Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER

STV nr 20009 af 01/01/2002Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2002

Afsnit T

Kontrolbestemmelser

I kapitel 19, §§ 74-76 og opkrævningslovens § 5, er der fastsat regler

for ToldSkats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde

myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om

efteropkrævning af momsbeløb mv.

Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om

internationalt kontrolsamarbejde.

ToldSkats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives, afregnes og

opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.1.1 Området § 74, stk. 1

ToldSkat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke

retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er

ToldSkat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller

på edb-medier.

Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller

lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at

ToldSkat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan

dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med

drift af momspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil sige

momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne

har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed,

uden at være momsregistrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger

Læs alt

og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, der har

handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse

kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber,

råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med

tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger,

lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og

andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder,

hvadenten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for

forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte

breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne

anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.

Dep. 777/81.

I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb,

omfatter eftersynsretten systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre

databærende medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv.

inden for normal åbningstid, påhviler det ToldSkat at få eftersynet

gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål

nr. S 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter

momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76, stk. 4, af bl.a. praktiske

grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.

Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv.

skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor ToldSkat er berettiget til

efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises

til afsnit N.2.6.

Observationer til

kontrolformål

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer

til kontrolformål er ikke omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan

derfor foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig.

T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.

2

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være ToldSkat behjælpelige

ved de nævnte eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre

for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse,

hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres,

hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor

samt til - på ToldSkats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre

og pengebeholdninger.

ToldSkat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve

oplyst navnene på samtlige interessenter.

T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er ToldSkat berettiget til at

foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige

erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er

momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit

D.9.

T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes

til ToldSkat.

Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af

bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter

også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos trediemand, f.eks.

revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for

udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over

materialet. Hvis materialet modtages af trediemand, skal det leveres til

denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv.

Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af trediemand, og som ikke

har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af

udleveringspligten.

T.2 Eftersyn mv. hos andre

I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders

oplysningspligt over for ToldSkat samt om ToldSkats adgang til at foretage

eftersyn mv. hos disse.

Formålet med bestemmelsen er at give

myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens

regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige

aktiviteter.

T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring

give ToldSkat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til

disse virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer,

dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug,

idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at

virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens

købsmoms.

T.2.2 Kunder § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende skal på begæring give ToldSkat oplysninger om deres

indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter erhvervsdrivende, hvilket ikke kun vil sige

registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog

hovedsageligt blive anvendt over for registrerede

virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.

3

Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til

forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give

ToldSkat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke

navngivne virksomheder.

Bankers markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger

ved afsætning af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres

økonomiske mellemværende med de berørte registrerede virksomheder.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne

registreringspligtige virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevægelser på indskuds-

eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede

veksler og om størrelsen af lån og depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.

4

Forsikringsselskaber skal på begæring give ToldSkat oplysninger i

forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye

lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende

forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid

skal betales moms af her i landet.

T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5

ToldSkat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og

regnskaber mv. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse

kontrakter og lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

Ingen af de virksomheder, der er nævnt i ovenstående afsnit er

berettiget til at kræve betaling for at levere de ønskede oplysninger

mv.

T.3 Samarbejde med andre offentlige

myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1

Andre

offentlige myndigheder skal på begæring give ToldSkat enhver oplysning til

brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling

eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet § 76, stk. 2

Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og

skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling

mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart

de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om

bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til

overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det

er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå told- og

skattemyndighederne ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der

er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at

politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med

politiets bistand

kan gennemføres, når der er

begrundet

formodning om, at adgangen til virksomheden vil blive nægtet eller, der på

grund af kontrollens særlige karakter, herunder bl.a. tidspunktet for

kontrollen kan opstå situationer, hvor politiets tilstedeværelse er

påkrævet. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for

kontrollens gennemførelse, medmindre der under kontrollen opstår

situationer, som er omfattet af politiets almindelige kompetence i medfør

af retsplejelovens § 108 (politiets generalfuldmagt)

.

Ransagning

Undersøgelser hos den registreringspligtige kan foretages af politiet

i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige told- og

skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk. 4.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det

virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance

fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens

kap. 19:

Politiet leder ransagningen.

Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig

assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske

hindringer for eftersynet.

Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private

bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det

samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges

advokats/revisors kontorlokaler.

Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af

straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der

foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville

forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.

3

De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens

bestemmelse ToldSkat oplysninger om forhold af betydning for

momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom

på.

Told- og skatteregionerne og de kommunale

skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller

konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og

momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.

4

ToldSkat er berettiget til at foretage eftersyn på hovedposthuse,

der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn

hos virksomheder, der modtager pakker og lign. fra udlandet til besørgelse

her i landet.

Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed

for at kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der

sælger varer her i landet ved fjernsalg mv.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.

5

Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at indhente

oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den

skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de

kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

Med virkning fra den 1. januar 2001 blev momslovens § 77 ophævet, og

bestemmelsen flyttet til opkrævningslovens § 5 (lov nr. 169 af 15. marts

2000).

T.4.1 På grundlag af regnskabet opkrævningsloven

§ 5, stk. 1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig

momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller

fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og

det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf.

opkrævningsloven § 4, stk. 1.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse opkrævningsloven §

5, stk. 2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag

for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan ToldSkat foretage en

skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Virksomhedens regnskaber anses i

denne forbindelse også at omfatte bilag mv.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb

som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal

tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den

skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede

momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne

momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem

det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den

skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om

virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens

ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten,

jf. opkrævningslovens § 16, stk. 2.

Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes ToldSkat

anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret:

Domme:

Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-

og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive

kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):

Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636):

Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113):

Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.

Østre Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269):

Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og

salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.

Østre Landsrets dom af 19. februar 2001 (TfS 2001, 311): Renovation-

og jordbrugs virksomhed og cafeteria virksomhed - drift af virksomhed i

andens navn - proforma ejerskab.

Vestre Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria -

skønnet omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig

bruttoavance i branchen. Mangelfuldt

regnskabsmateriale.

Afgørelser fra det tidligere Momsnævn:

688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på

byggematerialer og 35% på lønudgifter.

726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt

regnskabsmateriale.

869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte

genstande, spiritus mv.

870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold

mellem køb og salg.

915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret

virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af

skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -

beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i

forhold til den bogførte omsætning.

989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension

af forældelsesfristen efter 1908-loven.

990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -

dødelighedsprocent.

T.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at

kravet endnu ikke er forældet.

Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for

skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er

regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt.

Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber

altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.

Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august

1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning konstateres

unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en

landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1.

januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra

den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts 1995.

Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit P.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes begyndelsesdagen ikke med.

I de ovenfor nævnte eksempler er der således for virksomheden med

kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. august

1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden er forældelsen

indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis den 1. december

1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2. rate).

Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne

regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og

skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig

uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra

det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.

Suspensionsreglen kan

således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet

uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke

kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.

Den tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog

ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede

beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er

forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede

beløbs vedkommende bortfalder også kravet på renter.

Afbrydelse af

forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvist er forældet,

eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og

skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan

bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der

foretages udlæg.

I Østre Landsrets dom af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994,

682) kunne virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den

selv havde foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet

i bero.

Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens

afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi mv. og begærer

afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i

almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens

opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.

Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at

gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger.

Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke

forældelsesfristen.

I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og

hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis vil være forældet,

inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå

udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller

tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og

størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås

af skyldneren.

At der er udstedt et gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker

ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.

Krav på tilbagebetaling af

moms

I retspraksis er det antaget, at § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om

forældelse af visse fordringer (1908-loven) også omfatter krav på

tilbagebetaling af moms, således at dette krav forældes efter 5 år regnet

fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til myndighederne. Til støtte

herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763 og UfR 1934.432.

T.4.4 Gebyrer og renter opkrævningsloven §§ 6 og

7

Bestemmelserne vedrørende renter og gebyrer fandtes tidligere i § 77,

stk. 3 og stk. 4. Samtidig med flytningen af disse bestemmelser fra

momsloven til opkrævningsloven blev den tidligere anvendte faste månedlige

rentesats på 1,3% erstattet af en variabel rente, som er afhængig af

markedsrenten.

Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente

på markedsrenten (obligationsrenten) + 0,8% for hver påbegyndt måned,

regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden,

dog mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende

betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i

forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved

kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en

udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes

skatte- og afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv

77/799, der indeholder regler for:

bistand efter anmodning i konkrete sager,

automatisk udveksling af kontroloplysninger,

spontan videregivelse af oplysninger.

og Rådsforordning 218/92, der

indeholder regler for udveksling af momsoplysninger vedrørende

vareleverancer

.

Da kontrollen

ved de indre grænser blev afskaffet pr. 1. januar 1993, blev det

nødvendigt at gennemføre et særligt formaliseret samarbejde mellem

EU-landene. For at fjerne de største risici for momsunddragelse er der

etableret et informationsudvekslingssystem (listesystemet). Se N.4. Dette

system er fundamentet for ToldSkats kontrol af virksomhedernes

handelstransaktioner mellem EU-landene

.

Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels efter

anmodning.

Hvis de automatisk og summarisk udvekslede oplysninger er

utilstrækkelige, kan ToldSkat via listesystemet i nødvendigt omfang opnå

mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i

andre EU-lande, der har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse

virksomheders samlede leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan ToldSkat

rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om

yderligere oplysninger.

Ud over de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør

inddrivelse af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.

Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.

De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for

alle medlemslande.

Lignende dokumenter