Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 10837 af 20/04/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Leasingselskab

- fradrag for tab på leasingaktiver og

driftsmidler

- tidspunkt for ophør

A A/S klagede for skatteåret 1995/96 over, at

skatteankenævnet havde fundet, at skattemæssig saldo på

leasingaktiver og driftsmidler skulle fratrækkes i det år, hvor

aktiviteten ophørte (her i sagen i 1994).

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet havde

drevet leasingvirksomhed i en årrække. Leasingkontrakterne

udløb successivt, og i slutningen af 1994 udløb de sidste

kontrakter. Ved udløb af kontrakterne overtog lejerne driftsmidlerne

til scrapværdien. Ifølge selskabets årsberetning for 1994,

var selskabets aktivitet i lighed med tidligere år administration og

finansiering af en leasingportefølje samt at være moderselskab i

en koncern. Det fremgik videre af årsberetningen, at koncernen var

under afvikling, og at der var indgået en endelig aftale om afvikling

af koncernens samlede bankgæld. Selskabet havde ingen ansatte og

datterselskabet forventede man likvideret i 1995.

Selskabets indtægter bestod i 1994 af

leasingindtægter på 335.908 kr. samt lejeindtægt fra solgt

ejendom. I 1993 var leasingindtægten ca. 1,3 mio. kr.

Den regnskabsmæssige saldo på egne

driftsmidler androg 1 kr. pr. 31. december 1994. Udleasede driftsmidler

androg 0, idet hele anskaffelsesprisen primo på 6.691.227 kr. blev

taget til afgang. Medregnet var endvidere 152.936 kr. som gevinst ved salg af

udleasede aktiver. Den skattemæssige driftsmiddelsaldo udgjorde efter

salget på 152.936 kr. i alt 4.397.919 kr. på udleasede

driftsmidler og 90.108 kr. på egne driftsmidler. Debitortilgodehavende

Læs alt

udgjorde 174.809 kr., hvoraf 140.000 kr. var hensat til tab. Under anden

gæld var anført deposita leasing med 187.844 kr. Selskabets

egenkapital var negativ med 8.679.180 kr. Det fremgik af oplysninger fra

Told- og Skat, at selskabet havde salgsmoms i de første 3 kvartaler af

1994.

Af selskabets årsberetning for 1995 fremgik det, at

selskabets aktivitet bestod i administration og finansiering af en

leasingportefølje, samt at være moderselskab i en koncern. Det

blev endvidere oplyst i årsberetningen, at når et bebudet

erstatningskrav mod datterselskab i likvidation blev afgjort, ville der blive

taget stilling til selskabets fremtidige virksomhed. Et søsterselskab

havde erhvervet bankens fordring i selskabet, således at samtlige

kreditorer i koncernen ville blive indfriet. Selskabets indtægt i 1995

udgjorde 9.169 kr. og vedrørte betaling fra debitor. Under anden

gæld var opført 153.306 kr. vedrørende deposita leasing.

Debitortilgodehavendet androg 55.661 kr., heraf var 50.000 kr. hensat til

tab. Den regnskabsmæssige driftsmiddelsaldo udgjorde i

regnskabsåret 1995 1 kr., og selskabets samlede anlægsaktiver

udgjorde dermed ligeledes i alt 1 kr. Der blev ikke registreret salgsmoms i

1995.

Af selskabets årsberetning for 1996 fremgik det, at

selskabet opnåede en akkord med en af hovedkreditorerne pr. 1. januar

1996. Ved overdragelsesdokument af 30. september 1996 og med overtagelsesdato

pr. 1. april 1996 overtog selskabet aktiviteterne fra et

søsterselskab. Aktiviteten var ingeniør- og handelsvirksomhed

med salg af produkter, projekter og service til den danske industri. Mere

konkret omfattede virksomheden hovedsageligt salg på agenturbasis af

ventiler og pakninger, sliddele, entreprenørmateriel,

løftegrej, transmissionsudstyr, poselukningssystemer m.m.

Jf. overdragelsesbalancen, blev der erhvervet driftsmidler

for 1.891.215 kr., hvoraf 1.546.886 kr. var biler og 344.329 kr.

vedrørte driftsmidler. Af overdragelsesaftalen pkt. 2.1 fremgik det,

at dette tillige omfattede udlejningsmateriel, der befandt sig hos

kunder.

Selskabets bruttoresultat i 1996 udgjorde 12.480.004 kr.

og omsætningen var 36.443.929 kr. Der var en tilgang i driftsmidlerne

på 2.499.789 kr. og selskabet havde i gennemsnit 41 fuldtidsansatte i

regnskabsperioden.

Selskabets revisor havde under sagens behandling ved

Landsskatteretten oplyst, at selskabets leasingindtægter i perioden

1996-1998 udgjorde følgende:

Omsætning 1996 (9 måneder)

1.275.000 kr.

Omsætning 1997

3.009.000 kr.

Omsætning 1998

4.438.000 kr.

Skatteankenævnet havde med henvisning til

afskrivningsloven § 6, til Ligningsvejledningen afsnit E.I.3.1.2 samt til

afgørelserne skd.69.278 VLD, TfS 1987.2 H, LSR 1974.137, LSR 1972.100

og LSR 1984.74 fundet, at den af selskabet hidtil drevne leasingvirksomhed

endeligt ophørte i 1994.

Skatteankenævnet havde som begrundelse herfor bl.a.

henvist til, at det var oplyst at leasingkontrakterne udløb

successivt, og at den sidste kontrakt udløb i 3. kvartal 1994. For

indkomståret 1992 androg omsætningen ca. 3,9 mio. kr, i 1993 ca.

1,3 mio. kr. og i 1994 ca. 0,3 mio. kr. Før 1992 var selskabets

omsætning væsentligt højere. I perioden fra januar 1992

til 1994 havde der kun været tilgang på udleasede driftsmidler

med ca. 27.000 kr.

Selskabet fik således ikke tilført nye

kontrakter, efterhånden som de tidligere kontrakter udløb.

Ultimo 1994 var der ikke flere leasingaktiver i behold, og ej heller nogen

leasingaktivitet.

Skatteankenævnet havde anset det

indtægtsgivende produktionsapparat ved leasingvirksomhed for at

være det materiel der blev leaset. Dette materiel dannede grundlaget

for, at der kunne indgås en kontrakt, og selskabet havde hverken

leasingaktiver eller kontraktgrundlag ultimo 1994. Det EDB-program til

styring af leasingaktiviteterne som selskabet fortsat havde i behold efter

udgangen af 1994, havde skatteankenævnet anset for være et

administrationsredskab.

Det forhold, at der i 1995 og 1996 var foretaget

debitorinddrivelse og tilbagebetaling af deposita, havde

skatteankenævnet ikke anset for at kunne bevirke, at aktiviteten ikke

var ophørt. Disse finansielle transaktioner vedrørte

aktiviteten for tidligere år.

Selskabet havde oplyst, at der fra 1994 blev foretaget

overvejelser omkring selskabets fremtid og dette resulterede i, at der i 1996

blev tilført selskabet en aktivitet, der tillige indebar leasing.

Skatteankenævnet havde hertil bemærket, at

hovedaktiviteten i denne virksomhed var handelsvirksomhed. Det

anførtes i årsberetningen for 1996, at der var tale om

ingeniør- og handelsvirksomhed med salg af produkter, projekter og

service. Det var endvidere oplyst, at ud af omsætningen på ca. 36

mio. kr. vedrørte ca. 2 mio. kr. lejeindtægt. Dette var ikke

dokumenteret og skatteankenævnet havde anført, at der ikke

sås at være en sammenhæng mellem de oplyste

lejeindtægter og driftsmiddeltilgangen i 1996. Selv om den nye

aktivitet indeholdt et element af udlejning af materiel, var det i forhold

til hovedaktiviteten af begrænset omfang, og det sås ikke at

kunne sidestilles med den hidtil foretagne leasingaktivitet.

Skatteankenævnet havde dermed ikke anset det for godtgjort, at

leasingaktiviteten var fortsat fra 1994 til 1996.

Skatteankenævnet havde således vurderet, at

den hidtil drevne leasingaktivitet ophørte i 1994, hvor de sidste

leasingkontrakter udløb og hvor aktiverne blev overdraget. Selskabets

indkomst var derfor nedsat med den skattemæssige saldo.

Selskabets repræsentant havde over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ansættelsen blev

forhøjet med den foretagne nedsættelse, hvor

skatteankenævnet havde nedsat den skattepligtige indkomst fra 614.793

kr. til -3.873.234 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand havde

repræsentanten anført, at der ikke forelå

virksomhedsophør som anført af de stedlige skattemyndigheder.

Det havde således aldrig været tanken at opgive

leasingaktiviteterne. Selskabet havde bl.a. fået udviklet et specielt

EDB-program til styring af leasingaktiviteterne. Det havde kostet selskabet

ca. 700.000 kr. at udvikle dette program, og det var stadig i behold ved

udgangen af det omhandlede indkomstår.

Repræsentanten var enig i, at aktiviteterne i

selskabet ikke har været så omfattende i en periode, men dette

skulle ikke føre til, at virksomheden skulle anses for afviklet jf.

LSR 1974.137. I et tilfælde, hvor der ikke foregik aktivitet i en

periode, havde Højesteret i TfS 1987.2 statueret, at der ikke

forelå virksomhedsophør. Sagen vedrørte en

gårdejer, der i maj måned 1979 solgte sin fiskekutter, og i

september måned 1980 købte en ny fiskekutter til levering den

23. december 1980.

Afslutningsvis havde repræsentanten henvist til TfS

1999.45 V samt til TfS 1999.49 LSR, som han fandt sammenlignelige med

nærværende sag. Landsskatteretten fandt således i TfS

1999.49, at der ikke var sket ophør af virksomheden i relation til

afskrivningsloven § 6, da der kun var sket delvis afhændelse af

virksomhedens driftsmidler.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgik af bestemmelsen i afskrivningsloven § 6, stk.

1, at blev en virksomhed afhændet, afstået eller opgivet, kunne

der ikke for det indkomstår hvori afhændelse, afståelse

eller ophør fandt sted (ophørsåret) afskrives på

driftsmidler i den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelsen indeholdt

ikke retningslinier for, hvad der skulle forstås ved

virksomhedsophør, og dette spørgsmål måtte derfor

afgøres på grundlag af praksis.

Det bemærkedes, at det omhandlede EDB-anlæg

var opført i regnskaberne som et selvstændigt driftsmiddel.

Henset til Vestre Landsrets dom af 20. november 1998 (TfS

1999.45) samt til skd. 63.372 VLD, fandt Landsskatteretten, at tabet på

den negative driftsmiddelsaldo først skulle fratrækkes ved salg

af det sidst tilbageværende driftsmiddel. Da det sidste driftsmiddel

ikke var solgt i 1994, fandt retten, at det var med rette, at selskabet ikke

havde fratrukket den skattemæssige saldo i 1994, uanset at aktiviteten

i øvrigt ophørte i 1994.

Den påklagede ansættelse skulle reguleres i

overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter