Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)

2005/1 LSF 120Lovforslag som fremsatSkatteministeriet13. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. januar 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige love

(Konsekvensændringer

som følge af lov om et indkomstregister)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 68

indsættes i

kapitel 12

:

»Brug af oplysninger fra indkomstregistret

§ 68 a.

Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen

af

beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra

indkomstregistret.

Stk. 2.

De

myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, kan få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for

varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister

§ 7, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og

Læs alt

identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for

arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om

arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet

tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Stk. 3.

Reglerne i

§§ 62 - 68 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan

indhentes fra indkomstregistret.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af

indkomstregistret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af

beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af

ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af

kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på

arbejdsmarkedet, statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 5.

Data i

Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data

i

indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er

nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse

med

udbetaling af ydelser.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 874 af 11. september 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1384

af

21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Overskriften

til kapitel 14 affattes således:

»Statens tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv.«

2.

Efter

§ 90 a

indsættes:

»

§ 90 b.

Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på

grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af

indkomstregistret.

Stk. 2.

Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af forsikringssystemet

få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om

et

indkomstregister § 7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, dog

kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne medlemmer.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af konkrete

klagesager

og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang

til

de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«

3.

§ 91, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7-10 bliver herefter til stk. 6-9.

4.

§ 91, stk. 10,

der bliver

stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:

»

Stk. 9.

Reglerne i

stk. 1-2 og 6-8 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan

indhentes fra indkomstregistret, jf. § 90 b.

Stk. 10.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

fastsætte

regler for hvilket dokumentationsmateriale, der skal foreligge i forbindelse

med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder

fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden

der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.«

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved § 1 i lov

nr.

1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004,

§ 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1059 af 9.

november

2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 17 f, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes

efter »regulering m.v.«: »og skattekontrollovens § 11 F om

terminaladgang

til oplysninger i indkomstregistret og anvendelse af disse oplysninger til

samkøring og sammenstilling med kontrolformål«

2.

I

§ 30

indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne

lov

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 4.

Stk. 3

omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,

opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og

dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske

samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling

af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er

udstedt i medfør af loven.«

§ 4

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.

juni 2003, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr. 396 af 1. juni 2005 og

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 37, stk. 2,

indsættes som nyt 3.

pkt.: »Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret.«

2.

Efter

§ 56

indsættes:

»

§ 56 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til brug for administrationen af

denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om

et

indkomstregister § 7.

Stk. 2.

Stk. 1

omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og

opkrævning

af AES-bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til

tilskadekomne. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger

til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger i forbindelse

hermed, jf. § 55, stk. 4.«

§ 5

I Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse af 407 af 28. maj

2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1420 af 22. december 2004 og

§ 94

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 43, stk. 3,

indsættes efter »efter

denne bestemmelse«: », herunder om terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister«

2.

I

§ 43

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af denne lov få

terminaladgang

til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 5.

Stk. 4

omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode mv. til

brug

for udbetalings- og opkrævningsopgaver særligt i forbindelse med

kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis

arbejdsgiver

og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at

kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra

arbejdsgiverne

samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til

loven

og regler, der er udstedt i medfør af loven.«

§ 6

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af

4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

Overskriften

til kapitel 6 affattes således:

»Oplysningspligt, indhentelse og videregivelse af

oplysninger«

2.

§ 34, stk. 2-4,

og

stk. 6

, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

3.

I

§ 34, stk. 5,

der bliver stk. 2,

ændres: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og § 34 a«.

4.

Efter

§ 34

indsættes:

»

§ 34 a.

Administrationen

af fleksydelsesordningen skal i videst mulige omfang ske på grundlag af de

oplysninger, der fremgår af indkomstregistret.

Stk. 2.

Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af

fleksydelsesordningen

få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov

om

et indkomstregister § 7.

Stk. 3.

I det

omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret, jf.

stk. 2, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente nødvendige

oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse

om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt

oplysninger

om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og videregivelse

af

oplysninger efter stk. 2-4, herunder regler om udveksling af oplysninger

i

elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder

anvendelse.

Stk. 6.

Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager efter

denne

lov indhente oplysninger efter reglerne i stk. 2-4 og § 34,

stk. 1.«

5.

I

§ 35, stk. 1,

indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Oplysninger til brug for kontrollen indhentes efter reglerne i

§ 34 a. Oplysningerne kan herunder anvendes til registersammenkøring og

sammenstilling i kontroløjemed.«

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»kildeskat«: »eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens

§ 73«

2.

I

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2.

Fonden kan

til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger

i

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 3.

Stk. 2

omfatter alle oplysninger om indkomst mv. til brug for beregning og

udbetaling

til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder

oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og identiteten af den,

oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger

for at supplere og kontrollere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med

udbetaling af krav anmeldt over for fonden.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 8

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som senest ændret ved § 37

i

lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 17

indsættes efter stk. 5 som nye

stykker:

»Stk. 6.

Til brug

for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få

terminaladgang

til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 7.

Stk. 6

omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten,

jf. § 12, stk. 1 og 2.«

§ 9

I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lov nr.

1081 af 22. december 1993, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 431 af

6.

juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10

indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Til brug

for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få

terminaladgang

til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 3.

Stk. 2

omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten,

jf. § 5, stk. 1 og 2.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 10

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse

nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 100 i lov nr. 428 af 6. juni

2005 og senest ved § 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, foretages

følgende

ændring:

1.

§ 13, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når oplysningerne ikke

er

tilgængelige i indkomstregistret eller told- og skatteforvaltningen ikke på

kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der er

nødvendige for at kunne foretage fordelingen. Den kommune, der foretager

fordelingen, og fordelingsnævnet kan med henblik på fordelingens foretagelse

få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 11

I lov om integration af udlændinge (integrationsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, som ændret ved § 12

i

lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 50

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.«

§ 12

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af

15. januar 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af 20. december 2004,

§ 3 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 og § 11 i lov nr. 327 af 18. maj

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udbetaling af

reintegrationsbistand få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,

jf. lov om et indkomstregister § 7.«

Skatteministeriet

§ 13

I lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer,

jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til brug for inddrivelsen af de

fordringer,

som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af denne lov, få

terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske

personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf.

lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne anvendes til brug for

behandling

af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sammenstilling af

oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger.«

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.

2.

I

§ 3, stk. 4,

som bliver til

stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 14

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som ændret ved § 7 i lov nr.

1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 25 A, stk. 7, 1. pkt.,

indsættes

efter »A-skat«: », beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 73,«

2.

§ 48, stk. 1,

affattes således:

»Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst

udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort,

jf.

stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det

pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den

skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort

(eSkattekort) fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun anvendes

hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige). Modtager

den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end den

hovedindeholdelsespligtige,

udarbejdes der elektronisk et bikort til disse.«

3.

I

§ 48, stk. 4,

indsættes som 5. pkt.:

»Til den efter 2. – 4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges

en eventuel indeholdelsesprocent efter § 73.«

4.

§ 48, stk. 6, 3. pkt.,

ophæves og i

stedet indsættes som nyt 3. - 5. pkt.:

»Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og

skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter

reglerne i § 73, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet

skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent

svarende

til indeholdelsesprocenten efter § 73. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4.

pkt.«

5.

§ 48, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Har den

indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal

der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden

fradrag efter stk. 2-3.«

6.

§ 48, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

7.

I

§ 48

indsættes som nyt stk. 9:

»Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige,

som

ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om pligt

til at opbevare skattekort, bikort og frikort.«

8.

I

§ 53, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »angivelserne

fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57« til: »indkomstregistret«

9.

§ 57

affattes således:

»

§ 57.

Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at

sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregistret af

indeholdt

A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at

notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er

rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere

give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende

udbetaling

og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.«

10.

I

§ 66, stk. 2, 2. pkt., § 66 A,

stk. 1, 2. pkt.,

og

§ 66 B,

stk. 1, 2. pkt

., ændres »angivelsesfrist for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag« til: »frist for indberetning til indkomstregistret af

indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.

11.

§ 73

affattes således:

»

§ 73.

Har en

skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der

påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse

om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne

A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne

renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske

indeholdelse

i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til

Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Stk. 2.

Er

skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har

været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det

offentlige

inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om

indeholdelse efter stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne

renter, tillæg og gebyrer.

Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om udbetalingen eller

godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter

§§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel

(indeholdelsesprocenten)

af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles

til told- og skatteforvaltningen, og indgår i indeholdelsesprocenten efter

§ 48, stk. 4. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades

skyldneren

det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan

fastsætte

nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til

fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes.

Skatteministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i

A-indkomst bestående af visse ydelser. Ved fastsættelsen af

indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter § 48,

stk. 4, ikke overstige 100 pct.

Stk. 4.

Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem

nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning

også

anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.

Stk. 6.

Reglerne i

§§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72, 73 A, 73 B og 73 D, i

afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,

opkrævning,

betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf mv. vedrørende

indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er

indeholdt eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 7.

Told- og

skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og

sender

dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter

denne

bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 og 2

nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre

restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse

efter

stk. 1. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelser efter

1.

pkt.

Stk. 8.

Beløbsgrænser,

der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes

opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af

skatteministeren.«

12.

I

§ 74, stk. 1, nr. 2 og 3

, udgår: »§ 57,

stk. 1,«

13.

§ 75, nr. 2,

ophæves

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

14.

I

§ 83, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »for

kildeskat«.

15.

I

§ 83, stk. 2,

ændres »for kildeskat«

til: »efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes

Garantifond«.

16.

I

§ 86, stk. 2,

ændres »skattekort og

andre dokumenter« til: »dokumenter«.

§ 15

I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 2-5,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»2)

udsende og ajourføre

trækkort til told- og skatteforvaltningen,

3)

modtage indbetalinger

fra told- og skatteforvaltningen samt fordele og afregne indbetalingerne til

myndighederne og

4)

styre og kontrollere

tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.«

2.

§ 3, stk. 2-4

, ophæves.

3.

§ 4 a

ophæves.

4.

§ 7, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 16

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

blandt

andet ændret ved § 7 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 51 i lov

nr.

428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21.

december

2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden

lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til

afregningsperioden.

For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift mv. skal der

indgives

en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte-

og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse for så vidt angår indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.«

2.

I

§ 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4

ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.

3.

I

§ 2

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt.,

forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af

afregningsperioden, og skal indbetales senest den 10. i den første måned

efter

udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 2, sidste pkt.,

og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår fristen for

indbetaling efter 1. pkt.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8

4.

I

§ 2, stk. 5,

som bliver stk. 6,

indsættes efter »indgivne angivelser«: », foretagne indberetninger til

indkomstregistret«.

5.

I

§ 2, stk. 7,

som bliver stk. 8,

ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

6.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder hvis indkomstregistret efter udløbet af

fristen for indberetning til indkomstregistret for en afregningsperiode ikke

har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2,

stk. 1, 4. pkt.«

7.

I

§ 4, stk. 3,

indsættes to steder

efter »manglende angivelser«: »henholdsvis manglende indberetninger«.

8.

I

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »urigtig

angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret af beløb omfattet af

§ 2, stk. 1, 4. pkt.«

9.

I

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »Såfremt

angivelsen«: »henholdsvis indberetningen til indkomstregistret af beløb

omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.« og efter »modtagelsen af

angivelsen«

indsættes: »henholdsvis indberetningen«

10.

I

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »kontrol

af angivelsen«: »eller indberetningen til indkomstregistret af beløb omfattet

af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

11.

I

§ 12, stk. 4,

indsættes efter »såfremt

angivelser«: »eller indberetninger til indkomstregistret af beløb omfattet af

§ 2,

stk. 1, 4. pkt.«

12.

I

§ 17, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »angivelse«:

»eller indberetning til indkomstregistret«

§ 17

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af

24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december

2005

og § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget

udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned

uden

opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister §§ 3 og 4.«

2.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved

indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:

1)

Størrelsen af den

samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager opgjort

henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales af en

arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af

pensionsbeskatningslovens

§ 19.

2)

Den del af det i nr.

1 nævnte beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til

søgnehelligdagsbetaling

og feriefridagsopsparing.

3)

Størrelsen af det

samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i

kildeskattelovens

§ 73 vedrørende den enkelte modtager.

4)

Den A-skatteperiode,

udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

5)

I hvilket omfang og i

hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib

i

henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning af

søfolk.«

3.

§ 7, stk. 4 og 5

, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter til stk. 4 og 5.

4.

I

§ 7, stk. 6, 1. pkt.,

som bliver til

stk. 4, 1. pkt., ændres »kalenderårets« til: »kalendermånedens«.

5.

I

§ 7, stk. 7, 1. pkt.,

som bliver til

stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1, 2, 5 og 6« til: »stk. 1, 2 og

4«

6.

I

§ 7, stk. 7, 2. pkt.,

som bliver

stk. 5, 2. pkt., ændres »hvilket år« til: »hvilken måned«.

7.

§ 7 A, stk. 1,

affattes således:

»Alle, der i en kalendermåned, i deres virksomhed har foretaget

udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens

bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad

enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hver måned

uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. til indkomstregistret, jf.

lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.«

8.

§ 7 A, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Alle, der

i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som

led

i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i

ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal

foretage indberetning herom til indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister §§ 3 og 4, i det omfang, skatteministeren efter

indstilling fra Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren

bestemmer

i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en

værdiansættelse

af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken

værdi indberetningen skal foretages.«

9.

I

§ 7 A, stk. 4,

ændres »§ 7,

stk. 2-7« til: »§ 7, stk. 2-5«.

10.

§ 7 B, stk. 1,

affattes således:

»Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned

foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et

indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned

for

hver enkelt modtager.«

11.

I

§ 7 B, stk. 2,

ændres »de kalenderår«

til: »de kalendermåneder«.

12.

I

§ 7 B, stk. 4,

ændres »§ 7,

stk. 4-6« til: »§ 7, stk. 4«

13.

§ 7 C

affattes således:

»

§ 7 C.

Alle, der

i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf.

ligningslovens

§ 16, stk. 4, 5, 6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til

rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet en

sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når

vederlaget

er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Endvidere

skal der foretages indberetning om udbytte for hver enkelt modtager af denne

karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16

A,

stk. 10.

Stk. 2.

Indberetningen

skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af kalendermånedens

samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 7, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«

14.

§ 7 D, stk. 1,

affattes således:

»Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, om de i

kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og

introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller

kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.«

15.

§ 7 J

affattes således:

»

§ 7 J.

Enhver,

der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere

bestemmelse oplyse indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister

§§ 3

og 4, om den periode, den pågældende har været ansat, om den

produktionsenhed,

den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Ved løntimer

forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som

dækkes

af en udbetalt løn, og lønnen er omfattet af oplysningspligten efter

skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.«

16.

I

§ 8 B

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om

udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,

stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.

17.

I

§ 8 B, stk. 5,

som bliver til

stk. 6, ændres tre steder »stk. 4« til: »stk. 5«.

18.

I

§ 8 E

ændres »såvel told- og skatteforvaltningen

som det forsikringsselskab eller pengeinstitut mv.« til: »told- og

skatteforvaltningen, indkomstregistret og det forsikringsselskab eller

pengeinstitut mv.« og efter »årlige« indsættes: »eller månedlige«.

19.

I

§ 8 F,

ind indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om

udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,

stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 3-5.

20.

I

§ 8 F, stk. 3,

som bliver til

stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3«.

21.

§ 8 K, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

22.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

»Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A,

stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6

B,

§§ 7 E-7 H, §§ 7 K-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,

stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og

3,

§ 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B,

stk. 1,

1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11

C, stk. 3-5 og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt

han

er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved

pålæg af en daglig bøde.«

23.

§ 9 A, stk. 1,

affattes således:

»Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7 F,

§ 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 F, § 8 H,

§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B,

§ 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar

eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Tilsvarende gælder for indberetning efter § 8 E, som ikke skal foretages

til indkomstregistret.«

24.

Efter

§ 11

E indsættes:

»

§ 11 F.

Told- og

skatteforvaltningen kan til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter,

arbejdsmarkedsbidrag,

told eller afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om

fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i

indkomstregistret, jf. lov et indkomstregister § 7. Oplysningerne

anvendes

til brug for selvangivelse, årsopgørelse, forskudsopgørelse mv. og ved

behandling af enkelte sager eller til brug for en generel kontrol ved

samkøring

og sammenstilling af oplysninger med told- og skatteforvaltningens øvrige

oplysninger til kontrol med overholdelse af de i de enkelte skatte,- afgifts-

og toldlove mv. indeholdte bestemmelser.«

Socialministeriet

§ 18

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, § 2 i lov nr. 400 af 1.

juni

2005, § 39 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 574 af 24.

juni 2005 og § 1 i lov nr. 1418 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 11 a, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra

myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer,

når

dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er

opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af om der er sket fejl

eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.«

2.

I

§ 11 a,

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i

stk.1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I

det omfang oplysningerne, som nævnt i stk. 1 eller 2, findes i

indkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3.

I

§ 11 c, stk. 1,

ændres »11 a,

stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 4«.

Undervisningsministeriet

§ 19

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, som ændret ved § 60 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005, § 72 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i

lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 595 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 26 indsættes:

»

§ 26 a.

Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov

få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 2.

Stk. 1

omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og

opkrævning

af AER-bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere,

elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og

aldersoplysninger i forbindelse hermed.«

§ 20

I lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med

lønnet praktik, jf. lov nr. 1325 af 20. december 2000, som ændret ved lov nr.

1154 af 7. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 3

indsættes:

»

§ 3a.

Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov

få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 2.

Stk. 1

omfatter de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om en elev er

berettiget til bonus, samt til beregning af og udbetaling af bonus. Der kan

herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol

af

indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.«

§ 21

I lov statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 39, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte

oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«

2.

I

§ 40

indsættes efter 1. pkt.:

»Økonomistyrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt.

nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et

indkomstregister.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 22

I lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn

m.v. (LetLøn), jf. lov nr. 1262 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1,

ændres »Told- og

Skattestyrelsen« til: »told- og skatteforvaltningen«

2.

I

§ 3, stk. 1,

ændres »henholdsvis de

statslige told- og skattemyndigheder« til: », henholdsvis told- og

skatteforvaltningen, indkomstregistret« og »indberettes til de statslige

told-

og skattemyndigheder« ændres til: »indberettes til told- og

skatteforvaltningen

eller indkomstregistret«.

3.

I

§ 4, stk. 2,

udgår: »elektroniske« og

»3.-5.pkt. og restancekort, der er udstedt ifølge § 3, stk. 2, i

lov

om Det Fælles Lønindeholdelsesregister,«.

4.

I

§ 7, stk. 1,

ændres »Told- og

Skattestyrelsen« til: »Told- og skatteforvaltningen«

§ 23

Stk. 1.

§ 1 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

§§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21

og

§ 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 7, nr.

1,

§ 14, § 15, § 16, § 17, nr. 1-23 og § 22, nr. 3.

Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter

for forskellige virksomheder mv.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder konsekvensændringer som følge

af det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

De foreslåede konsekvensændringer kan deles op i følgende

grupper:

1.

Ændring af

bestemmelser om indberetningspligter i relation til de oplysninger, som skal

indberettes

til indkomstregistret

2.

Bestemmelser, der

giver hjemmel til adgang til oplysninger i indkomstregistret

3.

Afskaffelse af den

årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen

4.

Afskaffelse af den

månedlige indberetning om personer, der har modtaget A-indkomst

5.

Elektronisk

overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv.

6.

Automatisk dannelse

af A-skatteangivelse

7.

Lønindeholdelse via

skattetrækket

8.

Konsekvensændringer

i LetLønsloven, således at det sikres, at de virksomheder, som benytter sig

af

LetLøn, ikke særskilt skal indberette oplysninger til indkomstregistret, og

således at det sikres, at indberetningspligterne i loven om indkomstregistret

kan opfyldes ved indberetning til LetLøn.

Ad 1. Ændring af indberetningsregler

§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister

indeholder reglerne for, hvilke oplysninger der skal indberettes til

indkomstregistret.

Denne bestemmelse indeholder henvisning til en række regler i anden

lovgivning

om indberetning af oplysninger. Der er således i forslaget til lov om et

indkomstregister medtaget regler om, at indberetning efter nærmere opregnede

regler i anden lovgivning skal ske til indkomstregistret. Det er herefter de

regler i anden lovgivning, der henvises til, der nærmere regulerer, hvad der

skal indberettes og af hvem.

Det er herefter nødvendigt at foretage nogle ændringer af

reglerne i anden lovgivning om indberetning. Ændringerne har følgende

karakter:

·

Justering af, hvilke oplysninger,

der skal indberettes. Som det fremgår af pkt. 3.2 i bemærkningerne til

forslaget til lov om et indkomstregister, skal der foretages indberetning til

indkomstregistret af oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige

oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Herudover skal der ske

indberetning af bruttoløn, feriegodtgørelser mv., det samlede beløb af

indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, produktionsenheder, lønperiode,

A-skatteperiode, løntimer og af oplysninger til brug for administrationen af

en

barselsudligningsordning.

·

Ændring fra årlig til månedlig

indberetning for de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret,

og

som i dag alene indberettes årligt på oplysningssedlen.

·

Ændring af adressaten for

indberetningen til indkomstregistret.

·

Ophævelse af regler om

indberetningsfrist og specifikationer i indberetningerne i det omfang det

dækkes af de generelle regler herom i forslaget til lov om et

indkomstregister.

Nogle af de regler i anden lovgivning, der henvises til i

§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister, indeholder alene en

hjemmel for den pågældende minister til at fastsætte nærmere regler om

indberetning. Her har det ikke været nødvendigt at foretage de ovennævnte

ændringer i selve lovteksten. Ændringerne vil således ske i bekendtgørelser,

der udstedes i medfør af de pågældende hjemmelsbestemmelser.

Ad 2. Adgang til oplysninger i indkomstregistret

Som anført i pkt. 1.1 i de almindelige bemærkningerne til

forslag til lov om et indkomstregister, har Skatteministeriet fundet det

rigtigst, at spørgsmålet om terminaladgang til indkomstregistret reguleres

gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgivning. Dette

følgeforslag indeholder en række bestemmelser om terminaladgang til

oplysninger

i indkomstregistret. Formålet med disse bestemmelser er at tilvejebringe

sådanne udtrykkelige bestemmelser i de pågældende særlove.

Der er ikke i forbindelse med terminaladgangen til

indkomstregistret tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler. De

omhandlede myndigheder mv. vil derfor alene få adgang til oplysninger i

indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt

og

sagligt. Herunder kan adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er

nødvendigt for myndighederne mv. at få adgang til.

Følgelovforslaget har endvidere til formål, at

tilvejebringe klare og utvetydige hjemler til at anvende registret til

sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed i det omfang, der

på

de enkelte områder findes at være afgørende hensyn, der begrunder, at

registret

anvendes på denne måde. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser § 1, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 6, nr. 5,

§ 7,

nr. 2, § 13, nr. 1, § 17, nr. 24, § 18, nr. 1, § 19 og

§ 20.

Ud over de i dette lovforslag indsatte hjemmelsbestemmelser

forventer Integrationsministeriet i dette folketingsår at fremsætte særskilt

lovforslag om indførelse af en bestemmelse i udlændingeloven vedrørende

udveksling af oplysninger, herunder indhentelse af oplysninger, også i

elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre myndigheder til brug for

administration af udlændingeloven.

Ad 3. Afskaffelse af oplysningssedlen

Som anført i pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger til

forslaget til lov om et indkomstregister vil oplysningssedlen til told- og

skatteforvaltningen blive afskaffet. Lovteknisk sker det ved, at reglerne om

indberetning af de oplysninger, som hidtil har været indberettet på

oplysningssedlen, ændres, så indberetningen for fremtiden skal ske til

indkomstregistret. Bortfaldet af oplysningssedlen er således en umiddelbar

konsekvens af de under ad 1 nævnte ændringer af indberetningsreglerne.

Ad 4. Afskaffelse af indberetning om personer, der

har modtaget A-indkomst

Som anført i pkt. 3.4.4 i de almindelige bemærkninger til

forslaget til lov om et indkomstregister vil ordningen med de månedlige

indberetninger af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst

bortfalde. Oplysningerne vil i stedet være en integreret del af

indberetningerne til indkomstregistret.

Ad. 5. Elektronisk overførsel af skattekort til

arbejdsgivere mv.

Som anført i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til

forslaget til lov om et indkomstregister vil der blive indført en ordning med

elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv. Reglerne om

skattekort ændres i overensstemmelse hermed.

Ad 6. Automatisk dannelse af A-skatteangivelse

Som anført i pkt. 3.4.5 i de almindelige bemærkninger til

forslaget til lov om et indkomstregister vil angivelsen af A-skat kunne

dannes

på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret. Der vil herefter ikke

skulle foretages en særskilt angivelse af A-skat. Reglerne om angivelse af

A-skat ændres i overensstemmelse hermed.

Ad 7.

Lønindeholdelse via skattetrækket

Efter etableringen af indkomstregistret og automatisk

opdatering af skattekortet, jf. ad 5, vil arbejdgiverens pligt til at

foretage

lønindeholdelse inden udbetaling af medarbejderens løn blive afskaffet. I

stedet laves et fælles trækkort (skattekort), som omfatter såvel

lønindeholdelse som A-skat. Arbejdsgiveren foretager indeholdelse og

indbetaling til told- og skatteforvaltningen på grundlag af dette kort, og

fordelingen af den indeholdte sum på A-skat og lønindeholdelse styres

herefter

af told- og skatteforvaltningens afregningssystem. Der henvises til pkt.

3.4.3

i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister.

Ad 8. Konsekvensændringer af LetLønsloven

Lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v.

(LetLøn) foreslås ændret, således at virksomheder mv., der er tilsluttet

LetLøn, kan foretage indberetning af oplysninger til indkomstregistret til

LetLøn. LetLøn vil herefter videresende oplysningerne til indkomstregistret.

2. Offentlige økonomiske og administrative

konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

3. Administrative konsekvenser for borgerne

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

5. Miljømæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

6. Forholdet til EU-retten

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

7. Kommunikationsplan

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

8. Lovovervågning

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

9. Høring

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om

et indkomstregister.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre myndigheder og anerkendte

arbejdsløshedskasser

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at

de

i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type

oplysninger.

Beskæftigelsesindsatsen er reguleret i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel og lov om integration af udlændinge i Danmark. Tilvejebringelse

af

datagrundlaget for forvaltningen af denne lovgivning finder efter

ikrafttrædelsen af kommunalreformen den 1. januar 2007 sted med hjemmel i lov

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lov nr.

522 af 24. juni 2005. Efter § 62 i denne lov har offentlige myndigheder,

arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af

arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette oplysninger til det

fælles it-baserede datagrundlag om virksomheder og om en persons

beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser samt andre data om

beskæftigelsesindsatsen. Endvidere er der med hjemmel i lovens § 63

adgang

til at udveksle relevante oplysninger mellem myndigheder mv. til brug for

blandt andet opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af

beskæftigelsesindsatsen i staten og kommunerne er i det væsentlige baseret på

oplysninger om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til

Arbejdsmarkedsstyrelsen fra a-kasser og kommuner. Registerdata om indkomst-

og

beskæftigelsesforhold fås med en vis forsinkelse, og kan derfor ikke anvendes

direkte i den løbende indsats.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og

beskæftigelsesforhold vurderes at kunne medføre et forbedret datagrundlag for

gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder

f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en

forenkling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af og

opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Især forventes oplysninger om

beskæftigelses- og indkomstforhold at kunne medføre en forenklet måde at

opgøre

resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges

afstand til arbejdsmarkedsmarkedet.

Der kan blandt andet peges på følgende områder, hvor

anvendelse af indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i

beskæftigelsesindsatsen:

·

Opgørelse af grundlaget for

minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af

ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder mv.

·

Behandling af ansøgning om

løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af om virksomheden opfylder kravene

om

merbeskæftigelse og rimelighed.

·

Udbygning af

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og

indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på

beskæftigelsesindsatsen forbedres markant.

·

Overvågning af

beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet, identifikation

af flaskehalsområder.

·

Vejledning af de ledige i

forbindelse med jobsøgning.

De anførte anvendelser kræver data på individ- og

virksomhedsniveau fra indkomstregistret.

Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i

varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen

Det foreslås, at oplysninger om indkomst- og

beskæftigelsesforhold til varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen i videst

muligt omfang skal hentes i indkomstregistret. Det kan stadig være nødvendigt

at indhente supplerende oplysninger.

Ad stk. 2. Terminaladgang til

indkomstregistret

Bestemmelsen sikrer, at Beskæftigelsesministeriet, herunder

Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v., beskæftigelsesregioner og de ansvarlige for

beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret kan få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Det

foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret. Det foreslås, at oplysningerne er undergivet

tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Dette skyldes, at

arbejdsløshedskasserne ikke er direkte omfattet af tavshedspligtreglerne i

forvaltningsloven.

Følgende oplysninger i indkomstregistret kan bl.a. bruges

til varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen:

1.

Virksomhedens eller

myndighedens CVR/SE-nr.

2.

Løn- eller

ydelsesmodtagerens CPR-nr.

3.

Løn- eller

ydelsesperiode

4.

Beskæftigelses-

eller forsørgelsesomfang

5.

A-indkomst

6.

Ansættelses- eller

ydelsesperiode

Ad stk. 3. Begrænsning af de nuværende regler

for indberetning af data

I §§ 62 - 68 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats er der fastlagt en række regler om indberetning

til det fælles datagrundlag m.v., udveksling af oplysninger, samkøring m.v.,

som skal anvendes i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås, at stk. 3 begrænser disse reglers

anvendelse til oplysninger, der ikke kan indhentes i indkomstregistreret.

Ad stk. 4. Bemyndigelse til at fastlægge

hvornår oplysninger fra indkomstregistret skal anvendes som datagrundlag for

varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen

Datagrundlaget i beskæftigelsesindsatsen er i vidt omfang

forløbsdata, der rækker over en periode på 4-6 år. Indkomstregistret i

beskæftigelsesindsatsen kan derfor først nogle år efter etableringen få fuld

effekt som erstatning for nuværende datakilder.

Med henblik på at sikre den størst mulige brug af

indkomstregistret i overgangsperioden foreslås at bemyndige

beskæftigelsesministeren

til at fastlægge nærmere regler for brug af indkomstregistret i det

datagrundlag,

som skal anvendes ved gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder

f.eks. for datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig

forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af kontaktforløb og

beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet,

statistik- og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af

beskæftigelsespolitikken på landsplan, regionalt og lokalt mv.

Ad stk. 5. Samkøring i kontroløjemed

Stk. 5 sikrer, at der kan ske en samkøring i

kontroløjemed med indkomstregistret og svarer til lovens § 68.

Lovens § 68 giver adgang til, at

Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes,

andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er

nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse

med

udbetaling af ydelser. Samkøringen skal ske under hensyntagen til de særlige

regler i persondatalovgivningen i kontroløjemed.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, som indebærer,

at kapitlet nu også vil indeholde bestemmelser om administration af

forsikringssystemet.

Til nr. 2

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte

arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Dette kræver dog, at de i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang

til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen sikrer,

at arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn

kan

få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente og anvende

nødvendige oplysninger elektronisk fra indkomstregistret til brug for

administrationen af forsikringssystemet.

Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i

forsikringssystemet

Det foreslås, at administrationen af forsikringssystemet i

videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregistret.

Bestemmelsen indebærer, at indhentelse af oplysninger om en persons

ansættelse

hos en tidligere arbejdsgiver kan begrænses. Hvis indkomstregistret ikke

indeholder de nødvendige oplysninger, f.eks. om årsagen til arbejdsophør i

forbindelse med en vurdering af rådighed eller selvforskyldt ledighed, vil

der

fortsat være behov for at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren efter de

gældende regler i § 91. Der henvises endvidere til nr. 4, ad ny

§ 91,

stk. 10.

Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder

oplysninger, der gør det muligt at administrere forsikringssystemet i forhold

til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ad stk. 2. Arbejdsdirektoratet og de

anerkendte arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedsforsikringssystemet administreres af de

anerkendte arbejdsløshedskasser og Arbejdsdirektoratet.

Systemets administration nødvendiggør i mange relationer

indhentelse af dokumentation for medlemmernes indtægter og arbejdsomfang mv.

Det gælder bl.a. ved arbejdsløshedskassernes afgørelse af, om et medlem har

haft beskæftigelse i tilstrækkeligt omfang til at erhverve ret til en ydelse,

beregning af ydelsens størrelse og fradrag i ydelsen som følge af arbejde

eller

indtægter. Arbejdsdirektoratet anvender herudover sådanne oplysninger i sin

tilsynsvirksomhed over for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer. Med

forslaget

præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved kontrollen med, om ydelser i

henhold

til arbejdsløshedsforsikringsloven udbetales med rette, jf. § 88 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring, i videst muligt omfang skal anvende oplysninger fra

indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved registersamkøring og

sammenstilling.

Kontrollen vil som udgangspunkt foregå ved, at ydelsesmodtagerens egne

oplysninger om arbejde og indtægter for en periode, f.eks. på de indsendte

ydelseskort, elektronisk sammenholdes med oplysninger fra indkomstregistret.

Registersamkøring og sammenstilling vil ske under

hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om

registersamkøring

og sammenstilling i kontroløjemed.

Ved administrationen anvendes ligeledes bl.a. oplysninger

om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt

arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag, optjeningsperioder og

udbetalingsperioder for offentlige ydelser.

Oplysningerne i indkomstregistret vil et vist omfang træde

i stedet for oplysninger, som efter de gældende regler i lovens § 91

indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige myndigheder, pensionskasser mfl.

Det foreslås derfor, at Arbejdsdirektoratet kan få

terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente alle

oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af

forsikringssystemet. Oplysninger om f.eks. tilbagebetalinger af kontanthjælp

eller introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik

eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten

efter

skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et

indkomstregister, har ikke betydning for administrationen af

forsikringssystemet. Der vil således ikke være adgang til disse oplysninger.

For så vidt angår de anerkendte arbejdsløshedskasser

foreslås, at disse får adgang til de samme oplysninger som

Arbejdsdirektoratet,

men kun for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.

Disse oplysninger vil også kunne anvendes til kontrol af egne medlemmer.

Det indebærer, at en arbejdsløshedskasse kun får adgang til

at indhente oplysninger fra indkomstregistret om personer, der er medlemmer

af

arbejdsløshedskassen og identificeret ved angivelse af CPR-nr., som

arbejdsløshedskassen

altid vil være bekendt med.

Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne

kun indhente oplysninger fra arbejdsgivere, men ikke fra f.eks.

pensionskasser

og offentlige myndigheder. Indkomstregistret indeholder imidlertid væsentligt

flere oplysninger om borgernes samlede indkomstforhold og arbejdsomfang, der

kan

have betydning for retten til dagpenge, herunder oplysninger om bl.a.

pensionsudbetalinger og udbetaling af offentlige ydelser. En af visionerne

bag

indførelsen af indkomstregistret er bl.a. bedre kontrol med udbetaling af

offentlige

ydelser og fair play, jf. lov om et indkomstregister. Arbejdsløshedskasserne

vil derfor som noget nyt få adgang til væsentligt flere oplysninger, jf.

forslaget til ny § 90 b, stk. 4, hvilket vil medvirke til at

forbedre

mulighederne for kontrol af udbetaling af bl.a. dagpenge og dermed mindske

antallet af fejludbetalinger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 2, 3. pkt., at de

oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives

tavshedspligt og omfattes af straffelovens § 152 og 152 c-f. Forslaget

skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af

tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser.

Dette

er derimod tilfældet, for så vidt angår Arbejdsdirektoratet og

Arbejdsmarkedets

Ankenævn, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige regler herom for disse

to

instanser. Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler, for så vidt angår

indhentelse af oplysninger efter de gældende regler i § 91, jf.

stk. 9.

Ad stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn

Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler inden for arbejdsløshedsforsikringslovens

område klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder

og

pligter efter loven mv. samt tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter

lovens § 84.

Herudover behandler ankenævnet konkrete klagesager efter

flere andre love, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om

ansættelsesbeviser, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt

ferieloven.

Ankenævnet anvender under behandlingen af konkrete

klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter

arbejdsløshedsforsikringsloven samme typer oplysninger som

Arbejdsdirektoratet

og arbejdsløshedskasserne, jf. ovenfor. Ankenævnet kan efter gældende regler

indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pensionskasser mfl. om bl.a.

udbetalt

løn til bestemte medlemmer af en arbejdsløshedskasse inden for et nærmere

angivet tidsrum og om bestemte medlemmers pensionsforhold.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få

terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente de samme

nødvendige oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Da Ankenævnet kun skal og kan

anvende oplysningerne ved behandlingen af konkrete sager efter loven, kan

Ankenævnet

kun indhente oplysninger om personer, der er part i en verserende sag, og som

identificeres ved angivelse af CPR-nr., som Ankenævnet altid vil være bekendt

med.

Til nr. 3

Efter gældende lovs § 91, stk. 6, kan direktøren

for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med vedkommende

arbejdsgiverorganisation pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte

arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysninger om den

løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt

om

medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Bestemmelsen har ikke været benyttet i en længere årrække,

og det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 4

Af lovtekniske grunde ophæves den gældende § 91,

stk. 10. Der indsættes et nyt stk. 9, hvorefter der kan indhentes

oplysninger fra arbejdsgiver m.fl., i det omfang, oplysningerne ikke kan

indhentes i indkomstregistret. Affattelsen af stk. 10 svarer til den

gældende bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 2, ad

stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at de foreslåede regler i skattekontrollovens

§ 11 F om told- og skatteforvaltningens terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret og om anvendelse af oplysninger i indkomstregistret blandt

andet til kontrolformål finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med

bidrag

til den Særlig Pensionsopsparing. Der henvises til bemærkningerne til

§ 17, nr. 24.

Til nr. 2

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte

arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få

terminaladgang til den pågældende type oplysninger.

På den baggrund foreslås, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,

som er nødvendige for administrationen af ATP, herunder den Supplerende

Arbejdsmarkedspension, den Særlig Pensionsopsparing mv. Arbejdsgivernes

indberetning til indkomstregistret afløser i vid udstrækning indberetning til

told- og skatteforvaltningen på den årlige oplysningsseddel. For at sikre, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension har direkte adgang til de oplysninger, som er

nødvendige for administration af ATP-loven, og som indberettes til

indkomstregistret, forslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension bl.a.

gives

adgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:

1.

Virksomhedens eller

myndighedens CVR/SE-nr.

2.

Løn- eller

ydelsesmodtagerens CPR-nr., herunder navn og adresse

3.

ATP-bidrag

4.

Lønperiode

5.

Bidragssatser (A-,

B-, C- og D-bidragene)

6.

Løntimer

7.

A-indkomst, hvoraf

der skal betales arbejdsmarkedsbidrag

8.

A-indkomst, hvoraf

der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag

9.

Ansættelsesperiode

Lovforslaget gør det muligt for ATP at foretage hurtigere

beregning, opkrævning, kontrol og godskrivning af ATP-bidrag for den enkelte

lønmodtager, idet ATP med rådigheden over nødvendige data i indkomstregistret

kan få et hurtigere opdateret bidragsgrundlag, end det er tilfældet i dag.

Adgangen til nødvendige data i indkomstregistret muliggør

en mere effektiv kontrol af indbetalte bidrag for den enkelte lønmodtager med

henblik på bl.a. at sikre dennes pensionsrettigheder i henhold til ATP-loven.

Med lovforslaget kan ATP samkøre oplysninger i indkomstregistret med data i

ATP

i kontroløjemed hyppigere end i dag.

Som eksempler på kontrolformål, der nødvendiggør samkøring

af data, kan nævnes:

·

Behandling af differencer i

indbetalte og indberettede ATP-bidrag

·

Anvendelse af korrekt bidragssats

ved indbetaling,

·

Kontrol af manglende

bidragsindbetaling og -indberetning for ansatte med A-indkomst

·

Vurdering af, om karensbetingelser

for udbetaling af dødsfaldsydelser er opfyldt

For lønmodtagere betyder det hurtigere regulering af

udbetalt pension og dødsfaldsydelse. For arbejdsgivere fører det til

hurtigere

reaktion fra ATP på mulige fejl. Herudover vil den hurtigere opdatering føre

til et opdateret opkrævningsgrundlag og dermed færre korrektioner i forhold

til

arbejdsgiver for ordninger, som beregnes på grundlag af indbetalte

ATP-bidrag,

bl.a. AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion) og FIB (finansieringsbidrag til

Lønmodtagernes Garantifond og til ATP af diverse overførselsindkomster).

Herudover vil lovforslaget betyde, at (private som

offentlige) arbejdsgivere fremover kan undlade at foretage den årlige

indberetning til told- og skatteforvaltningen af indbetalte ATP-bidrag for

hver

lønmodtager, idet ATP kan modtage disse oplysninger fra indkomstregistret og

summere disse op for hele året.

Til § 4

Til nr. 1

Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har brug for

oplysninger om tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved

afgørelser

om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Oplysningerne har

betydning for fastsættelse og beregning af erstatning for tab af erhvervsevne

og for tab af forsørger. Derudover har oplysningerne betydning for

vurderingen

af, om den tilskadekomne var ansat i en arbejdsgivers tjeneste, da ulykken

skete eller den skadelige påvirkning fandt sted.

Sager om erstatning for arbejdsskade rejses i princippet

ved ansøgning fra tilskadekomne, og indhentning samt videregivelse af

oplysninger sker på grundlag af samtykke fra tilskadekomne.

Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan derudover søge oplysninger fra

andre

på grundlag af reglen i lovens § 37, stk. 2. I naturlig sammenhæng

hermed indgår oplysninger fra indkomstregistret. Det foreslås derfor, at

Arbejdsskadestyrelsen

og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,

jf.

§ 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister.

Til nr. 2

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings terminaladgang til

data i indkomstregistret skal tjene to overordnede formål:

Beregning og opkrævning af arbejdsgivernes bidrag

til AES:

Arbejdsgiverne har i dag pligt til at indberette deres

beskæftigede til AES. Indberetningen sker på særlige reguleringsskemaer, der

sendes til arbejdsgiverne samtidig med bidragsopkrævningen for det kommende

kalenderår. Det er arbejdsgiverens ansvar at indberette det korrekte antal

ansatte og dermed sikre, at alle medarbejdere er sikret i AES mod følgerne af

erhvervssygdomme. I forbindelse med årsopkrævningen kan arbejdsgiveren dels

foretage endelig regulering af antal ansatte for det netop afsluttede

kalenderår dels forskudsregistrere antallet af ansatte for det kommende år.

Det nuværende system er administrativt tungt for både

arbejdsgiverne og for AES. Indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret

på

CVR/SE-nr. niveau om løntimer og ansættelsesperioder vil kunne erstatte denne

procedure. Samtidig sikres det, at AES opkræver på et mere validt

datagrundlag,

idet arbejdsgiveren ikke skal huske at regulere antal ansatte over for AES

ved

ændringer.

I henhold til lovens § 55, stk. 4, har AES til

brug for bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme

adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Beskæftigelsesoplysninger fra indkomstregistret vil blandt andet blive

sammenholdt med ATP-oplysningerne med det formål at kontrollere, at

arbejdsgiveren opfylder sin lovpligtige sikringspligt over for samtlige

ansatte.

Ved tegning af frivillig sikring for selvstændige

erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan der tegnes hel eller halv

dækning, afhængigt af, om den selvstændige erhvervsdrivende ved siden af sin

selvstændige virksomhed har arbejde som lønmodtager i mere end 18,5 timer

ugentligt. AES kan kræve, at dette dokumenteres af den selvstændige, der kun

ønsker halvtidssikring.

Oplysninger i indkomstregistret om bruttoindkomst og

ansættelsesperiode kan anvendes til, at AES kan afgøre, om der skal betales

helt eller halvt bidrag, uden at skulle indhente supplerende oplysninger fra

den selvstændige erhvervsdrivende.

Udbetaling – behandling af skadesager:

I forbindelse med erstatningsudmåling for erhvervsevnetab

anvender Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om den tilskadekomnes årsløn. AES

får i dag – som en del af sagsakterne fra Arbejdsskadestyrelsen –

den

tilskadekomnes selvangivelse som dokumentation for årsløn.

Hvis indførelsen af indkomstregistret medfører, at

Arbejdsskadestyrelsen fremover skal hente oplysninger om den tilskadekomnes

årsløn i registret, vil AES have behov for at kunne kontrollere registrets

oplysninger om årslønnen som led i AES’ almindelige gennemgang af de

trufne

erstatningsafgørelser. Dette behov afhænger dog af, i hvilket omfang og

hvilken

form Arbejdsskadestyrelsen vedlægger oplysninger fra indkomstregistret i

sagsakterne.

Indkomstoplysninger på personniveau fra indkomstregisteret

vil i kontroløjemed blive sammenholdt med de indkomstoplysninger for

tilskadekomne, der i øvrigt fremgår af de sagsakter, AES modtager fra

Arbejdsskadestyrelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Reglerne om indhentning af oplysninger vil blive ændret,

således at FerieKonto kan få samme terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret, som Arbejdsdirektoratet, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Arbejdsdirektoratet kan med hjemmel i § 43,

stk. 3, fastsætte regler om indhentning og opbevaring af oplysninger.

Hjemlen er bl.a. udnyttet til at give FerieKonto adgang til at indhente

oplysninger efter § 43, stk. 1., jf. § 35 i bekendtgørelse om

ferie. Reglerne vil herefter blive ændret, således at FerieKonto kan få

adgang

til oplysninger i indkomstregistret.

For at præcisere dette, foreslås det, at direktøren for

Arbejdsdirektoratet får adgang til at fastsætte regler om terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i § 43, stk. 4, gives

direktøren for Arbejdsdirektoratet terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret. Herudover vil FerieKonto skulle have terminaladgang til

oplysninger i registret, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Arbejdsdirektoratet og FerieKonto vil herefter skulle have adgang

til følgende oplysninger i indkomstregistret:

1.

Lønmodtagerens CPR-nr.

2.

Arbejdsgiverens

CVR-/SE-nr.

3.

Løn og andet

vederlag, der betegnes som løn (bruttobeløb), forslaget til lov et

indkomstregister § 3, nr. 1 – 4

4.

Lønperiode

5.

Ansættelsesperioden

6.

Feriegodtgørelse

Oplysningerne skal bl.a. bruges til at konstatere, om en

arbejdsgiver har ansatte, og i hvilke perioder en lønmodtager har været

ansat. Oplysningerne

vil derfor i et vist omfang være brugbare i forbindelse med administrationen

af

ferieloven. Det vil dog stadig være nødvendigt at indhente supplerende

oplysninger. Oplysningerne i indkomstregisteret tænkes primært anvendt i

kontroløjemed, da registeret ikke indeholder tilstrækkeligt med oplysninger

til

at basere en indbetalings- og udbetalingsopgave alene på registerets

oplysninger.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at opkrævnings- og udbetalingsopgaven i et

vist

omfang vil kunne løses ved samkøring af oplysninger fra indkomstregisteret

med

oplysninger i FerieKontos registre.

Som eksempler på samkøring kan nævnes følgende situationer:

·

Samkøring for at undgå opkrævning

eller rykkere af arbejdsgivere, der ikke for tiden har ansatte.

·

Samkøring for at rykke

arbejdsgivere af en vis størrelse, der ikke reagerer på opkrævningen.

·

Samkøring for at løse

differenceproblemer mellem arbejdsgiverens indberetning og indbetaling.

Til § 6

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2 og 4.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at borgerens oplysningspligt og

Arbejdsdirektoratets hjemmel til at indhente og videregive oplysninger

anbringes i separate bestemmelser. Der er alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 4

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister

kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden

lovgivning

kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i

indkomstregistret.

Ad stk. 1 og 2.

Arbejdsdirektoratet administrerer fleksydelsesordningen og

foretager herunder beregning af fleksydelsens størrelse.

Ved overgang til fleksydelse sker beregningen af ydelsen på

baggrund af indkomstoplysninger for de seneste 12 måneder før overgangen til

fleksydelse. Som hovedregel leveres indkomstoplysningerne af borgeren, men

det

kan i visse tilfælde være nødvendigt at indhente indkomstoplysninger hos

arbejdsgiveren eller andre myndigheder, f.eks. hvis borgeren ikke længere er

i

besiddelse af indkomstoplysninger, eller der opstår tvivl om de indsendte

indkomstoplysninger.

I forbindelse med kontrol af, om ydelsen udbetales med

rette, kan det også være nødvendigt at indhente indkomstoplysninger hos

arbejdsgivere eller andre offentlige myndigheder.

Det foreslås, at administrationen af fleksydelsesordningen

i videst mulige omfang skal ske på grundlag af oplysninger i

indkomstregistret.

Oplysningerne i indkomstregistret vil i vidt omfang træde i stedet for

oplysninger,

som borgeren selv afgiver eller som indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige

myndigheder, pensionskasser m.fl., jf. de gældende regler i lovens § 34.

Det sikres således, at indhentelse af oplysninger om en

persons ansættelse mv. hos en tidligere arbejdsgiver begrænses.

Hvis indkomstregistret ikke indeholder de nødvendige

oplysninger, vil der fortsat være behov for at indhente oplysninger hos

arbejdsgiveren efter de gældende regler i § 34.

Det foreslås, at Arbejdsdirektoratet kan få terminaladgang

til alle oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for

administrationen af fleksydelsesordningen, herunder Arbejdsdirektoratets

kontrol efter lovens § 35. Ved administrationen anvendes bl.a.

oplysninger

om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt

arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag og udbetalingsperioder for

offentlige ydelser. Oplysningerne vil blive anvendt ved beregning af

fleksydelsens størrelse, kontrol af arbejde og indtægter i

fleksydelsesordningen mv.

Der vil ikke være adgang til oplysninger om introduktionsydelse

mv. efter kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten

efter skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov

om et indkomstregister. Det skyldes, at disse oplysninger ikke har betydning

for administrationen af fleksydelsesordningen.

Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder

oplysninger, der gør det muligt at administrere fleksydelsesordningen i

forhold

til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ad. stk. 3-5.

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 34, stk. 2-4.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer. Dog kan der ikke hentes

oplysninger

direkte fra borgeren, arbejdsgiveren mv., hvis oplysninger kan indhentes fra

indkomstregistret.

Ad stk. 6.

Ankestyrelsen behandler klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser

om borgeres rettigheder og pligter efter lov om fleksydelse.

Ankestyrelsen anvender under behandlingen af konkrete

klagesager samme typer oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Ankestyrelsen har

efter de gældende regler samme adgang til at indhente oplysninger fra

arbejdsgivere og pensionskasser mfl. som Arbejdsdirektoratet.

Det foreslås, at Ankestyrelsen kan få terminaladgang til de

samme nødvendige oplysninger fra indkomstregistret som Arbejdsdirektoratet.

Da

Ankestyrelsen kun skal og kan anvende oplysningerne ved behandlingen af

konkrete sager efter loven, kan Ankestyrelsen kun indhente oplysninger om

personer, der er part i en verserende sag, og som identificeres ved angivelse

af CPR-nr., som Ankestyrelsen altid vil være bekendt med.

Til nr. 5

Med forslaget præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved

sin kontrol med, om fleksydelse udbetales med rette, i videst muligt omfang

skal anvende oplysninger fra indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved

registersamkøring og sammenstilling. Kontrollen vil som udgangspunkt foregå

ved, at fleksydelsesmodtagerens egne oplysninger om arbejde og indtægter for

en

periode, f.eks. på de indsendte ydelseskort, sammenholdes med oplysninger fra

indkomstregistret.

Registersamkøring og sammenstilling vil ske under hensyntagen

til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og

sammenstilling i kontroløjemed.

Til § 7

Til nr. 1

Ved § 14, nr. 3 og 11, i dette lovforslag foreslås

det, at lønindeholdelse skal ske sammen med skattetrækket. Det vil sige, at

der

udstedes ét trækkort med én trækprocent, som kan dække over såvel

indeholdelse

af A-skat som lønindeholdelse.

Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om

Lønmodtagernes Garantifond omfatter garantien ikke den del af kravet, som

arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat. Det følger af den nye

ordning

for lønindeholdelse, at det ikke af skattekortet kan ses, hvilken del af

indeholdelsen, der er indeholdelse af A-skat, og hvilken del, der er

lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at garantien ikke dækker det samlede

beløb, som arbejdsgiveren skulle have foretaget indeholdelse for, uanset om

den

indeholdelse, arbejdsgiveren skulle have foretaget, omfatter såvel

indeholdelse

af A-skat og lønindeholdelse.

Efter § 14, nr. 11, i dette lovforslag finder kildeskattelovens

§ 83 tilsvarende anvendelse på lønindeholdte beløb. Efter denne

bestemmelse påhviler det den, som skulle have foretaget lønindeholdelsen,

såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale den A-skat,

som

Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat inden udbetalingen. I

forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, fonden fratrækker for

kildeskat i stedet for A-skat af indkomsten.

Forslaget indebærer således, at garantien fra

Lønmodtagernes Garantifond ikke omfatter det samlede beløb, som

arbejdsgiveren

skulle have indeholdt i A-skat og lønindeholdelse. Det påhviler

arbejdsgiveren

at foretage indbetaling af dette samlede beløb. Ændringerne indebærer

desuden,

at lønmodtageren alene vil få udbetalt det beløb, lønmodtageren ville have

fået

udbetalt efter indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse, hvis arbejdsgiveren

havde foretaget udbetalingen. Det samlede beløb, som Lønmodtagernes

Garantifond

har fratrukket i udbetalingen træder dog for lønmodtageren i stedet for

A-skat

af indkomsten og lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at Lønmodtagernes Garantifond skal have

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for

administrationen af LG. Fonden vil skulle have adgang til følgende

oplysningerne i indkomstregistret:

1.

Lønmodtagerens CPR-nr.

2.

Arbejdsgiverens

CVR-/SE-.nr.

3.

Løn og andet

vederlag, der betegnes som løn (bruttobeløb), § 3, nr. 1 – 4, i

forslag

til lov om et indkomstregister

4.

Lønperiode

5.

ATP-bidraget

6.

Feriegodtgørelse

Oplysningerne vil skulle bruges til fondens administration

i forbindelse med beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en

ophørt og insolvent arbejdsgiver. Ved konkrete terminalopslag på

indkomstregisteret

og ved samkøring og sammenstilling af oplysninger forventes fondens

administration, dels at kunne indhente manglende oplysninger til brug for

udbetaling, dels at kunne kontrollere egne oplysninger.

Til § 8

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende

myndighed

i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type

oplysninger.

Til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om

ophørsstøtte til jordbrugere har ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri

behov for oplysninger om støttemodtagernes arbejdsindkomst, dagpenge ved

sygdom, samt anden indkomst fra det offentlige, der ikke er arbejdsindkomst,

eller kontanthjælp. Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer,

landbrug

og fiskeri får terminaladgang til de pågældende oplysninger i

indkomstregistret.

Til § 9

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende

myndighed

i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger

til rådighed.

Til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om

ophørsstøtte til erhvervsfiskere har ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri behov for oplysninger om støttemodtagernes arbejdsindkomst, dagpenge

ved sygdom, samt anden indkomst fra det offentlige, der ikke er

arbejdsindkomst, eller kontanthjælp. Det foreslås derfor, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan få terminaladgang til de pågældende

oplysninger

i indkomstregistret.

Til § 10

Efter de gældende regler er bestyrelser for selskaber mv.

pligtige til på forlangende at give ligningsmyndigheden i den kommune, der

foretager fordelingen, og fordelingsnævnet relevante oplysninger, når told-

og

skatteforvaltningen ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere

disse oplysninger. Den kommune, der foretager fordelingen, og

fordelingsnævnet

kan efter forslaget få terminaladgang til indkomstregistret for at få de

nødvendige oplysninger.

Til § 11

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens

§ 50, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen til brug for behandlingen af

sager om ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger fra

indkomstregistret.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og

arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for behandlingen af sager

om

ydelser efter integrationsloven, herunder om udmåling af og fradrag i

introduktionsydelse.

Adgangen til registret vil kunne lette og effektivisere

kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

Der er ikke er tilsigtet nogen fravigelse af

persondatalovens regler, og det er derfor forudsat, at kommunerne alene vil

få

adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret

vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses

til

de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.

Til § 12

Til nr. 1

Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i

repatrieringslovens § 10, stk. 6, at kommunalbestyrelsen til brug

for

behandlingen af sager om udbetaling af reintegrationsbistand kan få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og

arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for behandlingen af sager

om

udbetaling af reintegrationsbistand, herunder udmåling af og fradrag i

reintegrationsbistanden.

Adgangen til registret vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne

til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

Der er ikke er tilsigtet nogen fravigelse af

persondatalovens regler, og det er derfor forudsat, at kommunerne alene vil

få

adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret

vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses

til

de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.

Til § 13

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister myndigheder mv. få terminaladgang til oplysninger

indkomstregistret. Dette kræver dog, at der er en sådan adgang hjemlet i

anden

lovgivning. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan få elektronisk adgang til

indkomstregistret.

Den elektroniske adgang gives med henblik på, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan få adgang til de oplysninger om

skyldnerens

forhold i indkomstregistret, som har betydning for inddrivelsen. Det drejer

sig

om oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, herunder blandt andet

arbejds- og lønmæssige forhold. Oplysninger vil blive anvendt i

restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse såsom ved fastsættelse af

afdragsordninger,

lønindeholdelser, vurdering af betalingsevne mv. Oplysningerne anvendes

derfor

af den enkelte sagsbehandler i forhold til den enkelte sag, samt i

elektronisk

form i forbindelse med digital varetagelse af inddrivelsesopgaven.

Oplysningerne anvendes også i forbindelse med

restanceinddrivelsesmyndighedens varetagelse af opgaven vedrørende Det Fælles

Lønindeholdelsessystem.

Det foreslås endvidere, at de data i indkomstregistret,

restanceinddrivelsesmyndigheden gives adgang til, kan anvendes til

registersamkøring og sammenstilling af data med kontrolformål. Denne hjemmel

vil blive udnyttet til en sammenstilling af oplysningerne i indkomstregistret

og forskudsoplysningerne, for at vurdere om der indeholdes tilstrækkeligt i

lønindtægten, samt om arbejdsgiveren har overholdt sin indeholdelsespligt.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.

Til § 14

Til nr. 1.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, kan

lønaftaler mellem ægtefæller godkendes i skattemæssig henseende, hvis

pligterne

til indeholdelse og indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes.

Det foreslås i nr. 11, at lønindeholdelse skal ske via

A-skattetrækket. Dermed adskilles lønindeholdelse og indeholdelse af A-skat

ikke hos den indeholdelsespligtige. Der indeholdes og indbetales blot et

samlet

beløb, som omfatter såvel A-skat som eventuel lønindeholdelse.

Som konsekvens heraf, foreslås det, at det er såvel pligten

til at indeholde A-skat som at foretage lønindeholdelse, som skal være

opfyldt,

for at lønaftaler mellem ægtefæller kan godkendes i skattemæssig henseende.

Da

lønindeholdelsen foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, indebærer dette

ingen reelle ændringer i de forpligtelser, som skal opfyldes, for at

lønaftalerne kan godkendes skattemæssigt.

Til nr. 2

Som omtalt i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til

forslag til lov om et indkomstregister vil der i forbindelse med etableringen

af indkomstregistret blive ændret i reglerne for skattekort. Ændringen består

i, at skattekort, bikort og frikort og opdateringer heraf sendes elektronisk

til den indeholdelsespligtige.

Efter de gældende regler udstedes skattekortet/bikortet

eller frikortet til de pågældende skattepligtige, som afleverer skattekortet

til eller foreviser bikortet eller frikortet for arbejdsgiveren eller andre,

som udbetaler A-indkomst til den pågældende. Oplysningerne fra skattekortet

indtastes manuelt i det lønsystem mv., arbejdsgiveren mv. anvender.

Arbejdsgiveren mv. skal på baggrund af de oplysninger, som fremgår af den

skattepligtiges

skattekort, beregne og indeholde A-skatten. Arbejdsgiveren mv. skal opbevare

skattekortet, og må kun indeholde skat efter det seneste udstedte skattekort.

Hvis arbejdsgiveren mv. ikke har modtaget skattekort eller fået forevist

bikort/frikort, skal vedkommende indeholde 60 pct. af A-indkomsten.

Hvis den skattepligtiges skatteforhold ændres, og udstedes

der i denne forbindelse et nyt skattekort/bikort eller frikort, som den

skattepligtige afleverer til eller foreviser for arbejdsgiveren mv.,

hvorefter

de nye skatteoplysninger indtastes manuelt.

Skifter den skattepligtige arbejdsgiver, skal vedkommende

have skattekortet udleveret fra den tidligere arbejdsgiver, så det kan

afleveres til den nye arbejdsgiver.

I dag kan virksomheder abonnere på et elektronisk

skattekort i forbindelse med den årlige udsendelse af forskudsopgørelser.

Ordningen gælder dog kun i forbindelse med forskudsopgørelsen og gælder

dermed

ikke ved ændringer i forskuddet, eller hvis en skattepligtig skifter job.

Den gældende ordning vedrørende skattekort, bikort og

frikort foreslås afløst af en fuldstændig elektronisk ordning. I den

foreslåede

nye ordning sendes såvel skattekort mv. som senere opdateringer elektronisk

til

arbejdsgiveren.

Den skattepligtige vil således ikke længere skulle aflevere

skattekort til arbejdsgivere og andre, som udbetaler A-indkomst. Den

pågældende

udbetaler skal indhente et elektronisk skattekort, når udbetalingerne

begyndes,

men vil herefter modtage opdateringer løbende. Ordningen vil kunne integreres

med udbetalerens lønssystemer mv., således at udbetaleren ikke skal indtaste

oplysningerne fra skattekortet mv.

Som konsekvens af overgangen til elektroniske skattekort

mv. bortfalder pligten til at opbevare skattekortet og notere oplysningerne

på

bikortet.

For virksomheder, som ikke er har nogen elektronisk

løsning, vil der blive etableret en papirbaseret procedure, hvor

virksomhederne

skal indsende en blanket til told- og skatteforvaltningen med oplysninger om

den ansatte. Skattemyndighederne udskriver herefter et skattekort til

virksomheden, som sendes til virksomheden. Senere opdateringer sendes

herefter

til virksomheden automatisk. For disse virksomheder opretholdes kravet om

opbevaring af skattekort mv.

Den foreslåede nye affattelse af kildeskattelovens

§ 48, stk. 1, indeholder reglerne for det elektroniske skattekort

(eSkattekortet).

Det fremgår således af bestemmelsen, at told- og

skatteforvaltningen udarbejder skattekort, bikort eller frikort vedrørende

skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.

Endvidere fastslås det, at arbejdsgiveren skal indhente

elektronisk skattekort mv. hos told- og skatteforvaltningen. Der fastsættes

dog

særlige regler for virksomheder, som ikke kan modtage elektroniske

skattekort,

jf. nr. 7.

Det fastslås – som i de gældende regler – at skattekortet

alene kan anvendes af en indeholdelsespligtig, den

hovedindeholdelsespligtige.

Hvis den skattepligtige modtager A-indkomst fra flere end denne, skal disse

anvende et bikort. Bikortet er også omfattet af den elektroniske ordning.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 48, stk. 4, omhandler

fastsættelsen af indeholdelsesprocenten (det vil sige trækprocenten) på

skattekort og bikort. Ved forslaget i nr. 11 foreslås det, at lønindeholdelse

skal ske via A-skattetrækket. Dette indebærer, at når der skal foretages

lønindeholdelse, fastsættes der en lønindeholdelsesprocent. Denne

indeholdelsesprocent

lægges til den sædvanlige trækprocent på skattekortet og bikortet. Det er

således med denne samlede indeholdelsesprocent, indeholdelsen skal ske. Denne

metode foreslås præciseret i et nyt sidste punktum i stk. 4.

Til nr. 4

Kildeskattelovens § 48, stk. 6, indeholder

reglerne om frikort. Reglerne går ud på, at hvis det er åbenbart, at den

skattepligtige ikke vil have så store indtægter, at vedkommende skal betale

skatter, som indgår i A-skattetrækket, udstedes der et frikort. Den

skattepligtige

skal herefter forevise frikortet for sin arbejdsgiver mv. Arbejdsgiveren mv.

noterer herefter på frikortet det beløb, som er udbetalt. På denne måde

sikres

det, at flere eller eventuelt skiftende arbejdsgivere ikke udbetaler et

større

beløb end frikortbeløbet uden skattetræk. Ved frikortbeløbet menes det

maksimale beløb, der kan udbetales uden indeholdelse af A-skat.

Denne ordning vil ikke kunne opretholdes efter overgangen

til elektroniske skattekort, bikort og frikort, jf. herom i bemærkningerne

til

nr. 2, da ordningen forudsætter et papirbaseret frikort.

Det foreslås dog, at frikortordningen opretholdes. Told- og

skatteforvaltningen vil således fortsat kunne udstede frikort i samme

situationer som hidtil, jf. dog nedenfor om de tilfælde, hvor der sker

lønindeholdelse. Til forskel fra tidligere vil told- og skatteforvaltningen

dog

sende frikortet i elektronisk form til arbejdsgivere og andre, som udbetaler

A-indkomst. På frikortet vil som hidtil være anført et frikortbeløb.

På grundlag af indberetningerne til indkomstregistret vil

told- og skatteforvaltningen kunne konstatere, hvilke udbetalinger af

A-indkomst, den skattepligtige har modtaget. Frikortbeløbet nedskrives med

A-indkomsten. Told- og skatteforvaltningen vil herefter automatisk kunne

udsende opdateringer af frikortet efterhånden, som frikortbeløbet nedskrives.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om denne

opdatering.

Det er ikke tanken, at der skal udsendes opdatering efter

hver udbetaling af A-indkomst, men når nedskrivningerne siden udstedelsen

eller

seneste opdatering overstiger et vist beløb, som f.eks. kunne udgøre 10.000

kr.

Endvidere vil der skulle udstedes et skattekort og eventuelt bikort, når

frikortbeløbet er opbrugt.

I tilfælde, hvor den skattepligtige har flere arbejdsgivere

mv., vil der kunne opstå situationer, hvor der udbetales et samlet beløb uden

skattetræk, som overstiger frikortbeløbet. Grundet de automatiske

opdateringer

vil disse tilfælde og størrelsen af beløbene dog blive minimeret, men

situationerne

vil ikke helt kunne undgås. Udbetales der for meget uden skattetræk, vil

dette

kunne medføre, at den skattepligtige skal betale en restskat. Det skal dog

bemærkes, at hovedparten af de frikort, som udstedes ikke udnyttes fuldt ud.

De

situationer, hvor frikortbeløbet opbruges, vil dermed ikke være

fremherskende.

Herudover skal ordningen tilpasses, som følge af, at

lønindeholdelse foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, jf. nr. 11.

Personer med frikort vil ofte have sådanne indkomstforhold,

at betalingsevnevurderingen må føre til, at der ikke kan ske lønindeholdelse.

Det vil således kun forekomme sjældent, at lønindeholdelse vil kunne afskære

en

person fra at få et frikort.

Det foreslås således, at hvis der i en situation, hvor der

kunne være udstedt frikort, skal foretages lønindeholdelse, udstedes i stedet

et skattekort og bikort. På skattekortet og bikortet vil der ikke være anført

noget fradragsbeløb. Indeholdelsesprocenten opgøres som den

indeholdelsesprocent, der skal foretages lønindeholdelse med. Dette

indebærer,

at der ikke foretages indeholdelse af A-skat, men alene lønindeholdelse. Der

anføres ikke noget frikortbeløb.

Hvis told- og skatteforvaltningen på grundlag af

indberetningerne til indkomstregistret kan konstatere, at det frikortbeløb,

som

ellers ville have været fastsat, er fuldt udnyttet, udstedes et nyt

skattekort,

hvor der både trækkes A-skat og foretages lønindeholdelse.

Til nr. 5

Bestemmelsen om indeholdelse med 60 pct., når den

skattepligtige ikke har afleveret skattekort eller forevist bikort eller

frikort ændres som konsekvens af overgangen til eSkattekort. Se herom i

bemærkningerne til nr. 2. Da den skattepligtige ikke skal aflevere

skattekortet

til den indeholdelsespligtige, ændres reglen, så den gælder i de tilfælde,

hvor

den indeholdelsespligtige ikke har modtaget skattekort, bikort eller frikort.

Manglende modtagelse af skattekort kan f.eks. forekomme, hvis der er tale om

en

arbejdsgiver, der ikke kan modtage skattekortet elektronisk, og det

rekvirerede

papirskattekort ikke er kommet frem på tidspunktet for lønudbetalingen. Det

vil

sige ved første lønudbetaling ganske kort tid efter ansættelsen. Af hensyn

til

alle de lønmodtagere, som ikke får foretaget lønindeholdelse, er

indeholdelsesprocenten ikke forhøjet fra de nuværende 60 pct., selv om den

samlede indeholdelsesprocent (inklusive lønindeholdelse) vil kunne overstige

60

pct. I situationer, hvor arbejdsgiveren – i samarbejde med en skyldner

–

undlader at indhente skattekort for at undgå indeholdelse med en sats på over

60

pct., vil der kunne være tale om en strafbar overtrædelse af

kildeskattelovens

§ 74, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 6

§ 48, stk. 8, indeholder regler om, at told- og

skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, som

fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Den indeholdelsespligtige

kan herefter foretage indeholdelse på grundlag af disse oplysninger.

Denne ordning er overflødig efter overgangen til

elektroniske skattekort, da skattekort, bikort eller frikort indhentes hos

told- og skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne til nr. 2. § 48,

stk. 8, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 7

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler for indeholdelsespligtige, der ikke kan modtage skattekort, bikort og

frikort elektronisk.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 8

Reglerne i kildeskattelovens § 53 omhandler ændring af

den ordinære forskudsopgørelse. Efter bestemmelsens stk. 2 kan told- og

skatteforvaltningen ved en sådan ændring fastsætte grundlaget for betaling af

foreløbige skatter (forskudsregistrering) under hensyn til de oplysninger,

der

fremgår af angivelserne af A-skat og fra de indeholdelsespligtige. Som det

fremgår af nr. 9, erstattes angivelserne af A-skat af indberetning til

indkomstregistret. Det foreslås derfor, at told- og skatteforvaltningen i

stedet kan fastsætte grundlaget under hensyntagen til oplysningerne i

indkomstregistret.

Til nr. 9

Efter den nugældende bestemmelse i kildeskattelovens

§ 57 skal indeholdelsespligtige foretage angivelse af indeholdt A-skat

og

oplysninger om de personer, der har modtaget A-indkomst i A-skatteperioden.

Angivelsen

skal foretages en gang månedligt. Hvis en virksomhed i en måned ikke har

udbetalt A-indkomst, skal der indsendes en nulangivelse.

Efter etableringen af et indkomstregister skal A-indkomst

og indeholdt A-skat indberettes månedligt til indkomstregistret.

Indberetningen

foretages vedrørende hver enkelt modtager af A-indkomst. Dette indebærer, at

der månedligt skal foretages indberetning til indkomstregistret af de

oplysninger, som i dag skal angives og indberettes efter kildeskattelovens

§ 57. Angivelse af indeholdt A-skat og indberetningen af modtagerne af

A-indkomst efter kildeskattelovens § 57 bliver dermed overflødig.

For så vidt angår angivelsen af indeholdt A-skat, vil

A-skatteangivelsen kunne dannes automatisk på basis af indberetningerne til

indkomstregistret. Virksomhederne skal dog fortsat selv skulle foretage

indeholdelsen og beregne og indbetale den indeholdte A-skat.

Med anvendelse af de månedlige indberetninger til

indkomstregistret til dannelse af A-skatteangivelsen bortfalder korrektioner

af

årsdifferencer. Årsdifferencerne opstår som forskelle mellem angivelserne af

A-skat og de indeholdte beløb, som indberettes vedrørende den enkelte

modtager

i forbindelse med den årlige oplysningsseddel. Eventuelle differencer mellem

indbetalte beløb og indberetninger til indkomstregistret af indeholdt A-skat

vil kunne opklares løbende.

Som konsekvens af bortfaldet af A-skatteangivelserne og

indberetningen af modtagerne af A-indkomst ændres kildeskattelovens

§ 57,

så alene reglerne om regnskabsførelse og sikring af oplysninger til brug for

indberetningen bevares.

Det vil sige, at alene den nugældende stk. 4

opretholdes. Bestemmelsen ændres dog, jf. nedenfor.

De nugældende regler i stk. 1-3 ophæves. Stk. 1

omhandler angivelse af indeholdt A-skat og indberetning af modtagerne af

A-indkomst. Stk. 2-3 indeholder nærmere regler om indberetningen af

modtagere af A-indkomst. Disse regler ophæves.

Endelig ophæves stk. 5. Efter dette stykke kan told-

og skatteforvaltningen stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for

statslige og kommunale myndigheder og for arbejdsløshedskasser. Disse vil

efter

etableringen af indkomstregistret kunne have adgang til oplysninger om

udbetalt

A-indkomst og indeholdt A-skat i indkomstregistret efter § 7 i forslaget

til lov om et indkomstregister og hjemler i særlovgivningen til

terminaladgang

til oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen i stk. 5 er dermed

også

overflødig.

Det bemærkes, at pligten til at foretage angivelse af

indeholdt arbejdsmarkedsbidrag ligeledes vil bortfalde, for så vidt angår

indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, som indberettes til indkomstregistret. Dette

følger af de foreslåede ændringer af opkrævningsloven og vil i øvrigt blive

gennemført ved en ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag

(bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005).

For så vidt angår stk. 4, ændres denne bestemmelse

dels som konsekvens af, at indberetning til indkomstregistret erstatter de

angivelser og indberetninger, som i dag skal foretages efter

kildeskattelovens

§ 57, og dels som konsekvens af indførelsen af elektroniske skattekort.

For så vidt angår pligten til at modtage og opbevare

skattekort og notere oplysningerne fra bikortet, fremgår det af forslaget til

ændring af kildeskattelovens § 48, stk. 1, at den

indeholdelsespligtige har pligt til at indhente skattekort, bikort og frikort

for de skattepligtige, de udbetaler løn til. Den hidtil eksisterende pligt

til

at modtage, opbevare og notere erstattes af denne ordning.

For så vidt angår de indeholdelsespligtige, som ikke kan

modtage elektroniske skattekort, vil der dog fortsat skulle være en pligt til

at opbevare skattekort, bikort og frikort. Hjemlen til at fastsætte regler om

opbevaring af skattekort, bikort og frikort for disse forslås flyttet til det

nye stk. 9 i kildeskattelovens § 48, jf. nr. 7.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens §§ 66, 66 A og 66 B er fristen

for indsendelse af meddelelser om vedtagelse af udbetaling eller godskrivning

af udbytte og for indbetaling af royaltyskat og renteskat den samme som

fristen

for angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Under nr. 9 er det foreslået, at angivelserne af A-skat

erstattes af indberetning til indkomstregistret. Det foreslås derfor, at de

nævnte frister ændres til fristen for indberetning til indkomstregistret af

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Da fristen for indberetning til

indkomstregistret svarer til fristen for indgivelse af angivelser efter de

hidtil gældende regler, medfører dette ingen ændring af fristerne for

indsendelse af meddelelser om vedtagelse af udbetaling eller godskrivning af

udbytte og for indbetaling af royaltyskat og renteskat.

Til nr. 11

Det foreslås at ændre reglerne om lønindeholdelse, således

at lønindeholdelse sker sammen med indeholdelsen af A-skat.

Efter de nugældende regler kan virksomhederne blive pålagt

at indeholde en del af medarbejderens løn, hvis denne har gæld til det

offentlige. Virksomheden modtager i disse tilfælde et særligt restancekort,

som

viser, med hvilken procent der skal indeholdes. Virksomheden skal registrere

restancekortet, indeholde og afregne indeholdte beløb til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister samt give lønindeholdelsesregistret besked, når

ansættelsesforholdet ophører.

Ved siden af dette skal virksomheden registrere de ansattes

skattekort og foretage indeholdelse og afregning af A-skat.

Ved dette lovforslag foreslås det at indføre et elektronisk

skattekort. Dette indebærer, at virksomhederne fra told- og

skatteforvaltningen

får tilsendt skattekort og automatisk får tilsendt ændringer af skattekortet.

Dette giver mulighed for, at lønindeholdelse kan ske via A-skattetrækket. Det

elektroniske skattekort vil således kunne omfatte både A-skat og

lønindeholdelse.

Virksomheden skal alene indeholde og afregne et samlet beløb.

Endvidere vil det ikke af skattekortet fremgå, hvilken del

der er A-skat, og hvilken del der er lønindeholdelse. Dette bevirker, at

arbejdsgiverne ikke får det indblik i den ansattes private økonomi, som de

har

kunnet få med den nuværende ordning.

Efter de nugældende regler er det den enkelte arbejdsgiver,

der kan pålægges at foretage lønindeholdelse. Hvis den pågældende ansatte

skifter arbejde, vil den nye arbejdsgiver skulle pålægges at foretage

lønindeholdelse.

Dette betyder, at den ansatte ved at skifte arbejde kan undgå lønindeholdelse

i

det tidsrum, der går, indtil den nye arbejdsgiver bliver pålagt at foretage

lønindeholdelse. Dette kan være til gene for virksomheder, som af denne grund

mister god arbejdskraft. Ved lønindeholdelse via skattetrækket undgås dette,

da

den nye arbejdsgiver skal rekvirere den ansattes skattekort, og

lønindeholdelsen sker via dette skattekort. Pålægget om lønindeholdelse vil

således ikke være rettet mod den enkelte arbejdsgiver, men i princippet mod

alle, som foretager udbetaling af A-skat.

Den hidtil gældende § 73, stk. 8, indeholder en

regel om arbejdsgiverens pligt til at oplyse Det Fælles

Lønindeholdelsesregister

om, at en skyldner, i hvis løn der skal foretages lønindeholdelse, ikke er

ansat hos den pågældende og om ophør af ansættelsesforhold. Reglen er

begrundet

med, at påbud om lønindeholdelse rettes til den enkelte arbejdsgiver. Hvis

skyldneren har en anden arbejdsgiver eller skifter job, skal den anden eller

nye arbejdsgiver eventuelt gives påbud om lønindeholdelse. Da det foreslås,

at

lønindeholdelse sker via skattetrækket, vil lønindeholdelsen være indregnet i

trækprocenten på det skattekort, den pågældende anden eller nye arbejdsgiver

modtager eller rekvirerer. Der er dermed ikke behov for at pålægge den

tidligere arbejdsgiver pligt til at give underretning om ophøret af et

ansættelsesforhold. Det foreslås derfor, at den særlige underretningspligt i

§ 73, stk. 8, ophæves.

Lønindeholdelse via A-skattetrækket indebærer, at reglerne

for A-skat om indeholdelse, indbetaling af de indeholdte beløb, renter ved

manglende indbetaling mv. også vil finde anvendelse på lønindeholdte beløb.

Efter de gældende regler forfalder lønindeholdte beløb til

betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste

rettidige betalingsdag er den 15. i forfaldsmåneden. Er denne dag en lørdag,

søndag

eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. For så vidt

angår

indeholdt A-skat er hovedreglen, at forfaldsdagen er den 1. i måneden efter

den

måned, indeholdelsen er foretaget. Beløbet skal indbetales senest den 10. i

forfaldsmåneden, idet der dog er særlige regler for januar (betaling senest

den

17. januar) og for de tilfælde, hvor den 10. i måneden henholdsvis den 17.

januar falder på en lørdag, søndag og helligdag (betaling senest den nærmeste

efterfølgende hverdag). For store virksomheder er forfaldsdagen dog sidste

bankdag i den måned, hvor indeholdelsen er foretaget. Betaling skal ske

senest

på denne dag. Endelig gælder der særlige regler om fremrykket afregning for

den

statslige og den kommunale sektor.

Lønindeholdelse via A-skattetrækket indebærer dermed en

ændring af forfalds- og betalingstidspunkterne for de indeholdte beløb, idet

det efter forslaget er forfalds- og betalingstidspunkterne for indeholdt

A-skat, der vil gælde for det samlede beløb omfattende indeholdt A-skat og

lønindeholdte beløb. Forskellige forfalds- og betalingstidspunkter kan ikke

opretholdes uden en adskillelse af A-skattetrækket og lønindeholdelsen. Dette

ville indebære, at virksomhederne fortsat skulle administrere to forskellige

indeholdelsesordninger, og at arbejdsgiverne fortsat ville have indsigt i den

ansattes private økonomi.

Den nærmere udmøntning af den nye ordning for

lønindeholdelse fremgår af forslaget til ny affattelse af kildeskattelovens

§ 73, og de i § 15 foreslåede ændringer af lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Til stk. 1

Det foreslås, at lønindeholdelsen skal ske sammen med

indeholdelsen af A-skatten på grundlag af en samlet indeholdelsesprocent.

Dette

forudsætter, at det er de samme indtægter, der indeholdes A-skat af

henholdsvis

foretages lønindeholdelse i. Det foreslås derfor, at lønindeholdelse kan ske

ved indeholdelse i A-indkomst. Det vil sige de indkomster, der også danner

grundlaget for indeholdelse af A-skat.

Efter de nugældende regler kan lønindeholdelse ske i løn og

visse overførselsindkomster. Området for indeholdelse af A-skat er bredere.

Ændringen bevirker således, at der vil være indkomster, der i dag ikke kan

ske

lønindeholdelse i, men som efter forslaget vil blive omfattet af reglerne om

lønindeholdelse. Samtidig indebærer ændringen, at alle, der foretager

indeholdelse af A-skat, vil kunne blive udsat for at skulle foretage

lønindeholdelse.

Dette indebærer dog ikke en forøget byrde for de virksomheder mv., som hidtil

ikke har skullet foretage lønindeholdelse. Dette skyldes, at lønindeholdelsen

efter forslaget sker via skattekortet, og at de pågældende virksomheder også

hidtil har skullet håndtere skattekort. Tværtimod medfører overgangen til

elektroniske skattekort en lettelse for disse virksomheder.

I visse situationer foretages indeholdelse af A-skat med en

fast procent uden anvendelse af skattekort. Det gælder f.eks. i relation til

arbejdsudleje (kildeskattelovens § 48 B) og i relation til visse

begrænset

skattepligtige søfolk (lov om beskatning af søfolk § 9). Endvidere

udbetales A-indkomst i visse situationer uden indeholdelse af A-skat. Dette

gælder f.eks. i relation til søfolk omfattet af lov om beskatning af søfolk

§ 5 (DIS-reglerne).

Disse regler går alene ud på, at der ikke indeholdes

A-skat, eller at der indeholdes A-skat med en fast procentsats og uden

anvendelse af skattekort. Reglerne hindrer således ikke, at der udsendes

skattekort til de pågældende arbejdsgivere mv. i situationer, hvor der skal

foretages lønindeholdelse.

Da de pågældende arbejdsgivere mv. vil kunne udbetale

A-indkomst uden indeholdelse af A-skat eller kan foretage indeholdelse af

A-skat uden skattekort, er de pågældende arbejdsgivere imidlertid ikke

forpligtet til at rekvirere skattekort, bikort eller frikort hos told- og

skatteforvaltningen, jf. forslaget i nr. 2. Da de pågældende arbejdsgivere

mv.

ikke har rekvireret skattekort, vil der endvidere ikke automatisk blive

udsendt

opdateringer heraf til arbejdsgiverne. Told- og skatteforvaltningen må derfor

tage initiativet til udsende skattekort til de pågældende arbejdsgivere mv.,

hvis der skal foretages lønindeholdelse.

For så vidt angår forskere og nøglemedarbejdere fra

udlandet (kildeskattelovens § 48 E) er der tale om en ordning, der

administreres manuelt. Det vil derfor være vanskeligt at gennemføre

lønindeholdelse efter de foreslåede principper i sådan indkomst, da dette vil

kræve manuel administration. Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne ske

lønindeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter denne regel.

For så vidt angår lønindeholdelse i tilfælde, hvor

skyldneren ville kunne få et frikort, henvises til bemærkningerne til nr. 4

ovenfor.

Det foreslås, at indeholdelsen fortsat betegnes som

lønindeholdelse. Dels fordi der er tale om et kendt begreb, og dels fordi

lønindeholdelse også efter de gældende regler kan ske ved indeholdelse i

andet

end løn (visse overførselsindkomster).

Det fremgår af den gældende bestemmelse, at Det Fælles

Lønindeholdelsesregister påser, at de indeholdelsespligtige foretager

indbetalingerne i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse. Efter

den

foreslåede bestemmelse (stk. 6) finder reglerne for kontrol af

indbetalinger af A-skat tilsvarende anvendelse for beløb, der indeholdt efter

reglerne om lønindeholdelse. Det er told- og skatteforvaltningen, der

foretager

kontrol med indbetalingen af indeholdt A-skat, og det er dermed også told- og

skatteforvaltningen, der kontrollerer, om det samlede beløb af indeholdte

A-skatter og lønindeholdelse indbetales.

Det foreslås derfor at ophæve reglen om, at Det Fælles

Lønindeholdelsesregister påser, at indbetalingerne foretages.

Det hidtil gældende stk. 1 indeholder desuden regler

om de tilfælde, hvor lønnen mv. dækkes af beløb, som den ansatte modtager fra

tredjemand på arbejdsgiverens vegne, regler om indeholdelse i A-indkomst fra

partsfiskeri og regler om, hvem der kan pålægges at foretage lønindeholdelse.

Da det af den foreslåede stk. 6 fremgår, at reglerne om indeholdelse af

A-skat finder tilsvarende anvendelse, er disse regler overflødige.

Den hidtil gældende § 73 i kildeskatteloven indeholder

i stk. 6 regler om opkrævning i de situationer, hvor skyldneren aflønnes

i

form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder. Denne regel foreslås

ligeledes

ophævet. Da det foreslås, at det er reglerne for indeholdelse af A-skat, der

skal finde anvendelse, er det hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt med

særlige regler for, hvorledes lønindeholdelse skal effektueres i sådanne

særlige situationer.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 2 i

kildeskattelovens § 73. Bestemmelsen giver i sin nuværende affattelse

mulighed for at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg om

lønindeholdelse til dækning af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb,

der

ikke er afregnet. Da pålæg om lønindeholdelse ikke efter forslaget gives til

den enkelte arbejdsgiver men via A-skattetrækket ændres bestemmelsen, således

at lønindeholdelse også i denne situation sker ved indeholdelse i A-indkomst

og

via A-skattetrækket.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 3 i

kildeskattelovens § 73. Det fremgår af såvel den hidtil gældende

bestemmelse som den foreslåede bestemmelse, at lønindeholdelse kan ske,

uanset

at der indeholdes A-skat af det samme beløb. Det fremgår endvidere, at

lønindeholdelse sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af den

pågældende indkomst. Desuden indeholder bestemmelsen regler om fastsættelsen

af

indeholdelsesprocenten (betalingsevnevurdering mv.).

Det foreslås, at bestemmelsen ændres som konsekvens af, at

lønindeholdelse efter forslaget kan ske i A-indkomst, og ikke som nu i

nettolønnen.

Endvidere foreslås det, at told- og skatteforvaltningen

skal have meddelelse om indeholdelsesprocenten med henblik på indarbejdelse

af

denne i trækprocenten på skattekortet.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at der ikke kan ske lønindeholdelse i A-indkomst

hidrørende

fra visse ydelser. Efter de gældende praksis kan der som udgangspunkt ikke

ske

lønindeholdelse i kontanthjælp. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for

at fortsætte en sådan praksis. Ved udsendelse af elektroniske skattekort til

myndigheder, der udbetaler ydelser, som undtages fra lønindeholdelse, vil en

eventuel lønindeholdelsesprocent således ikke skulle indregnes i

trækprocenten.

Det foreslås endvidere, at lønindeholdelsesprocenten ikke

kan fastsættes således, at den samlede trækprocent på skattekortet eller

bikortet efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, omfattende

lønindeholdelse og indeholdelse af A-skat overstiger 100 pct.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til den gældende § 73,

stk. 4, i kildeskatteloven. Bestemmelsen indeholder regler om, at

indeholdelsesprocenten

kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Bestemmelsen opretholdes. Dog

vil principperne for graduering af lønindeholdelsesprocenten skulle ændres

som

følge af, at der skal ske indeholdelse i A-indkomsten (det vil sige før

A-skat),

mens der tidligere skulle ske indeholdelse i nettolønnen (efter skat).

I tilfælde af ændringer i grundlaget for en afgørelse om

lønindeholdelse, vil afgørelsen kunne genoptages såvel på skyldnerens som på

restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ.

Til stk. 5

Bestemmelsen viderefører den hidtil gældende § 73,

stk. 5, i kildeskatteloven i uændret form.

Til stk. 6

Det foreslås, at kildeskattelovens og opkrævningslovens

regler om A-skat finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med

lønindeholdelse. Dette er en følge af, at lønindeholdelsen foreslås foretaget

som en del af A-skattetrækket.

De regler, som foreslås at finde tilsvarende anvendelse, er

følgende:

·

Kildeskattelovens §§ 43-45 om

hvilke indkomster, der anses for A-indkomster. Reglerne fastlægger således

hvilke indkomster, der kan foretages lønindeholdelse i.

·

Kildeskattelovens § 46 om

hvem, der har pligt til at foretage indeholdelse, tidspunktet for

indeholdelse

og om, at indeholdelsen går forud for andre krav mod A-indkomsten.

·

Kildeskattelovens § 48 om

skattekort, bikort og frikort og § 48 A om indeholdelse af A-skat uden

anvendelse

af skattekort eller bikort.

·

Kildeskattelovens § 49 om

opgørelse af A-indkomst og afregning af den hertil svarende A-skat, når den

ansatte erhverver A-indkomsten ved at beholde beløb, vedkommende modtager fra

tredjemand som led i tjenesten.

·

Kildeskattelovens § 51 om

indeholdelse og skattebilletter for personer, som skal svare foreløbig skat

af

såvel A-indkomst som af B-indkomst.

·

Kildeskattelovens § 56 om

fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven i den statslige og

kommunale sektor.

·

Kildeskattelovens § 57 om

regnskabskrav til de indeholdelsespligtige.

·

Kildeskattelovens §§ 69-70 ,

72, 73 A-73 B og 73 D om hæftelse, inddrivelse og henstand.

·

Straffebestemmelserne i

kildeskattelovens afsnit VIII.

·

Bestemmelserne i kildeskattelovens

§§ 83-86 om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, meddelelser fra

udbetaleren til modtageren af A-indkomst, om registrering af de

indeholdelsespligtige og om arbejdsgiverkontrol.

·

Opkrævningslovens regler om

betaling mv. af indeholdt A-skat.

§ 11 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om

opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

for

personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen) og § 7 i bekendtgørelse om

forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2006

(bekendtgørelse nr. 879 af 19. september 2005) indeholder regler om, at den

uafrundede indeholdelsesprocent ved indeholdelse af A-skat ikke kan overstige

skatteloftet på 59 tillagt kirkeskatteprocenten. Det er tanken, at der

fortsat

skal gælde regler om en maksimal indeholdelsesprocent i forhold til

indeholdelse af A-skat og i forbindelse med B-skat, som opkræves ved

indeholdelse i A-indkomsten. Grænsen vil dog ikke gælde for den samlede

indeholdelsesprocent i tilfælde, hvor der foretages lønindeholdelse. Når der

sker lønindeholdelse, vil den samlede indeholdelsesprocent for A-skat,

B-skat,

som opkræves ved indeholdelse i A-indkomst, og lønindeholdelse således kunne

overstige denne grænse.

Grænserne for lønindeholdelse fremgår i stedet af de

foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 73, stk. 3 og 4, (se

herom ovenfor) og regler, som udstedes i medfør af disse bestemmelser. Også

efter de gældende regler vil lønindeholdelse kunne føre til, at den samlede

procentsats for indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse overstiger

skatteloftet tillagt kirkeskatteprocenten.

Efter kildeskattelovens § 84, skal den

indeholdelsespligtige underrette modtageren af A-indkomst om indeholdelserne

efter nærmere regler fastsat af skatteministeren. Denne regel finder såvel

efter de nugældende regler som de foreslåede regler tilsvarende anvendelse i

forbindelse med lønindeholdelse. De nærmere regler er fastsat i

bekendtgørelse

nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

(kildeskattebekendtgørelsen),

hvor § 27, stk. 3, indeholder regel om underretning om det

indeholdte

skattebeløb.

Efter de foreslåede regler indeholder den

indeholdelsespligtige et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som

lønindeholdelse. Der sker ikke en opdeling mellem A-skat og lønindeholdelse

hos

den indeholdelsespligtige, og den indeholdelsespligtige kan ikke på grundlag

af

skattekortet konstatere, hvilken del der er lønindeholdelse, og hvilken del

der

er A-skat. Derfor vil reglerne i bekendtgørelsen blive ændret, så den

indeholdelsespligtige

alene skal underrette modtageren af A-indkomst om det samlede indeholdte

beløb.

Skyldneren vil som hidtil blive orienteret om afgørelser om

lønindeholdelse. Reglerne om partshøring og om underretning om afgørelser om

lønindeholdelse (herunder om begrundelse og klagevejledning) gælder uændret.

Som følge af, at det alene er det samlede beløb omfattende indeholdt A-skat

og

lønindeholdte beløb, arbejdsgiveren kan orientere den ansatte om, vil told-

og

skatteforvaltningen dog etablere en web-adgang, hvor skyldneren kan følge med

i

fordelingen af indeholdte beløb på henholdsvis A-skat og lønindeholdelse.

Den hidtil gældende § 73, stk. 7, indeholder en

regel om, at kildeskattelovens § 46, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse ved indeholdelse og opkrævning efter bestemmelserne om

lønindeholdelse. Denne bestemmelse er indarbejdet i det foreslåede

stk. 6,

som indeholder en regel om, at blandt andet kildeskattelovens § 46

finder

tilsvarende anvendelse.

Til stk. 7

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen opgør de lønindeholdte

beløb, som er indbetalt, og afregner overfor Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Efter lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister afregner registret herefter

overfor restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede regel skyldes, at den indeholdelsespligtige

alene har afregnet et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som

lønindeholdelse. På basis af de oplysninger om lønindeholdelsesprocent og

trækprocent i relation til A-skat, der er indgået ved dannelse af

skattekortets

trækprocent, kan told- og skatteforvaltningen herefter foretage fordelingen

mellem A-skat og lønindeholdte beløb.

Med den foreslåede ordning kan der opstå situationer, hvor

der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav,

lønindeholdelsen skal dække. Skyldneren kan få udbetalt A-indkomst fra flere

arbejdsgivere

mv., som hver især foretager indeholdelse på grundlag af skattekort

henholdsvis

bikort, hvor lønindeholdelsesprocenten er medregnet ved fastsættelsen af

trækprocenten. Endvidere vil den indeholdelsespligtige ikke kunne konstatere,

hvor meget af det indeholdte, der er A-skat,og hvor meget der er

lønindeholdelse.

Det er således ikke muligt som i dag at udstede et restancekort, der angiver,

hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det

ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er

nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles

Lønindeholdelsesregister

konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket.

Registret

vil da sende en meddelelse til told- og skatteforvaltningen, som vil udsende

nyt skattekort og eventuelt nyt bikort til de indeholdelsespligtige. Men ved

den sidste indeholdelse forud for udsendelsen af det nye skattekort eller

bikort vil det beløb, som er lønindeholdt, kunne overstige de krav,

lønindeholdelsen skal dække.

Det foreslås, at det overskydende beløb kan anvendes til

dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om

lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke vil kunne modregnes efter denne

bestemmelse,

udbetales til skyldneren.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler for opgørelse af de lønindeholdte beløb efter bestemmelsen.

Til stk. 8

Den foreslåede bestemmelse svarer til den nugældende bestemmelse

i kildeskattelovens § 73, stk. 11.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 9.

Til nr. 13

Kildeskattelovens § 75, nr. 2, indeholder hjemmel til

straf for den, der benytter skattekortet over for en anden

indeholdelsespligtig

end den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk. Bestemmelsen

bliver overflødig som følge etableringen af en ordning med elektroniske

skattekort. Den, som udbetaler A-indkomst, skal herefter indhente et

skattekort

hos told- og skatteforvaltningen, og told- og skatteforvaltningen vil

herefter

automatisk sende senere opdateringer af skattekortet til den

indeholdelsespligtige. Den skattepligtige skal dermed ikke længere aflevere

skattekortet til den indeholdelsespligtige. Dermed vil det ikke længere være

muligt at overtræde § 75, nr. 2. Det foreslås derfor, at bestemmelsen

ophæves.

Til nr. 14 og 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 7,

nr. 1. Der henvises således til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 16

Som følge af overgangen til elektroniske skattekort

bortfalder pligten for indeholdelsespligtige til at opbevare skattekort. Dog

vil der fortsat være en pligt til opbevaring af skattekort for

indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage elektroniske skattekort.

Det vil herefter være misvisende at fremhæve skattekort,

som dokumenter told- og skatteforvaltningen kan få forevist i forbindelse med

kontrol af indberetningspligtige. Skattekort vil dog stadig være blandt de

dokumenter,

told- og skatteforvaltningen kan kræve at få forevist, i det omfang den

pågældende indberetningspligtige har pligt til at opbevare det.

Til § 15

Til nr. 1.

Det foreslås, at reglerne om lønindeholdelse ændres, så

lønindeholdelse foretages via A-skattetrækket. Der henvises til den nærmere

beskrivelse af denne ændring i bemærkningerne til forslagets § 14, nr.

11.

Efter den nugældende § 2, nr. 2, i lov om Det Fælles

Lønindeholdesesregister, skal registret udsende og ajourføre trækkort til den

indeholdelsespligtige. Det foreslås, at registret i stedet skal udsende og

ajourføre trækkort til told- og skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen vil herefter udstede nyt skattekort og bikort, hvor

indeholdelsesprocenten i trækkortet fra Lønindeholdelsesregistret er

indregnet

i trækprocenten på skattekortet henholdsvis bikortet.

Efter den nugældende § 2, nr. 3, skal Det Fælles

Lønindeholdelsesregister påse, at betalingerne fra den indeholdelsespligtige

finder sted. Bestemmelsen foreslås ophævet. Efter forslaget skal den

indeholdelsespligtige indbetale det samlede beløb af indeholdte A-skatter og

lønindeholdte beløb til told- og skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen foretager herefter en opdeling af det samlede beløb på

henholdsvis A-skat og lønindeholdelse og sender de lønindeholdte beløb til

Det

Fælles Lønindeholdelsesregister. Det er dermed told- og skatteforvaltningen,

der kontrollerer, at indbetalingerne finder sted. Dette fremgår af forslagets

§ 14, nr. 11.

Efter den gældende § 2, nr. 4, modtager Det Fælles

Lønindeholdelsesregister indbetalinger fra den indeholdelsespligtige og

fordeler og afregner indbetalingerne overfor myndighederne. Bestemmelsen, som

bliver til § 2, nr. 3, foreslås ændret som konsekvens af, at registret

efter forslaget ikke modtager indbetalingerne direkte fra den

indeholdelsespligtige,

men fra told- og skatteforvaltningen. Det er dog fortsat registrets opgave at

fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.

Efter den nugældende § 2, nr. 5, som bliver til

§ 2, nr. 4, skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister styre og

kontrollere

tidspunktet for lønindeholdelsens ophør. Dette foreslås fortsat at skulle

gælde.

Til nr. 2

Den nugældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov

om Det Fælles Lønindeholdelsesregister omhandler underretning af den

indeholdelsespligtige ved udsendelse af trækkort. Endvidere følger det af den

gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, at trækkortet ikke må indeholde

oplysninger

om, hvilken myndighed der har truffet afgørelse om indeholdelse eller om

gældstype. Endelig indeholder § 3, stk. 4, en regel om, at trækkortet kan

udsendes i elektronisk form.

Efter forslaget til ny affattelse af kildeskattelovens

§ 73, stk. 3, (dette lovforslags § 14, nr. 11) skal

indeholdelsesprocenten

meddeles til told- og skatteforvaltningen, og indeholdelsesprocenten

indregnes

herefter i trækprocenten på skattekortet. Reglerne om udsendelse af trækkort

til den indeholdelsespligtige, herunder reglerne om, hvad der må fremgå af

trækkortet, og hjemlen til udsendelse heraf i elektronisk form, bliver dermed

overflødige. De foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3

Efter den nugældende § 4 a i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med

hvert

løntræk i forbindelse med lønindeholdelse tilbageholde en

administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Administrationsgodtgørelsen kan

udgøre maksimalt 20 kr. for hvert løntræk. Dette beløb fremgår af

bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997 om administrationsgodtgørelse og

beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse

Det foreslås at ophæve denne regel. Lønindeholdelsen

foreslås at skulle ske via A-skattetrækket. Lønindeholdelsen sker således som

en integreret del af indeholdelsen af A-skat. Arbejdsgiverne skal ikke

længere

administrere lønindeholdelse særskilt. Arbejdsgivernes særlige pligter i

relation til lønindeholdelse bortfalder. Begrundelsen for en

administrationsgodtgørelse er dermed ikke længere til stede. I øvrigt vil

arbejdsgiveren ikke blive orienteret om, at der sker lønindeholdelse, men vil

blot få et nyt (som udgangspunkt elektronisk) skattekort med en anden

trækprocent end hidtil. Arbejdsgiveren vil dermed ikke kunne vide, at der

indgår lønindeholdelse i trækprocenten. Arbejdsgiveren vil således ikke have

anledning til at tilbageholde en administrationsgodtgørelse.

Til nr. 4

Efter den nugældende § 7, stk. 2, i lov om Det

Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler lønindeholdelsesregistret efter

begæring fra den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet

afgørelse om lønindeholdelsen. Bestemmelsen hænger sammen med, at klager over

afgørelser om lønindeholdelse efter lovens § 7, stk. 1, skal

indgives

til den myndighed, der har truffet afgørelse om indeholdelse. Det er en

forudsætning for, at indeholdelsespligtige kan indgive en sådan klage, at

vedkommende kan få oplyst, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen.

Efter

lovens § 3, stk. 3, må det trækkort, som den indeholdelsespligtige

modtager, ikke indeholde oplysninger om den myndighed, der har truffet

afgørelse om lønindeholdelse. § 7, stk. 2, sikrer dermed, at den

indeholdelsespligtige sættes i stand til at påklage afgørelser om

lønindeholdelse.

Efter den foreslåede nye model til administration af

lønindeholdelse sker indeholdelsen via A-skattetrækket.

Lønindeholdelsesprocenten vil således være indeholdt i den samlede

trækprocent,

som fremgår af skattekortet. Det vil ikke fremgå af skattekortet, at der sker

lønindeholdelse. Afgørelse om lønindeholdelse vil i øvrigt ikke resultere i

et

pålæg til den enkelte arbejdsgiver om foretagelse af lønindeholdelse, men

blot

i en ændring af skyldnerens skattekort. Den indeholdelsespligtige vil ikke

være

orienteret om, at der foretages lønindeholdelse. Dermed er det ikke længere

nødvendigt med en regel om, at den indeholdelsespligtige kan få oplyst,

hvilken

myndighed der har truffet afgørelse om lønindeholdelse med henblik på, at den

indeholdelsespligtige kan indgive klage til den pågældende myndighed. Reglen

foreslås derfor ophævet.

Til § 16

Ved lovforslagets § 14, nr. 9, foreslås pligten til

månedligt at angive indeholdt A-skat ophævet. Angivelsen erstattes af

indberetning til indkomstregistret.

Denne ændring medfører en række konsekvensændringer af

opkrævningsloven.

Det bemærkes, at ved lovforslagets § 14, nr. 11,

foreslås reglerne om lønindeholdelse ændret, således at lønindeholdelse sker

sammen med A-skattetrækket. Lønindeholdte beløb opkræves efter dette forslag

efter samme regler som indeholdt A-skat. Ændringerne i opkrævningsloven, for

så

vidt angår A-skat, finder således anvendelse, for så vidt angår det samlede

beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb.

Til nr. 1.

Det præciseres i opkrævningslovens § 2, stk. 1,

at virksomhederne ikke skal indgive angivelse om indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.

Til nr. 2 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 3

Til nr. 3

Det foreslåede nye stk. 5 indeholder reglerne om

forfaldstidspunkt og seneste rettidige indbetalingstidspunkt for indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.

Forslaget indebærer ingen ændring af forfaldstidspunktet og betalingsfristen

i

forhold til gældende regler. Ændringen er alene nødvendiggjort af, at for

andre

skatter og afgifter er forfaldstidspunktet og betalingsfristen knyttet op på

fristen for indgivelse af angivelse. Da indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, som indberettes til indkomstregistret ikke længere skal

angives, er det derfor nødvendigt med en særlig regel om forfaldstidspunkt og

betalingsfrist for disse beløb.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der indberettes til

indkomstregistret

ikke længere skal angives, og at indberetningen til indkomstregistret

erstatter

angivelsen.

Til nr. 6 og 7

Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan

virksomhedernes tilsvar af skatter og afgifter mv. ansættes foreløbigt til et

skønsmæssigt beløb, hvis told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget en

angivelse inden for fristen for angivelse. Hvis virksomheden i 4 på hinanden

følgende afregningsperioder har fået ansat tilsvaret foreløbigt for det samme

registreringsforhold, kan virksomhedens registrering for det pågældende

registreringsforhold

inddrages. Dette kan virksomheden dog undgå ved at indgive de manglende

angivelser inden inddragelsen.

Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende

anvendelse, hvis indkomstregistret ikke rettidigt har modtaget indberetning

om

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til

indkomstregistret. Det vil sige, at der kan ske foreløbig ansættelse, og at

inddragelse af registreringsforholdet kan undgås ved, at virksomheden

foretager

de manglende indberetninger. Forslaget skyldes, at indberetning til

indkomstregistret,

for så vidt angår disse beløb, erstatter angivelse.

Til nr. 8

Opkrævningslovens § 5 indeholder reglerne for

afkrævning af skyldige beløb hos virksomheder, der har indgivet urigtig

angivelse. Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende anvendelse, hvis

virksomheden har foretaget urigtig indberetning af indeholdt A-skat eller

arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregistret.

Til nr. 9-11

Opkrævningslovens § 12 indeholder reglerne for

udbetaling af negativt tilsvar af skatter og afgifter mv. og af for meget

indbetalte beløb mv. De foreslåede ændringer sikrer, at der gælder ensartede

regler, uanset om der er tale om skatter eller afgifter mv., der skal

foretages

angivelse af, eller om der er tale om indeholdt A-skat eller

arbejdsmarkedsbidrag, hvor indberetning til indkomstregistret foreslås at

erstatte angivelserne.

Til nr. 12

Opkrævningslovens § 17 stk. 1, nr. 1, indeholder

hjemmel til straf for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

angivelser af skatter og afgifter mv. Det foreslås, at bestemmelsen ligeledes

finder

anvendelse, for så vidt angår indberetning af indeholdt A-skat eller

arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret, og hvor der

derfor ikke skal ske angivelse.

Til § 17

Til nr. 1 og 6

Skattekontrollovens § 7 omhandler indberetningspligt

vedrørende udbetalinger og A-indkomst, visse godtgørelser til medarbejdere

samt

løn og godtgørelser for udgifter til medarbejdere, som ikke er skattepligtige

til Danmark.

Hidtil har disse oplysninger været indberettet årligt på

oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen.

Indberetningen foreslås at skulle foretages til

indkomstregistret. Da indkomstregistret bygger på månedlige indberetninger,

foreslås det samtidig, at indberetningen skal ske månedligt i stedet for

årligt

som hidtil.

Indberetningen foreslås at omfatte udbetalinger og

godskrivninger foretaget i måneden. Samtidig indeholder skattekontrollovens

§ 7, stk. 7, som ved dette forslag bliver til stk. 5, en

hjemmel

for skatteministeren til at fastsætte regler for, i hvilken måned

oplysningerne

skal gives, når det pågældende beløb udbetales efter udløbet af

optjeningsperioden.

Denne hjemmel er tænkt udnyttet til at fastsætte regler,

som sikrer en sammenhæng mellem det tidspunkt hvor beløbene skal indberettes

og

det tidspunkt, hvor beløbene er skattepligtige, jf., kildeskattelovens

§ 46 og §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om

opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

for

personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen).

Dette indebærer blandt andet, at oplysninger om ydelser,

som udbetales efter udløbet af optjeningsperioden, skal indberettes for den

måned, hvori udbetalingen eller godskrivningen finder sted. For ydelser, som

udbetales eller godskrives mere end 6 måneder efter det tidspunkt, hvor

modtageren

har erhvervet endelig ret til beløbet, er det dog tanken, at der vil blive

fastsat regler om, at beløbet skal indberettes for den måned, hvori der er

gået

6 måneder siden det tidspunkt, hvor modtageren erhvervede endelig ret til

det.

A-indkomst omfatter blandt andet fri bil og fri kost og

logi beregnet efter Skatterådets sats. Indberetningen heraf skal ske på samme

tidspunkt, som indberetning af anden A-indkomst for den pågældende

lønperiode,

jf. ovenfor. Hvis der ikke udbetales anden A-indkomst for den pågældende

lønperiode, foretages indberetningen i forbindelse med indberetningen for den

måned, hvori lønperioden afsluttes.

Til nr. 2

Den foreslåede nye formulering af skattekontrollovens

§ 7, stk. 2, indeholder følgende ændringer i forhold til den hidtil

gældende regel:

1.

De hidtil gældende

nr. 1, 2 og 5 udgår.

2.

Den hidtil gældende

nr. 3, som i den nye formulering er nr. 1, ændres således, at der skal ske

indberetning af den samlede udbetaling opgjort med og uden indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (den ansattes eget bidrag).

3.

Den hidtil gældende

nr. 4, som i den nye formulering er nr. 2, ændres således, at der skal ske

indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb

vedrørende den pågældende skattepligtige.

4.

Der indsættes som

nr. 3 en ny bestemmelse om specifikation af feriegodtgørelse og opsparing til

henholdsvis søgnehelligdagsbetaling og feriefridage.

5.

Der indsættes som

nr. 4 en ny bestemmelse om indberetning af den A-skatteperiode, udbetalingen

eller godskrivningen af A-indkomst skal henføres til.

Ad 1.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 7, stk. 2, nr. 1 og 2, skal størrelsen af den samlede udbetaling

eller godskrivning indberettes tillige med den samlede indeholdte A-skat.

Det foreslås, at disse indberetninger bortfalder. Til

indkomstregistret skal således alene indberettes de samlede udbetalinger og

godskrivninger og den samlede indeholdte A-skat til den enkelte modtager.

Oplysningerne om den samlede udbetaling og godskrivning samt den samlede

indeholdte A-skat for den pågældende indberetter kan herefter opgøres på

grundlag af indberetningerne for hver enkelt modtager i indkomstregistret.

Den hidtil gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 7, stk. 2, nr. 5, forslås at udgå som en konsekvens af § 3,

stk. 4, i forslaget til lov om et indkomstregister. I denne bestemmelser

er der indsat en generel regel om identifikation af den, indberetningerne

vedrører, ved indberetning til indkomstregistret. Bestemmelsen i

skattekontrollovens

§ 7, stk. 2, nr. 5, om identifikation af modtageren er dermed

overflødig, da det samme krav følger af § 3, stk. 4, i forslaget

til

lov om et indkomstregister.

Ad 2.

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (herunder

indbetalinger til arbejdsmarkedets tillægspension) medregnes ikke ved

opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Dette følger af

pensionsbeskatningslovens § 19. Beløbet, der efter de nugældende regler

skal indberettes efter § 7, stk. 2, nr. 3, opgøres derfor uden

indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som ikke

beskattes hos den ansatte.

Imidlertid bruges oplysninger om bruttolønnen inklusive

arbejdsgiverens indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger

inden for Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets lovgivning. Det

foreslås derfor, at der ud over indberetningen af de samlede udbetalinger og

godskrivninger eksklusive arbejdsgiverens indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger skal foretages indberetning af

de

samlede udbetalinger og godskrivninger inklusive arbejdstagerens eget bidrag,

som arbejdsgiveren indbetaler til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger

(bruttolønnen). Dette sker med henblik på, at sagsbehandlingen på de områder,

hvor oplysninger om bruttolønnen indgår, kan baseres på oplysninger fra

indkomstregistret.

Gennem henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 19 sikres det, at

bestemmelsen omfatter arbejdsgiverens indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor der er bortseelsesret,

herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det dog

alene

er arbejdstagerens eget bidrag, der skal indregnes i bruttolønnen.

Ad

3.

Forslaget

om, at der skal ske indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og

lønindeholdte beløb (beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens

§ 73), skal ses i sammenhæng med forslaget i § 14, nr. 11, om, at

lønindeholdelse skal ske via A-skattetrækket. Denne ændring bevirker, at den

enkelte udbetaler af A-indkomst foretager indeholdelse på grundlag af

skattekortet. Denne indeholdelse kan omfatte såvel indeholdelse af A-skat som

lønindeholdelse. Det vil ikke fremgå af skattekortet, at der sker

lønindeholdelse

og i givet fald med hvilken procent. Der vil alene fremgå en samlet

trækprocent

for A-skat og lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at det er det samlede

beløb, som skal indberettes til indkomstregistret. Told- og

skatteforvaltningen

vil herefter på grundlag af data fra indkomstregistret i kombination med

oplysningerne om lønindeholdelsesprocent kunne fordele det indberettede beløb

på A-skat og lønindeholdelse.

Ad

4.

Det

foreslås, at der skal ske indberetning af den del af den indberettede

indkomst,

der udgøres af feriegodtgørelse og beløb, som opspares til

søgnehelligdagsbetaling, og feriefridagsopsparing. Dette skyldes, at ved

opgørelsen af A-indkomsten indgår feriegodtgørelse i samme A-skatteperiode

(måned)

som den løn mv., feriegodtgørelsen er optjent af. A-indkomsten

opgøres således inklusive optjent feriegodtgørelse.

Ved beregning af boligstøtte og ved førstegangsberegning af

førtids- og folkepension er det dog nødvendigt at kunne opgøre indkomsten

eksklusive feriegodtgørelse.

Med henblik på at oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i

forbindelse

med disse beregninger, er det dermed nødvendigt, at den del af den

indberettede

indkomst, der udgøres af sådan feriegodtgørelse, specificeres i

indberetningen.

Tilsvarende

gælder for opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

Ad

5.

Det

foreslås, at pligten til særskilt at angive indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag bortfalder. Angivelserne skal således dannes automatisk

ud

fra oplysningerne i indkomstregistret. Der henvises til pkt. 3.4.5 i de

almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister og til

§ 14, nr. 9, i dette lovforslag. Dette forudsætter, at det på grundlag

af

oplysningerne i indkomstregistret kan afgøres, hvilken afregningsperiode, den

udbetalte eller godskrevne indkomst og den indeholdte A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag skal henføres til.

Det

foreslås derfor, at indberetningen af A-indkomst efter skattekontrollovens

§ 7 skal omfatte oplysninger om den A-skatteperiode, udbetalingerne

eller

godskrivningerne skal henføres til.

De

nærmere regler for, hvorledes disse oplysninger skal afgives, fastsættes af

skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 7, stk. 7, som

ved

dette forslag bliver til stk. 5. Dette vil ske efter drøftelse med

relevante

erhvervsorganisationer.

Til nr. 3

Det foreslås, at stk. 4 og 5 i skattekontrollovens

§ 7 ophæves.

Efter stk. 4 skal indkomstmodtageren give den

indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige til identifikation af

modtageren. En tilsvarende bestemmelse forslås indsat i § 4,

stk. 2,

i forslag til lov om et indkomstregister og bestemmelsen i

skattekontrollovens

§ 7, stk. 4, bliver dermed overflødig.

Efter stk. 5 skal en indberetningspligtig, som ophører

med at drive virksomhed foretage indberetning senest 10 dage efter sidste

udbetaling af indkomst omfattet af indberetningspligten omfattende perioden

fra

kalenderårets begyndelse. Da der skal indberettes månedligt til

indkomstregistret, er det fundet overflødigt at foreskrive en anden

indberetningsfrist ved virksomhedsophør end den normale indberetningsfrist i

§ 4, stk. 1, i forslaget til lov om et indkomstregister. Derfor

foreslås skattekontrollovens § 7, stk. 5, ophævet.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.

Til nr. 5.

Efter den nugældende § 7, stk. 6, i

skattekontrolloven skal den oplysningspligtige efter begæring oplyse om

udbetalte eller godskrevne beløb og indeholdt A-skat for perioden fra

kalenderårets begyndelse til ophøret af skattepligten, hvis modtageren af

indkomst

omfattet af § 7, stk. 1, ophører med at være skattepligtig til

Danmark. Der skal afgives oplysninger om tiden fra kalenderårets begyndelse

til

tidspunktet for ophøret af skattepligten, fordi det er den periode, der endnu

ikke er indberettet for efter de nugældende regler om årlige indberetninger

på

oplysningssedlen. Når oplysningerne skal indberettes månedligt til

indkomstregistret, vil det alene være perioden fra kalendermånedens

begyndelse

til skattepligtens ophør, der ikke er indberettet for. Derfor foreslås det,

at

det alene er for denne periode, oplysninger kan begæres efter

skattekontrollovens § 7, stk. 6.

Til nr. 7-8

Det foreslås ved § 3, stk. 1, nr. 2, i det

samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, at indberetning

af

oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 A skal ske til

indkomstregistret. De oplysninger, som er omfattet af skattekontrollovens

§ 7 A, er oplysninger om indkomster, som ikke er A-indkomst, herunder

visse personalegoder.

Efter de hidtil gældende regler skal oplysninger omfattet

af skattekontrollovens § 7 A indberettes årligt på oplysningssedlen til

Told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget skal indberetningen ske

månedligt

til indkomstregistret.

Indberetning skal efter forslaget som udgangspunkt ske i den

måned, hvor udbetalingen eller godskrivningen finder sted.

For så vidt angår personalegoder, er der hjemmel i

skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, jf. § 7, stk. 7, som

bliver

stk. 5, til, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

indberetning af personalegoder. Det er hensigten, at denne hjemmel benyttes

til

at fastsætte regler om periodisering af personalegoder. Periodiseringen vil

således blive afstemt med reglerne for indberetning af andet vederlag, jf.

skattekontrollovens § 7, og bemærkningerne til dette lovforslags

§ 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer dette, at der skal ske

indberetning af personalegoder ved indberetningen vedrørende den måned, hvor

andet vederlag vedrørende den pågældende lønperiode udbetales. Hvis

udbetalingen

sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har erhvervet ret til

vederlaget,

skal dette og dermed også personalegoderne indberettes for den måned, hvor

der

er gået 6 måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales

andet vederlag for den pågældende lønperiode, foretages indberetningen ved

indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Reglerne for, hvilke personalegoder, der skal foretages

indberetning af, foreslås ikke ændret i forbindelse med etableringen af

indkomstregistret.

For de personalegoder, hvor der i dag alene sker

indberetning ved afkrydsning på oplysningssedlen af, at det pågældende

personalegode har været stillet til rådighed, vil etableringen af

indkomstregistret ikke betyde en ændring af, at der alene skal ske

indberetning

ved afkrydsning. Dette gælder for personalelån, sommerbolig i udlandet og

frikort til offentlig befordring. Som for de andre personalegoder er det

alene

indberetningstidspunktet og indberetningsfrekvensen, der ændres, jf. ovenfor.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 17,

nr. 3.

Til nr. 10.

Det foreslås ved § 3, stk. 1, nr. 3, i det

samtidige fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, at indberetning

af

oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, skal

indberettes

til indkomstregistret.

De oplysninger, der omfattes af denne bestemmelse, er efter

forslaget oplysninger om størrelsen af uddelinger til hver enkelt modtager

fra

fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller

pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige oplysninger, som i dag skal

indberettes efter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, 2. pkt.

Efter de hidtil gældende regler skal oplysninger omfattet

af skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, 2. pkt., indberettes årligt

på

oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget skal

indberetningen ske månedligt til indkomstregistret.

Da det i § 3, stk. 2, i forslaget til lov om et

indkomstregister er foreslået at indsætte en bestemmelse om identifikation af

den indberetningspligtige, er det ikke længere fornødent i

skattekontrollovens

§ 7 B, stk. 1, at anføre, at modtageren skal identificeres. Denne

del

af formuleringen af § 7 , stk. 1, 2. pkt., gentages derfor ikke i

forslaget til ny affattelse af stk. 1.

Det fremgår af § 7 B, stk. 1, 1. pkt., at der

tillige skal ske indberetning af den samlede udlodning. Det foreslås, at

kravet

til indberetning af den samlede udlodning ophæves. Der skal således kun

indberettes om størrelsen af udlodningerne til den enkelte modtager.

Til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

indberetningerne vedrørende størrelsen af uddelingerne til den enkelte

modtager

ved § 17, nr. 10, foreslås at skulle ske månedligt til

indkomstregistret.

Konsekvensændringen bevirker, at indberetning om størrelsen

af uddelinger for den enkelte modtager som udgangspunkt skal foretages for

den

måned, hvor modtageren erhverver ret til uddelingen. I de tilfælde, hvor

fonden

mv. vælger at fradrage uddelingerne på det tidspunkt, hvor de enkelte rater

forfalder, skal indberetningen af størrelsen af uddelinger for hver enkelt

modtager dog indberettes for den måned, raterne forfalder.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 17,

nr. 3.

Til nr. 13

Efter den nugældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 7 C skal der årligt ske indberetning om visse personalegoder, som

stilles til rådighed for direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform. Tilsvarende skal der foretages årlig

indberetning om udbytte bestående i sådanne goder, som udloddes til en

hovedaktionær. Indberetningen skal ske på oplysningssedlen til told- og

skatteforvaltningen.

Det foreslås, at indberetning af sådanne goder og

udlodninger skal foretages til indkomstregistret. Der henvises i denne

forbindelse til § 3, stk. 1, nr. 4, i forslaget til lov om et

indkomstregister. Indkomstregistret bygger på en månedlig indberetning i

modsætning til den årlige indberetning, som fremgår af den nugældende

bestemmelse i § 7 C. Det foreslås derfor samtidig, at indberetningen

skal

ske til månedligt.

Skattekontrollovens § 7 C, stk. 3, indeholder i

henvisningen til § 7, stk. 7, som bliver stk. 5, en hjemmel

til,

at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten. Det

er i denne forbindelse hensigten, at afstemme reglerne for en månedlige

indberetning af personalegoder efter § 7 C, stk. 1, 1. pkt., med

reglerne for indberetning af vederlaget, jf. skattekontrollovens § 7, og

bemærkningerne til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt

indebærer dette, at der skal ske indberetning af personalegoder ved

indberetningen

vedrørende den måned, hvor andet vederlag vedrørende den pågældende

lønperiode

udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har

erhvervet ret til vederlaget, skal dette og dermed også personalegoderne

indberettes for den måned, hvor der er gået 6 måneder fra

retserhvervelsestidspunktet.

Hvis der ikke udbetales andet vederlag for den pågældende lønperiode,

foretages

indberetningen ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Endelig ændres § 7 C, stk. 3, som konsekvens af

§ 17, nr. 3.

Til nr. 14

Efter den nugældende § 7 D i skattekontrolloven skal

kommunerne foretage indberetning om tilbagebetalt kontanthjælp og

integrationsydelse

mv. efter kapitel 12 i lov om en aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i

integrationsloven.

Indberetningen sker årligt på oplysningssedlen til told- og

skatteforvaltningen.

Ved § 3, stk. 1, nr. 5, i det samtidig fremsatte

forslag til lov om et indkomstregister foreslås det, at denne indberetning

skal

ske til indkomstregistret.

Det foreslås derfor anført i skattekontrollovens § 7

D, at indberetningen skal ske til indkomstregistret. Indberetningen til

indkomstregistret skal ske månedligt. Den nugældende årlige indberetning

foreslås derfor erstattet med en månedlig indberetning. Indberetningen

omfatter

tilbagebetalinger modtaget i måneden.

Af § 3, stk. 2, i forslaget til lov om et

indkomstregister fremgår det, at der skal ske identifikation af den,

indberetningen

vedrører. Derfor er det ikke længere nødvendigt med en bestemmelse herom i

skattekontrollovens § 7 D.

Til nr. 15

Efter den nugældende § 7 J i skattekontrolloven skal

den, som i sin virksomhed yder vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold

indberette oplysninger om adressen på den ansattes arbejdsplads og

oplysninger

om den periode, den pågældende har været ansat.

De pågældende oplysninger skal efter de gældende regler

indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at oplysningerne om ansættelsesperiode skal

indberettes til indkomstregistret. Der henvises i denne forbindelse tillige

til

§ 3, stk. 1, nr. 6, i forslag til lov om et indkomstregister. Dette

bevirker, at indberetningen ikke længere skal ske årligt, men månedligt, da

indberetning til indkomstregistret sker månedligt i medfør af § 4,

stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister.

De nærmere regler for indberetningen fastsættes af

skatteministeren. Det er tanken at fastsætte regler med følgende indhold:

For så vidt angår ansatte, som har været ansat i hele den

periode, der indberettes for, kan indberetning foretages ved afkrydsning af,

at

den pågældende har været ansat hele perioden. For ansatte, hvor

ansættelsesforholdet

er begyndt eller afsluttet i måneden, indberettes datoerne for

ansættelsesforholdets begyndelse henholdsvis afslutning.

Den ansattes arbejdssted skal efter de gældende regler

indberettes efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 J. Efter disse

regler sker indberetning af den ansattes arbejdsplads ved angivelse af

virksomhedens CVR/SE-nummer. Hvis den ansatte ikke arbejder samme sted, som

den

adresse, virksomheden er registreret med told- og skatteforvaltningens

Erhvervssystem, skal der ved en krydsmarkering angives, at arbejdsstedet ikke

er det samme som registreringsadressen. For virksomheder, der indberetter

arbejdsstedet til Danmarks Statistik på oplysningssedlen, skal der dog ikke

foretages en sådan krydsmarkering.

Det foreslås, at indberetningen af den ansattes arbejdssted

efter etableringen af indkomstregistret skal ske i form af indberetning af

produktionsenhedens nummer (P-nummeret). Det er tanken, at der i medfør af

§ 17, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal

fastsættes regler om løbende indberetning af data vedrørende

produktionsenheder

til Det Centrale Virksomhedsregister. Pligten vil omfatte virksomheder, som

indberetter til indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere

produktionsenheder. Disse virksomheder vil herefter for de ansatte skulle

indberette til indkomstregistret om den produktionsenhed, den pågældende

faktisk har arbejdet.

I lighed med gældende regler, skal der ved en

krydsmarkering angives, hvis den ansatte arbejder et andet sted end den

angivne

produktionsenheds adresse. Krydsmarkeringen benyttes til at sikre, at der

ikke

fejlagtigt beregnes befordringsfradrag fra den ansattes bopæl til

produktionsenhedens adresse.

Efter forslaget er nøglen til fastlæggelsen af den

pågældendes arbejdssted så CVR-nummeret i kombination med produktionsenhedens

nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant. Der henvises i øvrigt til pkt.

3.2. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om et

indkomstregister.

Endvidere forslås skattekontrollovens § 7 J udvidet

med regler om indberetning af løntimer.

Indberetningspligten omfatter løntimer i forbindelse med

udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter

kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren.

Der er også tale om løntimer, hvis den ansatte får løn for en

periode, hvor den ansatte ikke har udført arbejde. Det kan for eksempel være

en

periode med afholdelse af optjent ferie, en opsigelsesperiode, hvor den

ansatte

er fritstillet, eller en periode med barsel, sygdom eller barns første

sygedag.

Oplysninger om løntimer anvendes bl.a. ved administrationen

af en del af Beskæftigelsesministeriets lovgivning, for eksempel i relation

til

betingelserne for erhvervelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge. I den

forbindelse

er det en betingelse for at anvende løntimer, at lønnen svarer til den løn,

som

den pågældende normalt får, og at der er tale om løn i et sædvanligt

beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster

eller i øvrigt er udført på almindelige løn og arbejdsvilkår.

Bestemmelserne i § 7 J indeholder hjemmel for

skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for indberetningen efter

bestemmelsen. Det er i denne forbindelse hensigten at afstemme reglerne for

en

månedlig indberetning af ansættelsesperiode og løntimer med reglerne for

indberetning af vederlaget, jf. skattekontrollovens § 7, og

bemærkningerne

til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer

dette,

at der skal ske indberetning af ansættelsesperiode og løntimer ved

indberetningen vedrørende den måned, hvor vederlaget vedrørende den

pågældende

lønperiode udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at

modtageren har erhvervet ret til vederlaget, skal vederlaget og dermed også

ansættelsesperiode og løntimer indberettes for den måned, hvor der er gået 6

måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales vederlag for

den pågældende lønperiode, foretages indberetningen af ansættelsesperiode og

løntimer ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Den nugældende § 7 J i skattekontrolloven indeholder i

stk. 2 en henvisning til skattekontrollovens § 7, stk. 5. Da

denne bestemmelse foreslås ophævet, jf. § 17, nr. 3, foreslås det hidtil

gældende stk. 2 i skattekontrollovens § 7 J ikke videreført.

Til nr. 16, 17, 19 og 20

Lov om et indkomstregister medfører, at enhver, der i en

kalendermåned har foretaget udbetaling af blandt andet A-indkomst, skal

indberette disse oplysninger månedligt til indkomstregistret. For så vidt

angår

disse udbetalinger af A-indkomst, er der indberetningspligt efter

skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 3. Disse månedlig indberettede beløb

forudsættes opsummeret til brug i det underliggende oplysningsseddelregister

(COR).

Efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F skal

forsikringsselskaber og pengeinstitutter årligt indberette en række

oplysninger

vedrørende pensionsordninger. Med de foreslåede ændringer sikres det, at de

oplysninger om udbetalinger af A-indkomst, der skal indberettes til

indkomstregistret, ikke tillige skal indberettes i forbindelse med den årlige

indberetning efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F. Herved undgås

dobbelte indberetninger.

Til nr. 18

Efter skattekontrollovens § 8 E kan skatteministeren

fastsætte regler om oplysningspligt for arbejdsgivere, der etablerer

pensionsordninger. Bestemmelsen foreslås ændret således, at der udover at

være

hjemmel til fastsættelse af regler om afgivelse af oplysninger til told- og

skatteforvaltningen og pensionsinstituttet mv. kan fastsættes regler om

afgivelse af oplysninger til indkomstregistret.

Da indkomstregistret endvidere omfatter månedlige

oplysninger, foreslås det, at der etableres hjemmel til at skatteministeren

kan

fastsætte regler om afgivelse af månedlige oplysninger om bidrag til

ordningen.

Efter § 3, stk. 1, nr. 7, i forslag til lov om et

indkomstregister er det alene indskud i svenske pensionsinstitutter mv., der

omfattes af indberetningspligten til indkomstregistret. I de regler, som

udstedes i medfør af skattekontrollovens § 8 E, vil der således blive

fastsat regler om indberetning til indkomstregistret, for så vidt angår

sådanne

bidrag.

Til nr. 21

Skattekontrollovens § 8 K, stk. 2, indeholder

hjemmel til fastsættelse af gebyr i de situationer, hvor virksomhederne hos

told- og skatteforvaltningen indhenter de oplysninger, som er nødvendige for

at

opfylde visse indberetningspligter. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder denne

gebyrbestemmelse også anvendelse, når virksomhederne i medfør af § 7,

stk. 4, eller § 7 B, stk. 4, indhenter oplysninger om

identiteten af den, indberetningerne vedrører. Da § 7, stk. 4, og

henvisningen fra § 7 B, stk. 4, til denne bestemmelse forslås

ophævet, jf. nr. 3 og 12, mister § 8 K, stk. 2, 2. pkt., sin

mening.

Den foreslås derfor ophævet.

Til nr. 22

Skattekontrollovens § 9 indeholder reglerne om

afgørelser om, hvorvidt en person eller en virksomhed er omfattet af reglerne

om indberetningspligt mv. samt om gennemtvingelse af pligten ved pålæg af

tvangsbøder.

Bestemmelserne i skattekontrollovens § 7, § 7 A,

§ 7 B, stk. 1, 2. pkt., § 7 C, § 7 D og § 7 J,

foreslås

ved dette lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om et

indkomstregister ændret således, at der skal ske indberetning til

indkomstregistret. Dette indebærer, at indberetningen omfattes af reglen om

afgørelse af spørgsmål om indberetningspligt og tvangsbøder i forslaget til

lov

om et indkomstregister § 5. Derfor foreslås det, at skattekontrollovens

§ 9 A ikke længere skal henvise til disse regler.

Til nr. 23

Skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, omhandler

indberetningsfristen for en række indberetningsbestemmelser i

skattekontrolloven.

Bestemmelserne i skattekontrollovens § 7, § 7 A,

§ 7 B, stk. 1, 2. pkt., § 7 C, § 7 D og § 7 J,

foreslås ved dette lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om

et

indkomstregister ændret således, at der skal ske indberetning til

indkomstregistret. Dette indebærer, at indberetningen omfattes af fristerne

for

indberetning i forslaget til lov om et indkomstregister § 4,

stk. 1.

Derfor foreslås det, at skattekontrollovens § 9 A ikke længere skal

henvise til disse regler.

I relation til indberetninger efter skattekontrollovens

§ 8 E, som skal foretages til indkomstregistret, vil disse ligeledes

være

omfattet af § 4, stk. 1, i forslaget til lov om et

indkomstregister.

Det foreslås derfor, at fristerne i skattekontrollovens § 9 A kun finder

anvendelse på indberetninger efter § 8 E, som ikke skal foretages til

indkomstregistret.

Til nr. 24

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende

myndighed

i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type

oplysninger i indkomstregistret.

Indberetning til indkomstregistret afløser i vid

udstrækning indberetningen til told- og skatteforvaltningen på den årlige

oplysningsseddel. For at sikre, at told- og skatteforvaltningen fortsat har

adgang til de oplysninger, som tidligere er indberettet på oplysningssedlen,

foreslås det, at told- og skatteforvaltningen gives terminaladgang til

oplysningerne i indkomstregistret. Herudover omfatter indkomstregistret efter

§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister nogle oplysninger, som

ikke

i indberettes på den årlige oplysningsseddel i dag. Der henvises til

gennemgangen heraf i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget

til

lov om et indkomstregister. Af disse nye oplysninger vil told- og

skatteforvaltningen eksempelvis skulle have adgang til oplysninger om det

samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, om den

produktionsenhed,

den ansatte er tilknyttet, og om den A-skatteperiode, udbetalt A-indkomst

skal

henføres til.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen får adgang

til nødvendige oplysninger til brug for forvaltningens myndighedsøvelse. Det

vil sige både til serviceformål og kontrolformål. Oplysningerne bruges til

fortrykning

af selvangivelser og til udarbejdelse af forskudsopgørelser og ændringer heri

samt årsopgørelser. Endvidere bruges oplysningerne til samkøring og

sammenstilling af oplysninger i indkomstregistret med oplysninger i andre af

told- og skatteforvaltningens registre med service og kontrol for øje.

Der er således ikke tilsigtet en ændring i forhold til den

hidtidige situation, hvor de oplysninger, der skal indberettes i medfør af

§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister, er blevet indberettet i

henhold til bestemmelser i skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven m.fl.

og er blevet benyttet til skatteligningen, skatteberegningen og til

kontrolformål. Heri ligger eksempelvis, at oplysninger, der indberettes af en

arbejdsgiver

om løn og skattefri godtgørelser, sammenholdes med oplysninger, der

selvangives

af den skattepligtige. Anvendelsen finder sted i såvel enkelte konkrete sager

som ved generel kontrol af en større gruppe skatteydere.

Til § 18

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 2,

fastsættes en udtrykkelig hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af

oplysninger, der er indhentet efter bestemmelsen i kontroløjemed. Samkøring

skal ske under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen.

Til nr. 2

Efter § 7 i forslag til lov om et indkomstregister kan

blandt andet kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende

myndighed

i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type

oplysninger i indkomstregistret.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale

område og beskæftigelsesområdet.

Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan

myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp,

forlange, at bl.a. andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det

offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at

behandle sagen. Oplysninger kan også indhentes fra uddannelsesinstitutioner,

sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner og personer, der

handler på disses ansvar. Oplysninger efter samtykkereglen omfatter også en

persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Efter § 11 a, stk. 2, kan myndigheden uden

samtykke kræve økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af en enkelt

sag eller til brug for generel kontrol. Oplysninger kan kræves om den, der

ansøger om eller får hjælp og om dennes ægtefælle.

Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til de

oplysninger, der indhentes efter retssikkerhedslovens § 11 a,

stk. 1

og 2, i indkomstregistret, i det omfang sådanne oplysninger findes i

registret.

Forslaget udvider ikke myndighedernes adgang til at

indhente oplysninger uden samtykke, men fastsætter blot en klar hjemmel til

at

indhente oplysninger også fra indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, at myndighederne i videst muligt

omfang skal indhente nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster,

private pensioner og andre indkomster fra indkomstregistret. Det samme gælder

oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) og lønperioder. Bestemmelsen

indebærer,

at myndighederne skal anvende oplysningerne fra indkomstregistret, i det

omfang

de findes der, frem for at indhente oplysningerne fra andre myndigheder,

arbejdsgivere, borgeren selv eller andre.

Hjemmelen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret

træder i kraft 1. april 2006. Den foreslåede pligt til at anvende

indkomstregistret vil træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt

implementeret på såvel inddatasiden som uddatasiden. Der henvises til

bemærkningerne

til § 23 samt til bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et

indkomstregister.

Den myndighed, der kan indhente oplysninger, vil typisk

være kommunen, som træffer afgørelse i de sager, der er omfattet af lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Begrebet omfatter dog

også klageinstanserne (de sociale nævn og Ankestyrelsen).

I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det

sociale område (bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004) er fastsat, at

reglerne

i retssikkerhedsloven gælder ved behandling og afgørelse af sager efter:

·

lov om social pension

·

lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

·

lov om individuel boligstøtte

·

lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel

·

lov om aktiv socialpolitik

·

lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

·

lov om social service

·

lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag

·

lov om delpension

·

lov om tilbageholdelse af

stofmisbrugere i behandling

·

lov om forebyggende hjemmebesøg til

ældre mv.

Den foreslåede hjemmel til, at myndigheden indhenter

nødvendige oplysninger fra indkomstregistret, vil omfatte en lang række

afgørelser efter en række af de nævnte love. Nedenfor er der en gennemgang

af,

i hvilke situationer myndigheden vil kunne anvende oplysninger fra

indkomstregistret:

Lov om social pension

Efter lov om social pension er folkepension, herunder den

supplerende pensionsydelse, og førtidspension indkomstafhængige og beregnes

på

grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst,

jf. lovens §§ 14, 15, 27, 29, 31, 32a, 32c og 72d. Kommunen foretager

beregning og regulering af pensionen.

Endvidere vil indkomstregistrets oplysninger om

arbejdsomfang (løntimer) kunne anvendes til brug for administrationen af

reglerne om opsat pension, jf. lovens §§ 15 a-15 f.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension mv.

Efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v, er grundbeløb, pensionstillæg, personligt

tillæg, helbredstillæg og varmetillæg indkomstafhængige og beregnes på

grundlag

af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst, jf.

lovens

§§ 17, 22, 25, 26 og 29. Kommunen foretager beregning og regulering af

disse ydelser.

Lov om individuel boligstøtte

Efter lov om individuel boligstøtte foretages beregningen

af boligstøtte blandt andet på grundlag af husstandsindkomsten, jf. lovens

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres ved ansøgning om boligstøtte, ved

indkomstændringer

i løbet af året, ved den årlige fastsættelse af boligstøtten, samt ved den

årlige kontrol af, om der er udbetalt for meget i boligstøtte i det forløbne

år.

Lov om social service

Efter lov om social service anvendes oplysninger om

indkomst og arbejdsomfang ved beregning af

·

Betaling for dagtilbud til børn,

jf. lovens § 15, stk. 6 og § 22, stk. 4, bekendtgørelse

nr.

828 af 29. august 2005 og bekendtgørelse nr. 819 af 18. august 2005. Efter

disse regler skal tilskuddet forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske

forhold og barnets / den unges særlige behov for ophold i dagtilbud /

klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

·

Tabt arbejdsfortjeneste til

personer, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, jf. lovens § 29, stk. 1 og 2.

·

Økonomisk støtte til

foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, jf. lovens § 40,

stk. 2, nr. 8, 9 og 10.

·

Betaling for ophold på

anbringelsessteder fastsættes på baggrund af indtægtsoplysninger, jf. lovens

§ 52 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. december 2000.

·

Betaling for generelle tilbud

(§ 65) og midlertidig hjælp efter lovens §§ 71 og 72, jf. lovens

§ 82 og bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 med senere ændringer.

·

Betaling for botilbud efter lovens

kapitel 18, jf. lovens § 95, stk. 4, og bekendtgørelse 91 af 6.

februar 1998 med senere ændringer.

Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

Efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel ydes

dagpenge på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter

lønindtægt. Dagpenge

beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været

berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Kommunen beregner og udbetaler dagpengene enten til lønmodtageren eller til

arbejdsgiveren som refusion.

Lov om aktiv socialpolitik

Efter lov om aktiv socialpolitik anvendes oplysninger om

indkomst og arbejdsomfang ved beregning af

·

ret til hjælp og hjælp i form af

kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,

·

nedsat kontanthjælp, jf. lovens

§ 25, stk. 7,

·

fradrag i kontanthjælp og

starthjælp for indtægter mv., jf. lovens §§ 30-33,

·

særlig støtte, jf. lovens

§ 34,

·

ret til revalideringsydelse og

fradrag i revalideringsydelse, jf. lovens §§ 52, stk. 3, nr. 2, 58

og

59,

·

ledighedsydelse, herunder

ledighedsydelse under ferie, samt fradrag i ledighedsydelse for arbejde og

indtægter, jf. lovens §§ 74d, 74 e og 74 h,

·

ret til særlig ydelse, jf. lovens

§ 74 i,

·

ret til enkeltydelse, jf. lovens

§ 81,

·

ret til betaling af udgifter til

sygebehandling mv., jf. lovens § 82,

·

hjælp til udgiften ved samvær med

børn, jf. lovens § 83,

·

hjælp til forsørgelse af barn,

hvor forældremyndighedsindehaveren ikke har forsørgerpligt over barnet, jf.

lovens § 84 og

·

hjælp til flytning, jf. lovens

§ 85

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige

børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at

nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende forældre, jf. lovens

§ 10

c, stk. 5 og 6.

Lov om delpension

Beregningen af delpension til lønmodtagere sker på baggrund

af oplysninger om den hidtidige arbejdstid. Delpensionen fastsættes med fast

beløb for hver time, arbejdstiden er nedsat.

Delpensionens størrelse afhænger dermed af forskellen

mellem den hidtidige arbejdstid og den arbejdstid, modtageren har i perioden

med delpension. Pensioner, herunder udenlandske pensioner, kan medføre

nedsættelse

af delpensionen.

Delpensionen fastsættes en gang årligt på grundlag af

arbejdstiden i det foregående år.

Ved beregning af delpension, herunder den årlige

omberegning af delpensionen, anvendes der ikke oplysninger om hidtidig

indtægt.

Til nr. 2

Ændringen er en redaktionel konsekvens af nr. 1.

Til § 19

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte

arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få

terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. På

den

baggrund foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal have

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for

administrationen af AER-ordningen. For at lempe arbejdsgivernes byrde

forbundet

med at skulle afgive supplerende oplysninger til AER og for at smidiggøre

kontrollen med visse arbejdsgiveres bidragsberegning (de arbejdsgivere, der

har

lønmodtagere med B-, C- og D-bidragssats til ATP) foreslås det, at AER bl.a.

gives terminaladgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:

·

Virksomhedens CVR/SE-nr.

·

Lønmodtagerens CPR-nr., herunder

navn og adresse

·

Lønperiode

·

A-indkomst

·

Ansættelsesperiode (start og evt.

slut)

·

Indberettet ATP-bidrag

·

Den anvendte ATP-bidragssats for

lønmodtageren (A-, B-, C-, D-bidrag)

·

Løntimer

Lovforslaget gør det muligt for AER at foretage kontrol af

AER-bidrag for den enkelte arbejdsgiver, idet AER med rådigheden over de

nødvendige data i indkomstregistret får et hurtigere opdateret

bidragsgrundlag.

Endvidere vil AER have en yderligere mulighed for identifikation af

arbejdsgivernes elever i forhold til oplysninger i uddannelsesaftalerne.

I kontroløjemed vil oplysningerne fra indkomstregistret

blive anvendt til:

·

En vurdering af arbejdsgiverens

beskæftigelse, idet oplysningerne fra indkomstregisteret vil blive

sammenholdt

med de indbetalte ATP-bidrag blandt andet med det formål at få klarhed over,

om

arbejdsgiveren har indbetalt ATP-bidrag med A-, B-, C- eller D-satsen.

·

En vurdering af, om en elev

opfylder de alders- og indkomstmæssige betingelser for, at arbejdsgiveren

kan

få udbetalt lønrefusion med voksensatsen.

·

En vurdering af en elevs

ansættelsesperioder

AER vil også kunne indsamle oplysning om ansatte elevers

lønforhold til brug for afgørelse af ansøgninger om lønrefusion med den

særlige

sats for voksne elever, hvis den pågældende allerede er ansat hos

arbejdsgiveren.

For arbejdsgivere fører det til hurtigere reaktion fra AER

på mulige fejl, ligesom arbejdsgiverne kan undgå at indsende

løndokumentation,

eksempelvis i forbindelse med kontrolsager.

Derudover behøver elever ikke indsende dokumentation for

ansættelsesperioder og lønudbetaling.

Til § 20

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et

indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte

arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få

terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. På

den

baggrund foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal have

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for

administrationen af elevbonusordningen. For at lempe arbejdsgivernes byrde

forbundet med at skulle afgive supplerende oplysninger til AER og for at give

AER et bedre grundlag for at vurdere den periode, hvori eleverne optjener ret

til elevbonus, foreslås det, at AER bl.a. gives terminaladgang til følgende

oplysningerne i indkomstregistret:

·

Virksomhedens CVR/SE-nr.

·

Lønmodtagerens CPR-nr., herunder

navn og adresse

·

Lønperiode

·

Løntimer

·

A-indkomst

·

Ansættelsesperiode (start og evt.

slut))

Lovforslaget gør det muligt for AER at foretage kontrol af,

om den enkelte elev har været berettiget til elevbonus. Endvidere vil AER

have

en yderligere mulighed for identifikation af arbejdsgivernes elever i forhold

til oplysninger i uddannelsesaftalerne.

I kontroløjemed vil oplysningerne fra indkomstregistret

blive anvendt til:

·

En vurdering af, om en elev

opfylder de alders- og indkomstmæssige betingelser for, at arbejdsgiveren

kan

få udbetalt lønrefusion med voksensatsen.

·

En vurdering af en elevs

ansættelsesperioder

AER vil også kunne indsamle oplysning om ansatte elevers

lønforhold til brug for afgørelse af, om eleven er berettiget til elevbonus

med

henvisning til den særlige undtagelsesregel i elevbonuslovens § 1,

stk. 3, hvorefter elever, der berettiger deres arbejdsgiver til

lønrefusion med den særlige sats for voksne elever, ikke har ret til

elevbonus.

Dette medfører, at arbejdsgiverne ikke skal besvare forespørgsler fra AER om

elevernes lønforhold.

Til § 21

Til nr. 1

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan med hjemmel i

§ 39 i lov om statens uddannelsesstøtte fra indkomstregisteret herunder

via terminaladgang til registeret indhente oplysninger om forældres aktuelle

lønindkomster

for 18-19-årige uddannelsessøgende, som er i gang med en ungdomsuddannelse,

med

henblik på afgørelse af, om indkomstgrundlaget ved beregningen af tillægget

til

de uddannelsessøgendes grundstipendium kan fraviges, hvis forældrenes

indkomst

er faldet væsentligt.

Styrelsen kan endvidere indhente oplysninger om omfanget af

erhvervsarbejdet for uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, med

henblik på afgørelse af, om de pågældende i støttemæssig henseende kan

ligestilles med danske statsborgere.

Styrelsen kan endvidere indhente oplysninger om de

uddannelsessøgendes indkomster med henblik på blandt andet i enkeltsager at

afgøre, hvilket månedligt fribeløb der skal lægges til grund ved den endelige

støtteberegning.

Til nr. 2

Økonomistyrelsen kan med hjemmel i SU-lovens § 40 fra

indkomstregisteret herunder via terminaladgang til registeret indhente

oplysninger om debitorernes indkomster og arbejdsomfang med henblik på blandt

andet

afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og behandling af klagesager om

tilbagebetaling.

Til § 22

Til nr. 1 og 4

Forslaget indeholder ændringer, der er en følge af

etableringen af skatte- og ejendomsvurderingsforvaltningen som en

enhedsforvaltning.

Der er således tale om nødvendige konsekvensrettelser af en

myndighedsbetegnelse

som led i den nye organisering af skattemyndighederne, der udmønter

kommunalreformen.

Til nr. 2

Efter LetLønsloven kan virksomheder mv. tilmelde sig et

fælles indberetningssystem for oplysninger om løn mv. (LetLøn).

Virksomheder mv., der er tilsluttet LetLøn foretager

indberetning af oplysninger om løn mv. til LetLøn, som herefter videresender

oplysningerne til de statslige told- og skattemyndigheder, ATP, FerieKonto,

Økonomistyrelsen

og Danmarks Statistik.

Det foreslås, at LetLøn ligeledes skal videresende

oplysninger til indkomstregistret. Virksomheder, som er tilmeldt LetLøn, vil

herefter fortsat kunne indberette oplysninger om løn mv. til LetLøn, som

videresender oplysningerne til de myndigheder, som efter anden lovgivning

skal

have indberetning af de pågældende oplysninger. Dette gælder også for

oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret.

Samtidig vil reglerne for, hvilke oplysninger der skal

indberettes til LetLøn blive afstemt med reglerne for hvilke oplysninger, der

skal indberettes til indkomstregistret. Det sikres på denne måde, at

virksomheder, som indberetter oplysninger om løn mv. til LetLøn, ikke også

skal

foretage indberetning herom til indkomstregistret. De oplysninger, som skal

indberettes til indkomstregistret, skal disse virksomheder således alene

indberette til LetLøn, som videresender oplysningerne til indkomstregistret.

Ændringen bevirker endvidere, at told- og

skatteforvaltningen elektronisk kan indhente oplysninger fra

indkomstregistret,

der er nødvendige for at varetage LetLønsystemets opgaver. Desuden bevirker

ændringen, at indkomstregistret er forpligtet til at meddele LetLøns

modtagecenter de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke

sker gennem modtagecentret, men derimod til indkomstregistret. Dette følger

af

§ 7 i LetLønsloven.

Der foretages endvidere en ændring af myndighedsbetegnelsen,

for så vidt angår skattemyndighederne. Der henvises til bemærkningerne til

nr.

1 og 4.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af indførelsen

af elektronisk skattekort og ændringen af reglerne for lønindeholdelse i

§ 14, nr. 2 og 11.

Til § 23

Bestemmelsen indeholder reglerne om lovforslagets

ikrafttrædelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 15 i det

samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, som indeholder

ikrafttrædelsesreglerne for denne lov.

I stk. 1 foreslås det, at § 1 først træder i

kraft den 1. januar 2007, hvor lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats træder i kraft.

Udgangspunktet er herefter i stk. 2, at loven træder i

kraft den 1. april 2006. En lang række af lovforslagets bestemmelser

indeholder

regler om hjemmel til terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Disse

bestemmelser foreslås at træde i kraft den 1. april 2006. Som det fremgår af

bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et indkomstregister, vil

der formentlig først ultimo 2006 begynde at blive indberettet oplysninger til

indkomstregistret. Bestemmelserne om adgang til oplysninger i

indkomstregistret

vil således først få praktisk betydning på dette tidspunkt. Da det imidlertid

i

§ 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister foreslås,

at

skatteministeren fastsætter tidspunktet for reglerne om indberetning til

indkomstregistret, og at der kan fastsættes forskellig

ikrafttrædelsestidspunkt

for forskellige virksomheder, foreslås det, at reglerne om adgang til

indkomstregistret sættes i kraft på et bestemt tidspunkt, som ligger forud

for,

at den første indberetning til indkomstregistret modtages.

I stk. 3 er der fastsat særlige regler om

ikrafttrædelsestidspunkterne for følgende regler:

·

Ændringerne af skattekontrollovens

indberetningsregler

·

Bortfaldet af pligten til at

angive indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

·

Bortfald af pligten til at

indberette om personer, der har modtaget A-indkomst

·

Reglerne for elektroniske

skattekort

·

Ændringen af reglerne for

lønindeholdelse, så lønindeholdelsen skal ske via A-skattetrækket.

De foreslåede ikrafttrædelsesregler er afstemt med reglerne

i § 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister om

ikrafttrædelsestidspunktet for pligten til at indberette til

indkomstregistret.

Ændringerne af skattekontrollovens indberetningsregler

indeholder justeringer af disse regler, således at indberetning af

oplysninger

omfattet af reglerne skal ske til indkomstregistret. Reglerne vil kunne træde

i

kraft i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til

indkomstregistret. Indtil da vil reglerne om indberetning på den årlige

oplysningsseddel blive opretholdt.

Angivelserne af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og

indberetningerne om personer, der har modtaget A-indkomst, erstattes af

indberetninger til indkomstregistret. Ændringerne vil kunne træde i kraft,

når

virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret. Indtil da

opretholdes reglerne om angivelse af indeholdt A-skat og indberetning om

personer, der modtager A-indkomst.

Reglerne om det elektroniske skattekort vil kunne træde i

kraft, så virksomhederne modtager trækkortet efter den nye ordning inden den

første indberetning til indkomstregistret.

Derimod vil reglerne om lønindeholdelse via A-skattetrækket

først kunne træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt implementeret.

Ordningen forudsætter, at alle, som indeholder A-skat, er overgået til det

elektroniske

skattekort, da ordningen forudsætter, at der automatisk kan udsendes

opdaterede

skattekort til de indeholdelsespligtige. For så vidt angår lønindeholdelser,

der allerede er gang på tidspunktet for indkomstregistrets fulde

implementering,

vil arbejdsgiveren i en overgangsordning fortsat skulle administrere

eksisterende

trækkort efter den nuværende måde, indtil der udstedes et nyt, der så

indregnes

i skattekortet. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat en frist for,

hvornår alle restancetrækkort skal være afløst af indregning i skattekortet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 15,

stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 68. - - -

1.

Efter

§ 68

indsættes i

kapitel 12

:

»Brug af oplysninger fra indkomstregistret

§ 68 a.

Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen

af beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra

indkomstregistret.

Stk. 2.

De

myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, kan få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for

varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister

§ 7, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og

identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for

arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om

arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet

tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Stk. 3.

Reglerne

i §§ 62 - 68 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan

indhentes fra indkomstregistret.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af

indkomstregistret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af

beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af

ledighedsperioder,

offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af kontaktforløb og

beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet,

statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af

beskæftigelsesindsatsen

m.v.

Stk. 5.

Data i

Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data

i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er

nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse

med udbetaling af ydelser.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som senest ændret ved

§ 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

Kapitel 14

1.

Overskriften

til kapitel 14 affattes således:

Statens tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser

»Statens tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv.«

2.

Efter

§ 90 a

indsættes:

§ 90 a. - - -

»

§ 90 b.

Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på

grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af

indkomstregistret.

Stk. 2.

Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af forsikringssystemet

få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov

om et indkomstregister § 7. Tilsvarende gælder for

arbejdsløshedskasserne,

dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne

medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne.

Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af konkrete

klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«

§ 91.

- - -

Stk. 2.

-5. - - -

Stk. 6.

Efter

forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder

hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som

arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om

medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

3.

§ 91, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7-10.

- - -

Stk. 7-10 bliver herefter til stk. 6-9.

4.

§ 91, stk. 10,

der bliver

stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne

lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser,

herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form,

bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan

videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende

arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er

undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152

og §§ 152 c-f finder anvendelse.

»

Stk. 9.

Reglerne

i stk. 1-2 og 6-8 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan

indhentes fra indkomstregistret, jf. § 90 b.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet

fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i

forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der

kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde

sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet

fastsætte regler for hvilket dokumentationsmateriale, der skal foreligge i

forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der

kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde

sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.«

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved § 1 i lov

nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004,

§ 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1059 af 9.

november 2005, foretages følgende ændringer:

§ 17 f.

Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,

e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005

samt for 2006 og 2007 er satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds

regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning,

straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing

efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2-9.

- - -

1.

I

§ 17 f, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes

efter »regulering m.v.«: »og skattekontrollovens § 11 F om

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret og anvendelse af disse

oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål«

§ 30. - - -

2.

I

§ 30

indsættes som stk. 3 og 4:

Stk. 2. - - -

»Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne

lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for

beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af

pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan

herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere,

at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og

regler, der er udstedt i medfør af loven.«

§ 4

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.

juni 2003, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr. 396 af 1. juni 2005 og

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 37.

-

- -

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse kan af arbejdsgivere,

ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og

behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner

er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter,

sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger

og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af

sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange

retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få

udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om

lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan

indhentes i elektronisk form.

Stk. 3.

-4. - - -

1.

I

§ 37, stk. 2,

indsættes som nyt 3.

pkt.: »Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til

oplysninger

i indkomstregistret.«

§ 56. - - -

2.

Efter

§ 56

indsættes:

»

§ 56 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til brug for administrationen af

denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om

et indkomstregister § 7.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning

og opkrævning af AES-bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling

af ydelser til tilskadekomne. Der kan herunder ske samkøring og

sammenstilling

af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger

i forbindelse hermed, jf. § 55, stk. 4.«

§ 5

I Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse af 407 af 28. maj

2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1420 af 22. december 2004 og

§ 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 43.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indhentning og

opbevaring af oplysninger efter denne bestemmelse.

1.

I

§ 43, stk. 3,

indsættes efter

»efter denne bestemmelse«: », herunder om terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret,

jf. § 7 i lov om et indkomstregister«

2.

I

§ 43

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af denne

lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 5.

Stk. 4 omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode

mv. til brug for udbetalings- og opkrævningsopgaver særligt i forbindelse med

kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis

arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af

feriegodtgørelse

fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker

i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.«

§ 6

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054

af 4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

Kapitel 6

1.

Overskriften

til kapitel 6 affattes således:

Oplysningspligt

»Oplysningspligt, indhentelse og videregivelse af

oplysninger«

§ 34.

- - -

2.

§ 34, stk. 2-4,

og

stk. 6

, ophæves.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger, der er

nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse, fra arbejdsgivere,

offentlige

myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser,

livsforsikringsselskaber

og pengeinstitutter.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en

arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt

fleksydelsesordningen,

samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og

videregivelse af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder regler om

udveksling

af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt

i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder

anvendelse.

Stk. 5.

Arbejdsdirektoratet skal oplyse ansøgeren eller modtageren af fleksydelse om

pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter

stk. 1 og 2 og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis den pågældende

ikke opfylder sin oplysningspligt.

3.

I

§ 34, stk. 5,

der bliver

stk. 2, ændres: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og § 34 a«.

Stk. 6.

Den

Sociale Ankestyrelse kan til brug for behandlingen af sager indhente

oplysninger efter reglerne i stk. 1-4.

§ 34. - - -

4.

Efter

§ 34

indsættes:

»

§ 34 a.

Administrationen af fleksydelsesordningen skal i videst mulige omfang ske på

grundlag af de oplysninger, der fremgår af indkomstregistret.

Stk. 2.

Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af

fleksydelsesordningen

få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov

om et indkomstregister § 7.

Stk. 3.

I det

omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret, jf.

stk. 2, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente nødvendige

oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en

arbejdsløshedskasse

om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt

oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og

videregivelse af oplysninger efter stk. 2-4, herunder regler om

udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet

tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152

c-152 f finder anvendelse.

Stk. 6.

Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager efter

denne lov indhente oplysninger efter reglerne i stk. 2-4 og § 34,

stk. 1.«

5.

I

§ 35, stk. 1,

indsættes som 2. og

3. pkt.:

§ 35.

Arbejdsdirektoratet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger

om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for

beregningen af fleksydelsen.

Stk. 2.

- - -

»Oplysninger til brug for kontrollen indhentes efter reglerne i

§ 34 a. Oplysningerne kan herunder anvendes til registersammenkøring og

sammenstilling i kontroløjemed.«

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse

af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse

af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den

del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.

1.

I

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »kildeskat«: »eller i forbindelse med lønindeholdelse efter

kildeskattelovens § 73«

Stk. 2.

-6. - - -

§ 5. - - -

2.

I

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2.

Fonden

kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til

oplysninger

i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 3.

Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst mv. til brug for beregning

og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent

arbejdsgiver, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen,

og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og

sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere lønmodtagerens

oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 8

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som senest ændret ved § 37

i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 17. - - -

1.

I

§ 17

indsættes efter stk. 5 som nye

stykker:

Stk. 2-5.

- - -

»Stk. 6.

Til brug

for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 7.

Stk. 6

omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten,

jf. § 12, stk. 1 og 2.«

§ 9

I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lov

nr. 1081 af 22. december 1993, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 431

af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 10. - - -

1.

I

§ 10

indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Til brug

for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 3.

Stk. 2 omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af

ophørsstøtten, jf. § 5, stk. 1 og 2.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 10

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse

nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 100 i lov nr. 428 af 6. juni

2005 og senest ved § 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændring:

§ 13.

-

- -

1.

§ 13, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når told- og

skatteforvaltningen

ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der

er nødvendige for at kunne foretage fordelingen.

»Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når oplysningerne ikke

er tilgængelige i indkomstregistret eller told- og skatteforvaltningen ikke

på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der er

nødvendige for at kunne foretage fordelingen. Den kommune, der foretager

fordelingen, og fordelingsnævnet kan med henblik på fordelingens foretagelse

få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration

§ 11

I lov om integration af udlændinge

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, som

ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændring:

§ 50. - - -

1.

I

§ 50

indsættes som stk. 6:

Stk. 2-5.

- - -

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter

kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om

et indkomstregister § 7.«

§ 12

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af

15. januar 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af 20. december 2004,

§ 3 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 og § 11 i lov nr. 327 af 18. maj

2005, foretages følgende ændring:

§ 10. - - -

1.

I

§ 10

indsættes som stk. 6:

Stk. 2-5.

- - -

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udbetaling af

reintegrationsbistand få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,

jf. lov om et indkomstregister § 7.«

Skatteministeriet

§ 13

I lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer, jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 3. - - -

1.

I

§ 3

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i

stk. 1-3. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter

fordringshavere får elektronisk adgang til oplysninger registreret af

restanceinddrivelsesmyndigheden

om restancens størrelse i forhold til vedkommende fordringshaver, og om der

foreligger restante fordringer i forhold til andre fordringshavere.

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til brug for inddrivelsen af de

fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af

denne lov, få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller

juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i

indkomstregisteret,

jf. lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne anvendes til brug for

behandling af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og

sammenstilling af oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige

oplysninger.«

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.

2.

I

§ 3, stk. 4,

som bliver til

stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 14

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som ændret ved § 7 i lov nr.

1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 25 A.

- - -

Stk. 2.

-6. - - -

1.

I

§ 25 A, stk. 7, 1. pkt.,

indsættes

efter »A-skat«: », beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 73,«

Stk. 7.

En

lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene

ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig

virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om en arbejdsmarkedsfond til

at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de

indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af

året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges

skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen

til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke

stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i

erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne

indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de

pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden

ægtefælle betragtes som lønmodtager.

Stk. 8.

-9. - - -

2.

§ 48, stk. 1,

affattes således:

§ 48.

Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder told- og

skatteforvaltningen skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at

få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere

skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Såfremt

skattekortoplysningerne

efter forudgående anmodning er afgivet elektronisk direkte fra told- og

skatteforvaltningen til den indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke

afleveres til den indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig

benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske

skattekortoplysninger

anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske

skattekortoplysninger.

»Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst

udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort,

jf. stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i

det pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til

den skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller

frikort (eSkattekort) fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun

anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige).

Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end

den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk et bikort til

disse.«

Stk. 2.

-3. - - -

3.

I

§ 48, stk. 4,

indsættes som 5.

pkt.:

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekort og bikort,

anføres med hvilken procent indeholdelse skal foretages.

Indeholdelsesprocenten

fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og

under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller

nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde

må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter

endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets

fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den

skattepligtiges

personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

»Til den efter 2. – 4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges

en eventuel indeholdelsesprocent efter § 73.«

Stk. 5.

- - -

4.

§ 48, stk. 6, 3. pkt.,

ophæves og i

stedet indsættes som nyt 3. - 5. pkt.:

Stk. 6.

Når

omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er

åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal

svare de i § 40 nævnte skatter, kan told- og skatteforvaltningen med

fremtidig

virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den

skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis

A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode

eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal

vedkommende

modtager af A-indkomst forevise et af told- og skatteforvaltningen udstedt

frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten.

Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at

indeholdelse

af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra

udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.

»Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og

skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter

reglerne i § 73, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet

skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent

svarende til indeholdelsesprocenten efter § 73. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort

efter 4. pkt.«

5.

§ 48, stk. 7,

affattes således:

Stk. 7.

Har den

skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller

frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den

udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

»Stk. 7.

Har den

indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal

der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden

fradrag efter stk. 2-3.«

Stk. 8.

Told- og

skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der

ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af

A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.

Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen,

såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige, jf. dog

stk. 1, 3. pkt.

6.

§ 48, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

7.

I

§ 48

indsættes som nyt stk. 9:

Stk. 9.

Den

skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne

indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller

bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.

»Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige,

som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om

pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort.«

§ 53. - - -

8.

I

§ 53, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »angivelserne

fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57« til: »indkomstregistret«

Stk. 2.

I øvrigt

kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den foreløbige

skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold mv., når

myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at

antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige

væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af

A-indkomst kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den

foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af

angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

Stk. 3.

-

4. - - -

9.

§ 57

affattes således:

§ 57.

Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de

indeholdelsespligtige

over for told- og skatteforvaltningen foretage angivelse af indeholdelsen,

herunder identificere ved personnummer de personer, der har fået udbetalt

eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden. Skatteministeren kan fritage

grupper af indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst

i angivelsen.

»

§ 57.

Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at

sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregistret af

indeholdt

A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at

notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er

rekvireret

skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere give regler

om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og

godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.«

Stk. 2.

Såfremt

den i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået

udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang

inden for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den

indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan meddele fritagelse for afgift efter stk. 2, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4.

Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at

sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte

redegørelser,

herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere oplysninger fra

bikort og notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, der hverken

afleverer skattekort eller foreviser bikort. Skatteministeren kan endvidere

give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende

udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen kan i elektronisk form stille oplysninger fra

angivelserne til rådighed for statslige eller kommunale myndigheder til brug

for skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol

af udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til

rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med

udbetaling af dagpenge mv.

§ 66. - - -

Stk. 2.

Selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling eller godskrivning af

udbytte, skal, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af

udbytteskat,

i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen.

Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse

eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets angivelsesfrist for

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller

beslutter ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring

pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om

vedtagelsen.

Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige

bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

10.

I

§ 66, stk. 2, 2. pkt., § 66 A,

stk. 1, 2. pkt.,

og

§ 66 B,

stk. 1, 2. pkt

., ændres »angivelsesfrist for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag« til: »frist for indberetning til indkomstregistret af

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.

Stk. 3.

- - -

§ 66 A.

Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af

indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt

royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov.

Royaltyskat

forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og

skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned

samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen

eller godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give

oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de

nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes

af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2.

-3. - - -

§ 66 B.

Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af

indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt

renteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov.

Renteskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af

renter og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den

følgende

måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen

eller godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give

oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de

nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes

af skatteministeren.

Stk. 2.

-3. - - -

11.

§ 73

affattes således:

§ 73.

Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der

påhviler den pågældende, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse

om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller

andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser,

der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller

private kasser, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne

renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver

forskudsvis udbetaling af løn mv. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.

§ 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at

indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2,

stk. 3, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt

skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen

oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de ændringer i

afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan

efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der

hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde

foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

»

§ 73.

Har en

skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der

påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse

om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne

A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne

renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske

indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E.

Restanceinddrivelsesmyndighedens

afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Stk. 2.

Er

skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har

været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det

offentlige

inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at

give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i

stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og

gebyrer.

Stk. 2.

Er

skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har

været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det

offentlige

inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om

indeholdelse efter stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne

renter, tillæg og gebyrer.

Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen

m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen.

Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til

eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del

af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes.

Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om udbetalingen eller

godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter

§§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel

(indeholdelsesprocenten)

af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles

til told- og skatteforvaltningen, og indgår i indeholdelsesprocenten efter

§ 48, stk. 4. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades

skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder

rådighedsbeløb,

til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske

indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser. Ved fastsættelsen af

indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter § 48,

stk. 4, ikke overstige 100 pct.

Stk. 4.

Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem

nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.

Stk. 4.

Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem

nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.

Stk. 5.

Reglerne

i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning

også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.

Stk. 5.

Reglerne

i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning

også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.

Stk. 6.

Når det

er foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til

en bestemt brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens

vegne, kan skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver

afregning med skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i

stk. 1 og stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der

højst opkræves det beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være

tilbageholdt, såfremt arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende

til det, hvormed drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som

det i medfør af foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han

uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til

øjeblikkelig fratrædelse af tjenesten. Om denne bestemmelse og om det

arbejdsgiveren meddelte pålæg skal skatteyderen underrettes skriftligt af

skattemyndigheden.

Stk. 6.

Reglerne

i §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72, 73 A, 73 B og 73 D, i

afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,

opkrævning,

betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf mv. vedrørende

indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er

indeholdt

eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 7.

Reglerne

i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i

henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.

Stk. 7.

Told- og

skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og

sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere

efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i

stk. 1 og 2 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til

dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om

lønindeholdelse efter stk. 1. Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om opgørelser efter 1. pkt.

Stk. 8.

Hvis en

skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående

regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt,

hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at

underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk

derom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et

arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og

den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved

arbejdsforholdets

ophør. Underretningen herom skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister

inden 5 dage efter ophøret.

Stk. 8.

Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert

år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De

regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige

reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«

Stk. 9.

Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige

af beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til

bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 10.

Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86

finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

Stk. 11.

Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert

år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De

regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige

reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.

§ 74.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

12.

I

§ 74, stk. 1, nr. 2 og 3

, udgår:

»§ 57, stk. 1,«

1)

undlader at opfylde

pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat mv., royaltyskat,

eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,

2)

undlader rettidigt

at afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller

§ 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,

3)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,

stk. 2,

eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller

4)

anmoder om

elektroniske skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen

vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at

skulle udbetale A-indkomst til.

§ 75.

-

- -

13.

§ 75, nr. 2,

ophæves

På samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1)

- - -

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

2)

benytter

skattekortet over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil

skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1,

4. pkt.,

3)

forsætligt eller

ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug

for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6,

§ 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en

af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af

betydning

for sagens afgørelse,

4)

forsætligt eller

ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug

ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en

sådan

beregning fortier oplysninger af betydning for denne eller

5)

undlader at

efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 4 og

5, nævnte forhold eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte

forhold.

§ 83.

Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,

der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var

foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb,

som fonden efter § 2, stk. 1, 2. pkt. i loven om Lønmodtagernes

Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om

indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er

forenelige med foranstående.

14.

I

§ 83, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »for

kildeskat«.

Stk. 2.

I forhold

til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for

kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.

15.

I

§ 83, stk. 2,

ændres »for

kildeskat« til: »efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om

Lønmodtagernes Garantifond«.

§ 86. - - -

16.

I

§ 86, stk. 2,

ændres »skattekort og

andre dokumenter« til: »dokumenter«.

Stk. 2.

Hvis det

skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige

på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist

skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen til

kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse

fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt.

omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler,

herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang

oplysningerne

er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang

også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde

told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den

pågældende

ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af told- og

skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter

1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig

eller fritidsbolig.

Stk. 2.

-6. - - -

§ 15

I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at

1.

§ 2, nr. 2-5,

ophæves, og i stedet

indsættes:

1)

registrere og

ajourføre oplysninger om myndighedernes afgørelser om lønindeholdelse,

2)

udsende og

ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige, jf. § 3, stk. 2,

»2)

udsende og

ajourføre trækkort til told- og skatteforvaltningen,

3)

påse, at

indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse,

3)

modtage

indbetalinger fra told- og skatteforvaltningen samt fordele og afregne

indbetalingerne til myndighederne og

4)

modtage

indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne

indbetalingerne til myndighederne og

4)

styre og

kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.«

5)

styre og

kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

§ 3. - - -

2.

§ 3, stk. 2-4

, ophæves.

Stk. 2.

Det

Fælles Lønindeholdelsesregister underretter den indeholdelsespligtige om

afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort. Underretning kan endvidere ske

til et lønservicebureau efter den indeholdelsespligtiges anvisning.

Underretning kan dog undlades i tilfælde af sammenfald mellem myndigheden og

den indeholdelsespligtige.

Stk. 3.

Trækkortet må ikke indeholde oplysning om, hvilken myndighed der har truffet

afgørelsen om lønindeholdelse, eller om gældstypen.

Stk. 4.

Oplysningerne i trækkortet kan overføres til den indeholdelsespligtige og til

lønservicebureauer i elektronisk form.

§ 4 a.

Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert løntræk i henhold til

en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en administrationsgodtgørelse

hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes af skatteministeren.

3.

§ 4 a

ophæves.

Stk. 2.

Tvister

om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for

restanceinddrivelsesmyndigheden,

hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7.

-

- -

4.

§ 7, stk. 2,

ophæves.

Stk. 2.

Det

Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler på begæring den

indeholdelsespligtige,

hvilken myndighed der har truffet afgørelsen om lønindeholdelse.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3.

Klager

over administrationen af Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan indbringes

for Landsskatteretten.

§ 16

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

blandt andet ændret ved § 7 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 51 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af

21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

§ 2.

For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal der

indgives

en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte-

og afgiftslov. Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden

lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til

afregningsperioden.

»Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden

lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til

afregningsperioden.

For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift mv. skal der

indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den

enkelte skatte- og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse for så vidt

angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til

indkomstregistret.«

Stk. 2.

Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til

told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet

af afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B, nævnte

love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den

første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 5. I

januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

2.

I

§ 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4

ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.

Stk. 3.

- - --

Stk. 4.

Skatter

og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor

angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med

angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 5.

3.

I

§ 2

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

Stk. 5.

For

indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond,

hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser eller

foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12-måneders-periode

regnet

fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før

kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder

indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag

(bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for

indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt

regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Sidste rettidige

angivelses-

og betalingsdag er forfaldsdagen.

»Stk. 5.

Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4.

pkt., forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af

afregningsperioden, og skal indbetales senest den 10. i den første måned

efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 2, sidste

pkt., og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår fristen

for indbetaling efter 1. pkt.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8

Stk. 6.

Udgør

betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales,

såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.

4.

I

§ 2, stk. 5,

som bliver

stk. 6, indsættes efter »indgivne angivelser«: », foretagne

indberetninger til indkomstregistret«.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af

skatter og afgifter m.v. efter stk. 1-5. Skatteministeren kan ligeledes

fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.

5.

I

§ 2, stk. 7,

som bliver

stk. 8, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

6.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

§ 4.

Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke

modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens

tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2.

- - -

»Tilsvarende gælder hvis indkomstregistret efter udløbet af

fristen for indberetning til indkomstregistret for en afregningsperiode ikke

har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2,

stk. 1, 4. pkt.«

Stk. 3.

Såfremt

en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme

registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af

virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan told- og

skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering hos told- og

skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold,

medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.

Told- og skatteforvaltningen skal dog forinden inddragelsen meddele

virksomheden, at registreringen vil blive inddraget, såfremt de manglende

angivelser ikke indgives inden 14 dage. Meddelelsen skal gives virksomheden

ved rekommanderet brev.

7.

I

§ 4, stk. 3,

indsættes to steder

efter »manglende angivelser«: »henholdsvis manglende indberetninger«.

§ 5.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således

at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har

fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

8.

I

§ 5, stk. 1,

indsættes efter

»urigtig angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret af beløb

omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

Stk. 2.

- - -

§ 12.

- - -

Stk. 2.

Såfremt

angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3

uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode. Såfremt

tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet

senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen

opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret

fejlen.

9.

I

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »Såfremt

angivelsen«: »henholdsvis indberetningen til indkomstregistret af beløb

omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.« og efter »modtagelsen af

angivelsen« indsættes: »henholdsvis indberetningen«

Stk. 3.

Kan told-

og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage

kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens

forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen,

at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko

for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller

stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er

undersøgt.

10.

I

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »kontrol

af angivelsen«: »eller indberetningen til indkomstregistret af beløb omfattet

af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

Stk. 4.

Beløb,

der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt

angivelser vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på

tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen af

beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter

stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt

har indsendt sin selvangivelse.

11.

I

§ 12, stk. 4,

indsættes efter »såfremt

angivelser«: »eller indberetninger til indkomstregistret af beløb omfattet af

§ 2, stk. 1, 4. pkt.«

§ 17.

-

- -

1)

- - -

2)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk.1, eller

§ 9, stk.1 eller 2.

Stk. 2.

-5. - - -

12.

I

§ 17, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter »angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret«

§ 17

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126

af 24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december

2005 og § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 7.

Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling

eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal til brug ved

skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning

om beløbene til told- og skatteforvaltningen. Oplysning skal gives om:

1.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget

udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned

uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret, jf. lov om

et indkomstregister §§ 3 og 4.«

1)-4) - - -

2.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Ved

indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:

»Stk. 2.

Ved indberetning

af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:

1)

størrelsen af den

samlede udbetaling eller godskrivning,

1)

Størrelsen af den

samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager opgjort

henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales af en

arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af

pensionsbeskatningslovens

§ 19.

2)

størrelsen af den

samlede indeholdte A-skat,

2)

Den del af det i

nr. 1 nævnte beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til

søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

3)

størrelsen af den

samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,

3)

Størrelsen af det

samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i

kildeskattelovens

§ 73 vedrørende den enkelte modtager.

4)

størrelsen af den

samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager,

4)

Den

A-skatteperiode, udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

5)

modtagerens navn,

adresse, CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der

er nødvendige til identifikation af modtageren,

5)

I hvilket omfang og

i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk

skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning

af søfolk.«

6)

i hvilket omfang og

i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk

skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning

af søfolk.

Stk. 3.

- - -

3.

§ 7, stk. 4 og 5

, ophæves.

Stk. 4.

Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter stk. 1

oplysning

om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger,

der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Såfremt

indkomstmodtageren nægter at give disse oplysninger, kan told- og

skatteforvaltningen meddele den oplysningspligtige de fornødne oplysninger

til opfyldelse af oplysningspligten efter stk. 1.

Stk. 6 og 7 bliver herefter til stk. 4 og 5.

Stk. 5.

Ophører

en af de i stk. 1 og 4 nævnte oplysningspligtige med at drive

virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af de i stk. 1

nævnte indkomstarter, skal der senest 10 dage efter sidste udbetaling af

sådan indkomst gives oplysning som nævnt i stk. 1 omfattende tiden fra

kalenderårets begyndelse.

Stk. 6.

Ophører

en modtager af de i stk. 1 nævnte indkomstarter med at være

skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på begæring afgive

oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra kalenderårets

begyndelse

og til tidspunktet for skattepligtens ophør udbetalte eller godskrevne beløb

samt om størrelsen af den indeholdte A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på

begæring gives den pågældende eller dennes repræsentant, eventuelt hans

dødsbo.

4.

I

§ 7, stk. 6, 1. pkt.,

som bliver

til stk. 4, 1. pkt., ændres »kalenderårets« til: »kalendermånedens«.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger

efter stk. 1, 2, 5 og 6, herunder lempe oplysningspligten. For ydelser,

der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, fastsætter skatteministeren

regler om, i hvilket år oplysningerne skal gives.

5.

I

§ 7, stk. 7, 1. pkt.,

som bliver

til stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1, 2, 5 og 6« til: »stk. 1, 2

og 4«

6.

I

§ 7, stk. 7, 2. pkt.,

som bliver

stk. 5, 2. pkt., ændres »hvilket år« til: »hvilken måned«.

7.

§ 7 A, stk. 1,

affattes således:

§ 7 A.

Alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget

udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens

bestemmelse, jf. stk 2., er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad

enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hvert år

uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. og modtager til told- og

skatteforvaltningen.

»Alle, der i en kalendermåned, i deres virksomhed har foretaget

udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens

bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad

enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hver måned

uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. til indkomstregistret, jf.

lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.«

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Alle, der

i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold

eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som

nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag

derfor,

skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter

indstilling

fra Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den

forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af

fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi

indberetningen skal foretages.

8.

§ 7 A, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Alle,

der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller

som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i

ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal

foretage

indberetning herom til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister

§§ 3 og 4, i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra

Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den

forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af

fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi

indberetningen skal foretages.«

Stk. 4.

§ 7,

stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse.

9.

I

§ 7 A, stk. 4,

ændres »§ 7,

stk. 2-7« til: »§ 7, stk. 2-5«.

10.

§ 7 B, stk. 1,

affattes således:

§ 7 B.

Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hvert år til

brug for skatteligningen uden opfordring give told- og skatteforvaltningen

oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i det foregående

kalenderår,

jf. dog stk. 2. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens størrelse

for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr., CVR-nr.

eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til

identifikation af modtageren.

»Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver

måned foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov

om et indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en

kalendermåned for hver enkelt modtager.«

Stk. 2.

Oplysning

om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de

tidspunkter,

hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4,

stk. 3, 2. pkt., gives told- og skatteforvaltningen for de kalenderår,

hvor raterne forfalder.

11.

I

§ 7 B, stk. 2,

ændres »de kalenderår«

til: »de kalendermåneder«.

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

Reglerne

i § 7, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

12.

I

§ 7 B, stk. 4,

ændres »§ 7,

stk. 4-6« til: »§ 7, stk. 4«

Stk. 5.

- - -

13.

§ 7 C

affattes således:

§ 7 C.

Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et

vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat

benyttelse

eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en

helårsbolig

til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden

medarbejder

med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom

til told- og skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne

karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16

A, stk. 10.

»

§ 7 C.

Alle,

der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf.

ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9, i form af, at der er

stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er

stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal,

når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver

enkelt modtager til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister

§§ 3 og 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte for hver

enkelt modtager af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf.

ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2.

Indberetningen

skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og

værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 2.

Indberetningen

skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af kalendermånedens

samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 7, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 7, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«

14.

§ 7 D, stk. 1,

affattes således:

§ 7 D.

Kommunerne skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning

til told- og skatteforvaltningen om de i det foregående kalenderår modtagne

tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel

12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder

oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

»Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, om de i

kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og

introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller

kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.«

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.

15.

§ 7 J

affattes således:

§ 7 J.

Enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter

skatteministerens

nærmere bestemmelse oplyse told- og skatteforvaltningen om adressen på den

ansattes arbejdsplads og den periode, den pågældende har været ansat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 7, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

»

§ 7 J.

Enhver,

der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere

bestemmelse oplyse indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister

§§ 3 og 4, om den periode, den pågældende har været ansat, om den

produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes

løntimer.

Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn,

eller som dækkes af en udbetalt løn, og lønnen er omfattet af

oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1.

pkt.«

§ 8 B.

- - -

16.

I

§ 8 B

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

Stk. 3.

-4. - - -

»Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om

udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,

stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.

Stk. 5.

En forsikring

eller pensionsordning som nævnt i stk. 4 kan kun oprettes, hvis der

meddeles de i stk. 4 nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i

stk. 4 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den

oplysningspligtige

om ændringerne.

17.

I

§ 8 B, stk. 5,

som bliver til

stk. 6, ændres tre steder »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 8 E.

Enhver arbejdsgiver, der har etableret eller fremtidig etablerer en

pensionsordning, der omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af

pensionsordninger

mv., er pligtig efter skatteministerens nærmere bestemmelse at give såvel

told- og skatteforvaltningen som det forsikringsselskab eller pengeinstitut

mv., gennem hvilket pensionsordningen forvaltes, alle oplysninger om dennes

nærmere indhold, herunder om størrelsen af arbejdsgiverens og den

pensionsberettigedes årlige bidrag til ordningen samt om eventuelle ændringer

i denne.

18.

I

§ 8 E

ændres »såvel told- og skatteforvaltningen

som det forsikringsselskab eller pengeinstitut mv.« til: »told- og

skatteforvaltningen, indkomstregistret og det forsikringsselskab eller

pengeinstitut mv.« og efter »årlige« indsættes: »eller månedlige«.

§ 8 F.

- - -

19.

I

§ 8 F,

ind indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

Stk. 2.

- - --

»Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om

udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7,

stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 3-5.

Stk. 3.

En

opsparingsordning som nævnt i stk. 2 kan kun oprettes, hvis der meddeles

de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i

stk. 2 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den

oplysningspligtige om ændringerne.

20.

I

§ 8 F, stk. 3,

som bliver til

stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 8 K.

- - -

21.

§ 8 K, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af oplysninger efter

stk. 1. Tilsvarende gælder for meddelelse af oplysninger efter § 7,

stk. 4, og § 7 B, stk. 4.

22.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

§ 9.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1

og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B,

§§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8

Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U,

stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B, stk. 1, 1.-3.

pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C,

stk. 3-5 og § 11 D, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt

han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse

ved pålæg af en daglig bøde.

Stk. 2.

- - -

»Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A,

stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6

B, §§ 7 E-7 H, §§ 7 K-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,

stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og

3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B,

stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B,

stk. 4-6,

§ 11 C, stk. 3-5 og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen,

hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens

efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.«

23.

§ 9 A, stk. 1,

affattes således:

§ 9 A.

Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7, § 7 A,

§ 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 7 J,

§ 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H,

§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B,

§ 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar

eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Stk. 2.

-3. - - -

»Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7 F,

§ 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 F, § 8 H,

§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B,

§ 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar

eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Tilsvarende gælder for indberetning efter § 8 E, som ikke skal foretages

til indkomstregistret.«

24.

Efter

§ 11

E indsættes:

»

§ 11 F.

Told-

og skatteforvaltningen kan til brug ved opgørelse eller inddrivelse af

skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter få terminaladgang til alle

nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller

erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. lov et indkomstregister

§ 7. Oplysningerne anvendes til brug for selvangivelse, årsopgørelse,

forskudsopgørelse mv. og ved behandling af enkelte sager eller til brug for

en generel kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med told-

og skatteforvaltningens øvrige oplysninger til kontrol med overholdelse af de

i de enkelte skatte,- afgifts- og toldlove mv. indeholdte bestemmelser.«

Socialministeriet

§ 18

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, § 2 i lov nr.

400 af 1. juni 2005, § 39 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 1 i lov

nr. 574 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1418 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændringer:

§ 11 a.

- - -

1.

I

§ 11 a, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 2.

Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag

eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om

den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre

offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan

indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den

kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.

»Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra

myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer,

når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp

er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af om der er sket

fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.«

Stk. 3.

- - -

2.

I

§ 11 a,

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i

stk.1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I

det omfang oplysningerne, som nævnt i stk. 1 eller 2, findes i

indkomstregistret,

skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 11 c.

Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter

§ 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om

1)-4) - - -

Stk. 2.

-4. - - -

3.

I

§ 11 c, stk. 1,

ændres »11 a,

stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 4«.

Undervisningsministeriet

§ 19

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, som ændret ved § 60 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005, § 72 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i

lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 595 af 24. juni 2005,

foretages

følgende ændring:

§ 26. - - -

1.

Efter

§ 26 indsættes:

»

§ 26 a.

Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning

og opkrævning af AER-bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til

arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og

sammenstilling

af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og

aldersoplysninger

i forbindelse hermed.«

§ 20

I lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med

lønnet praktik, jf. lov nr. 1325 af 20. december 2000, som ændret ved lov nr.

1154 af 7. december 2005, foretages følgende ændring:

§ 3. - - -

1.

Efter

§ 3

indsættes:

»

§ 3a.

Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et

indkomstregister § 7.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om

en elev er berettiget til bonus, samt til beregning af og udbetaling af

bonus. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til

brug for kontrol af indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.«

§ 21

I lov statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 39, stk. 1,

indsættes som 2.

pkt.:

§ 39.

Styrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige

myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes

forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og

tilbagebetaling

af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

»Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt.

nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et

indkomstregister.«

Stk. 2.

-8. - - -

2.

I

§ 40

indsættes efter 1. pkt.:

§ 40.

Økonomistyrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige

myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at

administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold.

Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Økonomistyrelsen i

elektronisk

form.

»Økonomistyrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1.

pkt. nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et

indkomstregister.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 22

I lov om et indberetningssystem for oplysninger om

løn m.v. (LetLøn), jf. lov nr. 1262 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

Erhvervsministeren opretter et fælles indberetningssystem for oplysning om

løn mv. Systemet omfatter et modtagecenter, et beregningsmodul og et

datawarehouse, jf. §§ 3-5. Systemet administreres af Told- og

Skattestyrelsen.

1.

I

§ 2, stk. 1,

ændres »Told- og Skattestyrelsen«

til: »told- og skatteforvaltningen«

Stk. 2.

- - -

§ 3.

Indberetning af oplysninger og betalinger vedrørende A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag,

særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag, FerieKonto og lønindeholdelse samt

oplysninger til Danmarks Statistiks lønstatistik sker til modtagecentret, som

videresender oplysningerne og betalingerne til henholdsvis de statslige told-

og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto,

Finansstyrelsen og Danmarks Statistik. Erhvervsministeren kan efter aftale

med skatteministeren bestemme, at andre oplysninger, som skal indberettes til

de statslige told- og skattemyndigheder, indberettes til modtagecentret.

Indberetninger og betalinger, som sker til modtagecentret, betragtes som sket

til den enkelte modtager.

2.

I

§ 3, stk. 1,

ændres »henholdsvis de

statslige told- og skattemyndigheder« til: », henholdsvis told- og

skatteforvaltningen,

indkomstregistret« og »indberettes til de statslige told- og

skattemyndigheder«

ændres til: »indberettes til told- og skatteforvaltningen eller

indkomstregistret«.

Stk. 2.

-4. - - -

§ 4.

-

- -

Stk. 2.

Anvendelse af beregningsmodulet kræver særskilt tilmelding. Ved tilmelding

til beregningsmodulet anses den indeholdelsespligtige for at have modtaget

elektroniske skattekortoplysninger i henhold til kildeskattelovens § 48,

stk. 1, 3.-5. pkt., og restancetrækkort, der er udstedt ifølge § 3,

stk. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, via

beregningsmodulet.

3.

I

§ 4, stk. 2,

udgår: »elektroniske«

og »3.-5.pkt. og restancekort, der er udstedt ifølge § 3, stk. 2, i

lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister,«.

§ 7.

Told- og Skattestyrelsen kan i elektronisk form indhente oplysninger, der er

nødvendige for at varetage indberetningssystemets opgaver, hos de i § 3,

stk. 1, nævnte modtagere, Det Centrale Personregister og Det Centrale

Virksomhedsregister.

4.

I

§ 7, stk. 1,

ændres »Told- og Skattestyrelsen«

til: »Told- og skatteforvaltningen«

Stk. 2.

- - -

Lignende dokumenter