1996 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Finansministeren opretter Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Administrationen af registeret varetages af Hypotekbanken.
Stk. 2. Registeret har til formål at koordinere den indeholdelse i
løn m.v. (lønindeholdelse), der finder sted på grundlag af de afgørelser om
lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med
restanceinddrivelse.
Stk. 3. Registerets opgaver varetages af Hypotekbanken efter de
bestemmelser, der er fastsat i denne lov, i samarbejde med de myndigheder,
der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v.
§ 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at
1) registrere og ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om
lønindeholdelse,
2) udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3,
stk. 2,
3) påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,
4) modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og
afregne indbetalingerne til myndighederne og
5) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.
§ 3. Myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse indberettes til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den
indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.
Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den
indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælde af
sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.
Stk. 3. Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken
myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.
Stk. 4. Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den
Læs alt
indeholdelsespligtige og til lønservicebureauer i elektronisk form.
§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker
forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse
ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om
inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,
men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for
andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den
rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget
indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes
pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at
lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvis i bero.
§ 5. Hypotekbanken kan hos de myndigheder, der træffer afgørelse
om lønindeholdelse, samt hos told- og skattemyndighederne, Det Centrale
Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister indhente de oplysninger,
der er nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2.
Oplysningerne i Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan videregives til de
myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, i det omfang det er
nødvendigt for disse myndigheders varetagelse af deres opgaver.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan modtages og videregives
i elektronisk form.
§ 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af
registeret og regler om myndighedernes betaling for anvendelse af registeret.
§ 7. Klager over en afgørelse om lønindeholdelse indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, og behandles efter lovgivningens
almindelige regler.
Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring
den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om
lønindeholdelse.
Stk. 3. Klager over administrationen af Det Fælles
Lønindeholdelsesregister kan indbringes for finansministeren.
§ 8. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere
regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af
afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.
§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 73, stk. 1, affattes således:
»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,
betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal
indkomstskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan
vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse
i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er
fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer.
Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v.
Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes
direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal
der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at
begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan
også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver
anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1.
pkt.«
2. § 73, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller
efter denne paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke
indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan
der træffes afgørelse om at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver
pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne
renter, tillæg og gebyrer.«
3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«
4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftligt eller elektronisk«.
5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.
§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 7 i
lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 5, stk. 2, § 5, stk.
3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8 , § 10, stk. 1, og § 23,
stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til: »indeholdelse«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres
»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.
3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,
fastsættes som en procentdel af nettolønnen. Procentdelen fastsættes således,
at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold.«
5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i
løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«
6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:
»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed
skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftlig eller elektronisk«.
7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:
»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:
»indeholdte«.
§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Finansministeren opretter Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Administrationen af registeret varetages af
Hypotekbanken.
Stk. 2. Registeret har til formål at koordinere den indeholdelse i
løn m.v. (lønindeholdelse), der finder sted på grundlag af de afgørelser om
lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med
restanceinddrivelse.
Stk. 3. Registerets opgaver varetages af Hypotekbanken efter de
bestemmelser, der er fastsat i denne lov, i samarbejde med de myndigheder,
der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v.
§ 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at
1) registrere og ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om
lønindeholdelse,
2) udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3,
stk. 2,
3) påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,
4) modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og
afregne indbetalingerne til myndighederne, og
5) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.
§ 3. Myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse indberettes til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den
indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.
Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den
indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælde af
sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.
Stk. 3. Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken
myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.
Stk. 4. Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den
indeholdelsespligtige og til lønservicebureauer i elektronisk form.
§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker
forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse
ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om
inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,
men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for
andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den
rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget
indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes
pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at
lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvist i bero.
§ 5. Hypotekbanken kan hos de myndigheder, der træffer afgørelse
om lønindeholdelse, samt hos told- og skattemyndighederne, Det Centrale
Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister indhente de oplysninger,
der er nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2.
Oplysningerne i Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan videregives til de
myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, i det omfang, det er
nødvendigt for disse myndigheders varetagelse af deres opgaver.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan modtages og videregives
i elektronisk form.
§ 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af
registeret og regler om myndighedernes betaling for anvendelse af registeret.
§ 7. Klager over en afgørelse om lønindeholdelse indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, og behandles efter lovgivningens
almindelige regler.
Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring
den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om
lønindeholdelse.
Stk. 3. Klager over administrationen af Det Fælles
Lønindeholdelsesregister kan indbringes for finansministeren.
§ 8. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere
regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af
afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.
§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
er ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 73, stk. 1, affattes således:
»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,
betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,
folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller
kirkelige afgifter kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at
der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning. Indeholdelsespligten
omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens
afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, stk. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes
direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal
der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at
begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan
også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver
anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1.
pkt.«
2. § 73, stk. 2, affattes således:
»Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne
paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til
det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes
afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens løn med hensyn til
det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.«
3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«
4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftligt eller elektronisk«.
5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.
§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986 som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 2, §
5, stk. 3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8 , § 10, stk. 1, og
§ 23, stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til:
»indeholdelse«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres
»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.
3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:
»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,
fastsættes som en procentdel af det beløb, der ville være kommet til
udbetaling, hvis indeholdelse ikke skulle ske. Procentdelen fastsættes
således, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold.«
5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i
løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«
6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:
»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed
skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftlig eller elektronisk«.
7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:
»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:
»indeholdte«.
§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Som led i finanslovaftalen for 1995 blev det aftalt at undersøge
mulighederne for at lette virksomhedernes administrative byrder. På den
baggrund afgav Erhvervsministeriet i juni 1995 rapporten »Lettelse af
administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder«. I
rapporten peges der blandt andet på omfanget af den administration,
virksomhederne pålægges i forbindelse med opkrævning og afregning af
kildeskat og andre opkrævningsopgaver, og der blev derfor i efteråret 1995
nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at analysere
mulighederne for at forenkle virksomhedernes lovpligtige opkrævnings- og
indberetningsopgaver vedrørende kildeskat, arbejdsmarkedsbidrag, offentlige
restancer (lønindeholdelse) samt den månedlige indberetning af cpr-numre.
I arbejdsgruppens rapport »Omlægning af kildeskatteopkrævning?»,
der blev afgivet i november 1995, indgår således også en analyse af
mulighederne for at forenkle det offentliges inddrivelse af restancer ved
pålæg om lønindeholdelse i relation til de indeholdelsespligtige
virksomheder.
Det fremgår af rapporten, at virksomhederne især finder det problematisk,
- at myndighederne ikke er i stand til at koordinere anvendelsen af
lønindeholdelse,
- at myndighederne ikke på forhånd afklarer rækkefølgen ved flere
samtidige pålæg om lønindeholdelse,
- at der til tider udstedes pålæg vedrørende skyldnere, der ikke længere
er ansat i virksomheden,
- at der ikke er tilstrækkelige gode muligheder for at afregne de
indeholdte beløb, og
- at virksomhederne i forbindelse med lønindeholdelsen oplyses om, hvad
gælden vedrører. Såvel virksomhederne som skyldnerne finder det ubehageligt,
at oplysninger om skyldnerens private økonomiske forhold blandes ind i
ansættelsesforholdet.
I en dagsorden af 21. november 1995 konstaterede Folketinget, at
analysearbejdet nu var gennemført og opfordrede regeringen til at fremlægge
en konkret handlingsplan for det videre arbejde. Handlingsplanen forelå den
15. december 1995 og indeholdt bl.a. forslag om forenkling af virksomhedernes
administration af pålæg om lønindeholdelse for restancer til det offentlige.
Med henblik på gennemførelse af dette forslag blev der i marts 1996 nedsat
et udvalg med deltagelse af repræsentanter for blandt andre de myndigheder,
der har mulighed for at inddrive gæld til det offentlige ved indeholdelse i
løn m.v. Udvalget fik til opgave at opstille et konkret forslag til en fælles
koordinering af udstedelse af pålæg om lønindeholdelse i form af et
restancetrækkort til de indeholdelsespligtige virksomheder og af den løbende
administration af disse pålæg. Udvalget afgav rapport i juni 1996, og det er
således udvalgets forslag, der nu udmøntes.
Lønindeholdelse som inddrivelsesredskab
Udviklingen i restancerne til det offentlige har medført, at det gennem de
senere år har været nødvendigt at gennemføre en række initiativer med henblik
på effektivisering af inddrivelsesarbejdet. Det gælder blandt andet
muligheden for indeholdelse i løn, som nu omfatter stort set alle offentlige
krav mod privatpersoner.
Oprindeligt kunne kun skattekrav og krav på underholdsbidrag inddrives ved
pålæg om lønindeholdelse, og dermed var det kun kommunerne, der havde adgang
til dette inddrivelsesredskab. Efter at lønindeholdelsesadgangen er udvidet
til også at omfatte områder, der administreres af landets øvrige
restancemyndigheder, udsteder såvel politiembederne, told- og
skatteregionerne, skifteretterne, SUstyrelsen som Hypotekbanken i dag også
pålæg om indeholdelse i løn. Hjemlen til lønindeholdelse er indføjet i hver
enkelt af de love, som giver hjemmel til at opkræve den pågældende fordring,
og udvidelsen af anvendelsesområdet er sket uden en samlet koordinering. Den
indeholdelsespligtige virksomhed er derfor henvist til at kommunikere direkte
med hver enkelt restancemyndighed både hvad angår administrationen af
pålægget og den løbende afregning af indeholdte beløb. Endvidere påhviler det
virksomheden selv at administrere prioriteringen af samtidige pålæg fra flere
forskellige restancemyndigheder.
Det kan om opgavefordelingen i store træk oplyses, at inddrivelsen af
personlige skatter forestås af kommunerne, der også administrerer
inddrivelsen af en lang række andre krav rettet mod privatpersoner. Told- og
skatteregionerne varetager inddrivelsen af selskabsskat, told og afgifter,
samt A-skat, som arbejdsgiveren har indeholdt, men ikke afregnet. De enkelte
politiembeder varetager inddrivelsen af bøder, sagsomkostninger, konfiskerede
beløb m.v. SUstyrelsen forestår inddrivelsen af for meget udbetalt
studiestøtte, og skifteretterne inddrivelsen af arveafgift, medens
Hypotekbanken - som statens generelle restancemyndighed, jf.
regeringsbeslutningen fra april 1991 - inddriver studiegæld og en lang række
andre restancer til det offentlige.
Restancemyndighederne udsteder på årsbasis i alt ca. 225.000 pålæg om
indeholdelse i løn m.v., og administrerer til stadighed ca. 250.000 løbende
pålæg rettet mod ca. 150.000 skyldnere. Det må forventes, at antallet af
pålæg vil stige i de kommende år, blandt andet fordi politiembederne først
for nylig har fået adgang til lønindeholdelse for skyldige bøder m.v.
Der foreligger ikke opgørelser over antallet af sammenfald mellem pålæg
fra forskellige restancemyndigheder, men det skønnes, at antallet udgør
mellem 8.000 og 10.000, og det må antages, at antallet er voksende, fordi
flere myndigheder har fået adgang til at foretage lønindeholdelse.
Det skønnes i øvrigt, at 50% eller godt 100.000 af de pålæg, som
kommunerne årligt udsteder, vedrører indeholdelse i sociale pensioner,
dagpenge, kontanthjælp m.v., som kommunerne selv udbetaler.
Lovgrundlaget
Lønindeholdelse for underholdsbidrag sker efter reglerne i lov om
inddrivelse af underholdsbidrag, medens lønindeholdelse for alle andre
restancer sker efter kildeskattelovens regler om lønindeholdelse for
skattekrav, hvortil der henvises i al øvrig lovgivning om lønindeholdelse.
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag benævnes indeholdelsen
»løntilbageholdelse«, medens kildeskatteloven anvender begrebet
»lønindeholdelse«. Begge benævnelser dækker imidlertid over det
samme begreb, og som det vil fremgå, foreslås det, at lov om inddrivelse af
underholdsbidrag ved samme lejlighed ændres på dette punkt.
Efter begge regelsæt er det en betingelse, at skyldneren efter
indeholdelsen er overladt tilstrækkelige midler til eget og husstandens
underhold. Forud for udstedelse af et pålæg om lønindeholdelse skal der
derfor ske en betalingsevnevurdering. Den væsentligste forskel i
lønindeholdelse efter kildeskatteloven og efter lov om inddrivelse af
underholdsbidrag ligger i omfanget af indeholdelsen, idet kildeskatteloven
begrænser omfanget til maksimalt 20% af skyldnerens nettoindkomst efter skat,
hvorimod der ikke er noget maksimum efter lov om inddrivelse af
underholdsbidrag ud over den generelle begrænsning i forhold til
betalingsevnen.
Betalingsevnevurderingen og dermed lønindeholdelsens omfang kan være
forskellig fra myndighed til myndighed. Det kan være tilfældet, hvor
indeholdte beløb medgår til dækning af f.eks. renter og underholdsbidrag, som
er skattemæssigt fradragsberettigede, og hvor nettobelastningen for
skyldneren derfor er mindre end størrelsen af det umiddelbare løntræk.
Alt efter hvilken restancetype, der er tale om, kan der således være
forskellige forhold, der påvirker myndighedernes vurdering af, hvad der
maksimalt ønskes indeholdt.
Efter begge sæt inddrivelsesregler kan der indeholdes i løn, provision og
andet arbejdsvederlag og pålægget udstedes i disse tilfælde overfor
skyldnerens arbejdsgiver.
Derudover kan der overfor kommunerne, arbejdsløshedskasserne og visse
andre udstedes pålæg om indeholdelse i dagpenge, sygeløn, efterløn,
alderspension, kontanthjælp og lignende. For så vidt angår underholdsbidrag
kan indeholdelse tillige foretages i visse forsikringsydelser, der udbetales
af forsikringsselskaber samt i renter af båndlagt kapital.
Der er ikke noget til hinder for, at der hos samme skyldner samtidig
indeholdes for flere krav under forudsætning af, at der fortsat er den
fornødne betalingsevne til stede. Efterlader en sådan samtidig indeholdelse
for flere krav imidlertid ikke skyldneren og dennes husstand tilstrækkelige
midler, går krav på skatter efter kildeskatteloven (a-skatter og personlige
skatter) forud for andre krav, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 3. Et pålæg
om lønindeholdelse for skatter kan således også fortrænge allerede udstedte
pålæg for andre krav. Der er ikke derudover fastsat regler, der regulerer den
indbyrdes prioritetsstilling, men det er af restancemyndighederne generelt
accepteret, at krav på underholdsbidrag alene respekterer pålæg vedrørende
skatter og således går forud for andre krav. For så vidt angår de resterende
krav er det praksis, at dækningen sker i den rækkefølge, som pålæggene
udstedes. Lovforslaget indebærer her, at denne praksis lovfæstes.
Skatteministeriet har i øvrigt oplyst, at man i tilslutning til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister arbejder med et forslag, hvorefter i første række
gammel skattegæld kan indregnes inden for den allerede gældende beløbsgrænse
som en forhøjelse af forskudsskatten.
Lovforslaget
For at imødekomme virksomhedernes ønske om en mere smidig og enkel
administration af pålæg om lønindeholdelse foreslås det, at der oprettes et
fælles lønindeholdelsesregister, der skal administreres centralt og stilles
til rådighed for de myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse.
Registeret skal koordinere de offentlige myndigheders udstedelse og
administration af pålæg om lønindeholdelse i forhold til virksomhederne.
Koordineringen tilvejebringes ved, at registeret fremsender et entydigt
restancetrækkort til virksomhederne uanset hvilken myndighed, der har udstedt
pålægget om lønindeholdelse, og uanset at flere forskellige myndigheder har
udstedt samtidige pålæg. Trækkortet skal desuden sikre, at medarbejdernes
gældsforhold i så vid udstrækning som muligt anonymiseres over for
virksomheden. Herudover skal koordineringen omfatte etablering af en
enstrenget kommunikation mellem virksomhederne og de offentlige myndigheder,
også på betalingssiden.
Registeret skal således på grundlag af oplysninger fra myndighederne
varetage kommunikationen til virksomhederne på myndighedernes vegne og
herunder udstede trækkort, hvoraf kun skyldnerens navn, cpr-nr.,
lønindeholdelsesprocent og tidspunktet for lønindeholdelsens begyndelse og
eventuelle afslutning fremgår. Kommunikationen i forbindelse med opfølgning
af pålæg om lønindeholdelse, som virksomhederne ikke efterkommer, skal dog
fortsat varetages af den enkelte restancemyndighed.
Registeret skal modtage indbetalinger fra virksomhederne og fordele og
afregne de indbetalte beløb til myndighederne. Endvidere skal registeret
efter objektive regler foretage en prioritering mellem flere sammenfaldende
afgørelser om lønindeholdelse.
Forslaget indebærer ikke, at der flyttes kompetence fra den enkelte
myndighed til det fælles lønindeholdelsesregister. Det vil fortsat være
myndighederne, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, ligesom
myndighederne selv har ansvaret for, at registerets oplysninger er korrekte.
Ligeledes vil klager over en afgørelse om lønindeholdelse fortsat skulle
behandles af de enkelte myndigheder selv. Som registeransvarlig myndighed vil
det dog være Hypotekbankens ansvar at drage omsorg for, at eventuelle
fejlbehæftede oplysninger bliver korrigeret og i forbindelse med
tilrettelæggelsen af indberetningsprocedurer m.v. at søge risikoen for
indberetning af forkerte oplysninger minimeret. I almindelighed vil det
endvidere være Hypotekbankens ansvar at registererets funktioner udføres
korrekt.
Beslutningen, der fører til restancemyndighedernes gennemførelse af
lønindeholdelse, kan opdeles i følgende trinvise processer:
1) Myndigheden beslutter at undersøge muligheden for at anvende
lønindeholdelse.
2) Skyldnerens økonomiske og arbejdsmæssige forhold vurderes, og der
træffes afgørelse om at udstede pålæg om lønindeholdelse efter fornøden
partshøring m.v. Afgørelsen omfatter fastsættelse af indeholdelsesprocent og
identifikation af virksomheden.
3) Pålægget udstedes og administreres overfor virksomheden.
4) Skyldneren orienteres om lønindeholdelsen.
Efter forslaget varetager restancemyndigheden fortsat trin 1, 2 og 4.
Herved opretholder restancemyndigheden styringen af den enkelte sag,
vurderingen af skyldnerens betalingsevne og kontakten til skyldneren. Det
fælles lønindeholdelsesregister varetager alene trin 3, der indebærer
koordineringen af myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse og den
praktiske administration af lønindeholdelsen i forhold til virksomheden.
Det er således alene forholdet til den indeholdelsespligtige virksomhed,
som registeret skal koordinere, hvorimod forholdet mellem restancemyndigheden
og skyldneren ikke berøres af forslaget. Derved sikres det, at også
skyldneren kun skal kommunikere med en myndighed under inddrivelsesforløbet.
Restancemyndighederne skal dog kunne anvende registeret til også at kunne
udskrive forskellige meddelelser til skyldneren.
I forbindelse med vurderingen af en skyldners betalingsevne vil
inddrivelsesmyndighederne som et indledende skridt kunne benytte registerets
oplysninger til at konstatere, om andre myndigheder i forvejen har truffet
afgørelse om lønindeholdelse og med hvilken procentsats. Imidlertid omfatter
en betalingsevnevurdering mange andre elementer såsom oplysninger om
skyldnerens indtægtsforhold og familiemæssige status etc., som registeret
ikke vil indeholde. Betalingsevnevurderingen må derfor for langt den største
dels vedkommende baseres på oplysninger, som inddrivelsesmyndigheden selv
tilvejebringer.
Frivillige aftaler om lønindeholdelse
Skønsmæssigt beror mellem 5% og 8% af alle lønindeholdelser på en
frivillig aftale mellem restancemyndigheden og skyldneren. Aftalerne indgås
indenfor restanceområder, hvor der enten ikke er hjemmel til lønindeholdelse,
eller indenfor restanceområder, hvor der for så vidt er hjemmel til at
lønindeholde efter kildeskattelovens regler, men hvor aftalen går ud over
kildeskattelovens maksimum for lønindeholdelse på 20%.
Man har ikke fundet, at det fælles lønindeholdelsesregister skal
administrere sådanne aftaler. Registeret bør alene administrere pålæg om
lønindeholdelse, som restancemyndighederne efter lovgivningens regler kan
pålægge virksomheden at efterkomme.
I øvrigt ville det ikke kunne lade sig gøre at udstede et entydigt
trækkort, hvis registeret også skulle kunne administrere frivillige aftaler
om lønindeholdelser, idet det i så fald ville blive nødvendigt at adskille de
aftalte lønindeholdelser fra de pålagte. Adskillelsen ville bl.a. skulle
sikre, at registeret ikke iværksætter nogen rykkerprocedure m.v. i tilfælde
af manglende betalinger fra den pågældende virksomhed, som ikke ville have
nogen pligt til at efterkomme aftalen. Endvidere ville skyldneren positivt
skulle tiltræde, at aftalen blev registreret i Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Under alle omstædigheder ville en sådan adskillelse mellem pålagte og
aftalte lønindeholdelsesskridt gøre det nødvendigt at indføre 2 forskellige
slags restancetrækkort, hvilket dels ville komplicere koordineringen generelt
og dels belaste virksomhedernes administration i strid med hensigten med
lovforslaget.
Formelt vil det stadig være muligt for inddrivelsesmyndighederne at indgå
aftaler om frivillig lønindeholdelse uden om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister og underrette den pågældende virksomhed manuelt,
hvilket dog dels vil være uhensigtsmæssigt og dels vil påføre virksomhederne
en yderligere administrativ belastning og dermed være i strid med
lovforslagets formål. Disse aftaler bør i stedet indgås som almindelse
afdragsordninger, der eventuelt administreres af skyldnerens pengeinstitut.
Konvertering af en indeholdelsesprocent til et fast beløb
Kildeskattelovens § 73, stk. 3, angiver, at lønindeholdelsen er begrænset
til maksimalt 20% af skyldnerens nettoindkomst. Efter aftale med skyldneren
udsteder myndighederne i begrænset omfang pålæg om lønindeholdelse med faste
beløb, hvilket kildeskattelovens regler ikke er til hinder for, men uden en
aftale med skyldneren må det sikres, at det faste beløb under
indeholdelsesforløbet ikke på noget tidspunkt kommer over 20%. Ejheller
reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, som ikke angiver nogen
maksimumsgrænse for størrelsen af de indeholdte beløb, hindrer, at
lønindeholdelse kan ske med et fast beløb i stedet for en procentsats.
Man har dog ikke fundet, at registeret skal kunne administrere pålæg om
lønindeholdelse med faste beløb. Muligheden for at indeholde med faste beløb
medfører en risiko for, at indeholdelsesprocenten undervejs i forløbet kan
komme til at overstige kildeskattelovens maksimumsgrænse på 20%, hvis
skyldnerens lønindkomst er svingende. Generelt svækkes også værdien af den
betalingsevnevurdering, som i alle tilfælde forudsættes foretaget.
Hensynet til visse skyldneres ønske om indeholdelse med et fast beløb må i
denne forbindelse anses for mindre væsentligt, idet det synes forholdsvis
enkelt at omregne beløbets størrelse til en procentsats og orientere
skyldneren om det. Aftaler om lønindeholdelse med et fast beløb bør i stedet
etableres som en afdragsordning uden involvering af arbejdsgiveren.
Administration af flere samtidige pålæg om lønindeholdelse
I modellen for registeret er der taget udgangspunkt i, at det skal kunne
administrere et restancetrækkort, der på samme tid omfatter både et pålæg
efter reglerne i kildeskatteloven og et pålæg efter reglerne i lov om
inddrivelse af underholdsbidrag. Derudover er der taget udgangspunkt i, at
restancetrækkortet skal kunne indeholde pålæg fra flere myndigheder på samme
tid.
Der er herved lagt vægt på at skabe mulighed for at udnytte
lønindeholdelsesredskabet i videst mulig omfang, så der samlet kan indeholdes
i det omfang, som betalingsevnen tillader, dog maksimalt 20 %, hvis
indeholdelsen sker efter kildeskattelovens regler. Endvidere er det
væsentligt at opretholde en klar og entydig kompetencefordeling, som
muliggør, at restancemyndigheden kan tage de særlige hensyn, som den enkelte
fordringstype tilsiger.
Registeret skal således kunne administrere flere samtidige pålæg om
lønindeholdelse såvel efter reglerne i kildeskatteloven som reglerne i lov om
inddrivelse af underholdsbidrag. Det gælder både, når bidragsrestancer
indeholdes sammen med skatterestancer og når bidragsrestancerne indeholdes
sammen med andre restancer. Herved kan de særlige regler om indeholdelse på
underholdsbidragsområdet udnyttes effektivt.
Ved lønindeholdelser for underholdsbidrag vil den maksimale indeholdelse
afhænge af den konkrete betalingsevnevurdering. For alle andre restancer vil
der, afhængig af betalingsevnevurderingen, kunne indeholdes med op til 20%,
selv om der samtidig indeholdes for bidrag. Hvis der i forvejen indeholdes
for restskatter, kan der således indeholdes for underholdsbidrag, hvis der
fortsat er betalingsevne til stede.
Endvidere sikres det, at der samtidig med lønindeholdelse for
bidragsrestancer kan indeholdes for alle andre restancer - i princippet op
til 20% . Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor indeholdelsen af
underholdsbidrag alene sker med mindre beløb svarende til de løbende bidrag.
I disse tilfælde vil skyldnerens betalingsevne ofte væsentligt overstige
lønindeholdelsesbeløbet.
Henstand med lønindeholdelse
Under et lønindeholdelsesforløb kan det ske, at indeholdelsen stilles helt
eller delvist i bero i en nærmere fastsat periode, hovedsageligt efter
anmodning fra skyldneren. Koordineringsmæssigt vil en sådan henstand svare
til, at der i den pågældende periode ikke lønindeholdes eller kun indeholdes
i mindre omfang. Det skaber i princippet mulighed for, at de øvrige
restancemyndigheder i henstandsperioden kan udstede et pålæg, hvilket hverken
skyldneren, virksomheden eller restancemyndighederne normalt vil være tjent
med.
Efter forslaget skal registeret derfor kunne administrere korte
berostillelser, som de øvrige restancemyndigheder skal respektere, således at
de i et vist omfang er afskåret fra at udstede et pålæg om lønindeholdelse og
»rykke op«, sålænge henstanden løber.
Udgangspunktet for administrationen af henstand er, at der - af hensyn til
virksomheden - alene sker ændringer i lønindeholdelsen i de tilfælde, hvor
restancemyndighenden er forpligtet til det, f.eks. hvis skyldnerens
økonomiske vilkår ændres midlertidigt.
Berostillelsen etableres ved, at den indeholdende myndighed via registeret
meddeler virksomheden, at lønindeholdelsen tilbagekaldes eller begrænses
midlertidigt med angivelse af, hvornår indeholdelsen skal genoptages i det
oprindelige omfang.
For at kunne opfylde formålet med berostillelsen og for ikke at ulejlige
hverken virksomheden, skyldneren eller de øvrige restancemyndigheder, bør der
etableres forretningsgange, hvorved de øvrige restancemyndigheders mulighed
for at udstede pålæg om lønindeholdelse begrænses i henstandsperioden.
Lønindeholdes der af flere myndigheder på samme tid (sideordnet
indeholdelse), har en berostillelse, der er bevilget af en myndighed ikke
virkning for de øvrige indeholdende myndigheder. Skyldneren må derfor på
normal vis søge om henstand hos alle involverede restancemyndigheder.
Inaktive pålæg
Selv om en skyldner ikke for tiden modtager ydelser fra den
indeholdelsespligtige virksomhed, kan det i en række situationer være sikkert
eller sandsynligt, at skyldneren på et senere tidspunkt igen vil modtage
ydelser. Eksempelvis, hvor skyldneren for en periode ophører med at modtage
dagpenge eller er ansat i et sæsonpræget eller vekslende arbejdsforhold.
Det kan i disse tilfælde være hensigtsmæssigt alligevel at opretholde et
pålæg om lønindeholdelse hos virksomheden, men i stedet registrere det som
inaktivt. Et inaktivt pålæg om lønindeholdelse vil ikke kunne strække sig
længere end til ansættelsesforholdets endelige ophør. Under de givne
forudsætninger synes der ikke at være noget til hinder for at etablere et
inaktivt pålæg, medens skyldneren fortsat har en tilknytning til den
indeholdelsespligtige, hvilket kan være tilfældet i forhold til
arbejdsløshedskasserne og til visse virksomheder.
Der er således truffet aftale med enkelte arbejdsløshedskasser om, at et
pålæg om lønindeholdelse opretholdes i op til 6 måneder, efter at retten til
dagpenge er ophørt. Retten til dagpenge kan være ophørt, fordi skyldneren har
fået fast arbejde, men ophøret kan også skyldes, at vedkommende modtager
anden form for bidrag, f.eks. kursusgodtgørelse.
Ved vekslende arbejdsforhold tænkes især på tilfælde, hvor f.eks. fiskere,
håndværkere eller hyrevognchauffører i princippet har flere
ansættelsesforhold på samme tid, men veksler mellem de pågældende
ansættelsessteder. Det er her vanskeligt at konstatere, hvor skyldneren
arbejder på tidspunktet for udstedelsen af pålægget om lønindeholdelse.
Registeret bør som følge af de klare administrative fordele ved ordningen
også kunne administrere inaktive pålæg. Det skal dog understreges, at det
fortsat er den enkelte restancemyndighed, der har ansvaret for, at
ansættelsesforholdet muliggør en lønindeholdelse.
Muligheden for at etablere inaktive pålæg i en periode vil effektivisere
inddrivelsesarbejdet og medføre en administrativ lettelse for både
virksomheden og restancemyndigheden. Restancemyndigheden undgår at skulle
udstede og tilbagekalde pålæg om lønindeholdelse, alt efter hvor skyldneren
arbejder. Virksomheden har på sin side fordel af ikke hele tiden at skulle
registrere til- og afmeldinger af lønindeholdelser, men kan nøjes med at
lønindeholde, når skyldneren skal have udbetalt penge.
Der kan opstå risiko for, at skyldneren bliver i tvivl om, hvilke
virksomheder, der har modtaget et pålæg om lønindeholdelse.
Restancemyndigheden må i givet fald eliminere denne risiko ved at give
skyldneren en så grundig information som muligt.
Indeholdelse i særlige indkomster for skyldige underholdsbidrag
Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag kan der indeholdes i
skyldnerens indkomst i videre omfang end efter reglerne i kildeskatteloven.
Således kan der tillige indeholdes i ydelser fra privattegnede
aldersforsikringer, visse andre periodisk forfaldne forsikringsbeløb, samt
renter af båndlagt arv og rentenydelseskapital.
Registeret bør tillige kunne administrere pålæg om lønindeholdelse for
underholdsbidrag i disse særlige ydelser, selv om der ikke her er tale om
pålæg, der udstedes til en virksomhed. Overordnet tilsiger hensynet til
virksomhederne, at alle pålæg om lønindeholdelse koordineres af registeret.
Holdes et område udenfor ordningen, vil der være risiko for, at der skabes
uklarhed hos virksomhederne, hvortil kommer, at virksomhederne fortsat ville
skulle kommunikere med de enkelte restancemyndigheder, hvilket strider mod
lovforslagets formål. Udelades et sådant område vil det derfor være
vanskeligt at tilbyde udbetalerne af disse ydelser - typisk pengeinstitutter
og forsikringsselskaber - kommunikation via elektronisk medie. Endeligt er
der lagt vægt på, at registeret kun skal udbygges ubetydeligt for at kunne
administrere sådanne indeholdelser.
Pålæg, som kommunerne udsteder til sig selv
En betydelig andel af de pålæg om lønindeholdelse, som kommunerne
udsteder, er rettet mod den pågældende kommune selv som arbejdsgiver eller
som udbetalende myndighed af sociale ydelser m.v. Kommunerne skønner, at det
angår ca. 50% af pålæggene. I betragtning af det store antal har man fundet
det hensigtsmæssigt, at der etableres en særlig enkel forretningsgang
vedrørende disse lønindeholdelser, selv om det af hensyn til koordineringen
af indeholdelser med andre restancemyndigheder fortsat vil være nødvendigt,
at indeholdelserne registreres i registeret. Til gengæld vil det være
uhensigtsmæssigt at inddrage registeret på betalingssiden.
Kontakten om indeholdelserne foregår i øjeblikket ved direkte henvendelse
fra den ene forvaltning til den anden. De lønindeholdelser, der gennemføres
internt i kommunerne, kan opfattes som uvedkommende for etableringen af
trækkortet, idet det primære hensyn til virksomhederne, som trækkortet tænkes
at varetage, ikke er til stede ved disse indeholdelser. Imidlertid vil der
fortsat være behov for at koordinere disse pålæg med pålæg om lønindeholdelse
fra de øvrige restancemyndigheder bl.a. af hensyn til en eventuel
prioritering mellem flere udstedte pålæg. Det er derfor nødvendigt, at de
interne kommunale pålæg også koordineres gennem registeret, idet det dog ikke
vil være hensigtsmæssigt at sende betalinger frem og tilbage mellem den
pågældende kommune og registeret.
Registerets kommunikation med lønservicebureauer
Det fremgår af den tværministerielle rapport fra november 1995, at
størstedelen af de private virksomheder anvender et servicebureau til
beregning og anvisning af løn. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der i
registeret indarbejdes en mulighed for en frivillig ordning, hvor
virksomheden kan tilmelde sit lønservicebureau som »administrator«
af pålæg om lønindeholdelserne, så kommunikation og pengestrømme finder sted
mellem bureauet og registeret.
Udgangspunktet vil dog fortsat være, at det er virksomheden, der er
ansvarlig for, at lønindeholdelsen finder korrekt sted, selvom indeholdelsen
sker via et bureau. Dette ansvar hindrer imidlertid ikke, at virksomheden
indgår aftale med et lønservicebureau om, at bureauet administrerer
lønindeholdelsen på virksomhedens vegne og således, at al kommunikation om
indeholdelsen foregår mellem registeret og bureauet.
For at kunne tilbyde virksomhederne en bureaumodel må registeret indrettes
således, at der til den enkelte virksomheds cvr- eller se-nr. kan tilknyttes
et lønservicebureau med tilhørende kommunikationsadresse. Tilmeldingen af et
bureau skal foretages af virksomheden, som også er ansvarlig for
ajourføringer. Fejl ved tilmelding eller forsinket tilmelding fritager ikke
virksomheden for ansvaret for rettidig indeholdelse.
Ordningen vil have den fordel for virksomheden, at denne helt kan frigøre
sig for administrationen af lønindeholdelser. For registeret vil effekten
være, at der skabes øget mulighed for elektronisk udveksling af data om
lønindeholdelserne og for elektronisk overførsel af penge.
Overgangsordning
Det vil være en fordel, at de pålæg om lønindeholdelse, som består ved
lovens ikrafttræden, omlægges en gang for alle til administration af Det
Fælles Lønindeholdelsesregister. Herved vil lettelserne for virksomhederne
træde meget hurtigt frem, og man undgår en overgangsperiode, hvor der måske
vil kunne opstå større problemer end tilfældet er i dag. Endvidere er det en
fordel, at der straks kan opnås et entydigt system overfor virksomhederne.
For restancemyndighederne vil det også være en fordel, at indeholdelserne
omlægges på en gang, idet både tilrettelæggelse af nye forrretningsgange og
tilretning af eksisterende systemer i så fald vil være lettere at gennemføre.
I forbindelse med udstedelsen af trækkort, trækkes de tidligere pålæg om
lønindeholdelser tilbage.
For at lette overgangen til det nye system, bør der udformes en generel
orientering til alle virksomheder i forbindelse med ibrugtagningen.
Registermæssige konsekvenser
Det er ikke hensigten at foretage nogen begrænsninger i
registerlovgivningens regler for oprettelse og drift af offentlige registre.
Disse regler vil være gældende i fuldt omfang for Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, som derfor vil være undergivet Registertilsynets
kontrol. Der skal således udformes selvstændige registerforskrifter for
registeret, ligesom der skal foretages de nødvendige ændringer i
registerforskrifterne for de systemer, der skal kommunikere med registeret,
hvad enten det drejer sig om at afgive eller at modtage informationer og
data.
Registeret må kun anvendes i forbindelse med spørgsmål om lønindeholdelse
i relation til den pågældende inddrivelsesmyndigheds egne fordringer og ikke
som led i andre dele af inddrivelsesarbejdet eller myndighedernes
administration i øvrigt.
Andre lovændringer
I konsekvens af forslaget om oprettelse af et fælles
lønindeholdelsesregister foreslås tillige enkelte andre ændringer i
kildeskatteloven og lov om inddrivelse af underholdsbidrag. Disse ændringer
er beskrevet nærmere i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Høring
Lovforslaget har været til udtalelse hos Erhvervsministeriet,
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Justitsministeriet,
Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg
kommune, Registertilsynet, SUstyrelsen, Finansrådet, Håndværksrådet, De
Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Handelskammeret, LO, Byggeriets
Firkant, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Advokatsamfundet, Foreningen af
Registrerede Revisorer og Dansk Iværksætter Forening.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
De samlede engangsudgifter til etablering af registeret skønnes at udgøre
ca. 7 mill. kr. Disse udgifter dækker dog ikke udgifterne til tilretning af
de eksisterende systemer, som registeret skal kommunikere med eller
etablering af eventuelle nye kommunikationslinjer.
De årlige driftsudgifter forventes at udgøre 2 mill. kr. til den egentlige
driftsafvikling af registeret. Hertil kommer, at det vil være nødvendigt at
tilføre Hypotekbanken personaleressourcer svarende til 5 årsværk eller ca. 2
mill. kr. I disse beløb er ikke medtaget de variable udgifter til porto,
udskrivning af trækkort og pengetransaktioner, som afhænger af
aktivitetsniveauet.
Det forekommer rimeligt, at de enkelte inddrivelsesmyndigheder bidrager
til at betale udgifterne i forbindelse med den øgede service over for
virksomhederne. Det forudsættes derfor, at alle driftsudgifter dækkes af
transaktionsgebyrer, som betales af de myndigheder, der anvender registeret.
Udgifterne til disse gebyrer vil i stort omfang kunne dækkes ved besparelser
i myndighedernes administration, idet en del af myndighedernes opgaver i
forbindelse med administration af pålæg om lønindeholdelse overgår til
registeret.
Ved den endelige fastsættelse af finansieringsprincipperne vil der blive
taget hensyn til, at de pålæg om lønindeholdelse, som kommunerne udsteder til
sig selv som udbetalingsmyndighed, ikke belaster Det Fælles
Lønindeholdelsesregister i samme omfang som øvrige pålæg.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil indebære en klar lettelse i erhvervslivets administration af
pålæg om lønindeholdelse. Koordineringen af flere samtidige pålæg vil
fremover blive varetaget af det offentlige, ligesom virksomhederne kun vil
skulle kommunikere med en myndighed, og en kommunikation, der forudsættes at
kunne ske ved elektronisk udveksling af data. Endvidere vil pålæggene i
videst muligt omfang blive anonymiseret for så vidt angår baggrunden for
gældens opståen. Endelig vil alle gængse betalingskanaler blive stillet til
rådighed for virksomhederne.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Rådets direktiv af 24. oktober 1995 (95/46/EF) om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger indeholder i artikel 15 en bestemmelse om,
at en person har ret til ikke at være undergivet afgørelser, som alene er
truffet på grundlag af edb-behandling af oplysninger, der anvendes til at
vurdere bestemte personlige forhold såsom erhvervsevne, kreditværdighed m.v.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte bestemmelser om, at en person kan
undergives en sådan afgørelse, når afgørelsen har hjemmel i en lov, der i
øvrigt indeholder bestemmelser, der beskytter den registreredes legitime
interesser.
Direktivet skal senest være gennemført i dansk ret i oktober 1998, men på
nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, om nærværende lovforslags
bestemmelser om klageadgang og Registertilsynets kontrol indeholder en efter
direktivet tilstrækkelig beskyttelse af de registreredes interesser. Skulle
det vise sig ikke at være tilfældet, vil loven blive taget op til revision.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det Fælles Lønindeholdelsesregister oprettes under finansministeren med
det formål at koordinere alle afgørelser om lønindeholdelse, som
myndighederne træffer i forhold til virksomhederne. Registeret administreres
af Hypotekbanken i samarbejde med de myndigheder, der træffer sådanne
afgørelser og på grundlag af disse myndigheders indberetninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal modtage anmodninger om
lønindeholdelse fra restancemyndighederne. Anmodningerne skal modtages som en
overførsel direkte fra myndighedernes debitorsystemer eller ved on-line
terminaladgang. Anmodningerne skal indeholde en identifikation af skyldneren
(cpr-nr.), identifikation af restancen (j.nr., restancetype, løbenr. m.v.),
identifikation af virksomheden (cvr-nr.) og identifikation af myndigheden
(myndighedsnr.). Desuden skal anmodningen indeholde oplysning om restancens
størrelse, indeholdelsesprocent og begyndelsestidspunkt for indeholdelsen.
Registeret skal foretage visse kontroller af de modtagne oplysninger. Dels
skal registeret udføre kontrol af identifikationsoplysningerne og
indeholdelsesprocenten, og dels skal registeret holde modtagne oplysninger om
den indeholdelsespligtige virksomhed op mod eventuelle andre aktive
lønindeholdelser. Hvor oplysningerne ikke svarer til de forventede, skal
registeret underrette restancemyndigheden herom. På grundlag af skyldnerens
cpr-nr. skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister indhente opdaterede
oplysninger om skyldnerens navn og adresse fra CPR-registeret. Tilsvarende
skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister på grundlag af virksomhedens cvr-nr.
hente oplysninger om virksomhedens navn og adresse i det kommende
CVR-register, hvis oprettelse er vedtaget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996,
som dog endnu ikke er trådt i kraft. Indtil CVR-registeret er etableret,
indhentes oplysningerne i det eksisterende SE-register.
Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal udveksle oplysninger med
restancemyndigheden i forbindelse med ajourføring af løbende pålæg om
lønindeholdelse. Ajourføringen skal ske på basis af de registrerede
identifikationsoplysninger og vil omfatte oplysninger om ændring af
indeholdelsesprocent, ændring af start/stoptidspunkt og oplysninger til brug
ved standsning af lønindeholdelsen. Standsning af indeholdelsen sker på
grundlag af oplysninger, modtaget fra restancemyndigheden og optræder i
forbindelse med ændring af arbejdsgiver, indfrielse af fordringen eller ved
opgivelse af indeholdelsen.
Ved prioriteringen af pålæg om lønindeholdelse, skal registeret operere
med 3 prioriteringstrin. Trinene omfatter 1) skatter, 2) underholdsbidrag og
3) lønindeholdelse for andre krav. Registeret forestår den nødvendige
prioritering på grundlag af oplysningerne om restancetype. Indenfor det
enkelte prioriteringstrin skal registeret prioritere på grundlag af
oprettelsesdato. I tilfælde af flere pålæg om lønindeholdelse skal registeret
håndtere, at 2 eller flere fordringer/myndigheder »deler« den
samlede indeholdelse, når de øvrige betingelse er opfyldt.
Hvor den bedst prioriterede fordring »fylder det hele«, skal
registeret desuden indeholde pålæg om lønindeholdelse, der ikke umiddelbart
kan imødekommes, og som derfor må afvente fyldestgørelsen af det foranstående
krav.
Registeret skal desuden uden henvendelse til virksomheden administrere
tilfælde, hvor den nye fordring er højere prioriteret. Her skal den i
forvejen etablerede lønindeholdelse afbrydes, og der skal gives meddelelse
til den myndighed, hvis fordring er blevet fortrængt.
Der skal endvidere være mulighed for at udstede trækkort til flere
forskellige virksomheder vedrørende den samme skyldner.
Den samlede prioritering af fordringer og eventuelle ventende pålæg om
lønindeholdelse skal ske automatisk i registeret på grundlag af de
indberettede oplysninger fra restancemyndighederne.
Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal indeholde funktioner til
elektronisk journalisering og arkivering af oplysninger om
lønindeholdelserne. Oplysningerne skal kunne stilles til rådighed for
restancemyndighederne i forbindelse med bl.a. fejlretning, dokumentation,
klagesager og sager, hvori der begæres aktindsigt.
Til nr. 2
På grundlag af de samlede oplysninger i registeret om fordringer og
indeholdelsesprocenter m.v. danner Det Fælles Lønindeholdelsesregister et
trækkort til virksomhederne med følgende indhold:
- Skyldneridentifikation.
- Indeholdelsesprocent.
- Starttidspunkt og eventuelt sluttidspunkt/beløb.
- Vejledning til virksomheden.
Sluttidspunkt/beløb påføres i situationer, hvor restancen er så lille, så
fuld dækning kan forventes allerede ved 1. eller 2. løntræk.
Det Fælles Lønindeholdelsesregister ajourfører løbende trækkortet overfor
virksomheden og tilbagekalder det, når indeholdelsen skal standses. Omfatter
et trækkort flere pålæg om lønindeholdelse, meddeler registeret, hvad den
samlede lønindeholdelse herefter udgør og fordelingen heraf.
Ajourføring af trækkortet omfatter ændring af indeholdelsesprocent samt
ændring af start/stoptidspunkt, herunder henstand. Standsning af
lønindeholdelsen sker i forbindelse med indfrielse af fordringen, opgivelse
af indeholdelsen og ved ændring af arbejdsgiver.
Registeret ajourfører og tilbagekalder trækkortet på grundlag af
oplysninger fra restancemyndighederne og virksomhederne.
Til nr. 3
Det Fælles Lønindeholdelsesregister kontrollerer ud fra den forventede
indbetalingsdato, om virksomheden efterkommer pålægget om lønindeholdelse.
Sker dette ikke, udsender registeret en rykker. Ved fortsat manglende
afregning underretter registeret inddrivelsesmyndigheden, der herefter kan
iværksætte de foranstaltninger over for virksomheden, som myndigheden finder
nødvendige. Pålægget om lønindeholdelse vil fortsat være registreret i
registeret og stilles ikke i bero af denne årsag.
Hvor der er hjemmel hertil, beregner registeret renter overfor
virksomheden af for sent indbetalte beløb. Beregnede renter tilfalder det
offentlige efter de hidtidige fordelingsprincipper, medens indbetalingen i
forhold til skyldneren registreres med valørdato.
Til nr. 4
Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal kunne modtage indbetalinger fra
virksomhederne via alle gængse betalingskanaler (giro, PBS, check,
bankoverførsler, homebanking, kontant).
Registeret indrettes således, at pengestrømme og tilhørende datamateriale
i videst muligt omfang kan håndteres elektronisk.
Registeret fordeler automatisk modtagne indbetalinger på de fordringer,
som indeholdelsen vedrører, med de rigtige procentsatser og i den rækkefølge,
fordringerne er prioriteret. Registeret skal indeholde en funktion til
betalingskontrol med udskrivning af rykkere i tilfælde, hvor virksomheden
ikke har indbetalt det forventede beløb, og skal kunne beregne renter overfor
virksomheden ved for sen afregning af indeholdte beløb, jf. bemærkningerne
til nr. 3.
Registeret skal desuden ved manglende afregning fra virksomheden kunne
varetage adviseringen af restancemyndigheden.
Registeret skal indeholde en mellemregningskonto pr. restancemyndighed,
der kan afstemmes med indbetalingsposteringerne og faciliteter til afstemning
af konti. De indeholdte beløb afregnes løbende til myndighederne.
I tilfælde af for meget indeholdt løn, skal registeret kunne udbetale det
overskydende beløb.
Til nr. 5
En indeholdelse kan ophøre, hvis skyldneren ikke mere arbejder hos den
pågældende virksomhed, hvis restancen indfries eller hvis restancemyndigheden
af andre årsager ønsker det.
Meddeler virksomheden, at arbejdsforholdet er ophørt, registreres dette og
restancemyndigheden/erne underrettes herom. Har virksomheden givet oplysning
om skyldnerens nye arbejdsforhold formidler registeret denne oplysning videre
til restancemyndigheden/erne.
Ud fra den til enhver tid værende restgæld styrer registeret tidspunktet
for tilbagekaldelse af restancetrækkortet. Ved tilbagekaldelsen giver
registeret virksomheden meddelelse om størrelsen af den restgæld, der samlet
forudsættes at blive indeholdt i den følgende indeholdelsesperiode.
Ønsker restancemyndigheden at tilbagekalde indeholdelsen, registreres
dette og en eventuel ventende restancemyndighed adviseres om muligheden for
lønindeholdelse. Når dette er afklaret, tilbagekaldes restancetrækkortet
eller ændres i overensstemmelse med den ventende restancemyndigheds ønske.
Til § 3
Til stk. 1
Som omtalt under de almindelige bemærkninger indebærer lovforslaget ikke,
at der flyttes kompetence fra de enkelte restancemyndigheder til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Registeret får ikke nogen selvstændig
afgørelseskompetence og kan udelukkende reagere på grundlag af de
indberetninger, som myndighederne afgiver.
Til stk. 2
For så vidt angår underretning af den indeholdelsespligtige virksomhed ved
udsendelse af trækkort henvises til bemærkningerne til § 2.
Oplysningerne i trækkortet kan endvidere på begæring af den
indeholdelsespligtige fremsendes til et lønservicebureau, som overtager
administrationen af lønindeholdelsen. Ansvaret for, at lønindeholdelsen
finder sted korrekt, påhviler dog fortsat den indeholdelsespligtige
virksomhed, men virksomheden kan herved frigøre sig for administrationen af
pålæg om lønindeholdelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsen om, at underretning kan undlades i tilfælde af sammenfald
mellem restancemyndigheden og den indeholdelsespligtige tager sigte på de
pålæg om lønindeholdelse, som en kommune udsteder til sig selv som
indeholdelsespligtig, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Ønsker en
kommune at indeholde i en ydelse, som kommunen selv udbetaler, markeres
dette. Begæringen om lønindeholdelse indgår i den almindelse prioriterings-
og kontrolprocedure, men registeret undlader at udstede trækkort, og det
registreres, at der ikke skal modtages indeholdte beløb, og at der ikke skal
etableres rykkerprocedure.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en kommune må anses for at være en
samlet forvaltningsmæssig enhed uanset dens opdeling i forskellige
administrationsgrene.
Til stk. 3
Bestemmelsen indebærer, at gældsforholdet anonymiseres i så vidt et omfang
som overhovedet muligt over for virksomheden. Virksomheden modtager kun
oplysninger om skyldnerens navn og cpr-nr., indeholdelsesprocenten,
tidspunktet for lønindeholdelsens begyndelse samt eventuelt ophørstidspunkt
og restgæld. Derimod modtager virksomheden ikke oplysning om gældens
oprindelse og hjemmelsgrundlag eller om den pågældende restancemyndigheds
identitet, medmindre virksomheden ønsker at indgive en klage over afgørelsen
om lønindeholdelse efter reglerne i § 7.
Til stk. 4
Især større virksomheder, arbejdsløshedskasser og lønservicebureauer m.fl.
vil være interesserede i, at kommunikationen kan foregå ved elektronisk
overførsel af data. Registeret indrettes derfor således, at der også tilbydes
de indeholdelsespligtige denne facilitet.
Til § 4
Til stk. 1 og 2
Reglerne om adgang til indeholdelse i løn m.v. har som tidligere nævnt
hidtil kun været indeholdt i de respektive love, der i øvrigt hjemler adgang
til opkrævning af den pågældende fordring. Egentlige fælles regler for
lønindeholdelse har ikke været udformet, og det vil således være første gang,
et sådant regelsæt søges tilvejebragt. Det gælder særligt reglerne i
lovforslagets § 4 om prioritering mellem flere samtidige pålæg om
lønindeholdelse, der dels er en konsekvens af kildeskattelovens bestemmelser
om skattekravs fortrinsret og dels er udtryk for en lovfæstning af den
gældende praksis, kombineret med et »først i tid, først i
ret«-princip. Denne praksis har vist sig at være hensigtsmæssig og er
accepteret af alle lønindeholdende myndigheder.
Registeret danner et prioriteringsnummer på baggrund af den anmeldte
restancetype og anmeldelsestidspunktet. Restancerne skal mindst opdeles på 3
typer svarende til skatter, underholdsbidrag og andre krav.
Lønindeholdes der ikke i forvejen, registreres en lønindeholdelse svarende
til restancemyndighedens begæring. Hvis indeholdelsen sker efter
kildeskattelovens regler, kontrollerer registeret, at indeholdelsen ikke
overstiger 20%.
Lønindeholdes der i forvejen, fastsætter registeret den nødvendige
indbyrdes prioritering ud fra prioriteringsnummeret og indberetningsdatoen.
Ønsker en eller flere restancemyndigheder at indeholde hos flere
forskellige virksomheder vedrørende den samme skyldner, danner registeret det
tilsvarende antal restancetrækkort.
Registeret orienterer restancemyndigheden om udfaldet af begæringen.
Til stk. 3
Som nævnt under de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal det være
muligt for en myndighed at meddele skyldneren en vis berostillelse af
lønindeholdelsen. Denne berostillelse vil også have virkning for andre
myndigheder, der har begæret lønindeholdelse. Det foreslås, at
finansministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herfor i
relation til berostillelsens længde og de nærmere konsekvenser for de
myndigheder, som i øvrigt har begæret lønindeholdelse hos skyldneren.
Til § 5
Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal som det koordinerende led
kommunikere med de to primære grupper af interessenter, restancemyndighederne
og virksomhederne. Desuden skal registeret kunne kommunikere med andre
registre bl.a. vedrørende betalingsformidling og ajourføring af
stamoplysninger.
I forhold til restancemyndighederne skal kommunikationen primært kunne ske
ved elektronisk udveksling af oplysninger mellem registeret og myndighedernes
debitorsystemer.
Udvekslingen omfatter oplysninger til brug ved etablering af
lønindeholdelsen og statusoplysninger til brug for styring af indeholdelsen.
På pengesiden skal der desuden udveksles posteringsmateriale i forbindelse
med afregning af indeholdte beløb. Disse posteringsdata skal følge den
pengemæssige afregning, så der er tidsmæssig overensstemmelse mellem
overførsel af data og penge.
Restancemyndighederne skal fortsat have mulighed for at danne pålæg om
lønindeholdelse i deres respektive debitorsystemer, hvorefter disse data
overføres til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som på grundlag heraf -
efter afklaring af eventuelle prioriteringsproblemer - skal kunne danne
trækkortet.
På samme måde skal restancemyndighederne have mulighed for at ajourføre
Det Fælles lønindeholdelsesregister via debitorsystemerne. Endvidere skal
sagsopfølgning og restancemyndighedens kontrolfunktioner kunne foregå i
myndighedens eget debitorsystem på baggrund af de data, myndigheden modtager
fra Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Til restancemyndigheder, hvor pålæg om lønindeholdelse stort set styres
manuelt, tilbydes en on-line adgang til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,
med mulighed for manuel indtastning, ajourføring, sagsopfølgning og kontrol.
Til § 6
Finansministeren bemyndiges efter dette forslag til at fastlægge nærmere
rammer for driften af registeret, såfremt der måtte vise sig behov herfor.
Finansministeren bemyndiges endvidere til at fastlægge regler for
myndighedernes betaling for anvendelse af registeret, der, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger, forudsættes at betale for at anvende Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Det har været overvejet, om også virksomhederne
og/eller skyldnerne skulle deltage i finansieringen af registerets drift, men
under hensyn til formålet med registerets oprettelse vil noget sådant ikke
være hensigtsmæsigt. De enkelte restancemyndigheder bør være med til at
betale udgifterne til den øgede service over for virksomhederne. Derimod
aflastes restancemyndighederne for de opgaver, der knytter sig til kontakten
med de indeholdelsespligtige virksomheder, hvorfor en brugerfinansieret
driftsform primært må rette sig mod de myndigheder, der anvender registeret.
Til § 7
Med den valgte model for Det Fælles Lønindeholdelsesregister flyttes der
ikke kompetence fra den enkelte restancemyndighed til registeret. Registeret
er således ikke en form for overordnet restancemyndighed, der skal foretage
en bedømmelse af de enkelte anmodninger om lønindeholdelse fra
restancemyndighederne. Det er derfor restancemyndighederne, der fortsat har
ansvaret for, at de oplysninger, der afgives til registeret, er korrekte.
Tvister, der udspringer i tvivlsspørgsmål om restancens art, eksistens,
opståen, beløb, skyldnerens forhold og andre spørgsmål om berettigelsen af
lønindeholdelsen, afgøres derfor som hidtil af den klageinstans, som den
pågældende restancemyndighed er underlagt inden for det pågældende område.
Det gælder klager fra både skyldnere og virksomheder.
Da virksomhederne imidlertid ikke længere bliver gjort bekendt med, hvem
restancemyndigheden er, er det nødvendigt, at denne oplysning på begæring kan
gives i forbindelse med klager, der vedrører restancemyndighedens
ansvarsområde.
Klager, der vedrører registerets administration, skal derimod behandles
efter de almindelige rekursregler.
Til § 8
Det er hensigten, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister så vidt muligt
skal tages i brug i løbet af 1997. Det præcise tidspunkt vil afhænge af,
hvornår registeret er udviklet. Det foreslås derfor, at Finansministeren
bemyndiges til at sætte loven i kraft, når registeret er færdigudviklet.
Det foreslås videre, at Finansministeren bemyndiges til at fastsætte
overgangsregler for afgørelser om lønindeholdelsespålæg, der er truffet og
meddelt den pågældende virksomhed ved lovens ikrafttræden. Jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger stiles mod en engangsomlægning af alle bestående
lønindeholdelsespålæg.
Til § 9
Til nr. 1-2
Der er tale om en konsekvensændringer som følge af indførelsen af Det
Fælles lønindeholdelsesregister.
Til nr. 3
Forslaget skal ses på baggrund af, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister
ikke vil kunne administrere pålæg om lønindeholdelse med faste beløb.
Muligheden for at indeholde med faste beløb medfører en risiko for, at
indeholdelsesprocenten undervejs i forløbet kan komme til at overstige
kildeskattelovens maksimumsgrænse på 20%, hvis skyldnerens lønindkomst er
svingende. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelsen af Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. lovforslagets § 2, nr 5. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 6, hvorved lov om inddrivelse
af underholdsbidrag ændres tilsvarende.
Til § 10
Til nr. 1-3 og 7
Efter forslaget ændres udtrykket »tilbageholdelse i løn m.v.« i
forskellige sproglige bøjninger til »indeholdelse i løn m.v.« i
tilsvarende bøjninger for at bringe terminologien i lov om inddrivelse af
underholdsbidrag i overensstemmelse med terminologien i forslaget til lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister og i kildeskat'telovens § 73. Der
tilsigtes ikke med den ændrede terminologi nogen indholdsmæssig ændring af
lov om inddrivelse af underholdsbidrag.
Til nr. 4
Som anført i de almindelige bemærkninger side 7 har man ikke fundet, at
Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal kunne administrere pålæg om
lønindeholdelse med faste beløb.
På den baggrund foreslås det, at det i lov om inddrivelse af
underholdsbidrag fastsættes, at det beløb, der skal indeholdes ved hver
udbetaling til skyldneren, skal fastsættes som en procentdel af det beløb,
der ville være kommet til udbetaling, hvis indeholdelse ikke skulle ske.
Det Fælles Lønindeholdelsesregister vil blive indrettet således, at
indeholdelsen ophører, når det skyldige beløb er inddrevet, og således at et
eventuelt overskydende beløb vil blive tilbagebetalt til den
indeholdelsespligtige med henblik på udbetaling til skyldneren. Ændringen,
hvorefter det indeholdelsespligtige beløb skal fastsættes som en procentsats
i stedet for et bestemt beløb, indebærer således ikke en risiko for, at der
vil blive indeholdt mere end der skyldes.
Efter forslaget skal det ved fastsættelsen af det beløb (den procentsats),
der skal indeholdes, ligesom efter de gældende regler, sikres, at der
overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.
Til nr. 5
Efter forslaget finder bestemmelserne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister anvendelse på afgørelser om indeholdelse i løn m.v.,
der træffes i medfør af denne lov.
Meddelelse til den indeholdelsespligtige om, at der skal ske indeholdelse,
afregning af det indeholdte beløb osv., sker således efter reglerne i lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Ophævelsen af § 6, stk. 3, indebærer, at inddrivelse i form af
lønindeholdelse af bidrag hos personer omfattet af sømandsskatteordningen
ikke længere skal ske efter reglerne i cirkulære nr. 124 af 20. juli 1979,
men derimod efter reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Til nr. 6
Forslaget er en følge af, at den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren)
efter forslaget til lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister ikke får
oplysning om, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om
lønindeholdelse, medmindre arbejdsgiveren selv anmoder om denne oplysning.
Efter forslaget skal arbejdsgiveren derfor give Det Fælles
Lønindeholdelsesregister - og ikke som hidtil den bidragsinddrivende
myndighed - underretning, hvis skyldneren ophører med at være beskæftiget hos
arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal ligesom hidtil endvidere oplyse, hvor
skyldneren herefter har beskæftigelse, hvis dette er arbejdsgiveren bekendt.
Efter forslaget kan arbejdsgiveren meddele Det Fælles
Lønindeholdelsesregister de pågældende oplysninger skriftligt eller
elektronisk. Arbejdsgiveren kan således vælge mellem at give de pågældende
oplysninger pr. brev, pr. telefax, pr. E-post osv. Derimod er en telefonisk
underretning fra arbejdsgiveren ikke tilstrækkelig.
Tilsvarende konsekvensændringer vil blive foretaget i de bekendtgørelser,
der inden for andre restanceområder er udstedt om fremgangsmåden ved
indeholdelse i løn m.v.
Skriftlig fremsættelse
Finansministeren (Mogens Lykketoft):
Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
(Lovforslag nr. L 11).
Lovforslaget udspringer af Erhvervsministeriets rapport af juni 1995 og
regeringens handlingsplan af 15. december 1995 om lettelse af virksomhedernes
administrative byrder, som blandt andet indeholder forslag om en forenkling
af virksomhedernes administration af myndighedernes afgørelser om
lønindeholdelse for medarbejdernes gæld til det offentlige.
Med henblik herpå foreslås det, at at der oprettes et fælles
lønindeholdelsesregister, der skal administreres centralt og stilles til
rådighed for de myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse.
Registeret skal koordinere de offentlige myndigheders afgørelser om
lønindeholdelse i forhold til virksomhederne i form af udsendelse af et
restancetrækkort til virksomhederne uanset hvilken myndighed, der har truffet
afgørelse om lønindeholdelse.
Trækkortet skal kun indeholde oplysninger om skyldnerens navn, cpr. nr.,
lønindeholdelsesprocent samt tidspunktet for lønindeholdelsens begyndelse og
eventuelt afslutning eller restgæld. Registeret skal på grundlag af
oplysninger fra myndighederne varetage kommunikationen til virksomhederne på
myndighedernes vegne, modtage indbetalinger fra virksomhederne og fordele og
afregne de indbetalte beløb til myndighederne. Endvidere skal registeret
efter objektive regler foretage en prioritering mellem flere sammenfaldende
afgørelser om lønindeholdelse.
Forslaget indebærer ikke, at der flyttes kompetence fra den enkelte
myndighed til det fælles lønindeholdelsesregister. Det vil fortsat være
myndighederne, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, ligesom
myndighederne selv har ansvaret for, at registerets oplysninger er korrekte.
Ligeledes vil klager over en afgørelse om lønindeholdelse fortsat skulle
behandles af de enkelte myndigheder selv.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal
jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§§ 1-8. - - -
§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
er ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 73, stk. 1, affattes således:
»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,
betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,
folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller
kirkelige afgifter kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at
der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning. Indeholdelsespligten
omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens
afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, stk. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes
direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal
der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at
begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan
også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver
anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1.
pkt.«
2. § 73, stk. 2, affattes således:
»Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne
paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til
det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes
afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens løn med hensyn til
det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.«
3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«
4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftligt eller elektronisk«.
5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.
§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan
begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,
folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller
kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge
skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision
eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne
med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til
sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt
skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen
oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de
ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om
lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i
A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der
skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter
denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt
til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende
skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg
og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i
stk. 1.
Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om
lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og
49. Indeholdelsen kan høhst udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag
af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der
overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved
indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt
tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de
nødvendige midler.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. - - -
Stk. 8. Hvis en skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse
efter de foranstående regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren
pligtig inden 5 dage at underrette vedkommende skattemyndighed derom.
Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et
arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og
den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved
arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom skal gives vedkommende
skattemyndighed inden 5 dage efter ophøret.
Stk. 9. - - -
Stk. 10. - - -
§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986 som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 2, §
5, stk. 3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8, § 10, stk. 1, og § 23,
stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til: »indeholdelse«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres
»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.
3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:
»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,
fastsættes som en procentdel af det beløb, der ville være kommet til
udbetaling, hvis indeholdelse ikke skulle ske. Procentdelen fastsættes
således, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold.«
5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i
løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«
6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:
»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed
skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftlig eller elektronisk«.
7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:
»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:
»indeholdte«.
§ 5. Bidrag kan inddrives ved tilbageholdelse i skyldnerens
lønning eller andet arbejdsvederlag, derunder provision, tantieme, gratiale
og feriegodtgørelse. Tilbageholdelse kan ligeledes kræves i ventepenge eller
pension , uanset om pensionen udredes af offentlig eller privat kasse. På
samme måde kan tilbageholdelse kræves i folkepension, invalidepension, andre
periodiske ydelser fra offentlige kasser, i understøttelse, som skyldneren
har krav på, i renter af båndlagte kapitaler eller andre kapitaler, der er
hensat til rentenydelse for skyldneren.
Stk. 2. Pålæg om tilbageholdelse kan gives, selv om ydelsen til
skyldneren ikke er forfalden, og tilbageholdelse kan ske, selv om ydelsen
helt eller delvis er unddraget fra kreditorforfølgning.
Stk. 3. Fremsætter skyldneren indsigelse mod et pålæg om
tilbageholdelse, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse.
Tilbageholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.
§ 6. Pålæg om tilbageholdelse gives af kommunalbestyrelsen på det
sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendtbopæl her i landet,
på det sted, hvor tilbageholdelse skal foretages. Det beløb, der skal
tilbageholdes ved hver udbetaling til skyldneren, fastsættes således, at der
overlades ham det nødvendige til eget og families underhold.
Stk. 2. Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af §§
7-8 samt § 22.
Stk. 3. Er skyldneren forhyret med dansk skib, kan bestemmelserne
i stk. 1-2 fraviges efter nærmere af justitsministeren fastsatte regler.
Stk. 4. Den, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse, skal
indbetale tilbageholdte beløb til kommunalbestyrelsen. Indbetaling skal ske,
efterhånden som tilbageholdelse finder sted, medmindre vedkommende myndighed
fastsætter en anden betalingsordning.
§ 7. Den arbejdsgiver, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse i
løn m.v., skal, hvis skyldneren ophører med at være beskæftiget hos ham,
straks give den bidragsinddrivende myndighed skriftlig underretning herom. Er
det ham bekendt, hvor skyldneren herefter har beskæftigelse, skal han
samtidig oplyse dette.
§ 8. Den, der har modtaget pålæg om tilbageholdelse i løn m.v., er
erstatningspligtig, såfremt pålægget ikke efterkommmes. Erstatningsbeløbet
kan inddrives ved udpantning.
§ 9. Skal der tilbageholdes bidrag til flere bidragsberettigede,
fordeles det tilbageholdte beløb mellem de berettigede efter den inddrivende
myndigheds bestemmelse.
§ 10. Skønnes det, at et forfaldent bidrag ikke vil kunne
inddrives ved udpantning eller tilbageholdelse i løn m.v., træffes der efter
den bidragsberettigedes anmodning afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal
hensættes til afsoning af bidraget.
Stk. 2. - - -
§§ 11-22. - - -
§ 23. Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller
afsoning bortfalder, hvis begæring om bidragets inddrivelse ikke fremsættes
inden 1 år efter bidragets forfaldstid.
Stk. 2. Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag,
der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da
den i stk. 1 nævnte begæring blev fremsat. Tilbageholdelse i løn m.v. eller
afsoning kan ikke ske for bidrag, som har været forfaldne i mere end 5 år.
Stk. 3. - - -
§ 11. - - -
Efter 2. behandling den 17. december 1996
§ 1. Finansministeren opretter Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Administrationen af registeret varetages af
Hypotekbanken.
Stk. 2. Registeret har til formål at koordinere den indeholdelse i
løn m.v. (lønindeholdelse), der finder sted på grundlag af de afgørelser om
lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med
restanceinddrivelse.
Stk. 3. Registerets opgaver varetages af Hypotekbanken efter de
bestemmelser, der er fastsat i denne lov, i samarbejde med de myndigheder,
der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v.
§ 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at
1) registrere og ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om
lønindeholdelse,
2) udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3,
stk. 2,
3) påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,
4) modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og
afregne indbetalingerne til myndighederne og
5) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.
§ 3. Myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse indberettes til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den
indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort.
Underretning kan endvidere ske til et lønservicebureau efter den
indeholdelsespligtiges anvisning. Underretning kan dog undlades i tilfælde af
sammenfald mellem myndigheden og den indeholdelsespligtige.
Stk. 3. Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken
myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.
Stk. 4. Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den
indeholdelsespligtige og til lønservicebureauer i elektronisk form.
§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker
forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse
ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om
inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,
men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for
andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den
rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget
indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes
pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at
lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvis i bero.
§ 5. Hypotekbanken kan hos de myndigheder, der træffer afgørelse
om lønindeholdelse, samt hos told- og skattemyndighederne, Det Centrale
Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister indhente de oplysninger,
der er nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2.
Oplysningerne i Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan videregives til de
myndigheder, der træffer afgørelse om lønindeholdelse, i det omfang det er
nødvendigt for disse myndigheders varetagelse af deres opgaver.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan modtages og videregives
i elektronisk form.
§ 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af
registeret og regler om myndighedernes betaling for anvendelse af registeret.
§ 7. Klager over en afgørelse om lønindeholdelse indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, og behandles efter lovgivningens
almindelige regler.
Stk. 2. Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring
den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om
lønindeholdelse.
Stk. 3. Klager over administrationen af Det Fælles
Lønindeholdelsesregister kan indbringes for finansministeren.
§ 8. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere
regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af
afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.
§ 9. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 73, stk. 1, affattes således:
»Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres,
betalt den indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag,
amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter,
der påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse
om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller
andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med
påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver
forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3
i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at
indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag
udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens
vegne, skal der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige
for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt
kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som
arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1,
1. pkt.«
2. § 73, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller
efter denne paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke
indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan
der træffes afgørelse om at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver
pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne
renter, tillæg og gebyrer.«
3. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen.«
4. I § 73, stk. 8, 1. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftligt eller elektronisk«.
5. I § 73, stk. 8, 3. pkt., ændres »vedkommende
skattemyndighed« til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.
§ 10. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 7 i
lov nr. 448 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 5, stk. 2, § 5, stk.
3, 1. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt., § 8 , § 10, stk. 1, og § 23,
stk. 1, ændres »tilbageholdelse« til: »indeholdelse«.
2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 2, ændres
»Tilbageholdelse« til: »Indeholdelse«.
3. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Tilbageholdelsen« til: »Indeholdelsen«.
4. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt., og i stedet
indsættes:
»Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren,
fastsættes som en procentdel af nettolønnen. Procentdelen fastsættes således,
at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold.«
5. § 6, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i
løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.«
6. I § 7 ændres »tilbageholdelse« til:
»indeholdelse«, og »den bidragsinddrivende myndighed
skriftlig« ændres til: »Det Fælles Lønindeholdelsesregister
skriftlig eller elektronisk«.
7. I § 9 ændres »tilbageholdes« til:
»indeholdes«, og »tilbageholdte« ændres til:
»indeholdte«.
§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER (ADMINISTRATIONSGODTGØRELSE TIL VIRKSOMHEDERNE OG FASTSÆTTELSE AF BAGATELGRÆNSE) Retsinformation · 30. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) Retsinformation · 13. januar 2006
- 1992 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK Retsinformation · 6. juli 1993
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT N - LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008