INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000
Afsnit C Internationale forhold
C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i
Danmark, generelle forhold
I det følgende beskrives reglerne om
A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har
bopæl i udlandet, men som opholder sig midlertidigt i
Danmark.
Fuld eller begrænset
skattepligt
I
Danmark skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Fuld skattepligt
medfører globalbeskatning, dvs. beskatning af al indkomst, også fra
udlandet. Begrænset skattepligt medfører beskatning af de fleste
indkomster, der har relation til
Danmark.
Fuld
skattepligt
Bopæl i Danmark medfører fuld
skattepligt, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, for tilflyttere til Danmark
kræves dog, at der tages ophold på bopælen, jf. KSL § 7, stk. 1. Ved
afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark, skal der foretages en
samlet vurdering af, om den pågældende kan antages at have sit hjemsted i
Danmark. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis personen har
rådighed over en bolig af helårskarakter her i landet. I tvivlstilfælde må
en række andre tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen, fx erhvervs- og
familiemæssige forhold, hvorimod tilmelding til folkeregister og ansøgning
om opholdstilladelse som hovedregel ikke skal tillægges selvstændig
betydning. Spørgsmålet om opholdstilladelse har dog med lov nr. 228 af 27.
marts 1996 om asylansøgere fået betydning, idet skattepligten i visse
Læs alt
tilfælde først indtræder på tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingeloven. Se ligeledes TfS 1998, 606 (HRD)
om bopælskriteriet og arbejde på en boreplatform. Der skal sondres mellem
tilflytnings- og fraflytningssituationer, se i øvrigt LV
D.A.1.1.1 -
1.1.2.4 .
Ophold, der varer mindst 6 måneder uafbrudt,
medfører ligeledes fuld skattepligt fra starten af opholdet, jf. KSL § 1,
stk. 1, nr. 2. Et ophold vil ikke blive anset for afbrudt, hvis personen
afholder ferie i udlandet af kortere varighed. For personer, der opholder
sig midlertidigt i Danmark, vil det praktisk afgørende kriterie for fuld
eller begrænset skattepligt ofte være ophold på mindre end 6 måneder eller
ophold på mindst 6 måneder i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at
bopæl ved ophold også under 6 måneder vil medføre fuld skattepligt i
Danmark.
Begrænset
skattepligt
Den begrænsede skattepligt knytter sig
alene til indkomstens art, og skattepligten skal for den enkelte indkomst
fremgå af lovgivningen.
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9A og 9B kan udbetales af såvel danske
som udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed,
se afsnit
B.1.7.2 .
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse
overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de
overenskomster, Danmark har indgået, har hjemlandet beskatningsretten til
løn til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i Danmark, med
mindre særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. dansk
statsborgerskab). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er
i stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast
driftssted samt 183-dagesreglen, som er omtalt de relevante steder. Selvom
en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal der dog
være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det efterfølgende
forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det
pågældende udland. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det
alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat
beskatning i Danmark.
AM-bidrag,
SP-bidrag
Det er en forudsætning for betaling af
AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag efter
AMFL.
SP-bidraget følger stort set AM-bidraget, dog gælder der bl.a.
aldersmæssige begrænsninger
for betaling af SP-bidrag, se afsnit
A.3 .
EF-forordning 1408/71 om social sikring og
mellemfolkelige aftaler, som Danmark har indgået, kan
føre til, at
bidragspligtige personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og
SP-bidrag.
Der er kun bidragspligt, hvis arbejdstageren efter
forordningen er undergivet dansk lovgivning om social sikring jf. AMFL §
7, stk. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår de
mellemfolkelige aftaler, bortfalder bidragspligten, hvor dette for en
eller flere af de sociale sikringsydelser efter AMFL § 1 følger af den
pågældende mellemfolkelige aftale, jf. AMFL § 7, stk. 4 og ATP-lovens § 17
f, stk. 1.
Told-og skatteregionerne træffer afgørelse om eventuel
fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af
sociale sikringsforhold,
jf. afsnit
K.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres i
disse sager.
Social sikring i andre lande end ovennævnte kan ikke føre
til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag.
Se afsnit
C.6 om social sikring.
C.1.1 Begrænset skattepligt
Ved begrænset skattepligt forstås
pligt til at betale skat af særskilte indtægtsarter, hvor dette fremgår af
lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i alle tilfælde,
svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige.
Fradragsmulighederne
er begrænset til fradrag, der vedrører den konkrete skattepligtige
indkomst.
Se
i øvrigt LV
D.A.2.2 om begrænset skattepligt og afsnit
C.1.2 om fuld skattepligt for personer med midlertidigt
ophold i Danmark.
C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos
danske/udenlandske arbejdsgivere her
Begrænset skattepligt forudsætter, at
der er tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL
§ 43, stk. 1, og at arbejdet er udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk.
1, litra a.
Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af
lønindtægt, at der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1,
der omfatter ethvert vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse,
honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, samt
værdien af fri kost og logi, jf. KSL § 2, stk.1, litra
a.
Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har
hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast
driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, og KSL § 2, stk.1, litra d, og SEL
§ 2, stk.1, litra a.
For så vidt angår AM-bidraget, vil betingelserne
for bidragspligt, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være opfyldt, hvis der er
tale om beskæftigelse her i landet, og hvis de pågældende lønmodtagere
også er begrænset skattepligtige. Der vil dog kun skulle indeholdes
AM-bidrag samt betales SP-bidrag, hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag,
jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst) og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS 1996, 258, som medførte
tilbagebetaling af AM-bidrag til ansatte i ambassader, internationale
organisationer og udenlandske virksomheder (uden fast driftssted),
se
også TfS 1996, 780.
Hjemting
Hjemting er et processuelt begreb, som
stammer fra retsplejelovens regler om retternes stedlige kompetence
(værnetingsreglerne).
Selskaber, foreninger, private institutioner og
andre sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret
ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har
bopæl, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver
sammenslutning uanset organisationsform og formål.
Udenlandske
selskabers danske afdelinger, der er registreret som filial i Danmark (i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), anses for at have hjemting her i landet,
jf. retsplejelovens § 238, stk. 1, fordi filialen har hovedkontor her,
hvorimod dette ikke antages at gælde udenlandske selskaber med hovedkontor
i udlandet, som ikke har en filial registreret i Danmark.
Hvis
eksempelvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed sammen i
interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet
hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk.
1.
Begrænset skattepligt for
udenlandske virksomheder og selskaber
Skattepligten omfatter udøvelse af
erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten omfatter
endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan
virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke
er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller
royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan
virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra
a.
Fast
driftssted
Der vil allerede forud for en
udenlandsk virksomheds aktivitet her i landet opstå behov for at få
afklaret, hvorvidt der vil opstå fast driftssted.
Når der skal tages
stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted, lægges der vægt på
den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til de DBO'er, som
Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne til OECD's
modelkonvention.
Om praksis på dette område, se LV
D.A.2.4 og
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5.
Hvis den
udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver
skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra
a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de
ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset
skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1, litra
a.
Pligt til at have en
befuldmægtiget
Den udenlandske virksomhed, som har
fast driftssted her, har endvidere pligt til at lade lønnen mv. udbetale
gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal
opkræve skatten og skal ifølge AMFL bek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4,
jf. AMFL § 21, stk. 2, opkræve AM-bidrag samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens §
17 f, stk. 1.
Udenlandske virksomheders bygge-,
anlægs- eller monteringsarbejde
For udenlandske virksomheders bygge-,
anlægs- eller monteringsarbejde opstår der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d
og SEL § 2, stk.1, litra a fast driftssted fra første dag.
For de
bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed Danmark
har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed dog ikke
gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter DBO'en. Der
gælder i mange aftaler en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast
driftssted. Om beskatningen af de ansatte ifølge DBO, se nedenfor i afsnit
C.1.1.4 . Sammenhængen mellem beskatningsretten til
virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret med et skema i afsnit
C.3.1.1 .
Ansatte hos udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i
landet
Løn mv. til ansatte i udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,
er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der indtræder
derfor ikke begrænset skattepligt for de ansatte. Disse personer bliver
heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Derimod vil
der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge KSL § 2,
stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1,
litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen
mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL §
46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den
befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag. Der er heller ikke
hjemmel til, at Told·Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som
A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS
1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit
D.5 om indeholdelse af skat gennem en
befuldmægtiget.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til
en fradragsberettiget pensionsordning
omfattet
af PBL § 19
,
er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5 til, at
pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag, se afsnit
B.1.10.1 .
Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for
privat ansatte) ifølge DBO'erne, er afhængig af, hvor længe lønmodtageren
arbejder her i landet (i de fleste DBO'er er der en 183-dages
regel).
Tilfælde, hvor der er tvivl om
arbejde i tjenesteforhold
Der kan i nogle tilfælde og særlig i
forbindelse med midlertidige ophold være tvivl om, hvorvidt der foreligger
personligt arbejde i tjenesteforhold.
Her er det de almindelige
kriterier for, hvornår et tjenesteforhold består, der er afgørende, jf.
afsnit
B.1.1.1 om
lønmodtagerbegrebet.
Udenlandske
trainees
Udenlandske trainees, dvs. personer
der opholder sig midlertidigt i Danmark med henblik på
erfaringsudveksling, og som fortsat har arbejde i hjemlandet, er i visse
tilfælde ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.
Der skal
foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der foreligger
et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.
Som eksempel kan nævnes TfS
1993, 67 (TSS). I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til
udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder
som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos
deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede
skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om
personligt arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke
A-indkomst.
Gæsteforskere fra
udlandet
For udenlandske gæsteforskere ved
danske forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet
i Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et
tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end
beløb, der ikke overstiger ligningslovens satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt
beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en
betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et
ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere
ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit
C.1.1.4 .
C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet
(arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab i
udlandet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre
arbejde i en andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren
ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der
være tale om arbejdsudleje.
Den udenlandske arbejdstager bliver
begrænset skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c.
Der indeholdes en endelig A-skat på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL
§ 48 B.
Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig
i Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1,
litra a.
Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der
vægt på, om
den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer
over, og for hvilken han bærer ansvaret,
vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået,
eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den
løn, arbejdstageren får,
hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og
deres kvalifikationer.
Se også LV
D.A.2.3 .
Lønindkomsten og dermed grundlaget for
indeholdelse er den del af vederlaget til udlejeren, der er vederlag til
den udlejede arbejdstager. Om indeholdelsespligt, se afsnit
D.5.1 .
Arbejdsudleje optræder fx i form af vikararbejde
eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til
løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle
ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et
ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og
modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for
eller bærer risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den
udlejede arbejdstagers indsats.
Personer, der stilles til rådighed for
at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og
sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om
arbejdsudleje.
De udlejede arbejdstagere vil også være bidragspligtige,
jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at personer, der er
beskæftiget her og begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra
c, er bidragspligtige.
Se afsnit
G.3.5 om beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og
afsnit
J.4.4 om indberetning. Hvis arbejdstageren er socialt
sikret i et andet land, kan han eventuelt fritages for AM-bidrag og
SP-bidrag, se afsnit
C.1 .
Der
er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at
arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf.
TfS 1997, 356.
Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i nogle af DBO'erne.
Herefter vil de udlejede udenlandske arbejdstagere i de fleste tilfælde
kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV
D.D.2 .
C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra
udlandet
For så vidt angår udenlandske
artister, kunstnere og sportsfolk, der opholder sig midlertidigt i
Danmark, skal der tilsvarende tages stilling til, hvorvidt der foreligger
et tjenesteforhold på grundlag af de retningslinier, der er anført i
afsnit
B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.
Hvis der foreligger et
tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og arbejdet er udført i
Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt §
43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra første dag.
Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt
gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56. Se afsnit
C.1.1.1 om betydningen af dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark
bliver imidlertid i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer
modtaget i Danmark, fordi der ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra
praksis kan i denne forbindelse fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og
UfR 1981.349 (ØLD). I disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes
A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag.
Derimod vil de pågældende blive
skattepligtige af honorarer, selvom der ikke vil foreligge et
tjenesteforhold, i de tilfælde, hvor der indtræder fuld skattepligt ved 6
måneders ophold. Hvis der ikke foreligger et tjenesteforhold, skal der dog
ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, idet skat og bidrag i
så fald skal opkræves efterfølgende. Pligten til at betale AM-bidrag og
SP-bidrag fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige honorarmodtagere
af AMFL § 7, stk. 1, litra c og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også
afsnit
B.2 om honorarer.
Optrædende kunstneres indkomst kan
efter de fleste DBO'er beskattes i det land, hvor aktiviteten udøves. De
kunstnere, der tænkes på, er teater-, film-, radio-, eller
fjernsynskunstnere eller musikere eller sportsudøvere.
C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet -
opsamling
Når det er klarlagt, at der foreligger
et ansættelsesforhold, som det fremgår af afsnit
C.1.1.1 , skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af
A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a.
Der skal desuden
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11 og ATP-lovens § 17 f,
stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i
landet, og som er begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a
også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Der kan
udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor, se afsnit
B.1.7 .
Om indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt,
se LV
D.B.6 og om teknikerfradrag, se LV
D.B.3 . Om valg af skatteberegning efter de særlige
grænsegængerregler i KSL § 5 A-D, se LV
D.B.8 .
AM-bidrag og
SP-bidrag
Lønmodtagere kan, selvom de er
bidragspligtige og omfattet af et bidragsgrundlag, være socialt sikret i
et andet land og dermed eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se
afsnit
C.1 og
C.6 .
Forholdet til
DBO'er
DBO'ernes regel om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold fører til beskatning af udenlandske
(privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra første dag i arbejdslandet
(Danmark), når der er tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her, dvs.
enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast
driftssted her. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de
enkelte DBO'er.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt
fra.
Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er begrænset
skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være fritaget
for skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald fremgå af en
fritagelseserklæring fra den kommunale skatteforvaltning.
Det gælder i
de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder her for en udenlandsk
virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i Danmark,
idet der som nævnt i afsnit
C.1.1.1 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land
som oftest gælder en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast
driftssted.
Vedrørende beskatning af lønindkomst i triangulære
tilfælde, se TfS 1998, 439 (DEP) (ophold i Danmark under 183 dage,
hjemmehørende i andet land, arbejdsgiver i tredjeland, fast driftssted
afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med tredjelandet).
Beskatningsforholdene er illustreret med et skema i afsnit
C.3.1.1 .
Beskatningsretten til løn for arbejde for en
arbejdsgiver her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse
tilfælde er der dansk beskatningsret fra første
dag.
C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og
fly
Søfolk, der er bosat i udlandet og
arbejder på et skib, der sejler inden for dansk område for et rederi her,
er begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a og dermed
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af deres løn.
Hvis der
er tale om et dansk skib, vil der kunne være begrænset skattepligt, jf.
KSL § 2, stk. 1, litra j, uanset hvor skibet sejler. De udenlandske søfolk
vil være bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller
hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf.
AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Piloter og andet flyvende personel, der er
bosat i udlandet og arbejder på danske fly er begrænset skattepligtige af
deres løn, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. De udenlandske piloter og andet
flyvende personel vil være bidragspligtige, hvis der er tale om
beskæftigelse her, eller hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for
en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a samt pligtige til at
betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår ansatte
i SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP), vedrørende beskatningen i tilfælde
hvor der er, og i tilfælde hvor der ikke er, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SAS
En person ansat i SAS Danmark er
omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og lønnen
indgår i sin helhed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Det forudsættes, at skattepligtsbetingelsen er opfyldt. Der skal ligeledes
betales SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
SAS er organiseret
som et interessentskab, hvor de enkelte interessenter udgøres af Sveriges,
Norges og Danmarks nationale luftfartsselskaber, der hver især har
beslutningskompetence mv. i forholdet 3/7, 2/7 og 2/7. Den særlige
interessentskabsfunktion medfører, at der naturligt bliver udøvet en række
fællesfunktioner, der regulerer bl.a. ansættelsesvilkårene for det
flyvende personel i SAS, under ledelse og ansvar af den overordnede
ledelse i SAS, som fysisk er placeret i Stockholm. Interessentskabet som
sådan udgør i skatteretlig henseende ikke et selvstændigt subjekt. Det gør
derimod de enkelte interessenter.
SAS Danmark er som et her i landet
hjemmehørende indregistreret aktieselskab fuldt skattepligtig i Danmark
efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1. SAS Danmark er således en arbejdsgiver her i
landet i AMFL's § 7, stk. 1, litra a's, forstand, idet der i
lovbemærkningerne til denne bestemmelse direkte er nævnt her i landet
hjemmehørende selskaber mv., jf. SEL § 1, som eksempel på arbejdsgivere
omfattet af bestemmelsen.
Det vil sige, at der foreligger et
ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, hvor beskæftigelsen udføres
her i landet og i udlandet, dvs. på dansk, svensk og norsk registrerede
fly mv.
Dansk skib og dansk
fly
Ved dansk skib eller fly forstås skib
eller fly, som er registreret med hjemsted her i landet. Skibe eller fly,
der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,
anses ligeledes for danske, hvis de uden besætning overtages til
befragtning af dansk rederi eller dansk luftfartsselskab, såkaldt bare
boat charter.
Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under
fremmed flag, uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed
i udlandet. Hvis skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv.
fortsat drives fra Danmark (det danske rederi), vil arrangementet kunne
sidestilles med, at det danske rederi har taget et udenlandsk flaget skib
på bare boat charter. Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende
skal betragtes som dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer
bliver skattepligtige til Danmark. Se også LV
A.B.3 og TfS 1993, 25
(TSS).
DIS-søfolk
Fuldt og begrænset skattepligtige
søfolk ombord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister er med hjemmel i KSL § 48 D fritaget for beskatning efter
KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33 C, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998,
§ 47, stk. 1, som ændret ved bek. nr. 769 af 12. okt. 1999.
Ifølge AMFL
§ 8, stk. 3, skal vederlag, der er omfattet af KSL § 48 D, jf. KSL § 48 C,
eller LL § 33 C ikke medregnes i
bidragsgrundlaget.
Hongkong-søfolk
Skatteministeren har i medfør af KSL §
48 C, stk. 3, jf. stk. 1, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 47, stk.
2, bestemt, at søfolk på danske skibe, der ansættes på de såkaldte
Hongkong-forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest
begrænses af meridianen 30 grader øst mod nord indtil meridianen 110
grader øst af breddeparallellen 32 grader nord, dog i Det Røde Hav ikke
nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180 grader øst, ikke skal
betale skat. Der skal således ikke indeholdes A-skat af vederlag til
søfolk, der opfylder disse betingelser. Endvidere er søfolkene fritaget
for pligten til at betale AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk.
3.
C.1.1.6 Arbejde på den danske
kontinentalsokkel
Personer, der arbejder for en
arbejdsgiver uden hjemting her i landet, som driver virksomhed med
forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk
område (herunder søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL
§ 1) og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark i medfør
af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv. De aktiviteter, der er omfattet af
KBL, fremgår af § 1 i loven.
Det er Told- og Skatteregion Esbjerg, der
i disse tilfælde foretager ligning, beregning og opkrævning af
skatter.
Når disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21,
stk. 2 og ikke efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de
ikke bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a.
Hvis de derimod
bliver skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j,
vil der også kunne opstå bidragspligt. Det skal dog nævnes, at mange af
disse personer i praksis vil have bevaret deres sociale sikring i deres
hjemland, og de vil derfor i disse tilfælde ofte kunne fritages for
bidraget. Når der er tale om skattepligt efter reglerne i KSL, gælder der
i øvrigt ingen særlige regler i KBL med hensyn til ansættelse, beregning
og opkrævning af skatter. Skatteansættelsen for disse personer foretages
af de kommunale ligningsmyndigheder.
Se også LV
D.A.2.10 .
Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter
gælder, at definitionen af Danmark i de fleste tilfælde også omfatter
kontinentalsoklen. Se fx DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland,
Indonesien, Irland og Jamaica.
Enkelte overenskomster indeholder
særregler om kulbrinteaktiviteter se fx DBO'erne med Irland, Grønland,
Italien og Norden.
C.1.1.7 Grænsegængere fra udlandet
Det er ikke usædvanligt, at personer,
der bor i udlandet, har deres faste arbejde i Danmark og jævnligt rejser
frem og tilbage mellem bopælslandet og Danmark. Grænsegængere bliver
typisk begrænset skattepligtige, da de som regel ikke tager ophold i
Danmark. Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre
medarbejdere fra udlandet - i arbejdslandet. For personer, der bor i fx
Tyskland, Sverige eller Norge, og som har varigt arbejde i Danmark, gælder
de almindelige regler om beskatning af løn mv. i henholdsvis DBO'en mellem
Danmark og Tyskland og den nordiske DBO. Som altovervejende hovedregel
betyder det, at lønnen skal beskattes her i landet, og at der ved
beregning af den tyske, svenske eller norske skat gives skattenedsættelse
efter DBO'en. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
efter samme regler, som omtalt i afsnit
C.1.1.4 og
C.1 . Grænsegængere kan under særlige betingelser vælge
beskatning efter de nye grænsegængerregler i KSL §§ 5 A-D, således at
beskatningen i Danmark sker på stort set samme måde som for en fuldt
skattepligtig. Se endvidere LV
D.B.8 .
De gamle grænsegængerregler,
Sverige
Hvis medarbejderen er bosat i Sverige
og arbejdet udføres i Danmark, kan der imidlertid gælde særlige regler
efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle
grænsegængerregler.
Man kan ikke længere blive grænsegænger efter disse
regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der den 1. jan. 1997 opfyldte
vilkårerne for at være grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe
betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om
indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om ophævelse af
grænsegængerreglen samt TfS 1997, 20 (omtale af loven) og TfS 1997, 62
(DEP).
Løn til en medarbejder, der bor i det ene land og arbejder i det
andet, beskattes - efter de gamle regler for grænsegængere - kun i
bopælslandet, hvis følgende 3 betingelser alle er opfyldt:
Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i arbejdslandet.
Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er
indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.
Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende
periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994, 657 (TSS).
Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i
bopælslandet. Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som
hovedregel), og opholdet i bopælslandet skal hver gang omfatte mindst 2
dage. Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i bopælslandet med
blot en overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne
betingelse.
Reglerne gælder også for offentligt
ansatte.
Medarbejdere fra Sverige, der opfylder betingelserne for at
være gamle grænsegængere skal betale dansk AM-bidrag og SP-bidrag, men
ikke dansk skat af løn mv., jf. også afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag
til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994, 671.
C.1.1.8 Arbejde ved opførelse og drift af
Øresundsforbindelsen
I protokollen til den nordiske DBO er
der indsat en særregel om beskatningsret til indkomster og formue hos
personer og foretagender, som deltager i opførelsen og driften af faste
forbindelser over Øresund.
Reglen medfører, at foretagender og personer
i Danmark og Sverige kun beskattes i den stat, hvori foretagendet eller
personen er hjemmehørende.
Skattemæssigt hjemsted bestemmes af artikel
4 i overenskomsten. Personer og foretagender defineres i artikel 3 i
overenskomsten.
Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til
kyst), som Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det
betyder, at protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende
beskatningsretten til foretagender, der står for arbejdet med
landanlæggene i henholdsvis Danmark og Sverige samt de ansatte i den
forbindelse. Her anvendes de sædvanlige regler om beskatningsret i den
nordiske DBO.
Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande
end Sverige i opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt
at anvende de relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis
mellem Sverige og disse lande).
For så vidt angår bidragspligt gælder
der samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet. Se afsnit
C.1.1.1 -
C.1.1.4 .
Der kan også være tale om pligt til at betale
AM-bidrag og SP-bidrag ved arbejde i udlandet. Se afsnit
C.2 -
C.2.2 .
C.1.1.9 Studerende og turister
Selvom studerende og turister efter
hovedreglen ville blive fuldt skattepligtige ved ophold i Danmark på
mindst 6 måneder, gælder der en undtagelse for disse personer, jf. KSL §
8, stk. 2. Efter denne regel bliver studerende og turister først fuldt
skattepligtige, hvis opholdet inden for en 2-årsperiode overstiger i alt
365 dage. Skattepligten får i givet fald først virkning fra og med den
366. dag. Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer ikke
udfører erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet vedvarende er
fuldt skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland. Denne
såkaldte turistregel medfører dog ikke fritagelse for begrænset
skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende eller en turist,
der har arbejde som lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver
begrænset skattepligtig heraf. Se i øvrigt nærmere i LV
D.A.1.2 .
C.1.2 Fuld skattepligt
Fuld skattepligt indebærer, at al
indkomst som udgangspunkt beskattes i Danmark. Se afsnit
C.1 om bopæl og ophold og afgrænsningen af fuld og
begrænset skattepligt. Indgåede DBO'er og interne regler kan medføre
lempelse i beskatningen.
Dobbeltdomicil
Man taler om dobbeltdomicil, hvis en
person samtidig bliver anset for fuldt skattepligtig til 2 lande. I
DBO'erne er denne situation løst ved, at der er opstillet nogle kriterier,
der skal være afgørende for, i hvilket af de 2 lande personen primært skal
anses for hjemmehørende. Om disse kriterier henvises til LV
D.D og
D.E . Såfremt en dobbeltdomicileret person anses
for hjemmehørende i et andet land, borfalder den fulde danske skattepligt
ikke, men der tages på visse punkter højde for situationen ved
beskatningen.
C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet
Vurderingen af en udenlandsk
arbejdsgivers status med hensyn til hjemting, skattepligt, fast driftssted
og pligt til at have en befuldmægtiget er uafhængig af den ansattes
skattepligtsforhold, se derfor afsnit
C.1.1.1 vedrørende disse definitioner.
DBO'ernes
regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til
beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra 1.
dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en
arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her. Se også LV
D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention.
Offentligt ansatte beskattes efter alle DBO'er i den stat, de er udsendt
fra.
Lønmodtagere, der er fuldt skattepligtige og underlagt
AM-bidragspligt og SP-bidragspligt, kan eventuelt være socialt sikret i et
andet land efter EU-forordning 1408/71, eller fordi Danmark har indgået
aftale med landet om social sikring. Se afsnit
C.1 .
Ansatte hos virksomheder med
hjemting her i landet
Ved ansættelse hos en arbejdsgiver med
hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af
A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf. § 43, stk.1. Der skal desuden
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, fordi personer, der har
lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som er fuldt
skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk.
1, litra a og pligtige at betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Ansatte hos udenlandske
virksomheder med fast driftssted her i landet
Hvis en udenlandsk virksomhed har fast
driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en
befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne
befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFLbek.
nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL § 21, stk.
2.
Ansatte hos udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i
landet
Løn mv. til ansatte i udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,
er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b, og lønnen
udgør således ikke et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette berører dog ikke skattepligten. Se
desuden TfS 1996, 258.
Derimod
kan køberetter efter LL §§ 16 og 28 udgøre bidragsgrundlag efter AMFL § 8,
stk. 1, litra b, for fuldt skattepligtige.
Der
vil være tale om A-indkomst samt (principielt) bidragspligt ifølge AMFL §
7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a,
hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en
befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat
regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag.
Der er heller ikke hjemmel til, at Told·Skat kan opkræve bidrag af løn,
der udbetales som A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af
afgørelsen i TfS 1996, 780 (TSS). Se endvidere afsnit
D.5 om indeholdelse af skat gennem en
befuldmægtiget.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til
en fradragsberettiget pensionsordning
efter
PBL § 19
,
skal pensionsinstituttet indeholde AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra
c og § 11, stk. 5. Se også afsnit
B.1.10 og
D.2.4 .
C.1.2.2 Lærere og forskere fra
udlandet
Udgangspunktet vedrørende skattepligt
og bidragspligt er det samme, som beskrevet ovenfor om lønmodtagere i
afsnit
C.1.2.1 . Dvs. at lærere og forskere med ansættelse ved en
uddannelsesinstitution her i landet almindeligvis vil være både
skattepligtige og bidragspligtige af løn mv. derfra.
I en række DBO'er
er der imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller
lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene
stat, og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et
universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet
statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se
nærmere i den enkelte DBO og LV
D.E .
C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra
udlandet
Studerende og lærlinge fra udlandet
vil trods ophold på 6 måneder eller mere oftest først blive fuldt
skattepligtige på et senere tidspunkt, se afsnit
C.1.1.9 . I det omfang, de etablerer bopæl her, bliver de
dog fuldt skattepligtige ved opholdets begyndelse.
I de fleste DBO'er
er der en regel om, at studerende, der opholder sig i et land (i dette
tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart
før opholdet var hjemmehørende i det andet land, ikke skal beskattes i
opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden for
opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller
uddannelse.
I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at
lønindkomst i forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er
nødvendig for den studerendes underhold, ikke beskattes.
Da der i de
forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det
ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land
beskatningsretten tilfalder.
Ligningsrådet fastsætter for hvert år
beløbet for, hvad der er nødvendigt for opholdet. For 2000 udgør
nødvendigt underhold 58.000 kr. Se i øvrigt LV
D.E .
Med hensyn til pligt til at betale AM-bidrag og
SP-bidrag gælder de samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet,
i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit
C.1.2.1 .
Om muligheden for skattefritagelse for
studerende og forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV
D.F.3 .
C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere
fra udlandet
Eksperter
m.fl.
Ordningen med § 48 E-bruttobeskatning
(25 pct. skat samt AM-bidrag og SP-bidrag) er valgfri og omfatter lønnen
for udlændinge, der bliver fuldt skattepligtige til Danmark og tager
ophold her i forbindelse med indgåelse af en ansættelseskontrakt med en
dansk arbejdsgiver for en periode på mellem 6 og 36 måneder. Den maksimale
opholdsperiode på 36 måneder kan opdeles, men skal være afviklet inden for
10 år regnet fra begyndelsen af det første ophold i Danmark. Det er
endvidere en betingelse for at kunne vælge § 48 E-beskatning, at den
månedlige løbende aflønning overstiger et grundbeløb, som hvert år
reguleres efter PSL § 20. Minimumslønnen er for 2000 49.200 kr. efter
AM-bidrag, ATP, SP-bidrag samt udenlandske obligatoriske sociale bidrag,
jf. LL § 8 M, stk. 2, jf. AMFL § 7, stk. 3 og 4, dvs. bidrag betalt i de
lande, som er omfattet af EF-forordning 1408/71 eller i de lande, hvormed
Danmark har indgået aftale om social sikring, se afsnit
C.1 .
Forskere
Er der tale om forskere, der deltager
i et forskningsprojekt godkendt af et dansk forskningsråd, kan der dog
vælges § 48 E-beskatning uanset lønnens
størrelse.
Vederlag mv.
Omfattet af § 48 E-beskatningen er
vederlaget i penge mv. Se i øvrigt nærmere LV
D.B.5 .
Personer omfattet af § 48 E er omfattet af
bidragspligten efter samme regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit
C.1.2.1 . Se også TfS 1993, 425 (DEP) om beløbsgrænsen
efter indførelsen af AM-bidrag.
Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48
E-beskatning kræver ikke skattemyndighedernes godkendelse, men
arbejdsgiveren kan rette henvendelse til told- og skatteregionen for at få
en forhåndsgodkendelse af, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit
H.9 . Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter de almindelige regler for
lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse og ansvar i den forbindelse, se
afsnit
L .
Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen
indsende oplysninger om navne og ansættelsesperioders længde vedrørende
personer, der bliver beskattet efter § 48
E.
C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i
Danmark
Personer, der bliver ansat i
internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter
med hensyn til pligten til at svare skatter og afgifter til hjemlandet,
vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn.
Dette
kan også være tilfældet, hvis den pågældende organisation har domicil i
Danmark og beskæftiger herboende danskere.
Skattefritagelse gives efter
ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV
D.A.3 om fremmede staters diplomater her i landet og LV
D.F.1 om internationale organisationer.
Ansatte ved
ambassaderne her i landet skal, selvom de evt. måtte være fuldt eller
begrænset skattepligtige og bidragspligtige, ikke betale AM-bidrag og
SP-bidrag
af
deres løn
,
som det fremgår af TfS 1996, 258 (TSS), idet deres løn i
ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a, og dermed
ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Afgørelsen i TfS 1996,
258 (TSS) medførte tilbagebetaling af AM-bidrag til de ansatte ved
ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder
(uden fast driftssted). Disse fuldt skattepligtige personer bliver
bidragspligtige af deres løn, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, men lønnen
udgør ikke et bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst)
og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder
sig i udlandet, generelle forhold
I det følgende beskrives reglerne for
A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har
bopæl i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i
udlandet.
Fuld eller begrænset
skattepligt
I
Danmark skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Fuld skattepligt
medfører globalbeskatning, dvs. beskatning af al indkomst, også fra
udlandet. Bopæl i Danmark medfører fuld skattepligt jf. KSL § 1, stk. 1,
nr. 1, også selvom der tages ophold i udlandet. Begrænset (eller ingen)
skattepligt til Danmark, når personen først har været fuldt skattepligtig,
kan kun opnås ved fraflytning og opgivelse af bopæl. Opgivelse af bopæl
kan også være uopsigelig udlejning i - som hovedregel - 3 år. For
bopælsbegrebet i øvrigt, se
C.1 . Ved begrænset skattepligt er løn optjent i udlandet
ikke omfattet. Hvis der ikke er tale om fuld skattepligt til Danmark, skal
der ikke ske indeholdelse af A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i løn
optjent i udlandet.
Offentligt ansatte danske statsborgere, der
udsendes til tjeneste uden for riget, er omfattet af fuld skattepligt, og
det samme gælder under visse betingelser deres medrejsende familie. Det
følger af KSL § 1, stk. 1, nr. 4.
I det følgende er forudsat, at der er
tale om fuld skattepligt til Danmark. Skattepligten i opholdslandet
afhænger af de interne regler der.
Om indkomstopgørelse ved arbejde i
udlandet når der er tale om fuldt skattepligtige, se LV
D.B.1 og
D.B.2 .
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9A og 9B kan udbetales af såvel danske
som udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed,
se afsnit
B.1.7.2 .
Udlandsopholdets
varighed
Udlandsopholdets varighed har ingen
indflydelse på den danske skattepligt. Så længe en person fortsat har sin
bopæl i Danmark, vil den pågældende stadig være fuldt skattepligtig i
Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Muligheden for at blive under dansk
social sikring og for at være omfattet af rejsebegrebet i LL § 9A kan dog
påvirkes. Fuldt skattepligtige personer skal medregne løn fra udlandet,
når den samlede indkomst gøres op, uanset om arbejdet er udført for en
dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Beskatningsretten vil dog efter de
fleste DBO'er være hos arbejdslandet, hvis der er tale om en udenlandsk
arbejdsgiver (herunder en dansk virksomheds faste driftssted i udlandet)
eller arbejde i det pågældende land i mere end 183 dage.
Det er
afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting eller fast
driftssted her i landet, eller om en arbejdsgiver uden hjemting eller fast
driftssted her i landet. Om hjemting og fast driftssted se afsnit
C.1.1.1 .
Visse interne danske lempelsesregler er
forbundet med opholdets længde, se afsnit
C.2.3 .
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse
overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de
overenskomster, Danmark har indgået, har Danmark beskatningsretten til løn
til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i udlandet, med mindre
særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. statsborgerskab i
arbejdslandet). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er i
stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast
driftssted samt 183-dagesreglen, som er omtalt de relevante steder. Selvom
en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal der dog
være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det efterfølgende
forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det
pågældende land. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det
alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat
beskatning i Danmark.
AM-bidrag, SP-bidrag - social
sikring
Det er en forudsætning for betaling af
AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag efter AMFL.
SP-bidraget følger stort set AM-bidraget, dog gælder der bl.a.
aldersmæssige begrænsninger for betaling af SP-bidrag, se afsnit
A.3 .
For lønmodtagere, der arbejder i udlandet, er en
af betingelserne for bidragspligt, at der er tale om en arbejdsgiver her i
landet, jf. AMFL, § 7, stk. 1. Told- og skatteregionerne afgør i
tvivlstilfælde, om der er tale en arbejdsgiver her i
landet.
EF-forordning 1408/71 om social sikring og mellemfolkelige
aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at bidragspligtige
personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og SP-bidrag jf. AMFL § 7,
stk. 3 eller 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Der er kun bidragspligt,
hvis arbejdstageren efter forordningen er undergivet dansk lovgivning om
social sikring jf. AMFL § 7, stk. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så
vidt angår de mellemfolkelige aftaler, bortfalder bidragspligten, hvor
dette for en eller flere af de sociale sikringsydelser efter AMFL § 1
følger af den pågældende mellemfolkelige aftale, jf. AMFL § 7, stk. 4 og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Told-og skatteregionerne træffer afgørelse
om eventuel fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af sociale
sikringsforhold, jf. afsnit
K.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres i
disse sager.
Social sikring i andre lande end ovennævnte kan ikke føre
til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag.
Se afsnit
C.6 om social sikring.
C.2.1 Lønmodtagere fra Danmark med dansk
arbejdsgiver
Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker
alene tilknytningen til Danmark pga. hjemting eller fast
driftssted.
Hvis den udsendte er socialt sikret i et andet land, kan
han eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se afsnit
C.2 .
Ansættelse hos virksomheder med
hjemting her i landet
Når der foreligger et
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der
indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk.
1.
Der skal desuden indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11 og SP-bidrag,
jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra
beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som
er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL §
7, stk. 1, litra a.
Ansættelse hos udenlandske
virksomheder med fast driftssted her i landet
Hvis en udenlandsk virksomhed har fast
driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en
befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne
befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af
16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-lovens §
17 f, stk. 1
Beskatningsretten efter
DBO'er
Efter DBO'erne er beskatningsretten
til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold for personer (privat
ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos en arbejdsgiver her,
dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast
driftssted her, afhængig af længden af lønmodtagerens ophold i udlandet.
Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en periode (typisk
indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder beskatningsretten
Danmark. Ved ophold i over 183 dage, bevarer udlandet beskatningsretten,
idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har
beskatningsretten.
Opgørelsesperioden er som nævnt i nogle aftaler, fx
i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et
kalenderår. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15
og de enkelte DBO'er.
Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har
fast driftssted i udlandet, se afsnit
C.2.2 .
For en skematisk fremstilling af mulighed for
trækfritagelse vedrørende A-skat, se afsnit
C.3.2 .
Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har
udsendt dem, uanset opholdets
længde.
C.2.2 Lønmodtagere med ansættelse hos
arbejdsgivere i udlandet, herunder ved en dansk virksomheds faste driftssted
i udlandet
Så længe en fuldt skattepligtig
lønmodtager arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal der som
udgangspunkt også indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, men en
konkret vurdering kan føre til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag og
til fritagelse for indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved
et fast driftssted i udlandet. Se nærmere i det følgende.
DBO'ernes
regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til
beskatning af personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark
fra 1. dag i arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse
ved en dansk virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV
D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de
enkelte DBO'er.
I disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for
indeholdelse af A-skat (men ikke for AM-bidrag eller SP-bidrag, hvor
fritagelsen administreres af told- og skatteregionerne), som vist i
skematisk form i afsnit
C.3.2 .
Når det gælder bygge-, anlægs- og
monteringsarbejde, er der i de fleste DBO'er som nævnt i afsnit
C.1.1.1 en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast
driftssted. Hvis bygge- anlægs- eller monteringsarbejdet varer i højst 12
måneder, anses de ansatte altså for at have en dansk arbejdsgiver uden
fast driftssted i arbejdslandet og er dermed omfattet af afsnit
C.2.1 . Se desuden afsnit
C.3.1.2 . for en skematisk fremstilling.
For så vidt
angår AM-bidraget og SP-bidraget vil en lønmodtager, der er beskæftiget
for en udenlandsk arbejdsgiver, ikke være omfattet af bidragspligten
ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Hvis der
er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet, kan der
være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller et
fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der
betales skat i udlandet.
Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som
en selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de
økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf.
SU 1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS). Der skal
desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske
virksomhed.
I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:
Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se
afsnit
C.1.1.1 om beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver
i Danmark.
Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det
arbejde, der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for
medarbejderne udøves i udlandet.
Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds
opgaver.
Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale
vilkår.
Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer
sker under hensyn til arbejdet i udlandet.
Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets
udførelse afholdes som driftsudgifter i udlandet.
Der
er offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en række
afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort
oversigt over disse:
SU 1994, 42 (TSS) (Ledelse i udlandet - forældet vedr. Grønland).
SU 1994, 369 (Finansministeriets svar på generel forespørgsel vedr.
en række forskellige udlandsforhold).
TfS 1994, 193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt om virksomheder, der
modtager udlandslempelse - generel forespørgsel).
TfS 1994, 303 (TSS) (Datterselskaber, faste driftssteder og
repræsentationskontorer - generel forespørgsel).
TfS 1994, 670 (Ankenævnsafgørelse vedr. bl.a. udstationerede).
TfS 1994, 671 (Ankenævnsafgørelse vedr. grænsegængere).
TfS 1995, 123 (TSS) (Arbejdsudleje).
TfS 1995, 288 (TSS) (Arbejde ved et repræsentationskontor, hvor den
ansatte var mest knyttet til hovedvirksomheden i Danmark).
TfS 1996, 765 (TSS) (DANIDA-projekt - arbejde for dansk virksomhed i
udlandet).
TfS 1996, 780 (TSS) (Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel
til opkrævning).
TfS 1996, 810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet -
NATO).
TfS 1998, 17 (TSS) (Lønopdeling).
TfS 1998, 206 (Ankenævnsafgørelser vedr. bl.a. ansættelsesforhold i
forbindelse med Danmarks ikke-indtægtsgivende engagementer i udlandet.
Her er ovennævnte kriterier ikke ubetinget egnede eller umiddelbart
overførbare. I stedet lægges særlig vægt på hvem, der afholder
lønudgiften som en driftsomkostning, og hvem der har de overordnede
instruktions- og ledelsesbeføjelser).
TfS 1998, 715 (LSR) (Udsendelse fra den danske stat til udlandet -
FN).
TfS
1999, 655 (LSR) (Joint venture havde fast driftssted i Uganda, udsendt
medarbejder ikke bidragspligtig).
TfS
1999, 901 (LSR) (Projektmedarbejder ved genhusningsprojekt i Rusland
havde dansk arbejdsgiver).
C.2.3 Lempelse ved arbejde i udlandet efter
interne danske regler
Der er mulighed for lempelse i
beskatningen efter interne danske regler. Lempelsen omfatter ikke
AM-bidrag og SP-bidrag.
LL § 33
Efter LL § 33 kan der i visse tilfælde
lempes for skat betalt til udlandet, Grønland eller Færøerne af kilder
der. Der lempes højst for et beløb svarende til den danske skat af
indkomsten. Denne lempelsesregel kan ikke danne grundlag for
trækfritagelse i Danmark.
LL § 33 A
Der gælder det samme som i afsnit
C.2.1 , for så vidt angår arbejde i udlandet i mere end 6
måneder, så længe den pågældende stadig er fuldt skattepligtig i Danmark.
Der vil imidlertid ved arbejde i mindst 6 måneder uden for riget (Grønland
og Færøerne er en del af riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt
arbejde i Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på
højst 42 dage kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller
SP-bidrag) ifølge LL § 33 A ved skatteberegningen. Såfremt Danmark i
henhold til en DBO har beskatningsretten, gives der kun halv lempelse, jf.
LL § 33 A, stk. 3. Se nærmere om LL § 33 i LV
D.C . Der vil derfor også i videre omfang end ved korte
arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse for indeholdelse af
A-skat af kommunen, jf. afsnit
C.3.3 . Reglerne omfatter kun i et vist omfang offentligt
ansatte.
I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet
for en virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og
monteringsarbejde i udlandet, er der som nævnt i afsnit
C.1.1.1 og
C.1.1.4 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land
som oftest en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted.
Se afsnit
C.3.1.2 for fordeling af beskatningsret i denne situation
for en fuldt skattepligtig, der er hjemmehørende i Danmark.
Med hensyn
til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde i
udlandet, se afsnit
C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en
udenlandsk arbejdsgiver, er
omtalt.
C.2.4 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet
(arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab her i
landet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde
i en andens virksomhed i udlandet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er
ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være
tale om arbejdsudleje. Se om en arbejdsudlejesituation TfS 1995, 123
(TSS).
Der
er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at
arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf.
TfS 1997, 356.
Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i nogle af DBO'erne.
Herefter vil de udlejede danske arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne
beskattes i arbejdslandet. Se også LV
D.D.2 .
Trækfritagelse
vil kunne udstedes, hvis der er tale om exemptionslempelse i DBO'en eller
om lempelse efter LL § 33 A, for visse lande dog kun hvis der er
dokumentation for at der betales skat af lønindkomsten i arbejdsstaten, se
afsnit
C.3.3
.
Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i
forbindelse med udleje af arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997, 480
(TSS) samt LV
D.A.2.3 .
C.3.3
C.2.5 Grænsegængere med arbejde i
udlandet
Som hovedregel beskattes grænsegængere
- tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i arbejdslandet. Se desuden
afsnit
C.2 om AM-bidrag,
SP-bidrag.
De gamle grænsegængerregler,
Sverige
Hvis medarbejderen er bosat i Danmark,
og arbejdet udføres i Sverige, kan der imidlertid gælde særlige regler
efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle
grænsegængerregler. For disse regler, se afsnit
C.1.1.7 .
Medarbejdere med arbejder i Sverige, som
opfylder betingelserne for at være gamle grænsegængere, skal betale dansk
skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv.,
såfremt der ikke er tale om en dansk arbejdsgiver, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra a.
C.2.6 Arbejde i Grønland
Der skal indeholdes dansk A-skat efter
de almindelige regler i løn til personer, der af en arbejdsgiver med
hjemting eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i
Grønland. Se afsnit
C.2.1 .
Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis
opholdet dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat
og offentligt ansatte.
Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders
varighed anses arbejdstageren efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt
hjemmehørende i Grønland.
En del af den indeholdte skat vil derfor være
grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at
vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det
beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske
skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder.
Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, kap. 15.
Hvis opholdet i Grønland ikke
overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen alene beskattes i Danmark,
forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin
sædvanlige arbejdsgiver. I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til
Grønland.
Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes
til:
Grønlands
Hjemmestyre
Skattedirektoratet
Danmarkskontoret
Pilestræde
52
1016 København K
Tlf. 33 69 34 00
Det kan i den
forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver
Vejledning for tilflyttere til Grønland - indeholdende de vigtigste regler
for personer, der skal beskattes i Grønland.
Om indeholdelsespligt, se
også afsnit
D .
Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis
Grønland er afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.
7.
Forskudsregistrering
For personer, som skal opholde sig i
Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan
forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL §
53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i
mindre end 6 måneder.
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6
måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan
forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører
ved fraflytning til en fremmed stat, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998,
43.
Fritagelse for dansk
skattetræk
1. I løn indtjent ved arbejde i
Grønland:
Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6
måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter
kildeskatteloven i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde,
der udføres i Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i
Grønland.
Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes.
Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato,
arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske
forskudsregistreringsmyndighed.
Hvis betingelserne er opfyldt, giver
den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om,
at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland,
hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet,
Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune.
I almindelighed
vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D
til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk
efter KSL - blanket 01.006.
2. I pensionsydelser og andre
indtægter:
I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor
Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan bopælskommunen udstede
en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den
indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af
indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse
tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom
ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf. TSS-cirk. 1997-29 og
TfS 1998, 43.
Indeholdelse af kildeskat til
Grønland
På baggrund af DBO'ens artikel 25 om
indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat
regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, kap. 15.
De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told-
og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for
indeholdelsespligtige her i landet.
For personer, som skal opholde sig
i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige
indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der
er tale om løn mv. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den
sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk
kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng,
idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland, jf.
TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998,
43.
C.2.7 Arbejde på Færøerne
For Færøerne gælder for offentligt
ansatte, at lønnen beskattes på Færøerne, hvis arbejdet der i nogen
periode eller tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for en
12-måneders-periode.
Danmark
har dog beskatningsretten til rejsegodtgørelse til offentligt ansatte i de
første 5 år, jf. TfS 1999, 607.
Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis Færøerne er afskåret fra
at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.
7.
C.2.8 Forskere og lærere fra Danmark
Udgangspunktet vedrørende indeholdelse
af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag er det samme, som beskrevet ovenfor i
afsnit
C.2.1 og afsnit
C.2.2 om lønmodtagere med arbejde i udlandet, forudsat at
forskeren eller læreren fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i
Danmark.
I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit
C.1.2.2 , en såkaldt professorregel, hvorefter en professor
eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den
ene stat og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et
universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet
statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se
nærmere i den enkelte DBO og LV
D.E .
C.2.9 Studerende og lærlinge fra
Danmark
I en række DBO'er er der, som nævnt i
afsnit
C.1.2.3 , en regel om studerende og lærlinge.
Reglen
medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og
hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller
uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der
hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes
underhold, undervisning eller uddannelse.
Da der i de forskellige
DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den
enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten
tilfalder.
For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte
medfører fx den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have
beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt
studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den
studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det
andet nordiske land.
Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om
studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af
artiklen om anden indkomst, jf. TfS 1992, 503 (TSS).
Om orlovsydelser i
forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS 1994, 225
(TSS).
Se i øvrigt LV
D.D om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte
DBO'er.
I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme
regler vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i
udlandet. Se afsnit
C.2.1 og
C.2.2 .
Ph.d.-studerende er ikke omfattet af DBO'ernes
regel om studerende, da der er tale om en overbygning på en videregående
uddannelse. Om studierejselegater for ph.d.-studerende, der er under
SU-ordningen se afsnit
B.4.5 . Øvrige ph.d-studerende betragtes som
lønmodtagere.
C.2.10 Fuld skattepligt til Danmark i
øvrigt
Tjeneste om bord på dansk
skib
Danske statsborgere, hvis eneste
tilknytning her til landet består i at gøre tjeneste eller varigt opholde
sig om bord på et dansk indregistreret skib bliver fuldt skattepligtige
til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 3.
Reglen omfatter dog
ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har bopæl i udlandet,
herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft bopæl her i
landet.
En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på
et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i
denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV
D.A.1.3 .
Der skal i disse tilfælde på samme måde som
for andre fuldt skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet
indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Arbejde for den danske stat eller
danske kommuner
Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4
foreligger der fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske
stat eller danske kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner) er
udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af
bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland er en del
af riget. Se i øvrigt LV
D.A.1.4 .
Arbejde for den danske stat eller danske
kommuner medfører, at der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,
se som eksempel TfS 1996, 810 (TSS), hvor den pågældende blev
udstationeret af forsvaret. Se også TfS 1998, 715
(LSR).
C.2.11 Deltagelse i internationalt arbejde i
udlandet
Personer, der bliver ansat i
internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter
med hensyn til pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet
(her Danmark), vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den
optjente løn. Disse regler vedrører normalt ikke bidrag. Her gælder derfor
de almindelige regler om bidrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf.
afsnit
C.2.2 .
Skattefritagelse gives efter ansøgning til
bopælskommunen. Se i øvrigt LV
D.F.1 .
I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske
forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant
fritaget for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for
indkomst hidrørende fra Danmark.
De skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske (eller konsulære) repræsentationer nyder, berøres
ikke af en DBO mellem Danmark og modtagerstaten, jf. LV
D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de enkelte
DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her fra
landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.
Samme
fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for
indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder
endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans
husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i
modtagerstaten.
Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af
repræsentationens administrative og tekniske personale samt de
familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken
er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Fast bopæl
i Wienerkonventionens forstand er fast bopæl på tidspunktet for
ansættelsen ved repræsentationen, ikke efterfølgende etablering af fast
bopæl i opholdslandet, jf. LV
D.A.3 .
De af fritagelsen efter Wienerkonventionen
omfattede »tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige
efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er
skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og
heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til
denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer
ikke i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige
til denne efter reglerne for derboende. Se også LV
D.A.1.4 .
Der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
af løn mv. ved arbejde for den danske stat, som nævnt i afsnit
C.2.9 .
C.3 Skematiske opstillinger af beskatningsret,
trækfritagelse mv.
Skemaerne
i dette afsnit er som et supplement også illustreret i
bilag 3 .
C.3.1.1 183-dages-reglen ved udenlandsk bygge-
og anlægsvirksomhed i Danmark
Bygge- og anlægsarbejde i Danmark,
udenlandsk virksomhed, DBO indgået
Nedenstående skema illustrerer
beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er
tale om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark og en lønmodtager fra
udlandet med arbejde i Danmark. Beskatningsretten er afhængig af dels
lønmodtagerens antal dage i Danmark (højst 183 dage eller mere end 183
dage), og bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst 12 måneder eller mere
end 12 måneder). Det er en forudsætning, at både virksomhed og lønmodtager
er hjemmehørende i det land, hvormed der er indgået DBO. Se desuden afsnit
C.1.1.1 og
C.1.1.4 .
Udenlandsk bygge- og anlægsarbejde i en periode på højst 12
måneder.
Udenlandsk bygge- og anlægsarbejde i en periode på mere end
12 måneder.
Virksomheden.
Det andet land har beskatningsretten efter art. 5 og art. 7
(skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1,
litra a).
Pligt til at have befuldmægtiget efter KSL §
46, stk. 4 (mulighed for dispensation). Dermed udbetales A-indkomst.
Pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for
lønmodtagere.
Danmark har beskatningsretten fra 1. dag efter art. 5 og art.
7 (skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1,
litra a).
Pligt til at have befuldmægtiget efter KSL §
46, stk. 4 (mulighed for dispensation). Dermed udbetales A-indkomst.
Pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for
lønmodtagere.
Lønmodtager med ophold i Danmark i 183 dage eller derunder
inden for et kalenderår/en 12-måneders-periode.
Det andet land har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2
(evt. skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende
ophold på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers
skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a).
Danmark har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 (evt.
skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på
6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt
efter KSL § 2, stk. 1, litra a).
Lønmodtager med ophold i Danmark i mere end 183 dage inden
for et kalenderår/en 12 månedersperiode.
Danmark har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 (evt.
skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på
6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt
efter KSL § 2, stk. 1, litra a).
Danmark har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 (evt.
skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på
6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt
efter KSL § 2, stk. 1, litra a).
Kommentarer til
skemaet:
Skemaet er opstillet på baggrund af
OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12 måneders periode som
betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem
Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for
retsstillingen.
En lang række DBO'er med Danmark har en
12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder fx
DBO'erne mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New
Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet
og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel for, hvornår
der opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og
Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.
Andre DBO'er med Danmark har en
9-måneders-regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland.
Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder fx
DBO'en mellem Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996, 460
(TSS).
Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre
en beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke nødvendigvis
betydning for muligheden for beskatningen af medarbejderne.
Det
forhold, at der efter en DBO først er fast driftssted efter 12 måneder
påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk.
4. Denne pligt er relateret til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, litra
d eller SEL § 2, stk 1, litra a. Da løn udbetalt af en befuldmægtiget er
A-indkomst, er der i alle tilfælde i skemaet skattepligt for
lønmodtageren, og indkomsten vil udgøre bidragsgrundlag for AM-bidrag og
SP-bidrag. Skattepligten udmønter sig kun i beskatning i det omfang,
Danmark har beskatningsretten. Lønmodtageren kan konkret være fritaget for
betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet.
For
medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund af
OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end
183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig
samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonventions artikel 15 og de
enkelte DBO'er. Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver
her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der
dansk beskatningsret fra første dag.
Det
forhold, at der efter en DBO først er fast driftssted efter 12 måneder
påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk.
4. Denne pligt er relateret til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, litra
d eller SEL § 2, stk 1, litra a. Da løn udbetalt af en befuldmægtiget er
A-indkomst, er der i alle tilfælde i skemaet skattepligt for
lønmodtageren, og indkomsten vil udgøre bidragsgrundlag for AM-bidrag og
SP-bidrag. Skattepligten udmønter sig kun i beskatning i det omfang,
Danmark har beskatningsretten. Lønmodtageren kan konkret være fritaget for
betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet.
C.3.1.2 183-dages-reglen ved dansk bygge- og
anlægsvirksomhed i udlandet
Bygge- og anlægsarbejde i udlandet,
dansk virksomhed, DBO indgået
Nedenstående skema illustrerer
beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er
tale om dansk bygge- og anlægsvirksomhed i udlandet og en lønmodtager, der
er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Beskatningsretten er
afhængig af dels lønmodtagerens antal dage i arbejdslandet (højst 183 dage
eller mere end 183 dage), dels bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst
12 måneder eller mere end 12 måneder). Se desuden afsnit
C.2.2 .
Selvom Danmark har beskatningsretten, kan der
godt være tale om lempelse efter LL § 33 A, se afsnit
C.3.3 .
Dansk virksomhed med bygge- og anlægsarbejde i udlandet i en
periode på højst 12 måneder.
Dansk virksomhed med bygge- og anlægsarbejde i udlandet i en
periode på over 12 måneder.
Virksomheden.
Danmark har beskatningsretten efter art. 5 og art.
7.
Det andet land har beskatningsretten efter art. 5 og art.
7.
Lønmodtager med ophold i udlandet i 183 dage eller derunder
inden for et kalenderår/en 12-måneders-periode.
Danmark har beskatningsretten efter art. 15, stk.
2.
Det andet land har beskatningsretten efter art. 15, stk.
1.
Lønmodtager med ophold i udlandet i mere end 183 dage inden
for et kalenderår/en 12-måneders-periode.
Det andet land har beskatningsretten efter art. 15, stk.
1.
Det andet land har beskatningsretten efter art. 15, stk.
1.
Kommentarer til skemaet:
Skemaet er
opstillet på baggrund af OECD's modelkonvention, hvor der gælder en
12-måneders-periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den
konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er
afgørende for retsstillingen.
En lang række DBO'er med Danmark har en
12-måneders-regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Belgien,
Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien,
Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark
har en 6-måneders-regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Pakistan,
Tanzania og Tyrkiet. Andre DBO'er med Danmark har en 9-måneders-regel. Det
gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland.
Ganske få DBO'er
indeholder ikke en bygge-/anlægsregel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark
og Frankrig. For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet
på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden
tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark
og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV
D.D.2 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er.
Med
hensyn til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde
i udlandet, se afsnit
C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en
udenlandsk arbejdsgiver, er
omtalt.
C.3.2.1 Beskatningsret til lønindkomst ifølge en
DBO ved arbejde i Danmark
Nedenstående skema viser
beskatningsretten til udenlandske lønmodtageres lønindkomst i Danmark som
følge af en DBO. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da den pågældende
udenlandske stat har beskatningsretten til deres løn uanset længden af
opholdet her.
Udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i
Danmark.
Udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i
Danmark.
Højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et
kalenderår/en 12-måneders-periode.
Det andet land har beskatningsretten.
Danmark har
beskatningsretten.
Mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et
kalenderår/en 12-måneders-periode.
Danmark har beskatningsretten.
Danmark har beskatningsretten.
Selvom Danmark har beskatningsretten, skal der være
intern hjemmel til beskatning.
Bemærk, at der gælder særlige regler
for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted
ifølge en DBO, se også afsnit
C.1.1.4 og
C.3.1.1 .
C.3.2.2 Beskatningsret og mulighed for
trækfritagelse til lønindkomst ifølge en DBO ved arbejde i
udlandet
Nedenstående skema viser lønmodtageres
mulighed for at opnå trækfritagelse pga. af en DBO, når de har arbejde i
udlandet. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da Danmark har
beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet i
udlandet.
Trækfritagelse pga. DBO
Arbejde i udlandet.
Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i
arbejdslandet.
Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i
arbejdslandet.
Højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et
kalenderår/en 12-måneders-periode.
Danmark har beskatningsretten.
A-skat til Danmark,
trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan ikke
udstedes.
Arbejdslandet har beskatningsretten. Forskudsskat til
arbejdslandet, trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan
udstedes.
Mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et
kalenderår/en 12-måneders-periode.
Arbejdslandet har beskatningsretten.
Forskudsskat til
arbejdslandet - trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan
udstedes.
Arbejdslandet har beskatningsretten.
Forskudsskat til
arbejdslandet - trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan
udstedes.
Kommentar til
skemaet:
Ved arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig,
Holland,
Island,
Luxembourg,
Norge,
Polen,
Sverige og Tyskland
-
samt hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger, USA -
kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den
skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af
lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62 D, jf. lov nr. 1216 af
27. dec. 1996 om ændring af kildeskatteloven (Løn for arbejde i udlandet
mv.) og TfS 1997,21 (omtale af loven).
Bemærk, at der gælder særlige
regler for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast
driftssted ifølge en DBO, se også afsnit
C.2.1 og
C.3.1.2 .
C.3.3 Mulighed for lempelse og trækfritagelse
efter LL §§ 33 og 33 A
I
selve DBO'erne er anvist lempelsesmetoder, men der kan også være mulighed
for lempelse efter interne danske regler i LL §§ 33 og 33
A.
LL 33 A
Ved arbejde i mindst 6 måneder i
udlandet (uden for riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i
Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42
dage vil der kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller
SP-bidrag) ifølge LL § 33 A. Grønland og Færøerne er en del af riget.
Offentligt ansatte er kun omfattet af reglen, hvis de ikke modtager
ydelser efter LL § 7, litra r eller LL § 9 A, og hvis deres løn er fastsat
i henhold til en individuel aftale. Der er tale om exemptionslempelse,
dvs. at den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet,
lempes.
Såfremt Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten,
gives der kun halv lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 3.
Nedenstående
skema illustrerer mulighed for lempelse og trækfritagelse efter LL §§ 33
og 33 A. Det forudsættes, at lønmodtageren kun har indkomst fra
udlandet.
LL 33
Lempelse efter LL 33 er
creditlempelse, dvs. at der lempes for skat betalt i udlandet, dog højst
for den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet. LL §
33 indeholder ingen krav til ophold i udlandet eller tidsmæssige krav, men
hvis forholdet er omfattet af LL 33 A, kan § 33 ikke anvendes.
Lønmodtageren opfylder ikke kravene i LL § 33 A.
Ophold i udlandet i mindst 6 måneder og øvrige betingelser
for LL § 33 A opfyldt (max. 42 dage i Danmark, kun nødvendigt
arbejde i Danmark).
Der er ingen DBO.
Lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet, dog højst den
danske skat af indkomsten).
Der kan ikke udstedes
trækfritagelse.
Lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 for den danske skat af
indkomsten.
Der kan udstedes trækfritagelse.
Det andet land har beskatningsretten ifølge DBO.
Lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet, dog højst den
danske skat af indkomsten).
Der kan ikke udstedes
trækfritagelse.
Lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 for den danske skat af
indkomsten.
Der kan udstedes trækfritagelse.
Danmark har beskatningsretten ifølge DBO.
Ingen lempelse.
Der kan ikke udstedes
trækfritagelse.
Lempelse efter LL § 33 A, stk. 4 (halv lempelse).
Der kan
ikke udstedes
trækfritagelse.
Kommentar
til skemaet:
Ved arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig,
Holland, Island, Luxembourg, Norge, Polen, Sverige og Tyskland - samt hvis
lønmodtageren ikke er dansk statsborger, USA - kan fritagelse for
indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer,
at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se
herom KSL § 62 D, jf. lov nr. 1216 af 27. dec. 1996 om ændring af
kildeskatteloven (Løn for arbejde i udlandet mv.) og TfS 1997, 21 (omtale
af loven).
C.4 Personer med bopæl i udlandet med andre
indkomster fra Danmark
I det følgende beskrives reglerne om
A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har
bopæl i udlandet, men som har andre indkomster fra Danmark end
løn.
C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra
Danmark
Udbytte og
afståelsessummer
Personer, som er bosat i udlandet og
ejer aktier, anparter mv. i danske selskaber, hvor deltagerne ikke hæfter
personligt, er begrænset skattepligtige af udbytte, der udloddes af
sådanne selskaber, jf. LL § 16 A, stk. 1 og afståelsessummer omfattet af
LL § 16 B. Den begrænsede skattepligt fremgår af KSL § 2, stk. 1, litra f.
Der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag.
Den begrænsede
skattepligt af udbytte afgøres med en endelig skat på 25 pct., jf. KSL §
2, stk. 4, jf. §§ 65 eller 65 A og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, kap.
11.
I særlige situationer vil der ikke være foretaget indeholdelse,
fortrinsvis i tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I så fald vil
udbyttet skulle selvangives. Se nærmere LV
D.A.2.6 og
D.B.6.1 (udbytteindtægt) samt LV
S.F.1.2 (maskeret udbytte).
I DBO'er mellem Danmark og
andre lande, kan Danmark helt eller delvist have afgivet beskatningsretten
til udbytte. Dette fritager ikke for indeholdelse af 25 pct. udbytteskat,
med mindre andet måtte være bestemt, se TSS-cirk. 1993-12, der reducerer
udbytteskatten i visse tilfælde, hvor aktierne er registreret i
VP-centralen, se LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel
10.
Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at
beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,
hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og
fremgår af de enkelte DBO'er. Se også herom LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 10, hvor
de danske kildeskattesatser er
gengivet.
Renter
Renter fra kilder her i landet
medfører begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h. Der skal
ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag.
Den begrænsede skattepligt
efter denne bestemmelse omfatter kun personer, som har været fuldt
skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 5
år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter denne
bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede
skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt pr. 18.
feb. 1987 eller senere.
Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal
som hovedregel beskattes med 30 pct., jf. KSL § 2, stk.
5.
Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted
her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter
skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere LV
D.A.2.4 .
I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan
Danmark have afgivet beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte
DBO'er.
Royalty
Ved royalty forstås ethvert vederlag,
der modtages for afståelse af retten til at anvende ethvert patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk.
4.
Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra Danmark,
er begrænset skattepligtige af de modtagne beløb, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra i. Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i
Danmark, jf. KSL § 65 C, stk. 1, se også LV
D.A.2.8 . Der skal ikke betales AM-bidrag eller
SP-bidrag.
I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt
eller delvist have afgivet beskatningsretten til royalty.
Efter de
fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land, hvor modtageren er
hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af
royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser med satser på
typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.
Uanset
dette bevirker de danske regler om begrænset skattepligt, at en udbetaler
af royalty, der er hjemmehørende i Danmark skal indeholde skat med 30
pct., med mindre andet måtte være
bestemt.
C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra
Danmark
Honorarer
Honorarer, der er B-indkomst, er ikke
omfattet af begrænset skattepligt, med mindre den indtægtsgivende
virksomhed udøves fra en lokalitet her i landet, som personen selv
disponerer over,
se
TfS 1998, 556 om en person, der ikke ansås for at have fast sted i
Danmark.
Se også afsnit
B.2 og afsnit
C.1.1.3 .
Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at
beskatningsretten til honorarer for udøvelse af selvstændig virksomhed er
tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land.
Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen lokalitet (fast
sted), hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have ret til at
beskatte. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de
enkelte DBO'er.
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorarer er omfattet af
begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2,
litra a, og § 20 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit
B.2.2 og LV
D.A.2.2 . Det betyder ikke noget for den begrænsede
skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der skal ikke betales
AM-bidrag eller SP-bidrag.
Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt
det land, hvor et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet
formodes udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte
DBO'er.
Konsulenthonorar
For så vidt angår vederlag til en
rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet, kan dette vederlag i visse tilfælde, når vederlaget ikke er
omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, blive omfattet af begrænset
skattepligt, jf. KSL § 2, stk.1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i.
Konsulenter er ikke bidragspligtige af honorarne, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra c.
Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt
skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste
5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den
virksomhed, der udreder vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et
selskab mv., lægges der ved afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer
eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
PSL § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende
virksomhed personligt ejet, lægges der vægt på, om den pågældende person
ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har haft
afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier
finder tilsvarende anvendelse.
Som eksempel kan nævnes TfS 1998, 354
(HD). Skatteyderens skattepligt var ophørt ved udrejse til England.
Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab. Efter
fraflytningen udførte klageren fortsat arbejde for dette selskab i
England, ligesom han blev ansat som administrerende direktør i det
engelske datterselskab. Vederlaget fra det danske selskab ansås for
omfattet af bestemmelsen i KSL § 43, stk. 2, litra i, om vederlag, der
modtages som rådgiver, konsulent
mv.
C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra
Danmark
Den begrænsede skattepligt omfatter
også pension, ventepenge, folkepension, invalidepension og andre
skattepligtige sociale ydelser, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43,
stk. 2, litra a-g, jf. § 20 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også
afsnit
B.5 og LV
D.A.2.2 .
Efter DBO'erne kan beskatningsretten være
tillagt bopælslandet, således at der ikke er mulighed for at
beskatte.
Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en
beskatningsret til sociale ydelser. Det gælder fx DBO'en med Belgien,
Grækenland, Tyskland og Norden.
Endvidere kan henvises til TfS 1998,
306 (DEP) om sociale ydelser og DBO'er samt TfS 1998, 635 (ØLD). Om
forældreorlovsydelse, se TfS 1998, 640
(LSR).
C.5 Personer med bopæl i Danmark med andre
indkomster fra udlandet
I det følgende beskrives reglerne om
beskatning af personer, der har bopæl i Danmark, men som har andre
indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse tilfælde afhænge af de
andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat af indkomsten. Der
kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive tale om lempelse
for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.
For
personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle omstændigheder i
skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit
C.2 nævnte globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte
indkomster er
bidragspligtige.
C.5.1 Udbytte, rente og royalty fra
udlandet
Udbytte fra
udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes
udbytte i det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark).
Dog har det land, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende,
typisk ret til at beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en
noget lavere procent, hvis udbyttemodtager er et moderselskab.
Procentsatserne varierer og fremgår af de enkelte DBO'er.
Om
beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler se også LV
S.F.1.1.2 .
Renter fra
udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes
renter kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er
er det land, hvorfra udbetalingen af renter finder sted, dog tillagt
retten til at beskatte renterne med en vis procentsats på fx 15 pct.
Procentsatsen fremgår af de enkelte
DBO'er.
Royalty fra
udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes
royalties kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række
DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af royalty finder sted, tillagt
retten til at beskatte ydelser med satser på typisk 5-15 pct.
Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.
I Landsskatterettens
kendelse gengivet i TfS 1998, 223 var en person lønansat forsker ved et
universitet i Danmark. I 1983 afhændede han brugsretten til en patenteret
ide til et tysk firma. Som vederlag herfor modtog han en løbende indtægt.
Vederlaget blev af Landsskatteretten anset for betaling for en
immaterialret, som ikke kunne begrunde bidragspligt i henhold til
AMFL.
C.5.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra
udlandet
Honorarer
Efter DBO'erne vil det normalt gælde,
at beskatningsretten til honorarer er tillagt personens hjemland, selv om
virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det andet land
disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden
udøves, vil dette land have ret til at beskatte. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de
enkelte DBO'er. Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra c.
Bestyrelseshonorar
Efter DBO'erne er beskatningsretten
til bestyrelseshonorarer tillagt det land, hvor et selskab er
hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det land, hvor
selskabet er hjemmehørende. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte
DBO'er. Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorarer fra udenlandske
selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet, er ikke
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra
c.
C.5.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra
udlandet
Efter DBO'erne kan beskatningsretten
til disse indkomster være tillagt bopælslandet (Danmark).
Der er dog en
række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til sociale ydelser.
Det gælder fx DBO'en med Belgien, Grækenland og
Norden.
C.6 Social sikring
Personer,
der kommer til Danmark for at arbejde, og personer herfra, der arbejder i
udlandet, skal forholde sig til regler om social sikring. Det enkelte
lands regler om social sikring skal være opfyldt, før en person har ret
til sociale sikringsydelser, men i forbindelse med internationale forhold
er spørgsmålet i første omgang, hvilket lands lovgivning, den enkelte
lønmodtager er undergivet.
C.6.1 Aftalegrundlag og geografisk
anvendelsesområde
Danmark
har indgået aftaler med en række lande om social sikring. EF-forordning
1408/71 gælder inden for hele EØS-området, som består af Belgien, Danmark,
Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien,
Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien,
Sverige, Tyskland og Østrig. Derudover er indgået mellemfolkelige aftaler
med Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, New Zealand,
Pakistan, Schweiz, Slovenien og Tyrkiet.
EF-forordningen
gælder for personer, der er statsborgere i et EØS-land. Ved arbejde i de
nordiske lande gælder reglerne dog for alle uanset statsborgerskab pga. en
nordisk konvention. Nedenfor er hovedreglerne i ordningen
beskrevet.
For de mellemfolkelige aftaler gælder forskellige
regler fra aftale til aftale. Det er derfor altid nødvendigt at se på den
enkelte aftale. Der er dog visse fælles hovedtræk i aftalerne, som er
beskrevet nedenfor.
I Danmark administrerer Den Sociale
Sikringsstyrelse dele af EF-forordningen og de mellemfolkelige
aftaler.
C.6.2 Fritagelse for AM-bidrag og
SP-bidrag
EF-forordning
1408/71 om social sikring og mellemfolkelige aftaler, som Danmark har
indgået, kan føre til, at bidragspligtige personer kan fritages for
betaling af AM-bidrag og SP-bidrag jf. AMFL § 7, stk. 3 eller 4 og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Told-og skatteregionerne træffer afgørelse om
eventuel fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af sociale
sikringsforhold, se afsnit
C.1 og
C.2 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres
i disse sager.
C.6.3 EF-forordning 1408/71
Hovedregel om social sikring i
arbejdslandet
Hovedreglen
i forordningen er, at privat ansatte lønmodtagere er omfattet af
lovgivningen i arbejdslandet. Dette gælder uanset bopæl og arbejdsgiverens
hjemsted. Offentligt ansatte er altid sikret i
hjemlandet.
Den almindelige
udsendelsesregel
En undtagelse til hovedreglen er "den
almindelige udsendelsesregel". Efter denne regel forbliver en lønmodtager,
der udsendes for en privat arbejdsgiver til at arbejde midlertidigt i et
andet EØS-land, under hjemlandets lovgivning, når visse betingelser er
opfyldt:
Det skal være en arbejdsgiver i hjemlandet, der udsender
lønmodtageren.
Arbejdet skal udføres for den udsendende arbejdsgivers regning.
Den udsendte lønmodtager skal inden udsendelsen være omfattet af
hjemlandets lovgivning.
Den forventede arbejdsperiode i udlandet må ikke overstige 1 år.
Lønmodtageren må ikke afløse en anden, hvis udsendelsesperiode er
udløbet.
I udsendelsesperioden skal lønmodtageren arbejde for den
arbejdsgiver, der udsender lønmodtageren.
Forlængelse af en udsendelse kan ske med op til et år, hvis
arbejdsopgaven af uforudsete grunde komme til at vare mere end 1
år.
De
ovennævnte betingelser er fastlagt direkte i forordningen. Landene imellem
vil man i vidt omfang acceptere det andet lands myndigheders fortolkning,
når disse anser en udsendt medarbejder for omfattet af hjemlandets
forsikring.
Reglerne om social sikring gælder også for udleje af
arbejdskraft til et andet EØS-land. Det er dog en betingelse, at den
virksomhed, der udlejer arbejdskraften, også driver udlejningsvirksomhed i
hjemlandet.
Hvis der efter 2 år er behov for yderligere forlængelse,
kan der indgås en individuel aftale i henhold til hjemlandets
praksis.
Individuelle
aftaler
Individuelle aftaler indgås af Den
Sociale Sikringsstyrelse og myndighederne i det andet land ved en såkaldt
artikel 17-aftale. Efter denne artikel kan to eller flere medlemsstater
efter aftale gøre undtagelser fra forordningens regler om, hvilket lands
lovgivning, der skal anvendes. Hjemlandets praksis danner ofte grundlag
for aftalens indhold.
Artikel 17-aftaler anvendes typisk ved arbejde i
et andet land, hvor forholdet ikke er omfattet af den almindelige
udsendelsesregel, eller hvor der skal ske forlængelse ud over 2
år.
Dokumentation
Der kræves ikke dokumentation i
forbindelse med social sikring med mindre, der er tale om artikel
17-aftaler. I praksis anvendes dog de blanketter, der er udarbejdet i
forbindelse med forordningen, som bevis for social sikring.
Der er
ingen blanket for situationen, hvor hovedreglen følges, altså sikring i
arbejdslandet for privat ansatte lønmodtagere.
Hvis der er tale om den
almindelige udsendelsesregel, bruges blanket E-101 (i hvert land
efterfulgt af landebetegnelsen, f.eks. E-101 DK for danskere, der
udsendes). I Norden bruges dog blanket N-101 for lønmodtagere, der ikke er
statsborgere i et EØS-land. Den udstedende myndighed i hjemlandet kan selv
attesteres E-101.
Ved forlængelse af udsendelse efter den almindelige
regel, bruges blanket E-102 (eller N-102). Den udstedende myndighed i
arbejdslandet attesterer denne blanket.
Individuelle aftaler efter
artikel 17 attesteres på blanket E-101 af hjemlandet efter indhentet
samtykke fra arbejdslandet.
Den enkelte blanket er gyldig i den
periode, der er anført på blanketten og kun i forbindelse med arbejde for
den arbejdsgiver, der er anført på
blanketten.
Særlige regler
Der gælder efter forordningen særlige
regler for en række personer. Det drejer sig blandt andet om tjenestemænd
o. lign., om personer, der arbejder i flere EØS-lande samtidig, og om
internationale transportarbejdere.
Sociale
sikringsydelser
I Danmark omfatter social sikring
bl.a. sygesikring og sygehusbehandling, dagpenge ved sygdom og barsel (og
adoption), arbejdsløshedsforsikring, sociale pensioner (folkepension og
førtidspension), tillægspension (ATP), børnefamilieydelse og børnetilskud
og arbejdsskadeforsikring. Selvom man efter forordningen er undergivet
dansk lovgivning om social sikring, skal man stadig opfylde betingelserne
efter den konkrete lovgivning for at være berettiget til ydelserne.
C.6.4 Mellemfolkelige aftaler
De
mellemfolkelige aftaler er som nævnt bilaterale. Det er derfor altid den
konkrete aftale mellem udsendelseslandet og arbejdslandet, der regulerer
forholdet. Aftalerne omfatter lønmodtagere, der er udsendt, og
internationale transportarbejdere.
De almindelige
udsendelsesregler
Alle aftaler har regler om, at
lønmodtagere ved arbejde i det andet land forbliver under hjemlandets
lovgivning i en vis periode. Der er i de fleste aftaler krav om
statsborgerskab i et af landene.
Desuden er det et krav, at den
udsendende virksomhed har hjemsted i hjemlandet, og at varigheden af det
arbejde, der skal udføres, ikke forventes at overstige et nærmere fastsat
tidsrum.
Forlængelse kan ske, hvis arbejdet af uforudsete grunde kommer
til at vare længere tid.
Individuelle
aftaler
Det er muligt at indgå individuelle
aftaler, hvor de almindelige betingelser ikke er
opfyldt.
Dokumentation
Hvis der er tale om de almindelige
udsendelsesregler, udsteder hjemlandets myndighed ( i Danmark Den Sociale
Sikringsstyrelse) dokumentation i form af blanket eller brev (afhængig af
aftalen).
Ved forlængelse af udsendelse efter den almindelige regel
skal samtykke indhentes fra arbejdslandet.
Ved individuelle aftaler
udsteder hjemlandets myndighed dokumentation efter indhentet samtykke fra
arbejdslandet.
Særlige regler
Der er i nogle af aftalerne regler om,
at offentligt ansatte er undergivet hjemlandets sociale
lovgivning.
Sociale
sikringsydelser
Ikke alle sikringsydelser er omfattet
af alle aftaler. Man må derfor se på den konkrete aftale. I det omfang man
efter en aftale er omfattet af dansk lovgivning om en eller flere sociale
sikringsydelser, skal man stadig opfylde betingelserne efter den konkrete
lovgivning for at være berettiget til ydelserne.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000 Retsinformation · 5. februar 2008