Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ASYLANSØGERE)

1995/1 LSF 135Lovforslag som fremsatFolketinget28. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret ved

lov nr. 1095 af 20. december 1995 og § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer, der

ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.«

2. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

3. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved lov

nr. 1105 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer,

der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

Læs alt

tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved lov nr. 1107 af 20. december 1995, foretages følgende

ændring:

1. I § 9 F indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der

ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For forudgående indkomstår beskattes personer, der i det

pågældende indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens § 7, stk. 2, og

§ 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, efter reglerne i

stk. 3-5.

Stk. 3. Skatteansættelse for forudgående indkomstår foretages

ikke, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft

skattepligtig indkomst i form af underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Stk. 4. For forudgående indkomstår, hvor den pågældende person har

haft skattepligtig indkomst ud over de i stk. 3 nævnte ydelser, foretages

skatteansættelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. En eventuel restskat som følge af ansættelsen efter stk. 4

eftergives. Der kan dog maksimalt eftergives en restskat svarende til den

skattemæssige værdi af personfradraget for den pågældende person for

perioden, hvor der er modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som

ændret ved forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere)

vedtaget af Folketinget den 8. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 A indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer, der

ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.«

2. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

3. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov

nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring:

I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for

personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt

personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer

fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af

fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december

1995, foretages følgende ændring:

I § 9 F indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke:

» Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for personer,

der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For forudgående indkomstår beskattes personer, der i det

pågældende indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens §§ 7, stk. 2,

og 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, efter reglerne i

stk. 3-5.

Stk. 3. Skatteansættelse for forudgående indkomstår foretages

ikke, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft

skattepligtig indkomst i form af underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Stk. 4. For forudgående indkomstår, hvor den pågældende person har

haft skattepligtig indkomst udover de i stk. 3 nævnte ydelser, foretages

skatteansættelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. En eventuel restskat som følge af ansættelsen efter stk. 4

eftergives. Der kan dog maksimalt eftergives en restskat svarende til den

skattemæssige værdi af personfradraget for den pågældende person for

perioden, hvor der er modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål at give asylansøgere m.v. en skattemæssig

stilling, der tager højde for de pågældende personers særlige situation.

Den pågældende personkreds er således indkvarteret på særlige centre, der

drives af Dansk Røde Kors. De har endvidere ikke adgang til samfundets

almindelige tilbud som f.eks. sociale ydelser, undervisning i folkeskolen,

vederlagsfri sygehusbehandling m.v. I stedet dækker Udlændingestyrelsen

udgifterne til deres underhold i form af beskedne beløb til kost, lommepenge

og tøj. På den baggrund foreslås følgende:

- Fuld skattepligt for asylansøgere m.v. indtræder på det tidspunkt, hvor

den pågældende person meddeles opholdstilladelse af udlændingemyndighederne.

Underholdsydelser, som asylansøgeren modtager fra Udlændingestyrelsen i

præasylfasen, er herefter for fremtiden skattefrie.

- Asylansøgere m.v., der har indtægter ved lønnet beskæftigelse, vil være

begrænset skattepligtige heraf. Da den pågældende persongruppe får deres

basale leveomkostninger dækket af Udlændingestyrelsen, indrømmes der ikke

personfradrag ved skatteberegningen.

- En eventuel restskat, der opstår som følge af, at der for tidligere

indkomstår ikke er blevet taget hensyn til underholdsydelser fra

Udlændingestyrelsen, eftergives.

2. Gældende regler

Ved asylansøgere m.v. forstås dels personer, der ansøger om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 562

af 30. juni 1995, dels personer med midlertidig opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995.

Efter de gældende skattemæssige regler omfattes den pågældende personkreds

som hovedregel af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det

betyder, at de pågældende personer som hovedregel bliver fuldt skattepligtige

efter 6 måneders ophold i Danmark. Den fulde skattepligt indtræder med

tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet, jf. kildeskattelovens § 8,

stk. 1. Det kan også forekomme, at fuld skattepligt indtræder på et tidligere

tidspunkt efter bopælsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I præasylfasen, dvs. den periode, der forløber, fra asylansøgere m.v.

indrejser i landet, til udlændingemyndighederne træffer afgørelse om

opholdstilladelse efter udlændingeloven, får de pågældende personer dækket

udgifterne til deres underhold af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens §

42 a, stk. 1, samt §§ 7 og 7 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. Udlændingestyrelsen

tilvejebringer og driver særskilte indkvarteringssteder for de omhandlede

personer i samarbejde med Dansk Røde Kors.

Indtil 1995 har samarbejdet med Dansk Røde Kors været reguleret i en

rammeoverenskomst, men fra 1995 har Dansk Røde Kors selvstændigt været

optaget på finansloven.

I anmærkningerne til finansloven for 1995 er anført, at Dansk Røde Kors

udbetaler lommepenge til asylansøgere m.v. Lommepenge udgør for personer over

14 år 29 kr. pr. dag, og for personer under 14 år 4,50 kr. pr. dag. Ifølge

rammeoverenskomst mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors udbetales

kostpenge til personer, der opholder sig på selvhusholdscentre. Kostpenge

udgør 35 kr. pr. dag for personer over 14 år, og for personer under 14 år 22

kr. pr. dag. Endvidere udbetales tøjpenge, der udgør 5,50 kr. pr. dag.

Herudover kan ydes økonomisk hjælp i forbindelse med udrejse af landet,

f.eks. hjælp til rejse til tredjeland, hvor der er opnået indrejse- og

opholdstilladelse, eller hjælp til frivillig repatriering.

Samtlige ydelser, der modtages i præasylfasen, er at anse som

skattepligtige offentlige tilskud. Beløbene medregnes til den personlige

indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Underholdsydelserne vil normalt kunne rummes under personfradraget.

For personer, der er fyldt 18 år, udgør personfraget 29.600 kr. (1995).

For børn/unge under 18 år udgør personfradraget 21.200 kr. (1995).

Værdien af fri bolig på indkvarteringscentre må ansættes skønsmæssigt. Da

de pågældende personer lever under beskedne forhold på

indkvarteringscentrene, findes værdien af fri logi skønsmæssigt at kunne

ansættes lavt. Der kan eksempelvis henvises til ligningsvejledningen 1994,

almindelige del, s. 132, hvorefter værdien af frit kvarter for militærets

personel kan ansættes til 3.600 kr. pr. år.

Asylansøgere m.v. har ikke arbejdstilladelse og som følge heraf ikke

adgang til at tage lønnet beskæftigelse, til at udøve erhvervsvirksomhed

eller til med eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser i landet.

Personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse m.v. har dog

siden 1. juli 1994 haft mulighed for at tage lønnet beskæftigelse her i

landet, såfremt stillingen har været udbudt gennem arbejdsformidlingen,

relevante fagblade eller på lignende måde i 3 måneder uden at være blevet

besat, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien. Bestemmelsen blev indsat i

loven ved lov nr. 425 af 1. juni 1994.

Efter de gældende regler afhænger beskatningen af lønindtægter af, om den

pågældende persons ophold her i landet har haft en varighed af mindst 6

måneder. Har opholdet ikke haft en varighed af mindst 6 måneder, er

lønindtægten omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra a. Der indrømmes personfradrag ved beregning af skatten, jf.

personskattelovens § 10, stk. 5.

Har opholdet her i landet haft en varighed af mere end 6 måneder,

indtræder der som ovenfor nævnt fuld skattepligt med tilbagevirkende kraft

fra indrejsetidspunktet. I modsætning til hvad der gælder, når den pågældende

personkreds er omfattet af den begrænsede skattepligt, vil personfradraget

være opbrugt på baggrund af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, idet

ydelserne i disse tilfælde er skattepligtige.

Efter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler er meddelt,

bliver de pågældende personer indsluset i det danske samfund og vil på lige

fod med danskere have ret til offentlige ydelser, herunder f.eks.

skattepligtig kontanthjælp og øvrige sociale ydelser efter bistandsloven.

Endvidere vil de pågældende personer fra dette tidspunkt være berettiget til

at modtage børnefamilieydelse.

3. Lovforslagets indhold

A. Indkomståret 1995 og tidligere indkomstår

Der har i de enkelte kommuner været forskellig praksis med hensyn til,

hvorledes ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen er blevet behandlet

skattemæssigt.

Dette har for det første vist sig i de tilfælde, hvor den pågældende

personkreds er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens regler

og dermed er overgået til skattepligtig kontanthjælp eller anden

skattepligtig indkomst.

Nogle kommuner har i disse tilfælde tildelt et fuldt personfradrag, uanset

om der på et tidligere tidspunkt i indkomståret er modtaget ydelser fra

Udlændingestyrelsen. Andre kommuner har derimod tildelt forholdsmæssigt

personfradrag alt efter hvornår i indkomståret, den pågældende person er

overgået til skattepligtig kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst.

For det andet har der været forskellig praksis med hensyn til tildelingen

af personfradrag, når personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. har

oppebåret indtægter ved lønnet beskæftigelse. Der har været tale om følgende

fremgangsmåder:

- fuldt personfradrag - dvs., at ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen

er blevet anset som værende skattefrie,

- begrænset personfradrag - dvs., at de pågældende personer er blevet

anset begrænset skattepligtige af lønindtægter,

- intet personfradrag - dvs., at personfradraget har været anset som

opbrugt på baggrund af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.

For asylansøgere m.v., der alene har modtaget underholdsydelser fra

Udlændingestyrelsen, har kommunerne ikke foretaget forskudsregistrering og

skatteansættelse.

I det omfang den pågældende personkreds ved skatteansættelsen ikke er

blevet behandlet i overensstemmelse med de skattemæssige regler som omtalt

ovenfor, skal der efter de gældende regler ske genoptagelse af tidligere

skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 2-5, og bekendtgørelse

nr. 230 af 6. april 1990 om de kommunale skattemyndigheders foretagelse af

skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen. Genoptagelsesadgangen

begrænses af 3-års reglen i skattestyrelseslovens § 35. Disse regler gælder

også, hvor der ikke er foretaget skatteansættelse tidligere.

I det omfang den pågældende personkreds ved skatteansættelsen er blevet

stillet bedre, end det følger af de gældende skatteregler, kan der opstå

restskatter.

Der vil endvidere kunne opstå restskatter for indkomståret 1995 i det

omfang, der ved forskudsregistreringen ikke er taget højde for

underholdsydelserne.

Da etablering i et nyt land indebærer, at de pågældende personer er i en

særlig vanskelig økonomisk situation, vil betingelserne for eftergivelse ud

fra en konkret vurdering efter de gældende regler i kildeskattelovens §§ 73 C

og D normalt være opfyldt.

For at forhindre, at de pågældende personer skal igennem en

eftergivelsessag, foreslås det, at der fastsættes særlige regler, efter

hvilke der sker en generel eftergivelse af eventuelle restskatter, som er

opstået på grund af forkert skattemæssig behandling af ydelser modtaget fra

Udlændingestyrelsen.

For asylansøgere m.v., der i det relevante indkomstår alene har modtaget

underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at der ikke skal ske

skatteansættelse. Det betyder, at en eventuel restskat for gruppen af 14-18

årige asylansøgere m.v, som har modtaget ydelser, der overstiger

personfradraget, eftergives.

For asylansøgere m.v., der i det relevante indkomstår har haft anden

indkomst end underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, dvs. i de tilfælde,

hvor de pågældende personer har haft lønnet beskæftigelse eller efter

meddelelse om opholdstilladelse efter udlændingeloven er overgået til

kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst, foreslås det, at

skatteansættelsen som udgangspunkt skal ske efter skattelovgivningens

almindelige regler.

Hvis der ved forskudsregistreringen eller ved skatteansættelsen ikke er

taget helt eller delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen,

foreslås det, at en eventuel restskat, der opstår som følge heraf,

eftergives.

For så vidt angår tidligere indkomstår betyder dette, at de kommunale

skattemyndigheder ikke vil skulle genoptage tidligere ansættelser som følge

af eventuelle misforståelser omkring den skattemæssige behandling af

underholdsydelserne.

For så vidt angår indkomståret 1995 er skatteansættelse endnu ikke

foretaget.

Hvis der ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller

delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at

en restskat, der opstår som følge heraf, eftergives.

B. Indkomståret 1996 og følgende indkomstår

Asylansøgere m.v. har ikke almindelig adgang til de rettigheder, herunder

offentlige ydelser, som det danske samfund tilbyder. De pågældende personer

har således navnlig ikke fri bosættelsesret, adgang til at tage arbejde,

almindelig adgang til vederlagsfri sygehusbehandling, almindelig adgang til

undervisning i folkeskolen, sociale ydelser og børnefamilieydelse. I stedet

modtager den pågældende personkreds logi og underhold fra

Udlændingestyrelsen.

For at skabe sammenhæng mellem de skattemæssige regler og de øvrige

regler, som den pågældende personkreds er underlagt, foreslås det, at der for

indkomståret 1996 og fremefter ikke indtræder fuld skattepligt i

præasylfasen. Da underholdsydelserne efter de gældende regler ikke omfattes

af den begrænsede skattepligt, betyder dette, at underholdsydelserne for

fremtiden er skattefrie.

I det omfang den pågældende personkreds efter de udlændingeretlige regler

har adgang til lønnet beskæftigelse, vil denne indkomst være omfattet af den

begrænsede skattepligt efter de gældende regler i kildeskattelovens § 2, stk.

1, litra a, jf. § 43, stk. 1.

Efter de gældende regler i personskattelovens § 10, stk. 5, skal den

beregnede skat af lønindkomsten nedsættes med skatteværdien af et

personfradrag. Da den pågældende personkreds i præasylfasen får dækket deres

underhold af Udlændingestyrelsen, findes det ikke rimeligt, at der ved

supplerende arbejdsindtægter kan tjenes et månedligt skattefrit beløb.

Det foreslås derfor, at der ved beregning af skatten af supplerende

lønindtægter ikke indrømmes personfradrag efter personskattelovens § 10, stk.

5. Der skal endvidere ikke være adgang til at anvende det særlige

»grænsegængerfradrag« efter ligningslovens § 9 F, ligesom der ikke

skal være adgang til at anvende de særlige regler i kildeskattelovens afsnit

I A, der giver personer, som beskattes af mindst 75 pct. af deres indkomst

her i landet, mulighed for at blive beskattet som fuldt skattepligtige, jf.

forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af

Folketinget den 8. december 1995.

Der vil i præasylfasen ikke skulle ske forskudsregistrering eller

skatteansættelse, medmindre der oppebæres indtægter ved lønnet beskæftigelse.

Efter forslaget vil der indtræde fuld skattepligt, når der meddeles

opholdstilladelse efter udlændingeloven. Fra dette tidspunkt vil der derfor

ske beskatning efter lovgivningens almindelige regler. Ved overgang til

f.eks. skattepligtig kontanthjælp vil den pågældende personkreds blive

tildelt et forholdsmæssigt personfradrag, alt efter hvornår i indkomståret

overgangen sker.

4. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører, at ydelser, som asylansøgere m.v. modtager fra

Udlændingestyrelsen i præasylfasen, gøres skattefrie, og der bliver alene

tale om begrænset skattepligt af indtægter optjent ved siden af ydelserne.

Som modsvar til skattefritagelsen for ydelserne gives der ved beskatningen af

eventuelle supplerende skattepligtige indtægter i præasylfasen ikke

personfradrag.

Lovforslaget skønnes kun at have meget begrænsede provenumæssige

konsekvenser.

Det skyldes for det første, at skattefritagelsen for ydelserne kun har

meget begrænsede provenuvirkninger, idet ydelserne for langt hovedparten af

asylansøgerne ville kunne rummes under personfradraget.

For det andet er det kun få asylansøgere m.v., der har haft lønindtægter i

præasylfasen, og eftergivelse af eventuelle restskatter for disse, der måtte

opstå som følge af opretning af den uensartede kommunale praksis ved

udstedelse af skattekort, vil ikke medføre nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

For det tredje vil bortfaldet af personfradraget ved beskatningen af

lønindkomster i præasylfasen stort set modsvare skattefritagelsen for

ydelserne.

5. Erhvervsmæssige, miljømæssige og EU-retlige

aspekter

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsmæssige, miljømæssige og

EU-retlige aspekter.

6. Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 1

mill. kr. i 1996, hovedsagelig til edb.

Herudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved forslag til ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af

Folketinget den 8. december 1995 indsattes kildeskattelovens afsnit I A.

Formålet med loven er at bringe den skattemæssige behandling af personer

hjemmehørende i udlandet, som oppebærer indkomst fra Danmark i form af løn

eller overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, i overensstemmelse med

EU-retten.

Disse personer kan ved indkomstopgørelsen vælge at oppebære fradrag og ved

skatteberegningen at få beregnet skatten på samme måde som fuldt

skattepligtige, hvis mindst 75 pct. af den samlede indkomst beskattes her i

landet.

Der er tale om en særlig afgrænset ordning, som i praksis overvejende

forventes at få betydning for (tyske) grænsegængere, der bor i Tyskland og

arbejder i Danmark.

Det foreslås, at asylansøgere m.v. ikke skal være omfattet af ordningen,

uanset om den pågældende person i et indkomstår skulle oppebære mindst 75

pct. af den samlede globale indkomst fra lønarbejde i Danmark.

Til nr. 2

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, opregner hvilke personer, der er fuldt

skattepligtige her til landet og dermed undergivet de almindelige

skatteregler.

Efter de gældende skattemæssige regler omfattes asylansøgere m.v. som

hovedregel af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det

betyder, at den pågældende personkreds som hovedregel bliver fuldt

skattepligtig efter 6 måneders ophold i Danmark. Den fulde skattepligt

indtræder med tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet, jf.

kildeskattelovens § 8, stk. 1.

I visse tilfælde kan fuld skattepligt indtræde på et tidligere tidspunkt.

Det er tilfældet, hvis det ud fra en konkret vurdering må lægges til grund,

at den pågældende person har erhvervet bopæl her i landet, jf. bopælsreglen i

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Kildeskattelovens § 7 fastslår fra hvilket tidspunkt, der indtræder fuld

skattepligt for personer, som opfylder bopælskravet i kildeskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse vil asylansøgere m.v., der på tidspunktet

for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven opfylder

bopælskravet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, blive omfattet af

reglerne om fuld skattepligt på det tidspunkt, der meddeles opholdstilladelse

efter udlændingelovens regler.

Den foreslåede bestemmelse udelukker, at der for asylansøgere m.v.

indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Det betyder, at

underholdsydelserne ikke er skattepligtige.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 8 fastslår, fra hvilket tidspunkt den fulde

skattepligt indtræder for personer, der opfylder opholdsbetingelserne i

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I hovedbestemmelsen i kildeskattelovens § 8, stk. 1, fastslås, at

skattepligten indtræder med virkning fra begyndelsen af det ophold her i

landet, som begrunder skattepligten, dvs., at skattepligten har

tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil asylansøgere m.v., der opfylder

opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, først blive fuldt

skattepligtige på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter

udlændingelovens regler. Det er dog en betingelse, at den pågældende person

på dette tidspunkt har opholdt sig her i landet i 6 måneder.

Meddeles den pågældende opholdstilladelse på et tidspunkt, hvor opholdet

regnet fra indrejsetidspunktet ikke har haft en varighed af 6 måneder,

indtræder den fulde skattepligt først, når opholdet har haft en varighed af 6

måneder. Den fulde skattepligt indtræder i disse tilfælde med tilbagevirkende

kraft fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter

udlændingelovens regler.

Det bemærkes, at asylansøgere m.v. ikke falder ind under den særlige regel

for turister og studerende i kildeskattelovens § 8, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse udelukker, at der for asylansøgere m.v.

indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Det betyder, at

underholdsydelserne ikke er skattepligtige.

Til § 2

Reglerne om personfradrag findes i personskattelovens § 10.

Personskattelovens § 10, stk. 5, 1. punktum, fastslår, at begrænset

skattepligtige personer, dvs. personer, der er skattepligtige af

indkomstarterne opregnet i kildeskattelovens § 2, får nedsat de beregnede

skatter med skatteværdien af personfradraget, hvis de skattepligtige

indkomster anses som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller

stk. 2, litra b, c, d og f. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes

til A-indkomsten enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed

ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn,

feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.

Efter den foreslåede bestemmelse finder personskattelovens § 10, stk. 5,

1. pkt., ikke anvendelse for asylansøgere m.v. Det betyder, at asylansøgere

m.v., der har indtægter ved lønnet beskæftigelse, ikke indrømmes

personfradrag.

Til § 3

Efter ligningslovens § 9 F har gifte personer bosat i udlandet, som er

begrænset skattepligtige af dansk lønindkomst, adgang til et særligt fradrag

på 30.400 kr. årligt (1996), svarende til personfradraget. Omfatter den

begrænsede skattepligt en periode på mindre end et år reduceres fradraget

forholdsmæssigt.

Fradraget, der i daglig tale benævnes »grænsegængerfradraget«,

blev indført i 1988 og har primært betydning for (tyske) grænsegængere, der

bor i Tyskland og arbejder i Danmark.

Baggrunden for reglen var et ønske om at kompensere gifte begrænset

skattepligtige lønmodtagere for den manglende adgang til overførsel af

uudnyttet personfradrag fra ægtefællen.

Efter personskattelovens § 4, stk. 6, forudsætter overførsel af uudnyttet

personfradrag mellem ægtefæller efter de almindelige regler således, at begge

ægtefæller er fuldt skattepligtige i Danmark.

I forslagets § 2 foreslås det, at asylansøgere m.v., der oppebærer

lønindkomst, ikke skal have adgang til personfradrag.

Tilsvarende foreslås det, at den pågældende personkreds heller ikke får

adgang til det særlige »grænsegængerfradrag« i ligningslovens § 9

F.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bestemmelserne i §§ 1-3 har virkning fra og med indkomståret 1996.

Asylansøgere m.v., der i forudgående indkomstår har været omfattet af

kildeskattelovens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2 og 3, beskattes efter reglerne i stk. 3-5.

Efter bestemmelsens 3. stykke skal der ikke ske skatteansættelse, hvis den

pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft skattepligtig

indkomst i form af ydelser fra Udlændingestyrelsen. Bestemmelsen medfører

navnlig, at der ikke opstår restskatter for gruppen af 14-18 årige

asylansøgere m.v., som har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen, der

overstiger personfradraget.

Efter bestemmelsens 4. stykke foretages skatteansættelsen for asylansøgere

m.v., der i forudgående indkomstår har haft anden indkomst end ydelser fra

Udlændingestyrelsen, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Efter bestemmelsens 5. stykke eftergives en eventuel restskat, der opstår

som følge af, at der ved skatteansættelsen for tidligere indkomstår eller ved

forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller delvist højde for

ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.

For tidligere indkomstår betyder dette, at de kommunale skattemyndigheder

ikke skal genoptage skatteansættelser som følge af eventuelle misforståelser

omkring den skattemæssige behandling af ydelser fra Udlændingestyrelsen. De

kommunale skattemyndigheder vil kunne genoptage skatteansættelsen på andet

grundlag.

For så vidt angår indkomståret 1995 er skatteansættelse endnu ikke

foretaget. Skatteansættelsen skal for dette indkomstår ske efter

skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder, at der i denne

forbindelse skal ske en værdiansættelse af ydelser modtaget fra

Udlændingestyrelsen. Som altovervejende hovedregel bør værdien af ydelserne

fastsættes som svarende til personfradraget.

Hvis der ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller

delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, bevirker

bestemmelsen, at en eventuel restskat, der opstår som følge heraf,

eftergives.

Eftergivelsen kan dog maksimalt udgøre den skattemæssige værdi af

personfradraget for den periode, hvor den pågældende person har modtaget

ydelser fra Udlændingestyrelsen.

Den skattemæssige værdi af personfradraget beregnes efter reglerne i

personskattelovens § 12. Den beregnede skattemæssige værdi af personfradraget

nedsættes efter forholdet mellem den del af indkomståret, hvor den pågældende

person ikke har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og et helt

indkomstår. Personer, der på grund af egenindkomst ikke har modtaget ydelser

fra Udlændingestyrelsen og har betalt for ophold på indkvarteringssteder,

anses i denne forbindelse ikke som havende modtaget underholdsydelser fra

Udlændingestyrelsen.

For personer, der er indrejst til landet i løbet af indkomståret 1995,

nedsættes den beregnede skattemæssige værdi af personfradraget og dermed den

restskat, der kan eftergives, først efter forholdet mellem den del af

indkomståret den pågældende person ikke har haft ophold her i landet og et

helt indkomstår. Det herved fremkomne beløb nedsættes herefter efter

forholdet mellem den del af indkomsåret, hvor den pågældende person ikke har

modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og den periode, hvor den pågældende

har haft ophold her i landet.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som

ændret ved forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere)

vedtaget af Folketinget den 8. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 A indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer, der

ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller

som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en

anden stat, på Grønland eller Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra

personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes

her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg

af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et

indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte

samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve

indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den

skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5A-D. Tilsvarende gælder i

et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er

negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv

indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

Stk. 2 . Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser

samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt

arbejde.

Stk. 3 . Pensionsudbetalinger, ventepenge o.lign. som nævnt i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b,c,f og g,

medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år

forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet

efter dette afsnit.

Stk. 4 . Er indkomståret kortere end 12 måneder anvendes i stedet

kalenderåret ved bedømmelsen af om en person er omfattet af stk. 1.

2. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 7 . For en person, der erhverver bopæl her i landet uden

samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen

i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold

anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

3. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 8. For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten

fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager

ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig

erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres

hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i

henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har

strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995 som ændret ved § 1 i lov

nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring:

I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for

personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt

personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer

fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 10. - - -

Stk. 5 . For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et

personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter

er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b,c,d og f.

Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de

skattepligtige indtægter beskattes som reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af

fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december

1995, foretages følgende ændring:

I § 9 F indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke:

» Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for personer,

der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage

et grundbeløb på 23.700 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst

1/12 af 23.700 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt

foreligger. Beløbene på 23.700 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

og kan ikke overstige sådan indkomst.

Stk. 2 . Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme

bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for

dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter

personskattelovens § 10.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter