Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT)

1988/1 LSF 83Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 18 affattes således:

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den

skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales

formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt

svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for

indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del

af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.

Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af

3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for

indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for

indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.

Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del

overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue

kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,

der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde

ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten

for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke

overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt

ægteskab.«

Læs alt

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den

ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis

statsindkomstskat.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 18 affattes således:

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den

skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales

formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt

svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for

indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra og med

indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der

overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af

3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for

indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for

indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.

Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del

overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue

kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,

der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde

ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten

for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke

overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt

ægteskab.«.

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den

ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis

statsindkomstskat.«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 18, stk. 5, i personskatteloven som affattet

ved § 1, nr. 1, sidestilles dødsfald før indkomståret 1989 med dødsfald i

1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af L 251 fremsat den 6.

april 1988. Dog er der i den foreslåede § 18, stk. 5, 2. pkt., foretaget en

præcisering for de tilfælde, hvor den ene ægtefælles formue er negativ. Der

er endvidere i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslået en konsekvensændring

vedrørende overførsel af uudnyttet nedslag i skatten mellem ægtefæller.

Lovforlaget er i overensstemmelse med regeringens tiltrædelseserklæring af

7. juni 1988, hvoraf bl.a. fremgik: »Formueskattens erhvervshæmmende

virkninger skal fjernes gennem en lempelse af satserne. Begge dele med det

formål at lette finansieringen i vore arbejdspladser. Over en årrække

indføres dobbelt bundfradtrag for ægtefæller ved formueskattens

beregning«.

Forslaget er endvidere en opfølgning af forliget af 30. juni 1988 om en

refinanseringsordning for landbruget. I tillægsbetænkningen fra Landbrugs- og

Fiskeriudvalget over L 27 (forslag til lov om refinansiering af realkreditlån

m.v. i landbrugsejendomme) anfører flertallet (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bl.a. at »flertallet

ønsker, at formueskattens erhvervshæmmende virkninger skal fjernes gennem en

lempelse af satserne. Der skal tillige over en årrække indføres dobbelt

bundfradrag for ægtefæller. Lovforslaget fremsættes og gennemføres i den

kommende folketingssamling«.

Regeringen foreslår, at formueskatten nedtrappes over en 4-årig periode -

fra 1989 til 1992. I løbet af denne periode sænkes formueskattesatsen gradvis

fra de nuværende 2,2 pct. til 1 pct. Endvidere foreslås, at ægtefæller får

hver sit bundfradrag ved beregning af formueskat. Bundfradraget for

ægtefæller forhøjes gradvis over de 4 år. Fuldt gennemført vil forslaget

indebære, at antallet af formueskatteydere falder fra ca. 90.000 i 1987 til

ca. 40.000 i 1992.

Regeringens forslag tager sit udgangspunkt i de overvejelser og

anbefalinger, der er udtrykt af Formueskatteudvalgets flertal i betænkning

nr. 1136/marts 1988.

Gældende regler

Efter personskattelovens § 18, stk. 4, udgør formueskatten 2,2 pct. af den

del af den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700

kr. (1987). Grundbeløbet reguleres en gang om året. Beløbsgrænsen er

1.329.900 kr. for indkomståret 1988. Der anvendes samme beløb for ægtepar,

hvis ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en

periode af et helt år.

Fuldt skattepligtige personer er formueskattepligtige af hele deres

formue, uanset hvor denne befinder sig. Begrænset skattepligtige er derimod

alene formueskattepligtige af specielt opregnede aktiver.

Alene fysiske personer og dødsboer er formueskattepligtige efter dansk

ret. Juridiske personer, der er indkomstskattepligtige efter

selskabsskatteloven, f.eks. aktie- og anpartsselskaber, eller efter

fondsbeskatningsloven, er derimod ikke formueskattepligtige. Indkøbs-,

produktions- og salgsforeninger, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og 4, opgør deres skattepligtige indkomst i

form af en procentdel af formuen ultimo indkomståret. Interessentskaber,

partrederier og kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter, og

formueskattepligten påhviler de enkelte deltagere.

Hver ægtefælle skal selvangive og beskattes af hver deres indkomst og

formue. Pligten til at medregne et aktiv eller et passiv ved opgørelsen af

den skattepligtige formue påhviler den ægtefælle, der efter

ægteskabslovgivningen har rådighed over aktivet eller hvem passivet påhviler,

jf. kildeskattelovens § 24 A. Formueskatten beregnes på grundlag af

ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele

indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, jf.

personskattelovens § 18. Det er endvidere en betingelse, at de begge er fuldt

skattepligtige til Danmark. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt

mellem ægtefællerne på grundlag af hver ægtefælles skattepligtige formue.

Formueskatteudvalgets betænkning

Der blev den 6. maj 1987 nedsat et udvalg, der bl.a. skulle analysere,

hvorledes formueskatten påvirker opsparing, produktion og beskæftigelse samt

indkomsternes og formuernes fordeling mellem de forskellige indkomstgrupper.

Udvalget skulle desuden undersøge de særlige sambeskatningsproblemer,

formueskatten giver for ægtefæller.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var den kritik, der gennem længere

tid har været ført mod formueskatten. Det er bl.a. blevet kritiseret, at

ægtefæller kun har et bundfradrag ved formueskatteberegningen, at

bundfradraget ikke er reguleret i takt med prisstigninger på bl.a. fast

ejendom, at skattesatsen på 2,2 pct. er fastsat i en periode med langt højere

rente end nu, og at formueskatten hæmmer opsparingen og

erhvervsinvesteringerne.

Udvalget har afgivet sin betænkning den 28. marts 1988.

Udvalgets flertal er nået frem til, at formueskatten i sin nuværende

udformning ikke generelt har væsentlige omfordelende virkninger på de samlede

formuer. Formueskatten kan dog i konkrete tilfælde have en ganske betydelig

effekt. Flertallet er endvidere nået frem til, at formueskatten har en række

uheldige konsekvenser, der er redegjort nærmere for i betænkningen.

Kort skal eksempelvis nævnes,

- at formueskatten i væsentligt omfang forvrider den samfundsmæssige

ressourceudnyttelse som følge af den høje sats, selektive nedslagsregler,

skatteloft og manglende formuebeskatning af visse aktiver m.v.,

- at den udgør en særlig belastning specielt for de mindre og mellemstore

virksomheder,

- at den for almindelige investeringer i obligationer og ved indskud i

pengeinstitutter m.v. ofte medfører et negativt realafkast efter skat,

- at den virker som en særskat på ægteskab,

- at den må antages at hæmme opsparingen,

- samt at den giver et incitament for formueskattepligtige til at flytte

til udlandet.

Skal formueskatten bevares, bør den efter flertallets opfattelse ændres på

væsentlige områder, så en række af de påpegede uheldige konsekvenser afbødes.

Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres til

den nuværende høje formueskattesats, som i særlig grad rammer personer med

beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er derfor flertallets

opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen vil være en

forudsætning for at reducere formueskattens uheldige konsekvenser.

De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og

investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af

formueskattesatsen blive betydeligt reduceret specielt for de

formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt på lovens

2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at placere formueværdier i

forskellige ikke-formueskattepligtige aktiver reduceres.

Udvalgets flertal foreslår, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved

formueskatteberegningen, således at formueskatten virker neutralt i henseende

til enlige og gifte.

Baggrunden for lovforslaget

Det er regeringens opfattelse, at formueskatten hæmmer opsparingen og

erhvervsinvesteringerne, og at formueskatten kan give et incitament til at

flytte danske virksomheder til udlandet. Formueskatten koster derfor

arbejdspladser i Danmark. Desuden finder regeringen, at de eksisterende

formueskatteregler virker som en særskat på ægteskabet.

Selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer vil ofte være henvist til

at finansiere betalingen af formueskatten ved at trække midler ud af

virksomhederne. Belastningen på virksomhederne vil ofte langt overstige det

beløb, der skal betales i formueskat, fordi der også skal skaffes midler til

at betale indkomstskat af det udtræk, der foretages fra virksomheden på grund

af formueskatten.

Udtrækket vil mindske virksomhedernes egenkapital. Skal virksomhedernes

investeringsniveau opretholdes, vil fremmedfinansieringen herefter skulle

øges. Da en vis selvfinansiering er påkrævet, vil det betyde, at en del

investeringer herefter ikke gennemføres. I denne situation vil formueskatten

begrænse virksomhedernes vækstmuligheder, hvilket vil påvirke produktion og

beskæftigelse i negativ retning.

Den høje danske formueskat er en medvirkende årsag til, at en del personer

med formue flytter til udlandet. Samtidig medfører denne flytning ofte en

nedlæggelse eller flytning af danske virksomheder.

Til belysning af forskelle i den løbende beskatning har

Formueskatteudvalget foretaget beregninger af den samlede indkomst- og

formueskat af kapitalafkast i Danmark, Sverige, Norge, Vesttyskland, Holland,

England, Frankrig, Spanien og USA. Beregningerne viser, at den danske

beskatning er blandt de højeste.

Der findes formueskat i ca. halvdelen af de vigtigste OECD-lande. Der

findes bl.a. formueskat i Norge, Sverige og Finland, mens der ikke findes

formueskat i bl.a. USA, England og Japan. I de lande, hvor der findes

formueskat, varierer formueskattens provenu i procent af

bruttonationalproduktet i 1985 mellem knap 0,1 pct. og 0,25 pct. I Danmark

udgjorde andelen 0,22 pct.

På grundlag af materiale fra Statsskattedirektoratet er der foretaget en

undersøgelse af fraflyttere med en formue over 1 mill. kr. i perioden

1979-85. Antallet af formuende emigranter var i perioden 861, og disse

personer ejede en samlet formue på ca. 3,5 mia. kr. Fraflytningen var særlig

stor i 1979-81 umiddelbart omkring skærpelsen af formueskatten i december

1979. I disse år fandt 2/3 af de 861 fraflytninger sted.

Ca. 17 pct. af de 861 fraflyttere havde formuer over 5 mill. kr., hvilket

er en betydelig større andel end for ikke-udrejste formueskatteydere, hvor 6

pct. i 1985 havde en formue på over 5 mill. kr. Ca. 80 pct. af fraflytterne

havde indkomst i form af aktieudbytte og/eller virksomhedsoverskud i året

forud for fraflytningen.

De 40-60-årige udgjorde knap 60 pct. af fraflytterne, og den typiske

emigrant, vurderet på baggund af materialet, var en erhvervdrivende i 50-års

alderen med en skattepligtig formue på ca. 4 mill. kr.

Fraflytningerne har en betydelig negativ effekt på den danske

samfundsøkonomi. I en række tilfælde er fraflytterne selvstændige

næringsdrivende og hovedaktionærer, som har skabt deres formue i kraft af

gode evner som virksomhedsledere. Det er væsentligt for de kommende års

erhvervsudvikling i Danmark, at der findes mange mennesker med lederevner,

handlekraft og initiativ, som er parate til at tage risikoen ved at

igangsætte nye virksomheder og ny produktion. I det omfang formueskatten

foranlediger dygtige erhvervsledere til at forlade landet, svækkes Danmarks

muligheder for at få løst de samfundsøkonomiske balanceproblemer.

Formueskatten reducerer det disponible reale afkast af privat opsparing. I

sammenhæng med beskatningen af kapital i øvrigt medfører formueskatten i

mange tilfælde, at afkastet af almindelig opsparing bliver negativt. Herved

hæmmes den private opsparing.

Af formuen eller dele deraf betales foruden eventuel formueskat også arve-

eller gaveafgift. Endvidere pålægges fast ejendom ejendomsskat.

Det løbende afkast af formuen beskattes efter skattereformen som

kapitalindkomst normalt med ca. 51/57 pct. i en gennemsnitskommune. For en

række skattepligtige - ikke mindst formueskatteydere - er beskatningen dog 68

pct., fordi en del af kapitalindkomsten beskattes som personlig indkomst i

kraft af skattereformens overgangsordning for positiv nettokapitalindkomst.

Det bevirker, at realafkastet efter formueskat og øvrig beskatning af

kapitalafkast for nogle af de placeringer, som i særlig grad benyttes af den

almindelige sparer, ofte bliver negativt. Ligeledes er det løbende afkast af

en række investeringer ofte lavere end det beløb, som ejeren skal betale i

indkomst- og formueskat.

I nedenstående tabel er vist en oversigt over realrenten efter skat ved

forskellige marginalskattesatser under forudsætning af, at inflationen er 4

pct. om året, og at der opnås et kapitalafkast på 12 pct. p.a. Det

forudsættes, at hele det nominelle afkast fuldt ud beskattes. Ofte vil en del

af afkastet dog tage form af skattefrie kursgevinster, hvorved realafkastet

efter skat vil være højere end vist i tabellen. Til gengæld er realrenten før

skat (ca. 8 pct.) forholdsvis høj i eksemplet.

Realrente efter skat pr. 100 kr. kapital:

Marginal- ---Uden formueskat--- ---Med formueskat---

skatte- Afkast Realafkast Afkast Realafkast

efter efter efter efter

skat skat skat skat

0 12,0 7,7** 9,8 5,6

51 5,9 1,8 3,7 -0,3

57 5,2 1,1 3,0 -1,0

68* 3,8 -0,2 1,6 -2,3

* Omfattet af overgangsordningen for positiv nettokapitalindkomst.

Kapital + afkast pr. 100 kr. efter 4 pct. prisstigning: 112:104 = 1,077.

Når der tages hensyn til formueskat, vil det reale afkast efter skat ved

et skattepligtigt afkast på 12 pct. og en forholdsvis moderat inflation på 4

pct. være negativt, selv ved en marginalskatteprocent på 51.

Regeringens forslag om at sænke formueskatteprocenten skal også ses i

sammenhæng med, at den gældende formueskattesats reelt lægger beslag på en

større del af afkastet under det nuværende lavere rente- og inflationsniveau

end i højrenteperioden, da satsen blev indført.

Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres til

den nuværende formueskattesats, som i særlig grad rammer personer med

beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er derfor regeringens

opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen vil være en

forudsætning for at reducere formueskattens uheldige konsekvenser.

De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og

investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af

formueskattesatsen blive betydeligt reduceret, specielt for de

formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt på lovens

2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at placere formueværdien i

forskellige ikke-formueskattepligtige aktiver reduceres, ligesom

incitamenterne til at investere i erhvervsaktiver, der ved formueopgørelsen

værdiansættes lavt, formindskes.

En nedsættelse af satsen vil primært medføre en lempelse i

formuebeskatningen for 95 pct. af formueskatteyderne med små og mellemstore

formuer på op til ca. 5 mill. kr. Det skyldes, at disse formueskatteydere

typisk ikke får reduktion i formueskatten efter formueskatteloftet og derfor

efter de gældende regler har en effektiv formueskattesats meget tæt på 2,2

pct. for den del af formuen, der overstiger bundgrænsen.

Derimod vil satsnedsættelsen ikke lette skatten så meget for de store

formuer, fordi den effektive sats i forvejen ligger på omkring 1 pct. For

formuer over 20 mill. kr. er den faktiske formueskat, i kraft af

formueskatteloftet, reduceret til i gennemsnit ca. 0,9 pct. Formueskatten er

for disse forholdsvis få familier, i kraft af formueskatteloftet, ofte

reduceret med op til 60 pct., og derudover er der givet nedslag i den

statslige indkomstskat.

I fordelingspolitisk henseende er en satsnedsættelse derfor specielt til

fordel for ejerne af de mindre og mellemstore skattepligtige formuer.

Endelig finder regeringen, at reglerne om formueskat diskriminerer imod

ægteskabet. Ved beregningen af formueskatten lægges ægtefællernes

skattepligtige formue sammen, forudsat at de er samlevende i skattemæssig

henseende i hele indkomståret, og dette udgør en periode på et helt år. Af

den del af den samlede skattepligtige formue, der overstiger 1.329.900 kr.

(1988), betales 2,2 pct. i formueskat. Ægtefællerne har således kun et

bundfradrag. Den samlede formueskat fordeles mellem ægtefællerne i forhold

til deres skattepligtige formue.

Medens ægtefæller kun har et bundfradrag ved formueskatteberegningen, har

papirløst samlevende to bundfradrag. Den gældende formuebeskatning af

ægtefæller er således udtryk for en art sambeskatning af ægtefæller. Den ene

ægtefælles formue har betydning for den anden ægtefælles formueskat.

Regeringen ønsker at afvikle denne særskat på ægteskabet. Derfor foreslår

regeringen, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved formueskatteberegningen,

og at uudnyttet bundfradrag skal kunne overføres mellem ægtefællerne.

Endvidere kan den ene ægtefælles negative formue efter forslaget fratrækkes i

den anden ægtefælles positive formue.

Provenu- og fordelingsmæssige

samt administrative virkninger

Provenuet af formueskatten skønnes i 1987 til ca. 1,8 mia. kr., og knap

90.000 familier (ægtepar/enlige) skønnes at betale formueskat. Efter

reduktion i statsskatten i kraft af formueskatteloftet på ca. 100 mill. kr.

skønnes nettoprovenuet af formueskatten til ca. 1,7 mia. kr. for 1987.

Formueskatteloftet på 78 pct. reducerer alt i alt den betalte formue- og

indkomstskat med ca. 700 mill. kr., således at (brutto)formueskatten før

nedslag for formueskatteloftet andrager ca. 2,4 mia. kr.

Ca. 7.000 familier skønnes at være omfattet af formueskatteloftet i 1987.

De familier, der betaler formueskat, skønnes i 1987 at fordele sig således

efter størrelsen af den skattepligtige formue.

Tabel 1. Formueskatteydere i 1987

Skattepligtig formue --Ægtepar-- --Enlige-- --Alle--

Mill. kr. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

1,31)-1,5 20.100 33 8.900 31 29.000 33

1,5-2,0 20.200 34 9.400 33 29.600 34

2,0-3,0 11.200 19 5.400 19 16.600 19

3,0-5,0 5.100 9 2.300 8 7.400 8

5,0-7,5 1.500 2 1.200 4 2.700 3

7,5-10,0 700 1 500 2 1.200 1

10,0-20,0 900 1 400 2 1.300 1

over 20,0 300 1 300 1 600 1

I alt 60.000 100 28.400 100 88.400 100

1) 1.278.700 kr.

Langt hovedparten af formueskatteyderne har relativt små skattepligtige

formuer. Således skønnes ca. 86 pct. af alle formueskatteydere at have en

skattepligtig formue på under 3 mill. kr. i 1987, ca. 12 pct. mellem 3 og 10

mill. kr. og ca. 2 pct. eller 1.900 familier har en skattepligtig formue på

over 10 mill. kr.

Provenu

Provenuvirkningen m.v. af lovforslaget skønnes således - alt i

1987-niveau:

Gældende --------------Lovforslag-----------

regler 1989 1990 1991 1992

1987

1. sats 2,2 pct. 1,9 pct. 1,6 pct. 1,3 pct. 1,0 pct.

2. Bund- Enlige

fradrag kr. 1.278.700 1.278.700 1.278.700 1.278.700 1.278.700

(1987- Ægtepar

grund kr. 1.278.700 1.500.000 1.800.000 2.200.000 2.557.400

beløb) Gifte

pr. person

kr. - 750.000 900.000 1.100.000 1.278.700

3. Provenutab i forhold

til gældende regler,

mill. kr.

(1987-niveau) - 365 665 905 1.095

4. Provenu af formueskat

efter fradrag i statsskat,

mill. kr.

(1987-niveau) 1.720 1.355 1.055 815 625

5. Antal formueskatteydere

(familier) Enlige 28.400 28.400 28.400 28.400 28.400

Ægtepar 60.000 40.100 26.000 15.800 11.600

I alt 88.400 68.500 54.400 44.200 40.000

Sammenligningsgrundlaget for de provenumæssige virkninger af lovforslaget er

det gældende regelsæt for 1987, hvor formueskatteprovenuet efter nedslag i

statsindkomstskatten skønnes til ca. 1.720 mill. kr.

I ovenstående skøn er der ikke taget hensyn til bestemmelsen i

lovforslagets §§ 1 og 2 om dobbelt bundfradrag i en femårsperiode fra 1989

for efterlevende ægtefæller udover dødsåret. Denne regel skønnes at medføre

et yderligere provenutab på ca. 40 mill. kr. i 1989 voksende til ca. 65 mill.

kr. årligt i 1992 og 1993. Fra 1994 vil provenutabet være ca. 25 mill. kr.

årligt.

Bundfradragene i oversigten er 1987-grundbeløb.

Det er i skønnene forudsat, at ejendomsværdierne og de øvrige

formueelementer ikke ændres nævneværdigt i 4 års-perioden.

Lovforslaget skønnes i 1989 at fritage ca. 20.000 familier for formueskat

i kraft af forhøjelsen af bundfradragene. I de følgende år slipper yderligere

ca. 30.000 familier for formueskat, således at lovforslaget skønnes at

nedbringe antallet af formueskatteydere fra de nuværende ca. 88.000 til ca.

40.000 familier i 1992.

Fordelingsmæssig virkning

I det følgende er belyst de fordelingsmæssige virkninger af lovforslaget i

1989. Sammenligningsgrundlaget er gældende 1987-regler, og alle beløb er i

1987-niveau.

Analyserne er gennemført på lovmodellen på grundlag af et udsnit på 3 pct.

af befolkningen svarende til ca. 100.000 familier, hvoraf 3.000 er

formueskatteydere. Den beskedne population bevirker, at resultaterne er

behæftet med stor usikkerhed.

Tabel 2. Gennemsnitlig ændring i samlet skat efter lovforslaget i 1989.

Skattepligtig ---------------Ægtepar---------------

formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i

efter efter skat efter

gældende lovforslaget lovforslaget

regler i 1989 i 19891)

Mill. kr. kr. kr. kr.

(1) (2) (3) (4) (5)

1,33)-1,5 20.100 2.115 0 - 2.115

1,5-2,0 20.200 9.350 3.960 - 5.385

2,0-3,0 11.200 23.300 16.145 - 7.095

3,0-5,0 5.100 48.565 38.985 - 9.400

5,0-7,5 1.500 88.180 78.415 - 9.410

7,5-10,0 700 93.260 89.415 - 1.115

10,0-20,0 900 131.390 121.800 - 3.540

over 20,0 300 312.800 277.860 -14.735

I alt 60.000 19.575 14.250 - 5.040

Skattepligtig ------------------Enlige-----------------

formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i

efter efter skat efter

gældende lovforslaget lovforslaget

regler i 1989 i 19891)

Mill. kr. kr. kr. kr.

(1) (6) (7) (8) (9)

1,33)-1,5 8.900 2.050 1.770 - 280

1,5-2,0 9.400 8.045 7.725 - 1.220

2,0-3,0 5.400 23.615 20.410 - 3.195

3,0-5,0 2.300 52.435 45.705 - 6.730

5,0-7,5 1.200 79.935 73.025 - 6.850

7,5-10,0 500 98.135 94.295 - 2.770

10,0-20,0 400 124.910 114.360 - 2.510

over 20,0 300 327.715 307.050 - 8.435

I alt 28.400 22.065 19.745 - 2.080

- = skattelettelse.

1) 1987-niveau.

2) Omfatter også ændring i statsskatten som følge af formueskatteloftet.

Ændringen i skat i kolonne (5) og (9) fremkommer derfor ikke i alle

formueintervallerne alene som forskellen mellem henholdsvis kol. (3) og (4)

og kol. (7) og (8).

3) 1.278.700 kr.

Den gennemsnitlige lettelse i 1992, når lovforslaget er fuldt gennemført,

er ca. 13.800 kr. for ægtepar og ca. 9.400 kr. for enlige.

Selvstændige erhvervsdrivendes formueskat lettes med ca. 170 mill. kr. i

1989. Når lovforslaget er fuldt gennemført i 1992, skønnes lettelsen til ca.

500 mill. kr., eller ca. 2/3 af den nuværende formueskat på ca. 740 mill. kr.

Ca. 35.000 selvstændige erhvervsdrivende skønnes at betale formueskat i

1987. Lovforslaget reducerer antallet med ca. 8.000 straks i 1989 og med

yderligere knap 14.000 i de følgende år. Når lovforslaget er fuldt gennemført

i 1992, skønnes antallet af selvstændige erhvervsdrivende, der betaler

formueskat, reduceret fra de nuværende ca. 35.000 til knap 13.000.

Hvis den foreslåede lempelse i 1989 af formueskatten fører til, at blot

3.000 personer vil komme i beskæftigelse, vil det umiddelbare provenutab

blive opvejet af tilsvarende årlige merindtægter på indkomstskatten m.v. og

sparede udgifter til dagpenge m.v.

Lovforslaget vil kun have begrænsede administrative virkninger.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 371 af 1. juli 1988 (lov om

ændring af forskellige skattelove (Refinansieringsordningen for landbruget)),

jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling) sp. 205, 347, 969, 1127, tillæg A

sp. 557, tillæg B sp. 317, 357 og tillæg C sp. 173.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Stk. 1. er en redaktionel sammenskrivning af den gældende § 18, stk. 1 og

§ 18, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. svarer til den gældende § 18, stk. 3.

Stk. 3. indeholder reglerne for nedtrapning af formueskattesatsen fra de

nugældende 2,2 pct. til 1 pct. fra og med indkomståret 1992.

Satserne gælder både for ugifte og for gifte personer. De bundfradrag, der

findes i stk. 4 og 5, reguleres ifølge stk. 3 efter lovens § 20. Det betyder,

at de nævnte bundfradrag er angivet i 1987-niveau. Reguleringen finder sted

fra og med indkomståret 1989. Reguleringen for 1989 sker på grundlag af et

reguleringstal på 108,2, således at bundfradragene reguleres med 8,2 pct. i

1989.

Stk. 4. Bundfradraget gælder for ugifte og gifte, der ikke har været

samlevende i hele indkomståret. Selv om gifte personer har været samlevende

hele indkomståret, omfattes de af stk. 4, hvis indkomståret ikke har omfattet

en periode af et helt år.

Stk. 5. indeholder en opregning af bundfradragene for samlevende

ægtefæller (uden regulering) for perioden 1989-92. Fra og med indkomståret

1992 vil samlevende ægtefæller have samme bundfradrag som ugifte. Det

betyder, at ægtefæller i henseende til formueskatten bliver ligestillet med

ugifte. Den hidtidige diskrimination af ægtefæller i relation til

formueskatteberegningen fjernes således med den foreslåede regel. Efter stk.

5, 2. pkt., kan en eventuel uudnyttet del af den ene ægtefælles bundfradrag

overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue

kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue.

Selv om formuesambeskatningen af ægtefæller ophæves, er det fundet

rimeligt for at undgå formueskatteskærpelser som følge af den ene ægtefælles

død, at den længstlevende ægtefælle får overført bundfradraget fra den afdøde

ægtefælle for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Det er en

betingelse for overførsel af bundfradrag, at ægtefællerne ikke er separeret,

når den ene af ægtefællerne afgår ved døden. Overførselsreglen gælder både

for samlevende ægtefæller og for ægtefæller, der ikke bor sammen på

dødsfaldstidspunktet, f.eks. fordi den ene er flyttet på plejehjem. Der er

ingen tidsmæssig grænse for, hvorlænge ægteskabet skal have bestået.

Overførsel sker, uanset om boet efter førsteafdøde skiftes, eller

længstlevende sidder i uskiftet bo.

Indgår den efterlevende ægtefælle nyt ægteskab, bortfalder muligheden for

overførsel af den tidligere ægtefælles bundfradrag. Dette gælder fra og med

det indkomstår, hvor nyt ægteskab indgås.

De i stk. 5 nævnte bundfradrag skal anvendes ved beregningen af en

efterlevende ægtefælles formueskat, selv om ægtefællerne ikke er gift i et

helt indkomstår, før den ene afgår ved døden. Hvis to personer f.eks. gifter

sig den 1. marts 1990, og den ene ægtefælle dør inden udgangen af 1990, skal

der anvendes et bundfradrag på 2 gange 900.000 kr. ved beregningen af den

længstlevendes formueskat for det pågældende indkomstår.

Den foreslåede ændrede affattelse af § 19, stk. 5, sidste pkt., er en

konsekvensændring, da formueskatten efter lovforslaget skal beregnes af hver

af ægtefællernes formuer.

Til § 2

Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. sidestiller dødsfald før indkomståret 1989 med dødsfald i 1989 ved

anvendelsen af den foreslåede ændrede affattelse af § 18, stk. 5.

Bestemmelsen i den foreslåede § 18, stk. 5, om, at den længstlevende

ægtefælle har to bundfradrag i en overgangsperiode, skal derfor anvendes,

uanset hvornår den første af ægtefællerne er afgået ved døden. Det vil sige,

at der indrømmes to bundfradrag til længstlevende for indkomstårene 1989-1993

incl., når førsteafdøde er død før indkomståret 1989.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 18 affattes således:

»§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den

skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales

formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt

svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for

indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra og med

indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der

overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af

3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for

indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for

indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.

Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del

overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue

kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,

der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde

ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten

for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke

overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt

ægteskab.«.

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den

ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis

statsindkomstskat.«.

Personskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988.

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af ægtefællernes

samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles

forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres skattepligtige formue.

Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales

formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt

svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den skattepligtige

formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres

efter § 20.

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat

og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en

del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det

overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes

den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses

bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk.

1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens

skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og

herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør

78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes

med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten

kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette

omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst

(skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den

skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra

ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved

opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med

den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes

negative kapitalindkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet

af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal

indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte

skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den ægtefælle,

der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst

hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,

dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4,

mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3,

nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det

overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre

end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb,

hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med

60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede

nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter

forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i

statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles

statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store

personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største

personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra

opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens §

10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Efter 2. behandling den 13. december 1988

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 18 affattes således:

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den

skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales

formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt

svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for

indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del

af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5.

Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af

3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for

indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for

indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr.

Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del

overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue

kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person,

der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde

ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten

for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke

overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt

ægteskab.«

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således:

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den

ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis

statsindkomstskat.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Ændringsforslaget

Til § 1

Af Lykketoft (S):

1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 19, stk. 2, affattes 3. pkt. således:

»Formueskatten kan dog højst nedsættes med i indkomståret 1989 45

pct., i indkomståret 1990 30 pct. og fra og med indkomståret 1991 20

pct.«

02. I § 19, stk. 5, affattes 3. pkt. således:

»Først nedsættes formueskatten, dog højst i indkomståret 1989 med 45

pct., i indkomståret 1990 med 30 pct. og fra og med indkomståret 1991 med 20

pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialdemokratiet har under udvalgsbehandlingen forgæves opfordret til et

bredt og holdbart forlig om formuebeskatningen og fremlagt en skitse som

grundlag herfor.

Imidlertid har udvalgsarbejdet også afdækket, at regeringslovforslaget er

meget dårligt gennemarbejdet, og for enkelte personer blandt de allerstørste

formueejere i landet betyder lovforslaget skattelettelser i et omfang, som

nationen aldrig før har oplevet, og som vil virke stærkt udfordrende på den

store, brede del af befolkningen, der fortsat skal betale meget høje skatter

og afgifter.

Socialdemokratiet vil derfor med nærværende ændringsforslag appellere til

folketingsflertallet om dog at medvirke til at lægge et loft over, hvor store

skattelettelserne kan blive for de allermest velhavende danskere.

Ændringsforslaget går ud på gradvis at nedtrappe det maksimale nedslag i

den pålignede formueskat under skatteloftet fra nu 60 pct. til 20 pct. fra og

med 1991. Derved nedsættes den minimalt opkrævede formueskat fra 0,88 til

0,80 pct. Efter regeringens forslag bliver nedsættelsen fra 0,88 pct. til 0,4

pct. parallelt med nedsættelsen af selve formueskatteprocenten.

Fordi de få skatteydere, der under nuværende regler har maksimal

formueskattenedsættelse, efter regeringens forslag får parallel nedsættelse

også under en væsentlig lavere formueskatteprocent, bliver det muligt for

enkeltpersoner at opnå skattelettelser på flere hundrede tusinde kroner. Det

drejer sig om personer med nogle af de allerstørste formuer, der samtidig har

været i stand til at nedbringe den skattepligtige indkomst usædvanlig

kraftigt ved store fradrag eller ved at få indtægten som skattefri

formuegevinster.

Socialdemokratiets ændringsforslag betyder fortsat, at alle får lettelser.

Men lettelserne begrænses for i alt ca. 3.000 af de 88.000 nuværende

formueskatteydere og med langt de største beløb for de 400, der har formuer

over 20 mio. kr., og som i dag sprænger skatteloftet.

Derfor medfører ændringsforslaget i forhold til regeringens forslag en

budgetforbedring på ca. 80 mio. kr. fra og med 1991 (og et noget mindre beløb

i 1989 og 1990).

Som et enkelt eksempel på begrænsningen i skattelettelsen i 1991 i forhold

til gældende regler kan nævnes en skatteyder med skattepligtig indkomst

750.000 kr. og en formue på 100 mio. kr. Efter regeringsforslaget får

vedkommende en lettelse på 474.000 kr. Med vedtagelse af Socialdemokratiets

ændringsforslag begrænses skattelettelsen til 79.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter