Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER

STV nr 20002 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 1999

Afsnit T

Kontrolbestemmelser

I

kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat regler for Told Skats

kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne

den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning

af momsbeløb mv.

Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et

afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.

Told Skats opgave er bl.a.

at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.1.1 Området § 74, stk. 1

Told Skat er - hvis det skønnes

nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes

af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation.

I den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger

opbevares på papir eller på edb-medier.

Der kan f.eks. være tale om

butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er

beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden retskendelse

kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor

privatboligen benyttes i forbindelse med drift af momspligtig

virksomhed.

Bestemmelsen omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil

sige momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som

myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig

Læs alt

virksomhed, uden at være momsregistrerede.

Bestemmelsen giver

endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos

ikke registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med

registrerede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos

virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom

årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler,

løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger

(f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og

lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance.

Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares på papir eller

på edb-medier.

Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for

forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte

breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne

anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.

Dep. 777/81.

I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen

anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt

magnetbånd og andre databærende medier.

I tilfælde, hvor der ikke er

mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid,

påhviler det Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der

passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988,

spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i

virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76,

stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed

mv.

Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn

mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget

til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt

virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare

regnskabsmateriale henvises til afsnit

N.2.6.

Observationer til

kontrolformål

Besøg på offentligt

tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke

omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan derfor foretages, uden at

medarbejderen har pligt til at legitimere sig.

T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.

2

Virksomhedernes

indehavere og ansatte skal være Told Skat behjælpelige ved de nævnte

eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at

redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at

oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der

føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er

ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til

- på Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og

pengebeholdninger.

Told Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et

interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er

Told Skat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med

momspligtige erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er

momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit

D.9.

T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter

anmodning udleveres eller sendes til Told Skat.

Udleveringspligten

gælder alt materiale, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder

revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der

befinder sig hos trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent.

Det er uden betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har

tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages af

trediemand, skal det leveres til denne igen efter

benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens

regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af

trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor

ikke omfattet af

udleveringspligten.

T.2 Eftersyn mv. hos andre

I § 75, er der fastsat

regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor Told Skat

samt om Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem

andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få

indblik i en virksomheds momspligtige

aktiviteter.

T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1

Leverandører

til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give Told Skat

oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse

virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også

leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet

myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden

ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.

T.2.2 Kunder § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende

skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres indkøb af varer og

ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende",

hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis

vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor registrerede

virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.

3

Pengeinstitutter, advokater og andre,

der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge,

skal på begæring give Told Skat enhver oplysning om deres økonomiske

mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.

Bankers

markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning

af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske

mellemværende med de berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen

omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige

virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af

bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte

checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og

depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.

4

Forsikringsselskaber

skal på begæring give Told Skat oplysninger i forbindelse med kontrollen

med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr.

2.

Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende

forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid

skal betales moms af her i landet.

T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5

Told Skat er berettiget til at

foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og

leverandører m.v. samt til at gennemse kontrakter og lign. hos

virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

T.3 Samarbejde med andre offentlige

myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1

Andre

offentlige myndigheder skal på begæring give Told Skat enhver oplysning

til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens

betaling eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet § 76, stk. 2

Efter § 76, stk. 2, yder politiet de

statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes

efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der

foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de

statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om

bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne

bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer

for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der

afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved

eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver

retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for

strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i

bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor

foretages, uden at der foreligger mistanke om et strafbart

forhold.

Ransagning

Ransagning hos den

registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til

bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Det er en forudsætning

herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af

straffebestemmelserne i momslovens kap. 21, og at overtrædelsen kan

medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af de

statslige told- og skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk.

4.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det

virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance

fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens

kap. 19:

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under

ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over

bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.

c)

Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl,

såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme

gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges

advokats/revisors kontorlokaler.

d) Ransagning er ensbetydende med en

sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i momslovens kap.

21.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der

foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville

forspildes, hvis kendelse skulle

afventes.

T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.

3

De

kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse

Told Skat oplysninger om forhold af betydning for momskontrollen, som de

under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Told- og

skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt

oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af betydning for

skatte- og momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.

4

Told Skat er berettiget til at

foretage eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra

udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der

modtager pakker og lign. fra udlandet til besørgelse her i

landet.

Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at

kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der sælger

varer her i landet ved fjernsalg

mv.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.

5

Skatteministeren kan pålægge de

kommunale skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for

momskontrollen i forbindelse med den skattemæssige kontrol.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder

sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

T.4.1 På grundlag af regnskabet § 77, stk.

1

Hvis det konstateres, at en virksomhed

har afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for

lidt i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og

det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. § 58, stk.

3.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse § 77, stk.

2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan

anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret,

kan Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.

Virksomhedens regnskaber anses i denne forbindelse også at omfatte bilag

mv.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort

beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor

skal til-bagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den

skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede

momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne

momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem

det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede

angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på

regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse,

selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles

virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om

skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. § 79,

pkt.8.

Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes

Told Skat anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af

momstilsvaret:

Domme:

Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-

og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive

kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR

1980.231): Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987:

Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991:

Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden

beregning.

Afgørelser fra det tidligere Momsnævn:

688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på

byggematerialer og 35% på lønudgifter.

726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt

regnskabsmateriale.

869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte

genstande, spiritus mv.

870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold

mellem køb og salg.

915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret

virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af

skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -

beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i

forhold til den bogførte omsætning.

989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension

af forældelsesfristen efter 1908-loven.

990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -

dødelighedsprocent.

T.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående

regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet.

Efter

lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder

der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er

regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt.

Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber

altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.

Eksempelvis regnes

forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august 19X1, hvis der i en

virksomhed med kvartalsafregning konstateres unddragelser, der vedrører

april kvartal 19X1. Hvis der i en landbrugsvirksomhed konstateres

unddragelser, der vedrører perioden 1. januar 19X1 - 30. juni 19X1, regnes

forældelsesfristen for 1. momsrate fra den 1. december 19X1 og for 2.

momsrate fra den 1. marts 19X2.

Reglerne om afregning af momsen er

omtalt i afsnit P og Q.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes

begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således

for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke

senest den 1. august 19X6 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden

er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis

den 1. december 19X6 (1. rate) og 1. marts 19X7 (2.

rate).

Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3 bestemmes, at

forældelsen kan suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager,

hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering

har været i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i

disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er

konstateret.

Suspensionsreglen kan således f.eks. bringes i anvendelse

i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som

skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf.

Momsnævnets afgørelse 989/87.

Den tid, der herefter medgår til sagens

færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere suspension af

forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede

beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres

momsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de

forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også

kravet på renter.

Afbrydelse af

forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede

momsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde

under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver

afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en

efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.

I Østre Landsrets dom

af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne virksomheden

ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde

foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i

bero.

Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod

told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig

værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ

myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn

til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne

momsbeløb.

Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt

at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger.

Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke

forældelsesfristen.

I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive

efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis

vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan

virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et

gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens

tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde

skriftligt fastslås af skyldneren.

At der er udstedt et gældsbrev eller

et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt

forældes efter 1908-loven.

Privates krav på tilbagebetaling af

moms

I retspraksis er det antaget, at § 1,

stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også

omfatter den privates krav på tilbagebetaling af moms, således at dette

krav forældes på 5 år. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR

1936.763 og UfR 1934.432. Herudover gælder de øvrige bestemmelser i

forældelsesloven, herunder reglerne om suspension og afbryd-else af

forældelsen, som er nævnt

ovenfor.

T.4.4 Renter og gebyrer § 77, stk. 3 og

4

Hvis momsen ikke betales rettidigt,

skal der betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet

fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog

mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.

pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med

internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i forbindelse med

bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol af

koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en udbygning og

forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og

afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene

er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for:

bistand efter anmodning i konkrete sager,

automatisk udveksling af kontroloplysninger,

spontan videregivelse af oplysninger.

Med etablering af EU's

Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den igangsatte

momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af kontrolsamarbejdet,

bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning 218/92.

For at

overgangsordningen kan fungere, og for at kompensere for afskaffelsen af

toldformaliteterne og toldkontrollen, er der indført en ordning for

udveksling af oplysninger om værdien af vareleveringer mellem

EU-landene.

Ordningen, der benævnes VIES (VAT Information Exchange

System) - på dansk kaldet listesystemet - blev indført ved Rådsforordning

218/92 om administrativt samarbejde indenfor området indirekte skatter

(moms). Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 77/799 om

gensidig bistand. Momsen blev først inddraget i aftalerne om gensidig

bistand i forbindelse med direktiv 79/1070.

Kontroloplysningerne

udveksles dels automatisk, dels efter anmodning.

Hvis de automatisk og

summarisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige, kan Told Skat via

listesystemet i nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger,

f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har

leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede

leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan

Told Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og

skattemyndigheder om yderligere oplysninger.

Ud over de nævnte

bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse af

momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.

Herudover er der

kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.

De nævnte muligheder

for udveksling af oplysninger er gensidige for alle

medlemslande.

Lignende dokumenter