Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-75

KEN nr 9547 af 01/10/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-75

[En mand – K] har ved advokat

Anders

Boelskifte

klaget over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 4. juni 2003, idet han

finder, at god presseskik er tilsidesat.

I udsendelsen, der havde titlen ”

Rockernes Pengemænd

”, søgte indklagede at afdække det danske

rockermiljøs forbindelser til en række forretningsfolk, der blandt andet

skulle

have finansieret en del ejendomskøb for personer med tilknytning til

rockermiljøet. I udsendelsen hed det blandt andet:

”

Speak

: Rockerne selv

er også trådt ind i forretningsverdenen. Ved en gennemgang i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen finder vi flere selskaber, hvor rockere er direktører.

Mange

af selskaberne har en kort levetid. De går konkurs og efterlader sig ikke

meget

andet end ubetalt gæld. En af de tilsyneladende driftige direktører hedder

[K].

Kriminalinspektør

Troels

Ørting

Jørgensen

:

Han er tidligere Bandidos-medlem, ved

jeg. Det er han ikke længere, men han hænger ud stadigvæk sammen med dem.

Læs alt

...

Speak

: [K] blev kendt

som en af de rockere, der var med til at skaffe våben under rockerkrigen. Nu

finder

vi ham som direktør i 17 forskellige selskaber inden for vidt forskellige

erhverv. Alle 17 selskaber går i betalingsstandsning kort tid efter, at [K]

er

kommet til.

...

Speak

: Her hos Told-

og Skattestyrelsen kender de konstruktionen. Typisk er der tale om tomme

selskaber, der ikke er meget andet end en postkasse. Når kreditorerne kommer

efter deres penge, er der ingen værdier at hente.

Speak

: De 17

selskaber ligner noget Told og Skat har set før. Rockeren er sandsynligvis

stråmand for forretningsfolk, der bruger selskaberne til at undgå gæld eller

til moms- og skattesvig.

Speak

: Vi ringer til

Bandidos-rockeren [K]. Samtalen afslører hurtigt, at han har optrådt som

stråmand.

[K]

: Jeg ved ikke

noget om det – ikke andet end jeg har stået der.

Interviewer

: Ved du

ikke noget om dem?

[K]

: Næh, ikke andet

end jeg lige har stået der.

Interviewer:

Okay.

Vil det sige, at du ikke har været direktør for dem?

[K]

: Det står der jo,

at jeg har været. Så det har jeg. Men altså jeg har jo ikke fungeret som

direktør.

Interviewer:

Du har

bare været direktør på papiret?

[K]

: Ja.

Interviewer:

Hvordan

er du blevet det?

[K]

: Ja, det er jo

det. Det må du hellere snakke med alle mulige andre om. Jeg er jo bare blevet

skrevet ind, jo.

Speak

: En gennemgang

af selskaberne viser, at flere af dem har tilknytning til revisoren og

forretningsmanden,

Bruno

Køldal-Eriksen. Han er kendt af

myndighederne for at tilbyde den slags selskabskonstruktioner til

erhvervslivet. For knap 1 år siden gav han interview til Erhvervsmagasinet

fra

fængslet, hvor han sidder dømt for økonomisk kriminalitet.

Speak

: Vi spørger

rockeren, hvem der satte ham ind som direktør.

Interviewer

: Var det

Bruno

Køldal-Eriksen, der spurgte dig om det?

[K]

: Ja, det kan du

jo gisne om. Han er muligvis en af dem.

Interviewer

: Det

kunne godt være ham?

[K]

: Ja, den ene af

dem, ikke.

Speak

: Fra fængslet

bekræfter

Bruno

Køldal-Eriksen, at det er ham, der

står bag selskabskonstruktionerne. Han bekræfter også, at han har samarbejdet

med Bandidos-rockeren, som han har brugt som stråmand, og han erkender, at de

tomme selskaber har fungeret med det ene formål at lave momssvig. Svindlen

har

fundet sted, selv om der har været en revisor inde og kontrollere de tomme

selskaber.

”

Klageren har indledningsvis oplyst, at han ikke er direktør i

adskillige selskaber. Klager har været direktør i en del selskaber, men det

ligger over et år tilbage, og klager har selv trukket sig ud af de respektive

selskaber. Klager er ikke dømt eller sigtet for at have gjort noget ulovligt

i

sin tid som direktør for selskaberne.

Klageren har videre oplyst, at han blev spurgt, om han var

indstillet på at medvirke i en udsendelse i Danmarks Radio, hvilket han

afslog.

I det hele taget ønskede han ikke at medvirke i nogen form for radio- eller

tv-udsendelse, hvilket han gjorde klart for journalisten.

Klageren har anført, at journalisten på intet tidspunkt oplyste,

at han agtede at bruge samtalen i en udsendelse. Klager har således ikke

været

oplyst om eller været klar over, at han medvirkede i et interview. Klager

accepterede alene, at journalisten under udsendelsen oplyste, at han havde

været i kontakt med klager, men at denne ikke ønskede at kommentere de

stillede

spørgsmål.

Klageren har videre anført, at journalisten på intet tidspunkt

oplyste ham om, at samtalen blev optaget på bånd. Klager fandt først ud af

dette, da hans datter slog over på udsendelsen, og klager hørte sin egen

stemme.

Klageren har endelig anført, at udsendelsen har haft en

betydelig skadevirkning for ham. Dels har hans 13-årige datter set

udsendelsen,

dels er de oplysninger, som meddeles under udsendelsen, herunder den

sammenhæng, hvori oplysningerne bringes, egnet til at miskreditere klager i

betydelig grad.

Indklagede har oplyst, at formålet med dokumentarudsendelsen var

at afdække det danske rockermiljøs forbindelser til det etablerede

erhvervsliv.

Rockerne er af Rigspolitiet udpeget som Danmarks pt. største

kriminalitetsproblem – og netop rockernes forbindelser til erhvervslivet

er af

særlig interesse for myndighederne, herunder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Told & Skat samt politiet. Emnet for udsendelsen er altså af væsentlig

offentlig interesse.

Indklagede har videre oplyst, at klager er kendt i det danske

rockermiljø. Han har været et fremtrædende medlem af rockergruppen Bandidos

og

spillede en aktiv rolle mht. fremskaffelse af våben i den såkaldt

”rockerkrig”.

Ifølge politiet har klager stadig kontakt til rockermiljøet, selv om han pt.

ikke er fuldgyldigt medlem. På grund af disse forbindelser og på grund af

samtidige relationer til erhvervslivet blev klager ringet op af

tilrettelæggeren hos indklagede. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

klager inden for en kort periode optrådt som administrerende direktør i

mindst

17 forskellige selskaber i vidt forskellige erhvervsgrene. Selskaberne har

været anvendt til momssvig. Det er bekræftet af den erhvervsmand, der stod

bag

svindelen, og som pt. afsoner en dom for omfattende moms- og skattesvig.

Sammenhængen er tydeliggjort i udsendelsen.

Indklagede har anført, at journalisten under samtalen med klager

præsenterede sig som værende fra DR-TV og fortalte, hvad emnet for samtalen

var

og hvilken historie, der søgtes belyst. Herefter startede samtalen. Det burde

på den baggrund være åbenlyst for klager, at samtalen havde til formål at

indhente oplysninger til brug for et journalistisk program i DR. Klager

svarede

på spørgsmålene uden at stille forudgående betingelser. Klager fortalte i

løbet

af samtalen, at han slet ikke havde fungeret som direktør for selskaberne, og

at han kun havde været indsat som direktør ”på papiret”, altså som

stråmand.

Denne oplysning er afgørende for at dokumentere, hvad der er sket i

selskaberne, og er derfor af væsentlig offentlig interesse. Klager blev

herefter spurgt, om han ville deltage i udsendelsen med et egentligt

tv-interview, hvilket klager afviste. Han meddelte herefter, at han hverken

ville citeres for eller bekræfte indholdet af den forudgående samtale. Denne

betingelse bliver først fremsat sent i interviewet. Det er indklagedes

opfattelse, at klager på baggrund af sagens karakter ikke efterfølgende og

bagudrettet kan stille betingelser for journalistens brug af samtalen.

Journalisten svarede, at indklagede agtede at bruge oplysningerne.

Indklagede har erkendt, at klager ikke blev oplyst om, at

samtalen blev optaget på bånd. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at

klagers udsagn udgør dokumentation, som i det konkrete tilfælde ikke kunne

fremskaffes på anden måde. Udsagnet er med til at afdække de

forretningsmetoder, som har fundet sted i de pågældende selskaber, hvorfor

offentliggørelsen af den båndede samtale er af væsentlig offentlig interesse.

Konkret finder indklagede ikke, at det er uproportionalt at offentliggøre

optagelserne, da genen herved for klager ikke overstiger behovet for at kunne

dokumentere, at der virkelig var tale om en stråmand.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene

Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at

journalisten inden interviewet med klager præsenterede sig som journalist hos

Danmarks Radio.

Da en båndoptager i dag anses som et almindeligt journalistisk

arbejdsredskab, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet

med klager blev optaget på bånd, uden at journalisten gjorde opmærksom på

det.

Nævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en

omtale af det danske rockermiljøs forbindelser til erhvervslivet, herunder om

rockere har optrådt som stråmænd for forretningsfolk, der bruger selskaberne

til at undgå gæld eller til moms- og skattesvig. Nævnet finder endvidere, at

hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den

samfundsmæssige interesse, der er knyttet til omtalen af det omhandlede emne.

Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af

offentliggørelsen af det båndede telefoninterview med klager.

Afsagt den 1. oktober 2003.

Lignende dokumenter