1996 LSF 209 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE(AUTORISATIONSORDNINGER FOR GENNEMFØRELSE AF EGENKONTROL)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,
som ændret ved lov nr. 403 af 14. juni 1995, lov nr. 302 af 24. april 1996,
lov nr. 395 af 22. maj 1996 og § 1 i lov nr. 325 af 14. maj 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at andre
myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte
beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og
6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.«
2. I § 7 a indsættes som stk. 2-6:
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder
om, hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede personer, og om
administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes fastsætte
nærmere regler om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer, herunder
om at tilbagekaldelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene, og om
kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver. Autorisation
kan nægtes, såfremt den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover, og autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den
autoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed.
Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde
oplysning om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og
fristen herfor.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gebyrer
for administration af autorisationsordninger, herunder kursusgebyrer,
klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse, jf. stk. 5. Gebyrerne
kan anvendes til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves efter
Læs alt
bestemmelserne i § 88.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte
beføjelser om
1) de i stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger og
2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte
myndigheder og private organisationer og om de nævnte myndigheders og private
organisationers pligt til at afgive udtalelse om de autoriseredes virksomhed.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan forlods foretage udlæg af
midler til midlertidig dækning af autorisationsordningers administration med
henblik på igangsættelse af sådanne ordninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni
1994, som ændret ved lov nr. 403 af 14. juni 1995, lov nr. 302 af 24.
april 1996 og lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,
at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere
fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol af de i stk.
1, nr. 5 og 6 nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.«
2. I § 7 a indsættes som stk. 2-6:
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere
regler om autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol,
herunder om hvilke opgaver, der skal udføres af de autoriserede personer, og
om administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes
fastsætte nærmere regler om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer,
herunder om at tilbagekaldelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene,
og om kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver.
Autorisation kan nægtes, såfremt den pågældende har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover, og autorisation kan tilbagekaldes,
såfremt den autoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen
forsømmelighed. Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation
skal indeholde oplysning om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for
domstolene og fristen herfor.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gebyrer
for administration af autorisationsordninger, herunder kursusgebyrer,
klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse, jf. stk. 5. Gebyrerne
kan anvendes til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves efter
bestemmelserne i § 88.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte
beføjelser om:
1) de i stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger, og
2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte
myndigheder og private organisationer, og om de nævnte myndigheders og
private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de autoriseredes
virksomhed.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan forlods foretage udlæg af
midler til midlertidig dækning af autorisationsordningers administration med
henblik på igangsættelse af sådanne ordninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget indeholder forslag til hjemmel for miljø- og energiministeren
til at fastsætte nærmere regler om autorisationsordningers indhold og
organisering og om finansiering af administrationsomkostninger ved sådanne
ordninger. Med udgangspunkt i lovforslaget er det bl.a. hensigten at etablere
en autorisationsordning for ti årskontrol af beholdere til flydende
husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand (mælkerumsvand og vand fra vask af
produkter m.v. fra landbrugsdrift).
Baggrunden for at oprette en autorisationsordning for ti
årsbeholderkontrol er, at der siden 1960 er blevet etableret opbevaringsanlæg
til husdyrgødning i form af delvis fritstående beholdere uden låg, hvor
husdyrgødningen opbevares på flydende form som gylle. Væghøjden i en beholder
er typisk mellem 3,0 og 5,5 m, og beholderen er oftest gravet 1,0 til 2,5 m
ned i jorden. Dansk Teknologisk Institut har vurderet, at der i perioden
1970-1987 blev opført ca. 20.000 beholdere.
Ifølge § 8 i Miljø- og Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19.
december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
(»husdyrgødningsbekendtgørelsen«) skal der på ejendomme, som har et
husdyrhold, eller som oplagrer husdyrgødning, være et opbevaringsanlæg for
husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet til, at udbringningen kan ske i
overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens kapitel 10, samt til at
udnyttelsen af næringsstofferne i husdyrgødningen opfylder kravene i
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri's bekendtgørelse om grønne
marker, sædskifte og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget.
Kravene om opbevaringskapacitet blev indført i 1987, og i perioden
1987-1995 vurderer Dansk Teknologisk Institut, at der er blevet opført ca.
15.000 beholdere. Systemet, hvor husdyrgødning opbevares på flydende form som
gylle i beholdere, der ikke er helt nedgravede, er blevet den mest udbredte
metode til opbevaring af husdyrgødning.
De fleste tidligere beholdere til flydende husdyrgødning blev opført af
betonbloksten, og størrelsen var nogle få hundrede m3. Senere blev der også
opført beholdere i andre materialer såsom træ, stål og beton. De fleste nyere
beholdere er fremstillet af fabriksfremstillede betonelementer, og beholdere
opføres i dag typisk op til en kapacitet på 4000 m3.
I tilfælde af at en fyldt beholder spontant falder sammen, vil der være
overhængende risiko for forurening af bl.a. vandmiljøet. I tilfælde af at en
beholder har en mindre utæthed, kan der sive væske fra beholderen, hvilket
ligeledes vil påvirke vandmiljøet m.m.
I husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 7 er beskrevet en række
funktionskrav til beholdere for flydende husdyrgødning m.v. I kapitel 9 er
der beskrevet regler for drift og vedligeholdelse, bl.a. er der fastsat
regler om, at brugeren af en beholder for flydende husdyrgødning,
ensilagesaft eller spildevand mindst hver 10. år skal lade den kontrollere
med hensyn til styrke og tæthed. Kontrollen skal udføres af en af
kommunalbestyrelsen udpeget person. I forbindelse med kontrollen skal der
udarbejdes en rapport, som tilsendes kommunalbestyrelsen inden otte dage
efter, at kontrollen blev udført. Rapporten indgår i kommunalbestyrelsens
vurdering af, om den pågældende beholder fortsat overholder bekendtgørelsens
krav om tæthed og styrke.
Det forudsætter en omfattende faglig kompetence at vurdere, om en
fritstående beholder er i forsvarlig stand, eller om den er i en stand, der
indebærer risiko for kollaps eller sivning. Den autoriserede kontrollant skal
således have relevant uddannelsesmæssig baggrund, relevant erhvervsmæssig
erfaring samt kompetence til brug af specialværktøj, hvis det er påkrævet.
Behovet for faglig kompetence er baggrunden for at fremsætte forslag om, at
en kontrollant skal være autoriseret til at udføre ti årsbeholderkontrol.
Udførelse af ti årsbeholderkontrol kræver således mere omfattende
kvalifikationer end det generelle landbrugstilsyn, som kommunalbestyrelsen
lader udføre. Den planlagte autorisationsordning for ti årsbeholderkontrol
kommer hovedsageligt til at omfatte beholdere til flydende husdyrgødning,
ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet på 100 m3 eller derover, og
som ikke helt nedgravede. Øvrige beholdere er dækket af det generelle
landbrugstilsyn.
Lovforslaget giver hjemmel til fastsættelse af regler, som tjener til, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en given beholder
fortsat overholder bekendtgørelsens krav om styrke og tæthed, på baggrund af
en tilstandsrapport udarbejdet af en autoriseret kontrollant.
Kommunalbestyrelsen er fortsat som tilsynsmyndighed forpligtet til at føre
tilsyn med beholdere til flydende husdyrgødning m.v. som led i det
almindelige tilsyn med landbrugsejendomme. Kommunen er endvidere fortsat
forpligtet til umiddelbart at foretage indgreb, hvis der under tilsynet
konstateres nærliggende risiko for sprængning eller lignende af beholder til
flydende husdyrgødning, jf. § 30 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Der er med Miljøbeskyttelseslovens § 7 a allerede hjemmel til at kræve
egenkontrol foretaget af en autoriseret person. Med nærværende lovforslag
etableres hjemmel til at fastsætte nærmere regler om autorisationsordningers
indhold og organisering og om finansiering af deres administration, og dette
gøres med de foreslåede § 7 a, stk. 2-5.
Det er hensigten at fastsætte regler om organisering og finansiering af
autorisationsordningen for ti års beholderkontrol i en bekendtgørelse. I
forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen vil omfanget af de opgaver,
som vil kunne løses inden for rammerne af ordningen, blive fastlagt. I
bekendtgørelsen vil endvidere blive fastsat de nærmere regler om kravene til
brugeren om at gennemføre egenkontrol ved autoriseret person i medfør af den
eksisterende hjemmel i loven. Det er hensigten, at denne bekendtgørelse skal
erstatte de nuværende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om udførelse af
ti års kontrol af beholdere.
1.1. Fastsættelse af regler om tildeling og tilbagekaldelse af
autorisation m.v.
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren hjemmel til at stille krav
om de forudsætninger, som skal være opfyldt forud for at en person kan opnå
autorisation. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler
vedrørende tilbagekaldelse af autorisation.
I forbindelse med en autorisationsordning for ti årsbeholderkontrol er det
hensigten, at disse forudsætninger bl.a. skal omfatte uddannelsesmæssig
baggrund, erhvervsmæssige erfaringer, gennemførsel af autorisationsordningens
introduktionskursus, samt krav om at kontrollanten er momsregistreret og
omfattet af en professionel ansvarsforsikring.
Fastsættelse af regler vedrørende udstedelse af autorisation til udførelse
af ti årsbeholderkontrol skal sikre, at de autoriserede kontrollanter er
specifikt kvalificerede til kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning
m.v., således at brugeren kan være sikker på, at det kontroleftersyn, som han
lader gennemføre for egen regning, er af høj kvalitet. Reglerne skal
ligeledes sikre, at kommunalbestyrelsen på et gennemarbejdet teknisk grundlag
kan vurdere, om beholderen fortsat kan anvendes, om der skal foretages
reparation, eller om beholderen skal kræves tages ud af drift.
Den autoriserede kontrollant skal være kvalificeret til at vurdere, om en
beholder er i en sådan stand, at den opfylder kravene til styrke og tæthed og
fortsat kan anvendes uden bemærkninger, eller om der er behov for nærmere
angiven vedligeholdelse som forudsætning for videre brug af beholderen, eller
om beholderen ikke opfylder kravene til styrke og tæthed.
Hvis der ved kontroleftersynet konstateres forhold vedrørende beholderens
eventuelt manglende styrke eller tæthed, som ikke umiddelbart kan afklares,
kan den autoriserede kontrollant træffe beslutning om, at der er behov for et
supplerende eftersyn, baseret på specialviden eller brug af specialværktøj.
Brugeren beslutter, hvem der i givet fald skal udføre dette. Omkostninger ved
et eventuelt supplerende eftersyn skal afholdes for brugerens regning.
Forslaget indeholder endvidere en præcisering af den eksisterende hjemmel
i lovens § 7 a, stk. 1, om, at der kan stilles krav om egenkontrol ved
autoriseret, idet det i stk. 2 bestemmes, at der kan fastsættes regler om de
opgaver, de autoriserede skal udføre. I forbindelse med ti års
beholderkontrollen vil der med baggrund heri blive fastsat nærmere regler om
de opgaver, de autoriserede skal foretage i forbindelse med kontrollen af
beholdernes styrke og tæthed, og dermed om kontrollens nærmere indhold.
1.3. Fastsættelse af regler om gebyr
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte
regler vedrørende fastsættelse og opkrævning af gebyr til hel eller delvis
dækning af omkostninger ved administration af autorisationsordninger.
I forbindelse med den påtænkte autorisationsordning for udførelse af ti
årsbeholderkontrol giver lovforslaget således mulighed for fastsættelse af
regler om opkrævning af gebyr til dækning af administrationsomkostninger,
herunder kursusgebyr og gebyr for indbringelse af kontrolrapporter for den i
afsnit 1.4 nævnte bestyrelse.
De opgaver, som gebyrerne skal dække, vil blive nærmere fastsat i
bekendtgørelse. Der kan blive tale om anvisning af kontrollanter til de
enkelte kontrolbesøg under størst muligt hensyn til brugerens ønsker,
modtagelse og registrering af kontrolrapporter, stilprøvekontrol af
kontrollanternes eftersyn, sagsbehandling m.v. i forbindelse med afgivelse af
udtalelser om de autoriseredes virksomhed, og tildeling og fratagelse af
autorisation. Hovedformålet med disse aktiviteter er at kvalitetssikre
kontroleftersynet. Miljøstyrelsen fastsætter administrationsgebyrets
størrelse efter høring af de berørte parter. Det forudsættes, at
administrationsomkostningerne dækkes fuldt ud af gebyret. De nærmere regler
vedrørende opkrævningen vil blive fastlagt i bekendtgørelsen.
Administrationsomkostningerne og dermed gebyrets størrelse afhænger af den
nærmere fastlæggelse af opgavernes omfang og skønnes at ligge i en
størrelsesorden, der svarer til et gennemsnit på ca. 300,00 kr. pr. beholder.
Det forventede provenu for 1997 skønnes at ville udgøre kr. 240.000.
Provenuet for 1997 optages på forslag til tillægsbevillingslov for 1997 på
hovedkonto 23.21.01 Miljøstyrelsen. Indtægter og udgifter i de følgende år
vil blive fastsat på de årlige bevillingslove.
Forslaget til en autorisationsordning for ti årsbeholderkontrol omfatter
adgang for brugeren til at forelægge kontrollantens vurdering for den i
afsnit 1.4. nævnte bestyrelse, som er forpligtet til at afgive en udtalelse
herom, jf. nedenfor under 1.5. Der vil blive opkrævet et gebyr ved en sådan
forelæggelse til dækning af omkostninger ved sagsbehandlingen, herunder af
omkostninger ved afholdelse af fornødne tekniske undersøgelser evt. i form af
en fornyet kontrol ved en anden autoriseret. Hvis udtalelsen er i modstrid
med kontrollantens vurdering, tilbagebetales gebyret. Miljøstyrelsen
fastsætter gebyrets størrelse efter høring af de berørte parter. Gebyret
forventes fastsat i størrelsesordenen 4.000 kr. Der forventes et provenu i
1997 på kr. 40.000. Indtægten fra de nævnte gebyrer optages på
tillægsbevillingsloven for 1997 på hovedkonto 23.31.01 Miljøstyrelsen.
Indtægter og udgifter i de følgende år vil blive fastsat på de årlige
bevillingslove.
Lovforslaget giver mulighed for, at der kan fastsættes regler om
opkrævning af gebyr for deltagelse i introduktionskursus forud for udstedelse
af autorisation. Dette gebyr skal dække omkostninger ved udvikling og
afholdelse af introduktionskursus for kontrollanter. Deltagelse i
introduktionskurset er en forudsætning for udstedelse af autorisation.
Gebyret fastsættes af Miljøstyrelsen efter høring af de berørte parter.
Gebyret skønnes umiddelbart at blive i størrelsesordenen 5.-10.000 kr.
Provenuet i 1997 skønnes til 300.000 kr. Indtægten optages på
tillægsbevillingsloven for 1997 på hovedkonto 23.21.01 Miljøstyrelsen.
Indtægterne i de følgende år vil blive fastsat på de årlige bevillingslove.
Fastsættelse af de nævnte gebyrer vil ske i overensstemmelse med de
gældende regler, herunder de i gebyrudvalgets rapport, oktober 1992
(foranlediget af statsrevisorernes beretning 5/1991) fastsatte
regningslinier.
1.4. Fastsættelse af regler om ekstern delegation
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte
regler om, at andre myndigheder eller private organisationer, skal udøve
nærmere fastlagte beføjelser på de i bestemmelsen nævnte områder.
Forslaget til oprettelse af en autorisationsordning for ti års kontrol af
beholdere til flydende husdyrgødning m.v. omfatter, at der foreslås oprettet
en organisation i form af en ti årsbeholderkontrolordning. Der nedsættes en
bestyrelse for ti årsbeholderkontrolordningen med en repræsentant for hver af
følgende parter: Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen
af Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheder, De danske Landboforeninger, Dansk
Familielandbrug samt Beholderproducenterne. Til varetagelse af den daglige
administration nedsætter bestyrelsen et sekretariat.
Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at delegere beføjelser til
ovennævnte bestyrelse, herunder beføjelser vedrørende tildeling og
tilbagekaldelse af autorisation, fastlæggelse af indholdet af
introduktionskursus, anvisning af kontrollanter under videst muligt
hensyntagen til brugerens ønske, afholdelse af stikprøvekontrol vedrørende
kontroleftersynets kvalitet, samt afgivelse af udtalelse vedrørende de
autoriseredes virksomhed.
Formålet med forslaget om oprettelse af ti årsbeholderkontrolordningen med
egen bestyrelse og sekretariat er at nedsætte en organisatorisk enhed, som
sikrer en høj kvalitet af eftersynet. Nedsættelse af en bestyrelse, hvor de
berørte parter er repræsenteret, sikrer, at det eftersynsprodukt, som
brugeren betaler for, løbende overvåges, og at der kan opretholdes en løbende
dialog mellem parterne om produktudvikling af eftersynet, i fald det måtte
skønnes at være nødvendigt.
1.5. Fastsættelse af regler om adgangen til at klage over afgørelser
og til at indhente udtalelser
Lovforslaget indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte
myndigheder og, private organisationer.
Det er hensigten, at der i forbindelse med autorisationsordningen for
gennemførelse af ti årsbeholderkontrol skabes mulighed for, at der kan klages
over den i afsnit 1.4 nævnte bestyrelses afgørelser vedrørende tildeling og
tilbagekaldelse af autorisationer til Miljøstyrelsen.
Herudover er det tanken, at brugeren af en beholder skal kunne indbringe
den autoriseredes vurdering af beholderen for den i afsnit 1.4 nævnte
bestyrelse for beholderkontrolordningen med henblik på at få en udtalelse
herom. Der fastsættes pligt for bestyrelsen til i så fald at afgive udtalelse
om vurderingen, om fornødent på baggrund af yderligere tekniske undersøgelser
og eventuel gennemførelse af ny kontrol på bestyrelsens foranledning.
Udtalelsen tilgår kommunalbestyrelsen og skal af kommunalbestyrelsen
tillægges betydelig vægt ved vurdering af, om den pågældende beholder
overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om styrke og tæthed.
Det vil blive overvejet, om brugeren ligeledes skal kunne kræve en
udtalelse fra bestyrelsen vedrørende den autoriseredes beslutning om, at der
er behov for et supplerende eftersyn.
1.6. Regler om udlæg
I § 7 a, stk. 6 foreslås, at miljø- og energiministeren forlods kan
afholde udgifter til dækning af administrationsomkostninger, som
efterfølgende tilbagebetales af gebyrindtægten. Midlerne lægges ud med
henblik på etableringsfasen af autorisationsordninger, det vil sige indtil
der opnås indtægter i form af gebyrer, som dækker omkostningerne. Midlerne
udgifts- og indtægtsføres på konto 23.21.01. Miljøstyrelsen. Udgifterne i
1997 skønnes til ca. 600.000 kr. og optages på tillægsbevillingsloven for
1997.
2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indebærer, at beholdere, der anvendes til flydende
husdyrgødning m.v., kontrolleres med hensyn til styrke og tæthed af
kvalificerede autoriserede kontrollanter. Det vurderes, at kontrollen vil
bidrage til, at nedslidte, dårligt vedligeholdte eller beskadigede beholdere
tages ud af drift eller vedligeholdes/istandsættes. Gennem en sådan sanering
af beholdere, der anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning m.v.,
vurderes det, at risikoen for udslip af husdyrgødning fra
oplagringsfaciliteter vil blive væsentligt reduceret.
Udslip fra beholdere til flydende husdyrgødning m.v. belaster miljøet på
grund af et stort indhold af iltforbrugende organisk materiale og
næringsstoffer. Udslip kan dels ske, hvor beholderen spontant sprænger/falder
sammen med synlig forurening til følge, især som overfladeforurening og
afstrømning. Alt efter beholderens placering i forhold til især vandløb,
søer, dambrug og vandindvindingsinstallationer udgør den type udslip en
risiko for store akutte miljøskader - især på vandmiljøet. Udslip kan
ligeledes ske som sivende udledning fra revner eller gennemtæring i
beholderen.
Lovforslaget vil medføre, at beholdere, der er i farezonen med hensyn til
spontan sprængning/sammenfald, bliver identificeret og tages ud af brug.
Lovforslaget vil ligeledes medføre forebyggelse af udslip gennem
vedligeholdelse af beholdere. Lovforslaget vil således medføre en væsentlig
forbedring af miljøbeskyttelsen.
3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
I relation til etablering af en autorisationsordning for beholderkontrol
indebærer forslaget, at brugerne og kontrollanterne påføres en udgift i
størrelsesorden 300,00 kr. pr. beholder til dækning af administrative
omkostninger.
I de tilfælde, hvor en bruger indbringer den autoriseredes vurdering for
bestyrelsen for beholderkontrolordningen med henblik på en udtalelse opkræves
et gebyr, som forventes fastsat til i størrelsesordenen 4.000 kr. Gebyret
tilbagebetales, hvis bestyrelsens udtalelse er i modstrid med den
autoriseredes vurdering.
På baggrund af, at beholderkontrollen og dermed de nævnte omkostninger kun
skal afholdes hvert tiende år, og på baggrund af bestemmelsen om
tilbagebetaling af gebyret for at indbringe den autoriseredes vurdering for
bestyrelsen, hvis udtalelsen er modstrid med vurderingen, vurderes det, at
lovforslaget ikke vil medføre væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser for
beholderbrugerne.
Lovforslaget indebærer, at der kan opkræves gebyr for deltagelse i
introduktionskursus forud for udstedelse af autorisation til ti
årsbeholderkontrol. Det vurderes, at denne del af lovforslaget ikke indebærer
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sammenfattende vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Herudover bliver den enkelte bruger påført en udgift til gennemførelse af
selve ti års beholderkontrollen, idet brugeren skal betale den autoriserede
kontrollant for gennemførelse af egenkontrol. Denne udgift er en følge af
kravet om egenkontrol af beholderens styrke og tæthed og om gennemførelse
heraf ved autoriseret, som har hjemmel i den eksisterende
miljøbeskyttelseslovs § 7 a. Med nærværende lovforslag sker der alene en
præcisering af hjemlen til at fastsætte krav om egenkontrol, idet det i stk.
2 fastsættes, at der kan fastsættes regler om de opgaver, de autoriserede
skal udføre i forbindelse med kontrollen.
Udgiften til egenkontrollen på den enkelte bedrift bestemmes af antallet
af beholdere til flydende husdyrgødning på over 100 m3, samt af hvorvidt det
er opkrævet at gennemføre et supplerende eftersyn. Udgiften skal afholdes
hvert tiende år.
Hvis der rejses krav om udførelse af vedligeholdelsesarbejde eller om, at
en beholder ikke fortsat må anvendes, vil det ligeledes medføre udgifter for
brugeren. Disse udgifter er ikke en følge af nærværende lovforslag eller af
ti års kontrollen i det hele taget, men følger af, at beholderen til enhver
tid skal overholde kravene til styrke og tæthed i
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amter og kommuner. I
forbindelse med 10 års kontrollen er kommunens opgave som tilsynsmyndighed
uændret, og som følge af, at kontrollen udføres af en autoriseret, sikres
det, at denne opgave kan varetages på et fagligt forsvarligt grundlag.
De administrative opgaver forbundet med autorisationsordningen uddelegeres
til 10 årsbeholderkontrolordningen med tilhørende bestyrelse og sekretariat.
Der kan blive tale om at foretage udlæg til administrationsomkostninger i
etableringsfasen af autorisationsordninger, men disse udgifter forudsættes
tilbagebetalt i form af gebyr, og lovforslaget forventes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for offentlige myndigheder i
øvrigt.
5. Hørte myndigheder og organisationer
Følgende myndigheder og organisationer har haft udkast til lovforslaget
til høring: Landsforeningen af danske Mælkeproducenter, Det Danske
Fjerkræråd, Danmarks Miljøundersøgelser - Roskilde, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen, Industrirådet, Frederiksberg
kommune, Arbejdsministeriet, Dansk Pelsdyravlerforening, Danmarks
Miljøundersøgelser - Silkeborg, Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet,
Landsforeningen for Danske Svineproducenter, Københavns Kommune, Miljøteknisk
Brancheforening, Forbrugerrådet, Hedeselskabet, Landsforeningen for Økologisk
Jordbrug, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Kommunernes Landsforening,
Plantedirektoratet, De Danske Landboforeninger, Landbrugsrådet, MLK-Fyn,
Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne -
MLK-Fyn, Amtsrådsforeningen, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri,
Veterinærdirektoratet, Dansk Familielandbrug, Ferskvandsfiskeriforeningen,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, NOAH,
Embedslægeforeningen, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Energistyrelsen, De Samvirkende danske Skovforeninger, DAVID, MLK
Sammenslutningen, FATCH, Kommunalteknisk Chefforening, Danmarks
Fiskeriforening, Greenpeace, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske
Vandværkers Forening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Assurandørsocietetet, GBK Beholderproducenter, Miljøklagenævnet,
Advokatrådet, Handelskammeret, Forskningscenter for Skov- og Landskab,
Naturklagenævnet, Naturfredningsrådet.
6. Hovedprincipperne i lovforslaget
Der henvises til almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 7, stk. 4 indeholder en præcisering af bestemmelsen i §
7, stk. 1, litra 5) og 6), idet der hermed gives en klar bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte regler om delegation af beføjelser vedrørende
typegodkendelse og fabrikationskontrol af bestemte anlæg og indretninger.
Med hensyn til det nærmere indhold af bemyndigelsen henvises til
bemærkningerne nedenfor vedrørende § 7 a, stk. 4.
Til nr. 2
Med bestemmelsen i § 7 a, stk. 2 skabes der hjemmel for ministeren til at
fastsætte nærmere regler om de autorisationsordninger, der vedrører den i § 7
a, stk. 1 nævnte pligt til at gennemføre egenkontrol ved for eksempel
autoriserede sagkyndige.
Bestemmelsen indebærer mulighed for at fastsætte nærmere regler vedrørende
administration af de nævnte autorisationsordninger og om kontrol med de
autoriseredes udførelse af deres opgaver. Ligeledes indebærer bestemmelsen
mulighed for fastsættelse af hvilke krav, der forudsættes opfyldt ved
udstedelse og fratagelse af autorisationer. Ministeren vil herunder fastsætte
regler om, at nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation som følge af
gæld til det offentlige ikke kan ske, såfremt der er indgået en overholdt
aftale om henstand eller afdragsvis betaling.
Bestemmelsen præciserer endvidere den i § 7 a, stk. 1 eksisterende hjemmel
til at fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen regning at
gennemføre egenkontrol ved autoriserede kontrollanter, idet det i stk. 2
præciseres, at der kan fastsættes regler om de opgaver, der skal udføres af
de autoriserede sagkyndige.
Med bestemmelsen i § 7 a, stk. 3 skabes der hjemmel for ministeren til at
fastsætte regler om hel eller delvis dækning af omkostninger vedrørende
administration af de i § 7 a, stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger,
herunder gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger vedrørende
behandling af klager og lignende og vedrørende afholdelse af
introduktionskursus forud for udstedelse af autorisationer.
De administrative opgaver, der kan blive tale om at gebyrfinansiere i
forbindelse med ti års beholderkontrollen, er eksempelvis anvisning af
kontrollanter, modtagelse og registrering af kontrolrapporter,
stikprøvekontrol af kontrollanterne og tildeling og fratagelse af
autorisationer. Det fastsættes i bekendtgørelse, hvilke opgaver der skal
udføres. Der tænkes endvidere fastsat gebyr for at indbringe den
autoriseredes vurdering for bestyrelsen med henblik på at få bestyrelsens
udtalelse herom. Hvis udtalelsen er i modstrid med vurderingen,
tilbagebetales gebyret. Endelig tænkes fastsat gebyr for deltagelse i
introduktionskursus.
I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen i stk. 3 er udgangspunktet,
at gebyret skal dække de modsvarende omkostninger.
Det bemærkes, at den eksisterende bestemmelse i § 7 a, stk. 1 indeholder
hjemmel for ministeren til at fastsætte bestemmelser om den ansvarliges pligt
til for egen regning at gennemføre egenkontrol, herunder at lade egenkontrol
gennemføre af autoriserede sagkyndige.
Med bestemmelsen i § 7 a, stk. 4 skabes der hjemmel for ministeren til at
fastsætte regler om delegation til andre myndigheder, private organisationer,
personer eller virksomheder vedrørende udøvelse af nærmere fastlagte
beføjelser på de i litra 1)-2) nævnte områder.
Med hensyn til afgrænsningen af de i litra 1)-2) nævnte områder skal det
bemærkes, at bestemmelsen i stk. 4, litra 1) for eksempel omfatter delegation
af beføjelser vedrørende administration af autorisationsordningerne, herunder
beføjelser vedrørende tildeling og tilbagekaldelse af autorisationer,
anvisning af autoriserede personer eller virksomheder, stikprøvekontrol af de
eutoriseredes varetagelse af opgaver, og afgivelse af udtalelser vedrørende
de autoriseredes virksomhed i forbindelse med konkrete egenkontrolopgaver.
Bestemmelsen i stk. 4, litra 2) omfatter mulighed for at henlægge
administrative opgaver vedrørende de i stk. 3 nævnte gebyrordninger til de
nævnte myndigheder eller private organisationer.
I relation til udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 4 vil der blandt andet
blive lagt vægt på, at der er tale om klart definerede beføjelser,
at begrundelse for delegationen fremgår klart, og at den
myndighed m.v., til hvilken der delegeres, er egnet og kvalificeret til at
udøve de pågældende beføjelser. I forbindelse med udnyttelsen af
bemyndigelsen vedrørende delegation bør det overvejes, hvorvidt der samtidig
er anledning til at udstede instrukser om, hvorledes de delegerede beføjelser
skal udøves.
I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen i stk. 4 kan ministeren
fastsætte bestemmelser om, hvorledes et eksternt organ sammensættes herunder
om formandskabet, og om dets forretningsorden.
Bestemmelsen i § 7 a, stk. 5 giver mulighed for at fastsætte regler om
klage over afgørelser truffet af de myndigheder og private organisationer,
til hvilke der i medfør af stk. 4 delegeres kompetence.
I relation til autorisationsordningen for beholderkontrol er det tanken at
fastsætte regler om, at afgørelser vedrørende tildeling og fratagelse af
autorisationer truffet af den i afsnit 1.4. nævnte bestyrelse kan påklages
til Miljøstyrelsen.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes regler om
pligt for de myndigheder eller private organisationer, hvortil der i medfør
af stk. 4 delegeres kompetence, til at afgive udtalelser vedrørende de
autoriseredes virksomhed. I forbindelse med autorisationsordningen for
beholderkontrol er det tanken at fastsætte regler om pligt for bestyrelsen
for kontrolordningen til at afgive udtalelse om de autoriseredes vurdering af
beholdere i konkrete sager efter anmodning fra brugeren.
I relation til bestemmelserne i forslagets stk. 2 til stk. 5 bemærkes det,
at hjemmel til at fastsætte strafbestemmelser i regler, der udstedes i medfør
af § 7 a allerede eksisterer, jf. bestemmelsen i lovens § 110, stk. 3.
Med bestemmelsen i § 7 a, stk. 6 gives bemyndigelse til, at miljø- og
energiministeren forlods kan afholde udgifter til dækning af
administrationsomkostninger i forbindelse med etablering af
autorisationsordninger. Der er tale om et midlertidigt udlæg, idet udgifterne
forudsættes tilbagebetalt i form af gebyrer, jf. bestemmelsen i stk. 3.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1997.
Ikrafttrædelsestidspunktet skal ses i relation til, at bestemmelserne i
lovforslaget forventes anvendt med henblik på, at der inden oktober 1997
udstedes nærmere regler vedrørende tilrettelæggelsen af den ti års kontrol af
beholdere for flydende husdyrgødning, som i dag er fastlagt ved § 23, stk. 2
i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag om lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven.
(Autorisationsordninger for gennemførelse af egenkontrol).
(Lovforslag nr. L 209).
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til fastsættelse af regler
om etablering af autorisationsordninger for gennemførelse af virksomheders
egenkontrol, og om finansiering af administrationsomkostningerne ved
autorisationsordninger. Forslaget skal ses i forlængelse af den eksisterende
hjemmel i loven til at fastsætte regler om, at egenkontrol skal udføres af
autoriserede.
Med forslaget skabes mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler om
administration af autorisationsordninger, om tildeling og tilbagekaldelse af
autorisationer, om de opgaver, de autoriserede skal udføre, og om kontrol med
de autoriseredes udførelse af eftersyn.
Endvidere skabes der hjemmel til fastsættelse af regler om opkrævning af
gebyr til hel eller delvis dækning af administrationsomkostninger ved
autorisationsordninger, herunder kursusgebyrer og gebyrer for klager og
lignende.
Forslaget indebærer, at kompetencen til at udøve beføjelser vedrørende
autorisationsordninger og gebyrordninger, eksempelvis til at tildele og
tilbagekalde autorisationer, kan delegeres til andre myndigheder eller til
private organisationer.
Med forslaget skabes hjemmel til at fastsætte regler om klage over
afgørelser truffet af disse myndigheder og private organisationer, og om
disse myndigheders og organisationers pligt til at afgive udtalelse om de
autoriserede personers virksomhed.
På dette lovgrundlag er det hensigten at etablere en autorisationsordning
for kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft m.v.
Brugerne af disse beholdere skal ifølge Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. ("husdyrgødningsbekendtgørelsen")
mindst hvert 10. år lade beholderne kontrollere med hensyn til styrke og
tæthed. Med etablering af en autorisationsordning skabes grundlag for, at
denne kontrol kan kræves gennemført af autoriserede personer. De nærmere
regler for ordningen vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.
Det skønnes umiddelbart, at der i dag findes ca. 35.000 beholdere for
flydende husdyrgødning, som skal underkastet kontrol mindst hvert 10. år,
heraf er ca. 15.000 opført før 1987. Kontrollen af den sidstnævnte pulje af
beholdere med en alder i 1997 på 10 år eller mere søges afviklet i løbet af
de første par år efter etablering af autorisationsordningen.
Landbrugets Rådgivningscenter, Kommunernes Landsforening,
beholderproducenterne og Miljøstyrelsen har i løbet af 1996 samarbejdet om at
lave retningslinier for kontrollen af beholdere for flydende husdyrgødning.
Modellen med autoriserede kontrollanter og oprettelse af 10 års
beholderkontrolordningen tilgodeser de ønsker til administration som
Kommunernes Landsforening har fremført, og samtidig kvalitetsikres kontrollen
efter ønske fra landbrugets Rådgivningscenter.
I forlængelse af ovenstående arbejde fremsættes lovforslaget nu.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler
jeg lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER(ADMINISTRATION AF MILJØMÆRKEORDNINGER, SVANEMÆRKET) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM RÅSTOFFER(REGULERING AF FYLDJORD I RÅSTOFGRAVE) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE(FASTSÆTTELSE AF SÆRLIGE VILKÅR, NÆGTELSE OG TILBAGEKALDELSE AF MILJØGODKENDELSE, TILSYN, KONFISKATION, RETTIGHEDSFRAKENDELSE M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1995 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UNDERRETNING OM EKSPORT AF VISSE LISTEVIRKSOMHEDERS BRUGTE PRODUKTIONSANLÆG M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1994 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1996 BTL 209 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (AUTORISATIONSORDNINGER FOR GENNEMFØRELSE AF EGENKONTROL) NR L 209 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juni 1997