Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 133/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
133/2001
Overlæge K har klaget til Pressenævnet over
foromtale på DR Online af en udsendelse, der blev bragt den 24. oktober
2001 i Danmarks Radio på DR 1, idet hun mener, at god presseskik er
tilsidesat.
En samtidig indgivet klage over tv-udsendelsen behandles
særskilt.
Omtalen på DR Online lød:
"DR-Dokumentar - De Kastrerede
I Danmark er sexforbrydere i årevis blevet behandlet
med medicin for at forhindre, at de laver ny sex-kriminalitet. De er blevet
medicinsk kastreret. DR-Dokumentar afslører, hvad de ansvarlige
myndigheder har holdt hemmeligt for befolkningen. At medicinen i mange
tilfælde slet ikke har den ønskede virkning.
Forskere og sexforbrydere fortæller i
DR-Dokumentarprogrammet "De kastrerede", at den såkaldte
kastrationsmedicin kun virker i begrænset omfang. Mere end halvdelen af
20 sexforbrydere siger, at de både kan få rejsning, dyrke sex, og
at deres lyst til sex kun er delvis dæmpet.
- Jeg kunne få rejsning og gennemføre samleje
på trods af kastrationsbehandlingen, siger Poul Olsen, der fire gange
er dømt for sexovergreb på børn.
Den udtalelse passer meget dårligt med det,
myndighederne i årevis har fortalt befolkningen.
- Vi fjerner deres lyst til sex og deres evne til at
få rejsning. Ingen sex-forbrydere, der har været i behandling,
har på nuværende tidspunkt begået ny sexkriminalitet, sagde
justitsministeriet og den ansvarlige overlæge, da de i 1997 fik
blåstemplet et igangværende forsøg med at kastrere de
Læs alt
sex-kriminelle medicinsk.
Kastration eller fængsel
På baggrund af forsøget er der i dag en lov,
som gør det nemmere at få sexforbryderne kastreret. Bliv
kastreret - eller bliv i fængsel, er budskabet. Derfor har adskillige
sexforbrydere tilladelse til at gå rundt i samfundet, når blot de
får medicinen. Men det er en falsk tryghed, dokumenterer
DR-Dokumentarprogrammet. Den ansvarlige overlæge, K erkender i
programmet, at hun talte usandt, når hun udtalte, at lysten og evnen
til sex forsvinder med indtagelsen af medicinen.
Medicin-cocktail mod sex
Det er efter en række forsøg med
sex-kriminelle mænd, at overlæge K omkring 1989 tilsyneladende
finder en perfekte løsning. Ordet "forsøg" bruger hun
selv i programmet, på trods af at det overhovedet ikke er tilladt at
foretage medicinske forsøg på fanger. Løsningen, som hun
betegner som nærmest 100% sikker, er en cocktail af to stærke
medicinske præparater. Det ene Androcur har tidligere vist sig
mangelfuldt under brug i 70 erne og 80 erne, men ved at blande med det andet
præparat Decapeptyl er en kastration ifølge overlægen
bedre end den kirurgiske opnået. For K betyder det mindre, at
Decapeptyl ikke er godkendt til formålet.
Tvivlsom behandling godkendes
Da Folketinget med den ny lov reelt godkender
kastrationsmedicin, er en gammel behandlingsform dermed vendt tilbage. En
behandling, der ellers havde skabt et dårligt omdømme for
Danmark. Mellem 1930 og 1970 blev flere hundrede mænd nemlig kastreret,
nogle blot fordi de var homoseksuelle, og K s forgænger rejste samtidig
rundt i nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter.
Til trods for en succes-statistik, der i 1997 kun
tæller 23 behandlede sexforbrydere, går lægerne, med K i
spidsen, nu videre med det kontroversielle eksperiment. Psykoterapien kan
nedtones, og man kan vende ryggen til den adfærdstræning, som fx
både svenskerne og canadierne har fået gode resultater med.
Lægerne håber ganske enkelt, at medicinen klarer problemerne, og
at ingen vil blive nye ofre, når sexforbryderne bliver løsladt
før tid. Men sådan går det ikke.
Fusk med tallene
Allerede på tidspunktet, da lovforslaget blev
fremsat, var der grove fejl i tallene. Der er tre domme for ny
sexkriminalitet blandt de 23, som ministeriet ikke oplyser om. DR-Dokumentar
har derudover fundet fire tilfælde af ny sexkriminalitet blandt de 23.
Lige nu er den tidligere dømte sexforbryder, Frank Hansen, f.eks.
igen sigtet for flere tilfælde af sexovergreb på små
piger.
Af programmet fremgår det, at allerede mens Frank
Hansen får medicin, bliver han så aggressiv, at han sigtes for
drabsforsøg mod en politimand og senere idømt
fængselsstraf for sin brutalitet. Lægerne erkender, at risikoen
for aggression er så udtalt, at medicinen måtte tages fra ham.
Men statistikken talte kun om gode resultater, og det grove overfald blev
aldrig nævnt.
Flere af de involverede i sagen, der medvirker i
programmet, er ikke i tvivl om, at Folketinget og befolkningen er blevet
ført bag lyset."
Klageren har anført, at presseomtalen udgør
en tilsidesættelse af reglerne for god presseskik.
Klageren har oplyst, at pressechef i Danmarks Radio, Else
Hansen, over for hende har beklaget, at det af presseomtalen fremgår,
at klager i udsendelsen bruger ordet "forsøg" om den
medicinske kastrationsbehandling af sexkriminelle. Ifølge Else
Hansen skyldes det en misforståelse, og Danmarks Radio har i
konsekvens heraf rettet denne misforståelse på hjemmesiden og
fjernet de berørte linier fra presseteksten.
Det er imidlertid klagers opfattelse, at en rettelse ikke
blot består i at fjerne en del af teksten. Det skal vel fremgå,
at teksten er fjernet og hvorfor.
Klageren har videre anført, at det strider mod god
presseskik at nævne klagers navn i tilknytning til presseomtalens i
øvrigt udokumenterede påstand om, at hun på Anstalten ved
Herstedvester havde en forgænger, som "rejste rundt i
Nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter".
Danmarks Radio har afvist at have tilsidesat god
presseskik.
Danmarks Radio har oplyst, at teksten på DR Online
havde til formål at foromtale programmet både for seerne og den
øvrige presse. Dette er almindelig praksis i DR og forestås af
DR´s presseafdeling. Programmet den 24. oktober 2001 havde til formål
at debattere og fokusere på problemerne med gentagelseskriminalitet
blandt nogle af landets værste seksualforbrydere. Programmet
gennemgår kritisk myndighedernes forsøg på at behandle og
løse dette problem ved brug af bl.a. kastrationsmedicin. Programmet
påpeger en række problemer ved behandlingen samt fortielser og
fejl fra myndighedernes side. Den ansvarlige overlæge på
Herstedvester, K, er interviewet som en af hovedkilderne.
Særligt for så vidt angår oplysningen i
presseomtalen om, at klager i udsendelsen skulle omtale behandlingen med
kastrationsmedicin som et "forsøg", har DR Online
anført, at den pågældende sætning den 14. november
2001 blev fjernet fra presseomtalen. Der er desuden tilføjet en
berigtigelse med følgende indhold:
"Danmarks Radio har i en tidligere udgave af denne
pressetekst ladet forstå, at overlæge K bruger ordet
"forsøg" i programmet "De Kastrerede" (udsendt
på DR 1 den 24. oktober 2001) om den kastrationsbehandling, hun har
haft ansvaret for på Anstalten ved Herstedvester. I programmet bruger K
imidlertid ikke dette udtryk. K har brugt udtrykket i forbindelse med
udtalelser til andre medier. Det var denne oplysning, teksten havde til
hensigt at videregive. Danmarks Radio skal beklage fejlen."
DR Online har afvist at have handlet i strid med god
presseskik ved at nævne klagers navn i forbindelse med omtale af en
forgænger, der "rejste rundt i Nazi-Tyskland og holdt foredrag om
kastrationens kvaliteter". Det har naturligvis ikke været
hensigten at sidestille klager med tidligere tiders kontroversielle danske
kastrationslæger. Sådan mener Danmarks Radio heller ikke, det
fremgår. Hensigten var blot at sætte selve
kastrationsbehandlingen i et historisk perspektiv. Derfor nævnes heller
ingen navne på de forgængere, der dokumenterbart arbejdede med
kastration både i Danmark og Tyskland før og under Anden
Verdenskrig. I programmet, hvor der vises historiske optagelser fra
kastrationsbehandlingen på Herstedvester, vises og forklares en del om
de historiske perspektiver ved kastrationsbehandlingen i et længere
afsnit. Det er dette, som foromtalen sigter at gøre opmærksom
på.
Sammenfattende finder Danmarks Radio ikke, at der er
grundlag for at klage. Danmarks Radio har beklaget og berigtiget anvendelsen
af orden "forsøg" i den konkrete form. Det er fuldt ud i
overensstemmelse med god presseskik. Det historiske perspektiv er relevant at
få med. Klager hænges ikke uberettiget ud og lider heller ikke
på anden måde skade i den sammenhæng.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole
Askvig.
Pressenævnet udtaler:
I presseomtalen oplyses det, at klager i den omtalte
udsendelse selv betegner den udførte kastrationsbehandling som et
"forsøg". Denne oplysning er utvivlsomt forkert.
Pressenævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har handlet
i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Da DR Online
imidlertid efterfølgende har fjernet den pågældende
oplysning fra presseomtalen og endvidere tilføjet en berigtigelse,
finder nævnet ikke grundlag for at pålægge DR Online at
offentliggøre nævnets kendelse vedrørende dette
forhold.
Nævnet finder, at oplysningen om klagers
forgængers angivelige relationer til Nazi-Tyskland i tilknytning til
omtalen af klager er krænkende for klager, hvortil samtidig
bemærkes, at klager ikke har fået lejlighed til at kommentere
oplysningen. Nævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af DR
Online at offentliggøre følgende:
"Kendelse
fra
Pressenævnet
I forbindelse med udsendelsen "De Kastrerede"
bragt på DR 1 den 24. oktober 2001 bragte DR Online en foromtale af
denne udsendelse. I udsendelsen blev blandt andet overlæge K
interviewet.
K har klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at
DR Online har tilsidesat god presseskik.
Nævnet finder, at oplysningen om klagers
forgængers angivelige relationer til Nazi-Tyskland i tilknytning til
omtalen af klager er krænkende for klager, hvortil samtidig
bemærkes, at klager ikke har fået lejlighed til at kommentere
oplysningen. Nævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
København, den 28. februar
2002
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 28. februar 2002
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 128/2001 Retsinformation · 26. marts 2002
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 21, stk. 1, nr. 1-3, straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 17, stk. 1. Påstand om at optagelserne slettes med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse heraf, jf. straffelovens § 271 Domsdatabasen · 30. april 2025
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0708 Retsinformation · 20. januar 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014