A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT N - LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit N - Lønindeholdelse af restancer til det
offentlige
Ved lønindeholdelse forstås, at Told*Skat skriftligt pålægger en skyldners
arbejdsgiver at indeholde en del af skyldners løn, samt at afregne det
indeholdte beløb til Told*Skat.
Ved lov nr. 1203 af 27. december 1996 er der vedtaget regler om et fælles
lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4 er det blandt andet bestemt, at
Hypotekbanken skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt
fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.
Det fremgår af lovens § 8, at finansministeren fastsætter det nærmere
tidspunkt for lovens ikræfttræden. Loven træder formentlig i kraft medio
1998.
N.1 Lovhjemlen
Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til
det.
Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i KSL § 73, stk. 1, jf.
lovbek. nr. 614 af 10. juli 1997. Bestemmelsen finder direkte anvendelse på
inddrivelse af skatter, og kommunerne er bemyndiget til at træffe afgørelse i
1. instans efter KSL § 73, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, 1. pkt., jf. bek. nr.
653 af 14. aug. 1997 (udlægningsbekendtgørelsen), § 3, stk. 1, nr. 8.
Derudover er der i en række særlove henvist til, at krav i henhold til
loven kan inddrives efter samme regler, som gælder for inddrivelse af
personlige skatter, herunder ved lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73,
stk. 1.
N.2 Iværksættelse af lønindeholdelse
N.2.1 Krav, der kan lønindeholdes for
Lønindeholdelse kan som nævnt kun iværksættes for krav, hvor det i
lovgivningen positivt er nævnt, at inddrivelse kan ske på denne måde.
KSL § 73, stk. 1 hjemler lønindeholdelse for indkomstskat til staten,
folkepensionsbidrag, amtskommunal - og kommunal indkomstskat samt
Læs alt
kirkeskatter.
Lønindeholdelsesadgangen omfatter ligeledes påløbne renter, gebyrer og
tillæg. KSL § 73, stk. 2, hjemler indeholdelse for A-skat samt beløb, som er
pålagt indeholdt, men hvor indbetaling ikke er sket. Sidstnævnte har
betydning i tilfælde, hvor en person er arbejdsgiver og lønmodtager på en
gang.
Endvidere kan lønindeholdelse ske for AM-bidrag efter AMFL § 15, stk. 6,
for toldkrav efter § 37, stk. 4 i toldloven, for momskrav efter § 59, stk. 3
og 4 i momsloven samt for lønsumsafgift efter § 13 a i lov om afgift af
lønsum mv.
Der er mulighed for lønindeholdelse for bøder efter § 23 A, stk. 2 i SKL,
efter § 79 A i KSL og efter straffelovens § 52.
I særlovgivingen er der blandt andet givet hjemmel til lønindeholdelse for
forfaldne, men ikke betalte afdrag på gæld til Statens Uddannelsesstøtte og
ejendomsskat, og i lov om dødsbo- og gaveafgift, § 39, stk. 2 og 3, er der
givet hjemmel til lønindeholdelse for bo- og gaveafgift.
N.2.2 Hvornår kan lønindeholdelse foretages
Af KSL § 73, stk. 1 fremgår, at lønindeholdelse kan foretages på det
tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Efter retsplejelovens regler kan udlæg
begæres, når der foreligger en restance, det vil sige, ved udløbet af sidste
rettidige betalingsdag. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den i
inddrivelseslovens § 9 foreskrevne forkyndelse eller bekendtgørelse.
Er sidste rettidige betalingsdag overskredet, kan lønindeholdelse
iværksættes indtil fordringen er forældet.
Lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt, ligesom et
foretaget udlæg ikke er til hinder for, at der samtidig iværksættes
lønindeholdelse.
N.2.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
Højesteret har ved kendelse, jf. UfR 1987.755, fastslået, at
skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under behandlingen af en
gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter konkurslovens §§ 72 og 74, da
lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler.
Højesterets kendelse betyder, at lønindeholdelse begæret inden
gældssaneringssagens indledning kan fortsættes, ligesom der kan iværksættes
indeholdelse efter sagens indledning. Den anmeldte restance skal reduceres
med de beløb, som inddrives ved lønindeholdelse.
Efter gældssaneringskendelsens afsigelse, kan der kun foretages
lønindeholdelse for krav, som ikke er omfattet af kendelsen og for forfaldne,
men ikke-betalte afdrag i følge kendelsen.
N.2.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under betalingsstandsning
Uanset om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske
lønindeholdelse. Det gælder både for en påbegyndt lønindeholdelse og for
iværksættelse af en ny lønindeholdelse.
N.2.5 Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
Er der afsagt konkursdekret for en skyldner, omfatter konkursboet
skyldners formue på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, og hvad der
under konkursen tilfalder ham, jf. konkurslovens § 32.
Skyldners indtægter ved egen virksomhed, og hvad der træder i stedet for,
er dog ikke omfattet af konkursen, jf. konkurslovens § 33.
Selv om konkursdekret er afsagt, kan en påbegyndt lønindeholdelse
fortsættes, og der kan iværksættes en ny indeholdelse. Den anmeldte restance
skal nedskrives med det beløb, som inddrives via lønindeholdelse.
Konkursen frigør ikke skyldner for den ufyldestgjorte gæld.
Lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den
ufyldestgjorte del af fordringen.
N.2.6 Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord
Konkurslovens § 171, stk. 1 forbyder foretagelse af udlæg og arrest efter
åbning af akkordforhandlinger. Bestemmelsen nævner ikke lønindeholdelse.
Østre Landsret undlod ved kendelse, jf. UfR 1983.252 at underkende en
foretagen lønindeholdelse.
Efter akkordens åbning kan en påbegyndt lønindeholdelse derfor fortsættes,
og en ny indeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav,
som er omfattet af akkorden og for krav, som ikke er omfattet af akkorden.
Foretages lønindeholdelse for krav omfattet af akkorden, skal den anmeldte
fordring nedskrives med det indeholdte beløb.
Efter stadfæstelse af akkorden kan lønindeholdelse kun ske for krav, som
ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldner akkorden, uden at denne
ophæves, kan forfaldne - men ikke betalte afdrag - ligeledes inddrives ved
lønindeholdelse.
N.3 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i
N.3.1 KSL § 73, stk. 1 Arbejdsvederlag
KSL § 73, stk. 1 og 4 opregner de ydelser, hvori lønindeholdelse kan ske.
Det drejer sig efter KSL § 73, stk. 1 om løn, provision eller andet
arbejdsvederlag samt forskudsvis udbetaling heraf, og endelig A-indkomst, der
hidrører fra partsfiskeri.
Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for
lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.
Lønindeholdelse kan også foretages i feriegodtgørelse. Udbetaler
arbejdsgiver løn under ferien, foretages lønindeholdelsen heri. Indeholdelsen
skal foretages ved godskrivning af feriegodtgørelsen. Denne sker hver måned,
jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2, som ændret ved bek. nr.
1012 af 2. dec. 1996.
Grundlaget for lønindeholdelse er det udbetalte eller godskrevne
arbejdsvederlag efter fradrag af lønmodtagerbidrag, A-skat, ATP-bidrag samt
arbejdsgiverens pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19, og
bidrag til midlertidig pensionsopsparing.
Der kan således indeholdes i visse løntillæg, for eksempel tantieme,
gratiale samt overarbejdsbetaling.
Skatteværdien af fri bil og fri telefon samt fri kost og logi kan derimod
ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.
I beregningsgrundlaget skal heller ikke medtages beløb, der ved
lønforskrivning efter tjenstemandslovens § 57 indeholdes i løn til dækning af
tjenestemandslån, jf. UfR 91.49 (ØLD).
Beløb, der ikke udbetales til lønmodtager, men som i stedet betales af
arbejdsgiveren til tredjemand på den pågældende lønmodtagers vegne, indgår i
grundlaget for lønindeholdelse. Det gælder arbejdsgiverens betaling af
lønmodtagerens private udgifter, og fx pensionsindbetalinger, der ikke er
omfattet af PBL § 19. Tilsvarende gælder for arbejdsgivers indbetalinger til
en kapitalpensionsordning, medmindre ordningen er omfattet af PBL § 19.
Godtgørelse for slid og merudgifter, for eksempel værktøjspenge, skurpenge
eller befordringsgodtgørelse mv., kan derimod ikke gøres til genstand for
lønindeholdelse.
De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages
lønindeholdelse i, er, om ydelsen er eller kan sidestilles med et
arbejdsvederlag, og om den efter sin art udbetales. Der kan således ikke
lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med tjenesten, og som
ikke udbetales eller godskrives lønmodtageren.
N.3.2 Lønmodtagere aflønnet med drikkepenge
I ansættelsesforhold, hvor arbejdstager lønnes med drikkepenge, der
ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstager indtjener på
arbejdsgivers vegne, gælder reglen i KSL § 73, stk. 6.
Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren
skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstager at afkræve det beløb,
som skal dække lønindeholdelsen.
Reglen i KSL § 73, stk. 3 skal respekteres også ved indeholdelse i
drikkepenge. Hvor meget, der kan indeholdes, beregnes ud fra det beløb,
hvormed drikkepengene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Hvis lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som hans
arbejdsgiver er pålagt at indeholde, kan han uanset gældende opsigelsesvarsel
afskediges med øjeblikkeligt varsel, jf. KSL § 73, stk. 6.
Lønmodtageren underrettes skriftligt om lønindeholdelsen og om muligheden
for afskedigelse i tilfælde af manglende afregning.
N.3.3 KSL § 73, stk. 4 Ventepenge, pensioner mv.
Efter KSL § 73, stk. 4 kan der foretages lønindeholdelse i ventepenge,
pension og ligende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale
kasser og andre offentlige eller private kasser. Forinden lønindeholdelse
iværksættes i disse ydelser skal skattemyndigheden vurdere, om der er særlige
hensyn, der taler imod en sådan lønindeholdelse.
KSL § 73, stk. 4 omfatter endvidere blandt andet folkepension,
førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og
tjenestemandspensioner.
Det kan være vanskeligt at afgrænse de ydelser, der efter KSL § 73, stk. 4
kan foretages lønindeholdelse i.
Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser, der udbetales
fra forsikringsselskaber, jf. SD-cirk. 1985-11.
Derimod kan lønindeholdelse foretages i ægtefællepension, jf. UfR 1988.756
(ØLD), som anerkendte lønindeholdelse i en ægtefællepension, idet retten
fandt, at kapitalgrundlaget for ydelserne var tilvejebragt på den for
pensioner sædvanlige måde.
Ved SD-cirk. 1979-3 og SD-cirk. 1984-5 om stipendier fra Statens
Uddannelsesstøtte (SU) samt TSS-cirk. 1994-3 om kontanthjælp efter
bistandslovens §§ 37a, 43 og 47a er det bestemt, at indeholdelse ikke skal
ske i sådanne ydelser, selv om de efter deres art er omfattet af KSL § 73,
stk. 4. Bistandsloven afløses pr. 1. juli 1998 af lov nr. 454 af 10. juli
1997 om social service.
Stipendier fra SU overgik den 1. januar 1992 til at være A-indkomst. Der
foretages på trods heraf ikke lønindeholdelse i disse beløb. Baggrunden
herfor er formålet med og størrelsen af disse beløb samt det forhold, at der
ud over indeholdelse af A-skat også indeholdes restskat i SU-ydelsen.
Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldners ægtefælle.
Inddrivelse af restancen hos ægtefællen må derfor ske efter regler i KSL §
72, stk. 2 om subsidiært udlæg.
N.4 Forholdet til forældelse
Som tidligere nævnt kan begæring om lønindeholdelse tidligst fremsættes
ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag.
Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares så længe selve
kravet ikke er forældet.
Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 1908-lovens §
1, nr. 4 på 5 år. Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen og indtræder,
medmindre skyldner inden fristens udløb erkender at skylde beløbet, eller
kreditor foretager retslige skridt mod skyldner.
Fremsendelse af en begæring om lønindeholdelse er som hovedregel ikke et
retsskridt, der afbryder forældelsen. Baggrunden herfor er, at der ikke i
forbindelse med lønindeholdelsesbegæringer sker en formel tilsigelse af
skyldner som ved udlæg, ligesom skyldner ikke har samme mulighed for at
indbringe lønindholdelsen for fogedretten.
Regionerne skal derfor i tilfælde, hvor forældelsesfristen er ved at
springe, sørge for at der tillige foretages udlæg for kravet.
N.5 Lønindeholdelsesprocenten
Af KSL § 73, stk. 3 fremgår, at lønindeholdelsen højst kan udgøre 20 pct.
af lønudbetalingen efter fradrag af den i KSL §§ 46 og 49 indeholdte skat. I
praksis er grundlaget for lønindeholdelsen indkomsten efter fradrag af
lønmodtagerbidrag, A-skat, ATP-bidrag samt arbejdsgiverens
pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19, og midlertidig
pensionsopsparing, jf. ovenfor under N.3.1. Der skal ikke foretages andre
fradrag, før indeholdelsesbeløbet beregnes.
Procentsatsen kan ikke forhøjes i tilfælde, hvor der ikke indeholdes
A-skat, for eksempel fordi skyldner har frikort eller udelukkende optjener
B-indkomst. I disse tilfælde er beregningsgrundlaget bruttolønnen.
At der "højst" kan indeholdes 20 pct. giver mulighed for at
indeholde med en lavere procentsats, idet der skal overlades skyldneren det
nødvendige til eget og familiens underhold.
Ved fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten skal der således foretages
en vurdering svarende til den i retsplejelovens § 509 vedrørende
trangsbeneficiet. Som udgangspunkt anvendes de samme indkomstkriterier som
ved gældssanering.
N.5.1 Indeholdelse med op til 15 pct.
For så vidt angår indeholdelse efter KSL § 73, stk. 1 (løn m.v.) er der
ved fastsættelsen af en lønindeholdelsesprocent på 15 pct., som udgangspunkt
taget hensyn til, at skyldner ikke må fratages sit eksistensgrundlag.
Konsekvensen heraf er, at indeholdelse generelt kan foretages med 15 pct.,
men at der efter en konkret vurdering kan indeholdes med en lavere
procentsats, jf. TSS-cirk. 1997-5 vedrørende betalingsevnevurdering i
forbindelse med lønindeholdelse og afdragsordninger.
I sager, hvor lønindeholdelse sker med op til 15 pct., må regionen ud fra
de foreliggende oplysninger om skyldners og hans husstands indkomst-, bolig-
og formueforhold vurdere, hvor meget der skal overlades skyldner til eget og
familiens underhold.
Af KSL § 73, stk. 1 fremgår, at vedkommende skattemyndighed skriftligt kan
pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning,
provision mv.
Ønsker regionen at foretage lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73, stk.
4 må der ikke være særlige hensyn, som taler imod det. Kommune eller region
skal derfor foretage en vurdering af skyldners betalingsevne og herudfra
vurdere, hvor meget der kan fratages ved lønindeholdelse.
N.5.2 Indeholdelse med mere end 15 pct.
Ved lov nr. 391 af 6. juni 1991 er den maksimale lønindeholdelsesprocent
forhøjet fra 15 til 20 pct., jf. KSL § 73, stk. 3.
Foretages lønindeholdelse med en procentsats mellem 15 og 20 pct., skal
myndigheden i hvert enkelt tilfælde foretage en nærmere vurdering af, om der
overlades skyldner de nødvendige midler. Til brug for denne vurdering skal
myndigheden have aktuelle oplysninger, som entydigt peger på, at en sådan
lønindeholdelse vil være forsvarlig. Oplysningerne kan for eksempel indhentes
fra skyldner selv.
N.6 Betaling
N.6.1 Restancemyndigheden
Ved lov nr. 1203 af 27. december 1996 er der vedtaget regler om et fælles
lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4 er det bestemt, at
Hypotekbanken skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt
fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne. I lovens § 8 er det
bestemt, at finansministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikræfttræden.
Loven træder i kraft på et endnu ikke fastlagt tidspunkt - dog formentlig
medio 1998.
Indtil lovens ikræfttræden skal indbetaling ske til den kommune eller den
told- og skatteregion, der forestår restanceinddrivelsen.
N.6.2 Indbetalingsfrist
Beløb, der indeholdes i løn mv., forfalder til betaling den 1. i den
kalendermåned, der følger efter tidspunktet for indeholdelsen, og skal
betales senest den 15. i forfaldsmåneden, jf. § 34, stk. 3 i KSLbek. nr. 768
af 19. sept. 1995.
Hvis sidste rettidige betalingsdag er en søgne- helligdag forlænges
fristen til næstfølgende hverdag. Som eksempel kan nævnes, at beløb, som
indeholdes i januar, forfalder til betaling den 1. februar, og skal afregnes
til regionen senest den 15. februar.
Arbejdsgiveren kan ikke forlange, at regionen selv skal afhente beløbet.
Indbetaling skal ske til den region, som har givet arbejdsgiveren pålæg om
lønindeholdelse, jf. samme bek. § 34, stk. 1. Flytter skyldner, kan regionen
pålægge arbejdsgiveren at indbetale indeholdte beløb til den region, hvor
skyldner nu har bopæl.
N.6.2.1 Morarente
Ved for sen betaling skal der betales morarenter, som er på 1,3 pct. pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. KSL § 63, stk. 2.
N.6.2.2 Straffebestemmelser
Af KSL § 73, stk. 10 fremgår, at den indeholdelsespligtige kan pålægges
ansvar for en række forhold.
N.6.2.2.1 KSL § 69 Hæftelse
Arbejdsgiveren hæfter direkte over for det offentlige for såvel
indeholdte, men ikke afregnede beløb, som for beløb der burde være indeholdt.
Sådanne beløb kan derfor inddrives efter reglerne i lov nr. 278 af 25. maj
1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv., jf. KSL §
72. Adgangen til lønindeholdelse gælder også for renter, gebyrer mv.
Hæftelse for undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse eller
indeholdelse af et for lille beløb forudsætter, jf. KSL § 69, at den
indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Det er efter loven den
indeholdelsespligtige, som har bevisbyrden for, at han ikke har udvist
forsømmelighed (dvs. omvendt bevisbyrde). I praksis har det imidlertid vist
sig, at bevisbyrden er pålagt skattemyndighederne.
N.6.2.2.2 Strafansvar efter KSL § 74
Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes med
en bøde, som udgør 25 pct. af det ikke indeholdte beløb, dog minimum 300 kr.,
jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 1.
Afregnes et indeholdt beløb ikke rettidigt, kan der pålægges en bøde
beregnet efter samme principper, som gælder for manglende afregning af
A-skatter, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 2, jf. afsnit M.3.2.
For samtlige nævnte strafbestemmelser gælder, at der kun kan gøres ansvar
gældende, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist
grov uagtsomhed.
Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med manglende
overholdelse af reglerne om A-skat. Det vil dog kunne forekomme, at der
rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.
N.7 Arbejdsgivers underretnings- og opbevaringspligt
N.7.1 Hvem er arbejdsgiver
Det er skyldners arbejdsgiver, som med hjemmel i KSL § 73, stk. 1 kan
pålægges at foretage lønindeholdelse, og som skal indeholde A-skat.
Det er af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis varighed,
eller om der kun er tale om levering af enkeltstående tjenesteydelser.
I tilfælde, hvor arbejdet udføres som led i skyldners selvstændige
virksomhed, er lønindeholdelse udelukket.
Det kan have vejledende betydning, om der skal indeholdes A-skat af beløb,
som udbetales til skyldner.
For at foretage lønindeholdelse, skal arbejdsgiveren have hjemting her i
landet, eller han skal lade lønudbetaling ske via en befuldmægtiget, som har
hjemting her i landet. Om hjemting se retsplejeloven §§ 235-240 og afsnit C
1.1.1. Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes diplomatiske
repræsentationer i Danmark.
Derimod er det uden betydning, om skyldner har hjemting i Danmark, eller
om han er skattepligtig af indtægten i Danmark, når blot udbetalingen
foretages af en person, som har hjemting her, og som på grund af status som
arbejdsgiver kan pålægges indeholdelsespligt.
Ved en udlægsforretning har skyldner pligt til at give regionen oplysning
om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. retsplejeloven § 497, stk. 1. Nægtelse
straffes med bøde.
N.7.2 Arbejdsgivers pligter
Den indeholdelsespligtiges pligter i forbindelse med lønindeholdelse er
reguleret i KSL § 73, stk. 8 og i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995.
Hvis en arbejdsgiver modtager begæring om indeholdelse for en person, som
ikke er beskæftiget hos ham, skal dette meddeles regionen inden 5 dage. Ophør
af arbejdsforhold skal ligeledes meddeles regionen inden 5 dage efter
ophøret, hvis der er begæret lønindeholdelse for en restance, som ikke er
fuldt afviklet.
Regionen og lønmodtageren skal endvidere fra arbejdsgiveren have oplysning
om størrelsen af det indeholdte beløb, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995,
§ 34, stk. 4.
Arbejdsgiveren kan ikke kræve vederlag for administrationen af en begæring
om lønindeholdelse. Direkte udgifter, for eksempel porto kan dog kræves
dækket hos skyldner.
Endelig skal en indeholdelsespligtig besvare skriftlige henvendelser fra
regionen af betydning for indeholdelsen, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept.
1995, § 35. Regnskabsmateriale vedrørende indeholdelsen skal opbevares i 5 år
efter udløbet af det kalenderår, hvor indeholdelsen er foretaget, jf. samme
bek. § 36.
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT N - LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT N LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- 1996 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER Retsinformation · 14. januar 1997