Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB)

1994/1 LSF 135Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,

at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet

skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og

mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i

produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord,

eller som indgår i produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og

indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For

virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne

regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af

medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven

frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder

eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre

miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det

første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den

1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til

miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på

virksomheden.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med

arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige

oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis

Læs alt

fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for

egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.

Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende

ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor

ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.«

2. I § 110, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter

»§ 35«: »§ 35 a,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994

om miljøbeskyttelse, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,

at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet

skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og

mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i

produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord,

eller som indgår i produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og

indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For

virksomheder omfattet af Årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne

regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af

medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven

frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren kan endvidere efter forhandling med

arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige

oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis

fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for

egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.

Stk. 7. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende

ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor

ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.

2. I § 110, stk. 3 indsættes i 1. punktum efter

»§35«:

»§ 35 a,»

§ 2

Loven træder i kraft den....... 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Miljøhensyn skal indbygges i alle væsentlige beslutninger og initiativer -

både i samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed og borger. Det

kræver aktiv medvirken fra alle, herunder også virksomheder og borgere. Et

væsentligt forudsætning for medvirken er viden.

Formålet med lovforslaget er at sikre offentligheden lettilgængelig

information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet.

Ved at denne information udarbejdes som årlige regnskaber får

offentligheden også mulighed for at kunne følge med i udviklingen i

virksomhedernes miljøforhold.

Uanset lovforslaget ikke i sig selv har nogen umiddelbar miljømæssig

virkning, har lovforslaget til formål at inspirere virksomhedernes ledelse og

medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af

råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold.

Lovforslaget skønnes således indirekte at medvirke til miljøforbedringer.

Der er en stadig stigende interesse for oplysninger om de miljøtunge

virksomheders miljøforhold fra offentlighedens side, herunder også

investorer, forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter og forbrugere.

Blandt andet giver dette sig allerede i dag udslag i, at virksomhedernes

økonomiske årsregnskab ved indsendelse af dette til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter Årsregnskabsloven skal indeholde sådanne oplysninger

om virksomhedens miljømæssige forhold, som er nødvendige for at give et

retvisende billede af virksomhedens økonomi og drift.

Lovforslaget giver miljø- og energiministeren en hjemmel til at indføre

pligt for virksomheder, som er godkendelsespligtige efter

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, til at udarbejde og indsende et periodisk

grønt regnskab med henblik på information af offentligheden om virksomhedens

miljøforhold.

Erfaringerne fra udlandet taler for, at oplysningerne bør præsenteres for

offentligheden på en enkel og let forståelig måde, så man ikke løber risikoen

for, at de relevante oplysninger begraves i indviklede og omfattende

regnskaber, som ikke-fagfolk vil have svært ved at få noget ud af. Det er

derfor meningen, at det grønne regnskab skal udarbejdes i en relativ enkel og

ensartet form.

Hertil kommer de stadig forøgede, internationale krav om fri adgang til

miljøoplysninger, som også er gennemført i Danmark. Ligeledes er der fra

Europakommissionens side stadig voksende krav til medlemsstaterne om

indrapportering af miljøoplysninger.

Lovforslaget må tillige ses i sammenhæng med EU-Rådsforordningen (nr.

1836/93 fra 29.juni 1993) om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en

fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, som er trådt i kraft i

juli 1993. I Danmark er opfølgende bestemmelser udstedt i bekendtgørelsesform

i juli 1994. I følge Rådsforordningen skal virksomheder, der frivilligt går

ind i ordningen, udarbejde en årlig miljøredegørelse af nærmere beskrevet,

detailleret indhold, som overstiger de krav, dette lovforslag indeholder.

Lovforslaget gør ikke den frivillige ordning tvungen, idet miljøredegørelsen

kun er et enkelt af flere elementer i EMAS.

Mange danske virksomheder har indført eller er i gang med at indføre

miljøstyring for at få overblik over og greb om deres miljøforhold. Det er

der mange grunde til. Det kan være, fordi de ønsker selv at få overblik over

forholdene. Det kan være markedskrav og hensynet til virksomhedens image og

forholdet til forbrugerne, kunderne. Det kan være krav til underleverandører,

som mange danske virksomheder er. Det kan være led i certificering efter

internationale standarder, både på kvalitetsstyrings- og

miljøstyringsområdet. Der er mange forskellige niveauer inden for

miljøstyring og der er med industriens organisationer enighed om, at

indførelsen af miljøstyring er i fortsat kraftig vækst.

Godkendelsespligtige virksomheder er de virksomheder, der er optaget på

listen i bilag 1 til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december

1991 om godkendelse af listevirksomhed (tidligere kaldet særligt forurenende

virksomheder). Disse virksomheder må ikke etableres uden forudgående

miljøgodkendelse.

Efter lovforslaget kan listevirksomheder forpligtes til at oplyse om de

væsentlige strømme af ressourcerne energi, vand og råvarer, samt om arten og

mængden af forurenende stoffer m.v., som indgår i virksomhedens

produktionsprocesser, og som virksomheden udsender til omgivelserne, til

luft, vand og jord, samt hvad der sendes ud af forurenende stoffer med

virksomhedens produkter og dens affald.

For at give et kontinuerligt billede af udviklingen af virksomhedens

miljøforhold er det vigtigt, at disse oplysninger udarbejdes og indsendes

periodisk. Den nugældende miljøbeskyttelseslov indeholder ikke hjemmel til at

udstede regler om indrapporteringspligt i den form, som lovforslaget

indfører. Selv om virksomhederne efter den gældende miljøbeskyttelseslovs §

7, stk. 1, nr. 8 kan pålægges anmeldepligt om deres ressource- og

forureningsforhold til brug for tilsynsmyndighedens arbejde, er det

nødvendigt at skabe en klar lovhjemmel til gennemførelse af pligten til at

udarbejde periodiske, egentlige grønne regnskaber for virksomheden med

særligt henblik på offentligheden. Derfor er en lovændring nødvendig.

Det grønne regnskab, således som det hjemles ved lovforslaget, skal give

oplysninger om virksomhedens forhold i forbindelse med det ydre miljø. I det

omfang også arbejdsmiljømæssige forhold har en nær sammenhæng med

miljøforholdene, vil det være naturligt også at inddrage sådanne oplysninger

i det grønne regnskab. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor der for

eksempel er tale om, at miljøfremmede eller andre stoffer under

forarbejdningen på virksomheden indebærer væsentlige risici for de ansatttes

sikkerhed og sundhed.

På dette område vil det derfor være nødvendigt med et nærmere samarbejde

mellem miljø- og energiministeren og arbejdsministeren om den rette balance

mellem arbejdsmiljømæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med

udarbejdelsen af det grønne regnskab, hvorfor lovforslaget giver ministeren

hjemmel til efter forhandling med arbejdsministeren at fastsætte nærmere

regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne

regnskab.

Erfaringerne viser endvidere, at virksomhedens medarbejdere er meget

interesserede i virksomhedens miljøforhold og engageret deltager i arbejdet

for at forbedre disse. Derfor lægger lovforslaget vægt på, at medarbejderne

inddrages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, uden at virksomhedens

ledelses overordnede ansvar for regnskabets udarbejdelse og ansvar for dets

indhold forflygtiges.

I forbindelse med udarbejdelsen af et periodisk, grønt regnskab skærpes

virksomhedens fokusering på de miljømæssige forhold. Når offentligheden

samtidig får en større indsigt i disse forhold, vil dette yderligere være et

incitament for virksomheden til at se nærmere på disse forhold. Erfaringen

viser, at der tillige ofte vil være betydelige besparelser at hente for

virksomhederne i den forbindelse.

Lovforslaget medfører ikke, at tilsynsmyndighederne skal foretage en

kontrol af de grønne regnskabsoplysninger, der går ud over, hvad der idag

foregår i det almindelige tilsynsarbejde.

Efter lovforslaget kan ministeren helt eller delvis fritage visse

kategorier af virksomheder for pligten til at udarbejde grønt regnskab. Dette

vil være tilfældet, hvor pligten til udarbejdelse af grønt regnskab ikke

skønnes at stå i forhold til, hvad der tilsigtes med lovforslaget eller hvor

virksomheden gennem anden indrapportering til miljømyndighederne anses for at

opfylde denne forpligtelse.

2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Omkring 7.000 virksomheder er omfattet af godkendelsespligten i

Miljøbeskyttelsesloven. Formålet med lovforslaget er primært at forbedre

offentlighedens kendskab til, hvorledes virksomhederne påvirker miljøet.

Samtidig har lovforslaget til formål at inspirere virksomhedens ledelse og

medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af

råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold.

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv krav om forbedrede miljøforhold.

Der er tale om en rapportering om tingenes tilstand på miljøområdet på

rapporteringstidspunktet. Det forventes på den anden side, at interessen

omkring miljøforholdene skærpes hos virksomhedens ledelse og medarbejdere.

Erfaringerne viser også, at udarbejdelse af grønt regnskab ofte vil føre til

en mindre miljøbelastning, end hvad virksomheden formelt efter sin

miljøgodkendelse eller efter andre miljøkrav har lov til at påføre

omgivelserne.

3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Efter Miljøbeskyttelsesloven skal de virksomheder, som er omfattet af

godkendelsespligten, og som vil blive omfattet af lovforslaget, have et fuldt

overblik over deres miljøforhold. De skal have oplyst disse over for

godkendelsesmyndigheden i forbindelse med ansøgning om godkendelse i medfør

af de gældende bestemmelser, bl.a. godkendelsesbekendtgørelsen om

listevirksomheder. Der er endvidere faste regler for, at der i forbindelse

med godkendelser skal fastsættes vilkår om den kontrol, som virksomhederne

selv skal føre med sine forureningsforhold. Hertil kommer, at der i

forbindelse med det økonomiske regnskab efter Årsregnskabsloven allerede i

dag skal indsendes miljømæssige oplysninger i det omfang, dette er nødvendigt

for at Årsregnskabslovens krav om regnskabets retvisende udseende med hensyn

til virksomhedens drift og økonomi.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder vil

derfor afhænge af, hvorvidt virksomheden i anden anledning har udført en

systematisk indsamling af miljømæssige oplysninger.

Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder i form af

forøgede udgifter til egenkontrol m.v., navnlig i begyndelsesfasen, kan

imidlertid i en række tilfælde forventes at blive udlignet, i hvert fald

delvis, af besparelser, som erfaringsmæssigt opnås på forbrug af råvarer og

hjælpematerialer eller ved reduktion af affaldsmængder, som følge af arbejdet

med udarbejdelse af det grønnne regnskab.

Det må tillige forventes, at der i forbindelse med indkaldelse efter

Miljøbeskyttelseslovens § 39, jf. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 590 af

10. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra alle de

bestående listevirksomheder, som ikke i forvejen har en samlet

miljøgodkendelse, vil blive fastsat egenkontrolvilkår for virksomhederne, som

et stykke hen ad vejen vil tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug

for det grønne regnskab.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Der forventes ingen statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget.

Lovforslaget giver ikke anledning til kompensationer til de kommunale

organisationer, idet lovforslaget ikke forventes at medføre nettostigning i

udgifterne for tilsynsmyndighederne.

Umiddelbare stigninger i de administrative udgifter som følge af

lovforslaget skønnes for godkendelses- og tilsynsmyndighedernes vedkommende

at blive udlignet af besparelser i tilsynsarbejdet, blandt andet som følge

af, at de grønne regnskaber i et vist omfang vil indeholde informationer, som

tilsynsmyndigheden i forvejen skulle indsamle og sammenstille i forbindelse

med miljøsagsbehandling.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Miljø- og Energiministeren har modtaget høringssvar fra

Arbejdsministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Erhvervsministeriet,

Erhvervsfremme Styrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriets

Bygningstjeneste, Trafikministeriet, Københavns Lufthavne A/S,

Vejdirektoratet, De Danske Statsbaner, Øresundskonsortiet,

Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk

Familiebrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Boligministeriet, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Vestsjællands Amt, Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk

Chefforening, Københavns Magistrat, Miljøkontrollen i København,

Frederiksberg Kommune, MLK-sammenslutningen, Foreningen af Miljømedarbejdere

i kommunerne, Dansk Industri, Foreningen af Danske Kemiske Industrier,

Håndværksrådet, Handelskammeret, Affaldsteknisk Samarbejde, Dansk Forening

for Kvalitetsstyring, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Ingeniørforeningen, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Landsorganisationen i Danmark (LO), Danske Elværkers Forening,

RenoSam (Affaldsselskabssamarbejde i Danmark), Assurandørsocietetet,

Finansrådet, Dansk Olie- og Naturgas A/S, Danmarks Naturfredningsforening og

Forbrugerrådet.

6. Hovedprincipperne i lovforslaget

Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om årlig

udarbejdelse af grønt regnskab for listevirksomheder. Det grønne regnskab

skal udfærdiges i en simplificeret form med henblik på information af

offentligheden.

Ministeren vil i gennemførelsesreglerne sikre en hensigtsmæssig

begrænsning af de oplysninger, der skal fremgå af det grønne regnskab,

således at det fremtræder i en form, der egner sig for offentligheden.

Regnskabet skal indeholde oplysninger om de væsentlige strømme af

ressourcerne energi, vand og råvarer, om arten og mængden af forurenende

stoffer m.v. som nærmere defineret i Miljøbeskyttelseslovens

formålsbestemmelse i det omfang, de indgår i virksomhedens

produktionsprocesser, og som udsendes fra virksomheden til luft, vand og jord

som produkter og som affald.

Det grønne regnskab skal indsendes til tilsynsmyndigheden

(kommunalbestyrelsen eller amtsrådet) og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Denne modtager i forvejen virksomhedernes økonomiske årsregnskab efter

Årsregnskabsloven.

Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere

bestemmelser om det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder

om inddragelse af medarbejdene i udarbejdelsen af regnskabet, samt om

indsendelse til myndighederne og om regnskabets offentliggørelse.

Virksomhedens medarbejdere bør efter lovforslaget inddrages i arbejdet med

udarbejdelsen af det grønne regnskab, ikke mindst fordi de miljømæssige

forhold i vidt omfang tillige angår de ansatte på virksomheden, ligesom det

er medarbejderne, der udfører det praktiske arbejde på virksomheden i

forbindelse med miljøforholdene.

Det er på den anden side virksomhedens ansvarlige ledelse, der bærer det

fulde ansvar for udarbejdelse og indsendelsen af det grønne regnskab.

Der vil kunne være oplysninger af arbejdsmiljømæssig art, som det vil være

hensigtsmæssigt at kunne inddrage i det grønne regnskab. Derfor indeholder

lovforslaget hjemmel til dette for miljø- og energiministeren efter

forhandling med arbejdsministeren.

Virksomheder vil helt eller delvis kunne fritages eller friholdes for

pligten til at udarbejde grønt regnskab efter nærmere retningslinier.

Hvis der skulle vise sig et rimeligt begrundet behov derfor, giver

lovforslaget ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheden

skal lade det grønne regnskab underkaste revision af en særlig sagkyndig.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel for ministeren til at fastsætte

regler om sanktion over for de ansvarlige, såfremt det grønne regnskab ikke

indsendes.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 35 a

Ad stk. 1.

Lovforslaget omfatter virksomheder, der er godkendelsespligtige i henhold

til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, d.v.s. optaget på listen i bilag 1 til

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse

af listevirksomhed. Disse virksomhedstyper anses i Miljøbeskyttelselovens

forstand som særligt miljøtunge virksomheder. De blev tidligere betegnet som

særligt forurenende virksomheder, men betegnes nu listevirksomheder.

Lovforslaget giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte

regler om, at disse virksomheder, nye som bestående, godkendte eller ikke

godkendte virksomheder, kan pålægges pligt til at udarbejde og indsende et

periodisk, grønt regnskab. Det er ministeren, der fastsætter de nærmere

bestemmelser herom efter høring af berørte myndigheder og organisationer.

Af de omkring 7.000 virksomheder, der i dag er omfattet af

godkendelsespligten i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er der ca. 4.000

virksomheder, der endnu ikke dækket af en samlet miljøgodkendelse. Disse

virksomheder vil i løbet af tiden indtil år 2000 blive indkaldt til

godkendelsesbehandling i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 39.

Ikke alle 7000 listevirksomheder, der er omfattet af

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil blive pålagt pligt til at udarbejde

grønt regnskab, jfr. bemærkningerne til stk. 5.

Det grønne regnskab skal udvise de væsentlige strømme af ressourcerne

energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v.,

jf. Miljøbeskyttelseslovens § 2, som indgår i produktionsprocesserne på

virksomheden og som virksomheden udsender til luft, vand og jord, og som

produkter og affald.

De nærmere regler om grønt regnskab vil blive fastsat af ministeren, jfr.

bemærkningerne til stk. 3 - 6.

Til stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter en et-årig frekvens for udarbejdelsen og

indsendelsen af grønt regnskab, samt til hvilke myndigheder, regnskabet skal

indsendes.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at ca. 60 % af alle danske

virksomheder er omfattet af årsregnskabsloven og derfor indsender årlige

regnskaber til denne styrelse. Det må formodes, at næsten alle

listevirksomheder, som bliver omfattet af lovforslaget tillige vil være

omfattet af Årsregnskabsloven. Lovforslaget er formuleret i overensstemmelse

hermed, således at det sikres, at det grønne regnskab både indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til de lokale miljøtilsynsmyndigheder,

enten kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Den offentliggørelse, som derved sikres, sker ved, at det grønne regnskab

er tilgængelig for offentligheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

datasystem på linie med virksomhedens økonomiske regnskab.

Offentligheden vil således kunne vælge at henvende sig til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller til tilsynsmyndigheden om at få adgang til de grønne

regnskaber.

Dette kan være praktisk, alt efter hvorvidt offentlighedens interesse i

det konkrete tilfælde er af lokal art eller af overordnet, miljømæssig

karakter.

Ved indsendelse af regnskabet til amtsrådet eller kommunalbestyrelsen

underkastes det grønne regnskab både adgangen til aktindsigt i medfør af Lov

om Offentlighed i Forvaltningen, i medfør af Forvaltningsloven samt i medfør

af Lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Sidstnævnte lov indeholder

bestemmelser, der sammen med de 2 fornævnte love gennemfører Rådets direktiv

nr. 90/313 om fri adgang til miljøoplysninger, EF-Tidende 1990 L 158 side 56.

Jfr. tillige Miljøstyrelsens Vejledning nr. 123 af 30. juni 1994 om

vejledende udtalelser om aktindsigt i miljøoplysninger.

Oplysninger, som af virksomheden ønskes holdt uden for offentliggørelse,

må herefter behandles efter de almindelige regler i lovgivningen om

unddragelse fra aktindsigt.

Ministeren vil i gennemførelsesbestemmelserne, jfr. bemærkningerne til

stk. 1, fastsætte tidspunktet for, hvornår det første regnskabsår skal

begynde.

Til stk. 3.

Ved udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne vil der blive lagt stor

vægt på, at der bliver tale om simplificerede regnskaber, som kan opfylde

ønsket om offentlighedens inddragelse i virksomhedernes miljøforhold på en

oversigtlig og enkel måde.

Ministeren kan lade udarbejde egnede formularer m.v. for opstilling af

grønt regnskab, som skal benyttes.

De nærmere regler om grønt regnskab vil blive fastsat af ministeren efter

forhandlinger med berørte myndigheder og organisationer, således at

interesserede parter får mulighed for at deltage i udformningen.

De fleste myndigheder og organisationer har i høringssvarene givet udtryk

for en stærk interesse i at deltage i udformingen af de nærmere

gennemførelsesbestemmelser.

Ved udarbejdelsen af grønt regnskab vil det være naturligt at opmuntre til

medarbejderinddragelse. Dette sker i forvejen i vidt omfang i forbindelse med

virksomhedernes indførelse af miljøstyrings- eller miljørevisionssystemer,

herunder i forbindelse med certificering inden for forskellige standarder.

Inddragelse af medarbejderne betyder ikke nogen ændring i

virksomhedsledelsens ansvar også for det grønne regnskab på samme måde som

for det økonomiske regnskab samt for alle andre forhold i virksomheden. Det

findes på den anden side naturligt, at medarbejderne og deres fora på

arbejdspladsen i så vid udstrækning som muligt i det enkelte tilfælde

inddrages i processen.

Det kan være gennem sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalgene eller

bestyrelsesrepræsentanter eller på anden, hensigtsmæssig måde, som nærmere

kan aftales mellem parterne på arbejdspladsen, idet der ikke med lovforslaget

tilsigtes nogen indblanding i gældende overenskomster på arbejdsmarkedet.

Ministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om det grønne regnskabs

indsendelse til myndighederne og om dets offentliggørelse.

Ad Stk. 4.

Da medarbejderne både er interesseret i deres arbejdsmiljø på virksomheden

og da det ofte er de samme forureninger, der belaster det eksterne miljø, er

der en naturlig forbindelse mellem arbejdsmiljøet og medarbejdernes

interesser på den ene side og det eksterne miljø på den anden.

Der kan i forbindelse med udarbejdelse af grønt regnskab på en virksomhed

være oplysninger af arbejdsmiljømæssig karakter, som det vil være

hensigtsmæssigt at inddrage i regnskabet. Disse oplysninger vil det være

nødvendigt for miljø- og energiministeren forudgående at forhandle med

arbejdsministeren.

Samtidig vil inddragelsen af arbejdsmiljømæssige oplysninger til brug for

udarbejdelsen af det grønne regnskab medvirke til at udbygge

myndighedssamarbejdet om det ydre miljø og arbejdsmiljøet.

Ad Stk. 5

Virksomheder kan opfylde pligten til at udarbejde og indsende grønt

regnskab med henblik på offentlighedens inddragelse i virksomhedens

miljøforhold, såfremt de i forvejen er omfattet af ordninger, hvor et sådant

grønt regnskab indgår som et led i virksomhedens miljøindsats.

Dette er blandt andet tilfældet med hensyn til virksomheder, som fra 1995

frivilligt lader sig registrere i den europæiske ordning, som blev vedtaget

af Rådet den 29. juni 1993 under den danske formandsperiode i Rådet som

Rådsforordning nr. 1836/93 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i

en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision.

Virksomheder, der er registreret som deltager i den europæiske ordning,

skal hvert år indsende en miljøredegørelse med et indhold, der er nøje

beskrevet i forordningen. Der skal periodisk foretages en egentlig

miljørevision og den eksterne, akkrediterede miljøverifikator skal bekræfte

virksomhedens miljøredegørelse.

Miljøredegørelsen skal efter forordningen være udarbejdet i en overskuelig

og letforståelig, ikke-teknisk form med henblik på informering af

offentligheden om virksomhedens miljøforhold.

Der kan imidlertid også tænkes andre kategorier af virksomheder, som i

forvejen kan være omfattet af anmelde-, indberetnings- eller

deklareringsordninger, som er eller kan gøres tilgængelige for

offentligheden.

Endelig kan der være visse kategorier af virksomheder, som på grund af

deres ringe størrelse eller på grund af deres enkelhed ikke bør pålægges

pligt til at udarbejde årligt, grønt regnskab.

Ad stk. 6.

Bestemmelsen i lovforslaget om, at ministeren kan fastsætte regler om, at

virksomheden for egen regning eventuelt skal lade det grønne regnskab

underkaste revision ved særlig sagkyndig tænkes ikke på nuværende tidspunkt

udmøntet i i konkrete bestemmelser.

Det er hensigten, at lovhjemlen hertil kun skal benyttes, såfremt der

måtte vise sig et væsentligt ønske om eller behov herfor i forbindelse med

den praksis, der udvikler sig på området for de grønne regnskaber efter

lovforslaget.

Ad stk. 7.

Hjemlen er en parallel til, hvad der er gældende i Lov om erhvervsdrivende

selskaber. Denne lov fastsætter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

pålægge den eller de ansvarlige tvangsbøder, som kan fastsættes som ugentlige

eller månedlige bøder, for hvilke der er udpantningsret.

Det grønne regnskab skal efter lovforslaget indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som derved får det samlede overblik over indsendelsen af

grønne regnskaber fra alle virksomheder, hvem denne pligt pålægges. Det er

derfor naturligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bliver forsynet med de

fornødne tvangsmidler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har accepteret at

påtage sige administrationen efter denne bestemmelse.

Ad nr. 2:

Bestemmelsen betyder, at der i Miljøbeskyttelseslovens straffebestemmelser

som følge af lovforslaget bliver indsat en hjemmel til at fastsætte straf af

bøder m.v. for manglende opfyldelse af pligten til at aflægge grønt regnskab

fra virksomhedernes side, jf. bemærkningerne til § 35 a, stk. 7.

Ad § 2

Loven træder i kraft straks efter vedtagelsen i Folketinget.

Umiddelbart i tilslutning til lovforslagets vedtagelse vil der blive

udarbejdet forslag til gennemførelsesbestemmelser, som sendes i høring hos

berørte myndigheder og organisationer.

Efter 2. behandling den 16. maj 1995

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,

at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet

skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og

mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i

produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord,

eller som indgår i produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og

indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For

virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne

regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af

medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven

frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder

eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre

miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det

første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den

1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til

miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på

virksomheden.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med

arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige

oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis

fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for

egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.

Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende

ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor

ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.«

2. I § 110, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter

»§ 35«: »§ 35 a,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter