Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. januar 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af forskellige love
(Konsekvensændringer
som følge af lov om et indkomstregister)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 68
indsættes i
kapitel 12
:
»Brug af oplysninger fra indkomstregistret
§ 68 a.
Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen
af
beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra
indkomstregistret.
Stk. 2.
De
myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister
§ 7, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og
Læs alt
identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for
arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om
arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Stk. 3.
Reglerne i
§§ 62 - 68 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregistret.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af
indkomstregistret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af
ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af
kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet, statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 5.
Data i
Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data
i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse
med
udbetaling af ydelser.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 874 af 11. september 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1384
af
21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 14 affattes således:
»Statens tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv.«
2.
Efter
§ 90 a
indsættes:
»
§ 90 b.
Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på
grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af
indkomstregistret.
Stk. 2.
Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af forsikringssystemet
få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om
et
indkomstregister § 7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, dog
kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af konkrete
klagesager
og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang
til
de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«
3.
§ 91, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-10 bliver herefter til stk. 6-9.
4.
§ 91, stk. 10,
der bliver
stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 9.
Reglerne i
stk. 1-2 og 6-8 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregistret, jf. § 90 b.
Stk. 10.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler for hvilket dokumentationsmateriale, der skal foreligge i forbindelse
med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder
fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden
der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.«
§ 3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved § 1 i lov
nr.
1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004,
§ 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1059 af 9.
november
2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17 f, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes
efter »regulering m.v.«: »og skattekontrollovens § 11 F om
terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret og anvendelse af disse oplysninger til
samkøring og sammenstilling med kontrolformål«
2.
I
§ 30
indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne
lov
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 4.
Stk. 3
omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,
opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og
dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske
samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling
af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er
udstedt i medfør af loven.«
§ 4
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.
juni 2003, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr. 396 af 1. juni 2005 og
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 37, stk. 2,
indsættes som nyt 3.
pkt.: »Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret.«
2.
Efter
§ 56
indsættes:
»
§ 56 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til brug for administrationen af
denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om
et
indkomstregister § 7.
Stk. 2.
Stk. 1
omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og
opkrævning
af AES-bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til
tilskadekomne. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af
oplysninger
til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger i forbindelse
hermed, jf. § 55, stk. 4.«
§ 5
I Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse af 407 af 28. maj
2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1420 af 22. december 2004 og
§ 94
i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 43, stk. 3,
indsættes efter »efter
denne bestemmelse«: », herunder om terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister«
2.
I
§ 43
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af denne lov få
terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 5.
Stk. 4
omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode mv. til
brug
for udbetalings- og opkrævningsopgaver særligt i forbindelse med
kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis
arbejdsgiver
og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at
kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra
arbejdsgiverne
samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til
loven
og regler, der er udstedt i medfør af loven.«
§ 6
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af
4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 6 affattes således:
»Oplysningspligt, indhentelse og videregivelse af
oplysninger«
2.
§ 34, stk. 2-4,
og
stk. 6
, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
3.
I
§ 34, stk. 5,
der bliver stk. 2,
ændres: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og § 34 a«.
4.
Efter
§ 34
indsættes:
»
§ 34 a.
Administrationen
af fleksydelsesordningen skal i videst mulige omfang ske på grundlag af de
oplysninger, der fremgår af indkomstregistret.
Stk. 2.
Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af
fleksydelsesordningen
få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov
om
et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
I det
omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret, jf.
stk. 2, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente nødvendige
oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,
ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse
om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt
oplysninger
om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og videregivelse
af
oplysninger efter stk. 2-4, herunder regler om udveksling af oplysninger
i
elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder
anvendelse.
Stk. 6.
Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager efter
denne
lov indhente oplysninger efter reglerne i stk. 2-4 og § 34,
stk. 1.«
5.
I
§ 35, stk. 1,
indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Oplysninger til brug for kontrollen indhentes efter reglerne i
§ 34 a. Oplysningerne kan herunder anvendes til registersammenkøring og
sammenstilling i kontroløjemed.«
§ 7
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
»kildeskat«: »eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens
§ 73«
2.
I
§ 5
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Fonden kan
til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger
i
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Stk. 2
omfatter alle oplysninger om indkomst mv. til brug for beregning og
udbetaling
til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder
oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og identiteten af den,
oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af
oplysninger
for at supplere og kontrollere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med
udbetaling af krav anmeldt over for fonden.«
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 8
I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som senest ændret ved § 37
i
lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 17
indsættes efter stk. 5 som nye
stykker:
»Stk. 6.
Til brug
for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få
terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 7.
Stk. 6
omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten,
jf. § 12, stk. 1 og 2.«
§ 9
I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lov nr.
1081 af 22. december 1993, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 431 af
6.
juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Til brug
for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få
terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Stk. 2
omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten,
jf. § 5, stk. 1 og 2.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 10
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 100 i lov nr. 428 af 6. juni
2005 og senest ved § 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, foretages
følgende
ændring:
1.
§ 13, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når oplysningerne ikke
er
tilgængelige i indkomstregistret eller told- og skatteforvaltningen ikke på
kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne foretage fordelingen. Den kommune, der foretager
fordelingen, og fordelingsnævnet kan med henblik på fordelingens foretagelse
få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
§ 11
I lov om integration af udlændinge (integrationsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, som ændret ved § 12
i
lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 50
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.«
§ 12
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af
15. januar 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af 20. december 2004,
§ 3 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 og § 11 i lov nr. 327 af 18. maj
2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udbetaling af
reintegrationsbistand få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,
jf. lov om et indkomstregister § 7.«
Skatteministeriet
§ 13
I lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer,
jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til brug for inddrivelsen af de
fordringer,
som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af denne lov, få
terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske
personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne anvendes til brug for
behandling
af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sammenstilling af
oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
2.
I
§ 3, stk. 4,
som bliver til
stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 14
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som ændret ved § 7 i lov nr.
1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 25 A, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes
efter »A-skat«: », beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 73,«
2.
§ 48, stk. 1,
affattes således:
»Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst
udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort,
jf.
stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det
pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den
skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort
(eSkattekort) fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun anvendes
hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige). Modtager
den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end den
hovedindeholdelsespligtige,
udarbejdes der elektronisk et bikort til disse.«
3.
I
§ 48, stk. 4,
indsættes som 5. pkt.:
»Til den efter 2. – 4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges
en eventuel indeholdelsesprocent efter § 73.«
4.
§ 48, stk. 6, 3. pkt.,
ophæves og i
stedet indsættes som nyt 3. - 5. pkt.:
»Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og
skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter
reglerne i § 73, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet
skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent
svarende
til indeholdelsesprocenten efter § 73. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4.
pkt.«
5.
§ 48, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Har den
indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal
der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden
fradrag efter stk. 2-3.«
6.
§ 48, stk. 8,
ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
7.
I
§ 48
indsættes som nyt stk. 9:
»Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige,
som
ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om pligt
til at opbevare skattekort, bikort og frikort.«
8.
I
§ 53, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »angivelserne
fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57« til: »indkomstregistret«
9.
§ 57
affattes således:
»
§ 57.
Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at
sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregistret af
indeholdt
A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at
notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er
rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere
give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende
udbetaling
og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.«
10.
I
§ 66, stk. 2, 2. pkt., § 66 A,
stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 66 B,
stk. 1, 2. pkt
., ændres »angivelsesfrist for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag« til: »frist for indberetning til indkomstregistret af
indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.
11.
§ 73
affattes således:
»
§ 73.
Har en
skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse
om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne
A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske
indeholdelse
i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E.
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Stk. 2.
Er
skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har
været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det
offentlige
inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om
indeholdelse efter stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne
renter, tillæg og gebyrer.
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om udbetalingen eller
godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter
§§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel
(indeholdelsesprocenten)
af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles
til told- og skatteforvaltningen, og indgår i indeholdelsesprocenten efter
§ 48, stk. 4. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades
skyldneren
det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan
fastsætte
nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til
fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes.
Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i
A-indkomst bestående af visse ydelser. Ved fastsættelsen af
indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter § 48,
stk. 4, ikke overstige 100 pct.
Stk. 4.
Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem
nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning
også
anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.
Stk. 6.
Reglerne i
§§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72, 73 A, 73 B og 73 D, i
afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,
opkrævning,
betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf mv. vedrørende
indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er
indeholdt eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 7.
Told- og
skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og
sender
dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter
denne
bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 og 2
nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre
restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse
efter
stk. 1. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelser efter
1.
pkt.
Stk. 8.
Beløbsgrænser,
der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes
opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af
skatteministeren.«
12.
I
§ 74, stk. 1, nr. 2 og 3
, udgår: »§ 57,
stk. 1,«
13.
§ 75, nr. 2,
ophæves
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
14.
I
§ 83, stk. 1, 1. pkt.,
udgår: »for
kildeskat«.
15.
I
§ 83, stk. 2,
ændres »for kildeskat«
til: »efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Garantifond«.
16.
I
§ 86, stk. 2,
ændres »skattekort og
andre dokumenter« til: »dokumenter«.
§ 15
I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 2-5,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»2)
udsende og ajourføre
trækkort til told- og skatteforvaltningen,
3)
modtage indbetalinger
fra told- og skatteforvaltningen samt fordele og afregne indbetalingerne til
myndighederne og
4)
styre og kontrollere
tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.«
2.
§ 3, stk. 2-4
, ophæves.
3.
§ 4 a
ophæves.
4.
§ 7, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 16
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
blandt
andet ændret ved § 7 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 51 i lov
nr.
428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21.
december
2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden
lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til
afregningsperioden.
For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift mv. skal der
indgives
en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte-
og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse for så vidt angår indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.«
2.
I
§ 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4
ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt.,
forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, og skal indbetales senest den 10. i den første måned
efter
udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 2, sidste pkt.,
og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår fristen for
indbetaling efter 1. pkt.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8
4.
I
§ 2, stk. 5,
som bliver stk. 6,
indsættes efter »indgivne angivelser«: », foretagne indberetninger til
indkomstregistret«.
5.
I
§ 2, stk. 7,
som bliver stk. 8,
ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.
6.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder hvis indkomstregistret efter udløbet af
fristen for indberetning til indkomstregistret for en afregningsperiode ikke
har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2,
stk. 1, 4. pkt.«
7.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes to steder
efter »manglende angivelser«: »henholdsvis manglende indberetninger«.
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter »urigtig
angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret af beløb omfattet af
§ 2, stk. 1, 4. pkt.«
9.
I
§ 12, stk. 2,
indsættes efter »Såfremt
angivelsen«: »henholdsvis indberetningen til indkomstregistret af beløb
omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.« og efter »modtagelsen af
angivelsen«
indsættes: »henholdsvis indberetningen«
10.
I
§ 12, stk. 3,
indsættes efter »kontrol
af angivelsen«: »eller indberetningen til indkomstregistret af beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt.«
11.
I
§ 12, stk. 4,
indsættes efter »såfremt
angivelser«: »eller indberetninger til indkomstregistret af beløb omfattet af
§ 2,
stk. 1, 4. pkt.«
12.
I
§ 17, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »angivelse«:
»eller indberetning til indkomstregistret«
§ 17
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af
24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december
2005
og § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned
uden
opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister §§ 3 og 4.«
2.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Ved
indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:
1)
Størrelsen af den
samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager opgjort
henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales af en
arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af
pensionsbeskatningslovens
§ 19.
2)
Den del af det i nr.
1 nævnte beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til
søgnehelligdagsbetaling
og feriefridagsopsparing.
3)
Størrelsen af det
samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i
kildeskattelovens
§ 73 vedrørende den enkelte modtager.
4)
Den A-skatteperiode,
udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.
5)
I hvilket omfang og i
hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib
i
henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning af
søfolk.«
3.
§ 7, stk. 4 og 5
, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter til stk. 4 og 5.
4.
I
§ 7, stk. 6, 1. pkt.,
som bliver til
stk. 4, 1. pkt., ændres »kalenderårets« til: »kalendermånedens«.
5.
I
§ 7, stk. 7, 1. pkt.,
som bliver til
stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1, 2, 5 og 6« til: »stk. 1, 2 og
4«
6.
I
§ 7, stk. 7, 2. pkt.,
som bliver
stk. 5, 2. pkt., ændres »hvilket år« til: »hvilken måned«.
7.
§ 7 A, stk. 1,
affattes således:
»Alle, der i en kalendermåned, i deres virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens
bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad
enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hver måned
uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. til indkomstregistret, jf.
lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.«
8.
§ 7 A, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Alle, der
i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som
led
i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i
ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal
foretage indberetning herom til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister §§ 3 og 4, i det omfang, skatteministeren efter
indstilling fra Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren
bestemmer
i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse
af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken
værdi indberetningen skal foretages.«
9.
I
§ 7 A, stk. 4,
ændres »§ 7,
stk. 2-7« til: »§ 7, stk. 2-5«.
10.
§ 7 B, stk. 1,
affattes således:
»Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned
foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned
for
hver enkelt modtager.«
11.
I
§ 7 B, stk. 2,
ændres »de kalenderår«
til: »de kalendermåneder«.
12.
I
§ 7 B, stk. 4,
ændres »§ 7,
stk. 4-6« til: »§ 7, stk. 4«
13.
§ 7 C
affattes således:
»
§ 7 C.
Alle, der
i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf.
ligningslovens
§ 16, stk. 4, 5, 6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til
rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet en
sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når
vederlaget
er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Endvidere
skal der foretages indberetning om udbytte for hver enkelt modtager af denne
karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16
A,
stk. 10.
Stk. 2.
Indberetningen
skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af kalendermånedens
samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 7, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«
14.
§ 7 D, stk. 1,
affattes således:
»Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, om de i
kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller
kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.«
15.
§ 7 J
affattes således:
»
§ 7 J.
Enhver,
der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere
bestemmelse oplyse indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister
§§ 3
og 4, om den periode, den pågældende har været ansat, om den
produktionsenhed,
den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Ved løntimer
forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som
dækkes
af en udbetalt løn, og lønnen er omfattet af oplysningspligten efter
skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.«
16.
I
§ 8 B
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om
udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,
stk. 1, nr. 3.«
Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.
17.
I
§ 8 B, stk. 5,
som bliver til
stk. 6, ændres tre steder »stk. 4« til: »stk. 5«.
18.
I
§ 8 E
ændres »såvel told- og skatteforvaltningen
som det forsikringsselskab eller pengeinstitut mv.« til: »told- og
skatteforvaltningen, indkomstregistret og det forsikringsselskab eller
pengeinstitut mv.« og efter »årlige« indsættes: »eller månedlige«.
19.
I
§ 8 F,
ind indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om
udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,
stk. 1, nr. 3.«
Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 3-5.
20.
I
§ 8 F, stk. 3,
som bliver til
stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3«.
21.
§ 8 K, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
22.
§ 9, stk. 1,
affattes således:
»Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A,
stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6
B,
§§ 7 E-7 H, §§ 7 K-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og
3,
§ 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B,
stk. 1,
1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11
C, stk. 3-5 og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt
han
er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved
pålæg af en daglig bøde.«
23.
§ 9 A, stk. 1,
affattes således:
»Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7 F,
§ 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 F, § 8 H,
§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B,
§ 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Tilsvarende gælder for indberetning efter § 8 E, som ikke skal foretages
til indkomstregistret.«
24.
Efter
§ 11
E indsættes:
»
§ 11 F.
Told- og
skatteforvaltningen kan til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter,
arbejdsmarkedsbidrag,
told eller afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om
fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i
indkomstregistret, jf. lov et indkomstregister § 7. Oplysningerne
anvendes
til brug for selvangivelse, årsopgørelse, forskudsopgørelse mv. og ved
behandling af enkelte sager eller til brug for en generel kontrol ved
samkøring
og sammenstilling af oplysninger med told- og skatteforvaltningens øvrige
oplysninger til kontrol med overholdelse af de i de enkelte skatte,- afgifts-
og toldlove mv. indeholdte bestemmelser.«
Socialministeriet
§ 18
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, § 2 i lov nr. 400 af 1.
juni
2005, § 39 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 574 af 24.
juni 2005 og § 1 i lov nr. 1418 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 11 a, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra
myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer,
når
dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er
opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af om der er sket fejl
eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.«
2.
I
§ 11 a,
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i
stk.1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I
det omfang oplysningerne, som nævnt i stk. 1 eller 2, findes i
indkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3.
I
§ 11 c, stk. 1,
ændres »11 a,
stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 4«.
Undervisningsministeriet
§ 19
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, som ændret ved § 60 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, § 72 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i
lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 595 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 26 indsættes:
»
§ 26 a.
Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov
få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 2.
Stk. 1
omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og
opkrævning
af AER-bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere,
elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af
oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og
aldersoplysninger i forbindelse hermed.«
§ 20
I lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med
lønnet praktik, jf. lov nr. 1325 af 20. december 2000, som ændret ved lov nr.
1154 af 7. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 3
indsættes:
»
§ 3a.
Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov
få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 2.
Stk. 1
omfatter de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om en elev er
berettiget til bonus, samt til beregning af og udbetaling af bonus. Der kan
herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol
af
indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.«
§ 21
I lov statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse
nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 39, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte
oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«
2.
I
§ 40
indsættes efter 1. pkt.:
»Økonomistyrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt.
nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.«
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 22
I lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn
m.v. (LetLøn), jf. lov nr. 1262 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »Told- og
Skattestyrelsen« til: »told- og skatteforvaltningen«
2.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »henholdsvis de
statslige told- og skattemyndigheder« til: », henholdsvis told- og
skatteforvaltningen, indkomstregistret« og »indberettes til de statslige
told-
og skattemyndigheder« ændres til: »indberettes til told- og
skatteforvaltningen
eller indkomstregistret«.
3.
I
§ 4, stk. 2,
udgår: »elektroniske« og
»3.-5.pkt. og restancekort, der er udstedt ifølge § 3, stk. 2, i
lov
om Det Fælles Lønindeholdelsesregister,«.
4.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »Told- og
Skattestyrelsen« til: »Told- og skatteforvaltningen«
§ 23
Stk. 1.
§ 1 træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
§§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21
og
§ 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. april 2006.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 7, nr.
1,
§ 14, § 15, § 16, § 17, nr. 1-23 og § 22, nr. 3.
Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter
for forskellige virksomheder mv.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Dette lovforslag indeholder konsekvensændringer som følge
af det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.
De foreslåede konsekvensændringer kan deles op i følgende
grupper:
1.
Ændring af
bestemmelser om indberetningspligter i relation til de oplysninger, som skal
indberettes
til indkomstregistret
2.
Bestemmelser, der
giver hjemmel til adgang til oplysninger i indkomstregistret
3.
Afskaffelse af den
årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen
4.
Afskaffelse af den
månedlige indberetning om personer, der har modtaget A-indkomst
5.
Elektronisk
overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv.
6.
Automatisk dannelse
af A-skatteangivelse
7.
Lønindeholdelse via
skattetrækket
8.
Konsekvensændringer
i LetLønsloven, således at det sikres, at de virksomheder, som benytter sig
af
LetLøn, ikke særskilt skal indberette oplysninger til indkomstregistret, og
således at det sikres, at indberetningspligterne i loven om indkomstregistret
kan opfyldes ved indberetning til LetLøn.
Ad 1. Ændring af indberetningsregler
§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister
indeholder reglerne for, hvilke oplysninger der skal indberettes til
indkomstregistret.
Denne bestemmelse indeholder henvisning til en række regler i anden
lovgivning
om indberetning af oplysninger. Der er således i forslaget til lov om et
indkomstregister medtaget regler om, at indberetning efter nærmere opregnede
regler i anden lovgivning skal ske til indkomstregistret. Det er herefter de
regler i anden lovgivning, der henvises til, der nærmere regulerer, hvad der
skal indberettes og af hvem.
Det er herefter nødvendigt at foretage nogle ændringer af
reglerne i anden lovgivning om indberetning. Ændringerne har følgende
karakter:
·
Justering af, hvilke oplysninger,
der skal indberettes. Som det fremgår af pkt. 3.2 i bemærkningerne til
forslaget til lov om et indkomstregister, skal der foretages indberetning til
indkomstregistret af oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige
oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Herudover skal der ske
indberetning af bruttoløn, feriegodtgørelser mv., det samlede beløb af
indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, produktionsenheder, lønperiode,
A-skatteperiode, løntimer og af oplysninger til brug for administrationen af
en
barselsudligningsordning.
·
Ændring fra årlig til månedlig
indberetning for de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret,
og
som i dag alene indberettes årligt på oplysningssedlen.
·
Ændring af adressaten for
indberetningen til indkomstregistret.
·
Ophævelse af regler om
indberetningsfrist og specifikationer i indberetningerne i det omfang det
dækkes af de generelle regler herom i forslaget til lov om et
indkomstregister.
Nogle af de regler i anden lovgivning, der henvises til i
§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister, indeholder alene en
hjemmel for den pågældende minister til at fastsætte nærmere regler om
indberetning. Her har det ikke været nødvendigt at foretage de ovennævnte
ændringer i selve lovteksten. Ændringerne vil således ske i bekendtgørelser,
der udstedes i medfør af de pågældende hjemmelsbestemmelser.
Ad 2. Adgang til oplysninger i indkomstregistret
Som anført i pkt. 1.1 i de almindelige bemærkningerne til
forslag til lov om et indkomstregister, har Skatteministeriet fundet det
rigtigst, at spørgsmålet om terminaladgang til indkomstregistret reguleres
gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgivning. Dette
følgeforslag indeholder en række bestemmelser om terminaladgang til
oplysninger
i indkomstregistret. Formålet med disse bestemmelser er at tilvejebringe
sådanne udtrykkelige bestemmelser i de pågældende særlove.
Der er ikke i forbindelse med terminaladgangen til
indkomstregistret tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler. De
omhandlede myndigheder mv. vil derfor alene få adgang til oplysninger i
indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt
og
sagligt. Herunder kan adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er
nødvendigt for myndighederne mv. at få adgang til.
Følgelovforslaget har endvidere til formål, at
tilvejebringe klare og utvetydige hjemler til at anvende registret til
sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed i det omfang, der
på
de enkelte områder findes at være afgørende hensyn, der begrunder, at
registret
anvendes på denne måde. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser § 1, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 6, nr. 5,
§ 7,
nr. 2, § 13, nr. 1, § 17, nr. 24, § 18, nr. 1, § 19 og
§ 20.
Ud over de i dette lovforslag indsatte hjemmelsbestemmelser
forventer Integrationsministeriet i dette folketingsår at fremsætte særskilt
lovforslag om indførelse af en bestemmelse i udlændingeloven vedrørende
udveksling af oplysninger, herunder indhentelse af oplysninger, også i
elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre myndigheder til brug for
administration af udlændingeloven.
Ad 3. Afskaffelse af oplysningssedlen
Som anført i pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger til
forslaget til lov om et indkomstregister vil oplysningssedlen til told- og
skatteforvaltningen blive afskaffet. Lovteknisk sker det ved, at reglerne om
indberetning af de oplysninger, som hidtil har været indberettet på
oplysningssedlen, ændres, så indberetningen for fremtiden skal ske til
indkomstregistret. Bortfaldet af oplysningssedlen er således en umiddelbar
konsekvens af de under ad 1 nævnte ændringer af indberetningsreglerne.
Ad 4. Afskaffelse af indberetning om personer, der
har modtaget A-indkomst
Som anført i pkt. 3.4.4 i de almindelige bemærkninger til
forslaget til lov om et indkomstregister vil ordningen med de månedlige
indberetninger af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst
bortfalde. Oplysningerne vil i stedet være en integreret del af
indberetningerne til indkomstregistret.
Ad. 5. Elektronisk overførsel af skattekort til
arbejdsgivere mv.
Som anført i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til
forslaget til lov om et indkomstregister vil der blive indført en ordning med
elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv. Reglerne om
skattekort ændres i overensstemmelse hermed.
Ad 6. Automatisk dannelse af A-skatteangivelse
Som anført i pkt. 3.4.5 i de almindelige bemærkninger til
forslaget til lov om et indkomstregister vil angivelsen af A-skat kunne
dannes
på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret. Der vil herefter ikke
skulle foretages en særskilt angivelse af A-skat. Reglerne om angivelse af
A-skat ændres i overensstemmelse hermed.
Ad 7.
Lønindeholdelse via skattetrækket
Efter etableringen af indkomstregistret og automatisk
opdatering af skattekortet, jf. ad 5, vil arbejdgiverens pligt til at
foretage
lønindeholdelse inden udbetaling af medarbejderens løn blive afskaffet. I
stedet laves et fælles trækkort (skattekort), som omfatter såvel
lønindeholdelse som A-skat. Arbejdsgiveren foretager indeholdelse og
indbetaling til told- og skatteforvaltningen på grundlag af dette kort, og
fordelingen af den indeholdte sum på A-skat og lønindeholdelse styres
herefter
af told- og skatteforvaltningens afregningssystem. Der henvises til pkt.
3.4.3
i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister.
Ad 8. Konsekvensændringer af LetLønsloven
Lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v.
(LetLøn) foreslås ændret, således at virksomheder mv., der er tilsluttet
LetLøn, kan foretage indberetning af oplysninger til indkomstregistret til
LetLøn. LetLøn vil herefter videresende oplysningerne til indkomstregistret.
2. Offentlige økonomiske og administrative
konsekvenser
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
3. Administrative konsekvenser for borgerne
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
4. Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
5. Miljømæssige konsekvenser
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
6. Forholdet til EU-retten
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
7. Kommunikationsplan
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
8. Lovovervågning
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
9. Høring
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
et indkomstregister.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre myndigheder og anerkendte
arbejdsløshedskasser
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at
de
i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type
oplysninger.
Beskæftigelsesindsatsen er reguleret i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel og lov om integration af udlændinge i Danmark. Tilvejebringelse
af
datagrundlaget for forvaltningen af denne lovgivning finder efter
ikrafttrædelsen af kommunalreformen den 1. januar 2007 sted med hjemmel i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lov nr.
522 af 24. juni 2005. Efter § 62 i denne lov har offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette oplysninger til det
fælles it-baserede datagrundlag om virksomheder og om en persons
beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser samt andre data om
beskæftigelsesindsatsen. Endvidere er der med hjemmel i lovens § 63
adgang
til at udveksle relevante oplysninger mellem myndigheder mv. til brug for
blandt andet opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen i staten og kommunerne er i det væsentlige baseret på
oplysninger om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til
Arbejdsmarkedsstyrelsen fra a-kasser og kommuner. Registerdata om indkomst-
og
beskæftigelsesforhold fås med en vis forsinkelse, og kan derfor ikke anvendes
direkte i den løbende indsats.
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og
beskæftigelsesforhold vurderes at kunne medføre et forbedret datagrundlag for
gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder
f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en
forenkling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af og
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Især forventes oplysninger om
beskæftigelses- og indkomstforhold at kunne medføre en forenklet måde at
opgøre
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges
afstand til arbejdsmarkedsmarkedet.
Der kan blandt andet peges på følgende områder, hvor
anvendelse af indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i
beskæftigelsesindsatsen:
·
Opgørelse af grundlaget for
minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af
ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder mv.
·
Behandling af ansøgning om
løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af om virksomheden opfylder kravene
om
merbeskæftigelse og rimelighed.
·
Udbygning af
Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og
indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på
beskæftigelsesindsatsen forbedres markant.
·
Overvågning af
beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet, identifikation
af flaskehalsområder.
·
Vejledning af de ledige i
forbindelse med jobsøgning.
De anførte anvendelser kræver data på individ- og
virksomhedsniveau fra indkomstregistret.
Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen
Det foreslås, at oplysninger om indkomst- og
beskæftigelsesforhold til varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen i videst
muligt omfang skal hentes i indkomstregistret. Det kan stadig være nødvendigt
at indhente supplerende oplysninger.
Ad stk. 2. Terminaladgang til
indkomstregistret
Bestemmelsen sikrer, at Beskæftigelsesministeriet, herunder
Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v., beskæftigelsesregioner og de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Det
foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret. Det foreslås, at oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Dette skyldes, at
arbejdsløshedskasserne ikke er direkte omfattet af tavshedspligtreglerne i
forvaltningsloven.
Følgende oplysninger i indkomstregistret kan bl.a. bruges
til varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen:
1.
Virksomhedens eller
myndighedens CVR/SE-nr.
2.
Løn- eller
ydelsesmodtagerens CPR-nr.
3.
Løn- eller
ydelsesperiode
4.
Beskæftigelses-
eller forsørgelsesomfang
5.
A-indkomst
6.
Ansættelses- eller
ydelsesperiode
Ad stk. 3. Begrænsning af de nuværende regler
for indberetning af data
I §§ 62 - 68 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats er der fastlagt en række regler om indberetning
til det fælles datagrundlag m.v., udveksling af oplysninger, samkøring m.v.,
som skal anvendes i beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at stk. 3 begrænser disse reglers
anvendelse til oplysninger, der ikke kan indhentes i indkomstregistreret.
Ad stk. 4. Bemyndigelse til at fastlægge
hvornår oplysninger fra indkomstregistret skal anvendes som datagrundlag for
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen
Datagrundlaget i beskæftigelsesindsatsen er i vidt omfang
forløbsdata, der rækker over en periode på 4-6 år. Indkomstregistret i
beskæftigelsesindsatsen kan derfor først nogle år efter etableringen få fuld
effekt som erstatning for nuværende datakilder.
Med henblik på at sikre den størst mulige brug af
indkomstregistret i overgangsperioden foreslås at bemyndige
beskæftigelsesministeren
til at fastlægge nærmere regler for brug af indkomstregistret i det
datagrundlag,
som skal anvendes ved gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder
f.eks. for datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig
forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af kontaktforløb og
beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet,
statistik- og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af
beskæftigelsespolitikken på landsplan, regionalt og lokalt mv.
Ad stk. 5. Samkøring i kontroløjemed
Stk. 5 sikrer, at der kan ske en samkøring i
kontroløjemed med indkomstregistret og svarer til lovens § 68.
Lovens § 68 giver adgang til, at
Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes,
andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse
med
udbetaling af ydelser. Samkøringen skal ske under hensyntagen til de særlige
regler i persondatalovgivningen i kontroløjemed.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, som indebærer,
at kapitlet nu også vil indeholde bestemmelser om administration af
forsikringssystemet.
Til nr. 2
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte
arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Dette kræver dog, at de i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang
til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen sikrer,
at arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn
kan
få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente og anvende
nødvendige oplysninger elektronisk fra indkomstregistret til brug for
administrationen af forsikringssystemet.
Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i
forsikringssystemet
Det foreslås, at administrationen af forsikringssystemet i
videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregistret.
Bestemmelsen indebærer, at indhentelse af oplysninger om en persons
ansættelse
hos en tidligere arbejdsgiver kan begrænses. Hvis indkomstregistret ikke
indeholder de nødvendige oplysninger, f.eks. om årsagen til arbejdsophør i
forbindelse med en vurdering af rådighed eller selvforskyldt ledighed, vil
der
fortsat være behov for at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren efter de
gældende regler i § 91. Der henvises endvidere til nr. 4, ad ny
§ 91,
stk. 10.
Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder
oplysninger, der gør det muligt at administrere forsikringssystemet i forhold
til selvstændigt erhvervsdrivende.
Ad stk. 2. Arbejdsdirektoratet og de
anerkendte arbejdsløshedskasser
Arbejdsløshedsforsikringssystemet administreres af de
anerkendte arbejdsløshedskasser og Arbejdsdirektoratet.
Systemets administration nødvendiggør i mange relationer
indhentelse af dokumentation for medlemmernes indtægter og arbejdsomfang mv.
Det gælder bl.a. ved arbejdsløshedskassernes afgørelse af, om et medlem har
haft beskæftigelse i tilstrækkeligt omfang til at erhverve ret til en ydelse,
beregning af ydelsens størrelse og fradrag i ydelsen som følge af arbejde
eller
indtægter. Arbejdsdirektoratet anvender herudover sådanne oplysninger i sin
tilsynsvirksomhed over for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer. Med
forslaget
præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved kontrollen med, om ydelser i
henhold
til arbejdsløshedsforsikringsloven udbetales med rette, jf. § 88 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring, i videst muligt omfang skal anvende oplysninger fra
indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved registersamkøring og
sammenstilling.
Kontrollen vil som udgangspunkt foregå ved, at ydelsesmodtagerens egne
oplysninger om arbejde og indtægter for en periode, f.eks. på de indsendte
ydelseskort, elektronisk sammenholdes med oplysninger fra indkomstregistret.
Registersamkøring og sammenstilling vil ske under
hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om
registersamkøring
og sammenstilling i kontroløjemed.
Ved administrationen anvendes ligeledes bl.a. oplysninger
om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag, optjeningsperioder og
udbetalingsperioder for offentlige ydelser.
Oplysningerne i indkomstregistret vil et vist omfang træde
i stedet for oplysninger, som efter de gældende regler i lovens § 91
indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige myndigheder, pensionskasser mfl.
Det foreslås derfor, at Arbejdsdirektoratet kan få
terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente alle
oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af
forsikringssystemet. Oplysninger om f.eks. tilbagebetalinger af kontanthjælp
eller introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik
eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten
efter
skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et
indkomstregister, har ikke betydning for administrationen af
forsikringssystemet. Der vil således ikke være adgang til disse oplysninger.
For så vidt angår de anerkendte arbejdsløshedskasser
foreslås, at disse får adgang til de samme oplysninger som
Arbejdsdirektoratet,
men kun for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.
Disse oplysninger vil også kunne anvendes til kontrol af egne medlemmer.
Det indebærer, at en arbejdsløshedskasse kun får adgang til
at indhente oplysninger fra indkomstregistret om personer, der er medlemmer
af
arbejdsløshedskassen og identificeret ved angivelse af CPR-nr., som
arbejdsløshedskassen
altid vil være bekendt med.
Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne
kun indhente oplysninger fra arbejdsgivere, men ikke fra f.eks.
pensionskasser
og offentlige myndigheder. Indkomstregistret indeholder imidlertid væsentligt
flere oplysninger om borgernes samlede indkomstforhold og arbejdsomfang, der
kan
have betydning for retten til dagpenge, herunder oplysninger om bl.a.
pensionsudbetalinger og udbetaling af offentlige ydelser. En af visionerne
bag
indførelsen af indkomstregistret er bl.a. bedre kontrol med udbetaling af
offentlige
ydelser og fair play, jf. lov om et indkomstregister. Arbejdsløshedskasserne
vil derfor som noget nyt få adgang til væsentligt flere oplysninger, jf.
forslaget til ny § 90 b, stk. 4, hvilket vil medvirke til at
forbedre
mulighederne for kontrol af udbetaling af bl.a. dagpenge og dermed mindske
antallet af fejludbetalinger.
Det foreslås i § 90 b, stk. 2, 3. pkt., at de
oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives
tavshedspligt og omfattes af straffelovens § 152 og 152 c-f. Forslaget
skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af
tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser.
Dette
er derimod tilfældet, for så vidt angår Arbejdsdirektoratet og
Arbejdsmarkedets
Ankenævn, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige regler herom for disse
to
instanser. Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler, for så vidt angår
indhentelse af oplysninger efter de gældende regler i § 91, jf.
stk. 9.
Ad stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn
Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler inden for arbejdsløshedsforsikringslovens
område klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder
og
pligter efter loven mv. samt tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter
lovens § 84.
Herudover behandler ankenævnet konkrete klagesager efter
flere andre love, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om
ansættelsesbeviser, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt
ferieloven.
Ankenævnet anvender under behandlingen af konkrete
klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter
arbejdsløshedsforsikringsloven samme typer oplysninger som
Arbejdsdirektoratet
og arbejdsløshedskasserne, jf. ovenfor. Ankenævnet kan efter gældende regler
indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pensionskasser mfl. om bl.a.
udbetalt
løn til bestemte medlemmer af en arbejdsløshedskasse inden for et nærmere
angivet tidsrum og om bestemte medlemmers pensionsforhold.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få
terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente de samme
nødvendige oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Da Ankenævnet kun skal og kan
anvende oplysningerne ved behandlingen af konkrete sager efter loven, kan
Ankenævnet
kun indhente oplysninger om personer, der er part i en verserende sag, og som
identificeres ved angivelse af CPR-nr., som Ankenævnet altid vil være bekendt
med.
Til nr. 3
Efter gældende lovs § 91, stk. 6, kan direktøren
for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med vedkommende
arbejdsgiverorganisation pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte
arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysninger om den
løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt
om
medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.
Bestemmelsen har ikke været benyttet i en længere årrække,
og det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.
Til nr. 4
Af lovtekniske grunde ophæves den gældende § 91,
stk. 10. Der indsættes et nyt stk. 9, hvorefter der kan indhentes
oplysninger fra arbejdsgiver m.fl., i det omfang, oplysningerne ikke kan
indhentes i indkomstregistret. Affattelsen af stk. 10 svarer til den
gældende bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 2, ad
stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at de foreslåede regler i skattekontrollovens
§ 11 F om told- og skatteforvaltningens terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret og om anvendelse af oplysninger i indkomstregistret blandt
andet til kontrolformål finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
bidrag
til den Særlig Pensionsopsparing. Der henvises til bemærkningerne til
§ 17, nr. 24.
Til nr. 2
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte
arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få
terminaladgang til den pågældende type oplysninger.
På den baggrund foreslås, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,
som er nødvendige for administrationen af ATP, herunder den Supplerende
Arbejdsmarkedspension, den Særlig Pensionsopsparing mv. Arbejdsgivernes
indberetning til indkomstregistret afløser i vid udstrækning indberetning til
told- og skatteforvaltningen på den årlige oplysningsseddel. For at sikre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har direkte adgang til de oplysninger, som er
nødvendige for administration af ATP-loven, og som indberettes til
indkomstregistret, forslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension bl.a.
gives
adgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:
1.
Virksomhedens eller
myndighedens CVR/SE-nr.
2.
Løn- eller
ydelsesmodtagerens CPR-nr., herunder navn og adresse
3.
ATP-bidrag
4.
Lønperiode
5.
Bidragssatser (A-,
B-, C- og D-bidragene)
6.
Løntimer
7.
A-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
8.
A-indkomst, hvoraf
der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag
9.
Ansættelsesperiode
Lovforslaget gør det muligt for ATP at foretage hurtigere
beregning, opkrævning, kontrol og godskrivning af ATP-bidrag for den enkelte
lønmodtager, idet ATP med rådigheden over nødvendige data i indkomstregistret
kan få et hurtigere opdateret bidragsgrundlag, end det er tilfældet i dag.
Adgangen til nødvendige data i indkomstregistret muliggør
en mere effektiv kontrol af indbetalte bidrag for den enkelte lønmodtager med
henblik på bl.a. at sikre dennes pensionsrettigheder i henhold til ATP-loven.
Med lovforslaget kan ATP samkøre oplysninger i indkomstregistret med data i
ATP
i kontroløjemed hyppigere end i dag.
Som eksempler på kontrolformål, der nødvendiggør samkøring
af data, kan nævnes:
·
Behandling af differencer i
indbetalte og indberettede ATP-bidrag
·
Anvendelse af korrekt bidragssats
ved indbetaling,
·
Kontrol af manglende
bidragsindbetaling og -indberetning for ansatte med A-indkomst
·
Vurdering af, om karensbetingelser
for udbetaling af dødsfaldsydelser er opfyldt
For lønmodtagere betyder det hurtigere regulering af
udbetalt pension og dødsfaldsydelse. For arbejdsgivere fører det til
hurtigere
reaktion fra ATP på mulige fejl. Herudover vil den hurtigere opdatering føre
til et opdateret opkrævningsgrundlag og dermed færre korrektioner i forhold
til
arbejdsgiver for ordninger, som beregnes på grundlag af indbetalte
ATP-bidrag,
bl.a. AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion) og FIB (finansieringsbidrag til
Lønmodtagernes Garantifond og til ATP af diverse overførselsindkomster).
Herudover vil lovforslaget betyde, at (private som
offentlige) arbejdsgivere fremover kan undlade at foretage den årlige
indberetning til told- og skatteforvaltningen af indbetalte ATP-bidrag for
hver
lønmodtager, idet ATP kan modtage disse oplysninger fra indkomstregistret og
summere disse op for hele året.
Til § 4
Til nr. 1
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har brug for
oplysninger om tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved
afgørelser
om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Oplysningerne har
betydning for fastsættelse og beregning af erstatning for tab af erhvervsevne
og for tab af forsørger. Derudover har oplysningerne betydning for
vurderingen
af, om den tilskadekomne var ansat i en arbejdsgivers tjeneste, da ulykken
skete eller den skadelige påvirkning fandt sted.
Sager om erstatning for arbejdsskade rejses i princippet
ved ansøgning fra tilskadekomne, og indhentning samt videregivelse af
oplysninger sker på grundlag af samtykke fra tilskadekomne.
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan derudover søge oplysninger fra
andre
på grundlag af reglen i lovens § 37, stk. 2. I naturlig sammenhæng
hermed indgår oplysninger fra indkomstregistret. Det foreslås derfor, at
Arbejdsskadestyrelsen
og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,
jf.
§ 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister.
Til nr. 2
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings terminaladgang til
data i indkomstregistret skal tjene to overordnede formål:
Beregning og opkrævning af arbejdsgivernes bidrag
til AES:
Arbejdsgiverne har i dag pligt til at indberette deres
beskæftigede til AES. Indberetningen sker på særlige reguleringsskemaer, der
sendes til arbejdsgiverne samtidig med bidragsopkrævningen for det kommende
kalenderår. Det er arbejdsgiverens ansvar at indberette det korrekte antal
ansatte og dermed sikre, at alle medarbejdere er sikret i AES mod følgerne af
erhvervssygdomme. I forbindelse med årsopkrævningen kan arbejdsgiveren dels
foretage endelig regulering af antal ansatte for det netop afsluttede
kalenderår dels forskudsregistrere antallet af ansatte for det kommende år.
Det nuværende system er administrativt tungt for både
arbejdsgiverne og for AES. Indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret
på
CVR/SE-nr. niveau om løntimer og ansættelsesperioder vil kunne erstatte denne
procedure. Samtidig sikres det, at AES opkræver på et mere validt
datagrundlag,
idet arbejdsgiveren ikke skal huske at regulere antal ansatte over for AES
ved
ændringer.
I henhold til lovens § 55, stk. 4, har AES til
brug for bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme
adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Beskæftigelsesoplysninger fra indkomstregistret vil blandt andet blive
sammenholdt med ATP-oplysningerne med det formål at kontrollere, at
arbejdsgiveren opfylder sin lovpligtige sikringspligt over for samtlige
ansatte.
Ved tegning af frivillig sikring for selvstændige
erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan der tegnes hel eller halv
dækning, afhængigt af, om den selvstændige erhvervsdrivende ved siden af sin
selvstændige virksomhed har arbejde som lønmodtager i mere end 18,5 timer
ugentligt. AES kan kræve, at dette dokumenteres af den selvstændige, der kun
ønsker halvtidssikring.
Oplysninger i indkomstregistret om bruttoindkomst og
ansættelsesperiode kan anvendes til, at AES kan afgøre, om der skal betales
helt eller halvt bidrag, uden at skulle indhente supplerende oplysninger fra
den selvstændige erhvervsdrivende.
Udbetaling – behandling af skadesager:
I forbindelse med erstatningsudmåling for erhvervsevnetab
anvender Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om den tilskadekomnes årsløn. AES
får i dag – som en del af sagsakterne fra Arbejdsskadestyrelsen –
den
tilskadekomnes selvangivelse som dokumentation for årsløn.
Hvis indførelsen af indkomstregistret medfører, at
Arbejdsskadestyrelsen fremover skal hente oplysninger om den tilskadekomnes
årsløn i registret, vil AES have behov for at kunne kontrollere registrets
oplysninger om årslønnen som led i AES’ almindelige gennemgang af de
trufne
erstatningsafgørelser. Dette behov afhænger dog af, i hvilket omfang og
hvilken
form Arbejdsskadestyrelsen vedlægger oplysninger fra indkomstregistret i
sagsakterne.
Indkomstoplysninger på personniveau fra indkomstregisteret
vil i kontroløjemed blive sammenholdt med de indkomstoplysninger for
tilskadekomne, der i øvrigt fremgår af de sagsakter, AES modtager fra
Arbejdsskadestyrelsen.
Til § 5
Til nr. 1
Reglerne om indhentning af oplysninger vil blive ændret,
således at FerieKonto kan få samme terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret, som Arbejdsdirektoratet, jf. bemærkningerne til nr. 2.
Arbejdsdirektoratet kan med hjemmel i § 43,
stk. 3, fastsætte regler om indhentning og opbevaring af oplysninger.
Hjemlen er bl.a. udnyttet til at give FerieKonto adgang til at indhente
oplysninger efter § 43, stk. 1., jf. § 35 i bekendtgørelse om
ferie. Reglerne vil herefter blive ændret, således at FerieKonto kan få
adgang
til oplysninger i indkomstregistret.
For at præcisere dette, foreslås det, at direktøren for
Arbejdsdirektoratet får adgang til at fastsætte regler om terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 43, stk. 4, gives
direktøren for Arbejdsdirektoratet terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret. Herudover vil FerieKonto skulle have terminaladgang til
oplysninger i registret, jf. bemærkningerne til nr. 1.
Arbejdsdirektoratet og FerieKonto vil herefter skulle have adgang
til følgende oplysninger i indkomstregistret:
1.
Lønmodtagerens CPR-nr.
2.
Arbejdsgiverens
CVR-/SE-nr.
3.
Løn og andet
vederlag, der betegnes som løn (bruttobeløb), forslaget til lov et
indkomstregister § 3, nr. 1 – 4
4.
Lønperiode
5.
Ansættelsesperioden
6.
Feriegodtgørelse
Oplysningerne skal bl.a. bruges til at konstatere, om en
arbejdsgiver har ansatte, og i hvilke perioder en lønmodtager har været
ansat. Oplysningerne
vil derfor i et vist omfang være brugbare i forbindelse med administrationen
af
ferieloven. Det vil dog stadig være nødvendigt at indhente supplerende
oplysninger. Oplysningerne i indkomstregisteret tænkes primært anvendt i
kontroløjemed, da registeret ikke indeholder tilstrækkeligt med oplysninger
til
at basere en indbetalings- og udbetalingsopgave alene på registerets
oplysninger.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at opkrævnings- og udbetalingsopgaven i et
vist
omfang vil kunne løses ved samkøring af oplysninger fra indkomstregisteret
med
oplysninger i FerieKontos registre.
Som eksempler på samkøring kan nævnes følgende situationer:
·
Samkøring for at undgå opkrævning
eller rykkere af arbejdsgivere, der ikke for tiden har ansatte.
·
Samkøring for at rykke
arbejdsgivere af en vis størrelse, der ikke reagerer på opkrævningen.
·
Samkøring for at løse
differenceproblemer mellem arbejdsgiverens indberetning og indbetaling.
Til § 6
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2 og 4.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at borgerens oplysningspligt og
Arbejdsdirektoratets hjemmel til at indhente og videregive oplysninger
anbringes i separate bestemmelser. Der er alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 4
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister
kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden
lovgivning
kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i
indkomstregistret.
Ad stk. 1 og 2.
Arbejdsdirektoratet administrerer fleksydelsesordningen og
foretager herunder beregning af fleksydelsens størrelse.
Ved overgang til fleksydelse sker beregningen af ydelsen på
baggrund af indkomstoplysninger for de seneste 12 måneder før overgangen til
fleksydelse. Som hovedregel leveres indkomstoplysningerne af borgeren, men
det
kan i visse tilfælde være nødvendigt at indhente indkomstoplysninger hos
arbejdsgiveren eller andre myndigheder, f.eks. hvis borgeren ikke længere er
i
besiddelse af indkomstoplysninger, eller der opstår tvivl om de indsendte
indkomstoplysninger.
I forbindelse med kontrol af, om ydelsen udbetales med
rette, kan det også være nødvendigt at indhente indkomstoplysninger hos
arbejdsgivere eller andre offentlige myndigheder.
Det foreslås, at administrationen af fleksydelsesordningen
i videst mulige omfang skal ske på grundlag af oplysninger i
indkomstregistret.
Oplysningerne i indkomstregistret vil i vidt omfang træde i stedet for
oplysninger,
som borgeren selv afgiver eller som indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige
myndigheder, pensionskasser m.fl., jf. de gældende regler i lovens § 34.
Det sikres således, at indhentelse af oplysninger om en
persons ansættelse mv. hos en tidligere arbejdsgiver begrænses.
Hvis indkomstregistret ikke indeholder de nødvendige
oplysninger, vil der fortsat være behov for at indhente oplysninger hos
arbejdsgiveren efter de gældende regler i § 34.
Det foreslås, at Arbejdsdirektoratet kan få terminaladgang
til alle oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for
administrationen af fleksydelsesordningen, herunder Arbejdsdirektoratets
kontrol efter lovens § 35. Ved administrationen anvendes bl.a.
oplysninger
om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag og udbetalingsperioder for
offentlige ydelser. Oplysningerne vil blive anvendt ved beregning af
fleksydelsens størrelse, kontrol af arbejde og indtægter i
fleksydelsesordningen mv.
Der vil ikke være adgang til oplysninger om introduktionsydelse
mv. efter kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten
efter skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov
om et indkomstregister. Det skyldes, at disse oplysninger ikke har betydning
for administrationen af fleksydelsesordningen.
Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder
oplysninger, der gør det muligt at administrere fleksydelsesordningen i
forhold
til selvstændigt erhvervsdrivende.
Ad. stk. 3-5.
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 34, stk. 2-4.
Der er ikke tilsigtet materielle ændringer. Dog kan der ikke hentes
oplysninger
direkte fra borgeren, arbejdsgiveren mv., hvis oplysninger kan indhentes fra
indkomstregistret.
Ad stk. 6.
Ankestyrelsen behandler klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser
om borgeres rettigheder og pligter efter lov om fleksydelse.
Ankestyrelsen anvender under behandlingen af konkrete
klagesager samme typer oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Ankestyrelsen har
efter de gældende regler samme adgang til at indhente oplysninger fra
arbejdsgivere og pensionskasser mfl. som Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås, at Ankestyrelsen kan få terminaladgang til de
samme nødvendige oplysninger fra indkomstregistret som Arbejdsdirektoratet.
Da
Ankestyrelsen kun skal og kan anvende oplysningerne ved behandlingen af
konkrete sager efter loven, kan Ankestyrelsen kun indhente oplysninger om
personer, der er part i en verserende sag, og som identificeres ved angivelse
af CPR-nr., som Ankestyrelsen altid vil være bekendt med.
Til nr. 5
Med forslaget præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved
sin kontrol med, om fleksydelse udbetales med rette, i videst muligt omfang
skal anvende oplysninger fra indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved
registersamkøring og sammenstilling. Kontrollen vil som udgangspunkt foregå
ved, at fleksydelsesmodtagerens egne oplysninger om arbejde og indtægter for
en
periode, f.eks. på de indsendte ydelseskort, sammenholdes med oplysninger fra
indkomstregistret.
Registersamkøring og sammenstilling vil ske under hensyntagen
til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og
sammenstilling i kontroløjemed.
Til § 7
Til nr. 1
Ved § 14, nr. 3 og 11, i dette lovforslag foreslås
det, at lønindeholdelse skal ske sammen med skattetrækket. Det vil sige, at
der
udstedes ét trækkort med én trækprocent, som kan dække over såvel
indeholdelse
af A-skat som lønindeholdelse.
Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om
Lønmodtagernes Garantifond omfatter garantien ikke den del af kravet, som
arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat. Det følger af den nye
ordning
for lønindeholdelse, at det ikke af skattekortet kan ses, hvilken del af
indeholdelsen, der er indeholdelse af A-skat, og hvilken del, der er
lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at garantien ikke dækker det samlede
beløb, som arbejdsgiveren skulle have foretaget indeholdelse for, uanset om
den
indeholdelse, arbejdsgiveren skulle have foretaget, omfatter såvel
indeholdelse
af A-skat og lønindeholdelse.
Efter § 14, nr. 11, i dette lovforslag finder kildeskattelovens
§ 83 tilsvarende anvendelse på lønindeholdte beløb. Efter denne
bestemmelse påhviler det den, som skulle have foretaget lønindeholdelsen,
såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale den A-skat,
som
Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat inden udbetalingen. I
forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, fonden fratrækker for
kildeskat i stedet for A-skat af indkomsten.
Forslaget indebærer således, at garantien fra
Lønmodtagernes Garantifond ikke omfatter det samlede beløb, som
arbejdsgiveren
skulle have indeholdt i A-skat og lønindeholdelse. Det påhviler
arbejdsgiveren
at foretage indbetaling af dette samlede beløb. Ændringerne indebærer
desuden,
at lønmodtageren alene vil få udbetalt det beløb, lønmodtageren ville have
fået
udbetalt efter indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse, hvis arbejdsgiveren
havde foretaget udbetalingen. Det samlede beløb, som Lønmodtagernes
Garantifond
har fratrukket i udbetalingen træder dog for lønmodtageren i stedet for
A-skat
af indkomsten og lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at Lønmodtagernes Garantifond skal have
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for
administrationen af LG. Fonden vil skulle have adgang til følgende
oplysningerne i indkomstregistret:
1.
Lønmodtagerens CPR-nr.
2.
Arbejdsgiverens
CVR-/SE-.nr.
3.
Løn og andet
vederlag, der betegnes som løn (bruttobeløb), § 3, nr. 1 – 4, i
forslag
til lov om et indkomstregister
4.
Lønperiode
5.
ATP-bidraget
6.
Feriegodtgørelse
Oplysningerne vil skulle bruges til fondens administration
i forbindelse med beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en
ophørt og insolvent arbejdsgiver. Ved konkrete terminalopslag på
indkomstregisteret
og ved samkøring og sammenstilling af oplysninger forventes fondens
administration, dels at kunne indhente manglende oplysninger til brug for
udbetaling, dels at kunne kontrollere egne oplysninger.
Til § 8
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende
myndighed
i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type
oplysninger.
Til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om
ophørsstøtte til jordbrugere har ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri
behov for oplysninger om støttemodtagernes arbejdsindkomst, dagpenge ved
sygdom, samt anden indkomst fra det offentlige, der ikke er arbejdsindkomst,
eller kontanthjælp. Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer,
landbrug
og fiskeri får terminaladgang til de pågældende oplysninger i
indkomstregistret.
Til § 9
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende
myndighed
i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger
til rådighed.
Til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om
ophørsstøtte til erhvervsfiskere har ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri behov for oplysninger om støttemodtagernes arbejdsindkomst, dagpenge
ved sygdom, samt anden indkomst fra det offentlige, der ikke er
arbejdsindkomst, eller kontanthjælp. Det foreslås derfor, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan få terminaladgang til de pågældende
oplysninger
i indkomstregistret.
Til § 10
Efter de gældende regler er bestyrelser for selskaber mv.
pligtige til på forlangende at give ligningsmyndigheden i den kommune, der
foretager fordelingen, og fordelingsnævnet relevante oplysninger, når told-
og
skatteforvaltningen ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere
disse oplysninger. Den kommune, der foretager fordelingen, og
fordelingsnævnet
kan efter forslaget få terminaladgang til indkomstregistret for at få de
nødvendige oplysninger.
Til § 11
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens
§ 50, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen til brug for behandlingen af
sager om ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger fra
indkomstregistret.
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og
arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for behandlingen af sager
om
ydelser efter integrationsloven, herunder om udmåling af og fradrag i
introduktionsydelse.
Adgangen til registret vil kunne lette og effektivisere
kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.
Der er ikke er tilsigtet nogen fravigelse af
persondatalovens regler, og det er derfor forudsat, at kommunerne alene vil
få
adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret
vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses
til
de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.
Til § 12
Til nr. 1
Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i
repatrieringslovens § 10, stk. 6, at kommunalbestyrelsen til brug
for
behandlingen af sager om udbetaling af reintegrationsbistand kan få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og
arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for behandlingen af sager
om
udbetaling af reintegrationsbistand, herunder udmåling af og fradrag i
reintegrationsbistanden.
Adgangen til registret vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne
til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.
Der er ikke er tilsigtet nogen fravigelse af
persondatalovens regler, og det er derfor forudsat, at kommunerne alene vil
få
adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret
vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses
til
de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.
Til § 13
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister myndigheder mv. få terminaladgang til oplysninger
indkomstregistret. Dette kræver dog, at der er en sådan adgang hjemlet i
anden
lovgivning. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan få elektronisk adgang til
indkomstregistret.
Den elektroniske adgang gives med henblik på, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan få adgang til de oplysninger om
skyldnerens
forhold i indkomstregistret, som har betydning for inddrivelsen. Det drejer
sig
om oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, herunder blandt andet
arbejds- og lønmæssige forhold. Oplysninger vil blive anvendt i
restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse såsom ved fastsættelse af
afdragsordninger,
lønindeholdelser, vurdering af betalingsevne mv. Oplysningerne anvendes
derfor
af den enkelte sagsbehandler i forhold til den enkelte sag, samt i
elektronisk
form i forbindelse med digital varetagelse af inddrivelsesopgaven.
Oplysningerne anvendes også i forbindelse med
restanceinddrivelsesmyndighedens varetagelse af opgaven vedrørende Det Fælles
Lønindeholdelsessystem.
Det foreslås endvidere, at de data i indkomstregistret,
restanceinddrivelsesmyndigheden gives adgang til, kan anvendes til
registersamkøring og sammenstilling af data med kontrolformål. Denne hjemmel
vil blive udnyttet til en sammenstilling af oplysningerne i indkomstregistret
og forskudsoplysningerne, for at vurdere om der indeholdes tilstrækkeligt i
lønindtægten, samt om arbejdsgiveren har overholdt sin indeholdelsespligt.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.
Til § 14
Til nr. 1.
Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, kan
lønaftaler mellem ægtefæller godkendes i skattemæssig henseende, hvis
pligterne
til indeholdelse og indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes.
Det foreslås i nr. 11, at lønindeholdelse skal ske via
A-skattetrækket. Dermed adskilles lønindeholdelse og indeholdelse af A-skat
ikke hos den indeholdelsespligtige. Der indeholdes og indbetales blot et
samlet
beløb, som omfatter såvel A-skat som eventuel lønindeholdelse.
Som konsekvens heraf, foreslås det, at det er såvel pligten
til at indeholde A-skat som at foretage lønindeholdelse, som skal være
opfyldt,
for at lønaftaler mellem ægtefæller kan godkendes i skattemæssig henseende.
Da
lønindeholdelsen foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, indebærer dette
ingen reelle ændringer i de forpligtelser, som skal opfyldes, for at
lønaftalerne kan godkendes skattemæssigt.
Til nr. 2
Som omtalt i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til
forslag til lov om et indkomstregister vil der i forbindelse med etableringen
af indkomstregistret blive ændret i reglerne for skattekort. Ændringen består
i, at skattekort, bikort og frikort og opdateringer heraf sendes elektronisk
til den indeholdelsespligtige.
Efter de gældende regler udstedes skattekortet/bikortet
eller frikortet til de pågældende skattepligtige, som afleverer skattekortet
til eller foreviser bikortet eller frikortet for arbejdsgiveren eller andre,
som udbetaler A-indkomst til den pågældende. Oplysningerne fra skattekortet
indtastes manuelt i det lønsystem mv., arbejdsgiveren mv. anvender.
Arbejdsgiveren mv. skal på baggrund af de oplysninger, som fremgår af den
skattepligtiges
skattekort, beregne og indeholde A-skatten. Arbejdsgiveren mv. skal opbevare
skattekortet, og må kun indeholde skat efter det seneste udstedte skattekort.
Hvis arbejdsgiveren mv. ikke har modtaget skattekort eller fået forevist
bikort/frikort, skal vedkommende indeholde 60 pct. af A-indkomsten.
Hvis den skattepligtiges skatteforhold ændres, og udstedes
der i denne forbindelse et nyt skattekort/bikort eller frikort, som den
skattepligtige afleverer til eller foreviser for arbejdsgiveren mv.,
hvorefter
de nye skatteoplysninger indtastes manuelt.
Skifter den skattepligtige arbejdsgiver, skal vedkommende
have skattekortet udleveret fra den tidligere arbejdsgiver, så det kan
afleveres til den nye arbejdsgiver.
I dag kan virksomheder abonnere på et elektronisk
skattekort i forbindelse med den årlige udsendelse af forskudsopgørelser.
Ordningen gælder dog kun i forbindelse med forskudsopgørelsen og gælder
dermed
ikke ved ændringer i forskuddet, eller hvis en skattepligtig skifter job.
Den gældende ordning vedrørende skattekort, bikort og
frikort foreslås afløst af en fuldstændig elektronisk ordning. I den
foreslåede
nye ordning sendes såvel skattekort mv. som senere opdateringer elektronisk
til
arbejdsgiveren.
Den skattepligtige vil således ikke længere skulle aflevere
skattekort til arbejdsgivere og andre, som udbetaler A-indkomst. Den
pågældende
udbetaler skal indhente et elektronisk skattekort, når udbetalingerne
begyndes,
men vil herefter modtage opdateringer løbende. Ordningen vil kunne integreres
med udbetalerens lønssystemer mv., således at udbetaleren ikke skal indtaste
oplysningerne fra skattekortet mv.
Som konsekvens af overgangen til elektroniske skattekort
mv. bortfalder pligten til at opbevare skattekortet og notere oplysningerne
på
bikortet.
For virksomheder, som ikke er har nogen elektronisk
løsning, vil der blive etableret en papirbaseret procedure, hvor
virksomhederne
skal indsende en blanket til told- og skatteforvaltningen med oplysninger om
den ansatte. Skattemyndighederne udskriver herefter et skattekort til
virksomheden, som sendes til virksomheden. Senere opdateringer sendes
herefter
til virksomheden automatisk. For disse virksomheder opretholdes kravet om
opbevaring af skattekort mv.
Den foreslåede nye affattelse af kildeskattelovens
§ 48, stk. 1, indeholder reglerne for det elektroniske skattekort
(eSkattekortet).
Det fremgår således af bestemmelsen, at told- og
skatteforvaltningen udarbejder skattekort, bikort eller frikort vedrørende
skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.
Endvidere fastslås det, at arbejdsgiveren skal indhente
elektronisk skattekort mv. hos told- og skatteforvaltningen. Der fastsættes
dog
særlige regler for virksomheder, som ikke kan modtage elektroniske
skattekort,
jf. nr. 7.
Det fastslås – som i de gældende regler – at skattekortet
alene kan anvendes af en indeholdelsespligtig, den
hovedindeholdelsespligtige.
Hvis den skattepligtige modtager A-indkomst fra flere end denne, skal disse
anvende et bikort. Bikortet er også omfattet af den elektroniske ordning.
Til nr. 3
Kildeskattelovens § 48, stk. 4, omhandler
fastsættelsen af indeholdelsesprocenten (det vil sige trækprocenten) på
skattekort og bikort. Ved forslaget i nr. 11 foreslås det, at lønindeholdelse
skal ske via A-skattetrækket. Dette indebærer, at når der skal foretages
lønindeholdelse, fastsættes der en lønindeholdelsesprocent. Denne
indeholdelsesprocent
lægges til den sædvanlige trækprocent på skattekortet og bikortet. Det er
således med denne samlede indeholdelsesprocent, indeholdelsen skal ske. Denne
metode foreslås præciseret i et nyt sidste punktum i stk. 4.
Til nr. 4
Kildeskattelovens § 48, stk. 6, indeholder
reglerne om frikort. Reglerne går ud på, at hvis det er åbenbart, at den
skattepligtige ikke vil have så store indtægter, at vedkommende skal betale
skatter, som indgår i A-skattetrækket, udstedes der et frikort. Den
skattepligtige
skal herefter forevise frikortet for sin arbejdsgiver mv. Arbejdsgiveren mv.
noterer herefter på frikortet det beløb, som er udbetalt. På denne måde
sikres
det, at flere eller eventuelt skiftende arbejdsgivere ikke udbetaler et
større
beløb end frikortbeløbet uden skattetræk. Ved frikortbeløbet menes det
maksimale beløb, der kan udbetales uden indeholdelse af A-skat.
Denne ordning vil ikke kunne opretholdes efter overgangen
til elektroniske skattekort, bikort og frikort, jf. herom i bemærkningerne
til
nr. 2, da ordningen forudsætter et papirbaseret frikort.
Det foreslås dog, at frikortordningen opretholdes. Told- og
skatteforvaltningen vil således fortsat kunne udstede frikort i samme
situationer som hidtil, jf. dog nedenfor om de tilfælde, hvor der sker
lønindeholdelse. Til forskel fra tidligere vil told- og skatteforvaltningen
dog
sende frikortet i elektronisk form til arbejdsgivere og andre, som udbetaler
A-indkomst. På frikortet vil som hidtil være anført et frikortbeløb.
På grundlag af indberetningerne til indkomstregistret vil
told- og skatteforvaltningen kunne konstatere, hvilke udbetalinger af
A-indkomst, den skattepligtige har modtaget. Frikortbeløbet nedskrives med
A-indkomsten. Told- og skatteforvaltningen vil herefter automatisk kunne
udsende opdateringer af frikortet efterhånden, som frikortbeløbet nedskrives.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om denne
opdatering.
Det er ikke tanken, at der skal udsendes opdatering efter
hver udbetaling af A-indkomst, men når nedskrivningerne siden udstedelsen
eller
seneste opdatering overstiger et vist beløb, som f.eks. kunne udgøre 10.000
kr.
Endvidere vil der skulle udstedes et skattekort og eventuelt bikort, når
frikortbeløbet er opbrugt.
I tilfælde, hvor den skattepligtige har flere arbejdsgivere
mv., vil der kunne opstå situationer, hvor der udbetales et samlet beløb uden
skattetræk, som overstiger frikortbeløbet. Grundet de automatiske
opdateringer
vil disse tilfælde og størrelsen af beløbene dog blive minimeret, men
situationerne
vil ikke helt kunne undgås. Udbetales der for meget uden skattetræk, vil
dette
kunne medføre, at den skattepligtige skal betale en restskat. Det skal dog
bemærkes, at hovedparten af de frikort, som udstedes ikke udnyttes fuldt ud.
De
situationer, hvor frikortbeløbet opbruges, vil dermed ikke være
fremherskende.
Herudover skal ordningen tilpasses, som følge af, at
lønindeholdelse foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, jf. nr. 11.
Personer med frikort vil ofte have sådanne indkomstforhold,
at betalingsevnevurderingen må føre til, at der ikke kan ske lønindeholdelse.
Det vil således kun forekomme sjældent, at lønindeholdelse vil kunne afskære
en
person fra at få et frikort.
Det foreslås således, at hvis der i en situation, hvor der
kunne være udstedt frikort, skal foretages lønindeholdelse, udstedes i stedet
et skattekort og bikort. På skattekortet og bikortet vil der ikke være anført
noget fradragsbeløb. Indeholdelsesprocenten opgøres som den
indeholdelsesprocent, der skal foretages lønindeholdelse med. Dette
indebærer,
at der ikke foretages indeholdelse af A-skat, men alene lønindeholdelse. Der
anføres ikke noget frikortbeløb.
Hvis told- og skatteforvaltningen på grundlag af
indberetningerne til indkomstregistret kan konstatere, at det frikortbeløb,
som
ellers ville have været fastsat, er fuldt udnyttet, udstedes et nyt
skattekort,
hvor der både trækkes A-skat og foretages lønindeholdelse.
Til nr. 5
Bestemmelsen om indeholdelse med 60 pct., når den
skattepligtige ikke har afleveret skattekort eller forevist bikort eller
frikort ændres som konsekvens af overgangen til eSkattekort. Se herom i
bemærkningerne til nr. 2. Da den skattepligtige ikke skal aflevere
skattekortet
til den indeholdelsespligtige, ændres reglen, så den gælder i de tilfælde,
hvor
den indeholdelsespligtige ikke har modtaget skattekort, bikort eller frikort.
Manglende modtagelse af skattekort kan f.eks. forekomme, hvis der er tale om
en
arbejdsgiver, der ikke kan modtage skattekortet elektronisk, og det
rekvirerede
papirskattekort ikke er kommet frem på tidspunktet for lønudbetalingen. Det
vil
sige ved første lønudbetaling ganske kort tid efter ansættelsen. Af hensyn
til
alle de lønmodtagere, som ikke får foretaget lønindeholdelse, er
indeholdelsesprocenten ikke forhøjet fra de nuværende 60 pct., selv om den
samlede indeholdelsesprocent (inklusive lønindeholdelse) vil kunne overstige
60
pct. I situationer, hvor arbejdsgiveren – i samarbejde med en skyldner
–
undlader at indhente skattekort for at undgå indeholdelse med en sats på over
60
pct., vil der kunne være tale om en strafbar overtrædelse af
kildeskattelovens
§ 74, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 6
§ 48, stk. 8, indeholder regler om, at told- og
skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, som
fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Den indeholdelsespligtige
kan herefter foretage indeholdelse på grundlag af disse oplysninger.
Denne ordning er overflødig efter overgangen til
elektroniske skattekort, da skattekort, bikort eller frikort indhentes hos
told- og skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne til nr. 2. § 48,
stk. 8, foreslås derfor ophævet.
Til nr. 7
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler for indeholdelsespligtige, der ikke kan modtage skattekort, bikort og
frikort elektronisk.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 8
Reglerne i kildeskattelovens § 53 omhandler ændring af
den ordinære forskudsopgørelse. Efter bestemmelsens stk. 2 kan told- og
skatteforvaltningen ved en sådan ændring fastsætte grundlaget for betaling af
foreløbige skatter (forskudsregistrering) under hensyn til de oplysninger,
der
fremgår af angivelserne af A-skat og fra de indeholdelsespligtige. Som det
fremgår af nr. 9, erstattes angivelserne af A-skat af indberetning til
indkomstregistret. Det foreslås derfor, at told- og skatteforvaltningen i
stedet kan fastsætte grundlaget under hensyntagen til oplysningerne i
indkomstregistret.
Til nr. 9
Efter den nugældende bestemmelse i kildeskattelovens
§ 57 skal indeholdelsespligtige foretage angivelse af indeholdt A-skat
og
oplysninger om de personer, der har modtaget A-indkomst i A-skatteperioden.
Angivelsen
skal foretages en gang månedligt. Hvis en virksomhed i en måned ikke har
udbetalt A-indkomst, skal der indsendes en nulangivelse.
Efter etableringen af et indkomstregister skal A-indkomst
og indeholdt A-skat indberettes månedligt til indkomstregistret.
Indberetningen
foretages vedrørende hver enkelt modtager af A-indkomst. Dette indebærer, at
der månedligt skal foretages indberetning til indkomstregistret af de
oplysninger, som i dag skal angives og indberettes efter kildeskattelovens
§ 57. Angivelse af indeholdt A-skat og indberetningen af modtagerne af
A-indkomst efter kildeskattelovens § 57 bliver dermed overflødig.
For så vidt angår angivelsen af indeholdt A-skat, vil
A-skatteangivelsen kunne dannes automatisk på basis af indberetningerne til
indkomstregistret. Virksomhederne skal dog fortsat selv skulle foretage
indeholdelsen og beregne og indbetale den indeholdte A-skat.
Med anvendelse af de månedlige indberetninger til
indkomstregistret til dannelse af A-skatteangivelsen bortfalder korrektioner
af
årsdifferencer. Årsdifferencerne opstår som forskelle mellem angivelserne af
A-skat og de indeholdte beløb, som indberettes vedrørende den enkelte
modtager
i forbindelse med den årlige oplysningsseddel. Eventuelle differencer mellem
indbetalte beløb og indberetninger til indkomstregistret af indeholdt A-skat
vil kunne opklares løbende.
Som konsekvens af bortfaldet af A-skatteangivelserne og
indberetningen af modtagerne af A-indkomst ændres kildeskattelovens
§ 57,
så alene reglerne om regnskabsførelse og sikring af oplysninger til brug for
indberetningen bevares.
Det vil sige, at alene den nugældende stk. 4
opretholdes. Bestemmelsen ændres dog, jf. nedenfor.
De nugældende regler i stk. 1-3 ophæves. Stk. 1
omhandler angivelse af indeholdt A-skat og indberetning af modtagerne af
A-indkomst. Stk. 2-3 indeholder nærmere regler om indberetningen af
modtagere af A-indkomst. Disse regler ophæves.
Endelig ophæves stk. 5. Efter dette stykke kan told-
og skatteforvaltningen stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for
statslige og kommunale myndigheder og for arbejdsløshedskasser. Disse vil
efter
etableringen af indkomstregistret kunne have adgang til oplysninger om
udbetalt
A-indkomst og indeholdt A-skat i indkomstregistret efter § 7 i forslaget
til lov om et indkomstregister og hjemler i særlovgivningen til
terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen i stk. 5 er dermed
også
overflødig.
Det bemærkes, at pligten til at foretage angivelse af
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag ligeledes vil bortfalde, for så vidt angår
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, som indberettes til indkomstregistret. Dette
følger af de foreslåede ændringer af opkrævningsloven og vil i øvrigt blive
gennemført ved en ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag
(bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005).
For så vidt angår stk. 4, ændres denne bestemmelse
dels som konsekvens af, at indberetning til indkomstregistret erstatter de
angivelser og indberetninger, som i dag skal foretages efter
kildeskattelovens
§ 57, og dels som konsekvens af indførelsen af elektroniske skattekort.
For så vidt angår pligten til at modtage og opbevare
skattekort og notere oplysningerne fra bikortet, fremgår det af forslaget til
ændring af kildeskattelovens § 48, stk. 1, at den
indeholdelsespligtige har pligt til at indhente skattekort, bikort og frikort
for de skattepligtige, de udbetaler løn til. Den hidtil eksisterende pligt
til
at modtage, opbevare og notere erstattes af denne ordning.
For så vidt angår de indeholdelsespligtige, som ikke kan
modtage elektroniske skattekort, vil der dog fortsat skulle være en pligt til
at opbevare skattekort, bikort og frikort. Hjemlen til at fastsætte regler om
opbevaring af skattekort, bikort og frikort for disse forslås flyttet til det
nye stk. 9 i kildeskattelovens § 48, jf. nr. 7.
Til nr. 10
Efter kildeskattelovens §§ 66, 66 A og 66 B er fristen
for indsendelse af meddelelser om vedtagelse af udbetaling eller godskrivning
af udbytte og for indbetaling af royaltyskat og renteskat den samme som
fristen
for angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Under nr. 9 er det foreslået, at angivelserne af A-skat
erstattes af indberetning til indkomstregistret. Det foreslås derfor, at de
nævnte frister ændres til fristen for indberetning til indkomstregistret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Da fristen for indberetning til
indkomstregistret svarer til fristen for indgivelse af angivelser efter de
hidtil gældende regler, medfører dette ingen ændring af fristerne for
indsendelse af meddelelser om vedtagelse af udbetaling eller godskrivning af
udbytte og for indbetaling af royaltyskat og renteskat.
Til nr. 11
Det foreslås at ændre reglerne om lønindeholdelse, således
at lønindeholdelse sker sammen med indeholdelsen af A-skat.
Efter de nugældende regler kan virksomhederne blive pålagt
at indeholde en del af medarbejderens løn, hvis denne har gæld til det
offentlige. Virksomheden modtager i disse tilfælde et særligt restancekort,
som
viser, med hvilken procent der skal indeholdes. Virksomheden skal registrere
restancekortet, indeholde og afregne indeholdte beløb til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister samt give lønindeholdelsesregistret besked, når
ansættelsesforholdet ophører.
Ved siden af dette skal virksomheden registrere de ansattes
skattekort og foretage indeholdelse og afregning af A-skat.
Ved dette lovforslag foreslås det at indføre et elektronisk
skattekort. Dette indebærer, at virksomhederne fra told- og
skatteforvaltningen
får tilsendt skattekort og automatisk får tilsendt ændringer af skattekortet.
Dette giver mulighed for, at lønindeholdelse kan ske via A-skattetrækket. Det
elektroniske skattekort vil således kunne omfatte både A-skat og
lønindeholdelse.
Virksomheden skal alene indeholde og afregne et samlet beløb.
Endvidere vil det ikke af skattekortet fremgå, hvilken del
der er A-skat, og hvilken del der er lønindeholdelse. Dette bevirker, at
arbejdsgiverne ikke får det indblik i den ansattes private økonomi, som de
har
kunnet få med den nuværende ordning.
Efter de nugældende regler er det den enkelte arbejdsgiver,
der kan pålægges at foretage lønindeholdelse. Hvis den pågældende ansatte
skifter arbejde, vil den nye arbejdsgiver skulle pålægges at foretage
lønindeholdelse.
Dette betyder, at den ansatte ved at skifte arbejde kan undgå lønindeholdelse
i
det tidsrum, der går, indtil den nye arbejdsgiver bliver pålagt at foretage
lønindeholdelse. Dette kan være til gene for virksomheder, som af denne grund
mister god arbejdskraft. Ved lønindeholdelse via skattetrækket undgås dette,
da
den nye arbejdsgiver skal rekvirere den ansattes skattekort, og
lønindeholdelsen sker via dette skattekort. Pålægget om lønindeholdelse vil
således ikke være rettet mod den enkelte arbejdsgiver, men i princippet mod
alle, som foretager udbetaling af A-skat.
Den hidtil gældende § 73, stk. 8, indeholder en
regel om arbejdsgiverens pligt til at oplyse Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
om, at en skyldner, i hvis løn der skal foretages lønindeholdelse, ikke er
ansat hos den pågældende og om ophør af ansættelsesforhold. Reglen er
begrundet
med, at påbud om lønindeholdelse rettes til den enkelte arbejdsgiver. Hvis
skyldneren har en anden arbejdsgiver eller skifter job, skal den anden eller
nye arbejdsgiver eventuelt gives påbud om lønindeholdelse. Da det foreslås,
at
lønindeholdelse sker via skattetrækket, vil lønindeholdelsen være indregnet i
trækprocenten på det skattekort, den pågældende anden eller nye arbejdsgiver
modtager eller rekvirerer. Der er dermed ikke behov for at pålægge den
tidligere arbejdsgiver pligt til at give underretning om ophøret af et
ansættelsesforhold. Det foreslås derfor, at den særlige underretningspligt i
§ 73, stk. 8, ophæves.
Lønindeholdelse via A-skattetrækket indebærer, at reglerne
for A-skat om indeholdelse, indbetaling af de indeholdte beløb, renter ved
manglende indbetaling mv. også vil finde anvendelse på lønindeholdte beløb.
Efter de gældende regler forfalder lønindeholdte beløb til
betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste
rettidige betalingsdag er den 15. i forfaldsmåneden. Er denne dag en lørdag,
søndag
eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. For så vidt
angår
indeholdt A-skat er hovedreglen, at forfaldsdagen er den 1. i måneden efter
den
måned, indeholdelsen er foretaget. Beløbet skal indbetales senest den 10. i
forfaldsmåneden, idet der dog er særlige regler for januar (betaling senest
den
17. januar) og for de tilfælde, hvor den 10. i måneden henholdsvis den 17.
januar falder på en lørdag, søndag og helligdag (betaling senest den nærmeste
efterfølgende hverdag). For store virksomheder er forfaldsdagen dog sidste
bankdag i den måned, hvor indeholdelsen er foretaget. Betaling skal ske
senest
på denne dag. Endelig gælder der særlige regler om fremrykket afregning for
den
statslige og den kommunale sektor.
Lønindeholdelse via A-skattetrækket indebærer dermed en
ændring af forfalds- og betalingstidspunkterne for de indeholdte beløb, idet
det efter forslaget er forfalds- og betalingstidspunkterne for indeholdt
A-skat, der vil gælde for det samlede beløb omfattende indeholdt A-skat og
lønindeholdte beløb. Forskellige forfalds- og betalingstidspunkter kan ikke
opretholdes uden en adskillelse af A-skattetrækket og lønindeholdelsen. Dette
ville indebære, at virksomhederne fortsat skulle administrere to forskellige
indeholdelsesordninger, og at arbejdsgiverne fortsat ville have indsigt i den
ansattes private økonomi.
Den nærmere udmøntning af den nye ordning for
lønindeholdelse fremgår af forslaget til ny affattelse af kildeskattelovens
§ 73, og de i § 15 foreslåede ændringer af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Til stk. 1
Det foreslås, at lønindeholdelsen skal ske sammen med
indeholdelsen af A-skatten på grundlag af en samlet indeholdelsesprocent.
Dette
forudsætter, at det er de samme indtægter, der indeholdes A-skat af
henholdsvis
foretages lønindeholdelse i. Det foreslås derfor, at lønindeholdelse kan ske
ved indeholdelse i A-indkomst. Det vil sige de indkomster, der også danner
grundlaget for indeholdelse af A-skat.
Efter de nugældende regler kan lønindeholdelse ske i løn og
visse overførselsindkomster. Området for indeholdelse af A-skat er bredere.
Ændringen bevirker således, at der vil være indkomster, der i dag ikke kan
ske
lønindeholdelse i, men som efter forslaget vil blive omfattet af reglerne om
lønindeholdelse. Samtidig indebærer ændringen, at alle, der foretager
indeholdelse af A-skat, vil kunne blive udsat for at skulle foretage
lønindeholdelse.
Dette indebærer dog ikke en forøget byrde for de virksomheder mv., som hidtil
ikke har skullet foretage lønindeholdelse. Dette skyldes, at lønindeholdelsen
efter forslaget sker via skattekortet, og at de pågældende virksomheder også
hidtil har skullet håndtere skattekort. Tværtimod medfører overgangen til
elektroniske skattekort en lettelse for disse virksomheder.
I visse situationer foretages indeholdelse af A-skat med en
fast procent uden anvendelse af skattekort. Det gælder f.eks. i relation til
arbejdsudleje (kildeskattelovens § 48 B) og i relation til visse
begrænset
skattepligtige søfolk (lov om beskatning af søfolk § 9). Endvidere
udbetales A-indkomst i visse situationer uden indeholdelse af A-skat. Dette
gælder f.eks. i relation til søfolk omfattet af lov om beskatning af søfolk
§ 5 (DIS-reglerne).
Disse regler går alene ud på, at der ikke indeholdes
A-skat, eller at der indeholdes A-skat med en fast procentsats og uden
anvendelse af skattekort. Reglerne hindrer således ikke, at der udsendes
skattekort til de pågældende arbejdsgivere mv. i situationer, hvor der skal
foretages lønindeholdelse.
Da de pågældende arbejdsgivere mv. vil kunne udbetale
A-indkomst uden indeholdelse af A-skat eller kan foretage indeholdelse af
A-skat uden skattekort, er de pågældende arbejdsgivere imidlertid ikke
forpligtet til at rekvirere skattekort, bikort eller frikort hos told- og
skatteforvaltningen, jf. forslaget i nr. 2. Da de pågældende arbejdsgivere
mv.
ikke har rekvireret skattekort, vil der endvidere ikke automatisk blive
udsendt
opdateringer heraf til arbejdsgiverne. Told- og skatteforvaltningen må derfor
tage initiativet til udsende skattekort til de pågældende arbejdsgivere mv.,
hvis der skal foretages lønindeholdelse.
For så vidt angår forskere og nøglemedarbejdere fra
udlandet (kildeskattelovens § 48 E) er der tale om en ordning, der
administreres manuelt. Det vil derfor være vanskeligt at gennemføre
lønindeholdelse efter de foreslåede principper i sådan indkomst, da dette vil
kræve manuel administration. Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne ske
lønindeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter denne regel.
For så vidt angår lønindeholdelse i tilfælde, hvor
skyldneren ville kunne få et frikort, henvises til bemærkningerne til nr. 4
ovenfor.
Det foreslås, at indeholdelsen fortsat betegnes som
lønindeholdelse. Dels fordi der er tale om et kendt begreb, og dels fordi
lønindeholdelse også efter de gældende regler kan ske ved indeholdelse i
andet
end løn (visse overførselsindkomster).
Det fremgår af den gældende bestemmelse, at Det Fælles
Lønindeholdelsesregister påser, at de indeholdelsespligtige foretager
indbetalingerne i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse. Efter
den
foreslåede bestemmelse (stk. 6) finder reglerne for kontrol af
indbetalinger af A-skat tilsvarende anvendelse for beløb, der indeholdt efter
reglerne om lønindeholdelse. Det er told- og skatteforvaltningen, der
foretager
kontrol med indbetalingen af indeholdt A-skat, og det er dermed også told- og
skatteforvaltningen, der kontrollerer, om det samlede beløb af indeholdte
A-skatter og lønindeholdelse indbetales.
Det foreslås derfor at ophæve reglen om, at Det Fælles
Lønindeholdelsesregister påser, at indbetalingerne foretages.
Det hidtil gældende stk. 1 indeholder desuden regler
om de tilfælde, hvor lønnen mv. dækkes af beløb, som den ansatte modtager fra
tredjemand på arbejdsgiverens vegne, regler om indeholdelse i A-indkomst fra
partsfiskeri og regler om, hvem der kan pålægges at foretage lønindeholdelse.
Da det af den foreslåede stk. 6 fremgår, at reglerne om indeholdelse af
A-skat finder tilsvarende anvendelse, er disse regler overflødige.
Den hidtil gældende § 73 i kildeskatteloven indeholder
i stk. 6 regler om opkrævning i de situationer, hvor skyldneren aflønnes
i
form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder. Denne regel foreslås
ligeledes
ophævet. Da det foreslås, at det er reglerne for indeholdelse af A-skat, der
skal finde anvendelse, er det hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt med
særlige regler for, hvorledes lønindeholdelse skal effektueres i sådanne
særlige situationer.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 2 i
kildeskattelovens § 73. Bestemmelsen giver i sin nuværende affattelse
mulighed for at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg om
lønindeholdelse til dækning af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb,
der
ikke er afregnet. Da pålæg om lønindeholdelse ikke efter forslaget gives til
den enkelte arbejdsgiver men via A-skattetrækket ændres bestemmelsen, således
at lønindeholdelse også i denne situation sker ved indeholdelse i A-indkomst
og
via A-skattetrækket.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 3 i
kildeskattelovens § 73. Det fremgår af såvel den hidtil gældende
bestemmelse som den foreslåede bestemmelse, at lønindeholdelse kan ske,
uanset
at der indeholdes A-skat af det samme beløb. Det fremgår endvidere, at
lønindeholdelse sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af den
pågældende indkomst. Desuden indeholder bestemmelsen regler om fastsættelsen
af
indeholdelsesprocenten (betalingsevnevurdering mv.).
Det foreslås, at bestemmelsen ændres som konsekvens af, at
lønindeholdelse efter forslaget kan ske i A-indkomst, og ikke som nu i
nettolønnen.
Endvidere foreslås det, at told- og skatteforvaltningen
skal have meddelelse om indeholdelsesprocenten med henblik på indarbejdelse
af
denne i trækprocenten på skattekortet.
Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at der ikke kan ske lønindeholdelse i A-indkomst
hidrørende
fra visse ydelser. Efter de gældende praksis kan der som udgangspunkt ikke
ske
lønindeholdelse i kontanthjælp. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for
at fortsætte en sådan praksis. Ved udsendelse af elektroniske skattekort til
myndigheder, der udbetaler ydelser, som undtages fra lønindeholdelse, vil en
eventuel lønindeholdelsesprocent således ikke skulle indregnes i
trækprocenten.
Det foreslås endvidere, at lønindeholdelsesprocenten ikke
kan fastsættes således, at den samlede trækprocent på skattekortet eller
bikortet efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, omfattende
lønindeholdelse og indeholdelse af A-skat overstiger 100 pct.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til den gældende § 73,
stk. 4, i kildeskatteloven. Bestemmelsen indeholder regler om, at
indeholdelsesprocenten
kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Bestemmelsen opretholdes. Dog
vil principperne for graduering af lønindeholdelsesprocenten skulle ændres
som
følge af, at der skal ske indeholdelse i A-indkomsten (det vil sige før
A-skat),
mens der tidligere skulle ske indeholdelse i nettolønnen (efter skat).
I tilfælde af ændringer i grundlaget for en afgørelse om
lønindeholdelse, vil afgørelsen kunne genoptages såvel på skyldnerens som på
restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ.
Til stk. 5
Bestemmelsen viderefører den hidtil gældende § 73,
stk. 5, i kildeskatteloven i uændret form.
Til stk. 6
Det foreslås, at kildeskattelovens og opkrævningslovens
regler om A-skat finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
lønindeholdelse. Dette er en følge af, at lønindeholdelsen foreslås foretaget
som en del af A-skattetrækket.
De regler, som foreslås at finde tilsvarende anvendelse, er
følgende:
·
Kildeskattelovens §§ 43-45 om
hvilke indkomster, der anses for A-indkomster. Reglerne fastlægger således
hvilke indkomster, der kan foretages lønindeholdelse i.
·
Kildeskattelovens § 46 om
hvem, der har pligt til at foretage indeholdelse, tidspunktet for
indeholdelse
og om, at indeholdelsen går forud for andre krav mod A-indkomsten.
·
Kildeskattelovens § 48 om
skattekort, bikort og frikort og § 48 A om indeholdelse af A-skat uden
anvendelse
af skattekort eller bikort.
·
Kildeskattelovens § 49 om
opgørelse af A-indkomst og afregning af den hertil svarende A-skat, når den
ansatte erhverver A-indkomsten ved at beholde beløb, vedkommende modtager fra
tredjemand som led i tjenesten.
·
Kildeskattelovens § 51 om
indeholdelse og skattebilletter for personer, som skal svare foreløbig skat
af
såvel A-indkomst som af B-indkomst.
·
Kildeskattelovens § 56 om
fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven i den statslige og
kommunale sektor.
·
Kildeskattelovens § 57 om
regnskabskrav til de indeholdelsespligtige.
·
Kildeskattelovens §§ 69-70 ,
72, 73 A-73 B og 73 D om hæftelse, inddrivelse og henstand.
·
Straffebestemmelserne i
kildeskattelovens afsnit VIII.
·
Bestemmelserne i kildeskattelovens
§§ 83-86 om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, meddelelser fra
udbetaleren til modtageren af A-indkomst, om registrering af de
indeholdelsespligtige og om arbejdsgiverkontrol.
·
Opkrævningslovens regler om
betaling mv. af indeholdt A-skat.
§ 11 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om
opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
for
personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen) og § 7 i bekendtgørelse om
forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2006
(bekendtgørelse nr. 879 af 19. september 2005) indeholder regler om, at den
uafrundede indeholdelsesprocent ved indeholdelse af A-skat ikke kan overstige
skatteloftet på 59 tillagt kirkeskatteprocenten. Det er tanken, at der
fortsat
skal gælde regler om en maksimal indeholdelsesprocent i forhold til
indeholdelse af A-skat og i forbindelse med B-skat, som opkræves ved
indeholdelse i A-indkomsten. Grænsen vil dog ikke gælde for den samlede
indeholdelsesprocent i tilfælde, hvor der foretages lønindeholdelse. Når der
sker lønindeholdelse, vil den samlede indeholdelsesprocent for A-skat,
B-skat,
som opkræves ved indeholdelse i A-indkomst, og lønindeholdelse således kunne
overstige denne grænse.
Grænserne for lønindeholdelse fremgår i stedet af de
foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 73, stk. 3 og 4, (se
herom ovenfor) og regler, som udstedes i medfør af disse bestemmelser. Også
efter de gældende regler vil lønindeholdelse kunne føre til, at den samlede
procentsats for indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse overstiger
skatteloftet tillagt kirkeskatteprocenten.
Efter kildeskattelovens § 84, skal den
indeholdelsespligtige underrette modtageren af A-indkomst om indeholdelserne
efter nærmere regler fastsat af skatteministeren. Denne regel finder såvel
efter de nugældende regler som de foreslåede regler tilsvarende anvendelse i
forbindelse med lønindeholdelse. De nærmere regler er fastsat i
bekendtgørelse
nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.
(kildeskattebekendtgørelsen),
hvor § 27, stk. 3, indeholder regel om underretning om det
indeholdte
skattebeløb.
Efter de foreslåede regler indeholder den
indeholdelsespligtige et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som
lønindeholdelse. Der sker ikke en opdeling mellem A-skat og lønindeholdelse
hos
den indeholdelsespligtige, og den indeholdelsespligtige kan ikke på grundlag
af
skattekortet konstatere, hvilken del der er lønindeholdelse, og hvilken del
der
er A-skat. Derfor vil reglerne i bekendtgørelsen blive ændret, så den
indeholdelsespligtige
alene skal underrette modtageren af A-indkomst om det samlede indeholdte
beløb.
Skyldneren vil som hidtil blive orienteret om afgørelser om
lønindeholdelse. Reglerne om partshøring og om underretning om afgørelser om
lønindeholdelse (herunder om begrundelse og klagevejledning) gælder uændret.
Som følge af, at det alene er det samlede beløb omfattende indeholdt A-skat
og
lønindeholdte beløb, arbejdsgiveren kan orientere den ansatte om, vil told-
og
skatteforvaltningen dog etablere en web-adgang, hvor skyldneren kan følge med
i
fordelingen af indeholdte beløb på henholdsvis A-skat og lønindeholdelse.
Den hidtil gældende § 73, stk. 7, indeholder en
regel om, at kildeskattelovens § 46, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse ved indeholdelse og opkrævning efter bestemmelserne om
lønindeholdelse. Denne bestemmelse er indarbejdet i det foreslåede
stk. 6,
som indeholder en regel om, at blandt andet kildeskattelovens § 46
finder
tilsvarende anvendelse.
Til stk. 7
Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen opgør de lønindeholdte
beløb, som er indbetalt, og afregner overfor Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Efter lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister afregner registret herefter
overfor restanceinddrivelsesmyndigheden.
Den foreslåede regel skyldes, at den indeholdelsespligtige
alene har afregnet et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som
lønindeholdelse. På basis af de oplysninger om lønindeholdelsesprocent og
trækprocent i relation til A-skat, der er indgået ved dannelse af
skattekortets
trækprocent, kan told- og skatteforvaltningen herefter foretage fordelingen
mellem A-skat og lønindeholdte beløb.
Med den foreslåede ordning kan der opstå situationer, hvor
der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav,
lønindeholdelsen skal dække. Skyldneren kan få udbetalt A-indkomst fra flere
arbejdsgivere
mv., som hver især foretager indeholdelse på grundlag af skattekort
henholdsvis
bikort, hvor lønindeholdelsesprocenten er medregnet ved fastsættelsen af
trækprocenten. Endvidere vil den indeholdelsespligtige ikke kunne konstatere,
hvor meget af det indeholdte, der er A-skat,og hvor meget der er
lønindeholdelse.
Det er således ikke muligt som i dag at udstede et restancekort, der angiver,
hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det
ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er
nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket.
Registret
vil da sende en meddelelse til told- og skatteforvaltningen, som vil udsende
nyt skattekort og eventuelt nyt bikort til de indeholdelsespligtige. Men ved
den sidste indeholdelse forud for udsendelsen af det nye skattekort eller
bikort vil det beløb, som er lønindeholdt, kunne overstige de krav,
lønindeholdelsen skal dække.
Det foreslås, at det overskydende beløb kan anvendes til
dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om
lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke vil kunne modregnes efter denne
bestemmelse,
udbetales til skyldneren.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler for opgørelse af de lønindeholdte beløb efter bestemmelsen.
Til stk. 8
Den foreslåede bestemmelse svarer til den nugældende bestemmelse
i kildeskattelovens § 73, stk. 11.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 9.
Til nr. 13
Kildeskattelovens § 75, nr. 2, indeholder hjemmel til
straf for den, der benytter skattekortet over for en anden
indeholdelsespligtig
end den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk. Bestemmelsen
bliver overflødig som følge etableringen af en ordning med elektroniske
skattekort. Den, som udbetaler A-indkomst, skal herefter indhente et
skattekort
hos told- og skatteforvaltningen, og told- og skatteforvaltningen vil
herefter
automatisk sende senere opdateringer af skattekortet til den
indeholdelsespligtige. Den skattepligtige skal dermed ikke længere aflevere
skattekortet til den indeholdelsespligtige. Dermed vil det ikke længere være
muligt at overtræde § 75, nr. 2. Det foreslås derfor, at bestemmelsen
ophæves.
Til nr. 14 og 15
Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 7,
nr. 1. Der henvises således til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 16
Som følge af overgangen til elektroniske skattekort
bortfalder pligten for indeholdelsespligtige til at opbevare skattekort. Dog
vil der fortsat være en pligt til opbevaring af skattekort for
indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage elektroniske skattekort.
Det vil herefter være misvisende at fremhæve skattekort,
som dokumenter told- og skatteforvaltningen kan få forevist i forbindelse med
kontrol af indberetningspligtige. Skattekort vil dog stadig være blandt de
dokumenter,
told- og skatteforvaltningen kan kræve at få forevist, i det omfang den
pågældende indberetningspligtige har pligt til at opbevare det.
Til § 15
Til nr. 1.
Det foreslås, at reglerne om lønindeholdelse ændres, så
lønindeholdelse foretages via A-skattetrækket. Der henvises til den nærmere
beskrivelse af denne ændring i bemærkningerne til forslagets § 14, nr.
11.
Efter den nugældende § 2, nr. 2, i lov om Det Fælles
Lønindeholdesesregister, skal registret udsende og ajourføre trækkort til den
indeholdelsespligtige. Det foreslås, at registret i stedet skal udsende og
ajourføre trækkort til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen vil herefter udstede nyt skattekort og bikort, hvor
indeholdelsesprocenten i trækkortet fra Lønindeholdelsesregistret er
indregnet
i trækprocenten på skattekortet henholdsvis bikortet.
Efter den nugældende § 2, nr. 3, skal Det Fælles
Lønindeholdelsesregister påse, at betalingerne fra den indeholdelsespligtige
finder sted. Bestemmelsen foreslås ophævet. Efter forslaget skal den
indeholdelsespligtige indbetale det samlede beløb af indeholdte A-skatter og
lønindeholdte beløb til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen foretager herefter en opdeling af det samlede beløb på
henholdsvis A-skat og lønindeholdelse og sender de lønindeholdte beløb til
Det
Fælles Lønindeholdelsesregister. Det er dermed told- og skatteforvaltningen,
der kontrollerer, at indbetalingerne finder sted. Dette fremgår af forslagets
§ 14, nr. 11.
Efter den gældende § 2, nr. 4, modtager Det Fælles
Lønindeholdelsesregister indbetalinger fra den indeholdelsespligtige og
fordeler og afregner indbetalingerne overfor myndighederne. Bestemmelsen, som
bliver til § 2, nr. 3, foreslås ændret som konsekvens af, at registret
efter forslaget ikke modtager indbetalingerne direkte fra den
indeholdelsespligtige,
men fra told- og skatteforvaltningen. Det er dog fortsat registrets opgave at
fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.
Efter den nugældende § 2, nr. 5, som bliver til
§ 2, nr. 4, skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister styre og
kontrollere
tidspunktet for lønindeholdelsens ophør. Dette foreslås fortsat at skulle
gælde.
Til nr. 2
Den nugældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov
om Det Fælles Lønindeholdelsesregister omhandler underretning af den
indeholdelsespligtige ved udsendelse af trækkort. Endvidere følger det af den
gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, at trækkortet ikke må indeholde
oplysninger
om, hvilken myndighed der har truffet afgørelse om indeholdelse eller om
gældstype. Endelig indeholder § 3, stk. 4, en regel om, at trækkortet kan
udsendes i elektronisk form.
Efter forslaget til ny affattelse af kildeskattelovens
§ 73, stk. 3, (dette lovforslags § 14, nr. 11) skal
indeholdelsesprocenten
meddeles til told- og skatteforvaltningen, og indeholdelsesprocenten
indregnes
herefter i trækprocenten på skattekortet. Reglerne om udsendelse af trækkort
til den indeholdelsespligtige, herunder reglerne om, hvad der må fremgå af
trækkortet, og hjemlen til udsendelse heraf i elektronisk form, bliver dermed
overflødige. De foreslås derfor ophævet.
Til nr. 3
Efter den nugældende § 4 a i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med
hvert
løntræk i forbindelse med lønindeholdelse tilbageholde en
administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Administrationsgodtgørelsen kan
udgøre maksimalt 20 kr. for hvert løntræk. Dette beløb fremgår af
bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997 om administrationsgodtgørelse og
beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse
Det foreslås at ophæve denne regel. Lønindeholdelsen
foreslås at skulle ske via A-skattetrækket. Lønindeholdelsen sker således som
en integreret del af indeholdelsen af A-skat. Arbejdsgiverne skal ikke
længere
administrere lønindeholdelse særskilt. Arbejdsgivernes særlige pligter i
relation til lønindeholdelse bortfalder. Begrundelsen for en
administrationsgodtgørelse er dermed ikke længere til stede. I øvrigt vil
arbejdsgiveren ikke blive orienteret om, at der sker lønindeholdelse, men vil
blot få et nyt (som udgangspunkt elektronisk) skattekort med en anden
trækprocent end hidtil. Arbejdsgiveren vil dermed ikke kunne vide, at der
indgår lønindeholdelse i trækprocenten. Arbejdsgiveren vil således ikke have
anledning til at tilbageholde en administrationsgodtgørelse.
Til nr. 4
Efter den nugældende § 7, stk. 2, i lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler lønindeholdelsesregistret efter
begæring fra den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet
afgørelse om lønindeholdelsen. Bestemmelsen hænger sammen med, at klager over
afgørelser om lønindeholdelse efter lovens § 7, stk. 1, skal
indgives
til den myndighed, der har truffet afgørelse om indeholdelse. Det er en
forudsætning for, at indeholdelsespligtige kan indgive en sådan klage, at
vedkommende kan få oplyst, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen.
Efter
lovens § 3, stk. 3, må det trækkort, som den indeholdelsespligtige
modtager, ikke indeholde oplysninger om den myndighed, der har truffet
afgørelse om lønindeholdelse. § 7, stk. 2, sikrer dermed, at den
indeholdelsespligtige sættes i stand til at påklage afgørelser om
lønindeholdelse.
Efter den foreslåede nye model til administration af
lønindeholdelse sker indeholdelsen via A-skattetrækket.
Lønindeholdelsesprocenten vil således være indeholdt i den samlede
trækprocent,
som fremgår af skattekortet. Det vil ikke fremgå af skattekortet, at der sker
lønindeholdelse. Afgørelse om lønindeholdelse vil i øvrigt ikke resultere i
et
pålæg til den enkelte arbejdsgiver om foretagelse af lønindeholdelse, men
blot
i en ændring af skyldnerens skattekort. Den indeholdelsespligtige vil ikke
være
orienteret om, at der foretages lønindeholdelse. Dermed er det ikke længere
nødvendigt med en regel om, at den indeholdelsespligtige kan få oplyst,
hvilken
myndighed der har truffet afgørelse om lønindeholdelse med henblik på, at den
indeholdelsespligtige kan indgive klage til den pågældende myndighed. Reglen
foreslås derfor ophævet.
Til § 16
Ved lovforslagets § 14, nr. 9, foreslås pligten til
månedligt at angive indeholdt A-skat ophævet. Angivelsen erstattes af
indberetning til indkomstregistret.
Denne ændring medfører en række konsekvensændringer af
opkrævningsloven.
Det bemærkes, at ved lovforslagets § 14, nr. 11,
foreslås reglerne om lønindeholdelse ændret, således at lønindeholdelse sker
sammen med A-skattetrækket. Lønindeholdte beløb opkræves efter dette forslag
efter samme regler som indeholdt A-skat. Ændringerne i opkrævningsloven, for
så
vidt angår A-skat, finder således anvendelse, for så vidt angår det samlede
beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb.
Til nr. 1.
Det præciseres i opkrævningslovens § 2, stk. 1,
at virksomhederne ikke skal indgive angivelse om indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.
Til nr. 2 og 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 3
Til nr. 3
Det foreslåede nye stk. 5 indeholder reglerne om
forfaldstidspunkt og seneste rettidige indbetalingstidspunkt for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.
Forslaget indebærer ingen ændring af forfaldstidspunktet og betalingsfristen
i
forhold til gældende regler. Ændringen er alene nødvendiggjort af, at for
andre
skatter og afgifter er forfaldstidspunktet og betalingsfristen knyttet op på
fristen for indgivelse af angivelse. Da indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, som indberettes til indkomstregistret ikke længere skal
angives, er det derfor nødvendigt med en særlig regel om forfaldstidspunkt og
betalingsfrist for disse beløb.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der indberettes til
indkomstregistret
ikke længere skal angives, og at indberetningen til indkomstregistret
erstatter
angivelsen.
Til nr. 6 og 7
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan
virksomhedernes tilsvar af skatter og afgifter mv. ansættes foreløbigt til et
skønsmæssigt beløb, hvis told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget en
angivelse inden for fristen for angivelse. Hvis virksomheden i 4 på hinanden
følgende afregningsperioder har fået ansat tilsvaret foreløbigt for det samme
registreringsforhold, kan virksomhedens registrering for det pågældende
registreringsforhold
inddrages. Dette kan virksomheden dog undgå ved at indgive de manglende
angivelser inden inddragelsen.
Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende
anvendelse, hvis indkomstregistret ikke rettidigt har modtaget indberetning
om
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til
indkomstregistret. Det vil sige, at der kan ske foreløbig ansættelse, og at
inddragelse af registreringsforholdet kan undgås ved, at virksomheden
foretager
de manglende indberetninger. Forslaget skyldes, at indberetning til
indkomstregistret,
for så vidt angår disse beløb, erstatter angivelse.
Til nr. 8
Opkrævningslovens § 5 indeholder reglerne for
afkrævning af skyldige beløb hos virksomheder, der har indgivet urigtig
angivelse. Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende anvendelse, hvis
virksomheden har foretaget urigtig indberetning af indeholdt A-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregistret.
Til nr. 9-11
Opkrævningslovens § 12 indeholder reglerne for
udbetaling af negativt tilsvar af skatter og afgifter mv. og af for meget
indbetalte beløb mv. De foreslåede ændringer sikrer, at der gælder ensartede
regler, uanset om der er tale om skatter eller afgifter mv., der skal
foretages
angivelse af, eller om der er tale om indeholdt A-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag, hvor indberetning til indkomstregistret foreslås at
erstatte angivelserne.
Til nr. 12
Opkrævningslovens § 17 stk. 1, nr. 1, indeholder
hjemmel til straf for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
angivelser af skatter og afgifter mv. Det foreslås, at bestemmelsen ligeledes
finder
anvendelse, for så vidt angår indberetning af indeholdt A-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret, og hvor der
derfor ikke skal ske angivelse.
Til § 17
Til nr. 1 og 6
Skattekontrollovens § 7 omhandler indberetningspligt
vedrørende udbetalinger og A-indkomst, visse godtgørelser til medarbejdere
samt
løn og godtgørelser for udgifter til medarbejdere, som ikke er skattepligtige
til Danmark.
Hidtil har disse oplysninger været indberettet årligt på
oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen.
Indberetningen foreslås at skulle foretages til
indkomstregistret. Da indkomstregistret bygger på månedlige indberetninger,
foreslås det samtidig, at indberetningen skal ske månedligt i stedet for
årligt
som hidtil.
Indberetningen foreslås at omfatte udbetalinger og
godskrivninger foretaget i måneden. Samtidig indeholder skattekontrollovens
§ 7, stk. 7, som ved dette forslag bliver til stk. 5, en
hjemmel
for skatteministeren til at fastsætte regler for, i hvilken måned
oplysningerne
skal gives, når det pågældende beløb udbetales efter udløbet af
optjeningsperioden.
Denne hjemmel er tænkt udnyttet til at fastsætte regler,
som sikrer en sammenhæng mellem det tidspunkt hvor beløbene skal indberettes
og
det tidspunkt, hvor beløbene er skattepligtige, jf., kildeskattelovens
§ 46 og §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om
opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
for
personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen).
Dette indebærer blandt andet, at oplysninger om ydelser,
som udbetales efter udløbet af optjeningsperioden, skal indberettes for den
måned, hvori udbetalingen eller godskrivningen finder sted. For ydelser, som
udbetales eller godskrives mere end 6 måneder efter det tidspunkt, hvor
modtageren
har erhvervet endelig ret til beløbet, er det dog tanken, at der vil blive
fastsat regler om, at beløbet skal indberettes for den måned, hvori der er
gået
6 måneder siden det tidspunkt, hvor modtageren erhvervede endelig ret til
det.
A-indkomst omfatter blandt andet fri bil og fri kost og
logi beregnet efter Skatterådets sats. Indberetningen heraf skal ske på samme
tidspunkt, som indberetning af anden A-indkomst for den pågældende
lønperiode,
jf. ovenfor. Hvis der ikke udbetales anden A-indkomst for den pågældende
lønperiode, foretages indberetningen i forbindelse med indberetningen for den
måned, hvori lønperioden afsluttes.
Til nr. 2
Den foreslåede nye formulering af skattekontrollovens
§ 7, stk. 2, indeholder følgende ændringer i forhold til den hidtil
gældende regel:
1.
De hidtil gældende
nr. 1, 2 og 5 udgår.
2.
Den hidtil gældende
nr. 3, som i den nye formulering er nr. 1, ændres således, at der skal ske
indberetning af den samlede udbetaling opgjort med og uden indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (den ansattes eget bidrag).
3.
Den hidtil gældende
nr. 4, som i den nye formulering er nr. 2, ændres således, at der skal ske
indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb
vedrørende den pågældende skattepligtige.
4.
Der indsættes som
nr. 3 en ny bestemmelse om specifikation af feriegodtgørelse og opsparing til
henholdsvis søgnehelligdagsbetaling og feriefridage.
5.
Der indsættes som
nr. 4 en ny bestemmelse om indberetning af den A-skatteperiode, udbetalingen
eller godskrivningen af A-indkomst skal henføres til.
Ad 1.
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 7, stk. 2, nr. 1 og 2, skal størrelsen af den samlede udbetaling
eller godskrivning indberettes tillige med den samlede indeholdte A-skat.
Det foreslås, at disse indberetninger bortfalder. Til
indkomstregistret skal således alene indberettes de samlede udbetalinger og
godskrivninger og den samlede indeholdte A-skat til den enkelte modtager.
Oplysningerne om den samlede udbetaling og godskrivning samt den samlede
indeholdte A-skat for den pågældende indberetter kan herefter opgøres på
grundlag af indberetningerne for hver enkelt modtager i indkomstregistret.
Den hidtil gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 7, stk. 2, nr. 5, forslås at udgå som en konsekvens af § 3,
stk. 4, i forslaget til lov om et indkomstregister. I denne bestemmelser
er der indsat en generel regel om identifikation af den, indberetningerne
vedrører, ved indberetning til indkomstregistret. Bestemmelsen i
skattekontrollovens
§ 7, stk. 2, nr. 5, om identifikation af modtageren er dermed
overflødig, da det samme krav følger af § 3, stk. 4, i forslaget
til
lov om et indkomstregister.
Ad 2.
Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (herunder
indbetalinger til arbejdsmarkedets tillægspension) medregnes ikke ved
opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Dette følger af
pensionsbeskatningslovens § 19. Beløbet, der efter de nugældende regler
skal indberettes efter § 7, stk. 2, nr. 3, opgøres derfor uden
indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som ikke
beskattes hos den ansatte.
Imidlertid bruges oplysninger om bruttolønnen inklusive
arbejdsgiverens indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger
inden for Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets lovgivning. Det
foreslås derfor, at der ud over indberetningen af de samlede udbetalinger og
godskrivninger eksklusive arbejdsgiverens indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger skal foretages indberetning af
de
samlede udbetalinger og godskrivninger inklusive arbejdstagerens eget bidrag,
som arbejdsgiveren indbetaler til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger
(bruttolønnen). Dette sker med henblik på, at sagsbehandlingen på de områder,
hvor oplysninger om bruttolønnen indgår, kan baseres på oplysninger fra
indkomstregistret.
Gennem henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 19 sikres det, at
bestemmelsen omfatter arbejdsgiverens indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor der er bortseelsesret,
herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det dog
alene
er arbejdstagerens eget bidrag, der skal indregnes i bruttolønnen.
Ad
3.
Forslaget
om, at der skal ske indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og
lønindeholdte beløb (beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens
§ 73), skal ses i sammenhæng med forslaget i § 14, nr. 11, om, at
lønindeholdelse skal ske via A-skattetrækket. Denne ændring bevirker, at den
enkelte udbetaler af A-indkomst foretager indeholdelse på grundlag af
skattekortet. Denne indeholdelse kan omfatte såvel indeholdelse af A-skat som
lønindeholdelse. Det vil ikke fremgå af skattekortet, at der sker
lønindeholdelse
og i givet fald med hvilken procent. Der vil alene fremgå en samlet
trækprocent
for A-skat og lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at det er det samlede
beløb, som skal indberettes til indkomstregistret. Told- og
skatteforvaltningen
vil herefter på grundlag af data fra indkomstregistret i kombination med
oplysningerne om lønindeholdelsesprocent kunne fordele det indberettede beløb
på A-skat og lønindeholdelse.
Ad
4.
Det
foreslås, at der skal ske indberetning af den del af den indberettede
indkomst,
der udgøres af feriegodtgørelse og beløb, som opspares til
søgnehelligdagsbetaling, og feriefridagsopsparing. Dette skyldes, at ved
opgørelsen af A-indkomsten indgår feriegodtgørelse i samme A-skatteperiode
(måned)
som den løn mv., feriegodtgørelsen er optjent af. A-indkomsten
opgøres således inklusive optjent feriegodtgørelse.
Ved beregning af boligstøtte og ved førstegangsberegning af
førtids- og folkepension er det dog nødvendigt at kunne opgøre indkomsten
eksklusive feriegodtgørelse.
Med henblik på at oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i
forbindelse
med disse beregninger, er det dermed nødvendigt, at den del af den
indberettede
indkomst, der udgøres af sådan feriegodtgørelse, specificeres i
indberetningen.
Tilsvarende
gælder for opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
Ad
5.
Det
foreslås, at pligten til særskilt at angive indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag bortfalder. Angivelserne skal således dannes automatisk
ud
fra oplysningerne i indkomstregistret. Der henvises til pkt. 3.4.5 i de
almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister og til
§ 14, nr. 9, i dette lovforslag. Dette forudsætter, at det på grundlag
af
oplysningerne i indkomstregistret kan afgøres, hvilken afregningsperiode, den
udbetalte eller godskrevne indkomst og den indeholdte A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag skal henføres til.
Det
foreslås derfor, at indberetningen af A-indkomst efter skattekontrollovens
§ 7 skal omfatte oplysninger om den A-skatteperiode, udbetalingerne
eller
godskrivningerne skal henføres til.
De
nærmere regler for, hvorledes disse oplysninger skal afgives, fastsættes af
skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 7, stk. 7, som
ved
dette forslag bliver til stk. 5. Dette vil ske efter drøftelse med
relevante
erhvervsorganisationer.
Til nr. 3
Det foreslås, at stk. 4 og 5 i skattekontrollovens
§ 7 ophæves.
Efter stk. 4 skal indkomstmodtageren give den
indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige til identifikation af
modtageren. En tilsvarende bestemmelse forslås indsat i § 4,
stk. 2,
i forslag til lov om et indkomstregister og bestemmelsen i
skattekontrollovens
§ 7, stk. 4, bliver dermed overflødig.
Efter stk. 5 skal en indberetningspligtig, som ophører
med at drive virksomhed foretage indberetning senest 10 dage efter sidste
udbetaling af indkomst omfattet af indberetningspligten omfattende perioden
fra
kalenderårets begyndelse. Da der skal indberettes månedligt til
indkomstregistret, er det fundet overflødigt at foreskrive en anden
indberetningsfrist ved virksomhedsophør end den normale indberetningsfrist i
§ 4, stk. 1, i forslaget til lov om et indkomstregister. Derfor
foreslås skattekontrollovens § 7, stk. 5, ophævet.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.
Til nr. 5.
Efter den nugældende § 7, stk. 6, i
skattekontrolloven skal den oplysningspligtige efter begæring oplyse om
udbetalte eller godskrevne beløb og indeholdt A-skat for perioden fra
kalenderårets begyndelse til ophøret af skattepligten, hvis modtageren af
indkomst
omfattet af § 7, stk. 1, ophører med at være skattepligtig til
Danmark. Der skal afgives oplysninger om tiden fra kalenderårets begyndelse
til
tidspunktet for ophøret af skattepligten, fordi det er den periode, der endnu
ikke er indberettet for efter de nugældende regler om årlige indberetninger
på
oplysningssedlen. Når oplysningerne skal indberettes månedligt til
indkomstregistret, vil det alene være perioden fra kalendermånedens
begyndelse
til skattepligtens ophør, der ikke er indberettet for. Derfor foreslås det,
at
det alene er for denne periode, oplysninger kan begæres efter
skattekontrollovens § 7, stk. 6.
Til nr. 7-8
Det foreslås ved § 3, stk. 1, nr. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, at indberetning
af
oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 A skal ske til
indkomstregistret. De oplysninger, som er omfattet af skattekontrollovens
§ 7 A, er oplysninger om indkomster, som ikke er A-indkomst, herunder
visse personalegoder.
Efter de hidtil gældende regler skal oplysninger omfattet
af skattekontrollovens § 7 A indberettes årligt på oplysningssedlen til
Told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget skal indberetningen ske
månedligt
til indkomstregistret.
Indberetning skal efter forslaget som udgangspunkt ske i den
måned, hvor udbetalingen eller godskrivningen finder sted.
For så vidt angår personalegoder, er der hjemmel i
skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, jf. § 7, stk. 7, som
bliver
stk. 5, til, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
indberetning af personalegoder. Det er hensigten, at denne hjemmel benyttes
til
at fastsætte regler om periodisering af personalegoder. Periodiseringen vil
således blive afstemt med reglerne for indberetning af andet vederlag, jf.
skattekontrollovens § 7, og bemærkningerne til dette lovforslags
§ 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer dette, at der skal ske
indberetning af personalegoder ved indberetningen vedrørende den måned, hvor
andet vederlag vedrørende den pågældende lønperiode udbetales. Hvis
udbetalingen
sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har erhvervet ret til
vederlaget,
skal dette og dermed også personalegoderne indberettes for den måned, hvor
der
er gået 6 måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales
andet vederlag for den pågældende lønperiode, foretages indberetningen ved
indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.
Reglerne for, hvilke personalegoder, der skal foretages
indberetning af, foreslås ikke ændret i forbindelse med etableringen af
indkomstregistret.
For de personalegoder, hvor der i dag alene sker
indberetning ved afkrydsning på oplysningssedlen af, at det pågældende
personalegode har været stillet til rådighed, vil etableringen af
indkomstregistret ikke betyde en ændring af, at der alene skal ske
indberetning
ved afkrydsning. Dette gælder for personalelån, sommerbolig i udlandet og
frikort til offentlig befordring. Som for de andre personalegoder er det
alene
indberetningstidspunktet og indberetningsfrekvensen, der ændres, jf. ovenfor.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 17,
nr. 3.
Til nr. 10.
Det foreslås ved § 3, stk. 1, nr. 3, i det
samtidige fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, at indberetning
af
oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, skal
indberettes
til indkomstregistret.
De oplysninger, der omfattes af denne bestemmelse, er efter
forslaget oplysninger om størrelsen af uddelinger til hver enkelt modtager
fra
fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige oplysninger, som i dag skal
indberettes efter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, 2. pkt.
Efter de hidtil gældende regler skal oplysninger omfattet
af skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, 2. pkt., indberettes årligt
på
oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget skal
indberetningen ske månedligt til indkomstregistret.
Da det i § 3, stk. 2, i forslaget til lov om et
indkomstregister er foreslået at indsætte en bestemmelse om identifikation af
den indberetningspligtige, er det ikke længere fornødent i
skattekontrollovens
§ 7 B, stk. 1, at anføre, at modtageren skal identificeres. Denne
del
af formuleringen af § 7 , stk. 1, 2. pkt., gentages derfor ikke i
forslaget til ny affattelse af stk. 1.
Det fremgår af § 7 B, stk. 1, 1. pkt., at der
tillige skal ske indberetning af den samlede udlodning. Det foreslås, at
kravet
til indberetning af den samlede udlodning ophæves. Der skal således kun
indberettes om størrelsen af udlodningerne til den enkelte modtager.
Til nr. 11.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
indberetningerne vedrørende størrelsen af uddelingerne til den enkelte
modtager
ved § 17, nr. 10, foreslås at skulle ske månedligt til
indkomstregistret.
Konsekvensændringen bevirker, at indberetning om størrelsen
af uddelinger for den enkelte modtager som udgangspunkt skal foretages for
den
måned, hvor modtageren erhverver ret til uddelingen. I de tilfælde, hvor
fonden
mv. vælger at fradrage uddelingerne på det tidspunkt, hvor de enkelte rater
forfalder, skal indberetningen af størrelsen af uddelinger for hver enkelt
modtager dog indberettes for den måned, raterne forfalder.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 17,
nr. 3.
Til nr. 13
Efter den nugældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 7 C skal der årligt ske indberetning om visse personalegoder, som
stilles til rådighed for direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. Tilsvarende skal der foretages årlig
indberetning om udbytte bestående i sådanne goder, som udloddes til en
hovedaktionær. Indberetningen skal ske på oplysningssedlen til told- og
skatteforvaltningen.
Det foreslås, at indberetning af sådanne goder og
udlodninger skal foretages til indkomstregistret. Der henvises i denne
forbindelse til § 3, stk. 1, nr. 4, i forslaget til lov om et
indkomstregister. Indkomstregistret bygger på en månedlig indberetning i
modsætning til den årlige indberetning, som fremgår af den nugældende
bestemmelse i § 7 C. Det foreslås derfor samtidig, at indberetningen
skal
ske til månedligt.
Skattekontrollovens § 7 C, stk. 3, indeholder i
henvisningen til § 7, stk. 7, som bliver stk. 5, en hjemmel
til,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten. Det
er i denne forbindelse hensigten, at afstemme reglerne for en månedlige
indberetning af personalegoder efter § 7 C, stk. 1, 1. pkt., med
reglerne for indberetning af vederlaget, jf. skattekontrollovens § 7, og
bemærkningerne til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt
indebærer dette, at der skal ske indberetning af personalegoder ved
indberetningen
vedrørende den måned, hvor andet vederlag vedrørende den pågældende
lønperiode
udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har
erhvervet ret til vederlaget, skal dette og dermed også personalegoderne
indberettes for den måned, hvor der er gået 6 måneder fra
retserhvervelsestidspunktet.
Hvis der ikke udbetales andet vederlag for den pågældende lønperiode,
foretages
indberetningen ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.
Endelig ændres § 7 C, stk. 3, som konsekvens af
§ 17, nr. 3.
Til nr. 14
Efter den nugældende § 7 D i skattekontrolloven skal
kommunerne foretage indberetning om tilbagebetalt kontanthjælp og
integrationsydelse
mv. efter kapitel 12 i lov om en aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i
integrationsloven.
Indberetningen sker årligt på oplysningssedlen til told- og
skatteforvaltningen.
Ved § 3, stk. 1, nr. 5, i det samtidig fremsatte
forslag til lov om et indkomstregister foreslås det, at denne indberetning
skal
ske til indkomstregistret.
Det foreslås derfor anført i skattekontrollovens § 7
D, at indberetningen skal ske til indkomstregistret. Indberetningen til
indkomstregistret skal ske månedligt. Den nugældende årlige indberetning
foreslås derfor erstattet med en månedlig indberetning. Indberetningen
omfatter
tilbagebetalinger modtaget i måneden.
Af § 3, stk. 2, i forslaget til lov om et
indkomstregister fremgår det, at der skal ske identifikation af den,
indberetningen
vedrører. Derfor er det ikke længere nødvendigt med en bestemmelse herom i
skattekontrollovens § 7 D.
Til nr. 15
Efter den nugældende § 7 J i skattekontrolloven skal
den, som i sin virksomhed yder vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold
indberette oplysninger om adressen på den ansattes arbejdsplads og
oplysninger
om den periode, den pågældende har været ansat.
De pågældende oplysninger skal efter de gældende regler
indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen.
Det foreslås, at oplysningerne om ansættelsesperiode skal
indberettes til indkomstregistret. Der henvises i denne forbindelse tillige
til
§ 3, stk. 1, nr. 6, i forslag til lov om et indkomstregister. Dette
bevirker, at indberetningen ikke længere skal ske årligt, men månedligt, da
indberetning til indkomstregistret sker månedligt i medfør af § 4,
stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister.
De nærmere regler for indberetningen fastsættes af
skatteministeren. Det er tanken at fastsætte regler med følgende indhold:
For så vidt angår ansatte, som har været ansat i hele den
periode, der indberettes for, kan indberetning foretages ved afkrydsning af,
at
den pågældende har været ansat hele perioden. For ansatte, hvor
ansættelsesforholdet
er begyndt eller afsluttet i måneden, indberettes datoerne for
ansættelsesforholdets begyndelse henholdsvis afslutning.
Den ansattes arbejdssted skal efter de gældende regler
indberettes efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 J. Efter disse
regler sker indberetning af den ansattes arbejdsplads ved angivelse af
virksomhedens CVR/SE-nummer. Hvis den ansatte ikke arbejder samme sted, som
den
adresse, virksomheden er registreret med told- og skatteforvaltningens
Erhvervssystem, skal der ved en krydsmarkering angives, at arbejdsstedet ikke
er det samme som registreringsadressen. For virksomheder, der indberetter
arbejdsstedet til Danmarks Statistik på oplysningssedlen, skal der dog ikke
foretages en sådan krydsmarkering.
Det foreslås, at indberetningen af den ansattes arbejdssted
efter etableringen af indkomstregistret skal ske i form af indberetning af
produktionsenhedens nummer (P-nummeret). Det er tanken, at der i medfør af
§ 17, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal
fastsættes regler om løbende indberetning af data vedrørende
produktionsenheder
til Det Centrale Virksomhedsregister. Pligten vil omfatte virksomheder, som
indberetter til indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere
produktionsenheder. Disse virksomheder vil herefter for de ansatte skulle
indberette til indkomstregistret om den produktionsenhed, den pågældende
faktisk har arbejdet.
I lighed med gældende regler, skal der ved en
krydsmarkering angives, hvis den ansatte arbejder et andet sted end den
angivne
produktionsenheds adresse. Krydsmarkeringen benyttes til at sikre, at der
ikke
fejlagtigt beregnes befordringsfradrag fra den ansattes bopæl til
produktionsenhedens adresse.
Efter forslaget er nøglen til fastlæggelsen af den
pågældendes arbejdssted så CVR-nummeret i kombination med produktionsenhedens
nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant. Der henvises i øvrigt til pkt.
3.2. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om et
indkomstregister.
Endvidere forslås skattekontrollovens § 7 J udvidet
med regler om indberetning af løntimer.
Indberetningspligten omfatter løntimer i forbindelse med
udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter
kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren.
Der er også tale om løntimer, hvis den ansatte får løn for en
periode, hvor den ansatte ikke har udført arbejde. Det kan for eksempel være
en
periode med afholdelse af optjent ferie, en opsigelsesperiode, hvor den
ansatte
er fritstillet, eller en periode med barsel, sygdom eller barns første
sygedag.
Oplysninger om løntimer anvendes bl.a. ved administrationen
af en del af Beskæftigelsesministeriets lovgivning, for eksempel i relation
til
betingelserne for erhvervelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge. I den
forbindelse
er det en betingelse for at anvende løntimer, at lønnen svarer til den løn,
som
den pågældende normalt får, og at der er tale om løn i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster
eller i øvrigt er udført på almindelige løn og arbejdsvilkår.
Bestemmelserne i § 7 J indeholder hjemmel for
skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for indberetningen efter
bestemmelsen. Det er i denne forbindelse hensigten at afstemme reglerne for
en
månedlig indberetning af ansættelsesperiode og løntimer med reglerne for
indberetning af vederlaget, jf. skattekontrollovens § 7, og
bemærkningerne
til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer
dette,
at der skal ske indberetning af ansættelsesperiode og løntimer ved
indberetningen vedrørende den måned, hvor vederlaget vedrørende den
pågældende
lønperiode udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at
modtageren har erhvervet ret til vederlaget, skal vederlaget og dermed også
ansættelsesperiode og løntimer indberettes for den måned, hvor der er gået 6
måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales vederlag for
den pågældende lønperiode, foretages indberetningen af ansættelsesperiode og
løntimer ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.
Den nugældende § 7 J i skattekontrolloven indeholder i
stk. 2 en henvisning til skattekontrollovens § 7, stk. 5. Da
denne bestemmelse foreslås ophævet, jf. § 17, nr. 3, foreslås det hidtil
gældende stk. 2 i skattekontrollovens § 7 J ikke videreført.
Til nr. 16, 17, 19 og 20
Lov om et indkomstregister medfører, at enhver, der i en
kalendermåned har foretaget udbetaling af blandt andet A-indkomst, skal
indberette disse oplysninger månedligt til indkomstregistret. For så vidt
angår
disse udbetalinger af A-indkomst, er der indberetningspligt efter
skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 3. Disse månedlig indberettede beløb
forudsættes opsummeret til brug i det underliggende oplysningsseddelregister
(COR).
Efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F skal
forsikringsselskaber og pengeinstitutter årligt indberette en række
oplysninger
vedrørende pensionsordninger. Med de foreslåede ændringer sikres det, at de
oplysninger om udbetalinger af A-indkomst, der skal indberettes til
indkomstregistret, ikke tillige skal indberettes i forbindelse med den årlige
indberetning efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F. Herved undgås
dobbelte indberetninger.
Til nr. 18
Efter skattekontrollovens § 8 E kan skatteministeren
fastsætte regler om oplysningspligt for arbejdsgivere, der etablerer
pensionsordninger. Bestemmelsen foreslås ændret således, at der udover at
være
hjemmel til fastsættelse af regler om afgivelse af oplysninger til told- og
skatteforvaltningen og pensionsinstituttet mv. kan fastsættes regler om
afgivelse af oplysninger til indkomstregistret.
Da indkomstregistret endvidere omfatter månedlige
oplysninger, foreslås det, at der etableres hjemmel til at skatteministeren
kan
fastsætte regler om afgivelse af månedlige oplysninger om bidrag til
ordningen.
Efter § 3, stk. 1, nr. 7, i forslag til lov om et
indkomstregister er det alene indskud i svenske pensionsinstitutter mv., der
omfattes af indberetningspligten til indkomstregistret. I de regler, som
udstedes i medfør af skattekontrollovens § 8 E, vil der således blive
fastsat regler om indberetning til indkomstregistret, for så vidt angår
sådanne
bidrag.
Til nr. 21
Skattekontrollovens § 8 K, stk. 2, indeholder
hjemmel til fastsættelse af gebyr i de situationer, hvor virksomhederne hos
told- og skatteforvaltningen indhenter de oplysninger, som er nødvendige for
at
opfylde visse indberetningspligter. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder denne
gebyrbestemmelse også anvendelse, når virksomhederne i medfør af § 7,
stk. 4, eller § 7 B, stk. 4, indhenter oplysninger om
identiteten af den, indberetningerne vedrører. Da § 7, stk. 4, og
henvisningen fra § 7 B, stk. 4, til denne bestemmelse forslås
ophævet, jf. nr. 3 og 12, mister § 8 K, stk. 2, 2. pkt., sin
mening.
Den foreslås derfor ophævet.
Til nr. 22
Skattekontrollovens § 9 indeholder reglerne om
afgørelser om, hvorvidt en person eller en virksomhed er omfattet af reglerne
om indberetningspligt mv. samt om gennemtvingelse af pligten ved pålæg af
tvangsbøder.
Bestemmelserne i skattekontrollovens § 7, § 7 A,
§ 7 B, stk. 1, 2. pkt., § 7 C, § 7 D og § 7 J,
foreslås
ved dette lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om et
indkomstregister ændret således, at der skal ske indberetning til
indkomstregistret. Dette indebærer, at indberetningen omfattes af reglen om
afgørelse af spørgsmål om indberetningspligt og tvangsbøder i forslaget til
lov
om et indkomstregister § 5. Derfor foreslås det, at skattekontrollovens
§ 9 A ikke længere skal henvise til disse regler.
Til nr. 23
Skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, omhandler
indberetningsfristen for en række indberetningsbestemmelser i
skattekontrolloven.
Bestemmelserne i skattekontrollovens § 7, § 7 A,
§ 7 B, stk. 1, 2. pkt., § 7 C, § 7 D og § 7 J,
foreslås ved dette lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om
et
indkomstregister ændret således, at der skal ske indberetning til
indkomstregistret. Dette indebærer, at indberetningen omfattes af fristerne
for
indberetning i forslaget til lov om et indkomstregister § 4,
stk. 1.
Derfor foreslås det, at skattekontrollovens § 9 A ikke længere skal
henvise til disse regler.
I relation til indberetninger efter skattekontrollovens
§ 8 E, som skal foretages til indkomstregistret, vil disse ligeledes
være
omfattet af § 4, stk. 1, i forslaget til lov om et
indkomstregister.
Det foreslås derfor, at fristerne i skattekontrollovens § 9 A kun finder
anvendelse på indberetninger efter § 8 E, som ikke skal foretages til
indkomstregistret.
Til nr. 24
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende
myndighed
i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type
oplysninger i indkomstregistret.
Indberetning til indkomstregistret afløser i vid
udstrækning indberetningen til told- og skatteforvaltningen på den årlige
oplysningsseddel. For at sikre, at told- og skatteforvaltningen fortsat har
adgang til de oplysninger, som tidligere er indberettet på oplysningssedlen,
foreslås det, at told- og skatteforvaltningen gives terminaladgang til
oplysningerne i indkomstregistret. Herudover omfatter indkomstregistret efter
§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister nogle oplysninger, som
ikke
i indberettes på den årlige oplysningsseddel i dag. Der henvises til
gennemgangen heraf i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget
til
lov om et indkomstregister. Af disse nye oplysninger vil told- og
skatteforvaltningen eksempelvis skulle have adgang til oplysninger om det
samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, om den
produktionsenhed,
den ansatte er tilknyttet, og om den A-skatteperiode, udbetalt A-indkomst
skal
henføres til.
Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen får adgang
til nødvendige oplysninger til brug for forvaltningens myndighedsøvelse. Det
vil sige både til serviceformål og kontrolformål. Oplysningerne bruges til
fortrykning
af selvangivelser og til udarbejdelse af forskudsopgørelser og ændringer heri
samt årsopgørelser. Endvidere bruges oplysningerne til samkøring og
sammenstilling af oplysninger i indkomstregistret med oplysninger i andre af
told- og skatteforvaltningens registre med service og kontrol for øje.
Der er således ikke tilsigtet en ændring i forhold til den
hidtidige situation, hvor de oplysninger, der skal indberettes i medfør af
§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister, er blevet indberettet i
henhold til bestemmelser i skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven m.fl.
og er blevet benyttet til skatteligningen, skatteberegningen og til
kontrolformål. Heri ligger eksempelvis, at oplysninger, der indberettes af en
arbejdsgiver
om løn og skattefri godtgørelser, sammenholdes med oplysninger, der
selvangives
af den skattepligtige. Anvendelsen finder sted i såvel enkelte konkrete sager
som ved generel kontrol af en større gruppe skatteydere.
Til § 18
Til nr. 1
Ved den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 2,
fastsættes en udtrykkelig hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af
oplysninger, der er indhentet efter bestemmelsen i kontroløjemed. Samkøring
skal ske under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen.
Til nr. 2
Efter § 7 i forslag til lov om et indkomstregister kan
blandt andet kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende
myndighed
i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type
oplysninger i indkomstregistret.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale
område og beskæftigelsesområdet.
Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan
myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp,
forlange, at bl.a. andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,
pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det
offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at
behandle sagen. Oplysninger kan også indhentes fra uddannelsesinstitutioner,
sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner og personer, der
handler på disses ansvar. Oplysninger efter samtykkereglen omfatter også en
persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Efter § 11 a, stk. 2, kan myndigheden uden
samtykke kræve økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af en enkelt
sag eller til brug for generel kontrol. Oplysninger kan kræves om den, der
ansøger om eller får hjælp og om dennes ægtefælle.
Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til de
oplysninger, der indhentes efter retssikkerhedslovens § 11 a,
stk. 1
og 2, i indkomstregistret, i det omfang sådanne oplysninger findes i
registret.
Forslaget udvider ikke myndighedernes adgang til at
indhente oplysninger uden samtykke, men fastsætter blot en klar hjemmel til
at
indhente oplysninger også fra indkomstregistret.
Det foreslås endvidere, at myndighederne i videst muligt
omfang skal indhente nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster,
private pensioner og andre indkomster fra indkomstregistret. Det samme gælder
oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) og lønperioder. Bestemmelsen
indebærer,
at myndighederne skal anvende oplysningerne fra indkomstregistret, i det
omfang
de findes der, frem for at indhente oplysningerne fra andre myndigheder,
arbejdsgivere, borgeren selv eller andre.
Hjemmelen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret
træder i kraft 1. april 2006. Den foreslåede pligt til at anvende
indkomstregistret vil træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt
implementeret på såvel inddatasiden som uddatasiden. Der henvises til
bemærkningerne
til § 23 samt til bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et
indkomstregister.
Den myndighed, der kan indhente oplysninger, vil typisk
være kommunen, som træffer afgørelse i de sager, der er omfattet af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Begrebet omfatter dog
også klageinstanserne (de sociale nævn og Ankestyrelsen).
I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det
sociale område (bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004) er fastsat, at
reglerne
i retssikkerhedsloven gælder ved behandling og afgørelse af sager efter:
·
lov om social pension
·
lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.
·
lov om individuel boligstøtte
·
lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
·
lov om aktiv socialpolitik
·
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
·
lov om social service
·
lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag
·
lov om delpension
·
lov om tilbageholdelse af
stofmisbrugere i behandling
·
lov om forebyggende hjemmebesøg til
ældre mv.
Den foreslåede hjemmel til, at myndigheden indhenter
nødvendige oplysninger fra indkomstregistret, vil omfatte en lang række
afgørelser efter en række af de nævnte love. Nedenfor er der en gennemgang
af,
i hvilke situationer myndigheden vil kunne anvende oplysninger fra
indkomstregistret:
Lov om social pension
Efter lov om social pension er folkepension, herunder den
supplerende pensionsydelse, og førtidspension indkomstafhængige og beregnes
på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst,
jf. lovens §§ 14, 15, 27, 29, 31, 32a, 32c og 72d. Kommunen foretager
beregning og regulering af pensionen.
Endvidere vil indkomstregistrets oplysninger om
arbejdsomfang (løntimer) kunne anvendes til brug for administrationen af
reglerne om opsat pension, jf. lovens §§ 15 a-15 f.
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension mv.
Efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v, er grundbeløb, pensionstillæg, personligt
tillæg, helbredstillæg og varmetillæg indkomstafhængige og beregnes på
grundlag
af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst, jf.
lovens
§§ 17, 22, 25, 26 og 29. Kommunen foretager beregning og regulering af
disse ydelser.
Lov om individuel boligstøtte
Efter lov om individuel boligstøtte foretages beregningen
af boligstøtte blandt andet på grundlag af husstandsindkomsten, jf. lovens
§ 8. Husstandsindkomsten opgøres ved ansøgning om boligstøtte, ved
indkomstændringer
i løbet af året, ved den årlige fastsættelse af boligstøtten, samt ved den
årlige kontrol af, om der er udbetalt for meget i boligstøtte i det forløbne
år.
Lov om social service
Efter lov om social service anvendes oplysninger om
indkomst og arbejdsomfang ved beregning af
·
Betaling for dagtilbud til børn,
jf. lovens § 15, stk. 6 og § 22, stk. 4, bekendtgørelse
nr.
828 af 29. august 2005 og bekendtgørelse nr. 819 af 18. august 2005. Efter
disse regler skal tilskuddet forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske
forhold og barnets / den unges særlige behov for ophold i dagtilbud /
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
·
Tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, jf. lovens § 29, stk. 1 og 2.
·
Økonomisk støtte til
foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, jf. lovens § 40,
stk. 2, nr. 8, 9 og 10.
·
Betaling for ophold på
anbringelsessteder fastsættes på baggrund af indtægtsoplysninger, jf. lovens
§ 52 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. december 2000.
·
Betaling for generelle tilbud
(§ 65) og midlertidig hjælp efter lovens §§ 71 og 72, jf. lovens
§ 82 og bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 med senere ændringer.
·
Betaling for botilbud efter lovens
kapitel 18, jf. lovens § 95, stk. 4, og bekendtgørelse 91 af 6.
februar 1998 med senere ændringer.
Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel
Efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel ydes
dagpenge på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter
lønindtægt. Dagpenge
beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været
berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Kommunen beregner og udbetaler dagpengene enten til lønmodtageren eller til
arbejdsgiveren som refusion.
Lov om aktiv socialpolitik
Efter lov om aktiv socialpolitik anvendes oplysninger om
indkomst og arbejdsomfang ved beregning af
·
ret til hjælp og hjælp i form af
kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
·
nedsat kontanthjælp, jf. lovens
§ 25, stk. 7,
·
fradrag i kontanthjælp og
starthjælp for indtægter mv., jf. lovens §§ 30-33,
·
særlig støtte, jf. lovens
§ 34,
·
ret til revalideringsydelse og
fradrag i revalideringsydelse, jf. lovens §§ 52, stk. 3, nr. 2, 58
og
59,
·
ledighedsydelse, herunder
ledighedsydelse under ferie, samt fradrag i ledighedsydelse for arbejde og
indtægter, jf. lovens §§ 74d, 74 e og 74 h,
·
ret til særlig ydelse, jf. lovens
§ 74 i,
·
ret til enkeltydelse, jf. lovens
§ 81,
·
ret til betaling af udgifter til
sygebehandling mv., jf. lovens § 82,
·
hjælp til udgiften ved samvær med
børn, jf. lovens § 83,
·
hjælp til forsørgelse af barn,
hvor forældremyndighedsindehaveren ikke har forsørgerpligt over barnet, jf.
lovens § 84 og
·
hjælp til flytning, jf. lovens
§ 85
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige
børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at
nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende forældre, jf. lovens
§ 10
c, stk. 5 og 6.
Lov om delpension
Beregningen af delpension til lønmodtagere sker på baggrund
af oplysninger om den hidtidige arbejdstid. Delpensionen fastsættes med fast
beløb for hver time, arbejdstiden er nedsat.
Delpensionens størrelse afhænger dermed af forskellen
mellem den hidtidige arbejdstid og den arbejdstid, modtageren har i perioden
med delpension. Pensioner, herunder udenlandske pensioner, kan medføre
nedsættelse
af delpensionen.
Delpensionen fastsættes en gang årligt på grundlag af
arbejdstiden i det foregående år.
Ved beregning af delpension, herunder den årlige
omberegning af delpensionen, anvendes der ikke oplysninger om hidtidig
indtægt.
Til nr. 2
Ændringen er en redaktionel konsekvens af nr. 1.
Til § 19
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte
arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få
terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. På
den
baggrund foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal have
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for
administrationen af AER-ordningen. For at lempe arbejdsgivernes byrde
forbundet
med at skulle afgive supplerende oplysninger til AER og for at smidiggøre
kontrollen med visse arbejdsgiveres bidragsberegning (de arbejdsgivere, der
har
lønmodtagere med B-, C- og D-bidragssats til ATP) foreslås det, at AER bl.a.
gives terminaladgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:
·
Virksomhedens CVR/SE-nr.
·
Lønmodtagerens CPR-nr., herunder
navn og adresse
·
Lønperiode
·
A-indkomst
·
Ansættelsesperiode (start og evt.
slut)
·
Indberettet ATP-bidrag
·
Den anvendte ATP-bidragssats for
lønmodtageren (A-, B-, C-, D-bidrag)
·
Løntimer
Lovforslaget gør det muligt for AER at foretage kontrol af
AER-bidrag for den enkelte arbejdsgiver, idet AER med rådigheden over de
nødvendige data i indkomstregistret får et hurtigere opdateret
bidragsgrundlag.
Endvidere vil AER have en yderligere mulighed for identifikation af
arbejdsgivernes elever i forhold til oplysninger i uddannelsesaftalerne.
I kontroløjemed vil oplysningerne fra indkomstregistret
blive anvendt til:
·
En vurdering af arbejdsgiverens
beskæftigelse, idet oplysningerne fra indkomstregisteret vil blive
sammenholdt
med de indbetalte ATP-bidrag blandt andet med det formål at få klarhed over,
om
arbejdsgiveren har indbetalt ATP-bidrag med A-, B-, C- eller D-satsen.
·
En vurdering af, om en elev
opfylder de alders- og indkomstmæssige betingelser for, at arbejdsgiveren
kan
få udbetalt lønrefusion med voksensatsen.
·
En vurdering af en elevs
ansættelsesperioder
AER vil også kunne indsamle oplysning om ansatte elevers
lønforhold til brug for afgørelse af ansøgninger om lønrefusion med den
særlige
sats for voksne elever, hvis den pågældende allerede er ansat hos
arbejdsgiveren.
For arbejdsgivere fører det til hurtigere reaktion fra AER
på mulige fejl, ligesom arbejdsgiverne kan undgå at indsende
løndokumentation,
eksempelvis i forbindelse med kontrolsager.
Derudover behøver elever ikke indsende dokumentation for
ansættelsesperioder og lønudbetaling.
Til § 20
Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et
indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte
arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få
terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. På
den
baggrund foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal have
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for
administrationen af elevbonusordningen. For at lempe arbejdsgivernes byrde
forbundet med at skulle afgive supplerende oplysninger til AER og for at give
AER et bedre grundlag for at vurdere den periode, hvori eleverne optjener ret
til elevbonus, foreslås det, at AER bl.a. gives terminaladgang til følgende
oplysningerne i indkomstregistret:
·
Virksomhedens CVR/SE-nr.
·
Lønmodtagerens CPR-nr., herunder
navn og adresse
·
Lønperiode
·
Løntimer
·
A-indkomst
·
Ansættelsesperiode (start og evt.
slut))
Lovforslaget gør det muligt for AER at foretage kontrol af,
om den enkelte elev har været berettiget til elevbonus. Endvidere vil AER
have
en yderligere mulighed for identifikation af arbejdsgivernes elever i forhold
til oplysninger i uddannelsesaftalerne.
I kontroløjemed vil oplysningerne fra indkomstregistret
blive anvendt til:
·
En vurdering af, om en elev
opfylder de alders- og indkomstmæssige betingelser for, at arbejdsgiveren
kan
få udbetalt lønrefusion med voksensatsen.
·
En vurdering af en elevs
ansættelsesperioder
AER vil også kunne indsamle oplysning om ansatte elevers
lønforhold til brug for afgørelse af, om eleven er berettiget til elevbonus
med
henvisning til den særlige undtagelsesregel i elevbonuslovens § 1,
stk. 3, hvorefter elever, der berettiger deres arbejdsgiver til
lønrefusion med den særlige sats for voksne elever, ikke har ret til
elevbonus.
Dette medfører, at arbejdsgiverne ikke skal besvare forespørgsler fra AER om
elevernes lønforhold.
Til § 21
Til nr. 1
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan med hjemmel i
§ 39 i lov om statens uddannelsesstøtte fra indkomstregisteret herunder
via terminaladgang til registeret indhente oplysninger om forældres aktuelle
lønindkomster
for 18-19-årige uddannelsessøgende, som er i gang med en ungdomsuddannelse,
med
henblik på afgørelse af, om indkomstgrundlaget ved beregningen af tillægget
til
de uddannelsessøgendes grundstipendium kan fraviges, hvis forældrenes
indkomst
er faldet væsentligt.
Styrelsen kan endvidere indhente oplysninger om omfanget af
erhvervsarbejdet for uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, med
henblik på afgørelse af, om de pågældende i støttemæssig henseende kan
ligestilles med danske statsborgere.
Styrelsen kan endvidere indhente oplysninger om de
uddannelsessøgendes indkomster med henblik på blandt andet i enkeltsager at
afgøre, hvilket månedligt fribeløb der skal lægges til grund ved den endelige
støtteberegning.
Til nr. 2
Økonomistyrelsen kan med hjemmel i SU-lovens § 40 fra
indkomstregisteret herunder via terminaladgang til registeret indhente
oplysninger om debitorernes indkomster og arbejdsomfang med henblik på blandt
andet
afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og behandling af klagesager om
tilbagebetaling.
Til § 22
Til nr. 1 og 4
Forslaget indeholder ændringer, der er en følge af
etableringen af skatte- og ejendomsvurderingsforvaltningen som en
enhedsforvaltning.
Der er således tale om nødvendige konsekvensrettelser af en
myndighedsbetegnelse
som led i den nye organisering af skattemyndighederne, der udmønter
kommunalreformen.
Til nr. 2
Efter LetLønsloven kan virksomheder mv. tilmelde sig et
fælles indberetningssystem for oplysninger om løn mv. (LetLøn).
Virksomheder mv., der er tilsluttet LetLøn foretager
indberetning af oplysninger om løn mv. til LetLøn, som herefter videresender
oplysningerne til de statslige told- og skattemyndigheder, ATP, FerieKonto,
Økonomistyrelsen
og Danmarks Statistik.
Det foreslås, at LetLøn ligeledes skal videresende
oplysninger til indkomstregistret. Virksomheder, som er tilmeldt LetLøn, vil
herefter fortsat kunne indberette oplysninger om løn mv. til LetLøn, som
videresender oplysningerne til de myndigheder, som efter anden lovgivning
skal
have indberetning af de pågældende oplysninger. Dette gælder også for
oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret.
Samtidig vil reglerne for, hvilke oplysninger der skal
indberettes til LetLøn blive afstemt med reglerne for hvilke oplysninger, der
skal indberettes til indkomstregistret. Det sikres på denne måde, at
virksomheder, som indberetter oplysninger om løn mv. til LetLøn, ikke også
skal
foretage indberetning herom til indkomstregistret. De oplysninger, som skal
indberettes til indkomstregistret, skal disse virksomheder således alene
indberette til LetLøn, som videresender oplysningerne til indkomstregistret.
Ændringen bevirker endvidere, at told- og
skatteforvaltningen elektronisk kan indhente oplysninger fra
indkomstregistret,
der er nødvendige for at varetage LetLønsystemets opgaver. Desuden bevirker
ændringen, at indkomstregistret er forpligtet til at meddele LetLøns
modtagecenter de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke
sker gennem modtagecentret, men derimod til indkomstregistret. Dette følger
af
§ 7 i LetLønsloven.
Der foretages endvidere en ændring af myndighedsbetegnelsen,
for så vidt angår skattemyndighederne. Der henvises til bemærkningerne til
nr.
1 og 4.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af indførelsen
af elektronisk skattekort og ændringen af reglerne for lønindeholdelse i
§ 14, nr. 2 og 11.
Til § 23
Bestemmelsen indeholder reglerne om lovforslagets
ikrafttrædelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 15 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, som indeholder
ikrafttrædelsesreglerne for denne lov.
I stk. 1 foreslås det, at § 1 først træder i
kraft den 1. januar 2007, hvor lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats træder i kraft.
Udgangspunktet er herefter i stk. 2, at loven træder i
kraft den 1. april 2006. En lang række af lovforslagets bestemmelser
indeholder
regler om hjemmel til terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.
Disse
bestemmelser foreslås at træde i kraft den 1. april 2006. Som det fremgår af
bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et indkomstregister, vil
der formentlig først ultimo 2006 begynde at blive indberettet oplysninger til
indkomstregistret. Bestemmelserne om adgang til oplysninger i
indkomstregistret
vil således først få praktisk betydning på dette tidspunkt. Da det imidlertid
i
§ 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister foreslås,
at
skatteministeren fastsætter tidspunktet for reglerne om indberetning til
indkomstregistret, og at der kan fastsættes forskellig
ikrafttrædelsestidspunkt
for forskellige virksomheder, foreslås det, at reglerne om adgang til
indkomstregistret sættes i kraft på et bestemt tidspunkt, som ligger forud
for,
at den første indberetning til indkomstregistret modtages.
I stk. 3 er der fastsat særlige regler om
ikrafttrædelsestidspunkterne for følgende regler:
·
Ændringerne af skattekontrollovens
indberetningsregler
·
Bortfaldet af pligten til at
angive indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
·
Bortfald af pligten til at
indberette om personer, der har modtaget A-indkomst
·
Reglerne for elektroniske
skattekort
·
Ændringen af reglerne for
lønindeholdelse, så lønindeholdelsen skal ske via A-skattetrækket.
De foreslåede ikrafttrædelsesregler er afstemt med reglerne
i § 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister om
ikrafttrædelsestidspunktet for pligten til at indberette til
indkomstregistret.
Ændringerne af skattekontrollovens indberetningsregler
indeholder justeringer af disse regler, således at indberetning af
oplysninger
omfattet af reglerne skal ske til indkomstregistret. Reglerne vil kunne træde
i
kraft i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til
indkomstregistret. Indtil da vil reglerne om indberetning på den årlige
oplysningsseddel blive opretholdt.
Angivelserne af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og
indberetningerne om personer, der har modtaget A-indkomst, erstattes af
indberetninger til indkomstregistret. Ændringerne vil kunne træde i kraft,
når
virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret. Indtil da
opretholdes reglerne om angivelse af indeholdt A-skat og indberetning om
personer, der modtager A-indkomst.
Reglerne om det elektroniske skattekort vil kunne træde i
kraft, så virksomhederne modtager trækkortet efter den nye ordning inden den
første indberetning til indkomstregistret.
Derimod vil reglerne om lønindeholdelse via A-skattetrækket
først kunne træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt implementeret.
Ordningen forudsætter, at alle, som indeholder A-skat, er overgået til det
elektroniske
skattekort, da ordningen forudsætter, at der automatisk kan udsendes
opdaterede
skattekort til de indeholdelsespligtige. For så vidt angår lønindeholdelser,
der allerede er gang på tidspunktet for indkomstregistrets fulde
implementering,
vil arbejdsgiveren i en overgangsordning fortsat skulle administrere
eksisterende
trækkort efter den nuværende måde, indtil der udstedes et nyt, der så
indregnes
i skattekortet. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat en frist for,
hvornår alle restancetrækkort skal være afløst af indregning i skattekortet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 15,
stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 68. - - -
1.
Efter
§ 68
indsættes i
kapitel 12
:
»Brug af oplysninger fra indkomstregistret
§ 68 a.
Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen
af beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra
indkomstregistret.
Stk. 2.
De
myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister
§ 7, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og
identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for
arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om
arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Stk. 3.
Reglerne
i §§ 62 - 68 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregistret.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af
indkomstregistret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af
ledighedsperioder,
offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af kontaktforløb og
beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet,
statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Stk. 5.
Data i
Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data
i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse
med udbetaling af ydelser.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
Kapitel 14
1.
Overskriften
til kapitel 14 affattes således:
Statens tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser
»Statens tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv.«
2.
Efter
§ 90 a
indsættes:
§ 90 a. - - -
»
§ 90 b.
Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på
grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af
indkomstregistret.
Stk. 2.
Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af forsikringssystemet
få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov
om et indkomstregister § 7. Tilsvarende gælder for
arbejdsløshedskasserne,
dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne
medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af konkrete
klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«
§ 91.
- - -
Stk. 2.
-5. - - -
Stk. 6.
Efter
forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder
hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som
arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om
medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.
3.
§ 91, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-10.
- - -
Stk. 7-10 bliver herefter til stk. 6-9.
4.
§ 91, stk. 10,
der bliver
stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 9.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne
lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser,
herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form,
bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan
videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende
arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er
undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152
og §§ 152 c-f finder anvendelse.
»
Stk. 9.
Reglerne
i stk. 1-2 og 6-8 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregistret, jf. § 90 b.
Stk. 10.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet
fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i
forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der
kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde
sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
Stk. 10.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet
fastsætte regler for hvilket dokumentationsmateriale, der skal foreligge i
forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der
kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde
sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.«
§ 3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004,
§ 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1059 af 9.
november 2005, foretages følgende ændringer:
§ 17 f.
Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension
på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,
e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,
stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005
samt for 2006 og 2007 er satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds
regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning,
straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing
efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2-9.
- - -
1.
I
§ 17 f, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes
efter »regulering m.v.«: »og skattekontrollovens § 11 F om
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret og anvendelse af disse
oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål«
§ 30. - - -
2.
I
§ 30
indsættes som stk. 3 og 4:
Stk. 2. - - -
»Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne
lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 4.
Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for
beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af
pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan
herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere,
at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og
regler, der er udstedt i medfør af loven.«
§ 4
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.
juni 2003, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr. 396 af 1. juni 2005 og
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 37.
-
- -
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse kan af arbejdsgivere,
ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og
behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner
er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter,
sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger
og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af
sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange
retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få
udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om
lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan
indhentes i elektronisk form.
Stk. 3.
-4. - - -
1.
I
§ 37, stk. 2,
indsættes som nyt 3.
pkt.: »Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til
oplysninger
i indkomstregistret.«
§ 56. - - -
2.
Efter
§ 56
indsættes:
»
§ 56 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til brug for administrationen af
denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om
et indkomstregister § 7.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning
og opkrævning af AES-bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling
af ydelser til tilskadekomne. Der kan herunder ske samkøring og
sammenstilling
af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger
i forbindelse hermed, jf. § 55, stk. 4.«
§ 5
I Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse af 407 af 28. maj
2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1420 af 22. december 2004 og
§ 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 43.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indhentning og
opbevaring af oplysninger efter denne bestemmelse.
1.
I
§ 43, stk. 3,
indsættes efter
»efter denne bestemmelse«: », herunder om terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister«
2.
I
§ 43
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af denne
lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 5.
Stk. 4 omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode
mv. til brug for udbetalings- og opkrævningsopgaver særligt i forbindelse med
kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis
arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af
oplysninger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af
feriegodtgørelse
fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker
i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.«
§ 6
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054
af 4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
Kapitel 6
1.
Overskriften
til kapitel 6 affattes således:
Oplysningspligt
»Oplysningspligt, indhentelse og videregivelse af
oplysninger«
§ 34.
- - -
2.
§ 34, stk. 2-4,
og
stk. 6
, ophæves.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger, der er
nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse, fra arbejdsgivere,
offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser,
livsforsikringsselskaber
og pengeinstitutter.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en
arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt
fleksydelsesordningen,
samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og
videregivelse af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder regler om
udveksling
af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt
i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder
anvendelse.
Stk. 5.
Arbejdsdirektoratet skal oplyse ansøgeren eller modtageren af fleksydelse om
pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter
stk. 1 og 2 og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis den pågældende
ikke opfylder sin oplysningspligt.
3.
I
§ 34, stk. 5,
der bliver
stk. 2, ændres: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og § 34 a«.
Stk. 6.
Den
Sociale Ankestyrelse kan til brug for behandlingen af sager indhente
oplysninger efter reglerne i stk. 1-4.
§ 34. - - -
4.
Efter
§ 34
indsættes:
»
§ 34 a.
Administrationen af fleksydelsesordningen skal i videst mulige omfang ske på
grundlag af de oplysninger, der fremgår af indkomstregistret.
Stk. 2.
Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af
fleksydelsesordningen
få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov
om et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
I det
omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret, jf.
stk. 2, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente nødvendige
oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,
ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en
arbejdsløshedskasse
om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt
oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og
videregivelse af oplysninger efter stk. 2-4, herunder regler om
udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152
c-152 f finder anvendelse.
Stk. 6.
Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager efter
denne lov indhente oplysninger efter reglerne i stk. 2-4 og § 34,
stk. 1.«
5.
I
§ 35, stk. 1,
indsættes som 2. og
3. pkt.:
§ 35.
Arbejdsdirektoratet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger
om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for
beregningen af fleksydelsen.
Stk. 2.
- - -
»Oplysninger til brug for kontrollen indhentes efter reglerne i
§ 34 a. Oplysningerne kan herunder anvendes til registersammenkøring og
sammenstilling i kontroløjemed.«
§ 7
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse
af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse
af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den
del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.
1.
I
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »kildeskat«: »eller i forbindelse med lønindeholdelse efter
kildeskattelovens § 73«
Stk. 2.
-6. - - -
§ 5. - - -
2.
I
§ 5
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Fonden
kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til
oplysninger
i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst mv. til brug for beregning
og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent
arbejdsgiver, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen,
og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og
sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere lønmodtagerens
oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden.«
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 8
I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som senest ændret ved § 37
i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 17. - - -
1.
I
§ 17
indsættes efter stk. 5 som nye
stykker:
Stk. 2-5.
- - -
»Stk. 6.
Til brug
for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 7.
Stk. 6
omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten,
jf. § 12, stk. 1 og 2.«
§ 9
I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lov
nr. 1081 af 22. december 1993, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 431
af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 10. - - -
1.
I
§ 10
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Til brug
for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Stk. 2 omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af
ophørsstøtten, jf. § 5, stk. 1 og 2.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 10
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 100 i lov nr. 428 af 6. juni
2005 og senest ved § 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændring:
§ 13.
-
- -
1.
§ 13, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når told- og
skatteforvaltningen
ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der
er nødvendige for at kunne foretage fordelingen.
»Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når oplysningerne ikke
er tilgængelige i indkomstregistret eller told- og skatteforvaltningen ikke
på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne foretage fordelingen. Den kommune, der foretager
fordelingen, og fordelingsnævnet kan med henblik på fordelingens foretagelse
få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
§ 11
I lov om integration af udlændinge
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, som
ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændring:
§ 50. - - -
1.
I
§ 50
indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5.
- - -
»Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter
kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om
et indkomstregister § 7.«
§ 12
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af
15. januar 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af 20. december 2004,
§ 3 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 og § 11 i lov nr. 327 af 18. maj
2005, foretages følgende ændring:
§ 10. - - -
1.
I
§ 10
indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5.
- - -
»Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udbetaling af
reintegrationsbistand få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,
jf. lov om et indkomstregister § 7.«
Skatteministeriet
§ 13
I lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer, jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 3. - - -
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i
stk. 1-3. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter
fordringshavere får elektronisk adgang til oplysninger registreret af
restanceinddrivelsesmyndigheden
om restancens størrelse i forhold til vedkommende fordringshaver, og om der
foreligger restante fordringer i forhold til andre fordringshavere.
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til brug for inddrivelsen af de
fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af
denne lov, få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller
juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i
indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne anvendes til brug for
behandling af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og
sammenstilling af oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige
oplysninger.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
2.
I
§ 3, stk. 4,
som bliver til
stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 14
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som ændret ved § 7 i lov nr.
1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
§ 25 A.
- - -
Stk. 2.
-6. - - -
1.
I
§ 25 A, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes
efter »A-skat«: », beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 73,«
Stk. 7.
En
lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene
ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig
virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om en arbejdsmarkedsfond til
at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de
indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af
året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen
til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke
stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i
erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne
indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de
pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden
ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 8.
-9. - - -
2.
§ 48, stk. 1,
affattes således:
§ 48.
Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder told- og
skatteforvaltningen skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at
få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere
skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Såfremt
skattekortoplysningerne
efter forudgående anmodning er afgivet elektronisk direkte fra told- og
skatteforvaltningen til den indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke
afleveres til den indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig
benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske
skattekortoplysninger
anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske
skattekortoplysninger.
»Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst
udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort,
jf. stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i
det pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til
den skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller
frikort (eSkattekort) fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun
anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige).
Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end
den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk et bikort til
disse.«
Stk. 2.
-3. - - -
3.
I
§ 48, stk. 4,
indsættes som 5.
pkt.:
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekort og bikort,
anføres med hvilken procent indeholdelse skal foretages.
Indeholdelsesprocenten
fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og
under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller
nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde
må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter
endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets
fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den
skattepligtiges
personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
»Til den efter 2. – 4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges
en eventuel indeholdelsesprocent efter § 73.«
Stk. 5.
- - -
4.
§ 48, stk. 6, 3. pkt.,
ophæves og i
stedet indsættes som nyt 3. - 5. pkt.:
Stk. 6.
Når
omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er
åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal
svare de i § 40 nævnte skatter, kan told- og skatteforvaltningen med
fremtidig
virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den
skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis
A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode
eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal
vedkommende
modtager af A-indkomst forevise et af told- og skatteforvaltningen udstedt
frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten.
Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at
indeholdelse
af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.
I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra
udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.
»Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og
skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter
reglerne i § 73, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet
skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent
svarende til indeholdelsesprocenten efter § 73. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort
efter 4. pkt.«
5.
§ 48, stk. 7,
affattes således:
Stk. 7.
Har den
skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller
frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den
udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.
»Stk. 7.
Har den
indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal
der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden
fradrag efter stk. 2-3.«
Stk. 8.
Told- og
skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der
ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af
A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.
Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen,
såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige, jf. dog
stk. 1, 3. pkt.
6.
§ 48, stk. 8,
ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
7.
I
§ 48
indsættes som nyt stk. 9:
Stk. 9.
Den
skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne
indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller
bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.
»Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige,
som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om
pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort.«
§ 53. - - -
8.
I
§ 53, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »angivelserne
fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57« til: »indkomstregistret«
Stk. 2.
I øvrigt
kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold mv., når
myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at
antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af
A-indkomst kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den
foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af
angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.
Stk. 3.
-
4. - - -
9.
§ 57
affattes således:
§ 57.
Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de
indeholdelsespligtige
over for told- og skatteforvaltningen foretage angivelse af indeholdelsen,
herunder identificere ved personnummer de personer, der har fået udbetalt
eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden. Skatteministeren kan fritage
grupper af indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst
i angivelsen.
»
§ 57.
Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at
sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregistret af
indeholdt
A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at
notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er
rekvireret
skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere give regler
om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og
godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.«
Stk. 2.
Såfremt
den i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået
udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang
inden for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen kan meddele fritagelse for afgift efter stk. 2, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at
sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte
redegørelser,
herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere oplysninger fra
bikort og notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, der hverken
afleverer skattekort eller foreviser bikort. Skatteministeren kan endvidere
give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende
udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.
Stk. 5.
Told- og
skatteforvaltningen kan i elektronisk form stille oplysninger fra
angivelserne til rådighed for statslige eller kommunale myndigheder til brug
for skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol
af udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til
rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med
udbetaling af dagpenge mv.
§ 66. - - -
Stk. 2.
Selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling eller godskrivning af
udbytte, skal, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af
udbytteskat,
i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen.
Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse
eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets angivelsesfrist for
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller
beslutter ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring
pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om
vedtagelsen.
Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige
bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
10.
I
§ 66, stk. 2, 2. pkt., § 66 A,
stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 66 B,
stk. 1, 2. pkt
., ændres »angivelsesfrist for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag« til: »frist for indberetning til indkomstregistret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 3.
- - -
§ 66 A.
Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af
indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt
royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov.
Royaltyskat
forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned
samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen
eller godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give
oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 2.
-3. - - -
§ 66 B.
Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af
indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt
renteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov.
Renteskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af
renter og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den
følgende
måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen
eller godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give
oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af skatteministeren.
Stk. 2.
-3. - - -
11.
§ 73
affattes således:
§ 73.
Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse
om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller
andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser,
der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller
private kasser, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver
forskudsvis udbetaling af løn mv. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
§ 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at
indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2,
stk. 3, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt
skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen
oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de ændringer i
afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan
efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der
hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde
foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
»
§ 73.
Har en
skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse
om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne
A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske
indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E.
Restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Stk. 2.
Er
skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har
været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det
offentlige
inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at
give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i
stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og
gebyrer.
Stk. 2.
Er
skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har
været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det
offentlige
inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om
indeholdelse efter stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne
renter, tillæg og gebyrer.
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen
m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen.
Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til
eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del
af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes.
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om udbetalingen eller
godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter
§§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel
(indeholdelsesprocenten)
af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles
til told- og skatteforvaltningen, og indgår i indeholdelsesprocenten efter
§ 48, stk. 4. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades
skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder
rådighedsbeløb,
til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske
indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser. Ved fastsættelsen af
indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter § 48,
stk. 4, ikke overstige 100 pct.
Stk. 4.
Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem
nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.
Stk. 4.
Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem
nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.
Stk. 5.
Reglerne
i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning
også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.
Stk. 5.
Reglerne
i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning
også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.
Stk. 6.
Når det
er foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til
en bestemt brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens
vegne, kan skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver
afregning med skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i
stk. 1 og stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der
højst opkræves det beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være
tilbageholdt, såfremt arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende
til det, hvormed drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som
det i medfør af foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han
uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til
øjeblikkelig fratrædelse af tjenesten. Om denne bestemmelse og om det
arbejdsgiveren meddelte pålæg skal skatteyderen underrettes skriftligt af
skattemyndigheden.
Stk. 6.
Reglerne
i §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72, 73 A, 73 B og 73 D, i
afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,
opkrævning,
betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf mv. vedrørende
indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er
indeholdt
eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 7.
Reglerne
i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i
henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.
Stk. 7.
Told- og
skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og
sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere
efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i
stk. 1 og 2 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til
dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om
lønindeholdelse efter stk. 1. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om opgørelser efter 1. pkt.
Stk. 8.
Hvis en
skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående
regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt,
hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at
underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk
derom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et
arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og
den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved
arbejdsforholdets
ophør. Underretningen herom skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister
inden 5 dage efter ophøret.
Stk. 8.
Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert
år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige
reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«
Stk. 9.
Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige
af beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til
bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 10.
Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86
finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.
Stk. 11.
Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert
år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige
reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.
§ 74.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
12.
I
§ 74, stk. 1, nr. 2 og 3
, udgår:
»§ 57, stk. 1,«
1)
undlader at opfylde
pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat mv., royaltyskat,
eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,
2)
undlader rettidigt
at afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller
§ 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,
3)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,
stk. 2,
eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller
4)
anmoder om
elektroniske skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen
vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at
skulle udbetale A-indkomst til.
§ 75.
-
- -
13.
§ 75, nr. 2,
ophæves
På samme måde som anført i § 74 straffes den, der
1)
- - -
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
2)
benytter
skattekortet over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil
skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1,
4. pkt.,
3)
forsætligt eller
ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug
for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6,
§ 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en
af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af
betydning
for sagens afgørelse,
4)
forsætligt eller
ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug
ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en
sådan
beregning fortier oplysninger af betydning for denne eller
5)
undlader at
efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 4 og
5, nævnte forhold eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte
forhold.
§ 83.
Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,
der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var
foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb,
som fonden efter § 2, stk. 1, 2. pkt. i loven om Lønmodtagernes
Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om
indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er
forenelige med foranstående.
14.
I
§ 83, stk. 1, 1. pkt.,
udgår: »for
kildeskat«.
Stk. 2.
I forhold
til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for
kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.
15.
I
§ 83, stk. 2,
ændres »for
kildeskat« til: »efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om
Lønmodtagernes Garantifond«.
§ 86. - - -
16.
I
§ 86, stk. 2,
ændres »skattekort og
andre dokumenter« til: »dokumenter«.
Stk. 2.
Hvis det
skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige
på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist
skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen til
kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse
fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt.
omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler,
herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang
oplysningerne
er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang
også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde
told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.
Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den
pågældende
ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af told- og
skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter
1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig
eller fritidsbolig.
Stk. 2.
-6. - - -
§ 15
I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at
1.
§ 2, nr. 2-5,
ophæves, og i stedet
indsættes:
1)
registrere og
ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse,
2)
udsende og
ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3, stk. 2,
»2)
udsende og
ajourføre trækkort til told- og skatteforvaltningen,
3)
påse, at
indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse,
3)
modtage
indbetalinger fra told- og skatteforvaltningen samt fordele og afregne
indbetalingerne til myndighederne og
4)
modtage
indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne
indbetalingerne til myndighederne og
4)
styre og
kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.«
5)
styre og
kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.
§ 3. - - -
2.
§ 3, stk. 2-4
, ophæves.
Stk. 2.
Det
Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den indeholdelsespligtige om
afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort. Underretning kan endvidere ske
til et lønservicebureau efter den indeholdelsespligtiges anvisning.
Underretning kan dog undlades i tilfælde af sammenfald mellem myndigheden og
den indeholdelsespligtige.
Stk. 3.
Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken myndighed der har truffet
afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.
Stk. 4.
Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den indeholdelsespligtige og til
lønservicebureauer i elektronisk form.
§ 4 a.
Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert løntræk i henhold til
en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en administrationsgodtgørelse
hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes af skatteministeren.
3.
§ 4 a
ophæves.
Stk. 2.
Tvister
om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for
restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7.
-
- -
4.
§ 7, stk. 2,
ophæves.
Stk. 2.
Det
Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring den
indeholdelsespligtige,
hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3.
Klager
over administrationen af Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan indbringes
for Landsskatteretten.
§ 16
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
blandt andet ændret ved § 7 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 51 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af
21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
§ 2.
For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal der
indgives
en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte-
og afgiftslov. Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden
lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til
afregningsperioden.
»Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden
lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til
afregningsperioden.
For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift mv. skal der
indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den
enkelte skatte- og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse for så vidt
angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til
indkomstregistret.«
Stk. 2.
Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til
told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet
af afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B, nævnte
love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den
første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 5. I
januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.
2.
I
§ 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4
ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.
Stk. 3.
- - --
Stk. 4.
Skatter
og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor
angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med
angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 5.
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
Stk. 5.
For
indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond,
hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser eller
foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og
særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12-måneders-periode
regnet
fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før
kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder
indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag
(bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for
indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt
regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Sidste rettidige
angivelses-
og betalingsdag er forfaldsdagen.
»Stk. 5.
Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4.
pkt., forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, og skal indbetales senest den 10. i den første måned
efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 2, sidste
pkt., og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår fristen
for indbetaling efter 1. pkt.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8
Stk. 6.
Udgør
betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales,
såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.
4.
I
§ 2, stk. 5,
som bliver
stk. 6, indsættes efter »indgivne angivelser«: », foretagne
indberetninger til indkomstregistret«.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af
skatter og afgifter m.v. efter stk. 1-5. Skatteministeren kan ligeledes
fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.
5.
I
§ 2, stk. 7,
som bliver
stk. 8, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.
6.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
§ 4.
Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens
tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.
Stk. 2.
- - -
»Tilsvarende gælder hvis indkomstregistret efter udløbet af
fristen for indberetning til indkomstregistret for en afregningsperiode ikke
har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2,
stk. 1, 4. pkt.«
Stk. 3.
Såfremt
en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme
registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af
virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan told- og
skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering hos told- og
skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold,
medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.
Told- og skatteforvaltningen skal dog forinden inddragelsen meddele
virksomheden, at registreringen vil blive inddraget, såfremt de manglende
angivelser ikke indgives inden 14 dage. Meddelelsen skal gives virksomheden
ved rekommanderet brev.
7.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes to steder
efter »manglende angivelser«: »henholdsvis manglende indberetninger«.
§ 5.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således
at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har
fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter
»urigtig angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret af beløb
omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.«
Stk. 2.
- - -
§ 12.
- - -
Stk. 2.
Såfremt
angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3
uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode. Såfremt
tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet
senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen
opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret
fejlen.
9.
I
§ 12, stk. 2,
indsættes efter »Såfremt
angivelsen«: »henholdsvis indberetningen til indkomstregistret af beløb
omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.« og efter »modtagelsen af
angivelsen« indsættes: »henholdsvis indberetningen«
Stk. 3.
Kan told-
og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage
kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens
forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen,
at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko
for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller
stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er
undersøgt.
10.
I
§ 12, stk. 3,
indsættes efter »kontrol
af angivelsen«: »eller indberetningen til indkomstregistret af beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt.«
Stk. 4.
Beløb,
der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt
angivelser vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på
tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen af
beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter
stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt
har indsendt sin selvangivelse.
11.
I
§ 12, stk. 4,
indsættes efter »såfremt
angivelser«: »eller indberetninger til indkomstregistret af beløb omfattet af
§ 2, stk. 1, 4. pkt.«
§ 17.
-
- -
1)
- - -
2)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk.1, eller
§ 9, stk.1 eller 2.
Stk. 2.
-5. - - -
12.
I
§ 17, stk. 1, nr. 2,
indsættes
efter »angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret«
§ 17
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126
af 24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december
2005 og § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 7.
Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling
eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal til brug ved
skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning
om beløbene til told- og skatteforvaltningen. Oplysning skal gives om:
1.
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned
uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret, jf. lov om
et indkomstregister §§ 3 og 4.«
1)-4) - - -
2.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Ved
indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:
»Stk. 2.
Ved indberetning
af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:
1)
størrelsen af den
samlede udbetaling eller godskrivning,
1)
Størrelsen af den
samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager opgjort
henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales af en
arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af
pensionsbeskatningslovens
§ 19.
2)
størrelsen af den
samlede indeholdte A-skat,
2)
Den del af det i
nr. 1 nævnte beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til
søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
3)
størrelsen af den
samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,
3)
Størrelsen af det
samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i
kildeskattelovens
§ 73 vedrørende den enkelte modtager.
4)
størrelsen af den
samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager,
4)
Den
A-skatteperiode, udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.
5)
modtagerens navn,
adresse, CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der
er nødvendige til identifikation af modtageren,
5)
I hvilket omfang og
i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk
skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning
af søfolk.«
6)
i hvilket omfang og
i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk
skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning
af søfolk.
Stk. 3.
- - -
3.
§ 7, stk. 4 og 5
, ophæves.
Stk. 4.
Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter stk. 1
oplysning
om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger,
der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Såfremt
indkomstmodtageren nægter at give disse oplysninger, kan told- og
skatteforvaltningen meddele den oplysningspligtige de fornødne oplysninger
til opfyldelse af oplysningspligten efter stk. 1.
Stk. 6 og 7 bliver herefter til stk. 4 og 5.
Stk. 5.
Ophører
en af de i stk. 1 og 4 nævnte oplysningspligtige med at drive
virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af de i stk. 1
nævnte indkomstarter, skal der senest 10 dage efter sidste udbetaling af
sådan indkomst gives oplysning som nævnt i stk. 1 omfattende tiden fra
kalenderårets begyndelse.
Stk. 6.
Ophører
en modtager af de i stk. 1 nævnte indkomstarter med at være
skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på begæring afgive
oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra kalenderårets
begyndelse
og til tidspunktet for skattepligtens ophør udbetalte eller godskrevne beløb
samt om størrelsen af den indeholdte A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på
begæring gives den pågældende eller dennes repræsentant, eventuelt hans
dødsbo.
4.
I
§ 7, stk. 6, 1. pkt.,
som bliver
til stk. 4, 1. pkt., ændres »kalenderårets« til: »kalendermånedens«.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger
efter stk. 1, 2, 5 og 6, herunder lempe oplysningspligten. For ydelser,
der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, fastsætter skatteministeren
regler om, i hvilket år oplysningerne skal gives.
5.
I
§ 7, stk. 7, 1. pkt.,
som bliver
til stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1, 2, 5 og 6« til: »stk. 1, 2
og 4«
6.
I
§ 7, stk. 7, 2. pkt.,
som bliver
stk. 5, 2. pkt., ændres »hvilket år« til: »hvilken måned«.
7.
§ 7 A, stk. 1,
affattes således:
§ 7 A.
Alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens
bestemmelse, jf. stk 2., er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad
enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hvert år
uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. og modtager til told- og
skatteforvaltningen.
»Alle, der i en kalendermåned, i deres virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens
bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad
enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hver måned
uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. til indkomstregistret, jf.
lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.«
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Alle, der
i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold
eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som
nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag
derfor,
skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter
indstilling
fra Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den
forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af
fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi
indberetningen skal foretages.
8.
§ 7 A, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Alle,
der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller
som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i
ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal
foretage
indberetning herom til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister
§§ 3 og 4, i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra
Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den
forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af
fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi
indberetningen skal foretages.«
Stk. 4.
§ 7,
stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse.
9.
I
§ 7 A, stk. 4,
ændres »§ 7,
stk. 2-7« til: »§ 7, stk. 2-5«.
10.
§ 7 B, stk. 1,
affattes således:
§ 7 B.
Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hvert år til
brug for skatteligningen uden opfordring give told- og skatteforvaltningen
oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i det foregående
kalenderår,
jf. dog stk. 2. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens størrelse
for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr., CVR-nr.
eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til
identifikation af modtageren.
»Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige
efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver
måned foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov
om et indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en
kalendermåned for hver enkelt modtager.«
Stk. 2.
Oplysning
om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de
tidspunkter,
hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4,
stk. 3, 2. pkt., gives told- og skatteforvaltningen for de kalenderår,
hvor raterne forfalder.
11.
I
§ 7 B, stk. 2,
ændres »de kalenderår«
til: »de kalendermåneder«.
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
Reglerne
i § 7, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
12.
I
§ 7 B, stk. 4,
ændres »§ 7,
stk. 4-6« til: »§ 7, stk. 4«
Stk. 5.
- - -
13.
§ 7 C
affattes således:
§ 7 C.
Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et
vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat
benyttelse
eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en
helårsbolig
til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden
medarbejder
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom
til told- og skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,
5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne
karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16
A, stk. 10.
»
§ 7 C.
Alle,
der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf.
ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9, i form af, at der er
stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er
stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal,
når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver
enkelt modtager til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister
§§ 3 og 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte for hver
enkelt modtager af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf.
ligningslovens § 16 A, stk. 10.
Stk. 2.
Indberetningen
skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og
værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 2.
Indberetningen
skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af kalendermånedens
samlede vederlag til den pågældende.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 7, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 7, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«
14.
§ 7 D, stk. 1,
affattes således:
§ 7 D.
Kommunerne skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning
til told- og skatteforvaltningen om de i det foregående kalenderår modtagne
tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel
12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder
oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.
»Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, om de i
kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller
kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.«
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
15.
§ 7 J
affattes således:
§ 7 J.
Enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter
skatteministerens
nærmere bestemmelse oplyse told- og skatteforvaltningen om adressen på den
ansattes arbejdsplads og den periode, den pågældende har været ansat.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 7, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
»
§ 7 J.
Enhver,
der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere
bestemmelse oplyse indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister
§§ 3 og 4, om den periode, den pågældende har været ansat, om den
produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes
løntimer.
Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn,
eller som dækkes af en udbetalt løn, og lønnen er omfattet af
oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt.«
§ 8 B.
- - -
16.
I
§ 8 B
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
Stk. 3.
-4. - - -
»Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om
udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,
stk. 1, nr. 3.«
Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.
Stk. 5.
En forsikring
eller pensionsordning som nævnt i stk. 4 kan kun oprettes, hvis der
meddeles de i stk. 4 nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i
stk. 4 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den
oplysningspligtige
om ændringerne.
17.
I
§ 8 B, stk. 5,
som bliver til
stk. 6, ændres tre steder »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 8 E.
Enhver arbejdsgiver, der har etableret eller fremtidig etablerer en
pensionsordning, der omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger
mv., er pligtig efter skatteministerens nærmere bestemmelse at give såvel
told- og skatteforvaltningen som det forsikringsselskab eller pengeinstitut
mv., gennem hvilket pensionsordningen forvaltes, alle oplysninger om dennes
nærmere indhold, herunder om størrelsen af arbejdsgiverens og den
pensionsberettigedes årlige bidrag til ordningen samt om eventuelle ændringer
i denne.
18.
I
§ 8 E
ændres »såvel told- og skatteforvaltningen
som det forsikringsselskab eller pengeinstitut mv.« til: »told- og
skatteforvaltningen, indkomstregistret og det forsikringsselskab eller
pengeinstitut mv.« og efter »årlige« indsættes: »eller månedlige«.
§ 8 F.
- - -
19.
I
§ 8 F,
ind indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
Stk. 2.
- - --
»Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om
udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,
stk. 1, nr. 3.«
Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 3-5.
Stk. 3.
En
opsparingsordning som nævnt i stk. 2 kan kun oprettes, hvis der meddeles
de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i
stk. 2 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den
oplysningspligtige om ændringerne.
20.
I
§ 8 F, stk. 3,
som bliver til
stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 8 K.
- - -
21.
§ 8 K, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af oplysninger efter
stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger efter § 7,
stk. 4, og § 7 B, stk. 4.
22.
§ 9, stk. 1,
affattes således:
§ 9.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1
og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B,
§§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8
Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U,
stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B, stk. 1, 1.-3.
pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C,
stk. 3-5 og § 11 D, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt
han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse
ved pålæg af en daglig bøde.
Stk. 2.
- - -
»Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A,
stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6
B, §§ 7 E-7 H, §§ 7 K-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og
3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B,
stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B,
stk. 4-6,
§ 11 C, stk. 3-5 og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen,
hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens
efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.«
23.
§ 9 A, stk. 1,
affattes således:
§ 9 A.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 7 J,
§ 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H,
§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B,
§ 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 2.
-3. - - -
»Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7 F,
§ 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 F, § 8 H,
§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B,
§ 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Tilsvarende gælder for indberetning efter § 8 E, som ikke skal foretages
til indkomstregistret.«
24.
Efter
§ 11
E indsættes:
»
§ 11 F.
Told-
og skatteforvaltningen kan til brug ved opgørelse eller inddrivelse af
skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter få terminaladgang til alle
nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. lov et indkomstregister
§ 7. Oplysningerne anvendes til brug for selvangivelse, årsopgørelse,
forskudsopgørelse mv. og ved behandling af enkelte sager eller til brug for
en generel kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med told-
og skatteforvaltningens øvrige oplysninger til kontrol med overholdelse af de
i de enkelte skatte,- afgifts- og toldlove mv. indeholdte bestemmelser.«
Socialministeriet
§ 18
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, § 2 i lov nr.
400 af 1. juni 2005, § 39 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 1 i lov
nr. 574 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1418 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændringer:
§ 11 a.
- - -
1.
I
§ 11 a, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 2.
Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag
eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om
den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre
offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan
indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den
kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.
»Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra
myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer,
når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp
er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af om der er sket
fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.«
Stk. 3.
- - -
2.
I
§ 11 a,
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i
stk.1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I
det omfang oplysningerne, som nævnt i stk. 1 eller 2, findes i
indkomstregistret,
skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 11 c.
Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter
§ 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om
1)-4) - - -
Stk. 2.
-4. - - -
3.
I
§ 11 c, stk. 1,
ændres »11 a,
stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 4«.
Undervisningsministeriet
§ 19
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, som ændret ved § 60 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, § 72 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i
lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 595 af 24. juni 2005,
foretages
følgende ændring:
§ 26. - - -
1.
Efter
§ 26 indsættes:
»
§ 26 a.
Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning
og opkrævning af AER-bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til
arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og
sammenstilling
af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og
aldersoplysninger
i forbindelse hermed.«
§ 20
I lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med
lønnet praktik, jf. lov nr. 1325 af 20. december 2000, som ændret ved lov nr.
1154 af 7. december 2005, foretages følgende ændring:
§ 3. - - -
1.
Efter
§ 3
indsættes:
»
§ 3a.
Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om
en elev er berettiget til bonus, samt til beregning af og udbetaling af
bonus. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til
brug for kontrol af indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.«
§ 21
I lov statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 39, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
§ 39.
Styrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige
myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes
forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og
tilbagebetaling
af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
»Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt.
nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.«
Stk. 2.
-8. - - -
2.
I
§ 40
indsættes efter 1. pkt.:
§ 40.
Økonomistyrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige
myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at
administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Økonomistyrelsen i
elektronisk
form.
»Økonomistyrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1.
pkt. nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.«
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 22
I lov om et indberetningssystem for oplysninger om
løn m.v. (LetLøn), jf. lov nr. 1262 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
Erhvervsministeren opretter et fælles indberetningssystem for oplysning om
løn mv. Systemet omfatter et modtagecenter, et beregningsmodul og et
datawarehouse, jf. §§ 3-5. Systemet administreres af Told- og
Skattestyrelsen.
1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »Told- og Skattestyrelsen«
til: »told- og skatteforvaltningen«
Stk. 2.
- - -
§ 3.
Indberetning af oplysninger og betalinger vedrørende A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag,
særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag, FerieKonto og lønindeholdelse samt
oplysninger til Danmarks Statistiks lønstatistik sker til modtagecentret, som
videresender oplysningerne og betalingerne til henholdsvis de statslige told-
og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto,
Finansstyrelsen og Danmarks Statistik. Erhvervsministeren kan efter aftale
med skatteministeren bestemme, at andre oplysninger, som skal indberettes til
de statslige told- og skattemyndigheder, indberettes til modtagecentret.
Indberetninger og betalinger, som sker til modtagecentret, betragtes som sket
til den enkelte modtager.
2.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »henholdsvis de
statslige told- og skattemyndigheder« til: », henholdsvis told- og
skatteforvaltningen,
indkomstregistret« og »indberettes til de statslige told- og
skattemyndigheder«
ændres til: »indberettes til told- og skatteforvaltningen eller
indkomstregistret«.
Stk. 2.
-4. - - -
§ 4.
-
- -
Stk. 2.
Anvendelse af beregningsmodulet kræver særskilt tilmelding. Ved tilmelding
til beregningsmodulet anses den indeholdelsespligtige for at have modtaget
elektroniske skattekortoplysninger i henhold til kildeskattelovens § 48,
stk. 1, 3.-5. pkt., og restancetrækkort, der er udstedt ifølge § 3,
stk. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, via
beregningsmodulet.
3.
I
§ 4, stk. 2,
udgår: »elektroniske«
og »3.-5.pkt. og restancekort, der er udstedt ifølge § 3, stk. 2, i
lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister,«.
§ 7.
Told- og Skattestyrelsen kan i elektronisk form indhente oplysninger, der er
nødvendige for at varetage indberetningssystemets opgaver, hos de i § 3,
stk. 1, nævnte modtagere, Det Centrale Personregister og Det Centrale
Virksomhedsregister.
4.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »Told- og Skattestyrelsen«
til: »Told- og skatteforvaltningen«
Stk. 2.
- - -
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) Retsinformation · 9. maj 2006
- Forslag til Lov om et indkomstregister Retsinformation · 13. januar 2006
- Forslag til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Retsinformation · 13. november 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder) Retsinformation · 13. december 2006
- A.C.2.1.3.3.2.2 Adgang til registre uden for Skatteforvaltningen og registersamkøring til brug for Skatteforvaltningens myndighedsopgaver Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Byrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 26. marts 2019