Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 128/2001

KEN nr 9080 af 28/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

128/2001

Overlæge K har klaget til Pressenævnet over en

udsendelse bragt i Danmarks Radio (DR) den 24. oktober 2001, idet hun mener,

at god presseskik er tilsidesat.

Udsendelsen med titlen "De Kastrerede"

omhandlede behandlingen af sex-dømte med kastrationsmedicin og

herunder de problemer, der kan være forbundet hermed. I udsendelsen

medvirkede blandt andet tidligere sex-dømte, en psykolog, en

kriminolog, et tidligere medlem af Folketingets Retsudvalg samt

overlæge K.

Af udsendelsen fremgik blandt andet:

-----

Speak

: "I årevis har myndighederne

forsøgt at kastrere sexforbrydere med medicin, og eksperimentet med

kastrationsbehandling er ifølge den ansvarlige overlæge en

succes."

-----

Speak

: "Vi har undersøgt en række

kriminalsager, der drejer sig om nogle af Danmarks groveste sexforbrydere.

Myndighederne siger, at kastrationsmedicinen gør sexforbryderne

ufarlige, og at man derfor kan løslade dem før tiden. Men

sagerne viser, at Folketinget og offentligheden er ført bag

lyset."

-----

Speak

: "Men kastrationerne fortsætter med

medicin, og eksperimenterne er navnlig foregået under overlæge K,

Læs alt

der fra 1989 har stået for kastrationsbehandling af 35 af Danmarks

værste sexforbrydere."

-----

Speak

: "Op gennem 10 år er K ansvarlig for

behandlingen med medicin, blandt andet Androcur og Decapeptyl som et

eksperiment."

-----

Speak

: "Ks gode resultater bruger

Justitsministeriet samtidig i en ny lov, der blåstempler eksperimentet.

Men hvad Folketinget ikke får at vide, før loven vedtages, er,

at medicinsk kastration måske slet ikke virker. Men det konkluderer

andre, der har gennemført eksperimentet."

-----

Speak

: "Den alvorligste sag om bivirkninger ved

kastrationsmedicin får Herstedvester i juni 1994. Her falder en

sexkriminel indsat ved navn Jan Herluf Mathiesen om på en

gårdtur. Poul Olsen er sammen med ham.

Poul Olsen

: Vi gik rundt i gården. Lige

pludselig falder han bare om, og jeg tænkte på, hvad helvedet

sker der her og begynder at råbe og skrige på manden, men ingen

reaktion. Så sætter jeg mig ned på hug og begynder at give

hjertemassage desværre ingen resultat, tager puls på manden,

der var intet. Så gik der panik i mig, og jeg tænkte, hvad

helvede er det her for noget. Får fat i en betjent og siger, at de skal

have fat i en ambulance, og det er nu."

-----

Speak

: " Jan Herluf Mathiesen dør af

en blodprop i hjertet. Obduktionen viser, at han er svært

åreforkalket, og at han har haft flere blodpropper. Androcur må

altså ikke gives til folk, der har haft blodpropper. Men hvorfor gav

lægerne ham så medicinen?

Interviewer

: Hvorfor var I ikke vidende om hans

åreforkalkning?

K

: Fordi han ingen symptomer havde på det.

Altså vi undersøger ikke folk for alt muligt. Vi

undersøger kun, hvis vi har mistanke om, at der er en

sygdom."

-----

Interviewer

: "Man kunne jo godt undersøge,

om han havde åreforkalkning, inden man gik i gang med behandling.

K

: Jamen, det gør vi altså ikke. Men

så kunne vi undersøge for meget andet også. Vi kunne

også lave glukosebelastningsprøve

Interviewer

: Jamen, nu er der nogle bestemte

sygdomme, som man siger, man skal passe på med, når man giver det

her. Der er 3-4 stykker. Dem kunne man jo godt undersøge for.

K

: Jeg vil sige, at disse folk er langt mere

undersøgt end mange andre mennesker, der går og får

behandling, hvor der er risiko ved behandlingen. Vi står her med

personer, hvor deres alternativ er indespærring."

-----

Udsendelsen afsluttes med, at en tidligere sex-dømt

får stillet følgende spørgsmål:

Interviewer

: "Hvis du sådan skal se

tilbage. Hvad var det så? Var det forsøg eller var det

behandling?

Tidligere sex-dømt

: Det var et

forsøg. Hele vejen igennem.

Interviewer

: Hvorfor?

Tidligere sex-dømt

. Fordi øh . Ja,

hvorfor."

Klageren har anført, at udsendelsen er tilblevet

på en måde, der tilsidesætter reglerne for god presseskik.

Helt generelt finder klager, at kravet om, at det skal gøres klart,

hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, ikke er

overholdt.

Klager bestrider ikke massemediernes frie adgang til at

indsamle informationer, men finder, at DR i forbindelse med indsamling af

oplysninger til udsendelsen har krænket hendes integritet og

tilføjet hende ubeføjet krænkelse.

Klageren har oplyst, at udsendelsens klip med hende

stammer fra et 4 timer langt interview. Under hele dette interview taltes om

den medicinske kastration som en behandling på intet tidspunkt som et

forsøg, endsige et eksperiment. Klager føler, at DR har vist

disrespekt for hendes personlige integritet, og hun føler sig

krænket over at blive fremstillet som en person, der leder og har

ansvar for, at der på Anstalten ved Herstedvester er udført

medicinske eksperimenter. Behandlingen var ikke et forsøg. Det var en

lægelig behandling, som alle implicerede parter havde fuldt kendskab

til og accepterede.

Klageren har videre anført, at man i udsendelsen,

som den fremstod, har tilsidesat princippet om, at det, så langt det er

muligt, skal kontrolleres, at de oplysninger, der gives, er korrekte. Dette

belyses ved, at Poul Olsens beretning om dødsfaldet i

fængselsgården er opspind. Dette havde DR kunnet få at

vide, hvis de havde spurgt klager eller i Kriminalforsorgen havde bedt om at

se Anstalten ved Herstedvesters indberetning af dødsfaldet.

Klageren har yderligere anført, at DR ikke har

udvist den kritik, som bør udvises over for nyhedskilderne, i

særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlige

interesser eller skadevoldende hensigt. Dette begrundes i, at flere af de

personer, DR fører som sandhedsvidner for at underbygge udsendelsens

påstand om, at Folketinget og offentligheden er ført bag lyset,

er hårdt belastede sexkriminelle drabsmænd, der end ikke i retten

behøver at tale sandt.

DR har afvist at have handlet i strid med god presseskik.

DR har oplyst, at programmet havde til formål at

debattere og fokusere på problemerne med gentagelseskriminalitet blandt

nogle af landets værste seksualforbrydere. Programmet gennemgår

kritisk myndighedernes forsøg på at behandle og løse

dette problem ved brug af bl.a. kastrationsmedicin. Programmet påpeger

en rækker problemer ved behandlingen samt fortielser og fejl fra

myndighedernes side. Den ansvarlige overlæge på Herstedvester, K,

er interviewet som en af hovedkilderne.

DR har anført, at det ikke er DR´s umiddelbare

opfattelse, at klagers påstand om, at programmet ikke lever op til

princippet om, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske

oplysninger, og hvad der er kommentarer, kan dokumenteres.

DR har med hensyn til anvendelsen af udtrykket

"eksperiment" anført, at der er belæg for ordvalget.

Ordvalget skal dække over den lange årrække, klager

forestod og havde ansvaret for, hvilke præparater der blev anvendt over

for sexforbrydere. DR har i samme forbindelse henvist til, at ordet

"forsøgsordning" anvendes talrige steder i

Justitsministeriets hvidbog om lov nr. 274 af 15. april 1997. Endvidere

fremgår det af Politikens synonymordbog, at ordet

"eksperiment" er synonymt med ordet "forsøg",

ligesom ordene i daglig tale bruges i flæng. Endelig har K selv i

pressen benævnt sin behandling som "forsøg".

DR har videre anført, at samtlige oplysninger i

udsendelsen er kontrolleret så langt, som det er muligt. For så

vidt angår klagen over beretningen om dødsfaldet i

fængselsgården, bemærker DR, at beskrivelsen og eksistensen

af den pågældende episode er bekræftet af personale fra

Herstedvester og af tidligere indsatte. Klager var i øvrigt ikke selv

tilstede ved "dødsfaldet i fængselsgården",

hvorfor det ikke ville give nogen mening at interviewe hende om dette. DR har

desuden bedt Kriminalforsorgen om aktindsigt i sagen, men har fået

afslag på sin anmodning.

DR har endelig afvist klagen over, at man ikke har udvist

kritik over for nyhedskilderne, fordi de interviewede kunne være

farvede af personlig interesse. I udsendelsen medtages naturligvis udtalelser

fra de personer, der har været personligt og direkte berørt af

den behandlingsform, udsendelsen portrætterer. Udtalelserne står

i øvrigt ikke alene, men suppleres af behandlere, berørte

eksperter og udefrakommende eksperter.

Afslutningsvis har DR anført, at udsendelsen

på en fair og sober måde belyser en behandlingsform for en

alvorlig og samfundsbelastende adfærd anvendt igennem en længere

årrække.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

I udsendelsen får overlæge K lejlighed til

fremkomme med sin opfattelse af den behandling med

kønsdriftsdæmpende medicin, der er foregået på

Anstalten ved Herstedvester. Nævnet finder, at det falder inden for den

redaktionelle formuleringsfrihed at benytte udtrykket "eksperiment"

om behandlingen med kastrationsmedicin på Anstalten ved Herstedvester.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks

Radio på dette punkt.

Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling til de

nærmere omstændigheder omkring det i udsendelsen omtalte

dødsfald i fængselsgården. I udsendelsen bringes en

beretning om dødsfaldet fra en tidligere indsat, der angiveligt

overværede hændelsen, som efter det af Danmarks Radio oplyste

er bekræftet af andre indsatte og personale ved fængslet.

Danmarks Radio har forgæves anmodet Kriminalforsorgen om aktindsigt i

sagen om det pågældende dødsfald. Nævnet finder, at

Danmarks Radio ikke har handlet i strid med god presseskik ved at bringe

beretningen om de nærmere omstændigheder i forbindelse med

dødsfaldet.

Nævnet finder videre, at Danmarks Radio ikke har

handlet i strid med god presseskik ved i udsendelsen blandt andet at bringe

udtalelser fra dømte personer, der tidligere har været i

behandling med kastrationsmedicin.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at

Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 28. februar 2002

Lignende dokumenter