Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD

STV nr 20041 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om indeholdelse af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag

Afsnit C Internationale

forhold

C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i

Danmark

I det følgende beskrives

reglerne om A-skattepligt, lønmodtagerbidragspligt, SP-bidrag og betaling

af arbejdsgiverbidrag for personer, der har bopæl i udlandet, men som

opholder sig midlertidigt i Danmark. Se afsnit F om bidragspligt og

grundlag for arbejdsgivere jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

C.1.1 Ophold i Danmark i under 6

måneder

Så længe disse personer fortsat

har deres bopæl i udlandet og alene opholder sig i Danmark i under 6

måneder uden at have bopæl her, vil der alene indtræde begrænset

skattepligt, jf. KSL § 2 jf. LV D.A.2.2.

Herved forstås pligt til at

betale skat af særskilte indtægtsarter, hvor dette fremgår af

lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i alle tilfælde,

svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige.

Om ophold i

Danmark i 6 måneder eller mere, se afsnit C.1.2.

C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos

danske/udenlandske arbejdsgivere her?

Begrænset skattepligt

forudsætter, at der er tale om indkomst for personligt arbejde i

tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, og at arbejdet er udført på dansk

område, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.

Det er dermed en betingelse for

Læs alt

begrænset skattepligt af lønindtægt, at der er tale om A-indkomst i

henhold til KSL § 43, stk. 1, der omfatter ethvert vederlag i penge,

herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge

og lignende ydelser, samt værdien af fri kost og logi, jf. KSL § 2, stk.1,

litra a.

Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der

har hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast

driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, og KSL § 2, stk.1, litra d, og SEL

§ 2, stk.1, litra a.

For så vidt angår lønmodtagerbidraget, vil

betingelserne for bidragspligt, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være

opfyldt, hvis der er tale om beskæftigelse her i landet, og hvis de

pågældende lønmodtagere også er begrænset skattepligtige. Der vil dog kun

skulle indeholdes lønmodtagerbidrag samt betales SP-bidrag, hvis der kan

opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst) og

ATP-loven §17f, stk. 1. Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS

1996,258 (TSS), som medførte tilbagebetaling af lønmodtagerbidrag til

ansatte i ambassader, internationale organisationer og udenlandske

virksomheder (uden fast driftssted).

Der skal betales

arbejdsgiverbidrag, og bidragsgrundlaget udgør vederlag i penge mv. til de

ansatte, jf. AMFL § 9, stk. 1. Om social sikring i udlandet, se afsnit

C.1.1.4.

Hjemting

Hjemting er et processuelt begreb, som stammer fra

retsplejelovens regler om retternes stedlige kompetence

(værnetingsreglerne).

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre

sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger,

eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl, jf.

retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver sammenslutning

uanset organisationsform og formål.

Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er

registreret som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), anses

for at have hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1,

fordi filialen har hovedkontor her, hvorimod dette ikke antages at gælde

udenlandske selskaber med hovedkontor i udlandet, som ikke har en filial

registreret i Danmark.

Hvis eksempelvis udenlandske og danske selskaber driver

virksomhed sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har

interessentskabet hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.

Begrænset skattepligt for udenlandske virksomheder og

selskaber

Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her.

Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende

ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en

sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et

tilgodehavende, renter eller royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan

virksomhed.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til

en sådan virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra

a.

Fast driftssted

Der vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds

aktivitet her i landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil

opstå fast driftssted.

Når der skal tages stilling til, hvorvidt der foreligger

fast driftssted, lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der er

sket i tilknytning til de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande,

herunder i kommentarerne til OECD modelkonventionen.

Om praksis på dette område, se LV D.A.2.4., D.D.2 om OECD's

modelkonvention artikel 5 og S.A.2.

Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her

efter DBO'en (hvis der eksisterer en aftale med det pågældende land) og

KSL § 2, stk.1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra a, vil Danmark efter

de fleste DBO'er have beskatningsretten til de ansattes løn mv. fra første

dag, og lønnen mv. vil være begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk.1,

litra a.

Pligt til at have en befuldmægtiget

Den udenlandske virksomhed, som har fast driftssted her,

har endvidere pligt til at lade lønnen mv. udbetale gennem en

befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal opkræve

skatten og skal ifølge AMFL bek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL

§ 21, stk. 2, opkræve lønmodtagerbidrag samt SP-bidrag, jf. ATP-loven §

17f, stk. 1, men ikke arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidraget opgøres af

arbejdsgiveren jf. AMFL § 11, stk. 9, jf. § 9. For så vidt angår

indbetalingen af arbejdsgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at

overlade det til den befuldmægtigede.

Udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller

monteringsarbejde

For udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller

monteringsarbejde opstår der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2,

stk.1, litra a fast driftssted fra første dag.

For de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et

land, hvormed Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den

udenlandske virksomhed dog ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast

driftssted efter DBO'en. Der gælder i mange aftaler en 12 mdr.'s regel

for, hvornår der opstår fast driftssted. Om beskatningen af de ansatte

ifølge DBO, se nedenfor i afsnit C.1.1.4, hvor sammenhængen mellem

beskatningsretten til virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret

med et skema.

Udenlandske virksomheder, som hverken har hjemting eller

fast driftssted her i landet

Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken

har hjemting eller fast driftssted her i landet, er som udgangspunkt ikke

A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der indtræder derfor ikke begrænset

skattepligt for ansatte, som har bopæl i udlandet, og som alene opholder

sig her i under 6 måneder. Disse personer bliver heller ikke

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, og der skal derfor heller

ikke betales arbejdsgiverbidrag for så vidt angår disse personer, jf. AMFL

§ 7, stk. 2.

Derimod vil der være tale om A-indkomst samt begrænset

skattepligt ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt

ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk.

1, litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en

befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat

regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve lønmodtagerbidrag,

SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at

Told Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst efter

KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS 1996,780 (TSS).

Se endvidere afsnit D. 5 om indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget.

Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren efter AMFL § 11, stk. 9,

jf. § 9, idet de bidragspligtige medarbejderes bidragsgrundlag efter AMFL

§ 8, stk. 1, litra a, skal indgå i opgørelsen. For så vidt angår

indbetalingen af arbejdsgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at

overlade det til den befuldmægtigede.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en

fradragsberettiget pensionsordning, er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1,

litra c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet skal indeholde

lønmodtagerbidrag, se afsnit B.1.10.1.

Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for privat ansatte)

ifølge DBO'erne, er afhængig af, hvor længe lønmodtageren arbejder her i

landet (i de fleste DBO'er er der en 183-dages regel).

Se afsnit C.1.2 om ansatte, der allerede er fuldt

skattepligtige her ved ansættelsen, eller opholder sig her i mere end 6

mdr.

Tilfælde, hvor der er tvivl om arbejde i

tjenesteforhold

Der kan i nogle tilfælde og særlig i forbindelse med

midlertidige ophold være tvivl om, hvorvidt der foreligger personligt

arbejde i tjenesteforhold.

Her er det de almindelige kriterier for, hvornår et

tjenesteforhold består, der er afgørende, jf. afsnit B.1.1.1 om

lønmodtagerbegrebet.

Udenlandske trainees

Udenlandske trainees, dvs. personer der opholder sig

midlertidigt i Danmark med henblik på erfaringsudveksling, og som fortsat

har arbejde i hjemlandet, er i visse tilfælde ikke omfattet af den

begrænsede skattepligt.

Der skal foretages en konkret vurdering af kriterierne for,

hvorvidt der foreligger et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.

Som eksempel kan nævnes TOLD SKAT Nyt 1993.3.113 (TfS

1993,67) (TSS).

I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til

udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder

som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos

deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede

skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om

personligt arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke A-indkomst.

Gæsterforskere fra udlandet

For udenlandske gæsteforskere ved danske

forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet i

Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et

tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end

beløb, der ikke overstiger Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt

beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en

betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et

ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere

ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit

C.1.1.4.

C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet

(arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab

i udlandet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre

arbejde i en andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren

ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der

være tale om arbejdsudleje.

Den udenlandske arbejdstager bliver

begrænset skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c.

Der indeholdes en endelig A-skat på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL

§ 48B.

Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig i

Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1,

litra a.

Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der

vægt på, om

den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer

over, og for hvilken han bærer ansvaret,

vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået,

eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den

løn, arbejdstageren får,

hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af

hvervgiveren, og

udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og

deres kvalifikationer.

Se også LV D.A.2.3.

Lønindkomsten

og dermed grundlaget for indeholdelse er den del af vederlaget til

udlejeren, der er vederlag til den udlejede arbejdstager. Om

indeholdelsespligt, se afsnit D.5.1.

Arbejdsudleje optræder f.eks. i

form af vikararbejde eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i

tilknytning til løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en

koncern. Det specielle ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren

fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske

arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med at

hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet

og betaler udlejeren for den udlejede arbejdstagers indsats.

Personer,

der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende

kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af lovens

bestemmelser om arbejdsudleje.

De udlejede arbejdstagere vil også være

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at

personer, der er beskæftiget her og begrænset skattepligtige ifølge KSL §

2, stk. 1, litra c, er bidragspligtige. De bidragspligtige lønmodtageres

bidragsgrundlag skal tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget jf.

AMFL § 9, stk. 1.

Se afsnit G.3.5 om beregning af A-skat,

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, afsnit F om arbejdsgiverbidrag og afsnit

J.4.4 om indberetning.

Medarbejdere, der er udlejet hertil, kan

eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale

med om social sikring, eller efter EU-forordning 1408/71. Hvis

medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres i

form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale

sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5 og

ATP-loven § 17f, stk. 1. Det betyder, at disse lønmodtageres vederlag i

penge mv. ikke skal tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf.

AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes regel om vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold anvendes som udgangspunkt også på

arbejdsudleje. Der findes dog en særskilt regel i nogle af DBO'erne om

arbejdsudleje. Herefter vil de udlejede udenlandske arbejdstagere i de

fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV

D.D.2.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog

være hjemmel i KSL til beskatning.

C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra

udlandet

For så vidt angår udenlandske

artister, kunstnere og sportsfolk, der opholder sig midlertidigt i

Danmark, skal der tilsvarende tages stilling til, hvorvidt der foreligger

et tjenesteforhold på grundlag af de retningslinier, der er anført i

afsnit B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.

Hvis der foreligger et

tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og arbejdet er udført i

Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt §

43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra første dag.

Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt

gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56. Se om

betydningen af dansk eller udenlandsk arbejdsgiver afsnit

C.1.1.1.

Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver

imidlertid i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer modtaget i

Danmark, fordi der ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra praksis

kan i denne forbindelse fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og UfR

1981.349 (ØLD). I disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes A-skat,

lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag. Da disse personer ikke bliver

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der heller ikke

betales arbejdsgiverbidrag, for så vidt angår disse personer, jf. AMFL §

7, stk. 2.

Derimod vil de pågældende blive skattepligtige af honorarer,

selvom der ikke vil foreligge et tjenesteforhold, i de tilfælde hvor der

indtræder fuld skattepligt efter 6 måneders ophold. Hvis der ikke

foreligger et tjenesteforhold, skal der dog ikke indeholdes A-skat eller

lønmodtagerbidrag, idet skat og bidrag i så fald skal opkræves

efterfølgende. Pligten til at betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag

fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige honorarmodtagere af AMFL §

7, stk. 1, litra c og ATP-loven § 17f, stk. 1. Honorarer, der er omfattet

af AMFL § 7, stk. 1, litra c og § 8, stk. 1, litra e, skal ikke medregnes

ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk.

1.

Se også afsnit B.2 om honorarer.

Optrædende kunstneres indkomst

kan efter de fleste DBO'er beskattes i det land, hvor aktiviteten udøves.

De kunstnere, der tænkes på, er teater-, film-, radio-, eller

fjernsynskunstnere eller musikere eller sportsudøvere.

Selvom en DBO

giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel i KSL til

beskatning.

C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet -

opsamling

Når det er klarlagt, at der

foreligger et ansættelsesforhold, som det fremgår af afsnit C.1.1.1, skal

der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2,

stk. 1, litra a.

Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag og

SP-bidrag, jf. AMFL § 11 og ATP-loven § 17f, stk. 1, fordi personer, der

har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som er begrænset

skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a også er bidragspligtige,

jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. De bidragspligtige lønmodtageres

bidragsgrundlag skal desuden tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Der kan udbetales skattefri

godtgørelse efter de gældende regler herfor, se afsnit B.1.7.

Om

indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt, se LV D.B.6 og om

teknikerfradrag, se LV D.B.3. Om valg af skatteberegning efter de særlige

grænsegængerregler i KSL § 5A-5D, se LV D.B.8.

Lønmodtagere, der ifølge

de nævnte lovregler er begrænset skattepligtige og bidragspligtige, kan

eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale

med om social sikring, eller efter EU-forordning 1408/71. Hvis

medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres i

form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale

sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5 og

ATP-loven § 17f, stk. 1. Det betyder, at disse lønmodtageres vederlag i

penge mv. ikke skal tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf.

AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes

regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til

beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra

første dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en

arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD's

modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Offentligt ansatte

beskattes i den stat, de er udsendt fra.

Selvom en DBO giver Danmark

ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel i KSL til

beskatning.

Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er

begrænset skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være

fritaget for skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald

fremgå af en fritagelseserklæring fra den kommunale

skatteforvaltning.

Det gælder i de tilfælde, hvor den (privat) ansatte

arbejder her for en udenlandsk virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og

monteringsarbejde i Danmark, idet der som nævnt i afsnit C.1.1.1 efter

DBO'en mellem Danmark og det pågældende land som oftest gælder en 12

mdr.´s regel for, hvornår der opstår fast driftssted.

Vedrørende

beskatning af lønindkomst i triangulære tilfælde, se

TfS 1998,

439 (DEP) (ophold i Danmark under 183 dage, hjemmehørende i andet land,

arbejdsgiver i tredjeland, fast driftssted afgøres efter

dobbeltbeskatningsoverenskomst med tredjelandet).

Beskatningsforholdene

kan illustreres med nedenstående skema:

Kommentarer

til skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af

OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12 mdr.´s periode som

betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem

Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for

retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en 12 mdr.´s regel

for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'erne mellem

Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden,

Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og

Tyskland.

Nogle DBO'er med Danmark har en 6 mdr.´s regel for, hvornår

der opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og

Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.

Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.´s

regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland. Ganske få DBO'er

indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder fx DBO'en mellem

Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996,460 (TSS). Det

forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre en beskatning

af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke nødvendigvis betydning for

muligheden for beskatningen af medarbejderne. Se skemaet, hvoraf det også

fremgår, at medarbejderne i visse tilfælde kan beskattes, selvom

virksomheden ikke kan.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet

ligeledes opstillet på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget

få aftaler en anden tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i

DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se

også LV D.D.2 vedrørende OECD-modelkonventionens artikel 15 og de enkelte

DBO'er.

Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver her i

landet er derimod ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er

der dansk beskatningsret fra første dag.

C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og

fly

Søfolk, der er bosat i udlandet

og arbejder på et skib, der sejler inden for dansk område for et rederi

her, er begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a og dermed

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af deres løn. Deres

bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Hvis der er tale om et

dansk skib, vil der kunne være begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1,

litra j, uanset hvor skibet sejler. De udenlandske søfolk vil være

bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis der er

tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7,

stk. 1, litra a. Deres bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen

af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Piloter og

andet flyvende personel, der er bosat i udlandet og arbejder på danske fly

er begrænset skattepligtige af deres løn, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. De

udenlandske piloter og andet flyvende personel vil være bidragspligtige,

hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis der er tale om

beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra a samt pligtige til at betale SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk.

1,. Deres bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1. For så vidt angår ansatte i

SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP) vedrørende beskatningen i tilfælde hvor

der er, og i tilfælde hvor der ikke er, en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SAS

En ansat person i SAS Danmark er omfattet af bidragspligten

efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og lønnen indgår i sin helhed i

bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a. Det forudsættes af

skattepligtsbetingelsen er opfyldt. Der skal ligeledes betales SP-bidrag,

jf. ATP-loven § 17f, stk. 1.

SAS er organiseret som et interessentskab, hvor de enkelte

interessenter udgøres af Sveriges, Norges og Danmarks nationale

luftfartsselskaber, der hver især har beslutningskompetence mv. i

forholdet 3/7, 2/7 og 2/7. Den særlige interessentskabsfunktion medfører,

at der naturligt bliver udøvet en række fællesfunktioner, der regulerer

bl.a. ansættelsesvilkårene for det flyvende personel i SAS, under ledelse

og ansvar af den overordnede ledelse i SAS, som fysisk er placeret i

Stockholm. Interessentskabet som sådan udgør i skatteretlig henseende ikke

et selvstændigt subjekt. Det gør derimod de enkelte interessenter.

SAS Danmark er som et her i landet hjemmehørende

indregistreret aktieselskab fuldt skattepligtig i Danmark efter SEL § 1,

stk. 1, nr. 1. SAS Danmark er således "en arbejdsgiver her i landet" i

AMFL's § 7, stk. 1, litra a's, forstand, idet der i lovbemærkningerne til

denne bestemmelse direkte er nævnt her i landet hjemmehørende selskaber

mv., jf. SEL § 1, som eksempel på arbejdsgivere omfattet af

bestemmelsen.

Det vil sige, at der foreligger et ansættelsesforhold hos

en dansk arbejdsgiver, hvor beskæftigelsen udføres her i landet og i

udlandet, dvs. på dansk, svensk og norsk registrerede fly mv.

Bidragsgrundlaget skal også tages med ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Dansk skib og dansk fly

Ved dansk skib eller fly forstås, skib eller fly, som er

registreret med hjemsted her i landet. Skibe eller fly, der er registreret

med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, anses ligeledes for

danske, hvis de uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi

eller dansk luftfartsselskab, såkaldt bare boat charter.

Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under

fremmed flag, uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed

i udlandet.

Hvis skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv.

fortsat drives fra Danmark (det danske rederi), vil arrangementet kunne

sidestilles med, at det danske rederi har taget et udenlandsk flaget skib

på bare boat charter.

Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende skal

betragtes som dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer bliver

skattepligtige til Danmark.

Se også LV A.B.3 og TOLD SKAT Nyt 1993.1.2 (TfS 1993,25)

(meddelelse fra TSS).

DIS-søfolk

Fuldt og begrænset skattepligtige søfolk ombord på danske

skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister er med hjemmel i

KSL § 48 D fritaget for beskatning efter KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33

C, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 47, stk. 1.

Ifølge AMFL § 8, stk. 3, skal vederlag, der er omfattet af

KSL § 48 D, jf. KSL § 48 C, eller LL § 33 C imidlertid ikke medregnes i

bidragsgrundlaget. Der vil derfor ikke være et bidragsgrundlag at medregne

ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Hongkong-søfolk

Skatteministeren har i medfør af KSL § 48 C, stk. 3, jf.

stk. 1, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 47, stk. 2 bestemt, at

søfolk på danske skibe, der ansættes på de såkaldte

Hongkong-forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest

begrænses af meridianen 30 grader øst mod nord indtil meridianen 110

grader øst af breddeparallellen 32 grader nord, dog i Det Røde Hav ikke

nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180 grader øst, ikke skal

betale skat. Der skal således ikke indeholdes A-skat af vederlag til

søfolk, der opfylder disse betingelser. Endvidere er søfolkene fritaget

for pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 3. Der

er dermed heller ikke for disse søfolk noget bidragsgrundlag at medregne

ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

C.1.1.6 Arbejde på den danske

kontinentalsokkel

Personer, der arbejder for en

arbejdsgiver uden hjemting her i landet, som driver virksomhed med

forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk

område (herunder søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL

§ 1) og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark i medfør

af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv. De aktiviteter, der er omfattet af

KBL, fremgår af § 1 i loven.

Det er Told- og Skatteregion Esbjerg, der

i disse tilfælde foretager ligning, beregning og opkrævning af

skatter.

Når disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21,

stk. 2 og ikke efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de

ikke bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a. Vederlag mv. for

disse personer skal derfor ikke tages med ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

Hvis de

derimod bliver skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c

eller j, vil der også kunne opstå bidragspligt, og deres bidragsgrundlag

skal så også tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget. Det skal

dog nævnes, at mange af disse personer i praksis vil have bevaret deres

sociale sikring i deres hjemland, og de vil derfor i disse tilfælde kunne

fritages for bidraget. Når der er tale om skattepligt efter reglerne i

KSL, gælder der i øvrigt ingen særlige regler i KBL med hensyn til

ansættelse, beregning og opkrævning af skatter. Skatteansættelsen for

disse personer foretages af de kommunale ligningsmyndigheder.

Se også

LV D.A.2.11.

Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter gælder, at

definitionen af Danmark i de fleste tilfælde også omfatter

kontinentalsoklen. Se f.eks. DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland,

Indonesien, Irland og Jamaica.

Enkelte overenskomster indeholder

særregler om kulbrinteaktiviteter se fx DBO'erne med Irland, Grønland,

Italien og Norden.

C.1.1.7 Grænsegængere fra Sverige

Det er ikke usædvanligt, at

personer, der bor i Sverige, har deres faste arbejde i Danmark og jævnligt

rejser frem og tilbage mellem Sverige og Danmark.

Som hovedregel

beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere fra udlandet - i

arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Sverige og arbejdet udføres i

Danmark, gælder der imidlertid særlige regler i protokollen til den

nordiske DBO.

Med virkning fra 1. jan. 1997 kan man ikke længere blive

grænsegænger efter disse regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der

inden denne dato er blevet grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så

længe betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996

om indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om ophævelse af

grænsegængerreglen samt TfS 1997,20 (omtale af loven) og TfS 1997,62

(DEP).

Løn til en medarbejder, der bor i Sverige og arbejder i Danmark,

beskattes - efter reglerne for grænsegængere - kun i Sverige, hvis

følgende 3 betingelser alle er opfyldt:

Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Danmark.

Ved

varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er indgået

i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.

Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende

periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).

Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i

Sverige.

Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som

hovedregel), og opholdet i Sverige skal hver gang omfatte mindst 2 dage.

Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Sverige med blot en

overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne

betingelse.

Reglerne gælder også for offentligt

ansatte.

Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være

grænsegængere skal betale dansk lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, men ikke

dansk skat af løn mv., jf. også afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til

Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994,671. Disse medarbejderes bidragsgrundlag

skal også medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget,

jf. AMFL § 9, stk. 1. Se endvidere LV D.B.8.

Grænsegængere fra andre lande end Sverige

For personer, der bor i fx Tyskland eller Norge, og som har

varigt arbejde i Danmark, gælder de almindelige regler om beskatning af

løn mv. i henholdsvis DBO'en mellem Danmark og Tyskland og den nordiske

DBO.

Som altovervejende hovedregel betyder det, at lønnen skal

beskattes her i landet, og at der ved beregning af den tyske henholdsvis

norske skat gives skattenedsættelse efter DBO'en.

Der skal derfor indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og

SP-bidrag samt beregnes arbejdsgiverbidrag efter samme regler, som omtalt

i afsnit C.1.1.4.

C.1.1.8 Arbejde ved opførelse og drift af

Øresundsforbindelsen

I protokollen til den nordiske

DBO er der indsat en særregel om beskatningsret til indkomster og formue

hos personer og foretagender, som deltager i opførelsen og driften af

faste forbindelser over Øresund.

Reglen medfører, at foretagender og

personer i Danmark og Sverige kun beskattes i den stat, hvori foretagendet

eller personen er hjemmehørende.

Skattemæssigt hjemsted bestemmes af

artikel 4 i overenskomsten. Personer og foretagender defineres i artikel 3

i overenskomsten.

Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til

kyst), som Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det

betyder, at protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende

beskatningsretten til foretagender, der står for arbejdet med

landanlæggene i henholdsvis Danmark og Sverige samt de ansatte i den

forbindelse. Her anvendes de sædvanlige regler om beskatningsret i den

nordiske DBO.

Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande

end Sverige i opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt

at anvende de relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis

mellem Sverige og disse lande).

For så vidt angår bidragspligt gælder

der samme regler som for andre løn-modtagere fra udlandet. Se afsnit

C.1.1.1 - C.1.1.4.

Der kan også være tale om bidragspligt ved arbejde i

udlandet. Se afsnit C.2.1 - C.2.2.

C.1.2 Ophold i Danmark i over 6

måneder

Fuld skattepligt efter KSL § 1,

stk. 1, nr. 2 forudsætter alene, at ophold her i landet er af mindst 6

måneders uafbrudt varighed. Et ophold vil dog ikke blive anset for

afbrudt, hvis personen afholder ferie i udlandet af kortere varighed. Hvad

der kan anses for "kortvarigt ophold" afgøres i overensstemmelse med

praksis vedrørende KSL § 7, se LV D.A.1.1.1.

I givet fald indtræder

fuld skattepligt efter denne regel fra opholdets begyndelse.

Efter lov

nr. 228 af 27. marts 1996 om asylansøgere indtræder den fulde skattepligt

i visse tilfælde først på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse

efter udlændingeloven, se ligeledes LV D.A.1.1.1.

Undtagelse for turister og studerende

Fra reglen gælder en undtagelse for turister og studerende,

jf. KSL § 8, stk. 2, der først bliver fuldt skattepligtige, hvis opholdet

inden for en 2-årsperiode overstiger i alt 365 dage. Skattepligten får i

givet fald først virkning fra og med den 366. dag.

Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer

ikke udfører erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet

vedvarende er fuldt skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og

Grønland.

Denne såkaldte "turistregel" medfører dog ikke fritagelse

for begrænset skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende,

der har arbejde som lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver

begrænset skattepligtig heraf. Se i øvrigt nærmere i LV D.A.1.2.

Fuld skattepligt pga. bopæl her i landet

Den centrale bestemmelse om fuld skattepligt i KSL § 1,

stk. 1, nr. 1 går ud på, at en person, der har bopæl i Danmark, skal anses

for fuldt skattepligtig her til landet.

Hjemsted

Ved afgørelsen af om en person har bopæl i Danmark, skal

der foretages en samlet vurdering af, om den pågældende kan antages at

have sit hjemsted i Danmark. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet,

hvis personen har rådighed over en bolig af helårskarakter her i landet. I

tvivlstilfælde må en række andre tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen,

fx erhvervs- og familiemæssige forhold, hvorimod tilmelding til

folkeregister og ansøgning om opholdstilladelse som hovedregel ikke skal

tillægges selvstændig betydning.

Spørgsmålet om opholdstilladelse har dog med lov nr. 228 af

27. marts 1996 om asylansøgere fået betydning, idet skattepligten i visse

tilfælde først indtræder på tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse efter udlændingeloven. Se ligeledes

TfS 1998,

606 (HRD) om bopælskriteriet og arbejde på en boreplatform.

I

øvrigt skal der sondres mellem tilflytnings- og fraflytningssituationer,

se i øvrigt LV D.A.1.1.1 - 1.1.2.4.

Dobbeltdomicil

Man taler om dobbeltdomicil, hvis en person samtidig bliver

anset for fuldt skattepligtig til 2 lande. I DBO'erne er denne situation

løst ved at opstille nogle kriterier, der skal være afgørende for, i

hvilket af de 2 lande personen primært skal anses for hjemmehørende. Om

disse kriterier henvises til LV D.D.2 og D.E.

C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet

Ansatte hos virksomheder med hjemting her

Når det er klarlagt, at der foreligger et

ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der

indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf.

§ 43, stk.1.

Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL §

11, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i

landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a og pligtige at betale

SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1. Disse lønmodtageres

bidragsgrundlag skal også medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Ansatte hos udenlandske virksomheder med fast driftssted

her

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal

løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal

indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også

indeholde lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4,

jf. AMFL § 21, stk. 2, men ikke opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes

bidragsgrundlag skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Ansatte hos udenlandske virksomheder, der hverken har

hjemting eller fast driftssted

Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken

har hjemting eller fast driftssted her i landet, er imidlertid som

udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Dette er baggrunden

for afgørelsen i TfS 1996,258 (TSS), som medførte tilbagebetaling af

lønmodtagerbidrag til de ansatte ved ambassader, internationale

organisationer og udenlandske virksomheder (uden fast driftssted). Disse

fuldt skattepligtige personer bliver bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk.

1, litra a, men der vil kun skulle indeholdes lønmodtagerbidrag, hvis der

kan opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst)

og SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1. Hvis der ikke kan opgøres et

bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a-d, er der heller ikke noget

bidragsgrundlag at medregne i arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk.

1.

Derimod vil der være tale om A-indkomst samt (principielt)

bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge

AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver

udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid

ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve

lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke

hjemmel til, at Told Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som

A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS

1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D. 5 om indeholdelse af skat gennem en

befuldmægtiget. Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren efter AMFL

§ 11, stk. 9, jf. § 9, idet de bidragspligtige medarbejderes

bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, skal indgå i

opgørelsen.

Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en

fradragsberettiget pensionsordning, skal pensionsinstituttet indeholde

lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5. Se også

afsnit B.1.10 og D.2.4.

Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt

skattepligtige og bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et

land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring eller efter

EU-forordning 1408/71. Hvis medarbejderen er socialt sikret i et andet

land, skal dette dokumenteres i form af blanket E101 eller brev herom fra

de kompetente sociale sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag

for fritagelse for lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det

betyder, at disse lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal indgå ved

opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk.

1.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold fører til beskatning af udenlandske (privat ansatte)

lønmodtageres indkomst fra 1. dag i arbejdslandet (Danmark), når der er

tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed

eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2

vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt

fra.

Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der

dog være hjemmel i KSL til beskatning.

C.1.2.2 Lærere og forskere fra

udlandet

Udgangspunktet vedrørende

skattepligt og bidragspligt er det samme, som beskrevet ovenfor om

lønmodtagere i afsnit C.1.2.1. Dvs. at lærere og forskere med ansættelse

ved en uddannelsesinstitution her i landet almindeligvis vil være både

skattepligtige og bidragspligtige af løn mv. derfra, ligesom disse

medarbejderes bidragsgrundlag skal indgå ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk.1.

I en række DBO'er er der

imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller lærer

(og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene stat, og

som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et

universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet

statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se

nærmere i den enkelte DBO og LV D.E.

C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra

udlandet

Studerende og lærlinge fra

udlandet, der etablerer bopæl her eller opholder sig her i mindst 6

måneder, bliver som udgangspunkt fuldt skattepligtige som nævnt ovenfor i

afsnit C.1.2.

Som nævnt i samme afsnit gælder der en undtagelsesregel

for bl.a. studerende i KSL § 8, stk. 2. Undtagelsesreglen vedrører

tidspunktet for fuld skattepligts indtræden i forbindelse med et

midlertidigt ophold her, men ikke begrænset skattepligt af fx løn fra en

dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.

I de fleste DBO'er er

der en regel om, at studerende, der opholder sig i et land (i dette

tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart

før opholdet var hjemmehørende i det andet land, ikke skal beskattes i

opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden for

opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller

uddannelse.

I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at

lønindkomst i forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er

nødvendig for den studerendes underhold, ikke beskattes.

Da der i de

forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det

ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land

beskatningsretten tilfalder.

Ligningsrådet fastsætter for hvert år

beløbet for, hvad der er nødvendigt for opholdet. For

1999

udgør nødvendigt underhold 57.000 kr.

Se i øvrigt

LV DE.

Med

hensyn til bidragspligt gælder samme regler som for andre lønmodtagere fra

udlandet, i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit

C.1.2.1.

Om muligheden for skattefritagelse for studerende og

forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV

D.F.3.

C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere

fra udlandet

Eksperter m.fl.

Ordningen med § 48 E-bruttobeskatning (25 pct. skat samt

lønmodtagerbidrag) er valgfri og omfatter lønnen for udlændinge, der

bliver fuldt skattepligtige til Danmark og tager ophold her i forbindelse

med indgåelse af en ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver for en

periode på mellem 6 og 36 måneder. Den maksimale opholdsperiode på 36

måneder kan opdeles, men skal være afviklet inden for 10 år regnet fra

begyndelsen af det første ophold i Danmark. Det er endvidere en betingelse

for at kunne vælge § 48 E-beskatning, at den månedlige løbende aflønning

overstiger et grundbeløb, som hvert år reguleres efter PSL § 20.

Minimumslønnen er for

1999

47.500 kr.

efter

lønmodtagerbidrag, ATP, SP-bidrag samt udenlandske obligatoriske sociale

bidrag, jf. LL 8M, stk. 2.

Forskere

Er der tale om forskere, der deltager i et

forskningsprojekt godkendt af et dansk forskningsråd, kan der dog vælges §

48 E-beskatning uanset lønnens størrelse.

Vederlag mv.

Omfattet af § 48 E-beskatningen er vederlaget i penge mv.

Se i øvrigt nærmere LV D.B.5.

Personer omfattet af § 48 E er omfattet af bidragspligten

efter samme regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit C.1.2.1. Se også

TOLD SKAT Nyt 1993.16.776 (TfS 1993,425) (DEP) om beløbsgrænsen efter

indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48 E-beskatning kræver

ikke skattemyndighedernes godkendelse, men arbejdsgiveren kan rette

henvendelse til told- og skatteregionen for at få en forhåndsgodkendelse

af, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit H.9. Hvis betingelserne ikke

er opfyldt, skal der indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag

efter de almindelige regler for lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse

og ansvar i den forbindelse, se afsnit L.

Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen indberette

oplysninger om navne og ansættelsesperioders længde vedrørende personer,

der bliver beskattet efter § 48 E.

C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i

Danmark

Personer, der bliver ansat i

internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter

med hensyn til pligten til at svare skatter og afgifter til hjemlandet,

vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn.

Dette

kan også være tilfældet, hvis den pågældende organisation har domicil i

Danmark og beskæftiger herboende danskere.

Skattefritagelse gives efter

ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV D.A.3 om fremmede staters

diplomater her i landet og LV D.F.1 om internationale

organisationer.

Ansatte ved ambassaderne her i landet skal, selvom de

evt. måtte være fuldt eller begrænset skattepligtige og bidragspligtige,

ikke betale lønmodtagerbidrag, som det fremgår af TfS 1996,258 (TSS), idet

deres løn i ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra

a. Der er derfor heller ikke et bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen

af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder

sig i udlandet

I det følgende beskrives

reglerne for A-skattepligt, lønmodtagerbidragspligt og pligt til at betale

SP-bidrag samt betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der har bopæl

i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet.

C.2.1 Arbejde i udlandet i under 6

måneder

Så længe disse personer fortsat

har deres bopæl i Danmark og alene opholder sig i udlandet i under 6

måneder uden at have bopæl der, vil de pågældende stadig være fuldt

skattepligtige i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Se også afsnit C.1.2

om fuld skattepligt pga. bopæl.

Om ophold i udlandet i 6 måneder eller

mere, se afsnit C.2.2.

Beskatning af indkomst i Danmark bygger på det

såkaldte globalindkomstprincip. Efter dette princip skal fuldt

skattepligtige personer medregne al indkomst. Løn fra udlandet skal derfor

regnes med, når den samlede indkomst skal gøres op, uanset om arbejdet er

udført for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver.

Derimod er det

afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat, lønmodtagerbidrag og

SP-bidrag samt medregning ved arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting eller

fast driftssted her i landet, eller der er tale om en arbejdsgiver uden

hjemting eller fast driftssted her i landet. Om hjemting og fast

driftssted se afsnit C.1.1.1.

C.2.1.1 Lønmodtagere fra Danmark

Ansættelse hos virksomheder med hjemting her

Når der foreligger et ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved

udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk. 1.

Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL §

11 og SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1, fordi personer, der har

lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i

landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Derudover skal

medarbejdernes bidragsgrundlag medregnes ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Ansættelse hos udenlandske virksomheder med fast

driftssted her

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal

løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal

indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også

indeholde lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4,

jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1, men ikke

opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes bidragsgrundlag skal medregnes ved

arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Om indkomstopgørelse ved arbejde i udlandet når der er tale

om fuldt skattepligtige, se LV D.B.1 og D.B.2.

Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende

regler herfor, se afsnit B.1.7.

Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt

skattepligtige og bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et

land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring eller efter

EU-forordning 1408/71. I Danmark træffer told-og skatteregionerne

afgørelse om eventuel fortsat dansk sikring/eventuel fritagelse for

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5 og

ATP-loven § 17f, stk. 1

pga.

af udenlandsk social sikring, jf. afsnit K.3.3.2.1. Det betyder, at disse

lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af

arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.

DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold fører i de fleste tilfælde til beskatning af personer

(privat ansatte), der er hjemmehørende her, når der er tale om ansættelse

hos en arbejdsgiver her dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk

virksomhed med fast driftssted her, og lønmodtageren opholder sig i

udlandet i højst 183 dage inden for en periode, som fremgår af den

konkrete DBO.

Denne periode er i nogle aftaler, fx i Norden, 12 måneder.

I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også LV

D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de enkelte

DBO'er.

Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast

driftssted i udlandet, se afsnit C.2.1.2.

Om de tilfælde, hvor lønmodtageren opholder sig i udlandet

i mere end 183 dage, se afsnit C.2.2.

Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har udsendt

dem.

C.2.1.2 Ansættelsesforhold hos arbejdsgivere i

udlandet, herunder ansættelse ved en dansk virksomheds faste driftssted i

udlandet

Så længe en fuldt skattepligtig

lønmodtager arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal der som

udgangspunkt også indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag samt

ske medregning ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, men en konkret

vurdering kan føre til fritagelse for lønmodtagerbidrag og SP-bidrag og

til fritagelse for indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved

et fast driftssted i udlandet. Se nærmere i det følgende.

DBO'ernes

regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til

beskatning af personer (privat ansatte), der er hjemmehørende her fra 1.

dag i arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse ved en

dansk virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV D.D.2

vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de enkelte DBO'er.

I

disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for indeholdelse af A-skat (men

ikke for lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag), som vist nedenfor:

Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i

arbejdslandet

Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i

arbejdslandet

Højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et

kalenderår/en 12 måneders periode

A-skat til Danmark - trækfritagelse (F52N eller F52A)

kan ikke udstedes

Forskudsskat til arbejdslandet - trækfritagelse (F52N

eller F52A) kan udstedes

Mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for

et kalenderår/en 12 måneders periode

Forskudsskat til arbejdslandet - trækfritagelse (F52N

eller F52A) kan udstedes

Forskudsskat til arbejdslandet - trækfritagelse (F52N

eller F52A) kan udstedes

Kommentar til

skemaet:

Ved

arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og

Tyskland kan fritagelse for indeholdelse af

A-skat kun

udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i

arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62 D, jf.

lov nr. 1216 af 27. dec. 1996 om ændring af kildeskatteloven (Løn for

arbejde i udlandet mv.) og TfS 1997,21 (omtale af loven).

For

så vidt angår lønmodtagerbidraget og SP-bidraget vil en lønmodtager, der

er beskæftiget for en udenlandsk arbejdsgiver være fri for bidragspligt

ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-loven § 17f, stk. 1.

Hvis der

er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet, kan der

være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller et

fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der

betales skat i udlandet.

Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som

en selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de

økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf.

SU 1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS).

Der skal

desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske

virksomhed.

I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:

Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se om

beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark i afsnit C.1.1.1.

Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det

arbejde, der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for

medarbejderne udøves i udlandet.

Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds

opgaver.

Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale

vilkår.

Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer

sker under hensyn til arbejdet i udlandet.

Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets

udførelse afholdes som driftsudgifter i udlandet.

Der er

offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en række

afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort

oversigt over disse:

SU

1994,42 (TSS) (Ledelse i udlandet - forældet vedr. Grønland).

SU

1994,369 (Finansministeriets svar på generel forespørgsel vedr. en række

forskellige udlandsforhold). TfS 1994,193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt

om virksomheder, der modtager udlandslempelse - generel

forespørgsel).

TfS 1994,234 (Statsministeriets udtalelse og

Finansministeriets kommentarer vedr. udstationering til Grønland og

Færøerne - generel forespørgsel).

TfS 1994,303 (TSS) (Datterselskaber,

faste driftssteder og repræsentationskontorer - generel

forespørgsel).

TfS 1994,670 (Ankenævnsafgørelse vedr. bl.a.

udstationerede).

TfS 1994,671 (Ankenævnsafgørelse vedr.

grænsegængere).

TfS 1995,123 (TSS) (Arbejdsudleje).

TfS 1995,288

(TSS) (Arbejde ved et repræsentationskontor, hvor den ansatte var mest

knyttet til hovedvirksomheden i Danmark).

TfS 1996,765 (TSS)

(DANIDA-projekt - arbejde for dansk virksomhed i udlandet).

TfS

1996,780 (TSS) (Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel til

opkrævning).

TfS 1996,810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til

udlandet - NATO).

TfS

1998, 17 (TSS) (Lønopdeling)

TfS 1998, 206 (Ankenævnsafgørelser vedr.

bl.a. ansættelsesforhold i forbindelse med Danmarks ikke-indtægtsgivende

engagementer i udlandet. Her er ovennævnte kriterier ikke ubetinget egnede

eller umiddelbart overførbare. I stedet lægges særlig vægt på hvem, der

afholder lønudgiften som en driftsomkostning, og hvem der har de

overordnede instruktions- og ledelsesbeføjelser.)

TfS 1998, 715 (LSR)

(Udsendelse fra den danske stat til udlandet - FN)

C.2.2 Arbejde i udlandet i mere end 6

måneder

Der gælder det samme som i

afsnit C.2.1, for så vidt angår arbejde i udlandet i mere end 6 måneder,

så længe den pågældende stadig er fuldt skattepligtig i Danmark.

Der

vil imidlertid ved arbejde i mere end 6 måneder i udlandet kunne gives

lempelse for skat (men ikke lønmodtagerbidrag) ifølge LL § 33 A ved

skatteberegningen. Se nærmere herom LV D.C. Der vil derfor også i videre

omfang end ved korte arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse

for indeholdelse af A-skat af kommunen, jf. skemaet oven for i afsnit

C.2.1.2.

I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet

for en virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og

monteringsarbejde i udlandet, eksisterer der som nævnt i afsnit C.1.1.1 og

C.1.1.4 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land som oftest en

12 mdr.´s regel for, hvornår der opstår fast driftssted.

Forudsat at

den ansatte fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i DK, kan

beskatningsforholdene illustreres med nedenstående skema:

Kommentarer

til skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modellen,

hvor der gælder en 12 mdr.´s periode som betingelse for fast driftssted.

Det er derfor den konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i

sidste ende er afgørende for retsstillingen.

En lang række DBO'er med

Danmark har en 12 mdr.´s regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og

Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet,

Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland.

Nogle DBO'er

med Danmark har en 6 mdr.´s regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og

Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.

Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.´s

regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få

DBO'er indeholder ikke en bygge-/anlægsregel. Det gælder fx DBO'en mellem

Danmark og Frankrig.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet

ligeledes opstillet på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget

få aftaler en anden tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i

DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se

også LV D.D.2 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er. Med hensyn til

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag for de ansatte samt arbejdsgiverbidrag i

forbindelse med arbejde i udlandet, se afsnit C.2.1.2, hvor betingelserne

for, hvornår der er en udenlandsk arbejdsgiver, er

omtalt.

C.2.3 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet

(arbejdsudleje)

Hvis en person eller et selskab

her i landet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre

arbejde i en andens virksomhed i udlandet (hvervgiveren), og udlejeren

ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der

være tale om arbejdsudleje. Se om en arbejdsudlejesituation TfS 1995,123

(TSS).

Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med

udleje af arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997,480 (TSS) samt LV

D.A.2.3.

C.2.4 Grænsegængere med arbejde i

Sverige

Som hovedregel beskattes

grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i

arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Danmark, og arbejdet udføres

i Sverige, gælder der imidlertid særlige regler i protokollen til den

nordiske DBO.

Med virkning fra 1. jan. 1997 kan man ikke længere blive

grænsegænger efter disse regler. For dem, der inden denne dato er blevet

grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe betingelserne er

opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om indgåelse af aftale

mellem Danmark og Sverige om ophævelse af grænsegængerreglen samt TfS

1997,20 (omtale af loven) og TfS 1997,62 (TSS).

Løn til en medarbejder,

der bor i Danmark og arbejder i Sverige, beskattes - efter

grænsegængerreglerne - kun i Danmark, hvis følgende 3 betingelser alle er

opfyldt:

Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Sverige.

Ved

varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er indgået

i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.

Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende

periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).

Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i

Danmark.

Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som

hovedregel), og opholdet i Danmark skal hver gang omfatte mindst 2 dage.

Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Danmark med blot en

overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne

betingelse.

Reglerne gælder også for offentligt

ansatte.

Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være

grænsegængere skal betale dansk skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk

lønmodtagerbidrag af løn mv. (svensk arbejdsgiver), jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra a.

Se endvidere LV D.B.8.

C.2.5 Arbejde i Grønland

Der skal indeholdes dansk A-skat

efter de almindelige regler i løn til personer, der af en arbejdsgiver med

hjemting eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i

Grønland. Se afsnit C.2.1.1.

Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis

opholdet dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat

og offentligt ansatte.

Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders

varighed anses arbejdstageren efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt

hjemmehørende i Grønland.

En del af den indeholdte skat vil derfor være

grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at

vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det

beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske

skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder.

Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, kap. 15.

Hvis opholdet i Grønland ikke

overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen alene beskattes i Danmark,

forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin

sædvanlige arbejdsgiver.

I modsat fald skal der indeholdes kildeskat

til Grønland.

Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan

rettes til Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret,

Pilestræde 52, 1016 København K, (tlf. 33 69 34 00).

Det kan i den

forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver

"Vejledning for tilflyttere til Grønland" indeholdende de vigtigste regler

for personer, der skal beskattes i Grønland.

Om indeholdelsespligt se

også afsnit D.

For så vidt angår lønmodtagerbidrag og SP-bidrag skal

der indeholdes bidrag, og medarbejdernes bidragsgrundlag skal medregnes

ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, hvis Grønland er

afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 7, som har

virkning fra 1. jan. 1998.

Forskudsregistrering

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder

eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen

ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL § 53. Det samme gælder

for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6

måneder.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder

eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan

forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører

ved fraflytning til en fremmed stat, jf. TSS-cirk. 1997-29 og

TfS 1998,

43.

Fritagelse for dansk skattetræk

1. I løn indtjent ved arbejde i Grønland:

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller

mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven

i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i

Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i Grønland.

Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes.

Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato,

arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske

forskudsregistreringsmyndighed.

Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske

forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er

forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter

blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet,

Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune.

I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig

dokumentation ifølge KSL § 62 D til, at bopælskommunen kan udstede en

fritagelse for dansk skattetræk efter KSL - blanket 01.006.

2. I pensionsydelser og andre indtægter

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor

Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan bopælskommunen udstede

en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den

indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af

indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse

tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom

ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf. TSS-cirk. 1997-29 og

TfS 1998, 43.

Indeholdelse af kildeskat til Grønland

På baggrund af DBO'ens artikel 25 om indeholdelse af

kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat regler om

indeholdelse af kildeskat til Grønland i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998,

kap. 15.

De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told- og

Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for

indeholdelsespligtige her i landet.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end

6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk

kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn mv. indtjent

ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal

der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland

ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke

indtræder skattepligt til Grønland, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998,

43.

TSS-cirk. 1997-29

Dette cirkulære erstatter i sin helhed SD-cirkulære

1980-18, som samtidig er ophævet.

C.2.6 Arbejde på Færøerne

For Færøerne gælder for

offentligt ansatte, at lønnen beskattes på Færøerne, hvis arbejdet der i

nogen periode eller tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for

nogen 12 mdr.'s periode.

For så vidt angår lønmodtagerbidrag og

SP-bidrag, skal der indeholdes bidrag, og medarbejdernes bidragsgrundlag

skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, hvis

Færøerne er afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 7, som

har virkning fra 1. jan. 1998.

C.2.7 Forskere og lærere fra Danmark

Udgangspunktet vedrørende

indeholdelse af A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag er det samme, som

beskrevet ovenfor i afsnit C.2.1 og afsnit C.2.2 om lønmodtagere med

arbejde i udlandet, forudsat at forskeren eller læreren fortsat er fuldt

skattepligtig og hjemmehørende i DK.

I en række DBO'er er der, som

nævnt i afsnit C.1.2.2, en såkaldt professor-regel, hvorefter en professor

eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den

ene stat og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et

universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet

statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se

nærmere i den enkelte DBO og LV DE.

C.2.8 Studerende og lærlinge fra

Danmark

I en række DBO'er er der, som

nævnt i afsnit C.1.2.3, en regel om studerende og lærlinge.

Reglen

medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og

hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller

uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der

hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes

underhold, undervisning eller uddannelse.

Da der i de forskellige

DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den

enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten

tilfalder.

For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte

medfører fx den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have

beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt

studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den

studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det

andet nordiske land.

Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om

studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af

artiklen om anden indkomst, jf. TOLD SKAT Nyt 1992.20.617 (TfS 1992,503)

(TSS).

Om orlovsydelser i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet,

se TfS 1994,225 (TSS).

Se i øvrigt LV D.D. om OECD's modelkonvention

artikel 20 og de enkelte DBO'er.

Om studierejselegater for

ph.d.-studerende, se afsnit B.4.5.

I det omfang den studerende har et

arbejde, gælder der samme regler vedrørende bidragspligt som for andre

lønmodtagere med arbejde i udlandet. Se afsnit C.2.1.2.

C.2.9 Fuld skattepligt til Danmark i

øvrigt

Tjeneste om bord på dansk skib

Danske statsborgere, hvis eneste tilknytning her til landet

består i at gøre tjeneste eller varigt opholde sig om bord på et dansk

indregistreret skib bliver fuldt skattepligtige til Danmark efter reglen i

KSL § 1, stk. 1, nr. 3.

Reglen omfatter dog ikke danske statsborgere, der kan

godtgøre, at de har bopæl i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller

som aldrig har haft bopæl her i landet.

En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold

på et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i

denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV

D.A.1.3.

Der skal i disse tilfælde på samme måde som for andre fuldt

skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet indeholdes

A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, og lønmodtagernes bidragsgrundlag

skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget.

Arbejde for den danske stat eller danske kommune

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4 foreligger der fuld

skattepligt for danske statsborgere, som af den danske stat eller danske

kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner) er udsendt til tjeneste

uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i KSL § 1, stk.

1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland anses ikke i denne henseende for at ligge

uden for riget. Se i øvrigt LV D.A.1.4.

Arbejde for den danske stat eller danske kommuner medfører,

at der skal indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, se som

eksempel TfS 1996,810 (TSS), hvor den pågældende blev udstationeret af

forsvaret. Se også TfS 1998, 715 (LSR).

Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal også medregnes ved

opgørelsen af arbejdsgiverbidraget.

C.2.10 Deltagelse i internationalt arbejde i

udlandet

Personer, der bliver ansat i

internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter

med hensyn til pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet

(her Danmark), vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den

optjente løn. Disse regler vedrører normalt ikke bidrag. Her gælder derfor

de almindelige regler om bidrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf.

afsnit C.2.1.2.

Skattefritagelse gives efter ansøgning til

bopælskommunen. Se i øvrigt LV D.F.1.

I henhold til Wienerkonventionen

om diplomatiske forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk

repræsentant fritaget for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle

former for indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige

begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære)

repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og

modtagerstaten, jf. LV D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de

enkelte DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her

fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.

Samme

fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for

indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder

endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans

husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i

modtagerstaten.

Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af

repræsentationens administrative og tekniske personale samt de

familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken

er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne.

De af

fritagelsen efter Wienerkonventionen omfattede »tilknyttede« personer

forbliver således fuldt skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis

de er danske statsborgere og ikke er skattepligtige til tredjeland efter

reglerne for derboende personer, og heller ikke forud for flytningen til

modtagerstaten var skattepligtige til denne efter reglerne for derboende

personer, idet de pågældende personer ikke i forbindelse med flytningen

til modtagerstaten bliver skattepligtige til denne efter reglerne for

derboende. Se også LV D.A.1.4.

Der indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag

og SP-bidrag af løn mv. ved arbejde for den danske stat, som nævnt i

afsnit C.2.8. Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal endvidere medregnes ved

arbejdsgiverens opgørelse af

arbejdsgiverbidraget.

C.3 Personer med bopæl i udlandet med andre

indkomster fra Danmark

I det følgende beskrives

reglerne om A-skattepligt, lønmodtagerbidragspligt og SP-bidrag samt

betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der har bopæl i udlandet, men

som har andre indkomster fra Danmark end løn.

C.3.1 Udbytte, rente og royalty fra

Danmark

Udbytte og afståelsessummer

Personer, som er bosat i udlandet og ejer aktier, anparter

mv. i danske selskaber, hvor deltagerne ikke hæfter personligt, er

begrænset skattepligtige af udbytte, der udloddes af sådanne selskaber,

jf. LL § 16A, stk. 1 og afståelsessummer omfattet af LL § 16B. Den

begrænsede skattepligt fremgår af KSL § 2, stk. 1, litra f. Der skal ikke

betales lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag.

Den begrænsede skattepligt af udbytte afgøres med en

endelig skat på 25 pct., jf. KSL § 2, stk. 4, jf. §§ 65 eller 65A og

KSLbek. nr., 734 af 10. okt. 1998, kap. 11.

I særlige situationer vil der ikke være foretaget

indeholdelse, fortrinsvis i tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I

så fald vil udbyttet skulle selvangives. Se nærmere LV D.A.2.6 og D.B.6.1

(udbytteindtægt) samt LV S.F.1.2 (maskeret udbytte).

I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark helt

eller delvist have afgivet beskatningsretten til udbytte. Dette fritager

ikke for indeholdelse af 25% udbytteskat, medmindre andet måtte være

bestemt, se TSS-cirk. 1993-12, der reducerer udbytteskatten i visse

tilfælde, hvor aktierne er registreret i VP-centralen, se LV D.D.2

vedrørende OECD's modelkonvention artikel 10.

Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at

beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,

hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og

fremgår af de enkelte DBO'er. Se også herom LV D.D.2 vedrørende OECD's

modelkonvention artikel 10, hvor de danske kildeskattesatser er

gengivet.

Renter

Renter fra kilder her i landet medfører begrænset

skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h. Der skal ikke betales

lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag.

Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse omfatter

kun personer, som har været fuldt skattepligtige efter KSL § 1 i en eller

flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør

af skattepligt efter denne bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere

omfatter den begrænsede skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter

KSL § 1 er ophørt 18. feb. 1987 eller senere.

Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel

beskattes med 30 pct., jf. KSL § 2, stk. 5.

Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast

driftssted her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d.

Disse renter skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se

nærmere LV D.A.2.4.

I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark have

afgivet beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte DBO'er.

Royalty

Ved royalty forstås ethvert vederlag, der modtages for

afståelse af retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som

vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller

videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk. 4.

Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra

Danmark, er begrænset skattepligtige af de modtagne beløb, jf. KSL § 2,

stk. 1, litra i. Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i

Danmark, jf. KSL § 65 C, stk. 1, se også LV D.A.2.8. Der skal ikke betales

lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag.

I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt

eller delvist have afgivet beskatningsretten til royalty.

Efter de fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land,

hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra

udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte

ydelser med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de

enkelte DBO'er.

Uanset dette bevirker de danske regler om begrænset

skattepligt, at en udbetaler af royalty, der er hjemmehørende i Danmark

skal indeholde skat med 30 pct., med mindre andet måtte være

bestemt.

C.3.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra

Danmark

Honorarer

Honorarer, der er B-indkomst, er ikke omfattet af begrænset

skattepligt, med mindre den indtægtsgivende virksomhed udøves fra en

lokalitet her i landet, som personen selv disponerer over. Se også afsnit

B.2 og afsnit C.1.1.3.

Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten

til honorarer for udøvelse af selvstændig virksomhed er tillagt personens

hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det

andet land disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra

virksomheden udøves, vil dette land have ret til at beskatte. Se LV D.D.2

om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er.

Bestyrelseshonorar

Bestyrelseshonorarer er omfattet af begrænset skattepligt,

jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra a, og KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.2.2 og LV D.A.2.2. Det betyder ikke

noget for den begrænsede skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der

skal ikke betales lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller

arbejdsgiverbidrag.

Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt det land, hvor

et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i

det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's

modelkonvention artikel 16 samt de enkelte DBO'er.

Konsulenthonorar

For så vidt angår vederlag til en rådgiver, konsulent eller

lignende medhjælp for en virksomhed her i landet, kan dette vederlag i

visse tilfælde, når vederlaget ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra

a, blive begrænset skattepligtigt, jf. KSL § 2, stk.1, litra b, jf. § 43,

stk. 2, litra i. Konsulenter er ikke bidragspligtige af honorarne, jf.

AMFL § 7, stk. 1, litra c, som heller ikke er omfattet af

arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 7, stk. 2.

Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været

fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en

betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste

5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et

selskab mv., lægges der ved afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer

eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

PSL § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, lægges der vægt på, om den pågældende person

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller

har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende

kriterier finder tilsvarende anvendelse.

Som eksempel kan nævnes

TfS 1998,

354 (HRD).

Skatteyderens

skattepligt var ophørt ved udrejse til England. Skatteyderen ejede

halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab. Efter fraflytningen

udførte klageren fortsat arbejde for dette selskab i England, ligesom han

blev ansat som administrerende direktør i det engelske datterselskab.

Vederlaget fra det danske selskab ansås for omfattet af bestemmelsen i KSL

§ 43, stk. 2, litra i, om vederlag, der modtages som rådgiver, konsulent

mv.

C.3.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra

Danmark

Den begrænsede skattepligt

omfatter også pension, ventepenge, folkepension, invalidepension og andre

skattepligtige sociale ydelser, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43,

stk. 2, litra a-g, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.

5 og LV D.A.2.2.

Efter DBO'erne kan beskatningsretten være tillagt

bopælslandet, således at der ikke er mulighed for at beskatte.

Der er

dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til sociale

ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland, Tyskland og

Norden.

Endvidere kan henvises til

TfS 1998,

306 (DEP) om sociale ydelser og DBO'er samt TfS 1998, 635 (ØLD). Om

forældreorlovsydelse se TfS 1998, 640 (LSR).

C.4 Personer med bopæl i Danmark med andre

indkomster fra udlandet

I det følgende beskrives

reglerne om beskatning af personer, der har bopæl i Danmark, men som har

andre indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse tilfælde afhænge af

de andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat af indkomsten.

Der kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive tale om

lempelse for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.

For

personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle omstændigheder i

skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit C.2.1 nævnte

globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte indkomster er

bidragspligtige.

C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra

udlandet

Udbytte fra udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark). Dog har det land, hvor

det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, typisk ret til at beskatte

udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent, hvis

udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og fremgår af

de enkelte DBO'er.

Om beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler

se også LV S.F.1.1.2.

Renter fra udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes renter kun i det land,

hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra

udbetalingen af renter finder sted, dog tillagt retten til at beskatte

renterne med en vis procentsats på fx 15 pct. Procentsatsen fremgår af de

enkelte DBO'er.

Royalty fra udlandet

Efter de fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land,

hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra

udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte

ydelser med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de

enkelte DBO'er.

I

Landsskatterettens kendelse gengivet i TfS 1998, 223 var en person

lønansat forsker ved et universitet i Danmark. I 1983 afhændede han

brugsretten til en patenteret ide til et tysk firma. Som vederlag herfor

modtog han en løbende indtægt. Vederlaget blev af Landsskatteretten anset

for betaling for en immaterialret, som ikke kunne begrunde bidragspligt i

henhold til AMFL.

C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra

udlandet

Honorarer

Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten

til honorarer er tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres

i et andet land. Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen

lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have

ret til at beskatte. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14

samt de enkelte DBO'er. Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7,

stk. 1, litra c.

Bestyrelseshonorar

Efter DBO'erne er beskatningsretten til

bestyrelseshonorarer tillagt det land, hvor et selskab er hjemmehørende,

idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det land, hvor selskabet er

hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de

enkelte DBO'er. Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorarer fra

udenlandske selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet, er ikke

bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c.

C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra

udlandet

Efter DBO'erne kan

beskatningsretten til disse indkomster være tillagt bopælslandet

(Danmark).

Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en

beskatningsret til sociale ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien,

Grækenland og Norden.

Lignende dokumenter