Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER

1996/1 LSF 11Lovforslag som fremsatFolketinget14. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Finansministeren opretter Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Administrationen af registeret varetages af Hypotekbanken.

Stk. 2. Registeret har til formål at koordinere den indeholdelse i

løn m.v. (lønindeholdelse), der finder sted på grundlag af de afgørelser om

lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med

restanceinddrivelse.

Stk. 3. Registerets opgaver varetages af Hypotekbanken efter de

bestemmelser, der er fastsat i denne lov, i samarbejde med de myndigheder,

der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v.

§ 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at

1) registrere og ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om

lønindeholdelse,

2) udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3,

stk. 2,

3) påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,

4) modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og

afregne indbetalingerne til myndighederne og

5) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

§ 3. Myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse indberettes til

Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den

indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.

Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den

indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælde af

sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.

Stk. 3. Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken

myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.

Stk. 4. Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den

Læs alt

indeholdelsespligtige og til lønservicebureauer i elektronisk form.

§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker

forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse

ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om

inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,

men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for

andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den

rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget

indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes

pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at

lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvis i bero.

§ 5. Hypotekbanken kan hos de myndigheder, der træffer afgørelse

om lønindeholdelse, samt hos told- og skattemyndighederne, Det Centrale

Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister indhente de oplysninger,

der er nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2.

Oplysningerne i Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan videregives til de

myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, i det omfang det er

nødvendigt for disse myndigheders varetagelse af deres opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan modtages og videregives

i elektronisk form.

§ 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af

registeret og regler om myndighedernes betaling for anvendelse af registeret.

§ 7. Klager over en afgørelse om lønindeholdelse indgives til den

myndighed, der har truffet afgørelsen, og behandles efter lovgivningens

almindelige regler.

Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring

den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om

lønindeholdelse.

Stk. 3. Klager over administrationen af Det Fælles

Lønindeholdelsesregister kan indbringes for finansministeren.

§ 8. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere

regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af

afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.

§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 73, stk. 1, affattes således:

»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,

betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal

indkomstskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan

vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse

i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er

fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v.

Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den

indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes

direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal

der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at

begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan

også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver

anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1.

pkt.«

2. § 73, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller

efter denne paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke

indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan

der træffes afgørelse om at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver

pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne

renter, tillæg og gebyrer.«

3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«

4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftligt eller elektronisk«.

5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.

§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 7 i

lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 5, stk. 2, § 5, stk.

3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8 , § 10, stk. 1, og § 23,

stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til: »indeholdelse«.

2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres

»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.

3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres

»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,

fastsættes som en procentdel af nettolønnen. Procentdelen fastsættes således,

at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens

underhold.«

5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i

løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«

6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:

»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed

skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftlig eller elektronisk«.

7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:

»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:

»indeholdte«.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Finansministeren opretter Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Administrationen af registeret varetages af

Hypotekbanken.

Stk. 2. Registeret har til formål at koordinere den indeholdelse i

løn m.v. (lønindeholdelse), der finder sted på grundlag af de afgørelser om

lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med

restanceinddrivelse.

Stk. 3. Registerets opgaver varetages af Hypotekbanken efter de

bestemmelser, der er fastsat i denne lov, i samarbejde med de myndigheder,

der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v.

§ 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at

1) registrere og ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om

lønindeholdelse,

2) udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3,

stk. 2,

3) påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,

4) modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og

afregne indbetalingerne til myndighederne, og

5) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

§ 3. Myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse indberettes til

Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den

indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.

Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den

indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælde af

sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.

Stk. 3. Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken

myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.

Stk. 4. Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den

indeholdelsespligtige og til lønservicebureauer i elektronisk form.

§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker

forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse

ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om

inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,

men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for

andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den

rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget

indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes

pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at

lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvist i bero.

§ 5. Hypotekbanken kan hos de myndigheder, der træffer afgørelse

om lønindeholdelse, samt hos told- og skattemyndighederne, Det Centrale

Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister indhente de oplysninger,

der er nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2.

Oplysningerne i Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan videregives til de

myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, i det omfang, det er

nødvendigt for disse myndigheders varetagelse af deres opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan modtages og videregives

i elektronisk form.

§ 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af

registeret og regler om myndighedernes betaling for anvendelse af registeret.

§ 7. Klager over en afgørelse om lønindeholdelse indgives til den

myndighed, der har truffet afgørelsen, og behandles efter lovgivningens

almindelige regler.

Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring

den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om

lønindeholdelse.

Stk. 3. Klager over administrationen af Det Fælles

Lønindeholdelsesregister kan indbringes for finansministeren.

§ 8. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere

regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af

afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.

§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

er ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 73, stk. 1, affattes således:

»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,

betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,

folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller

kirkelige afgifter kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at

der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning. Indeholdelsespligten

omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens

afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den

indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, stk. 3, i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes

direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal

der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at

begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan

også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver

anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1.

pkt.«

2. § 73, stk. 2, affattes således:

»Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne

paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til

det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes

afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens løn med hensyn til

det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.«

3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«

4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftligt eller elektronisk«.

5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.

§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986 som ændret senest ved § 7 i

lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 2, §

5, stk. 3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8 , § 10, stk. 1, og

§ 23, stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til:

»indeholdelse«.

2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres

»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.

3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres

»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:

»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,

fastsættes som en procentdel af det beløb, der ville være kommet til

udbetaling, hvis indeholdelse ikke skulle ske. Procentdelen fastsættes

således, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens

underhold.«

5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i

løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«

6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:

»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed

skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftlig eller elektronisk«.

7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:

»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:

»indeholdte«.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Som led i finanslovaftalen for 1995 blev det aftalt at undersøge

mulighederne for at lette virksomhedernes administrative byrder. På den

baggrund afgav Erhvervsministeriet i juni 1995 rapporten »Lettelse af

administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder«. I

rapporten peges der blandt andet på omfanget af den administration,

virksomhederne pålægges i forbindelse med opkrævning og afregning af

kildeskat og andre opkrævningsopgaver, og der blev derfor i efteråret 1995

nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at analysere

mulighederne for at forenkle virksomhedernes lovpligtige opkrævnings- og

indberetningsopgaver vedrørende kildeskat, arbejdsmarkedsbidrag, offentlige

restancer (lønindeholdelse) samt den månedlige indberetning af cpr-numre.

I arbejdsgruppens rapport »Omlægning af kildeskatteopkrævning?»,

der blev afgivet i november 1995, indgår således også en analyse af

mulighederne for at forenkle det offentliges inddrivelse af restancer ved

pålæg om lønindeholdelse i relation til de indeholdelsespligtige

virksomheder.

Det fremgår af rapporten, at virksomhederne især finder det problematisk,

- at myndighederne ikke er i stand til at koordinere anvendelsen af

lønindeholdelse,

- at myndighederne ikke på forhånd afklarer rækkefølgen ved flere

samtidige pålæg om lønindeholdelse,

- at der til tider udstedes pålæg vedrørende skyldnere, der ikke længere

er ansat i virksomheden,

- at der ikke er tilstrækkelige gode muligheder for at afregne de

indeholdte beløb, og

- at virksomhederne i forbindelse med lønindeholdelsen oplyses om, hvad

gælden vedrører. Såvel virksomhederne som skyldnerne finder det ubehageligt,

at oplysninger om skyldnerens private økonomiske forhold blandes ind i

ansættelsesforholdet.

I en dagsorden af 21. november 1995 konstaterede Folketinget, at

analysearbejdet nu var gennemført og opfordrede regeringen til at fremlægge

en konkret handlingsplan for det videre arbejde. Handlingsplanen forelå den

15. december 1995 og indeholdt bl.a. forslag om forenkling af virksomhedernes

administration af pålæg om lønindeholdelse for restancer til det offentlige.

Med henblik på gennemførelse af dette forslag blev der i marts 1996 nedsat

et udvalg med deltagelse af repræsentanter for blandt andre de myndigheder,

der har mulighed for at inddrive gæld til det offentlige ved indeholdelse i

løn m.v. Udvalget fik til opgave at opstille et konkret forslag til en fælles

koordinering af udstedelse af pålæg om lønindeholdelse i form af et

restancetrækkort til de indeholdelsespligtige virksomheder og af den løbende

administration af disse pålæg. Udvalget afgav rapport i juni 1996, og det er

således udvalgets forslag, der nu udmøntes.

Lønindeholdelse som inddrivelsesredskab

Udviklingen i restancerne til det offentlige har medført, at det gennem de

senere år har været nødvendigt at gennemføre en række initiativer med henblik

på effektivisering af inddrivelsesarbejdet. Det gælder blandt andet

muligheden for indeholdelse i løn, som nu omfatter stort set alle offentlige

krav mod privatpersoner.

Oprindeligt kunne kun skattekrav og krav på underholdsbidrag inddrives ved

pålæg om lønindeholdelse, og dermed var det kun kommunerne, der havde adgang

til dette inddrivelsesredskab. Efter at lønindeholdelsesadgangen er udvidet

til også at omfatte områder, der administreres af landets øvrige

restancemyndigheder, udsteder såvel politiembederne, told- og

skatteregionerne, skifteretterne, SUstyrelsen som Hypotekbanken i dag også

pålæg om indeholdelse i løn. Hjemlen til lønindeholdelse er indføjet i hver

enkelt af de love, som giver hjemmel til at opkræve den pågældende fordring,

og udvidelsen af anvendelsesområdet er sket uden en samlet koordinering. Den

indeholdelsespligtige virksomhed er derfor henvist til at kommunikere direkte

med hver enkelt restancemyndighed både hvad angår administrationen af

pålægget og den løbende afregning af indeholdte beløb. Endvidere påhviler det

virksomheden selv at administrere prioriteringen af samtidige pålæg fra flere

forskellige restancemyndigheder.

Det kan om opgavefordelingen i store træk oplyses, at inddrivelsen af

personlige skatter forestås af kommunerne, der også administrerer

inddrivelsen af en lang række andre krav rettet mod privatpersoner. Told- og

skatteregionerne varetager inddrivelsen af selskabsskat, told og afgifter,

samt A-skat, som arbejdsgiveren har indeholdt, men ikke afregnet. De enkelte

politiembeder varetager inddrivelsen af bøder, sagsomkostninger, konfiskerede

beløb m.v. SUstyrelsen forestår inddrivelsen af for meget udbetalt

studiestøtte, og skifteretterne inddrivelsen af arveafgift, medens

Hypotekbanken - som statens generelle restancemyndighed, jf.

regeringsbeslutningen fra april 1991 - inddriver studiegæld og en lang række

andre restancer til det offentlige.

Restancemyndighederne udsteder på årsbasis i alt ca. 225.000 pålæg om

indeholdelse i løn m.v., og administrerer til stadighed ca. 250.000 løbende

pålæg rettet mod ca. 150.000 skyldnere. Det må forventes, at antallet af

pålæg vil stige i de kommende år, blandt andet fordi politiembederne først

for nylig har fået adgang til lønindeholdelse for skyldige bøder m.v.

Der foreligger ikke opgørelser over antallet af sammenfald mellem pålæg

fra forskellige restancemyndigheder, men det skønnes, at antallet udgør

mellem 8.000 og 10.000, og det må antages, at antallet er voksende, fordi

flere myndigheder har fået adgang til at foretage lønindeholdelse.

Det skønnes i øvrigt, at 50% eller godt 100.000 af de pålæg, som

kommunerne årligt udsteder, vedrører indeholdelse i sociale pensioner,

dagpenge, kontanthjælp m.v., som kommunerne selv udbetaler.

Lovgrundlaget

Lønindeholdelse for underholdsbidrag sker efter reglerne i lov om

inddrivelse af underholdsbidrag, medens lønindeholdelse for alle andre

restancer sker efter kildeskattelovens regler om lønindeholdelse for

skattekrav, hvortil der henvises i al øvrig lovgivning om lønindeholdelse.

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag benævnes indeholdelsen

»løntilbageholdelse«, medens kildeskatteloven anvender begrebet

»lønindeholdelse«. Begge benævnelser dækker imidlertid over det

samme begreb, og som det vil fremgå, foreslås det, at lov om inddrivelse af

underholdsbidrag ved samme lejlighed ændres på dette punkt.

Efter begge regelsæt er det en betingelse, at skyldneren efter

indeholdelsen er overladt tilstrækkelige midler til eget og husstandens

underhold. Forud for udstedelse af et pålæg om lønindeholdelse skal der

derfor ske en betalingsevnevurdering. Den væsentligste forskel i

lønindeholdelse efter kildeskatteloven og efter lov om inddrivelse af

underholdsbidrag ligger i omfanget af indeholdelsen, idet kildeskatteloven

begrænser omfanget til maksimalt 20% af skyldnerens nettoindkomst efter skat,

hvorimod der ikke er noget maksimum efter lov om inddrivelse af

underholdsbidrag ud over den generelle begrænsning i forhold til

betalingsevnen.

Betalingsevnevurderingen og dermed lønindeholdelsens omfang kan være

forskellig fra myndighed til myndighed. Det kan være tilfældet, hvor

indeholdte beløb medgår til dækning af f.eks. renter og underholdsbidrag, som

er skattemæssigt fradragsberettigede, og hvor nettobelastningen for

skyldneren derfor er mindre end størrelsen af det umiddelbare løntræk.

Alt efter hvilken restancetype, der er tale om, kan der således være

forskellige forhold, der påvirker myndighedernes vurdering af, hvad der

maksimalt ønskes indeholdt.

Efter begge sæt inddrivelsesregler kan der indeholdes i løn, provision og

andet arbejdsvederlag og pålægget udstedes i disse tilfælde overfor

skyldnerens arbejdsgiver.

Derudover kan der overfor kommunerne, arbejdsløshedskasserne og visse

andre udstedes pålæg om indeholdelse i dagpenge, sygeløn, efterløn,

alderspension, kontanthjælp og lignende. For så vidt angår underholdsbidrag

kan indeholdelse tillige foretages i visse forsikringsydelser, der udbetales

af forsikringsselskaber samt i renter af båndlagt kapital.

Der er ikke noget til hinder for, at der hos samme skyldner samtidig

indeholdes for flere krav under forudsætning af, at der fortsat er den

fornødne betalingsevne til stede. Efterlader en sådan samtidig indeholdelse

for flere krav imidlertid ikke skyldneren og dennes husstand tilstrækkelige

midler, går krav på skatter efter kildeskatteloven (a-skatter og personlige

skatter) forud for andre krav, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 3. Et pålæg

om lønindeholdelse for skatter kan således også fortrænge allerede udstedte

pålæg for andre krav. Der er ikke derudover fastsat regler, der regulerer den

indbyrdes prioritetsstilling, men det er af restancemyndighederne generelt

accepteret, at krav på underholdsbidrag alene respekterer pålæg vedrørende

skatter og således går forud for andre krav. For så vidt angår de resterende

krav er det praksis, at dækningen sker i den rækkefølge, som pålæggene

udstedes. Lovforslaget indebærer her, at denne praksis lovfæstes.

Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at man i tilslutning til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister arbejder med et forslag, hvorefter i første række

gammel skattegæld kan indregnes inden for den allerede gældende beløbsgrænse

som en forhøjelse af forskudsskatten.

Lovforslaget

For at imødekomme virksomhedernes ønske om en mere smidig og enkel

administration af pålæg om lønindeholdelse foreslås det, at der oprettes et

fælles lønindeholdelsesregister, der skal administreres centralt og stilles

til rådighed for de myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse.

Registeret skal koordinere de offentlige myndigheders udstedelse og

administration af pålæg om lønindeholdelse i forhold til virksomhederne.

Koordineringen tilvejebringes ved, at registeret fremsender et entydigt

restancetrækkort til virksomhederne uanset hvilken myndighed, der har udstedt

pålægget om lønindeholdelse, og uanset at flere forskellige myndigheder har

udstedt samtidige pålæg. Trækkortet skal desuden sikre, at medarbejdernes

gældsforhold i så vid udstrækning som muligt anonymiseres over for

virksomheden. Herudover skal koordineringen omfatte etablering af en

enstrenget kommunikation mellem virksomhederne og de offentlige myndigheder,

også på betalingssiden.

Registeret skal således på grundlag af oplysninger fra myndighederne

varetage kommunikationen til virksomhederne på myndighedernes vegne og

herunder udstede trækkort, hvoraf kun skyldnerens navn, cpr-nr.,

lønindeholdelsesprocent og tidspunktet for lønindeholdelsens begyndelse og

eventuelle afslutning fremgår. Kommunikationen i forbindelse med opfølgning

af pålæg om lønindeholdelse, som virksomhederne ikke efterkommer, skal dog

fortsat varetages af den enkelte restancemyndighed.

Registeret skal modtage indbetalinger fra virksomhederne og fordele og

afregne de indbetalte beløb til myndighederne. Endvidere skal registeret

efter objektive regler foretage en prioritering mellem flere sammenfaldende

afgørelser om lønindeholdelse.

Forslaget indebærer ikke, at der flyttes kompetence fra den enkelte

myndighed til det fælles lønindeholdelsesregister. Det vil fortsat være

myndighederne, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, ligesom

myndighederne selv har ansvaret for, at registerets oplysninger er korrekte.

Ligeledes vil klager over en afgørelse om lønindeholdelse fortsat skulle

behandles af de enkelte myndigheder selv. Som registeransvarlig myndighed vil

det dog være Hypotekbankens ansvar at drage omsorg for, at eventuelle

fejlbehæftede oplysninger bliver korrigeret og i forbindelse med

tilrettelæggelsen af indberetningsprocedurer m.v. at søge risikoen for

indberetning af forkerte oplysninger minimeret. I almindelighed vil det

endvidere være Hypotekbankens ansvar at registererets funktioner udføres

korrekt.

Beslutningen, der fører til restancemyndighedernes gennemførelse af

lønindeholdelse, kan opdeles i følgende trinvise processer:

1) Myndigheden beslutter at undersøge muligheden for at anvende

lønindeholdelse.

2) Skyldnerens økonomiske og arbejdsmæssige forhold vurderes, og der

træffes afgørelse om at udstede pålæg om lønindeholdelse efter fornøden

partshøring m.v. Afgørelsen omfatter fastsættelse af indeholdelsesprocent og

identifikation af virksomheden.

3) Pålægget udstedes og administreres overfor virksomheden.

4) Skyldneren orienteres om lønindeholdelsen.

Efter forslaget varetager restancemyndigheden fortsat trin 1, 2 og 4.

Herved opretholder restancemyndigheden styringen af den enkelte sag,

vurderingen af skyldnerens betalingsevne og kontakten til skyldneren. Det

fælles lønindeholdelsesregister varetager alene trin 3, der indebærer

koordineringen af myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse og den

praktiske administration af lønindeholdelsen i forhold til virksomheden.

Det er således alene forholdet til den indeholdelsespligtige virksomhed,

som registeret skal koordinere, hvorimod forholdet mellem restancemyndigheden

og skyldneren ikke berøres af forslaget. Derved sikres det, at også

skyldneren kun skal kommunikere med en myndighed under inddrivelsesforløbet.

Restancemyndighederne skal dog kunne anvende registeret til også at kunne

udskrive forskellige meddelelser til skyldneren.

I forbindelse med vurderingen af en skyldners betalingsevne vil

inddrivelsesmyndighederne som et indledende skridt kunne benytte registerets

oplysninger til at konstatere, om andre myndigheder i forvejen har truffet

afgørelse om lønindeholdelse og med hvilken procentsats. Imidlertid omfatter

en betalingsevnevurdering mange andre elementer såsom oplysninger om

skyldnerens indtægtsforhold og familiemæssige status etc., som registeret

ikke vil indeholde. Betalingsevnevurderingen må derfor for langt den største

dels vedkommende baseres på oplysninger, som inddrivelsesmyndigheden selv

tilvejebringer.

Frivillige aftaler om lønindeholdelse

Skønsmæssigt beror mellem 5% og 8% af alle lønindeholdelser på en

frivillig aftale mellem restancemyndigheden og skyldneren. Aftalerne indgås

indenfor restanceområder, hvor der enten ikke er hjemmel til lønindeholdelse,

eller indenfor restanceområder, hvor der for så vidt er hjemmel til at

lønindeholde efter kildeskattelovens regler, men hvor aftalen går ud over

kildeskattelovens maksimum for lønindeholdelse på 20%.

Man har ikke fundet, at det fælles lønindeholdelsesregister skal

administrere sådanne aftaler. Registeret bør alene administrere pålæg om

lønindeholdelse, som restancemyndighederne efter lovgivningens regler kan

pålægge virksomheden at efterkomme.

I øvrigt ville det ikke kunne lade sig gøre at udstede et entydigt

trækkort, hvis registeret også skulle kunne administrere frivillige aftaler

om lønindeholdelser, idet det i så fald ville blive nødvendigt at adskille de

aftalte lønindeholdelser fra de pålagte. Adskillelsen ville bl.a. skulle

sikre, at registeret ikke iværksætter nogen rykkerprocedure m.v. i tilfælde

af manglende betalinger fra den pågældende virksomhed, som ikke ville have

nogen pligt til at efterkomme aftalen. Endvidere ville skyldneren positivt

skulle tiltræde, at aftalen blev registreret i Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Under alle omstædigheder ville en sådan adskillelse mellem pålagte og

aftalte lønindeholdelsesskridt gøre det nødvendigt at indføre 2 forskellige

slags restancetrækkort, hvilket dels ville komplicere koordineringen generelt

og dels belaste virksomhedernes administration i strid med hensigten med

lovforslaget.

Formelt vil det stadig være muligt for inddrivelsesmyndighederne at indgå

aftaler om frivillig lønindeholdelse uden om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister og underrette den pågældende virksomhed manuelt,

hvilket dog dels vil være uhensigtsmæssigt og dels vil påføre virksomhederne

en yderligere administrativ belastning og dermed være i strid med

lovforslagets formål. Disse aftaler bør i stedet indgås som almindelse

afdragsordninger, der eventuelt administreres af skyldnerens pengeinstitut.

Konvertering af en indeholdelsesprocent til et fast beløb

Kildeskattelovens § 73, stk. 3, angiver, at lønindeholdelsen er begrænset

til maksimalt 20% af skyldnerens nettoindkomst. Efter aftale med skyldneren

udsteder myndighederne i begrænset omfang pålæg om lønindeholdelse med faste

beløb, hvilket kildeskattelovens regler ikke er til hinder for, men uden en

aftale med skyldneren må det sikres, at det faste beløb under

indeholdelsesforløbet ikke på noget tidspunkt kommer over 20%. Ejheller

reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, som ikke angiver nogen

maksimumsgrænse for størrelsen af de indeholdte beløb, hindrer, at

lønindeholdelse kan ske med et fast beløb i stedet for en procentsats.

Man har dog ikke fundet, at registeret skal kunne administrere pålæg om

lønindeholdelse med faste beløb. Muligheden for at indeholde med faste beløb

medfører en risiko for, at indeholdelsesprocenten undervejs i forløbet kan

komme til at overstige kildeskattelovens maksimumsgrænse på 20%, hvis

skyldnerens lønindkomst er svingende. Generelt svækkes også værdien af den

betalingsevnevurdering, som i alle tilfælde forudsættes foretaget.

Hensynet til visse skyldneres ønske om indeholdelse med et fast beløb må i

denne forbindelse anses for mindre væsentligt, idet det synes forholdsvis

enkelt at omregne beløbets størrelse til en procentsats og orientere

skyldneren om det. Aftaler om lønindeholdelse med et fast beløb bør i stedet

etableres som en afdragsordning uden involvering af arbejdsgiveren.

Administration af flere samtidige pålæg om lønindeholdelse

I modellen for registeret er der taget udgangspunkt i, at det skal kunne

administrere et restancetrækkort, der på samme tid omfatter både et pålæg

efter reglerne i kildeskatteloven og et pålæg efter reglerne i lov om

inddrivelse af underholdsbidrag. Derudover er der taget udgangspunkt i, at

restancetrækkortet skal kunne indeholde pålæg fra flere myndigheder på samme

tid.

Der er herved lagt vægt på at skabe mulighed for at udnytte

lønindeholdelsesredskabet i videst mulig omfang, så der samlet kan indeholdes

i det omfang, som betalingsevnen tillader, dog maksimalt 20 %, hvis

indeholdelsen sker efter kildeskattelovens regler. Endvidere er det

væsentligt at opretholde en klar og entydig kompetencefordeling, som

muliggør, at restancemyndigheden kan tage de særlige hensyn, som den enkelte

fordringstype tilsiger.

Registeret skal således kunne administrere flere samtidige pålæg om

lønindeholdelse såvel efter reglerne i kildeskatteloven som reglerne i lov om

inddrivelse af underholdsbidrag. Det gælder både, når bidragsrestancer

indeholdes sammen med skatterestancer og når bidragsrestancerne indeholdes

sammen med andre restancer. Herved kan de særlige regler om indeholdelse på

underholdsbidragsområdet udnyttes effektivt.

Ved lønindeholdelser for underholdsbidrag vil den maksimale indeholdelse

afhænge af den konkrete betalingsevnevurdering. For alle andre restancer vil

der, afhængig af betalingsevnevurderingen, kunne indeholdes med op til 20%,

selv om der samtidig indeholdes for bidrag. Hvis der i forvejen indeholdes

for restskatter, kan der således indeholdes for underholdsbidrag, hvis der

fortsat er betalingsevne til stede.

Endvidere sikres det, at der samtidig med lønindeholdelse for

bidragsrestancer kan indeholdes for alle andre restancer - i princippet op

til 20% . Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor indeholdelsen af

underholdsbidrag alene sker med mindre beløb svarende til de løbende bidrag.

I disse tilfælde vil skyldnerens betalingsevne ofte væsentligt overstige

lønindeholdelsesbeløbet.

Henstand med lønindeholdelse

Under et lønindeholdelsesforløb kan det ske, at indeholdelsen stilles helt

eller delvist i bero i en nærmere fastsat periode, hovedsageligt efter

anmodning fra skyldneren. Koordineringsmæssigt vil en sådan henstand svare

til, at der i den pågældende periode ikke lønindeholdes eller kun indeholdes

i mindre omfang. Det skaber i princippet mulighed for, at de øvrige

restancemyndigheder i henstandsperioden kan udstede et pålæg, hvilket hverken

skyldneren, virksomheden eller restancemyndighederne normalt vil være tjent

med.

Efter forslaget skal registeret derfor kunne administrere korte

berostillelser, som de øvrige restancemyndigheder skal respektere, således at

de i et vist omfang er afskåret fra at udstede et pålæg om lønindeholdelse og

»rykke op«, sålænge henstanden løber.

Udgangspunktet for administrationen af henstand er, at der - af hensyn til

virksomheden - alene sker ændringer i lønindeholdelsen i de tilfælde, hvor

restancemyndighenden er forpligtet til det, f.eks. hvis skyldnerens

økonomiske vilkår ændres midlertidigt.

Berostillelsen etableres ved, at den indeholdende myndighed via registeret

meddeler virksomheden, at lønindeholdelsen tilbagekaldes eller begrænses

midlertidigt med angivelse af, hvornår indeholdelsen skal genoptages i det

oprindelige omfang.

For at kunne opfylde formålet med berostillelsen og for ikke at ulejlige

hverken virksomheden, skyldneren eller de øvrige restancemyndigheder, bør der

etableres forretningsgange, hvorved de øvrige restancemyndigheders mulighed

for at udstede pålæg om lønindeholdelse begrænses i henstandsperioden.

Lønindeholdes der af flere myndigheder på samme tid (sideordnet

indeholdelse), har en berostillelse, der er bevilget af en myndighed ikke

virkning for de øvrige indeholdende myndigheder. Skyldneren må derfor på

normal vis søge om henstand hos alle involverede restancemyndigheder.

Inaktive pålæg

Selv om en skyldner ikke for tiden modtager ydelser fra den

indeholdelsespligtige virksomhed, kan det i en række situationer være sikkert

eller sandsynligt, at skyldneren på et senere tidspunkt igen vil modtage

ydelser. Eksempelvis, hvor skyldneren for en periode ophører med at modtage

dagpenge eller er ansat i et sæsonpræget eller vekslende arbejdsforhold.

Det kan i disse tilfælde være hensigtsmæssigt alligevel at opretholde et

pålæg om lønindeholdelse hos virksomheden, men i stedet registrere det som

inaktivt. Et inaktivt pålæg om lønindeholdelse vil ikke kunne strække sig

længere end til ansættelsesforholdets endelige ophør. Under de givne

forudsætninger synes der ikke at være noget til hinder for at etablere et

inaktivt pålæg, medens skyldneren fortsat har en tilknytning til den

indeholdelsespligtige, hvilket kan være tilfældet i forhold til

arbejdsløshedskasserne og til visse virksomheder.

Der er således truffet aftale med enkelte arbejdsløshedskasser om, at et

pålæg om lønindeholdelse opretholdes i op til 6 måneder, efter at retten til

dagpenge er ophørt. Retten til dagpenge kan være ophørt, fordi skyldneren har

fået fast arbejde, men ophøret kan også skyldes, at vedkommende modtager

anden form for bidrag, f.eks. kursusgodtgørelse.

Ved vekslende arbejdsforhold tænkes især på tilfælde, hvor f.eks. fiskere,

håndværkere eller hyrevognchauffører i princippet har flere

ansættelsesforhold på samme tid, men veksler mellem de pågældende

ansættelsessteder. Det er her vanskeligt at konstatere, hvor skyldneren

arbejder på tidspunktet for udstedelsen af pålægget om lønindeholdelse.

Registeret bør som følge af de klare administrative fordele ved ordningen

også kunne administrere inaktive pålæg. Det skal dog understreges, at det

fortsat er den enkelte restancemyndighed, der har ansvaret for, at

ansættelsesforholdet muliggør en lønindeholdelse.

Muligheden for at etablere inaktive pålæg i en periode vil effektivisere

inddrivelsesarbejdet og medføre en administrativ lettelse for både

virksomheden og restancemyndigheden. Restancemyndigheden undgår at skulle

udstede og tilbagekalde pålæg om lønindeholdelse, alt efter hvor skyldneren

arbejder. Virksomheden har på sin side fordel af ikke hele tiden at skulle

registrere til- og afmeldinger af lønindeholdelser, men kan nøjes med at

lønindeholde, når skyldneren skal have udbetalt penge.

Der kan opstå risiko for, at skyldneren bliver i tvivl om, hvilke

virksomheder, der har modtaget et pålæg om lønindeholdelse.

Restancemyndigheden må i givet fald eliminere denne risiko ved at give

skyldneren en så grundig information som muligt.

Indeholdelse i særlige indkomster for skyldige underholdsbidrag

Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag kan der indeholdes i

skyldnerens indkomst i videre omfang end efter reglerne i kildeskatteloven.

Således kan der tillige indeholdes i ydelser fra privattegnede

aldersforsikringer, visse andre periodisk forfaldne forsikringsbeløb, samt

renter af båndlagt arv og rentenydelseskapital.

Registeret bør tillige kunne administrere pålæg om lønindeholdelse for

underholdsbidrag i disse særlige ydelser, selv om der ikke her er tale om

pålæg, der udstedes til en virksomhed. Overordnet tilsiger hensynet til

virksomhederne, at alle pålæg om lønindeholdelse koordineres af registeret.

Holdes et område udenfor ordningen, vil der være risiko for, at der skabes

uklarhed hos virksomhederne, hvortil kommer, at virksomhederne fortsat ville

skulle kommunikere med de enkelte restancemyndigheder, hvilket strider mod

lovforslagets formål. Udelades et sådant område vil det derfor være

vanskeligt at tilbyde udbetalerne af disse ydelser - typisk pengeinstitutter

og forsikringsselskaber - kommunikation via elektronisk medie. Endeligt er

der lagt vægt på, at registeret kun skal udbygges ubetydeligt for at kunne

administrere sådanne indeholdelser.

Pålæg, som kommunerne udsteder til sig selv

En betydelig andel af de pålæg om lønindeholdelse, som kommunerne

udsteder, er rettet mod den pågældende kommune selv som arbejdsgiver eller

som udbetalende myndighed af sociale ydelser m.v. Kommunerne skønner, at det

angår ca. 50% af pålæggene. I betragtning af det store antal har man fundet

det hensigtsmæssigt, at der etableres en særlig enkel forretningsgang

vedrørende disse lønindeholdelser, selv om det af hensyn til koordineringen

af indeholdelser med andre restancemyndigheder fortsat vil være nødvendigt,

at indeholdelserne registreres i registeret. Til gengæld vil det være

uhensigtsmæssigt at inddrage registeret på betalingssiden.

Kontakten om indeholdelserne foregår i øjeblikket ved direkte henvendelse

fra den ene forvaltning til den anden. De lønindeholdelser, der gennemføres

internt i kommunerne, kan opfattes som uvedkommende for etableringen af

trækkortet, idet det primære hensyn til virksomhederne, som trækkortet tænkes

at varetage, ikke er til stede ved disse indeholdelser. Imidlertid vil der

fortsat være behov for at koordinere disse pålæg med pålæg om lønindeholdelse

fra de øvrige restancemyndigheder bl.a. af hensyn til en eventuel

prioritering mellem flere udstedte pålæg. Det er derfor nødvendigt, at de

interne kommunale pålæg også koordineres gennem registeret, idet det dog ikke

vil være hensigtsmæssigt at sende betalinger frem og tilbage mellem den

pågældende kommune og registeret.

Registerets kommunikation med lønservicebureauer

Det fremgår af den tværministerielle rapport fra november 1995, at

størstedelen af de private virksomheder anvender et servicebureau til

beregning og anvisning af løn. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der i

registeret indarbejdes en mulighed for en frivillig ordning, hvor

virksomheden kan tilmelde sit lønservicebureau som »administrator«

af pålæg om lønindeholdelserne, så kommunikation og pengestrømme finder sted

mellem bureauet og registeret.

Udgangspunktet vil dog fortsat være, at det er virksomheden, der er

ansvarlig for, at lønindeholdelsen finder korrekt sted, selvom indeholdelsen

sker via et bureau. Dette ansvar hindrer imidlertid ikke, at virksomheden

indgår aftale med et lønservicebureau om, at bureauet administrerer

lønindeholdelsen på virksomhedens vegne og således, at al kommunikation om

indeholdelsen foregår mellem registeret og bureauet.

For at kunne tilbyde virksomhederne en bureaumodel må registeret indrettes

således, at der til den enkelte virksomheds cvr- eller se-nr. kan tilknyttes

et lønservicebureau med tilhørende kommunikationsadresse. Tilmeldingen af et

bureau skal foretages af virksomheden, som også er ansvarlig for

ajourføringer. Fejl ved tilmelding eller forsinket tilmelding fritager ikke

virksomheden for ansvaret for rettidig indeholdelse.

Ordningen vil have den fordel for virksomheden, at denne helt kan frigøre

sig for administrationen af lønindeholdelser. For registeret vil effekten

være, at der skabes øget mulighed for elektronisk udveksling af data om

lønindeholdelserne og for elektronisk overførsel af penge.

Overgangsordning

Det vil være en fordel, at de pålæg om lønindeholdelse, som består ved

lovens ikrafttræden, omlægges en gang for alle til administration af Det

Fælles Lønindeholdelsesregister. Herved vil lettelserne for virksomhederne

træde meget hurtigt frem, og man undgår en overgangsperiode, hvor der måske

vil kunne opstå større problemer end tilfældet er i dag. Endvidere er det en

fordel, at der straks kan opnås et entydigt system overfor virksomhederne.

For restancemyndighederne vil det også være en fordel, at indeholdelserne

omlægges på en gang, idet både tilrettelæggelse af nye forrretningsgange og

tilretning af eksisterende systemer i så fald vil være lettere at gennemføre.

I forbindelse med udstedelsen af trækkort, trækkes de tidligere pålæg om

lønindeholdelser tilbage.

For at lette overgangen til det nye system, bør der udformes en generel

orientering til alle virksomheder i forbindelse med ibrugtagningen.

Registermæssige konsekvenser

Det er ikke hensigten at foretage nogen begrænsninger i

registerlovgivningens regler for oprettelse og drift af offentlige registre.

Disse regler vil være gældende i fuldt omfang for Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, som derfor vil være undergivet Registertilsynets

kontrol. Der skal således udformes selvstændige registerforskrifter for

registeret, ligesom der skal foretages de nødvendige ændringer i

registerforskrifterne for de systemer, der skal kommunikere med registeret,

hvad enten det drejer sig om at afgive eller at modtage informationer og

data.

Registeret må kun anvendes i forbindelse med spørgsmål om lønindeholdelse

i relation til den pågældende inddrivelsesmyndigheds egne fordringer og ikke

som led i andre dele af inddrivelsesarbejdet eller myndighedernes

administration i øvrigt.

Andre lovændringer

I konsekvens af forslaget om oprettelse af et fælles

lønindeholdelsesregister foreslås tillige enkelte andre ændringer i

kildeskatteloven og lov om inddrivelse af underholdsbidrag. Disse ændringer

er beskrevet nærmere i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Høring

Lovforslaget har været til udtalelse hos Erhvervsministeriet,

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Justitsministeriet,

Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg

kommune, Registertilsynet, SUstyrelsen, Finansrådet, Håndværksrådet, De

Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Handelskammeret, LO, Byggeriets

Firkant, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Advokatsamfundet, Foreningen af

Registrerede Revisorer og Dansk Iværksætter Forening.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

De samlede engangsudgifter til etablering af registeret skønnes at udgøre

ca. 7 mill. kr. Disse udgifter dækker dog ikke udgifterne til tilretning af

de eksisterende systemer, som registeret skal kommunikere med eller

etablering af eventuelle nye kommunikationslinjer.

De årlige driftsudgifter forventes at udgøre 2 mill. kr. til den egentlige

driftsafvikling af registeret. Hertil kommer, at det vil være nødvendigt at

tilføre Hypotekbanken personaleressourcer svarende til 5 årsværk eller ca. 2

mill. kr. I disse beløb er ikke medtaget de variable udgifter til porto,

udskrivning af trækkort og pengetransaktioner, som afhænger af

aktivitetsniveauet.

Det forekommer rimeligt, at de enkelte inddrivelsesmyndigheder bidrager

til at betale udgifterne i forbindelse med den øgede service over for

virksomhederne. Det forudsættes derfor, at alle driftsudgifter dækkes af

transaktionsgebyrer, som betales af de myndigheder, der anvender registeret.

Udgifterne til disse gebyrer vil i stort omfang kunne dækkes ved besparelser

i myndighedernes administration, idet en del af myndighedernes opgaver i

forbindelse med administration af pålæg om lønindeholdelse overgår til

registeret.

Ved den endelige fastsættelse af finansieringsprincipperne vil der blive

taget hensyn til, at de pålæg om lønindeholdelse, som kommunerne udsteder til

sig selv som udbetalingsmyndighed, ikke belaster Det Fælles

Lønindeholdelsesregister i samme omfang som øvrige pålæg.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil indebære en klar lettelse i erhvervslivets administration af

pålæg om lønindeholdelse. Koordineringen af flere samtidige pålæg vil

fremover blive varetaget af det offentlige, ligesom virksomhederne kun vil

skulle kommunikere med en myndighed, og en kommunikation, der forudsættes at

kunne ske ved elektronisk udveksling af data. Endvidere vil pålæggene i

videst muligt omfang blive anonymiseret for så vidt angår baggrunden for

gældens opståen. Endelig vil alle gængse betalingskanaler blive stillet til

rådighed for virksomhederne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv af 24. oktober 1995 (95/46/EF) om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger indeholder i artikel 15 en bestemmelse om,

at en person har ret til ikke at være undergivet afgørelser, som alene er

truffet på grundlag af edb-behandling af oplysninger, der anvendes til at

vurdere bestemte personlige forhold såsom erhvervsevne, kreditværdighed m.v.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte bestemmelser om, at en person kan

undergives en sådan afgørelse, når afgørelsen har hjemmel i en lov, der i

øvrigt indeholder bestemmelser, der beskytter den registreredes legitime

interesser.

Direktivet skal senest være gennemført i dansk ret i oktober 1998, men på

nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, om nærværende lovforslags

bestemmelser om klageadgang og Registertilsynets kontrol indeholder en efter

direktivet tilstrækkelig beskyttelse af de registreredes interesser. Skulle

det vise sig ikke at være tilfældet, vil loven blive taget op til revision.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det Fælles Lønindeholdelsesregister oprettes under finansministeren med

det formål at koordinere alle afgørelser om lønindeholdelse, som

myndighederne træffer i forhold til virksomhederne. Registeret administreres

af Hypotekbanken i samarbejde med de myndigheder, der træffer sådanne

afgørelser og på grundlag af disse myndigheders indberetninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal modtage anmodninger om

lønindeholdelse fra restancemyndighederne. Anmodningerne skal modtages som en

overførsel direkte fra myndighedernes debitorsystemer eller ved on-line

terminaladgang. Anmodningerne skal indeholde en identifikation af skyldneren

(cpr-nr.), identifikation af restancen (j.nr., restancetype, løbenr. m.v.),

identifikation af virksomheden (cvr-nr.) og identifikation af myndigheden

(myndighedsnr.). Desuden skal anmodningen indeholde oplysning om restancens

størrelse, indeholdelsesprocent og begyndelsestidspunkt for indeholdelsen.

Registeret skal foretage visse kontroller af de modtagne oplysninger. Dels

skal registeret udføre kontrol af identifikationsoplysningerne og

indeholdelsesprocenten, og dels skal registeret holde modtagne oplysninger om

den indeholdelsespligtige virksomhed op mod eventuelle andre aktive

lønindeholdelser. Hvor oplysningerne ikke svarer til de forventede, skal

registeret underrette restancemyndigheden herom. På grundlag af skyldnerens

cpr-nr. skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister indhente opdaterede

oplysninger om skyldnerens navn og adresse fra CPR-registeret. Tilsvarende

skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister på grundlag af virksomhedens cvr-nr.

hente oplysninger om virksomhedens navn og adresse i det kommende

CVR-register, hvis oprettelse er vedtaget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996,

som dog endnu ikke er trådt i kraft. Indtil CVR-registeret er etableret,

indhentes oplysningerne i det eksisterende SE-register.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal udveksle oplysninger med

restancemyndigheden i forbindelse med ajourføring af løbende pålæg om

lønindeholdelse. Ajourføringen skal ske på basis af de registrerede

identifikationsoplysninger og vil omfatte oplysninger om ændring af

indeholdelsesprocent, ændring af start/stoptidspunkt og oplysninger til brug

ved standsning af lønindeholdelsen. Standsning af indeholdelsen sker på

grundlag af oplysninger, modtaget fra restancemyndigheden og optræder i

forbindelse med ændring af arbejdsgiver, indfrielse af fordringen eller ved

opgivelse af indeholdelsen.

Ved prioriteringen af pålæg om lønindeholdelse, skal registeret operere

med 3 prioriteringstrin. Trinene omfatter 1) skatter, 2) underholdsbidrag og

3) lønindeholdelse for andre krav. Registeret forestår den nødvendige

prioritering på grundlag af oplysningerne om restancetype. Indenfor det

enkelte prioriteringstrin skal registeret prioritere på grundlag af

oprettelsesdato. I tilfælde af flere pålæg om lønindeholdelse skal registeret

håndtere, at 2 eller flere fordringer/myndigheder »deler« den

samlede indeholdelse, når de øvrige betingelse er opfyldt.

Hvor den bedst prioriterede fordring »fylder det hele«, skal

registeret desuden indeholde pålæg om lønindeholdelse, der ikke umiddelbart

kan imødekommes, og som derfor må afvente fyldestgørelsen af det foranstående

krav.

Registeret skal desuden uden henvendelse til virksomheden administrere

tilfælde, hvor den nye fordring er højere prioriteret. Her skal den i

forvejen etablerede lønindeholdelse afbrydes, og der skal gives meddelelse

til den myndighed, hvis fordring er blevet fortrængt.

Der skal endvidere være mulighed for at udstede trækkort til flere

forskellige virksomheder vedrørende den samme skyldner.

Den samlede prioritering af fordringer og eventuelle ventende pålæg om

lønindeholdelse skal ske automatisk i registeret på grundlag af de

indberettede oplysninger fra restancemyndighederne.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal indeholde funktioner til

elektronisk journalisering og arkivering af oplysninger om

lønindeholdelserne. Oplysningerne skal kunne stilles til rådighed for

restancemyndighederne i forbindelse med bl.a. fejlretning, dokumentation,

klagesager og sager, hvori der begæres aktindsigt.

Til nr. 2

På grundlag af de samlede oplysninger i registeret om fordringer og

indeholdelsesprocenter m.v. danner Det Fælles Lønindeholdelsesregister et

trækkort til virksomhederne med følgende indhold:

- Skyldneridentifikation.

- Indeholdelsesprocent.

- Starttidspunkt og eventuelt sluttidspunkt/beløb.

- Vejledning til virksomheden.

Sluttidspunkt/beløb påføres i situationer, hvor restancen er så lille, så

fuld dækning kan forventes allerede ved 1. eller 2. løntræk.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister ajourfører løbende trækkortet overfor

virksomheden og tilbagekalder det, når indeholdelsen skal standses. Omfatter

et trækkort flere pålæg om lønindeholdelse, meddeler registeret, hvad den

samlede lønindeholdelse herefter udgør og fordelingen heraf.

Ajourføring af trækkortet omfatter ændring af indeholdelsesprocent samt

ændring af start/stoptidspunkt, herunder henstand. Standsning af

lønindeholdelsen sker i forbindelse med indfrielse af fordringen, opgivelse

af indeholdelsen og ved ændring af arbejdsgiver.

Registeret ajourfører og tilbagekalder trækkortet på grundlag af

oplysninger fra restancemyndighederne og virksomhederne.

Til nr. 3

Det Fælles Lønindeholdelsesregister kontrollerer ud fra den forventede

indbetalingsdato, om virksomheden efterkommer pålægget om lønindeholdelse.

Sker dette ikke, udsender registeret en rykker. Ved fortsat manglende

afregning underretter registeret inddrivelsesmyndigheden, der herefter kan

iværksætte de foranstaltninger over for virksomheden, som myndigheden finder

nødvendige. Pålægget om lønindeholdelse vil fortsat være registreret i

registeret og stilles ikke i bero af denne årsag.

Hvor der er hjemmel hertil, beregner registeret renter overfor

virksomheden af for sent indbetalte beløb. Beregnede renter tilfalder det

offentlige efter de hidtidige fordelingsprincipper, medens indbetalingen i

forhold til skyldneren registreres med valørdato.

Til nr. 4

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal kunne modtage indbetalinger fra

virksomhederne via alle gængse betalingskanaler (giro, PBS, check,

bankoverførsler, homebanking, kontant).

Registeret indrettes således, at pengestrømme og tilhørende datamateriale

i videst muligt omfang kan håndteres elektronisk.

Registeret fordeler automatisk modtagne indbetalinger på de fordringer,

som indeholdelsen vedrører, med de rigtige procentsatser og i den rækkefølge,

fordringerne er prioriteret. Registeret skal indeholde en funktion til

betalingskontrol med udskrivning af rykkere i tilfælde, hvor virksomheden

ikke har indbetalt det forventede beløb, og skal kunne beregne renter overfor

virksomheden ved for sen afregning af indeholdte beløb, jf. bemærkningerne

til nr. 3.

Registeret skal desuden ved manglende afregning fra virksomheden kunne

varetage adviseringen af restancemyndigheden.

Registeret skal indeholde en mellemregningskonto pr. restancemyndighed,

der kan afstemmes med indbetalingsposteringerne og faciliteter til afstemning

af konti. De indeholdte beløb afregnes løbende til myndighederne.

I tilfælde af for meget indeholdt løn, skal registeret kunne udbetale det

overskydende beløb.

Til nr. 5

En indeholdelse kan ophøre, hvis skyldneren ikke mere arbejder hos den

pågældende virksomhed, hvis restancen indfries eller hvis restancemyndigheden

af andre årsager ønsker det.

Meddeler virksomheden, at arbejdsforholdet er ophørt, registreres dette og

restancemyndigheden/erne underrettes herom. Har virksomheden givet oplysning

om skyldnerens nye arbejdsforhold formidler registeret denne oplysning videre

til restancemyndigheden/erne.

Ud fra den til enhver tid værende restgæld styrer registeret tidspunktet

for tilbagekaldelse af restancetrækkortet. Ved tilbagekaldelsen giver

registeret virksomheden meddelelse om størrelsen af den restgæld, der samlet

forudsættes at blive indeholdt i den følgende indeholdelsesperiode.

Ønsker restancemyndigheden at tilbagekalde indeholdelsen, registreres

dette og en eventuel ventende restancemyndighed adviseres om muligheden for

lønindeholdelse. Når dette er afklaret, tilbagekaldes restancetrækkortet

eller ændres i overensstemmelse med den ventende restancemyndigheds ønske.

Til § 3

Til stk. 1

Som omtalt under de almindelige bemærkninger indebærer lovforslaget ikke,

at der flyttes kompetence fra de enkelte restancemyndigheder til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Registeret får ikke nogen selvstændig

afgørelseskompetence og kan udelukkende reagere på grundlag af de

indberetninger, som myndighederne afgiver.

Til stk. 2

For så vidt angår underretning af den indeholdelsespligtige virksomhed ved

udsendelse af trækkort henvises til bemærkningerne til § 2.

Oplysningerne i trækkortet kan endvidere på begæring af den

indeholdelsespligtige fremsendes til et lønservicebureau, som overtager

administrationen af lønindeholdelsen. Ansvaret for, at lønindeholdelsen

finder sted korrekt, påhviler dog fortsat den indeholdelsespligtige

virksomhed, men virksomheden kan herved frigøre sig for administrationen af

pålæg om lønindeholdelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Bestemmelsen om, at underretning kan undlades i tilfælde af sammenfald

mellem restancemyndigheden og den indeholdelsespligtige tager sigte på de

pålæg om lønindeholdelse, som en kommune udsteder til sig selv som

indeholdelsespligtig, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Ønsker en

kommune at indeholde i en ydelse, som kommunen selv udbetaler, markeres

dette. Begæringen om lønindeholdelse indgår i den almindelse prioriterings-

og kontrolprocedure, men registeret undlader at udstede trækkort, og det

registreres, at der ikke skal modtages indeholdte beløb, og at der ikke skal

etableres rykkerprocedure.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en kommune må anses for at være en

samlet forvaltningsmæssig enhed uanset dens opdeling i forskellige

administrationsgrene.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at gældsforholdet anonymiseres i så vidt et omfang

som overhovedet muligt over for virksomheden. Virksomheden modtager kun

oplysninger om skyldnerens navn og cpr-nr., indeholdelsesprocenten,

tidspunktet for lønindeholdelsens begyndelse samt eventuelt ophørstidspunkt

og restgæld. Derimod modtager virksomheden ikke oplysning om gældens

oprindelse og hjemmelsgrundlag eller om den pågældende restancemyndigheds

identitet, medmindre virksomheden ønsker at indgive en klage over afgørelsen

om lønindeholdelse efter reglerne i § 7.

Til stk. 4

Især større virksomheder, arbejdsløshedskasser og lønservicebureauer m.fl.

vil være interesserede i, at kommunikationen kan foregå ved elektronisk

overførsel af data. Registeret indrettes derfor således, at der også tilbydes

de indeholdelsespligtige denne facilitet.

Til § 4

Til stk. 1 og 2

Reglerne om adgang til indeholdelse i løn m.v. har som tidligere nævnt

hidtil kun været indeholdt i de respektive love, der i øvrigt hjemler adgang

til opkrævning af den pågældende fordring. Egentlige fælles regler for

lønindeholdelse har ikke været udformet, og det vil således være første gang,

et sådant regelsæt søges tilvejebragt. Det gælder særligt reglerne i

lovforslagets § 4 om prioritering mellem flere samtidige pålæg om

lønindeholdelse, der dels er en konsekvens af kildeskattelovens bestemmelser

om skattekravs fortrinsret og dels er udtryk for en lovfæstning af den

gældende praksis, kombineret med et »først i tid, først i

ret«-princip. Denne praksis har vist sig at være hensigtsmæssig og er

accepteret af alle lønindeholdende myndigheder.

Registeret danner et prioriteringsnummer på baggrund af den anmeldte

restancetype og anmeldelsestidspunktet. Restancerne skal mindst opdeles på 3

typer svarende til skatter, underholdsbidrag og andre krav.

Lønindeholdes der ikke i forvejen, registreres en lønindeholdelse svarende

til restancemyndighedens begæring. Hvis indeholdelsen sker efter

kildeskattelovens regler, kontrollerer registeret, at indeholdelsen ikke

overstiger 20%.

Lønindeholdes der i forvejen, fastsætter registeret den nødvendige

indbyrdes prioritering ud fra prioriteringsnummeret og indberetningsdatoen.

Ønsker en eller flere restancemyndigheder at indeholde hos flere

forskellige virksomheder vedrørende den samme skyldner, danner registeret det

tilsvarende antal restancetrækkort.

Registeret orienterer restancemyndigheden om udfaldet af begæringen.

Til stk. 3

Som nævnt under de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal det være

muligt for en myndighed at meddele skyldneren en vis berostillelse af

lønindeholdelsen. Denne berostillelse vil også have virkning for andre

myndigheder, der har begæret lønindeholdelse. Det foreslås, at

finansministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herfor i

relation til berostillelsens længde og de nærmere konsekvenser for de

myndigheder, som i øvrigt har begæret lønindeholdelse hos skyldneren.

Til § 5

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal som det koordinerende led

kommunikere med de to primære grupper af interessenter, restancemyndighederne

og virksomhederne. Desuden skal registeret kunne kommunikere med andre

registre bl.a. vedrørende betalingsformidling og ajourføring af

stamoplysninger.

I forhold til restancemyndighederne skal kommunikationen primært kunne ske

ved elektronisk udveksling af oplysninger mellem registeret og myndighedernes

debitorsystemer.

Udvekslingen omfatter oplysninger til brug ved etablering af

lønindeholdelsen og statusoplysninger til brug for styring af indeholdelsen.

På pengesiden skal der desuden udveksles posteringsmateriale i forbindelse

med afregning af indeholdte beløb. Disse posteringsdata skal følge den

pengemæssige afregning, så der er tidsmæssig overensstemmelse mellem

overførsel af data og penge.

Restancemyndighederne skal fortsat have mulighed for at danne pålæg om

lønindeholdelse i deres respektive debitorsystemer, hvorefter disse data

overføres til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som på grundlag heraf -

efter afklaring af eventuelle prioriteringsproblemer - skal kunne danne

trækkortet.

På samme måde skal restancemyndighederne have mulighed for at ajourføre

Det Fælles lønindeholdelsesregister via debitorsystemerne. Endvidere skal

sagsopfølgning og restancemyndighedens kontrolfunktioner kunne foregå i

myndighedens eget debitorsystem på baggrund af de data, myndigheden modtager

fra Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Til restancemyndigheder, hvor pålæg om lønindeholdelse stort set styres

manuelt, tilbydes en on-line adgang til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,

med mulighed for manuel indtastning, ajourføring, sagsopfølgning og kontrol.

Til § 6

Finansministeren bemyndiges efter dette forslag til at fastlægge nærmere

rammer for driften af registeret, såfremt der måtte vise sig behov herfor.

Finansministeren bemyndiges endvidere til at fastlægge regler for

myndighedernes betaling for anvendelse af registeret, der, jf. lovforslagets

almindelige bemærkninger, forudsættes at betale for at anvende Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Det har været overvejet, om også virksomhederne

og/eller skyldnerne skulle deltage i finansieringen af registerets drift, men

under hensyn til formålet med registerets oprettelse vil noget sådant ikke

være hensigtsmæsigt. De enkelte restancemyndigheder bør være med til at

betale udgifterne til den øgede service over for virksomhederne. Derimod

aflastes restancemyndighederne for de opgaver, der knytter sig til kontakten

med de indeholdelsespligtige virksomheder, hvorfor en brugerfinansieret

driftsform primært må rette sig mod de myndigheder, der anvender registeret.

Til § 7

Med den valgte model for Det Fælles Lønindeholdelsesregister flyttes der

ikke kompetence fra den enkelte restancemyndighed til registeret. Registeret

er således ikke en form for overordnet restancemyndighed, der skal foretage

en bedømmelse af de enkelte anmodninger om lønindeholdelse fra

restancemyndighederne. Det er derfor restancemyndighederne, der fortsat har

ansvaret for, at de oplysninger, der afgives til registeret, er korrekte.

Tvister, der udspringer i tvivlsspørgsmål om restancens art, eksistens,

opståen, beløb, skyldnerens forhold og andre spørgsmål om berettigelsen af

lønindeholdelsen, afgøres derfor som hidtil af den klageinstans, som den

pågældende restancemyndighed er underlagt inden for det pågældende område.

Det gælder klager fra både skyldnere og virksomheder.

Da virksomhederne imidlertid ikke længere bliver gjort bekendt med, hvem

restancemyndigheden er, er det nødvendigt, at denne oplysning på begæring kan

gives i forbindelse med klager, der vedrører restancemyndighedens

ansvarsområde.

Klager, der vedrører registerets administration, skal derimod behandles

efter de almindelige rekursregler.

Til § 8

Det er hensigten, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister så vidt muligt

skal tages i brug i løbet af 1997. Det præcise tidspunkt vil afhænge af,

hvornår registeret er udviklet. Det foreslås derfor, at Finansministeren

bemyndiges til at sætte loven i kraft, når registeret er færdigudviklet.

Det foreslås videre, at Finansministeren bemyndiges til at fastsætte

overgangsregler for afgørelser om lønindeholdelsespålæg, der er truffet og

meddelt den pågældende virksomhed ved lovens ikrafttræden. Jf. lovforslagets

almindelige bemærkninger stiles mod en engangsomlægning af alle bestående

lønindeholdelsespålæg.

Til § 9

Til nr. 1-2

Der er tale om en konsekvensændringer som følge af indførelsen af Det

Fælles lønindeholdelsesregister.

Til nr. 3

Forslaget skal ses på baggrund af, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister

ikke vil kunne administrere pålæg om lønindeholdelse med faste beløb.

Muligheden for at indeholde med faste beløb medfører en risiko for, at

indeholdelsesprocenten undervejs i forløbet kan komme til at overstige

kildeskattelovens maksimumsgrænse på 20%, hvis skyldnerens lønindkomst er

svingende. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelsen af Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. lovforslagets § 2, nr 5. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 6, hvorved lov om inddrivelse

af underholdsbidrag ændres tilsvarende.

Til § 10

Til nr. 1-3 og 7

Efter forslaget ændres udtrykket »tilbageholdelse i løn m.v.« i

forskellige sproglige bøjninger til »indeholdelse i løn m.v.« i

tilsvarende bøjninger for at bringe terminologien i lov om inddrivelse af

underholdsbidrag i overensstemmelse med terminologien i forslaget til lov om

Det Fælles Lønindeholdelsesregister og i kildeskat'telovens § 73. Der

tilsigtes ikke med den ændrede terminologi nogen indholdsmæssig ændring af

lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

Til nr. 4

Som anført i de almindelige bemærkninger side 7 har man ikke fundet, at

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal kunne administrere pålæg om

lønindeholdelse med faste beløb.

På den baggrund foreslås det, at det i lov om inddrivelse af

underholdsbidrag fastsættes, at det beløb, der skal indeholdes ved hver

udbetaling til skyldneren, skal fastsættes som en procentdel af det beløb,

der ville være kommet til udbetaling, hvis indeholdelse ikke skulle ske.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister vil blive indrettet således, at

indeholdelsen ophører, når det skyldige beløb er inddrevet, og således at et

eventuelt overskydende beløb vil blive tilbagebetalt til den

indeholdelsespligtige med henblik på udbetaling til skyldneren. Ændringen,

hvorefter det indeholdelsespligtige beløb skal fastsættes som en procentsats

i stedet for et bestemt beløb, indebærer således ikke en risiko for, at der

vil blive indeholdt mere end der skyldes.

Efter forslaget skal det ved fastsættelsen af det beløb (den procentsats),

der skal indeholdes, ligesom efter de gældende regler, sikres, at der

overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Til nr. 5

Efter forslaget finder bestemmelserne i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister anvendelse på afgørelser om indeholdelse i løn m.v.,

der træffes i medfør af denne lov.

Meddelelse til den indeholdelsespligtige om, at der skal ske indeholdelse,

afregning af det indeholdte beløb osv., sker således efter reglerne i lov om

Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Ophævelsen af § 6, stk. 3, indebærer, at inddrivelse i form af

lønindeholdelse af bidrag hos personer omfattet af sømandsskatteordningen

ikke længere skal ske efter reglerne i cirkulære nr. 124 af 20. juli 1979,

men derimod efter reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Til nr. 6

Forslaget er en følge af, at den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren)

efter forslaget til lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister ikke får

oplysning om, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om

lønindeholdelse, medmindre arbejdsgiveren selv anmoder om denne oplysning.

Efter forslaget skal arbejdsgiveren derfor give Det Fælles

Lønindeholdelsesregister - og ikke som hidtil den bidragsinddrivende

myndighed - underretning, hvis skyldneren ophører med at være beskæftiget hos

arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal ligesom hidtil endvidere oplyse, hvor

skyldneren herefter har beskæftigelse, hvis dette er arbejdsgiveren bekendt.

Efter forslaget kan arbejdsgiveren meddele Det Fælles

Lønindeholdelsesregister de pågældende oplysninger skriftligt eller

elektronisk. Arbejdsgiveren kan således vælge mellem at give de pågældende

oplysninger pr. brev, pr. telefax, pr. E-post osv. Derimod er en telefonisk

underretning fra arbejdsgiveren ikke tilstrækkelig.

Tilsvarende konsekvensændringer vil blive foretaget i de bekendtgørelser,

der inden for andre restanceområder er udstedt om fremgangsmåden ved

indeholdelse i løn m.v.

Skriftlig fremsættelse

Finansministeren (Mogens Lykketoft):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

(Lovforslag nr. L 11).

Lovforslaget udspringer af Erhvervsministeriets rapport af juni 1995 og

regeringens handlingsplan af 15. december 1995 om lettelse af virksomhedernes

administrative byrder, som blandt andet indeholder forslag om en forenkling

af virksomhedernes administration af myndighedernes afgørelser om

lønindeholdelse for medarbejdernes gæld til det offentlige.

Med henblik herpå foreslås det, at at der oprettes et fælles

lønindeholdelsesregister, der skal administreres centralt og stilles til

rådighed for de myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse.

Registeret skal koordinere de offentlige myndigheders afgørelser om

lønindeholdelse i forhold til virksomhederne i form af udsendelse af et

restancetrækkort til virksomhederne uanset hvilken myndighed, der har truffet

afgørelse om lønindeholdelse.

Trækkortet skal kun indeholde oplysninger om skyldnerens navn, cpr. nr.,

lønindeholdelsesprocent samt tidspunktet for lønindeholdelsens begyndelse og

eventuelt afslutning eller restgæld. Registeret skal på grundlag af

oplysninger fra myndighederne varetage kommunikationen til virksomhederne på

myndighedernes vegne, modtage indbetalinger fra virksomhederne og fordele og

afregne de indbetalte beløb til myndighederne. Endvidere skal registeret

efter objektive regler foretage en prioritering mellem flere sammenfaldende

afgørelser om lønindeholdelse.

Forslaget indebærer ikke, at der flyttes kompetence fra den enkelte

myndighed til det fælles lønindeholdelsesregister. Det vil fortsat være

myndighederne, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, ligesom

myndighederne selv har ansvaret for, at registerets oplysninger er korrekte.

Ligeledes vil klager over en afgørelse om lønindeholdelse fortsat skulle

behandles af de enkelte myndigheder selv.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal

jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§§ 1-8. - - -

§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

er ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 73, stk. 1, affattes således:

»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,

betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,

folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller

kirkelige afgifter kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at

der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning. Indeholdelsespligten

omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens

afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den

indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, stk. 3, i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes

direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal

der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at

begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan

også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver

anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1.

pkt.«

2. § 73, stk. 2, affattes således:

»Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne

paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til

det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes

afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens løn med hensyn til

det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.«

3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«

4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftligt eller elektronisk«.

5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan

begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,

folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller

kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge

skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision

eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne

med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til

sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt

skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen

oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de

ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om

lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i

A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der

skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter

denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt

til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende

skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg

og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i

stk. 1.

Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om

lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og

49. Indeholdelsen kan høhst udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag

af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der

overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved

indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt

tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de

nødvendige midler.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

Stk. 8. Hvis en skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse

efter de foranstående regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende

arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren

pligtig inden 5 dage at underrette vedkommende skattemyndighed derom.

Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et

arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og

den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved

arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom skal gives vedkommende

skattemyndighed inden 5 dage efter ophøret.

Stk. 9. - - -

Stk. 10. - - -

§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986 som ændret senest ved § 7 i

lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 2, §

5, stk. 3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8, § 10, stk. 1, og § 23,

stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til: »indeholdelse«.

2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres

»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.

3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres

»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:

»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,

fastsættes som en procentdel af det beløb, der ville være kommet til

udbetaling, hvis indeholdelse ikke skulle ske. Procentdelen fastsættes

således, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens

underhold.«

5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i

løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«

6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:

»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed

skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftlig eller elektronisk«.

7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:

»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:

»indeholdte«.

§ 5. Bidrag kan inddrives ved tilbageholdelse i skyldnerens

lønning eller andet arbejdsvederlag, derunder provision, tantieme, gratiale

og feriegodtgørelse. Tilbageholdelse kan ligeledes kræves i ventepenge eller

pension , uanset om pensionen udredes af offentlig eller privat kasse. På

samme måde kan tilbageholdelse kræves i folkepension, invalidepension, andre

periodiske ydelser fra offentlige kasser, i understøttelse, som skyldneren

har krav på, i renter af båndlagte kapitaler eller andre kapitaler, der er

hensat til rentenydelse for skyldneren.

Stk. 2. Pålæg om tilbageholdelse kan gives, selv om ydelsen til

skyldneren ikke er forfalden, og tilbageholdelse kan ske, selv om ydelsen

helt eller delvis er unddraget fra kreditorforfølgning.

Stk. 3. Fremsætter skyldneren indsigelse mod et pålæg om

tilbageholdelse, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse.

Tilbageholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

§ 6. Pålæg om tilbageholdelse gives af kommunalbestyrelsen på det

sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendtbopæl her i landet,

på det sted, hvor tilbageholdelse skal foretages. Det beløb, der skal

tilbageholdes ved hver udbetaling til skyldneren, fastsættes således, at der

overlades ham det nødvendige til eget og families underhold.

Stk. 2. Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af §§

7-8 samt § 22.

Stk. 3. Er skyldneren forhyret med dansk skib, kan bestemmelserne

i stk. 1-2 fraviges efter nærmere af justitsministeren fastsatte regler.

Stk. 4. Den, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse, skal

indbetale tilbageholdte beløb til kommunalbestyrelsen. Indbetaling skal ske,

efterhånden som tilbageholdelse finder sted, medmindre vedkommende myndighed

fastsætter en anden betalingsordning.

§ 7. Den arbejdsgiver, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse i

løn m.v., skal, hvis skyldneren ophører med at være beskæftiget hos ham,

straks give den bidragsinddrivende myndighed skriftlig underretning herom. Er

det ham bekendt, hvor skyldneren herefter har beskæftigelse, skal han

samtidig oplyse dette.

§ 8. Den, der har modtaget pålæg om tilbageholdelse i løn m.v., er

erstatningspligtig, såfremt pålægget ikke efterkommmes. Erstatningsbeløbet

kan inddrives ved udpantning.

§ 9. Skal der tilbageholdes bidrag til flere bidragsberettigede,

fordeles det tilbageholdte beløb mellem de berettigede efter den inddrivende

myndigheds bestemmelse.

§ 10. Skønnes det, at et forfaldent bidrag ikke vil kunne

inddrives ved udpantning eller tilbageholdelse i løn m.v., træffes der efter

den bidragsberettigedes anmodning afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal

hensættes til afsoning af bidraget.

Stk. 2. - - -

§§ 11-22. - - -

§ 23. Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller

afsoning bortfalder, hvis begæring om bidragets inddrivelse ikke fremsættes

inden 1 år efter bidragets forfaldstid.

Stk. 2. Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag,

der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da

den i stk. 1 nævnte begæring blev fremsat. Tilbageholdelse i løn m.v. eller

afsoning kan ikke ske for bidrag, som har været forfaldne i mere end 5 år.

Stk. 3. - - -

§ 11. - - -

Efter 2. behandling den 17. december 1996

§ 1. Finansministeren opretter Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Administrationen af registeret varetages af

Hypotekbanken.

Stk. 2. Registeret har til formål at koordinere den indeholdelse i

løn m.v. (lønindeholdelse), der finder sted på grundlag af de afgørelser om

lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med

restanceinddrivelse.

Stk. 3. Registerets opgaver varetages af Hypotekbanken efter de

bestemmelser, der er fastsat i denne lov, i samarbejde med de myndigheder,

der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v.

§ 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at

1) registrere og ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om

lønindeholdelse,

2) udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3,

stk. 2,

3) påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,

4) modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og

afregne indbetalingerne til myndighederne og

5) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

§ 3. Myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse indberettes til

Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den

indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.

Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den

indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælde af

sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.

Stk. 3. Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken

myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.

Stk. 4. Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den

indeholdelsespligtige og til lønservicebureauer i elektronisk form.

§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker

forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse

ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om

inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,

men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for

andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den

rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget

indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes

pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at

lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvis i bero.

§ 5. Hypotekbanken kan hos de myndigheder, der træffer afgørelse

om lønindeholdelse, samt hos told- og skattemyndighederne, Det Centrale

Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister indhente de oplysninger,

der er nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2.

Oplysningerne i Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan videregives til de

myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, i det omfang det er

nødvendigt for disse myndigheders varetagelse af deres opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan modtages og videregives

i elektronisk form.

§ 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af

registeret og regler om myndighedernes betaling for anvendelse af registeret.

§ 7. Klager over en afgørelse om lønindeholdelse indgives til den

myndighed, der har truffet afgørelsen, og behandles efter lovgivningens

almindelige regler.

Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring

den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om

lønindeholdelse.

Stk. 3. Klager over administrationen af Det Fælles

Lønindeholdelsesregister kan indbringes for finansministeren.

§ 8. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere

regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af

afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.

§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 73, stk. 1, affattes således:

»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,

betalt den indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag,

amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter,

der påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse

om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller

andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med

påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver

forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3

i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at

indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om

Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag

udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens

vegne, skal der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige

for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt

kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som

arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1,

1. pkt.«

2. § 73, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller

efter denne paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke

indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan

der træffes afgørelse om at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver

pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne

renter, tillæg og gebyrer.«

3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«

4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftligt eller elektronisk«.

5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende

skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.

§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 7 i

lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 5, stk. 2, § 5, stk.

3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8 , § 10, stk. 1, og § 23,

stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til: »indeholdelse«.

2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres

»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.

3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres

»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.

4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet

indsættes:

»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,

fastsættes som en procentdel af nettolønnen. Procentdelen fastsættes således,

at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens

underhold.«

5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i

løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«

6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:

»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed

skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister

skriftlig eller elektronisk«.

7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:

»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:

»indeholdte«.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter