Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-75
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-75
[En mand – K] har ved advokat
Anders
Boelskifte
klaget over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 4. juni 2003, idet han
finder, at god presseskik er tilsidesat.
I udsendelsen, der havde titlen ”
Rockernes Pengemænd
”, søgte indklagede at afdække det danske
rockermiljøs forbindelser til en række forretningsfolk, der blandt andet
skulle
have finansieret en del ejendomskøb for personer med tilknytning til
rockermiljøet. I udsendelsen hed det blandt andet:
”
Speak
: Rockerne selv
er også trådt ind i forretningsverdenen. Ved en gennemgang i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen finder vi flere selskaber, hvor rockere er direktører.
Mange
af selskaberne har en kort levetid. De går konkurs og efterlader sig ikke
meget
andet end ubetalt gæld. En af de tilsyneladende driftige direktører hedder
[K].
Kriminalinspektør
Troels
Ørting
Jørgensen
:
Han er tidligere Bandidos-medlem, ved
jeg. Det er han ikke længere, men han hænger ud stadigvæk sammen med dem.
Læs alt
...
Speak
: [K] blev kendt
som en af de rockere, der var med til at skaffe våben under rockerkrigen. Nu
finder
vi ham som direktør i 17 forskellige selskaber inden for vidt forskellige
erhverv. Alle 17 selskaber går i betalingsstandsning kort tid efter, at [K]
er
kommet til.
...
Speak
: Her hos Told-
og Skattestyrelsen kender de konstruktionen. Typisk er der tale om tomme
selskaber, der ikke er meget andet end en postkasse. Når kreditorerne kommer
efter deres penge, er der ingen værdier at hente.
Speak
: De 17
selskaber ligner noget Told og Skat har set før. Rockeren er sandsynligvis
stråmand for forretningsfolk, der bruger selskaberne til at undgå gæld eller
til moms- og skattesvig.
Speak
: Vi ringer til
Bandidos-rockeren [K]. Samtalen afslører hurtigt, at han har optrådt som
stråmand.
[K]
: Jeg ved ikke
noget om det – ikke andet end jeg har stået der.
Interviewer
: Ved du
ikke noget om dem?
[K]
: Næh, ikke andet
end jeg lige har stået der.
Interviewer:
Okay.
Vil det sige, at du ikke har været direktør for dem?
[K]
: Det står der jo,
at jeg har været. Så det har jeg. Men altså jeg har jo ikke fungeret som
direktør.
Interviewer:
Du har
bare været direktør på papiret?
[K]
: Ja.
Interviewer:
Hvordan
er du blevet det?
[K]
: Ja, det er jo
det. Det må du hellere snakke med alle mulige andre om. Jeg er jo bare blevet
skrevet ind, jo.
Speak
: En gennemgang
af selskaberne viser, at flere af dem har tilknytning til revisoren og
forretningsmanden,
Bruno
Køldal-Eriksen. Han er kendt af
myndighederne for at tilbyde den slags selskabskonstruktioner til
erhvervslivet. For knap 1 år siden gav han interview til Erhvervsmagasinet
fra
fængslet, hvor han sidder dømt for økonomisk kriminalitet.
Speak
: Vi spørger
rockeren, hvem der satte ham ind som direktør.
Interviewer
: Var det
Bruno
Køldal-Eriksen, der spurgte dig om det?
[K]
: Ja, det kan du
jo gisne om. Han er muligvis en af dem.
Interviewer
: Det
kunne godt være ham?
[K]
: Ja, den ene af
dem, ikke.
Speak
: Fra fængslet
bekræfter
Bruno
Køldal-Eriksen, at det er ham, der
står bag selskabskonstruktionerne. Han bekræfter også, at han har samarbejdet
med Bandidos-rockeren, som han har brugt som stråmand, og han erkender, at de
tomme selskaber har fungeret med det ene formål at lave momssvig. Svindlen
har
fundet sted, selv om der har været en revisor inde og kontrollere de tomme
selskaber.
”
Klageren har indledningsvis oplyst, at han ikke er direktør i
adskillige selskaber. Klager har været direktør i en del selskaber, men det
ligger over et år tilbage, og klager har selv trukket sig ud af de respektive
selskaber. Klager er ikke dømt eller sigtet for at have gjort noget ulovligt
i
sin tid som direktør for selskaberne.
Klageren har videre oplyst, at han blev spurgt, om han var
indstillet på at medvirke i en udsendelse i Danmarks Radio, hvilket han
afslog.
I det hele taget ønskede han ikke at medvirke i nogen form for radio- eller
tv-udsendelse, hvilket han gjorde klart for journalisten.
Klageren har anført, at journalisten på intet tidspunkt oplyste,
at han agtede at bruge samtalen i en udsendelse. Klager har således ikke
været
oplyst om eller været klar over, at han medvirkede i et interview. Klager
accepterede alene, at journalisten under udsendelsen oplyste, at han havde
været i kontakt med klager, men at denne ikke ønskede at kommentere de
stillede
spørgsmål.
Klageren har videre anført, at journalisten på intet tidspunkt
oplyste ham om, at samtalen blev optaget på bånd. Klager fandt først ud af
dette, da hans datter slog over på udsendelsen, og klager hørte sin egen
stemme.
Klageren har endelig anført, at udsendelsen har haft en
betydelig skadevirkning for ham. Dels har hans 13-årige datter set
udsendelsen,
dels er de oplysninger, som meddeles under udsendelsen, herunder den
sammenhæng, hvori oplysningerne bringes, egnet til at miskreditere klager i
betydelig grad.
Indklagede har oplyst, at formålet med dokumentarudsendelsen var
at afdække det danske rockermiljøs forbindelser til det etablerede
erhvervsliv.
Rockerne er af Rigspolitiet udpeget som Danmarks pt. største
kriminalitetsproblem – og netop rockernes forbindelser til erhvervslivet
er af
særlig interesse for myndighederne, herunder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Told & Skat samt politiet. Emnet for udsendelsen er altså af væsentlig
offentlig interesse.
Indklagede har videre oplyst, at klager er kendt i det danske
rockermiljø. Han har været et fremtrædende medlem af rockergruppen Bandidos
og
spillede en aktiv rolle mht. fremskaffelse af våben i den såkaldt
”rockerkrig”.
Ifølge politiet har klager stadig kontakt til rockermiljøet, selv om han pt.
ikke er fuldgyldigt medlem. På grund af disse forbindelser og på grund af
samtidige relationer til erhvervslivet blev klager ringet op af
tilrettelæggeren hos indklagede. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
klager inden for en kort periode optrådt som administrerende direktør i
mindst
17 forskellige selskaber i vidt forskellige erhvervsgrene. Selskaberne har
været anvendt til momssvig. Det er bekræftet af den erhvervsmand, der stod
bag
svindelen, og som pt. afsoner en dom for omfattende moms- og skattesvig.
Sammenhængen er tydeliggjort i udsendelsen.
Indklagede har anført, at journalisten under samtalen med klager
præsenterede sig som værende fra DR-TV og fortalte, hvad emnet for samtalen
var
og hvilken historie, der søgtes belyst. Herefter startede samtalen. Det burde
på den baggrund være åbenlyst for klager, at samtalen havde til formål at
indhente oplysninger til brug for et journalistisk program i DR. Klager
svarede
på spørgsmålene uden at stille forudgående betingelser. Klager fortalte i
løbet
af samtalen, at han slet ikke havde fungeret som direktør for selskaberne, og
at han kun havde været indsat som direktør ”på papiret”, altså som
stråmand.
Denne oplysning er afgørende for at dokumentere, hvad der er sket i
selskaberne, og er derfor af væsentlig offentlig interesse. Klager blev
herefter spurgt, om han ville deltage i udsendelsen med et egentligt
tv-interview, hvilket klager afviste. Han meddelte herefter, at han hverken
ville citeres for eller bekræfte indholdet af den forudgående samtale. Denne
betingelse bliver først fremsat sent i interviewet. Det er indklagedes
opfattelse, at klager på baggrund af sagens karakter ikke efterfølgende og
bagudrettet kan stille betingelser for journalistens brug af samtalen.
Journalisten svarede, at indklagede agtede at bruge oplysningerne.
Indklagede har erkendt, at klager ikke blev oplyst om, at
samtalen blev optaget på bånd. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at
klagers udsagn udgør dokumentation, som i det konkrete tilfælde ikke kunne
fremskaffes på anden måde. Udsagnet er med til at afdække de
forretningsmetoder, som har fundet sted i de pågældende selskaber, hvorfor
offentliggørelsen af den båndede samtale er af væsentlig offentlig interesse.
Konkret finder indklagede ikke, at det er uproportionalt at offentliggøre
optagelserne, da genen herved for klager ikke overstiger behovet for at kunne
dokumentere, at der virkelig var tale om en stråmand.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene
Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at
journalisten inden interviewet med klager præsenterede sig som journalist hos
Danmarks Radio.
Da en båndoptager i dag anses som et almindeligt journalistisk
arbejdsredskab, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet
med klager blev optaget på bånd, uden at journalisten gjorde opmærksom på
det.
Nævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en
omtale af det danske rockermiljøs forbindelser til erhvervslivet, herunder om
rockere har optrådt som stråmænd for forretningsfolk, der bruger selskaberne
til at undgå gæld eller til moms- og skattesvig. Nævnet finder endvidere, at
hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den
samfundsmæssige interesse, der er knyttet til omtalen af det omhandlede emne.
Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af
offentliggørelsen af det båndede telefoninterview med klager.
Afsagt den 1. oktober 2003.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/2003 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01026 Retsinformation · 20. december 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-07807 Retsinformation · 18. december 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/42 Retsinformation · 24. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05037 Retsinformation · 20. februar 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01134 Retsinformation · 23. august 2017