1996 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V.(OMLÆGNING AF VAREBILBESKATNINGEN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og
senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 5 affattes således:
» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og
indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af
den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:
1) Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.
2) Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler
af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i
personvognsudførelse (stationcars og lign.). Disse biler må ikke benyttes til
befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for
førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)
virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det
medbragte materiel.
Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke
over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør
afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30
pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr.
De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre
omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.
Stk. 3. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450
kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725
kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.
Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 t tilladt totalvægt, som er
specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,
udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og
Læs alt
anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne
afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede
køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2
omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 t kan
nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med
halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med
40 pct.
Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med
100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for
1999.«
2. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:
»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst
5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde
negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og
skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i
beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de
ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner,
hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret,
tilsidesættes i relation til afgiften.«
3. I § 8 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri
bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler,
der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den
afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for indtil 4 puder.«
Stk. 7. De i stk. 6 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er
betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller
importørvirksomheden.'
4. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
5. § 9, stk. 2, 3. pkt., udgår, og i stedet indsættes:
»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris
end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder
de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige værdi.
Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 5 pct. forhøjes den
afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet
forhandleravance på 5 pct. og den faktiske forhandleravance.«
6. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4«.
7. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a,
stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5 a, stk. 1, nr. 1,».
8. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4,».
9. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1-3,»
til: »§ 5, stk. 1-4,».
10. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk.
1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15 a.«
2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
--------------------------------------------------------------------
Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
--------------------------------------------------------------------
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr. kr.
--------------------------------------------------------------------
II. Vare- og last-
biler m.v., der ikke
er afgiftspligtige
efter lov om afgift
af vejbenyttelse,
samt visse påhængs-
køretøjer.
A. Motor- og påhængs-
køretøjer m.v. indtil
4.000 kg. tilladt
totalvægt.
Totalvægt indtil 500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.
--------------------------------------------------------------------
3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter
1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.
pkt. foretages første gang med virkning for 1998.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er
registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav
til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af
Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:
--------------------------------------------------------------------
Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005
Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.
--------------------------------------------------------------------
De bekendtgjorte
år 2000-miljønormer:
Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0
1.001-2.000 kg ........ 700 0 0
2.001-2.500 kg ........ 900 900 0
2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0
De bekendtgjorte
år 2005-miljønormer:
Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100
1.001-2.000 kg ........ 900 200 200
2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350
2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 »
--------------------------------------------------------------------
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
6. § 15, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1.
registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift
og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Fra
samme tidspunkt betales ikke tillæg for privat anvendelse efter § 4, stk. 1.
Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.«
7. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter
merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum, får tilbagebetalt tillæg
for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A.
Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i
forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love.
For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige
aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.
Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et
samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,
eller hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum på
virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,
der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,
fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på
grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens
afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er
registreret efter lov om afgift af lønsum, beregnes tilbagebetalingsbeløbet
på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i
virksomhedens opgørelsesperiode efter § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, § 9 eller §
10 i lov om afgift af lønsum. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på
virksomhedens afgiftsangivelse efter lov om afgift af lønsum, overstiger
virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende
tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i
merværdiafgiftsloven.«
8. I § 16 ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.
9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«
til: »anvendelse, eller«.
10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6:
»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15 a, stk. 2, med et for
stort beløb.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med
dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter
reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.
Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der efter registreringsafgiftslovens
hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt af, eller
hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den
6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges
efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan
afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i
registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere
afgiftsmæssig stilling. For varebiler med tilladt totalvægt over 2 t og
indtil 3 t omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, der efter registreringsafgiftslovens hidtil
gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift, og som inden udgangen af
december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1,
udgør afgiften højst 50.000 kr. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er
købt, eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, kan
indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende
lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1.-3. pkt.
skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen
af oktober måned 1997.
Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.
Tillægget for privat anvendelse af varebiler til og med en tilladt totalvægt
på 2.000 kg opkræves ikke i 1998 og 1999 og opkræves med 50 pct. i årene 2000
og 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og
bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997. Tillægget for privat
anvendelse af varebiler med tilladt totalvægt mellem 2.001 kg og 4.000 kg
opkræves med 20 pct. i 1998, 40 pct. i 1999, 60 pct. i år 2000 og 80 pct. i
år 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og
bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997.
Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat
anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den
31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og
udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes
samtidig en ny afgiftsperiode.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i
krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte § 4, stk. 4.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni
1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri
bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb:
1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ....... 7.500 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ........................ 4.000 kr.
3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ........................ 1.250 kr.
4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 .......... 2.500 kr.
5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 .. 835 kr.«.
2. § 3, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder,
nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:
1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ...................... 2.300 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ........................ 1.210 kr.
3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ........................ 380 kr.
4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 .......... 770 kr.
5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 260 kr.«.
3. § 5 affattes således:
» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og
indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af
den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:
1) biler med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, og
2) biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt
biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i
personvognsudførelse (stationcars o.l.). biler må ikke benyttes til
befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for
førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)
virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det
medbragte materiel.
Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men
ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til
godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den
afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. De i dette stykke nævnte biler må
ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede
køretøjer.
Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye
køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye
køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.
Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er
specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,
udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og
anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne
afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede
køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2
omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For køretøjer, som er
berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning,
nedsættes afgiften med 40 pct.
Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om
satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med
100. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for
1999.«.
4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt. :
»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst
5 % i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ
importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne
konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den
afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere
omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den
pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i
relation til afgiften.«.
5. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således:
»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris
end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder
mindst 5 pct. i forhandleravance, og at importøravancen ikke er
negativ.«
7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4«.
8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3 og § 5a,
stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5a, stk. 1, nr. 1,».
9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4,».
10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk.
1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».
11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til:
»§ 5, stk. 1-4,».
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27.december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15a.«.
2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
--------------------------------------------------------------------
Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
--------------------------------------------------------------------
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr. kr.
--------------------------------------------------------------------
II. Vare- og last-
biler m.v., der ikke
er afgiftspligtige
efter lov om afgift
af vejbenyttelse,
samt visse påhængs-
køretøjer.
A. Motor- og påhængs-
køretøjer m.v. indtil
4.000 kg. tilladt
totalvægt.
Totalvægt indtil 500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.
--------------------------------------------------------------------
3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter
1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.
punktum foretages første gang med virkning for 1998.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2. har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er
registreret første gang 1. januar 1998 eller senere og som opfylder de krav
til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af
Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:
--------------------------------------------------------------------
Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005
Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.
--------------------------------------------------------------------
De bekendtgjorte
år 2000-miljønormer:
Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0
1.001-2.000 kg ........ 700 0 0
2.001-2.500 kg ........ 900 900 0
2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0
De bekendtgjorte
år 2005-miljønormer:
Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100
1.001-2.000 kg ........ 900 200 200
2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350
2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 »
--------------------------------------------------------------------
Stk. 2-6 bliver herefter Stk. 5-9.
4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
7. Efter § 15 indsættes:
» § 15a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter
merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven, får tilbagebetalt tillæg for
privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget
tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse
med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For
køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og
til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.
Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et
samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,
eller hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven på
virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,
der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,
fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på
grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens
afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er
registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på
grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens
opgørelsesperiode efter lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, § 6a, stk. 1, § 9
eller § 10. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens
afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens
afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende
tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i
merværdiafgiftsloven.«.
8. I § 16 , ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.
9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«
til: »anvendelse, eller«.
10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6, som nyt nummer:
»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15a, stk. 2, med et for
stort beløb.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med
dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter
reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.
Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens
hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt, eller
hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb, inden lovforslagets
fremsættelse, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges
efter reglerne i § 15, og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan
afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i
registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere
afgiftsmæssig stilling. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er købt eller
hvorom der er indgået kontrakt om køb inden lovforslagets fremsættelse kan
indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende
lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1. og 2.
punktum skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden
udgangen af oktober måned 1997.
Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.
Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat
anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den
31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og
udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes
samtidig en ny afgiftsperiode.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i
krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte stk. 4.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Indledning
Forslaget består af to hovedelementer. For det første foreslås der
gennemført en række omlægninger i varevognsbeskatningen med henblik på at
fjerne eller reducere visse af de uheldige incitamenter, den nuværende
beskatning indebærer. For det andet foreslås en genopretning af niveauet for
beskatningen for personbiler, der imødegår de provenutab staten lider ved for
store fradrag for sikkerhedspuder mv. Udover at forbedre strukturen i
bilbeskatningen vil forslaget bidrage med en styrkelse af statsfinanserne med
godt 1,5 mia. kr. på årsbasis, for at opnå den tilstræbte finanspolitiske
stramning. Herudover skal forslaget ses i sammenhæng med regeringens ønske om
at sikre en bedre balance mellem individuel og kollektiv transport.
Hovedelementerne i forslaget er
Personbiler m.v.
1. Der indføres en minimumsværdi for den afgiftspligtige værdi på
detailforhandlernes indkøbspris tillagt 5 pct. Som hovedregel vil
registreringsafgiften fortsat blive beregnet af forbrugerprisen med moms men
uden registreringsafgift, men der vil altid mindst blive beregnet afgift af
en detailavance på 5 pct. For biler, der hidtil har været solgt med normal
avance, ændres afgiften ikke. Forslaget vil medføre, at man ikke længere
efter forhandling mellem bilsælgeren og køberen kan aftale avancen flyttet
fra den nye bil, hvoraf der betales afgift, til den bil, der tages i bytte.
Herved har man kunnet spare omkring 7-8.000 kr. i afgift for en typisk
personbil uden, at de samlede reelle avancer og priser uden afgift af den
grund har været ændret. (Nærværende forslag).
2. Det foreslås, at fradraget for de første 2 sikkerhedspuder
reduceres fra de i L 158 foreslåede 7.200 kr. til 4.600 kr. Samtidig øges
tillægget for biler uden sikkerhedspuder tilsvarende, således at der alt i
alt er samme incitament til installering af sikkerhedspuder som i dag. I
forhold til L 158 foreslås det også, at der bliver givet et fradrag på 2.300
kr. for biler med 1 pude. De 2.300 kr. svarer til merafgiften af merprisen
for sikkerhedspuder i typiske biler. Der foretages konsekvent ændringer efter
samme model for de andre bilafgiftsklasser. Forslaget vil medføre en stigning
i afgiften på 2.600 kr. for personbiler. (Ændringsforslag til L 158).
3. Endelig foreslås det, at den i L 158 foreslåede opregulering af
progressionstrinene pr. 1. januar 1998 udskydes, således at opreguleringen
herefter første gang finder sted den 1. januar 1999. Det nye progressionsknæk
fastsættes uændret til 48.800 kr. (Ændringsforslag til L 158).
Varebiler
4. Det foreslås, at afskaffe den nuværende registreringsafgift på
30.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons og på
19.000 kr. for varebiler over 3 tons men ikke over 4 tons tilladt totalvægt.
I stedet foreslås indført en afgift på 30 pct. af den del af værdien med
moms, men uden afgift, der overstiger 30.000 kr. (Nærværende forslag).
5. For varebiler anvendt til privatkørsel foreslås det at indføre
et tillæg på 5.000 kr. for varebiler mellem 2 og 4 ton og et tillæg på 1.000
kr. for varebiler under 2 ton. For varebiler, der både anvendes til privat og
erhvervskørsel, foreslås tillægget fastsat til 50 pct.. Tillæggene på hhv.
5.000 kr. og 1.000 kr. reguleres som de øvrige periodiske afgifter.
Tillæggene vil blive opkrævet af alle biler og efterfølgende godtgjort til
erhvervsbiler over momsangivelsen mv. (Nærværende forslag).
6. Det foreslås, at vægt- og udligningsafgiften samt
tillægsafgiften for privatkørsel i varebiler fremover indeksreguleres.
Reguleringen forhøjes årligt med 1,5 pct. (Nærværende forslag).
7. Det foreslås, at halvdelsreglen ophæves. Efter halvdelsreglen
skal varebiler med over 2 tons tilladt totalvægt beskattes som små varebiler,
hvis varerummets længde udgør under halvdelen af bilens samlede længde.
(Nærværende forslag).
8. Det foreslås, at vægtafgift for varebiler miljødifferentieres.
Der indføres et nedslag i afgiften for nye varebiler, der opfylder de
foreslåede skærpede udstødningsnormer. Nedslaget gives i vægtafgiften, indtil
udstødningsnormerne bliver obligatoriske. (Nærværende forslag).
B. Personbiler (Ad punkterne A.1-A.3)
B.1. Minimum for afgiftspligtig værdi mv. (Ad forslag A.1)
Registreringsafgiften af personbiler beregnes af detailprisen eksklusive
afgift men inklusive moms. Af de første 34.400 kr. (forslag L 158 af de
første 48.800 kr.) betales der 105 pct., mens der betales 180 pct. af resten.
Registreringsafgiften indbetales i praksis af bilforhandlerne til staten.
Afgiften kan også betales af køberen, men det sker sjældent. Det skyldes
blandt andet, at bilkøbere i modsætning til bilforhandlere ikke kan opnå
kredit med betaling af afgiften.
Tidligere blev afgiften beregnet på baggrund af en overfor myndighederne
anmeldt standardpris, som ikke måtte overskrides. Salgsprisen var i praksis
lig med standardprisen. Hvis der skulle gives særlige rabatter eller
prisnedslag til kunder, der købte et større antal biler, måtte der anmeldes
en særskilt standardpris for en særskilt modelvariant. I princippet kunne
enhver anden købe en bil til denne særlig lave pris, men i praksis blev
sådanne biler ikke markedsført til almindelige bilkøbere.
Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, der trådte i kraft i
efteråret 1996, er der blevet mulighed for at fastsætte priserne på nye biler
mere individuelt. En bilsælger vil kunne forlange en højere pris for en bil,
hvis markedet kan bære det eller en kunde er specielt interesseret i f.eks.
hurtig levering. Modsat vil en bilkøber kunne forhandle prisen ned. Ved et
prisnedslag på 1.000 kr. inklusive afgift vil forhandlerens avance falde med
ca. 350 kr. inklusive moms og 285 kr. eksklusive moms. Resten af
prisnedslaget på ca. 650 kr. vil være nedsat registreringsafgift.
Ændringen af reglerne har imidlertid sat fokus på en praksis, hvorved der
ved en kreativ fakturering kan ske en reduktion af afgifterne, uden at
bilforhandlerens reelle avance bliver reduceret. Teknikken består i, at
bilforhandleren, der skal sælge en ny bil og købe en brugt af bilisten,
aftaler med bilisten, at prisen på den brugte bil skal være under den rigtige
brugtbilpris. Herved får bilforhandleren udsigt til at kunne opnå en større
avance på videresalg af den brugte bil. Som modydelse for at acceptere en
lavere pris på den brugte bil, vil bilkøberen få tilbudt en lavere pris på
den nye bil. Forhandleren betaler dog kun ca. 1/3 af nedslaget for den nye
bil. Resten betales af statskassen. Forudsætningen for disse transaktioner
er, at der kan gives en brugt bil i bytte. Hvis bilkøberen ikke har en sådan,
er der tilfælde, hvor bilsælgeren har solgt en sådan til bilkøberen
midlertidigt.
Et eksempel på en sådan handel kan være, at den brugte bil, hvis
almindelige markedspris i ubetinget fri handel er på 50.000 kr., købes for
47.000 kr. Til gengæld sælges den nye bil 6.000 kr. billigere. For
nybilkøberen er gevinsten på 3.000 kr. For bilforhandleren er der udsigt, til
at avancen ved videresalg af den brugte bil bliver 2.400 kr. større
eksklusive moms, hvilket skal sammenholdes med, at forhandlerens avancetab
ved nedslag i nybilprisen med 6.000 kr. alene er på godt 1.700 kr. eksklusive
moms. Forhandleren vinder således henved 700 kr. Derimod taber staten henved
3.700 kr.
Ændringen af registreringsafgiftsreglerne i 1996 indebar ikke nogen
egentlig ny mulighed for at flytte avance fra nye biler til brugte biler.
Tidligere kunne man dog ikke herved spekulere i afgiften, hvis man handlede
individuelt med en bilist, der blot skulle købe en enkelt bil. Hvis man
derimod handlede med en bilejer, der skulle købe et større antal og levere
nyere brugte i bytte, kunne man som nævnt ovenfor anmelde en særlig lav
standardpris, hvor standardprisen ville afspejle den lavere brugtvognspris,
der blev givet til nyvognskøberen. Ændringen af reglerne i efteråret 1996 har
alene gjort det lettere at udnytte denne mulighed og udbredt muligheden til
andre end de bilkøbere, der køber et større antal biler.
Uanset at man i længere tid har kunnet udnytte
registreringsafgiftsreglerne, finder regeringen det nu rigtigt, at der bliver
grebet ind. De forhandlere og bilkøbere, der vil handle helt efter lovens ånd
og bogstav bør ikke mødes med ubillig konkurrence.
Regeringen foreslår derfor, at der altid mindst skal betales
registreringsafgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct. Selv ved en
bruttoavance på 5 pct. vil bilforhandlere have svært ved at dække deres
omkostninger til salg, selv om man tager hensyn til de kreditfordele
bilforhandlere har med afregning af afgifterne.
I øjeblikket koster en typisk gennemsnitsbil omkring 80.000 kr. for
forhandleren, mens den typiske bruttoavance med nogen variation er på omkring
4.000 kr. For bilforhandlere, der udelukkende skal leve af bruttoavancen på
salg af nye biler, vil forslaget ikke have nogen virkning. Omkring 20 pct. af
det nuværende bilsalg sker imidlertid til en avance på ned til 1 kr. for en
ny bil (og en større avance på byttebilen). For sådanne biler vil afgiften på
en typisk bil stige med 7.200 kr. Herudover sælges omkring 30 pct. af bilerne
til en bruttodetailavance på omkring 1.000 kr. For sådanne biler med en
indkøbspris omkring 80.000 kr. vil forslaget medføre en afgiftstigning på
omkring 5.400 kr. Endelig kan det skønnes, at der af de resterende 50 pct. af
bilsalget vil være 10-20 pct., der sælges til almindelige listepriser men med
en avance på under 5 pct., og hvor forslaget i varierende grad vil medføre
afgiftsstigninger.
Det skal understreges, at der også efter gennemførelse af forslaget vil
være mulighed for konkurrence på avancen. Nedsættelse af avancen til under 5
pct. vil imidlertid ikke herefter have nogen afgiftsmæssig konsekvens.
Det er vigtigt at fastholde en ægte, fri konkurrence for biler.
Forslaget vil endvidere gøre et andet kritikpunkt mod
registreringsafgiften uaktuelt. Biludlejernes organisation har kritiseret de
nuværende afgiftsregler for at medføre, at der opstod situationer, hvor
afgiften af en nyere brugt bil fastsat på baggrund af vurdering kunne blive
større end afgiften af en tilsvarende helt ny bil. En af grundene til at en
sådan situation kunne opstå var, at den nye bil kunne være solgt med en
kunstig lav avance (og højere på den i byttetagne brugte), mens den nyere
brugte bil blev vurderet i forhold til biler med almindelig avance. Disse
situationer vil ikke længere opstå.
B.2. Yderligere regulering af fradrag for sikkerhedspuder mv. (Ad
forslag A.2-A.3)
Ved L 158 foreslog regeringen at normalisere fradragene for
sikkerhedspuder. I forhold til de nuværende regler, hvor der gives et fradrag
i afgiftsbetalingen på 9.000 kr. pr. pude for personbiler, blev det foreslået
at reducere fradraget til 7.200 kr. for personbiler med 2 puder og til 2.300
kr. pr. efterfølgende pude dog således, at der højst kunne ydes fradrag for 4
puder. Samtidig blev der foreslået et tillæg til afgiften for biler uden
puder eller med kun 1 pude. Herved kunne incitamentet til at installere 2
puder pr. bil fastholdes i forhold til i dag.
Fradraget på de første 2 puder kunne for en typisk bil både dække
merafgiften på grund af merprisen og selve merprisen for puderne.
Afgiftsnedslaget gjorde med andre ord sikkerhedspuderne helt gratis for
bilisterne, der selv primært får fordelen af den øgede sikkerhed. Regeringen
foreslog samtidig, at progressionsknækket i afgiften blev forhøjet fra 34.400
kr. til 48.800 kr. Det indebar, at biler med højst 2 puder og af værdi uden
afgift over 48.800 kr. ikke fik ændret afgiften.
Hermed blev den betydelige udhuling af registreringsafgiftsprovenuet på
henved 2 mia. kr., der havde fundet sted på grund af, at
sikkerhedspudefradraget havde været fastsat alt for højt, konsolideret. Det
har givet anledning til kritik, at regeringen hermed blot tog den stedfundne
udvikling til efterretning. Især i en tid, hvor det af hensyn til faren for
overophedning af økonomien er farligt at lempe på finanspolitikken, og hvor
udviklingen i bilbestand og bilkørsel vanskeligt lader sig forene med
regeringens miljøpolitik, må en sådan kritik tillægges vægt.
Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at inddrage en vis del af
den lempelse, der har været givet gennem for høje sikkerhedspudefradrag.
Det sker på to måder.
For det første foreslås det, at der alene vil blive givet
sikkerhedsfradrag for de første 2 puder svarende til meromkostningerne ved
puderne for en typisk bil. Hermed reduceres fradragene med 1.300 kr. pr. pude
for de første 2 puder. Incitamentet til at installere 2 puder fastholdes
imidlertid, idet den særlige afgift, der betales, hvis der ikke er puder,
forhøjes med samme beløb.
Den praktiske konsekvens heraf er, at alle nye personbiler bliver 2.600
kr. dyrere i afgift, når forslaget træder i kraft.
For det andet foreslås det, at den foreslåede opregulering af
registreringsafgiftsknækket fra 48.800 med udviklingen i inflationen tillagt
1 pct. ikke gennemføres første gang den skulle have fundet sted (1. januar
1998). Ved de seneste skøn over reguleringsprocenten tillagt 1 pct. skulle
der have været reguleret med ca. 3,2 pct. svarende til et fald i
registreringsafgiften på ca. 1.170 kr.
Det kan tilføjes, at der ved en fejl i det oprindelige forslag (L 158)
ikke var foreslået givet fradrag for personbiler med en enkelt
sikkerhedspude. Dette foreslås nu. Provenuvirkningen heraf er isoleret set 35
mill. kr., der dog allerede var indkalkuleret i de oprindelige
provenubemærkninger.
C. Vare- og lastbiler (Ad forslag A.4-A.8)
Der er tre overordnede hensyn der skal balanceres mod hinanden ved
indretningen af afgiftstruktur og -niveau for bilerne: miljøincitamenterne,
forvridningerne og fordelingen.
Transportsektoren bør selv betale for de omkostninger, den påfører det
øvrige samfund i form af udgifter til vejanlæg, ulykker og miljøbelastning.
Omkostningerne hertil kan være vanskelige at gøre op og sætte i forhold til
den enkelte bilist.
Omkostningerne til udbygning og vedligeholdelse af vejnet og til sygehuse
og sundhedsomkostninger indebærer direkte omkostninger for det offentlige,
mens miljøbelastning sjældent giver sig udtryk i direkte bogførbare udgifter.
Miljøomkostningerne, der kan være lige så reelle, giver sig ofte udtryk i
gener mv. for befolkningen. Ved ikke alene at lade bilisterene betale for de
direkte omkostninger men også for de indirekte omkostninger, kan andre
skattekilder aflastes, hvorved der kan siges at blive givet en kompensation
fra bilisterne til de, der lider under bilisme, herunder bilisterne selv.
Ud over de elementer af beskatningen, der dækker over det offentliges
direkte omkostninger og generel kompensation til bilismens ofre, kan
bilbeskatningen bestå af et mere fiskalt betinget element, omend det ikke kan
udelukkes, at bilismens samfundsmæssige omkostninger overstiger den samlede
beskatning. Mens de dele af afgifterne, der omfatter omkostningsdækning og
kompensation for miljøgener etc., må søges indrettet således, at de
principielt bliver så direkte afhængige af omkostningerne og generne som
muligt, må de mere fiskale elementer søges indrettet således, at de tager
hensyn til de mere klassiske hensyn i skattepolitikken, nemlig rimelig
fordeling, små forvridninger, let og gennemskuelig administration i forhold
til provenuet etc. Afgifter på personbiler kan vurderes at have rimelige
fordelingsvirkninger og udgøre et supplement til den direkte
indkomstbeskatning , der er hovedinstrumentet i fordelingspolitikken på
skatteområdet og som i vid udstrækning er indrettet herefter. Afgifterne på
brug og besiddelse af biler er således stort set proportionale med
indkomsten, mens registreringsafgiften er klart progressiv. Det skyldes, at
registreringsafgiften ikke mindst bæres af bilister med nyere biler med store
afskrivninger. Bilister med nyere biler tilhører typisk husstande med pæne
indkomster, heraf nogle, hvis indkomster har været lavt beskattet, men som
gennem betaling af registreringsafgift alligevel indirekte bidrager med deres
del af skattebetalingen.
Høje afgifter på biler, ud over det, der kan forklares ved de
omkostninger, bilismen påfører det øvrige samfund, kan medføre forvridninger
i form af inoptimal indretning af forbruget, men også bytteforholdsgevinster
for Danmark i det omfang, afgiftsbyrden ikke i fuldt omfang bæres af
danskere. Forvridningerne kan give sig udslag i uøkonomiske reparationer af
ældre biler, der alene kan forklares privatøkonomisk af tilstedeværelsen af
registreringsafgift. En anden form for forvridning er en for lille mobilitet.
De ønskværdige fordelingsvirkninger kan dog forsvare lidt større
forvridningstab og dermed et højere afgiftstryk end på så mange andre
forbrugsområder. Det gælder dog alene i det omfang, bilerne anvendes til
private formål og direkte er til nytte for husholdningerne. Denne betingelse
er typisk opfyldt for personbiler.
For lastbiler og andre godstransportkøretøjer er det vanskeligere at
forsvare et fiskalt element i afgifterne. I det omfang afgifterne fra
lastbiler væltes over i højere priser, vil fordelingsvirkningerne heraf ikke
nødvendigvis være specielt ønskværdige og i alle tilfælde nok tilfældige.
Hvis afgifterne ikke kan væltes over i højere priser f.eks. på grund af
udenlandsk konkurrence, kan fiskale afgifter medføre betydelige forvridninger
og umiddelbar belastning af beskæftigelse og konkurrenceevne. For sådanne
køretøjer er alene afgifter, der dækker samfundets omkostninger, og kun i det
omfang de mere eller mindre kan gøres proportionale med det enkelte køretøjs
bidrag hertil, hensigtsmæssige. Disse betingelser er opfyldt for
brændstofafgifterne og delvist besiddelsesafgifterne (vejafgift,
ansvarsforsikringsafgift og i en vis udstrækning vægt- og udligningsafgift)
men næppe for registreringsafgift, der derfor heller ikke pålægges egentlige
godskøretøjer mv.
Der er således gode grunde til at have højere afgifter på personbiler end
på godskøretøjer.
Der findes imidlertid mellem disse to rene kategorier også
køretøjskategorier, der både opfylder godstransportformål i erhverv og
persontransportformål for private, nemlig varebilerne.
Varebilerne betaler som de andre køretøjskategorier afgift af brændstof og
afgift af ansvarsforsikring samt nogenlunde sammenlignelige vægtafgifter mv.
Registreringsafgiften udgør imidlertid en mellemting mellem fritagelserne for
de egentlige lastbiler og det høje niveau for de egentlige personbiler. Da
varebilerne både kan opfylde det ene behov (f.eks. erhvervsmæssig
godstransport) for den ene bilist og det andet behov (persontransport) for
den anden bilist og eventuelt begge behov for en tredje bilist, er
varebilafgifterne specielt vanskelige at balancere i forhold til de specielle
hensyn, og de store afgiftsforskelle giver let anledning til spændinger og
forvridninger.
Varebilerne (kun passagerer på forsædet) er i øjeblikket inddelt i
forskellige afgiftsklasser:
- Mindre varebiler under 2 ton tilladt totalvægt, hvor afgiften udgør 95
pct. af værdien ud over 6.100 kr. (i forslag L 158 ændres dette dog til
12.100 kr.). Til denne afgiftskategori henregnes også biler, der i opbygning
minder om egentlige personbiler samt varebiler, hvor varerummets længde udgør
under halvdelen af køretøjets samlede længde.
Afgiften af sådanne biler udgør henved 100.000 kr. i gennemsnit.
- Store varebiler af tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons, hvor afgiften
udgør 30.000 kr. pr. stk. og større varebiler af tilladt totalvægt mellem 3
og 4 tons, hvor afgiften udgør 19.000 kr.
Lastbiler, der alene må anvendes til godstransport, har en tilladt
totalvægt over 3,5 tons. Hvis vægten er over 4 tons, er de
registreringsafgiftsfri.
Spændingerne og forvridningerne giver sig forskellige udslag. Det er
således udtryk for en forvridning, at store varebiler mellem 2 og 4 tons, der
alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, belastes med en
registreringsafgift på 30.000 kr. eller 19.000 kr., mens tilsvarende
lastbiler er fritaget. Det giver incitamenter til køb af lastbiler i stedet
for varebiler, hvilket ofte vil medføre en større miljøbelastning, og i det
omfang man sjældent har brug for den ekstra transportkapacitet, i visse
tilfælde samfundsøkonomiske omkostninger, hvis lastbilen er dyrere uden
afgift, men billigere end varebilen med afgift.
Denne forvridning er der søgt rådet bod på ved at have en specielt lav
registreringsafgift på de største varebiler.
Den mindre afgift på 3-4 tons varebilerne end på 2-3 tons varebilerne har
imidlertid medført et sandsynligvis afgiftsbetinget skift fra 2-3 tons
varebilerne til 3-4 tons varebilerne. Anvendelsen af for store varebiler
giver en forvridning i form af større miljøbelastning og indkøb af for dyre
varebiler uden afgift. En tilsvarende forvridning gør sig gældende, hvis den
erhvervsmæssige godstransport kunne foretages af de små varebiler under 2
tons.
Hvis varebilerne alene blev anvendt til erhvervsmæssig godstransport,
kunne forvridningen i forhold til lastbiler og mellem de store varebiler
reduceres ved nedsættelse af registreringsafgiften for varebilerne.
Varebilerne anvendes imidlertid også til persontransportformål eventuelt i
kombination med godstransporten.
Her består forvridningen i, at der vælges varebiler i stedet for
personbiler. Forvridningen kunne illustreres ved et eksempel. En personbil
uden særligt sikkerhedsudstyr til 170.000 kr. belastes med ca. 100.000 kr. i
afgift og koster således ca. 70.000 kr. uden afgift, en varebil til samme
værdi belastes med ca. 80.000 kr. i afgift og koster ca. 90.000 kr. uden
afgift, mens endelig en 2-3 tons varebil til 170.000 kr. alene belastes med
30.000 kr. i afgift og koster 140.000 kr. uden afgift. Hvis en bilist ved de
nuværende priser er indifferent mellem de tre kategorier, er det udtryk for
et tab, at der vælges en bil, der uden afgift koster 140.000 kr., hvis samme
behov kunne dækkes af en bil, der koster 70.000 kr. uden afgift. Ved at vælge
varebilen i stedet for personbilen er bilisten lige så godt stillet, mens
samfundet mister 70.000 kr. Herudover vil varebilen typisk udgøre en større
miljøbelastning.
Denne type forvridning imødegås bedst ved at forhøje registreringsafgiften
af varebilerne.
Der er således argumenter for både at forhøje og reducere
afgiftsbelastningen for varebiler.
Dilemmaet er delvist søgt løst ved at fastsætte regler, hvorefter de
varebiler, der synes mere egnet til persontransport, og som fortrinsvis er i
konkurrence med personbiler, skal betale afgiften for små varebiler, mens de
mere godstransportegnede kan nøjes med den lave stykafgift. Med fremkomsten
af MPV varebilstyperne, der både er velegnede til godstransport men også til
persontransport, er dilemmaet blevet forstærket og de regler, der forsøger at
adskille varebilerne fra hinanden har fået tilfældighedens karakter, hvorved
de i stedet for at mindske forvridninger ofte skaber nye forvridninger.
Halvdelsreglen gælder således ikke for varebiler med lad (pick up'er), men
sådanne biler kan efterfølgende forsynes med en hard top, hvorved de
alligevel ikke længere har karakter af ladvogne. Halvdelsreglen bevirker, at
køretøjet søges ombygget for at mindske den totale længde. Et andet tilfælde
er en unaturlig indskrænkning i den plads, førersædet har, for at øge
lastrummets længde, hvilket medfører en uhensigtsmæssig kørestilling. Mens
halvdelsreglen tidligere nogenlunde klart skilte kassevognene fra de mere
persontransportegnede firehjulstrækkere, er reglens virkninger mere
tilfældige for kassevogne af MPV typen, hvor nogle fabrikater opfylder
kravene, mens andre ikke opfylder kravene, således at 2 næsten identiske
køretøjer betaler vidt forskellig afgift.
Formålet med dette forslag er ved en lidt anden indretning af afgifterne
på varebiler at mindske forvridningerne. Regeringen har tillige fundet det
hensigtsmæssigt ved denne lejlighed at ændre niveauet for
varebilbeskatningen.
Forvridningerne mindskes ved, at stykafgifterne på varebiler erstattes af
værdiafgifter. Dette vil fjerne forvridningen i form af, at man erstatter 2-3
tons varebiler med 3-4 tons varebiler og bidrage til at reducere
forvridningen i form af, at der vælges store i stedet for små varebiler.
Det sker også gennem, at de faste afgifter fastholdes for erhverv, mens de
sættes op for private. Også dette vil medføre, at private, for hvem
alternativet typisk er en personbil, i et vist omfang vil skifte hertil, uden
at omkostningerne for erhvervskøretøjer sættes op.
Det sker ved fjernelse af halvdelsreglen, der vil skabe mere rimelige
konkurrenceforhold på MPV området og bringe unaturlige ombygninger til ophør.
Fjernelse af halvdelsreglen vil dog også kunne trække i retning af skift fra
små til store varebiler, men de førnævnte effekter skønnes at være mere
tungtvejende.
Endvidere foreslås vægt-, udlignings- og tillægsafgifterne indekseret,
hvorved varebilbeskatningen ikke udhules i forhold til personbilbeskatningen.
For at fremskynde og forøge udskiftningen af varebilerne indføres
endvidere en miljødifferentiering af vægtafgiften, der medfører rabatter til
nye varebiler, som allerede nu kan opfylde de fremtidige miljøkrav.
Udviklingen i varebilbeskatningen i de seneste år
Hvorvidt tilgangen af varebiler og deres indbyrdes fordeling skyldes den
generelle økonomiske udvikling eller ændringer i varebilbeskatningen kan ikke
fastslås umiddelbart. Betragtes de seneste 10 års skattepolitiks betydning
for varebilerne, kan der imidlertid konstateres et vist sammenfald med
forskydninger i registreringer af varebiler.
Fordelingen af nyregistrerede varebiler på vægtklasser 1985-1995
--------------------------------------------------------------------
År Antal (%) varebiler i de enkelte vægtklasser
tilladt totalvægt Ialt
--------------------------------------------------------------------
under 2 ton 2-3 ton 3-4 ton
--------------------------------------------------------------------
1985 ...... 5.404 (18,4) 19.110 (65,0) 4.892 (16,6) 29.406
1986 ...... 5.371 (15,4) 24.283 (69,8) 5.146 (14,8) 34.800
1987 ...... 4.676 (15,7) 20.800 (70,0) 4.236 (14,3) 29.712
1988 ...... 3.284 (20,1) 10.232 (62,7) 2.805 (17,2) 16.321
1989 ...... 3.487 (21,3) 10.391 (63,4) 2.513 (15,3) 16.391
1990 ...... 3.206 (17,9) 12.286 (68,7) 2.395 (13,4) 17.887
1991 ...... 6.110 (27,8) 13.696 (62,4) 2.158 (9,8) 21.964
1992 ...... 3.103 (15,7) 13.786 (69,8) 2.850 (14,4) 19.739
1993 ...... 2.664 (14,1) 13.482 (71,1) 2.804 (14,8) 18.950
1994 ...... 3.443 (18,1) 5.958 (31,4) 9.595 (50,5) 18.996
1995 ...... 3.627 (15,2) 4.884 (20,5) 15.285 (64,2) 23.796
1995 ...... 3.810 (14,5) 5.350 (20,3) 17.132 (65,2) 26.292
---------------------------------------------------------------------
Fra den 1. juli 1991 reduceredes erhvervenes mulighed for at få godtgjort
dieselolieafgift, hvor erhvervene tidligere fik dieselolieafgiften fuldt
refunderet. Dieselolieafgiften steg således for erhvervene fra 0 øre/l til
110 øre/l. Indtil reduktionen af godtgørelsen af dieselolieafgiften var en
stadig stigende andel af varebilparken dieseldreven. Efter indførelse af den
reducerede godtgørelse af dieselolien, og senere da godtgørelsen af
dieselolieafgiften til erhvervene helt bortfaldt pr. 1. oktober 1992, har
fordelingen af drivmidler for varebiler været nogenlunde konstant, når man
ser på hele årgangen. Inden for de enkelte vægtkategorier er der dog sket en
reduktion af dieselbilernes andel. Bortfaldet af godtgørelsen af
dieselolieafgiften og indførelsen af CO2-afgift af olie betød, at erhvervenes
omkostninger til dieselolien inden for lidt over et år steg med ca. 2 kr./l.
En væsentlig ændring i beskatningen af varebiler blev vedtaget i
skattereformen af 1993. På daværende tidspunkt havde registreringsafgiften
(stykafgift) for 2-3 tons og 3-4 tons varebiler været uændret siden 1977.
Stykafgiften for de større varebiler var således blevet udhulet i forhold til
værdiafgiften af mindre varebiler.
Stykafgiften blev med skattereformen af 1993 forhøjet fra medio 1993
svarende til en prisstigning på 150% fra 1977. Afgiften steg fra 12.000 kr.
til 30.000 kr. for 2-3 tons varebiler, og fra 7.500 kr. til 19.000 kr. for
3-4 tons varebiler. For varebiler fra 0-2 tons forblev værdibeskatningen
uændret på 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95%
af resten.
Indtil gennemførelsen af skattereformen, steg andelen af registreringer af
varebiler over 2 ton, mens andelen af små varebiler forblev nogenlunde
konstant. Udhulningen over tiden af stykafgiften for de store varebiler i
forhold til de små varebiler, der værdibeskattes, har sandsynligvis medvirket
til, at andelen af store varebiler er vokset på bekostning af små varebiler.
Før skattereformen i 1993 udgjorde forskellen i afgift mellem 2-3 ton og
3-4 ton tilladt totalvægt 4.500 kr. Efter skattereformen steg forskellen til
11.000 kr. De 11.000 kr. svarede til den reale afgiftsforskel i 1977, da
satserne forrige gang blev reguleret. Varebilmarkedet reagerede overfor
registreringsændringerne ved at der for en række varebilmodeller mellem 2-3
ton blev søgt godkendt en større tilladt totalvægt eventuelt efter mindre
tekniske ændringer. Salget af varebiler mellem 3-4 ton steg derfor kraftigt,
mens salget af 2-3 tons bilerne faldt. Salget af varebiler under 2 ton steg
kun svagt.
For at modvirke skiftet fra 2-3 ton varebiler til 3-4 ton varebiler blev
den periodiske afgift forøget ekstraordinært meget for 3-4 tons bilerne fra
1. januar 1996. Ændringen i strukturen i de periodiske afgifter mellem de
forskellige vægtklasser var af samme omfang som stigningen i afgiftsspændet
ved skattereformen. Når skattereform og ændringen i den periodiske afgift ses
under 1 er der ikke netto blevet givet noget ekstra incitament til at
anskaffe sig 3-4 tons biler.
Der har dog ikke efter 1. januar 1996 kunnet konstateres noget mærkbart
skift i sammensætningen af salget af nye varebiler. Det er fortsat 3-4 tons
bilerne der dominerer.
Den seneste ændring i beskatningen af varebiler den 1. januar 1996
fordoblede udligningsafgiften for varebiler. Forhøjelsen af
udligningsafgiften skulle ses i sammenhæng med forhøjelsen af afgiften på
benzin fra. 1. januar 1996. Forhøjelsen af afgiften på benzin ville
yderligere forrykke balancen mellem at anvende benzin og dieselolie. For en
gennemsnitlig varebil mellem 2 og 3 ton blev udligningsafgiften forøget,
således at fordelen ved benyttelse af dieselbil blev neutraliseret. Dette
tiltag har således medvirket til at bremse væksten i andelen af dieseldrevne
varebiler.
Årlige afgifter ved hold og brug af varebiler
Der er sket en væsentlig omlægning af beskatningen af varebiler, der
sandsynligvis har påvirket sammensætningen af varebiler.
Udviklingen i beskatningen af varebiler kan ligeledes opgøres som den
årlige afgiftsbelastning for tre typiske varebiler. I nedenstående tabel
gives der eksempler på årlige afgifter ved hold og brug af varebiler i tre
vægtklasser. Afgifterne er brændstofafgifter ved en typisk årskørsel for
varebiler, vægt- og udligningsafgift og en årlig belastning af
registreringsafgiften. Afgiftsbelastningen vises for både private og for
erhverv. Ved beregningen af afgiftsbelastningen for private er der i
efterfølgende tabel tillagt moms til brændstofafgiften. Den væsentligste
forskel i afgiftsbelastningen mellem private og erhverv, er erhvervenes
mulighed for at fradrage dieselolieafgift indtil 1992.
Erhvervenes årlige udgifter til registrering-, brændstof-, vægt- og
udligningsafgift ved hold og brug af tre typiske varebiler 1)
---------------------------------------------------------------------
År Stationcar 1,6 t Kassebil 2,6 t Kassebil 3,2 t
Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel
---------------------------------------------------------------------
------------------ Januar 1997-priser ------------------
1990 ...... 15.950 12.834 8.507 4.025 8.580 3.509
1991 ...... 15.818 12.801 8.986 3.926 7.245 3.423
1992 ...... 15.703 14.623 8.799 6.067 7.095 4.062
1993 ...... 15.622 15.967 8.667 7.647 6.954 5.825
1994 ...... 15.884 15.889 11.244 9.815 8.776 7.194
1995 ...... 16.544 16.160 11.938 10.042 9.628 7.527
1996 ...... 17.041 16.323 12.461 10.634 11.848 9.846
1997 ...... 16.957 2) 16.356 12.252 10.554 3) 11.665 9.805 4)
1998 ...... 16.876 16.237 12.051 10.296 11.489 9.566
---------------------------------------------------------------------
1) Årskørsel: 20.000 km Energi-
effektivitet: 1,6 t 2,6 t 3,2 t
Benzin 12,0 km/l 10,0 km/l 9,0 km/l
Diesel 13,1 km/l 10,9 km/l 9,8 km/l
2) Beregnet som: (20.000/12,0)3,30+0,1285.800+1.161=16.957 kr.
3) Beregnet som: (20.000/10,9)2,29+0,1230.000+2.752=10.554 kr.
4) Beregnet som: (20.000/9,80)2,29+0,1219.000+2.852=9.805 kr.
Privates årlige udgifter til registrering-, brændstof-,vægt- og
udligningsafgift ved hold og brug af tre typiske varebiler 1)
---------------------------------------------------------------------
År Stationcar 1,6 t Kassebil 2,6 t Kassebil 3,2 t
Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel
---------------------------------------------------------------------
------------------ Januar 1997-priser ------------------
1990 ....... 17247 16706 10063 9097 10309 8684
1991 ....... 16872 16578 10251 8874 8651 8471
1992 ....... 16735 16472 10038 8689 8471 6533
1993 ....... 16638 16977 9887 9318 8309 7175
1994 ....... 16972 17349 12549 12069 10227 9145
1995 ....... 17804 17222 13449 11807 11307 8947
1996 ....... 18472 17376 14179 12384 13757 11253
1997 ....... 18374 2) 17421 13952 12327 3) 13554 11229 4)
1998 ....... 17278 17276 13734 12026 13359 10955
---------------------------------------------------------------------
1) Samme forudsætninger som for ovenstående tabel.
2) Beregnet som: (20.000/12,0)4,15+0,1285.800+1.161=18.374 kr.
3) Beregnet som: (20.000/10,9)2,99+0,1230.000+2.752=11.838 kr.
4) Beregnet som: (20.000/9,80)2,99+0,1219.000+2.852=11.229 kr. Ved
begyndelsen af 1990'erne var der afgiftsmæssigt ingen større forskel i at
erhverve dieseldrevne 2-3 ton eller 3-4 ton varebiler. Ved nedsættelsen af
udligningsafgiften for store varebiler øgedes afgiftsspændet mellem 2-3 ton
varebiler og 3-4 ton varebiler så der var en afgiftsmæssig fordel i at
erhverve de store varebiler. Efter skattereformen i 1993 var afgiftsspændet
ca. 2.500 kr. Virksomheder der valgte den store varevogn kunne således spare
hvad der svarer til omkring 2.500 kr. årligt. Væksten i spændet blev
imidlertid vendt ved forhøjelsen af udligningsafgiften fra 1. januar 1996,
afgiftsspændet reduceredes til ca. 700 kr.
Udviklingen i afgiftsspændet mellem 2-3 ton og 3-4 ton varebiler er dermed
sammenfaldende med skiftet i fordelingen af registreringen fra mellemstore
varebiler til store varebiler i 1994 og 1995. Registreringen af store
varebiler blev således femdoblet fra 1992 til 1995.
De afgiftsmæssige fordele ved at købe dieseldrevne varebiler fremfor
benzindrevne varebiler, er ligeledes reduceret siden starten af 1990. Her var
afgiftsbelastningen ca. dobbelt så stor for benzindrevne køretøjer i forhold
til diesel. Efter at refusionsordningen for dieselolieafgiften ophørte i
1991/92 og udligningsafgiften blev forhøjet i 1996 er den afgiftsmæssige
gevinst blevet kraftigt reduceret. For de mellemstore varebiler balancerer
afgiftsbelastningen for benzin- eller dieseldreven i 1997 ved en årskørsel på
godt 13.000 km.
Afgiftsbelastningen af små varebiler har været nogenlunde konstant siden
1990. Den relative fordel ved at benytte små varebiler er således forbedret i
takt med at afgiftsbelastningen for store varebiler er forøget.
Der kan dog spores tendenser til, at ændringen i den samlede beskatning af
varebiler i de seneste år har haft indflydelse på den samlede registrering af
varebiler - omend ikke i nær det omfang der var ønskeligt. Tidligere var
registreringen af varebiler mere konjunkturfølsom end registreringerne af
både person- og lastbiler. Det betød således, at i perioder med lavkonjunktur
faldt registreringen af varebiler hurtigere end person- og lastbiler. Omvendt
steg registreringen hurtigere for varebiler ved højkonjunkturer end for de
øvrige køretøjer.
Fra begyndelsen af den økonomiske tilbagegangsperiode fra 1976 til 1981
faldt registreringen af varebiler med godt 70%. Faldet var dermed kraftigere
end registreringen af person- og lastbiler, der faldt med hhv. 53% og 54%.
Omvendt steg registreringen af varebiler i fremgangsperioden fra 1981 til
1986 med 312%, mens registreringen af person- og lastbiler kun steg med 236%
og 227%. I den efterfølgende nedgangsperiode fra 19861988 faldt
registreringen af varebiler med 53% mod 48% og 42% for hhv. person- og
lastbiler. Derefter fulgte en periode med stagnation indtil 1993. Da væksten
tog til fra 1993 frem til 1995, steg registreringen af varebiler nu kun med
26%, mens registreringen af personbiler steg med 62% og lastbiler med hele
104%.
Der kan således drages den konklusion, omend usikker, at som følge af den
skærpede beskatning af varebiler varierer nyregistreringen af varebiler ikke
længere kraftigere med konjunktursvingninger end øvrige køretøjer og den
mindre kraftige vækst i nyregistreringen af varebiler, kan skyldes en
forskydning fra varebiler over til personbiler. Det skønnes, at den samlede
virkning af de højere afgifter for varebiler fra 1991 til 1993 har reduceret
nyregistreringen af varebiler med næsten 5.000 biler i forhold til
situationen den skærpede beskatning. Dette kan således have været en
medvirkende årsag til, at andelen af 0-2 ton varebiler siden begyndelsen af
1992 har været nogenlunde konstant, at potentielle nybilkøbere i højere har
været mere tilbøjelige til at købe personbiler end små varebiler i stedet for
helt så mange store varebiler som ellers.
Såfremt kørselsomfanget er uændret, er det ud fra et miljømæssigt
synspunkt at foretrække brug af de mindre personbiler fremfor store
varebiler.
Selv om de forskellige initiativer har afhjulpet problemerne i
varebilbeskatningen, er der fortsat behov for at rette op på skævheden.
Dels er salget af små varebiler næsten halveret fra 1985 til 1990
hvorefter det har stagneret til trods for godtgørelsen af dieselolieafgift
faldt bort for erhverv og skattereformen af 1993. De ændrede
beskatningsforhold har således ikke i tilstrækkeligt omfang medvirket til at
fremme små varebiler, der typisk er mere brændstoføkonomiske og mindre
miljøbelastende i forhold til større varebiler.
Dels er registreringen af store varebiler efter skattereformen tredoblet
på bekostning af de mellemstore varebiler.
C.1. Omlægning af registreringsafgift for varebiler (Ad forslag
A.4)
Det foreslås, at registreringsafgiften for varebiler med en tilladt
totalvægt mellem 2 og 4 tons ændres. Den nuværende registreringsafgift er på
30.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons og 19.000
kr. for varebiler mellem 3 og 4 tons.
Det foreslås, at den nuværende stykafgift erstattes af en værdiafgift på
30 pct. af den afgiftspligtige værdi over 30.000 kr.
Som en konsekvens af overgangen til værdiafgift indføres samtidig fradrag
for sikkerhedsudstyr. Fradraget er på 1.250 kr. pr. bil for blokeringsfri
bremser. For sikkerhedspuder benyttes samme struktur som ved omlægningen for
personbiler. Der indføres således et fradrag på 380 kr. pr. sikkerhedspude
indtil 4 sikkerhedspuder.
Endvidere omlægges det eksisterende fradrag for sikkerhedspuder for
varebiler på 95 pct. værdiafgift fra de nuværende 4.750 kr. Fradraget
foreslås til 1.210 kr. pr. sikkerhedspude indtil 4 puder. Tillægget for
varebiler uden sikkerhedspuder bliver 7.080 kr., og tillægget for varebiler
med kun en sikkerhedspude bliver 3.540 kr.
For varebilerne over 2 tons men under 4 tons vil overgangen fra stykafgift
til værdiafgift betyde, at afgiften kan ændres i begge retninger. Varebiler,
der vejer mellem 2 og 3 tons beskattes i dag ved en stykafgift på 30.000 kr.
vil typisk kun få beskedne afgiftsstigninger eller fald, mens de tungere
varebiler mellem 3 og 4 tons typisk vil stige med omkring 10.000 kr. - 15.000
kr. i afgift.
Ud fra en antagelse om uændrede prisforhold før afgift, vil prisen på en
mellemstor dieseldreven varebil af typen pick-up f.eks. falde svagt fra godt
127.000 kr. (ca. 152.000 kr. inkl. moms) til ca. 125.000 kr. (ca. 150.000 kr.
inkl. moms).
Derimod bliver de tungere kassebiler med en totalvægt mellem 3 til 4 tons
typisk dyrere. Prisen på en almindelig kassebil i denne vægtklasse vil
således stige fra omkring 130.000 kr. (ca. 158.000 kr. inkl. moms) til knap
144.000 kr. (ca. 172.000 kr. inkl. moms).
Varebiler med høj komfort og køreegenskaber som en personbil, kan i højere
grad karakteriseres som afgiftsbillige alternativer til personbiler end som
varebiler, der udelukkende er velegnede til erhvervsformål. Varebiler af
denne karakter vil typisk stige i pris. Disse varebiler er ofte at finde i
vægtklassen mellem 2 til 3 tons totalvægt. Således vil en multifunktionsbil
med sikkerhedspuder og blokeringsfri bremser i prisklasssen omkring 206.000
kr. (ca. 250.000 kr. inkl. moms) stige til godt 232.000 kr. (ca. 276.000 kr.
inkl. moms).
Det må forventes, at varebiler af denne type i højere grad anvendes til
privat kørsel. Benyttes ovenstående varebil udelukkende til privat kørsel,
skal der ud over stigningen i registreringsafgiften udredes en årlig
tillægsafgift på 4.000 kr., jf. punkt C.2.
C.2. Indførelse af tillægsafgift for privatkørsel (Ad forslag A.5)
Det foreslås, at der indføres en tillægsafgift for privatkørsel i
varebiler på 1.000 kr. pr. år for små varebiler og på 5.000 kr. for store
varebiler. Tillægget betales for alle varebiler mellem 1 og 4 tons og
godtgøres efterfølgende for moms- og lønsumsregistrerede erhverv, såfremt
varebilen udelukkende har været anvendt til registreringspligtige formål.
Godtgørelsen finder sted i forbindelse med den almindelige afgiftsafregning,
hvor også f.eks. moms af drift af varebilerne afløftes for momsregistrerede
virksomheder. Såfremt en varebil benyttes til såvel erhvervsmæssig som
blandet kørsel, godtgøres halvdelen af tillægget.
I forbindelse med afløftningen af moms ved anskaffelse og drift af
varebiler benyttes i forvejen lignende skematiske regler. For varebiler
indtil 3 ton, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan moms ved såvel
anskaffelse som drift afløftes. Blandet benyttede varebiler kan ikke få
afløftning for moms ved anskaffelse, men får derimod fuld afløftning for moms
ved drift.
Det anses ikke for sandsynligt, at der vil blive spekuleret i
momsregistrering for at undgå tillægsafgiften. Tidligere har dieselafgiften
kunne afløftes for momsregistrerede virksomheder, i samme omfang som momsen i
øvrigt. Der var her tale om beløb i samme størrelsesorden som de her
foreslåede tillægsafgifter, men der var ikke problemer med
afgiftsspekulation.
C.3. Indeksering af vægt- og udligningsafgift samt privatkørselstillæg
for varebiler (Ad forslag A.6)
Det foreslås, at vægt- og udligningsafgiften samt tillægsafgiften for
privatkørsel i varebiler fremover indeksreguleres samt årligt forhøjes med
1,5 pct. Dermed får de periodiske afgifter på varebilerne samme
udviklingstakt som afgifterne på personbilerne. Man undgår således den
relative forvridning mellem de periodiske afgifter på hhv. person- og
varebilerne, som ellers ville have været resultatet af indeksreguleringen mm.
af den nye grønne ejerafgift og vægtafgiften for den eksisterende bilpark.
Med indekseringen af de periodiske afgifter hindrer man således, at
balancen mellem vare- og personbilbeskatningen igen forrykkes til
varebilernes fordel.
C.4. Halvdelsreglen (Ad forslag A.7)
Det foreslås, at halvdelsreglen ophæves. Halvdelsreglen medfører, at
varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 4 tons, hvor længden af
varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde, skal betale
95 pct. værdiafgift i stedet for den ellers gældende stykafgift for varebiler
mellem 2 og 4 tons.
Ved at ophæve halvdelsreglen skabes en mere forenklet afgiftsstruktur for
beskatningen af varebiler ud fra et objektivt kriterium, hvor det ikke er
muligt at spekulere i, hvilken afgiftsklasse varebilen skal indplaceres ved
at tilpasse varebilens indretning. Dette opnås ved at erstatte stykafgiften
med en værdiafgift samt ophæve halvdelsreglen. For at undgå privatkørsel i
personbillignende varebiler til lav registreringsafgift indføres i stedet en
tillægsafgift, der bla. skal modvirke faldet i registreringsafgift for
varebiler, der med de nuværende regler falder ind under halvdelsreglen og
således betale værdiafgift på 95 pct., men som med de foreslåede regler vil
få værdiafgift på 30 pct.
Tillægget kan også ses som betaling for, at varebiler afgiftsberigtiget
med stykafgift efter de nugældende regler ikke længere nødvendigvis skal
opfylde halvdelsreglen.
C.5. Miljødifferentiering af vægtafgift for varebiler (Ad forslag
A.8)
Det foreslås, at der indføres et nedslag i afgiften for nye varebiler, der
opfylder de foreslåede skærpede udstødningsnormer. Nedslaget gives i
vægtafgiften indtil udstødningsnormerne bliver obligatoriske.
Varebiler (indtil 3,5 ton tilladt totalvægt) skal i lighed med personbiler
overholde EU's udstødningsnormer. Kommissionen har fremsat forslag om at
skærpe udstødningsnormerne for såvel personbiler som varebiler i år 2000 og
yderligere i år 2005.
For varebilerne vil de højst tilladte udstødningsmængder blive reduceret
med 40-60 pct. for partikler, NOx og kulbrinter i år 2000 i forhold til de
nuværende normer. Også for kulilte er der forslag om væsentlige reduktioner.
Udbredelsen af biler, der allerede nu opfylder de foreslåede normer, kan
fremmes ved anvendelse af økonomiske incitamenter. De økonomiske incitamenter
bør stå i et rimeligt forhold til værdien af de miljøgevinster, der kan
opnås. I bemærkningerne til den grønne ejerafgift tilkendegiver regeringen,
at man arbejder for at give bilister et økonomisk incitament til køb af
biler, der opfylder de nye normer. Da hele vægtafgiften for personbiler i
forvejen er gjort CO2-afhængig, er der ikke umiddelbart plads til at
differentiere vægtafgiften for personbiler, og tilskyndelsen skal i givet
fald komme gennem registreringsafgiften, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.
For varebiler, hvor det ikke kan lade sig gøre at CO2-differentiere
vægtafgiften, er der derimod umiddelbart plads til miljødifferentieringer
Når de foreslåede normer er gjort obligatoriske, vil der ikke længere
kunne gives økonomiske incitamenter.
Det er meget vanskeligt at opgøre værdien af miljøforbedringer i form af
renere udstødningsgas.
I Norge er der gjort forsøg på direkte at opgøre de forskellige
omkostninger ved miljøskader på helbred, bygninger, skovdød etc.
En mere indirekte måde at opgøre på miljøomkostningerne er ved at
undersøge, hvilke beløb der tidligere har været ofret for at nedbringe
forureningen. Således har man i spildevandsafgiften og ved reguleringen af
elværkerne været villige til at bruge 8 kr./kg NOx/20 kr. pr. kg N til
reduktion af kvælstofforureningen.
Med stor usikkerhed er følgende skyggepriser udledt og lagt til grund ved
beregning af afgiftsnedslaget: Kulilte 1 kr./kg, kulbrinter 8 kr./kg, NOx 8
kr./kg og partikler 330 kr./kg. Skyggeprisen på partikler, der nok er lidt i
overkanten, er i samme størrelsesorden som mergodtgørelsen for ultralet
diesel i forhold til anden diesel til rutebiler. Modsat er skyggeprisen på
NOx og kulbrinter lidt i underkanten når der medtages kørsel i byen.
En varebil af tilladt totalvægt under 2 ton, der opfylder de nye år 2000
normer vil efter sådanne usikre beregninger skade miljøet for ca. 700 kr.
mindre årligt end en varebil, der lige netop opfylder de gældende normer
givet, at den årlige kørsel er på 20.000 km og ovenstående skyggepriser
lægges til grund.
For varebiler mellem omkring 2-2,5 ton er miljøværdien på omkring 900 kr.,
mens den for varebiler på 2,5-3,5 ton vil være på omkring 1.150 kr.
På denne baggrund foreslås det at give følgende nedslag til den årlige
vægtafgift for varebiler indregistreret efter 1. januar 1998, der opfylder de
foreslåede 2000 normer/2005 normer
---------------------------------------------------------------------
Tilladt totalvægt År 2000 normerne År 2005 normerne
yderligere
---------------------------------------------------------------------
500- 1.000 kg ........ 350 kr. årligt 100 kr. årligt
1.000- 2.000 kg ........ 700 kr. årligt 200 kr. årligt
2.000- 2.500 kg ........ 900 kr. årligt 350 kr. årligt
2.500- 3.500 kg ........ 1.150 kr. årligt 450 kr. årligt
---------------------------------------------------------------------
Nedslaget skal gives indtil udgangen af år 2000/udgangen af 2005, dog
således at nedslaget på 900 kr. og 1.150 kr. for de største varebiler gives
indtil udgangen af 2001.
Efter 2000 gives - dog bortset fra ovennævnte undtagelse - kun de
yderligere 100- 450 kr./år for biler, der opfylder 2005 normerne.
Nedslaget for år 2000 norm bilen vil være på 50-60 pct. af den nuværende
vægtafgift.
EU-kommissionen har anslået, at merprisen for varebiler, der opfylder de
nye normer udgør 1.000-2.000 kr. pr. varebil. De foreslåede midlertidige
reduktioner i vægtafgiften vil således være tilstrækkelige til at fremskynde
udbredelsen af biler, der opfylder de strengere udstødningsnormer.
D. Provenumæssige konsekvenser
I følgende oversigt er vist de samlede provenuvirkninger af nærværende
lovforslag og ændringsforslaget til L 158 fordelt på finansår:
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Mindste forhandleravance ved afgifts-
beregning mv. ............................ 250 500 500 500
Nedsættelse af fradrag for sikkerhedspuder
til merafgift af meromkostninger (L 158) . 180 360 360 360
Opjustering af afgiftsknæk 1. januar 1998
udskydes (L 158) ......................... 0 140 150 150
---------------------------------------------------------------------
I alt personbiler ....................... 430 1000 1010 1010
Varebiler
Omlægning af registeringsafgift fra styk-
afgift til værdiafgift ................... 140 275 275 275
Afledt virkning på vægtafgiftsprovenu .... 0 -5 -10 -15
Real udhuling af registeringsafgift for
varebiler ophører ved overgang til
værdiafgift .............................. 15 25 40
Ny tillægsafgift for varebiler til privat
anvendelse mv. netto ..................... 330 330 330
Forsinkelse af godtgørelse af ny tillægsafgift 210 0 0
Indeksering af periodiske afgifter for varebiler 25 50 75
Nedslag i afgift for varebiler, der opfylder
nye udstødningsnormer .................... -5 -20 -40
Tillæg på 1,5 pct. til årlig regulering af
vægtafgift mv. for varebiler ............. 15 30 45
---------------------------------------------------------------------
I alt varebiler ......................... 140 860 680 710
---------------------------------------------------------------------
Ændringsforslag til grøn ejerafgift (L 157) -15 -20 -20 -20
---------------------------------------------------------------------
Alt i alt ............................... 555 1840 1670 1700
---------------------------------------------------------------------
I disse provenubemærkninger er de provenumæssige konsekvenser af alle
delene af afgiftsinitiativet vurderet.
Personbiler
Forslaget om, at registreringsafgiften skal beregnes af detailprisen dog
mindst af indkøbsprisen tillagt 5 pct. skønnes at medføre en
helårsprovenugevinst på henved 500 mill. kr. For finansåret 1997 kan man
regne med en provenugevinst på 250 mill. kr. ved i krafttrædelse af forslaget
omkring den 1. juni 1997.
Provenuvirkningen af at reducere de foreslåede sikkerhedspudefradrag,
således at de for alle puder alene udgør merafgiften af merprisen kan ved et
bilsalg på 135.000 personbiler skønnes til ca. 350 mill. kr. For de andre
køretøjskategorier, hvor regeringens forslag tilpasses tilsvarende bliver
afgiftstigningen mindre og provenuvirkningen kan skønnes til omkring 10 mill.
kr. årligt.
For finansåret 1997 kan virkningen skønnes til ca. 180 mill. kr. ved i
krafttrædelse 1. juni 1997. Forslaget om at undlade opjustering af
registreringsafgiftsknækket pr. 1. januar 1998 vil - givet at justeringen kan
skønnes at ville have udgjort 3,2 pct. - medføre en provenugevinst på årligt
godt 150 mill. kr., dog alene 140 mill. kr. for finansåret 1999. Samlet set
sker der således en stramning af registreringsafgiften med 1 mia. kr. årligt
eller med omkring 6-7 pct. I forhold til de samlede årlige omkostninger ved
bilhold udgør afgiftsstigningen omkring 1,5 pct.
Endelig er ikrafttrædelsen af L 157 udskudt, og der er åbnet mulighed for,
at biler registreret før ikrafttrædelsen kan blive omfattet af den nye grønne
ejerafgift. Der skønnes et årligt provenutab på ca. 30 mill. kr. som følge
heraf.
Varebiler
Der sælges i øjeblikket godt 25.000 varebiler årligt. Heraf er ca. 4.000
små værdiafgiftsbiler af vægt under 2 tons, henved 6.000 er stykafgiftsbiler
mellem 2- og 3 tons, hvoraf der betales 30.000 kr. i afgift og godt 16.000
biler mellem 3 og 4 tons, hvoraf der betales 19.000 kr. i afgift.
I gennemsnit betales der ca. 22.000 kr. i stykafgift ved den aktuelle
fordeling af store varevogne mellem 2-3 tons og 3-4 tons.
Tidligere var fordelingen anderledes, idet salget af 3-4 tons bilerne
udgjorde omkring 20 pct., mod som sagt nu omkring 75 pct.
Der har næppe været tale om et egentligt skifte i karakteren af de
varebiler, der bliver solgt, men om mindre tekniske ændringer, der har
medført at den tilladte total vægt er blevet sat op fra under 3 tons til over
3 tons. De tekniske ændringer har f.eks. bestået i installering af en lidt
kraftigere affjedring.
Ved overgang fra den degressive stykafgift til værdiafgift må det
forventes, at skiftet i vægtklasse vil ophøre, således at man vender tilbage
til den gamle fordeling. Hertil vil den mindre periodiske afgift på de mindre
varebiler hjælpe.
Afskaffelsen af stykafgiften vil medføre et tab på ca. 22.000 kr. pr.
varebil i registreringsafgift i gennemsnit og i gennemsnit et tab i den
periodiske afgift på 2-3.000 kr. over hele varebilens levetid, fordi
omlægningen i registreringsafgiften sandsynligvis vil medføre en reduktion af
den anmeldte tilladte totalvægt mindst til samme fordeling af totalvægte for
varebiler som tidligere. Ved det nuværende omfang af bilsalget vil forslaget
om afskaffelse af stykafgiften af store varebiler således medføre et
provenutab på ca. 500 mill. kr. årligt.
I 1995 var den gennemsnitlige værdi af varebiler på godt 160.000 kr.
inklusive moms. Værdien er siden steget med den almindelige prisudvikling til
omkring 165.000 kr. pr. bil. Denne værdi omfatter i en række tilfælde også
installering af særligt udstyr og særlig indretning og bemaling, der vil
kunne holdes uden for værdiafgiften, hvis indretning og bemaling gennemføres
efter at bilen er indregistreret. Korrigeres der herfor og for de forventede
fradrag for særligt sikkerhedsudstyr, vil værdiafgiften på 30 pct. af værdien
inklusive moms men eksklusive afgift udover 30.000 kr. udgøre henved 35.000
kr. i gennemsnit eller i gennemsnit godt 10.000 kr. mere end ved de nuværende
afgiftsregler. I forhold til den antagne fordeling før seneste ændring af
registeringsafgiften i forbindelse med skattereformen, hvor 80 pct. af
stykafgiftsbilerne blev antaget at skulle betale 30.000 kr i afgift og 20
pct. af bilerne skønnedes at skulle belastes med 19.000 kr., er der dog ikke
tale om en helt så stor afgiftstigning. Provenuet af den nye værdiafgift
skønnes at ville udgøre ca. 775 mill. kr. eller ca. 275 mill. kr. mere end i
dag.
Virkningen på den årlige vægtafgift af, at bestanden af de store varebiler
over 3 ton ikke længere kan antages at stige, kan skønnes til at udgøre et
tab på 5 mill. kr. i 1998 gradvist stigende til 50-60 mill. kr. om godt 10
år.
Stykafgifterne udhules gradvist realt af den almindelige prisudvikling,
mens værdiafgiften automatisk fastholder sin realværdi, når også som
foreslået skalaknækket reguleres.
Ved en prisudvikling på 2,5 pct. årligt svarer det til en forbedring af
finanserne med ca. 15 mill. kr. i det første år, ca. 25 mill. kr. i det
følgende år etc..
Fordelingen af bestanden af varebiler på erhverv/privat anvendelse er
usikker. Det er lagt til grund, at 50-60 pct. udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt, ca. 25-30 pct. anvendes til blandet erhverv- og privatkørsel
og 15-20 pct. anvendes til ren privatkørsel i husholdningerne. Det er
endvidere antaget, at de varebiler der anvendes til blandet kørsel anvendes
lige meget til privatkørsel og erhvervskørsel. Under disse forudsætninger vil
den nye tillægsafgift, der kan godtgøres momsregistrerede erhverv alt i alt
brutto udgøre omkring 1.200 mill. kr., hvoraf ca. 870 mill. kr. vil blive
godtgjort til erhverv igen, således at nettoprovenuet bliver på ca. 330 mill.
kr. Det skal bemærkes, at omkring 25 mill. kr. hidrører fra offentligt ejede
varebiler, der ikke vil få godtgjort tillægsafgiften ikke er medregnet heri.
Da godtgørelsen af tillægsafgiften vil være forsinket i forhold til
opkrævningen, vil omlægningen dog i 1998 give en engangsindtægt på ca. 210
mill. kr.
Vægt- og udligningsafgifterne samt tillægsafgiften for varebiler foreslås
pristalsreguleret med reguleringstallet efter personskattelovens § 20. Ved en
stigning i reguleringstallet med 2,5 pct. tillagt 1,5 pct. årligt som for
besiddelsesafgifterne på personbiler vil provenuvirkningen af at
pristalsregulere være på ca. 40 mill. kr. i 1998, 80 mill. kr. i 1999, 120
mill. kr. i år 2000 etc.
E. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Personbiler
Forslaget om ændring af fastsættelse af afgiftsgrundlaget for personbiler
(afgift mindst af indkøbspris tillagt 5 pct.), der skønnes at indbringe
henved 500 mill. kr, vil berøre erhvervenes omkostninger til køb af
personbiler. Erhvervene står for en meget stor del af nyvognskøbet, men
beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen af
registreringsafgiften er alene den afskrivning, der sker af afgiftselementet
i bilpriserne i de år, de nye biler er i erhverv gange med det samlede
erhvervsindkøb. Erhvervenes andel af personbilbestanden, der bruges
erhvervsmæssigt i erhvervene, er på vel under 10 pct. Da afskrivningerne dog
er forholdsvis store i de første år, kan det skønnes, at den erhvervsmæssige
del af de ekstra 500 mill. kr vil udgøre henved 100 mill. kr. Resten af
belastningen vil vedrøre husholdningerne direkte og indirekte via
firmabilhold.
De ændrede fradrag for sikkerhedspuder og opgivelse af regulering af
afgiftsknæk pr. 1. januar 1998 vil belaste erhvervene med omkring 50 mill.
kr.
Varebiler
Forslaget om indførelse af et tillæg til vægtafgiften for privat
anvendelse af varebiler vil ikke belaste erhvervenes omkostninger. Forslaget
om omlægning af registreringsafgiften for varebiler kan med betydelig
usikkerhed skønnes at belaste erhvervene med omkring 175 mill. kr. ud af de
samlede 275 mill. kr.
Omlægningen vil i praksis i mange tilfælde friholde de billigste
varevogne, der anvendes i erhverv for afgiftsstigning og vil modsat medføre
betydelige afgiftstigninger for de mere persontransportegnede varevognstyper,
der ofte anvendes i husholdningerne.
Det skal bemærkes, at personbilforbruget i erhverv i vid udstrækning
finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv, hvor man kan forvente
at øgede omkostninger vil blive væltet over i højere priser.
Tilsvarende gælder, at varevognene især anvendes i
hjemmemarkedserhvervene, hvor man kan forvente overvæltning i salgspriserne.
F. Miljømæssige konsekvenser
Personbiler
Alt i alt vil ændringerne af afgifterne for personbiler medføre en
provenugevinst for staten på 1 mia. kr. ved et salg af biler på 135.000 stk.
årligt. På sigt kan det forventes, at forslaget med denne afgiftsstigning på
personbilerne vil reducere væksten i bilbestanden, så bilbestanden bliver ca.
2 pct. mindre end ellers. Miljøvirkningen heraf vil være en reduktion af
udslip mv. fra personbilerne på ca. 1 pct., jf at det fortrinsvis vil være
bilister med et mindre kørselsbehov, der vil undlade at anskaffe sig bil.
Personbiler står for ca. halvdelen af transportsektorens CO2-udslip.
Varebiler
Omlægningen af registreringsafgiften for varebiler vil trække i retning
af, at de dyre og dermed ofte store og mindre brændstoføkonomiske biler
erstattes af mindre og dermed også mindre brændstofforbrugende biler. Indtil
gennemførelsen af skattereformen, steg andelen af mellemstore varebiler.
Der kan derfor forventes en vis - omend nok relativt beskeden - reduktion
af miljøbelastningen fra anvendelsen af varebiler.
Der kan opnås miljøgevinster ved at udforme beskatningen af varebiler så
den tilskynder til at købe mindre varebiler - »downsizing« - der
stadig opfylder krævede transportbehov.
Ved skift fra varebiler over 3 ton til varebiler/personbiler under 2 tons
spares 25 pct. brændstof. Med stor usikkerhed kan de skønnes, at
nettoeffekten af forslaget vil være at ca. 15 pct. af bestanden af store
varebiler med tiden vil blive erstattet af personbiler og små varebiler. Det
svarer til, at ca. 3.500 biler af de samlede nyregistreringer af varebiler på
i alt ca. 25.000 stk. årligt flyttes fra klassen 3-4 ton til klassen 0-2 ton.
I takt med at »downsizingen« slår igennem på de efterfølgende
årgange af varebiler, forøges brændstofbesparelsen og dermed CO2-gevinsten,
svarende til ca. 4 pct. af varebilernes brændstofforbrug. Hele initiativet
skønnes således at reducere transportsektorens CO2-udledning med ca. 1 pct.
Da varebiler hovedsagelig benyttes til ren erhvervsmæssig eller til blandet
kørsel, må det forventes, at de faldende brændstofomkostninger ved downsizing
ikke fører til markante ændringer i kørselomfanget og dermed
brændstofforbruget. Udover reduktionen i CO2-udslip vil udslip af partikler,
NOx, kulbrinte og kulilte ligeledes falde. Tilskyndelsen til at købe
varebiler der opfylder de nye skærpede udstødningsnormer for disse gøres
obligatorisk vil medføre en reduktion af partikler, NOx, kulbrinte og kulilte
fra varebiler med i størrelesesordenen yderligere henved 5 pct.
Forholdet til EU-retten
Art. 4 i Kommissionens forslag til Europaparlamentet og Rådets direktiv om
foranstaltninger mod luftforureninger fra emissioner fra motorkøretøjer og om
ændring af Rådets dir. 70/156/EØF og 70/220 EØF, indeholder bestemmelser om
afgiftsincitamenter. I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts
1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og
forskrifter skal omlægningen af fradrag for sikkerhedspuder notificeres i EU.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre en engangsudgift for ToldSkat på 100.000 kr.
og fremover årligt 50.000 kr. til Information, EDB og kontrol. For
Centralregisteret for Motorkøretøjer udgør udgiften i størrelsesordenen
300.000 kr. til EDB.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at større varebiler som konsekvens af at de bliver
værdiafgiftspligtige, bliver omfattet af reglerne om fradrag for
blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder i registreringsafgiftslovens § 3,
stk. 5 og 6.
Til nr. 3
Det foreslås at ophæve den særlige regel om, at større varebiler skal have
et varerum, der udgør mindst 50 pct. af bilens samlede totallængde for at
blive afgiftsberigtiget med den lempelige stykafgift, og erstatte
stykafgiften med en værdiafgift på 30 pct. af den del af den afgiftspligtige
værdi af de større varebiler, der er over 30.000 kr.
Med henblik på at undgå, at varebiler uden sikkerhedspuder eller med kun
en sikkerhedspude falder i pris, foreslås det, at afgiften af disse forhøjes.
Forhøjelsen svarer til, at varebiler uden eller med kun en sikkerhedspude
havde været afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler.
Derudover foreslås det, at afgiftsnedslaget for værdiafgiftspligtige
varebiler, der skal efterberigtiges, ændres, således at det kommer til at
svare til de regler, der gælder for efterberigtigelse af andre
værdiafgiftspligtige biler.
Da der endnu findes ca. 35 køretøjer, der er afgiftsberigtiget med 1/2
afgift efter tidligere lovgivning (papegøjeplader), foreslås bestemmelsen i
den gældende lov om 40 pct. nedslag i afgiften ved efterberigtigelse af disse
bevaret.
Endelig foreslås det, at der foretages en årlig regulering af
afgiftsskalaernes bundfradrag for varebiler. Reguleringsmekanismen svarer til
lignende bestemmelser i anden afgifts- og skattelovgivning. Den årlige
regulering foreslås første gang foretaget med virkning for 1999.
Til nr. 4
Bestemmelsen om, at der altid skal indgå mindst 5 pct. i forhandleravance
indsættes under definitionen af den afgiftspligtige værdi. Samtidig
overflyttes det hidtidige krav i § 9, stk. 2, om positiv avance til
betingelsen om, at der ikke må være negativ importøravance. Det skal dog
fortsat være muligt, at biler, der er blevet ukurante kan udtages til
afgiftsberigtigelse på grundlag af vurdering efter § 9, stk. 3. Endvidere
indsættes en værnsregel, som giver told- og skattemyndighederne mulighed for
at tilsidesætte transaktionernes afgiftsmæssige virkninger, hvis de
konstaterer, at der er sket overflytning eller omfakturering af priselementer
fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område. Dette kan være tilfældet,
hvis en prisnedsættelse ikke foretages isoleret, men betinget af eller i
forbindelse med en anden handel, eksempelvis salg af ekstraudstyr eller køb
af kundens brugte bil.
Et andet eksempel på en disposition der kan tilsidesættes kan være en
importør, der flytter avance eller omkostninger vedrørende personbiler over
på afgiftsfrie køretøjer som lastbiler eller køretøjer med lavere afgift.
Til nr. 5
Som konsekvens af indsættelse af avancereglerne i § 8 udgår den
eksisterende regel om, at den anmeldte pris skal indeholde en for branchen
sædvanlig avance.
Til nr. 6
Som konsekvens af, at der altid skal beregnes afgift af mindst 5 pct. i
forhandleravance, kan den anmeldte pris for så vidt angår afgiften kun
fraviges i nedadgående retning til denne grænse. Hvis en anmeldt pris således
indeholder en forhandleravance på 8 pct., kan forhandleren nedsætte avancen
med virkning for afgiftsberegningen til 5 pct. Den nedsatte pris må ikke
indeholde negativ importøravance.
Nedsættelsen skal dog have form af en isoleret disposition og må ikke være
betinget af andre handler m.v., jf. bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 7- 11
Ændringsforslagene er konsekvensændringer af ændringsforslag nr. 3.
Til § 2
Til nr. 1
Der foreslås en ny afgift på 5.000 kr. årligt for privat anvendelse af
varebiler m.v. med tilladt totalvægt fra 2.001 kg til og med 4.000 kg. For
varebiler med en tilladt totalvægt under og 2 tons er afgiften 1.000 kr.
Til nr. 2
Forslaget indeholder den ny affattelse af § 4, stk. 1, II, A, hvorefter
der ud over vægt- og udligningsafgift tillige skal betales tillæg for privat
anvendelse af varebiler.
Til nr. 3
Der foreslås en årlig regulering af vægtafgiftssatserne for varebiler.
Reguleringsmekanismen svarer til lignende bestemmelser i anden afgifts- og
skattelovgivning. Regulering foreslås første gang foretaget for l998.
Endvidere foreslås reguleringen såvel i 1998 som følgende år forhøjet med
1,5 pct. Ekstrareguleringen skal finansiere de med det nye stk. 4 foreslåede
fradrag for varebiler, der opfylder kravene til udslip af skadelige stoffer,
før kravene bliver obligatoriske.
Til nr. 4-6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af det foreslåede tillæg for
privat anvendelse af varebiler.
Til nr. 7
Det foreslås, at virksomheder, der er registreret efter momsloven og
lønsumsafgiftsloven, kan få tilbagebetalt det foreslåede nye tillæg for
privat anvendelse på varebiler med henblik på, at tillægget kun skal belaste
den private brug af disse køretøjer. Forudsætningen for tilbagebetaling er,
at tillæg for privat anvendelse påhviler virksomheden, herunder den
selvstændige erhvervsdrivende, og at varebilen benyttes erhvervsmæssigt, dvs.
til aktiviteter, som virksomheden er registreret for efter momsloven og
lønsumsafgiftsloven.
Tillægsafgiften tilbagebetales fuldt ud, når varebilen udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden. Hvis virksomheden benytter varebilen
til blandet kørsel, dvs. både erhvervsmæssige og private formål,
tilbagebetales afgiften med 50 pct. Det foreslås, at tilbagebetaling alene
kan ydes til private virksomheder.
Virksomheden skal selv beregne tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af
opkrævninger af tillæg for privat anvendelse fra Centralregistret for
Motorkøretøjer og varebilens anvendelse. Der ydes alene tilbagebetaling for
afgift, der er indbetalt, og som ikke er tilbagebetalt virksomheden i henhold
til vægtafgiftslovens § 6, f.eks. i forbindelse med udskiftning af varebiler.
Tilbagebetalingen sker over virksomhedens momsangivelse eller, hvis
virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven, virksomhedens
lønsumsafgiftsangivelse. Tilbagebetalingsbeløbet anføres som et samlet beløb
på angivelsen i den særlige rubrik, der er beregnet hertil.
Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af den afgift, der er betalt i
virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven. Hvis virksomheden alene er
registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på
grundlag af den afgift, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter
denne lov. For virksomheder, der først foretager en foreløbig
lønsumsafgiftsopgørelse og derefter en endelig opgørelse, beregnes
tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af den afgift, der er betalt i
virksomhedens opgørelsesperiode for den foreløbige opgørelse. Hvis det
tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter
lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne
lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter
reglerne i § 63 i lov om merværdiafgift (momsloven).
Til nr. 8
Det foreslås, at invaliderede personer, der efter bistandsloven kan opnå
støtte til erhvervelse af motorkøretøj, fritages for tillæg for privat
anvendelse, ligesom det i dag gælder for vægtafgiften.
Til nr. 9-10
De foreslåede bestemmelser indføjer straf for urigtige oplysninger om
tilbagebetalingsbeløb.
Til § 3
§ 3 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Ved stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i lovtidende. Det foreslås dog ved stk. 6, at
skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om
differentieret vægtafgift af varebiler, jf. stk. 4 indsat ved § 2, stk. 3.
Det skyldes, at disse regler skal notificeres for EU-Kommissionen med henblik
på godkendelse.
Endvidere foreslås det, jf. stk. 2, at reglerne i § 1 vedrørende ændringer
i registreringsafgiftsloven har virkning for køretøjer, der fra og med dagen
efter offentliggørelsen i lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i
lovens § 15 og § 19, stk. 1. Ændringerne i vægtafgiftsloven omfattet af § 2
foreslås at have virkning fra 1. januar 1998, jf. stk. 4.
Stk. 3 indeholder overgangsregler for varebiler og personbiler m.v., der
er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden
lovforslagets fremsættelse.
Endelig er det ved stk. 5 foreslået, at igangværende afgiftsperioder for
køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat anvendelse, afsluttes 31.
december 1997. Der skal samtidig ske tilbagebetaling af eventuel opkrævet
vægt- og udligningsafgift for tiden efter denne dato.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Hermed tillader jeg mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Omlægning af
varebilsbeskatningen m.v.).
(Lovforslag nr. L 252).
Formålet med dette lovforslag er dobbelt: For det første at fjerne eller
reducere en række negative forhold - miljømæssigt og på anden måde - der er
forbundet med den gældende beskatning af varebiler. For det andet at opnå en
genopretning af niveauet for beskatningen af personbiler for at imødegå de
provenutab, som staten lider ved for store fradrag for sikkerhedspuder m.v.
På varebilsområdet har den mindre stykafgift på 3-4 tons varebilerne end
på 2-3 tons varebilerne efter alt at dømme medført et skift fra de mindre til
de større varebiler. Anvendelsen af for store varebiler giver en forvridning
i form af større miljøbelastning og indkøb af for dyre varebiler uden afgift.
En tilsvarende forvridning gør sig gældende i det omfang, den erhvervsmæssige
godstransport kan foretages af de mindste varebiler under 2 tons.
Varebiler bruges i et vist omfang også til persontransport, herunder
privat transport. Dette ses også i forbindelse med MPV-bilerne, der både er
velegnede til gods- og til persontransport. De regler, der har til formål at
adskille små, mellemstore og store varebiler fra hinanden har til dels fået
tilfældighedens karakter med nye forvridninger til følge. I det gældende
regelsæt findes således en såkaldt halvdelsregel vedrørende godsrummets
længde, der tidligere nogenlunde klart adskilte kassevognene fra de mere
persontransportegnede firehjulstrækkere; denne halvdelsregel har imidlertid
vist sig at få tilfældige virkninger for nyere kassevogne af MPV-typen.
Halvdelsreglen foreslås derfor ophævet samtidig med, at stykafgifterne på
varebiler erstattes af værdiafgifter, og der indføres en tillægsafgift for
privat anvendelse af varebiler. Herved opnås der en tilskyndelse til køb af
mindre varebiler og skifte til personbil i en række tilfælde, hvor det er et
realistisk alternativ.
Med henblik på, at varebilsbeskatningen ikke udhules i forhold til
personbilbeskatningen foreslås tillægsafgiften indekseret sammen med vægt- og
udligningsafgifterne.
Endelig foreslås en miljødifferentiering af vægtafgiften for varebiler,
der medfører rabatter til nye varebiler, som allerede nu kan opfylde de
fremtidige miljøkrav.
På personbilsområdet har det efter regeringens fremsættelse af L 158 den
30. januar 1997givet anledning til kritik, at forslaget i virkeligheden
medfører en form for konsolidering af den betydelige udhuling af provenuet af
registreringsafgiften, der har fundet sted, fordi sikkerhedspudefradraget har
været fastsat alt for højt og givet et uhensigtsmæssigt provenutab. Det har
medvirket til pres på finanspolitikken. Dertil kommer, at udviklingen i
bilbestand og bilkørsel vanskeligt lader sig forene med regeringens
miljøpolitik.
På denne baggrund foreslår regeringen at inddrage en del af den lempelse,
der har været givet gennem for høje sikkerhedspudefradrag.
Endvidere har det vist sig, at en ændring af registreringsafgiftsloven i
1996 har gjort det lettere at spekulere i afgiften ved at flytte avance fra
salg af nye biler over på salg af brugte biler. Et stigende antal biler er
blevet solgt med ganske lav avance. Regeringen finder det rigtigt, at der nu
bliver grebet ind. Det foreslås derfor, at der altid mindst skal betales
afgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct.
Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets hurtige og
velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni
1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri
bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb:
1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ...... 7.500 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 4.000 kr.
3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 1.250 kr.
4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 ......... 2.500 kr.
5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 835 kr.«.
2. § 3, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder,
nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:
1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ..................... 2.300 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 1.210 kr.
3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 380 kr.
4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 ......... 770 kr.
5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 260 kr.«.
§ 3. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremzser,
nedsættes afgiten med følgende beløb:
1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1: ...... 7.500 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ....................... 4.000 kr.
3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ........ 2.500 kr.
4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: . 835 kr.
Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspude,
nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude:
1, Personbiler, jf. § 4, stk. 1: ..................... 9.000 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ....................... 4.750 kr.
3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ........ 3.000 kr.
4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: . 1.000 kr.
3. § 5 affattes således:
» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og
indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af
den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:
1) biler med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, og
2) biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt
biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i
personvognsudførelse (stationcars o.l.). biler må ikke benyttes til
befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for
førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)
virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det
medbragte materiel.
Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men
ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til
godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den
afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. De i dette stykke nævnte biler må
ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede
køretøjer.
Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye
køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye
køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.
Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er
specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,
udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og
anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne
afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede
køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2
omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For køretøjer, som er
berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning,
nedsættes afgiften med 40 pct.
Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om
satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med
100. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for
1999.«.
§ 5. For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstueret og
indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af
den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:
1) køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,
2) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvor
længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde,
og
3) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons,
såfremt køretøjer af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri
i personvognsudførelse (statsionscar o.l.).
Køretøjerne må ikke benyttes til befordring af personer uden for
førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer,
som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den
arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.
Stk. 2. For andre køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, som
utvivlsomt er konstueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften
30.000 kr. for hvert køretøj med totalvægt ikke over 3 tons og 19.000 kr. for
hvert køretøj med totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons. De i dette
stykke nævnte køretøjer må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang
end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.
Stk. 3. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er
specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker,
udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og
anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-3,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne
afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 40
pct. for de i stk. 1 omhandlede køretøjer og for køretøjer, som er berigtiget
med halv afgift efter bestemmelserne i tidligere lovgivning.
4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt. :
»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst
5 % i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ
importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne
konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den
afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere
omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den
pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i
relation til afgiften.«.
§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets
almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne
lov, ved salg til bruger her i landet på registreeringstidspunktet eller,
hvis de statslige told- og skattemyndigheder inden køretøjets registrering
udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets
udstedelse.
Stk. 2-5. - - -
5. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således:
»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris
end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder
mindst 5 pct. i forhandleravance, og at importøravancen ikke er
negativ.«
§ 9. Findes der for et nyt køretøj en pris ved salg til bruger,
som er fastsat på landsbasis, og som ikke må overskrides, kan denne pris
anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder af den, der har fastsat
prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den
anmeldte pris omfatter.
Stk. 2. Er der anmeldt pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes
denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi.
Stk. 3-4. - - -
7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4«.
§ 15. De registrerede virksomheder skal svare afgift efter § 4, §
5, stk. 1-3, og § 5 a, stk. 1, af nye køreøtjer, som de anmelder eller
foranledinger anmeldt til registrering efter færdelsloven, mod fremlæggelse
af en erklæring fra virksomheden om køretøjets afgiftsberigtigelse og bevis
for virksomhedens registrering, jf. § 22, tk. 2.
8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3 og § 5a,
stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5a, stk. 1, nr. 1,».
§ 16. - - -
Stk. 2. Angivelsen, der skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige
ledelse, skal indehollde de til brug for kontrollen nødvendige oplysninger,
bl.a. om den afgiftspligtige værdi (for de i § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk.
1, nr. 1, omhandlede køretøjer: totalvægt) samt afgift og registreringsnummer
for hvert køretøj.
9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4,».
§ 22. - - -
Stk. 2. Nye køretøjer, der anmeldes eller foranlediges anmelt til
registrering af virksomheder, som er registreret efter § 14, kan dog
registreres mod, at virksomheden for registreringsmyndigheden fremlægger
erklæring om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter denne lovs § 4, § 5,
stk. 1-3, eller § 5 a, stk. 1, og på nærmere foreskeven måde godtgør, at
virksomheden er registreret.
Stk. 3-4. - - -
10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk.
1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».
§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1)-3) - - -
4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget,
eller anvender et køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er
betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-3, § 5 a, stk. 1, eller § 6,
stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller
afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse.
5)-6) - - -
Stk. 2-4. - - -
11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til:
»§ 5, stk. 1-4,».
§ 29. - - -
Stk. 2. Nævnet har den endleige administrative afgørelse af:
1)-2) - - -
3) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse eller
-nedsættelse efter § 2, stk. 1, § 5, tk. 1-3, § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1,
nr. 2, er opfyldt og
4) - - -
Stk. 3-4. - - -
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27.december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15a.«.
§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og
af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I
og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som
fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog §
15.
2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
--------------------------------------------------------------------
Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
--------------------------------------------------------------------
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr. kr.
--------------------------------------------------------------------
II. Vare- og last-
biler m.v., der ikke
er afgiftspligtige
efter lov om afgift
af vejbenyttelse,
samt visse påhængs-
køretøjer.
A. Motor- og påhængs-
køretøjer m.v. indtil
4.000 kg. tilladt
totalvægt.
Totalvægt indtil 500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.
--------------------------------------------------------------------
3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter
1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.
punktum foretages første gang med virkning for 1998.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2. har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er
registreret første gang 1. januar 1998 eller senere og som opfylder de krav
til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af
Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:
---------------------------------------------------------------------
Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005
Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.
---------------------------------------------------------------------
De bekendtgjorte
år 2000-miljønormer:
Indtil 1.000 kg .......... 350 0 0
1.001-2.000 kg .......... 700 0 0
2.001-2.500 kg .......... 900 900 0
2.500-3.500 kg .......... 1.150 1.150 0
De bekendtgjorte
år 2005-miljønormer:
Indtil 1.000 kg .......... 450 100 100
1.001-2.000 kg .......... 900 200 200
2.001-2.500 kg .......... 1.250 1.250 350
2.500-3.500 kg .......... 1.600 1.600 450«
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2-6 bliver herefter Stk. 5-9.
§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige
efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af
registreringspligtige påhængsredskaber og af registreringspligtige
påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af registreringspligtige
motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af
køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af
motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til
godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte
påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne,. Afgiften af de
nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og
lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til
godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
---------------------------------------------------------------------
Vægtafgift Udligningsafgift
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs-
køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
1. Motorcykler med varesidevogn.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 290,25 - 76 -
II. Vare- og lastbiler m.v.,
der ikke er afgiftspligtige efter
lov om afgift af vejbenyttelse,
samt visse påhængskøretøjer
A. Motor- og påhængskøretøjer
m.v. indtil 34.000 kf tilladt totalvægt
Totalvægt indtil 500 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder ... 387,00 - 200 -
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder ... 580,50 101,25 300 -
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder . 1.161,00 202,50 450 -
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 1.548,00 270,00 600 -
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052,00 342,00 700 -
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052,00 414,00 800 150
B. Motor- og påhængskøretøjer
m.v. over 4.000 kg. tilladt totalvægt.
a) Med højst 2 aksler.
Totalvægt 4.001-5.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 552 800 200
Totalvægt 5.001-6.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 672 800 250
Totalvægt 6.001-7.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 825 800 300
Totalvægt 7.001-8.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 988 800 400
Totalvægt 8.001-9.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 1.161 800 450
Totalvægt 9.001-10.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 1.344 800 550
Totalvægt 10.001-11.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.279 1.537 800 650
Totalvægt 11.001-12.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.610 1.740 800 750
Totalvægt 12.001-13.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.087 1.953 850 850
Totalvægt 13.001-14.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.604 2.176 1.000 1.000
Totalvægt 14.001-15.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 4.161 2.628 1.100 1.100
Totalvægt over 15.000 kg
Afgift 200 kg totalvægt:
12 måneder ...................... 60 40 16 16
b) Med flere end 2 aksler.
Totalvægt indtil 18.000 kg
Afgift pr. 200 kg totalvægt:
12 måneder ...................... 32 20 12 12
Totalvægt 18.001-19.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.069 1.953 1.100 1.100
Totalvægt 19.001-20.000 kg
Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.332 2.156 1.200 1.200
Totalvægt over 20.000 kg
Afgift pr. 200 kg totalvægt:
12 måneder ...................... 36 24 13 13
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2-6. - - -
4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
§ 6. - - -
Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5
omhandlede køretøjert forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse
og betales forud for hele perioden.
Stk. 3-5. - - -
5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:
1-7. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal
der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og
udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Dewet er
en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.
Stk. 4. - - -
7. Efter § 15 indsættes:
» § 15a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter
merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven, får tilbagebetalt tillæg for
privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget
tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse
med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For
køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og
til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.
Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et
samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,
eller hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven på
virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,
der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,
fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på
grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens
afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er
registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på
grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens
opgørelsesperiode efter lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, § 6a, stk. 1, § 9
eller § 10. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens
afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens
afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende
tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i
merværdiafgiftsloven.«.
8. I § 16 , ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.
§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter
invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til
erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen
gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den
pågældende.
9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«
til: »anvendelse, eller«.
10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6, som nyt nummer:
»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15a, stk. 2, med et for
stort beløb.«.
§ 23. - - -
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1.-4. - - -
5. i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets
registrerede art og anvendelse.
Stk. 3.-4. - - -
Efter 2. behandling den 27. maj 1997
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og
senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 3, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri
bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb:
1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ...... 7.500 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 4.000 kr.
3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 1.250 kr.
4. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1 ........ 2.500 kr.
5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 835 kr.«
2. § 3, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder,
nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:
1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ..................... 2.300 kr.
2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 1.210 kr.
3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 380 kr.
4. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1 ........ 770 kr.
5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 260 kr.«
3. § 5 affattes således:
» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og
indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af
den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:
1) Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.
2) Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler
af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i
personvognsudførelse (stationcars og lign.). Disse biler må ikke benyttes til
befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for
førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens)
virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det
medbragte materiel.
Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke
over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør
afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30
pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr.
De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre
omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.
Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye
køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye
køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.
Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 t tilladt totalvægt, som er
specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,
udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og
anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne
afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede
køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2
omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets
afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 t kan
nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med
halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med
40 pct.
Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med
100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for
1999.«
4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:
»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst
5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde
negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og
skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i
beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de
ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner,
hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret,
tilsidesættes i relation til afgiften.«
5. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således:
»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris
end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder
de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige
værdi.«
7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4«.
8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a,
stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5 a, stk. 1, nr. 1,».
9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til:
»§ 5, stk. 1-4,».
10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk.
1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».
11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk.
1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere
tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15 a.«
2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således:
--------------------------------------------------------------------
Vægtafgift Udlignings- Tillæg for
afgift privat
anvendelse
--------------------------------------------------------------------
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor-
køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr. kr.
--------------------------------------------------------------------
II. Vare- og last-
biler m.v., der ikke
er afgiftspligtige
efter lov om afgift
af vejbenyttelse,
samt visse påhængs-
køretøjer.
A. Motor- og påhængs-
køretøjer m.v. indtil
4.000 kg. tilladt
totalvægt.
Totalvægt indtil 500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'.
--------------------------------------------------------------------
3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter
1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1.
pkt. foretages første gang med virkning for 1998.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er
registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav
til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af
Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:
--------------------------------------------------------------------
Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005
Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr.
--------------------------------------------------------------------
De bekendtgjorte
år 2000-miljønormer:
Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0
1.001-2.000 kg ........ 700 0 0
2.001-2.500 kg ........ 900 900 0
2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0
De bekendtgjorte
år 2005-miljønormer:
Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100
1.001-2.000 kg ........ 900 200 200
2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350
2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 »
--------------------------------------------------------------------
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og
udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og
udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse«.
7. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter
merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum, får tilbagebetalt tillæg
for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A.
Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i
forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love.
For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige
aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.
Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et
samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven,
eller hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum på
virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse,
der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6,
fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på
grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens
afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er
registreret efter lov om afgift af lønsum, beregnes tilbagebetalingsbeløbet
på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i
virksomhedens opgørelsesperiode efter § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, § 9 eller §
10 i lov om afgift af lønsum. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på
virksomhedens afgiftsangivelse efter lov om afgift af lønsum, overstiger
virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende
tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i
merværdiafgiftsloven.«
8. I § 16 ændres »vægtafgift« til:
»vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.
9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.«
til: »anvendelse, eller«.
10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6:
»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15 a, stk. 2, med et for
stort beløb.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med
dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter
reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.
Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens
hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt af, eller
hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den
6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges
efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan
afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i
registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere
afgiftsmæssig stilling. For varebiler med tilladt totalvægt over 2 t og
indtil 3 t omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens hidtil
gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift, og som inden udgangen af
december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1,
udgør afgiften højst 50.000 kr. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er
købt, eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, kan
indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende
lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1.-3. pkt.
skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen
af oktober måned 1997.
Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.
Tillægget for privat anvendelse af varebiler til og med en tilladt totalvægt
på 2.000 kg opkræves ikke i 1998 og 1999 og opkræves med 50 pct. i årene 2000
og 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og
bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997. Tillægget for privat
anvendelse af varebiler med tilladt totalvægt mellem 2.001 kg og 4.000 kg
opkræves med 20 pct. i 1998, 40 pct. i 1999, 60 pct. i år 2000 og 80 pct. i
år 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og
bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997.
Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat
anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den
31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og
udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes
samtidig en ny afgiftsperiode.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i
krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte § 4, stk. 4.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 8. oktober 2001
- 1997 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (HARMONISERING AF KREDITTID) Retsinformation · 1. juli 1998
- 1986 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (ÆNDRING AF VAREVOGNSBESKATNINGEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V.(OMLÆGNING AF FRADRAGET FOR SIKKERHEDSPUDER, PRISTALSREGULERING M.V.) Retsinformation · 2. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen m.v.) Retsinformation · 26. april 2007
- 1996 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (UDVIDET BRUG AF MANDSKABSVOGNE. PLEJEHJEMSBUSSER, ELBILER) Retsinformation · 27. december 1996