MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1999
Afsnit T
Kontrolbestemmelser
I
kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat regler for Told Skats
kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne
den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning
af momsbeløb mv.
Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et
afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.
Told Skats opgave er bl.a.
at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.
T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne
T.1.1 Området § 74, stk. 1
Told Skat er - hvis det skønnes
nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes
af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation.
I den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier.
Der kan f.eks. være tale om
butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er
beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden retskendelse
kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor
privatboligen benyttes i forbindelse med drift af momspligtig
virksomhed.
Bestemmelsen omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil
sige momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som
myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig
Læs alt
virksomhed, uden at være momsregistrerede.
Bestemmelsen giver
endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos
ikke registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med
registrerede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos
virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom
årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler,
løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger
(f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og
lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance.
Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares på papir eller
på edb-medier.
Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for
forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte
breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne
anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.
Dep. 777/81.
I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen
anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt
magnetbånd og andre databærende medier.
I tilfælde, hvor der ikke er
mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid,
påhviler det Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der
passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988,
spørgsmål 1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i
virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76,
stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed
mv.
Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn
mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget
til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt
virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at opbevare
regnskabsmateriale henvises til afsnit
N.2.6.
Observationer til
kontrolformål
Besøg på offentligt
tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke
omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan derfor foretages, uden at
medarbejderen har pligt til at legitimere sig.
T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.
2
Virksomhedernes
indehavere og ansatte skal være Told Skat behjælpelige ved de nævnte
eftersyn.
Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at
redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at
oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der
føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.
Der er
ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til
- på Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og
pengebeholdninger.
Told Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et
interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.
T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3
På samme måde som anført i stk. 1 er
Told Skat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med
momspligtige erhvervelser.
Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er
momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit
D.9.
T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4
Materiale nævnt i stk. 1 skal efter
anmodning udleveres eller sendes til Told Skat.
Udleveringspligten
gælder alt materiale, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder
revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der
befinder sig hos trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent.
Det er uden betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har
tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages af
trediemand, skal det leveres til denne igen efter
benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens
regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af
trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor
ikke omfattet af
udleveringspligten.
T.2 Eftersyn mv. hos andre
I § 75, er der fastsat
regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor Told Skat
samt om Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.
Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem
andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få
indblik i en virksomheds momspligtige
aktiviteter.
T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1
Leverandører
til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give Told Skat
oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse
virksomheder.
Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også
leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet
myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden
ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.
T.2.2 Kunder § 75, stk. 2
Erhvervsdrivende
skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres indkøb af varer og
ydelser til virksomheden.
Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende",
hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis
vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor registrerede
virksomheder.
T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.
3
Pengeinstitutter, advokater og andre,
der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge,
skal på begæring give Told Skat enhver oplysning om deres økonomiske
mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.
Bankers
markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning
af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske
mellemværende med de berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen
omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige
virksomheder.
Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af
bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte
checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og
depoter.
T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.
4
Forsikringsselskaber
skal på begæring give Told Skat oplysninger i forbindelse med kontrollen
med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr.
2.
Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende
forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid
skal betales moms af her i landet.
T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5
Told Skat er berettiget til at
foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og
leverandører m.v. samt til at gennemse kontrakter og lign. hos
virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
T.3 Samarbejde med andre offentlige
myndigheder
T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1
Andre
offentlige myndigheder skal på begæring give Told Skat enhver oplysning
til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens
betaling eller tilbagebetaling.
T.3.2 Politiet § 76, stk. 2
Efter § 76, stk. 2, yder politiet de
statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes
efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.
Der
foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de
statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om
bistand ved virksomhedseftersyn mv.
Politiets bistand efter denne
bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer
for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der
afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved
eftersynet.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver
retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for
strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i
bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor
foretages, uden at der foreligger mistanke om et strafbart
forhold.
Ransagning
Ransagning hos den
registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til
bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.
Det er en forudsætning
herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af
straffebestemmelserne i momslovens kap. 21, og at overtrædelsen kan
medføre frihedsstraf.
Anmodning om ransagning fremsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk.
4.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det
virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance
fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens
kap. 19:
a) Politiet leder ransagningen.
b) Politiet yder under
ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over
bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.
c)
Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl,
såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme
gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges
advokats/revisors kontorlokaler.
d) Ransagning er ensbetydende med en
sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i momslovens kap.
21.
Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der
foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville
forspildes, hvis kendelse skulle
afventes.
T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.
3
De
kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse
Told Skat oplysninger om forhold af betydning for momskontrollen, som de
under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.
Told- og
skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt
oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af betydning for
skatte- og momskontrollen.
T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.
4
Told Skat er berettiget til at
foretage eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra
udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der
modtager pakker og lign. fra udlandet til besørgelse her i
landet.
Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at
kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der sælger
varer her i landet ved fjernsalg
mv.
T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.
5
Skatteministeren kan pålægge de
kommunale skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for
momskontrollen i forbindelse med den skattemæssige kontrol.
Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder
sådanne oplysninger.
T.4 Efterbetaling af moms
T.4.1 På grundlag af regnskabet § 77, stk.
1
Hvis det konstateres, at en virksomhed
har afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for
lidt i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves
virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og
det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. § 58, stk.
3.
Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.
T.4.2 Skønsmæssig ansættelse § 77, stk.
2
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan
anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret,
kan Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.
Virksomhedens regnskaber anses i denne forbindelse også at omfatte bilag
mv.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort
beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor
skal til-bagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den
skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede
momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne
momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem
det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede
angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på
regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse,
selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles
virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
Spørgsmål om
skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. § 79,
pkt.8.
Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes
Told Skat anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af
momstilsvaret:
Domme:
Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-
og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive
kasseafstemninger.
Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR
1980.231): Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.
Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987:
Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.
Østre Landsrets dom af 15. februar 1991:
Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden
beregning.
Afgørelser fra det tidligere Momsnævn:
688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på
byggematerialer og 35% på lønudgifter.
726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.
765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt
regnskabsmateriale.
869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte
genstande, spiritus mv.
870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold
mellem køb og salg.
915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.
944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.
945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret
virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.
946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af
skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.
988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -
beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i
forhold til den bogførte omsætning.
989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension
af forældelsesfristen efter 1908-loven.
990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -
dødelighedsprocent.
T.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter de ovenstående
regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet.
Efter
lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder
der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er
regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt.
Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber
altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.
Eksempelvis regnes
forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august 19X1, hvis der i en
virksomhed med kvartalsafregning konstateres unddragelser, der vedrører
april kvartal 19X1. Hvis der i en landbrugsvirksomhed konstateres
unddragelser, der vedrører perioden 1. januar 19X1 - 30. juni 19X1, regnes
forældelsesfristen for 1. momsrate fra den 1. december 19X1 og for 2.
momsrate fra den 1. marts 19X2.
Reglerne om afregning af momsen er
omtalt i afsnit P og Q.
Ved beregningen af forældelsesfristen regnes
begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således
for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke
senest den 1. august 19X6 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden
er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis
den 1. december 19X6 (1. rate) og 1. marts 19X7 (2.
rate).
Suspensionsreglen
I 1908-lovens § 3 bestemmes, at
forældelsen kan suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager,
hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering
har været i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i
disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er
konstateret.
Suspensionsreglen kan således f.eks. bringes i anvendelse
i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som
skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf.
Momsnævnets afgørelse 989/87.
Den tid, der herefter medgår til sagens
færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere suspension af
forældelsesfristen.
Udskillelse af forældede
beløb
I de tilfælde, hvor der konstateres
momsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de
forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også
kravet på renter.
Afbrydelse af
forældelsesfristen
I sager, hvor den konstaterede
momsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde
under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver
afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en
efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.
I Østre Landsrets dom
af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne virksomheden
ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde
foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i
bero.
Særligt retsgrundlag
Hvis en virksomhed gør indsigelse mod
told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig
værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ
myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn
til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne
momsbeløb.
Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt
at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger.
Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke
forældelsesfristen.
I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive
efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis
vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan
virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et
gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens
tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde
skriftligt fastslås af skyldneren.
At der er udstedt et gældsbrev eller
et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt
forældes efter 1908-loven.
Privates krav på tilbagebetaling af
moms
I retspraksis er det antaget, at § 1,
stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også
omfatter den privates krav på tilbagebetaling af moms, således at dette
krav forældes på 5 år. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR
1936.763 og UfR 1934.432. Herudover gælder de øvrige bestemmelser i
forældelsesloven, herunder reglerne om suspension og afbryd-else af
forældelsen, som er nævnt
ovenfor.
T.4.4 Renter og gebyrer § 77, stk. 3 og
4
Hvis momsen ikke betales rettidigt,
skal der betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet
fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog
mindst 50 kr.
Der skal endvidere betales et gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.
pr. erindringsskrivelse.
T.5 Internationalt kontrolsamarbejde
I forbindelse med
internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i forbindelse med
bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol af
koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en udbygning og
forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og
afgiftsmyndigheder.
Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene
er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for:
bistand efter anmodning i konkrete sager,
automatisk udveksling af kontroloplysninger,
spontan videregivelse af oplysninger.
Med etablering af EU's
Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den igangsatte
momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af kontrolsamarbejdet,
bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning 218/92.
For at
overgangsordningen kan fungere, og for at kompensere for afskaffelsen af
toldformaliteterne og toldkontrollen, er der indført en ordning for
udveksling af oplysninger om værdien af vareleveringer mellem
EU-landene.
Ordningen, der benævnes VIES (VAT Information Exchange
System) - på dansk kaldet listesystemet - blev indført ved Rådsforordning
218/92 om administrativt samarbejde indenfor området indirekte skatter
(moms). Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 77/799 om
gensidig bistand. Momsen blev først inddraget i aftalerne om gensidig
bistand i forbindelse med direktiv 79/1070.
Kontroloplysningerne
udveksles dels automatisk, dels efter anmodning.
Hvis de automatisk og
summarisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige, kan Told Skat via
listesystemet i nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger,
f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har
leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede
leveringer.
Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan
Told Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og
skattemyndigheder om yderligere oplysninger.
Ud over de nævnte
bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse af
momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.
Herudover er der
kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.
De nævnte muligheder
for udveksling af oplysninger er gensidige for alle
medlemslande.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008