Spring til indhold

Retsinformation

VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000

STV nr 20114 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

A Indkomstopgørelsen

A.1 Skattepligtig indkomst

Den skattepligtige

indkomst opgøres som udgangspunkt efter SL §§ 4-6. SL's

indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er

bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der i årets løb er afholdt

for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som skal beskattes. SL

§§ 4-6 er i det væsentlige udtryk for dansk skatterets hovedregler om

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det beløb, der er

grundlag for beregningen af den almindelige indkomstskat, er den skattepligtige indkomst. Det følger

af SL § 4 og § 6, at den skattepligtige indkomst er differencen mellem på

den ene side de skattepligtige bruttoindtægter, jf. SL § 4, og på den anden side de

fradragsberettigede bruttoudgifter, jf. SL § 6. Den skattepligtige

indkomst er altså en nettoindkomst.

SL § 4 opstiller den

almindelige hovedregel for, hvad der henregnes til bruttoindkomsten. Alle

indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal

medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden

betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser eller

en uventet erhvervelse f.eks. en gevinst eller gave.

Bestemmelsen

er ikke en udtømmende opremsning af, hvilke arter af indkomsterhvervelser

der kan henføres til bruttoindkomsten. Skattepligten omfatter som

udgangspunkt alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden

betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af

økonomisk værdi. Som en undtagelse fra § 4 opregnes i § 5 en række

indtægter, der ikke er skattepligtige, selv om dette måtte følge af § 4.

Herudover indeholder den øvrige skattelovgivning samt praksis undtagelser

til § 4.

Læs alt

A.2 Personlig indkomst

De indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i

personlig indkomst og

kapitalindkomst, jf. PSL §

2. Aktieindkomst og

CFC-indkomst indgår ikke i

den skattepligtige indkomst. De udgifter, der fragår ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kan tillige fratrækkes ved opgørelsen af den

personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er

bestemt.

Den personlige indkomst omfatter al skattepligtig

indkomst, der ikke skal medregnes i kapitalindkomsten. Personlig indkomst

vil først og fremmest omfatte:

a) lønindkomst, honorarer o.lign.,

b) indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

c) private og

sociale pensionsindtægter,

d) løbende udbetalinger og rateudbetalinger

fra pensionsordninger, der er almindeligt indkomstskattepligtige efter

PBL,

e) arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v.,

f)

kontanthjælp,

g) underholdsbidrag og andre løbende ydelser,

h)

uddannelsesstøtte o.lign.,

i) fortjeneste ved førstegangsafståelse af

visse ejerlejligheder,

j) genvundne afskrivninger, der indgår i den

skattepligtige almindelige indkomst, dog undtaget PSL § 4, nr.

10,

12, 13

,

og

k) fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.

Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst,

aktieindkomst eller CFC-indkomst, er ligeledes personlig

indkomst.

Selvstændig

virksomhed

Indtægt ved selvstændig

virksomhed er personlig indkomst. Det er uden betydning, om der

foreligger aktiv eller passiv erhvervsvirksomhed. Dog henføres indkomst

ved visse passive virksomheder, f.eks. anparter, mindre

udlejningsvirksomheder m.v. og udlejning af afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe, som omhandlet i PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13,

til kapitalindkomst. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af

adgangen til at vælge virksomhedsordningen, jf. VSL afsnit I, eller

kapitalafkastordningen, jf. VSL afsnit II, er det kun den del af

overskuddet, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv,

der er personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes

som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes til

kapitalindkomsten i det omfang, det overføres til den skattepligtige inden

fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Den del af

overskuddet, der ikke overføres til den erhvervsdrivende, men opspares i

virksomheden, beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Først

når det opsparede overskud senere udtages af virksomheden, beskattes det

med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat som personlig indkomst. Ved

skatteberegningen fradrages den foreløbige virksomhedsskat i slutskatten.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere

afgrænsede udgifter, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1-11. Sædvanligvis vil det

for selvstændige erhvervsdrivende være tale om udgifter, der medgår til at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb

og skattemæssige afskrivninger (efter såvel AL som SL). Fradragsretten

omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er

fradragsberettigede efter SL § 6 a, jf. dog PSL § 3, stk. 2, nr.

1.

A.2.1 Fradrag i personlig indkomst

I PSL § 3, stk. 2, findes en udtømmende opremsning af, hvilke udgifter

der kan fratrækkes i den personlige indkomst. Det drejer sig først og

fremmest om erhvervsdrivendes driftsomkostninger, der i årets løb er

anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder

skattemæssige

afskrivninger efter AL og SL. Dog med de undtagelser der er nævnt

i PSL § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, samt LL §§ 9G og 13.

Endvidere kan befordringsudgifter, der fradrages efter LL § 9B og

AM-bidrag, SP-bidrag og obligatoriske sociale

bidrag i samme omfang som nævnt i LL § 8 M, fradrages ved opgørelsen af

den personlige indkomst.

Herudover kan bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme

omfang som det er nævnt i PBL §§ 18 og 52 trækkes fra i den personlige

indkomst. Dette gælder, uanset om der er tale om lønmodtagere eller

selvstændigt erhvervsdrivende, herunder de der anvender

virksomhedsskatteloven.

Endelig kan tilbagebetalingspligtig

skattepligtig kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik fradrages, jf.

LL § 8O.

Om det nærmere konkrete indhold af de udgifter, der kan

fradrages i den personlige indkomst, henvises til LVA, A.C og

LVE.

A.2.2 Arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing

AM/SP-bidrag fragår henholdsvis bortses ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. LL § 8M og § 7L. Indtægter, der ikke

udtrykkeligt er nævnt i AMFL, er ikke omfattet af AM-bidragspligten.

Den særlige pensionsopsparing beregnes som udgangspunkt med 1% af

det beregningsgrundlag, der danner grundlag for beregning af AM-bidraget.

Der er dog visse undtagelser. Om de konkrete indkomstarter, hvoraf der

skal betales AM-bidrag og SP-bidrag, henvises til vejledningen

'Indeholdelse

af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2001'

for lønmodtagere.

AM-bidrag

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale AM-bidrag.

AM-bidraget er reguleret AMFL. AM-bidraget beregnes som 8% af det nedenfor

anførte grundlag.

For personer, der er skattepligtige efter KSL §

1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i

landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig

erhvervsvirksomhed, og personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende uden

for virksomhedsordningen og personer, der anvender virksomhedsordningen

VSL afsnit 1, fragår AM-bidraget ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører.

Det samme

gælder for personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her

i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller

Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter

KSL §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j, hvor arbejdsgiveren ikke er

indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den

ansatte.

Fra og med 1. januar 2000 fragår obligatoriske

udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, som bidraget vedrører. Dette gælder for personer, der

er skattepligtige efter KSL § 1, som efter en DBO ikke er hjemmehørende i

en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social

sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i AMFL.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag,

som den indeholdspligtige har beregnet og indeholdt ved udbetaling af løn,

honorar m.v. vedrørende personer, der er bidragspligtige som lønmodtagere,

jf. AMFL § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

SP-bidrag

Den særlige

pensionsopsparing beregnes som udgangspunkt med 1% af det

beregningsgrundlag, der danner grundlag for beregning af AM-bidraget.

Den særlige pensionsopsparing skal betales fra og med det

kalenderår, hvori skatteyderen fylder 17 år, og til og med det kalenderår,

hvori skatteyderen fylder 66 år.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fragår SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 b, stk. 1,

og § 17 f, stk. 1. Beregnet SP-bidrag, der er udbetalt i henhold til

ATP-lovens § 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h, stk. 4, 2.

pkt., fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke

beregnede SP-bidrag, der er opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og § 17 f, stk.

1, og indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, og § 17 f, stk. 3,

i ATP-loven.

Der bortses ikke fra beregnet SP-bidrag, der er

udbetalt efter ATP-lovens § 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17

h, stk. 4, 2. pkt.

Bidragspligt for personer, der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed

Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal betale

AM-bidrag og særlig pensionsopsparing. AM-bidraget og særlig

pensionsopsparing er fradragsberettiget i den skattepligtige personlige

indkomst vedrørende virksomheden efter LL § 8 M, jf. PSL § 3, stk. 2, nr.

7.

Bidragspligten omfatter personer, der efter AMFL § 7, stk. 2, er

hjemmehørende her i landet i det omfang, de driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, uanset om erhvervsvirksomheden eller -virksomhederne

drives/udøves i Danmark eller i udlandet. Endvidere påhviler

bidragspligten personer, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller

Færøerne og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her

i landet. Fra dette udgangspunkt gøres dog undtagelser gennem

indskrænkninger af bidragsgrundlaget i de tilfælde, hvor der drives

virksomhed m.v. i udlandet, Grønland eller Færøerne gennem et fast

driftssted m.v., idet indkomst hidrørende derfra normalt ikke skal indgå i

bidragsgrundlaget.

I TfS 1994, 402, har Told- og Skattestyrelsen

udtalt, at udlejning af et enkelt sommerhus ikke medfører fast driftssted.

En person, der boede i USA og udlejede et sommerhus i Danmark, skulle

derfor ikke betale AM-bidrag af lejeindtægten.

Om opgørelsen af

bidragsgrundlaget vedrørende de selvstændige erhvervsdrivende, se LVE,

B.8.

A.3 Kapitalindkomst

Kapitalindkomsten

omfatter en række specielt opregnede indtægter og udgifter, jf. PSL § 4.

PSL § 4 er en udtømmende opremsning af, hvilke indtægter og udgifter, der

skal henføres til kapitalindkomst, der således omfatter det samlede

nettobeløb af de i § 4 opregnede indkomster

og

fradrag

.

Kapitalindkomst omfatter bl.a. renteindtægter og renteudgifter,

skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter KGL, udlodning

fra investeringsforeninger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat m.v.

Der henvises til LVA, AD for en nærmere beskrivelse af

kapitalindkomst.

Selvstændig erhvervsvirksomhed

i anpartsform samt udlejningsvirksomhed

Efter PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, er indkomst fra visse former

for selvstændig erhvervsvirksomhed kapitalindkomst. Beskatningen som

kapitalindkomst er et element blandt en række særregler, der gælder for

beskatningen af sådan virksomhed. Dette regelsæt betegnes anpartsreglerne,

og dets anvendelsesområde omtales nærmere i LVE, F.1.

Kapitalafkast i

virksomhedsordningen

Kapitalafkastet i

virksomhedsordningen, jf. VSL § 7, beregnes som kapitalafkastgrundlaget

ganget med afkastsatsen efter VSL § 9. Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som

hovedregel) indkomstårets begyndelse af virksomhedens aktiver med fradrag

af gæld, beløb, der er afsat efter VSL §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på

mellemregningskontoen og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til

privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Bliver det

beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet.

Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud (efter

fradrag af beløb, der overføres til beskatning hos en eventuel

medarbejdende ægtefælle).

Omfatter virksomhedens regnskabsperiode

kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt

kapitalafkast. Det er kun den del af det beregnede kapitalafkast, der

overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse

af selvangivelse for det pågældende indkomstår, der beskattes som

kapitalindkomst.

Kapitalafkast i

kapitalafkastordningen

Kapitalafkastet i kapitalafkastordningen, jf. VSL § 22 a, beregnes som

kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter VSL § 9.

Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel)

indkomstårets begyndelse af den skattepligtiges erhvervsmæssige aktiver.

Derimod indgår gæld som hovedregel ikke ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget. Der gøres dog en undtagelse for så vidt angår

varekreditorer m.v. Aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes

efter anpartsreglerne indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget. Tilsvarende

gælder kontante beløb, fordringer, bortset fra fordringer erhvervet ved

salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer

m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver, bortset fra andele omfattet

af ABL § 2 b. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med

nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning,

varelagre og fordringer, erhvervet ved salg af varer og tjensteydelser i

forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det omfang, denne

værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af

følgende beløb:

1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. PSL § 3, eller

2) negativ

nettokapitalindkomst, jf. PSL § 4. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten ses

bort fra kapitalafkast efter kapitalafkastordningen og negativ

kapitalindkomst, der er omfattet af anpartsreglerne.

Er den

periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt

kapitalafkast.

A.3.1 Fradrag i kapitalindkomst

Kapitalindkomsten omfatter såvel positive som negative poster og

fremtræder således som et nettobeløb. Ud over negative

kapitalindkomstposter, f.eks. renteudgifter, kan der efter PSL § 4, stk.

2, fratrækkes omkostninger, der er medgået til at erhverve, sikre eller

vedligeholde kapitalindkomsten. Visse udgifter, f.eks. depotgebyrer og

boksleje, kan dog ikke fratrækkes, jf. LL § 17 C. Se LVA,

A.E.

Indtægter og udgifter indgår i kapitalindkomsten, selv

om der er tale om erhvervsmæssige indtægter og udgifter, jf. dog nedenfor.

Det betyder, at f.eks. erhvervsmæssige renteudgifter indgår i

kapitalindkomsten, medmindre den skattepligtige har valgt at anvende

virksomhedsordningen.

Kapitalindtægt, der medregnes

til personlig indkomst.

I visse tilfælde skal indtægter og udgifter, der normalt beskattes som

kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst, se LVS, S.F.

A.4 Ligningsmæssige fradrag

Ligningsmæssige fradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst inden

skatteberegningen. Lønmodtagere m.fl. kan som udgangspunkt fradrage deres

udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde. SL §

6 giver hjemmel til at fratrække omkostninger, der er forbundet med den

indkomstskabende aktivitet. SL § 6 forskelsbehandler ikke mellem

lønmodtagere og de selvstændigt erhvervsdrivende, og de grundlæggende

betingelser for fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivende gælder

derfor også for lønmodtagere. Men i praksis er lønmodtageres fradragsret

begrænsede efter særlige regler i bl.a. LL.

Lønmodtagere kan som

udgangspunkt med lovhjemmel i LL § 9, stk. 1, kun fradrage udgifter med et

beløb, der sammenlagt overstiger

4.300

kr

.

(2000). Beløbet reguleres efter PSL § 20. Bundgrænsen gælder dog ikke for

udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted (LL §§ 9 C og D),

kontingenter til A-kasse,

efterlønskontigent

eller fagforeninger (PBL §§ 49, 49A og LL § 13), underholdsydelser til

tidligere ægtefæller og børnebidrag, gavebeløb til almenvelgørende og

almennyttige foreninger m.v. og indskud på etableringskonto. En række

særlige lønmodtagergrupper kan i stedet vælge at fratrække et

standardfradrag, f.eks. børnedagplejere og fiskere. Om praksis m.v.

henvises til LVA, AF.

A.5 Aktieindkomst

Begrebet aktieindkomst omfatter udtømmende det samlede beløb af de i

PSL § 4a, nævnte former for aktieudbytte, fortjeneste og tab efter ABL §§

2e og 4 m.v. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf.

PSL § 4a, stk. 3.

I nogle tilfælde beskattes aktieudbytte og

fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v. som personlig indkomst og

kapitalindkomst, se nærmere i LVS,S.F.

A.6 Ægtefællers indkomstopgørelse

Hver ægtefælle skal

opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst,

kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten efter de samme

regler, som gælder for enlige, medmindre der i lovgivningen er gjort

specielle undtagelser. Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for

sig.

A.6.1 Samlevende ægtefælle

Hvor der i PSL er fastsat særlige regler for samlevende ægtefæller,

gælder reglerne i KSL § 4.

Hvorvidt ægtefællerne i relation til skatteberegningen er

omfattet af de særlige regler, som ifølge PSL og KSL gælder for

ægtefæller, beror på en fortolkning af den enkelte bestemmelse, jf. TfS

1996, 592, om den subsidiære hæftelse for skattekrav mellem ægtefæller,

der blev skilt og derefter påny giftede sig.

Om ægtefællerne kan

anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, afgøres ved en

fortolkning af KSL § 4, stk. 3-6. Disse bestemmelser afgrænser spørgsmålet

i negativ forstand, idet de beskriver, hvornår samlivet i skattemæssig

henseende anses for at være ophævet.

Ved faktisk samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses

samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det

indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, jf. KSL § 4,

stk. 4. Eventuelle særlige regler for samlevende ægtefæller vil således

også gælde i dette indkomstår.

Ved separation eller skilsmisse

mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for

ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL § 4,

stk. 3. Dette indebærer, at ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand

i hele indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som

enlige

i dette indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller

samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for

genoptaget på dette tidspunkt, jf. KSL § 4, stk. 5.

Bortfalder

fuld skattepligt efter KSL § 1 for en af ægtefællerne eller for begge,

anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for

skattepligtens bortfald, jf. KSL § 4, stk. 6. Det er således en betingelse

for, at ægtefællerne kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, at

begge er fuldt skattepligtige her til landet efter KSL § 1. I øvrigt anses

samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis ægtefællerne

lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse

anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

Samlivets status i skattemæssig henseende kan sammenfattes i

nedenstående skema.

Samlivet anses skattemæssigt for

ophævet

Samlivet anses skattemæssigt for

genoptaget

Separation eller skilsmisse

På tidspunktet for separationen

eller

skilsmissen, jf. KSL § 4, stk. 3

Samlivet ophævet uden separation

eller

skilsmisse

Ved udgangen af det indkomstår i hvilket

ophævelsen af samlivet har fundet sted,

KSL

§ 4, stk. 4

Ægtefællernes genoptagelse af

samlivet

efter separation eller samlivsophævelse

På tidspunktet for samlivets

genoptagelse, jf. KSL § 4, stk. 5

Bortfald af den ene ægtefælles

skattepligt som følge af fraflytning til

udlandet

På tidspunktet for skattepligtens

bortfald, jf. KSL § 4, stk. 6

Bortfald af begge ægtefællers skattepligt

ved samtidig fraflytning til

udlandet

På tidspunktet for

skattepligtens

bortfald, jf. KSL § 4, stk. 6

A.6.2 Samlivets betydning for

skatteberegningen

Ægtefællerne skal efter PSL være samlevende ved indkomstårets udløb, for at der kan

foretages:

Overførsel af negativ

kapitalindkomst til modregning i den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst inden mellemskatten beregnes efter PSL § 6a, stk. 1 og

2, jf. § 6a, stk. 3. Se nærmere B.2.2.

Forhøjelsen af den ene

ægtefælles mellemskattebundfradrag i det tilfælde, at den anden

ægtefælles personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er

lavere end bundfradraget på

164.300

kr.

(2000), jf. PSL § 6a, stk. 4, jf. stk. 2.

Overførsel af uudnyttet

progressionsbundbeløb vedrørende aktieindkomst på

37.200

kr.

(2000), jf. PSL § 8 a, stk. 4,

Modregning af negativ

aktieindkomst i den anden ægtefælles positive aktieindkomst,

jf. PSL § 8 a, stk. 6,

Overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3, og

Overførsel af underskud, jf. PSL § 13, stk. 2 og stk. 4,

Modregning

af negativ kapitalindkomst

i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af

bundskattegrundlaget, jf. PSL § 6, stk. 4,

Fradrag

for samlet negativ kapitalindkomst

,

der overstiger 20% af ægtefællernes samlede personlige indkomst, jf. PSL

§ 25a, stk. 2,

Modregning

af negativt bundskattegrundlag

i den anden ægtefælles bundskattegrundlag, jf. PSL § 25b

Desuden

skal ægtefællerne efter PSL have været samlevende i hele indkomståret, og

dette skal udgøre en periode af et helt år, for at der kan foretages:

Samlet beregning af topskat efter PSL § 7, stk. 4-9, jf. § 7, stk.

3,

Opnår den ene af ægtefællerne frivillig akkord, tvangsakkord eller gældssanering,

skal uudnyttede fradragsberettigede underskud hos denne ægtefælle fra det

pågældende og tidligere indkomstår nedsættes. Underskudsbegrænsningen

sker, jf. PSL § 13 a, stk. 1, før fradrag efter PSL § 13, stk. 2 og stk.

4, 1. pkt. i den anden ægtefælles personlige indkomst.

Hvis den

ægtefælle, der ejer en virksomhed, opnår frivillig akkord, tvangsakkord

eller gældssanering og ikke selv kan foretage den fulde

underskudsbegrænsning, skal det overskydende beløb overføres til den

ægtefælle, som driver virksomheden. Det er dog kun den del af sidstnævnte

ægtefælles underskud, som hidrører fra driften af erhvervsvirksomheden,

der kan nedsættes med det overførte beløb, jf. PSL § 13a, stk.

2.

Lignende dokumenter