Spring til indhold

Retsinformation

Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Gældende VEJ nr 14004 af 01/02/1990VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri15. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Vejledning fra Miljøstyrelsen

Nr. 4 1990

Pligter ved)

risikobetonede)

aktiviteter)

Virksomheders forpligtelser og)

myndigheders sagsbehandling)

i forbindelse med riskobetonede)

aktiviteter

Miljøstyrelsen i samarbejde med

Direktoratet for Arbejdstilsynet,

Statens Brandinspektion og

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Miljø styrelsen

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Gennemførelse af risikodirektivet

2.1. Risikobekendtgørelsen

2.1.1. Aktiviteter omfattet af risikobekendtgørelsen

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

2.1.2. Forpligtelser for virksomheder med risikobetonede

aktiviteter

2.1.3. Hvem er anmeldelsespligtig

2.1.4. Den foreløbige anmeldelse (§7)

2.1.5. § 6 anmeldelse generelt

Læs alt

2.1.6. Hvornår skal der ske anmeldelse

2.1.7. Opfølgning af § 6 anmeldelse

Tidstabel

Fig.1.A. Vejledning for virksomheder med krav efter §§ 4 og 5-8

3. Anmeldelser af risikobetonede aktiviteter

3.1. Den foreløbige anmeldelse (§/)

3.2. Anmeldelse efter § 6

3.3. Risikoanalyse

3.3.1. Konsekvensberegning

3.3.2. Vurdering af sikkerhedsforanstaltninger

3.3.3. Opretholdelse af sikkerhedsniveau

3.3.4. Uddannelse

3.3.5. Instrukser og dokumentation

3.3.6. Konklusion og anbefalinger

3.3.7. Registrering af unormale hændelser

3.3.8. Referencer

4. Myndighedernes samarbejde om og administration af reglerne

4.1. Miljmømyndighederne

4.1.1. Håndhævelse af bekendtgørelsen

4.1.2. Behandling af anmeldelsespligtige virksomheder

4.1.3. Pligt til at videresende anmeldelser

4.1.4. Behandling af anmeldelsen (godkendelser) § 12 stk. 1

4.1.5. Behandling af en anmeldelse (påbud)

4.1.6. Beslutningsgrundlaget. Afgørelse uden for anmeldelse

4.1.7. Vurdering af sikkerheden

4.1.8. Vurdering af konsekvenser

4.1.9. Påbud om risikobegrænsede foranstaltninger

(§12, stk. 2)

4.1.10. Arealer til risikobetonede aktiviteter

4.1.11. Offentliggørelse af afgørelser

4.1.12. Klage over afgørelser §§ 16 og 17

4.1.13. Fortrolighed og aktindsigt

4.2. Arbejdsmiljøområdet

4.2.1. Generelt

4.2.2. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

4.2.3. Anmeldelse via miljømyndighederne

4.3. Brandmyndigheden

4.3.1. Lovgrundlag for behandlingen

4.3.2. Behandlingen

4.3.3. Godkendelsens form

4.3.4. Godkendelsens indhold

4.3.5. Sagsbehandling

4.3.6. Godkendelseskriteriet

4.3.7. Udvidelse/ændring af eksisterende anlæg

4.3.8. Klage over afgørelser

4.3.9. Anmeldelse fra miljømyndigheden

4.4. Direktivets bestemmelser om udarbejdelse af

beredskabsplan og orientering af omboende

4.4.1. Retsplejeloven

4.4.2. Aktindsigt i beredskabsplaner

5. Tilsyn med risikobetonede virksomheder

5.1. Underretningspligt og tilsyn ved uheld

5.2. Forebyggelse af gentagelse af uheld

5.3. Rapportering til Miljøstyrelsen

Appendix 1 Indsats ved uheld

Appendix 2 Udarbejdelse af risikoanalyse

Appendix 3 Toksikologisk vurdering

Appendix 4 2. Direktivændring

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988 om

vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede

aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

Referencer er knyttet til de enkelte afsnit.

1. Indledning

Hvor der arbejdes med giftige eller på anden måde farlige stoffer, kan der

ved uheld ske udslip, der kan medføre alvorlige miljø- og sundhedsskader

såvel inden på virksomheden som udenfor. Sådanne uheld kan ske både ved

produktion, i lageranlæg og under transport.

Risiko for uheld, med udslip af farlige stoffer og evt. brand eller

eksplosion, kan reduceres ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger.

Sikkerheden mod uheld kan dog aldrig blive total. Denne vejledning giver

retningslinier for, hvilke pligter, virksomheder med risikobetonede

aktiviteter har i henhold til risikobekendtgørelsen.

Risikodirektiv EF's ministerråd vedtog i juni 1982 et direktiv om

risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter

(82/501-EØF), i det følgende kaldet risikodirektivet. Risikodirektivet blev

af ministerrådet ændret den 19. marts 1987.

Direktivet pålægger de enkelte medlemsstater at indføre regler, der

sikrer:

at de omfattede virksomheder underkastets myndighedskontrol.

at der af myndighederne etableres beredskabsplaner til formindskelse af

uheldskonsekvenser samt

at omkringboende oplyses om sikkerhedsforanstaltninger og om

forholdsregler i tilfælde af uheld.

Gennemførelsen af risikodirektivet sker her i landet via bestemmelser

fastsat på grundlag af miljø-, arbejdsmiljø- og brandlovgivningen samt

bestemmelser vedrørende beredskabet, der henhører under Justitsministeriets

område. I det følgende beskrives de gældende bestemmelser.

NB. Ministerrådet har den 24. november 1988 vedtaget 2. direktivændring,

der især forøger enkelte af de stoffer, der omfattes at direktivets

bestemmelser jfr. appendix 4. Denne ændring skal overføres til national

lovgivning senest den 1. juni 1990.

Denne ændring og evt. kommende ændringer af risikodirektivet vil blive

overført til dansk lovgivning med ændring af eksisterende

risikobekendtgørelse eller udstedelse af en helt ny bekendtgørelse.

2. Gennemførelse af risikodirektivet

Ved risikobekendtgørelse nr. 545

2.1. Risikobekendtgørelsen

På miljøområdet blev risikodirektivet oprindeligt gennemført ved

bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj 1984 om risikoen for større uheld i

forbindelse med en række industrielle aktiviteter. Denne bekendtgørelse er nu

afløst af bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988 om vurdering af

sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et

større uheld, herefter kaldet risikobekendtgørelsen.

Ud over risikobekendtgørelsens bestemmelser kræver direktivet, at der

oplyses om det maksimale antal personer, der er beskæftiget på arbejdsstedet

samt underretningspligt til de omboende. Disse forhold er reguleret med

eksisterende lovgivning under Arbejdsministeriet og Justitsministeriet jfr.

kapitel 4.

Vejledningen anvender to datoer for implementeringen af visse af

risikobekendtgørelsens bestemmelser. Datoen i parentes henviser til de

virksomheder, der ikke tidligere faldt ind under bekendtgørelsens

bestemmelser, men som efter revision af bekendtgørelsen er omfattet.

Bestemmelserne i risikobekendtgørelsen fastsætter, at virksomheder med

aktiviteter, der defineres som risikobetonede skal udvise særlig

agtpågivenhed på nærmere angivne områder.

Nogle af de berørte virksomheder har desuden pligt til at foretage

anmeldelse til myndighederne med oplysninger om risici og sikkerhed. Denne

anmeldelse skal ske til nærmere fastsatte tidspunkter.

Bekendtgørelsen ændrer ikke den hidtidige opgavefordeling mellem

myndighederne.

2.1.1. Aktiviteter omfattet af risikobekendtgørelsen

Om en aktivitet er omfattet af risikobekendtgørelsen, afgøres på grundlag

af bekendtgørelsens bilag 1, 2, 3 og 4 samt en vurdering af, om

aktiviteten kan medføre et større uheld. I det følgende gøres der rede for

bilagene og deres indbyrdes forhold samt definitionen på større uheld. Der

gives endvidere nogle anvisninger på, hvordan man opgør mængden af et stof på

en virksomhed.

Risikobetonet aktivitet En risikobetonet aktivitet er:

en proces, som anført i bilag 1, hvori der indgår eller kan opstå farlige

stoffer, eller

et separat oplag, som anført i bilag 2, der mindst indeholder stoffer i

mængder som angivet i bilagets kolonne 1.

Om et stof betragtes som farligt, afgøres efter § 2 stk. 2 og de

vejledende kriterier i bilag 4. Denne definition af farlighed er også

dækkende for den række stoffer, der er opført på listerne i bilag 2 og 3.

Større uheld Risikodirektivet anfører følgende definition for

større uheld:

»En hændelse med et eller flere farlige stoffer som f.eks. et udslip,

en brand eller en eksplosion af større omfang i forbindelse med en industriel

aktivitets ukontrollerede udvikling, som straks eller senere medfører

alvorlig fare for personer i eller uden for virksomheden og/eller for

miljøet«.

I risikobekendtgørelsen er denne definition ændret lidt, da

bekendtgørelsen alene vedrører det ydre miljø.

Aktiviteter, der ikke er omfattet Ifølge risikobekendtgørelsens §

3 er visse aktiviteter ikke omfattet af bestemmelserne.

Såfremt en virksomhed finder, at dens anlæg eller oplag ikke er omfattet

af reglerne, f.eks. fordi stoffet findes i ringe mængde, i en legering eller

i en koncentration, som ikke udgør en risiko for et større uheld, skal

virksomheden over for myndighederne nærmere redegøre herfor. I den

forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at afholde et møde mellem

virksomheden og de involverede myndigheder. På baggrund af denne redegørelse

skal myndigheden træffe afgørelse, om det pågældende anlæg er omfattet eller

ej. Afgørelse herom kan påklages efter gældende regler.

Gennemgang af bilagene Som nævnt ovenfor afgøres det bl.a. ved

hjælp af bilagene, hvorvidt et anlæg er risikobetonet. Bilagene beskrives

kort i det følgende.

Bilag 1

I bilag 1, punkt 1 er anført processer, som normalt bruges ved

fremstilling eller forarbejdning af farlige stoffer. Listen er en

eksempelsamling og ikke en fuldstændig fortegnelse over omfattede anlæg.

For farlige processer, som ikke fremgår af bilag 1 og for processer, hvori

farlige stoffer, defineret i bilag 4, indgår, må man foretage en vurdering

af, om det pågældende anlæg kan medføre større uheld og dermed er omfattet af

reglerne. Denne vurdering skal udføres af virksomheden og myndighederne skal

på basis heraf træffe afgørelse om anmeldepligt.

Det skal understreges, at risikobekendtgørelsens definition af

risikobetonet aktivitet skal fortolkes bredt.

Eksempelvis er det Miljøstyrelsens omfattelse af

kirtelekstraktion og

klorbehandling af drikkevand er omfattet

Andre processer, hvor der på lignende måde anvendes, fremstilles,

forarbejdes eller behandles farlige stoffer, vil således være omfattet af

risikobekendtgørelsen. I tvivlstilfælde træffer myndighenderne afgørelse

herom.

Bilag 2

Bilag 2 er en liste over særskilt oplagring af 10 farlige stoffer.

Ved et særskilt oplag forstås et lager, der ikke er tilknyttet et bilag 1

anlæg.

Bilaget har 2 kolonner. Den første angiver hvilke mængder der skal være

til stede for at oplaget er omfattet af den almindelige pligt til

agtpågivenhed (§ 4).

Den anden kolonne angiver hvilke mængder der skal være til stede for at

der er tale om anmeldelsespligt (§ 5).

En virksomhed er omfattet af risikobekendtgørelsens regler, hvis den er

godkendt til oplaring af de anførte mængder eller rent faktisk her et lager

af den anførte størrelse, uanset om virksomheden ikke normalt ligger inde med

så store mængder.

Ved opgørelsen af lagerkapaciteten skal såvel udendørs som indendørs oplag

på virksomhedens områder tælles med, uanset om stoffet er placeret i

lagertanke, transporttanke, tromler, trykflasker eller lignende.

For bilagets punkt 1 og 2 gælder, at summen af lagerkapaciteten for

samtlige antændelige gasser, eller letantændelige væsker afgør, om oplaget er

omfattet af risikobekendtgørelsen.

Indgår stoffer i blandinger, er det mængden af det angivne stof i

blandingen, der er udslagsgivende.

Bilag 3

Bilag 3 anfører 180 farlige stoffer eller stofklasser. Stofferne er listet

i alfabetisk orden og inddelt i 5 grupper.

1. Farlige stoffer hvor mængder på 1 ton og derunder

udløser anmeldelsespligt.

2. Farlige stoffer, hvor anmeldelsespligt først

udløses ved mængder over 1 ton.

3. Meget reaktive stoffer.

4. Eksplosive stoffer.

5. Let antændelige stoffer.

De grænser, bilaget anfører, gælder for mængden af de angivne stoffer, der

til enhver tid kan forekomme i anlægget eller på flere anlæg inden for den

pågældende virksomhed, såfremt afstanden mellem anlæggene er minde end 500

meter.

Grænsen gælder endvidere for den samlede stofmængde fra flere anlæg, der

tilhører samme virksomhed, hvis afstanden mellem disse anlæg ikke er større,

end at uheld kan tænkes at ramme disse anlæg samtidig.

Den lagerstørrelse, der medfører anmeldepligt, omfatter

den maksimale mængde i det faste lager samt,

den maksimale mæængde i transporttanke, tromler, trykflasker, dunke

o.lign., som kan henstå på virksomhedens område, og

mængden af stoffet i såvel ren form som i blandinger med andre stoffer.

Såfremt virksomheden har tilladelse til en maksimal mængde af det

pågældende stof på virksomhedens areal, afgør denne mængde om der er

anmeldepligt.

Driftsforstyrrelser Såfremt et stof kun fremkommer ved

driftsforstyrrelser, er den maksimale mængde, der kan dannes, afgørende.

Flere stoffer under grænserne I nogle anlæg kan der være flere

bilag 3 stoffer, men ingen i de mængder, der er anført i bilaget. I disse

tilfælde anbefales, at anlæggets sikkerhed gennemgås i samme omfang som ved

en anmeldelse, såfremt summen af de aktuelle stofmængder divideret med de

anmeldelesespligtige stofmængder af samtlige stoffer overstiger 1, det vil

sige

stofmængde 1 stofmængde 2

X = -------------- + ------------- + .. større eller lig 1

bilag 3 mængde bilag 3 mængde

Er der bilag 3 stoffer i anlægget, men ikke i de i bilaget angivne

mængder, er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsens § 4 (den

almindelige agtpågivenhed).

Bilag 4

Bilag 4 indeholder risikobekendtgørelsens vejledende kriterier for, hvad

der forstås ved farlige stoffer.

Punkt a og b Kriterierne for et stofs akut giftighed i bilagets

punkt a og b er givet i form af den mængde/koncentration (LD50 eller LC50),

der medfører døden hos 50% af forsøgsdyrene. Et stof anses for akut giftig,

når et af følgende 3 kriterier er opfyldt:

LD50 mindre end 200 mg/kg legemsvægt ved indtagelse gennem munden

(rotter),

LD50 mindre end 400 mg/kg legemsvægt ved indtagelse gennem huden

(rotter eller kaniner),

LC50 mindre end 2 mg/l luft ved indånding (4 timer), (rotter).

Stoffet angivet i punkt a svarer stort set til de stoffer, der i

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 662 af 14. oktober 1987 om

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske

stoffer og produkter er klassificeret med faresymbol Tx, og stoffer angivet i

punkt b til stofferne klassificeret med faresymbol T, begge under henvisning

til stoffernes akutte giftighed.

Det bemærkes, at ikke kun stoffer med stor akut giftighed mærkes med Tx

eller T.

Herunder hører også stoffer, der har

kræftfremkaldende egenskaber,

mutagene egenskaber (arvelige genetiske skader)

fosterskadende egenskaber

fare for varig skade på helbred, (stor sandsynlighed for, at der udover

de ovenforstående virkninger, forårsages irreversible skader ved en enkelt

påvirkning),

alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning, (alvorlig skade,

f.eks. funktionsforstyrrelser ved lave doser)

Da disse egenskaber kan medføre skader ved et større uheld, bør

virksomheder, der anvender Tx- eller T-klassificerede stoffer, med

fysisk-kemiske egenskaber, der kan medføre større uheld, leve op til de

almindelige krav om agtpågivenhed, som følge af risikobekendtgørelsens § 4,

se nærmere 2.1.2. og Appendix 3.

Endvidere henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540/82 om

stoffer og materialer samt EEC's rapport »Major Accidents at Industrial

Activies: Information on Dangerous Chemicals«.

En virksomhed bør således have tilstrækkelige oplysninger om alle de

stoffer, som forekommer eller kan forekomme i dens bilag 1 processer til at

kunne bedømme, om stofferne opfylder kriterierne i bilag 4.

Bilag 4 anfører ikke kriterier for miljøfarlige stoffer, uanset at

risikobekendtgørelsen også skal forebygge skader på miljøet. Indtil sådanne

kriterier foreligger, bør stoffer, som sædvanligvis anses for miljøfarlige,

sidestilles med stoffer, som omfattes af bilag 4.

Punkt c-letantændelige stoffer Stofferne i punkt c henhører først

og fremmest under Justitsministeriets regler, der administreres af

brandmyndighederne.

Punkt c-i letantændelige gasser I punkt c-i er angivet de

vejledende kriterier for, hvad der forstås ved letantændelige gasser.

Eksempel: Propan opbevares i væskeform ved 20 grader C og ca. 9

bar tryk og methan opbevaret under tryk er omfattet af punkt c-i.

Punkt c-ii Punkt c-ii vedrører meget letantændelige væsker

Eksempel:=Benzin

Punkt c-iii Punkt c-iii vedrører letantændleige væsker såfremt de

under særlige procesomstændigheder som f.eks. højt tryk og høj temperatur kan

udgøre en risiko for stårre uheld. C-ii væsker er også incl. i c-iii.

Eksempel: Hexan i ekstraktionsanlæg, hvis trykket ligger over

atmosfærens tryk, eller temperaturen ligger over arbejdslokalets temperatur,

vil være omfattet.

Punkt d Punkt d omhandler eksplosive stoffer. I den forbindelse

henledes opmærksomheden på risikobekendtgørelsens § 3, hvoraf det bl.a.

fremgår, at militære anlæg samt fremstilling og separat oplagring af

sprængstof, krudt og ammunition ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen.

Generelt bør man anses stofferne, mærket E-Ex og F i Miljøstyrelsens til

enhver tid gældende »Listen over farlige stoffer« for at være

omfattet af risikobekendtgørelsen. I den forbindelse bemærkes, at specielt

brandfarlige og eksplosive stoffer er omfattet af Justitsministeriets regler,

der administreres af brandmyndighederne, (jfr. 4.3).

2.1.2. Forpligtelser for virksomheder med risikobetonede

aktiviteter

De virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen skal

- til enhver tid kunne godtgøre overfor myndighederne, at man har klarlagt

de risici, der er forbundet med de risikobetonede anlægs drift, og redegøre

for de foranstaltningeer, der er truffet for at imødegå uheld.

underrette tilsynsmynddighederne, når et større uheld har fundet sted (se

nærmere afsnit 5.1.).

Herudover skal virksomheden træffe de foranstaltninger, der er nødvendige

for at

forebygge større uheld

begrænse følgerne, hvis et større uheld sker.

Risikobekendtgørelsens § 4 gælder for alle bestående virksomheder med

risikobetonede aktiviteter fra 1. januar 1985 (24. september 1988 § 19).

Såfremt en virksomhed endnu ikke kan opfylde § 4, skal arbejdet iværksættes

straks.

En virksomhed med en risikobetonet aktivitet må indledningsvis vurdere, om

farlige stoffer forekommer i en form og mængde, der kan føre til et større

uheld, som defineret i risikobekendtgørelsens § 2, stk. 3. Hvis virksomheden

finder, at uheld ikke kan forekomme, må virksomheden over for

tilsynsmyndighederne kunne godtgøre dette.

Opfyldelse af § 4 Såfremt større uheld ikke kan udelukkes, er det

for at opfylde § 4 nødvendigt, at

1) gennemgå aktiviteten/anlægget såvel anlægsmæssigt som driftsmæssigt

for at finde frem til de sikkerhedsmæssigt svage sider.

2) vurdere, hvilke større uheld der kan indtræffe i forbindelse med

driften herunder bl.a. svigt af de tekniske anlæg og deres sikkerhedssystemer

samt uforusete kemiske processer.

3) vurdere omfanget og følgerne af de uheldssituationer, der kan opstå.

4) vurdere, om eksisterende sikkerhedsforanstaltninger til at afværge

uheld, er tilstrækkelige.

5) Sørge for, at eventuelle yderligere sikkerhedsforanstaltninger

træffes,

6) vurdere, om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at

begrænse virkningerne af større uheld f.eks. om der er mulighed for

neutralisering af udstrømmende giftige gasser (scrubberanlæg) og om

nødvendigt sørge for en udbygning af disse foranstaltninger.

7) udarbejde interne beredskabs- og øvelsesplaner,

8) kunne godtgøre over for myndighederne, at § 4 er opfyldt, eksempelvis

ved udarbejdelse af en skriftlig rapport.

Foretages der anlægs- eller driftsændringer på virksomheden, der kan

tænkes at ændre risikoforholdene eller sikkerhedsforanstaltningerne i ikke

uvæsentlig grad, skal punkterne 1-7 vurderes påny, og en evt. rapport

ajourføres.

Dette gælder også for ændringer, der formindsker risikoen for større

uheld, idet sådanne ændringer kan kræve andre forholdsregler end tidligere

trufne. F.eks. hvor mængden af farlige stoffer reduceres.

I Vejledningens afsnit 3.2 til 3.3 beskrives, hvordan man kan gennemgå en

virksomhed for at identificere risikokilderne, og hvordan man vurderer, om de

nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

Visse virksomheder skal ifølge risikobekendtgørelsens § 5 udover de

forannævnte foranstaltninger foretage en anmeldelse til myndighederne.

2.1.3. Hvem er anmeldelsespligtig

Anmeldelsespligten gælder for bestående og nye aktiviteter, hvori der

anvendes eller kan opstå stoffer, der er nævnt i:

bilag 2 i mindst de i kolonne 2 angivne mængder eller

bilag 3 i forbindelse med anlæg nævnt i bilag 1, hvor mængden sammenlagt

både fra oplag og i processer overskrider den angivne mængde i bilag 3.

2.1.4. Den foreløbige anmeldelse (§7)

Risikobekendtgørelsen foreskriver i § 7 at bestående, anmeldelsespligtige

virksomheder der ikke tidligere har skullet indgive en foreløbig

anmeldelse, men som nu er underkastet anmeldelsespligt som følge af

ændrede bilagslister, skal indsende en foreløbig anmeldelse til

kommunalbestyrelsen inden den 1. marts 1989.

Disse bestående virksomheder er i forhold til risikobekendtgørelsen og

denne vejledning virksomheder, anlæg eller indretninger, der var i drift den

24. september 1988.

Den foreløbige anmeldelse tjener først og fremmest til at identificere de

virksomheder, der med bekendtgørelsesændringen er blevt omfattet af

risikobekendtgørelsens anmeldelsespligt.

2.1.5. § 6 anmeldelse generelt

Efter risikobekendtgørelsen skal virksomheder med risikobetonede anlæg

efterfølges den foreløbige anmeldelse med en endelig anmeldelse til de i

bekendtgørelsen fastsatte tidspunkter.

Formålet med en endelig anmeldelse efter § 6 er at få et sådant kendskab

til den anmeldte aktivitet, at det er muligt at vurdere, om

sikkerhedsforholdene er tilfredsstillende, eller om der skal træffes

yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

I risikobekendtgørelsens § 6 samt i vejledningens afsnit 3 er der nærmere

redegjort for de oplysninger, der skal foreligge, for at myndighederne kan

vurdere et anlægs sikkerhedsforhold.

2.1.6. Hvornår skal de ske anmeldelse

Risikobekendtgørelsen foreskriver i §§ 5-7 og 8, hvornår der skal indgives

anmeldelse. Det fremgår heraf, at der i forbindelse med

nye aktiviteter, udvidelser eller ændringer af eksisterende aktiviteter,

der godkendes efter 1. maj 1984 (24. september 1988), som led i ansøgningen

om godkendelse skal indsendes anmeldelse efter § 6, jfr. § 8, stk. 2.

bestående virksomheder, der er omfattet af anmeldelsespligten, og for

hvilke der derfor 1. januar 1985 (1. marts 1989) er indsendt eller vil blive

indsendt foreløbige anmeldelse, skal indsendes anmeldelse efter § 6 senest 1.

juli 1989 (1. marts 1992), jfr. § 5, stk. 2 og § 7, stk. 2.

Ved aktiviteter, der udvides eller ændres efter 1. maj 1984 (24. september

1988) på en måde, der kræver godkendelse som følge af en øget forurening

eller risiko for større uheld, skal der således indsendes oplysninger i

henhold til § 6 som et led i ansøgningen om godkendelse.

Hvad skal anmeldelsen omfatte Kan udvidelsen eller ændringen

vurderes særskilt, d.v.s. at et evt. uheld på den bestående virksomhed ikke

kan medføre skade på det udvidede eller ændrede anlæg eller omvendt, kan

oplysningerne i henhold til § 6 begrænses til at angå den nye, udvidede eller

ændrede aktivitet, se nærmere om dette i afsnit 4.1.4. samspil mellem nye og

eksisterende anlæg.

Anmeldelsen fremsendes til kommunalbestyrelsen jfr. pkt. 4.1.3.

2.1.7. Opfølgning af § 6 anmeldelse

En anmeldelsespligtig virksomhed skal reglemæssigt ajourføre sin

anmeldelse (risikobekendtgørelsens § 6, stk. 2).

Anmeldelsen skal ajourføres, når:

- der foreligger væsentlig ny viden om den industrielle aktivitets

farlighed, og/eller på det sikkerhedsmæssige område,

der sker ændringer i den risikobetoende aktivitet,

der foreligger væsentlig ny viden om et stofs farlighed,

en aktivitet tages ibrug igen efter et større uheld, jfr, afsnit 5.2.

Herudover vil en ajourføring mindst hvert 5. år være passende.

De ajourførte afsnit i anmeldelserne skal i lighed med tidligere

udarbejdede anmeldelser indsendes til miljømyndigheden.

Efterfølgende vises i skemaform de ovenfor anførte krav i

risikobekendtgørelsen.

Det bemærkes, at der ud over anmeldelsen i henhold til

risikobekendtgørelsen kan være bestemmelser om anmeldelser i henhold til

arbejdsmiljø- og brandlovgivningen.

Tidstabel for virksomhedernes gennemførelse af bekendtgørelsens

krav.

-------------------------------------------------------------------

Krav Kategorien af Ikrafttrædelses- Bekendt-

den industrielle dato gørelsens §

aktiviteter

-------------------------------------------------------------------

Den almindeige Eksisterende 1/5 1984 (24/9.88) § 4

agtpågivenhed anlæg

-------------------------------------------------------------------

Rapportering af Eksisterende 1/5 1984 (24/9-88) § 13

større uheld anlæg

-------------------------------------------------------------------

Foreløbig Eksisterende 1/1 1985 (1/3-89) § 7

anmeldelse anlæg

-------------------------------------------------------------------

Anmeldelse Nye anlæg Vedl. ansøgning om § 8, stk. 2

miljøgodkendelse og mbl's

der behandles efter kap. 5

1/5-84 (24/9-88)

---------------------------------------------------

Eksisterende 1/7 1989 (1/3-92) § 5 og § 7

anlæg eller ved tilsyns-

myndighedens på-

bud om tidligere

anmeldelse

-------------------------------------------------------------------

Intern

beredskabsplan Arb.m.

bekg. nr.

323 af

7/7 1983

§ 13

-------------------------------------------------------------------

Ekstern Nye anlæg Nødvendige oplys- § 6 (Anmel-

beredskabsplan ninger til myndig- delsen

hederne udarbejdes

og vedlægges

ansøgning om

miljøgodkendelse

-----------------------------------------

Eksisterende anlæg 1/7 1989 (1/3-92)

--------------------------------------------------------------------

Fig. 1A. Vejledning for virksomheder med krav efter §§ 4 og 5-8

3. Anmeldelser af risikobetonede aktiviteter

Ved anmeldelse efter risikobekendtgørelsen er der skabt et eenstenget

system således at virksomheden kun skal indsende een anmeldelse, der redegør

for anlæggets sikkerhedsforhold over for samtlige involverede myndigheder.

Oplysninger, der specielt vedrører Arbejdsmiljøområdet er mærket

»At«.

3.1. Den foreløbige anmeldelse (§7)

Den foreløbige anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:

1. Navn eller firmanavn samt fuldstændig adressse.

2. Virksomhedens hovedsæde samt fuldstændige adresse.

3. Navn på den ansvarshavende direktør.

4. Aktivitetens art.

5. Produktionen eller lagerets beskaffenhed.

6. Oplysninger om de anvendte stoffer eller kategorier

af stoffer, som anført i bekendtgørelsens bilag 2 eller bilag 3.

ad 4: Det anføres om den aktivitet, der er omfattet af anmeldelsespligten

er et særskilt lager (risikobekendtgørelsens bilag 2) eller en proces

omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1, i sidste tilfælde anføres tillige

hvilken procestype, der foregår.

ad 5: For lagre: Det anføres hvilke type lagre, der findes på virksomheden

(tromler, tanke, overjordiske, underjordiske m.v.). Størrelse af de enkelte

enheder skal endvidere anføres.

Endelig skal intern transport til og fra lagrene samt deres beliggenhed i

forhold til andre anlæg og omgivelserne anføres.

For processer, d.v.s. produktion, behandling, m.v., anføres hvilke

processer, der foregår i anlægget.

Anlæggets hovedbestanddele beskrives i store træk.

ad 6: Mængde og art af det/de stof(fer) fra risikobekendtgørelsens bilag 2

og bilag 3, der på samme tid kan forekomme på virksomheden. Stofferne anføres

ved brug af de navne, der er anført i bilagene.

3.2. Anmeldelse efter § 6

En anmeldelse efter § 6 skal indeholde følgende:

1) Oplysninger om de i risikobekendtgørelsens bilag 2 og bilag 3

nævnte stoffer

De data og oplysninger, som er anført i risikobekendtgørelsens bilag

5 og i denne vejlednings Appendix 3.

På hvilket trin i aktiviteten stofferne indgår eller kan indgå

Det skal anføres, om det farlige stof/de farlige stoffer findes på

virksomheden som et særskilt lager eller indgår i en bilag 1-proces.

Indgår det farlige stof i en proces skal det anføres, som det indgår i

råvarer, i mellem- eller biprodukter som katalysator m.v., eller som

slutprodukt. Endvidere om det findes som rent stof, i opløsninger eller i

blandinger.

Opstår stoffet som mellem- eller biprodukt skal det anføres, i hvilke(t)

trin stofferne opstår, f.eks. ved angivelse af produktionens hovedforløb

(blokdiagram) og tydelig markering af, hvor farlige stoffer optræder.

Kan et farligt stof kun dannes, såfremt en proces forløber anderledes end

forventet, skal det anføres, hvor i procesforløbet det farlige stof kan

dannes.

Dette betyder, at virksomheden, som f.eks. foretager kemiske syntester,

skal

+ vurdere muligheden for, at en syntese kan udvikle sig anderledes end

forventet.

+ vurdere muligheden for, at der herved dannes farlige stoffer, og for at

disse i givet fald kan føre til et større uheld. (Se også nedenfor).

Mængden af stofferne (størrelsesorden)

Den samlede mængde af det farlige stof, der på samme tid kan findes

og/eller dannes på virksomheden, skal anføres:

D.v.s. summen af:

+ lagerkapaciteten

+ mængden i råvarer-/produktlagre

+ mængder, der indgår i produktionen

+ mængder, der transporteres internt på virksomheden samt

+ mængder, der findes i rørsystemer, mellem beholdere og lign.

I mængden skal indgå såvel mængden af et stof som den mængde af stoffet,

der indgår i opløsninger, blandinger, biprodukter o.s.v.

Findes der flere farlige stoffer på virksomheden, skal mængden af disse

angives hver for sig.

Kan et farligt stof dannes, hvis en proces forløber unormalt, skal den

mængde, der maksmimalt kan dannes, anføres.

Findes der flere anlæg på virksomheden, hvori det farlige stof indgår

eller kan dannes, er det den samlede mængde i anlægene, der skal anføres, med

mindre afstanden mellem de enkelte anlæg er større end 500 m.

For særskilt oplagring er det lagerkapaciteten, der skal anføres. For

flere lagre på samme virksomhed skal den samlede mængde anføres, hvis

afstanden mellem lagrene er mindre end 500 m, eller hvis uheld på et lager

kan påvirke risikoen for uheld og andre lagre. (Jfr. bilag 2).

d) Stoffernes kemiske og/eller fysiske deltagelse i processen under

normale anvendelsesforhold

Indgår det farlige stof i en kemisk proces, anføres reaktionsligning,

eller der gives en tilsvarende beskrivelse af reaktionsforløbet.

Ved andre anvendelser beskrives anvendelsen i detaljer, incl. evt.

hjælpestoffer eller stoffer, som det farlige stof kan tænkes at reagere med.

e) De former, som stofferne optræder i eller kan omdannes til, i

tilfælde af påregnelige uregelmæssigheder.

Såfremt farligt stof kan dannes eller omdannes til et eller flere andre

farlige stoffer ved uregelmæssigheder, skal der redegøres herfor.

Det skal også oplyses, hvis processen under unormale driftsomstændigheder

kan tænkes at forløbe på en særligt voldsom måde, f.eks. medføre kraftig

varmeudvikling, trykstigning eller risiko for brand eller eksplosion. Ref. 1

og 2.

De omstændigheder, der kan tænkes at føre til et unormalt forløb, kan være

tilstedeværelse af urenheder med katalytiske effekter, kontakt med vand,

ukontrolleret varmetilførsel, fejlagtig dosering af kemikaler, svigt i

reguleringsudstyr o.s.v.

f) Eventuelle andre farlige soffer hvis tilstedeværelse kan indvirke

på den mulige fare, som er forbundet med den pågældende industrielle

aktivitet.

Der anføres navn, evt. kemisk formel for og mængde af andre farlige

stoffer, der findes på virksomheden, og som kan få indflydelse på forløbet

eller følgerne af et større uheld i den af anmeldelsen omfattede aktivitet.

De stoffer, der kan være tale om, er dels stoffer omfattet af bilag 2

eller 3, hvor stofferne forekommer i mindre mængde end anført på bilagene,

dels stoffer, der er omfattet af bilag 4.

2) Oplysninger om anlæggene:

a) Anlæggenes geografiske beliggenhed og de fremherskende vejrforhold

samt farekilder, der kan tilskrives forholdene på stedet.

Der anføres de forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejders

påbegyndelse og afslutning samt for påbegyndelse af virksomhedens drift.

Der bør vedlægges kort (f.eks. målestok 1:4000) der det område, hvori

virksomheden er beliggende, med tydelig markering af virksomheden og den

industrielle aktivitet på virksomheden, der kan medføre et større uheld.

På kortet indtegnes andre virksomheder, der kunne forværre et evt. uheld,

ligesom institutioner som f.eks. hospitaler, plejehjem, børnehaver, skoler og

fængsler, der i tilfælde af uheld kan frembyde særlige problemer, skal

anføres.

Kortet bør tillige angive tilkørselsvej og det interne vejnet, samt

beliggenheden af boliger og virksomheder i den nærmeste omegn. Kortet bør

ajourføres regelmæssigt.

Endvidere beskrives de fremherskende vejrforhold på stedet, og om der

udenfor anlægget findes farekilder, der kan have betydning for anlæggets

sikkerhed, f.eks. lufthavne.

»At« Det maksimale antal personer, der er beskæftiget i

arbejdsstedet, herunder især de personer, der er udsat for faren.

b) En generel beskrivelse af de tekniske processer.

Der skal gives en teknisk beskrivelse af proces- eller lageranlæg, der er

tilstrækkelig som grundlag for at klarlægge de bestående risici.

Beskrivelsen skal vedlægges procesdiagram over det/de risikobetonede anlæg

samt en overssigtsplan over virksomhedens indretning med tydelig angivelse af

placering, mængde og transport af farligt stof.

Voluminer af indeholdte stoffer, temperatur og tryk i de forskellige

risikobetonede procesenheder skal angives, herunder muligheden for gensidig

påvirkning.

Beskrivelsen skal desuden omfatte hjælpesystemer som, elforsyning,

vandforsyning, luftforsyning m.v., og det skal fremgå, om der af

sikkerhedsmæssige grunde er truffet særlige foranstaltninger til sikring af

forsyningen.

»At« Angivelse af samtlige anlæg, der kan give

arbejdsmiljøproblemer, (f.eks. støj, støv, røg, luft, sundhedsskadelige dampe

m.v.).

c) En beskrivelse af de dele af anlægget, der i sikkerhedsmæssige

henseende er særlig betydningfuld. Angivelse af farekilderne og de forhold,

hvorunder et større uheld kan indtræde, samt af de planlagte

forebyggelsesforanstaltninger.

»At« oplysninger om anlæggenes indretning og drift herunder:

+ oplysninger om anlæggenes konstruktion, bygning og afprøvning

+ det anvendte norm/standard grundlag for materialer, konstruktion,

fremstilling og afprøvning og basis for valg heraf.

Ref. 3-6.

Såfremt anlæggene ikke er baseret på et anerkendt norm/standard grundlag,

ønskes oplysninger om, hvilke forhold der er lagt til grund ved

konstruktionen:

+ hvilke anlæg, processer eller interne transporter der er tale om,

+ driftsforholdene, i det omfang det er af betydning for anlæggets

sikkerhed, herunder om unormale driftstilstande, der kan medføre særlige

risici. procedurer for start, normal drift og nedlukning af anlægget. krav

og betingelser (randbetingelser) for sikkerhedsmæssigt normal drift med

grænseværdier for flow, tryk, temperatur, emmissioner m.m. krav til oplæring

af driftspersonale og afløsere ved sygdom og ferie. krav til

vedligeholdelse, afprøvning og reparationer. foranst altninger til at

forebygge uheld med procedurer for kontrol og afprøvning af

sikkerhedsforanstaltningerne.

d) De foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at de tekniske

midler, som skal betrygge en sikker funktion af anlæggene og imødegå enhver

form for svigt, til enhver tid er til rådighed.

Beskrivelsen skal omfatte overvågnings- og styringsinstrumentering med

angivelse af særlige foranstaltninger til at bringe anlægget i sikker

tilstand.

Der skal endvidere redegøres for de foranstaltninger, der skal sikre, at

anlægget drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder de

sikkerhedsforanstaltninger, der træder i funktion, såfremt der opstår

driftssituationer, hvis ukontrollerede forløb kan medføre større uheld.

Endvidere evt. anvendelse af kontrolcentral(er), disses placering, bemanding

og opgaver.

»At« Endvidere skal der redegøres for de foranstaltninger, der

er truffet til sikring af arbejdsmiljøet med hensyn til stoffer og

materialer, støj, støv m.v. samt arbejdets udførelse.

3. Oplysninger om evt. alvorlige uheldssituationer:

a) Nødplaner, herunder sikkerhedsudstyr, alarmsystemer og

hjælpemidler, der kan iværksættes indenfor virksomheden i tilfælde af

større uheld.

Intern nødplan

Den interne nødplan kan f.eks. indeholde følgende punkter:

Alarmeringsplaner m.v.

alarmering af ansvarlige personer på virksomheden i tilfælde af alvorlige

uheldssituationer

alarmering af de ansatte

alarmering af eksternt og internt beredskab

Iværksættelse af modforanstaltninger

iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger

Beredskabsplaner (internt)

+ beredskabsorganisation

+ evakueringsplaner m.v.

+ nedlukning og sikring af anlæg

+ etablering af nødforsyninger

+ brandbeskyttelsesplan (placering af afbrydere for energitilførsel,

placering af farlige stoffer, slukningsudstyr m.v.)

+ øvelsesplaner med henblik på afprøvning og revurdering af

beredskabsplan.

b) Navnet på den person og dennes stedfortræder eller på den instans,

der varetager de sikkerhedsmæssige opgaver, og som er bemyndiget til at sætte

nødplaner i gang og underrette tilsynsmyndigheden og politiet.

3.3. Risikoanalyse

Oplysningerne i anmeldelsen, jfr. § 6, 2 c og d kan bl.a. omfattet en

risikoanalyse. (Se også under 4.1.6.).

Ved risikoanalyse forstås en systematisk analyse for mulige fejl i

forbindelse med en given risikobetonet aktivitet og konsekvenserne af disse

fejl. En sådan analyse vil som hoveddregel være nødvendig ved komplicerede

anlæg, se nærmere Appendix 2.

Da en risikoanalyse kan være meget omfattende og indebære store

omkostninger for såvel virksomhed som de godkendende myndigheder, anbefales,

at der lokalt afholdes et indledende møde mellem virksomhed og de involverede

myndigheder, for at afgrænse en evt. risikoanalyses omfang samt opstille

kvalitetskrav til analyser, f.eks. aftale om at analyse skal udføres efter en

nærmere aftalt standard. Såfremt myndighederne senere finder, at den

indsendte anmeldelse med risikoanalyse ikke er fuldt dækkende, kan

myndighederne dog kræve yderligere oplysninger, uanset tidligere aftale.

Risikoanalyse udføres af eget personale Risikoanalysen skal først

og fremmest udføres af virksomhedens eget personale som må formodes at have

den største viden om den risikobetonede aktivitet. I mange tilfælde vil det

dog være nødvendigt for virksomheden, at indrage udefra kommende eksperter i

udarbejdelsen af risikoanalysen.

Analysen har til formål at identificere de mulige uheld og vurdere, hvilke

foranstaltninger det vil være hensigtsmæssigt at genmnemføre for at reducere

risikoen.

Ved analysen lægges primært vægt på sammenligninger med tilsvarende anlæg

og mindre på den talmæssige beregning af risikoen. Analysen vil normalt

omfatte følgende:

a. Identifikation af mulige uheld, der medfører væsentlig sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici.

b: Uheldsfrekvensen. (Sandsynligheden for uheld).

c. Konsekvenserne af uheld.

3.3.1. Konsekvensberegning

Ved fejlanalyse undersøges, om der findes eller kan opstå fejl, eller

kombinationer af fejl, der har mulighed for og med hvilke stofmængder at give

anledning til forskellige typer af uheld.

Hermed er der skabt grundlag for at beregne konsekvenserne af evt.

eksplosioner, brande eller udslip af farlige stoffer, og at sætte de

beregnede konsekvenser i relation til sandsynligheden for deres opståen.

Ved egentlige konsekvenseberegninger vil det være nødvendigt at udføre

vurderingen ud fra de oplysninger, som er omtalt under 3.2. punkt 2 a.

Af hensyn til den fysiske planlægning for området, bør der foretages en

vurdering af i hvor stor afstand fra den risikobetonede aktivitet, der kan

forventes alvorlige konsekvenser ved større uheld.

Det skal her bemærkes, at kun få virksomheder kan forventes alene at kunne

udføre egentlige konsekvensberegninger uden ekspertbistand. Men det skal også

betones, at ingen anmeldelse kan betragtes som tilfredsstillende, medmindre

virksomheden selvstændigt har vurderet, om og hvorfor man anser, at

virksomhedens sikkerhed i relation til de ansatte og til omgivelserne er

forsvarlig.

3.3.2 Vurdering af sikkerhedsforanstaltninger

På basis af risikoanalysen foretages en vurdering af, om de

foranstaltninger, der er truffet til forebyggelse af uheld eller begrænsning

af konsekvenserne er tilstrækkelige eller om de skal ændres eller forbedres.

Til vurdering heraf anvendes bl.a. anerkendte normer og god praksis på

området.

Det skal med hensyn til de ansatte, de omboende og miljøet vurderes, om

virksomhedens sikkerhedsniveau er tilfredsstillende. En vurdering indebærer

således en omhyggelig gennemgang af virksomheden, såvel anlægsmæssigt som

driftsmæssigt samt en beskrivelse af ydre forhold, der kan have indflydelse

på virksomhedens sikkerhed.

3.3.3. Opretholdelse af sikkerhedsniveau

Opretholdelse af et godt sikkerhedsniveau, kræver stadig indsats. Derfor

bør både virksomhed og myndigheder til stadighed kontrollere, om

sikkerhedsforanstaltningerne ved anlægget er effektive, ligesom personalet

med passende mellemrum bør trænes i håndtering af uheldssituationer.

Ved enkle anlæg f.eks. separat oplag vil den nødvendige opfølgning være

ret simpel. Komplicerede anlægstyper med stort driftspersonale kræver særlige

forholdsregler, og der bør findes en målsætning for sikkerheden i lighed med

forholdene for produktion og økonomi.

Virksomheden skal påse, at det klart fremgår af den organisation, hvem der

har ansvaret for sikkerheden og at der til enhver tid findes uddannet og

kvalificeret personale til at varetage ledelsen i tilfælde af uheld.

3.3.4. Uddannelse

Virksomhedens personale skal have den fornødne instruktion med periodisk

genoptræning i de funktioner, de skal bestride, under normal drift og i

tilfælde af uheld.

3.3.5. Instrukser og dokumentation

For alle arbejdsoperationer, der er væsentlige for sikkerheden, skal der

findes tydelige, skriftlige instruktioner. Det er væsentligt, at

indstruktionerne ajourføres f.eks. ved anlægsmodifikationer og at der til

enhver tid findes korrekte rør- og instrumenteringsdiagrammer.

Instruktionerne bør omfatte start og stop af anlæg samt forholdsregler i

tilfælde af uheld. Det er nødvendigt, at personalet er instrueret om

situationer, der kræver øjeblikkeligt driftsstop, som eksemple kan bl.a.

nævnes utilstrækkelig bemanding, fejl ved sikkerhedssystemer, mangel på vand

til brandslukning, fejlagtige råvarer m.v.

3.3.6. Konklusion og anbefalinger

Konklusion og anbefaling for den samlede vurdering af

sikkerhedsforanstaltninger kan således bl.a. omfatte anlægsudformning,

sikkerhedsudstyr, drift, vedligeholdelse og personalets uddannelse.

Vurderingens konklusion skal udføres således, at den kan ligge til grund for

udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.

3.3.7. Registrering af unormale hændelser

Selvom en unormal hændelse ikke fører til et egentligt uheld, er det

væsentligt, at enhver unormal hændelse, som kan tænkes at have

sikkerhedsmæssig betydning, registreres og analyseres af

sikkerhedsorganisationen.

Analysen skal give grundlag for stillingtagen til, om hændelsen kræver

særlige foranstaltninger i form af konstruktionsændringer, bedre

vedligeholdelse, uddybning af instrukser eller bedre uddannelse af personale

m.v.

3.3.8. Referencer

Ref. 1) Rasmussen B, Unwanted Chemical Reactions in the Chemical

Process Industries, Risø-M-2631. Risø National Laboratory,

1987.

Ref. 2) Lees Frank P, Loss Prevention in the Process Industries,

Vol 1 og 2, Butteworths London, 1980, ISBN 0 408 10605 2.

Ref. 3) Chemical Plant and Petroleum Refinery Piping ANSI/ASME

Code, B 31.3. The American Society of Mechanical Engineers,

New York.

Ref. 4) Health and Safety series booklet HS(G)30, Storage of

Anhydrous Ammonia under Pressure in United Kingdom, Health

and Safety Executive. Her Majesty's Stationary Office,

London, 1986, ISBN 0 11 882884 9

Ref. 5) Health and Safety series booklet HS(G)28, Safety Advice for

Bulk Chlorine Installation, Health and Safety Executive.

Her Majesty's Stationery Office, London, 1986, ISBN

0 11 88 3872 5, 1980.

Ref. 6) Personsikkerhed ved mikroprocesserstyring.

Arbejdstilæsynet 1985. Arbejdstilæsynets tryksagsafdeling.

Ref. 7) Health and Safety series booklet HS(R)21. A guide to the

control of Industrial Major Accident Hazards Regulations.

Her Majesty's Stationary Office, London, 1985, ISBN

0 11 883767 2.

Ref. 8) Health and Safety series booklet HS(G)25. Control of

Industrial Major Accident Hazards Regulations 1984

(CIMAH): Further Guidance on Emergency Plans. Her

Majesty's Stationary Office, London, 1985, ISBN

0 11 883767 2.

Ref. 9) Recommended Procedures for Handling Major Emergencies.

Chemical Industrie Association, London, 1987.

Ref. 10) Health and Safety series booklet HS(G)34. The Storage of

LPG at Fixed Installation, Health and Safety Executive.

Her Majesty's Stationary Office, London, 1987, ISBN

0 11 883908 X.

4. Myndighedernes samarbejde om og administration af

reglerne

Samarbejdsregler De gældende regler for samarbejdet mellem

miljømyndighederne og arbejdstilsynet findes i Miljøministeriets cirkulære

nr. 108 af 15. maj 1974 og Arbejdsministeriets cirkulære af 18. september

1974.

Efter disse regler skal der i videst muligt omfang etableres et samarbejde

mellem miljømyndighederne og arbejdstilsynskredsene ved udøvelsen af tilsyns-

og kontrolfunktionerne efter de respektive love.

Koordinationsudvalget I forbindelse med risikodirektivets

gennemførelse er der etableret et udvalg med deltagelse af Arbejdstilsynet,

Miljøstyrelsen, Statens Brandinspektion, Justitsministeriet og Politiet.

Udvalget skal bl.a. koordinere myndighedernes regeludarbejdelse og

sagsbehandlling på området, så dobbeltarbejde og modstridende afgørelser

undgås.

Efterfølgende er de enkelte myndigheders kompetenceområder anført og

samtidig fastlægges arbejdsdelingen ved sagsbehandlingen.

Det bemærkes at ankemyndighedernes afgørelser ligeledes bør koordineres

med de andre involverede myndigheder.

Miljømyndighedens område Det bemærkes at ankemyndigheden vejleder

virksomhederne inden for miljømyndighedernes område og behandler forhold

vedrørende:

+ virksomhedens placering

+ virksomhedens forurening af omgivelserne

+ tilsyn med det eksterne miljø

+ forureningsbegrænsende foranstaltninger

+ forureningskontrol vedrørende det ydre miljø

+ godkendelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Arbejdstilsynets område Arbejdstilsynet vejleder inden for

arbejdstilsynets område, samt behandler forhold vedrørende virksomhedernes

indretning, arbejdets udførelse, de tekniske hjælpemidler, stoffer og

materialer.

Brandmyndighederns område Brandmyndigheden vejleder inden for

brandmyndighedens område og behandler beandmæssige forhold vedrørende

+ virksomhedens placering i forhold til vej- og naboskel, samt andre

bygninger/oplag

+ adgangsmulighed for rednings- og slukningsmandskab: + tilsyn med drift

og vedligeholdelse

+ udarbejder »mødeplaner« for virksomheden

+ godkendelser i henhold til brandloven

Politiets område Politiet sørger for udarbejdelse af den eksterne

beredskabsplan og for koordinationen mellem de forskellige berørte

myndigheders planer for egen indsats. Politiet drager endvidere omsorg for,

at personer, der kan blive berørt af et større uheld fra en anmeldt

virksomhed, på passende måde underrettes om sikkerhedsforanstaltningerne og

om den adfærd, der bør udvises i tilfælde af uheld.

Gensidig underretning Myndighederne skal gensidigt underrette

hinanden om forhold, der må formodes at stide mod anden myndigheds

lovgivning. Såfremt der fastsættes krav til en virksomhed, der må formodes at

have indflydelse vedrørende anden myndigheds område, inddrages denne

myndighed i sagsbehandlingen.

Som eksempel skal anføres et anlæg, hvor risikoen skyldes muligheden for

spredning af giftige gasser, som opstår ved brand på en brandfarlig

virksomhed. Der er her tale om risikoforhold, som reguleres såvel i henhold

til brandlovgivningen som arbejdsmiljølovgivningen. Miljømyndigheden kan for

disse tilfælde kun meddele forbud og påbud for områder, der ikke dækkes af de

andre myndigheder. F.eks. kan der være tilfælde, hvor muljømyndigheden må

stille krav om opsamlingsbassiner for forurenet slukningsvand, men den

tekniske udformning heraf fastsættes i samråd med brandmyndigheden.

4.1. Miljømyndighederne

Risikobekendtgørelsen er en udbygning af miljøbeskyttelseslovens regler om

forebyggelse af risiko, som primært findes i godkendelsesordningen i

miljøbeskyttelselovens kapitel 5.

I miljøbeskyttelsesloven er det i § 2, stk. 2, fastlagt, at loven også

omfatter risikoen for forurening ved uheld. Risikoforholdene skal derfor

belyses i forbindelse med en miljøøgodkendelse.

Anmeldelsespligt/godkendelsespligt (§ 8, stk. 1) Alle aktiviteter,

der er omfattet af anmeldelsespligt, er fremover godkendelsespligtige i

henhold til miljøbeskyttelseslovens § 35. Jfr. bilaget til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt

forurenende virksomheder m.v. punkt K 5 og risikobekendtgørelsens § 8, stk.

1.

Iflg. bekendtgørelse nr. 783 (§ 4, (9), (12), (14), (18), (25-26)) skal en

ansøgning om godkendelse indeholde oplysninger dels om de risikobetonede

processer og oplag, dels om planlagte foranstaltninger mod

driftsforstyrrelser eller uheld.

Miljømyndighederne meddeler påbud/forbud, administrerer

godkendelsessystemet samt fører tilsyn og kontrol. (Risikobekendtgørelsens §§

9-13).

Risikobekendtgørelsens anmeldelsessystem indpasses i

miljøbeskyttelseslovens system på den måde, at anmeldelser afgives enten som

yderligere oplysninger til en ansøgning om miljøgodkendelse eller som en

selvstændig anmeldelse enten efter påbud i henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 52 eller senest inden den 1. juli 1989. (1.3.19932)

(Risikobekendtgørelsens §§ 5 og 7).

Kommunernes og amtskommunernes kompetencefordeling er den samme i forhold

til den enkelte virksomhed som efter miljøbeskyttelsesloven.

4.1.1. Håndhævelse af bekendtgørelsen

Miljømyndigheden skal føre tilsyn og kontrol med, at virksomheden

overholder de almindelige krav om agtpågivenhed. Dette sker ved

myndighedernes almindelige tilsyn.

Såfremt en virksomhed ikke kan gøre rede for de risikobetonede processer

og/eller stoffer, skal miljømyndigheden med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens

§ 52 kræve at få oplyst, hvilke stoffer der forekommer og behandles på

virksomheden, og i hvilke processer disse stoffer indgår.

Miljømyndigheden skal ligeledes kræve, at virksomheden redegør for

stoffernes farlighed/giftighed. Det skal bl.a. vurderes, om stofferne under

unormale driftsomstændigheder kan tænkes at reagere på en særlig voldsom

måde, jfr. i øvrigt afsnit 3.

Såfremt miljømyndigheden finder, at der ikke er truffet tilstrækkelige

forebyggende foranstaltninger, bør der meddeles påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 44. (Bekendtgørelsens § 9).

Efter miljøbeskyttelseslovens § 50a skal miljømyndigheden endvidere sørge

for, at ulovlige forhold bliver bragt til ophør. Efter Miljøstyrelsens

opfattelse vil der være tale om et ulovligt forhold, såfremt en resikobetonet

virksomhed, f.eks. enten ikke kan godtgøre, at man har klarlagt den bestående

risiko for større uheld, eller ikke har foretaget de foranstaltninger, som

efter virksomhedens egne oplysninger vil være nødvendige for at forebygge et

større uheld.

Miljømyndigheden kan endvidere med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 52

påbyde en virksomhed at afgive oplysninger svarende til en anmeldelse efter

risikobekendtgørelsens § 6, såfremt virksomheden har farlige stoffer omfattet

af bekendtgørelsens bilag 4 i så store mængder, at der reelt er tale om

risici svarende til det, der gør sig gældende for de anmeldelsespligtige

virksomheder. Dette kan også være aktuelt ved tilstedeværelsen af flere bilag

3 stoffer i mindre mængder end angivet i bilaget. Afgørelse herom kan dog

påklages til Miljøstyrelsen efter gældende regler.

Tilsyn og indgreb skal koordineres med den stedlige arbejdstilsynskreds og

brandmyndighed.

4.1.2. Behandling afanmeldelsespligtige virksomheder

Ved et tilsynsbesøg på en virksomhed, som er omfattet af

risikobekendtgørelsens anmeldelsespligt, bør myndighederne sikre sig, at

+ virksomheden opfylder kravet i bekendtgørelsens § 4 om almindelige

agtpågivenhed

+ få oplysninger om processer, der evt. går forud for eller efterfølger

den risikobetonede aktivitet, således at dennes placering i produktionen kan

vurderes,

+ få oplysninger om tilstedeværelse herunder mængder og placering af evt.

andre bilag 4 stoffer end de anmeldte fra bilag 2 og 3,

+ få overblik over aktivitetens beliggenhed i forhold til andre

aktiviteter på virksomheden i forhold til omgivelserne.

Det påhviler i øvrigt miljømyndigheden at kontrollere, om de har modtaget

foreløbige anmeldelser fra alle anmeldelsespligtige virksomheder.

4.1.3. Pligt til at videresende anmeldelser

Kommunalbestyrelsen modtager anmeldelser både i forbindelse med ansøgning

om miljøgodkendelse og i forbindelse med den almindelige pligt til

indsendelse inden 1. juli 1989. (1. marts 1992), jfr.

godkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og risikobekendtgørelsens § 5, stk.

2 og § 7, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen videresender anmeldelsen til amtskommunen ledsaget af

kommunalbestyrelsens eventulle bemærkninger, jfr.

godkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og risikobekendtgørelsens § 11.

Amtsrådet skal sende kopi af den modtagne anmeldelse til den stedlige

arbejdstilsynskreds, brandmyndighed og politiet, jfr. risikobekendtgørelsens

§ 11, stk. 2.

Anmeldelse til Giftinformationscentralen Miljømyndigheden skal

samtidig med at anmeldelsen tilsendes de andre involverede myndigheder også

sende kopi af anmeldelsens afsnit 1 til Giftinformationscentralen på

Rigshospitalets Arbejdsmedicinsk klinik med henblik på registrering i

Giftinformatinscentralens register.

Denne registrering åbner mulighed for, at læger ved sygehusenes skadestuer

vil kunne indhente de nødvendige oplysninger til behandling af

forgiftningstilfælde, som måtte fremkomme ved uheld, brand m.v.

4.1.4. Behandling af anmeldelsen (godkendelser) § 12, stk. 3

Når myndighederne modtager en anmeldelse, som vedrører en eksisterende

virksomhed, bør de faktiske oplysninger om anlægget kontrolleres ved

besigtigelse.

På grundlag af oplysningerne i anmeldelsen skal myndighederne i samarbejde

tage stilling til sikkerhedsvurderingen af den påtænkte virksomhed/aktivitet.

Vejledningens afsnit om vurdering af sikkerhedsforanstaltninger kan yde såvel

myndighederne som virksomheden støtte i disse spørgsmål.

Ud fra den foretagne vurdering skal der tages stilling til, om

virksomheden er tilstrækkelig sikker, jfr. nedenfor.

Samspil mellem nye og eksisterende anlæg Risikoen kan også opstå i

et samspil med forhold på eksisterende anlæg. Derfor skal en § 6 anmeldelse

som nævnt indeholde oplysninger om de risikobetonede anlæg for hele

virksomheden, i de tilfælde hvor udvidelsen eller ændringen ikke kan

behandles separat.

I forbindelsee med den almindelige administration af

miljøbeskyttelsesloven er det praksis, at der ved en godkendelsesbehandling

tages hensyn til virksomhedens samlede missioner. I en godkendelse af en

udvidelse eller ændring kan der således fastsættes vilkår for bestående dele

af virksomheden.

Krav om risikobegrænsende foranstaltninger må ligeledes kunne rettes mod

eksisterende indretning som vilkår for en udvidelse eller ændring.

4.1.5. Behandling af en anmeldelse (påbud)

På baggrund af anmeldelsen skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt

der skal meddeles påbud om risikobegrænsende foranstaltninger.

Afgørelser træffes af amtskommunen i samarbejde med andre berørte

myndigheder.

Besigtigelse For at kunne behandle disse spørgsmål må den

kompetente myndighed foretage en gennemgang af virksomheden ved en

besigtigelse. I den forbindelse bør det kontrolleres om de faktiske

oplysninger i anmeldelsen er korrekte samt om kapaciteten og stofmængderne

svarer til det oplyste og om vilkår i evt. godkendelser er overholdt.

4.1.6. Beslutningsgrundlaget.

(Afgørelse ud fra anmeldelse

I anmeldelsen indgår en sikkerhedsvurdering evt. baseret på en

risikoanalyse (se 3.3). Sikkerhedsvurderingens omfang vil være afhængig af

virksomhedens art og omfang. Virksomheden skal dog i alle tilfælde redegøre

for organisatoriske og driftsmæssige forhold. Myndigheden skal især vurdere,

om anlægget er hensigtsmæssigt placeret. I disse vurdering skal områdets

beskaffenhed overvejes, f.eks. om der findes sygehuse, plejehjem, børnehaver,

fængsler o.lign., der giver særlige forhold ved evt. evakuering af personer.

For miljømyndigheden skal spredning af giftige gasser også indgå i

overvejelserne. Spredningen skal vurderes udfra både normale og ugunstige

meteorologiske forhold (1 *).

Hvorvidt der kan ske transport af farlige stoffer til og fra virksomheden

er et spørgsmål, som virksomheden må afklare med politi og den lokale

brandmyndighed (jfr. bestemmelserne i de tekniske forskrifters kapitel 10

vedr. tvangsruter), hvorunder dette spørgsmål hører. Spørgsmålet bør være

afklaret inden ansøgning om godkendelse forelægges de andre myndigheder. De

øvrige myndigheder kan ikke inddrage dette spørgsmål ved en stillingtagen

til, om der kan gives godkendelse.

Når en anmeldelse med en vurdering af sikkerheden har belyst nulige

uheldskonsekvenser, skal myndighederne tage stilling til, om de fundne risici

d.v.s. omfanget af konsekvenser ved uheld sammen med mulighederne for, at

uheld sker er acceptable. Det skal betones, at et anlæg med farlige stoffer

altid vil indebære en vis risiko. Miljømyndigheden skal vurdere, om anlæggets

sikkerhed er acceptabel med den placering virksomheden har, men skal samtidig

også gøre sig klart, at en afgørelse kan have præcedensdannende virkning.

4.1.7. Vurdering af sikkerheden

En vurdering af sikkerheden, som også et et udtryk for anlæggets risiko,

kan fremkomme som resultatet af en systematisk risikoanalyse eller for mindre

komplicerede anlæg som resultat af en kritisk gennemgang af anlægget, jfr. i

øvrigt 3.3.

Risikobegreber Vurderingen kan omfatte to risikobegreber.

Den individuelle risiko, eksempelvis angivelse af sandsynligheden for, at

en ubeskyttet person, der døgnet rundt opholder sig udendørs på et givet

sted, dør som følge af uheld på det betragtede anlæg.

Den kollektive risiko angives som relationer mellem det antal mennekser

(N), der kan omkomme ved et uheld på det betragtede anlæg og sandsynligheden

herfor (F).

Risikoanalyser kan udføres kvalitativt eller kvantitiativt.

Resultaterne af en kvantitativ analyse er i dag afhængig af den

analysemetode, der er anvendt, (jfr. Appendix 2), og de forudsætninger og

afgrænsninger, som føres med hensyn til den analyserede aktivitet og som kun

kan bedømmes på sine egne forudsætninger. Det er derfor ikke i dag muligt at

opstille helt generelle kvantitative acceptkriterier.

Når en myndighed skal tage stilling til sikkerhedsforhold på og omkring en

virksomhed anbefales det derfor, at tage udgangspunkt i de følgende krav, som

stammer fra »Betænkning om betydelige risici« nr. 1045 (side 190):

nye virksomheder skal etableres i overensstemmelse med moderne

normer og praksis for sikkerhed,

unødig risici skal fjernes,

risici bør reduceres, så vidt det er praktisk muligt,

den individuelle risiko må ikke forøges væsentlig som følge af etablering

af risikobehæftet virksomhed.

Disse krav kan uddybes med følgende betragtninger:

Nye og gamle anlæg

Myndighederne bør som udgangspunkt stille samme sikkerhedskrav til nye og

gamle anlæg. Det kan dog vise sig nødvendigt at give gamle anlæg, som ikke

lever op til et ønsket sikkerhedsniveau, en vis overgangsperiode til at

forbedre niveauet, hvorimod nye anlæg fra starten bør udvise det acceptable

niveau.

Forskellige produktioner

Der må som udgangspunkt stilles samme sikkerhedskrav til anlæg, uanset

hvad disse producerer. Lovgivningen på dette område lægger ikke, i sit

system, op til en stillingtagen til en bestemt produktions

»samfundsnytte«.

4.1.8. Vurdering af konserkvenser

I vurderingen af et anlægs sikkerhed må indgå, om et evt. uheld kan

forårsage væsentlige sundhedsskader på en større befolkningsgruppe, uanset om

påvirkningen ikke medfører dødsfald. Som eksempel herpå kan anføres et udslip

af en gasart, der medfører blindhed og lungebeskadigelser på en større

befolkningsgruppe uden koncentrationen er oppe på den dødelige dosis i den

korte tidsperiode uheldet varer.

Risiko for alvorlig eller uoprettelig skade på miljøet må også indgå i

vurderingen.

De lokale myndigheder må gøre sig klart, at godkendelse af en ny,

risikobetonet aktivitet bør få planlægningsmæssige konsekvenser. Der bør

således ikke omkring virksomheden foretages planmæssige ændringer eller

faktiske ændringer, som medfører øgede konsekvenser af et uheld, jfr. 4.1.6.

4.1.9. Påbud om risikobegrænsede foranstaltninger (§ 12, stk. 2)

Et påbud om risikobegrænsende foranstaltninger kan gives til såvel ikke

godkendte virksomheder, som til virksomheder, der er miljøgodkendt inden 1.

maj 1984 (24.09.88), hvor risikobekendtgørelsen trådte i kraft, jfr.

risikobekendtgørelsens § 19.

Et påbud om risikobegrænsende foranstaltninger til allerede miljøgodkendte

virksomheder vil kunne gives, når der f.eks.

+ ikke har foreligget en sikkerhedsvurdering baseret på en analyse af den

pågældende aktivitet som grundlag for godkendelsen,

+ ikke har været taget stilling til alle risikospørgsmål i forbindelse med

godkendelsen,

+ foreligger ny viden om risikoen ved

et stof

en proces

en aktivitets fysiske placering i forhold til andre aktiviteter

(eller omkringboende)

en aktivitets indretning, dimensionering m.v.

en risikobegrænsende foranstaltning.

Anmeldelsen skal, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, ajourføres

regelmæssigt, hvilket kan give anledning til nye påbud.

4.1.10. Arealer til risikobetonede aktiviteter

I forbindelse med regionplanlægning sker der en udpegning af arealer, der

skulle være særligt egnede til at modtage virksomheder med behov for større

afstande til boliger, institutioner, rekreative formål og lign. ud fra støj-

og luftforureningsmæssige hensyn eller risici for giftig udslip og

eksplosionsfare (jfr. regionplanvejledning 5, side 25).

Sådanne arealer bør anvendes i forbindelse med etablering af

risikonbetoende virksomheder.

Tilstedeværelse af en risikobetonet aktivitet i et område bør efter

Miljøstyrelsens opfattelse få konsekvenser for den fremtidige arealanvendelse

omkring den pågældende aktivitet.

Indenfor det område, hvorfra der ifølge beredskabsplanen evt. skal ske

evakuering i tilfælde af større uheld, vil det være uhensigtsmæssigt at

placere f.eks.

+ nyt boligbyggeri

+ institutionsbyggeri såsom skoler, hospitaler og plejehjem

+ erhvervsbyggeri, der involverer mange arbejdspladser.

Placering af sådant byggeri kan undgås ved, at området afgrænses i

regionplantillægget, og begrænsningerne i arealanvendelsen fremgår af

retningslinierne til planen.

4.1.11. Offentliggørelse af afgørelser

En miljøgodkendelse i 1. instans skal altid offentliggøres ved

annoncering. (Miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, sidste pkt.).

Miljøstyrelsen finder at også andre afgørelser vedr. risikobetonede

aktiviteter med fordel kan offentliggøres. Dette gælder både afgørelser om,

at der skal foretages risikobegrænsende foranstaltninger og afgørelser om, at

myndigheden ikke finder sådanne nødvendige.

Offentliggørelsen vil kunne tjene som oplysning til omboende om karakteren

af virksomheden og om myndighedernes bedømmelse af risikoen.

4.1.12. Klage over afgørelser §§ 16 0g 17

Miljømyndighedernes afgørelse kan påklages efter miljøbeskyttelseslovens

regler herom.

4.1.13. Fortrolighed og aktindsigt

Miljømyndigheder, der modtager oplysninger, er, som det fremgår af

miljøbeskyttelseslovens § 85, underkastet tavshedspligt efter borgerlig

straffelovs § 152 og § 264 b.

Miljømyndighederne træffer afgørelse i sager om aktindsigt i henhold til

offentlighedsloven efter samme principper som anført under 4.4.2.

4.2. Arbejdsmiljøområdet

4.2.1. Generelt)

Arbejdsmiljølovgivningen regulerer virksomhedernes arbejdsmiljøforhold.

Lovgivningen er dels lov nr. 681 af 23. december 1975 med ændringer jfr.

lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, og seneste ændring lov nr.

220 af 22. spril 1987 om ændring af lov om arbejdsmiljø § 86, dels af

bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, enten af Arbejdsministeriet eller

af Direktoratet for Arbejdstilsynet. Endvidere er en række bekendtgørelser

opretholdt jfr. bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter

den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer

forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden.

Risikodirektivet er på arbejdsmiljøområdet gennemført ved:

+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets

udførelse.

+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske

hjælpemidlers indretning og anvendelse.

+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om

stoffer og materialer.

+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 om

sikkerhedsbestememlser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.

+ Opretholde bestemmelser om arbejdsstedets indretning.

Efter arbejdsmiljølovens § 38 jfr. § 15 har arbejdsgiveren ansvar for, at

arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsministeren har jfr. § 40 bemyndigelse til at fastsætte regler om,

at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og metoder,

og at sådanne planer forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller

godkendelse. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om godkendelse er

fortrinsvis tænkt anvendt på arbejder/arbejdsprocesser m.v., der rummer

betydelige risici.

Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er ønsket om en høj prioritering

af den forebyggende indsats på planlægningsstadiet.

Bemyndigelsen er udmøntet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af

7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

4.2.2. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

I denne bekendtgørelse stilles bl.a. krav om, at arbejdet i alle led skal

planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt jfr. kapitel 2, og at arbejdsgiveren skal

sørge for:

+ at fare for brand, eksplosion, forgiftning og kvælning er effektivt

forebygget, samt at der er truffet effektive foranstaltninger for at hindre

udslip, lækage, udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., jfr. § 13, nr.

2 og 3.

+ at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsgiveren skal således løbende sørge for at kontrollere, at dette er i

orden samt iværksætte nødvendige foranstaltninger (drifts- og

vedligeholdelsesprogram), jfr.§§ 13 og 20. Kontrollen af arbejdsmiljøet kan

indebære, at det er nødvendigt at indhente sagkyndig bistand samt foretage

målinger for at kontrollere, at arbejdsmiljøet er i orden jfr. § 18, nr. 2,

+ at de ansatte får nødvendig instruktion, uddannelse, træning og

information således, at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt,

+ at virksomheden gennemgås, og at der foretages en vurdering af de

sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forhold,

+ at der føres effektiv tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at forskrifter og planer

overholdes. Tilsyn skal føres af personer, der har de fornødne forudsætninger

for at kunne varetage opgaven, jfr. § 19.

+ at udarbejde arbejdsforskrifter for reparation og vedligeholdelse i det

omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt,

jfr. § 19, stk. 1, nr. 1,

+ at inddrage sikkerhedsorganisationen i udarbejdelsen af planer jfr. §

23.

Godkendelse af nye virksomheder samt væsentlige ændringer I

bekendtgørelsen om arbejdets udførelse er der i kapitel 5 fastsat krav om, at

visse virksomheder jfr. bilag 1, skal indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet

(den lokale kreds) til godkendelse af planer over nye arbejdsgange,

arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der kan indebære fare for sikkerhed og

sundhed. Det samme gælder ved væsentlige ændringer i eksisterende

arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder.

Godkendelsen skal foreligge forinden arbejde ved anlægget, virksomheden

m.v. påbegyndes.

Da anmeldelserne omfatter en lang række forskellige proces- og

anlægstyper, foreligger der ikke på forhånd kriterier for, hvornår det

anmeldte i arbejdsmiljøhenseende kan anses for sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet baserer bl.a. sin stillingetagen på de

anbefalinger, der er indeholdt i Betænkning nr. 1045 om betydelig risici:

a) Anvendelse af anerkendt normgrundlag, jfr. referencelisten, herunder

anvendelse af kendt og afprøvet teknologi (processer og udstyr) og anlæggets

placering.

b) Erfaring og praksis fra projektering og drift af tilsvarende anlæg,

herunder især erfaringer om driftsproblemer eller uheld, der har vist behov

for ændring af konstruktion, driftsprocedurer, forbedring af normgrundlag og

praksis.

c) Identifikation af potentielle uheld der direkte eller indirkete kan

rumme betydelige risici for de ansatte og andre personer på basis af

checkliste eller risikoanalyse.

Risikoanalyse med tilhørende konklusion og anbefalinger for mindre

komplicerede anlæg behøver ikke at være særligt omfattende. Fastlæggelse af

omfanget heraf bør ske på et tidligt tidspunkt i samarbejde med

Arbejdstilsynet og miljømyndigheden, jfr. 3.3.

Væsentlige ændringer i eksisterende anlæg behandles efter samme

retningslinier som anført ovenfor med den tilføjelse, at der foretages en

vurdering af, om det nye og det eksisterende anlæg påvirker hinanden

væsentligt i sikkerhedsmæssig henseende om nødvendigt foretages

risikoanalyse.

Herudover vurderes om der bør tages skridt til forbedring af

sikkerhedsniveauet i lyset af den tekniske og sikkerhedsmæssige udvikling på

området.

Godkendelsens indhold m.v. Arbejdstilsynets godkendelse kan

betinges af vilkår, og Arbejdstilsynet kan betinge sig besigtigelse af

arbejdsstedet med det omhandlede tekniske anlæg, før arbejdet påbegyndes.

Godkendelsen kan gøres tidsbegrænset f.eks. i tilfælde, hvor

Arbejdstilsynet ikke fuldt ud kan overskue farligheden af nye

arbejdsprocesser m.m.

Arbejdstilsynet kan tilbagekalde en godkendelse såfremt fastsatte vilkår

ikke overholdes, eller nye oplysninger, der har væsentligt betydning for

sikkerhed og sundhed gør det nødvendigt.

Arbejdstilsynets godkendelse meddeles skriftligt til anmelderen.

4.2.3. Naturgasbekendtgørelse (naturgas)

Naturgasanlæg er anmelde- og godkendelsespligtige efter kapitel 3 i

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 414/1988 om sikkerhedsbestemmelser for

naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, dels før anlæg etableres eller

ombygges og dels før de tages i brug.

Anmeldelse efter denne bekendtgørelse sendes til Direktoratet for

Arbejdstilsynet.

Hertil kommer at Arbejdstilsynet modtager kopi af anmeldelser fremsendt

til miljømyndighederne efter risikobekendtgørelsen, jfr. § 11, stk. 2.

4.2.4. Anmeldelse via miljømyndighederne

Anmeldelse til miljømyndighederne i henhold til risikobekendtgørelsen

fritager for yderligere anmeldelse til Arbejdstilsynet, forudsat der er

anmeldt fornødne oplysninger jfr. bilag 2 i Arbejdsministeriets

bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 323 ag 7. juni 1983.

Anmeldelser vedr. eksisterende Virksomheder Anmeldelser modtaget

fra miljømyndighederne, jfr. § 11, stk. 2 i risikobekendtgørelsen vil i det

omfang de ikke er omfattet af § 21 i bekendtgørelse nr. 323/1983, f.eks.

eksisterende virksomheder, blive gennemgået af Arbejdstilsynet med henblik på

vurdering af om arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt.

Arbejdstilsynet vil, på baggrund af den foretagne gennemgang og en

sikkerheds- og sundhedsmæssig helvurdering af disse anmeldelser meddele

virksomheden, om der skal træffes supplerende foranstaltninger til

forebyggelse af uheld eller begrænsning af følgerne heraf i form af

vejledende udtalelse og om nødvendigt påbud. Sådanne foranstaltninger skal

træffes i samråd med andre involverede myndigheder jfr. afsnit 4 Gensidig

underretning.

4.3. Brandmyndigheden

Brandmyndighedens behandling af anmeldelser, der henhører under

risikodirektivet, sker primært i henhold til brandloven, Justitsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983.

4.3.1. Lovgrundlag for behandlingen

De i risikobekendtgørelsens bilag omfattede letantændelige stoffer,

eksplosive stoffer og meget reaktive stoffer, reguleres efter denne

lovgivning, samt de i medfør af § 40 udstedte bekendtgørelser og tilhørende

tekniske forskrifter.

I risikobekendtgørelsens bilag 2 og 3 er følgende stoffer omfattet af

denne lovgivning:

Bilag 2 1. antændelige gasser

2. letantændelige væsker

7. ammoniumnitrat

8. natriumchlorat

Bilag 3 Alle stoffer placeret i gruppe:

4. eksplosive stoffer

5. let antændelige stoffer

samt nr.

17. hydrogensulfid

18. acrylonitril

19. hydrogencyanid

20. carbondisulfid

23. acetylen

24. hydrogen

25. ethylenoxid

26. metyloxiran

28. acrolein

29. 2-propenol

30. allylamin

32. ethylenimin

104. nikkelcarbonyl

108. propylenimin

146. ammoniumnitrat

151. natriumchlorat

152. tert-butyl-peroxyacetat

153. tert-butyl-peroxyisobutyrat

154. tert-butyl-peroxymaleat

155. tert-butyl-peroxyisopropylcarbonat

156. dibenzylperoxydicarbonat

157. 2,2-di-(tert-butylperoxy)butan

158. 1,1-di-(tert-butylperoxy)cyclohexan

159. di-sec-butylperoxydicarbonat

160. dihydroperoxypropan

161. di-n-propylperoxydicarbonat

162. 3,3,6,6,9,9-hexamethyl-1,2,4,5-tetroxacyclononan

163. metylethylketonperoxid

164. methylisobutylketonperoxid

165. peroxyeddikesyre

173. ethylnitrat

176. diisobutyrylperoxid

177. diethylperoxydicarbonat

178. tert-butyl peroxypivalat

I det følgende gives en oversigt over denne lovgivning.

1. Klasse 1 Eksplosive stoffer og genstande

Lovbekendtgørelse nr. 624 af 15.09.1986 angående sprængstoffer.

Anordning nr. 666 af 1920 om opbevaring af krudtsorter og genstande, som

ændret ved bekendtgørelse af 13. april 1970.

2. Klasse 2 Komprimerede, fordråbende eller under tryk

opløste luftarter.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944 om

opbevaring af transportable beholdere med sammetrykkede, fordråbede eller

under tryk opløste luftarter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 48 af 21.

februar 1959 og bekendtgørelse nr. 275 af 30. maj 1965.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om F-gas

(flaskegas).

3. Klasse 3 Brandfarlige væsker.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1985 om

brandfarlige væsker.

4. Klasse 4. Antændelige faste stoffer.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 15. marts 1944 om opbevaring

og transport af visse former for netrocellulose og -pasta.

5. Klasse 5. Antændende (oxiderende stoffer).

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 264 af 30. september 1953 om

transport, opbevaring, forhandling og anvendelse af klorarter som ændret ved

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 389 af 23. juli 1981.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 11. februar 1982 om transport

og opbevaring af ammoumnitratholdige gødninger med højt nitrogenindhold.

De under klasse 2, klasse 3 og klasse 5 nævnte bekendtgørelser er udstedt

i henhold til brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28.07.1983.

4.3.2. Behandlingen

Behandlingen varetages normalt af den stedlige brandmyndighed i samarbejde

med Statens Brandinspektion i det omfang, det er nødvendigt eller krævet i

henhold til detailforskrifter (tekniske forskrifter).

Statens Brandinspektion holdes løbende orienteret om de foreliggende

anmeldelser og koordinerer samarbejdet mellem brandmyndigheden og andre

overordnede myndigheder.

Brandmyndigheden skal ved vurderingen af projektet tilse, at virksomheden

placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande

opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier

ødelægges, formindskes mest muligt, samt sikre, at der bliver forsvarlige

muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbjde.

Dette anses normalt for tilgodeset, såfremt virksomheden indrettes i

overensstemmelse med de i afsnit 4.3.1. nævnte bekendtgørelse med tilhørende

tekniske forskrifter.

4.3.3. Godkendelsens form

Godkendelse meddeles skriftligt af den stedlige brandmyndighed.

Godkendelserne kan være foreløbige, betingede, ubetingede eller midlertidige.

Godkendelse sendes til anmelderen.

En foreløbig godkendelse gives i tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt

at overskue det endelige projekt, men hvor der på den anden side er

tilstrækkeligt grundlag for at give tilladelse til den videre projektering

eller igangsætning af byggearbejder.

En midlertidig godkendelse kan gives, hvor alle relevante oplysninger

foreligger, og hvor det på grundlag af en foreløbig bearbejdning af

materialet skønnes forsvarligt at sætte produktionen igang. Anvendelse af

midlertidige godkendelser bør begrænses mest muligt.

Når sagen afsluttes, skal det af den afsluttende godkendelse fuldt ud

fremgå, hvad der er godkendt og på hvilke betingelser. Med denne godkendelse

bortfalder alle tidligere givne tilladelser.

4.3.4. Godkendelsens indhold

En godkendelse skal indeholde oplysninger om, hvilket materiale

godkendelsen hviler på, herunder selve anmeldelsen, yderligere oplysninger

fra virksomheden eller andre, prøvninger eller udtalelser fra særligt

sagkyndige, brandmyndighedens egen projektgennemgang, besigtigelser m.v.

Det anføres, hvilke forhold der godkendes, og det præciseres, hvilke

betingelser, der herudover forudsættes opfyldt vedr. konstruktion,

fremstilling, afprøvning, ibrugtagning og drift.

4.3.5. Sagsbehandling

Projektet gennemgås specielt med hensyn til, om de foranstaltninger, der

er beskrevet i de for anlægget/oplaget gældende detailforskrifter er opfyldt,

og om disse kan give en tilfredsstillende sikkerhed.

4.3.6. Godkendelseskriteriet

Da godkendelsesordningen omfatter en lang række forskellige proces- og

anlægstyper, de gældende detailforskrifter (Tekniske forskrifter) ikke altid

anses for fyldestgørende, og det kan derfor være nødvendigt at anvende

udenlandske normer/retningslinier som vurderingsgrundlag.

I sådanne tilfælde kan brandmyndigheden forelægge projektet for Statens

Brandinspektion til udtalelse.

4.3.7. Udvidelse/ændring af eksisterende anlæg

Udvidelser eller væsentlige ændringer af anlæg eller oplag skal behandles

efter samme retningslinier som anført under 4.3.5. og kan såfremt det

sikkerhedsmæssigt har indflydelse på det allerede godkendte anlæg/oplag

udstrækkes til også at omfatte dette.

Ved væsentlige ændringer menes bl.a. ændringer i procesforløb, anvendelse

af væsker med lavere flammepunkt, ændrede driftstemperaturer o.lign.

4.3.8. Klage over afgørelser

Brand- eller beredskabskommissionens afgørelse efter brandlovens §§ 27-28

kan påklages til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens og politimesterens afgørelser kan påklages til

Justitsministeriet.

Afgørelser truffet i medfør af brandlovens § 40 kan påklages til

Justitsministeriet.

Brandinspektionens afgørelser kan påklages til Justitsministeriet.

4.3.9. Anmeldelse fra miljømyndigheden

Brandmyndigheden modtager i henhold til Miljøministeriets

risikobekendtgørelse § 11, stk. 2, kopi af de anmeldelser, der modtages af

miljømyndighederne.

Anmeldelserne skal, for så vidt angår virksomheder som er omfattet af

brandlovgivningen, gennemgås med henblik på en vurdering af, om de opfylder

brandlovgivningens bestemmelser.

4.4. Direktivets bestemmelser om udarbejdelse af beredskabsplan og

orientering af omboende.

4.4.1. Retsplejeloven

I henhold til retsplejelovens §§ 108 og 114 påhviler det politimestrene (i

København politidirektøren) som den lokalt ansvarlige for politiets arbejde

at drage omsorg for, at der i den enkelte politikreds finder en planlægning

sted til imødegåelse af truende eller indtrådte fredstidskatastrofer af

enhver art. Planlægningen af den bredskabsmæssige indsats i tilfælde af

katastrofesituationer tager bl.a. sigte på at tilrettelægge og samordne de

forskellige berørte myndigheders opgaver. Spørgsmålet om underretning af

befolkningen i tilfælde af krise- eller katastrofesituationer indgår desuden

som et væsentligt element i planlægningen.

4.4.2. Aktindsigt i beredskabsplaner

Politiets generelle beredskabsplaner er, når de foreligger i færdig form,

i medfør af offentlighedslovens regler som udgangspunkt undergivet

aktindsigt, og befolkningen har derfor normalt mulighed for at gøre sig

bekendt med indholdet af politiets beredskabsplaner.

Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til

aktindsigt dog ikke oplysninger om enkeltpersoners private, berunder

økonomiske forhold. Efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til

aktindsigt heller ikke oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende,

såfremt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed,

oplysningerne angår, at begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.

Adgangen til aktindsigt i en generel beredskabsplan vil endvidere være

begrænset bl.a. efter lovens § 13, stk.1, nr. 1 og 6, i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller

rigets forsvar eller til beskyttelse af væsentlig hensyn til private og

offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

Beredskabsplaner for bestemte virksomheder vil i det omfang planerne ikke

er videregivet til andre være omfattet af offentlighedslovens § 7 om interne

arbejdsdokumenter, der er undtaget fra retten til aktindsigt. Efter

offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal der dog gives meddelelse om faktiske

oplysninger i sådanne interne dokumenter, hvis de er af væsentlig betydning

for sagsforholdet, og oplysningerne ikke er undtaget fra aktindsigt efter

andre bestemmelser.

Adgangen til aktindsigt i beredskabsplaner for bestemte virksomheder vil

være begrænset af bestemmelser i offentlighedslovens §§ 12-13, herunder § 12,

stk, 1, nr. 2, der vedrører oplysninger om tekniske indretninger eller om

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, og §

13, stk. 1, nr. 6, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det

omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og

offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

Politimesteren må således ved afgørelsen af spørgsmålet om aktindsigt i

beredskabsplaner vurdere, hvilke dele af planen der i medfør af - typisk en

eller flere af de nævnte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven i givet

fald er undtaget fra aktindsigt.

5. Tilsyn med risikobetonede virksomheder

Tilsynet med risikobetonede virksomheder bør i videst muligt omfang ske

ved et samarbejde mellem miljømyndigheden, brandmyndigheden og

arbejdstilsynets lokale kreds således, at der opnås en hensigtsmæssig

arbejdsfordeling og dobbeltarbejde undgås.

Oplysninger indhentet i forbindelse med tilsynet med risikobetonede

aktiviteter efter risikobekendtgørelsens § 13, stk. 2, skal videregives til

Politiet.

Generelt bør tilsynet hos disse virksomheder gennemføres hyppigere end hos

andre virksomheder.

Besigtigelse flere gange årlig

Anmeldelsespligtige aktiviteter bør således besigtiges oftere end normalt

- i alt fald indtil det tidspunkt, hvor risikoforholdene er blevet vurderet,

og myndigheden har taget stilling til risikoforholdene og det er konstateret,

at evt. risikobegrænsende foranstaltninger er etableret.

Men også på andre risikobetonede virksomheder end de anmeldelsespligtige

kan der være grund til et intensivt tilsyn. Det vil f.eks. være tilfældet,

indtil det er dokumenteret, at en virksomhed opfylder den almindelige pligt

til agtpågivenhed.

Tilsyn bør gennemføres på grundlag af en forud fastlagt plan udarbejdet på

grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i den foreliggende anmeldelse.

Hvor et tilsyn har til formål at vurdere virksomhedens nødplaner og de af

myndighederne udarbejdede beredskabsplaner som helhed, bør alle de

involverede være repræsenterede ved besigtigelsen.

5.1. Underretningspligt og tilsyn ved uheld

Hvem skal alarmeres

Ved større uheld på risikobetonede virksomheder er det først og fremmest

politi og brandmyndighed, der skal alarmeres. Dernæst skal miljømyndigheden

og arbejdstilsynet underrettes. Dette følger af Arbejdsministeriets

ikraftholdelsesbekendtgørelse og af såvel miljøbeskyttelseslovens § 53 som

risikobekendtgørelsens § 14. Efter begge bestemmelser skal underretning ske

straks. Dette kræver, at virksomheden sikrer sig klarhed over, til hvem denne

underretning skal gives også udenfor myndighedernes normale arbejdstid.

Det fremgår af risikobekendtgørelsens § 14, hvilke oplysninger

miljømyndigheden skal have fra virksomheden.

Virksomheden skal orientere miljømyndigheden om, i hvilket anlæg uheldet

har fundet sted, herunder specielt hvilket uheld der er tale om, og hvilke

konsekvenser det har eller ventes at få.

Så snart virksomheden har overblik over uheldets omfang og skadevirkning,

skal man orientere tilsynsmyndighederne om uheldets følger for mennesker og

miljø.

Der skal endvidere oplyses om de overvejelser, man har gjort for at

afhjælpe uheldets virkninger på kort og langt sigt.

Større uheld

Ved større uheld vil det ofte være nødvendigt for virksomheden at indhente

teknisk ekspertise, evt. også fra udlandet, for at få den bedste tekniske

vejledning. Indsatsen ved uheld er nærmere beskrevet i Appendix 1.

Kontakt mellem myndigheder

Myndighederne bør så hurtigt som muligt efter meddelelsen om at større

uheld tage kontakt med hverandre med henblik på en hurtig fælles behandling

af det foreliggende uheld.

Rådgiver

Miljømyndighederne og Arbejdstilsynets opgave i den første fase efter et

større uheld er alene at være rådgiver for politi og brandmyndighed, idet

disse myndigheder har ansvaret i uheldssituationen.

Besigtigelse på stedet

Mydighederne bør i samarbejde besigtige forholdene og vurdere uheldets

omfang og årsag, herunder bl.a. om uheldet kan have haft sikkerhedsmæssig

indflydelse på nærliggende risikobetonede aktiviteter.

I så fald bør der nedlægges forbud mod fortsat drift af disse, indtil det

kan dokumenteres, at uheldet ikke har øget risikoen på disse anlæg ud over et

acceptabelt niveau.

Ved tilsynet skal myndighederne tillige vurdere, om foreliggende

oplysninger om de involverede stoffer er tilstrækkelige, eller om der bør

indhentes yderligere oplysninger.

Hvis uheldet har medført vand- eller jordforurening, skal miljømyndigheden

foranledige, at der udtages prøver og lade disse analysere med henblik på en

fastlæggelse af forureningens omfang. Herefter skal der straks træffes

foranstaltninger mod, at forureningen breder sig, f.eks. mod at en

jordforurening resulterer i en grundvandsforurening og såfremt dette er sket,

da straks at stoppe en evt. forurenet boring.

5.2. Forebyggelse af gentagelse af uheld

Såfremt et større uheld skyldes utilstrækkelige sikkerhedsmæssige forhold

på et anlæg, må disse forhold ændres, før den pågældende aktivitet igen kan

tages i brug.

De foranstaltninger, der skal udføres på anlægget og/eller i driften, bør

aftales i samarbejde mellem virksomheden, virksomhedens tekniske rådgiver og

relevante myndigheder.

Når der er opnået enighed om de yderligere risikobegrænsende

foranstaltninger, skal virksomheden gennemføre disse samt revidere den evt.

rapport om forholdsregler i henhold til § 4, før aktiviteten ige kan tages i

brug.

5.3. Rapportering til Miljøstyrelsen

Efter et større uheld skal der udarbejdes en endelig rapport om uheldets

årsag og omfang, jfr. risikobekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Den endelige rapport skal mindst indeholde de oplysninger, som er anført i

risikobekendtgørelsens bilag 6, og som Miljøstyrelsen er pålagt at videregive

til EF-kommissionen.

Formålet med denne rapport til Kommissionen er at udbygge viden om risiko

ved industrielle aktiviteter inden for medlemsstaterne og at gøre en

erfaringsudveksling muligt.

Rapporten udarbejdes af de berørte myndigheder i samarbejde.

Kommissionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte har tavshedspligt med

hensyn til de oplysninger, der indsamles i denne forbindelse.

Appendix 1

Indsats ved uheld

Beredskabet er opbygget i 3 trin, således at det fleksibelt er muligt at

indsætte det/de nødvendige beredskabstrin, alt efter ulykkens omfang.

Beredskabet må være i besiddelse af materiel, der kan løse den primære

opgave at standse udstrømningen af farlige stoffer, forhindre videre

udbredelse samt opsamle og neutralisere allerede udstrømmet stof.

Trin 1

Trin 1 findes på alle landets brandstationer (kommunale, frivillige,

Falck). Ved uheld med farlige stoffer tilkaldes brandvæsenet via

alarmeringscentralen (0-0-0), der afsender indsatspersonale fra den

brandstation, i hvis distrikt uheldet er sket. Normaludrykningen til et uheld

med farlige stoffer består af vagthavende indsatsleder samt en

automobilsprøjte, bemandet med en holdleder og 5 mand. Automobilsprøjten

medfører, ud over det normale brandmæssige udstyr, det såkaldte trin 1

materiel, der omfatter materiale til tætning af mindre lækager, udstyr til

afdækning af kloakriste samt beholdere m.v. til opsamling af mindre mængder

spild. Der medføres trykluftapparater til alt personel og endvidere lette

beskyttelsesdragter og gummistøvler.

I praksis løses langt de fleste opgaver i forbindelse med uheld med

farlige stoffer ved indsats af trin 1. Ved mere omfattende uheld vil

førsteudrykningen sørge for, at ingen mennesker kommer til skade som følge af

uheldet, og herefter søge at begrænse skadens udbredelse.

Trin 2

Trin 2 findes på ca. 50 af landets stationer (brandstationer,

Falck-stationer og CF-korpskaserner). Trin 2 indeholder de samme typer

materiel som trin 1, men i større omfang. Desuden medføres bl.a. pumpeudstyr

til oppumpning af spild samt afspærrings- og afmærkningsmateriel. Til brug

ved indsats mod meget giftige eller ætsende stoffer findes et antal

kemikaliedragter.

Trin 2 tilkaldes af indsatslederen, såfremt han skønner, at opgaven ikke

kan løses af trin 1. Hvis det af meldingen fremgår, at der er tale om et mere

omfattende uheld, kan indsatslederen beslutte at medtage trin 2 allerede i

førsteudrykningen. Trin 2 vil normalt rykke ud med en mandskabsstyrke på 1

holdleder og 5 mand. Materiellet findes i et specielt køretøj, i nogle

tilfælde dog som påhængsvogn.

Materiellet til trin 1 og 2 er fastlagt i materiellister, der udsendes af

Statens Brandinspektion. Disse lister er sidst revideret i 1983.

Trin 3

Trin 3 findes på civilforsvarskorpsets 6 kaserner i Hillerød, Næstved,

Thisted, Herning, Haderslev samt på Bornholm. Disse kaserner opretholder et

permanent udrykningsberedskab med døgnvagt. Materiellet omfatter bl.a.

mekanisk opsamlingsudstyr, flydespærringer, absorberingsmidler, kemikalie- og

gasdragter m.m. Bemandingen udgør 2 befalingsmænd og 14 menige. Såfremt det

er nødvendigt, suppleres med yderligere mandskab fra kasernen.

Trin 3 indsættes ved meget omfattende uheld, specielt hvor der er behov

for en meget langvarig eller en meget mandskabskrævende indsats, som f.eks.

ved en omfattende olieforurening af en kyststrækning. I kraft af

specialudstyr i form af svære kemikaliedragter og gassporeudstyr m.v. kan

trin 3 endvidere indsættes ved uheld med meget giftige eller stærkt ætsende

væsker eller luftarter.

Materiellet til trin 3 indkøbes af Civilforsvarsstyrelsen. Opbygningen af

trin 3 er i det væsentlige sket ud fra erfaringer fra større uheld.

Tilkaldelsen af trin 3 sker ved indsatsledernes foranstaltning.

I henhold til § 8 i »Instruks for brandinspektører i kommuner med

brand - eller beredskabskommission« har den kommunale brandinspektør

ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet. Dette gælder også kommuner

uden eget udrykningskorps. Brandinspektøren udøver sin kommando gennem

holdlederne for de fremmødte styrker.

Politiet har den koordinerende ledelse ved større uheld og har derudover

ansvaret for de egentlige politimæssige opgaver på skadestedet ved alle

uheld.

En skematisk fremstilling af ledelsesforholdene, der er optaget som bilag

til instruksen er gengivet nedenfor.

Enhver instans, der er repræsenteret på uheldsstedet, har ansvaret for, at

der på den pågældendes område er det nødvendige beredskab.

I henhold til Miljøstyrelsens vejledning er indsatsen først afsluttet, når

det er konstateret, at enhver sundheds- og forureningsfare på og omkring

uheldsstedet samt på fjernere miljøer er standset effektivt, og det

forurenende stof og øvrige inficerede materialer er effektivt opsamlet eller

fjernet.

Det skal her bemærkes, at det er de kommunale myndigheder, der har

ansvaret for, at der træffes alle påkrævede foranstaltninger til oprydning.

Bilag til instruks for brandinspektører i kommuner med brand- eller

beredskabskommission:

Appendix 2

Udarbejdelse af risikoanalyse

1. Indholdsfortegnelse

1. Indledning...........................................43

2. Oversigt.............................................43

Detaljeringsniveauer.................................43

Nødvendige oplysninger...............................44

3. Anlægsbeskrivelse....................................44

Topografi............................................44

Anlægsdokumentation..................................45

Beskrivelse af driftsforhold og procedurer...........45

Beskrivelse af sikkerhedsforhold.....................45

4. De anvendte metoder, data og øvrige kilder...........45

5. Identifikation af mulige risici......................45

Anlægget opdeles i...................................45

Typer af hændelser...................................46

Konsekvenser.........................................46

Konklusion...........................................47

6. Fejlanalyse (kvalitativ analyse).....................47

Fejlanalysen omfatter................................47

Fejlmåde og -effektanalyse (FMEA)...................48

Hazard and Operability Study (HAZOP).................49

Hændelsessekvenser...................................51

Kombinationer af fejl................................53

Symboler.............................................53

»Cut sets«...........................................56

7. Konsekvensberegninger................................57

Eksplosion...........................................57

Brand................................................57

Udslip af giftigt stof...............................57

8. Sandsynlighdsvurderinger.............................58

Data til sikkerhedsvurdering.........................58

Kvantitativ analyse af hændelsestræer................59

Kvantitativ analyse af fejltræer.....................60

9. Resultater af analysen...............................61

Referenceliste.......................................63

1. Indledning

Dette bilag beskriver elementerne i en risikoanalyse, som er en

systematisk analyse af årsager til og konsekvenser af fejl i et anlæg samt

konsekvenserne af samspillet mellem disse.

Risikoanalysen kan anvendes med henblik på forbedring af

sikkerhedsforholdene på et anlæg. Ligeledes vil analysen kunne anvendes ved

anmeldelsen efter risikobekendtgørelsens § 6.

En sikkerhedsvurdering omfatter:

- samlet vurdering af risici ved anlægget

- konsekvenser for personalet

- konsekvenser for omgivelserne

- rekommendationer vedrørende ændringer i

- anlægsudformning

- drift

- test og vedligehold

På baggrund af en udført risikoanalyse vil det være muligt at vurdere

risici ved anlægget evt. foreslå visse risikobegrænsende foranstaltninger og

give nødvendige oplysninger for udarbejdelse af beredskabsforanstaltninger,

hvis dette skønnes nødvendigt.

2. Oversigt

En risikoanalyse er en systematisk gennemgang af et anlæg med henblik på

at identificere uønskede hændelser og disses mulige årsager og konsekvenser.

Der beskrives såvel enkelte fejl, kombinationer af fejl, som sekvenser af

hændelser, der kan medføre uheld.

Risikoanalysen har til formål, dels at give en beskrivelse af risici

tilknyttet et givet anlæg, dels at danne baggrund for at kunne foreslå

ændringer i design eller procedurer, der kan begrænse risici. Begrænsningerne

kan ske enten ved begrænsning af konsekvenserne af en uønsket hændelse eller

ved begrænsning af den hyppighed, hvormed hændelsen kan indtræffe.

Detaljeringsniveauer

Risikoanalysen kan udføres på mange detaljeringsniveauer. I nogle tilfælde

vil en simpel overordnet gennemgang af risici kunne vise, at

sandsynlighederne for de uønskede hændelser er så lave eller konsekvenserne

af hændelserne så ubetydelige, at et større uheld ikke kan forekomme.

Er der allerede udarbejdet en analyse for et identisk anlæg, kan der

henvises til en sådan. Det skal her godtgøres, at anlæggene er identiske,

eller hvad der er langt mere sandsynligt, at de ændringer, der findes mellem

anlæggene, ikke vil føre til væsentligt ændrede risici. Dette må bero på en

systematisk vurdering af ændringerne og måderne, hvorpå disse kan have

betydning for forskellige uheldsforløb. Efter analyse af risici ved selve

anlægget skal det vurderes, i hvilket omfang det givne anlægs placering har

betydning, og såvel personaleforhold som arbejdsprocedurer tages med i

betragtning.

På andre anlæg vil omfattende og detaljerede analyser være nødvendige for

at kunne få en fyldestgørende dokumentation af risici.

Nødvenige oplysninger

I alle tilfælde vil analysen gå gennem nedenstående punkter:

- anlægsbeskrivelse, herunder

- topografi

- anlægsdokumentation

- driftsforhold og procedurer

- sikkerhedsforhold

- de anvendte metoder, data og øvrige kilder

- identifikation af mulige risici

- fejlanalyse (kvalitativ analyse), herunder

- identifikation af fejl

- hændelsessekvenser

- konsekvensberegninger

- sandsynlighedsvurderinger

Disse punkter er nærmere behandlet i dette Appendix, afsnittene 3-8.

Igen skal det præciseres, at detaljeringsgraden af analyserne under de

enkelte punkter er meget forskellige fra anlæg til anlæg. I simple tilfælde

vil det være tilstrækkeligt med en konstatering af, at det givne anlæg ikke

frembyder interessante aspekter af analyser. I andre tilfælde vil en

detaljeret analyse med anvendelse af en systematisk metode være nødvendig.

Anlægsdokumentation og identifikation af risici på overordnet niveau skal

dog i alle tilfælde være behandlet.

For hver del af en analyse er nedenfor i afsnit 3-8 beskrevet en

systematisk metode, der med fordel kan anvendes i de tilfælde, hvor en mere

detaljeret analyse er påkrævet. Metoderne kan anvendes med brug af tabeller,

skemaer og illustrationer, men i visse situationer kan metoderne også

anvendes, og resultaterne nedskrives på en mere kompakt, men ufuldstændig

form. Det har den fordel, at arbejdet bliver mindre omfattende, men

dokumentationen bliver hermed også mindre fuldstændig.

3. Anlægsbeskrivelse

For at kunne udføre en risikoanalyse må en anlægsbeskrivelse omfatte:

- topografi

- anlægsdokumentation

- beskrivelse af driftsforhold og procedurer

- beskrivelse af sikkerhedsforhold

Topografi

En oversigtsplan skal angive placering, udformning og dimensioner af

anlæggets enkelte dele samt placeringen i forhold til omgivelserne. Her er

det specielt vigtigt at kende placering og afstande i forhold til nærliggende

virksomheder og særlige bygninger, såsom skoler, børnehaver, hospitaler,

plejehjem, veje, jernbaner o.lign.

Anlægsdokumentation

Dokumentation for anlægget bør omfatte

- et procesdiagram og en procesbeskrivelse

- en liste med komponentspecifikationer

- beskrivelse af forsyningssystemer (elforsyning, vandforsyning,

luftforsyning o.lign.)

- beskrivelse af kontrolsystemer

Det skal herefter være muligt at skaffe sig en detaljeret viden om de

processer, der foregår i hver enkelt del af anlægget, hvorledes sammenhængen

er med andre dele af anlægget, samt hvordan de enkelte dele af anlægget er

bygget op og styret.

Beskrivelse af driftsforhold og procedurer

Det er vigtigt at redegøre for driften af anlægget. Betingelserne for

normal drift, såvel som procedurer ved unormal drift skal klarlægges.

Procedurer for betjening af anlægget såvel under opstart som under drift,

vedligeholdelse, test og reparation skal klarlægges.

Beskrivelse af sikkerhedsforhold

Det skal klargøres, hvilke særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er

truffet i form af:

- særligt anlægsdesign, normer og standards

- styrings- og overvågningssystemer

- operatørovervågning

- organisation og procedurer ved sikkerhedsmæssige forhold

Af dette fremgår, hvilket sikkerhedsforanstaltninger, der forefindes, og

efter hvilke regler disse bringes i anvendelse.

4. De anvendte metoder, data og øvrige kilder

De anvendte analysemetoder beskrives og evt. begrundes.

Der skal ligeledes redegøres for de anvendte data og om de evt.

korrektioner, der er foretaget herfra som følge af særlige forhold på det

analyserede anlæg.

Såfremt virksomheden ud fra driftserfaringer har egne data bør disse indgå

i analysen ligesom øvrige tilgængelige kilder, som virksomheden er i

besiddelse af, bør indgå med reference henvisning.

5. Identifikation af mulige risici

De mulige risici, der er forbundet med et anlæg, kan inddeles i tre

klasser:

- eksplosion

- brand

- udslip af giftigt materiale (via luft eller vand)

Dog kan disse være kombineret, således at et udslip af giftigt materiale

efterfølger en eksplosion eller en brand.

Anlægget opdeles i

Anlægget opdeles nu i funktionsmæssige dele:

- procesanlæg

- lager for færdigprodukter

- lager for stoffer til produktion

- tappeanlæg

- forsyningsanlæg

- serviceanlæg

- transport

For hver anlægsdel vurderes, om der kan forekomme uønskede hændelser i en

af tre ovennævnte klasser. Det vurderes, evt. ved hjælp af beregninger, om en

sådan hændelse kan føre til et større uheld.

Hvis det kan dokumenteres, at ingen uønskede hændelser kan indtræffe,

eller at en uønsket hændelse ikke kan medføre større uheld, kan den

analyserede anlægsdel lades ude af betragtning. For de hændelser, hvor en

påvirkning af omgivelserne ikke kan udelukkes, kræves udført en nærmere

analyse.

Det skal ligeledes vurderes, om en uønsket hændelse, der ikke umiddelbart

kan medføre et større uheld, kan føre til en uønsket hændelse i en anden

anlægsdel. Her tænkes f.eks. på en brand i en servicebygning, hvor branden

kan brede sig til nærliggende procesanlæg eller lageranlæg og her give

anledning til brand, eksplosion eller udslip af giftigt materiale.

Til støtte for en gennemgang af anlægget kan erfaringer fra dette samt fra

tilsvarende anlæg anvendes. Det skal dog understreges, at sådanne erfaringer

skal suppleres med mere systematiske overvejelser for at sikre, at de mindre

indlysende hændelser også medinddrages i vurderingerne.

Typer af hændelser

De typer af hændelser, der skal vurderes er.

- fejl i procesanlægget

- fejl i forsyningsanlægget

- fejl i styrings- og overvågningssystemet, f.eks. set-point fejl

- fejl i betjening af anlægget

- fejl ved reparation

- uønskede kemiske reaktioner

- forkerte tilførte stoffer (herunder urenheder)

- forkert blandingsforhold

- forkerte tryk- eller temperaturforhold

- klimapåvirkninger

- andre udefra kommende påvirkninger

Konsekvenser

de konsekvenser, der skal vurderes, er:

- eksplosion

- trykbølger

- sprængstykker

- brand

- temperatur

- strålingsvarme

- brandudbredelse og -varighed

- giftudslip

- udslips- og spredningshastigheder

- spredningsform, udbredelse og koncentration.

Konklusion

På baggrund af disse vurderinger kan det konkluderes, om

A. Ingen hændelse vil kunne medføre et større uheld, hvorfor

risikovurderingen kan afsluttes.

B. Der findes hændelser, der kan medføre større uheld, hvorfor en nærmer

analyse er nødvendig.

I denne del udføres analysen, uden at gå i detaljer. Man vurderer således

kun funktionsmæssige fejl i anlægget, f.eks. svigt af kølevand. Det vurderes

ikke, hvilke fejl der fører til svigt af kølevand, men blot om svigt af

kølevand kan føre til så voldsom en temperaturstigning, at brand eller

eksplosion kan forekomme.

Denne del af analysen er således ikke fyldestgørende, men anvendes for at

identificere mulige risici samt give en oversigt over, hvilke risici og

hvilke anlægsdele, der især har interesse ved det givne anlæg.

6. Fejlanalyse (Kvalitativ analyse)

Fejlanalysen omfatter

En fejlanalyse eller en kvalitativ analyse af et anlæg eller en anlægsdel

omfatter:

1. Analyse af processer og procesanlægget i normal

drift.

2. Identifikation af mulige fejl

3. Analyse af sekvenser af hændelser eller fejl, der

fører til en given uønsket hændelse.

4. Analyse af kombinationer af fejl.

5. Opstilling af lister over samtlige kombinationer af

fejl eller hændelser, der fører til en given uønsket hændelse.

Identifikationen af, på hvilke måder fejl (komponent fejlmåder,

menneskelige handlinger o.s.v.) kan forekomme, er en grundliggende del af

enhver analyse.

Flere metoder, såvel manuelle som automatiserende, er tilgængelige som en

hjælp i denne del af analyse. Udvælgelsen af en metode skal ske med

hensyntagen til de specifikke forhold for det enkelte anlæg. Ofte vil en

kombination af metoder være nødvendig for at opnå en bedre dækkende analyse,

idet ingen metode kan garantere fuldstændighed i resultaterne.

Den bedste sikring for en dækkende analyse er:

- anvendelse af en kombination af metoder,

- god dokumentation

- uafhængig kontrol og revision

Det anbefales, at HAZOP anvendes i den indledende fase, hvor risici på

overordnet niveau identificeres. Herefter kan f.eks. FMEA-metoden anvendes

for udvalgte anlægsdele i en mere detaljeret analyse. Disse to metoder er

beskrevet nedenfor.

Fejlmåde og -effektanalyse

Fejlmåde og -effektanalyse (FMEA) anvendes i en analyse, enten ved

anvendelse af standardskemaer (tabel 1) eller gennem indhentede erfaringer.

Princippet i metoden er at undersøge enhver komponent i systemet og stille

spørgsmålene:

a. På hvilke måder kan denne komponent fejle/fejlfunktionere?

b. Hvad vil der ske i tilfælde af hver enkelt fejl/fejlfunktion?

Som en hjælp både i selve analysen og for dokumentation kan resultaterne

nedskrives på standardskemaer. Denne formelle og systematiske metode er

yderst anbefalelsesværdig.

Man gennemgår de fejlmåder, der findes for hver komponent. I tabel 1 ses:

- ventil åbner ikke

- ventil lukker ikke

- mekanisk fejl i ventil

- ekstern lækage

For hver fejlmåde beskrives nu hvilken effekt denne har for den betragtede

anlægsdel og evt. på andre dele, samt hvilke årsager, der findes for denne

fejlmåde. Endelig er det vigtigt at notere sig, hvordan fejlmåden kan

opdages, og om der er mulighed for at gribe ind og rette fejlen.

I den sidste kolonne noteres, om denne fejlmåde direkte skal indgå i den

videre analyse, om den skal udelades eller, om der kræves særlige analyser.

Efterhånden som analysen skrider frem - komponent for komponent - dannes

en systematisk dokumentation, hvor de væsentlige fejlmåder for komponenterne

er beskrevet. Ligeledes er det muligt på et senere tidspunkt at redegøre for,

hvorfor en given fejlmåde ikke er medtaget i analysen.

---------------------------------------------------------------------

Komponent Funktion Fejlmåde Årsag Test og

vedlige-

hold

---------------------------------------------------------------------

kontra- sikrer åbner mek. blok årligt

ventil mod re- ikke

turflow

lukker mek. blok

ikke

mekanisk korrosion

fejl

ekstern ødelæg-

lækage gelse af

pumpehus

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Effekt på Effekt på Ditekte- Operatør- Bemærk-

anlægsdel andre an- rings- indgreb ninger

lægsdele mulighed

---------------------------------------------------------------------

Tab af ingen alarm for ikke medtag i

pumpe- lavt flow mulig videre

streng analyse

mulighed ingen alarm for ikke medtag i

for retur- lavt flow mulig videre

flow analyse

blokering ingen alarm for ikke nærmere

af frag- lavt flow mulig analyse

ment inden af-

gørelse

om at

medtage

denne

træffes

tab af ingen alarm for ikke højst

anlægs- lavt flow mulig usand-

delens synlig.

funktion Udelades

---------------------------------------------------------------------

Tabel 1.

Se reference 1 og 2

Eksempel på anvendelse af fejlmåde og -effektanalyse skema

Hazards and Operability and Operability Study (HAZOP)

»Hazards and Operabilityl Study« (HAZOP) har været anvendt i

længere tid ved analyse af systemer indenfor kemisk industri.

Som ved fejlmåde og -effektanalysen behandles hver komponent separat og

systematisk, men i stedet for at behandle fejl ved komponenten anvendes en

systematisk søgeprocedure til at identificere afvigelser i hver

procesvariabel (tryk, flow, temperatur, koncentration o.s.v.). Også her kan

med fordel anvendes standardskemaer (tabel 2). Afvigelserne nedskrives ved at

anvende et årsags-konsekvens-skema.

Ved at sammenkoble disse skemaer under anvendelse af handlingsskema for

områder, der skal yderligere studeres, sikres en detaljeret og systematisk

dokumentation.

I tabel 2 er vist et eksempel. For hver beholder (kar, tank, tryktank,

rørstrækning) vurderes mulige ændringer i de vigtigste variabler (se tabel

3). Den tilsvarende årsag og konsekvens noteres. Endelig vurderes, om der

skal iværksættes handlinger, yderligere analyser, eller om ændringen er

irrelevant i denne forbindelse.

I Tabel 2 er vist et eksempel på en afledt handling, hvor det er besluttet

nærmere at studere, om temperaturen kan øges til et punkt, hvor eksplosion

kan indtræffe.

---------------------------------------------------------------------

Anlæg:----------------------------- Dato ------------ sidenr:--------

---------------------------------------------------------------------

Beholder Variabel Ændring Årsag Konse- Bemærk-

vens ning

---------------------------------------------------------------------

tank oliekonc. for høj lækade ødelagt udelades

i filter produkt af ana-

lyse

tank tempera- for høj fejl i ødelagt udelades

tur temp.- produkt af ana-

styring eller eks- lyse

plosion i hand-

tank ling 1

tank tempera- for lav lav ingen udelades

tur temp. i af ana-

omgivel- lyse

serne

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------

Handling ---------------- Nr.: 1

Dato:-----------------------------------------

Navn:-----------------------------------------

Problem: ved fejl i temperaturstyring øges

temperatur. Kan temperaturforøgel-

sen medføre eksplosion?

Resultat: skal studeres nærmere for at vurdere

om temperaturen kan øges til eksplo-

sionsniveau.

---------------------------------------------------------

Tabel 2. Tabel 2.

Et eksempel på et Et eksempel på et HAZOP

HAZOP skema med skema med tilhørende hand-

tilhørende handlings- lingsskema

skema

-------------------------------------------------------------

VARIABEL (for høj, for lav)

temperatur

tryk

niveau

koncentration

pH - værdi

blandingsforhold

-------------------------------------------------------------

BEHOLDER

tank, kar

tryktank

rørstrækning

-------------------------------------------------------------

Tabel 3.

HAZOP checkliste. Denne kan udbygges med årsagskategorier anlægstilstand

og forsyningskilder efter behov.

Se reference 3 og 4.

Hændelsessekvenser

Hændelsessekvenser beskriver, hvordan anlæggets tilstand ændres,

efterhånden som en række hændelser eller fejl indtræffer. En enkelt og

direkte metode, der kan beskrive en hændelsessekvens, er hændelsestræmetoden.

Tabel 4 viser et eksempel på et hændelsestræ. Eksemplet viser tab af

køling som følge af tab af strømforsyningen. Her skulle en lokal

dieselgenerator starte automatisk ved strømsvigt. Hvis dette ikke sker, har

operatøren mulighed for manuelt at starte dieselgeneratoren. Hvis ingen af

disse forsøg lykkes indenfor 10 minutter, regnes kølingen for tabt, og

overophedning i procesanlægget må herefter analyseres.

De overskrifter, der kan stå i hændelsestræet, omfatter:

- anlægstilstande

- fejl i enkelte komponenter

- operatørindgreb.

Først vurderes den sekvens, hvor alt fungerer, d.v.s. der svares ja ved

hver forgrening i træet. Herefter opbygges træet systematisk, idet der svares

nej på første forgrening fra venstre, medens alle øvrige hændelser forløber

normalt. Konsekvensen af den fremkomne hændelse analyseres, og proceduren

fortsættes.

---------------------------------------------------------------------

HÆNDELSESSTRÆ STATUS

---------------------------------------------------------------------

tab af automa- strømfor- operatør strømfor-

strømfor- tisk start syning starter syning

syning af nød- genetab- nøddiesel genetab-

diesel leret efter leret efter

2 min. 10 min

---------------------------------------------------------------------

ja A A B ok

nej ja A B ok

nej ja A ok

nej ja ok

nej tab af

køling

---------------------------------------------------------------------

NB. A,B er forklaret nedenfor.

Tabel 4.

Eksempel på et hændelsestræ.

Visse sekvenser vil være irrelevante. Disse mærkes med A, og videre

forgrening standses. I eksemplet i tabel 4 er det irrelevant at studere den

sekvens, hvor strømforsyningen genetableres efter 2 min., når

dieselgeneratoren allerede er startet automatisk.

Andre sekvenser er umulige. disse mærkes med B, og videre forgrening

standses. I eksplet i tabel 4 er det umuligt, at strømforsyningen

genetableres efter 10 min., når det allerede er sket efter 2 min.

Ofte vil man udelade forgreningerne mærket A og B af hændelsestræet for

overskuelighedens skyld.

Ud fra hændelsestræet ses, hvilke sekvenser der fører til en uønsket

tilstand. I eksemplet i tabel 4 er der en sekvens, der fører til tab af

køling.

I princippet kan denne metode anvendes til at beskrive alle sekvenser af

hændelser eller fejl, der er identificeret. Herved vil hændelsestræet få et

omfang, der er uoverskueligt og besværligt at arbejde med. Derfor anvendes

denne metode ofte sammen med fejltræsmetoden, der kan anvendes ved

beskrivelser af kombinationer af fejl i en given anlægsdel. I eksemplet i

tabel 4 kunne man forestille sig at ville analysere automatisk start af

nøddiesel i nærmere detalje og her anvende fejltræsmetoden.

Se reference 1.

Kombinationer af fejl

I anlæg med højt sikkerhedsniveau vi der oftest skulle ske mere end en

fejl, før anlægget kommer i en uønsket tilstand, der indebærer mulig risiko.

De fejl, der er identificeret, skal derfor sammenstilles, således at de

beskriver de måder, anlægget kan fejle på. Den mest anvendte metode til at

beskrive kombinationer af fejl på, er fejltræsmetoden, der især med fordel

kan anvendes ved analyse af kontrol- og styresystemer.

Fejltræsmetoden anvendes til beskrivelse af, hvilke fejl eller især

kombinationer af fejl, der kan føre til en given uønsket hændelse.

Tabel 5 viser et eksempel på et fejltræ, hvor mulige årsager til udebliven

automatisk start af et dieselgeneratoranlæg er analyseret (jfr. eksemplet i

tabel 4).

Symboler

Der anvendes specielle symboler, der er vist i tabel 6. Som det fremgår af

tabel 5, beskrives årsagerne til en given hændelse eller fejl, som

kombinationer af andre fejl. Disse vil være sammenstillet ved »OG -

PORTE«, der beskriver nøvendigheden af, at to eller flere fejl optræder

samtidig, eller ved »ELLER - PORTE«, der beskriver de alternative

muligheder for fejl, der hver for sig fører til hændelsen. Denne proces

standses, når man har udviklet træets grene til ene basishændelser. Hvor

detaljeret denne analyse skal være, afhænger af formålet med analysen samt

ofte også af de erfaringsdata, der forefindes, idet en fejltræsanalyse ofte

udføres med en sandsynlighedsvurdering for øje (se også kapitel 7).

I eksemplet i tabel 5 ses, at udebleven start af dieselgeneratoren skyldes

enten manglende startsignal eller fejl i dieselgeneratoren. Hver af disse

undersøges nu separat. Herved bliver proceduren meget simpel, idet kun en

enkelt hændelsesårsag søges i hvert trin. Dette muliggør anvendelse af

resultaterne fra identifikationen ved hjælp af HAZOP eller FMEA.

Tabel 5. Eksempel på fejltræ.

Tabel 6. Liste over de almindelige fejltræssymboler

Ligeledes ses af eksempel, at fejl i styremoduler til dieselgeneratoren

kun kan forekomme, hvis der samtidig er fejl i begge delmoduler, idet

styresignalet her er dubleret.

Denne metode kan anvendes til beskrivelse af et helt anlæg, men herved vil

fejltræet blive uoverskueligt og vanskeligt at arbejde videre med. Derfor

foreslås, at fejltræer anvendes i kombination med hændelsestræer, hvor

hændelsestræer beskriver sammenhængen mellem væsentlige hændelser eller fejl

af komponenter eller anlæg, og hvor fejltrædder kan anvendes ved beskrivelse

af udvalgte hændelser, hvor en nøjere analyse skønnes nødvendig.

Det er vigtigt, at notere sig, at anvendelse af denne metode kræver, at

omgivelserne og betingelserne ved hændelsen er klarlagt. Det er således

nødvendigt at specificere.

- begrænsning af den anlægsdel, hvori hændelsen kan forekomme

- ydre påvirkninger til denne anlægsdel (strømforsyning, vandforsyning,

brand m.m.)

- driftstilstanden

se reference 5 og 6.

Tabel 7. Eksempel på fejltræ med tilhørende »cut sets.«

I simple tilfælde kan direkte nedskrives en liste over mulige

kombinationer af fejl, der er blevet identificeret. Men ved mere komplekse

systemer, herunder sådanne hvor der foruden et processystem indgår kontrol-

og styresystemer, kan der anvendes metoder til at sikre overblik og

fuldstændighed. Disse metoder er automatiserede, da antallet af muligheder

for fejlkombinationer ofte er meget stort.

Man angiver »cut sets« d.v.s. den samling af komponenter, der,

hvis disse svigter samtidig, fører til den uønskede hændelse. Ordenen af et

»cut sets« er antallet af forskellige komponenter deri.

I tabel 7 er vist et lille eksempel med de tilhørende »cut

sets«.

Det ses af eksemplet og den tilhørende liste over »cut sets«, at

komponenten B1 er meget væsentlig for dette anlæg, idet svigt af denne alene

fører til hændelsen A.

Se reference 7.

7. Konsekvensberegninger

Når en uønsket hændelse er identificeret, er man interesseret i at kunne

vurdere, hvilke konsekvenser hændelsen kan få for anlægget, og senere for

anlæggets øvrige dele, dets personale og dets omgivelser.

De konsekvenser, der kan tænkes er:

- eksplosion

- brand

- giftudslip (enten vis luft eller vand)

Eksplosion

Ved en eksplosion bør det vurderes, hvilken størrelse trykbølgen vil få

samt, om anlægget kan modstå denne trykbølge. Hvis ikke skal skadens omfang

vurderes. Ligeledes skal det vurderes, om der er mulighed for udsendelse af

sprængstykker, der kan forvolde skade på andre anlægsdele eller på

omkringliggende bebyggelse.

Brand

Ved en brand skal det vurderes, hvor høje temperaturer der opnås. Der skal

ligeledes vurderes, hvor længe anlægget eller bygningen, hvori anlægges

findes, kan modstå temperaturpåvirkningen.

Beregninger af strålingsvarme, flammelængder o.lign. kan være nødvendig i

visse tilfælde for at kunne vurdere påvirkningen fra en brand på andre

anlægsdele.

Udslip af giftigt stof

Ved et udslip af et giftigt stof skal det vurderes, hvorledes dette stof

spredes, samt hvilke mængder og i hvilke koncentrationer stoffer vil

forefindes på anlægget og i omgivelserne som funktion af tiden. Her vil det

vær nødvendigt også at vurdere vejforholdenes betydning for konsekvenserne.

For de fleste af disse vurderinger gælder, at der enten ikke findes

metoder eller modeller, der kan anvendes, eller også er disse metoder og

modeller ikke særligt velegnede. De bygger ofte på meget forsimplede

antagelser, men kan dog anvendes for at give en grov vurdering af

konsekvenserne.

For de lette gasser kan spredningen til omgivelserne beregnes i henhold

til Miljøstyrelsens vejledning om luftforurening, jfr. reference 10. For

tunge gasarter er der ikke i øjeblikket tilstrækkelig dokumentation for,

hvorledes disse stoffer spredes i omgivelserne. Et litteraturstudie er udført

og rapporteret i ref. 11. Her beskrives en samling matematiske modeller til

brug i risikoanalyser. Der foretages for tiden undersøgelse i EF-regie

vedrørende spredning af tunge gasser.

Se reference 8,9 10 og 11.

8. Sandsynlighedsvurderinger

Man kan analysere, med hvilken hyppighed en given uønsket hændelse

forekommer. Formålet har kan være:

- at udarbejde en samlet oversigt over risici

- at udarbejde en oversigt over betydende »cut sets«

- prioritering af samtlige »cut sets«

Man kan udføre beregninger af sandsynligheden for en given

hændelsessekvens i et hændelsestræ eller sandsynligheden for en hændelse i et

fejltræ. I begge tilfælde er det nødvendigt, at man har adgang til data for

de indgående komponenter, d.v.s. oplysninger om hyppigheden af svigt samt

længden af reparationstiden efter et svigt.

Nedenfor er beskrevet, hvordan man kan skaffe data til beregningerne, samt

hvorledes beregningerne kan foretages for hændelsessekvenser og hændelser

givet ved henholdsvist et hændeldestræ og et fejltræ.

Data til sikkerhedsvurdering

- statistikker fra uheld i procesanlæg og under transport

- statistikker over uheld med bestemte farlige stoffer

- uheldsrapporter der beskriver forløbet af et uheld

- fejlhyppigheder ved bestemte komponenter

- stoffer kemiske/fysiske egenskaber

- toksikologiske data

- økotoksikologiske data

I tilfælde, hvor det givne anlæg er taget i drift, anvendes erfaringer fra

anlægget om, hvor ofte en komponent eller anlægsdel svigter. Der må ofte

suppleres med generelle erfaringer fra tilsvarende komponenter eller

tilsvarende anlæg. Sådanne data findes for nogle komponenters vedkommende i

tilgængelige datahåndbøger (se referencelisten).

Ved anlæg, der endnu ikke er taget i drift, må oplysninger altid hentes

fra andre komponenter eller anlæg.

I disse situationer er det vigtigt at analysere, hvor godt de givne data

beskriver den anlægsdel eller den komponent, der skal findes data for. Det

skal sikres, at komponenterne:

- er af tilsvarende størrelse

- er af tilsvarende type

- er placeret under sammenlignelige forhold

- vedligeholdelse og testes på samme måde som de komponenter der danner

baggrund for data i håndbøgerne.

Dette vil ofte være vanskeligt at sikre, hvorfor der altid knytter sig en

vis usikkerhed til anvendelsen af data fra håndbøger. Brug af

driftserfaringer fra anlægget eller tilsvarende anlæg er at foretrække.

Kvantitativ analyse af hændelsestræer

Ud fra et hændelsestræ (se afsnit 3) kan man beregne sandsynligheden for

hvert af de forekommende sekvenser. Dette gøres ved at tilføje

sandsynligheder til hver af forgreningerne. Disse data kan enten være data

fra anlægget eller fra håndbøger eller være resultater af beregninger af

andre hændelsestræer eller fejltræer, da fejltræer og hændelsestræer ofte

anvendes i kombination.

Tabel 8. Eksempel på kvantitativ analyse af hændelsestræ.

---------------------------------------------------------------------

HÆNDELSESSTRÆ STATUS

---------------------------------------------------------------------

tab af automa- strømfor- operatør strømfor-

strømfor- tisk start syning starter syning

syning af nød- genetab- nøddiesel genetab-

diesel leret efter leret efter

2 min. 10 min

---------------------------------------------------------------------

2 . 10-4 0.97

ja A A B ok

0.01

nej ja A B ok

0.03 0.5

nej ja A ok

0.99 0.99

nej ja ok

0.5

nej tab af

0.01 køling

3 . 10-8

---------------------------------------------------------------------

(alle fejlsandsynligheder er angivet per time)

De indføjede sandsynligheder i hver sekvens multipliceres, idet det

påpeges, at en simpel multiplikation af sandsynligheder bygger på den

antagelse, at de enkelte fejl eller hændelser er uafhængige.

I tabel 8 er vist et eksempel på kvantitativ analyse af et hændelsestræ -

træet er det i tabel 4 viste. Det ses heraf, at sekvenser, tab af

strømforsyning, der fører til tab af køling, sker med hyppigheden

(2 x 10-(4) x (0,03) x (0,99) x (0,05) x (0,01) = 3 x 10-(8) pr. time.

Kvantitativ analyse af fejltræer

Ud fra fejltræ kan man beregne sandsynligheden for den uønskede hændelse,

der i træer er udviklet ned til basishændelser. Der tilføjes nu

sandsynligheder ti hver basishændelse. Disse data kan enten være data fra

anlægget eller fra datahåndbøger eller være resultater af beregninger af

andre fejltræer.

Ved en ELLER - PORT adderes fejlsandsynlighederne for indgående

komponenter. ved en OG - PORT multipliceres sandsynlighederne. Dette er under

forudsætning af, at de indgåede fejl og hændelser er uafhængige.

Beregningerne udføres nu med udgangspunkt i basishændelserne, og

delresultater arbejdes op gennem træet trinvis for til sidst at angivne

sandsynlighed for den uønskede hændelse, der betragtes.

Tabel 9 viser et eksempel på kvantitativ analyse af et fejltræ - træet er

det i tabel 7 viste.

Det ses, at sandsynligheden for den uønskede hændelse, A er 3,2 x 10-(6)

pr. time. Yderligere ses, at B1, der alene fører til hændelsen A, bidrager

med 2.0 x 10-(6) 60% af den samlede sandsynlighed.

Tabel 10 viser en prioriteret liste over »cut sets« og deres

bidrag til den samlede sandsynlighed, igen med udgangspunkt i tabel 9.

Således har analysen givet en samlet sandsynlighed for vigtige »cut

sets« og en prioriteret liste over alle »cut sets«. Herudfra

kan det vurderes, om sandsynligheden har en rimelig størrelse og hvis ikke,

hvor de svage sider af anlægget er, således af designforbedringer kan

iværksættes.

En kvantitativ analyse af sandsynligheden for en given hændelse bør altid

være ledsaget af en usikkerhedsvurdering og en følsomhedsanalyse med hensyn

til de væsentligste data, der som tidligere nævnt, er behæftet med en vis

usikkerhed. Ved at ændre på data for en basishændelse kan man straks aflæse

indflydelsen på den samlede sandsynlighed.

Disse beregninger kan være vanskelige ved et større fejltræ, men de

automatiske metoder, der kan finde »cut sets«, kan også anvendes

ved beregningen.

Se reference 7, 12, 13, 14, 15 og 16.

Tabel 9. Eksempel på kvantitativ analyse af et fejltræ.

9. Resultater af analysen

Som beskrevet i indledningen er der to formål med en risikoanalyse:

- at give en beskrivelse af risici knyttet til et givet anlæg

- at danne grundlag for en vurdering af, om sikkerhedsforanstaltningerne

er tilstrækkelige og/eller til reduktion af risici kan anbefales, herunder

designædringer og ændringer i arbejdsmetoder.

Tabel 10. Eksempel på liste over »cut sets« fra eksemplet i

tabel 9.

----------------------------------------------------

Basishændelser fejlsandlighed

pr. time

B(1) 2,0 . 10-(6)

C(1) 1,0 . 10-(3)

C(2) 2,0 . 10-(2)

D(1) 1,0 . 10-(2)

D(2) 5,0 . 10-(2)

----------------------------------------------------

»Cut sets« Bidrag til samlede

sandsynlighed

1. (B(1)) 1,0 . 10-(6)

2. (D(2), C(1), C(2)) 1,0 . 10-(6)

3. (D(1), C(1), C(2)) 0,2 . 10-(6)

3,2 . 10-(6)

----------------------------------------------------

Ved at udføre risikoanalysen efter de retningslinier, der her er

beskrevet, og til den nødvendige detaljeringsgrad sikres:

- en systematisk beskrivelse af anlægget med tilknyttet risici

- en normeret analyse, d.v.s. analysen muliggør sammenligninger med risici

ved andre anlæg

- prioriteret liste over bidragsydere til risici, d.v.s. de svage punkter

i anlægget er identificeret og ordnet efter deres bidrag til den samlede

risiko.

Analysen kan altså anvendes ved vurderingen af risici tilknyttet anlægget.

Vurderingen bør omfatte:

- en vurdering af størrelsen af de samlede risici

- en vurdering af konsekvenserne for personalet

- en vurdering af konsekvenserne for omgivelserne

Det er ligeledes muligt på baggrund af analysen at foreslå ændringer, der

kan reducere risici. Dette kan ske enten ved reduktion af sandsynligheden for

en uønsket hændelse eller ved reduktion af konsekvenserne af hændelsen.

De ændringer omfatter:

- ændring i design

- ændring i procedurer for drift

- ændring i procedurer for test og vedligeholdelse

- indførelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger

Analysen og de følgende vurderinger vil ligeledes kunne danne baggrund for

en udarbejdelse af beredskabsforanstaltninger.

Referenceliste:

1. Taylor J. R. A Backgruoud to Risk Analysis, Vol.

1-4, Risø 1979.

2. The European Reliability Benchmark Exercie Summary

Report', Joint Research Centre, Ispra Establishment, Italien, 1985.

3. Metoder f or Risk - och S akerhedsanalys',

Slutrapport från SCRATCH-projektet, Nordforsk, juni 1982.

4. A Guide to Hazards and Operability Studies',

Publications Department Chemical Industries. Ass. Ltd. London 1977.

5. Frankel Ernst G. »Systems Reliability and Risk

Analysis«, Martinus Nijhoff Publishers, 1984.

6. Fussell, J. B. et al. »A Collection of Methods

for Reliability and Safety Engineering«, ANCR-1273, 976.

7. Platz O. & Olsen J. V., »FAUNET: A Program

Package for Evaluation of Fault Trees and Networks«, Risø Rapport No.

348, 1976.

8. Methods for the Calculation of the Physical Effects

of the Escape of Dangerous Material', Part I + II, Ministery of Socail

Affairs, Balen van Andelplein 2, 2273 KH Voorburg, Holland.

9. Less, Frank P. »Loss Prevention in the Process

Industries«, Vol. I + II, Butterworths, London, 19890.

10. Miljøstyrelsens vejledning xxx/1990.

»Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Almindelige

anvisninger, beregning af skorstenshøjder, måling af emissioner og bedømmelse

af måleresultater«.

11. ten Berge W. F. og van Heemst Vis M.

»Validity and Accuracy of a commonly used Toxicity Assessment Model in

Risk Assessment«. Præsenteret ved 4th International Symposium om Loss

Prevention and Safety Promotion in the Process Industries. Harrogate 1983.

12. IEEE 500', Guide to the Collection and

Presentation of Reliability Data', IEEE std 500, 1977, IEEE 345 East 47

Street, N.Y.

13. Report SRS/GR/43. System Reliability Service,

UKAEA, 1978, Safety and Reliability Directorate, Wigshaq Lane, Culchets,

Warrington, WA3 4NE, England.

14. 1980 Annual Reports NUREG/CR - 2232, Nuclear Plant

Reliability Data System, US Nuclear Regulatory Commission Washington 1981.

15. FACTS. Data Bank for Incidents with Hazardous

Material, TNO - Industrial Safety, P.O. box 342, 7300 AH ASpeldoorn, Holland.

16. OREDA, Offshore REliability DAta, Alain Leroy,

OREDA Steering Committee Chairman, TOTAL-CFP, Tour TOTAL-Bureau C 636, Cedex

47, 92069 Paris La Defense.

17. API: Accidents Data for the Petroleum Industri,

American Petroleum Institute, 2101 L.St., N.W., Washington, D.C. 20037.

18. Concawe: Spillage from Oil Industry Cross Country

Pipelines in Western Europe. Oil Compagnies' European, Organization for

Environmental and Health Protection, Babylon Kontoren - A, Kon Julianaplein

30-9, 2595 AA Den Haag, Netherlands.

19. Data Collection. Chemical Manufactures Association

2501 M. St., NW., Washington DC 20037.

20. Loss Prevention in the Process Industry Volume 1 +

2, America Institute of Chemical Engineers, A CEP Technical Manual, New York,

ISSN 0097 - 2312.

21. Mil. Std. 217 E., Military Standard, Reliability

Production of Electronic Equipment, V.S. Department of Defense, MIL-HDBK-217

E, Washington DC.

22. British Telecon., Materials and Components Centre,

Handbook of Reliability Data for Electronic Components used in

Telecommunications Systems, Birmingham 1984, 36 S.

23. T-Boken, NORDEL - Organ for Nordisk Elsamarbejde,

Den skandinaviske kraftværks-sammenslutning. Generalsekretær Per Erik

Molander, Sydkraft AB, S - 21701 Malmø, Sverige.

24. MHIDAS, Major Hazard Incident Data Service,

Information Package on the New Data Bank, UKAEA, Safety, Reliability

Directorate, Wigshaw Lane, Culcheth, Warrington, WA3 4NE, England, 1988.

25. Eurodata, EURODATA Association, Commission of the

European Communities, Joint Research Cewntre, Ispra Establishment, 21020 -

Ispra (UA) Italy.

26. Svain, A. D. og Guttmann, H. E. Handbook of Human

Reliability Analysis with Emphasis on Nuclear Power Plant Applications, U.S.

Nuclear Regulatory Commission, Report NU-REG/CR-1278, Washington 1980.

27. The Yellow and Read Book, Published by the

Directorate General of Labour, Ministry of Social Affairs, Balen van

Andelplain 2-2273 K. H. Voorburg - The Netherlands.

EF-kommissionen har udgivet en oversigt over industrielle uhelds

databaser. EUR 11072 EN fra maj 1987.

Appendix 3

Toksikologisk vurdering

1. Indledning

Der skal her gives en kortfattet introduktion til hvilke elementer, der

bør indgå i en toksikologisk vurdering af kemiske stoffer i forbindelse med

anvendelse af risikobekendtgørelsen. Det er ikke hensigten at give en

udførlig vejledning i udarbejdelsen af risikovurderinger. Sådanne vurderinger

vil typisk være forskellige fra gang til gang afhængigt af hvilken

virksomhed, det drejer sig om, virksomhedens anvendelse, oplag og produktion

af farlige stoffer, virksomhedens beliggenhed og omgivelsernes beskaffenhed.

Derimod er det hensigten af belyse nogle af de processer og problemstilliger,

som kan indgå i en detaljeret risikovurdering, således at appendixet kan

virke som inspiration for de virksomheder, rådgivere og sagsbehandlere, som

skal udføre den egentlige og detaljerede risikovurdering i de konkrete

tilfælde.

Indledningsvis skal det pointeres, at udarbejdelsen af en risikovurdering

i forbindelse med risikobekendtgørelsen vil være væsentlig forskellig fra en

vurdering af de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af normale kontinuerte

udledninger, som godkendes i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Dette

skyldes, at der i sidstnævnte tilfælde fokuseres på at vurdere, hvornår der

ikke kan forventes sundheds- eller miljømæssige skader, mens der i

forbindelse med risikobekendtgørelsen fokuseres på de værst tænkelige

effekter af et eventuelt uheld medførende et utilsigtet udslip af farlige

stoffer.

2. Definition af »farlige stoffer« efter

bilag 4

I risikobekendtgørelsens bilag 4 er angivet en række vejledende kriterier

for, hvilke kemiske stoffer, der efter bekendtgørelsen regnes for

»farlige stoffer«. Kriterierne omfatter kun akut giftighed, som

nævnt i afsnit 2.1.2. i vejledningen.

Med hensyn til sundhedsfare finder Miljøstyrelsen, at stoffer, hvis

virkninger efter en akut eksponering først viser sig senere (f.eks. visse

kræftfremkaldende stoffer), i de fleste tilfælde må sidestilles hermed.

Bekendtgørelsens bilag 4 indeholder ikke kriterier for, hvornår et kemisk

stof skal regnes for miljøfarligt. Der arbejdes i EF-regie på at opstille

kriterier for, hvornår et stof skal anses for miljøfarligt eller

miljøskadeligt. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at stoffer, der efter de

kommende kriterier skal klassificeres som miljøfarlige, bør være omfattet af

bekendtgørelsens bilag 4.

I henhold til § 4 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 662 af 14.

oktober 1987, om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af

farlige kemiske stoffer og produkter, skal enhver producent eller importør af

et stof eller produkt skaffe sig oplysninger om stoffets eller produktets

egenskaber og virkninger, således at den pågældende kan vurder, om stoffet

eller produktet er omfattet af kriterierne i denne bekendtgørelse. Da det

samme videngrundlag er nødvendigt for at bedømme, om kriterierne i

risikobekendtgørelsens bilag 4 er opfyldt, vil producenten eller importøren

normalt være i besiddelse af disse oplysninger.

3. Anmeldelse efter §§ 5 og 6

3.1. Indhentning af toksikologiske data

Risikobekendtgørelsens bilag 5 angiver de data og oplysninger om stoffer

og risiko, der skal gives i forbindelse med en anmeldelse efter

risikobekendtgørelsens §§ 5 og 6. For risikoen anføres det i punkt 2:

»2. Kort angivelse af risikoen

- for mennesket - umiddelbar

- efterfølgende

- for miljøet - umiddelbar

- efterfølgende«

Som eksempler på oplysninger om stofferne, som det er nødvendigt at have

kendskab til for at kunne vurdere både sundheds- og miljømæssige effekter,

kan nævnes:

- Generelle oplysninger om stoffet

- kemisk identitet

- fysisk-kemisk karakteristik

- reaktivitetsdata (brand, eksplosion)

- spredning og fordeling i miljøet (herunder mobolitet i jord)

- Effektdata

- toksicitet efter en større, kortvarig eksponering (mennesker, miljø)

- nedbrydelighed

- for stoffer, der ikke er let nedbrydelige desuden

- bioakkumulering

- toksicitet ved længerevarende belastning (mennesker, miljø)

Til brug for en anmeldelse vil det være nødvendigt at skaffe oplysninger

om de stoffer, der indgår i processen, både som råvarer, mellem- og

færdigprodukter. For biprodukter, katalysatorer og hjælpestoffer samt for

stoffer, som kan dannes ved fejl- eller uheldsramt produktion, skal der udfra

en vurdering af stofmængder og de toksikologiske egenskaber foretages en

bedømmelse af, hvorvidt nogle af disse stoffer skal undersøges nærmere.

Ved bedømmelsen af art og omfang af de oplysninger, som skal indhentes for

stoffer opført i bilag 3, kan der tages udgangspunkt i oplysninger i den

datasamling, som EF har udgivet om »Information on Dangerous

Chemicals« og de oplysninger, som måtte være tilgængelige i

Produktregisteret.

3.2. Prioritering af stoffer til detaljeret risikovurdering

De stoffer, der er til stede i så store mængder og som er så toksiske, at

de vil udgøre den største risiko for omgivelserne i tilfælde af et uheld,

skal gøres til genstand for den mest detaljerede risikovurdering. Der kan med

fordel anvendes en screeningsmetode til at prioritere sådanne stoffer. Som

eksempel på en sådan screeningsmetode kan nævnes en metode udarbejdet af

USA's Miljøstyrelse (US EPA 1985 - se afsnit 5). Risikoen forbundet med de

udvalgte stoffer vil ofte være dimensionerende med henblik på iværksættelse

af forebyggende foranstaltninger, og disse stoffer bør derfor gøres til

genstand for den mest detaljerede risikovurdering.

3.3. Indhentning af supplerende oplysninger

For de farlige stoffer, som indgår i en detaljeret risikovurdering, kan

der være behov for at indhente supplerende oplysninger. Disse oplysninger bør

omfatte et væsentligt bredere spektrum af sundhed- og miljømæssige effekter,

end det er nødvendigt for at bedømme, om kriteriene i bilag 4 er opfyldt.

Bl.a. bør viden om stoffernes evne til at forårsage irreversible skader ved

en akut eksponering belyses, herunder især effekter på øjne og

åndedrætssystemet. Desuden bør der indhentes viden om evt. sensibiliserende

(både efter hudkontakt og efter indånding), kræftfremkaldende og

reproduktionsskadende egenskaber.

Disse oplysninger kan i mange tilfælde findes såkaldte kriteriedokumenter,

i hvilke der er foretaget en gennemgang af det pågældende stof, oftes med

henblik på grænseværdifastsættelse i arbejdsmiljøet. Ved gennemgangen af data

i litteraturen foretages tillige en vurdering af de foreliggende

undersøgelsers kvalitet. Dette er specielt vigtigt, når der foreligger

modstridende oplysninger om et stoffets virkning.

4. Uddybning af udvalgte problemstillinger

4.1. Effekter på mennesker

De oplysninger om farlighed, som er omtalt i det foregående, stammer

oftest fra forsøg med dyr. Til brug i risikoanalysen er det farligheden for

mennesker, der må belyses. Der kan være flere kilder til data for et stofs

biologiske effekt på mennesker.

Såfremt stoffet har været i anvendelse over længere tid, og afgrænsede

befolkningsgrupper f.eks. på arbejdspladser har været udsat for stoffet, kan

der foreligge epidemiologiske undersøgelser over stoffets mulige

skadevirkninger på mennesker. I de tilfælde, hvor en sådan undersøgelse

foreligger, vil denne naturligvis være af stor betydning for en bedømmelse af

stoffets effekter på mennsker.

Der kan i enkelte tilfælde være foretaget eksperimentelle undersøgelser på

frivillige, hvor eksponeringsforholdene vil være bedre belyst.

Der kan desuden være erfaring fra uheldssituationer, oftest fra

arbejdsmiljøet, og også fra andre typer forgiftningsulykker, f.eks. selvmord.

Oplysninger finde bl.a. i Giftinformationscentralen på Rigshospitalet. For

enkelte stoffer (f.eks. methylisocyanat, ammoniak m.m.) har man erfaring fra

større industriuheld.

Data for et stofs biologiske effekt på mennesker er for det meste meget

begrænsede i forhold til data fra dyreforsøg. En toksikologisk vurdering må

derfor hovedsagelig baseres på dyreeksperimentelle undersøgelser.

Det er konstateret, at der kan være meget store forskelle i forskellige

arters følsomhed over for skadelige stoffer. Medmindre der findes klare

beviser for, at mennesker er mindre følsomme end de anvendte dyrearter, må

man antage, at mennesker er mindst ligeså følsomme som det mest følsomme

forsøgsdyr.

Ved vurdering af konsekvenserne af et evt. udslip, hvor der sker

påvirkning af befolkningen ude for virksomhedens område, må der desuden tages

hensyn til evt. særligt følsomme befolkningsgrupper. Som eksempel kan nævnes

børn, gravide og kronisk syge samt individer, der i forvejen er

sensibiliserede for det pågældende stof.

Der skal desuden tages særlige hensyn til personer, der kan være

forhindret i at beskytte sig selv i en uheldssituation (f.eks. svagtsynede,

evnesvage, sengeliggende, indsatte, m.m.

4.2. Manglende data

Selvom der satses på at indhente alle relevante data, vil der ofte være

tilfælde, hvor det ikke har været muligt at få belyst en eller flere

potentielt sundhedsskadelige effekter af de pågældende stoffer.

Der findes for de fleste stoffers vedkommende oplysninger om akut

toksicitet målt i dyreforsøg efter oral indgift (f.eks. LD50), mens

oplysninger om toksicitet efter indånding (f.eks. LC50) er mere sjældne.

Muligheder for omregning fra en type effekt eller grænseværdi til en anden

diskuteres nærmere i afsnit 4.5.

Selvom det er muligt at finde data for nogle af de effekter, der bør

belyses, kan der være mangelfulde data for andre effekter, der også er

relevante. Her må en vurdering foretages på baggrund af tilsvarende

oplysninger for beslægtede stoffer.

4.3. Farlighedsidentifikation

Når alle data vedrørende et stofs mulige skadevirkninger foreligger, kan

man begynde at vurdere, hvilken skadelig effekt der må anses for at være den

væsentligste. En række stoffer vil være i besiddelse af egenskaber, som vil

kunne medføre skader, der må opfattes som uacceptable, selv om der ikke

nødvendigvis er tale om dødsfald.

Valget af hvilke former for skader eller effekter, der anses for at være

den mest væsentlige, vil afhænge af formålet med analysen. Ved beregning af

et anslået antal dødsfald efter et udslip vil det kunne være dødsrisiko, der

er et relevant mål. Ved beregning af størrelsen af et område, som bør

omfattes af beredskabsplanen, vil mindre alvorlige effekter som f.eks.

øjenirritation eller lugtgrænsen også kunne være relevante.

4.4. Kvantitativ toksikologisk vurdering

En vurdering af de mulige konsekvenser af et evt. udslip af et toksisk

stof forudsætter:

- en identifikation af farligheden, og

- en kvantitativ grænse (koncentration/dosis) for, hvornår uacceptable

skader kan indtræffe.

Fastsættelse af en stofkoncentration eller dosis til brug ved en

kvantitativ konsekvensberegning vil i almindelighed kræve, at toksikologisk

ekspertise inddrages. Vurderingen vil omfatte bl.a. dosisrespons forhold for

den pågældende effekt og en vurdering af de forskellige faktorer, der er

diskuteret i de foregående afsnit, og som kan være relevante for det

pågældende stof, udslipsformen og den evt. udsatte befolkningsgruppe.

4.5. Anvendelse af eksisterende grænseværdier

Der findes både i litteraturen og i forskellige datasamlinger forskellige

grænseværdier, der kan anvendes ved en vurdering af konsekvenser af et uheld

med toksiske stoffer.

LC(LO) er den mindste koncentration af stoffer, der forventes at

forårsage dødsfald. Hvis der foreligger tilstrækkelige data, således at

tallet kan fastsættes for mennesker (inklusive evt. særlige følsomme grupper)

efter inhalation, kan angivelserne anvendes til en vurdering af de

toksikologiske konsekvenser af et udslip til luften. Det forudsættes dog, at

der tillige foreligger en toksikologisk vurdering af stoffets egenskaber,

således at det kan godtgøres, at der ikke vil forekomme andre væsentlige

biologiske effekter ved lavere koncentrationer.

US National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH) har

beregnet IDLH (Immediately Dangerous for Life and Health) værdier. IDLH er

den koncentration af et stof, som en rask person på en arbejdsplads kan

udsættes for i 30 min., uden at pådrage sig varige men eller miste evnen til

at flygte. Mens disse tal kan være relevante ved en vurdering af konsekvenser

af en ulykke på en arbejdsplads, er de ikke uden videre anvendelige ved

vurdering af konsekvenser for en befolkningsgruppe uden for virksomheden, da

værdierne ikke tager hensyn til ældre, børn eller andre særligt udsatte

gruppe. Værdierne er desude beregnet for en udsættelsestid, som ikke

nødvendigvis er relevant uden for en virksomheds område, idet de er beregnet

for ansatte som kan instrueres i hensigtsmæssige forholdsregler, der kan

følges i tilfælde af en ulykke.

De amerikanske »National Research Council« har udviklet en

metode til at beregne en inhalations IDLH ud fra en letal dosis efter oral

indtagelse (LD50) (citeret i US EPA 1985).

Metoden bør kun anvendes, når der ikke findes egentlige

inhalationstoksicitets data, og kun til at anslå størrelsesorden af en evt.

livstruende dosis efter indånding.

Arbejdstilsynets grænseværdier, US OSHAs PEL-værdier (Permissible Exposure

Level), SCGIHs Stel- og TWA-værdien, MAK-værdier og andre tilsvarende tal kan

evt. også anvendes som udgangspunkt for en konsekvensvurdering. Såfremt

tallene ønskes anvendt ved en konsekvensvurdering, bør baggrunden for de

pågældende tal vurderes for at sikre, at det anvendte datamateriale er

aktuelt og relevant.

På basis af de resultater, som herved fremkommer, må der tages stilling

til behovet for yderligere undersøgelser.

4.6. Effekter på det omgivende miljø

Til vurdering af effekter på det omgivende miljø forårsager af et udslip

af farlige stoffer, er det nødvendigt at have oplysninger både om stoffernes

miljømæssige egenskaber og om de lokale miljøforhold. På baggrund af disse

oplysninger vil der for forskellige uheldssituationer (udslip til luft eller

vand) kunne foretages en vurdering af spredningen i miljøet, forventede

koncentrationer i miljøet samt effekten på relevante organismerr forårsaget

af et kortvarig eksponering. Hvis stofferne ikke vil kunne nedbrydes

forholdsvis hurtigt, er det endvidere nødvendigt at vurdere, om stofferne vil

kunne bioakkumuleres, og om stofferne er miljøskadelelige ved en

længerevarende eksponering.

5. Udvalgte kilder til data om kemiske stoffer

Wunderlich, F. (1989). Major Accidents of Industrial Activities:

Information on Dangerous Chemicals. EF-kommissionen.

Bkh. Consulting Engineers (1989). Inventory of Ecotoxicological Data of

Substances. (Listed in Council Directive in the Major Accidents of Certain

Industrial Activities: 82/501/EEC). Rapport af bkh. Consulting Engineers for

Ministry of Housing, Physical Planning and Environment, the Netherlands og

EF-kommissionen.

US EPA (1985) Chemical Emergency Preparedness Program: Interim Guidance.

November 1985. (PB 86 - 155256) (PB 86 - 155264).

Der findes forskellige former for kriteriedokumenter, hvor kemiske

stoffers biologiske egenskaber er vurderet. Nogle af disse dokumenter er

udarbejdet for at dokumentere grænseværdifastsættelse i arbejdsmiljøet m.m.

Således har Miljøstyrelsen udgivet en række publikationer, der indeholder en

toksikologisk vurdering af et stof eller stopgruppe. Nedenstående liste er

kun angivet som eksempler: Miljøprojekt nr. 70, 1986. Organiske

opløsningsmidler.

Miljøprojekt nr. 72, 1986. Organic Solvents.

Arbete och H alsa: Vetenskaplig Skriftserie. Nordiska ekspertgruppen f or

gr ansv ardesdokumentation. (Udgivet af Arbejdsmilj oinstituttet i Sverige).

Ekspertgruppen udarbejdet dokumentation for grænseværdier i arbejdsmiljøet.

Dokumentatione udgives med mellemrum i Arbete och H alsa, Vetenskaplig

Skriftserie).

IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans.

Supplement 7: Overall Evaluations of Carcinogenicity: An updating of IARC

Monographs from volumes 1 to 42. International Agency for Research on Canser.

Lyon. 1987.

En oversigt over alle vurderinger af enkelte stoffer er trykt i

monografier i bind 1-42. Yderligere monografier foreligger.

US Public Health Service Agency for Toxic Substances and Disease Registry

(ATSDR), Toxicological Profiles.

Dokumentation om stoffers sundhedsmæssige effekter samlet med hjemmel i

SARA (Superfund Amendments and Reauthoristion Act). Der er planer om at

udarbejde toksikologiske datablade for 1.200 stoffer, som anses for relevante

ved vurdering af både lossepladser (Superfund) og større kemiske ulykker.

US Department of Health Education and Welfare National Institute for

Occupational Safety and Health (NIOSH). Criteria for a recommended standard:

Occupational Exposure to... (stofnavn). Dokumentation for sundhedsmæssige

effekter med henblik på fastsættelse af grænseværdi i arbejdsmiljøet.

Endelig finder en lang række opslagsværker indeholdende toksikologiske og

økotoksikologiske data. Disse opslagsværker kan findes på tekniske

biblioteker.

Appendix 4

Direktivændring der skal være gennemført i Danmark senest den 1. juni 1990

2. Ændring af risikodirektivet

Artikel 1

Direktiv 82/501/EØF ændres således:

1. artikel 8, stk. 1, affattes således:

1. Medlemsstaterne sørger for, at personer, der kan

blive berørt af et større uheld i forbindelse med en industriel aktivitet,

som er anmeldt i henhold ti artikel 5, på passende måde, og uden at det er

nødvendigt at anmode herom, får oplysning om sikkerhedsforanstaltninger og

om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af uheld. Oplysningerne skal

gentages og ajourføres med passende mellemrum. De skal også gøre offentlige

tilgængelige.

Sådanne oplysninger skal indeholde de punkter, der er anført i bilag VII'

2. Bilag II affattes som anført i nærværende direktivs

bilag A.

3. I bilag VI tilføjes følgende som litra e):

»e) brandnærende stoffer:

stoffer, der reagerer stærkt varmeudviklende i berøring med andre stoffer,

især letantændelige stoffer«.

4. Bilag B til nærværende direktiv tilføjes som bilag

VII.

Artikel 2

1. For så vidt angår igangværende industrielle

aktiviteter, som for første gang efter vedtagelsen af disse ændringer vil

blive omfattet af bestemmelserne i direktiv 82/501/EØF, finder nærværende

direktiv anvendelse senest den 1. juni 1991.

2. I sådanne tilfælde skal ligeledes den erklæring,

der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i direktiv 82/501/EØF, forelægges den

kompetente myndighed senest den 1. juni 1991, og den i artikel 9, stk. 4, i

nævnte direktiv omhandle de supplerende erklæring forelægge den kompetente

myndighed senest den 1. juni 1994.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige

foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juni 1990. De

underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til

de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet

af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november

1988.

På Rådets vegne

V. Kedikoglou

formand

Bilag A

»Bilag II

Oplagring, bortset fra oplagring af de i bilag III nævnte stoffer i

forbindelse med de i bilag I omhandlede anlæg.

Dette bilag finder anvendelse på oplagring af farlige stoffer og/eller

præparater et hvilket som helst sted som anvenndes til oplagring, det være

sig i anlæg, ved arbejdssteder, i bygninger eller i åbne områder, særskilt

oplagring eller oplagring i en virksomhed, medmindre oplagringen sker i

forbindelse med de i bilag I omhandlede anlæg, og de pågældende stoffer er

anført i bilag III.

De mængder, der er nævnt i første og anden del nedenfor, gælder for hvert

enkelt lager eller for et lagerkompleks tilhørende samme fabrikant, når

afstanden mellem lagrene ikke er stor nok til at udelukke øget risiko for

større uheld under forudsigelige omstændigheder. Under alle omstændigheder

gælder disse mængder for et lagerkompleks tilhørende samme fabrikant, såfremt

afstanden mellem lagrene er mindre end 500 m.

De pågældende mængder er de maksimale mængder, som er eller kan forventes

oplagret på et hvilket som helst tidspunkt.

Første del

Specifikke stoffer

Hvis stof (eller stofkategori), der er anført i første del, også henhører

under en kategori i anden del, gælder de i første del fastsættes mængder.

---------------------------------------------------------------------

Mængder (tons) ???????

----------------------------------------

Stoffer eller Anvendelse af Anvendelse af

stofkategorier artikel 3 og 4 artkel 5

---------------------------------------------------------------------

1. Acrylonitril 20 200

2. Ammoniak,

vandfri 50 500

3. Chlor 10 75

4. Svovldioxid 25 250

5. Ammonium

nitrat 1) 350 2.500

6. Ammonium-

nitrat i form af

gødningsstoffer 2) 1.250 10.000

---------------------------------------------------------------------

1) Dette gælder for ammoniumnitrat og blandinger af ammoniumnitrat, hvori

nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat overstiger 28 vægtprocent og

vandige opløsninger af ammoniumnitrat, hvor koncentrationen af ammoniumnitrat

overstiger 90 vægtprocent.

2) Dette gælder for rene ammoniumnitratgødningsstoffer, som er i

overensstemmelse med direktiv 80/876/EØF, og sammensatte gødningsstoffer,

hvori nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat overstiger 28 vægtprocent

(sammensatte gødningsstoffer indeholder ammoniumnitrat sammen med phosphat

og/eller kaliumcarbonat).

---------------------------------------------------------------------

Mængder (tons) ???????

----------------------------------------

Stoffer eller Anvendelse af Anvendelse af

stofkategorier artikel 3 og 4 artkel 5

---------------------------------------------------------------------

7. Natriumchlorat 25 250

8. Oxygen 200 2.000

9. Svovltrioxid 15 100

10. Cabonylchlorid

(Fosgen) 0,750 0,750

11. Hydrogensulfid 5 50

12. Hydrogenfluorid,

vandfri 5 50

13. Hydrogencyanid

(cyanbrinte,

blåsyre 5 20

14. Carbondisulfid 20 200

15. Brom 50 500

16. Acetylen 5 50

17. Hydrogen (brint) 5 50

18. Ethylenoxid

Oxiran 5 50

19. Propylenoxid 5 50

20. 2.-Propenal

(Acrolein) 20 200

21. Formaldehyd

(formalin)

(Koncentration

??? 90 pct. 5 50

22. Brommetran

(Methylbromid) 20 200

23. Methylisocyanat 0,150 0,150

24. Tetraaethylbly eller

tetramethylbly 5 50

25. 1,2-Dibro-

methan (Ethy-

lendibromid) 5 50

26. Hydrgen-

chlorid, vandfrit

flydende 25 250

27. Diphenyl-

methandi-

isocyanat (MDI) 20 200

28. Tolylen-

diisocyanat (TDI) 10 100

---------------------------------------------------------------------

Anden del

Stofkategorier og præparater, der ikke udtrykkeligt er anført i første

del.

Mængderne af forskellige stoffer og præparater 1) i samme kategori skal

lægges sammen. Såfremt der er anført mere end en kategori i samme rubrik,

skal mængderne af samtlige stoffer og præparater af de anførte kategorier i

den pågældende rubrik lægges sammen.

---------------------------------------------------------------------

Mængder (tons) ???????

----------------------------------------

Kategorier af stoffer Anvendelse af Anvendelse af

og præparater(2) artikel 3 og 4 artkel 5

---------------------------------------------------------------------

1. Stoffer og præpa-

rater der er klassi-

ficeret som »me-

get giftig« 5 20

2. Stoffer præpa-

rater, der er klassi-

ficeret som

»meget giftit«

»gift«(4), »brand-

nærende« eller

»eksplosiv« 10 200

3. Luftformige stof-

fer og præparater,

herunder sådan-

ne, som er bragt

på væskeform,

men er luftformi-

ge ved normal

tryk, og som er

klassificeret som

»let antændelig«(5) 37 200

4. Stoffer og præpa-

rater (bortset fra

luftformige stoffer

præparater, der

er omfattet af

punkt 3 ovenfor)

der er klassificeret

som »meget letan-

tændelig« eller

»yderst letantændelig«(6) 5.000 50.000

---------------------------------------------------------------------

1) Præparater er blandinger eller opløsninger, som er sammensat af to

eller flere stoffer (direktiv 79/831/EØF).

2) Kategorierne af stoffer og præparater er defineret i følgende

direktiver og de senere ændringer heraf:

- Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning

om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.

- Rådets direktiv 73/173/EØF af 4. juni 1973 om tilnærmelse af

medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om

klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater

(opløsningsmidler).

- Rådets direktiv 77/728/EØF af 7. november 1977 om tilnærmelse af

medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om

klassificering, emballering og etikettering af farver, maling, lakker, lim og

klister, trykfarver og dermed beslægtede varer.

- Rådets direktiv 78/631/EØF af 26. juni 1978 om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning vedrørende klassificering, emballering og

etikettering af farlige præparater (pesticider).

- Rådets direktiv 88/379/EØF af 7. juni 1988 om tilnærmelse af

medlemsstateres administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om

klassificering, emballering og etikettering af farlig præparater.

3) Artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 1, litra b), tredje

led, anvendes i de respektive tilfælde.

4) Undtagen hvis stofferne eller præparaterne er i en tilstand, der ikke

giver dem egenskaber som kan skabe risiko for større uheld.

5) Herunder også letantændelige gasser, jfr. bilag IV, litra c), i).

6) Herunder også meget letantændelige væsker, jfr. bilag IV, litra c),

ii).

Bilag B

Bilag VII

Oplysninger, der i henhold til artikel 8, stk. 1, skal meddeles

offentligheden

a) Virksomhedens navn og anlæggets beliggenhed.

b) Identificering af den person, der giver oplysningerne, ved angivelse

af den pågældendes stilling.

c) Bekræftelse af, at anlægget er omfattet af de love og/eller

administrative bestemmelser, der er udstedt til gennemførelse af direktivet,

og at den i artikel 5 omhandlede anmeldelse, eller i det mindste den i

artikel 9, stk. 3, omhandlede erklæring, er blevet fremsendt til den

kompetente myndighed.

d) En alment forståelig redegørelse for de aktiviteter, der foregår på

anlægget.

e) De almindelige betegnelser, eller i tilfælde af oplagringer omfattet

af anden del af bilag II, fællesbetegnelserne eller den generelle

fareklasificering for de tilstedeværende stoffer eller præparater, som vil

kunne give anledning til en større ulykke, sammen med en angivelse af disses

vigtigste farlige egenskaber.

f) Generelle oplysninger vedrørende arten af risikoen for større uheld,

herunder de mulige virkninger for befolkningen og miljøet.

g) Fyldestgørende oplysninger om, hvorledes den berørte befolkning vil

blive varskoet og holdt informeret om et eventuelt uheld.

h) Fyldestgørende oplysninger om de forholdsregler, som den berørte

befolkning bør træffe i tilfælde af et uheld, og om hvordan den bør forholde

sig.

i) En bekræftelse af, at virksomheden er forpligtet til at tage kontakt

med de lokale redningstjenester, med henblik på mulige uheld og begrænsning

af deres virkninger.

j) En henvisning til den beredskabsplan, der er udarbejdet til

imødegåelse af et uhelds eventuelle skadevirkninger uden for anlægsområdet.

Den berørte befolkning bør i forbindelse hermed opfordres til at efterkomme

instruktioner eller anmodninger fra redningstjenesterne i tilfælde af et

uheld.

k) Nærmere instrukser om, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger

med forbehold af de i den nationale lovgivning fastsatte bestemmelser

vedrørende fortrolighed'.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990

Bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med

risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

Registreringsblad

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1990

Udgivelsesår: 1990, genoptryk 1994

Titel: Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Undertitel: Virksomheders forpligtelser og myndigheders

sagsbehandling i forbindelse med risikobetonede aktiviteter

Udførende institutioner:

Miljøstyrelsen; Direktoratet for Arbejdstilsynet; Statens Brandinspektion;

Justitsministeriet

Resumee:

Myndighederne har med denne vejledning redegjort for de forpligtelser, som

virksomheder har over for myndighederne til at gennemføre de krav, der

stilles i risikodirektivet (82/501/EØF) med ændringerne (87/216/EØF) og

(88/610/EØF). I vejledningen er der også redegjort for, hvorlede

myndighederne skal koordiner deres sagsbehandling for at forenkle

virksomhedernes oplysningpligt.

Emneord:

risikoanalyser; anmeldelse; EF; forvaltning; tilsyn; beredskab; farlige

stoffer; ulykker; virksomheder

ISBN: 87-503-8389-2

ISSN: 0108-6375

Pris (inkl. moms): 80,-

Format: AS5

Sideantal: 100

Md./år for redationens afslutning: februar 1990

Oplag: 2.000, 2. opag 300

Andre oplysninger:

I 2. oplaget er optrykt »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af

5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede

aktiviteter, der kan medføre et større uheld«, som erstatter

bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988, der var optrykt i 1. oplaget.

Erstatter Vejledning fra Miljøstyrelsen, 3/1985. Rådets direktiv af 24. juni

1982 om risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle

aktiviteter (82/501/EØF) er trykt i EF-tidende L230, 5. august 1982 s. 1-18.

Ændringerne (87/216/EØF) i L85, 28. marts 1987 s. 36-39 g (88/610/EØF) i

L336, 7. december 1988 s. 14-18.

Tryk: Notex-Tryk & Design a-s-, Søborg

Trykt på 100% genbrugspapir Cyclus

Vejledning fra Miljøstyrelsen

1985

Nr. 1 : Indsamling af papir fra offentlige institutioner

Nr. 2 : Kontrol med badevand

Nr. 3 : Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Nr. 4 : Begrænsning af lugtgener fra virksomheder

Nr. 5 : Beregning af støj fra jernbaner

Nr. 6 : Støj og vibrationer fra jernbaner

1986

Nr. 1 : Vandværkstakster

Nr. 2 : Autoværksteder og miljøkrav

Nr. 3 : Begrænsning af forurening fra affandsforbrændingsanlæg

1987

Nr. 1 : Strandrensning 1

1988

Nr. 1 : Bekæmpelsesmidler

Nr. 2 : Flyvepladser og lufthavne

Nr. 3 : Kontrol med svømmebade

Nr. 4 : Vejledning om godkendelse af hysdyrbrug

1990

Nr. 1 : STANDAT V 1.1

Nr. 2 : Bortskaffelse af affald

Nr. 3 : Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Nr. 4 : Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Officielle noter

nr 4

Lignende dokumenter