1990 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen
og tillige at give et grundlag for anden undervisning.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og
pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke
som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del,
hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:
1) Pædagogik og psykologi.
2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik,
regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og
historie/samfundsfag.
3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende
tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for
alle studerende drama.
4) Praktik.
5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre
liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.
Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:
1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter
seminariernes muligheder og den studerendes valg.
2) Almen didaktik.
3) Pædagogisk speciale.
4) Praktik.
Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles
for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i
2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.
Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal
Læs alt
der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af
voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der
peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de
nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om
prøver og anden bedømmelse.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og
om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på
seminarierne.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme
forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 2
Institutionerne
§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private
seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at
uddanne lærere til folkeskolen.
Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution
eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.
§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som
et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af
konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er
behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af
undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en
bestyrelse.
§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer
kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.
Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning
fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der
godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private
seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.
Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.
Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og
fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets
udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen
seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige
medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige
seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til
ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen
ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige
medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.
Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om lærernes kvalifikationer.
§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og
forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for
forvaltningen af de statslige bevillinger.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.
§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden
den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer
henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for
seminariets ledelse.
Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at
rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.
§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter
reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven).
§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager
statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af
praktik efter § 2.
Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale
mellem skolerne og seminariet.
Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er
forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan
indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for
skolernes medvirken.
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse på seminarierne
§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til
lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis
undervisning svarer hertil.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.
Kapitel 4
Seminarierådet
§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et
seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.
Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for
universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:
1 af seminariernes bestyrelser,
1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,
1 af Dansk Magisterforening,
1 af Lærerstuderendes Landsråd,
1 af Kommunernes Landsforening,
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
1 af Landsforeningen Skole og Samfund,
1 af Frie Grundskolers Fællesråd,
1 af Danmarks Skolelederforening,
1 af Danmarks Lærerforening og
1 af Danmarks Lærerhøjskole.
Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i
øvrigt selv sin forretningsorden.
Kapitel 5
Klage
§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i
kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før
den 1. august 1992.
§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.
Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner
lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986,
ophæves.
Stk. 3. Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for
kvinder m.m.
2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de
sønderjydske landsdele.
3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til
fællesseminarium for mænd og kvinder.
4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg
Seminarium.
5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen
og tillige at give et grundlag for anden undervisning.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og
pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke
som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del,
hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:
1) Pædagogik og psykologi.
2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk),skrivning, retorik,
regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og
historie/samfundsfag.
3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende
tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for
alle studerende drama.
4) Praktik.
5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre
liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.
Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:
1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter
seminariernes muligheder og den studerendes valg.
2) Almen didaktik.
3) Pædagogisk speciale.
4) Praktik.
Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles
for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i
2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.
Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal
der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af
voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der
peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
bestemmelserne i stk. 2, nr. 2 og 3, hvis det er begrundet i ændringer i
folkeskolens fagkreds.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de
nærmere regler om uddannelsen, herunder om prøver og anden bedømmelse.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og
om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på
seminarierne.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme
forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 2
Institutionerne
§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private
seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at
uddanne lærere til folkeskolen.
Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution
eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.
§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som
et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af
konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er
behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af
undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en
bestyrelse.
§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer
kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.
Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning
fremgå af institutionens vedtægter.
Stk. 3. Ved statsseminarier bestemmer ministeren betyrelsens
sammensætning.
Stk. 4. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private
seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.
Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.
Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og
fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets
udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen
seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige
medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og
afskedige seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til
ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen
ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige
medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.
Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om lærernes kvalifikationer.
§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden
den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 12. Hvert seminarium nedsætter et eller flere råd, der
repræsenterer medarbejderne og de studerende. Bestyrelsen fastsætter
repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.
Stk. 2. Rådene er rådgivende for seminariets ledelse efter
retningslinjer, der fastlægges af bestyrelsen.
§ 13. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter
reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven).
§ 14. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager
statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af
praktik efter § 2.
Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale
mellem skolerne og seminariet.
Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er
forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler herom og kan indgå aftale med de kommunale organisationer
om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse på seminarierne
§ 15. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til
lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis
undervisning svarer hertil.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.
Kapitel 4
Klage
§ 16. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i
kapitel 2 og 3 har dog virkning fra den 1. januar 1992.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før
lovens ikrafttræden.
§ 18. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.
Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner
lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986,
ophæves.
Stk. 3. Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for
kvinder m.m.,
2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de
sønderjydske landsdele,
3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til
fællesseminarium for mænd og kvinder,
4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg
Statsseminarium,
5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Ved revisionen i 1985 af den gældende læreruddannelseslov fra 1966, jf. nu
lovbekendtgørelse nr. 334 af 4/7 1985 (bilag 1 til lovforslaget) fremsattes
der i Folketinget ønske om iværksættelse af et udvalgsarbejde med henblik på
en mere gennemgribende ændring af læreruddannelsen (Folketingstidende
1984/85, forhandlingerne, spalte 989 ff og 10482 ff).
Undervisningsministeren nedsatte på denne baggrund i 1987
Læreruddannelsesudvalget (LU 87) med højskoleforstander Hans Henningsen som
formand. Udvalget afgav sin betænkning »En ny læreruddannelse«
(betænkning nr. 1199) i juni 1990.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
a. Uddannelsen
Lovforslagets bestemmelser om uddannelsens struktur og indhold følger i
alt væsentligt betænkningen fra Læreruddannelsesudvalget. Uddannelsen
foreslås således opdelt i en 1. og en 2. del. Formålet hermed er dels at
styrke sammenhængen mellem undervisningsfagene (liniefagene), de pædagogiske
fag og praktikken, dels at give de studerende bedre mulighed for at fordybe
sig i liniefagene og det pædagogiske speciale.
Endvidere foreslås indført et fagområde »naturfag«, som skal
sikre en indføring af alle studerende i det naturvidenskabelige fagområde, og
et fagområde »historie/samfundsfag«. Ministeriet har ikke kunnet
tiltræde udvalgets forslag om at lade disse to områder indgå i eet område,
men ønsker ikke at udelukke muligheden for et samarbejde.
Ministeriet har endelig tilføjet et forslag om, at der tilbydes
supplerende undervisning for at sikre liniefagene et ensartet startniveau.
Lovforslagets bestemmelser om selve uddannelsen er mindre detaljerede end
i den gældende lov. Det foreslås således overladt til ministeren at fastsætte
de generelle bestemmelser om prøver og anden bedømmelse.
b. Seminarierådet
De nuværende bestemmelser om et lovfæstet seminarieråd med en også i loven
fastlagt sammensætning ønskes ikke opretholdt. Rådgivningen om
læreruddannelsen bør for fremtiden indgå i det mere omfattende samlede
rådgivningssystem for de videregående uddannelser. Derudover vil der
imidlertid fortsat være behov for en mere direkte kontakt - som kan tænkes
udmøntet på forskellig måde - mellem ministeren og alle i læreruddannelsen
involverede parter.
c. Institutionerne
Lovforslaget indeholder nye bestemmelser om lærerseminariernes
ledelsesstruktur, idet der bl.a. foreslås etableret bestyrelser med
omfattende kompetence på alle lærerseminarier, såvel de statslige som de
private selvejende institutioner. Endvidere foreslås de nuværende
bestemmelser om lærerråd og studerendes råd erstattet af mere fleksible
bestemmelser om den lokale rådgivning for ledelsen. Lovforslaget tager
udgangspunkt i den ordning, der er blevet lovfæstet i lov nr. 212 af 5. april
1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og i lov nr. 318 af
16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer.
Det forudsættes endvidere, at der gives den enkelte institution større
frihed til at tilrettelægge uddannelsen, jf. bemærkningerne til § 10.
De nuværende bestemmelser om øvelsesskoler foreslås forenklet med
henblik på, at seminarierne får større frihed til at tilrettelægge praktikken
i samarbejde med de berørte skoler.
d. Efter- og videreuddannelse
Lærerseminarierne ønskes i højere grad end hidtil inddraget i efter~ og
videreuddannelsen af folkeskolelærere. Lovforslaget indeholder derfor en
direkte og generel hjemmel til, at seminarierne tager denne virksomhed op.
Samtidig ophæves den særlige lov fra 1978 om kursusvirksomhed m.v. ved
seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. nu lovbekendtgørelse nr.
707 af 13. oktober 1986 (bilag 2 til lovforslaget).
Den gældende tompladsordning tænkes dog bevaret, men uden at den som nu
udløser særlige ressourcer.
Bestemmelserne i den gældende læreruddannelseslov om videre uddannelse ved
andre institutioner end seminarierne, herunder om vikarudgiftsdækning og om
stipendier, er ikke medtaget i lovforslaget, da de vil blive taget op i anden
sammenhæng.
3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser i forhold til de givne
rammer for læreruddannelsen. Den allerede påbegyndte decentralisering af
beslutningskompetence og ansvar fra ministeriet til seminarierne vil blive
videreført og intensiveret.
B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det primære formål er uændret at uddanne lærere til folkeskolen, mens de
mere specifikke henvisninger til andre skoleformer m.v. er erstattet af det
bredere fællesbegreb »anden undervisning«.
Til § 2
Til stk. 1
Som i den nuværende uddannelse er der tale om dels en række fag, der er
fælles for alle studerende (med en mindre valgmulighed i det praktisk-musiske
fagområde), dels to af den studerende valgte liniefag og et pædagogisk
speciale. Denne dobbelthed spejles i den nu foreslåede opdeling i en 1. del,
omfattende den grundlæggende brede fællesdel, herunder praktik (tidligere
praktisk skolegerning), og en 2. del, som giver mulighed for større faglig
fordybelse og specialisering efter den enkeltes valg, stadig i tæt
forbindelse med praktik. Forslaget følger her betænkning nr. 1199.
Til stk. 2 og 3
Som en nyskabelse indføres for alle studerende to obligatoriske
fagområder: »Naturfag«, omfattende dele af fagene fysik, kemi,
biologi og geografi, og »Historie/samfundsfag«. Forslaget træder i
stedet for det af Læreruddannelsesudvalget foreslåede ene fagområde
»Natur og Samfund«. Ministeriet er enig med udvalget om det
nødvendige i at inddrage det naturfaglige område i læreruddannelsens
obligatoriske fag og i beskrivelsen af arbejdsformerne i fagområdet, men er
af den opfattelse, at etablering af et så bredt fagområde på alle seminarier
vil give problemer med niveauet, herunder lærerkvalifikationerne, ikke mindst
på det naturfaglige område. I stedet for er valgt den løsning at opdele
området i to, som alt efter de enkelte seminariers muligheder vil kunne
samarbejde i større eller mindre omfang.
De tidligere grunduddannelsesfag idræt, musik, formning og håndarbejde, af
hvilke den studerende valgte tre, foreslås ændret til et fagområde, de
praktisk-musiske fag.
Fagene formning og håndarbejde erstattes af et nyt fag billed- og
brugskunst. Denne ændring er foreslået af Læreruddannelsesudvalget, som
ligeledes indstiller, at den enkelte studerende kun vælger to af de nu tre
fag. I området indgår et tværfagligt forløb, som også skal omfatte drama.
Andre fag kan inddrages efter ønske og behov, f.eks. hjemkundskab og sløjd.
Liniefagene omfatter som hidtil alle folkeskolens obligatoriske fag og
tilbudsfag.
Tilbuddet om faglige suppleringskurser inden for liniefagsområdet skal
sikre et ensartet indgangsniveau til liniefagsuddannelsen. Tilbuddet
henvender sig således til studerende, der ikke i deres tidligere uddannelse
eller på anden vis har opnået de tilstrækkelige faglige forudsætninger.
Fagrækken er i øvrigt uændret, idet dog kursusfaget retorik er gjort til
selvstændigt fag og undervisningslære er ændret til almen didaktik i
overensstemmelse med betænkningens forslag.
De hidtidige obligatoriske kurser foreslås i overensstemmelse med
udvalgsbetænkningen afskaffet og indholdet henlagt til relevante
fag(områder).
I overensstemmelse med Læreruddannelsesudvalgets betænkning finder
ministeriet det vigtigt, at skole-hjem-samarbejdet indgår i uddannelsen som
et integreret element både i fagene og i praktikken, men ministeriet ønsker
ikke at fastsætte nærmere regler herfor i betragtning af den store rolle,
lokale forhold vil spille i netop denne sammenhæng.
Til stk. 4.
Ved revisionen af læreruddannelsesloven i 1985 blev der (jf. lovens § 6,
stk. 3, 2. pkt) åbnet mulighed for, at et seminarium efter ministerens
bestemmelse kunne organisere liniefagsundervisningen således, at den blev
fælles for 2 årgange, d.v.s., at det ene liniefag læstes i 2. - 3. år og det
andet i 3. - 4. år. Dette skete for at hjælpe mindre seminarier til et
bredere liniefagsudbud. Selv om alle seminarier nu har mindst 3 spor, ønskes
muligheden for at strukturere uddannelsen på denne måde opretholdt.
Til stk. 5.
Tilbuddet om et voksenpædagogisk kursus foreslås indføjet i loven som en
forpligtelse for seminarierne som en konsekvens af den mere åbne formulering
af formålsparagraffens stk. 1, sidste del.
Endvidere foreslås det, at seminarierne som hidtil kan tilbyde de
studerende kurser som led i deres uddannelse i emner og aktiviteter, der
peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil,
svarende til gældende lovs § 6, stk. 2, den såkaldte »frilæsning«.
Specielt bemærkes, at der fortsat ved alle seminarier ønskes skabt mulighed
for, at de studerende kan blive uddannet til svømmelærere.
Tilbuddet til alle studerende om undervisning i »instrumentalmusik,
herunder orgelspil« er udeladt, da det ikke forekommer at være en opgave
for læreruddannelsen at uddanne organister, og da individuel undervisning i
instrumentspil i øvrigt er meget ressourcekrævende.
Til stk. 6.
Det foreslås, at der gives ministeren mulighed for at justere fagrækken i
overensstemmelse med ændringer i folkeskolens fagkreds.
Til stk. 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra a.
Til § 3
Bestemmelserne svarer stort set til § 2, stk. 1, 2. pkt, og § 7, stk. 1,
i den gældende lov.
Til § 4
Bestemmelserne om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser og om
fastsættelse af adgangs- og optagelsesregler svarer til den gældende ordning.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder stort set den samme bemyndigelse som den gældende
lovs § 10, stk. 2, i forenklet form.
Til § 6
Til stk. 1.
Bestemmelsen svarer stort set til den gældende lovs § 2, stk. 1, 1. pkt.
I øvrigt overvejes spørgsmålet om en ændring af statsseminariernes status
til selvejende institutioner for øjeblikket i ministeriet. Det vil dog ikke
få nogen betydning for selve læreruddannelsen.
Til stk. 2.
Det følger allerede af bestemmelserne i Seminariestøtteloven, at et privat
seminarium for at opnå driftsstøtte fra staten skal være en selvejende
institution med vedtægter godkendt af ministeren. Det forekommer naturligt nu
at fastslå dette krav i selve uddannelsesloven.
Samtidig foreslås det præciseret, at kravet i overensstemmelse med
hidtidig praksis kan opfyldes ved, at seminariet indgår som en del af en
selvejende institution, der tillige varetager andre opgaver inden for
undervisnings- og uddannelsesområdet.
Til § 7
Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en
række selvejende uddannelsesinstitutioner.
Til § 8
Efter den gældende lovs § 11 ledes et seminarium af en rektor. Dette
foreslås ændret til, at et seminarium ledes af en rektor under ansvar over
for en bestyrelse.
Til § 9
De selvejende institutioner har altid haft bestyrelser med repræsentanter
for folkelige bevægelser, lokale interesser m.v. Det er ministeriets hensigt,
at disse kredse fortsat skal kunne være repræsenteret i de selvejende
institutioners bestyrelser, men ministeriet finder det vigtigt, at der både
her og i kommende bestyrelser på statsseminarierne vil være en bred
repræsentation fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.
For eksisterende private seminarier, hvis vedtægter ikke er i
overensstemmelse med de krav, der er nævnt i det foregående, bør der dog være
en mulighed for, at ministeren kan godkende, at den hidtidige ordning
opretholdes. Ministeren er indstillet på at meddele sådanne godkendelser,
hvis seminariet ønsker det.
Statsseminarier har ikke tidligere haft bestyrelser. Det foreslås, at
ministeren bestemmer sammensætningen af de enkelte seminariers bestyrelser.
Sammensætningen kan variere fra sted til sted, svarende til de private
seminariers vedtægter.
Til § 10
Til stk. 1.
Der ønskes tillagt de enkelte seminarier større kompetence og dermed
ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen inden for de centralt
fastsatte rammer. Der skal her navnlig peges på, at bestyrelsen har
kompetencen til at godkende seminariets studieordning efter forslag fra
rektor, og hermed har mulighed for at markere institutionens holdning til,
hvordan uddannelsen nærmere bør tilrettelægges.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 2, i lov om uddannelse til
ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.
Til stk. 3.
Efter de gældende regler om kongelig udnævnelse (lov nr. 173 af 28. april
1971) skal statsseminariernes rektorer udnævnes af dronningen. Det samme
gælder visse andre tjenestemænd ved statsseminarierne. Endvidere følger det
af tjenestemandslovens § 26, at kongelig udnævnte tjenestemænd afskediges af
dronningen, og at uansøgt afsked af alle varigt ansatte tjenestemænd skal
foretages af vedkommende minister.
Med disse modifikationer vil de kommende bestyrelser ved statsseminarierne
kunne fungere som ansættelsesmyndighed på samme måde som bestyrelserne ved de
private seminarier.
Til stk. 4.
Bestemmelsen er ny og svarer til § 10, stk. 3, i lov om uddannelse til
ernærings- og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.
Til § 11
Bestemmelsen er ny og svarer til § 11 i lov om uddannelse til ernærings-
og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.
Til § 12
Bestemmelsen understreger, at der ved hvert seminarium skal etableres en
intern rådgivning for ledelsen, men åbner samtidigt mulighed for, at det
enkelte seminariums bestyrelse kan fastlægge den organisationsstruktur, som
man lokalt finder mest hensigtsmæssig.
Der kan eksempelvis være tale om at etablere et »seminarieråd«
med repræsentanter for lærere, studerende og det teknisk-administrative
personale (som efter § 12 i lov om uddannelse til ernærings- og
husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer), - et
»lærerråd« eller »pædagogisk råd«, der alene omfatter
lærere, - eller et »fællesudvalg«, der omfatter lærere og
studerende.
Bestemmelsen erstatter de gældende regler om fællesudvalg, lærerråd og om
de studerendes råd.
Det står som ved andre institutioner de studerende frit for, om de vil
etablere et råd.
Til § 13
Bestemmelsen er ny og svarer til § 13 i lov om uddannelse til ernærings-
og husholdningsøkonom og i lov om uddannelse til håndarbejdslærer.
Til § 14
De hidtidige meget omfattende bestemmelser om øvelsesskoler (den gældende
lovs Kap. V) erstattes af en bestemmelse om, at enhver offentlig skole og
privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at medvirke til
praktik. De nærmere forhold aftales mellem seminariet og skolen.
Reglen om, at der til hvert seminarium skal være knyttet en fast
øvelsesskole, foreslås ophævet. Formålet hermed er at give seminarierne bedre
mulighed for at opbygge en fleksibel praktikordning tilpasset skiftende krav,
uden at det forhindrer, at der kan etableres fastere bånd mellem et
seminarium og en eller flere bestemte skoler, hvis dette ønskes.
Det fastholdes i stk. 3, at staten yder refusion for de med praktikkens
afvikling forbundne særlige udgifter. Endvidere åbnes der mulighed for, at
ministeren kan træffe aftale med de kommunale organisationer om en
takstmæssig betaling for skolernes medvirken, med sigte på en administrativ
forenkling.
Til § 15
Som anført under de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra d, er det
ønsket i højere grad end hidtil at inddrage seminarierne i folkeskolelærernes
efter- og videreuddannelse. Efter den gældende ordning er efteruddannelsen på
seminarierne hjemlet i § 1 i lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der
uddanner lærere til folkeskolen. Det forekommer mere naturligt at optage en
generel hjemmel direkte i læreruddannelsesloven som nu foreslået i stk. 1.
Seminarierne kan herudover udbyde efter- og videreuddannelseskurser til
andre lærergrupper og til andre interesserede efter reglerne i lov om
efteruddannelse og lov om åben uddannelse og efter de almindelige regler om
indtægtsdækket virksomhed.
Samtidigt foreslås kursusloven ophævet. Dens bestemmelser har i øvrigt kun
haft begrænset betydning, når bortses fra lovens § 2 om udnyttelse af ledige
studiepladser (»tompladsordningen«). Den benyttes hvert år af ca.
1300 personer, heraf ca. 500 uddannede lærere, med ca. 1600 fagvalg.
Undervisningen er gratis, og deltagerne medregnes som deltidsstuderende ved
tildeling af bevillinger efter taxameterprincippet.
Ordningen har bidraget til at fylde navnlig liniefagenes ofte ret små hold
op med både færdiguddannede lærere, der herigennem opnåede kompetence i
yderligere et liniefag, og med andre interesserede.
Ordningen tænkes bevaret i den form, at seminarierne fortsat skal kunne
optage studerende på tomme pladser uden deltagerbetaling, men uden at det som
nu udløser ekstra ressourcer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2, litra d.
Til § 16
Ministeren kan herefter bestemme, at afgørelser, der træffes af
seminarierne inden for gældende bestemmelser, ikke kan påklages til
ministeriet.
Til § 18
Til stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne til § 15.
Til stk. 3.
De nævnte 5 love har alle udtømt deres virkning og foreslås derfor formelt
ophævet som led i den almindelige regelsanering.
Ophævelsen vil ikke have konsekvenser for spørgsmålet om ministerens
adgang til at sammenlægge eller nedlægge seminarier uden folketingets
medvirken.
Bilag 1
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985
Bilag 2
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986
Efter 2. behandling den 27. maj 1991
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen
og tillige at give et grundlag for anden undervisning.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og
pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke
som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del,
hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:
1) Pædagogik og psykologi.
2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik,
regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og
historie/samfundsfag.
3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende
tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for
alle studerende drama.
4) Praktik.
5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre
liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.
Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:
1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter
seminariernes muligheder og den studerendes valg.
2) Almen didaktik.
3) Pædagogisk speciale.
4) Praktik.
Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles
for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i
2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.
Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal
der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af
voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der
peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de
nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om
prøver og anden bedømmelse.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og
om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på
seminarierne.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme
forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 2
Institutionerne
§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private
seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at
uddanne lærere til folkeskolen.
Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution
eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.
§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som
et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af
konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er
behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af
undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en
bestyrelse.
§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer
kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.
Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning
fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der
godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private
seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.
Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor.
Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og
fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets
udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen
seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige
medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige
seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til
ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen
ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige
medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen.
Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om lærernes kvalifikationer.
§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og
forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for
forvaltningen af de statslige bevillinger.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om
at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes
efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.
§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden
den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer
henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for
seminariets ledelse.
Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at
rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.
§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter
reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier
(seminariestøtteloven).
§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager
statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af
praktik efter § 2.
Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale
mellem skolerne og seminariet.
Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er
forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan
indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for
skolernes medvirken.
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse på seminarierne
§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til
lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis
undervisning svarer hertil.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.
Kapitel 4
Seminarierådet
§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et
seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.
Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for
universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:
1 af seminariernes bestyrelser,
1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,
1 af Dansk Magisterforening,
1 af Lærerstuderendes Landsråd,
1 af Kommunernes Landsforening,
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
1 af Landsforeningen Skole og Samfund,
1 af Frie Grundskolers Fællesråd,
1 af Danmarks Skolelederforening,
1 af Danmarks Lærerforening og
1 af Danmarks Lærerhøjskole.
Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i
øvrigt selv sin forretningsorden.
Kapitel 5
Klage
§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i
kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før
den 1. august 1992.
§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.
Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner
lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986,
ophæves.
Stk. 3. Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for
kvinder m.m.
2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de
sønderjydske landsdele.
3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til
fællesseminarium for mænd og kvinder.
4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg
Statsseminarium.
5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN(ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- 1996 BTL 162 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN (ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.) NR L 162 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997
- Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Retsinformation · 2. juni 2006
- Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Retsinformation · 14. juni 2024
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Retsinformation · 31. maj 2006
- Moms – undervisnings- og foredragsydelser SKM-databasen · 26. juni 2018