INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001
Afsnit C Internationale forhold
C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i
Danmark, generelle forhold
I det følgende beskrives reglerne om
A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har
bopæl i udlandet, men som arbejder midlertidigt i
Danmark.
Fuld eller begrænset
skattepligt
I Danmark skelnes mellem fuld og
begrænset skattepligt. Fuld skattepligt medfører globalbeskatning, dvs.
beskatning af al indkomst, også fra udlandet. Begrænset skattepligt
medfører beskatning af de fleste indkomster, der har relation til
Danmark.
Fuld
skattepligt
Bopæl i Danmark medfører fuld
skattepligt, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. lovbek.
nr. 916 af 4. okt. 2000
, for tilflyttere til Danmark kræves dog,
at der tages ophold på bopælen, jf. KSL § 7, stk. 1. Ved afgørelsen af, om
en person har bopæl i Danmark, skal der foretages en samlet vurdering af,
om den pågældende kan antages at have sit hjemsted i Danmark. Dette vil
som udgangspunkt være tilfældet, hvis personen har rådighed over en bolig
af helårskarakter her i landet. I tvivlstilfælde må en række andre
tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen, fx erhvervs- og familiemæssige
forhold, hvorimod tilmelding til folkeregister og ansøgning om
opholdstilladelse som hovedregel ikke skal tillægges selvstændig
betydning. I visse tilfælde indtræder skattepligten først på tidspunktet
Læs alt
for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven,
jf. KSL §§ 7, stk. 2 og 8, stk. 3.
Se ligeledes TfS 1998, 606 (HRD)
om bopælskriteriet og arbejde på en boreplatform. Der skal sondres mellem
tilflytnings- og fraflytningssituationer, se i øvrigt LV
D.A.1.1.1 -
1.1.2.4 .
Ophold, der varer mindst 6 måneder uafbrudt,
medfører ligeledes fuld skattepligt fra starten af opholdet, jf. KSL § 1,
stk. 1, nr. 2. Et ophold vil ikke blive anset for afbrudt, hvis personen
afholder ferie i udlandet af kortere varighed. For personer, der opholder
sig midlertidigt i Danmark vil opholdets varighed normalt være det, der
afgør skattepligten, idet ophold på mindst 6 måneder medfører fuld
skattepligt, mens ophold på mindre end 6 måneder oftest medfører begrænset
skattepligt. Man skal dog være opmærksom på, at bopæl ved ophold også
under 6 måneder vil medføre fuld skattepligt i
Danmark.
Begrænset
skattepligt
Den begrænsede skattepligt
knytter sig alene til indkomstens art, og skattepligten skal for den
enkelte indkomst fremgå af
lovgivningen.
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9 A og 9 B, jf. lovbek.
nr. 775 af 16. august 2000
kan udbetales af såvel danske som
udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed, se
afsnit
B.1.7.2 .
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse
overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de
overenskomster, Danmark har indgået, har hjemlandet beskatningsretten til
løn til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i Danmark, med
mindre særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. dansk
statsborgerskab). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er
i stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast
driftssted samt 183-dages-reglen, som er omtalt de relevante steder.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal
der dog være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det
efterfølgende forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst
med det pågældende udland. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO,
vil det alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til
nedsat beskatning i Danmark.
AM-bidrag,
SP-bidrag
Det er en forudsætning for
betaling af AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag
efter
AMFL, jf. lovbek.
nr. 917 af 4. okt. 2000
. SP-bidraget følger stort set
AM-bidraget, dog gælder der bl.a. aldersmæssige begrænsninger
for
betaling af SP-bidrag, se afsnit
A.3 .
EF-forordning 1408/71 om social sikring og
mellemfolkelige aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at
bidragspligtige personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og
SP-bidrag.
Der er kun bidragspligt, hvis arbejdstageren efter
forordningen er undergivet dansk lovgivning om social sikring jf. AMFL §
7, stk. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, jf. lovbek.
nr. 914 af 4. oktober 2000
. For så vidt angår de mellemfolkelige
aftaler, bortfalder bidragspligten, hvor dette for en eller flere af de
sociale sikringsydelser efter AMFL § 1 følger af den pågældende
mellemfolkelige aftale, jf. AMFL § 7, stk. 4 og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Told-og skatteregionerne træffer afgørelse om eventuel fritagelse
for AM-bidrag og SP-bidrag pga. af sociale sikringsforhold, jf. afsnit
J.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres i
disse sager.
Social sikring i andre lande end de i afsnit
C.6.1 nævnte kan ikke føre til fritagelse for AM-bidrag og
SP-bidrag.
Se afsnit
C.6 om social
sikring.
C.1.1 Begrænset skattepligt
Ved begrænset skattepligt forstås pligt til
at betale skat af særskilte indtægtsarter, hvor dette fremgår af
lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i alle tilfælde,
svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige. Fradragsmulighederne
er begrænset til fradrag, der vedrører den konkrete skattepligtige
indkomst.
Se i øvrigt LV
D.A.2.2 om begrænset skattepligt og afsnit
C.1.2 om fuld skattepligt for personer med midlertidigt
ophold i Danmark.
C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos
danske/udenlandske arbejdsgivere her
Begrænset skattepligt forudsætter, at der er
tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43,
stk. 1, og at arbejdet er udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra a.
Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af
lønindtægt, at der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1,
der omfatter ethvert vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse,
honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, samt
værdien af fri kost og logi, jf. KSL § 2, stk.1, litra
a.
Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har
hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast
driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, KSL § 2, stk. 1, litra d, og SEL §
2, stk. 1, litra a, jf. lovbek.
nr. 299 af 27. april 2000
.
For så vidt angår AM-bidraget, vil
betingelserne for bidragspligt, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være
opfyldt, hvis der er tale om beskæftigelse her i landet, og hvis de
pågældende lønmodtagere også er begrænset skattepligtige. Der vil dog kun
skulle indeholdes AM-bidrag samt betales SP-bidrag, hvis der kan opgøres
et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst) og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS
1996, 258, som medførte tilbagebetaling af AM-bidrag til ansatte i
ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder
(uden fast driftssted), se også TfS 1996, 780.
Hjemting
Hjemting er et processuelt
begreb, som stammer fra retsplejelovens regler om retternes stedlige
kompetence (værnetingsreglerne).
Selskaber, foreninger, private
institutioner og andre sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor
hovedkontoret ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens
medlemmer har bopæl, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen
omfatter enhver sammenslutning uanset organisationsform og
formål.
Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er registreret
som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), har kun
filialværneting og dermed ikke hjemting her i landet, jf. retsplejelovens
§ 246, stk. 1.
Hvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed
sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har
interessentskabet hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk.
1.
Begrænset skattepligt for
udenlandske virksomheder og selskaber
Skattepligten omfatter udøvelse
af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten omfatter
endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan
virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke
er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller
royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan
virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra
a.
Fast
driftssted
Der vil allerede forud for en
udenlandsk virksomheds aktivitet her i landet opstå behov for at få
afklaret, hvorvidt der vil opstå fast driftssted.
Når der skal tages
stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted, lægges der vægt på
den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til de DBO'er, som
Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne til OECD's
modelkonvention.
Om praksis på dette område, se LV
D.A.2.4 og
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5.
Hvis den
udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver
skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra
a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de
ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset
skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1, litra
a.
Pligt til at have en
befuldmægtiget
Den udenlandske virksomhed, som
har fast driftssted her, har endvidere pligt til at lade lønnen mv.
udbetale gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den
befuldmægtigede skal opkræve skatten og skal ifølge AMFL bek. nr.
1153 af 14. december 2000
, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2,
opkræve AM-bidrag samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Udenlandske virksomheders
bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde
For udenlandske virksomheders
bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde opstår der ifølge KSL § 2, stk.1,
litra d og SEL § 2, stk.1, litra a fast driftssted fra første dag.
For
de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed
Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed
dog ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter
DBO'en. Der gælder i mange aftaler en 12-måneders-regel for, hvornår der
opstår fast driftssted. Om beskatningen af de ansatte ifølge en DBO, se
nedenfor i afsnit
C.1.1.4 . Sammenhængen mellem beskatningsretten til
virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret med et skema i afsnit
C.3.1.1 .
Ansatte hos udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i
landet
Løn mv. til ansatte i udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,
er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der indtræder
derfor ikke begrænset skattepligt for de ansatte. Disse personer bliver
heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Derimod vil
der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge KSL § 2,
stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1,
litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen
mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL §
46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den
befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag. Der er heller ikke
hjemmel til, at Told Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som
A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS
1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit
D.5 om indeholdelse af skat gennem en
befuldmægtiget.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til
en fradragsberettiget pensionsordning omfattet af PBL § 19, jf. lovbek.
nr. 666 af 5. juli 2000
, for en person, der er
bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 1, er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1,
litra c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet skal indeholde
AM-bidrag, se afsnit
B.1.10.1 .
Dansk beskatningsret til
lønindkomsten (for privat ansatte) ifølge DBO'erne, er afhængig af, hvor
længe lønmodtageren arbejder her i landet (i de fleste DBO'er er der en
183-dages-regel).
Tilfælde, hvor der er tvivl om
arbejde i tjenesteforhold
Der kan i nogle tilfælde og
særlig i forbindelse med midlertidige ophold være tvivl om, hvorvidt der
foreligger personligt arbejde i tjenesteforhold.
Her er det de
almindelige kriterier for, hvornår et tjenesteforhold består, der er
afgørende, jf. afsnit
B.1.1.1 om
lønmodtagerbegrebet.
Udenlandske
trainees
Udenlandske trainees, dvs.
personer der opholder sig midlertidigt i Danmark med henblik på
erfaringsudveksling, og som fortsat har arbejde i hjemlandet, er i visse
tilfælde ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.
Der skal
foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der foreligger
et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.
Som eksempel kan nævnes TfS
1993, 67 (TSS). I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til
udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder
som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos
deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede
skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om
personligt arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke
A-indkomst.
Gæsteforskere fra
udlandet
For udenlandske gæsteforskere ved
danske forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet
i Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et
tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end
beløb, der ikke overstiger ligningslovens satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt
beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en
betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et
ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere
ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit
C.1.1.4 .
C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet
(arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab i udlandet
(udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en
andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er
ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være
tale om arbejdsudleje.
Den udenlandske arbejdstager bliver begrænset
skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c. Der
indeholdes en endelig A-skat på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL §
48 B.
Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig i
Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1,
litra a.
Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der
vægt på, om
den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer
over, og for hvilken han bærer ansvaret,
vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået,
eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den
løn, arbejdstageren får,
hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og
deres kvalifikationer.
Se også LV
D.A.2.3 .
Lønindkomsten og dermed grundlaget for
indeholdelse er den del af vederlaget til udlejeren, der er vederlag til
den udlejede arbejdstager. Om indeholdelsespligt, se afsnit
D.5.1 .
Arbejdsudleje optræder fx i form af vikararbejde
eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til
løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle
ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et
ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og
modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for
eller bærer risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den
udlejede arbejdstagers indsats.
Personer, der stilles til rådighed for
at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og
sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om
arbejdsudleje.
De udlejede arbejdstagere vil også være bidragspligtige,
jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at personer, der er
beskæftiget her og begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra
c, er bidragspligtige. Se afsnit
F.3.5 om beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og
afsnit
I.4.4 om indberetning.
Hvis arbejdstageren er socialt
sikret i et andet land, kan han eventuelt fritages for AM-bidrag og
SP-bidrag, se afsnit
C.1 . Der er i OECD-landene opnået principiel
enighed om, at arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette
synspunkt, jf. TfS 1997, 356. Der findes desuden særskilte regler om
arbejdsudleje i nogle af DBO'erne. Herefter vil de udlejede udenlandske
arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se
også LV
D.D.2 .
C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra
udlandet
For så vidt angår udenlandske artister,
kunstnere og sportsfolk, der opholder sig midlertidigt i Danmark, skal der
tilsvarende tages stilling til, hvorvidt der foreligger et tjenesteforhold
på grundlag af de retningslinier, der er anført i afsnit
B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.
Hvis der foreligger et
tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og arbejdet er udført i
Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt §
43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra første dag.
Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt
gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56. Se afsnit
C.1.1.1 om betydningen af dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark
bliver imidlertid i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer
modtaget i Danmark, fordi der ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra
praksis kan i denne forbindelse fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og
UfR 1981.349 (ØLD). I disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes
A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag. Derimod vil de pågældende blive
skattepligtige af honorarer, selvom der ikke vil foreligge et
tjenesteforhold, i de tilfælde, hvor der indtræder fuld skattepligt ved 6
måneders ophold. Hvis der ikke foreligger et tjenesteforhold, skal der dog
ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, idet skat og bidrag i
så fald skal opkræves efterfølgende. Pligten til at betale AM-bidrag og
SP-bidrag fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige honorarmodtagere
af AMFL § 7, stk. 1, litra c og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også
afsnit
B.2 om honorarer.
Optrædende kunstneres indkomst kan
efter de fleste DBO'er beskattes i det land, hvor aktiviteten udøves. De
kunstnere, der tænkes på, er teater-, film-, radio-, og
fjernsynskunstnere, musikere eller
sportsudøvere.
C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet -
opsamling
Når det er klarlagt, at der foreligger et
ansættelsesforhold, som det fremgår af afsnit
C.1.1.1 , skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af
A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a.
Der skal desuden
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11 og ATP-lovens § 17 f,
stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i
landet, og som er begrænset skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a
også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.Der kan udbetales
skattefri godtgørelse efter de gældende regler herfor, se afsnit
B.1.7 .
Om indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt,
se LV
D.B.6 og om teknikerfradrag, se LV
D.B.3 . Om valg af skatteberegning efter de særlige
grænsegængerregler i KSL § 5 A-D, se LV
D.B.8 .
AM-bidrag og
SP-bidrag
Lønmodtagere kan, selvom de er
bidragspligtige og omfattet af et bidragsgrundlag, være socialt sikret i
et andet land og dermed eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se
afsnit
C.1 og
C.6 .
Forholdet til
DBO'er
DBO'ernes regel om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold fører til beskatning af udenlandske
(privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra første dag i arbejdslandet
(Danmark), når der er tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her, dvs.
enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast
driftssted her. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de
enkelte DBO'er.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt
fra. Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er begrænset
skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være fritaget
for skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald fremgå af en
fritagelseserklæring fra den kommunale skatteforvaltning.
Det gælder
bl.a. i de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder her for en
udenlandsk virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og monteringsarbejde i
Danmark, idet der som nævnt i afsnit
C.1.1.1 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land
som oftest gælder en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast
driftssted.
Vedrørende beskatning af lønindkomst i triangulære
tilfælde, se TfS 1998, 439 (DEP) (ophold i Danmark under 183 dage,
hjemmehørende i andet land, arbejdsgiver i tredjeland, fast driftssted
afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med tredjelandet).
Beskatningsforholdene er illustreret med et skema i afsnit
C.3.1.1 . Beskatningsretten til løn for arbejde for en
arbejdsgiver her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse
tilfælde er der dansk beskatningsret fra første
dag.
C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og
fly
Søfolk, der er bosat i udlandet og arbejder
på et skib, der sejler inden for dansk område for et rederi her, er
begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a og dermed
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af deres løn. Hvis der er
tale om et dansk skib, vil der kunne være begrænset skattepligt, jf. KSL §
2, stk. 1, litra j, uanset hvor skibet sejler. De udenlandske søfolk vil
være bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis
der er tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL
§ 7, stk. 1, litra a. Piloter og andet flyvende personel, der er bosat i
udlandet og arbejder på danske fly er begrænset skattepligtige af deres
løn, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. De udenlandske piloter og andet
flyvende personel vil være bidragspligtige, hvis der er tale om
beskæftigelse her, eller hvis der er tale om beskæftigelse i udlandet for
en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a samt pligtige til at
betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår ansatte
i SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP), vedrørende beskatningen i tilfælde
hvor der er, og i tilfælde hvor der ikke er, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den 31. maj 2000 vedtog
Folketinget lov nr. 460 om (bl.a.) ophævelse af den begrænsede skattepligt
for søfolk og piloter. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden (afventer godkendelse i EU).
SAS
En person ansat i SAS Danmark er
omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og lønnen
indgår i sin helhed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Det forudsættes, at skattepligtsbetingelsen er opfyldt. Der skal ligeledes
betales SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
SAS er organiseret
som et interessentskab, hvor de enkelte interessenter udgøres af Sveriges,
Norges og Danmarks nationale luftfartsselskaber, der hver især har
beslutningskompetence mv. i forholdet 3/7, 2/7 og 2/7. Den særlige
interessentskabsfunktion medfører, at der naturligt bliver udøvet en række
fællesfunktioner, der regulerer bl.a. ansættelsesvilkårene for det
flyvende personel i SAS, under ledelse og ansvar af den overordnede
ledelse i SAS, som fysisk er placeret i Stockholm. Interessentskabet som
sådan udgør i skatteretlig henseende ikke et selvstændigt subjekt. Det gør
derimod de enkelte interessenter.
SAS Danmark er som et her i landet
hjemmehørende indregistreret aktieselskab fuldt skattepligtig i Danmark
efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1. SAS Danmark er således en arbejdsgiver her i
landet i AMFL's § 7, stk. 1, litra a's, forstand, idet der i
lovbemærkningerne til denne bestemmelse direkte er nævnt her i landet
hjemmehørende selskaber mv., jf. SEL § 1, som eksempel på arbejdsgivere
omfattet af bestemmelsen.
Det vil sige, at der foreligger et
ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, hvor beskæftigelsen udføres
her i landet og i udlandet, dvs. på dansk, svensk og norsk registrerede
fly mv.
Dansk skib og dansk
fly
Ved dansk skib eller fly forstås
skib eller fly, som er registreret med hjemsted her i landet. Skibe eller
fly, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i
udlandet, anses ligeledes for danske, hvis de uden besætning overtages til
befragtning af dansk rederi eller dansk luftfartsselskab, såkaldt bare
boat charter.
Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under
fremmed flag, uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed
i udlandet. Hvis skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv.
fortsat drives fra Danmark (det danske rederi), vil arrangementet kunne
sidestilles med, at det danske rederi har taget et udenlandsk flaget skib
på bare boat charter. Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende
skal betragtes som dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer
bliver skattepligtige til Danmark. Se også LV
A.B.3 og TfS 1993, 25 (TSS).
Se tillige TfS 2000, 443 ØLD (appelleret)
om et skib indregistreret på Bahamas, der efter en konkret vurdering blev
anset som et dansk skib.
DIS-søfolk
Fuldt og begrænset skattepligtige
søfolk ombord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister er med hjemmel i KSL § 48 D fritaget for beskatning efter
KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33 C, jf. KSLbek.
nr. 1154 af 14. december 2000
, § 47, stk. 1.
Ifølge AMFL § 8, stk.
3, skal vederlag, der er omfattet af KSL § 48 D, jf. KSL § 48 C, eller LL
§ 33 C ikke medregnes i
bidragsgrundlaget.
Hongkong-søfolk
Skatteministeren har i medfør af
KSL § 48 C, stk. 3, jf. stk. 1, jf. KSLbek.
nr. 1154 af 14. december 2000,
§ 47, stk. 2, bestemt, at søfolk
på danske skibe, der ansættes på de såkaldte Hongkong-forhyringsvilkår,
under sejlads inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30
grader øst mod nord indtil meridianen 110 grader øst af breddeparallellen
32 grader nord, dog i Det Røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst
af meridianen 180 grader øst, ikke skal betale skat. Der skal således ikke
indeholdes A-skat af vederlag til søfolk, der opfylder disse betingelser.
Endvidere er søfolkene fritaget for pligten til at betale AM-bidrag, jf.
AMFL § 8, stk. 3.
C.1.1.6 Arbejde på den danske
kontinentalsokkel
Personer, der arbejder for en arbejdsgiver
uden hjemting her i landet, som driver virksomhed med forundersøgelse,
efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område (herunder
søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL § 1, jf. lovbek.
nr. 792 af 29. sep. 1993, og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige
til Danmark i medfør af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv. De aktiviteter,
der er omfattet af KBL, fremgår af § 1 i loven.
Det er Told- og
Skatteregion Esbjerg, der i disse tilfælde foretager ligning, beregning og
opkrævning af skatter, jf.
TSS-cirk. 2000-35
om dekoncentreret sagsudlægning, jf.
sagsudlægningsbek.
nr. 1107
af 13. december 2000
.
Når
disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21, stk. 2 og ikke
efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de ikke
bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a. Hvis de derimod bliver
skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j, vil
der også kunne opstå bidragspligt. Det skal dog nævnes, at mange af disse
personer i praksis vil have bevaret deres sociale sikring i deres
hjemland, og de vil derfor i disse tilfælde ofte kunne fritages for
bidraget. Når der er tale om skattepligt efter reglerne i KSL, gælder der
i øvrigt ingen særlige regler i KBL med hensyn til ansættelse, beregning
og opkrævning af skatter. Skatteansættelsen for disse personer foretages
af de kommunale ligningsmyndigheder.
Se også LV
D.A.2.10 .
Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter
gælder, at definitionen af Danmark i de fleste tilfælde også omfatter
kontinentalsoklen. Se fx DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland,
Indonesien, Irland og Jamaica.
Enkelte overenskomster indeholder
særregler om kulbrinteaktiviteter se fx DBO'erne med Irland, Grønland,
Italien og Norden.
C.1.1.7 Grænsegængere fra udlandet
Det er ikke usædvanligt, at personer, der
bor i udlandet, har deres faste arbejde i Danmark og jævnligt rejser frem
og tilbage mellem bopælslandet og Danmark. Grænsegængere bliver typisk
begrænset skattepligtige, da de som regel ikke tager ophold i Danmark. Som
hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere fra
udlandet - i arbejdslandet. For personer, der bor i fx Tyskland, Sverige
eller Norge, og som har varigt arbejde i Danmark, gælder de almindelige
regler om beskatning af løn mv. i henholdsvis DBO'en mellem Danmark og
Tyskland og den nordiske DBO. Som altovervejende hovedregel betyder det,
at lønnen skal beskattes her i landet, og at der ved beregning af den
tyske, svenske eller norske skat gives skattenedsættelse efter DBO'en. Der
skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter samme regler,
som omtalt i afsnit
C.1.1.4 og
C.1 . Grænsegængere kan under særlige betingelser vælge
beskatning efter de nye grænsegængerregler i KSL §§ 5 A-D, således at
beskatningen i Danmark sker på stort set samme måde som for en fuldt
skattepligtig. Se endvidere LV
D.B.8 .
De gamle grænsegængerregler,
Sverige
Hvis medarbejderen er bosat i
Sverige og arbejdet udføres i Danmark, kan der imidlertid gælde særlige
regler efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle
grænsegængerregler.
Man kan ikke længere blive grænsegænger efter disse
regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der den 1. jan. 1997 opfyldte
vilkårerne for at være grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe
betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om
indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om ophævelse af
grænsegængerreglen samt TfS 1997, 20 (omtale af loven) og TfS 1997, 62
(DEP).
Løn til en medarbejder, der bor i det ene land og arbejder i det
andet, beskattes - efter de gamle regler for grænsegængere - kun i
bopælslandet, hvis følgende 3 betingelser alle er opfyldt:
Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i arbejdslandet.
Ved varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er
indgået i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.
Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende
periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994, 657 (TSS).
Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i
bopælslandet. Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som
hovedregel), og opholdet i bopælslandet skal hver gang omfatte mindst 2
dage. Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i bopælslandet med
blot en overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne
betingelse.
Reglerne gælder også for offentligt
ansatte.
Medarbejdere fra Sverige, der opfylder betingelserne for at
være gamle grænsegængere skal betale dansk AM-bidrag og SP-bidrag, men
ikke dansk skat af løn mv., jf. også afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag
til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994, 671.
Se også TfS 1999, 907 (LSR) hvor en
arbejdstager, der var bosiddende i Sverige, havde haft lønindkomst fra
Danmark i 1995 og 1996, som i medfør af grænsegængerreglen skulle
beskattes i Sverige. Indkomsten blev anset bidragspligtig i Danmark efter
AMFL § 7, således at arbejdstageren skulle betale AM-bidrag.
C.1.1.8 Arbejde ved drift af
Øresundsforbindelsen
I protokollen til den nordiske DBO er der
indsat en særregel om beskatningsret til indkomster og formue hos personer
og foretagender, som deltager i opførelsen og driften af faste
forbindelser over Øresund.
Reglen medfører, at foretagender og personer
i Danmark og Sverige kun beskattes i den stat, hvori foretagendet eller
personen er hjemmehørende.
Skattemæssigt hjemsted bestemmes af artikel
4 i overenskomsten. Personer og foretagender defineres i artikel 3 i
overenskomsten.
Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til
kyst), som Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det
betyder, at protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende
beskatningsretten til foretagender, der står for arbejdet med
landanlæggene i henholdsvis Danmark og Sverige samt de ansatte i den
forbindelse. Her anvendes de sædvanlige regler om beskatningsret i den
nordiske DBO.
Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande
end Sverige i opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt
at anvende de relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis
mellem Sverige og disse lande).
For så vidt angår bidragspligt gælder
der samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet. Se afsnit
C.1.1.1 -
C.1.1.4 .
Der kan også være tale om pligt til at betale
AM-bidrag og SP-bidrag ved arbejde i udlandet. Se afsnit
C.2 -
C.2.2 .
C.1.1.9 Studerende og turister
Selvom studerende og turister efter
hovedreglen ville blive fuldt skattepligtige ved ophold i Danmark på
mindst 6 måneder, gælder der en undtagelse for disse personer, jf. KSL §
8, stk. 2. Efter denne regel bliver studerende og turister først fuldt
skattepligtige, hvis opholdet inden for en 2-årsperiode overstiger i alt
365 dage. Skattepligten får i givet fald først virkning fra og med den
366. dag. Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer ikke
udfører erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet vedvarende er
fuldt skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland. Denne
såkaldte turistregel medfører dog ikke fritagelse for begrænset
skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende eller en turist,
der har arbejde som lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver
begrænset skattepligtig heraf. Se i øvrigt nærmere i LV
D.A.1.2 .
C.1.2 Fuld skattepligt
Fuld skattepligt indebærer, at al indkomst
som udgangspunkt beskattes i Danmark. Se afsnit
C.1 om bopæl og ophold og afgrænsningen af fuld og
begrænset skattepligt. Indgåede DBO'er og interne regler kan medføre
lempelse i beskatningen.
Dobbeltdomicil
Man taler om dobbeltdomicil, hvis
en person samtidig bliver anset for fuldt skattepligtig til 2 lande. I
DBO'erne er denne situation løst ved, at der er opstillet nogle kriterier,
der skal være afgørende for, i hvilket af de 2 lande personen primært skal
anses for hjemmehørende. Om disse kriterier henvises til LV
D.D og
D.E . Såfremt en dobbeltdomicileret person anses
for hjemmehørende i et andet land, borfalder den fulde danske skattepligt
ikke, men der tages på visse punkter højde for situationen ved
beskatningen.
C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet
Vurderingen af en udenlandsk arbejdsgivers
status med hensyn til hjemting, skattepligt, fast driftssted og pligt til
at have en befuldmægtiget er uafhængig af den ansattes
skattepligtsforhold, se derfor afsnit
C.1.1.1 vedrørende disse definitioner.
DBO'ernes
regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til
beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra 1.
dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en
arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her. Se også LV
D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention.
Offentligt ansatte beskattes efter alle DBO'er i den stat, de er udsendt
fra.
Lønmodtagere, der er fuldt skattepligtige og underlagt
AM-bidragspligt og SP-bidragspligt, kan eventuelt være socialt sikret i et
andet land efter EU-forordning 1408/71, eller fordi Danmark har indgået
aftale med landet om social sikring. Se afsnit
C.1 .
Ansatte hos virksomheder med
hjemting her i landet
Ved ansættelse hos en
arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved
udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf. § 43, stk.1. Der skal
desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, fordi personer,
der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som er fuldt
skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk.
1, litra a og pligtige at betale SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Ansatte hos udenlandske
virksomheder med fast driftssted her i landet
Hvis en udenlandsk virksomhed har
fast driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en
befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne
befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf.
AMFLbek.
nr. 1153 af 14.
december 2000
§ 4, jf. AMFL
§ 21, stk. 2.
Ansatte hos udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i
landet
Løn mv. til ansatte i udenlandske
virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet,
er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b, og lønnen
udgør således ikke et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette berører dog ikke skattepligten. Se
desuden TfS 1996, 258. Der vil være tale om A-indkomst samt (principielt)
bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge
AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver
udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid
ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve AM-bidrag
eller SP-bidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at Told Skat kan opkræve
bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette
fremgår også af afgørelsen i TfS 1996, 780 (TSS). Se endvidere afsnit
D.5 om indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en
fradragsberettiget pensionsordning efter PBL § 19, for en person, der er
bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 1, skal pensionsinstituttet indeholde
AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5. Se også afsnit
B.1.10 og
D.2.4 .
C.1.2.2 Lærere og forskere fra
udlandet
Udgangspunktet vedrørende skattepligt og
bidragspligt er det samme, som beskrevet ovenfor om lønmodtagere i afsnit
C.1.2.1 . Dvs. at lærere og forskere med ansættelse ved en
uddannelsesinstitution her i landet almindeligvis vil være både
skattepligtige og bidragspligtige af løn mv. derfra.
I en række DBO'er
er der imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller
lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene
stat, og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et
universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet
statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se
nærmere i den enkelte DBO og LV
D.E .
C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra
udlandet
Studerende og lærlinge fra udlandet vil
trods ophold på 6 måneder eller mere oftest først blive fuldt
skattepligtige på et senere tidspunkt, se afsnit
C.1.1.9 . I det omfang, de etablerer bopæl her, bliver de
dog fuldt skattepligtige ved opholdets begyndelse. I de fleste DBO'er er
der en regel om, at studerende, der opholder sig i et land (i dette
tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart
før opholdet var hjemmehørende i det andet land, ikke skal beskattes i
opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden for
opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller
uddannelse.
I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at
lønindkomst i forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er
nødvendig for den studerendes underhold, ikke beskattes.
Da der i de
forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det
ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land
beskatningsretten tilfalder.
Ligningsrådet fastsætter for hvert år
beløbet for, hvad der er nødvendigt for opholdet.
For 2001 udgør nødvendigt underhold 60.000
kr.
Se i øvrigt LV
D.E .
Med hensyn til pligt til at betale AM-bidrag og
SP-bidrag gælder de samme regler som for andre lønmodtagere fra udlandet,
i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit
C.1.2.1 .
Om muligheden for skattefritagelse for
studerende og forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV
D.F.3 .
C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere
fra udlandet
Eksperter
m.fl.
Ordningen med § 48
E-bruttobeskatning (25 pct. skat samt AM-bidrag og SP-bidrag) er valgfri
og omfatter lønnen for udlændinge, der bliver fuldt skattepligtige til
Danmark og tager ophold her i forbindelse med indgåelse af en
ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver for en periode på maksimalt
36 måneder.
Det er en
betingelse for beskatning efter KSL § 48 E, at den skattepligtige ikke
inden for de seneste tre år før ansættelsen har været fuld skattepligtig
til Danmark eller begrænset skattepligtig af lønindkomst eller indkomst
fra erhverv med fast driftssted i Danmark. Det er ligeledes en betingelse,
at den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til
tjeneste i udlandet i en årrække, hvorefter medarbejderen ansættes i
virksomheden/forskningsinstitutionen eller i en koncernforbundet
virksomhed i Danmark. Den skattepligtige må heller ikke forud for
ansættelsen have været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige
midler fra Danmark.
Den
maksimale opholdsperiode på 36 måneder kan opdeles, men skal være afviklet
inden for 10 år regnet fra begyndelsen af det første ophold i Danmark.
Den skattepligtige kan
opholde sig i indtil 48 måneder i Danmark på almindelige skattevilkår
efter udløbet af de 36 måneder. Det er en betingelse for beskatning efter
KSL § 48 E, at den pågældende skal udføre arbejde i Danmark.
Det er endvidere en betingelse for at
kunne vælge § 48 E-beskatning, at den månedlige løbende aflønning
overstiger et grundbeløb, som hvert år reguleres efter PSL § 20.
Minimumslønnen er for 2001 50.900 kr. efter AM-bidrag, ATP, SP-bidrag samt
udenlandske obligatoriske sociale bidrag, jf. LL § 8 M, stk. 2, jf. AMFL §
7, stk. 3 og 4, dvs. bidrag betalt i de lande, som er omfattet af
EF-forordning 1408/71 eller i de lande, hvormed Danmark har indgået aftale
om social sikring, se afsnit
C.1 .
Vedrørende samtlige betingelser for at
kunne anvende ordningen se LV
D.B.5.3 .
Forskere
Kravet om fuld skattepligt til Danmark
gælder ikke for forskere, hvis kvalifikationer er godkendt af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, eller personer, hvor et
forskningsråd attesterer, at den pågældende skal udføre forsknings- og
udviklingsarbejde i Danmark. Vederlagskravet gælder ikke for forskere,
hvis kvalifikationer er godkendt af en offentlig forskningsinstitution
eller et forskningsråd. Vederlagskravet gælder i fuldt omfang for
personer, der uden at være kvalificerede som forskere skal udføre
forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark.
Vederlag
mv.
Omfattet af § 48 E-beskatningen
er vederlaget i penge mv. Se i øvrigt nærmere LV
D.B.5 .
Personer omfattet af § 48 E er omfattet af
bidragspligten efter samme regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit
C.1.2.1 . Se også TfS 1993, 425 (DEP) om beløbsgrænsen
efter indførelsen af AM-bidrag.
Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48
E-beskatning kræver ikke skattemyndighedernes godkendelse, men
arbejdsgiveren kan rette henvendelse til told- og skatteregionen for at få
en forhåndsgodkendelse af, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit
G.9 . Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter de almindelige regler for
lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse og ansvar, se afsnit
K .
Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen
indsende oplysninger om navne og ansættelsesperioders længde vedrørende
personer, der bliver beskattet efter § 48
E.
C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i
Danmark
Personer, der bliver ansat i internationale
organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til
pligten til at svare skatter og afgifter til hjemlandet, vil kunne få
tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn.
Dette kan også
være tilfældet, hvis den pågældende organisation har domicil i Danmark og
beskæftiger herboende danskere.
Skattefritagelse gives efter ansøgning
til bopælskommunen. Se i øvrigt LV
D.A.3 om fremmede staters diplomater her i landet og LV
D.F.1 om internationale organisationer.
Ansatte ved
ambassaderne her i landet skal, selvom de evt. måtte være fuldt eller
begrænset skattepligtige og bidragspligtige, ikke betale AM-bidrag og
SP-bidrag af deres løn, som det fremgår af TfS 1996, 258 (TSS), idet deres
løn i ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a, og
dermed ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a. Afgørelsen i TfS
1996, 258 (TSS) medførte tilbagebetaling af AM-bidrag til de ansatte ved
ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder
(uden fast driftssted). Disse fuldt skattepligtige personer bliver
bidragspligtige af deres løn, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, men lønnen
udgør ikke et bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst)
og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder
sig i udlandet, generelle forhold
I det følgende beskrives reglerne for
A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har
bopæl i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i
udlandet.
Fuld eller begrænset
skattepligt
I Danmark skelnes mellem fuld og
begrænset skattepligt. Fuld skattepligt medfører globalbeskatning, dvs.
beskatning af al indkomst, også fra udlandet. Bopæl i Danmark medfører
fuld skattepligt jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, også selvom der tages ophold
i udlandet. Begrænset (eller ingen) skattepligt til Danmark, når personen
først har været fuldt skattepligtig, kan kun opnås ved fraflytning og
opgivelse af bopæl. Opgivelse af bopæl kan også være uopsigelig udlejning
i - som hovedregel - 3 år. For bopælsbegrebet i øvrigt, se
C.1 . Ved begrænset skattepligt er løn optjent i udlandet
ikke omfattet. Hvis der ikke er tale om fuld skattepligt til Danmark, skal
der ikke ske indeholdelse af A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i løn
optjent i udlandet.
Offentligt ansatte danske statsborgere, der
udsendes til tjeneste uden for riget, er omfattet af fuld skattepligt, og
det samme gælder under visse betingelser deres medrejsende familie. Det
følger af KSL § 1, stk. 1, nr. 4.
I det følgende er forudsat, at der er
tale om fuld skattepligt til Danmark. Skattepligten i opholdslandet
afhænger af de interne regler der.
Om indkomstopgørelse ved arbejde i
udlandet, når der er tale om fuldt skattepligtige, se LV
D.B.1 og
D.B.2 .
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser efter LL §§ 9A og 9B kan udbetales af såvel danske
som udenlandske arbejdsgivere. For opfyldelse af kravene til skattefrihed,
se afsnit
B.1.7.2 .
Udlandsopholdets
varighed
Udlandsopholdets varighed har
ingen indflydelse på den danske skattepligt. Så længe en person fortsat
har sin bopæl i Danmark, vil den pågældende stadig være fuldt
skattepligtig i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Muligheden for at
blive under dansk social sikring og for at være omfattet af rejsebegrebet
i LL § 9A kan dog påvirkes. Fuldt skattepligtige personer skal medregne
løn fra udlandet, når den samlede indkomst gøres op, uanset om arbejdet er
udført for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Beskatningsretten
vil dog efter de fleste DBO'er være hos arbejdslandet, hvis der er tale om
en udenlandsk arbejdsgiver (herunder en dansk virksomheds faste driftssted
i udlandet) eller arbejde i det pågældende land i mere end 183
dage.
Det er afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting
eller fast driftssted her i landet, eller om en arbejdsgiver uden hjemting
eller fast driftssted her i landet. Om hjemting og fast driftssted, se
afsnit
C.1.1.1 .
Visse interne danske lempelsesregler er
forbundet med opholdets længde, se afsnit
C.2.3 .
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse
overenskomster fordeles beskatningsretten til forskellige indkomster. I de
overenskomster, Danmark har indgået, har Danmark beskatningsretten til løn
til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i udlandet, med mindre
særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. statsborgerskab i
arbejdslandet). Afgørende for beskatningsretten i lønmodtagerforhold er i
stort set alle DBO'er begreberne dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fast
driftssted samt 183-dages reglen, som er omtalt de relevante steder. Selv
om en DBO giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst, skal der
dog være intern dansk hjemmel til beskatning. Det er i det efterfølgende
forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det
pågældende land. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det
alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat
beskatning i Danmark.
AM-bidrag, SP-bidrag - social
sikring
Det er en forudsætning for
betaling af AM-bidrag, at der er bidragspligt og bidragsgrundlag efter
AMFL. SP-bidraget følger stort set AM-bidraget, dog gælder der bl.a.
aldersmæssige begrænsninger for betaling af SP-bidrag, se afsnit
A.3 .
For lønmodtagere, der arbejder i udlandet, er en
af betingelserne for bidragspligt, at der er tale om en arbejdsgiver her i
landet, jf. AMFL, § 7, stk. 1. Told- og skatteregionerne afgør i
tvivlstilfælde, om der er tale en arbejdsgiver her i
landet.
EF-forordning 1408/71 om social sikring og mellemfolkelige
aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at bidragspligtige
personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL §
7, stk. 3 eller 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Der er kun
bidragspligt, hvis arbejdstageren efter forordningen er undergivet dansk
lovgivning om social sikring, jf. AMFL § 7, stk. 3, og ATP-lovens § 17 f,
stk. 1. For så vidt angår de mellemfolkelige aftaler bortfalder
bidragspligten, hvor dette for en eller flere af de sociale
sikringsydelser efter AMFL § 1 følger af den pågældende aftale, jf. AMFL §
7, stk. 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Told- og skatteregionerne
træffer afgørelse om eventuel fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag på
grund af sociale sikringsforhold, jf. afsnit .
J.3
J.3.3.2.1 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid
høres i disse sager.
Social sikring i andre lande end ovennævnte kan
ikke føre til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag.
Se afsnit
C.6 om social
sikring.
C.2.1 Lønmodtagere fra Danmark med dansk
arbejdsgiver
Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker alene
tilknytningen til Danmark på grund af hjemting eller fast
driftssted.
Hvis den udsendte er socialt sikret i et andet land, kan
han eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se afsnit
C.2 .
Ansættelse hos virksomheder
med hjemting her i landet
Når der foreligger et
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der
indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk.
1.
Der skal desuden indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11 og SP-bidrag,
jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra
beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som
er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL §
7, stk. 1, litra a.
Ansættelse hos udenlandske
virksomheder med fast driftssted her i landet
Hvis en udenlandsk virksomhed har
fast driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en
befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne
befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag, jf. AMFL-bekendtgørelsen, §
4, jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Beskatningsretten efter
DBO'er
Efter DBO'erne er
beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
for personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos
en arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her, afhængig af længden af lønmodtagerens
ophold i udlandet. Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en
periode (typisk indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder
beskatningsretten Danmark. Ved ophold i over 183 dage bevarer udlandet
beskatningsretten, idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har
beskatningsretten.
Opgørelsesperioden er som nævnt i nogle aftaler,
f.eks. i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland,
et kalenderår. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de
enkelte DBO'er.
Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast
driftssted i udlandet, se afsnit
C.2.2 .
For en skematisk fremstilling af mulighed for
trækfritagelse vedrørende A-skat, se afsnit
C.3.2 .
Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har
udsendt dem, uanset opholdets
længde.
C.2.2 Lønmodtagere med ansættelse hos
arbejdsgivere i udlandet, herunder ved en dansk virksomheds faste driftssted
i udlandet
Så længe en fuldt skattepligtig lønmodtager
arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal der som udgangspunkt
også indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, men en konkret vurdering
kan føre til fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag og til fritagelse for
indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved et fast driftssted
i udlandet. Se nærmere i det følgende.
DBO'ernes regel om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold fører til beskatning af personer
(privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark, fra 1. dag i
arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse ved en dansk
virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV
D.D.2 vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de
enkelte DBO'er.
I disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for
indeholdelse af A-skat (men ikke for AM-bidrag eller SP-bidrag, hvor
fritagelsen administreres af told- og skatteregionerne), som vist i
skematisk form i afsnit
C.3.2 . Når det gælder bygge-, anlægs- og
monteringsarbejde, er der i de fleste DBO'er som nævnt i afsnit
C.1.1.1 en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast
driftssted. Hvis bygge- anlægs- eller monteringsarbejdet varer i højst 12
måneder, anses de ansatte altså for at have en dansk arbejdsgiver uden
fast driftssted i arbejdslandet og er dermed omfattet af afsnit
C.2.1 . Se desuden afsnit
C.3.1.2 for en skematisk fremstilling.
For så vidt
angår AM-bidraget og SP-bidraget vil en lønmodtager, der er beskæftiget
for en udenlandsk arbejdsgiver, ikke være omfattet af bidragspligten
ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Hvis der
er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet, kan der
være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller et
fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der
betales skat i udlandet.
Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som
en selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de
økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf.
SU 1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS). Der skal
desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske
virksomhed.
I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:
Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se
afsnit
C.1.1.1 om beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver
i Danmark.
Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det
arbejde, der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for
medarbejderne, udøves i udlandet.
Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds
opgaver.
Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale
vilkår.
Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer
sker under hensyn til arbejdet i udlandet.
Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets
udførelse afholdes som driftsudgifter i udlandet.
Der
er offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en række
afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort
oversigt over disse.
Det fremgår heraf, at kriterierne
primært er anvendelige på private virksomheders organisering af
forretningsmæssige aktiviteter. Når der er tale om ansættelsesforhold i
forbindelse med Danmarks ikke-indtægtsgivende engagementer i udlandet til
opfyldelse af internationalt aftalte forpligtelser, lægges der i stedet
særlig vægt på, hvem der har afholdt lønudgiften som driftsomkostning, og
hvem der har de overordnede instruktions- og
ledelsesbeføjelser.
SU 1994, 42 (TSS) (Ledelse i udlandet -
forældet vedr. Grønland).
SU 1994, 369 (Finansministeriets svar på
generel forespørgsel vedrørende en række forskellige
udlandsforhold).
TfS 1994, 193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt om
virksomheder, der modtager udlandslempelse - generel forespørgsel).
TfS
1994, 303 (TSS) (Datterselskaber, faste driftssteder og
repræsentationskontorer - generel forespørgsel).
TfS 1994, 670
(Ankenævnsafgørelse vedrørende bl.a. udstationerede).
TfS 1994, 671
(Ankenævnsafgørelse vedrørende grænsegængere).
TfS 1995, 123 (TSS)
(Arbejdsudleje).
TfS 1995, 288 (TSS) (Arbejde ved et
repræsentationskontor, hvor den ansatte var mest knyttet til
hovedvirksomheden i Danmark).
TfS 1996, 765 (TSS) (DANIDA-projekt -
arbejde for dansk virksomhed i udlandet).
TfS 1996, 780 (TSS)
(Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel til opkrævning).
TfS
1996, 810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til udlandet -
NATO).
TfS 1998, 17 (TSS) (Lønopdeling).
TfS 1998, 206
(Ankenævnsafgørelser vedrørende bl.a. ansættelsesforhold i forbindelse med
Danmarks ikke-indtægtsgivende engagementer i udlandet. I sådanne forhold
lægges der særlig vægt på, hvem der afholder lønudgiften som en
driftsomkostning, og hvem der har de overordnede instruktions- og
ledelsesbeføjelser).
TfS 1998, 715 (LSR) (Udsendelse fra den danske
stat til udlandet - FN).
TfS 1999, 655 (LSR) (Joint venture havde fast
driftssted i Uganda, udsendt medarbejder ikke bidragspligtig).
TfS
1999, 901 (LSR) (Projektmedarbejder ved genhusningsprojekt i Rusland havde
dansk arbejdsgiver).
TfS
2000, 22 (LSR) (En rejseleder, som var ansat i et dansk rejsebureau, og
som var beskæftiget i udlandet, skulle betale AM-bidrag i Danmark).
TfS
2000, 546 (LSR) (Udstationering i Malaysia, dansk arbejdsgiver,
bidragspligt, AM-bidrag ej omfattet af DBO).
TfS 2000, 613 (LSR) (En
EU-rådgiver, der var ansat og aflønnet af et dansk amt, skulle svare
AM-bidrag af løn optjent under arbejde i Bruxelles).
TfS 2000, 647
(LSR) (En FN-observatør, som var ansat og aflønnet af Forsvarsministeriet,
og som var udsendt til opgaver i Pakistan, var skattepligtig efter KSL §
1, stk. 1, nr. 4, men var fritaget for betaling af AM-bidrag i medfør af
konventionen mellem Danmark og Pakistan om social sikring).
TfS 2000,
727 (TSS) (En dansk repræsentation under Udenrigsministeriet i udlandet er
en dansk arbejdsgiver i arbejdsmarkedsfondslovens forstand, mens en
medarbejder fra Udenrigstjenesten, der ansætter privat hushjælp, ikke er
en dansk arbejdsgiver. Lokalt ansatte ved danske repræsentationer i
udlandet er således omfattet af AM-bidragspligt i det omfang, de er fuldt
skattepligtige til Danmark, mens personer, der udfører privat hushjælp for
ansatte ved danske repræsentationer i udlandet, ikke bliver
AM-bidragspligtige, uanset eventuel fuld skattepligt til Danmark).
C.2.3 Lempelse ved arbejde i udlandet efter
interne danske regler
Der er mulighed for lempelse i beskatningen
efter interne danske regler. Lempelsen omfatter ikke AM-bidrag og
SP-bidrag.
LL § 33
Efter LL § 33 kan der i visse
tilfælde lempes for skat betalt til udlandet, Grønland eller Færøerne af
kilder der. Der lempes højst for et beløb svarende til den danske skat af
indkomsten. Denne lempelsesregel kan ikke danne grundlag for
trækfritagelse i Danmark.
LL § 33 A
Der gælder det samme som i afsnit
C.2.1 , for så vidt angår arbejde i udlandet i mere end 6
måneder, så længe den pågældende stadig er fuldt skattepligtig i Danmark.
Der vil imidlertid ved arbejde i mindst 6 måneder uden for riget (Grønland
og Færøerne er en del af riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt
arbejde i Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på
højst 42 dage kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller
SP-bidrag) ifølge LL § 33 A ved skatteberegningen. Såfremt Danmark i
henhold til en DBO har beskatningsretten, gives der kun halv lempelse, jf.
LL § 33 A, stk. 3. Se nærmere om LL § 33 i LV
D.C . Der vil derfor også i videre omfang end ved korte
arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse for indeholdelse af
A-skat af kommunen, jf. afsnit
C.3.3 . Reglerne omfatter kun i et vist omfang offentligt
ansatte. I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet for
en virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og
monteringsarbejde i udlandet, er der som nævnt i afsnit
C.1.1.1 og
C.1.1.4 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land
som oftest en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted.
Se afsnit
C.3.1.2 for fordeling af beskatningsret i denne situation
for en fuldt skattepligtig, der er hjemmehørende i Danmark.
Med hensyn
til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde i
udlandet, se afsnit
C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en
udenlandsk arbejdsgiver, er
omtalt.
C.2.4 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet
(arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab her i landet
(udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en
andens virksomhed i udlandet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er
ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være
tale om arbejdsudleje. Se om en arbejdsudlejesituation TfS 1995, 123
(TSS).
Der er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at
arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf.
TfS 1997, 356. Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i
nogle af DBO'erne. Herefter vil de udlejede danske arbejdstagere i de
fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV
D.D.2 .
Trækfritagelse vil kunne udstedes, hvis der er
tale om exemptionslempelse i DBO'en eller om lempelse efter LL § 33 A, for
visse lande dog kun hvis der er dokumentation for, at der betales skat af
lønindkomsten i arbejdsstaten, se afsnit
C.3.3 .
Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i
forbindelse med udleje af arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997, 480
(TSS) samt LV
D.A.2.3 .
C.2.5 Grænsegængere med arbejde i
udlandet
Som hovedregel beskattes grænsegængere -
tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i arbejdslandet. Se desuden
afsnit
C.2 om AM-bidrag og
SP-bidrag.
De gamle grænsegængerregler,
Sverige
Hvis medarbejderen er bosat i
Danmark, og arbejdet udføres i Sverige, kan der imidlertid gælde særlige
regler efter protokollen til den nordiske DBO, de såkaldte gamle
grænsegængerregler. For disse regler, se afsnit
C.1.1.7 .
Medarbejdere med arbejde i Sverige, som
opfylder betingelserne for at være gamle grænsegængere, skal betale dansk
skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk AM-bidrag og SP-bidrag af løn mv.,
såfremt der ikke er tale om en dansk arbejdsgiver, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra a.
C.2.6 Arbejde i Grønland
Der skal indeholdes dansk A-skat efter de
almindelige regler i løn til personer, der af en arbejdsgiver med hjemting
eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i Grønland. Se
afsnit
C.2.1 .
Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis opholdet
dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat og
offentligt ansatte.
Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders varighed
anses arbejdstageren efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt
hjemmehørende i Grønland.
En del af den indeholdte skat vil derfor være
grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at
vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det
beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske
skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder.
Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og
KSLbekendtgørelsen, kapitel 14.
Hvis opholdet i Grønland ikke
overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen alene beskattes i Danmark,
forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin
sædvanlige arbejdsgiver. I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til
Grønland.
Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes
til:
Grønlands
Hjemmestyre
Skattedirektoratet
Danmarkskontoret
Pilestræde
52
1016 København K
Tlf. 33 69 34 00
Det kan i den
forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver
Vejledning for tilflyttere til Grønland - indeholdende de vigtigste regler
for personer, der skal beskattes i Grønland.
Om indeholdelsespligt, se
også afsnit
D .
Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis
Grønland er afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.
7.
Forskudsregistrering
For personer, som skal opholde
sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan
forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL §
53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i
mindre end 6 måneder.
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6
måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan
forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører
ved fraflytning til en fremmed stat, jf.
LV D.E. Grønland
og TfS
1998, 43.
Fritagelse for dansk
skattetræk
1. I løn indtjent ved arbejde i
Grønland:
Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6
måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter
kildeskatteloven i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde,
der udføres i Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i
Grønland.
Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes.
Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato,
arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske
forskudsregistreringsmyndighed.
Hvis betingelserne er opfyldt, giver
den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om,
at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland,
hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet,
Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune.
I almindelighed
vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D
til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk
efter KSL - blanket 01.006.
2. I pensionsydelser og andre
indtægter:
I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst, og hvor
Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan bopælskommunen udstede
en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den
indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af
indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse
tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom
ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf.
LV D.E. Grønland
og TfS
1998, 43.
Indeholdelse af kildeskat til
Grønland
På baggrund af DBO'ens artikel 25
om indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der
fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i
KSLbekendtgørelsen, kapitel 14.
De indeholdte kildeskattebeløb
indbetales til Told- og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter
reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet.
For personer,
som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den
indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter
ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn mv. indtjent ved personligt
arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke
indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger
60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt
til Grønland, jf.
LV D.E. Grønland og TfS 1998,
43.
C.2.7 Arbejde på Færøerne
For Færøerne gælder for offentligt ansatte,
at lønnen beskattes på Færøerne, hvis arbejdet der i nogen periode eller
tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for en
12-måneders-periode. Danmark har dog beskatningsretten til
rejsegodtgørelse til offentligt ansatte i de første 5 år, jf. TfS 1999,
607. Der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis Færøerne er afskåret
fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk.
7.
C.2.8 Forskere og lærere fra Danmark
Udgangspunktet vedrørende indeholdelse af
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag er det samme, som beskrevet ovenfor i
afsnit
C.2.1 og afsnit
C.2.2 om lønmodtagere med arbejde i udlandet, forudsat at
forskeren eller læreren fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i
Danmark.
I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit
C.1.2.2 , en såkaldt professorregel, hvorefter en professor
eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den
ene stat og som modtager vederlag for undervisning (eventuelt forskning)
ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i
det andet statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal
være fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde.
Se nærmere i den enkelte DBO og LV
D.E .
C.2.9 Studerende og lærlinge fra
Danmark
I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit
C.1.2.3 , en regel om studerende og lærlinge.
Reglen
medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og
hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller
uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der
hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes
underhold, undervisning eller uddannelse.
Da der i de forskellige
DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den
enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten
tilfalder.
For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte
medfører f.eks. den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have
beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt
studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den
studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det
andet nordiske land.
Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om
studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af
artiklen om anden indkomst, jf. TfS 1992, 503 (TSS).
Om orlovsydelser i
forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS 1994, 225
(TSS).
Se i øvrigt LV
D.D om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte
DBO'er.
I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme
regler vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i
udlandet. Se afsnit
C.2.1 og
C.2.2 .
Ph.d.-studerende er ikke omfattet af DBO'ernes
regel om studerende, da der er tale om en overbygning på en videregående
uddannelse. Om studierejselegater for ph.d.-studerende, der er under
SU-ordningen, se afsnit
B.4.5 . Øvrige ph.d-studerende betragtes som
lønmodtagere.
C.2.10 Fuld skattepligt til Danmark i
øvrigt
Tjeneste om bord på dansk
skib
Danske statsborgere, hvis eneste
tilknytning her til landet består i at gøre tjeneste eller varigt opholde
sig om bord på et dansk indregistreret skib, bliver fuldt skattepligtige
til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 3.
Reglen omfatter dog
ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har bopæl i udlandet,
herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft bopæl her i
landet.
En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på
et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i
denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV
D.A.1.3 .
Der skal i disse tilfælde på samme måde som
for andre fuldt skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet
indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Arbejde for den danske stat
eller danske kommuner
Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4
foreligger der fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske
stat eller danske kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner) er
udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af
bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland er en del
af riget. Se i øvrigt LV
D.A.1.4 .
Arbejde for den danske stat eller danske
kommuner medfører, at der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,
se som eksempel TfS 1996, 810 (TSS), hvor den pågældende blev
udstationeret af forsvaret. Se også TfS 1998, 715 (LSR).
Se også afgørelserne TfS 2000, 613 (LSR),
TfS 2000, 647 (LSR) og TfS 2000, 727 (TSS), som er refereret under afsnit
C.2.2 .
C.2.11 Deltagelse i internationalt arbejde i
udlandet
Personer, der bliver ansat i internationale
organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til
pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet (her Danmark),
vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn. Disse
regler vedrører normalt ikke bidrag. Her gælder derfor de almindelige
regler om bidrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf. afsnit
C.2.2 .
Skattefritagelse gives efter ansøgning til
bopælskommunen. Se i øvrigt LV
D.F.1 .
I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske
forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant
fritaget for beskatning og sociale bidrag i modtagerstaten af (bl.a.) alle
former for indkomst hidrørende fra Danmark.
De skattemæssige
begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære)
repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og
modtagerstaten, jf. LV
D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de
enkelte DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her
fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.
Samme
fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for
indkomst hidrørende fra Danmark (herunder f.eks. orlovsydelser) gælder
endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans
husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i
modtagerstaten.
Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af
repræsentationens administrative og tekniske personale samt de
familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken
er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Fast bopæl
i Wienerkonventionens forstand er fast bopæl på tidspunktet for
ansættelsen ved repræsentationen, ikke efterfølgende etablering af fast
bopæl i opholdslandet, jf. LV
D.A.3 .
De af fritagelsen efter Wienerkonventionen
omfattede »tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige
efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er
skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og
heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til
denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer
ikke i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige
til denne efter reglerne for derboende. Se også LV
D.A.1.4 .
Der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
af løn mv. ved arbejde for den danske stat, som nævnt i afsnit
C.2.9 .
C.3 Skematiske opstillinger af beskatningsret,
trækfritagelse mv.
C.3.1 183-dages-reglen ved udenlandsk bygge- og
anlægsvirksomhed i Danmark
Bygge- og anlægsarbejde i
Danmark, udenlandsk virksomhed, DBO indgået
Nedenstående skema illustrerer
beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er
tale om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark og en lønmodtager fra
udlandet med arbejde i Danmark. Beskatningsretten er afhængig af dels
lønmodtagerens antal dage i Danmark (højst 183 dage eller mere end 183
dage), og bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst 12 måneder eller mere
end 12 måneder). Det er en forudsætning, at både virksomhed og lønmodtager
er hjemmehørende i det land, hvormed der er indgået DBO. Se desuden afsnit
C.1.1.1 og
C.1.1.4 .
Udenlandsk bygge- og
anlægsarbejde i en periode på højst 12 måneder.
Udenlandsk bygge- og
anlægsarbejde i en periode på mere end 12 måneder.
Virksomheden
Det andet land har
beskatningsretten efter art. 5 og art. 7 (skattepligt efter KSL § 2,
stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1, litra a).
Pligt
til at have befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 4 (mulighed for
dispensation). Dermed udbetales A-indkomst. Pligt til at indeholde
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for lønmodtagere.
Danmark har
beskatningsretten fra 1. dag efter art. 5 og art. 7 (skattepligt
efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk 1, litra
a).
Pligt til at have befuldmægtiget efter KSL § 46,
stk. 4 (mulighed for dispensation). Dermed udbetales A-indkomst.
Pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for
lønmodtagere.
Lønmodtager med ophold i
Danmark i 183 dage eller derunder inden for et kalenderår/
12-måneders periode
Det andet land har
beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2
(evt. skattepligt
efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder
kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §
2, stk. 1, litra a).
Danmark har
beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1
(evt. skattepligt
efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder
kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §
2, stk. 1, litra a).
Lønmodtager med ophold i
Danmark i mere end 183 dage inden for et kalenderår/ 12-måneders
periode
Danmark har
beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1
(evt. skattepligt
efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder
kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §
2, stk. 1, litra a).
Danmark har
beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1
(evt. skattepligt
efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder
kun afbrudt af ferie eller lignende - ellers skattepligt efter KSL §
2, stk. 1, litra a).
Kommentarer til skemaet:
Skemaet er
opstillet på baggrund af OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12
måneders periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den
konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er
afgørende for retsstillingen.
En lang række DBO'er med Danmark har en
12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder
f.eks. DBO'erne mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg,
New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika,
Tjekkiet og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel
for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder f.eks. DBO'en mellem
Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.
Andre DBO'er med Danmark har
en 9-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og
Grækenland. Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det
gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i
TfS 1996, 460.
Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan
gennemføre en beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke
nødvendigvis betydning for muligheden for beskatningen af medarbejderne.
Det forhold, at der efter en DBO først er fast driftssted efter 12 måneder
påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk.
4. Denne pligt er relateret til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, litra
d eller SEL § 2, stk 1, litra a. Da løn udbetalt af en befuldmægtiget er
A-indkomst, er der i alle tilfælde i skemaet skattepligt for
lønmodtageren, og indkomsten vil udgøre bidragsgrundlag for AM-bidrag og
SP-bidrag. Skattepligten udmønter sig kun i beskatning i det omfang,
Danmark har beskatningsretten. Lønmodtageren kan konkret være fritaget for
betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet.
For
medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund af
OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end
183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig
samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonventions artikel 15 og de
enkelte DBO'er. Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver
her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der
dansk beskatningsret fra første
dag.
C.3.2 183-dages-reglen ved dansk bygge- og
anlægsvirksomhed i udlandet
Bygge- og anlægsarbejde i
udlandet, dansk virksomhed, DBO indgået
Nedenstående skema illustrerer
beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er
tale om dansk bygge- og anlægsvirksomhed i udlandet og en lønmodtager, der
er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Beskatningsretten er
afhængig af dels lønmodtagerens antal dage i arbejdslandet (højst 183 dage
eller mere end 183 dage), dels bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst
12 måneder eller mere end 12 måneder). Se desuden afsnit
C.2.2 .
Selvom Danmark har beskatningsretten, kan der
godt være tale om lempelse efter LL § 33 A, se afsnit
C.3.3 .
Dansk virksomhed med bygge-
og anlægsarbejde i udlandet i en periode på højst 12
måneder.
Dansk virksomhed med bygge-
og anlægsarbejde i udlandet i en periode på over 12
måneder.
Virksomheden
Danmark har
beskatningsretten efter art. 5 og art. 7.
Det andet land har
beskatningsretten efter art. 5 og art. 7.
Lønmodtager med ophold i
udlandet i 183 dage eller derunder inden for et kalenderår/
12-måneders periode
Danmark har
beskatningsretten efter art. 15, stk. 2.
Det andet land har
beskatningsretten efter art. 15, stk. 1.
Lønmodtager med ophold i
udlandet i mere end 183 dage inden for et kalenderår/ 12-måneders
periode
Det andet land har
beskatningsretten efter art. 15, stk. 1.
Det andet land har
beskatningsretten efter art. 15, stk.
1.
Kommentarer til
skemaet:
Skemaet er opstillet på baggrund af OECD's
modelkonvention, hvor der gælder en 12-måneders-periode som betingelse for
fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem Danmark og det
relevante land, der i sidste ende er afgørende for retsstillingen.
En
lang række DBO'er med Danmark har en 12-måneders-regel. Det gælder f.eks.
DBO'en mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New
Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet
og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel. Det gælder
f.eks. DBO'en mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet. Andre
DBO'er med Danmark har en 9-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en
mellem Danmark og Grækenland.
Ganske få DBO'er indeholder ikke en
bygge-/anlægsregel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Frankrig.
For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund
af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end
183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig
samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV
D.D.2 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er.
Med
hensyn til AM-bidrag og SP-bidrag for de ansatte i forbindelse med arbejde
i udlandet, se afsnit
C.2.2 , hvor betingelserne for, hvornår der er en
udenlandsk arbejdsgiver, er
omtalt.
C.3.3 Beskatningsret til lønindkomst ifølge en
DBO ved arbejde i Danmark
Nedenstående skema viser beskatningsretten
til udenlandske lønmodtageres lønindkomst i Danmark som følge af en DBO.
Offentligt ansatte er ikke omfattet, da den pågældende udenlandske stat
har beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet
her.
Udenlandsk arbejdsgiver uden
fast driftssted i Danmark.
Udenlandsk arbejdsgiver med
fast driftssted i Danmark.
Højst 183 dages ophold i
arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders
periode
Det andet land har
beskatningsretten.
Danmark har
beskatningsretten.
Mere end 183 dages ophold
i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders
periode
Danmark har
beskatningsretten.
Danmark har
beskatningsretten.
Selvom Danmark har beskatningsretten, skal der være
intern hjemmel til beskatning.
Bemærk, at der gælder særlige regler
for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted
ifølge en DBO, se også afsnit
C.1.1.4 og
C.3.1.1 .
C.3.4 Beskatningsret og mulighed for
trækfritagelse til lønindkomst ifølge en DBO ved arbejde i
udlandet
Nedenstående skema viser lønmodtageres
mulighed for at opnå trækfritagelse pga. af en DBO, når de har arbejde i
udlandet. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da Danmark har
beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet i
udlandet.
Trækfritagelse pga.
DBO
Arbejde i udlandet.
Dansk arbejdsgiver uden fast
driftssted i arbejdslandet.
Dansk arbejdsgiver med fast
driftssted i arbejdslandet.
Højst 183 dages ophold i
arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders
periode
Danmark har
beskatningsretten.
A-skat til Danmark, trækfritagelse (01.006,
01.007 eller 02.016 NT2) kan ikke udstedes.
Arbejdslandet har
beskatningsretten. Forskudsskat til arbejdslandet, trækfritagelse
(01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan udstedes.
Mere end 183 dages ophold
i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders
periode
Arbejdslandet har
beskatningsretten.
Forskudsskat til arbejdslandet -
trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan
udstedes.
Arbejdslandet har
beskatningsretten.
Forskudsskat til arbejdslandet -
trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan
udstedes.
Kommentar
til skemaet:
Ved arbejde i f.eks. Belgien, Finland, Frankrig,
Holland, Island, Luxembourg, Norge, Polen, Sverige og Tyskland - samt hvis
lønmodtageren ikke er dansk statsborger, USA - kan fritagelse for
indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer,
at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se
herom KSL § 62 D.
Bemærk, at der gælder særlige regler for, hvornår
bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted ifølge en
DBO, se også afsnit
C.2.1 og
C.3.1.2 .
C.3.5 Mulighed for lempelse og trækfritagelse
efter LL §§ 33 og 33 A
I selve DBO'erne er anvist lempelsesmetoder,
men der kan også være mulighed for lempelse efter interne danske regler i
LL §§ 33 og 33 A.
LL 33 A
Ved arbejde i mindst 6 måneder i
udlandet (uden for riget) uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i
Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42
dage vil der kunne gives lempelse for skat (men ikke AM-bidrag eller
SP-bidrag) ifølge LL § 33 A. Grønland og Færøerne er en del af riget.
Offentligt ansatte er kun omfattet af reglen, hvis de ikke modtager
ydelser efter LL § 7, litra r eller LL § 9 A, og hvis deres løn er fastsat
i henhold til en individuel aftale. Der er tale om exemptionslempelse,
dvs. at den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet,
lempes.
Såfremt Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten,
gives der kun halv lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 3.
Nedenstående
skema illustrerer mulighed for lempelse og trækfritagelse efter LL §§ 33
og 33 A. Det forudsættes, at lønmodtageren kun har indkomst fra
udlandet.
LL § 33
Lempelse efter LL § 33 er
creditlempelse, dvs. at der lempes for skat betalt i udlandet, dog højst
for den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet. LL §
33 indeholder ingen krav til ophold i udlandet eller tidsmæssige krav, men
hvis forholdet er omfattet af LL 33 A, kan § 33 ikke anvendes.
Lønmodtageren opfylder ikke
kravene i LL § 33 A.
Ophold i udlandet i mindst 6
måneder og øvrige betingelser for LL § 33 A opfyldt (max. 42 dage i
Danmark, kun nødvendigt arbejde i Danmark).
Der er ingen
DBO
Lempelse efter LL § 33 (skat
betalt i udlandet, dog højst den danske skat af indkomsten).
Der
kan ikke udstedes trækfritagelse.
Lempelse efter LL § 33 A,
stk. 1 for den danske skat af indkomsten.
Der kan udstedes
trækfritagelse.
Det andet land har
beskatningsretten ifølge DBO
Lempelse efter LL § 33 (skat
betalt i udlandet, dog højst den danske skat af indkomsten).
Der
kan ikke udstedes trækfritagelse.
Lempelse efter LL § 33 A,
stk. 1 for den danske skat af indkomsten.
Der kan udstedes
trækfritagelse.
Danmark har
beskatningsretten ifølge DBO
Ingen lempelse.
Der kan
ikke udstedes trækfritagelse.
Lempelse efter LL § 33 A,
stk. 4 (halv lempelse).
Der kan ikke udstedes
trækfritagelse.
Kommentar til skemaet:
Ved arbejde i f.eks.
Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Island, Luxembourg, Norge, Polen,
Sverige og Tyskland - samt hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger,
USA - kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den
skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af
lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62
D.
C.3.6 Supplerende skemaer
De skematiske opstillinger af
beskatningsret, trækgrundlag mv. i afsnit
C.3.1 - C.3.5 kan suppleres med nedenstående
skemaer:
Lønindkomst1 -dansk
lønmodtager med arbejde i udlandet (fuld skattepligt jf. KSL §
12)
Opholdets varighed i
udlandet (arbejdslandet)
Vederlaget fra en dansk
arbejdsgiver, dvs:
- arbejdsgiver med hjemting3 i
Danmark
- udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted4
i Danmark
Vederlaget fra en udenlandsk
arbejdsgiver, dvs:
- dansk arbejdsgiver med fast
driftssted4 i udlandet
- udenlandsk arbejdsgiver (uden
fast driftssted4 i Danmark)
Højst 183 dage indenfor
et kalenderår, evt. en 12-måneders periode5
A-skat6
AM-bidrag7 og
SP-bidrag8 når arbejde i:
- land hvormed Danmark ikke
har indgået social sikringsaftale
- land hvormed Danmark har
indgået social sikringsaftale, men hvor ansatte er forblevet under
dansk social sikring
I andre tilfælde ingen AM-bidrag
og SP-bidrag9
Ingen
A-skat11
Ingen AM-bidrag og
SP-bidrag12
Mere end 183 dage
indenfor et kalenderår, evt. en 12-måneders
periode5
Ingen A-skat hvis
fritagelse10
AM-bidrag7 og
SP-bidrag8 når arbejde i:
- land hvormed Danmark ikke
har indgået social sikringsaftale
- land hvormed Danmark har
indgået social sikringsaftale, men hvor ansatte er forblevet under
dansk social sikring
I andre tilfælde ingen AM-bidrag
og SP-bidrag9
Ingen
A-skat11
Ingen AM-bidrag og
SP-bidrag12
Noter:
Skemaet gælder kun almindelige lønmodtagere. For andre grupper se
afsnit
C.2 .
Afgørelse af om en ansat er fuld skattepligtig til Danmark henhører
under kommunens kompetence. Hvis skattepligt efter KSL § 1 ophører, skal
der hverken indeholdes/betales A-skat eller AM-bidrag og SP-bidrag, jf.
KSL § 2, stk. 1, litra a henholdsvis AMFL § 7, stk. 1, litra a
modsætningsvis.
Se nærmere i afsnit
C.2.1 og
C.1.1.1 .
Se nærmere i afsnit
C.2.1 .
Se nærmere i den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel
15.
KSL § 46, stk. 1. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her
§ 46, stk. 4.
AMFL § 11. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her
AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2.
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Dokumentationskravet foreskriver, at det af arbejdsgiverens regnskab
og øvrige bilagsmateriale skal fremgå, at den ansatte reelt har opholdt
sig og arbejdet i et af landene, hvormed Danmark har indgået aftale om
social sikring, og at der er betalt social sikring for den pågældende i
arbejdslandet.
Der skal i de fleste tilfælde betales forskudsskat til udlandet, og
der vil kunne opnås dansk trækfritagelse. Det er kommunens kompentence.
Der skal i de fleste tilfælde betales forskudsskat til udlandet.
Under alle omstændigheder skal der ikke indeholdes A-skat, idet der ikke
er tale om dansk arbejdsgiver (dvs. arbejdsgiver uden hjemting eller
fast driftssted i Danmark, og ej heller befuldmægtiget med hjemting i
Danmark), jf. KSL §§ 44 b og 46, stk. 5 modsætningsvis.
AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1
modsætningsvis.
Lønindkomst1
-udenlandsk lønmodtager arbejder i Danmark (bopæl i
udlandet)
Vederlaget fra en dansk
arbejdsgiver, dvs:
- arbejdsgiver med hjemting2 i
Danmark
- udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted3
i Danmark
Vederlaget fra en udenlandsk
arbejdsgiver, dvs:
- udenlandsk arbejdsgiver uden
hjemting2 i Danmark
- udenlandsk arbejdsgiver uden
fast driftssted3 i Danmark
A-skat4
AM-bidrag5 og
SP-bidrag6
- Dog ikke AM-bidrag og SP-bidrag,
hvis den ansattes hjemland er omfattet af social sikringsaftale og
den ansatte er forblevet social sikret i hjemlandet7
A-skat
- Når løn via
befuldmægtiget8
I andre tilfælde ingen
A-skat9
Ingen AM-bidrag og
SP-bidrag10
A-skat4
AM-bidrag5 og
SP-bidrag6
- Dog ikke AM-bidrag og SP-bidrag, hvis den
ansattes hjemland er omfattet af sovial sikringsaftale og den
ansatte er forblevet social sikret i hjemlandet
Noter:
Skemaet gælder kun almindelige lønmodtagere. For andre grupper se
afsnit
C.1 . For udenlandske lønmodtagere, der arbejder i
Danmark for en udenlandsk bygge- og anlægsvirksomhed se afsnit
C.1.1.4 .
Se nærmere i afsnit
C.1.1.1 .
Se nærmere i afsnit
C.1.1.1 . Om triangulære tilfælde (ansat fra udland A med
arbejdsgiver i udland B arbejder i Danmark i under 183 dage, gælder at
fast driftssted afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og udland B, se afsnit
C.1.1.4 om specielt byggevirksomheder).
KSL § 46, jf. § 2, stk. 1, litra a (ophold i Danmark under 6
måneder) henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 2 (ophold i Danmark i mindst 6
måneder), jf. § 43, stk. 1.
AMFL § 11. For udenlandsk indkomst med fast driftssted her, AMFLbek.
nr. 1153 af 14. dec. 2000, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2.
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Dokumentationskravet medfører, at arbejdsgiveren skal opbevare kopi
af blanket E 101, E 102 eller E 103 eller dokumentation udstedt af
kompetent social sikringsmyndighed i hjemlandet.
KSL § 46, stk. 5.
Der skal ikke indeholdes A-skat, idet der ikke er tale om dansk
arbejdsgiver (dvs. arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted i
Danmark, og ej heller befuldmægtiget med hjemting i Danmark), jf. KSL §
44 b og § 46, stk. 5 modsætningsvis. I øvrigt gælder, at for ophold i
Danmark under 6 måneder bliver den ansatte ikke skattepligtig til
Danmark, pga. reglen i KSL § 44, litra b om at indkomsten ikke er
A-indkomst. For ophold i Danmark i mindst 6 måneder bliver den ansatte
skattepligtig, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 2, men der er ikke tale om
A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b.
Hverken omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra a eller af ATP-lovens §
17 f, stk. 1.
Arbejdsudleje1
Personer2, der
udlejes af dansk arbejdsgiver3
Personer13, der
lejes hos en udenlandsk virksomhed/
arbejdsgiver5
Person udlejes til anden
dansk virksomhed3
- A-skat6
-
AM-bidrag7 og SP-bidrag8
- der skal
indsendes almindelig
lønoplysningsseddel9
Person udlejes til
udenlandsk virksomhed/arbejdsgiver4
- Ingen A-skat,
hvis fritagelse10, 11
- ingen AM-bidrag og
SP-bidrag12
- der skal indsendes
lønoplysningsseddel9
Den danske virksomhed
(hvervgiveren) skal indeholde:
- 30 pct. A-skat
(arbejdsudlejeskat)14
- AM-bidrag15 og
SP-bidrag8
- der skal ikke indsendes
lønoplysningsseddel16
Noter:
Der kan være tale om arbejdsudleje, hvis en virksomhed (udlejeren)
stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en anden
virksomhed (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller
bærer risikoen for arbejdsresultatet. Det specielle ved
arbejdsudlejesituationen er, at lønmodtageren fortsat formelt er i et
ansættelsesforhold til udlejeren og modtager lønnen fra denne, samtidig
med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for
arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den udlejede lønmodtagers
indsats. Se afsnit
C.1.1.2 og
C.2.4 , LV
D.A.2.3 og
D.D.2 samt cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 42.
Det forudsættes, at de ansatte lønmodtagere er fuldt skattepligtige
til Danmark, jf. KSL § 1.
Dvs. tale om arbejdsgiver/virksomhed med hjemting i Danmark, eller
udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark. Se nærmere i
afsnit
C.1.1.1 og
C.2.1 .
Dvs. tale om udenlandsk arbejdsgiver/virksomhed uden hjemting eller
fast driftssted i Danmark, eller dansk arbejdsgiver/virksomhed med fast
driftssted i udlandet.
Dvs. udlejeren er en udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller
fast driftssted i Danmark.
KSL § 46, stk. 1, jf. KSL § 43, stk. 1. For udenlandsk virksomhed
med fast driftssted her KSL § 46, stk. 4.
AMFL § 11. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her
AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2.
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
SKL § 7, stk. 1, nr. 1.
Om der kan gives trækfritagelse henhører under kommunens kompetence.
Der vil normalt kunne opnås trækfritagelse, idet 183-dages reglen
normalt fraviges ved arbejdsudleje, således at arbejdslandet har
beskatningsretten til lønindkomsten fra 1. dag.
Hvis der ikke kan opnås trækfritagelse, skal der indeholdes A-skat,
jf. KSL § 46, stk. 1. For udenlandsk virksomhed med fast driftssted her
se KSL § 46, stk. 4.
Hverken omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra a eller ATP-lovens § 17
f, stk. 1.
Det forudsættes, at de ansatte lønmodtagere ikke er fuldt
skattepligtige til Danmark efter KSL § 1. Hvis de er fuldt
skattepligtige, jf. KSL § 1, er der også tale om A-indkomst, jf. KSL §
43, stk. 2, litra h, men den særlige regel om 30 pct. arbejdsudlejeskat,
jf. KSL § 48 B, gælder alene begrænset skattepligtige.
Den udenlandske arbejdstager bliver begrænset skattepligtig, jf. KSL
§ 2, stk.1, litra c. Den danske hvervgiver er indeholdelsespligtig, jf.
KSL § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, litra h. Der skal indeholdes en
endelig A-skat på 30 pct. brutto, jf. KSL §§ 2, stk. 3 og 48 B. Ved
opgørelsen af trækgrundlaget må den danske arbejdsgiver (hvervgiveren)
skaffe sig oplysning om, hvor stor en del af vederlaget til udlejeren,
der skal anses som vederlag til den udlejede arbejdstager, jf. LV
D.A.2.3 . Bemærk, at hvis en dansk virksomhed, som
befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver, udbetaler lønnen til
arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den
almindelige regel i KSL § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 5. Se LV
D.A.2.3 . I så fald skal der ikke betales 30 pct.
arbejdsudlejeskat.
AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c.
Bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Ingen hjemmel. Skatten er i øvrigt endelig, jf. KSL § 2, stk.
3.
1
1
C.4 Personer med bopæl i udlandet med andre
indkomster fra Danmark
I det følgende beskrives reglerne om
A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har
bopæl i udlandet, men som har andre indkomster fra Danmark end
løn.
C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra
Danmark
Udbytte og
afståelsessummer
Personer, som er bosat i udlandet
og ejer aktier, anparter mv. i danske selskaber, hvor deltagerne ikke
hæfter personligt, er begrænset skattepligtige af udbytte, der udloddes af
sådanne selskaber, jf. LL § 16 A, stk. 1,
bortset fra udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i ABL § 2 d, stk.
2,
og af afståelsessummer
omfattet af LL § 16 B. Den begrænsede skattepligt fremgår af KSL § 2, stk.
1, litra f. Der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag.
Den
begrænsede skattepligt af udbytte afgøres med en endelig skat på 25 pct.,
jf. KSL § 2, stk. 4, jf. §§ 65 eller 65 A og KSLbek. kap. 11.
I særlige
situationer vil der ikke være foretaget indeholdelse, fortrinsvis i
tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I så fald vil udbyttet skulle
selvangives. Se nærmere LV
D.A.2.6 og
D.B.6.1 (udbytteindtægt) samt LV
S.F.1.2 (maskeret udbytte).
I DBO'er mellem Danmark og
andre lande, kan Danmark helt eller delvist have afgivet beskatningsretten
til udbytte. Dette fritager ikke for indeholdelse af 25 pct. udbytteskat,
med mindre andet måtte være bestemt, se TSS-cirk. 1993-12, der reducerer
udbytteskatten i visse tilfælde, hvor aktierne er registreret i
VP-centralen, se LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel
10.
Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at
beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,
hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og
fremgår af de enkelte DBO'er. Se også herom LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 10, hvor
de danske kildeskattesatser er
gengivet.
Renter
Renter fra kilder her i landet
medfører begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h.
Med renter sidestilles
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i ABL
§ 2 d, stk. 2.
Der skal ikke
betales AM-bidrag eller SP-bidrag.
Den begrænsede skattepligt efter
denne bestemmelse omfatter kun personer, som har været fuldt
skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 5
år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter denne
bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede
skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt pr. 18.
feb. 1987 eller senere.
Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal
som hovedregel beskattes med 30 pct., jf. KSL § 2, stk.
5.
Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted
her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter
skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere LV
D.A.2.4 .
I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan
Danmark have afgivet beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte
DBO'er.
Royalty
Ved royalty forstås ethvert
vederlag, der modtages for afståelse af retten til at anvende ethvert
patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk.
4.
Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra Danmark,
er begrænset skattepligtige af de modtagne beløb, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra i. Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i
Danmark, jf. KSL § 65 C, stk. 1, se også LV
D.A.2.8 . Der skal ikke betales AM-bidrag eller
SP-bidrag.
I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt
eller delvist have afgivet beskatningsretten til royalty.
Efter de
fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land, hvor modtageren er
hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af
royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte ydelser med satser på
typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.
Uanset
dette bevirker de danske regler om begrænset skattepligt, at en udbetaler
af royalty, der er hjemmehørende i Danmark, skal indeholde skat med 30
pct., med mindre andet måtte være
bestemt.
C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra
Danmark
Honorarer
Honorarer, der er B-indkomst, er
ikke omfattet af begrænset skattepligt, med mindre den indtægtsgivende
virksomhed udøves fra en lokalitet her i landet, som personen selv
disponerer over, se TfS 1998, 556 om en person, der ikke ansås for at have
fast sted i Danmark. Se også afsnit
B.2 og afsnit
C.1.1.3 .
Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at
beskatningsretten til honorarer for udøvelse af selvstændig virksomhed er
tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land.
Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen lokalitet (fast
sted), hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have ret til at
beskatte. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de
enkelte DBO'er.
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorarer er omfattet
af begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2,
litra a, og § 20 i KSLbek. Se også afsnit
B.2.2 og LV
D.A.2.2 . Det betyder ikke noget for den begrænsede
skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der skal ikke betales
AM-bidrag eller SP-bidrag.
Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt
det land, hvor et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet
formodes udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte
DBO'er.
Konsulenthonorar
For så vidt angår vederlag til en
rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet, kan dette vederlag i visse tilfælde, når vederlaget ikke er
omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, blive omfattet af begrænset
skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i.
Konsulenter er ikke bidragspligtige af honorarne, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra c.
Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været fuldt
skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste
5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den
virksomhed, der udreder vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et
selskab mv., lægges der ved afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer
eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
lov nr. 844 af 4. sep. 2000
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier mv.
(aktieavancebeskatningsloven), § 11, stk. 3
, finder tilsvarende anvendelse. Er den
udbetalende virksomhed personligt ejet, lægges der vægt på, om den
pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer
gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.
Som eksempel kan
nævnes TfS 1998, 354 HD. Skatteyderens skattepligt var ophørt ved udrejse
til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk
selskab. Efter fraflytningen udførte klageren fortsat arbejde for dette
selskab i England, ligesom han blev ansat som administrerende direktør i
det engelske datterselskab. Vederlaget fra det danske selskab ansås for
omfattet af bestemmelsen i KSL § 43, stk. 2, litra i, om vederlag, der
modtages som rådgiver, konsulent
mv.
C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra
Danmark
Den begrænsede skattepligt omfatter også
pension, ventepenge, folkepension, invalidepension og andre skattepligtige
sociale ydelser, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra
a-g, jf. § 20 i KSLbek. Se også afsnit
B.5 og LV
D.A.2.2 .
Efter DBO'erne kan beskatningsretten være
tillagt bopælslandet, således at der ikke er mulighed for at beskatte.
I Landskatterettens kendelse
gengivet i TfS 2000, 432 hvor en person var bidragspligtig til Danmark af
løbende pensionsudbetalinger fra en bank i Danmark, fandtes AM-bidrag ikke
at kunne anses for en skat omfattet af DBO´en.
Der er dog en række DBO'er, hvor
kildelandet har en beskatningsret til sociale ydelser. Det gælder f.eks.
DBO'en med Belgien, Grækenland, Tyskland og Norden.
Endvidere kan
henvises til TfS 1998, 306 DEP om sociale ydelser og DBO'er samt TfS 1998,
635 ØLD. Om forældreorlovsydelse, se TfS 1998, 640
LSR.
C.5 Personer med bopæl i Danmark med andre
indkomster fra udlandet
I det følgende beskrives reglerne om
beskatning af personer, der har bopæl i Danmark, men som har andre
indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse tilfælde afhænge af de
andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat af indkomsten. Der
kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive tale om lempelse
for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.
For
personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle omstændigheder i
skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit
C.2 nævnte globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte
indkomster er
bidragspligtige.
C.5.1 Udbytte, rente og royalty fra
udlandet
Udbytte fra
udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes
udbytte i det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark).
Dog har det land, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende,
typisk ret til at beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en
noget lavere procent, hvis udbyttemodtager er et moderselskab.
Procentsatserne varierer og fremgår af de enkelte DBO'er.
Om
beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler se også LV
S.F.1.1.2 .
Renter fra
udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes
renter kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er
er det land, hvorfra udbetalingen af renter finder sted, dog tillagt
retten til at beskatte renterne med en vis procentsats på f.eks. 15 pct.
Procentsatsen fremgår af de enkelte
DBO'er.
Royalty fra
udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes
royalties kun i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I en række
DBO'er er det land, hvorfra udbetalingen af royalty finder sted, tillagt
retten til at beskatte ydelser med satser på typisk 5-15 pct.
Procentsatserne fremgår af de enkelte DBO'er.
I Landsskatterettens
kendelse gengivet i TfS 1998, 223 var en person lønansat forsker ved et
universitet i Danmark. I 1983 afhændede han brugsretten til en patenteret
ide til et tysk firma. Som vederlag herfor modtog han en løbende indtægt.
Vederlaget blev af Landsskatteretten anset for betaling for en
immaterialret, som ikke kunne begrunde bidragspligt i henhold til
AMFL.
C.5.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra
udlandet
Honorarer
Efter DBO'erne vil det normalt
gælde, at beskatningsretten til honorarer er tillagt personens hjemland,
selv om virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det andet
land disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden
udøves, vil dette land have ret til at beskatte. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de
enkelte DBO'er. Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra c.
Bestyrelseshonorar
Efter DBO'erne er
beskatningsretten til bestyrelseshonorarer tillagt det land, hvor et
selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det
land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV
D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de enkelte
DBO'er. Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorarer fra udenlandske
selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet, er ikke
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra
c.
C.5.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra
udlandet
Efter DBO'erne kan beskatningsretten til
disse indkomster være tillagt bopælslandet (Danmark).
Der er dog en
række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til sociale ydelser.
Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland og
Norden.
C.6 Social sikring
Personer, der kommer til Danmark for at
arbejde, og personer herfra, der arbejder i udlandet, skal forholde sig
til regler om social sikring. Det enkelte lands regler om social sikring
skal være opfyldt, før en person har ret til sociale sikringsydelser, men
i forbindelse med internationale forhold er spørgsmålet i første omgang,
hvilket lands lovgivning, den enkelte lønmodtager er
undergivet.
C.6.1 Aftalegrundlag og geografisk
anvendelsesområde
Danmark har indgået aftaler med en række
lande om social sikring. EF-forordning 1408/71 gælder inden for hele
EØS-området, som består af Belgien, Danmark, Finland, Frankrig,
Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg,
Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.
Derudover er indgået mellemfolkelige aftaler med Canada, Chile, Israel,
Kroatien, Makedonien, Marokko, New Zealand, Pakistan, Schweiz, Slovenien
og Tyrkiet.
EF-forordningen gælder for personer, der er
statsborgere i et EØS-land. Ved arbejde i de nordiske lande gælder
reglerne dog for alle uanset statsborgerskab pga. en nordisk konvention.
Nedenfor er hovedreglerne i ordningen beskrevet.
For de
mellemfolkelige aftaler gælder forskellige regler fra aftale til aftale.
Det er derfor altid nødvendigt at se på den enkelte aftale. Der er dog
visse fælles hovedtræk i aftalerne, som er beskrevet
nedenfor.
I Danmark administrerer Den Sociale
Sikringsstyrelse dele af EF-forordningen og de mellemfolkelige
aftaler.
C.6.2 Fritagelse for AM-bidrag og
SP-bidrag
EF-forordning 1408/71 om social sikring og
mellemfolkelige aftaler, som Danmark har indgået, kan føre til, at
bidragspligtige personer kan fritages for betaling af AM-bidrag og
SP-bidrag jf. AMFL § 7, stk. 3 eller 4 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Told-
og skatteregionerne træffer afgørelse om eventuel fritagelse for AM-bidrag
og SP-bidrag pga. af sociale sikringsforhold, se afsnit
C.1 og
C.2 . Den Sociale Sikringsstyrelse skal altid høres
i disse sager.
C.6.3 EF-forordning 1408/71
Hovedregel om social sikring i
arbejdslandet
Hovedreglen i forordningen er, at
privat ansatte lønmodtagere er omfattet af lovgivningen i arbejdslandet.
Dette gælder uanset bopæl og arbejdsgiverens hjemsted,
jf. TfS 1999, 907, hvor en arbejdstager,
der var bosiddende i Sverige, havde haft lønindkomst, som skulle beskattes
i Sverige efter den gamle grænsegængerregel. Indkomsten blev anset for
bidragspligtig i Danmark efter AMFL § 7
. Offentligt ansatte er som altovervejende
hovedregel sikret i hjemlandet.
Den almindelige
udsendelsesregel
En undtagelse til hovedreglen er
"den almindelige udsendelsesregel". Efter denne regel forbliver en
lønmodtager, der udsendes for en privat arbejdsgiver til at arbejde
midlertidigt i et andet EØS-land, under hjemlandets lovgivning, når visse
betingelser er opfyldt:
Det skal være en arbejdsgiver i hjemlandet, der udsender
lønmodtageren.
Arbejdet skal udføres for den udsendende arbejdsgivers regning.
Den udsendte lønmodtager skal inden udsendelsen være omfattet af
hjemlandets lovgivning.
Den forventede arbejdsperiode i udlandet må ikke overstige 1 år.
Lønmodtageren må ikke afløse en anden, hvis udsendelsesperiode er
udløbet.
I udsendelsesperioden skal lønmodtageren arbejde for den
arbejdsgiver, der udsender lønmodtageren.
Forlængelse af en udsendelse kan ske med op til et år, hvis
arbejdsopgaven af uforudsete grunde komme til at vare mere end 1
år.
De ovennævnte betingelser er fastlagt direkte i forordningen.
Landene imellem vil man i vidt omfang acceptere det andet lands
myndigheders fortolkning, når disse anser en udsendt medarbejder for
omfattet af hjemlandets forsikring.
Reglerne om social sikring gælder
også for udleje af arbejdskraft til et andet EØS-land. Det er dog en
betingelse, at den virksomhed, der udlejer arbejdskraften, også driver
udlejningsvirksomhed i hjemlandet.
Hvis der efter 2 år er behov for
yderligere forlængelse, kan der indgås en individuel aftale i henhold til
hjemlandets praksis.
Individuelle
aftaler
Individuelle aftaler indgås af
Den Sociale Sikringsstyrelse og myndighederne i det andet land ved en
såkaldt artikel 17-aftale. Efter denne artikel kan to eller flere
medlemsstater efter aftale gøre undtagelser fra forordningens regler om,
hvilket lands lovgivning, der skal anvendes. Hjemlandets praksis danner
ofte grundlag for aftalens indhold.
Artikel 17-aftaler anvendes typisk
ved arbejde i et andet land, hvor forholdet ikke er omfattet af den
almindelige udsendelsesregel, eller hvor der skal ske forlængelse ud over
2 år.
Dokumentation
Der kræves ikke dokumentation i
forbindelse med social sikring med mindre, der er tale om artikel
17-aftaler. I praksis anvendes dog de blanketter, der er udarbejdet i
forbindelse med forordningen, som bevis for social sikring.
Der er
ingen blanket for situationen, hvor hovedreglen følges, altså sikring i
arbejdslandet for privat ansatte lønmodtagere.
Hvis der er tale om den
almindelige udsendelsesregel, bruges blanket E-101 (i hvert land
efterfulgt af landebetegnelsen, f.eks. E-101 DK for danskere, der
udsendes). I Norden bruges dog blanket N-101 for lønmodtagere, der ikke er
statsborgere i et EØS-land. Den udstedende myndighed i hjemlandet kan selv
attestere E-101.
Ved forlængelse af udsendelse efter den almindelige
regel, bruges blanket E-102 (eller N-102). Den udstedende myndighed i
arbejdslandet attesterer denne blanket.
Individuelle aftaler efter
artikel 17 attesteres på blanket E-101 af hjemlandet efter indhentet
samtykke fra arbejdslandet.
Den enkelte blanket er gyldig i den
periode, der er anført på blanketten og kun i forbindelse med arbejde for
den arbejdsgiver, der er anført på
blanketten.
Særlige
regler
Der gælder efter forordningen
særlige regler for en række personer. Det drejer sig blandt andet om
tjenestemænd o. lign., om personer, der arbejder i flere EØS-lande
samtidig, og om internationale
transportarbejdere.
Sociale
sikringsydelser
I Danmark omfatter social sikring
bl.a. sygesikring og sygehusbehandling, dagpenge ved sygdom og barsel (og
adoption), arbejdsløshedsforsikring, sociale pensioner (folkepension og
førtidspension), tillægspension (ATP), børnefamilieydelse og børnetilskud
og arbejdsskadeforsikring. Selvom man efter forordningen er undergivet
dansk lovgivning om social sikring, skal man stadig opfylde betingelserne
efter den konkrete lovgivning for at være berettiget til
ydelserne.
C.6.4 Mellemfolkelige aftaler
De mellemfolkelige aftaler er som nævnt
bilaterale. Det er derfor altid den konkrete aftale mellem
udsendelseslandet og arbejdslandet, der regulerer forholdet. Aftalerne
omfatter lønmodtagere, der er udsendt, og internationale
transportarbejdere.
De almindelige
udsendelsesregler
Alle aftaler har regler om, at
lønmodtagere ved arbejde i det andet land forbliver under hjemlandets
lovgivning i en vis periode. Der er i de fleste aftaler krav om
statsborgerskab i et af landene.
Desuden er det et krav, at den
udsendende virksomhed har hjemsted i hjemlandet, og at varigheden af det
arbejde, der skal udføres, ikke forventes at overstige et nærmere fastsat
tidsrum.
Forlængelse kan ske, hvis arbejdet af uforudsete grunde kommer
til at vare længere tid.
Individuelle
aftaler
Det er muligt at indgå
individuelle aftaler, hvor de almindelige betingelser ikke er
opfyldt.
Dokumentation
Hvis der er tale om de
almindelige udsendelsesregler, udsteder hjemlandets myndighed (i Danmark
Den Sociale Sikringsstyrelse) dokumentation i form af blanket eller brev
(afhængig af aftalen).
Ved forlængelse af udsendelse efter den
almindelige regel skal samtykke indhentes fra arbejdslandet.
Ved
individuelle aftaler udsteder hjemlandets myndighed dokumentation efter
indhentet samtykke fra arbejdslandet.
Særlige
regler
Der er i nogle af aftalerne
regler om, at offentligt ansatte er undergivet hjemlandets sociale
lovgivning.
Sociale
sikringsydelser
Ikke alle sikringsydelser er
omfattet af alle aftaler. Man må derfor se på den konkrete aftale. I det
omfang man efter en aftale er omfattet af dansk lovgivning om en eller
flere sociale sikringsydelser, skal man stadig opfylde betingelserne efter
den konkrete lovgivning for at være berettiget til
ydelserne.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT B INDKOMSTARTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022