Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om planlægning af beredskab
for vandforsyningen
Indhold
FORORD
1
INDLEDNING
1.1
DET LOVMÆSSIGE GRUNDLAG M.V.
1.1.1
Beredskabsloven
1.1.2
Lov om vandforsyning m.v.
1.1.3
Samarbejde med andre myndigheder
2
INDVINDINGS- OG FORSYNINGSFORHOLD
2.1
KORTLÆGNING OG PLANLÆGNING EFTER VANDFORSYNINGSLOVEN
2.2
VANDFORSYNINGSSTRUKTUR
2.3
BESIGTIGELSE AF VANDFORSYNINGSANLÆG
2.4
OPLYSNINGER OM BORINGER, VANDFORSYNINGSANLÆG, LEDNINGSNET OG
FORBRUGERKREDS
3
BEREDSKABSPLANLÆGNING
3.1
DEFINITION AF EN BEREDSKABSSITUATION
3.1.1
Læs alt
Den regelmæssige kontrol
3.2
BEREDSKABSPLANLÆGNING
3.2.1
Det kommunale beredskab
3.2.2
Det kommunale tilsyn med vandforsyningen
3.2.3
Den enkelte vandforsyning
3.3
OPLYSNINGER OM TILGÆNGELIGT MATERIEL
3.4
BEREDSKABETS ORGANISERING
3.5
ALARMERING
3.5.1
Forbrugerklager
3.5.2
Indberetning af sygdomstilfælde
3.5.3
Forurening ved uheld med kemikalier eller olie
3.5.4
Hærværk eller indbrud
3.5.5
Større driftsforstyrrelser
3.5.6
Forurening af kildeplads
3.5.7
Forurening på vandforsyningsanlægget
3.5.8
Forurening af ledningsnet og rentvandsbeholdere
4
ORIENTERING TIL BEFOLKNINGEN
5
NØDVANDFORSYNING
5.1
NØDVANDFORSYNING VIA FORBINDELSESLEDNINGER
5.2
NØDVANDFORSYNING VED UDLÆGNING AF MIDLERTIDIGE LEDNINGER
5.3
NØDVANDFORSYNING FRA TRANSPORTABLE BEHOLDERE, TANKVOGNE M.V.
5.4
KONTROL AF NØDDRIKKEVAND
6
REFERENCER
Bilag A
Tjekliste
Forord
Denne vejledning er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med
en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening,
Embedslægeforeningen, Danske Vandværkers Forening (nu Dansk Vand-
og spildevandsforening DANVA) og Foreningen af Vandværker i Danmark.
Derudover har Beredskabsstyrelsen bidraget med nyttige kommentarer til
vejledningen.
1 Indledning
Denne vejledning erstatter efter aftale med Beredskabsstyrelsen
Civilforsvarsstyrelsens "Retningslinier for teknisk tjeneste
(vandforsyningen)" fra 1975.
Vejledningen kan med fordel suppleres med
1. Beredskabsstyrelsens publikation "Akutte drikkevandsforureninger -
en praktisk guide", som på grundlag af indsamlede erfaringer fra
tidligere drikkevandsforureninger giver råd og vejledning om
håndtering af forureningstilfælde.
2. Danske Vandværkers Forenings vejledning nr. 7
"Beredskabsplaner - ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger",
som omhandler de forhold, der sikrer, at en vandforsyning kan opretholdes,
hvis der opstår pludselige råvandsforureninger, der
medfører lukning af enkelte boringer eller hele kildepladser.
Vejledningen indeholder retningslinier for tilrettelæggelsen af det
kommunale og vandforsyningens eget beredskab på
vandforsyningsområdet i tilfælde af ekstraordinære forhold,
forstået som akut sundhedsfare eller ved svigt i vandforsyningens
levering f.eks. som følge af brand i vandforsyningsanlæg,
strømsvigt, hærværk og/eller ulykker i
vandindvindingsoplandet.
Vejledningen og kravet om etablering af beredskabsplaner gælder
primært for almene vandforsyningsanlæg. Dvs.
vandforsyningsanlæg private eller offentlige som forsyner mere end 10
husstande, eller som producerer mere end 3.000 kubikmeter drikkevand
årligt.
Vejledningen indeholder oplysninger af praktisk/operationel karakter,
bl.a. om hvilke instanser/personer der bør inddrages i
beredskabssituationen, om information af forbrugerne og om tilgængeligt
materiel til etablering af nødvandforsyning m.v.
Den kommunale beredskabsplanlægning bør gennemføres i
samarbejde med de almene vandforsyninger, og de almene vandforsyninger
bør selv udarbejde retningslinier for hvorledes, der handles i
tilfælde af akut sundhedsfare eller svigt i vandforsyningens levering.
Beredskabsmæssige aspekter vedrørende vandforsyning
bør indgå som et naturligt element i forbindelse med kommunens
øvrige planlægning for vandforsyningen.
1.1 Det lovmæssige grundlag m.v.
1.1.1 Beredskabsloven
Den 1. januar 1993 trådte beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23.
december 1992 i kraft (jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober
2000). Samtidig blev brandloven, civilforsvarsloven og loven om det civile
beredskab ophævet.
I henhold til beredskabslovens § 25 stk. 1 skal, kommunalbestyrelsen
udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.
Planen skal bl.a. omhandle kommunens beredskabsplanlægning på
vandforsyningsområdet.
Efter lovens § 24 skal den enkelte minister inden for sit område
planlægge og træffe foranstaltninger til udførelse af
opgaver inden for det civile beredskab, således at samfundet under
krise eller krig kan videreføre sine funktioner, samt at der kan ydes
støtte til landets samlede forsvar.
Miljøministeren skal ifølge beredskabslovens § 27
fastsætte vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes
civile beredskabsplanlægning for vandforsyningen.
1.1.2 Lov om vandforsyning m.v.
Efter § 14 i vandforsyningsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af
26. februar 1999 med senere ændringer) udarbejder kommunalbestyrelsen
planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder
hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke
forsyningsområder de enkelte anlæg skal dække. Efter lovens
§ 57 fører kommunalbestyrelsen tilsyn med indretningen og driften af
vandforsyningsanlæggene.
1.1.3 Samarbejde med andre myndigheder
Politimesteren, der indgår i beredskabskommissionen, varetager i
henhold til beredskabslovens § 17, stk. 1 den koordinerende ledelse ved alle
større fredstidsskader. Det er politimesterens opgave, jf.
beredskabslovens § 17, stk. 2 - når redningsberedskabet indsættes
- at sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre
nødvendige foranstaltninger, hvis der skønnes behov herfor.
Politikredsens katastrofeberedskabsplan er et centralt redskab ved politiets
udøvelse af den koordinerende ledelse. Det er derfor vigtigt, at der
er sammenhæng mellem denne plan og de kommunale beredskabsplaner -
herunder for vandforsyningsberedskabet.
2 Indvindings- og forsyningsforhold
2.1 Kortlægning og Planlægning efter vandforsyningsloven
Beredskabsplanlægningen for vandforsyningen bør baseres
på den kortlægning og planlægning, der har fundet sted i
henhold til bestemmelserne i vandforsyningslovens kapitel 3. Denne
kortlægning og planlægning har til formål at sikre, at
vandressourcerne udnyttes under hensyntagen til befolkningens og
erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig
vandforsyning, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse.
De vigtigste bestemmelser i loven er:
Ó
Ressourcekortlægning og planlægning, jf. lovens §§ 10 - 11.
Ó
Indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse) §§ 13 - 13d
Ó
Vandforsyningsplanlægning § 14
Den amtskommunale kortlægning og planlægning er relateret til
vandressourcerne, og indeholder oplysninger om vandforekomsternes
beliggenhed, størrelse og forsvarlig udnyttelsesgrad, kvalitet og
naturlig beskyttelse mod forurening samt de forureningstrusler, der kan
påvirke grundvandets kvalitet.
I amtskommunerne findes endvidere oplysninger om boringer og tilladelser
til vandindvinding.
Den kommunale vandforsyningsplanlægning er relateret til
forsyningsstrukturen i kommunen, og indeholder oplysninger om:
Ó
Lokalisering og arten af de forventede behov for vand i kommunen fordelt
på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner, industri-
og håndværksvirksomheder, landbrug og gartnerier m.v.).
Ó
Placering, ydeevne og kvalitet af de eksisterende almene
vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg,
beholderanlæg og pumpeanlæg - disses kapacitet, tekniske tilstand
og vedligeholdelsestilstand.
Ó
De almene vandforsyningsanlægs nuværende og fremtidige
forsyningsområder
Ó
Forsyning til forbrugere med særlige behov, virksomheder,
dyrehold, institutioner herunder sygehuse og lignende.
Ó
Ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle
forbindelsesledninger mellem anlæggene.
En forudsætning for en god beredskabsplan er således de
kommunale vandforsyningsplaner.
For kommuner, som endnu ikke har udarbejdet en vandforsyningsplan antages
det, at de ovennævnte oplysninger er kendte i kommunen. Kommunens
beredskabsplan og vandforsyningsplan bør være koordineret.
2.2 Vandforsyningsstruktur
Den danske drikkevandsforsyning er næsten udelukkende baseret
på indvinding af grundvand. De gunstige naturgivne muligheder for
indvinding af grundvand af god kvalitet i langt størstedelen af landet
kombineret med en historisk tradition specielt i landdistrikterne for
etablering af lokale fællesskaber inden for bl.a. vandforsyningen har
medført, at den danske vandforsyningsstruktur er meget decentral i
forhold til de fleste andre lande. Dette gælder såvel i forhold
til indvinding som distribution. Danmark har således et stort antal
vandforsyninger i forhold til befolkningens størrelse.
En opgørelse fra 1995 viste, at det samlede antal almene
vandforsyninger var godt 3.400. Hertil kom ca. 700 ikke-almene
fællesanlæg, der forsyner 3-9 hustande og ca. 91.000 private
brønde og boringer. Endelig anslås det, at der findes knap 1.300
større indvindingsanlæg, der indvinder vand af
drikkevandskvalitet til brug i industri m.v. Antallet af vandforsyninger er
imidlertid ikke statisk, så tallene bør ikke anvendes som
eksakte tal, men anvendes som et udtryk for størrelsesordenen.
Inden for den enkelte kommune vil der således ofte være flere
vandforsyninger både almene private- og kommunale vandforsyninger,
ikke-almene fælles vandforsyninger, samt et antal private brønde
og boringer til forsyning af private husstande og virksomheder med vand af
drikkevandskvalitet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandforsyningsloven føre
tilsyn med alle vandforsyningsanlæg, der producerer drikkevand.
Tilsynet omfatter anlæggenes indretning og vandkvalitet.
2.3 Besigtigelse af vandforsyningsanlæg
En forudsætning for at sikre forbrugerne vand i en
beredskabssituation er, at de enkelte almene vandforsyninger under
ordinære forhold har en forskriftsmæssigt indrettet kildeplads og
en god og sikker vandbehandling. Det er derfor vigtigt, at råvands- og
behandlingsanlæggene er i god vedligeholdelsesstand, og er indrettet
på en sådan måde, at det er muligt at sætte ind imod
såvel luftbårne som vandbårne forureninger, ved uheld eller
ved bevidste forøvede ødelæggelser af
vandforsyningen.
Kommunerne kan i forbindelse med deres tekniske tilsyn på
vandforsyningsanlæggene inddrage beredskabsmæssige forhold.
Der bør i den forbindelse også ses på, hvorledes
vandforsyningsanlæggene bedst sikres mod uvedkommendes adgang til
anlæg og installationer, f.eks. ved installering af alarmer eller andet
sikkerhedsudstyr.
2.4 Oplysninger om boringer, vandforsyningsanlæg, ledningsnet og
forbrugerkreds
I tilfælde af uheld, ulykker og lignende, som kan give anledning til
grundvandsforurening, er det hensigtsmæssigt, at kommunen har kendskab
til beliggenheden af vandforsyningernes indvindingsboringer, og om muligt
andre indvindingsboringer i kommunen.
Endvidere bør kommunen have kendskab til beliggenheden af alle
almene vandforsyningsanlæg, beholdere, pumpestationer m.v. samt
adresser på personer, som administrerer de pågældende
anlæg.
I tilfælde af forurening er det ligeledes hensigtsmæssigt, at
der er kendskab til de almene vandforsyningers forsyningsnet og placering af
afspærringsventiler.
Der bør desuden foreligge oplysninger om virksomheder, hvor der
fremstilles levnedsmidler og/eller andre produkter, der stiller særlige
krav til vandforsyningen, samt om følsomme forbrugergrupper som
hospitaler, vuggestuer, plejehjem m.fl.
3 Beredskabsplanlægning
3.1 Definition af en beredskabssituation
Beredskabsplanlægningen skal sikre, at der etableres det
nødvendige beredskab, når der opstår en situation, som
kræver en særlig indsats, som ikke kan løses med de
ressourcer (mandskab og materiel), vandforsyningen selv har til
rådighed.
Beredskabet skal træde til når leveringen af vand svigter,
eller hvis der opstår risiko for sundhedsfare.
3.1.1 Den regelmæssige kontrol
Tilsynet med vandforsyningernes drikkevandskvalitet bygger på
regelmæssig kontrol af boringerne, rent vandet fra vandforsyningen og i
ledningsnettet. Denne kontrol kan afsløre, om vandet er forurenet,
eller om der er fare for en forurening.
Overskridelse af kvalitetskravene for drikkevand vurderes af kommunen -
som tilsynsmyndighed - i samarbejde med embedslægen. Ikke alle
overskridelser har en akut sundhedsmæssig betydning, som kræver
et hurtigt indgreb. I nogle tilfælde vil kommunalbestyrelsen kunne give
vandforsyningen et påbud om at forbedre vandkvaliteten inden for en
frist. I mellemtiden kan der dispenseres for de fastsatte kvalitetskrav.
Hvis vandet er sundhedsfarligt, eller der er risiko for, at det bliver
sundhedsfarligt, skal der naturligvis gribes ind omgående. Hvis
vandforsyningen skal afbrydes permanent eller kortvarigt, bør der
iværksættes et beredskab til sikring af vandforsyningen til de
berørte forbrugere.
3.2 Beredskabsplanlægning
Beredskabsplanlægningen bør foregå som et samarbejde
mellem det kommunale beredskab, det kommunale tilsyn med vandforsyningen og
kommunens almene vandforsyninger, f.eks. ved koordinering i de kommunale
kontaktudvalg for vandforsyningerne.
3.2.1 Det kommunale beredskab
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til beredskabsloven udarbejde en samlet
plan for kommunens beredskab.
I kommunens samlede beredskabsplan bør indgå en særlig
plan for beredskabet for vandforsyningen.
Kommunen skal revidere den samlede plan i det omfang, udviklingen
gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal
valgperiode. Når beredskabsplanen er udarbejdet eller revideret,
forelægges den til godkendelse i kommunalbestyrelsen efter indstilling
fra beredskabskommissionen.
I forbindelse med beredskabet for vandforsyningen vil det kommunale
beredskab kunne stille mandskab og materiel til rådighed f.eks. til
levering af nødvandforsyning fra tankvogne, udlægning af
rør og slanger til nabovandforsyninger, afspærring af
områder, opsamle og begrænse kemikalie- og olieudslip.
Ved større samfundsmæssige trusler vil der oftest skulle ske
en prioritering mellem forskellige indsatsområder, hvorfor der i
beredskabsplanen bør tages højde for, at kun den mest
nødvendige del af vandforsyningen kan opretholdes. Det bør
fremgå af beredskabsplanen hvor meget vand, der bør være
til rådighed for de enkelte grupper af forbrugere så som: private
husholdninger, institutioner og produktions virksomheder, samt oplysninger om
hvordan denne vandforsyning kan fremskaffes.
3.2.2 Det kommunale tilsyn med vandforsyningen
Kommunalbestyrelsen har som tilsynsmyndighed for vandforsyningen ansvaret
for kontrollen med drikkevandskvaliteten, således at det vand, der
leveres til forbrugerne, opfylder kravene til drikkevandskvalitet. Det vil
derfor være hensigtsmæssigt, at det er det kommunale tilsyn med
vandforsyningen, der tilrettelægger og koordinerer udarbejdelsen af
selve beredskabsplanen for vandforsyningen i kommunen.
Det kommunale tilsyn har gennem vandforsyningsplanerne kendskab til de
forsyningsanlæg, der leverer vand til kommunens borgere.
Vandforsyningsplanernes oplysninger om de enkelte anlægs indvindings-,
behandlings- og udpumpningskapacitet samt forsyningsområder og
eventuelle ringforbindelser mellem de forskellige forsyningsanlæg, er
væsentlige forudsætninger for beredskabsplanlægningen.
I forbindelse med beredskabsplanlægningen bør kommunen
også have en oversigt over særligt følsomme forbrugere,
der kan blive berørt af svigt i leveringen af vand eller ved risiko
for sundhedsfare i vandforsyningen.
Særligt følsomme forbrugergrupper er bl.a.
Ó
Levnedsmiddelproducerende virksomheder (Fødevareregionen
bør underrettes samtidig)
Ó
Dagplejere
Ó
Skoler
Ó
Børne- og handicapinstitutioner
Ó
Ældre borgere (Hjemmeplejen)
Ó
Plejehjem/ældrecentre
Ó
Hospitaler
Ó
Praktiserende læger og tandlæger
Ó
Børnetandpleje
Ó
Større kantiner, restauranter, feriecentre, campingpladser
m.v.
Ó
Forsvarets institutioner (kaserner, flyvestationer, flådestationer
m.fl.)
3.2.3 Den enkelte vandforsyning
Et vandforsyningsanlæg bør til enhver tid tilstræbe at
opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og vandtryk, der gør
almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme også
under ekstraordinære forhold.
Vandforsyningen bør udarbejde en plan for eget beredskab. Denne
plan bør klarlægge ansvars- og kompetenceforhold for driften af
vandforsyningen. Det bør fremgå af vandforsyningens
beredskabsplan, hvem der er ansvarlig for vandforsyningens daglige drift og
vedligeholdelse, hvilket ansvar der ligger hos
bestyrelsen/formanden/ledelsen, og hvem der bør tilkaldes i
forskellige situationer.
I beredskabsplanen bør der findes detaljerede oplysninger om
indvindingsboringerne (beliggenhed, kapacitet, sikring), vandbehandlingen
(beliggenhed, kapacitet, mulighed for frakobling af beluftningsanlæg),
rentvandsanlæg (beholdernes fysiske placering, kapacitet og reserve
beholdning) samt ledningsnettes placering og udstrækning herunder
placering af stophaner, brandhaner m.m.
Vandforsyningen bør sikre sine anlæg og installationer mod
uvedkommendes adgang, som minimum bør de kunne aflåses. I
forbindelse med beredskabsplanlægningen bør det overvejes, om
enkelte af vandforsyningens anlæg kan sikres yderligere f.eks. ved
montering af elektroniske åbne og lukke kontakter eller alarmer for
åbning af disse, videoovervågning i vandværksbygninger,
indhegninger o.s.v.
Uddannelse af personale, information og en tilfredsstillende beskrivelse
af råvandsanlæg, behandlingsanlæg samt
ledningsdokumentation er vigtige bestanddele af vandforsyningens
beredskabsplanlægning.
Sikkerhedsrutiner og beredskabsplaner må udarbejdes i et nært
samarbejde mellem de involverede personer og myndighederne. Rutiner og planer
bør revideres i takt med fornyelser og udbygning på
vandforsyningen.
Det kan være hensigtsmæssigt, at de enkelte vandforsyningers
beredskabsplaner indgår i den kommunale beredskabsplanlægning for
vandforsyningen. I givet fald vil vandforsyningernes planer blive godkendt -
som en del af den kommunale planlægning - af kommunalbestyrelsen efter
indstilling fra beredskabskommissionen.
3.3 Oplysninger om tilgængeligt materiel
Det bør fremgå af beredskabsplanen, hvilke ressourcer
mandskab og materiel vandforsyningen råder over til udbedring af skader
eller fremskaffelse af nødforsyning af drikkevand. Det kan enten
være vandforsyningens egne hjælpemidler, eller hjælpemidler
de har indgået aftaler med private om at stille tilrådighed.
Beredskabsplanen bør indeholde oplysninger om navne, adresser og
telefonnumre på de personer, der kan trækkes på, samt
adresser og oplysninger om kontaktpersoner, der opbevarer materialer og
hjælpemidler.
Det kommunale beredskab vil gennem beredskabscentrene kunne rekvirere
materiel til bortskaffelse af vand (pumper, rør og fittings), og til
strømforsyning (mobile generatorer) m.m.
Det bør endvidere fremgå af beredskabsplanen hvilket
kommunikationsudstyr, der er til rådighed, hvem der er ansvarlig for
dette, og hvor der kan rekvireres supplerende udstyr.
3.4 Beredskabets organisering
Beredskabsplanen bør indeholde en fortegnelse over de personer, som
vil være ansvarlige for koordinering af beredskabet for
vandforsyningen. Koordinationsgruppens basissammensætning vil
bestå af repræsentanter fra det kommunale beredskab, eventuelt
politimesteren, kommunens tilsyn med vandforsyningen, embedslægen og
vandforsyningen samt eventuelt andre med erfaringer på
vandforsyningsområdet.
Beredskabsplanen bør fastlægge opgave- og
kompetencefordelingen mellem koordinationsgruppens medlemmer - hvem er
ansvarlig for: indkaldelse af gruppen, talsmand, teknisk ledelse og
information. For nogen af opgaverne vil der være en naturlig fordeling
i forhold til den ekspertise de enkelte medlemmer af gruppen besidder, for
andre opgaver kan det være hensigtsmæssigt, at udpege en
ansvarlig fra gang til gang. Der bør, i de enkelte
beredskabssituationer kun være én person, der varetager
kontakten til omverdenen - presse, politikere og borgere.
Embedslægen er rådgivende overfor kommunen og bistår med
vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser. I situationer, hvor der
er tale om forurening af drikkevandet, skal embedslægen altid
inddrages. Vurdering af hvorvidt vandet er sundhedsfarligt skal altid
foretages i samarbejde med embedslægen
I tilfælde hvor det kan komme på tale at aflede forurenet vand
til kloaknettet, skal spildevandsforsyningen kontaktes, med henblik på
at få klarlagt, om forureningen vil påvirke det
pågældende rensningsanlægs funktion.
Andre personer og organisationer kan inddrages efter behov. Det kan
være miljølaboratorier, amtet, politiet, andre af kommunens
forvaltninger m.fl.
Det vil være vandforsyningens ledelse, der skal
iværksætte de egentlige handlinger til udbedring af skader
så som: reparationer, desinfektion, rensning og lignende, som skal til
for at vandforsyningen igen kan vende tilbage til sædvanlige
produktion.
Koordinationsgruppen bør endvidere kunne råde over et lokale
med adgang til tekniske hjælpemidler som telefoner, fax, computer
m.m.
3.5 Alarmering
Beredskabsplanen bør være kendt af alle, der er nævnt i
planen, og som forventes at skulle kunne yde en indsats i forbindelse med
beredskabet. Det gælder også de personer, der ikke er en del af
beredskabet, men som forventes at stille materiel eller mandskab til
rådighed.
Ved henvendelse om unormal vandforsyning er det en forudsætning, at
de personer, der modtager henvendelsen, ved hvordan beredskabet
iværksættes.
Inden for normal arbejdstid vil henvendelsen ofte blive rettet til enten
vandforsyningen eller kommunen som tilsynsmyndighed for vandforsyningen. Uden
for normal arbejdstid kan det f.eks. være alarmcentralen eller
redningsberedskabet, der modtager henvendelsen.
Beredskabets koordinationsgruppe vil blive inddraget i de tilfælde,
hvor nedenstående situationer enten medføre et omfattende svigt
i leveringen af vand eller ved risiko for sundhedsfarlig forurening af
vandforsyningen:
Ó
Forbruger klager over vandkvaliteten
Ó
Indberetning af sygdomstilfælde fra de lokale læger til
embedslægen
Ó
Indberetning om uheld med f.eks. kemikalier på en virksomhed
Ó
Hærværk eller indbrud på vandforsyningens ejendom
Ó
Trafikuheld med udslip af kemikalier
Ó
Brud på større ledninger
Ó
Kontrollen med vandkvaliteten påviser en forurening.
Beredskabsplanen bør indeholde en oversigt over personer, navne og
telefonnumre, samt hvordan der bør handles når der opstår
en beredskabssituation. Figur 3.5.1 er et forslag til hvordan
alarmeringsplanen kan opbygges. I den kommunale beredskabsplan bør det
fremgå hvem (person eller indstands), der er ansvarlig for at foretage
de enkelte vurderinger.
Figur 3.5.1 Alarmeringsplan
+++FIGUR+++
Afhængig af årsagen til henvendelse om unormal vandforsyning,
vil der skulle foretages en vurdering af hvorvidt, vandforsyningen selv kan
løse problemet.
Hvis der er tale om en akut opstået situation, hvor svigtende
vandleverance eller risiko for sundheden betyder, at der fordres en
særlig indsats, indkaldes koordinationsgruppen.
Hvis det er en forurening, der ikke har akut sundhedsmæssig
betydning, behandles den som en påbudssag af den kommunale
tilsynsmyndgihed efter vandforsyningslovens § 62.
3.5.1 Forbrugerklager
Forbrugerklager kan enten være forårsaget tekniske eller
driftsmæssige forstyrrelser, i de tilfælde vil det være
vandforsyningen selv, der er ansvarlig for at løse problemet.
Vandforsyningen bør dog underrette det kommunale tilsyn, i
tilfælde af at de modtager klager.
Koordinationsgruppen indkaldes ved forbrugerklager, der ikke er begrundet
af tekniske eller driftsmæssige årsager, og som ikke kan
løses med vandforsyningens egne ressource.
3.5.2 Indberetning af sygdomstilfælde
Ved øget forekomst af sygdomstilfælde, som mistænkes
for at være forårsaget af vandbåren smitte, indkaldes
koordinationsgruppen.
3.5.3 Forurening ved uheld med kemikalier eller olie
Uheld på virksomheder, eller trafikuheld hvor transport af
kemikalier eller olieprodukter kan medføre forurening af omgivelserne,
vil der skulle foretages en vurdering om uheldet har betydning for
vandforsyningen i uheldsområdet f.eks. indvindingsboringer,
vandbehandlingsanlæg, rentvandstanke eller distributionsnet.
Vurderes uheldet at have konsekvenser for vandforsyningen, bør
koordinationsgruppen indkaldes med det formål at minimere
skadevirkningerne på drikkevandsforsyningen.
3.5.4 Hærværk eller indbrud
Hvis der er tydelige tegn på indbrud og hærværk på
et vandforsyningsanlæg eller anlæggets tekniske installationer,
og hvis der er tvivl om hvorvidt, det har påvirket vandkvaliteten
bør kommunens tilsyn kontaktes.
Der udtages prøver til analyse og identificering af mulig
forurening. Det kan være svært at afgøre hvilke analyser,
der er relevante i sådanne situationer. Hvis der er efterladt spor, der
peger på at vandforsyningen er blevet forurenet, vil det være
hensigtsmæssigt at kontakte Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium
(til identificering af kemiske stoffer) eller Statens Serum Institut (for
identificering af mikroorganismer).
Indtil det er klarlagt, om der er sket en forurening af vandforsyningen,
vil det være nødvendigt at etablere en nødforsyning. I de
tilfælde, hvor der ikke kan etableres en anden vandforsyning,
bør koordinationsgruppen indkaldes.
3.5.5 Større driftsforstyrrelser
Både i fredstid og i forbindelse med krigs- eller terrorhandlinger,
kan der ske større skader på vandforsyningen, som ikke
umiddelbart kan afhjælpes i løbet af få timer f.eks.
strømsvigt af længerevarende karakter, brand eller eksplosion i
vandværkets bygninger eller sprængninger af hovedledninger.
3.5.5.1 Længerevarende strømudfald
Beredskabet bør være planlagt således, at der kan
etableres nødstrøm til pumper ved udfald af elforsyningen. Hvis
strømforsyningen til et enkelt anlæg falder ud, bør det
fremgå af planen hvilke andre anlæg, der kan overtage forsyningen
midlertidig. Til sikring af den almindelige vandforsyning bør de
vigtigste anlæg være indrettet med
nødstrømsanlæg eller med stik til strømforsyning
fra en mobil generator.
3.5.5.2 Brud på ledningsnettet
Brud på hovedforsyningsledninger og andre større
forsyningsledninger kan forårsage væsentlige skader på gade
og vej f.eks. ved underminering.
Ved ledningsbrud bør det i den enkelte situation overvejes om
trykket i forsyningsnettet bør opretholdes. Kan trykket opretholdes
mindskes risikoen for forurening fra tilbagesugning fra tilsluttede
installationer eller fra den omgivende jord.
Kan trykket i ledningsnettet ikke opretholdes, eller er det
nødvendigt at distribuere vand der ikke har drikkevandskvalitet, vil
ledningsnettet skulle gennemskylles og desinficeres før den normale
tilstand kan genoprettes.
På grund af ledningsnettets udstrækning og konstruktion
må arbejdet med rengøring og desinficering forventes at blive
omfattende.
Ved opretholdelse af vandforsyning til sanitære formål
(toiletskyl og vask) kan det være nødvendigt at benytte
ledningsnettet til distribution af vand, der ikke har drikkevandskvalitet
(f.eks. ubehandlet grundvand). Vand til at drikke og tilberedning af mad
må leveres via tankvogne eller lignende.
3.5.6 Forurening af kildeplads
Uforudset forurening af kildepladsen kan f.eks. være:
i
Mikrobiologisk forurening som følge af kloakudslip
i
Pesticidforurening
i
Olie- og kemikalieudslip
i
Affaldsdepoter
i
Trafikuheld (f.eks. kemikalietransport)
i
Hærværk/terror (kemisk og/eller mikrobiologisk
forurening)
Hvad enten det er en kemisk eller mikrobiologisk forurening, bør de
sundhedsmæssige konsekvenser vurderes, så snart forureningen er
erkendt. Med i vurderingen inddrages oplysninger om, hvor længe
forureningen kan have varet, hvor meget den er blevet spredt, og hvad kan der
gøres for at reducere konsekvenserne.
Er der tale om en kendt forureningskilde med f.eks. velkendte kemiske
stoffer/mikroorganismer eller en spildevandsforurening, kan det almindeligt
anvendte miljølaboratorium bistå med at identificere og
kvantificere forureningen.
Hvis det ikke er givet, hvilken forureningstype der er tale om, vil det
være nødvendigt at inddrage specialister som Statens Serum
Institut til identificering og kvantificering af den mikrobiologiske
forurening, herunder sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller
Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium til identificering og
kvantificering af kemiske stoffer.
Ved akut opstået forurening af kildepladsen kan det være
nødvendigt, at sikre rent vand fra et andet sted f.eks. fra en anden
kildeplads/boring eller ved tilslutning til anden vandforsyning. Hvis ikke
vandforsyningen kan opretholdes f.eks. p.gr.a. risikoen for sundhedsfare,
leveres nøddrikkevand fra tankvogn eller lignende.
Hvis det er muligt skal beredskabet bistå med oprydning på
kildepladsen og begrænsning af forureningen. Dette er primært
muligt, når der er tale om en belastning fra overfladen f.eks. ved
spild af kemikalier fra en trafikulykke.
Afværgepumpning vil kunne begrænse spredningen af
forureningen, hvis der er tale om en punktkilde.
Permanente ordninger som etablering af ny kildeplads og boringer eller
tilslutning til andet vandforsyning vil sjældent kunne etableres
hurtigt, så kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed skulle
påbyde midlertidige løsninger for vandforsyningen indtil en
permanent ordning kan etableres.
3.5.7 Forurening på vandforsyningsanlægget
Forurening på vandforsyningsanlæg kan enten opstå som en
forurening en af boring eller en forurening i selve behandlingsanlægget
eller indtrængning i rentvandsbeholdere.
Konstateres en forurening af vandet fra vandforsyningen skal kilden til
forureningen kortlægges, så vandkvaliteten kan genoprettes.
Forureningen kan opstå som følge af:
Ú
Fejl og mangler i vandforsyningens installationer, bygninger eller
vandbehandling f.eks. efter indbrud, hærværk, brand el.lign.
Ú
Uheld med opbevaring eller håndtering af
vandbehandlingskemikalier
Ú
Forurenet råvand - er boringen intakt (se foregående
afsnit)
Ú
Forurening af rentvand i behandlingsanlæg eller i
rentvandsbeholder
Dernæst vurderes det, om skaderne kan udbedres - inden for kort tid
(24 timer), eller om det vil tage længere tid.
Desuden vurderes det, hvad det betyder for vandforsyningens forbrugere,
f.eks. om vandet kan drikkes, om det skal koges, om det må anvendes til
vask eller om der stilles nødforsyning til rådighed.
I forbindelse med en forurening på vandforsyningsanlægget
bør der i beredskabsplanen være taget stilling til hvem, der
bør alarmeres. Hvorvidt forureningen skal undersøges
nærmere, og hvilke forholdsregler der bør træffes, indtil
det kan afgøres, om vandet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det
kan være nødvendigt at sende prøver til både
Statens Serums Institut og Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium, hvis
det er en ukendt forurening, der skal spores.
3.5.8 Forurening af ledningsnet og rentvandsbeholdere
Ledningsnet og rentvandbeholdere er forholdsvis sårbare dele af
vandforsyningen. Ledningsnettet på grund af den store udbredelse med et
utal af muligheder for tilførelse af forurening. Forurening og uheld
kan begrænses ved vandforsyningens vedligeholdelse og tilsyn med de
tekniske installationer.
Ledningsnettet kan forurenes ved:
Ú
Tilbagestrømning af forurening fra tilsluttede installationer
Ú
Ledningsbrud
Ú
Lækager især ved ringe tryk eller trykfald
Ú
Reparationer og/eller nye tilslutninger
Det er ofte svært at lokalisere kilden til en forurening i
ledningsnettet, hvis ikke der sker anmeldelse af uheld, som opstår i
forbindelse med installationer eller ved gravearbejde.
Rentvandsbeholderne er ofte ubeskyttede og kan derfor let udsættes
for hærværk og indbrud, ligesom revnedannelser eller manglende
vedligeholdelse kan føre til forurening.
4 Orientering til befolkningen
Ved en opstået beredskabssituation er det vigtigt at holde
befolkningen - herunder også pressen og politikerne orienteret om, hvad
der er sket, og hvilke forholdsregler der gælder for den enkelte
forbruger. Kommunen og vandforsyningen træffer i samråd
foranstaltninger til orientering af lokalbefolkningen om, hvad der er sket,
og hvilke beslutninger der er truffet.
Det bør overvejes, om der inden for det enkelte
forsyningsområde er behov for orientering til fremmedsprogede
borgere.
Orienteringen kan foregå således (se i øvrigt
tjeklisten):
i
Daterede opslag eller løbesedler
i
direkte henvendelse til følsomme forbrugere
i
institutioner, plejehjem, hospitaler eventuelt via de kommunale
forvaltninger
i
levnedsmiddelindustri, landbrug med dyrehold m.v. eventuelt via
fødevareregionen
i
højttalervogne - gennem politiet
i
udsendelse af meddelelse over lokalradio
i
udsendelse af beredskabsmeddelelse over radio/TV
Orienteringen til forbrugerne bør, for at kunne informere bredest
muligt være en kombination af flere af de ovenfor nævnte
muligheder. Hvilken form der vælges afhænger af problemets alvor,
og hvilke forbrugere der findes i forsyningsområdet.
Det kommunale tilsyn og vandforsyningen bør have forberedt
udformningen af sådanne meddelelser så de vil kunne udsendes med
meget kort varsel. Meddelelserne kan være trykt på forhånd,
så der f.eks. kun mangler indføjelse af det konkrete problem,
dato, samt anbefalinger f.eks. om kogning af drikkevand (se tjeklisten).
I de tilfælde, hvor der er behov for en hurtig information af
forbrugerne, kan beredskabsmeddelelsen sendes over radio/TV, i så fald
skal det ske gennem den stedlige politimester. Politiet kan i begrænset
omfang orientere enkelte områder ved anvendelse af
højtalervogne. Disse meddelelser bør vøre forberedt
på forhånd. Orienteringen af befolkningen bør indeholde
oplysninger om:
Ú
Hvad der er årsag til meddelelsen ?
Ú
Hvem meddelelsen berører, entydig geografisk afgrænsning ?
Ú
Hvad skal de som meddelelsen angår gøre ?
Ú
Udsendes yderligere information og hvornår ?
Ú
Hvilke foranstaltninger foretager vandforsyning til udbedring ?
Ú
Hvor findes der information i øvrigt ?
Beredskabsplanen bør på forhånd have fastlagt hvilke
personer, institutioner, myndigheder, virksomheder og andre, der bør
informeres om en beredskabssituation.
5 Nødvandforsyning
Nødvandforsyning bør etableres når den normale
vandforsyning er afbrudt over en længere periode, eller når der
er konstateret en sundhedsfarlig forurening, som ikke umiddelbart kan
afhjælpes. Er vandet sundhedsfarligt eller er der nærliggende
fare for at det kan blive sundhedsfarligt skal kommunalbestyrelsen
påbyde vandforsyningen hvilke foranstaltninger, der skal træffes
for at imødegå en sundhedsrisiko.
Vurderingen af hvorvidt vandet er sundhedsfarligt foretages altid i
samarbejde med embedslægen.
I forbindelse med planlægningen af nødvandforsyning kan det
være en fordel på forhånd, at have besluttet hvor meget
vand, der bør stilles til rådighed for den enkelte forbruger.
Der er ingen lovmæssige krav til hvor meget vand en forbruger har krav
på, men det skønnes at 3 - 5 liter vand til drikkevand og
madlavning pr. person vil være tilstrækkelig.
5.1 Nødvandforsyning via forbindelsesledninger
Mulighederne for hurtigt at fremskaffe rent vand i akutte situationer
bør være forberedt i god tid. Mange vandforsyninger er i dag
indbyrdes forbundet med et forbindelsesledningssystem ligesom mange kommunale
vandforsyningsplaner indeholder en hensigtserklæring om at etablere
sådanne.
Man bør være opmærksom på, at
forbindelsesledninger ikke er helt uden problemer, idet der specielt kan
være risiko for spredning af såvel kemisk som mikrobiologisk
forurening. Vandforsyninger med forbindelsesledninger bør indgå
aftaler om regelmæssig udskylning af ledningsstrækningen eller
moderat vandgennemstrømning.
I ledningssystemer med stillestående vand, bør der etableres
skylleventiler, således at "dødt" vand kan skylles ud af
rørsystemet uden at blive blandet med drikkevandet til
forbrugerne.
5.2 Nødvandforsyning ved udlægning af midlertidige
ledninger
Mellem vandforsyninger, hvor der ikke er etableret fast
ledningsforbindelse, kan der foretages udlægning af midlertidige
rørledninger eventuelt med bistand fra det kommunale beredskab.
Midlertidige ledningssystemer etableres som regel med de slanger, der er
opmagasineret på beredskabsstationen, eller med nye rør fra
rørfabrikanternes lagre. Sådanne ledningssystemer vil også
kunne udlægges imellem private boringer og
vandforsyningsanlægget.
5.3 Nødvandforsyning fra transportable beholdere, tankvogne
m.v.
Det er vigtigt, at det kommunale beredskab i forbindelse med
beredskabsplanen har en oversigt over hvilke transportable beholdere, der vil
kunne disponeres over i en nødsituation, samt hvilket personale der
kræves til deres betjening. Se tjeklisten.
Før sådanne beholdere tages i brug, bør der i
samråd med embedslægen træffes beslutning om hvilke
særlige foranstaltninger, der bør iagttages f.eks. desinfektion,
opbevaringstid og lignende. Se tjeklisten.
5.4 Kontrol af nøddrikkevand
Nøddrikkevand vil ikke altid kunne leve op til kravene til
drikkevandskvalitet enten fordi det vand, der er til rådighed, kan
være af en anden kvalitet, eller vandet hentes og opbevares i tankvogne
og beholdere både hos vandforsyningen og hos forbrugerne.
Nøddrikkevand skal derfor holdes under bakteriologisk kontrol.
Kontrollen bør fastlægges med hensyn til hvilke mikrobiologiske
parametre, der skal måles for og med hvilken hyppighed, der skal
kontrolleres. Kontrollen tilrettelægges i hvert enkelt tilfælde i
samråd med embedslægen.
6 Referencer
Følgende love og bekendtgørelser indgår i
plangrundlaget for udarbejdelse af beredskabsplaner for
vandforsyningsområdet:
Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000.
Beredskabsstyrelsen: Akutte drikkevandsforureninger - en praktisk guide
(august 2000)
Beredskabsstyrelsen: Planlægning af kommunernes & amternes
beredskab
Beredskabsstyrelsen: Indsatstaktiske retningslinier og
samarbejdsprincipper
Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999
med senere ændringer
Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 871 af 21. september
2001, med tilhørende vejledninger.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 1997 om boringskontrol på
vandværker.
Miljøministeriets bekendtgørelse om udførelse af
boringer efter grundvand, bekendtgørelse nr. 672 af 26. juli 2002.
Miljøministeriets bekendtgørelse om vandindvinding og
vandforsyning, bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 657 af 28. oktober 1983.
Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 494 af
28. maj 2000 med tilhørende vejledning.
Danske Vandværkers Forenings vejledning nr. 7: Beredskabsplaner -
ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger
Danmarks Private Vandværker (F.V.D): Håndbog for
bestyrelsesmedlemmer VI - Beredskabsplaner for vandværker.
Bilag A
7 Tjekliste
Denne tjekliste er tænkt som inspiration ved udformningen af den del
af den kommunale beredskabsplan, som omhandler vandforsyningen. Listen
må ikke regnes for udtømmende, da der kan være specielle
forhold i den enkelte kommune, som gør, at der bør tages
særlige initiativer udover de i tjeklisten nævnte.
Den kommunale beredskabsplan bør som minimum indeholde og behandle
følgende elementer:
1. Alarmering
2. Telefonliste
3. Organiseringen af beredskabet
4. Orientering
5. Forholdsregler -afhjælpende foranstaltninger
6. Nødvandforsyning
7. Aftale med vandforsyningen om beredskab i
krisesituationer
7.1 Alarmering
En lokal forurening kan f.eks. komme til myndighedernes kendskab
Ú
Ved at forbrugerne klager over kvaliteten af det vand, der leveres fra
vandforsyningen
Ú
Ved at der fra lokale læger sker indberetning om
sygdomstilfælde til embedslægen
Ú
Ved at der sker indberetning om uheld på en virksomhed
Ú
Som følge af en trafikulykke
Ú
Ved indsivning ved ledningsbrud
Ú
I forbindelse med kontrolanalyser.
Den første alarmering eller anmeldelse vil normalt indgå til
den pågældende vandforsyning, til alarmcentralen eller til
kommunens tekniske forvaltning. Den myndighed eller organisation, der
modtager alarmen, er ansvarlig for straks at kontakte de øvrige
ansvarlige myndigheder m.fl. når det står klart eller det er
sandsynliggjort, at der er tale om en forurening, der udløser en
egentlig beredskabssituation.
7.2
Telefonlisten
Beredskabsplanen bør indeholde en opdateret telefonliste over alle
der kan være behov for at komme i kontakt med. Listen nedenfor er et
eksempel, som ikke nødvendigvis er fuldstændig men tænkt
til inspiration. Der bør være telefonnumre til de centrale
personer, også på hvor de kan træffes uden for normal
arbejdstid.
Kontakt til
Telefon
Kontaktperson
VED Alarmering
Alarmcentral/politi1)
112
Beredskabschefen i kommunen
Det kommunale tilsyn/ miljøafdeling
Amtets miljøvagt
Embedslægeinstitutionen og embedslægernes private numre
Vandforsyningsanlæg i kommunen
A
B
C
Andre
INFORMATION
Kommunens øvrige forvaltninger
Social
Skole
Børn
Andre
Fødevareregionen
Følsomme forbrugere
Levnedsmiddelproducerende virksomheder
Dagplejere
Skoler
Børne- og handicapinstitutioner
Ældre borgere (hjemmeplejen)
Plejehjem/ældrecentre
Hospitaler
Praktiserende læger
Børnetandpleje
Større kantiner, restauranter, feriecentre, campingpladser m.v.
Forsvarets institutioner: kaserner, flyvestationer, flådestationer
m.fl.
evt. nabokommuner
Nærmeste skadestue
RÅDGIVNING OG ASSISTANCE
Laboratorier f.eks.
Miljølaboratorier
Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium
45 90 60 00
Statens Serum Institut (mikrobiologi)
32 68 32 68
Fødevaredirektoratet:
Institut for fødevaresikkerhed og toksikologi
33 45 60 00
Giftinformationen: Bispebjerg Hospital
35 31 60 60
Arbejdstilsynet - den lokale kreds
Beredskabsstyrelsen
45 90 60 00
Statens Institut for Strålehygiene
45 54 34 54
MATERIEL OG NØDFORSYNING
Vandforsyningsanlæg i nabokommuner
A
B
C
Andre
Ejere af markvandingsboringer
Tankvognsejere til nødvandforsyning
Falck/brandvæsen
Beredskabscentre
Mejerier
Bryggerier
Andre
VVS-installatører
Entreprenører evt. til rendegravere
Leverandører af rør og fittings
1) I politikredsene København, Frederiksberg,
Gentofte, Lyngby, Gladsakse, Glostrup, Hvidovre og Tårnby kontaktes
ordenspolitiets centrale vagtleder på Københavns
Politigård telefon 33 14 14 48 lokal 2130.
Ovenstående institutioner m.v. er vigtige, men det er den aktuelle
forurening og dermed den konkrete beredskabssituation, som er
afgørende for hvem der bør kontaktes og hvornår. Som
tidligere nævnt, kan der være specielle myndigheder eller
personer, som bør inddrages i særlige tilfælde. Udover
telefonnumre kan fax-numre og e-mail adresser være gavnlige.
7.3 Organisering af
beredskabet
Beredskabsplanen bør beskrive hvilken organisation, der har
kompetencen til at lede beredskabet, og hvem der konkret er ansvarlig for
ledelsen af beredskabet.
Det bør af beredskabsplanen fremgå hvem beredskabet består
af og hvilke kompetencer de har, som minimum bør beredskabet
være repræsenteret med personer fra følgende
enheder:
i
Beredskabschefen
i
Det kommunale tilsyn
i
Vandforsyningens ledelse
i
Embedslægeinstitutionen
i
Analyselaboratoriet
i
Politimesteren
Beredskabets organisation bør tilrettelægge og styre arbejdet
med følgende opgaver:
i
vurderingen af forureningen - risiko, omfang og farlighed
i
orientering af forbrugere - straks, og løbende under
opklaringsarbejdet
i
orientering af pressen - straks, og løbende under
opklaringsarbejdet
i
vurdering af behovet for analyser - antal analyser, hvilke stoffer, og
hvor der bør udtages prøver
i
vurdering af analyseresultater - hvornår kan beredskabet
afblæses
i
etablering af afværgeforanstaltninger
i
etablering af nødvandforsyning
7.4 Orientering af forbrugere og
presse
Afhængig af forureningens omfang og karakter vurderes det, hvem der
bør orienteres og hvordan. I en beredskabssitutation bør det
også vurderes, hvem der bør stå for orienteringen til
omverdenen: - vandforsyningen, kommunalbestyrelsen eller embedslægen -
eventuelt ved en fælles meddelelse.
De berørte forbrugere som bør orienteres er: Forbrugere
inden for vandforsyningens område, specielt følsomme forbrugere
(ældre, svækkede og børn). Desuden bør
fødevareregionen, levnedsmiddelvirksomheder, hoteller og restauranter,
landbrug med dyrehold med flere orienteres.
Generel orientering af forbrugerne:
Medie
Information
Radio/tv
Hvilken meddelelse
Beredskabsmeddelelsen udsendes af politimesteren
Aviser
Hvilken meddelelse
Hvilke lokalaviser og/eller landsdækkende aviser
Politiets
Højttalervogne
Hvilken meddelelse
Hvilke områder
Opslag
Udformning - hvilken meddelelse. Kan evt. foreligge som skabelon til brug
i daginstitutioner, boligkareer, bygninger og forretninger, hvor der kommer
mange mennesker f.eks. posthuse, bus- og jernbanestationer.
Løbesedler
Udformning - hvilken meddelelse. Kan evt. foreligge
Som skabelon. Uddeling i hvilket område
7.5 Informationen
Informationen bør være klar og entydig: Hvad er problemet,
hvilke forholdsregler bør der træffes (kogeanbefaling,
nødforsyning ved tankvogne, kan vandet fortsat bruges til toiletskyl
osv.) Hvor længe forventes det at vare før forsyningen igen er
normal.
Der kan med fordel udarbejdes skabeloner til radiomeddelelser, opslag og
løbesedler i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen. De
aktuelle oplysninger kan så indsættes afpasset til det konkrete
tilfælde.
7.6 Afmelding
Det er vigtigt at beredskabet gør sig klart hvordan og
hvornår beredskabstilstanden kan afblæses, således at
forbrugerne orienteres når vandforsyningen igen er normal.
7.7
Nødvandforsyning
Hvis forureningen tegner til at blive af længere varighed, eller
vandforsyningen ikke kan opretholdes, kan det blive nødvendigt at
etablere en nødvandforsyning. I så fald bør
beredskabsplanen klart beskrive følgende forhold og
foranstaltninger:
Ú
mulighed for etablering af nødforsyninger
Ú
ringforbindelse til nabovandforsyning
Ú
markvandingsboringer
Ú
tankvogne
Ú
hvem kan kontaktes for hjælp
Ú
vandforsyninger
Ú
ejere af markvandingsboringer
Ú
ejere af tankvogne
Ú
brandvæsenet
Ú
beredskabscentre
Ú
mejerier
Ú
bryggerier
Ú
VVS-installatører
Ú
entreprenører
Ú
leverandører af rør og fittings (se i øvrigt
telefonlisten)
Lignende dokumenter
- Sagen om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har handlet i strid med lov nr. 169 af 5. juni 1953 om Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Tillægsprotokol 1 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ved udstedelsen af en række regler, hvis formål er at sikre fortsat rent drikkevand Domsdatabasen · 2. december 2022
- Sagen drejer sig om inhabilitet og tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet Domsdatabasen · 14. oktober 2022
- Vandværk fortsat skattefritaget efter opkøb af ejendomme i forbindelse med etablering af boringsnære beskyttelsesområder SKM-databasen · 21. juni 2022
- Sag om prøvelse af tre forvaltningsafgørelser fra kommune, vedrørende fastlæggelse af kontrolprogram for private vandforsyningsanlæg på tre ejendomme ejet af sagsøger Domsdatabasen · 9. juli 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Beredskab i vandsektoren) Retsinformation · 9. oktober 2026
- Opgørelse – afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber. SKM-databasen · 16. januar 2018