Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (AFVIKLING AF FORMUESKATTEN)

1995/1 LSF 112Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.

826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct.

af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk.

4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«

2. I § 18, stk. 4, ændres »et grundbeløb på 1.278.700

kr.« til: »2.400.000 kr.«

3. § 18, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette

omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3.

pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996

2.400.000 kr.«

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår »og for de

efterfølgende 4 indkomstår«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har

virkning fra og med indkomståret 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.

826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct.

af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk.

4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«.

2. I § 18, stk. 4 , ændres »et grundbeløb på 1.278.700

Læs alt

kr.« til: »2.400.000 kr.«.

3. § 18, stk. 5, 1. pkt. , affattes således:

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette

omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3.

pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996

2.400.000 kr.«.

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt. , udgår: »og for de

efterfølgende 4 indkomstår«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Loven har

virkning fra og med indkomståret 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CentrumDemokraterne og Det

konservative Folkeparti er det som et led i finanslovsforliget om finansloven

for 1996 aftalt, at formueskatten aftrappes i 1996 for helt at blive

afskaffet med virkning fra og med 1997.

Med gennemførelsen af den seneste skattereform er der gennemført en

konsekvent beskatning af alle former for indkomster, uanset hvilken kilde de

udspringer af. Det betyder, at der ikke er det samme behov for formueskatten

nu som tidligere, hvor formueskatten fungerede som en slags residualskat, der

løbende skulle opsamle en række former for lavt eller helt ubeskattede

avancer. Det kunne være skattefri kursgevinster på aktier og skattefri

ejendomsavancer. Med skattereformens gennemførelse af beskatning af

aktieavancer, ejendomsavancer, goodwill m.v. er der skabt et grundlag for

afskaffelse af formueskatten, da fremtidig formueopsparing hovedsageligt vil

ske på grundlag af beskattede midler. Med denne sammenhæng og konsekvens i

skattesystemet kan regeringen gå ind for en afskaffelse af formueskatten.

Afskaffelse af formueskatten betyder en forenkling af

skatteberegningsreglerne, idet de komplicerede regler for beregning af

formueskatteloftet forsvinder.

Gældende regler

Formueskatten udgør 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der

overstiger bundfradraget, jf. personskattelovens § 18. For indkomståret 1996

er bundfradraget 1.635.500 kr.

Gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og hvor dette

omfatter en periode af et helt år, har begge et fuldt bundfradrag. Uudnyttede

bundfradrag kan overføres fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle.

Forslaget

Det foreslås, at formueskatteprocenten for indkomståret 1996 nedsættes fra

1 pct. til 0,7 pct. samtidig med, at bundfradraget forhøjes fra 1.635.500 kr.

til 2.400.000 kr.

Med virkning fra og med indkomståret 1997 afskaffes formueskatten helt.

For indkomståret 1997 og senere indkomstår udgør formueskatteprocenten 0.

Konsekvensændringer

Grundlaget for opgørelsen af formueskatten, opgørelsen af den

skattepligtige formue, benyttes i en række forskellige sammenhænge i bl.a.

skattelovgivningen.

Som følge heraf skal der foretages en række konsekvensændringer med

virkning fra og med indkomståret 1997. Der vil være tale om såvel

redaktionelle som materielle konsekvensændringer, som forudsætter en

gennemgang af skattelovgivningens bestemmelser om formueopgørelser m.v. For

indkomståret 1996 skal der foretages opgørelse af den skattepligtige formue

som hidtil.

Der vil fortsat være behov for oplysninger om formuens størrelse og

sammensætning og dermed for selvangivelse heraf. Behovet skyldes dels hensyn

til kontrol af indkomstopgørelsen, herunder muligheden for opgørelse af

privatforbrug, dels hensyn til kontrol med avancebeskatning af f.eks. aktier.

Endvidere kan visse formueoplysninger være hensigtsmæssige af hensyn til

dannelsen af grundlaget for indkomstafhængige ydelser, ligesom den årlige

opgørelse af likvide midler har betydning for inddrivelsen af offentlige

fordringer. Omfanget af dette behov for årlige formueopgørelser vil blive

overvejet nærmere.

Inden 1997 er det hensigten at fremsætte lovforslag om de nævnte

konsekvensændringer.

Provenumæssige konsekvenser

Efter gældende regler skønnes formueskatten i 1996 at ville indbringe et

provenu på ca. 800 mill. kr. Nedslagsreglerne efter formueskatteloftet

medfører et nedslag i statsindkomstskatten, der skønnes til ca. 40 mill. kr.,

således at nettoprovenuet af formueskatten i 1996 reelt udgør ca. 760 mill.

kr.

Formueskatten skønnes at omfatte ca. 35.000 familier (enlige og ægtepar),

og den opkræves med 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der for

enlige overstiger 1.635.500 kr. og for ægtepar overstiger 3.271.000 kr.

Efter forslaget sænkes formueskatten til 0,7 pct. i 1996 og beløbsgrænsen

forhøjes til 2,4 mill. kr. for enlige og 4,8 mill. kr. for ægtepar. Fra og

med 1997 foreslås formueskatten helt ophævet.

I tabel 1 er vist de provenumæssige konsekvenser af forslaget.

Tabel 1. Provenuvirkning for afvikling af formueskatten.

(1996-niveau).

---------------------------------------------------------------------

Gældende regler Forslag

1996 ------------------------

1996 Fra og med 1997

---------------------------------------------------------------------

Formueskatteprocent 1,0 0,7 0

Formueskattegrænse, kr.

Enlige 1.635.500 2.400.000 -

Ægtepar 3.271.000 4.800.000 -

---------------------------------------------------------------------

Provenutab1), ca. mill. kr. - 360 760

---------------------------------------------------------------------

Antal familier der betaler

formueskat 35.000 17.000 0

---------------------------------------------------------------------

1) Nettoprovenutab for formueskatten inkl. nedslag i statsindkomstskatten

i henhold til formueskatteloftet. I 1996 skønnes provenutabet at udgøre ca.

360 mill. kr. og fra og med 1997 udgør det årlige provenutab ca. 760 mill.

kr. Hele provenuvirkningen vedrører staten.

For finansåret 1996 skønnes provenutabet til ca. 250 mill. kr., mens det

resterende provenutab vedrørende 1996 skønnes at falde i 1997 i forbindelse

med slutopgørelserne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ophævelse af formueskatten har længe været et ønske fra erhvervslivet, der

har fremført, at formueskatten har været en belastning for en række små og

mellemstore virksomheder. Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk

til betaling af formueskatten, - udtræk der har været væsentlig højere end

formueskatten, idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af

beskattede midler. Bortfaldet af formueskatten kan forventes at fremme

virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til

gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.

Af den samlede lettelse på ca. 760 mill. kr. skønnes ca. 450 mill. kr. at

være lettelse for selvstændigt erhvervsdrivende og personer med

hovedaktionærstatus, jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenutab ved fuld ophævelse af formueskatten fra og med

1997 fordelt på socioøkonomiske grupper. (1996-niveau).

---------------------------------------------------------------------

Socioøkonomisk gruppe Antal familier Formueskattelettelse

---------------------------------------------------------------------

Ca. Mill. kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende1) 7.500 175

Hovedaktionærer 9.400 275

Pensionister 10.600 165

Andre 7.500 145

---------------------------------------------------------------------

I alt 35.000 760

---------------------------------------------------------------------

1) Ekskl. selvstændigt erhvervsdrivende der er hovedaktionærer.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på 0,3 mill.

kr. i 1996 og 0,4 mill. kr. i 1997.

For kommunerne vil der blive et vist merarbejde og øgede omkostninger til

udsendelse af ændrede skattekort.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Formueskatteprocenten foreslås med virkning for indkomståret 1996 at

udgøre 0,7 pct. Fra og med indkomståret 1997 er formueskatten helt afskaffet.

Til nr. 2-4

Aftrapningen af formueskatten i 1996 sker i to led. For det første ved en

nedsættelse af procenten, jf. ovenfor, og for det andet ved en forhøjelse af

bundfradraget fra 1.635.500 kr. til 2.400.000 kr. For indkomståret 1996

beskattes skattepligtig formue således med 0,7 pct. af den del af formuen,

der overstiger 2.400.000 kr.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 1996.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af

27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct.

af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk.

4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«.

2. I § 18, stk. 4 , ændres »et grundbeløb på 1.278.700

kr.« til: »2.400.000 kr.«.

3. § 18, stk. 5, 1. pkt. , affattes således:

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette

omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3.

pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996

2.400.000 kr.«.

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt. , udgår: »og for de

efterfølgende 4 indkomstår«.

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den

skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for

indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del

af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.

Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes

af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for

indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for

indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.

Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del

overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue

kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,

der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde

ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten

for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke

overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår et nyt

ægteskab.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter