Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen

Gældende VEJ nr 9558 af 01/01/2002VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet13. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om planlægning af beredskab

for vandforsyningen

Indhold

FORORD

1

INDLEDNING

1.1

DET LOVMÆSSIGE GRUNDLAG M.V.

1.1.1

Beredskabsloven

1.1.2

Lov om vandforsyning m.v.

1.1.3

Samarbejde med andre myndigheder

2

INDVINDINGS- OG FORSYNINGSFORHOLD

2.1

KORTLÆGNING OG PLANLÆGNING EFTER VANDFORSYNINGSLOVEN

2.2

VANDFORSYNINGSSTRUKTUR

2.3

BESIGTIGELSE AF VANDFORSYNINGSANLÆG

2.4

OPLYSNINGER OM BORINGER, VANDFORSYNINGSANLÆG, LEDNINGSNET OG

FORBRUGERKREDS

3

BEREDSKABSPLANLÆGNING

3.1

DEFINITION AF EN BEREDSKABSSITUATION

3.1.1

Læs alt

Den regelmæssige kontrol

3.2

BEREDSKABSPLANLÆGNING

3.2.1

Det kommunale beredskab

3.2.2

Det kommunale tilsyn med vandforsyningen

3.2.3

Den enkelte vandforsyning

3.3

OPLYSNINGER OM TILGÆNGELIGT MATERIEL

3.4

BEREDSKABETS ORGANISERING

3.5

ALARMERING

3.5.1

Forbrugerklager

3.5.2

Indberetning af sygdomstilfælde

3.5.3

Forurening ved uheld med kemikalier eller olie

3.5.4

Hærværk eller indbrud

3.5.5

Større driftsforstyrrelser

3.5.6

Forurening af kildeplads

3.5.7

Forurening på vandforsyningsanlægget

3.5.8

Forurening af ledningsnet og rentvandsbeholdere

4

ORIENTERING TIL BEFOLKNINGEN

5

NØDVANDFORSYNING

5.1

NØDVANDFORSYNING VIA FORBINDELSESLEDNINGER

5.2

NØDVANDFORSYNING VED UDLÆGNING AF MIDLERTIDIGE LEDNINGER

5.3

NØDVANDFORSYNING FRA TRANSPORTABLE BEHOLDERE, TANKVOGNE M.V.

5.4

KONTROL AF NØDDRIKKEVAND

6

REFERENCER

Bilag A

Tjekliste

Forord

Denne vejledning er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med

en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening,

Embedslægeforeningen, Danske Vandværkers Forening (nu Dansk Vand-

og spildevandsforening DANVA) og Foreningen af Vandværker i Danmark.

Derudover har Beredskabsstyrelsen bidraget med nyttige kommentarer til

vejledningen.

1 Indledning

Denne vejledning erstatter efter aftale med Beredskabsstyrelsen

Civilforsvarsstyrelsens "Retningslinier for teknisk tjeneste

(vandforsyningen)" fra 1975.

Vejledningen kan med fordel suppleres med

1. Beredskabsstyrelsens publikation "Akutte drikkevandsforureninger -

en praktisk guide", som på grundlag af indsamlede erfaringer fra

tidligere drikkevandsforureninger giver råd og vejledning om

håndtering af forureningstilfælde.

2. Danske Vandværkers Forenings vejledning nr. 7

"Beredskabsplaner - ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger",

som omhandler de forhold, der sikrer, at en vandforsyning kan opretholdes,

hvis der opstår pludselige råvandsforureninger, der

medfører lukning af enkelte boringer eller hele kildepladser.

Vejledningen indeholder retningslinier for tilrettelæggelsen af det

kommunale og vandforsyningens eget beredskab på

vandforsyningsområdet i tilfælde af ekstraordinære forhold,

forstået som akut sundhedsfare eller ved svigt i vandforsyningens

levering f.eks. som følge af brand i vandforsyningsanlæg,

strømsvigt, hærværk og/eller ulykker i

vandindvindingsoplandet.

Vejledningen og kravet om etablering af beredskabsplaner gælder

primært for almene vandforsyningsanlæg. Dvs.

vandforsyningsanlæg private eller offentlige som forsyner mere end 10

husstande, eller som producerer mere end 3.000 kubikmeter drikkevand

årligt.

Vejledningen indeholder oplysninger af praktisk/operationel karakter,

bl.a. om hvilke instanser/personer der bør inddrages i

beredskabssituationen, om information af forbrugerne og om tilgængeligt

materiel til etablering af nødvandforsyning m.v.

Den kommunale beredskabsplanlægning bør gennemføres i

samarbejde med de almene vandforsyninger, og de almene vandforsyninger

bør selv udarbejde retningslinier for hvorledes, der handles i

tilfælde af akut sundhedsfare eller svigt i vandforsyningens levering.

Beredskabsmæssige aspekter vedrørende vandforsyning

bør indgå som et naturligt element i forbindelse med kommunens

øvrige planlægning for vandforsyningen.

1.1 Det lovmæssige grundlag m.v.

1.1.1 Beredskabsloven

Den 1. januar 1993 trådte beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23.

december 1992 i kraft (jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober

2000). Samtidig blev brandloven, civilforsvarsloven og loven om det civile

beredskab ophævet.

I henhold til beredskabslovens § 25 stk. 1 skal, kommunalbestyrelsen

udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.

Planen skal bl.a. omhandle kommunens beredskabsplanlægning på

vandforsyningsområdet.

Efter lovens § 24 skal den enkelte minister inden for sit område

planlægge og træffe foranstaltninger til udførelse af

opgaver inden for det civile beredskab, således at samfundet under

krise eller krig kan videreføre sine funktioner, samt at der kan ydes

støtte til landets samlede forsvar.

Miljøministeren skal ifølge beredskabslovens § 27

fastsætte vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes

civile beredskabsplanlægning for vandforsyningen.

1.1.2 Lov om vandforsyning m.v.

Efter § 14 i vandforsyningsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af

26. februar 1999 med senere ændringer) udarbejder kommunalbestyrelsen

planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder

hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke

forsyningsområder de enkelte anlæg skal dække. Efter lovens

§ 57 fører kommunalbestyrelsen tilsyn med indretningen og driften af

vandforsyningsanlæggene.

1.1.3 Samarbejde med andre myndigheder

Politimesteren, der indgår i beredskabskommissionen, varetager i

henhold til beredskabslovens § 17, stk. 1 den koordinerende ledelse ved alle

større fredstidsskader. Det er politimesterens opgave, jf.

beredskabslovens § 17, stk. 2 - når redningsberedskabet indsættes

- at sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre

nødvendige foranstaltninger, hvis der skønnes behov herfor.

Politikredsens katastrofeberedskabsplan er et centralt redskab ved politiets

udøvelse af den koordinerende ledelse. Det er derfor vigtigt, at der

er sammenhæng mellem denne plan og de kommunale beredskabsplaner -

herunder for vandforsyningsberedskabet.

2 Indvindings- og forsyningsforhold

2.1 Kortlægning og Planlægning efter vandforsyningsloven

Beredskabsplanlægningen for vandforsyningen bør baseres

på den kortlægning og planlægning, der har fundet sted i

henhold til bestemmelserne i vandforsyningslovens kapitel 3. Denne

kortlægning og planlægning har til formål at sikre, at

vandressourcerne udnyttes under hensyntagen til befolkningens og

erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig

vandforsyning, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse.

De vigtigste bestemmelser i loven er:

Ó

Ressourcekortlægning og planlægning, jf. lovens §§ 10 - 11.

Ó

Indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse) §§ 13 - 13d

Ó

Vandforsyningsplanlægning § 14

Den amtskommunale kortlægning og planlægning er relateret til

vandressourcerne, og indeholder oplysninger om vandforekomsternes

beliggenhed, størrelse og forsvarlig udnyttelsesgrad, kvalitet og

naturlig beskyttelse mod forurening samt de forureningstrusler, der kan

påvirke grundvandets kvalitet.

I amtskommunerne findes endvidere oplysninger om boringer og tilladelser

til vandindvinding.

Den kommunale vandforsyningsplanlægning er relateret til

forsyningsstrukturen i kommunen, og indeholder oplysninger om:

Ó

Lokalisering og arten af de forventede behov for vand i kommunen fordelt

på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner, industri-

og håndværksvirksomheder, landbrug og gartnerier m.v.).

Ó

Placering, ydeevne og kvalitet af de eksisterende almene

vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg,

beholderanlæg og pumpeanlæg - disses kapacitet, tekniske tilstand

og vedligeholdelsestilstand.

Ó

De almene vandforsyningsanlægs nuværende og fremtidige

forsyningsområder

Ó

Forsyning til forbrugere med særlige behov, virksomheder,

dyrehold, institutioner herunder sygehuse og lignende.

Ó

Ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle

forbindelsesledninger mellem anlæggene.

En forudsætning for en god beredskabsplan er således de

kommunale vandforsyningsplaner.

For kommuner, som endnu ikke har udarbejdet en vandforsyningsplan antages

det, at de ovennævnte oplysninger er kendte i kommunen. Kommunens

beredskabsplan og vandforsyningsplan bør være koordineret.

2.2 Vandforsyningsstruktur

Den danske drikkevandsforsyning er næsten udelukkende baseret

på indvinding af grundvand. De gunstige naturgivne muligheder for

indvinding af grundvand af god kvalitet i langt størstedelen af landet

kombineret med en historisk tradition specielt i landdistrikterne for

etablering af lokale fællesskaber inden for bl.a. vandforsyningen har

medført, at den danske vandforsyningsstruktur er meget decentral i

forhold til de fleste andre lande. Dette gælder såvel i forhold

til indvinding som distribution. Danmark har således et stort antal

vandforsyninger i forhold til befolkningens størrelse.

En opgørelse fra 1995 viste, at det samlede antal almene

vandforsyninger var godt 3.400. Hertil kom ca. 700 ikke-almene

fællesanlæg, der forsyner 3-9 hustande og ca. 91.000 private

brønde og boringer. Endelig anslås det, at der findes knap 1.300

større indvindingsanlæg, der indvinder vand af

drikkevandskvalitet til brug i industri m.v. Antallet af vandforsyninger er

imidlertid ikke statisk, så tallene bør ikke anvendes som

eksakte tal, men anvendes som et udtryk for størrelsesordenen.

Inden for den enkelte kommune vil der således ofte være flere

vandforsyninger både almene private- og kommunale vandforsyninger,

ikke-almene fælles vandforsyninger, samt et antal private brønde

og boringer til forsyning af private husstande og virksomheder med vand af

drikkevandskvalitet.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandforsyningsloven føre

tilsyn med alle vandforsyningsanlæg, der producerer drikkevand.

Tilsynet omfatter anlæggenes indretning og vandkvalitet.

2.3 Besigtigelse af vandforsyningsanlæg

En forudsætning for at sikre forbrugerne vand i en

beredskabssituation er, at de enkelte almene vandforsyninger under

ordinære forhold har en forskriftsmæssigt indrettet kildeplads og

en god og sikker vandbehandling. Det er derfor vigtigt, at råvands- og

behandlingsanlæggene er i god vedligeholdelsesstand, og er indrettet

på en sådan måde, at det er muligt at sætte ind imod

såvel luftbårne som vandbårne forureninger, ved uheld eller

ved bevidste forøvede ødelæggelser af

vandforsyningen.

Kommunerne kan i forbindelse med deres tekniske tilsyn på

vandforsyningsanlæggene inddrage beredskabsmæssige forhold.

Der bør i den forbindelse også ses på, hvorledes

vandforsyningsanlæggene bedst sikres mod uvedkommendes adgang til

anlæg og installationer, f.eks. ved installering af alarmer eller andet

sikkerhedsudstyr.

2.4 Oplysninger om boringer, vandforsyningsanlæg, ledningsnet og

forbrugerkreds

I tilfælde af uheld, ulykker og lignende, som kan give anledning til

grundvandsforurening, er det hensigtsmæssigt, at kommunen har kendskab

til beliggenheden af vandforsyningernes indvindingsboringer, og om muligt

andre indvindingsboringer i kommunen.

Endvidere bør kommunen have kendskab til beliggenheden af alle

almene vandforsyningsanlæg, beholdere, pumpestationer m.v. samt

adresser på personer, som administrerer de pågældende

anlæg.

I tilfælde af forurening er det ligeledes hensigtsmæssigt, at

der er kendskab til de almene vandforsyningers forsyningsnet og placering af

afspærringsventiler.

Der bør desuden foreligge oplysninger om virksomheder, hvor der

fremstilles levnedsmidler og/eller andre produkter, der stiller særlige

krav til vandforsyningen, samt om følsomme forbrugergrupper som

hospitaler, vuggestuer, plejehjem m.fl.

3 Beredskabsplanlægning

3.1 Definition af en beredskabssituation

Beredskabsplanlægningen skal sikre, at der etableres det

nødvendige beredskab, når der opstår en situation, som

kræver en særlig indsats, som ikke kan løses med de

ressourcer (mandskab og materiel), vandforsyningen selv har til

rådighed.

Beredskabet skal træde til når leveringen af vand svigter,

eller hvis der opstår risiko for sundhedsfare.

3.1.1 Den regelmæssige kontrol

Tilsynet med vandforsyningernes drikkevandskvalitet bygger på

regelmæssig kontrol af boringerne, rent vandet fra vandforsyningen og i

ledningsnettet. Denne kontrol kan afsløre, om vandet er forurenet,

eller om der er fare for en forurening.

Overskridelse af kvalitetskravene for drikkevand vurderes af kommunen -

som tilsynsmyndighed - i samarbejde med embedslægen. Ikke alle

overskridelser har en akut sundhedsmæssig betydning, som kræver

et hurtigt indgreb. I nogle tilfælde vil kommunalbestyrelsen kunne give

vandforsyningen et påbud om at forbedre vandkvaliteten inden for en

frist. I mellemtiden kan der dispenseres for de fastsatte kvalitetskrav.

Hvis vandet er sundhedsfarligt, eller der er risiko for, at det bliver

sundhedsfarligt, skal der naturligvis gribes ind omgående. Hvis

vandforsyningen skal afbrydes permanent eller kortvarigt, bør der

iværksættes et beredskab til sikring af vandforsyningen til de

berørte forbrugere.

3.2 Beredskabsplanlægning

Beredskabsplanlægningen bør foregå som et samarbejde

mellem det kommunale beredskab, det kommunale tilsyn med vandforsyningen og

kommunens almene vandforsyninger, f.eks. ved koordinering i de kommunale

kontaktudvalg for vandforsyningerne.

3.2.1 Det kommunale beredskab

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til beredskabsloven udarbejde en samlet

plan for kommunens beredskab.

I kommunens samlede beredskabsplan bør indgå en særlig

plan for beredskabet for vandforsyningen.

Kommunen skal revidere den samlede plan i det omfang, udviklingen

gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal

valgperiode. Når beredskabsplanen er udarbejdet eller revideret,

forelægges den til godkendelse i kommunalbestyrelsen efter indstilling

fra beredskabskommissionen.

I forbindelse med beredskabet for vandforsyningen vil det kommunale

beredskab kunne stille mandskab og materiel til rådighed f.eks. til

levering af nødvandforsyning fra tankvogne, udlægning af

rør og slanger til nabovandforsyninger, afspærring af

områder, opsamle og begrænse kemikalie- og olieudslip.

Ved større samfundsmæssige trusler vil der oftest skulle ske

en prioritering mellem forskellige indsatsområder, hvorfor der i

beredskabsplanen bør tages højde for, at kun den mest

nødvendige del af vandforsyningen kan opretholdes. Det bør

fremgå af beredskabsplanen hvor meget vand, der bør være

til rådighed for de enkelte grupper af forbrugere så som: private

husholdninger, institutioner og produktions virksomheder, samt oplysninger om

hvordan denne vandforsyning kan fremskaffes.

3.2.2 Det kommunale tilsyn med vandforsyningen

Kommunalbestyrelsen har som tilsynsmyndighed for vandforsyningen ansvaret

for kontrollen med drikkevandskvaliteten, således at det vand, der

leveres til forbrugerne, opfylder kravene til drikkevandskvalitet. Det vil

derfor være hensigtsmæssigt, at det er det kommunale tilsyn med

vandforsyningen, der tilrettelægger og koordinerer udarbejdelsen af

selve beredskabsplanen for vandforsyningen i kommunen.

Det kommunale tilsyn har gennem vandforsyningsplanerne kendskab til de

forsyningsanlæg, der leverer vand til kommunens borgere.

Vandforsyningsplanernes oplysninger om de enkelte anlægs indvindings-,

behandlings- og udpumpningskapacitet samt forsyningsområder og

eventuelle ringforbindelser mellem de forskellige forsyningsanlæg, er

væsentlige forudsætninger for beredskabsplanlægningen.

I forbindelse med beredskabsplanlægningen bør kommunen

også have en oversigt over særligt følsomme forbrugere,

der kan blive berørt af svigt i leveringen af vand eller ved risiko

for sundhedsfare i vandforsyningen.

Særligt følsomme forbrugergrupper er bl.a.

Ó

Levnedsmiddelproducerende virksomheder (Fødevareregionen

bør underrettes samtidig)

Ó

Dagplejere

Ó

Skoler

Ó

Børne- og handicapinstitutioner

Ó

Ældre borgere (Hjemmeplejen)

Ó

Plejehjem/ældrecentre

Ó

Hospitaler

Ó

Praktiserende læger og tandlæger

Ó

Børnetandpleje

Ó

Større kantiner, restauranter, feriecentre, campingpladser

m.v.

Ó

Forsvarets institutioner (kaserner, flyvestationer, flådestationer

m.fl.)

3.2.3 Den enkelte vandforsyning

Et vandforsyningsanlæg bør til enhver tid tilstræbe at

opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og vandtryk, der gør

almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme også

under ekstraordinære forhold.

Vandforsyningen bør udarbejde en plan for eget beredskab. Denne

plan bør klarlægge ansvars- og kompetenceforhold for driften af

vandforsyningen. Det bør fremgå af vandforsyningens

beredskabsplan, hvem der er ansvarlig for vandforsyningens daglige drift og

vedligeholdelse, hvilket ansvar der ligger hos

bestyrelsen/formanden/ledelsen, og hvem der bør tilkaldes i

forskellige situationer.

I beredskabsplanen bør der findes detaljerede oplysninger om

indvindingsboringerne (beliggenhed, kapacitet, sikring), vandbehandlingen

(beliggenhed, kapacitet, mulighed for frakobling af beluftningsanlæg),

rentvandsanlæg (beholdernes fysiske placering, kapacitet og reserve

beholdning) samt ledningsnettes placering og udstrækning herunder

placering af stophaner, brandhaner m.m.

Vandforsyningen bør sikre sine anlæg og installationer mod

uvedkommendes adgang, som minimum bør de kunne aflåses. I

forbindelse med beredskabsplanlægningen bør det overvejes, om

enkelte af vandforsyningens anlæg kan sikres yderligere f.eks. ved

montering af elektroniske åbne og lukke kontakter eller alarmer for

åbning af disse, videoovervågning i vandværksbygninger,

indhegninger o.s.v.

Uddannelse af personale, information og en tilfredsstillende beskrivelse

af råvandsanlæg, behandlingsanlæg samt

ledningsdokumentation er vigtige bestanddele af vandforsyningens

beredskabsplanlægning.

Sikkerhedsrutiner og beredskabsplaner må udarbejdes i et nært

samarbejde mellem de involverede personer og myndighederne. Rutiner og planer

bør revideres i takt med fornyelser og udbygning på

vandforsyningen.

Det kan være hensigtsmæssigt, at de enkelte vandforsyningers

beredskabsplaner indgår i den kommunale beredskabsplanlægning for

vandforsyningen. I givet fald vil vandforsyningernes planer blive godkendt -

som en del af den kommunale planlægning - af kommunalbestyrelsen efter

indstilling fra beredskabskommissionen.

3.3 Oplysninger om tilgængeligt materiel

Det bør fremgå af beredskabsplanen, hvilke ressourcer

mandskab og materiel vandforsyningen råder over til udbedring af skader

eller fremskaffelse af nødforsyning af drikkevand. Det kan enten

være vandforsyningens egne hjælpemidler, eller hjælpemidler

de har indgået aftaler med private om at stille tilrådighed.

Beredskabsplanen bør indeholde oplysninger om navne, adresser og

telefonnumre på de personer, der kan trækkes på, samt

adresser og oplysninger om kontaktpersoner, der opbevarer materialer og

hjælpemidler.

Det kommunale beredskab vil gennem beredskabscentrene kunne rekvirere

materiel til bortskaffelse af vand (pumper, rør og fittings), og til

strømforsyning (mobile generatorer) m.m.

Det bør endvidere fremgå af beredskabsplanen hvilket

kommunikationsudstyr, der er til rådighed, hvem der er ansvarlig for

dette, og hvor der kan rekvireres supplerende udstyr.

3.4 Beredskabets organisering

Beredskabsplanen bør indeholde en fortegnelse over de personer, som

vil være ansvarlige for koordinering af beredskabet for

vandforsyningen. Koordinationsgruppens basissammensætning vil

bestå af repræsentanter fra det kommunale beredskab, eventuelt

politimesteren, kommunens tilsyn med vandforsyningen, embedslægen og

vandforsyningen samt eventuelt andre med erfaringer på

vandforsyningsområdet.

Beredskabsplanen bør fastlægge opgave- og

kompetencefordelingen mellem koordinationsgruppens medlemmer - hvem er

ansvarlig for: indkaldelse af gruppen, talsmand, teknisk ledelse og

information. For nogen af opgaverne vil der være en naturlig fordeling

i forhold til den ekspertise de enkelte medlemmer af gruppen besidder, for

andre opgaver kan det være hensigtsmæssigt, at udpege en

ansvarlig fra gang til gang. Der bør, i de enkelte

beredskabssituationer kun være én person, der varetager

kontakten til omverdenen - presse, politikere og borgere.

Embedslægen er rådgivende overfor kommunen og bistår med

vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser. I situationer, hvor der

er tale om forurening af drikkevandet, skal embedslægen altid

inddrages. Vurdering af hvorvidt vandet er sundhedsfarligt skal altid

foretages i samarbejde med embedslægen

I tilfælde hvor det kan komme på tale at aflede forurenet vand

til kloaknettet, skal spildevandsforsyningen kontaktes, med henblik på

at få klarlagt, om forureningen vil påvirke det

pågældende rensningsanlægs funktion.

Andre personer og organisationer kan inddrages efter behov. Det kan

være miljølaboratorier, amtet, politiet, andre af kommunens

forvaltninger m.fl.

Det vil være vandforsyningens ledelse, der skal

iværksætte de egentlige handlinger til udbedring af skader

så som: reparationer, desinfektion, rensning og lignende, som skal til

for at vandforsyningen igen kan vende tilbage til sædvanlige

produktion.

Koordinationsgruppen bør endvidere kunne råde over et lokale

med adgang til tekniske hjælpemidler som telefoner, fax, computer

m.m.

3.5 Alarmering

Beredskabsplanen bør være kendt af alle, der er nævnt i

planen, og som forventes at skulle kunne yde en indsats i forbindelse med

beredskabet. Det gælder også de personer, der ikke er en del af

beredskabet, men som forventes at stille materiel eller mandskab til

rådighed.

Ved henvendelse om unormal vandforsyning er det en forudsætning, at

de personer, der modtager henvendelsen, ved hvordan beredskabet

iværksættes.

Inden for normal arbejdstid vil henvendelsen ofte blive rettet til enten

vandforsyningen eller kommunen som tilsynsmyndighed for vandforsyningen. Uden

for normal arbejdstid kan det f.eks. være alarmcentralen eller

redningsberedskabet, der modtager henvendelsen.

Beredskabets koordinationsgruppe vil blive inddraget i de tilfælde,

hvor nedenstående situationer enten medføre et omfattende svigt

i leveringen af vand eller ved risiko for sundhedsfarlig forurening af

vandforsyningen:

Ó

Forbruger klager over vandkvaliteten

Ó

Indberetning af sygdomstilfælde fra de lokale læger til

embedslægen

Ó

Indberetning om uheld med f.eks. kemikalier på en virksomhed

Ó

Hærværk eller indbrud på vandforsyningens ejendom

Ó

Trafikuheld med udslip af kemikalier

Ó

Brud på større ledninger

Ó

Kontrollen med vandkvaliteten påviser en forurening.

Beredskabsplanen bør indeholde en oversigt over personer, navne og

telefonnumre, samt hvordan der bør handles når der opstår

en beredskabssituation. Figur 3.5.1 er et forslag til hvordan

alarmeringsplanen kan opbygges. I den kommunale beredskabsplan bør det

fremgå hvem (person eller indstands), der er ansvarlig for at foretage

de enkelte vurderinger.

Figur 3.5.1 Alarmeringsplan

+++FIGUR+++

Afhængig af årsagen til henvendelse om unormal vandforsyning,

vil der skulle foretages en vurdering af hvorvidt, vandforsyningen selv kan

løse problemet.

Hvis der er tale om en akut opstået situation, hvor svigtende

vandleverance eller risiko for sundheden betyder, at der fordres en

særlig indsats, indkaldes koordinationsgruppen.

Hvis det er en forurening, der ikke har akut sundhedsmæssig

betydning, behandles den som en påbudssag af den kommunale

tilsynsmyndgihed efter vandforsyningslovens § 62.

3.5.1 Forbrugerklager

Forbrugerklager kan enten være forårsaget tekniske eller

driftsmæssige forstyrrelser, i de tilfælde vil det være

vandforsyningen selv, der er ansvarlig for at løse problemet.

Vandforsyningen bør dog underrette det kommunale tilsyn, i

tilfælde af at de modtager klager.

Koordinationsgruppen indkaldes ved forbrugerklager, der ikke er begrundet

af tekniske eller driftsmæssige årsager, og som ikke kan

løses med vandforsyningens egne ressource.

3.5.2 Indberetning af sygdomstilfælde

Ved øget forekomst af sygdomstilfælde, som mistænkes

for at være forårsaget af vandbåren smitte, indkaldes

koordinationsgruppen.

3.5.3 Forurening ved uheld med kemikalier eller olie

Uheld på virksomheder, eller trafikuheld hvor transport af

kemikalier eller olieprodukter kan medføre forurening af omgivelserne,

vil der skulle foretages en vurdering om uheldet har betydning for

vandforsyningen i uheldsområdet f.eks. indvindingsboringer,

vandbehandlingsanlæg, rentvandstanke eller distributionsnet.

Vurderes uheldet at have konsekvenser for vandforsyningen, bør

koordinationsgruppen indkaldes med det formål at minimere

skadevirkningerne på drikkevandsforsyningen.

3.5.4 Hærværk eller indbrud

Hvis der er tydelige tegn på indbrud og hærværk på

et vandforsyningsanlæg eller anlæggets tekniske installationer,

og hvis der er tvivl om hvorvidt, det har påvirket vandkvaliteten

bør kommunens tilsyn kontaktes.

Der udtages prøver til analyse og identificering af mulig

forurening. Det kan være svært at afgøre hvilke analyser,

der er relevante i sådanne situationer. Hvis der er efterladt spor, der

peger på at vandforsyningen er blevet forurenet, vil det være

hensigtsmæssigt at kontakte Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium

(til identificering af kemiske stoffer) eller Statens Serum Institut (for

identificering af mikroorganismer).

Indtil det er klarlagt, om der er sket en forurening af vandforsyningen,

vil det være nødvendigt at etablere en nødforsyning. I de

tilfælde, hvor der ikke kan etableres en anden vandforsyning,

bør koordinationsgruppen indkaldes.

3.5.5 Større driftsforstyrrelser

Både i fredstid og i forbindelse med krigs- eller terrorhandlinger,

kan der ske større skader på vandforsyningen, som ikke

umiddelbart kan afhjælpes i løbet af få timer f.eks.

strømsvigt af længerevarende karakter, brand eller eksplosion i

vandværkets bygninger eller sprængninger af hovedledninger.

3.5.5.1 Længerevarende strømudfald

Beredskabet bør være planlagt således, at der kan

etableres nødstrøm til pumper ved udfald af elforsyningen. Hvis

strømforsyningen til et enkelt anlæg falder ud, bør det

fremgå af planen hvilke andre anlæg, der kan overtage forsyningen

midlertidig. Til sikring af den almindelige vandforsyning bør de

vigtigste anlæg være indrettet med

nødstrømsanlæg eller med stik til strømforsyning

fra en mobil generator.

3.5.5.2 Brud på ledningsnettet

Brud på hovedforsyningsledninger og andre større

forsyningsledninger kan forårsage væsentlige skader på gade

og vej f.eks. ved underminering.

Ved ledningsbrud bør det i den enkelte situation overvejes om

trykket i forsyningsnettet bør opretholdes. Kan trykket opretholdes

mindskes risikoen for forurening fra tilbagesugning fra tilsluttede

installationer eller fra den omgivende jord.

Kan trykket i ledningsnettet ikke opretholdes, eller er det

nødvendigt at distribuere vand der ikke har drikkevandskvalitet, vil

ledningsnettet skulle gennemskylles og desinficeres før den normale

tilstand kan genoprettes.

På grund af ledningsnettets udstrækning og konstruktion

må arbejdet med rengøring og desinficering forventes at blive

omfattende.

Ved opretholdelse af vandforsyning til sanitære formål

(toiletskyl og vask) kan det være nødvendigt at benytte

ledningsnettet til distribution af vand, der ikke har drikkevandskvalitet

(f.eks. ubehandlet grundvand). Vand til at drikke og tilberedning af mad

må leveres via tankvogne eller lignende.

3.5.6 Forurening af kildeplads

Uforudset forurening af kildepladsen kan f.eks. være:

i

Mikrobiologisk forurening som følge af kloakudslip

i

Pesticidforurening

i

Olie- og kemikalieudslip

i

Affaldsdepoter

i

Trafikuheld (f.eks. kemikalietransport)

i

Hærværk/terror (kemisk og/eller mikrobiologisk

forurening)

Hvad enten det er en kemisk eller mikrobiologisk forurening, bør de

sundhedsmæssige konsekvenser vurderes, så snart forureningen er

erkendt. Med i vurderingen inddrages oplysninger om, hvor længe

forureningen kan have varet, hvor meget den er blevet spredt, og hvad kan der

gøres for at reducere konsekvenserne.

Er der tale om en kendt forureningskilde med f.eks. velkendte kemiske

stoffer/mikroorganismer eller en spildevandsforurening, kan det almindeligt

anvendte miljølaboratorium bistå med at identificere og

kvantificere forureningen.

Hvis det ikke er givet, hvilken forureningstype der er tale om, vil det

være nødvendigt at inddrage specialister som Statens Serum

Institut til identificering og kvantificering af den mikrobiologiske

forurening, herunder sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller

Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium til identificering og

kvantificering af kemiske stoffer.

Ved akut opstået forurening af kildepladsen kan det være

nødvendigt, at sikre rent vand fra et andet sted f.eks. fra en anden

kildeplads/boring eller ved tilslutning til anden vandforsyning. Hvis ikke

vandforsyningen kan opretholdes f.eks. p.gr.a. risikoen for sundhedsfare,

leveres nøddrikkevand fra tankvogn eller lignende.

Hvis det er muligt skal beredskabet bistå med oprydning på

kildepladsen og begrænsning af forureningen. Dette er primært

muligt, når der er tale om en belastning fra overfladen f.eks. ved

spild af kemikalier fra en trafikulykke.

Afværgepumpning vil kunne begrænse spredningen af

forureningen, hvis der er tale om en punktkilde.

Permanente ordninger som etablering af ny kildeplads og boringer eller

tilslutning til andet vandforsyning vil sjældent kunne etableres

hurtigt, så kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed skulle

påbyde midlertidige løsninger for vandforsyningen indtil en

permanent ordning kan etableres.

3.5.7 Forurening på vandforsyningsanlægget

Forurening på vandforsyningsanlæg kan enten opstå som en

forurening en af boring eller en forurening i selve behandlingsanlægget

eller indtrængning i rentvandsbeholdere.

Konstateres en forurening af vandet fra vandforsyningen skal kilden til

forureningen kortlægges, så vandkvaliteten kan genoprettes.

Forureningen kan opstå som følge af:

Ú

Fejl og mangler i vandforsyningens installationer, bygninger eller

vandbehandling f.eks. efter indbrud, hærværk, brand el.lign.

Ú

Uheld med opbevaring eller håndtering af

vandbehandlingskemikalier

Ú

Forurenet råvand - er boringen intakt (se foregående

afsnit)

Ú

Forurening af rentvand i behandlingsanlæg eller i

rentvandsbeholder

Dernæst vurderes det, om skaderne kan udbedres - inden for kort tid

(24 timer), eller om det vil tage længere tid.

Desuden vurderes det, hvad det betyder for vandforsyningens forbrugere,

f.eks. om vandet kan drikkes, om det skal koges, om det må anvendes til

vask eller om der stilles nødforsyning til rådighed.

I forbindelse med en forurening på vandforsyningsanlægget

bør der i beredskabsplanen være taget stilling til hvem, der

bør alarmeres. Hvorvidt forureningen skal undersøges

nærmere, og hvilke forholdsregler der bør træffes, indtil

det kan afgøres, om vandet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det

kan være nødvendigt at sende prøver til både

Statens Serums Institut og Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium, hvis

det er en ukendt forurening, der skal spores.

3.5.8 Forurening af ledningsnet og rentvandsbeholdere

Ledningsnet og rentvandbeholdere er forholdsvis sårbare dele af

vandforsyningen. Ledningsnettet på grund af den store udbredelse med et

utal af muligheder for tilførelse af forurening. Forurening og uheld

kan begrænses ved vandforsyningens vedligeholdelse og tilsyn med de

tekniske installationer.

Ledningsnettet kan forurenes ved:

Ú

Tilbagestrømning af forurening fra tilsluttede installationer

Ú

Ledningsbrud

Ú

Lækager især ved ringe tryk eller trykfald

Ú

Reparationer og/eller nye tilslutninger

Det er ofte svært at lokalisere kilden til en forurening i

ledningsnettet, hvis ikke der sker anmeldelse af uheld, som opstår i

forbindelse med installationer eller ved gravearbejde.

Rentvandsbeholderne er ofte ubeskyttede og kan derfor let udsættes

for hærværk og indbrud, ligesom revnedannelser eller manglende

vedligeholdelse kan føre til forurening.

4 Orientering til befolkningen

Ved en opstået beredskabssituation er det vigtigt at holde

befolkningen - herunder også pressen og politikerne orienteret om, hvad

der er sket, og hvilke forholdsregler der gælder for den enkelte

forbruger. Kommunen og vandforsyningen træffer i samråd

foranstaltninger til orientering af lokalbefolkningen om, hvad der er sket,

og hvilke beslutninger der er truffet.

Det bør overvejes, om der inden for det enkelte

forsyningsområde er behov for orientering til fremmedsprogede

borgere.

Orienteringen kan foregå således (se i øvrigt

tjeklisten):

i

Daterede opslag eller løbesedler

i

direkte henvendelse til følsomme forbrugere

i

institutioner, plejehjem, hospitaler eventuelt via de kommunale

forvaltninger

i

levnedsmiddelindustri, landbrug med dyrehold m.v. eventuelt via

fødevareregionen

i

højttalervogne - gennem politiet

i

udsendelse af meddelelse over lokalradio

i

udsendelse af beredskabsmeddelelse over radio/TV

Orienteringen til forbrugerne bør, for at kunne informere bredest

muligt være en kombination af flere af de ovenfor nævnte

muligheder. Hvilken form der vælges afhænger af problemets alvor,

og hvilke forbrugere der findes i forsyningsområdet.

Det kommunale tilsyn og vandforsyningen bør have forberedt

udformningen af sådanne meddelelser så de vil kunne udsendes med

meget kort varsel. Meddelelserne kan være trykt på forhånd,

så der f.eks. kun mangler indføjelse af det konkrete problem,

dato, samt anbefalinger f.eks. om kogning af drikkevand (se tjeklisten).

I de tilfælde, hvor der er behov for en hurtig information af

forbrugerne, kan beredskabsmeddelelsen sendes over radio/TV, i så fald

skal det ske gennem den stedlige politimester. Politiet kan i begrænset

omfang orientere enkelte områder ved anvendelse af

højtalervogne. Disse meddelelser bør vøre forberedt

på forhånd. Orienteringen af befolkningen bør indeholde

oplysninger om:

Ú

Hvad der er årsag til meddelelsen ?

Ú

Hvem meddelelsen berører, entydig geografisk afgrænsning ?

Ú

Hvad skal de som meddelelsen angår gøre ?

Ú

Udsendes yderligere information og hvornår ?

Ú

Hvilke foranstaltninger foretager vandforsyning til udbedring ?

Ú

Hvor findes der information i øvrigt ?

Beredskabsplanen bør på forhånd have fastlagt hvilke

personer, institutioner, myndigheder, virksomheder og andre, der bør

informeres om en beredskabssituation.

5 Nødvandforsyning

Nødvandforsyning bør etableres når den normale

vandforsyning er afbrudt over en længere periode, eller når der

er konstateret en sundhedsfarlig forurening, som ikke umiddelbart kan

afhjælpes. Er vandet sundhedsfarligt eller er der nærliggende

fare for at det kan blive sundhedsfarligt skal kommunalbestyrelsen

påbyde vandforsyningen hvilke foranstaltninger, der skal træffes

for at imødegå en sundhedsrisiko.

Vurderingen af hvorvidt vandet er sundhedsfarligt foretages altid i

samarbejde med embedslægen.

I forbindelse med planlægningen af nødvandforsyning kan det

være en fordel på forhånd, at have besluttet hvor meget

vand, der bør stilles til rådighed for den enkelte forbruger.

Der er ingen lovmæssige krav til hvor meget vand en forbruger har krav

på, men det skønnes at 3 - 5 liter vand til drikkevand og

madlavning pr. person vil være tilstrækkelig.

5.1 Nødvandforsyning via forbindelsesledninger

Mulighederne for hurtigt at fremskaffe rent vand i akutte situationer

bør være forberedt i god tid. Mange vandforsyninger er i dag

indbyrdes forbundet med et forbindelsesledningssystem ligesom mange kommunale

vandforsyningsplaner indeholder en hensigtserklæring om at etablere

sådanne.

Man bør være opmærksom på, at

forbindelsesledninger ikke er helt uden problemer, idet der specielt kan

være risiko for spredning af såvel kemisk som mikrobiologisk

forurening. Vandforsyninger med forbindelsesledninger bør indgå

aftaler om regelmæssig udskylning af ledningsstrækningen eller

moderat vandgennemstrømning.

I ledningssystemer med stillestående vand, bør der etableres

skylleventiler, således at "dødt" vand kan skylles ud af

rørsystemet uden at blive blandet med drikkevandet til

forbrugerne.

5.2 Nødvandforsyning ved udlægning af midlertidige

ledninger

Mellem vandforsyninger, hvor der ikke er etableret fast

ledningsforbindelse, kan der foretages udlægning af midlertidige

rørledninger eventuelt med bistand fra det kommunale beredskab.

Midlertidige ledningssystemer etableres som regel med de slanger, der er

opmagasineret på beredskabsstationen, eller med nye rør fra

rørfabrikanternes lagre. Sådanne ledningssystemer vil også

kunne udlægges imellem private boringer og

vandforsyningsanlægget.

5.3 Nødvandforsyning fra transportable beholdere, tankvogne

m.v.

Det er vigtigt, at det kommunale beredskab i forbindelse med

beredskabsplanen har en oversigt over hvilke transportable beholdere, der vil

kunne disponeres over i en nødsituation, samt hvilket personale der

kræves til deres betjening. Se tjeklisten.

Før sådanne beholdere tages i brug, bør der i

samråd med embedslægen træffes beslutning om hvilke

særlige foranstaltninger, der bør iagttages f.eks. desinfektion,

opbevaringstid og lignende. Se tjeklisten.

5.4 Kontrol af nøddrikkevand

Nøddrikkevand vil ikke altid kunne leve op til kravene til

drikkevandskvalitet enten fordi det vand, der er til rådighed, kan

være af en anden kvalitet, eller vandet hentes og opbevares i tankvogne

og beholdere både hos vandforsyningen og hos forbrugerne.

Nøddrikkevand skal derfor holdes under bakteriologisk kontrol.

Kontrollen bør fastlægges med hensyn til hvilke mikrobiologiske

parametre, der skal måles for og med hvilken hyppighed, der skal

kontrolleres. Kontrollen tilrettelægges i hvert enkelt tilfælde i

samråd med embedslægen.

6 Referencer

Følgende love og bekendtgørelser indgår i

plangrundlaget for udarbejdelse af beredskabsplaner for

vandforsyningsområdet:

Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000.

Beredskabsstyrelsen: Akutte drikkevandsforureninger - en praktisk guide

(august 2000)

Beredskabsstyrelsen: Planlægning af kommunernes & amternes

beredskab

Beredskabsstyrelsen: Indsatstaktiske retningslinier og

samarbejdsprincipper

Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999

med senere ændringer

Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn

med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 871 af 21. september

2001, med tilhørende vejledninger.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 1997 om boringskontrol på

vandværker.

Miljøministeriets bekendtgørelse om udførelse af

boringer efter grundvand, bekendtgørelse nr. 672 af 26. juli 2002.

Miljøministeriets bekendtgørelse om vandindvinding og

vandforsyning, bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 657 af 28. oktober 1983.

Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 494 af

28. maj 2000 med tilhørende vejledning.

Danske Vandværkers Forenings vejledning nr. 7: Beredskabsplaner -

ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger

Danmarks Private Vandværker (F.V.D): Håndbog for

bestyrelsesmedlemmer VI - Beredskabsplaner for vandværker.

Bilag A

7 Tjekliste

Denne tjekliste er tænkt som inspiration ved udformningen af den del

af den kommunale beredskabsplan, som omhandler vandforsyningen. Listen

må ikke regnes for udtømmende, da der kan være specielle

forhold i den enkelte kommune, som gør, at der bør tages

særlige initiativer udover de i tjeklisten nævnte.

Den kommunale beredskabsplan bør som minimum indeholde og behandle

følgende elementer:

1. Alarmering

2. Telefonliste

3. Organiseringen af beredskabet

4. Orientering

5. Forholdsregler -afhjælpende foranstaltninger

6. Nødvandforsyning

7. Aftale med vandforsyningen om beredskab i

krisesituationer

7.1 Alarmering

En lokal forurening kan f.eks. komme til myndighedernes kendskab

Ú

Ved at forbrugerne klager over kvaliteten af det vand, der leveres fra

vandforsyningen

Ú

Ved at der fra lokale læger sker indberetning om

sygdomstilfælde til embedslægen

Ú

Ved at der sker indberetning om uheld på en virksomhed

Ú

Som følge af en trafikulykke

Ú

Ved indsivning ved ledningsbrud

Ú

I forbindelse med kontrolanalyser.

Den første alarmering eller anmeldelse vil normalt indgå til

den pågældende vandforsyning, til alarmcentralen eller til

kommunens tekniske forvaltning. Den myndighed eller organisation, der

modtager alarmen, er ansvarlig for straks at kontakte de øvrige

ansvarlige myndigheder m.fl. når det står klart eller det er

sandsynliggjort, at der er tale om en forurening, der udløser en

egentlig beredskabssituation.

7.2

Telefonlisten

Beredskabsplanen bør indeholde en opdateret telefonliste over alle

der kan være behov for at komme i kontakt med. Listen nedenfor er et

eksempel, som ikke nødvendigvis er fuldstændig men tænkt

til inspiration. Der bør være telefonnumre til de centrale

personer, også på hvor de kan træffes uden for normal

arbejdstid.

Kontakt til

Telefon

Kontaktperson

VED Alarmering

Alarmcentral/politi1)

112

Beredskabschefen i kommunen

Det kommunale tilsyn/ miljøafdeling

Amtets miljøvagt

Embedslægeinstitutionen og embedslægernes private numre

Vandforsyningsanlæg i kommunen

A

B

C

Andre

INFORMATION

Kommunens øvrige forvaltninger

Social

Skole

Børn

Andre

Fødevareregionen

Følsomme forbrugere

Levnedsmiddelproducerende virksomheder

Dagplejere

Skoler

Børne- og handicapinstitutioner

Ældre borgere (hjemmeplejen)

Plejehjem/ældrecentre

Hospitaler

Praktiserende læger

Børnetandpleje

Større kantiner, restauranter, feriecentre, campingpladser m.v.

Forsvarets institutioner: kaserner, flyvestationer, flådestationer

m.fl.

evt. nabokommuner

Nærmeste skadestue

RÅDGIVNING OG ASSISTANCE

Laboratorier f.eks.

Miljølaboratorier

Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium

45 90 60 00

Statens Serum Institut (mikrobiologi)

32 68 32 68

Fødevaredirektoratet:

Institut for fødevaresikkerhed og toksikologi

33 45 60 00

Giftinformationen: Bispebjerg Hospital

35 31 60 60

Arbejdstilsynet - den lokale kreds

Beredskabsstyrelsen

45 90 60 00

Statens Institut for Strålehygiene

45 54 34 54

MATERIEL OG NØDFORSYNING

Vandforsyningsanlæg i nabokommuner

A

B

C

Andre

Ejere af markvandingsboringer

Tankvognsejere til nødvandforsyning

Falck/brandvæsen

Beredskabscentre

Mejerier

Bryggerier

Andre

VVS-installatører

Entreprenører evt. til rendegravere

Leverandører af rør og fittings

1) I politikredsene København, Frederiksberg,

Gentofte, Lyngby, Gladsakse, Glostrup, Hvidovre og Tårnby kontaktes

ordenspolitiets centrale vagtleder på Københavns

Politigård telefon 33 14 14 48 lokal 2130.

Ovenstående institutioner m.v. er vigtige, men det er den aktuelle

forurening og dermed den konkrete beredskabssituation, som er

afgørende for hvem der bør kontaktes og hvornår. Som

tidligere nævnt, kan der være specielle myndigheder eller

personer, som bør inddrages i særlige tilfælde. Udover

telefonnumre kan fax-numre og e-mail adresser være gavnlige.

7.3 Organisering af

beredskabet

Beredskabsplanen bør beskrive hvilken organisation, der har

kompetencen til at lede beredskabet, og hvem der konkret er ansvarlig for

ledelsen af beredskabet.

Det bør af beredskabsplanen fremgå hvem beredskabet består

af og hvilke kompetencer de har, som minimum bør beredskabet

være repræsenteret med personer fra følgende

enheder:

i

Beredskabschefen

i

Det kommunale tilsyn

i

Vandforsyningens ledelse

i

Embedslægeinstitutionen

i

Analyselaboratoriet

i

Politimesteren

Beredskabets organisation bør tilrettelægge og styre arbejdet

med følgende opgaver:

i

vurderingen af forureningen - risiko, omfang og farlighed

i

orientering af forbrugere - straks, og løbende under

opklaringsarbejdet

i

orientering af pressen - straks, og løbende under

opklaringsarbejdet

i

vurdering af behovet for analyser - antal analyser, hvilke stoffer, og

hvor der bør udtages prøver

i

vurdering af analyseresultater - hvornår kan beredskabet

afblæses

i

etablering af afværgeforanstaltninger

i

etablering af nødvandforsyning

7.4 Orientering af forbrugere og

presse

Afhængig af forureningens omfang og karakter vurderes det, hvem der

bør orienteres og hvordan. I en beredskabssitutation bør det

også vurderes, hvem der bør stå for orienteringen til

omverdenen: - vandforsyningen, kommunalbestyrelsen eller embedslægen -

eventuelt ved en fælles meddelelse.

De berørte forbrugere som bør orienteres er: Forbrugere

inden for vandforsyningens område, specielt følsomme forbrugere

(ældre, svækkede og børn). Desuden bør

fødevareregionen, levnedsmiddelvirksomheder, hoteller og restauranter,

landbrug med dyrehold med flere orienteres.

Generel orientering af forbrugerne:

Medie

Information

Radio/tv

Hvilken meddelelse

Beredskabsmeddelelsen udsendes af politimesteren

Aviser

Hvilken meddelelse

Hvilke lokalaviser og/eller landsdækkende aviser

Politiets

Højttalervogne

Hvilken meddelelse

Hvilke områder

Opslag

Udformning - hvilken meddelelse. Kan evt. foreligge som skabelon til brug

i daginstitutioner, boligkareer, bygninger og forretninger, hvor der kommer

mange mennesker f.eks. posthuse, bus- og jernbanestationer.

Løbesedler

Udformning - hvilken meddelelse. Kan evt. foreligge

Som skabelon. Uddeling i hvilket område

7.5 Informationen

Informationen bør være klar og entydig: Hvad er problemet,

hvilke forholdsregler bør der træffes (kogeanbefaling,

nødforsyning ved tankvogne, kan vandet fortsat bruges til toiletskyl

osv.) Hvor længe forventes det at vare før forsyningen igen er

normal.

Der kan med fordel udarbejdes skabeloner til radiomeddelelser, opslag og

løbesedler i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen. De

aktuelle oplysninger kan så indsættes afpasset til det konkrete

tilfælde.

7.6 Afmelding

Det er vigtigt at beredskabet gør sig klart hvordan og

hvornår beredskabstilstanden kan afblæses, således at

forbrugerne orienteres når vandforsyningen igen er normal.

7.7

Nødvandforsyning

Hvis forureningen tegner til at blive af længere varighed, eller

vandforsyningen ikke kan opretholdes, kan det blive nødvendigt at

etablere en nødvandforsyning. I så fald bør

beredskabsplanen klart beskrive følgende forhold og

foranstaltninger:

Ú

mulighed for etablering af nødforsyninger

Ú

ringforbindelse til nabovandforsyning

Ú

markvandingsboringer

Ú

tankvogne

Ú

hvem kan kontaktes for hjælp

Ú

vandforsyninger

Ú

ejere af markvandingsboringer

Ú

ejere af tankvogne

Ú

brandvæsenet

Ú

beredskabscentre

Ú

mejerier

Ú

bryggerier

Ú

VVS-installatører

Ú

entreprenører

Ú

leverandører af rør og fittings (se i øvrigt

telefonlisten)

Lignende dokumenter