Repræsentationsudgifter, fradrag for
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Repræsentationsudgifter, fradrag for
borgmester
forventningsprincip
Reference:
SL § 6 a
LL § 9
LV 1997 A.F.1.14
A klagede for indkomstårene 1993-1995 inkl. over, at told- og
skatteregionen ikke havde godkendt fradrag for repræsentationsudgifter
m.v. med 6.000 kr. for hvert af årene.
Det fremgik af sagen, at klageren blev valgt til borgmester i X Kommune i
1978. Klageren havde i de påklagede indkomstår foretaget et
skønsmæssigt fradrag for repræsentationsudgifter m.v. i
forbindelse med erhvervelse af indtægt som borgmester.
Klageren havde vedrørende fradraget oplyst, at han i en lang
årrække havde fået godkendt et skønsmæssigt
fradrag for repræsentationsudgifter m.v. afholdt i forbindelse med
erhvervelsen af indtægten fra hvervet som borgmester. Fradraget blev
oprindeligt aftalt og godkendt af ligningskommissionen. Fradraget blev aftalt
til 4.500 kr. pr. år. Beløbet blev efter aftale med de stedlige
skattemyndigheder forhøjet til 6.000 kr. pr. år i 1985.
Told- og skatteregionen havde under henvisning til skattestyrelseslovens §
14, stk. 4, ændret indkomstansættelserne med den begrundelse, at
der ikke var hjemmel til at foretage fradrag. Regionen havde henvist til, at
hvervet som borgmester ikke kunne anses som et lønmodtagerjob, og at
klageren derfor ikke var omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 om
lønmodtageres ret til fradrag for udgifter i forbindelse med
udførelsen af det indtægtsgivende arbejde.
Regionen havde anført, at klageren ikke i kraft af sin stilling som
borgmester havde adgang til fradrag for repræsentationsudgifter.
Læs alt
Sådanne udgifter blev dækket af kommunen og kunne derfor ikke
anses for anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf.
statsskattelovens § 6, litra a.
Regionen havde endvidere fundet, at klageren ikke kunne støtte ret
på forventningsprincippet med henvisning til, at et ukorrekt svar fra
en kommunal ligningsmyndighed ikke havde nogen bindende virkning, når
en overordnet statslig skattemyndighed som led i sin
revisionsbeføjelse ændrede ansættelsen, ligesom
tilkendegivelser fra en skattemyndighed, der hvilede på et delvist
forkert grundlag, ikke kunne skabe en retsbeskyttet forventning hos en
skatteyder.
Det var endvidere en betingelse for at støtte ret på
forventningsprincippet, at skattemyndighedernes tilkendegivelse havde
været egnet til at øve indflydelse på de faktiske
dispositioner. Regionen fandt, at dette ikke var tilfældet i denne sag,
da en borgmester ikke havde haft mulighed for at fradrage omkostninger til
repræsentation i forbindelse med sit hverv.
Klageren nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at de af de
stedlige myndigheder godkendte fradrag blev lagt til grund ved
indkomstansættelserne ud fra et forventningsprincip. Han havde til
støtte herfor henvist til, at han havde indgået aftale med
skattemyndighederne om fradraget, og at dette var blevet godkendt af
ligningsmyndighederne.
Klageren havde endvidere anført, at han havde afholdt en
række udgifter som borgmester, der ikke var blevet refunderet af
kommunen. Disse udgifter måtte anses for fradragsberettigede, jf.
statsskattelovens § 6. Han havde ikke gemt dokumentation for de afholdte
udgifter. Han havde endelig anført, at han hele tiden havde
været tryg ved aftalen, han havde indgået med kommunen.
Told- og Skattestyrelsen havde under sagens behandling i Landsskatteretten
indstillet de påklagede forhøjelser opretholdt med
følgende begrundelse:
"...at styrelsen ikke finder, at der er hjemmel til at indrømme en
borgmester fradrag for afholdte udgifter i forbindelse med hvervet, hverken
efter ligningslovens § 9 - da en borgmester ikke kan anses for
lønmodtager - eller i øvrigt efter statsskattelovens § 6 a om
fradrag for driftsomkostninger, da det ikke er nødvendigt for en
borgmesters opretholdelse af indtjeningen, at der på egen regning
afholdes udgifter til repræsentation. I den forbindelse bemærkes,
at Folketinget ved lov nr. 534 af 13. december 1985 begrænsede adgangen
til fradrag for repræsentationsudgifter til 25 %. Den
påståede fornyede aftale med forvaltningen i 1985 om et
årligt fradrag på kr. 6.000 indebar således en
forudsætning om, at klageren afholdt udgifter til repræsentation
på kr. 24.000 om året.
Det er en betingelse for at opnå fradrag for
repræsentationsudgifter, at udgiften fremtræder som en
nødvendig driftsudgift for den pågældende jf.
Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 14.3.3. Det
kan for lønmodtagere f. eks. være tilfældet, såfremt
den pågældende er lønnet med provision af den
omsætning, som repræsentationen er afholdt med henblik
på.
En borgmester har isoleret set ikke den fornødne selvstændige
indkomstmæssige interesse i at afholde repræsentationsudgifter
for kommunen, da dette som ovenfor anført ikke er nødvendigt
for at opretholde indtjeningen. Sådanne udgifter må kommunen selv
afholde f. eks. efter reglerne om udlæg efter regning, jf.
intentionerne bag skattereformen 1987 om at tilskynde arbejdsgiveren til at
afholde de udgifter, der er forbundet med arbejdet.
En borgmester kan dog have en økonomisk interesse i at blive
genvalgt. Udgifter, som politikere afholder med henblik på valg eller
genvalg, er indkomstopgørelsen uvedkommende jf. TfS 1995-320.
For så vidt angår spørgsmålet, om klageren efter
praksis om forventningsprincippet kan støtte ret på den
påståede aftale med skatteforvaltningen bemærkes, at denne
aftale ikke ses at være nærmere underbygget eller dokumenteret,
jf. herved dommene TfS 1997, 364 og 365 ØL, hvor der ikke kunne
støttes ret på skattemyndighedernes udsagn, allerede fordi de
skattepligtige ikke kunne løfte bevisbyrden for, at et udsagn var
afgivet.
Såfremt det kan lægges til grund, at en aftale har være
indgået, er det styrelsens opfattelse, at der til trods herfor ikke kan
støttes ret på aftalen, selv om klageren har disponeret i tillid
hertil. Til støtte herfor kan henvises til, at der efter retspraksis
alene har kunnet støttes ret på "forkerte" udsagn fra de
kommunale ligningsmyndigheder, hvis udsagnet drejer sig om et faktisk
fordelingsskøn eller lignende, jf. Retssikkerhedsudvalgets
redegørelse 1996, s. 106-107, og de der citerede
afgørelser.
I den foreliggende sag er der tale om et hjemmelmæssigt
spørgsmål, således at retspraksis ikke giver belæg
for, at klageren kan støtte ret på aftalen. Hertil kommer, at
aftalen endvidere må antages at føre til et resultat, der kan
karakteriseres som direkte eller åbenbart ulovmedholdeligt, hvilket
yderligere understøtter, at der ikke kan støttes ret på
aftalen, jf. ovennævnte redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget
s. 87 og s. 110-111.
..."
Landsskatteretten fandt i lighed med Told- og Skattestyrelsen, at der
hverken i ligningslovens § 9 eller statsskattelovens § 6, litra a, var
hjemmel til, at en borgmester kunne fradrage udgifter til
repræsentation i forbindelse med hvervet som borgmester.
Uanset at fradragene var godkendt i en årrække, fandt retten i
lighed med styrelsen, at klageren ikke kunne støtte ret på
forventningsprincippet. Selv om det måtte lægges til grund, at
der havde foreligget en aftale med den kommunale skattemyndighed om
fradraget, kunne dette som følge af revisionsbeføjelsen ikke
være bindende for de overordnede skattemyndigheder i et tilfælde
som det foreliggende, hvor der ikke var tale om en skønsmæssig
fordeling af et i princippet hjemlet fradrag, men derimod om, hvorvidt der
overhovedet var hjemmel til at fradrage udgifter af den omhandlede
karakter.
Landsskatteretten fandt herefter, at de påklagede forhøjelser
skulle stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligningsvejledningens bindende virkning Retsinformation · 26. september 2000
- Værdi af fri bil: Værdi af fri telefon, Refusioner – Lønindkomst: Værdi af fri bil, Værdi af fri telefon, Refusioner m.fl. Landsskatteretten · 18. juli 2018
- Fiskeskipper, kost på søen Retsinformation · 13. september 2000
- Selvstændig erhvervsdrivendes standardfradrag for rejseudgifter i udlandet Retsinformation · 26. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse af 19/11 2001 vedr. Selvstændig vognmand med transportopgaver i udlandet. Retsinformation · 25. august 2003
- Skattefri godtgørelse i forbindelse med ansættelse som kursusassistent hos G1. Spørgsmål om fradrag for arbejdsværelse m.v Landsskatteretten · 12. februar 2009
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008