MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit T Kontrolbestemmelser
I kapitel 19, §§ 74-76 og opkrævningslovens § 5, er der fastsat regler
for Told·Skats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde
myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om
efteropkrævning af momsbeløb mv.
Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om
internationalt kontrolsamarbejde.
Told·Skats opgave er bl.a.
at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.
T.1 Eftersyn mv. hos virksomhederne
T.1.1 Området § 74, stk. 1
Told·Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at
foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves
ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er
Told·Skat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller
på edb-medier.
Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-,
kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens
§ 72, således at Told·Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang
dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i
forbindelse med drift af momspligtig virksomhed.
Bestemmelsen
omfatter virksomhederne, hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede
virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller
begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed, uden at være
momsregistrerede.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for
eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede
Læs alt
virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder
samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer
registrerede virksomheder.
Eftersynsretten omfatter alt
regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),
regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger
og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler,
ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt
korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten oplysningerne opbevares
på papir eller på edb-medier.
Begrebet korrespondance mv.
omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve
og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler.
Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af
eftersynsretten, jf. Dep. 777/81.
I virksomheder, der i
forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten
systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende
medier.
I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at
gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det
Told·Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer
virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244, den 5. august 1988,
spørgsmål 1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i
virksomheder mv. efter momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76,
stk. 4, af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed
mv.
Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at
virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor
Told·Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage
uanmeldt virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at
opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit
N.2.6.
Observationer til
kontrolformål
Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer
til kontrolformål er ikke omfattet af momslovens § 74, stk. 1, og kan
derfor foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere
sig.
T.1.2 Bistand fra indehavere mv. § 74, stk.
2
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Told·Skat behjælpelige
ved de nævnte eftersyn.
Det vil sige, at indehaveren og
personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og
afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er
tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne
kontrolforanstaltninger der findes, osv.
Der er ligeledes
pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på
Told·Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og
pengebeholdninger.
Told·Skat kan i forbindelse med et
eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige
interessenter.
T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3
På samme måde som anført i stk. 1 er Told·Skat berettiget til at
foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige
erhvervelser.
Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er
momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit
D.9.
T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4
Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes
til Told·Skat.
Udleveringspligten gælder alt materiale, der
er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og
pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos
trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden
betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har
tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages af
trediemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens
regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af
trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor
ikke omfattet af udleveringspligten.
T.2 Eftersyn mv. hos andre
I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og
kunders oplysningspligt over for Told·Skat samt om Told·Skats adgang til
at foretage eftersyn mv. hos disse.
Formålet med
bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler
end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en
virksomheds momspligtige aktiviteter.
T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1
Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring
give Told·Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til
disse virksomheder.
Bestemmelsen omfatter alle leverancer,
dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug,
idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at
virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens
købsmoms.
T.2.2 Kunder § 75, stk. 2
Erhvervsdrivende skal på begæring give Told·Skat oplysninger om deres
indkøb af varer og ydelser til virksomheden.
Bestemmelsen
omfatter erhvervsdrivende, hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige
virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt
over for registrerede virksomheder.
T.2.3 Pengeinstitutter mv. § 75, stk.
3
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til
forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give
Told·Skat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med
specifikke navngivne virksomheder.
Bankers markedskontorer,
der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning af kvæg mv., har
pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske mellemværende med de
berørte registrerede virksomheder. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd
kun specifikke navngivne registreringspligtige
virksomheder.
Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af
bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte
checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og
depoter.
T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk.
4
Forsikringsselskaber skal på begæring give Told·Skat oplysninger i
forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye
lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.
Bestemmelsen omfatter
nye lystfartøjer, som de pågældende forsikringsselskaber har forsikret, og
som der efter 6. momsdirektiv altid skal betales moms af her i
landet.
T.2.5 Eftersyn mv. § 75, stk. 5
Told·Skat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger
og regnskaber mv. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse
kontrakter og lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
Ingen af de virksomheder, der er nævnt i
ovenstående afsnit er berettiget til at kræve betaling for at levere de
ønskede oplysninger mv.
T.3 Samarbejde med andre offentlige
myndigheder
T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1
Andre
offentlige myndigheder skal på begæring give Told·Skat enhver oplysning
til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens
betaling eller tilbagebetaling.
T.3.2 Politiet § 76, stk. 2
Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og
skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling
mellem skatteministeren og justitsministeren.
Der foreligger
ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told-
og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om bistand ved
virksomhedseftersyn mv.
Politiets bistand efter denne
bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer
for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der
afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved
eftersynet.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver
retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for
strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i
bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor
foretages, uden at der foreligger mistanke om et strafbart
forhold.
Ransagning
Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet i
henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§
794-800.
Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige
told- og skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk.
4.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det
virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance
fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens
kap. 19:
a) Politiet leder ransagningen.
b) Politiet yder
under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går
ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for
eftersynet.
c) Ransagning kan kun foretages på den
registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår
af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte
den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.
d)
Ransagning er ensbetydende med en mistanke for overtrædelse af
straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.
Ransagning kan
kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige
forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis
kendelse skulle afventes.
T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk.
3
De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens
bestemmelse Told·Skat oplysninger om forhold af betydning for
momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom
på.
Told- og skatteregionerne og de kommunale
skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller
konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og
momskontrollen.
T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse mv. § 76, stk.
4
Told·Skat er berettiget til at foretage eftersyn på
hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan
ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker og
lign. fra udlandet til besørgelse her i landet.
Bestemmelsen
skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra
udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg
mv.
T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk.
5
Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at
indhente oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den
skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de
kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.
T.4 Efterbetaling af moms
Med virkning fra den 1. januar 2001 blev momslovens § 77 ophævet, og
bestemmelsen flyttet til opkrævningslovens § 5 (lov nr. 169 af 15. marts
2000).
T.4.1 På grundlag af regnskabet opkrævningsloven
§ 5, stk. 1
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig
momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller
fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Det samme
gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det foreløbigt
fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. opkrævningsloven § 4,
stk. 1.
Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som
opgørelsesgrundlag.
T.4.2 Skønsmæssig ansættelse opkrævningsloven §
5, stk. 2
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag
for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan Told·Skat foretage en
skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Virksomhedens regnskaber anses i
denne forbindelse også at omfatte bilag mv.
Tilsvarende
gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse
og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale,
ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.Told- og
skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige
ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den
pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar.
Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det
skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på
regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse,
selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens
ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
Spørgsmål om skønsmæssig
ansættelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. opkrævningslovens § 16,
stk. 2.
Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes Told·Skat
anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af
momstilsvaret:
Domme:
Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt-
og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive
kasseafstemninger.
Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):
Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.
Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987 (TfS 1987, 636):
Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.
Østre Landsrets dom af 15. februar 1991 (TfS 1991, 113):
Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.
Østre Landsrets dom af 27. januar 1999 (TfS 1999, 269):
Restaurationsvirksomhed - omsætningsberegning ud fra varekøbsbilag og
salgspriser. Kassestrimler stemmer ikke med bogføring.
Østre Landsrets dom af 19. februar 2001 (TfS 2001, 311): Renovation-
og jordbrugs virksomhed og cafeteria virksomhed - drift af virksomhed i
andens navn - proforma ejerskab.
Vestre Landsret dom af 10. august 1999 (TfS 1999, 868): Pizzaria -
skønnet omsætning ud fra indkøb af emballage og gennemsnitlig
bruttoavance i branchen. Mangelfuldt
regnskabsmateriale.
Afgørelser fra det tidligere Momsnævn:
688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på
byggematerialer og 35% på lønudgifter.
726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.
765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt
regnskabsmateriale.
869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte
genstande, spiritus mv.
870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold
mellem køb og salg.
915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.
944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.
945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret
virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.
946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af
skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.
988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning -
beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i
forhold til den bogførte omsætning.
989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension
af forældelsesfristen efter 1908-loven.
990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning -
dødelighedsprocent.
T.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at
kravet endnu ikke er forældet.
Efter lov nr. 274 af 22.
december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed
en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens §
1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves
betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet.
Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.
Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra
den 1. august 1994, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning
konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 1994. Hvis der i en
landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1.
januar 1994 - 30. juni 1994, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra
den 1. december 1994 og for 2. momsrate fra den 1. marts 1995.
Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit
P.
Ved beregningen af forældelsesfristen regnes
begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således
for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke
senest den 1. august 1999 er sket afbrydelse, og for landbrugsvirksomheden
er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis
den 1. december 1999 (1. rate) og 1. marts 2000 (2.
rate).
Suspensionsreglen
I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne
regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og
skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig
uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra
det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.
Suspensionsreglen kan
således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet
uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke
kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.
Den
tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke
yderligere suspension af
forældelsesfristen.
Udskillelse af forældede
beløb
I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er
forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede
beløbs vedkommende bortfalder også kravet på
renter.
Afbrydelse af
forældelsesfristen
I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvist er forældet,
eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og
skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan
bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der
foretages udlæg.
I Østre Landsrets dom af 7. september
1994 (refereret i TfS 1994, 682) kunne virksomheden ikke gøre
forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at
inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i
bero.
Særligt retsgrundlag
Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens
afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi mv. og begærer
afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i
almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens
opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.
Der kan
dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre
udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens
indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke
forældelsesfristen.
I sådanne sager, hvor virksomheden ikke
vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt
eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger,
kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et
gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens
tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde
skriftligt fastslås af skyldneren.
At der er udstedt et
gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende
renter selvstændigt forældes efter
1908-loven.
Krav på tilbagebetaling af
moms
I retspraksis er det antaget, at § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om
forældelse af visse fordringer (1908-loven) også omfatter krav på
tilbagebetaling af moms, således at dette krav forældes efter 5 år regnet
fra det tidspunkt, hvor momsen er indbetalt til myndighederne. Til støtte
herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763 og UfR
1934.432.
T.4.4 Gebyrer og renter opkrævningsloven §§ 6 og
7
Bestemmelserne vedrørende renter og gebyrer fandtes tidligere i § 77,
stk. 3 og stk. 4. Samtidig med flytningen af disse bestemmelser fra
momsloven til opkrævningsloven blev den tidligere anvendte faste månedlige
rentesats på 1,3% erstattet af en variabel rente, som er afhængig af
markedsrenten.
Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente
på markedsrenten (obligationsrenten) + 0,8% for hver påbegyndt måned,
regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
Der skal endvidere betales et gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.
pr. erindringsskrivelse.
T.5 Internationalt kontrolsamarbejde
I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i
forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved
kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en
udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes
skatte- og afgiftsmyndigheder.
Grundlaget for
kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der
indeholder regler for:
bistand efter anmodning i konkrete sager,
automatisk udveksling af kontroloplysninger,
spontan videregivelse af oplysninger.
Med
etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den
igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af
kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning
218/92.
For at overgangsordningen kan fungere, og for at
kompensere for afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er
der indført en ordning for udveksling af oplysninger om værdien leverancer
mellem EU-landene.
Ordningen, der benævnes VIES (VAT
Information Exchange System) - på dansk kaldet listesystemet - blev
indført ved Rådsforordning 218/92 om administrativt samarbejde inden for
området indirekte skatter (moms). Denne forordning supplerer
bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand. Momsen blev først
inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse med direktiv
79/1070.
Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels
efter anmodning.
Hvis de automatisk og summarisk udvekslede
oplysninger er utilstrækkelige, kan Told·Skat via listesystemet i
nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger
om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en
dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede
leveringer.
Hvis oplysningerne i listesystemet er
utilstrækkelige, kan Told·Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes
told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.
Ud over
de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse
af momsskyld mv. i andre EU-lande, Rådsdirektiv
76/308.
Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de
nordiske lande.
De nævnte muligheder for udveksling af
oplysninger er gensidige for alle medlemslande.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008