Spring til indhold

Retsinformation

Registreringsafgift af motorkøretøj

KEN nr 11427 af 26/01/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Registreringsafgift af

motorkøretøj

pickup

varevognsfortegnelse

Reference:

RGAL § 5

A A/S's klage til Landsskatteretten vedrørte told- og

skatteregionens afgørelse af 11. december 1998, hvor en vogn af

mærket Mazda Pickup B 2500 ikke var godkendt som utvivlsomt konstrueret

og indrettet til godstransport i henhold til § 5 i lov om registreringsafgift

af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det omhandlede køretøj var blevet besigtiget af

Landsskatteretten.

Det var oplyst, at vognen var konstrueret som en pickup med åbent

lad med tilladt totalvægt på 2.600 kg. Køretøjets

højde var 161,5 cm, længden af førerrummet fra

underkanten af forruden til bagvæggen var 181,4 cm og længden af

vareladet 175,3 cm. Der var tale om en model med en såkaldt stretch

cab, hvor der var et indvendigt rum bag ved førersædet. Der var

ikke installeret en adskillelse mellem førersædet og den

øvrige del af førerrummet. Afstanden fra bagruden til den

bagerste kant på fordøren var ca. 70 cm, og der var ikke

bagdør(e). Gulvet i den bagerste del af førerrummet var

hævet ca. 15 cm over gulvet i den øvrige del af

førerrummet, og under denne forhøjning, der var 40 cm bred, var

dels en forhøjelse af karrosseriet, dels en fordybning med plads til

værktøj eller lignende.

Told- og Skatteregionen havde fundet, at køretøjet ikke

kunne godkendes til optagelse på varevognsfortegnelsen, idet den ikke

opfyldte de krav, der var stillet for at et køretøj kunne anses

Læs alt

for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport efter RGAL § 5, da

vareladets længde skulle være større end

førerrummets længde. Der var herved bl.a. henvist til Told- og

Skattestyrelsens vejledning om Registreringsafgift af last- og varebiler,

hvoraf de nærmere krav til konstruktion, indretning og anvendelse af

disse køretøjer fremgik. De administrativt fastsatte

retningslinier var baseret på en fortolkning af lovens § 5 samt

tidligere trufne afgørelser, herunder især afgørelser

truffet af Motornævnet. Regionen havde således ikke fundet, at

der var grundlag for at fravige bestemmelserne om minimumsgrænserne for

størrelsen af varelad/varerum i den omhandlede vejledning, herunder

på størrelsesforholdet mellem længden af varelad/varerum

og længden af førerrummet. Det var herved bemærket, at

told- og skatteregionen havde orienteret virksomheden om, at

køretøjet ville kunne godkendes, såfremt der blev

installeret en adskillelse bag førersædet.

Køretøjet ville således i givet fald blive anset for en

kombineret åben og lukket varevogn, hvor målepunktet var

adskillelsen bag førersædet.

Selskabets repræsentant havde nedlagt påstand om, at det

omhandlede køretøj blev godkendt som varevogn og optaget

på varevognsfortegnelsen. Det var til støtte herfor bl.a.

anført, at det var sagligt helt urimeligt ikke at godkende

køretøjet, idet det utvivlsomt var produceret og konstrueret

samt indrettet til godstransport. Det opfyldte kravet omkring

ladlængde, idet laddet var 175,3 cm, hvor mindstekravet var 120 cm.

Køretøjet blev markedsført og solgt som pickup på

de europæiske markeder.

Det var over for Landsskatteretten oplyst, at der for den omhandlede model

ikke var stillet noget krav om installering af en fast adskillelse mellem

førersædet og det bagved liggende rum efter § 8, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers

indretning og udstyr m.v.

Landsskatteretten udtalte:

RGAL § 5 omfattede køretøjer, der utvivlsomt var

indregistreret og konstrueret til godstransport. Køretøjer

omfattet af denne bestemmelse måtte ikke benyttes til befordring af

personer udenfor førerrummet, jf. RGAL § 5, stk. 2. Det var dog

tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som arbejdede i

ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de

skulle anvende det medbragte materiel.

Landsskatteretten fandt, at det omhandlede køretøj

utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport i henhold til RGAL

§ 5, idet der herved navnlig var henset til karakteren af det åbne

varelad og størrelsen af dette i forhold til køretøjet i

øvrigt. Den omstændighed, at der bag førersæderne

var et "rum" af begrænset størrelse og uden selvstændig

adgang kunne ikke føre til et andet resultat. Der var endelig henset

til, at førerrummets længde alene oversteg vareladets

længde i meget begrænset omfang, og til at der ikke efter

færdselslovgivningen ville blive stillet krav om en opdeling af

førerrummet.

Den påklagede afgørelse blev ændret.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter