Spring til indhold

Retsinformation

Farlige stoffer

Gældende VEJ nr 60271 af 01/11/1974VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet16. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Farlige stoffer

Instruks om beredskab til indsats ved uheld og

ulykker med farlige stoffer på landjorden.

Indholdsfortegnelse.

Forord

1. Hvem henvender instruksen sig til

2. Hvilke farlige stoffer

3. Hvorledes identificeres det farlige stof

4. Hvilke uheld og ulykker

5. Hvem har ledelsen af indsatsen

6. Alarmering

7. Beredskabets opbygning og funktion

8. Supplerende bistand

9. Indsatsens afslutning

10. Betalingsspørgsmål

Forord.

Denne instruks er udarbejdet i samarbejde mellem Statens

Brandinspektion, Civilforsvarsstyrelsen, De danske Redningskorps og

miljøstyrelsen.

Arbejdstilsynet, fiskeriministeriet, justitsministeriet og

sundhedsstyrelsen har godkendt instruksen.

Instruksen har endvidere været forelagt for

følgende institutioner og organisationer:

Amtsrådsforeningen

Amtsvandinspektørforeningen

Civilforsvarsstyrelsen

De danske Redningskorps

Embedslægeforeningen

Frederiksberg kommune

Kemikaliekontrollen

Læs alt

Kommunekemi

Kommunernes Landsforening

Københavns kommune

Politimesterforeningen

Rigshospitalet, (Arbejdsmedicinsk Klinik)

Rigspolitichefen

Stadsdyrlægeforeningen

Der er ved den endelige udformning af instruksen taget

hensyn til de af ovennævnte institutioner og organisationer fremsatte

synspunkter.

1. Hvem henvender instruksen sig til.

Denne instruks henvender sig til myndigheder,

institutioner og rådgivende instanser m.fl., der vil kunne tænkes

at blive impliceret i forbindelse med uheld og ulykker med farlige stoffer

a) såvel de, der automatisk vil blive omfattet af

beredskabet,

b) som de institutioner og rådgivende instanser, det

kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt i en given

situation at inddrage i indsatsen:

Brandvæsen, politi, CF-korpset og

Falck-Zonen.

Sygehuse, embedslæger, stadsdyrlæger,

arbejdstilsynet (de lokale tilsynskredse), kommunernes tekniske forvaltning

(stads-, havne- og kommuneingeniører), amternes tekniske forvaltning

(amtsvandinspektører og amtsvejinspektører), fiskerikontrollen,

Rigshospitalets giftinformationscentral, Kommunekemi, kemikaliekontrollen

m.fl.

2. Hvilke farlige stoffer.

Ved farlige stoffer forstås i denne instruks

såvel flydende, faste som luftformige sundhedsfarlige og/eller

forurenende stoffer (herunder ætsende, brandfarlige og

eksplosionsfarlige stoffer), samt stoffer, der ikke i sig selv er

sundhedsfarlige, men som i det konkrete tilfælde kan medføre

fare for omgivelserne (miljøet).

3. Hvorledes identificeres det farlige stof.

Det er vigtigt så hurtigt som muligt at skaffe

klarhed over, hvilke farlige stoffer der er omfattet af uheldet, og disse

stoffers farlige egenskaber.

For giftige stoffer er det specielt vigtigt at have

oplysninger om stoffernes giftighed ved indånding og optagelse gennem

huden, samt kendskab til eventuelle forgiftningssymptomer.

I tvivlstilfælde vil

producenter/importører og afsendere/modtagere af de

pågældende stoffer ofte kunne give sådanne oplysninger.

Ligeledes vil arbejdstilsynet (de lokale

tilsynskredse eller direktoratet) og kemikaliekontrollen ofte kunne

udtale sig om et farligt stofs egenskaber.

Rigshospitalets giftinformationscentral

besvarer

henvendelser om farlige stoffer og deres indvirkning på mennesker.

Ved vejtransport af giftige stoffer

skal der i

henhold til § 12 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 5.

marts 1974 forefindes et særligt "sikkerhedskort", dels i

køretøjets førerkabine, dels bag på hvert af de i

§ 8 foreskrevne rektangulære, orangefarvede reflekterende skilte i en

vandtæt plastlomme. Sikkerhedskortene angiver arten af farer, det

transporterede giftige stof frembyder, oplysning om, hvilke foranstaltninger

der skal træffes i tilfælde af uheld og ulykker (brand og spild)

under transporten af det giftige stof, samt anvisning om

førstehjælp til tilskadekomne.

4. Hvilke uheld og ulykker.

Instruksen er udfærdiget med henblik på

beredskabsindsættelse ved uheld og ulykker, først og fremmest i

forbindelse med transport af farlige stoffer i beholdere,

automobiltankvogne eller jernbanetankvogne. Desuden vedrører

instruksen uheld og ulykker under anvendelse og opbevaring af

farlige stoffer på virksomheder, depotanlæg, lagre og lignende.

Særlige lokale beredskabsordninger herfor er dog ofte tilvejebragt, og

instruksen finder i så fald anvendelse som supplement hertil.

Det skal understreges, at lokale

beredskabsordninger altid bør etableres i forbindelse med

større offentlige eller private anlæg.

5. Hvem har ledelsen af indsatsen.

Brandinspektøren

(udrykningslederen i

kommuner uden brandkommission eller eget udrykningskorps) leder den

egentlige beredskabsindsats. Det er således brandinspektøren

(udrykningslederen), der afgør om 2. og 3. trins-beredskabet skal

indsættes, ligesom det også er brandinspektøren, der

træffer beslutning om tilkaldelse af yderligere fornøden

assistance.

Politimesteren

(den tilstedeværende

øverste politimyndighed) foranlediger, at de fornødne

instanser, som brandinspektøren skønner bør tilkaldes,

hurtigst muligt kommer til stede på ulykkesstedet, eller hvor

deres indsats er nødvendig.

Enhver instans, der er repræsenteret på

ulykkesstedet, har indenfor sit eget område ansvar for, at den

nødvendige indsats til bekæmpelse af ulykker er til stede og

skal således overfor politiet begære yderligere ekspertise

tilkaldt, såfremt det skønnes påkrævet.

Politimesteren

har ansvaret for de egentlige

politimæssige opgaver på ulykkesstedet. Politiet skal

således i fornødent omfang foretage afspærring,

sørge for ordenens opretholdelse og træffe de nødvendige

foranstaltninger for den offentlige sikkerhed, herunder gennemføre

eventuelt påkrævet evakuering af mennesker og dyr.

6. Alarmering.

Alarmering iværksættes ved 0-0-0 opkald til

alarmcentralerne,

der er placeret på særligt udpegede

politistationer - bortset fra alarmcentralen for 01-området, der er

knyttet til hovedbrandstationen i København. Alarmcentralerne

alarmerer ved første opkald om ulykke - alt efter meldingens

ordlyd - øjeblikkeligt:

1. trins-beredskabet

(første-udrykningsberedskabet).

Politiet.

Eventuelt ambulancer, læger og/eller sygehus

(alt efter behov).

I øvrigt sker, som omtalt under pkt. 5, den

koordinerende kommunikation på ulykkesstedet (herunder tilbagemelding

om tilkaldelse af yderligere bistand, eksperter m.fl.) ved politiets

foranstaltning.

På hver af alarmcentralerne findes der oversigter

over brand- og redningsstationer, CF-kaserner, eksperter m.fl. med relation

til ulykker med farlige stoffer. Miljøstyrelsen har den 27. juni 1972

udsendt en liste til samtlige politimestre over personer og institutioner,

der vil kunne impliceres i dette arbejde.

7. Beredskabets opbygning og funktion.

Til indsats i forbindelse med uheld og ulykker af den

omhandlede art er etableret et beredskab, som i det væsentlige

varetages af brandvæsenerne, politiet, redningskorpsene og

civilforsvarskorpset.

Beredskabet er opbygget i 3 trin

, således at

det fleksibelt er muligt at indsætte det eller de nødvendige

beredskabstrin, alt efter ulykkens omfang.

trin

er et

førsteudrykningsberedskab, der er knyttet til de lokale

brandvæsener.

trin

supplerer 1. trin ved mere omfattende

ulykker.

trin

supplerer 1. og 2. trin,

såfremt der er behov for yderligere indsats (herunder i

katastrofesituationer).

Den overordnede ansvarlige myndighed på

ulykkesstedet, brandinspektøren (udrykningslederen), har pligt til at

drage omsorg for, at alle praktisk mulige foranstaltninger

iværksættes for at begrænse skadevirkningerne.

Beredskabets personel og materiel.

Beredskabet må være i besiddelse af personel

og materiel, der sætter det i stand til at løse dets

primære opgave: at standse udstrømningen af farligt stof,

forhindre videre udbredelse, opsamle og neutralisere allerede

udstrømmet stof.

1. trin.

1. trin (førsteudrykningsberedskabet) er

etableret hos det lokale brandvæsen,som enhver kommune i henhold

til brandloven skal opretholde.

Det almindelige brandslukningsudstyr omfatter bl.a.

materiel til beskyttelse af åndedræt og hud, herunder

trykluftapparatur for fuld åndedrætsbeskyttelse.

Til indsats ved uheld med farlige stoffer bør

enhver brandstation (jf. meddelelse nr. 12 fra Statens Brandinspektion) som

supplement til det almindelige brandslukningsudstyr anskaffe let materiel

til tætning af lækager (kiler, propper,

tætningsbånd, kloakafdækningsposer m.v.), til opsamling

af udflydt væske (opsamlingsbakker, plastspande,

håndøser, håndpumpe og skovle m.v.), samt til

personbeskyttelse (gummihandsker, gummistøvler og

gummiforklæder eller lignende beskyttelsesudstyr).

Endvidere bør der anskaffes diverse

værktøj og udstyr (værktøjskasse, lygte,

afmærkningsmateriel, koste, skrabere samt olieabsorberende midler). -

Sådant materiel er placeret på alle Falck-Zonen stationer.

Brandinspektøren må i samarbejde med politiet

skaffe sig viden om samt oversigt over, hvilke muligheder der i en given

situation er for at fremskaffe tankvognsmateriel, slamsugere, gravemaskiner

og lignende.

Foregår der jævnligt transporter af en bestemt

type gennem et brandslukningsområde, må brandinspektøren

søge kontakt med den virksomhed, der i større mængder

afsender eller modtager sådanne transporter for at skaffe sig

nærmere oplysninger om disse.

Fra Statens Brandinspektions side påregnes

udarbejdet en kortlægning af lokale transporter.

2. trin.

2. trins-beredskabet varetages for tiden af

følgende 21 stationer (brandstationen, Falck-Zonen stationer og

CF-kaserner), jævnt fordelt over hele landet, som råder over

specialudstyr til indsats ved mere omfattende ulykker:

Kommunale brandvæsen i:

Viborg (06) 62 02 00

Skive (07) 52 07 17

Silkeborg (06) 82 21 72

Horsens (05) 62 10 00

Fredericia (05) 92 15 73

Tårnby (01) 50 40 32

Falck-Zonen i:

Aalborg (08) 12 22 22

Århus (06) 12 22 22

Esbjerg (05) 12 82 99

Odense (09) 12 41 28

Nykøbing F. (03) 85 17 44

Gladsaxe (01) 67 80 05

Tåstrup (01) 99 06 42

Lyngby (01) 87 04 07

CF-korpset i:

Thisted (07) 92 32 22

Herning (01) 12 11 99 og 12 11 40

Haderslev (04) 52 42 37

Middelfart (09) 41 14 77

Hillerød (03) 26 23 62 og 26 22 66

Næstved (03) 72 18 01

Allinge (03) 98 01 64

Herudover foreslås 2. trins-beredskabet etableret

på følgende 18 stationer:

Helsingør

Roskilde

Køge

Holbæk

Kalundborg

Korsør

Ringsted

Svendborg

Nyborg

Tønder

Kruså (Bov)

Grindsted

Ringkøbing

Struer

Randers

Grenå

Hobro

Hjørring

Specialmateriellet, som forefindes på de

eksisterende 21 stationer, omfatter bl.a. større opsamlingsbeholdere,

el-generator, el-drevet lænsepumpe, afdækningsmateriel til

afløb og kloaker, tankvognskoblinger til brug ved havarerede

tankvognstog og jernbanetankvogne, samt afspærringsmateriel og

absorberende eller neutraliserende midler.

For at sikre, at det nødvendige materiel og

personel fra ovennævnte stationer hurtigt og effektivt kan tilkaldes,

er det af afgørende betydning, at enhver brandinspektør

(udrykningsleder) samt 0-0-0 centralerne til stadighed er vidende om, hvor

nærmeste 2. trins-beredskab er etableret, samt hvorledes denne

supplerende hjælp kan tilkaldes.

Civilforsvarskorpset kan i 2. trins-beredskabet endvidere

assistere med egne beholdninger af absorberende og neutraliserende midler.

Korpset vil derudover kunne skaffe yderligere mængder, idet der lokalt

er truffet aftaler med leverandører om afhentning uanset tidspunktet

på døgnet. Udfærdigede leverandøradresse- og

telefonlister findes i kasernernes vagtinstrukser. Enkelte Falck-Zonen

stationer og brandvæsener vil ligeledes kunne assistere med egne

beholdninger af sådanne midler.

3. trin.

Ved større ulykker (herunder katastrofer), hvor der

er behov for store personelstyrker og mere omfattende materiel af forskellig

art, anvendes 3. trins-beredskabet, som er etableret hos

CF-korpset, der opretholder et permanent beredskab på de

udrykningspligtige CF-kaserner i:

Thisted (07) 92 32 22

Herning (07) 12 11 99 og 12 11 40

Haderslev (04) 52 42 37

Middelfart (09) 41 14 77

Hillerød (03) 26 23 62 og 26 22 66

Næstved (03) 72 18 01

Allinge (03) 98 01 64

Fra disse CF-kaserner er det uanset tidspunktet muligt at

rekvirere personel, der i vidt omfang er udrustet med fuld

åndedrætsbeskyttelse (trykluftapparater) og

beskyttelsesdragter.

Endvidere kan CF-korpset møde frem med forskelligt

specialudstyr, herunder bl.a. pumper, slanger, koblingsrør,

ledningsmateriel, belysningsmateriel samt måleudstyr til erkendelse af

nitrøse gasser og simpelt materiel i stort antal til brug ved

gravning, opdæmning m.v.

CF-korpset vil desuden kunne stille et stabsapparat med

omfattende kommunikationsmateriel til rådighed for

beredskabsledelsen.

Herudover vil det i særlige tilfælde i et vist

omfang være muligt at få assistance af det kommunale

civilforsvar, idet mange civilforsvarsområder (købstæder

m.v.) allerede har etableret et beredskab med henblik på indsats i

fredstid med personel og materiel. Det skal dog bemærkes, at det

kommunale civilforsvar ikke råder over materiel specielt beregnet

på indsats ved uheld med farlige stoffer.

8. Supplerende bistand.

Efter uheldet eller ulykkens art kan det være

praktisk og/eller nødvendigt at tilkalde bistand, som ikke automatisk

er omfattet af det særlige beredskab. I det følgende

nævnes en række institutioner og rådgivende instanser

m.fl., som det kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt

at inddrage i indsatsen.

Ambulancetjeneste m.v.

Ambulancetjenesten varetages af Falck-Zonen og

brandvæsenet.

Ved uheld med farlige stoffer må politiet og andre i

forbindelse med rekvirering af ambulancehjælp være

opmærksomme på, at kemikalier kan have giftvirkninger, der ikke

umiddelbart lader sig konstatere, hvorfor det kan være

nødvendigt at tilkalde ambulancehjælp i forøget

omfang.

Læger og sygehuse.

0-0-0 centralerne tilkaldtes, såfremt alarmeringen

giver anledning hertil (jf. ovenfor side 7 afsnit 6), i tilfælde af

større ulykker med personskader praktiserende læger og

underretter sygehus m.v.

I forbindelse med uheld med farlige stoffer vil det

derudover være nødvendigt, at politiet snarest muligt drager

omsorg for, at oplysninger om det farlige stofs karakter bliver videregivet

til vedkommende sygehus.

Producent/afsender/modtager

af det uheldsramte stof

vil ofte kunne give oplysninger om stoffets giftighed og øvrige

skadelige virkninger, samt om hvilke foranstaltninger der bør

træffes i forbindelse med uheld.

Embedslæger.

Kredslæger vil ofte i relation til uheld og ulykker

med farlige stoffer kunne rådgive med hensyn til sundhedsfare og farer

for uheldsstedets omgivelser samt vedrørende omfanget af en eventuel

evakuering.

Arbejdstilsynet.

(de lokale tilsynskredse).

Ved ulykker på virksomheder kan arbejdstilsynet

udtale sig om et stofs farlige egenskaber og medvirke til de

foranstaltninger, der skal sikre, at ulykken ikke breder sig.

Arbejdstilsynets arbejdsområde tager specielt sigte på uheld med

farlige stoffer på stationære anlæg; men også ved

ulykker under transport kan der drages nytte af arbejdstilsynets

erfaringer.

Stadsdyrlæger.

Stadsdyrlægen leder som regel det kommunale

levnedsmiddellaboratorium og vil i forbindelse med uheld med farlige stoffer

ofte kunne yde assistance ved at analysere de kemikalier, der indgår i

forureningsulykker.

Herudover bør stadsdyrlægen altid orienteres

i tilfælde, hvor forureningsulykker involverer levnedsmidler og/eller

levnedsmiddelvirksomheder.

Vandmyndigheder.

Kommunernes tekniske forvaltninger og

amtsvandinspektoraterne bør varsles, når ulykken kan true

vandløbssystemer, grundvandet (vandforsyningen), dambrug, kloakker og

rensningsanlæg. Endvidere vil vandmyndighederne kunne yde

rådgivende bistand med hensyn til vandforurening som følge af

uheld med farlige stoffer.

Fiskerikontrol.

Fiskerikontrollen beskæftiger sig hovedsageligt med

saltvandsfiskeriet, men fører også kontrol med

ferskvandsfiskeri. Fiskerikontrollen bør derfor varsles, hvis der i

forbindelse med uheld med farlige stoffer kan blive tale om forurening af

dambrug og fiskeholdige vandløb.

Vejmyndigheder.

Ved ulykker under landevejstransport med farlige stoffer

vil det være vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt

at involvere pågældende kommuners tekniske forvaltninger eller

amtsvejinspektorater.

Vejmyndighederne vil dels kunne bidrage med oplysninger om

afløbsrender og dels kunne rådgive med hensyn til

rydningsmetoder, hvorledes man afhjælper beskadigelse af vejanlæg

m.v.

Rigshospitalets giftinformationscentral

besvarer

henvendelser om farlige stoffer og deres indvirkning på mennesker.

Civilforsvarets analytisk-kemiske laboratorium

vil

telefonisk via den vagthavende på Civilforsvarskorpsets kaserner (2. og

3. trins-beredskab) eventuelt kunne yde rådgivende bistand

vedrørende farlige stoffers giftighed, eksplosions- og brandfare, samt

øvrige kemiske forhold.

Kommunekemi

rådgiver vedrørende

uskadeliggørelse af de forurenende stoffer og om bortskaffelsen af

disse og forurenet materiale, ligesom Kommunekemi ofte selv eller i

samarbejde med vedkommende lokale modtageplads vil kunne påtage sig

opsamling og transport af affaldet.

Kemikaliekontrollen

vil ofte kunne give oplysninger

om farlige stoffers egenskaber og kunne bistå med råd og

vejledning, såfremt det farlige stof skal neutraliseres eller på

anden måde bekæmpes kemisk.

Miljøstyrelsen

vil ligeledes kunne

bistå med råd og vejledning vedrørende

forureningsspørgsmål.

Lokale eksperter

, herunder kemiske virksomheder i

nærheden af ulykkesstedet, vil ofte være i besiddelse af

særlig sagkundskab. Ligeledes vil der fra lokale kemiske virksomheder

ofte kunne skaffes neutraliseringsmidler.

Lokal civilhjælp.

Tidsfaktoren vil ofte være af stor betydning i

forbindelse med uheld med farlige stoffer. For så hurtigt som muligt at

kunne hindre uheldets følger i at blive større kan det

være nødvendigt - som supplement til beredskabet - at anvende

lokal civilhjælp i form af tankvogne, slamsugere,

entreprenør- og gravemateriel, bulldozere og massiv arbejdskraft.

Falck-Zonen har ifølge overenskomst forpligtet sig til så

hurtigt og effektivt som muligt at honorere ethvert krav fra politiet om

bistand, som naturligt falder under redningskorpsets arbejdsområder.

Endvidere kan hjælp fra forsvarets forlægninger i visse

situationer være påkrævet.

De lokale politimyndigheder bør - i samarbejde med

de lokale brandmyndigheder - sørge for stedse at have overblik over

sådanne assistancemuligheders tilstedeværelse.

9. Indsatsens afslutning.

Som oftest vil der i den enkelte situation være tale

om en glidende overgang fra egentlig indsats til oprydning.

Som hovedretningslinie kan man dog opstille

følgende:

Indsatsen kan først afsluttes, når det er

konstateret, at enhver sundheds- og forureningsfare på og omkring

uheldsstedet samt på fjernere miljøer er standset effektivt, og

det forurenende stof og øvrige inficerede materialer er effektivt

opsamlet eller fjernet.

Det er de kommunale myndigheder, der, som ansvarlige

for den offentlige sundhed, har ansvaret for, at der træffes alle

påkrævede foranstaltninger.

Der må derfor snarest af vedkommende kommunale

myndighed - f.eks. ved at der optages kontakt med Kommunekemi - træffes

beslutning om den videre fremgangsmåde ved den endelige oprensnings

praktiske udførelse, herunder om behandling af eventuel afgravet jord

eller andet forurenet materiale.

Bortskaffelse ved lokal forbrænding, nedgravning,

henlæggelse på losseplads eller lignende må ikke finde

sted, forinden der - f.eks. af Kommunekemi - er foretaget en vurdering af

behandlingens eller deponeringens forsvarlighed.

Beslutning om, hvorvidt eventuel yderligere afgravning

skal finde sted af hensyn til grundvandsforurening, træffes af

vedkommende lokale myndighed efter drøftelse med sagkyndige

(ansvarlige for vandindvinding, levnedsmiddelkontrolenhed).

Efter uheld med farlige stoffer må man være

opmærksom på, at der kan opstå forurening af og direkte

skade på selv fjerne miljøer (sekundærskader), som f.eks.

vandløb, søer, biologiske rensningsanlæg og

fiskedamsanlæg med ofte alvorlige følger for vegetation og

dyreliv. En sådan spredning af forureningen sker som oftest igennem

grøfter, kloaksystemet, drænrør og grundvand.

10. Betalingsspørgsmål.

Ingen foranstaltninger eller bestræbelser, som

iværksættes for at begrænse skadernes videre udbredelse,

må forsinkes eller undlades på grund af tvivl om, hvem der skal

afholde de dermed forbundne udgifter.

Udgifterne må - om nødvendigt -

foreløbigt afholdes af den ansvarlige myndighed

(brandinspektøren, det vil sige den pågældende kommune),

indtil ansvaret er placeret og betalings- og

erstatningsspørgsmålet afklaret.

Den endelige betaling påhviler som hovedregel

skadevolderen, ligesom skadevolderen kan pålægges

erstatningsansvar for skader på personer eller ejendom.

I henhold til tekstanmærkning nr. 50 til § 27

på finanslov 1974/75 er miljøministeren bemyndiget til i

tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse,

oplagring og transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde

alle fornødne udgifter ved ydelse af bistand til bekæmpelse af

sådanne katastrofer. Det vil sige, at kommunerne i tilfælde af

uheld af større omfang vil kunne søge den del af udgiften, der

ikke kan inddrives hos den for uheldet ansvarlige, refunderet af

statskassen.

Vejledninger fra miljøstyrelsen:

nr. 1/1974, vejledning for kontrollerede lossepladser, 20

sider, pris 3 kr.

nr. 2/1974, miljøhensyn ved planlægning, 48

sider, pris: 10 kr.

nr. 3/1974, ekstern støj fra virksomheder, 19

sider, pris: 3 kr.

nr. 4/1974, badevand, 8 sider, pris: 2 kr.

nr. 5/1974, svømmebassiner, 54 sider, pris: 5

kr.

nr. 6/1974, spildevand, 40 sider, pris: 5 kr.

nr. 7/1974, begrænsning af luftforurening fra

virksomheder, 56 sider, pris: 7 kr.

Nyt fra miljøstyrelsen:

1: efteruddannelse på miljøområdet

(udgået)

2: orientering om miljøreformens ikrafttræden

1. okt. 1974 (udg.)

3: miljøstyrelsen flytter (udgået)

4: orientering om bekendtgørelser og

cirkulærer i forbindelse med miljøreformen (udgået)

5: 12 bekendtgørelser fra

miljøministeriet

6: nordisk konvention om miljøbeskyttelse og

Øresundsaftalen, (begrænset oplag)

7: en cirkulæreskrivelse og fem cirkulærer fra

miljøministeriet

8: spildevandsafledning til nedsivningsanlæg

(udgået)

9: bæltprojektet

10: behandling af kommunalt affald (begrænset

oplag)

11: efteruddannelse på miljøområdet

12: PCB og miljøet

13: tryksager fra miljøstyrelsen, "flyvende korps"

m,m. (under udgivelse)

14: hydrogeologiske undersøgelser (under

udgivelse)

Vejledningerne forhandles gennem boghandelen. Nyt fra

miljøstyrelsen bestilles direkte hos miljøstyrelsen, så

vidt muligt skriftligt.

Oplysningerne er alle pr. 1. november 1974

Miljøstyrelsen, den 1. november 1974

Lignende dokumenter