INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag
Afsnit C Internationale
forhold
C.1 Personer fra udlandet, der arbejder i
Danmark
I det følgende beskrives
reglerne om A-skattepligt, lønmodtagerbidragspligt, SP-bidrag og betaling
af arbejdsgiverbidrag for personer, der har bopæl i udlandet, men som
opholder sig midlertidigt i Danmark. Se afsnit F om bidragspligt og
grundlag for arbejdsgivere jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
C.1.1 Ophold i Danmark i under 6
måneder
Så længe disse personer fortsat
har deres bopæl i udlandet og alene opholder sig i Danmark i under 6
måneder uden at have bopæl her, vil der alene indtræde begrænset
skattepligt, jf. KSL § 2 jf. LV D.A.2.2.
Herved forstås pligt til at
betale skat af særskilte indtægtsarter, hvor dette fremgår af
lovgivningen. Skattens størrelse vil normalt, dog ikke i alle tilfælde,
svare til, hvad der gælder for fuldt skattepligtige.
Om ophold i
Danmark i 6 måneder eller mere, se afsnit C.1.2.
C.1.1.1 Ansættelsesforhold mv. hos
danske/udenlandske arbejdsgivere her?
Begrænset skattepligt
forudsætter, at der er tale om indkomst for personligt arbejde i
tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, og at arbejdet er udført på dansk
område, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.
Det er dermed en betingelse for
Læs alt
begrænset skattepligt af lønindtægt, at der er tale om A-indkomst i
henhold til KSL § 43, stk. 1, der omfatter ethvert vederlag i penge,
herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge
og lignende ydelser, samt værdien af fri kost og logi, jf. KSL § 2, stk.1,
litra a.
Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der
har hjemting her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast
driftssted her, jf. KSL § 44, litra b, og KSL § 2, stk.1, litra d, og SEL
§ 2, stk.1, litra a.
For så vidt angår lønmodtagerbidraget, vil
betingelserne for bidragspligt, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, være
opfyldt, hvis der er tale om beskæftigelse her i landet, og hvis de
pågældende lønmodtagere også er begrænset skattepligtige. Der vil dog kun
skulle indeholdes lønmodtagerbidrag samt betales SP-bidrag, hvis der kan
opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst) og
ATP-loven §17f, stk. 1. Dette er også baggrunden for afgørelsen i TfS
1996,258 (TSS), som medførte tilbagebetaling af lønmodtagerbidrag til
ansatte i ambassader, internationale organisationer og udenlandske
virksomheder (uden fast driftssted).
Der skal betales
arbejdsgiverbidrag, og bidragsgrundlaget udgør vederlag i penge mv. til de
ansatte, jf. AMFL § 9, stk. 1. Om social sikring i udlandet, se afsnit
C.1.1.4.
Hjemting
Hjemting er et processuelt begreb, som stammer fra
retsplejelovens regler om retternes stedlige kompetence
(værnetingsreglerne).
Selskaber, foreninger, private institutioner og andre
sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger,
eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl, jf.
retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver sammenslutning
uanset organisationsform og formål.
Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er
registreret som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), anses
for at have hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1,
fordi filialen har hovedkontor her, hvorimod dette ikke antages at gælde
udenlandske selskaber med hovedkontor i udlandet, som ikke har en filial
registreret i Danmark.
Hvis eksempelvis udenlandske og danske selskaber driver
virksomhed sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har
interessentskabet hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.
Begrænset skattepligt for udenlandske virksomheder og
selskaber
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her.
Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende
ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en
sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et
tilgodehavende, renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan
virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed, jf. KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra
a.
Fast driftssted
Der vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds
aktivitet her i landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil
opstå fast driftssted.
Når der skal tages stilling til, hvorvidt der foreligger
fast driftssted, lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der er
sket i tilknytning til de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande,
herunder i kommentarerne til OECD modelkonventionen.
Om praksis på dette område, se LV D.A.2.4., D.D.2 om OECD's
modelkonvention artikel 5 og S.A.2.
Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her
efter DBO'en (hvis der eksisterer en aftale med det pågældende land) og
KSL § 2, stk.1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra a, vil Danmark efter
de fleste DBO'er have beskatningsretten til de ansattes løn mv. fra første
dag, og lønnen mv. vil være begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk.1,
litra a.
Pligt til at have en befuldmægtiget
Den udenlandske virksomhed, som har fast driftssted her,
har endvidere pligt til at lade lønnen mv. udbetale gennem en
befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal opkræve
skatten og skal ifølge AMFL bek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4, jf. AMFL
§ 21, stk. 2, opkræve lønmodtagerbidrag samt SP-bidrag, jf. ATP-loven §
17f, stk. 1, men ikke arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidraget opgøres af
arbejdsgiveren jf. AMFL § 11, stk. 9, jf. § 9. For så vidt angår
indbetalingen af arbejdsgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at
overlade det til den befuldmægtigede.
Udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde
For udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde opstår der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2,
stk.1, litra a fast driftssted fra første dag.
For de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et
land, hvormed Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den
udenlandske virksomhed dog ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast
driftssted efter DBO'en. Der gælder i mange aftaler en 12 mdr.'s regel
for, hvornår der opstår fast driftssted. Om beskatningen af de ansatte
ifølge DBO, se nedenfor i afsnit C.1.1.4, hvor sammenhængen mellem
beskatningsretten til virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret
med et skema.
Udenlandske virksomheder, som hverken har hjemting eller
fast driftssted her i landet
Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken
har hjemting eller fast driftssted her i landet, er som udgangspunkt ikke
A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der indtræder derfor ikke begrænset
skattepligt for ansatte, som har bopæl i udlandet, og som alene opholder
sig her i under 6 måneder. Disse personer bliver heller ikke
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, og der skal derfor heller
ikke betales arbejdsgiverbidrag for så vidt angår disse personer, jf. AMFL
§ 7, stk. 2.
Derimod vil der være tale om A-indkomst samt begrænset
skattepligt ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt
ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk.
1, litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en
befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat
regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve lønmodtagerbidrag,
SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at
Told Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst efter
KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS 1996,780 (TSS).
Se endvidere afsnit D. 5 om indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget.
Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren efter AMFL § 11, stk. 9,
jf. § 9, idet de bidragspligtige medarbejderes bidragsgrundlag efter AMFL
§ 8, stk. 1, litra a, skal indgå i opgørelsen. For så vidt angår
indbetalingen af arbejdsgiverbidrag kan virksomheden i praksis vælge at
overlade det til den befuldmægtigede.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en
fradragsberettiget pensionsordning, er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1,
litra c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet skal indeholde
lønmodtagerbidrag, se afsnit B.1.10.1.
Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for privat ansatte)
ifølge DBO'erne, er afhængig af, hvor længe lønmodtageren arbejder her i
landet (i de fleste DBO'er er der en 183-dages regel).
Se afsnit C.1.2 om ansatte, der allerede er fuldt
skattepligtige her ved ansættelsen, eller opholder sig her i mere end 6
mdr.
Tilfælde, hvor der er tvivl om arbejde i
tjenesteforhold
Der kan i nogle tilfælde og særlig i forbindelse med
midlertidige ophold være tvivl om, hvorvidt der foreligger personligt
arbejde i tjenesteforhold.
Her er det de almindelige kriterier for, hvornår et
tjenesteforhold består, der er afgørende, jf. afsnit B.1.1.1 om
lønmodtagerbegrebet.
Udenlandske trainees
Udenlandske trainees, dvs. personer der opholder sig
midlertidigt i Danmark med henblik på erfaringsudveksling, og som fortsat
har arbejde i hjemlandet, er i visse tilfælde ikke omfattet af den
begrænsede skattepligt.
Der skal foretages en konkret vurdering af kriterierne for,
hvorvidt der foreligger et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.
Som eksempel kan nævnes TOLD SKAT Nyt 1993.3.113 (TfS
1993,67) (TSS).
I dette tilfælde blev stipendier og lommepenge til
udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder
som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos
deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede
skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om
personligt arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke A-indkomst.
Gæsterforskere fra udlandet
For udenlandske gæsteforskere ved danske
forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet i
Danmark ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et
tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end
beløb, der ikke overstiger Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt
beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en
betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et
ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Ved længere
ophold finder de almindelige regler anvendelse, jf. nedenfor afsnit
C.1.1.4.
C.1.1.2 Vikarer m.fl. fra udlandet
(arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab
i udlandet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre
arbejde i en andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren
ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der
være tale om arbejdsudleje.
Den udenlandske arbejdstager bliver
begrænset skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra c.
Der indeholdes en endelig A-skat på 30% brutto, jf. KSL § 2, stk. 3 og KSL
§ 48B.
Reglen gælder ikke, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig i
Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1,
litra a.
Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der
vægt på, om
den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer
over, og for hvilken han bærer ansvaret,
vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået,
eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den
løn, arbejdstageren får,
hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og
deres kvalifikationer.
Se også LV D.A.2.3.
Lønindkomsten
og dermed grundlaget for indeholdelse er den del af vederlaget til
udlejeren, der er vederlag til den udlejede arbejdstager. Om
indeholdelsespligt, se afsnit D.5.1.
Arbejdsudleje optræder f.eks. i
form af vikararbejde eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i
tilknytning til løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en
koncern. Det specielle ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren
fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske
arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med at
hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet
og betaler udlejeren for den udlejede arbejdstagers indsats.
Personer,
der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende
kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af lovens
bestemmelser om arbejdsudleje.
De udlejede arbejdstagere vil også være
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Heraf fremgår, at
personer, der er beskæftiget her og begrænset skattepligtige ifølge KSL §
2, stk. 1, litra c, er bidragspligtige. De bidragspligtige lønmodtageres
bidragsgrundlag skal tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget jf.
AMFL § 9, stk. 1.
Se afsnit G.3.5 om beregning af A-skat,
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, afsnit F om arbejdsgiverbidrag og afsnit
J.4.4 om indberetning.
Medarbejdere, der er udlejet hertil, kan
eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale
med om social sikring, eller efter EU-forordning 1408/71. Hvis
medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres i
form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale
sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5 og
ATP-loven § 17f, stk. 1. Det betyder, at disse lønmodtageres vederlag i
penge mv. ikke skal tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf.
AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes regel om vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold anvendes som udgangspunkt også på
arbejdsudleje. Der findes dog en særskilt regel i nogle af DBO'erne om
arbejdsudleje. Herefter vil de udlejede udenlandske arbejdstagere i de
fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV
D.D.2.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog
være hjemmel i KSL til beskatning.
C.1.1.3 Artister, kunstnere og sportsfolk fra
udlandet
For så vidt angår udenlandske
artister, kunstnere og sportsfolk, der opholder sig midlertidigt i
Danmark, skal der tilsvarende tages stilling til, hvorvidt der foreligger
et tjenesteforhold på grundlag af de retningslinier, der er anført i
afsnit B.1.1.1 om lønmodtagerbegrebet.
Hvis der foreligger et
tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, og arbejdet er udført i
Danmark, er vederlaget A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt §
43, stk. 1, og de pågældende bliver derfor skattepligtige fra første dag.
Dette kan fx gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt
gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56. Se om
betydningen af dansk eller udenlandsk arbejdsgiver afsnit
C.1.1.1.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver
imidlertid i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer modtaget i
Danmark, fordi der ofte ikke foreligger et tjenesteforhold. Fra praksis
kan i denne forbindelse fx nævnes UfR 1973.151, UfR 1975.511 og UfR
1981.349 (ØLD). I disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes A-skat,
lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag. Da disse personer ikke bliver
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der heller ikke
betales arbejdsgiverbidrag, for så vidt angår disse personer, jf. AMFL §
7, stk. 2.
Derimod vil de pågældende blive skattepligtige af honorarer,
selvom der ikke vil foreligge et tjenesteforhold, i de tilfælde hvor der
indtræder fuld skattepligt efter 6 måneders ophold. Hvis der ikke
foreligger et tjenesteforhold, skal der dog ikke indeholdes A-skat eller
lønmodtagerbidrag, idet skat og bidrag i så fald skal opkræves
efterfølgende. Pligten til at betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag
fremgår for så vidt angår fuldt skattepligtige honorarmodtagere af AMFL §
7, stk. 1, litra c og ATP-loven § 17f, stk. 1. Honorarer, der er omfattet
af AMFL § 7, stk. 1, litra c og § 8, stk. 1, litra e, skal ikke medregnes
ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk.
1.
Se også afsnit B.2 om honorarer.
Optrædende kunstneres indkomst
kan efter de fleste DBO'er beskattes i det land, hvor aktiviteten udøves.
De kunstnere, der tænkes på, er teater-, film-, radio-, eller
fjernsynskunstnere eller musikere eller sportsudøvere.
Selvom en DBO
giver Danmark ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel i KSL til
beskatning.
C.1.1.4 Lønmodtagere fra udlandet -
opsamling
Når det er klarlagt, at der
foreligger et ansættelsesforhold, som det fremgår af afsnit C.1.1.1, skal
der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 2,
stk. 1, litra a.
Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag og
SP-bidrag, jf. AMFL § 11 og ATP-loven § 17f, stk. 1, fordi personer, der
har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet, og som er begrænset
skattepligtige ifølge KSL § 2, stk. 1, litra a også er bidragspligtige,
jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. De bidragspligtige lønmodtageres
bidragsgrundlag skal desuden tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Der kan udbetales skattefri
godtgørelse efter de gældende regler herfor, se afsnit B.1.7.
Om
indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt, se LV D.B.6 og om
teknikerfradrag, se LV D.B.3. Om valg af skatteberegning efter de særlige
grænsegængerregler i KSL § 5A-5D, se LV D.B.8.
Lønmodtagere, der ifølge
de nævnte lovregler er begrænset skattepligtige og bidragspligtige, kan
eventuelt være socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale
med om social sikring, eller efter EU-forordning 1408/71. Hvis
medarbejderen er socialt sikret i et andet land, skal dette dokumenteres i
form af blanket E101 eller brev herom fra de kompetente sociale
sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag for fritagelse for
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5 og
ATP-loven § 17f, stk. 1. Det betyder, at disse lønmodtageres vederlag i
penge mv. ikke skal tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf.
AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes
regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til
beskatning af udenlandske (privat ansatte) lønmodtageres indkomst fra
første dag i arbejdslandet (Danmark), når der er tale om ansættelse hos en
arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD's
modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.
Offentligt ansatte
beskattes i den stat, de er udsendt fra.
Selvom en DBO giver Danmark
ret til at beskatte, skal der dog være hjemmel i KSL til
beskatning.
Lønmodtagere, der ifølge de ovenfor nævnte lovregler er
begrænset skattepligtige og bidragspligtige, kan dog i nogle tilfælde være
fritaget for skattetræk, som følge af en DBO. Dette vil i givet fald
fremgå af en fritagelseserklæring fra den kommunale
skatteforvaltning.
Det gælder i de tilfælde, hvor den (privat) ansatte
arbejder her for en udenlandsk virksomhed, der udfører bygge-, anlægs- og
monteringsarbejde i Danmark, idet der som nævnt i afsnit C.1.1.1 efter
DBO'en mellem Danmark og det pågældende land som oftest gælder en 12
mdr.´s regel for, hvornår der opstår fast driftssted.
Vedrørende
beskatning af lønindkomst i triangulære tilfælde, se
TfS 1998,
439 (DEP) (ophold i Danmark under 183 dage, hjemmehørende i andet land,
arbejdsgiver i tredjeland, fast driftssted afgøres efter
dobbeltbeskatningsoverenskomst med tredjelandet).
Beskatningsforholdene
kan illustreres med nedenstående skema:
Kommentarer
til skemaet:
Skemaet er opstillet på baggrund af
OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12 mdr.´s periode som
betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem
Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for
retsstillingen.
En lang række DBO'er med Danmark har en 12 mdr.´s regel
for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'erne mellem
Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden,
Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og
Tyskland.
Nogle DBO'er med Danmark har en 6 mdr.´s regel for, hvornår
der opstår fast driftssted. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og
Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.
Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.´s
regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland. Ganske få DBO'er
indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder fx DBO'en mellem
Danmark og Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996,460 (TSS). Det
forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre en beskatning
af bygge-/anlægsvirksomheden, har dog ikke nødvendigvis betydning for
muligheden for beskatningen af medarbejderne. Se skemaet, hvoraf det også
fremgår, at medarbejderne i visse tilfælde kan beskattes, selvom
virksomheden ikke kan.
For medarbejdernes vedkommende er skemaet
ligeledes opstillet på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget
få aftaler en anden tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i
DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se
også LV D.D.2 vedrørende OECD-modelkonventionens artikel 15 og de enkelte
DBO'er.
Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver her i
landet er derimod ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er
der dansk beskatningsret fra første dag.
C.1.1.5 Arbejde på danske skibe og
fly
Søfolk, der er bosat i udlandet
og arbejder på et skib, der sejler inden for dansk område for et rederi
her, er begrænset skattepligtige, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a og dermed
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a, af deres løn. Deres
bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Hvis der er tale om et
dansk skib, vil der kunne være begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1,
litra j, uanset hvor skibet sejler. De udenlandske søfolk vil være
bidragspligtige, hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis der er
tale om beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7,
stk. 1, litra a. Deres bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen
af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Piloter og
andet flyvende personel, der er bosat i udlandet og arbejder på danske fly
er begrænset skattepligtige af deres løn, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. De
udenlandske piloter og andet flyvende personel vil være bidragspligtige,
hvis der er tale om beskæftigelse her, eller hvis der er tale om
beskæftigelse i udlandet for en arbejdsgiver her, jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra a samt pligtige til at betale SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk.
1,. Deres bidragsgrundlag skal også tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1. For så vidt angår ansatte i
SAS kan nævnes TfS 1993,475 (DEP) vedrørende beskatningen i tilfælde hvor
der er, og i tilfælde hvor der ikke er, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SAS
En ansat person i SAS Danmark er omfattet af bidragspligten
efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og lønnen indgår i sin helhed i
bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a. Det forudsættes af
skattepligtsbetingelsen er opfyldt. Der skal ligeledes betales SP-bidrag,
jf. ATP-loven § 17f, stk. 1.
SAS er organiseret som et interessentskab, hvor de enkelte
interessenter udgøres af Sveriges, Norges og Danmarks nationale
luftfartsselskaber, der hver især har beslutningskompetence mv. i
forholdet 3/7, 2/7 og 2/7. Den særlige interessentskabsfunktion medfører,
at der naturligt bliver udøvet en række fællesfunktioner, der regulerer
bl.a. ansættelsesvilkårene for det flyvende personel i SAS, under ledelse
og ansvar af den overordnede ledelse i SAS, som fysisk er placeret i
Stockholm. Interessentskabet som sådan udgør i skatteretlig henseende ikke
et selvstændigt subjekt. Det gør derimod de enkelte interessenter.
SAS Danmark er som et her i landet hjemmehørende
indregistreret aktieselskab fuldt skattepligtig i Danmark efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 1. SAS Danmark er således "en arbejdsgiver her i landet" i
AMFL's § 7, stk. 1, litra a's, forstand, idet der i lovbemærkningerne til
denne bestemmelse direkte er nævnt her i landet hjemmehørende selskaber
mv., jf. SEL § 1, som eksempel på arbejdsgivere omfattet af
bestemmelsen.
Det vil sige, at der foreligger et ansættelsesforhold hos
en dansk arbejdsgiver, hvor beskæftigelsen udføres her i landet og i
udlandet, dvs. på dansk, svensk og norsk registrerede fly mv.
Bidragsgrundlaget skal også tages med ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Dansk skib og dansk fly
Ved dansk skib eller fly forstås, skib eller fly, som er
registreret med hjemsted her i landet. Skibe eller fly, der er registreret
med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, anses ligeledes for
danske, hvis de uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi
eller dansk luftfartsselskab, såkaldt bare boat charter.
Nogle danske rederier lader deres skibe registrere under
fremmed flag, uden at rederierne samtidig lader etablere en juridisk enhed
i udlandet.
Hvis skibet bemandingsmæssigt, lønmæssigt, teknisk osv.
fortsat drives fra Danmark (det danske rederi), vil arrangementet kunne
sidestilles med, at det danske rederi har taget et udenlandsk flaget skib
på bare boat charter.
Det vil medføre, at skibet i skattemæssig henseende skal
betragtes som dansk, således at de forhyrede besætningsmedlemmer bliver
skattepligtige til Danmark.
Se også LV A.B.3 og TOLD SKAT Nyt 1993.1.2 (TfS 1993,25)
(meddelelse fra TSS).
DIS-søfolk
Fuldt og begrænset skattepligtige søfolk ombord på danske
skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister er med hjemmel i
KSL § 48 D fritaget for beskatning efter KSL § 48 C, stk. 1, eller LL § 33
C, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 47, stk. 1.
Ifølge AMFL § 8, stk. 3, skal vederlag, der er omfattet af
KSL § 48 D, jf. KSL § 48 C, eller LL § 33 C imidlertid ikke medregnes i
bidragsgrundlaget. Der vil derfor ikke være et bidragsgrundlag at medregne
ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Hongkong-søfolk
Skatteministeren har i medfør af KSL § 48 C, stk. 3, jf.
stk. 1, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 47, stk. 2 bestemt, at
søfolk på danske skibe, der ansættes på de såkaldte
Hongkong-forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest
begrænses af meridianen 30 grader øst mod nord indtil meridianen 110
grader øst af breddeparallellen 32 grader nord, dog i Det Røde Hav ikke
nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180 grader øst, ikke skal
betale skat. Der skal således ikke indeholdes A-skat af vederlag til
søfolk, der opfylder disse betingelser. Endvidere er søfolkene fritaget
for pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 3. Der
er dermed heller ikke for disse søfolk noget bidragsgrundlag at medregne
ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
C.1.1.6 Arbejde på den danske
kontinentalsokkel
Personer, der arbejder for en
arbejdsgiver uden hjemting her i landet, som driver virksomhed med
forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk
område (herunder søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. nærmere KBL
§ 1) og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark i medfør
af KBL § 21, stk. 2 af denne løn mv. De aktiviteter, der er omfattet af
KBL, fremgår af § 1 i loven.
Det er Told- og Skatteregion Esbjerg, der
i disse tilfælde foretager ligning, beregning og opkrævning af
skatter.
Når disse personer alene er skattepligtige efter KBL § 21,
stk. 2 og ikke efter skattepligtsreglerne i KSL § 1 eller § 2, bliver de
ikke bidragspligtige ifølge AMFL § 7, stk.1, litra a. Vederlag mv. for
disse personer skal derfor ikke tages med ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
Hvis de
derimod bliver skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c
eller j, vil der også kunne opstå bidragspligt, og deres bidragsgrundlag
skal så også tages med ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget. Det skal
dog nævnes, at mange af disse personer i praksis vil have bevaret deres
sociale sikring i deres hjemland, og de vil derfor i disse tilfælde kunne
fritages for bidraget. Når der er tale om skattepligt efter reglerne i
KSL, gælder der i øvrigt ingen særlige regler i KBL med hensyn til
ansættelse, beregning og opkrævning af skatter. Skatteansættelsen for
disse personer foretages af de kommunale ligningsmyndigheder.
Se også
LV D.A.2.11.
Med hensyn til DBO'er og kulbrinteaktiviteter gælder, at
definitionen af Danmark i de fleste tilfælde også omfatter
kontinentalsoklen. Se f.eks. DBO'erne med Brasilien, Estland, Grækenland,
Indonesien, Irland og Jamaica.
Enkelte overenskomster indeholder
særregler om kulbrinteaktiviteter se fx DBO'erne med Irland, Grønland,
Italien og Norden.
C.1.1.7 Grænsegængere fra Sverige
Det er ikke usædvanligt, at
personer, der bor i Sverige, har deres faste arbejde i Danmark og jævnligt
rejser frem og tilbage mellem Sverige og Danmark.
Som hovedregel
beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere fra udlandet - i
arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Sverige og arbejdet udføres i
Danmark, gælder der imidlertid særlige regler i protokollen til den
nordiske DBO.
Med virkning fra 1. jan. 1997 kan man ikke længere blive
grænsegænger efter disse regler, som er beskrevet nedenfor. For dem, der
inden denne dato er blevet grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så
længe betingelserne er opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996
om indgåelse af aftale mellem Danmark og Sverige om ophævelse af
grænsegængerreglen samt TfS 1997,20 (omtale af loven) og TfS 1997,62
(DEP).
Løn til en medarbejder, der bor i Sverige og arbejder i Danmark,
beskattes - efter reglerne for grænsegængere - kun i Sverige, hvis
følgende 3 betingelser alle er opfyldt:
Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Danmark.
Ved
varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er indgået
i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.
Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende
periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).
Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i
Sverige.
Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som
hovedregel), og opholdet i Sverige skal hver gang omfatte mindst 2 dage.
Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Sverige med blot en
overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne
betingelse.
Reglerne gælder også for offentligt
ansatte.
Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være
grænsegængere skal betale dansk lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, men ikke
dansk skat af løn mv., jf. også afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til
Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1994,671. Disse medarbejderes bidragsgrundlag
skal også medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget,
jf. AMFL § 9, stk. 1. Se endvidere LV D.B.8.
Grænsegængere fra andre lande end Sverige
For personer, der bor i fx Tyskland eller Norge, og som har
varigt arbejde i Danmark, gælder de almindelige regler om beskatning af
løn mv. i henholdsvis DBO'en mellem Danmark og Tyskland og den nordiske
DBO.
Som altovervejende hovedregel betyder det, at lønnen skal
beskattes her i landet, og at der ved beregning af den tyske henholdsvis
norske skat gives skattenedsættelse efter DBO'en.
Der skal derfor indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og
SP-bidrag samt beregnes arbejdsgiverbidrag efter samme regler, som omtalt
i afsnit C.1.1.4.
C.1.1.8 Arbejde ved opførelse og drift af
Øresundsforbindelsen
I protokollen til den nordiske
DBO er der indsat en særregel om beskatningsret til indkomster og formue
hos personer og foretagender, som deltager i opførelsen og driften af
faste forbindelser over Øresund.
Reglen medfører, at foretagender og
personer i Danmark og Sverige kun beskattes i den stat, hvori foretagendet
eller personen er hjemmehørende.
Skattemæssigt hjemsted bestemmes af
artikel 4 i overenskomsten. Personer og foretagender defineres i artikel 3
i overenskomsten.
Det er kun den del af Øresundsforbindelsen (kyst til
kyst), som Øresundskonsortiet I/S er ansvarlig for, der er omfattet. Det
betyder, at protokolbestemmelsen ikke skal anvendes vedrørende
beskatningsretten til foretagender, der står for arbejdet med
landanlæggene i henholdsvis Danmark og Sverige samt de ansatte i den
forbindelse. Her anvendes de sædvanlige regler om beskatningsret i den
nordiske DBO.
Da der deltager udenlandske virksomheder fra andre lande
end Sverige i opførelsen af Øresundsforbindelsen, vil det være nødvendigt
at anvende de relevante DBO'er mellem Danmark og disse lande (henholdsvis
mellem Sverige og disse lande).
For så vidt angår bidragspligt gælder
der samme regler som for andre løn-modtagere fra udlandet. Se afsnit
C.1.1.1 - C.1.1.4.
Der kan også være tale om bidragspligt ved arbejde i
udlandet. Se afsnit C.2.1 - C.2.2.
C.1.2 Ophold i Danmark i over 6
måneder
Fuld skattepligt efter KSL § 1,
stk. 1, nr. 2 forudsætter alene, at ophold her i landet er af mindst 6
måneders uafbrudt varighed. Et ophold vil dog ikke blive anset for
afbrudt, hvis personen afholder ferie i udlandet af kortere varighed. Hvad
der kan anses for "kortvarigt ophold" afgøres i overensstemmelse med
praksis vedrørende KSL § 7, se LV D.A.1.1.1.
I givet fald indtræder
fuld skattepligt efter denne regel fra opholdets begyndelse.
Efter lov
nr. 228 af 27. marts 1996 om asylansøgere indtræder den fulde skattepligt
i visse tilfælde først på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse
efter udlændingeloven, se ligeledes LV D.A.1.1.1.
Undtagelse for turister og studerende
Fra reglen gælder en undtagelse for turister og studerende,
jf. KSL § 8, stk. 2, der først bliver fuldt skattepligtige, hvis opholdet
inden for en 2-årsperiode overstiger i alt 365 dage. Skattepligten får i
givet fald først virkning fra og med den 366. dag.
Undtagelsesreglen forudsætter, at de omfattede personer
ikke udfører erhvervsvirksomhed i Danmark og under hele opholdet
vedvarende er fuldt skattepligtige til hjemlandet, herunder Færøerne og
Grønland.
Denne såkaldte "turistregel" medfører dog ikke fritagelse
for begrænset skattepligt efter KSL § 2. Det betyder, at en studerende,
der har arbejde som lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver, bliver
begrænset skattepligtig heraf. Se i øvrigt nærmere i LV D.A.1.2.
Fuld skattepligt pga. bopæl her i landet
Den centrale bestemmelse om fuld skattepligt i KSL § 1,
stk. 1, nr. 1 går ud på, at en person, der har bopæl i Danmark, skal anses
for fuldt skattepligtig her til landet.
Hjemsted
Ved afgørelsen af om en person har bopæl i Danmark, skal
der foretages en samlet vurdering af, om den pågældende kan antages at
have sit hjemsted i Danmark. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet,
hvis personen har rådighed over en bolig af helårskarakter her i landet. I
tvivlstilfælde må en række andre tilknytningsmomenter indgå i afgørelsen,
fx erhvervs- og familiemæssige forhold, hvorimod tilmelding til
folkeregister og ansøgning om opholdstilladelse som hovedregel ikke skal
tillægges selvstændig betydning.
Spørgsmålet om opholdstilladelse har dog med lov nr. 228 af
27. marts 1996 om asylansøgere fået betydning, idet skattepligten i visse
tilfælde først indtræder på tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingeloven. Se ligeledes
TfS 1998,
606 (HRD) om bopælskriteriet og arbejde på en boreplatform.
I
øvrigt skal der sondres mellem tilflytnings- og fraflytningssituationer,
se i øvrigt LV D.A.1.1.1 - 1.1.2.4.
Dobbeltdomicil
Man taler om dobbeltdomicil, hvis en person samtidig bliver
anset for fuldt skattepligtig til 2 lande. I DBO'erne er denne situation
løst ved at opstille nogle kriterier, der skal være afgørende for, i
hvilket af de 2 lande personen primært skal anses for hjemmehørende. Om
disse kriterier henvises til LV D.D.2 og D.E.
C.1.2.1 Lønmodtagere fra udlandet
Ansatte hos virksomheder med hjemting her
Når det er klarlagt, at der foreligger et
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der
indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, jf. § 1, jf.
§ 43, stk.1.
Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL §
11, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i
landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a og pligtige at betale
SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1. Disse lønmodtageres
bidragsgrundlag skal også medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Ansatte hos udenlandske virksomheder med fast driftssted
her
Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal
løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal
indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også
indeholde lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4,
jf. AMFL § 21, stk. 2, men ikke opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes
bidragsgrundlag skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Ansatte hos udenlandske virksomheder, der hverken har
hjemting eller fast driftssted
Løn mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken
har hjemting eller fast driftssted her i landet, er imidlertid som
udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Dette er baggrunden
for afgørelsen i TfS 1996,258 (TSS), som medførte tilbagebetaling af
lønmodtagerbidrag til de ansatte ved ambassader, internationale
organisationer og udenlandske virksomheder (uden fast driftssted). Disse
fuldt skattepligtige personer bliver bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk.
1, litra a, men der vil kun skulle indeholdes lønmodtagerbidrag, hvis der
kan opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a (A-indkomst)
og SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1. Hvis der ikke kan opgøres et
bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a-d, er der heller ikke noget
bidragsgrundlag at medregne i arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk.
1.
Derimod vil der være tale om A-indkomst samt (principielt)
bidragspligt ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge
AMFL § 8, stk. 1, litra a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver
udbetalt gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid
ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede skal opkræve
lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag. Der er heller ikke
hjemmel til, at Told Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som
A-indkomst efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS
1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D. 5 om indeholdelse af skat gennem en
befuldmægtiget. Arbejdsgiverbidraget opgøres af arbejdsgiveren efter AMFL
§ 11, stk. 9, jf. § 9, idet de bidragspligtige medarbejderes
bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, skal indgå i
opgørelsen.
Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en
fradragsberettiget pensionsordning, skal pensionsinstituttet indeholde
lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5. Se også
afsnit B.1.10 og D.2.4.
Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt
skattepligtige og bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et
land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring eller efter
EU-forordning 1408/71. Hvis medarbejderen er socialt sikret i et andet
land, skal dette dokumenteres i form af blanket E101 eller brev herom fra
de kompetente sociale sikringsmyndigheder i det andet land, som grundlag
for fritagelse for lønmodtagerbidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5. Det
betyder, at disse lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal indgå ved
opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk.
1.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold fører til beskatning af udenlandske (privat ansatte)
lønmodtageres indkomst fra 1. dag i arbejdslandet (Danmark), når der er
tale om ansættelse hos en arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed
eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted her. Se også LV D.D.2
vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, de er udsendt
fra.
Selvom en DBO giver Danmark ret til at beskatte, skal der
dog være hjemmel i KSL til beskatning.
C.1.2.2 Lærere og forskere fra
udlandet
Udgangspunktet vedrørende
skattepligt og bidragspligt er det samme, som beskrevet ovenfor om
lønmodtagere i afsnit C.1.2.1. Dvs. at lærere og forskere med ansættelse
ved en uddannelsesinstitution her i landet almindeligvis vil være både
skattepligtige og bidragspligtige af løn mv. derfra, ligesom disse
medarbejderes bidragsgrundlag skal indgå ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk.1.
I en række DBO'er er der
imidlertid en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller lærer
(og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene stat, og
som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et
universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet
statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se
nærmere i den enkelte DBO og LV D.E.
C.1.2.3 Studerende og lærlinge fra
udlandet
Studerende og lærlinge fra
udlandet, der etablerer bopæl her eller opholder sig her i mindst 6
måneder, bliver som udgangspunkt fuldt skattepligtige som nævnt ovenfor i
afsnit C.1.2.
Som nævnt i samme afsnit gælder der en undtagelsesregel
for bl.a. studerende i KSL § 8, stk. 2. Undtagelsesreglen vedrører
tidspunktet for fuld skattepligts indtræden i forbindelse med et
midlertidigt ophold her, men ikke begrænset skattepligt af fx løn fra en
dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.
I de fleste DBO'er er
der en regel om, at studerende, der opholder sig i et land (i dette
tilfælde i Danmark) i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart
før opholdet var hjemmehørende i det andet land, ikke skal beskattes i
opholdslandet (Danmark) af de beløb, der hidrører fra kilder uden for
opholdslandet, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller
uddannelse.
I en række DBO'er er der yderligere en regel om, at
lønindkomst i forbindelse med studierne, eller lønindkomst, som er
nødvendig for den studerendes underhold, ikke beskattes.
Da der i de
forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det
ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land
beskatningsretten tilfalder.
Ligningsrådet fastsætter for hvert år
beløbet for, hvad der er nødvendigt for opholdet. For
1999
udgør nødvendigt underhold 57.000 kr.
Se i øvrigt
LV DE.
Med
hensyn til bidragspligt gælder samme regler som for andre lønmodtagere fra
udlandet, i det omfang den studerende har et arbejde. Se afsnit
C.1.2.1.
Om muligheden for skattefritagelse for studerende og
forskningsstipendiater fra udviklingslande, se LV
D.F.3.
C.1.2.4 KSL § 48 E-beskatning af lønmodtagere
fra udlandet
Eksperter m.fl.
Ordningen med § 48 E-bruttobeskatning (25 pct. skat samt
lønmodtagerbidrag) er valgfri og omfatter lønnen for udlændinge, der
bliver fuldt skattepligtige til Danmark og tager ophold her i forbindelse
med indgåelse af en ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver for en
periode på mellem 6 og 36 måneder. Den maksimale opholdsperiode på 36
måneder kan opdeles, men skal være afviklet inden for 10 år regnet fra
begyndelsen af det første ophold i Danmark. Det er endvidere en betingelse
for at kunne vælge § 48 E-beskatning, at den månedlige løbende aflønning
overstiger et grundbeløb, som hvert år reguleres efter PSL § 20.
Minimumslønnen er for
1999
47.500 kr.
efter
lønmodtagerbidrag, ATP, SP-bidrag samt udenlandske obligatoriske sociale
bidrag, jf. LL 8M, stk. 2.
Forskere
Er der tale om forskere, der deltager i et
forskningsprojekt godkendt af et dansk forskningsråd, kan der dog vælges §
48 E-beskatning uanset lønnens størrelse.
Vederlag mv.
Omfattet af § 48 E-beskatningen er vederlaget i penge mv.
Se i øvrigt nærmere LV D.B.5.
Personer omfattet af § 48 E er omfattet af bidragspligten
efter samme regler som andre lønmodtagere, jf. afsnit C.1.2.1. Se også
TOLD SKAT Nyt 1993.16.776 (TfS 1993,425) (DEP) om beløbsgrænsen efter
indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsgiverens iværksættelse af § 48 E-beskatning kræver
ikke skattemyndighedernes godkendelse, men arbejdsgiveren kan rette
henvendelse til told- og skatteregionen for at få en forhåndsgodkendelse
af, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit H.9. Hvis betingelserne ikke
er opfyldt, skal der indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag
efter de almindelige regler for lønmodtagere. Om arbejdsgiverens hæftelse
og ansvar i den forbindelse, se afsnit L.
Arbejdsgiveren skal til told- og skatteregionen indberette
oplysninger om navne og ansættelsesperioders længde vedrørende personer,
der bliver beskattet efter § 48 E.
C.1.2.5 Deltagelse i internationalt arbejde i
Danmark
Personer, der bliver ansat i
internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter
med hensyn til pligten til at svare skatter og afgifter til hjemlandet,
vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den optjente løn.
Dette
kan også være tilfældet, hvis den pågældende organisation har domicil i
Danmark og beskæftiger herboende danskere.
Skattefritagelse gives efter
ansøgning til bopælskommunen. Se i øvrigt LV D.A.3 om fremmede staters
diplomater her i landet og LV D.F.1 om internationale
organisationer.
Ansatte ved ambassaderne her i landet skal, selvom de
evt. måtte være fuldt eller begrænset skattepligtige og bidragspligtige,
ikke betale lønmodtagerbidrag, som det fremgår af TfS 1996,258 (TSS), idet
deres løn i ansættelsesforholdet ikke er A-indkomst, jf. KSL § 44, litra
a. Der er derfor heller ikke et bidragsgrundlag at medregne ved opgørelsen
af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
C.2 Personer med bopæl i Danmark, der opholder
sig i udlandet
I det følgende beskrives
reglerne for A-skattepligt, lønmodtagerbidragspligt og pligt til at betale
SP-bidrag samt betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der har bopæl
i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet.
C.2.1 Arbejde i udlandet i under 6
måneder
Så længe disse personer fortsat
har deres bopæl i Danmark og alene opholder sig i udlandet i under 6
måneder uden at have bopæl der, vil de pågældende stadig være fuldt
skattepligtige i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Se også afsnit C.1.2
om fuld skattepligt pga. bopæl.
Om ophold i udlandet i 6 måneder eller
mere, se afsnit C.2.2.
Beskatning af indkomst i Danmark bygger på det
såkaldte globalindkomstprincip. Efter dette princip skal fuldt
skattepligtige personer medregne al indkomst. Løn fra udlandet skal derfor
regnes med, når den samlede indkomst skal gøres op, uanset om arbejdet er
udført for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver.
Derimod er det
afgørende for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat, lønmodtagerbidrag og
SP-bidrag samt medregning ved arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidrag, om der er tale om en arbejdsgiver med hjemting eller
fast driftssted her i landet, eller der er tale om en arbejdsgiver uden
hjemting eller fast driftssted her i landet. Om hjemting og fast
driftssted se afsnit C.1.1.1.
C.2.1.1 Lønmodtagere fra Danmark
Ansættelse hos virksomheder med hjemting her
Når der foreligger et ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved
udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk. 1.
Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL §
11 og SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1, fordi personer, der har
lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i
landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Derudover skal
medarbejdernes bidragsgrundlag medregnes ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Ansættelse hos udenlandske virksomheder med fast
driftssted her
Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal
løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal
indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også
indeholde lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 4,
jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-loven § 17f, stk. 1, men ikke
opgøre arbejdsgiverbidrag. De ansattes bidragsgrundlag skal medregnes ved
arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1.
Om indkomstopgørelse ved arbejde i udlandet når der er tale
om fuldt skattepligtige, se LV D.B.1 og D.B.2.
Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter de gældende
regler herfor, se afsnit B.1.7.
Lønmodtagere, der ifølge de nævnte lovregler er fuldt
skattepligtige og bidragspligtige, kan eventuelt være socialt sikret i et
land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring eller efter
EU-forordning 1408/71. I Danmark træffer told-og skatteregionerne
afgørelse om eventuel fortsat dansk sikring/eventuel fritagelse for
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag ifølge AMFL § 7, stk. 4 eller 5 og
ATP-loven § 17f, stk. 1
pga.
af udenlandsk social sikring, jf. afsnit K.3.3.2.1. Det betyder, at disse
lønmodtageres vederlag i penge mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af
arbejdsgiverbidraget, jf. AMFL § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1.
DBO'ernes regel om vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold fører i de fleste tilfælde til beskatning af personer
(privat ansatte), der er hjemmehørende her, når der er tale om ansættelse
hos en arbejdsgiver her dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk
virksomhed med fast driftssted her, og lønmodtageren opholder sig i
udlandet i højst 183 dage inden for en periode, som fremgår af den
konkrete DBO.
Denne periode er i nogle aftaler, fx i Norden, 12 måneder.
I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også LV
D.D.2 vedrørende OECD's modelkonvention artikel 15 og de enkelte
DBO'er.
Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast
driftssted i udlandet, se afsnit C.2.1.2.
Om de tilfælde, hvor lønmodtageren opholder sig i udlandet
i mere end 183 dage, se afsnit C.2.2.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har udsendt
dem.
C.2.1.2 Ansættelsesforhold hos arbejdsgivere i
udlandet, herunder ansættelse ved en dansk virksomheds faste driftssted i
udlandet
Så længe en fuldt skattepligtig
lønmodtager arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal der som
udgangspunkt også indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag samt
ske medregning ved opgørelsen af arbejdsgiverbidraget, men en konkret
vurdering kan føre til fritagelse for lønmodtagerbidrag og SP-bidrag og
til fritagelse for indeholdelse af A-skat, hvis lønmodtageren er ansat ved
et fast driftssted i udlandet. Se nærmere i det følgende.
DBO'ernes
regel om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold fører til
beskatning af personer (privat ansatte), der er hjemmehørende her fra 1.
dag i arbejdslandet (det andet land), når der er tale om ansættelse ved en
dansk virksomheds faste driftssted i det andet land. Se også LV D.D.2
vedrørende artikel 15 i OECD's modelkonvention og de enkelte DBO'er.
I
disse tilfælde kan kommunen derfor fritage for indeholdelse af A-skat (men
ikke for lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag), som vist nedenfor:
Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i
arbejdslandet
Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i
arbejdslandet
Højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et
kalenderår/en 12 måneders periode
A-skat til Danmark - trækfritagelse (F52N eller F52A)
kan ikke udstedes
Forskudsskat til arbejdslandet - trækfritagelse (F52N
eller F52A) kan udstedes
Mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for
et kalenderår/en 12 måneders periode
Forskudsskat til arbejdslandet - trækfritagelse (F52N
eller F52A) kan udstedes
Forskudsskat til arbejdslandet - trækfritagelse (F52N
eller F52A) kan udstedes
Kommentar til
skemaet:
Ved
arbejde i fx Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og
Tyskland kan fritagelse for indeholdelse af
A-skat kun
udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i
arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se herom KSL § 62 D, jf.
lov nr. 1216 af 27. dec. 1996 om ændring af kildeskatteloven (Løn for
arbejde i udlandet mv.) og TfS 1997,21 (omtale af loven).
For
så vidt angår lønmodtagerbidraget og SP-bidraget vil en lønmodtager, der
er beskæftiget for en udenlandsk arbejdsgiver være fri for bidragspligt
ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a og ATP-loven § 17f, stk. 1.
Hvis der
er tale om en dansk virksomhed, som har aktiviteter i udlandet, kan der
være tale om direkte ansættelse i et datterselskab, en filial eller et
fast driftssted i udlandet. Det er ikke i sig selv afgørende, om der
betales skat i udlandet.
Enheden i udlandet skal imidlertid fremstå som
en selvstændig organisation med egen ledelse, der er ansvarlig for de
økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, jf.
SU 1993,369 (Finansministeriets notat) og SU 1994,42 (TSS).
Der skal
desuden være tale om et ansættelsesforhold hos den udenlandske
virksomhed.
I praksis lægges der ved denne vurdering vægt på om:
Arbejdsstedet er i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Se om
beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark i afsnit C.1.1.1.
Den direkte ledelse af og ansvaret for arbejdspladsen og det
arbejde, der udføres, herunder instruktionsbeføjelse over for
medarbejderne udøves i udlandet.
Arbejdsfunktionerne tjener til at løse den udenlandske virksomheds
opgaver.
Løn og eventuelle sociale sikringsordninger er påvirket af de lokale
vilkår.
Fastlæggelse af antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer
sker under hensyn til arbejdet i udlandet.
Lønudgifterne og andre udgifter i forbindelse med arbejdets
udførelse afholdes som driftsudgifter i udlandet.
Der er
offentliggjort en række svar på generelle forespørgsler samt en række
afgørelser, hvor disse kriterier er anvendt. Nedenfor gives en kort
oversigt over disse:
SU
1994,42 (TSS) (Ledelse i udlandet - forældet vedr. Grønland).
SU
1994,369 (Finansministeriets svar på generel forespørgsel vedr. en række
forskellige udlandsforhold). TfS 1994,193 (DEP) (AM-bidrag og DBO'er samt
om virksomheder, der modtager udlandslempelse - generel
forespørgsel).
TfS 1994,234 (Statsministeriets udtalelse og
Finansministeriets kommentarer vedr. udstationering til Grønland og
Færøerne - generel forespørgsel).
TfS 1994,303 (TSS) (Datterselskaber,
faste driftssteder og repræsentationskontorer - generel
forespørgsel).
TfS 1994,670 (Ankenævnsafgørelse vedr. bl.a.
udstationerede).
TfS 1994,671 (Ankenævnsafgørelse vedr.
grænsegængere).
TfS 1995,123 (TSS) (Arbejdsudleje).
TfS 1995,288
(TSS) (Arbejde ved et repræsentationskontor, hvor den ansatte var mest
knyttet til hovedvirksomheden i Danmark).
TfS 1996,765 (TSS)
(DANIDA-projekt - arbejde for dansk virksomhed i udlandet).
TfS
1996,780 (TSS) (Repræsentationskontor i Danmark - ikke hjemmel til
opkrævning).
TfS 1996,810 (TSS) (Udsendelse for den danske stat til
udlandet - NATO).
TfS
1998, 17 (TSS) (Lønopdeling)
TfS 1998, 206 (Ankenævnsafgørelser vedr.
bl.a. ansættelsesforhold i forbindelse med Danmarks ikke-indtægtsgivende
engagementer i udlandet. Her er ovennævnte kriterier ikke ubetinget egnede
eller umiddelbart overførbare. I stedet lægges særlig vægt på hvem, der
afholder lønudgiften som en driftsomkostning, og hvem der har de
overordnede instruktions- og ledelsesbeføjelser.)
TfS 1998, 715 (LSR)
(Udsendelse fra den danske stat til udlandet - FN)
C.2.2 Arbejde i udlandet i mere end 6
måneder
Der gælder det samme som i
afsnit C.2.1, for så vidt angår arbejde i udlandet i mere end 6 måneder,
så længe den pågældende stadig er fuldt skattepligtig i Danmark.
Der
vil imidlertid ved arbejde i mere end 6 måneder i udlandet kunne gives
lempelse for skat (men ikke lønmodtagerbidrag) ifølge LL § 33 A ved
skatteberegningen. Se nærmere herom LV D.C. Der vil derfor også i videre
omfang end ved korte arbejdsophold i udlandet være udstedt en fritagelse
for indeholdelse af A-skat af kommunen, jf. skemaet oven for i afsnit
C.2.1.2.
I de tilfælde, hvor den (privat) ansatte arbejder i udlandet
for en virksomhed her i landet, der udfører bygge-, anlægs- og
monteringsarbejde i udlandet, eksisterer der som nævnt i afsnit C.1.1.1 og
C.1.1.4 efter DBO'en mellem Danmark og det pågældende land som oftest en
12 mdr.´s regel for, hvornår der opstår fast driftssted.
Forudsat at
den ansatte fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i DK, kan
beskatningsforholdene illustreres med nedenstående skema:
Kommentarer
til skemaet:
Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modellen,
hvor der gælder en 12 mdr.´s periode som betingelse for fast driftssted.
Det er derfor den konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i
sidste ende er afgørende for retsstillingen.
En lang række DBO'er med
Danmark har en 12 mdr.´s regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og
Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet,
Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland.
Nogle DBO'er
med Danmark har en 6 mdr.´s regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og
Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.
Andre DBO'er med Danmark har en 9 mdr.´s
regel. Det gælder fx DBO'en mellem Danmark og Grækenland.
Ganske få
DBO'er indeholder ikke en bygge-/anlægsregel. Det gælder fx DBO'en mellem
Danmark og Frankrig.
For medarbejdernes vedkommende er skemaet
ligeledes opstillet på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget
få aftaler en anden tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i
DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se
også LV D.D.2 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er. Med hensyn til
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag for de ansatte samt arbejdsgiverbidrag i
forbindelse med arbejde i udlandet, se afsnit C.2.1.2, hvor betingelserne
for, hvornår der er en udenlandsk arbejdsgiver, er
omtalt.
C.2.3 Vikarer m.fl. med arbejde i udlandet
(arbejdsudleje)
Hvis en person eller et selskab
her i landet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre
arbejde i en andens virksomhed i udlandet (hvervgiveren), og udlejeren
ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der
være tale om arbejdsudleje. Se om en arbejdsudlejesituation TfS 1995,123
(TSS).
Om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med
udleje af arbejdskraft til udlandet, se TfS 1997,480 (TSS) samt LV
D.A.2.3.
C.2.4 Grænsegængere med arbejde i
Sverige
Som hovedregel beskattes
grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i
arbejdslandet. Hvis medarbejderen er bosat i Danmark, og arbejdet udføres
i Sverige, gælder der imidlertid særlige regler i protokollen til den
nordiske DBO.
Med virkning fra 1. jan. 1997 kan man ikke længere blive
grænsegænger efter disse regler. For dem, der inden denne dato er blevet
grænsegængere, opretholdes reglerne dog, så længe betingelserne er
opfyldt. Se nærmere lov nr. 1215 af 27. dec. 1996 om indgåelse af aftale
mellem Danmark og Sverige om ophævelse af grænsegængerreglen samt TfS
1997,20 (omtale af loven) og TfS 1997,62 (TSS).
Løn til en medarbejder,
der bor i Danmark og arbejder i Sverige, beskattes - efter
grænsegængerreglerne - kun i Danmark, hvis følgende 3 betingelser alle er
opfyldt:
Der skal være tale om et varigt personligt arbejde i Sverige.
Ved
varigt personligt arbejde forstås et ansættelsesforhold, som er indgået
i den hensigt at være medarbejderens hovedbeskæftigelse.
Det enkelte ansættelsesforhold skal vedvare i en sammenhængende
periode på mindst 6 måneder, jf. også TfS 1994,657 (TSS).
Medarbejderen skal regelmæssigt opholde sig på sin faste bopæl i
Danmark.
Ved regelmæssigt forstås mindst 1 gang om ugen (som
hovedregel), og opholdet i Danmark skal hver gang omfatte mindst 2 dage.
Med dag menes også en del af en dag. Et ophold i Danmark med blot en
overnatning mellem lørdag og søndag opfylder altså denne
betingelse.
Reglerne gælder også for offentligt
ansatte.
Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at være
grænsegængere skal betale dansk skat, jf. KSL § 1, men ikke dansk
lønmodtagerbidrag af løn mv. (svensk arbejdsgiver), jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra a.
Se endvidere LV D.B.8.
C.2.5 Arbejde i Grønland
Der skal indeholdes dansk A-skat
efter de almindelige regler i løn til personer, der af en arbejdsgiver med
hjemting eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i
Grønland. Se afsnit C.2.1.1.
Lønnen skal beskattes i Grønland, hvis
opholdet dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. Det gælder både privat
og offentligt ansatte.
Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders
varighed anses arbejdstageren efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt
hjemmehørende i Grønland.
En del af den indeholdte skat vil derfor være
grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at
vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det
beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske
skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder.
Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, kap. 15.
Hvis opholdet i Grønland ikke
overstiger 60 dage i sammenhæng, skal lønnen alene beskattes i Danmark,
forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin
sædvanlige arbejdsgiver.
I modsat fald skal der indeholdes kildeskat
til Grønland.
Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan
rettes til Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret,
Pilestræde 52, 1016 København K, (tlf. 33 69 34 00).
Det kan i den
forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver
"Vejledning for tilflyttere til Grønland" indeholdende de vigtigste regler
for personer, der skal beskattes i Grønland.
Om indeholdelsespligt se
også afsnit D.
For så vidt angår lønmodtagerbidrag og SP-bidrag skal
der indeholdes bidrag, og medarbejdernes bidragsgrundlag skal medregnes
ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, hvis Grønland er
afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 7, som har
virkning fra 1. jan. 1998.
Forskudsregistrering
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder
eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen
ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL § 53. Det samme gælder
for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6
måneder.
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder
eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan
forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører
ved fraflytning til en fremmed stat, jf. TSS-cirk. 1997-29 og
TfS 1998,
43.
Fritagelse for dansk skattetræk
1. I løn indtjent ved arbejde i Grønland:
Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller
mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven
i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i
Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i Grønland.
Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes.
Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato,
arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske
forskudsregistreringsmyndighed.
Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske
forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er
forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter
blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet,
Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune.
I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig
dokumentation ifølge KSL § 62 D til, at bopælskommunen kan udstede en
fritagelse for dansk skattetræk efter KSL - blanket 01.006.
2. I pensionsydelser og andre indtægter
I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor
Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan bopælskommunen udstede
en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den
indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af
indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse
tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom
ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf. TSS-cirk. 1997-29 og
TfS 1998, 43.
Indeholdelse af kildeskat til Grønland
På baggrund af DBO'ens artikel 25 om indeholdelse af
kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat regler om
indeholdelse af kildeskat til Grønland i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998,
kap. 15.
De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told- og
Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for
indeholdelsespligtige her i landet.
For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end
6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk
kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn mv. indtjent
ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal
der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland
ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke
indtræder skattepligt til Grønland, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998,
43.
TSS-cirk. 1997-29
Dette cirkulære erstatter i sin helhed SD-cirkulære
1980-18, som samtidig er ophævet.
C.2.6 Arbejde på Færøerne
For Færøerne gælder for
offentligt ansatte, at lønnen beskattes på Færøerne, hvis arbejdet der i
nogen periode eller tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for
nogen 12 mdr.'s periode.
For så vidt angår lønmodtagerbidrag og
SP-bidrag, skal der indeholdes bidrag, og medarbejdernes bidragsgrundlag
skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget, hvis
Færøerne er afskåret fra at beskatte vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 7, som
har virkning fra 1. jan. 1998.
C.2.7 Forskere og lærere fra Danmark
Udgangspunktet vedrørende
indeholdelse af A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag er det samme, som
beskrevet ovenfor i afsnit C.2.1 og afsnit C.2.2 om lønmodtagere med
arbejde i udlandet, forudsat at forskeren eller læreren fortsat er fuldt
skattepligtig og hjemmehørende i DK.
I en række DBO'er er der, som
nævnt i afsnit C.1.2.2, en såkaldt professor-regel, hvorefter en professor
eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den
ene stat og som modtager vederlag for undervisning (evt. forskning) ved et
universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet
statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Se
nærmere i den enkelte DBO og LV DE.
C.2.8 Studerende og lærlinge fra
Danmark
I en række DBO'er er der, som
nævnt i afsnit C.1.2.3, en regel om studerende og lærlinge.
Reglen
medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og
hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller
uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der
hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes
underhold, undervisning eller uddannelse.
Da der i de forskellige
DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den
enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten
tilfalder.
For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte
medfører fx den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have
beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt
studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den
studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det
andet nordiske land.
Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om
studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af
artiklen om anden indkomst, jf. TOLD SKAT Nyt 1992.20.617 (TfS 1992,503)
(TSS).
Om orlovsydelser i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet,
se TfS 1994,225 (TSS).
Se i øvrigt LV D.D. om OECD's modelkonvention
artikel 20 og de enkelte DBO'er.
Om studierejselegater for
ph.d.-studerende, se afsnit B.4.5.
I det omfang den studerende har et
arbejde, gælder der samme regler vedrørende bidragspligt som for andre
lønmodtagere med arbejde i udlandet. Se afsnit C.2.1.2.
C.2.9 Fuld skattepligt til Danmark i
øvrigt
Tjeneste om bord på dansk skib
Danske statsborgere, hvis eneste tilknytning her til landet
består i at gøre tjeneste eller varigt opholde sig om bord på et dansk
indregistreret skib bliver fuldt skattepligtige til Danmark efter reglen i
KSL § 1, stk. 1, nr. 3.
Reglen omfatter dog ikke danske statsborgere, der kan
godtgøre, at de har bopæl i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller
som aldrig har haft bopæl her i landet.
En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold
på et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i
denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til LV
D.A.1.3.
Der skal i disse tilfælde på samme måde som for andre fuldt
skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet indeholdes
A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, og lønmodtagernes bidragsgrundlag
skal medregnes ved arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget.
Arbejde for den danske stat eller danske kommune
Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4 foreligger der fuld
skattepligt for danske statsborgere, som af den danske stat eller danske
kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner) er udsendt til tjeneste
uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i KSL § 1, stk.
1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland anses ikke i denne henseende for at ligge
uden for riget. Se i øvrigt LV D.A.1.4.
Arbejde for den danske stat eller danske kommuner medfører,
at der skal indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, se som
eksempel TfS 1996,810 (TSS), hvor den pågældende blev udstationeret af
forsvaret. Se også TfS 1998, 715 (LSR).
Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal også medregnes ved
opgørelsen af arbejdsgiverbidraget.
C.2.10 Deltagelse i internationalt arbejde i
udlandet
Personer, der bliver ansat i
internationale organisationer og opnår særlige rettigheder og immuniteter
med hensyn til pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet
(her Danmark), vil kunne få tilladelse til skattefritagelse af den
optjente løn. Disse regler vedrører normalt ikke bidrag. Her gælder derfor
de almindelige regler om bidrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf.
afsnit C.2.1.2.
Skattefritagelse gives efter ansøgning til
bopælskommunen. Se i øvrigt LV D.F.1.
I henhold til Wienerkonventionen
om diplomatiske forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk
repræsentant fritaget for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle
former for indkomst hidrørende fra Danmark.
De skattemæssige
begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære)
repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og
modtagerstaten, jf. LV D.D om OECD's modelkonvention artikel 27 og de
enkelte DBO'er. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her
fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.
Samme
fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for
indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder
endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans
husstand, dog kun hvis de ikke er statsborgere i
modtagerstaten.
Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af
repræsentationens administrative og tekniske personale samt de
familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken
er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne.
De af
fritagelsen efter Wienerkonventionen omfattede »tilknyttede« personer
forbliver således fuldt skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis
de er danske statsborgere og ikke er skattepligtige til tredjeland efter
reglerne for derboende personer, og heller ikke forud for flytningen til
modtagerstaten var skattepligtige til denne efter reglerne for derboende
personer, idet de pågældende personer ikke i forbindelse med flytningen
til modtagerstaten bliver skattepligtige til denne efter reglerne for
derboende. Se også LV D.A.1.4.
Der indeholdes A-skat, lønmodtagerbidrag
og SP-bidrag af løn mv. ved arbejde for den danske stat, som nævnt i
afsnit C.2.8. Lønmodtagernes bidragsgrundlag skal endvidere medregnes ved
arbejdsgiverens opgørelse af
arbejdsgiverbidraget.
C.3 Personer med bopæl i udlandet med andre
indkomster fra Danmark
I det følgende beskrives
reglerne om A-skattepligt, lønmodtagerbidragspligt og SP-bidrag samt
betaling af arbejdsgiverbidrag for personer, der har bopæl i udlandet, men
som har andre indkomster fra Danmark end løn.
C.3.1 Udbytte, rente og royalty fra
Danmark
Udbytte og afståelsessummer
Personer, som er bosat i udlandet og ejer aktier, anparter
mv. i danske selskaber, hvor deltagerne ikke hæfter personligt, er
begrænset skattepligtige af udbytte, der udloddes af sådanne selskaber,
jf. LL § 16A, stk. 1 og afståelsessummer omfattet af LL § 16B. Den
begrænsede skattepligt fremgår af KSL § 2, stk. 1, litra f. Der skal ikke
betales lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag.
Den begrænsede skattepligt af udbytte afgøres med en
endelig skat på 25 pct., jf. KSL § 2, stk. 4, jf. §§ 65 eller 65A og
KSLbek. nr., 734 af 10. okt. 1998, kap. 11.
I særlige situationer vil der ikke være foretaget
indeholdelse, fortrinsvis i tilfælde af udbetaling af maskeret udbytte. I
så fald vil udbyttet skulle selvangives. Se nærmere LV D.A.2.6 og D.B.6.1
(udbytteindtægt) samt LV S.F.1.2 (maskeret udbytte).
I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark helt
eller delvist have afgivet beskatningsretten til udbytte. Dette fritager
ikke for indeholdelse af 25% udbytteskat, medmindre andet måtte være
bestemt, se TSS-cirk. 1993-12, der reducerer udbytteskatten i visse
tilfælde, hvor aktierne er registreret i VP-centralen, se LV D.D.2
vedrørende OECD's modelkonvention artikel 10.
Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dog har det land, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende (her Danmark), typisk ret til at
beskatte udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent,
hvis udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og
fremgår af de enkelte DBO'er. Se også herom LV D.D.2 vedrørende OECD's
modelkonvention artikel 10, hvor de danske kildeskattesatser er
gengivet.
Renter
Renter fra kilder her i landet medfører begrænset
skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h. Der skal ikke betales
lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag.
Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse omfatter
kun personer, som har været fuldt skattepligtige efter KSL § 1 i en eller
flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør
af skattepligt efter denne bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere
omfatter den begrænsede skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter
KSL § 1 er ophørt 18. feb. 1987 eller senere.
Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel
beskattes med 30 pct., jf. KSL § 2, stk. 5.
Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast
driftssted her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d.
Disse renter skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se
nærmere LV D.A.2.4.
I DBO'er mellem Danmark og andre lande, kan Danmark have
afgivet beskatningsretten helt eller delvist. Se de enkelte DBO'er.
Royalty
Ved royalty forstås ethvert vederlag, der modtages for
afståelse af retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som
vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk. 4.
Personer, som er bosat i udlandet og modtager royalty fra
Danmark, er begrænset skattepligtige af de modtagne beløb, jf. KSL § 2,
stk. 1, litra i. Skatten udgør 30 pct. og skal indeholdes af udbetaleren i
Danmark, jf. KSL § 65 C, stk. 1, se også LV D.A.2.8. Der skal ikke betales
lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller arbejdsgiverbidrag.
I DBO'er mellem Danmark og andre lande kan Danmark helt
eller delvist have afgivet beskatningsretten til royalty.
Efter de fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land,
hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra
udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte
ydelser med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de
enkelte DBO'er.
Uanset dette bevirker de danske regler om begrænset
skattepligt, at en udbetaler af royalty, der er hjemmehørende i Danmark
skal indeholde skat med 30 pct., med mindre andet måtte være
bestemt.
C.3.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra
Danmark
Honorarer
Honorarer, der er B-indkomst, er ikke omfattet af begrænset
skattepligt, med mindre den indtægtsgivende virksomhed udøves fra en
lokalitet her i landet, som personen selv disponerer over. Se også afsnit
B.2 og afsnit C.1.1.3.
Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten
til honorarer for udøvelse af selvstændig virksomhed er tillagt personens
hjemland, selv om virksomheden udføres i et andet land. Kun hvis der i det
andet land disponeres over en egen lokalitet (fast sted), hvorfra
virksomheden udøves, vil dette land have ret til at beskatte. Se LV D.D.2
om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er.
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorarer er omfattet af begrænset skattepligt,
jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra a, og KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.2.2 og LV D.A.2.2. Det betyder ikke
noget for den begrænsede skattepligt, hvor bestyrelsesmøderne holdes. Der
skal ikke betales lønmodtagerbidrag, SP-bidrag eller
arbejdsgiverbidrag.
Efter DBO'erne er beskatningsretten tillagt det land, hvor
et selskab er hjemmehørende, idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i
det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's
modelkonvention artikel 16 samt de enkelte DBO'er.
Konsulenthonorar
For så vidt angår vederlag til en rådgiver, konsulent eller
lignende medhjælp for en virksomhed her i landet, kan dette vederlag i
visse tilfælde, når vederlaget ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra
a, blive begrænset skattepligtigt, jf. KSL § 2, stk.1, litra b, jf. § 43,
stk. 2, litra i. Konsulenter er ikke bidragspligtige af honorarne, jf.
AMFL § 7, stk. 1, litra c, som heller ikke er omfattet af
arbejdsgiverbidraget jf. AMFL § 7, stk. 2.
Reglen gælder kun for personer, der tidligere har været
fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl. Det er desuden en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste
5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den
virksomhed, der udreder vederlaget. Når den udbetalende virksomhed er et
selskab mv., lægges der ved afgørelsen heraf vægt på, om personen ejer
eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
PSL § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende
virksomhed personligt ejet, lægges der vægt på, om den pågældende person
ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller
har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende
kriterier finder tilsvarende anvendelse.
Som eksempel kan nævnes
TfS 1998,
354 (HRD).
Skatteyderens
skattepligt var ophørt ved udrejse til England. Skatteyderen ejede
halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab. Efter fraflytningen
udførte klageren fortsat arbejde for dette selskab i England, ligesom han
blev ansat som administrerende direktør i det engelske datterselskab.
Vederlaget fra det danske selskab ansås for omfattet af bestemmelsen i KSL
§ 43, stk. 2, litra i, om vederlag, der modtages som rådgiver, konsulent
mv.
C.3.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra
Danmark
Den begrænsede skattepligt
omfatter også pension, ventepenge, folkepension, invalidepension og andre
skattepligtige sociale ydelser, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43,
stk. 2, litra a-g, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.
5 og LV D.A.2.2.
Efter DBO'erne kan beskatningsretten være tillagt
bopælslandet, således at der ikke er mulighed for at beskatte.
Der er
dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en beskatningsret til sociale
ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien, Grækenland, Tyskland og
Norden.
Endvidere kan henvises til
TfS 1998,
306 (DEP) om sociale ydelser og DBO'er samt TfS 1998, 635 (ØLD). Om
forældreorlovsydelse se TfS 1998, 640 (LSR).
C.4 Personer med bopæl i Danmark med andre
indkomster fra udlandet
I det følgende beskrives
reglerne om beskatning af personer, der har bopæl i Danmark, men som har
andre indkomster fra udlandet end løn. Det vil i disse tilfælde afhænge af
de andre landes regler, om der i udlandet indeholdes skat af indkomsten.
Der kan i forbindelse med skatteberegningen i Danmark blive tale om
lempelse for den udenlandske beskatning efter en DBO eller LL § 33.
For
personer med bopæl i Danmark indgår indkomsten under alle omstændigheder i
skatteansættelsen her, jf. også det under afsnit C.2.1 nævnte
globalindkomstprincip. Ingen af de nedennævnte indkomster er
bidragspligtige.
C.4.1 Udbytte, rente og royalty fra
udlandet
Udbytte fra udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes udbytte i det land, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende (her Danmark). Dog har det land, hvor
det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, typisk ret til at beskatte
udbyttet med en vis procent, henholdsvis en noget lavere procent, hvis
udbyttemodtager er et moderselskab. Procentsatserne varierer og fremgår af
de enkelte DBO'er.
Om beskatning af udenlandske udbytter efter danske regler
se også LV S.F.1.1.2.
Renter fra udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes renter kun i det land,
hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra
udbetalingen af renter finder sted, dog tillagt retten til at beskatte
renterne med en vis procentsats på fx 15 pct. Procentsatsen fremgår af de
enkelte DBO'er.
Royalty fra udlandet
Efter de fleste DBO'er beskattes royalties kun i det land,
hvor modtageren er hjemmehørende. I en række DBO'er er det land, hvorfra
udbetalingen af royalty finder sted, tillagt retten til at beskatte
ydelser med satser på typisk 5-15 pct. Procentsatserne fremgår af de
enkelte DBO'er.
I
Landsskatterettens kendelse gengivet i TfS 1998, 223 var en person
lønansat forsker ved et universitet i Danmark. I 1983 afhændede han
brugsretten til en patenteret ide til et tysk firma. Som vederlag herfor
modtog han en løbende indtægt. Vederlaget blev af Landsskatteretten anset
for betaling for en immaterialret, som ikke kunne begrunde bidragspligt i
henhold til AMFL.
C.4.2 Bestyrelseshonorarer mv. fra
udlandet
Honorarer
Efter DBO'erne vil det normalt gælde, at beskatningsretten
til honorarer er tillagt personens hjemland, selv om virksomheden udføres
i et andet land. Kun hvis der i det andet land disponeres over en egen
lokalitet (fast sted), hvorfra virksomheden udøves, vil dette land have
ret til at beskatte. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14
samt de enkelte DBO'er. Honorarerne er ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7,
stk. 1, litra c.
Bestyrelseshonorar
Efter DBO'erne er beskatningsretten til
bestyrelseshonorarer tillagt det land, hvor et selskab er hjemmehørende,
idet bestyrelsesarbejdet formodes udført i det land, hvor selskabet er
hjemmehørende. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 16 samt de
enkelte DBO'er. Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorarer fra
udenlandske selskaber for bestyrelsesarbejde udført i udlandet, er ikke
bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c.
C.4.3 Pensioner og sociale ydelser mv. fra
udlandet
Efter DBO'erne kan
beskatningsretten til disse indkomster være tillagt bopælslandet
(Danmark).
Der er dog en række DBO'er, hvor kildelandet har en
beskatningsret til sociale ydelser. Det gælder f.eks. DBO'en med Belgien,
Grækenland og Norden.
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT C - INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT C - INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT C INTERNATIONALE FORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008