Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 133/2001

KEN nr 9082 af 28/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

133/2001

Overlæge K har klaget til Pressenævnet over

foromtale på DR Online af en udsendelse, der blev bragt den 24. oktober

2001 i Danmarks Radio på DR 1, idet hun mener, at god presseskik er

tilsidesat.

En samtidig indgivet klage over tv-udsendelsen behandles

særskilt.

Omtalen på DR Online lød:

"DR-Dokumentar - De Kastrerede

I Danmark er sexforbrydere i årevis blevet behandlet

med medicin for at forhindre, at de laver ny sex-kriminalitet. De er blevet

medicinsk kastreret. DR-Dokumentar afslører, hvad de ansvarlige

myndigheder har holdt hemmeligt for befolkningen. At medicinen i mange

tilfælde slet ikke har den ønskede virkning.

Forskere og sexforbrydere fortæller i

DR-Dokumentarprogrammet "De kastrerede", at den såkaldte

kastrationsmedicin kun virker i begrænset omfang. Mere end halvdelen af

20 sexforbrydere siger, at de både kan få rejsning, dyrke sex, og

at deres lyst til sex kun er delvis dæmpet.

- Jeg kunne få rejsning og gennemføre samleje

på trods af kastrationsbehandlingen, siger Poul Olsen, der fire gange

er dømt for sexovergreb på børn.

Den udtalelse passer meget dårligt med det,

myndighederne i årevis har fortalt befolkningen.

- Vi fjerner deres lyst til sex og deres evne til at

få rejsning. Ingen sex-forbrydere, der har været i behandling,

har på nuværende tidspunkt begået ny sexkriminalitet, sagde

justitsministeriet og den ansvarlige overlæge, da de i 1997 fik

blåstemplet et igangværende forsøg med at kastrere de

Læs alt

sex-kriminelle medicinsk.

Kastration eller fængsel

På baggrund af forsøget er der i dag en lov,

som gør det nemmere at få sexforbryderne kastreret. Bliv

kastreret - eller bliv i fængsel, er budskabet. Derfor har adskillige

sexforbrydere tilladelse til at gå rundt i samfundet, når blot de

får medicinen. Men det er en falsk tryghed, dokumenterer

DR-Dokumentarprogrammet. Den ansvarlige overlæge, K erkender i

programmet, at hun talte usandt, når hun udtalte, at lysten og evnen

til sex forsvinder med indtagelsen af medicinen.

Medicin-cocktail mod sex

Det er efter en række forsøg med

sex-kriminelle mænd, at overlæge K omkring 1989 tilsyneladende

finder en perfekte løsning. Ordet "forsøg" bruger hun

selv i programmet, på trods af at det overhovedet ikke er tilladt at

foretage medicinske forsøg på fanger. Løsningen, som hun

betegner som nærmest 100% sikker, er en cocktail af to stærke

medicinske præparater. Det ene Androcur har tidligere vist sig

mangelfuldt under brug i 70 erne og 80 erne, men ved at blande med det andet

præparat Decapeptyl er en kastration ifølge overlægen

bedre end den kirurgiske opnået. For K betyder det mindre, at

Decapeptyl ikke er godkendt til formålet.

Tvivlsom behandling godkendes

Da Folketinget med den ny lov reelt godkender

kastrationsmedicin, er en gammel behandlingsform dermed vendt tilbage. En

behandling, der ellers havde skabt et dårligt omdømme for

Danmark. Mellem 1930 og 1970 blev flere hundrede mænd nemlig kastreret,

nogle blot fordi de var homoseksuelle, og K s forgænger rejste samtidig

rundt i nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter.

Til trods for en succes-statistik, der i 1997 kun

tæller 23 behandlede sexforbrydere, går lægerne, med K i

spidsen, nu videre med det kontroversielle eksperiment. Psykoterapien kan

nedtones, og man kan vende ryggen til den adfærdstræning, som fx

både svenskerne og canadierne har fået gode resultater med.

Lægerne håber ganske enkelt, at medicinen klarer problemerne, og

at ingen vil blive nye ofre, når sexforbryderne bliver løsladt

før tid. Men sådan går det ikke.

Fusk med tallene

Allerede på tidspunktet, da lovforslaget blev

fremsat, var der grove fejl i tallene. Der er tre domme for ny

sexkriminalitet blandt de 23, som ministeriet ikke oplyser om. DR-Dokumentar

har derudover fundet fire tilfælde af ny sexkriminalitet blandt de 23.

Lige nu er den tidligere dømte sexforbryder, Frank Hansen, f.eks.

igen sigtet for flere tilfælde af sexovergreb på små

piger.

Af programmet fremgår det, at allerede mens Frank

Hansen får medicin, bliver han så aggressiv, at han sigtes for

drabsforsøg mod en politimand og senere idømt

fængselsstraf for sin brutalitet. Lægerne erkender, at risikoen

for aggression er så udtalt, at medicinen måtte tages fra ham.

Men statistikken talte kun om gode resultater, og det grove overfald blev

aldrig nævnt.

Flere af de involverede i sagen, der medvirker i

programmet, er ikke i tvivl om, at Folketinget og befolkningen er blevet

ført bag lyset."

Klageren har anført, at presseomtalen udgør

en tilsidesættelse af reglerne for god presseskik.

Klageren har oplyst, at pressechef i Danmarks Radio, Else

Hansen, over for hende har beklaget, at det af presseomtalen fremgår,

at klager i udsendelsen bruger ordet "forsøg" om den

medicinske kastrationsbehandling af sexkriminelle. Ifølge Else

Hansen skyldes det en misforståelse, og Danmarks Radio har i

konsekvens heraf rettet denne misforståelse på hjemmesiden og

fjernet de berørte linier fra presseteksten.

Det er imidlertid klagers opfattelse, at en rettelse ikke

blot består i at fjerne en del af teksten. Det skal vel fremgå,

at teksten er fjernet og hvorfor.

Klageren har videre anført, at det strider mod god

presseskik at nævne klagers navn i tilknytning til presseomtalens i

øvrigt udokumenterede påstand om, at hun på Anstalten ved

Herstedvester havde en forgænger, som "rejste rundt i

Nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter".

Danmarks Radio har afvist at have tilsidesat god

presseskik.

Danmarks Radio har oplyst, at teksten på DR Online

havde til formål at foromtale programmet både for seerne og den

øvrige presse. Dette er almindelig praksis i DR og forestås af

DR´s presseafdeling. Programmet den 24. oktober 2001 havde til formål

at debattere og fokusere på problemerne med gentagelseskriminalitet

blandt nogle af landets værste seksualforbrydere. Programmet

gennemgår kritisk myndighedernes forsøg på at behandle og

løse dette problem ved brug af bl.a. kastrationsmedicin. Programmet

påpeger en række problemer ved behandlingen samt fortielser og

fejl fra myndighedernes side. Den ansvarlige overlæge på

Herstedvester, K, er interviewet som en af hovedkilderne.

Særligt for så vidt angår oplysningen i

presseomtalen om, at klager i udsendelsen skulle omtale behandlingen med

kastrationsmedicin som et "forsøg", har DR Online

anført, at den pågældende sætning den 14. november

2001 blev fjernet fra presseomtalen. Der er desuden tilføjet en

berigtigelse med følgende indhold:

"Danmarks Radio har i en tidligere udgave af denne

pressetekst ladet forstå, at overlæge K bruger ordet

"forsøg" i programmet "De Kastrerede" (udsendt

på DR 1 den 24. oktober 2001) om den kastrationsbehandling, hun har

haft ansvaret for på Anstalten ved Herstedvester. I programmet bruger K

imidlertid ikke dette udtryk. K har brugt udtrykket i forbindelse med

udtalelser til andre medier. Det var denne oplysning, teksten havde til

hensigt at videregive. Danmarks Radio skal beklage fejlen."

DR Online har afvist at have handlet i strid med god

presseskik ved at nævne klagers navn i forbindelse med omtale af en

forgænger, der "rejste rundt i Nazi-Tyskland og holdt foredrag om

kastrationens kvaliteter". Det har naturligvis ikke været

hensigten at sidestille klager med tidligere tiders kontroversielle danske

kastrationslæger. Sådan mener Danmarks Radio heller ikke, det

fremgår. Hensigten var blot at sætte selve

kastrationsbehandlingen i et historisk perspektiv. Derfor nævnes heller

ingen navne på de forgængere, der dokumenterbart arbejdede med

kastration både i Danmark og Tyskland før og under Anden

Verdenskrig. I programmet, hvor der vises historiske optagelser fra

kastrationsbehandlingen på Herstedvester, vises og forklares en del om

de historiske perspektiver ved kastrationsbehandlingen i et længere

afsnit. Det er dette, som foromtalen sigter at gøre opmærksom

på.

Sammenfattende finder Danmarks Radio ikke, at der er

grundlag for at klage. Danmarks Radio har beklaget og berigtiget anvendelsen

af orden "forsøg" i den konkrete form. Det er fuldt ud i

overensstemmelse med god presseskik. Det historiske perspektiv er relevant at

få med. Klager hænges ikke uberettiget ud og lider heller ikke

på anden måde skade i den sammenhæng.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole

Askvig.

Pressenævnet udtaler:

I presseomtalen oplyses det, at klager i den omtalte

udsendelse selv betegner den udførte kastrationsbehandling som et

"forsøg". Denne oplysning er utvivlsomt forkert.

Pressenævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har handlet

i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Da DR Online

imidlertid efterfølgende har fjernet den pågældende

oplysning fra presseomtalen og endvidere tilføjet en berigtigelse,

finder nævnet ikke grundlag for at pålægge DR Online at

offentliggøre nævnets kendelse vedrørende dette

forhold.

Nævnet finder, at oplysningen om klagers

forgængers angivelige relationer til Nazi-Tyskland i tilknytning til

omtalen af klager er krænkende for klager, hvortil samtidig

bemærkes, at klager ikke har fået lejlighed til at kommentere

oplysningen. Nævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af DR

Online at offentliggøre følgende:

"Kendelse

fra

Pressenævnet

I forbindelse med udsendelsen "De Kastrerede"

bragt på DR 1 den 24. oktober 2001 bragte DR Online en foromtale af

denne udsendelse. I udsendelsen blev blandt andet overlæge K

interviewet.

K har klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at

DR Online har tilsidesat god presseskik.

Nævnet finder, at oplysningen om klagers

forgængers angivelige relationer til Nazi-Tyskland i tilknytning til

omtalen af klager er krænkende for klager, hvortil samtidig

bemærkes, at klager ikke har fået lejlighed til at kommentere

oplysningen. Nævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 28. februar

2002

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole

Askvig."

Afsagt den 28. februar 2002

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter