1995 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ASYLANSØGERE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret ved
lov nr. 1095 af 20. december 1995 og § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.«
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«
3. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved lov
nr. 1105 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer,
der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
Læs alt
tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved lov nr. 1107 af 20. december 1995, foretages følgende
ændring:
1. I § 9 F indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 4
Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. For forudgående indkomstår beskattes personer, der i det
pågældende indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens § 7, stk. 2, og
§ 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, efter reglerne i
stk. 3-5.
Stk. 3. Skatteansættelse for forudgående indkomstår foretages
ikke, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft
skattepligtig indkomst i form af underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.
Stk. 4. For forudgående indkomstår, hvor den pågældende person har
haft skattepligtig indkomst ud over de i stk. 3 nævnte ydelser, foretages
skatteansættelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 5. En eventuel restskat som følge af ansættelsen efter stk. 4
eftergives. Der kan dog maksimalt eftergives en restskat svarende til den
skattemæssige værdi af personfradraget for den pågældende person for
perioden, hvor der er modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som
ændret ved forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere)
vedtaget af Folketinget den 8. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 A indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.«
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«
3. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov
nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring:
I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt
personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer
fra det tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af
fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december
1995, foretages følgende ændring:
I § 9 F indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke:
» Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for personer,
der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 4
Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. For forudgående indkomstår beskattes personer, der i det
pågældende indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens §§ 7, stk. 2,
og 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, efter reglerne i
stk. 3-5.
Stk. 3. Skatteansættelse for forudgående indkomstår foretages
ikke, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft
skattepligtig indkomst i form af underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.
Stk. 4. For forudgående indkomstår, hvor den pågældende person har
haft skattepligtig indkomst udover de i stk. 3 nævnte ydelser, foretages
skatteansættelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 5. En eventuel restskat som følge af ansættelsen efter stk. 4
eftergives. Der kan dog maksimalt eftergives en restskat svarende til den
skattemæssige værdi af personfradraget for den pågældende person for
perioden, hvor der er modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har til formål at give asylansøgere m.v. en skattemæssig
stilling, der tager højde for de pågældende personers særlige situation.
Den pågældende personkreds er således indkvarteret på særlige centre, der
drives af Dansk Røde Kors. De har endvidere ikke adgang til samfundets
almindelige tilbud som f.eks. sociale ydelser, undervisning i folkeskolen,
vederlagsfri sygehusbehandling m.v. I stedet dækker Udlændingestyrelsen
udgifterne til deres underhold i form af beskedne beløb til kost, lommepenge
og tøj. På den baggrund foreslås følgende:
- Fuld skattepligt for asylansøgere m.v. indtræder på det tidspunkt, hvor
den pågældende person meddeles opholdstilladelse af udlændingemyndighederne.
Underholdsydelser, som asylansøgeren modtager fra Udlændingestyrelsen i
præasylfasen, er herefter for fremtiden skattefrie.
- Asylansøgere m.v., der har indtægter ved lønnet beskæftigelse, vil være
begrænset skattepligtige heraf. Da den pågældende persongruppe får deres
basale leveomkostninger dækket af Udlændingestyrelsen, indrømmes der ikke
personfradrag ved skatteberegningen.
- En eventuel restskat, der opstår som følge af, at der for tidligere
indkomstår ikke er blevet taget hensyn til underholdsydelser fra
Udlændingestyrelsen, eftergives.
2. Gældende regler
Ved asylansøgere m.v. forstås dels personer, der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 562
af 30. juni 1995, dels personer med midlertidig opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995.
Efter de gældende skattemæssige regler omfattes den pågældende personkreds
som hovedregel af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det
betyder, at de pågældende personer som hovedregel bliver fuldt skattepligtige
efter 6 måneders ophold i Danmark. Den fulde skattepligt indtræder med
tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet, jf. kildeskattelovens § 8,
stk. 1. Det kan også forekomme, at fuld skattepligt indtræder på et tidligere
tidspunkt efter bopælsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
I præasylfasen, dvs. den periode, der forløber, fra asylansøgere m.v.
indrejser i landet, til udlændingemyndighederne træffer afgørelse om
opholdstilladelse efter udlændingeloven, får de pågældende personer dækket
udgifterne til deres underhold af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens §
42 a, stk. 1, samt §§ 7 og 7 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. Udlændingestyrelsen
tilvejebringer og driver særskilte indkvarteringssteder for de omhandlede
personer i samarbejde med Dansk Røde Kors.
Indtil 1995 har samarbejdet med Dansk Røde Kors været reguleret i en
rammeoverenskomst, men fra 1995 har Dansk Røde Kors selvstændigt været
optaget på finansloven.
I anmærkningerne til finansloven for 1995 er anført, at Dansk Røde Kors
udbetaler lommepenge til asylansøgere m.v. Lommepenge udgør for personer over
14 år 29 kr. pr. dag, og for personer under 14 år 4,50 kr. pr. dag. Ifølge
rammeoverenskomst mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors udbetales
kostpenge til personer, der opholder sig på selvhusholdscentre. Kostpenge
udgør 35 kr. pr. dag for personer over 14 år, og for personer under 14 år 22
kr. pr. dag. Endvidere udbetales tøjpenge, der udgør 5,50 kr. pr. dag.
Herudover kan ydes økonomisk hjælp i forbindelse med udrejse af landet,
f.eks. hjælp til rejse til tredjeland, hvor der er opnået indrejse- og
opholdstilladelse, eller hjælp til frivillig repatriering.
Samtlige ydelser, der modtages i præasylfasen, er at anse som
skattepligtige offentlige tilskud. Beløbene medregnes til den personlige
indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Underholdsydelserne vil normalt kunne rummes under personfradraget.
For personer, der er fyldt 18 år, udgør personfraget 29.600 kr. (1995).
For børn/unge under 18 år udgør personfradraget 21.200 kr. (1995).
Værdien af fri bolig på indkvarteringscentre må ansættes skønsmæssigt. Da
de pågældende personer lever under beskedne forhold på
indkvarteringscentrene, findes værdien af fri logi skønsmæssigt at kunne
ansættes lavt. Der kan eksempelvis henvises til ligningsvejledningen 1994,
almindelige del, s. 132, hvorefter værdien af frit kvarter for militærets
personel kan ansættes til 3.600 kr. pr. år.
Asylansøgere m.v. har ikke arbejdstilladelse og som følge heraf ikke
adgang til at tage lønnet beskæftigelse, til at udøve erhvervsvirksomhed
eller til med eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser i landet.
Personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse m.v. har dog
siden 1. juli 1994 haft mulighed for at tage lønnet beskæftigelse her i
landet, såfremt stillingen har været udbudt gennem arbejdsformidlingen,
relevante fagblade eller på lignende måde i 3 måneder uden at være blevet
besat, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien. Bestemmelsen blev indsat i
loven ved lov nr. 425 af 1. juni 1994.
Efter de gældende regler afhænger beskatningen af lønindtægter af, om den
pågældende persons ophold her i landet har haft en varighed af mindst 6
måneder. Har opholdet ikke haft en varighed af mindst 6 måneder, er
lønindtægten omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra a. Der indrømmes personfradrag ved beregning af skatten, jf.
personskattelovens § 10, stk. 5.
Har opholdet her i landet haft en varighed af mere end 6 måneder,
indtræder der som ovenfor nævnt fuld skattepligt med tilbagevirkende kraft
fra indrejsetidspunktet. I modsætning til hvad der gælder, når den pågældende
personkreds er omfattet af den begrænsede skattepligt, vil personfradraget
være opbrugt på baggrund af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, idet
ydelserne i disse tilfælde er skattepligtige.
Efter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler er meddelt,
bliver de pågældende personer indsluset i det danske samfund og vil på lige
fod med danskere have ret til offentlige ydelser, herunder f.eks.
skattepligtig kontanthjælp og øvrige sociale ydelser efter bistandsloven.
Endvidere vil de pågældende personer fra dette tidspunkt være berettiget til
at modtage børnefamilieydelse.
3. Lovforslagets indhold
A. Indkomståret 1995 og tidligere indkomstår
Der har i de enkelte kommuner været forskellig praksis med hensyn til,
hvorledes ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen er blevet behandlet
skattemæssigt.
Dette har for det første vist sig i de tilfælde, hvor den pågældende
personkreds er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens regler
og dermed er overgået til skattepligtig kontanthjælp eller anden
skattepligtig indkomst.
Nogle kommuner har i disse tilfælde tildelt et fuldt personfradrag, uanset
om der på et tidligere tidspunkt i indkomståret er modtaget ydelser fra
Udlændingestyrelsen. Andre kommuner har derimod tildelt forholdsmæssigt
personfradrag alt efter hvornår i indkomståret, den pågældende person er
overgået til skattepligtig kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst.
For det andet har der været forskellig praksis med hensyn til tildelingen
af personfradrag, når personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. har
oppebåret indtægter ved lønnet beskæftigelse. Der har været tale om følgende
fremgangsmåder:
- fuldt personfradrag - dvs., at ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen
er blevet anset som værende skattefrie,
- begrænset personfradrag - dvs., at de pågældende personer er blevet
anset begrænset skattepligtige af lønindtægter,
- intet personfradrag - dvs., at personfradraget har været anset som
opbrugt på baggrund af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.
For asylansøgere m.v., der alene har modtaget underholdsydelser fra
Udlændingestyrelsen, har kommunerne ikke foretaget forskudsregistrering og
skatteansættelse.
I det omfang den pågældende personkreds ved skatteansættelsen ikke er
blevet behandlet i overensstemmelse med de skattemæssige regler som omtalt
ovenfor, skal der efter de gældende regler ske genoptagelse af tidligere
skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 2-5, og bekendtgørelse
nr. 230 af 6. april 1990 om de kommunale skattemyndigheders foretagelse af
skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen. Genoptagelsesadgangen
begrænses af 3-års reglen i skattestyrelseslovens § 35. Disse regler gælder
også, hvor der ikke er foretaget skatteansættelse tidligere.
I det omfang den pågældende personkreds ved skatteansættelsen er blevet
stillet bedre, end det følger af de gældende skatteregler, kan der opstå
restskatter.
Der vil endvidere kunne opstå restskatter for indkomståret 1995 i det
omfang, der ved forskudsregistreringen ikke er taget højde for
underholdsydelserne.
Da etablering i et nyt land indebærer, at de pågældende personer er i en
særlig vanskelig økonomisk situation, vil betingelserne for eftergivelse ud
fra en konkret vurdering efter de gældende regler i kildeskattelovens §§ 73 C
og D normalt være opfyldt.
For at forhindre, at de pågældende personer skal igennem en
eftergivelsessag, foreslås det, at der fastsættes særlige regler, efter
hvilke der sker en generel eftergivelse af eventuelle restskatter, som er
opstået på grund af forkert skattemæssig behandling af ydelser modtaget fra
Udlændingestyrelsen.
For asylansøgere m.v., der i det relevante indkomstår alene har modtaget
underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at der ikke skal ske
skatteansættelse. Det betyder, at en eventuel restskat for gruppen af 14-18
årige asylansøgere m.v, som har modtaget ydelser, der overstiger
personfradraget, eftergives.
For asylansøgere m.v., der i det relevante indkomstår har haft anden
indkomst end underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, dvs. i de tilfælde,
hvor de pågældende personer har haft lønnet beskæftigelse eller efter
meddelelse om opholdstilladelse efter udlændingeloven er overgået til
kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst, foreslås det, at
skatteansættelsen som udgangspunkt skal ske efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Hvis der ved forskudsregistreringen eller ved skatteansættelsen ikke er
taget helt eller delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen,
foreslås det, at en eventuel restskat, der opstår som følge heraf,
eftergives.
For så vidt angår tidligere indkomstår betyder dette, at de kommunale
skattemyndigheder ikke vil skulle genoptage tidligere ansættelser som følge
af eventuelle misforståelser omkring den skattemæssige behandling af
underholdsydelserne.
For så vidt angår indkomståret 1995 er skatteansættelse endnu ikke
foretaget.
Hvis der ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller
delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at
en restskat, der opstår som følge heraf, eftergives.
B. Indkomståret 1996 og følgende indkomstår
Asylansøgere m.v. har ikke almindelig adgang til de rettigheder, herunder
offentlige ydelser, som det danske samfund tilbyder. De pågældende personer
har således navnlig ikke fri bosættelsesret, adgang til at tage arbejde,
almindelig adgang til vederlagsfri sygehusbehandling, almindelig adgang til
undervisning i folkeskolen, sociale ydelser og børnefamilieydelse. I stedet
modtager den pågældende personkreds logi og underhold fra
Udlændingestyrelsen.
For at skabe sammenhæng mellem de skattemæssige regler og de øvrige
regler, som den pågældende personkreds er underlagt, foreslås det, at der for
indkomståret 1996 og fremefter ikke indtræder fuld skattepligt i
præasylfasen. Da underholdsydelserne efter de gældende regler ikke omfattes
af den begrænsede skattepligt, betyder dette, at underholdsydelserne for
fremtiden er skattefrie.
I det omfang den pågældende personkreds efter de udlændingeretlige regler
har adgang til lønnet beskæftigelse, vil denne indkomst være omfattet af den
begrænsede skattepligt efter de gældende regler i kildeskattelovens § 2, stk.
1, litra a, jf. § 43, stk. 1.
Efter de gældende regler i personskattelovens § 10, stk. 5, skal den
beregnede skat af lønindkomsten nedsættes med skatteværdien af et
personfradrag. Da den pågældende personkreds i præasylfasen får dækket deres
underhold af Udlændingestyrelsen, findes det ikke rimeligt, at der ved
supplerende arbejdsindtægter kan tjenes et månedligt skattefrit beløb.
Det foreslås derfor, at der ved beregning af skatten af supplerende
lønindtægter ikke indrømmes personfradrag efter personskattelovens § 10, stk.
5. Der skal endvidere ikke være adgang til at anvende det særlige
»grænsegængerfradrag« efter ligningslovens § 9 F, ligesom der ikke
skal være adgang til at anvende de særlige regler i kildeskattelovens afsnit
I A, der giver personer, som beskattes af mindst 75 pct. af deres indkomst
her i landet, mulighed for at blive beskattet som fuldt skattepligtige, jf.
forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af
Folketinget den 8. december 1995.
Der vil i præasylfasen ikke skulle ske forskudsregistrering eller
skatteansættelse, medmindre der oppebæres indtægter ved lønnet beskæftigelse.
Efter forslaget vil der indtræde fuld skattepligt, når der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingeloven. Fra dette tidspunkt vil der derfor
ske beskatning efter lovgivningens almindelige regler. Ved overgang til
f.eks. skattepligtig kontanthjælp vil den pågældende personkreds blive
tildelt et forholdsmæssigt personfradrag, alt efter hvornår i indkomståret
overgangen sker.
4. Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører, at ydelser, som asylansøgere m.v. modtager fra
Udlændingestyrelsen i præasylfasen, gøres skattefrie, og der bliver alene
tale om begrænset skattepligt af indtægter optjent ved siden af ydelserne.
Som modsvar til skattefritagelsen for ydelserne gives der ved beskatningen af
eventuelle supplerende skattepligtige indtægter i præasylfasen ikke
personfradrag.
Lovforslaget skønnes kun at have meget begrænsede provenumæssige
konsekvenser.
Det skyldes for det første, at skattefritagelsen for ydelserne kun har
meget begrænsede provenuvirkninger, idet ydelserne for langt hovedparten af
asylansøgerne ville kunne rummes under personfradraget.
For det andet er det kun få asylansøgere m.v., der har haft lønindtægter i
præasylfasen, og eftergivelse af eventuelle restskatter for disse, der måtte
opstå som følge af opretning af den uensartede kommunale praksis ved
udstedelse af skattekort, vil ikke medføre nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
For det tredje vil bortfaldet af personfradraget ved beskatningen af
lønindkomster i præasylfasen stort set modsvare skattefritagelsen for
ydelserne.
5. Erhvervsmæssige, miljømæssige og EU-retlige
aspekter
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsmæssige, miljømæssige og
EU-retlige aspekter.
6. Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 1
mill. kr. i 1996, hovedsagelig til edb.
Herudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative
konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved forslag til ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af
Folketinget den 8. december 1995 indsattes kildeskattelovens afsnit I A.
Formålet med loven er at bringe den skattemæssige behandling af personer
hjemmehørende i udlandet, som oppebærer indkomst fra Danmark i form af løn
eller overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, i overensstemmelse med
EU-retten.
Disse personer kan ved indkomstopgørelsen vælge at oppebære fradrag og ved
skatteberegningen at få beregnet skatten på samme måde som fuldt
skattepligtige, hvis mindst 75 pct. af den samlede indkomst beskattes her i
landet.
Der er tale om en særlig afgrænset ordning, som i praksis overvejende
forventes at få betydning for (tyske) grænsegængere, der bor i Tyskland og
arbejder i Danmark.
Det foreslås, at asylansøgere m.v. ikke skal være omfattet af ordningen,
uanset om den pågældende person i et indkomstår skulle oppebære mindst 75
pct. af den samlede globale indkomst fra lønarbejde i Danmark.
Til nr. 2
Kildeskattelovens § 1, stk. 1, opregner hvilke personer, der er fuldt
skattepligtige her til landet og dermed undergivet de almindelige
skatteregler.
Efter de gældende skattemæssige regler omfattes asylansøgere m.v. som
hovedregel af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det
betyder, at den pågældende personkreds som hovedregel bliver fuldt
skattepligtig efter 6 måneders ophold i Danmark. Den fulde skattepligt
indtræder med tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet, jf.
kildeskattelovens § 8, stk. 1.
I visse tilfælde kan fuld skattepligt indtræde på et tidligere tidspunkt.
Det er tilfældet, hvis det ud fra en konkret vurdering må lægges til grund,
at den pågældende person har erhvervet bopæl her i landet, jf. bopælsreglen i
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Kildeskattelovens § 7 fastslår fra hvilket tidspunkt, der indtræder fuld
skattepligt for personer, som opfylder bopælskravet i kildeskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil asylansøgere m.v., der på tidspunktet
for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven opfylder
bopælskravet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, blive omfattet af
reglerne om fuld skattepligt på det tidspunkt, der meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens regler.
Den foreslåede bestemmelse udelukker, at der for asylansøgere m.v.
indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Det betyder, at
underholdsydelserne ikke er skattepligtige.
Til nr. 3
Kildeskattelovens § 8 fastslår, fra hvilket tidspunkt den fulde
skattepligt indtræder for personer, der opfylder opholdsbetingelserne i
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
I hovedbestemmelsen i kildeskattelovens § 8, stk. 1, fastslås, at
skattepligten indtræder med virkning fra begyndelsen af det ophold her i
landet, som begrunder skattepligten, dvs., at skattepligten har
tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil asylansøgere m.v., der opfylder
opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, først blive fuldt
skattepligtige på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens regler. Det er dog en betingelse, at den pågældende person
på dette tidspunkt har opholdt sig her i landet i 6 måneder.
Meddeles den pågældende opholdstilladelse på et tidspunkt, hvor opholdet
regnet fra indrejsetidspunktet ikke har haft en varighed af 6 måneder,
indtræder den fulde skattepligt først, når opholdet har haft en varighed af 6
måneder. Den fulde skattepligt indtræder i disse tilfælde med tilbagevirkende
kraft fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens regler.
Det bemærkes, at asylansøgere m.v. ikke falder ind under den særlige regel
for turister og studerende i kildeskattelovens § 8, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse udelukker, at der for asylansøgere m.v.
indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Det betyder, at
underholdsydelserne ikke er skattepligtige.
Til § 2
Reglerne om personfradrag findes i personskattelovens § 10.
Personskattelovens § 10, stk. 5, 1. punktum, fastslår, at begrænset
skattepligtige personer, dvs. personer, der er skattepligtige af
indkomstarterne opregnet i kildeskattelovens § 2, får nedsat de beregnede
skatter med skatteværdien af personfradraget, hvis de skattepligtige
indkomster anses som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller
stk. 2, litra b, c, d og f. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes
til A-indkomsten enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed
ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn,
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.
Efter den foreslåede bestemmelse finder personskattelovens § 10, stk. 5,
1. pkt., ikke anvendelse for asylansøgere m.v. Det betyder, at asylansøgere
m.v., der har indtægter ved lønnet beskæftigelse, ikke indrømmes
personfradrag.
Til § 3
Efter ligningslovens § 9 F har gifte personer bosat i udlandet, som er
begrænset skattepligtige af dansk lønindkomst, adgang til et særligt fradrag
på 30.400 kr. årligt (1996), svarende til personfradraget. Omfatter den
begrænsede skattepligt en periode på mindre end et år reduceres fradraget
forholdsmæssigt.
Fradraget, der i daglig tale benævnes »grænsegængerfradraget«,
blev indført i 1988 og har primært betydning for (tyske) grænsegængere, der
bor i Tyskland og arbejder i Danmark.
Baggrunden for reglen var et ønske om at kompensere gifte begrænset
skattepligtige lønmodtagere for den manglende adgang til overførsel af
uudnyttet personfradrag fra ægtefællen.
Efter personskattelovens § 4, stk. 6, forudsætter overførsel af uudnyttet
personfradrag mellem ægtefæller efter de almindelige regler således, at begge
ægtefæller er fuldt skattepligtige i Danmark.
I forslagets § 2 foreslås det, at asylansøgere m.v., der oppebærer
lønindkomst, ikke skal have adgang til personfradrag.
Tilsvarende foreslås det, at den pågældende personkreds heller ikke får
adgang til det særlige »grænsegængerfradrag« i ligningslovens § 9
F.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bestemmelserne i §§ 1-3 har virkning fra og med indkomståret 1996.
Asylansøgere m.v., der i forudgående indkomstår har været omfattet af
kildeskattelovens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2 og 3, beskattes efter reglerne i stk. 3-5.
Efter bestemmelsens 3. stykke skal der ikke ske skatteansættelse, hvis den
pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft skattepligtig
indkomst i form af ydelser fra Udlændingestyrelsen. Bestemmelsen medfører
navnlig, at der ikke opstår restskatter for gruppen af 14-18 årige
asylansøgere m.v., som har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen, der
overstiger personfradraget.
Efter bestemmelsens 4. stykke foretages skatteansættelsen for asylansøgere
m.v., der i forudgående indkomstår har haft anden indkomst end ydelser fra
Udlændingestyrelsen, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Efter bestemmelsens 5. stykke eftergives en eventuel restskat, der opstår
som følge af, at der ved skatteansættelsen for tidligere indkomstår eller ved
forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller delvist højde for
ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.
For tidligere indkomstår betyder dette, at de kommunale skattemyndigheder
ikke skal genoptage skatteansættelser som følge af eventuelle misforståelser
omkring den skattemæssige behandling af ydelser fra Udlændingestyrelsen. De
kommunale skattemyndigheder vil kunne genoptage skatteansættelsen på andet
grundlag.
For så vidt angår indkomståret 1995 er skatteansættelse endnu ikke
foretaget. Skatteansættelsen skal for dette indkomstår ske efter
skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder, at der i denne
forbindelse skal ske en værdiansættelse af ydelser modtaget fra
Udlændingestyrelsen. Som altovervejende hovedregel bør værdien af ydelserne
fastsættes som svarende til personfradraget.
Hvis der ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller
delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, bevirker
bestemmelsen, at en eventuel restskat, der opstår som følge heraf,
eftergives.
Eftergivelsen kan dog maksimalt udgøre den skattemæssige værdi af
personfradraget for den periode, hvor den pågældende person har modtaget
ydelser fra Udlændingestyrelsen.
Den skattemæssige værdi af personfradraget beregnes efter reglerne i
personskattelovens § 12. Den beregnede skattemæssige værdi af personfradraget
nedsættes efter forholdet mellem den del af indkomståret, hvor den pågældende
person ikke har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og et helt
indkomstår. Personer, der på grund af egenindkomst ikke har modtaget ydelser
fra Udlændingestyrelsen og har betalt for ophold på indkvarteringssteder,
anses i denne forbindelse ikke som havende modtaget underholdsydelser fra
Udlændingestyrelsen.
For personer, der er indrejst til landet i løbet af indkomståret 1995,
nedsættes den beregnede skattemæssige værdi af personfradraget og dermed den
restskat, der kan eftergives, først efter forholdet mellem den del af
indkomståret den pågældende person ikke har haft ophold her i landet og et
helt indkomstår. Det herved fremkomne beløb nedsættes herefter efter
forholdet mellem den del af indkomsåret, hvor den pågældende person ikke har
modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og den periode, hvor den pågældende
har haft ophold her i landet.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som
ændret ved forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere)
vedtaget af Folketinget den 8. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 A indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller
som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en
anden stat, på Grønland eller Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra
personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes
her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg
af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et
indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte
samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve
indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den
skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5A-D. Tilsvarende gælder i
et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er
negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv
indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.
Stk. 2 . Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser
samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt
arbejde.
Stk. 3 . Pensionsudbetalinger, ventepenge o.lign. som nævnt i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b,c,f og g,
medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år
forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet
efter dette afsnit.
Stk. 4 . Er indkomståret kortere end 12 måneder anvendes i stedet
kalenderåret ved bedømmelsen af om en person er omfattet af stk. 1.
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«
§ 7 . For en person, der erhverver bopæl her i landet uden
samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen
i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold
anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
3. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«
§ 8. For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten
fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.
Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager
ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig
erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres
hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i
henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har
strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995 som ændret ved § 1 i lov
nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring:
I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt
personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer
fra det tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 10. - - -
Stk. 5 . For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter
er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b,c,d og f.
Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de
skattepligtige indtægter beskattes som reglerne i kildeskattelovens § 48 C.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af
fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december
1995, foretages følgende ændring:
I § 9 F indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke:
» Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for personer,
der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.«
§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage
et grundbeløb på 23.700 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst
1/12 af 23.700 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt
foreligger. Beløbene på 23.700 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
og kan ikke overstige sådan indkomst.
Stk. 2 . Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme
bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for
dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter
personskattelovens § 10.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- C.F.5.1 Grænsegængerreglernes baggrund, formål og historik Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 22 Retsinformation · 2. oktober 2002
- Afgørelse i klagesag om Allerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til midlertidig ændret anvendelse af bygninger og udvidelse af parkeringsplads på [A1], Birkerød Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. marts 2025
- 1996 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING(OPHÆVELSE AF § 3 A OM ETABLERING AF INDKVARTERINGSSTEDER FOR ASYLANSØGERE M.V.) Retsinformation · 2. april 1997
- Spørgsmål om genoptagelse af klagerens skatteansættelser med henblik på godkendelse af personfradrag Landsskatteretten · 6. september 2011