Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD

STV nr 20002 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000

Afsnit C Internationale forhold

C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i

Danmark, generelle forhold

I det følgende beskrives reglerne om

A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har

bopæl i udlandet, men som opholder sig midlertidigt i

Danmark.

Fuld eller begrænset

skattepligt

I

Danmark skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Fuld skattepligt

medfører globalbeskatning, dvs. beskatning af al indkomst, også fra

udlandet. Begrænset skattepligt medfører beskatning af de fleste

indkomster, der har relation til

Danmark.

Fuld

skattepligt

Bopæl i Danmark medfører fuld

skattepligt, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, for tilflyttere til Danmark

kræves dog, at der tages ophold på bopælen, jf. KSL § 7, stk. 1. Ved

afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark, skal der foretages en

samlet vurdering af, om den pågældende kan antages at have sit hjemsted i

Danmark. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis personen har

rådighed over en bolig af helårskarakter her i landet. I tvivlstilfælde må

en række andre tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen, fx erhvervs- og

familiemæssige forhold, hvorimod tilmelding til folkeregister og ansøgning

om opholdstilladelse som hovedregel ikke skal tillægges selvstændig

betydning. Spørgsmålet om opholdstilladelse har dog med lov nr. 228 af 27.

marts 1996 om asylansøgere fået betydning, idet skattepligten i visse

Læs alt

tilfælde først indtræder på tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse efter udlændingeloven. Se ligeledes TfS 1998, 606 (HRD)

om bopælskriteriet og arbejde på en boreplatform. Der skal sondres mellem

tilflytnings- og fraflytningssituationer, se i øvrigt LV

D.A.1.1.1 -

1.1.2.4 .

Ophold, der varer mindst 6 måneder uafbrudt,

medfører ligeledes fuld skattepligt fra starten af opholdet, jf. KSL § 1,

stk. 1, nr. 2. Et ophold vil ikke blive anset for afbrudt, hvis personen

afholder ferie i udlandet af kortere varighed. For personer, der opholder

sig midlertidigt i Danmark, vil det praktisk afgørende kriterie for fuld

eller begrænset skattepligt ofte være ophold på mindre end 6 måneder eller

ophold på mindst 6 måneder i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at

bopæl ved ophold også under 6 måneder vil medføre fuld skattepligt i

Danmark.

Begrænset

skattepligt

Den begrænsede skattepligt knytter sig

alene til indkomstens art, og skattepligten skal for den enkelte indkomst

fremgå af lovgivningen.

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9A og 9B kan udbetales af såvel danske

som udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed,

se afsnit

B.1.7.2 .

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Danmark har indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse

overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de

overenskomster, Danmark har indgået, har hjemlandet beskatningsretten til

løn til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i Danmark, med

mindre særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. dansk

statsborgerskab). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er

i stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast

driftssted samt 183-dagesreglen, som er omtalt de relevante steder. Selvom

en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal der dog

være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det efterfølgende

forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det

pågældende udland. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det

alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat

beskatning i Danmark.

AM-bidrag,

SP-bidrag

Det er en forudsætning for betaling af

AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag efter

AMFL.

SP-bidraget følger stort set AM-bidraget, dog gælder der bl.a.

aldersmæssige begrænsninger

for betaling af SP-bidrag, se afsnit

A.3 .

EF-forordning 1408/71 om social sikring og

mellemfolkelige aftaler, som Danmark har indgået, kan

føre til, at

bidragspligtige personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og

SP-bidrag.

Der er kun bidragspligt, hvis arbejdstageren efter

forordningen er undergivet dansk lovgivning om social sikring jf. AMFL §

7, stk. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår de

mellemfolkelige aftaler, bortfalder bidragspligten, hvor dette for en

eller flere af de sociale sikringsydelser efter AMFL § 1 følger af den

pågældende mellemfolkelige aftale, jf. AMFL § 7, stk. 4 og ATP-lovens § 17

f, stk. 1.

Told-og skatteregionerne træffer afgørelse om eventuel

fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af

sociale sikringsforhold,

jf. afsnit

K.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres i

disse sager.

Social sikring i andre lande end ovennævnte kan ikke føre

til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag.

Se afsnit

C.6 om social sikring.

C.1.1 Begrænset skattepligt

Ved begrænset skattepligt forstås

pligt til at betale skat af særskilte indtægtsarter, hvor dette fremgår af

lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i alle tilfælde,

svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige.

Fradragsmulighederne

er begrænset til fradrag, der vedrører den konkrete skattepligtige

indkomst.

Se

i øvrigt LV

D.A.2.2 om begrænset skattepligt og afsnit

C.1.2 om fuld skattepligt for personer med midlertidigt

ophold i Danmark.

C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos

danske/udenlandske arbejdsgivere her

Begrænset skattepligt forudsætter, at

der er tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL

§ 43, stk. 1, og at arbejdet er udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk.

1, litra a.

Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af

lønindtægt, at der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1,

der omfatter ethvert vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse,

honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, samt

værdien af fri kost og logi, jf. KSL § 2, stk.1, litra

a.

Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har

hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast

driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, og KSL § 2, stk.1, litra d, og SEL

§ 2, stk.1, litra a.

For så vidt angår AM-bidraget, vil betingelserne

for bidragspligt, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være opfyldt, hvis der er

tale om beskæftigelse her i landet, og hvis de pågældende lønmodtagere

også er begrænset skattepligtige. Der vil dog kun skulle indeholdes

AM-bidrag samt betales SP-bidrag, hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag,

jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst) og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS 1996, 258, som medførte

tilbagebetaling af AM-bidrag til ansatte i ambassader, internationale

organisationer og udenlandske virksomheder (uden fast driftssted),

se

også TfS 1996, 780.

Hjemting

Hjemting er et processuelt begreb, som

stammer fra retsplejelovens regler om retternes stedlige kompetence

(værnetingsreglerne).

Selskaber, foreninger, private institutioner og

andre sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret

ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har

bopæl, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver

sammenslutning uanset organisationsform og formål.

Udenlandske

selskabers danske afdelinger, der er registreret som filial i Danmark (i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), anses for at have hjemting her i landet,

jf. retsplejelovens § 238, stk. 1, fordi filialen har hovedkontor her,

hvorimod dette ikke antages at gælde udenlandske selskaber med hovedkontor

i udlandet, som ikke har en filial registreret i Danmark.

Hvis

eksempelvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed sammen i

interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet

hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk.

1.

Begrænset skattepligt for

udenlandske virksomheder og selskaber

Skattepligten omfatter udøvelse af

erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Skattepligten omfatter

endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke

er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller

royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan

virksomhed.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til

en sådan virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra

a.

Fast

driftssted

Der vil allerede forud for en

udenlandsk virksomheds aktivitet her i landet opstå behov for at få

afklaret, hvorvidt der vil opstå fast driftssted.

Når der skal tages

stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted, lægges der vægt på

den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til de DBO'er, som

Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne til OECD's

modelkonvention.

Om praksis på dette område, se LV

D.A.2.4 og

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5.

Hvis den

udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver

skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra

a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de

ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset

skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1, litra

a.

Pligt til at have en

befuldmægtiget

Den udenlandske virksomhed, som har

fast driftssted her, har endvidere pligt til at lade lønnen mv. udbetale

gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal

opkræve skatten og skal ifølge AMFL bek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4,

jf. AMFL § 21, stk. 2, opkræve AM-bidrag samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens §

17 f, stk. 1.

Udenlandske virksomheders bygge-,

anlægs- eller monteringsarbejde

For udenlandske virksomheders bygge-,

anlægs- eller monteringsarbejde opstår der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d

og SEL § 2, stk.1, litra a fast driftssted fra første dag.

For de

bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed Danmark

har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed dog ikke

gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter DBO'en. Der

gælder i mange aftaler en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast

driftssted. Om beskatningen af de ansatte ifølge DBO, se nedenfor i afsnit

C.1.1.4 . Sammenhængen mellem beskatningsretten til

virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret med et skema i afsnit

C.3.1.1 .

Ansatte hos udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i

landet

Løn mv. til ansatte i udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,

er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der indtræder

derfor ikke begrænset skattepligt for de ansatte. Disse personer bliver

heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Derimod vil

der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge KSL § 2,

stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1,

litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen

mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL §

46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den

befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag. Der er heller ikke

hjemmel til, at Told·Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som

A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS

1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit

D.5 om indeholdelse af skat gennem en

befuldmægtiget.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til

en fradragsberettiget pensionsordning

omfattet

af PBL § 19

,

er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5 til, at

pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag, se afsnit

B.1.10.1 .

Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for

privat ansatte) ifølge DBO'erne, er afhængig af, hvor længe lønmodtageren

arbejder her i landet (i de fleste DBO'er er der en 183-dages

regel).

Tilfælde, hvor der er tvivl om

arbejde i tjenesteforhold

Der kan i nogle tilfælde og særlig i

forbindelse med midlertidige ophold være tvivl om, hvorvidt der foreligger

personligt arbejde i tjenesteforhold.

Her er det de almindelige

kriterier for, hvornår et tjenesteforhold består, der er afgørende, jf.

afsnit

B.1.1.1 om

lønmodtagerbegrebet.

Udenlandske

trainees

Udenlandske trainees, dvs. personer

der opholder sig midlertidigt i Danmark med henblik på

erfaringsudveksling, og som fortsat har arbejde i hjemlandet, er i visse

tilfælde ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Der skal

foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der foreligger

et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.

Som eksempel kan nævnes TfS

1993, 67 (TSS). I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til

udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder

som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos

deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede

skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om

personligt arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke

A-indkomst.

Gæsteforskere fra

udlandet

For udenlandske gæsteforskere ved

danske forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet

i Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et

tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end

beløb, der ikke overstiger ligningslovens satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt

beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en

betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et

ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere

ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit

C.1.1.4 .

C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet

(arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab i

udlandet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre

arbejde i en andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren

ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der

være tale om arbejdsudleje.

Den udenlandske arbejdstager bliver

begrænset skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c.

Der indeholdes en endelig A-skat på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL

§ 48 B.

Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig

i Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1,

litra a.

Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der

vægt på, om

den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer

over, og for hvilken han bærer ansvaret,

vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået,

eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den

løn, arbejdstageren får,

hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af

hvervgiveren, og

udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og

deres kvalifikationer.

Se også LV

D.A.2.3 .

Lønindkomsten og dermed grundlaget for

indeholdelse er den del af vederlaget til udlejeren, der er vederlag til

den udlejede arbejdstager. Om indeholdelsespligt, se afsnit

D.5.1 .

Arbejdsudleje optræder fx i form af vikararbejde

eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til

løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle

ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et

ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og

modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for

eller bærer risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den

udlejede arbejdstagers indsats.

Personer, der stilles til rådighed for

at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og

sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om

arbejdsudleje.

De udlejede arbejdstagere vil også være bidragspligtige,

jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at personer, der er

beskæftiget her og begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra

c, er bidragspligtige.

Se afsnit

G.3.5 om beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og

afsnit

J.4.4 om indberetning. Hvis arbejdstageren er socialt

sikret i et andet land, kan han eventuelt fritages for AM-bidrag og

SP-bidrag, se afsnit

C.1 .

Der

er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at

arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf.

TfS 1997, 356.

Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i nogle af DBO'erne.

Herefter vil de udlejede udenlandske arbejdstagere i de fleste tilfælde

kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV

D.D.2 .

C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra

udlandet

For så vidt angår udenlandske

artister, kunstnere og sportsfolk, der opholder sig midlertidigt i

Danmark, skal der tilsvarende tages stilling til, hvorvidt der foreligger

et tjenesteforhold på grundlag af de retningslinier, der er anført i

afsnit

B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.

Hvis der foreligger et

tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og arbejdet er udført i

Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt §

43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra første dag.

Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt

gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56. Se afsnit

C.1.1.1 om betydningen af dansk eller udenlandsk

arbejdsgiver.

Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark

bliver imidlertid i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer

modtaget i Danmark, fordi der ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra

praksis kan i denne forbindelse fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og

UfR 1981.349 (ØLD). I disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes

A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag.

Derimod vil de pågældende blive

skattepligtige af honorarer, selvom der ikke vil foreligge et

tjenesteforhold, i de tilfælde, hvor der indtræder fuld skattepligt ved 6

måneders ophold. Hvis der ikke foreligger et tjenesteforhold, skal der dog

ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, idet skat og bidrag i

så fald skal opkræves efterfølgende. Pligten til at betale AM-bidrag og

SP-bidrag fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige honorarmodtagere

af AMFL § 7, stk. 1, litra c og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også

afsnit

B.2 om honorarer.

Optrædende kunstneres indkomst kan

efter de fleste DBO'er beskattes i det land, hvor aktiviteten udøves. De

kunstnere, der tænkes på, er teater-, film-, radio-, eller

fjernsynskunstnere eller musikere eller sportsudøvere.

C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet -

opsamling

Når det er klarlagt, at der foreligger

et ansættelsesforhold, som det fremgår af afsnit

C.1.1.1 , skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af

A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a.

Der skal desuden

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11 og ATP-lovens § 17 f,

stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i

landet, og som er begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a

også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Der kan

udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor, se afsnit

B.1.7 .

Om indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt,

se LV

D.B.6 og om teknikerfradrag, se LV

D.B.3 . Om valg af skatteberegning efter de særlige

grænsegængerregler i KSL § 5 A-D, se LV

D.B.8 .

AM-bidrag og

SP-bidrag

Lønmodtagere kan, selvom de er

bidragspligtige og omfattet af et bidragsgrundlag, være socialt sikret i

et andet land og dermed eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se

afsnit

C.1 og

C.6 .

Forholdet til

DBO'er

DBO'ernes regel om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold fører til beskatning af udenlandske

(privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra første dag i arbejdslandet

(Danmark), når der er tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her, dvs.

enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast

driftssted her. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de

enkelte DBO'er.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt

fra.

Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er begrænset

skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være fritaget

for skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald fremgå af en

fritagelseserklæring fra den kommunale skatteforvaltning.

Det gælder i

de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder her for en udenlandsk

virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i Danmark,

idet der som nævnt i afsnit

C.1.1.1 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land

som oftest gælder en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast

driftssted.

Vedrørende beskatning af lønindkomst i triangulære

tilfælde, se TfS 1998, 439 (DEP) (ophold i Danmark under 183 dage,

hjemmehørende i andet land, arbejdsgiver i tredjeland, fast driftssted

afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med tredjelandet).

Beskatningsforholdene er illustreret med et skema i afsnit

C.3.1.1 .

Beskatningsretten til løn for arbejde for en

arbejdsgiver her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse

tilfælde er der dansk beskatningsret fra første

dag.

C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og

fly

Søfolk, der er bosat i udlandet og

arbejder på et skib, der sejler inden for dansk område for et rederi her,

er begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a og dermed

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af deres løn.

Hvis der

er tale om et dansk skib, vil der kunne være begrænset skattepligt, jf.

KSL § 2, stk. 1, litra j, uanset hvor skibet sejler. De udenlandske søfolk

vil være bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller

hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf.

AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Piloter og andet flyvende personel, der er

bosat i udlandet og arbejder på danske fly er begrænset skattepligtige af

deres løn, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. De udenlandske piloter og andet

flyvende personel vil være bidragspligtige, hvis der er tale om

beskæftigelse her, eller hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for

en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a samt pligtige til at

betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår ansatte

i SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP), vedrørende beskatningen i tilfælde

hvor der er, og i tilfælde hvor der ikke er, en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SAS

En person ansat i SAS Danmark er

omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og lønnen

indgår i sin helhed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Det forudsættes, at skattepligtsbetingelsen er opfyldt. Der skal ligeledes

betales SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

SAS er organiseret

som et interessentskab, hvor de enkelte interessenter udgøres af Sveriges,

Norges og Danmarks nationale luftfartsselskaber, der hver især har

beslutningskompetence mv. i forholdet 3/7, 2/7 og 2/7. Den særlige

interessentskabsfunktion medfører, at der naturligt bliver udøvet en række

fællesfunktioner, der regulerer bl.a. ansættelsesvilkårene for det

flyvende personel i SAS, under ledelse og ansvar af den overordnede

ledelse i SAS, som fysisk er placeret i Stockholm. Interessentskabet som

sådan udgør i skatteretlig henseende ikke et selvstændigt subjekt. Det gør

derimod de enkelte interessenter.

SAS Danmark er som et her i landet

hjemmehørende indregistreret aktieselskab fuldt skattepligtig i Danmark

efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1. SAS Danmark er således en arbejdsgiver her i

landet i AMFL's § 7, stk. 1, litra a's, forstand, idet der i

lovbemærkningerne til denne bestemmelse direkte er nævnt her i landet

hjemmehørende selskaber mv., jf. SEL § 1, som eksempel på arbejdsgivere

omfattet af bestemmelsen.

Det vil sige, at der foreligger et

ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, hvor beskæftigelsen udføres

her i landet og i udlandet, dvs. på dansk, svensk og norsk registrerede

fly mv.

Dansk skib og dansk

fly

Ved dansk skib eller fly forstås skib

eller fly, som er registreret med hjemsted her i landet. Skibe eller fly,

der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,

anses ligeledes for danske, hvis de uden besætning overtages til

befragtning af dansk rederi eller dansk luftfartsselskab, såkaldt bare

boat charter.

Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under

fremmed flag, uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed

i udlandet. Hvis skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv.

fortsat drives fra Danmark (det danske rederi), vil arrangementet kunne

sidestilles med, at det danske rederi har taget et udenlandsk flaget skib

på bare boat charter. Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende

skal betragtes som dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer

bliver skattepligtige til Danmark. Se også LV

A.B.3 og TfS 1993, 25

(TSS).

DIS-søfolk

Fuldt og begrænset skattepligtige

søfolk ombord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister er med hjemmel i KSL § 48 D fritaget for beskatning efter

KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33 C, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998,

§ 47, stk. 1, som ændret ved bek. nr. 769 af 12. okt. 1999.

Ifølge AMFL

§ 8, stk. 3, skal vederlag, der er omfattet af KSL § 48 D, jf. KSL § 48 C,

eller LL § 33 C ikke medregnes i

bidragsgrundlaget.

Hongkong-søfolk

Skatteministeren har i medfør af KSL §

48 C, stk. 3, jf. stk. 1, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 47, stk.

2, bestemt, at søfolk på danske skibe, der ansættes på de såkaldte

Hongkong-forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest

begrænses af meridianen 30 grader øst mod nord indtil meridianen 110

grader øst af breddeparallellen 32 grader nord, dog i Det Røde Hav ikke

nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180 grader øst, ikke skal

betale skat. Der skal således ikke indeholdes A-skat af vederlag til

søfolk, der opfylder disse betingelser. Endvidere er søfolkene fritaget

for pligten til at betale AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk.

3.

C.1.1.6 Arbejde på den danske

kontinentalsokkel

Personer, der arbejder for en

arbejdsgiver uden hjemting her i landet, som driver virksomhed med

forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk

område (herunder søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL

§ 1) og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark i medfør

af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv. De aktiviteter, der er omfattet af

KBL, fremgår af § 1 i loven.

Det er Told- og Skatteregion Esbjerg, der

i disse tilfælde foretager ligning, beregning og opkrævning af

skatter.

Når disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21,

stk. 2 og ikke efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de

ikke bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a.

Hvis de derimod

bliver skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j,

vil der også kunne opstå bidragspligt. Det skal dog nævnes, at mange af

disse personer i praksis vil have bevaret deres sociale sikring i deres

hjemland, og de vil derfor i disse tilfælde ofte kunne fritages for

bidraget. Når der er tale om skattepligt efter reglerne i KSL, gælder der

i øvrigt ingen særlige regler i KBL med hensyn til ansættelse, beregning

og opkrævning af skatter. Skatteansættelsen for disse personer foretages

af de kommunale ligningsmyndigheder.

Se også LV

D.A.2.10 .

Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter

gælder, at definitionen af Danmark i de fleste tilfælde også omfatter

kontinentalsoklen. Se fx DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland,

Indonesien, Irland og Jamaica.

Enkelte overenskomster indeholder

særregler om kulbrinteaktiviteter se fx DBO'erne med Irland, Grønland,

Italien og Norden.

C.1.1.7 Grænsegængere fra udlandet

Det er ikke usædvanligt, at personer,

der bor i udlandet, har deres faste arbejde i Danmark og jævnligt rejser

frem og tilbage mellem bopælslandet og Danmark. Grænsegængere bliver

typisk begrænset skattepligtige, da de som regel ikke tager ophold i

Danmark. Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre

medarbejdere fra udlandet - i arbejdslandet. For personer, der bor i fx

Tyskland, Sverige eller Norge, og som har varigt arbejde i Danmark, gælder

de almindelige regler om beskatning af løn mv. i henholdsvis DBO'en mellem

Danmark og Tyskland og den nordiske DBO. Som altovervejende hovedregel

betyder det, at lønnen skal beskattes her i landet, og at der ved

beregning af den tyske, svenske eller norske skat gives skattenedsættelse

efter DBO'en. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

efter samme regler, som omtalt i afsnit

C.1.1.4 og

C.1 . Grænsegængere kan under særlige betingelser vælge

beskatning efter de nye grænsegængerregler i KSL §§ 5 A-D, således at

beskatningen i Danmark sker på stort set samme måde som for en fuldt

skattepligtig. Se endvidere LV

D.B.8 .

De gamle grænsegængerregler,

Sverige

Hvis medarbejderen er bosat i Sverige

og arbejdet udføres i Danmark, kan der imidlertid gælde særlige regler

efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle

grænsegængerregler.

Man kan ikke længere blive grænsegænger efter disse

regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der den 1. jan. 1997 opfyldte

vilkårerne for at være grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe

betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om

indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om ophævelse af

grænsegængerreglen samt TfS 1997, 20 (omtale af loven) og TfS 1997, 62

(DEP).

Løn til en medarbejder, der bor i det ene land og arbejder i det

andet, beskattes - efter de gamle regler for grænsegængere - kun i

bopælslandet, hvis følgende 3 betingelser alle er opfyldt:

Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i arbejdslandet.

Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er

indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.

Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende

periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994, 657 (TSS).

Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i

bopælslandet. Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som

hovedregel), og opholdet i bopælslandet skal hver gang omfatte mindst 2

dage. Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i bopælslandet med

blot en overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne

betingelse.

Reglerne gælder også for offentligt

ansatte.

Medarbejdere fra Sverige, der opfylder betingelserne for at

være gamle grænsegængere skal betale dansk AM-bidrag og SP-bidrag, men

ikke dansk skat af løn mv., jf. også afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag

til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994, 671.

C.1.1.8 Arbejde ved opførelse og drift af

Øresundsforbindelsen

I protokollen til den nordiske DBO er

der indsat en særregel om beskatningsret til indkomster og formue hos

personer og foretagender, som deltager i opførelsen og driften af faste

forbindelser over Øresund.

Reglen medfører, at foretagender og personer

i Danmark og Sverige kun beskattes i den stat, hvori foretagendet eller

personen er hjemmehørende.

Skattemæssigt hjemsted bestemmes af artikel

4 i overenskomsten. Personer og foretagender defineres i artikel 3 i

overenskomsten.

Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til

kyst), som Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det

betyder, at protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende

beskatningsretten til foretagender, der står for arbejdet med

landanlæggene i henholdsvis Danmark og Sverige samt de ansatte i den

forbindelse. Her anvendes de sædvanlige regler om beskatningsret i den

nordiske DBO.

Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande

end Sverige i opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt

at anvende de relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis

mellem Sverige og disse lande).

For så vidt angår bidragspligt gælder

der samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet. Se afsnit

C.1.1.1 -

C.1.1.4 .

Der kan også være tale om pligt til at betale

AM-bidrag og SP-bidrag ved arbejde i udlandet. Se afsnit

C.2 -

C.2.2 .

C.1.1.9 Studerende og turister

Selvom studerende og turister efter

hovedreglen ville blive fuldt skattepligtige ved ophold i Danmark på

mindst 6 måneder, gælder der en undtagelse for disse personer, jf. KSL §

8, stk. 2. Efter denne regel bliver studerende og turister først fuldt

skattepligtige, hvis opholdet inden for en 2-årsperiode overstiger i alt

365 dage. Skattepligten får i givet fald først virkning fra og med den

366. dag. Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer ikke

udfører erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet vedvarende er

fuldt skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland. Denne

såkaldte turistregel medfører dog ikke fritagelse for begrænset

skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende eller en turist,

der har arbejde som lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver

begrænset skattepligtig heraf. Se i øvrigt nærmere i LV

D.A.1.2 .

C.1.2 Fuld skattepligt

Fuld skattepligt indebærer, at al

indkomst som udgangspunkt beskattes i Danmark. Se afsnit

C.1 om bopæl og ophold og afgrænsningen af fuld og

begrænset skattepligt. Indgåede DBO'er og interne regler kan medføre

lempelse i beskatningen.

Dobbeltdomicil

Man taler om dobbeltdomicil, hvis en

person samtidig bliver anset for fuldt skattepligtig til 2 lande. I

DBO'erne er denne situation løst ved, at der er opstillet nogle kriterier,

der skal være afgørende for, i hvilket af de 2 lande personen primært skal

anses for hjemmehørende. Om disse kriterier henvises til LV

D.D og

D.E . Såfremt en dobbeltdomicileret person anses

for hjemmehørende i et andet land, borfalder den fulde danske skattepligt

ikke, men der tages på visse punkter højde for situationen ved

beskatningen.

C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet

Vurderingen af en udenlandsk

arbejdsgivers status med hensyn til hjemting, skattepligt, fast driftssted

og pligt til at have en befuldmægtiget er uafhængig af den ansattes

skattepligtsforhold, se derfor afsnit

C.1.1.1 vedrørende disse definitioner.

DBO'ernes

regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til

beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra 1.

dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en

arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her. Se også LV

D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention.

Offentligt ansatte beskattes efter alle DBO'er i den stat, de er udsendt

fra.

Lønmodtagere, der er fuldt skattepligtige og underlagt

AM-bidragspligt og SP-bidragspligt, kan eventuelt være socialt sikret i et

andet land efter EU-forordning 1408/71, eller fordi Danmark har indgået

aftale med landet om social sikring. Se afsnit

C.1 .

Ansatte hos virksomheder med

hjemting her i landet

Ved ansættelse hos en arbejdsgiver med

hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af

A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf. § 43, stk.1. Der skal desuden

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, fordi personer, der har

lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som er fuldt

skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk.

1, litra a og pligtige at betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Ansatte hos udenlandske

virksomheder med fast driftssted her i landet

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast

driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en

befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne

befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFLbek.

nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL § 21, stk.

2.

Ansatte hos udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i

landet

Løn mv. til ansatte i udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,

er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b, og lønnen

udgør således ikke et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette berører dog ikke skattepligten. Se

desuden TfS 1996, 258.

Derimod

kan køberetter efter LL §§ 16 og 28 udgøre bidragsgrundlag efter AMFL § 8,

stk. 1, litra b, for fuldt skattepligtige.

Der

vil være tale om A-indkomst samt (principielt) bidragspligt ifølge AMFL §

7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a,

hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en

befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat

regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag.

Der er heller ikke hjemmel til, at Told·Skat kan opkræve bidrag af løn,

der udbetales som A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af

afgørelsen i TfS 1996, 780 (TSS). Se endvidere afsnit

D.5 om indeholdelse af skat gennem en

befuldmægtiget.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til

en fradragsberettiget pensionsordning

efter

PBL § 19

,

skal pensionsinstituttet indeholde AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra

c og § 11, stk. 5. Se også afsnit

B.1.10 og

D.2.4 .

C.1.2.2 Lærere og forskere fra

udlandet

Udgangspunktet vedrørende skattepligt

og bidragspligt er det samme, som beskrevet ovenfor om lønmodtagere i

afsnit

C.1.2.1 . Dvs. at lærere og forskere med ansættelse ved en

uddannelsesinstitution her i landet almindeligvis vil være både

skattepligtige og bidragspligtige af løn mv. derfra.

I en række DBO'er

er der imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller

lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene

stat, og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et

universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet

statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se

nærmere i den enkelte DBO og LV

D.E .

C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra

udlandet

Studerende og lærlinge fra udlandet

vil trods ophold på 6 måneder eller mere oftest først blive fuldt

skattepligtige på et senere tidspunkt, se afsnit

C.1.1.9 . I det omfang, de etablerer bopæl her, bliver de

dog fuldt skattepligtige ved opholdets begyndelse.

I de fleste DBO'er

er der en regel om, at studerende, der opholder sig i et land (i dette

tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart

før opholdet var hjemmehørende i det andet land, ikke skal beskattes i

opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden for

opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller

uddannelse.

I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at

lønindkomst i forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er

nødvendig for den studerendes underhold, ikke beskattes.

Da der i de

forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det

ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land

beskatningsretten tilfalder.

Ligningsrådet fastsætter for hvert år

beløbet for, hvad der er nødvendigt for opholdet. For 2000 udgør

nødvendigt underhold 58.000 kr. Se i øvrigt LV

D.E .

Med hensyn til pligt til at betale AM-bidrag og

SP-bidrag gælder de samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet,

i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit

C.1.2.1 .

Om muligheden for skattefritagelse for

studerende og forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV

D.F.3 .

C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere

fra udlandet

Eksperter

m.fl.

Ordningen med § 48 E-bruttobeskatning

(25 pct. skat samt AM-bidrag og SP-bidrag) er valgfri og omfatter lønnen

for udlændinge, der bliver fuldt skattepligtige til Danmark og tager

ophold her i forbindelse med indgåelse af en ansættelseskontrakt med en

dansk arbejdsgiver for en periode på mellem 6 og 36 måneder. Den maksimale

opholdsperiode på 36 måneder kan opdeles, men skal være afviklet inden for

10 år regnet fra begyndelsen af det første ophold i Danmark. Det er

endvidere en betingelse for at kunne vælge § 48 E-beskatning, at den

månedlige løbende aflønning overstiger et grundbeløb, som hvert år

reguleres efter PSL § 20. Minimumslønnen er for 2000 49.200 kr. efter

AM-bidrag, ATP, SP-bidrag samt udenlandske obligatoriske sociale bidrag,

jf. LL § 8 M, stk. 2, jf. AMFL § 7, stk. 3 og 4, dvs. bidrag betalt i de

lande, som er omfattet af EF-forordning 1408/71 eller i de lande, hvormed

Danmark har indgået aftale om social sikring, se afsnit

C.1 .

Forskere

Er der tale om forskere, der deltager

i et forskningsprojekt godkendt af et dansk forskningsråd, kan der dog

vælges § 48 E-beskatning uanset lønnens

størrelse.

Vederlag mv.

Omfattet af § 48 E-beskatningen er

vederlaget i penge mv. Se i øvrigt nærmere LV

D.B.5 .

Personer omfattet af § 48 E er omfattet af

bidragspligten efter samme regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit

C.1.2.1 . Se også TfS 1993, 425 (DEP) om beløbsgrænsen

efter indførelsen af AM-bidrag.

Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48

E-beskatning kræver ikke skattemyndighedernes godkendelse, men

arbejdsgiveren kan rette henvendelse til told- og skatteregionen for at få

en forhåndsgodkendelse af, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit

H.9 . Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter de almindelige regler for

lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse og ansvar i den forbindelse, se

afsnit

L .

Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen

indsende oplysninger om navne og ansættelsesperioders længde vedrørende

personer, der bliver beskattet efter § 48

E.

C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i

Danmark

Personer, der bliver ansat i

internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter

med hensyn til pligten til at svare skatter og afgifter til hjemlandet,

vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn.

Dette

kan også være tilfældet, hvis den pågældende organisation har domicil i

Danmark og beskæftiger herboende danskere.

Skattefritagelse gives efter

ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV

D.A.3 om fremmede staters diplomater her i landet og LV

D.F.1 om internationale organisationer.

Ansatte ved

ambassaderne her i landet skal, selvom de evt. måtte være fuldt eller

begrænset skattepligtige og bidragspligtige, ikke betale AM-bidrag og

SP-bidrag

af

deres løn

,

som det fremgår af TfS 1996, 258 (TSS), idet deres løn i

ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a, og dermed

ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Afgørelsen i TfS 1996,

258 (TSS) medførte tilbagebetaling af AM-bidrag til de ansatte ved

ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder

(uden fast driftssted). Disse fuldt skattepligtige personer bliver

bidragspligtige af deres løn, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, men lønnen

udgør ikke et bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst)

og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder

sig i udlandet, generelle forhold

I det følgende beskrives reglerne for

A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har

bopæl i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i

udlandet.

Fuld eller begrænset

skattepligt

I

Danmark skelnes mellem fuld og begrænset skattepligt. Fuld skattepligt

medfører globalbeskatning, dvs. beskatning af al indkomst, også fra

udlandet. Bopæl i Danmark medfører fuld skattepligt jf. KSL § 1, stk. 1,

nr. 1, også selvom der tages ophold i udlandet. Begrænset (eller ingen)

skattepligt til Danmark, når personen først har været fuldt skattepligtig,

kan kun opnås ved fraflytning og opgivelse af bopæl. Opgivelse af bopæl

kan også være uopsigelig udlejning i - som hovedregel - 3 år. For

bopælsbegrebet i øvrigt, se

C.1 . Ved begrænset skattepligt er løn optjent i udlandet

ikke omfattet. Hvis der ikke er tale om fuld skattepligt til Danmark, skal

der ikke ske indeholdelse af A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i løn

optjent i udlandet.

Offentligt ansatte danske statsborgere, der

udsendes til tjeneste uden for riget, er omfattet af fuld skattepligt, og

det samme gælder under visse betingelser deres medrejsende familie. Det

følger af KSL § 1, stk. 1, nr. 4.

I det følgende er forudsat, at der er

tale om fuld skattepligt til Danmark. Skattepligten i opholdslandet

afhænger af de interne regler der.

Om indkomstopgørelse ved arbejde i

udlandet når der er tale om fuldt skattepligtige, se LV

D.B.1 og

D.B.2 .

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9A og 9B kan udbetales af såvel danske

som udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed,

se afsnit

B.1.7.2 .

Udlandsopholdets

varighed

Udlandsopholdets varighed har ingen

indflydelse på den danske skattepligt. Så længe en person fortsat har sin

bopæl i Danmark, vil den pågældende stadig være fuldt skattepligtig i

Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Muligheden for at blive under dansk

social sikring og for at være omfattet af rejsebegrebet i LL § 9A kan dog

påvirkes. Fuldt skattepligtige personer skal medregne løn fra udlandet,

når den samlede indkomst gøres op, uanset om arbejdet er udført for en

dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Beskatningsretten vil dog efter de

fleste DBO'er være hos arbejdslandet, hvis der er tale om en udenlandsk

arbejdsgiver (herunder en dansk virksomheds faste driftssted i udlandet)

eller arbejde i det pågældende land i mere end 183 dage.

Det er

afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting eller fast

driftssted her i landet, eller om en arbejdsgiver uden hjemting eller fast

driftssted her i landet. Om hjemting og fast driftssted se afsnit

C.1.1.1 .

Visse interne danske lempelsesregler er

forbundet med opholdets længde, se afsnit

C.2.3 .

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Danmark har indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse

overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de

overenskomster, Danmark har indgået, har Danmark beskatningsretten til løn

til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i udlandet, med mindre

særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. statsborgerskab i

arbejdslandet). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er i

stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast

driftssted samt 183-dagesreglen, som er omtalt de relevante steder. Selvom

en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal der dog

være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det efterfølgende

forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det

pågældende land. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det

alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat

beskatning i Danmark.

AM-bidrag, SP-bidrag - social

sikring

Det er en forudsætning for betaling af

AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag efter AMFL.

SP-bidraget følger stort set AM-bidraget, dog gælder der bl.a.

aldersmæssige begrænsninger for betaling af SP-bidrag, se afsnit

A.3 .

For lønmodtagere, der arbejder i udlandet, er en

af betingelserne for bidragspligt, at der er tale om en arbejdsgiver her i

landet, jf. AMFL, § 7, stk. 1. Told- og skatteregionerne afgør i

tvivlstilfælde, om der er tale en arbejdsgiver her i

landet.

EF-forordning 1408/71 om social sikring og mellemfolkelige

aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at bidragspligtige

personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og SP-bidrag jf. AMFL § 7,

stk. 3 eller 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Der er kun bidragspligt,

hvis arbejdstageren efter forordningen er undergivet dansk lovgivning om

social sikring jf. AMFL § 7, stk. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så

vidt angår de mellemfolkelige aftaler, bortfalder bidragspligten, hvor

dette for en eller flere af de sociale sikringsydelser efter AMFL § 1

følger af den pågældende mellemfolkelige aftale, jf. AMFL § 7, stk. 4 og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Told-og skatteregionerne træffer afgørelse

om eventuel fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af sociale

sikringsforhold, jf. afsnit

K.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres i

disse sager.

Social sikring i andre lande end ovennævnte kan ikke føre

til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag.

Se afsnit

C.6 om social sikring.

C.2.1 Lønmodtagere fra Danmark med dansk

arbejdsgiver

Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker

alene tilknytningen til Danmark pga. hjemting eller fast

driftssted.

Hvis den udsendte er socialt sikret i et andet land, kan

han eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se afsnit

C.2 .

Ansættelse hos virksomheder med

hjemting her i landet

Når der foreligger et

ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der

indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk.

1.

Der skal desuden indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11 og SP-bidrag,

jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra

beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som

er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL §

7, stk. 1, litra a.

Ansættelse hos udenlandske

virksomheder med fast driftssted her i landet

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast

driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en

befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne

befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af

16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-lovens §

17 f, stk. 1

Beskatningsretten efter

DBO'er

Efter DBO'erne er beskatningsretten

til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold for personer (privat

ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos en arbejdsgiver her,

dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast

driftssted her, afhængig af længden af lønmodtagerens ophold i udlandet.

Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en periode (typisk

indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder beskatningsretten

Danmark. Ved ophold i over 183 dage, bevarer udlandet beskatningsretten,

idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har

beskatningsretten.

Opgørelsesperioden er som nævnt i nogle aftaler, fx

i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et

kalenderår. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15

og de enkelte DBO'er.

Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har

fast driftssted i udlandet, se afsnit

C.2.2 .

For en skematisk fremstilling af mulighed for

trækfritagelse vedrørende A-skat, se afsnit

C.3.2 .

Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har

udsendt dem, uanset opholdets

længde.

C.2.2 Lønmodtagere med ansættelse hos

arbejdsgivere i udlandet, herunder ved en dansk virksomheds faste driftssted

i udlandet

Så længe en fuldt skattepligtig

lønmodtager arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal der som

udgangspunkt også indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, men en

konkret vurdering kan føre til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag og

til fritagelse for indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved

et fast driftssted i udlandet. Se nærmere i det følgende.

DBO'ernes

regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til

beskatning af personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark

fra 1. dag i arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse

ved en dansk virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV

D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de

enkelte DBO'er.

I disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for

indeholdelse af A-skat (men ikke for AM-bidrag eller SP-bidrag, hvor

fritagelsen administreres af told- og skatteregionerne), som vist i

skematisk form i afsnit

C.3.2 .

Når det gælder bygge-, anlægs- og

monteringsarbejde, er der i de fleste DBO'er som nævnt i afsnit

C.1.1.1 en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast

driftssted. Hvis bygge- anlægs- eller monteringsarbejdet varer i højst 12

måneder, anses de ansatte altså for at have en dansk arbejdsgiver uden

fast driftssted i arbejdslandet og er dermed omfattet af afsnit

C.2.1 . Se desuden afsnit

C.3.1.2 . for en skematisk fremstilling.

For så vidt

angår AM-bidraget og SP-bidraget vil en lønmodtager, der er beskæftiget

for en udenlandsk arbejdsgiver, ikke være omfattet af bidragspligten

ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Hvis der

er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet, kan der

være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller et

fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der

betales skat i udlandet.

Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som

en selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de

økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf.

SU 1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS). Der skal

desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske

virksomhed.

I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:

Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se

afsnit

C.1.1.1 om beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver

i Danmark.

Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det

arbejde, der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for

medarbejderne udøves i udlandet.

Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds

opgaver.

Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale

vilkår.

Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer

sker under hensyn til arbejdet i udlandet.

Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets

udførelse afholdes som driftsudgifter i udlandet.

Der

er offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en række

afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort

oversigt over disse:

SU 1994, 42 (TSS) (Ledelse i udlandet - forældet vedr. Grønland).

SU 1994, 369 (Finansministeriets svar på generel forespørgsel vedr.

en række forskellige udlandsforhold).

TfS 1994, 193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt om virksomheder, der

modtager udlandslempelse - generel forespørgsel).

TfS 1994, 303 (TSS) (Datterselskaber, faste driftssteder og

repræsentationskontorer - generel forespørgsel).

TfS 1994, 670 (Ankenævnsafgørelse vedr. bl.a. udstationerede).

TfS 1994, 671 (Ankenævnsafgørelse vedr. grænsegængere).

TfS 1995, 123 (TSS) (Arbejdsudleje).

TfS 1995, 288 (TSS) (Arbejde ved et repræsentationskontor, hvor den

ansatte var mest knyttet til hovedvirksomheden i Danmark).

TfS 1996, 765 (TSS) (DANIDA-projekt - arbejde for dansk virksomhed i

udlandet).

TfS 1996, 780 (TSS) (Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel

til opkrævning).

TfS 1996, 810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet -

NATO).

TfS 1998, 17 (TSS) (Lønopdeling).

TfS 1998, 206 (Ankenævnsafgørelser vedr. bl.a. ansættelsesforhold i

forbindelse med Danmarks ikke-indtægtsgivende engagementer i udlandet.

Her er ovennævnte kriterier ikke ubetinget egnede eller umiddelbart

overførbare. I stedet lægges særlig vægt på hvem, der afholder

lønudgiften som en driftsomkostning, og hvem der har de overordnede

instruktions- og ledelsesbeføjelser).

TfS 1998, 715 (LSR) (Udsendelse fra den danske stat til udlandet -

FN).

TfS

1999, 655 (LSR) (Joint venture havde fast driftssted i Uganda, udsendt

medarbejder ikke bidragspligtig).

TfS

1999, 901 (LSR) (Projektmedarbejder ved genhusningsprojekt i Rusland

havde dansk arbejdsgiver).

C.2.3 Lempelse ved arbejde i udlandet efter

interne danske regler

Der er mulighed for lempelse i

beskatningen efter interne danske regler. Lempelsen omfatter ikke

AM-bidrag og SP-bidrag.

LL § 33

Efter LL § 33 kan der i visse tilfælde

lempes for skat betalt til udlandet, Grønland eller Færøerne af kilder

der. Der lempes højst for et beløb svarende til den danske skat af

indkomsten. Denne lempelsesregel kan ikke danne grundlag for

trækfritagelse i Danmark.

LL § 33 A

Der gælder det samme som i afsnit

C.2.1 , for så vidt angår arbejde i udlandet i mere end 6

måneder, så længe den pågældende stadig er fuldt skattepligtig i Danmark.

Der vil imidlertid ved arbejde i mindst 6 måneder uden for riget (Grønland

og Færøerne er en del af riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt

arbejde i Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på

højst 42 dage kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller

SP-bidrag) ifølge LL § 33 A ved skatteberegningen. Såfremt Danmark i

henhold til en DBO har beskatningsretten, gives der kun halv lempelse, jf.

LL § 33 A, stk. 3. Se nærmere om LL § 33 i LV

D.C . Der vil derfor også i videre omfang end ved korte

arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse for indeholdelse af

A-skat af kommunen, jf. afsnit

C.3.3 . Reglerne omfatter kun i et vist omfang offentligt

ansatte.

I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet

for en virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og

monteringsarbejde i udlandet, er der som nævnt i afsnit

C.1.1.1 og

C.1.1.4 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land

som oftest en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted.

Se afsnit

C.3.1.2 for fordeling af beskatningsret i denne situation

for en fuldt skattepligtig, der er hjemmehørende i Danmark.

Med hensyn

til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde i

udlandet, se afsnit

C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en

udenlandsk arbejdsgiver, er

omtalt.

C.2.4 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet

(arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab her i

landet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde

i en andens virksomhed i udlandet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er

ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være

tale om arbejdsudleje. Se om en arbejdsudlejesituation TfS 1995, 123

(TSS).

Der

er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at

arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf.

TfS 1997, 356.

Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i nogle af DBO'erne.

Herefter vil de udlejede danske arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne

beskattes i arbejdslandet. Se også LV

D.D.2 .

Trækfritagelse

vil kunne udstedes, hvis der er tale om exemptionslempelse i DBO'en eller

om lempelse efter LL § 33 A, for visse lande dog kun hvis der er

dokumentation for at der betales skat af lønindkomsten i arbejdsstaten, se

afsnit

C.3.3

.

Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i

forbindelse med udleje af arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997, 480

(TSS) samt LV

D.A.2.3 .

C.3.3

C.2.5 Grænsegængere med arbejde i

udlandet

Som hovedregel beskattes grænsegængere

- tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i arbejdslandet. Se desuden

afsnit

C.2 om AM-bidrag,

SP-bidrag.

De gamle grænsegængerregler,

Sverige

Hvis medarbejderen er bosat i Danmark,

og arbejdet udføres i Sverige, kan der imidlertid gælde særlige regler

efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle

grænsegængerregler. For disse regler, se afsnit

C.1.1.7 .

Medarbejdere med arbejder i Sverige, som

opfylder betingelserne for at være gamle grænsegængere, skal betale dansk

skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv.,

såfremt der ikke er tale om en dansk arbejdsgiver, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra a.

C.2.6 Arbejde i Grønland

Der skal indeholdes dansk A-skat efter

de almindelige regler i løn til personer, der af en arbejdsgiver med

hjemting eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i

Grønland. Se afsnit

C.2.1 .

Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis

opholdet dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat

og offentligt ansatte.

Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders

varighed anses arbejdstageren efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt

hjemmehørende i Grønland.

En del af den indeholdte skat vil derfor være

grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at

vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det

beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske

skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder.

Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, kap. 15.

Hvis opholdet i Grønland ikke

overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen alene beskattes i Danmark,

forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin

sædvanlige arbejdsgiver. I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til

Grønland.

Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes

til:

Grønlands

Hjemmestyre

Skattedirektoratet

Danmarkskontoret

Pilestræde

52

1016 København K

Tlf. 33 69 34 00

Det kan i den

forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver

Vejledning for tilflyttere til Grønland - indeholdende de vigtigste regler

for personer, der skal beskattes i Grønland.

Om indeholdelsespligt, se

også afsnit

D .

Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis

Grønland er afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.

7.

Forskudsregistrering

For personer, som skal opholde sig i

Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan

forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL §

53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i

mindre end 6 måneder.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6

måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan

forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører

ved fraflytning til en fremmed stat, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998,

43.

Fritagelse for dansk

skattetræk

1. I løn indtjent ved arbejde i

Grønland:

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6

måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter

kildeskatteloven i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde,

der udføres i Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i

Grønland.

Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes.

Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato,

arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske

forskudsregistreringsmyndighed.

Hvis betingelserne er opfyldt, giver

den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om,

at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland,

hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet,

Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune.

I almindelighed

vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D

til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk

efter KSL - blanket 01.006.

2. I pensionsydelser og andre

indtægter:

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor

Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan bopælskommunen udstede

en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den

indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af

indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse

tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom

ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf. TSS-cirk. 1997-29 og

TfS 1998, 43.

Indeholdelse af kildeskat til

Grønland

På baggrund af DBO'ens artikel 25 om

indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat

regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, kap. 15.

De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told-

og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for

indeholdelsespligtige her i landet.

For personer, som skal opholde sig

i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige

indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der

er tale om løn mv. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den

sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk

kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng,

idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland, jf.

TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998,

43.

C.2.7 Arbejde på Færøerne

For Færøerne gælder for offentligt

ansatte, at lønnen beskattes på Færøerne, hvis arbejdet der i nogen

periode eller tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for en

12-måneders-periode.

Danmark

har dog beskatningsretten til rejsegodtgørelse til offentligt ansatte i de

første 5 år, jf. TfS 1999, 607.

Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis Færøerne er afskåret fra

at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.

7.

C.2.8 Forskere og lærere fra Danmark

Udgangspunktet vedrørende indeholdelse

af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag er det samme, som beskrevet ovenfor i

afsnit

C.2.1 og afsnit

C.2.2 om lønmodtagere med arbejde i udlandet, forudsat at

forskeren eller læreren fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i

Danmark.

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit

C.1.2.2 , en såkaldt professorregel, hvorefter en professor

eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den

ene stat og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et

universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet

statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se

nærmere i den enkelte DBO og LV

D.E .

C.2.9 Studerende og lærlinge fra

Danmark

I en række DBO'er er der, som nævnt i

afsnit

C.1.2.3 , en regel om studerende og lærlinge.

Reglen

medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og

hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller

uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der

hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes

underhold, undervisning eller uddannelse.

Da der i de forskellige

DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den

enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten

tilfalder.

For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte

medfører fx den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have

beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt

studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den

studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det

andet nordiske land.

Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om

studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af

artiklen om anden indkomst, jf. TfS 1992, 503 (TSS).

Om orlovsydelser i

forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS 1994, 225

(TSS).

Se i øvrigt LV

D.D om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte

DBO'er.

I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme

regler vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i

udlandet. Se afsnit

C.2.1 og

C.2.2 .

Ph.d.-studerende er ikke omfattet af DBO'ernes

regel om studerende, da der er tale om en overbygning på en videregående

uddannelse. Om studierejselegater for ph.d.-studerende, der er under

SU-ordningen se afsnit

B.4.5 . Øvrige ph.d-studerende betragtes som

lønmodtagere.

C.2.10 Fuld skattepligt til Danmark i

øvrigt

Tjeneste om bord på dansk

skib

Danske statsborgere, hvis eneste

tilknytning her til landet består i at gøre tjeneste eller varigt opholde

sig om bord på et dansk indregistreret skib bliver fuldt skattepligtige

til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 3.

Reglen omfatter dog

ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har bopæl i udlandet,

herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft bopæl her i

landet.

En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på

et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i

denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV

D.A.1.3 .

Der skal i disse tilfælde på samme måde som

for andre fuldt skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet

indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Arbejde for den danske stat eller

danske kommuner

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4

foreligger der fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske

stat eller danske kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner) er

udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af

bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland er en del

af riget. Se i øvrigt LV

D.A.1.4 .

Arbejde for den danske stat eller danske

kommuner medfører, at der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,

se som eksempel TfS 1996, 810 (TSS), hvor den pågældende blev

udstationeret af forsvaret. Se også TfS 1998, 715

(LSR).

C.2.11 Deltagelse i internationalt arbejde i

udlandet

Personer, der bliver ansat i

internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter

med hensyn til pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet

(her Danmark), vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den

optjente løn. Disse regler vedrører normalt ikke bidrag. Her gælder derfor

de almindelige regler om bidrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf.

afsnit

C.2.2 .

Skattefritagelse gives efter ansøgning til

bopælskommunen. Se i øvrigt LV

D.F.1 .

I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske

forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant

fritaget for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for

indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske (eller konsulære) repræsentationer nyder, berøres

ikke af en DBO mellem Danmark og modtagerstaten, jf. LV

D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de enkelte

DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her fra

landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.

Samme

fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for

indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder

endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans

husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i

modtagerstaten.

Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af

repræsentationens administrative og tekniske personale samt de

familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken

er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Fast bopæl

i Wienerkonventionens forstand er fast bopæl på tidspunktet for

ansættelsen ved repræsentationen, ikke efterfølgende etablering af fast

bopæl i opholdslandet, jf. LV

D.A.3 .

De af fritagelsen efter Wienerkonventionen

omfattede »tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige

efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er

skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og

heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til

denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer

ikke i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige

til denne efter reglerne for derboende. Se også LV

D.A.1.4 .

Der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

af løn mv. ved arbejde for den danske stat, som nævnt i afsnit

C.2.9 .

C.3 Skematiske opstillinger af beskatningsret,

trækfritagelse mv.

Skemaerne

i dette afsnit er som et supplement også illustreret i

bilag 3 .

C.3.1.1 183-dages-reglen ved udenlandsk bygge-

og anlægsvirksomhed i Danmark

Bygge- og anlægsarbejde i Danmark,

udenlandsk virksomhed, DBO indgået

Nedenstående skema illustrerer

beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er

tale om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark og en lønmodtager fra

udlandet med arbejde i Danmark. Beskatningsretten er afhængig af dels

lønmodtagerens antal dage i Danmark (højst 183 dage eller mere end 183

dage), og bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst 12 måneder eller mere

end 12 måneder). Det er en forudsætning, at både virksomhed og lønmodtager

er hjemmehørende i det land, hvormed der er indgået DBO. Se desuden afsnit

C.1.1.1 og

C.1.1.4 .

Udenlandsk bygge- og anlægsarbejde i en periode på højst 12

måneder.

Udenlandsk bygge- og anlægsarbejde i en periode på mere end

12 måneder.

Virksomheden.

Det andet land har beskatningsretten efter art. 5 og art. 7

(skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1,

litra a).

Pligt til at have befuldmægtiget efter KSL §

46, stk. 4 (mulighed for dispensation). Dermed udbetales A-indkomst.

Pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for

lønmodtagere.

Danmark har beskatningsretten fra 1. dag efter art. 5 og art.

7 (skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1,

litra a).

Pligt til at have befuldmægtiget efter KSL §

46, stk. 4 (mulighed for dispensation). Dermed udbetales A-indkomst.

Pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for

lønmodtagere.

Lønmodtager med ophold i Danmark i 183 dage eller derunder

inden for et kalenderår/en 12-måneders-periode.

Det andet land har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2

(evt. skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende

ophold på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers

skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a).

Danmark har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 (evt.

skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på

6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt

efter KSL § 2, stk. 1, litra a).

Lønmodtager med ophold i Danmark i mere end 183 dage inden

for et kalenderår/en 12 månedersperiode.

Danmark har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 (evt.

skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på

6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt

efter KSL § 2, stk. 1, litra a).

Danmark har beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 (evt.

skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på

6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt

efter KSL § 2, stk. 1, litra a).

Kommentarer til

skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af

OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12 måneders periode som

betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem

Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for

retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en

12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder fx

DBO'erne mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New

Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet

og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel for, hvornår

der opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og

Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.

Andre DBO'er med Danmark har en

9-måneders-regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder fx

DBO'en mellem Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996, 460

(TSS).

Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre

en beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke nødvendigvis

betydning for muligheden for beskatningen af medarbejderne.

Det

forhold, at der efter en DBO først er fast driftssted efter 12 måneder

påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk.

4. Denne pligt er relateret til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, litra

d eller SEL § 2, stk 1, litra a. Da løn udbetalt af en befuldmægtiget er

A-indkomst, er der i alle tilfælde i skemaet skattepligt for

lønmodtageren, og indkomsten vil udgøre bidragsgrundlag for AM-bidrag og

SP-bidrag. Skattepligten udmønter sig kun i beskatning i det omfang,

Danmark har beskatningsretten. Lønmodtageren kan konkret være fritaget for

betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet.

For

medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund af

OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end

183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig

samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonventions artikel 15 og de

enkelte DBO'er. Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver

her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der

dansk beskatningsret fra første dag.

Det

forhold, at der efter en DBO først er fast driftssted efter 12 måneder

påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk.

4. Denne pligt er relateret til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, litra

d eller SEL § 2, stk 1, litra a. Da løn udbetalt af en befuldmægtiget er

A-indkomst, er der i alle tilfælde i skemaet skattepligt for

lønmodtageren, og indkomsten vil udgøre bidragsgrundlag for AM-bidrag og

SP-bidrag. Skattepligten udmønter sig kun i beskatning i det omfang,

Danmark har beskatningsretten. Lønmodtageren kan konkret være fritaget for

betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet.

C.3.1.2 183-dages-reglen ved dansk bygge- og

anlægsvirksomhed i udlandet

Bygge- og anlægsarbejde i udlandet,

dansk virksomhed, DBO indgået

Nedenstående skema illustrerer

beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er

tale om dansk bygge- og anlægsvirksomhed i udlandet og en lønmodtager, der

er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Beskatningsretten er

afhængig af dels lønmodtagerens antal dage i arbejdslandet (højst 183 dage

eller mere end 183 dage), dels bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst

12 måneder eller mere end 12 måneder). Se desuden afsnit

C.2.2 .

Selvom Danmark har beskatningsretten, kan der

godt være tale om lempelse efter LL § 33 A, se afsnit

C.3.3 .

Dansk virksomhed med bygge- og anlægsarbejde i udlandet i en

periode på højst 12 måneder.

Dansk virksomhed med bygge- og anlægsarbejde i udlandet i en

periode på over 12 måneder.

Virksomheden.

Danmark har beskatningsretten efter art. 5 og art.

7.

Det andet land har beskatningsretten efter art. 5 og art.

7.

Lønmodtager med ophold i udlandet i 183 dage eller derunder

inden for et kalenderår/en 12-måneders-periode.

Danmark har beskatningsretten efter art. 15, stk.

2.

Det andet land har beskatningsretten efter art. 15, stk.

1.

Lønmodtager med ophold i udlandet i mere end 183 dage inden

for et kalenderår/en 12-måneders-periode.

Det andet land har beskatningsretten efter art. 15, stk.

1.

Det andet land har beskatningsretten efter art. 15, stk.

1.

Kommentarer til skemaet:

Skemaet er

opstillet på baggrund af OECD's modelkonvention, hvor der gælder en

12-måneders-periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den

konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er

afgørende for retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en

12-måneders-regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Belgien,

Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien,

Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark

har en 6-måneders-regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Pakistan,

Tanzania og Tyrkiet. Andre DBO'er med Danmark har en 9-måneders-regel. Det

gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få DBO'er

indeholder ikke en bygge-/anlægsregel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark

og Frankrig. For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet

på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden

tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark

og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV

D.D.2 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Med

hensyn til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde

i udlandet, se afsnit

C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en

udenlandsk arbejdsgiver, er

omtalt.

C.3.2.1 Beskatningsret til lønindkomst ifølge en

DBO ved arbejde i Danmark

Nedenstående skema viser

beskatningsretten til udenlandske lønmodtageres lønindkomst i Danmark som

følge af en DBO. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da den pågældende

udenlandske stat har beskatningsretten til deres løn uanset længden af

opholdet her.

Udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i

Danmark.

Udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i

Danmark.

Højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et

kalenderår/en 12-måneders-periode.

Det andet land har beskatningsretten.

Danmark har

beskatningsretten.

Mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et

kalenderår/en 12-måneders-periode.

Danmark har beskatningsretten.

Danmark har beskatningsretten.

Selvom Danmark har beskatningsretten, skal der være

intern hjemmel til beskatning.

Bemærk, at der gælder særlige regler

for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted

ifølge en DBO, se også afsnit

C.1.1.4 og

C.3.1.1 .

C.3.2.2 Beskatningsret og mulighed for

trækfritagelse til lønindkomst ifølge en DBO ved arbejde i

udlandet

Nedenstående skema viser lønmodtageres

mulighed for at opnå trækfritagelse pga. af en DBO, når de har arbejde i

udlandet. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da Danmark har

beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet i

udlandet.

Trækfritagelse pga. DBO

Arbejde i udlandet.

Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i

arbejdslandet.

Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i

arbejdslandet.

Højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et

kalenderår/en 12-måneders-periode.

Danmark har beskatningsretten.

A-skat til Danmark,

trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan ikke

udstedes.

Arbejdslandet har beskatningsretten. Forskudsskat til

arbejdslandet, trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan

udstedes.

Mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et

kalenderår/en 12-måneders-periode.

Arbejdslandet har beskatningsretten.

Forskudsskat til

arbejdslandet - trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan

udstedes.

Arbejdslandet har beskatningsretten.

Forskudsskat til

arbejdslandet - trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan

udstedes.

Kommentar til

skemaet:

Ved arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig,

Holland,

Island,

Luxembourg,

Norge,

Polen,

Sverige og Tyskland

-

samt hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger, USA -

kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den

skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af

lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62 D, jf. lov nr. 1216 af

27. dec. 1996 om ændring af kildeskatteloven (Løn for arbejde i udlandet

mv.) og TfS 1997,21 (omtale af loven).

Bemærk, at der gælder særlige

regler for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast

driftssted ifølge en DBO, se også afsnit

C.2.1 og

C.3.1.2 .

C.3.3 Mulighed for lempelse og trækfritagelse

efter LL §§ 33 og 33 A

I

selve DBO'erne er anvist lempelsesmetoder, men der kan også være mulighed

for lempelse efter interne danske regler i LL §§ 33 og 33

A.

LL 33 A

Ved arbejde i mindst 6 måneder i

udlandet (uden for riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i

Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42

dage vil der kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller

SP-bidrag) ifølge LL § 33 A. Grønland og Færøerne er en del af riget.

Offentligt ansatte er kun omfattet af reglen, hvis de ikke modtager

ydelser efter LL § 7, litra r eller LL § 9 A, og hvis deres løn er fastsat

i henhold til en individuel aftale. Der er tale om exemptionslempelse,

dvs. at den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet,

lempes.

Såfremt Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten,

gives der kun halv lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 3.

Nedenstående

skema illustrerer mulighed for lempelse og trækfritagelse efter LL §§ 33

og 33 A. Det forudsættes, at lønmodtageren kun har indkomst fra

udlandet.

LL 33

Lempelse efter LL 33 er

creditlempelse, dvs. at der lempes for skat betalt i udlandet, dog højst

for den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet. LL §

33 indeholder ingen krav til ophold i udlandet eller tidsmæssige krav, men

hvis forholdet er omfattet af LL 33 A, kan § 33 ikke anvendes.

Lønmodtageren opfylder ikke kravene i LL § 33 A.

Ophold i udlandet i mindst 6 måneder og øvrige betingelser

for LL § 33 A opfyldt (max. 42 dage i Danmark, kun nødvendigt

arbejde i Danmark).

Der er ingen DBO.

Lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet, dog højst den

danske skat af indkomsten).

Der kan ikke udstedes

trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 for den danske skat af

indkomsten.

Der kan udstedes trækfritagelse.

Det andet land har beskatningsretten ifølge DBO.

Lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet, dog højst den

danske skat af indkomsten).

Der kan ikke udstedes

trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 for den danske skat af

indkomsten.

Der kan udstedes trækfritagelse.

Danmark har beskatningsretten ifølge DBO.

Ingen lempelse.

Der kan ikke udstedes

trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A, stk. 4 (halv lempelse).

Der kan

ikke udstedes

trækfritagelse.

Kommentar

til skemaet:

Ved arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig,

Holland, Island, Luxembourg, Norge, Polen, Sverige og Tyskland - samt hvis

lønmodtageren ikke er dansk statsborger, USA - kan fritagelse for

indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer,

at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se

herom KSL § 62 D, jf. lov nr. 1216 af 27. dec. 1996 om ændring af

kildeskatteloven (Løn for arbejde i udlandet mv.) og TfS 1997, 21 (omtale

af loven).

C.4 Personer med bopæl i udlandet med andre

indkomster fra Danmark

I det følgende beskrives reglerne om

A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har

bopæl i udlandet, men som har andre indkomster fra Danmark end

løn.

C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra

Danmark

Udbytte og

afståelsessummer

Personer, som er bosat i udlandet og

ejer aktier, anparter mv. i danske selskaber, hvor deltagerne ikke hæfter

personligt, er begrænset skattepligtige af udbytte, der udloddes af

sådanne selskaber, jf. LL § 16 A, stk. 1 og afståelsessummer omfattet af

LL § 16 B. Den begrænsede skattepligt fremgår af KSL § 2, stk. 1, litra f.

Der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag.

Den begrænsede

skattepligt af udbytte afgøres med en endelig skat på 25 pct., jf. KSL §

2, stk. 4, jf. §§ 65 eller 65 A og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, kap.

11.

I særlige situationer vil der ikke være foretaget indeholdelse,

fortrinsvis i tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I så fald vil

udbyttet skulle selvangives. Se nærmere LV

D.A.2.6 og

D.B.6.1 (udbytteindtægt) samt LV

S.F.1.2 (maskeret udbytte).

I DBO'er mellem Danmark og

andre lande, kan Danmark helt eller delvist have afgivet beskatningsretten

til udbytte. Dette fritager ikke for indeholdelse af 25 pct. udbytteskat,

med mindre andet måtte være bestemt, se TSS-cirk. 1993-12, der reducerer

udbytteskatten i visse tilfælde, hvor aktierne er registreret i

VP-centralen, se LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel

10.

Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at

beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,

hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og

fremgår af de enkelte DBO'er. Se også herom LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 10, hvor

de danske kildeskattesatser er

gengivet.

Renter

Renter fra kilder her i landet

medfører begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h. Der skal

ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag.

Den begrænsede skattepligt

efter denne bestemmelse omfatter kun personer, som har været fuldt

skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 5

år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter denne

bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede

skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt pr. 18.

feb. 1987 eller senere.

Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal

som hovedregel beskattes med 30 pct., jf. KSL § 2, stk.

5.

Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted

her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter

skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere LV

D.A.2.4 .

I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan

Danmark have afgivet beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte

DBO'er.

Royalty

Ved royalty forstås ethvert vederlag,

der modtages for afståelse af retten til at anvende ethvert patent,

varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk.

4.

Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra Danmark,

er begrænset skattepligtige af de modtagne beløb, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra i. Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i

Danmark, jf. KSL § 65 C, stk. 1, se også LV

D.A.2.8 . Der skal ikke betales AM-bidrag eller

SP-bidrag.

I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt

eller delvist have afgivet beskatningsretten til royalty.

Efter de

fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land, hvor modtageren er

hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af

royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser med satser på

typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.

Uanset

dette bevirker de danske regler om begrænset skattepligt, at en udbetaler

af royalty, der er hjemmehørende i Danmark skal indeholde skat med 30

pct., med mindre andet måtte være

bestemt.

C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra

Danmark

Honorarer

Honorarer, der er B-indkomst, er ikke

omfattet af begrænset skattepligt, med mindre den indtægtsgivende

virksomhed udøves fra en lokalitet her i landet, som personen selv

disponerer over,

se

TfS 1998, 556 om en person, der ikke ansås for at have fast sted i

Danmark.

Se også afsnit

B.2 og afsnit

C.1.1.3 .

Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at

beskatningsretten til honorarer for udøvelse af selvstændig virksomhed er

tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land.

Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen lokalitet (fast

sted), hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have ret til at

beskatte. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de

enkelte DBO'er.

Bestyrelseshonorar

Bestyrelseshonorarer er omfattet af

begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2,

litra a, og § 20 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit

B.2.2 og LV

D.A.2.2 . Det betyder ikke noget for den begrænsede

skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der skal ikke betales

AM-bidrag eller SP-bidrag.

Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt

det land, hvor et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet

formodes udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte

DBO'er.

Konsulenthonorar

For så vidt angår vederlag til en

rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for en virksomhed her i

landet, kan dette vederlag i visse tilfælde, når vederlaget ikke er

omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, blive omfattet af begrænset

skattepligt, jf. KSL § 2, stk.1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i.

Konsulenter er ikke bidragspligtige af honorarne, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra c.

Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt

skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en

betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste

5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et

selskab mv., lægges der ved afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer

eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

PSL § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, lægges der vægt på, om den pågældende person

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har haft

afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier

finder tilsvarende anvendelse.

Som eksempel kan nævnes TfS 1998, 354

(HD). Skatteyderens skattepligt var ophørt ved udrejse til England.

Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab. Efter

fraflytningen udførte klageren fortsat arbejde for dette selskab i

England, ligesom han blev ansat som administrerende direktør i det

engelske datterselskab. Vederlaget fra det danske selskab ansås for

omfattet af bestemmelsen i KSL § 43, stk. 2, litra i, om vederlag, der

modtages som rådgiver, konsulent

mv.

C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra

Danmark

Den begrænsede skattepligt omfatter

også pension, ventepenge, folkepension, invalidepension og andre

skattepligtige sociale ydelser, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43,

stk. 2, litra a-g, jf. § 20 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også

afsnit

B.5 og LV

D.A.2.2 .

Efter DBO'erne kan beskatningsretten være

tillagt bopælslandet, således at der ikke er mulighed for at

beskatte.

Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en

beskatningsret til sociale ydelser. Det gælder fx DBO'en med Belgien,

Grækenland, Tyskland og Norden.

Endvidere kan henvises til TfS 1998,

306 (DEP) om sociale ydelser og DBO'er samt TfS 1998, 635 (ØLD). Om

forældreorlovsydelse, se TfS 1998, 640

(LSR).

C.5 Personer med bopæl i Danmark med andre

indkomster fra udlandet

I det følgende beskrives reglerne om

beskatning af personer, der har bopæl i Danmark, men som har andre

indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse tilfælde afhænge af de

andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat af indkomsten. Der

kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive tale om lempelse

for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.

For

personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle omstændigheder i

skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit

C.2 nævnte globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte

indkomster er

bidragspligtige.

C.5.1 Udbytte, rente og royalty fra

udlandet

Udbytte fra

udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes

udbytte i det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark).

Dog har det land, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende,

typisk ret til at beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en

noget lavere procent, hvis udbyttemodtager er et moderselskab.

Procentsatserne varierer og fremgår af de enkelte DBO'er.

Om

beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler se også LV

S.F.1.1.2 .

Renter fra

udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes

renter kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er

er det land, hvorfra udbetalingen af renter finder sted, dog tillagt

retten til at beskatte renterne med en vis procentsats på fx 15 pct.

Procentsatsen fremgår af de enkelte

DBO'er.

Royalty fra

udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes

royalties kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række

DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af royalty finder sted, tillagt

retten til at beskatte ydelser med satser på typisk 5-15 pct.

Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.

I Landsskatterettens

kendelse gengivet i TfS 1998, 223 var en person lønansat forsker ved et

universitet i Danmark. I 1983 afhændede han brugsretten til en patenteret

ide til et tysk firma. Som vederlag herfor modtog han en løbende indtægt.

Vederlaget blev af Landsskatteretten anset for betaling for en

immaterialret, som ikke kunne begrunde bidragspligt i henhold til

AMFL.

C.5.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra

udlandet

Honorarer

Efter DBO'erne vil det normalt gælde,

at beskatningsretten til honorarer er tillagt personens hjemland, selv om

virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det andet land

disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden

udøves, vil dette land have ret til at beskatte. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de

enkelte DBO'er. Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra c.

Bestyrelseshonorar

Efter DBO'erne er beskatningsretten

til bestyrelseshonorarer tillagt det land, hvor et selskab er

hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det land, hvor

selskabet er hjemmehørende. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte

DBO'er. Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorarer fra udenlandske

selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet, er ikke

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra

c.

C.5.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra

udlandet

Efter DBO'erne kan beskatningsretten

til disse indkomster være tillagt bopælslandet (Danmark).

Der er dog en

række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til sociale ydelser.

Det gælder fx DBO'en med Belgien, Grækenland og

Norden.

C.6 Social sikring

Personer,

der kommer til Danmark for at arbejde, og personer herfra, der arbejder i

udlandet, skal forholde sig til regler om social sikring. Det enkelte

lands regler om social sikring skal være opfyldt, før en person har ret

til sociale sikringsydelser, men i forbindelse med internationale forhold

er spørgsmålet i første omgang, hvilket lands lovgivning, den enkelte

lønmodtager er undergivet.

C.6.1 Aftalegrundlag og geografisk

anvendelsesområde

Danmark

har indgået aftaler med en række lande om social sikring. EF-forordning

1408/71 gælder inden for hele EØS-området, som består af Belgien, Danmark,

Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien,

Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien,

Sverige, Tyskland og Østrig. Derudover er indgået mellemfolkelige aftaler

med Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, New Zealand,

Pakistan, Schweiz, Slovenien og Tyrkiet.

EF-forordningen

gælder for personer, der er statsborgere i et EØS-land. Ved arbejde i de

nordiske lande gælder reglerne dog for alle uanset statsborgerskab pga. en

nordisk konvention. Nedenfor er hovedreglerne i ordningen

beskrevet.

For de mellemfolkelige aftaler gælder forskellige

regler fra aftale til aftale. Det er derfor altid nødvendigt at se på den

enkelte aftale. Der er dog visse fælles hovedtræk i aftalerne, som er

beskrevet nedenfor.

I Danmark administrerer Den Sociale

Sikringsstyrelse dele af EF-forordningen og de mellemfolkelige

aftaler.

C.6.2 Fritagelse for AM-bidrag og

SP-bidrag

EF-forordning

1408/71 om social sikring og mellemfolkelige aftaler, som Danmark har

indgået, kan føre til, at bidragspligtige personer kan fritages for

betaling af AM-bidrag og SP-bidrag jf. AMFL § 7, stk. 3 eller 4 og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Told-og skatteregionerne træffer afgørelse om

eventuel fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af sociale

sikringsforhold, se afsnit

C.1 og

C.2 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres

i disse sager.

C.6.3 EF-forordning 1408/71

Hovedregel om social sikring i

arbejdslandet

Hovedreglen

i forordningen er, at privat ansatte lønmodtagere er omfattet af

lovgivningen i arbejdslandet. Dette gælder uanset bopæl og arbejdsgiverens

hjemsted. Offentligt ansatte er altid sikret i

hjemlandet.

Den almindelige

udsendelsesregel

En undtagelse til hovedreglen er "den

almindelige udsendelsesregel". Efter denne regel forbliver en lønmodtager,

der udsendes for en privat arbejdsgiver til at arbejde midlertidigt i et

andet EØS-land, under hjemlandets lovgivning, når visse betingelser er

opfyldt:

Det skal være en arbejdsgiver i hjemlandet, der udsender

lønmodtageren.

Arbejdet skal udføres for den udsendende arbejdsgivers regning.

Den udsendte lønmodtager skal inden udsendelsen være omfattet af

hjemlandets lovgivning.

Den forventede arbejdsperiode i udlandet må ikke overstige 1 år.

Lønmodtageren må ikke afløse en anden, hvis udsendelsesperiode er

udløbet.

I udsendelsesperioden skal lønmodtageren arbejde for den

arbejdsgiver, der udsender lønmodtageren.

Forlængelse af en udsendelse kan ske med op til et år, hvis

arbejdsopgaven af uforudsete grunde komme til at vare mere end 1

år.

De

ovennævnte betingelser er fastlagt direkte i forordningen. Landene imellem

vil man i vidt omfang acceptere det andet lands myndigheders fortolkning,

når disse anser en udsendt medarbejder for omfattet af hjemlandets

forsikring.

Reglerne om social sikring gælder også for udleje af

arbejdskraft til et andet EØS-land. Det er dog en betingelse, at den

virksomhed, der udlejer arbejdskraften, også driver udlejningsvirksomhed i

hjemlandet.

Hvis der efter 2 år er behov for yderligere forlængelse,

kan der indgås en individuel aftale i henhold til hjemlandets

praksis.

Individuelle

aftaler

Individuelle aftaler indgås af Den

Sociale Sikringsstyrelse og myndighederne i det andet land ved en såkaldt

artikel 17-aftale. Efter denne artikel kan to eller flere medlemsstater

efter aftale gøre undtagelser fra forordningens regler om, hvilket lands

lovgivning, der skal anvendes. Hjemlandets praksis danner ofte grundlag

for aftalens indhold.

Artikel 17-aftaler anvendes typisk ved arbejde i

et andet land, hvor forholdet ikke er omfattet af den almindelige

udsendelsesregel, eller hvor der skal ske forlængelse ud over 2

år.

Dokumentation

Der kræves ikke dokumentation i

forbindelse med social sikring med mindre, der er tale om artikel

17-aftaler. I praksis anvendes dog de blanketter, der er udarbejdet i

forbindelse med forordningen, som bevis for social sikring.

Der er

ingen blanket for situationen, hvor hovedreglen følges, altså sikring i

arbejdslandet for privat ansatte lønmodtagere.

Hvis der er tale om den

almindelige udsendelsesregel, bruges blanket E-101 (i hvert land

efterfulgt af landebetegnelsen, f.eks. E-101 DK for danskere, der

udsendes). I Norden bruges dog blanket N-101 for lønmodtagere, der ikke er

statsborgere i et EØS-land. Den udstedende myndighed i hjemlandet kan selv

attesteres E-101.

Ved forlængelse af udsendelse efter den almindelige

regel, bruges blanket E-102 (eller N-102). Den udstedende myndighed i

arbejdslandet attesterer denne blanket.

Individuelle aftaler efter

artikel 17 attesteres på blanket E-101 af hjemlandet efter indhentet

samtykke fra arbejdslandet.

Den enkelte blanket er gyldig i den

periode, der er anført på blanketten og kun i forbindelse med arbejde for

den arbejdsgiver, der er anført på

blanketten.

Særlige regler

Der gælder efter forordningen særlige

regler for en række personer. Det drejer sig blandt andet om tjenestemænd

o. lign., om personer, der arbejder i flere EØS-lande samtidig, og om

internationale transportarbejdere.

Sociale

sikringsydelser

I Danmark omfatter social sikring

bl.a. sygesikring og sygehusbehandling, dagpenge ved sygdom og barsel (og

adoption), arbejdsløshedsforsikring, sociale pensioner (folkepension og

førtidspension), tillægspension (ATP), børnefamilieydelse og børnetilskud

og arbejdsskadeforsikring. Selvom man efter forordningen er undergivet

dansk lovgivning om social sikring, skal man stadig opfylde betingelserne

efter den konkrete lovgivning for at være berettiget til ydelserne.

C.6.4 Mellemfolkelige aftaler

De

mellemfolkelige aftaler er som nævnt bilaterale. Det er derfor altid den

konkrete aftale mellem udsendelseslandet og arbejdslandet, der regulerer

forholdet. Aftalerne omfatter lønmodtagere, der er udsendt, og

internationale transportarbejdere.

De almindelige

udsendelsesregler

Alle aftaler har regler om, at

lønmodtagere ved arbejde i det andet land forbliver under hjemlandets

lovgivning i en vis periode. Der er i de fleste aftaler krav om

statsborgerskab i et af landene.

Desuden er det et krav, at den

udsendende virksomhed har hjemsted i hjemlandet, og at varigheden af det

arbejde, der skal udføres, ikke forventes at overstige et nærmere fastsat

tidsrum.

Forlængelse kan ske, hvis arbejdet af uforudsete grunde kommer

til at vare længere tid.

Individuelle

aftaler

Det er muligt at indgå individuelle

aftaler, hvor de almindelige betingelser ikke er

opfyldt.

Dokumentation

Hvis der er tale om de almindelige

udsendelsesregler, udsteder hjemlandets myndighed ( i Danmark Den Sociale

Sikringsstyrelse) dokumentation i form af blanket eller brev (afhængig af

aftalen).

Ved forlængelse af udsendelse efter den almindelige regel

skal samtykke indhentes fra arbejdslandet.

Ved individuelle aftaler

udsteder hjemlandets myndighed dokumentation efter indhentet samtykke fra

arbejdslandet.

Særlige regler

Der er i nogle af aftalerne regler om,

at offentligt ansatte er undergivet hjemlandets sociale

lovgivning.

Sociale

sikringsydelser

Ikke alle sikringsydelser er omfattet

af alle aftaler. Man må derfor se på den konkrete aftale. I det omfang man

efter en aftale er omfattet af dansk lovgivning om en eller flere sociale

sikringsydelser, skal man stadig opfylde betingelserne efter den konkrete

lovgivning for at være berettiget til ydelserne.

Lignende dokumenter