Cirkulære om personskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om personskatteloven
Indholdsfortegnelse
Indledende bemærkninger
A. Indledning
1. Om personskatteloven
1.1. Anvendelsesområde
1.2. 1994-skatteomlægningen
Oversigt-skalaforløb
1.3. Senere ændringer
B. Indkomstopgørelse (§§ 1-4a)
2. Skattepligtig indkomst
3. Personlig indkomst
3.1. Selvstændige erhvervsdrivende
3.1.1. Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende
3.1.1.1. Tjenesteforhold - kriterier
3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier
3.1.1.3. Afgrænsning
3.1.1.4. Erhvervsmæssige omkostninger
3.1.1.5. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse
3.2. Bruttoficering
3.2.1. Kontanthjælp
3.2.2. Sociale pensioner
3.3. Fradrag i personlig indkomst
3.3.1. Selvstændige erhvervsdrivende
3.3.1.1. Driftsomkostninger
3.3.1.1.1. Blandede driftsmidler
3.3.1.1.2. Repræsentationsudgifter
3.3.1.1.3. Kontingenter
3.3.1.1.4. Løbende ydelser
Læs alt
3.3.1.2. Andre fradragsberettigede udgifter
3.3.1.3. Pensionsordninger m.v.
3.3.1.4. Investeringsfondshenlæggelser
3.3.1.5. Husdyrbesætninger
3.3.1.6. Varelagernedskrivninger
3.3.1.7. Arbejdsmarkedsbidrag
3.3.1.8. Konjunkturudligningshenlæggelser
3.3.1.9. Udgifter, der ikke kan fradrages i per sonlig indkomst
3.3.1.9.1. Erhvervsfiskerfradrag
3.3.1.9.2. Kontingenter
3.3.2. Lønmodtagere m.fl.
3.3.2.1. Pensionsordninger
3.3.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag
4. Kapitalindkomst
4.1. De enkelte kapitalindkomstarter
4.1.1. Renteindtægter og -udgifter m.v.
4.1.2. Aktieudbytte og fortjeneste og tab ved afståelse af
aktier, andelsbeviser m.v.
4.1.3. Overskud eller underskud af een- og to-familieshuse m.v.
4.1.3.1. Erhvervsvirksomhed
4.1.3.2. Udlejning
4.1.4. Nedslag for renteindtægter
4.1.5. Selvstændig erhvervsvirksomhed i anpartsform samt
udlejningsvirksomhed
4.1.6. Kapitalafkast i virksomhedsordningen
4.1.7. Kapitalafkast i kapitalafkastordningen
4.2. Fradrag i kapitalindkomst
4.3. Kapitalindkomst, der medregnes til per sonlig indkomst
4.3.1. Vekselerer- og bankiervirksomhed
4.3.2. Andelsforeninger m.v.
4.3.3. Næringsaktier
4.3.4 Virksomhedsordningen
4.3.5. Fast ejendom
4.4. Personalelån
5. Aktieindkomst
5.1. Udbytte og fortjenester m.v. vedrørende aktier, der
medregnes til skattepligtig indkomst
6. Ægtefællers indkomstopgørelse
6.1. Samlevende ægtefæller
6.2. Skattemæssig betydning af samliv
6.3. Kapitalindkomst og formueskattepligt
7. Indkomstopgørelse
Eksempel på indkomstopgørelse
C. Skatteberegning (§§ 5 - 8a)
8. Statslige indkomstskatter
8.1. Bundskat
8.2. Mellemskat
8.2.1. Samlevende ægtefæller
8.3. Topskat
8.3.1. Samlevende ægtefæller
8.4. »6 pct.-skat«
8.4.1. Samlevende ægtefæller
8.5. Skat af aktieindkomst
8.5.1. Aktieindkomst under progressionsgrænsen
8.5.2. Aktieindkomst over progressionsgrænsen
8.5.3. Negativ aktieindkomst
8.5.4. Samlevende ægtefæller
9. Kommunale indkomstskatter
9.1. Landsgennemsnitlige skatteprocenter
10. Skatteberegning
Eksempel på skatteberegning
D. Personfradrag (§§ 9 - 12)
11.1. Fuldt skattepligtige
11.1.1. Samlevende ægtefæller
11.1.2. Skatteværdi
11.2. Begrænset skattepligtige
11.3. Nedsættelse ved sociale ydelser
E. Underskud (§§ 13 - 13 a)
12. Underskudsregler generelt
12.1. Underskud i skattepligtig indkomst
12.1.1. Samlevende ægtefæller
12.2. Underskud i personlig indkomst
12.2.1. Samlevende ægtefæller
12.3. Prioritering mellem de 5 efterfølgende indkomstår
12.4. Virksomhedsunderskud
12.5. Særlig indkomst
12.5.1. Underskud i særlig indkomst
12.5.2. Underskud i kulbrinteindkomst
12.5.3. Modregning i særlig indkomst
12.6. Flere underskud
12.6.1. Virksomhedsunderskud
12.6.1.1. Virksomhedsordningen
12.6.1.2. Kapitalafkastordningen
12.6.2. Negativ personlig indkomst
12.6.3. Negativ skattepligtig indkomst og negativ særlig indkomst
12.7. Underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og
gældssanering
12.7.1. Samlevende ægtefæller
F. Formueskat (§§ 18 og 19 a)
13. Beregning af formueskat
13.1. Samlevende ægtefæller
14. Nedslag i formueskat for hovedaktionæraktier
14.1. Hovedaktionæraktier
14.1.1. Frister for aktiebesiddelse
14.1.2. Pårørendes aktiebesiddelse
14.2. Samlevende ægtefæller
14.3. Hovedaktionærbegrebet generelt
G. Skattelofter (§ 19)
15. Det skrå skatteloft
Eksempel på nedslagsberegning - enlig
Eksempel på nedslagsberegning - samlevende ægtefæller
16. Formueskatteloftet
16.1. Formueskatteloftet for enlige
16.2. Formueskatteloftet for samlevende ægte fæller
16.2.1. Skatteloftsindkomst
16.2.2. Nedslagsberegning
16.3. Virksomhedsoverskud
16.3.1. Virksomhedsordningen
16.3.2. Kapitalafkastordningen
H. Regulering (§ 20)
17.1. Regulering
Eksempel på beregning af reguleringstal
Eksempel på regulering af beløbsgrænse
17.2. Oversigt over beløbsgrænser 1994
I. Omregning (§ 14)
18. Omregning af delårsindkomst m.v.
Eksempel på beregning
J. Udenlandsk indkomst
19.1. Lempelse af dobbeltbeskatning
19.1.1. Exemptionsmetoden
19.1.2. Creditmetoden
19.2. Lempelsesberegninger
19.2.1. Beregning af nedslag i bundskat og kommunale skatter.
19.2.2. Beregning af nedslag i mellemskat
19.2.3. Beregning af nedslag i topskat
19.2.4. Beregning af nedslag i »6 pct.-skat«
19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne
Eksempel på lempelsesberegning
19.3. Overførsel af underskud mellem ægtefæller
K. Anpartsregler
20. Anpartsvirksomhed
20.1. Anvendelsesområde
20.1.1. Virksomheder omfattet af reglerne pr. 1. januar 1994
20.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)
20.1.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed
20.1.1.1.2. Antallet af ejere
20.1.1.1.3. Deltagelse i driften
20.1.1.2. Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og
inventar heri (§ 4, stk. 1, nr. 12)
20.1.1.2.1. Afskrivningsberettiget fast ejendom m.v.
20.1.1.2.2. Formidling og administration af udlej ning
20.1.1.2.3. Udlejning for flere end 10 personer
20.1.1.2.4. Fælles udlejning til samme lejer
20.1.1.2.5. Afgørelser fra Ligningsrådet
20.1.1.3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe (§ 4, stk. 1, nr. 13)
20.1.1.3.1. Afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe
20.1.1.3.2. Afgørelser fra Ligningsrådet
20.2. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
20.2.1. Indledning
20.2.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)
20.2.2.1. Anskaffelsestidspunktet
20.2.2.2. Nye aktiver
20.2.2.3. Overdragelse af virksomheden i forbindelse med ejerens
død m.v.
20.2.3. Udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 12 og 13)
20.2.3.1. Udlejning gennem en anden virksomhed (§ 4, stk. 1,
nr. 12)
20.2.3.2. Direkte udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 13)
20.3. Anpartsbeskatning
20.3.1. Indkomstopgørelse
20.3.2. Underskud
20.3.3. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
L. Beskatning ved dødsfald
21. Dødsbobeskatning
21.1. Dødsboindkomst
21.1.1. Skattepligtig indkomst og dødsboskat
21.1.2. Aktieindkomst og skat af aktieindkomst
21.2. Underskud
21.2.1. Dødsboets underskud
21.2.2. Afdødes underskud
21.2.2.1. Ægtefæller - skifte
21.2.2.2. Ægtefæller - samtidigt skifte og uskiftet bo m.v.
21.2.3. Skifte af uskiftet bo m.v. i levende live
21.3. Dødsboets formue
21.4. Personfradrag i dødsåret
21.4.1. Samlevende ægtefæller
21.4.2. Ikke samlevende ægterfæller
22. Beskatning ved uskiftet bo m.v.
Eksempel på skatteberegning ved uskiftet bo
M. Bemyndigelse (§ 24 A)
23. Personskattelovens § 24 A
N. Særlige overgangsregler
24.1. 1987-skattereformens overgangsregler
24.2. Overgangsordning for underholdsbidrag
O. Ophævelse af cirkulærer
Eksempeloversigt
Eksempel m.v.:
1.2. Oversigt over skalaforløb m.v. for skattereformen
1994-1998.
5. Oversigt over beskatning af aktieudbytter og fortjeneste og tab
ved afståelse af aktier m.v.
7. Eksempel på indkomstopgørelse efter personskatteloven.
8.2.1. Beregning af mellemskattegrundlag og mellemskat for
ægtepar. 1994.
8.3.1. Beregning af topskattegrundlag og topskat.
Helårssamlevende ægtefæller. 1994.
8.5.2. Tab ved salg af unoterede aktier og modregning af
udbytteskat i slutskat. Enlig skatteyder. 1994.
8.5.4. Beregning af skatteværdi af negativ aktieindkomst. 1994.
9.1. Landsgennemsnitlige kommunale skatteprocenter. 1994.
10. Eksempel på skatteberegning for ægtepar. 1994.
11.1. Skatteværdi af personfradrag. Gennemsnitskommune 1994.
12.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Enlig skatteyder.
12.1.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Ægtepar.
12.2. Underskud i personlig indkomst. Enlig skatteyder.
12.2.1. Underskud i personlig indkomst. Ægtepar.
13.1. Beregning af formueskat for ægtefæller.
Helårssamlevende. 1994.
14. Formueskattenedslag for hovedaktionæraktier.
Enlig skatteyder. 1994.
14.1. Beregning af aktieandel for hovedaktionær.
15.1. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft. Enlig
skatteyder. 1994.
15.2. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft for
ægtefæller. Helårssamlevende. 1994.
16.1. Nedslagsberegning for formueskatteloftet.
Enlig skatteyder. 1994.
16.2.2. Nedslagsberegning for formueskatteloftet.
Helårssamlevende ægtepar. 1994.
17.1.1. Beregning af reguleringstallet for indkomståret 1994.
17.1.2. Reguleringen af beløbsgrænser.
17.2. Beløbsgrænser i skattelovgivningen m.v. der reguleres
efter personskattelovens § 20. 1994.
18. Beregning af indkomstskat for en delårsskattepligtig. 1994.
19.2.3. Lempelsesberegning ved topskat for udenlandsk
kapitalindkomst, der er en kildebeskattet
renteindkomst. 1994.
19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne. Enlig
skatteyder. 1994.
19.3.1. Underskudsregler og udenlandsk indkomst. 1994.
19.3.2. Overførsel af underskud mellem ægtefæller, når den ene
ægtefælle har udenlandsk indkomst.
21.2.2. Overførsel af underskud til dødsbo. 1994.
22. Skatteberegning ved hensidden i uskiftet bo m.v.
1994.
Indledende bemærkninger
Lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer
m.v. (personskatteloven) indeholder de grundlæggende regler for
indkomstopgørelse og skatteberegning for personer.
Personskatteloven er ændret talrige gange. Der er gennemført væsentlige
ændringer i forbindelse med skatteomlægningen i juni 1993, som indebærer
omfattende ændringer af såvel indkomstopgørelse som skatteberegning. Disse
lovændringer har med enkelte undtagelser virkning fra og med indkomståret
1994.
Der er herudover efterfølgende gennemført visse ændringer af
personskatteloven som følge af ændringer i andre skattelove.
Dette cirkulære er en ajourføring af Skattedepartementets cirkulære nr. 22
af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen)
og indeholder kommentarer til den pr. 1. juni 1994 gældende version af
personskatteloven.
A. INDLEDNING
1. Om personskatteloven
1.1. Anvendelsesområde
Personskatteloven indeholder regler om indkomst- og formueopgørelse og om
beregning af indkomst- og formueskat for personer og dødsboer. Loven omfatter
derimod ikke selskaber, fonde, foreninger m.v.
Personskatteloven finder ikke anvendelse på indkomst, som beskattes efter
reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v.
1.2. 1994-skatteomlægningen
Personskatteloven er indført som et led i skattereformen fra 1987. Der er
sket væsentlige ændringer i loven som led i skatteomlægningen fra 1994, jf.
lov nr. 421, 423, 425, 426 og 427, alle af 25. juni 1993, lov nr. 480 og 482
af 30. juni 1993 samt lov nr. 1115 og 1117 af 22. december 1993.
Ved skatteomlægningen gennemføres nogle materielle ændringer i reglerne om
indkomstopgørelse og skatteberegning, herunder også en gradvis justering af
skatteprocenter og skattelofter over en femårig periode omfattende
indkomstårene 1994-98.
De beregningseksempler, der er indeholdt i dette cirkulære, angår alle
indkomståret 1994. Nedenfor gives en oversigt over skalaforløbet for
indkomstskatterne fra 1994 til 1998. Satserne for 1998 vil også være gældende
for 1999 og følgende år.
Oversigt 1.2. Skalaforløb m.v. for skattereformen 1994-1998.
---------------------------------------------------------------------
1994 1995 1996 1997 1998
---------------------------------------------------------------------
----------- Pct. ----------
Bundskat af skattepligtig
indkomst over personfradraget 14,5 13,0 12,0 10,0 8,0
Mellemskat af summen af
personlig indkomst og kapital-
indkomst over 130.000 kr.
(1994) 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0
Topskat af personlig indkomst
plus positiv kapitalindkomst
over 20.000/40.000 kr. i det
omfang summen overstiger
234.900 kr. (1994) 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0
»6 pct.-skat« af personlig
indkomst over 173.100 kr.
(1994)1) 5,0 3,0 - - -
Kommunal og amtskommunal
indkomstskat af skattepligtig
indkomst over personfradraget2) 29,5 29,5 29,5 29,5 29,5
Samlet skatteprocent 66,0 64,0 61,5 60,5 58,5
Skråt skatteloft 3) 4) 65,0 63,5 61,0 60,0 58,0
Formueskatteloft 75,0 73,5 71,0 70,0 68,0
---------------------------------------------------------------------
1) Positiv kapitalindkomst udgår af grundlaget fra og med 1994.
2) 29,5 pct. ekskl. kirkeskat og 30,2 pct. inkl. kirkeskat i en kommune
med den gennemsnitlige kommunale beskatningsprocent for 1994.
3) Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet.
4) I 1994 er kommuner, hvor den samlede kommunale og amtskommunale
beskatningsprocent overstiger 28,5 pct., omfattet af skatteloftet. Fra og med
1995 omfattes kommuner med en samlet skatteprocent på over 29,0 pct.
1.3. Senere ændringer
Herudover er personskatteloven senest ændret ved lov nr. 175 af 16. marts
1994 (Fradragsret for udgifter til forretningsplan), lov nr. 296 af 27. april
1994 (Ændringer af 30 pct.'s-beskatningen af visse lønmodtagere), lov nr. 299
af 27. april 1994 (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer
m.v.), lov nr. 374 af 18. maj 1994 (Andelsselskaber), lov nr. 377 af 18. maj
1994 (Udbytte fra udlandet) og lov nr. 445 af 1. juni 1994 (Standardiseret
lejeværdiberegning for mindre udlejningsejendomme og visse boligfællesskaber,
genoptagelse af visse skatteansættelser for 1990 samt undtagelse fra forbud
mod overdragelse af visse andele i boligfællesskaber).
B. Indkomstopgørelse (§§ 1 - 4a)
I personskatteloven skelnes der mellem fire forskellige indkomstformer:
Skattepligtig indkomst,
Personlig indkomst,
Kapitalindkomst og
Aktieindkomst.
De overordnede indkomstformer i personskatteloven er skattepligtig
indkomst og aktieindkomst. Al skattepligtig almindelig indkomst, der ikke
skal medregnes til aktieindkomsten efter § 4 a, er skattepligtig indkomst.
De indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, underopdeles i
personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst omfatter al
skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes til
kapitalindkomsten.
Alle indkomstgrundlag opgøres i hele kroner.
Af de ovennævnte indkomstformer stammer begreberne personlig indkomst og
kapitalindkomst fra 1987-skattereformen, jf. lov nr. 151 af 19. marts 1986
(personskatteloven).
Begrebet aktieindkomst integrerer beskatningen af visse fortjenester ved
aktieafståelse i det ved lov nr. 218 af 10. april 1991 indførte begreb
udbytteindkomst. Betegnelsen aktieindkomst er indført ved lov nr. 421 af 25.
juni 1993.
Bortset fra de ovennævnte ændringer vedrørende aktieindkomsten er
indkomstformerne ikke ændret grundlæggende siden 1987-skattereformen. Navnlig
påpeges det, at de omlægninger af skatteberegningen, der er gennemført ved
lov nr. 480 af 30. juni 1993, tager udgangspunkt i de hidtil kendte
indkomstformer.
2. Skattepligtig indkomst
Den skattepligtige indkomst opgøres efter stort set samme regler som
hidtil.
Al skattepligtig almindelig indkomst, der ikke er omfattet af
aktieindkomsten, indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvadenten der er tale om personlig indkomst eller kapitalindkomst.
Tilsvarende gælder for de fradragsberettigede udgifter.
De fleste af de udgifter, der efter ligningsloven kan fradrages i
skattepligtig indkomst, er nærmere omtalt i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993
om ligningsloven, afsnit B.11-19.
Fradragsberettigede udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Nogle af de fradragsberettigede udgifter kan tillige fratrækkes enten ved
opgørelsen af den personlige indkomst (f.eks. visse pensionsindbetalinger)
eller ved opgørelsen af kapitalindkomsten (f.eks. renteudgifter). Disse
fradrag er nærmere omtalt nedenfor vedrørende henholdsvis personlig indkomst
(punkt 3.3.) og kapitalindkomst (punkt 4.2.).
Det særlige 3 pct.-fradrag i skattepligtig indkomst, der blev indført ved
1987-skattereformen, er ophævet med virkning fra indkomståret 1994, jf. lov
nr. 480 af 30. juni 1993.
3. Personlig indkomst
De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i
personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst
(personskattelovens § 3) omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter §
4 skal medregnes i kapitalindkomsten.
Personlig indkomst vil i første række være:
a) Lønindkomst, honorarer o.lign.,
b) indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
c) private og sociale pensionsindtægter,
d) løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er
almindeligt indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,
e) arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v.,
f) kontanthjælp,
g) underholdsbidrag og andre løbende ydelser,
h) uddannelsesstøtte o.lign.,
i) fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder,
j) genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige
indkomst og
k) fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.
Anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, er ligeledes
personlig indkomst. Om tilfælde, hvor indtægter og udgifter, der normalt er
kapitalindkomst, undtagelsesvis indgår i den personlige indkomst, henvises
til punkt 4.3.
3.1. Selvstændige erhvervsdrivende
Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som nævnt ovenfor personlig
indkomst. Det er uden betydning, om der er tale om aktiv eller passiv
erhvervsvirksomhed, medmindre virksomheden drives i anpartsform eller som
udlejningsvirksomhed, jf. punkt 4.1.5. og afsnit 20.
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at
anvende virksomhedsordningen, jf. afsnit I i virksomhedsskatteloven,
lovbekendtgørelse nr. 701 af 2. september 1993, er det kun en del af det
overskud, som den erhvervsdrivende hæver, der er personlig indkomst. En del
af overskuddet i virksomheden betragtes som kapitalafkast, der beregnes efter
særlige regler og medregnes til kapitalindkomsten i det omfang, det overføres
til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for
indkomståret, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 a, som affattet ved lov nr. 1115 af 22.
december 1993. Den del af overskuddet, der ikke overføres til den
erhvervsdrivende, men opspares i virksomheden, beskattes med en foreløbig
virksomhedsskat på 34 pct. Først når det opsparede overskud senere udtages af
virksomheden, beskattes det med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat som
personlig indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den foreløbige
virksomhedsskat i slutskatten.
Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af det overførte
kapitalafkast til den personlige indkomst i stedet for til kapitalindkomsten,
jf. virksomhedsskattelovens § 23 a, indsat ved lov nr. 1115 af 22. december
1993. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 1994
30.900 kr. og svarer således beløbsmæssigt til det beløb, der kan overføres
til kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16.
Hvis virksomhedsordningen anvendes, skal de i personskattelovens § 4
nævnte indtægter (kapitalindkomst), herunder renteindtægter og kursgevinster,
der hidrører fra virksomheden, medregnes til virksomhedsindkomsten.
Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke benytter virksomhedsordningen, kan
vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver (som
hovedregel uden fradrag af passiver), jf. § 22 a i virksomhedsskattelovens
afsnit II (kapitalafkastordningen). Kapitalafkastet medregnes til
kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3 a, og går fra i
det beløb, der beskattes som personlig indkomst, jf. § 3, stk. 1.
Ligesom under virksomhedsordningen kan en skattepligtig, der anvender
kapitalafkastordningen, vælge at medregne højst 25.000 kr. af det beregnede
kapitalafkast til den personlige indkomst i stedet for til kapitalindkomsten,
jf. virksomhedsskattelovens § 23 a, indsat ved lov nr. 1115 af 22. december
1993. Beløbet, der reguleres efter personskattelovens § 20, udgør for 1994
30.900 kr.
Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, kan
foretage henlæggelse til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens §
22 b, indsat ved lov nr. 1115 af 22. december 1993. 66 pct. af henlæggelsen
skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut. Henlæggelsen fradrages
ved opgørelsen af den personlige indkomst for henlæggelsesåret, jf. § 3, stk.
2, nr. 8. Der betales en foreløbig konjunkturudligningsskat på 34 pct. af
henlæggelsen. Først når det indskudte beløb hæves, beskattes henlæggelsen som
personlig indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den til hævningen
svarende foreløbigt betalte skat.
I øvrigt opgøres den personlige indkomst og kapitalindkomsten for
selvstændige erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, på samme
måde som for andre selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender
virksomhedsordningen.
3.1.1. Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende
Reglerne for opgørelsen af personlig indkomst afhænger af, om der er tale
om en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende. Kun selvstændige
erhvervsdrivende kan således anvende virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen, fradrage driftsomkostninger i deres personlige
indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, foretage
investeringsfondshenlæggelser, jf. investeringsfondslovens § 2, stk. 1, og
varelagernedskrivninger, jf. varelagerlovens § 1, stk. 1, samt overføre
overskud til medarbejdende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 25 A. Den
foreløbige skat for selvstændige erhvervsdrivende indbetales som B-skat.
For lønmodtagere gælder, at de som udgangspunkt kun kan fratrække
driftsomkostninger i skattepligtig indkomst, jf. punkt 3.3.2. nedenfor, og at
fradrag i den skattepligtige indkomst alene kan ske med det beløb, hvormed de
samlede udgifter (bortset fra visse befordringsudgifter og udgifter til
A-kasse og fagforening) overstiger et grundbeløb på 3.800 kr. (1994), jf.
ligningslovens § 9, stk. 1 og 2.
I punkt 3.1.1.1.-5. redegøres der for, hvorledes afgrænsningen mellem
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages. Afgrænsningen skal
foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for
skattelovgivningens område, spørgsmålet er relevant. Den samme afgrænsning
skal ligeledes foretages i relation til lov om arbejdsmarkedsfonde.
Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt
arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at
afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører
arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.
Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er
kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af
økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at
afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren
eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på
grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører
arbejdet, og den, for hvem det udføres. Den pågældende skattemyndighed må
tage selvstændig stilling uanset, om spørgsmålet eventuelt har været
behandlet af en anden skattemyndighed.
Punkt 3.1.1.1.-5 omhandler alene den generelle afgrænsning mellem
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. At en skattepligtig herefter
må anses som selvstændig erhvervsdrivende, behøver således ikke nødvendigvis
at betyde, at den pågældende f.eks. kan anvende virksomhedsordningen eller
kan foretage henlæggelser til investeringsfonds m.v., idet der i disse
regelsæt kan være andre betingelser, der skal være opfyldt.
Endelig kan der forekomme tilfælde, hvor der hverken er tale om
lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor den skattepligtige driver forskellige former for bivirksomhed,
som på grund af det beskedne omfang ikke kan karakteriseres som indkomst ved
selvstændig erhvervsvirksomhed.
3.1.1.1. Tjenesteforhold - kriterier
Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt
på, hvorvidt
a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller
konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,
b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme
hvervgiver,
c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om
løbende arbejdsydelse,
d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,
e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold
(timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),
g) vederlaget udbetales periodisk,
h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af
arbejdet,
i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,
j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af
ferieloven, lov omarbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om
arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.
3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier
Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt
a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med
arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt
følger af den afgivne ordre,
b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset
til det enkelte ordreforhold,
c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang
til samtidig at udføre arbejde for andre,
d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for
arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk
risiko,
e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn
til antagelse af medhjælp,
f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud,
når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj
eller lign.,
j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår
til arbejdets udførelse,
k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks.
forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller
delvis udøves herfra,
l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation,
bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende
tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en
nærmere bestemt art,
n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er
momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler
indkomstmodtageren.
3.1.1.3. Afgrænsning
Ingen af de i punkt 3.1.1.1. og 2. nævnte kriterier, der taler henholdsvis
for tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv
afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle
situationer.
I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem
hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens
andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I
sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering.
Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte
hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan
indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som lønmodtager og som
selvstændig erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte
forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er
etableret som selvstændig inden for sit erhverv.
3.1.1.4. Erhvervsmæssige omkostninger
Såfremt indkomstmodtagerens kontraktsforhold med hvervgiveren forudsætter,
at der af vederlaget afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er
atypiske for lønmodtagerforhold (dvs., at der i vederlaget i væsentligt
omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse), f.eks.
løn til ansat personale, medarbejdende ægtefælle, leje af erhvervslokaler,
kontorholdsudgifter eller betaling for maskinanvendelse, vil der som oftest
være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder ved
anvendelse af væsentlige driftsmidler eller af kapital i øvrigt.
Den omstændighed, at indkomstmodtageren i et vist mindre omfang selv
afholder driftsudgifter, f.eks. til håndværktøj eller andre mindre
driftsmidler, udgifter til kontorhold eller repræsentationsudgifter,
udelukker dog ikke, at der kan foreligge et tjenesteforhold. Driftsudgifterne
skal både efter deres art og omfang ligge væsentligt ud over, hvad der er
sædvanligt i lønmodtagerforhold. Væsentlige udgifter til transport, egen bil,
fortæring, overnatning eller andre lignende udgifter bevirker ikke i sig
selv, at vederlaget må anses for indkomst oppebåret ved selvstændig
erhvervsvirksomhed. Endvidere er det ikke enhver lønudgift, der kan berettige
hertil, hvis arbejdet, der udføres af den pågældende medhjælp, er af
begrænset karakter. Hvis den pågældende medhjælp er den skattepligtiges
ægtefælle, samlever eller en nærstående person, skal betingelserne med hensyn
til dokumentation for arbejdets omfang og udførelse for medarbejdende
ægtefælle være opfyldt. Det vil som udgangspunkt sige mindst 3-4 timers
daglig arbejdsindsats, der ellers skulle have været udført af fremmed
arbejdskraft.
3.1.1.5. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse
At indkomstmodtageren tilrettelægger arbejdet selvstændigt, behøver ikke
at betyde, at der ikke foreligger tjenesteforhold. Der kan f.eks. være tale
om højt uddannede personer eller overordnet personale, herunder direktører.
Der behøver heller ikke at foreligge en egentlig ansættelseskontrakt. Det
afgørende er en bedømmelse af de faktiske forhold. Løn til løsarbejdere, der
ansættes fra dag til dag, er således lønindkomst. Der kan også være tale om,
at forhold, man ellers ville bedømme som selvstændig erhvervsvirksomhed,
f.eks. ved levering af enkeltstående ydelser, kan skifte karakter til et
tjenesteforhold, hvis der opstår en mere fast tilknytning til en hvervgiver.
At der beregnes moms af vederlaget udelukker ikke, at der kan være tale om
lønindkomst.
3.2. Bruttoficering
Som et led i skatteomlægningen fra indkomståret 1994 er der i
sociallovgivningen indført ændringer i beregningsreglerne for kontanthjælp og
for sociale pensioner.
3.2.1. Kontanthjælp
Ved bruttoficering forstås, at kontanthjælpen ændres fra at være
skattefri, men personfradragsreducerende, til at være skattepligtig.
Kontanthjælpen forhøjes, således at den som udgangspunkt fastsættes til 80
pct. af dagpengemaksimum for personer med forsørgelsespligt over for børn og
60 pct. af dagpengemaksimum for personer uden sådan forsørgelsespligt.
Bestemmelsen i personskattelovens § 11, hvorefter personfradraget blev
nedsat, i det omfang den skattepligtige modtog kontanthjælp, er ophævet.
3.2.2. Sociale pensioner
Sociale pensioner har i modsætning til kontanthjælp været skattepligtige
før indkomståret 1994. Med virkning fra indkomståret 1994 er reglerne om
forhøjet personfradrag til pensionister imidlertid ophævet.
Samtidig er pensionerne forhøjet for at kompensere for bortfaldet af de
forhøjede personfradrag.
3.3. Fradrag i personlig indkomst
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere
afgrænsede udgifter. Disse udgifter er nævnt i personskattelovens § 3, stk.
2, nr. 1-8.
I punkt 3.3.1. nedenfor omtales fradragsreglerne for selvstændige
erhvervsdrivende og i punkt 3.3.2. fradragsreglerne for andre persongrupper,
herunder lønmodtagere.
3.3.1. Selvstændige erhvervsdrivende
Selvstændige erhvervsdrivende kan også fradrage udgifter, der er
fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, i personlig indkomst, når der
er hjemmel hertil. Fradrag i personlig indkomst kræver således i hvert enkelt
tilfælde hjemmel i § 3, stk. 2. I § 3, stk. 2, nr. 1, er anført nogle
eksempler på fradragsberettigede udgifter, der ikke kan fradrages i personlig
indkomst.
3.3.1.1. Driftsomkostninger
Efter § 3, stk. 2, nr. 1, kan selvstændige erhvervsdrivende fradrage
driftsomkostninger i sædvanlig forstand. Der er tale om de udgifter, der
medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter,
vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter afskrivningsloven,
statsskatteloven, lov om særlig indkomstskat eller ligningsloven).
Fradragsretten i personlig indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det
hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter
statsskattelovens § 6 a, jf. dog punkt 3.3.1.9. nedenfor. Dette gælder også,
hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen.
Hvis virksomhedsordningen ikke anvendes, kan de i § 4 nævnte renteudgifter
m.v. derimod kun fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Dette gælder,
uanset om renteudgifterne m.v. har tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
3.3.1.1.1. Blandede driftsmidler
For så vidt angår skattemæssige afskrivninger omfatter fradragsretten også
blandede driftsmidler.
Hvis der er tale om et aktiv, der benyttes både til erhvervsmæssige og
private formål, kan det beløb, som forholdsmæssigt svarer til den
erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse, fradrages i den personlige
indkomst. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af driftsmidler, der
benyttes både erhvervsmæssigt og privat, skal medregnes til den personlige
indkomst efter § 3, stk. 1.
Hvis en erhvervsdrivende vælger at anvende virksomhedsordningen, skal de
skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger vedrørende
virksomhedens driftsmidler fradrages ved opgørelsen af virksomhedens
indkomst. Genvundne afskrivninger skal ligeledes medregnes til
virksomhedsindkomsten. De renteudgifter m.v., der omfattes af
virksomhedsordningen, fragår ved opgørelsen af virksomhedsoverskuddet. Der
henvises nærmere til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om
virksomhedsskatteloven, punkt 39-46.
3.3.1.1.2. Repræsentationsudgifter
For repræsentationsudgifter gælder, at disse kan fradrages i personlig
indkomst i samme omfang, som de kan fradrages i skattepligtig indkomst. Det
vil sige, at fradragsretten i almindelighed er begrænset til 25 pct. af
udgiften, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, og cirkulære nr. 96 af 22. juni
1993 om ligningsloven, afsnit B.11.2.
3.3.1.1.3. Kontingenter
Kontingenter til arbejdsgiverforeninger o.lign. kan fradrages ved
opgørelsen af den personlige indkomst i det omfang, der er tale om
driftsomkostninger, jf. cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven,
afsnit B.11.12. Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1.9.2. nedenfor, hvoraf
det fremgår, at kontingenter, der ikke kan anses for driftsomkostninger, kun
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
3.3.1.1.4. Løbende ydelser
Fradrag for udgifter til løbende ydelser efter ligningslovens § 12 kan som
hovedregel kun foretages i skattepligtig indkomst, men kan i visse tilfælde
anses for at være en driftsomkostning, således at der også er fradragsret i
personlig indkomst. Der henvises til ligningslovens § 12, stk. 8, og til
cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven, afsnit B.16.
3.3.1.2. Andre fradragsberettigede udgifter
Efter § 3, stk. 2, nr. 2, kan en række udgifter, som ikke er
driftsomkostninger, men som ved særlig lovhjemmel er gjort
fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, tillige fratrækkes i personlig
indkomst. Hvor andet ikke er angivet, er de nævnte udgifter nærmere omtalt i
cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven. Det drejer sig om:
a) Udgifter til rejser, reklame o.lign., jf. ligningslovens § 8, stk. 1.
b) Erhvervsmæssige forsøgs- og forskningsudgifter, tilslutningsafgifter
m.v., der er fra dragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 B og 8 C.
c) Udgifter til markedsundersøgelser og udgifter til advokat og revisor i
forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed, der er
fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 I og 8 J.
d) Udgifter til nyplantning af fredskov, udgifter til plantning af træer
til anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, udgifter til plantning af
frugttræer og frugtbuske samt udgifter til læhegn og supplerende
løvtræsbeplantning, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 K.
e) Udgifter til erhvervelse af know-how og patentrettigheder, der er
valgt fradraget i skattepligtig indkomst efter reglen i ligningslovens § 8 L.
f) Udgifter vedrørende erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9
B. Der henvises til cirkulære nr. 23. af 31. januar 1994 om den skattemæssige
behandling af privat og erhvervsmæssig befordring, afsnit 3.
g) Ejendomsskatter m.v., jf. ligningslovens § 14, stk. 1.
h) Bidrag til sociale fonde, jf. ligningslovens § 14 F.
i) Beløb, der overføres til en medarbejdende ægtefælle efter
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, til beskatning hos denne, fragår ved
opgørelsen af den personlige indkomst hos den anden ægtefælle. Der henvises
til cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 til kildeskatteloven, punkt 21-25.
3.3.1.3. Pensionsordninger m.v.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan endvidere efter § 3, stk. 2,
nr. 3, fradrages præmier og bidrag til pensionsordninger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 i det i pensionsbeskatningslovens § 18
nævnte omfang. Indbetalinger til kapitalpensionsordninger kan dog kun
fradrages i det omfang, bidraget kan rummes i den personlige indkomst efter
fradrag af bidrag til andre pensionsordninger, men uden fradrag for
kapitalpensionsbidraget. Fradragsretten er uafhængig af, om den
skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende.
Der er endvidere fradragsret for bidrag til hjælpe- og
understøttelsesfonde efter pensionsbeskatningslovens § 52.
For så vidt angår erhvervsdrivendes egne indbetalinger til
pensionsordninger, fragår indbetalingerne ved opgørelsen af den personlige
indkomst uden for virksomheden, selv om de anvender virksomhedsordningen.
Beløbet fragår således ikke i virksomhedsindkomsten. Bidrag til ansattes
pension fragår i virksomhedsindkomsten, hvis virksomhedsordningen anvendes,
og ellers i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr.
1.
3.3.1.4. Investeringsfondshenlæggelser
Henlæggelser til investeringsfonds kan fradrages ved opgørelsen af den
personlige indkomst, jf. § 3, stk. 2, nr. 4.
3.3.1.5. Husdyrbesætninger
Efter § 3, stk. 2, nr. 5, kan forskelsbeløb og nedskrivning på
husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger §§ 2 og 8 fradrages ved opgørelsen af den personlige
indkomst.
3.3.1.6. Varelagernedskrivninger
Varelagernedskrivninger efter varelagerlovens § 1, stk. 4, kan fradrages
ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk.
2, nr. 6.
3.3.1.7. Arbejdsmarkedsbidrag
Arbejdsmarkedsbidrag, som er opkrævet hos selvstændige erhvervsdrivende
efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lov nr. 448 af 30. juni 1993
som senest ændret ved lov nr. 443 af 1. juni 1994, fragår ved opgørelsen af
den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7, og
ligningslovens § 8 M.
3.3.1.8. Konjunkturudligningshenlæggelser
Endelig kan selvstændige erhvervsdrivende, der anvender
kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens § 22 a, foretage
henlæggelser til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b,
der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf.
personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 8, der er indsat ved lov nr. 1115 af 22.
december 1993.
3.3.1.9. Udgifter, der ikke kan fradrages i personlig indkomst
Visse omkostninger, der kan fradrages i skattepligtig indkomst, kan ikke
fradrages i personlig indkomst.
Det drejer sig dels om udgifter, der indgår ved opgørelsen af
kapitalindkomsten, jf. herom nedenfor i punkt 4.2., og dels om de
driftsomkostninger, der er særligt undtaget ved personskattelovens § 3, stk.
2, nr. 1, således at de ikke kan fradrages i personlig indkomst. De omtales i
punkt 3.3.1.9.1.-2. nedenfor.
3.3.1.9.1. Erhvervsfiskerfradrag
Det særlige fradrag i skattepligtig indkomst, som efter ligningslovens § 9
G tilkommer registrerede erhvervsfiskere for havdage, kan ikke fradrages i
personlig indkomst.
3.3.1.9.2. Kontingenter
Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører, jf.
ligningslovens § 13, kan i det omfang, der ikke er tale om
driftsomkostninger, kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
3.3.2. Lønmodtagere m.fl.
Lønmodtageres udgifter kan som hovedregel kun fradrages i skattepligtig
indkomst og ikke tillige i personlig indkomst. Dette gælder bl.a. for
driftsomkostninger, idet § 3, stk. 2, nr. 1, kun finder anvendelse for
selvstændige erhvervsdrivende. Om befordringsudgifter henvises der til
cirkulære nr. 23 af 31. januar 1994 til ligningsloven.
I det omfang skattepligtige, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende,
foretager afskrivninger, sker det således i skattepligtig indkomst (men ikke
i personlig indkomst).
Eventuelle genvundne afskrivninger skal derimod som hovedregel medregnes
til den personlige indkomst.
I punkt 3.3.2.1.-2. nedenfor omtales de tilfælde, hvor der ved § 3, stk.
2, er givet lønmodtagere og andre, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende,
adgang til at fradrage udgifter ikke alene i skattepligtig indkomst, men også
i personlig indkomst.
Om adgangen til at foretage fradrag i skattepligtig indkomst henvises i
øvrigt til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven, afsnit
B.11-19, for lønmodtageres vedkommende især til afsnit B.13.
3.3.2.1. Pensionsordninger
Ovenfor i punkt 3.3.1.3. omtales adgangen til at fradrage præmier og
bidrag til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens kapital 1
i personlig indkomst. Denne fradragsret er fælles for selvstændige
erhvervsdrivende og andre personer.
I en række tilfælde giver pensionsbeskatningsloven adgang til at bortse
fra pensionsbidrag ved opgørelsen af en arbejdstagers indkomst fra
arbejdsgiveren. Bortseelsesretten betyder, at et beløb svarende til
pensionsbidraget hverken medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst eller den personlige indkomst.
3.3.2.2. Arbejdsmarkedsbidrag
Som hovedregel indeholdes arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere af
arbejdsgiveren, herunder en tidligere arbejdsgiver, eller af et
pensionsinstitut.
I disse tilfælde bortses der fra arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af
arbejdstagerens indkomst fra arbejdsgiveren. Bortseelsesretten betyder, at et
beløb svarende til arbejdsmarkedsbidraget hverken medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst eller den personlige indkomst.
I enkelte tilfælde kan det dog forekomme, at der ikke er fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag. I disse tilfælde opkræves bidraget efterfølgende hos
lønmodtageren på baggrund af selvangivelsesoplysninger, ligesom det er
tilfældet for selvstændige erhvervsdrivende. I så fald er bidraget
fradragsberettiget i skattepligtig indkomst efter ligningslovens § 8 M og
fradrages i personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, nr. 7.
Fradraget henføres til det indkomstår, som bidraget vedrører.
4. Kapitalindkomst.
Kapitalindkomsten omfatter en række specielt opregnede indtægter og
udgifter, jf. personskattelovens § 4, der er udtømmende.
Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af:
a) Renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,
jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1,
b) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2,
c) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter
virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden
fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af
kapitalafkast, der er medregnet til den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 23 a, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3,
som affattet ved lov nr. 1115 af 22. december 1993,
d) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med
fradrag af kapitalafkast, der er medregnet til den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 23 a, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3 a,
som affattet ved lov nr. 299 af 27. april 1994,
e) skattepligtigt aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, der ikke er
gjort til aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, jf. § 4, stk. 1, nr.
4, som affattet ved lov nr. 377 af 18. maj 1994,
f) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige
afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4
eller ligningslovens § 16 B, der ikke er gjort til aktieindkomst efter
personskattelovens § 4 a, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, som affattet ved lov nr.
377 af 18. maj 1994,
g) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af
likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5
a,
h) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab som omhandlet i §
3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, der ikke er
gjort til aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, jf. § 4, stk. 1, nr.
5 b, som affattet ved lov nr. 299 af 27. april 1994,
i) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A,
samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C, jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, som affattet ved lov nr. 445 af 1.
juni 1994,
j) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v., jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 7,
k) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, (der bør være stk.
3), sidste pkt., jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8,
l) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter
m.v. §§ 3 og 4, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9,
m) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1, jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11,
n) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er
større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 10,
o) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og
inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af
udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning
udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer, og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. §
4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lov nr. 425 af 25. juni 1993,
p) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, som
affattet ved lov nr. 425 af 25. juni 1993,
q) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C, jf. personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 14,
r) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15 og
s) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.
4.1. De enkelte kapitalindkomstarter.
4.1.1. Renteindtægter og -udgifter m.v.
Ved opgørelsen af kapitalindkomsten indgår for det første renteindtægter
og -udgifter.
Endvidere skal kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i
realkreditinstitutter før den 19. maj 1993, under visse betingelser indgå ved
opgørelsen af kapitalindkomsten (som en negativ post), jf. lov nr. 423 af 25.
juni 1993, hvorved ligningslovens § 6 har fået sin nuværende affattelse.
4.1.2. Aktieudbytte og fortjeneste og tab ved afståelse af aktier,
andelsbeviser m.v.
I den oprindelige personskattelov (lov nr. 151 af 19. marts 1986) var
hovedreglen med hensyn til aktieudbytte, at der var tale om kapitalindkomst
og med skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v., at der
var tale om kapitalindkomst eller særlig indkomst.
Ved lov nr. 218 af 10. april 1991 indførtes begrebet udbytteindkomst, der
oprindelig kun omfattede skattepligtigt aktieudbytte. Ved lov nr. 421 af 25.
juni 1993 blev beskatningen af udbytteindkomst integreret med beskatningen af
aktieavancer, og man indførte i stedet det samlende begreb aktieindkomst.
Ved lov nr. 299 af 27. april 1994, lov nr. 374 af 18. maj 1994 og lov nr.
377 af 18. maj 1994 er der overført yderligere indkomstarter til beskatning
som aktieindkomst.
Uanset indførelsen af begrebet aktieindkomst vil der stadig være nogle
former for aktieudbytte og skattepligtige aktieavancer, der er skattepligtige
som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst.
For så vidt angår det aktieudbytte og de aktieavancer, der beskattes som
personlig indkomst, kan der henvises til punkt 4.3.
For så vidt angår det aktieudbytte og de aktieavancer, der beskattes som
kapitalindkomst, kan der eksempelvis nævnes aktieavancer ved afståelse inden
3 års ejertid og aktieavancer ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2a, 2b, 2c og 2d.
For så vidt angår udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, er
der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført et transparensprincip. Den
skattepligtige beskattes herefter af udlodningen på samme måde, som hvis det
afkast i investeringsforeningen, der danner grundlag for udlodningen, havde
været oppebåret ved direkte investering. Den del af en udlodning fra en
udloddende investeringsforening, der herefter beskattes som kapitalindkomst
vil f.eks. være den del af udlodningen, der svarer til renter, skattepligtige
kursgevinster og aktieavancer omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2,
2a og 2d.
Fortjeneste ved afståelse efter mere end 3 år af investeringsbeviser i
udloddende investeringsforeninger vil være kapitalindkomst, medmindre
investeringsforeningen udelukkende investerer i aktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 2d.
Også med hensyn til hævninger fra kontoførende investeringsforeninger er
der indført et transparensprincip, således at beskatningen af hævningen
afhænger af det underliggende afkast, som danner grundlag for hævningen.
Der kan supplerende henvises til afsnit 5, hvor personskattelovens § 4a om
aktieindkomst er omtalt. I afsnit 5 er endvidere gengivet en samlet oversigt,
der viser, hvornår aktieudbytter og aktieavancer m.v. beskattes som
henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.
4.1.3. Overskud eller underskud af en- og tofamilieshuse m.v.
Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, omfatter
a) Ejendomme, som kun indeholder een selvstændig lejlighed, jf.
ligningslovens § 15 B, stk. 1,
b) tofamilieshuse, jf. ligningslovens § 15 B, stk. 2,
c) stuehuse til landbrugs- og skovbrugsejendomme, jf. ligningslovens § 15
B, stk. 3 og 4,
d) ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som
i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens § 15 B, stk.
5. Dette gælder dog kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for
ejeren,
e) grunde, der må antages at have nytteværdi for ejeren,
f) udlejningsejendomme, som indeholder 6 eller færre
beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere
ejere,
g) udlejningsejendomme af den under litra f nævnte art, hvor mere end en
lejlighed den 27. april 1994 er beboet af en ejer, og
h) ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to
beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et
boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der
ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en
brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.
For så vidt angår litra f, g og h er der tale om en valgfri ordning. Disse
sidstnævnte bestemmelser er indsat ved lov nr. 445 af 1. juni 1994.
Kun ejendomme, som helt eller delvist tjener til bolig for ejeren, er
omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6. Ved bedømmelsen heraf er
det uden betydning, om ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej,
blot ejendommen faktisk har været til ejerens disposition. Bestemmelsen
omfatter også ejendomme, der udlejes en del af året, og ejendomme, hvoraf en
del udlejes.
Overskud eller underskud af de nævnte ejendomme omfatter:
a) Lejeværdi af bolig i egen ejendom, jf. ligningslovens §§ 15 B - 15 I.
b) Indtægter ved udlejning en del af året (f.eks. udlejning af et
sommerhus) eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen (f.eks. ved
udlejning af den anden lejlighed i et tofamilieshus eller ved udleje af
værelser, i det omfang indtægten er skattepligtig).
c) Fradragsberettigede udgifter efter ligningslovens § 15 J og § 15 K,
stk. 1.
Derimod omfatter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, ikke ejendomme,
der i heleåret udelukkende benyttes til helårsudlejning. Overskud eller
underskud af disse ejendomme medregnes til den personlige indkomst.
4.1.3.1. Erhvervsvirksomhed
Indtægter og udgifter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af
ejendomme med vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15 B, stk. 5,
henregnes til personlig indkomst, jf. punkt 4.3.5.
Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang,
der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15 B, stk.
5, kan derimod fradrage en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af
lejeværdien i kapitalindkomsten. Tilsvarende regler gælder skattepligtige,
der udlejer lokaler til erhverv, når den erhvervsmæssige benyttelse ikke
berettiger til vurderingsfordeling eller regulering af lejeværdien efter
ligningslovens §§ 15 F og 15 H. Der kan ikke foretages fradrag ved opgørelsen
af den personlige indkomst, da fradraget skal modsvare den beregnede
lejeværdi af den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.
4.1.3.2. Udlejning
Skattepligtige, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen
ejendom til beboelse, kan fradrage den del af lejeværdien, der vedrører
boligareal for det udlejede, i kapitalindkomsten.
Er der derimod tale om udlejning af hele boligen i en del af året,
nedsættes helårslejeværdien forholdsmæssigt for den del af året, hvor
udlejning har fundet sted.
Dette gælder dog ikke, hvis ejeren af en fritidsbolig, som udlejes en del
af året, vælger at fradrage 40 pct. af den beregnede lejeindtægt, jf.
ligningslovens § 15 O, stk. 2. Dette fradrag, der skal dække samtlige de med
udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i
udlejningsperioden, foretages i kapitalindkomsten.
Det gælder heller ikke, hvis ejeren af en ejendom, som er omfattet af
ligningslovens § 15 B, vælger at benytte bundfradraget i ligningslovens § 15
P. Dette bundfradrag skal dække samtlige de med udlejningen forbundne
udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi af den udlejede del af ejendommen
henholdsvis lejeværdi af ejendommen i udlejningsperioden.
4.1.4. Nedslag for renteindtægter
Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, skal rentenedslag, som ydes
pensionister efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter
m.v., medregnes til kapitalindkomsten (som en negativ post).
Rentenedslagsloven er ophævet ved lov nr. 480 af 30. juni 1993, § 8, men
erstattes i en overgangsperiode omfattende indkomstårene 1994-98 af et
nedslag, der ydes i henhold til ovennævnte lovs § 10, stk. 3.
Aftrapningsordningen omfatter personer, som ved udgangen af indkomståret 1993
allerede er berettiget til rentenedslag, fordi de er fyldt 67 år og har haft
renteindtægter eller pensionsindtægter, der berettiger til nedslag. Der sker
en gradvis nedtrapning af det beløb, som den berettigede har fået beregnet
for indkomståret 1993. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme
beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. Herefter
nedtrappes det for indkomståret 1993 beregnede beløb med 700 kr. i hvert af
indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Med virkning fra og med indkomståret
1999 indrømmes der ikke længere nedslag i skatteansættelsen for
renteindtægter m.v. Nedslaget medregnes også for årene 1994-98 til
kapitalindkomsten.
4.1.5. Selvstændig erhvervsvirksomhed i anpartsform samt
udlejningsvirksomhed
Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, er indkomst fra
visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed kapitalindkomst.
Beskatningen som kapitalindkomst er et element blandt en række særregler,
der gælder for beskatningen af sådan virksomhed.
Dette regelsæt, der i det følgende betegnes anpartsreglerne, og dets
anvendelsesområde omtales nærmere i afsnit 20 nedenfor.
4.1.6. Kapitalafkast i virksomhedsordningen
Kapitalafkastet i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 7,
beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.
Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel) indkomstårets
begyndelse af virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat
efter virksomhedsskattelovens §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på
mellemregningskontoen og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse.
Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra
kapitalafkastet.
Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud (efter
fradrag af beløb, der overføres til beskatning hos en eventuel medarbejdende
ægtefælle).
Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12
måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast.
Det er kun den del af det beregnede kapitalafkast, der overføres til den
skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
det pågældende indkomstår, der beskattes som kapitalindkomst.
4.1.7. Kapitalafkast i kapitalafkastordningen
Kapitalafkastet i kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22
a, beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.
Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel) indkomstårets
begyndelse af den skattepligtiges erhvervsmæssige aktiver. Derimod indgår
gæld som hovedregel ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Der gøres
dog en undtagelse for så vidt angår varekreditorer m.v. Aktiver fra en
virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne, jf. afsnit 20,
indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget. Tilsvarende gælder kontante beløb,
fordringer, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre
finansielle aktiver, bortset fra andele omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Igangværende arbejde for fremmed regning
indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed
regning, varelagre og fordringer, erhvervet ved salg af varer og
tjensteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det
omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).
Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af
følgende beløb:
1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed,
jf. personskattelovens § 3, eller
2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved
opgørelsen af kapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter
kapitalafkastordningen og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af
anpartsreglerne, jf. herom i afsnit 20.
Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et
forholdsmæssigt kapitalafkast.
4.2. Fradrag i kapitalindkomst
Kapitalindkomsten omfatter såvel positive som negative poster og
fremtræder således som et nettobeløb.
Ud over negative kapitalindkomstposter, f.eks. renteudgifter, kan der
efter personskattelovens § 4, stk. 2, fratrækkes omkostninger, der er medgået
til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomsten. Visse udgifter,
f.eks. depotgebyrer og boksleje, kan dog ikke fratrækkes, jf. ligningslovens
§ 17 C. Der henvises til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven,
afsnit B. 8.8.
Indtægter og udgifter indgår i kapitalindkomsten, selv om der er tale om
erhvervsmæssige indtægter og udgifter, jf. dog punkt 4.3. nedenfor. Det
betyder, at f.eks. erhvervsmæssige renteudgifter indgår i kapitalindkomsten,
medmindre den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen.
4.3. Kapitalindkomst, der medregnes til personlig indkomst
I visse tilfælde skal indtægter og udgifter, der normalt beskattes som
kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst. For så vidt angår
aktieudbytte og aktieavancer kan der supplerende henvises til oversigten i
afsnit 5, hvoraf det fremgår, hvornår der sker beskatning som henholdsvis
personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.
4.3.1. Vekselerer- og bankiervirksomhed
Beskatning som personlig indkomst finder sted, når den skattepligtige
driver virksomhed som bankier eller vekselerer, og indtægter og udgifter som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1 og 2, hidrører fra denne virksomhed.
Det gælder også, hvis den skattepligtige driver næring ved køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansering. Endvidere
medregnes i den personlige indkomst gevinst og tab på fordringer og
kontrakter, som omfattes af § 4 i kursgevinstloven.
At den skattepligtige er omfattet af disse regler er ikke til hinder for,
at den pågældende samtidig kan have andre indtægter eller udgifter, der skal
henregnes til kapitalindkomst.
4.3.2. Andelsforeninger m.v.
Beskatning som personlig indkomst finder efter personskattelovens § 4,
stk. 4, endvidere sted af udlodninger, efterbetalinger m.v. fra
andelsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b i det omfang,
udlodningen ikke udgør normal forrentning af en indbetalt andelskapital.
Beskatning som personlig indkomst gælder endvidere for afståelsessummer
vedrørende andelsbeviser o.lign. i de nævnte andelsforeninger, når afståelse
sker til den udstedende forening, jf. ligningslovens § 16 B. Også i dette
tilfælde dog kun når afståelsessummen overstiger en normal forrentning af
andelskapitalen.
4.3.3 Næringsaktier
For næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, sker der
ligeledes beskatning som personlig indkomst af fortjeneste ved afståelse, af
udbytte samt af afståelsessummer ved afståelse til det udstedende selskab,
jf. personskattelovens § 4, stk. 1, modsætningsvis og § 4, stk. 5.
4.3.4. Virksomhedsordningen
Der sker altid beskatning som personlig indkomst ved hævning af opsparet
overskud i virksomhedsordningen. Beskatningen som personlig indkomst gælder
også i tilfælde, hvor det opsparede overskud stammer fra indkomst, der ville
være blevet beskattet som kapitalindkomst, hvis den erhvervsdrivende ikke
havde været i virksomhedsordningen.
4.3.5. Fast ejendom
Indtægter og driftsudgifter vedrørende en- og tofamilieshuse m.v., der i
hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst.
Indtægter og driftsudgifter, herunder lejeværdi af egen bolig, for
ejendomme med 3 eller flere lejligheder er ligeledes personlig indkomst, jf.
dog punkt 4.1.3.
Endvidere er indtægter og driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssigt
benyttede del af ejendommen med vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15
B, stk. 5, personlig indkomst. Indtægter ved udlejning af den erhvervsmæssigt
benyttede del af ejendommen er således personlig indkomst. Den del af
vedligeholdelsesudgifterne, der kan henføres til den erhvervsmæssigt
benyttede del af ejendommen, kan fradrages ved opgørelsen af den personlige
indkomst.
4.4. Personalelån
Nogle virksomheder yder deres ansatte lavtforrentede eller rentefri lån.
Rentefordelen ved sådanne personalelån er indkomstskattepligtig og henregnes
til den personlige indkomst, idet den anses for et lønaccessorium.
Den tilsvarende beregnede renteudgift er derimod en negativ
kapitalindkomst.
Den ovenfor beskrevne beskatning undlades dog, såfremt lånet til enhver
tid forrentes med en pålydende rente, der mindst svarer til den mindsterente,
der gælder på gældsstiftelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 7.
5. Aktieindkomst
Begrebet aktieindkomst er indført ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Ved
lovændringen integreres beskatningen af visse fortjenester ved aktieafståelse
i begrebet udbytteindkomst, som blev indført ved lov nr. 218 af 10. april
1991 og var gældende for indkomstårene 1991-92. Reglerne om aktieindkomst har
virkning fra og med den 19. maj 1993. (For indkomståret 1993 har reglerne om
aktieindkomst også virkning for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj
1993).
Ved lov nr. 299 af 27. april 1994, lov nr. 374 og lov nr. 377 af 18. maj
1994 er yderligere visse former for aktieudbytte og fortjeneste og tab ved
afståelse af aktier m.v. overført til beskatning som aktieindkomst.
Aktieindkomsten, der ikke indgår i den skattepligtige indkomst, omfatter
de indkomster og tab, der er opregnet i personskattelovens § 4a. Bestemmelsen
er udtømmende.
I § 4a, stk. 1, opregnes en række former for aktieudbytte og avancer m.v.,
der er skattepligtige som aktieindkomst. Dette gælder eksempelvis:
- Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16B fra aktie- og anpartsselskaber, aktieselskabsbeskattede
selskaber, aktieselskabsbeskattede andelsforeninger samt akkumulerende
investeringsforeninger. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om
næringsaktier eller aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2a.
- Aktieudbytte og afståelsessummer efter ligningslovens § 16B fra
udenlandske selskaber, der er undergivet en beskatning, der svarer til den
danske.
- Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier efter en ejertid på mere end
3 år.
For så vidt angår udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er der
ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført et transparensprincip. Det enkelte
medlem beskattes herefter af udlodningen, som om det afkast, der danner
grundlag for udlodningen, var modtaget ved direkte investering. Den del af
udlodningen fra en udloddende investeringsforening, der herefter beskattes
som aktieindkomst er eksempelvis den del af udlodningen, der svarer til
fortjeneste og tab på aktier ejet i mere end 3 år og udbytter fra aktie- og
anpartsselskaber.
Fortjeneste og tab ved afståelse efter mere end 3 år af
investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger beskattes som
aktieindkomst, hvis investeringsforeningen udelukkende investerer i aktier.
Også med hensyn til hævninger fra kontoførende investeringsforeninger er
der indført et transparensprincip, således at beskatningen af hævningen
afhænger af det underliggende afkast, som danner grundlag for hævningen.
Aktieindkomsten omfatter såvel positive poster (udbytter, fortjenester og
afståelsessummer) som negative poster (tab) og fremtræder således som et
nettobeløb.
Der kan supplerende henvises til punkt 4.1.2 om den del af aktieudbytter
og aktieavancer, der beskattes som kapitalindkomst.
Nedenfor er gengivet en oversigt, hvoraf det fremgår, i hvilke tilfælde
aktieudbytter og fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v. beskattes
som henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.
Oversigt 5. Beskatning af aktieudbytter og fortjeneste og tab ved
afståelse af aktier m.v.
---------------------------------------------------------------------
personlig indkomst kapitalindkomst aktieindkomst
---------------------------------------------------------------------
aktieudbytte/
udlodninger -
LL § 16A
---------------------------------------------------------------------
udbytte af aktier udbytte af aktier udbytte af
m.v. m.v. omfattet aktier i
omfattet af ABL § 3 af ABL § 2a i selskaber
i danske og danske og uden- omfattet af
udenlandske landske sel- SEL § 1, stk.
selskaber skaber stk. 1, nr.
1, 2, 4 og 5a
bortset fra
aktieudbytte
vedr. aktier
omfattet af
ABL §§ 2a og 3
---------------------------------------------------------------------
udlodninger fra udlodninger fra
andelsforeninger andelsfor-
omfattet af SEL eninger omfattet
§ 1, stk. 1, nr. af SEL § 1, stk.
3, der overstiger 1, nr. 3, der
normal forrentning udgør normal
af andelskapitalen forrentning
af kapitalen
---------------------------------------------------------------------
udlodninger fra
foreninger
omfattet af SEL
§ 1, stk. 1, nr.
6, bortset fra
udloddende
investerings-
foreninger
---------------------------------------------------------------------
udlodninger fra udlodninger
udloddende fra udloddende
investerings- investerings-
foreninger, der foreninger,
svarer til: der svarer
- renter til:
- skattepligtige - aktieavancer
kursgevinster omfattet af
- aktieavancer om- ABL §§ 2c og
fattet af ABL og 4
§§ 2, 2a og 2d - udbytter fra
- udbytter fra selskaber
selskaber om- omfattet af
fattet af SEL SEL § 1,
§ 1, stk. 1, stk. 1, nr.
nr. 6 1,2,4 og 5a
- udbytter fra - udbytter fra
udenlandske udenlandske
selskaber, der selskaber,
ikke er under- der er
givet en undergivet
beskatning en beskat-
svarende til ning svaren-
den danske de til den
danske
---------------------------------------------------------------------
aktieudbytte fra aktieudbytte
udenlandske sel- fra udenland-
skaber, hvis ske selskaber,
selskabet ikke hvis selskabet
er undergivet er undergivet
en beskatning en beskatning
svarende til svarende til
den danske den danske
---------------------------------------------------------------------
fortjeneste/
tab og af-
ståelsessummer
efter LL § 16B
---------------------------------------------------------------------
fortjeneste og fortjeneste og
tab efter ABL § 3 tab efter ABL
ABL §§ 2, 2a,
2b, 2c og 2d
---------------------------------------------------------------------
fortjeneste og fortjeneste og
tab efter ABL § tab efter ABL
4 ved afståelse § 4 bortset
af medlemsbeviser fra fortjene-
i foreninger m.v. ste og tab ved
omfattet af SEL afståelse af
§ 1, stk. 1, medlemsbeviser
nr. 6 bortset i foreninger
fra investerings- m.v. omfattet
beviser i af SEL § 1,
udloddende in- stk. 1, nr. 6
vesteringsfor- (jf. dog
eninger, der nedenfor)
udelukkende
investerer i
aktier
---------------------------------------------------------------------
afståelsessummer fortjeneste
efter LL § 16B og tab efter
fra foreninger ABL § 4 ved
m.v. omfattet af afståelse af
SEL § 1, stk. 1, investerings-
nr. 6 beviser i
udloddende
investerings-
foreninger,
der udeluk-
kende
investerer i
aktier
---------------------------------------------------------------------
afståelsessummer afståelsessummer afståelsessum-
efter LL § 16B efter LL § 16B mer efter LL
vedr. aktier om- fra andelsfor- § 16B fra
fattet af ABL § 3 eninger omfattet selskaber om-
i danske og af SEL § 1, stk. fattet af SEL
udenlandske 1, nr. 3, der § 1, stk. 1,
selskaber udgør normal for- nr. 1,2,4 og
rentning af 5 a bortset
andelskapitalen fra af-
ståelsesummer
vedr. aktier
omfattet af
ABL § 3
---------------------------------------------------------------------
afståelsessummer afståelsessummer afståelsessum-
efter LL § 16B fra efter LL § 16B mer efter LL
andelsforeninger fra udenlandske § 16B fra
omfattet af SEL selskaber, der udenlandske
§1, stk. 1, nr. ikke er under- selskaber, der
3, der overstiger givet en beskat- er undergivet
normal forrentning ning svarende en beskatning
af andelskapitalen til den danske svarende til
den danske
---------------------------------------------------------------------
fortjeneste
og tab efter
investerings-
foreningslovens
§ 3
---------------------------------------------------------------------
fortjeneste og fortjeneste og fortjeneste og
tab efter tab efter tab efter
investerings- investeringsfor- investerings-
foreningslovens eningslovens forenings-
§ 3 i det omfang § 3 i det omfang lovens § 3 i
hævningen udgør hævningen udgør det omfang
fortjeneste og tab fortjeneste og hævningen
på aktier omfattet tab fra aktier udgør for-
af ABL § 3 ejet i mindre tjeneste og
end 3 år (bortset tab fra aktier
fra fortjeneste ejet i mere
og tab på aktier end 3 år
omfattet af ABL (bortset fra
§ 3) samt for- aktier m.v.
tjeneste og tab omfattet af
på aktier omfattet af ABL §§ 2a,
og 2d 2d og 3)
---------------------------------------------------------------------
5.1. Udbytter og fortjenester m.v. vedrørende aktier, der medregnes
til skattepligtig indkomst
Opregningen af aktieindkomst i § 4 a er udtømmende. Er der tale om udbytte
eller afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 A-B, men som
ikke er aktieindkomst, medregnes beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og til kapitalindkomsten eller den personlige indkomst på samme måde
som hidtil. Dette vil f.eks. gælde udlodninger fra andelsforeninger eller
aktieavancer ved afståelse inden 3 år, jf. ovenfor under punkt 4.1.2., 4.3.2.
og 4.3.3.
Der kan henvises til oversigten i afsnit 5 hvoraf det fremgår, hvilke
former for aktieindkomst, der skal beskattes som personlig indkomst og
kapitalindkomst.
6. Ægtefællers indkomstopgørelse
Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige
indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten efter de samme regler som for
ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser.
Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig.
6.1. Samlevende ægtefæller
Hvor der i personskatteloven er fastsat særlige regler for samlevende
ægtefæller, gælder reglerne i kildeskattelovens § 4. Samlivet bortfalder
herefter i skattemæssig henseende på tidspunktet for separation, skilsmisse
og død. Ved faktisk samlivsophævelse, uden at der foreligger separation m.v.,
bortfalder det derimod først ved indkomstårets udløb. Såfremt ægtefællerne
genoptager samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet
også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Endelig
anses samlivet i skattemæssig henseende for bortfaldet på det tidspunkt, hvor
den fulde skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1 for en af
ægtefællerne eller for dem begge.
6.2. Skattemæssig betydning af samliv
Ægtefællerne skal efter personskatteloven være samlevende ved
indkomstårets udløb, for at der kan foretages:
a) Overførsel af uudnyttet bundfradrag i mellemskat på 130.000 kr. (1994)
og overførsel af negativt grundlag i det omfang, den negative kapitalindkomst
overstiger den personlige indkomst, jf. § 6 a, stk. 3 og 4,
b) overførsel af uudnyttet bundfradrag i »6 pct.-skatten« på
173.100 kr. (1994), jf. § 8, stk. 3,
c) overførsel af uudnyttet progressionsbundbeløb vedrørende aktieindkomst
på 32.700 kr. (1994), jf. § 8 a, stk. 4,
d) modregning af negativ aktieindkomst i den anden ægtefælles positive
aktieindkomst, jf. § 8 a, stk. 6,
e) overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. § 10, stk. 3, og
f) overførsel af underskud, jfr. § 13, stk. 2 og stk. 4, (ved ansættelse
efter kildeskattelovens § 13 (uskiftet bo m.v.) foretages overførsel af
underskud dog med hjemmel i denne bestemmelse).
Ægtefællerne skal efter personskatteloven have været samlevende i hele
indkomståret, og dette skal udgøre en periode af et helt år, for at der kan
foretages:
a) Samlet beregning af topskat efter § 7, stk. 4-9, jf. § 7, stk. 3,
b) modregning af negativ formue i positiv formue hos den anden ægtefælle
samt overførsel af uudnyttet bundfradrag i formuen ved
formueskatteberegningen, og
c) skattenedsættelse i henhold til formueskatteloftet i § 19, stk. 3-5.
En efterlevende ægtefælle skal efter personskatteloven have været
samlevende med sin ægtefælle ved dødsfaldet (og må ikke ved indkomstårets
udløb samleve med en ny ægtefælle), for at der kan foretages:
a) Tildeling af to personfradrag, to bundfradrag på 130.000 kr. (1994)
ved beregningaf mellemskatten og to bundfradrag på 173.100 kr. (1994) ved
beregning af »6 pct.-skatten«, når afdødes bo skiftes, jf. § 6 a,
stk. 5, § 8, stk. 4 og 5, og § 10, stk. 7,
b) overførsel af uudnyttede dele af personfradrag, bundfradrag i
mellemskatten og bundfradrag i »6 pct.-skatten«, hvis afdødes og
længstlevendes indkomstansættelse foretages efter kildeskattelovens §§ 13 og
20 C, stk. 1, 2. pkt., (om uskiftet bo m.v.) jf. personskattelovens § 10,
stk. 8, og
c) tildeling af to bundfradrag ved formueskatteberegning i dødsåret og de
4 efterfølgende indkomstår, jf. § 18, stk. 5, 3. og 4. pkt.
6.3. Kapitalindkomst og formueskattepligt
Efter kildeskattelovens § 24 A skal kapitalindkomst medregnes ved
indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har
rådighed over kapitalgodet. Kapitaludgifter skal ligeledes fradrages hos den
ægtefælle, der hæfter for betalingen.
Endvidere påhviler formueskattepligten den ægtefælle, der har rådighed
over formuegodet. Spørgsmål om rådighed og hæftelse afgøres efter
ægteskabslovgivningen. Hovedprincippet er, at hver ægtefælle uanset valg af
formueordning råder over egen formue og hæfter for egen gæld.
Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en kapitalindkomst eller et
formueskattepligtigt aktiv vedrører, anses hver ægtefælle for at eje
halvdelen, jf. kildeskattelovens § 24 A, 3. pkt.
Kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der drives af en af
ægtefællerne eller af begge i forening, medregnes dog ved indkomstopgørelsen
hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne, der
ejer virksomheden, jf. kildeskattelovens § 24 A, sidste pkt., og § 25 A, stk.
1. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den
skattepligtige, medregnes dog altid til kapitalindkomsten for den ægtefælle,
der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.
Om bestemmelserne i kildeskattelovens § 25 A og § 26 A (beskatning af
medarbejdende ægtefælle m.v.) henvises til punkt 21-26 i cirkulære nr. 135 af
4. november 1988 til kildeskatteloven.
7. Indkomstopgørelse
Nedenfor gives et eksempel på indkomstopgørelsen for et samlevende
ægtepar.
Eksempel 7. Eksempel på indkomstopgørelse efter personskatteloven.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Personlig indkomst
(1) Løn efter bidrag til
arbejdsmarkedsfonde og ATP 400.000 120.000
(2) Bidrag til privattegnet
kapitalpension. 30.000 0
(3) Personlig indkomst (1)-(2) 370.000 120.000
Kapitalindkomst
(4) Renteindtægt 1.000 1.000
(5) Overskud af ejerbolig 18.000 0
(6) Renteudgifter 50.000 0
(7) Kapitalindkomst (4)+(5)-(6) -31.000 1.000
Fradrag i skattepligtig indkomst
(8) Befordring hjem/arbejdsplads 8.000 4.000
(9) Kontingent til A-kasse og fagforening 7.500 8.500
(10) Øvrige lønmodtager-
udgifter: Kr.
Udgift 5.000
Bundfradrag -3.800
Fradragsberettiget
beløb 1.200 1.200 0
(11) Fradrag i skattepligtig
indkomst (8)+(9)+(10) 16.700 12.500
Skattepligtig indkomst
(12) Skattepligtig indkomst (3)+(7)-(11) 322.300 108.500
Aktieindkomst
(13) Udbytte af danske aktier 30.000 0
(14) Fortjeneste ved salg af aktier 70.000 0
(15) Aktieindkomst i alt (13)+(14) 100.000 0
(16) Progressionsbundbeløb 32.700 32.700
(17) Uudnyttet progressionsbundbeløb 0 32.700
(18) Overført progressionsbundbeløb
fra ægtefællen 32.700 0
(19) Aktieindkomst til 40 pct.
beskatning (15)-(16)+(17)-(18) 34.600 0
(20) Aktieindkomst under progressions-
bundbeløbet (15)-(19) 65.400 0
C. Skatteberegning (§§ 5 - 8 a)
8. Statslige indkomstskatter
Efter 1994-skatteomlægningen opgøres indkomstskatten til staten efter § 5
som summen af bundskat, mellemskat, topskat, »6 pct.-skat« (for
indkomstårene 1994 og 1995) samt skat af aktieindkomst.
Om de særlige regler for skat af aktieindkomst under
progressionsbundbeløbet henvises til punkt 8.5.1.
Skatterne beregnes i kr. og øre.
Ved 1994-skatteomlægningen er 22 pct.-skatten til staten afskaffet og
afløst af bundskatten, der har samme beregningsgrundlag som 22 pct.-skatten.
Endvidere er der indført en ny mellemskat, der sætter ind, når personlig
indkomst plus/minus kapitalindkomst udgør over 130.000 kr. (1994).
Den hidtidige 12 pct.-skat afløses af topskatten, idet
beregningsgrundlaget dog udvides til også at omfatte dele af
kapitalindkomsten.
Den hidtidige 6 pct.-skat afvikles over to år ved at procenten sænkes til
5 for indkomståret 1994 og 3 for indkomståret 1995, hvorefter skatten ikke
længere opkræves. Fra og med 1994 udgår positiv kapitalindkomst i øvrigt af
beregningsgrundlaget. For indkomstårene 1994 og 1995 betegnes skatten »6
pct.-skatten«.
8.1. Bundskat
Bundskatten beregnes af skattepligtig indkomst opgjort efter
personskattelovens § 1.
Skatten udgør i 1994 14,5 pct. af beregningsgrundlaget. Om
skatteprocenterne i perioden 1994-98 henvises til personskattelovens § 6,
stk. 2, samt oversigten i punkt 1.3.
8.2. Mellemskat
Beregningsgrundlaget for mellemskatten opgøres efter § 6 a som den
personlige indkomst med tillæg eller fradrag af kapitalindkomst (afhængig af,
om kapitalindkomsten som opgjort efter § 4 er positiv eller negativ). Det
bemærkes herved, at reglerne om udligning af kapitalindkomst mellem
ægtefæller i § 7, stk. 3-9, ikke finder anvendelse på beregningen af
mellemskatten, men kun på beregningen af topskatten, jf. punkt 8.3.1.
nedenfor.
Særreglen om fradragsret for underholdsbidrag i 1994 og 1995 er omtalt i
punkt 24.2. nedenfor.
I summen af personlig indkomst og kapitalindkomst gives et bundfradrag på
130.000 kr. (1994). Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten.
Skatten udgør i 1994 4,5 pct. af beregningsgrundlaget. Om
skatteprocenterne i perioden 1994-98 henvises til personskattelovens § 6 a,
stk. 2, samt oversigten i punkt 1.3.
8.2.1. Samlevende ægtefæller
Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel
uudnyttet del af bundfradraget ved beregningen af mellemskat overføres til
den anden ægtefælle.
Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles personlige indkomst og
kapitalindkomst tilsammen udgør mellem 0 og 130.000 kr. (1994), forhøjes den
anden ægtefælles bundfradrag med differencen mellem 130.000 kr. og den
førstnævnte ægtefælles personlige indkomst og kapitalindkomst.
Hvis den ene ægtefælles personlige indkomst og kapitalindkomst derimod er
negativ, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag kun med 130.000 kr.
Hvis den negative sum skyldes, at den førstnævnte ægtefælles negative
kapitalindkomst overstiger den pågældendes positive personlige indkomst, kan
også det negative beløb fragå i den anden ægtefælles beregningsgrundlag.
Reglen om, at den anden ægtefælles beregningsgrundlag maksimalt kan nedsættes
med 2 x bundfradraget, gælder således ikke i disse tilfælde.
I eksempel 8.2.1. er vist beregningsmetoden for overførsel af bundfradrag
mellem ægtefæller, hvor overførslen overstiger 130.000 kr.
Eksempel 8.2.1. Beregning af mellemskattegrundlag og mellemskat for
ægtepar. 1994. (Samlevende ved udgangen af indkomståret).
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
(1) Personlig indkomst 175.000 350.000
(2) Kapitalindkomst -200.000 0
(3) Grundlag før bundfradrag (1)+(2) -25.000 350.000
(4) Bundfradrag 130.000 130.000
(5) Uudnyttet bundfradrag 130.000 0
(6) Overført bundfradrag fra ægtefællen 0 130.000
(7) Overført negativ kapitalindkomst
til modregning 25.000 -25.000
(8) Grundlag for mellemskat (3)-(4)+
(5)-(6)+(7) 0 65.000
(9) Mellemskat: 4,5 pct. af (8) 0,00 2.925,00
---------------------------------------------------------------------
8.3. Topskat
Beregningsgrundlaget for topskatten for en enlig person opgøres efter § 7,
stk. 1, som den personlige indkomst med tillæg af den del af en eventuel
positiv kapitalindkomst (opgjort netto), der overstiger en bundgrænse på
20.000 kr. (1994).
Er den skattepligtiges kapitalindkomst 0 eller negativ, eller er den
positiv, men ikke over 20.000 kr., er det således alene den personlige
indkomst, der indgår ved beregningen af topskatten.
I den personlige indkomst med eventuelt tillæg af kapitalindkomst over
20.000 kr. gives et bundfradrag på 234.900 kr. (1994). Herved fremkommmer
beregningsgrundlaget for topskatten for ugifte og for gifte personer, der
ikke har samlevet med ægtefællen i hele indkomståret, eller hvis indkomstår
ikke omfatter et helt år.
Skatten udgør i 1994 12,5 pct. af beregningsgrundlaget. Om
skatteprocenterne i perioden 1994-98 henvises til personskattelovens § 7,
stk. 2, og oversigten i punkt 1.3.
8.3.1. Samlevende ægtefæller
Hvis ægtefæller har været samlevende i hele indkomståret, og dette
omfatter et helt år, sammenlægges ægtefællernes respektive kapitalindkomster
til et nettobeløb. Udgør denne nettokapitalindkomst mere end 40.000 kr.
(1994) (svarende til 2 x grundbeløbet på 20.000 kr.), beregnes der topskat af
det overskydende beløb efter nedenstående særlige regler, jf.
personskattelovens § 7, stk. 4-9.
Først foretages en beregning af hver ægtefælles topskat på grundlag af
personlig indkomst (med bundfradrag), men uden at kapitalindkomsten inddrages
i beregningen (skatteberegning nr. 1).
Dernæst foretages der en beregning af topskat hos den ægtefælle, der har
den højeste personlige indkomst (i tilfælde af, at ægtefællerne har lige
store personlige indkomster, foretages beregningen hos den ægtefælle, der har
de største ligningsmæssige fradrag). Ved denne beregning tillægges den
pågældende ægtefælles personlige indkomst ægtefællernes samlede
kapitalindkomst (i det omfang den overstiger 40.000 kr.). Der gives eet
bundfradrag (skatteberegning nr. 2).
Differencen mellem skatteberegning nr. 2 og skatteberegning nr. 1 for den
pågældende ægtefælle udgør ægtefællernes samlede skat af kapitalindkomsten.
Den således beregnede samlede skat af kapitalindkomsten fordeles mellem
ægtefællerne.
Er ægtefællernes nettokapitalindkomst fordelt således, at kun den ene
ægtefælle har kapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen på 20.000 kr.
(1994), påhviler betalingen af hele den beregnede topskat af
kapitalindkomsten denne ægtefælle.
Hvis derimod begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over
bundgrænsen, fordeles den beregnede skat efter forholdet mellem den ene
ægtefælles kapitalindkomst over bundgrænsen og den anden ægtefælles
kapitalindkomst over bundgrænsen.
Derudover betaler hver af ægtefællerne topskat beregnet på grundlag af den
personlige indkomst, jf. § 7, stk. 4, og skatteberegning nr. 1.
Et eksempel på beregningerne gives nedenfor.
Eksempel 8.3.1. Beregning af topskattegrundlag og topskat.
Helårssamlevende ægtefæller. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2
Kr. Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst 100.000 300.000
(2) Kapitalindkomst 60.000 -10.000
Opgørelse af
beskatningsgrundlag
Personlig indkomst
(3) Personlig indkomst (1) 100.000 300.000
Kapitalindkomst
(4) Samlet nettokapital-
indkomst (2) 60.000 -10.000 50.000
(5) Bundfradrag i positiv
nettokap.indkomst 40.000
(6) Positiv nettokapital-
indkomst til topskat
(4)-(5) 10.000
(7) Positiv nettokap.
indkomst til topskat
placeres hos ægtefællen,
der har størst
personlig indkomst
(Æ 2) 0 10.000
Topskat af personlig indkomst
(§ 7, stk. 4)
(8) Personlig indkomst 100.000 300.000
(9) Bundfradrag i
topskattegrundlag 234.900 234.900
(10) Grundlag for topskat
af personlig indkomst
(8)-(9) 0 65.100
(11) Topskat af personlig
indkomst:
12,5 pct. af (10) 0,00 8.137,50
Topskat af positiv
nettokapitalindkomst
(§ 7, stk. 5)
(12) Personlig indkomst 300.000
(13) Positiv nettokap.
indkomst til topskat 10.000
(14) Bundfradrag i
topskattegrundlag 234.900
(15) Grundlag for topskat af
personlig indkomst og
positiv nettokapital-
indkomst (12)+(13)-(14) 75.100
(16) Topskat af personlig
indkomst og positiv
nettokap.indkomst:
12,5 pct. af (15) 9.387,50
(17) Ægteparrets samlede topskat
af positiv nettokap.indkomst
over 40.000 kr. er
(16)-(11) (§ 7, stk. 6) 1.250,00
(18) Topskat af kapitalindkomst
(fordeles forholdsmæssigt
efter hver ægtefælles
andel af positiv
nettokapitalindkomst over
20.000 kr.) (§ 7, stk. 7
og 8) 1.250,00 0,00
(19) Samlet topskat
(11)+(18) 1.250,00 8.137,50
8.4. »6 pct.-skat«
Den hidtidige 6 pct.-skat afvikles i indkomstårene 1994 og 1995 og
bortfalder fra og med indkomståret 1996. Skatten udgør i 1994 5 pct. og i
1995 3 pct. af beregningsgrundlaget. Skatten betegnes i det følgende »6
pct.-skatten«.
Beregningsgrundlaget for indkomstskatten efter § 8 opgøres i 1994 og 1995
alene med udgangspunkt i den personlige indkomst. Positiv kapitalindkomst
indgår ikke længere i beregningsgrundlaget.
I den personlige indkomst gives et bundfradrag på 173.100 kr. (1994).
Herved fremkommer beregningsgrundlaget.
8.4.1. Samlevende ægtefæller
Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel
uudnyttet del af bundfradraget ved beregningen af »6 pct.-skat«
overføres til den anden ægtefælle.
Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles personlige indkomst udgør mellem
0 og 173.100 kr. (1994), forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med
differencen mellem 173.100 kr. og den førstnævnte ægtefælles personlige
indkomst.
Hvis den ene ægtefælles personlige indkomst derimod er negativ, forhøjes
den anden ægtefælles bundfradrag kun med 173.100 kr.
8.5. Skat af aktieindkomst
Beskatningen af aktieindkomst afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten
overstiger et progressionsbundbeløb på 32.700 kr. (1994), jf. § 8 a. Om
beskatning af negativ aktieindkomst se punkt 8.5.3. og om beskatning af
ægtefæller punkt 8.5.4.
8.5.1. Aktieindkomst under progressionsgrænsen
Aktieindkomst, der ikke overstiger 32.700 kr. (1994), beskattes med 30
pct. i indkomstårene 1993-95 og med 25 pct. fra og med indkomståret 1996.
Skatten af aktieindkomst under progressionsgrænsen er endelig og svarer
for udbytters vedkommende til den udbytteskat, som selskabet har indeholdt.
At skatten er endelig indebærer, at der ikke kan modregnes skatteværdi af
negativ skattepligtig indkomst eller skatteværdi af personfradrag. Dette
gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er indeholdt skat, f.eks. ved
maskeret udlodning og i tilfælde, hvor aktieavancer indgår i aktieindkomsten
(salg fra beholdninger af børsnoterede aktier på over 103.000 kr. (1994) og
salg af unoterede aktier efter en ejertid på 3 år eller mere).
I det omfang der ikke er indeholdt udbytteskat af aktieindkomsten,
forhøjes modtagerens slutskat med det manglende beløb.
Såfremt den indeholdte udbytteskat overstiger 30/25 pct. af den samlede
aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den skattepligtiges
slutskat på linie med alle andre foreløbige skatter. Er den samlede
aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i
slutskatten. I det omfang den indeholdte udbytteskat overstiger slutskatten,
udbetales den som overskydende skat.
Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af
salg af unoterede aktier, der har været ejet i mere end tre år. Det skyldes,
at tab på aktier i andre tilfælde alene kan modregnes i gevinster på andre
aktier. Når den skattepligtige har tab på unoterede aktier, der er ældre end
tre år, skal alt udbytte selvangives, for at der kan opnås refusion af den
indeholdte udbytteskat.
8.5.2. Aktieindkomst over progressionsgrænsen
Aktieindkomst, der overstiger 32.700 kr. (1994), beskattes fra og med
indkomståret 1993 med 40 pct. af det overskydende beløb. 40 pct.-skatten er i
modsætning til 30/25 pct.-skatten ikke endelig, og der kan således foretages
modregning heri af skatteværdi af personfradrag og negativ skattepligtig
indkomst, jf. personskattelovens § 9 og § 13, stk. 12.
Nedenfor vises et beregningseksempel.
Eksempel 8.5.2. Tab ved salg af unoterede aktier og modregning af
udbytteskat i slutskat. Enlig skatteyder. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Ligningsoplysninger
(1) Tab ved salg af unoterede aktier efter
3 års ejertid -100.000
(2) Udbytte af danske aktier 150.000
(3) Indeholdt udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65: 30 pct. af (2) 45.000
Opgørelse af aktieindkomst
(4) Aktieindkomst (1)+(2) 50.000
(5) Progressionsbundbeløb 32.700
(6) Aktieindkomst over progressionsbundbeløb
(4)-(5) 17.300
Opgørelse af årets skat i alt
(7) Beregnet indkomstskat 105.000
(8) Aktieskat af aktieindkomst over
progressionsbundbeløb: 40 pct. af (6) 6.920
(9) Skat af aktieindkomst under
progressionsbundbeløb: 30 pct. af (5) 9.810
(10) Samlet skat (7)+(8)+(9) 121.730
Opgørelse af for meget indeholdt
udbytteskat (Personskattelovens § 8 a, stk. 3)
(11) Indeholdt udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 (3) 45.000
(12) 30 pct. af aktieindkomsten opgjort
netto: 30 pct. af (4) 15.000
(13) For meget indeholdt udbytteskat til
modregning i slutskat (11)-(12) 30.000
Årsopgørelse
(14) Indeholdt A-skat 90.000
(15) Udbytteskat af aktieindkomst over
progressionsbundbeløbet: 30 pct. af (6) 5.190
(16) Tab af unoterede aktier (13) 30.000
(17) I alt forskudsskat (14)+(15)+(16) 125.190
(18) Beregnet skat (7)+(8) 111.920
(19) Overskydende skat: (17)-(18) 13.270
---------------------------------------------------------------------
8.5.3. Negativ aktieindkomst
Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skatteværdi på 30/25
pct. af beløb, der ikke overstiger 32.700 kr. (1994), og med 40 pct. af et
eventuelt overskydende beløb. Den negative skatteværdi modregnes i den
skattepligtiges slutskatter, og et eventuelt overskydende skattebeløb
fremføres til modregning i slutskatterne for de fem efterfølgende indkomstår.
Modregning i slutskatten foretages fortrinsvis i de almindelige skatter med
de beregnede skatteværdier.
8.5.4. Samlevende ægtefæller
Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel
uudnyttet del af progressionsbundbeløbet overføres til den anden ægtefælle.
Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles aktieindkomst udgør mellem 0 og
32.700 kr. (1994), forhøjes den anden ægtefælles progressionsbundbeløb med
differencen mellem 32.700 kr. og den førstnævnte ægtefælles aktieindkomst.
Hvis den ene ægtefælles aktieindkomst er negativ, men nominelt lavere end
den anden ægtefælles positive aktieindkomst, modregnes det negative beløb i
den anden ægtefælles positive aktieindkomst, og den anden ægtefælle har
derudover to progressionsbundbeløb.
Hvis den ene ægtefælle har negativ aktieindkomst, der nominelt overstiger
den anden ægtefælles positive aktieindkomst, foretages først modregning. Af
det negative nettobeløb beregnes herefter negativ skat på 30/25 pct. af
beløb, der ikke overstiger 65.400 kr. (1994), og 40 pct. af et eventuelt
overskydende beløb.
Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles beløbet på 65.400 kr.
forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i
den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et
resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter, herunder
ægtefællens skatter.
Eksempel 8.5.4. Beregning af skatteværdi af negativ aktieindkomst.
1994
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Aktieindkomst -100.000 0
(2) Progressionsbundbeløb 32.700 32.700
(3) Uudnyttet progressionsbundbeløb 0 32.700
(4) Overført progressionsbundbeløb
fra ægtefællen 32.700 0
(5) Negativ aktieindkomst mindre end
progressionsbeløbet -((2)-(3)+(4)) -65.400 0
(6) Negativ aktieindkomst større end
progressionsbeløbet (1)+(2)-(3)+(4) -34.600 0
Skatteværdi af negativ aktieindkomst
(7) Negativ aktieindkomst beregnet
med 30 pct. skatteværdi:
30 pct. af (5) -19.620,00
(8) Negativ aktieindkomst beregnet
med 40 pct. skatteværdi:
40 pct. af (6) -13.840,00
(9) Negativ aktieskat til modregning
eller fremførsel (7)+(8) -33.460,00
---------------------------------------------------------------------
9. Kommunale indkomstskatter Kommunal og amtskommunal
indkomstskat samt kirkelige afgifter beregnes med den for indkomståret
gældende beskatningsprocent i skattekommunen. Det vil sige den kommune, hvor
den skattepligtige har bopæl den 5. september i året forud for indkomståret.
Pligten til at betale kirkeskat til folkekirken omfatter kun medlemmer af
folkekirken.
Beskatningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter er den
skattepligtige indkomst.
9.1. Landsgennemsnitlige skatteprocenter
De kommunale skatteprocenter fastlægges i oktober måned i året forud for
indkomståret. For indkomståret 1994 er de landsgennemsnitlige
skatteprocenter:
Eksempel 9.1. Landsgennemsnitlige kommunale skatte procenter.
1994.
---------------------------------------------------------------------
Pct.
---------------------------------------------------------------------
Gennemsnitlig kommunal skatteprocent 20,9
Gennemsnitlig amtskommunal skatteprocent 8,6
Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7
Samlet gennemsnitlig kommunal skatteprocent 30,2
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Procenterne angiver de budgetterede indkomstskatter i pct. af det
samlede kommunale udskrivningsgrundlag inkl. København og Frederiksberg.
I det følgende er i cirkulærets eksempler (hvor ikke andet er angivet)
anvendt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 30,2 pct. for
indkomståret 1994.
Lægges hertil bundskatteprocenten på 14,5, bliver den samlede
beskatningsprocent for skattepligtig indkomst i en gennemsnitskommune 44,7
pct. i 1994.
Hvor der i cirkulæret tales om en skatteprocent på ca. 44,7 pct., betyder
det, at skatteprocenten varierer omkring 44,7 pct. med variationerne i
skatteprocenterne.
Begrænset skattepligtige betaler kommunal og amtskommunal indkomstskat med
den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale beskatningsprocent for det
pågældende indkomstår, nedrundet til nærmeste hele procent. For indkomståret
1994 er procenten 29.
10. Skatteberegning
Nedenfor vises skatteberegningen for det ægtepar, hvis indkomstopgørelse
blev foretaget i eksempel 7.
Eksempel 10. Eksempel på skatteberegning for ægtepar. 1994.
(Indkomstopgørelsen er foretaget i eksempel 7).
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst 370.000 120.000
(2) Kapitalindkomst -31.000 1.000
(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 16.700 12.500
(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) 322.300 108.500
(5) Aktieindkomst til 40 pct. beskatning 34.600 0
(6) Aktieindkomst under
progressionsgrænsen, hvori der
ikke er indeholdt udbytteskat
(65.400 kr. - 30.000 kr.) 35.400
Skatteberegning
(7) Bundskat § 6
14,5 pct. af skattepligtig indkomst (4) 46.733,50 15.732,50
(8) Mellemskat § 6 a
4,5 pct. af summen af personlig
indkomst og kapitalindkomst i det
omfang summen overstiger 130.000 kr.
(260.000 kr. for ægtefællerne
tilsammen)
Æ 1: 4,5 pct. af ((1)+(2)-130.000 kr.
-9.000 kr.*) 9.000,00
Æ 2: 4,5 pct. af ((1)+(2)-130.000 kr.) 0,00
(9) Topskat § 7 inkl. nedslag for
skråt skatteloft
12,5 pct. af summen af personlig
indkomst og positiv nettokapital-
indkomst over 20.000 kr.
(40.000 kr. for ægtepar) i det
omfang summen overstiger 234.900 kr.
Nedslag efter skråt skatteloft
§ 19, stk. 1 (14,5 + 4,5 + 12,5
+ 5 + 29,5-65) pct. = 1,0 pct.
Æ 1: (12,5 pct. - 1,0 pct.) af
((1)-234.900 kr.) 15.536,50
Æ 2: (12,5 pct. - 1,0 pct.) af
((1)-234.900 kr.) 0,00
(10) »6 pct.-skat« § 8
5 pct. af personlig indkomst over
173.100 kr. (346.200 kr. for
ægtefællerne tilsammen)
Æ 1: 5 pct. af ((1)-173.100 kr.
- 53.100 kr.**)) 7.190,00
Æ 2: 5 pct. af ((1)-173.100 kr.) 0,00
(11) Aktieskat § 8 a
40 pct. af aktieindk. over
progressionsbundbeløbet
Æ 1: 40 pct. af (5) 13.840,00
Æ 2: 40 pct. af (5) 0,00
(12) Kommuneskat
30,2 pct. af skattepligtig
indkomst (4) 97.334,60 32.767,00
(13) Samlet skat før personfradrag
(7) + (8) + (9) + (10) + (11) +
(12) 189.634,60 48.499,50
(14) Personfradrag
Skatteværdien udgør
(14,5+30,2) pct. = 44,7 pct. af
29.300 kr. 13.097,10 13.097,10
(15) Samlet skat (13)-(14) 176.537,50 35.402,40
(16) Skat af aktieindkomst under
progressionsbundbeløbet:
30 pct. af (6) 10.620,00 0,00
---------------------------------------------------------------------
*) Uudnyttet bundfradrag på 9.000 kr. (130.000 kr. - 121.000 kr.) er
overført fra Æ 2 til Æ 1. ) Uudnyttet bundfradrag på 53.100 kr. (173.100 kr.
- 120.000 kr.) er overført fra Æ 2 til Æ 1.
D. Personfradrag (§§ 9 - 12)
11.1. Fuldt skattepligtige
Der gives personfradrag ved skatteberegningen, idet de beregnede skatter
nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jf. § 9. De beregnede
indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter
nedsættes efter § 12 hver for sig med en procentdel af personfradraget.
I 1983 indførtes et todelt personfradrag, således at personfradraget ved
beregning af statsindkomstskat var højere end personfradraget ved beregning
af kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkeskat.
Fra og med indkomståret 1994 anvendes ens personfradrag ved alle
skatteberegninger. Grundbeløbet for personfradrag til personer, der er fyldt
18 år eller har indgået ægteskab, udgør 23.700 kr. Efter regulering udgør
personfradraget i 1994 29.300 kr.
De særlige regler om personfradrag til pensionister er ophævet i
forbindelse med en omlægning af de sociale pensioner, jf. herom punkt 3.2.2.
Personer, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har
indgået ægteskab, har et personfradrag med et grundbeløb på 17.000 kr., der
efter regulering udgør 21.100 kr. i 1994.
Der gives ikke personfradrag ved beregningen af skat af indkomst, der er
omfattet af 30 pct.-beskatning efter kildeskattelovens § 48 E (forskere og
andre nøglemedarbejdere). Om denne beskatningsform henvises til cirkulære nr.
9 af 15. januar 1993 til kildeskatteloven.
Eksempel 11.1. Skatteværdi af personfradrag. Gennemsnitskommune
1994.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Skatteværdien af personfradraget beregnes
med beskatningsprocenterne for bundskatten
til staten og de kommunale skatter
1. Skatteværdi af almindeligt personfradrag:
(14,5 + 30,2) pct. af 29.300 kr 13.097,10
2. Skatteværdi af personfradrag for børn og
unge under 18 år:
(14,5 + 30,2) pct. af 21.100 kr 9.431,70
---------------------------------------------------------------------
11.1.1. Samlevende ægtefæller
Hvis en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets
udløb, efter modregning af skatteværdier af personfradragene i egne
indkomstskatter har uudnyttede skatteværdier, omregnes disse til
fradragsbeløb og overføres til ægtefællen. Her beregnes skatteværdierne med
ægtefællens egne skatteprocenter, og der foretages en lignende modregning som
ovenfor anført. Et herefter uudnyttet personfradrag kan ikke fremføres til
anvendelse i efterfølgende indkomstår.
11.1.2. Skatteværdi
Skatteværdien af personfradraget ved beregning af indkomstskat til staten
beregnes med skattesatsen i § 6 for bundskatten til staten. Den således
beregnede skatteværdi modregnes i bundskatten og eventuelt i mellemskatten,
topskatten, »6 pct.-skatten« og skat af aktieindkomst over
progressionsbundbeløbet i § 8 a (i nævnte rækkefølge).
De kommunale indkomstskatter nedsættes med skatteværdien af
personfradraget beregnet med de kommunale skatteprocenter og
kirkeskatteprocenten for medlemmer af folkekirken.
Hvis skatteværdien af personfradraget ved beregning af henholdsvis
indkomstskat til staten og de kommunale indkomstskatter overstiger det
beregnede skattebeløb, anvendes den uudnyttede del af skatteværdien til
nedsættelse af de øvrige indkomstskatter.
11.2. Begrænset skattepligtige
Begrænset skattepligtige personer er berettiget til personfradrag ved
skatteberegningen efter tilsvarende regler, som gælder for fuldt
skattepligtige personer. For enkelte arter af indkomst, der er omfattet af
den begrænsede skattepligt, indrømmes der dog ikke personfradrag.
Der gives således ikke personfradrag ved begrænset skattepligt af indkomst
omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a (visse godtgørelser for
medlemsskab af bestyrelser m.v.), litra e (visse understøttelser), litra g
(andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en
nettoindkomst for erhververen), litra h (vederlag til personer, der stilles
til rådighed for arbejde her i landet) og litra i (vederlag til fraflyttede
tidligere virksomhedsindehavere m.v.)
Der gives heller ikke personfradrag ved beregning af skat af indkomst, der
er omfattet af reglerne om 30 pct.-beskatning af bruttoindtægten i
kildeskattelovens § 48 C (visse søfolk m.v.). Der henvises til cirkulære nr.
144 af 30. november 1988 om sømandsfradragsloven.
Er et ægtepar begge begrænset skattepligtige, får ægtefællerne hver sit
personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet
personfradrag mellem ægtefæller, jfr. personskattelovens § 10, stk. 3,
forudsætter derimod efter kildeskattelovens § 4, stk. 6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
For begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, (lønmodtagere) er der i stedet mulighed
for fradrag efter ligningslovens § 9 F.
11.3. Nedsættelse ved sociale ydelser
Personskattelovens § 11, hvorefter personfradraget blev nedsat i det
omfang, den skattepligtige modtog kontanthjælp og visse andre sociale
ydelser, er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1994. Ophævelsen er
en følge af, at kontanthjælpen er omlagt til en skattepligtig bruttoydelse.
Der henvises herom til punkt 3.2.1.
E. Underskud (§§ 13 - 13a)
12. Underskudsregler generelt
Personskattelovens § 13, stk. 1-4, omhandler reglerne om underskud i
skattepligtig indkomst og personlig indkomst for henholdsvis enlige og gifte
skattepligtige.
Om underskud i aktieindkomst henvises til § 8 a, stk. 5-6, og punkt 8.5.3.
Om underskud, når en ægtefælle har udenlandsk indkomst, henvises til punkt
19.3.
Om de særlige underskudsregler for udlejningsvirksomhed og virksomhed, der
drives i anpartsform, henvises til punkt 20.3.2.
Om underskud fra virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen,
henvises til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven,
punkt 118-129, samt til punkt 12.4.
I det følgende gennemgås i punkt 12.1. og 12.1.1. underskud i
skattepligtig indkomst for henholdsvis enlige og samlevende ægtefæller, i
punkt 12.2. og 12.2.1. underskud i personlig indkomst for henholdsvis enlige
og samlevende ægtefæller, i punkt 12.3. prioriteringen mellem de 5
efterfølgende indkomstår, i punkt 12.4. virksomhedsunderskud, i punkt 12.5.
underskudsreglerne vedrørende særlig indkomst, og i punkt 12.6. beskrives,
hvordan der forholdes, når en skattepligtig har flere typer af underskud
samtidig. Endelig omtales underskudsreglerne ved akkord og gældssanering i
punkt 12.7.
12.1. Underskud i skattepligtig indkomst
Underskud i skattepligtig indkomst skal efter § 13, stk. 1, så vidt muligt
modregnes med skatteværdien i mellem-, top- og »6 pct.«-skatterne
samt skat af aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i § 8 a.
Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra
skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af
bundskattesatsen samt satserne for de kommunale og amtskommunale skatter og
(for medlemmer af folkekirken) kirkelige afgifter. Et fremført underskud i
den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af
skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det uudnyttede underskud helt eller
delvist udlignes i de øvrige beregnede skatter.
Hvis skatteværdien af underskuddet er mindre end summen af de nævnte
skatter, foretages modregningen i den nævnte rækkefølge.
Modregningen sker, før disse skatter eventuelt bliver nedsat med
skatteværdien af personfradrag.
Hvis der efter modregningen er en overskydende negativ skatteværdi,
omregnes denne til negativ skattepligtig indkomst, der kan fremføres til de 5
følgende indkomstår.
I de enkelte indkomstår fratrækkes underskuddet først i den skattepligtige
indkomst. Hvis der herefter er et resterende underskud, omregnes det til
skatteværdi og fratrækkes i årets beregnede mellem-, top- og »6
pct.«-skatter samt skat af aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i
§ 8 a. Modregningen i de nævnte skatter sker i den nævnte rækkefølge.
Eksempel 12.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Enlig
skatteyder.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Underskudsår
Indkomstopgørelse 1994
(1) Personlig indkomst 350.000
(2) Kapitalindkomst -450.000
(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000
(4) Skattepligtig indkomst (underskud) (1)+(2)-(3) -110.000
Skatteberegning 1994
(5) Topskat inkl. nedslag for skråt skatteloft:
(12,5 pct. - 1,0 pct.) af ((1) - 234.900 kr.) 13.236,50
(6) »6 pct.-skat«:
5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 8.845,00
(7) Skat efter §§ 6a, 7, 8 og 8a, stk. 2, før
modregning af underskud (5)+(6) 22.081,50
De beregnede skatter, i alt 22.081,50 kr.,
nedsættes med skatteværdien af underskuddet
(8) Skatteværdi af underskud:
Skatteværdien af underskuddet beregnes
med beskatningsprocenterne for bundskatten
til staten og de kommunale skatter
(14,5 pct.+30,2 pct.) = 44,7 pct. af (4) -49.170,00
(9) Resterende skatteværdi af underskud (7)+(8) 27.088,50
Resterende skatteværdi af underskud
omregnes til negativ skattepligtig indkomst
og fremføres til 1995
(10) Negativ skattepligtig indkomst (underskud)
til fremførsel: ((9) x 100 / 44,7 pct.) -60.601
Personen betaler ikke skat for 1994
Fremførselsår
Indkomstopgørelse 1995
(11) Personlig indkomst 350.000
(12) Kapitalindkomst -250.000
(13) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000
(14) Skattepligtig indkomst før modregning af
fremført negativ skattepligtig indkomst
(11)+(12)-(13) 90.000
(15) Fremført negativ skattepligtig indkomst
fra 1994 (10) -60.601
(16) Skattepligtig indkomst efter modregning
(14)+(15) 29.399
Skatteberegning 1995
(17) Bundskat:
13 pct. af (16) 3.821,87
(18) Topskat inkl. nedslag for skråt skatteloft:
(13,5 pct.-0,5 pct.) af ((11) - 234.900 kr.) 14.963,00
(19) »6 pct.«-skat:
3 pct. af ((11) - 173.100 kr.) 5.307,00
(20) Samlet kommuneskat:
30,2 pct. af (16) 8.878,50
(21) Skatteværdi af personfradrag:
(13,0 pct. + 30,2 pct.) af 29.300 kr. 12.657,60
(22) Samlet skat 1995 (17)+(18)+(19)+(20)-(21) 20.312,77
---------------------------------------------------------------------
Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser i 1994-niveau.
12.1.1. Samlevende ægtefæller
Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der lever sammen med en
ægtefælle ved indkomstårets udløb.
Efter § 13, stk. 2, skal underskud i skattepligtig indkomst modregnes med
skatteværdien i den skattepligtiges øvrige beregnede skatter for det
pågældende indkomstår efter samme regler som de ovenfor under punkt 12.1.
beskrevne.
Hvis der efter denne modregning er en overskydende negativ skatteværdi,
skal denne omregnes til negativ skattepligtig indkomst og modregnes i den
anden ægtefælles positive skattepligtige indkomst for samme indkomstår. I det
omfang sådan modregning ikke kan ske, modregnes skatteværdien af det
uudnyttede underskud i ægtefællens øvrige beregnede skatter i den i punkt
12.1. nævnte rækkefølge.
Hvis der efter disse modregninger fortsat resterer et uudnyttet underskud,
omregnes dette og fremføres til de 5 følgende indkomstår. I hvert af disse
indkomstår foretages der modregning efter de ovenfor beskrevne regler, hvis
den skattepligtige fortsat er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets
udløb, og efter reglerne i punkt 12.1., hvis den skattepligtige er blevet
enlig.
Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og tilbage
sker som beskrevet i punkt 12.1. Skal skatteværdi af underskud modregnes hos
den anden ægtefælle, beregnes skatteværdien med denne ægtefælles
skatteprocenter. Ægtefæller kan f.eks. have forskellige skatteprocenter, hvis
de bor i hver sin kommune (- de kan godt alligevel være samlevende i
skattemæssig forstand -), eller hvis kun den ene er medlem af folkekirken.
Eksempel 12.1.1. Underskud i skattepligtig indkomst. Ægtepar.
(Samlevende ved indkomstårets udgang).
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Underskudsår
Indkomstopgørelse 1994
(1) Personlig indkomst 350.000 200.000
(2) Kapitalindkomst -450.000 -150.000
(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000 20.000
(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) -110.000 30.000
Skatteberegning 1994
(5) Topskat inkl. nedslag for skråt
skatteloft:
(12,5 pct. - 1,0 pct.) af
((1) - 234.900 kr.) 13.236,50 0,00
(6) »6 pct.-skat«:
5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 8.845,00 1.345,00
(7) Skat efter §§ 6a, 7, 8 og 8a,
stk. 2, før modregning af
underskud (5)+(6) 22.081,50 1.345,00
Egne beregnede skatter, i alt
22.081,50 kr., nedsættes med
skatteværdien af underskuddet
(8) Skatteværdi af underskud:
Skatteværdien af underskuddet
beregnes med beskatnings-
procenterne for bundskatten
til staten og de kommunale
skatter (14,5 pct. + 30,2 pct.)
= 44,7 pct. af (4) -49.170,00
(9) Resterende skatteværdi af
underskud: (7)+(8) -27.088,50
Resterende skatteværdi af underskud
omregnes til negativ skattepligtig
indkomst og modregnes i ægtefællens
skattepligtige indkomst
(10) Skattepligtig indkomst (4) 30.000
(11) Underskud, omregnet
((9) x 100 / 44,7 pct.) -60.601
(12) Resterende underskud: (10)+(11) -30.601
Resterende underskud omregnes til
skatteværdi og modregnes i
ægtefællens beregnede skatter
efter §§ 6a, 7, 8 og 8a, stk. 2
(13) Skatteværdi af resterende
underskud:
44,7 pct. af (12) -13.678,65
(14) Ægtefællens beregnede skatter (7) 1.345,00
(15) Resterende skatteværdi af
underskud: (13)+(14) -12.333,65
Resterende skatteværdi af
underskuddet omregnes til
negativ skattepligtig indkomst
og fremføres til 1995
(16) Negativ skattepligtig
indkomst (underskud) til
fremførsel: ((15) x 100 /
44,7 pct.) -27.592
Ægtefællerne betaler ikke skat for 1994
Fremførselsår
Indkomstopgørelse 1995
(17) Personlig indkomst 300.000 180.000
(18) Kapitalindkomst -200.000 -100.000
(19) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000 20.000
(20) Skattepligtig indkomst før
modregning af fremført negativ
skattepligtig indkomst fra
1994 (17)+(18)-(20) 90.000 60.000
(21) Fremført negativ skattepligtig
indkomst fra 1994 (16) -27.592 0
(22) Skattepligtig indkomst efter
modregning (20)+(21) 62.408 60.000
Skatteberegning 1995
(23) Bundskat:
13 pct. af (22) 8.113,04 7.800,00
(24) Topskat inkl. nedslag for
skråt skatteloft:
(13,5 pct. - 0,5 pct.) af
((17) - 234.900 kr.) 8.463,00 0,00
(25) »6 pct.-skat«:
3 pct. af ((17) - 173.100 kr.) 3.807,00 207,00
(26) Samlet kommuneskat:
30,2 pct. af (22) 18.847,22 18.120,00
(27) Skatteværdi af personfradrag:
(13,0 pct. + 30,2 pct.) af
29.300 kr. 12.657,60 12.657,60
(28) Samlet skat 1995 (23)+(24)+(25)+
(26)-(27) 26.572,66 13.469,40
---------------------------------------------------------------------
Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser i 1994-niveau.
12.2. Underskud i personlig indkomst
Underskud i personlig indkomst skal efter § 13, stk. 3, modregnes i
eventuel positiv kapitalindkomst, før der beregnes mellem- og topskat.
Et herefter resterende underskud kan fremføres til de 5 følgende
indkomstår.
I de enkelte indkomstår modregnes underskuddet først i kapitalindkomst og
derefter i personlig indkomst før beregningen af mellem-, top- og »6
pct.«-skat.
Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter således ikke den
skattepligtige indkomst i fremførselsårene, men har alene betydning for
beregningen af mellem-, top- og »6 pct.«-skatterne.
Eksempel 12.2. Underskud i personlig indkomst. Enlig skatteyder.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Underskudsår
Indkomstopgørelse 1994
(1) Personlig indkomst -150.000
(2) Kapitalindkomst 60.000
(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000
(4) Skattepligtig indkomst (underskud) (1)+(2)-(3) -100.000
Negativ personlig indkomst modregnes i positiv
kapitalindkomst i indkomståret
(5) Negativ personlig indkomst til fremførsel
(1)+(2) -90.000
(Der bliver ikke beregnet skatter, hvori der kan
modregnes skatteværdi af negativ skattepligtig
indkomst i 1994)
Der betales ikke indkomstskat for 1994
Fremførselsår
Indkomstopgørelse 1995
(6) Personlig indkomst 200.000
(7) Kapitalindkomst 80.000
(8) Fradrag i skattepligtig indkomst 10.000
(9) Skattepligtig indkomst før modregning af
negativ skattepligtig indkomst fra 1994
(6)+(7)-(8) 270.000
(10) Fremført negativ skattepligtig indkomst (4) -100.000
(11) Skattepligtig indkomst efter modregning (9)+(10) 170.000
Negativ personlig indkomst modregnes i positiv
kapitalindkomst og herefter i positiv personlig
indkomst
(12) Fremført negativ personlig indkomst (5) -90.000
(13) Kapitalindkomst (7) 80.000
(14) Modregnet negativ personlig indkomst -80.000
(15) Resterende negativ personlig indkomst
fra året før (12)-(14) -10.000
(16) Personlig indkomst (6) 200.000
(17) Personlig indkomst efter modregning (16)+(15) 190.000
(18) Kapitalindkomst efter modregning (13)+(14) 0
Skatteberegning 1995
(19) Bundskat:
13 pct. af (11) 22.100,00
(20) Mellemskat:
5 pct. af 60.000 kr. ((17)+(18) - 130.000 kr.) 3.000,00
(21) »6 pct.-skat«:
3 pct. af 16.900 kr. ((17) - 173.100 kr.) 507,00
(22) Samlet kommuneskat:
30,2 pct. af (11) 51.340,00
(23) Skatteværdi af personfradrag: (13,0 pct. +
30,2 pct.) af 29.300 kr. 12.657,60
(24) Samlet skat 1995 (19)+(20)+(21)+(22)-(23) 64.289,40
---------------------------------------------------------------------
Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser i 1994-niveau.
12.2.1. Samlevende ægtefæller
Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der lever sammen med en
ægtefælle ved indkomstårets udløb.
Efter § 13, stk. 4, skal negativ personlig indkomst så vidt muligt
fradrages i den anden ægtefælles positive personlig indkomst. Et overskydende
negativt beløb skal derefter modregnes i ægtefællernes samlede positive
kapitalindkomst i indkomståret. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst,
modregnes der fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst, og først
derefter i den anden ægtefælles kapitalindkomst. Herefter beregnes
ægtefællernes mellem-, top- og »6 pct.«-skatter.
Et herefter resterende underskud kan fremføres til de 5 følgende
indkomstår.
I de enkelte indkomstår modregnes underskuddet først i ægtefællernes
samlede positive kapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges personlige
indkomst og til sidst i den anden ægtefælles personlige indkomst.
Eksempel 12.2.1. Underskud i personlig indkomst. Ægtepar.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2
Kr. Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Underskudsår
Indkomstopgørelse 1994
(1) Personlig indkomst -150.000 90.000
(2) Kapitalindkomst 60.000 -40.000 20.000
(3) Fradrag i skattepligtig
indkomst 10.000 10.000
(4) Skattepligtig indkomst
(1)+(2)-(3) -100.000 40.000
Negativ personlig indkomst
modregnes i underskudsåret
først i ægtefællens
personlige indkomst og
herefter i ægtefællernes
samlede kapitalindkomst
(5) Personlig indkomst (1) -150.000 90.000
(6) Modregnet negativ
personlig indkomst 90.000 -90.000
(7) Negativ personlig
indkomst til rest (5)+(6) -60.000 0
(8) Ægteparrets samlede
kapitalindkomst (2) 20.000
(9) Negativ personlig
indkomst til fremførsel
(7)+(8) -40.000
(10) Negativ skattepligtig
indkomst modregnes i
ægtefællens
skattepligtige indkomst
(Æ1 (4)+Æ2 (4)) -60.000 0
(Der bliver ikke
beregnet skatter,
hvori der kan
modregnes skatteværdi
af negativ skattepligtig
indkomst i 1994)
(11) Negativ skattepligtig
indkomst til
fremførsel (10) -60.000
Ægtefællerne betaler ikke
skat for 1994
Fremførselsår
Indkomstopgørelse 1995
(12) Personlig indkomst 200.000 90.000
(13) Kapitalindkomst 40.000 -10.000 30.000
(14) Fradrag i skattepligtig
indkomst 10.000 10.000
(15) Skattepligtig indkomst
før modregning af
negativ skattepligtig
indkomst fra 1994
(12)+(13)-(14) 230.000 70.000
(16) Fremført negativ
skattepligtig indkomst
(11) -60.000 0
(17) Skattepligtig indkomst
efter modregning
(15)+(16) 170.000 70.000
I fremførselsåret modregnes
negativ personlig indkomst
først i samlet positiv
kapitalindkomst og herefter
i positiv personlig indkomst
(18) Fremført negativ
personlig indkomst (9) -40.000
(19) Ægteparrets samlede
kapitalindkomst (13) 30.000
(20) Resterende negativ
personlig indkomst
(18)+(19) -10.000
(21) Personlig indkomst
1995 (12) 200.000
(22) Personlig indkomst
efter modregning
(20)+(21) 190.000 90.000
(23) Kapitalindkomst efter
modregning (13) - (19) 10.000 -10.000
Skatteberegning 1995
(24) Bundskat:
13 pct. af (17) 22.100,00 9.100,00
(25) Mellemskat:
5 pct. af ((22)+(23)
-130.000 kr.
-50.000 kr.*) 1.000,00 0,00
(26) Samlet kommuneskat:
30,2 pct. af (17) 51.340,00 21.140,00
(27) Skatteværdi af
personfradrag:
(13,0 pct. + 30,2 pct.)
af 29.300 kr. 12.657,60 12.657,60
(28) Samlet skat 1995
(24)+(25)+(26)-(27) 61.782,40 17.582,40
---------------------------------------------------------------------
Anm.: For indkomståret 1995 er anvendt beløbsgrænser m.v. i 1994-niveau.
*) Uudnyttet bundfradrag på 50.000 kr. (130.000 kr. - 80.000 kr.) er
overført fra Æ2 til Æ1.
12.3. Prioritering mellem de 5 efterfølgende indkomstår
For alle typer af underskud gælder, at underskud kun kan fremføres til
modregning i et senere indkomstår, hvis - og i det omfang - det ikke har
været muligt at modregne underskuddet i et tidligere indkomstår.
Underskud, der er opstået før det indkomstår, hvori den skattepligtige
indgår ægteskab, kan fremføres til modregning hos ægtefællen, forudsat at
ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvori modregningen
foretages.
12.4. Virksomhedsunderskud
Underskud i en virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen, behandles
efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 13. Der henvises herom til
cirkulære nr. 21 af 9. decem-ber 1986 om virksomhedsskatteloven, punkt
118-129.
Et virksomhedsunderskud, der ikke er udnyttet ved modregning i opsparet
overskud i virksomheden, i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles
samlede positive nettokapitalindkomst eller i personlig indkomst hos den
skattepligtige og en eventuel ægtefælle, kan derefter modregnes i
aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i personskattelovens § 8 a for
samme indkomstår hos den skattepligtige og eventuelt hos ægtefællen. Kun et
resterende underskud fremføres i så fald til de følgende indkomstår.
Modregningen er frivillig, og den skattepligtige kan derfor i stedet vælge at
betale aktieindkomstskatten og fremføre underskuddet til fradrag i
virksomhedsindkomst i de 5 følgende indkomstår.
Disse modregningsregler svarer til reglerne om modregning af
virksomhedsunderskud i særlig indkomst, jf. cirkulære nr. 21 af 9. december
1986 om virksomhedsskatteloven, punkt 126.
Underskud i en virksomhed, der ikke omfattes af virksomhedsordningen,
herunder også virksomheder, for hvilke kapitalafkastordningen anvendes,
behandles efter reglerne i personskattelovens § 13, jf. punkt 12.1-3.
Anvender den skattepligtige kapitalafkastordningen, skal den
skattepligtige for indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst
fra pligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før
fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens
§ 22 b, stk. 1, og efter fradrag af kapitalafkast er negativ, indtægtsføre
henlæggelser til konjunkturudligning svarende til underskuddet, jf.
virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6.
12.5. Særlig indkomst
12.5.1. Underskud i særlig indkomst
Efter reglen i lov om særlig indkomstskat m.v., § 9, stk. 3, kan negativ
særlig indkomst fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst. Den negative særlige indkomst kan fradrages, selv om den
skattepligtige almindelige indkomst derved bliver negativ. Den derved
opståede negative almindelige indkomst fremføres efter reglerne i
personskattelovens § 13, stk. 1, jf. punkt 12.1. Den negative særlige
indkomst kan derimod ikke selvstændigt fremføres til fradrag i særlig
indkomst for et efterfølgende indkomstår.
Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, fradrages negativ særlig indkomst ved opgørelsen af den
skattepligtiges egen skattepligtige indkomst. For underskuddet gælder
herefter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 2, jf. punkt 12.1.1.
12.5.2. Underskud i kulbrinteindkomst
Underskud efter kulbrinteskattelovens § 11, stk. 2, fragår i skattepligtig
indkomst efter samme regler som negativ særlig indkomst.
12.5.3. Modregning i særlig indkomst
Efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., § 9, stk. 4, kan en
skattepligtig, hvis underskud i skattepligtig almindelig indkomst ikke er
modregnet i årets beregnede skatter efter personskattelovens § 13, stk. 1, 1.
pkt., eller modregnet hos en ægtefælle efter § 13, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
vælge at modregne underskuddet i sin egen særlige indkomst og eventuelt
tillige i ægtefællens særlige indkomst for det pågældende indkomstår.
I det omfang der resterer et underskud i skattepligtig indkomst efter
modregning i skattepligtig særlig indkomst, skal dette underskud fremføres
efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1 eller 2.
Modregningen af negativ skattepligtig indkomst i særlig indkomst er
valgfri. Den skattepligtige kan vælge i stedet at betale den særlige
indkomstskat og at fremføre underskuddet til de 5 følgende indkomstår.
Underskud i skattepligtig indkomst, der er fremført fra tidligere indkomstår
efter personskattelovens § 13, stk. 1 eller 2, kan, hvis det ikke fuldt ud er
modregnet i det indkomstår, hvortil det gamle underskud er fremført,
ligeledes modregnes i positiv særlig indkomst efter reglerne i lov om særlig
indkomstskat § 9, stk. 4.
Underskud i personlig indkomst kan ikke modregnes i positiv særlig
indkomst.
Om mulighederne for at modregne underskud i virksomhedsordningen i positiv
særlig indkomst henvises til cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om
virksomhedsskatteloven, punkt 126.
12.6. Flere underskud
Hvis en skattepligtig har flere underskud, skal underskuddene modregnes i
nedenstående rækkefølge:
a) Årets virksomhedsunderskud.
b) Virksomhedsunderskud fra tidligere indkomstår.
c) Årets negative personlige indkomst.
d) Negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår.
e) Årets negative særlige indkomst.
f) Årets negative skattepligtige indkomst.
g) Negativ skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår.
12.6.1. Virksomhedsunderskud
12.6.1.1. Virksomhedsordningen
Underskud i en virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen, modregnes
efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 13. Først udlignes årets
virksomhedsunderskud, dernæst fremført virksomhedsunderskud fra tidligere
indkomstår. Modregningen har virkning for opgørelsen af kapitalindkomsten og
den personlige indkomst og dermed tillige for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Hvis virksomhedsunderskuddet helt har udlignet
ægtefællernes positive nettokapitalindkomst og personlige indkomst, kan den
skattepligtige indkomst for begge ægtefæller blive negativ på grund af
fradragsberettigede udgifter uden for virksomheden. Endvidere vil et
virksomhedsunderskud i den ene ægtefælles virksomhed, hvis ægtefællerne har
en positiv nettokapitalindkomst, der er placeret hos den anden ægtefælle,
bl.a. bevirke, at virksomhedsunderskuddet også i relation til den
skattepligtige indkomst fragår i sidstnævnte ægtefælles skattepligtige
indkomst, før en eventuel rest af virksomhedsunderskud fragår i førstnævnte
ægtefælles skattepligtige indkomst og personlige indkomst.
12.6.1.2. Kapitalafkastordningen
Underskud i en virksomhed, der omfattes af kapitalafkastordningen,
behandles efter reglerne i personskattelovens § 13.
I det omfang, den skattepligtige har foretaget henlæggelser til
konjunkturudligning for tidligere indkomstår, skal den skattepligtige som
nævnt ovenfor i punkt 12.4. indtægtsføre henlæggelser til konjunkturudligning
svarende til underskuddet, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6.
For så vidt angår et resterende underskud henvises til punkt 12.6.2. om
negativ personlig indkomst.
12.6.2. Negativ personlig indkomst
Herefter skal indkomstårets negative personlige indkomst modregnes i det
omfang, der er positiv kapitalindkomst. Hvis den skattepligtige ikke er
enlig, sker modregningen først i den anden ægtefælles positive personlige
indkomst. Et herefter resterende underskud modregnes i ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Denne modregning har alene virkning for
opgørelsen af beregningsgrundlagene for mellem-, top- og »6
pct.«-skatterne.
Herefter modregnes negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår med
virkning alene for opgørelsen af beregningsgrundlagene for mellem,- top- og
»6 pct.«-skatterne, jf. også personskattelovens § 25 a om negativ
personlig indkomst fra indkomstårene 1989-93.
12.6.3. Negativ skattepligtig indkomst og negativ særlig indkomst
Dernæst modregnes indkomstårets negative skattepligtige indkomst med
tillæg af eventuel negativ særlig indkomst efter reglerne i
personskattelovens § 13, stk. 1 og 2.
Til sidst modregnes negativ skattepligtig indkomst fra tidligere
indkomstår.
12.7. Underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og
gældssanering
Hvis en person opnår tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering,
omfattes underskud af de særlige regler i personskattelovens § 13 a. Om
definitionen på en frivillig akkord henvises der til cirkulære nr. 68 af 20.
maj 1992 til konkursskatteloven, pkt. 29.
En akkord eller en gældssanering indebærer, at uudnyttede,
fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er
nedsat.
Nedsættelse kan ske, såvel af underskud, der stammer fra det år, hvori
tvangsakkord stadfæstes, frivillig akkord aftales, eller kendelse om
gældssanering er afsagt (gældsnedsættelsesåret) som af underskud fra
tidligere år, der ikke er udnyttet ved begyndelsen af gældsnedsættelsesåret.
Nedsættelsen af underskud fra gældsnedsættelsesåret har virkning for de
følgende år. Nedsættelse af underskud fra år forud for gældsnedsættelsesåret
har virkning for gældsnedsættelsesåret og de efterfølgende år.
Det afgørende år ved tvangsakkord og gældssanering er som anført det
indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering er
afsagt, dvs., hvis der ikke kæres før fristen for kære efter konkurslovens §
183 og §§ 202, 205, 212 og 216 er udløbet.
Gældens nedsættelse opgøres fuldt ud som forskellen mellem gældens
pålydende og det modtagnes værdi.
Underskuddet begrænses med gældseftergivelsen både i den skattepligtige
indkomst og i den personlige indkomst.
Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller frivillig akkord er efter
kursgevinstlovens § 6 A ikke skattepligtig, medmindre gælden nedsættes til et
lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen. Hvis gældsfrigørelsen herefter medfører, at skyldneren
beskattes efter kursgevinstlovens regler, formindsker dette nedsættelsen af
underskuddet. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
skattepligtige indkomst, der stammer fra gældsfrigørelsen.
Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud
fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Hvis der er negativ skat fra aktieindkomst, nedsættes denne efter
tilsvarende regler. Gældseftergivelsen har i denne forbindelse en skatteværdi
på 40 pct. Hvis der er både negativ skat og underskud, nedsættes underskuddet
før den negative skat. Der anses kun så stor en del af
underskudsbegrænsningen for brugt, som svarer til underskuddet. Det gælder,
selv om underskudsbegrænsningen har virkning for både den skattepligtige
indkomst og den personlige indkomst.
12.7.1. Samlevende ægtefæller
Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, sker nedsættelsen af underskud i den skattepligtige
indkomst med virkning for det år, hvori akkorden opnås, inden underskuddet
overføres til fradrag i den anden ægtefælles indkomst.
Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til den anden
ægtefælle sker begrænsningen inden fradrag efter § 13, stk. 4, 1. pkt., i den
anden ægtefælles personlige indkomst.
I tilfælde hvor en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens underskuddet
fratrækkes hos den anden ægtefælle, der driver virksomheden, følger det af §
13 a, stk. 2, at gældseftergivelse, der ikke er anvendt til
underskudsnedsættelse hos ejerægtefællen, skal anvendes til
underskudsnedsættelse hos den anden ægtefælle.
For personer, der er omfattet af virksomhedsordningen, gælder
underskudsreglerne i virksomhedsskatteloven.
Herom henvises til punkt 118-129 i cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om
virksomhedsskatteloven og til pkt. 36 i cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 til
konkursskatteloven.
F. Formueskat (§§ 18 og 19a)
13. Beregning af formueskat
Formueskat betales efter personskattelovens § 18 af fuldt skattepligtige
personer og personer, der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra d og e (har indkomst med tilknytning til fast driftssted
her i landet eller fast ejendom her i landet). Derudover betaler dødsboer
efter de ovenfor nævnte personer formueskat, jf. om særregler for dødsboers
formueskat punkt 21.3.
For personer med kalenderårsregnskab beregnes formueskatten på grundlag af
den opgjorte skattepligtige formue pr. 31. december i indkomståret. Om
formueopgørelsen henvises til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om
ligningsloven, afsnit C.
Om forskudt indkomstår henvises til kildeskattelovens kapitel X.
Den skattepligtige formue opgøres i hele kroner.
Formueskatten udgør 1 pct. af den del af formuen, der overstiger et
bundfradrag på 1.580.500 kr. (1994).
13.1. Samlevende ægtefæller
For ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, og hvis
indkomstår har varet et helt år, beregnes formueskatten af den del af hver
ægtefælles skattepligtige formue, der overstiger bundfradraget.
Hvis den ene ægtefælles formue er mindre end bundfradraget, kan den
uudnyttede del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle.
Hvis den ene ægtefælles formue er negativ, kan den negative formue
modregnes i den anden ægtefælles positive formue.
Eksempel 13.1. Beregning af formueskat for ægtefæller.
Helårssamlevende. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Ligningsoplysninger
(1) Skattepligtig formue -100.000 3.500.000
Beregning af formueskat
(2) Overført negativ formue til
modregning 100.000 -100.000
(3) Skattepligtig formue efter
modregning (1)+(2) 0 3.400.000
(4) Bundfradrag 1.580.500 1.580.500
(5) Uudnyttet bundfradrag (4)-(3) 1.580.500 0
(6) Overført bundfradrag fra
ægtefællen (5) 0 1.580.500
(7) Beregningsgrundlag for
formueskat (3)-(4)+(5)-(6) 0 239.000
(8) Formueskat 1994: 1 pct. af (7) 0 2.390
---------------------------------------------------------------------
14. Nedslag i formueskat for hovedaktionæraktier
Efter personskattelovens § 19 a nedsættes formueskatten beregnet efter
skatteloftsnedslag med 60 pct. af den del, der kan henføres til
hovedaktionæraktier.
Formueskatten på hovedaktionæraktier beregnes som den del af den samlede
formueskat efter skatteloftsnedslag, der efter forholdet mellem den
skattemæssige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til
aktierne. Overstiger den skattemæssige værdi af aktierne den skattepligtige
formue, henføres hele formueskatten til aktierne. Nedslaget kan således ikke
overstige 60 pct. af formueskatten efter skatteloftsnedslaget. Nedslag i
statsindkomstskatten modregnes også i formueskatten før
hovedaktionærnedslaget.
Eksempel 14. Formueskattenedslag for hovedaktionæraktier. Enlig
skatteyder. 1994.
(Formueskat samt nedslag efter formueskatteloftet er beregnet i eksempel
16.1.)
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
(1) Skattepligtig formue 7.500.000
(2) Heraf formue vedr. hovedaktionæraktier 6.000.000
(3) Forholdsmæssig andel af formue, der
vedrører hovedaktionæraktier (2)/(1) x 100 80 pct.
I eksempel 16.1. er følgende beregnet:
(4) Beregnet formueskat før formueskattenedslag
(Eks. 16.1. (14)) 59.195,00
(5) Beregnet nedslag i formueskat (Eks. 16.1. (19)) 35.517,00
(6) Beregnet nedslag i statsindkomstskat (Eks. 16.1.
(21)) 5.683,00
(7) Formueskat efter samlet nedslag for
formueskatteloft (4)-(5)-(6) 17.995,00
Nedslag for hovedaktionæraktier
(8) Formueskat til nedslag for hovedaktionæraktier (7) 17.995,00
(9) Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier
(3)x(8) 14.396,00
(10) Nedslag for hovedaktionæraktier: 60 pct. af (9) 8.637,60
(11) Samlet formueskat (Eks. 16.1. (27)-(10)) 15.040,40
(12) Samlet skat 1994 (Eks. 16.1. (24)+(11)) 15.251,80
---------------------------------------------------------------------
14.1. Hovedaktionæraktier
Det er en betingelse, at der er tale om hovedaktionæraktier. Dette er
tilfældet, hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de sidste 5
år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet eller rådet over
mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.
Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt
ejet virksomhed til virksomhed i selskabsform, jf. lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, er 5-årsfristen dog udvidet til en 10-årsfrist.
Ved afgørelsen af, om en skattepligtig har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end halvdelen af
stemmeværdien i det pågældende selskab, skal der ses bort fra selskabets
beholdning af egne aktier, jf. eksempel 14.1. nedenfor.
Eksempel 14.1. Beregning af aktieandel for hovedaktionær.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Foreliggende oplysninger
(1) Aktiekapital i selskab 400.000
(2) Aktieselskabets beholdning af egne aktier 40.000
(3) Aktionærens beholdning af aktier i selskabet 90.000
Beregning af aktionærens aktieandel
Ved beregning af aktionærens andel af
aktiekapitalen ses der bort fra selskabets
beholdning af egne aktier
(4) Aktionærens andel af aktiekapitalen:
((3)/((1)-(2))) x 100 pct 25 pct.
Med en aktieandel på 25 pct. betragtes aktionæren
som hovedaktionær og omfattes af reglerne om
nedslag for hovedaktionæraktier ved beregning af
formueskatten
---------------------------------------------------------------------
14.1.1. Frister for aktiebesiddelse
5/10-års fristen regnes tilbage fra den 31. december i vedkommende
indkomstår (formueopgørelsestidspunktet). Ved forskudt indkomstår regnes med
det til den 31. december svarende opgørelsestidspunkt. Er der på
opgørelsestidspunktet gået mere end 5/10 år, siden en tidligere hovedaktionær
- eventuelt sammen med visse pårørende m.v., jf. nedenfor - rådede over
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien,
gives der ikke længere nedslag i formueskatten for de resterende aktier.
Har den skattepligtige inden for de seneste 5/10 år før
opgørelsestidspunktet haft 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct.
af stemmeværdien, er det uden betydning, om der kun kortvarigt var tale om en
aktiebesiddelse af denne størrelse.
14.1.2. Pårørendes aktiebesiddelse
Selv om den skattepligtige ikke selv inden for de seneste 5/10 år har ejet
25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af
stemmerne, vil den skattepligtige i en række tilfælde kunne opnå nedslag som
hovedaktionær. Ved afgørelsen af, om reglerne for hovedaktionærer skal
anvendes, skal nemlig aktiebesiddelse inden for de seneste 5/10 år hos en
række af den skattepligtiges pårørende medregnes. Hvis den skattepligtige og
de pårørende på noget tidspunkt inden for fristen samtidig tilsammen besad
aktier i selskabet i det angivne omfang, vil aktierne være
hovedaktionæraktier.
Kredsen af pårørende, der kommer i betragtning, er:
Den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn
samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvori den
nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale
eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.
Ved afgørelsen af, om en ægtefælles aktiebesiddelse inden for de sidste
5/10 år kan udløse nedslag, lægges der alene vægt på aktier, som ejes eller
har været ejet under ægteskabet.
Aktier, der har tilhørt den skattepligtiges nuværende ægtefælle inden for
de seneste 5 år, men som er solgt inden ægteskabets indgåelse, medregnes
således ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige er omfattet af reglen.
Tilsvarende gælder for ægtefæller til den øvrige personkreds. Aktier, som
tilhører en tidligere ægtefælle, tillægges ikke betydning, dersom ægteskabet
er ophørt på formueopgørelsestidspunktet.
Også aktier tilhørende fonde (og andre selvejende institutioner) skal
medregnes ved anvendelsen af hovedaktionærreglen, såfremt den skattepligtige
og eventuelt den nævnte personkreds har haft en bestemmende indflydelse over
fonden. Det må bero på en konkret vurdering af de objektive omstændigheder,
om der foreligger en sådan bestemmende indflydelse. Det kan f.eks. være
tilfældet, fordi den skattepligtige og hans nærmeste pårørende har flertallet
af bestyrelsesposterne i fonden. Det kan også være tilfældet, hvor stifteren
eller dennes nærmeste pårørende gennem fundatsen eller vedtægterne har
forbeholdt sig eller sine nært pårørende en bestemmende indflydelse på
fondens forhold.
Opregningen af personkredsen er udtømmende, således at aktier tilhørende
personer m.v., til hvem der ikke er den angivne tilknytning, ikke kan
medregnes.
Der kan kun opnås nedslag i forbindelse med aktier i selskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, dvs. her i landet hjemmehørende
registrerede aktie- og anpartsselskaber samt aktieselskabslignende selskaber.
14.2. Samlevende ægtefæller
For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder
nedenstående for afgørelse af, hvorvidt en ægtefælles aktier er omfattet af
hovedaktionærreglen.
Ved afgørelsen af, om en gift person er omfattet af hovedaktionærreglen,
må der som hovedregel lægges vægt på den pågældendes egen aktiebesiddelse
sammen med aktiebesiddelsen hos pårørende til den pågældende.
En skattepligtig, som får aktier overdraget fra ægtefællen, vil imidlertid
indtræde i ægtefællens stilling ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger et
hovedaktionærforhold.
Hvis f.eks. manden, der er omfattet af hovedaktionærdefinitionen som følge
af sin fars aktiebesiddelse, overdrager aktier til hustruen, vil hun overtage
mandens hovedaktionærstilling.
En skattepligtig kan dog kun anses som hovedaktionær som følge af
svigerfamiliens aktiebesiddelse, for så vidt angår de aktier, den pågældende
har fået overdraget fra ægtefællen, og denne hovedaktionærstilling som følge
af svigerfamiliens aktiebesiddelse ophører straks ved separation eller
skilsmisse.
Hvis ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret, og dette har
varet et helt år, foretages nedslag i formueskatten efter formueskatteloftet
i ægtefællernes samlede formueskat, inden nedsættelsen fordeles mellem
ægtefællerne.
14.3. Hovedaktionærbegrebet generelt
Nedslagsreglen i § 19 a er indført ved lov nr. 386 af 7. juni 1989. Det
hovedaktionærbegreb, der anvendes, er sammenfaldende med det
hovedaktionærbegreb, der tidligere blev anvendt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3.
Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 er hovedaktionærbegrebet som hovedregel
afskaffet i aktieavancebeskatningssammenhæng (cfr. derimod kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3). De materielle regler om begrebet er derfor overført til
personskattelovens § 19 a, uden at der i øvrigt er foretaget ændringer heri.
Ved afgørelsen af konkrete sager vil således den hidtidige praksis
vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, kunne anvendes, jf.
dog om fristen punkt 14.2.1. ovenfor.
G. Skattelofter (§ 19)
15. Det skrå skatteloft
Reglerne om nedslag efter det skrå skatteloft, § 19, stk. 1, i
personskatteloven er væsentligt forenklet fra og med indkomståret 1994.
Såfremt summen af indkomstskattesatserne til staten, den kommunale og den
amtskommunale indkomstskattesats udgør mere end 65 pct. i 1994, nedsættes
satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af
skatteprocenterne og 65 pct.
Den beregnede forskel udgør nedslagsprocenten, som opgøres med een
decimal.
De kirkelige afgifter holdes som hidtil uden for skatteloftet og skal for
medlemmer af folkekirken svares ud over de 65 pct.
Et eksempel på nedslagsberegningen for en enlig skatteyder er vist i
eksempel 15.1.
Eksempel 15.1. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft. Enlig
skatteyder. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst 300.000
(2) Kapitalindkomst 25.000
(3) Grundlag for topskat ((1)+((2)-20.000 kr.)
- 234.900 kr.) 70.100
Nedslag for skråt skatteloft
(4) Nedslagsprocent:
(Bundskattepct. + mellemskattepct. +
topskattepct. + »6 pct.-skattepct.«
+ kommuneskattepct. ekskl. kirkeskat)
- pct. for skråt skatteloft (14,5 + 4,5
+ 12,5 + 5,0 + 29,5) pct.
- 65,0 pct. = 1,0 pct.
Topskat inkl. nedslag for skråt skatteloft
(5) (12,5 pct. - 1,0 pct.) af (3) 8.061.50
---------------------------------------------------------------------
Der beregnes også nedslag i tilfælde, hvor der for den skattepligtige
beregnes topskat, men ikke en eller flere af de øvrige indkomstskatter.
I eksempel 15.2. er vist, hvorledes nedslaget efter det skrå skatteloft
beregnes for et ægtepar, der tilsammen har positiv kapitalindkomst i
topskattegrundlaget.
Eksempel 15.2. Nedslagsberegning for det skrå skatteloft for
ægtefæller. Helårssamlevende. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2
Kr. Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst 250.000 300.000
(2) Kapitalindkomst 50.000 30.000 80.000
Nedslag for skråt skatteloft
Nedslagsprocent:
(Bundskattepct. +
mellemskattepct. +
topskattepct. +
»6 pct.-skattepct.« +
kommuneskattepct. ekskl.
kirkeskat) - pct. for skråt
skatteloft (14,5 + 4,5 +
12,5 + 5,0 +
29,5) pct. -
65,0 pct. = 1,0 pct.
1,0 pct.
Beregning af topskat inkl.
nedslag for skråt skatteloft
(3) Grundlag for topskat af
personlig indkomst
((1) - 234.900 kr.) 15.100 65.100
(4) Topskat af personlig
indkomst: (12,5 pct.
- 1,0 pct.) af (3) 1.736,50 7.486,50
(5) Grundlag for topskat af
personlig indkomst og
positiv nettokapital-
indkomst ((1)+((2) -
40.000 kr.)) - 234.900 kr. 105.100
(6) Topskat af personlig
indkomst og positiv
nettokapitalindkomst:
(12,5 pct. - 1,0 pct.)
af (5) 12.086,50
(7) Ægteparrets samlede
topskat af positiv
nettokapitalindkomst over
40.000 kr. er (6)-(4) 4.600,00
(8) Topskat af kapitalindkomst
(fordeles forholdsmæssigt
efter hver ægtefælles
andel af positiv netto-
kapitalindkomst over
20.000 kr.) 3.450,00 1.150,00
(9) Samlet topskat (4)+(8) 5.186,50 8.636,50
---------------------------------------------------------------------
I takt med sænkningen af indkomstskatten sænkes skatteloftet yderligere i
de følgende år frem til 1998, hvor loftet udgør 58 pct.
For indkomståret 1994 omfattes 208 kommuner med en samlet kommunal og
amtskommunal beskatningsprocent på over 28,5 pct. af skatteloftet. Der er
således sket en skærpelse af skatteloftet i forhold til 1993, hvor 228
kommuner med en samlet beskatningsprocent på over 28,0 pct. omfattedes af
skatteloftet. Fra og med 1995 sker en yderligere skærpelse, således at kun
kommuner med en samlet beskatningsprocent på over 29,0 pct. omfattes af
skatteloftet.
16. Formueskatteloftet
Reglerne om formueskatteloftet findes i § 19, stk. 2-8. § 19, stk. 2,
omhandler reglerne for enlige skattepligtige, mens stk. 3-5 indeholder
reglerne for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og
indkomståret omfatter et helt år. Stk. 6 angiver procenten for
formueskatteloftet i perioden 1994-98. Endelig indeholder stk. 7 regler om,
hvorledes virksomhedsopsparing og virksomhedsskat efter virksomhedsordningen
skal behandles i forbindelse med skatteloftsberegningen.
16.1. Formueskatteloftet for enlige
For en skattepligtig, der ikke er gift eller ikke har levet sammen med sin
ægtefælle i hele indkomståret, går skatteloftsbestemmelsen ud på følgende:
Såfremt summen af personens bundskat, mellemskat, topskat og »6
pct.-skat«, den kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat med
nedslag for personfradrag og skråt skatteloft samt personens formueskat
overstiger 75 pct. (1994) af den skattepligtige indkomst, skal der ske
nedsættelse af skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter
indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb så vidt muligt
udgør 75 pct. (1994) af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog
højst nedsættes med 60 pct., og det samlede nedslag i formueskatten og i
indkomstskatten til staten kan højst udgøre et beløb svarende til den samlede
formueskat. Aktieindkomst og skat af aktieindkomst indgår ikke i beregningen.
Kirkeskat indgår heller ikke i beregningen.
Eksempel 16.1. Nedslagsberegning for formueskatteloftet. Enlig
skatteyder. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
Indkomst- og formueopgørelse
(1) Personlig indkomst 250.000
(2) Kapitalindkomst -200.000
(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 20.000
(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) 30.000
(5) Skattepligtig formue 7.500.000
Beregning af skatter ekskl.
formueskatteloftsnedslag
(6) Bundskat og personfradrag: 14,5 pct.
af ((4) - 29.300 kr.) 101,50
(7) Mellemskat: 4,5 pct. af ((1)+(2)
- 130.000 kr.) 0,00
(8) Topskat inkl. skråt skatteloft: (12,5 pct.
- 1,0 pct.) af ((1) - 234.900 kr.) 1.736,50
(9) »6 pct.-skat«: 5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 3.845,00
(10) Samlet statsindkomstskat (6)+(7)+(8)+(9) 5.683,00
(11) Kommunal- og amtskommunal indkomstskat
og personfradrag: 29,5 pct. af
((4) - 29.300 kr.) 206,50
(12) Kirkeskat: 0,7 pct. af ((4) - 29.300 kr.) 4,90
(13) I alt indkomstskat: (10)+(11)+(12) 5.894,40
(14) Formueskat: 1 pct. af ((5) - 1.580.500 kr.) 59.195,00
(15) I alt indkomst- og formueskat før nedslag
for formueskatteloft: (13)+(14) 65.089,40
Beregning af formueskattenedslag
(16) Formueskatteloft 75 pct. af skattepligtig
indkomst: 75 pct. af (4) 22.500,00
(17) Indkomst- og formueskat til skatteloft:
(15)-(12) 65.084,50
(18) Nedslagsbeløb (17)-(16) 42.584,50
Nedslagsbeløbet kan højst udgøre et beløb
svarende til formueskatten (14)
(19) Nedslag i formueskat (højst 60 pct. af (14)) 35.517,00
(20) Resterende nedslagsbeløb (18)-(19) 7.067,50
(21) Nedslag i statsindkomstskat (det mindste af
(10) eller (20)) 5.683,00
Opgørelse af samlet indkomst- og formueskat 1994
(22) Indk.skat før nedslag for formueskatteloft (13) 5.894,40
(23) Nedslag i statsindkomstskat (21) 5.683,00
(24) I alt indkomstskat (22)-(23) 211,40
(25) Formueskat før nedslag for
formueskatteloft (14) 59.195,00
(26) Nedslag i formueskat (19) 35.517,00
(27) I alt formueskat (25)-(26) 23.678,00
(28) Samlet skat 1994 (24)+(27) 23.889,40
---------------------------------------------------------------------
16.2. Formueskatteloftet for samlevende ægtefæller
16.2.1. Skatteloftsindkomst
For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, og hvis
indkomstår har varet et helt år, skal der foretages en særlig beregning af
skatteloftsindkomsten efter reglerne i § 19, stk. 3 og 4.
Beregningen foretages som udgangspunkt hos den ægtefælle, der har den
højeste personlige indkomst (den beregningsmæssige hovedperson). I tilfælde
af, at ægtefællerne har lige store personlige indkomster, foretages
beregningen som udgangspunkt hos den ægtefælle, der har de største
ligningsmæssige fradrag.
Skatteloftsindkomsten består af hovedpersonens skattepligtige indkomst
uden regulering for underskud overført fra ægtefællen eller fra tidligere
indkomstår med tillæg eller fradrag af den anden ægtefælles kapitalindkomst
(afhængig af om denne er positiv eller negativ).
Skatteloftsindkomsten kan dog ikke overstige ægtefællernes samlede
skattepligtige indkomst.
Det skattebeløb, der danner grundlag for en eventuel nedslagsberegning,
fremkommer efter nedenstående beregning.
Først beregnes summen af litra a-e nedenfor:
a) ægtefællernes samlede formueskat,
b) bundskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, beregnet af
skatteloftsindkomsten,
c) beregnet mellemskat af hovedpersonens personlige indkomst med tillæg
eller fradrag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst. Der gives eet
bundfradrag,
d) beregnet topskat af hovedpersonens personlige indkomst med tillæg af
ægtefællernes eventuelle samlede positive kapitalindkomst over 40.000 kr.
(1994), samt
e) beregnet »6 pct.-skat« af hovedpersonens personlige
indkomst.
f) Hvis skatteloftsindkomsten er negativ, skal skatteværdien af det
negative beløb derefter modregnes i beregnet mellem-, top- og »6
pct.«-skat.
g) Summen af litra a-e med eventuelle nedslag efter litra f skal derefter
nedsættes med skatteværdien af eet personfradrag. Endvidere sker der
nedsættelse efter det skrå skatteloft.
16.2.2. Nedslagsberegning
Der gives nedslag for formueskatteloftet, hvis summen af de ovennævnte
regulerede indkomstskatter og ægtefællernes samlede formueskat udgør mere end
skatteloftsprocenten af skatteloftsindkomsten.
Nedslagsbeløbet udgøres af det overskydende beløb, men kan dog ikke
overstige den samlede formueskat.
Nedslagsbeløbet nedsætter først formueskatten, dog højst med 60 pct. af
formueskattebeløbet. Et eventuelt resterende nedslagsbeløb nedsætter
ægtefællernes samlede indkomstskat til staten, dog ikke aktieindkomstskat
efter § 8 a, stk. 2. Nedslag i såvel formueskat som indkomstskat fordeles
mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.
Eksempel 16.2.2. Nedslagsberegning for formueskatteloftet.
Helårssamlevende ægtepar. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 + 2
Kr. Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomst- og formue-
opgørelse
(1) Personlig indkomst 100.000 400.000
(2) Kapitalindkomst 50.000 -200.000 -150.000
(3) Fradrag i skattepligtig
indkomst 10.000 10.000
(4) Skattepligtig indkomst
(1)+(2)-(3) 140.000 190.000
(5) Skattepligtig formue 10.000.000 10.000.000
Beregning af skatter
ekskl. formueskatte-
loftsnedslag
(6) Bundskat og
personfradrag:
14,5 pct. af
((4) - 29.300 kr.) 16.051,50 23.301,50
(7) Mellemskat: 4,5 pct.
af ((1)+(2) -
130.000 kr.) 900,00 3.150,00
(8) Topskat inkl. skråt
skatteloft:
(12,5 pct. - 1,0 pct.)
af ((1) - 234.900 kr.) 0,00 18.986,50
(9) »6 pct.-skat«: 5 pct. af
((1) - 173.100 kr. -
73.100 kr.) 0,00 7.690,00
(10) Samlet statsindkomst-
skat (6)+(7)+(8)+(9) 16.951,50 53.128,00 70.079,50
(11) Kommunal- og
amtskommunal ind-
komstskat og person-
fradrag: 29,5 pct.
af ((4) -
29.300 kr.) 32.656,50 47.406,50
(12) Kirkeskat: 0,7
pct. af ((4) -
»29.300 kr.) 774,90 1.124,90
(13) I alt indkomstskat:
(10)+(11)+(12) 50.382,90 101.659,40
(14) Formueskat: 1 pct.
af ((5) -
1.580.500 kr.) 84.195,00 84.195,00 168.390,00
Opgørelse af skatte-
loftsindkomst m.v.
Beregningsmæssig
hovedperson (størst
personlig indkomst)
Ægtef. 2
(17) Hovedpersonens
skattepligtige
indkomst (4) 190.000
(18) Bipersonens kapital-
indkomst (2) 50.000
(19) Skatteloftsindkomst
(17)+(18) 240.000
(20) Ægteparrets samlede
kapitalindkomst
(2) -150.000
(21) Mellemskattegrundlag
(hovedpersonens
personlige indkomst
med tillæg af
ægteparrets samlede
kapitalindkomst (1)+(20)) 250.000
(22) Topskattegrundlag
(hovedpersonens
personlige indkomst
med tillæg af ægte-
parrets samlede
positive netto-
kapitalindkomst
over 40.000 kr.
(1)+((20) - 40.000 kr.) 400.000
(23) Grundlag for
»6 pct.-skat«
(hovedpersonens
personlige
indkomst (1)) 400.000
Beregning af skat
til skatteloft
(24) Ægteparrets
samlede
formueskat (14) 168.390,00
(25) Bund- og
kommuneskat af
skattelofts-
indkomsten:
(14,5+29,5 pct.)
af (19) 105.600,00
(26) Mellemskat:
4,5 pct. af
((21) - 130.000 kr.) 5.400,00
(27) Topskat inkl.
skråt skatteloft:
(12,5 pct. - 1,0 pct.)
af ((22)-
234.900 kr.) 18.986,50
(28) »6 pct.-skat«:
5 pct. af ((23)
- 173.100 kr.) 11.345,00
(29) Skatteværdi af
personfradrag:
(14,5 + 29,5)
pct. af
29.300 kr. 12.892,00
(30) Samlet skat
til skatteloft
(24) + (25) +
(26) + (27) +
(28) - (29) 296.829,50
Beregning af nedslaget
(31) Formueskatteloft
75 pct. af
skattelofts-
indkomst: 75 pct.
af (19) 180.000,00
(32) Forskelsbeløb
(30)-(31) 116.829,50
Nedslagsbeløbet
kan højst udgøre et
beløb svarende til
formueskatten
(33) Nedslag i
formueskat
(højst 60 pct.
af 14)) 101.034,00
(34) Resterende
nedslagsbeløb
(32)-(33) 15.795,50
(35) Nedslag
i statsindkomstskat
Det mindste af
(34) og ægteparrets
samlede stats-
indkomstskat (10) 15.795,50
Opgørelse af
samlet indkomst-
og formueskat 1994
(36) Indkomstskat
før nedslag
for formue-
skatteloft (13) 50.382,90 101.659,40
(37) Nedslag i
statsindkomstskat
(35)
Nedslaget fordeles
mellem ægtefællerne
efter forholdet
mellem deres skatte-
pligtige formuer 7.897,75 7.897,75
(38) Samlet
indkomstskat
(36)-(37) 42.485,15 93.761,65
(39) Formueskat før
nedslag for
formueskatteloft (14) 84.195,00 84.195,00
(40) Nedslag i
formueskat (33)
Nedslaget fordeles
mellem ægtefællerne
efter forholdet mellem
deres skattepligtige
formuer 50.517,00 50.517,00
(41) Samlet formueskat
(39)-(40) 33.678,00 33.678,00
(42) Samlet skat 1994
(38)+(41) 76.163,15 127.439,65
---------------------------------------------------------------------
16.3. Virksomhedsoverskud
16.3.1. Virksomhedsordningen
I det indkomstår, hvor der i virksomhedsordningen opspares et overskud,
påvirker det opsparede overskud ikke den skattepligtiges personlige indkomst
eller kapitalindkomst. Derfor skal det opsparede beløb og den deraf betalte
virksomhedsskat ikke medregnes i skatteloftsberegningen.
I det indkomstår, hvor det opsparede overskud hæves, indgår det hævede
overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat i den personlige
indkomst. Beløbet indgår således i skatteloftsberegningen i det indkomstår,
hvor det opsparede overskud overføres fra virksomheden til den
skattepligtige.
Virksomhedsskatten nedsætter ikke de skattebeløb, der indgår i
skatteloftsberegningen. Virksomhedsskatten af det hævede opsparede overskud
modregnes i slutskatten efter evt. nedslag ifølge formueskatteloftet. Dette
er præciseret i personskattelovens § 19, stk. 7.
16.3.2. Kapitalafkastordningen
De regler, der er omtalt ovenfor vedrørende opsparing i
virksomhedsordningen, virksomhedsskat og skatteloftsberegningen, gælder
tilsvarende for skattepligtige, der foretager henlæggelser til
konjunkturudligning i kapitalafkastordningen. Konjunkturudligningsskatten
behandles således på samme måde som virksomhedskatten.
Det fremgår af personskattelovens § 19, stk. 1, at hverken
virksomhedsskatten eller konjunkturudligningsskatten har betydning for
skatteloftsberegningen.
H. Regulering (§ 20)
17.1. Regulering
Hvert år reguleres en række beløbsgrænser i skattelovgivningen m.v. efter
et reguleringstal, der fastsættes efter § 20.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet
med summen af 2,0 pct. og en tilpasningsprocent, som hvert år bekendtgøres af
finansministeren for det pågældende finansår i forbindelse med fremsættelsen
af finanslovforslaget.
Tilpasningsprocenten beregnes efter lov om en satsreguleringsprocent.
For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem
den procentvise årslønsudvikling og 2,0 pct. Årslønsudviklingen beregnes som
den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger
(ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) to år forud for det pågældende
finansår fratrukket en procentandel svarende til procentstørrelsen af
lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det pågældende finansår.
Tilpasningsprocenten beregnes med en decimal.
I forbindelse med 1994-skatteomlægningen blev det vedtaget, at bidragene
til arbejdsmarkedsfondene for 1994 ikke skulle påvirke reguleringen af
beløbsgrænserne i skattelovgivningen. For at undgå en ændring af alle
grundbeløbene fra 1987-niveau til 1994-niveau blev der derfor rent teknisk
fastsat et nyt reguleringstal for 1993 på 125,7 med virkning for beregningen
af reguleringstallet for 1994.
For indkomståret 1994 udgør reguleringstallet således 123,6, jf. eks.
17.1.1.
Eksempel 17.1.1. Beregning af reguleringstallet for indkomståret 1994
sker således:
---------------------------------------------------------------------
Tilpasningsprocenten i satsreguleringsloven er
for finansåret 1994 fastsat til: -3,7 pct.
§ 20 regulering i 1994 sker herefter med:
(2,0 pct. - 3,7 pct.) = -1,7 pct.
Beregning af reguleringstallet for 1994:
(125,7 x (100 - 1,7) / 100) = 123,5631
Reguleringstallet beregnes med een decimal og
bliver for 1994 123,6
---------------------------------------------------------------------
Efter regulering oprundes beløbsgrænserne til hele hundrede kroner, jf.
eks. 17.1.2.
Eksempel 17.1.2. Reguleringen af beløbsgrænser
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
(1) Personfradrag, 1987-grundbeløb 23.700
(2) Personfradrag reguleres
23.700 kr.x123,6 = 29.293,20
----------------
100
(3) Personfradrag for 1994: (2) oprundes til hele
hundrede kr. 29.300
---------------------------------------------------------------------
Reguleringstallet for indkomståret 1995 beregnes med udgangspunkt i
1994-reguleringstallet på 123,6.
17.2. Oversigt over beløbsgrænser 1994
I den følgende oversigt er vist de beløbsgrænser, der for indkomståret
1994 er reguleret efter § 20.
Oversigt 17.2. Beløbsgrænser i skattelovgivningen m.v. der i 1994
reguleres efter personskattelovens § 20.
---------------------------------------------------------------------
Grundbeløb Beløb
1987-niveau 1994
---------------------------------------------------------------------
Reguleringstal (PSL § 20) 100,0 123,6
Kr. Kr.
Personskatteloven:
Beløbsgrænse ved mellemskat (§ 6a) 105.100 130.000
Beløbsgrænse ved topskat (§ 7) 190.000 234.900
Grænse for positiv kapitalindkomst i
topskattegrundlaget (§ 7) 16.150 20.000
Beløbsgrænse ved »6 pct.-skat« (§ 8) 140.000
173.100
Personfradrag (§ 10):
- Personfradrag for alle fyldt 18 år 23.700 29.300
- Personfradrag for børn/unge under 18 år 17.000 21.100
Formueskattegrænse (§ 18):
- Enlige 1.278.700 1.580.500
- Gifte (pr. person) 1.278.700 1.580.500
Progressionsgrænse for aktieindkomst
(§ 8 a) 26.400 32.700
Lov om børnefamilieydelse:
Årlig udbetaling pr. barn/ung (§ 1):
- Småbørnsydelse 0-6 år 6.500 1) 8.300
- Børnefamilieydelse 7-17 år 4.900 1) 6.400
Ligningsloven:
Bundfradrag for visse lønmodtager-
fradrag (§ 9) 3.000 3.800
Fradrag for grænsegængere (§ 9 F) 23.700 29.300
Progressionsgrænse for lejeværdi
(§ 15 E) 1.200.000 1.483.200
Studierejselegater o.l. (§ 7 K) 8.500 10.600
Aktieavancebeskatningsloven:
Grænse for aktiebeholdning for
skattefritagelse (§§ 4, 7, 10 og 11) 83.300 103.000
Kildeskatteloven:
Grænse for overførsel til medarbejdende
ægtefælle (§ 25 A) 117.300 145.000
Minimumsløn pr. måned ved 30 pct.-
beskatning (§ 48 E) 36.700 45.400
Indregningsgrænse for restskat (§ 61) 10.000 12.400
Restancegrænse ved kommuneafregning (§ 64) 22.000 27.200
Ejendomsavancebeskatningsloven:
Maks. fradrag for ejerboligandel (§ 9) 486.400 601.200
Kursgevinstloven:
Bundgrænse for personers valutakurs-
gevinst/tab (§ 6) 800 1.000
Lov om bindende forhåndsbesked:
Afgiftsbeløb for bindende forhåndsbesked
(§ 7) 1.100 1.400
Skattestyrelsesloven:
Klageafgift (§ 25) 400 500
Dødsbobeskatning, personskatteloven:
Beløbsgrænser for dødsboers skattefrihed
(§ 16):
- Boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 803.400
- Boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 618.000
- Beløbsgrænse vedrørende KSL § 16 600.000 741.600
Bofradrag ved dødsboskat, fradrag i skat
pr. måned (§ 15) 3.500 4.400
Lov om totalisatorspil:
Bundfradrag ved totalisatorafgift (§§ 2 A
og 2 B):
- Galopløb på Klampenborg Væddeløbsbane 100.700 124.500
- Travløb 30.000 37.100
- Cykelvæddeløb 7.300 9.100
- Kapflyvninger med brevduer 5.400 6.700
- Trav- og galopløb på travbane 5.000 6.200
- Hundevæddeløb 1.500 1.900
Lov om kommunal indkomstskat:
Beløbsgrænse ved fordeling af kommunal
andel af selskabsskat:
For skatteåret 1994/95
- Bundgrænse for fordeling (§ 10) 25.000 31.000
- Mindstebeløb for afregning (§ 11) 3.000 4.000
Afskrivningsloven:
Småsaldigrænse (§§ 2 og 8) 6.700 8.300
Småaktivgrænse (§ 3) 6.700 8.300
Maks. straksafskrivning for nye
virksomheder (§ 3) 258.800 319.900
Etableringskontoloven:
Etableringsgrænse (§ 5) 125.900 155.700
Realrenteafgiftsloven:
Afgiftsfri kvote for investeringer i
fast ejendom m.v. (§ 3c) 1.530 2) -
Pensionsbeskatningsloven:
Maks. indskud på kapitalpension (§ 16) 25.000 30.900
Opfyldningsfradrag (§ 18) 25.000 30.900
Beløbsgrænse for konvertering af
pensionsydelse (§ 29) 5.300 6.600
Livsforsikringsafgiften (§ 50) 5.300 3) 6.600
Virksomhedsskatteloven:
Maks. overførsel af kapitalafkast til
personlig indkomst (§ 23a) 25.000 30.900
Lov om banker og sparekasser m.v.:
Beløbsgrænse for værdipapirer i samme
selskab (§ 42b) 25.000 30.900
Fondsbeskatningsloven:
Hensættelse til konsolidering (§ 5) 0 pct 3,0 pct.
---------------------------------------------------------------------
1) I perioden 1995 - 1998 forhøjes grundbeløbet med 200 kr. årligt før
regulering.
2) Beløbsgrænsen er angivet i mill. kr. Reguleres første gang for
indkomståret 1995. Afrundes opad til nærmeste hele mill. kr.
3) Grænsen gælder for forsikringer oprettet før 18. februar 1992.
I. Omregning (§ 14)
18. Omregning af delårsindkomst m.v.
Reglerne om beregning af skat, når indkomstansættelsen ikke vedrører et
helt indkomstår, findes i personskattelovens § 14.
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er kortere
end et år (delårsperiode), skal indkomsten omregnes til helårsindkomst.
Omregningen omfatter skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst, der omregnes hver for sig. Indkomstskatten beregnes af
helårsindkomsten og nedsættes med skatteværdien af personfradrag.
Aktieindkomst omfattes ikke af omregningsreglerne. Det skyldes, at
aktieindkomsten er sammensat af en række indtægter og udgifter, der i givet
fald skulle have været medregnet med samme beløb i delårsindkomsten som i
helårsindkomsten.
Den endelige skat, opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter
forholdet mellem indkomsten i delårsperioden og helårsperioden.
Eksempel 18. Beregning af indkomstskat for en delårsskattepligtig.
1994.
---------------------------------------------------------------------
Beregningen er foretaget for en ugift person, der dør eller fraflytter til
udlandet den 31. maj 1994. For perioden 1. januar til 31. maj 1994 har
skatteyderen haft en skattepligtig lønindkomst på 20.000 kr. om måneden, en
renteindtægt på 21.500 kr. og befordringsfradrag og kontingenter på 9.000 kr.
Herudover skal der medregnes særlig feriegodtgørelse på 3.800 kr.
(Engangsindtægt).
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse for perioden 1. januar til
31. maj 1994
(1) Skattepligtig lønindkomst 100.000
(2) Særlig feriegodtgørelse, engangsbeløb 3.800
(3) Renteindtægter 21.500
(4) Fradragsberettigede udgifter 9.000
(5) Skattepligtig indkomst (1)+(2)+(3)-(4) 116.300
Indkomstopgørelse. Delårsbeløb omregnet til
helårsbeløb
(6) Personlig indkomst (1) x (12/5)+(2) 243.800
(7) Kapitalindkomst (3) x (12/5) 51.600
(8) Fradrag i skattepligtig indkomst (4) x (12/5) 21.600
(9) Skattepligtig indkomst (6)+(7)-(8) 273.800
Skatteberegning. Helårsskat
(10) Bundskat og personfradrag: 14,5 pct. af
((9) - 29.300 kr.) 35.452,50
(11) Mellemskat: 4,5 pct. af ((6)+(7) - 130.000 kr.) 7.443,00
(12) Topskat, inkl. skråt skatteloft:
(12,5 - 1,0) pct. af ((6)+((7)
- 20.000 kr.) - 234.900 kr.) 4.657,50
(13) »6 pct.-skat«: 5 pct. af ((6) - 173.100 kr.) 3.535,00
(14) Kommuneskat og personfradrag: 30,2 pct. af
((9) - 29.300 kr.) 73.839,00
(15) Samlet skat af helårsbeløb (10)+(11)+(12)+
(13)+(14) 124.927,00
Opgørelse af delårsskat
Den beregnede helårsskat nedsættes efter
forholdet mellem de delårsbeløb og helårsbeløb,
der udgør beregningsgrundlaget for skatten før
bundfradrag
(16) Bundskat: (10)x(5)/(9) 15.058,90
(17) Mellemskat: (11)x((1)+(2)+(3))/((6)+(7)) 3.157,10
(18) Topskat, inkl. skråt skatteloft: (12)x((1)+
(2)+((3) - 20.000 kr. x (3)/(7)))/
((6)+((7) - 20.000 kr.)) 1.978,11
(19) »6 pct.-skat«: (13)x((1)+(2))/(6) 1.505,06
(20) Kommuneskat: (14)x(5)/(9) 31.364,05
(21) Samlet skat 1994 (16)+(17)+(18)+(19)+(20) 53.063,22
---------------------------------------------------------------------
J. Udenlandsk indkomst
19.1. Lempelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning opstår typisk ved, at en
person, som er fuldt skattepligtig i sin
bopælsstat, tillige er begrænset skattepligtig
i en anden stat. Dobbeltbeskatning kan ligeledes
opstå, hvis en person er fuldt skattepligtig i to stater, f.eks.
fordi personen har bopæl i begge stater eller har bopæl i den ene
stat samtidig med, at der tages længerevarende ophold (længere
end 6 måneder) i den anden stat.
Dobbeltbeskatning for en person hjemmehørende her i landet kan løses ved
hjælp af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået.
Lempelsesreglerne i ligningslovens § 33 og § 33 A løser endvidere
dobbeltbeskatningen.
Når man skal beregne størrelsen af den lempelse, som den skattepligtige
har krav på, må man tage udgangspunkt i den lempelsesmetode, som skal finde
anvendelse.
I dobbeltbeskatningsaftalerne kan der være tale om, at metoden er
exemption med progressionsforbehold efter gammel metode, exemption med
progressionsforbehold efter ny metode eller creditlempelse.
Efter ligningslovens § 33 er metoden credit og efter § 33 A er der tale om
exemption med progressionsforbehold efter ny metode.
Ligningslovens § 33 kan også anvendes i tilfælde af begrænset skattepligt
her til landet.
19.1.1. Exemptionsmetoden
Metoderne til lempelsen af dobbeltbeskatning kan nærmere beskrives
således:
a) Exemption med progressionsforbehold efter gammel metode. Den
udenlandske indkomst medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Ved
skatteberegningen medtages imidlertid den udenlandske indkomst. Der indrømmes
herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den
samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Der er tale om relativt få, navnlig ældre aftaler, hvor der lempes efter
denne metode.
b) Exemption med progressionsforbehold efter ny metode. Den
udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, og skatten
beregnes på normal vis. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede
skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt
falder på den udenlandske indkomst.
De to exemptionsmetoder giver samme størrelse lempelse. Forskellen ligger
alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den
skattepligtige indkomst efter den gamle metode er mindre.
Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, da størrelsen af
lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på
den udenlandske indkomst.
19.1.2. Creditmetoden
Den udenlandske indkomst medregnes efter creditmetoden ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Herefter ophæves dobbeltbeskatningen ved, at
Danmark i de beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende to
beløb:
a) enten den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst,
b) eller den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den
udenlandske indkomst.
Denne creditmetode benævnes almindelig credit.
Metoden medfører, at der indrømmes credit for hele den i udlandet betalte
skat, når den udenlandske skat er mindre end den danske skat af den
udenlandske indkomst. Der indrømmes derimod kun credit for et beløb svarende
til den danske skat af den udenlandske indkomst, når den udenlandske skat er
højere end den danske skat.
19.2. Lempelsesberegninger
Lempelserne beregnes efter alle metoderne med udgangspunkt i en brøk, der
ved credit og nyexemption ser således ud:
dansk skat x udenlandsk indkomst
--------------------------------
den skattepligtige indkomst
Ved exemptionslempelse efter gammel metode tillægges den skattepligtige
indkomst i brøkens nævner den udenlandske indkomst.
Når lempelsen er beregnet, må man i credittilfældene herefter se, om den
udenlandske skat eventuelt er mindre end den lempelse, der er beregnet efter
ovenstående brøk. Det er det mindste af de to beløb, den danske skat skal
lempes med.
Lempelse efter personskatteloven skal beregnes særskilt for hver af de
skatteberegninger, som er angivet i personskattelovens §§ 6-8a.
Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske
samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis
der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af
creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt
(kilde-)beskattet.
Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne
foretages for hvert enkelt land for sig.
Det er alene de udenlandske indkomstsarter, som indgår i
beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved
lempelsesberegningen.
Den udenlandske skattepligtige indkomst, personlige indkomst,
kapitalindkomst og aktieindkomsten opgøres efter danske regler.
Fradrag i forbindelse med den udenlandske indkomsterhvervelse skal fragå i
den udenlandske indkomst. Det er altså den udenlandske nettoindkomst der
indgår i brøkens tæller.
Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er
udgangspunktet for lempelsesberegningerne de i punkt 19.2.1-4. angivne
brøker.
19.2.1. Beregning af nedslag i bundskat og kommunale skatter
Nedslag i bundskat beregnes således:
bundskat x udenlandsk indkomst
---------------------------------
skattepligtig almindelig indkomst
Den skat, der indgår i tælleren, er skatten efter fradrag af skatteværdien af
personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske
indkomst, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst.
Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen for de
indkomstarter, der indgår i den skattepligtige indkomst, jf. ovenfor, indgår
hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning
for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller. Har den skattepligtige f.eks.
en udenlandsk lønindkomst og en særskilt beskattet renteindkomst, beregnes
den maksimale creditlempelse herefter som
1. bundskat x udenlandsk lønindkomst
---------------------------------
skattepligtig almindelig indkomst
2. bundskat x udenlandsk renteindkomst
-----------------------------------
skattepligtig almindelig indkomst
Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale
indkomstskatter foretages på samme måde som for bundskatten.
19.2.2. Beregning af nedslag i mellemskat
Nedslaget beregnes således:
mellemskat x udenlandsk indkomst
------------------------------------------
personlig indkomst +/- kapitalindkomst
Den mellemskat, der indgår i tælleren, er mellemskatten efter modregning
af evt. resterende skatteværdi af personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske
indkomst, der indgår i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.
Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen, indgår hver
del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for,
som udenlandsk indkomst i brøkens tæller, jf. det anførte ovenfor under
19.2.1.
19.2.3. Beregning af nedslag i topskat
Nedslaget beregnes således:
topskat x udenlandsk indkomst
-----------------------------------------------
personlig indkomst + kapitalindkomst over
20.000 kr.
Den topskat, der indgår i tælleren, er topskatten efter modregning af evt.
resterende skatteværdi af personfradraget.
Kapitalindkomst indgår kun i beregningen af topskatten med den del, der
overstiger en bundgrænse på 20.000 kr. (1994).
Den udenlandske kapitalindkomst, der indgår i brøkens tæller, skal
fastsættes under hensyntagen til denne bundgrænse.
Såfremt både den udenlandske og den danske kapitalindkomst er positiv,
indgår den udenlandske kapitalindkomst i brøkens tæller med den del, der
kommer til beskatning, når der tages hensyn til den del af bundgrænsen på
20.000 kr. (1994), der falder på den udenlandske kapitalindkomst.
Den udenlandske kapitalindkomst i tælleren nedsættes således i 1994 med
20.000 kr. x udenlandsk kapitalindkomst
---------------------------------------
samlet kapitalindkomst
Den kapitalindkomst, der indgår i lempelsesbrøkens nævner, er den samlede
kapitalindkomst - 20.000 kr.
Såfremt den danske kapitalindkomst er negativ, mens den udenlandske er
positiv, fragår den negative danske kapitalindkomst først i den positive
udenlandske kapitalindkomst. I brøkens tæller indgår herefter den samlede
positive kapitalindkomst, der overstiger 20.000 kr.
Skal der foretages samlet lempelsesberegning i topskatten for den
udenlandske indkomst, indgår udenlandsk indkomst i brøkens tæller med summen
af udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som
anført ovenfor.
Skal der foretages særskilt beregning af lempelsen for henholdsvis
udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst, er den
udenlandske indkomst i brøkens tæller henholdsvis udenlandsk personlig
indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som anført ovenfor.
Lempelsen kan illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel 19.2.3. Lempelsesberegning ved topskat for udenlandsk
kapitalindkomst, der er en kildebeskattet renteindkomst. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst (DK) 150.000
(2) Personlig indkomst (Udl.) 100.000
(3) Personlig indkomst i alt (1)+(2) 250.000
(4) Kapitalindkomst (DK) 30.000
(5) Kapitalindkomst (Udl.) 10.000
(6) Kapitalindkomst i alt (4)+(5) 40.000
Beregning af topskat
(7) Topskat: 12,5 pct. af ((3)+((6) - 20.000 kr.)
- 234.900 kr.) 4.387,50
Lempelsesberegning for udenlandsk indkomst
(8) Udenlandsk personlig indkomst (7) x (2)
-------------
(3)+((6) -
20.000 kr.) 1.625,00
(9) Udenlandsk kapitalindkomst (7) x (5)-(20.000 kr.
x (5)/(6))
------------------
(3)+((6) -
20.000 kr.) 81,25
---------------------------------------------------------------------
19.2.4. Beregning af nedslag i »6 pct. -skat«.
»6 pct.-skat« x udenlandsk indkomst
personlig indkomst
Den »6 pct.-skat«, der indgår i tælleren, er skatten efter
modregning af evt. resterende skatteværdi af personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske
personlige indkomst.
19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne.
Nedenfor gives et eksempel på hovedprincipperne i lempelsesberegningerne:
Eksempel 19.2.5. Hovedprincipperne i lempelsesberegningerne. Enlig
skatteyder. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Der indgår separat kildebeskattet udenlandsk kapitalindkomst for hvilken,
der skal foretages særskilt lempelsesberegning.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst (DK) 200.000
(2) Personlig indkomst (Udl.) 100.000
(3) Personlig indkomst i alt (1)+(2) 300.000
(4) Kapitalindkomst (DK) 40.000
(5) Kapitalindkomst (Udl.) 10.000
(6) Kapitalindkomst i alt (4)+(5) 50.000
(7) Skattepligtig indkomst (3)+(6) 350.000
Betalt skat i udlandet
(8) Skat af personlig indkomst i udlandet 45.000
(9) Skat af kapitalindkomst i udlandet 1.500
Skatteberegning
(10) Bundskat og personfradrag:
14,5 pct. af ((7) - 29.300 kr.) 46.501,50
(11) Mellemskat: 4,5 pct. af
((3)+(6) - 130.000 kr.) 9.900,00
(12) Topskat, inkl. skråt skatteloft:
(12,5 - 1,0) pct. af ((3)+((6)
- 20.000 kr.) - 234.900 kr.) 10.936,50
(13) »6 pct.-skat«: 5 pct. af
((3) - 173.100 kr.) 6.345,00
(14) Kommuneskat og personfradrag:
30,2 pct. af ((7) - 29.300 kr.) 96.851,40
(15) Samlet skat før lempelse (10)+
(11)+(12)+(13) +(14) 170.534,40
Lempelsesberegning for udenlandsk indkomst
Lempelse i bundskat:
(16) Personlig indkomst (10)x(2)/(7) 13.286,14
(17) Kapitalindkomst (10)x(5)/(7) 1.328,61
Lempelse i mellemskat:
(18) Personlig indkomst (11)x(2)/((3)+(6)) 2.828,57
(19) Kapitalindkomst (11)x(5)/((3)+(6)) 282,86
Lempelse i topskat:
(20) Personlig indkomst
(12)x(2)/((3)+((6) - 20.000 kr.)) 3.314,09
(21) Kapitalindkomst
(12)x((5)-(20.000 kr. x
(5)/(6)))/((3)+((6) - 20.000 kr.)) 198,85
Lempelse i »6 pct.-skat«:
(22) Personlig indkomst (13)x(2)/(3) 2.115,00
Lempelse i kommuneskat:
(23) Personlig indkomst (14)x(2)/(7) 27.671,83
(24) Kapitalindkomst (14)x(5)/(7) 2.767,18
(25) Dansk skat på udenlandsk indkomst
(der ikke er separat kildebeskattet
kapitalindkomst) (16)+(18)+(20)+(22)+(23) 49.215,63
(26) Dansk skat på udenlandsk kapitalindkomst
(17)+(19)+(21)+(24) 4.577,50
Er der tale om en creditoverenskomst, angiver beregningerne den maksimale
creditlempelse. Da der lempes med det mindste af de to beløb, enten den i
udlandet betalte skat eller den del af den danske skat, der falder på den
udenlandske indkomst, skal der i eksemplet gives creditlempelse for 45.000
kr., der er betalt i udlandet af den udenlandske personlige indkomst, og
1.500 kr., der er betalt i udlandet af den udenlandske kapitalindkomst.
Er der tale om en exemptionsaftale, er lempelsen lig med den danske skat,
der falder på den udenlandske indkomst.
Lempelsen i skatten for den danske skat, der falder på den udenlandske
indkomst (der ikke er separat kildestatsbeskattet) er 49.215,63 kr.
Beskatningsretten til kapitalindkomsten er delt mellem kildestaten og
Danmark, og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal der gives credit for
den udenlandske kildeskat (uanset, at lempelsesmetoden i øvrigt er
exemption).
Der gives credit med 1.500 kr. i den danske skat af kapitalindkomsten.
19.3. Overførsel af underskud mellem ægtefæller
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af
ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst bort fra
personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf.
personskattelovens § 13, stk. 5. Kapital- og aktieindkomst, der beskattes i
udlandet, indgår derimod på normal vis ved beregningen af det underskud, der
overføres til ægtefællen.
Reglen bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til
ægtefællen efter § 13, stk. 2 eller 4, og § 6 a, stk. 4, skal beregnes, idet
det fastslås, at der skal ses bort fra udenlandsk personlig indkomst.
Reglen bevirker endvidere, at en ægtefælles underskud ikke skal modregnes
i den anden ægtefælles udenlandske indkomst.
Ved underskudsopgørelsen ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst,
for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til
en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ligningslovens § 33. Det er uden
betydning, om en skattefritagelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst beror
på en exemptions- eller creditlempelse.
Det er en betingelse for, at der kan bortses fra udenlandsk personlig
indkomst, at udlandet kan beskatte indkomsten i sin helhed. Er
beskatningsretten f.eks. delt mellem Danmark og udlandet, er denne betingelse
ikke opfyldt.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske
indkomst er nedsat i henhold til ligningslovens § 33 A eller § 33 C. I disse
tilfælde medregnes indkomsten således ved beregningen af underskuddet.
Den udenlandske personlige indkomst, der kan bortses fra, er
nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten i vedkommende land reduceret med f.eks.
fradrag for arbejde i udlandet.
Eksempel 19.3.1. Underskudsregler og udenlandsk indkomst. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Ligningsoplysninger
(1) Personlig indkomst (DK) 75.000 220.000
(2) Personlig indkomst (Udl.) 350.000 0
(3) Personlig indkomst i alt (1)+(2) 425.000 220.000
(4) Renteindtægter (DK) 20.000 10.000
(5) Renteindtægter (Udl.) 10.000 0
(6) Renteudgifter (DK) 50.000 40.000
(7) Renteudgifter (Udl.) 200.000 0
(8) Kapitalindkomst i alt
(4)+(5)-(6)-(7) -220.000 -30.000
(9) Fradrag i skattepligtig indkomst 5.000 10.000
(10) Skattepligtig indkomst
(3)+(8)-(9) 200.000 180.000
Indkomstopgørelse for
underskudsoverførsel
Ved underskudsoverførsel efter
§ 13, stk. 5, ses bort fra
personlig indkomst, der beskattes
i udlandet
(11) Personlig indkomst (DK) (1) 75.000
(12) Kapitalindkomst (8) -220.000
(13) Fradrag i skattepligtig
indkomst (9) 5.000
(14) Skattepligtig indkomst
(underskud til overførsel) -150.000
(15) Overført skattepligtig
indkomst - -150.000
(16) Skattepligtig indkomst efter
overførsel (10)-(15) - -30.000
Indkomstbeløb til skatteberegning
og lempelsesberegning
(17) Skattepligtig indkomst
Ægtefælle 1: (10) 200.000
Ægtefælle 2: (16) 30.000
(18) Personlig indkomst (3) 425.000 220.000
(19) Kapitalindkomst (8) -220.000 30.000
Beskatningsgrundlag
Grundlag for bundskat og kommunale
skatter:
(20) Skattepligtig indkomst (17) 200.000 30.000
Grundlag for mellemskat:
Ved overførsel af underskud efter
§ 6a, stk. 4, ses bort fra
personlig indkomst, der beskattes
i udlandet
(21) Personlig indkomst, DK (1) 75.000 220.000
(22) Personlig indkomst (Udl.) (2) 350.000 0
(23) Kapitalindkomst ialt (8) -220.000 -30.000
(24) Bundfradrag 130.000 130.000
(25) Grundlag før overførsel
af underskud fra ægtefælle 75.000 60.000
(26) Underskud hos ægtefælle 1,
der kan overføres til
ægtefælle 2, idet der ses
bort fra udenlandsk personlig
indkomst, (1)+(8) 145.000 0
(27) Overført bundfradrag der
kan udnyttes hos ægtefælle 2 -60.000 60.000
(28) Mellemskattegrundlag (25)-(27) 75.000 0
Grundlag for topskat:
(29) Personlig indkomst (18) 425.000 220.000
(30) Positiv nettokapitalindkomst
over 20.000 kr. 0 0
(31) Bundfradrag 234.900 234.900
(32) Topskattegrundlag (29)+(30)-
(31) 190.100 0
Grundlag for »6 pct.-skat«:
(33) Personlig indkomst (18) 425.000 220.000
(34) Bundfradrag 173.100 173.100
(35) »6 pct.-skattegrundlag«
(33)-(34) 251.900 46.900
---------------------------------------------------------------------
Negativ skattepligtig eller personlig indkomst overføres efter de
almindelige regler i § 13, stk. 2 eller 4, og § 6 a, stk. 4, om overførsel af
underskud mellem ægtefæller.
Der har været rejst tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang underskud,
overført mellem ægtefæller efter personskattelovens § 13, stk. 5, kan
fremføres. Følgende skal derfor præciseres:
Det er alene ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, at der kan ses
bort fra udenlandsk indkomst efter § 13, stk. 5, og ikke ved fremførsel af
underskud hverken for den ægtefælle, der har den udenlandske indkomst eller
for den anden ægtefælle. Dette kan illustreres med følgende forenklede
eksempel:
Eksempel 19.3.2. Overførsel af underskud mellem ægtefæller, når den
ene ægtefælle har udenlansk indkomst.
---------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Udenlandsk personlig indkomst 300.000 0
Renteudgift -100.000 0
Dansk personlig indkomst 0 75.000
---------------------------------------------------------------------
Skattepligtig indkomst 200.000 75.000
---------------------------------------------------------------------
I dette tilfælde kan der ved overførsel af underskud mellem ægtefællerne
ses bort fra ægtefælle 1's udenlandske indkomst på 300.000 kr., hvorefter
75.000 kr. kan overføres til ægtefælle 2. Det resterende underskud for
ægtefælle 1 kan ikke fremføres, hverken af ægtefælle 1 eller ægtefælle 2.
Hvis ægtefælle 1's renteudgift i eksemplet havde været 400.000 kr., ville
den skattepligtige indkomst være negativ med 100.000 kr. Af den negative
indkomst på 100.000 kr. ville 75.000 kr. kunne overføres til ægtefælle 2,
mens 25.000 kr. ville kunne fremføres af ægtefælle 1 til modregning i dansk
indkomst.
K. Anpartsregler
20. Anpartsvirksomhed
Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, samt § 13, stk. 6,
er visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed undergivet særlige
beskatningsregler, de såkaldte anpartsregler.
I det følgende beskrives i punkt 20.1. hvilke virksomheder, der pr. 1.
januar 1994 omfattes af anpartsreglerne, i punkt 20.2 ikrafttrædelses- og
overgangsregler og i punkt 20.3. indholdet af anpartsreglerne.
20.1. Anvendelsesområde
20.1.1. Virksomheder omfattet af reglerne pr. 1. januar 1994
20.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)
Selvstændig erhvervsvirksomhed med mere end 10 ejere er omfattet af
anpartsreglerne, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift
i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 10.
Såvel betingelserne om at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed,
antallet af ejere og ejerens deltagelse i virksomhedens drift skal være
opfyldt, for at indkomsten fra virksomheden er omfattet af bestemmelsen.
I det følgende gennemgås, hvornår der foreligger selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvorledes antallet af ejere skal opgøres, samt hvornår
den skattepligtiges arbejdsindsats i forbindelse med virksomhedens drift
anses at være af væsentlig omfang.
20.1.1.1.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed
Indkomst omfattes af bestemmelsen, når der foreligger selvstændig
erhvervsvirksomhed efter gældende praksis herom, jf. foran under punkt 3.1.
Efter praksis indtil 1989 vedrørende afskrivningsloven anses besiddelsen
af anparter i flere kommanditselskaber, interessentskaber m.v. i visse
tilfælde for een virksomhed. Denne praksis finder ikke anvendelse for
skattepligtige, som anskaffer en virksomhed, der omfattes af anpartsreglerne.
Har en skattepligtig eksempelvis anparter omfattet af reglerne i to
forskellige anpartsprojekter, betragtes anparterne som to forskellige
virksomheder uden fælles afskrivningssaldo.
20.1.1.1.2. Antallet af ejere
Ved afgørelsen af, hvor mange ejere en virksomhed har, indgår alle ejere,
herunder også selskaber, institutioner, fonde o.lign. Et kommanditselskab,
der har 10 kommanditister som ejere, og hvori komplementaren ikke har andel i
kommanditselskabets indkomst og formue samt likvidationsprovenu, anses for at
have 10 ejere.
I en virksomhed, der ejes af f.eks. 10 selskaber og een skattepligtig
person, er personen omfattet af anpartsreglerne, idet virksomheden har flere
end 10 ejere. Selskaberne og de personer, som ejer selskaberne, berøres
derimod ikke af anpartsreglerne.
Koncernforbundne selskaber anses i de almindelige tilfælde for forskellige
ejere.
Reglerne finder herefter anvendelse, hvis virksomheden i hele indkomståret
eller i en del af dette har haft flere end 10 ejere. Har der imidlertid
forbigående, tilfældigt eller utilsigtet i kun en kortvarig periode af
indkomståret været flere end 10 ejere af virksomheden, anses virksomheden for
at have haft 10 ejere eller derunder i hele indkomståret.
20.1.1.1.3. Deltagelse i driften
Bestemmelsen finder som nævnt kun anvendelse, hvis den skattepligtige ikke
deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, gælder en praksis
svarende til den, der anvendes ved afgørelsen af, om
investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes til
forlods afskrivning.
Som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats kræves der en
personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt. Der henvises nærmere
til cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984 til investeringsfondsloven, pkt.
33.
Betingelsen om arbejdsindsats gælder den enkelte skattepligtige. Der kan
således forekomme tilfælde, hvor nogle ejere af en virksomhed beskattes efter
anpartsreglerne, mens andre beskattes efter reglerne om selvstændig
erhvervsvirksomhed i øvrigt.
Hvis en virksomhed med 10 skattepligtige personer som ejere, der alle
deltager i kun uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens
drift, optager en 11. ejer af virksomheden, der ligeledes deltager i
uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift, bliver
alle ejere omfattet af bestemmelsen. Deltager de 10 ejere af virksomheden
derimod i væsentligt omfang i virksomhedens drift, medens den nye 11. ejer
deltager i uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift,
omfattes kun den 11. ejer af bestemmelsen.
20.1.1.2. Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar
heri (§ 4, stk. 1, nr. 12)
Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri anses
for omfattet af anpartsreglerne, uanset antal ejere, når formidling eller
administration af udlejningen varetages af en anden virksomhed for mere end
10 personer, og når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis
flere end 10 personer udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme
lejer, når der er tale om fælles udlejning, og når den skattepligtige ikke
deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 12,
2. pkt.
Såfremt det udlejede aktiv har mere end 10 personer som ejere, er
indkomsten allerede af den grund omfattet af hovedreglen i § 4, stk. 1, nr.
10, om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Reglen i nr. 12 gælder
således kun for afskrivningsberettiget fast ejendom, der ejes af 10 personer
eller derunder.
Indtægt ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom omfattes
herefter af § 4, stk. 1, nr. 12, hvis der enten er tale om, at
formidlingen og/eller administrationen af udlejningen varetages af en
anden virksomhed for mere end 10 personer, der er skattepligtige til
Danmark, eller at mere end 10 personer udlejer ejendom til samme lejer
som led i fælles udlejning.
I det følgende gennemgås i punkt 20.1.1.2.1. begrebet
afskrivningsberettiget fast ejendom, dvs. hvilke ejendomme, der er omfattet
af reglerne, i punkt 20.1.1.2.2. hvad der forstås ved formidling og
administration af udlejning, i punkt 20.1.1.2.3. bestemmelsen om udlejning
til flere end 10 personer, i punkt 20.1.1.2.4. begreberne fælles udlejning og
udlejning til samme lejer, og i punkt 20.1.1.2.5. omtales reglen i § 4, stk.
6, hvorefter Ligningsrådet i konkrete tilfælde kan fastslå, at der ikke
foreligger fælles udlejning.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår den skattepligtige ikke anses
for at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang henvises til det
under punkt 20.1.1.1.3. anførte.
20.1.1.2.1. Afskrivningsberettiget fast ejendom m.v.
Ved afgørelsen af, om en fast ejendom er afskrivningsberettiget, jf. § 4,
stk. 1, nr. 12, finder afskrivningslovens og statsskattelovens bestemmelser
anvendelse.
Eksempelvis er kontorbygninger som hovedregel ikke afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 18, stk. 3, og de er derfor som hovedregel ikke
omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12.
Ved samlet udlejning af en ejendom, hvoraf kun en del er
afskrivningsberettiget, f.eks. forretningslokaler, mens den resterende del
ikke er afskrivningsberettiget, f.eks. lejligheder til beboelse, er det kun
indtægten fra den afskrivningsberettigede del, der er omfattet af § 4, stk.
1, nr. 12. Fordelingen mellem den afskrivningsberettigede og den ikke
afskrivningsberettigede del af ejendommen kan foretages ud fra en fordeling
af ejendommens etageareal, jf. afskrivningslovens § 20.
Udlejning af parcelhuse og sommerhuse gennem en anden virksomhed er ikke
omfattet af disse regler.
20.1.1.2.2. Formidling og administration af udlejning
§ 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., omfatter indkomst fra
udlejning, når udlejningen varetages af en anden virksomhed. Udlejning
omfatter både etablering (formidling) af udlejningen og den efterfølgende
drift (administration) af udlejning. Også formidling og/ eller administration
af fremleje er omfattet af begrebet udlejning.
Formidling af udlejning kan bestå i, at f.eks. en ejendomsmægler, en
advokat eller et udlejningsbureau formidler udlejning af en ejendom for
ejeren ved annoncering efter lejere, udfærdigelse af lejekontrakt eller
lignende.
Administration af udlejning kan f.eks. bestå i opkrævning af leje,
udarbejdelse af budget og regnskab for udlejningsvirksomheden samt anden
administration. En virksomhed, der alene udarbejder et regnskab for en
udlejningsvirksomhed, kan normalt ikke anses for en virksomhed, der varetager
administration ved udlejning.
Rådgivning eller lignende i forbindelse med enkelte punkter i lejeaftalen
f.eks. om varsling af lejeforhøjelse eller bistand ved generalforsamling, der
ydes ejeren af en virksomhed, f.eks. en advokat- eller revisionsvirksomhed,
kan ikke i sig selv anses for hverken formidling eller administration af
udlejning.
Sædvanlig hoteldrift er derimod normalt ikke udlejningsvirksomhed.
Betingelserne om formidling eller administration er alternative
betingelser. Er blot een af dem opfyldt, gælder anpartsreglerne.
Det vil sige, at anpartsreglerne også omfatter tilfælde, hvor ejeren selv
finder en lejer til ejendommen m.v. og indgår en lejekontrakt direkte med
lejeren, når en anden virksomhed herefter administrerer udlejningen for flere
end 10 personer.
Ligeledes er de tilfælde omfattet, hvor indgåelse af lejemålet sker gennem
formidler, selv om den løbende administration af udlejningen herefter
varetages af ejeren selv. Indkomsten fra udlejningen er i disse tilfælde kun
omfattet af anpartsreglerne for det indkomstår, hvori formidlingen finder
sted.
En virksomhed, der forestår formidling af salg af ejendomme m.v., anses
for en virksomhed, der formidler udlejning af ejendomme, såfremt der til
salget er knyttet en ny lejeaftale, hvis virkning er afhængig af salget. Hvis
der til salget af ejendommen er knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer,
vil der normalt altid foreligge aftale om såvel salgsformidling som
formidling af udlejning. Ejerne bliver derimod ikke omfattet af
anpartsreglerne, når eksempelvis en ejendomsmægler kun formidler salget af
ejendommen, og ejeren selv finder lejere til ejendommen og endvidere selv
varetager administrationen af udlejningen.
Det er afgørende for anvendelsen af anpartsreglerne i nr. 12, 1. pkt., at
der er tale om en virksomhed, der formidler og/eller administrerer
udlejningen for flere end 10 personer.
Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om een eller flere virksomheder, som
varetager formidling eller administration af udlejningen, må træffes konkret.
Ved afgørelsen kan bl.a. indgå, om de respektive virksomheder helt eller
delvis gør brug af fælles ansatte, om en virksomhed bor til leje hos en anden
virksomhed, og om en virksomheds formidlings- eller administrationsopgaver
reelt gives videre til udførelse i en anden virksomhed.
Der kan endvidere lægges vægt på, om der foreligger forsikringsmæssig
adskillelse, hvorledes virksomhederne tilkendegiver sig udadtil, samt under
hvilke forhold der rettes henvendelse til virksomhederne.
Et advokatinteressentskab, der driver ejendomsadministration, anses
almindeligvis for een virksomhed efter bestemmelsen. Selvstændige advokater,
der driver ejendomsadministration uafhængigt af hinanden, og som alene har
fælles kontorfaciliteter m.v., anses almindeligvis for forskellige
virksomheder efter bestemmelsen.
20.1.1.2.3. Udlejning for flere end 10 personer
Afgørende for, om indkomsten fra udlejningen er omfattet, er kun antallet
af skattepligtige personer, der udlejer gennem den virksomhed, der formidler
udlejning. Det er ikke en betingelse, at de enkelte ejere samarbejder om
deres udlejning, jf. dog personskattelovens § 4, stk. 6.
Udlejning af ikke afskrivningsberettiget fast ejendom f.eks. bygninger til
beboelse er undtaget fra bestemmelsen. Den faste ejendom omfatter både selve
bygningen, inventaret og installationerne heri.
20.1.1.2.4. Fælles udlejning til samme lejer
Når flere end 10 som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget
fast ejendom m.v. til samme lejer, anvendes anpartsreglerne i nr. 12, 2. pkt.
Såfremt det udlejede aktiv har flere end 10 personer som ejere, er
indkomsten allerede omfattet af hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.
Afgørelsen af, hvem der er lejer, beror som udgangspunkt på, hvem der i
den individuelt oprettede lejekontrakt er angivet som lejer af den pågældende
ejendom. Dette gælder også, når der skal tages stilling til, om der er tale
om udlejning til forskellige lejere eller samme lejer. Det bør derfor klart
fremgå af kontrakten, hvilken lejer der disponerer over og bærer risikoen for
det lejede, og at denne skal anvende det lejede i sin virksomheds drift. Den
lejer, der i henhold til lejekontrakten er eneste ansvarlige over for ejeren,
anses for lejer.
Lejeren kan være en personligt drevet virksomhed eller et selskab m.v.
Staten kan normalt ikke anses for een lejer, men lejeren kan være en
statsinstitution eller lignende.
Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for
udlejning til forskellige lejere, jf. dog nedenfor.
At en lejer (A) i henhold til lejekontrakten overdrager sine rettigheder
og forpligtelser til såvel uafhængige som interesseforbundne parter (f.eks.
et moderselskab eller søsterselskab), fører i almindelighed ikke til, at
disse skal anses for lejere, når fremleje indgår i lejerens (A's) almindelige
virksomhedsdrift.
Udlejning omfatter også fremleje. Sker udlejning til en virksomhed alene
med henblik på, at denne skal foretage den videre udlejning til den endelige
lejer, anses sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.
Hvis en lejer, f.eks. et datterselskab, ikke anvender det lejede i driften
af virksomheden, og der er aftalt ret til fremleje til en anden lejer, f.eks.
moderselskabet, der administrerer de individuelle lejekontrakter med ejerne,
anses sidstnævnte lejer (moderselskabet) for lejer efter bestemmelsen.
Ved fremleje, der sker i overensstemmelse med lejekontrakten, men hvor
fremlejeren og den endelige lejer anvender fælles ansatte, fælles lokaler
m.v. til udførelse af administrationen af såvel de individuelle
lejekontrakter med ejerne som driften af den endelige lejers egentlige
erhvervsvirksomhed, anses den endelige lejer for lejer.
Selv om flere udlejer ejendomme m.v. til samme lejer, er det ikke givet,
at der dermed er tale om fælles udlejning.
Der foreligger som hovedregel ikke fælles udlejning, blot fordi en
virksomhed på samme tid formidler udlejningen af fast ejendom m.v. for flere
end 10 af hinanden uafhængige personer, der eksempelvis er ejer af en
ejendom. Der foreligger som hovedregel heller ikke fælles udlejning, blot
fordi en virksomhed administrerer udlejning for flere end 10 af hinanden
uafhængige personer, der eksempelvis hver ejer en ejendom.
Der vil derimod normalt foreligge fælles udlejning for ejerne, når der til
en bred kreds af investorer på samme tid udbydes anparter i fast ejendom til
salg med henblik på udlejning, der skal formidles eller administreres samlet.
Annoncering i dagblade, fagblade og lignende om konkrete
investeringsprojekter med udlejning af fast ejendom m.v. taler for, at der
foreligger fælles udlejning for ejerne. Fælles udlejning kan også foreligge
uden forudgående annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete
investeringsprojekter henvender sig personligt til en række potentielle
investorer, eller disse henvender sig til f.eks. et investeringsselskab, en
advokat eller et udlejningsbureau, der sørger for anskaffelse af fast ejendom
og formidler og administrerer udlejningen.
Der foreligger som udgangspunkt ikke fælles udlejning, når flere end 10
personer uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de andres udlejning
udlejer fast ejendom m.v. til samme lejer. At flere end 10 personer
uafhængigt af hinanden indgår lejekontrakter med samme lejer, udelukker på
den anden side ikke, at der i konkrete tilfælde kan foreligge fælles
udlejning til samme lejer, selv om lejemålene indgås på forskellige
tidspunkter.
Er lejebetingelserne for aktiverne ensartede, eller er vilkårene for
formidling eller administration af udlejningen ensartede, peger dette i
retning af, at der er tale om fælles udlejning. Det samme er tilfældet, når
aktiverne er identiske eller har samme værdi.
Der kan foreligge fælles udlejning, selv om ejendommene m.v. ikke er
identiske, ikke har samme værdi eller har uensartede lejebetingelser. Hvis
udlejningen f.eks. gælder forskellige slags ejendomme af forskellig værdi og
med forskellige lejeperioder, foreligger der fælles udlejning, når der er
tale om et investeringsprojekt om køb af ejendomme, der samlet formidles
udlejet, eller udlejningen administreres fælles.
Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for ejerne, kan
endvidere indgå, om vilkår for formidling eller administration af udlejningen
er ensartede.
20.1.1.2.5. Afgørelser fra Ligningsrådet
Efter § 4, stk. 6, kan Ligningsrådet tillade, at reglen i § 4, stk. 1, nr.
12, 1. pkt., om udlejning gennem en anden virksomhed for flere end 10
personer ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses for
godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for
ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Retningslinierne i punkt 20.1.1.2.4. kan give en vejledning om, hvilke
elementer Ligningsrådet lægger vægt på ved afgørelsen af, om der foreligger
fælles udlejning.
Med de ovenfor nævnte omstændigheder sigtes der til, at ejernes udlejning
efter Ligningsrådets skøn ud fra en samlet helhedsbedømmelse af de faktiske
omstændigheder ikke har karakter af at være et investeringsprojekt for
passive investorer, hvor skattemæssige overvejelser må antages at have en
væsentlig betydning for anskaffelsen.
Ligningsrådet kan i denne vurdering lade indgå, om projektet er udformet
som et sale and lease back arrangement, der eventuelt kan tale imod
dispensation. Ved et sale and lease back arrangement sælger ejeren ejendommen
m.v. til en anden, der herefter lejer ejendommen tilbage til sælgeren. Den
faktiske anvendelse af ejendommen er uændret, medens afskrivningsretten er
overført til den nye ejer. Er der ikke tale om et sale and lease back
projekt, vil Ligningsrådet kunne lægge vægt på, om udlejningen sker til en
lejer, hvor ejeren (udlejeren) har en bestemmende indflydelse på lejerens
handlemåde.
I hvert enkelt tilfælde afhænger det af en dispensation fra Ligningsrådet,
om en udlejningsvirksomhed kan undtages fra nr. 12, 1. pkt. Det vil sige, at
udlejningen gennem en anden virksomhed for flere end 10 personer er omfattet
af nr. 12, 1. pkt., med mindre Ligningsrådet dispenserer fra bestemmelsen.
Ligningsrådets afgørelse træffes konkret på grundlag af en samlet
vurdering af de konkrete forhold.
Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
20.1.1.3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe
(§ 4, stk. 1, nr. 13)
Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe omfattes af
anpartsreglerne i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 1, nr. 13.
Anpartsreglerne finder anvendelse på alle indtægter og udgifter vedrørende
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere
og uanset formålet med udlejningen, når den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Hvis der er flere end 10 ejere gælder hovedreglen i nr. 10. Nr. 13
omfatter derfor udlejning af aktiver, hvor der er 10 ejere eller derunder.
Nedenfor i punkt 20.1.1.3.1. omtales, hvornår et driftsmiddel m.v. skal
anses for afskrivningsberettiget.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår den skattepligtige ikke anses
for at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang, henvises til det
under punkt 20.1.1.1.3. anførte. Ved afgørelsen af hvem der er lejer efter
bestemmelsen i nr. 13 lægges tilsvarende retningslinier, som nævnt under
punkt 20.1.1.2.4., til grund.
20.1.1.3.1. Afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe
Ved afgørelsen af, om et driftsmiddel eller et skib er
afskrivningsberettiget, finder afskrivningslovens og statsskattelovens
bestemmelser anvendelse.
Er aktivet afskrivningsberettiget for udlejeren, er det uden betydning, om
det af lejeren benyttes privat eller erhvervsmæssigt. Udlejning af biler,
lystbåde, husholdningsmaskiner o.lign. til privat benyttelse er således
omfattet af reglerne.
Anpartsreglerne gælder eksempelvis for bareboat-befragtningsaftaler, dvs.
aftaler om leje af skib, hvor skibet stilles til rådighed for en lejer
(befragter), der skal bemande og slutte fragtaftaler for skibet. Reglerne
gælder derimod normalt ikke f.eks. for befragtningsaftaler på
timecharterbasis.
20.1.1.3.2. Afgørelser fra Ligningsrådet
Efter § 4, stk. 7, kan Ligningsrådet tillade, at reglen i § 4, stk. 1, nr.
13, ikke skal finde anvendelse på indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Ligningsrådet kan, når særlige
omstændigheder taler derfor, bortse fra kravet om, at den skattepligtige skal
have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Dispensation kan dog
kun gives for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som er anskaffet
inden den 19. maj 1993, når det efter Ligningsrådets skøn må anses for
godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Dispensationsbestemmelsen har til formål at sikre, at der kan ske
fritagelse for de nye regler for udlejningsvirksomhed, der allerede er
etableret. Det kan dreje sig om en allerede etableret udlejningsvirksomhed
vedrørende skibe, der anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan der ikke
forventes dispensation for udlejning af f.eks. lystfartøjer.
Det kan tillades, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes, hvis
virksomheden indgår i et generationsskifte. Ved generationsskifte forstås
normalt erhvervsvirksomheders videreførelse på nye, typisk yngre, hænder
efter de hidtidige ejeres død, pensionering eller tilbagetræden af andre
årsager. Det vil sige, at der i visse tilfælde kan opnås dispensation, hvis
den skattepligtige tidligere har udøvet aktiv erhvervsmæssig virksomhed i det
selskab eller i den virksomhed, som aktivet udlejes til.
Der kan derimod ikke gives dispensation, hvis ejeren har anskaffet aktivet
fra en investeringspakke, hvor udbyder f.eks. har tilbudt samtidig
finansiering, sådan at ejerens udlejning ud fra en samlet helhedsbedømmelse
af de faktiske omstændigheder har karakter af at være et investeringsprojekt
for passive investorer, hvor skattemæssige overvejelser må antages at have en
væsentlig betydning for anskaffelsen.
Der kan heller ikke gives dispensation, hvis aktivet indgår i et
»sale and lease back« arrangement, eller hvis det anvendes til
videreudlejning.
Ligningsrådets afgørelse træffes konkret på grundlag af en samlet
vurdering af de konkrete forhold.
Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
20.2. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
20.2.1. Indledning
Ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 blev der gennemført nye regler for
beskatning af personer, der ejer anparter (anpartshavere). Reglerne blev
indsat i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.
Affattelsen af nr. 10, der vedrører selvstændig erhvervsvirksomhed med
over 10 ejere, er ikke ændret siden gennemførelsen af den nævnte lov.
Derimod er der sket væsentlige ændringer i nr. 12 og 13 om udlejning af
forskellige aktiver, og reglerne er ændret i flere omgange.
Dels er det materielle indhold af bestemmelserne ændret, dels er der
gennemført den redaktionelle ændring, at reglerne vedrørende udlejning af
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri er indeholdt i nr. 12,
mens reglerne vedrørende udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe er indeholdt i nr. 13.
Reglerne i lov nr. 388 af 7. juni 1989 er ændret ved lov nr. 364 af 6.
juni 1991, lov nr. 492 af 24. juni 1992 og lov nr. 425 af 25. juni 1993.
I det følgende gennemgås ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i
forbindelse med de gennemførte lovændringer.
20.2.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 10)
Som nævnt ovenfor, er reglerne i nr. 10 ikke ændret siden 1989.
Hvis en selvstændig erhvervsvirksomhed er anskaffet den 12. maj 1989 eller
senere, omfattes indkomst fra virksomheden af anpartsreglerne (§ 4, stk. 1,
nr. 10), når antallet af ejere af virksomheden er større end 10, og den
skattepligtige ikke deltager i væsentligt omfang i virksomhedens drift, jf. §
1 og § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989.
Efter den hidtidige affattelse af bestemmelsen var kun indkomst fra
selvstændig skibsvirksomhed, der var den skattepligtiges bierhverv, omfattet
af bestemmelsen. Indkomst fra sådanne skibsvirksomheder, der er anskaffet før
den 12. maj 1989, er fortsat omfattet af bestemmelsen, uanset antal ejere.
Hvis en skibsvirksomhed er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, og der er
10 ejere eller derunder, er skibsvirksomheden derimod ikke omfattet af nr.
10, men den kan være omfattet af nr. 12 eller 13.
Reglerne om hvornår en virksomhed anses for anskaffet gennemgås nedenfor i
punkt 20.2.2.1. Derefter gennemgås i punkt 20.2.2.2. virkningerne af, at en
virksomhed, der er anskaffet før den 12. maj 1989, anskaffer nye aktiver.
Endvidere gennemgås i punkt 20.2.2.3. virkningerne af, at virksomheden
overdrages i forbindelse med ejerens død m.v.
20.2.2.1. Anskaffelsestidspunktet
Ved afgørelse af, om en virksomhed er anskaffet før eller efter den 12.
maj 1989, skal der lægges vægt på, hvornår der er indgået en bindende aftale.
Dette gælder, selv om der efter gældende praksis ikke altid er fradragsret
for driftsomkostninger i virksomheden fra det tidspunkt, hvor den bindende
aftale er indgået.
Foreligger der en bindende aftale mellem anpartshaveren og den fælles
anpartsvirksomhed om etablering af en konkret erhvervsmæssig aktivitet,
f.eks. ved kommanditistens underskrift på en tegningsaftale og
kommanditselskabets accept af tegningsaftalen, anses virksomheden som
hovedregel for anskaffet af anpartshaveren.
Det er ikke et krav, at virksomhedens aktiver tillige er anskaffet
(leveret), og at virksomheden er i drift på dette tidspunkt.
Foreligger der en bindende aftale mellem en køber og en sælger om
overdragelse af en virksomhed eller anpart i en virksomhed f.eks. ved en
kontrakt, slutseddel eller lignende, foreligger der som hovedregel
anskaffelse af en virksomhed efter loven.
Hvis en skattepligtig efter ovenstående retningslinier anses for at have
anskaffet virksomheden den 12. maj 1989 eller senere, er det uden betydning,
hvis der findes medejere, der har anskaffet deres virksomhed før den 12. maj
1989. Der kan således forekomme tilfælde, hvor nogle medejere eller
-deltagere i en virksomhed beskattes efter anpartsreglerne, mens andre
beskattes efter reglerne om selvstændig erhvervsvirksomhed i øvrigt.
Tilsvarende gælder, hvis en anpartshaver, der har anskaffet en anpart før
den 12. maj 1989, anskaffer en yderligere anpart i samme virksomhed efter
denne dato. I så fald anvendes de regler, der gjaldt indtil 12. maj 1989, på
den først anskaffede anpart, og de nye regler på den nye anpart.
20.2.2.2. Nye aktiver
Hvis en virksomhed, der er anskaffet før den 12. maj 1989, på denne dato
eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at
dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, bliver hele
virksomheden omfattet af anpartsreglerne, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af
7. juni 1989.
Udgangspunktet for vurderingen af, hvorvidt anskaffelsen har været
nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, kan være, om virksomheden har
fradragsret for udgiften til anskaffelse af aktivet ud fra en
driftsomkostningsbetragtning. Er det tilfældet, vil aktivet normalt også være
nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Hvis der sker aktivering af
anskaffelsen, vil der dog i visse tilfælde ikke foreligge en anskaffelse, der
kan anses for nødvendig for den fortsatte drift.
Finansielle aktiver er ikke omfattet af reglen. Kapitalomplaceringer og
anskaffelse af finansielle aktiver ved disposition over en midlertidig
likviditetsreserve kan således foretages, uden at virksomheden bliver
omfattet af anpartsreglerne, jf. § 2 i lov nr. 364 af 6. juni 1991.
Anskaffer en virksomhed et eller flere aktiver til erstatning for et eller
flere afhændede aktiver, vil anskaffelsen som hovedregel kunne anses for
nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Udskifter en virksomhed derimod
hovedaktivet af andre grunde end f.eks. nedslidning eller teknisk/økonomisk
forældelse, vil der som udgangspunkt foreligge en anskaffelse, der ikke er
nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.
Udvidelse af en virksomheds aktiviteter ved anskaffelse af et eller flere
aktiver kan i visse tilfælde anses for nødvendig for virksomhedens fortsatte
drift, hvis udvidelsen ligger inden for den eksisterende virksomheds
naturlige rammer.
Mindre udvidelser kan som hovedregel anses for nødvendige for den
fortsatte drift. Det gælder eksempelvis mindre om- og tilbygninger af fast
ejendom.
Større udvidelser kan derimod normalt ikke anses for nødvendige for den
eksisterende virksomheds fortsatte drift.
Ved vurderingen af, om en udvidelse af en virksomhed er større eller
mindre, kan der tages udgangspunkt i den forøgelse af omsætningen, som
udvidelsen har medført. Har udvidelsen medført en væsentlig forøgelse af
omsætningen i løbet af indkomstårene efter, at udvidelsen har fundet sted,
taler dette imod, at udvidelsen alene har været begrundet i virksomhedens
fortsatte drift. Det samme gælder, hvis udvidelsen har medført, at
virksomhedens balance er steget kraftigt.
Anskaffer en virksomhed flere gange over et kortere tidsrum aktiver, hvis
anskaffelse hver gang anses for nødvendig for den fortsatte drift, kan
anskaffelsen af de samlede aktiver vurderes under eet, selv om udgangspunktet
er, at hver anskaffelse vurderes for sig.
Overtagelse af anden virksomhed kan som hovedregel ikke anses for
nødvendig for den fortsatte drift af den overtagende virksomhed.
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en driftsomlægning, f.eks. et
ejendomsinteressentskabs anskaffelse af et skib, er nødvendig for den
fortsatte drift af en eksisterende virksomhed.
20.2.2.3. Overdragelse af virksomheden i forbindelse med ejerens død
m.v.
Når ejeren af en virksomhed afgår ved døden, er det afgørende for, om
anpartsreglerne skal finde anvendelse, hvornår afdøde anskaffede
virksomheden.
Overgang af virksomheden til dødsboet efter ejeren eller dennes ægtefælle,
udlæg til en arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering
af dødsboet til den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo
betragtes således ikke som anskaffelse. Udlæg betragtes heller ikke som
anskaffelse, når det sker i forbindelse med skifte af et uskiftet bo, jf. §
8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989.
Overdragelse mellem samlevende ægtefæller anses heller ikke for
anskaffelse. Det samme gælder overdragelse mellem ægtefæller ved separation
eller skilsmisse.
Overdragelse mellem nært beslægtede anses derimod for anskaffelse, selv om
overdragelsen er omfattet af reglerne om succession ved familieoverdragelse i
levende live, jf. kildeskattelovens § 33 C.
20.2.3. Udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 12 og 13)
Udlejningsvirksomhed, omfattet af anpartsreglerne, omfatter dels tilfælde,
hvor udlejningen sker gennem en anden virksomhed dels tilfælde, hvor
udlejningen ikke sker gennem en anden virksomhed men derimod direkte
mellem ejer og lejer (direkte udlejning).
Udlejning af aktiver til en lejer, der som eneste formål har at foretage
den videre udlejning (fremleje) anses som hovedregel for udlejning til den
endelige lejer.
20.2.3.1. Udlejning gennem en anden virksomhed (§ 4, stk. 1, nr.
12)
Hvis en virksomhed med udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom eller inventar heri, uanset antal ejere,
foretager udlejningen gennem en virksomhed, som formidler udlejning for mere
end 10 personer, vil virksomheden være omfattet af anpartsreglerne, (§ 4,
stk. 1, nr. 12, som affattet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989), hvis
virksomheden er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, jf. § 1 og § 8, stk.
2, i lov nr. 388 af 7 juni 1989.
Der henvises til punkt 20.2.2.1. ovenfor, om hvornår virksomheden anses
for anskaffet, til punkt 20.2.2.2. om betydningen af anskaffelse af nye
aktiver og til punkt 20.2.2.3. om virkningerne af overdragelse af
virksomheden ved ejerens død m.v.
Disse regler gælder også ved udlejning af afskrivningsberettiget fast
ejendom m.v.
Ved § 1 i lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev anvendelsesområdet for
bestemmelsen indsnævret. Reglerne blev herefter begrænset til at omfatte
tilfælde, hvor en persons anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af
et samlet udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Kun udlejning af
aktiver, der indgår i en organiseret eller fælles udlejning er omfattet af
reglerne. Både etablering (formidling) og den efterfølgende drift
(administration) af udlejningen omfattes nu af nr. 12. Samtidig skulle reglen
kun finde anvendelse, hvis den skattepligtige ikke deltager i væsentligt
omfang i virksomhedens drift. Der blev endvidere givet mulighed for, at
Ligningsrådet kan dispensere fra reglen om udlejning for flere end 10
personer, når det efter rådets skøn anses for godtgjort, at udlejningen ikke
udgør en del af en fælles udlejning for ejerne.
Den ændrede formulering af bestemmelsen har virkning for indkomst fra
selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj
1989 eller senere. Hvis virksomheden er anskaffet i perioden fra den 12. maj
1989 - 8. juni 1991, finder de hidtil gældende regler - som fastsat ved lov
nr. 388 af 7. juni 1989 - anvendelse, såfremt de fører til en lempeligere
beskatning, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 364 af 6. juni 1991.
Efter § 1 i lov nr. 492 af 24. juni 1992 blev Ligningsrådets
dispensationsadgang begrænset. Med virkning for aktiver, der er anskaffet den
30. april 1992 eller senere, jf. § 2, stk. 2, kan rådet alene give
dispensation ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar
heri, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejning ikke
udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt
taler herfor. Der blev herved tillagt Ligningsrådet et friere skøn ved
afgørelsen af anmodning om dispensation. Ligningsrådet er ikke længere bundet
til at give dispensation i tilfælde, hvor rådet alene finder, at der ikke
foreligger fælles udlejning.
For udlejning af driftsmidler og skibe, herunder lystbåde, der er
anskaffet den 30. april 1992 eller senere, kan Ligningsrådet således ikke
længere give dispensation fra anpartsreglerne. Det betyder, at i tilfælde
hvor den skattepligtige får en anden virksomhed til at formidle eller
administrere udlejning af sådanne driftsmidler og skibe for i alt flere end
10 personer, vil den skattepligtige være omfattet af anpartsreglerne.
For udlejningsvirksomheder anskaffet før den 30. april 1992 gælder
ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 364 af 6. juni 1991 fortsat.
Det betyder, at skattepligtige, der har anskaffet en udlejningsvirksomhed,
hvis formidling eller administration varetages af en virksomhed for flere end
10 personer, i perioden 12. maj 1989 - 29. april 1992 derfor fortsat skal
have dispensation fra Ligningsrådet for at undgå at blive omfattet af
anpartsreglerne efter de regler, der er fastsat ved lov nr. 364 af 6. juni
1991.
Ved § 1 i lov nr. 425 af 25. juni 1993 ændredes anpartsreglerne. De hidtil
gældende regler i nr. 12 og 13 vedrørende udlejning af afskrivningsberettiget
fast ejendom og inventar heri videreføres alene i nr. 12, mens udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe overføres til nr. 13, jf.
nedenfor.
Ligningsrådets hidtil gældende dispensationsbeføjelse for indkomst ved
udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri videreføres
i § 4, stk. 5, (nu stk. 6)
20.2.3.2. Direkte udlejningsvirksomhed (§ 4, stk. 1, nr. 13)
Efter § 1 i lov nr. 388 af 7. juni 1989 omfatter anpartsreglerne i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, virksomhed ved udlejning af aktiver
uanset antal ejere, når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme
lejer. Bestemmelsen gælder ikke for udlejning af aktiver til privat
benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren deltager i
udlejningens drift i væsentligt omfang. Bestemmelsen gælder, når virksomheden
er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af
7. juni 1989.
Der henvises til punkt 20.2.2.1. ovenfor, om hvornår virksomheden anses
for anskaffet, til punkt 20.2.2.2. om betydningen af anskaffelse af nye
aktiver og til punkt 20.2.2.3. om virkningerne af overdragelse af virsomheden
ved ejerens død m.v.
Har aktivet flere end 10 personer som ejere, er disse omfattet af
hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.
Ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev anvendelsesområdet for bestemmelsen
indskrænket. Herefter finder reglerne kun anvendelse, når der er tale om en
fælles udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast
ejendom og inventar heri for flere end 10 personer til samme lejer, og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Bestemmelsen har virkning for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere. Har den
skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra 12. maj 1989 og indtil
8. juni 1991, finder de hidtil gældende regler anvendelse, såfremt disse
fører til en lempeligere beskatning end de nye regler.
Ved § 1 i lov nr. 425 af 25. juni 1993 ændredes indholdet i nr. 13 ganske
afgørende. Bestemmelsen omfatter efter den ændrede affattelse alle indtægter
og udgifter vedrørende udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe omfattet af anpartsreglerne, uanset antal ejere og uanset formålet med
udlejningen, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang.
Regler om udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar
heri blev samtidig flyttet til nr. 12, jf. ovenfor.
I § 4, stk. 6 (nu stk. 7) blev der indsat en bestemmelse om, at
Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for
indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993,
når det efter rådets skøn anses for godtgjort, at udlejningen indgår i et
generationskrifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
De ændrede regler i nr. 13 gælder fra og med den 19. maj 1993 for indkomst
ved udlejning af aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, jf.
§ 5, stk. 2, i lov nr. 425 af 25. juni 1993. Hvis aktiverne er anskaffet i
perioden fra den 12. maj 1989 og inden den 19. maj 1993, har de ændrede
regler dog først virkning fra og med indkomståret 1994, jf. § 5, stk. 3, i
lov nr. 425 af 25. juni 1993.
20.3. Anpartsbeskatning.
Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der omfattes af
anpartsreglerne, skal beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens §
4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13. Se om indkomstopgørelsen i punkt 20.3.1.
nedenfor.
Endvidere kan underskud i almindelig eller særlig indkomst fra sådan
virksomhed, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på
aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden, ikke fratrækkes i
den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men skal i stedet
fremføres til modregning i et senere indkomstår i positiv almindelig eller
særlig indkomst fra samme virksomhed, jf. personskattelovens § 13, stk. 6, og
punkt 20.3.2. nedenfor.
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes på
virksomhed, omfattet af anpartsreglerne, jf. punkt 20.3.3. nedenfor.
20.3.1. Indkomstopgørelse.
Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres som virksomhedens
bruttoindkomst med fradrag af udgifter, herunder afskrivninger, efter
skattelovgivningens almindelige regler herom, jf. dog cirkulære nr. 96 af 22.
juni 1993 til ligningsloven, afsnit D.21.1., om fælles skatteregnskab. Er
virksomheden kun omfattet af reglerne i en del af året, skal virksomhedens
indkomst i sin helhed behandles efter anpartsreglerne i hele indkomståret.
Enkelte dele af indkomsten kan om nødvendigt opgøres forholdsmæssigt, jf.
punkt 20.1.1.2.4.
Virksomhedens indkomst omfatter også anparts- eller
udlejningsvirksomhedens renteindtægter og renteudgifter.
Ved afgørelse af, om der for en virksomhed med flere ejere er tale om
virksomhedens renteudgifter eller de enkelte ejeres private renteudgifter,
lægges vægt på, om der for renteudgifternes vedkommende foreligger fælles
hæftelse i virksomheden. Såfremt en kreditor ved misligholdelse kan søge sig
fyldestgjort i den fælles virksomheds formue eller en del heraf, er der tale
om renter, der vedrører virksomheden. Det samme gælder, hvis ejerne i øvrigt
hæfter solidarisk for gæld.
Er der i en virksomhed med flere ejere ikke solidarisk hæftelse for
renteudgifter, eller er der tale om en udlejningsvirksomhed med kun een ejer,
kan der lægges vægt på, om der f.eks. er ydet lån med pant i virksomhedens
aktiver. Er det tilfældet, anses renteudgifter på lånet som udgangspunkt at
vedrøre virksomhedens indkomst. Det gælder renter af lån ydet af f.eks.
realkreditinstitutter.
For renteindtægternes vedkommende vedrører disse virksomheden, når de
f.eks. opføres i virksomhedens regnskab. I andre tilfælde må afgørelse heraf
foretages konkret.
20.3.2. Underskud
De almindelige bestemmelser om underskud efter personskattelovens § 13,
stk. 1-5, finder ikke anvendelse for underskud ved anparts- og
udlejningsvirksomhed.
I det omfang, der efter modregning af et underskud i almindelig indkomst i
samme indkomstårs positive særlige indkomst fra virksomheden fremkommer en
resterende negativ indkomst, kan denne ikke modregnes i anden indkomst hos
anpartshaveren, men kan kun modregnes i positiv indkomst fra samme virksomhed
i et senere indkomstår, uanset om den positive indkomst er almindelig eller
særlig indkomst. Tilsvarende gælder, såfremt der for det pågældende
indkomstår er en negativ særlig indkomst fra virksomheden. Efter modregning
af et underskud i særlig indkomst i samme indkomstårs positive almindelige
indkomst kan en resterende negativ indkomst således kun modregnes i senere
positiv almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed.
Et underskud fra en virksomhed kan ikke fremføres til modregning i senere
positiv indkomst fra en anden virksomhed tilhørende den skattepligtige.
Modregning af et underskud i positiv indkomst i et senere indkomstår fra
samme virksomhed kan ske, selv om virksomheden i modregningsåret ikke er
omfattet af anpartsreglerne.
Adgangen til at fremføre underskud efter § 13, stk. 6, gælder uden
tidsbegrænsning, men begrænses, såfremt den skattepligtige erklæres konkurs
eller opnår tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering. Der henvises
til punkt 12.7 og til cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 til
konkursskatteloven, afsnit B.14.
Bestemmelsen gælder også ved ophør af den fælles anpartsvirksomhed eller
ved ophør af udlejningsvirksomheden og ved anpartshaverens eller udlejerens
afståelse af en anpart eller et aktiv. Herefter kan tidligere års opsamlede
underskud modregnes i positiv indkomst i form af avance ved afståelse af
virksomhedens aktiver.
Efter personskattelovens § 13, stk. 6, sidste pkt., gælder bestemmelserne
om underskudsbegrænsning, jf. § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke, når
industriministeren har godkendt skibsprojektet. Industriministerens
godkendelse er ophørt med udgangen af 1993.
Godkendte skibsprojekter offentliggøres løbende i Tidsskrift for Skatter
og Afgifter (til og med 1993 Told Skat Nyt). En liste over projekter godkendt
i 1989 findes i cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, punkt 31. En liste over
godkendte skibsprojekter i 1990 og 1991 findes i henholdsvis Told Skat Nyt
1991, nr. 2 og Told Skat Nyt 1992, nr. 4. Godkendte skibsprojekter i 1992 og
1993 er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1994, nr. 25.
20.3.3. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Hverken virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen kan anvendes på
indkomst fra en virksomhed, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 10, 12 eller 13.
For virksomheder, der i løbet af et indkomstår bliver omfattet af
anpartsreglerne, gælder, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes for det
pågældende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.
I de tilfælde, hvor den skattepligtige kun har en sådan virksomhed, finder
reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 b anvendelse, når
virksomhedsordningen ikke længere kan anvendes.
I tilfælde, hvor den skattepligtige fortsætter med at anvende
virksomhedsordningen på sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, kan den
skattepligtige efter de gældende regler kun overføre aktiver fra
virksomhedsordningen til privatøkonomien ved en hævning i hæverækkefølgen.
Det betyder bl.a., at hele opsparingskontoen i virksomhedsordningen skal være
hævet og beskattet som personlig indkomst, før aktiverne tages ud af
indskudskontoen.
For virksomhed med udlejning af aktiver, der er anskaffet den 12. maj 1989
eller senere og inden den 19. maj 1993, og som fra og med indkomståret 1994
er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, der ophører med at
være omfattet af virksomhedsordningen, uden at virksomheden afstås, gælder en
særregel, jf. i øvrigt § 8 i lov nr. 1115 af 22. december 1993.
Efter denne bestemmelse finder virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og
2, tilsvarende anvendelse, når den nævnte virksomhed ophører med at være
omfattet af virksomhedsordningen.
Aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter
anpartsreglerne, indgår ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i
kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a.
1. Beskatning ved dødsfald
21. Dødsbobeskatning
21.1. Dødsboindkomst
Reglerne om dødsboers skattepligt findes i kildeskattelovens § 16 ff. samt
i personskattelovens § 15 ff. Der henvises til Skatteministeriets vejledning
i reglerne om dødsbobeskatning, august 1989. Dødsboer, som ikke er skattefri,
opgør en skattepligtig indkomst, der ikke opdeles i personlig indkomst og
kapitalindkomst.
Om dødsboers aktieindkomst henvises til punkt 21.1.2.
21.1.1. Skattepligtig indkomst og dødsboskat
Dødsboers skattepligtige indkomst opgøres som udgangspunkt som for
personer, jf. dog punkt 21.1.2. om aktieindkomst over
progressionsbundbeløbet.
Af den skattepligtige indkomst beregnes en skat på 50 pct., jf. § 15, stk.
1, i personskatteloven.
I den beregnede dødsboskat gives et bofradrag på 4.400 kr. (1994) pr.
påbegyndt måned, hvori skattepligt har foreligget, jf. § 15, stk. 7, 1. pkt.
Hvis afdøde var gift og havde både fælleseje og særeje, opstår der ved
dødsfaldet to boer: et dødsbo omfattende særejet og et fællesbo. Hvis begge
boer skiftes, og begge er skattepligtige, deles bofradraget lige mellem dem,
jf. § 15, stk. 7, 2. pkt. Et uudnyttet bofradrag i det ene bo kan ikke
overføres til det andet bo.
21.1.2. Aktieindkomst og skat af aktieindkomst
Skattepligtige dødsboer beskattes efter § 15, stk. 2-5, af aktieindkomst i
princippet på samme måde som personer. Såfremt den samlede aktieindkomst, der
tilfalder dødsboet, ikke overstiger progressionsbundbeløbet, beskattes
aktieindkomsten endeligt med 30/25 pct.
Overstiger aktieindkomsten progressionsbundbeløbet, skal den del af
aktieindkomsten, der overstiger progressionsbundbeløbet, efter
personskattelovens § 15, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af boets
skattepligtige indkomst med et beløb svarende til 75 pct. af det overskydende
beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i beløbet, modregnes i boets
slutskat efter kildeskattelovens § 67.
Negativ aktieindkomst skal fradrages i boets skattepligtige indkomst med
50 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet og 75 pct. af beløb, der
overstiger grundbeløbet, jf. § 15, stk. 5.
På tilsvarende måde kan for meget erlagt udbytteskat modregnes i beregnet
dødsboskat, jf. § 15, stk. 4.
Hvis dødsboet er fritaget for skattepligten efter kildeskattelovens § 16,
omfatter fritagelsen også aktieindkomsten. Indeholdt udbytteskat
tilbagebetales dog ikke til boet.
21.2. Underskud
21.2.1. Dødsboets underskud
Reglerne i personskattelovens § 13 om underskud gælder ikke for dødsboer.
Et underskud i dødsboets skattepligtige indkomst fremføres til fradrag i
indkomst i dødsboets senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.
Der henvises herom til cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven,
afsnit B.18.
21.2.2. Afdødes underskud
Afdødes underskud kan fremføres til fradrag i dødsboets skattepligtige
indkomst.
Dødsboet er ikke omfattet af personskattelovens almindelige regler om
opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og
kapitalindkomst. Det er derfor alene et underskud vedrørende den
skattepligtige almindelige indkomst, der kan fremføres til fradrag i
dødsboets skattepligtige indkomst. Underskud i den personlige indkomst kan
ikke fremføres til fradrag i dødsboets skattepligtige indkomst.
Eksempel 21.2.2. belyser, hvorledes et underskud overføres til dødsboet.
En ugift skattepligtig dør den 1. januar 1995. Anvendte afdøde kalenderåret
som regnskabsår, omfatter mellemperioden (perioden fra årets begyndelse til
dødsfaldet) i eksemplet kun 1. januar. Der foretages afsluttende ansættelse
for mellemperioden, således at underskuddet kan fremføres til dødsboet.
Indkomsten i mellemperioden er 0 kr. Året før (1994) havde afdøde
nedenstående indkomstforhold m.v.:
Eksempel 21.2.2. Overførsel af underskud til dødsbo. 1994.
---------------------------------------------------------------------
Kr.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstopgørelse
(1) Personlig indkomst 250.000
(2) Kapitalindkomst -350.000
(3) Fradrag i skattepligtig indkomst 5.000
(4) Skattepligtig indkomst (underskud)
(1) + (2) - (3) -105.000
Skatteberegning
Skatteyderen betaler ikke bund-,
mellem- og kommuneskat
(5) Topskat, inkl. skråt skatteloft:
(12,5 - 1,0) pct. af ((1) - 234.900 kr.) 1.736,50
(6) »6 pct.-skat«: 5 pct. af ((1) - 173.100 kr.) 3.845,00
(7) Skat før modregning af underskud (5)+(6) 5.581,50
De beregnede skatter nedsættes med skatteværdien
af underskuddet
(8) Skatteværdi af underskud: (14,5+30,2) pct. af (4) -46.935,00
(9) Resterende skatteværdi af underskud (7)+(8) -41.353,50
Den resterende skatteværdi af underskuddet
omregnes til negativ skattepligtig indkomst
og fremføres til mellemperioden og derefter
til dødsboet
(10) Negativ skattepligtig indkomst til fremførsel
((9)/(14,5 + 30,2) x 100) -92.513
---------------------------------------------------------------------
Den negative skattepligtige indkomst kan fradrages i dødsboets indkomst i
op til 5 indkomstår efter underskudsåret. Mellemperioden og dødsboets 1.
indkomstår regnes i denne sammenhæng som eet indkomstår.
21.2.2.1. Ægtefæller - skifte
Hvis afdøde var gift, og der skiftes ved dødsfaldet, kan underskud i
afdødes skattepligtige indkomst fremføres til fradrag i dødsboets indkomst.
Længstlevendes underskud kan derimod ikke fradrages i dødsboets indkomst.
Hverken underskud i afdødes skattepligtige eller personlige indkomst kan
overføres eller fremføres til den efterlevende ægtefælle. Dette gælder,
uanset hvilken formueordning der har været under ægteskabet.
Hvis afdøde har haft en formueordning med både fælleseje og særeje, opstår
der ved dødsfaldet to boer: et dødsbo omfattende særejet og et fællesbo.
I denne situation kan de to boer frit vælge, hvordan et fremført underskud
i afdødes skattepligtige indkomst skal fordeles imellem dem.
21.2.2.2. Ægtefæller - samtidigt skifte og uskiftet bo m.v.
Når den efterlevende ægtefælle beskattes efter kildeskattelovens § 13
eller § 20 C, stk. 1, 2. pkt., (overtagelse af fællesboet uden skifte til
hensidden i uskiftet bo m.v.), kan såvel afdødes underskud i den
skattepligtige indkomst som afdødes underskud i den personlige indkomst
fremføres til ægtefællen efter personskattelovens almindelige regler inden
for 5 indkomstår efter underskudsåret.
Hvis der foruden fællesboet, som den efterlevende ægtefælle har overtaget
uden skifte, også findes et dødsbo omfattende afdødes særeje, kan underskud i
afdødes indkomst fordeles mellem særejeboet og ægtefællen på samme måde som
beskrevet ovenfor i punkt 21.2.2.1., hvor begge boer skiftes.
21.2.3. Skifte af uskiftet bo m.v. i levende live
Ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live
kan underskud i den efterlevendes skattepligtige indkomst undertiden
fradrages i boets skattepligtige indkomst, jf. herom kildeskattelovens § 32.
På samme måde som anført under punkt 21.2.2. omregnes underskuddet til
underskud i boets skattepligtige indkomst under hensyntagen til skat af
personlig indkomst og kapitalindkomst. Underskud i den efterlevendes
personlige indkomst kan ikke fradrages i boets indkomst, men fremføres uden
om boet til fradrag i den efterlevendes indkomst for senere indkomstår.
Underskud i boets skattepligtige indkomst fradrages i den efterlevendes
skattepligtige indkomst i det omfang, det overføres fra boet til den
efterlevende.
21.3. Dødsboets formue
Dødsboer, der er formueskattepligtige i et helt år, har ligesom personer
et bundfradrag i den skattepligtige formue på 1.580.500 kr. (1994).
Hvis dødsboet har kalenderårsregnskab, opgøres formuen på grundlag af de
af boets aktiver, der ikke er udlagt senest den 31. december. De udlagte
aktiver, der på denne måde ikke indgår i boets formue, indgår i
udlægsmodtagerens formue for samme år (når denne også har
kalenderårsregnskab).
Ægtefæller har efter personskattelovens § 18, stk. 5, hver et bundfradrag
på 1.580.500 kr. (1994).
I tilfælde af den ene ægtefælles død overføres den afdøde ægtefælles
bundfradrag i dødsåret til den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende
ægtefælle får endvidere dobbelt bundfradrag i de efterfølgende 4 indkomstår.
Adgangen til dobbelt bundfradrag ophører dog fra og med det år, hvor den
efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab.
Reglen om dobbelt bundfradrag finder anvendelse for alle ægtefæller, der
ikke er separeret ved dødsfaldet. Der er således intet samlivskrav. Reglen er
endvidere uafhængig af, hvordan boet efter den førstafdøde ægtefælle sluttes.
Formueskatteloftet gælder ikke for dødsboer.
21.4. Personfradrag i dødsåret
Dør en enlig person, skal der ved beregning af skatten for perioden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, mellemperioden, gives eet
personfradrag, jf. personskattelovens § 10, stk. 6. Fradraget gives ved
beregning af skatten af helårsindkomsten, og der sker herefter nedsættelse af
skatten efter forholdet mellem indkomsten indtil dødsfaldet og
helårsindkomsten.
21.4.1. Samlevende ægtefæller
Dør en gift person, der var samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet,
afhænger personfradragsreglerne af boets behandlingsmåde.
Såfremt skatteansættelse for perioden fra indkomstårets begyndelse til
dødsfaldet (mellemperioden) foretages efter reglerne i kildeskattelovens §
14, stk. 1-8, (skifte m.v.) eller kildeskattelovens § 14, stk. 9,
(begravelsesudlæg) gælder følgende:
Ved beregning af afdødes skat nedsættes skatten af helårsindkomsten med
skatteværdien af to personfradrag.
Ved beregningen af afdødes mellemskat nedsættes mellemskatten af
helårsindkomsten med to bundfradrag. Tilsvarende gælder ved beregningen af
afdødes »6 pct.skat«.
Ved beregning af den efterlevendes skat i dødsåret gives ligeledes to
personfradrag. Ved beregning af topskat for den efterlevende gives derimod
altid kun et bundfradrag og et grundbeløb (20.000 kr. i 1994) i
nettokapitalindkomsten. Endvidere gives der to bundfradrag ved beregningen af
den efterlevende ægtefælles mellemskat og »6 pct.-skat«.
Personfradrag og bundfradrag, som eventuelt ikke kan udnyttes ved
beregningen af afdødes eller længstlevendes skat, kan ikke overføres mellem
de to ansættelser.
Hvis den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab i dødsåret, har
efterlevende aldrig to af personfradragene og bundfradragene, som omtalt
foran, men kun et.
21.4.2. Ikke samlevende ægtefæller
For gifte personer, der ikke var samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet,
gælder samme personfradragsregler som for andre enlige, jf. punkt 21.4.
Den efterlevende ægtefælle får ligeledes eet personfradrag.
Personfradrag, som ikke kan udnyttes ved beregningen af afdødes eller den
efterlevendes skat, kan ikke overføres til den efterlevende eller til
dødsboet.
22. Beskatning ved uskiftet bo m.v.
Reglerne om skatteberegningen ved uskiftet bo m.v. findes i bekendtgørelse
nr. 874 af 17. november 1993. Bekendtgørelsen gælder, når afdødes
skatteansættelse for dødsåret sker efter kildeskattelovens § 13, forudsat at
ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den efterlevende ægtefælle
ikke har indgået nyt ægteskab inden udgangen af dødsåret.
Efter reglerne i bekendtgørelsen beregnes skat af den efterlevende
ægtefælles indkomst uden personfradrag. Hvis bundfradraget ved beregning af
mellemskatten overstiger mellemskattegrundlaget, overføres det overskydende
beløb til den anden ansættelse til fradrag i mellemskatten. Ved overførsel
omregnes det til skatteværdi, idet det ganges med mellemskatteprocenten.
Skatteværdien af det overskydende beløb kan ikke fradrages i andre skatter
end mellemskatten.
Hvis bundfradraget ved beregning af »6 pct.-skatten« overstiger
det tilsvarende skattegrundlag, overføres skatteværdien af det overstigende
beløb på tilsvarende måde til fradrag i »6 pct.-skatten« vedrørende
den anden ansættelse.
Uudnyttet bundfradrag i topskatten eller uudnyttet bundgrænse for
kapitalindkomst på 20.000 kr. (1994) kan ikke overføres til den anden
ansættelse. Om personfradrag se nedenfor.
Efter reglerne i bekendtgørelsen omregnes afdødes indkomst
endvidere til helårsindkomst, og der beregnes skat af helårsindkomsten uden
personfradrag, uden bundfradrag ved mellemskatteberegningen og uden fradrag
ved beregningen af »6 pct.-skatten«. Derimod foretages såvel
bundfradrag som fradrag i kapitalindkomsten ved topskatteberegningen allerede
ved beregningen af skatten af helårsindkomsten.
De beregnede skatter nedsættes efter forholdet mellem helårs-og
delårsindkomst.
I de nedsatte skatter fradrages derefter de forskellige bundfradrag, der
ikke allerede har skullet indgå i helårsskatteberegningen. Skatteværdien af
bundfradraget ved mellemskatteberegningen (med evt. tillæg overført fra
ægtefælle) fradrages i mellemskatten. Skatteværdien af bundfradraget ved
beregning af »6 pct.-skatten« fradrages i »6
pct.-skatten«. Også her forhøjes der evt. med tillæg overført fra
ægtefælle. De beregnede skatter fra begge ansættelser nedsættes med
skatteværdien af to personfradrag.
Eksempel 22. Skatteberegning ved hensidden i uskiftet bo m.v.
1994.
---------------------------------------------------------------------
Afdøde Efterlevende
Kr. Kr.
---------------------------------------------------------------------
Dødsfaldet sker den 31. august 1994.
Den efterlevende ægtefælle sidder i
uskiftet bo og beskattes efter
kildeskattelovens § 13 i dødsåret
Indkomstopgørelse for afdøde i
perioden 1. januar til 31. august 1994
(1) Personlig indkomst 320.000
(2) Kapitalindkomst 20.000
(3) Fradragsberettigede udgifter 10.000
(4) Skattepligtig indkomst (1)+(2)-(3) 330.000
Indkomstopgørelse. Omregning af
delårsbeløb for afdøde til helårsbeløb
samt angivelse af efterlevendes indkomster
og fradrag for 1994
(5) Personlig indkomst (1)x(12/8) 480.000 105.000
(6) Kapitalindkomst (2)x(12/8) 30.000 10.000
(7) Fradrag i skattepligtig indkomst
(3)x(12/8) 15.000 5.000
(8) Skattepligtig indkomst (5)+(6)-(7) 495.000 110.000
Det er forudsat, at alle afdødes
indkomster er løbende indkomster uden
særlige forhold
Skatteberegning for efterlevende uden
anvendelse af personfradrag og bundfradrag
i mellemskatten og »6 pct.-skatten«
(9) Bundskat: 14,5 pct. af (8) 15.950,00
(10) Mellemskat: 4,5 pct. af ((5)+(6)) 5.175,00
(11) Topskat, inkl. skråt skatteloft:
(12,5 - 1,0) pct. af ((5)+((6) -
20.000 kr.) - 234.900 kr.) 0,00
(12) »6 pct.-skat«: 5 pct. af (5)
5.250,00
(13) Kommuneskat: 30,2 pct. af (8) 33.220,00
Opgørelse af delårsskat for afdøde uden
anvendelse af personfradrag og
bundfradrag i mellemskatten og
»6 pct.-skatten«
Den beregnede helårsskat nedsættes
efter forholdet mellem de
delårsbeløb og helårsbeløb, der
udgør beregningsgrundlaget for
skatten før bundfradrag
(14) Bundskat: 14,5 pct. af (8)x(4)/(8) 47.850,00
(15) Mellemskat: 4,5 pct. af ((5) + (6))
x ((1) + (2))/((5) + (6)) 15.300,00
(16) Topskat, inkl. skråt skatteloft:
(12,5 - 1,0) pct. af ((5)+((6)-
20.000 kr.) - 234.900 kr.) x ((1) +
((2) - 20.000 kr. x (2)/(6))) /
((5)+ ((6) - 20.000 kr.)) 19.557,67
(17) »6 pct.-skat«: 5 pct. af (5)x(1)/(5) 16.000,00
(18) Kommuneskat: 30,2 pct. af (8)x(4)/(8) 99.660,00
Opgørelse af den samlede skat for begge
ansættelser
(19) Bundskat: (9)+(14) 63.800,00
(20) Mellemskat: (10)+(15) 20.475,00
Skatteværdi af 2
bundfradrag:
4,5 pct. af 260.000 kr -11.700,00
(21) Samlet mellemskat
(aldrig negativ) 8.775,00 8.775,00
(22) Topskat, inkl. skråt skatteloft:
(11)+(16) 19.557,67
(23) »6 pct.-skat«
(12)+(17) 21.250,00
Skatteværdi af 2
bundfradrag:
5,0 pct. af 346.200 kr -17.310,00
(24) Samlet »6 pct.-
skat« (aldrig negativ) 3.940,00 3.940,00
(25) Kommuneskat: (13)+(18) 132.880,00
(26) Samlet skatteværdi af 2 personfradrag:
(14,5 + 30,2) pct. af 2 x 29.300 kr 26.194,20
(27) Samlet skat for 1994
(19) + (20) + (22) + (24) + (25) - (26) 202.758,47
---------------------------------------------------------------------
M. Bemyndigelse (§ 24 A)
23. Personskattelovens § 24 A
Ved lov nr. 59 af 7. februar 1990 om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove m.v. (Klageafkortning) er indsat en ny § 24 A i
personskatteloven.
Efter § 24 A kan skatteministeren bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter personskatteloven.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Bestemmelsen vedrører kun de situationer, hvor skatteministeren efter
loven eller efter bekendtgørelser, fastsat efter loven, kan træffe afgørelse
i konkrete sager. Tilfælde, hvor kompetencen til at træffe afgørelse i
lovgivningen er henlagt til anden myndighed, berøres ikke af bestemmelsen.
Bestemmelsen i § 24 A berører således ikke afgørelser, der henføres under
de skatteansættende myndigheder. Reglerne om, hvilken myndighed der træffer
afgørelse i sådanne sager, og om adgangen til at klage over disse afgørelser
findes i skattestyrelsesloven.
Kompetencefordelingen i de enkelte typer af sager er nærmere beskrevet i
bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til
de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og
Skattestyrelsen m.fl.
N. Særlige overgangsregler
24.1. 1987-skattereformens overgangsregler.
Samtlige 1987-skattereformens overgangsordninger er nu ophævet, senest med
virkning fra indkomståret 1994.
Af de overgangsregler, der har været gældende siden skattereformen i 1987,
var alene overgangsordningen for positiv kapitalindkomst fortsat af betydning
i indkomståret 1993.
Fra og med indkomståret 1994 inddrages positiv kapitalindkomst over
20.000/40.000 kr. (1994) i beregningsgrundlaget for topskatten på linie med
personlig indkomst.
24.2. Overgangsordning for underholdsbidrag
Ved personskattelovens § 27 a er der indført en overgangsordning for
underholdsbidrag, der kan fratrækkes i den bidragspligtiges skattepligtige
indkomst efter ligningslovens § 10 eller § 11. Overgangsordningen omfatter
kun indkomstårene 1994 og 1995.
Betalte underholdsbidrag er som hidtil fradragsberettigede i skattepligtig
indkomst efter ligningslovens §§ 10 og 11.
Derudover kan underholdsbidrag, der overstiger 40.000 kr. i 1994 og 80.000
kr. i 1995, også fradrages i beregningsgrundlaget for mellemskatten.
Beløbsgrænserne reguleres ikke.
Ved delårsskatteberegninger gælder de anførte beløbsgrænser uden reduktion
ved opgørelsen af delsårsindkomsten.
O. Ophævelse af cirkulærer
Følgende cirkulærer ophæves:
1) Cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre
skattelove (skattereformen).
2) Cirkulære nr. 103 af 13. september 1988 om ændringer i ligningsloven,
personskatteloven, virksomhedskatteloven og investeringsfondsloven, kapitel
8-11.
3) Cirkulære nr. 116 af 5. oktober 1988 om afgrænsning mellem
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.
4) Cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990 om lov om ændring af forskellige
skattelove (Anparter).
5) Cirkulære nr. 2 af 6. januar 1991 om særlige personfradragsregler for
pensionister og skattepligtsregler for visse sociale ydelser m.v.
6) Cirkulære nr. 198 af 4. december 1991 om ændringer i
afskrivningsloven, fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven
og virksomhedsskatteloven, kapitel 4, afsnit 7.1.1.-7.1.4. og 7.1.7.
7) Cirkulære nr. 9 af 14. januar 1994 om ændring af beregningsregler for
lempelse efter ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven
(beregningsregler for lempelse), afsnit D.
Skatteministeriet, den 4. juli 1994
Peter Loft
/ Carsten Vesterø Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Landsretten stadfæstede med dissens byrettens sag om, hvorvidt sagsøger har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for 101 dykkere, som udførte arbejde for sagsøger i Danmark i indkomståret 2011, og om dykkerne har udført arbejde som lønmodtagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende Domsdatabasen · 31. marts 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøger har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for 101 dykkere, der udførte arbejde for sagsøger i Danmark i indkomståret 2011. Spørgsmål om dykkerne har udført arbejde som lønmodtagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende Domsdatabasen · 12. juli 2019
- Sag om skattemæssig og momsmæssig kvalifikation af konsulentvederlag via bureau - lønmodtager kontra selvstændig erhvervsvirksomhed Domsdatabasen · 28. august 2026
- C.A.3.1.1 Løn Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- C.E.3.1.1 Definition af dødsboer der er selvstændige skattesubjekter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- C.E.3.1.2 Dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed Den juridiske vejledning · 1. juli 2026