VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
A Indkomstopgørelsen
A.1 Skattepligtig indkomst
Den skattepligtige
indkomst opgøres som udgangspunkt efter SL §§ 4-6. SL's
indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er
bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der i årets løb er afholdt
for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som skal beskattes. SL
§§ 4-6 er i det væsentlige udtryk for dansk skatterets hovedregler om
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det beløb, der er
grundlag for beregningen af den almindelige indkomstskat, er den skattepligtige indkomst. Det følger
af SL § 4 og § 6, at den skattepligtige indkomst er differencen mellem på
den ene side de skattepligtige bruttoindtægter, jf. SL § 4, og på den anden side de
fradragsberettigede bruttoudgifter, jf. SL § 6. Den skattepligtige
indkomst er altså en nettoindkomst.
SL § 4 opstiller den
almindelige hovedregel for, hvad der henregnes til bruttoindkomsten. Alle
indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal
medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden
betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser eller
en uventet erhvervelse f.eks. en gevinst eller gave.
Bestemmelsen
er ikke en udtømmende opremsning af, hvilke arter af indkomsterhvervelser
der kan henføres til bruttoindkomsten. Skattepligten omfatter som
udgangspunkt alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden
betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af
økonomisk værdi. Som en undtagelse fra § 4 opregnes i § 5 en række
indtægter, der ikke er skattepligtige, selv om dette måtte følge af § 4.
Herudover indeholder den øvrige skattelovgivning samt praksis undtagelser
til § 4.
Læs alt
A.2 Personlig indkomst
De indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i
personlig indkomst og
kapitalindkomst, jf. PSL §
2. Aktieindkomst og
CFC-indkomst indgår ikke i
den skattepligtige indkomst. De udgifter, der fragår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kan tillige fratrækkes ved opgørelsen af den
personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er
bestemt.
Den personlige indkomst omfatter al skattepligtig
indkomst, der ikke skal medregnes i kapitalindkomsten. Personlig indkomst
vil først og fremmest omfatte:
a) lønindkomst, honorarer o.lign.,
b) indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
c) private og
sociale pensionsindtægter,
d) løbende udbetalinger og rateudbetalinger
fra pensionsordninger, der er almindeligt indkomstskattepligtige efter
PBL,
e) arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v.,
f)
kontanthjælp,
g) underholdsbidrag og andre løbende ydelser,
h)
uddannelsesstøtte o.lign.,
i) fortjeneste ved førstegangsafståelse af
visse ejerlejligheder,
j) genvundne afskrivninger, der indgår i den
skattepligtige almindelige indkomst, dog undtaget PSL § 4, nr.
10,
12, 13
,
og
k) fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.
Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst,
aktieindkomst eller CFC-indkomst, er ligeledes personlig
indkomst.
Selvstændig
virksomhed
Indtægt ved selvstændig
virksomhed er personlig indkomst. Det er uden betydning, om der
foreligger aktiv eller passiv erhvervsvirksomhed. Dog henføres indkomst
ved visse passive virksomheder, f.eks. anparter, mindre
udlejningsvirksomheder m.v. og udlejning af afskrivningsberettigede
driftsmidler og skibe, som omhandlet i PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13,
til kapitalindkomst. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af
adgangen til at vælge virksomhedsordningen, jf. VSL afsnit I, eller
kapitalafkastordningen, jf. VSL afsnit II, er det kun den del af
overskuddet, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv,
der er personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes
som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes til
kapitalindkomsten i det omfang, det overføres til den skattepligtige inden
fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Den del af
overskuddet, der ikke overføres til den erhvervsdrivende, men opspares i
virksomheden, beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Først
når det opsparede overskud senere udtages af virksomheden, beskattes det
med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat som personlig indkomst. Ved
skatteberegningen fradrages den foreløbige virksomhedsskat i slutskatten.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere
afgrænsede udgifter, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1-11. Sædvanligvis vil det
for selvstændige erhvervsdrivende være tale om udgifter, der medgår til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb
og skattemæssige afskrivninger (efter såvel AL som SL). Fradragsretten
omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er
fradragsberettigede efter SL § 6 a, jf. dog PSL § 3, stk. 2, nr.
1.
A.2.1 Fradrag i personlig indkomst
I PSL § 3, stk. 2, findes en udtømmende opremsning af, hvilke udgifter
der kan fratrækkes i den personlige indkomst. Det drejer sig først og
fremmest om erhvervsdrivendes driftsomkostninger, der i årets løb er
anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder
skattemæssige
afskrivninger efter AL og SL. Dog med de undtagelser der er nævnt
i PSL § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, samt LL §§ 9G og 13.
Endvidere kan befordringsudgifter, der fradrages efter LL § 9B og
AM-bidrag, SP-bidrag og obligatoriske sociale
bidrag i samme omfang som nævnt i LL § 8 M, fradrages ved opgørelsen af
den personlige indkomst.
Herudover kan bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme
omfang som det er nævnt i PBL §§ 18 og 52 trækkes fra i den personlige
indkomst. Dette gælder, uanset om der er tale om lønmodtagere eller
selvstændigt erhvervsdrivende, herunder de der anvender
virksomhedsskatteloven.
Endelig kan tilbagebetalingspligtig
skattepligtig kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik fradrages, jf.
LL § 8O.
Om det nærmere konkrete indhold af de udgifter, der kan
fradrages i den personlige indkomst, henvises til LVA, A.C og
LVE.
A.2.2 Arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing
AM/SP-bidrag fragår henholdsvis bortses ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. LL § 8M og § 7L. Indtægter, der ikke
udtrykkeligt er nævnt i AMFL, er ikke omfattet af AM-bidragspligten.
Den særlige pensionsopsparing beregnes som udgangspunkt med 1% af
det beregningsgrundlag, der danner grundlag for beregning af AM-bidraget.
Der er dog visse undtagelser. Om de konkrete indkomstarter, hvoraf der
skal betales AM-bidrag og SP-bidrag, henvises til vejledningen
'Indeholdelse
af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2001'
for lønmodtagere.
AM-bidrag
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale AM-bidrag.
AM-bidraget er reguleret AMFL. AM-bidraget beregnes som 8% af det nedenfor
anførte grundlag.
For personer, der er skattepligtige efter KSL §
1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i
landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig
erhvervsvirksomhed, og personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende uden
for virksomhedsordningen og personer, der anvender virksomhedsordningen
VSL afsnit 1, fragår AM-bidraget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører.
Det samme
gælder for personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her
i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller
Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter
KSL §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j, hvor arbejdsgiveren ikke er
indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den
ansatte.
Fra og med 1. januar 2000 fragår obligatoriske
udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, som bidraget vedrører. Dette gælder for personer, der
er skattepligtige efter KSL § 1, som efter en DBO ikke er hjemmehørende i
en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social
sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i AMFL.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag,
som den indeholdspligtige har beregnet og indeholdt ved udbetaling af løn,
honorar m.v. vedrørende personer, der er bidragspligtige som lønmodtagere,
jf. AMFL § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.
SP-bidrag
Den særlige
pensionsopsparing beregnes som udgangspunkt med 1% af det
beregningsgrundlag, der danner grundlag for beregning af AM-bidraget.
Den særlige pensionsopsparing skal betales fra og med det
kalenderår, hvori skatteyderen fylder 17 år, og til og med det kalenderår,
hvori skatteyderen fylder 66 år.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fragår SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 b, stk. 1,
og § 17 f, stk. 1. Beregnet SP-bidrag, der er udbetalt i henhold til
ATP-lovens § 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h, stk. 4, 2.
pkt., fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke
beregnede SP-bidrag, der er opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og § 17 f, stk.
1, og indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, og § 17 f, stk. 3,
i ATP-loven.
Der bortses ikke fra beregnet SP-bidrag, der er
udbetalt efter ATP-lovens § 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17
h, stk. 4, 2. pkt.
Bidragspligt for personer, der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed
Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal betale
AM-bidrag og særlig pensionsopsparing. AM-bidraget og særlig
pensionsopsparing er fradragsberettiget i den skattepligtige personlige
indkomst vedrørende virksomheden efter LL § 8 M, jf. PSL § 3, stk. 2, nr.
7.
Bidragspligten omfatter personer, der efter AMFL § 7, stk. 2, er
hjemmehørende her i landet i det omfang, de driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, uanset om erhvervsvirksomheden eller -virksomhederne
drives/udøves i Danmark eller i udlandet. Endvidere påhviler
bidragspligten personer, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller
Færøerne og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her
i landet. Fra dette udgangspunkt gøres dog undtagelser gennem
indskrænkninger af bidragsgrundlaget i de tilfælde, hvor der drives
virksomhed m.v. i udlandet, Grønland eller Færøerne gennem et fast
driftssted m.v., idet indkomst hidrørende derfra normalt ikke skal indgå i
bidragsgrundlaget.
I TfS 1994, 402, har Told- og Skattestyrelsen
udtalt, at udlejning af et enkelt sommerhus ikke medfører fast driftssted.
En person, der boede i USA og udlejede et sommerhus i Danmark, skulle
derfor ikke betale AM-bidrag af lejeindtægten.
Om opgørelsen af
bidragsgrundlaget vedrørende de selvstændige erhvervsdrivende, se LVE,
B.8.
A.3 Kapitalindkomst
Kapitalindkomsten
omfatter en række specielt opregnede indtægter og udgifter, jf. PSL § 4.
PSL § 4 er en udtømmende opremsning af, hvilke indtægter og udgifter, der
skal henføres til kapitalindkomst, der således omfatter det samlede
nettobeløb af de i § 4 opregnede indkomster
og
fradrag
.
Kapitalindkomst omfatter bl.a. renteindtægter og renteudgifter,
skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter KGL, udlodning
fra investeringsforeninger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat m.v.
Der henvises til LVA, AD for en nærmere beskrivelse af
kapitalindkomst.
Selvstændig erhvervsvirksomhed
i anpartsform samt udlejningsvirksomhed
Efter PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, er indkomst fra visse former
for selvstændig erhvervsvirksomhed kapitalindkomst. Beskatningen som
kapitalindkomst er et element blandt en række særregler, der gælder for
beskatningen af sådan virksomhed. Dette regelsæt betegnes anpartsreglerne,
og dets anvendelsesområde omtales nærmere i LVE, F.1.
Kapitalafkast i
virksomhedsordningen
Kapitalafkastet i
virksomhedsordningen, jf. VSL § 7, beregnes som kapitalafkastgrundlaget
ganget med afkastsatsen efter VSL § 9. Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som
hovedregel) indkomstårets begyndelse af virksomhedens aktiver med fradrag
af gæld, beløb, der er afsat efter VSL §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på
mellemregningskontoen og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Bliver det
beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet.
Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud (efter
fradrag af beløb, der overføres til beskatning hos en eventuel
medarbejdende ægtefælle).
Omfatter virksomhedens regnskabsperiode
kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt
kapitalafkast. Det er kun den del af det beregnede kapitalafkast, der
overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse
af selvangivelse for det pågældende indkomstår, der beskattes som
kapitalindkomst.
Kapitalafkast i
kapitalafkastordningen
Kapitalafkastet i kapitalafkastordningen, jf. VSL § 22 a, beregnes som
kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter VSL § 9.
Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel)
indkomstårets begyndelse af den skattepligtiges erhvervsmæssige aktiver.
Derimod indgår gæld som hovedregel ikke ved opgørelsen af
kapitalafkastgrundlaget. Der gøres dog en undtagelse for så vidt angår
varekreditorer m.v. Aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes
efter anpartsreglerne indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget. Tilsvarende
gælder kontante beløb, fordringer, bortset fra fordringer erhvervet ved
salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer
m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver, bortset fra andele omfattet
af ABL § 2 b. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med
nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning,
varelagre og fordringer, erhvervet ved salg af varer og tjensteydelser i
forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det omfang, denne
værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).
Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af
følgende beløb:
1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. PSL § 3, eller
2) negativ
nettokapitalindkomst, jf. PSL § 4. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten ses
bort fra kapitalafkast efter kapitalafkastordningen og negativ
kapitalindkomst, der er omfattet af anpartsreglerne.
Er den
periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt
kapitalafkast.
A.3.1 Fradrag i kapitalindkomst
Kapitalindkomsten omfatter såvel positive som negative poster og
fremtræder således som et nettobeløb. Ud over negative
kapitalindkomstposter, f.eks. renteudgifter, kan der efter PSL § 4, stk.
2, fratrækkes omkostninger, der er medgået til at erhverve, sikre eller
vedligeholde kapitalindkomsten. Visse udgifter, f.eks. depotgebyrer og
boksleje, kan dog ikke fratrækkes, jf. LL § 17 C. Se LVA,
A.E.
Indtægter og udgifter indgår i kapitalindkomsten, selv
om der er tale om erhvervsmæssige indtægter og udgifter, jf. dog nedenfor.
Det betyder, at f.eks. erhvervsmæssige renteudgifter indgår i
kapitalindkomsten, medmindre den skattepligtige har valgt at anvende
virksomhedsordningen.
Kapitalindtægt, der medregnes
til personlig indkomst.
I visse tilfælde skal indtægter og udgifter, der normalt beskattes som
kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst, se LVS, S.F.
A.4 Ligningsmæssige fradrag
Ligningsmæssige fradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst inden
skatteberegningen. Lønmodtagere m.fl. kan som udgangspunkt fradrage deres
udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde. SL §
6 giver hjemmel til at fratrække omkostninger, der er forbundet med den
indkomstskabende aktivitet. SL § 6 forskelsbehandler ikke mellem
lønmodtagere og de selvstændigt erhvervsdrivende, og de grundlæggende
betingelser for fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivende gælder
derfor også for lønmodtagere. Men i praksis er lønmodtageres fradragsret
begrænsede efter særlige regler i bl.a. LL.
Lønmodtagere kan som
udgangspunkt med lovhjemmel i LL § 9, stk. 1, kun fradrage udgifter med et
beløb, der sammenlagt overstiger
4.300
kr
.
(2000). Beløbet reguleres efter PSL § 20. Bundgrænsen gælder dog ikke for
udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted (LL §§ 9 C og D),
kontingenter til A-kasse,
efterlønskontigent
eller fagforeninger (PBL §§ 49, 49A og LL § 13), underholdsydelser til
tidligere ægtefæller og børnebidrag, gavebeløb til almenvelgørende og
almennyttige foreninger m.v. og indskud på etableringskonto. En række
særlige lønmodtagergrupper kan i stedet vælge at fratrække et
standardfradrag, f.eks. børnedagplejere og fiskere. Om praksis m.v.
henvises til LVA, AF.
A.5 Aktieindkomst
Begrebet aktieindkomst omfatter udtømmende det samlede beløb af de i
PSL § 4a, nævnte former for aktieudbytte, fortjeneste og tab efter ABL §§
2e og 4 m.v. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf.
PSL § 4a, stk. 3.
I nogle tilfælde beskattes aktieudbytte og
fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v. som personlig indkomst og
kapitalindkomst, se nærmere i LVS,S.F.
A.6 Ægtefællers indkomstopgørelse
Hver ægtefælle skal
opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst,
kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten efter de samme
regler, som gælder for enlige, medmindre der i lovgivningen er gjort
specielle undtagelser. Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for
sig.
A.6.1 Samlevende ægtefælle
Hvor der i PSL er fastsat særlige regler for samlevende ægtefæller,
gælder reglerne i KSL § 4.
Hvorvidt ægtefællerne i relation til skatteberegningen er
omfattet af de særlige regler, som ifølge PSL og KSL gælder for
ægtefæller, beror på en fortolkning af den enkelte bestemmelse, jf. TfS
1996, 592, om den subsidiære hæftelse for skattekrav mellem ægtefæller,
der blev skilt og derefter påny giftede sig.
Om ægtefællerne kan
anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, afgøres ved en
fortolkning af KSL § 4, stk. 3-6. Disse bestemmelser afgrænser spørgsmålet
i negativ forstand, idet de beskriver, hvornår samlivet i skattemæssig
henseende anses for at være ophævet.
Ved faktisk samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses
samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det
indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, jf. KSL § 4,
stk. 4. Eventuelle særlige regler for samlevende ægtefæller vil således
også gælde i dette indkomstår.
Ved separation eller skilsmisse
mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for
ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL § 4,
stk. 3. Dette indebærer, at ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand
i hele indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som
enlige
i dette indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.
Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller
samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for
genoptaget på dette tidspunkt, jf. KSL § 4, stk. 5.
Bortfalder
fuld skattepligt efter KSL § 1 for en af ægtefællerne eller for begge,
anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for
skattepligtens bortfald, jf. KSL § 4, stk. 6. Det er således en betingelse
for, at ægtefællerne kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, at
begge er fuldt skattepligtige her til landet efter KSL § 1. I øvrigt anses
samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis ægtefællerne
lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse
anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand.
Samlivets status i skattemæssig henseende kan sammenfattes i
nedenstående skema.
Samlivet anses skattemæssigt for
ophævet
Samlivet anses skattemæssigt for
genoptaget
Separation eller skilsmisse
På tidspunktet for separationen
eller
skilsmissen, jf. KSL § 4, stk. 3
Samlivet ophævet uden separation
eller
skilsmisse
Ved udgangen af det indkomstår i hvilket
ophævelsen af samlivet har fundet sted,
KSL
§ 4, stk. 4
Ægtefællernes genoptagelse af
samlivet
efter separation eller samlivsophævelse
På tidspunktet for samlivets
genoptagelse, jf. KSL § 4, stk. 5
Bortfald af den ene ægtefælles
skattepligt som følge af fraflytning til
udlandet
På tidspunktet for skattepligtens
bortfald, jf. KSL § 4, stk. 6
Bortfald af begge ægtefællers skattepligt
ved samtidig fraflytning til
udlandet
På tidspunktet for
skattepligtens
bortfald, jf. KSL § 4, stk. 6
A.6.2 Samlivets betydning for
skatteberegningen
Ægtefællerne skal efter PSL være samlevende ved indkomstårets udløb, for at der kan
foretages:
Overførsel af negativ
kapitalindkomst til modregning i den anden ægtefælles positive
kapitalindkomst inden mellemskatten beregnes efter PSL § 6a, stk. 1 og
2, jf. § 6a, stk. 3. Se nærmere B.2.2.
Forhøjelsen af den ene
ægtefælles mellemskattebundfradrag i det tilfælde, at den anden
ægtefælles personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er
lavere end bundfradraget på
164.300
kr.
(2000), jf. PSL § 6a, stk. 4, jf. stk. 2.
Overførsel af uudnyttet
progressionsbundbeløb vedrørende aktieindkomst på
37.200
kr.
(2000), jf. PSL § 8 a, stk. 4,
Modregning af negativ
aktieindkomst i den anden ægtefælles positive aktieindkomst,
jf. PSL § 8 a, stk. 6,
Overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3, og
Overførsel af underskud, jf. PSL § 13, stk. 2 og stk. 4,
Modregning
af negativ kapitalindkomst
i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af
bundskattegrundlaget, jf. PSL § 6, stk. 4,
Fradrag
for samlet negativ kapitalindkomst
,
der overstiger 20% af ægtefællernes samlede personlige indkomst, jf. PSL
§ 25a, stk. 2,
Modregning
af negativt bundskattegrundlag
i den anden ægtefælles bundskattegrundlag, jf. PSL § 25b
Desuden
skal ægtefællerne efter PSL have været samlevende i hele indkomståret, og
dette skal udgøre en periode af et helt år, for at der kan foretages:
Samlet beregning af topskat efter PSL § 7, stk. 4-9, jf. § 7, stk.
3,
Opnår den ene af ægtefællerne frivillig akkord, tvangsakkord eller gældssanering,
skal uudnyttede fradragsberettigede underskud hos denne ægtefælle fra det
pågældende og tidligere indkomstår nedsættes. Underskudsbegrænsningen
sker, jf. PSL § 13 a, stk. 1, før fradrag efter PSL § 13, stk. 2 og stk.
4, 1. pkt. i den anden ægtefælles personlige indkomst.
Hvis den
ægtefælle, der ejer en virksomhed, opnår frivillig akkord, tvangsakkord
eller gældssanering og ikke selv kan foretage den fulde
underskudsbegrænsning, skal det overskydende beløb overføres til den
ægtefælle, som driver virksomheden. Det er dog kun den del af sidstnævnte
ægtefælles underskud, som hidrører fra driften af erhvervsvirksomheden,
der kan nedsættes med det overførte beløb, jf. PSL § 13a, stk.
2.
Lignende dokumenter
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PC - PRINCIPPERNE FOR INDKOMSTOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 16. maj 2006
- Skattepligt og korresponderende fradrag Retsinformation · 16. december 2020
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 16. oktober 2008 EU-domme · 16. oktober 2008