1988 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 18 affattes således:
» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den
skattepligtige formue.
Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales
formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt
svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for
indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del
af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.
Bundfradragene reguleres efter § 20.
Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.
Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og
dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af
3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for
indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for
indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.
Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del
overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue
kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,
der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde
ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten
for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke
overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt
ægteskab.«
Læs alt
2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:
»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den
ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis
statsindkomstskat.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 18 affattes således:
» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den
skattepligtige formue.
Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales
formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt
svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for
indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra og med
indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der
overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.
Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.
Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og
dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af
3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for
indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for
indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.
Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del
overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue
kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,
der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde
ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten
for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke
overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt
ægteskab.«.
2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:
»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den
ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis
statsindkomstskat.«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1989.
Stk. 2. Ved anvendelsen af § 18, stk. 5, i personskatteloven som affattet
ved § 1, nr. 1, sidestilles dødsfald før indkomståret 1989 med dødsfald i
1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af L 251 fremsat den 6.
april 1988. Dog er der i den foreslåede § 18, stk. 5, 2. pkt., foretaget en
præcisering for de tilfælde, hvor den ene ægtefælles formue er negativ. Der
er endvidere i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslået en konsekvensændring
vedrørende overførsel af uudnyttet nedslag i skatten mellem ægtefæller.
Lovforlaget er i overensstemmelse med regeringens tiltrædelseserklæring af
7. juni 1988, hvoraf bl.a. fremgik: »Formueskattens erhvervshæmmende
virkninger skal fjernes gennem en lempelse af satserne. Begge dele med det
formål at lette finansieringen i vore arbejdspladser. Over en årrække
indføres dobbelt bundfradtrag for ægtefæller ved formueskattens
beregning«.
Forslaget er endvidere en opfølgning af forliget af 30. juni 1988 om en
refinanseringsordning for landbruget. I tillægsbetænkningen fra Landbrugs- og
Fiskeriudvalget over L 27 (forslag til lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme) anfører flertallet (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bl.a. at »flertallet
ønsker, at formueskattens erhvervshæmmende virkninger skal fjernes gennem en
lempelse af satserne. Der skal tillige over en årrække indføres dobbelt
bundfradrag for ægtefæller. Lovforslaget fremsættes og gennemføres i den
kommende folketingssamling«.
Regeringen foreslår, at formueskatten nedtrappes over en 4-årig periode -
fra 1989 til 1992. I løbet af denne periode sænkes formueskattesatsen gradvis
fra de nuværende 2,2 pct. til 1 pct. Endvidere foreslås, at ægtefæller får
hver sit bundfradrag ved beregning af formueskat. Bundfradraget for
ægtefæller forhøjes gradvis over de 4 år. Fuldt gennemført vil forslaget
indebære, at antallet af formueskatteydere falder fra ca. 90.000 i 1987 til
ca. 40.000 i 1992.
Regeringens forslag tager sit udgangspunkt i de overvejelser og
anbefalinger, der er udtrykt af Formueskatteudvalgets flertal i betænkning
nr. 1136/marts 1988.
Gældende regler
Efter personskattelovens § 18, stk. 4, udgør formueskatten 2,2 pct. af den
del af den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700
kr. (1987). Grundbeløbet reguleres en gang om året. Beløbsgrænsen er
1.329.900 kr. for indkomståret 1988. Der anvendes samme beløb for ægtepar,
hvis ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en
periode af et helt år.
Fuldt skattepligtige personer er formueskattepligtige af hele deres
formue, uanset hvor denne befinder sig. Begrænset skattepligtige er derimod
alene formueskattepligtige af specielt opregnede aktiver.
Alene fysiske personer og dødsboer er formueskattepligtige efter dansk
ret. Juridiske personer, der er indkomstskattepligtige efter
selskabsskatteloven, f.eks. aktie- og anpartsselskaber, eller efter
fondsbeskatningsloven, er derimod ikke formueskattepligtige. Indkøbs-,
produktions- og salgsforeninger, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og 4, opgør deres skattepligtige indkomst i
form af en procentdel af formuen ultimo indkomståret. Interessentskaber,
partrederier og kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter, og
formueskattepligten påhviler de enkelte deltagere.
Hver ægtefælle skal selvangive og beskattes af hver deres indkomst og
formue. Pligten til at medregne et aktiv eller et passiv ved opgørelsen af
den skattepligtige formue påhviler den ægtefælle, der efter
ægteskabslovgivningen har rådighed over aktivet eller hvem passivet påhviler,
jf. kildeskattelovens § 24 A. Formueskatten beregnes på grundlag af
ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele
indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, jf.
personskattelovens § 18. Det er endvidere en betingelse, at de begge er fuldt
skattepligtige til Danmark. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt
mellem ægtefællerne på grundlag af hver ægtefælles skattepligtige formue.
Formueskatteudvalgets betænkning
Der blev den 6. maj 1987 nedsat et udvalg, der bl.a. skulle analysere,
hvorledes formueskatten påvirker opsparing, produktion og beskæftigelse samt
indkomsternes og formuernes fordeling mellem de forskellige indkomstgrupper.
Udvalget skulle desuden undersøge de særlige sambeskatningsproblemer,
formueskatten giver for ægtefæller.
Baggrunden for udvalgets nedsættelse var den kritik, der gennem længere
tid har været ført mod formueskatten. Det er bl.a. blevet kritiseret, at
ægtefæller kun har et bundfradrag ved formueskatteberegningen, at
bundfradraget ikke er reguleret i takt med prisstigninger på bl.a. fast
ejendom, at skattesatsen på 2,2 pct. er fastsat i en periode med langt højere
rente end nu, og at formueskatten hæmmer opsparingen og
erhvervsinvesteringerne.
Udvalget har afgivet sin betænkning den 28. marts 1988.
Udvalgets flertal er nået frem til, at formueskatten i sin nuværende
udformning ikke generelt har væsentlige omfordelende virkninger på de samlede
formuer. Formueskatten kan dog i konkrete tilfælde have en ganske betydelig
effekt. Flertallet er endvidere nået frem til, at formueskatten har en række
uheldige konsekvenser, der er redegjort nærmere for i betænkningen.
Kort skal eksempelvis nævnes,
- at formueskatten i væsentligt omfang forvrider den samfundsmæssige
ressourceudnyttelse som følge af den høje sats, selektive nedslagsregler,
skatteloft og manglende formuebeskatning af visse aktiver m.v.,
- at den udgør en særlig belastning specielt for de mindre og mellemstore
virksomheder,
- at den for almindelige investeringer i obligationer og ved indskud i
pengeinstitutter m.v. ofte medfører et negativt realafkast efter skat,
- at den virker som en særskat på ægteskab,
- at den må antages at hæmme opsparingen,
- samt at den giver et incitament for formueskattepligtige til at flytte
til udlandet.
Skal formueskatten bevares, bør den efter flertallets opfattelse ændres på
væsentlige områder, så en række af de påpegede uheldige konsekvenser afbødes.
Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres til
den nuværende høje formueskattesats, som i særlig grad rammer personer med
beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er derfor flertallets
opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen vil være en
forudsætning for at reducere formueskattens uheldige konsekvenser.
De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og
investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af
formueskattesatsen blive betydeligt reduceret specielt for de
formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt på lovens
2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at placere formueværdier i
forskellige ikke-formueskattepligtige aktiver reduceres.
Udvalgets flertal foreslår, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved
formueskatteberegningen, således at formueskatten virker neutralt i henseende
til enlige og gifte.
Baggrunden for lovforslaget
Det er regeringens opfattelse, at formueskatten hæmmer opsparingen og
erhvervsinvesteringerne, og at formueskatten kan give et incitament til at
flytte danske virksomheder til udlandet. Formueskatten koster derfor
arbejdspladser i Danmark. Desuden finder regeringen, at de eksisterende
formueskatteregler virker som en særskat på ægteskabet.
Selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer vil ofte være henvist til
at finansiere betalingen af formueskatten ved at trække midler ud af
virksomhederne. Belastningen på virksomhederne vil ofte langt overstige det
beløb, der skal betales i formueskat, fordi der også skal skaffes midler til
at betale indkomstskat af det udtræk, der foretages fra virksomheden på grund
af formueskatten.
Udtrækket vil mindske virksomhedernes egenkapital. Skal virksomhedernes
investeringsniveau opretholdes, vil fremmedfinansieringen herefter skulle
øges. Da en vis selvfinansiering er påkrævet, vil det betyde, at en del
investeringer herefter ikke gennemføres. I denne situation vil formueskatten
begrænse virksomhedernes vækstmuligheder, hvilket vil påvirke produktion og
beskæftigelse i negativ retning.
Den høje danske formueskat er en medvirkende årsag til, at en del personer
med formue flytter til udlandet. Samtidig medfører denne flytning ofte en
nedlæggelse eller flytning af danske virksomheder.
Til belysning af forskelle i den løbende beskatning har
Formueskatteudvalget foretaget beregninger af den samlede indkomst- og
formueskat af kapitalafkast i Danmark, Sverige, Norge, Vesttyskland, Holland,
England, Frankrig, Spanien og USA. Beregningerne viser, at den danske
beskatning er blandt de højeste.
Der findes formueskat i ca. halvdelen af de vigtigste OECD-lande. Der
findes bl.a. formueskat i Norge, Sverige og Finland, mens der ikke findes
formueskat i bl.a. USA, England og Japan. I de lande, hvor der findes
formueskat, varierer formueskattens provenu i procent af
bruttonationalproduktet i 1985 mellem knap 0,1 pct. og 0,25 pct. I Danmark
udgjorde andelen 0,22 pct.
På grundlag af materiale fra Statsskattedirektoratet er der foretaget en
undersøgelse af fraflyttere med en formue over 1 mill. kr. i perioden
1979-85. Antallet af formuende emigranter var i perioden 861, og disse
personer ejede en samlet formue på ca. 3,5 mia. kr. Fraflytningen var særlig
stor i 1979-81 umiddelbart omkring skærpelsen af formueskatten i december
1979. I disse år fandt 2/3 af de 861 fraflytninger sted.
Ca. 17 pct. af de 861 fraflyttere havde formuer over 5 mill. kr., hvilket
er en betydelig større andel end for ikke-udrejste formueskatteydere, hvor 6
pct. i 1985 havde en formue på over 5 mill. kr. Ca. 80 pct. af fraflytterne
havde indkomst i form af aktieudbytte og/eller virksomhedsoverskud i året
forud for fraflytningen.
De 40-60-årige udgjorde knap 60 pct. af fraflytterne, og den typiske
emigrant, vurderet på baggund af materialet, var en erhvervdrivende i 50-års
alderen med en skattepligtig formue på ca. 4 mill. kr.
Fraflytningerne har en betydelig negativ effekt på den danske
samfundsøkonomi. I en række tilfælde er fraflytterne selvstændige
næringsdrivende og hovedaktionærer, som har skabt deres formue i kraft af
gode evner som virksomhedsledere. Det er væsentligt for de kommende års
erhvervsudvikling i Danmark, at der findes mange mennesker med lederevner,
handlekraft og initiativ, som er parate til at tage risikoen ved at
igangsætte nye virksomheder og ny produktion. I det omfang formueskatten
foranlediger dygtige erhvervsledere til at forlade landet, svækkes Danmarks
muligheder for at få løst de samfundsøkonomiske balanceproblemer.
Formueskatten reducerer det disponible reale afkast af privat opsparing. I
sammenhæng med beskatningen af kapital i øvrigt medfører formueskatten i
mange tilfælde, at afkastet af almindelig opsparing bliver negativt. Herved
hæmmes den private opsparing.
Af formuen eller dele deraf betales foruden eventuel formueskat også arve-
eller gaveafgift. Endvidere pålægges fast ejendom ejendomsskat.
Det løbende afkast af formuen beskattes efter skattereformen som
kapitalindkomst normalt med ca. 51/57 pct. i en gennemsnitskommune. For en
række skattepligtige - ikke mindst formueskatteydere - er beskatningen dog 68
pct., fordi en del af kapitalindkomsten beskattes som personlig indkomst i
kraft af skattereformens overgangsordning for positiv nettokapitalindkomst.
Det bevirker, at realafkastet efter formueskat og øvrig beskatning af
kapitalafkast for nogle af de placeringer, som i særlig grad benyttes af den
almindelige sparer, ofte bliver negativt. Ligeledes er det løbende afkast af
en række investeringer ofte lavere end det beløb, som ejeren skal betale i
indkomst- og formueskat.
I nedenstående tabel er vist en oversigt over realrenten efter skat ved
forskellige marginalskattesatser under forudsætning af, at inflationen er 4
pct. om året, og at der opnås et kapitalafkast på 12 pct. p.a. Det
forudsættes, at hele det nominelle afkast fuldt ud beskattes. Ofte vil en del
af afkastet dog tage form af skattefrie kursgevinster, hvorved realafkastet
efter skat vil være højere end vist i tabellen. Til gengæld er realrenten før
skat (ca. 8 pct.) forholdsvis høj i eksemplet.
Realrente efter skat pr. 100 kr. kapital:
Marginal- ---Uden formueskat--- ---Med formueskat---
skatte- Afkast Realafkast Afkast Realafkast
efter efter efter efter
skat skat skat skat
0 12,0 7,7** 9,8 5,6
51 5,9 1,8 3,7 -0,3
57 5,2 1,1 3,0 -1,0
68* 3,8 -0,2 1,6 -2,3
* Omfattet af overgangsordningen for positiv nettokapitalindkomst.
Kapital + afkast pr. 100 kr. efter 4 pct. prisstigning: 112:104 = 1,077.
Når der tages hensyn til formueskat, vil det reale afkast efter skat ved
et skattepligtigt afkast på 12 pct. og en forholdsvis moderat inflation på 4
pct. være negativt, selv ved en marginalskatteprocent på 51.
Regeringens forslag om at sænke formueskatteprocenten skal også ses i
sammenhæng med, at den gældende formueskattesats reelt lægger beslag på en
større del af afkastet under det nuværende lavere rente- og inflationsniveau
end i højrenteperioden, da satsen blev indført.
Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres til
den nuværende formueskattesats, som i særlig grad rammer personer med
beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er derfor regeringens
opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen vil være en
forudsætning for at reducere formueskattens uheldige konsekvenser.
De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og
investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af
formueskattesatsen blive betydeligt reduceret, specielt for de
formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt på lovens
2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at placere formueværdien i
forskellige ikke-formueskattepligtige aktiver reduceres, ligesom
incitamenterne til at investere i erhvervsaktiver, der ved formueopgørelsen
værdiansættes lavt, formindskes.
En nedsættelse af satsen vil primært medføre en lempelse i
formuebeskatningen for 95 pct. af formueskatteyderne med små og mellemstore
formuer på op til ca. 5 mill. kr. Det skyldes, at disse formueskatteydere
typisk ikke får reduktion i formueskatten efter formueskatteloftet og derfor
efter de gældende regler har en effektiv formueskattesats meget tæt på 2,2
pct. for den del af formuen, der overstiger bundgrænsen.
Derimod vil satsnedsættelsen ikke lette skatten så meget for de store
formuer, fordi den effektive sats i forvejen ligger på omkring 1 pct. For
formuer over 20 mill. kr. er den faktiske formueskat, i kraft af
formueskatteloftet, reduceret til i gennemsnit ca. 0,9 pct. Formueskatten er
for disse forholdsvis få familier, i kraft af formueskatteloftet, ofte
reduceret med op til 60 pct., og derudover er der givet nedslag i den
statslige indkomstskat.
I fordelingspolitisk henseende er en satsnedsættelse derfor specielt til
fordel for ejerne af de mindre og mellemstore skattepligtige formuer.
Endelig finder regeringen, at reglerne om formueskat diskriminerer imod
ægteskabet. Ved beregningen af formueskatten lægges ægtefællernes
skattepligtige formue sammen, forudsat at de er samlevende i skattemæssig
henseende i hele indkomståret, og dette udgør en periode på et helt år. Af
den del af den samlede skattepligtige formue, der overstiger 1.329.900 kr.
(1988), betales 2,2 pct. i formueskat. Ægtefællerne har således kun et
bundfradrag. Den samlede formueskat fordeles mellem ægtefællerne i forhold
til deres skattepligtige formue.
Medens ægtefæller kun har et bundfradrag ved formueskatteberegningen, har
papirløst samlevende to bundfradrag. Den gældende formuebeskatning af
ægtefæller er således udtryk for en art sambeskatning af ægtefæller. Den ene
ægtefælles formue har betydning for den anden ægtefælles formueskat.
Regeringen ønsker at afvikle denne særskat på ægteskabet. Derfor foreslår
regeringen, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved formueskatteberegningen,
og at uudnyttet bundfradrag skal kunne overføres mellem ægtefællerne.
Endvidere kan den ene ægtefælles negative formue efter forslaget fratrækkes i
den anden ægtefælles positive formue.
Provenu- og fordelingsmæssige
samt administrative virkninger
Provenuet af formueskatten skønnes i 1987 til ca. 1,8 mia. kr., og knap
90.000 familier (ægtepar/enlige) skønnes at betale formueskat. Efter
reduktion i statsskatten i kraft af formueskatteloftet på ca. 100 mill. kr.
skønnes nettoprovenuet af formueskatten til ca. 1,7 mia. kr. for 1987.
Formueskatteloftet på 78 pct. reducerer alt i alt den betalte formue- og
indkomstskat med ca. 700 mill. kr., således at (brutto)formueskatten før
nedslag for formueskatteloftet andrager ca. 2,4 mia. kr.
Ca. 7.000 familier skønnes at være omfattet af formueskatteloftet i 1987.
De familier, der betaler formueskat, skønnes i 1987 at fordele sig således
efter størrelsen af den skattepligtige formue.
Tabel 1. Formueskatteydere i 1987
Skattepligtig formue --Ægtepar-- --Enlige-- --Alle--
Mill. kr. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
1,31)-1,5 20.100 33 8.900 31 29.000 33
1,5-2,0 20.200 34 9.400 33 29.600 34
2,0-3,0 11.200 19 5.400 19 16.600 19
3,0-5,0 5.100 9 2.300 8 7.400 8
5,0-7,5 1.500 2 1.200 4 2.700 3
7,5-10,0 700 1 500 2 1.200 1
10,0-20,0 900 1 400 2 1.300 1
over 20,0 300 1 300 1 600 1
I alt 60.000 100 28.400 100 88.400 100
1) 1.278.700 kr.
Langt hovedparten af formueskatteyderne har relativt små skattepligtige
formuer. Således skønnes ca. 86 pct. af alle formueskatteydere at have en
skattepligtig formue på under 3 mill. kr. i 1987, ca. 12 pct. mellem 3 og 10
mill. kr. og ca. 2 pct. eller 1.900 familier har en skattepligtig formue på
over 10 mill. kr.
Provenu
Provenuvirkningen m.v. af lovforslaget skønnes således - alt i
1987-niveau:
Gældende --------------Lovforslag-----------
regler 1989 1990 1991 1992
1987
1. sats 2,2 pct. 1,9 pct. 1,6 pct. 1,3 pct. 1,0 pct.
2. Bund- Enlige
fradrag kr. 1.278.700 1.278.700 1.278.700 1.278.700 1.278.700
(1987- Ægtepar
grund kr. 1.278.700 1.500.000 1.800.000 2.200.000 2.557.400
beløb) Gifte
pr. person
kr. - 750.000 900.000 1.100.000 1.278.700
3. Provenutab i forhold
til gældende regler,
mill. kr.
(1987-niveau) - 365 665 905 1.095
4. Provenu af formueskat
efter fradrag i statsskat,
mill. kr.
(1987-niveau) 1.720 1.355 1.055 815 625
5. Antal formueskatteydere
(familier) Enlige 28.400 28.400 28.400 28.400 28.400
Ægtepar 60.000 40.100 26.000 15.800 11.600
I alt 88.400 68.500 54.400 44.200 40.000
Sammenligningsgrundlaget for de provenumæssige virkninger af lovforslaget er
det gældende regelsæt for 1987, hvor formueskatteprovenuet efter nedslag i
statsindkomstskatten skønnes til ca. 1.720 mill. kr.
I ovenstående skøn er der ikke taget hensyn til bestemmelsen i
lovforslagets §§ 1 og 2 om dobbelt bundfradrag i en femårsperiode fra 1989
for efterlevende ægtefæller udover dødsåret. Denne regel skønnes at medføre
et yderligere provenutab på ca. 40 mill. kr. i 1989 voksende til ca. 65 mill.
kr. årligt i 1992 og 1993. Fra 1994 vil provenutabet være ca. 25 mill. kr.
årligt.
Bundfradragene i oversigten er 1987-grundbeløb.
Det er i skønnene forudsat, at ejendomsværdierne og de øvrige
formueelementer ikke ændres nævneværdigt i 4 års-perioden.
Lovforslaget skønnes i 1989 at fritage ca. 20.000 familier for formueskat
i kraft af forhøjelsen af bundfradragene. I de følgende år slipper yderligere
ca. 30.000 familier for formueskat, således at lovforslaget skønnes at
nedbringe antallet af formueskatteydere fra de nuværende ca. 88.000 til ca.
40.000 familier i 1992.
Fordelingsmæssig virkning
I det følgende er belyst de fordelingsmæssige virkninger af lovforslaget i
1989. Sammenligningsgrundlaget er gældende 1987-regler, og alle beløb er i
1987-niveau.
Analyserne er gennemført på lovmodellen på grundlag af et udsnit på 3 pct.
af befolkningen svarende til ca. 100.000 familier, hvoraf 3.000 er
formueskatteydere. Den beskedne population bevirker, at resultaterne er
behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 2. Gennemsnitlig ændring i samlet skat efter lovforslaget i 1989.
Skattepligtig ---------------Ægtepar---------------
formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i
efter efter skat efter
gældende lovforslaget lovforslaget
regler i 1989 i 19891)
Mill. kr. kr. kr. kr.
(1) (2) (3) (4) (5)
1,33)-1,5 20.100 2.115 0 - 2.115
1,5-2,0 20.200 9.350 3.960 - 5.385
2,0-3,0 11.200 23.300 16.145 - 7.095
3,0-5,0 5.100 48.565 38.985 - 9.400
5,0-7,5 1.500 88.180 78.415 - 9.410
7,5-10,0 700 93.260 89.415 - 1.115
10,0-20,0 900 131.390 121.800 - 3.540
over 20,0 300 312.800 277.860 -14.735
I alt 60.000 19.575 14.250 - 5.040
Skattepligtig ------------------Enlige-----------------
formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i
efter efter skat efter
gældende lovforslaget lovforslaget
regler i 1989 i 19891)
Mill. kr. kr. kr. kr.
(1) (6) (7) (8) (9)
1,33)-1,5 8.900 2.050 1.770 - 280
1,5-2,0 9.400 8.045 7.725 - 1.220
2,0-3,0 5.400 23.615 20.410 - 3.195
3,0-5,0 2.300 52.435 45.705 - 6.730
5,0-7,5 1.200 79.935 73.025 - 6.850
7,5-10,0 500 98.135 94.295 - 2.770
10,0-20,0 400 124.910 114.360 - 2.510
over 20,0 300 327.715 307.050 - 8.435
I alt 28.400 22.065 19.745 - 2.080
- = skattelettelse.
1) 1987-niveau.
2) Omfatter også ændring i statsskatten som følge af formueskatteloftet.
Ændringen i skat i kolonne (5) og (9) fremkommer derfor ikke i alle
formueintervallerne alene som forskellen mellem henholdsvis kol. (3) og (4)
og kol. (7) og (8).
3) 1.278.700 kr.
Den gennemsnitlige lettelse i 1992, når lovforslaget er fuldt gennemført,
er ca. 13.800 kr. for ægtepar og ca. 9.400 kr. for enlige.
Selvstændige erhvervsdrivendes formueskat lettes med ca. 170 mill. kr. i
1989. Når lovforslaget er fuldt gennemført i 1992, skønnes lettelsen til ca.
500 mill. kr., eller ca. 2/3 af den nuværende formueskat på ca. 740 mill. kr.
Ca. 35.000 selvstændige erhvervsdrivende skønnes at betale formueskat i
1987. Lovforslaget reducerer antallet med ca. 8.000 straks i 1989 og med
yderligere knap 14.000 i de følgende år. Når lovforslaget er fuldt gennemført
i 1992, skønnes antallet af selvstændige erhvervsdrivende, der betaler
formueskat, reduceret fra de nuværende ca. 35.000 til knap 13.000.
Hvis den foreslåede lempelse i 1989 af formueskatten fører til, at blot
3.000 personer vil komme i beskæftigelse, vil det umiddelbare provenutab
blive opvejet af tilsvarende årlige merindtægter på indkomstskatten m.v. og
sparede udgifter til dagpenge m.v.
Lovforslaget vil kun have begrænsede administrative virkninger.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 371 af 1. juli 1988 (lov om
ændring af forskellige skattelove (Refinansieringsordningen for landbruget)),
jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling) sp. 205, 347, 969, 1127, tillæg A
sp. 557, tillæg B sp. 317, 357 og tillæg C sp. 173.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Stk. 1. er en redaktionel sammenskrivning af den gældende § 18, stk. 1 og
§ 18, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. svarer til den gældende § 18, stk. 3.
Stk. 3. indeholder reglerne for nedtrapning af formueskattesatsen fra de
nugældende 2,2 pct. til 1 pct. fra og med indkomståret 1992.
Satserne gælder både for ugifte og for gifte personer. De bundfradrag, der
findes i stk. 4 og 5, reguleres ifølge stk. 3 efter lovens § 20. Det betyder,
at de nævnte bundfradrag er angivet i 1987-niveau. Reguleringen finder sted
fra og med indkomståret 1989. Reguleringen for 1989 sker på grundlag af et
reguleringstal på 108,2, således at bundfradragene reguleres med 8,2 pct. i
1989.
Stk. 4. Bundfradraget gælder for ugifte og gifte, der ikke har været
samlevende i hele indkomståret. Selv om gifte personer har været samlevende
hele indkomståret, omfattes de af stk. 4, hvis indkomståret ikke har omfattet
en periode af et helt år.
Stk. 5. indeholder en opregning af bundfradragene for samlevende
ægtefæller (uden regulering) for perioden 1989-92. Fra og med indkomståret
1992 vil samlevende ægtefæller have samme bundfradrag som ugifte. Det
betyder, at ægtefæller i henseende til formueskatten bliver ligestillet med
ugifte. Den hidtidige diskrimination af ægtefæller i relation til
formueskatteberegningen fjernes således med den foreslåede regel. Efter stk.
5, 2. pkt., kan en eventuel uudnyttet del af den ene ægtefælles bundfradrag
overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue
kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue.
Selv om formuesambeskatningen af ægtefæller ophæves, er det fundet
rimeligt for at undgå formueskatteskærpelser som følge af den ene ægtefælles
død, at den længstlevende ægtefælle får overført bundfradraget fra den afdøde
ægtefælle for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Det er en
betingelse for overførsel af bundfradrag, at ægtefællerne ikke er separeret,
når den ene af ægtefællerne afgår ved døden. Overførselsreglen gælder både
for samlevende ægtefæller og for ægtefæller, der ikke bor sammen på
dødsfaldstidspunktet, f.eks. fordi den ene er flyttet på plejehjem. Der er
ingen tidsmæssig grænse for, hvorlænge ægteskabet skal have bestået.
Overførsel sker, uanset om boet efter førsteafdøde skiftes, eller
længstlevende sidder i uskiftet bo.
Indgår den efterlevende ægtefælle nyt ægteskab, bortfalder muligheden for
overførsel af den tidligere ægtefælles bundfradrag. Dette gælder fra og med
det indkomstår, hvor nyt ægteskab indgås.
De i stk. 5 nævnte bundfradrag skal anvendes ved beregningen af en
efterlevende ægtefælles formueskat, selv om ægtefællerne ikke er gift i et
helt indkomstår, før den ene afgår ved døden. Hvis to personer f.eks. gifter
sig den 1. marts 1990, og den ene ægtefælle dør inden udgangen af 1990, skal
der anvendes et bundfradrag på 2 gange 900.000 kr. ved beregningen af den
længstlevendes formueskat for det pågældende indkomstår.
Den foreslåede ændrede affattelse af § 19, stk. 5, sidste pkt., er en
konsekvensændring, da formueskatten efter lovforslaget skal beregnes af hver
af ægtefællernes formuer.
Til § 2
Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1989.
Stk. 2. sidestiller dødsfald før indkomståret 1989 med dødsfald i 1989 ved
anvendelsen af den foreslåede ændrede affattelse af § 18, stk. 5.
Bestemmelsen i den foreslåede § 18, stk. 5, om, at den længstlevende
ægtefælle har to bundfradrag i en overgangsperiode, skal derfor anvendes,
uanset hvornår den første af ægtefællerne er afgået ved døden. Det vil sige,
at der indrømmes to bundfradrag til længstlevende for indkomstårene 1989-1993
incl., når førsteafdøde er død før indkomståret 1989.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 18 affattes således:
»§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den
skattepligtige formue.
Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales
formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt
svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for
indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra og med
indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der
overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.
Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.
Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og
dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af
3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for
indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for
indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.
Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del
overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue
kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,
der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde
ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten
for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke
overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt
ægteskab.«.
2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:
»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den
ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis
statsindkomstskat.«.
Personskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988.
§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.
For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af ægtefællernes
samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret, og
dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles
forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres skattepligtige formue.
Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales
formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt
svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den skattepligtige
formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres
efter § 20.
§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat
og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en
del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det
overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes
den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses
bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk.
1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens
skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og
herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør
78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes
med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten
kan ikke overstige den samlede formueskat.
Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette
omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst
(skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige
indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den
skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra
ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved
opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med
den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes
negative kapitalindkomst.
Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet
af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:
1) Ægtefællernes samlede formueskat.
2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal
indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede
skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte
skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.
3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den ægtefælle,
der har den største personlige indkomst.
4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst
hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det
negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.
6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,
dels med skatteværdien af eet personfradrag.
Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4,
mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,
nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det
overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre
end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb,
hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes
samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med
60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede
nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i
formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter
forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i
statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles
statsindkomstskat.
Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store
personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største
personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
personlig indkomst og kapitalindkomst.
Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra
opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens §
10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.
Efter 2. behandling den 13. december 1988
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 18 affattes således:
» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den
skattepligtige formue.
Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales
formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt
svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for
indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del
af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.
Bundfradragene reguleres efter § 20.
Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.
Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og
dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af
3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for
indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for
indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.
Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del
overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue
kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,
der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde
ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten
for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke
overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt
ægteskab.«
2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:
»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den
ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis
statsindkomstskat.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1989.
Ændringsforslaget
Til § 1
Af Lykketoft (S):
1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 19, stk. 2, affattes 3. pkt. således:
»Formueskatten kan dog højst nedsættes med i indkomståret 1989 45
pct., i indkomståret 1990 30 pct. og fra og med indkomståret 1991 20
pct.«
02. I § 19, stk. 5, affattes 3. pkt. således:
»Først nedsættes formueskatten, dog højst i indkomståret 1989 med 45
pct., i indkomståret 1990 med 30 pct. og fra og med indkomståret 1991 med 20
pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten.«»
Bemærkninger
Til nr. 1
Socialdemokratiet har under udvalgsbehandlingen forgæves opfordret til et
bredt og holdbart forlig om formuebeskatningen og fremlagt en skitse som
grundlag herfor.
Imidlertid har udvalgsarbejdet også afdækket, at regeringslovforslaget er
meget dårligt gennemarbejdet, og for enkelte personer blandt de allerstørste
formueejere i landet betyder lovforslaget skattelettelser i et omfang, som
nationen aldrig før har oplevet, og som vil virke stærkt udfordrende på den
store, brede del af befolkningen, der fortsat skal betale meget høje skatter
og afgifter.
Socialdemokratiet vil derfor med nærværende ændringsforslag appellere til
folketingsflertallet om dog at medvirke til at lægge et loft over, hvor store
skattelettelserne kan blive for de allermest velhavende danskere.
Ændringsforslaget går ud på gradvis at nedtrappe det maksimale nedslag i
den pålignede formueskat under skatteloftet fra nu 60 pct. til 20 pct. fra og
med 1991. Derved nedsættes den minimalt opkrævede formueskat fra 0,88 til
0,80 pct. Efter regeringens forslag bliver nedsættelsen fra 0,88 pct. til 0,4
pct. parallelt med nedsættelsen af selve formueskatteprocenten.
Fordi de få skatteydere, der under nuværende regler har maksimal
formueskattenedsættelse, efter regeringens forslag får parallel nedsættelse
også under en væsentlig lavere formueskatteprocent, bliver det muligt for
enkeltpersoner at opnå skattelettelser på flere hundrede tusinde kroner. Det
drejer sig om personer med nogle af de allerstørste formuer, der samtidig har
været i stand til at nedbringe den skattepligtige indkomst usædvanlig
kraftigt ved store fradrag eller ved at få indtægten som skattefri
formuegevinster.
Socialdemokratiets ændringsforslag betyder fortsat, at alle får lettelser.
Men lettelserne begrænses for i alt ca. 3.000 af de 88.000 nuværende
formueskatteydere og med langt de største beløb for de 400, der har formuer
over 20 mio. kr., og som i dag sprænger skatteloftet.
Derfor medfører ændringsforslaget i forhold til regeringens forslag en
budgetforbedring på ca. 80 mio. kr. fra og med 1991 (og et noget mindre beløb
i 1989 og 1990).
Som et enkelt eksempel på begrænsningen i skattelettelsen i 1991 i forhold
til gældende regler kan nævnes en skatteyder med skattepligtig indkomst
750.000 kr. og en formue på 100 mio. kr. Efter regeringsforslaget får
vedkommende en lettelse på 474.000 kr. Med vedtagelse af Socialdemokratiets
ændringsforslag begrænses skattelettelsen til 79.000 kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 251 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG KILDESKATTELOVEN (BEGRÆNSNING AF FRADRAGSRET FOR LØNMODTAGERUDGIFTER OG VISSE KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (AFVIKLING AF FORMUESKATTEN) Retsinformation · 21. december 1995
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — Skatteministeriet mod T Danmark og Y Denmark Aps. EU-domme · 26. februar 2019
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021