Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER

STV nr 20107 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2000

Afsnit T

Kontrolbestemmelser

I kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat

regler for Told Skats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om

at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt

regler om efteropkrævning af momsbeløb mv.

Nedenfor er der endvidere

som pkt. T.5 indsat et afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.

Told Skats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives,

afregnes og opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.1.1 Området § 74, stk. 1

Told Skat er - hvis det skønnes nødvendigt -

berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af

virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I

den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger

opbevares på papir eller på edb-medier.

Der kan f.eks. være

tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen

er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden

retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være

grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af

momspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter virksomhederne,

hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede virksomheder, men også

virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om

driver momspligtig virksomhed, uden at være momsregistrerede.

Læs alt

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af

varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, der

har handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse

kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt

regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),

regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger

og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler,

ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt

korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares

på papir eller på edb-medier.

Begrebet korrespondance mv.

omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve

og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler.

Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af

eftersynsretten, jf. Dep. 777/81.

I virksomheder, der i

forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten

systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende

medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at

gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det

Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer

virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988,

spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i

virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76,

stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed

mv.

Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at

virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor

Told Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage

uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at

opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit

N.2.6.

Observationer til

kontrolformål

Besøg på offentligt tilgængelige

steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af

momslovens § 74, stk. 1, og kan derfor foretages, uden at medarbejderen

har pligt til at legitimere sig.

T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.

2

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal

være Told Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn.

Det vil

sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-,

produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes

regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne

kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er ligeledes

pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på

Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og

pengebeholdninger.

Told Skat kan i forbindelse med et

eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige

interessenter.

T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er

Told Skat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med

momspligtige erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke

erhvervelser, der er momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere

omhandlet i afsnit D.9.

T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter

anmodning udleveres eller sendes til Told Skat.

Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af

bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter

også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos trediemand, f.eks.

revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for

udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over

materialet. Hvis materialet modtages af trediemand, skal det leveres til

denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun

virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller

fremskaffet af trediemand, og som ikke har været i virksomhedens

besiddelse, er derfor ikke omfattet af

udleveringspligten.

T.2 Eftersyn mv. hos andre

I § 75, er der fastsat regler om

bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt over for Told Skat samt om

Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos

disse.

Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne

mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens

regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige

aktiviteter.

T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1

Leverandører til registreringspligtige

virksomheder skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres

leverancer af varer og ydelser til disse

virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs.

også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet

myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden

ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens

købsmoms.

T.2.2 Kunder § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende skal på begæring give

Told Skat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til

virksomheden.

Bestemmelsen omfatter erhvervsdrivende, hvilket

ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil

bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt over for registrerede

virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.

3

Pengeinstitutter, advokater og andre, der

modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal

på begæring give Told Skat enhver oplysning om deres økonomiske

mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.

Bankers

markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning

af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske

mellemværende med de berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen

omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige

virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af

bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte

checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og

depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.

4

Forsikringsselskaber skal på begæring give

Told Skat oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige

erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr.

2.

Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende

forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid

skal betales moms af her i

landet.

T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5

Told Skat er berettiget til at foretage

eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører

m.v. samt til at gennemse kontrakter og lign. hos virksomheder, der

finansierer registrerede virksomheder.

Ingen af de virksomheder, der

er nævnt i ovenstående afsnit er berettiget til at kræve betaling for at

levere de ønskede oplysninger mv.

T.3 Samarbejde med andre offentlige

myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1

Andre

offentlige myndigheder skal på begæring give Told Skat enhver oplysning

til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens

betaling eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet § 76, stk. 2

Efter § 76, stk. 2, yder politiet de

statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes

efter forhandling mellem skatteministeren og

justitsministeren.

Der foreligger ikke sådanne regler, men

bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder

adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn

mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene

bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets

gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet

skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.

Det

må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er

tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at

politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med

politiets bistand kan derfor foretages, uden at der foreligger mistanke om

et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning hos den

registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til

bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Anmodning om

ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder, jf.

momslovens § 82, stk. 4.

Ransagningen adskiller sig på

følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og

skattemyndighederne med assistance fra politiet kan foretage i medfør af

kontrolbestemmelserne i momslovens kap. 19:

a) Politiet leder

ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig

efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse

af fysiske hindringer for eftersynet.

c) Ransagning kan kun foretages

på den registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt

fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal

omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.

d)

Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af

straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.

Ransagning kan

kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige

forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis

kendelse skulle afventes.

T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.

3

De kommunale skattemyndigheder giver efter

skatteministerens bestemmelse Told Skat oplysninger om forhold af

betydning for momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol

bliver opmærksom på.

Told- og skatteregionerne og de

kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede

eller konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og

momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.

4

Told Skat er berettiget til at foretage

eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der

kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker og

lign. fra udlandet til besørgelse her i landet.

Bestemmelsen

skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra

udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg

mv.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.

5

Skatteministeren kan pålægge de kommunale

skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for momskontrollen

i forbindelse med den skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på

begæring meddele de kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

T.4.1 På grundlag af regnskabet § 77, stk.

1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har

afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt

i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden

det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt

angivelsen, og det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt,

jf. § 58, stk. 3.

Det korrekte momstilsvar opgøres på

grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages

som opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse § 77, stk.

2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses

for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan

Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.

Virksomhedens regnskaber anses i denne forbindelse også at omfatte bilag

mv.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et

for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som

virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at

foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens

samlede momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt

angivne momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen

mellem det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede

angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde

på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse,

selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles

virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål

om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. § 79,

stk. 1, nr. 8.

Følgende afgørelser kan nævnes til

illustration af, hvorledes Told Skat anvender reglerne om skønsmæssig

ansættelse af momstilsvaret:

Domme:

Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-

og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive

kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):

Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636):

Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113):

Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.

Østre

Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269):

Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og

salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.

Vestre

Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria - skønnet

omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig bruttoavance i

branchen. Mangelfuldt regnskabsmateriale.

Afgørelser fra

det tidligere Momsnævn:

688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på

byggematerialer og 35% på lønudgifter.

726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt

regnskabsmateriale.

869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte

genstande, spiritus mv.

870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold

mellem køb og salg.

915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret

virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af

skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -

beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i

forhold til den bogførte omsætning.

989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension

af forældelsesfristen efter 1908-loven.

990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -

dødelighedsprocent.

T.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående regler

forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er

forældet.

Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om

forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig

forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens §

1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves

betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet.

Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år

frem.

Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav

fra den 1. august 1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning

konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en

landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1.

januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra

den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts

1995.

Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit

P.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes

begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således

for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke

senest den 1. august 1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden

er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis

den 1. december 1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2.

rate).

Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3

bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne regel kan bringes i

anvendelse i sager, hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en

konkret vurdering har været i undskyldelig uvidenhed om kravet.

Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor

forholdet er konstateret.

Suspensionsreglen kan således f.eks.

bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed,

som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til,

jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.

Den tid, der herefter

medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere

suspension af forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede

beløb

I de tilfælde, hvor der

konstateres momsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af

de forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også

kravet på renter.

Afbrydelse af

forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede

momsunddragelse delvist er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde

under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver

afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en

efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.

I Østre

Landsrets dom af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne

virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde

foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i

bero.

Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse

mod told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig

værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ

myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn

til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne

momsbeløb.

Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes

rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse

foreligger. Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid

ikke forældelsesfristen.

I sådanne sager, hvor virksomheden

ikke vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet

helt eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse

foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at

udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag.

Fordringens tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden

måde skriftligt fastslås af skyldneren.

At der er udstedt et

gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende

renter selvstændigt forældes efter

1908-loven.

Krav på tilbagebetaling af

moms

I retspraksis er det antaget, at

§ 1, stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven)

også omfatter krav på tilbagebetaling af moms, således at dette krav

forældes efter 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til

myndighederne. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763

og UfR 1934.432.

T.4.4 Renter og gebyrer § 77, stk. 3 og

4

Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der

betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1.

i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50

kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.

pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med internationaliseringen af

kontrolarbejdet, både i forbindelse med bekæmpelse af skatte- og

afgiftskriminalitet og ved kontrol af koncerntransaktioner over

landegrænserne, er der sket en udbygning og forbedring af det praktiske

samarbejde med andre landes skatte- og

afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem

EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for:

bistand efter anmodning i konkrete sager,

automatisk udveksling af kontroloplysninger,

spontan videregivelse af oplysninger.

Med

etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den

igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af

kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning

218/92.

For at overgangsordningen kan fungere, og for at

kompensere for afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er

der indført en ordning for udveksling af oplysninger om værdien leverancer

mellem EU-landene.

Ordningen, der benævnes VIES (VAT

Information Exchange System) - på dansk kaldet listesystemet - blev

indført ved Rådsforordning 218/92 om administrativt samarbejde inden for

området indirekte skatter (moms). Denne forordning supplerer

bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand. Momsen blev først

inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse med direktiv

79/1070.

Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels

efter anmodning.

Hvis de automatisk og summarisk udvekslede

oplysninger er utilstrækkelige, kan Told Skat via listesystemet i

nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger

om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en

dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede

leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er

utilstrækkelige, kan Told Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes

told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.

Ud over

de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse

af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv

76/308.

Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de

nordiske lande.

De nævnte muligheder for udveksling af

oplysninger er gensidige for alle

medlemslande.

Lignende dokumenter