International arbejdsudleje: hvad det er, og hvad skattesagerne handler om
Opdateret 5. november 2026
International arbejdsudleje optræder i kilderne i skattesager med forbindelse til flere lande. Kilderne belyser især to skattespørgsmål: hvornår en person har pligt til at betale indkomstskat til Danmark, og om en aftale skal ses som en tjenesteydelsesaftale eller en ansættelsesaftale [1][2][3]. Kilderne giver ikke en samlet definition af begrebet eller de særlige regler for det.
Kort fortalt
- Personer med bopæl i Danmark har pligt til at betale indkomstskat til staten. Det gælder også personer, der opholder sig her i mindst 6 måneder [1].
- I en sag om international arbejdsudleje anså Landsskatteretten en person for fuldt skattepligtig. Han havde adgang til en bolig her og opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året [2].
- I samme sag blev fradrag for driftsudgifter afvist, fordi udgifterne ikke var dokumenteret tilstrækkeligt [2].
- Et bindende svar fra 2015 henviser til en tidligere afgørelse, hvor Danmark og et andet land var uenige om fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst [3].
- Kilderne indeholder ikke de særlige danske regler om international arbejdsudleje, fx regler om kildeskat.
Hvad er international arbejdsudleje?
Kilderne definerer ikke begrebet. I en af sagerne drev en person en virksomhed, der beskæftigede sig med international arbejdsudleje i 2008 og 2009 [2]. Personen gjorde gældende, at han havde haft udgifter til indkøb af arbejdskraft [2]. I et bindende svar fra 2015 blev det anført, at en model med en tjenesteydelsesaftale i stedet for en ansættelsesaftale er udbredt i et andet land og anerkendt dér både civilretligt og skatteretligt [3]. Kilderne forklarer ikke nærmere, hvad der ligger i en tjenesteydelsesaftale. De særlige danske skatteregler om international arbejdsudleje står heller ikke i kilderne.
Hvornår er man skattepligtig til Danmark?
Kildeskatteloven § 1 fastslår, hvem der har pligt til at betale indkomstskat til staten [1]. Det gælder blandt andet personer med bopæl i Danmark [1]. Det gælder også personer uden bopæl her, som opholder sig i landet i mindst 6 måneder. Korte ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende tæller med i de 6 måneder [1]. I en sag om international arbejdsudleje fandt Landsskatteretten, at en person var fuldt skattepligtig, fordi han havde rådighed over en bolig hos sin tidligere samlever og opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året med erhvervsmæssig aktivitet [2]. Retten lagde også vægt på, at der ikke var dokumenteret skattepligt til andre lande [2].
Dobbeltbeskatning og hjemsted i et andet land
En dobbeltbeskatningsoverenskomst er en aftale mellem to lande om, hvem der må beskatte hvilken indkomst. Hvis en person efter en sådan overenskomst anses for hjemmehørende i et andet land, Grønland eller Færøerne, kan personen som udgangspunkt kun trække udgifter fra, der vedrører indtægter, som Danmark må beskatte efter overenskomsten [1]. Bestemmelsen tager dog forbehold for kildeskattelovens afsnit I A og pensionsbeskatningslovens § 49 [1]. Kilderne gengiver ikke indholdet af disse undtagelser. Et bindende svar fra 2015 citerer en tidligere afgørelse, hvor danske og udenlandske myndigheder var uenige om fortolkningen af overenskomstens artikel 14. Det andet land anlagde dér en meget formel fortolkning, mens Danmark anlagde en realitetsfortolkning, altså en vurdering af, hvad der faktisk foregår [3].
Tjenesteydelsesaftale eller ansættelse?
I sager om international arbejdsudleje kan det have betydning, om arbejdet udføres efter en tjenesteydelsesaftale eller en ansættelsesaftale [3]. I en bindende svar-sag blev det anført, at vurderingen af, hvilken type kontrakt der foreligger, skal foretages efter det andet lands ret og ikke efter dansk ret [3]. Det blev også anført, at det andet land i hovedsagen lægger vægt på aftalens formelle indhold [3]. Kilden viser ikke, hvordan Skatterådet endeligt tog stilling til dette punkt. Kilderne indeholder heller ikke de danske kriterier for, hvornår en aftale anses for arbejdsudleje.
Dokumentation af udgifter
I en sag om international arbejdsudleje afviste Landsskatteretten fradrag for driftsudgifter, fordi de ikke var dokumenteret tilstrækkeligt [2]. Personen gjorde gældende, at han var blevet beskattet af stort set hele omsætningen uden skønnede udgifter til indkøb af arbejdskraft, og at det var urealistisk [2]. Han bad om syn og skøn, dvs. en uafhængig sagkyndig vurdering, af indtjeningen og overskudsgraden i en sådan virksomhed [2]. Retten stadfæstede alligevel SKATs afgørelse [2]. Kilderne siger ikke generelt, hvilken dokumentation der kræves.
Det går ofte galt
- At regne med, at en lejet bolig i udlandet er nok til at undgå dansk skattepligt. I en sag havde personen lejligheder i England og Kroatien, men blev alligevel anset for fuldt skattepligtig til Danmark [2].
- At undlade at dokumentere skattepligt til et andet land. Landsskatteretten lagde i en sag vægt på, at der ikke var dokumenteret skattepligt til andre lande [2].
- At mangle dokumentation for driftsudgifter. I en sag blev fradrag afvist, fordi udgifterne ikke var dokumenteret tilstrækkeligt [2].
Eksempler fra afgørelserne
Fuldt skattepligtig trods boliger i udlandet
En person drev international arbejdsudleje i 2008 og 2009 og havde lejligheder i England og Kroatien. Landsskatteretten fandt, at han var fuldt skattepligtig til Danmark, fordi han havde adgang til en bolig hos sin tidligere samlever og opholdt sig her mere end 180 dage om året [2]. Hans løn blev forhøjet med 13.460.051 kr. i 2008 og 1.767.643 kr. i 2009, og overskud af uregistreret virksomhed blev forhøjet med 374.960 kr. i 2009 [2]. [2]
Kontrakttypen vurderet efter et andet lands ret
I et bindende svar fra 2015 blev det anført, at modellen med tjenesteydelsesaftaler er udbredt og anerkendt i et andet land, og at kontrakttypen skal vurderes efter det lands ret [3]. Til støtte blev der henvist til en tidligere afgørelse, hvor danske og udenlandske myndigheder var uenige om fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 14 [3]. [3]
Spørgsmål og svar
Hvad betyder international arbejdsudleje?
Kilderne giver ingen definition. Begrebet optræder i en sag om en virksomhed med international arbejdsudleje og i et bindende svar om tjenesteydelsesaftaler i et andet land [2][3].
Kan jeg være skattepligtig til Danmark, selv om jeg bor i udlandet en del af tiden?
Det kan man. Personer med bopæl i Danmark har pligt til at betale indkomstskat, og det samme gælder personer, der opholder sig her i mindst 6 måneder [1]. I en sag blev en person med lejligheder i udlandet anset for fuldt skattepligtig, fordi han havde adgang til en bolig her og opholdt sig i Danmark over 180 dage om året [2].
Hvad betyder det, at jeg er hjemmehørende i et andet land efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst?
Som udgangspunkt kan man kun trække udgifter fra, der vedrører indtægter, som Danmark må beskatte efter overenskomsten. Reglen gælder dog med forbehold for kildeskattelovens afsnit I A og pensionsbeskatningslovens § 49, som kilderne ikke gengiver [1].
Følger Danmark den formelle kontrakt?
Kilderne giver ikke et generelt svar. Et bindende svar fra 2015 citerer en tidligere afgørelse, hvor Danmark anlagde en realitetsfortolkning, mens et andet land lagde vægt på aftalens formelle indhold [3].
Får jeg fradrag for udgifter til arbejdskraft?
Kilderne beskriver ikke de generelle krav. I en sag blev fradrag for driftsudgifter afvist, fordi udgifterne ikke var dokumenteret tilstrækkeligt [2].
Søg i alle dokumenter om international arbejdsudleje
Kilder
- Kildeskatteloven § 1 lovbestemmelse
- Landsskatteretten, j.nr. 12-0272951: SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008 og 2009 Skatteankestyrelsen: afgørelse
- AFG nr 10305 af 23/06/2015: Bindende svar - Udbytte, aktieindkomst, fradrag for betalt skat i udlandet, CFC-beskatning, likvidationsprovenu, aktieavance/tab, Retsinformation: afgørelse