MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2000
Afsnit T
Kontrolbestemmelser
I kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat
regler for Told Skats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om
at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt
regler om efteropkrævning af momsbeløb mv.
Nedenfor er der endvidere
som pkt. T.5 indsat et afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.
Told Skats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives,
afregnes og opkræves korrekt.
T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne
T.1.1 Området § 74, stk. 1
Told Skat er - hvis det skønnes nødvendigt -
berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af
virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I
den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier.
Der kan f.eks. være
tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen
er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden
retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være
grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af
momspligtig virksomhed.
Bestemmelsen omfatter virksomhederne,
hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede virksomheder, men også
virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om
driver momspligtig virksomhed, uden at være momsregistrerede.
Læs alt
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, der
har handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse
kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
Eftersynsretten omfatter alt
regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),
regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger
og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler,
ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt
korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares
på papir eller på edb-medier.
Begrebet korrespondance mv.
omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve
og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler.
Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af
eftersynsretten, jf. Dep. 777/81.
I virksomheder, der i
forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten
systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende
medier.
I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at
gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det
Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer
virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988,
spørgsmål 1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i
virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76,
stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed
mv.
Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at
virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor
Told Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage
uanmeldt virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at
opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit
N.2.6.
Observationer til
kontrolformål
Besøg på offentligt tilgængelige
steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af
momslovens § 74, stk. 1, og kan derfor foretages, uden at medarbejderen
har pligt til at legitimere sig.
T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.
2
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal
være Told Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn.
Det vil
sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-,
produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes
regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne
kontrolforanstaltninger der findes, osv.
Der er ligeledes
pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på
Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og
pengebeholdninger.
Told Skat kan i forbindelse med et
eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige
interessenter.
T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3
På samme måde som anført i stk. 1 er
Told Skat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med
momspligtige erhvervelser.
Spørgsmålet om hvilke
erhvervelser, der er momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere
omhandlet i afsnit D.9.
T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4
Materiale nævnt i stk. 1 skal efter
anmodning udleveres eller sendes til Told Skat.
Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af
bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter
også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos trediemand, f.eks.
revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for
udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over
materialet. Hvis materialet modtages af trediemand, skal det leveres til
denne igen efter benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun
virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller
fremskaffet af trediemand, og som ikke har været i virksomhedens
besiddelse, er derfor ikke omfattet af
udleveringspligten.
T.2 Eftersyn mv. hos andre
I § 75, er der fastsat regler om
bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt over for Told Skat samt om
Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos
disse.
Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne
mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens
regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige
aktiviteter.
T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1
Leverandører til registreringspligtige
virksomheder skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres
leverancer af varer og ydelser til disse
virksomheder.
Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs.
også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet
myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden
ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens
købsmoms.
T.2.2 Kunder § 75, stk. 2
Erhvervsdrivende skal på begæring give
Told Skat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til
virksomheden.
Bestemmelsen omfatter erhvervsdrivende, hvilket
ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil
bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt over for registrerede
virksomheder.
T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.
3
Pengeinstitutter, advokater og andre, der
modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal
på begæring give Told Skat enhver oplysning om deres økonomiske
mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.
Bankers
markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning
af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske
mellemværende med de berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen
omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige
virksomheder.
Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af
bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte
checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og
depoter.
T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.
4
Forsikringsselskaber skal på begæring give
Told Skat oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige
erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr.
2.
Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende
forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid
skal betales moms af her i
landet.
T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5
Told Skat er berettiget til at foretage
eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører
m.v. samt til at gennemse kontrakter og lign. hos virksomheder, der
finansierer registrerede virksomheder.
Ingen af de virksomheder, der
er nævnt i ovenstående afsnit er berettiget til at kræve betaling for at
levere de ønskede oplysninger mv.
T.3 Samarbejde med andre offentlige
myndigheder
T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1
Andre
offentlige myndigheder skal på begæring give Told Skat enhver oplysning
til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens
betaling eller tilbagebetaling.
T.3.2 Politiet § 76, stk. 2
Efter § 76, stk. 2, yder politiet de
statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes
efter forhandling mellem skatteministeren og
justitsministeren.
Der foreligger ikke sådanne regler, men
bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder
adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn
mv.
Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene
bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets
gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet
skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.
Det
må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er
tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at
politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med
politiets bistand kan derfor foretages, uden at der foreligger mistanke om
et strafbart forhold.
Ransagning
Ransagning hos den
registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til
bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.
Anmodning om
ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder, jf.
momslovens § 82, stk. 4.
Ransagningen adskiller sig på
følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og
skattemyndighederne med assistance fra politiet kan foretage i medfør af
kontrolbestemmelserne i momslovens kap. 19:
a) Politiet leder
ransagningen.
b) Politiet yder under ransagningen en egentlig
efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse
af fysiske hindringer for eftersynet.
c) Ransagning kan kun foretages
på den registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt
fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal
omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.
d)
Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af
straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.
Ransagning kan
kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige
forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis
kendelse skulle afventes.
T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.
3
De kommunale skattemyndigheder giver efter
skatteministerens bestemmelse Told Skat oplysninger om forhold af
betydning for momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol
bliver opmærksom på.
Told- og skatteregionerne og de
kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede
eller konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og
momskontrollen.
T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.
4
Told Skat er berettiget til at foretage
eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der
kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker og
lign. fra udlandet til besørgelse her i landet.
Bestemmelsen
skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra
udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg
mv.
T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.
5
Skatteministeren kan pålægge de kommunale
skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for momskontrollen
i forbindelse med den skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på
begæring meddele de kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.
T.4 Efterbetaling af moms
T.4.1 På grundlag af regnskabet § 77, stk.
1
Hvis det konstateres, at en virksomhed har
afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt
i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden
det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt
angivelsen, og det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt,
jf. § 58, stk. 3.
Det korrekte momstilsvar opgøres på
grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages
som opgørelsesgrundlag.
T.4.2 Skønsmæssig ansættelse § 77, stk.
2
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses
for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan
Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.
Virksomhedens regnskaber anses i denne forbindelse også at omfatte bilag
mv.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et
for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som
virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at
foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens
samlede momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt
angivne momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen
mellem det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede
angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde
på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse,
selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles
virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
Spørgsmål
om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. § 79,
stk. 1, nr. 8.
Følgende afgørelser kan nævnes til
illustration af, hvorledes Told Skat anvender reglerne om skønsmæssig
ansættelse af momstilsvaret:
Domme:
Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-
og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive
kasseafstemninger.
Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):
Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.
Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636):
Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.
Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113):
Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.
Østre
Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269):
Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og
salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.
Vestre
Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria - skønnet
omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig bruttoavance i
branchen. Mangelfuldt regnskabsmateriale.
Afgørelser fra
det tidligere Momsnævn:
688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på
byggematerialer og 35% på lønudgifter.
726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.
765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt
regnskabsmateriale.
869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte
genstande, spiritus mv.
870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold
mellem køb og salg.
915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.
944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.
945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret
virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.
946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af
skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.
988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -
beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i
forhold til den bogførte omsætning.
989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension
af forældelsesfristen efter 1908-loven.
990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -
dødelighedsprocent.
T.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter de ovenstående regler
forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er
forældet.
Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om
forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig
forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens §
1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves
betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet.
Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år
frem.
Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav
fra den 1. august 1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning
konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en
landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1.
januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra
den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts
1995.
Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit
P.
Ved beregningen af forældelsesfristen regnes
begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således
for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke
senest den 1. august 1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden
er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis
den 1. december 1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2.
rate).
Suspensionsreglen
I 1908-lovens § 3
bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne regel kan bringes i
anvendelse i sager, hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en
konkret vurdering har været i undskyldelig uvidenhed om kravet.
Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor
forholdet er konstateret.
Suspensionsreglen kan således f.eks.
bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed,
som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til,
jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.
Den tid, der herefter
medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere
suspension af forældelsesfristen.
Udskillelse af forældede
beløb
I de tilfælde, hvor der
konstateres momsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af
de forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også
kravet på renter.
Afbrydelse af
forældelsesfristen
I sager, hvor den konstaterede
momsunddragelse delvist er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde
under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver
afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en
efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.
I Østre
Landsrets dom af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne
virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde
foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i
bero.
Særligt retsgrundlag
Hvis en virksomhed gør indsigelse
mod told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig
værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ
myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn
til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne
momsbeløb.
Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes
rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse
foreligger. Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid
ikke forældelsesfristen.
I sådanne sager, hvor virksomheden
ikke vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet
helt eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse
foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at
udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag.
Fordringens tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden
måde skriftligt fastslås af skyldneren.
At der er udstedt et
gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende
renter selvstændigt forældes efter
1908-loven.
Krav på tilbagebetaling af
moms
I retspraksis er det antaget, at
§ 1, stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven)
også omfatter krav på tilbagebetaling af moms, således at dette krav
forældes efter 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til
myndighederne. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763
og UfR 1934.432.
T.4.4 Renter og gebyrer § 77, stk. 3 og
4
Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der
betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1.
i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50
kr.
Der skal endvidere betales et gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.
pr. erindringsskrivelse.
T.5 Internationalt kontrolsamarbejde
I forbindelse med internationaliseringen af
kontrolarbejdet, både i forbindelse med bekæmpelse af skatte- og
afgiftskriminalitet og ved kontrol af koncerntransaktioner over
landegrænserne, er der sket en udbygning og forbedring af det praktiske
samarbejde med andre landes skatte- og
afgiftsmyndigheder.
Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem
EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for:
bistand efter anmodning i konkrete sager,
automatisk udveksling af kontroloplysninger,
spontan videregivelse af oplysninger.
Med
etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den
igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af
kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning
218/92.
For at overgangsordningen kan fungere, og for at
kompensere for afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er
der indført en ordning for udveksling af oplysninger om værdien leverancer
mellem EU-landene.
Ordningen, der benævnes VIES (VAT
Information Exchange System) - på dansk kaldet listesystemet - blev
indført ved Rådsforordning 218/92 om administrativt samarbejde inden for
området indirekte skatter (moms). Denne forordning supplerer
bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand. Momsen blev først
inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse med direktiv
79/1070.
Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels
efter anmodning.
Hvis de automatisk og summarisk udvekslede
oplysninger er utilstrækkelige, kan Told Skat via listesystemet i
nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger
om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en
dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede
leveringer.
Hvis oplysningerne i listesystemet er
utilstrækkelige, kan Told Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes
told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.
Ud over
de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse
af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv
76/308.
Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de
nordiske lande.
De nævnte muligheder for udveksling af
oplysninger er gensidige for alle
medlemslande.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008