MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit T - Kontrolbestemmelser
I kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat regler for Told Skats
kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den
fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning af
momsbeløb m.v.
Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om internationalt
kontrolsamarbejde.
Told Skats opgave er bl.a. at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves
korrekt.
T.1 Eftersyn m.v. hos virksomhederne
T.1.1 Området § 74, stk. 1
Told Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke
retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er Told Skat
endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger,
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset
om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.
Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller
lagerlokaler.
Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke
uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være
grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af
momspligtig virksomhed.
Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil
sige momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne
har bevis for eller begrundet mistanke om, driver momspligtig virksomhed,
uden at være momsregistrerede.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og
regnskaber m.v. hos ikke registrerede virksomheder, der har
handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse
Læs alt
kontrakter m.v. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.
Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber,
råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med
tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger,
lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre
specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvadenten
oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.
Begrebet korrespondance m.v. omfatter enhver form for
forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve
samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender
revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.
Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.
I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb,
omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser m.v. samt magnetbånd og
andre databærende medier.
I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn m.v.
inden for normal åbningstid, påhviler det Told Skat at få eftersynet
gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål
nr. S 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder m.v. efter
momslovens § 74, stk. 1, § 75, stk. 5, og § 76, stk. 4, af bl.a. praktiske
grunde aftales med den pågældende virksomhed m.v.
Momsloven stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn m.v.
skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget til
efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til
afsnit N.2.6.
T.1.2 Bistand fra indehavere m.v. § 74, stk. 2
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Told Skat behjælpelige ved
de nævnte eftersyn.
Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for
indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes
regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne
kontrolforanstaltninger der findes, osv.
Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor
samt til - på Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og
pengebeholdninger.
Told Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve
oplyst navnene på samtlige interessenter.
T.1.3 Erhvervelser § 74, stk. 3
På samme måde som anført i stk. 1, er Told Skat berettiget til at foretage
eftersyn i forbindelse med momspligtige erhvervelser.
Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er momspligtige, er reguleret i §
11, der er nærmere omhandlet i afsnit D.9.
T.1.4 Udlevering § 74, stk. 4
Materiale nævnt i stk. 1, skal efter anmodning udleveres eller sendes til
Told Skat.
Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af bestemmelsens
stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også
regnskabsmateriale m.v., der befinder sig hos trediemand, f.eks. revisor
eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at
trediemanden f.eks. har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet
modtages af trediemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale m.v.
Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af trediemand, og som ikke
har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af
udleveringspligten.
T.2 Eftersyn m.v. hos andre
I § 75, er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders
oplysningspligt overfor Told Skat samt om Told Skats adgang til at foretage
eftersyn m.v. hos disse.
Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem
andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale m.v. at få indblik
i en virksomheds momspligtige aktiviteter.
T.2.1 Leverandører § 75, stk. 1
Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give
Told Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse
virksomheder.
Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan
karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet myndighederne skal have en
mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af
denne type i virksomhedens købsmoms.
T.2.2 Kunder § 75, stk. 2
Erhvervsdrivende skal på begæring give Told Skat oplysninger om deres
indkøb af varer og ydelser til virksomheden.
Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil
sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog
hovedsageligt blive anvendt overfor registrerede virksomheder.
T.2.3 Pengeinstitutter m.v. § 75, stk. 3
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning
eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give Told Skat enhver
oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke navngivne
virksomheder.
Bankers markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved
afsætning af kvæg m.v. har pligt til at udlevere oplysninger om deres
økonomiske mellemværende med de berørte registrerede virksomheder.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne
registreringspligtige virksomheder.
Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevægelser på indskuds-
eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede
veksler og om størrelsen af lån og depoter.
T.2.4 Forsikringsselskaber § 75, stk. 4
Forsikringsselskaber skal på begæring give Told Skat oplysninger i
forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer
efter § 11, stk. 4, nr. 2.
Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende
forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid
skal betales moms af her i landet.
T.2.5 Eftersyn m.v. § 75, stk. 5
Told Skat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og
regnskaber m.v. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse
kontrakter o.lign. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
T.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder
T.3.1 Oplysningspligt § 76, stk. 1
Andre offentlige myndigheder skal på begæring give Told Skat enhver
oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens
betaling eller tilbagebetaling.
T.3.2 Politiet § 76, stk. 2
Efter § 76, stk. 2, yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de
statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om bistand
ved virksomhedseftersyn m.v.
Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til
overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er
den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå told- og
skattemyndighederne ved eftersynet.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er
tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at
politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med
politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om et
strafbart forhold.
Ransagning
Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet i
henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.
Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for
overtrædelse af straffebestemmelserne i momslovens kap. 21, og at
overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige told- og
skattemyndigheder, jf. momslovens § 82, stk. 4.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn
m.v., som told- og skattemyndighederne med assistance fra politiet kan
foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i momslovens kap. 19:
a) Politiet leder ransagningen.
b) Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer
for eftersynet.
c) Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private
bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme
gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges
advokats/revisors kontorlokaler.
d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffebestemmelserne i momslovens kap. 21.
Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger
særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis
kendelse skulle afventes.
T.3.3 Skatteforvaltningerne § 76, stk. 3
De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse
Told Skat oplysninger om forhold af betydning for momskontrollen, som de
under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.
Told- og skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler
gensidigt oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af
betydning for skatte- og momskontrollen.
T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse m.v. § 76, stk. 4
Told Skat er berettiget til at foretage eftersyn på hovedposthuse, der
modtager pakker m.v. fra udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn hos
virksomheder, der modtager pakker o.lign. fra udlandet til besørgelse her i
landet.
Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget
af post fra udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved
fjernsalg m.v.
T.3.5 Indhentelse af oplysninger § 76, stk. 5
Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at indhente
oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den
skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale
skattemyndigheder sådanne oplysninger.
T.4 Efterbetaling af moms
T.4.1 På grundlag af regnskabet § 77, stk. 1
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig momsangivelse,
således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller fået udbetalt for
meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling
senest 14 dage efter påkrav.
Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det
foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. § 58, stk. 3.
Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i
den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.
T.4.2 Skønsmæssig ansættelse § 77, stk. 2
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for
en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan Told Skat foretage en skønsmæssig
ansættelse af momstilsvaret.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som
godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal
tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen til Momsnævnet, jf. §
77, stk. 3.
Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige
ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den
pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar.
Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt
opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den
skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden
ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i
anbefalet brev.
Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes Told Skat
anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret:
Domme:
- Højesterets dom af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt- og
grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive
kasseafstemninger.
- Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231):
Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.
- Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987: Restaurationsvirksomhed -
løbende tilintetgørelse af underbilag.
- Østre Landsrets dom af 15. februar 1991: Restaurationsvirksomhed - stort
omfang af udskænkning uden beregning.
Afgørelser fra Momsnævnet:
- 688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på
byggematerialer og 35% på lønudgifter.
- 726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.
- 765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt
regnskabsmateriale.
- 869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte
genstande, spiritus mv.
- 870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold
mellem køb og salg.
- 915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.
- 944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.
- 945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret
virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.
- 946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af
skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.
- 988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning - beregning
baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i forhold til den
bogførte omsætning.
- 989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension af
forældelsesfristen efter 1908-loven.
- 990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning - dødelighedsprocent.
T.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at
kravet endnu ikke er forældet.
Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer
gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og
afgiftskrav.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1, er regnet
fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Dette
tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså
fra forfaldsdagen og 5 år frem.
Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august
19X1, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning konstateres
unddragelser, der vedrører april kvartal 19X1. Hvis der i en
landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1. januar
19X1 - 30. juni 19X1, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra den 1.
december 19X1 og for 2. momsrate fra den 1. marts 19X2.
Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit P og Q.
Ved beregningen af forældelsesfristen regnes begyndelsesdagen ikke med. I
de ovenfor nævnte eksempler er der således for virksomheden med
kvertalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. august
19X6 er sket afbrydelse og for landbrugsvirksomheden er forældelsen indtrådt,
hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis den 1. december 19X6 (1.
rate) og 1. marts 19X7 (2. rate).
Suspensionsreglen
I 1908-lovens § 3, bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne regel
kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og
skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig
uvidenhed om kravet.
Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor
forholdet er konstateret.
Suspensionsreglen kan således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor
der er drevet uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens
natur ikke kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.
Den tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog
ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.
Udskillelse af forældede beløb
I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er forældede,
vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede beløbs
vedkommende bortfalder også kravet på renter.
Afbrydelse af forældelsesfristen
I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvis er forældet, eller
hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og skatteregionerne
sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at
virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.
I Østre Landsrets dom af 7. september 1994 (refereret i TfS 1994, 682)
kunne virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv
havde foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i bero.
Særligt retsgrundlag
Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens afgørelse
om momspligtens omfang, momspligtig værdi m.v. og begærer afgørelsen indbragt
for højere administrativ myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende
virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af
det unddragne momsbeløb.
Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre
udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens
indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen.
I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor
det må forudses, at momskravet helt eller delvis vil være forældet, inden
ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning
ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt
retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes
eller på anden måde skriftligt fastslås af skyldneren.
At der er udstedt et gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker
ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.
Privates krav på tilbagebetaling af moms I retspraksis er det antaget, at
§ 1, stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også
omfatter den privates krav på tilbagebetaling af moms, således at dette krav
forældes på 5 år. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763
og UfR 1934.432. Herudover gælder de øvrige bestemmelser i forældelsesloven,
herunder reglerne om suspension og afbrydelse af forældelsen, som er nævnt
ovenfor.
T.4.4 Klage § 77, stk. 3
En skønsmæssig ansættelse kan indbringes direkte for Momsnævnet, jf. § 79,
stk. 4, nr. 7. Påklage skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af
ansættelsen, jf. § 79, stk. 6, 2. pkt.
Der er ingen formkrav ved indbringelse af en skønsmæssig ansættelse for
Momsnævnet. 4-ugers fristen skal imidlertid nøje overholdes, idet klager
ellers normalt vil blive afvist af nævnet. Momsnævnet kan dog i medfør af §
79, stk. 6, 3. pkt., se bort fra en overskridelse af fristen, hvis særlige
forhold taler derfor.
Virksomheden har adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet, jf.
§ 79, stk. 7.
Reglerne om klage er i øvrigt nærmere omtalt i afsnit U.
T.4.5 Renter og gebyrer § 77, stk. 4 og 5
Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales 1,3% i månedlig rente
for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal
betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende
betaling af moms m.v. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.
T.5 Internationalt kontrolsamarbejde
I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i
forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol
af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en udbygning og
forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og
afgiftsmyndigheder.
Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv
77/799, der indeholder regler for:
- bistand efter anmodning i konkrete sager,
- automatisk udveksling af kontroloplysninger,
- spontan videregivelse af oplysninger.
Med etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den
igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af
kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning 218/92.
For at overgangsordningen kan fungere, og for at kompensere for
afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er der indført en
ordning for udveksling af oplysninger om værdien af vareleveringer mellem
EU-landene.
Ordningen, der benævnes VIES (VAT Information Exchange System) - på dansk
kaldet listesystemet - blev indført ved Rådsforordning 218/92 om
administrativt samarbejde indenfor området indirekte skatter (moms). Denne
forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand.
Momsen blev først inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse
med direktiv 79/1070.
Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels efter anmodning.
Her i landet er denne opgave dekoncentreret til Told- og Skatteregion
København 2 (Nord).
Hvis de automatisk og summarisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige,
kan Told Skat via listesystemet i nødvendigt omfang opnå mere detaljerede
oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der
har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede
leveringer.
Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan Told Skat rette
henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om yderligere
oplysninger.
Udover de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør
inddrivelse af momsskyld m.v. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.
Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.
De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for alle
medlemslande.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT T KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008