MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2002
Afsnit T
Kontrolbestemmelser
I kapitel 19, §§ 74-76 og opkrævningslovens § 5, er der fastsat regler
for ToldSkats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde
myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om
efteropkrævning af momsbeløb mv.
Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om
internationalt kontrolsamarbejde.
ToldSkats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives, afregnes og
opkræves korrekt.
T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne
T.1.1 Området § 74, stk. 1
ToldSkat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke
retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er
ToldSkat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller
på edb-medier.
Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller
lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at
ToldSkat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan
dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med
drift af momspligtig virksomhed.
Bestemmelsen omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil sige
momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne
har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed,
uden at være momsregistrerede.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger
Læs alt
og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, der har
handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse
kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber,
råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med
tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger,
lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og
andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder,
hvadenten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.
Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for
forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte
breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne
anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.
Dep. 777/81.
I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb,
omfatter eftersynsretten systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre
databærende medier.
I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv.
inden for normal åbningstid, påhviler det ToldSkat at få eftersynet
gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål
nr. S 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter
momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76, stk. 4, af bl.a. praktiske
grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.
Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv.
skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor ToldSkat er berettiget til
efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises
til afsnit N.2.6.
Observationer til
kontrolformål
Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer
til kontrolformål er ikke omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan
derfor foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig.
T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.
2
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være ToldSkat behjælpelige
ved de nævnte eftersyn.
Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre
for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse,
hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres,
hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.
Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor
samt til - på ToldSkats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre
og pengebeholdninger.
ToldSkat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve
oplyst navnene på samtlige interessenter.
T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3
På samme måde som anført i stk. 1 er ToldSkat berettiget til at
foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige
erhvervelser.
Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er
momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit
D.9.
T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4
Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes
til ToldSkat.
Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af
bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter
også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos trediemand, f.eks.
revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for
udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over
materialet. Hvis materialet modtages af trediemand, skal det leveres til
denne igen efter benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv.
Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af trediemand, og som ikke
har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af
udleveringspligten.
T.2 Eftersyn mv. hos andre
I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders
oplysningspligt over for ToldSkat samt om ToldSkats adgang til at foretage
eftersyn mv. hos disse.
Formålet med bestemmelsen er at give
myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens
regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige
aktiviteter.
T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1
Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring
give ToldSkat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til
disse virksomheder.
Bestemmelsen omfatter alle leverancer,
dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug,
idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at
virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens
købsmoms.
T.2.2 Kunder § 75, stk. 2
Erhvervsdrivende skal på begæring give ToldSkat oplysninger om deres
indkøb af varer og ydelser til virksomheden.
Bestemmelsen omfatter erhvervsdrivende, hvilket ikke kun vil sige
registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog
hovedsageligt blive anvendt over for registrerede
virksomheder.
T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.
3
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til
forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give
ToldSkat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke
navngivne virksomheder.
Bankers markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger
ved afsætning af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres
økonomiske mellemværende med de berørte registrerede virksomheder.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne
registreringspligtige virksomheder.
Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevægelser på indskuds-
eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede
veksler og om størrelsen af lån og depoter.
T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.
4
Forsikringsselskaber skal på begæring give ToldSkat oplysninger i
forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye
lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.
Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende
forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid
skal betales moms af her i landet.
T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5
ToldSkat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og
regnskaber mv. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse
kontrakter og lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
Ingen af de virksomheder, der er nævnt i ovenstående afsnit er
berettiget til at kræve betaling for at levere de ønskede oplysninger
mv.
T.3 Samarbejde med andre offentlige
myndigheder
T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1
Andre
offentlige myndigheder skal på begæring give ToldSkat enhver oplysning til
brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling
eller tilbagebetaling.
T.3.2 Politiet § 76, stk. 2
Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og
skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling
mellem skatteministeren og justitsministeren.
Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart
de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om
bistand ved virksomhedseftersyn mv.
Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til
overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det
er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå told- og
skattemyndighederne ved eftersynet.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der
er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at
politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med
politiets bistand
kan gennemføres, når der er
begrundet
formodning om, at adgangen til virksomheden vil blive nægtet eller, der på
grund af kontrollens særlige karakter, herunder bl.a. tidspunktet for
kontrollen kan opstå situationer, hvor politiets tilstedeværelse er
påkrævet. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for
kontrollens gennemførelse, medmindre der under kontrollen opstår
situationer, som er omfattet af politiets almindelige kompetence i medfør
af retsplejelovens § 108 (politiets generalfuldmagt)
.
Ransagning
Undersøgelser hos den registreringspligtige kan foretages af politiet
i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.
Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige told- og
skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk. 4.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det
virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance
fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens
kap. 19:
Politiet leder ransagningen.
Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske
hindringer for eftersynet.
Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private
bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det
samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges
advokats/revisors kontorlokaler.
Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af
straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.
Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der
foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville
forspildes, hvis kendelse skulle afventes.
T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.
3
De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens
bestemmelse ToldSkat oplysninger om forhold af betydning for
momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom
på.
Told- og skatteregionerne og de kommunale
skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller
konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og
momskontrollen.
T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.
4
ToldSkat er berettiget til at foretage eftersyn på hovedposthuse,
der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn
hos virksomheder, der modtager pakker og lign. fra udlandet til besørgelse
her i landet.
Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed
for at kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der
sælger varer her i landet ved fjernsalg mv.
T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.
5
Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at indhente
oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den
skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de
kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.
T.4 Efterbetaling af moms
Med virkning fra den 1. januar 2001 blev momslovens § 77 ophævet, og
bestemmelsen flyttet til opkrævningslovens § 5 (lov nr. 169 af 15. marts
2000).
T.4.1 På grundlag af regnskabet opkrævningsloven
§ 5, stk. 1
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig
momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller
fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og
det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf.
opkrævningsloven § 4, stk. 1.
Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.
T.4.2 Skønsmæssig ansættelse opkrævningsloven §
5, stk. 2
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag
for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan ToldSkat foretage en
skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Virksomhedens regnskaber anses i
denne forbindelse også at omfatte bilag mv.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb
som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal
tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber.Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den
skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede
momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne
momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem
det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den
skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om
virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens
ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten,
jf. opkrævningslovens § 16, stk. 2.
Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes ToldSkat
anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret:
Domme:
Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-
og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive
kasseafstemninger.
Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):
Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.
Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636):
Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.
Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113):
Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.
Østre Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269):
Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og
salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.
Østre Landsrets dom af 19. februar 2001 (TfS 2001, 311): Renovation-
og jordbrugs virksomhed og cafeteria virksomhed - drift af virksomhed i
andens navn - proforma ejerskab.
Vestre Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria -
skønnet omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig
bruttoavance i branchen. Mangelfuldt
regnskabsmateriale.
Afgørelser fra det tidligere Momsnævn:
688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på
byggematerialer og 35% på lønudgifter.
726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.
765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt
regnskabsmateriale.
869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte
genstande, spiritus mv.
870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold
mellem køb og salg.
915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.
944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.
945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret
virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.
946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af
skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.
988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -
beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i
forhold til den bogførte omsætning.
989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension
af forældelsesfristen efter 1908-loven.
990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -
dødelighedsprocent.
T.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at
kravet endnu ikke er forældet.
Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse
fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for
skatte- og afgiftskrav.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er
regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt.
Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber
altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.
Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august
1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning konstateres
unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en
landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1.
januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra
den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts 1995.
Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit P.
Ved beregningen af forældelsesfristen regnes begyndelsesdagen ikke med.
I de ovenfor nævnte eksempler er der således for virksomheden med
kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. august
1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden er forældelsen
indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis den 1. december
1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2. rate).
Suspensionsreglen
I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne
regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og
skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig
uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra
det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.
Suspensionsreglen kan
således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet
uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke
kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.
Den tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog
ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.
Udskillelse af forældede
beløb
I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er
forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede
beløbs vedkommende bortfalder også kravet på renter.
Afbrydelse af
forældelsesfristen
I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvist er forældet,
eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og
skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan
bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der
foretages udlæg.
I Østre Landsrets dom af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994,
682) kunne virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den
selv havde foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet
i bero.
Særligt retsgrundlag
Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens
afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi mv. og begærer
afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i
almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens
opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.
Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at
gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger.
Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke
forældelsesfristen.
I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og
hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis vil være forældet,
inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå
udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller
tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og
størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås
af skyldneren.
At der er udstedt et gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker
ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.
Krav på tilbagebetaling af
moms
I retspraksis er det antaget, at § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om
forældelse af visse fordringer (1908-loven) også omfatter krav på
tilbagebetaling af moms, således at dette krav forældes efter 5 år regnet
fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til myndighederne. Til støtte
herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763 og UfR 1934.432.
T.4.4 Gebyrer og renter opkrævningsloven §§ 6 og
7
Bestemmelserne vedrørende renter og gebyrer fandtes tidligere i § 77,
stk. 3 og stk. 4. Samtidig med flytningen af disse bestemmelser fra
momsloven til opkrævningsloven blev den tidligere anvendte faste månedlige
rentesats på 1,3% erstattet af en variabel rente, som er afhængig af
markedsrenten.
Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente
på markedsrenten (obligationsrenten) + 0,8% for hver påbegyndt måned,
regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende
betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.
T.5 Internationalt kontrolsamarbejde
I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i
forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved
kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en
udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes
skatte- og afgiftsmyndigheder.
Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv
77/799, der indeholder regler for:
bistand efter anmodning i konkrete sager,
automatisk udveksling af kontroloplysninger,
spontan videregivelse af oplysninger.
og Rådsforordning 218/92, der
indeholder regler for udveksling af momsoplysninger vedrørende
vareleverancer
.
Da kontrollen
ved de indre grænser blev afskaffet pr. 1. januar 1993, blev det
nødvendigt at gennemføre et særligt formaliseret samarbejde mellem
EU-landene. For at fjerne de største risici for momsunddragelse er der
etableret et informationsudvekslingssystem (listesystemet). Se N.4. Dette
system er fundamentet for ToldSkats kontrol af virksomhedernes
handelstransaktioner mellem EU-landene
.
Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels efter
anmodning.
Hvis de automatisk og summarisk udvekslede oplysninger er
utilstrækkelige, kan ToldSkat via listesystemet i nødvendigt omfang opnå
mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i
andre EU-lande, der har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse
virksomheders samlede leveringer.
Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan ToldSkat
rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om
yderligere oplysninger.
Ud over de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør
inddrivelse af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.
Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.
De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for
alle medlemslande.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008