Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD

STV nr 20052 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001

Afsnit C Internationale forhold

C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i

Danmark, generelle forhold

I det følgende beskrives reglerne om

A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har

bopæl i udlandet, men som arbejder midlertidigt i

Danmark.

Fuld eller begrænset

skattepligt

I Danmark skelnes mellem fuld og

begrænset skattepligt. Fuld skattepligt medfører globalbeskatning, dvs.

beskatning af al indkomst, også fra udlandet. Begrænset skattepligt

medfører beskatning af de fleste indkomster, der har relation til

Danmark.

Fuld

skattepligt

Bopæl i Danmark medfører fuld

skattepligt, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. lovbek.

nr. 916 af 4. okt. 2000

, for tilflyttere til Danmark kræves dog,

at der tages ophold på bopælen, jf. KSL § 7, stk. 1. Ved afgørelsen af, om

en person har bopæl i Danmark, skal der foretages en samlet vurdering af,

om den pågældende kan antages at have sit hjemsted i Danmark. Dette vil

som udgangspunkt være tilfældet, hvis personen har rådighed over en bolig

af helårskarakter her i landet. I tvivlstilfælde må en række andre

tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen, fx erhvervs- og familiemæssige

forhold, hvorimod tilmelding til folkeregister og ansøgning om

opholdstilladelse som hovedregel ikke skal tillægges selvstændig

betydning. I visse tilfælde indtræder skattepligten først på tidspunktet

Læs alt

for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven,

jf. KSL §§ 7, stk. 2 og 8, stk. 3.

Se ligeledes TfS 1998, 606 (HRD)

om bopælskriteriet og arbejde på en boreplatform. Der skal sondres mellem

tilflytnings- og fraflytningssituationer, se i øvrigt LV

D.A.1.1.1 -

1.1.2.4 .

Ophold, der varer mindst 6 måneder uafbrudt,

medfører ligeledes fuld skattepligt fra starten af opholdet, jf. KSL § 1,

stk. 1, nr. 2. Et ophold vil ikke blive anset for afbrudt, hvis personen

afholder ferie i udlandet af kortere varighed. For personer, der opholder

sig midlertidigt i Danmark vil opholdets varighed normalt være det, der

afgør skattepligten, idet ophold på mindst 6 måneder medfører fuld

skattepligt, mens ophold på mindre end 6 måneder oftest medfører begrænset

skattepligt. Man skal dog være opmærksom på, at bopæl ved ophold også

under 6 måneder vil medføre fuld skattepligt i

Danmark.

Begrænset

skattepligt

Den begrænsede skattepligt

knytter sig alene til indkomstens art, og skattepligten skal for den

enkelte indkomst fremgå af

lovgivningen.

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9 A og 9 B, jf. lovbek.

nr. 775 af 16. august 2000

kan udbetales af såvel danske som

udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed, se

afsnit

B.1.7.2 .

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Danmark har indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse

overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de

overenskomster, Danmark har indgået, har hjemlandet beskatningsretten til

løn til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i Danmark, med

mindre særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. dansk

statsborgerskab). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er

i stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast

driftssted samt 183-dages-reglen, som er omtalt de relevante steder.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal

der dog være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det

efterfølgende forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst

med det pågældende udland. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO,

vil det alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til

nedsat beskatning i Danmark.

AM-bidrag,

SP-bidrag

Det er en forudsætning for

betaling af AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag

efter

AMFL, jf. lovbek.

nr. 917 af 4. okt. 2000

. SP-bidraget følger stort set

AM-bidraget, dog gælder der bl.a. aldersmæssige begrænsninger

for

betaling af SP-bidrag, se afsnit

A.3 .

EF-forordning 1408/71 om social sikring og

mellemfolkelige aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at

bidragspligtige personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og

SP-bidrag.

Der er kun bidragspligt, hvis arbejdstageren efter

forordningen er undergivet dansk lovgivning om social sikring jf. AMFL §

7, stk. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, jf. lovbek.

nr. 914 af 4. oktober 2000

. For så vidt angår de mellemfolkelige

aftaler, bortfalder bidragspligten, hvor dette for en eller flere af de

sociale sikringsydelser efter AMFL § 1 følger af den pågældende

mellemfolkelige aftale, jf. AMFL § 7, stk. 4 og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Told-og skatteregionerne træffer afgørelse om eventuel fritagelse

for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af sociale sikringsforhold, jf. afsnit

J.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres i

disse sager.

Social sikring i andre lande end de i afsnit

C.6.1 nævnte kan ikke føre til fritagelse for AM-bidrag og

SP-bidrag.

Se afsnit

C.6 om social

sikring.

C.1.1 Begrænset skattepligt

Ved begrænset skattepligt forstås pligt til

at betale skat af særskilte indtægtsarter, hvor dette fremgår af

lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i alle tilfælde,

svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige. Fradragsmulighederne

er begrænset til fradrag, der vedrører den konkrete skattepligtige

indkomst.

Se i øvrigt LV

D.A.2.2 om begrænset skattepligt og afsnit

C.1.2 om fuld skattepligt for personer med midlertidigt

ophold i Danmark.

C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos

danske/udenlandske arbejdsgivere her

Begrænset skattepligt forudsætter, at der er

tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43,

stk. 1, og at arbejdet er udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra a.

Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af

lønindtægt, at der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1,

der omfatter ethvert vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse,

honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, samt

værdien af fri kost og logi, jf. KSL § 2, stk.1, litra

a.

Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har

hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast

driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, KSL § 2, stk. 1, litra d, og SEL §

2, stk. 1, litra a, jf. lovbek.

nr. 299 af 27. april 2000

.

For så vidt angår AM-bidraget, vil

betingelserne for bidragspligt, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være

opfyldt, hvis der er tale om beskæftigelse her i landet, og hvis de

pågældende lønmodtagere også er begrænset skattepligtige. Der vil dog kun

skulle indeholdes AM-bidrag samt betales SP-bidrag, hvis der kan opgøres

et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst) og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS

1996, 258, som medførte tilbagebetaling af AM-bidrag til ansatte i

ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder

(uden fast driftssted), se også TfS 1996, 780.

Hjemting

Hjemting er et processuelt

begreb, som stammer fra retsplejelovens regler om retternes stedlige

kompetence (værnetingsreglerne).

Selskaber, foreninger, private

institutioner og andre sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor

hovedkontoret ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens

medlemmer har bopæl, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen

omfatter enhver sammenslutning uanset organisationsform og

formål.

Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er registreret

som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), har kun

filialværneting og dermed ikke hjemting her i landet, jf. retsplejelovens

§ 246, stk. 1.

Hvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed

sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har

interessentskabet hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk.

1.

Begrænset skattepligt for

udenlandske virksomheder og selskaber

Skattepligten omfatter udøvelse

af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Skattepligten omfatter

endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke

er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller

royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan

virksomhed.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til

en sådan virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra

a.

Fast

driftssted

Der vil allerede forud for en

udenlandsk virksomheds aktivitet her i landet opstå behov for at få

afklaret, hvorvidt der vil opstå fast driftssted.

Når der skal tages

stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted, lægges der vægt på

den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til de DBO'er, som

Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne til OECD's

modelkonvention.

Om praksis på dette område, se LV

D.A.2.4 og

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5.

Hvis den

udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver

skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra

a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de

ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset

skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1, litra

a.

Pligt til at have en

befuldmægtiget

Den udenlandske virksomhed, som

har fast driftssted her, har endvidere pligt til at lade lønnen mv.

udbetale gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den

befuldmægtigede skal opkræve skatten og skal ifølge AMFL bek. nr.

1153 af 14. december 2000

, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2,

opkræve AM-bidrag samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Udenlandske virksomheders

bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde

For udenlandske virksomheders

bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde opstår der ifølge KSL § 2, stk.1,

litra d og SEL § 2, stk.1, litra a fast driftssted fra første dag.

For

de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed

Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed

dog ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter

DBO'en. Der gælder i mange aftaler en 12-måneders-regel for, hvornår der

opstår fast driftssted. Om beskatningen af de ansatte ifølge en DBO, se

nedenfor i afsnit

C.1.1.4 . Sammenhængen mellem beskatningsretten til

virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret med et skema i afsnit

C.3.1.1 .

Ansatte hos udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i

landet

Løn mv. til ansatte i udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,

er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der indtræder

derfor ikke begrænset skattepligt for de ansatte. Disse personer bliver

heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Derimod vil

der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge KSL § 2,

stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1,

litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen

mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL §

46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den

befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag. Der er heller ikke

hjemmel til, at Told Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som

A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS

1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit

D.5 om indeholdelse af skat gennem en

befuldmægtiget.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til

en fradragsberettiget pensionsordning omfattet af PBL § 19, jf. lovbek.

nr. 666 af 5. juli 2000

, for en person, der er

bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 1, er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1,

litra c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet skal indeholde

AM-bidrag, se afsnit

B.1.10.1 .

Dansk beskatningsret til

lønindkomsten (for privat ansatte) ifølge DBO'erne, er afhængig af, hvor

længe lønmodtageren arbejder her i landet (i de fleste DBO'er er der en

183-dages-regel).

Tilfælde, hvor der er tvivl om

arbejde i tjenesteforhold

Der kan i nogle tilfælde og

særlig i forbindelse med midlertidige ophold være tvivl om, hvorvidt der

foreligger personligt arbejde i tjenesteforhold.

Her er det de

almindelige kriterier for, hvornår et tjenesteforhold består, der er

afgørende, jf. afsnit

B.1.1.1 om

lønmodtagerbegrebet.

Udenlandske

trainees

Udenlandske trainees, dvs.

personer der opholder sig midlertidigt i Danmark med henblik på

erfaringsudveksling, og som fortsat har arbejde i hjemlandet, er i visse

tilfælde ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Der skal

foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der foreligger

et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.

Som eksempel kan nævnes TfS

1993, 67 (TSS). I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til

udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder

som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos

deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede

skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om

personligt arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke

A-indkomst.

Gæsteforskere fra

udlandet

For udenlandske gæsteforskere ved

danske forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet

i Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et

tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end

beløb, der ikke overstiger ligningslovens satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt

beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en

betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et

ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere

ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit

C.1.1.4 .

C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet

(arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab i udlandet

(udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en

andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er

ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være

tale om arbejdsudleje.

Den udenlandske arbejdstager bliver begrænset

skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c. Der

indeholdes en endelig A-skat på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL §

48 B.

Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig i

Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1,

litra a.

Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der

vægt på, om

den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer

over, og for hvilken han bærer ansvaret,

vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået,

eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den

løn, arbejdstageren får,

hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af

hvervgiveren, og

udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og

deres kvalifikationer.

Se også LV

D.A.2.3 .

Lønindkomsten og dermed grundlaget for

indeholdelse er den del af vederlaget til udlejeren, der er vederlag til

den udlejede arbejdstager. Om indeholdelsespligt, se afsnit

D.5.1 .

Arbejdsudleje optræder fx i form af vikararbejde

eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til

løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle

ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et

ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og

modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for

eller bærer risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den

udlejede arbejdstagers indsats.

Personer, der stilles til rådighed for

at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og

sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om

arbejdsudleje.

De udlejede arbejdstagere vil også være bidragspligtige,

jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at personer, der er

beskæftiget her og begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra

c, er bidragspligtige. Se afsnit

F.3.5 om beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og

afsnit

I.4.4 om indberetning.

Hvis arbejdstageren er socialt

sikret i et andet land, kan han eventuelt fritages for AM-bidrag og

SP-bidrag, se afsnit

C.1 . Der er i OECD-landene opnået principiel

enighed om, at arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette

synspunkt, jf. TfS 1997, 356. Der findes desuden særskilte regler om

arbejdsudleje i nogle af DBO'erne. Herefter vil de udlejede udenlandske

arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se

også LV

D.D.2 .

C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra

udlandet

For så vidt angår udenlandske artister,

kunstnere og sportsfolk, der opholder sig midlertidigt i Danmark, skal der

tilsvarende tages stilling til, hvorvidt der foreligger et tjenesteforhold

på grundlag af de retningslinier, der er anført i afsnit

B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.

Hvis der foreligger et

tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og arbejdet er udført i

Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt §

43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra første dag.

Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt

gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56. Se afsnit

C.1.1.1 om betydningen af dansk eller udenlandsk

arbejdsgiver.

Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark

bliver imidlertid i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer

modtaget i Danmark, fordi der ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra

praksis kan i denne forbindelse fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og

UfR 1981.349 (ØLD). I disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes

A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag. Derimod vil de pågældende blive

skattepligtige af honorarer, selvom der ikke vil foreligge et

tjenesteforhold, i de tilfælde, hvor der indtræder fuld skattepligt ved 6

måneders ophold. Hvis der ikke foreligger et tjenesteforhold, skal der dog

ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, idet skat og bidrag i

så fald skal opkræves efterfølgende. Pligten til at betale AM-bidrag og

SP-bidrag fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige honorarmodtagere

af AMFL § 7, stk. 1, litra c og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også

afsnit

B.2 om honorarer.

Optrædende kunstneres indkomst kan

efter de fleste DBO'er beskattes i det land, hvor aktiviteten udøves. De

kunstnere, der tænkes på, er teater-, film-, radio-, og

fjernsynskunstnere, musikere eller

sportsudøvere.

C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet -

opsamling

Når det er klarlagt, at der foreligger et

ansættelsesforhold, som det fremgår af afsnit

C.1.1.1 , skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af

A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a.

Der skal desuden

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11 og ATP-lovens § 17 f,

stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i

landet, og som er begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a

også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.Der kan udbetales

skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor, se afsnit

B.1.7 .

Om indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt,

se LV

D.B.6 og om teknikerfradrag, se LV

D.B.3 . Om valg af skatteberegning efter de særlige

grænsegængerregler i KSL § 5 A-D, se LV

D.B.8 .

AM-bidrag og

SP-bidrag

Lønmodtagere kan, selvom de er

bidragspligtige og omfattet af et bidragsgrundlag, være socialt sikret i

et andet land og dermed eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se

afsnit

C.1 og

C.6 .

Forholdet til

DBO'er

DBO'ernes regel om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold fører til beskatning af udenlandske

(privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra første dag i arbejdslandet

(Danmark), når der er tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her, dvs.

enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast

driftssted her. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de

enkelte DBO'er.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt

fra. Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er begrænset

skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være fritaget

for skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald fremgå af en

fritagelseserklæring fra den kommunale skatteforvaltning.

Det gælder

bl.a. i de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder her for en

udenlandsk virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i

Danmark, idet der som nævnt i afsnit

C.1.1.1 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land

som oftest gælder en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast

driftssted.

Vedrørende beskatning af lønindkomst i triangulære

tilfælde, se TfS 1998, 439 (DEP) (ophold i Danmark under 183 dage,

hjemmehørende i andet land, arbejdsgiver i tredjeland, fast driftssted

afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med tredjelandet).

Beskatningsforholdene er illustreret med et skema i afsnit

C.3.1.1 . Beskatningsretten til løn for arbejde for en

arbejdsgiver her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse

tilfælde er der dansk beskatningsret fra første

dag.

C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og

fly

Søfolk, der er bosat i udlandet og arbejder

på et skib, der sejler inden for dansk område for et rederi her, er

begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a og dermed

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af deres løn. Hvis der er

tale om et dansk skib, vil der kunne være begrænset skattepligt, jf. KSL §

2, stk. 1, litra j, uanset hvor skibet sejler. De udenlandske søfolk vil

være bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis

der er tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL

§ 7, stk. 1, litra a. Piloter og andet flyvende personel, der er bosat i

udlandet og arbejder på danske fly er begrænset skattepligtige af deres

løn, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. De udenlandske piloter og andet

flyvende personel vil være bidragspligtige, hvis der er tale om

beskæftigelse her, eller hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for

en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a samt pligtige til at

betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår ansatte

i SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP), vedrørende beskatningen i tilfælde

hvor der er, og i tilfælde hvor der ikke er, en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den 31. maj 2000 vedtog

Folketinget lov nr. 460 om (bl.a.) ophævelse af den begrænsede skattepligt

for søfolk og piloter. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden (afventer godkendelse i EU).

SAS

En person ansat i SAS Danmark er

omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og lønnen

indgår i sin helhed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Det forudsættes, at skattepligtsbetingelsen er opfyldt. Der skal ligeledes

betales SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

SAS er organiseret

som et interessentskab, hvor de enkelte interessenter udgøres af Sveriges,

Norges og Danmarks nationale luftfartsselskaber, der hver især har

beslutningskompetence mv. i forholdet 3/7, 2/7 og 2/7. Den særlige

interessentskabsfunktion medfører, at der naturligt bliver udøvet en række

fællesfunktioner, der regulerer bl.a. ansættelsesvilkårene for det

flyvende personel i SAS, under ledelse og ansvar af den overordnede

ledelse i SAS, som fysisk er placeret i Stockholm. Interessentskabet som

sådan udgør i skatteretlig henseende ikke et selvstændigt subjekt. Det gør

derimod de enkelte interessenter.

SAS Danmark er som et her i landet

hjemmehørende indregistreret aktieselskab fuldt skattepligtig i Danmark

efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1. SAS Danmark er således en arbejdsgiver her i

landet i AMFL's § 7, stk. 1, litra a's, forstand, idet der i

lovbemærkningerne til denne bestemmelse direkte er nævnt her i landet

hjemmehørende selskaber mv., jf. SEL § 1, som eksempel på arbejdsgivere

omfattet af bestemmelsen.

Det vil sige, at der foreligger et

ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, hvor beskæftigelsen udføres

her i landet og i udlandet, dvs. på dansk, svensk og norsk registrerede

fly mv.

Dansk skib og dansk

fly

Ved dansk skib eller fly forstås

skib eller fly, som er registreret med hjemsted her i landet. Skibe eller

fly, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i

udlandet, anses ligeledes for danske, hvis de uden besætning overtages til

befragtning af dansk rederi eller dansk luftfartsselskab, såkaldt bare

boat charter.

Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under

fremmed flag, uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed

i udlandet. Hvis skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv.

fortsat drives fra Danmark (det danske rederi), vil arrangementet kunne

sidestilles med, at det danske rederi har taget et udenlandsk flaget skib

på bare boat charter. Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende

skal betragtes som dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer

bliver skattepligtige til Danmark. Se også LV

A.B.3 og TfS 1993, 25 (TSS).

Se tillige TfS 2000, 443 ØLD (appelleret)

om et skib indregistreret på Bahamas, der efter en konkret vurdering blev

anset som et dansk skib.

DIS-søfolk

Fuldt og begrænset skattepligtige

søfolk ombord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister er med hjemmel i KSL § 48 D fritaget for beskatning efter

KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33 C, jf. KSLbek.

nr. 1154 af 14. december 2000

, § 47, stk. 1.

Ifølge AMFL § 8, stk.

3, skal vederlag, der er omfattet af KSL § 48 D, jf. KSL § 48 C, eller LL

§ 33 C ikke medregnes i

bidragsgrundlaget.

Hongkong-søfolk

Skatteministeren har i medfør af

KSL § 48 C, stk. 3, jf. stk. 1, jf. KSLbek.

nr. 1154 af 14. december 2000,

§ 47, stk. 2, bestemt, at søfolk

på danske skibe, der ansættes på de såkaldte Hongkong-forhyringsvilkår,

under sejlads inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30

grader øst mod nord indtil meridianen 110 grader øst af breddeparallellen

32 grader nord, dog i Det Røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst

af meridianen 180 grader øst, ikke skal betale skat. Der skal således ikke

indeholdes A-skat af vederlag til søfolk, der opfylder disse betingelser.

Endvidere er søfolkene fritaget for pligten til at betale AM-bidrag, jf.

AMFL § 8, stk. 3.

C.1.1.6 Arbejde på den danske

kontinentalsokkel

Personer, der arbejder for en arbejdsgiver

uden hjemting her i landet, som driver virksomhed med forundersøgelse,

efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område (herunder

søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL § 1, jf. lovbek.

nr. 792 af 29. sep. 1993, og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige

til Danmark i medfør af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv. De aktiviteter,

der er omfattet af KBL, fremgår af § 1 i loven.

Det er Told- og

Skatteregion Esbjerg, der i disse tilfælde foretager ligning, beregning og

opkrævning af skatter, jf.

TSS-cirk. 2000-35

om dekoncentreret sagsudlægning, jf.

sagsudlægningsbek.

nr. 1107

af 13. december 2000

.

Når

disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21, stk. 2 og ikke

efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de ikke

bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a. Hvis de derimod bliver

skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j, vil

der også kunne opstå bidragspligt. Det skal dog nævnes, at mange af disse

personer i praksis vil have bevaret deres sociale sikring i deres

hjemland, og de vil derfor i disse tilfælde ofte kunne fritages for

bidraget. Når der er tale om skattepligt efter reglerne i KSL, gælder der

i øvrigt ingen særlige regler i KBL med hensyn til ansættelse, beregning

og opkrævning af skatter. Skatteansættelsen for disse personer foretages

af de kommunale ligningsmyndigheder.

Se også LV

D.A.2.10 .

Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter

gælder, at definitionen af Danmark i de fleste tilfælde også omfatter

kontinentalsoklen. Se fx DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland,

Indonesien, Irland og Jamaica.

Enkelte overenskomster indeholder

særregler om kulbrinteaktiviteter se fx DBO'erne med Irland, Grønland,

Italien og Norden.

C.1.1.7 Grænsegængere fra udlandet

Det er ikke usædvanligt, at personer, der

bor i udlandet, har deres faste arbejde i Danmark og jævnligt rejser frem

og tilbage mellem bopælslandet og Danmark. Grænsegængere bliver typisk

begrænset skattepligtige, da de som regel ikke tager ophold i Danmark. Som

hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere fra

udlandet - i arbejdslandet. For personer, der bor i fx Tyskland, Sverige

eller Norge, og som har varigt arbejde i Danmark, gælder de almindelige

regler om beskatning af løn mv. i henholdsvis DBO'en mellem Danmark og

Tyskland og den nordiske DBO. Som altovervejende hovedregel betyder det,

at lønnen skal beskattes her i landet, og at der ved beregning af den

tyske, svenske eller norske skat gives skattenedsættelse efter DBO'en. Der

skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter samme regler,

som omtalt i afsnit

C.1.1.4 og

C.1 . Grænsegængere kan under særlige betingelser vælge

beskatning efter de nye grænsegængerregler i KSL §§ 5 A-D, således at

beskatningen i Danmark sker på stort set samme måde som for en fuldt

skattepligtig. Se endvidere LV

D.B.8 .

De gamle grænsegængerregler,

Sverige

Hvis medarbejderen er bosat i

Sverige og arbejdet udføres i Danmark, kan der imidlertid gælde særlige

regler efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle

grænsegængerregler.

Man kan ikke længere blive grænsegænger efter disse

regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der den 1. jan. 1997 opfyldte

vilkårerne for at være grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe

betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om

indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om ophævelse af

grænsegængerreglen samt TfS 1997, 20 (omtale af loven) og TfS 1997, 62

(DEP).

Løn til en medarbejder, der bor i det ene land og arbejder i det

andet, beskattes - efter de gamle regler for grænsegængere - kun i

bopælslandet, hvis følgende 3 betingelser alle er opfyldt:

Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i arbejdslandet.

Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er

indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.

Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende

periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994, 657 (TSS).

Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i

bopælslandet. Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som

hovedregel), og opholdet i bopælslandet skal hver gang omfatte mindst 2

dage. Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i bopælslandet med

blot en overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne

betingelse.

Reglerne gælder også for offentligt

ansatte.

Medarbejdere fra Sverige, der opfylder betingelserne for at

være gamle grænsegængere skal betale dansk AM-bidrag og SP-bidrag, men

ikke dansk skat af løn mv., jf. også afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag

til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994, 671.

Se også TfS 1999, 907 (LSR) hvor en

arbejdstager, der var bosiddende i Sverige, havde haft lønindkomst fra

Danmark i 1995 og 1996, som i medfør af grænsegængerreglen skulle

beskattes i Sverige. Indkomsten blev anset bidragspligtig i Danmark efter

AMFL § 7, således at arbejdstageren skulle betale AM-bidrag.

C.1.1.8 Arbejde ved drift af

Øresundsforbindelsen

I protokollen til den nordiske DBO er der

indsat en særregel om beskatningsret til indkomster og formue hos personer

og foretagender, som deltager i opførelsen og driften af faste

forbindelser over Øresund.

Reglen medfører, at foretagender og personer

i Danmark og Sverige kun beskattes i den stat, hvori foretagendet eller

personen er hjemmehørende.

Skattemæssigt hjemsted bestemmes af artikel

4 i overenskomsten. Personer og foretagender defineres i artikel 3 i

overenskomsten.

Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til

kyst), som Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det

betyder, at protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende

beskatningsretten til foretagender, der står for arbejdet med

landanlæggene i henholdsvis Danmark og Sverige samt de ansatte i den

forbindelse. Her anvendes de sædvanlige regler om beskatningsret i den

nordiske DBO.

Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande

end Sverige i opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt

at anvende de relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis

mellem Sverige og disse lande).

For så vidt angår bidragspligt gælder

der samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet. Se afsnit

C.1.1.1 -

C.1.1.4 .

Der kan også være tale om pligt til at betale

AM-bidrag og SP-bidrag ved arbejde i udlandet. Se afsnit

C.2 -

C.2.2 .

C.1.1.9 Studerende og turister

Selvom studerende og turister efter

hovedreglen ville blive fuldt skattepligtige ved ophold i Danmark på

mindst 6 måneder, gælder der en undtagelse for disse personer, jf. KSL §

8, stk. 2. Efter denne regel bliver studerende og turister først fuldt

skattepligtige, hvis opholdet inden for en 2-årsperiode overstiger i alt

365 dage. Skattepligten får i givet fald først virkning fra og med den

366. dag. Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer ikke

udfører erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet vedvarende er

fuldt skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland. Denne

såkaldte turistregel medfører dog ikke fritagelse for begrænset

skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende eller en turist,

der har arbejde som lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver

begrænset skattepligtig heraf. Se i øvrigt nærmere i LV

D.A.1.2 .

C.1.2 Fuld skattepligt

Fuld skattepligt indebærer, at al indkomst

som udgangspunkt beskattes i Danmark. Se afsnit

C.1 om bopæl og ophold og afgrænsningen af fuld og

begrænset skattepligt. Indgåede DBO'er og interne regler kan medføre

lempelse i beskatningen.

Dobbeltdomicil

Man taler om dobbeltdomicil, hvis

en person samtidig bliver anset for fuldt skattepligtig til 2 lande. I

DBO'erne er denne situation løst ved, at der er opstillet nogle kriterier,

der skal være afgørende for, i hvilket af de 2 lande personen primært skal

anses for hjemmehørende. Om disse kriterier henvises til LV

D.D og

D.E . Såfremt en dobbeltdomicileret person anses

for hjemmehørende i et andet land, borfalder den fulde danske skattepligt

ikke, men der tages på visse punkter højde for situationen ved

beskatningen.

C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet

Vurderingen af en udenlandsk arbejdsgivers

status med hensyn til hjemting, skattepligt, fast driftssted og pligt til

at have en befuldmægtiget er uafhængig af den ansattes

skattepligtsforhold, se derfor afsnit

C.1.1.1 vedrørende disse definitioner.

DBO'ernes

regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til

beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra 1.

dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en

arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her. Se også LV

D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention.

Offentligt ansatte beskattes efter alle DBO'er i den stat, de er udsendt

fra.

Lønmodtagere, der er fuldt skattepligtige og underlagt

AM-bidragspligt og SP-bidragspligt, kan eventuelt være socialt sikret i et

andet land efter EU-forordning 1408/71, eller fordi Danmark har indgået

aftale med landet om social sikring. Se afsnit

C.1 .

Ansatte hos virksomheder med

hjemting her i landet

Ved ansættelse hos en

arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved

udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf. § 43, stk.1. Der skal

desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, fordi personer,

der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som er fuldt

skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk.

1, litra a og pligtige at betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Ansatte hos udenlandske

virksomheder med fast driftssted her i landet

Hvis en udenlandsk virksomhed har

fast driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en

befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne

befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf.

AMFLbek.

nr. 1153 af 14.

december 2000

§ 4, jf. AMFL

§ 21, stk. 2.

Ansatte hos udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i

landet

Løn mv. til ansatte i udenlandske

virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,

er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b, og lønnen

udgør således ikke et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette berører dog ikke skattepligten. Se

desuden TfS 1996, 258. Der vil være tale om A-indkomst samt (principielt)

bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge

AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver

udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid

ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag

eller SP-bidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at Told Skat kan opkræve

bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette

fremgår også af afgørelsen i TfS 1996, 780 (TSS). Se endvidere afsnit

D.5 om indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en

fradragsberettiget pensionsordning efter PBL § 19, for en person, der er

bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 1, skal pensionsinstituttet indeholde

AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5. Se også afsnit

B.1.10 og

D.2.4 .

C.1.2.2 Lærere og forskere fra

udlandet

Udgangspunktet vedrørende skattepligt og

bidragspligt er det samme, som beskrevet ovenfor om lønmodtagere i afsnit

C.1.2.1 . Dvs. at lærere og forskere med ansættelse ved en

uddannelsesinstitution her i landet almindeligvis vil være både

skattepligtige og bidragspligtige af løn mv. derfra.

I en række DBO'er

er der imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller

lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene

stat, og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et

universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet

statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se

nærmere i den enkelte DBO og LV

D.E .

C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra

udlandet

Studerende og lærlinge fra udlandet vil

trods ophold på 6 måneder eller mere oftest først blive fuldt

skattepligtige på et senere tidspunkt, se afsnit

C.1.1.9 . I det omfang, de etablerer bopæl her, bliver de

dog fuldt skattepligtige ved opholdets begyndelse. I de fleste DBO'er er

der en regel om, at studerende, der opholder sig i et land (i dette

tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart

før opholdet var hjemmehørende i det andet land, ikke skal beskattes i

opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden for

opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller

uddannelse.

I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at

lønindkomst i forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er

nødvendig for den studerendes underhold, ikke beskattes.

Da der i de

forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det

ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land

beskatningsretten tilfalder.

Ligningsrådet fastsætter for hvert år

beløbet for, hvad der er nødvendigt for opholdet.

For 2001 udgør nødvendigt underhold 60.000

kr.

Se i øvrigt LV

D.E .

Med hensyn til pligt til at betale AM-bidrag og

SP-bidrag gælder de samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet,

i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit

C.1.2.1 .

Om muligheden for skattefritagelse for

studerende og forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV

D.F.3 .

C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere

fra udlandet

Eksperter

m.fl.

Ordningen med § 48

E-bruttobeskatning (25 pct. skat samt AM-bidrag og SP-bidrag) er valgfri

og omfatter lønnen for udlændinge, der bliver fuldt skattepligtige til

Danmark og tager ophold her i forbindelse med indgåelse af en

ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver for en periode på maksimalt

36 måneder.

Det er en

betingelse for beskatning efter KSL § 48 E, at den skattepligtige ikke

inden for de seneste tre år før ansættelsen har været fuld skattepligtig

til Danmark eller begrænset skattepligtig af lønindkomst eller indkomst

fra erhverv med fast driftssted i Danmark. Det er ligeledes en betingelse,

at den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til

tjeneste i udlandet i en årrække, hvorefter medarbejderen ansættes i

virksomheden/forskningsinstitutionen eller i en koncernforbundet

virksomhed i Danmark. Den skattepligtige må heller ikke forud for

ansættelsen have været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige

midler fra Danmark.

Den

maksimale opholdsperiode på 36 måneder kan opdeles, men skal være afviklet

inden for 10 år regnet fra begyndelsen af det første ophold i Danmark.

Den skattepligtige kan

opholde sig i indtil 48 måneder i Danmark på almindelige skattevilkår

efter udløbet af de 36 måneder. Det er en betingelse for beskatning efter

KSL § 48 E, at den pågældende skal udføre arbejde i Danmark.

Det er endvidere en betingelse for at

kunne vælge § 48 E-beskatning, at den månedlige løbende aflønning

overstiger et grundbeløb, som hvert år reguleres efter PSL § 20.

Minimumslønnen er for 2001 50.900 kr. efter AM-bidrag, ATP, SP-bidrag samt

udenlandske obligatoriske sociale bidrag, jf. LL § 8 M, stk. 2, jf. AMFL §

7, stk. 3 og 4, dvs. bidrag betalt i de lande, som er omfattet af

EF-forordning 1408/71 eller i de lande, hvormed Danmark har indgået aftale

om social sikring, se afsnit

C.1 .

Vedrørende samtlige betingelser for at

kunne anvende ordningen se LV

D.B.5.3 .

Forskere

Kravet om fuld skattepligt til Danmark

gælder ikke for forskere, hvis kvalifikationer er godkendt af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, eller personer, hvor et

forskningsråd attesterer, at den pågældende skal udføre forsknings- og

udviklingsarbejde i Danmark. Vederlagskravet gælder ikke for forskere,

hvis kvalifikationer er godkendt af en offentlig forskningsinstitution

eller et forskningsråd. Vederlagskravet gælder i fuldt omfang for

personer, der uden at være kvalificerede som forskere skal udføre

forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark.

Vederlag

mv.

Omfattet af § 48 E-beskatningen

er vederlaget i penge mv. Se i øvrigt nærmere LV

D.B.5 .

Personer omfattet af § 48 E er omfattet af

bidragspligten efter samme regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit

C.1.2.1 . Se også TfS 1993, 425 (DEP) om beløbsgrænsen

efter indførelsen af AM-bidrag.

Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48

E-beskatning kræver ikke skattemyndighedernes godkendelse, men

arbejdsgiveren kan rette henvendelse til told- og skatteregionen for at få

en forhåndsgodkendelse af, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit

G.9 . Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter de almindelige regler for

lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse og ansvar, se afsnit

K .

Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen

indsende oplysninger om navne og ansættelsesperioders længde vedrørende

personer, der bliver beskattet efter § 48

E.

C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i

Danmark

Personer, der bliver ansat i internationale

organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til

pligten til at svare skatter og afgifter til hjemlandet, vil kunne få

tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn.

Dette kan også

være tilfældet, hvis den pågældende organisation har domicil i Danmark og

beskæftiger herboende danskere.

Skattefritagelse gives efter ansøgning

til bopælskommunen. Se i øvrigt LV

D.A.3 om fremmede staters diplomater her i landet og LV

D.F.1 om internationale organisationer.

Ansatte ved

ambassaderne her i landet skal, selvom de evt. måtte være fuldt eller

begrænset skattepligtige og bidragspligtige, ikke betale AM-bidrag og

SP-bidrag af deres løn, som det fremgår af TfS 1996, 258 (TSS), idet deres

løn i ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a, og

dermed ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a. Afgørelsen i TfS

1996, 258 (TSS) medførte tilbagebetaling af AM-bidrag til de ansatte ved

ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder

(uden fast driftssted). Disse fuldt skattepligtige personer bliver

bidragspligtige af deres løn, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, men lønnen

udgør ikke et bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst)

og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder

sig i udlandet, generelle forhold

I det følgende beskrives reglerne for

A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har

bopæl i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i

udlandet.

Fuld eller begrænset

skattepligt

I Danmark skelnes mellem fuld og

begrænset skattepligt. Fuld skattepligt medfører globalbeskatning, dvs.

beskatning af al indkomst, også fra udlandet. Bopæl i Danmark medfører

fuld skattepligt jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, også selvom der tages ophold

i udlandet. Begrænset (eller ingen) skattepligt til Danmark, når personen

først har været fuldt skattepligtig, kan kun opnås ved fraflytning og

opgivelse af bopæl. Opgivelse af bopæl kan også være uopsigelig udlejning

i - som hovedregel - 3 år. For bopælsbegrebet i øvrigt, se

C.1 . Ved begrænset skattepligt er løn optjent i udlandet

ikke omfattet. Hvis der ikke er tale om fuld skattepligt til Danmark, skal

der ikke ske indeholdelse af A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i løn

optjent i udlandet.

Offentligt ansatte danske statsborgere, der

udsendes til tjeneste uden for riget, er omfattet af fuld skattepligt, og

det samme gælder under visse betingelser deres medrejsende familie. Det

følger af KSL § 1, stk. 1, nr. 4.

I det følgende er forudsat, at der er

tale om fuld skattepligt til Danmark. Skattepligten i opholdslandet

afhænger af de interne regler der.

Om indkomstopgørelse ved arbejde i

udlandet, når der er tale om fuldt skattepligtige, se LV

D.B.1 og

D.B.2 .

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9A og 9B kan udbetales af såvel danske

som udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed,

se afsnit

B.1.7.2 .

Udlandsopholdets

varighed

Udlandsopholdets varighed har

ingen indflydelse på den danske skattepligt. Så længe en person fortsat

har sin bopæl i Danmark, vil den pågældende stadig være fuldt

skattepligtig i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Muligheden for at

blive under dansk social sikring og for at være omfattet af rejsebegrebet

i LL § 9A kan dog påvirkes. Fuldt skattepligtige personer skal medregne

løn fra udlandet, når den samlede indkomst gøres op, uanset om arbejdet er

udført for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Beskatningsretten

vil dog efter de fleste DBO'er være hos arbejdslandet, hvis der er tale om

en udenlandsk arbejdsgiver (herunder en dansk virksomheds faste driftssted

i udlandet) eller arbejde i det pågældende land i mere end 183

dage.

Det er afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting

eller fast driftssted her i landet, eller om en arbejdsgiver uden hjemting

eller fast driftssted her i landet. Om hjemting og fast driftssted, se

afsnit

C.1.1.1 .

Visse interne danske lempelsesregler er

forbundet med opholdets længde, se afsnit

C.2.3 .

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Danmark har indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse

overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de

overenskomster, Danmark har indgået, har Danmark beskatningsretten til løn

til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i udlandet, med mindre

særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. statsborgerskab i

arbejdslandet). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er i

stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast

driftssted samt 183-dages reglen, som er omtalt de relevante steder. Selv

om en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal der

dog være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det efterfølgende

forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det

pågældende land. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det

alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat

beskatning i Danmark.

AM-bidrag, SP-bidrag - social

sikring

Det er en forudsætning for

betaling af AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag efter

AMFL. SP-bidraget følger stort set AM-bidraget, dog gælder der bl.a.

aldersmæssige begrænsninger for betaling af SP-bidrag, se afsnit

A.3 .

For lønmodtagere, der arbejder i udlandet, er en

af betingelserne for bidragspligt, at der er tale om en arbejdsgiver her i

landet, jf. AMFL, § 7, stk. 1. Told- og skatteregionerne afgør i

tvivlstilfælde, om der er tale en arbejdsgiver her i

landet.

EF-forordning 1408/71 om social sikring og mellemfolkelige

aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at bidragspligtige

personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL §

7, stk. 3 eller 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Der er kun

bidragspligt, hvis arbejdstageren efter forordningen er undergivet dansk

lovgivning om social sikring, jf. AMFL § 7, stk. 3, og ATP-lovens § 17 f,

stk. 1. For så vidt angår de mellemfolkelige aftaler bortfalder

bidragspligten, hvor dette for en eller flere af de sociale

sikringsydelser efter AMFL § 1 følger af den pågældende aftale, jf. AMFL §

7, stk. 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Told- og skatteregionerne

træffer afgørelse om eventuel fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag på

grund af sociale sikringsforhold, jf. afsnit .

J.3

J.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid

høres i disse sager.

Social sikring i andre lande end ovennævnte kan

ikke føre til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag.

Se afsnit

C.6 om social

sikring.

C.2.1 Lønmodtagere fra Danmark med dansk

arbejdsgiver

Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker alene

tilknytningen til Danmark på grund af hjemting eller fast

driftssted.

Hvis den udsendte er socialt sikret i et andet land, kan

han eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se afsnit

C.2 .

Ansættelse hos virksomheder

med hjemting her i landet

Når der foreligger et

ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der

indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk.

1.

Der skal desuden indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11 og SP-bidrag,

jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra

beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som

er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL §

7, stk. 1, litra a.

Ansættelse hos udenlandske

virksomheder med fast driftssted her i landet

Hvis en udenlandsk virksomhed har

fast driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en

befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne

befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag, jf. AMFL-bekendtgørelsen, §

4, jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Beskatningsretten efter

DBO'er

Efter DBO'erne er

beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold

for personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos

en arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her, afhængig af længden af lønmodtagerens

ophold i udlandet. Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en

periode (typisk indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder

beskatningsretten Danmark. Ved ophold i over 183 dage bevarer udlandet

beskatningsretten, idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har

beskatningsretten.

Opgørelsesperioden er som nævnt i nogle aftaler,

f.eks. i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland,

et kalenderår. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de

enkelte DBO'er.

Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast

driftssted i udlandet, se afsnit

C.2.2 .

For en skematisk fremstilling af mulighed for

trækfritagelse vedrørende A-skat, se afsnit

C.3.2 .

Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har

udsendt dem, uanset opholdets

længde.

C.2.2 Lønmodtagere med ansættelse hos

arbejdsgivere i udlandet, herunder ved en dansk virksomheds faste driftssted

i udlandet

Så længe en fuldt skattepligtig lønmodtager

arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal der som udgangspunkt

også indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, men en konkret vurdering

kan føre til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag og til fritagelse for

indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved et fast driftssted

i udlandet. Se nærmere i det følgende.

DBO'ernes regel om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold fører til beskatning af personer

(privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark, fra 1. dag i

arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse ved en dansk

virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV

D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de

enkelte DBO'er.

I disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for

indeholdelse af A-skat (men ikke for AM-bidrag eller SP-bidrag, hvor

fritagelsen administreres af told- og skatteregionerne), som vist i

skematisk form i afsnit

C.3.2 . Når det gælder bygge-, anlægs- og

monteringsarbejde, er der i de fleste DBO'er som nævnt i afsnit

C.1.1.1 en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast

driftssted. Hvis bygge- anlægs- eller monteringsarbejdet varer i højst 12

måneder, anses de ansatte altså for at have en dansk arbejdsgiver uden

fast driftssted i arbejdslandet og er dermed omfattet af afsnit

C.2.1 . Se desuden afsnit

C.3.1.2 for en skematisk fremstilling.

For så vidt

angår AM-bidraget og SP-bidraget vil en lønmodtager, der er beskæftiget

for en udenlandsk arbejdsgiver, ikke være omfattet af bidragspligten

ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Hvis der

er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet, kan der

være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller et

fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der

betales skat i udlandet.

Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som

en selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de

økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf.

SU 1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS). Der skal

desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske

virksomhed.

I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:

Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se

afsnit

C.1.1.1 om beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver

i Danmark.

Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det

arbejde, der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for

medarbejderne, udøves i udlandet.

Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds

opgaver.

Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale

vilkår.

Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer

sker under hensyn til arbejdet i udlandet.

Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets

udførelse afholdes som driftsudgifter i udlandet.

Der

er offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en række

afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort

oversigt over disse.

Det fremgår heraf, at kriterierne

primært er anvendelige på private virksomheders organisering af

forretningsmæssige aktiviteter. Når der er tale om ansættelsesforhold i

forbindelse med Danmarks ikke-indtægtsgivende engagementer i udlandet til

opfyldelse af internationalt aftalte forpligtelser, lægges der i stedet

særlig vægt på, hvem der har afholdt lønudgiften som driftsomkostning, og

hvem der har de overordnede instruktions- og

ledelsesbeføjelser.

SU 1994, 42 (TSS) (Ledelse i udlandet -

forældet vedr. Grønland).

SU 1994, 369 (Finansministeriets svar på

generel forespørgsel vedrørende en række forskellige

udlandsforhold).

TfS 1994, 193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt om

virksomheder, der modtager udlandslempelse - generel forespørgsel).

TfS

1994, 303 (TSS) (Datterselskaber, faste driftssteder og

repræsentationskontorer - generel forespørgsel).

TfS 1994, 670

(Ankenævnsafgørelse vedrørende bl.a. udstationerede).

TfS 1994, 671

(Ankenævnsafgørelse vedrørende grænsegængere).

TfS 1995, 123 (TSS)

(Arbejdsudleje).

TfS 1995, 288 (TSS) (Arbejde ved et

repræsentationskontor, hvor den ansatte var mest knyttet til

hovedvirksomheden i Danmark).

TfS 1996, 765 (TSS) (DANIDA-projekt -

arbejde for dansk virksomhed i udlandet).

TfS 1996, 780 (TSS)

(Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel til opkrævning).

TfS

1996, 810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet -

NATO).

TfS 1998, 17 (TSS) (Lønopdeling).

TfS 1998, 206

(Ankenævnsafgørelser vedrørende bl.a. ansættelsesforhold i forbindelse med

Danmarks ikke-indtægtsgivende engagementer i udlandet. I sådanne forhold

lægges der særlig vægt på, hvem der afholder lønudgiften som en

driftsomkostning, og hvem der har de overordnede instruktions- og

ledelsesbeføjelser).

TfS 1998, 715 (LSR) (Udsendelse fra den danske

stat til udlandet - FN).

TfS 1999, 655 (LSR) (Joint venture havde fast

driftssted i Uganda, udsendt medarbejder ikke bidragspligtig).

TfS

1999, 901 (LSR) (Projektmedarbejder ved genhusningsprojekt i Rusland havde

dansk arbejdsgiver).

TfS

2000, 22 (LSR) (En rejseleder, som var ansat i et dansk rejsebureau, og

som var beskæftiget i udlandet, skulle betale AM-bidrag i Danmark).

TfS

2000, 546 (LSR) (Udstationering i Malaysia, dansk arbejdsgiver,

bidragspligt, AM-bidrag ej omfattet af DBO).

TfS 2000, 613 (LSR) (En

EU-rådgiver, der var ansat og aflønnet af et dansk amt, skulle svare

AM-bidrag af løn optjent under arbejde i Bruxelles).

TfS 2000, 647

(LSR) (En FN-observatør, som var ansat og aflønnet af Forsvarsministeriet,

og som var udsendt til opgaver i Pakistan, var skattepligtig efter KSL §

1, stk. 1, nr. 4, men var fritaget for betaling af AM-bidrag i medfør af

konventionen mellem Danmark og Pakistan om social sikring).

TfS 2000,

727 (TSS) (En dansk repræsentation under Udenrigsministeriet i udlandet er

en dansk arbejdsgiver i arbejdsmarkedsfondslovens forstand, mens en

medarbejder fra Udenrigstjenesten, der ansætter privat hushjælp, ikke er

en dansk arbejdsgiver. Lokalt ansatte ved danske repræsentationer i

udlandet er således omfattet af AM-bidragspligt i det omfang, de er fuldt

skattepligtige til Danmark, mens personer, der udfører privat hushjælp for

ansatte ved danske repræsentationer i udlandet, ikke bliver

AM-bidragspligtige, uanset eventuel fuld skattepligt til Danmark).

C.2.3 Lempelse ved arbejde i udlandet efter

interne danske regler

Der er mulighed for lempelse i beskatningen

efter interne danske regler. Lempelsen omfatter ikke AM-bidrag og

SP-bidrag.

LL § 33

Efter LL § 33 kan der i visse

tilfælde lempes for skat betalt til udlandet, Grønland eller Færøerne af

kilder der. Der lempes højst for et beløb svarende til den danske skat af

indkomsten. Denne lempelsesregel kan ikke danne grundlag for

trækfritagelse i Danmark.

LL § 33 A

Der gælder det samme som i afsnit

C.2.1 , for så vidt angår arbejde i udlandet i mere end 6

måneder, så længe den pågældende stadig er fuldt skattepligtig i Danmark.

Der vil imidlertid ved arbejde i mindst 6 måneder uden for riget (Grønland

og Færøerne er en del af riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt

arbejde i Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på

højst 42 dage kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller

SP-bidrag) ifølge LL § 33 A ved skatteberegningen. Såfremt Danmark i

henhold til en DBO har beskatningsretten, gives der kun halv lempelse, jf.

LL § 33 A, stk. 3. Se nærmere om LL § 33 i LV

D.C . Der vil derfor også i videre omfang end ved korte

arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse for indeholdelse af

A-skat af kommunen, jf. afsnit

C.3.3 . Reglerne omfatter kun i et vist omfang offentligt

ansatte. I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet for

en virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og

monteringsarbejde i udlandet, er der som nævnt i afsnit

C.1.1.1 og

C.1.1.4 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land

som oftest en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted.

Se afsnit

C.3.1.2 for fordeling af beskatningsret i denne situation

for en fuldt skattepligtig, der er hjemmehørende i Danmark.

Med hensyn

til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde i

udlandet, se afsnit

C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en

udenlandsk arbejdsgiver, er

omtalt.

C.2.4 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet

(arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab her i landet

(udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en

andens virksomhed i udlandet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er

ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være

tale om arbejdsudleje. Se om en arbejdsudlejesituation TfS 1995, 123

(TSS).

Der er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at

arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf.

TfS 1997, 356. Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i

nogle af DBO'erne. Herefter vil de udlejede danske arbejdstagere i de

fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV

D.D.2 .

Trækfritagelse vil kunne udstedes, hvis der er

tale om exemptionslempelse i DBO'en eller om lempelse efter LL § 33 A, for

visse lande dog kun hvis der er dokumentation for, at der betales skat af

lønindkomsten i arbejdsstaten, se afsnit

C.3.3 .

Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i

forbindelse med udleje af arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997, 480

(TSS) samt LV

D.A.2.3 .

C.2.5 Grænsegængere med arbejde i

udlandet

Som hovedregel beskattes grænsegængere -

tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i arbejdslandet. Se desuden

afsnit

C.2 om AM-bidrag og

SP-bidrag.

De gamle grænsegængerregler,

Sverige

Hvis medarbejderen er bosat i

Danmark, og arbejdet udføres i Sverige, kan der imidlertid gælde særlige

regler efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle

grænsegængerregler. For disse regler, se afsnit

C.1.1.7 .

Medarbejdere med arbejde i Sverige, som

opfylder betingelserne for at være gamle grænsegængere, skal betale dansk

skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv.,

såfremt der ikke er tale om en dansk arbejdsgiver, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra a.

C.2.6 Arbejde i Grønland

Der skal indeholdes dansk A-skat efter de

almindelige regler i løn til personer, der af en arbejdsgiver med hjemting

eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i Grønland. Se

afsnit

C.2.1 .

Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis opholdet

dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat og

offentligt ansatte.

Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders varighed

anses arbejdstageren efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt

hjemmehørende i Grønland.

En del af den indeholdte skat vil derfor være

grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at

vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det

beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske

skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder.

Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og

KSLbekendtgørelsen, kapitel 14.

Hvis opholdet i Grønland ikke

overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen alene beskattes i Danmark,

forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin

sædvanlige arbejdsgiver. I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til

Grønland.

Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes

til:

Grønlands

Hjemmestyre

Skattedirektoratet

Danmarkskontoret

Pilestræde

52

1016 København K

Tlf. 33 69 34 00

Det kan i den

forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver

Vejledning for tilflyttere til Grønland - indeholdende de vigtigste regler

for personer, der skal beskattes i Grønland.

Om indeholdelsespligt, se

også afsnit

D .

Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis

Grønland er afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.

7.

Forskudsregistrering

For personer, som skal opholde

sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan

forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL §

53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i

mindre end 6 måneder.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6

måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan

forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører

ved fraflytning til en fremmed stat, jf.

LV D.E. Grønland

og TfS

1998, 43.

Fritagelse for dansk

skattetræk

1. I løn indtjent ved arbejde i

Grønland:

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6

måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter

kildeskatteloven i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde,

der udføres i Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i

Grønland.

Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes.

Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato,

arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske

forskudsregistreringsmyndighed.

Hvis betingelserne er opfyldt, giver

den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om,

at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland,

hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet,

Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune.

I almindelighed

vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D

til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk

efter KSL - blanket 01.006.

2. I pensionsydelser og andre

indtægter:

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst, og hvor

Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan bopælskommunen udstede

en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den

indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af

indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse

tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom

ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf.

LV D.E. Grønland

og TfS

1998, 43.

Indeholdelse af kildeskat til

Grønland

På baggrund af DBO'ens artikel 25

om indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der

fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i

KSLbekendtgørelsen, kapitel 14.

De indeholdte kildeskattebeløb

indbetales til Told- og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter

reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet.

For personer,

som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den

indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter

ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn mv. indtjent ved personligt

arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke

indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger

60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt

til Grønland, jf.

LV D.E. Grønland og TfS 1998,

43.

C.2.7 Arbejde på Færøerne

For Færøerne gælder for offentligt ansatte,

at lønnen beskattes på Færøerne, hvis arbejdet der i nogen periode eller

tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for en

12-måneders-periode. Danmark har dog beskatningsretten til

rejsegodtgørelse til offentligt ansatte i de første 5 år, jf. TfS 1999,

607. Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis Færøerne er afskåret

fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.

7.

C.2.8 Forskere og lærere fra Danmark

Udgangspunktet vedrørende indeholdelse af

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag er det samme, som beskrevet ovenfor i

afsnit

C.2.1 og afsnit

C.2.2 om lønmodtagere med arbejde i udlandet, forudsat at

forskeren eller læreren fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i

Danmark.

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit

C.1.2.2 , en såkaldt professorregel, hvorefter en professor

eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den

ene stat og som modtager vederlag for undervisning (eventuelt forskning)

ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i

det andet statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal

være fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde.

Se nærmere i den enkelte DBO og LV

D.E .

C.2.9 Studerende og lærlinge fra

Danmark

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit

C.1.2.3 , en regel om studerende og lærlinge.

Reglen

medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og

hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller

uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der

hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes

underhold, undervisning eller uddannelse.

Da der i de forskellige

DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den

enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten

tilfalder.

For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte

medfører f.eks. den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have

beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt

studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den

studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det

andet nordiske land.

Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om

studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af

artiklen om anden indkomst, jf. TfS 1992, 503 (TSS).

Om orlovsydelser i

forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS 1994, 225

(TSS).

Se i øvrigt LV

D.D om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte

DBO'er.

I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme

regler vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i

udlandet. Se afsnit

C.2.1 og

C.2.2 .

Ph.d.-studerende er ikke omfattet af DBO'ernes

regel om studerende, da der er tale om en overbygning på en videregående

uddannelse. Om studierejselegater for ph.d.-studerende, der er under

SU-ordningen, se afsnit

B.4.5 . Øvrige ph.d-studerende betragtes som

lønmodtagere.

C.2.10 Fuld skattepligt til Danmark i

øvrigt

Tjeneste om bord på dansk

skib

Danske statsborgere, hvis eneste

tilknytning her til landet består i at gøre tjeneste eller varigt opholde

sig om bord på et dansk indregistreret skib, bliver fuldt skattepligtige

til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 3.

Reglen omfatter dog

ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har bopæl i udlandet,

herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft bopæl her i

landet.

En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på

et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i

denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV

D.A.1.3 .

Der skal i disse tilfælde på samme måde som

for andre fuldt skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet

indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Arbejde for den danske stat

eller danske kommuner

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4

foreligger der fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske

stat eller danske kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner) er

udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af

bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland er en del

af riget. Se i øvrigt LV

D.A.1.4 .

Arbejde for den danske stat eller danske

kommuner medfører, at der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,

se som eksempel TfS 1996, 810 (TSS), hvor den pågældende blev

udstationeret af forsvaret. Se også TfS 1998, 715 (LSR).

Se også afgørelserne TfS 2000, 613 (LSR),

TfS 2000, 647 (LSR) og TfS 2000, 727 (TSS), som er refereret under afsnit

C.2.2 .

C.2.11 Deltagelse i internationalt arbejde i

udlandet

Personer, der bliver ansat i internationale

organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til

pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet (her Danmark),

vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn. Disse

regler vedrører normalt ikke bidrag. Her gælder derfor de almindelige

regler om bidrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf. afsnit

C.2.2 .

Skattefritagelse gives efter ansøgning til

bopælskommunen. Se i øvrigt LV

D.F.1 .

I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske

forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant

fritaget for beskatning og sociale bidrag i modtagerstaten af (bl.a.) alle

former for indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige

begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære)

repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og

modtagerstaten, jf. LV

D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de

enkelte DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her

fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.

Samme

fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for

indkomst hidrørende fra Danmark (herunder f.eks. orlovsydelser) gælder

endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans

husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i

modtagerstaten.

Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af

repræsentationens administrative og tekniske personale samt de

familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken

er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Fast bopæl

i Wienerkonventionens forstand er fast bopæl på tidspunktet for

ansættelsen ved repræsentationen, ikke efterfølgende etablering af fast

bopæl i opholdslandet, jf. LV

D.A.3 .

De af fritagelsen efter Wienerkonventionen

omfattede »tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige

efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er

skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og

heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til

denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer

ikke i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige

til denne efter reglerne for derboende. Se også LV

D.A.1.4 .

Der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

af løn mv. ved arbejde for den danske stat, som nævnt i afsnit

C.2.9 .

C.3 Skematiske opstillinger af beskatningsret,

trækfritagelse mv.

C.3.1 183-dages-reglen ved udenlandsk bygge- og

anlægsvirksomhed i Danmark

Bygge- og anlægsarbejde i

Danmark, udenlandsk virksomhed, DBO indgået

Nedenstående skema illustrerer

beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er

tale om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark og en lønmodtager fra

udlandet med arbejde i Danmark. Beskatningsretten er afhængig af dels

lønmodtagerens antal dage i Danmark (højst 183 dage eller mere end 183

dage), og bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst 12 måneder eller mere

end 12 måneder). Det er en forudsætning, at både virksomhed og lønmodtager

er hjemmehørende i det land, hvormed der er indgået DBO. Se desuden afsnit

C.1.1.1 og

C.1.1.4 .

Udenlandsk bygge- og

anlægsarbejde i en periode på højst 12 måneder.

Udenlandsk bygge- og

anlægsarbejde i en periode på mere end 12 måneder.

Virksomheden

Det andet land har

beskatningsretten efter art. 5 og art. 7 (skattepligt efter KSL § 2,

stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1, litra a).

Pligt

til at have befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 4 (mulighed for

dispensation). Dermed udbetales A-indkomst. Pligt til at indeholde

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for lønmodtagere.

Danmark har

beskatningsretten fra 1. dag efter art. 5 og art. 7 (skattepligt

efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1, litra

a).

Pligt til at have befuldmægtiget efter KSL § 46,

stk. 4 (mulighed for dispensation). Dermed udbetales A-indkomst.

Pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for

lønmodtagere.

Lønmodtager med ophold i

Danmark i 183 dage eller derunder inden for et kalenderår/

12-måneders periode

Det andet land har

beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2

(evt. skattepligt

efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder

kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §

2, stk. 1, litra a).

Danmark har

beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1

(evt. skattepligt

efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder

kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §

2, stk. 1, litra a).

Lønmodtager med ophold i

Danmark i mere end 183 dage inden for et kalenderår/ 12-måneders

periode

Danmark har

beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1

(evt. skattepligt

efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder

kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §

2, stk. 1, litra a).

Danmark har

beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1

(evt. skattepligt

efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder

kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §

2, stk. 1, litra a).

Kommentarer til skemaet:

Skemaet er

opstillet på baggrund af OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12

måneders periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den

konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er

afgørende for retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en

12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder

f.eks. DBO'erne mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg,

New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika,

Tjekkiet og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel

for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder f.eks. DBO'en mellem

Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.

Andre DBO'er med Danmark har

en 9-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og

Grækenland. Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det

gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i

TfS 1996, 460.

Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan

gennemføre en beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke

nødvendigvis betydning for muligheden for beskatningen af medarbejderne.

Det forhold, at der efter en DBO først er fast driftssted efter 12 måneder

påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk.

4. Denne pligt er relateret til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, litra

d eller SEL § 2, stk 1, litra a. Da løn udbetalt af en befuldmægtiget er

A-indkomst, er der i alle tilfælde i skemaet skattepligt for

lønmodtageren, og indkomsten vil udgøre bidragsgrundlag for AM-bidrag og

SP-bidrag. Skattepligten udmønter sig kun i beskatning i det omfang,

Danmark har beskatningsretten. Lønmodtageren kan konkret være fritaget for

betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet.

For

medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund af

OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end

183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig

samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonventions artikel 15 og de

enkelte DBO'er. Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver

her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der

dansk beskatningsret fra første

dag.

C.3.2 183-dages-reglen ved dansk bygge- og

anlægsvirksomhed i udlandet

Bygge- og anlægsarbejde i

udlandet, dansk virksomhed, DBO indgået

Nedenstående skema illustrerer

beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er

tale om dansk bygge- og anlægsvirksomhed i udlandet og en lønmodtager, der

er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Beskatningsretten er

afhængig af dels lønmodtagerens antal dage i arbejdslandet (højst 183 dage

eller mere end 183 dage), dels bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst

12 måneder eller mere end 12 måneder). Se desuden afsnit

C.2.2 .

Selvom Danmark har beskatningsretten, kan der

godt være tale om lempelse efter LL § 33 A, se afsnit

C.3.3 .

Dansk virksomhed med bygge-

og anlægsarbejde i udlandet i en periode på højst 12

måneder.

Dansk virksomhed med bygge-

og anlægsarbejde i udlandet i en periode på over 12

måneder.

Virksomheden

Danmark har

beskatningsretten efter art. 5 og art. 7.

Det andet land har

beskatningsretten efter art. 5 og art. 7.

Lønmodtager med ophold i

udlandet i 183 dage eller derunder inden for et kalenderår/

12-måneders periode

Danmark har

beskatningsretten efter art. 15, stk. 2.

Det andet land har

beskatningsretten efter art. 15, stk. 1.

Lønmodtager med ophold i

udlandet i mere end 183 dage inden for et kalenderår/ 12-måneders

periode

Det andet land har

beskatningsretten efter art. 15, stk. 1.

Det andet land har

beskatningsretten efter art. 15, stk.

1.

Kommentarer til

skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af OECD's

modelkonvention, hvor der gælder en 12-måneders-periode som betingelse for

fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem Danmark og det

relevante land, der i sidste ende er afgørende for retsstillingen.

En

lang række DBO'er med Danmark har en 12-måneders-regel. Det gælder f.eks.

DBO'en mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New

Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet

og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel. Det gælder

f.eks. DBO'en mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet. Andre

DBO'er med Danmark har en 9-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en

mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få DBO'er indeholder ikke en

bygge-/anlægsregel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Frankrig.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund

af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end

183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig

samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV

D.D.2 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Med

hensyn til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde

i udlandet, se afsnit

C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en

udenlandsk arbejdsgiver, er

omtalt.

C.3.3 Beskatningsret til lønindkomst ifølge en

DBO ved arbejde i Danmark

Nedenstående skema viser beskatningsretten

til udenlandske lønmodtageres lønindkomst i Danmark som følge af en DBO.

Offentligt ansatte er ikke omfattet, da den pågældende udenlandske stat

har beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet

her.

Udenlandsk arbejdsgiver uden

fast driftssted i Danmark.

Udenlandsk arbejdsgiver med

fast driftssted i Danmark.

Højst 183 dages ophold i

arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders

periode

Det andet land har

beskatningsretten.

Danmark har

beskatningsretten.

Mere end 183 dages ophold

i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders

periode

Danmark har

beskatningsretten.

Danmark har

beskatningsretten.

Selvom Danmark har beskatningsretten, skal der være

intern hjemmel til beskatning.

Bemærk, at der gælder særlige regler

for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted

ifølge en DBO, se også afsnit

C.1.1.4 og

C.3.1.1 .

C.3.4 Beskatningsret og mulighed for

trækfritagelse til lønindkomst ifølge en DBO ved arbejde i

udlandet

Nedenstående skema viser lønmodtageres

mulighed for at opnå trækfritagelse pga. af en DBO, når de har arbejde i

udlandet. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da Danmark har

beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet i

udlandet.

Trækfritagelse pga.

DBO

Arbejde i udlandet.

Dansk arbejdsgiver uden fast

driftssted i arbejdslandet.

Dansk arbejdsgiver med fast

driftssted i arbejdslandet.

Højst 183 dages ophold i

arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders

periode

Danmark har

beskatningsretten.

A-skat til Danmark, trækfritagelse (01.006,

01.007 eller 02.016 NT2) kan ikke udstedes.

Arbejdslandet har

beskatningsretten. Forskudsskat til arbejdslandet, trækfritagelse

(01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan udstedes.

Mere end 183 dages ophold

i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders

periode

Arbejdslandet har

beskatningsretten.

Forskudsskat til arbejdslandet -

trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan

udstedes.

Arbejdslandet har

beskatningsretten.

Forskudsskat til arbejdslandet -

trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan

udstedes.

Kommentar

til skemaet:

Ved arbejde i f.eks. Belgien, Finland, Frankrig,

Holland, Island, Luxembourg, Norge, Polen, Sverige og Tyskland - samt hvis

lønmodtageren ikke er dansk statsborger, USA - kan fritagelse for

indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer,

at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se

herom KSL § 62 D.

Bemærk, at der gælder særlige regler for, hvornår

bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted ifølge en

DBO, se også afsnit

C.2.1 og

C.3.1.2 .

C.3.5 Mulighed for lempelse og trækfritagelse

efter LL §§ 33 og 33 A

I selve DBO'erne er anvist lempelsesmetoder,

men der kan også være mulighed for lempelse efter interne danske regler i

LL §§ 33 og 33 A.

LL 33 A

Ved arbejde i mindst 6 måneder i

udlandet (uden for riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i

Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42

dage vil der kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller

SP-bidrag) ifølge LL § 33 A. Grønland og Færøerne er en del af riget.

Offentligt ansatte er kun omfattet af reglen, hvis de ikke modtager

ydelser efter LL § 7, litra r eller LL § 9 A, og hvis deres løn er fastsat

i henhold til en individuel aftale. Der er tale om exemptionslempelse,

dvs. at den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet,

lempes.

Såfremt Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten,

gives der kun halv lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 3.

Nedenstående

skema illustrerer mulighed for lempelse og trækfritagelse efter LL §§ 33

og 33 A. Det forudsættes, at lønmodtageren kun har indkomst fra

udlandet.

LL § 33

Lempelse efter LL § 33 er

creditlempelse, dvs. at der lempes for skat betalt i udlandet, dog højst

for den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet. LL §

33 indeholder ingen krav til ophold i udlandet eller tidsmæssige krav, men

hvis forholdet er omfattet af LL 33 A, kan § 33 ikke anvendes.

Lønmodtageren opfylder ikke

kravene i LL § 33 A.

Ophold i udlandet i mindst 6

måneder og øvrige betingelser for LL § 33 A opfyldt (max. 42 dage i

Danmark, kun nødvendigt arbejde i Danmark).

Der er ingen

DBO

Lempelse efter LL § 33 (skat

betalt i udlandet, dog højst den danske skat af indkomsten).

Der

kan ikke udstedes trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A,

stk. 1 for den danske skat af indkomsten.

Der kan udstedes

trækfritagelse.

Det andet land har

beskatningsretten ifølge DBO

Lempelse efter LL § 33 (skat

betalt i udlandet, dog højst den danske skat af indkomsten).

Der

kan ikke udstedes trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A,

stk. 1 for den danske skat af indkomsten.

Der kan udstedes

trækfritagelse.

Danmark har

beskatningsretten ifølge DBO

Ingen lempelse.

Der kan

ikke udstedes trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A,

stk. 4 (halv lempelse).

Der kan ikke udstedes

trækfritagelse.

Kommentar til skemaet:

Ved arbejde i f.eks.

Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Island, Luxembourg, Norge, Polen,

Sverige og Tyskland - samt hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger,

USA - kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den

skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af

lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62

D.

C.3.6 Supplerende skemaer

De skematiske opstillinger af

beskatningsret, trækgrundlag mv. i afsnit

C.3.1 - C.3.5 kan suppleres med nedenstående

skemaer:

Lønindkomst1 -dansk

lønmodtager med arbejde i udlandet (fuld skattepligt jf. KSL §

12)

Opholdets varighed i

udlandet (arbejdslandet)

Vederlaget fra en dansk

arbejdsgiver, dvs:

- arbejdsgiver med hjemting3 i

Danmark

- udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted4

i Danmark

Vederlaget fra en udenlandsk

arbejdsgiver, dvs:

- dansk arbejdsgiver med fast

driftssted4 i udlandet

- udenlandsk arbejdsgiver (uden

fast driftssted4 i Danmark)

Højst 183 dage indenfor

et kalenderår, evt. en 12-måneders periode5

A-skat6

AM-bidrag7 og

SP-bidrag8 når arbejde i:

- land hvormed Danmark ikke

har indgået social sikringsaftale

- land hvormed Danmark har

indgået social sikringsaftale, men hvor ansatte er forblevet under

dansk social sikring

I andre tilfælde ingen AM-bidrag

og SP-bidrag9

Ingen

A-skat11

Ingen AM-bidrag og

SP-bidrag12

Mere end 183 dage

indenfor et kalenderår, evt. en 12-måneders

periode5

Ingen A-skat hvis

fritagelse10

AM-bidrag7 og

SP-bidrag8 når arbejde i:

- land hvormed Danmark ikke

har indgået social sikringsaftale

- land hvormed Danmark har

indgået social sikringsaftale, men hvor ansatte er forblevet under

dansk social sikring

I andre tilfælde ingen AM-bidrag

og SP-bidrag9

Ingen

A-skat11

Ingen AM-bidrag og

SP-bidrag12

Noter:

Skemaet gælder kun almindelige lønmodtagere. For andre grupper se

afsnit

C.2 .

Afgørelse af om en ansat er fuld skattepligtig til Danmark henhører

under kommunens kompetence. Hvis skattepligt efter KSL § 1 ophører, skal

der hverken indeholdes/betales A-skat eller AM-bidrag og SP-bidrag, jf.

KSL § 2, stk. 1, litra a henholdsvis AMFL § 7, stk. 1, litra a

modsætningsvis.

Se nærmere i afsnit

C.2.1 og

C.1.1.1 .

Se nærmere i afsnit

C.2.1 .

Se nærmere i den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel

15.

KSL § 46, stk. 1. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her

§ 46, stk. 4.

AMFL § 11. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her

AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2.

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Dokumentationskravet foreskriver, at det af arbejdsgiverens regnskab

og øvrige bilagsmateriale skal fremgå, at den ansatte reelt har opholdt

sig og arbejdet i et af landene, hvormed Danmark har indgået aftale om

social sikring, og at der er betalt social sikring for den pågældende i

arbejdslandet.

Der skal i de fleste tilfælde betales forskudsskat til udlandet, og

der vil kunne opnås dansk trækfritagelse. Det er kommunens kompentence.

Der skal i de fleste tilfælde betales forskudsskat til udlandet.

Under alle omstændigheder skal der ikke indeholdes A-skat, idet der ikke

er tale om dansk arbejdsgiver (dvs. arbejdsgiver uden hjemting eller

fast driftssted i Danmark, og ej heller befuldmægtiget med hjemting i

Danmark), jf. KSL §§ 44 b og 46, stk. 5 modsætningsvis.

AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1

modsætningsvis.

Lønindkomst1

-udenlandsk lønmodtager arbejder i Danmark (bopæl i

udlandet)

Vederlaget fra en dansk

arbejdsgiver, dvs:

- arbejdsgiver med hjemting2 i

Danmark

- udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted3

i Danmark

Vederlaget fra en udenlandsk

arbejdsgiver, dvs:

- udenlandsk arbejdsgiver uden

hjemting2 i Danmark

- udenlandsk arbejdsgiver uden

fast driftssted3 i Danmark

A-skat4

AM-bidrag5 og

SP-bidrag6

- Dog ikke AM-bidrag og SP-bidrag,

hvis den ansattes hjemland er omfattet af social sikringsaftale og

den ansatte er forblevet social sikret i hjemlandet7

A-skat

- Når løn via

befuldmægtiget8

I andre tilfælde ingen

A-skat9

Ingen AM-bidrag og

SP-bidrag10

A-skat4

AM-bidrag5 og

SP-bidrag6

- Dog ikke AM-bidrag og SP-bidrag, hvis den

ansattes hjemland er omfattet af sovial sikringsaftale og den

ansatte er forblevet social sikret i hjemlandet

Noter:

Skemaet gælder kun almindelige lønmodtagere. For andre grupper se

afsnit

C.1 . For udenlandske lønmodtagere, der arbejder i

Danmark for en udenlandsk bygge- og anlægsvirksomhed se afsnit

C.1.1.4 .

Se nærmere i afsnit

C.1.1.1 .

Se nærmere i afsnit

C.1.1.1 . Om triangulære tilfælde (ansat fra udland A med

arbejdsgiver i udland B arbejder i Danmark i under 183 dage, gælder at

fast driftssted afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og udland B, se afsnit

C.1.1.4 om specielt byggevirksomheder).

KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a (ophold i Danmark under 6

måneder) henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 2 (ophold i Danmark i mindst 6

måneder), jf. § 43, stk. 1.

AMFL § 11. For udenlandsk indkomst med fast driftssted her, AMFLbek.

nr. 1153 af 14. dec. 2000, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2.

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Dokumentationskravet medfører, at arbejdsgiveren skal opbevare kopi

af blanket E 101, E 102 eller E 103 eller dokumentation udstedt af

kompetent social sikringsmyndighed i hjemlandet.

KSL § 46, stk. 5.

Der skal ikke indeholdes A-skat, idet der ikke er tale om dansk

arbejdsgiver (dvs. arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted i

Danmark, og ej heller befuldmægtiget med hjemting i Danmark), jf. KSL §

44 b og § 46, stk. 5 modsætningsvis. I øvrigt gælder, at for ophold i

Danmark under 6 måneder bliver den ansatte ikke skattepligtig til

Danmark, pga. reglen i KSL § 44, litra b om at indkomsten ikke er

A-indkomst. For ophold i Danmark i mindst 6 måneder bliver den ansatte

skattepligtig, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 2, men der er ikke tale om

A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b.

Hverken omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra a eller af ATP-lovens §

17 f, stk. 1.

Arbejdsudleje1

Personer2, der

udlejes af dansk arbejdsgiver3

Personer13, der

lejes hos en udenlandsk virksomhed/

arbejdsgiver5

Person udlejes til anden

dansk virksomhed3

- A-skat6

-

AM-bidrag7 og SP-bidrag8

- der skal

indsendes almindelig

lønoplysningsseddel9

Person udlejes til

udenlandsk virksomhed/arbejdsgiver4

- Ingen A-skat,

hvis fritagelse10, 11

- ingen AM-bidrag og

SP-bidrag12

- der skal indsendes

lønoplysningsseddel9

Den danske virksomhed

(hvervgiveren) skal indeholde:

- 30 pct. A-skat

(arbejdsudlejeskat)14

- AM-bidrag15 og

SP-bidrag8

- der skal ikke indsendes

lønoplysningsseddel16

Noter:

Der kan være tale om arbejdsudleje, hvis en virksomhed (udlejeren)

stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en anden

virksomhed (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller

bærer risikoen for arbejdsresultatet. Det specielle ved

arbejdsudlejesituationen er, at lønmodtageren fortsat formelt er i et

ansættelsesforhold til udlejeren og modtager lønnen fra denne, samtidig

med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for

arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den udlejede lønmodtagers

indsats. Se afsnit

C.1.1.2 og

C.2.4 , LV

D.A.2.3 og

D.D.2 samt cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 42.

Det forudsættes, at de ansatte lønmodtagere er fuldt skattepligtige

til Danmark, jf. KSL § 1.

Dvs. tale om arbejdsgiver/virksomhed med hjemting i Danmark, eller

udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark. Se nærmere i

afsnit

C.1.1.1 og

C.2.1 .

Dvs. tale om udenlandsk arbejdsgiver/virksomhed uden hjemting eller

fast driftssted i Danmark, eller dansk arbejdsgiver/virksomhed med fast

driftssted i udlandet.

Dvs. udlejeren er en udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller

fast driftssted i Danmark.

KSL § 46, stk. 1, jf. KSL § 43, stk. 1. For udenlandsk virksomhed

med fast driftssted her KSL § 46, stk. 4.

AMFL § 11. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her

AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2.

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

SKL § 7, stk. 1, nr. 1.

Om der kan gives trækfritagelse henhører under kommunens kompetence.

Der vil normalt kunne opnås trækfritagelse, idet 183-dages reglen

normalt fraviges ved arbejdsudleje, således at arbejdslandet har

beskatningsretten til lønindkomsten fra 1. dag.

Hvis der ikke kan opnås trækfritagelse, skal der indeholdes A-skat,

jf. KSL § 46, stk. 1. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her

se KSL § 46, stk. 4.

Hverken omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra a eller ATP-lovens § 17

f, stk. 1.

Det forudsættes, at de ansatte lønmodtagere ikke er fuldt

skattepligtige til Danmark efter KSL § 1. Hvis de er fuldt

skattepligtige, jf. KSL § 1, er der også tale om A-indkomst, jf. KSL §

43, stk. 2, litra h, men den særlige regel om 30 pct. arbejdsudlejeskat,

jf. KSL § 48 B, gælder alene begrænset skattepligtige.

Den udenlandske arbejdstager bliver begrænset skattepligtig, jf. KSL

§ 2, stk.1, litra c. Den danske hvervgiver er indeholdelsespligtig, jf.

KSL § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, litra h. Der skal indeholdes en

endelig A-skat på 30 pct. brutto, jf. KSL §§ 2, stk. 3 og 48 B. Ved

opgørelsen af trækgrundlaget må den danske arbejdsgiver (hvervgiveren)

skaffe sig oplysning om, hvor stor en del af vederlaget til udlejeren,

der skal anses som vederlag til den udlejede arbejdstager, jf. LV

D.A.2.3 . Bemærk, at hvis en dansk virksomhed, som

befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver, udbetaler lønnen til

arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den

almindelige regel i KSL § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 5. Se LV

D.A.2.3 . I så fald skal der ikke betales 30 pct.

arbejdsudlejeskat.

AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c.

Bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Ingen hjemmel. Skatten er i øvrigt endelig, jf. KSL § 2, stk.

3.

1

1

C.4 Personer med bopæl i udlandet med andre

indkomster fra Danmark

I det følgende beskrives reglerne om

A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har

bopæl i udlandet, men som har andre indkomster fra Danmark end

løn.

C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra

Danmark

Udbytte og

afståelsessummer

Personer, som er bosat i udlandet

og ejer aktier, anparter mv. i danske selskaber, hvor deltagerne ikke

hæfter personligt, er begrænset skattepligtige af udbytte, der udloddes af

sådanne selskaber, jf. LL § 16 A, stk. 1,

bortset fra udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i ABL § 2 d, stk.

2,

og af afståelsessummer

omfattet af LL § 16 B. Den begrænsede skattepligt fremgår af KSL § 2, stk.

1, litra f. Der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag.

Den

begrænsede skattepligt af udbytte afgøres med en endelig skat på 25 pct.,

jf. KSL § 2, stk. 4, jf. §§ 65 eller 65 A og KSLbek. kap. 11.

I særlige

situationer vil der ikke være foretaget indeholdelse, fortrinsvis i

tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I så fald vil udbyttet skulle

selvangives. Se nærmere LV

D.A.2.6 og

D.B.6.1 (udbytteindtægt) samt LV

S.F.1.2 (maskeret udbytte).

I DBO'er mellem Danmark og

andre lande, kan Danmark helt eller delvist have afgivet beskatningsretten

til udbytte. Dette fritager ikke for indeholdelse af 25 pct. udbytteskat,

med mindre andet måtte være bestemt, se TSS-cirk. 1993-12, der reducerer

udbytteskatten i visse tilfælde, hvor aktierne er registreret i

VP-centralen, se LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel

10.

Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at

beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,

hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og

fremgår af de enkelte DBO'er. Se også herom LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 10, hvor

de danske kildeskattesatser er

gengivet.

Renter

Renter fra kilder her i landet

medfører begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h.

Med renter sidestilles

udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i ABL

§ 2 d, stk. 2.

Der skal ikke

betales AM-bidrag eller SP-bidrag.

Den begrænsede skattepligt efter

denne bestemmelse omfatter kun personer, som har været fuldt

skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 5

år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter denne

bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede

skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt pr. 18.

feb. 1987 eller senere.

Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal

som hovedregel beskattes med 30 pct., jf. KSL § 2, stk.

5.

Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted

her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter

skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere LV

D.A.2.4 .

I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan

Danmark have afgivet beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte

DBO'er.

Royalty

Ved royalty forstås ethvert

vederlag, der modtages for afståelse af retten til at anvende ethvert

patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk.

4.

Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra Danmark,

er begrænset skattepligtige af de modtagne beløb, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra i. Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i

Danmark, jf. KSL § 65 C, stk. 1, se også LV

D.A.2.8 . Der skal ikke betales AM-bidrag eller

SP-bidrag.

I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt

eller delvist have afgivet beskatningsretten til royalty.

Efter de

fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land, hvor modtageren er

hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af

royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser med satser på

typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.

Uanset

dette bevirker de danske regler om begrænset skattepligt, at en udbetaler

af royalty, der er hjemmehørende i Danmark, skal indeholde skat med 30

pct., med mindre andet måtte være

bestemt.

C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra

Danmark

Honorarer

Honorarer, der er B-indkomst, er

ikke omfattet af begrænset skattepligt, med mindre den indtægtsgivende

virksomhed udøves fra en lokalitet her i landet, som personen selv

disponerer over, se TfS 1998, 556 om en person, der ikke ansås for at have

fast sted i Danmark. Se også afsnit

B.2 og afsnit

C.1.1.3 .

Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at

beskatningsretten til honorarer for udøvelse af selvstændig virksomhed er

tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land.

Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen lokalitet (fast

sted), hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have ret til at

beskatte. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de

enkelte DBO'er.

Bestyrelseshonorar

Bestyrelseshonorarer er omfattet

af begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2,

litra a, og § 20 i KSLbek. Se også afsnit

B.2.2 og LV

D.A.2.2 . Det betyder ikke noget for den begrænsede

skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der skal ikke betales

AM-bidrag eller SP-bidrag.

Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt

det land, hvor et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet

formodes udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte

DBO'er.

Konsulenthonorar

For så vidt angår vederlag til en

rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for en virksomhed her i

landet, kan dette vederlag i visse tilfælde, når vederlaget ikke er

omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, blive omfattet af begrænset

skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i.

Konsulenter er ikke bidragspligtige af honorarne, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra c.

Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt

skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en

betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste

5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et

selskab mv., lægges der ved afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer

eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

lov nr. 844 af 4. sep. 2000

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier mv.

(aktieavancebeskatningsloven), § 11, stk. 3

, finder tilsvarende anvendelse. Er den

udbetalende virksomhed personligt ejet, lægges der vægt på, om den

pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer

gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

Som eksempel kan

nævnes TfS 1998, 354 HD. Skatteyderens skattepligt var ophørt ved udrejse

til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk

selskab. Efter fraflytningen udførte klageren fortsat arbejde for dette

selskab i England, ligesom han blev ansat som administrerende direktør i

det engelske datterselskab. Vederlaget fra det danske selskab ansås for

omfattet af bestemmelsen i KSL § 43, stk. 2, litra i, om vederlag, der

modtages som rådgiver, konsulent

mv.

C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra

Danmark

Den begrænsede skattepligt omfatter også

pension, ventepenge, folkepension, invalidepension og andre skattepligtige

sociale ydelser, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra

a-g, jf. § 20 i KSLbek. Se også afsnit

B.5 og LV

D.A.2.2 .

Efter DBO'erne kan beskatningsretten være

tillagt bopælslandet, således at der ikke er mulighed for at beskatte.

I Landskatterettens kendelse

gengivet i TfS 2000, 432 hvor en person var bidragspligtig til Danmark af

løbende pensionsudbetalinger fra en bank i Danmark, fandtes AM-bidrag ikke

at kunne anses for en skat omfattet af DBO´en.

Der er dog en række DBO'er, hvor

kildelandet har en beskatningsret til sociale ydelser. Det gælder f.eks.

DBO'en med Belgien, Grækenland, Tyskland og Norden.

Endvidere kan

henvises til TfS 1998, 306 DEP om sociale ydelser og DBO'er samt TfS 1998,

635 ØLD. Om forældreorlovsydelse, se TfS 1998, 640

LSR.

C.5 Personer med bopæl i Danmark med andre

indkomster fra udlandet

I det følgende beskrives reglerne om

beskatning af personer, der har bopæl i Danmark, men som har andre

indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse tilfælde afhænge af de

andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat af indkomsten. Der

kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive tale om lempelse

for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.

For

personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle omstændigheder i

skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit

C.2 nævnte globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte

indkomster er

bidragspligtige.

C.5.1 Udbytte, rente og royalty fra

udlandet

Udbytte fra

udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes

udbytte i det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark).

Dog har det land, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende,

typisk ret til at beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en

noget lavere procent, hvis udbyttemodtager er et moderselskab.

Procentsatserne varierer og fremgår af de enkelte DBO'er.

Om

beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler se også LV

S.F.1.1.2 .

Renter fra

udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes

renter kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er

er det land, hvorfra udbetalingen af renter finder sted, dog tillagt

retten til at beskatte renterne med en vis procentsats på f.eks. 15 pct.

Procentsatsen fremgår af de enkelte

DBO'er.

Royalty fra

udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes

royalties kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række

DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af royalty finder sted, tillagt

retten til at beskatte ydelser med satser på typisk 5-15 pct.

Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.

I Landsskatterettens

kendelse gengivet i TfS 1998, 223 var en person lønansat forsker ved et

universitet i Danmark. I 1983 afhændede han brugsretten til en patenteret

ide til et tysk firma. Som vederlag herfor modtog han en løbende indtægt.

Vederlaget blev af Landsskatteretten anset for betaling for en

immaterialret, som ikke kunne begrunde bidragspligt i henhold til

AMFL.

C.5.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra

udlandet

Honorarer

Efter DBO'erne vil det normalt

gælde, at beskatningsretten til honorarer er tillagt personens hjemland,

selv om virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det andet

land disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden

udøves, vil dette land have ret til at beskatte. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de

enkelte DBO'er. Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra c.

Bestyrelseshonorar

Efter DBO'erne er

beskatningsretten til bestyrelseshonorarer tillagt det land, hvor et

selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det

land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV

D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte

DBO'er. Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorarer fra udenlandske

selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet, er ikke

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra

c.

C.5.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra

udlandet

Efter DBO'erne kan beskatningsretten til

disse indkomster være tillagt bopælslandet (Danmark).

Der er dog en

række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til sociale ydelser.

Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland og

Norden.

C.6 Social sikring

Personer, der kommer til Danmark for at

arbejde, og personer herfra, der arbejder i udlandet, skal forholde sig

til regler om social sikring. Det enkelte lands regler om social sikring

skal være opfyldt, før en person har ret til sociale sikringsydelser, men

i forbindelse med internationale forhold er spørgsmålet i første omgang,

hvilket lands lovgivning, den enkelte lønmodtager er

undergivet.

C.6.1 Aftalegrundlag og geografisk

anvendelsesområde

Danmark har indgået aftaler med en række

lande om social sikring. EF-forordning 1408/71 gælder inden for hele

EØS-området, som består af Belgien, Danmark, Finland, Frankrig,

Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg,

Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Derudover er indgået mellemfolkelige aftaler med Canada, Chile, Israel,

Kroatien, Makedonien, Marokko, New Zealand, Pakistan, Schweiz, Slovenien

og Tyrkiet.

EF-forordningen gælder for personer, der er

statsborgere i et EØS-land. Ved arbejde i de nordiske lande gælder

reglerne dog for alle uanset statsborgerskab pga. en nordisk konvention.

Nedenfor er hovedreglerne i ordningen beskrevet.

For de

mellemfolkelige aftaler gælder forskellige regler fra aftale til aftale.

Det er derfor altid nødvendigt at se på den enkelte aftale. Der er dog

visse fælles hovedtræk i aftalerne, som er beskrevet

nedenfor.

I Danmark administrerer Den Sociale

Sikringsstyrelse dele af EF-forordningen og de mellemfolkelige

aftaler.

C.6.2 Fritagelse for AM-bidrag og

SP-bidrag

EF-forordning 1408/71 om social sikring og

mellemfolkelige aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at

bidragspligtige personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og

SP-bidrag jf. AMFL § 7, stk. 3 eller 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Told-

og skatteregionerne træffer afgørelse om eventuel fritagelse for AM-bidrag

og SP-bidrag pga. af sociale sikringsforhold, se afsnit

C.1 og

C.2 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres

i disse sager.

C.6.3 EF-forordning 1408/71

Hovedregel om social sikring i

arbejdslandet

Hovedreglen i forordningen er, at

privat ansatte lønmodtagere er omfattet af lovgivningen i arbejdslandet.

Dette gælder uanset bopæl og arbejdsgiverens hjemsted,

jf. TfS 1999, 907, hvor en arbejdstager,

der var bosiddende i Sverige, havde haft lønindkomst, som skulle beskattes

i Sverige efter den gamle grænsegængerregel. Indkomsten blev anset for

bidragspligtig i Danmark efter AMFL § 7

. Offentligt ansatte er som altovervejende

hovedregel sikret i hjemlandet.

Den almindelige

udsendelsesregel

En undtagelse til hovedreglen er

"den almindelige udsendelsesregel". Efter denne regel forbliver en

lønmodtager, der udsendes for en privat arbejdsgiver til at arbejde

midlertidigt i et andet EØS-land, under hjemlandets lovgivning, når visse

betingelser er opfyldt:

Det skal være en arbejdsgiver i hjemlandet, der udsender

lønmodtageren.

Arbejdet skal udføres for den udsendende arbejdsgivers regning.

Den udsendte lønmodtager skal inden udsendelsen være omfattet af

hjemlandets lovgivning.

Den forventede arbejdsperiode i udlandet må ikke overstige 1 år.

Lønmodtageren må ikke afløse en anden, hvis udsendelsesperiode er

udløbet.

I udsendelsesperioden skal lønmodtageren arbejde for den

arbejdsgiver, der udsender lønmodtageren.

Forlængelse af en udsendelse kan ske med op til et år, hvis

arbejdsopgaven af uforudsete grunde komme til at vare mere end 1

år.

De ovennævnte betingelser er fastlagt direkte i forordningen.

Landene imellem vil man i vidt omfang acceptere det andet lands

myndigheders fortolkning, når disse anser en udsendt medarbejder for

omfattet af hjemlandets forsikring.

Reglerne om social sikring gælder

også for udleje af arbejdskraft til et andet EØS-land. Det er dog en

betingelse, at den virksomhed, der udlejer arbejdskraften, også driver

udlejningsvirksomhed i hjemlandet.

Hvis der efter 2 år er behov for

yderligere forlængelse, kan der indgås en individuel aftale i henhold til

hjemlandets praksis.

Individuelle

aftaler

Individuelle aftaler indgås af

Den Sociale Sikringsstyrelse og myndighederne i det andet land ved en

såkaldt artikel 17-aftale. Efter denne artikel kan to eller flere

medlemsstater efter aftale gøre undtagelser fra forordningens regler om,

hvilket lands lovgivning, der skal anvendes. Hjemlandets praksis danner

ofte grundlag for aftalens indhold.

Artikel 17-aftaler anvendes typisk

ved arbejde i et andet land, hvor forholdet ikke er omfattet af den

almindelige udsendelsesregel, eller hvor der skal ske forlængelse ud over

2 år.

Dokumentation

Der kræves ikke dokumentation i

forbindelse med social sikring med mindre, der er tale om artikel

17-aftaler. I praksis anvendes dog de blanketter, der er udarbejdet i

forbindelse med forordningen, som bevis for social sikring.

Der er

ingen blanket for situationen, hvor hovedreglen følges, altså sikring i

arbejdslandet for privat ansatte lønmodtagere.

Hvis der er tale om den

almindelige udsendelsesregel, bruges blanket E-101 (i hvert land

efterfulgt af landebetegnelsen, f.eks. E-101 DK for danskere, der

udsendes). I Norden bruges dog blanket N-101 for lønmodtagere, der ikke er

statsborgere i et EØS-land. Den udstedende myndighed i hjemlandet kan selv

attestere E-101.

Ved forlængelse af udsendelse efter den almindelige

regel, bruges blanket E-102 (eller N-102). Den udstedende myndighed i

arbejdslandet attesterer denne blanket.

Individuelle aftaler efter

artikel 17 attesteres på blanket E-101 af hjemlandet efter indhentet

samtykke fra arbejdslandet.

Den enkelte blanket er gyldig i den

periode, der er anført på blanketten og kun i forbindelse med arbejde for

den arbejdsgiver, der er anført på

blanketten.

Særlige

regler

Der gælder efter forordningen

særlige regler for en række personer. Det drejer sig blandt andet om

tjenestemænd o. lign., om personer, der arbejder i flere EØS-lande

samtidig, og om internationale

transportarbejdere.

Sociale

sikringsydelser

I Danmark omfatter social sikring

bl.a. sygesikring og sygehusbehandling, dagpenge ved sygdom og barsel (og

adoption), arbejdsløshedsforsikring, sociale pensioner (folkepension og

førtidspension), tillægspension (ATP), børnefamilieydelse og børnetilskud

og arbejdsskadeforsikring. Selvom man efter forordningen er undergivet

dansk lovgivning om social sikring, skal man stadig opfylde betingelserne

efter den konkrete lovgivning for at være berettiget til

ydelserne.

C.6.4 Mellemfolkelige aftaler

De mellemfolkelige aftaler er som nævnt

bilaterale. Det er derfor altid den konkrete aftale mellem

udsendelseslandet og arbejdslandet, der regulerer forholdet. Aftalerne

omfatter lønmodtagere, der er udsendt, og internationale

transportarbejdere.

De almindelige

udsendelsesregler

Alle aftaler har regler om, at

lønmodtagere ved arbejde i det andet land forbliver under hjemlandets

lovgivning i en vis periode. Der er i de fleste aftaler krav om

statsborgerskab i et af landene.

Desuden er det et krav, at den

udsendende virksomhed har hjemsted i hjemlandet, og at varigheden af det

arbejde, der skal udføres, ikke forventes at overstige et nærmere fastsat

tidsrum.

Forlængelse kan ske, hvis arbejdet af uforudsete grunde kommer

til at vare længere tid.

Individuelle

aftaler

Det er muligt at indgå

individuelle aftaler, hvor de almindelige betingelser ikke er

opfyldt.

Dokumentation

Hvis der er tale om de

almindelige udsendelsesregler, udsteder hjemlandets myndighed (i Danmark

Den Sociale Sikringsstyrelse) dokumentation i form af blanket eller brev

(afhængig af aftalen).

Ved forlængelse af udsendelse efter den

almindelige regel skal samtykke indhentes fra arbejdslandet.

Ved

individuelle aftaler udsteder hjemlandets myndighed dokumentation efter

indhentet samtykke fra arbejdslandet.

Særlige

regler

Der er i nogle af aftalerne

regler om, at offentligt ansatte er undergivet hjemlandets sociale

lovgivning.

Sociale

sikringsydelser

Ikke alle sikringsydelser er

omfattet af alle aftaler. Man må derfor se på den konkrete aftale. I det

omfang man efter en aftale er omfattet af dansk lovgivning om en eller

flere sociale sikringsydelser, skal man stadig opfylde betingelserne efter

den konkrete lovgivning for at være berettiget til

ydelserne.

Lignende dokumenter