Farlige stoffer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Farlige stoffer
Instruks om beredskab til indsats ved uheld og
ulykker med farlige stoffer på landjorden.
Indholdsfortegnelse.
Forord
1. Hvem henvender instruksen sig til
2. Hvilke farlige stoffer
3. Hvorledes identificeres det farlige stof
4. Hvilke uheld og ulykker
5. Hvem har ledelsen af indsatsen
6. Alarmering
7. Beredskabets opbygning og funktion
8. Supplerende bistand
9. Indsatsens afslutning
10. Betalingsspørgsmål
Forord.
Denne instruks er udarbejdet i samarbejde mellem Statens
Brandinspektion, Civilforsvarsstyrelsen, De danske Redningskorps og
miljøstyrelsen.
Arbejdstilsynet, fiskeriministeriet, justitsministeriet og
sundhedsstyrelsen har godkendt instruksen.
Instruksen har endvidere været forelagt for
følgende institutioner og organisationer:
Amtsrådsforeningen
Amtsvandinspektørforeningen
Civilforsvarsstyrelsen
De danske Redningskorps
Embedslægeforeningen
Frederiksberg kommune
Kemikaliekontrollen
Læs alt
Kommunekemi
Kommunernes Landsforening
Københavns kommune
Politimesterforeningen
Rigshospitalet, (Arbejdsmedicinsk Klinik)
Rigspolitichefen
Stadsdyrlægeforeningen
Der er ved den endelige udformning af instruksen taget
hensyn til de af ovennævnte institutioner og organisationer fremsatte
synspunkter.
1. Hvem henvender instruksen sig til.
Denne instruks henvender sig til myndigheder,
institutioner og rådgivende instanser m.fl., der vil kunne tænkes
at blive impliceret i forbindelse med uheld og ulykker med farlige stoffer
a) såvel de, der automatisk vil blive omfattet af
beredskabet,
b) som de institutioner og rådgivende instanser, det
kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt i en given
situation at inddrage i indsatsen:
Brandvæsen, politi, CF-korpset og
Falck-Zonen.
Sygehuse, embedslæger, stadsdyrlæger,
arbejdstilsynet (de lokale tilsynskredse), kommunernes tekniske forvaltning
(stads-, havne- og kommuneingeniører), amternes tekniske forvaltning
(amtsvandinspektører og amtsvejinspektører), fiskerikontrollen,
Rigshospitalets giftinformationscentral, Kommunekemi, kemikaliekontrollen
m.fl.
2. Hvilke farlige stoffer.
Ved farlige stoffer forstås i denne instruks
såvel flydende, faste som luftformige sundhedsfarlige og/eller
forurenende stoffer (herunder ætsende, brandfarlige og
eksplosionsfarlige stoffer), samt stoffer, der ikke i sig selv er
sundhedsfarlige, men som i det konkrete tilfælde kan medføre
fare for omgivelserne (miljøet).
3. Hvorledes identificeres det farlige stof.
Det er vigtigt så hurtigt som muligt at skaffe
klarhed over, hvilke farlige stoffer der er omfattet af uheldet, og disse
stoffers farlige egenskaber.
For giftige stoffer er det specielt vigtigt at have
oplysninger om stoffernes giftighed ved indånding og optagelse gennem
huden, samt kendskab til eventuelle forgiftningssymptomer.
I tvivlstilfælde vil
producenter/importører og afsendere/modtagere af de
pågældende stoffer ofte kunne give sådanne oplysninger.
Ligeledes vil arbejdstilsynet (de lokale
tilsynskredse eller direktoratet) og kemikaliekontrollen ofte kunne
udtale sig om et farligt stofs egenskaber.
Rigshospitalets giftinformationscentral
besvarer
henvendelser om farlige stoffer og deres indvirkning på mennesker.
Ved vejtransport af giftige stoffer
skal der i
henhold til § 12 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 5.
marts 1974 forefindes et særligt "sikkerhedskort", dels i
køretøjets førerkabine, dels bag på hvert af de i
§ 8 foreskrevne rektangulære, orangefarvede reflekterende skilte i en
vandtæt plastlomme. Sikkerhedskortene angiver arten af farer, det
transporterede giftige stof frembyder, oplysning om, hvilke foranstaltninger
der skal træffes i tilfælde af uheld og ulykker (brand og spild)
under transporten af det giftige stof, samt anvisning om
førstehjælp til tilskadekomne.
4. Hvilke uheld og ulykker.
Instruksen er udfærdiget med henblik på
beredskabsindsættelse ved uheld og ulykker, først og fremmest i
forbindelse med transport af farlige stoffer i beholdere,
automobiltankvogne eller jernbanetankvogne. Desuden vedrører
instruksen uheld og ulykker under anvendelse og opbevaring af
farlige stoffer på virksomheder, depotanlæg, lagre og lignende.
Særlige lokale beredskabsordninger herfor er dog ofte tilvejebragt, og
instruksen finder i så fald anvendelse som supplement hertil.
Det skal understreges, at lokale
beredskabsordninger altid bør etableres i forbindelse med
større offentlige eller private anlæg.
5. Hvem har ledelsen af indsatsen.
Brandinspektøren
(udrykningslederen i
kommuner uden brandkommission eller eget udrykningskorps) leder den
egentlige beredskabsindsats. Det er således brandinspektøren
(udrykningslederen), der afgør om 2. og 3. trins-beredskabet skal
indsættes, ligesom det også er brandinspektøren, der
træffer beslutning om tilkaldelse af yderligere fornøden
assistance.
Politimesteren
(den tilstedeværende
øverste politimyndighed) foranlediger, at de fornødne
instanser, som brandinspektøren skønner bør tilkaldes,
hurtigst muligt kommer til stede på ulykkesstedet, eller hvor
deres indsats er nødvendig.
Enhver instans, der er repræsenteret på
ulykkesstedet, har indenfor sit eget område ansvar for, at den
nødvendige indsats til bekæmpelse af ulykker er til stede og
skal således overfor politiet begære yderligere ekspertise
tilkaldt, såfremt det skønnes påkrævet.
Politimesteren
har ansvaret for de egentlige
politimæssige opgaver på ulykkesstedet. Politiet skal
således i fornødent omfang foretage afspærring,
sørge for ordenens opretholdelse og træffe de nødvendige
foranstaltninger for den offentlige sikkerhed, herunder gennemføre
eventuelt påkrævet evakuering af mennesker og dyr.
6. Alarmering.
Alarmering iværksættes ved 0-0-0 opkald til
alarmcentralerne,
der er placeret på særligt udpegede
politistationer - bortset fra alarmcentralen for 01-området, der er
knyttet til hovedbrandstationen i København. Alarmcentralerne
alarmerer ved første opkald om ulykke - alt efter meldingens
ordlyd - øjeblikkeligt:
1. trins-beredskabet
(første-udrykningsberedskabet).
Politiet.
Eventuelt ambulancer, læger og/eller sygehus
(alt efter behov).
I øvrigt sker, som omtalt under pkt. 5, den
koordinerende kommunikation på ulykkesstedet (herunder tilbagemelding
om tilkaldelse af yderligere bistand, eksperter m.fl.) ved politiets
foranstaltning.
På hver af alarmcentralerne findes der oversigter
over brand- og redningsstationer, CF-kaserner, eksperter m.fl. med relation
til ulykker med farlige stoffer. Miljøstyrelsen har den 27. juni 1972
udsendt en liste til samtlige politimestre over personer og institutioner,
der vil kunne impliceres i dette arbejde.
7. Beredskabets opbygning og funktion.
Til indsats i forbindelse med uheld og ulykker af den
omhandlede art er etableret et beredskab, som i det væsentlige
varetages af brandvæsenerne, politiet, redningskorpsene og
civilforsvarskorpset.
Beredskabet er opbygget i 3 trin
, således at
det fleksibelt er muligt at indsætte det eller de nødvendige
beredskabstrin, alt efter ulykkens omfang.
trin
er et
førsteudrykningsberedskab, der er knyttet til de lokale
brandvæsener.
trin
supplerer 1. trin ved mere omfattende
ulykker.
trin
supplerer 1. og 2. trin,
såfremt der er behov for yderligere indsats (herunder i
katastrofesituationer).
Den overordnede ansvarlige myndighed på
ulykkesstedet, brandinspektøren (udrykningslederen), har pligt til at
drage omsorg for, at alle praktisk mulige foranstaltninger
iværksættes for at begrænse skadevirkningerne.
Beredskabets personel og materiel.
Beredskabet må være i besiddelse af personel
og materiel, der sætter det i stand til at løse dets
primære opgave: at standse udstrømningen af farligt stof,
forhindre videre udbredelse, opsamle og neutralisere allerede
udstrømmet stof.
1. trin.
1. trin (førsteudrykningsberedskabet) er
etableret hos det lokale brandvæsen,som enhver kommune i henhold
til brandloven skal opretholde.
Det almindelige brandslukningsudstyr omfatter bl.a.
materiel til beskyttelse af åndedræt og hud, herunder
trykluftapparatur for fuld åndedrætsbeskyttelse.
Til indsats ved uheld med farlige stoffer bør
enhver brandstation (jf. meddelelse nr. 12 fra Statens Brandinspektion) som
supplement til det almindelige brandslukningsudstyr anskaffe let materiel
til tætning af lækager (kiler, propper,
tætningsbånd, kloakafdækningsposer m.v.), til opsamling
af udflydt væske (opsamlingsbakker, plastspande,
håndøser, håndpumpe og skovle m.v.), samt til
personbeskyttelse (gummihandsker, gummistøvler og
gummiforklæder eller lignende beskyttelsesudstyr).
Endvidere bør der anskaffes diverse
værktøj og udstyr (værktøjskasse, lygte,
afmærkningsmateriel, koste, skrabere samt olieabsorberende midler). -
Sådant materiel er placeret på alle Falck-Zonen stationer.
Brandinspektøren må i samarbejde med politiet
skaffe sig viden om samt oversigt over, hvilke muligheder der i en given
situation er for at fremskaffe tankvognsmateriel, slamsugere, gravemaskiner
og lignende.
Foregår der jævnligt transporter af en bestemt
type gennem et brandslukningsområde, må brandinspektøren
søge kontakt med den virksomhed, der i større mængder
afsender eller modtager sådanne transporter for at skaffe sig
nærmere oplysninger om disse.
Fra Statens Brandinspektions side påregnes
udarbejdet en kortlægning af lokale transporter.
2. trin.
2. trins-beredskabet varetages for tiden af
følgende 21 stationer (brandstationen, Falck-Zonen stationer og
CF-kaserner), jævnt fordelt over hele landet, som råder over
specialudstyr til indsats ved mere omfattende ulykker:
Kommunale brandvæsen i:
Viborg (06) 62 02 00
Skive (07) 52 07 17
Silkeborg (06) 82 21 72
Horsens (05) 62 10 00
Fredericia (05) 92 15 73
Tårnby (01) 50 40 32
Falck-Zonen i:
Aalborg (08) 12 22 22
Århus (06) 12 22 22
Esbjerg (05) 12 82 99
Odense (09) 12 41 28
Nykøbing F. (03) 85 17 44
Gladsaxe (01) 67 80 05
Tåstrup (01) 99 06 42
Lyngby (01) 87 04 07
CF-korpset i:
Thisted (07) 92 32 22
Herning (01) 12 11 99 og 12 11 40
Haderslev (04) 52 42 37
Middelfart (09) 41 14 77
Hillerød (03) 26 23 62 og 26 22 66
Næstved (03) 72 18 01
Allinge (03) 98 01 64
Herudover foreslås 2. trins-beredskabet etableret
på følgende 18 stationer:
Helsingør
Roskilde
Køge
Holbæk
Kalundborg
Korsør
Ringsted
Svendborg
Nyborg
Tønder
Kruså (Bov)
Grindsted
Ringkøbing
Struer
Randers
Grenå
Hobro
Hjørring
Specialmateriellet, som forefindes på de
eksisterende 21 stationer, omfatter bl.a. større opsamlingsbeholdere,
el-generator, el-drevet lænsepumpe, afdækningsmateriel til
afløb og kloaker, tankvognskoblinger til brug ved havarerede
tankvognstog og jernbanetankvogne, samt afspærringsmateriel og
absorberende eller neutraliserende midler.
For at sikre, at det nødvendige materiel og
personel fra ovennævnte stationer hurtigt og effektivt kan tilkaldes,
er det af afgørende betydning, at enhver brandinspektør
(udrykningsleder) samt 0-0-0 centralerne til stadighed er vidende om, hvor
nærmeste 2. trins-beredskab er etableret, samt hvorledes denne
supplerende hjælp kan tilkaldes.
Civilforsvarskorpset kan i 2. trins-beredskabet endvidere
assistere med egne beholdninger af absorberende og neutraliserende midler.
Korpset vil derudover kunne skaffe yderligere mængder, idet der lokalt
er truffet aftaler med leverandører om afhentning uanset tidspunktet
på døgnet. Udfærdigede leverandøradresse- og
telefonlister findes i kasernernes vagtinstrukser. Enkelte Falck-Zonen
stationer og brandvæsener vil ligeledes kunne assistere med egne
beholdninger af sådanne midler.
3. trin.
Ved større ulykker (herunder katastrofer), hvor der
er behov for store personelstyrker og mere omfattende materiel af forskellig
art, anvendes 3. trins-beredskabet, som er etableret hos
CF-korpset, der opretholder et permanent beredskab på de
udrykningspligtige CF-kaserner i:
Thisted (07) 92 32 22
Herning (07) 12 11 99 og 12 11 40
Haderslev (04) 52 42 37
Middelfart (09) 41 14 77
Hillerød (03) 26 23 62 og 26 22 66
Næstved (03) 72 18 01
Allinge (03) 98 01 64
Fra disse CF-kaserner er det uanset tidspunktet muligt at
rekvirere personel, der i vidt omfang er udrustet med fuld
åndedrætsbeskyttelse (trykluftapparater) og
beskyttelsesdragter.
Endvidere kan CF-korpset møde frem med forskelligt
specialudstyr, herunder bl.a. pumper, slanger, koblingsrør,
ledningsmateriel, belysningsmateriel samt måleudstyr til erkendelse af
nitrøse gasser og simpelt materiel i stort antal til brug ved
gravning, opdæmning m.v.
CF-korpset vil desuden kunne stille et stabsapparat med
omfattende kommunikationsmateriel til rådighed for
beredskabsledelsen.
Herudover vil det i særlige tilfælde i et vist
omfang være muligt at få assistance af det kommunale
civilforsvar, idet mange civilforsvarsområder (købstæder
m.v.) allerede har etableret et beredskab med henblik på indsats i
fredstid med personel og materiel. Det skal dog bemærkes, at det
kommunale civilforsvar ikke råder over materiel specielt beregnet
på indsats ved uheld med farlige stoffer.
8. Supplerende bistand.
Efter uheldet eller ulykkens art kan det være
praktisk og/eller nødvendigt at tilkalde bistand, som ikke automatisk
er omfattet af det særlige beredskab. I det følgende
nævnes en række institutioner og rådgivende instanser
m.fl., som det kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt
at inddrage i indsatsen.
Ambulancetjeneste m.v.
Ambulancetjenesten varetages af Falck-Zonen og
brandvæsenet.
Ved uheld med farlige stoffer må politiet og andre i
forbindelse med rekvirering af ambulancehjælp være
opmærksomme på, at kemikalier kan have giftvirkninger, der ikke
umiddelbart lader sig konstatere, hvorfor det kan være
nødvendigt at tilkalde ambulancehjælp i forøget
omfang.
Læger og sygehuse.
0-0-0 centralerne tilkaldtes, såfremt alarmeringen
giver anledning hertil (jf. ovenfor side 7 afsnit 6), i tilfælde af
større ulykker med personskader praktiserende læger og
underretter sygehus m.v.
I forbindelse med uheld med farlige stoffer vil det
derudover være nødvendigt, at politiet snarest muligt drager
omsorg for, at oplysninger om det farlige stofs karakter bliver videregivet
til vedkommende sygehus.
Producent/afsender/modtager
af det uheldsramte stof
vil ofte kunne give oplysninger om stoffets giftighed og øvrige
skadelige virkninger, samt om hvilke foranstaltninger der bør
træffes i forbindelse med uheld.
Embedslæger.
Kredslæger vil ofte i relation til uheld og ulykker
med farlige stoffer kunne rådgive med hensyn til sundhedsfare og farer
for uheldsstedets omgivelser samt vedrørende omfanget af en eventuel
evakuering.
Arbejdstilsynet.
(de lokale tilsynskredse).
Ved ulykker på virksomheder kan arbejdstilsynet
udtale sig om et stofs farlige egenskaber og medvirke til de
foranstaltninger, der skal sikre, at ulykken ikke breder sig.
Arbejdstilsynets arbejdsområde tager specielt sigte på uheld med
farlige stoffer på stationære anlæg; men også ved
ulykker under transport kan der drages nytte af arbejdstilsynets
erfaringer.
Stadsdyrlæger.
Stadsdyrlægen leder som regel det kommunale
levnedsmiddellaboratorium og vil i forbindelse med uheld med farlige stoffer
ofte kunne yde assistance ved at analysere de kemikalier, der indgår i
forureningsulykker.
Herudover bør stadsdyrlægen altid orienteres
i tilfælde, hvor forureningsulykker involverer levnedsmidler og/eller
levnedsmiddelvirksomheder.
Vandmyndigheder.
Kommunernes tekniske forvaltninger og
amtsvandinspektoraterne bør varsles, når ulykken kan true
vandløbssystemer, grundvandet (vandforsyningen), dambrug, kloakker og
rensningsanlæg. Endvidere vil vandmyndighederne kunne yde
rådgivende bistand med hensyn til vandforurening som følge af
uheld med farlige stoffer.
Fiskerikontrol.
Fiskerikontrollen beskæftiger sig hovedsageligt med
saltvandsfiskeriet, men fører også kontrol med
ferskvandsfiskeri. Fiskerikontrollen bør derfor varsles, hvis der i
forbindelse med uheld med farlige stoffer kan blive tale om forurening af
dambrug og fiskeholdige vandløb.
Vejmyndigheder.
Ved ulykker under landevejstransport med farlige stoffer
vil det være vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt
at involvere pågældende kommuners tekniske forvaltninger eller
amtsvejinspektorater.
Vejmyndighederne vil dels kunne bidrage med oplysninger om
afløbsrender og dels kunne rådgive med hensyn til
rydningsmetoder, hvorledes man afhjælper beskadigelse af vejanlæg
m.v.
Rigshospitalets giftinformationscentral
besvarer
henvendelser om farlige stoffer og deres indvirkning på mennesker.
Civilforsvarets analytisk-kemiske laboratorium
vil
telefonisk via den vagthavende på Civilforsvarskorpsets kaserner (2. og
3. trins-beredskab) eventuelt kunne yde rådgivende bistand
vedrørende farlige stoffers giftighed, eksplosions- og brandfare, samt
øvrige kemiske forhold.
Kommunekemi
rådgiver vedrørende
uskadeliggørelse af de forurenende stoffer og om bortskaffelsen af
disse og forurenet materiale, ligesom Kommunekemi ofte selv eller i
samarbejde med vedkommende lokale modtageplads vil kunne påtage sig
opsamling og transport af affaldet.
Kemikaliekontrollen
vil ofte kunne give oplysninger
om farlige stoffers egenskaber og kunne bistå med råd og
vejledning, såfremt det farlige stof skal neutraliseres eller på
anden måde bekæmpes kemisk.
Miljøstyrelsen
vil ligeledes kunne
bistå med råd og vejledning vedrørende
forureningsspørgsmål.
Lokale eksperter
, herunder kemiske virksomheder i
nærheden af ulykkesstedet, vil ofte være i besiddelse af
særlig sagkundskab. Ligeledes vil der fra lokale kemiske virksomheder
ofte kunne skaffes neutraliseringsmidler.
Lokal civilhjælp.
Tidsfaktoren vil ofte være af stor betydning i
forbindelse med uheld med farlige stoffer. For så hurtigt som muligt at
kunne hindre uheldets følger i at blive større kan det
være nødvendigt - som supplement til beredskabet - at anvende
lokal civilhjælp i form af tankvogne, slamsugere,
entreprenør- og gravemateriel, bulldozere og massiv arbejdskraft.
Falck-Zonen har ifølge overenskomst forpligtet sig til så
hurtigt og effektivt som muligt at honorere ethvert krav fra politiet om
bistand, som naturligt falder under redningskorpsets arbejdsområder.
Endvidere kan hjælp fra forsvarets forlægninger i visse
situationer være påkrævet.
De lokale politimyndigheder bør - i samarbejde med
de lokale brandmyndigheder - sørge for stedse at have overblik over
sådanne assistancemuligheders tilstedeværelse.
9. Indsatsens afslutning.
Som oftest vil der i den enkelte situation være tale
om en glidende overgang fra egentlig indsats til oprydning.
Som hovedretningslinie kan man dog opstille
følgende:
Indsatsen kan først afsluttes, når det er
konstateret, at enhver sundheds- og forureningsfare på og omkring
uheldsstedet samt på fjernere miljøer er standset effektivt, og
det forurenende stof og øvrige inficerede materialer er effektivt
opsamlet eller fjernet.
Det er de kommunale myndigheder, der, som ansvarlige
for den offentlige sundhed, har ansvaret for, at der træffes alle
påkrævede foranstaltninger.
Der må derfor snarest af vedkommende kommunale
myndighed - f.eks. ved at der optages kontakt med Kommunekemi - træffes
beslutning om den videre fremgangsmåde ved den endelige oprensnings
praktiske udførelse, herunder om behandling af eventuel afgravet jord
eller andet forurenet materiale.
Bortskaffelse ved lokal forbrænding, nedgravning,
henlæggelse på losseplads eller lignende må ikke finde
sted, forinden der - f.eks. af Kommunekemi - er foretaget en vurdering af
behandlingens eller deponeringens forsvarlighed.
Beslutning om, hvorvidt eventuel yderligere afgravning
skal finde sted af hensyn til grundvandsforurening, træffes af
vedkommende lokale myndighed efter drøftelse med sagkyndige
(ansvarlige for vandindvinding, levnedsmiddelkontrolenhed).
Efter uheld med farlige stoffer må man være
opmærksom på, at der kan opstå forurening af og direkte
skade på selv fjerne miljøer (sekundærskader), som f.eks.
vandløb, søer, biologiske rensningsanlæg og
fiskedamsanlæg med ofte alvorlige følger for vegetation og
dyreliv. En sådan spredning af forureningen sker som oftest igennem
grøfter, kloaksystemet, drænrør og grundvand.
10. Betalingsspørgsmål.
Ingen foranstaltninger eller bestræbelser, som
iværksættes for at begrænse skadernes videre udbredelse,
må forsinkes eller undlades på grund af tvivl om, hvem der skal
afholde de dermed forbundne udgifter.
Udgifterne må - om nødvendigt -
foreløbigt afholdes af den ansvarlige myndighed
(brandinspektøren, det vil sige den pågældende kommune),
indtil ansvaret er placeret og betalings- og
erstatningsspørgsmålet afklaret.
Den endelige betaling påhviler som hovedregel
skadevolderen, ligesom skadevolderen kan pålægges
erstatningsansvar for skader på personer eller ejendom.
I henhold til tekstanmærkning nr. 50 til § 27
på finanslov 1974/75 er miljøministeren bemyndiget til i
tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse,
oplagring og transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde
alle fornødne udgifter ved ydelse af bistand til bekæmpelse af
sådanne katastrofer. Det vil sige, at kommunerne i tilfælde af
uheld af større omfang vil kunne søge den del af udgiften, der
ikke kan inddrives hos den for uheldet ansvarlige, refunderet af
statskassen.
Vejledninger fra miljøstyrelsen:
nr. 1/1974, vejledning for kontrollerede lossepladser, 20
sider, pris 3 kr.
nr. 2/1974, miljøhensyn ved planlægning, 48
sider, pris: 10 kr.
nr. 3/1974, ekstern støj fra virksomheder, 19
sider, pris: 3 kr.
nr. 4/1974, badevand, 8 sider, pris: 2 kr.
nr. 5/1974, svømmebassiner, 54 sider, pris: 5
kr.
nr. 6/1974, spildevand, 40 sider, pris: 5 kr.
nr. 7/1974, begrænsning af luftforurening fra
virksomheder, 56 sider, pris: 7 kr.
Nyt fra miljøstyrelsen:
1: efteruddannelse på miljøområdet
(udgået)
2: orientering om miljøreformens ikrafttræden
1. okt. 1974 (udg.)
3: miljøstyrelsen flytter (udgået)
4: orientering om bekendtgørelser og
cirkulærer i forbindelse med miljøreformen (udgået)
5: 12 bekendtgørelser fra
miljøministeriet
6: nordisk konvention om miljøbeskyttelse og
Øresundsaftalen, (begrænset oplag)
7: en cirkulæreskrivelse og fem cirkulærer fra
miljøministeriet
8: spildevandsafledning til nedsivningsanlæg
(udgået)
9: bæltprojektet
10: behandling af kommunalt affald (begrænset
oplag)
11: efteruddannelse på miljøområdet
12: PCB og miljøet
13: tryksager fra miljøstyrelsen, "flyvende korps"
m,m. (under udgivelse)
14: hydrogeologiske undersøgelser (under
udgivelse)
Vejledningerne forhandles gennem boghandelen. Nyt fra
miljøstyrelsen bestilles direkte hos miljøstyrelsen, så
vidt muligt skriftligt.
Oplysningerne er alle pr. 1. november 1974
Miljøstyrelsen, den 1. november 1974
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 132 FORSLAG TIL BEREDSKABSLOVEN Retsinformation · 23. december 1992
- Vejledning om Bedriftværn Retsinformation · 5. januar 2001
- Cirkulæreskrivelse vedrørende beredskabsplanlægning m.v. i relation til farlige virksomheder (Til politidirektøren i København og samtlige politimestre) Retsinformation · 25. september 1997
- Pligter ved risikobetonede aktiviteter Retsinformation · 15. marts 1998
- Cirkulære om kemikalieaffald Retsinformation · 30. november 1976
- Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen Retsinformation · 13. november 2002