1995 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (AFVIKLING AF FORMUESKATTEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.
826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct.
af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk.
4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«
2. I § 18, stk. 4, ændres »et grundbeløb på 1.278.700
kr.« til: »2.400.000 kr.«
3. § 18, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette
omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3.
pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996
2.400.000 kr.«
4. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår »og for de
efterfølgende 4 indkomstår«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har
virkning fra og med indkomståret 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.
826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct.
af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk.
4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«.
2. I § 18, stk. 4 , ændres »et grundbeløb på 1.278.700
Læs alt
kr.« til: »2.400.000 kr.«.
3. § 18, stk. 5, 1. pkt. , affattes således:
»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette
omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3.
pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996
2.400.000 kr.«.
4. I § 18, stk. 5, 3. pkt. , udgår: »og for de
efterfølgende 4 indkomstår«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Loven har
virkning fra og med indkomståret 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CentrumDemokraterne og Det
konservative Folkeparti er det som et led i finanslovsforliget om finansloven
for 1996 aftalt, at formueskatten aftrappes i 1996 for helt at blive
afskaffet med virkning fra og med 1997.
Med gennemførelsen af den seneste skattereform er der gennemført en
konsekvent beskatning af alle former for indkomster, uanset hvilken kilde de
udspringer af. Det betyder, at der ikke er det samme behov for formueskatten
nu som tidligere, hvor formueskatten fungerede som en slags residualskat, der
løbende skulle opsamle en række former for lavt eller helt ubeskattede
avancer. Det kunne være skattefri kursgevinster på aktier og skattefri
ejendomsavancer. Med skattereformens gennemførelse af beskatning af
aktieavancer, ejendomsavancer, goodwill m.v. er der skabt et grundlag for
afskaffelse af formueskatten, da fremtidig formueopsparing hovedsageligt vil
ske på grundlag af beskattede midler. Med denne sammenhæng og konsekvens i
skattesystemet kan regeringen gå ind for en afskaffelse af formueskatten.
Afskaffelse af formueskatten betyder en forenkling af
skatteberegningsreglerne, idet de komplicerede regler for beregning af
formueskatteloftet forsvinder.
Gældende regler
Formueskatten udgør 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der
overstiger bundfradraget, jf. personskattelovens § 18. For indkomståret 1996
er bundfradraget 1.635.500 kr.
Gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og hvor dette
omfatter en periode af et helt år, har begge et fuldt bundfradrag. Uudnyttede
bundfradrag kan overføres fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle.
Forslaget
Det foreslås, at formueskatteprocenten for indkomståret 1996 nedsættes fra
1 pct. til 0,7 pct. samtidig med, at bundfradraget forhøjes fra 1.635.500 kr.
til 2.400.000 kr.
Med virkning fra og med indkomståret 1997 afskaffes formueskatten helt.
For indkomståret 1997 og senere indkomstår udgør formueskatteprocenten 0.
Konsekvensændringer
Grundlaget for opgørelsen af formueskatten, opgørelsen af den
skattepligtige formue, benyttes i en række forskellige sammenhænge i bl.a.
skattelovgivningen.
Som følge heraf skal der foretages en række konsekvensændringer med
virkning fra og med indkomståret 1997. Der vil være tale om såvel
redaktionelle som materielle konsekvensændringer, som forudsætter en
gennemgang af skattelovgivningens bestemmelser om formueopgørelser m.v. For
indkomståret 1996 skal der foretages opgørelse af den skattepligtige formue
som hidtil.
Der vil fortsat være behov for oplysninger om formuens størrelse og
sammensætning og dermed for selvangivelse heraf. Behovet skyldes dels hensyn
til kontrol af indkomstopgørelsen, herunder muligheden for opgørelse af
privatforbrug, dels hensyn til kontrol med avancebeskatning af f.eks. aktier.
Endvidere kan visse formueoplysninger være hensigtsmæssige af hensyn til
dannelsen af grundlaget for indkomstafhængige ydelser, ligesom den årlige
opgørelse af likvide midler har betydning for inddrivelsen af offentlige
fordringer. Omfanget af dette behov for årlige formueopgørelser vil blive
overvejet nærmere.
Inden 1997 er det hensigten at fremsætte lovforslag om de nævnte
konsekvensændringer.
Provenumæssige konsekvenser
Efter gældende regler skønnes formueskatten i 1996 at ville indbringe et
provenu på ca. 800 mill. kr. Nedslagsreglerne efter formueskatteloftet
medfører et nedslag i statsindkomstskatten, der skønnes til ca. 40 mill. kr.,
således at nettoprovenuet af formueskatten i 1996 reelt udgør ca. 760 mill.
kr.
Formueskatten skønnes at omfatte ca. 35.000 familier (enlige og ægtepar),
og den opkræves med 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der for
enlige overstiger 1.635.500 kr. og for ægtepar overstiger 3.271.000 kr.
Efter forslaget sænkes formueskatten til 0,7 pct. i 1996 og beløbsgrænsen
forhøjes til 2,4 mill. kr. for enlige og 4,8 mill. kr. for ægtepar. Fra og
med 1997 foreslås formueskatten helt ophævet.
I tabel 1 er vist de provenumæssige konsekvenser af forslaget.
Tabel 1. Provenuvirkning for afvikling af formueskatten.
(1996-niveau).
---------------------------------------------------------------------
Gældende regler Forslag
1996 ------------------------
1996 Fra og med 1997
---------------------------------------------------------------------
Formueskatteprocent 1,0 0,7 0
Formueskattegrænse, kr.
Enlige 1.635.500 2.400.000 -
Ægtepar 3.271.000 4.800.000 -
---------------------------------------------------------------------
Provenutab1), ca. mill. kr. - 360 760
---------------------------------------------------------------------
Antal familier der betaler
formueskat 35.000 17.000 0
---------------------------------------------------------------------
1) Nettoprovenutab for formueskatten inkl. nedslag i statsindkomstskatten
i henhold til formueskatteloftet. I 1996 skønnes provenutabet at udgøre ca.
360 mill. kr. og fra og med 1997 udgør det årlige provenutab ca. 760 mill.
kr. Hele provenuvirkningen vedrører staten.
For finansåret 1996 skønnes provenutabet til ca. 250 mill. kr., mens det
resterende provenutab vedrørende 1996 skønnes at falde i 1997 i forbindelse
med slutopgørelserne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ophævelse af formueskatten har længe været et ønske fra erhvervslivet, der
har fremført, at formueskatten har været en belastning for en række små og
mellemstore virksomheder. Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk
til betaling af formueskatten, - udtræk der har været væsentlig højere end
formueskatten, idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af
beskattede midler. Bortfaldet af formueskatten kan forventes at fremme
virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til
gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.
Af den samlede lettelse på ca. 760 mill. kr. skønnes ca. 450 mill. kr. at
være lettelse for selvstændigt erhvervsdrivende og personer med
hovedaktionærstatus, jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenutab ved fuld ophævelse af formueskatten fra og med
1997 fordelt på socioøkonomiske grupper. (1996-niveau).
---------------------------------------------------------------------
Socioøkonomisk gruppe Antal familier Formueskattelettelse
---------------------------------------------------------------------
Ca. Mill. kr.
Selvstændigt erhvervsdrivende1) 7.500 175
Hovedaktionærer 9.400 275
Pensionister 10.600 165
Andre 7.500 145
---------------------------------------------------------------------
I alt 35.000 760
---------------------------------------------------------------------
1) Ekskl. selvstændigt erhvervsdrivende der er hovedaktionærer.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på 0,3 mill.
kr. i 1996 og 0,4 mill. kr. i 1997.
For kommunerne vil der blive et vist merarbejde og øgede omkostninger til
udsendelse af ændrede skattekort.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Formueskatteprocenten foreslås med virkning for indkomståret 1996 at
udgøre 0,7 pct. Fra og med indkomståret 1997 er formueskatten helt afskaffet.
Til nr. 2-4
Aftrapningen af formueskatten i 1996 sker i to led. For det første ved en
nedsættelse af procenten, jf. ovenfor, og for det andet ved en forhøjelse af
bundfradraget fra 1.635.500 kr. til 2.400.000 kr. For indkomståret 1996
beskattes skattepligtig formue således med 0,7 pct. af den del af formuen,
der overstiger 2.400.000 kr.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 1996.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af
27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct.
af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk.
4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«.
2. I § 18, stk. 4 , ændres »et grundbeløb på 1.278.700
kr.« til: »2.400.000 kr.«.
3. § 18, stk. 5, 1. pkt. , affattes således:
»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette
omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3.
pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996
2.400.000 kr.«.
4. I § 18, stk. 5, 3. pkt. , udgår: »og for de
efterfølgende 4 indkomstår«.
§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den
skattepligtige formue.
Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,
betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som
forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for
indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del
af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.
Bundfradragene reguleres efter § 20.
Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.
Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,
og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes
af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for
indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for
indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.
Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del
overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue
kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,
der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde
ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten
for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke
overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår et nyt
ægteskab.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 251 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 283 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1988 BTL 83 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT) NR L 83 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1995 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ASYLANSØGERE) Retsinformation · 28. marts 1996
- Cirkulære om personskatteloven Retsinformation · 14. juli 1994