Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om personskatteloven

Gældende CIR nr 129 af 04/07/1994CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet14. juli 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om personskatteloven

Indholdsfortegnelse

Indledende bemærkninger

A. Indledning

1. Om personskatteloven

1.1. Anvendelsesområde

1.2. 1994-skatteomlægningen

Oversigt-skalaforløb

1.3. Senere ændringer

B. Indkomstopgørelse (§§ 1-4a)

2. Skattepligtig indkomst

3. Personlig indkomst

3.1. Selvstændige erhvervsdrivende

3.1.1. Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende

3.1.1.1. Tjenesteforhold - kriterier

3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier

3.1.1.3. Afgrænsning

3.1.1.4. Erhvervsmæssige omkostninger

3.1.1.5. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse

3.2. Bruttoficering

3.2.1. Kontanthjælp

3.2.2. Sociale pensioner

3.3. Fradrag i personlig indkomst

3.3.1. Selvstændige erhvervsdrivende

3.3.1.1. Driftsomkostninger

3.3.1.1.1. Blandede driftsmidler

3.3.1.1.2. Repræsentationsudgifter

3.3.1.1.3. Kontingenter

3.3.1.1.4. Løbende ydelser

Læs alt

3.3.1.2. Andre fradragsberettigede udgifter

3.3.1.3. Pensionsordninger m.v.

3.3.1.4. Investeringsfondshenlæggelser

3.3.1.5. Husdyrbesætninger

3.3.1.6. Varelagernedskrivninger

3.3.1.7. Arbejdsmarkedsbidrag

3.3.1.8. Konjunkturudligningshenlæggelser

3.3.1.9. Udgifter, der ikke kan fradrages i per sonlig indkomst

3.3.1.9.1. Erhvervsfiskerfradrag

3.3.1.9.2. Kontingenter

3.3.2. Lønmodtagere m.fl.

3.3.2.1. Pensionsordninger

3.3.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag

4. Kapitalindkomst

4.1. De enkelte kapitalindkomstarter

4.1.1. Renteindtægter og -udgifter m.v.

4.1.2. Aktieudbytte og fortjeneste og tab ved afståelse af

aktier, andelsbeviser m.v.

4.1.3. Overskud eller underskud af een- og to-familieshuse m.v.

4.1.3.1. Erhvervsvirksomhed

4.1.3.2. Udlejning

4.1.4. Nedslag for renteindtægter

4.1.5. Selvstændig erhvervsvirksomhed i anpartsform samt

udlejningsvirksomhed

4.1.6. Kapitalafkast i virksomhedsordningen

4.1.7. Kapitalafkast i kapitalafkastordningen

4.2. Fradrag i kapitalindkomst

4.3. Kapitalindkomst, der medregnes til per sonlig indkomst

4.3.1. Vekselerer- og bankiervirksomhed

4.3.2. Andelsforeninger m.v.

4.3.3. Næringsaktier

4.3.4 Virksomhedsordningen

4.3.5. Fast ejendom

4.4. Personalelån

5. Aktieindkomst

5.1. Udbytte og fortjenester m.v. vedrørende aktier, der

medregnes til skattepligtig indkomst

6. Ægtefællers indkomstopgørelse

6.1. Samlevende ægtefæller

6.2. Skattemæssig betydning af samliv

6.3. Kapitalindkomst og formueskattepligt

7. Indkomstopgørelse

Eksempel på indkomstopgørelse

C. Skatteberegning (§§ 5 - 8a)

8. Statslige indkomstskatter

8.1. Bundskat

8.2. Mellemskat

8.2.1. Samlevende ægtefæller

8.3. Topskat

8.3.1. Samlevende ægtefæller

8.4. »6 pct.-skat«

8.4.1. Samlevende ægtefæller

8.5. Skat af aktieindkomst

8.5.1. Aktieindkomst under progressionsgrænsen

8.5.2. Aktieindkomst over progressionsgrænsen

8.5.3. Negativ aktieindkomst

8.5.4. Samlevende ægtefæller

9. Kommunale indkomstskatter

9.1. Landsgennemsnitlige skatteprocenter

10. Skatteberegning

Eksempel på skatteberegning

D. Personfradrag (§§ 9 - 12)

11.1. Fuldt skattepligtige

11.1.1. Samlevende ægtefæller

11.1.2. Skatteværdi

11.2. Begrænset skattepligtige

11.3. Nedsættelse ved sociale ydelser

E. Underskud (§§ 13 - 13 a)

12. Underskudsregler generelt

12.1. Underskud i skattepligtig indkomst

12.1.1. Samlevende ægtefæller

12.2. Underskud i personlig indkomst

12.2.1. Samlevende ægtefæller

12.3. Prioritering mellem de 5 efterfølgende indkomstår

12.4. Virksomhedsunderskud

12.5. Særlig indkomst

12.5.1. Underskud i særlig indkomst

12.5.2. Underskud i kulbrinteindkomst

12.5.3. Modregning i særlig indkomst

12.6. Flere underskud

12.6.1. Virksomhedsunderskud

12.6.1.1. Virksomhedsordningen

12.6.1.2. Kapitalafkastordningen

12.6.2. Negativ personlig indkomst

12.6.3. Negativ skattepligtig indkomst og negativ særlig indkomst

12.7. Underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og

gældssanering

12.7.1. Samlevende ægtefæller

F. Formueskat (§§ 18 og 19 a)

13. Beregning af formueskat

13.1. Samlevende ægtefæller

14. Nedslag i formueskat for hovedaktionæraktier

14.1. Hovedaktionæraktier

14.1.1. Frister for aktiebesiddelse

14.1.2. Pårørendes aktiebesiddelse

14.2. Samlevende ægtefæller

14.3. Hovedaktionærbegrebet generelt

G. Skattelofter (§ 19)

15. Det skrå skatteloft

Eksempel på nedslagsberegning - enlig

Eksempel på nedslagsberegning - samlevende ægtefæller

16. Formueskatteloftet

16.1. Formueskatteloftet for enlige

16.2. Formueskatteloftet for samlevende ægte fæller

16.2.1. Skatteloftsindkomst

16.2.2. Nedslagsberegning

16.3. Virksomhedsoverskud

16.3.1. Virksomhedsordningen

16.3.2. Kapitalafkastordningen

H. Regulering (§ 20)

17.1. Regulering

Eksempel på beregning af reguleringstal

Eksempel på regulering af beløbsgrænse

17.2. Oversigt over beløbsgrænser 1994

I. Omregning (§ 14)

18. Omregning af delårsindkomst m.v.

Eksempel på beregning

J. Udenlandsk indkomst

19.1. Lempelse af dobbeltbeskatning

19.1.1. Exemptionsmetoden

19.1.2. Creditmetoden

19.2. Lempelsesberegninger

19.2.1. Beregning af nedslag i bundskat og kommunale skatter.

19.2.2. Beregning af nedslag i mellemskat

19.2.3. Beregning af nedslag i topskat

19.2.4. Beregning af nedslag i »6 pct.-skat«

19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne

Eksempel på lempelsesberegning

19.3. Overførsel af underskud mellem ægtefæller

K. Anpartsregler

20. Anpartsvirksomhed

20.1. Anvendelsesområde

20.1.1. Virksomheder omfattet af reglerne pr. 1. januar 1994

20.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)

20.1.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed

20.1.1.1.2. Antallet af ejere

20.1.1.1.3. Deltagelse i driften

20.1.1.2. Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og

inventar heri (§ 4, stk. 1, nr. 12)

20.1.1.2.1. Afskrivningsberettiget fast ejendom m.v.

20.1.1.2.2. Formidling og administration af udlej ning

20.1.1.2.3. Udlejning for flere end 10 personer

20.1.1.2.4. Fælles udlejning til samme lejer

20.1.1.2.5. Afgørelser fra Ligningsrådet

20.1.1.3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe (§ 4, stk. 1, nr. 13)

20.1.1.3.1. Afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe

20.1.1.3.2. Afgørelser fra Ligningsrådet

20.2. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

20.2.1. Indledning

20.2.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)

20.2.2.1. Anskaffelsestidspunktet

20.2.2.2. Nye aktiver

20.2.2.3. Overdragelse af virksomheden i forbindelse med ejerens

død m.v.

20.2.3. Udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 12 og 13)

20.2.3.1. Udlejning gennem en anden virksomhed (§ 4, stk. 1,

nr. 12)

20.2.3.2. Direkte udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 13)

20.3. Anpartsbeskatning

20.3.1. Indkomstopgørelse

20.3.2. Underskud

20.3.3. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

L. Beskatning ved dødsfald

21. Dødsbobeskatning

21.1. Dødsboindkomst

21.1.1. Skattepligtig indkomst og dødsboskat

21.1.2. Aktieindkomst og skat af aktieindkomst

21.2. Underskud

21.2.1. Dødsboets underskud

21.2.2. Afdødes underskud

21.2.2.1. Ægtefæller - skifte

21.2.2.2. Ægtefæller - samtidigt skifte og uskiftet bo m.v.

21.2.3. Skifte af uskiftet bo m.v. i levende live

21.3. Dødsboets formue

21.4. Personfradrag i dødsåret

21.4.1. Samlevende ægtefæller

21.4.2. Ikke samlevende ægterfæller

22. Beskatning ved uskiftet bo m.v.

Eksempel på skatteberegning ved uskiftet bo

M. Bemyndigelse (§ 24 A)

23. Personskattelovens § 24 A

N. Særlige overgangsregler

24.1. 1987-skattereformens overgangsregler

24.2. Overgangsordning for underholdsbidrag

O. Ophævelse af cirkulærer

Eksempeloversigt

Eksempel m.v.:

1.2. Oversigt over skalaforløb m.v. for skattereformen

1994-1998.

5. Oversigt over beskatning af aktieudbytter og fortjeneste og tab

ved afståelse af aktier m.v.

7. Eksempel på indkomstopgørelse efter personskatteloven.

8.2.1. Beregning af mellemskattegrundlag og mellemskat for

ægtepar. 1994.

8.3.1. Beregning af topskattegrundlag og topskat.

Helårssamlevende ægtefæller. 1994.

8.5.2. Tab ved salg af unoterede aktier og modregning af

udbytteskat i slutskat. Enlig skatteyder. 1994.

8.5.4. Beregning af skatteværdi af negativ aktieindkomst. 1994.

9.1. Landsgennemsnitlige kommunale skatteprocenter. 1994.

10. Eksempel på skatteberegning for ægtepar. 1994.

11.1. Skatteværdi af personfradrag. Gennemsnitskommune 1994.

12.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Enlig skatteyder.

12.1.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Ægtepar.

12.2. Underskud i personlig indkomst. Enlig skatteyder.

12.2.1. Underskud i personlig indkomst. Ægtepar.

13.1. Beregning af formueskat for ægtefæller.

Helårssamlevende. 1994.

14. Formueskattenedslag for hovedaktionæraktier.

Enlig skatteyder. 1994.

14.1. Beregning af aktieandel for hovedaktionær.

15.1. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft. Enlig

skatteyder. 1994.

15.2. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft for

ægtefæller. Helårssamlevende. 1994.

16.1. Nedslagsberegning for formueskatteloftet.

Enlig skatteyder. 1994.

16.2.2. Nedslagsberegning for formueskatteloftet.

Helårssamlevende ægtepar. 1994.

17.1.1. Beregning af reguleringstallet for indkomståret 1994.

17.1.2. Reguleringen af beløbsgrænser.

17.2. Beløbsgrænser i skattelovgivningen m.v. der reguleres

efter personskattelovens § 20. 1994.

18. Beregning af indkomstskat for en delårsskattepligtig. 1994.

19.2.3. Lempelsesberegning ved topskat for udenlandsk

kapitalindkomst, der er en kildebeskattet

renteindkomst. 1994.

19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne. Enlig

skatteyder. 1994.

19.3.1. Underskudsregler og udenlandsk indkomst. 1994.

19.3.2. Overførsel af underskud mellem ægtefæller, når den ene

ægtefælle har udenlandsk indkomst.

21.2.2. Overførsel af underskud til dødsbo. 1994.

22. Skatteberegning ved hensidden i uskiftet bo m.v.

1994.

Indledende bemærkninger

Lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer

m.v. (personskatteloven) indeholder de grundlæggende regler for

indkomstopgørelse og skatteberegning for personer.

Personskatteloven er ændret talrige gange. Der er gennemført væsentlige

ændringer i forbindelse med skatteomlægningen i juni 1993, som indebærer

omfattende ændringer af såvel indkomstopgørelse som skatteberegning. Disse

lovændringer har med enkelte undtagelser virkning fra og med indkomståret

1994.

Der er herudover efterfølgende gennemført visse ændringer af

personskatteloven som følge af ændringer i andre skattelove.

Dette cirkulære er en ajourføring af Skattedepartementets cirkulære nr. 22

af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen)

og indeholder kommentarer til den pr. 1. juni 1994 gældende version af

personskatteloven.

A. INDLEDNING

1. Om personskatteloven

1.1. Anvendelsesområde

Personskatteloven indeholder regler om indkomst- og formueopgørelse og om

beregning af indkomst- og formueskat for personer og dødsboer. Loven omfatter

derimod ikke selskaber, fonde, foreninger m.v.

Personskatteloven finder ikke anvendelse på indkomst, som beskattes efter

reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v.

1.2. 1994-skatteomlægningen

Personskatteloven er indført som et led i skattereformen fra 1987. Der er

sket væsentlige ændringer i loven som led i skatteomlægningen fra 1994, jf.

lov nr. 421, 423, 425, 426 og 427, alle af 25. juni 1993, lov nr. 480 og 482

af 30. juni 1993 samt lov nr. 1115 og 1117 af 22. december 1993.

Ved skatteomlægningen gennemføres nogle materielle ændringer i reglerne om

indkomstopgørelse og skatteberegning, herunder også en gradvis justering af

skatteprocenter og skattelofter over en femårig periode omfattende

indkomstårene 1994-98.

De beregningseksempler, der er indeholdt i dette cirkulære, angår alle

indkomståret 1994. Nedenfor gives en oversigt over skalaforløbet for

indkomstskatterne fra 1994 til 1998. Satserne for 1998 vil også være gældende

for 1999 og følgende år.

Oversigt 1.2. Skalaforløb m.v. for skattereformen 1994-1998.

---------------------------------------------------------------------

1994 1995 1996 1997 1998

---------------------------------------------------------------------

----------- Pct. ----------

Bundskat af skattepligtig

indkomst over personfradraget 14,5 13,0 12,0 10,0 8,0

Mellemskat af summen af

personlig indkomst og kapital-

indkomst over 130.000 kr.

(1994) 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0

Topskat af personlig indkomst

plus positiv kapitalindkomst

over 20.000/40.000 kr. i det

omfang summen overstiger

234.900 kr. (1994) 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0

»6 pct.-skat« af personlig

indkomst over 173.100 kr.

(1994)1) 5,0 3,0 - - -

Kommunal og amtskommunal

indkomstskat af skattepligtig

indkomst over personfradraget2) 29,5 29,5 29,5 29,5 29,5

Samlet skatteprocent 66,0 64,0 61,5 60,5 58,5

Skråt skatteloft 3) 4) 65,0 63,5 61,0 60,0 58,0

Formueskatteloft 75,0 73,5 71,0 70,0 68,0

---------------------------------------------------------------------

1) Positiv kapitalindkomst udgår af grundlaget fra og med 1994.

2) 29,5 pct. ekskl. kirkeskat og 30,2 pct. inkl. kirkeskat i en kommune

med den gennemsnitlige kommunale beskatningsprocent for 1994.

3) Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet.

4) I 1994 er kommuner, hvor den samlede kommunale og amtskommunale

beskatningsprocent overstiger 28,5 pct., omfattet af skatteloftet. Fra og med

1995 omfattes kommuner med en samlet skatteprocent på over 29,0 pct.

1.3. Senere ændringer

Herudover er personskatteloven senest ændret ved lov nr. 175 af 16. marts

1994 (Fradragsret for udgifter til forretningsplan), lov nr. 296 af 27. april

1994 (Ændringer af 30 pct.'s-beskatningen af visse lønmodtagere), lov nr. 299

af 27. april 1994 (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer

m.v.), lov nr. 374 af 18. maj 1994 (Andelsselskaber), lov nr. 377 af 18. maj

1994 (Udbytte fra udlandet) og lov nr. 445 af 1. juni 1994 (Standardiseret

lejeværdiberegning for mindre udlejningsejendomme og visse boligfællesskaber,

genoptagelse af visse skatteansættelser for 1990 samt undtagelse fra forbud

mod overdragelse af visse andele i boligfællesskaber).

B. Indkomstopgørelse (§§ 1 - 4a)

I personskatteloven skelnes der mellem fire forskellige indkomstformer:

Skattepligtig indkomst,

Personlig indkomst,

Kapitalindkomst og

Aktieindkomst.

De overordnede indkomstformer i personskatteloven er skattepligtig

indkomst og aktieindkomst. Al skattepligtig almindelig indkomst, der ikke

skal medregnes til aktieindkomsten efter § 4 a, er skattepligtig indkomst.

De indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, underopdeles i

personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst omfatter al

skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes til

kapitalindkomsten.

Alle indkomstgrundlag opgøres i hele kroner.

Af de ovennævnte indkomstformer stammer begreberne personlig indkomst og

kapitalindkomst fra 1987-skattereformen, jf. lov nr. 151 af 19. marts 1986

(personskatteloven).

Begrebet aktieindkomst integrerer beskatningen af visse fortjenester ved

aktieafståelse i det ved lov nr. 218 af 10. april 1991 indførte begreb

udbytteindkomst. Betegnelsen aktieindkomst er indført ved lov nr. 421 af 25.

juni 1993.

Bortset fra de ovennævnte ændringer vedrørende aktieindkomsten er

indkomstformerne ikke ændret grundlæggende siden 1987-skattereformen. Navnlig

påpeges det, at de omlægninger af skatteberegningen, der er gennemført ved

lov nr. 480 af 30. juni 1993, tager udgangspunkt i de hidtil kendte

indkomstformer.

2. Skattepligtig indkomst

Den skattepligtige indkomst opgøres efter stort set samme regler som

hidtil.

Al skattepligtig almindelig indkomst, der ikke er omfattet af

aktieindkomsten, indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

hvadenten der er tale om personlig indkomst eller kapitalindkomst.

Tilsvarende gælder for de fradragsberettigede udgifter.

De fleste af de udgifter, der efter ligningsloven kan fradrages i

skattepligtig indkomst, er nærmere omtalt i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993

om ligningsloven, afsnit B.11-19.

Fradragsberettigede udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Nogle af de fradragsberettigede udgifter kan tillige fratrækkes enten ved

opgørelsen af den personlige indkomst (f.eks. visse pensionsindbetalinger)

eller ved opgørelsen af kapitalindkomsten (f.eks. renteudgifter). Disse

fradrag er nærmere omtalt nedenfor vedrørende henholdsvis personlig indkomst

(punkt 3.3.) og kapitalindkomst (punkt 4.2.).

Det særlige 3 pct.-fradrag i skattepligtig indkomst, der blev indført ved

1987-skattereformen, er ophævet med virkning fra indkomståret 1994, jf. lov

nr. 480 af 30. juni 1993.

3. Personlig indkomst

De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i

personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst

(personskattelovens § 3) omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter §

4 skal medregnes i kapitalindkomsten.

Personlig indkomst vil i første række være:

a) Lønindkomst, honorarer o.lign.,

b) indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

c) private og sociale pensionsindtægter,

d) løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er

almindeligt indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

e) arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v.,

f) kontanthjælp,

g) underholdsbidrag og andre løbende ydelser,

h) uddannelsesstøtte o.lign.,

i) fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder,

j) genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige

indkomst og

k) fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.

Anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, er ligeledes

personlig indkomst. Om tilfælde, hvor indtægter og udgifter, der normalt er

kapitalindkomst, undtagelsesvis indgår i den personlige indkomst, henvises

til punkt 4.3.

3.1. Selvstændige erhvervsdrivende

Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som nævnt ovenfor personlig

indkomst. Det er uden betydning, om der er tale om aktiv eller passiv

erhvervsvirksomhed, medmindre virksomheden drives i anpartsform eller som

udlejningsvirksomhed, jf. punkt 4.1.5. og afsnit 20.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at

anvende virksomhedsordningen, jf. afsnit I i virksomhedsskatteloven,

lovbekendtgørelse nr. 701 af 2. september 1993, er det kun en del af det

overskud, som den erhvervsdrivende hæver, der er personlig indkomst. En del

af overskuddet i virksomheden betragtes som kapitalafkast, der beregnes efter

særlige regler og medregnes til kapitalindkomsten i det omfang, det overføres

til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 a, som affattet ved lov nr. 1115 af 22.

december 1993. Den del af overskuddet, der ikke overføres til den

erhvervsdrivende, men opspares i virksomheden, beskattes med en foreløbig

virksomhedsskat på 34 pct. Først når det opsparede overskud senere udtages af

virksomheden, beskattes det med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat som

personlig indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den foreløbige

virksomhedsskat i slutskatten.

Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af det overførte

kapitalafkast til den personlige indkomst i stedet for til kapitalindkomsten,

jf. virksomhedsskattelovens § 23 a, indsat ved lov nr. 1115 af 22. december

1993. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 1994

30.900 kr. og svarer således beløbsmæssigt til det beløb, der kan overføres

til kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16.

Hvis virksomhedsordningen anvendes, skal de i personskattelovens § 4

nævnte indtægter (kapitalindkomst), herunder renteindtægter og kursgevinster,

der hidrører fra virksomheden, medregnes til virksomhedsindkomsten.

Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke benytter virksomhedsordningen, kan

vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver (som

hovedregel uden fradrag af passiver), jf. § 22 a i virksomhedsskattelovens

afsnit II (kapitalafkastordningen). Kapitalafkastet medregnes til

kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3 a, og går fra i

det beløb, der beskattes som personlig indkomst, jf. § 3, stk. 1.

Ligesom under virksomhedsordningen kan en skattepligtig, der anvender

kapitalafkastordningen, vælge at medregne højst 25.000 kr. af det beregnede

kapitalafkast til den personlige indkomst i stedet for til kapitalindkomsten,

jf. virksomhedsskattelovens § 23 a, indsat ved lov nr. 1115 af 22. december

1993. Beløbet, der reguleres efter personskattelovens § 20, udgør for 1994

30.900 kr.

Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, kan

foretage henlæggelse til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens §

22 b, indsat ved lov nr. 1115 af 22. december 1993. 66 pct. af henlæggelsen

skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut. Henlæggelsen fradrages

ved opgørelsen af den personlige indkomst for henlæggelsesåret, jf. § 3, stk.

2, nr. 8. Der betales en foreløbig konjunkturudligningsskat på 34 pct. af

henlæggelsen. Først når det indskudte beløb hæves, beskattes henlæggelsen som

personlig indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den til hævningen

svarende foreløbigt betalte skat.

I øvrigt opgøres den personlige indkomst og kapitalindkomsten for

selvstændige erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, på samme

måde som for andre selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender

virksomhedsordningen.

3.1.1. Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende

Reglerne for opgørelsen af personlig indkomst afhænger af, om der er tale

om en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende. Kun selvstændige

erhvervsdrivende kan således anvende virksomhedsordningen eller

kapitalafkastordningen, fradrage driftsomkostninger i deres personlige

indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, foretage

investeringsfondshenlæggelser, jf. investeringsfondslovens § 2, stk. 1, og

varelagernedskrivninger, jf. varelagerlovens § 1, stk. 1, samt overføre

overskud til medarbejdende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 25 A. Den

foreløbige skat for selvstændige erhvervsdrivende indbetales som B-skat.

For lønmodtagere gælder, at de som udgangspunkt kun kan fratrække

driftsomkostninger i skattepligtig indkomst, jf. punkt 3.3.2. nedenfor, og at

fradrag i den skattepligtige indkomst alene kan ske med det beløb, hvormed de

samlede udgifter (bortset fra visse befordringsudgifter og udgifter til

A-kasse og fagforening) overstiger et grundbeløb på 3.800 kr. (1994), jf.

ligningslovens § 9, stk. 1 og 2.

I punkt 3.1.1.1.-5. redegøres der for, hvorledes afgrænsningen mellem

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages. Afgrænsningen skal

foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for

skattelovgivningens område, spørgsmålet er relevant. Den samme afgrænsning

skal ligeledes foretages i relation til lov om arbejdsmarkedsfonde.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt

arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at

afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører

arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.

Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er

kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af

økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at

afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren

eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på

grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører

arbejdet, og den, for hvem det udføres. Den pågældende skattemyndighed må

tage selvstændig stilling uanset, om spørgsmålet eventuelt har været

behandlet af en anden skattemyndighed.

Punkt 3.1.1.1.-5 omhandler alene den generelle afgrænsning mellem

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. At en skattepligtig herefter

må anses som selvstændig erhvervsdrivende, behøver således ikke nødvendigvis

at betyde, at den pågældende f.eks. kan anvende virksomhedsordningen eller

kan foretage henlæggelser til investeringsfonds m.v., idet der i disse

regelsæt kan være andre betingelser, der skal være opfyldt.

Endelig kan der forekomme tilfælde, hvor der hverken er tale om

lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være

tilfælde, hvor den skattepligtige driver forskellige former for bivirksomhed,

som på grund af det beskedne omfang ikke kan karakteriseres som indkomst ved

selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.1.1.1. Tjenesteforhold - kriterier

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt

på, hvorvidt

a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller

konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme

hvervgiver,

c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om

løbende arbejdsydelse,

d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold

(timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),

g) vederlaget udbetales periodisk,

h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af

arbejdet,

i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,

j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af

ferieloven, lov omarbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om

arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med

arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt

følger af den afgivne ordre,

b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset

til det enkelte ordreforhold,

c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang

til samtidig at udføre arbejde for andre,

d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for

arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk

risiko,

e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn

til antagelse af medhjælp,

f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud,

når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,

g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,

h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,

i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj

eller lign.,

j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår

til arbejdets udførelse,

k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks.

forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller

delvis udøves herfra,

l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation,

bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,

m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende

tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en

nærmere bestemt art,

n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er

momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,

o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler

indkomstmodtageren.

3.1.1.3. Afgrænsning

Ingen af de i punkt 3.1.1.1. og 2. nævnte kriterier, der taler henholdsvis

for tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv

afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle

situationer.

I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem

hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens

andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I

sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering.

Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte

hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan

indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som lønmodtager og som

selvstændig erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte

forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er

etableret som selvstændig inden for sit erhverv.

3.1.1.4. Erhvervsmæssige omkostninger

Såfremt indkomstmodtagerens kontraktsforhold med hvervgiveren forudsætter,

at der af vederlaget afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er

atypiske for lønmodtagerforhold (dvs., at der i vederlaget i væsentligt

omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse), f.eks.

løn til ansat personale, medarbejdende ægtefælle, leje af erhvervslokaler,

kontorholdsudgifter eller betaling for maskinanvendelse, vil der som oftest

være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder ved

anvendelse af væsentlige driftsmidler eller af kapital i øvrigt.

Den omstændighed, at indkomstmodtageren i et vist mindre omfang selv

afholder driftsudgifter, f.eks. til håndværktøj eller andre mindre

driftsmidler, udgifter til kontorhold eller repræsentationsudgifter,

udelukker dog ikke, at der kan foreligge et tjenesteforhold. Driftsudgifterne

skal både efter deres art og omfang ligge væsentligt ud over, hvad der er

sædvanligt i lønmodtagerforhold. Væsentlige udgifter til transport, egen bil,

fortæring, overnatning eller andre lignende udgifter bevirker ikke i sig

selv, at vederlaget må anses for indkomst oppebåret ved selvstændig

erhvervsvirksomhed. Endvidere er det ikke enhver lønudgift, der kan berettige

hertil, hvis arbejdet, der udføres af den pågældende medhjælp, er af

begrænset karakter. Hvis den pågældende medhjælp er den skattepligtiges

ægtefælle, samlever eller en nærstående person, skal betingelserne med hensyn

til dokumentation for arbejdets omfang og udførelse for medarbejdende

ægtefælle være opfyldt. Det vil som udgangspunkt sige mindst 3-4 timers

daglig arbejdsindsats, der ellers skulle have været udført af fremmed

arbejdskraft.

3.1.1.5. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse

At indkomstmodtageren tilrettelægger arbejdet selvstændigt, behøver ikke

at betyde, at der ikke foreligger tjenesteforhold. Der kan f.eks. være tale

om højt uddannede personer eller overordnet personale, herunder direktører.

Der behøver heller ikke at foreligge en egentlig ansættelseskontrakt. Det

afgørende er en bedømmelse af de faktiske forhold. Løn til løsarbejdere, der

ansættes fra dag til dag, er således lønindkomst. Der kan også være tale om,

at forhold, man ellers ville bedømme som selvstændig erhvervsvirksomhed,

f.eks. ved levering af enkeltstående ydelser, kan skifte karakter til et

tjenesteforhold, hvis der opstår en mere fast tilknytning til en hvervgiver.

At der beregnes moms af vederlaget udelukker ikke, at der kan være tale om

lønindkomst.

3.2. Bruttoficering

Som et led i skatteomlægningen fra indkomståret 1994 er der i

sociallovgivningen indført ændringer i beregningsreglerne for kontanthjælp og

for sociale pensioner.

3.2.1. Kontanthjælp

Ved bruttoficering forstås, at kontanthjælpen ændres fra at være

skattefri, men personfradragsreducerende, til at være skattepligtig.

Kontanthjælpen forhøjes, således at den som udgangspunkt fastsættes til 80

pct. af dagpengemaksimum for personer med forsørgelsespligt over for børn og

60 pct. af dagpengemaksimum for personer uden sådan forsørgelsespligt.

Bestemmelsen i personskattelovens § 11, hvorefter personfradraget blev

nedsat, i det omfang den skattepligtige modtog kontanthjælp, er ophævet.

3.2.2. Sociale pensioner

Sociale pensioner har i modsætning til kontanthjælp været skattepligtige

før indkomståret 1994. Med virkning fra indkomståret 1994 er reglerne om

forhøjet personfradrag til pensionister imidlertid ophævet.

Samtidig er pensionerne forhøjet for at kompensere for bortfaldet af de

forhøjede personfradrag.

3.3. Fradrag i personlig indkomst

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere

afgrænsede udgifter. Disse udgifter er nævnt i personskattelovens § 3, stk.

2, nr. 1-8.

I punkt 3.3.1. nedenfor omtales fradragsreglerne for selvstændige

erhvervsdrivende og i punkt 3.3.2. fradragsreglerne for andre persongrupper,

herunder lønmodtagere.

3.3.1. Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende kan også fradrage udgifter, der er

fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, i personlig indkomst, når der

er hjemmel hertil. Fradrag i personlig indkomst kræver således i hvert enkelt

tilfælde hjemmel i § 3, stk. 2. I § 3, stk. 2, nr. 1, er anført nogle

eksempler på fradragsberettigede udgifter, der ikke kan fradrages i personlig

indkomst.

3.3.1.1. Driftsomkostninger

Efter § 3, stk. 2, nr. 1, kan selvstændige erhvervsdrivende fradrage

driftsomkostninger i sædvanlig forstand. Der er tale om de udgifter, der

medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter,

vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter afskrivningsloven,

statsskatteloven, lov om særlig indkomstskat eller ligningsloven).

Fradragsretten i personlig indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det

hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter

statsskattelovens § 6 a, jf. dog punkt 3.3.1.9. nedenfor. Dette gælder også,

hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller

kapitalafkastordningen.

Hvis virksomhedsordningen ikke anvendes, kan de i § 4 nævnte renteudgifter

m.v. derimod kun fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Dette gælder,

uanset om renteudgifterne m.v. har tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

3.3.1.1.1. Blandede driftsmidler

For så vidt angår skattemæssige afskrivninger omfatter fradragsretten også

blandede driftsmidler.

Hvis der er tale om et aktiv, der benyttes både til erhvervsmæssige og

private formål, kan det beløb, som forholdsmæssigt svarer til den

erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse, fradrages i den personlige

indkomst. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af driftsmidler, der

benyttes både erhvervsmæssigt og privat, skal medregnes til den personlige

indkomst efter § 3, stk. 1.

Hvis en erhvervsdrivende vælger at anvende virksomhedsordningen, skal de

skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger vedrørende

virksomhedens driftsmidler fradrages ved opgørelsen af virksomhedens

indkomst. Genvundne afskrivninger skal ligeledes medregnes til

virksomhedsindkomsten. De renteudgifter m.v., der omfattes af

virksomhedsordningen, fragår ved opgørelsen af virksomhedsoverskuddet. Der

henvises nærmere til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om

virksomhedsskatteloven, punkt 39-46.

3.3.1.1.2. Repræsentationsudgifter

For repræsentationsudgifter gælder, at disse kan fradrages i personlig

indkomst i samme omfang, som de kan fradrages i skattepligtig indkomst. Det

vil sige, at fradragsretten i almindelighed er begrænset til 25 pct. af

udgiften, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, og cirkulære nr. 96 af 22. juni

1993 om ligningsloven, afsnit B.11.2.

3.3.1.1.3. Kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger o.lign. kan fradrages ved

opgørelsen af den personlige indkomst i det omfang, der er tale om

driftsomkostninger, jf. cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven,

afsnit B.11.12. Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1.9.2. nedenfor, hvoraf

det fremgår, at kontingenter, der ikke kan anses for driftsomkostninger, kun

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.3.1.1.4. Løbende ydelser

Fradrag for udgifter til løbende ydelser efter ligningslovens § 12 kan som

hovedregel kun foretages i skattepligtig indkomst, men kan i visse tilfælde

anses for at være en driftsomkostning, således at der også er fradragsret i

personlig indkomst. Der henvises til ligningslovens § 12, stk. 8, og til

cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven, afsnit B.16.

3.3.1.2. Andre fradragsberettigede udgifter

Efter § 3, stk. 2, nr. 2, kan en række udgifter, som ikke er

driftsomkostninger, men som ved særlig lovhjemmel er gjort

fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, tillige fratrækkes i personlig

indkomst. Hvor andet ikke er angivet, er de nævnte udgifter nærmere omtalt i

cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven. Det drejer sig om:

a) Udgifter til rejser, reklame o.lign., jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

b) Erhvervsmæssige forsøgs- og forskningsudgifter, tilslutningsafgifter

m.v., der er fra dragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 B og 8 C.

c) Udgifter til markedsundersøgelser og udgifter til advokat og revisor i

forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed, der er

fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 I og 8 J.

d) Udgifter til nyplantning af fredskov, udgifter til plantning af træer

til anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, udgifter til plantning af

frugttræer og frugtbuske samt udgifter til læhegn og supplerende

løvtræsbeplantning, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 K.

e) Udgifter til erhvervelse af know-how og patentrettigheder, der er

valgt fradraget i skattepligtig indkomst efter reglen i ligningslovens § 8 L.

f) Udgifter vedrørende erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9

B. Der henvises til cirkulære nr. 23. af 31. januar 1994 om den skattemæssige

behandling af privat og erhvervsmæssig befordring, afsnit 3.

g) Ejendomsskatter m.v., jf. ligningslovens § 14, stk. 1.

h) Bidrag til sociale fonde, jf. ligningslovens § 14 F.

i) Beløb, der overføres til en medarbejdende ægtefælle efter

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, til beskatning hos denne, fragår ved

opgørelsen af den personlige indkomst hos den anden ægtefælle. Der henvises

til cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 til kildeskatteloven, punkt 21-25.

3.3.1.3. Pensionsordninger m.v.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan endvidere efter § 3, stk. 2,

nr. 3, fradrages præmier og bidrag til pensionsordninger som nævnt i

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 i det i pensionsbeskatningslovens § 18

nævnte omfang. Indbetalinger til kapitalpensionsordninger kan dog kun

fradrages i det omfang, bidraget kan rummes i den personlige indkomst efter

fradrag af bidrag til andre pensionsordninger, men uden fradrag for

kapitalpensionsbidraget. Fradragsretten er uafhængig af, om den

skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende.

Der er endvidere fradragsret for bidrag til hjælpe- og

understøttelsesfonde efter pensionsbeskatningslovens § 52.

For så vidt angår erhvervsdrivendes egne indbetalinger til

pensionsordninger, fragår indbetalingerne ved opgørelsen af den personlige

indkomst uden for virksomheden, selv om de anvender virksomhedsordningen.

Beløbet fragår således ikke i virksomhedsindkomsten. Bidrag til ansattes

pension fragår i virksomhedsindkomsten, hvis virksomhedsordningen anvendes,

og ellers i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr.

1.

3.3.1.4. Investeringsfondshenlæggelser

Henlæggelser til investeringsfonds kan fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst, jf. § 3, stk. 2, nr. 4.

3.3.1.5. Husdyrbesætninger

Efter § 3, stk. 2, nr. 5, kan forskelsbeløb og nedskrivning på

husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger §§ 2 og 8 fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.

3.3.1.6. Varelagernedskrivninger

Varelagernedskrivninger efter varelagerlovens § 1, stk. 4, kan fradrages

ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk.

2, nr. 6.

3.3.1.7. Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag, som er opkrævet hos selvstændige erhvervsdrivende

efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lov nr. 448 af 30. juni 1993

som senest ændret ved lov nr. 443 af 1. juni 1994, fragår ved opgørelsen af

den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7, og

ligningslovens § 8 M.

3.3.1.8. Konjunkturudligningshenlæggelser

Endelig kan selvstændige erhvervsdrivende, der anvender

kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens § 22 a, foretage

henlæggelser til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b,

der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf.

personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 8, der er indsat ved lov nr. 1115 af 22.

december 1993.

3.3.1.9. Udgifter, der ikke kan fradrages i personlig indkomst

Visse omkostninger, der kan fradrages i skattepligtig indkomst, kan ikke

fradrages i personlig indkomst.

Det drejer sig dels om udgifter, der indgår ved opgørelsen af

kapitalindkomsten, jf. herom nedenfor i punkt 4.2., og dels om de

driftsomkostninger, der er særligt undtaget ved personskattelovens § 3, stk.

2, nr. 1, således at de ikke kan fradrages i personlig indkomst. De omtales i

punkt 3.3.1.9.1.-2. nedenfor.

3.3.1.9.1. Erhvervsfiskerfradrag

Det særlige fradrag i skattepligtig indkomst, som efter ligningslovens § 9

G tilkommer registrerede erhvervsfiskere for havdage, kan ikke fradrages i

personlig indkomst.

3.3.1.9.2. Kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske

interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører, jf.

ligningslovens § 13, kan i det omfang, der ikke er tale om

driftsomkostninger, kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

3.3.2. Lønmodtagere m.fl.

Lønmodtageres udgifter kan som hovedregel kun fradrages i skattepligtig

indkomst og ikke tillige i personlig indkomst. Dette gælder bl.a. for

driftsomkostninger, idet § 3, stk. 2, nr. 1, kun finder anvendelse for

selvstændige erhvervsdrivende. Om befordringsudgifter henvises der til

cirkulære nr. 23 af 31. januar 1994 til ligningsloven.

I det omfang skattepligtige, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende,

foretager afskrivninger, sker det således i skattepligtig indkomst (men ikke

i personlig indkomst).

Eventuelle genvundne afskrivninger skal derimod som hovedregel medregnes

til den personlige indkomst.

I punkt 3.3.2.1.-2. nedenfor omtales de tilfælde, hvor der ved § 3, stk.

2, er givet lønmodtagere og andre, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende,

adgang til at fradrage udgifter ikke alene i skattepligtig indkomst, men også

i personlig indkomst.

Om adgangen til at foretage fradrag i skattepligtig indkomst henvises i

øvrigt til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven, afsnit

B.11-19, for lønmodtageres vedkommende især til afsnit B.13.

3.3.2.1. Pensionsordninger

Ovenfor i punkt 3.3.1.3. omtales adgangen til at fradrage præmier og

bidrag til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens kapital 1

i personlig indkomst. Denne fradragsret er fælles for selvstændige

erhvervsdrivende og andre personer.

I en række tilfælde giver pensionsbeskatningsloven adgang til at bortse

fra pensionsbidrag ved opgørelsen af en arbejdstagers indkomst fra

arbejdsgiveren. Bortseelsesretten betyder, at et beløb svarende til

pensionsbidraget hverken medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst eller den personlige indkomst.

3.3.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag

Som hovedregel indeholdes arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere af

arbejdsgiveren, herunder en tidligere arbejdsgiver, eller af et

pensionsinstitut.

I disse tilfælde bortses der fra arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af

arbejdstagerens indkomst fra arbejdsgiveren. Bortseelsesretten betyder, at et

beløb svarende til arbejdsmarkedsbidraget hverken medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst eller den personlige indkomst.

I enkelte tilfælde kan det dog forekomme, at der ikke er fratrukket

arbejdsmarkedsbidrag. I disse tilfælde opkræves bidraget efterfølgende hos

lønmodtageren på baggrund af selvangivelsesoplysninger, ligesom det er

tilfældet for selvstændige erhvervsdrivende. I så fald er bidraget

fradragsberettiget i skattepligtig indkomst efter ligningslovens § 8 M og

fradrages i personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, nr. 7.

Fradraget henføres til det indkomstår, som bidraget vedrører.

4. Kapitalindkomst.

Kapitalindkomsten omfatter en række specielt opregnede indtægter og

udgifter, jf. personskattelovens § 4, der er udtømmende.

Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af:

a) Renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,

jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1,

b) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2,

c) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter

virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden

fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af

kapitalafkast, der er medregnet til den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3,

som affattet ved lov nr. 1115 af 22. december 1993,

d) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med

fradrag af kapitalafkast, der er medregnet til den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3 a,

som affattet ved lov nr. 299 af 27. april 1994,

e) skattepligtigt aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, der ikke er

gjort til aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, jf. § 4, stk. 1, nr.

4, som affattet ved lov nr. 377 af 18. maj 1994,

f) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige

afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4

eller ligningslovens § 16 B, der ikke er gjort til aktieindkomst efter

personskattelovens § 4 a, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, som affattet ved lov nr.

377 af 18. maj 1994,

g) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af

likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5

a,

h) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab som omhandlet i §

3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, der ikke er

gjort til aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, jf. § 4, stk. 1, nr.

5 b, som affattet ved lov nr. 299 af 27. april 1994,

i) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A,

samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C, jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, som affattet ved lov nr. 445 af 1.

juni 1994,

j) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v., jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 7,

k) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, (der bør være stk.

3), sidste pkt., jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8,

l) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

m.v. §§ 3 og 4, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9,

m) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1, jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11,

n) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er

større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 10,

o) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og

inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af

udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning

udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer, og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. §

4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lov nr. 425 af 25. juni 1993,

p) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, som

affattet ved lov nr. 425 af 25. juni 1993,

q) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C, jf. personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 14,

r) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15 og

s) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

4.1. De enkelte kapitalindkomstarter.

4.1.1. Renteindtægter og -udgifter m.v.

Ved opgørelsen af kapitalindkomsten indgår for det første renteindtægter

og -udgifter.

Endvidere skal kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i

realkreditinstitutter før den 19. maj 1993, under visse betingelser indgå ved

opgørelsen af kapitalindkomsten (som en negativ post), jf. lov nr. 423 af 25.

juni 1993, hvorved ligningslovens § 6 har fået sin nuværende affattelse.

4.1.2. Aktieudbytte og fortjeneste og tab ved afståelse af aktier,

andelsbeviser m.v.

I den oprindelige personskattelov (lov nr. 151 af 19. marts 1986) var

hovedreglen med hensyn til aktieudbytte, at der var tale om kapitalindkomst

og med skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v., at der

var tale om kapitalindkomst eller særlig indkomst.

Ved lov nr. 218 af 10. april 1991 indførtes begrebet udbytteindkomst, der

oprindelig kun omfattede skattepligtigt aktieudbytte. Ved lov nr. 421 af 25.

juni 1993 blev beskatningen af udbytteindkomst integreret med beskatningen af

aktieavancer, og man indførte i stedet det samlende begreb aktieindkomst.

Ved lov nr. 299 af 27. april 1994, lov nr. 374 af 18. maj 1994 og lov nr.

377 af 18. maj 1994 er der overført yderligere indkomstarter til beskatning

som aktieindkomst.

Uanset indførelsen af begrebet aktieindkomst vil der stadig være nogle

former for aktieudbytte og skattepligtige aktieavancer, der er skattepligtige

som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst.

For så vidt angår det aktieudbytte og de aktieavancer, der beskattes som

personlig indkomst, kan der henvises til punkt 4.3.

For så vidt angår det aktieudbytte og de aktieavancer, der beskattes som

kapitalindkomst, kan der eksempelvis nævnes aktieavancer ved afståelse inden

3 års ejertid og aktieavancer ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2a, 2b, 2c og 2d.

For så vidt angår udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, er

der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført et transparensprincip. Den

skattepligtige beskattes herefter af udlodningen på samme måde, som hvis det

afkast i investeringsforeningen, der danner grundlag for udlodningen, havde

været oppebåret ved direkte investering. Den del af en udlodning fra en

udloddende investeringsforening, der herefter beskattes som kapitalindkomst

vil f.eks. være den del af udlodningen, der svarer til renter, skattepligtige

kursgevinster og aktieavancer omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2,

2a og 2d.

Fortjeneste ved afståelse efter mere end 3 år af investeringsbeviser i

udloddende investeringsforeninger vil være kapitalindkomst, medmindre

investeringsforeningen udelukkende investerer i aktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2d.

Også med hensyn til hævninger fra kontoførende investeringsforeninger er

der indført et transparensprincip, således at beskatningen af hævningen

afhænger af det underliggende afkast, som danner grundlag for hævningen.

Der kan supplerende henvises til afsnit 5, hvor personskattelovens § 4a om

aktieindkomst er omtalt. I afsnit 5 er endvidere gengivet en samlet oversigt,

der viser, hvornår aktieudbytter og aktieavancer m.v. beskattes som

henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

4.1.3. Overskud eller underskud af en- og tofamilieshuse m.v.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, omfatter

a) Ejendomme, som kun indeholder een selvstændig lejlighed, jf.

ligningslovens § 15 B, stk. 1,

b) tofamilieshuse, jf. ligningslovens § 15 B, stk. 2,

c) stuehuse til landbrugs- og skovbrugsejendomme, jf. ligningslovens § 15

B, stk. 3 og 4,

d) ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som

i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens § 15 B, stk.

5. Dette gælder dog kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for

ejeren,

e) grunde, der må antages at have nytteværdi for ejeren,

f) udlejningsejendomme, som indeholder 6 eller færre

beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere

ejere,

g) udlejningsejendomme af den under litra f nævnte art, hvor mere end en

lejlighed den 27. april 1994 er beboet af en ejer, og

h) ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to

beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et

boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der

ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en

brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.

For så vidt angår litra f, g og h er der tale om en valgfri ordning. Disse

sidstnævnte bestemmelser er indsat ved lov nr. 445 af 1. juni 1994.

Kun ejendomme, som helt eller delvist tjener til bolig for ejeren, er

omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6. Ved bedømmelsen heraf er

det uden betydning, om ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej,

blot ejendommen faktisk har været til ejerens disposition. Bestemmelsen

omfatter også ejendomme, der udlejes en del af året, og ejendomme, hvoraf en

del udlejes.

Overskud eller underskud af de nævnte ejendomme omfatter:

a) Lejeværdi af bolig i egen ejendom, jf. ligningslovens §§ 15 B - 15 I.

b) Indtægter ved udlejning en del af året (f.eks. udlejning af et

sommerhus) eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen (f.eks. ved

udlejning af den anden lejlighed i et tofamilieshus eller ved udleje af

værelser, i det omfang indtægten er skattepligtig).

c) Fradragsberettigede udgifter efter ligningslovens § 15 J og § 15 K,

stk. 1.

Derimod omfatter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, ikke ejendomme,

der i heleåret udelukkende benyttes til helårsudlejning. Overskud eller

underskud af disse ejendomme medregnes til den personlige indkomst.

4.1.3.1. Erhvervsvirksomhed

Indtægter og udgifter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af

ejendomme med vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15 B, stk. 5,

henregnes til personlig indkomst, jf. punkt 4.3.5.

Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang,

der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15 B, stk.

5, kan derimod fradrage en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af

lejeværdien i kapitalindkomsten. Tilsvarende regler gælder skattepligtige,

der udlejer lokaler til erhverv, når den erhvervsmæssige benyttelse ikke

berettiger til vurderingsfordeling eller regulering af lejeværdien efter

ligningslovens §§ 15 F og 15 H. Der kan ikke foretages fradrag ved opgørelsen

af den personlige indkomst, da fradraget skal modsvare den beregnede

lejeværdi af den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

4.1.3.2. Udlejning

Skattepligtige, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen

ejendom til beboelse, kan fradrage den del af lejeværdien, der vedrører

boligareal for det udlejede, i kapitalindkomsten.

Er der derimod tale om udlejning af hele boligen i en del af året,

nedsættes helårslejeværdien forholdsmæssigt for den del af året, hvor

udlejning har fundet sted.

Dette gælder dog ikke, hvis ejeren af en fritidsbolig, som udlejes en del

af året, vælger at fradrage 40 pct. af den beregnede lejeindtægt, jf.

ligningslovens § 15 O, stk. 2. Dette fradrag, der skal dække samtlige de med

udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i

udlejningsperioden, foretages i kapitalindkomsten.

Det gælder heller ikke, hvis ejeren af en ejendom, som er omfattet af

ligningslovens § 15 B, vælger at benytte bundfradraget i ligningslovens § 15

P. Dette bundfradrag skal dække samtlige de med udlejningen forbundne

udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi af den udlejede del af ejendommen

henholdsvis lejeværdi af ejendommen i udlejningsperioden.

4.1.4. Nedslag for renteindtægter

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, skal rentenedslag, som ydes

pensionister efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

m.v., medregnes til kapitalindkomsten (som en negativ post).

Rentenedslagsloven er ophævet ved lov nr. 480 af 30. juni 1993, § 8, men

erstattes i en overgangsperiode omfattende indkomstårene 1994-98 af et

nedslag, der ydes i henhold til ovennævnte lovs § 10, stk. 3.

Aftrapningsordningen omfatter personer, som ved udgangen af indkomståret 1993

allerede er berettiget til rentenedslag, fordi de er fyldt 67 år og har haft

renteindtægter eller pensionsindtægter, der berettiger til nedslag. Der sker

en gradvis nedtrapning af det beløb, som den berettigede har fået beregnet

for indkomståret 1993. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme

beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. Herefter

nedtrappes det for indkomståret 1993 beregnede beløb med 700 kr. i hvert af

indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Med virkning fra og med indkomståret

1999 indrømmes der ikke længere nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v. Nedslaget medregnes også for årene 1994-98 til

kapitalindkomsten.

4.1.5. Selvstændig erhvervsvirksomhed i anpartsform samt

udlejningsvirksomhed

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, er indkomst fra

visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed kapitalindkomst.

Beskatningen som kapitalindkomst er et element blandt en række særregler,

der gælder for beskatningen af sådan virksomhed.

Dette regelsæt, der i det følgende betegnes anpartsreglerne, og dets

anvendelsesområde omtales nærmere i afsnit 20 nedenfor.

4.1.6. Kapitalafkast i virksomhedsordningen

Kapitalafkastet i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 7,

beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel) indkomstårets

begyndelse af virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat

efter virksomhedsskattelovens §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på

mellemregningskontoen og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til

privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse.

Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra

kapitalafkastet.

Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud (efter

fradrag af beløb, der overføres til beskatning hos en eventuel medarbejdende

ægtefælle).

Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12

måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast.

Det er kun den del af det beregnede kapitalafkast, der overføres til den

skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

det pågældende indkomstår, der beskattes som kapitalindkomst.

4.1.7. Kapitalafkast i kapitalafkastordningen

Kapitalafkastet i kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22

a, beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel) indkomstårets

begyndelse af den skattepligtiges erhvervsmæssige aktiver. Derimod indgår

gæld som hovedregel ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Der gøres

dog en undtagelse for så vidt angår varekreditorer m.v. Aktiver fra en

virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne, jf. afsnit 20,

indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget. Tilsvarende gælder kontante beløb,

fordringer, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre

finansielle aktiver, bortset fra andele omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Igangværende arbejde for fremmed regning

indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed

regning, varelagre og fordringer, erhvervet ved salg af varer og

tjensteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det

omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af

følgende beløb:

1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed,

jf. personskattelovens § 3, eller

2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved

opgørelsen af kapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter

kapitalafkastordningen og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af

anpartsreglerne, jf. herom i afsnit 20.

Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast.

4.2. Fradrag i kapitalindkomst

Kapitalindkomsten omfatter såvel positive som negative poster og

fremtræder således som et nettobeløb.

Ud over negative kapitalindkomstposter, f.eks. renteudgifter, kan der

efter personskattelovens § 4, stk. 2, fratrækkes omkostninger, der er medgået

til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomsten. Visse udgifter,

f.eks. depotgebyrer og boksleje, kan dog ikke fratrækkes, jf. ligningslovens

§ 17 C. Der henvises til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven,

afsnit B. 8.8.

Indtægter og udgifter indgår i kapitalindkomsten, selv om der er tale om

erhvervsmæssige indtægter og udgifter, jf. dog punkt 4.3. nedenfor. Det

betyder, at f.eks. erhvervsmæssige renteudgifter indgår i kapitalindkomsten,

medmindre den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen.

4.3. Kapitalindkomst, der medregnes til personlig indkomst

I visse tilfælde skal indtægter og udgifter, der normalt beskattes som

kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst. For så vidt angår

aktieudbytte og aktieavancer kan der supplerende henvises til oversigten i

afsnit 5, hvoraf det fremgår, hvornår der sker beskatning som henholdsvis

personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

4.3.1. Vekselerer- og bankiervirksomhed

Beskatning som personlig indkomst finder sted, når den skattepligtige

driver virksomhed som bankier eller vekselerer, og indtægter og udgifter som

nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1 og 2, hidrører fra denne virksomhed.

Det gælder også, hvis den skattepligtige driver næring ved køb og salg af

fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansering. Endvidere

medregnes i den personlige indkomst gevinst og tab på fordringer og

kontrakter, som omfattes af § 4 i kursgevinstloven.

At den skattepligtige er omfattet af disse regler er ikke til hinder for,

at den pågældende samtidig kan have andre indtægter eller udgifter, der skal

henregnes til kapitalindkomst.

4.3.2. Andelsforeninger m.v.

Beskatning som personlig indkomst finder efter personskattelovens § 4,

stk. 4, endvidere sted af udlodninger, efterbetalinger m.v. fra

andelsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b i det omfang,

udlodningen ikke udgør normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Beskatning som personlig indkomst gælder endvidere for afståelsessummer

vedrørende andelsbeviser o.lign. i de nævnte andelsforeninger, når afståelse

sker til den udstedende forening, jf. ligningslovens § 16 B. Også i dette

tilfælde dog kun når afståelsessummen overstiger en normal forrentning af

andelskapitalen.

4.3.3 Næringsaktier

For næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, sker der

ligeledes beskatning som personlig indkomst af fortjeneste ved afståelse, af

udbytte samt af afståelsessummer ved afståelse til det udstedende selskab,

jf. personskattelovens § 4, stk. 1, modsætningsvis og § 4, stk. 5.

4.3.4. Virksomhedsordningen

Der sker altid beskatning som personlig indkomst ved hævning af opsparet

overskud i virksomhedsordningen. Beskatningen som personlig indkomst gælder

også i tilfælde, hvor det opsparede overskud stammer fra indkomst, der ville

være blevet beskattet som kapitalindkomst, hvis den erhvervsdrivende ikke

havde været i virksomhedsordningen.

4.3.5. Fast ejendom

Indtægter og driftsudgifter vedrørende en- og tofamilieshuse m.v., der i

hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst.

Indtægter og driftsudgifter, herunder lejeværdi af egen bolig, for

ejendomme med 3 eller flere lejligheder er ligeledes personlig indkomst, jf.

dog punkt 4.1.3.

Endvidere er indtægter og driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssigt

benyttede del af ejendommen med vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15

B, stk. 5, personlig indkomst. Indtægter ved udlejning af den erhvervsmæssigt

benyttede del af ejendommen er således personlig indkomst. Den del af

vedligeholdelsesudgifterne, der kan henføres til den erhvervsmæssigt

benyttede del af ejendommen, kan fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.

4.4. Personalelån

Nogle virksomheder yder deres ansatte lavtforrentede eller rentefri lån.

Rentefordelen ved sådanne personalelån er indkomstskattepligtig og henregnes

til den personlige indkomst, idet den anses for et lønaccessorium.

Den tilsvarende beregnede renteudgift er derimod en negativ

kapitalindkomst.

Den ovenfor beskrevne beskatning undlades dog, såfremt lånet til enhver

tid forrentes med en pålydende rente, der mindst svarer til den mindsterente,

der gælder på gældsstiftelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 7.

5. Aktieindkomst

Begrebet aktieindkomst er indført ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Ved

lovændringen integreres beskatningen af visse fortjenester ved aktieafståelse

i begrebet udbytteindkomst, som blev indført ved lov nr. 218 af 10. april

1991 og var gældende for indkomstårene 1991-92. Reglerne om aktieindkomst har

virkning fra og med den 19. maj 1993. (For indkomståret 1993 har reglerne om

aktieindkomst også virkning for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj

1993).

Ved lov nr. 299 af 27. april 1994, lov nr. 374 og lov nr. 377 af 18. maj

1994 er yderligere visse former for aktieudbytte og fortjeneste og tab ved

afståelse af aktier m.v. overført til beskatning som aktieindkomst.

Aktieindkomsten, der ikke indgår i den skattepligtige indkomst, omfatter

de indkomster og tab, der er opregnet i personskattelovens § 4a. Bestemmelsen

er udtømmende.

I § 4a, stk. 1, opregnes en række former for aktieudbytte og avancer m.v.,

der er skattepligtige som aktieindkomst. Dette gælder eksempelvis:

- Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter

ligningslovens § 16B fra aktie- og anpartsselskaber, aktieselskabsbeskattede

selskaber, aktieselskabsbeskattede andelsforeninger samt akkumulerende

investeringsforeninger. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om

næringsaktier eller aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2a.

- Aktieudbytte og afståelsessummer efter ligningslovens § 16B fra

udenlandske selskaber, der er undergivet en beskatning, der svarer til den

danske.

- Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier efter en ejertid på mere end

3 år.

For så vidt angår udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er der

ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført et transparensprincip. Det enkelte

medlem beskattes herefter af udlodningen, som om det afkast, der danner

grundlag for udlodningen, var modtaget ved direkte investering. Den del af

udlodningen fra en udloddende investeringsforening, der herefter beskattes

som aktieindkomst er eksempelvis den del af udlodningen, der svarer til

fortjeneste og tab på aktier ejet i mere end 3 år og udbytter fra aktie- og

anpartsselskaber.

Fortjeneste og tab ved afståelse efter mere end 3 år af

investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger beskattes som

aktieindkomst, hvis investeringsforeningen udelukkende investerer i aktier.

Også med hensyn til hævninger fra kontoførende investeringsforeninger er

der indført et transparensprincip, således at beskatningen af hævningen

afhænger af det underliggende afkast, som danner grundlag for hævningen.

Aktieindkomsten omfatter såvel positive poster (udbytter, fortjenester og

afståelsessummer) som negative poster (tab) og fremtræder således som et

nettobeløb.

Der kan supplerende henvises til punkt 4.1.2 om den del af aktieudbytter

og aktieavancer, der beskattes som kapitalindkomst.

Nedenfor er gengivet en oversigt, hvoraf det fremgår, i hvilke tilfælde

aktieudbytter og fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v. beskattes

som henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Oversigt 5. Beskatning af aktieudbytter og fortjeneste og tab ved

afståelse af aktier m.v.

---------------------------------------------------------------------

personlig indkomst kapitalindkomst aktieindkomst

---------------------------------------------------------------------

aktieudbytte/

udlodninger -

LL § 16A

---------------------------------------------------------------------

udbytte af aktier udbytte af aktier udbytte af

m.v. m.v. omfattet aktier i

omfattet af ABL § 3 af ABL § 2a i selskaber

i danske og danske og uden- omfattet af

udenlandske landske sel- SEL § 1, stk.

selskaber skaber stk. 1, nr.

1, 2, 4 og 5a

bortset fra

aktieudbytte

vedr. aktier

omfattet af

ABL §§ 2a og 3

---------------------------------------------------------------------

udlodninger fra udlodninger fra

andelsforeninger andelsfor-

omfattet af SEL eninger omfattet

§ 1, stk. 1, nr. af SEL § 1, stk.

3, der overstiger 1, nr. 3, der

normal forrentning udgør normal

af andelskapitalen forrentning

af kapitalen

---------------------------------------------------------------------

udlodninger fra

foreninger

omfattet af SEL

§ 1, stk. 1, nr.

6, bortset fra

udloddende

investerings-

foreninger

---------------------------------------------------------------------

udlodninger fra udlodninger

udloddende fra udloddende

investerings- investerings-

foreninger, der foreninger,

svarer til: der svarer

- renter til:

- skattepligtige - aktieavancer

kursgevinster omfattet af

- aktieavancer om- ABL §§ 2c og

fattet af ABL og 4

§§ 2, 2a og 2d - udbytter fra

- udbytter fra selskaber

selskaber om- omfattet af

fattet af SEL SEL § 1,

§ 1, stk. 1, stk. 1, nr.

nr. 6 1,2,4 og 5a

- udbytter fra - udbytter fra

udenlandske udenlandske

selskaber, der selskaber,

ikke er under- der er

givet en undergivet

beskatning en beskat-

svarende til ning svaren-

den danske de til den

danske

---------------------------------------------------------------------

aktieudbytte fra aktieudbytte

udenlandske sel- fra udenland-

skaber, hvis ske selskaber,

selskabet ikke hvis selskabet

er undergivet er undergivet

en beskatning en beskatning

svarende til svarende til

den danske den danske

---------------------------------------------------------------------

fortjeneste/

tab og af-

ståelsessummer

efter LL § 16B

---------------------------------------------------------------------

fortjeneste og fortjeneste og

tab efter ABL § 3 tab efter ABL

ABL §§ 2, 2a,

2b, 2c og 2d

---------------------------------------------------------------------

fortjeneste og fortjeneste og

tab efter ABL § tab efter ABL

4 ved afståelse § 4 bortset

af medlemsbeviser fra fortjene-

i foreninger m.v. ste og tab ved

omfattet af SEL afståelse af

§ 1, stk. 1, medlemsbeviser

nr. 6 bortset i foreninger

fra investerings- m.v. omfattet

beviser i af SEL § 1,

udloddende in- stk. 1, nr. 6

vesteringsfor- (jf. dog

eninger, der nedenfor)

udelukkende

investerer i

aktier

---------------------------------------------------------------------

afståelsessummer fortjeneste

efter LL § 16B og tab efter

fra foreninger ABL § 4 ved

m.v. omfattet af afståelse af

SEL § 1, stk. 1, investerings-

nr. 6 beviser i

udloddende

investerings-

foreninger,

der udeluk-

kende

investerer i

aktier

---------------------------------------------------------------------

afståelsessummer afståelsessummer afståelsessum-

efter LL § 16B efter LL § 16B mer efter LL

vedr. aktier om- fra andelsfor- § 16B fra

fattet af ABL § 3 eninger omfattet selskaber om-

i danske og af SEL § 1, stk. fattet af SEL

udenlandske 1, nr. 3, der § 1, stk. 1,

selskaber udgør normal for- nr. 1,2,4 og

rentning af 5 a bortset

andelskapitalen fra af-

ståelsesummer

vedr. aktier

omfattet af

ABL § 3

---------------------------------------------------------------------

afståelsessummer afståelsessummer afståelsessum-

efter LL § 16B fra efter LL § 16B mer efter LL

andelsforeninger fra udenlandske § 16B fra

omfattet af SEL selskaber, der udenlandske

§1, stk. 1, nr. ikke er under- selskaber, der

3, der overstiger givet en beskat- er undergivet

normal forrentning ning svarende en beskatning

af andelskapitalen til den danske svarende til

den danske

---------------------------------------------------------------------

fortjeneste

og tab efter

investerings-

foreningslovens

§ 3

---------------------------------------------------------------------

fortjeneste og fortjeneste og fortjeneste og

tab efter tab efter tab efter

investerings- investeringsfor- investerings-

foreningslovens eningslovens forenings-

§ 3 i det omfang § 3 i det omfang lovens § 3 i

hævningen udgør hævningen udgør det omfang

fortjeneste og tab fortjeneste og hævningen

på aktier omfattet tab fra aktier udgør for-

af ABL § 3 ejet i mindre tjeneste og

end 3 år (bortset tab fra aktier

fra fortjeneste ejet i mere

og tab på aktier end 3 år

omfattet af ABL (bortset fra

§ 3) samt for- aktier m.v.

tjeneste og tab omfattet af

på aktier omfattet af ABL §§ 2a,

og 2d 2d og 3)

---------------------------------------------------------------------

5.1. Udbytter og fortjenester m.v. vedrørende aktier, der medregnes

til skattepligtig indkomst

Opregningen af aktieindkomst i § 4 a er udtømmende. Er der tale om udbytte

eller afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 A-B, men som

ikke er aktieindkomst, medregnes beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og til kapitalindkomsten eller den personlige indkomst på samme måde

som hidtil. Dette vil f.eks. gælde udlodninger fra andelsforeninger eller

aktieavancer ved afståelse inden 3 år, jf. ovenfor under punkt 4.1.2., 4.3.2.

og 4.3.3.

Der kan henvises til oversigten i afsnit 5 hvoraf det fremgår, hvilke

former for aktieindkomst, der skal beskattes som personlig indkomst og

kapitalindkomst.

6. Ægtefællers indkomstopgørelse

Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige

indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten efter de samme regler som for

ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser.

Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig.

6.1. Samlevende ægtefæller

Hvor der i personskatteloven er fastsat særlige regler for samlevende

ægtefæller, gælder reglerne i kildeskattelovens § 4. Samlivet bortfalder

herefter i skattemæssig henseende på tidspunktet for separation, skilsmisse

og død. Ved faktisk samlivsophævelse, uden at der foreligger separation m.v.,

bortfalder det derimod først ved indkomstårets udløb. Såfremt ægtefællerne

genoptager samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet

også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Endelig

anses samlivet i skattemæssig henseende for bortfaldet på det tidspunkt, hvor

den fulde skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1 for en af

ægtefællerne eller for dem begge.

6.2. Skattemæssig betydning af samliv

Ægtefællerne skal efter personskatteloven være samlevende ved

indkomstårets udløb, for at der kan foretages:

a) Overførsel af uudnyttet bundfradrag i mellemskat på 130.000 kr. (1994)

og overførsel af negativt grundlag i det omfang, den negative kapitalindkomst

overstiger den personlige indkomst, jf. § 6 a, stk. 3 og 4,

b) overførsel af uudnyttet bundfradrag i »6 pct.-skatten« på

173.100 kr. (1994), jf. § 8, stk. 3,

c) overførsel af uudnyttet progressionsbundbeløb vedrørende aktieindkomst

på 32.700 kr. (1994), jf. § 8 a, stk. 4,

d) modregning af negativ aktieindkomst i den anden ægtefælles positive

aktieindkomst, jf. § 8 a, stk. 6,

e) overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. § 10, stk. 3, og

f) overførsel af underskud, jfr. § 13, stk. 2 og stk. 4, (ved ansættelse

efter kildeskattelovens § 13 (uskiftet bo m.v.) foretages overførsel af

underskud dog med hjemmel i denne bestemmelse).

Ægtefællerne skal efter personskatteloven have været samlevende i hele

indkomståret, og dette skal udgøre en periode af et helt år, for at der kan

foretages:

a) Samlet beregning af topskat efter § 7, stk. 4-9, jf. § 7, stk. 3,

b) modregning af negativ formue i positiv formue hos den anden ægtefælle

samt overførsel af uudnyttet bundfradrag i formuen ved

formueskatteberegningen, og

c) skattenedsættelse i henhold til formueskatteloftet i § 19, stk. 3-5.

En efterlevende ægtefælle skal efter personskatteloven have været

samlevende med sin ægtefælle ved dødsfaldet (og må ikke ved indkomstårets

udløb samleve med en ny ægtefælle), for at der kan foretages:

a) Tildeling af to personfradrag, to bundfradrag på 130.000 kr. (1994)

ved beregningaf mellemskatten og to bundfradrag på 173.100 kr. (1994) ved

beregning af »6 pct.-skatten«, når afdødes bo skiftes, jf. § 6 a,

stk. 5, § 8, stk. 4 og 5, og § 10, stk. 7,

b) overførsel af uudnyttede dele af personfradrag, bundfradrag i

mellemskatten og bundfradrag i »6 pct.-skatten«, hvis afdødes og

længstlevendes indkomstansættelse foretages efter kildeskattelovens §§ 13 og

20 C, stk. 1, 2. pkt., (om uskiftet bo m.v.) jf. personskattelovens § 10,

stk. 8, og

c) tildeling af to bundfradrag ved formueskatteberegning i dødsåret og de

4 efterfølgende indkomstår, jf. § 18, stk. 5, 3. og 4. pkt.

6.3. Kapitalindkomst og formueskattepligt

Efter kildeskattelovens § 24 A skal kapitalindkomst medregnes ved

indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har

rådighed over kapitalgodet. Kapitaludgifter skal ligeledes fradrages hos den

ægtefælle, der hæfter for betalingen.

Endvidere påhviler formueskattepligten den ægtefælle, der har rådighed

over formuegodet. Spørgsmål om rådighed og hæftelse afgøres efter

ægteskabslovgivningen. Hovedprincippet er, at hver ægtefælle uanset valg af

formueordning råder over egen formue og hæfter for egen gæld.

Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en kapitalindkomst eller et

formueskattepligtigt aktiv vedrører, anses hver ægtefælle for at eje

halvdelen, jf. kildeskattelovens § 24 A, 3. pkt.

Kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der drives af en af

ægtefællerne eller af begge i forening, medregnes dog ved indkomstopgørelsen

hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne, der

ejer virksomheden, jf. kildeskattelovens § 24 A, sidste pkt., og § 25 A, stk.

1. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den

skattepligtige, medregnes dog altid til kapitalindkomsten for den ægtefælle,

der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Om bestemmelserne i kildeskattelovens § 25 A og § 26 A (beskatning af

medarbejdende ægtefælle m.v.) henvises til punkt 21-26 i cirkulære nr. 135 af

4. november 1988 til kildeskatteloven.

7. Indkomstopgørelse

Nedenfor gives et eksempel på indkomstopgørelsen for et samlevende

ægtepar.

Eksempel 7. Eksempel på indkomstopgørelse efter personskatteloven.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Personlig indkomst

(1) Løn efter bidrag til

arbejdsmarkedsfonde og ATP 400.000 120.000

(2) Bidrag til privattegnet

kapitalpension. 30.000 0

(3) Personlig indkomst (1)-(2) 370.000 120.000

Kapitalindkomst

(4) Renteindtægt 1.000 1.000

(5) Overskud af ejerbolig 18.000 0

(6) Renteudgifter 50.000 0

(7) Kapitalindkomst (4)+(5)-(6) -31.000 1.000

Fradrag i skattepligtig indkomst

(8) Befordring hjem/arbejdsplads 8.000 4.000

(9) Kontingent til A-kasse og fagforening 7.500 8.500

(10) Øvrige lønmodtager-

udgifter: Kr.

Udgift 5.000

Bundfradrag -3.800

Fradragsberettiget

beløb 1.200 1.200 0

(11) Fradrag i skattepligtig

indkomst (8)+(9)+(10) 16.700 12.500

Skattepligtig indkomst

(12) Skattepligtig indkomst (3)+(7)-(11) 322.300 108.500

Aktieindkomst

(13) Udbytte af danske aktier 30.000 0

(14) Fortjeneste ved salg af aktier 70.000 0

(15) Aktieindkomst i alt (13)+(14) 100.000 0

(16) Progressionsbundbeløb 32.700 32.700

(17) Uudnyttet progressionsbundbeløb 0 32.700

(18) Overført progressionsbundbeløb

fra ægtefællen 32.700 0

(19) Aktieindkomst til 40 pct.

beskatning (15)-(16)+(17)-(18) 34.600 0

(20) Aktieindkomst under progressions-

bundbeløbet (15)-(19) 65.400 0

C. Skatteberegning (§§ 5 - 8 a)

8. Statslige indkomstskatter

Efter 1994-skatteomlægningen opgøres indkomstskatten til staten efter § 5

som summen af bundskat, mellemskat, topskat, »6 pct.-skat« (for

indkomstårene 1994 og 1995) samt skat af aktieindkomst.

Om de særlige regler for skat af aktieindkomst under

progressionsbundbeløbet henvises til punkt 8.5.1.

Skatterne beregnes i kr. og øre.

Ved 1994-skatteomlægningen er 22 pct.-skatten til staten afskaffet og

afløst af bundskatten, der har samme beregningsgrundlag som 22 pct.-skatten.

Endvidere er der indført en ny mellemskat, der sætter ind, når personlig

indkomst plus/minus kapitalindkomst udgør over 130.000 kr. (1994).

Den hidtidige 12 pct.-skat afløses af topskatten, idet

beregningsgrundlaget dog udvides til også at omfatte dele af

kapitalindkomsten.

Den hidtidige 6 pct.-skat afvikles over to år ved at procenten sænkes til

5 for indkomståret 1994 og 3 for indkomståret 1995, hvorefter skatten ikke

længere opkræves. Fra og med 1994 udgår positiv kapitalindkomst i øvrigt af

beregningsgrundlaget. For indkomstårene 1994 og 1995 betegnes skatten »6

pct.-skatten«.

8.1. Bundskat

Bundskatten beregnes af skattepligtig indkomst opgjort efter

personskattelovens § 1.

Skatten udgør i 1994 14,5 pct. af beregningsgrundlaget. Om

skatteprocenterne i perioden 1994-98 henvises til personskattelovens § 6,

stk. 2, samt oversigten i punkt 1.3.

8.2. Mellemskat

Beregningsgrundlaget for mellemskatten opgøres efter § 6 a som den

personlige indkomst med tillæg eller fradrag af kapitalindkomst (afhængig af,

om kapitalindkomsten som opgjort efter § 4 er positiv eller negativ). Det

bemærkes herved, at reglerne om udligning af kapitalindkomst mellem

ægtefæller i § 7, stk. 3-9, ikke finder anvendelse på beregningen af

mellemskatten, men kun på beregningen af topskatten, jf. punkt 8.3.1.

nedenfor.

Særreglen om fradragsret for underholdsbidrag i 1994 og 1995 er omtalt i

punkt 24.2. nedenfor.

I summen af personlig indkomst og kapitalindkomst gives et bundfradrag på

130.000 kr. (1994). Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten.

Skatten udgør i 1994 4,5 pct. af beregningsgrundlaget. Om

skatteprocenterne i perioden 1994-98 henvises til personskattelovens § 6 a,

stk. 2, samt oversigten i punkt 1.3.

8.2.1. Samlevende ægtefæller

Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel

uudnyttet del af bundfradraget ved beregningen af mellemskat overføres til

den anden ægtefælle.

Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles personlige indkomst og

kapitalindkomst tilsammen udgør mellem 0 og 130.000 kr. (1994), forhøjes den

anden ægtefælles bundfradrag med differencen mellem 130.000 kr. og den

førstnævnte ægtefælles personlige indkomst og kapitalindkomst.

Hvis den ene ægtefælles personlige indkomst og kapitalindkomst derimod er

negativ, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag kun med 130.000 kr.

Hvis den negative sum skyldes, at den førstnævnte ægtefælles negative

kapitalindkomst overstiger den pågældendes positive personlige indkomst, kan

også det negative beløb fragå i den anden ægtefælles beregningsgrundlag.

Reglen om, at den anden ægtefælles beregningsgrundlag maksimalt kan nedsættes

med 2 x bundfradraget, gælder således ikke i disse tilfælde.

I eksempel 8.2.1. er vist beregningsmetoden for overførsel af bundfradrag

mellem ægtefæller, hvor overførslen overstiger 130.000 kr.

Eksempel 8.2.1. Beregning af mellemskattegrundlag og mellemskat for

ægtepar. 1994. (Samlevende ved udgangen af indkomståret).

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

(1) Personlig indkomst 175.000 350.000

(2) Kapitalindkomst -200.000 0

(3) Grundlag før bundfradrag (1)+(2) -25.000 350.000

(4) Bundfradrag 130.000 130.000

(5) Uudnyttet bundfradrag 130.000 0

(6) Overført bundfradrag fra ægtefællen 0 130.000

(7) Overført negativ kapitalindkomst

til modregning 25.000 -25.000

(8) Grundlag for mellemskat (3)-(4)+

(5)-(6)+(7) 0 65.000

(9) Mellemskat: 4,5 pct. af (8) 0,00 2.925,00

---------------------------------------------------------------------

8.3. Topskat

Beregningsgrundlaget for topskatten for en enlig person opgøres efter § 7,

stk. 1, som den personlige indkomst med tillæg af den del af en eventuel

positiv kapitalindkomst (opgjort netto), der overstiger en bundgrænse på

20.000 kr. (1994).

Er den skattepligtiges kapitalindkomst 0 eller negativ, eller er den

positiv, men ikke over 20.000 kr., er det således alene den personlige

indkomst, der indgår ved beregningen af topskatten.

I den personlige indkomst med eventuelt tillæg af kapitalindkomst over

20.000 kr. gives et bundfradrag på 234.900 kr. (1994). Herved fremkommmer

beregningsgrundlaget for topskatten for ugifte og for gifte personer, der

ikke har samlevet med ægtefællen i hele indkomståret, eller hvis indkomstår

ikke omfatter et helt år.

Skatten udgør i 1994 12,5 pct. af beregningsgrundlaget. Om

skatteprocenterne i perioden 1994-98 henvises til personskattelovens § 7,

stk. 2, og oversigten i punkt 1.3.

8.3.1. Samlevende ægtefæller

Hvis ægtefæller har været samlevende i hele indkomståret, og dette

omfatter et helt år, sammenlægges ægtefællernes respektive kapitalindkomster

til et nettobeløb. Udgør denne nettokapitalindkomst mere end 40.000 kr.

(1994) (svarende til 2 x grundbeløbet på 20.000 kr.), beregnes der topskat af

det overskydende beløb efter nedenstående særlige regler, jf.

personskattelovens § 7, stk. 4-9.

Først foretages en beregning af hver ægtefælles topskat på grundlag af

personlig indkomst (med bundfradrag), men uden at kapitalindkomsten inddrages

i beregningen (skatteberegning nr. 1).

Dernæst foretages der en beregning af topskat hos den ægtefælle, der har

den højeste personlige indkomst (i tilfælde af, at ægtefællerne har lige

store personlige indkomster, foretages beregningen hos den ægtefælle, der har

de største ligningsmæssige fradrag). Ved denne beregning tillægges den

pågældende ægtefælles personlige indkomst ægtefællernes samlede

kapitalindkomst (i det omfang den overstiger 40.000 kr.). Der gives eet

bundfradrag (skatteberegning nr. 2).

Differencen mellem skatteberegning nr. 2 og skatteberegning nr. 1 for den

pågældende ægtefælle udgør ægtefællernes samlede skat af kapitalindkomsten.

Den således beregnede samlede skat af kapitalindkomsten fordeles mellem

ægtefællerne.

Er ægtefællernes nettokapitalindkomst fordelt således, at kun den ene

ægtefælle har kapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen på 20.000 kr.

(1994), påhviler betalingen af hele den beregnede topskat af

kapitalindkomsten denne ægtefælle.

Hvis derimod begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over

bundgrænsen, fordeles den beregnede skat efter forholdet mellem den ene

ægtefælles kapitalindkomst over bundgrænsen og den anden ægtefælles

kapitalindkomst over bundgrænsen.

Derudover betaler hver af ægtefællerne topskat beregnet på grundlag af den

personlige indkomst, jf. § 7, stk. 4, og skatteberegning nr. 1.

Et eksempel på beregningerne gives nedenfor.

Eksempel 8.3.1. Beregning af topskattegrundlag og topskat.

Helårssamlevende ægtefæller. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2

Kr. Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst 100.000 300.000

(2) Kapitalindkomst 60.000 -10.000

Opgørelse af

beskatningsgrundlag

Personlig indkomst

(3) Personlig indkomst (1) 100.000 300.000

Kapitalindkomst

(4) Samlet nettokapital-

indkomst (2) 60.000 -10.000 50.000

(5) Bundfradrag i positiv

nettokap.indkomst 40.000

(6) Positiv nettokapital-

indkomst til topskat

(4)-(5) 10.000

(7) Positiv nettokap.

indkomst til topskat

placeres hos ægtefællen,

der har størst

personlig indkomst

(Æ 2) 0 10.000

Topskat af personlig indkomst

(§ 7, stk. 4)

(8) Personlig indkomst 100.000 300.000

(9) Bundfradrag i

topskattegrundlag 234.900 234.900

(10) Grundlag for topskat

af personlig indkomst

(8)-(9) 0 65.100

(11) Topskat af personlig

indkomst:

12,5 pct. af (10) 0,00 8.137,50

Topskat af positiv

nettokapitalindkomst

(§ 7, stk. 5)

(12) Personlig indkomst 300.000

(13) Positiv nettokap.

indkomst til topskat 10.000

(14) Bundfradrag i

topskattegrundlag 234.900

(15) Grundlag for topskat af

personlig indkomst og

positiv nettokapital-

indkomst (12)+(13)-(14) 75.100

(16) Topskat af personlig

indkomst og positiv

nettokap.indkomst:

12,5 pct. af (15) 9.387,50

(17) Ægteparrets samlede topskat

af positiv nettokap.indkomst

over 40.000 kr. er

(16)-(11) (§ 7, stk. 6) 1.250,00

(18) Topskat af kapitalindkomst

(fordeles forholdsmæssigt

efter hver ægtefælles

andel af positiv

nettokapitalindkomst over

20.000 kr.) (§ 7, stk. 7

og 8) 1.250,00 0,00

(19) Samlet topskat

(11)+(18) 1.250,00 8.137,50

8.4. »6 pct.-skat«

Den hidtidige 6 pct.-skat afvikles i indkomstårene 1994 og 1995 og

bortfalder fra og med indkomståret 1996. Skatten udgør i 1994 5 pct. og i

1995 3 pct. af beregningsgrundlaget. Skatten betegnes i det følgende »6

pct.-skatten«.

Beregningsgrundlaget for indkomstskatten efter § 8 opgøres i 1994 og 1995

alene med udgangspunkt i den personlige indkomst. Positiv kapitalindkomst

indgår ikke længere i beregningsgrundlaget.

I den personlige indkomst gives et bundfradrag på 173.100 kr. (1994).

Herved fremkommer beregningsgrundlaget.

8.4.1. Samlevende ægtefæller

Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel

uudnyttet del af bundfradraget ved beregningen af »6 pct.-skat«

overføres til den anden ægtefælle.

Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles personlige indkomst udgør mellem

0 og 173.100 kr. (1994), forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med

differencen mellem 173.100 kr. og den førstnævnte ægtefælles personlige

indkomst.

Hvis den ene ægtefælles personlige indkomst derimod er negativ, forhøjes

den anden ægtefælles bundfradrag kun med 173.100 kr.

8.5. Skat af aktieindkomst

Beskatningen af aktieindkomst afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten

overstiger et progressionsbundbeløb på 32.700 kr. (1994), jf. § 8 a. Om

beskatning af negativ aktieindkomst se punkt 8.5.3. og om beskatning af

ægtefæller punkt 8.5.4.

8.5.1. Aktieindkomst under progressionsgrænsen

Aktieindkomst, der ikke overstiger 32.700 kr. (1994), beskattes med 30

pct. i indkomstårene 1993-95 og med 25 pct. fra og med indkomståret 1996.

Skatten af aktieindkomst under progressionsgrænsen er endelig og svarer

for udbytters vedkommende til den udbytteskat, som selskabet har indeholdt.

At skatten er endelig indebærer, at der ikke kan modregnes skatteværdi af

negativ skattepligtig indkomst eller skatteværdi af personfradrag. Dette

gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er indeholdt skat, f.eks. ved

maskeret udlodning og i tilfælde, hvor aktieavancer indgår i aktieindkomsten

(salg fra beholdninger af børsnoterede aktier på over 103.000 kr. (1994) og

salg af unoterede aktier efter en ejertid på 3 år eller mere).

I det omfang der ikke er indeholdt udbytteskat af aktieindkomsten,

forhøjes modtagerens slutskat med det manglende beløb.

Såfremt den indeholdte udbytteskat overstiger 30/25 pct. af den samlede

aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den skattepligtiges

slutskat på linie med alle andre foreløbige skatter. Er den samlede

aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i

slutskatten. I det omfang den indeholdte udbytteskat overstiger slutskatten,

udbetales den som overskydende skat.

Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af

salg af unoterede aktier, der har været ejet i mere end tre år. Det skyldes,

at tab på aktier i andre tilfælde alene kan modregnes i gevinster på andre

aktier. Når den skattepligtige har tab på unoterede aktier, der er ældre end

tre år, skal alt udbytte selvangives, for at der kan opnås refusion af den

indeholdte udbytteskat.

8.5.2. Aktieindkomst over progressionsgrænsen

Aktieindkomst, der overstiger 32.700 kr. (1994), beskattes fra og med

indkomståret 1993 med 40 pct. af det overskydende beløb. 40 pct.-skatten er i

modsætning til 30/25 pct.-skatten ikke endelig, og der kan således foretages

modregning heri af skatteværdi af personfradrag og negativ skattepligtig

indkomst, jf. personskattelovens § 9 og § 13, stk. 12.

Nedenfor vises et beregningseksempel.

Eksempel 8.5.2. Tab ved salg af unoterede aktier og modregning af

udbytteskat i slutskat. Enlig skatteyder. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Ligningsoplysninger

(1) Tab ved salg af unoterede aktier efter

3 års ejertid -100.000

(2) Udbytte af danske aktier 150.000

(3) Indeholdt udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65: 30 pct. af (2) 45.000

Opgørelse af aktieindkomst

(4) Aktieindkomst (1)+(2) 50.000

(5) Progressionsbundbeløb 32.700

(6) Aktieindkomst over progressionsbundbeløb

(4)-(5) 17.300

Opgørelse af årets skat i alt

(7) Beregnet indkomstskat 105.000

(8) Aktieskat af aktieindkomst over

progressionsbundbeløb: 40 pct. af (6) 6.920

(9) Skat af aktieindkomst under

progressionsbundbeløb: 30 pct. af (5) 9.810

(10) Samlet skat (7)+(8)+(9) 121.730

Opgørelse af for meget indeholdt

udbytteskat (Personskattelovens § 8 a, stk. 3)

(11) Indeholdt udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 (3) 45.000

(12) 30 pct. af aktieindkomsten opgjort

netto: 30 pct. af (4) 15.000

(13) For meget indeholdt udbytteskat til

modregning i slutskat (11)-(12) 30.000

Årsopgørelse

(14) Indeholdt A-skat 90.000

(15) Udbytteskat af aktieindkomst over

progressionsbundbeløbet: 30 pct. af (6) 5.190

(16) Tab af unoterede aktier (13) 30.000

(17) I alt forskudsskat (14)+(15)+(16) 125.190

(18) Beregnet skat (7)+(8) 111.920

(19) Overskydende skat: (17)-(18) 13.270

---------------------------------------------------------------------

8.5.3. Negativ aktieindkomst

Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skatteværdi på 30/25

pct. af beløb, der ikke overstiger 32.700 kr. (1994), og med 40 pct. af et

eventuelt overskydende beløb. Den negative skatteværdi modregnes i den

skattepligtiges slutskatter, og et eventuelt overskydende skattebeløb

fremføres til modregning i slutskatterne for de fem efterfølgende indkomstår.

Modregning i slutskatten foretages fortrinsvis i de almindelige skatter med

de beregnede skatteværdier.

8.5.4. Samlevende ægtefæller

Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel

uudnyttet del af progressionsbundbeløbet overføres til den anden ægtefælle.

Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles aktieindkomst udgør mellem 0 og

32.700 kr. (1994), forhøjes den anden ægtefælles progressionsbundbeløb med

differencen mellem 32.700 kr. og den førstnævnte ægtefælles aktieindkomst.

Hvis den ene ægtefælles aktieindkomst er negativ, men nominelt lavere end

den anden ægtefælles positive aktieindkomst, modregnes det negative beløb i

den anden ægtefælles positive aktieindkomst, og den anden ægtefælle har

derudover to progressionsbundbeløb.

Hvis den ene ægtefælle har negativ aktieindkomst, der nominelt overstiger

den anden ægtefælles positive aktieindkomst, foretages først modregning. Af

det negative nettobeløb beregnes herefter negativ skat på 30/25 pct. af

beløb, der ikke overstiger 65.400 kr. (1994), og 40 pct. af et eventuelt

overskydende beløb.

Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles beløbet på 65.400 kr.

forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i

den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et

resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter, herunder

ægtefællens skatter.

Eksempel 8.5.4. Beregning af skatteværdi af negativ aktieindkomst.

1994

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Aktieindkomst -100.000 0

(2) Progressionsbundbeløb 32.700 32.700

(3) Uudnyttet progressionsbundbeløb 0 32.700

(4) Overført progressionsbundbeløb

fra ægtefællen 32.700 0

(5) Negativ aktieindkomst mindre end

progressionsbeløbet -((2)-(3)+(4)) -65.400 0

(6) Negativ aktieindkomst større end

progressionsbeløbet (1)+(2)-(3)+(4) -34.600 0

Skatteværdi af negativ aktieindkomst

(7) Negativ aktieindkomst beregnet

med 30 pct. skatteværdi:

30 pct. af (5) -19.620,00

(8) Negativ aktieindkomst beregnet

med 40 pct. skatteværdi:

40 pct. af (6) -13.840,00

(9) Negativ aktieskat til modregning

eller fremførsel (7)+(8) -33.460,00

---------------------------------------------------------------------

9. Kommunale indkomstskatter Kommunal og amtskommunal

indkomstskat samt kirkelige afgifter beregnes med den for indkomståret

gældende beskatningsprocent i skattekommunen. Det vil sige den kommune, hvor

den skattepligtige har bopæl den 5. september i året forud for indkomståret.

Pligten til at betale kirkeskat til folkekirken omfatter kun medlemmer af

folkekirken.

Beskatningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter er den

skattepligtige indkomst.

9.1. Landsgennemsnitlige skatteprocenter

De kommunale skatteprocenter fastlægges i oktober måned i året forud for

indkomståret. For indkomståret 1994 er de landsgennemsnitlige

skatteprocenter:

Eksempel 9.1. Landsgennemsnitlige kommunale skatte procenter.

1994.

---------------------------------------------------------------------

Pct.

---------------------------------------------------------------------

Gennemsnitlig kommunal skatteprocent 20,9

Gennemsnitlig amtskommunal skatteprocent 8,6

Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7

Samlet gennemsnitlig kommunal skatteprocent 30,2

---------------------------------------------------------------------

Anm.: Procenterne angiver de budgetterede indkomstskatter i pct. af det

samlede kommunale udskrivningsgrundlag inkl. København og Frederiksberg.

I det følgende er i cirkulærets eksempler (hvor ikke andet er angivet)

anvendt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 30,2 pct. for

indkomståret 1994.

Lægges hertil bundskatteprocenten på 14,5, bliver den samlede

beskatningsprocent for skattepligtig indkomst i en gennemsnitskommune 44,7

pct. i 1994.

Hvor der i cirkulæret tales om en skatteprocent på ca. 44,7 pct., betyder

det, at skatteprocenten varierer omkring 44,7 pct. med variationerne i

skatteprocenterne.

Begrænset skattepligtige betaler kommunal og amtskommunal indkomstskat med

den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale beskatningsprocent for det

pågældende indkomstår, nedrundet til nærmeste hele procent. For indkomståret

1994 er procenten 29.

10. Skatteberegning

Nedenfor vises skatteberegningen for det ægtepar, hvis indkomstopgørelse

blev foretaget i eksempel 7.

Eksempel 10. Eksempel på skatteberegning for ægtepar. 1994.

(Indkomstopgørelsen er foretaget i eksempel 7).

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst 370.000 120.000

(2) Kapitalindkomst -31.000 1.000

(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 16.700 12.500

(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) 322.300 108.500

(5) Aktieindkomst til 40 pct. beskatning 34.600 0

(6) Aktieindkomst under

progressionsgrænsen, hvori der

ikke er indeholdt udbytteskat

(65.400 kr. - 30.000 kr.) 35.400

Skatteberegning

(7) Bundskat § 6

14,5 pct. af skattepligtig indkomst (4) 46.733,50 15.732,50

(8) Mellemskat § 6 a

4,5 pct. af summen af personlig

indkomst og kapitalindkomst i det

omfang summen overstiger 130.000 kr.

(260.000 kr. for ægtefællerne

tilsammen)

Æ 1: 4,5 pct. af ((1)+(2)-130.000 kr.

-9.000 kr.*) 9.000,00

Æ 2: 4,5 pct. af ((1)+(2)-130.000 kr.) 0,00

(9) Topskat § 7 inkl. nedslag for

skråt skatteloft

12,5 pct. af summen af personlig

indkomst og positiv nettokapital-

indkomst over 20.000 kr.

(40.000 kr. for ægtepar) i det

omfang summen overstiger 234.900 kr.

Nedslag efter skråt skatteloft

§ 19, stk. 1 (14,5 + 4,5 + 12,5

+ 5 + 29,5-65) pct. = 1,0 pct.

Æ 1: (12,5 pct. - 1,0 pct.) af

((1)-234.900 kr.) 15.536,50

Æ 2: (12,5 pct. - 1,0 pct.) af

((1)-234.900 kr.) 0,00

(10) »6 pct.-skat« § 8

5 pct. af personlig indkomst over

173.100 kr. (346.200 kr. for

ægtefællerne tilsammen)

Æ 1: 5 pct. af ((1)-173.100 kr.

- 53.100 kr.**)) 7.190,00

Æ 2: 5 pct. af ((1)-173.100 kr.) 0,00

(11) Aktieskat § 8 a

40 pct. af aktieindk. over

progressionsbundbeløbet

Æ 1: 40 pct. af (5) 13.840,00

Æ 2: 40 pct. af (5) 0,00

(12) Kommuneskat

30,2 pct. af skattepligtig

indkomst (4) 97.334,60 32.767,00

(13) Samlet skat før personfradrag

(7) + (8) + (9) + (10) + (11) +

(12) 189.634,60 48.499,50

(14) Personfradrag

Skatteværdien udgør

(14,5+30,2) pct. = 44,7 pct. af

29.300 kr. 13.097,10 13.097,10

(15) Samlet skat (13)-(14) 176.537,50 35.402,40

(16) Skat af aktieindkomst under

progressionsbundbeløbet:

30 pct. af (6) 10.620,00 0,00

---------------------------------------------------------------------

*) Uudnyttet bundfradrag på 9.000 kr. (130.000 kr. - 121.000 kr.) er

overført fra Æ 2 til Æ 1. ) Uudnyttet bundfradrag på 53.100 kr. (173.100 kr.

- 120.000 kr.) er overført fra Æ 2 til Æ 1.

D. Personfradrag (§§ 9 - 12)

11.1. Fuldt skattepligtige

Der gives personfradrag ved skatteberegningen, idet de beregnede skatter

nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jf. § 9. De beregnede

indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter

nedsættes efter § 12 hver for sig med en procentdel af personfradraget.

I 1983 indførtes et todelt personfradrag, således at personfradraget ved

beregning af statsindkomstskat var højere end personfradraget ved beregning

af kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkeskat.

Fra og med indkomståret 1994 anvendes ens personfradrag ved alle

skatteberegninger. Grundbeløbet for personfradrag til personer, der er fyldt

18 år eller har indgået ægteskab, udgør 23.700 kr. Efter regulering udgør

personfradraget i 1994 29.300 kr.

De særlige regler om personfradrag til pensionister er ophævet i

forbindelse med en omlægning af de sociale pensioner, jf. herom punkt 3.2.2.

Personer, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har

indgået ægteskab, har et personfradrag med et grundbeløb på 17.000 kr., der

efter regulering udgør 21.100 kr. i 1994.

Der gives ikke personfradrag ved beregningen af skat af indkomst, der er

omfattet af 30 pct.-beskatning efter kildeskattelovens § 48 E (forskere og

andre nøglemedarbejdere). Om denne beskatningsform henvises til cirkulære nr.

9 af 15. januar 1993 til kildeskatteloven.

Eksempel 11.1. Skatteværdi af personfradrag. Gennemsnitskommune

1994.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Skatteværdien af personfradraget beregnes

med beskatningsprocenterne for bundskatten

til staten og de kommunale skatter

1. Skatteværdi af almindeligt personfradrag:

(14,5 + 30,2) pct. af 29.300 kr 13.097,10

2. Skatteværdi af personfradrag for børn og

unge under 18 år:

(14,5 + 30,2) pct. af 21.100 kr 9.431,70

---------------------------------------------------------------------

11.1.1. Samlevende ægtefæller

Hvis en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets

udløb, efter modregning af skatteværdier af personfradragene i egne

indkomstskatter har uudnyttede skatteværdier, omregnes disse til

fradragsbeløb og overføres til ægtefællen. Her beregnes skatteværdierne med

ægtefællens egne skatteprocenter, og der foretages en lignende modregning som

ovenfor anført. Et herefter uudnyttet personfradrag kan ikke fremføres til

anvendelse i efterfølgende indkomstår.

11.1.2. Skatteværdi

Skatteværdien af personfradraget ved beregning af indkomstskat til staten

beregnes med skattesatsen i § 6 for bundskatten til staten. Den således

beregnede skatteværdi modregnes i bundskatten og eventuelt i mellemskatten,

topskatten, »6 pct.-skatten« og skat af aktieindkomst over

progressionsbundbeløbet i § 8 a (i nævnte rækkefølge).

De kommunale indkomstskatter nedsættes med skatteværdien af

personfradraget beregnet med de kommunale skatteprocenter og

kirkeskatteprocenten for medlemmer af folkekirken.

Hvis skatteværdien af personfradraget ved beregning af henholdsvis

indkomstskat til staten og de kommunale indkomstskatter overstiger det

beregnede skattebeløb, anvendes den uudnyttede del af skatteværdien til

nedsættelse af de øvrige indkomstskatter.

11.2. Begrænset skattepligtige

Begrænset skattepligtige personer er berettiget til personfradrag ved

skatteberegningen efter tilsvarende regler, som gælder for fuldt

skattepligtige personer. For enkelte arter af indkomst, der er omfattet af

den begrænsede skattepligt, indrømmes der dog ikke personfradrag.

Der gives således ikke personfradrag ved begrænset skattepligt af indkomst

omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a (visse godtgørelser for

medlemsskab af bestyrelser m.v.), litra e (visse understøttelser), litra g

(andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en

nettoindkomst for erhververen), litra h (vederlag til personer, der stilles

til rådighed for arbejde her i landet) og litra i (vederlag til fraflyttede

tidligere virksomhedsindehavere m.v.)

Der gives heller ikke personfradrag ved beregning af skat af indkomst, der

er omfattet af reglerne om 30 pct.-beskatning af bruttoindtægten i

kildeskattelovens § 48 C (visse søfolk m.v.). Der henvises til cirkulære nr.

144 af 30. november 1988 om sømandsfradragsloven.

Er et ægtepar begge begrænset skattepligtige, får ægtefællerne hver sit

personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet

personfradrag mellem ægtefæller, jfr. personskattelovens § 10, stk. 3,

forudsætter derimod efter kildeskattelovens § 4, stk. 6, at de begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

For begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, (lønmodtagere) er der i stedet mulighed

for fradrag efter ligningslovens § 9 F.

11.3. Nedsættelse ved sociale ydelser

Personskattelovens § 11, hvorefter personfradraget blev nedsat i det

omfang, den skattepligtige modtog kontanthjælp og visse andre sociale

ydelser, er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1994. Ophævelsen er

en følge af, at kontanthjælpen er omlagt til en skattepligtig bruttoydelse.

Der henvises herom til punkt 3.2.1.

E. Underskud (§§ 13 - 13a)

12. Underskudsregler generelt

Personskattelovens § 13, stk. 1-4, omhandler reglerne om underskud i

skattepligtig indkomst og personlig indkomst for henholdsvis enlige og gifte

skattepligtige.

Om underskud i aktieindkomst henvises til § 8 a, stk. 5-6, og punkt 8.5.3.

Om underskud, når en ægtefælle har udenlandsk indkomst, henvises til punkt

19.3.

Om de særlige underskudsregler for udlejningsvirksomhed og virksomhed, der

drives i anpartsform, henvises til punkt 20.3.2.

Om underskud fra virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen,

henvises til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven,

punkt 118-129, samt til punkt 12.4.

I det følgende gennemgås i punkt 12.1. og 12.1.1. underskud i

skattepligtig indkomst for henholdsvis enlige og samlevende ægtefæller, i

punkt 12.2. og 12.2.1. underskud i personlig indkomst for henholdsvis enlige

og samlevende ægtefæller, i punkt 12.3. prioriteringen mellem de 5

efterfølgende indkomstår, i punkt 12.4. virksomhedsunderskud, i punkt 12.5.

underskudsreglerne vedrørende særlig indkomst, og i punkt 12.6. beskrives,

hvordan der forholdes, når en skattepligtig har flere typer af underskud

samtidig. Endelig omtales underskudsreglerne ved akkord og gældssanering i

punkt 12.7.

12.1. Underskud i skattepligtig indkomst

Underskud i skattepligtig indkomst skal efter § 13, stk. 1, så vidt muligt

modregnes med skatteværdien i mellem-, top- og »6 pct.«-skatterne

samt skat af aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i § 8 a.

Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra

skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af

bundskattesatsen samt satserne for de kommunale og amtskommunale skatter og

(for medlemmer af folkekirken) kirkelige afgifter. Et fremført underskud i

den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af

skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det uudnyttede underskud helt eller

delvist udlignes i de øvrige beregnede skatter.

Hvis skatteværdien af underskuddet er mindre end summen af de nævnte

skatter, foretages modregningen i den nævnte rækkefølge.

Modregningen sker, før disse skatter eventuelt bliver nedsat med

skatteværdien af personfradrag.

Hvis der efter modregningen er en overskydende negativ skatteværdi,

omregnes denne til negativ skattepligtig indkomst, der kan fremføres til de 5

følgende indkomstår.

I de enkelte indkomstår fratrækkes underskuddet først i den skattepligtige

indkomst. Hvis der herefter er et resterende underskud, omregnes det til

skatteværdi og fratrækkes i årets beregnede mellem-, top- og »6

pct.«-skatter samt skat af aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i

§ 8 a. Modregningen i de nævnte skatter sker i den nævnte rækkefølge.

Eksempel 12.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Enlig

skatteyder.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Underskudsår

Indkomstopgørelse 1994

(1) Personlig indkomst 350.000

(2) Kapitalindkomst -450.000

(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000

(4) Skattepligtig indkomst (underskud) (1)+(2)-(3) -110.000

Skatteberegning 1994

(5) Topskat inkl. nedslag for skråt skatteloft:

(12,5 pct. - 1,0 pct.) af ((1) - 234.900 kr.) 13.236,50

(6) »6 pct.-skat«:

5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 8.845,00

(7) Skat efter §§ 6a, 7, 8 og 8a, stk. 2, før

modregning af underskud (5)+(6) 22.081,50

De beregnede skatter, i alt 22.081,50 kr.,

nedsættes med skatteværdien af underskuddet

(8) Skatteværdi af underskud:

Skatteværdien af underskuddet beregnes

med beskatningsprocenterne for bundskatten

til staten og de kommunale skatter

(14,5 pct.+30,2 pct.) = 44,7 pct. af (4) -49.170,00

(9) Resterende skatteværdi af underskud (7)+(8) 27.088,50

Resterende skatteværdi af underskud

omregnes til negativ skattepligtig indkomst

og fremføres til 1995

(10) Negativ skattepligtig indkomst (underskud)

til fremførsel: ((9) x 100 / 44,7 pct.) -60.601

Personen betaler ikke skat for 1994

Fremførselsår

Indkomstopgørelse 1995

(11) Personlig indkomst 350.000

(12) Kapitalindkomst -250.000

(13) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000

(14) Skattepligtig indkomst før modregning af

fremført negativ skattepligtig indkomst

(11)+(12)-(13) 90.000

(15) Fremført negativ skattepligtig indkomst

fra 1994 (10) -60.601

(16) Skattepligtig indkomst efter modregning

(14)+(15) 29.399

Skatteberegning 1995

(17) Bundskat:

13 pct. af (16) 3.821,87

(18) Topskat inkl. nedslag for skråt skatteloft:

(13,5 pct.-0,5 pct.) af ((11) - 234.900 kr.) 14.963,00

(19) »6 pct.«-skat:

3 pct. af ((11) - 173.100 kr.) 5.307,00

(20) Samlet kommuneskat:

30,2 pct. af (16) 8.878,50

(21) Skatteværdi af personfradrag:

(13,0 pct. + 30,2 pct.) af 29.300 kr. 12.657,60

(22) Samlet skat 1995 (17)+(18)+(19)+(20)-(21) 20.312,77

---------------------------------------------------------------------

Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser i 1994-niveau.

12.1.1. Samlevende ægtefæller

Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der lever sammen med en

ægtefælle ved indkomstårets udløb.

Efter § 13, stk. 2, skal underskud i skattepligtig indkomst modregnes med

skatteværdien i den skattepligtiges øvrige beregnede skatter for det

pågældende indkomstår efter samme regler som de ovenfor under punkt 12.1.

beskrevne.

Hvis der efter denne modregning er en overskydende negativ skatteværdi,

skal denne omregnes til negativ skattepligtig indkomst og modregnes i den

anden ægtefælles positive skattepligtige indkomst for samme indkomstår. I det

omfang sådan modregning ikke kan ske, modregnes skatteværdien af det

uudnyttede underskud i ægtefællens øvrige beregnede skatter i den i punkt

12.1. nævnte rækkefølge.

Hvis der efter disse modregninger fortsat resterer et uudnyttet underskud,

omregnes dette og fremføres til de 5 følgende indkomstår. I hvert af disse

indkomstår foretages der modregning efter de ovenfor beskrevne regler, hvis

den skattepligtige fortsat er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets

udløb, og efter reglerne i punkt 12.1., hvis den skattepligtige er blevet

enlig.

Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og tilbage

sker som beskrevet i punkt 12.1. Skal skatteværdi af underskud modregnes hos

den anden ægtefælle, beregnes skatteværdien med denne ægtefælles

skatteprocenter. Ægtefæller kan f.eks. have forskellige skatteprocenter, hvis

de bor i hver sin kommune (- de kan godt alligevel være samlevende i

skattemæssig forstand -), eller hvis kun den ene er medlem af folkekirken.

Eksempel 12.1.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Ægtepar.

(Samlevende ved indkomstårets udgang).

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Underskudsår

Indkomstopgørelse 1994

(1) Personlig indkomst 350.000 200.000

(2) Kapitalindkomst -450.000 -150.000

(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000 20.000

(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) -110.000 30.000

Skatteberegning 1994

(5) Topskat inkl. nedslag for skråt

skatteloft:

(12,5 pct. - 1,0 pct.) af

((1) - 234.900 kr.) 13.236,50 0,00

(6) »6 pct.-skat«:

5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 8.845,00 1.345,00

(7) Skat efter §§ 6a, 7, 8 og 8a,

stk. 2, før modregning af

underskud (5)+(6) 22.081,50 1.345,00

Egne beregnede skatter, i alt

22.081,50 kr., nedsættes med

skatteværdien af underskuddet

(8) Skatteværdi af underskud:

Skatteværdien af underskuddet

beregnes med beskatnings-

procenterne for bundskatten

til staten og de kommunale

skatter (14,5 pct. + 30,2 pct.)

= 44,7 pct. af (4) -49.170,00

(9) Resterende skatteværdi af

underskud: (7)+(8) -27.088,50

Resterende skatteværdi af underskud

omregnes til negativ skattepligtig

indkomst og modregnes i ægtefællens

skattepligtige indkomst

(10) Skattepligtig indkomst (4) 30.000

(11) Underskud, omregnet

((9) x 100 / 44,7 pct.) -60.601

(12) Resterende underskud: (10)+(11) -30.601

Resterende underskud omregnes til

skatteværdi og modregnes i

ægtefællens beregnede skatter

efter §§ 6a, 7, 8 og 8a, stk. 2

(13) Skatteværdi af resterende

underskud:

44,7 pct. af (12) -13.678,65

(14) Ægtefællens beregnede skatter (7) 1.345,00

(15) Resterende skatteværdi af

underskud: (13)+(14) -12.333,65

Resterende skatteværdi af

underskuddet omregnes til

negativ skattepligtig indkomst

og fremføres til 1995

(16) Negativ skattepligtig

indkomst (underskud) til

fremførsel: ((15) x 100 /

44,7 pct.) -27.592

Ægtefællerne betaler ikke skat for 1994

Fremførselsår

Indkomstopgørelse 1995

(17) Personlig indkomst 300.000 180.000

(18) Kapitalindkomst -200.000 -100.000

(19) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000 20.000

(20) Skattepligtig indkomst før

modregning af fremført negativ

skattepligtig indkomst fra

1994 (17)+(18)-(20) 90.000 60.000

(21) Fremført negativ skattepligtig

indkomst fra 1994 (16) -27.592 0

(22) Skattepligtig indkomst efter

modregning (20)+(21) 62.408 60.000

Skatteberegning 1995

(23) Bundskat:

13 pct. af (22) 8.113,04 7.800,00

(24) Topskat inkl. nedslag for

skråt skatteloft:

(13,5 pct. - 0,5 pct.) af

((17) - 234.900 kr.) 8.463,00 0,00

(25) »6 pct.-skat«:

3 pct. af ((17) - 173.100 kr.) 3.807,00 207,00

(26) Samlet kommuneskat:

30,2 pct. af (22) 18.847,22 18.120,00

(27) Skatteværdi af personfradrag:

(13,0 pct. + 30,2 pct.) af

29.300 kr. 12.657,60 12.657,60

(28) Samlet skat 1995 (23)+(24)+(25)+

(26)-(27) 26.572,66 13.469,40

---------------------------------------------------------------------

Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser i 1994-niveau.

12.2. Underskud i personlig indkomst

Underskud i personlig indkomst skal efter § 13, stk. 3, modregnes i

eventuel positiv kapitalindkomst, før der beregnes mellem- og topskat.

Et herefter resterende underskud kan fremføres til de 5 følgende

indkomstår.

I de enkelte indkomstår modregnes underskuddet først i kapitalindkomst og

derefter i personlig indkomst før beregningen af mellem-, top- og »6

pct.«-skat.

Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter således ikke den

skattepligtige indkomst i fremførselsårene, men har alene betydning for

beregningen af mellem-, top- og »6 pct.«-skatterne.

Eksempel 12.2. Underskud i personlig indkomst. Enlig skatteyder.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Underskudsår

Indkomstopgørelse 1994

(1) Personlig indkomst -150.000

(2) Kapitalindkomst 60.000

(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000

(4) Skattepligtig indkomst (underskud) (1)+(2)-(3) -100.000

Negativ personlig indkomst modregnes i positiv

kapitalindkomst i indkomståret

(5) Negativ personlig indkomst til fremførsel

(1)+(2) -90.000

(Der bliver ikke beregnet skatter, hvori der kan

modregnes skatteværdi af negativ skattepligtig

indkomst i 1994)

Der betales ikke indkomstskat for 1994

Fremførselsår

Indkomstopgørelse 1995

(6) Personlig indkomst 200.000

(7) Kapitalindkomst 80.000

(8) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000

(9) Skattepligtig indkomst før modregning af

negativ skattepligtig indkomst fra 1994

(6)+(7)-(8) 270.000

(10) Fremført negativ skattepligtig indkomst (4) -100.000

(11) Skattepligtig indkomst efter modregning (9)+(10) 170.000

Negativ personlig indkomst modregnes i positiv

kapitalindkomst og herefter i positiv personlig

indkomst

(12) Fremført negativ personlig indkomst (5) -90.000

(13) Kapitalindkomst (7) 80.000

(14) Modregnet negativ personlig indkomst -80.000

(15) Resterende negativ personlig indkomst

fra året før (12)-(14) -10.000

(16) Personlig indkomst (6) 200.000

(17) Personlig indkomst efter modregning (16)+(15) 190.000

(18) Kapitalindkomst efter modregning (13)+(14) 0

Skatteberegning 1995

(19) Bundskat:

13 pct. af (11) 22.100,00

(20) Mellemskat:

5 pct. af 60.000 kr. ((17)+(18) - 130.000 kr.) 3.000,00

(21) »6 pct.-skat«:

3 pct. af 16.900 kr. ((17) - 173.100 kr.) 507,00

(22) Samlet kommuneskat:

30,2 pct. af (11) 51.340,00

(23) Skatteværdi af personfradrag: (13,0 pct. +

30,2 pct.) af 29.300 kr. 12.657,60

(24) Samlet skat 1995 (19)+(20)+(21)+(22)-(23) 64.289,40

---------------------------------------------------------------------

Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser i 1994-niveau.

12.2.1. Samlevende ægtefæller

Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der lever sammen med en

ægtefælle ved indkomstårets udløb.

Efter § 13, stk. 4, skal negativ personlig indkomst så vidt muligt

fradrages i den anden ægtefælles positive personlig indkomst. Et overskydende

negativt beløb skal derefter modregnes i ægtefællernes samlede positive

kapitalindkomst i indkomståret. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst,

modregnes der fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst, og først

derefter i den anden ægtefælles kapitalindkomst. Herefter beregnes

ægtefællernes mellem-, top- og »6 pct.«-skatter.

Et herefter resterende underskud kan fremføres til de 5 følgende

indkomstår.

I de enkelte indkomstår modregnes underskuddet først i ægtefællernes

samlede positive kapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges personlige

indkomst og til sidst i den anden ægtefælles personlige indkomst.

Eksempel 12.2.1. Underskud i personlig indkomst. Ægtepar.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2

Kr. Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Underskudsår

Indkomstopgørelse 1994

(1) Personlig indkomst -150.000 90.000

(2) Kapitalindkomst 60.000 -40.000 20.000

(3) Fradrag i skattepligtig

indkomst 10.000 10.000

(4) Skattepligtig indkomst

(1)+(2)-(3) -100.000 40.000

Negativ personlig indkomst

modregnes i underskudsåret

først i ægtefællens

personlige indkomst og

herefter i ægtefællernes

samlede kapitalindkomst

(5) Personlig indkomst (1) -150.000 90.000

(6) Modregnet negativ

personlig indkomst 90.000 -90.000

(7) Negativ personlig

indkomst til rest (5)+(6) -60.000 0

(8) Ægteparrets samlede

kapitalindkomst (2) 20.000

(9) Negativ personlig

indkomst til fremførsel

(7)+(8) -40.000

(10) Negativ skattepligtig

indkomst modregnes i

ægtefællens

skattepligtige indkomst

(Æ1 (4)+Æ2 (4)) -60.000 0

(Der bliver ikke

beregnet skatter,

hvori der kan

modregnes skatteværdi

af negativ skattepligtig

indkomst i 1994)

(11) Negativ skattepligtig

indkomst til

fremførsel (10) -60.000

Ægtefællerne betaler ikke

skat for 1994

Fremførselsår

Indkomstopgørelse 1995

(12) Personlig indkomst 200.000 90.000

(13) Kapitalindkomst 40.000 -10.000 30.000

(14) Fradrag i skattepligtig

indkomst 10.000 10.000

(15) Skattepligtig indkomst

før modregning af

negativ skattepligtig

indkomst fra 1994

(12)+(13)-(14) 230.000 70.000

(16) Fremført negativ

skattepligtig indkomst

(11) -60.000 0

(17) Skattepligtig indkomst

efter modregning

(15)+(16) 170.000 70.000

I fremførselsåret modregnes

negativ personlig indkomst

først i samlet positiv

kapitalindkomst og herefter

i positiv personlig indkomst

(18) Fremført negativ

personlig indkomst (9) -40.000

(19) Ægteparrets samlede

kapitalindkomst (13) 30.000

(20) Resterende negativ

personlig indkomst

(18)+(19) -10.000

(21) Personlig indkomst

1995 (12) 200.000

(22) Personlig indkomst

efter modregning

(20)+(21) 190.000 90.000

(23) Kapitalindkomst efter

modregning (13) - (19) 10.000 -10.000

Skatteberegning 1995

(24) Bundskat:

13 pct. af (17) 22.100,00 9.100,00

(25) Mellemskat:

5 pct. af ((22)+(23)

-130.000 kr.

-50.000 kr.*) 1.000,00 0,00

(26) Samlet kommuneskat:

30,2 pct. af (17) 51.340,00 21.140,00

(27) Skatteværdi af

personfradrag:

(13,0 pct. + 30,2 pct.)

af 29.300 kr. 12.657,60 12.657,60

(28) Samlet skat 1995

(24)+(25)+(26)-(27) 61.782,40 17.582,40

---------------------------------------------------------------------

Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser m.v. i 1994-niveau.

*) Uudnyttet bundfradrag på 50.000 kr. (130.000 kr. - 80.000 kr.) er

overført fra Æ2 til Æ1.

12.3. Prioritering mellem de 5 efterfølgende indkomstår

For alle typer af underskud gælder, at underskud kun kan fremføres til

modregning i et senere indkomstår, hvis - og i det omfang - det ikke har

været muligt at modregne underskuddet i et tidligere indkomstår.

Underskud, der er opstået før det indkomstår, hvori den skattepligtige

indgår ægteskab, kan fremføres til modregning hos ægtefællen, forudsat at

ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvori modregningen

foretages.

12.4. Virksomhedsunderskud

Underskud i en virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen, behandles

efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 13. Der henvises herom til

cirkulære nr. 21 af 9. decem-ber 1986 om virksomhedsskatteloven, punkt

118-129.

Et virksomhedsunderskud, der ikke er udnyttet ved modregning i opsparet

overskud i virksomheden, i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles

samlede positive nettokapitalindkomst eller i personlig indkomst hos den

skattepligtige og en eventuel ægtefælle, kan derefter modregnes i

aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i personskattelovens § 8 a for

samme indkomstår hos den skattepligtige og eventuelt hos ægtefællen. Kun et

resterende underskud fremføres i så fald til de følgende indkomstår.

Modregningen er frivillig, og den skattepligtige kan derfor i stedet vælge at

betale aktieindkomstskatten og fremføre underskuddet til fradrag i

virksomhedsindkomst i de 5 følgende indkomstår.

Disse modregningsregler svarer til reglerne om modregning af

virksomhedsunderskud i særlig indkomst, jf. cirkulære nr. 21 af 9. december

1986 om virksomhedsskatteloven, punkt 126.

Underskud i en virksomhed, der ikke omfattes af virksomhedsordningen,

herunder også virksomheder, for hvilke kapitalafkastordningen anvendes,

behandles efter reglerne i personskattelovens § 13, jf. punkt 12.1-3.

Anvender den skattepligtige kapitalafkastordningen, skal den

skattepligtige for indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst

fra pligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før

fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens

§ 22 b, stk. 1, og efter fradrag af kapitalafkast er negativ, indtægtsføre

henlæggelser til konjunkturudligning svarende til underskuddet, jf.

virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6.

12.5. Særlig indkomst

12.5.1. Underskud i særlig indkomst

Efter reglen i lov om særlig indkomstskat m.v., § 9, stk. 3, kan negativ

særlig indkomst fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst. Den negative særlige indkomst kan fradrages, selv om den

skattepligtige almindelige indkomst derved bliver negativ. Den derved

opståede negative almindelige indkomst fremføres efter reglerne i

personskattelovens § 13, stk. 1, jf. punkt 12.1. Den negative særlige

indkomst kan derimod ikke selvstændigt fremføres til fradrag i særlig

indkomst for et efterfølgende indkomstår.

Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, fradrages negativ særlig indkomst ved opgørelsen af den

skattepligtiges egen skattepligtige indkomst. For underskuddet gælder

herefter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. punkt 12.1.1.

12.5.2. Underskud i kulbrinteindkomst

Underskud efter kulbrinteskattelovens § 11, stk. 2, fragår i skattepligtig

indkomst efter samme regler som negativ særlig indkomst.

12.5.3. Modregning i særlig indkomst

Efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., § 9, stk. 4, kan en

skattepligtig, hvis underskud i skattepligtig almindelig indkomst ikke er

modregnet i årets beregnede skatter efter personskattelovens § 13, stk. 1, 1.

pkt., eller modregnet hos en ægtefælle efter § 13, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

vælge at modregne underskuddet i sin egen særlige indkomst og eventuelt

tillige i ægtefællens særlige indkomst for det pågældende indkomstår.

I det omfang der resterer et underskud i skattepligtig indkomst efter

modregning i skattepligtig særlig indkomst, skal dette underskud fremføres

efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1 eller 2.

Modregningen af negativ skattepligtig indkomst i særlig indkomst er

valgfri. Den skattepligtige kan vælge i stedet at betale den særlige

indkomstskat og at fremføre underskuddet til de 5 følgende indkomstår.

Underskud i skattepligtig indkomst, der er fremført fra tidligere indkomstår

efter personskattelovens § 13, stk. 1 eller 2, kan, hvis det ikke fuldt ud er

modregnet i det indkomstår, hvortil det gamle underskud er fremført,

ligeledes modregnes i positiv særlig indkomst efter reglerne i lov om særlig

indkomstskat § 9, stk. 4.

Underskud i personlig indkomst kan ikke modregnes i positiv særlig

indkomst.

Om mulighederne for at modregne underskud i virksomhedsordningen i positiv

særlig indkomst henvises til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om

virksomhedsskatteloven, punkt 126.

12.6. Flere underskud

Hvis en skattepligtig har flere underskud, skal underskuddene modregnes i

nedenstående rækkefølge:

a) Årets virksomhedsunderskud.

b) Virksomhedsunderskud fra tidligere indkomstår.

c) Årets negative personlige indkomst.

d) Negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår.

e) Årets negative særlige indkomst.

f) Årets negative skattepligtige indkomst.

g) Negativ skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår.

12.6.1. Virksomhedsunderskud

12.6.1.1. Virksomhedsordningen

Underskud i en virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen, modregnes

efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 13. Først udlignes årets

virksomhedsunderskud, dernæst fremført virksomhedsunderskud fra tidligere

indkomstår. Modregningen har virkning for opgørelsen af kapitalindkomsten og

den personlige indkomst og dermed tillige for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Hvis virksomhedsunderskuddet helt har udlignet

ægtefællernes positive nettokapitalindkomst og personlige indkomst, kan den

skattepligtige indkomst for begge ægtefæller blive negativ på grund af

fradragsberettigede udgifter uden for virksomheden. Endvidere vil et

virksomhedsunderskud i den ene ægtefælles virksomhed, hvis ægtefællerne har

en positiv nettokapitalindkomst, der er placeret hos den anden ægtefælle,

bl.a. bevirke, at virksomhedsunderskuddet også i relation til den

skattepligtige indkomst fragår i sidstnævnte ægtefælles skattepligtige

indkomst, før en eventuel rest af virksomhedsunderskud fragår i førstnævnte

ægtefælles skattepligtige indkomst og personlige indkomst.

12.6.1.2. Kapitalafkastordningen

Underskud i en virksomhed, der omfattes af kapitalafkastordningen,

behandles efter reglerne i personskattelovens § 13.

I det omfang, den skattepligtige har foretaget henlæggelser til

konjunkturudligning for tidligere indkomstår, skal den skattepligtige som

nævnt ovenfor i punkt 12.4. indtægtsføre henlæggelser til konjunkturudligning

svarende til underskuddet, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6.

For så vidt angår et resterende underskud henvises til punkt 12.6.2. om

negativ personlig indkomst.

12.6.2. Negativ personlig indkomst

Herefter skal indkomstårets negative personlige indkomst modregnes i det

omfang, der er positiv kapitalindkomst. Hvis den skattepligtige ikke er

enlig, sker modregningen først i den anden ægtefælles positive personlige

indkomst. Et herefter resterende underskud modregnes i ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst. Denne modregning har alene virkning for

opgørelsen af beregningsgrundlagene for mellem-, top- og »6

pct.«-skatterne.

Herefter modregnes negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår med

virkning alene for opgørelsen af beregningsgrundlagene for mellem,- top- og

»6 pct.«-skatterne, jf. også personskattelovens § 25 a om negativ

personlig indkomst fra indkomstårene 1989-93.

12.6.3. Negativ skattepligtig indkomst og negativ særlig indkomst

Dernæst modregnes indkomstårets negative skattepligtige indkomst med

tillæg af eventuel negativ særlig indkomst efter reglerne i

personskattelovens § 13, stk. 1 og 2.

Til sidst modregnes negativ skattepligtig indkomst fra tidligere

indkomstår.

12.7. Underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og

gældssanering

Hvis en person opnår tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering,

omfattes underskud af de særlige regler i personskattelovens § 13 a. Om

definitionen på en frivillig akkord henvises der til cirkulære nr. 68 af 20.

maj 1992 til konkursskatteloven, pkt. 29.

En akkord eller en gældssanering indebærer, at uudnyttede,

fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er

nedsat.

Nedsættelse kan ske, såvel af underskud, der stammer fra det år, hvori

tvangsakkord stadfæstes, frivillig akkord aftales, eller kendelse om

gældssanering er afsagt (gældsnedsættelsesåret) som af underskud fra

tidligere år, der ikke er udnyttet ved begyndelsen af gældsnedsættelsesåret.

Nedsættelsen af underskud fra gældsnedsættelsesåret har virkning for de

følgende år. Nedsættelse af underskud fra år forud for gældsnedsættelsesåret

har virkning for gældsnedsættelsesåret og de efterfølgende år.

Det afgørende år ved tvangsakkord og gældssanering er som anført det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering er

afsagt, dvs., hvis der ikke kæres før fristen for kære efter konkurslovens §

183 og §§ 202, 205, 212 og 216 er udløbet.

Gældens nedsættelse opgøres fuldt ud som forskellen mellem gældens

pålydende og det modtagnes værdi.

Underskuddet begrænses med gældseftergivelsen både i den skattepligtige

indkomst og i den personlige indkomst.

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller frivillig akkord er efter

kursgevinstlovens § 6 A ikke skattepligtig, medmindre gælden nedsættes til et

lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for

gældseftergivelsen. Hvis gældsfrigørelsen herefter medfører, at skyldneren

beskattes efter kursgevinstlovens regler, formindsker dette nedsættelsen af

underskuddet. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

skattepligtige indkomst, der stammer fra gældsfrigørelsen.

Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud

fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Hvis der er negativ skat fra aktieindkomst, nedsættes denne efter

tilsvarende regler. Gældseftergivelsen har i denne forbindelse en skatteværdi

på 40 pct. Hvis der er både negativ skat og underskud, nedsættes underskuddet

før den negative skat. Der anses kun så stor en del af

underskudsbegrænsningen for brugt, som svarer til underskuddet. Det gælder,

selv om underskudsbegrænsningen har virkning for både den skattepligtige

indkomst og den personlige indkomst.

12.7.1. Samlevende ægtefæller

Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, sker nedsættelsen af underskud i den skattepligtige

indkomst med virkning for det år, hvori akkorden opnås, inden underskuddet

overføres til fradrag i den anden ægtefælles indkomst.

Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til den anden

ægtefælle sker begrænsningen inden fradrag efter § 13, stk. 4, 1. pkt., i den

anden ægtefælles personlige indkomst.

I tilfælde hvor en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens underskuddet

fratrækkes hos den anden ægtefælle, der driver virksomheden, følger det af §

13 a, stk. 2, at gældseftergivelse, der ikke er anvendt til

underskudsnedsættelse hos ejerægtefællen, skal anvendes til

underskudsnedsættelse hos den anden ægtefælle.

For personer, der er omfattet af virksomhedsordningen, gælder

underskudsreglerne i virksomhedsskatteloven.

Herom henvises til punkt 118-129 i cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om

virksomhedsskatteloven og til pkt. 36 i cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 til

konkursskatteloven.

F. Formueskat (§§ 18 og 19a)

13. Beregning af formueskat

Formueskat betales efter personskattelovens § 18 af fuldt skattepligtige

personer og personer, der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra d og e (har indkomst med tilknytning til fast driftssted

her i landet eller fast ejendom her i landet). Derudover betaler dødsboer

efter de ovenfor nævnte personer formueskat, jf. om særregler for dødsboers

formueskat punkt 21.3.

For personer med kalenderårsregnskab beregnes formueskatten på grundlag af

den opgjorte skattepligtige formue pr. 31. december i indkomståret. Om

formueopgørelsen henvises til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om

ligningsloven, afsnit C.

Om forskudt indkomstår henvises til kildeskattelovens kapitel X.

Den skattepligtige formue opgøres i hele kroner.

Formueskatten udgør 1 pct. af den del af formuen, der overstiger et

bundfradrag på 1.580.500 kr. (1994).

13.1. Samlevende ægtefæller

For ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, og hvis

indkomstår har varet et helt år, beregnes formueskatten af den del af hver

ægtefælles skattepligtige formue, der overstiger bundfradraget.

Hvis den ene ægtefælles formue er mindre end bundfradraget, kan den

uudnyttede del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle.

Hvis den ene ægtefælles formue er negativ, kan den negative formue

modregnes i den anden ægtefælles positive formue.

Eksempel 13.1. Beregning af formueskat for ægtefæller.

Helårssamlevende. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Ligningsoplysninger

(1) Skattepligtig formue -100.000 3.500.000

Beregning af formueskat

(2) Overført negativ formue til

modregning 100.000 -100.000

(3) Skattepligtig formue efter

modregning (1)+(2) 0 3.400.000

(4) Bundfradrag 1.580.500 1.580.500

(5) Uudnyttet bundfradrag (4)-(3) 1.580.500 0

(6) Overført bundfradrag fra

ægtefællen (5) 0 1.580.500

(7) Beregningsgrundlag for

formueskat (3)-(4)+(5)-(6) 0 239.000

(8) Formueskat 1994: 1 pct. af (7) 0 2.390

---------------------------------------------------------------------

14. Nedslag i formueskat for hovedaktionæraktier

Efter personskattelovens § 19 a nedsættes formueskatten beregnet efter

skatteloftsnedslag med 60 pct. af den del, der kan henføres til

hovedaktionæraktier.

Formueskatten på hovedaktionæraktier beregnes som den del af den samlede

formueskat efter skatteloftsnedslag, der efter forholdet mellem den

skattemæssige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til

aktierne. Overstiger den skattemæssige værdi af aktierne den skattepligtige

formue, henføres hele formueskatten til aktierne. Nedslaget kan således ikke

overstige 60 pct. af formueskatten efter skatteloftsnedslaget. Nedslag i

statsindkomstskatten modregnes også i formueskatten før

hovedaktionærnedslaget.

Eksempel 14. Formueskattenedslag for hovedaktionæraktier. Enlig

skatteyder. 1994.

(Formueskat samt nedslag efter formueskatteloftet er beregnet i eksempel

16.1.)

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

(1) Skattepligtig formue 7.500.000

(2) Heraf formue vedr. hovedaktionæraktier 6.000.000

(3) Forholdsmæssig andel af formue, der

vedrører hovedaktionæraktier (2)/(1) x 100 80 pct.

I eksempel 16.1. er følgende beregnet:

(4) Beregnet formueskat før formueskattenedslag

(Eks. 16.1. (14)) 59.195,00

(5) Beregnet nedslag i formueskat (Eks. 16.1. (19)) 35.517,00

(6) Beregnet nedslag i statsindkomstskat (Eks. 16.1.

(21)) 5.683,00

(7) Formueskat efter samlet nedslag for

formueskatteloft (4)-(5)-(6) 17.995,00

Nedslag for hovedaktionæraktier

(8) Formueskat til nedslag for hovedaktionæraktier (7) 17.995,00

(9) Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier

(3)x(8) 14.396,00

(10) Nedslag for hovedaktionæraktier: 60 pct. af (9) 8.637,60

(11) Samlet formueskat (Eks. 16.1. (27)-(10)) 15.040,40

(12) Samlet skat 1994 (Eks. 16.1. (24)+(11)) 15.251,80

---------------------------------------------------------------------

14.1. Hovedaktionæraktier

Det er en betingelse, at der er tale om hovedaktionæraktier. Dette er

tilfældet, hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de sidste 5

år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet eller rådet over

mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt

ejet virksomhed til virksomhed i selskabsform, jf. lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, er 5-årsfristen dog udvidet til en 10-årsfrist.

Ved afgørelsen af, om en skattepligtig har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end halvdelen af

stemmeværdien i det pågældende selskab, skal der ses bort fra selskabets

beholdning af egne aktier, jf. eksempel 14.1. nedenfor.

Eksempel 14.1. Beregning af aktieandel for hovedaktionær.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Foreliggende oplysninger

(1) Aktiekapital i selskab 400.000

(2) Aktieselskabets beholdning af egne aktier 40.000

(3) Aktionærens beholdning af aktier i selskabet 90.000

Beregning af aktionærens aktieandel

Ved beregning af aktionærens andel af

aktiekapitalen ses der bort fra selskabets

beholdning af egne aktier

(4) Aktionærens andel af aktiekapitalen:

((3)/((1)-(2))) x 100 pct 25 pct.

Med en aktieandel på 25 pct. betragtes aktionæren

som hovedaktionær og omfattes af reglerne om

nedslag for hovedaktionæraktier ved beregning af

formueskatten

---------------------------------------------------------------------

14.1.1. Frister for aktiebesiddelse

5/10-års fristen regnes tilbage fra den 31. december i vedkommende

indkomstår (formueopgørelsestidspunktet). Ved forskudt indkomstår regnes med

det til den 31. december svarende opgørelsestidspunkt. Er der på

opgørelsestidspunktet gået mere end 5/10 år, siden en tidligere hovedaktionær

- eventuelt sammen med visse pårørende m.v., jf. nedenfor - rådede over

mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien,

gives der ikke længere nedslag i formueskatten for de resterende aktier.

Har den skattepligtige inden for de seneste 5/10 år før

opgørelsestidspunktet haft 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct.

af stemmeværdien, er det uden betydning, om der kun kortvarigt var tale om en

aktiebesiddelse af denne størrelse.

14.1.2. Pårørendes aktiebesiddelse

Selv om den skattepligtige ikke selv inden for de seneste 5/10 år har ejet

25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af

stemmerne, vil den skattepligtige i en række tilfælde kunne opnå nedslag som

hovedaktionær. Ved afgørelsen af, om reglerne for hovedaktionærer skal

anvendes, skal nemlig aktiebesiddelse inden for de seneste 5/10 år hos en

række af den skattepligtiges pårørende medregnes. Hvis den skattepligtige og

de pårørende på noget tidspunkt inden for fristen samtidig tilsammen besad

aktier i selskabet i det angivne omfang, vil aktierne være

hovedaktionæraktier.

Kredsen af pårørende, der kommer i betragtning, er:

Den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn

samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvori den

nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale

eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælles aktiebesiddelse inden for de sidste

5/10 år kan udløse nedslag, lægges der alene vægt på aktier, som ejes eller

har været ejet under ægteskabet.

Aktier, der har tilhørt den skattepligtiges nuværende ægtefælle inden for

de seneste 5 år, men som er solgt inden ægteskabets indgåelse, medregnes

således ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige er omfattet af reglen.

Tilsvarende gælder for ægtefæller til den øvrige personkreds. Aktier, som

tilhører en tidligere ægtefælle, tillægges ikke betydning, dersom ægteskabet

er ophørt på formueopgørelsestidspunktet.

Også aktier tilhørende fonde (og andre selvejende institutioner) skal

medregnes ved anvendelsen af hovedaktionærreglen, såfremt den skattepligtige

og eventuelt den nævnte personkreds har haft en bestemmende indflydelse over

fonden. Det må bero på en konkret vurdering af de objektive omstændigheder,

om der foreligger en sådan bestemmende indflydelse. Det kan f.eks. være

tilfældet, fordi den skattepligtige og hans nærmeste pårørende har flertallet

af bestyrelsesposterne i fonden. Det kan også være tilfældet, hvor stifteren

eller dennes nærmeste pårørende gennem fundatsen eller vedtægterne har

forbeholdt sig eller sine nært pårørende en bestemmende indflydelse på

fondens forhold.

Opregningen af personkredsen er udtømmende, således at aktier tilhørende

personer m.v., til hvem der ikke er den angivne tilknytning, ikke kan

medregnes.

Der kan kun opnås nedslag i forbindelse med aktier i selskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, dvs. her i landet hjemmehørende

registrerede aktie- og anpartsselskaber samt aktieselskabslignende selskaber.

14.2. Samlevende ægtefæller

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder

nedenstående for afgørelse af, hvorvidt en ægtefælles aktier er omfattet af

hovedaktionærreglen.

Ved afgørelsen af, om en gift person er omfattet af hovedaktionærreglen,

må der som hovedregel lægges vægt på den pågældendes egen aktiebesiddelse

sammen med aktiebesiddelsen hos pårørende til den pågældende.

En skattepligtig, som får aktier overdraget fra ægtefællen, vil imidlertid

indtræde i ægtefællens stilling ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger et

hovedaktionærforhold.

Hvis f.eks. manden, der er omfattet af hovedaktionærdefinitionen som følge

af sin fars aktiebesiddelse, overdrager aktier til hustruen, vil hun overtage

mandens hovedaktionærstilling.

En skattepligtig kan dog kun anses som hovedaktionær som følge af

svigerfamiliens aktiebesiddelse, for så vidt angår de aktier, den pågældende

har fået overdraget fra ægtefællen, og denne hovedaktionærstilling som følge

af svigerfamiliens aktiebesiddelse ophører straks ved separation eller

skilsmisse.

Hvis ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret, og dette har

varet et helt år, foretages nedslag i formueskatten efter formueskatteloftet

i ægtefællernes samlede formueskat, inden nedsættelsen fordeles mellem

ægtefællerne.

14.3. Hovedaktionærbegrebet generelt

Nedslagsreglen i § 19 a er indført ved lov nr. 386 af 7. juni 1989. Det

hovedaktionærbegreb, der anvendes, er sammenfaldende med det

hovedaktionærbegreb, der tidligere blev anvendt i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3.

Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 er hovedaktionærbegrebet som hovedregel

afskaffet i aktieavancebeskatningssammenhæng (cfr. derimod kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3). De materielle regler om begrebet er derfor overført til

personskattelovens § 19 a, uden at der i øvrigt er foretaget ændringer heri.

Ved afgørelsen af konkrete sager vil således den hidtidige praksis

vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, kunne anvendes, jf.

dog om fristen punkt 14.2.1. ovenfor.

G. Skattelofter (§ 19)

15. Det skrå skatteloft

Reglerne om nedslag efter det skrå skatteloft, § 19, stk. 1, i

personskatteloven er væsentligt forenklet fra og med indkomståret 1994.

Såfremt summen af indkomstskattesatserne til staten, den kommunale og den

amtskommunale indkomstskattesats udgør mere end 65 pct. i 1994, nedsættes

satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af

skatteprocenterne og 65 pct.

Den beregnede forskel udgør nedslagsprocenten, som opgøres med een

decimal.

De kirkelige afgifter holdes som hidtil uden for skatteloftet og skal for

medlemmer af folkekirken svares ud over de 65 pct.

Et eksempel på nedslagsberegningen for en enlig skatteyder er vist i

eksempel 15.1.

Eksempel 15.1. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft. Enlig

skatteyder. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst 300.000

(2) Kapitalindkomst 25.000

(3) Grundlag for topskat ((1)+((2)-20.000 kr.)

- 234.900 kr.) 70.100

Nedslag for skråt skatteloft

(4) Nedslagsprocent:

(Bundskattepct. + mellemskattepct. +

topskattepct. + »6 pct.-skattepct.«

+ kommuneskattepct. ekskl. kirkeskat)

- pct. for skråt skatteloft (14,5 + 4,5

+ 12,5 + 5,0 + 29,5) pct.

- 65,0 pct. = 1,0 pct.

Topskat inkl. nedslag for skråt skatteloft

(5) (12,5 pct. - 1,0 pct.) af (3) 8.061.50

---------------------------------------------------------------------

Der beregnes også nedslag i tilfælde, hvor der for den skattepligtige

beregnes topskat, men ikke en eller flere af de øvrige indkomstskatter.

I eksempel 15.2. er vist, hvorledes nedslaget efter det skrå skatteloft

beregnes for et ægtepar, der tilsammen har positiv kapitalindkomst i

topskattegrundlaget.

Eksempel 15.2. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft for

ægtefæller. Helårssamlevende. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2

Kr. Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst 250.000 300.000

(2) Kapitalindkomst 50.000 30.000 80.000

Nedslag for skråt skatteloft

Nedslagsprocent:

(Bundskattepct. +

mellemskattepct. +

topskattepct. +

»6 pct.-skattepct.« +

kommuneskattepct. ekskl.

kirkeskat) - pct. for skråt

skatteloft (14,5 + 4,5 +

12,5 + 5,0 +

29,5) pct. -

65,0 pct. = 1,0 pct.

1,0 pct.

Beregning af topskat inkl.

nedslag for skråt skatteloft

(3) Grundlag for topskat af

personlig indkomst

((1) - 234.900 kr.) 15.100 65.100

(4) Topskat af personlig

indkomst: (12,5 pct.

- 1,0 pct.) af (3) 1.736,50 7.486,50

(5) Grundlag for topskat af

personlig indkomst og

positiv nettokapital-

indkomst ((1)+((2) -

40.000 kr.)) - 234.900 kr. 105.100

(6) Topskat af personlig

indkomst og positiv

nettokapitalindkomst:

(12,5 pct. - 1,0 pct.)

af (5) 12.086,50

(7) Ægteparrets samlede

topskat af positiv

nettokapitalindkomst over

40.000 kr. er (6)-(4) 4.600,00

(8) Topskat af kapitalindkomst

(fordeles forholdsmæssigt

efter hver ægtefælles

andel af positiv netto-

kapitalindkomst over

20.000 kr.) 3.450,00 1.150,00

(9) Samlet topskat (4)+(8) 5.186,50 8.636,50

---------------------------------------------------------------------

I takt med sænkningen af indkomstskatten sænkes skatteloftet yderligere i

de følgende år frem til 1998, hvor loftet udgør 58 pct.

For indkomståret 1994 omfattes 208 kommuner med en samlet kommunal og

amtskommunal beskatningsprocent på over 28,5 pct. af skatteloftet. Der er

således sket en skærpelse af skatteloftet i forhold til 1993, hvor 228

kommuner med en samlet beskatningsprocent på over 28,0 pct. omfattedes af

skatteloftet. Fra og med 1995 sker en yderligere skærpelse, således at kun

kommuner med en samlet beskatningsprocent på over 29,0 pct. omfattes af

skatteloftet.

16. Formueskatteloftet

Reglerne om formueskatteloftet findes i § 19, stk. 2-8. § 19, stk. 2,

omhandler reglerne for enlige skattepligtige, mens stk. 3-5 indeholder

reglerne for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og

indkomståret omfatter et helt år. Stk. 6 angiver procenten for

formueskatteloftet i perioden 1994-98. Endelig indeholder stk. 7 regler om,

hvorledes virksomhedsopsparing og virksomhedsskat efter virksomhedsordningen

skal behandles i forbindelse med skatteloftsberegningen.

16.1. Formueskatteloftet for enlige

For en skattepligtig, der ikke er gift eller ikke har levet sammen med sin

ægtefælle i hele indkomståret, går skatteloftsbestemmelsen ud på følgende:

Såfremt summen af personens bundskat, mellemskat, topskat og »6

pct.-skat«, den kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat med

nedslag for personfradrag og skråt skatteloft samt personens formueskat

overstiger 75 pct. (1994) af den skattepligtige indkomst, skal der ske

nedsættelse af skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter

indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb så vidt muligt

udgør 75 pct. (1994) af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog

højst nedsættes med 60 pct., og det samlede nedslag i formueskatten og i

indkomstskatten til staten kan højst udgøre et beløb svarende til den samlede

formueskat. Aktieindkomst og skat af aktieindkomst indgår ikke i beregningen.

Kirkeskat indgår heller ikke i beregningen.

Eksempel 16.1. Nedslagsberegning for formueskatteloftet. Enlig

skatteyder. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

Indkomst- og formueopgørelse

(1) Personlig indkomst 250.000

(2) Kapitalindkomst -200.000

(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 20.000

(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) 30.000

(5) Skattepligtig formue 7.500.000

Beregning af skatter ekskl.

formueskatteloftsnedslag

(6) Bundskat og personfradrag: 14,5 pct.

af ((4) - 29.300 kr.) 101,50

(7) Mellemskat: 4,5 pct. af ((1)+(2)

- 130.000 kr.) 0,00

(8) Topskat inkl. skråt skatteloft: (12,5 pct.

- 1,0 pct.) af ((1) - 234.900 kr.) 1.736,50

(9) »6 pct.-skat«: 5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 3.845,00

(10) Samlet statsindkomstskat (6)+(7)+(8)+(9) 5.683,00

(11) Kommunal- og amtskommunal indkomstskat

og personfradrag: 29,5 pct. af

((4) - 29.300 kr.) 206,50

(12) Kirkeskat: 0,7 pct. af ((4) - 29.300 kr.) 4,90

(13) I alt indkomstskat: (10)+(11)+(12) 5.894,40

(14) Formueskat: 1 pct. af ((5) - 1.580.500 kr.) 59.195,00

(15) I alt indkomst- og formueskat før nedslag

for formueskatteloft: (13)+(14) 65.089,40

Beregning af formueskattenedslag

(16) Formueskatteloft 75 pct. af skattepligtig

indkomst: 75 pct. af (4) 22.500,00

(17) Indkomst- og formueskat til skatteloft:

(15)-(12) 65.084,50

(18) Nedslagsbeløb (17)-(16) 42.584,50

Nedslagsbeløbet kan højst udgøre et beløb

svarende til formueskatten (14)

(19) Nedslag i formueskat (højst 60 pct. af (14)) 35.517,00

(20) Resterende nedslagsbeløb (18)-(19) 7.067,50

(21) Nedslag i statsindkomstskat (det mindste af

(10) eller (20)) 5.683,00

Opgørelse af samlet indkomst- og formueskat 1994

(22) Indk.skat før nedslag for formueskatteloft (13) 5.894,40

(23) Nedslag i statsindkomstskat (21) 5.683,00

(24) I alt indkomstskat (22)-(23) 211,40

(25) Formueskat før nedslag for

formueskatteloft (14) 59.195,00

(26) Nedslag i formueskat (19) 35.517,00

(27) I alt formueskat (25)-(26) 23.678,00

(28) Samlet skat 1994 (24)+(27) 23.889,40

---------------------------------------------------------------------

16.2. Formueskatteloftet for samlevende ægtefæller

16.2.1. Skatteloftsindkomst

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, og hvis

indkomstår har varet et helt år, skal der foretages en særlig beregning af

skatteloftsindkomsten efter reglerne i § 19, stk. 3 og 4.

Beregningen foretages som udgangspunkt hos den ægtefælle, der har den

højeste personlige indkomst (den beregningsmæssige hovedperson). I tilfælde

af, at ægtefællerne har lige store personlige indkomster, foretages

beregningen som udgangspunkt hos den ægtefælle, der har de største

ligningsmæssige fradrag.

Skatteloftsindkomsten består af hovedpersonens skattepligtige indkomst

uden regulering for underskud overført fra ægtefællen eller fra tidligere

indkomstår med tillæg eller fradrag af den anden ægtefælles kapitalindkomst

(afhængig af om denne er positiv eller negativ).

Skatteloftsindkomsten kan dog ikke overstige ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst.

Det skattebeløb, der danner grundlag for en eventuel nedslagsberegning,

fremkommer efter nedenstående beregning.

Først beregnes summen af litra a-e nedenfor:

a) ægtefællernes samlede formueskat,

b) bundskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, beregnet af

skatteloftsindkomsten,

c) beregnet mellemskat af hovedpersonens personlige indkomst med tillæg

eller fradrag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst. Der gives eet

bundfradrag,

d) beregnet topskat af hovedpersonens personlige indkomst med tillæg af

ægtefællernes eventuelle samlede positive kapitalindkomst over 40.000 kr.

(1994), samt

e) beregnet »6 pct.-skat« af hovedpersonens personlige

indkomst.

f) Hvis skatteloftsindkomsten er negativ, skal skatteværdien af det

negative beløb derefter modregnes i beregnet mellem-, top- og »6

pct.«-skat.

g) Summen af litra a-e med eventuelle nedslag efter litra f skal derefter

nedsættes med skatteværdien af eet personfradrag. Endvidere sker der

nedsættelse efter det skrå skatteloft.

16.2.2. Nedslagsberegning

Der gives nedslag for formueskatteloftet, hvis summen af de ovennævnte

regulerede indkomstskatter og ægtefællernes samlede formueskat udgør mere end

skatteloftsprocenten af skatteloftsindkomsten.

Nedslagsbeløbet udgøres af det overskydende beløb, men kan dog ikke

overstige den samlede formueskat.

Nedslagsbeløbet nedsætter først formueskatten, dog højst med 60 pct. af

formueskattebeløbet. Et eventuelt resterende nedslagsbeløb nedsætter

ægtefællernes samlede indkomstskat til staten, dog ikke aktieindkomstskat

efter § 8 a, stk. 2. Nedslag i såvel formueskat som indkomstskat fordeles

mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Eksempel 16.2.2. Nedslagsberegning for formueskatteloftet.

Helårssamlevende ægtepar. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2

Kr. Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomst- og formue-

opgørelse

(1) Personlig indkomst 100.000 400.000

(2) Kapitalindkomst 50.000 -200.000 -150.000

(3) Fradrag i skattepligtig

indkomst 10.000 10.000

(4) Skattepligtig indkomst

(1)+(2)-(3) 140.000 190.000

(5) Skattepligtig formue 10.000.000 10.000.000

Beregning af skatter

ekskl. formueskatte-

loftsnedslag

(6) Bundskat og

personfradrag:

14,5 pct. af

((4) - 29.300 kr.) 16.051,50 23.301,50

(7) Mellemskat: 4,5 pct.

af ((1)+(2) -

130.000 kr.) 900,00 3.150,00

(8) Topskat inkl. skråt

skatteloft:

(12,5 pct. - 1,0 pct.)

af ((1) - 234.900 kr.) 0,00 18.986,50

(9) »6 pct.-skat«: 5 pct. af

((1) - 173.100 kr. -

73.100 kr.) 0,00 7.690,00

(10) Samlet statsindkomst-

skat (6)+(7)+(8)+(9) 16.951,50 53.128,00 70.079,50

(11) Kommunal- og

amtskommunal ind-

komstskat og person-

fradrag: 29,5 pct.

af ((4) -

29.300 kr.) 32.656,50 47.406,50

(12) Kirkeskat: 0,7

pct. af ((4) -

»29.300 kr.) 774,90 1.124,90

(13) I alt indkomstskat:

(10)+(11)+(12) 50.382,90 101.659,40

(14) Formueskat: 1 pct.

af ((5) -

1.580.500 kr.) 84.195,00 84.195,00 168.390,00

Opgørelse af skatte-

loftsindkomst m.v.

Beregningsmæssig

hovedperson (størst

personlig indkomst)

Ægtef. 2

(17) Hovedpersonens

skattepligtige

indkomst (4) 190.000

(18) Bipersonens kapital-

indkomst (2) 50.000

(19) Skatteloftsindkomst

(17)+(18) 240.000

(20) Ægteparrets samlede

kapitalindkomst

(2) -150.000

(21) Mellemskattegrundlag

(hovedpersonens

personlige indkomst

med tillæg af

ægteparrets samlede

kapitalindkomst (1)+(20)) 250.000

(22) Topskattegrundlag

(hovedpersonens

personlige indkomst

med tillæg af ægte-

parrets samlede

positive netto-

kapitalindkomst

over 40.000 kr.

(1)+((20) - 40.000 kr.) 400.000

(23) Grundlag for

»6 pct.-skat«

(hovedpersonens

personlige

indkomst (1)) 400.000

Beregning af skat

til skatteloft

(24) Ægteparrets

samlede

formueskat (14) 168.390,00

(25) Bund- og

kommuneskat af

skattelofts-

indkomsten:

(14,5+29,5 pct.)

af (19) 105.600,00

(26) Mellemskat:

4,5 pct. af

((21) - 130.000 kr.) 5.400,00

(27) Topskat inkl.

skråt skatteloft:

(12,5 pct. - 1,0 pct.)

af ((22)-

234.900 kr.) 18.986,50

(28) »6 pct.-skat«:

5 pct. af ((23)

- 173.100 kr.) 11.345,00

(29) Skatteværdi af

personfradrag:

(14,5 + 29,5)

pct. af

29.300 kr. 12.892,00

(30) Samlet skat

til skatteloft

(24) + (25) +

(26) + (27) +

(28) - (29) 296.829,50

Beregning af nedslaget

(31) Formueskatteloft

75 pct. af

skattelofts-

indkomst: 75 pct.

af (19) 180.000,00

(32) Forskelsbeløb

(30)-(31) 116.829,50

Nedslagsbeløbet

kan højst udgøre et

beløb svarende til

formueskatten

(33) Nedslag i

formueskat

(højst 60 pct.

af 14)) 101.034,00

(34) Resterende

nedslagsbeløb

(32)-(33) 15.795,50

(35) Nedslag

i statsindkomstskat

Det mindste af

(34) og ægteparrets

samlede stats-

indkomstskat (10) 15.795,50

Opgørelse af

samlet indkomst-

og formueskat 1994

(36) Indkomstskat

før nedslag

for formue-

skatteloft (13) 50.382,90 101.659,40

(37) Nedslag i

statsindkomstskat

(35)

Nedslaget fordeles

mellem ægtefællerne

efter forholdet

mellem deres skatte-

pligtige formuer 7.897,75 7.897,75

(38) Samlet

indkomstskat

(36)-(37) 42.485,15 93.761,65

(39) Formueskat før

nedslag for

formueskatteloft (14) 84.195,00 84.195,00

(40) Nedslag i

formueskat (33)

Nedslaget fordeles

mellem ægtefællerne

efter forholdet mellem

deres skattepligtige

formuer 50.517,00 50.517,00

(41) Samlet formueskat

(39)-(40) 33.678,00 33.678,00

(42) Samlet skat 1994

(38)+(41) 76.163,15 127.439,65

---------------------------------------------------------------------

16.3. Virksomhedsoverskud

16.3.1. Virksomhedsordningen

I det indkomstår, hvor der i virksomhedsordningen opspares et overskud,

påvirker det opsparede overskud ikke den skattepligtiges personlige indkomst

eller kapitalindkomst. Derfor skal det opsparede beløb og den deraf betalte

virksomhedsskat ikke medregnes i skatteloftsberegningen.

I det indkomstår, hvor det opsparede overskud hæves, indgår det hævede

overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat i den personlige

indkomst. Beløbet indgår således i skatteloftsberegningen i det indkomstår,

hvor det opsparede overskud overføres fra virksomheden til den

skattepligtige.

Virksomhedsskatten nedsætter ikke de skattebeløb, der indgår i

skatteloftsberegningen. Virksomhedsskatten af det hævede opsparede overskud

modregnes i slutskatten efter evt. nedslag ifølge formueskatteloftet. Dette

er præciseret i personskattelovens § 19, stk. 7.

16.3.2. Kapitalafkastordningen

De regler, der er omtalt ovenfor vedrørende opsparing i

virksomhedsordningen, virksomhedsskat og skatteloftsberegningen, gælder

tilsvarende for skattepligtige, der foretager henlæggelser til

konjunkturudligning i kapitalafkastordningen. Konjunkturudligningsskatten

behandles således på samme måde som virksomhedskatten.

Det fremgår af personskattelovens § 19, stk. 1, at hverken

virksomhedsskatten eller konjunkturudligningsskatten har betydning for

skatteloftsberegningen.

H. Regulering (§ 20)

17.1. Regulering

Hvert år reguleres en række beløbsgrænser i skattelovgivningen m.v. efter

et reguleringstal, der fastsættes efter § 20.

Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet

med summen af 2,0 pct. og en tilpasningsprocent, som hvert år bekendtgøres af

finansministeren for det pågældende finansår i forbindelse med fremsættelsen

af finanslovforslaget.

Tilpasningsprocenten beregnes efter lov om en satsreguleringsprocent.

For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem

den procentvise årslønsudvikling og 2,0 pct. Årslønsudviklingen beregnes som

den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger

(ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) to år forud for det pågældende

finansår fratrukket en procentandel svarende til procentstørrelsen af

lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det pågældende finansår.

Tilpasningsprocenten beregnes med en decimal.

I forbindelse med 1994-skatteomlægningen blev det vedtaget, at bidragene

til arbejdsmarkedsfondene for 1994 ikke skulle påvirke reguleringen af

beløbsgrænserne i skattelovgivningen. For at undgå en ændring af alle

grundbeløbene fra 1987-niveau til 1994-niveau blev der derfor rent teknisk

fastsat et nyt reguleringstal for 1993 på 125,7 med virkning for beregningen

af reguleringstallet for 1994.

For indkomståret 1994 udgør reguleringstallet således 123,6, jf. eks.

17.1.1.

Eksempel 17.1.1. Beregning af reguleringstallet for indkomståret 1994

sker således:

---------------------------------------------------------------------

Tilpasningsprocenten i satsreguleringsloven er

for finansåret 1994 fastsat til: -3,7 pct.

§ 20 regulering i 1994 sker herefter med:

(2,0 pct. - 3,7 pct.) = -1,7 pct.

Beregning af reguleringstallet for 1994:

(125,7 x (100 - 1,7) / 100) = 123,5631

Reguleringstallet beregnes med een decimal og

bliver for 1994 123,6

---------------------------------------------------------------------

Efter regulering oprundes beløbsgrænserne til hele hundrede kroner, jf.

eks. 17.1.2.

Eksempel 17.1.2. Reguleringen af beløbsgrænser

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

(1) Personfradrag, 1987-grundbeløb 23.700

(2) Personfradrag reguleres

23.700 kr.x123,6 = 29.293,20

----------------

100

(3) Personfradrag for 1994: (2) oprundes til hele

hundrede kr. 29.300

---------------------------------------------------------------------

Reguleringstallet for indkomståret 1995 beregnes med udgangspunkt i

1994-reguleringstallet på 123,6.

17.2. Oversigt over beløbsgrænser 1994

I den følgende oversigt er vist de beløbsgrænser, der for indkomståret

1994 er reguleret efter § 20.

Oversigt 17.2. Beløbsgrænser i skattelovgivningen m.v. der i 1994

reguleres efter personskattelovens § 20.

---------------------------------------------------------------------

Grundbeløb Beløb

1987-niveau 1994

---------------------------------------------------------------------

Reguleringstal (PSL § 20) 100,0 123,6

Kr. Kr.

Personskatteloven:

Beløbsgrænse ved mellemskat (§ 6a) 105.100 130.000

Beløbsgrænse ved topskat (§ 7) 190.000 234.900

Grænse for positiv kapitalindkomst i

topskattegrundlaget (§ 7) 16.150 20.000

Beløbsgrænse ved »6 pct.-skat« (§ 8) 140.000

173.100

Personfradrag (§ 10):

- Personfradrag for alle fyldt 18 år 23.700 29.300

- Personfradrag for børn/unge under 18 år 17.000 21.100

Formueskattegrænse (§ 18):

- Enlige 1.278.700 1.580.500

- Gifte (pr. person) 1.278.700 1.580.500

Progressionsgrænse for aktieindkomst

(§ 8 a) 26.400 32.700

Lov om børnefamilieydelse:

Årlig udbetaling pr. barn/ung (§ 1):

- Småbørnsydelse 0-6 år 6.500 1) 8.300

- Børnefamilieydelse 7-17 år 4.900 1) 6.400

Ligningsloven:

Bundfradrag for visse lønmodtager-

fradrag (§ 9) 3.000 3.800

Fradrag for grænsegængere (§ 9 F) 23.700 29.300

Progressionsgrænse for lejeværdi

(§ 15 E) 1.200.000 1.483.200

Studierejselegater o.l. (§ 7 K) 8.500 10.600

Aktieavancebeskatningsloven:

Grænse for aktiebeholdning for

skattefritagelse (§§ 4, 7, 10 og 11) 83.300 103.000

Kildeskatteloven:

Grænse for overførsel til medarbejdende

ægtefælle (§ 25 A) 117.300 145.000

Minimumsløn pr. måned ved 30 pct.-

beskatning (§ 48 E) 36.700 45.400

Indregningsgrænse for restskat (§ 61) 10.000 12.400

Restancegrænse ved kommuneafregning (§ 64) 22.000 27.200

Ejendomsavancebeskatningsloven:

Maks. fradrag for ejerboligandel (§ 9) 486.400 601.200

Kursgevinstloven:

Bundgrænse for personers valutakurs-

gevinst/tab (§ 6) 800 1.000

Lov om bindende forhåndsbesked:

Afgiftsbeløb for bindende forhåndsbesked

(§ 7) 1.100 1.400

Skattestyrelsesloven:

Klageafgift (§ 25) 400 500

Dødsbobeskatning, personskatteloven:

Beløbsgrænser for dødsboers skattefrihed

(§ 16):

- Boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 803.400

- Boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 618.000

- Beløbsgrænse vedrørende KSL § 16 600.000 741.600

Bofradrag ved dødsboskat, fradrag i skat

pr. måned (§ 15) 3.500 4.400

Lov om totalisatorspil:

Bundfradrag ved totalisatorafgift (§§ 2 A

og 2 B):

- Galopløb på Klampenborg Væddeløbsbane 100.700 124.500

- Travløb 30.000 37.100

- Cykelvæddeløb 7.300 9.100

- Kapflyvninger med brevduer 5.400 6.700

- Trav- og galopløb på travbane 5.000 6.200

- Hundevæddeløb 1.500 1.900

Lov om kommunal indkomstskat:

Beløbsgrænse ved fordeling af kommunal

andel af selskabsskat:

For skatteåret 1994/95

- Bundgrænse for fordeling (§ 10) 25.000 31.000

- Mindstebeløb for afregning (§ 11) 3.000 4.000

Afskrivningsloven:

Småsaldigrænse (§§ 2 og 8) 6.700 8.300

Småaktivgrænse (§ 3) 6.700 8.300

Maks. straksafskrivning for nye

virksomheder (§ 3) 258.800 319.900

Etableringskontoloven:

Etableringsgrænse (§ 5) 125.900 155.700

Realrenteafgiftsloven:

Afgiftsfri kvote for investeringer i

fast ejendom m.v. (§ 3c) 1.530 2) -

Pensionsbeskatningsloven:

Maks. indskud på kapitalpension (§ 16) 25.000 30.900

Opfyldningsfradrag (§ 18) 25.000 30.900

Beløbsgrænse for konvertering af

pensionsydelse (§ 29) 5.300 6.600

Livsforsikringsafgiften (§ 50) 5.300 3) 6.600

Virksomhedsskatteloven:

Maks. overførsel af kapitalafkast til

personlig indkomst (§ 23a) 25.000 30.900

Lov om banker og sparekasser m.v.:

Beløbsgrænse for værdipapirer i samme

selskab (§ 42b) 25.000 30.900

Fondsbeskatningsloven:

Hensættelse til konsolidering (§ 5) 0 pct 3,0 pct.

---------------------------------------------------------------------

1) I perioden 1995 - 1998 forhøjes grundbeløbet med 200 kr. årligt før

regulering.

2) Beløbsgrænsen er angivet i mill. kr. Reguleres første gang for

indkomståret 1995. Afrundes opad til nærmeste hele mill. kr.

3) Grænsen gælder for forsikringer oprettet før 18. februar 1992.

I. Omregning (§ 14)

18. Omregning af delårsindkomst m.v.

Reglerne om beregning af skat, når indkomstansættelsen ikke vedrører et

helt indkomstår, findes i personskattelovens § 14.

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er kortere

end et år (delårsperiode), skal indkomsten omregnes til helårsindkomst.

Omregningen omfatter skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst, der omregnes hver for sig. Indkomstskatten beregnes af

helårsindkomsten og nedsættes med skatteværdien af personfradrag.

Aktieindkomst omfattes ikke af omregningsreglerne. Det skyldes, at

aktieindkomsten er sammensat af en række indtægter og udgifter, der i givet

fald skulle have været medregnet med samme beløb i delårsindkomsten som i

helårsindkomsten.

Den endelige skat, opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter

forholdet mellem indkomsten i delårsperioden og helårsperioden.

Eksempel 18. Beregning af indkomstskat for en delårsskattepligtig.

1994.

---------------------------------------------------------------------

Beregningen er foretaget for en ugift person, der dør eller fraflytter til

udlandet den 31. maj 1994. For perioden 1. januar til 31. maj 1994 har

skatteyderen haft en skattepligtig lønindkomst på 20.000 kr. om måneden, en

renteindtægt på 21.500 kr. og befordringsfradrag og kontingenter på 9.000 kr.

Herudover skal der medregnes særlig feriegodtgørelse på 3.800 kr.

(Engangsindtægt).

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse for perioden 1. januar til

31. maj 1994

(1) Skattepligtig lønindkomst 100.000

(2) Særlig feriegodtgørelse, engangsbeløb 3.800

(3) Renteindtægter 21.500

(4) Fradragsberettigede udgifter 9.000

(5) Skattepligtig indkomst (1)+(2)+(3)-(4) 116.300

Indkomstopgørelse. Delårsbeløb omregnet til

helårsbeløb

(6) Personlig indkomst (1) x (12/5)+(2) 243.800

(7) Kapitalindkomst (3) x (12/5) 51.600

(8) Fradrag i skattepligtig indkomst (4) x (12/5) 21.600

(9) Skattepligtig indkomst (6)+(7)-(8) 273.800

Skatteberegning. Helårsskat

(10) Bundskat og personfradrag: 14,5 pct. af

((9) - 29.300 kr.) 35.452,50

(11) Mellemskat: 4,5 pct. af ((6)+(7) - 130.000 kr.) 7.443,00

(12) Topskat, inkl. skråt skatteloft:

(12,5 - 1,0) pct. af ((6)+((7)

- 20.000 kr.) - 234.900 kr.) 4.657,50

(13) »6 pct.-skat«: 5 pct. af ((6) - 173.100 kr.) 3.535,00

(14) Kommuneskat og personfradrag: 30,2 pct. af

((9) - 29.300 kr.) 73.839,00

(15) Samlet skat af helårsbeløb (10)+(11)+(12)+

(13)+(14) 124.927,00

Opgørelse af delårsskat

Den beregnede helårsskat nedsættes efter

forholdet mellem de delårsbeløb og helårsbeløb,

der udgør beregningsgrundlaget for skatten før

bundfradrag

(16) Bundskat: (10)x(5)/(9) 15.058,90

(17) Mellemskat: (11)x((1)+(2)+(3))/((6)+(7)) 3.157,10

(18) Topskat, inkl. skråt skatteloft: (12)x((1)+

(2)+((3) - 20.000 kr. x (3)/(7)))/

((6)+((7) - 20.000 kr.)) 1.978,11

(19) »6 pct.-skat«: (13)x((1)+(2))/(6) 1.505,06

(20) Kommuneskat: (14)x(5)/(9) 31.364,05

(21) Samlet skat 1994 (16)+(17)+(18)+(19)+(20) 53.063,22

---------------------------------------------------------------------

J. Udenlandsk indkomst

19.1. Lempelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning opstår typisk ved, at en

person, som er fuldt skattepligtig i sin

bopælsstat, tillige er begrænset skattepligtig

i en anden stat. Dobbeltbeskatning kan ligeledes

opstå, hvis en person er fuldt skattepligtig i to stater, f.eks.

fordi personen har bopæl i begge stater eller har bopæl i den ene

stat samtidig med, at der tages længerevarende ophold (længere

end 6 måneder) i den anden stat.

Dobbeltbeskatning for en person hjemmehørende her i landet kan løses ved

hjælp af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået.

Lempelsesreglerne i ligningslovens § 33 og § 33 A løser endvidere

dobbeltbeskatningen.

Når man skal beregne størrelsen af den lempelse, som den skattepligtige

har krav på, må man tage udgangspunkt i den lempelsesmetode, som skal finde

anvendelse.

I dobbeltbeskatningsaftalerne kan der være tale om, at metoden er

exemption med progressionsforbehold efter gammel metode, exemption med

progressionsforbehold efter ny metode eller creditlempelse.

Efter ligningslovens § 33 er metoden credit og efter § 33 A er der tale om

exemption med progressionsforbehold efter ny metode.

Ligningslovens § 33 kan også anvendes i tilfælde af begrænset skattepligt

her til landet.

19.1.1. Exemptionsmetoden

Metoderne til lempelsen af dobbeltbeskatning kan nærmere beskrives

således:

a) Exemption med progressionsforbehold efter gammel metode. Den

udenlandske indkomst medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Ved

skatteberegningen medtages imidlertid den udenlandske indkomst. Der indrømmes

herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den

samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Der er tale om relativt få, navnlig ældre aftaler, hvor der lempes efter

denne metode.

b) Exemption med progressionsforbehold efter ny metode. Den

udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, og skatten

beregnes på normal vis. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede

skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt

falder på den udenlandske indkomst.

De to exemptionsmetoder giver samme størrelse lempelse. Forskellen ligger

alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den

skattepligtige indkomst efter den gamle metode er mindre.

Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, da størrelsen af

lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på

den udenlandske indkomst.

19.1.2. Creditmetoden

Den udenlandske indkomst medregnes efter creditmetoden ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Herefter ophæves dobbeltbeskatningen ved, at

Danmark i de beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende to

beløb:

a) enten den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst,

b) eller den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den

udenlandske indkomst.

Denne creditmetode benævnes almindelig credit.

Metoden medfører, at der indrømmes credit for hele den i udlandet betalte

skat, når den udenlandske skat er mindre end den danske skat af den

udenlandske indkomst. Der indrømmes derimod kun credit for et beløb svarende

til den danske skat af den udenlandske indkomst, når den udenlandske skat er

højere end den danske skat.

19.2. Lempelsesberegninger

Lempelserne beregnes efter alle metoderne med udgangspunkt i en brøk, der

ved credit og nyexemption ser således ud:

dansk skat x udenlandsk indkomst

--------------------------------

den skattepligtige indkomst

Ved exemptionslempelse efter gammel metode tillægges den skattepligtige

indkomst i brøkens nævner den udenlandske indkomst.

Når lempelsen er beregnet, må man i credittilfældene herefter se, om den

udenlandske skat eventuelt er mindre end den lempelse, der er beregnet efter

ovenstående brøk. Det er det mindste af de to beløb, den danske skat skal

lempes med.

Lempelse efter personskatteloven skal beregnes særskilt for hver af de

skatteberegninger, som er angivet i personskattelovens §§ 6-8a.

Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske

samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis

der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af

creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt

(kilde-)beskattet.

Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne

foretages for hvert enkelt land for sig.

Det er alene de udenlandske indkomstsarter, som indgår i

beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved

lempelsesberegningen.

Den udenlandske skattepligtige indkomst, personlige indkomst,

kapitalindkomst og aktieindkomsten opgøres efter danske regler.

Fradrag i forbindelse med den udenlandske indkomsterhvervelse skal fragå i

den udenlandske indkomst. Det er altså den udenlandske nettoindkomst der

indgår i brøkens tæller.

Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er

udgangspunktet for lempelsesberegningerne de i punkt 19.2.1-4. angivne

brøker.

19.2.1. Beregning af nedslag i bundskat og kommunale skatter

Nedslag i bundskat beregnes således:

bundskat x udenlandsk indkomst

---------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

Den skat, der indgår i tælleren, er skatten efter fradrag af skatteværdien af

personfradraget.

Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske

indkomst, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst.

Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen for de

indkomstarter, der indgår i den skattepligtige indkomst, jf. ovenfor, indgår

hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning

for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller. Har den skattepligtige f.eks.

en udenlandsk lønindkomst og en særskilt beskattet renteindkomst, beregnes

den maksimale creditlempelse herefter som

1. bundskat x udenlandsk lønindkomst

---------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

2. bundskat x udenlandsk renteindkomst

-----------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter foretages på samme måde som for bundskatten.

19.2.2. Beregning af nedslag i mellemskat

Nedslaget beregnes således:

mellemskat x udenlandsk indkomst

------------------------------------------

personlig indkomst +/- kapitalindkomst

Den mellemskat, der indgår i tælleren, er mellemskatten efter modregning

af evt. resterende skatteværdi af personfradraget.

Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske

indkomst, der indgår i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen, indgår hver

del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for,

som udenlandsk indkomst i brøkens tæller, jf. det anførte ovenfor under

19.2.1.

19.2.3. Beregning af nedslag i topskat

Nedslaget beregnes således:

topskat x udenlandsk indkomst

-----------------------------------------------

personlig indkomst + kapitalindkomst over

20.000 kr.

Den topskat, der indgår i tælleren, er topskatten efter modregning af evt.

resterende skatteværdi af personfradraget.

Kapitalindkomst indgår kun i beregningen af topskatten med den del, der

overstiger en bundgrænse på 20.000 kr. (1994).

Den udenlandske kapitalindkomst, der indgår i brøkens tæller, skal

fastsættes under hensyntagen til denne bundgrænse.

Såfremt både den udenlandske og den danske kapitalindkomst er positiv,

indgår den udenlandske kapitalindkomst i brøkens tæller med den del, der

kommer til beskatning, når der tages hensyn til den del af bundgrænsen på

20.000 kr. (1994), der falder på den udenlandske kapitalindkomst.

Den udenlandske kapitalindkomst i tælleren nedsættes således i 1994 med

20.000 kr. x udenlandsk kapitalindkomst

---------------------------------------

samlet kapitalindkomst

Den kapitalindkomst, der indgår i lempelsesbrøkens nævner, er den samlede

kapitalindkomst - 20.000 kr.

Såfremt den danske kapitalindkomst er negativ, mens den udenlandske er

positiv, fragår den negative danske kapitalindkomst først i den positive

udenlandske kapitalindkomst. I brøkens tæller indgår herefter den samlede

positive kapitalindkomst, der overstiger 20.000 kr.

Skal der foretages samlet lempelsesberegning i topskatten for den

udenlandske indkomst, indgår udenlandsk indkomst i brøkens tæller med summen

af udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som

anført ovenfor.

Skal der foretages særskilt beregning af lempelsen for henholdsvis

udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst, er den

udenlandske indkomst i brøkens tæller henholdsvis udenlandsk personlig

indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som anført ovenfor.

Lempelsen kan illustreres ved følgende eksempel:

Eksempel 19.2.3. Lempelsesberegning ved topskat for udenlandsk

kapitalindkomst, der er en kildebeskattet renteindkomst. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst (DK) 150.000

(2) Personlig indkomst (Udl.) 100.000

(3) Personlig indkomst i alt (1)+(2) 250.000

(4) Kapitalindkomst (DK) 30.000

(5) Kapitalindkomst (Udl.) 10.000

(6) Kapitalindkomst i alt (4)+(5) 40.000

Beregning af topskat

(7) Topskat: 12,5 pct. af ((3)+((6) - 20.000 kr.)

- 234.900 kr.) 4.387,50

Lempelsesberegning for udenlandsk indkomst

(8) Udenlandsk personlig indkomst (7) x (2)

-------------

(3)+((6) -

20.000 kr.) 1.625,00

(9) Udenlandsk kapitalindkomst (7) x (5)-(20.000 kr.

x (5)/(6))

------------------

(3)+((6) -

20.000 kr.) 81,25

---------------------------------------------------------------------

19.2.4. Beregning af nedslag i »6 pct. -skat«.

»6 pct.-skat« x udenlandsk indkomst

personlig indkomst

Den »6 pct.-skat«, der indgår i tælleren, er skatten efter

modregning af evt. resterende skatteværdi af personfradraget.

Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske

personlige indkomst.

19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne.

Nedenfor gives et eksempel på hovedprincipperne i lempelsesberegningerne:

Eksempel 19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne. Enlig

skatteyder. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Der indgår separat kildebeskattet udenlandsk kapitalindkomst for hvilken,

der skal foretages særskilt lempelsesberegning.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst (DK) 200.000

(2) Personlig indkomst (Udl.) 100.000

(3) Personlig indkomst i alt (1)+(2) 300.000

(4) Kapitalindkomst (DK) 40.000

(5) Kapitalindkomst (Udl.) 10.000

(6) Kapitalindkomst i alt (4)+(5) 50.000

(7) Skattepligtig indkomst (3)+(6) 350.000

Betalt skat i udlandet

(8) Skat af personlig indkomst i udlandet 45.000

(9) Skat af kapitalindkomst i udlandet 1.500

Skatteberegning

(10) Bundskat og personfradrag:

14,5 pct. af ((7) - 29.300 kr.) 46.501,50

(11) Mellemskat: 4,5 pct. af

((3)+(6) - 130.000 kr.) 9.900,00

(12) Topskat, inkl. skråt skatteloft:

(12,5 - 1,0) pct. af ((3)+((6)

- 20.000 kr.) - 234.900 kr.) 10.936,50

(13) »6 pct.-skat«: 5 pct. af

((3) - 173.100 kr.) 6.345,00

(14) Kommuneskat og personfradrag:

30,2 pct. af ((7) - 29.300 kr.) 96.851,40

(15) Samlet skat før lempelse (10)+

(11)+(12)+(13) +(14) 170.534,40

Lempelsesberegning for udenlandsk indkomst

Lempelse i bundskat:

(16) Personlig indkomst (10)x(2)/(7) 13.286,14

(17) Kapitalindkomst (10)x(5)/(7) 1.328,61

Lempelse i mellemskat:

(18) Personlig indkomst (11)x(2)/((3)+(6)) 2.828,57

(19) Kapitalindkomst (11)x(5)/((3)+(6)) 282,86

Lempelse i topskat:

(20) Personlig indkomst

(12)x(2)/((3)+((6) - 20.000 kr.)) 3.314,09

(21) Kapitalindkomst

(12)x((5)-(20.000 kr. x

(5)/(6)))/((3)+((6) - 20.000 kr.)) 198,85

Lempelse i »6 pct.-skat«:

(22) Personlig indkomst (13)x(2)/(3) 2.115,00

Lempelse i kommuneskat:

(23) Personlig indkomst (14)x(2)/(7) 27.671,83

(24) Kapitalindkomst (14)x(5)/(7) 2.767,18

(25) Dansk skat på udenlandsk indkomst

(der ikke er separat kildebeskattet

kapitalindkomst) (16)+(18)+(20)+(22)+(23) 49.215,63

(26) Dansk skat på udenlandsk kapitalindkomst

(17)+(19)+(21)+(24) 4.577,50

Er der tale om en creditoverenskomst, angiver beregningerne den maksimale

creditlempelse. Da der lempes med det mindste af de to beløb, enten den i

udlandet betalte skat eller den del af den danske skat, der falder på den

udenlandske indkomst, skal der i eksemplet gives creditlempelse for 45.000

kr., der er betalt i udlandet af den udenlandske personlige indkomst, og

1.500 kr., der er betalt i udlandet af den udenlandske kapitalindkomst.

Er der tale om en exemptionsaftale, er lempelsen lig med den danske skat,

der falder på den udenlandske indkomst.

Lempelsen i skatten for den danske skat, der falder på den udenlandske

indkomst (der ikke er separat kildestatsbeskattet) er 49.215,63 kr.

Beskatningsretten til kapitalindkomsten er delt mellem kildestaten og

Danmark, og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal der gives credit for

den udenlandske kildeskat (uanset, at lempelsesmetoden i øvrigt er

exemption).

Der gives credit med 1.500 kr. i den danske skat af kapitalindkomsten.

19.3. Overførsel af underskud mellem ægtefæller

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af

ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst bort fra

personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf.

personskattelovens § 13, stk. 5. Kapital- og aktieindkomst, der beskattes i

udlandet, indgår derimod på normal vis ved beregningen af det underskud, der

overføres til ægtefællen.

Reglen bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til

ægtefællen efter § 13, stk. 2 eller 4, og § 6 a, stk. 4, skal beregnes, idet

det fastslås, at der skal ses bort fra udenlandsk personlig indkomst.

Reglen bevirker endvidere, at en ægtefælles underskud ikke skal modregnes

i den anden ægtefælles udenlandske indkomst.

Ved underskudsopgørelsen ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst,

for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til

en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ligningslovens § 33. Det er uden

betydning, om en skattefritagelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst beror

på en exemptions- eller creditlempelse.

Det er en betingelse for, at der kan bortses fra udenlandsk personlig

indkomst, at udlandet kan beskatte indkomsten i sin helhed. Er

beskatningsretten f.eks. delt mellem Danmark og udlandet, er denne betingelse

ikke opfyldt.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske

indkomst er nedsat i henhold til ligningslovens § 33 A eller § 33 C. I disse

tilfælde medregnes indkomsten således ved beregningen af underskuddet.

Den udenlandske personlige indkomst, der kan bortses fra, er

nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten i vedkommende land reduceret med f.eks.

fradrag for arbejde i udlandet.

Eksempel 19.3.1. Underskudsregler og udenlandsk indkomst. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Ligningsoplysninger

(1) Personlig indkomst (DK) 75.000 220.000

(2) Personlig indkomst (Udl.) 350.000 0

(3) Personlig indkomst i alt (1)+(2) 425.000 220.000

(4) Renteindtægter (DK) 20.000 10.000

(5) Renteindtægter (Udl.) 10.000 0

(6) Renteudgifter (DK) 50.000 40.000

(7) Renteudgifter (Udl.) 200.000 0

(8) Kapitalindkomst i alt

(4)+(5)-(6)-(7) -220.000 -30.000

(9) Fradrag i skattepligtig indkomst 5.000 10.000

(10) Skattepligtig indkomst

(3)+(8)-(9) 200.000 180.000

Indkomstopgørelse for

underskudsoverførsel

Ved underskudsoverførsel efter

§ 13, stk. 5, ses bort fra

personlig indkomst, der beskattes

i udlandet

(11) Personlig indkomst (DK) (1) 75.000

(12) Kapitalindkomst (8) -220.000

(13) Fradrag i skattepligtig

indkomst (9) 5.000

(14) Skattepligtig indkomst

(underskud til overførsel) -150.000

(15) Overført skattepligtig

indkomst - -150.000

(16) Skattepligtig indkomst efter

overførsel (10)-(15) - -30.000

Indkomstbeløb til skatteberegning

og lempelsesberegning

(17) Skattepligtig indkomst

Ægtefælle 1: (10) 200.000

Ægtefælle 2: (16) 30.000

(18) Personlig indkomst (3) 425.000 220.000

(19) Kapitalindkomst (8) -220.000 30.000

Beskatningsgrundlag

Grundlag for bundskat og kommunale

skatter:

(20) Skattepligtig indkomst (17) 200.000 30.000

Grundlag for mellemskat:

Ved overførsel af underskud efter

§ 6a, stk. 4, ses bort fra

personlig indkomst, der beskattes

i udlandet

(21) Personlig indkomst, DK (1) 75.000 220.000

(22) Personlig indkomst (Udl.) (2) 350.000 0

(23) Kapitalindkomst ialt (8) -220.000 -30.000

(24) Bundfradrag 130.000 130.000

(25) Grundlag før overførsel

af underskud fra ægtefælle 75.000 60.000

(26) Underskud hos ægtefælle 1,

der kan overføres til

ægtefælle 2, idet der ses

bort fra udenlandsk personlig

indkomst, (1)+(8) 145.000 0

(27) Overført bundfradrag der

kan udnyttes hos ægtefælle 2 -60.000 60.000

(28) Mellemskattegrundlag (25)-(27) 75.000 0

Grundlag for topskat:

(29) Personlig indkomst (18) 425.000 220.000

(30) Positiv nettokapitalindkomst

over 20.000 kr. 0 0

(31) Bundfradrag 234.900 234.900

(32) Topskattegrundlag (29)+(30)-

(31) 190.100 0

Grundlag for »6 pct.-skat«:

(33) Personlig indkomst (18) 425.000 220.000

(34) Bundfradrag 173.100 173.100

(35) »6 pct.-skattegrundlag«

(33)-(34) 251.900 46.900

---------------------------------------------------------------------

Negativ skattepligtig eller personlig indkomst overføres efter de

almindelige regler i § 13, stk. 2 eller 4, og § 6 a, stk. 4, om overførsel af

underskud mellem ægtefæller.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang underskud,

overført mellem ægtefæller efter personskattelovens § 13, stk. 5, kan

fremføres. Følgende skal derfor præciseres:

Det er alene ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, at der kan ses

bort fra udenlandsk indkomst efter § 13, stk. 5, og ikke ved fremførsel af

underskud hverken for den ægtefælle, der har den udenlandske indkomst eller

for den anden ægtefælle. Dette kan illustreres med følgende forenklede

eksempel:

Eksempel 19.3.2. Overførsel af underskud mellem ægtefæller, når den

ene ægtefælle har udenlansk indkomst.

---------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Udenlandsk personlig indkomst 300.000 0

Renteudgift -100.000 0

Dansk personlig indkomst 0 75.000

---------------------------------------------------------------------

Skattepligtig indkomst 200.000 75.000

---------------------------------------------------------------------

I dette tilfælde kan der ved overførsel af underskud mellem ægtefællerne

ses bort fra ægtefælle 1's udenlandske indkomst på 300.000 kr., hvorefter

75.000 kr. kan overføres til ægtefælle 2. Det resterende underskud for

ægtefælle 1 kan ikke fremføres, hverken af ægtefælle 1 eller ægtefælle 2.

Hvis ægtefælle 1's renteudgift i eksemplet havde været 400.000 kr., ville

den skattepligtige indkomst være negativ med 100.000 kr. Af den negative

indkomst på 100.000 kr. ville 75.000 kr. kunne overføres til ægtefælle 2,

mens 25.000 kr. ville kunne fremføres af ægtefælle 1 til modregning i dansk

indkomst.

K. Anpartsregler

20. Anpartsvirksomhed

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, samt § 13, stk. 6,

er visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed undergivet særlige

beskatningsregler, de såkaldte anpartsregler.

I det følgende beskrives i punkt 20.1. hvilke virksomheder, der pr. 1.

januar 1994 omfattes af anpartsreglerne, i punkt 20.2 ikrafttrædelses- og

overgangsregler og i punkt 20.3. indholdet af anpartsreglerne.

20.1. Anvendelsesområde

20.1.1. Virksomheder omfattet af reglerne pr. 1. januar 1994

20.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)

Selvstændig erhvervsvirksomhed med mere end 10 ejere er omfattet af

anpartsreglerne, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift

i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 10.

Såvel betingelserne om at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed,

antallet af ejere og ejerens deltagelse i virksomhedens drift skal være

opfyldt, for at indkomsten fra virksomheden er omfattet af bestemmelsen.

I det følgende gennemgås, hvornår der foreligger selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvorledes antallet af ejere skal opgøres, samt hvornår

den skattepligtiges arbejdsindsats i forbindelse med virksomhedens drift

anses at være af væsentlig omfang.

20.1.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed

Indkomst omfattes af bestemmelsen, når der foreligger selvstændig

erhvervsvirksomhed efter gældende praksis herom, jf. foran under punkt 3.1.

Efter praksis indtil 1989 vedrørende afskrivningsloven anses besiddelsen

af anparter i flere kommanditselskaber, interessentskaber m.v. i visse

tilfælde for een virksomhed. Denne praksis finder ikke anvendelse for

skattepligtige, som anskaffer en virksomhed, der omfattes af anpartsreglerne.

Har en skattepligtig eksempelvis anparter omfattet af reglerne i to

forskellige anpartsprojekter, betragtes anparterne som to forskellige

virksomheder uden fælles afskrivningssaldo.

20.1.1.1.2. Antallet af ejere

Ved afgørelsen af, hvor mange ejere en virksomhed har, indgår alle ejere,

herunder også selskaber, institutioner, fonde o.lign. Et kommanditselskab,

der har 10 kommanditister som ejere, og hvori komplementaren ikke har andel i

kommanditselskabets indkomst og formue samt likvidationsprovenu, anses for at

have 10 ejere.

I en virksomhed, der ejes af f.eks. 10 selskaber og een skattepligtig

person, er personen omfattet af anpartsreglerne, idet virksomheden har flere

end 10 ejere. Selskaberne og de personer, som ejer selskaberne, berøres

derimod ikke af anpartsreglerne.

Koncernforbundne selskaber anses i de almindelige tilfælde for forskellige

ejere.

Reglerne finder herefter anvendelse, hvis virksomheden i hele indkomståret

eller i en del af dette har haft flere end 10 ejere. Har der imidlertid

forbigående, tilfældigt eller utilsigtet i kun en kortvarig periode af

indkomståret været flere end 10 ejere af virksomheden, anses virksomheden for

at have haft 10 ejere eller derunder i hele indkomståret.

20.1.1.1.3. Deltagelse i driften

Bestemmelsen finder som nævnt kun anvendelse, hvis den skattepligtige ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, gælder en praksis

svarende til den, der anvendes ved afgørelsen af, om

investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes til

forlods afskrivning.

Som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats kræves der en

personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt. Der henvises nærmere

til cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984 til investeringsfondsloven, pkt.

33.

Betingelsen om arbejdsindsats gælder den enkelte skattepligtige. Der kan

således forekomme tilfælde, hvor nogle ejere af en virksomhed beskattes efter

anpartsreglerne, mens andre beskattes efter reglerne om selvstændig

erhvervsvirksomhed i øvrigt.

Hvis en virksomhed med 10 skattepligtige personer som ejere, der alle

deltager i kun uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens

drift, optager en 11. ejer af virksomheden, der ligeledes deltager i

uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift, bliver

alle ejere omfattet af bestemmelsen. Deltager de 10 ejere af virksomheden

derimod i væsentligt omfang i virksomhedens drift, medens den nye 11. ejer

deltager i uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift,

omfattes kun den 11. ejer af bestemmelsen.

20.1.1.2. Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar

heri (§ 4, stk. 1, nr. 12)

Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri anses

for omfattet af anpartsreglerne, uanset antal ejere, når formidling eller

administration af udlejningen varetages af en anden virksomhed for mere end

10 personer, og når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis

flere end 10 personer udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme

lejer, når der er tale om fælles udlejning, og når den skattepligtige ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 12,

2. pkt.

Såfremt det udlejede aktiv har mere end 10 personer som ejere, er

indkomsten allerede af den grund omfattet af hovedreglen i § 4, stk. 1, nr.

10, om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Reglen i nr. 12 gælder

således kun for afskrivningsberettiget fast ejendom, der ejes af 10 personer

eller derunder.

Indtægt ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom omfattes

herefter af § 4, stk. 1, nr. 12, hvis der enten er tale om, at

formidlingen og/eller administrationen af udlejningen varetages af en

anden virksomhed for mere end 10 personer, der er skattepligtige til

Danmark, eller at mere end 10 personer udlejer ejendom til samme lejer

som led i fælles udlejning.

I det følgende gennemgås i punkt 20.1.1.2.1. begrebet

afskrivningsberettiget fast ejendom, dvs. hvilke ejendomme, der er omfattet

af reglerne, i punkt 20.1.1.2.2. hvad der forstås ved formidling og

administration af udlejning, i punkt 20.1.1.2.3. bestemmelsen om udlejning

til flere end 10 personer, i punkt 20.1.1.2.4. begreberne fælles udlejning og

udlejning til samme lejer, og i punkt 20.1.1.2.5. omtales reglen i § 4, stk.

6, hvorefter Ligningsrådet i konkrete tilfælde kan fastslå, at der ikke

foreligger fælles udlejning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår den skattepligtige ikke anses

for at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang henvises til det

under punkt 20.1.1.1.3. anførte.

20.1.1.2.1. Afskrivningsberettiget fast ejendom m.v.

Ved afgørelsen af, om en fast ejendom er afskrivningsberettiget, jf. § 4,

stk. 1, nr. 12, finder afskrivningslovens og statsskattelovens bestemmelser

anvendelse.

Eksempelvis er kontorbygninger som hovedregel ikke afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens § 18, stk. 3, og de er derfor som hovedregel ikke

omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12.

Ved samlet udlejning af en ejendom, hvoraf kun en del er

afskrivningsberettiget, f.eks. forretningslokaler, mens den resterende del

ikke er afskrivningsberettiget, f.eks. lejligheder til beboelse, er det kun

indtægten fra den afskrivningsberettigede del, der er omfattet af § 4, stk.

1, nr. 12. Fordelingen mellem den afskrivningsberettigede og den ikke

afskrivningsberettigede del af ejendommen kan foretages ud fra en fordeling

af ejendommens etageareal, jf. afskrivningslovens § 20.

Udlejning af parcelhuse og sommerhuse gennem en anden virksomhed er ikke

omfattet af disse regler.

20.1.1.2.2. Formidling og administration af udlejning

§ 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., omfatter indkomst fra

udlejning, når udlejningen varetages af en anden virksomhed. Udlejning

omfatter både etablering (formidling) af udlejningen og den efterfølgende

drift (administration) af udlejning. Også formidling og/ eller administration

af fremleje er omfattet af begrebet udlejning.

Formidling af udlejning kan bestå i, at f.eks. en ejendomsmægler, en

advokat eller et udlejningsbureau formidler udlejning af en ejendom for

ejeren ved annoncering efter lejere, udfærdigelse af lejekontrakt eller

lignende.

Administration af udlejning kan f.eks. bestå i opkrævning af leje,

udarbejdelse af budget og regnskab for udlejningsvirksomheden samt anden

administration. En virksomhed, der alene udarbejder et regnskab for en

udlejningsvirksomhed, kan normalt ikke anses for en virksomhed, der varetager

administration ved udlejning.

Rådgivning eller lignende i forbindelse med enkelte punkter i lejeaftalen

f.eks. om varsling af lejeforhøjelse eller bistand ved generalforsamling, der

ydes ejeren af en virksomhed, f.eks. en advokat- eller revisionsvirksomhed,

kan ikke i sig selv anses for hverken formidling eller administration af

udlejning.

Sædvanlig hoteldrift er derimod normalt ikke udlejningsvirksomhed.

Betingelserne om formidling eller administration er alternative

betingelser. Er blot een af dem opfyldt, gælder anpartsreglerne.

Det vil sige, at anpartsreglerne også omfatter tilfælde, hvor ejeren selv

finder en lejer til ejendommen m.v. og indgår en lejekontrakt direkte med

lejeren, når en anden virksomhed herefter administrerer udlejningen for flere

end 10 personer.

Ligeledes er de tilfælde omfattet, hvor indgåelse af lejemålet sker gennem

formidler, selv om den løbende administration af udlejningen herefter

varetages af ejeren selv. Indkomsten fra udlejningen er i disse tilfælde kun

omfattet af anpartsreglerne for det indkomstår, hvori formidlingen finder

sted.

En virksomhed, der forestår formidling af salg af ejendomme m.v., anses

for en virksomhed, der formidler udlejning af ejendomme, såfremt der til

salget er knyttet en ny lejeaftale, hvis virkning er afhængig af salget. Hvis

der til salget af ejendommen er knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer,

vil der normalt altid foreligge aftale om såvel salgsformidling som

formidling af udlejning. Ejerne bliver derimod ikke omfattet af

anpartsreglerne, når eksempelvis en ejendomsmægler kun formidler salget af

ejendommen, og ejeren selv finder lejere til ejendommen og endvidere selv

varetager administrationen af udlejningen.

Det er afgørende for anvendelsen af anpartsreglerne i nr. 12, 1. pkt., at

der er tale om en virksomhed, der formidler og/eller administrerer

udlejningen for flere end 10 personer.

Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om een eller flere virksomheder, som

varetager formidling eller administration af udlejningen, må træffes konkret.

Ved afgørelsen kan bl.a. indgå, om de respektive virksomheder helt eller

delvis gør brug af fælles ansatte, om en virksomhed bor til leje hos en anden

virksomhed, og om en virksomheds formidlings- eller administrationsopgaver

reelt gives videre til udførelse i en anden virksomhed.

Der kan endvidere lægges vægt på, om der foreligger forsikringsmæssig

adskillelse, hvorledes virksomhederne tilkendegiver sig udadtil, samt under

hvilke forhold der rettes henvendelse til virksomhederne.

Et advokatinteressentskab, der driver ejendomsadministration, anses

almindeligvis for een virksomhed efter bestemmelsen. Selvstændige advokater,

der driver ejendomsadministration uafhængigt af hinanden, og som alene har

fælles kontorfaciliteter m.v., anses almindeligvis for forskellige

virksomheder efter bestemmelsen.

20.1.1.2.3. Udlejning for flere end 10 personer

Afgørende for, om indkomsten fra udlejningen er omfattet, er kun antallet

af skattepligtige personer, der udlejer gennem den virksomhed, der formidler

udlejning. Det er ikke en betingelse, at de enkelte ejere samarbejder om

deres udlejning, jf. dog personskattelovens § 4, stk. 6.

Udlejning af ikke afskrivningsberettiget fast ejendom f.eks. bygninger til

beboelse er undtaget fra bestemmelsen. Den faste ejendom omfatter både selve

bygningen, inventaret og installationerne heri.

20.1.1.2.4. Fælles udlejning til samme lejer

Når flere end 10 som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget

fast ejendom m.v. til samme lejer, anvendes anpartsreglerne i nr. 12, 2. pkt.

Såfremt det udlejede aktiv har flere end 10 personer som ejere, er

indkomsten allerede omfattet af hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.

Afgørelsen af, hvem der er lejer, beror som udgangspunkt på, hvem der i

den individuelt oprettede lejekontrakt er angivet som lejer af den pågældende

ejendom. Dette gælder også, når der skal tages stilling til, om der er tale

om udlejning til forskellige lejere eller samme lejer. Det bør derfor klart

fremgå af kontrakten, hvilken lejer der disponerer over og bærer risikoen for

det lejede, og at denne skal anvende det lejede i sin virksomheds drift. Den

lejer, der i henhold til lejekontrakten er eneste ansvarlige over for ejeren,

anses for lejer.

Lejeren kan være en personligt drevet virksomhed eller et selskab m.v.

Staten kan normalt ikke anses for een lejer, men lejeren kan være en

statsinstitution eller lignende.

Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for

udlejning til forskellige lejere, jf. dog nedenfor.

At en lejer (A) i henhold til lejekontrakten overdrager sine rettigheder

og forpligtelser til såvel uafhængige som interesseforbundne parter (f.eks.

et moderselskab eller søsterselskab), fører i almindelighed ikke til, at

disse skal anses for lejere, når fremleje indgår i lejerens (A's) almindelige

virksomhedsdrift.

Udlejning omfatter også fremleje. Sker udlejning til en virksomhed alene

med henblik på, at denne skal foretage den videre udlejning til den endelige

lejer, anses sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.

Hvis en lejer, f.eks. et datterselskab, ikke anvender det lejede i driften

af virksomheden, og der er aftalt ret til fremleje til en anden lejer, f.eks.

moderselskabet, der administrerer de individuelle lejekontrakter med ejerne,

anses sidstnævnte lejer (moderselskabet) for lejer efter bestemmelsen.

Ved fremleje, der sker i overensstemmelse med lejekontrakten, men hvor

fremlejeren og den endelige lejer anvender fælles ansatte, fælles lokaler

m.v. til udførelse af administrationen af såvel de individuelle

lejekontrakter med ejerne som driften af den endelige lejers egentlige

erhvervsvirksomhed, anses den endelige lejer for lejer.

Selv om flere udlejer ejendomme m.v. til samme lejer, er det ikke givet,

at der dermed er tale om fælles udlejning.

Der foreligger som hovedregel ikke fælles udlejning, blot fordi en

virksomhed på samme tid formidler udlejningen af fast ejendom m.v. for flere

end 10 af hinanden uafhængige personer, der eksempelvis er ejer af en

ejendom. Der foreligger som hovedregel heller ikke fælles udlejning, blot

fordi en virksomhed administrerer udlejning for flere end 10 af hinanden

uafhængige personer, der eksempelvis hver ejer en ejendom.

Der vil derimod normalt foreligge fælles udlejning for ejerne, når der til

en bred kreds af investorer på samme tid udbydes anparter i fast ejendom til

salg med henblik på udlejning, der skal formidles eller administreres samlet.

Annoncering i dagblade, fagblade og lignende om konkrete

investeringsprojekter med udlejning af fast ejendom m.v. taler for, at der

foreligger fælles udlejning for ejerne. Fælles udlejning kan også foreligge

uden forudgående annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete

investeringsprojekter henvender sig personligt til en række potentielle

investorer, eller disse henvender sig til f.eks. et investeringsselskab, en

advokat eller et udlejningsbureau, der sørger for anskaffelse af fast ejendom

og formidler og administrerer udlejningen.

Der foreligger som udgangspunkt ikke fælles udlejning, når flere end 10

personer uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de andres udlejning

udlejer fast ejendom m.v. til samme lejer. At flere end 10 personer

uafhængigt af hinanden indgår lejekontrakter med samme lejer, udelukker på

den anden side ikke, at der i konkrete tilfælde kan foreligge fælles

udlejning til samme lejer, selv om lejemålene indgås på forskellige

tidspunkter.

Er lejebetingelserne for aktiverne ensartede, eller er vilkårene for

formidling eller administration af udlejningen ensartede, peger dette i

retning af, at der er tale om fælles udlejning. Det samme er tilfældet, når

aktiverne er identiske eller har samme værdi.

Der kan foreligge fælles udlejning, selv om ejendommene m.v. ikke er

identiske, ikke har samme værdi eller har uensartede lejebetingelser. Hvis

udlejningen f.eks. gælder forskellige slags ejendomme af forskellig værdi og

med forskellige lejeperioder, foreligger der fælles udlejning, når der er

tale om et investeringsprojekt om køb af ejendomme, der samlet formidles

udlejet, eller udlejningen administreres fælles.

Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for ejerne, kan

endvidere indgå, om vilkår for formidling eller administration af udlejningen

er ensartede.

20.1.1.2.5. Afgørelser fra Ligningsrådet

Efter § 4, stk. 6, kan Ligningsrådet tillade, at reglen i § 4, stk. 1, nr.

12, 1. pkt., om udlejning gennem en anden virksomhed for flere end 10

personer ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses for

godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for

ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Retningslinierne i punkt 20.1.1.2.4. kan give en vejledning om, hvilke

elementer Ligningsrådet lægger vægt på ved afgørelsen af, om der foreligger

fælles udlejning.

Med de ovenfor nævnte omstændigheder sigtes der til, at ejernes udlejning

efter Ligningsrådets skøn ud fra en samlet helhedsbedømmelse af de faktiske

omstændigheder ikke har karakter af at være et investeringsprojekt for

passive investorer, hvor skattemæssige overvejelser må antages at have en

væsentlig betydning for anskaffelsen.

Ligningsrådet kan i denne vurdering lade indgå, om projektet er udformet

som et sale and lease back arrangement, der eventuelt kan tale imod

dispensation. Ved et sale and lease back arrangement sælger ejeren ejendommen

m.v. til en anden, der herefter lejer ejendommen tilbage til sælgeren. Den

faktiske anvendelse af ejendommen er uændret, medens afskrivningsretten er

overført til den nye ejer. Er der ikke tale om et sale and lease back

projekt, vil Ligningsrådet kunne lægge vægt på, om udlejningen sker til en

lejer, hvor ejeren (udlejeren) har en bestemmende indflydelse på lejerens

handlemåde.

I hvert enkelt tilfælde afhænger det af en dispensation fra Ligningsrådet,

om en udlejningsvirksomhed kan undtages fra nr. 12, 1. pkt. Det vil sige, at

udlejningen gennem en anden virksomhed for flere end 10 personer er omfattet

af nr. 12, 1. pkt., med mindre Ligningsrådet dispenserer fra bestemmelsen.

Ligningsrådets afgørelse træffes konkret på grundlag af en samlet

vurdering af de konkrete forhold.

Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

20.1.1.3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe

(§ 4, stk. 1, nr. 13)

Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe omfattes af

anpartsreglerne i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 13.

Anpartsreglerne finder anvendelse på alle indtægter og udgifter vedrørende

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere

og uanset formålet med udlejningen, når den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Hvis der er flere end 10 ejere gælder hovedreglen i nr. 10. Nr. 13

omfatter derfor udlejning af aktiver, hvor der er 10 ejere eller derunder.

Nedenfor i punkt 20.1.1.3.1. omtales, hvornår et driftsmiddel m.v. skal

anses for afskrivningsberettiget.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår den skattepligtige ikke anses

for at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang, henvises til det

under punkt 20.1.1.1.3. anførte. Ved afgørelsen af hvem der er lejer efter

bestemmelsen i nr. 13 lægges tilsvarende retningslinier, som nævnt under

punkt 20.1.1.2.4., til grund.

20.1.1.3.1. Afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe

Ved afgørelsen af, om et driftsmiddel eller et skib er

afskrivningsberettiget, finder afskrivningslovens og statsskattelovens

bestemmelser anvendelse.

Er aktivet afskrivningsberettiget for udlejeren, er det uden betydning, om

det af lejeren benyttes privat eller erhvervsmæssigt. Udlejning af biler,

lystbåde, husholdningsmaskiner o.lign. til privat benyttelse er således

omfattet af reglerne.

Anpartsreglerne gælder eksempelvis for bareboat-befragtningsaftaler, dvs.

aftaler om leje af skib, hvor skibet stilles til rådighed for en lejer

(befragter), der skal bemande og slutte fragtaftaler for skibet. Reglerne

gælder derimod normalt ikke f.eks. for befragtningsaftaler på

timecharterbasis.

20.1.1.3.2. Afgørelser fra Ligningsrådet

Efter § 4, stk. 7, kan Ligningsrådet tillade, at reglen i § 4, stk. 1, nr.

13, ikke skal finde anvendelse på indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Ligningsrådet kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, bortse fra kravet om, at den skattepligtige skal

have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Dispensation kan dog

kun gives for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som er anskaffet

inden den 19. maj 1993, når det efter Ligningsrådets skøn må anses for

godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Dispensationsbestemmelsen har til formål at sikre, at der kan ske

fritagelse for de nye regler for udlejningsvirksomhed, der allerede er

etableret. Det kan dreje sig om en allerede etableret udlejningsvirksomhed

vedrørende skibe, der anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan der ikke

forventes dispensation for udlejning af f.eks. lystfartøjer.

Det kan tillades, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes, hvis

virksomheden indgår i et generationsskifte. Ved generationsskifte forstås

normalt erhvervsvirksomheders videreførelse på nye, typisk yngre, hænder

efter de hidtidige ejeres død, pensionering eller tilbagetræden af andre

årsager. Det vil sige, at der i visse tilfælde kan opnås dispensation, hvis

den skattepligtige tidligere har udøvet aktiv erhvervsmæssig virksomhed i det

selskab eller i den virksomhed, som aktivet udlejes til.

Der kan derimod ikke gives dispensation, hvis ejeren har anskaffet aktivet

fra en investeringspakke, hvor udbyder f.eks. har tilbudt samtidig

finansiering, sådan at ejerens udlejning ud fra en samlet helhedsbedømmelse

af de faktiske omstændigheder har karakter af at være et investeringsprojekt

for passive investorer, hvor skattemæssige overvejelser må antages at have en

væsentlig betydning for anskaffelsen.

Der kan heller ikke gives dispensation, hvis aktivet indgår i et

»sale and lease back« arrangement, eller hvis det anvendes til

videreudlejning.

Ligningsrådets afgørelse træffes konkret på grundlag af en samlet

vurdering af de konkrete forhold.

Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

20.2. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

20.2.1. Indledning

Ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 blev der gennemført nye regler for

beskatning af personer, der ejer anparter (anpartshavere). Reglerne blev

indsat i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

Affattelsen af nr. 10, der vedrører selvstændig erhvervsvirksomhed med

over 10 ejere, er ikke ændret siden gennemførelsen af den nævnte lov.

Derimod er der sket væsentlige ændringer i nr. 12 og 13 om udlejning af

forskellige aktiver, og reglerne er ændret i flere omgange.

Dels er det materielle indhold af bestemmelserne ændret, dels er der

gennemført den redaktionelle ændring, at reglerne vedrørende udlejning af

afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri er indeholdt i nr. 12,

mens reglerne vedrørende udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe er indeholdt i nr. 13.

Reglerne i lov nr. 388 af 7. juni 1989 er ændret ved lov nr. 364 af 6.

juni 1991, lov nr. 492 af 24. juni 1992 og lov nr. 425 af 25. juni 1993.

I det følgende gennemgås ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i

forbindelse med de gennemførte lovændringer.

20.2.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)

Som nævnt ovenfor, er reglerne i nr. 10 ikke ændret siden 1989.

Hvis en selvstændig erhvervsvirksomhed er anskaffet den 12. maj 1989 eller

senere, omfattes indkomst fra virksomheden af anpartsreglerne (§ 4, stk. 1,

nr. 10), når antallet af ejere af virksomheden er større end 10, og den

skattepligtige ikke deltager i væsentligt omfang i virksomhedens drift, jf. §

1 og § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989.

Efter den hidtidige affattelse af bestemmelsen var kun indkomst fra

selvstændig skibsvirksomhed, der var den skattepligtiges bierhverv, omfattet

af bestemmelsen. Indkomst fra sådanne skibsvirksomheder, der er anskaffet før

den 12. maj 1989, er fortsat omfattet af bestemmelsen, uanset antal ejere.

Hvis en skibsvirksomhed er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, og der er

10 ejere eller derunder, er skibsvirksomheden derimod ikke omfattet af nr.

10, men den kan være omfattet af nr. 12 eller 13.

Reglerne om hvornår en virksomhed anses for anskaffet gennemgås nedenfor i

punkt 20.2.2.1. Derefter gennemgås i punkt 20.2.2.2. virkningerne af, at en

virksomhed, der er anskaffet før den 12. maj 1989, anskaffer nye aktiver.

Endvidere gennemgås i punkt 20.2.2.3. virkningerne af, at virksomheden

overdrages i forbindelse med ejerens død m.v.

20.2.2.1. Anskaffelsestidspunktet

Ved afgørelse af, om en virksomhed er anskaffet før eller efter den 12.

maj 1989, skal der lægges vægt på, hvornår der er indgået en bindende aftale.

Dette gælder, selv om der efter gældende praksis ikke altid er fradragsret

for driftsomkostninger i virksomheden fra det tidspunkt, hvor den bindende

aftale er indgået.

Foreligger der en bindende aftale mellem anpartshaveren og den fælles

anpartsvirksomhed om etablering af en konkret erhvervsmæssig aktivitet,

f.eks. ved kommanditistens underskrift på en tegningsaftale og

kommanditselskabets accept af tegningsaftalen, anses virksomheden som

hovedregel for anskaffet af anpartshaveren.

Det er ikke et krav, at virksomhedens aktiver tillige er anskaffet

(leveret), og at virksomheden er i drift på dette tidspunkt.

Foreligger der en bindende aftale mellem en køber og en sælger om

overdragelse af en virksomhed eller anpart i en virksomhed f.eks. ved en

kontrakt, slutseddel eller lignende, foreligger der som hovedregel

anskaffelse af en virksomhed efter loven.

Hvis en skattepligtig efter ovenstående retningslinier anses for at have

anskaffet virksomheden den 12. maj 1989 eller senere, er det uden betydning,

hvis der findes medejere, der har anskaffet deres virksomhed før den 12. maj

1989. Der kan således forekomme tilfælde, hvor nogle medejere eller

-deltagere i en virksomhed beskattes efter anpartsreglerne, mens andre

beskattes efter reglerne om selvstændig erhvervsvirksomhed i øvrigt.

Tilsvarende gælder, hvis en anpartshaver, der har anskaffet en anpart før

den 12. maj 1989, anskaffer en yderligere anpart i samme virksomhed efter

denne dato. I så fald anvendes de regler, der gjaldt indtil 12. maj 1989, på

den først anskaffede anpart, og de nye regler på den nye anpart.

20.2.2.2. Nye aktiver

Hvis en virksomhed, der er anskaffet før den 12. maj 1989, på denne dato

eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at

dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, bliver hele

virksomheden omfattet af anpartsreglerne, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af

7. juni 1989.

Udgangspunktet for vurderingen af, hvorvidt anskaffelsen har været

nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, kan være, om virksomheden har

fradragsret for udgiften til anskaffelse af aktivet ud fra en

driftsomkostningsbetragtning. Er det tilfældet, vil aktivet normalt også være

nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Hvis der sker aktivering af

anskaffelsen, vil der dog i visse tilfælde ikke foreligge en anskaffelse, der

kan anses for nødvendig for den fortsatte drift.

Finansielle aktiver er ikke omfattet af reglen. Kapitalomplaceringer og

anskaffelse af finansielle aktiver ved disposition over en midlertidig

likviditetsreserve kan således foretages, uden at virksomheden bliver

omfattet af anpartsreglerne, jf. § 2 i lov nr. 364 af 6. juni 1991.

Anskaffer en virksomhed et eller flere aktiver til erstatning for et eller

flere afhændede aktiver, vil anskaffelsen som hovedregel kunne anses for

nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Udskifter en virksomhed derimod

hovedaktivet af andre grunde end f.eks. nedslidning eller teknisk/økonomisk

forældelse, vil der som udgangspunkt foreligge en anskaffelse, der ikke er

nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Udvidelse af en virksomheds aktiviteter ved anskaffelse af et eller flere

aktiver kan i visse tilfælde anses for nødvendig for virksomhedens fortsatte

drift, hvis udvidelsen ligger inden for den eksisterende virksomheds

naturlige rammer.

Mindre udvidelser kan som hovedregel anses for nødvendige for den

fortsatte drift. Det gælder eksempelvis mindre om- og tilbygninger af fast

ejendom.

Større udvidelser kan derimod normalt ikke anses for nødvendige for den

eksisterende virksomheds fortsatte drift.

Ved vurderingen af, om en udvidelse af en virksomhed er større eller

mindre, kan der tages udgangspunkt i den forøgelse af omsætningen, som

udvidelsen har medført. Har udvidelsen medført en væsentlig forøgelse af

omsætningen i løbet af indkomstårene efter, at udvidelsen har fundet sted,

taler dette imod, at udvidelsen alene har været begrundet i virksomhedens

fortsatte drift. Det samme gælder, hvis udvidelsen har medført, at

virksomhedens balance er steget kraftigt.

Anskaffer en virksomhed flere gange over et kortere tidsrum aktiver, hvis

anskaffelse hver gang anses for nødvendig for den fortsatte drift, kan

anskaffelsen af de samlede aktiver vurderes under eet, selv om udgangspunktet

er, at hver anskaffelse vurderes for sig.

Overtagelse af anden virksomhed kan som hovedregel ikke anses for

nødvendig for den fortsatte drift af den overtagende virksomhed.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en driftsomlægning, f.eks. et

ejendomsinteressentskabs anskaffelse af et skib, er nødvendig for den

fortsatte drift af en eksisterende virksomhed.

20.2.2.3. Overdragelse af virksomheden i forbindelse med ejerens død

m.v.

Når ejeren af en virksomhed afgår ved døden, er det afgørende for, om

anpartsreglerne skal finde anvendelse, hvornår afdøde anskaffede

virksomheden.

Overgang af virksomheden til dødsboet efter ejeren eller dennes ægtefælle,

udlæg til en arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering

af dødsboet til den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo

betragtes således ikke som anskaffelse. Udlæg betragtes heller ikke som

anskaffelse, når det sker i forbindelse med skifte af et uskiftet bo, jf. §

8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989.

Overdragelse mellem samlevende ægtefæller anses heller ikke for

anskaffelse. Det samme gælder overdragelse mellem ægtefæller ved separation

eller skilsmisse.

Overdragelse mellem nært beslægtede anses derimod for anskaffelse, selv om

overdragelsen er omfattet af reglerne om succession ved familieoverdragelse i

levende live, jf. kildeskattelovens § 33 C.

20.2.3. Udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 12 og 13)

Udlejningsvirksomhed, omfattet af anpartsreglerne, omfatter dels tilfælde,

hvor udlejningen sker gennem en anden virksomhed dels tilfælde, hvor

udlejningen ikke sker gennem en anden virksomhed men derimod direkte

mellem ejer og lejer (direkte udlejning).

Udlejning af aktiver til en lejer, der som eneste formål har at foretage

den videre udlejning (fremleje) anses som hovedregel for udlejning til den

endelige lejer.

20.2.3.1. Udlejning gennem en anden virksomhed (§ 4, stk. 1, nr.

12)

Hvis en virksomhed med udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom eller inventar heri, uanset antal ejere,

foretager udlejningen gennem en virksomhed, som formidler udlejning for mere

end 10 personer, vil virksomheden være omfattet af anpartsreglerne, (§ 4,

stk. 1, nr. 12, som affattet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989), hvis

virksomheden er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, jf. § 1 og § 8, stk.

2, i lov nr. 388 af 7 juni 1989.

Der henvises til punkt 20.2.2.1. ovenfor, om hvornår virksomheden anses

for anskaffet, til punkt 20.2.2.2. om betydningen af anskaffelse af nye

aktiver og til punkt 20.2.2.3. om virkningerne af overdragelse af

virksomheden ved ejerens død m.v.

Disse regler gælder også ved udlejning af afskrivningsberettiget fast

ejendom m.v.

Ved § 1 i lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev anvendelsesområdet for

bestemmelsen indsnævret. Reglerne blev herefter begrænset til at omfatte

tilfælde, hvor en persons anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af

et samlet udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Kun udlejning af

aktiver, der indgår i en organiseret eller fælles udlejning er omfattet af

reglerne. Både etablering (formidling) og den efterfølgende drift

(administration) af udlejningen omfattes nu af nr. 12. Samtidig skulle reglen

kun finde anvendelse, hvis den skattepligtige ikke deltager i væsentligt

omfang i virksomhedens drift. Der blev endvidere givet mulighed for, at

Ligningsrådet kan dispensere fra reglen om udlejning for flere end 10

personer, når det efter rådets skøn anses for godtgjort, at udlejningen ikke

udgør en del af en fælles udlejning for ejerne.

Den ændrede formulering af bestemmelsen har virkning for indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj

1989 eller senere. Hvis virksomheden er anskaffet i perioden fra den 12. maj

1989 - 8. juni 1991, finder de hidtil gældende regler - som fastsat ved lov

nr. 388 af 7. juni 1989 - anvendelse, såfremt de fører til en lempeligere

beskatning, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 364 af 6. juni 1991.

Efter § 1 i lov nr. 492 af 24. juni 1992 blev Ligningsrådets

dispensationsadgang begrænset. Med virkning for aktiver, der er anskaffet den

30. april 1992 eller senere, jf. § 2, stk. 2, kan rådet alene give

dispensation ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar

heri, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejning ikke

udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt

taler herfor. Der blev herved tillagt Ligningsrådet et friere skøn ved

afgørelsen af anmodning om dispensation. Ligningsrådet er ikke længere bundet

til at give dispensation i tilfælde, hvor rådet alene finder, at der ikke

foreligger fælles udlejning.

For udlejning af driftsmidler og skibe, herunder lystbåde, der er

anskaffet den 30. april 1992 eller senere, kan Ligningsrådet således ikke

længere give dispensation fra anpartsreglerne. Det betyder, at i tilfælde

hvor den skattepligtige får en anden virksomhed til at formidle eller

administrere udlejning af sådanne driftsmidler og skibe for i alt flere end

10 personer, vil den skattepligtige være omfattet af anpartsreglerne.

For udlejningsvirksomheder anskaffet før den 30. april 1992 gælder

ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 364 af 6. juni 1991 fortsat.

Det betyder, at skattepligtige, der har anskaffet en udlejningsvirksomhed,

hvis formidling eller administration varetages af en virksomhed for flere end

10 personer, i perioden 12. maj 1989 - 29. april 1992 derfor fortsat skal

have dispensation fra Ligningsrådet for at undgå at blive omfattet af

anpartsreglerne efter de regler, der er fastsat ved lov nr. 364 af 6. juni

1991.

Ved § 1 i lov nr. 425 af 25. juni 1993 ændredes anpartsreglerne. De hidtil

gældende regler i nr. 12 og 13 vedrørende udlejning af afskrivningsberettiget

fast ejendom og inventar heri videreføres alene i nr. 12, mens udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe overføres til nr. 13, jf.

nedenfor.

Ligningsrådets hidtil gældende dispensationsbeføjelse for indkomst ved

udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri videreføres

i § 4, stk. 5, (nu stk. 6)

20.2.3.2. Direkte udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 13)

Efter § 1 i lov nr. 388 af 7. juni 1989 omfatter anpartsreglerne i

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, virksomhed ved udlejning af aktiver

uanset antal ejere, når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme

lejer. Bestemmelsen gælder ikke for udlejning af aktiver til privat

benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren deltager i

udlejningens drift i væsentligt omfang. Bestemmelsen gælder, når virksomheden

er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af

7. juni 1989.

Der henvises til punkt 20.2.2.1. ovenfor, om hvornår virksomheden anses

for anskaffet, til punkt 20.2.2.2. om betydningen af anskaffelse af nye

aktiver og til punkt 20.2.2.3. om virkningerne af overdragelse af virsomheden

ved ejerens død m.v.

Har aktivet flere end 10 personer som ejere, er disse omfattet af

hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.

Ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev anvendelsesområdet for bestemmelsen

indskrænket. Herefter finder reglerne kun anvendelse, når der er tale om en

fælles udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast

ejendom og inventar heri for flere end 10 personer til samme lejer, og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Bestemmelsen har virkning for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere. Har den

skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra 12. maj 1989 og indtil

8. juni 1991, finder de hidtil gældende regler anvendelse, såfremt disse

fører til en lempeligere beskatning end de nye regler.

Ved § 1 i lov nr. 425 af 25. juni 1993 ændredes indholdet i nr. 13 ganske

afgørende. Bestemmelsen omfatter efter den ændrede affattelse alle indtægter

og udgifter vedrørende udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe omfattet af anpartsreglerne, uanset antal ejere og uanset formålet med

udlejningen, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang.

Regler om udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar

heri blev samtidig flyttet til nr. 12, jf. ovenfor.

I § 4, stk. 6 (nu stk. 7) blev der indsat en bestemmelse om, at

Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for

indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993,

når det efter rådets skøn anses for godtgjort, at udlejningen indgår i et

generationskrifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

De ændrede regler i nr. 13 gælder fra og med den 19. maj 1993 for indkomst

ved udlejning af aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, jf.

§ 5, stk. 2, i lov nr. 425 af 25. juni 1993. Hvis aktiverne er anskaffet i

perioden fra den 12. maj 1989 og inden den 19. maj 1993, har de ændrede

regler dog først virkning fra og med indkomståret 1994, jf. § 5, stk. 3, i

lov nr. 425 af 25. juni 1993.

20.3. Anpartsbeskatning.

Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der omfattes af

anpartsreglerne, skal beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens §

4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13. Se om indkomstopgørelsen i punkt 20.3.1.

nedenfor.

Endvidere kan underskud i almindelig eller særlig indkomst fra sådan

virksomhed, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på

aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden, ikke fratrækkes i

den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men skal i stedet

fremføres til modregning i et senere indkomstår i positiv almindelig eller

særlig indkomst fra samme virksomhed, jf. personskattelovens § 13, stk. 6, og

punkt 20.3.2. nedenfor.

Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes på

virksomhed, omfattet af anpartsreglerne, jf. punkt 20.3.3. nedenfor.

20.3.1. Indkomstopgørelse.

Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres som virksomhedens

bruttoindkomst med fradrag af udgifter, herunder afskrivninger, efter

skattelovgivningens almindelige regler herom, jf. dog cirkulære nr. 96 af 22.

juni 1993 til ligningsloven, afsnit D.21.1., om fælles skatteregnskab. Er

virksomheden kun omfattet af reglerne i en del af året, skal virksomhedens

indkomst i sin helhed behandles efter anpartsreglerne i hele indkomståret.

Enkelte dele af indkomsten kan om nødvendigt opgøres forholdsmæssigt, jf.

punkt 20.1.1.2.4.

Virksomhedens indkomst omfatter også anparts- eller

udlejningsvirksomhedens renteindtægter og renteudgifter.

Ved afgørelse af, om der for en virksomhed med flere ejere er tale om

virksomhedens renteudgifter eller de enkelte ejeres private renteudgifter,

lægges vægt på, om der for renteudgifternes vedkommende foreligger fælles

hæftelse i virksomheden. Såfremt en kreditor ved misligholdelse kan søge sig

fyldestgjort i den fælles virksomheds formue eller en del heraf, er der tale

om renter, der vedrører virksomheden. Det samme gælder, hvis ejerne i øvrigt

hæfter solidarisk for gæld.

Er der i en virksomhed med flere ejere ikke solidarisk hæftelse for

renteudgifter, eller er der tale om en udlejningsvirksomhed med kun een ejer,

kan der lægges vægt på, om der f.eks. er ydet lån med pant i virksomhedens

aktiver. Er det tilfældet, anses renteudgifter på lånet som udgangspunkt at

vedrøre virksomhedens indkomst. Det gælder renter af lån ydet af f.eks.

realkreditinstitutter.

For renteindtægternes vedkommende vedrører disse virksomheden, når de

f.eks. opføres i virksomhedens regnskab. I andre tilfælde må afgørelse heraf

foretages konkret.

20.3.2. Underskud

De almindelige bestemmelser om underskud efter personskattelovens § 13,

stk. 1-5, finder ikke anvendelse for underskud ved anparts- og

udlejningsvirksomhed.

I det omfang, der efter modregning af et underskud i almindelig indkomst i

samme indkomstårs positive særlige indkomst fra virksomheden fremkommer en

resterende negativ indkomst, kan denne ikke modregnes i anden indkomst hos

anpartshaveren, men kan kun modregnes i positiv indkomst fra samme virksomhed

i et senere indkomstår, uanset om den positive indkomst er almindelig eller

særlig indkomst. Tilsvarende gælder, såfremt der for det pågældende

indkomstår er en negativ særlig indkomst fra virksomheden. Efter modregning

af et underskud i særlig indkomst i samme indkomstårs positive almindelige

indkomst kan en resterende negativ indkomst således kun modregnes i senere

positiv almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed.

Et underskud fra en virksomhed kan ikke fremføres til modregning i senere

positiv indkomst fra en anden virksomhed tilhørende den skattepligtige.

Modregning af et underskud i positiv indkomst i et senere indkomstår fra

samme virksomhed kan ske, selv om virksomheden i modregningsåret ikke er

omfattet af anpartsreglerne.

Adgangen til at fremføre underskud efter § 13, stk. 6, gælder uden

tidsbegrænsning, men begrænses, såfremt den skattepligtige erklæres konkurs

eller opnår tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering. Der henvises

til punkt 12.7 og til cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 til

konkursskatteloven, afsnit B.14.

Bestemmelsen gælder også ved ophør af den fælles anpartsvirksomhed eller

ved ophør af udlejningsvirksomheden og ved anpartshaverens eller udlejerens

afståelse af en anpart eller et aktiv. Herefter kan tidligere års opsamlede

underskud modregnes i positiv indkomst i form af avance ved afståelse af

virksomhedens aktiver.

Efter personskattelovens § 13, stk. 6, sidste pkt., gælder bestemmelserne

om underskudsbegrænsning, jf. § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke, når

industriministeren har godkendt skibsprojektet. Industriministerens

godkendelse er ophørt med udgangen af 1993.

Godkendte skibsprojekter offentliggøres løbende i Tidsskrift for Skatter

og Afgifter (til og med 1993 Told Skat Nyt). En liste over projekter godkendt

i 1989 findes i cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, punkt 31. En liste over

godkendte skibsprojekter i 1990 og 1991 findes i henholdsvis Told Skat Nyt

1991, nr. 2 og Told Skat Nyt 1992, nr. 4. Godkendte skibsprojekter i 1992 og

1993 er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1994, nr. 25.

20.3.3. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Hverken virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen kan anvendes på

indkomst fra en virksomhed, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk.

1, nr. 10, 12 eller 13.

For virksomheder, der i løbet af et indkomstår bliver omfattet af

anpartsreglerne, gælder, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes for det

pågældende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

I de tilfælde, hvor den skattepligtige kun har en sådan virksomhed, finder

reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 b anvendelse, når

virksomhedsordningen ikke længere kan anvendes.

I tilfælde, hvor den skattepligtige fortsætter med at anvende

virksomhedsordningen på sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, kan den

skattepligtige efter de gældende regler kun overføre aktiver fra

virksomhedsordningen til privatøkonomien ved en hævning i hæverækkefølgen.

Det betyder bl.a., at hele opsparingskontoen i virksomhedsordningen skal være

hævet og beskattet som personlig indkomst, før aktiverne tages ud af

indskudskontoen.

For virksomhed med udlejning af aktiver, der er anskaffet den 12. maj 1989

eller senere og inden den 19. maj 1993, og som fra og med indkomståret 1994

er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, der ophører med at

være omfattet af virksomhedsordningen, uden at virksomheden afstås, gælder en

særregel, jf. i øvrigt § 8 i lov nr. 1115 af 22. december 1993.

Efter denne bestemmelse finder virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og

2, tilsvarende anvendelse, når den nævnte virksomhed ophører med at være

omfattet af virksomhedsordningen.

Aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter

anpartsreglerne, indgår ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i

kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a.

1. Beskatning ved dødsfald

21. Dødsbobeskatning

21.1. Dødsboindkomst

Reglerne om dødsboers skattepligt findes i kildeskattelovens § 16 ff. samt

i personskattelovens § 15 ff. Der henvises til Skatteministeriets vejledning

i reglerne om dødsbobeskatning, august 1989. Dødsboer, som ikke er skattefri,

opgør en skattepligtig indkomst, der ikke opdeles i personlig indkomst og

kapitalindkomst.

Om dødsboers aktieindkomst henvises til punkt 21.1.2.

21.1.1. Skattepligtig indkomst og dødsboskat

Dødsboers skattepligtige indkomst opgøres som udgangspunkt som for

personer, jf. dog punkt 21.1.2. om aktieindkomst over

progressionsbundbeløbet.

Af den skattepligtige indkomst beregnes en skat på 50 pct., jf. § 15, stk.

1, i personskatteloven.

I den beregnede dødsboskat gives et bofradrag på 4.400 kr. (1994) pr.

påbegyndt måned, hvori skattepligt har foreligget, jf. § 15, stk. 7, 1. pkt.

Hvis afdøde var gift og havde både fælleseje og særeje, opstår der ved

dødsfaldet to boer: et dødsbo omfattende særejet og et fællesbo. Hvis begge

boer skiftes, og begge er skattepligtige, deles bofradraget lige mellem dem,

jf. § 15, stk. 7, 2. pkt. Et uudnyttet bofradrag i det ene bo kan ikke

overføres til det andet bo.

21.1.2. Aktieindkomst og skat af aktieindkomst

Skattepligtige dødsboer beskattes efter § 15, stk. 2-5, af aktieindkomst i

princippet på samme måde som personer. Såfremt den samlede aktieindkomst, der

tilfalder dødsboet, ikke overstiger progressionsbundbeløbet, beskattes

aktieindkomsten endeligt med 30/25 pct.

Overstiger aktieindkomsten progressionsbundbeløbet, skal den del af

aktieindkomsten, der overstiger progressionsbundbeløbet, efter

personskattelovens § 15, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af boets

skattepligtige indkomst med et beløb svarende til 75 pct. af det overskydende

beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i beløbet, modregnes i boets

slutskat efter kildeskattelovens § 67.

Negativ aktieindkomst skal fradrages i boets skattepligtige indkomst med

50 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet og 75 pct. af beløb, der

overstiger grundbeløbet, jf. § 15, stk. 5.

På tilsvarende måde kan for meget erlagt udbytteskat modregnes i beregnet

dødsboskat, jf. § 15, stk. 4.

Hvis dødsboet er fritaget for skattepligten efter kildeskattelovens § 16,

omfatter fritagelsen også aktieindkomsten. Indeholdt udbytteskat

tilbagebetales dog ikke til boet.

21.2. Underskud

21.2.1. Dødsboets underskud

Reglerne i personskattelovens § 13 om underskud gælder ikke for dødsboer.

Et underskud i dødsboets skattepligtige indkomst fremføres til fradrag i

indkomst i dødsboets senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.

Der henvises herom til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven,

afsnit B.18.

21.2.2. Afdødes underskud

Afdødes underskud kan fremføres til fradrag i dødsboets skattepligtige

indkomst.

Dødsboet er ikke omfattet af personskattelovens almindelige regler om

opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og

kapitalindkomst. Det er derfor alene et underskud vedrørende den

skattepligtige almindelige indkomst, der kan fremføres til fradrag i

dødsboets skattepligtige indkomst. Underskud i den personlige indkomst kan

ikke fremføres til fradrag i dødsboets skattepligtige indkomst.

Eksempel 21.2.2. belyser, hvorledes et underskud overføres til dødsboet.

En ugift skattepligtig dør den 1. januar 1995. Anvendte afdøde kalenderåret

som regnskabsår, omfatter mellemperioden (perioden fra årets begyndelse til

dødsfaldet) i eksemplet kun 1. januar. Der foretages afsluttende ansættelse

for mellemperioden, således at underskuddet kan fremføres til dødsboet.

Indkomsten i mellemperioden er 0 kr. Året før (1994) havde afdøde

nedenstående indkomstforhold m.v.:

Eksempel 21.2.2. Overførsel af underskud til dødsbo. 1994.

---------------------------------------------------------------------

Kr.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstopgørelse

(1) Personlig indkomst 250.000

(2) Kapitalindkomst -350.000

(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 5.000

(4) Skattepligtig indkomst (underskud)

(1) + (2) - (3) -105.000

Skatteberegning

Skatteyderen betaler ikke bund-,

mellem- og kommuneskat

(5) Topskat, inkl. skråt skatteloft:

(12,5 - 1,0) pct. af ((1) - 234.900 kr.) 1.736,50

(6) »6 pct.-skat«: 5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 3.845,00

(7) Skat før modregning af underskud (5)+(6) 5.581,50

De beregnede skatter nedsættes med skatteværdien

af underskuddet

(8) Skatteværdi af underskud: (14,5+30,2) pct. af (4) -46.935,00

(9) Resterende skatteværdi af underskud (7)+(8) -41.353,50

Den resterende skatteværdi af underskuddet

omregnes til negativ skattepligtig indkomst

og fremføres til mellemperioden og derefter

til dødsboet

(10) Negativ skattepligtig indkomst til fremførsel

((9)/(14,5 + 30,2) x 100) -92.513

---------------------------------------------------------------------

Den negative skattepligtige indkomst kan fradrages i dødsboets indkomst i

op til 5 indkomstår efter underskudsåret. Mellemperioden og dødsboets 1.

indkomstår regnes i denne sammenhæng som eet indkomstår.

21.2.2.1. Ægtefæller - skifte

Hvis afdøde var gift, og der skiftes ved dødsfaldet, kan underskud i

afdødes skattepligtige indkomst fremføres til fradrag i dødsboets indkomst.

Længstlevendes underskud kan derimod ikke fradrages i dødsboets indkomst.

Hverken underskud i afdødes skattepligtige eller personlige indkomst kan

overføres eller fremføres til den efterlevende ægtefælle. Dette gælder,

uanset hvilken formueordning der har været under ægteskabet.

Hvis afdøde har haft en formueordning med både fælleseje og særeje, opstår

der ved dødsfaldet to boer: et dødsbo omfattende særejet og et fællesbo.

I denne situation kan de to boer frit vælge, hvordan et fremført underskud

i afdødes skattepligtige indkomst skal fordeles imellem dem.

21.2.2.2. Ægtefæller - samtidigt skifte og uskiftet bo m.v.

Når den efterlevende ægtefælle beskattes efter kildeskattelovens § 13

eller § 20 C, stk. 1, 2. pkt., (overtagelse af fællesboet uden skifte til

hensidden i uskiftet bo m.v.), kan såvel afdødes underskud i den

skattepligtige indkomst som afdødes underskud i den personlige indkomst

fremføres til ægtefællen efter personskattelovens almindelige regler inden

for 5 indkomstår efter underskudsåret.

Hvis der foruden fællesboet, som den efterlevende ægtefælle har overtaget

uden skifte, også findes et dødsbo omfattende afdødes særeje, kan underskud i

afdødes indkomst fordeles mellem særejeboet og ægtefællen på samme måde som

beskrevet ovenfor i punkt 21.2.2.1., hvor begge boer skiftes.

21.2.3. Skifte af uskiftet bo m.v. i levende live

Ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

kan underskud i den efterlevendes skattepligtige indkomst undertiden

fradrages i boets skattepligtige indkomst, jf. herom kildeskattelovens § 32.

På samme måde som anført under punkt 21.2.2. omregnes underskuddet til

underskud i boets skattepligtige indkomst under hensyntagen til skat af

personlig indkomst og kapitalindkomst. Underskud i den efterlevendes

personlige indkomst kan ikke fradrages i boets indkomst, men fremføres uden

om boet til fradrag i den efterlevendes indkomst for senere indkomstår.

Underskud i boets skattepligtige indkomst fradrages i den efterlevendes

skattepligtige indkomst i det omfang, det overføres fra boet til den

efterlevende.

21.3. Dødsboets formue

Dødsboer, der er formueskattepligtige i et helt år, har ligesom personer

et bundfradrag i den skattepligtige formue på 1.580.500 kr. (1994).

Hvis dødsboet har kalenderårsregnskab, opgøres formuen på grundlag af de

af boets aktiver, der ikke er udlagt senest den 31. december. De udlagte

aktiver, der på denne måde ikke indgår i boets formue, indgår i

udlægsmodtagerens formue for samme år (når denne også har

kalenderårsregnskab).

Ægtefæller har efter personskattelovens § 18, stk. 5, hver et bundfradrag

på 1.580.500 kr. (1994).

I tilfælde af den ene ægtefælles død overføres den afdøde ægtefælles

bundfradrag i dødsåret til den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende

ægtefælle får endvidere dobbelt bundfradrag i de efterfølgende 4 indkomstår.

Adgangen til dobbelt bundfradrag ophører dog fra og med det år, hvor den

efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab.

Reglen om dobbelt bundfradrag finder anvendelse for alle ægtefæller, der

ikke er separeret ved dødsfaldet. Der er således intet samlivskrav. Reglen er

endvidere uafhængig af, hvordan boet efter den førstafdøde ægtefælle sluttes.

Formueskatteloftet gælder ikke for dødsboer.

21.4. Personfradrag i dødsåret

Dør en enlig person, skal der ved beregning af skatten for perioden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, mellemperioden, gives eet

personfradrag, jf. personskattelovens § 10, stk. 6. Fradraget gives ved

beregning af skatten af helårsindkomsten, og der sker herefter nedsættelse af

skatten efter forholdet mellem indkomsten indtil dødsfaldet og

helårsindkomsten.

21.4.1. Samlevende ægtefæller

Dør en gift person, der var samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet,

afhænger personfradragsreglerne af boets behandlingsmåde.

Såfremt skatteansættelse for perioden fra indkomstårets begyndelse til

dødsfaldet (mellemperioden) foretages efter reglerne i kildeskattelovens §

14, stk. 1-8, (skifte m.v.) eller kildeskattelovens § 14, stk. 9,

(begravelsesudlæg) gælder følgende:

Ved beregning af afdødes skat nedsættes skatten af helårsindkomsten med

skatteværdien af to personfradrag.

Ved beregningen af afdødes mellemskat nedsættes mellemskatten af

helårsindkomsten med to bundfradrag. Tilsvarende gælder ved beregningen af

afdødes »6 pct.skat«.

Ved beregning af den efterlevendes skat i dødsåret gives ligeledes to

personfradrag. Ved beregning af topskat for den efterlevende gives derimod

altid kun et bundfradrag og et grundbeløb (20.000 kr. i 1994) i

nettokapitalindkomsten. Endvidere gives der to bundfradrag ved beregningen af

den efterlevende ægtefælles mellemskat og »6 pct.-skat«.

Personfradrag og bundfradrag, som eventuelt ikke kan udnyttes ved

beregningen af afdødes eller længstlevendes skat, kan ikke overføres mellem

de to ansættelser.

Hvis den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab i dødsåret, har

efterlevende aldrig to af personfradragene og bundfradragene, som omtalt

foran, men kun et.

21.4.2. Ikke samlevende ægtefæller

For gifte personer, der ikke var samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet,

gælder samme personfradragsregler som for andre enlige, jf. punkt 21.4.

Den efterlevende ægtefælle får ligeledes eet personfradrag.

Personfradrag, som ikke kan udnyttes ved beregningen af afdødes eller den

efterlevendes skat, kan ikke overføres til den efterlevende eller til

dødsboet.

22. Beskatning ved uskiftet bo m.v.

Reglerne om skatteberegningen ved uskiftet bo m.v. findes i bekendtgørelse

nr. 874 af 17. november 1993. Bekendtgørelsen gælder, når afdødes

skatteansættelse for dødsåret sker efter kildeskattelovens § 13, forudsat at

ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den efterlevende ægtefælle

ikke har indgået nyt ægteskab inden udgangen af dødsåret.

Efter reglerne i bekendtgørelsen beregnes skat af den efterlevende

ægtefælles indkomst uden personfradrag. Hvis bundfradraget ved beregning af

mellemskatten overstiger mellemskattegrundlaget, overføres det overskydende

beløb til den anden ansættelse til fradrag i mellemskatten. Ved overførsel

omregnes det til skatteværdi, idet det ganges med mellemskatteprocenten.

Skatteværdien af det overskydende beløb kan ikke fradrages i andre skatter

end mellemskatten.

Hvis bundfradraget ved beregning af »6 pct.-skatten« overstiger

det tilsvarende skattegrundlag, overføres skatteværdien af det overstigende

beløb på tilsvarende måde til fradrag i »6 pct.-skatten« vedrørende

den anden ansættelse.

Uudnyttet bundfradrag i topskatten eller uudnyttet bundgrænse for

kapitalindkomst på 20.000 kr. (1994) kan ikke overføres til den anden

ansættelse. Om personfradrag se nedenfor.

Efter reglerne i bekendtgørelsen omregnes afdødes indkomst

endvidere til helårsindkomst, og der beregnes skat af helårsindkomsten uden

personfradrag, uden bundfradrag ved mellemskatteberegningen og uden fradrag

ved beregningen af »6 pct.-skatten«. Derimod foretages såvel

bundfradrag som fradrag i kapitalindkomsten ved topskatteberegningen allerede

ved beregningen af skatten af helårsindkomsten.

De beregnede skatter nedsættes efter forholdet mellem helårs-og

delårsindkomst.

I de nedsatte skatter fradrages derefter de forskellige bundfradrag, der

ikke allerede har skullet indgå i helårsskatteberegningen. Skatteværdien af

bundfradraget ved mellemskatteberegningen (med evt. tillæg overført fra

ægtefælle) fradrages i mellemskatten. Skatteværdien af bundfradraget ved

beregning af »6 pct.-skatten« fradrages i »6

pct.-skatten«. Også her forhøjes der evt. med tillæg overført fra

ægtefælle. De beregnede skatter fra begge ansættelser nedsættes med

skatteværdien af to personfradrag.

Eksempel 22. Skatteberegning ved hensidden i uskiftet bo m.v.

1994.

---------------------------------------------------------------------

Afdøde Efterlevende

Kr. Kr.

---------------------------------------------------------------------

Dødsfaldet sker den 31. august 1994.

Den efterlevende ægtefælle sidder i

uskiftet bo og beskattes efter

kildeskattelovens § 13 i dødsåret

Indkomstopgørelse for afdøde i

perioden 1. januar til 31. august 1994

(1) Personlig indkomst 320.000

(2) Kapitalindkomst 20.000

(3) Fradragsberettigede udgifter 10.000

(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) 330.000

Indkomstopgørelse. Omregning af

delårsbeløb for afdøde til helårsbeløb

samt angivelse af efterlevendes indkomster

og fradrag for 1994

(5) Personlig indkomst (1)x(12/8) 480.000 105.000

(6) Kapitalindkomst (2)x(12/8) 30.000 10.000

(7) Fradrag i skattepligtig indkomst

(3)x(12/8) 15.000 5.000

(8) Skattepligtig indkomst (5)+(6)-(7) 495.000 110.000

Det er forudsat, at alle afdødes

indkomster er løbende indkomster uden

særlige forhold

Skatteberegning for efterlevende uden

anvendelse af personfradrag og bundfradrag

i mellemskatten og »6 pct.-skatten«

(9) Bundskat: 14,5 pct. af (8) 15.950,00

(10) Mellemskat: 4,5 pct. af ((5)+(6)) 5.175,00

(11) Topskat, inkl. skråt skatteloft:

(12,5 - 1,0) pct. af ((5)+((6) -

20.000 kr.) - 234.900 kr.) 0,00

(12) »6 pct.-skat«: 5 pct. af (5)

5.250,00

(13) Kommuneskat: 30,2 pct. af (8) 33.220,00

Opgørelse af delårsskat for afdøde uden

anvendelse af personfradrag og

bundfradrag i mellemskatten og

»6 pct.-skatten«

Den beregnede helårsskat nedsættes

efter forholdet mellem de

delårsbeløb og helårsbeløb, der

udgør beregningsgrundlaget for

skatten før bundfradrag

(14) Bundskat: 14,5 pct. af (8)x(4)/(8) 47.850,00

(15) Mellemskat: 4,5 pct. af ((5) + (6))

x ((1) + (2))/((5) + (6)) 15.300,00

(16) Topskat, inkl. skråt skatteloft:

(12,5 - 1,0) pct. af ((5)+((6)-

20.000 kr.) - 234.900 kr.) x ((1) +

((2) - 20.000 kr. x (2)/(6))) /

((5)+ ((6) - 20.000 kr.)) 19.557,67

(17) »6 pct.-skat«: 5 pct. af (5)x(1)/(5) 16.000,00

(18) Kommuneskat: 30,2 pct. af (8)x(4)/(8) 99.660,00

Opgørelse af den samlede skat for begge

ansættelser

(19) Bundskat: (9)+(14) 63.800,00

(20) Mellemskat: (10)+(15) 20.475,00

Skatteværdi af 2

bundfradrag:

4,5 pct. af 260.000 kr -11.700,00

(21) Samlet mellemskat

(aldrig negativ) 8.775,00 8.775,00

(22) Topskat, inkl. skråt skatteloft:

(11)+(16) 19.557,67

(23) »6 pct.-skat«

(12)+(17) 21.250,00

Skatteværdi af 2

bundfradrag:

5,0 pct. af 346.200 kr -17.310,00

(24) Samlet »6 pct.-

skat« (aldrig negativ) 3.940,00 3.940,00

(25) Kommuneskat: (13)+(18) 132.880,00

(26) Samlet skatteværdi af 2 personfradrag:

(14,5 + 30,2) pct. af 2 x 29.300 kr 26.194,20

(27) Samlet skat for 1994

(19) + (20) + (22) + (24) + (25) - (26) 202.758,47

---------------------------------------------------------------------

M. Bemyndigelse (§ 24 A)

23. Personskattelovens § 24 A

Ved lov nr. 59 af 7. februar 1990 om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove m.v. (Klageafkortning) er indsat en ny § 24 A i

personskatteloven.

Efter § 24 A kan skatteministeren bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter personskatteloven.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Bestemmelsen vedrører kun de situationer, hvor skatteministeren efter

loven eller efter bekendtgørelser, fastsat efter loven, kan træffe afgørelse

i konkrete sager. Tilfælde, hvor kompetencen til at træffe afgørelse i

lovgivningen er henlagt til anden myndighed, berøres ikke af bestemmelsen.

Bestemmelsen i § 24 A berører således ikke afgørelser, der henføres under

de skatteansættende myndigheder. Reglerne om, hvilken myndighed der træffer

afgørelse i sådanne sager, og om adgangen til at klage over disse afgørelser

findes i skattestyrelsesloven.

Kompetencefordelingen i de enkelte typer af sager er nærmere beskrevet i

bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til

de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og

Skattestyrelsen m.fl.

N. Særlige overgangsregler

24.1. 1987-skattereformens overgangsregler.

Samtlige 1987-skattereformens overgangsordninger er nu ophævet, senest med

virkning fra indkomståret 1994.

Af de overgangsregler, der har været gældende siden skattereformen i 1987,

var alene overgangsordningen for positiv kapitalindkomst fortsat af betydning

i indkomståret 1993.

Fra og med indkomståret 1994 inddrages positiv kapitalindkomst over

20.000/40.000 kr. (1994) i beregningsgrundlaget for topskatten på linie med

personlig indkomst.

24.2. Overgangsordning for underholdsbidrag

Ved personskattelovens § 27 a er der indført en overgangsordning for

underholdsbidrag, der kan fratrækkes i den bidragspligtiges skattepligtige

indkomst efter ligningslovens § 10 eller § 11. Overgangsordningen omfatter

kun indkomstårene 1994 og 1995.

Betalte underholdsbidrag er som hidtil fradragsberettigede i skattepligtig

indkomst efter ligningslovens §§ 10 og 11.

Derudover kan underholdsbidrag, der overstiger 40.000 kr. i 1994 og 80.000

kr. i 1995, også fradrages i beregningsgrundlaget for mellemskatten.

Beløbsgrænserne reguleres ikke.

Ved delårsskatteberegninger gælder de anførte beløbsgrænser uden reduktion

ved opgørelsen af delsårsindkomsten.

O. Ophævelse af cirkulærer

Følgende cirkulærer ophæves:

1) Cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre

skattelove (skattereformen).

2) Cirkulære nr. 103 af 13. september 1988 om ændringer i ligningsloven,

personskatteloven, virksomhedskatteloven og investeringsfondsloven, kapitel

8-11.

3) Cirkulære nr. 116 af 5. oktober 1988 om afgrænsning mellem

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

4) Cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990 om lov om ændring af forskellige

skattelove (Anparter).

5) Cirkulære nr. 2 af 6. januar 1991 om særlige personfradragsregler for

pensionister og skattepligtsregler for visse sociale ydelser m.v.

6) Cirkulære nr. 198 af 4. december 1991 om ændringer i

afskrivningsloven, fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven

og virksomhedsskatteloven, kapitel 4, afsnit 7.1.1.-7.1.4. og 7.1.7.

7) Cirkulære nr. 9 af 14. januar 1994 om ændring af beregningsregler for

lempelse efter ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven

(beregningsregler for lempelse), afsnit D.

Skatteministeriet, den 4. juli 1994

Peter Loft

/ Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter