1995 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDDANNELSESLOVENE PÅ SEMINARIEOMRÅDET (ØKONOMIBESTEMMELSER, OVERGANG TIL SELVEJE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«
2. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et
statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår
til at blive en selvejende institution.
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens
ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende
anvendelse.«
3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«
5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:
»tilskud eller bevillinger«.
6. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets
videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen
Læs alt
straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt
styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets
vedtægter eller statut.«
7. § 14 affattes således:
»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«
8. § 18 affattes således:
»§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«
§ 2
I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.
januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«
2. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et
statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår
til at blive en selvejende institution.
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens
ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende
anvendelse.«
3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«
5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:
»tilskud eller bevillinger«.
6. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets
videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen
straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt
styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets
vedtægter eller statut.«
7. § 14 affattes således:
»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«
8. § 24 affattes således:
»§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«
§ 3
I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«
3. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«
4. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren
ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i
seminariets vedtægter.«
5. § 13 affattes således:
»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«
6. § 14 a affattes således:
»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til
undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«
§ 4
I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af
21. februar 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«
3. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«
4. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren
ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i
seminariets vedtægter.«
5. § 13 affattes således:
»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«
6. § 14 a affattes således:
»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til
undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992,
ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne
lov.
Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende
anvendelse:
1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og
bygningsvedligeholdelse,
2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,
3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997
eller ved senere overgang til selveje og
4) § 34 om overdragelse af statens udstyr m.v.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«.
2. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et
statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår
til at blive en selvejende institution.
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens
ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende
anvendelse.«.
3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«.
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«.
5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:
»tilskud eller bevillinger«.
6. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i
seminariets vedtægter eller statut.«.
7. § 14 affattes således:
»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«.
8. § 18 affattes således:
»§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.
§ 2
I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31.
januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«.
2. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et
statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår
til at blive en selvejende institution.
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens
ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende
anvendelse.«.
3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«.
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«.
5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til:
»tilskud eller bevillinger«.
6. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i
seminariets vedtægter eller statut.«.
7. § 14 affattes således:
»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«.
8. § 24 affattes således:
»§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.
§ 3
I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«.
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«.
3. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«.
4. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren
ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i
seminariets vedtægter.«.
5. § 13 affattes således:
»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«.
6. § 14 a affattes således:
»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til
undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.
§ 4
I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af
21. februar 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i
forbindelse med eksaminer og prøver.«.
2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund
af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.«.
3. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse
af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for
seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets
videreførelse.«.
4. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren
ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i
seminariets vedtægter.«.
5. § 13 affattes således:
»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder
bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om
søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om
kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket
virksomhed.«.
6. § 14 a affattes således:
»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til
undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes
for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997 , jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29 juli 1992,
ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne
lov.
Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende
anvendelse:
1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og
bygningsvedligeholdelse,
2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,
3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997
eller ved senere overgang til selveje, og
4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget fremsættes i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag
om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. Forslaget ændrer
uddannelseslovene på seminarieområdet, så de stemmer overens med
selvejelovforslaget.
Forslaget ophæver samtidig lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, idet
de bestemmelser, der stadig skal være gældende, er overført til selvejeloven,
som seminarieuddannelseslovene henviser til.
De nuværende selvejende seminarier administreres efter de hidtidige regler
ikke som ægte selvejende institutioner. Bevillingsmæssigt har de været
stillet på samme måde som statsseminarier. Deres driftsbudgetter har været
optaget på bevillingslovene, og deres driftsregnskaber er indgået i
statsregnskabet. De har følgelig også været omfattet af reglerne om statens
regnskabsvæsen, og deres regnskaber har været revideret af Rigsrevisionen.
Med indførelsen af Flerårsaftalens principper om takstmæssigt fastsatte
bevillinger kombineret med en udstrakt dispositionsfrihed inden for en samlet
økonomisk ramme finder ministeriet det mest konsekvent, at statens støtte til
seminariernes drift fremtidig bliver ydet i form af tilskud, og at
seminariernes regnskaber ikke længere indgår i statsregnskabet.
Tilskuddene til seminarierne består efter forslaget af et grundtilskud, et
driftstilskud til dækning af undervisnings- og fællesudgifter
(driftstaxametre) samt et tilskud til bygningsforsyning og
bygningsvedligeholdelse (kapitaludgifter). Undervisningen vil fortsat være
vederlagsfri for de studerende.
Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at
indføre kapitaltaxametertilskud (bygningstaxameter).
Med hensyn til lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser henvises til bemærkningerne herom i selvejelovforslaget.
Forslaget forventes ikke at have miljø- eller energimæssige
konsekvenser.
De fire love, der ændres ved lovfoslagets §§ 1 - 4, er i deres helhed
optrykt som bilag 1 - 4 til lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1
Bestemmelserne svarer til selvejelovforslagets § 6, stk. 3, nr. 1 og 3.
Seminarielovene har allerede en bestemmelse, der svarer til § 6, stk. 3, nr.
2, i selvejelovforslaget.
Til § 1, nr. 2, § 2, nr. 2
Der er i alt 8 statsseminarier heraf 6 lærerseminarier og 2
pædagogseminarier.
Beslutning om, at et statsseminarium overgår til selveje, vil kun blive
truffet efter forhandling med seminariets bestyrelse. I forbindelse med
ansøgning om overgang til selveje må der foreligge udkast til vedtægter.
Overgangen til selvejende institution er endelig. Hvis ministeren
tilbagekalder godkendelsen af et selvejende seminarium, der tidligere har
været statsseminarium, bliver der ikke tale om, at seminariet herefter
fortsætter som statsseminarium.
Til § 1, nr. 3, § 2, nr. 3, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2
Efter de nugældende bestemmelser kan ministeren kun tilbagekalde en
godkendelse, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis
seminariet ikke overholder fastsatte eller givne pålæg.
Til § 1, nr. 4, § 2, nr. 4, § 3, nr. 3, § 4, nr. 3
Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor et seminariums bestyrelse
- fx af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at nedlægge
seminariet, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er behov for at
opretholde institutionen.
Til § 1, nr. 5, § 2, nr. 5
Bestemmelserne er en konsekvens af, at støtten til de private seminarier
ændres fra et bevillingssystem til et tilskudssystem.
Til § 1, nr. 6, § 2, nr. 6, § 3, nr. 4, § 4, nr. 4
I uddannelseslovene på lærer- og pædagogområdet er der i dag bestemmelser,
hvorefter ministeren kan sætte seminariet under administration i større eller
mindre omfang. Disse bestemmelser indføres på de to øvrige områder samtidig
med, at der på alle fire områder indføres en skærpet reaktionsmulighed for
ministeren.
Anvendelsen af disse bemyndigelser udelukker ikke ministeren fra på
ethvert tidspunkt i forløbet at træffe beslutning om anvendelse af lovens
øvrige muligheder i en sådan situation, fx. tilbagekaldelse af seminariets
godkendelse.
Til § 1, nr. 7, § 2, nr. 7, § 3, nr. 5, § 4, nr. 5
Bestemmelserne i selvejelovforslagets § 5 er en overførsel af de
tilsvarende bestemmelser i seminariestøtteloven. De sikrer staten adgang til
ved seminariets ophør at disponere over den formuetilvækst efter 1. januar
1991, som staten, bl. a. ved finansiering af bygningsvedligeholdelsen har
været med til at opbygge.
Kapitel 4 om søgsmålskompetence er alene en processuel regel, og den har
derfor ingen indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar,
der ikke ændres ved denne lov. Reglen dækker ikke tilfælde, hvor
udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af institutionens
adfærd. Disse personer vil naturligvis som hidtil selv kunne rejse krav over
for den ansvarlige.
Om kapitlerne 5 og 6 henvises til bemærkningerne til de omtalte
bestemmelser i selvejelovforslaget.
Ved udbud af ikke-tilskudsberettigede uddannelsesaktiviteter må
seminarierne ikke påføre private udbydere ubillig konkurrence. Seminarierne
skal på dette område følge regler, der svarer til Budgetvejledningens regler
om indtægtsdækket virksomhed.
Til § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, § 3, nr. 6, § 4, nr. 6
Med bestemmelserne gives der hjemmel for ministeren til oprettelse af et
klagenævn. Samtidig præciseres det, at retlige spørgsmål ved afgørelser om en
studerendes retsstilling altid kan indbringes for ministeren.
Til § 5, stk. 3, nr. 1
Indtil der træffes beslutning om overgang til bygningstaxameter, yder
staten tilskud til dækning af kapitaludgifter i form af refusionstilskud.
Kapitaludgifter omfatter husleje, afdrag og renter på prioritetsgæld samt
bygningsvedligeholdelse.
Der kan endvidere ydes rente- og afdragsfri statslån til
bygningsinvesteringer, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 2.
Til § 5, stk. 3, nr. 2
Staten har hidtil ydet afdragsfrie lån til om- og tilbygning, nybyggeri
mv. Der sker ingen renteindbetaling, men værditilskrivningen optages i
institutionens regnskab som en passivpost, der forfalder til betaling sammen
med statslånet.
Det har vist sig, at nogle institutioner på grund af denne rentepost har
haft svært ved at optage især kreditforeningslån.
Da staten har sikret sig dispositionsret over restformuen i tilfælde af
institutionens ophør, foreslås det, at allerede påløbne renter eftergives.
Institutionerne får herved en formuetilvækst med virkning fra lovens
ikrafttræden.
Til § 5, stk. 3, nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til selvejelovforslagets § 33.
Til § 5, stk. 3, nr. 4
Inventar og udstyr, der efter de hidtil gældende regler har været
statsejet og statsfinansieret, overgår til seminariets ejendom.
Bilag 1
Lov nr. 410 af 6. juni 1991
Bilag 2
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995
Bilag 3
Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 683 af
29. juli 1992
Bilag 4
Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 123 af 21. februar
1995
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER NR L 124 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1995 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM SELVEJENDE INSTITUTIONER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSER M.V. Retsinformation · 1. maj 1996
- 1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER Retsinformation · 17. maj 1989
- Regionen har ikke imødekommet pædagogseminariets (H1) anmodning om tilbagebetaling af moms og energiafgifter Landsskatteretten · 20. august 2009
- De af klageren afholdte kurser er ikke anset for momspligtige, og salg af bøger, papir m.v. er anset for momsfritaget som leverancer i nær tilknytning til… Landsskatteretten · 23. januar 2009
- 1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN Retsinformation · 11. juni 1991