Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDDANNELSESLOVENE PÅ SEMINARIEOMRÅDET (ØKONOMIBESTEMMELSER, OVERGANG TIL SELVEJE M.V.)

1995/1 LSF 171Lovforslag som fremsatFolketinget1. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et

statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår

til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens

ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende

anvendelse.«

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:

»tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets

videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen

Læs alt

straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt

styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets

vedtægter eller statut.«

7. § 14 affattes således:

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«

8. § 18 affattes således:

»§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 2

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.

januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et

statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår

til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens

ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende

anvendelse.«

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:

»tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets

videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen

straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt

styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets

vedtægter eller statut.«

7. § 14 affattes således:

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«

8. § 24 affattes således:

»§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 3

I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«

3. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«

4. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren

ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i

seminariets vedtægter.«

5. § 13 affattes således:

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«

6. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til

undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 4

I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af

21. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«

3. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«

4. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren

ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i

seminariets vedtægter.«

5. § 13 affattes således:

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«

6. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til

undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992,

ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne

lov.

Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende

anvendelse:

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og

bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997

eller ved senere overgang til selveje og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr m.v.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et

statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår

til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens

ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende

anvendelse.«.

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«.

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«.

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:

»tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i

seminariets vedtægter eller statut.«.

7. § 14 affattes således:

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«.

8. § 18 affattes således:

»§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

§ 2

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.

januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et

statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår

til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens

ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende

anvendelse.«.

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«.

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«.

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:

»tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i

seminariets vedtægter eller statut.«.

7. § 14 affattes således:

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«.

8. § 24 affattes således:

»§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

§ 3

I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«.

3. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«.

4. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren

ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i

seminariets vedtægter.«.

5. § 13 affattes således:

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«.

6. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til

undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

§ 4

I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af

21. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i

forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund

af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin

virksomhed.«.

3. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse

af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets

videreførelse.«.

4. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren

ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i

seminariets vedtægter.«.

5. § 13 affattes således:

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder

bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om

søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om

kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket

virksomhed.«.

6. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller

efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til

undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes

for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997 , jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29 juli 1992,

ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne

lov.

Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende

anvendelse:

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og

bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997

eller ved senere overgang til selveje, og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag

om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. Forslaget ændrer

uddannelseslovene på seminarieområdet, så de stemmer overens med

selvejelovforslaget.

Forslaget ophæver samtidig lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, idet

de bestemmelser, der stadig skal være gældende, er overført til selvejeloven,

som seminarieuddannelseslovene henviser til.

De nuværende selvejende seminarier administreres efter de hidtidige regler

ikke som ægte selvejende institutioner. Bevillingsmæssigt har de været

stillet på samme måde som statsseminarier. Deres driftsbudgetter har været

optaget på bevillingslovene, og deres driftsregnskaber er indgået i

statsregnskabet. De har følgelig også været omfattet af reglerne om statens

regnskabsvæsen, og deres regnskaber har været revideret af Rigsrevisionen.

Med indførelsen af Flerårsaftalens principper om takstmæssigt fastsatte

bevillinger kombineret med en udstrakt dispositionsfrihed inden for en samlet

økonomisk ramme finder ministeriet det mest konsekvent, at statens støtte til

seminariernes drift fremtidig bliver ydet i form af tilskud, og at

seminariernes regnskaber ikke længere indgår i statsregnskabet.

Tilskuddene til seminarierne består efter forslaget af et grundtilskud, et

driftstilskud til dækning af undervisnings- og fællesudgifter

(driftstaxametre) samt et tilskud til bygningsforsyning og

bygningsvedligeholdelse (kapitaludgifter). Undervisningen vil fortsat være

vederlagsfri for de studerende.

Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at

indføre kapitaltaxametertilskud (bygningstaxameter).

Med hensyn til lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser henvises til bemærkningerne herom i selvejelovforslaget.

Forslaget forventes ikke at have miljø- eller energimæssige

konsekvenser.

De fire love, der ændres ved lovfoslagets §§ 1 - 4, er i deres helhed

optrykt som bilag 1 - 4 til lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1

Bestemmelserne svarer til selvejelovforslagets § 6, stk. 3, nr. 1 og 3.

Seminarielovene har allerede en bestemmelse, der svarer til § 6, stk. 3, nr.

2, i selvejelovforslaget.

Til § 1, nr. 2, § 2, nr. 2

Der er i alt 8 statsseminarier heraf 6 lærerseminarier og 2

pædagogseminarier.

Beslutning om, at et statsseminarium overgår til selveje, vil kun blive

truffet efter forhandling med seminariets bestyrelse. I forbindelse med

ansøgning om overgang til selveje må der foreligge udkast til vedtægter.

Overgangen til selvejende institution er endelig. Hvis ministeren

tilbagekalder godkendelsen af et selvejende seminarium, der tidligere har

været statsseminarium, bliver der ikke tale om, at seminariet herefter

fortsætter som statsseminarium.

Til § 1, nr. 3, § 2, nr. 3, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2

Efter de nugældende bestemmelser kan ministeren kun tilbagekalde en

godkendelse, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis

seminariet ikke overholder fastsatte eller givne pålæg.

Til § 1, nr. 4, § 2, nr. 4, § 3, nr. 3, § 4, nr. 3

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor et seminariums bestyrelse

- fx af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at nedlægge

seminariet, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er behov for at

opretholde institutionen.

Til § 1, nr. 5, § 2, nr. 5

Bestemmelserne er en konsekvens af, at støtten til de private seminarier

ændres fra et bevillingssystem til et tilskudssystem.

Til § 1, nr. 6, § 2, nr. 6, § 3, nr. 4, § 4, nr. 4

I uddannelseslovene på lærer- og pædagogområdet er der i dag bestemmelser,

hvorefter ministeren kan sætte seminariet under administration i større eller

mindre omfang. Disse bestemmelser indføres på de to øvrige områder samtidig

med, at der på alle fire områder indføres en skærpet reaktionsmulighed for

ministeren.

Anvendelsen af disse bemyndigelser udelukker ikke ministeren fra på

ethvert tidspunkt i forløbet at træffe beslutning om anvendelse af lovens

øvrige muligheder i en sådan situation, fx. tilbagekaldelse af seminariets

godkendelse.

Til § 1, nr. 7, § 2, nr. 7, § 3, nr. 5, § 4, nr. 5

Bestemmelserne i selvejelovforslagets § 5 er en overførsel af de

tilsvarende bestemmelser i seminariestøtteloven. De sikrer staten adgang til

ved seminariets ophør at disponere over den formuetilvækst efter 1. januar

1991, som staten, bl. a. ved finansiering af bygningsvedligeholdelsen har

været med til at opbygge.

Kapitel 4 om søgsmålskompetence er alene en processuel regel, og den har

derfor ingen indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar,

der ikke ændres ved denne lov. Reglen dækker ikke tilfælde, hvor

udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af institutionens

adfærd. Disse personer vil naturligvis som hidtil selv kunne rejse krav over

for den ansvarlige.

Om kapitlerne 5 og 6 henvises til bemærkningerne til de omtalte

bestemmelser i selvejelovforslaget.

Ved udbud af ikke-tilskudsberettigede uddannelsesaktiviteter må

seminarierne ikke påføre private udbydere ubillig konkurrence. Seminarierne

skal på dette område følge regler, der svarer til Budgetvejledningens regler

om indtægtsdækket virksomhed.

Til § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, § 3, nr. 6, § 4, nr. 6

Med bestemmelserne gives der hjemmel for ministeren til oprettelse af et

klagenævn. Samtidig præciseres det, at retlige spørgsmål ved afgørelser om en

studerendes retsstilling altid kan indbringes for ministeren.

Til § 5, stk. 3, nr. 1

Indtil der træffes beslutning om overgang til bygningstaxameter, yder

staten tilskud til dækning af kapitaludgifter i form af refusionstilskud.

Kapitaludgifter omfatter husleje, afdrag og renter på prioritetsgæld samt

bygningsvedligeholdelse.

Der kan endvidere ydes rente- og afdragsfri statslån til

bygningsinvesteringer, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 2.

Til § 5, stk. 3, nr. 2

Staten har hidtil ydet afdragsfrie lån til om- og tilbygning, nybyggeri

mv. Der sker ingen renteindbetaling, men værditilskrivningen optages i

institutionens regnskab som en passivpost, der forfalder til betaling sammen

med statslånet.

Det har vist sig, at nogle institutioner på grund af denne rentepost har

haft svært ved at optage især kreditforeningslån.

Da staten har sikret sig dispositionsret over restformuen i tilfælde af

institutionens ophør, foreslås det, at allerede påløbne renter eftergives.

Institutionerne får herved en formuetilvækst med virkning fra lovens

ikrafttræden.

Til § 5, stk. 3, nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til selvejelovforslagets § 33.

Til § 5, stk. 3, nr. 4

Inventar og udstyr, der efter de hidtil gældende regler har været

statsejet og statsfinansieret, overgår til seminariets ejendom.

Bilag 1

Lov nr. 410 af 6. juni 1991

Bilag 2

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995

Bilag 3

Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 683 af

29. juli 1992

Bilag 4

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 123 af 21. februar

1995

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter