Pligter ved risikobetonede aktiviteter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pligter ved risikobetonede aktiviteter
Vejledning fra Miljøstyrelsen
Nr. 4 1990
Pligter ved)
risikobetonede)
aktiviteter)
Virksomheders forpligtelser og)
myndigheders sagsbehandling)
i forbindelse med riskobetonede)
aktiviteter
Miljøstyrelsen i samarbejde med
Direktoratet for Arbejdstilsynet,
Statens Brandinspektion og
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Miljø styrelsen
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Gennemførelse af risikodirektivet
2.1. Risikobekendtgørelsen
2.1.1. Aktiviteter omfattet af risikobekendtgørelsen
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
2.1.2. Forpligtelser for virksomheder med risikobetonede
aktiviteter
2.1.3. Hvem er anmeldelsespligtig
2.1.4. Den foreløbige anmeldelse (§7)
2.1.5. § 6 anmeldelse generelt
Læs alt
2.1.6. Hvornår skal der ske anmeldelse
2.1.7. Opfølgning af § 6 anmeldelse
Tidstabel
Fig.1.A. Vejledning for virksomheder med krav efter §§ 4 og 5-8
3. Anmeldelser af risikobetonede aktiviteter
3.1. Den foreløbige anmeldelse (§/)
3.2. Anmeldelse efter § 6
3.3. Risikoanalyse
3.3.1. Konsekvensberegning
3.3.2. Vurdering af sikkerhedsforanstaltninger
3.3.3. Opretholdelse af sikkerhedsniveau
3.3.4. Uddannelse
3.3.5. Instrukser og dokumentation
3.3.6. Konklusion og anbefalinger
3.3.7. Registrering af unormale hændelser
3.3.8. Referencer
4. Myndighedernes samarbejde om og administration af reglerne
4.1. Miljmømyndighederne
4.1.1. Håndhævelse af bekendtgørelsen
4.1.2. Behandling af anmeldelsespligtige virksomheder
4.1.3. Pligt til at videresende anmeldelser
4.1.4. Behandling af anmeldelsen (godkendelser) § 12 stk. 1
4.1.5. Behandling af en anmeldelse (påbud)
4.1.6. Beslutningsgrundlaget. Afgørelse uden for anmeldelse
4.1.7. Vurdering af sikkerheden
4.1.8. Vurdering af konsekvenser
4.1.9. Påbud om risikobegrænsede foranstaltninger
(§12, stk. 2)
4.1.10. Arealer til risikobetonede aktiviteter
4.1.11. Offentliggørelse af afgørelser
4.1.12. Klage over afgørelser §§ 16 og 17
4.1.13. Fortrolighed og aktindsigt
4.2. Arbejdsmiljøområdet
4.2.1. Generelt
4.2.2. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
4.2.3. Anmeldelse via miljømyndighederne
4.3. Brandmyndigheden
4.3.1. Lovgrundlag for behandlingen
4.3.2. Behandlingen
4.3.3. Godkendelsens form
4.3.4. Godkendelsens indhold
4.3.5. Sagsbehandling
4.3.6. Godkendelseskriteriet
4.3.7. Udvidelse/ændring af eksisterende anlæg
4.3.8. Klage over afgørelser
4.3.9. Anmeldelse fra miljømyndigheden
4.4. Direktivets bestemmelser om udarbejdelse af
beredskabsplan og orientering af omboende
4.4.1. Retsplejeloven
4.4.2. Aktindsigt i beredskabsplaner
5. Tilsyn med risikobetonede virksomheder
5.1. Underretningspligt og tilsyn ved uheld
5.2. Forebyggelse af gentagelse af uheld
5.3. Rapportering til Miljøstyrelsen
Appendix 1 Indsats ved uheld
Appendix 2 Udarbejdelse af risikoanalyse
Appendix 3 Toksikologisk vurdering
Appendix 4 2. Direktivændring
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988 om
vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede
aktiviteter, der kan medføre et større uheld.
Referencer er knyttet til de enkelte afsnit.
1. Indledning
Hvor der arbejdes med giftige eller på anden måde farlige stoffer, kan der
ved uheld ske udslip, der kan medføre alvorlige miljø- og sundhedsskader
såvel inden på virksomheden som udenfor. Sådanne uheld kan ske både ved
produktion, i lageranlæg og under transport.
Risiko for uheld, med udslip af farlige stoffer og evt. brand eller
eksplosion, kan reduceres ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger.
Sikkerheden mod uheld kan dog aldrig blive total. Denne vejledning giver
retningslinier for, hvilke pligter, virksomheder med risikobetonede
aktiviteter har i henhold til risikobekendtgørelsen.
Risikodirektiv EF's ministerråd vedtog i juni 1982 et direktiv om
risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter
(82/501-EØF), i det følgende kaldet risikodirektivet. Risikodirektivet blev
af ministerrådet ændret den 19. marts 1987.
Direktivet pålægger de enkelte medlemsstater at indføre regler, der
sikrer:
at de omfattede virksomheder underkastets myndighedskontrol.
at der af myndighederne etableres beredskabsplaner til formindskelse af
uheldskonsekvenser samt
at omkringboende oplyses om sikkerhedsforanstaltninger og om
forholdsregler i tilfælde af uheld.
Gennemførelsen af risikodirektivet sker her i landet via bestemmelser
fastsat på grundlag af miljø-, arbejdsmiljø- og brandlovgivningen samt
bestemmelser vedrørende beredskabet, der henhører under Justitsministeriets
område. I det følgende beskrives de gældende bestemmelser.
NB. Ministerrådet har den 24. november 1988 vedtaget 2. direktivændring,
der især forøger enkelte af de stoffer, der omfattes at direktivets
bestemmelser jfr. appendix 4. Denne ændring skal overføres til national
lovgivning senest den 1. juni 1990.
Denne ændring og evt. kommende ændringer af risikodirektivet vil blive
overført til dansk lovgivning med ændring af eksisterende
risikobekendtgørelse eller udstedelse af en helt ny bekendtgørelse.
2. Gennemførelse af risikodirektivet
Ved risikobekendtgørelse nr. 545
2.1. Risikobekendtgørelsen
På miljøområdet blev risikodirektivet oprindeligt gennemført ved
bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj 1984 om risikoen for større uheld i
forbindelse med en række industrielle aktiviteter. Denne bekendtgørelse er nu
afløst af bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988 om vurdering af
sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et
større uheld, herefter kaldet risikobekendtgørelsen.
Ud over risikobekendtgørelsens bestemmelser kræver direktivet, at der
oplyses om det maksimale antal personer, der er beskæftiget på arbejdsstedet
samt underretningspligt til de omboende. Disse forhold er reguleret med
eksisterende lovgivning under Arbejdsministeriet og Justitsministeriet jfr.
kapitel 4.
Vejledningen anvender to datoer for implementeringen af visse af
risikobekendtgørelsens bestemmelser. Datoen i parentes henviser til de
virksomheder, der ikke tidligere faldt ind under bekendtgørelsens
bestemmelser, men som efter revision af bekendtgørelsen er omfattet.
Bestemmelserne i risikobekendtgørelsen fastsætter, at virksomheder med
aktiviteter, der defineres som risikobetonede skal udvise særlig
agtpågivenhed på nærmere angivne områder.
Nogle af de berørte virksomheder har desuden pligt til at foretage
anmeldelse til myndighederne med oplysninger om risici og sikkerhed. Denne
anmeldelse skal ske til nærmere fastsatte tidspunkter.
Bekendtgørelsen ændrer ikke den hidtidige opgavefordeling mellem
myndighederne.
2.1.1. Aktiviteter omfattet af risikobekendtgørelsen
Om en aktivitet er omfattet af risikobekendtgørelsen, afgøres på grundlag
af bekendtgørelsens bilag 1, 2, 3 og 4 samt en vurdering af, om
aktiviteten kan medføre et større uheld. I det følgende gøres der rede for
bilagene og deres indbyrdes forhold samt definitionen på større uheld. Der
gives endvidere nogle anvisninger på, hvordan man opgør mængden af et stof på
en virksomhed.
Risikobetonet aktivitet En risikobetonet aktivitet er:
en proces, som anført i bilag 1, hvori der indgår eller kan opstå farlige
stoffer, eller
et separat oplag, som anført i bilag 2, der mindst indeholder stoffer i
mængder som angivet i bilagets kolonne 1.
Om et stof betragtes som farligt, afgøres efter § 2 stk. 2 og de
vejledende kriterier i bilag 4. Denne definition af farlighed er også
dækkende for den række stoffer, der er opført på listerne i bilag 2 og 3.
Større uheld Risikodirektivet anfører følgende definition for
større uheld:
»En hændelse med et eller flere farlige stoffer som f.eks. et udslip,
en brand eller en eksplosion af større omfang i forbindelse med en industriel
aktivitets ukontrollerede udvikling, som straks eller senere medfører
alvorlig fare for personer i eller uden for virksomheden og/eller for
miljøet«.
I risikobekendtgørelsen er denne definition ændret lidt, da
bekendtgørelsen alene vedrører det ydre miljø.
Aktiviteter, der ikke er omfattet Ifølge risikobekendtgørelsens §
3 er visse aktiviteter ikke omfattet af bestemmelserne.
Såfremt en virksomhed finder, at dens anlæg eller oplag ikke er omfattet
af reglerne, f.eks. fordi stoffet findes i ringe mængde, i en legering eller
i en koncentration, som ikke udgør en risiko for et større uheld, skal
virksomheden over for myndighederne nærmere redegøre herfor. I den
forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at afholde et møde mellem
virksomheden og de involverede myndigheder. På baggrund af denne redegørelse
skal myndigheden træffe afgørelse, om det pågældende anlæg er omfattet eller
ej. Afgørelse herom kan påklages efter gældende regler.
Gennemgang af bilagene Som nævnt ovenfor afgøres det bl.a. ved
hjælp af bilagene, hvorvidt et anlæg er risikobetonet. Bilagene beskrives
kort i det følgende.
Bilag 1
I bilag 1, punkt 1 er anført processer, som normalt bruges ved
fremstilling eller forarbejdning af farlige stoffer. Listen er en
eksempelsamling og ikke en fuldstændig fortegnelse over omfattede anlæg.
For farlige processer, som ikke fremgår af bilag 1 og for processer, hvori
farlige stoffer, defineret i bilag 4, indgår, må man foretage en vurdering
af, om det pågældende anlæg kan medføre større uheld og dermed er omfattet af
reglerne. Denne vurdering skal udføres af virksomheden og myndighederne skal
på basis heraf træffe afgørelse om anmeldepligt.
Det skal understreges, at risikobekendtgørelsens definition af
risikobetonet aktivitet skal fortolkes bredt.
Eksempelvis er det Miljøstyrelsens omfattelse af
kirtelekstraktion og
klorbehandling af drikkevand er omfattet
Andre processer, hvor der på lignende måde anvendes, fremstilles,
forarbejdes eller behandles farlige stoffer, vil således være omfattet af
risikobekendtgørelsen. I tvivlstilfælde træffer myndighenderne afgørelse
herom.
Bilag 2
Bilag 2 er en liste over særskilt oplagring af 10 farlige stoffer.
Ved et særskilt oplag forstås et lager, der ikke er tilknyttet et bilag 1
anlæg.
Bilaget har 2 kolonner. Den første angiver hvilke mængder der skal være
til stede for at oplaget er omfattet af den almindelige pligt til
agtpågivenhed (§ 4).
Den anden kolonne angiver hvilke mængder der skal være til stede for at
der er tale om anmeldelsespligt (§ 5).
En virksomhed er omfattet af risikobekendtgørelsens regler, hvis den er
godkendt til oplaring af de anførte mængder eller rent faktisk her et lager
af den anførte størrelse, uanset om virksomheden ikke normalt ligger inde med
så store mængder.
Ved opgørelsen af lagerkapaciteten skal såvel udendørs som indendørs oplag
på virksomhedens områder tælles med, uanset om stoffet er placeret i
lagertanke, transporttanke, tromler, trykflasker eller lignende.
For bilagets punkt 1 og 2 gælder, at summen af lagerkapaciteten for
samtlige antændelige gasser, eller letantændelige væsker afgør, om oplaget er
omfattet af risikobekendtgørelsen.
Indgår stoffer i blandinger, er det mængden af det angivne stof i
blandingen, der er udslagsgivende.
Bilag 3
Bilag 3 anfører 180 farlige stoffer eller stofklasser. Stofferne er listet
i alfabetisk orden og inddelt i 5 grupper.
1. Farlige stoffer hvor mængder på 1 ton og derunder
udløser anmeldelsespligt.
2. Farlige stoffer, hvor anmeldelsespligt først
udløses ved mængder over 1 ton.
3. Meget reaktive stoffer.
4. Eksplosive stoffer.
5. Let antændelige stoffer.
De grænser, bilaget anfører, gælder for mængden af de angivne stoffer, der
til enhver tid kan forekomme i anlægget eller på flere anlæg inden for den
pågældende virksomhed, såfremt afstanden mellem anlæggene er minde end 500
meter.
Grænsen gælder endvidere for den samlede stofmængde fra flere anlæg, der
tilhører samme virksomhed, hvis afstanden mellem disse anlæg ikke er større,
end at uheld kan tænkes at ramme disse anlæg samtidig.
Den lagerstørrelse, der medfører anmeldepligt, omfatter
den maksimale mængde i det faste lager samt,
den maksimale mæængde i transporttanke, tromler, trykflasker, dunke
o.lign., som kan henstå på virksomhedens område, og
mængden af stoffet i såvel ren form som i blandinger med andre stoffer.
Såfremt virksomheden har tilladelse til en maksimal mængde af det
pågældende stof på virksomhedens areal, afgør denne mængde om der er
anmeldepligt.
Driftsforstyrrelser Såfremt et stof kun fremkommer ved
driftsforstyrrelser, er den maksimale mængde, der kan dannes, afgørende.
Flere stoffer under grænserne I nogle anlæg kan der være flere
bilag 3 stoffer, men ingen i de mængder, der er anført i bilaget. I disse
tilfælde anbefales, at anlæggets sikkerhed gennemgås i samme omfang som ved
en anmeldelse, såfremt summen af de aktuelle stofmængder divideret med de
anmeldelesespligtige stofmængder af samtlige stoffer overstiger 1, det vil
sige
stofmængde 1 stofmængde 2
X = -------------- + ------------- + .. større eller lig 1
bilag 3 mængde bilag 3 mængde
Er der bilag 3 stoffer i anlægget, men ikke i de i bilaget angivne
mængder, er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsens § 4 (den
almindelige agtpågivenhed).
Bilag 4
Bilag 4 indeholder risikobekendtgørelsens vejledende kriterier for, hvad
der forstås ved farlige stoffer.
Punkt a og b Kriterierne for et stofs akut giftighed i bilagets
punkt a og b er givet i form af den mængde/koncentration (LD50 eller LC50),
der medfører døden hos 50% af forsøgsdyrene. Et stof anses for akut giftig,
når et af følgende 3 kriterier er opfyldt:
LD50 mindre end 200 mg/kg legemsvægt ved indtagelse gennem munden
(rotter),
LD50 mindre end 400 mg/kg legemsvægt ved indtagelse gennem huden
(rotter eller kaniner),
LC50 mindre end 2 mg/l luft ved indånding (4 timer), (rotter).
Stoffet angivet i punkt a svarer stort set til de stoffer, der i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 662 af 14. oktober 1987 om
klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske
stoffer og produkter er klassificeret med faresymbol Tx, og stoffer angivet i
punkt b til stofferne klassificeret med faresymbol T, begge under henvisning
til stoffernes akutte giftighed.
Det bemærkes, at ikke kun stoffer med stor akut giftighed mærkes med Tx
eller T.
Herunder hører også stoffer, der har
kræftfremkaldende egenskaber,
mutagene egenskaber (arvelige genetiske skader)
fosterskadende egenskaber
fare for varig skade på helbred, (stor sandsynlighed for, at der udover
de ovenforstående virkninger, forårsages irreversible skader ved en enkelt
påvirkning),
alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning, (alvorlig skade,
f.eks. funktionsforstyrrelser ved lave doser)
Da disse egenskaber kan medføre skader ved et større uheld, bør
virksomheder, der anvender Tx- eller T-klassificerede stoffer, med
fysisk-kemiske egenskaber, der kan medføre større uheld, leve op til de
almindelige krav om agtpågivenhed, som følge af risikobekendtgørelsens § 4,
se nærmere 2.1.2. og Appendix 3.
Endvidere henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540/82 om
stoffer og materialer samt EEC's rapport »Major Accidents at Industrial
Activies: Information on Dangerous Chemicals«.
En virksomhed bør således have tilstrækkelige oplysninger om alle de
stoffer, som forekommer eller kan forekomme i dens bilag 1 processer til at
kunne bedømme, om stofferne opfylder kriterierne i bilag 4.
Bilag 4 anfører ikke kriterier for miljøfarlige stoffer, uanset at
risikobekendtgørelsen også skal forebygge skader på miljøet. Indtil sådanne
kriterier foreligger, bør stoffer, som sædvanligvis anses for miljøfarlige,
sidestilles med stoffer, som omfattes af bilag 4.
Punkt c-letantændelige stoffer Stofferne i punkt c henhører først
og fremmest under Justitsministeriets regler, der administreres af
brandmyndighederne.
Punkt c-i letantændelige gasser I punkt c-i er angivet de
vejledende kriterier for, hvad der forstås ved letantændelige gasser.
Eksempel: Propan opbevares i væskeform ved 20 grader C og ca. 9
bar tryk og methan opbevaret under tryk er omfattet af punkt c-i.
Punkt c-ii Punkt c-ii vedrører meget letantændelige væsker
Eksempel:=Benzin
Punkt c-iii Punkt c-iii vedrører letantændleige væsker såfremt de
under særlige procesomstændigheder som f.eks. højt tryk og høj temperatur kan
udgøre en risiko for stårre uheld. C-ii væsker er også incl. i c-iii.
Eksempel: Hexan i ekstraktionsanlæg, hvis trykket ligger over
atmosfærens tryk, eller temperaturen ligger over arbejdslokalets temperatur,
vil være omfattet.
Punkt d Punkt d omhandler eksplosive stoffer. I den forbindelse
henledes opmærksomheden på risikobekendtgørelsens § 3, hvoraf det bl.a.
fremgår, at militære anlæg samt fremstilling og separat oplagring af
sprængstof, krudt og ammunition ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen.
Generelt bør man anses stofferne, mærket E-Ex og F i Miljøstyrelsens til
enhver tid gældende »Listen over farlige stoffer« for at være
omfattet af risikobekendtgørelsen. I den forbindelse bemærkes, at specielt
brandfarlige og eksplosive stoffer er omfattet af Justitsministeriets regler,
der administreres af brandmyndighederne, (jfr. 4.3).
2.1.2. Forpligtelser for virksomheder med risikobetonede
aktiviteter
De virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen skal
- til enhver tid kunne godtgøre overfor myndighederne, at man har klarlagt
de risici, der er forbundet med de risikobetonede anlægs drift, og redegøre
for de foranstaltningeer, der er truffet for at imødegå uheld.
underrette tilsynsmynddighederne, når et større uheld har fundet sted (se
nærmere afsnit 5.1.).
Herudover skal virksomheden træffe de foranstaltninger, der er nødvendige
for at
forebygge større uheld
begrænse følgerne, hvis et større uheld sker.
Risikobekendtgørelsens § 4 gælder for alle bestående virksomheder med
risikobetonede aktiviteter fra 1. januar 1985 (24. september 1988 § 19).
Såfremt en virksomhed endnu ikke kan opfylde § 4, skal arbejdet iværksættes
straks.
En virksomhed med en risikobetonet aktivitet må indledningsvis vurdere, om
farlige stoffer forekommer i en form og mængde, der kan føre til et større
uheld, som defineret i risikobekendtgørelsens § 2, stk. 3. Hvis virksomheden
finder, at uheld ikke kan forekomme, må virksomheden over for
tilsynsmyndighederne kunne godtgøre dette.
Opfyldelse af § 4 Såfremt større uheld ikke kan udelukkes, er det
for at opfylde § 4 nødvendigt, at
1) gennemgå aktiviteten/anlægget såvel anlægsmæssigt som driftsmæssigt
for at finde frem til de sikkerhedsmæssigt svage sider.
2) vurdere, hvilke større uheld der kan indtræffe i forbindelse med
driften herunder bl.a. svigt af de tekniske anlæg og deres sikkerhedssystemer
samt uforusete kemiske processer.
3) vurdere omfanget og følgerne af de uheldssituationer, der kan opstå.
4) vurdere, om eksisterende sikkerhedsforanstaltninger til at afværge
uheld, er tilstrækkelige.
5) Sørge for, at eventuelle yderligere sikkerhedsforanstaltninger
træffes,
6) vurdere, om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at
begrænse virkningerne af større uheld f.eks. om der er mulighed for
neutralisering af udstrømmende giftige gasser (scrubberanlæg) og om
nødvendigt sørge for en udbygning af disse foranstaltninger.
7) udarbejde interne beredskabs- og øvelsesplaner,
8) kunne godtgøre over for myndighederne, at § 4 er opfyldt, eksempelvis
ved udarbejdelse af en skriftlig rapport.
Foretages der anlægs- eller driftsændringer på virksomheden, der kan
tænkes at ændre risikoforholdene eller sikkerhedsforanstaltningerne i ikke
uvæsentlig grad, skal punkterne 1-7 vurderes påny, og en evt. rapport
ajourføres.
Dette gælder også for ændringer, der formindsker risikoen for større
uheld, idet sådanne ændringer kan kræve andre forholdsregler end tidligere
trufne. F.eks. hvor mængden af farlige stoffer reduceres.
I Vejledningens afsnit 3.2 til 3.3 beskrives, hvordan man kan gennemgå en
virksomhed for at identificere risikokilderne, og hvordan man vurderer, om de
nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Visse virksomheder skal ifølge risikobekendtgørelsens § 5 udover de
forannævnte foranstaltninger foretage en anmeldelse til myndighederne.
2.1.3. Hvem er anmeldelsespligtig
Anmeldelsespligten gælder for bestående og nye aktiviteter, hvori der
anvendes eller kan opstå stoffer, der er nævnt i:
bilag 2 i mindst de i kolonne 2 angivne mængder eller
bilag 3 i forbindelse med anlæg nævnt i bilag 1, hvor mængden sammenlagt
både fra oplag og i processer overskrider den angivne mængde i bilag 3.
2.1.4. Den foreløbige anmeldelse (§7)
Risikobekendtgørelsen foreskriver i § 7 at bestående, anmeldelsespligtige
virksomheder der ikke tidligere har skullet indgive en foreløbig
anmeldelse, men som nu er underkastet anmeldelsespligt som følge af
ændrede bilagslister, skal indsende en foreløbig anmeldelse til
kommunalbestyrelsen inden den 1. marts 1989.
Disse bestående virksomheder er i forhold til risikobekendtgørelsen og
denne vejledning virksomheder, anlæg eller indretninger, der var i drift den
24. september 1988.
Den foreløbige anmeldelse tjener først og fremmest til at identificere de
virksomheder, der med bekendtgørelsesændringen er blevt omfattet af
risikobekendtgørelsens anmeldelsespligt.
2.1.5. § 6 anmeldelse generelt
Efter risikobekendtgørelsen skal virksomheder med risikobetonede anlæg
efterfølges den foreløbige anmeldelse med en endelig anmeldelse til de i
bekendtgørelsen fastsatte tidspunkter.
Formålet med en endelig anmeldelse efter § 6 er at få et sådant kendskab
til den anmeldte aktivitet, at det er muligt at vurdere, om
sikkerhedsforholdene er tilfredsstillende, eller om der skal træffes
yderligere sikkerhedsforanstaltninger.
I risikobekendtgørelsens § 6 samt i vejledningens afsnit 3 er der nærmere
redegjort for de oplysninger, der skal foreligge, for at myndighederne kan
vurdere et anlægs sikkerhedsforhold.
2.1.6. Hvornår skal de ske anmeldelse
Risikobekendtgørelsen foreskriver i §§ 5-7 og 8, hvornår der skal indgives
anmeldelse. Det fremgår heraf, at der i forbindelse med
nye aktiviteter, udvidelser eller ændringer af eksisterende aktiviteter,
der godkendes efter 1. maj 1984 (24. september 1988), som led i ansøgningen
om godkendelse skal indsendes anmeldelse efter § 6, jfr. § 8, stk. 2.
bestående virksomheder, der er omfattet af anmeldelsespligten, og for
hvilke der derfor 1. januar 1985 (1. marts 1989) er indsendt eller vil blive
indsendt foreløbige anmeldelse, skal indsendes anmeldelse efter § 6 senest 1.
juli 1989 (1. marts 1992), jfr. § 5, stk. 2 og § 7, stk. 2.
Ved aktiviteter, der udvides eller ændres efter 1. maj 1984 (24. september
1988) på en måde, der kræver godkendelse som følge af en øget forurening
eller risiko for større uheld, skal der således indsendes oplysninger i
henhold til § 6 som et led i ansøgningen om godkendelse.
Hvad skal anmeldelsen omfatte Kan udvidelsen eller ændringen
vurderes særskilt, d.v.s. at et evt. uheld på den bestående virksomhed ikke
kan medføre skade på det udvidede eller ændrede anlæg eller omvendt, kan
oplysningerne i henhold til § 6 begrænses til at angå den nye, udvidede eller
ændrede aktivitet, se nærmere om dette i afsnit 4.1.4. samspil mellem nye og
eksisterende anlæg.
Anmeldelsen fremsendes til kommunalbestyrelsen jfr. pkt. 4.1.3.
2.1.7. Opfølgning af § 6 anmeldelse
En anmeldelsespligtig virksomhed skal reglemæssigt ajourføre sin
anmeldelse (risikobekendtgørelsens § 6, stk. 2).
Anmeldelsen skal ajourføres, når:
- der foreligger væsentlig ny viden om den industrielle aktivitets
farlighed, og/eller på det sikkerhedsmæssige område,
der sker ændringer i den risikobetoende aktivitet,
der foreligger væsentlig ny viden om et stofs farlighed,
en aktivitet tages ibrug igen efter et større uheld, jfr, afsnit 5.2.
Herudover vil en ajourføring mindst hvert 5. år være passende.
De ajourførte afsnit i anmeldelserne skal i lighed med tidligere
udarbejdede anmeldelser indsendes til miljømyndigheden.
Efterfølgende vises i skemaform de ovenfor anførte krav i
risikobekendtgørelsen.
Det bemærkes, at der ud over anmeldelsen i henhold til
risikobekendtgørelsen kan være bestemmelser om anmeldelser i henhold til
arbejdsmiljø- og brandlovgivningen.
Tidstabel for virksomhedernes gennemførelse af bekendtgørelsens
krav.
-------------------------------------------------------------------
Krav Kategorien af Ikrafttrædelses- Bekendt-
den industrielle dato gørelsens §
aktiviteter
-------------------------------------------------------------------
Den almindeige Eksisterende 1/5 1984 (24/9.88) § 4
agtpågivenhed anlæg
-------------------------------------------------------------------
Rapportering af Eksisterende 1/5 1984 (24/9-88) § 13
større uheld anlæg
-------------------------------------------------------------------
Foreløbig Eksisterende 1/1 1985 (1/3-89) § 7
anmeldelse anlæg
-------------------------------------------------------------------
Anmeldelse Nye anlæg Vedl. ansøgning om § 8, stk. 2
miljøgodkendelse og mbl's
der behandles efter kap. 5
1/5-84 (24/9-88)
---------------------------------------------------
Eksisterende 1/7 1989 (1/3-92) § 5 og § 7
anlæg eller ved tilsyns-
myndighedens på-
bud om tidligere
anmeldelse
-------------------------------------------------------------------
Intern
beredskabsplan Arb.m.
bekg. nr.
323 af
7/7 1983
§ 13
-------------------------------------------------------------------
Ekstern Nye anlæg Nødvendige oplys- § 6 (Anmel-
beredskabsplan ninger til myndig- delsen
hederne udarbejdes
og vedlægges
ansøgning om
miljøgodkendelse
-----------------------------------------
Eksisterende anlæg 1/7 1989 (1/3-92)
--------------------------------------------------------------------
Fig. 1A. Vejledning for virksomheder med krav efter §§ 4 og 5-8
3. Anmeldelser af risikobetonede aktiviteter
Ved anmeldelse efter risikobekendtgørelsen er der skabt et eenstenget
system således at virksomheden kun skal indsende een anmeldelse, der redegør
for anlæggets sikkerhedsforhold over for samtlige involverede myndigheder.
Oplysninger, der specielt vedrører Arbejdsmiljøområdet er mærket
»At«.
3.1. Den foreløbige anmeldelse (§7)
Den foreløbige anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:
1. Navn eller firmanavn samt fuldstændig adressse.
2. Virksomhedens hovedsæde samt fuldstændige adresse.
3. Navn på den ansvarshavende direktør.
4. Aktivitetens art.
5. Produktionen eller lagerets beskaffenhed.
6. Oplysninger om de anvendte stoffer eller kategorier
af stoffer, som anført i bekendtgørelsens bilag 2 eller bilag 3.
ad 4: Det anføres om den aktivitet, der er omfattet af anmeldelsespligten
er et særskilt lager (risikobekendtgørelsens bilag 2) eller en proces
omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1, i sidste tilfælde anføres tillige
hvilken procestype, der foregår.
ad 5: For lagre: Det anføres hvilke type lagre, der findes på virksomheden
(tromler, tanke, overjordiske, underjordiske m.v.). Størrelse af de enkelte
enheder skal endvidere anføres.
Endelig skal intern transport til og fra lagrene samt deres beliggenhed i
forhold til andre anlæg og omgivelserne anføres.
For processer, d.v.s. produktion, behandling, m.v., anføres hvilke
processer, der foregår i anlægget.
Anlæggets hovedbestanddele beskrives i store træk.
ad 6: Mængde og art af det/de stof(fer) fra risikobekendtgørelsens bilag 2
og bilag 3, der på samme tid kan forekomme på virksomheden. Stofferne anføres
ved brug af de navne, der er anført i bilagene.
3.2. Anmeldelse efter § 6
En anmeldelse efter § 6 skal indeholde følgende:
1) Oplysninger om de i risikobekendtgørelsens bilag 2 og bilag 3
nævnte stoffer
De data og oplysninger, som er anført i risikobekendtgørelsens bilag
5 og i denne vejlednings Appendix 3.
På hvilket trin i aktiviteten stofferne indgår eller kan indgå
Det skal anføres, om det farlige stof/de farlige stoffer findes på
virksomheden som et særskilt lager eller indgår i en bilag 1-proces.
Indgår det farlige stof i en proces skal det anføres, som det indgår i
råvarer, i mellem- eller biprodukter som katalysator m.v., eller som
slutprodukt. Endvidere om det findes som rent stof, i opløsninger eller i
blandinger.
Opstår stoffet som mellem- eller biprodukt skal det anføres, i hvilke(t)
trin stofferne opstår, f.eks. ved angivelse af produktionens hovedforløb
(blokdiagram) og tydelig markering af, hvor farlige stoffer optræder.
Kan et farligt stof kun dannes, såfremt en proces forløber anderledes end
forventet, skal det anføres, hvor i procesforløbet det farlige stof kan
dannes.
Dette betyder, at virksomheden, som f.eks. foretager kemiske syntester,
skal
+ vurdere muligheden for, at en syntese kan udvikle sig anderledes end
forventet.
+ vurdere muligheden for, at der herved dannes farlige stoffer, og for at
disse i givet fald kan føre til et større uheld. (Se også nedenfor).
Mængden af stofferne (størrelsesorden)
Den samlede mængde af det farlige stof, der på samme tid kan findes
og/eller dannes på virksomheden, skal anføres:
D.v.s. summen af:
+ lagerkapaciteten
+ mængden i råvarer-/produktlagre
+ mængder, der indgår i produktionen
+ mængder, der transporteres internt på virksomheden samt
+ mængder, der findes i rørsystemer, mellem beholdere og lign.
I mængden skal indgå såvel mængden af et stof som den mængde af stoffet,
der indgår i opløsninger, blandinger, biprodukter o.s.v.
Findes der flere farlige stoffer på virksomheden, skal mængden af disse
angives hver for sig.
Kan et farligt stof dannes, hvis en proces forløber unormalt, skal den
mængde, der maksmimalt kan dannes, anføres.
Findes der flere anlæg på virksomheden, hvori det farlige stof indgår
eller kan dannes, er det den samlede mængde i anlægene, der skal anføres, med
mindre afstanden mellem de enkelte anlæg er større end 500 m.
For særskilt oplagring er det lagerkapaciteten, der skal anføres. For
flere lagre på samme virksomhed skal den samlede mængde anføres, hvis
afstanden mellem lagrene er mindre end 500 m, eller hvis uheld på et lager
kan påvirke risikoen for uheld og andre lagre. (Jfr. bilag 2).
d) Stoffernes kemiske og/eller fysiske deltagelse i processen under
normale anvendelsesforhold
Indgår det farlige stof i en kemisk proces, anføres reaktionsligning,
eller der gives en tilsvarende beskrivelse af reaktionsforløbet.
Ved andre anvendelser beskrives anvendelsen i detaljer, incl. evt.
hjælpestoffer eller stoffer, som det farlige stof kan tænkes at reagere med.
e) De former, som stofferne optræder i eller kan omdannes til, i
tilfælde af påregnelige uregelmæssigheder.
Såfremt farligt stof kan dannes eller omdannes til et eller flere andre
farlige stoffer ved uregelmæssigheder, skal der redegøres herfor.
Det skal også oplyses, hvis processen under unormale driftsomstændigheder
kan tænkes at forløbe på en særligt voldsom måde, f.eks. medføre kraftig
varmeudvikling, trykstigning eller risiko for brand eller eksplosion. Ref. 1
og 2.
De omstændigheder, der kan tænkes at føre til et unormalt forløb, kan være
tilstedeværelse af urenheder med katalytiske effekter, kontakt med vand,
ukontrolleret varmetilførsel, fejlagtig dosering af kemikaler, svigt i
reguleringsudstyr o.s.v.
f) Eventuelle andre farlige soffer hvis tilstedeværelse kan indvirke
på den mulige fare, som er forbundet med den pågældende industrielle
aktivitet.
Der anføres navn, evt. kemisk formel for og mængde af andre farlige
stoffer, der findes på virksomheden, og som kan få indflydelse på forløbet
eller følgerne af et større uheld i den af anmeldelsen omfattede aktivitet.
De stoffer, der kan være tale om, er dels stoffer omfattet af bilag 2
eller 3, hvor stofferne forekommer i mindre mængde end anført på bilagene,
dels stoffer, der er omfattet af bilag 4.
2) Oplysninger om anlæggene:
a) Anlæggenes geografiske beliggenhed og de fremherskende vejrforhold
samt farekilder, der kan tilskrives forholdene på stedet.
Der anføres de forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejders
påbegyndelse og afslutning samt for påbegyndelse af virksomhedens drift.
Der bør vedlægges kort (f.eks. målestok 1:4000) der det område, hvori
virksomheden er beliggende, med tydelig markering af virksomheden og den
industrielle aktivitet på virksomheden, der kan medføre et større uheld.
På kortet indtegnes andre virksomheder, der kunne forværre et evt. uheld,
ligesom institutioner som f.eks. hospitaler, plejehjem, børnehaver, skoler og
fængsler, der i tilfælde af uheld kan frembyde særlige problemer, skal
anføres.
Kortet bør tillige angive tilkørselsvej og det interne vejnet, samt
beliggenheden af boliger og virksomheder i den nærmeste omegn. Kortet bør
ajourføres regelmæssigt.
Endvidere beskrives de fremherskende vejrforhold på stedet, og om der
udenfor anlægget findes farekilder, der kan have betydning for anlæggets
sikkerhed, f.eks. lufthavne.
»At« Det maksimale antal personer, der er beskæftiget i
arbejdsstedet, herunder især de personer, der er udsat for faren.
b) En generel beskrivelse af de tekniske processer.
Der skal gives en teknisk beskrivelse af proces- eller lageranlæg, der er
tilstrækkelig som grundlag for at klarlægge de bestående risici.
Beskrivelsen skal vedlægges procesdiagram over det/de risikobetonede anlæg
samt en overssigtsplan over virksomhedens indretning med tydelig angivelse af
placering, mængde og transport af farligt stof.
Voluminer af indeholdte stoffer, temperatur og tryk i de forskellige
risikobetonede procesenheder skal angives, herunder muligheden for gensidig
påvirkning.
Beskrivelsen skal desuden omfatte hjælpesystemer som, elforsyning,
vandforsyning, luftforsyning m.v., og det skal fremgå, om der af
sikkerhedsmæssige grunde er truffet særlige foranstaltninger til sikring af
forsyningen.
»At« Angivelse af samtlige anlæg, der kan give
arbejdsmiljøproblemer, (f.eks. støj, støv, røg, luft, sundhedsskadelige dampe
m.v.).
c) En beskrivelse af de dele af anlægget, der i sikkerhedsmæssige
henseende er særlig betydningfuld. Angivelse af farekilderne og de forhold,
hvorunder et større uheld kan indtræde, samt af de planlagte
forebyggelsesforanstaltninger.
»At« oplysninger om anlæggenes indretning og drift herunder:
+ oplysninger om anlæggenes konstruktion, bygning og afprøvning
+ det anvendte norm/standard grundlag for materialer, konstruktion,
fremstilling og afprøvning og basis for valg heraf.
Ref. 3-6.
Såfremt anlæggene ikke er baseret på et anerkendt norm/standard grundlag,
ønskes oplysninger om, hvilke forhold der er lagt til grund ved
konstruktionen:
+ hvilke anlæg, processer eller interne transporter der er tale om,
+ driftsforholdene, i det omfang det er af betydning for anlæggets
sikkerhed, herunder om unormale driftstilstande, der kan medføre særlige
risici. procedurer for start, normal drift og nedlukning af anlægget. krav
og betingelser (randbetingelser) for sikkerhedsmæssigt normal drift med
grænseværdier for flow, tryk, temperatur, emmissioner m.m. krav til oplæring
af driftspersonale og afløsere ved sygdom og ferie. krav til
vedligeholdelse, afprøvning og reparationer. foranst altninger til at
forebygge uheld med procedurer for kontrol og afprøvning af
sikkerhedsforanstaltningerne.
d) De foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at de tekniske
midler, som skal betrygge en sikker funktion af anlæggene og imødegå enhver
form for svigt, til enhver tid er til rådighed.
Beskrivelsen skal omfatte overvågnings- og styringsinstrumentering med
angivelse af særlige foranstaltninger til at bringe anlægget i sikker
tilstand.
Der skal endvidere redegøres for de foranstaltninger, der skal sikre, at
anlægget drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder de
sikkerhedsforanstaltninger, der træder i funktion, såfremt der opstår
driftssituationer, hvis ukontrollerede forløb kan medføre større uheld.
Endvidere evt. anvendelse af kontrolcentral(er), disses placering, bemanding
og opgaver.
»At« Endvidere skal der redegøres for de foranstaltninger, der
er truffet til sikring af arbejdsmiljøet med hensyn til stoffer og
materialer, støj, støv m.v. samt arbejdets udførelse.
3. Oplysninger om evt. alvorlige uheldssituationer:
a) Nødplaner, herunder sikkerhedsudstyr, alarmsystemer og
hjælpemidler, der kan iværksættes indenfor virksomheden i tilfælde af
større uheld.
Intern nødplan
Den interne nødplan kan f.eks. indeholde følgende punkter:
Alarmeringsplaner m.v.
alarmering af ansvarlige personer på virksomheden i tilfælde af alvorlige
uheldssituationer
alarmering af de ansatte
alarmering af eksternt og internt beredskab
Iværksættelse af modforanstaltninger
iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger
Beredskabsplaner (internt)
+ beredskabsorganisation
+ evakueringsplaner m.v.
+ nedlukning og sikring af anlæg
+ etablering af nødforsyninger
+ brandbeskyttelsesplan (placering af afbrydere for energitilførsel,
placering af farlige stoffer, slukningsudstyr m.v.)
+ øvelsesplaner med henblik på afprøvning og revurdering af
beredskabsplan.
b) Navnet på den person og dennes stedfortræder eller på den instans,
der varetager de sikkerhedsmæssige opgaver, og som er bemyndiget til at sætte
nødplaner i gang og underrette tilsynsmyndigheden og politiet.
3.3. Risikoanalyse
Oplysningerne i anmeldelsen, jfr. § 6, 2 c og d kan bl.a. omfattet en
risikoanalyse. (Se også under 4.1.6.).
Ved risikoanalyse forstås en systematisk analyse for mulige fejl i
forbindelse med en given risikobetonet aktivitet og konsekvenserne af disse
fejl. En sådan analyse vil som hoveddregel være nødvendig ved komplicerede
anlæg, se nærmere Appendix 2.
Da en risikoanalyse kan være meget omfattende og indebære store
omkostninger for såvel virksomhed som de godkendende myndigheder, anbefales,
at der lokalt afholdes et indledende møde mellem virksomhed og de involverede
myndigheder, for at afgrænse en evt. risikoanalyses omfang samt opstille
kvalitetskrav til analyser, f.eks. aftale om at analyse skal udføres efter en
nærmere aftalt standard. Såfremt myndighederne senere finder, at den
indsendte anmeldelse med risikoanalyse ikke er fuldt dækkende, kan
myndighederne dog kræve yderligere oplysninger, uanset tidligere aftale.
Risikoanalyse udføres af eget personale Risikoanalysen skal først
og fremmest udføres af virksomhedens eget personale som må formodes at have
den største viden om den risikobetonede aktivitet. I mange tilfælde vil det
dog være nødvendigt for virksomheden, at indrage udefra kommende eksperter i
udarbejdelsen af risikoanalysen.
Analysen har til formål at identificere de mulige uheld og vurdere, hvilke
foranstaltninger det vil være hensigtsmæssigt at genmnemføre for at reducere
risikoen.
Ved analysen lægges primært vægt på sammenligninger med tilsvarende anlæg
og mindre på den talmæssige beregning af risikoen. Analysen vil normalt
omfatte følgende:
a. Identifikation af mulige uheld, der medfører væsentlig sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici.
b: Uheldsfrekvensen. (Sandsynligheden for uheld).
c. Konsekvenserne af uheld.
3.3.1. Konsekvensberegning
Ved fejlanalyse undersøges, om der findes eller kan opstå fejl, eller
kombinationer af fejl, der har mulighed for og med hvilke stofmængder at give
anledning til forskellige typer af uheld.
Hermed er der skabt grundlag for at beregne konsekvenserne af evt.
eksplosioner, brande eller udslip af farlige stoffer, og at sætte de
beregnede konsekvenser i relation til sandsynligheden for deres opståen.
Ved egentlige konsekvenseberegninger vil det være nødvendigt at udføre
vurderingen ud fra de oplysninger, som er omtalt under 3.2. punkt 2 a.
Af hensyn til den fysiske planlægning for området, bør der foretages en
vurdering af i hvor stor afstand fra den risikobetonede aktivitet, der kan
forventes alvorlige konsekvenser ved større uheld.
Det skal her bemærkes, at kun få virksomheder kan forventes alene at kunne
udføre egentlige konsekvensberegninger uden ekspertbistand. Men det skal også
betones, at ingen anmeldelse kan betragtes som tilfredsstillende, medmindre
virksomheden selvstændigt har vurderet, om og hvorfor man anser, at
virksomhedens sikkerhed i relation til de ansatte og til omgivelserne er
forsvarlig.
3.3.2 Vurdering af sikkerhedsforanstaltninger
På basis af risikoanalysen foretages en vurdering af, om de
foranstaltninger, der er truffet til forebyggelse af uheld eller begrænsning
af konsekvenserne er tilstrækkelige eller om de skal ændres eller forbedres.
Til vurdering heraf anvendes bl.a. anerkendte normer og god praksis på
området.
Det skal med hensyn til de ansatte, de omboende og miljøet vurderes, om
virksomhedens sikkerhedsniveau er tilfredsstillende. En vurdering indebærer
således en omhyggelig gennemgang af virksomheden, såvel anlægsmæssigt som
driftsmæssigt samt en beskrivelse af ydre forhold, der kan have indflydelse
på virksomhedens sikkerhed.
3.3.3. Opretholdelse af sikkerhedsniveau
Opretholdelse af et godt sikkerhedsniveau, kræver stadig indsats. Derfor
bør både virksomhed og myndigheder til stadighed kontrollere, om
sikkerhedsforanstaltningerne ved anlægget er effektive, ligesom personalet
med passende mellemrum bør trænes i håndtering af uheldssituationer.
Ved enkle anlæg f.eks. separat oplag vil den nødvendige opfølgning være
ret simpel. Komplicerede anlægstyper med stort driftspersonale kræver særlige
forholdsregler, og der bør findes en målsætning for sikkerheden i lighed med
forholdene for produktion og økonomi.
Virksomheden skal påse, at det klart fremgår af den organisation, hvem der
har ansvaret for sikkerheden og at der til enhver tid findes uddannet og
kvalificeret personale til at varetage ledelsen i tilfælde af uheld.
3.3.4. Uddannelse
Virksomhedens personale skal have den fornødne instruktion med periodisk
genoptræning i de funktioner, de skal bestride, under normal drift og i
tilfælde af uheld.
3.3.5. Instrukser og dokumentation
For alle arbejdsoperationer, der er væsentlige for sikkerheden, skal der
findes tydelige, skriftlige instruktioner. Det er væsentligt, at
indstruktionerne ajourføres f.eks. ved anlægsmodifikationer og at der til
enhver tid findes korrekte rør- og instrumenteringsdiagrammer.
Instruktionerne bør omfatte start og stop af anlæg samt forholdsregler i
tilfælde af uheld. Det er nødvendigt, at personalet er instrueret om
situationer, der kræver øjeblikkeligt driftsstop, som eksemple kan bl.a.
nævnes utilstrækkelig bemanding, fejl ved sikkerhedssystemer, mangel på vand
til brandslukning, fejlagtige råvarer m.v.
3.3.6. Konklusion og anbefalinger
Konklusion og anbefaling for den samlede vurdering af
sikkerhedsforanstaltninger kan således bl.a. omfatte anlægsudformning,
sikkerhedsudstyr, drift, vedligeholdelse og personalets uddannelse.
Vurderingens konklusion skal udføres således, at den kan ligge til grund for
udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.
3.3.7. Registrering af unormale hændelser
Selvom en unormal hændelse ikke fører til et egentligt uheld, er det
væsentligt, at enhver unormal hændelse, som kan tænkes at have
sikkerhedsmæssig betydning, registreres og analyseres af
sikkerhedsorganisationen.
Analysen skal give grundlag for stillingtagen til, om hændelsen kræver
særlige foranstaltninger i form af konstruktionsændringer, bedre
vedligeholdelse, uddybning af instrukser eller bedre uddannelse af personale
m.v.
3.3.8. Referencer
Ref. 1) Rasmussen B, Unwanted Chemical Reactions in the Chemical
Process Industries, Risø-M-2631. Risø National Laboratory,
1987.
Ref. 2) Lees Frank P, Loss Prevention in the Process Industries,
Vol 1 og 2, Butteworths London, 1980, ISBN 0 408 10605 2.
Ref. 3) Chemical Plant and Petroleum Refinery Piping ANSI/ASME
Code, B 31.3. The American Society of Mechanical Engineers,
New York.
Ref. 4) Health and Safety series booklet HS(G)30, Storage of
Anhydrous Ammonia under Pressure in United Kingdom, Health
and Safety Executive. Her Majesty's Stationary Office,
London, 1986, ISBN 0 11 882884 9
Ref. 5) Health and Safety series booklet HS(G)28, Safety Advice for
Bulk Chlorine Installation, Health and Safety Executive.
Her Majesty's Stationery Office, London, 1986, ISBN
0 11 88 3872 5, 1980.
Ref. 6) Personsikkerhed ved mikroprocesserstyring.
Arbejdstilæsynet 1985. Arbejdstilæsynets tryksagsafdeling.
Ref. 7) Health and Safety series booklet HS(R)21. A guide to the
control of Industrial Major Accident Hazards Regulations.
Her Majesty's Stationary Office, London, 1985, ISBN
0 11 883767 2.
Ref. 8) Health and Safety series booklet HS(G)25. Control of
Industrial Major Accident Hazards Regulations 1984
(CIMAH): Further Guidance on Emergency Plans. Her
Majesty's Stationary Office, London, 1985, ISBN
0 11 883767 2.
Ref. 9) Recommended Procedures for Handling Major Emergencies.
Chemical Industrie Association, London, 1987.
Ref. 10) Health and Safety series booklet HS(G)34. The Storage of
LPG at Fixed Installation, Health and Safety Executive.
Her Majesty's Stationary Office, London, 1987, ISBN
0 11 883908 X.
4. Myndighedernes samarbejde om og administration af
reglerne
Samarbejdsregler De gældende regler for samarbejdet mellem
miljømyndighederne og arbejdstilsynet findes i Miljøministeriets cirkulære
nr. 108 af 15. maj 1974 og Arbejdsministeriets cirkulære af 18. september
1974.
Efter disse regler skal der i videst muligt omfang etableres et samarbejde
mellem miljømyndighederne og arbejdstilsynskredsene ved udøvelsen af tilsyns-
og kontrolfunktionerne efter de respektive love.
Koordinationsudvalget I forbindelse med risikodirektivets
gennemførelse er der etableret et udvalg med deltagelse af Arbejdstilsynet,
Miljøstyrelsen, Statens Brandinspektion, Justitsministeriet og Politiet.
Udvalget skal bl.a. koordinere myndighedernes regeludarbejdelse og
sagsbehandlling på området, så dobbeltarbejde og modstridende afgørelser
undgås.
Efterfølgende er de enkelte myndigheders kompetenceområder anført og
samtidig fastlægges arbejdsdelingen ved sagsbehandlingen.
Det bemærkes at ankemyndighedernes afgørelser ligeledes bør koordineres
med de andre involverede myndigheder.
Miljømyndighedens område Det bemærkes at ankemyndigheden vejleder
virksomhederne inden for miljømyndighedernes område og behandler forhold
vedrørende:
+ virksomhedens placering
+ virksomhedens forurening af omgivelserne
+ tilsyn med det eksterne miljø
+ forureningsbegrænsende foranstaltninger
+ forureningskontrol vedrørende det ydre miljø
+ godkendelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
Arbejdstilsynets område Arbejdstilsynet vejleder inden for
arbejdstilsynets område, samt behandler forhold vedrørende virksomhedernes
indretning, arbejdets udførelse, de tekniske hjælpemidler, stoffer og
materialer.
Brandmyndighederns område Brandmyndigheden vejleder inden for
brandmyndighedens område og behandler beandmæssige forhold vedrørende
+ virksomhedens placering i forhold til vej- og naboskel, samt andre
bygninger/oplag
+ adgangsmulighed for rednings- og slukningsmandskab: + tilsyn med drift
og vedligeholdelse
+ udarbejder »mødeplaner« for virksomheden
+ godkendelser i henhold til brandloven
Politiets område Politiet sørger for udarbejdelse af den eksterne
beredskabsplan og for koordinationen mellem de forskellige berørte
myndigheders planer for egen indsats. Politiet drager endvidere omsorg for,
at personer, der kan blive berørt af et større uheld fra en anmeldt
virksomhed, på passende måde underrettes om sikkerhedsforanstaltningerne og
om den adfærd, der bør udvises i tilfælde af uheld.
Gensidig underretning Myndighederne skal gensidigt underrette
hinanden om forhold, der må formodes at stide mod anden myndigheds
lovgivning. Såfremt der fastsættes krav til en virksomhed, der må formodes at
have indflydelse vedrørende anden myndigheds område, inddrages denne
myndighed i sagsbehandlingen.
Som eksempel skal anføres et anlæg, hvor risikoen skyldes muligheden for
spredning af giftige gasser, som opstår ved brand på en brandfarlig
virksomhed. Der er her tale om risikoforhold, som reguleres såvel i henhold
til brandlovgivningen som arbejdsmiljølovgivningen. Miljømyndigheden kan for
disse tilfælde kun meddele forbud og påbud for områder, der ikke dækkes af de
andre myndigheder. F.eks. kan der være tilfælde, hvor muljømyndigheden må
stille krav om opsamlingsbassiner for forurenet slukningsvand, men den
tekniske udformning heraf fastsættes i samråd med brandmyndigheden.
4.1. Miljømyndighederne
Risikobekendtgørelsen er en udbygning af miljøbeskyttelseslovens regler om
forebyggelse af risiko, som primært findes i godkendelsesordningen i
miljøbeskyttelselovens kapitel 5.
I miljøbeskyttelsesloven er det i § 2, stk. 2, fastlagt, at loven også
omfatter risikoen for forurening ved uheld. Risikoforholdene skal derfor
belyses i forbindelse med en miljøøgodkendelse.
Anmeldelsespligt/godkendelsespligt (§ 8, stk. 1) Alle aktiviteter,
der er omfattet af anmeldelsespligt, er fremover godkendelsespligtige i
henhold til miljøbeskyttelseslovens § 35. Jfr. bilaget til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt
forurenende virksomheder m.v. punkt K 5 og risikobekendtgørelsens § 8, stk.
1.
Iflg. bekendtgørelse nr. 783 (§ 4, (9), (12), (14), (18), (25-26)) skal en
ansøgning om godkendelse indeholde oplysninger dels om de risikobetonede
processer og oplag, dels om planlagte foranstaltninger mod
driftsforstyrrelser eller uheld.
Miljømyndighederne meddeler påbud/forbud, administrerer
godkendelsessystemet samt fører tilsyn og kontrol. (Risikobekendtgørelsens §§
9-13).
Risikobekendtgørelsens anmeldelsessystem indpasses i
miljøbeskyttelseslovens system på den måde, at anmeldelser afgives enten som
yderligere oplysninger til en ansøgning om miljøgodkendelse eller som en
selvstændig anmeldelse enten efter påbud i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 52 eller senest inden den 1. juli 1989. (1.3.19932)
(Risikobekendtgørelsens §§ 5 og 7).
Kommunernes og amtskommunernes kompetencefordeling er den samme i forhold
til den enkelte virksomhed som efter miljøbeskyttelsesloven.
4.1.1. Håndhævelse af bekendtgørelsen
Miljømyndigheden skal føre tilsyn og kontrol med, at virksomheden
overholder de almindelige krav om agtpågivenhed. Dette sker ved
myndighedernes almindelige tilsyn.
Såfremt en virksomhed ikke kan gøre rede for de risikobetonede processer
og/eller stoffer, skal miljømyndigheden med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
§ 52 kræve at få oplyst, hvilke stoffer der forekommer og behandles på
virksomheden, og i hvilke processer disse stoffer indgår.
Miljømyndigheden skal ligeledes kræve, at virksomheden redegør for
stoffernes farlighed/giftighed. Det skal bl.a. vurderes, om stofferne under
unormale driftsomstændigheder kan tænkes at reagere på en særlig voldsom
måde, jfr. i øvrigt afsnit 3.
Såfremt miljømyndigheden finder, at der ikke er truffet tilstrækkelige
forebyggende foranstaltninger, bør der meddeles påbud efter
miljøbeskyttelseslovens § 44. (Bekendtgørelsens § 9).
Efter miljøbeskyttelseslovens § 50a skal miljømyndigheden endvidere sørge
for, at ulovlige forhold bliver bragt til ophør. Efter Miljøstyrelsens
opfattelse vil der være tale om et ulovligt forhold, såfremt en resikobetonet
virksomhed, f.eks. enten ikke kan godtgøre, at man har klarlagt den bestående
risiko for større uheld, eller ikke har foretaget de foranstaltninger, som
efter virksomhedens egne oplysninger vil være nødvendige for at forebygge et
større uheld.
Miljømyndigheden kan endvidere med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 52
påbyde en virksomhed at afgive oplysninger svarende til en anmeldelse efter
risikobekendtgørelsens § 6, såfremt virksomheden har farlige stoffer omfattet
af bekendtgørelsens bilag 4 i så store mængder, at der reelt er tale om
risici svarende til det, der gør sig gældende for de anmeldelsespligtige
virksomheder. Dette kan også være aktuelt ved tilstedeværelsen af flere bilag
3 stoffer i mindre mængder end angivet i bilaget. Afgørelse herom kan dog
påklages til Miljøstyrelsen efter gældende regler.
Tilsyn og indgreb skal koordineres med den stedlige arbejdstilsynskreds og
brandmyndighed.
4.1.2. Behandling afanmeldelsespligtige virksomheder
Ved et tilsynsbesøg på en virksomhed, som er omfattet af
risikobekendtgørelsens anmeldelsespligt, bør myndighederne sikre sig, at
+ virksomheden opfylder kravet i bekendtgørelsens § 4 om almindelige
agtpågivenhed
+ få oplysninger om processer, der evt. går forud for eller efterfølger
den risikobetonede aktivitet, således at dennes placering i produktionen kan
vurderes,
+ få oplysninger om tilstedeværelse herunder mængder og placering af evt.
andre bilag 4 stoffer end de anmeldte fra bilag 2 og 3,
+ få overblik over aktivitetens beliggenhed i forhold til andre
aktiviteter på virksomheden i forhold til omgivelserne.
Det påhviler i øvrigt miljømyndigheden at kontrollere, om de har modtaget
foreløbige anmeldelser fra alle anmeldelsespligtige virksomheder.
4.1.3. Pligt til at videresende anmeldelser
Kommunalbestyrelsen modtager anmeldelser både i forbindelse med ansøgning
om miljøgodkendelse og i forbindelse med den almindelige pligt til
indsendelse inden 1. juli 1989. (1. marts 1992), jfr.
godkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og risikobekendtgørelsens § 5, stk.
2 og § 7, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen videresender anmeldelsen til amtskommunen ledsaget af
kommunalbestyrelsens eventulle bemærkninger, jfr.
godkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og risikobekendtgørelsens § 11.
Amtsrådet skal sende kopi af den modtagne anmeldelse til den stedlige
arbejdstilsynskreds, brandmyndighed og politiet, jfr. risikobekendtgørelsens
§ 11, stk. 2.
Anmeldelse til Giftinformationscentralen Miljømyndigheden skal
samtidig med at anmeldelsen tilsendes de andre involverede myndigheder også
sende kopi af anmeldelsens afsnit 1 til Giftinformationscentralen på
Rigshospitalets Arbejdsmedicinsk klinik med henblik på registrering i
Giftinformatinscentralens register.
Denne registrering åbner mulighed for, at læger ved sygehusenes skadestuer
vil kunne indhente de nødvendige oplysninger til behandling af
forgiftningstilfælde, som måtte fremkomme ved uheld, brand m.v.
4.1.4. Behandling af anmeldelsen (godkendelser) § 12, stk. 3
Når myndighederne modtager en anmeldelse, som vedrører en eksisterende
virksomhed, bør de faktiske oplysninger om anlægget kontrolleres ved
besigtigelse.
På grundlag af oplysningerne i anmeldelsen skal myndighederne i samarbejde
tage stilling til sikkerhedsvurderingen af den påtænkte virksomhed/aktivitet.
Vejledningens afsnit om vurdering af sikkerhedsforanstaltninger kan yde såvel
myndighederne som virksomheden støtte i disse spørgsmål.
Ud fra den foretagne vurdering skal der tages stilling til, om
virksomheden er tilstrækkelig sikker, jfr. nedenfor.
Samspil mellem nye og eksisterende anlæg Risikoen kan også opstå i
et samspil med forhold på eksisterende anlæg. Derfor skal en § 6 anmeldelse
som nævnt indeholde oplysninger om de risikobetonede anlæg for hele
virksomheden, i de tilfælde hvor udvidelsen eller ændringen ikke kan
behandles separat.
I forbindelsee med den almindelige administration af
miljøbeskyttelsesloven er det praksis, at der ved en godkendelsesbehandling
tages hensyn til virksomhedens samlede missioner. I en godkendelse af en
udvidelse eller ændring kan der således fastsættes vilkår for bestående dele
af virksomheden.
Krav om risikobegrænsende foranstaltninger må ligeledes kunne rettes mod
eksisterende indretning som vilkår for en udvidelse eller ændring.
4.1.5. Behandling af en anmeldelse (påbud)
På baggrund af anmeldelsen skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt
der skal meddeles påbud om risikobegrænsende foranstaltninger.
Afgørelser træffes af amtskommunen i samarbejde med andre berørte
myndigheder.
Besigtigelse For at kunne behandle disse spørgsmål må den
kompetente myndighed foretage en gennemgang af virksomheden ved en
besigtigelse. I den forbindelse bør det kontrolleres om de faktiske
oplysninger i anmeldelsen er korrekte samt om kapaciteten og stofmængderne
svarer til det oplyste og om vilkår i evt. godkendelser er overholdt.
4.1.6. Beslutningsgrundlaget.
(Afgørelse ud fra anmeldelse
I anmeldelsen indgår en sikkerhedsvurdering evt. baseret på en
risikoanalyse (se 3.3). Sikkerhedsvurderingens omfang vil være afhængig af
virksomhedens art og omfang. Virksomheden skal dog i alle tilfælde redegøre
for organisatoriske og driftsmæssige forhold. Myndigheden skal især vurdere,
om anlægget er hensigtsmæssigt placeret. I disse vurdering skal områdets
beskaffenhed overvejes, f.eks. om der findes sygehuse, plejehjem, børnehaver,
fængsler o.lign., der giver særlige forhold ved evt. evakuering af personer.
For miljømyndigheden skal spredning af giftige gasser også indgå i
overvejelserne. Spredningen skal vurderes udfra både normale og ugunstige
meteorologiske forhold (1 *).
Hvorvidt der kan ske transport af farlige stoffer til og fra virksomheden
er et spørgsmål, som virksomheden må afklare med politi og den lokale
brandmyndighed (jfr. bestemmelserne i de tekniske forskrifters kapitel 10
vedr. tvangsruter), hvorunder dette spørgsmål hører. Spørgsmålet bør være
afklaret inden ansøgning om godkendelse forelægges de andre myndigheder. De
øvrige myndigheder kan ikke inddrage dette spørgsmål ved en stillingtagen
til, om der kan gives godkendelse.
Når en anmeldelse med en vurdering af sikkerheden har belyst nulige
uheldskonsekvenser, skal myndighederne tage stilling til, om de fundne risici
d.v.s. omfanget af konsekvenser ved uheld sammen med mulighederne for, at
uheld sker er acceptable. Det skal betones, at et anlæg med farlige stoffer
altid vil indebære en vis risiko. Miljømyndigheden skal vurdere, om anlæggets
sikkerhed er acceptabel med den placering virksomheden har, men skal samtidig
også gøre sig klart, at en afgørelse kan have præcedensdannende virkning.
4.1.7. Vurdering af sikkerheden
En vurdering af sikkerheden, som også et et udtryk for anlæggets risiko,
kan fremkomme som resultatet af en systematisk risikoanalyse eller for mindre
komplicerede anlæg som resultat af en kritisk gennemgang af anlægget, jfr. i
øvrigt 3.3.
Risikobegreber Vurderingen kan omfatte to risikobegreber.
Den individuelle risiko, eksempelvis angivelse af sandsynligheden for, at
en ubeskyttet person, der døgnet rundt opholder sig udendørs på et givet
sted, dør som følge af uheld på det betragtede anlæg.
Den kollektive risiko angives som relationer mellem det antal mennekser
(N), der kan omkomme ved et uheld på det betragtede anlæg og sandsynligheden
herfor (F).
Risikoanalyser kan udføres kvalitativt eller kvantitiativt.
Resultaterne af en kvantitativ analyse er i dag afhængig af den
analysemetode, der er anvendt, (jfr. Appendix 2), og de forudsætninger og
afgrænsninger, som føres med hensyn til den analyserede aktivitet og som kun
kan bedømmes på sine egne forudsætninger. Det er derfor ikke i dag muligt at
opstille helt generelle kvantitative acceptkriterier.
Når en myndighed skal tage stilling til sikkerhedsforhold på og omkring en
virksomhed anbefales det derfor, at tage udgangspunkt i de følgende krav, som
stammer fra »Betænkning om betydelige risici« nr. 1045 (side 190):
nye virksomheder skal etableres i overensstemmelse med moderne
normer og praksis for sikkerhed,
unødig risici skal fjernes,
risici bør reduceres, så vidt det er praktisk muligt,
den individuelle risiko må ikke forøges væsentlig som følge af etablering
af risikobehæftet virksomhed.
Disse krav kan uddybes med følgende betragtninger:
Nye og gamle anlæg
Myndighederne bør som udgangspunkt stille samme sikkerhedskrav til nye og
gamle anlæg. Det kan dog vise sig nødvendigt at give gamle anlæg, som ikke
lever op til et ønsket sikkerhedsniveau, en vis overgangsperiode til at
forbedre niveauet, hvorimod nye anlæg fra starten bør udvise det acceptable
niveau.
Forskellige produktioner
Der må som udgangspunkt stilles samme sikkerhedskrav til anlæg, uanset
hvad disse producerer. Lovgivningen på dette område lægger ikke, i sit
system, op til en stillingtagen til en bestemt produktions
»samfundsnytte«.
4.1.8. Vurdering af konserkvenser
I vurderingen af et anlægs sikkerhed må indgå, om et evt. uheld kan
forårsage væsentlige sundhedsskader på en større befolkningsgruppe, uanset om
påvirkningen ikke medfører dødsfald. Som eksempel herpå kan anføres et udslip
af en gasart, der medfører blindhed og lungebeskadigelser på en større
befolkningsgruppe uden koncentrationen er oppe på den dødelige dosis i den
korte tidsperiode uheldet varer.
Risiko for alvorlig eller uoprettelig skade på miljøet må også indgå i
vurderingen.
De lokale myndigheder må gøre sig klart, at godkendelse af en ny,
risikobetonet aktivitet bør få planlægningsmæssige konsekvenser. Der bør
således ikke omkring virksomheden foretages planmæssige ændringer eller
faktiske ændringer, som medfører øgede konsekvenser af et uheld, jfr. 4.1.6.
4.1.9. Påbud om risikobegrænsede foranstaltninger (§ 12, stk. 2)
Et påbud om risikobegrænsende foranstaltninger kan gives til såvel ikke
godkendte virksomheder, som til virksomheder, der er miljøgodkendt inden 1.
maj 1984 (24.09.88), hvor risikobekendtgørelsen trådte i kraft, jfr.
risikobekendtgørelsens § 19.
Et påbud om risikobegrænsende foranstaltninger til allerede miljøgodkendte
virksomheder vil kunne gives, når der f.eks.
+ ikke har foreligget en sikkerhedsvurdering baseret på en analyse af den
pågældende aktivitet som grundlag for godkendelsen,
+ ikke har været taget stilling til alle risikospørgsmål i forbindelse med
godkendelsen,
+ foreligger ny viden om risikoen ved
et stof
en proces
en aktivitets fysiske placering i forhold til andre aktiviteter
(eller omkringboende)
en aktivitets indretning, dimensionering m.v.
en risikobegrænsende foranstaltning.
Anmeldelsen skal, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, ajourføres
regelmæssigt, hvilket kan give anledning til nye påbud.
4.1.10. Arealer til risikobetonede aktiviteter
I forbindelse med regionplanlægning sker der en udpegning af arealer, der
skulle være særligt egnede til at modtage virksomheder med behov for større
afstande til boliger, institutioner, rekreative formål og lign. ud fra støj-
og luftforureningsmæssige hensyn eller risici for giftig udslip og
eksplosionsfare (jfr. regionplanvejledning 5, side 25).
Sådanne arealer bør anvendes i forbindelse med etablering af
risikonbetoende virksomheder.
Tilstedeværelse af en risikobetonet aktivitet i et område bør efter
Miljøstyrelsens opfattelse få konsekvenser for den fremtidige arealanvendelse
omkring den pågældende aktivitet.
Indenfor det område, hvorfra der ifølge beredskabsplanen evt. skal ske
evakuering i tilfælde af større uheld, vil det være uhensigtsmæssigt at
placere f.eks.
+ nyt boligbyggeri
+ institutionsbyggeri såsom skoler, hospitaler og plejehjem
+ erhvervsbyggeri, der involverer mange arbejdspladser.
Placering af sådant byggeri kan undgås ved, at området afgrænses i
regionplantillægget, og begrænsningerne i arealanvendelsen fremgår af
retningslinierne til planen.
4.1.11. Offentliggørelse af afgørelser
En miljøgodkendelse i 1. instans skal altid offentliggøres ved
annoncering. (Miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, sidste pkt.).
Miljøstyrelsen finder at også andre afgørelser vedr. risikobetonede
aktiviteter med fordel kan offentliggøres. Dette gælder både afgørelser om,
at der skal foretages risikobegrænsende foranstaltninger og afgørelser om, at
myndigheden ikke finder sådanne nødvendige.
Offentliggørelsen vil kunne tjene som oplysning til omboende om karakteren
af virksomheden og om myndighedernes bedømmelse af risikoen.
4.1.12. Klage over afgørelser §§ 16 0g 17
Miljømyndighedernes afgørelse kan påklages efter miljøbeskyttelseslovens
regler herom.
4.1.13. Fortrolighed og aktindsigt
Miljømyndigheder, der modtager oplysninger, er, som det fremgår af
miljøbeskyttelseslovens § 85, underkastet tavshedspligt efter borgerlig
straffelovs § 152 og § 264 b.
Miljømyndighederne træffer afgørelse i sager om aktindsigt i henhold til
offentlighedsloven efter samme principper som anført under 4.4.2.
4.2. Arbejdsmiljøområdet
4.2.1. Generelt)
Arbejdsmiljølovgivningen regulerer virksomhedernes arbejdsmiljøforhold.
Lovgivningen er dels lov nr. 681 af 23. december 1975 med ændringer jfr.
lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, og seneste ændring lov nr.
220 af 22. spril 1987 om ændring af lov om arbejdsmiljø § 86, dels af
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, enten af Arbejdsministeriet eller
af Direktoratet for Arbejdstilsynet. Endvidere er en række bekendtgørelser
opretholdt jfr. bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter
den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer
forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden.
Risikodirektivet er på arbejdsmiljøområdet gennemført ved:
+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets
udførelse.
+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske
hjælpemidlers indretning og anvendelse.
+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om
stoffer og materialer.
+ Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 om
sikkerhedsbestememlser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.
+ Opretholde bestemmelser om arbejdsstedets indretning.
Efter arbejdsmiljølovens § 38 jfr. § 15 har arbejdsgiveren ansvar for, at
arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsministeren har jfr. § 40 bemyndigelse til at fastsætte regler om,
at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og metoder,
og at sådanne planer forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om godkendelse er
fortrinsvis tænkt anvendt på arbejder/arbejdsprocesser m.v., der rummer
betydelige risici.
Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er ønsket om en høj prioritering
af den forebyggende indsats på planlægningsstadiet.
Bemyndigelsen er udmøntet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af
7. juli 1983 om arbejdets udførelse.
4.2.2. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
I denne bekendtgørelse stilles bl.a. krav om, at arbejdet i alle led skal
planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt jfr. kapitel 2, og at arbejdsgiveren skal
sørge for:
+ at fare for brand, eksplosion, forgiftning og kvælning er effektivt
forebygget, samt at der er truffet effektive foranstaltninger for at hindre
udslip, lækage, udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., jfr. § 13, nr.
2 og 3.
+ at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsgiveren skal således løbende sørge for at kontrollere, at dette er i
orden samt iværksætte nødvendige foranstaltninger (drifts- og
vedligeholdelsesprogram), jfr.§§ 13 og 20. Kontrollen af arbejdsmiljøet kan
indebære, at det er nødvendigt at indhente sagkyndig bistand samt foretage
målinger for at kontrollere, at arbejdsmiljøet er i orden jfr. § 18, nr. 2,
+ at de ansatte får nødvendig instruktion, uddannelse, træning og
information således, at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt,
+ at virksomheden gennemgås, og at der foretages en vurdering af de
sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forhold,
+ at der føres effektiv tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at forskrifter og planer
overholdes. Tilsyn skal føres af personer, der har de fornødne forudsætninger
for at kunne varetage opgaven, jfr. § 19.
+ at udarbejde arbejdsforskrifter for reparation og vedligeholdelse i det
omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt,
jfr. § 19, stk. 1, nr. 1,
+ at inddrage sikkerhedsorganisationen i udarbejdelsen af planer jfr. §
23.
Godkendelse af nye virksomheder samt væsentlige ændringer I
bekendtgørelsen om arbejdets udførelse er der i kapitel 5 fastsat krav om, at
visse virksomheder jfr. bilag 1, skal indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet
(den lokale kreds) til godkendelse af planer over nye arbejdsgange,
arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der kan indebære fare for sikkerhed og
sundhed. Det samme gælder ved væsentlige ændringer i eksisterende
arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder.
Godkendelsen skal foreligge forinden arbejde ved anlægget, virksomheden
m.v. påbegyndes.
Da anmeldelserne omfatter en lang række forskellige proces- og
anlægstyper, foreligger der ikke på forhånd kriterier for, hvornår det
anmeldte i arbejdsmiljøhenseende kan anses for sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet baserer bl.a. sin stillingetagen på de
anbefalinger, der er indeholdt i Betænkning nr. 1045 om betydelig risici:
a) Anvendelse af anerkendt normgrundlag, jfr. referencelisten, herunder
anvendelse af kendt og afprøvet teknologi (processer og udstyr) og anlæggets
placering.
b) Erfaring og praksis fra projektering og drift af tilsvarende anlæg,
herunder især erfaringer om driftsproblemer eller uheld, der har vist behov
for ændring af konstruktion, driftsprocedurer, forbedring af normgrundlag og
praksis.
c) Identifikation af potentielle uheld der direkte eller indirkete kan
rumme betydelige risici for de ansatte og andre personer på basis af
checkliste eller risikoanalyse.
Risikoanalyse med tilhørende konklusion og anbefalinger for mindre
komplicerede anlæg behøver ikke at være særligt omfattende. Fastlæggelse af
omfanget heraf bør ske på et tidligt tidspunkt i samarbejde med
Arbejdstilsynet og miljømyndigheden, jfr. 3.3.
Væsentlige ændringer i eksisterende anlæg behandles efter samme
retningslinier som anført ovenfor med den tilføjelse, at der foretages en
vurdering af, om det nye og det eksisterende anlæg påvirker hinanden
væsentligt i sikkerhedsmæssig henseende om nødvendigt foretages
risikoanalyse.
Herudover vurderes om der bør tages skridt til forbedring af
sikkerhedsniveauet i lyset af den tekniske og sikkerhedsmæssige udvikling på
området.
Godkendelsens indhold m.v. Arbejdstilsynets godkendelse kan
betinges af vilkår, og Arbejdstilsynet kan betinge sig besigtigelse af
arbejdsstedet med det omhandlede tekniske anlæg, før arbejdet påbegyndes.
Godkendelsen kan gøres tidsbegrænset f.eks. i tilfælde, hvor
Arbejdstilsynet ikke fuldt ud kan overskue farligheden af nye
arbejdsprocesser m.m.
Arbejdstilsynet kan tilbagekalde en godkendelse såfremt fastsatte vilkår
ikke overholdes, eller nye oplysninger, der har væsentligt betydning for
sikkerhed og sundhed gør det nødvendigt.
Arbejdstilsynets godkendelse meddeles skriftligt til anmelderen.
4.2.3. Naturgasbekendtgørelse (naturgas)
Naturgasanlæg er anmelde- og godkendelsespligtige efter kapitel 3 i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 414/1988 om sikkerhedsbestemmelser for
naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, dels før anlæg etableres eller
ombygges og dels før de tages i brug.
Anmeldelse efter denne bekendtgørelse sendes til Direktoratet for
Arbejdstilsynet.
Hertil kommer at Arbejdstilsynet modtager kopi af anmeldelser fremsendt
til miljømyndighederne efter risikobekendtgørelsen, jfr. § 11, stk. 2.
4.2.4. Anmeldelse via miljømyndighederne
Anmeldelse til miljømyndighederne i henhold til risikobekendtgørelsen
fritager for yderligere anmeldelse til Arbejdstilsynet, forudsat der er
anmeldt fornødne oplysninger jfr. bilag 2 i Arbejdsministeriets
bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 323 ag 7. juni 1983.
Anmeldelser vedr. eksisterende Virksomheder Anmeldelser modtaget
fra miljømyndighederne, jfr. § 11, stk. 2 i risikobekendtgørelsen vil i det
omfang de ikke er omfattet af § 21 i bekendtgørelse nr. 323/1983, f.eks.
eksisterende virksomheder, blive gennemgået af Arbejdstilsynet med henblik på
vurdering af om arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt.
Arbejdstilsynet vil, på baggrund af den foretagne gennemgang og en
sikkerheds- og sundhedsmæssig helvurdering af disse anmeldelser meddele
virksomheden, om der skal træffes supplerende foranstaltninger til
forebyggelse af uheld eller begrænsning af følgerne heraf i form af
vejledende udtalelse og om nødvendigt påbud. Sådanne foranstaltninger skal
træffes i samråd med andre involverede myndigheder jfr. afsnit 4 Gensidig
underretning.
4.3. Brandmyndigheden
Brandmyndighedens behandling af anmeldelser, der henhører under
risikodirektivet, sker primært i henhold til brandloven, Justitsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983.
4.3.1. Lovgrundlag for behandlingen
De i risikobekendtgørelsens bilag omfattede letantændelige stoffer,
eksplosive stoffer og meget reaktive stoffer, reguleres efter denne
lovgivning, samt de i medfør af § 40 udstedte bekendtgørelser og tilhørende
tekniske forskrifter.
I risikobekendtgørelsens bilag 2 og 3 er følgende stoffer omfattet af
denne lovgivning:
Bilag 2 1. antændelige gasser
2. letantændelige væsker
7. ammoniumnitrat
8. natriumchlorat
Bilag 3 Alle stoffer placeret i gruppe:
4. eksplosive stoffer
5. let antændelige stoffer
samt nr.
17. hydrogensulfid
18. acrylonitril
19. hydrogencyanid
20. carbondisulfid
23. acetylen
24. hydrogen
25. ethylenoxid
26. metyloxiran
28. acrolein
29. 2-propenol
30. allylamin
32. ethylenimin
104. nikkelcarbonyl
108. propylenimin
146. ammoniumnitrat
151. natriumchlorat
152. tert-butyl-peroxyacetat
153. tert-butyl-peroxyisobutyrat
154. tert-butyl-peroxymaleat
155. tert-butyl-peroxyisopropylcarbonat
156. dibenzylperoxydicarbonat
157. 2,2-di-(tert-butylperoxy)butan
158. 1,1-di-(tert-butylperoxy)cyclohexan
159. di-sec-butylperoxydicarbonat
160. dihydroperoxypropan
161. di-n-propylperoxydicarbonat
162. 3,3,6,6,9,9-hexamethyl-1,2,4,5-tetroxacyclononan
163. metylethylketonperoxid
164. methylisobutylketonperoxid
165. peroxyeddikesyre
173. ethylnitrat
176. diisobutyrylperoxid
177. diethylperoxydicarbonat
178. tert-butyl peroxypivalat
I det følgende gives en oversigt over denne lovgivning.
1. Klasse 1 Eksplosive stoffer og genstande
Lovbekendtgørelse nr. 624 af 15.09.1986 angående sprængstoffer.
Anordning nr. 666 af 1920 om opbevaring af krudtsorter og genstande, som
ændret ved bekendtgørelse af 13. april 1970.
2. Klasse 2 Komprimerede, fordråbende eller under tryk
opløste luftarter.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944 om
opbevaring af transportable beholdere med sammetrykkede, fordråbede eller
under tryk opløste luftarter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 48 af 21.
februar 1959 og bekendtgørelse nr. 275 af 30. maj 1965.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om F-gas
(flaskegas).
3. Klasse 3 Brandfarlige væsker.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1985 om
brandfarlige væsker.
4. Klasse 4. Antændelige faste stoffer.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 15. marts 1944 om opbevaring
og transport af visse former for netrocellulose og -pasta.
5. Klasse 5. Antændende (oxiderende stoffer).
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 264 af 30. september 1953 om
transport, opbevaring, forhandling og anvendelse af klorarter som ændret ved
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 389 af 23. juli 1981.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 11. februar 1982 om transport
og opbevaring af ammoumnitratholdige gødninger med højt nitrogenindhold.
De under klasse 2, klasse 3 og klasse 5 nævnte bekendtgørelser er udstedt
i henhold til brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28.07.1983.
4.3.2. Behandlingen
Behandlingen varetages normalt af den stedlige brandmyndighed i samarbejde
med Statens Brandinspektion i det omfang, det er nødvendigt eller krævet i
henhold til detailforskrifter (tekniske forskrifter).
Statens Brandinspektion holdes løbende orienteret om de foreliggende
anmeldelser og koordinerer samarbejdet mellem brandmyndigheden og andre
overordnede myndigheder.
Brandmyndigheden skal ved vurderingen af projektet tilse, at virksomheden
placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande
opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier
ødelægges, formindskes mest muligt, samt sikre, at der bliver forsvarlige
muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbjde.
Dette anses normalt for tilgodeset, såfremt virksomheden indrettes i
overensstemmelse med de i afsnit 4.3.1. nævnte bekendtgørelse med tilhørende
tekniske forskrifter.
4.3.3. Godkendelsens form
Godkendelse meddeles skriftligt af den stedlige brandmyndighed.
Godkendelserne kan være foreløbige, betingede, ubetingede eller midlertidige.
Godkendelse sendes til anmelderen.
En foreløbig godkendelse gives i tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt
at overskue det endelige projekt, men hvor der på den anden side er
tilstrækkeligt grundlag for at give tilladelse til den videre projektering
eller igangsætning af byggearbejder.
En midlertidig godkendelse kan gives, hvor alle relevante oplysninger
foreligger, og hvor det på grundlag af en foreløbig bearbejdning af
materialet skønnes forsvarligt at sætte produktionen igang. Anvendelse af
midlertidige godkendelser bør begrænses mest muligt.
Når sagen afsluttes, skal det af den afsluttende godkendelse fuldt ud
fremgå, hvad der er godkendt og på hvilke betingelser. Med denne godkendelse
bortfalder alle tidligere givne tilladelser.
4.3.4. Godkendelsens indhold
En godkendelse skal indeholde oplysninger om, hvilket materiale
godkendelsen hviler på, herunder selve anmeldelsen, yderligere oplysninger
fra virksomheden eller andre, prøvninger eller udtalelser fra særligt
sagkyndige, brandmyndighedens egen projektgennemgang, besigtigelser m.v.
Det anføres, hvilke forhold der godkendes, og det præciseres, hvilke
betingelser, der herudover forudsættes opfyldt vedr. konstruktion,
fremstilling, afprøvning, ibrugtagning og drift.
4.3.5. Sagsbehandling
Projektet gennemgås specielt med hensyn til, om de foranstaltninger, der
er beskrevet i de for anlægget/oplaget gældende detailforskrifter er opfyldt,
og om disse kan give en tilfredsstillende sikkerhed.
4.3.6. Godkendelseskriteriet
Da godkendelsesordningen omfatter en lang række forskellige proces- og
anlægstyper, de gældende detailforskrifter (Tekniske forskrifter) ikke altid
anses for fyldestgørende, og det kan derfor være nødvendigt at anvende
udenlandske normer/retningslinier som vurderingsgrundlag.
I sådanne tilfælde kan brandmyndigheden forelægge projektet for Statens
Brandinspektion til udtalelse.
4.3.7. Udvidelse/ændring af eksisterende anlæg
Udvidelser eller væsentlige ændringer af anlæg eller oplag skal behandles
efter samme retningslinier som anført under 4.3.5. og kan såfremt det
sikkerhedsmæssigt har indflydelse på det allerede godkendte anlæg/oplag
udstrækkes til også at omfatte dette.
Ved væsentlige ændringer menes bl.a. ændringer i procesforløb, anvendelse
af væsker med lavere flammepunkt, ændrede driftstemperaturer o.lign.
4.3.8. Klage over afgørelser
Brand- eller beredskabskommissionens afgørelse efter brandlovens §§ 27-28
kan påklages til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsens og politimesterens afgørelser kan påklages til
Justitsministeriet.
Afgørelser truffet i medfør af brandlovens § 40 kan påklages til
Justitsministeriet.
Brandinspektionens afgørelser kan påklages til Justitsministeriet.
4.3.9. Anmeldelse fra miljømyndigheden
Brandmyndigheden modtager i henhold til Miljøministeriets
risikobekendtgørelse § 11, stk. 2, kopi af de anmeldelser, der modtages af
miljømyndighederne.
Anmeldelserne skal, for så vidt angår virksomheder som er omfattet af
brandlovgivningen, gennemgås med henblik på en vurdering af, om de opfylder
brandlovgivningens bestemmelser.
4.4. Direktivets bestemmelser om udarbejdelse af beredskabsplan og
orientering af omboende.
4.4.1. Retsplejeloven
I henhold til retsplejelovens §§ 108 og 114 påhviler det politimestrene (i
København politidirektøren) som den lokalt ansvarlige for politiets arbejde
at drage omsorg for, at der i den enkelte politikreds finder en planlægning
sted til imødegåelse af truende eller indtrådte fredstidskatastrofer af
enhver art. Planlægningen af den bredskabsmæssige indsats i tilfælde af
katastrofesituationer tager bl.a. sigte på at tilrettelægge og samordne de
forskellige berørte myndigheders opgaver. Spørgsmålet om underretning af
befolkningen i tilfælde af krise- eller katastrofesituationer indgår desuden
som et væsentligt element i planlægningen.
4.4.2. Aktindsigt i beredskabsplaner
Politiets generelle beredskabsplaner er, når de foreligger i færdig form,
i medfør af offentlighedslovens regler som udgangspunkt undergivet
aktindsigt, og befolkningen har derfor normalt mulighed for at gøre sig
bekendt med indholdet af politiets beredskabsplaner.
Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til
aktindsigt dog ikke oplysninger om enkeltpersoners private, berunder
økonomiske forhold. Efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til
aktindsigt heller ikke oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende,
såfremt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed,
oplysningerne angår, at begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.
Adgangen til aktindsigt i en generel beredskabsplan vil endvidere være
begrænset bl.a. efter lovens § 13, stk.1, nr. 1 og 6, i det omfang, det er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller
rigets forsvar eller til beskyttelse af væsentlig hensyn til private og
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
Beredskabsplaner for bestemte virksomheder vil i det omfang planerne ikke
er videregivet til andre være omfattet af offentlighedslovens § 7 om interne
arbejdsdokumenter, der er undtaget fra retten til aktindsigt. Efter
offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal der dog gives meddelelse om faktiske
oplysninger i sådanne interne dokumenter, hvis de er af væsentlig betydning
for sagsforholdet, og oplysningerne ikke er undtaget fra aktindsigt efter
andre bestemmelser.
Adgangen til aktindsigt i beredskabsplaner for bestemte virksomheder vil
være begrænset af bestemmelser i offentlighedslovens §§ 12-13, herunder § 12,
stk, 1, nr. 2, der vedrører oplysninger om tekniske indretninger eller om
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, og §
13, stk. 1, nr. 6, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det
omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
Politimesteren må således ved afgørelsen af spørgsmålet om aktindsigt i
beredskabsplaner vurdere, hvilke dele af planen der i medfør af - typisk en
eller flere af de nævnte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven i givet
fald er undtaget fra aktindsigt.
5. Tilsyn med risikobetonede virksomheder
Tilsynet med risikobetonede virksomheder bør i videst muligt omfang ske
ved et samarbejde mellem miljømyndigheden, brandmyndigheden og
arbejdstilsynets lokale kreds således, at der opnås en hensigtsmæssig
arbejdsfordeling og dobbeltarbejde undgås.
Oplysninger indhentet i forbindelse med tilsynet med risikobetonede
aktiviteter efter risikobekendtgørelsens § 13, stk. 2, skal videregives til
Politiet.
Generelt bør tilsynet hos disse virksomheder gennemføres hyppigere end hos
andre virksomheder.
Besigtigelse flere gange årlig
Anmeldelsespligtige aktiviteter bør således besigtiges oftere end normalt
- i alt fald indtil det tidspunkt, hvor risikoforholdene er blevet vurderet,
og myndigheden har taget stilling til risikoforholdene og det er konstateret,
at evt. risikobegrænsende foranstaltninger er etableret.
Men også på andre risikobetonede virksomheder end de anmeldelsespligtige
kan der være grund til et intensivt tilsyn. Det vil f.eks. være tilfældet,
indtil det er dokumenteret, at en virksomhed opfylder den almindelige pligt
til agtpågivenhed.
Tilsyn bør gennemføres på grundlag af en forud fastlagt plan udarbejdet på
grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i den foreliggende anmeldelse.
Hvor et tilsyn har til formål at vurdere virksomhedens nødplaner og de af
myndighederne udarbejdede beredskabsplaner som helhed, bør alle de
involverede være repræsenterede ved besigtigelsen.
5.1. Underretningspligt og tilsyn ved uheld
Hvem skal alarmeres
Ved større uheld på risikobetonede virksomheder er det først og fremmest
politi og brandmyndighed, der skal alarmeres. Dernæst skal miljømyndigheden
og arbejdstilsynet underrettes. Dette følger af Arbejdsministeriets
ikraftholdelsesbekendtgørelse og af såvel miljøbeskyttelseslovens § 53 som
risikobekendtgørelsens § 14. Efter begge bestemmelser skal underretning ske
straks. Dette kræver, at virksomheden sikrer sig klarhed over, til hvem denne
underretning skal gives også udenfor myndighedernes normale arbejdstid.
Det fremgår af risikobekendtgørelsens § 14, hvilke oplysninger
miljømyndigheden skal have fra virksomheden.
Virksomheden skal orientere miljømyndigheden om, i hvilket anlæg uheldet
har fundet sted, herunder specielt hvilket uheld der er tale om, og hvilke
konsekvenser det har eller ventes at få.
Så snart virksomheden har overblik over uheldets omfang og skadevirkning,
skal man orientere tilsynsmyndighederne om uheldets følger for mennesker og
miljø.
Der skal endvidere oplyses om de overvejelser, man har gjort for at
afhjælpe uheldets virkninger på kort og langt sigt.
Større uheld
Ved større uheld vil det ofte være nødvendigt for virksomheden at indhente
teknisk ekspertise, evt. også fra udlandet, for at få den bedste tekniske
vejledning. Indsatsen ved uheld er nærmere beskrevet i Appendix 1.
Kontakt mellem myndigheder
Myndighederne bør så hurtigt som muligt efter meddelelsen om at større
uheld tage kontakt med hverandre med henblik på en hurtig fælles behandling
af det foreliggende uheld.
Rådgiver
Miljømyndighederne og Arbejdstilsynets opgave i den første fase efter et
større uheld er alene at være rådgiver for politi og brandmyndighed, idet
disse myndigheder har ansvaret i uheldssituationen.
Besigtigelse på stedet
Mydighederne bør i samarbejde besigtige forholdene og vurdere uheldets
omfang og årsag, herunder bl.a. om uheldet kan have haft sikkerhedsmæssig
indflydelse på nærliggende risikobetonede aktiviteter.
I så fald bør der nedlægges forbud mod fortsat drift af disse, indtil det
kan dokumenteres, at uheldet ikke har øget risikoen på disse anlæg ud over et
acceptabelt niveau.
Ved tilsynet skal myndighederne tillige vurdere, om foreliggende
oplysninger om de involverede stoffer er tilstrækkelige, eller om der bør
indhentes yderligere oplysninger.
Hvis uheldet har medført vand- eller jordforurening, skal miljømyndigheden
foranledige, at der udtages prøver og lade disse analysere med henblik på en
fastlæggelse af forureningens omfang. Herefter skal der straks træffes
foranstaltninger mod, at forureningen breder sig, f.eks. mod at en
jordforurening resulterer i en grundvandsforurening og såfremt dette er sket,
da straks at stoppe en evt. forurenet boring.
5.2. Forebyggelse af gentagelse af uheld
Såfremt et større uheld skyldes utilstrækkelige sikkerhedsmæssige forhold
på et anlæg, må disse forhold ændres, før den pågældende aktivitet igen kan
tages i brug.
De foranstaltninger, der skal udføres på anlægget og/eller i driften, bør
aftales i samarbejde mellem virksomheden, virksomhedens tekniske rådgiver og
relevante myndigheder.
Når der er opnået enighed om de yderligere risikobegrænsende
foranstaltninger, skal virksomheden gennemføre disse samt revidere den evt.
rapport om forholdsregler i henhold til § 4, før aktiviteten ige kan tages i
brug.
5.3. Rapportering til Miljøstyrelsen
Efter et større uheld skal der udarbejdes en endelig rapport om uheldets
årsag og omfang, jfr. risikobekendtgørelsens § 14, stk. 3.
Den endelige rapport skal mindst indeholde de oplysninger, som er anført i
risikobekendtgørelsens bilag 6, og som Miljøstyrelsen er pålagt at videregive
til EF-kommissionen.
Formålet med denne rapport til Kommissionen er at udbygge viden om risiko
ved industrielle aktiviteter inden for medlemsstaterne og at gøre en
erfaringsudveksling muligt.
Rapporten udarbejdes af de berørte myndigheder i samarbejde.
Kommissionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte har tavshedspligt med
hensyn til de oplysninger, der indsamles i denne forbindelse.
Appendix 1
Indsats ved uheld
Beredskabet er opbygget i 3 trin, således at det fleksibelt er muligt at
indsætte det/de nødvendige beredskabstrin, alt efter ulykkens omfang.
Beredskabet må være i besiddelse af materiel, der kan løse den primære
opgave at standse udstrømningen af farlige stoffer, forhindre videre
udbredelse samt opsamle og neutralisere allerede udstrømmet stof.
Trin 1
Trin 1 findes på alle landets brandstationer (kommunale, frivillige,
Falck). Ved uheld med farlige stoffer tilkaldes brandvæsenet via
alarmeringscentralen (0-0-0), der afsender indsatspersonale fra den
brandstation, i hvis distrikt uheldet er sket. Normaludrykningen til et uheld
med farlige stoffer består af vagthavende indsatsleder samt en
automobilsprøjte, bemandet med en holdleder og 5 mand. Automobilsprøjten
medfører, ud over det normale brandmæssige udstyr, det såkaldte trin 1
materiel, der omfatter materiale til tætning af mindre lækager, udstyr til
afdækning af kloakriste samt beholdere m.v. til opsamling af mindre mængder
spild. Der medføres trykluftapparater til alt personel og endvidere lette
beskyttelsesdragter og gummistøvler.
I praksis løses langt de fleste opgaver i forbindelse med uheld med
farlige stoffer ved indsats af trin 1. Ved mere omfattende uheld vil
førsteudrykningen sørge for, at ingen mennesker kommer til skade som følge af
uheldet, og herefter søge at begrænse skadens udbredelse.
Trin 2
Trin 2 findes på ca. 50 af landets stationer (brandstationer,
Falck-stationer og CF-korpskaserner). Trin 2 indeholder de samme typer
materiel som trin 1, men i større omfang. Desuden medføres bl.a. pumpeudstyr
til oppumpning af spild samt afspærrings- og afmærkningsmateriel. Til brug
ved indsats mod meget giftige eller ætsende stoffer findes et antal
kemikaliedragter.
Trin 2 tilkaldes af indsatslederen, såfremt han skønner, at opgaven ikke
kan løses af trin 1. Hvis det af meldingen fremgår, at der er tale om et mere
omfattende uheld, kan indsatslederen beslutte at medtage trin 2 allerede i
førsteudrykningen. Trin 2 vil normalt rykke ud med en mandskabsstyrke på 1
holdleder og 5 mand. Materiellet findes i et specielt køretøj, i nogle
tilfælde dog som påhængsvogn.
Materiellet til trin 1 og 2 er fastlagt i materiellister, der udsendes af
Statens Brandinspektion. Disse lister er sidst revideret i 1983.
Trin 3
Trin 3 findes på civilforsvarskorpsets 6 kaserner i Hillerød, Næstved,
Thisted, Herning, Haderslev samt på Bornholm. Disse kaserner opretholder et
permanent udrykningsberedskab med døgnvagt. Materiellet omfatter bl.a.
mekanisk opsamlingsudstyr, flydespærringer, absorberingsmidler, kemikalie- og
gasdragter m.m. Bemandingen udgør 2 befalingsmænd og 14 menige. Såfremt det
er nødvendigt, suppleres med yderligere mandskab fra kasernen.
Trin 3 indsættes ved meget omfattende uheld, specielt hvor der er behov
for en meget langvarig eller en meget mandskabskrævende indsats, som f.eks.
ved en omfattende olieforurening af en kyststrækning. I kraft af
specialudstyr i form af svære kemikaliedragter og gassporeudstyr m.v. kan
trin 3 endvidere indsættes ved uheld med meget giftige eller stærkt ætsende
væsker eller luftarter.
Materiellet til trin 3 indkøbes af Civilforsvarsstyrelsen. Opbygningen af
trin 3 er i det væsentlige sket ud fra erfaringer fra større uheld.
Tilkaldelsen af trin 3 sker ved indsatsledernes foranstaltning.
I henhold til § 8 i »Instruks for brandinspektører i kommuner med
brand - eller beredskabskommission« har den kommunale brandinspektør
ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet. Dette gælder også kommuner
uden eget udrykningskorps. Brandinspektøren udøver sin kommando gennem
holdlederne for de fremmødte styrker.
Politiet har den koordinerende ledelse ved større uheld og har derudover
ansvaret for de egentlige politimæssige opgaver på skadestedet ved alle
uheld.
En skematisk fremstilling af ledelsesforholdene, der er optaget som bilag
til instruksen er gengivet nedenfor.
Enhver instans, der er repræsenteret på uheldsstedet, har ansvaret for, at
der på den pågældendes område er det nødvendige beredskab.
I henhold til Miljøstyrelsens vejledning er indsatsen først afsluttet, når
det er konstateret, at enhver sundheds- og forureningsfare på og omkring
uheldsstedet samt på fjernere miljøer er standset effektivt, og det
forurenende stof og øvrige inficerede materialer er effektivt opsamlet eller
fjernet.
Det skal her bemærkes, at det er de kommunale myndigheder, der har
ansvaret for, at der træffes alle påkrævede foranstaltninger til oprydning.
Bilag til instruks for brandinspektører i kommuner med brand- eller
beredskabskommission:
Appendix 2
Udarbejdelse af risikoanalyse
1. Indholdsfortegnelse
1. Indledning...........................................43
2. Oversigt.............................................43
Detaljeringsniveauer.................................43
Nødvendige oplysninger...............................44
3. Anlægsbeskrivelse....................................44
Topografi............................................44
Anlægsdokumentation..................................45
Beskrivelse af driftsforhold og procedurer...........45
Beskrivelse af sikkerhedsforhold.....................45
4. De anvendte metoder, data og øvrige kilder...........45
5. Identifikation af mulige risici......................45
Anlægget opdeles i...................................45
Typer af hændelser...................................46
Konsekvenser.........................................46
Konklusion...........................................47
6. Fejlanalyse (kvalitativ analyse).....................47
Fejlanalysen omfatter................................47
Fejlmåde og -effektanalyse (FMEA)...................48
Hazard and Operability Study (HAZOP).................49
Hændelsessekvenser...................................51
Kombinationer af fejl................................53
Symboler.............................................53
»Cut sets«...........................................56
7. Konsekvensberegninger................................57
Eksplosion...........................................57
Brand................................................57
Udslip af giftigt stof...............................57
8. Sandsynlighdsvurderinger.............................58
Data til sikkerhedsvurdering.........................58
Kvantitativ analyse af hændelsestræer................59
Kvantitativ analyse af fejltræer.....................60
9. Resultater af analysen...............................61
Referenceliste.......................................63
1. Indledning
Dette bilag beskriver elementerne i en risikoanalyse, som er en
systematisk analyse af årsager til og konsekvenser af fejl i et anlæg samt
konsekvenserne af samspillet mellem disse.
Risikoanalysen kan anvendes med henblik på forbedring af
sikkerhedsforholdene på et anlæg. Ligeledes vil analysen kunne anvendes ved
anmeldelsen efter risikobekendtgørelsens § 6.
En sikkerhedsvurdering omfatter:
- samlet vurdering af risici ved anlægget
- konsekvenser for personalet
- konsekvenser for omgivelserne
- rekommendationer vedrørende ændringer i
- anlægsudformning
- drift
- test og vedligehold
På baggrund af en udført risikoanalyse vil det være muligt at vurdere
risici ved anlægget evt. foreslå visse risikobegrænsende foranstaltninger og
give nødvendige oplysninger for udarbejdelse af beredskabsforanstaltninger,
hvis dette skønnes nødvendigt.
2. Oversigt
En risikoanalyse er en systematisk gennemgang af et anlæg med henblik på
at identificere uønskede hændelser og disses mulige årsager og konsekvenser.
Der beskrives såvel enkelte fejl, kombinationer af fejl, som sekvenser af
hændelser, der kan medføre uheld.
Risikoanalysen har til formål, dels at give en beskrivelse af risici
tilknyttet et givet anlæg, dels at danne baggrund for at kunne foreslå
ændringer i design eller procedurer, der kan begrænse risici. Begrænsningerne
kan ske enten ved begrænsning af konsekvenserne af en uønsket hændelse eller
ved begrænsning af den hyppighed, hvormed hændelsen kan indtræffe.
Detaljeringsniveauer
Risikoanalysen kan udføres på mange detaljeringsniveauer. I nogle tilfælde
vil en simpel overordnet gennemgang af risici kunne vise, at
sandsynlighederne for de uønskede hændelser er så lave eller konsekvenserne
af hændelserne så ubetydelige, at et større uheld ikke kan forekomme.
Er der allerede udarbejdet en analyse for et identisk anlæg, kan der
henvises til en sådan. Det skal her godtgøres, at anlæggene er identiske,
eller hvad der er langt mere sandsynligt, at de ændringer, der findes mellem
anlæggene, ikke vil føre til væsentligt ændrede risici. Dette må bero på en
systematisk vurdering af ændringerne og måderne, hvorpå disse kan have
betydning for forskellige uheldsforløb. Efter analyse af risici ved selve
anlægget skal det vurderes, i hvilket omfang det givne anlægs placering har
betydning, og såvel personaleforhold som arbejdsprocedurer tages med i
betragtning.
På andre anlæg vil omfattende og detaljerede analyser være nødvendige for
at kunne få en fyldestgørende dokumentation af risici.
Nødvenige oplysninger
I alle tilfælde vil analysen gå gennem nedenstående punkter:
- anlægsbeskrivelse, herunder
- topografi
- anlægsdokumentation
- driftsforhold og procedurer
- sikkerhedsforhold
- de anvendte metoder, data og øvrige kilder
- identifikation af mulige risici
- fejlanalyse (kvalitativ analyse), herunder
- identifikation af fejl
- hændelsessekvenser
- konsekvensberegninger
- sandsynlighedsvurderinger
Disse punkter er nærmere behandlet i dette Appendix, afsnittene 3-8.
Igen skal det præciseres, at detaljeringsgraden af analyserne under de
enkelte punkter er meget forskellige fra anlæg til anlæg. I simple tilfælde
vil det være tilstrækkeligt med en konstatering af, at det givne anlæg ikke
frembyder interessante aspekter af analyser. I andre tilfælde vil en
detaljeret analyse med anvendelse af en systematisk metode være nødvendig.
Anlægsdokumentation og identifikation af risici på overordnet niveau skal
dog i alle tilfælde være behandlet.
For hver del af en analyse er nedenfor i afsnit 3-8 beskrevet en
systematisk metode, der med fordel kan anvendes i de tilfælde, hvor en mere
detaljeret analyse er påkrævet. Metoderne kan anvendes med brug af tabeller,
skemaer og illustrationer, men i visse situationer kan metoderne også
anvendes, og resultaterne nedskrives på en mere kompakt, men ufuldstændig
form. Det har den fordel, at arbejdet bliver mindre omfattende, men
dokumentationen bliver hermed også mindre fuldstændig.
3. Anlægsbeskrivelse
For at kunne udføre en risikoanalyse må en anlægsbeskrivelse omfatte:
- topografi
- anlægsdokumentation
- beskrivelse af driftsforhold og procedurer
- beskrivelse af sikkerhedsforhold
Topografi
En oversigtsplan skal angive placering, udformning og dimensioner af
anlæggets enkelte dele samt placeringen i forhold til omgivelserne. Her er
det specielt vigtigt at kende placering og afstande i forhold til nærliggende
virksomheder og særlige bygninger, såsom skoler, børnehaver, hospitaler,
plejehjem, veje, jernbaner o.lign.
Anlægsdokumentation
Dokumentation for anlægget bør omfatte
- et procesdiagram og en procesbeskrivelse
- en liste med komponentspecifikationer
- beskrivelse af forsyningssystemer (elforsyning, vandforsyning,
luftforsyning o.lign.)
- beskrivelse af kontrolsystemer
Det skal herefter være muligt at skaffe sig en detaljeret viden om de
processer, der foregår i hver enkelt del af anlægget, hvorledes sammenhængen
er med andre dele af anlægget, samt hvordan de enkelte dele af anlægget er
bygget op og styret.
Beskrivelse af driftsforhold og procedurer
Det er vigtigt at redegøre for driften af anlægget. Betingelserne for
normal drift, såvel som procedurer ved unormal drift skal klarlægges.
Procedurer for betjening af anlægget såvel under opstart som under drift,
vedligeholdelse, test og reparation skal klarlægges.
Beskrivelse af sikkerhedsforhold
Det skal klargøres, hvilke særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er
truffet i form af:
- særligt anlægsdesign, normer og standards
- styrings- og overvågningssystemer
- operatørovervågning
- organisation og procedurer ved sikkerhedsmæssige forhold
Af dette fremgår, hvilket sikkerhedsforanstaltninger, der forefindes, og
efter hvilke regler disse bringes i anvendelse.
4. De anvendte metoder, data og øvrige kilder
De anvendte analysemetoder beskrives og evt. begrundes.
Der skal ligeledes redegøres for de anvendte data og om de evt.
korrektioner, der er foretaget herfra som følge af særlige forhold på det
analyserede anlæg.
Såfremt virksomheden ud fra driftserfaringer har egne data bør disse indgå
i analysen ligesom øvrige tilgængelige kilder, som virksomheden er i
besiddelse af, bør indgå med reference henvisning.
5. Identifikation af mulige risici
De mulige risici, der er forbundet med et anlæg, kan inddeles i tre
klasser:
- eksplosion
- brand
- udslip af giftigt materiale (via luft eller vand)
Dog kan disse være kombineret, således at et udslip af giftigt materiale
efterfølger en eksplosion eller en brand.
Anlægget opdeles i
Anlægget opdeles nu i funktionsmæssige dele:
- procesanlæg
- lager for færdigprodukter
- lager for stoffer til produktion
- tappeanlæg
- forsyningsanlæg
- serviceanlæg
- transport
For hver anlægsdel vurderes, om der kan forekomme uønskede hændelser i en
af tre ovennævnte klasser. Det vurderes, evt. ved hjælp af beregninger, om en
sådan hændelse kan føre til et større uheld.
Hvis det kan dokumenteres, at ingen uønskede hændelser kan indtræffe,
eller at en uønsket hændelse ikke kan medføre større uheld, kan den
analyserede anlægsdel lades ude af betragtning. For de hændelser, hvor en
påvirkning af omgivelserne ikke kan udelukkes, kræves udført en nærmere
analyse.
Det skal ligeledes vurderes, om en uønsket hændelse, der ikke umiddelbart
kan medføre et større uheld, kan føre til en uønsket hændelse i en anden
anlægsdel. Her tænkes f.eks. på en brand i en servicebygning, hvor branden
kan brede sig til nærliggende procesanlæg eller lageranlæg og her give
anledning til brand, eksplosion eller udslip af giftigt materiale.
Til støtte for en gennemgang af anlægget kan erfaringer fra dette samt fra
tilsvarende anlæg anvendes. Det skal dog understreges, at sådanne erfaringer
skal suppleres med mere systematiske overvejelser for at sikre, at de mindre
indlysende hændelser også medinddrages i vurderingerne.
Typer af hændelser
De typer af hændelser, der skal vurderes er.
- fejl i procesanlægget
- fejl i forsyningsanlægget
- fejl i styrings- og overvågningssystemet, f.eks. set-point fejl
- fejl i betjening af anlægget
- fejl ved reparation
- uønskede kemiske reaktioner
- forkerte tilførte stoffer (herunder urenheder)
- forkert blandingsforhold
- forkerte tryk- eller temperaturforhold
- klimapåvirkninger
- andre udefra kommende påvirkninger
Konsekvenser
de konsekvenser, der skal vurderes, er:
- eksplosion
- trykbølger
- sprængstykker
- brand
- temperatur
- strålingsvarme
- brandudbredelse og -varighed
- giftudslip
- udslips- og spredningshastigheder
- spredningsform, udbredelse og koncentration.
Konklusion
På baggrund af disse vurderinger kan det konkluderes, om
A. Ingen hændelse vil kunne medføre et større uheld, hvorfor
risikovurderingen kan afsluttes.
B. Der findes hændelser, der kan medføre større uheld, hvorfor en nærmer
analyse er nødvendig.
I denne del udføres analysen, uden at gå i detaljer. Man vurderer således
kun funktionsmæssige fejl i anlægget, f.eks. svigt af kølevand. Det vurderes
ikke, hvilke fejl der fører til svigt af kølevand, men blot om svigt af
kølevand kan føre til så voldsom en temperaturstigning, at brand eller
eksplosion kan forekomme.
Denne del af analysen er således ikke fyldestgørende, men anvendes for at
identificere mulige risici samt give en oversigt over, hvilke risici og
hvilke anlægsdele, der især har interesse ved det givne anlæg.
6. Fejlanalyse (Kvalitativ analyse)
Fejlanalysen omfatter
En fejlanalyse eller en kvalitativ analyse af et anlæg eller en anlægsdel
omfatter:
1. Analyse af processer og procesanlægget i normal
drift.
2. Identifikation af mulige fejl
3. Analyse af sekvenser af hændelser eller fejl, der
fører til en given uønsket hændelse.
4. Analyse af kombinationer af fejl.
5. Opstilling af lister over samtlige kombinationer af
fejl eller hændelser, der fører til en given uønsket hændelse.
Identifikationen af, på hvilke måder fejl (komponent fejlmåder,
menneskelige handlinger o.s.v.) kan forekomme, er en grundliggende del af
enhver analyse.
Flere metoder, såvel manuelle som automatiserende, er tilgængelige som en
hjælp i denne del af analyse. Udvælgelsen af en metode skal ske med
hensyntagen til de specifikke forhold for det enkelte anlæg. Ofte vil en
kombination af metoder være nødvendig for at opnå en bedre dækkende analyse,
idet ingen metode kan garantere fuldstændighed i resultaterne.
Den bedste sikring for en dækkende analyse er:
- anvendelse af en kombination af metoder,
- god dokumentation
- uafhængig kontrol og revision
Det anbefales, at HAZOP anvendes i den indledende fase, hvor risici på
overordnet niveau identificeres. Herefter kan f.eks. FMEA-metoden anvendes
for udvalgte anlægsdele i en mere detaljeret analyse. Disse to metoder er
beskrevet nedenfor.
Fejlmåde og -effektanalyse
Fejlmåde og -effektanalyse (FMEA) anvendes i en analyse, enten ved
anvendelse af standardskemaer (tabel 1) eller gennem indhentede erfaringer.
Princippet i metoden er at undersøge enhver komponent i systemet og stille
spørgsmålene:
a. På hvilke måder kan denne komponent fejle/fejlfunktionere?
b. Hvad vil der ske i tilfælde af hver enkelt fejl/fejlfunktion?
Som en hjælp både i selve analysen og for dokumentation kan resultaterne
nedskrives på standardskemaer. Denne formelle og systematiske metode er
yderst anbefalelsesværdig.
Man gennemgår de fejlmåder, der findes for hver komponent. I tabel 1 ses:
- ventil åbner ikke
- ventil lukker ikke
- mekanisk fejl i ventil
- ekstern lækage
For hver fejlmåde beskrives nu hvilken effekt denne har for den betragtede
anlægsdel og evt. på andre dele, samt hvilke årsager, der findes for denne
fejlmåde. Endelig er det vigtigt at notere sig, hvordan fejlmåden kan
opdages, og om der er mulighed for at gribe ind og rette fejlen.
I den sidste kolonne noteres, om denne fejlmåde direkte skal indgå i den
videre analyse, om den skal udelades eller, om der kræves særlige analyser.
Efterhånden som analysen skrider frem - komponent for komponent - dannes
en systematisk dokumentation, hvor de væsentlige fejlmåder for komponenterne
er beskrevet. Ligeledes er det muligt på et senere tidspunkt at redegøre for,
hvorfor en given fejlmåde ikke er medtaget i analysen.
---------------------------------------------------------------------
Komponent Funktion Fejlmåde Årsag Test og
vedlige-
hold
---------------------------------------------------------------------
kontra- sikrer åbner mek. blok årligt
ventil mod re- ikke
turflow
lukker mek. blok
ikke
mekanisk korrosion
fejl
ekstern ødelæg-
lækage gelse af
pumpehus
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
Effekt på Effekt på Ditekte- Operatør- Bemærk-
anlægsdel andre an- rings- indgreb ninger
lægsdele mulighed
---------------------------------------------------------------------
Tab af ingen alarm for ikke medtag i
pumpe- lavt flow mulig videre
streng analyse
mulighed ingen alarm for ikke medtag i
for retur- lavt flow mulig videre
flow analyse
blokering ingen alarm for ikke nærmere
af frag- lavt flow mulig analyse
ment inden af-
gørelse
om at
medtage
denne
træffes
tab af ingen alarm for ikke højst
anlægs- lavt flow mulig usand-
delens synlig.
funktion Udelades
---------------------------------------------------------------------
Tabel 1.
Se reference 1 og 2
Eksempel på anvendelse af fejlmåde og -effektanalyse skema
Hazards and Operability and Operability Study (HAZOP)
»Hazards and Operabilityl Study« (HAZOP) har været anvendt i
længere tid ved analyse af systemer indenfor kemisk industri.
Som ved fejlmåde og -effektanalysen behandles hver komponent separat og
systematisk, men i stedet for at behandle fejl ved komponenten anvendes en
systematisk søgeprocedure til at identificere afvigelser i hver
procesvariabel (tryk, flow, temperatur, koncentration o.s.v.). Også her kan
med fordel anvendes standardskemaer (tabel 2). Afvigelserne nedskrives ved at
anvende et årsags-konsekvens-skema.
Ved at sammenkoble disse skemaer under anvendelse af handlingsskema for
områder, der skal yderligere studeres, sikres en detaljeret og systematisk
dokumentation.
I tabel 2 er vist et eksempel. For hver beholder (kar, tank, tryktank,
rørstrækning) vurderes mulige ændringer i de vigtigste variabler (se tabel
3). Den tilsvarende årsag og konsekvens noteres. Endelig vurderes, om der
skal iværksættes handlinger, yderligere analyser, eller om ændringen er
irrelevant i denne forbindelse.
I Tabel 2 er vist et eksempel på en afledt handling, hvor det er besluttet
nærmere at studere, om temperaturen kan øges til et punkt, hvor eksplosion
kan indtræffe.
---------------------------------------------------------------------
Anlæg:----------------------------- Dato ------------ sidenr:--------
---------------------------------------------------------------------
Beholder Variabel Ændring Årsag Konse- Bemærk-
vens ning
---------------------------------------------------------------------
tank oliekonc. for høj lækade ødelagt udelades
i filter produkt af ana-
lyse
tank tempera- for høj fejl i ødelagt udelades
tur temp.- produkt af ana-
styring eller eks- lyse
plosion i hand-
tank ling 1
tank tempera- for lav lav ingen udelades
tur temp. i af ana-
omgivel- lyse
serne
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------
Handling ---------------- Nr.: 1
Dato:-----------------------------------------
Navn:-----------------------------------------
Problem: ved fejl i temperaturstyring øges
temperatur. Kan temperaturforøgel-
sen medføre eksplosion?
Resultat: skal studeres nærmere for at vurdere
om temperaturen kan øges til eksplo-
sionsniveau.
---------------------------------------------------------
Tabel 2. Tabel 2.
Et eksempel på et Et eksempel på et HAZOP
HAZOP skema med skema med tilhørende hand-
tilhørende handlings- lingsskema
skema
-------------------------------------------------------------
VARIABEL (for høj, for lav)
temperatur
tryk
niveau
koncentration
pH - værdi
blandingsforhold
-------------------------------------------------------------
BEHOLDER
tank, kar
tryktank
rørstrækning
-------------------------------------------------------------
Tabel 3.
HAZOP checkliste. Denne kan udbygges med årsagskategorier anlægstilstand
og forsyningskilder efter behov.
Se reference 3 og 4.
Hændelsessekvenser
Hændelsessekvenser beskriver, hvordan anlæggets tilstand ændres,
efterhånden som en række hændelser eller fejl indtræffer. En enkelt og
direkte metode, der kan beskrive en hændelsessekvens, er hændelsestræmetoden.
Tabel 4 viser et eksempel på et hændelsestræ. Eksemplet viser tab af
køling som følge af tab af strømforsyningen. Her skulle en lokal
dieselgenerator starte automatisk ved strømsvigt. Hvis dette ikke sker, har
operatøren mulighed for manuelt at starte dieselgeneratoren. Hvis ingen af
disse forsøg lykkes indenfor 10 minutter, regnes kølingen for tabt, og
overophedning i procesanlægget må herefter analyseres.
De overskrifter, der kan stå i hændelsestræet, omfatter:
- anlægstilstande
- fejl i enkelte komponenter
- operatørindgreb.
Først vurderes den sekvens, hvor alt fungerer, d.v.s. der svares ja ved
hver forgrening i træet. Herefter opbygges træet systematisk, idet der svares
nej på første forgrening fra venstre, medens alle øvrige hændelser forløber
normalt. Konsekvensen af den fremkomne hændelse analyseres, og proceduren
fortsættes.
---------------------------------------------------------------------
HÆNDELSESSTRÆ STATUS
---------------------------------------------------------------------
tab af automa- strømfor- operatør strømfor-
strømfor- tisk start syning starter syning
syning af nød- genetab- nøddiesel genetab-
diesel leret efter leret efter
2 min. 10 min
---------------------------------------------------------------------
ja A A B ok
nej ja A B ok
nej ja A ok
nej ja ok
nej tab af
køling
---------------------------------------------------------------------
NB. A,B er forklaret nedenfor.
Tabel 4.
Eksempel på et hændelsestræ.
Visse sekvenser vil være irrelevante. Disse mærkes med A, og videre
forgrening standses. I eksemplet i tabel 4 er det irrelevant at studere den
sekvens, hvor strømforsyningen genetableres efter 2 min., når
dieselgeneratoren allerede er startet automatisk.
Andre sekvenser er umulige. disse mærkes med B, og videre forgrening
standses. I eksplet i tabel 4 er det umuligt, at strømforsyningen
genetableres efter 10 min., når det allerede er sket efter 2 min.
Ofte vil man udelade forgreningerne mærket A og B af hændelsestræet for
overskuelighedens skyld.
Ud fra hændelsestræet ses, hvilke sekvenser der fører til en uønsket
tilstand. I eksemplet i tabel 4 er der en sekvens, der fører til tab af
køling.
I princippet kan denne metode anvendes til at beskrive alle sekvenser af
hændelser eller fejl, der er identificeret. Herved vil hændelsestræet få et
omfang, der er uoverskueligt og besværligt at arbejde med. Derfor anvendes
denne metode ofte sammen med fejltræsmetoden, der kan anvendes ved
beskrivelser af kombinationer af fejl i en given anlægsdel. I eksemplet i
tabel 4 kunne man forestille sig at ville analysere automatisk start af
nøddiesel i nærmere detalje og her anvende fejltræsmetoden.
Se reference 1.
Kombinationer af fejl
I anlæg med højt sikkerhedsniveau vi der oftest skulle ske mere end en
fejl, før anlægget kommer i en uønsket tilstand, der indebærer mulig risiko.
De fejl, der er identificeret, skal derfor sammenstilles, således at de
beskriver de måder, anlægget kan fejle på. Den mest anvendte metode til at
beskrive kombinationer af fejl på, er fejltræsmetoden, der især med fordel
kan anvendes ved analyse af kontrol- og styresystemer.
Fejltræsmetoden anvendes til beskrivelse af, hvilke fejl eller især
kombinationer af fejl, der kan føre til en given uønsket hændelse.
Tabel 5 viser et eksempel på et fejltræ, hvor mulige årsager til udebliven
automatisk start af et dieselgeneratoranlæg er analyseret (jfr. eksemplet i
tabel 4).
Symboler
Der anvendes specielle symboler, der er vist i tabel 6. Som det fremgår af
tabel 5, beskrives årsagerne til en given hændelse eller fejl, som
kombinationer af andre fejl. Disse vil være sammenstillet ved »OG -
PORTE«, der beskriver nøvendigheden af, at to eller flere fejl optræder
samtidig, eller ved »ELLER - PORTE«, der beskriver de alternative
muligheder for fejl, der hver for sig fører til hændelsen. Denne proces
standses, når man har udviklet træets grene til ene basishændelser. Hvor
detaljeret denne analyse skal være, afhænger af formålet med analysen samt
ofte også af de erfaringsdata, der forefindes, idet en fejltræsanalyse ofte
udføres med en sandsynlighedsvurdering for øje (se også kapitel 7).
I eksemplet i tabel 5 ses, at udebleven start af dieselgeneratoren skyldes
enten manglende startsignal eller fejl i dieselgeneratoren. Hver af disse
undersøges nu separat. Herved bliver proceduren meget simpel, idet kun en
enkelt hændelsesårsag søges i hvert trin. Dette muliggør anvendelse af
resultaterne fra identifikationen ved hjælp af HAZOP eller FMEA.
Tabel 5. Eksempel på fejltræ.
Tabel 6. Liste over de almindelige fejltræssymboler
Ligeledes ses af eksempel, at fejl i styremoduler til dieselgeneratoren
kun kan forekomme, hvis der samtidig er fejl i begge delmoduler, idet
styresignalet her er dubleret.
Denne metode kan anvendes til beskrivelse af et helt anlæg, men herved vil
fejltræet blive uoverskueligt og vanskeligt at arbejde videre med. Derfor
foreslås, at fejltræer anvendes i kombination med hændelsestræer, hvor
hændelsestræer beskriver sammenhængen mellem væsentlige hændelser eller fejl
af komponenter eller anlæg, og hvor fejltrædder kan anvendes ved beskrivelse
af udvalgte hændelser, hvor en nøjere analyse skønnes nødvendig.
Det er vigtigt, at notere sig, at anvendelse af denne metode kræver, at
omgivelserne og betingelserne ved hændelsen er klarlagt. Det er således
nødvendigt at specificere.
- begrænsning af den anlægsdel, hvori hændelsen kan forekomme
- ydre påvirkninger til denne anlægsdel (strømforsyning, vandforsyning,
brand m.m.)
- driftstilstanden
se reference 5 og 6.
Tabel 7. Eksempel på fejltræ med tilhørende »cut sets.«
I simple tilfælde kan direkte nedskrives en liste over mulige
kombinationer af fejl, der er blevet identificeret. Men ved mere komplekse
systemer, herunder sådanne hvor der foruden et processystem indgår kontrol-
og styresystemer, kan der anvendes metoder til at sikre overblik og
fuldstændighed. Disse metoder er automatiserede, da antallet af muligheder
for fejlkombinationer ofte er meget stort.
Man angiver »cut sets« d.v.s. den samling af komponenter, der,
hvis disse svigter samtidig, fører til den uønskede hændelse. Ordenen af et
»cut sets« er antallet af forskellige komponenter deri.
I tabel 7 er vist et lille eksempel med de tilhørende »cut
sets«.
Det ses af eksemplet og den tilhørende liste over »cut sets«, at
komponenten B1 er meget væsentlig for dette anlæg, idet svigt af denne alene
fører til hændelsen A.
Se reference 7.
7. Konsekvensberegninger
Når en uønsket hændelse er identificeret, er man interesseret i at kunne
vurdere, hvilke konsekvenser hændelsen kan få for anlægget, og senere for
anlæggets øvrige dele, dets personale og dets omgivelser.
De konsekvenser, der kan tænkes er:
- eksplosion
- brand
- giftudslip (enten vis luft eller vand)
Eksplosion
Ved en eksplosion bør det vurderes, hvilken størrelse trykbølgen vil få
samt, om anlægget kan modstå denne trykbølge. Hvis ikke skal skadens omfang
vurderes. Ligeledes skal det vurderes, om der er mulighed for udsendelse af
sprængstykker, der kan forvolde skade på andre anlægsdele eller på
omkringliggende bebyggelse.
Brand
Ved en brand skal det vurderes, hvor høje temperaturer der opnås. Der skal
ligeledes vurderes, hvor længe anlægget eller bygningen, hvori anlægges
findes, kan modstå temperaturpåvirkningen.
Beregninger af strålingsvarme, flammelængder o.lign. kan være nødvendig i
visse tilfælde for at kunne vurdere påvirkningen fra en brand på andre
anlægsdele.
Udslip af giftigt stof
Ved et udslip af et giftigt stof skal det vurderes, hvorledes dette stof
spredes, samt hvilke mængder og i hvilke koncentrationer stoffer vil
forefindes på anlægget og i omgivelserne som funktion af tiden. Her vil det
vær nødvendigt også at vurdere vejforholdenes betydning for konsekvenserne.
For de fleste af disse vurderinger gælder, at der enten ikke findes
metoder eller modeller, der kan anvendes, eller også er disse metoder og
modeller ikke særligt velegnede. De bygger ofte på meget forsimplede
antagelser, men kan dog anvendes for at give en grov vurdering af
konsekvenserne.
For de lette gasser kan spredningen til omgivelserne beregnes i henhold
til Miljøstyrelsens vejledning om luftforurening, jfr. reference 10. For
tunge gasarter er der ikke i øjeblikket tilstrækkelig dokumentation for,
hvorledes disse stoffer spredes i omgivelserne. Et litteraturstudie er udført
og rapporteret i ref. 11. Her beskrives en samling matematiske modeller til
brug i risikoanalyser. Der foretages for tiden undersøgelse i EF-regie
vedrørende spredning af tunge gasser.
Se reference 8,9 10 og 11.
8. Sandsynlighedsvurderinger
Man kan analysere, med hvilken hyppighed en given uønsket hændelse
forekommer. Formålet har kan være:
- at udarbejde en samlet oversigt over risici
- at udarbejde en oversigt over betydende »cut sets«
- prioritering af samtlige »cut sets«
Man kan udføre beregninger af sandsynligheden for en given
hændelsessekvens i et hændelsestræ eller sandsynligheden for en hændelse i et
fejltræ. I begge tilfælde er det nødvendigt, at man har adgang til data for
de indgående komponenter, d.v.s. oplysninger om hyppigheden af svigt samt
længden af reparationstiden efter et svigt.
Nedenfor er beskrevet, hvordan man kan skaffe data til beregningerne, samt
hvorledes beregningerne kan foretages for hændelsessekvenser og hændelser
givet ved henholdsvist et hændeldestræ og et fejltræ.
Data til sikkerhedsvurdering
- statistikker fra uheld i procesanlæg og under transport
- statistikker over uheld med bestemte farlige stoffer
- uheldsrapporter der beskriver forløbet af et uheld
- fejlhyppigheder ved bestemte komponenter
- stoffer kemiske/fysiske egenskaber
- toksikologiske data
- økotoksikologiske data
I tilfælde, hvor det givne anlæg er taget i drift, anvendes erfaringer fra
anlægget om, hvor ofte en komponent eller anlægsdel svigter. Der må ofte
suppleres med generelle erfaringer fra tilsvarende komponenter eller
tilsvarende anlæg. Sådanne data findes for nogle komponenters vedkommende i
tilgængelige datahåndbøger (se referencelisten).
Ved anlæg, der endnu ikke er taget i drift, må oplysninger altid hentes
fra andre komponenter eller anlæg.
I disse situationer er det vigtigt at analysere, hvor godt de givne data
beskriver den anlægsdel eller den komponent, der skal findes data for. Det
skal sikres, at komponenterne:
- er af tilsvarende størrelse
- er af tilsvarende type
- er placeret under sammenlignelige forhold
- vedligeholdelse og testes på samme måde som de komponenter der danner
baggrund for data i håndbøgerne.
Dette vil ofte være vanskeligt at sikre, hvorfor der altid knytter sig en
vis usikkerhed til anvendelsen af data fra håndbøger. Brug af
driftserfaringer fra anlægget eller tilsvarende anlæg er at foretrække.
Kvantitativ analyse af hændelsestræer
Ud fra et hændelsestræ (se afsnit 3) kan man beregne sandsynligheden for
hvert af de forekommende sekvenser. Dette gøres ved at tilføje
sandsynligheder til hver af forgreningerne. Disse data kan enten være data
fra anlægget eller fra håndbøger eller være resultater af beregninger af
andre hændelsestræer eller fejltræer, da fejltræer og hændelsestræer ofte
anvendes i kombination.
Tabel 8. Eksempel på kvantitativ analyse af hændelsestræ.
---------------------------------------------------------------------
HÆNDELSESSTRÆ STATUS
---------------------------------------------------------------------
tab af automa- strømfor- operatør strømfor-
strømfor- tisk start syning starter syning
syning af nød- genetab- nøddiesel genetab-
diesel leret efter leret efter
2 min. 10 min
---------------------------------------------------------------------
2 . 10-4 0.97
ja A A B ok
0.01
nej ja A B ok
0.03 0.5
nej ja A ok
0.99 0.99
nej ja ok
0.5
nej tab af
0.01 køling
3 . 10-8
---------------------------------------------------------------------
(alle fejlsandsynligheder er angivet per time)
De indføjede sandsynligheder i hver sekvens multipliceres, idet det
påpeges, at en simpel multiplikation af sandsynligheder bygger på den
antagelse, at de enkelte fejl eller hændelser er uafhængige.
I tabel 8 er vist et eksempel på kvantitativ analyse af et hændelsestræ -
træet er det i tabel 4 viste. Det ses heraf, at sekvenser, tab af
strømforsyning, der fører til tab af køling, sker med hyppigheden
(2 x 10-(4) x (0,03) x (0,99) x (0,05) x (0,01) = 3 x 10-(8) pr. time.
Kvantitativ analyse af fejltræer
Ud fra fejltræ kan man beregne sandsynligheden for den uønskede hændelse,
der i træer er udviklet ned til basishændelser. Der tilføjes nu
sandsynligheder ti hver basishændelse. Disse data kan enten være data fra
anlægget eller fra datahåndbøger eller være resultater af beregninger af
andre fejltræer.
Ved en ELLER - PORT adderes fejlsandsynlighederne for indgående
komponenter. ved en OG - PORT multipliceres sandsynlighederne. Dette er under
forudsætning af, at de indgåede fejl og hændelser er uafhængige.
Beregningerne udføres nu med udgangspunkt i basishændelserne, og
delresultater arbejdes op gennem træet trinvis for til sidst at angivne
sandsynlighed for den uønskede hændelse, der betragtes.
Tabel 9 viser et eksempel på kvantitativ analyse af et fejltræ - træet er
det i tabel 7 viste.
Det ses, at sandsynligheden for den uønskede hændelse, A er 3,2 x 10-(6)
pr. time. Yderligere ses, at B1, der alene fører til hændelsen A, bidrager
med 2.0 x 10-(6) 60% af den samlede sandsynlighed.
Tabel 10 viser en prioriteret liste over »cut sets« og deres
bidrag til den samlede sandsynlighed, igen med udgangspunkt i tabel 9.
Således har analysen givet en samlet sandsynlighed for vigtige »cut
sets« og en prioriteret liste over alle »cut sets«. Herudfra
kan det vurderes, om sandsynligheden har en rimelig størrelse og hvis ikke,
hvor de svage sider af anlægget er, således af designforbedringer kan
iværksættes.
En kvantitativ analyse af sandsynligheden for en given hændelse bør altid
være ledsaget af en usikkerhedsvurdering og en følsomhedsanalyse med hensyn
til de væsentligste data, der som tidligere nævnt, er behæftet med en vis
usikkerhed. Ved at ændre på data for en basishændelse kan man straks aflæse
indflydelsen på den samlede sandsynlighed.
Disse beregninger kan være vanskelige ved et større fejltræ, men de
automatiske metoder, der kan finde »cut sets«, kan også anvendes
ved beregningen.
Se reference 7, 12, 13, 14, 15 og 16.
Tabel 9. Eksempel på kvantitativ analyse af et fejltræ.
9. Resultater af analysen
Som beskrevet i indledningen er der to formål med en risikoanalyse:
- at give en beskrivelse af risici knyttet til et givet anlæg
- at danne grundlag for en vurdering af, om sikkerhedsforanstaltningerne
er tilstrækkelige og/eller til reduktion af risici kan anbefales, herunder
designædringer og ændringer i arbejdsmetoder.
Tabel 10. Eksempel på liste over »cut sets« fra eksemplet i
tabel 9.
----------------------------------------------------
Basishændelser fejlsandlighed
pr. time
B(1) 2,0 . 10-(6)
C(1) 1,0 . 10-(3)
C(2) 2,0 . 10-(2)
D(1) 1,0 . 10-(2)
D(2) 5,0 . 10-(2)
----------------------------------------------------
»Cut sets« Bidrag til samlede
sandsynlighed
1. (B(1)) 1,0 . 10-(6)
2. (D(2), C(1), C(2)) 1,0 . 10-(6)
3. (D(1), C(1), C(2)) 0,2 . 10-(6)
3,2 . 10-(6)
----------------------------------------------------
Ved at udføre risikoanalysen efter de retningslinier, der her er
beskrevet, og til den nødvendige detaljeringsgrad sikres:
- en systematisk beskrivelse af anlægget med tilknyttet risici
- en normeret analyse, d.v.s. analysen muliggør sammenligninger med risici
ved andre anlæg
- prioriteret liste over bidragsydere til risici, d.v.s. de svage punkter
i anlægget er identificeret og ordnet efter deres bidrag til den samlede
risiko.
Analysen kan altså anvendes ved vurderingen af risici tilknyttet anlægget.
Vurderingen bør omfatte:
- en vurdering af størrelsen af de samlede risici
- en vurdering af konsekvenserne for personalet
- en vurdering af konsekvenserne for omgivelserne
Det er ligeledes muligt på baggrund af analysen at foreslå ændringer, der
kan reducere risici. Dette kan ske enten ved reduktion af sandsynligheden for
en uønsket hændelse eller ved reduktion af konsekvenserne af hændelsen.
De ændringer omfatter:
- ændring i design
- ændring i procedurer for drift
- ændring i procedurer for test og vedligeholdelse
- indførelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger
Analysen og de følgende vurderinger vil ligeledes kunne danne baggrund for
en udarbejdelse af beredskabsforanstaltninger.
Referenceliste:
1. Taylor J. R. A Backgruoud to Risk Analysis, Vol.
1-4, Risø 1979.
2. The European Reliability Benchmark Exercie Summary
Report', Joint Research Centre, Ispra Establishment, Italien, 1985.
3. Metoder f or Risk - och S akerhedsanalys',
Slutrapport från SCRATCH-projektet, Nordforsk, juni 1982.
4. A Guide to Hazards and Operability Studies',
Publications Department Chemical Industries. Ass. Ltd. London 1977.
5. Frankel Ernst G. »Systems Reliability and Risk
Analysis«, Martinus Nijhoff Publishers, 1984.
6. Fussell, J. B. et al. »A Collection of Methods
for Reliability and Safety Engineering«, ANCR-1273, 976.
7. Platz O. & Olsen J. V., »FAUNET: A Program
Package for Evaluation of Fault Trees and Networks«, Risø Rapport No.
348, 1976.
8. Methods for the Calculation of the Physical Effects
of the Escape of Dangerous Material', Part I + II, Ministery of Socail
Affairs, Balen van Andelplein 2, 2273 KH Voorburg, Holland.
9. Less, Frank P. »Loss Prevention in the Process
Industries«, Vol. I + II, Butterworths, London, 19890.
10. Miljøstyrelsens vejledning xxx/1990.
»Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Almindelige
anvisninger, beregning af skorstenshøjder, måling af emissioner og bedømmelse
af måleresultater«.
11. ten Berge W. F. og van Heemst Vis M.
»Validity and Accuracy of a commonly used Toxicity Assessment Model in
Risk Assessment«. Præsenteret ved 4th International Symposium om Loss
Prevention and Safety Promotion in the Process Industries. Harrogate 1983.
12. IEEE 500', Guide to the Collection and
Presentation of Reliability Data', IEEE std 500, 1977, IEEE 345 East 47
Street, N.Y.
13. Report SRS/GR/43. System Reliability Service,
UKAEA, 1978, Safety and Reliability Directorate, Wigshaq Lane, Culchets,
Warrington, WA3 4NE, England.
14. 1980 Annual Reports NUREG/CR - 2232, Nuclear Plant
Reliability Data System, US Nuclear Regulatory Commission Washington 1981.
15. FACTS. Data Bank for Incidents with Hazardous
Material, TNO - Industrial Safety, P.O. box 342, 7300 AH ASpeldoorn, Holland.
16. OREDA, Offshore REliability DAta, Alain Leroy,
OREDA Steering Committee Chairman, TOTAL-CFP, Tour TOTAL-Bureau C 636, Cedex
47, 92069 Paris La Defense.
17. API: Accidents Data for the Petroleum Industri,
American Petroleum Institute, 2101 L.St., N.W., Washington, D.C. 20037.
18. Concawe: Spillage from Oil Industry Cross Country
Pipelines in Western Europe. Oil Compagnies' European, Organization for
Environmental and Health Protection, Babylon Kontoren - A, Kon Julianaplein
30-9, 2595 AA Den Haag, Netherlands.
19. Data Collection. Chemical Manufactures Association
2501 M. St., NW., Washington DC 20037.
20. Loss Prevention in the Process Industry Volume 1 +
2, America Institute of Chemical Engineers, A CEP Technical Manual, New York,
ISSN 0097 - 2312.
21. Mil. Std. 217 E., Military Standard, Reliability
Production of Electronic Equipment, V.S. Department of Defense, MIL-HDBK-217
E, Washington DC.
22. British Telecon., Materials and Components Centre,
Handbook of Reliability Data for Electronic Components used in
Telecommunications Systems, Birmingham 1984, 36 S.
23. T-Boken, NORDEL - Organ for Nordisk Elsamarbejde,
Den skandinaviske kraftværks-sammenslutning. Generalsekretær Per Erik
Molander, Sydkraft AB, S - 21701 Malmø, Sverige.
24. MHIDAS, Major Hazard Incident Data Service,
Information Package on the New Data Bank, UKAEA, Safety, Reliability
Directorate, Wigshaw Lane, Culcheth, Warrington, WA3 4NE, England, 1988.
25. Eurodata, EURODATA Association, Commission of the
European Communities, Joint Research Cewntre, Ispra Establishment, 21020 -
Ispra (UA) Italy.
26. Svain, A. D. og Guttmann, H. E. Handbook of Human
Reliability Analysis with Emphasis on Nuclear Power Plant Applications, U.S.
Nuclear Regulatory Commission, Report NU-REG/CR-1278, Washington 1980.
27. The Yellow and Read Book, Published by the
Directorate General of Labour, Ministry of Social Affairs, Balen van
Andelplain 2-2273 K. H. Voorburg - The Netherlands.
EF-kommissionen har udgivet en oversigt over industrielle uhelds
databaser. EUR 11072 EN fra maj 1987.
Appendix 3
Toksikologisk vurdering
1. Indledning
Der skal her gives en kortfattet introduktion til hvilke elementer, der
bør indgå i en toksikologisk vurdering af kemiske stoffer i forbindelse med
anvendelse af risikobekendtgørelsen. Det er ikke hensigten at give en
udførlig vejledning i udarbejdelsen af risikovurderinger. Sådanne vurderinger
vil typisk være forskellige fra gang til gang afhængigt af hvilken
virksomhed, det drejer sig om, virksomhedens anvendelse, oplag og produktion
af farlige stoffer, virksomhedens beliggenhed og omgivelsernes beskaffenhed.
Derimod er det hensigten af belyse nogle af de processer og problemstilliger,
som kan indgå i en detaljeret risikovurdering, således at appendixet kan
virke som inspiration for de virksomheder, rådgivere og sagsbehandlere, som
skal udføre den egentlige og detaljerede risikovurdering i de konkrete
tilfælde.
Indledningsvis skal det pointeres, at udarbejdelsen af en risikovurdering
i forbindelse med risikobekendtgørelsen vil være væsentlig forskellig fra en
vurdering af de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af normale kontinuerte
udledninger, som godkendes i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Dette
skyldes, at der i sidstnævnte tilfælde fokuseres på at vurdere, hvornår der
ikke kan forventes sundheds- eller miljømæssige skader, mens der i
forbindelse med risikobekendtgørelsen fokuseres på de værst tænkelige
effekter af et eventuelt uheld medførende et utilsigtet udslip af farlige
stoffer.
2. Definition af »farlige stoffer« efter
bilag 4
I risikobekendtgørelsens bilag 4 er angivet en række vejledende kriterier
for, hvilke kemiske stoffer, der efter bekendtgørelsen regnes for
»farlige stoffer«. Kriterierne omfatter kun akut giftighed, som
nævnt i afsnit 2.1.2. i vejledningen.
Med hensyn til sundhedsfare finder Miljøstyrelsen, at stoffer, hvis
virkninger efter en akut eksponering først viser sig senere (f.eks. visse
kræftfremkaldende stoffer), i de fleste tilfælde må sidestilles hermed.
Bekendtgørelsens bilag 4 indeholder ikke kriterier for, hvornår et kemisk
stof skal regnes for miljøfarligt. Der arbejdes i EF-regie på at opstille
kriterier for, hvornår et stof skal anses for miljøfarligt eller
miljøskadeligt. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at stoffer, der efter de
kommende kriterier skal klassificeres som miljøfarlige, bør være omfattet af
bekendtgørelsens bilag 4.
I henhold til § 4 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 662 af 14.
oktober 1987, om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af
farlige kemiske stoffer og produkter, skal enhver producent eller importør af
et stof eller produkt skaffe sig oplysninger om stoffets eller produktets
egenskaber og virkninger, således at den pågældende kan vurder, om stoffet
eller produktet er omfattet af kriterierne i denne bekendtgørelse. Da det
samme videngrundlag er nødvendigt for at bedømme, om kriterierne i
risikobekendtgørelsens bilag 4 er opfyldt, vil producenten eller importøren
normalt være i besiddelse af disse oplysninger.
3. Anmeldelse efter §§ 5 og 6
3.1. Indhentning af toksikologiske data
Risikobekendtgørelsens bilag 5 angiver de data og oplysninger om stoffer
og risiko, der skal gives i forbindelse med en anmeldelse efter
risikobekendtgørelsens §§ 5 og 6. For risikoen anføres det i punkt 2:
»2. Kort angivelse af risikoen
- for mennesket - umiddelbar
- efterfølgende
- for miljøet - umiddelbar
- efterfølgende«
Som eksempler på oplysninger om stofferne, som det er nødvendigt at have
kendskab til for at kunne vurdere både sundheds- og miljømæssige effekter,
kan nævnes:
- Generelle oplysninger om stoffet
- kemisk identitet
- fysisk-kemisk karakteristik
- reaktivitetsdata (brand, eksplosion)
- spredning og fordeling i miljøet (herunder mobolitet i jord)
- Effektdata
- toksicitet efter en større, kortvarig eksponering (mennesker, miljø)
- nedbrydelighed
- for stoffer, der ikke er let nedbrydelige desuden
- bioakkumulering
- toksicitet ved længerevarende belastning (mennesker, miljø)
Til brug for en anmeldelse vil det være nødvendigt at skaffe oplysninger
om de stoffer, der indgår i processen, både som råvarer, mellem- og
færdigprodukter. For biprodukter, katalysatorer og hjælpestoffer samt for
stoffer, som kan dannes ved fejl- eller uheldsramt produktion, skal der udfra
en vurdering af stofmængder og de toksikologiske egenskaber foretages en
bedømmelse af, hvorvidt nogle af disse stoffer skal undersøges nærmere.
Ved bedømmelsen af art og omfang af de oplysninger, som skal indhentes for
stoffer opført i bilag 3, kan der tages udgangspunkt i oplysninger i den
datasamling, som EF har udgivet om »Information on Dangerous
Chemicals« og de oplysninger, som måtte være tilgængelige i
Produktregisteret.
3.2. Prioritering af stoffer til detaljeret risikovurdering
De stoffer, der er til stede i så store mængder og som er så toksiske, at
de vil udgøre den største risiko for omgivelserne i tilfælde af et uheld,
skal gøres til genstand for den mest detaljerede risikovurdering. Der kan med
fordel anvendes en screeningsmetode til at prioritere sådanne stoffer. Som
eksempel på en sådan screeningsmetode kan nævnes en metode udarbejdet af
USA's Miljøstyrelse (US EPA 1985 - se afsnit 5). Risikoen forbundet med de
udvalgte stoffer vil ofte være dimensionerende med henblik på iværksættelse
af forebyggende foranstaltninger, og disse stoffer bør derfor gøres til
genstand for den mest detaljerede risikovurdering.
3.3. Indhentning af supplerende oplysninger
For de farlige stoffer, som indgår i en detaljeret risikovurdering, kan
der være behov for at indhente supplerende oplysninger. Disse oplysninger bør
omfatte et væsentligt bredere spektrum af sundhed- og miljømæssige effekter,
end det er nødvendigt for at bedømme, om kriteriene i bilag 4 er opfyldt.
Bl.a. bør viden om stoffernes evne til at forårsage irreversible skader ved
en akut eksponering belyses, herunder især effekter på øjne og
åndedrætssystemet. Desuden bør der indhentes viden om evt. sensibiliserende
(både efter hudkontakt og efter indånding), kræftfremkaldende og
reproduktionsskadende egenskaber.
Disse oplysninger kan i mange tilfælde findes såkaldte kriteriedokumenter,
i hvilke der er foretaget en gennemgang af det pågældende stof, oftes med
henblik på grænseværdifastsættelse i arbejdsmiljøet. Ved gennemgangen af data
i litteraturen foretages tillige en vurdering af de foreliggende
undersøgelsers kvalitet. Dette er specielt vigtigt, når der foreligger
modstridende oplysninger om et stoffets virkning.
4. Uddybning af udvalgte problemstillinger
4.1. Effekter på mennesker
De oplysninger om farlighed, som er omtalt i det foregående, stammer
oftest fra forsøg med dyr. Til brug i risikoanalysen er det farligheden for
mennesker, der må belyses. Der kan være flere kilder til data for et stofs
biologiske effekt på mennesker.
Såfremt stoffet har været i anvendelse over længere tid, og afgrænsede
befolkningsgrupper f.eks. på arbejdspladser har været udsat for stoffet, kan
der foreligge epidemiologiske undersøgelser over stoffets mulige
skadevirkninger på mennesker. I de tilfælde, hvor en sådan undersøgelse
foreligger, vil denne naturligvis være af stor betydning for en bedømmelse af
stoffets effekter på mennsker.
Der kan i enkelte tilfælde være foretaget eksperimentelle undersøgelser på
frivillige, hvor eksponeringsforholdene vil være bedre belyst.
Der kan desuden være erfaring fra uheldssituationer, oftest fra
arbejdsmiljøet, og også fra andre typer forgiftningsulykker, f.eks. selvmord.
Oplysninger finde bl.a. i Giftinformationscentralen på Rigshospitalet. For
enkelte stoffer (f.eks. methylisocyanat, ammoniak m.m.) har man erfaring fra
større industriuheld.
Data for et stofs biologiske effekt på mennesker er for det meste meget
begrænsede i forhold til data fra dyreforsøg. En toksikologisk vurdering må
derfor hovedsagelig baseres på dyreeksperimentelle undersøgelser.
Det er konstateret, at der kan være meget store forskelle i forskellige
arters følsomhed over for skadelige stoffer. Medmindre der findes klare
beviser for, at mennesker er mindre følsomme end de anvendte dyrearter, må
man antage, at mennesker er mindst ligeså følsomme som det mest følsomme
forsøgsdyr.
Ved vurdering af konsekvenserne af et evt. udslip, hvor der sker
påvirkning af befolkningen ude for virksomhedens område, må der desuden tages
hensyn til evt. særligt følsomme befolkningsgrupper. Som eksempel kan nævnes
børn, gravide og kronisk syge samt individer, der i forvejen er
sensibiliserede for det pågældende stof.
Der skal desuden tages særlige hensyn til personer, der kan være
forhindret i at beskytte sig selv i en uheldssituation (f.eks. svagtsynede,
evnesvage, sengeliggende, indsatte, m.m.
4.2. Manglende data
Selvom der satses på at indhente alle relevante data, vil der ofte være
tilfælde, hvor det ikke har været muligt at få belyst en eller flere
potentielt sundhedsskadelige effekter af de pågældende stoffer.
Der findes for de fleste stoffers vedkommende oplysninger om akut
toksicitet målt i dyreforsøg efter oral indgift (f.eks. LD50), mens
oplysninger om toksicitet efter indånding (f.eks. LC50) er mere sjældne.
Muligheder for omregning fra en type effekt eller grænseværdi til en anden
diskuteres nærmere i afsnit 4.5.
Selvom det er muligt at finde data for nogle af de effekter, der bør
belyses, kan der være mangelfulde data for andre effekter, der også er
relevante. Her må en vurdering foretages på baggrund af tilsvarende
oplysninger for beslægtede stoffer.
4.3. Farlighedsidentifikation
Når alle data vedrørende et stofs mulige skadevirkninger foreligger, kan
man begynde at vurdere, hvilken skadelig effekt der må anses for at være den
væsentligste. En række stoffer vil være i besiddelse af egenskaber, som vil
kunne medføre skader, der må opfattes som uacceptable, selv om der ikke
nødvendigvis er tale om dødsfald.
Valget af hvilke former for skader eller effekter, der anses for at være
den mest væsentlige, vil afhænge af formålet med analysen. Ved beregning af
et anslået antal dødsfald efter et udslip vil det kunne være dødsrisiko, der
er et relevant mål. Ved beregning af størrelsen af et område, som bør
omfattes af beredskabsplanen, vil mindre alvorlige effekter som f.eks.
øjenirritation eller lugtgrænsen også kunne være relevante.
4.4. Kvantitativ toksikologisk vurdering
En vurdering af de mulige konsekvenser af et evt. udslip af et toksisk
stof forudsætter:
- en identifikation af farligheden, og
- en kvantitativ grænse (koncentration/dosis) for, hvornår uacceptable
skader kan indtræffe.
Fastsættelse af en stofkoncentration eller dosis til brug ved en
kvantitativ konsekvensberegning vil i almindelighed kræve, at toksikologisk
ekspertise inddrages. Vurderingen vil omfatte bl.a. dosisrespons forhold for
den pågældende effekt og en vurdering af de forskellige faktorer, der er
diskuteret i de foregående afsnit, og som kan være relevante for det
pågældende stof, udslipsformen og den evt. udsatte befolkningsgruppe.
4.5. Anvendelse af eksisterende grænseværdier
Der findes både i litteraturen og i forskellige datasamlinger forskellige
grænseværdier, der kan anvendes ved en vurdering af konsekvenser af et uheld
med toksiske stoffer.
LC(LO) er den mindste koncentration af stoffer, der forventes at
forårsage dødsfald. Hvis der foreligger tilstrækkelige data, således at
tallet kan fastsættes for mennesker (inklusive evt. særlige følsomme grupper)
efter inhalation, kan angivelserne anvendes til en vurdering af de
toksikologiske konsekvenser af et udslip til luften. Det forudsættes dog, at
der tillige foreligger en toksikologisk vurdering af stoffets egenskaber,
således at det kan godtgøres, at der ikke vil forekomme andre væsentlige
biologiske effekter ved lavere koncentrationer.
US National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH) har
beregnet IDLH (Immediately Dangerous for Life and Health) værdier. IDLH er
den koncentration af et stof, som en rask person på en arbejdsplads kan
udsættes for i 30 min., uden at pådrage sig varige men eller miste evnen til
at flygte. Mens disse tal kan være relevante ved en vurdering af konsekvenser
af en ulykke på en arbejdsplads, er de ikke uden videre anvendelige ved
vurdering af konsekvenser for en befolkningsgruppe uden for virksomheden, da
værdierne ikke tager hensyn til ældre, børn eller andre særligt udsatte
gruppe. Værdierne er desude beregnet for en udsættelsestid, som ikke
nødvendigvis er relevant uden for en virksomheds område, idet de er beregnet
for ansatte som kan instrueres i hensigtsmæssige forholdsregler, der kan
følges i tilfælde af en ulykke.
De amerikanske »National Research Council« har udviklet en
metode til at beregne en inhalations IDLH ud fra en letal dosis efter oral
indtagelse (LD50) (citeret i US EPA 1985).
Metoden bør kun anvendes, når der ikke findes egentlige
inhalationstoksicitets data, og kun til at anslå størrelsesorden af en evt.
livstruende dosis efter indånding.
Arbejdstilsynets grænseværdier, US OSHAs PEL-værdier (Permissible Exposure
Level), SCGIHs Stel- og TWA-værdien, MAK-værdier og andre tilsvarende tal kan
evt. også anvendes som udgangspunkt for en konsekvensvurdering. Såfremt
tallene ønskes anvendt ved en konsekvensvurdering, bør baggrunden for de
pågældende tal vurderes for at sikre, at det anvendte datamateriale er
aktuelt og relevant.
På basis af de resultater, som herved fremkommer, må der tages stilling
til behovet for yderligere undersøgelser.
4.6. Effekter på det omgivende miljø
Til vurdering af effekter på det omgivende miljø forårsager af et udslip
af farlige stoffer, er det nødvendigt at have oplysninger både om stoffernes
miljømæssige egenskaber og om de lokale miljøforhold. På baggrund af disse
oplysninger vil der for forskellige uheldssituationer (udslip til luft eller
vand) kunne foretages en vurdering af spredningen i miljøet, forventede
koncentrationer i miljøet samt effekten på relevante organismerr forårsaget
af et kortvarig eksponering. Hvis stofferne ikke vil kunne nedbrydes
forholdsvis hurtigt, er det endvidere nødvendigt at vurdere, om stofferne vil
kunne bioakkumuleres, og om stofferne er miljøskadelelige ved en
længerevarende eksponering.
5. Udvalgte kilder til data om kemiske stoffer
Wunderlich, F. (1989). Major Accidents of Industrial Activities:
Information on Dangerous Chemicals. EF-kommissionen.
Bkh. Consulting Engineers (1989). Inventory of Ecotoxicological Data of
Substances. (Listed in Council Directive in the Major Accidents of Certain
Industrial Activities: 82/501/EEC). Rapport af bkh. Consulting Engineers for
Ministry of Housing, Physical Planning and Environment, the Netherlands og
EF-kommissionen.
US EPA (1985) Chemical Emergency Preparedness Program: Interim Guidance.
November 1985. (PB 86 - 155256) (PB 86 - 155264).
Der findes forskellige former for kriteriedokumenter, hvor kemiske
stoffers biologiske egenskaber er vurderet. Nogle af disse dokumenter er
udarbejdet for at dokumentere grænseværdifastsættelse i arbejdsmiljøet m.m.
Således har Miljøstyrelsen udgivet en række publikationer, der indeholder en
toksikologisk vurdering af et stof eller stopgruppe. Nedenstående liste er
kun angivet som eksempler: Miljøprojekt nr. 70, 1986. Organiske
opløsningsmidler.
Miljøprojekt nr. 72, 1986. Organic Solvents.
Arbete och H alsa: Vetenskaplig Skriftserie. Nordiska ekspertgruppen f or
gr ansv ardesdokumentation. (Udgivet af Arbejdsmilj oinstituttet i Sverige).
Ekspertgruppen udarbejdet dokumentation for grænseværdier i arbejdsmiljøet.
Dokumentatione udgives med mellemrum i Arbete och H alsa, Vetenskaplig
Skriftserie).
IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans.
Supplement 7: Overall Evaluations of Carcinogenicity: An updating of IARC
Monographs from volumes 1 to 42. International Agency for Research on Canser.
Lyon. 1987.
En oversigt over alle vurderinger af enkelte stoffer er trykt i
monografier i bind 1-42. Yderligere monografier foreligger.
US Public Health Service Agency for Toxic Substances and Disease Registry
(ATSDR), Toxicological Profiles.
Dokumentation om stoffers sundhedsmæssige effekter samlet med hjemmel i
SARA (Superfund Amendments and Reauthoristion Act). Der er planer om at
udarbejde toksikologiske datablade for 1.200 stoffer, som anses for relevante
ved vurdering af både lossepladser (Superfund) og større kemiske ulykker.
US Department of Health Education and Welfare National Institute for
Occupational Safety and Health (NIOSH). Criteria for a recommended standard:
Occupational Exposure to... (stofnavn). Dokumentation for sundhedsmæssige
effekter med henblik på fastsættelse af grænseværdi i arbejdsmiljøet.
Endelig finder en lang række opslagsværker indeholdende toksikologiske og
økotoksikologiske data. Disse opslagsværker kan findes på tekniske
biblioteker.
Appendix 4
Direktivændring der skal være gennemført i Danmark senest den 1. juni 1990
2. Ændring af risikodirektivet
Artikel 1
Direktiv 82/501/EØF ændres således:
1. artikel 8, stk. 1, affattes således:
1. Medlemsstaterne sørger for, at personer, der kan
blive berørt af et større uheld i forbindelse med en industriel aktivitet,
som er anmeldt i henhold ti artikel 5, på passende måde, og uden at det er
nødvendigt at anmode herom, får oplysning om sikkerhedsforanstaltninger og
om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af uheld. Oplysningerne skal
gentages og ajourføres med passende mellemrum. De skal også gøre offentlige
tilgængelige.
Sådanne oplysninger skal indeholde de punkter, der er anført i bilag VII'
2. Bilag II affattes som anført i nærværende direktivs
bilag A.
3. I bilag VI tilføjes følgende som litra e):
»e) brandnærende stoffer:
stoffer, der reagerer stærkt varmeudviklende i berøring med andre stoffer,
især letantændelige stoffer«.
4. Bilag B til nærværende direktiv tilføjes som bilag
VII.
Artikel 2
1. For så vidt angår igangværende industrielle
aktiviteter, som for første gang efter vedtagelsen af disse ændringer vil
blive omfattet af bestemmelserne i direktiv 82/501/EØF, finder nærværende
direktiv anvendelse senest den 1. juni 1991.
2. I sådanne tilfælde skal ligeledes den erklæring,
der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i direktiv 82/501/EØF, forelægges den
kompetente myndighed senest den 1. juni 1991, og den i artikel 9, stk. 4, i
nævnte direktiv omhandle de supplerende erklæring forelægge den kompetente
myndighed senest den 1. juni 1994.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juni 1990. De
underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til
de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet
af dette direktiv.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november
1988.
På Rådets vegne
V. Kedikoglou
formand
Bilag A
»Bilag II
Oplagring, bortset fra oplagring af de i bilag III nævnte stoffer i
forbindelse med de i bilag I omhandlede anlæg.
Dette bilag finder anvendelse på oplagring af farlige stoffer og/eller
præparater et hvilket som helst sted som anvenndes til oplagring, det være
sig i anlæg, ved arbejdssteder, i bygninger eller i åbne områder, særskilt
oplagring eller oplagring i en virksomhed, medmindre oplagringen sker i
forbindelse med de i bilag I omhandlede anlæg, og de pågældende stoffer er
anført i bilag III.
De mængder, der er nævnt i første og anden del nedenfor, gælder for hvert
enkelt lager eller for et lagerkompleks tilhørende samme fabrikant, når
afstanden mellem lagrene ikke er stor nok til at udelukke øget risiko for
større uheld under forudsigelige omstændigheder. Under alle omstændigheder
gælder disse mængder for et lagerkompleks tilhørende samme fabrikant, såfremt
afstanden mellem lagrene er mindre end 500 m.
De pågældende mængder er de maksimale mængder, som er eller kan forventes
oplagret på et hvilket som helst tidspunkt.
Første del
Specifikke stoffer
Hvis stof (eller stofkategori), der er anført i første del, også henhører
under en kategori i anden del, gælder de i første del fastsættes mængder.
---------------------------------------------------------------------
Mængder (tons) ???????
----------------------------------------
Stoffer eller Anvendelse af Anvendelse af
stofkategorier artikel 3 og 4 artkel 5
---------------------------------------------------------------------
1. Acrylonitril 20 200
2. Ammoniak,
vandfri 50 500
3. Chlor 10 75
4. Svovldioxid 25 250
5. Ammonium
nitrat 1) 350 2.500
6. Ammonium-
nitrat i form af
gødningsstoffer 2) 1.250 10.000
---------------------------------------------------------------------
1) Dette gælder for ammoniumnitrat og blandinger af ammoniumnitrat, hvori
nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat overstiger 28 vægtprocent og
vandige opløsninger af ammoniumnitrat, hvor koncentrationen af ammoniumnitrat
overstiger 90 vægtprocent.
2) Dette gælder for rene ammoniumnitratgødningsstoffer, som er i
overensstemmelse med direktiv 80/876/EØF, og sammensatte gødningsstoffer,
hvori nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat overstiger 28 vægtprocent
(sammensatte gødningsstoffer indeholder ammoniumnitrat sammen med phosphat
og/eller kaliumcarbonat).
---------------------------------------------------------------------
Mængder (tons) ???????
----------------------------------------
Stoffer eller Anvendelse af Anvendelse af
stofkategorier artikel 3 og 4 artkel 5
---------------------------------------------------------------------
7. Natriumchlorat 25 250
8. Oxygen 200 2.000
9. Svovltrioxid 15 100
10. Cabonylchlorid
(Fosgen) 0,750 0,750
11. Hydrogensulfid 5 50
12. Hydrogenfluorid,
vandfri 5 50
13. Hydrogencyanid
(cyanbrinte,
blåsyre 5 20
14. Carbondisulfid 20 200
15. Brom 50 500
16. Acetylen 5 50
17. Hydrogen (brint) 5 50
18. Ethylenoxid
Oxiran 5 50
19. Propylenoxid 5 50
20. 2.-Propenal
(Acrolein) 20 200
21. Formaldehyd
(formalin)
(Koncentration
??? 90 pct. 5 50
22. Brommetran
(Methylbromid) 20 200
23. Methylisocyanat 0,150 0,150
24. Tetraaethylbly eller
tetramethylbly 5 50
25. 1,2-Dibro-
methan (Ethy-
lendibromid) 5 50
26. Hydrgen-
chlorid, vandfrit
flydende 25 250
27. Diphenyl-
methandi-
isocyanat (MDI) 20 200
28. Tolylen-
diisocyanat (TDI) 10 100
---------------------------------------------------------------------
Anden del
Stofkategorier og præparater, der ikke udtrykkeligt er anført i første
del.
Mængderne af forskellige stoffer og præparater 1) i samme kategori skal
lægges sammen. Såfremt der er anført mere end en kategori i samme rubrik,
skal mængderne af samtlige stoffer og præparater af de anførte kategorier i
den pågældende rubrik lægges sammen.
---------------------------------------------------------------------
Mængder (tons) ???????
----------------------------------------
Kategorier af stoffer Anvendelse af Anvendelse af
og præparater(2) artikel 3 og 4 artkel 5
---------------------------------------------------------------------
1. Stoffer og præpa-
rater der er klassi-
ficeret som »me-
get giftig« 5 20
2. Stoffer præpa-
rater, der er klassi-
ficeret som
»meget giftit«
»gift«(4), »brand-
nærende« eller
»eksplosiv« 10 200
3. Luftformige stof-
fer og præparater,
herunder sådan-
ne, som er bragt
på væskeform,
men er luftformi-
ge ved normal
tryk, og som er
klassificeret som
»let antændelig«(5) 37 200
4. Stoffer og præpa-
rater (bortset fra
luftformige stoffer
præparater, der
er omfattet af
punkt 3 ovenfor)
der er klassificeret
som »meget letan-
tændelig« eller
»yderst letantændelig«(6) 5.000 50.000
---------------------------------------------------------------------
1) Præparater er blandinger eller opløsninger, som er sammensat af to
eller flere stoffer (direktiv 79/831/EØF).
2) Kategorierne af stoffer og præparater er defineret i følgende
direktiver og de senere ændringer heraf:
- Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning
om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.
- Rådets direktiv 73/173/EØF af 4. juni 1973 om tilnærmelse af
medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater
(opløsningsmidler).
- Rådets direktiv 77/728/EØF af 7. november 1977 om tilnærmelse af
medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
klassificering, emballering og etikettering af farver, maling, lakker, lim og
klister, trykfarver og dermed beslægtede varer.
- Rådets direktiv 78/631/EØF af 26. juni 1978 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning vedrørende klassificering, emballering og
etikettering af farlige præparater (pesticider).
- Rådets direktiv 88/379/EØF af 7. juni 1988 om tilnærmelse af
medlemsstateres administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
klassificering, emballering og etikettering af farlig præparater.
3) Artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 1, litra b), tredje
led, anvendes i de respektive tilfælde.
4) Undtagen hvis stofferne eller præparaterne er i en tilstand, der ikke
giver dem egenskaber som kan skabe risiko for større uheld.
5) Herunder også letantændelige gasser, jfr. bilag IV, litra c), i).
6) Herunder også meget letantændelige væsker, jfr. bilag IV, litra c),
ii).
Bilag B
Bilag VII
Oplysninger, der i henhold til artikel 8, stk. 1, skal meddeles
offentligheden
a) Virksomhedens navn og anlæggets beliggenhed.
b) Identificering af den person, der giver oplysningerne, ved angivelse
af den pågældendes stilling.
c) Bekræftelse af, at anlægget er omfattet af de love og/eller
administrative bestemmelser, der er udstedt til gennemførelse af direktivet,
og at den i artikel 5 omhandlede anmeldelse, eller i det mindste den i
artikel 9, stk. 3, omhandlede erklæring, er blevet fremsendt til den
kompetente myndighed.
d) En alment forståelig redegørelse for de aktiviteter, der foregår på
anlægget.
e) De almindelige betegnelser, eller i tilfælde af oplagringer omfattet
af anden del af bilag II, fællesbetegnelserne eller den generelle
fareklasificering for de tilstedeværende stoffer eller præparater, som vil
kunne give anledning til en større ulykke, sammen med en angivelse af disses
vigtigste farlige egenskaber.
f) Generelle oplysninger vedrørende arten af risikoen for større uheld,
herunder de mulige virkninger for befolkningen og miljøet.
g) Fyldestgørende oplysninger om, hvorledes den berørte befolkning vil
blive varskoet og holdt informeret om et eventuelt uheld.
h) Fyldestgørende oplysninger om de forholdsregler, som den berørte
befolkning bør træffe i tilfælde af et uheld, og om hvordan den bør forholde
sig.
i) En bekræftelse af, at virksomheden er forpligtet til at tage kontakt
med de lokale redningstjenester, med henblik på mulige uheld og begrænsning
af deres virkninger.
j) En henvisning til den beredskabsplan, der er udarbejdet til
imødegåelse af et uhelds eventuelle skadevirkninger uden for anlægsområdet.
Den berørte befolkning bør i forbindelse hermed opfordres til at efterkomme
instruktioner eller anmodninger fra redningstjenesterne i tilfælde af et
uheld.
k) Nærmere instrukser om, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger
med forbehold af de i den nationale lovgivning fastsatte bestemmelser
vedrørende fortrolighed'.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990
Bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med
risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.
Registreringsblad
Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.
Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1990
Udgivelsesår: 1990, genoptryk 1994
Titel: Pligter ved risikobetonede aktiviteter
Undertitel: Virksomheders forpligtelser og myndigheders
sagsbehandling i forbindelse med risikobetonede aktiviteter
Udførende institutioner:
Miljøstyrelsen; Direktoratet for Arbejdstilsynet; Statens Brandinspektion;
Justitsministeriet
Resumee:
Myndighederne har med denne vejledning redegjort for de forpligtelser, som
virksomheder har over for myndighederne til at gennemføre de krav, der
stilles i risikodirektivet (82/501/EØF) med ændringerne (87/216/EØF) og
(88/610/EØF). I vejledningen er der også redegjort for, hvorlede
myndighederne skal koordiner deres sagsbehandling for at forenkle
virksomhedernes oplysningpligt.
Emneord:
risikoanalyser; anmeldelse; EF; forvaltning; tilsyn; beredskab; farlige
stoffer; ulykker; virksomheder
ISBN: 87-503-8389-2
ISSN: 0108-6375
Pris (inkl. moms): 80,-
Format: AS5
Sideantal: 100
Md./år for redationens afslutning: februar 1990
Oplag: 2.000, 2. opag 300
Andre oplysninger:
I 2. oplaget er optrykt »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af
5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede
aktiviteter, der kan medføre et større uheld«, som erstatter
bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988, der var optrykt i 1. oplaget.
Erstatter Vejledning fra Miljøstyrelsen, 3/1985. Rådets direktiv af 24. juni
1982 om risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle
aktiviteter (82/501/EØF) er trykt i EF-tidende L230, 5. august 1982 s. 1-18.
Ændringerne (87/216/EØF) i L85, 28. marts 1987 s. 36-39 g (88/610/EØF) i
L336, 7. december 1988 s. 14-18.
Tryk: Notex-Tryk & Design a-s-, Søborg
Trykt på 100% genbrugspapir Cyclus
Vejledning fra Miljøstyrelsen
1985
Nr. 1 : Indsamling af papir fra offentlige institutioner
Nr. 2 : Kontrol med badevand
Nr. 3 : Pligter ved risikobetonede aktiviteter
Nr. 4 : Begrænsning af lugtgener fra virksomheder
Nr. 5 : Beregning af støj fra jernbaner
Nr. 6 : Støj og vibrationer fra jernbaner
1986
Nr. 1 : Vandværkstakster
Nr. 2 : Autoværksteder og miljøkrav
Nr. 3 : Begrænsning af forurening fra affandsforbrændingsanlæg
1987
Nr. 1 : Strandrensning 1
1988
Nr. 1 : Bekæmpelsesmidler
Nr. 2 : Flyvepladser og lufthavne
Nr. 3 : Kontrol med svømmebade
Nr. 4 : Vejledning om godkendelse af hysdyrbrug
1990
Nr. 1 : STANDAT V 1.1
Nr. 2 : Bortskaffelse af affald
Nr. 3 : Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Nr. 4 : Pligter ved risikobetonede aktiviteter
Officielle noter
nr 4
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse vedrørende beredskabsplanlægning m.v. i relation til farlige virksomheder (Til politidirektøren i København og samtlige politimestre) Retsinformation · 25. september 1997
- 1989 BSF 51 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RISIKO OG RISIKOKOMMUNIKATION Retsinformation · 10. januar 1990
- G.A.2.1 Inddrivelsesrenten, gebyrer, retsafgift ved udlæg, andre retsafgifter og omkostninger Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- C.B.2.1 Overordnede principper for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- C.C.2.1 Bruttoindkomsten Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 14. november 1996. - Tetra Pak International SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Appel - Konkurrence - Dominerende stilling - Afgrænsning af produktmarkederne - Anvendelse af traktatens artikel 86 på en dominerende virksomheds praksis på et andet marked end det, virksomheden dominerer - Koblingssalg - Underbudspriser - Bøde. - Sag C-333/94 P EU-domme · 14. november 1996