Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN

1990/2 LSF 98Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen

og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og

pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke

som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del,

hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik,

regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og

historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende

tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for

alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre

liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter

seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles

for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i

2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal

Læs alt

der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af

voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der

peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de

nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om

prøver og anden bedømmelse.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og

om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på

seminarierne.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private

seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at

uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution

eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som

et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af

undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer

kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning

fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private

seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen

seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige

seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til

ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen

ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og

forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for

forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer

henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for

seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at

rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager

statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af

praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale

mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er

forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan

indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for

skolernes medvirken.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis

undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i

øvrigt selv sin forretningsorden.

Kapitel 5

Klage

§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i

kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før

den 1. august 1992.

§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner

lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986,

ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for

kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de

sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til

fællesseminarium for mænd og kvinder.

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg

Seminarium.

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen

og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og

pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke

som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del,

hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk),skrivning, retorik,

regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og

historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende

tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for

alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre

liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter

seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles

for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i

2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal

der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af

voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der

peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

bestemmelserne i stk. 2, nr. 2 og 3, hvis det er begrundet i ændringer i

folkeskolens fagkreds.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de

nærmere regler om uddannelsen, herunder om prøver og anden bedømmelse.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og

om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på

seminarierne.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private

seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at

uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution

eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som

et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af

undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer

kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning

fremgå af institutionens vedtægter.

Stk. 3. Ved statsseminarier bestemmer ministeren betyrelsens

sammensætning.

Stk. 4. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private

seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen

seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og

afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til

ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen

ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et eller flere råd, der

repræsenterer medarbejderne og de studerende. Bestyrelsen fastsætter

repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 2. Rådene er rådgivende for seminariets ledelse efter

retningslinjer, der fastlægges af bestyrelsen.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

§ 14. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager

statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af

praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale

mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er

forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler herom og kan indgå aftale med de kommunale organisationer

om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

§ 15. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis

undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 4

Klage

§ 16. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i

kapitel 2 og 3 har dog virkning fra den 1. januar 1992.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før

lovens ikrafttræden.

§ 18. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner

lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986,

ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for

kvinder m.m.,

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de

sønderjydske landsdele,

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til

fællesseminarium for mænd og kvinder,

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg

Statsseminarium,

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved revisionen i 1985 af den gældende læreruddannelseslov fra 1966, jf. nu

lovbekendtgørelse nr. 334 af 4/7 1985 (bilag 1 til lovforslaget) fremsattes

der i Folketinget ønske om iværksættelse af et udvalgsarbejde med henblik på

en mere gennemgribende ændring af læreruddannelsen (Folketingstidende

1984/85, forhandlingerne, spalte 989 ff og 10482 ff).

Undervisningsministeren nedsatte på denne baggrund i 1987

Læreruddannelsesudvalget (LU 87) med højskoleforstander Hans Henningsen som

formand. Udvalget afgav sin betænkning »En ny læreruddannelse«

(betænkning nr. 1199) i juni 1990.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

a. Uddannelsen

Lovforslagets bestemmelser om uddannelsens struktur og indhold følger i

alt væsentligt betænkningen fra Læreruddannelsesudvalget. Uddannelsen

foreslås således opdelt i en 1. og en 2. del. Formålet hermed er dels at

styrke sammenhængen mellem undervisningsfagene (liniefagene), de pædagogiske

fag og praktikken, dels at give de studerende bedre mulighed for at fordybe

sig i liniefagene og det pædagogiske speciale.

Endvidere foreslås indført et fagområde »naturfag«, som skal

sikre en indføring af alle studerende i det naturvidenskabelige fagområde, og

et fagområde »historie/samfundsfag«. Ministeriet har ikke kunnet

tiltræde udvalgets forslag om at lade disse to områder indgå i eet område,

men ønsker ikke at udelukke muligheden for et samarbejde.

Ministeriet har endelig tilføjet et forslag om, at der tilbydes

supplerende undervisning for at sikre liniefagene et ensartet startniveau.

Lovforslagets bestemmelser om selve uddannelsen er mindre detaljerede end

i den gældende lov. Det foreslås således overladt til ministeren at fastsætte

de generelle bestemmelser om prøver og anden bedømmelse.

b. Seminarierådet

De nuværende bestemmelser om et lovfæstet seminarieråd med en også i loven

fastlagt sammensætning ønskes ikke opretholdt. Rådgivningen om

læreruddannelsen bør for fremtiden indgå i det mere omfattende samlede

rådgivningssystem for de videregående uddannelser. Derudover vil der

imidlertid fortsat være behov for en mere direkte kontakt - som kan tænkes

udmøntet på forskellig måde - mellem ministeren og alle i læreruddannelsen

involverede parter.

c. Institutionerne

Lovforslaget indeholder nye bestemmelser om lærerseminariernes

ledelsesstruktur, idet der bl.a. foreslås etableret bestyrelser med

omfattende kompetence på alle lærerseminarier, såvel de statslige som de

private selvejende institutioner. Endvidere foreslås de nuværende

bestemmelser om lærerråd og studerendes råd erstattet af mere fleksible

bestemmelser om den lokale rådgivning for ledelsen. Lovforslaget tager

udgangspunkt i den ordning, der er blevet lovfæstet i lov nr. 212 af 5. april

1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov nr. 318 af

16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer.

Det forudsættes endvidere, at der gives den enkelte institution større

frihed til at tilrettelægge uddannelsen, jf. bemærkningerne til § 10.

De nuværende bestemmelser om øvelsesskoler foreslås forenklet med

henblik på, at seminarierne får større frihed til at tilrettelægge praktikken

i samarbejde med de berørte skoler.

d. Efter- og videreuddannelse

Lærerseminarierne ønskes i højere grad end hidtil inddraget i efter~ og

videreuddannelsen af folkeskolelærere. Lovforslaget indeholder derfor en

direkte og generel hjemmel til, at seminarierne tager denne virksomhed op.

Samtidig ophæves den særlige lov fra 1978 om kursusvirksomhed m.v. ved

seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. nu lovbekendtgørelse nr.

707 af 13. oktober 1986 (bilag 2 til lovforslaget).

Den gældende tompladsordning tænkes dog bevaret, men uden at den som nu

udløser særlige ressourcer.

Bestemmelserne i den gældende læreruddannelseslov om videre uddannelse ved

andre institutioner end seminarierne, herunder om vikarudgiftsdækning og om

stipendier, er ikke medtaget i lovforslaget, da de vil blive taget op i anden

sammenhæng.

3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser i forhold til de givne

rammer for læreruddannelsen. Den allerede påbegyndte decentralisering af

beslutningskompetence og ansvar fra ministeriet til seminarierne vil blive

videreført og intensiveret.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det primære formål er uændret at uddanne lærere til folkeskolen, mens de

mere specifikke henvisninger til andre skoleformer m.v. er erstattet af det

bredere fællesbegreb »anden undervisning«.

Til § 2

Til stk. 1

Som i den nuværende uddannelse er der tale om dels en række fag, der er

fælles for alle studerende (med en mindre valgmulighed i det praktisk-musiske

fagområde), dels to af den studerende valgte liniefag og et pædagogisk

speciale. Denne dobbelthed spejles i den nu foreslåede opdeling i en 1. del,

omfattende den grundlæggende brede fællesdel, herunder praktik (tidligere

praktisk skolegerning), og en 2. del, som giver mulighed for større faglig

fordybelse og specialisering efter den enkeltes valg, stadig i tæt

forbindelse med praktik. Forslaget følger her betænkning nr. 1199.

Til stk. 2 og 3

Som en nyskabelse indføres for alle studerende to obligatoriske

fagområder: »Naturfag«, omfattende dele af fagene fysik, kemi,

biologi og geografi, og »Historie/samfundsfag«. Forslaget træder i

stedet for det af Læreruddannelsesudvalget foreslåede ene fagområde

»Natur og Samfund«. Ministeriet er enig med udvalget om det

nødvendige i at inddrage det naturfaglige område i læreruddannelsens

obligatoriske fag og i beskrivelsen af arbejdsformerne i fagområdet, men er

af den opfattelse, at etablering af et så bredt fagområde på alle seminarier

vil give problemer med niveauet, herunder lærerkvalifikationerne, ikke mindst

på det naturfaglige område. I stedet for er valgt den løsning at opdele

området i to, som alt efter de enkelte seminariers muligheder vil kunne

samarbejde i større eller mindre omfang.

De tidligere grunduddannelsesfag idræt, musik, formning og håndarbejde, af

hvilke den studerende valgte tre, foreslås ændret til et fagområde, de

praktisk-musiske fag.

Fagene formning og håndarbejde erstattes af et nyt fag billed- og

brugskunst. Denne ændring er foreslået af Læreruddannelsesudvalget, som

ligeledes indstiller, at den enkelte studerende kun vælger to af de nu tre

fag. I området indgår et tværfagligt forløb, som også skal omfatte drama.

Andre fag kan inddrages efter ønske og behov, f.eks. hjemkundskab og sløjd.

Liniefagene omfatter som hidtil alle folkeskolens obligatoriske fag og

tilbudsfag.

Tilbuddet om faglige suppleringskurser inden for liniefagsområdet skal

sikre et ensartet indgangsniveau til liniefagsuddannelsen. Tilbuddet

henvender sig således til studerende, der ikke i deres tidligere uddannelse

eller på anden vis har opnået de tilstrækkelige faglige forudsætninger.

Fagrækken er i øvrigt uændret, idet dog kursusfaget retorik er gjort til

selvstændigt fag og undervisningslære er ændret til almen didaktik i

overensstemmelse med betænkningens forslag.

De hidtidige obligatoriske kurser foreslås i overensstemmelse med

udvalgsbetænkningen afskaffet og indholdet henlagt til relevante

fag(områder).

I overensstemmelse med Læreruddannelsesudvalgets betænkning finder

ministeriet det vigtigt, at skole-hjem-samarbejdet indgår i uddannelsen som

et integreret element både i fagene og i praktikken, men ministeriet ønsker

ikke at fastsætte nærmere regler herfor i betragtning af den store rolle,

lokale forhold vil spille i netop denne sammenhæng.

Til stk. 4.

Ved revisionen af læreruddannelsesloven i 1985 blev der (jf. lovens § 6,

stk. 3, 2. pkt) åbnet mulighed for, at et seminarium efter ministerens

bestemmelse kunne organisere liniefagsundervisningen således, at den blev

fælles for 2 årgange, d.v.s., at det ene liniefag læstes i 2. - 3. år og det

andet i 3. - 4. år. Dette skete for at hjælpe mindre seminarier til et

bredere liniefagsudbud. Selv om alle seminarier nu har mindst 3 spor, ønskes

muligheden for at strukturere uddannelsen på denne måde opretholdt.

Til stk. 5.

Tilbuddet om et voksenpædagogisk kursus foreslås indføjet i loven som en

forpligtelse for seminarierne som en konsekvens af den mere åbne formulering

af formålsparagraffens stk. 1, sidste del.

Endvidere foreslås det, at seminarierne som hidtil kan tilbyde de

studerende kurser som led i deres uddannelse i emner og aktiviteter, der

peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil,

svarende til gældende lovs § 6, stk. 2, den såkaldte »frilæsning«.

Specielt bemærkes, at der fortsat ved alle seminarier ønskes skabt mulighed

for, at de studerende kan blive uddannet til svømmelærere.

Tilbuddet til alle studerende om undervisning i »instrumentalmusik,

herunder orgelspil« er udeladt, da det ikke forekommer at være en opgave

for læreruddannelsen at uddanne organister, og da individuel undervisning i

instrumentspil i øvrigt er meget ressourcekrævende.

Til stk. 6.

Det foreslås, at der gives ministeren mulighed for at justere fagrækken i

overensstemmelse med ændringer i folkeskolens fagkreds.

Til stk. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra a.

Til § 3

Bestemmelserne svarer stort set til § 2, stk. 1, 2. pkt, og § 7, stk. 1,

i den gældende lov.

Til § 4

Bestemmelserne om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser og om

fastsættelse af adgangs- og optagelsesregler svarer til den gældende ordning.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder stort set den samme bemyndigelse som den gældende

lovs § 10, stk. 2, i forenklet form.

Til § 6

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer stort set til den gældende lovs § 2, stk. 1, 1. pkt.

I øvrigt overvejes spørgsmålet om en ændring af statsseminariernes status

til selvejende institutioner for øjeblikket i ministeriet. Det vil dog ikke

få nogen betydning for selve læreruddannelsen.

Til stk. 2.

Det følger allerede af bestemmelserne i Seminariestøtteloven, at et privat

seminarium for at opnå driftsstøtte fra staten skal være en selvejende

institution med vedtægter godkendt af ministeren. Det forekommer naturligt nu

at fastslå dette krav i selve uddannelsesloven.

Samtidig foreslås det præciseret, at kravet i overensstemmelse med

hidtidig praksis kan opfyldes ved, at seminariet indgår som en del af en

selvejende institution, der tillige varetager andre opgaver inden for

undervisnings- og uddannelsesområdet.

Til § 7

Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en

række selvejende uddannelsesinstitutioner.

Til § 8

Efter den gældende lovs § 11 ledes et seminarium af en rektor. Dette

foreslås ændret til, at et seminarium ledes af en rektor under ansvar over

for en bestyrelse.

Til § 9

De selvejende institutioner har altid haft bestyrelser med repræsentanter

for folkelige bevægelser, lokale interesser m.v. Det er ministeriets hensigt,

at disse kredse fortsat skal kunne være repræsenteret i de selvejende

institutioners bestyrelser, men ministeriet finder det vigtigt, at der både

her og i kommende bestyrelser på statsseminarierne vil være en bred

repræsentation fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

For eksisterende private seminarier, hvis vedtægter ikke er i

overensstemmelse med de krav, der er nævnt i det foregående, bør der dog være

en mulighed for, at ministeren kan godkende, at den hidtidige ordning

opretholdes. Ministeren er indstillet på at meddele sådanne godkendelser,

hvis seminariet ønsker det.

Statsseminarier har ikke tidligere haft bestyrelser. Det foreslås, at

ministeren bestemmer sammensætningen af de enkelte seminariers bestyrelser.

Sammensætningen kan variere fra sted til sted, svarende til de private

seminariers vedtægter.

Til § 10

Til stk. 1.

Der ønskes tillagt de enkelte seminarier større kompetence og dermed

ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen inden for de centralt

fastsatte rammer. Der skal her navnlig peges på, at bestyrelsen har

kompetencen til at godkende seminariets studieordning efter forslag fra

rektor, og hermed har mulighed for at markere institutionens holdning til,

hvordan uddannelsen nærmere bør tilrettelægges.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 2, i lov om uddannelse til

ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til stk. 3.

Efter de gældende regler om kongelig udnævnelse (lov nr. 173 af 28. april

1971) skal statsseminariernes rektorer udnævnes af dronningen. Det samme

gælder visse andre tjenestemænd ved statsseminarierne. Endvidere følger det

af tjenestemandslovens § 26, at kongelig udnævnte tjenestemænd afskediges af

dronningen, og at uansøgt afsked af alle varigt ansatte tjenestemænd skal

foretages af vedkommende minister.

Med disse modifikationer vil de kommende bestyrelser ved statsseminarierne

kunne fungere som ansættelsesmyndighed på samme måde som bestyrelserne ved de

private seminarier.

Til stk. 4.

Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 3, i lov om uddannelse til

ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 11

Bestemmelsen er ny og svarer til § 11 i lov om uddannelse til ernærings-

og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 12

Bestemmelsen understreger, at der ved hvert seminarium skal etableres en

intern rådgivning for ledelsen, men åbner samtidigt mulighed for, at det

enkelte seminariums bestyrelse kan fastlægge den organisationsstruktur, som

man lokalt finder mest hensigtsmæssig.

Der kan eksempelvis være tale om at etablere et »seminarieråd«

med repræsentanter for lærere, studerende og det teknisk-administrative

personale (som efter § 12 i lov om uddannelse til ernærings- og

husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer), - et

»lærerråd« eller »pædagogisk råd«, der alene omfatter

lærere, - eller et »fællesudvalg«, der omfatter lærere og

studerende.

Bestemmelsen erstatter de gældende regler om fællesudvalg, lærerråd og om

de studerendes råd.

Det står som ved andre institutioner de studerende frit for, om de vil

etablere et råd.

Til § 13

Bestemmelsen er ny og svarer til § 13 i lov om uddannelse til ernærings-

og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.

Til § 14

De hidtidige meget omfattende bestemmelser om øvelsesskoler (den gældende

lovs Kap. V) erstattes af en bestemmelse om, at enhver offentlig skole og

privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at medvirke til

praktik. De nærmere forhold aftales mellem seminariet og skolen.

Reglen om, at der til hvert seminarium skal være knyttet en fast

øvelsesskole, foreslås ophævet. Formålet hermed er at give seminarierne bedre

mulighed for at opbygge en fleksibel praktikordning tilpasset skiftende krav,

uden at det forhindrer, at der kan etableres fastere bånd mellem et

seminarium og en eller flere bestemte skoler, hvis dette ønskes.

Det fastholdes i stk. 3, at staten yder refusion for de med praktikkens

afvikling forbundne særlige udgifter. Endvidere åbnes der mulighed for, at

ministeren kan træffe aftale med de kommunale organisationer om en

takstmæssig betaling for skolernes medvirken, med sigte på en administrativ

forenkling.

Til § 15

Som anført under de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra d, er det

ønsket i højere grad end hidtil at inddrage seminarierne i folkeskolelærernes

efter- og videreuddannelse. Efter den gældende ordning er efteruddannelsen på

seminarierne hjemlet i § 1 i lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der

uddanner lærere til folkeskolen. Det forekommer mere naturligt at optage en

generel hjemmel direkte i læreruddannelsesloven som nu foreslået i stk. 1.

Seminarierne kan herudover udbyde efter- og videreuddannelseskurser til

andre lærergrupper og til andre interesserede efter reglerne i lov om

efteruddannelse og lov om åben uddannelse og efter de almindelige regler om

indtægtsdækket virksomhed.

Samtidigt foreslås kursusloven ophævet. Dens bestemmelser har i øvrigt kun

haft begrænset betydning, når bortses fra lovens § 2 om udnyttelse af ledige

studiepladser (»tompladsordningen«). Den benyttes hvert år af ca.

1300 personer, heraf ca. 500 uddannede lærere, med ca. 1600 fagvalg.

Undervisningen er gratis, og deltagerne medregnes som deltidsstuderende ved

tildeling af bevillinger efter taxameterprincippet.

Ordningen har bidraget til at fylde navnlig liniefagenes ofte ret små hold

op med både færdiguddannede lærere, der herigennem opnåede kompetence i

yderligere et liniefag, og med andre interesserede.

Ordningen tænkes bevaret i den form, at seminarierne fortsat skal kunne

optage studerende på tomme pladser uden deltagerbetaling, men uden at det som

nu udløser ekstra ressourcer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra d.

Til § 16

Ministeren kan herefter bestemme, at afgørelser, der træffes af

seminarierne inden for gældende bestemmelser, ikke kan påklages til

ministeriet.

Til § 18

Til stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 15.

Til stk. 3.

De nævnte 5 love har alle udtømt deres virkning og foreslås derfor formelt

ophævet som led i den almindelige regelsanering.

Ophævelsen vil ikke have konsekvenser for spørgsmålet om ministerens

adgang til at sammenlægge eller nedlægge seminarier uden folketingets

medvirken.

Bilag 1

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985

Bilag 2

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986

Efter 2. behandling den 27. maj 1991

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen

og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og

pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke

som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del,

hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik,

regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og

historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende

tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for

alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre

liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter

seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles

for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i

2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal

der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af

voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der

peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de

nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om

prøver og anden bedømmelse.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og

om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på

seminarierne.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private

seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at

uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution

eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som

et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af

konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af

undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en

bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer

kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning

fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private

seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.

Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og

fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets

udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen

seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige

seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til

ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen

ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige

medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og

forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for

forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes

efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer

henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for

seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at

rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager

statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af

praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale

mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er

forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan

indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for

skolernes medvirken.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til

lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis

undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for

universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i

øvrigt selv sin forretningsorden.

Kapitel 5

Klage

§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i

kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før

den 1. august 1992.

§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner

lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986,

ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for

kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de

sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til

fællesseminarium for mænd og kvinder.

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg

Statsseminarium.

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter