1994 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,
at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet
skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og
mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i
produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord,
eller som indgår i produkter og affald.
Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og
indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne
regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af
medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven
frist og om dets offentliggørelse.
Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre
miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det
første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den
1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til
miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på
virksomheden.
Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med
arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige
oplysninger i det grønne regnskab.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis
Læs alt
fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.
Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for
egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.
Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende
ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor
ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.«
2. I § 110, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter
»§ 35«: »§ 35 a,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994
om miljøbeskyttelse, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,
at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet
skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og
mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i
produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord,
eller som indgår i produkter og affald.
Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og
indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For
virksomheder omfattet af Årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne
regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af
medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven
frist og om dets offentliggørelse.
Stk. 4. Ministeren kan endvidere efter forhandling med
arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige
oplysninger i det grønne regnskab.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis
fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for
egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.
Stk. 7. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende
ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor
ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.
2. I § 110, stk. 3 indsættes i 1. punktum efter
»§35«:
»§ 35 a,»
§ 2
Loven træder i kraft den....... 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Miljøhensyn skal indbygges i alle væsentlige beslutninger og initiativer -
både i samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed og borger. Det
kræver aktiv medvirken fra alle, herunder også virksomheder og borgere. Et
væsentligt forudsætning for medvirken er viden.
Formålet med lovforslaget er at sikre offentligheden lettilgængelig
information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet.
Ved at denne information udarbejdes som årlige regnskaber får
offentligheden også mulighed for at kunne følge med i udviklingen i
virksomhedernes miljøforhold.
Uanset lovforslaget ikke i sig selv har nogen umiddelbar miljømæssig
virkning, har lovforslaget til formål at inspirere virksomhedernes ledelse og
medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af
råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold.
Lovforslaget skønnes således indirekte at medvirke til miljøforbedringer.
Der er en stadig stigende interesse for oplysninger om de miljøtunge
virksomheders miljøforhold fra offentlighedens side, herunder også
investorer, forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter og forbrugere.
Blandt andet giver dette sig allerede i dag udslag i, at virksomhedernes
økonomiske årsregnskab ved indsendelse af dette til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter Årsregnskabsloven skal indeholde sådanne oplysninger
om virksomhedens miljømæssige forhold, som er nødvendige for at give et
retvisende billede af virksomhedens økonomi og drift.
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren en hjemmel til at indføre
pligt for virksomheder, som er godkendelsespligtige efter
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, til at udarbejde og indsende et periodisk
grønt regnskab med henblik på information af offentligheden om virksomhedens
miljøforhold.
Erfaringerne fra udlandet taler for, at oplysningerne bør præsenteres for
offentligheden på en enkel og let forståelig måde, så man ikke løber risikoen
for, at de relevante oplysninger begraves i indviklede og omfattende
regnskaber, som ikke-fagfolk vil have svært ved at få noget ud af. Det er
derfor meningen, at det grønne regnskab skal udarbejdes i en relativ enkel og
ensartet form.
Hertil kommer de stadig forøgede, internationale krav om fri adgang til
miljøoplysninger, som også er gennemført i Danmark. Ligeledes er der fra
Europakommissionens side stadig voksende krav til medlemsstaterne om
indrapportering af miljøoplysninger.
Lovforslaget må tillige ses i sammenhæng med EU-Rådsforordningen (nr.
1836/93 fra 29.juni 1993) om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en
fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, som er trådt i kraft i
juli 1993. I Danmark er opfølgende bestemmelser udstedt i bekendtgørelsesform
i juli 1994. I følge Rådsforordningen skal virksomheder, der frivilligt går
ind i ordningen, udarbejde en årlig miljøredegørelse af nærmere beskrevet,
detailleret indhold, som overstiger de krav, dette lovforslag indeholder.
Lovforslaget gør ikke den frivillige ordning tvungen, idet miljøredegørelsen
kun er et enkelt af flere elementer i EMAS.
Mange danske virksomheder har indført eller er i gang med at indføre
miljøstyring for at få overblik over og greb om deres miljøforhold. Det er
der mange grunde til. Det kan være, fordi de ønsker selv at få overblik over
forholdene. Det kan være markedskrav og hensynet til virksomhedens image og
forholdet til forbrugerne, kunderne. Det kan være krav til underleverandører,
som mange danske virksomheder er. Det kan være led i certificering efter
internationale standarder, både på kvalitetsstyrings- og
miljøstyringsområdet. Der er mange forskellige niveauer inden for
miljøstyring og der er med industriens organisationer enighed om, at
indførelsen af miljøstyring er i fortsat kraftig vækst.
Godkendelsespligtige virksomheder er de virksomheder, der er optaget på
listen i bilag 1 til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december
1991 om godkendelse af listevirksomhed (tidligere kaldet særligt forurenende
virksomheder). Disse virksomheder må ikke etableres uden forudgående
miljøgodkendelse.
Efter lovforslaget kan listevirksomheder forpligtes til at oplyse om de
væsentlige strømme af ressourcerne energi, vand og råvarer, samt om arten og
mængden af forurenende stoffer m.v., som indgår i virksomhedens
produktionsprocesser, og som virksomheden udsender til omgivelserne, til
luft, vand og jord, samt hvad der sendes ud af forurenende stoffer med
virksomhedens produkter og dens affald.
For at give et kontinuerligt billede af udviklingen af virksomhedens
miljøforhold er det vigtigt, at disse oplysninger udarbejdes og indsendes
periodisk. Den nugældende miljøbeskyttelseslov indeholder ikke hjemmel til at
udstede regler om indrapporteringspligt i den form, som lovforslaget
indfører. Selv om virksomhederne efter den gældende miljøbeskyttelseslovs §
7, stk. 1, nr. 8 kan pålægges anmeldepligt om deres ressource- og
forureningsforhold til brug for tilsynsmyndighedens arbejde, er det
nødvendigt at skabe en klar lovhjemmel til gennemførelse af pligten til at
udarbejde periodiske, egentlige grønne regnskaber for virksomheden med
særligt henblik på offentligheden. Derfor er en lovændring nødvendig.
Det grønne regnskab, således som det hjemles ved lovforslaget, skal give
oplysninger om virksomhedens forhold i forbindelse med det ydre miljø. I det
omfang også arbejdsmiljømæssige forhold har en nær sammenhæng med
miljøforholdene, vil det være naturligt også at inddrage sådanne oplysninger
i det grønne regnskab. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor der for
eksempel er tale om, at miljøfremmede eller andre stoffer under
forarbejdningen på virksomheden indebærer væsentlige risici for de ansatttes
sikkerhed og sundhed.
På dette område vil det derfor være nødvendigt med et nærmere samarbejde
mellem miljø- og energiministeren og arbejdsministeren om den rette balance
mellem arbejdsmiljømæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med
udarbejdelsen af det grønne regnskab, hvorfor lovforslaget giver ministeren
hjemmel til efter forhandling med arbejdsministeren at fastsætte nærmere
regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne
regnskab.
Erfaringerne viser endvidere, at virksomhedens medarbejdere er meget
interesserede i virksomhedens miljøforhold og engageret deltager i arbejdet
for at forbedre disse. Derfor lægger lovforslaget vægt på, at medarbejderne
inddrages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, uden at virksomhedens
ledelses overordnede ansvar for regnskabets udarbejdelse og ansvar for dets
indhold forflygtiges.
I forbindelse med udarbejdelsen af et periodisk, grønt regnskab skærpes
virksomhedens fokusering på de miljømæssige forhold. Når offentligheden
samtidig får en større indsigt i disse forhold, vil dette yderligere være et
incitament for virksomheden til at se nærmere på disse forhold. Erfaringen
viser, at der tillige ofte vil være betydelige besparelser at hente for
virksomhederne i den forbindelse.
Lovforslaget medfører ikke, at tilsynsmyndighederne skal foretage en
kontrol af de grønne regnskabsoplysninger, der går ud over, hvad der idag
foregår i det almindelige tilsynsarbejde.
Efter lovforslaget kan ministeren helt eller delvis fritage visse
kategorier af virksomheder for pligten til at udarbejde grønt regnskab. Dette
vil være tilfældet, hvor pligten til udarbejdelse af grønt regnskab ikke
skønnes at stå i forhold til, hvad der tilsigtes med lovforslaget eller hvor
virksomheden gennem anden indrapportering til miljømyndighederne anses for at
opfylde denne forpligtelse.
2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Omkring 7.000 virksomheder er omfattet af godkendelsespligten i
Miljøbeskyttelsesloven. Formålet med lovforslaget er primært at forbedre
offentlighedens kendskab til, hvorledes virksomhederne påvirker miljøet.
Samtidig har lovforslaget til formål at inspirere virksomhedens ledelse og
medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af
råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold.
Lovforslaget indebærer ikke i sig selv krav om forbedrede miljøforhold.
Der er tale om en rapportering om tingenes tilstand på miljøområdet på
rapporteringstidspunktet. Det forventes på den anden side, at interessen
omkring miljøforholdene skærpes hos virksomhedens ledelse og medarbejdere.
Erfaringerne viser også, at udarbejdelse af grønt regnskab ofte vil føre til
en mindre miljøbelastning, end hvad virksomheden formelt efter sin
miljøgodkendelse eller efter andre miljøkrav har lov til at påføre
omgivelserne.
3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Efter Miljøbeskyttelsesloven skal de virksomheder, som er omfattet af
godkendelsespligten, og som vil blive omfattet af lovforslaget, have et fuldt
overblik over deres miljøforhold. De skal have oplyst disse over for
godkendelsesmyndigheden i forbindelse med ansøgning om godkendelse i medfør
af de gældende bestemmelser, bl.a. godkendelsesbekendtgørelsen om
listevirksomheder. Der er endvidere faste regler for, at der i forbindelse
med godkendelser skal fastsættes vilkår om den kontrol, som virksomhederne
selv skal føre med sine forureningsforhold. Hertil kommer, at der i
forbindelse med det økonomiske regnskab efter Årsregnskabsloven allerede i
dag skal indsendes miljømæssige oplysninger i det omfang, dette er nødvendigt
for at Årsregnskabslovens krav om regnskabets retvisende udseende med hensyn
til virksomhedens drift og økonomi.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder vil
derfor afhænge af, hvorvidt virksomheden i anden anledning har udført en
systematisk indsamling af miljømæssige oplysninger.
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder i form af
forøgede udgifter til egenkontrol m.v., navnlig i begyndelsesfasen, kan
imidlertid i en række tilfælde forventes at blive udlignet, i hvert fald
delvis, af besparelser, som erfaringsmæssigt opnås på forbrug af råvarer og
hjælpematerialer eller ved reduktion af affaldsmængder, som følge af arbejdet
med udarbejdelse af det grønnne regnskab.
Det må tillige forventes, at der i forbindelse med indkaldelse efter
Miljøbeskyttelseslovens § 39, jf. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 590 af
10. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra alle de
bestående listevirksomheder, som ikke i forvejen har en samlet
miljøgodkendelse, vil blive fastsat egenkontrolvilkår for virksomhederne, som
et stykke hen ad vejen vil tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug
for det grønne regnskab.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Der forventes ingen statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget.
Lovforslaget giver ikke anledning til kompensationer til de kommunale
organisationer, idet lovforslaget ikke forventes at medføre nettostigning i
udgifterne for tilsynsmyndighederne.
Umiddelbare stigninger i de administrative udgifter som følge af
lovforslaget skønnes for godkendelses- og tilsynsmyndighedernes vedkommende
at blive udlignet af besparelser i tilsynsarbejdet, blandt andet som følge
af, at de grønne regnskaber i et vist omfang vil indeholde informationer, som
tilsynsmyndigheden i forvejen skulle indsamle og sammenstille i forbindelse
med miljøsagsbehandling.
5. Hørte myndigheder og organisationer
Miljø- og Energiministeren har modtaget høringssvar fra
Arbejdsministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Erhvervsministeriet,
Erhvervsfremme Styrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriets
Bygningstjeneste, Trafikministeriet, Københavns Lufthavne A/S,
Vejdirektoratet, De Danske Statsbaner, Øresundskonsortiet,
Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk
Familiebrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Boligministeriet, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Vestsjællands Amt, Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk
Chefforening, Københavns Magistrat, Miljøkontrollen i København,
Frederiksberg Kommune, MLK-sammenslutningen, Foreningen af Miljømedarbejdere
i kommunerne, Dansk Industri, Foreningen af Danske Kemiske Industrier,
Håndværksrådet, Handelskammeret, Affaldsteknisk Samarbejde, Dansk Forening
for Kvalitetsstyring, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Ingeniørforeningen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Landsorganisationen i Danmark (LO), Danske Elværkers Forening,
RenoSam (Affaldsselskabssamarbejde i Danmark), Assurandørsocietetet,
Finansrådet, Dansk Olie- og Naturgas A/S, Danmarks Naturfredningsforening og
Forbrugerrådet.
6. Hovedprincipperne i lovforslaget
Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om årlig
udarbejdelse af grønt regnskab for listevirksomheder. Det grønne regnskab
skal udfærdiges i en simplificeret form med henblik på information af
offentligheden.
Ministeren vil i gennemførelsesreglerne sikre en hensigtsmæssig
begrænsning af de oplysninger, der skal fremgå af det grønne regnskab,
således at det fremtræder i en form, der egner sig for offentligheden.
Regnskabet skal indeholde oplysninger om de væsentlige strømme af
ressourcerne energi, vand og råvarer, om arten og mængden af forurenende
stoffer m.v. som nærmere defineret i Miljøbeskyttelseslovens
formålsbestemmelse i det omfang, de indgår i virksomhedens
produktionsprocesser, og som udsendes fra virksomheden til luft, vand og jord
som produkter og som affald.
Det grønne regnskab skal indsendes til tilsynsmyndigheden
(kommunalbestyrelsen eller amtsrådet) og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Denne modtager i forvejen virksomhedernes økonomiske årsregnskab efter
Årsregnskabsloven.
Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere
bestemmelser om det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder
om inddragelse af medarbejdene i udarbejdelsen af regnskabet, samt om
indsendelse til myndighederne og om regnskabets offentliggørelse.
Virksomhedens medarbejdere bør efter lovforslaget inddrages i arbejdet med
udarbejdelsen af det grønne regnskab, ikke mindst fordi de miljømæssige
forhold i vidt omfang tillige angår de ansatte på virksomheden, ligesom det
er medarbejderne, der udfører det praktiske arbejde på virksomheden i
forbindelse med miljøforholdene.
Det er på den anden side virksomhedens ansvarlige ledelse, der bærer det
fulde ansvar for udarbejdelse og indsendelsen af det grønne regnskab.
Der vil kunne være oplysninger af arbejdsmiljømæssig art, som det vil være
hensigtsmæssigt at kunne inddrage i det grønne regnskab. Derfor indeholder
lovforslaget hjemmel til dette for miljø- og energiministeren efter
forhandling med arbejdsministeren.
Virksomheder vil helt eller delvis kunne fritages eller friholdes for
pligten til at udarbejde grønt regnskab efter nærmere retningslinier.
Hvis der skulle vise sig et rimeligt begrundet behov derfor, giver
lovforslaget ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheden
skal lade det grønne regnskab underkaste revision af en særlig sagkyndig.
Endelig indeholder lovforslaget hjemmel for ministeren til at fastsætte
regler om sanktion over for de ansvarlige, såfremt det grønne regnskab ikke
indsendes.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 35 a
Ad stk. 1.
Lovforslaget omfatter virksomheder, der er godkendelsespligtige i henhold
til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, d.v.s. optaget på listen i bilag 1 til
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse
af listevirksomhed. Disse virksomhedstyper anses i Miljøbeskyttelselovens
forstand som særligt miljøtunge virksomheder. De blev tidligere betegnet som
særligt forurenende virksomheder, men betegnes nu listevirksomheder.
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte
regler om, at disse virksomheder, nye som bestående, godkendte eller ikke
godkendte virksomheder, kan pålægges pligt til at udarbejde og indsende et
periodisk, grønt regnskab. Det er ministeren, der fastsætter de nærmere
bestemmelser herom efter høring af berørte myndigheder og organisationer.
Af de omkring 7.000 virksomheder, der i dag er omfattet af
godkendelsespligten i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er der ca. 4.000
virksomheder, der endnu ikke dækket af en samlet miljøgodkendelse. Disse
virksomheder vil i løbet af tiden indtil år 2000 blive indkaldt til
godkendelsesbehandling i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 39.
Ikke alle 7000 listevirksomheder, der er omfattet af
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil blive pålagt pligt til at udarbejde
grønt regnskab, jfr. bemærkningerne til stk. 5.
Det grønne regnskab skal udvise de væsentlige strømme af ressourcerne
energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v.,
jf. Miljøbeskyttelseslovens § 2, som indgår i produktionsprocesserne på
virksomheden og som virksomheden udsender til luft, vand og jord, og som
produkter og affald.
De nærmere regler om grønt regnskab vil blive fastsat af ministeren, jfr.
bemærkningerne til stk. 3 - 6.
Til stk. 2.
Bestemmelsen fastsætter en et-årig frekvens for udarbejdelsen og
indsendelsen af grønt regnskab, samt til hvilke myndigheder, regnskabet skal
indsendes.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at ca. 60 % af alle danske
virksomheder er omfattet af årsregnskabsloven og derfor indsender årlige
regnskaber til denne styrelse. Det må formodes, at næsten alle
listevirksomheder, som bliver omfattet af lovforslaget tillige vil være
omfattet af Årsregnskabsloven. Lovforslaget er formuleret i overensstemmelse
hermed, således at det sikres, at det grønne regnskab både indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til de lokale miljøtilsynsmyndigheder,
enten kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.
Den offentliggørelse, som derved sikres, sker ved, at det grønne regnskab
er tilgængelig for offentligheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
datasystem på linie med virksomhedens økonomiske regnskab.
Offentligheden vil således kunne vælge at henvende sig til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller til tilsynsmyndigheden om at få adgang til de grønne
regnskaber.
Dette kan være praktisk, alt efter hvorvidt offentlighedens interesse i
det konkrete tilfælde er af lokal art eller af overordnet, miljømæssig
karakter.
Ved indsendelse af regnskabet til amtsrådet eller kommunalbestyrelsen
underkastes det grønne regnskab både adgangen til aktindsigt i medfør af Lov
om Offentlighed i Forvaltningen, i medfør af Forvaltningsloven samt i medfør
af Lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Sidstnævnte lov indeholder
bestemmelser, der sammen med de 2 fornævnte love gennemfører Rådets direktiv
nr. 90/313 om fri adgang til miljøoplysninger, EF-Tidende 1990 L 158 side 56.
Jfr. tillige Miljøstyrelsens Vejledning nr. 123 af 30. juni 1994 om
vejledende udtalelser om aktindsigt i miljøoplysninger.
Oplysninger, som af virksomheden ønskes holdt uden for offentliggørelse,
må herefter behandles efter de almindelige regler i lovgivningen om
unddragelse fra aktindsigt.
Ministeren vil i gennemførelsesbestemmelserne, jfr. bemærkningerne til
stk. 1, fastsætte tidspunktet for, hvornår det første regnskabsår skal
begynde.
Til stk. 3.
Ved udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne vil der blive lagt stor
vægt på, at der bliver tale om simplificerede regnskaber, som kan opfylde
ønsket om offentlighedens inddragelse i virksomhedernes miljøforhold på en
oversigtlig og enkel måde.
Ministeren kan lade udarbejde egnede formularer m.v. for opstilling af
grønt regnskab, som skal benyttes.
De nærmere regler om grønt regnskab vil blive fastsat af ministeren efter
forhandlinger med berørte myndigheder og organisationer, således at
interesserede parter får mulighed for at deltage i udformningen.
De fleste myndigheder og organisationer har i høringssvarene givet udtryk
for en stærk interesse i at deltage i udformingen af de nærmere
gennemførelsesbestemmelser.
Ved udarbejdelsen af grønt regnskab vil det være naturligt at opmuntre til
medarbejderinddragelse. Dette sker i forvejen i vidt omfang i forbindelse med
virksomhedernes indførelse af miljøstyrings- eller miljørevisionssystemer,
herunder i forbindelse med certificering inden for forskellige standarder.
Inddragelse af medarbejderne betyder ikke nogen ændring i
virksomhedsledelsens ansvar også for det grønne regnskab på samme måde som
for det økonomiske regnskab samt for alle andre forhold i virksomheden. Det
findes på den anden side naturligt, at medarbejderne og deres fora på
arbejdspladsen i så vid udstrækning som muligt i det enkelte tilfælde
inddrages i processen.
Det kan være gennem sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalgene eller
bestyrelsesrepræsentanter eller på anden, hensigtsmæssig måde, som nærmere
kan aftales mellem parterne på arbejdspladsen, idet der ikke med lovforslaget
tilsigtes nogen indblanding i gældende overenskomster på arbejdsmarkedet.
Ministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om det grønne regnskabs
indsendelse til myndighederne og om dets offentliggørelse.
Ad Stk. 4.
Da medarbejderne både er interesseret i deres arbejdsmiljø på virksomheden
og da det ofte er de samme forureninger, der belaster det eksterne miljø, er
der en naturlig forbindelse mellem arbejdsmiljøet og medarbejdernes
interesser på den ene side og det eksterne miljø på den anden.
Der kan i forbindelse med udarbejdelse af grønt regnskab på en virksomhed
være oplysninger af arbejdsmiljømæssig karakter, som det vil være
hensigtsmæssigt at inddrage i regnskabet. Disse oplysninger vil det være
nødvendigt for miljø- og energiministeren forudgående at forhandle med
arbejdsministeren.
Samtidig vil inddragelsen af arbejdsmiljømæssige oplysninger til brug for
udarbejdelsen af det grønne regnskab medvirke til at udbygge
myndighedssamarbejdet om det ydre miljø og arbejdsmiljøet.
Ad Stk. 5
Virksomheder kan opfylde pligten til at udarbejde og indsende grønt
regnskab med henblik på offentlighedens inddragelse i virksomhedens
miljøforhold, såfremt de i forvejen er omfattet af ordninger, hvor et sådant
grønt regnskab indgår som et led i virksomhedens miljøindsats.
Dette er blandt andet tilfældet med hensyn til virksomheder, som fra 1995
frivilligt lader sig registrere i den europæiske ordning, som blev vedtaget
af Rådet den 29. juni 1993 under den danske formandsperiode i Rådet som
Rådsforordning nr. 1836/93 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i
en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision.
Virksomheder, der er registreret som deltager i den europæiske ordning,
skal hvert år indsende en miljøredegørelse med et indhold, der er nøje
beskrevet i forordningen. Der skal periodisk foretages en egentlig
miljørevision og den eksterne, akkrediterede miljøverifikator skal bekræfte
virksomhedens miljøredegørelse.
Miljøredegørelsen skal efter forordningen være udarbejdet i en overskuelig
og letforståelig, ikke-teknisk form med henblik på informering af
offentligheden om virksomhedens miljøforhold.
Der kan imidlertid også tænkes andre kategorier af virksomheder, som i
forvejen kan være omfattet af anmelde-, indberetnings- eller
deklareringsordninger, som er eller kan gøres tilgængelige for
offentligheden.
Endelig kan der være visse kategorier af virksomheder, som på grund af
deres ringe størrelse eller på grund af deres enkelhed ikke bør pålægges
pligt til at udarbejde årligt, grønt regnskab.
Ad stk. 6.
Bestemmelsen i lovforslaget om, at ministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheden for egen regning eventuelt skal lade det grønne regnskab
underkaste revision ved særlig sagkyndig tænkes ikke på nuværende tidspunkt
udmøntet i i konkrete bestemmelser.
Det er hensigten, at lovhjemlen hertil kun skal benyttes, såfremt der
måtte vise sig et væsentligt ønske om eller behov herfor i forbindelse med
den praksis, der udvikler sig på området for de grønne regnskaber efter
lovforslaget.
Ad stk. 7.
Hjemlen er en parallel til, hvad der er gældende i Lov om erhvervsdrivende
selskaber. Denne lov fastsætter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
pålægge den eller de ansvarlige tvangsbøder, som kan fastsættes som ugentlige
eller månedlige bøder, for hvilke der er udpantningsret.
Det grønne regnskab skal efter lovforslaget indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som derved får det samlede overblik over indsendelsen af
grønne regnskaber fra alle virksomheder, hvem denne pligt pålægges. Det er
derfor naturligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bliver forsynet med de
fornødne tvangsmidler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har accepteret at
påtage sige administrationen efter denne bestemmelse.
Ad nr. 2:
Bestemmelsen betyder, at der i Miljøbeskyttelseslovens straffebestemmelser
som følge af lovforslaget bliver indsat en hjemmel til at fastsætte straf af
bøder m.v. for manglende opfyldelse af pligten til at aflægge grønt regnskab
fra virksomhedernes side, jf. bemærkningerne til § 35 a, stk. 7.
Ad § 2
Loven træder i kraft straks efter vedtagelsen i Folketinget.
Umiddelbart i tilslutning til lovforslagets vedtagelse vil der blive
udarbejdet forslag til gennemførelsesbestemmelser, som sendes i høring hos
berørte myndigheder og organisationer.
Efter 2. behandling den 16. maj 1995
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,
at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet
skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og
mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i
produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord,
eller som indgår i produkter og affald.
Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og
indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne
regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af
medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven
frist og om dets offentliggørelse.
Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre
miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det
første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den
1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til
miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på
virksomheden.
Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med
arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige
oplysninger i det grønne regnskab.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis
fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.
Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for
egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.
Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende
ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor
ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.«
2. I § 110, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter
»§ 35«: »§ 35 a,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 29. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 13. marts 2001
- 1994 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB) NR L 135 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 27. juni 1995
- DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling) 15. december 2011 EU-domme · 15. december 2011
- Danish Colour Design Textile print A/S, grønt regnskab. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. november 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab m.v.) Retsinformation · 18. marts 2009