen udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden. Hvis virksomheden benytter varebilen

til blandet kørsel, dvs. både erhvervsmæssige og private formål,

tilbagebetales afgiften med 50 pct. Det foreslås, at tilbagebetaling alene

kan ydes til private virksomheder.

Virksomheden skal selv beregne tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af

opkrævninger af tillæg for privat anvendelse fra Centralregistret for

Motorkøretøjer og varebilens anvendelse. Der ydes alene tilbagebetaling for

afgift, der er indbetalt, og som ikke er tilbagebetalt virksomheden i henhold

til vægtafgiftslovens § 6, f.eks. i forbindelse med udskiftning af varebiler.

Tilbagebetalingen sker over virksomhedens momsangivelse eller, hvis

virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven, virksomhedens

lønsumsafgiftsangivelse. Tilbagebetalingsbeløbet anføres som et samlet beløb

på angivelsen i den særlige rubrik, der er beregnet hertil.

Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af den afgift, der er betalt i

virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven. Hvis virksomheden alene er

registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på

grundlag af den afgift, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter

denne lov. For virksomheder, der først foretager en foreløbig

lønsumsafgiftsopgørelse og derefter en endelig opgørelse, beregnes

tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af den afgift, der er betalt i

virksomhedens opgørelsesperiode for den foreløbige opgørelse. Hvis det

tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter

lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne

lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter

reglerne i § 63 i lov om merværdiafgift (momsloven).

Til nr. 8

Det foreslås, at invaliderede personer, der efter bistandsloven kan opnå

støtte til erhvervelse af motorkøretøj, fritages for tillæg for privat

anvendelse, ligesom det i dag gælder for vægtafgiften.

Til nr. 9-10

De foreslåede bestemmelser indføjer straf for urigtige oplysninger om

tilbagebetalingsbeløb.

Til § 3

§ 3 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Ved stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter

offentliggørelsen i lovtidende. Det foreslås dog ved stk. 6, at

skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om

differentieret vægtafgift af varebiler, jf. stk. 4 indsat ved § 2, stk. 3.

Det skyldes, at disse regler skal notificeres for EU-Kommissionen med henblik

på godkendelse.

Endvidere foreslås det, jf. stk. 2, at reglerne i § 1 vedrørende ændringer

i registreringsafgiftsloven har virkning for køretøjer, der fra og med dagen

efter offentliggørelsen i lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i

lovens § 15 og § 19, stk. 1. Ændringerne i vægtafgiftsloven omfattet af § 2

foreslås at have virkning fra 1. januar 1998, jf. stk. 4.

Stk. 3 indeholder overgangsregler for varebiler og personbiler m.v., der

er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden

lovforslagets fremsættelse.

Endelig er det ved stk. 5 foreslået, at igangværende afgiftsperioder for

køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat anvendelse, afsluttes 31.

december 1997. Der skal samtidig ske tilbagebetaling af eventuel opkrævet

vægt- og udligningsafgift for tiden efter denne dato.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Hermed tillader jeg mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Omlægning af

varebilsbeskatningen m.v.).

(Lovforslag nr. L 252).

Formålet med dette lovforslag er dobbelt: For det første at fjerne eller

reducere en række negative forhold - miljømæssigt og på anden måde - der er

forbundet med den gældende beskatning af varebiler. For det andet at opnå en

genopretning af niveauet for beskatningen af personbiler for at imødegå de

provenutab, som staten lider ved for store fradrag for sikkerhedspuder m.v.

På varebilsområdet har den mindre stykafgift på 3-4 tons varebilerne end

på 2-3 tons varebilerne efter alt at dømme medført et skift fra de mindre til

de større varebiler. Anvendelsen af for store varebiler giver en forvridning

i form af større miljøbelastning og indkøb af for dyre varebiler uden afgift.

En tilsvarende forvridning gør sig gældende i det omfang, den erhvervsmæssige

godstransport kan foretages af de mindste varebiler under 2 tons.

Varebiler bruges i et vist omfang også til persontransport, herunder

privat transport. Dette ses også i forbindelse med MPV-bilerne, der både er

velegnede til gods- og til persontransport. De regler, der har til formål at

adskille små, mellemstore og store varebiler fra hinanden har til dels fået

tilfældighedens karakter med nye forvridninger til følge. I det gældende

regelsæt findes således en såkaldt halvdelsregel vedrørende godsrummets

længde, der tidligere nogenlunde klart adskilte kassevognene fra de mere

persontransportegnede firehjulstrækkere; denne halvdelsregel har imidlertid

vist sig at få tilfældige virkninger for nyere kassevogne af MPV-typen.

Halvdelsreglen foreslås derfor ophævet samtidig med, at stykafgifterne på

varebiler erstattes af værdiafgifter, og der indføres en tillægsafgift for

privat anvendelse af varebiler. Herved opnås der en tilskyndelse til køb af

mindre varebiler og skifte til personbil i en række tilfælde, hvor det er et

realistisk alternativ.

Med henblik på, at varebilsbeskatningen ikke udhules i forhold til

personbilbeskatningen foreslås tillægsafgiften indekseret sammen med vægt- og

udligningsafgifterne.

Endelig foreslås en miljødifferentiering af vægtafgiften for varebiler,

der medfører rabatter til nye varebiler, som allerede nu kan opfylde de

fremtidige miljøkrav.

På personbilsområdet har det efter regeringens fremsættelse af L 158 den

30. januar 1997givet anledning til kritik, at forslaget i virkeligheden

medfører en form for konsolidering af den betydelige udhuling af provenuet af

registreringsafgiften, der har fundet sted, fordi sikkerhedspudefradraget har

været fastsat alt for højt og givet et uhensigtsmæssigt provenutab. Det har

medvirket til pres på finanspolitikken. Dertil kommer, at udviklingen i

bilbestand og bilkørsel vanskeligt lader sig forene med regeringens

miljøpolitik.

På denne baggrund foreslår regeringen at inddrage en del af den lempelse,

der har været givet gennem for høje sikkerhedspudefradrag.

Endvidere har det vist sig, at en ændring af registreringsafgiftsloven i

1996 har gjort det lettere at spekulere i afgiften ved at flytte avance fra

salg af nye biler over på salg af brugte biler. Et stigende antal biler er

blevet solgt med ganske lav avance. Regeringen finder det rigtigt, at der nu

bliver grebet ind. Det foreslås derfor, at der altid mindst skal betales

afgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct.

Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets hurtige og

velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni

1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 3, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri

bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb:

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ...... 7.500 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 4.000 kr.

3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 1.250 kr.

4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 ......... 2.500 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 835 kr.«.

2. § 3, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder,

nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:

1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ..................... 2.300 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 1.210 kr.

3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 380 kr.

4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 ......... 770 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 260 kr.«.

§ 3. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremzser,

nedsættes afgiten med følgende beløb:

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1: ...... 7.500 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ....................... 4.000 kr.

3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ........ 2.500 kr.

4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: . 835 kr.

Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspude,

nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude:

1, Personbiler, jf. § 4, stk. 1: ..................... 9.000 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ....................... 4.750 kr.

3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ........ 3.000 kr.

4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: . 1.000 kr.

3. § 5 affattes således:

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og

indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af

den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

1) biler med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, og

2) biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt

biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i

personvognsudførelse (stationcars o.l.). biler må ikke benyttes til

befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for

førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)

virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det

medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men

ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til

godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den

afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. De i dette stykke nævnte biler må

ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede

køretøjer.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye

køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye

køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er

specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og

anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,

afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne

afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede

køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2

omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For køretøjer, som er

berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning,

nedsættes afgiften med 40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om

satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med

100. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for

1999.«.

§ 5. For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstueret og

indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af

den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

1) køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

2) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvor

længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde,

og

3) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons,

såfremt køretøjer af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri

i personvognsudførelse (statsionscar o.l.).

Køretøjerne må ikke benyttes til befordring af personer uden for

førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer,

som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den

arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. For andre køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, som

utvivlsomt er konstueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften

30.000 kr. for hvert køretøj med totalvægt ikke over 3 tons og 19.000 kr. for

hvert køretøj med totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons. De i dette

stykke nævnte køretøjer må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang

end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er

specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og

anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-3,

afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne

afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 40

pct. for de i stk. 1 omhandlede køretøjer og for køretøjer, som er berigtiget

med halv afgift efter bestemmelserne i tidligere lovgivning.

4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt. :

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst

5 % i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ

importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne

konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den

afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere

omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den

pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i

relation til afgiften.«.

§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets

almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne

lov, ved salg til bruger her i landet på registreeringstidspunktet eller,

hvis de statslige told- og skattemyndigheder inden køretøjets registrering

udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets

udstedelse.

Stk. 2-5. - - -

5. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således:

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris

end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder

mindst 5 pct. i forhandleravance, og at importøravancen ikke er

negativ.«

§ 9. Findes der for et nyt køretøj en pris ved salg til bruger,

som er fastsat på landsbasis, og som ikke må overskrides, kan denne pris

anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder af den, der har fastsat

prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den

anmeldte pris omfatter.

Stk. 2. Er der anmeldt pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes

denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi.

Stk. 3-4. - - -

7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4«.

§ 15. De registrerede virksomheder skal svare afgift efter § 4, §

5, stk. 1-3, og § 5 a, stk. 1, af nye køreøtjer, som de anmelder eller

foranledinger anmeldt til registrering efter færdelsloven, mod fremlæggelse

af en erklæring fra virksomheden om køretøjets afgiftsberigtigelse og bevis

for virksomhedens registrering, jf. § 22, tk. 2.

8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3 og § 5a,

stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5a, stk. 1, nr. 1,».

§ 16. - - -

Stk. 2. Angivelsen, der skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige

ledelse, skal indehollde de til brug for kontrollen nødvendige oplysninger,

bl.a. om den afgiftspligtige værdi (for de i § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk.

1, nr. 1, omhandlede køretøjer: totalvægt) samt afgift og registreringsnummer

for hvert køretøj.

9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4,».

§ 22. - - -

Stk. 2. Nye køretøjer, der anmeldes eller foranlediges anmelt til

registrering af virksomheder, som er registreret efter § 14, kan dog

registreres mod, at virksomheden for registreringsmyndigheden fremlægger

erklæring om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter denne lovs § 4, § 5,

stk. 1-3, eller § 5 a, stk. 1, og på nærmere foreskeven måde godtgør, at

virksomheden er registreret.

Stk. 3-4. - - -

10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk.

1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1)-3) - - -

4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget,

eller anvender et køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er

betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-3, § 5 a, stk. 1, eller § 6,

stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller

afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse.

5)-6) - - -

Stk. 2-4. - - -

11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til:

»§ 5, stk. 1-4,».

§ 29. - - -

Stk. 2. Nævnet har den endleige administrative afgørelse af:

1)-2) - - -

3) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse eller

-nedsættelse efter § 2, stk. 1, § 5, tk. 1-3, § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1,

nr. 2, er opfyldt og

4) - - -

Stk. 3-4. - - -

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27.december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15a.«.

§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og

af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I

og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som

fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog §

15.

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

--------------------------------------------------------------------

Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

--------------------------------------------------------------------

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr. kr.

--------------------------------------------------------------------

II. Vare- og last-

biler m.v., der ikke

er afgiftspligtige

efter lov om afgift

af vejbenyttelse,

samt visse påhængs-

køretøjer.

A. Motor- og påhængs-

køretøjer m.v. indtil

4.000 kg. tilladt

totalvægt.

Totalvægt indtil 500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.

--------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter

1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.

punktum foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2. har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er

registreret første gang 1. januar 1998 eller senere og som opfylder de krav

til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af

Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:

---------------------------------------------------------------------

Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005

Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.

---------------------------------------------------------------------

De bekendtgjorte

år 2000-miljønormer:

Indtil 1.000 kg .......... 350 0 0

1.001-2.000 kg .......... 700 0 0

2.001-2.500 kg .......... 900 900 0

2.500-3.500 kg .......... 1.150 1.150 0

De bekendtgjorte

år 2005-miljønormer:

Indtil 1.000 kg .......... 450 100 100

1.001-2.000 kg .......... 900 200 200

2.001-2.500 kg .......... 1.250 1.250 350

2.500-3.500 kg .......... 1.600 1.600 450«

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter Stk. 5-9.

§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige

efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af

registreringspligtige påhængsredskaber og af registreringspligtige

påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af registreringspligtige

motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af

køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af

motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til

godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte

påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne,. Afgiften af de

nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og

lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til

godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

---------------------------------------------------------------------

Vægtafgift Udligningsafgift

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs-

køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

1. Motorcykler med varesidevogn.

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 290,25 - 76 -

II. Vare- og lastbiler m.v.,

der ikke er afgiftspligtige efter

lov om afgift af vejbenyttelse,

samt visse påhængskøretøjer

A. Motor- og påhængskøretøjer

m.v. indtil 34.000 kf tilladt totalvægt

Totalvægt indtil 500 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder ... 387,00 - 200 -

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj: 12 måneder ... 580,50 101,25 300 -

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj: 12 måneder . 1.161,00 202,50 450 -

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 1.548,00 270,00 600 -

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052,00 342,00 700 -

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052,00 414,00 800 150

B. Motor- og påhængskøretøjer

m.v. over 4.000 kg. tilladt totalvægt.

a) Med højst 2 aksler.

Totalvægt 4.001-5.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 552 800 200

Totalvægt 5.001-6.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 672 800 250

Totalvægt 6.001-7.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 825 800 300

Totalvægt 7.001-8.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 988 800 400

Totalvægt 8.001-9.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 1.161 800 450

Totalvægt 9.001-10.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 1.344 800 550

Totalvægt 10.001-11.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.279 1.537 800 650

Totalvægt 11.001-12.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.610 1.740 800 750

Totalvægt 12.001-13.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.087 1.953 850 850

Totalvægt 13.001-14.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.604 2.176 1.000 1.000

Totalvægt 14.001-15.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 4.161 2.628 1.100 1.100

Totalvægt over 15.000 kg

Afgift 200 kg totalvægt:

12 måneder ...................... 60 40 16 16

b) Med flere end 2 aksler.

Totalvægt indtil 18.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt:

12 måneder ...................... 32 20 12 12

Totalvægt 18.001-19.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.069 1.953 1.100 1.100

Totalvægt 19.001-20.000 kg

Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.332 2.156 1.200 1.200

Totalvægt over 20.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt:

12 måneder ...................... 36 24 13 13

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6. - - -

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

§ 6. - - -

Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5

omhandlede køretøjert forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse

og betales forud for hele perioden.

Stk. 3-5. - - -

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:

1-7. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal

der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og

udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Dewet er

en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. - - -

7. Efter § 15 indsættes:

» § 15a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter

merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven, får tilbagebetalt tillæg for

privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget

tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse

med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For

køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og

til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et

samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,

eller hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven på

virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,

der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,

fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på

grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens

afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er

registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på

grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens

opgørelsesperiode efter lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, § 6a, stk. 1, § 9

eller § 10. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens

afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens

afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende

tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i

merværdiafgiftsloven.«.

8. I § 16 , ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter

invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til

erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen

gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den

pågældende.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«

til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6, som nyt nummer:

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15a, stk. 2, med et for

stort beløb.«.

§ 23. - - -

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1.-4. - - -

5. i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets

registrerede art og anvendelse.

Stk. 3.-4. - - -

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og

senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 3, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri

bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb:

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ...... 7.500 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 4.000 kr.

3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 1.250 kr.

4. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1 ........ 2.500 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 835 kr.«

2. § 3, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder,

nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:

1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ..................... 2.300 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 1.210 kr.

3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 380 kr.

4. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1 ........ 770 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 260 kr.«

3. § 5 affattes således:

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og

indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af

den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

1) Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.

2) Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler

af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i

personvognsudførelse (stationcars og lign.). Disse biler må ikke benyttes til

befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for

førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)

virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det

medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke

over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør

afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30

pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr.

De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre

omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye

køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye

køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 t tilladt totalvægt, som er

specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og

anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,

afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne

afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede

køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2

omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets

afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 t kan

nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med

halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med

40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med

100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for

1999.«

4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst

5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde

negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og

skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i

beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de

ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner,

hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret,

tilsidesættes i relation til afgiften.«

5. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således:

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris

end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder

de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige

værdi.«

7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4«.

8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a,

stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5 a, stk. 1, nr. 1,».

9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:

»§ 5, stk. 1-4,».

10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk.

1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk.

1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere

tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15 a.«

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:

--------------------------------------------------------------------

Vægtafgift Udlignings- Tillæg for

afgift privat

anvendelse

--------------------------------------------------------------------

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-

køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr. kr.

--------------------------------------------------------------------

II. Vare- og last-

biler m.v., der ikke

er afgiftspligtige

efter lov om afgift

af vejbenyttelse,

samt visse påhængs-

køretøjer.

A. Motor- og påhængs-

køretøjer m.v. indtil

4.000 kg. tilladt

totalvægt.

Totalvægt indtil 500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.

--------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter

1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.

pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er

registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav

til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af

Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:

--------------------------------------------------------------------

Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005

Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.

--------------------------------------------------------------------

De bekendtgjorte

år 2000-miljønormer:

Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0

1.001-2.000 kg ........ 700 0 0

2.001-2.500 kg ........ 900 900 0

2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0

De bekendtgjorte

år 2005-miljønormer:

Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100

1.001-2.000 kg ........ 900 200 200

2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350

2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 »

--------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og

udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og

udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse«.

7. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter

merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum, får tilbagebetalt tillæg

for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A.

Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i

forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love.

For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige

aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et

samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,

eller hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum på

virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,

der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,

fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på

grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens

afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er

registreret efter lov om afgift af lønsum, beregnes tilbagebetalingsbeløbet

på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i

virksomhedens opgørelsesperiode efter § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, § 9 eller §

10 i lov om afgift af lønsum. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på

virksomhedens afgiftsangivelse efter lov om afgift af lønsum, overstiger

virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende

tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i

merværdiafgiftsloven.«

8. I § 16 ændres »vægtafgift« til:

»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«

til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6:

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15 a, stk. 2, med et for

stort beløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med

dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter

reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens

hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt af, eller

hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den

6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges

efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan

afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i

registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere

afgiftsmæssig stilling. For varebiler med tilladt totalvægt over 2 t og

indtil 3 t omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens hidtil

gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift, og som inden udgangen af

december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1,

udgør afgiften højst 50.000 kr. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er

købt, eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, kan

indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende

lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1.-3. pkt.

skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen

af oktober måned 1997.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Tillægget for privat anvendelse af varebiler til og med en tilladt totalvægt

på 2.000 kg opkræves ikke i 1998 og 1999 og opkræves med 50 pct. i årene 2000

og 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og

bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997. Tillægget for privat

anvendelse af varebiler med tilladt totalvægt mellem 2.001 kg og 4.000 kg

opkræves med 20 pct. i 1998, 40 pct. i 1999, 60 pct. i år 2000 og 80 pct. i

år 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og

bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997.

Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat

anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den

31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og

udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes

samtidig en ny afgiftsperiode.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i

krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte § 4, stk. 4.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter