Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 83 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT) NR L 83 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 83Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. En række af disse spørgsmål og skatteministerens

besvarelser heraf er optrykt i et bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark,

Handelskammeret,

Industrirådet,

Pressalit A/S,

Revisionskontoret i Odense,

Tolvmandsforeningerne og

Ældre Sagen, Frederiksberg.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet er enig om, at der består et særligt problem for

hovedaktionærer, der for at betale formueskatten skal hæve indkomstbeskattede

midler i selskabet.

Flertallet har noteret sig, at regeringen vil fremsætte et lovforslag til

løsning af hovedaktionærers formueskatteproblemer inden for en ramme på 100

mio. kr. Lovforslaget fremsættes til vedtagelse i indeværende folketingsår.

En række tekniske aspekter skal afklares, inden et lovforslag til løsning af

dette problem kan fremsættes.

Flertallet er enig om at tage loven om formueskat op til revision senest i

folketingsåret 1991-92.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) udtaler endvidere:

Læs alt

Danmark har stort behov for store, massive, hurtigtvirkende

skattelettelser.

Bedst ville det være med klækkelige indkomstskattenedsættelser gennem

personfradragsforhøjelser. Her spærrer imidlertid den omstændighed, at Mogens

Lykketoft (S) i 1985 og 1986 var de andre skattereformforhandlere så

overlegen, at han har skræmt regeringen til indtil videre at tro, at den ikke

kan stemme for væsentlige forhøjelser af personfradraget uden først at have

ført indgående forhandlinger med Socialdemokratiet.

Derfor kan Folketinget ikke vente med at iværksætte andre, socialt nyttige

skattelettelser, uanset at de ikke fungerer helt så hensigtsmæssigt. Her er

et af de bedste bud reduktioner i formueskatten. Vedrørende den skatteform

ligger det nemlig sådan, at nævnte Mogens Lykketoft (S) fik bildt de andre

skattereformpartier ind, at der på det område var frit slag.

Begrundelsen var tydeligvis, at han regnede med, at et S/SF-flertal efter

1987-valget ville forhøje formueskatten, men den vanskæbne blev Danmark da

heldigvis sparet for.

Derfor er det i øjeblikket sådan, at socialdemokraternes

skattereformtaktikkrumspring er årsagen til, at der, hvor mulighederne er

lettest for at nedsætte de direkte skatter, er formueskatten.

Og man må naturligvis til enhver tid kende sin besøgelsestid og gøre

fremskridtene, hvor vejen er lettest fremkommelig.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Lovforslagets vedtagelse vil være udtryk for, at det borgerlige Danmark

ønsker politisk konfrontation. Det lægger gift for en samordnet og solidarisk

økonomisk politik, der kunne tage fat på en løsning af Danmarks grundlæggende

økonomiske problemer.

Der er tale om en grov og udfordrende omlægning af dansk

fordelingspolitik, når Folketingets borgerlige partier dramatisk nedsætter

formueskatten for de 1-2 pct. af befolkningen, der ejer mest, samtidig med at

de samme partier gennemfører store nedskæringer i levefoden for nogle af de

dårligst stillede med dyrere medicin, lavere bistandshjælp, dårligere

uddannelsesmuligheder, ringere hjemmehjælp osv.

Mindretallet ønsker at tilkendegive, at udvalgsarbejdet om L 83 har været

præget af regeringens totalt manglende vilje til at afhjælpe selv de mest

indlysende urimelige dele af det nuværende formueskattesystem. Man har alene

ønsket en asocial gaveuddeling og ikke en løsning af de forvridninger, som

det nuværende formueskatteloft og de særlige nedslag for fysiske

erhvervsaktiver hos personligt erhvervsdrivende er udtryk for.

Der har været tale om usaglige og lidet udtømmende svar på udvalgets

spørgsmål, og flertallet har insisteret på betænkningsafgivelse, før alle

spørgsmål var besvaret.

Den påtænkte formueskattelettelse begrundes med påståede positive

virkninger på investering og beskæftigelse. Der er ikke under udvalgsarbejdet

fremført nogen form for dokumentation for art og omfang af disse virkninger.

Påstanden om, at lovforslaget skaber ekstra 10.000 arbejdspladser, synes helt

grebet ud af luften. Og det er på ingen måde sandsynliggjort, at et givet

beløb i generelle formueskattelettelser har større positiv virkning end en

mere målrettet erhvervsfremmeindsats.

Derimod har udvalgsarbejdet trods skatteministerens helt

utilfredsstillende svar dokumenteret, at der gives økonomiske forbedringer på

flere hundrede tusinde kroner til nogle få meget velhavende, der i forvejen

har udnyttet mulighederne for at reducere den skattepligtige indkomst.

Dette billede forstærkes af de stillede ændringsforslag og af de bebudede

lettelser, specielt for hovedaktionærer, hvis disse skal gennemføres,

samtidig med at formueskatteloftet bevares i sin nuværende form.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) har under udvalgsarbejdet formuleret et klart, konstruktivt

alternativ til regeringens lovforslag, et alternativ, der burde kunne samle

bred politisk enighed, fordi det løser de reelle problemer ved formueskattens

nuværende udformning. Socialdemokratiets alternativ ville være et godt

udgangspunkt for en bredere politisk diskussion om omlægning af vort samlede

skatte- og afgiftssystem, der presser sig på i lyset af den europæiske

udvikling. Vedtagelse af regeringens forslag trækker modsat. En kommende

socialdemokratisk regering vil betragte det som en af sine første opgaver at

få gennemført en ændring af formueskatten efter de retningslinjer,

Socialdemokratiet har skitseret under udvalgsarbejdet. Der bliver ikke

politisk ro om formueskatten, før en sådan ændring er ført igennem.

Socialdemokratiets udkast til ændringsforslag er optrykt som et bilag til

denne betænkning.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) skal henvise til det af partiet fremsatte

beslutningsforslag nr. B 22 om en mere retfærdig formueskat som en fornuftig

løsning af de konkrete problemer, som den nuværende formueskat skaber,

specielt hvad angår parcelhusejere og hovedaktionærer.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af S og SF):

Til § 1

1) Det under nr. 1 foreslåede § 18, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret

1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den

skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.«

Til § 2

2) Stk. 2 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at nedsættelsen af skatteprocenten fra 2,2 til 1,0, der i

lovforslaget sker over en fireårs periode, i stedet sker over en treårs

periode.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, skal den særlige regel om to bundfradrag

for en efterlevende ægtefælle også anvendes, selv om den anden ægtefælle er

død før indkomståret 1989. Reglen bevirker, at personer, der blevet

enker/enkemænd før 1989, og som ikke har indgået nyt ægteskab, får to

bundfradrag i perioden 1989-93. Dette gælder, uanset hvornår den anden

ægtefælle er død.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at der med regeringens lovforslag

generelt indføres lempeligere formuebeskatning, og at ingen skatteyder kommer

til at betale mere i formueskat med de foreslåede regler. Det er derfor

regeringens opfattelse, at der ikke er behov for en særlig overgangsregel for

personer, hvis ægtefælle er død inden indkomståret 1989. Hertil kommer, at en

overgangsregel, der i en kortere periode bevirker to bundfradrag for enker og

enkemænd, hvis ægtefælle er død for mange år siden, og som derefter bevirker,

at den efterlevende ægtefælle igen kun har et bundfradrag, af mange

skatteydere vil blive opfattet som uforståelig.

De provenumæssige virkninger af ændringsforslaget er anslået i

nedenstående oversigt. Provenuforskydningerne er målt i forhold til det

fremsatte lovforslag.

--------------------------------------------

1989 1990 1991 1992 1993 1994

----------------- mio. kr. -----------------

-180 -160 -105 45 40 0

--------------------------------------------

Ændringsforslaget skønnes for 1989 til 1991 at medføre et provenutab i

forhold til det fremsatte lovforslag på 180 mio. kr. i 1989 faldende til 105

mio. kr. i 1991. I 1992 og 1993 fremkommer et merprovenu på henholdsvis 45 og

40 mio. kr. i kraft af ændringsforslagets regel om, at adgangen til at

oppebære dobbelt bundfradrag bortfalder for de ægtefæller, der er blevet

enlige før 1989. Fra og med 1994 er der ingen provenuvirkning af

ændringsforslaget.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1:

Hvor stor en reduktion forventes - bl.a. som følge af de faldende

ejendomsværdier - i antal formueskatteydere i 1988 og 1989, såfremt der ikke

gennemføres ændringer i lovgivningen om formuebeskatning? (Der ønskes så vidt

muligt en skønnet ajourføring af tabel 1 i lovforslaget).

Svar:

I 1987 skønnes antallet af familier, der betaler formueskat, at være ca.

88.400.

Ved årsreguleringen pr. 1. januar 1988 er ejendomsværdien for ejerboliger

reguleret ned med 5-10 pct. Der foreligger endnu ikke oplysninger, der kan

danne grundlag for et skøn over, hvor mange formueskatteydere der som følge

heraf vil blive formueskattefri i 1988.

Det må imidlertid antages at dreje sig om en del af de formueskatteydere,

der har skattepligtige formuer i 1987 lige over formueskattebundgrænsen.

Mellem bundgrænsen og 1,5 mio. kr. er der ca. 30.000 formueskatteydere. Det

må rent skønsmæssigt antages, at måske 10.000-15.000 af disse vil blive

formueskattefrie i 1988 som følge af nedreguleringen af ejendomsværdierne.

Det forventes ikke, at årsreguleringen pr. 1. januar 1989 vil resultere i

nogen større ændring i antallet af formueskatteydere i 1989.

Spørgsmål 2:

Hvor meget er de skattepligtige formuer reduceret som følge af nedslagene

for fysiske erhvervsaktiver hos personligt erhvervsdrivende (mia. kr.), og

hvor stort et formueskattetab betyder disse regler under gældende regler og

efter gennemførelse af L 83? Beregningen ønskes både før og efter virkningen

af skatteloftsbestemmelsen.

Svar:

Der foreligger ikke statistiske oplysninger om størrelsen af nedslagene

for fysiske erhvervsaktiver hos personligt erhvervsdrivende.

På basis af oplysninger fra selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret

1985 kan der imidlertid på baggrund af nogle gennemsnitsbetragtninger om

fordelingen af erhvervsaktiverne hos grupperne landmænd og øvrige

selvstændige foretages et usikkert skøn over størrelsen af disse nedslag.

For den gruppe af formueskatteydere, der efter gældende regler betaler

formueskat, samt for formueskattepligtige, der ville være omfattet af

formueskatten, såfremt der ikke blev givet nedslag for fysiske

erhvervsaktiver, kan det samlede nedslag rent skønsmæssigt anslås til ca. 30

mia. kr. for 1987.

Skøn over mindreprovenuet som følge af nedslagsreglerne for fysiske

erhvervsaktiver før og efter formueskatteloftet er vist i nedenstående

oversigt. Skønnene er vist dels efter gældende 1987-regler, dels efter

lovforslaget i 1989 og 1992.

Reduktion af formueskatten som følge af nedslaget for fysiske

erhvervsaktiver. (1987-prisniveau)

---------------------------------------------------------------

Mio. kr. Gældende regler Lovforslag nr. L 83

1987 1989 1992

---------------------------------------------------------------

Før formueskatteloft 610 480 235

Efter formueskatteloft 445 345 120

---------------------------------------------------------------

Spørgsmål 6:

Hvordan vil det efter gældende regler i 1988 og i de enkelte år 1989-92

efter lovforslaget påvirke formueskatteprovenuet, hvis ægtefællereglerne

ændres til, at der som hovedregel er særbeskatning af personlig formue, men

hovedreglen kun ubetinget gælder for særeje, mens den andel af fællesejet

formue, der overstiger 1 mio. kr., altid for så vidt angår beregningen af

formueskattens størrelse skal henregnes til den af ægtefællerne, der har

størst skattepligtig indkomst?

Svar:

I nedenstående oversigt er vist provenutabet ved L 83 suppleret med de

ægtefælleregler, der er anført i spørgsmålet. Til sammenligning er anført

provenutabet ved L 83.

Der foreligger ikke statistiske oplysninger om størrelsen af

særeje/fælleseje. I beregningerne er det forudsat, at der ved formueskattens

beregning kan overføres op til 1 mio. kr. af ægtefællernes samlede

skattepligtige formue til den af ægtefællerne, der har den mindste

skattepligtige indkomst.

------------------------------------------------------------------

Mio. kr. 1989 1990 1991 1992

------------------------------------------------------------------

Provenutab i forhold til gældende regler af

L 83 suppleret med ægtefælleregler som

beskrevet i spørgsmålet 365 665 885 1.065

------------------------------------------------------------------

L 83 365 665 905 1.095

------------------------------------------------------------------

I 1989 og 1990 er der ingen provenuændring ved at supplere L 83 med de

anførte ægtefælleregler.

Det skyldes, at bundfradraget pr. ægtefælle i L 83 i 1989 og 1990 er

mindre end 1 mio. kr. og derfor kan udnyttes fuldt ud også ved de i

spørgsmålet anførte ægtefælleregler.

Spørgsmål 10:

Der ønskes en præcis gennemgang af forudsætningerne for et regnestykke,

der fører til, at L 83 i 1989 ville medføre 3.000 arbejdspladser, og det

ønskes tilsvarende belyst, om lovforslaget ved fuld gennemførelse vil betyde

9.000 ekstra arbejdspladser i 1992.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes specificere og begrunde den yderligere beskæftigelse, der

forventes som følge af forslagets vedtagelse og sammenligne dette med

tilsvarende skattelettelser gennemført ved:

a) Forbedring af afskrivningsmulighederne,

b) forhøjelse af det skattefri bundfradrag, hvoraf 60 pct. anvendes til

lønomkostningsnedsættelse,

c) nedsættelse af topskatteprocenten på 68 pct. (eksklusiv kirkeskat) og

d) gennemførelse af hovedaktionærlovforslaget, L 247 af 23. marts 1988.

Svar:

Formueskatteudvalget har i betænkning nr. 1136 fra marts 1988 vist, at

formueskatten er meget byrdefuld for erhvervslivet, navnlig for de mindre og

mellemstore virksomheder. Det skyldes bl.a., at det er nødvendigt at hæve

væsentlig større beløb i virksomheden, end der skal betales i formueskat,

fordi de hævede beløb også indkomstbeskattes. Hvis der er tale om et selskab,

skal der endvidere betales selskabsskat af overskuddet.

Som det også er vist i betænkningen, medfører den nuværende høje

formueskattesats endvidere, at der ofte vil være tale om et negativt

realafkast efter skat af almindelige formueplaceringer, og ligeledes vil

afkastet af en række investeringer ofte være lavere end det beløb, som ejeren

skal betale i indkomst- og formueskat. Det hæmmer den private opsparing og

lysten til at igangsætte.

Endvidere påpeges det i betænkningen, at formueskatten giver et incitament

for formueskattepligtige til at flytte til udlandet. Sådanne fraflytninger

kan have en betydelig negativ effekt på den danske samfundsøkonomi, i den

udstrækning formueskatten foranlediger dygtige erhvervsledere med handlekraft

og initiativ til at flytte til udlandet.

Da L 83 sigter på at imødegå disse negative virkninger af formueskatten,

har forslaget derfor givetvis en langt mere vidtgående positiv virkning for

erhvervslivet end svarende til den umiddelbare skattelettelse. En lempelse af

formueskatten er således et godt og positivt signal, der tillige kan have en

betydelig psykologisk virkning også for dem, der ikke umiddelbart er omfattet

af formueskatten.

Forslaget vil derfor utvivlsomt medføre en forøget beskæftigelse i

specielt de små og mellemstore virksomheder. Hertil kommer, at der undgås tab

af arbejdspladser, f.eks. fordi indehaveren undlader at lukke virksomheden og

flytte til udlandet. Der savnes erfaringer for, hvor store de samlede

beskæftigelsesvirkninger af disse effekter kan være. Beskæftigelsesvirkningen

af L 83 er derfor ikke kvantificeret, men det er anført i bemærkningerne til

lovforslaget, at hvis den foreslåede lempelse af formueskatten i 1989 fører

til, at 3.000 personer vil komme i beskæftigelse, vil det umiddelbare

provenutab blive opvejet af højere indkomstskat og sparede udgifter til

dagpenge.

Forudsætningerne for dette regnestykke er følgende:

1) Sparede dagpenge for 3.000 personer,

der kommer i beskæftigelse

(3.000 x ca. 120.000 kr.) 360 mio. kr.

2) Øget indkomstskat. Det forudsættes,

at de 3.000 personer får en øget

indkomst på ca. 30.000 kr., når de

kommer i arbejde, så de skal betale ca.

15.000 kr. mere i indkomstskat

(3.000 x ca. 15.000 kr.) 45 mio. kr.

-------------------------------------------------------

I alt (stat og kommuner) 405 mio. kr.

Provenutab i 1989 (stat) ifølge L 83 405 mio. kr.

-------------------------------------------------------

I 1992 er provenutabet ved lovforslaget ca. 1.160 mio. kr. Beregnet under

samme forudsætninger som ovenfor vil dette provenutab blive opvejet, såfremt

ca. 8.500 personer ekstra kommer i beskæftigelse i 1992.

De særlige effekter, der opnås ved en lempelse af formueskatten, medfører,

at forslaget ikke umiddelbart lader sig sammenligne med de øvrige

skattelettelser, der er nævnt i spørgsmål 16.

Generelt må skattelettelser, der fremmer erhvervslivets

konsolideringsmuligheder og konkurrenceevne, antages at have de gunstigste

beskæftigelsesvirkninger.

Den foreslåede lempelse af formueskatten forøger virksomhedernes

konsolideringsmuligheder og giver en stor effekt for en forholdsvis lille

kreds af virksomhedsejere.

Forslagene om en forhøjelse af det skattefrie bundfradrag, hvoraf 60 pct.

anvendes til nedsættelse af lønomkostningerne, og forslaget om at nedsætte

marginalskatteprocenten på 68 pct. vedrører derimod en bred kreds af

skatteydere og vil derfor få en forholdsvis begrænset effekt for den enkelte

henset til, at der for 1989 er tale om en skattelettelse på omkring 400 mio.

kr. stigende til ca. 1,2 mia. kr. i 1992. Det er f.eks. begrænset, hvor stor

effekten af en lønsænkning på 60 pct. af disse beløb kan blive.

L 247 går ud på, at anpartshaveres og aktionærers skattepligtige indkomst

ikke forhøjes, hvis selskabet refunderer eller betaler den del af

formueskatten, der falder på anparterne eller aktierne. Forslaget tager kun

sigte på at afhjælpe problemerne for aktionærer. Der er derimod ingen

lettelse for den brede kreds af erhvervsdrivende, der driver virksomheden i

personlig form. L 83 må derfor antages at have en væsentlig større positiv

effekt for det samlede erhvervsliv.

Spørgsmål 11:

Der ønskes en vurdering af de provenumæssige virkninger af de

socialdemokratiske ændringsforslag.

Svar:

I nedenstående oversigt er vist de provenumæssige konsekvenser i forhold

til gældende regler af Socialdemokratiets ændringsforslag til regeringens

lovforslag (L 83).

Provenuvirkningen af de enkelte elementer i ændringsforslaget er afhængig

af, i hvilken rækkefølge de beregnes. Der er anvendt den rækkefølge, der

fremgår af oversigten. Som udgangspunkt er provenuændringerne beregnet i

forhold til gældende regler. Forslagene er forudsat gennemført i 1989, og

alle beløb er i 1987-niveau.

De enkelte punkter er nærmere kommenteret efterfølgende.

Oversigt over de provenumæssige konsekvenser i 1989 af Socialdemokratiets

ændringsforslag til regeringens lovforslag (L 83) 1987-niveau

Provenuændring

i forhold til

gældende regler

ca. mio. kr.

1. Formueskattesatsen nedsættes fra 2,2 pct.

til 1,5 pct. -425

2. Det vandrette skatteloft fjernes 345

3. Reglerne om formuenedslag for fysiske

erhvervsaktiver fjernes 420

4. Hver ægtefælle får et bundfradrag på 1.278.700 kr.

(1987-niveau), men med overførselsret af indtil

500.000 kr. af fællesformuen til den ene ægtefælle -380

5. Ændrede regler for værdiansættelse af unoterede

aktier og anparter -

--------------------------------------------------------------------

6. I alt, provenuændring i forhold til

gældende regler - 40

--------------------------------------------------------------------

Ad 1

Formueskattesatsen nedsættes fra 2,2 pct. til 1,5 pct. med virkning fra og

med indkomståret 1989. Provenutabet skønnes til 425 mio. kr.

Ad 2

Det »vandrette« skatteloft på 78 pct. fjernes. Provenugevinsten

herved kan skønnes til 345 mio. kr. under forudsætning af en formueskattesats

på 1,5 pct.

Ad 3

Reglerne om nedslag i formuen på 40 pct. af værdien af fysiske

erhvervsaktiver afskaffes, herunder også det særlige nedslag for skove på 80

pct. af værdien.

Provenugevinsten på 420 mio. kr. er beregnet under forudsætning af en

formueskattesats på 1,5 pct., og at formueskatteloftet er fjernet.

Skønnet er behæftet med stor usikkerhed og bygger på

gennemsnitsbetragtninger over fordelingen af erhvervsaktiver hos grupperne

landmænd og øvrige selvstændige.

Ad 4

Hver ægtefælle får et bundfradrag på 1.278.700 kr. (1987-niveau). Særeje

beskattes hos den ægtefælle, som særejet tilhører. Ved beregning af

formueskatten kan dog op til 500.000 kr. (1987-niveau) af fællesejet

formuebeskattes hos den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige

indkomst. Den beregnede formueskat fordeles mellem ægtefællerne efter

størrelsen af deres skattepligtige formue. Begge beløbsstørrelser

(1.278.700/500.000) reguleres efter personskattelovens § 20.

Der foreligger ikke i skattestatistikken oplysninger om, hvor stor en del

af de skattepligtige formuer der er særeje. Ved beregningerne er det

forudsat, at indtil 500.000 kr. af ægtefællernes samlede formue beskattes hos

den af ægtefællerne, der har den laveste skattepligtige indkomst. Med stor

usikkerhed kan denne bestemmelse skønnes at medføre et provenutab på 380 mio.

kr. under forudsætning af, at formueskattesatsen er 1,5 pct. og det vandrette

skatteloft samt nedslaget for fysiske erhvervsaktiver er ophævet.

Ad 5

Unoterede aktier og anparter skal i alle tilfælde værdiansættes til deres

andel af selskabets fulde indre værdi.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 3 er det ikke muligt at skønne over

virkningen på formueskatteprovenuet af at værdiansætte unoterede aktier og

anparter til den indre værdi.

I det socialdemokratiske ændringsforslag er det endvidere nævnt, at det

kan forekomme rimeligt at overveje at give adgang til, at virksomheden uden

skattemæssige konsekvenser for ejeren kan udrede den del af formueskatten,

der vedrører virksomhedsformue.

For en samlet vurdering af det socialdemokratiske ændringsforslag skal jeg

henvise til min kommentar til Mogens Lykketofts svar på brev fra Mogens

Boyter, Pressalit A/S. Det fremgår af min kommentar, at muligheden for at

selskaber betaler hovedaktionærformueskatten betyder en lempelse for en lille

gruppe erhvervsdrivende. Til gengæld betyder ophævelsen af

formueskatteloftet, at man fjerner den beskyttelse for alle andre, der ligger

i, at der normalt højst skal betales 78 pct. i samlet formue- og

indkomstskat. Desuden betyder ophævelsen af nedslagsreglen for fysiske

erhvervsaktier en betydelig skærpelse af formueskatten for ejerne af

personligt drevne virksomheder.

På denne baggrund kan regeringen ikke gå ind for det socialdemokratiske

ændringsforslag.

Spørgsmål 13:

Hvor stor er den kapitaliserede formueværdi af en typisk

tjenestemandspension fra 65 år?

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Finansministeriet, Administrations- og

Personaledepartementet, der har oplyst følgende:

»Tjenestemandspensionsordningen giver en lovhjemlet ret til løbende

ydelser ved pensionering ved indtrædende alder, sygdom og død (ægtefælle og

børn).

Pensionerne finansieres løbende med bevilling på finansloven (§ 26

Pensionsvæsenet), når pensionsbegivenheden er indtrådt, og der er ingen

kapitalopsparing eller formue til afdækning af

tjenestemandspensionsforpligtelserne.

Ved forsikringsmæssige pensionsordninger med løbende udbetalinger baseret

på kapitalopsparing via bidragsindbetalinger har den enkelte person ikke

ejendomsret til den opsparede kapital, der tilfalder de øvrige forsikrede i

ordningen, hvis der ved død ikke efterlades ægtefælle eller børn.«

Spørgsmål 14:

Hvordan forventes bundfradraget at udvikle sig for 1989 fra satsen

1.278.700 kr. i 1987 og 1.329.000 kr. i 1988?

Svar:

Formueskattebundgrænsen reguleres efter reguleringstallet i

personskattelovens § 20 med et grundbeløb i 1987-niveau på 1.278.700 kr.

svarende til et reguleringstal på 100.

For 1989 er reguleringstallet 108,2, og formueskattebundgrænsen for 1989

er derfor fastsat til 1.383.600 kr., svarende til en stigning på 4 pct. fra

1988 til 1989.

Spørgsmål 19:

Ad svar på spørgsmål 4

I betragtning af, at gruppen hovedaktionærer har indgået i debatten om

ændringer af formueskatten med stor vægt, bedes skatteministeren fremskaffe

kvalificeret skøn over hovedaktionærers formuebeskatning fordelt på

forskellige formuestørrelser og besvarelse af spørgsmål 4.

Svar:

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 4, findes der ikke i statistikken

en socioøkonomisk kode for hovedaktionærer.

Hvis der skal skønnes over, hvor stor en del af formueskatteprovenuet der

bæres af hovedaktionærer efter gældende regler og efter gennemførelsen af L

83, må det baseres på nogle antagelser, der har karakter af gæt.

Det kan således antages, at hovedaktionærer hovedsageligt befinder sig i

sociogruppen direktører og overordnede funktionærer.

For 1987 skønnes ca. 13.400 af gruppen direktører og overordnede

funktionærer at få beregnet ca. 510 mio. kr. i formueskat, og efter nedslag

for formueskatteloftet skønnes de at skulle betale ca. 340 mio. kr.

Rent skønsmæssigt antages ca. 25 pct. eller ca. 3.500 af den pågældende

gruppe at være hovedaktionærer, og de skønnes efter gældende regler at få

beregnet ca. 320 mio. kr. i formueskat og at skulle betale ca. 175 mio. kr.

efter nedslag for formueskatteloftet.

Når L 83 er fuldt gennemført i 1992, skønnes hovedaktionærer at få

beregnet ca. 105 mio. kr. i formueskat og at skulle betale ca. 85 mio. kr.

efter formueskattenedslag.

Spørgsmål 20:

Ad svar på spørgsmål 12

Ministeren bedes oplyse, hvor mange ægtepar og hvor mange enlige der er

over 25 år, og sætte disse tal i relation til antallet af ægtepar og enlige,

der skal betale formueskat efter gennemførelse af dobbelt bundfradrag for

ægtepar.

Svar:

De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående oversigt.

Ægtepar og enlige, der betaler formueskat

--------------------------------------------------------------------

Antal over Heraf formueskatteydere Formueskatteydere

25 år over 25 år i pct. af samtlige

(efter L 83 i 1992)

--------------------------------------------------------------------

Enlige 1.300.000 27.750 2,1

Ægtepar 1.065.000 11.550 1,1

I alt 2.365.000 39.300 1,7

--------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 21:

Ad svar på spørgsmål 5

Hvor stor en del af formueskatteprovenuet for personer på 67 år og derover

vedrører henholdsvis hovedaktionæraktier, andre erhvervsformer og personernes

ejerboliger.

Svar:

På basis af oplysninger om aktivsammensætningen fra

selvangivelsesundersøgelsen for 1985 er der i nedenstående oversigt angivet

den relative fordeling af de samlede skattepligtige aktiver for

formueskatteydere fyldt 67 år fordelt på typerne ejendomsværdi,

erhvervsformue og aktier. Der foreligger som nævnt i svaret på spørgsmål 15

ikke oplysninger specielt om hovedaktionæraktier.

Hvis det antages, at såvel bundfradrag som eventuel gæld fragår de enkelte

aktiver i forhold til deres andel af den skattepligtige formue, kan det

samlede formueskatteprovenu efter gældende regler i 1987 for personer på 67

år og derover fordeles, som det fremgår af nedenstående oversigt.

Formueskatteprovenu for over 67-årige fordelt på skattepligtige aktiver.

Gældende regler, 1987-niveau

---------------------------------------------------------------

Skattepligtige Formueskatte-

aktiver provenu

---------------------------------------------------------------

Danske aktier, andelsbeviser 39 pct. 265 mio. kr.

Erhvervsformue 9 pct. 60 mio. kr.

Ejendomsværdi 20 pct. 135 mio. kr.

Andre aktiver 32 pct. 220 mio. kr.

---------------------------------------------------------------

I alt 100 pct. 680 mio. kr.

---------------------------------------------------------------

Spørgsmål 25:

På baggrund af formueskatteudvalgets klare analyser af den højst

uhensigtsmæssige indretning af det nuværende formueskatteloft kræver det en

uddybning, hvorfor skatteministeren ikke mener, tiden er inde til at afskaffe

eller revidere formueskatteloftet.

Svar:

Det er rigtigt, at formueskatteudvalget i betænkning 1136/1988 anfører, at

skatteloftsbestemmelsen har nogle uhensigtsmæssige virkninger. På baggrund

af, at formueskatteloftet indgår i skattereformaftalen, har udvalget ikke

taget stilling til, om formueskatteloftet eventuelt burde afskaffes. Udvalget

peger dog på, at behovet for formueskatteloftet mindskes betydeligt ved en

meget væsentlig satsnedsættelse. Der er i betænkningen gennemregnet en model,

hvor formueskattesatsen er nedsat til 0,5 pct. kombineret med en ophævelse af

formueskatteloftet.

Udvalget anfører, at det selv med en så væsentlig nedsættelse af satsen

ikke vil kunne undgås, at et fåtal vil få skærpet beskatningen, og at det

derfor principielt kan være betænkeligt at afskaffe formueskatteloftet.

Regeringen mener, at der er behov for en lempelse af formueskatten og ikke

en skærpelse - heller ikke for et fåtal af skatteydere. Den gældende

skatteloftsregel foreslås derfor opretholdt.

Spørgsmål 51:

Alm. del - bilag 71, 1988-89

I forlængelse af svaret på spørgsmål 50 ønskes oversigt over, hvor mange

af formueskatteyderne i de respektive intervaller der får den pålignede

formueskat nedsat efter skatteloftsbestemmelsen, og hvilke beløb nedsættelsen

af formueskatten og den supplerende nedsættelse af statsindkomsten betyder i

provenutab.

Svar:

Nedslag i formueskat og statsskat fordelt efter formuestørrelse i 1987

--------------------------------------------------------------------

Formuestørrelse Antal Antal Nedslag i Nedslag i

formueskatte- formueskatte- formueskat statsskat

ydere ydere- mio. kr. mio. kr.

(Familier) omfattet af

skattelofts-

bestemmelsen

(Familier)

--------------------------------------------------------------------

1,3- 1,5 mio. kr. 29.000 200 1 0

1,5- 2,0 mio. kr. 29.600 450 4 0

2,0- 3,0 mio. kr. 16.600 650 10 4

3,0- 5,0 mio. kr. 7.400 1.300 25 5

5,0- 7,5 mio. kr. 2.700 1.700 55 1

7,5-10,0 mio. kr. 1.200 1.200 80 5

10,0-20,0 mio. kr. 1.300 1.200 165 20

over 20 mio. kr. 600 600 265 50

--------------------------------------------------------------------

I alt 88.400 7.300 605 85

--------------------------------------------------------------------

1) Det vandrette skatteloft på 78 pct.

Det skønnes, at ca. 7.300 familier vil være omfattet af bestemmelserne om

formueskatteloftet i 1987. Det samlede nedslag i formueskatten i 1987 skønnes

til ca. 605 mio. kr. og det samlede nedslag i statsskatten til ca. 85 mio.

kr.

Formueskatteloftet på 78 pct. reducerer således den betalte formue- og

indkomstskat med i alt ca. 690 mio. kr.

Bilag 2

Udkast til ændringsforslag til lovforslaget

fra Socialdemokratiet Lovforslagets titel ændres:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven og ligningsloven

Ændringsforslag til L 83 - Personskatteloven

1. § 18, stk. 3, affattes således:

»Formueskatten udgør fra indkomståret 1989 1,5 pct.«

2. § 18, stk. 5, affattes således:

»Gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, har hver for

sig bundfradrag efter stk. 4. Særeje skal altid selvangives hos den

ægtefælle, det tilhører. Fællesejede formuedele selvangives hos den af

ægtefællerne, der har råderetten. Beregningen af ægteparrets samlede

formueskat skal dog ske, som om højst en formuedel på 500.000 kr. ud af den

samlede fællesejede formue var selvangivet som skattepligtig formue hos den

af ægtefællerne, der har den laveste skattepligtige indkomst. Den beregnede

formueskat fordeles derefter forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter

størrelsen af deres skattepligtige formue.«

3. Der indsættes et nyt § 18, stk. 6, med følgende ordlyd:

»Beløbsgrænserne i stk. 4 og 5 reguleres efter § 20«.

4. § 19, stk. 2-7, udgår.

Ændringsforslag til ligningsloven

1. §§ 18 A-18 C udgår.

2. § 19, 1. punktum, affattes således:

»Unoterede aktier og anparter skal ved opgørelsen af den

skattepligtige formue medregnes med en til aktiens eller anpartens pålydende

svarende andel i selskabets hele formue (skattemæssigt opgjort indre

værdi).«

Bemærkninger

Socialdemokratiet afviser regeringens forslag til en generel gaveuddeling

til de største velhavere i Danmark ved i løbet af fire år at fjerne to

tredjedele af den nuværende formuebeskatning.

Enkelte skatteydere med formuer på meget store millionbeløb og

skattepligtige indkomster, der i forhold til formuen er meget små, vil ved

fuld gennemførelse af regeringsforslaget få årlige formueskattelettelser på

200.000-400.000 kr. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt og vil være

ødelæggende for enhver appel fra den samme regering om tilbageholdenhed hos

den brede befolkning med krav om bedre løn, lavere skat eller bedre social

tryghed.

De skatteydere, der får de allerstørste lettelser, vil ofte have endda

meget store skattefri formuegevinster og vil ligeledes oftest have nedbragt

den skattepligtige del af indkomsten med store fradrag.

Indtil skattefriheden for formuegevinster mere generelt måtte blive

begrænset i dansk lovgivning, mener Socialdemokratiet, at en formueskat af

nuværende styrke må bevares som et af de få stærkt progressive elementer i

vort samlede skattesystem.

Men den nuværende udformning af formueskatten rummer, som det også er

påvist i formueskatteudvalgets betænkning, en række forvridninger og

vilkårligheder.

Derfor foreslår Socialdemokratiet en række grundlæggende ændringer i

skattereglerne, hvoraf fire vigtige hovedpunkter er medtaget i de

nedenstående ændringsforslag til L 83:

1. Formueskatteprocenten nedsættes straks fra 2,2 til 1,5.

2. Ægteskabet diskrimineres urimeligt, og de gældende sambeskatningsregler

må derfor revideres, men efter andre retningslinjer end foreslået af

regeringen.

3. De nuværende regler rummer også en særlig hård behandling af

hovedaktionærer i mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, mens derimod

personligt ejede virksomheders indehavere nyder godt af endda meget gunstige

værdiansættelsesregler på grund af nedslaget på 40 pct. af værdien af fysiske

erhvervsaktiver. Formueskatteudvalget påpeger netop i sin betænkning, at det

er økonomisk uhensigtsmæssigt, at nogle aktiver værdiansættes meget lavt ved

formueskatteberegningen. Det taler for at nedsætte formueskatteprocenten og

samtidig fjerne de nuværende særlige nedslagsregler for fysiske

erhvervsaktiver i personligt drevne virksomheder og sikre, at erhvervsformuer

værdiansættes efter samme kriterier uanset virksomhedens juridiske

organisationsform.

4. Endelig bør de nuværende regler om formueskatteloftet helt afskaffes.

Der er tale om nogle af de mest uforståelige paragraffer i en samlet,

kompliceret skattelovgivning. De bør fjernes allerede ud fra ønsket om

regelsanering. Men skatteloftsreglen er også stærkt manipulerbar, idet enhver

forøgelse af ligningsmæssige fradrag, rentefradrag eller af af- og

nedskrivninger i mangfoldige tilfælde kan reducere formueskatten. På samme

måde kan formueskatten påvirkes ved den måde, en personligt erhvervsdrivende

vælger at benytte virksomhedsordningen.

Når man tager i betragtning, at antallet af formueskatteydere allerede med

videreførelse af gældende regler vil være faldende som følge af nedsættelsen

af ejendomsværdierne ved årsomvurderingerne, så vil gennemførelse af de fire

punkter reducere antallet af husstande, der betaler formueskat, fra 88.400 i

1987 til ca. 50.000 i 1989. Langt de fleste af de resterende

formueskatteydere vil få større eller mindre lettelser i forhold til gældende

regler. Det må skønnes, at ca. 10.000 skal betale noget mere i formueskat.

Der er her især tale om formueejere med mere end 5 mio. kr., idet denne

gruppe efter gældende regler begunstiges af skatteloftet og har en effektiv

formueskat på mellem 0,5 og 1 pct. - og altså langt fra den formelle

skatteprocent på 2,2.

Endvidere kan det forekomme rimeligt at overveje at give adgang til, at

virksomheden uden skattemæssige konsekvenser for ejeren kan udrede den del af

formueskatten, der vedrører virksomhedsformue. Derved undgås, at

formueskatten dræner erhvervsvirksomheder for kapital, fordi ejeren skal

trække et beløb, der måske er tre gange så stort som selve formueskatten, ud

for at få en personlig nettoindkomst, hvoraf formueskatten kan betales. Det

ville være naturligt at begrænse adgangen til at betale ejerens formueskat i

personlig erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende under virksomhedsordning.

Selskaber bør alene kunne udrede formueskat for personer, der er

hovedaktionærer efter aktieavancelovens § 4, stk. 2 og 3. Desuden må

selskabers betaling af hovedaktionærernes formueskat betinges af godkendelse

på generalforsamlingen.

Videre kan det være velbegrundet at overveje at give adgang til, at

pensionister kan undlade betaling af formueskat - mod at boet efter den

pågældendes død til gengæld betaler en særlig boafgift. Boafgiften skulle i

givet fald pålægges bo-værdier udover formueskattebundgrænsen i skatteyderens

dødsår og være på formueskatteprocenten (1,5 pct.) ganget med det antal år,

skatteyderen havde været formueskattefri som pensionist. En sådan ordning

ville være en langt mere vidtgående, men langt mindre bureaukratisk version

af de særlige indefrysningsregler, der allerede eksisterer for den del af

pensionisters formueskat, der vedrører ejerbolig: De gældende regler (i

kildeskattelovens § 89 A) påberåbes meget sjældent, fordi de forudsætter

pantesikkerhed og forrentning i indefrysningsperioden. Disse regler bør

afskaffes, hvis en generel formueskattefrihed kombineret med boafgift

indføres for pensionisterne.

Socialdemokratiet vil støtte adgang for virksomheder og selskaber til at

betale formueskat og formueskattefrihed samt boafgift for pensionister, hvis

der i Folketinget kan skabes enighed om de fremsatte socialdemokratiske

ændringsforslag til L 83.

Ændringerne i personskatteloven

Nr. 1 nedsætter formueskatteprocenten fra 2,2 til 1,5.

Nr. 2 giver som hovedregel særskilt formueopgørelse og -beskatning for

ægtefæller. Reglen gælder ubetinget for særeje. Derimod foreslås en særlig

skatteberegningsregel, således at man, uanset hvordan der selvangives med

hensyn til formuefordelingen mellem ægtefællerne, højst kan opnå skattefordel

for at henføre 500.000 kr. (1987-tal) af fællesejet formue til den af

ægtefællerne, der har den laveste skattepligtige indkomst. Ved selve

opkrævningen af formueskatten anvendes imidlertid fortsat principperne fra de

hidtidige regler, således at den samlede formueskat for ægteparret fordeles i

samme forhold, som ægteparret har fordelt ved selvangivelsen.

Det betyder i praksis, at ægtepar med samlet fællesejet formue op til 1,92

mio. i 1989 vil være formueskattefri, forudsat at der ikke tillige er nogen

af ægtefællerne, der har særejet formue. De gældende regler ville kun give

skattefrihed for 1,38 mio. i 1989. Ændringen er ensbetydende med, at mere end

halvdelen af de nuværende formueskatteydende ægtepar fritages for at betale

formueskat, også selv om det forudsættes at nedslaget for fysiske

erhvervsaktiver samtidig afskaffes og unoterede aktier vurderes noget højere.

Socialdemokratiets forslag bevirker i 1989 en væsentlig stærkere

umiddelbar begrænsning af formueskattens diskrimination mod ægteskabet end

regeringens forslag. I forhold til slutvirkningen af regeringsforslaget

(1992) vil Socialdemokratiets forslag imidlertid betyde, at 25.000 ægtepar

med de allerstørste formuer i realiteten får lagt loft over den økonomiske

fordel ved, at hver ægtefælle får sit eget bundfradrag. Loftsreglen

forekommer nødvendig for at undgå, at ægtepar, hvor den ene ægtefælle i

realiteten har indbragt langt den største del af formuen i ægteskabet og

fortsat råder over denne, opnår skattelettelser på op til 21.000 kr. årligt.

Nr. 3 præciserer, at beløbsgrænsen i nr. 2 reguleres ligesom

bundfradraget.

Nr. 4 afskaffer formueskatteloftets komplicerede bestemmelser.

Ændringerne i ligningsloven

Nr. 1: Med afskaffelse af §§ 18 A-C fjernes de nuværende særlige

nedslagsregler for forskellige former for fysiske erhvervsaktiver.

Nr. 2: Ændringen i § 19 betyder, at unoterede aktier og anparter uden

undtagelse skal værdiansættes til den skattemæssige indre værdi. De særlige

regler, der fastsættes af Ligningsrådet for forskellige typer af unoterede

selskaber, bortfalder dermed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter