Spring til indhold

Retsinformation

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT C - INTERNATIONALE FORHOLD

STV nr 20010 af 01/01/1998Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit C - Internationale forhold

C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i Danmark

I det følgende beskrives reglerne om A-skattepligt og

lønmodtagerbidragspligt og betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der

har bopæl i udlandet, men som opholder sig midlertidigt i Danmark. Se afsnit

F om bidragspligt og grundlag for arbejdsgivere jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9,

stk. 1.

C.1.1 Ophold i Danmark i under 6 måneder

Så længe disse personer fortsat har deres bopæl i udlandet og alene

opholder sig i Danmark i under 6 måneder uden at have bopæl her, vil der

alene indtræde begrænset skattepligt, jf. KSL § 2.

Herved forstås pligt til at svare skat af særskilte indtægtsarter, hvor

dette fremgår af lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i

alle tilfælde, svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige.

Om ophold i Danmark i 6 måneder eller mere, se afsnit C 1.2.

C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos danske/udenlandske arbejdsgivere her?

Begrænset skattepligt forudsætter, at der er tale om indkomst for

personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, og at arbejdet er

udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.

Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af lønindtægt, at

der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1, der omfatter

ethvert vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,

provision, drikkepenge og lignende ydelser, samt værdien af fri kost og logi,

jf. KSL § 2, stk.1, litra a.

Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har

hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast

driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, og KSL § 2, stk.1, litra d, og SEL §

2, stk.1, litra a.

For så vidt angår lønmodtagerbidraget, vil betingelserne for bidragspligt,

jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være opfyldt, hvis der er tale om

Læs alt

beskæftigelse her i landet, og hvis de pågældende lønmodtagere også er

begrænset skattepligtige. Der vil dog kun skulle indeholdes

lønmodtagerbidrag, hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8,

stk. 1, litra a (A-indkomst). Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS

1996,258 (TSS) , som medførte tilbagebetaling af lønmodtagerbidrag til

ansatte i ambassader, internationale organisationer og udenlandske

virksomheder (uden fast driftssted).

Der skal betales arbejdsgiverbidrag, og bidragsgrundlaget udgør vederlag i

penge mv. til de ansatte jf. AMFL § 9, stk. 1. Om social sikring i udlandet,

se afsnit C.1.1.4.

Hjemting

Hjemting er et processuelt begreb, som stammer fra retsplejelovens regler

om retternes stedlige kompetence (værnetingsreglerne).

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har

hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller hvor et af

bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl, jf. retsplejelovens §

238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver sammenslutning uanset

organisationsform og formål. Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er

registreret som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), anses

for at have hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1, fordi

filialen har hovedkontor her, hvorimod dette ikke antages at gælde

udenlandske selskaber med hovedkontor i udlandet, som ikke har en filial

registreret i Danmark.

Hvis eksempelvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed sammen

i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet

hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.

Om værnetingsreglerne generelt, se Bernhard Gomard: Civilprocessen, 4.

udgave 1994, kap. 6.

Begrænset skattepligt for udenlandske virksomheder og selskaber

Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i

landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser

hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan

virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan

virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra a.

Fast driftssted

Der vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds aktivitet her i

landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil opstå fast

driftssted.

Når der skal tages stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted,

lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til

de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne

til OECD modelkonventionen.

Om praksis på dette område, se LV D.A.2.4., D.D.2 om OECD's

modelkonvention artikel 5 og S.A.2.

Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter DBO'en (hvis

der eksisterer en aftale med det pågældende land) og KSL § 2, stk.1, litra d

eller SEL § 2, stk.1, litra a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have

beskatningsretten til de ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil

være begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk.1, litra a.

Pligt til at have en befuldmægtiget

Den udenlandske virksomhed, som har fast driftssted her, har endvidere

pligt til at lade lønnen mv. udbetale gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46,

stk. 4. Den befuldmægtigede skal opkræve skatten og skal ifølge AMFLbek. nr.

1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2, opkræve lønmodtagerbidrag,

men ikke arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren

jf. AMFL § 11, stk. 9, jf. § 9. For så vidt angår indbetalingen af

arbejdsgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at overlade det til den

befuldmægtigede.

Udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde

For udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde

opstår der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra a fast

driftssted fra første dag.

For de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed

Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed dog

ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter DBO'en. Der

gælder i mange aftaler en 12 mdr.'s regel for, hvornår der opstår fast

driftssted.

Om beskatningen af de ansatte ifølge DBO, se nedenfor i afsnit C.1.1.4,

hvor sammenhængen mellem beskatningsretten til virksomhedens og de ansattes

indkomst er illustreret med et skema.

Udenlandske virksomheder, som hverken har hjemting eller fast driftssted

her i landet

Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting

eller fast driftssted her i landet, er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf.

KSL § 44, litra b. Der indtræder derfor ikke begrænset skattepligt for

ansatte, som har bopæl i udlandet, og som alene opholder sig her i under 6

måneder. Disse personer bliver heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7,

stk. 1, litra a, og der skal derfor heller ikke betales arbejdsgiverbidrag

for så vidt angår disse personer, jf. AMFL § 7, stk. 2.

Derimod vil der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge

KSL § 2, stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk.

1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen

mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46,

stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede skal

opkræve lønmodtagerbidrag eller arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke

hjemmel til, at Told*Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som

A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS

1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D.5 om indeholdelse af skat gennem en

befuldmægtiget. Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren efter AMFL §

11, stk. 9, jf. § 9, idet de bidragspligtige medarbejderes bidragsgrundlag

efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, skal indgå i opgørelsen. For så vidt angår

indbetalingen af arbejdgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at

overlade det til den befuldmægtigede.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en

fradragsberettiget pensionsordning, er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra

c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet skal indeholde

lønmodtagerbidrag, se afsnit B.1.10.1.

Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for privat ansatte) ifølge

DBO'erne, er afhængig af, hvor længe lønmodtageren arbejder her i landet (i

de fleste DBO'er er der en 183-dages regel).

Se afsnit C.1.2 om ansatte, der allerede er fuldt skattepligtige her ved

ansættelsen, eller opholder sig her i mere end 6 mdr.

Tilfælde, hvor der er tvivl om arbejde i tjenesteforhold

Der kan i nogle tilfælde og særlig i forbindelse med midlertidige ophold

være tvivl om, hvorvidt der foreligger personligt arbejde i tjenesteforhold.

Her er det de almindelige kriterier for, hvornår et tjenesteforhold

består, der er afgørende, jf. cirk. nr. 129 af 4. juli 1994

(personskattecirkulæret) afsnit B.3.1.1.1 og den generelle beskrivelse i

denne vejledning afsnit B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.

Udenlandske trainees

Udenlandske trainees, dvs. personer der opholder sig midlertidigt i

Danmark med henblik på erfaringsudveksling, og som fortsat har arbejde i

hjemlandet, er i visse tilfælde ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Der skal foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der

foreligger et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor. Som eksempel kan nævnes

TOLD-SKAT Nyt 1993.3.113 (TfS 1993,67) (TSS).

I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til udenlandske trainees,

der kom her til landet for en periode på 2 måneder som en del af et

industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos deres arbejdsgiver i

hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. KSL §

2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om personligt arbejde i et

tjenesteforhold og altså ikke A-indkomst.

Gæsteforskere fra udlandet

For udenlandske gæsteforskere ved danske forskningsinstitutter gælder den

særlige praksis, at hvis opholdet i Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses

der ikke at foreligge et tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager

andet vederlag end beløb, der ikke overstiger Ligningsrådets satser, jf. LL §

9, stk. 5, samt beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er

samtidig en betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er

i et ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere

ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit C.1.1.4.

C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet (arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab i udlandet (udlejeren) stiller

lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed her i

landet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer

risikoen for arbejdsresultatet, kan der være tale om arbejdsudleje.

Den udenlandske arbejdstager bliver begrænset skattepligtig af

lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c. Der indeholdes en endelig A-skat

på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL § 48B.

Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig i Danmark

eller iøvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a.

Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der vægt på, om

1) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

2) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,

og for hvilken han bærer ansvaret,

3) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller

under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,

arbejdstageren får,

4) hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af

hvervgiveren, og

5) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres

kvalifikationer.

Se også cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 til KSL pkt. 42.

Lønindkomsten og dermed grundlaget for indeholdelse er den del af

vederlaget til udlejeren, der er vederlag til den udlejede arbejdstager. Om

indeholdelsespligt, se afsnit D.5.1.

Arbejdsudleje optræder f.eks. i form af vikararbejde eller i form af

midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til løsning af konkrete

opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle ved

arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et

ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager

lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer

risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den udlejede

arbejdstagers indsats.

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som

udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af

lovens bestemmelser om arbejdsudleje.

De udlejede arbejdstagere vil også være bidragspligtige, jf. AMFL § 7,

stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at personer, der er beskæftiget her og

begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra c, er bidragspligtige.

De bidragspligtige lønmodtageres bidragsgrundlag skal tages med ved

opgørelsen af arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 9, stk. 1.

Se afsnit G.3.5 om beregning af A-skat og lønmodtagerbidrag, afsnit F om

arbejdsgiverbidrag og afsnit J.4.4 om indberetning.

Medarbejdere, der er udlejet hertil, kan eventuelt være socialt sikret i

et land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring, eller efter

EU-forordning 1408/71. Hvis medarbejderen er socialt sikret i et andet land,

skal dette dokumenteres i form af blanket E101 eller brev herom fra de

kompetente sociale sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for

fritagelse for lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det

betyder, at disse lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal tages med ved

opgørelsen af arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold

anvendes som udgangspunkt også på arbejdsudleje. Der findes dog en særskilt

regel i nogle af DBO'erne om arbejdsudleje. Herefter vil de udlejede

udenlandske arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne beskattes i

arbejdslandet. Se også LV D.D.2.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel

i KSL til beskatning.

C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra udlandet

For så vidt angår udenlandske artister, kunstnere og sportsfolk, der

opholder sig midlertidigt i Danmark, skal der tilsvarende tages stilling til,

hvorvidt der foreligger et tjenesteforhold på grundlag af de retningslinier,

der er anført i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, afsnit

B.3.1.1 og denne vejlednings afsnit B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.

Hvis der foreligger et tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og

arbejdet er udført i Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra a, samt § 43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra

første dag. Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og

ishockeyspillere samt gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk.

1989-56. Se om betydningen af dansk eller udenlandsk arbejdsgiver afsnit

C.1.1.1.

Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver imidlertid i

almindelighed ikke skattepligtige af honorarer oppebåret i Danmark, fordi der

ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra praksis kan i denne forbindelse

fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og UfR 1981.349 (ØLD). I disse tilfælde

skal der derfor ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag. Da disse

personer ikke bliver bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der

heller ikke betales arbejdsgiverbidrag for så vidt angår disse personer, jf.

AMFL § 7, stk. 2.

Derimod vil de pågældende blive skattepligtige af honorarer, selvom der

ikke vil foreligge et tjenesteforhold, i de tilfælde hvor der indtræder fuld

skattepligt efter 6 måneders ophold. Hvis der ikke foreligger et

tjenesteforhold, skal der dog ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag,

idet skat og bidrag i så fald skal opkræves efterfølgende. Pligten til at

betale lønmodtagerbidrag fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige

honorarmodtagere af AMFL § 7, stk. 1, litra c. Honorarer, der er omfattet af

AMFL § 7, stk. 1, litra c og § 8, stk. 1, litra e, skal ikke tages med ved

opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

Se også afsnit B.2 om honorarer.

Optrædende kunstneres indkomst kan efter de fleste DBO'er beskattes i det

land, hvor aktiviteten udøves. De kunstnere, der tænkes på, er teater-,

film-, radio-, eller fjernsynskunstnere eller musikere eller sportsudøvere.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel

i KSL til beskatning.

C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet - opsamling

Når det er klarlagt, at der foreligger et ansættelsesforhold, som det

fremgår af afsnit C.1.1.1, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af

A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a.

Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, fordi

personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som

er begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a også er

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. De bidragspligtige

lønmodtageres bidragsgrundlag skal desuden tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 9, stk. 1.

Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor,

se afsnit B.1.7.

Om indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt, se LV D.B.6 og om

teknikerfradrag, se LV D.B.3. Om valg af skatteberegning efter de særlige

grænsegængerregler i KSL § 5A-5D, se LV D.A.1.1.2.5.

Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er begrænset skattepligtige

og bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark

har indgået aftale med om social sikring, eller efter EU-forordning 1408/71.

Hvis medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres

i form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale

sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for

lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det betyder, at disse

lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører

til beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra

første dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en

arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD's

modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt fra.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel

i KSL til beskatning.

Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er begrænset

skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være fritaget for

skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald fremgå af en

fritagelseserklæring fra den kommunale skatteforvaltning. Det gælder i de

tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder her for en udenlandsk

virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i Danmark, idet

der som nævnt i afsnit C.1.1.1 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende

land som oftest gælder en 12 mdr.'s regel for, hvornår der opstår fast

driftssted.

Beskatningsforholdene kan illustreres med nedenstående skema:

---------------------------------------------------------------------------+

! ! Udenlandsk ! Udenlandsk bygge-/

!

! ! bygge-/anlægsarbejde i en ! anlægsarbejde i en

!

! ! periode på under 12 mdr. ! periode på

!

! ! ! over 12 mdr.

!

---------------------------------------------------------------------------!

! Udenlandsk med- ! Ikke beskatningsret til DK ! Beskatningsret til

!

! arbejder, der er ! f.s.a. virksomhedens ! DK f.s.a. virksom-

!

! hjemmehørende i et ! indkomst efter artikel 5 og ! hedens indkomst efter

!

! land, som DK har DBO ! artikel 7 (KSL § 2, ! artikel 5 og artikel

!

! med, og hvor aftalen ! stk. 1, litra d og SEL § 2, ! 7 (KSL § 2, stk. 1,

!

! følger OECD-modellen.! stk.1, litra a). ! litra d og SEL § 2,

!

! ! ! stk.1, litra a).

!

! ! !

!

! Ophold i DK i 183 ! !

!

! dage eller derunder ! Ikke beskatningsret til DK ! Beskatningsret til DK

!

! inden for en ! f.s.a. medarbejderens ! f.s.a. medarbejderens

!

! 12 mdr.'s periode ! indkomst efter artikel 15 ! indkomst efter

artikel!

! ! (KSL § 2, stk.1, ! 15 (KSL § 2, stk.1,

!

! ! litra a og § 44 b). ! litra a og § 44 b).

!

! ! !

!

! ! KSL § 46, stk. 4 med ! KSL § 46, stk. 4

!

! ! dispensationsregel f.s.a. ! f.s.a. pligt til at

!

! ! pligt til at have en ! have befuldmægtiget.

!

! ! befuldmægtiget. ! Den befuldmægtigede

!

! ! Med hensyn til ! skal indeholde A-skat

!

! ! lønmodtagerbidrag ! og lønmodtagerbidrag,

!

! ! se afsnit C.1.1 ff. ! men ikke arbejds-

!

! ! ! giverbidrag. Det

!

! ! ! skal arbejdsgiveren.

!

---------------------------------------------------------------------------!

! Ophold i DK i mere ! Ikke beskatningsret til DK ! Beskatningsret til DK

!

! end 183 dage inden ! f.s.a. virksomhedens ! f.s.a. virksomhedens

!

! for en 12 mdr.'s ! indkomst efter artikel 5 og ! indkomst efter

artikel!

! periode ! artikel 7 (KSL § 2, stk. 1, ! 5 og artikel 7

!

! ! litra d og SEL § 2, stk.1, ! (KSL § 2, stk. 1,

!

! ! litra a). ! litra d og SEL § 2,

!

! ! ! stk.1, litra a).

!

! ! !

!

! ! Beskatningsret til DK f.s.a.! Beskatningsret til DK

!

! ! medarbejderens indkomst ! f.s.a. medarbejderens

!

! ! efter artikel 15 (KSL § 1, ! indkomst efter

artikel!

! ! stk.1, nr.3 - sammenhængende! 15 (KSL § 1, stk.1,

!

! ! ophold på 6 mdr. kun afbrudt! nr.3 - sammenhængende

!

! ! af ferie eller lignende - ! ophold på 6 mdr. kun

!

! ! eller KSL § 2, stk.1, ! afbrudt af ferie

eller!

! ! litra a og KSL § 44 b). ! lignende - eller KSL

!

! ! ! § 2, stk.1, litra a

og!

! ! ! KSL § 44 b).

!

! ! !

!

! ! KSL § 46, stk.4 f.s.a. pligt! KSL § 46, stk.4

f.s.a.!

! ! til at have befuldmægtiget. ! pligt til at have

!

! ! Den befuldmægtigede skal ! befuldmægtiget.

!

! ! indeholde A-skat og lønmod- ! Den befuldmægtigede

!

! ! tagerbidrag, men ikke ! skal indeholde A-skat

!

! ! arbejdsgiverbidrag. ! og lønmodtagerbidrag,

!

! ! Det skal arbejdsgiveren. ! men ikke arbejds-

!

! ! ! giverbidrag. Det

!

! ! ! skal arbejdsgiveren.

!

---------------------------------------------------------------------------!

Kommentarer til skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modeloverenskomsten, hvor der

gælder en 12 mdr.'s periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor

den konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er

afgørende for retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en 12 mdr.'s regel for, hvornår der

opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'erne mellem Danmark og Belgien,

Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien,

Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland.

Nogle DBO'er med Danmark har en 6 mdr.'s regel for, hvornår der opstår

fast driftssted. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og

Tyrkiet.

Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.'s regel. Det gælder fx DBO'en

mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder fx

DBO'en mellem Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996,460

(TSS). Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre en

beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke nødvendigvis betydning

for muligheden for beskatningen af medarbejderne. Se skemaet, hvoraf det også

fremgår, at medarbejderne i visse tilfælde kan beskattes selvom virksomheden

ikke kan.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund

af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidfrist end 183

dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i

DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV D.D.2 vedrørende

OECD-modelkonventionens artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver her i landet er

derimod ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der dansk

beskatningsret fra første dag.

C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og fly

Søfolk, der er bosat i udlandet og arbejder på et skib, der sejler inden

for dansk område for et rederi her, er begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2,

stk. 1, litra a og dermed bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af

deres løn. Deres bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 9, stk. 1.

Hvis der er tale om et dansk skib, vil der kunne være begrænset

skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra j, uanset hvor skibet sejler. De

udenlandske søfolk vil være bidragspligtige, hvis der er tale om

beskæftigelse her, eller hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for en

arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Deres bidragsgrundlag skal

også tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Piloter og andet flyvende personel, der er bosat i udlandet og arbejder på

danske fly er begrænset skattepligtige af deres løn, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra a. De udenlandske piloter og andet flyvende personel vil være

bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis der er

tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk.

1, litra a. For så vidt angår ansatte i SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP)

vedrørende beskatningen i tilfælde hvor der er, og i tilfælde hvor der ikke

er en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Deres bidragsgrundlag skal også tages

med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Dansk skib og dansk fly

Ved dansk skib eller fly forstås, skib eller fly , som er registreret med

hjemsted her i landet. Skibe eller fly, der er registreret med hjemsted på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet, anses ligeledes for danske, hvis de

uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller dansk

luftfartsselskab, såkaldt bareboatcharter.

Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under fremmed flag,

uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed i udlandet. Hvis

skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv. fortsat drives fra Danmark

(det danske rederi), vil arrangementet kunne sidestilles med, at det danske

rederi har taget et udenlandsk flaget skib på bareboatcharter.

Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende skal betragtes som

dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer bliver skattepligtige til

Danmark.

Se også LV A.B.3 og TOLD-SKAT Nyt 1993.1.2 (TfS 1993,25) (meddelelse fra

TSS).

DIS-søfolk

Fuldt og begrænset skattepligtige søfolk ombord på danske skibe

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister er med hjemmel i KSL § 48 D

fritaget for beskatning efter KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33 C, jf.

KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 47, stk. 1.

Ifølge AMFL § 8, stk. 3, skal vederlag, der er omfattet af KSL § 48 D, jf.

KSL § 48 C, eller LL § 33 C imidlertid ikke medregnes i bidragsgrundlaget.

Der vil derfor ikke være et bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Hongkong-søfolk

Skatteministeren har i medfør af KSL § 48 C, stk. 3, jf. stk. 1, jf.

KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 47, stk. 2 bestemt, at søfolk på danske

skibe, der ansættes på de såkaldte Hongkong-forhyringsvilkår, under sejlads

inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30 grader øst mod

nord indtil meridianen 110 grader øst af breddeparallellen 32 grader nord,

dog i Det Røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180

grader øst, ikke skal betale skat. Der skal således ikke indeholdes A-skat af

vederlag til søfolk, der opfylder disse betingelser. Der foreligger derimod

bidragspligt, men fra 1. januar 1998 foreligger der ikke bidragsgrundlag,

idet søfolkene ifølge L 118 er fritaget efter AMFL § 8, stk. 3. L 118 om

ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde, ligningsloven, kildeskatteloven og

personskatteloven. (Justering af reglerne om bidragspligt, -grundlag og

-fritagelse mv. samt fradragsret for udenlandske sociale bidrag) er vedtaget

den 19. december 1997. Der er fra og med 1. januar 1998 dermed heller ikke

for disse søfolk noget bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

C.1.1.6 Arbejde på den danske kontinentalsokkel

Personer, der arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, som

driver virksomhed med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af

kulbrinter fra dansk område (herunder søterritorium og

kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL § 1) og dertil knyttet virksomhed,

er skattepligtige til Danmark i medfør af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv.

De aktiviteter, der er omfattet af KBL, fremgår af § 1 i loven.

Det er Told- og Skatteregion Esbjerg, der i disse tilfælde foretager

ligning, beregning og opkrævning af skatter.

Når disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21, stk. 2 og ikke

efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de ikke

bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a. Vederlag mv. for disse

personer skal derfor ikke tages med ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

Hvis de derimod bliver skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1,

litra a, c eller j, vil der også kunne opstå bidragspligt, og deres

bidragsgrundlag skal så også tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget. Det skal dog nævnes, at mange af disse personer i

praksis vil have bevaret deres sociale sikring i deres hjemland, og de vil

derfor i disse tilfælde kunne fritages for bidraget. Når der er tale om

skattepligt efter reglerne i KSL, gælder der i øvrigt ingen særlige regler i

KBL med hensyn til ansættelse, beregning og opkrævning af skatter.

Skatteansættelsen for disse personer foretages af de kommunale

ligningsmyndigheder.

Se også LV D.A.2.10.

Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter gælder, at definitionen af

Danmark i de fleste tilfælde også omfatter kontinentalsoklen. Se f.eks.

DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland, Indonesien, Irland og Jamaica.

Enkelte overenskomster indeholder særregler om kulbrinteaktiviteter se fx

DBO'erne med Irland, Grønland, Italien og Norden.

C.1.1.7 Grænsegængere fra Sverige

Det er ikke usædvanligt, at personer, der bor i Sverige, har deres faste

arbejde i Danmark og jævnligt rejser frem og tilbage mellem Sverige og

Danmark.

Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere

fra udlandet - i arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Sverige og

arbejdet udføres i Danmark, gælder der imidlertid særlige regler i

protokollen til den nordiske DBO.

Med virkning fra 1. januar 1997 kan man ikke længere blive grænsegænger

efter disse regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der inden denne dato

er blevet grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe betingelserne er

opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om indgåelse af aftale

mellem Danmark og Sverige om ophævelse af grænsegængerreglen samt TfS 1997,20

(omtale af loven) og TfS 1997,62 (DEP).

Løn til en medarbejder, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, beskattes

- efter reglerne for grænsegængere - kun i Sverige, hvis følgende 3

betingelser alle er opfyldt:

. Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Danmark.

Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er

indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.

. Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende periode

på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).

. Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i

Sverige.

Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som hovedregel), og

opholdet i Sverige skal hver gang omfatte mindst 2 dage.

Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Sverige med blot en

overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne betingelse.

Reglerne gælder også for offentligt ansatte.

Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være grænsegængere skal

betale dansk lønmodtagerbidrag, men ikke dansk skat af løn mv., jf. også

afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994,671.

Disse medarbejderes bidragsgrundlag skal også medregnes ved arbejdsgiverens

opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Grænsegængere fra andre lande end Sverige

For personer, der bor i fx Tyskland eller Norge, og som har varigt arbejde

i Danmark, gælder de almindelige regler om beskatning af løn mv. i

henholdsvis DBO'en mellem Danmark og Tyskland og den nordiske DBO.

Som altovervejende hovedregel betyder det, at lønnen skal beskattes her i

landet, og at der ved beregning af den tyske henholdsvis norske skat gives

skattenedsættelse efter DBO'en.

Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag samt beregnes

arbejdsgiverbidrag efter samme regler, som omtalt i afsnit C.1.1.4

C.1.1.8 Arbejde ved opførelse og drift af Øresundsforbindelsen

I protokollen til den nordiske DBO er der indsat en særregel om

beskatningsret til indkomster og formue hos personer og foretagender, som

deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund.

Reglen medfører, at foretagender og personer i Danmark og Sverige kun

beskattes i den stat, hvori fortagendet eller personen er hjemmehørende.

Skattemæssigt hjemsted bestemmes af artikel 4 i overenskomsten. Personer

og foretagender defineres i artikel 3 i overenskomsten.

Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til kyst), som

Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det betyder, at

protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende beskatningsretten til

foretagender, der står for arbejdet med landanlæggene i henholdsvis Danmark

og Sverige samt de ansatte i den forbindelse. Her anvendes de sædvanlige

regler om beskatningsret i den nordiske DBO.

Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande end Sverige i

opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt at anvende de

relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis mellem Sverige og

disse lande).

For så vidt angår bidragspligt gælder der samme regler som for andre

løn-modtagere fra udlandet. Se afsnit C.1.1.1 - C.1.1.4.

Der kan også være tale om bidragspligt ved arbejde i udlandet. Se afsnit

C.2.1 - C.2.2.

C.1.2 Ophold i Danmark i over 6 måneder

Fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 forudsætter alene, at ophold

her i landet er af mindst 6 måneders uafbrudt varighed. Et ophold vil dog

ikke blive anset for afbrudt, hvis personen afholder ferie i udlandet af

kortere varighed. Hvad der kan anses for "kortvarigt ophold"

afgøres i overensstemmelse med praksis vedrørende KSL § 7, se LV D.A.1.1.1.

I givet fald indtræder fuld skattepligt efter denne regel fra opholdets

begyndelse.

Efter lov nr. 228 af 27. marts 1996 om asylansøgere indtræder den fulde

skattepligt i visse tilfælde først på tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Undtagelse for turister og studerende

Fra reglen gælder en undtagelse for turister og studerende, jf. KSL § 8,

stk. 2, der først bliver fuldt skattepligtige, hvis opholdet inden for en

2-årsperiode overstiger i alt 365 dage. Skattepligten får i givet fald først

virkning fra og med den 366. dag.

Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer ikke udfører

erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet vedvarende er fuldt

skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland. Denne såkaldte

"turistregel" medfører dog ikke fritagelse for begrænset

skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende, der har arbejde som

lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver begrænset skattepligtig heraf.

Se i øvrigt nærmere i LV D.A.1.3.

Fuld skattepligt pga. bopæl her i landet

Den centrale bestemmelse om fuld skattepligt i KSL § 1, stk. 1, nr. 1 går

ud på, at en person, der har bopæl i Danmark, skal anses for fuldt

skattepligtig her til landet.

Hjemsted

Ved afgørelsen af om en person har bopæl i Danmark, skal der foretages en

samlet vurdering af, om den pågældende kan antages at have sit hjemsted i

Danmark. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis personen har

rådighed over en bolig af helårskarakter her i landet. I tvivlstilfælde må en

række andre tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen, fx erhvervs- og

familiemæssige forhold, hvorimod tilmelding til folkeregister og ansøgning om

opholdstilladelse som hovedregel ikke skal tillægges selvstændig betydning.

Spørgsmålet om opholdstilladelse har dog med lov nr. 228 af 27. marts 1996

om asylansøgere fået betydning, idet skattepligten i visse tilfælde først

indtræder på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter

udlændingeloven.

I øvrigt skal der sondres mellem tilflytnings- og fraflytningssituationer,

se i øvrigt LV D.A.1.1.1 - 1.1.2.4.

Dobbeltdomicil

Man taler om dobbeltdomicil, hvis en person samtidig bliver anset for

fuldt skattepligtig til 2 lande. I DBO'erne er denne situation løst ved at

opstille nogle kriterier, der skal være afgørende for, i hvilket af de 2

lande personen primært skal anses for hjemmehørende. Om disse kriterier

henvises til LV D.D.2 og D.E.

C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet

Ansatte hos virksomheder med hjemting her

Når det er klarlagt, at der foreligger et ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved

udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf. § 43, stk.1.

Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, fordi

personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som

er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7,

stk. 1, litra a. Disse lønmodtageres bidragsgrundlag skal også medregnes ved

arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Ansatte hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal løn mv. til de

ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf.

KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også indeholde

lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL §

21, stk. 2, men ikke opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes bidragsgrundlag

skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf.

AMFL § 9, stk. 1.

Ansatte hos udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting eller fast

driftssted

Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting

eller fast driftssted her i landet, er imidlertid som udgangspunkt ikke

A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Dette er baggrunden for afgørelsen i TfS

1996,258 (TSS), som medførte tilbagebetaling af lønmodtagerbidrag til de

ansatte ved ambassader, internationale organisationer og udenlandske

virksomheder (uden fast driftssted). Disse fuldt skattepligtige personer

bliver bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, men der vil kun skulle

indeholdes lønmodtagerbidrag, hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag, jf.

AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst). Hvis der ikke kan opgøres et

bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a-d , er der heller ikke noget

bidragsgundlag at medregne i arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Derimod vil der være tale om A-indkomst samt (principielt) bidragspligt

ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1,

litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en

befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler

om, at den befuldmægtigede skal opkræve lønmodtagerbidrag eller

arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at Told*Skat kan opkræve

bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette

fremgår også af afgørelsen i TfS 1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D.5 om

indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget. Arbejdsgiverbidraget opgøres

af arbejdsgiveren efter AMFL § 11, stk. 9, jf. § 9, idet de bidragspligtige

medarbejderes bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, skal indgå i

opgørelsen.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en

fradragsberettiget pensionsordning, skal pensionsinstituttet indeholde

lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5. Se også

afsnit B.1.10 og D.2.3.

Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt skattepligtige og

bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har

indgået aftale med om social sikring eller efter EU-forordning 1408/71. Hvis

medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres i

form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale

sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for

lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det betyder, at disse

lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal indgå ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører

til beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra 1.

dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en

arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2 vedrørende artikel 15 i

OECD's modelkonvention.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt fra.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel

i KSL til beskatning.

C.1.2.2 Lærere og forskere fra udlandet

Udgangspunktet vedrørende skattepligt og bidragspligt er det samme, som

beskrevet ovenfor om lønmodtagere i afsnit C.1.2.1. Dvs. at lærere og

forskere med ansættelse ved en uddannelsesinstitution her i landet

almindeligvis vil være både skattepligtige og bidragspligtige af løn mv.

derfra, ligesom disse medarbejderes bidragsgrundlag skal indgå ved

arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk.1. I en

række DBO'er er der imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en

professor eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende

i den ene stat, og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning)

ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det

andet statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområdet. Se

nærmere i den enkelte DBO og LV D.E.

C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra udlandet

Studerende og lærlinge fra udlandet, der etablerer bopæl her eller

opholder sig her i mindst 6 måneder, bliver som udgangspunkt fuldt

skattepligtige som nævnt ovenfor i afsnit C.1.2.

Som nævnt i samme afsnit gælder der en undtagelsesregel for bl.a.

studerende i KSL § 8, stk. 2. Undtagelsesreglen vedrører tidspunktet for fuld

skattepligts indtræden i forbindelse med et midlertidigt ophold her, men ikke

begrænset skattepligt af fx løn fra en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk.

1, litra a.

I de fleste DBO'er er der en regel om, at studerende, der opholder sig i

et land (i dette tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og

som umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i et andet land, ikke skal

beskattes i opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden

for opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller

uddannelse.

I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at lønindkomst i

forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er nødvendig for den

studerendes underhold, ikke beskattes.

Da der i de forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne

bestemmelse, er det ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket

land beskatningsretten tilfalder.

Ligningsrådet fastsætter for hvert år beløbet for, hvad der er nødvendigt

for opholdet. For 1998 udgør nødvendigt underhold 56.000 kr. Se iøvrigt LV

D.E.

Med hensyn til bidragspligt gælder samme regler som for andre lønmodtagere

fra udlandet, i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit C.1.2.1.

Om muligheden for skattefritagelse for studerende og

forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV D.F.3

C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere fra udlandet

Eksperter m.fl.

Ordningen med § 48 E-bruttobeskatning (25 pct. skat samt

lønmodtagerbidrag) er valgfri og omfatter lønnen for udlændinge, der bliver

fuldt skattepligtige til Danmark og tager ophold her i forbindelse med

indgåelse af en ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver for en periode

på mellem 6 og 36 måneder. Den maksimale opholdsperiode på 36 måneder kan

opdeles, men skal være afviklet inden for 10 år regnet fra begyndelsen af det

første ophold i Danmark. Det er endvidere en betingelse for at kunne vælge §

48 E-beskatning, at den månedlige løbende aflønning overstiger et grundbeløb,

som hvert år reguleres efter PSL § 20. Minimumslønnen er for 1998 46.200 kr.

efter lønmodtagerbidrag og ATP.

Forskere

Er der tale om forskere, der deltager i et forskningsprojekt godkendt af

et dansk forskningsråd, kan der dog vælges § 48 E-beskatning uanset lønnens

størrelse.

Vederlag mv.

Omfattet af § 48 E-beskatningen er vederlaget i penge mv. Se i øvrigt

nærmere LV D.B.5.3 og D.B.5.4.

Personer omfattet af § 48 E er omfattet af bidragspligten efter samme

regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit C.1.2.1. Se også TOLD*SKAT Nyt

1993.16.776 (TfS 1993,425) (DEP) om beløbsgrænsen efter indførelsen af

arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48 E-beskatning kræver ikke

skattemyndighedernes godkendelse, men arbejdsgiveren kan rette henvendelse

til told- og skatteregionen for at få en forhåndsgodkendelse af, at

betingelserne er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der

indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag efter de almindelige regler for

lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse og ansvar i den forbindelse, se

afsnit L.

Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen indberette oplysninger om

navne og ansættelsesperioders længde vedrørende personer, der bliver

beskattet efter § 48 E.

C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i Danmark

Personer, der bliver ansat i internationale organisationer og opnår

særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til pligten til at svare

skatter og afgifter til hjemlandet, vil kunne få tilladelse til

skattefritagelse af den optjente løn.

Dette kan også være tilfældet, hvis den pågældende organisation har

domicil i Danmark og beskæftiger herboende danskere.

Skattefritagelse gives efter ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV

D.A.3 om fremmede staters diplomater her i landet og LV D.F.1 om

internationale organisationer.

Ansatte ved ambassaderne her i landet skal, selvom de evt. måtte være

fuldt eller begrænset skattepligtige og bidragspligtige, ikke betale

lønmodtagerbidrag, som det fremgår af TfS 1996,258 (TSS), idet deres løn i

ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a. Der er derfor

heller ikke et bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder sig i udlandet

I det følgende beskrives reglerne for A-skattepligt og

lønmodtagerbidragspligt samt betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der

har bopæl i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet.

C.2.1 Arbejde i udlandet i under 6 måneder

Sålænge disse personer fortsat har deres bopæl i Danmark og alene opholder

sig i udlandet i under 6 måneder uden at have bopæl der, vil de pågældende

stadig være fuldt skattepligtige i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Se

også afsnit C.1.2 om fuld skattepligt pga. bopæl.

Om ophold i udlandet i 6 måneder eller mere, se afsnit C.2.2.

Beskatning af indkomst i Danmark bygger på det såkaldte

globalindkomstprincip. Efter dette princip skal fuldt skattepligtige personer

medregne al indkomst. Løn fra udlandet skal derfor regnes med, når den

samlede indkomst skal gøres op, uanset om arbejdet er udført for en dansk

eller en udenlandsk arbejdsgiver.

Derimod er det afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat og

lønmodtagerbidrag samt medregning ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting eller fast

driftssted her i landet, eller der er tale om en arbejdgiver uden hjemting

eller fast driftssted her i landet. Om hjemting og fast driftssted se afsnit

C.1.1.1.

C.2.1.1 Lønmodtagere fra Danmark

Ansættelse hos virksomheder med hjemting her

Når der foreligger et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting

her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf.

KSL § 46 og § 43, stk. 1.

Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, fordi

personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en

arbejdsgiver her i landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også

er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Derudover skal

medarbejdernes bidragsgrundlag medregnes ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Ansatte hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal løn mv. til de

ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf.

KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også indeholde

lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL §

21, stk. 2, men ikke opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes bidragsgrundlag

skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf.

AMFL § 9, stk. 1.

Om indkomstopgørelse ved arbejde i udlandet når der er tale om fuldt

skattepligtige, se LV D.B.1 og D.B.2.

Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor,

se afsnit B.1.7.

Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt skattepligtige og

bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har

indgået aftale med om social sikring eller efter EU-forordning 1408/71. I

Danmark træffer Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse om eventuel fortsat

dansk sikring/eventuel fritagelse for lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk.

4 eller 5 pga. af udenlandsk social sikring. Det betyder, at disse

lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører

i de fleste tilfælde til beskatning af personer (privat ansatte), der er

hjemmehørende her, når der er tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her dvs.

enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted

her, og lønmodtageren opholder sig i udlandet i højst 183 dage inden for en

periode, som fremgår af den konkrete DBO.

Denne periode er i nogle aftaler, fx i Norden, 12 måneder. I andre

aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også LV D.D.2

vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast driftssted i udlandet,

se afsnit C.2.1.2.

Om de tilfælde, hvor lønmodtageren opholder sig i udlandet i mere end 183

dage, se afsnit C.2.2.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har udsendt dem.

C.2.1.2 Ansættelsesforhold hos arbejdsgivere i udlandet, herunder

ansættelse ved en dansk virksomheds faste driftssted i udlandet

Sålænge en fuldt skattepligtig lønmodtager arbejder i udlandet for en

dansk arbejdsgiver, skal der som udgangspunkt også indeholdes A-skat og

lønmodtagerbidrag samt ske medregning ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget,

men en konkret vurdering kan føre til fritagelse for lønmodtagerbidrag og til

fritagelse for indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved et

fast driftssted i udlandet. Se nærmere i det følgende.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører

til beskatning af personer (privat ansatte), der er hjemmehørende her fra 1.

dag i arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse ved en

dansk virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV D.D.2

vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de enkelte DBO'er.

I disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for indeholdelse af A-skat

(men ikke for lønmodtagerbidrag), som vist nedenfor:

--------------------------------------------------------------------------+

! ! Dansk arbejdsgiver uden ! Dansk arbejdsgiver

!

! ! fast driftssted i ! med fast driftssted

!

! ! arbejdslandet ! i arbejdslandet

!

--------------------------------------------------------------------------!

! Højst 183 dages ophold i ! A-skat til Danmark - ! Forskudsskat til

!

! arbejdslandet inden for ! trækfritagelse ! arbejdslandet -

!

! et kalenderår/en ! (F52N eller F52A) ! trækfritagelse

!

! 12 måneders periode ! kan ikke udstedes ! (F52N eller F52A)

!

! ! ! kan udstedes

!

--------------------------------------------------------------------------!

! Mere end 183 dages ! Forskudsskat til ! Forskudsskat til

!

! ophold i arbejdslandet ! arbejdslandet - ! arbejdslandet -

!

! inden for et kalenderår/ ! trækfritagelse ! trækfritagelse

!

! en 12 måneders periode ! (F52N eller F52A) ! (F52N eller F52A)

!

! ! kan udstedes ! kan udstedes

!

--------------------------------------------------------------------------+

Kommentar til skemaet:

Ved arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og

Tyskland kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den

skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af

lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62 D, jf. lov nr. 1216 af 27.

dec. 1996 om ændring af kildeskatteloven (Løn for arbejde i udlandet mv.) og

TfS 1997,21 (omtale af loven) samt cirk. nr. 15 af 4. feb. 1997.

For så vidt angår lønmodtagerbidraget vil en lønmodtager, der er

beskæftiget for en udenlandsk arbejdsgiver være fri for bidragspligt ifølge

AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Hvis der er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet,

kan der være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller

et fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der

betales skat i udlandet. Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som en

selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de

økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf. SU

1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS).

Der skal desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske

virksomhed.

I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:

. Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se om

beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark i afsnit C.1.1.1.

. Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det arbejde,

der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for medarbejderne udøves i

udlandet.

. Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds

opgaver.

. Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale

vilkår.

. Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer sker

under hensyn til arbejdet i udlandet.

. Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse

afholdes som driftsudgifter i udlandet.

Der er offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en

række afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort

oversigt over disse:

SU 1994,42 (TSS) (Ledelse i udlandet - forældet vedr. Grønland).

SU 1994,369 (Finansministeriets svar på generel forespørgsel vedr. en

række forskellige udlandsforhold).

TfS 1994,193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt om virksomheder, der modtager

udlandslempelse - generel forespørgsel).

TfS 1994,234 (Statsministeriets udtalelse og Finansministeriets

kommentarer vedr. udstationering til Grønland og Færøerne - generel

forespørgsel).

TfS 1994,303 (TSS) (Datterselskaber, faste driftssteder og

repræsentationskontorer - generel forespørgsel).

TfS 1994,670 (Ankenævnsafgørelse vedr. bl.a. udstationerede).

TfS 1994,671 (Ankenævnsafgørelse vedr. grænsegængere).

TfS 1995,123 (TSS) (Arbejdsudleje).

TfS 1995,288 (TSS) (Arbejde ved et repræsentationskontor, hvor den ansatte

var mest knyttet til hovedvirksomheden i Danmark).

TfS 1996,765 (TSS) (DANIDA-projekt - arbejde for dansk virksomhed i

udlandet).

TfS 1996,780 (TSS) (Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel til

opkrævning).

TfS 1996,810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet - NATO).

TfS 1997,451 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet - FN).

C.2.2 Arbejde i udlandet i mere end 6 måneder

Der gælder det samme som i afsnit C.2.1 for så vidt angår arbejde i

udlandet i mere end 6 måneder, så længe den pågældende stadig er fuldt

skattepligtig i Danmark.

Der vil imidlertid ved arbejde i mere end 6 måneder i udlandet kunne gives

lempelse for skat (men ikke lønmodtagerbidrag) ifølge LL § 33 A ved

skatteberegningen. Se nærmere herom LV D.C. Der vil derfor også i videre

omfang end ved korte arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse for

indeholdelse af A-skat af kommunen, jf. skemaet oven for i afsnit C.2.1.2.

I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet for en

virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i

udlandet, eksisterer der som nævnt i afsnit C.1.1.1 og C.1.1.4 efter DBO'en

mellem Danmark og det pågældende land som oftest en 12 mdr.'s regel for,

hvornår der opstår fast driftssted.

Forudsat at den ansatte fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i

DK, kan beskatningsforholdene illustreres med nedenstående skema:

+------------------------+------------------------+------------------------+

! ! Dansk virksomhed med ! Dansk virksomhed med !

! ! bygge/ anlægsarbejde i ! bygge/ anlægsarbejde i!

! ! udlandet i en periode ! udlandet i en periode !

! ! på under 12 mdr. ! på over 12 mdr. !

!--------------------------------------------------------------------------!

! Medarbejder, der er ! Beskatningsret til DK ! Beskatningsret til !

! hjemmehørende i DK, og ! f.s.a. virksomhedens ! det andet land f.s.a. !

! hvor DK har en DBO med ! indkomst efter artikel ! virksomhedens indkomst!

! det pågældende land, ! 5 og artikel 7 ! efter artikel 5 !

! der følger ! ! og artikel 7 !

! OECD-modellen. ! ! !

! ! ! !

! Ophold i udlandet i ! Beskatningsret til DK ! Beskatningsret til det!

! 183 dage eller ! f.s.a. medarbejderens ! andet land f.s.a. !

! derunder inden for en ! indkomst efter ! medarbejderens !

! 12 mdr.'s periode. ! artikel 15. ! indkomst efter !

! ! ! artikel 15. !

!--------------------------------------------------------------------------!

! Ophold i udlandet i ! Beskatningsret til det ! Beskatningsret til det!

! mere end 183 dage ! andet land f.s.a. ! andet land f.s.a. !

! inden for en ! medarbejderens ! medarbejderens !

! 12 mdr.'s periode ! indkomst efter ! indkomst efter !

! ! artikel 15 ! artikel 15 !

+--------------------------------------------------------------------------+

Kommentarer til skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modellen, hvor der gælder en 12

mdr.'s periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete

DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for

retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en 12 mdr.'s regel. Det gælder fx

DBO'en mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand,

Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland.

Nogle DBO'er med Danmark har en 6 mdr.'s regel. Det gælder fx DBO'en

mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.

Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.'s regel. Det gælder fx DBO'en

mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/anlægsregel. Det gælder fx

DBO'en mellem Danmark og Frankrig.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund

af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidfrist end 183

dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i

DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV D.D.2 vedrørende artikel 15 og de

enkelte DBO'er.

Med hensyn til lønmodtagerbidrag for de ansatte samt arbejdsgiverbidrag i

forbindelse med arbejde i udlandet, se afsnit C.2.1.2, hvor betingelserne

for, hvornår der er en udenlandsk arbejdsgiver, er omtalt.

C.2.3 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet (arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab her i landet (udlejeren) stiller

lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed i

udlandet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer

risikoen for arbejdsresultatet, kan der være tale om arbejdsudleje. Se om en

arbejdsudlejesituation TfS 1995,123 (TSS).

Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med udleje af

arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997,480 (TSS).

C.2.4 Grænsegængere med arbejde i Sverige

Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere i

udlandet - i arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Danmark, og

arbejdet udføres i Sverige, gælder der imidlertid særlige regler i

protokollen til den nordiske DBO.

Med virkning fra 1. januar 1997 kan man ikke længere blive grænsegænger

efter disse regler. For dem, der inden denne dato er blevet grænsegængere,

opretholdes reglerne dog, så længe betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov

nr. 1215 af 27. dec. 1996 om indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om

ophævelse af grænsegængerreglen samt TfS 1997,20 (omtale af loven) og TfS

1997,62 (TSS).

Løn til en medarbejder, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, beskattes

- efter grænsegængerreglerne - kun i Danmark, hvis følgende 3 betingelser

alle er opfyldt:

. Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Sverige.

Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er

indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.

. Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende periode

på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).

. Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i

Danmark.

Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som hovedregel), og

opholdet i Danmark skal hver gang omfatte mindst 2 dage.

Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Danmark med blot en

overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne betingelse.

Reglerne gælder også for offentligt ansatte.

Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være grænsegængere skal

betale dansk skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk lønmodtagerbidrag af løn mv.

(svensk arbejdsgiver), jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

C.2.5 Arbejde i Grønland

Der skal indeholdes dansk A-skat efter de almindelige regler i løn til

personer, der af en arbejdsgiver med hjemting eller fast driftssted her i

landet udsendes til arbejde i Grønland. Se afsnit C.2.1.1.

Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis opholdet dér har oversteget

60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat og offentligt ansatte.

Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders varighed anses arbejdstageren

efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt hjemmehørende i Grønland.

En del af den indeholdte skat vil derfor være grønlandsk kildeskat, hvis

lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end 6 måneder. I

den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes som

grønlandsk kildeskat. De danske skattemyndigheder overfører beløbet til de

grønlandske skattemyndigheder. Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat

fremgår af KSL § 88 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, §§ 53-55.

Hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen

alene beskattes i Danmark, forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og

aflønnet af sin sædvanlige arbejdsgiver.

I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til Grønland.

Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes til Grønlands

Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret, Pilestræde 52, 1016

København K, (tlf. 33 13 42 24).

Det kan i den forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat

udgiver "Vejledning for tilflyttere til Grønland" indeholdende de

vigtigste regler for personer, der skal beskattes i Grønland.

Om indeholdelsespligt se også afsnit D.

For så vidt angår lønmodtagerbidrag skal der indeholdes bidrag og

medarbejdernes bidragsgrundlag skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse

af arbejdsgiverbidraget, hvis Grønland er afskåret fra at beskatte

vederlaget, jf. L 118 om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde,

ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven (vedtaget den 19.

december 1997), som på dette punkt har virkning fra 1. januar 1998. Se også

TfS 1994,234 (Statsministeriets afgørelse samt Finansministeriets kommentar).

C.2.6 Forskere og lærere fra Danmark

Udgangspunktet vedrørende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag er

det samme, som beskrevet ovenfor i afsnit C.2.1 og C.2.2 om lønmodtagere med

arbejde i udlandet, forudsat at forskeren eller læreren fortsat er fuldt

skattepligtig og hjemmehørende i DK.

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit C.1.2.2, en såkaldt

professorregel, hvorefter en professor eller lærer (og i nogle tilfælde en

forsker), der er hjemmehørende i den ene stat og som modtager vederlag for

undervisning (evt. forskning) ved et universitet, kollegium, skole eller

anden undervisningsanstalt i det andet statsområde under et midlertidigt

ophold af ikke over 2 år, skal være fritaget for at betale skat af vederlaget

i dette andet statsområde. Se nærmere i den enkelte DBO og LV D.E.

C.2.7 Studerende og lærlinge fra Danmark

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit C.1.2.3, en regel om

studerende og lærlinge.

Reglen medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og

hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller

uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der

hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes underhold,

undervisning eller uddannelse.

Da der i de forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne

bestemmelse, er det ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket

land beskatningsretten tilfalder.

For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte medfører fx den

nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have beskatningsretten, hvis en

person, der er hjemmehørende her midlertidigt studerer i et andet nordisk

land. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende allerede ved studiets

påbegyndelse var hjemmehørende i det andet nordiske land. Hvis der i en DBO

ikke findes en artikel om studerende, vil stipendier fra Statens

Uddannelsesstøtte være omfattet af artiklen om anden indkomst, jf. TOLD-SKAT

Nyt 1992.20.617 (TfS 1992,503) (TSS).

Om orlovsydelser i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS

1994,225 (TSS).

Se iøvrigt LV D.D. om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte

DBO'er.

Om studierejselegater for ph.d.-studerende, se afsnit B.4.5.

I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme regler

vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i udlandet. Se

afsnit C.2.1.2.

C.2.8 Fuld skattepligt til Danmark i øvrigt

Tjeneste om bord på dansk skib

Danske statsborgere, hvis eneste tilknytning her til landet består i at

gøre tjeneste eller varigt opholde sig om bord på et dansk indregistreret

skib bliver fuldt skattepligtige til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1,

nr. 3.

Reglen omfatter dog ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har

bopæl i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft

bopæl her i landet.

En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på et dansk

skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i denne

forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV D.A.1.4.

Der skal i disse tilfælde på samme måde som for andre fuldt skattepligtige

lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet indeholdes A-skat og

lønmodtagerbidrag, og lønmodtagernes bidragsgrundlag skal medregnes ved

arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget.

Arbejde for den danske stat eller danske kommuner

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4 foreligger der fuld skattepligt for danske

statsborgere, som af den danske stat eller danske kommuner (såvel

primærkommuner som amtskommuner) er udsendt til tjeneste uden for riget, og

som ikke er omfattet af bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne

og Grønland anses ikke i denne henseende for at ligge uden for riget. Se i

øvrigt LV D.A.1.5.

Arbejde for den danske stat eller danske kommuner medfører, at der skal

indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, se som eksempel TfS 1996,810 (TSS),

hvor den pågældende blev udsationeret af forsvaret. Se også TfS 1997,451

(TSS).

Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal også medregnes ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget.

C.2.9 Deltagelse i internationalt arbejde i udlandet

Personer, der bliver ansat i internationale organisationer og opnår

særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til pligten til at betale

skatter og afgifter til hjemlandet (her Danmark), vil kunne få tilladelse til

skattefritagelse af den optjente løn. Disse regler vedrører normalt ikke

bidrag. Her gælder derfor de almindelige regler om bidrag i forbindelse med

arbejde i udlandet, jf. afsnit C.2.1.2.

Skattefritagelse gives efter ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV

D.F.1.

I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er en af den

danske stat udsendt diplomatisk repræsentant fritaget for beskatning i

modtagerstaten af (bl.a.) alle former for indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller

konsulære) repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og

modtagerstaten, jf. LV D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de enkelte

DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her fra landet i

henhold til den interne danske skattelovgivning.

Samme fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former

for indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder

endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans

husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i modtagerstaten.

Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af repræsentationens administrative

og tekniske personale samt de familiemedlemmer, der tilhører deres husstand,

hvis de pågældende hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast

bopæl i denne.

De af fritagelsen efter Wienerkonventionen omfattede

»tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige efter

KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er

skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og

heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til

denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer ikke

i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige til

denne efter reglerne for derboende. Se også LV D.A.1.5.

Der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af løn mv. ved arbejde for den

danske stat, som nævnt i afsnit C.2.8. Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal

endvidere medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget.

C.3 Personer med bopæl i udlandet med andre indkomster fra Danmark

I det følgende beskrives reglerne om A-skattepligt og

lønmodtagerbidragspligt samt betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der

har bopæl i udlandet, men som har andre indkomster fra Danmark end løn.

C.3.1 Udbytte, rente og royalty fra Danmark

Udbytte og afståelsessummer

Personer, som er bosat i udlandet og ejer aktier, anparter mv. i danske

selskaber, hvor deltagerne ikke hæfter personligt, er begrænset

skattepligtige af udbytte, der udloddes af sådanne selskaber, jf. LL § 16A,

stk. 1 og afståelsessummer omfattet af LL § 16B. Den begrænsede skattepligt

fremgår af KSL § 2, stk. 1, litra f. Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag

eller arbejdsgiverbidrag.

Den begrænsede skattepligt af udbytte afgøres med en endelig skat på 25

pct., jf. KSL § 2, stk. 4, jf. § 65 eller § 65A og KSLbek. nr. 768 af 19.

sept. 1995, kapitel 11.

I særlige situationer vil der ikke være foretaget indeholdelse,

fortrinsvis i tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I så fald vil

udbyttet skulle selvangives. Se nærmere LV D.A.2.6 og D.B.6.4.1

(udbytteindtægt) samt LV S.F.1.2 (maskeret udbytte).

I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark helt eller delvist

have afgivet beskatningsretten til udbytte. Dette fritager ikke for

indeholdelse af 25% udbytteskat, medmindre andet måtte være bestemt, se

TSS-cirk. 1993-12, der reducerer udbytteskatten i visse tilfælde, hvor

aktierne er registreret i VP-centralen, se LV D.D.2 vedrørende OECD's

modelkonvention artikel 10.

Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at

beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,

hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og fremgår

af de enkelte DBO'er. Se også herom LV D.D.2 vedrørende OECD's

modelkonvention artikel 10, hvor de danske kildeskattesatser er gengivet.

Renter

Renter fra kilder her i landet medfører begrænset skattepligt efter KSL §

2, stk. 1, litra h. Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag eller

arbejdsgiverbidrag.

Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse omfatter kun personer,

som har været fuldt skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på

ialt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter

denne bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede

skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt 18. feb.

1987 eller senere.

Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel beskattes med

30 pct., jf. KSL § 2, stk. 5.

Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i

landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter skal

indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere LV D.A.2.4.

I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark have afgivet

beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte DBO'er.

Royalty

Ved royalty forstås ethvert vederlag, der modtages for afståelse af retten

til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,

hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger

om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65

C, stk. 4.

Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra Danmark, er

begrænset skattepligtig af de modtagne beløb, jf. KSL § 2, stk. 1, litra i.

Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i Danmark, jf. KSL §

65 C, stk. 1, se også LV D.A.2.8. Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag

eller arbejdsgiverbidrag.

I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt eller delvist have

afgivet beskatningsretten til royalty.

Efter de fleste DBO'er beskattes royalty-ydelser kun i det land, hvor

modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra

udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser

med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.

Uanset dette bevirker de danske regler om begrænset skattepligt, at en

royalty-udbetaler hjemmehørende i Danmark skal indeholde skat med 30 pct.,

med mindre andet måtte være bestemt.

C.3.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra Danmark

Honorarer

Honorarer, der er B-indkomst, er ikke omfattet af begrænset skattepligt,

med mindre den indtægtsgivende virksomhed udøves fra en lokalitet her i

landet, som personen selv disponerer over. Se også B.2 og C.1.1.3.

Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten til honorarer

for udøvelse af selvstændig virksomhed er tillagt personens hjemland, selv om

virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det andet land

disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden udøves,

vil dette land have ret til at beskatte. Se LV D.D.2 om OECD's

modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er.

Bestyrelseshonorar

Bestyrelseshonorarer er omfattet af begrænset skattepligt, jf. KSL § 2,

stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra a, og KSLbek. nr. 768 af 19. sept.

1995. Se også B.2.2 og LV D.A.2.2. Det betyder ikke noget for den begrænsede

skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der skal ikke betales

lønmodtagerbidrag eller arbejdsgiverbidrag.

Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt det land, hvor et selskab er

hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det land, hvor

selskabet er hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention arikel 16

samt de enkelte DBO'er.

Konsulenthonorar

For så vidt angår vederlag til en rådgiver, konsulent eller lignende

medhjælp for en virksomhed her i landet, kan dette vederlag i visse tilfælde,

når vederlaget ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, blive begrænset

skattepligtigt, jf. KSL § 2, stk.1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i.

Konsulenthonorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c

og heller ikke omfattet af arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 7, stk. 2.

Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt

skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en betingelse,

at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder

vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et selskab mv., lægges der ved

afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere

af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i PSL § 19 a, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, lægges

der vægt på, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere

af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i

virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende

anvendelse.

Som eksempel kan nævnes TfS 1997,161 (ØLD). Skatteyderens skattepligt var

ophørt ved udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af

aktiekapitalen i et dansk selskab. Efter fraflytningen udførte klageren

fortsat arbejde for dette selskab i England, ligesom han blev ansat som

administrerende direktør i det engelske datterselskab. Vederlaget fra det

danske selskab ansås for omfattet af bestemmelsen i KSL § 43, stk. 2, litra

i, om vederlag, der modtages som rådgiver, konsulent mv.

C.3.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra Danmark

Den begrænsede skattepligt omfatter også pension, ventepenge,

folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, jf.

KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra a-g, jf. KSLbek. nr. 768 af

19. sept. 1995. Se også B.5 og LV D.A.2.2.

Efter DBO'erne kan beskatningsretten være tillagt bopælslandet, således at

der ikke er mulighed for at beskatte.

Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til

sociale ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland, Tyskland

og Norden.

C.4 Personer med bopæl i Danmark med andre indkomster fra udlandet

I det følgende beskrives reglerne om beskatning af personer, der har bopæl

i Danmark, men som har andre indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse

tilfælde afhænge af de andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat

af indkomsten. Der kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive

tale om lempelse for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.

For personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle

omstændigheder i skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit C.2.1

nævnte globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte indkomster er

bidragspligtige.

C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra udlandet

Udbytte fra udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark). Dog har det land, hvor det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, typisk ret til at beskatte

udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent, hvis

udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og fremgår af de

enkelte DBO'er.

Om beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler se også LV

S.F.1.1.2.

Renter fra udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes renter kun i det land, hvor modtageren er

hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af renter

finder sted, dog tillagt retten til at beskatte renterne med en vis

procentsats på fx 15 pct. Procentsatsen fremgår af de enkelte DBO'er.

Royalty fra udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes royalty-ydelser kun i det land, hvor

modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra

udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser

med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.

C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra udlandet

Honorarer

Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten til honorarer

er tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land.

Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen lokalitet (fast sted),

hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have ret til at beskatte.Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er.

Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c.

Bestyrelseshonorar

Efter DBO'erne er beskatningsretten til bestyrelseshonorarer tillagt det

land, hvor et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes

udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's

modelkonvention artikel 16 samt de enkelte DBO'er. Bestyrelseshonorarer fra

udenlandske selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet er ikke

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c.

C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra udlandet

Efter DBO'erne kan beskatningsretten til disse indkomster være tillagt

bopælslandet (Danmark).

Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til

sociale ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland og Norden.

Lignende dokumenter