1997 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER (ADMINISTRATIONSGODTGØRELSE TIL VIRKSOMHEDERNE OG FASTSÆTTELSE AF BAGATELGRÆNSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 1203 af 27. december 1996 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Myndighederne kan kun træffe afgørelse om
lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af
finansministeren.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert
løntræk i henhold til en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en
administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes
af finansministeren.
Stk. 2. Tvister om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for
Hypotekbanken, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«
3. I § 8 indsættes efter »finansministeren«:
», jf. dog stk. 2«.
4. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. I tiden fra den 1. januar 1998 til lovens
ikrafttræden kan myndighederne kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for
krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren. I
samme tidsrum kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med hvert løntræk
tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens
størrelse fastsættes af finansministeren. § 4, stk. 3, og § 4 a finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Reglerne i stk. 2 har virkning for afgørelser om
lønindeholdelse, som træffes efter 1. januar 1998.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Læs alt
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 1203 af 27. december 1996 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Myndighederne kan kun træffe afgørelse om
lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af
finansministeren.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert
løntræk i henhold til en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en
administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes
af finansministeren.
Stk. 2. Tvister om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for
Hypotekbanken, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«.
3. I § 8 indsættes efter »finansministeren«:
», jf. dog stk. 2«.
4. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. I tiden fra den 1. januar 1998 til lovens
ikrafttræden kan myndighederne kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for
krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren. I
samme tidsrum kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med hvert løntræk
tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens
størrelse fastsættes af finansministeren. § 4, stk. 3, og § 4 a finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Reglerne i stk. 2 har virkning for afgørelser om
lønindeholdelse, som træffes efter 1. januar 1998.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget indgår som en del af regeringens aftale med CD om finansloven
for 1998 og har til formål at yde virksomhederne en
administrationsgodtgørelse for det arbejde, de pålægges i forbindelse med
afgørelser om lønindeholdelse.
Al lønindeholdelse vil fra midten af 1998 ske via Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, der er under etablering i Hypotekbanken. Det vil i
sig selv indebære betydelige lettelser for virksomhederne, men der vil indtil
da - og i begrænset omfang også efter registerets etablering - være noget
arbejde for virksomhederne i forbindelse med administrationen af afgørelser
om lønindeholdelse, hvilket lovforslaget således tilsigter at kompensere for.
Ordningen etableres således, at virksomhederne ved hvert løntræk får
adgang til at tilbageholde et yderligere beløb af den pågældende medarbejders
løn ud over det beløb, som virksomheden skal indeholde ifølge en afgørelse om
lønindeholdelse. Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til at
fastsætte godtgørelsens størrelse, og det er i overensstemmelse med
finanslovaftalen hensigten at fastsætte godtgørelsen til maksimalt 20 kr. i
forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Indtil Det Fælles Lønindeholdelsesregister idriftsættes vil virksomhederne
kunne komme ud for, at flere myndigheder samtidig meddeler, at man har
truffet afgørelse om lønindeholdelse, og at lønindeholdelsen skal ske
sideløbende for alle myndighederne. Ligeledes kan en enkelt myndighed træffe
afgørelse om samtidig lønindeholdelse for flere forskellige krav.
Virksomhedernes administrative byrder forøges i disse situationer i takt med
antallet af krav, som lønindeholdelsen skal iværksættes for, og lovforslaget
medfører derfor, at virksomhederne kan beregne sig en
administrationsgodtgørelse i forbindelse med løntræk for hver afgørelse om
lønindeholdelse, der skal honoreres.
Når Det Fælles Lønindeholdelsesregister idriftsættes, vil afgørelserne om
lønindeholdelse bliver meddelt virksomhederne i form af et trækkort, som
eentydigt indeholder oplysning om den procentsats, virksomhederne skal
indeholde, uanset om trækkortet måtte dække over flere samtidige
lønindeholdelser, iværksat af en enkelt eller flere forskellige myndigheder.
Det administrative arbejde vil derfor blive det samme, uanset om trækkortet
dækker over een eller flere afgørelser om lønindeholdelse, hvorfor
virksomhederne til den tid ikke vil få adgang til at tilbageholde mere end
eet godtgørelsesbeløb ved hvert løntræk, selvom myndighederne har iværksat
flere samtidige lønindeholdelser.
Det skønnes, at en afgørelse om lønindeholdelse i gennemsnit udløser 12
løntræk hos skyldneren. Den samlede administrationsgodtgørelse til
virksomhederne vil derfor gennemsnitligt udgøre 240 kr. for hver afgørelse.
Det anslås, at myndighederne træffer ca. 225.000 afgørelser om
lønindeholdelse årligt, hvilket vil give virksomhederne en samlet årlig
godtgørelse på ca. 50 mill. kr.
Lovforslaget omfatter af lighedsmæssige årsager alle indeholdelsespligtige
arbejdsgivere og dermed også de offentlige arbejdsgivere. Det vil først og
fremmest gælde kommunerne, som ikke blot udbetaler løn til deres egne
medarbejdere, men som også varetager udbetalingen af langt størstedelen af de
offentlige ydelser, hvori indeholdelse kan finde sted. Det drejer sig fx om
overførselsindkomster som sygedagpenge og pensioner. Det skønnes i denne
forbindelse, at ca. 100.000 af de afgørelser om lønindeholdelse, som
kommunerne træffer, er rettet til dem selv som udbetalere af løn eller andre
ydelser.
Ordningen er frivillig for arbejdsgiverne, som selv må beslutte, om de vil
opkræve administrationsgodtgørelsen hos medarbejderne eller ej, og det er
ikke hensigten, at der fra offentlig side skal føres tilsyn eller kontrol
med, om godtgørelserne bliver opkrævet korrekt. Eventuelle tvister vil dog
kunne indbringes for Hypotekbanken, hvis afgørelse er endelig.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bagatelgrænse for størrelsen af
de enkelte pålæg om lønindeholdelse og dermed også for, hvor stor en restance
skal være, før lønindeholdelse kan iværksættes. Det foreslås, at
finansministeren bemyndiges til at fastsætte bagatelgrænsens størrelse, og
det er her - ligeledes i overensstemmelse med finanslovaftalen med CD -
hensigten at fastsætte grænsen til 1.000 kr.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre udgifter for Hypotekbanken på ca. 0,5 mill. kr. i
forbindelse med lovforslagets ikrafttræden og implementering. Det drejer sig
dels om udgifter til information af lønmodtagere, arbejdsgivere og
inddrivelsesmyndigheder, og dels om udgifter til udvikling af en facilitet i
Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der kan sikre, at der ikke træffes
afgørelser om lønindeholdelse for krav, der ikke overstiger bagatelgrænsen.
Herudover har forslaget ingen administrative eller økonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vil medføre, at de indeholdelsespligtige arbejdsgivere mv. kan
opkræve en godtgørelse svarende til et samlet beløb på 50 mill. kr. årligt i
forbindelse med administrationen af afgørelser om lønindeholdelse.
Loven vil i øvrigt i sig selv medføre en administrativ lettelse for
virksomhederne, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister tages i anvendelse.
Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indføre en bagatelgrænse for restancer, hvor
lønindeholdelse kan iværksættes, og at finansministeren bemyndiges til at
fastsætte grænsens størrelse. Restancen kan godt være sammensat af flere
mindre gældsposter, som enkeltvis ikke overstiger bagatatelgrænsen, så længe
de administreres af den samme inddrivelsesmyndighed, jf. herved de
tilsvarende regler for videregivelse af oplysninger om gæld til det
offentlige til private kreditoplysningsbureauer i lov om offentlige
myndigheders registre.
Til nr. 2
Det foreslås at give de indeholdelsespligtige arbejdsgivere mv. adgang til
ved hvert løntræk i forbindelse med afgørelser om lønindeholdelse at opkræve
en administrationsgodtgørelse hos den pågældende medarbejder ud over det
beløb, som ifølge afgørelsen skal indeholdes. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at reglerne om en administrationsgodtgørelse til de
indeholdelsespligtige arbejdsgivere og reglerne om indførelse af en
bagatelgrænse træder i kraft den 1. januar 1998, og ikke får virkning for
igangværende lønindeholdelsesforløb, hvorom afgørelse er truffet før den 1.
januar 1998.
Ikrafttrædelsestidspunktet for den øvrige del af loven fastsættes fortsat
af finansministeren.
Skriftlig fremsættelse (10. december 1997)
Finansministeren (Mogens Lykketoft):
Hermed skal jeg for det høje Ting fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. (Administrationsgodtgørelse til virksomhederne og
fastsættelse af bagatelgrænse).
(Lovforslag nr. L 137).
Forslaget, der er et led i regeringens aftale med CD om finansloven for
1998, har til formål at yde en administrationsgodtgørelse til de
virksomheder, der af inddrivelsesmyndighederne bliver pålagt at indeholde en
del af deres medarbejderes løn mv.
Udgifterne til godtgørelsen skal bæres af de pågældende medarbejdere selv,
således at virksomhederne ved hvert løntræk får adgang til at tilbageholde
yderligere et beløb på op til 20 kr.
Godtgørelsen skal kompensere virksomhederne for den administrative
belastning, de pålægges, når inddrivelsesmyndighederne træffer afgørelse om
lønindeholdelse. Denne belastning vil blive betydeligt lettere, når Det
Fælles Lønindeholdelsesregister er etableret medio 1998, men der vil dog
fortsat være nogle administrative byrder, som ikke forsvinder.
Samtidig foreslås det, at der indføres en bagatelgrænse for størrelsen af
de enkelte pålæg om lønindeholdelse og dermed også for, hvor stor en restance
skal være, før lønindeholdelse kan iværksættes. Det er hensigten at fastsætte
denne bagatelgrænse til 1.000 kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, anbefaler jeg
lovforslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af forslaget
§ 1
I lov nr. 1203 af 27. december 1996 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Myndighederne kan kun træffe afgørelse om
lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af
finansministeren.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker
forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse
ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om
inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav,
men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for
andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den
rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget
indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om myndighedernes
pligt til at respektere en afgørelse fra en anden myndighed om, at
lønindeholdelsen midlertidigt er stillet helt eller delvis i bero.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert
løntræk i henhold til en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en
administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes
af finansministeren.
Stk. 2. Tvister om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for
Hypotekbanken, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.«.
3. I § 8 indsættes efter »finansministeren«:
», jf. dog stk. 2«.
4. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. I tiden fra den 1. januar 1998 til lovens
ikrafttræden kan myndighederne kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for
krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren. I
samme tidsrum kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med hvert løntræk
tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens
størrelse fastsættes af finansministeren. § 4, stk. 3, og § 4 a finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Reglerne i stk. 2 har virkning for afgørelser om
lønindeholdelse, som træffes efter 1. januar 1998.«.
§ 8 . Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
finansministeren. Finansministeren fastsætter i den forbindelse nærmere
regler om, i hvilket omfang lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af
afgørelser truffet før lovens ikrafttræden, skal være omfattet af loven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM DET FÆLLES LØNINDEHOLDELSESREGISTER Retsinformation · 14. januar 1997
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) Retsinformation · 24. februar 2005
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT N - LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT N - LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008