1988 BTL 83 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT) NR L 83 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. En række af disse spørgsmål og skatteministerens
besvarelser heraf er optrykt i et bilag til denne betænkning.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark,
Handelskammeret,
Industrirådet,
Pressalit A/S,
Revisionskontoret i Odense,
Tolvmandsforeningerne og
Ældre Sagen, Frederiksberg.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet er enig om, at der består et særligt problem for
hovedaktionærer, der for at betale formueskatten skal hæve indkomstbeskattede
midler i selskabet.
Flertallet har noteret sig, at regeringen vil fremsætte et lovforslag til
løsning af hovedaktionærers formueskatteproblemer inden for en ramme på 100
mio. kr. Lovforslaget fremsættes til vedtagelse i indeværende folketingsår.
En række tekniske aspekter skal afklares, inden et lovforslag til løsning af
dette problem kan fremsættes.
Flertallet er enig om at tage loven om formueskat op til revision senest i
folketingsåret 1991-92.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) udtaler endvidere:
Læs alt
Danmark har stort behov for store, massive, hurtigtvirkende
skattelettelser.
Bedst ville det være med klækkelige indkomstskattenedsættelser gennem
personfradragsforhøjelser. Her spærrer imidlertid den omstændighed, at Mogens
Lykketoft (S) i 1985 og 1986 var de andre skattereformforhandlere så
overlegen, at han har skræmt regeringen til indtil videre at tro, at den ikke
kan stemme for væsentlige forhøjelser af personfradraget uden først at have
ført indgående forhandlinger med Socialdemokratiet.
Derfor kan Folketinget ikke vente med at iværksætte andre, socialt nyttige
skattelettelser, uanset at de ikke fungerer helt så hensigtsmæssigt. Her er
et af de bedste bud reduktioner i formueskatten. Vedrørende den skatteform
ligger det nemlig sådan, at nævnte Mogens Lykketoft (S) fik bildt de andre
skattereformpartier ind, at der på det område var frit slag.
Begrundelsen var tydeligvis, at han regnede med, at et S/SF-flertal efter
1987-valget ville forhøje formueskatten, men den vanskæbne blev Danmark da
heldigvis sparet for.
Derfor er det i øjeblikket sådan, at socialdemokraternes
skattereformtaktikkrumspring er årsagen til, at der, hvor mulighederne er
lettest for at nedsætte de direkte skatter, er formueskatten.
Og man må naturligvis til enhver tid kende sin besøgelsestid og gøre
fremskridtene, hvor vejen er lettest fremkommelig.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Lovforslagets vedtagelse vil være udtryk for, at det borgerlige Danmark
ønsker politisk konfrontation. Det lægger gift for en samordnet og solidarisk
økonomisk politik, der kunne tage fat på en løsning af Danmarks grundlæggende
økonomiske problemer.
Der er tale om en grov og udfordrende omlægning af dansk
fordelingspolitik, når Folketingets borgerlige partier dramatisk nedsætter
formueskatten for de 1-2 pct. af befolkningen, der ejer mest, samtidig med at
de samme partier gennemfører store nedskæringer i levefoden for nogle af de
dårligst stillede med dyrere medicin, lavere bistandshjælp, dårligere
uddannelsesmuligheder, ringere hjemmehjælp osv.
Mindretallet ønsker at tilkendegive, at udvalgsarbejdet om L 83 har været
præget af regeringens totalt manglende vilje til at afhjælpe selv de mest
indlysende urimelige dele af det nuværende formueskattesystem. Man har alene
ønsket en asocial gaveuddeling og ikke en løsning af de forvridninger, som
det nuværende formueskatteloft og de særlige nedslag for fysiske
erhvervsaktiver hos personligt erhvervsdrivende er udtryk for.
Der har været tale om usaglige og lidet udtømmende svar på udvalgets
spørgsmål, og flertallet har insisteret på betænkningsafgivelse, før alle
spørgsmål var besvaret.
Den påtænkte formueskattelettelse begrundes med påståede positive
virkninger på investering og beskæftigelse. Der er ikke under udvalgsarbejdet
fremført nogen form for dokumentation for art og omfang af disse virkninger.
Påstanden om, at lovforslaget skaber ekstra 10.000 arbejdspladser, synes helt
grebet ud af luften. Og det er på ingen måde sandsynliggjort, at et givet
beløb i generelle formueskattelettelser har større positiv virkning end en
mere målrettet erhvervsfremmeindsats.
Derimod har udvalgsarbejdet trods skatteministerens helt
utilfredsstillende svar dokumenteret, at der gives økonomiske forbedringer på
flere hundrede tusinde kroner til nogle få meget velhavende, der i forvejen
har udnyttet mulighederne for at reducere den skattepligtige indkomst.
Dette billede forstærkes af de stillede ændringsforslag og af de bebudede
lettelser, specielt for hovedaktionærer, hvis disse skal gennemføres,
samtidig med at formueskatteloftet bevares i sin nuværende form.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) har under udvalgsarbejdet formuleret et klart, konstruktivt
alternativ til regeringens lovforslag, et alternativ, der burde kunne samle
bred politisk enighed, fordi det løser de reelle problemer ved formueskattens
nuværende udformning. Socialdemokratiets alternativ ville være et godt
udgangspunkt for en bredere politisk diskussion om omlægning af vort samlede
skatte- og afgiftssystem, der presser sig på i lyset af den europæiske
udvikling. Vedtagelse af regeringens forslag trækker modsat. En kommende
socialdemokratisk regering vil betragte det som en af sine første opgaver at
få gennemført en ændring af formueskatten efter de retningslinjer,
Socialdemokratiet har skitseret under udvalgsarbejdet. Der bliver ikke
politisk ro om formueskatten, før en sådan ændring er ført igennem.
Socialdemokratiets udkast til ændringsforslag er optrykt som et bilag til
denne betænkning.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) skal henvise til det af partiet fremsatte
beslutningsforslag nr. B 22 om en mere retfærdig formueskat som en fornuftig
løsning af de konkrete problemer, som den nuværende formueskat skaber,
specielt hvad angår parcelhusejere og hovedaktionærer.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af S og SF):
Til § 1
1) Det under nr. 1 foreslåede § 18, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret
1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den
skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.«
Til § 2
2) Stk. 2 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at nedsættelsen af skatteprocenten fra 2,2 til 1,0, der i
lovforslaget sker over en fireårs periode, i stedet sker over en treårs
periode.
Til nr. 2
Efter lovforslagets § 2, stk. 2, skal den særlige regel om to bundfradrag
for en efterlevende ægtefælle også anvendes, selv om den anden ægtefælle er
død før indkomståret 1989. Reglen bevirker, at personer, der blevet
enker/enkemænd før 1989, og som ikke har indgået nyt ægteskab, får to
bundfradrag i perioden 1989-93. Dette gælder, uanset hvornår den anden
ægtefælle er død.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at der med regeringens lovforslag
generelt indføres lempeligere formuebeskatning, og at ingen skatteyder kommer
til at betale mere i formueskat med de foreslåede regler. Det er derfor
regeringens opfattelse, at der ikke er behov for en særlig overgangsregel for
personer, hvis ægtefælle er død inden indkomståret 1989. Hertil kommer, at en
overgangsregel, der i en kortere periode bevirker to bundfradrag for enker og
enkemænd, hvis ægtefælle er død for mange år siden, og som derefter bevirker,
at den efterlevende ægtefælle igen kun har et bundfradrag, af mange
skatteydere vil blive opfattet som uforståelig.
De provenumæssige virkninger af ændringsforslaget er anslået i
nedenstående oversigt. Provenuforskydningerne er målt i forhold til det
fremsatte lovforslag.
--------------------------------------------
1989 1990 1991 1992 1993 1994
----------------- mio. kr. -----------------
-180 -160 -105 45 40 0
--------------------------------------------
Ændringsforslaget skønnes for 1989 til 1991 at medføre et provenutab i
forhold til det fremsatte lovforslag på 180 mio. kr. i 1989 faldende til 105
mio. kr. i 1991. I 1992 og 1993 fremkommer et merprovenu på henholdsvis 45 og
40 mio. kr. i kraft af ændringsforslagets regel om, at adgangen til at
oppebære dobbelt bundfradrag bortfalder for de ægtefæller, der er blevet
enlige før 1989. Fra og med 1994 er der ingen provenuvirkning af
ændringsforslaget.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren
og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 1:
Hvor stor en reduktion forventes - bl.a. som følge af de faldende
ejendomsværdier - i antal formueskatteydere i 1988 og 1989, såfremt der ikke
gennemføres ændringer i lovgivningen om formuebeskatning? (Der ønskes så vidt
muligt en skønnet ajourføring af tabel 1 i lovforslaget).
Svar:
I 1987 skønnes antallet af familier, der betaler formueskat, at være ca.
88.400.
Ved årsreguleringen pr. 1. januar 1988 er ejendomsværdien for ejerboliger
reguleret ned med 5-10 pct. Der foreligger endnu ikke oplysninger, der kan
danne grundlag for et skøn over, hvor mange formueskatteydere der som følge
heraf vil blive formueskattefri i 1988.
Det må imidlertid antages at dreje sig om en del af de formueskatteydere,
der har skattepligtige formuer i 1987 lige over formueskattebundgrænsen.
Mellem bundgrænsen og 1,5 mio. kr. er der ca. 30.000 formueskatteydere. Det
må rent skønsmæssigt antages, at måske 10.000-15.000 af disse vil blive
formueskattefrie i 1988 som følge af nedreguleringen af ejendomsværdierne.
Det forventes ikke, at årsreguleringen pr. 1. januar 1989 vil resultere i
nogen større ændring i antallet af formueskatteydere i 1989.
Spørgsmål 2:
Hvor meget er de skattepligtige formuer reduceret som følge af nedslagene
for fysiske erhvervsaktiver hos personligt erhvervsdrivende (mia. kr.), og
hvor stort et formueskattetab betyder disse regler under gældende regler og
efter gennemførelse af L 83? Beregningen ønskes både før og efter virkningen
af skatteloftsbestemmelsen.
Svar:
Der foreligger ikke statistiske oplysninger om størrelsen af nedslagene
for fysiske erhvervsaktiver hos personligt erhvervsdrivende.
På basis af oplysninger fra selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret
1985 kan der imidlertid på baggrund af nogle gennemsnitsbetragtninger om
fordelingen af erhvervsaktiverne hos grupperne landmænd og øvrige
selvstændige foretages et usikkert skøn over størrelsen af disse nedslag.
For den gruppe af formueskatteydere, der efter gældende regler betaler
formueskat, samt for formueskattepligtige, der ville være omfattet af
formueskatten, såfremt der ikke blev givet nedslag for fysiske
erhvervsaktiver, kan det samlede nedslag rent skønsmæssigt anslås til ca. 30
mia. kr. for 1987.
Skøn over mindreprovenuet som følge af nedslagsreglerne for fysiske
erhvervsaktiver før og efter formueskatteloftet er vist i nedenstående
oversigt. Skønnene er vist dels efter gældende 1987-regler, dels efter
lovforslaget i 1989 og 1992.
Reduktion af formueskatten som følge af nedslaget for fysiske
erhvervsaktiver. (1987-prisniveau)
---------------------------------------------------------------
Mio. kr. Gældende regler Lovforslag nr. L 83
1987 1989 1992
---------------------------------------------------------------
Før formueskatteloft 610 480 235
Efter formueskatteloft 445 345 120
---------------------------------------------------------------
Spørgsmål 6:
Hvordan vil det efter gældende regler i 1988 og i de enkelte år 1989-92
efter lovforslaget påvirke formueskatteprovenuet, hvis ægtefællereglerne
ændres til, at der som hovedregel er særbeskatning af personlig formue, men
hovedreglen kun ubetinget gælder for særeje, mens den andel af fællesejet
formue, der overstiger 1 mio. kr., altid for så vidt angår beregningen af
formueskattens størrelse skal henregnes til den af ægtefællerne, der har
størst skattepligtig indkomst?
Svar:
I nedenstående oversigt er vist provenutabet ved L 83 suppleret med de
ægtefælleregler, der er anført i spørgsmålet. Til sammenligning er anført
provenutabet ved L 83.
Der foreligger ikke statistiske oplysninger om størrelsen af
særeje/fælleseje. I beregningerne er det forudsat, at der ved formueskattens
beregning kan overføres op til 1 mio. kr. af ægtefællernes samlede
skattepligtige formue til den af ægtefællerne, der har den mindste
skattepligtige indkomst.
------------------------------------------------------------------
Mio. kr. 1989 1990 1991 1992
------------------------------------------------------------------
Provenutab i forhold til gældende regler af
L 83 suppleret med ægtefælleregler som
beskrevet i spørgsmålet 365 665 885 1.065
------------------------------------------------------------------
L 83 365 665 905 1.095
------------------------------------------------------------------
I 1989 og 1990 er der ingen provenuændring ved at supplere L 83 med de
anførte ægtefælleregler.
Det skyldes, at bundfradraget pr. ægtefælle i L 83 i 1989 og 1990 er
mindre end 1 mio. kr. og derfor kan udnyttes fuldt ud også ved de i
spørgsmålet anførte ægtefælleregler.
Spørgsmål 10:
Der ønskes en præcis gennemgang af forudsætningerne for et regnestykke,
der fører til, at L 83 i 1989 ville medføre 3.000 arbejdspladser, og det
ønskes tilsvarende belyst, om lovforslaget ved fuld gennemførelse vil betyde
9.000 ekstra arbejdspladser i 1992.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes specificere og begrunde den yderligere beskæftigelse, der
forventes som følge af forslagets vedtagelse og sammenligne dette med
tilsvarende skattelettelser gennemført ved:
a) Forbedring af afskrivningsmulighederne,
b) forhøjelse af det skattefri bundfradrag, hvoraf 60 pct. anvendes til
lønomkostningsnedsættelse,
c) nedsættelse af topskatteprocenten på 68 pct. (eksklusiv kirkeskat) og
d) gennemførelse af hovedaktionærlovforslaget, L 247 af 23. marts 1988.
Svar:
Formueskatteudvalget har i betænkning nr. 1136 fra marts 1988 vist, at
formueskatten er meget byrdefuld for erhvervslivet, navnlig for de mindre og
mellemstore virksomheder. Det skyldes bl.a., at det er nødvendigt at hæve
væsentlig større beløb i virksomheden, end der skal betales i formueskat,
fordi de hævede beløb også indkomstbeskattes. Hvis der er tale om et selskab,
skal der endvidere betales selskabsskat af overskuddet.
Som det også er vist i betænkningen, medfører den nuværende høje
formueskattesats endvidere, at der ofte vil være tale om et negativt
realafkast efter skat af almindelige formueplaceringer, og ligeledes vil
afkastet af en række investeringer ofte være lavere end det beløb, som ejeren
skal betale i indkomst- og formueskat. Det hæmmer den private opsparing og
lysten til at igangsætte.
Endvidere påpeges det i betænkningen, at formueskatten giver et incitament
for formueskattepligtige til at flytte til udlandet. Sådanne fraflytninger
kan have en betydelig negativ effekt på den danske samfundsøkonomi, i den
udstrækning formueskatten foranlediger dygtige erhvervsledere med handlekraft
og initiativ til at flytte til udlandet.
Da L 83 sigter på at imødegå disse negative virkninger af formueskatten,
har forslaget derfor givetvis en langt mere vidtgående positiv virkning for
erhvervslivet end svarende til den umiddelbare skattelettelse. En lempelse af
formueskatten er således et godt og positivt signal, der tillige kan have en
betydelig psykologisk virkning også for dem, der ikke umiddelbart er omfattet
af formueskatten.
Forslaget vil derfor utvivlsomt medføre en forøget beskæftigelse i
specielt de små og mellemstore virksomheder. Hertil kommer, at der undgås tab
af arbejdspladser, f.eks. fordi indehaveren undlader at lukke virksomheden og
flytte til udlandet. Der savnes erfaringer for, hvor store de samlede
beskæftigelsesvirkninger af disse effekter kan være. Beskæftigelsesvirkningen
af L 83 er derfor ikke kvantificeret, men det er anført i bemærkningerne til
lovforslaget, at hvis den foreslåede lempelse af formueskatten i 1989 fører
til, at 3.000 personer vil komme i beskæftigelse, vil det umiddelbare
provenutab blive opvejet af højere indkomstskat og sparede udgifter til
dagpenge.
Forudsætningerne for dette regnestykke er følgende:
1) Sparede dagpenge for 3.000 personer,
der kommer i beskæftigelse
(3.000 x ca. 120.000 kr.) 360 mio. kr.
2) Øget indkomstskat. Det forudsættes,
at de 3.000 personer får en øget
indkomst på ca. 30.000 kr., når de
kommer i arbejde, så de skal betale ca.
15.000 kr. mere i indkomstskat
(3.000 x ca. 15.000 kr.) 45 mio. kr.
-------------------------------------------------------
I alt (stat og kommuner) 405 mio. kr.
Provenutab i 1989 (stat) ifølge L 83 405 mio. kr.
-------------------------------------------------------
I 1992 er provenutabet ved lovforslaget ca. 1.160 mio. kr. Beregnet under
samme forudsætninger som ovenfor vil dette provenutab blive opvejet, såfremt
ca. 8.500 personer ekstra kommer i beskæftigelse i 1992.
De særlige effekter, der opnås ved en lempelse af formueskatten, medfører,
at forslaget ikke umiddelbart lader sig sammenligne med de øvrige
skattelettelser, der er nævnt i spørgsmål 16.
Generelt må skattelettelser, der fremmer erhvervslivets
konsolideringsmuligheder og konkurrenceevne, antages at have de gunstigste
beskæftigelsesvirkninger.
Den foreslåede lempelse af formueskatten forøger virksomhedernes
konsolideringsmuligheder og giver en stor effekt for en forholdsvis lille
kreds af virksomhedsejere.
Forslagene om en forhøjelse af det skattefrie bundfradrag, hvoraf 60 pct.
anvendes til nedsættelse af lønomkostningerne, og forslaget om at nedsætte
marginalskatteprocenten på 68 pct. vedrører derimod en bred kreds af
skatteydere og vil derfor få en forholdsvis begrænset effekt for den enkelte
henset til, at der for 1989 er tale om en skattelettelse på omkring 400 mio.
kr. stigende til ca. 1,2 mia. kr. i 1992. Det er f.eks. begrænset, hvor stor
effekten af en lønsænkning på 60 pct. af disse beløb kan blive.
L 247 går ud på, at anpartshaveres og aktionærers skattepligtige indkomst
ikke forhøjes, hvis selskabet refunderer eller betaler den del af
formueskatten, der falder på anparterne eller aktierne. Forslaget tager kun
sigte på at afhjælpe problemerne for aktionærer. Der er derimod ingen
lettelse for den brede kreds af erhvervsdrivende, der driver virksomheden i
personlig form. L 83 må derfor antages at have en væsentlig større positiv
effekt for det samlede erhvervsliv.
Spørgsmål 11:
Der ønskes en vurdering af de provenumæssige virkninger af de
socialdemokratiske ændringsforslag.
Svar:
I nedenstående oversigt er vist de provenumæssige konsekvenser i forhold
til gældende regler af Socialdemokratiets ændringsforslag til regeringens
lovforslag (L 83).
Provenuvirkningen af de enkelte elementer i ændringsforslaget er afhængig
af, i hvilken rækkefølge de beregnes. Der er anvendt den rækkefølge, der
fremgår af oversigten. Som udgangspunkt er provenuændringerne beregnet i
forhold til gældende regler. Forslagene er forudsat gennemført i 1989, og
alle beløb er i 1987-niveau.
De enkelte punkter er nærmere kommenteret efterfølgende.
Oversigt over de provenumæssige konsekvenser i 1989 af Socialdemokratiets
ændringsforslag til regeringens lovforslag (L 83) 1987-niveau
Provenuændring
i forhold til
gældende regler
ca. mio. kr.
1. Formueskattesatsen nedsættes fra 2,2 pct.
til 1,5 pct. -425
2. Det vandrette skatteloft fjernes 345
3. Reglerne om formuenedslag for fysiske
erhvervsaktiver fjernes 420
4. Hver ægtefælle får et bundfradrag på 1.278.700 kr.
(1987-niveau), men med overførselsret af indtil
500.000 kr. af fællesformuen til den ene ægtefælle -380
5. Ændrede regler for værdiansættelse af unoterede
aktier og anparter -
--------------------------------------------------------------------
6. I alt, provenuændring i forhold til
gældende regler - 40
--------------------------------------------------------------------
Ad 1
Formueskattesatsen nedsættes fra 2,2 pct. til 1,5 pct. med virkning fra og
med indkomståret 1989. Provenutabet skønnes til 425 mio. kr.
Ad 2
Det »vandrette« skatteloft på 78 pct. fjernes. Provenugevinsten
herved kan skønnes til 345 mio. kr. under forudsætning af en formueskattesats
på 1,5 pct.
Ad 3
Reglerne om nedslag i formuen på 40 pct. af værdien af fysiske
erhvervsaktiver afskaffes, herunder også det særlige nedslag for skove på 80
pct. af værdien.
Provenugevinsten på 420 mio. kr. er beregnet under forudsætning af en
formueskattesats på 1,5 pct., og at formueskatteloftet er fjernet.
Skønnet er behæftet med stor usikkerhed og bygger på
gennemsnitsbetragtninger over fordelingen af erhvervsaktiver hos grupperne
landmænd og øvrige selvstændige.
Ad 4
Hver ægtefælle får et bundfradrag på 1.278.700 kr. (1987-niveau). Særeje
beskattes hos den ægtefælle, som særejet tilhører. Ved beregning af
formueskatten kan dog op til 500.000 kr. (1987-niveau) af fællesejet
formuebeskattes hos den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige
indkomst. Den beregnede formueskat fordeles mellem ægtefællerne efter
størrelsen af deres skattepligtige formue. Begge beløbsstørrelser
(1.278.700/500.000) reguleres efter personskattelovens § 20.
Der foreligger ikke i skattestatistikken oplysninger om, hvor stor en del
af de skattepligtige formuer der er særeje. Ved beregningerne er det
forudsat, at indtil 500.000 kr. af ægtefællernes samlede formue beskattes hos
den af ægtefællerne, der har den laveste skattepligtige indkomst. Med stor
usikkerhed kan denne bestemmelse skønnes at medføre et provenutab på 380 mio.
kr. under forudsætning af, at formueskattesatsen er 1,5 pct. og det vandrette
skatteloft samt nedslaget for fysiske erhvervsaktiver er ophævet.
Ad 5
Unoterede aktier og anparter skal i alle tilfælde værdiansættes til deres
andel af selskabets fulde indre værdi.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 3 er det ikke muligt at skønne over
virkningen på formueskatteprovenuet af at værdiansætte unoterede aktier og
anparter til den indre værdi.
I det socialdemokratiske ændringsforslag er det endvidere nævnt, at det
kan forekomme rimeligt at overveje at give adgang til, at virksomheden uden
skattemæssige konsekvenser for ejeren kan udrede den del af formueskatten,
der vedrører virksomhedsformue.
For en samlet vurdering af det socialdemokratiske ændringsforslag skal jeg
henvise til min kommentar til Mogens Lykketofts svar på brev fra Mogens
Boyter, Pressalit A/S. Det fremgår af min kommentar, at muligheden for at
selskaber betaler hovedaktionærformueskatten betyder en lempelse for en lille
gruppe erhvervsdrivende. Til gengæld betyder ophævelsen af
formueskatteloftet, at man fjerner den beskyttelse for alle andre, der ligger
i, at der normalt højst skal betales 78 pct. i samlet formue- og
indkomstskat. Desuden betyder ophævelsen af nedslagsreglen for fysiske
erhvervsaktier en betydelig skærpelse af formueskatten for ejerne af
personligt drevne virksomheder.
På denne baggrund kan regeringen ikke gå ind for det socialdemokratiske
ændringsforslag.
Spørgsmål 13:
Hvor stor er den kapitaliserede formueværdi af en typisk
tjenestemandspension fra 65 år?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Finansministeriet, Administrations- og
Personaledepartementet, der har oplyst følgende:
»Tjenestemandspensionsordningen giver en lovhjemlet ret til løbende
ydelser ved pensionering ved indtrædende alder, sygdom og død (ægtefælle og
børn).
Pensionerne finansieres løbende med bevilling på finansloven (§ 26
Pensionsvæsenet), når pensionsbegivenheden er indtrådt, og der er ingen
kapitalopsparing eller formue til afdækning af
tjenestemandspensionsforpligtelserne.
Ved forsikringsmæssige pensionsordninger med løbende udbetalinger baseret
på kapitalopsparing via bidragsindbetalinger har den enkelte person ikke
ejendomsret til den opsparede kapital, der tilfalder de øvrige forsikrede i
ordningen, hvis der ved død ikke efterlades ægtefælle eller børn.«
Spørgsmål 14:
Hvordan forventes bundfradraget at udvikle sig for 1989 fra satsen
1.278.700 kr. i 1987 og 1.329.000 kr. i 1988?
Svar:
Formueskattebundgrænsen reguleres efter reguleringstallet i
personskattelovens § 20 med et grundbeløb i 1987-niveau på 1.278.700 kr.
svarende til et reguleringstal på 100.
For 1989 er reguleringstallet 108,2, og formueskattebundgrænsen for 1989
er derfor fastsat til 1.383.600 kr., svarende til en stigning på 4 pct. fra
1988 til 1989.
Spørgsmål 19:
Ad svar på spørgsmål 4
I betragtning af, at gruppen hovedaktionærer har indgået i debatten om
ændringer af formueskatten med stor vægt, bedes skatteministeren fremskaffe
kvalificeret skøn over hovedaktionærers formuebeskatning fordelt på
forskellige formuestørrelser og besvarelse af spørgsmål 4.
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 4, findes der ikke i statistikken
en socioøkonomisk kode for hovedaktionærer.
Hvis der skal skønnes over, hvor stor en del af formueskatteprovenuet der
bæres af hovedaktionærer efter gældende regler og efter gennemførelsen af L
83, må det baseres på nogle antagelser, der har karakter af gæt.
Det kan således antages, at hovedaktionærer hovedsageligt befinder sig i
sociogruppen direktører og overordnede funktionærer.
For 1987 skønnes ca. 13.400 af gruppen direktører og overordnede
funktionærer at få beregnet ca. 510 mio. kr. i formueskat, og efter nedslag
for formueskatteloftet skønnes de at skulle betale ca. 340 mio. kr.
Rent skønsmæssigt antages ca. 25 pct. eller ca. 3.500 af den pågældende
gruppe at være hovedaktionærer, og de skønnes efter gældende regler at få
beregnet ca. 320 mio. kr. i formueskat og at skulle betale ca. 175 mio. kr.
efter nedslag for formueskatteloftet.
Når L 83 er fuldt gennemført i 1992, skønnes hovedaktionærer at få
beregnet ca. 105 mio. kr. i formueskat og at skulle betale ca. 85 mio. kr.
efter formueskattenedslag.
Spørgsmål 20:
Ad svar på spørgsmål 12
Ministeren bedes oplyse, hvor mange ægtepar og hvor mange enlige der er
over 25 år, og sætte disse tal i relation til antallet af ægtepar og enlige,
der skal betale formueskat efter gennemførelse af dobbelt bundfradrag for
ægtepar.
Svar:
De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående oversigt.
Ægtepar og enlige, der betaler formueskat
--------------------------------------------------------------------
Antal over Heraf formueskatteydere Formueskatteydere
25 år over 25 år i pct. af samtlige
(efter L 83 i 1992)
--------------------------------------------------------------------
Enlige 1.300.000 27.750 2,1
Ægtepar 1.065.000 11.550 1,1
I alt 2.365.000 39.300 1,7
--------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 21:
Ad svar på spørgsmål 5
Hvor stor en del af formueskatteprovenuet for personer på 67 år og derover
vedrører henholdsvis hovedaktionæraktier, andre erhvervsformer og personernes
ejerboliger.
Svar:
På basis af oplysninger om aktivsammensætningen fra
selvangivelsesundersøgelsen for 1985 er der i nedenstående oversigt angivet
den relative fordeling af de samlede skattepligtige aktiver for
formueskatteydere fyldt 67 år fordelt på typerne ejendomsværdi,
erhvervsformue og aktier. Der foreligger som nævnt i svaret på spørgsmål 15
ikke oplysninger specielt om hovedaktionæraktier.
Hvis det antages, at såvel bundfradrag som eventuel gæld fragår de enkelte
aktiver i forhold til deres andel af den skattepligtige formue, kan det
samlede formueskatteprovenu efter gældende regler i 1987 for personer på 67
år og derover fordeles, som det fremgår af nedenstående oversigt.
Formueskatteprovenu for over 67-årige fordelt på skattepligtige aktiver.
Gældende regler, 1987-niveau
---------------------------------------------------------------
Skattepligtige Formueskatte-
aktiver provenu
---------------------------------------------------------------
Danske aktier, andelsbeviser 39 pct. 265 mio. kr.
Erhvervsformue 9 pct. 60 mio. kr.
Ejendomsværdi 20 pct. 135 mio. kr.
Andre aktiver 32 pct. 220 mio. kr.
---------------------------------------------------------------
I alt 100 pct. 680 mio. kr.
---------------------------------------------------------------
Spørgsmål 25:
På baggrund af formueskatteudvalgets klare analyser af den højst
uhensigtsmæssige indretning af det nuværende formueskatteloft kræver det en
uddybning, hvorfor skatteministeren ikke mener, tiden er inde til at afskaffe
eller revidere formueskatteloftet.
Svar:
Det er rigtigt, at formueskatteudvalget i betænkning 1136/1988 anfører, at
skatteloftsbestemmelsen har nogle uhensigtsmæssige virkninger. På baggrund
af, at formueskatteloftet indgår i skattereformaftalen, har udvalget ikke
taget stilling til, om formueskatteloftet eventuelt burde afskaffes. Udvalget
peger dog på, at behovet for formueskatteloftet mindskes betydeligt ved en
meget væsentlig satsnedsættelse. Der er i betænkningen gennemregnet en model,
hvor formueskattesatsen er nedsat til 0,5 pct. kombineret med en ophævelse af
formueskatteloftet.
Udvalget anfører, at det selv med en så væsentlig nedsættelse af satsen
ikke vil kunne undgås, at et fåtal vil få skærpet beskatningen, og at det
derfor principielt kan være betænkeligt at afskaffe formueskatteloftet.
Regeringen mener, at der er behov for en lempelse af formueskatten og ikke
en skærpelse - heller ikke for et fåtal af skatteydere. Den gældende
skatteloftsregel foreslås derfor opretholdt.
Spørgsmål 51:
Alm. del - bilag 71, 1988-89
I forlængelse af svaret på spørgsmål 50 ønskes oversigt over, hvor mange
af formueskatteyderne i de respektive intervaller der får den pålignede
formueskat nedsat efter skatteloftsbestemmelsen, og hvilke beløb nedsættelsen
af formueskatten og den supplerende nedsættelse af statsindkomsten betyder i
provenutab.
Svar:
Nedslag i formueskat og statsskat fordelt efter formuestørrelse i 1987
--------------------------------------------------------------------
Formuestørrelse Antal Antal Nedslag i Nedslag i
formueskatte- formueskatte- formueskat statsskat
ydere ydere- mio. kr. mio. kr.
(Familier) omfattet af
skattelofts-
bestemmelsen
(Familier)
--------------------------------------------------------------------
1,3- 1,5 mio. kr. 29.000 200 1 0
1,5- 2,0 mio. kr. 29.600 450 4 0
2,0- 3,0 mio. kr. 16.600 650 10 4
3,0- 5,0 mio. kr. 7.400 1.300 25 5
5,0- 7,5 mio. kr. 2.700 1.700 55 1
7,5-10,0 mio. kr. 1.200 1.200 80 5
10,0-20,0 mio. kr. 1.300 1.200 165 20
over 20 mio. kr. 600 600 265 50
--------------------------------------------------------------------
I alt 88.400 7.300 605 85
--------------------------------------------------------------------
1) Det vandrette skatteloft på 78 pct.
Det skønnes, at ca. 7.300 familier vil være omfattet af bestemmelserne om
formueskatteloftet i 1987. Det samlede nedslag i formueskatten i 1987 skønnes
til ca. 605 mio. kr. og det samlede nedslag i statsskatten til ca. 85 mio.
kr.
Formueskatteloftet på 78 pct. reducerer således den betalte formue- og
indkomstskat med i alt ca. 690 mio. kr.
Bilag 2
Udkast til ændringsforslag til lovforslaget
fra Socialdemokratiet Lovforslagets titel ændres:
Forslag til lov om ændring af personskatteloven og ligningsloven
Ændringsforslag til L 83 - Personskatteloven
1. § 18, stk. 3, affattes således:
»Formueskatten udgør fra indkomståret 1989 1,5 pct.«
2. § 18, stk. 5, affattes således:
»Gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, har hver for
sig bundfradrag efter stk. 4. Særeje skal altid selvangives hos den
ægtefælle, det tilhører. Fællesejede formuedele selvangives hos den af
ægtefællerne, der har råderetten. Beregningen af ægteparrets samlede
formueskat skal dog ske, som om højst en formuedel på 500.000 kr. ud af den
samlede fællesejede formue var selvangivet som skattepligtig formue hos den
af ægtefællerne, der har den laveste skattepligtige indkomst. Den beregnede
formueskat fordeles derefter forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter
størrelsen af deres skattepligtige formue.«
3. Der indsættes et nyt § 18, stk. 6, med følgende ordlyd:
»Beløbsgrænserne i stk. 4 og 5 reguleres efter § 20«.
4. § 19, stk. 2-7, udgår.
Ændringsforslag til ligningsloven
1. §§ 18 A-18 C udgår.
2. § 19, 1. punktum, affattes således:
»Unoterede aktier og anparter skal ved opgørelsen af den
skattepligtige formue medregnes med en til aktiens eller anpartens pålydende
svarende andel i selskabets hele formue (skattemæssigt opgjort indre
værdi).«
Bemærkninger
Socialdemokratiet afviser regeringens forslag til en generel gaveuddeling
til de største velhavere i Danmark ved i løbet af fire år at fjerne to
tredjedele af den nuværende formuebeskatning.
Enkelte skatteydere med formuer på meget store millionbeløb og
skattepligtige indkomster, der i forhold til formuen er meget små, vil ved
fuld gennemførelse af regeringsforslaget få årlige formueskattelettelser på
200.000-400.000 kr. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt og vil være
ødelæggende for enhver appel fra den samme regering om tilbageholdenhed hos
den brede befolkning med krav om bedre løn, lavere skat eller bedre social
tryghed.
De skatteydere, der får de allerstørste lettelser, vil ofte have endda
meget store skattefri formuegevinster og vil ligeledes oftest have nedbragt
den skattepligtige del af indkomsten med store fradrag.
Indtil skattefriheden for formuegevinster mere generelt måtte blive
begrænset i dansk lovgivning, mener Socialdemokratiet, at en formueskat af
nuværende styrke må bevares som et af de få stærkt progressive elementer i
vort samlede skattesystem.
Men den nuværende udformning af formueskatten rummer, som det også er
påvist i formueskatteudvalgets betænkning, en række forvridninger og
vilkårligheder.
Derfor foreslår Socialdemokratiet en række grundlæggende ændringer i
skattereglerne, hvoraf fire vigtige hovedpunkter er medtaget i de
nedenstående ændringsforslag til L 83:
1. Formueskatteprocenten nedsættes straks fra 2,2 til 1,5.
2. Ægteskabet diskrimineres urimeligt, og de gældende sambeskatningsregler
må derfor revideres, men efter andre retningslinjer end foreslået af
regeringen.
3. De nuværende regler rummer også en særlig hård behandling af
hovedaktionærer i mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, mens derimod
personligt ejede virksomheders indehavere nyder godt af endda meget gunstige
værdiansættelsesregler på grund af nedslaget på 40 pct. af værdien af fysiske
erhvervsaktiver. Formueskatteudvalget påpeger netop i sin betænkning, at det
er økonomisk uhensigtsmæssigt, at nogle aktiver værdiansættes meget lavt ved
formueskatteberegningen. Det taler for at nedsætte formueskatteprocenten og
samtidig fjerne de nuværende særlige nedslagsregler for fysiske
erhvervsaktiver i personligt drevne virksomheder og sikre, at erhvervsformuer
værdiansættes efter samme kriterier uanset virksomhedens juridiske
organisationsform.
4. Endelig bør de nuværende regler om formueskatteloftet helt afskaffes.
Der er tale om nogle af de mest uforståelige paragraffer i en samlet,
kompliceret skattelovgivning. De bør fjernes allerede ud fra ønsket om
regelsanering. Men skatteloftsreglen er også stærkt manipulerbar, idet enhver
forøgelse af ligningsmæssige fradrag, rentefradrag eller af af- og
nedskrivninger i mangfoldige tilfælde kan reducere formueskatten. På samme
måde kan formueskatten påvirkes ved den måde, en personligt erhvervsdrivende
vælger at benytte virksomhedsordningen.
Når man tager i betragtning, at antallet af formueskatteydere allerede med
videreførelse af gældende regler vil være faldende som følge af nedsættelsen
af ejendomsværdierne ved årsomvurderingerne, så vil gennemførelse af de fire
punkter reducere antallet af husstande, der betaler formueskat, fra 88.400 i
1987 til ca. 50.000 i 1989. Langt de fleste af de resterende
formueskatteydere vil få større eller mindre lettelser i forhold til gældende
regler. Det må skønnes, at ca. 10.000 skal betale noget mere i formueskat.
Der er her især tale om formueejere med mere end 5 mio. kr., idet denne
gruppe efter gældende regler begunstiges af skatteloftet og har en effektiv
formueskat på mellem 0,5 og 1 pct. - og altså langt fra den formelle
skatteprocent på 2,2.
Endvidere kan det forekomme rimeligt at overveje at give adgang til, at
virksomheden uden skattemæssige konsekvenser for ejeren kan udrede den del af
formueskatten, der vedrører virksomhedsformue. Derved undgås, at
formueskatten dræner erhvervsvirksomheder for kapital, fordi ejeren skal
trække et beløb, der måske er tre gange så stort som selve formueskatten, ud
for at få en personlig nettoindkomst, hvoraf formueskatten kan betales. Det
ville være naturligt at begrænse adgangen til at betale ejerens formueskat i
personlig erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende under virksomhedsordning.
Selskaber bør alene kunne udrede formueskat for personer, der er
hovedaktionærer efter aktieavancelovens § 4, stk. 2 og 3. Desuden må
selskabers betaling af hovedaktionærernes formueskat betinges af godkendelse
på generalforsamlingen.
Videre kan det være velbegrundet at overveje at give adgang til, at
pensionister kan undlade betaling af formueskat - mod at boet efter den
pågældendes død til gengæld betaler en særlig boafgift. Boafgiften skulle i
givet fald pålægges bo-værdier udover formueskattebundgrænsen i skatteyderens
dødsår og være på formueskatteprocenten (1,5 pct.) ganget med det antal år,
skatteyderen havde været formueskattefri som pensionist. En sådan ordning
ville være en langt mere vidtgående, men langt mindre bureaukratisk version
af de særlige indefrysningsregler, der allerede eksisterer for den del af
pensionisters formueskat, der vedrører ejerbolig: De gældende regler (i
kildeskattelovens § 89 A) påberåbes meget sjældent, fordi de forudsætter
pantesikkerhed og forrentning i indefrysningsperioden. Disse regler bør
afskaffes, hvis en generel formueskattefrihed kombineret med boafgift
indføres for pensionisterne.
Socialdemokratiet vil støtte adgang for virksomheder og selskaber til at
betale formueskat og formueskattefrihed samt boafgift for pensionister, hvis
der i Folketinget kan skabes enighed om de fremsatte socialdemokratiske
ændringsforslag til L 83.
Ændringerne i personskatteloven
Nr. 1 nedsætter formueskatteprocenten fra 2,2 til 1,5.
Nr. 2 giver som hovedregel særskilt formueopgørelse og -beskatning for
ægtefæller. Reglen gælder ubetinget for særeje. Derimod foreslås en særlig
skatteberegningsregel, således at man, uanset hvordan der selvangives med
hensyn til formuefordelingen mellem ægtefællerne, højst kan opnå skattefordel
for at henføre 500.000 kr. (1987-tal) af fællesejet formue til den af
ægtefællerne, der har den laveste skattepligtige indkomst. Ved selve
opkrævningen af formueskatten anvendes imidlertid fortsat principperne fra de
hidtidige regler, således at den samlede formueskat for ægteparret fordeles i
samme forhold, som ægteparret har fordelt ved selvangivelsen.
Det betyder i praksis, at ægtepar med samlet fællesejet formue op til 1,92
mio. i 1989 vil være formueskattefri, forudsat at der ikke tillige er nogen
af ægtefællerne, der har særejet formue. De gældende regler ville kun give
skattefrihed for 1,38 mio. i 1989. Ændringen er ensbetydende med, at mere end
halvdelen af de nuværende formueskatteydende ægtepar fritages for at betale
formueskat, også selv om det forudsættes at nedslaget for fysiske
erhvervsaktiver samtidig afskaffes og unoterede aktier vurderes noget højere.
Socialdemokratiets forslag bevirker i 1989 en væsentlig stærkere
umiddelbar begrænsning af formueskattens diskrimination mod ægteskabet end
regeringens forslag. I forhold til slutvirkningen af regeringsforslaget
(1992) vil Socialdemokratiets forslag imidlertid betyde, at 25.000 ægtepar
med de allerstørste formuer i realiteten får lagt loft over den økonomiske
fordel ved, at hver ægtefælle får sit eget bundfradrag. Loftsreglen
forekommer nødvendig for at undgå, at ægtepar, hvor den ene ægtefælle i
realiteten har indbragt langt den største del af formuen i ægteskabet og
fortsat råder over denne, opnår skattelettelser på op til 21.000 kr. årligt.
Nr. 3 præciserer, at beløbsgrænsen i nr. 2 reguleres ligesom
bundfradraget.
Nr. 4 afskaffer formueskatteloftets komplicerede bestemmelser.
Ændringerne i ligningsloven
Nr. 1: Med afskaffelse af §§ 18 A-C fjernes de nuværende særlige
nedslagsregler for forskellige former for fysiske erhvervsaktiver.
Nr. 2: Ændringen i § 19 betyder, at unoterede aktier og anparter uden
undtagelse skal værdiansættes til den skattemæssige indre værdi. De særlige
regler, der fastsættes af Ligningsrådet for forskellige typer af unoterede
selskaber, bortfalder dermed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HANDELSAGENTER OG HANDELSREJSENDE NR L 106 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 9. maj 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen) Retsinformation · 4. juni 2008
- 1988 BTB 21 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING OG OPHÆVELSE AF FORMUEBESKATNINGEN AF PERSONER NR B 21 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL STRUKTURPROJEKTER INDEN FOR JORDBRUGET NR L 41 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 1. februar 1991
- 1988 BTL 242 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (REGULERINGSTALLET FOR 1990) NR L 242 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1989
- 1988 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE RETFÆRDIG FORMUESKAT Retsinformation · 17. maj 1989