Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20066 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit T Kontrolbestemmelser

I kapitel 19, §§ 74-76 og opkrævningslovens § 5, er der fastsat regler

for Told·Skats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde

myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om

efteropkrævning af momsbeløb mv.

Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om

internationalt kontrolsamarbejde.

Told·Skats opgave er bl.a.

at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne

T.1.1 Området § 74, stk. 1

Told·Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at

foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves

ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er

Told·Skat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller

på edb-medier.

Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-,

kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens

§ 72, således at Told·Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang

dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i

forbindelse med drift af momspligtig virksomhed.

Bestemmelsen

omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede

virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller

begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed, uden at være

momsregistrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for

eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede

Læs alt

virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder

samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer

registrerede virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt

regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),

regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger

og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler,

ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt

korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares

på papir eller på edb-medier.

Begrebet korrespondance mv.

omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve

og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler.

Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af

eftersynsretten, jf. Dep. 777/81.

I virksomheder, der i

forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten

systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende

medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at

gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det

Told·Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer

virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988,

spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i

virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76,

stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed

mv.

Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at

virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor

Told·Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage

uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at

opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit

N.2.6.

Observationer til

kontrolformål

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer

til kontrolformål er ikke omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan

derfor foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere

sig.

T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.

2

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Told·Skat behjælpelige

ved de nævnte eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og

personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og

afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er

tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne

kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er ligeledes

pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på

Told·Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og

pengebeholdninger.

Told·Skat kan i forbindelse med et

eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige

interessenter.

T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er Told·Skat berettiget til at

foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige

erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er

momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit

D.9.

T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes

til Told·Skat.

Udleveringspligten gælder alt materiale, der

er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og

pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos

trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden

betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har

tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages af

trediemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens

regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af

trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor

ikke omfattet af udleveringspligten.

T.2 Eftersyn mv. hos andre

I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og

kunders oplysningspligt over for Told·Skat samt om Told·Skats adgang til

at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med

bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler

end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en

virksomheds momspligtige aktiviteter.

T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring

give Told·Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til

disse virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer,

dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug,

idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at

virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens

købsmoms.

T.2.2 Kunder § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende skal på begæring give Told·Skat oplysninger om deres

indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen

omfatter erhvervsdrivende, hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige

virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt

over for registrerede virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.

3

Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til

forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give

Told·Skat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med

specifikke navngivne virksomheder.

Bankers markedskontorer,

der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning af kvæg mv., har

pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske mellemværende med de

berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd

kun specifikke navngivne registreringspligtige

virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af

bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte

checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og

depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.

4

Forsikringsselskaber skal på begæring give Told·Skat oplysninger i

forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye

lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter

nye lystfartøjer, som de pågældende forsikringsselskaber har forsikret, og

som der efter 6. momsdirektiv altid skal betales moms af her i

landet.

T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5

Told·Skat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger

og regnskaber mv. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse

kontrakter og lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

Ingen af de virksomheder, der er nævnt i

ovenstående afsnit er berettiget til at kræve betaling for at levere de

ønskede oplysninger mv.

T.3 Samarbejde med andre offentlige

myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1

Andre

offentlige myndigheder skal på begæring give Told·Skat enhver oplysning

til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens

betaling eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet § 76, stk. 2

Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og

skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling

mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der foreligger

ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told-

og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om bistand ved

virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne

bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer

for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der

afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved

eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver

retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for

strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i

bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor

foretages, uden at der foreligger mistanke om et strafbart

forhold.

Ransagning

Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet i

henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§

794-800.

Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige

told- og skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk.

4.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det

virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance

fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens

kap. 19:

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder

under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går

ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for

eftersynet.

c) Ransagning kan kun foretages på den

registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår

af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte

den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.

d)

Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af

straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.

Ransagning kan

kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige

forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis

kendelse skulle afventes.

T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.

3

De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens

bestemmelse Told·Skat oplysninger om forhold af betydning for

momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom

på.

Told- og skatteregionerne og de kommunale

skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller

konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og

momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.

4

Told·Skat er berettiget til at foretage eftersyn på

hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan

ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker og

lign. fra udlandet til besørgelse her i landet.

Bestemmelsen

skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra

udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg

mv.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.

5

Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at

indhente oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den

skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de

kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

Med virkning fra den 1. januar 2001 blev momslovens § 77 ophævet, og

bestemmelsen flyttet til opkrævningslovens § 5 (lov nr. 169 af 15. marts

2000).

T.4.1 På grundlag af regnskabet opkrævningsloven

§ 5, stk. 1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig

momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller

fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det samme

gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det foreløbigt

fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. opkrævningsloven § 4,

stk. 1.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som

opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse opkrævningsloven §

5, stk. 2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag

for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan Told·Skat foretage en

skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Virksomhedens regnskaber anses i

denne forbindelse også at omfatte bilag mv.

Tilsvarende

gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse

og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale,

ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.Told- og

skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige

ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den

pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar.

Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det

skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på

regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse,

selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens

ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig

ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. opkrævningslovens § 16,

stk. 2.

Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes Told·Skat

anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af

momstilsvaret:

Domme:

Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-

og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive

kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):

Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636):

Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113):

Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.

Østre Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269):

Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og

salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.

Østre Landsrets dom af 19. februar 2001 (TfS 2001, 311): Renovation-

og jordbrugs virksomhed og cafeteria virksomhed - drift af virksomhed i

andens navn - proforma ejerskab.

Vestre Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria -

skønnet omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig

bruttoavance i branchen. Mangelfuldt

regnskabsmateriale.

Afgørelser fra det tidligere Momsnævn:

688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på

byggematerialer og 35% på lønudgifter.

726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt

regnskabsmateriale.

869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte

genstande, spiritus mv.

870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold

mellem køb og salg.

915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret

virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af

skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -

beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i

forhold til den bogførte omsætning.

989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension

af forældelsesfristen efter 1908-loven.

990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -

dødelighedsprocent.

T.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at

kravet endnu ikke er forældet.

Efter lov nr. 274 af 22.

december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed

en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens §

1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves

betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet.

Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.

Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra

den 1. august 1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning

konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en

landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1.

januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra

den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts 1995.

Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit

P.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes

begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således

for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke

senest den 1. august 1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden

er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis

den 1. december 1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2.

rate).

Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne

regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og

skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig

uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra

det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.

Suspensionsreglen kan

således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet

uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke

kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.

Den

tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke

yderligere suspension af

forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede

beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er

forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede

beløbs vedkommende bortfalder også kravet på

renter.

Afbrydelse af

forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvist er forældet,

eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og

skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan

bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der

foretages udlæg.

I Østre Landsrets dom af 7. september

1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne virksomheden ikke gøre

forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at

inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i

bero.

Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens

afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi mv. og begærer

afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i

almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens

opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.

Der kan

dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre

udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens

indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke

forældelsesfristen.

I sådanne sager, hvor virksomheden ikke

vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt

eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger,

kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et

gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens

tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde

skriftligt fastslås af skyldneren.

At der er udstedt et

gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende

renter selvstændigt forældes efter

1908-loven.

Krav på tilbagebetaling af

moms

I retspraksis er det antaget, at § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om

forældelse af visse fordringer (1908-loven) også omfatter krav på

tilbagebetaling af moms, således at dette krav forældes efter 5 år regnet

fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til myndighederne. Til støtte

herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763 og UfR

1934.432.

T.4.4 Gebyrer og renter opkrævningsloven §§ 6 og

7

Bestemmelserne vedrørende renter og gebyrer fandtes tidligere i § 77,

stk. 3 og stk. 4. Samtidig med flytningen af disse bestemmelser fra

momsloven til opkrævningsloven blev den tidligere anvendte faste månedlige

rentesats på 1,3% erstattet af en variabel rente, som er afhængig af

markedsrenten.

Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente

på markedsrenten (obligationsrenten) + 0,8% for hver påbegyndt måned,

regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden,

dog mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.

pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i

forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved

kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en

udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes

skatte- og afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for

kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der

indeholder regler for:

bistand efter anmodning i konkrete sager,

automatisk udveksling af kontroloplysninger,

spontan videregivelse af oplysninger.

Med

etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den

igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af

kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning

218/92.

For at overgangsordningen kan fungere, og for at

kompensere for afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er

der indført en ordning for udveksling af oplysninger om værdien leverancer

mellem EU-landene.

Ordningen, der benævnes VIES (VAT

Information Exchange System) - på dansk kaldet listesystemet - blev

indført ved Rådsforordning 218/92 om administrativt samarbejde inden for

området indirekte skatter (moms). Denne forordning supplerer

bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand. Momsen blev først

inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse med direktiv

79/1070.

Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels

efter anmodning.

Hvis de automatisk og summarisk udvekslede

oplysninger er utilstrækkelige, kan Told·Skat via listesystemet i

nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger

om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en

dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede

leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er

utilstrækkelige, kan Told·Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes

told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.

Ud over

de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse

af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv

76/308.

Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de

nordiske lande.

De nævnte muligheder for udveksling af

oplysninger er gensidige for alle medlemslande.

Lignende dokumenter