A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT C - INTERNATIONALE FORHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit C - Internationale forhold
C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i Danmark
I det følgende beskrives reglerne om A-skattepligt og
lønmodtagerbidragspligt og betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der
har bopæl i udlandet, men som opholder sig midlertidigt i Danmark. Se afsnit
F om bidragspligt og grundlag for arbejdsgivere jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9,
stk. 1.
C.1.1 Ophold i Danmark i under 6 måneder
Så længe disse personer fortsat har deres bopæl i udlandet og alene
opholder sig i Danmark i under 6 måneder uden at have bopæl her, vil der
alene indtræde begrænset skattepligt, jf. KSL § 2.
Herved forstås pligt til at svare skat af særskilte indtægtsarter, hvor
dette fremgår af lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i
alle tilfælde, svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige.
Om ophold i Danmark i 6 måneder eller mere, se afsnit C 1.2.
C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos danske/udenlandske arbejdsgivere her?
Begrænset skattepligt forudsætter, at der er tale om indkomst for
personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, og at arbejdet er
udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.
Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af lønindtægt, at
der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1, der omfatter
ethvert vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,
provision, drikkepenge og lignende ydelser, samt værdien af fri kost og logi,
jf. KSL § 2, stk.1, litra a.
Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har
hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast
driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, og KSL § 2, stk.1, litra d, og SEL §
2, stk.1, litra a.
For så vidt angår lønmodtagerbidraget, vil betingelserne for bidragspligt,
jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være opfyldt, hvis der er tale om
Læs alt
beskæftigelse her i landet, og hvis de pågældende lønmodtagere også er
begrænset skattepligtige. Der vil dog kun skulle indeholdes
lønmodtagerbidrag, hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8,
stk. 1, litra a (A-indkomst). Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS
1996,258 (TSS) , som medførte tilbagebetaling af lønmodtagerbidrag til
ansatte i ambassader, internationale organisationer og udenlandske
virksomheder (uden fast driftssted).
Der skal betales arbejdsgiverbidrag, og bidragsgrundlaget udgør vederlag i
penge mv. til de ansatte jf. AMFL § 9, stk. 1. Om social sikring i udlandet,
se afsnit C.1.1.4.
Hjemting
Hjemting er et processuelt begreb, som stammer fra retsplejelovens regler
om retternes stedlige kompetence (værnetingsreglerne).
Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har
hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller hvor et af
bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl, jf. retsplejelovens §
238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver sammenslutning uanset
organisationsform og formål. Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er
registreret som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), anses
for at have hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1, fordi
filialen har hovedkontor her, hvorimod dette ikke antages at gælde
udenlandske selskaber med hovedkontor i udlandet, som ikke har en filial
registreret i Danmark.
Hvis eksempelvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed sammen
i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet
hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.
Om værnetingsreglerne generelt, se Bernhard Gomard: Civilprocessen, 4.
udgave 1994, kap. 6.
Begrænset skattepligt for udenlandske virksomheder og selskaber
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i
landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser
hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan
virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra a.
Fast driftssted
Der vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds aktivitet her i
landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil opstå fast
driftssted.
Når der skal tages stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted,
lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til
de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne
til OECD modelkonventionen.
Om praksis på dette område, se LV D.A.2.4., D.D.2 om OECD's
modelkonvention artikel 5 og S.A.2.
Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter DBO'en (hvis
der eksisterer en aftale med det pågældende land) og KSL § 2, stk.1, litra d
eller SEL § 2, stk.1, litra a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have
beskatningsretten til de ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil
være begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk.1, litra a.
Pligt til at have en befuldmægtiget
Den udenlandske virksomhed, som har fast driftssted her, har endvidere
pligt til at lade lønnen mv. udbetale gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46,
stk. 4. Den befuldmægtigede skal opkræve skatten og skal ifølge AMFLbek. nr.
1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2, opkræve lønmodtagerbidrag,
men ikke arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren
jf. AMFL § 11, stk. 9, jf. § 9. For så vidt angår indbetalingen af
arbejdsgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at overlade det til den
befuldmægtigede.
Udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde
For udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde
opstår der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra a fast
driftssted fra første dag.
For de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed
Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed dog
ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter DBO'en. Der
gælder i mange aftaler en 12 mdr.'s regel for, hvornår der opstår fast
driftssted.
Om beskatningen af de ansatte ifølge DBO, se nedenfor i afsnit C.1.1.4,
hvor sammenhængen mellem beskatningsretten til virksomhedens og de ansattes
indkomst er illustreret med et skema.
Udenlandske virksomheder, som hverken har hjemting eller fast driftssted
her i landet
Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting
eller fast driftssted her i landet, er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf.
KSL § 44, litra b. Der indtræder derfor ikke begrænset skattepligt for
ansatte, som har bopæl i udlandet, og som alene opholder sig her i under 6
måneder. Disse personer bliver heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7,
stk. 1, litra a, og der skal derfor heller ikke betales arbejdsgiverbidrag
for så vidt angår disse personer, jf. AMFL § 7, stk. 2.
Derimod vil der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge
KSL § 2, stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk.
1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen
mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46,
stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede skal
opkræve lønmodtagerbidrag eller arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke
hjemmel til, at Told*Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som
A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS
1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D.5 om indeholdelse af skat gennem en
befuldmægtiget. Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren efter AMFL §
11, stk. 9, jf. § 9, idet de bidragspligtige medarbejderes bidragsgrundlag
efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, skal indgå i opgørelsen. For så vidt angår
indbetalingen af arbejdgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at
overlade det til den befuldmægtigede.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en
fradragsberettiget pensionsordning, er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra
c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet skal indeholde
lønmodtagerbidrag, se afsnit B.1.10.1.
Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for privat ansatte) ifølge
DBO'erne, er afhængig af, hvor længe lønmodtageren arbejder her i landet (i
de fleste DBO'er er der en 183-dages regel).
Se afsnit C.1.2 om ansatte, der allerede er fuldt skattepligtige her ved
ansættelsen, eller opholder sig her i mere end 6 mdr.
Tilfælde, hvor der er tvivl om arbejde i tjenesteforhold
Der kan i nogle tilfælde og særlig i forbindelse med midlertidige ophold
være tvivl om, hvorvidt der foreligger personligt arbejde i tjenesteforhold.
Her er det de almindelige kriterier for, hvornår et tjenesteforhold
består, der er afgørende, jf. cirk. nr. 129 af 4. juli 1994
(personskattecirkulæret) afsnit B.3.1.1.1 og den generelle beskrivelse i
denne vejledning afsnit B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.
Udenlandske trainees
Udenlandske trainees, dvs. personer der opholder sig midlertidigt i
Danmark med henblik på erfaringsudveksling, og som fortsat har arbejde i
hjemlandet, er i visse tilfælde ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.
Der skal foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der
foreligger et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor. Som eksempel kan nævnes
TOLD-SKAT Nyt 1993.3.113 (TfS 1993,67) (TSS).
I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til udenlandske trainees,
der kom her til landet for en periode på 2 måneder som en del af et
industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos deres arbejdsgiver i
hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. KSL §
2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om personligt arbejde i et
tjenesteforhold og altså ikke A-indkomst.
Gæsteforskere fra udlandet
For udenlandske gæsteforskere ved danske forskningsinstitutter gælder den
særlige praksis, at hvis opholdet i Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses
der ikke at foreligge et tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager
andet vederlag end beløb, der ikke overstiger Ligningsrådets satser, jf. LL §
9, stk. 5, samt beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er
samtidig en betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er
i et ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere
ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit C.1.1.4.
C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet (arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab i udlandet (udlejeren) stiller
lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed her i
landet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer
risikoen for arbejdsresultatet, kan der være tale om arbejdsudleje.
Den udenlandske arbejdstager bliver begrænset skattepligtig af
lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c. Der indeholdes en endelig A-skat
på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL § 48B.
Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig i Danmark
eller iøvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a.
Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der vægt på, om
1) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
2) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
3) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,
arbejdstageren får,
4) hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
5) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres
kvalifikationer.
Se også cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 til KSL pkt. 42.
Lønindkomsten og dermed grundlaget for indeholdelse er den del af
vederlaget til udlejeren, der er vederlag til den udlejede arbejdstager. Om
indeholdelsespligt, se afsnit D.5.1.
Arbejdsudleje optræder f.eks. i form af vikararbejde eller i form af
midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til løsning af konkrete
opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle ved
arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et
ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager
lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer
risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den udlejede
arbejdstagers indsats.
Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som
udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af
lovens bestemmelser om arbejdsudleje.
De udlejede arbejdstagere vil også være bidragspligtige, jf. AMFL § 7,
stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at personer, der er beskæftiget her og
begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra c, er bidragspligtige.
De bidragspligtige lønmodtageres bidragsgrundlag skal tages med ved
opgørelsen af arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 9, stk. 1.
Se afsnit G.3.5 om beregning af A-skat og lønmodtagerbidrag, afsnit F om
arbejdsgiverbidrag og afsnit J.4.4 om indberetning.
Medarbejdere, der er udlejet hertil, kan eventuelt være socialt sikret i
et land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring, eller efter
EU-forordning 1408/71. Hvis medarbejderen er socialt sikret i et andet land,
skal dette dokumenteres i form af blanket E101 eller brev herom fra de
kompetente sociale sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for
fritagelse for lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det
betyder, at disse lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal tages med ved
opgørelsen af arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
anvendes som udgangspunkt også på arbejdsudleje. Der findes dog en særskilt
regel i nogle af DBO'erne om arbejdsudleje. Herefter vil de udlejede
udenlandske arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne beskattes i
arbejdslandet. Se også LV D.D.2.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel
i KSL til beskatning.
C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra udlandet
For så vidt angår udenlandske artister, kunstnere og sportsfolk, der
opholder sig midlertidigt i Danmark, skal der tilsvarende tages stilling til,
hvorvidt der foreligger et tjenesteforhold på grundlag af de retningslinier,
der er anført i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, afsnit
B.3.1.1 og denne vejlednings afsnit B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.
Hvis der foreligger et tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og
arbejdet er udført i Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra a, samt § 43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra
første dag. Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og
ishockeyspillere samt gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk.
1989-56. Se om betydningen af dansk eller udenlandsk arbejdsgiver afsnit
C.1.1.1.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver imidlertid i
almindelighed ikke skattepligtige af honorarer oppebåret i Danmark, fordi der
ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra praksis kan i denne forbindelse
fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og UfR 1981.349 (ØLD). I disse tilfælde
skal der derfor ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag. Da disse
personer ikke bliver bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der
heller ikke betales arbejdsgiverbidrag for så vidt angår disse personer, jf.
AMFL § 7, stk. 2.
Derimod vil de pågældende blive skattepligtige af honorarer, selvom der
ikke vil foreligge et tjenesteforhold, i de tilfælde hvor der indtræder fuld
skattepligt efter 6 måneders ophold. Hvis der ikke foreligger et
tjenesteforhold, skal der dog ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag,
idet skat og bidrag i så fald skal opkræves efterfølgende. Pligten til at
betale lønmodtagerbidrag fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige
honorarmodtagere af AMFL § 7, stk. 1, litra c. Honorarer, der er omfattet af
AMFL § 7, stk. 1, litra c og § 8, stk. 1, litra e, skal ikke tages med ved
opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
Se også afsnit B.2 om honorarer.
Optrædende kunstneres indkomst kan efter de fleste DBO'er beskattes i det
land, hvor aktiviteten udøves. De kunstnere, der tænkes på, er teater-,
film-, radio-, eller fjernsynskunstnere eller musikere eller sportsudøvere.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel
i KSL til beskatning.
C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet - opsamling
Når det er klarlagt, at der foreligger et ansættelsesforhold, som det
fremgår af afsnit C.1.1.1, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af
A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a.
Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, fordi
personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som
er begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a også er
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. De bidragspligtige
lønmodtageres bidragsgrundlag skal desuden tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 9, stk. 1.
Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor,
se afsnit B.1.7.
Om indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt, se LV D.B.6 og om
teknikerfradrag, se LV D.B.3. Om valg af skatteberegning efter de særlige
grænsegængerregler i KSL § 5A-5D, se LV D.A.1.1.2.5.
Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er begrænset skattepligtige
og bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark
har indgået aftale med om social sikring, eller efter EU-forordning 1408/71.
Hvis medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres
i form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale
sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for
lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det betyder, at disse
lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører
til beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra
første dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en
arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD's
modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt fra.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel
i KSL til beskatning.
Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er begrænset
skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være fritaget for
skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald fremgå af en
fritagelseserklæring fra den kommunale skatteforvaltning. Det gælder i de
tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder her for en udenlandsk
virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i Danmark, idet
der som nævnt i afsnit C.1.1.1 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende
land som oftest gælder en 12 mdr.'s regel for, hvornår der opstår fast
driftssted.
Beskatningsforholdene kan illustreres med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------------+
! ! Udenlandsk ! Udenlandsk bygge-/
!
! ! bygge-/anlægsarbejde i en ! anlægsarbejde i en
!
! ! periode på under 12 mdr. ! periode på
!
! ! ! over 12 mdr.
!
---------------------------------------------------------------------------!
! Udenlandsk med- ! Ikke beskatningsret til DK ! Beskatningsret til
!
! arbejder, der er ! f.s.a. virksomhedens ! DK f.s.a. virksom-
!
! hjemmehørende i et ! indkomst efter artikel 5 og ! hedens indkomst efter
!
! land, som DK har DBO ! artikel 7 (KSL § 2, ! artikel 5 og artikel
!
! med, og hvor aftalen ! stk. 1, litra d og SEL § 2, ! 7 (KSL § 2, stk. 1,
!
! følger OECD-modellen.! stk.1, litra a). ! litra d og SEL § 2,
!
! ! ! stk.1, litra a).
!
! ! !
!
! Ophold i DK i 183 ! !
!
! dage eller derunder ! Ikke beskatningsret til DK ! Beskatningsret til DK
!
! inden for en ! f.s.a. medarbejderens ! f.s.a. medarbejderens
!
! 12 mdr.'s periode ! indkomst efter artikel 15 ! indkomst efter
artikel!
! ! (KSL § 2, stk.1, ! 15 (KSL § 2, stk.1,
!
! ! litra a og § 44 b). ! litra a og § 44 b).
!
! ! !
!
! ! KSL § 46, stk. 4 med ! KSL § 46, stk. 4
!
! ! dispensationsregel f.s.a. ! f.s.a. pligt til at
!
! ! pligt til at have en ! have befuldmægtiget.
!
! ! befuldmægtiget. ! Den befuldmægtigede
!
! ! Med hensyn til ! skal indeholde A-skat
!
! ! lønmodtagerbidrag ! og lønmodtagerbidrag,
!
! ! se afsnit C.1.1 ff. ! men ikke arbejds-
!
! ! ! giverbidrag. Det
!
! ! ! skal arbejdsgiveren.
!
---------------------------------------------------------------------------!
! Ophold i DK i mere ! Ikke beskatningsret til DK ! Beskatningsret til DK
!
! end 183 dage inden ! f.s.a. virksomhedens ! f.s.a. virksomhedens
!
! for en 12 mdr.'s ! indkomst efter artikel 5 og ! indkomst efter
artikel!
! periode ! artikel 7 (KSL § 2, stk. 1, ! 5 og artikel 7
!
! ! litra d og SEL § 2, stk.1, ! (KSL § 2, stk. 1,
!
! ! litra a). ! litra d og SEL § 2,
!
! ! ! stk.1, litra a).
!
! ! !
!
! ! Beskatningsret til DK f.s.a.! Beskatningsret til DK
!
! ! medarbejderens indkomst ! f.s.a. medarbejderens
!
! ! efter artikel 15 (KSL § 1, ! indkomst efter
artikel!
! ! stk.1, nr.3 - sammenhængende! 15 (KSL § 1, stk.1,
!
! ! ophold på 6 mdr. kun afbrudt! nr.3 - sammenhængende
!
! ! af ferie eller lignende - ! ophold på 6 mdr. kun
!
! ! eller KSL § 2, stk.1, ! afbrudt af ferie
eller!
! ! litra a og KSL § 44 b). ! lignende - eller KSL
!
! ! ! § 2, stk.1, litra a
og!
! ! ! KSL § 44 b).
!
! ! !
!
! ! KSL § 46, stk.4 f.s.a. pligt! KSL § 46, stk.4
f.s.a.!
! ! til at have befuldmægtiget. ! pligt til at have
!
! ! Den befuldmægtigede skal ! befuldmægtiget.
!
! ! indeholde A-skat og lønmod- ! Den befuldmægtigede
!
! ! tagerbidrag, men ikke ! skal indeholde A-skat
!
! ! arbejdsgiverbidrag. ! og lønmodtagerbidrag,
!
! ! Det skal arbejdsgiveren. ! men ikke arbejds-
!
! ! ! giverbidrag. Det
!
! ! ! skal arbejdsgiveren.
!
---------------------------------------------------------------------------!
Kommentarer til skemaet:
Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modeloverenskomsten, hvor der
gælder en 12 mdr.'s periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor
den konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er
afgørende for retsstillingen.
En lang række DBO'er med Danmark har en 12 mdr.'s regel for, hvornår der
opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'erne mellem Danmark og Belgien,
Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien,
Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland.
Nogle DBO'er med Danmark har en 6 mdr.'s regel for, hvornår der opstår
fast driftssted. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og
Tyrkiet.
Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.'s regel. Det gælder fx DBO'en
mellem Danmark og Grækenland.
Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder fx
DBO'en mellem Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996,460
(TSS). Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre en
beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke nødvendigvis betydning
for muligheden for beskatningen af medarbejderne. Se skemaet, hvoraf det også
fremgår, at medarbejderne i visse tilfælde kan beskattes selvom virksomheden
ikke kan.
For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund
af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidfrist end 183
dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i
DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV D.D.2 vedrørende
OECD-modelkonventionens artikel 15 og de enkelte DBO'er.
Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver her i landet er
derimod ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der dansk
beskatningsret fra første dag.
C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og fly
Søfolk, der er bosat i udlandet og arbejder på et skib, der sejler inden
for dansk område for et rederi her, er begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2,
stk. 1, litra a og dermed bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af
deres løn. Deres bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 9, stk. 1.
Hvis der er tale om et dansk skib, vil der kunne være begrænset
skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra j, uanset hvor skibet sejler. De
udenlandske søfolk vil være bidragspligtige, hvis der er tale om
beskæftigelse her, eller hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for en
arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Deres bidragsgrundlag skal
også tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Piloter og andet flyvende personel, der er bosat i udlandet og arbejder på
danske fly er begrænset skattepligtige af deres løn, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra a. De udenlandske piloter og andet flyvende personel vil være
bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis der er
tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk.
1, litra a. For så vidt angår ansatte i SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP)
vedrørende beskatningen i tilfælde hvor der er, og i tilfælde hvor der ikke
er en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Deres bidragsgrundlag skal også tages
med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Dansk skib og dansk fly
Ved dansk skib eller fly forstås, skib eller fly , som er registreret med
hjemsted her i landet. Skibe eller fly, der er registreret med hjemsted på
Færøerne, i Grønland eller i udlandet, anses ligeledes for danske, hvis de
uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller dansk
luftfartsselskab, såkaldt bareboatcharter.
Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under fremmed flag,
uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed i udlandet. Hvis
skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv. fortsat drives fra Danmark
(det danske rederi), vil arrangementet kunne sidestilles med, at det danske
rederi har taget et udenlandsk flaget skib på bareboatcharter.
Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende skal betragtes som
dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer bliver skattepligtige til
Danmark.
Se også LV A.B.3 og TOLD-SKAT Nyt 1993.1.2 (TfS 1993,25) (meddelelse fra
TSS).
DIS-søfolk
Fuldt og begrænset skattepligtige søfolk ombord på danske skibe
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister er med hjemmel i KSL § 48 D
fritaget for beskatning efter KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33 C, jf.
KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 47, stk. 1.
Ifølge AMFL § 8, stk. 3, skal vederlag, der er omfattet af KSL § 48 D, jf.
KSL § 48 C, eller LL § 33 C imidlertid ikke medregnes i bidragsgrundlaget.
Der vil derfor ikke være et bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Hongkong-søfolk
Skatteministeren har i medfør af KSL § 48 C, stk. 3, jf. stk. 1, jf.
KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 47, stk. 2 bestemt, at søfolk på danske
skibe, der ansættes på de såkaldte Hongkong-forhyringsvilkår, under sejlads
inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30 grader øst mod
nord indtil meridianen 110 grader øst af breddeparallellen 32 grader nord,
dog i Det Røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180
grader øst, ikke skal betale skat. Der skal således ikke indeholdes A-skat af
vederlag til søfolk, der opfylder disse betingelser. Der foreligger derimod
bidragspligt, men fra 1. januar 1998 foreligger der ikke bidragsgrundlag,
idet søfolkene ifølge L 118 er fritaget efter AMFL § 8, stk. 3. L 118 om
ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde, ligningsloven, kildeskatteloven og
personskatteloven. (Justering af reglerne om bidragspligt, -grundlag og
-fritagelse mv. samt fradragsret for udenlandske sociale bidrag) er vedtaget
den 19. december 1997. Der er fra og med 1. januar 1998 dermed heller ikke
for disse søfolk noget bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
C.1.1.6 Arbejde på den danske kontinentalsokkel
Personer, der arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, som
driver virksomhed med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af
kulbrinter fra dansk område (herunder søterritorium og
kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL § 1) og dertil knyttet virksomhed,
er skattepligtige til Danmark i medfør af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv.
De aktiviteter, der er omfattet af KBL, fremgår af § 1 i loven.
Det er Told- og Skatteregion Esbjerg, der i disse tilfælde foretager
ligning, beregning og opkrævning af skatter.
Når disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21, stk. 2 og ikke
efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de ikke
bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a. Vederlag mv. for disse
personer skal derfor ikke tages med ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
Hvis de derimod bliver skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1,
litra a, c eller j, vil der også kunne opstå bidragspligt, og deres
bidragsgrundlag skal så også tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget. Det skal dog nævnes, at mange af disse personer i
praksis vil have bevaret deres sociale sikring i deres hjemland, og de vil
derfor i disse tilfælde kunne fritages for bidraget. Når der er tale om
skattepligt efter reglerne i KSL, gælder der i øvrigt ingen særlige regler i
KBL med hensyn til ansættelse, beregning og opkrævning af skatter.
Skatteansættelsen for disse personer foretages af de kommunale
ligningsmyndigheder.
Se også LV D.A.2.10.
Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter gælder, at definitionen af
Danmark i de fleste tilfælde også omfatter kontinentalsoklen. Se f.eks.
DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland, Indonesien, Irland og Jamaica.
Enkelte overenskomster indeholder særregler om kulbrinteaktiviteter se fx
DBO'erne med Irland, Grønland, Italien og Norden.
C.1.1.7 Grænsegængere fra Sverige
Det er ikke usædvanligt, at personer, der bor i Sverige, har deres faste
arbejde i Danmark og jævnligt rejser frem og tilbage mellem Sverige og
Danmark.
Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere
fra udlandet - i arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Sverige og
arbejdet udføres i Danmark, gælder der imidlertid særlige regler i
protokollen til den nordiske DBO.
Med virkning fra 1. januar 1997 kan man ikke længere blive grænsegænger
efter disse regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der inden denne dato
er blevet grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe betingelserne er
opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om indgåelse af aftale
mellem Danmark og Sverige om ophævelse af grænsegængerreglen samt TfS 1997,20
(omtale af loven) og TfS 1997,62 (DEP).
Løn til en medarbejder, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, beskattes
- efter reglerne for grænsegængere - kun i Sverige, hvis følgende 3
betingelser alle er opfyldt:
. Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Danmark.
Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er
indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.
. Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende periode
på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).
. Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i
Sverige.
Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som hovedregel), og
opholdet i Sverige skal hver gang omfatte mindst 2 dage.
Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Sverige med blot en
overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne betingelse.
Reglerne gælder også for offentligt ansatte.
Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være grænsegængere skal
betale dansk lønmodtagerbidrag, men ikke dansk skat af løn mv., jf. også
afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994,671.
Disse medarbejderes bidragsgrundlag skal også medregnes ved arbejdsgiverens
opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Grænsegængere fra andre lande end Sverige
For personer, der bor i fx Tyskland eller Norge, og som har varigt arbejde
i Danmark, gælder de almindelige regler om beskatning af løn mv. i
henholdsvis DBO'en mellem Danmark og Tyskland og den nordiske DBO.
Som altovervejende hovedregel betyder det, at lønnen skal beskattes her i
landet, og at der ved beregning af den tyske henholdsvis norske skat gives
skattenedsættelse efter DBO'en.
Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag samt beregnes
arbejdsgiverbidrag efter samme regler, som omtalt i afsnit C.1.1.4
C.1.1.8 Arbejde ved opførelse og drift af Øresundsforbindelsen
I protokollen til den nordiske DBO er der indsat en særregel om
beskatningsret til indkomster og formue hos personer og foretagender, som
deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund.
Reglen medfører, at foretagender og personer i Danmark og Sverige kun
beskattes i den stat, hvori fortagendet eller personen er hjemmehørende.
Skattemæssigt hjemsted bestemmes af artikel 4 i overenskomsten. Personer
og foretagender defineres i artikel 3 i overenskomsten.
Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til kyst), som
Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det betyder, at
protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende beskatningsretten til
foretagender, der står for arbejdet med landanlæggene i henholdsvis Danmark
og Sverige samt de ansatte i den forbindelse. Her anvendes de sædvanlige
regler om beskatningsret i den nordiske DBO.
Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande end Sverige i
opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt at anvende de
relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis mellem Sverige og
disse lande).
For så vidt angår bidragspligt gælder der samme regler som for andre
løn-modtagere fra udlandet. Se afsnit C.1.1.1 - C.1.1.4.
Der kan også være tale om bidragspligt ved arbejde i udlandet. Se afsnit
C.2.1 - C.2.2.
C.1.2 Ophold i Danmark i over 6 måneder
Fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 forudsætter alene, at ophold
her i landet er af mindst 6 måneders uafbrudt varighed. Et ophold vil dog
ikke blive anset for afbrudt, hvis personen afholder ferie i udlandet af
kortere varighed. Hvad der kan anses for "kortvarigt ophold"
afgøres i overensstemmelse med praksis vedrørende KSL § 7, se LV D.A.1.1.1.
I givet fald indtræder fuld skattepligt efter denne regel fra opholdets
begyndelse.
Efter lov nr. 228 af 27. marts 1996 om asylansøgere indtræder den fulde
skattepligt i visse tilfælde først på tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Undtagelse for turister og studerende
Fra reglen gælder en undtagelse for turister og studerende, jf. KSL § 8,
stk. 2, der først bliver fuldt skattepligtige, hvis opholdet inden for en
2-årsperiode overstiger i alt 365 dage. Skattepligten får i givet fald først
virkning fra og med den 366. dag.
Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer ikke udfører
erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet vedvarende er fuldt
skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland. Denne såkaldte
"turistregel" medfører dog ikke fritagelse for begrænset
skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende, der har arbejde som
lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver begrænset skattepligtig heraf.
Se i øvrigt nærmere i LV D.A.1.3.
Fuld skattepligt pga. bopæl her i landet
Den centrale bestemmelse om fuld skattepligt i KSL § 1, stk. 1, nr. 1 går
ud på, at en person, der har bopæl i Danmark, skal anses for fuldt
skattepligtig her til landet.
Hjemsted
Ved afgørelsen af om en person har bopæl i Danmark, skal der foretages en
samlet vurdering af, om den pågældende kan antages at have sit hjemsted i
Danmark. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis personen har
rådighed over en bolig af helårskarakter her i landet. I tvivlstilfælde må en
række andre tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen, fx erhvervs- og
familiemæssige forhold, hvorimod tilmelding til folkeregister og ansøgning om
opholdstilladelse som hovedregel ikke skal tillægges selvstændig betydning.
Spørgsmålet om opholdstilladelse har dog med lov nr. 228 af 27. marts 1996
om asylansøgere fået betydning, idet skattepligten i visse tilfælde først
indtræder på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingeloven.
I øvrigt skal der sondres mellem tilflytnings- og fraflytningssituationer,
se i øvrigt LV D.A.1.1.1 - 1.1.2.4.
Dobbeltdomicil
Man taler om dobbeltdomicil, hvis en person samtidig bliver anset for
fuldt skattepligtig til 2 lande. I DBO'erne er denne situation løst ved at
opstille nogle kriterier, der skal være afgørende for, i hvilket af de 2
lande personen primært skal anses for hjemmehørende. Om disse kriterier
henvises til LV D.D.2 og D.E.
C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet
Ansatte hos virksomheder med hjemting her
Når det er klarlagt, at der foreligger et ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved
udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf. § 43, stk.1.
Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, fordi
personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som
er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7,
stk. 1, litra a. Disse lønmodtageres bidragsgrundlag skal også medregnes ved
arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Ansatte hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her
Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal løn mv. til de
ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf.
KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også indeholde
lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL §
21, stk. 2, men ikke opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes bidragsgrundlag
skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf.
AMFL § 9, stk. 1.
Ansatte hos udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting eller fast
driftssted
Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting
eller fast driftssted her i landet, er imidlertid som udgangspunkt ikke
A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Dette er baggrunden for afgørelsen i TfS
1996,258 (TSS), som medførte tilbagebetaling af lønmodtagerbidrag til de
ansatte ved ambassader, internationale organisationer og udenlandske
virksomheder (uden fast driftssted). Disse fuldt skattepligtige personer
bliver bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, men der vil kun skulle
indeholdes lønmodtagerbidrag, hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag, jf.
AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst). Hvis der ikke kan opgøres et
bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a-d , er der heller ikke noget
bidragsgundlag at medregne i arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Derimod vil der være tale om A-indkomst samt (principielt) bidragspligt
ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1,
litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en
befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler
om, at den befuldmægtigede skal opkræve lønmodtagerbidrag eller
arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at Told*Skat kan opkræve
bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette
fremgår også af afgørelsen i TfS 1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D.5 om
indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget. Arbejdsgiverbidraget opgøres
af arbejdsgiveren efter AMFL § 11, stk. 9, jf. § 9, idet de bidragspligtige
medarbejderes bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, skal indgå i
opgørelsen.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en
fradragsberettiget pensionsordning, skal pensionsinstituttet indeholde
lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5. Se også
afsnit B.1.10 og D.2.3.
Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt skattepligtige og
bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har
indgået aftale med om social sikring eller efter EU-forordning 1408/71. Hvis
medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres i
form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale
sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for
lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det betyder, at disse
lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal indgå ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører
til beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra 1.
dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en
arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2 vedrørende artikel 15 i
OECD's modelkonvention.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt fra.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel
i KSL til beskatning.
C.1.2.2 Lærere og forskere fra udlandet
Udgangspunktet vedrørende skattepligt og bidragspligt er det samme, som
beskrevet ovenfor om lønmodtagere i afsnit C.1.2.1. Dvs. at lærere og
forskere med ansættelse ved en uddannelsesinstitution her i landet
almindeligvis vil være både skattepligtige og bidragspligtige af løn mv.
derfra, ligesom disse medarbejderes bidragsgrundlag skal indgå ved
arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk.1. I en
række DBO'er er der imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en
professor eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende
i den ene stat, og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning)
ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det
andet statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområdet. Se
nærmere i den enkelte DBO og LV D.E.
C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra udlandet
Studerende og lærlinge fra udlandet, der etablerer bopæl her eller
opholder sig her i mindst 6 måneder, bliver som udgangspunkt fuldt
skattepligtige som nævnt ovenfor i afsnit C.1.2.
Som nævnt i samme afsnit gælder der en undtagelsesregel for bl.a.
studerende i KSL § 8, stk. 2. Undtagelsesreglen vedrører tidspunktet for fuld
skattepligts indtræden i forbindelse med et midlertidigt ophold her, men ikke
begrænset skattepligt af fx løn fra en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk.
1, litra a.
I de fleste DBO'er er der en regel om, at studerende, der opholder sig i
et land (i dette tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og
som umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i et andet land, ikke skal
beskattes i opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden
for opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller
uddannelse.
I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at lønindkomst i
forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er nødvendig for den
studerendes underhold, ikke beskattes.
Da der i de forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne
bestemmelse, er det ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket
land beskatningsretten tilfalder.
Ligningsrådet fastsætter for hvert år beløbet for, hvad der er nødvendigt
for opholdet. For 1998 udgør nødvendigt underhold 56.000 kr. Se iøvrigt LV
D.E.
Med hensyn til bidragspligt gælder samme regler som for andre lønmodtagere
fra udlandet, i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit C.1.2.1.
Om muligheden for skattefritagelse for studerende og
forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV D.F.3
C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere fra udlandet
Eksperter m.fl.
Ordningen med § 48 E-bruttobeskatning (25 pct. skat samt
lønmodtagerbidrag) er valgfri og omfatter lønnen for udlændinge, der bliver
fuldt skattepligtige til Danmark og tager ophold her i forbindelse med
indgåelse af en ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver for en periode
på mellem 6 og 36 måneder. Den maksimale opholdsperiode på 36 måneder kan
opdeles, men skal være afviklet inden for 10 år regnet fra begyndelsen af det
første ophold i Danmark. Det er endvidere en betingelse for at kunne vælge §
48 E-beskatning, at den månedlige løbende aflønning overstiger et grundbeløb,
som hvert år reguleres efter PSL § 20. Minimumslønnen er for 1998 46.200 kr.
efter lønmodtagerbidrag og ATP.
Forskere
Er der tale om forskere, der deltager i et forskningsprojekt godkendt af
et dansk forskningsråd, kan der dog vælges § 48 E-beskatning uanset lønnens
størrelse.
Vederlag mv.
Omfattet af § 48 E-beskatningen er vederlaget i penge mv. Se i øvrigt
nærmere LV D.B.5.3 og D.B.5.4.
Personer omfattet af § 48 E er omfattet af bidragspligten efter samme
regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit C.1.2.1. Se også TOLD*SKAT Nyt
1993.16.776 (TfS 1993,425) (DEP) om beløbsgrænsen efter indførelsen af
arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48 E-beskatning kræver ikke
skattemyndighedernes godkendelse, men arbejdsgiveren kan rette henvendelse
til told- og skatteregionen for at få en forhåndsgodkendelse af, at
betingelserne er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der
indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag efter de almindelige regler for
lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse og ansvar i den forbindelse, se
afsnit L.
Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen indberette oplysninger om
navne og ansættelsesperioders længde vedrørende personer, der bliver
beskattet efter § 48 E.
C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i Danmark
Personer, der bliver ansat i internationale organisationer og opnår
særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til pligten til at svare
skatter og afgifter til hjemlandet, vil kunne få tilladelse til
skattefritagelse af den optjente løn.
Dette kan også være tilfældet, hvis den pågældende organisation har
domicil i Danmark og beskæftiger herboende danskere.
Skattefritagelse gives efter ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV
D.A.3 om fremmede staters diplomater her i landet og LV D.F.1 om
internationale organisationer.
Ansatte ved ambassaderne her i landet skal, selvom de evt. måtte være
fuldt eller begrænset skattepligtige og bidragspligtige, ikke betale
lønmodtagerbidrag, som det fremgår af TfS 1996,258 (TSS), idet deres løn i
ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a. Der er derfor
heller ikke et bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder sig i udlandet
I det følgende beskrives reglerne for A-skattepligt og
lønmodtagerbidragspligt samt betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der
har bopæl i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet.
C.2.1 Arbejde i udlandet i under 6 måneder
Sålænge disse personer fortsat har deres bopæl i Danmark og alene opholder
sig i udlandet i under 6 måneder uden at have bopæl der, vil de pågældende
stadig være fuldt skattepligtige i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Se
også afsnit C.1.2 om fuld skattepligt pga. bopæl.
Om ophold i udlandet i 6 måneder eller mere, se afsnit C.2.2.
Beskatning af indkomst i Danmark bygger på det såkaldte
globalindkomstprincip. Efter dette princip skal fuldt skattepligtige personer
medregne al indkomst. Løn fra udlandet skal derfor regnes med, når den
samlede indkomst skal gøres op, uanset om arbejdet er udført for en dansk
eller en udenlandsk arbejdsgiver.
Derimod er det afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat og
lønmodtagerbidrag samt medregning ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting eller fast
driftssted her i landet, eller der er tale om en arbejdgiver uden hjemting
eller fast driftssted her i landet. Om hjemting og fast driftssted se afsnit
C.1.1.1.
C.2.1.1 Lønmodtagere fra Danmark
Ansættelse hos virksomheder med hjemting her
Når der foreligger et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting
her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf.
KSL § 46 og § 43, stk. 1.
Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, fordi
personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en
arbejdsgiver her i landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også
er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Derudover skal
medarbejdernes bidragsgrundlag medregnes ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Ansatte hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her
Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal løn mv. til de
ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf.
KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også indeholde
lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL §
21, stk. 2, men ikke opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes bidragsgrundlag
skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf.
AMFL § 9, stk. 1.
Om indkomstopgørelse ved arbejde i udlandet når der er tale om fuldt
skattepligtige, se LV D.B.1 og D.B.2.
Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor,
se afsnit B.1.7.
Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt skattepligtige og
bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har
indgået aftale med om social sikring eller efter EU-forordning 1408/71. I
Danmark træffer Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse om eventuel fortsat
dansk sikring/eventuel fritagelse for lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk.
4 eller 5 pga. af udenlandsk social sikring. Det betyder, at disse
lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører
i de fleste tilfælde til beskatning af personer (privat ansatte), der er
hjemmehørende her, når der er tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her dvs.
enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted
her, og lønmodtageren opholder sig i udlandet i højst 183 dage inden for en
periode, som fremgår af den konkrete DBO.
Denne periode er i nogle aftaler, fx i Norden, 12 måneder. I andre
aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også LV D.D.2
vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.
Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast driftssted i udlandet,
se afsnit C.2.1.2.
Om de tilfælde, hvor lønmodtageren opholder sig i udlandet i mere end 183
dage, se afsnit C.2.2.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har udsendt dem.
C.2.1.2 Ansættelsesforhold hos arbejdsgivere i udlandet, herunder
ansættelse ved en dansk virksomheds faste driftssted i udlandet
Sålænge en fuldt skattepligtig lønmodtager arbejder i udlandet for en
dansk arbejdsgiver, skal der som udgangspunkt også indeholdes A-skat og
lønmodtagerbidrag samt ske medregning ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget,
men en konkret vurdering kan føre til fritagelse for lønmodtagerbidrag og til
fritagelse for indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved et
fast driftssted i udlandet. Se nærmere i det følgende.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører
til beskatning af personer (privat ansatte), der er hjemmehørende her fra 1.
dag i arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse ved en
dansk virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV D.D.2
vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de enkelte DBO'er.
I disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for indeholdelse af A-skat
(men ikke for lønmodtagerbidrag), som vist nedenfor:
--------------------------------------------------------------------------+
! ! Dansk arbejdsgiver uden ! Dansk arbejdsgiver
!
! ! fast driftssted i ! med fast driftssted
!
! ! arbejdslandet ! i arbejdslandet
!
--------------------------------------------------------------------------!
! Højst 183 dages ophold i ! A-skat til Danmark - ! Forskudsskat til
!
! arbejdslandet inden for ! trækfritagelse ! arbejdslandet -
!
! et kalenderår/en ! (F52N eller F52A) ! trækfritagelse
!
! 12 måneders periode ! kan ikke udstedes ! (F52N eller F52A)
!
! ! ! kan udstedes
!
--------------------------------------------------------------------------!
! Mere end 183 dages ! Forskudsskat til ! Forskudsskat til
!
! ophold i arbejdslandet ! arbejdslandet - ! arbejdslandet -
!
! inden for et kalenderår/ ! trækfritagelse ! trækfritagelse
!
! en 12 måneders periode ! (F52N eller F52A) ! (F52N eller F52A)
!
! ! kan udstedes ! kan udstedes
!
--------------------------------------------------------------------------+
Kommentar til skemaet:
Ved arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og
Tyskland kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den
skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af
lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62 D, jf. lov nr. 1216 af 27.
dec. 1996 om ændring af kildeskatteloven (Løn for arbejde i udlandet mv.) og
TfS 1997,21 (omtale af loven) samt cirk. nr. 15 af 4. feb. 1997.
For så vidt angår lønmodtagerbidraget vil en lønmodtager, der er
beskæftiget for en udenlandsk arbejdsgiver være fri for bidragspligt ifølge
AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Hvis der er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet,
kan der være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller
et fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der
betales skat i udlandet. Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som en
selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de
økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf. SU
1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS).
Der skal desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske
virksomhed.
I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:
. Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se om
beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark i afsnit C.1.1.1.
. Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det arbejde,
der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for medarbejderne udøves i
udlandet.
. Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds
opgaver.
. Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale
vilkår.
. Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer sker
under hensyn til arbejdet i udlandet.
. Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse
afholdes som driftsudgifter i udlandet.
Der er offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en
række afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort
oversigt over disse:
SU 1994,42 (TSS) (Ledelse i udlandet - forældet vedr. Grønland).
SU 1994,369 (Finansministeriets svar på generel forespørgsel vedr. en
række forskellige udlandsforhold).
TfS 1994,193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt om virksomheder, der modtager
udlandslempelse - generel forespørgsel).
TfS 1994,234 (Statsministeriets udtalelse og Finansministeriets
kommentarer vedr. udstationering til Grønland og Færøerne - generel
forespørgsel).
TfS 1994,303 (TSS) (Datterselskaber, faste driftssteder og
repræsentationskontorer - generel forespørgsel).
TfS 1994,670 (Ankenævnsafgørelse vedr. bl.a. udstationerede).
TfS 1994,671 (Ankenævnsafgørelse vedr. grænsegængere).
TfS 1995,123 (TSS) (Arbejdsudleje).
TfS 1995,288 (TSS) (Arbejde ved et repræsentationskontor, hvor den ansatte
var mest knyttet til hovedvirksomheden i Danmark).
TfS 1996,765 (TSS) (DANIDA-projekt - arbejde for dansk virksomhed i
udlandet).
TfS 1996,780 (TSS) (Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel til
opkrævning).
TfS 1996,810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet - NATO).
TfS 1997,451 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet - FN).
C.2.2 Arbejde i udlandet i mere end 6 måneder
Der gælder det samme som i afsnit C.2.1 for så vidt angår arbejde i
udlandet i mere end 6 måneder, så længe den pågældende stadig er fuldt
skattepligtig i Danmark.
Der vil imidlertid ved arbejde i mere end 6 måneder i udlandet kunne gives
lempelse for skat (men ikke lønmodtagerbidrag) ifølge LL § 33 A ved
skatteberegningen. Se nærmere herom LV D.C. Der vil derfor også i videre
omfang end ved korte arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse for
indeholdelse af A-skat af kommunen, jf. skemaet oven for i afsnit C.2.1.2.
I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet for en
virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i
udlandet, eksisterer der som nævnt i afsnit C.1.1.1 og C.1.1.4 efter DBO'en
mellem Danmark og det pågældende land som oftest en 12 mdr.'s regel for,
hvornår der opstår fast driftssted.
Forudsat at den ansatte fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i
DK, kan beskatningsforholdene illustreres med nedenstående skema:
+------------------------+------------------------+------------------------+
! ! Dansk virksomhed med ! Dansk virksomhed med !
! ! bygge/ anlægsarbejde i ! bygge/ anlægsarbejde i!
! ! udlandet i en periode ! udlandet i en periode !
! ! på under 12 mdr. ! på over 12 mdr. !
!--------------------------------------------------------------------------!
! Medarbejder, der er ! Beskatningsret til DK ! Beskatningsret til !
! hjemmehørende i DK, og ! f.s.a. virksomhedens ! det andet land f.s.a. !
! hvor DK har en DBO med ! indkomst efter artikel ! virksomhedens indkomst!
! det pågældende land, ! 5 og artikel 7 ! efter artikel 5 !
! der følger ! ! og artikel 7 !
! OECD-modellen. ! ! !
! ! ! !
! Ophold i udlandet i ! Beskatningsret til DK ! Beskatningsret til det!
! 183 dage eller ! f.s.a. medarbejderens ! andet land f.s.a. !
! derunder inden for en ! indkomst efter ! medarbejderens !
! 12 mdr.'s periode. ! artikel 15. ! indkomst efter !
! ! ! artikel 15. !
!--------------------------------------------------------------------------!
! Ophold i udlandet i ! Beskatningsret til det ! Beskatningsret til det!
! mere end 183 dage ! andet land f.s.a. ! andet land f.s.a. !
! inden for en ! medarbejderens ! medarbejderens !
! 12 mdr.'s periode ! indkomst efter ! indkomst efter !
! ! artikel 15 ! artikel 15 !
+--------------------------------------------------------------------------+
Kommentarer til skemaet:
Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modellen, hvor der gælder en 12
mdr.'s periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete
DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for
retsstillingen.
En lang række DBO'er med Danmark har en 12 mdr.'s regel. Det gælder fx
DBO'en mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand,
Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland.
Nogle DBO'er med Danmark har en 6 mdr.'s regel. Det gælder fx DBO'en
mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.
Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.'s regel. Det gælder fx DBO'en
mellem Danmark og Grækenland.
Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/anlægsregel. Det gælder fx
DBO'en mellem Danmark og Frankrig.
For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund
af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidfrist end 183
dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i
DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV D.D.2 vedrørende artikel 15 og de
enkelte DBO'er.
Med hensyn til lønmodtagerbidrag for de ansatte samt arbejdsgiverbidrag i
forbindelse med arbejde i udlandet, se afsnit C.2.1.2, hvor betingelserne
for, hvornår der er en udenlandsk arbejdsgiver, er omtalt.
C.2.3 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet (arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab her i landet (udlejeren) stiller
lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed i
udlandet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer
risikoen for arbejdsresultatet, kan der være tale om arbejdsudleje. Se om en
arbejdsudlejesituation TfS 1995,123 (TSS).
Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med udleje af
arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997,480 (TSS).
C.2.4 Grænsegængere med arbejde i Sverige
Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere i
udlandet - i arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Danmark, og
arbejdet udføres i Sverige, gælder der imidlertid særlige regler i
protokollen til den nordiske DBO.
Med virkning fra 1. januar 1997 kan man ikke længere blive grænsegænger
efter disse regler. For dem, der inden denne dato er blevet grænsegængere,
opretholdes reglerne dog, så længe betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov
nr. 1215 af 27. dec. 1996 om indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om
ophævelse af grænsegængerreglen samt TfS 1997,20 (omtale af loven) og TfS
1997,62 (TSS).
Løn til en medarbejder, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, beskattes
- efter grænsegængerreglerne - kun i Danmark, hvis følgende 3 betingelser
alle er opfyldt:
. Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Sverige.
Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er
indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.
. Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende periode
på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).
. Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i
Danmark.
Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som hovedregel), og
opholdet i Danmark skal hver gang omfatte mindst 2 dage.
Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Danmark med blot en
overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne betingelse.
Reglerne gælder også for offentligt ansatte.
Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være grænsegængere skal
betale dansk skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk lønmodtagerbidrag af løn mv.
(svensk arbejdsgiver), jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
C.2.5 Arbejde i Grønland
Der skal indeholdes dansk A-skat efter de almindelige regler i løn til
personer, der af en arbejdsgiver med hjemting eller fast driftssted her i
landet udsendes til arbejde i Grønland. Se afsnit C.2.1.1.
Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis opholdet dér har oversteget
60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat og offentligt ansatte.
Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders varighed anses arbejdstageren
efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt hjemmehørende i Grønland.
En del af den indeholdte skat vil derfor være grønlandsk kildeskat, hvis
lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end 6 måneder. I
den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes som
grønlandsk kildeskat. De danske skattemyndigheder overfører beløbet til de
grønlandske skattemyndigheder. Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat
fremgår af KSL § 88 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, §§ 53-55.
Hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen
alene beskattes i Danmark, forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og
aflønnet af sin sædvanlige arbejdsgiver.
I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til Grønland.
Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes til Grønlands
Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret, Pilestræde 52, 1016
København K, (tlf. 33 13 42 24).
Det kan i den forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat
udgiver "Vejledning for tilflyttere til Grønland" indeholdende de
vigtigste regler for personer, der skal beskattes i Grønland.
Om indeholdelsespligt se også afsnit D.
For så vidt angår lønmodtagerbidrag skal der indeholdes bidrag og
medarbejdernes bidragsgrundlag skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse
af arbejdsgiverbidraget, hvis Grønland er afskåret fra at beskatte
vederlaget, jf. L 118 om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde,
ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven (vedtaget den 19.
december 1997), som på dette punkt har virkning fra 1. januar 1998. Se også
TfS 1994,234 (Statsministeriets afgørelse samt Finansministeriets kommentar).
C.2.6 Forskere og lærere fra Danmark
Udgangspunktet vedrørende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag er
det samme, som beskrevet ovenfor i afsnit C.2.1 og C.2.2 om lønmodtagere med
arbejde i udlandet, forudsat at forskeren eller læreren fortsat er fuldt
skattepligtig og hjemmehørende i DK.
I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit C.1.2.2, en såkaldt
professorregel, hvorefter en professor eller lærer (og i nogle tilfælde en
forsker), der er hjemmehørende i den ene stat og som modtager vederlag for
undervisning (evt. forskning) ved et universitet, kollegium, skole eller
anden undervisningsanstalt i det andet statsområde under et midlertidigt
ophold af ikke over 2 år, skal være fritaget for at betale skat af vederlaget
i dette andet statsområde. Se nærmere i den enkelte DBO og LV D.E.
C.2.7 Studerende og lærlinge fra Danmark
I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit C.1.2.3, en regel om
studerende og lærlinge.
Reglen medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og
hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller
uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der
hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes underhold,
undervisning eller uddannelse.
Da der i de forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne
bestemmelse, er det ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket
land beskatningsretten tilfalder.
For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte medfører fx den
nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have beskatningsretten, hvis en
person, der er hjemmehørende her midlertidigt studerer i et andet nordisk
land. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende allerede ved studiets
påbegyndelse var hjemmehørende i det andet nordiske land. Hvis der i en DBO
ikke findes en artikel om studerende, vil stipendier fra Statens
Uddannelsesstøtte være omfattet af artiklen om anden indkomst, jf. TOLD-SKAT
Nyt 1992.20.617 (TfS 1992,503) (TSS).
Om orlovsydelser i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS
1994,225 (TSS).
Se iøvrigt LV D.D. om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte
DBO'er.
Om studierejselegater for ph.d.-studerende, se afsnit B.4.5.
I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme regler
vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i udlandet. Se
afsnit C.2.1.2.
C.2.8 Fuld skattepligt til Danmark i øvrigt
Tjeneste om bord på dansk skib
Danske statsborgere, hvis eneste tilknytning her til landet består i at
gøre tjeneste eller varigt opholde sig om bord på et dansk indregistreret
skib bliver fuldt skattepligtige til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1,
nr. 3.
Reglen omfatter dog ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har
bopæl i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft
bopæl her i landet.
En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på et dansk
skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i denne
forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV D.A.1.4.
Der skal i disse tilfælde på samme måde som for andre fuldt skattepligtige
lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet indeholdes A-skat og
lønmodtagerbidrag, og lønmodtagernes bidragsgrundlag skal medregnes ved
arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget.
Arbejde for den danske stat eller danske kommuner
Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4 foreligger der fuld skattepligt for danske
statsborgere, som af den danske stat eller danske kommuner (såvel
primærkommuner som amtskommuner) er udsendt til tjeneste uden for riget, og
som ikke er omfattet af bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne
og Grønland anses ikke i denne henseende for at ligge uden for riget. Se i
øvrigt LV D.A.1.5.
Arbejde for den danske stat eller danske kommuner medfører, at der skal
indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, se som eksempel TfS 1996,810 (TSS),
hvor den pågældende blev udsationeret af forsvaret. Se også TfS 1997,451
(TSS).
Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal også medregnes ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget.
C.2.9 Deltagelse i internationalt arbejde i udlandet
Personer, der bliver ansat i internationale organisationer og opnår
særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til pligten til at betale
skatter og afgifter til hjemlandet (her Danmark), vil kunne få tilladelse til
skattefritagelse af den optjente løn. Disse regler vedrører normalt ikke
bidrag. Her gælder derfor de almindelige regler om bidrag i forbindelse med
arbejde i udlandet, jf. afsnit C.2.1.2.
Skattefritagelse gives efter ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV
D.F.1.
I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er en af den
danske stat udsendt diplomatisk repræsentant fritaget for beskatning i
modtagerstaten af (bl.a.) alle former for indkomst hidrørende fra Danmark.
De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller
konsulære) repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og
modtagerstaten, jf. LV D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de enkelte
DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her fra landet i
henhold til den interne danske skattelovgivning.
Samme fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former
for indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder
endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans
husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i modtagerstaten.
Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af repræsentationens administrative
og tekniske personale samt de familiemedlemmer, der tilhører deres husstand,
hvis de pågældende hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast
bopæl i denne.
De af fritagelsen efter Wienerkonventionen omfattede
»tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige efter
KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er
skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og
heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til
denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer ikke
i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige til
denne efter reglerne for derboende. Se også LV D.A.1.5.
Der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af løn mv. ved arbejde for den
danske stat, som nævnt i afsnit C.2.8. Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal
endvidere medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget.
C.3 Personer med bopæl i udlandet med andre indkomster fra Danmark
I det følgende beskrives reglerne om A-skattepligt og
lønmodtagerbidragspligt samt betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der
har bopæl i udlandet, men som har andre indkomster fra Danmark end løn.
C.3.1 Udbytte, rente og royalty fra Danmark
Udbytte og afståelsessummer
Personer, som er bosat i udlandet og ejer aktier, anparter mv. i danske
selskaber, hvor deltagerne ikke hæfter personligt, er begrænset
skattepligtige af udbytte, der udloddes af sådanne selskaber, jf. LL § 16A,
stk. 1 og afståelsessummer omfattet af LL § 16B. Den begrænsede skattepligt
fremgår af KSL § 2, stk. 1, litra f. Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag
eller arbejdsgiverbidrag.
Den begrænsede skattepligt af udbytte afgøres med en endelig skat på 25
pct., jf. KSL § 2, stk. 4, jf. § 65 eller § 65A og KSLbek. nr. 768 af 19.
sept. 1995, kapitel 11.
I særlige situationer vil der ikke være foretaget indeholdelse,
fortrinsvis i tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I så fald vil
udbyttet skulle selvangives. Se nærmere LV D.A.2.6 og D.B.6.4.1
(udbytteindtægt) samt LV S.F.1.2 (maskeret udbytte).
I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark helt eller delvist
have afgivet beskatningsretten til udbytte. Dette fritager ikke for
indeholdelse af 25% udbytteskat, medmindre andet måtte være bestemt, se
TSS-cirk. 1993-12, der reducerer udbytteskatten i visse tilfælde, hvor
aktierne er registreret i VP-centralen, se LV D.D.2 vedrørende OECD's
modelkonvention artikel 10.
Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at
beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,
hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og fremgår
af de enkelte DBO'er. Se også herom LV D.D.2 vedrørende OECD's
modelkonvention artikel 10, hvor de danske kildeskattesatser er gengivet.
Renter
Renter fra kilder her i landet medfører begrænset skattepligt efter KSL §
2, stk. 1, litra h. Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag eller
arbejdsgiverbidrag.
Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse omfatter kun personer,
som har været fuldt skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på
ialt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter
denne bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede
skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt 18. feb.
1987 eller senere.
Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel beskattes med
30 pct., jf. KSL § 2, stk. 5.
Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i
landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter skal
indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere LV D.A.2.4.
I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark have afgivet
beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte DBO'er.
Royalty
Ved royalty forstås ethvert vederlag, der modtages for afståelse af retten
til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger
om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65
C, stk. 4.
Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra Danmark, er
begrænset skattepligtig af de modtagne beløb, jf. KSL § 2, stk. 1, litra i.
Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i Danmark, jf. KSL §
65 C, stk. 1, se også LV D.A.2.8. Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag
eller arbejdsgiverbidrag.
I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt eller delvist have
afgivet beskatningsretten til royalty.
Efter de fleste DBO'er beskattes royalty-ydelser kun i det land, hvor
modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra
udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser
med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.
Uanset dette bevirker de danske regler om begrænset skattepligt, at en
royalty-udbetaler hjemmehørende i Danmark skal indeholde skat med 30 pct.,
med mindre andet måtte være bestemt.
C.3.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra Danmark
Honorarer
Honorarer, der er B-indkomst, er ikke omfattet af begrænset skattepligt,
med mindre den indtægtsgivende virksomhed udøves fra en lokalitet her i
landet, som personen selv disponerer over. Se også B.2 og C.1.1.3.
Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten til honorarer
for udøvelse af selvstændig virksomhed er tillagt personens hjemland, selv om
virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det andet land
disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden udøves,
vil dette land have ret til at beskatte. Se LV D.D.2 om OECD's
modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er.
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorarer er omfattet af begrænset skattepligt, jf. KSL § 2,
stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra a, og KSLbek. nr. 768 af 19. sept.
1995. Se også B.2.2 og LV D.A.2.2. Det betyder ikke noget for den begrænsede
skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der skal ikke betales
lønmodtagerbidrag eller arbejdsgiverbidrag.
Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt det land, hvor et selskab er
hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det land, hvor
selskabet er hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention arikel 16
samt de enkelte DBO'er.
Konsulenthonorar
For så vidt angår vederlag til en rådgiver, konsulent eller lignende
medhjælp for en virksomhed her i landet, kan dette vederlag i visse tilfælde,
når vederlaget ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, blive begrænset
skattepligtigt, jf. KSL § 2, stk.1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i.
Konsulenthonorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c
og heller ikke omfattet af arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 7, stk. 2.
Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt
skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en betingelse,
at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for
ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder
vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et selskab mv., lægges der ved
afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere
af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i PSL § 19 a, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, lægges
der vægt på, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere
af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i
virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende
anvendelse.
Som eksempel kan nævnes TfS 1997,161 (ØLD). Skatteyderens skattepligt var
ophørt ved udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af
aktiekapitalen i et dansk selskab. Efter fraflytningen udførte klageren
fortsat arbejde for dette selskab i England, ligesom han blev ansat som
administrerende direktør i det engelske datterselskab. Vederlaget fra det
danske selskab ansås for omfattet af bestemmelsen i KSL § 43, stk. 2, litra
i, om vederlag, der modtages som rådgiver, konsulent mv.
C.3.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra Danmark
Den begrænsede skattepligt omfatter også pension, ventepenge,
folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, jf.
KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra a-g, jf. KSLbek. nr. 768 af
19. sept. 1995. Se også B.5 og LV D.A.2.2.
Efter DBO'erne kan beskatningsretten være tillagt bopælslandet, således at
der ikke er mulighed for at beskatte.
Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til
sociale ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland, Tyskland
og Norden.
C.4 Personer med bopæl i Danmark med andre indkomster fra udlandet
I det følgende beskrives reglerne om beskatning af personer, der har bopæl
i Danmark, men som har andre indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse
tilfælde afhænge af de andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat
af indkomsten. Der kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive
tale om lempelse for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.
For personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle
omstændigheder i skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit C.2.1
nævnte globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte indkomster er
bidragspligtige.
C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra udlandet
Udbytte fra udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark). Dog har det land, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, typisk ret til at beskatte
udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent, hvis
udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og fremgår af de
enkelte DBO'er.
Om beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler se også LV
S.F.1.1.2.
Renter fra udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes renter kun i det land, hvor modtageren er
hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af renter
finder sted, dog tillagt retten til at beskatte renterne med en vis
procentsats på fx 15 pct. Procentsatsen fremgår af de enkelte DBO'er.
Royalty fra udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes royalty-ydelser kun i det land, hvor
modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra
udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser
med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.
C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra udlandet
Honorarer
Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten til honorarer
er tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land.
Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen lokalitet (fast sted),
hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have ret til at beskatte.Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er.
Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c.
Bestyrelseshonorar
Efter DBO'erne er beskatningsretten til bestyrelseshonorarer tillagt det
land, hvor et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes
udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's
modelkonvention artikel 16 samt de enkelte DBO'er. Bestyrelseshonorarer fra
udenlandske selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet er ikke
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c.
C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra udlandet
Efter DBO'erne kan beskatningsretten til disse indkomster være tillagt
bopælslandet (Danmark).
Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til
sociale ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland og Norden.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT C - INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008