Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse vedrørende beredskabsplanlægning m.v. i relation til farlige virksomheder (Til politidirektøren i København og samtlige politimestre)

Gældende CIS nr 11316 af 30/05/1990CirkulæreskrivelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse vedrørende

beredskabsplanlægning m.v. i relation til farlige virksomheder

(Til politidirektøren i København og

samtlige politimestre)

1. Pligter i medfør af artikel 8 i EØF direktiv 82/501

om risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle

aktiviteter.

EF's ministerråd vedtog i 1982 et direktiv om risikoen for større uheld i

forbindelse med en række industrielle aktiviteter (82/501-EØF), i det

følgende benævnt risikodirektivet/direktivet. Risikodirektivet er siden

ændret af ministerrådet den 19. marts 1987 og senest den 24. november 1988.

Denne seneste ændring skal i henhold til direktivet være gennemført i

medlemslandene senest den 1. juni 1990. Der er til denne cirkulæreskrivelse

vedlagt risikodirektivet samt de nævnte ændringsdirektiver.

Risikodirektivet pålægger blandt andet de enkelte medlemsstater at indføre

regler, der sikrer:

- at virksomheder omfattet af direktivet underkastes myndighedskontrol,

- at der udarbejdes interne og eksterne beredskabsplaner til formindskelse

af uheldskonsekvenser, samt

- at omkringboende oplyses om sikkerhedsforanstaltninger og forholdsregler

i tilfælde af uheld.

Risikodirektivet er på miljøområdet gennemført ved den såkaldte

risikobekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988) (* 1) og

på arbejdsmiljøområdet især ved bekendtgørelse om arbejdets udførelse

(bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983).

Med hensyn til Justitsministeriets område - d.v.s. spørgsmålet om

politiets beredskabsmæssige opgaver på det pågældende område - har

risikodirektivt ikke nødvendiggjort lovgivningsmæssige ændringer. Kravene i

henhold til direktivet har således kunnet indpasses i den eksisterende

ordning efter retsplejeloven, hvorefter det påhviler

Læs alt

politimestrene/politidirektøren som den lokalt ansvarlige for udførelsen af

politiets arbejde at drage omsorg for, at der i den enkelte politikreds

udarbejdes de fornødne beredskabsplaner/katastrofeplaner til imødegåelse af

truende eller indtrådte fredstidskatastrofer af enhver art. Planlægningen af

den beredskabsmæssige indsats i tilfælde af katastrofesituationer tager

blandt andet sigte på at tilrettelægge og samordne de forskellige berørte

myndigheders opgaver. Spørgsmålet om underretning af befolkningen om

sikkerhedsforanstaltninger og forholdsregler i tilfælde af uheld indgår som

et væsentligt element i denne planlægning.

Justitsministeriet har endvidere udsendt en række bekendtgørelser, der

vedrører virksomheder, som arbejder med eller opbevarer let antændelige

væsker og eksplosive stoffer, som kan være omfattet af risikodirektivet.

Det er Justitsministeriets vurdering, at ændringsdirektivet af 24.

november 1988 - jf. nærmere herom nedenfor under punkt 2 - heller ikke

nødvendiggør lovændring.

En detaljeret gennemgang af virksomhedernes forpligtelser og

myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med risikobetonede aktiviteter

findes i øvrigt i en vejledning, der er udarbejdet i samarbejde med

Direktoratet for Arbejdstilsynet, Statens Brandinspektion og

Justitsministeriet, og som forventes udsendt af Miljøstyrelsen ultimo juni

1990. Endvidere kan henvises til betænkning nr. 1045 fra 1985 om betydelige

risici. I betænkningens kapitel 9 er risikodirektivet nærmere beskrevet.

2. Underretning af offentligheden jf. artikel 8 i

ændringsdirektivet af 24. november 1988.

Ændringsdirektivet af 24. november 1988 indebærer navnlig en skærpelse af

artikel 8 i risikodirektivet om underretning af offentligheden. Efter

ændringen skal medlemsstaterne sørge for, »at personer, der kan blive

berørt af et større uheld i forbindelse med en industriel aktivitet, som er

anmeldt i henhold til artikel 5, på passende måde, og uden at det er

nødvendigt at anmode herom, får oplysning om sikkerhedsforanstaltninger og

om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af uheld. Oplysningerne skal

gentages og ajourføres med passende mellemrum. De skal også gøres offentligt

tilgængelige.«

I bilag VII til risikodirektivet er der foretaget en specificering af de

oplysninger, der efter artikel 8 skal meddeles offentligheden.

Den hidtidige udformning af artikel 8 indebar ikke en forpligtelse til

forhåndsorientering af personer, der kunne blive berørt af uheld. Tidspunktet

for underretning og karakteren heraf beroede således på en konkret vurdering

og indgik i øvrigt i den løbende beredskabsplanlægning.

Ændringsdirektivet medfører imidlertid, at myndighederne - d.v.s. politiet

- af egen drift skal udsende forhåndsorientering til personer, der kan blive

berørt af uheld fra de af direktivet omhandlede virksomheder.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at direktivets bestemmelser efter

de gældende regler i retsplejeloven vil kunne indpasses i politikredsenes

eksisterende opgaver med at foretage en beredskabsmæssig planlægning blandt

andet i relation til de af direktivet omhandlede virksomheder.

På den anførte baggrund skal Justitsministeriet hermed anmode

politidirektøren/politimestrene om med virkning fra den 1. juni 1990 at

udforme m.v. beredskabsplanlægningen blandt andet i overensstemmelse med

kravene i henhold til risikodirektivet. Der vedlægges til orientering en

fortegnelse over de virksomheder, der her i landet på nuværende tidspunkt er

omfattet af direktivet.

Justitsministeriet er bekendt med, at der i en række politikredse med

risikobetonede industrielle aktiviteter allerede er udsendt orientering til

befolkningen i form af brochurer og lignende, der i det væsentlige indeholder

de informationer, der kræves efter ændringsdirektivet. Dette

informationsmateriale er ofte udarbejdet af berørte kommuner i samarbejde med

politiet.

Ændringsdirektivet er ikke til hinder for, at et sådant samarbejde

fortsætter, og i almindelighed vil det også være hensigtsmæssigt, at

orienteringens form og indhold fastlægges i samarbejde med kommunale

myndigheder og andre implicerede myndigheder på området, herunder øvrige

beredskabsmyndigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at karakteren af de

oplysninger, der skal meddeles, i almindelighed også nødvendiggør et

samarbejde med den pågældende virksomhed.

Ændringsdirektivet indeholder ikke nærmere bestemmelser om udformningen af

orienteringen efter artikel 8 udover, at det er anført, at oplysningerne skal

meddeles de berørte personer gennem »kanaler til informering af

offentlighden, som f.eks. brochurer eller opslag«. Politiet og eventulle

samarbejdsmyndigheder står således ret frit i valget af orienteringsform,

bortset fra, at de indholdsmæssige krav, der fremgår af bilag VII, skal være

opfyldt. Informationsmaterialet skal i fornødent omfang ajourføres i

forbindelse med den løbende revision af politiets beredskabsplaner.

Vedrørende udformningen af brochurer, pjecer eller lignende til opfyldelse

af pligten med hensyn til information af befolkningen henledes opmærksomheden

særligt på følgende forhold:

- Politimesterembedets navn og eventuelle andre samarbejdsmyndigheders

navn bør klart fremgå af oplysningsmaterialets forside, og det skal tydeligt

fremgå, at der er tale om information om risici, alarmering og forholdsregler

ved uheld på en virksomhed med risikobetonede aktiviteter.

- Oplysningsmaterialet skal indeholde virksomhedens navn,

produktionsadresse samt oplysning om, at virksomheden til miljømyndighederne

er anmeldt og godkendt som en virksomhed med risikobetonede aktiviteter, og

der skal gives oplysning om virksomhedens produktion, som f.eks. kemiske

produkter, fremstilling af gas, benzin eller olieprodukter, samt

- oplysning om, hvilke farlige stoffer virksomheden anvender og oplagrer,

samt hvilke særlige farer, de kan indebære for mennesker og miljø. Ved

angivelse af farlige stoffer bør der af hensyn til forståelsen ikke benyttes

kemiske betegnelser, men mere almindelige benævnelser, f.eks. organiske

opløsningsmidler og brandfarlige stoffer,

- oplysning om, at der er udarbejdet beredskabsplan(er) til imødegåelse af

et uhelds eventuelle skadevirkninger uden for virksomhedsområdet,

- oplysning om, hvilke risici der er ved et alvorligt uheld i produktionen

og/eller i oplagringen af farlige stoffer,

- en kortfattet redegørelse for ordningen om alarmering med byens sirener

med angivelse af alarmsignalets varighed og betydning og hvorledes

information om uheldet vil finde sted samt

- en kortfattet instruks om, hvad den enkelte borger skal gøre ved

alarmeriing, eventuelt suppleret med tegninger/symboler.

Rigspolitichefen agter i tilknytning til denne cirkulæreskrivelse at

udsende et eksempel på udformning af en informationsbrochure.

For så vidt angår den beredskabsmæssige planlægning i øvrigt bemærkes, at

såfremt der i politikredsen er udarbejdet generelle

beredskabsplaner/katastrofeplaner, vil disse i nødvendigt omfang skulle

suppleres med mere specifikke planer for indsatsen ved uheld i den enkelte

virksomhed, der er omfattet af direktivet.

Ved beredskabsplanlægningen bør der i særlig grad tages hensyn til

samvirket i politikredsen med de myndigheder m.v., der vil blive indsat ved

uheld.

Disse myndigheder kan være:

- det lokale brandvæsen

- civilforsvarskorpset

- det kommunale civilforsvar, for så vidt det indgår i det fredsmæssige

katastrofeberedskab

- redningskorps

- sygehusberedskabet

- forsvaret

- kommunale og/eller amtskommunale miljømyndigheder.

Den nødvendige koordination mellem samvirkemyndighederne kan eventuelt ske

ved særlige samvirkeaftaler.

3. Aktindsigt i politiets beredskabsplanlægning i

relation til særlig farlige virksomheder.

Vedrørende spørgsmålet om aktindsigt i beredskabsplaner bemærkes, at

politiets generelle beredskabsplaner, når de foreligger i færdig form, i

medfør af offentlighedslovens regler som udgangspunkt er undgivet aktindsigt,

og befolkningen har derfor normalt mulighed for at gøre sig bekendt med

indholdet af politiets beredskabsplaner.

Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til

aktindsigt dog ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder

økonomiske, forhold.

Efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt heller

ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om

drifts- eller forretningsforhold eller lignende, såfremt det er af væsentlig

betydning for den person eller virksomhed, oplysninger angår, at begæringen

om aktindsigt ikke imødekommes.

Adgangen til aktindsigt i en generel beredskabsplan vil endvidere være

begrænset blandt andet efter lovens § 13, stk. 1, nr. 1 og 6, i det omfang,

det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed

eller rigets forsvar eller til beskyttelse af væsentlige hensyn til private

og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

Beredskabsplaner for bestemt virksomheder vil - i det omfang planerne ikke

er videregivet til andre - være omfattet af offentlighedslovens § 7 om

interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra retten til aktindsigt. Efter

offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal der dog gives meddelelse om faktiske

oplysninger i sådanne interne dokumenter, hvis de er af væsentlig betydning

for sagsforholdet, og oplysningerne ikke er undtaget fra aktindsigt efter

andre bestemmelser.

Hvis beredskabsplanen er videregivet til andre - herunder andre

myndigheder eller den pågældende virksomhed selv - vil planen være undergivet

aktindsigt efter lovens almindelige regler.

Adgangen til aktindsigt i beredskabsplaner for bestemte virksomheder vil

således også være begrænset af bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 12-13,

herunder § 12, stk. 1, nr. 2, der vedrører oplysninger om tekniske

indretninger eller om fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, og § 13, stk. 1, nr. 6, hvorefter retten

til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse

af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Politimesteren må således ved afgørelsen af spørgsmålet om aktindsigt i

beredskabsplaner vurdere, hvilke dele af planen der i medfør af - typisk en

eller flere af de nævnte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven - i

givet fald er undtaget fra aktindsigt.

P.M.V.

E.B.

Søren Axelsen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen forventes ændret medio juni 1990.

Lignende dokumenter